Bloggfrslur mnaarins, ma 2019

Af hreti malok 1952

kuldakasti sem n gengur yfir (aallega um landi noraustan- og austanvert) s leiinlegt er a engan veginn hpi eirra skari essum rstma - alla vega ekki enn sem komi er. a hefur samt valdi v a ritstjri hungurdiska hrkk dltinn upprifjunargr dgunum. Auvita rifjuust upp mrg sk kst ea hret sustu viku mamnaar og langt fram eftir jn - flest tengd rsum kuldapolla r norri ea vestri.

Margir muna enn mikil hret essum tma ri 2011, 2006, 1997, 1975 og 1973 - og sjlfsagt mun fleiri. Eitt eirra skustu kom seint ma ri 1952 - fyrir tma langminnis ritstjrans - en samt eru enn margir lfi sem gtu muna a. Ekki vst a eir minnugu su meal lesenda essara pistla.

Vi skulum til gamans rifja upp etta hret - og einkum blaafrttir af v. Kuldanum n veldur trs r norurhfum - afmarkaur kuldapollur ttaur fr strndum Sberu. Svo vel vill til a aalafl hans beinist til suurs nokku fyrir austan land - og vi sleppum vi verulegt illviri.

Kuldapollurinn sem olli kastinu ma 1952 var annarrar ttar - kom eiginlega vert yfir Grnland og ni jafnframt mjg hltt loft sunnan r hfum. Afskaplega httuleg staa llum rstmum.

Eftir srlega erfian desember 1951 og janar 1952 sknai veurlag hr landi annig a febrar og mars voru tindaminni og va hagstir. Aprl er merkastur fyrir miki illviri sem ni ekki svo mjg til landsins en olli grarlegum mannskum norska selveiiflotans fyrir noran land og vi Jan Mayen - held a nrri v hundra sjmenn hafi ar drukkna.

Ma byrjai kuldalega, en um mijan mnu hlnai og vori virtist blasa vi. Verttan segir um matina:

Tarfari var fremur hagsttt a undanskildum hlvirakafla upp r mijum mnui. Tn voru vast farin a grnka um mijan mnu, en seinast mnuinumkippti mjg r grri. Samgngur voru oftast erfiar vegna aurbleytu og snja.

w-blogg280519a

Korti snir stuna 500 hPa-fletinum seint a kvldi sunnudagsins 25.ma 1952. er kld hloftalg rtt ann mund a taka stkki yfir hbungu Grnlandsjkuls og mtir kuldi hennar hljum straumi langt sunnan r hfum. Lg myndast Grnlandshafi og dpkar hn rt og hreyfist austur mefram norurstrndinni. Sunnan lgarinnar var vindur hvass r vestri. Kalda lofti kom fyrst inn yfir land r vestri upp r hdegi ann 26. - en vindur snerist a kvldi ess dags til norurs og hvessti verulega.

w-blogg280519b

Daginn eftir, rijudag 27.ma var lgin komin austur fyrir land - svipa og korti hr a ofan snir. Athugi a sndar eru jafnharlnur 1000 hPa-flatarins, lna merkt 0 er s sama og 1000 hPa jafnrstilnan og 40 metrar sna 1005 hPa. Eins og venjulegt er endurgreiningum er snerpa lgarinnar heldur vanmetin.

islandskort_19520527_0900

slandskorti kl.9 a morgni rijudags snir veri ekki fjarri hmarki. rstispnn yfir landi - fr Dalatanga vestur Bolungarvk er s rijamesta sem vi vitum um mamnui og meiri en s mesta sem vita er um jn. Samanburur nr aftur til 1949. Sj m a Nautabi Skagafiri er blindhr, skyggni 200 metrar og hiti vi frostmark. Ofsaveur er Kirkjubjarklaustri og sandbylur og frviri Strhfa Vestmannaeyjum.

Frost fr -10,2 stig 850 hPa yfir Keflavkurflugvelli daginn eftir og hefur aeins einu sinni ori meira sar a vori. a var jnhretinu mikla 1997.

Vi skulum n fara yfir frttir af verinu og tjni v sem birtust Tmanum og Morgunblainu nstu daga eftir. ar kemur vel fram hversu slmt etta hret var. Vi skulum hafa huga a talsverar breytingar hafa ori jflagshttum og samgngum essum tpu sj ratugum sem linir eru - og geri sama veur ea mta n dgum yru hrifin nnur.

ess m geta a kuldinn hlt fram fram jn og ann 2. var alhvtt Strhfa Vestmannaeyjum, snjdpt mldist 2 cm.

Vindhrai komst 10 vindstig Reykjavkurflugvelli, en hfum huga a vindmlirinn var lglegri h um essar mundir. Einkennilegasta tjni var Geirlandi Su.

Tminn 28.ma:

fyrrintt geri hi versta veur, sem ni um mestan hluta landsins. Var veri af norri og va ofsarok sunnanlands, en snjkoma og frost noran lands. Fregnir af verinu Norurlandi eru ekki ljsar enn vegna ess a smasambandslaust var norur um land og einnigaustur um til Hornafjarar.

Suurlandi og Vestmannaeyjum komst veurofsinn sums staar allt a 12 vindstigum. Nokkurt nturfrost var og sunnanlands ogallmiki noran lands en hiti 34 stig gr en um frostmark Norurlandi.

7000 klplntur eyilgust. Veurofsinn fr vaxandi fram eftir nttu fyrrintt og um klukkan sex grmorgun ni hann hmarki sunnanlands. Laugarvatni var veri afskaplegt svo til fdma m telja, enda var ar miki tjn, sem lauslega er tali nema 30-40 sund krnum. Rur brotnuu r grurhsum, og 7000 klplntur sem nbi var a setja niur, eyilgust. Er tali vst, hvort hgt verur af plntur eirra sta, og er htt vi a klrktin Laugarvatni bi mikinn hnekki af essu sumar. Veurofsinn var svo mikill,a bt tk loft og brotnai hann. Talin er htta a um 10 tunnur af kartflum, sem bi var a setja rsir grum en ekki hyljamold, hafi eyilagst nturfrosti. Margvslegt tjn anna var garagrri Laugarvatni. Mun tjn af svipuu tagi hafa ori var Suurlandi fyrrintt, tt ekki s a eins strfellt.

Sandgrslan Stjrnarsandi strspillist. Veurofsinn ni hr hmarki klukkan 78 grmorgun, sagi frttaritari Tmans Kirkjubjarklaustri. Var hann svo mikill byljunum, a fdmi eru. Margvslegar skemmdir hafa ori af verinu. Sandgrslan Stjrnarsandi hefir strspillst. Var ori ar vel gri yfir a lta eftir einmuna vort, og sandfaxi ori vel sprotti. dag er ar svart yfir a lta. Sandfoki var geysilegt, og va liggja n sandskaflar ar sem ur var grnt gras. veitan t sandinn fr Skaft hefir og spillst, ar sem sandskaflar lgust veiturennur. Er augljst, a sandgrslan, sem arna var komin vel veg fyrir tultstarf og merkilegt tak hefir bei allmikinn hnekki.

Rafstin Geirlandi skemmist. Rafstin vi Geirland, sem fjgur heimili Geirlandi og Mrk f rafmagn fr, og er drt mannvirki,Skemmdir henni uru me eim htti, a vatn fauk veurofsanum r aveituskurinum og uppistulni t grasi grna brekku, ogkom ar svo mikill vatnsagi, a aurskria rann ofan arennslisppur, braut r og raskai. Eru skemmdir essar allmiklar.

k af mrgum tihsum. Su og Landbroti fuku k af tihsum, einkum hlum. Mestar skemmdir af v tagi uru Njab Landbroti, Hrgslandi og Keldunpi Su. Skemmdir uru va grum, fauk burur og klplntur eyilgust.

Flugvllurinn nothfur bili. Flugvllurinn vi Klaustur er nothfur bili vegna sandfoksins. Fauk sandur inn allstra sandskafla flugbrautinni, og arf a ta honum af me tu ur en vllurinn verur lendingarhfur n.

Meiddist baki. Frttaritari blasins Vk Mrdal sagi, a veri hefi ekki veri eins hvasst ar og austar, en mislegtfauk r skorum, og nturfrost var ar fyrrintt, vonandi hafi a ekki ori til skemmda kartflugrum, ar sem fari var a koma upp. Sigurur Sigursson bndi Skammadal meiddist ltilshttar baki, er hann var a hagra einhverju vi b sinn og koma veg fyrir fok. Fauk spta bak hans. Meisli hans var ekki tali httulegt. grkvldi var fari a lgja og hlna veri.

Snjkoma Norurlandi. Fregnir af Norurlandi voru af skornum skammti grkvldi vegna smabilana, sem virast hafa ori ar allmiklar. ar var allmikil snjkoma fyrrintt og fram eftir degi gr, og allmiki frost uppsveitum. Mun hret etta hafa komi mjg illa vi, ar sem sauburur stendur sem hst, og mun kannskisumstaarhafa veri bi a sleppa lambf, ar sem t hefir veri einmuna g aundanfrnu og kominn gur grur.

Morgunblai 28.ma 1952:

Miorraveur Norur- og Austurlandi grdag. Sngg verabrigi hafa ori. Um allt Norur- og Austurland var noran stormur gr me hr. Va var frost fyrrintt og ni aniur til uppsveita rnessslu. Veri var llu meira um sunnanvert landi ar sem a olli skemmdum mannvirkjum. Norurlandi krknuu lmb hrinni og kuldanum. Skemmdir uru smalnum. Er fr essu sagt frttum hr blainu dag. Veurstofan skri Mbl. svo fr gr, a mest frost grmorgun hefi veri innsveitum Norurlandi ar sem a mldist 3 stig. Vast annars staar ar og Austurlandi var hiti rtt um frostmark. a eru horfur a noranttin veri hr alls randi nsta slarhring a.m.k. og er htt vi a Norur- og Austurlandi veri nturfrost. Vindur mun vera hgur. Um Suvesturland mun veur vera bjart.

Djpavk 27. ma. Eftir ltlaust viri hr um slir fr v um mijan ma, br til noraustanttar grkvldi me hvassvri og snjkomu. alla ntt voru bndur vi smalamennsku til a bjarga lmbum hs. ttast er a lmb hafi krkna. Fram til 16. ma voru hr stugir kuldar og frost hverri nttu og snjkoma ru hvoru. sst tplega dkkan dl, jr ll akin snj og sumstaar var snjrinn mannhardjpur, ar sem hann var jafnfallinn. voru margirbndur komnir heyrot. En ennan fyrrnefnda dag br til viris, semsvo hefur stai yfir san. Snj hafi miki teki upp og flestir bndur bnir a sleppa f sinu og sauburur st sem hst.

grkvldi br skyndilega til noraustanttar me hvassviri og snjkomu. Hn st alla ntt og fram dag. Allmiklum snj hefur kyngt niur essum tmaog hr er n frost. Bndum hr sveit var lti svefnsamt ntt, v flestir voru smalamennsku a bjarga lmbunum hs hvassviri og hr. Tali er vst a lmb muni hafa krkna kuldanum ntt. Hr er a von manna a hret etta standi stutt. A rum kosti m bast vi fjrfelli.

v venju hara noranveri sem gekk yfir landi fyrrintt og gr, bilai talsmalnan milli Reykjavkur og Akureyrar. Kunnugt var um a Hnavatnssslu brotnuu 4 smastaurar vegna singar vrum lnunnar, unga vranna og veurofsans og ekki var mgulegt a gera vilnuna grdag vegna veurs. essi bilun hafi fr me sr a talsmasambandslaust var vi Norur- og Austurland. Einnig var talsmasambandslaust austur Hornafjr, en fregnir hfu ekki borist um hve alvarleg s bilun var.

Akureyri, 27. ma. morgun vknuu menn hr vi noran grenjandi strhr. Vindhrainn var um 7 vindstig hr bnum og hiti um frostmark. Hspennulnan fr Lax bilai morgun, og var bilunin ekki fundin um hdegi og v allt vissu um hvenr rafmagn kemur. Veur var a sjlfsgu kaflega hagsttt til vigerar lnunni. Strax og kemur t fyrir binn, er veurhin mun meiri, og mun snj hafa fest vegum, svo a blar eiga erfitt yfirferar. Eru t.d. eir vrublar tepptir austur Fnjskadal, er tluu inn yfir Valaheii. tlunarblar Norurleia voru rma tvo og hlfan tma leiinni Bakkasel, en eru venjulega um eina klukkustund, a keyra lei. Mun frin hafa veri mest nean til xnadal, en fri smilegt r v. Nokkrir bndur r ngrenninu mun hafa veri bnir a sleppa f, og er htt vi, a unglmb krkni i hrinni. Vignir.

Hsavk 27. ma. ntt geri hr vonskuveur af norri og snjai fjll. Grtt var rt niur undir sj. dag hefir veri strsjr, eins og vetrardegi, en heldur fr hann minnkandi er daginn lei. tlunarferir tilAkureyrar hfust um s.l. helgi, en Valaheii er n orin fr, svo a ferir falla niur ar til aftur birtir. Frttaritari.

safiri 27. ma. Um kl.7 fyrrakvld geri hr slyddu og kl.9 skall frviri. Jrnpltur fuku va af hsum, svo sem af Hrafrystihsinu og af blskr. Skr, sem st vi Knattspyrnuvlinn, fauk inn hann og gereyilagist. Kapprrarbtar, sem notair eru sjmannadaginn, hvolfdi, ar sem eir lgu vi legufri. Var mikil mildi, a enginn skyldi slasast essu veri, v a jrnpltur fuku va yfir og milli hsa. Verinu slotai ekki fyrr en um kl.3.

Morgunblai 29.ma:

Hofi Vatnsdal, 28. ma Afarantt rijudags gekk hr yfir ofsa norvestan og noran krepjuhr me mikillisnjkomu. Veurhin komst allt upp 10 vindstig. Gil og lautir fylltust af snj og fennti f msum stum ea var fast skflum. kaflegir erfileikar voru a koma lambm hs, ar sem lmbin uru mttlaus af kulda og var lambadaui mikill. ... a var lti um svefn essa ntt, ar sem hververkfr maur var vi bjrgunarstrf til morguns. Voru mrg lmbin vermd og lfgu eldhsunum af kvenflkinu, sem einnig tk virkan tt v starfi, sem arna urfti a vinna. ... Elstu menn muna ekki slkt voa-hlaup ma-lok. Enn er hvasst og kalt. Jr var ur vel grin og sprettu tlit gott, hvaa afleiingar sem etta frviri kann a hafa fr me sr. gst.

rnesi, S-ing., 28. ma: Hr geri aftaka veur me frosti og snjkomu grmorgun. Hefir hrarveur haldist dag og kominn er tluverur snjr innsveitum. Eru ar jafnvel mannhardjpir skaflar. Skemmdir uru verinu hsum og mannvirkjum. Hspennulnan til Akureyrar rofnai, jrnk fuku af gripahsum Mi-Hvammi og Hvammi i Aaldal og fleiri skemmdir uru. Margir bndur voru bnir asleppa lambf og nist a me naumindum hs. Er allt sauf gjf dag. Mun a valda bndum miklum gindum, ef lng innistaa verur, enda fara hey a ganga til urrar sumstaar. H.G.

Morgunblai 30.ma:

Skriuklaustri28. ma: Eftir tu daga einmuna veurblu, suvestan vinda og hlindi geri gr noran ofsaveur me krapahr fram eftir degi, en undir kvldi frysti og minnkai nokku rkoma. Er etta me verstu verum, er hr hafa komi essum rstma. morgun var alhvtt og hefir gengi me skrpum ljum dag. Teki hefir af lglendi, en segja m a orrasvipur s a horfa til heiabrnanna.gtur grur var kominn og sauf var alls staar komi af hsi. gr var va margt teki hs, eftir vsem til nist. Sauburur stendur n yfir. Slk hrkufelli um sauburinn kosta jafnan einhver lambslf, en ekki munu mikil brg a v hr ngrenninu. J.P.

Tminn 29.ma:

Fr frttaritara Tmans Reyarfiri. fyrradag og fram eftir degi gr var hr um slir hi versta veur me slyddu og festi snj lglendi. Bifreiaumfer um Fagradal er n alveg stvu, og var a yfirgefa tvo bla fjallinu. Var ar ofsaveur og fr og arir blar voru mist mjg lengi a komast yfir ea sneru aftur. ... Feraflki ni allt til bygga, en var sumt mjg hraki og illa til reika. Bndur ttu erfia daga vi a smala saman lambf, ar sem va var bi a sleppa nokkru af v. Sauburur stendur sem hst. Tn illa kalin. Tnvinnslu var vast hvar loki ur en hlaupikom, og eru tn via mjg illa kalin, jafnvel svo a sjaldgft er a svo miki kal s tnum hr um slir. Byrja var a setja niur gara.

Fr frttaritara Tmans Trkyllisvk. verinu rijudagsnttina tk ak af barhsi Norurfiri. Hsi er timburhs me brujrnsaki og fletti veri jrninu af helmingiaksins. Snjkoma var tluver ar vestra og var jr hvt niur a sj, en snjinn var a taka upp gr. Enner jr grurlaus og lta tnin mjg illa t. Ekki mun nein teljandi vanhld hafa ori skepnum verinu, enda allar kindur hsi um ntur. Sums staar uru tluverir erfileikar vi a koma fnu hs. Talsvert hefir bori fjruskjgri lmbum a undanfrnu.

Tminn 30.ma:

Fr frttaritara Tmans Reyarfiri. fyrradag fr ta yfir Fagradal, sem lokaist algerlega bylnum dgunum. sl tunnar fru 10 bifreiar til Egilsstaa, og voru eir 1112 klukkustundir yfir heiina. Snjkoma var enn Fagradal, og snjr orinn ar svo mikill, a trairnar, sem voru me veginum eftir runinginn vor, voru alveg fullar. tan ruddi leiina a nju, en snjkoma og renningur fyllti r aftur jafnharan, svo a n er frt n, anga til ta hefir enn rutt veginn.

Lkur hr upprifjun hungurdiska af illvirinu 27.ma 1952.


grunninn vel sloppi

Nstu daga fer nokku snarpur kuldapollur til suurs fyrir austan land. Reiknimistvar hafa dlti hringla me nkvma braut hans og afl, en virast n ornar nokku stugar.

w-blogg260519a

Fyrri mynd dagsins snir sp evrpureiknimistvarinnar um sjvarmlsrsting (heildregnar lnur) og h 500 hPa-flatarins(litir) sdegis morgun, mnudaginn 27.ma. Lgin hreyfist til suurs og fer a grynnast. Vestan vi meginkerfi er myndarleg stroka af kldu heimskautalofti suurlei. Svo virist sem kaldasti skammturinn fari yfir okkur - og einkum landi noran- og austanvert rijudaginn.

S staa sst vel kortinu hr a nean.

w-blogg260519b

Hr eru jafnykktarlnur heildregnar, en litirnir sna hita 850 hPa-fletinum ( um 1400 metra h yfir sjvarmli). Mikill munur er ykktinni yfir landinu suvestanveru, kortinu sst 5340 metra jafnykktarlnan yfir Reykjavk, en vi norausturstrndina er ykktin minni en 5200 metrar, hefur lkka um meir en 100 metra fr v sem er n egar etta er skrifa (sdegis sunnudag) - a klnar sum s um 5 stig neri hluta verahvolfs.

Sjrinn kringum landi (og slarglta yfir v daginn) sj til ess a snarpasti kuldinn gengur fljtt yfir annig a fimmtudag (uppstigningardag) er gert r fyrir v a lgsta ykkt yfir landinu veri um 100 metrum hrri en kortinu hr a ofan. Kulda gtir einnig suvestanlands - og htt er vi nturfrosti va, en slkt tti lka a taka fljtt af.

Kuldi sem essi sustu daga mamnaar er ekki beinlnis sjaldgfur - en ekki alveg algengur heldur. Vi hfum samt huga a ekki munai mjg miklu a illa fri - kuldapollurinn tt vestlgari braut en hann virist n fylgja. Slku hefi fylgt enn kaldara loft, mun meiri rkoma (snjkoma) og skjaykkni semhindra hefi asto slar.


Hi (mgulega) fullkomna r

Sem kunnugt er var aprlmnuur sastliinn srlega hlr landinu. S hljasti allra Reykjavk og var um vestan- og noranvert landi - og s nsthljasti landsvsu. Hitinn var meir en 2 staalvik ofan meallags ranna 1931 til 2010.

Pistillinn hr a nean er tvskiptur. fyrsta lagi ltum vi stuttlega tni tveggjastaalvikamnaa Reykjavk (hana ekkjum vi a vsu a mestu t fr skilgreiningu staalviks)- um 54 mnaa fresti a mealtali (fjgur og hlft r) - en vi beinum sjnum a dreifingu essara mnaa tma. Reykjavk fr 1871 til okkar daga.

w-blogg250519a

Reynt er a sna etta myndinni. Lrttisinn snir r, en s lrtti tma sem liinn er fr v a mnaarmealhiti ni sast tveimur staalvikum. Svo vill til a einn slkur kom strax upphafi ess tmabils sem hr er undir. a var jn 1871, eftir honum fylgdi san gst 1880 - rmum 9 rum sar. a er fyrsti punkturinn essari mynd. San liu 35 r - ar til oktber 1915. Svo voru ekki nema 5 r ann nsta - og hlindaskeiinu fram til 1964 liu oftast ekki nema f r milli mjg hlrra mnaa [um 3 r a mealtali] - voru au tplega 12 fr oktber 1946 til september 1958.

kuldaskeiinu 1965 til 1995 var lengri tmi milli, ekki komu nema rr tveggastaalvika hlindamnuir Reykjavk eim tma llum (aprl 1974, desember 1987 og jl 1991) - einu sinni ratug - ea tplega a. Fr og me rinu 2002 skipti hins vegar rkilega um, fr og me desember a r hafa 13 tveggjastaalvikahlir mnuir komi Reykjavk, um 17 mnaa fresti - tvfalt oftar en hlskeiinu sustu ld. etta er heldur meira en vast hvar annars staar landinu, en mnuirnir eru 11 Stykkishlmi og 10 Vestmanneyjum.

Af myndinni sjum vi greinilega a tni afburahlrra mnaa og almenn hlindi fylgjast nokku vel a. a m segja a eir fu afburahlju mnuir sem komu sari hluta 19. aldar hafi sinn htt veri enn afbrigilegri heldur en stakir hlir mnuir essarar aldar - tilvera eirra gti bent til essa vi gtum tt enn meira inni v tarfari sem n er rkjandi.

sari hluta pistilsins ltum vi eitthva sem er myndun ein. Vi spyrjum hversu hltt er r egar allir mnuiresseru jafnhlir (a tiltlu) og nliinn aprl. Sem stendur vera lkur slku ri a teljast engar - en vi reiknum samt.

w-blogg250519b

rjrgerir af slum eru myndinni. Lrtti sinn snir mnui risins, en s lrtti mealhita. Brnu slurnar sna hsta mealhita hvers mnaar Reykjavk - r blu mealhita mnaar vri hann jafnhlr og nliinnaprl. Grnu slurnar sna mismuninn. S munurinn strri en nll hefur vikomandi mnuureinhvern tma ori hlrri (a tiltlu) heldur en nliinn aprl, s munurinn minni en nll vantar enn upp . Vi sjum t.d. a vi eigum jafnhljan janar inni, en aftur mti hafa bi febrar (1932) og mars (1929) veri enn hlrri a tiltlu heldur en nliinn aprl. Vi eigum enn eftir a f 9 stiga mamnu, kmi mamnuur jafnhlr nlinum aprl yri mealhiti hans 9,5 stig - s hljasti til essa er 8,9 stig. Svipa er me jl, eir hljustu hinga til eru 13,0 stig - en vi virumst eiga 13,3 stiga jl inni (ea annig).

Ef vi n veljum hrri tlu hvers mnaar myndinni hr a ofan og reiknum rsmealhita fum vi t 8,2 stig. Slk tala er ekki mguleg nverandi veurlagi. Hsti rsmealhiti Reykjavk til essa er 6,1 stig (2003). Hsta 12-mnaa kejumealtali er hins vegar 6,6 stig. - a er alveg mgulegta rsmealhiti ni a jafna a. En vi erum samt 1,6 stigum nean hita hins fullkomna rs hr a ofan. egar (og ef) hiti heimsvsu hefur hkka um 1,5 stig (fr v sem n er) gtum vi fari a sj eitthva essu lkt svona stku sinnum. Svartsnar spr segja a gerast innan 50 ra. Vi sem munum vel meir en 50 r finnst a ekki langur tmi.

En ltum lka samsvarandi mynd fyrir Akureyri.

w-blogg250519c

ar kemur ljs a enn skortir nokku a mnuir hafi yfirleitt nokkru sinni n eim miklu vikum sem voru nlinum aprl - oktber 2016 og febrar 1932 eru einu mta mnuirnir tmabilinu (nr aftur til 1882). etta stafar a einhverju leyti af v a staalvikareikningar gera r fyrir a ggnin su mldreif sem kalla er (normaldreif) - tgildi dreifist jafnt til beggja handa - kulda og hita. Akureyri er kaldi halinn nokkru lengri en s hli. Erfiara er v a n strum jkvum vikum heldur en neikvum. Ef vel tti a vera yrfti a leirtta fyrir essu (og er vel hgt). - En vi erum hr ekki hfleygum vsindum heldur aeins ukli og nokkurnveginnfrum. En hrri talan til hgri myndinni, 8,6 stig snir hversu hr rshiti yri Akureyri ef allir mnuir ess vru jafnhlir og nliinn aprl. Lgri talan (8,1 stig) snir mealtal hsta mealhita sem mlst hefur.

Hsti rsmealhiti sem vi vitum um Akureyri er 5,6 stig. a var 1933. Hsta 12-mnaa mealtali er hins vegar 5,8 stig - aeins tveggja ra gamalt.

pistli hr hungurdiskum var fjalla um rsmealhita ess rs sem jafnai hmarkshitamet hvers dags ( landsvsu). Reykjavk yri mealhiti slks rs 14,3 stig, en 17,4 Akureyri.


Af rinu 1909

ri 1909 tti hagsttt til lands og sjvar. Lti var um slm illviri ef fr eru talin mjg skammvinn vorhret ogerfiurkafli fyrri hluta oktbermnaar. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig, 3,6 stig Stykkishlmi og 2,8 Akureyri. Jnmnuur var srlega hlr, landsvsu s hljasti san 1871 og san hafa aeins jn 1933 og 2014 veri hlrri - en hiti hefur nokkur skipti nnur veri svipaur, sast 2017.

Hsti hiti rsins mldist Mrudal, 25,0 stig, en vi hfum enn horn su hstu talna r Mrudal - eins og rin undan. Astur voru ekki alveg kjsanlegar. Nsthsta talan er fr Mruvllum Hrgrdal, ar fr hiti 22,0 stig ann 5.jn. Hiti fr einnig 22,0 stig Seyisfiri 1.jl. Hmarkshitamlar voru ekki essum stvum og vel mgulegta slkir hefu snt eitthva hrri tlur. venjulegt m telja a hiti mldist 20,0 stig Stranpi Gnpverjahreppi ann 7.ma. Daginn eftir mldist hsti hiti rsins Reykjavk, 18,3 stig. Hiti komst 20,1 stig Vestmannaeyjum 14. jn og fr hiti aftur yfir 20 stig Stranpi.

Mesta frost rsins mldist Mrudal ann 21.desember, -27,0 stig. Litlu minna frost mldist Grmsstum. a er athyglisvert a viku ur, .14. hafi hiti fari 13,3 stig Seyisfiri og talan 10,1 stig er ggnum fr Grmsstum Fjllum sama dag (lesi af hmarksmli ann 15.) - ykir a mrkum hins trveruga, en varla rtt a sleppa.

ar_1909t

Myndin snir hita fr degi til dags Reykjavk ri 1909. Athuga ber a hvorki var lgmarks- n hmarkshitamlir stanum. Vi sjum a veturinn 1909 var ekki miki um hr frost a slepptri viku sari hluta janar. Mikil hitasveifla var ma, mldist hsti hiti rsins Reykjavk ann 8., en aeins viku sar geri frost. Sngglega klnai undir lok septembermnaar og mesta frost rsins mldist um jlaleyti, eins og landsvsu.

Ekki voru nema fimm mjg kaldir dagar Reykjavk rinu, 16.mars, 19.ma, 27. og 28. oktber og 27.desember. Tveir dagar teljast mjg hlir, 8.ma og 15.jn. Sarnefndi dagurinn var einnig mjg hlr Stykkishlmi - og va landinu.

Engar rkomumlingar voru gerar Reykjavk ea grennd rinu 1909. Jnmnuur var urr um landi sunnanvert - og sennilega um mestallt land. gst var rkomusamur. rsrkoma Stykkishlmi var s minnsta san 1892, en var san enn minni 1915. Eyrarbakka var rsrkoman s minnsta fr 1895, en hn var aftur mti ekki fjarri meallagi Vestmanneyjum og Teigarhorni.

arid_1909p

Loftrstingur var venjuhr jn (mia vi rstma). Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk 17.janar, 952,1 hPa, en hstur 1042,6 hPa Teigarhorni ann 26.febrar. Myndin snir rsting a morgni dags Reykjavk. Vel sst a mikill hrstingur fylgdi hlindunum ma, en fll san me kuldakastinu kjlfari - kuldapollur af norurslum trlega rust suur kjlfar hlrrar fyrirstu - eins og algengt er. rstingur var vivarandi lgur fyrri hluta oktber. rstiri var me meira mti jl og gst.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1909 og vitna samtmablaafrttir. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Jakob Mller lsir t Skrni 1909:

Tarfar hefir veri afbrags gott etta r. Veturinn mjg mildur og vorai snemma, enda byrjai slttur um land allt einni til tveim vikum fyrr en venjulegu rferi, og tt vel ri. Sumari miklu heitara en undanfari, og me talsverri vtu, enda grasvxtur meiri miklu etta sumar en undanfarin r. En urrkakast geri tnasltti um land allt, um 35 vikur, svo tur manna velktust nokku, einkanlega Norurlandi, en ekki til neinna verulegra skemmda. Hausti hefir veri srlega gott allan oktbermnu [fir voru sammla v - (ritstjri hungurdiska)], en r v fara veur a harna, og desember eru meiri frost en mrg undanfarin r. ... Snjr er talsverur fyrir noran.

Einar Helgason ritar Bnaarrit 1910:

(s322) Vetur fr njri var mildur og snjltill um allt Suurland. Jr tekin a gra um sumarml. Aeins einu sinni geri mikinn snj Borgarfjararhrai; a var 17. og 18. febrar. hl niur fdma miklum snj logni, en ann snj tk fljtt upp aftur. Vestfjrum var veturinn frostvgur og umhleypingasamur me tluverri snjkomu og freum, svo a haglaust var tmum saman. Norurlandi var snjlti og jarslt fram mijan mars. fr a vera snjasamt. Tk ann snj tiltlulega fljtt upp Eyjafiri, svo ar var jr nr alau fyrir sumarml, en ingeyjarsslu leysti snj fremur seint. ar var fdma mikill snjr um pska. Vopnafiri var stilltt janar, bleytut febrar, ltil frost. Sumarbla suma daga seint mnuinum. Sveitin nr ll alau sari hluta febrar. Mars fremur slmur, en aprl btti r v. F fr via a liggja ti eftir 10. aprl. Fljtsdalshrai og Austfjrum yfirleitt var tarfari lkt og Vopnafiri. Hrainu var jr farin a gra og tnvinna langt komin um sumarml. suurhluta Suur-Mlasslu og Austur-Skaftafellssslu var veturinn gtur fram undir sumarml; fr a klna.

Vori. Suurlandi var vori fremur kalt framan af, en hltt og gott eftir 20. ma. Jr, nr klakalaus um lok ess mnaar. vesturkjlkanum llum og Vestfjrum var gott vor, og greri snemma. Norurlandi var vori fremur kalt. Eyjafiri sst grur nrfellt enginnfyrren byrjun jn. ingeyjarsslu snjai lok mamnaar. Austfjrum var ma fremur kaldur, en jnblvirasamur.

Sumari. Jl var urrvirasamur sunnanlands, en me gst br til urrka, og voru errar r v til slttulokastuttir og stopulir. Heyverkun v mjg misjfn. Slttur byrjai miklu fyrr en venjulegt er, nokkrum stum fyrir 20. jn, en almennt jnlok. Spretta yfirleitt g, valllendi gt. Heyskapur me mesta mti, va meira en dmi eru til ur. Lkt er a segja um Borgarfjr og Dali, en Snfellsnesi var tinenn votvirasamari. eir, sem ar fru fyrst a sl, nu tum vel verkuum, hj hinum hrktust r. Heyfng me meira mti a vxtum. Vestfjrum var urrkat jl, en me gst br til rigninga, og var sumari fremur errisamt eftir a. they v nokku hrakin, en nting tum gt. Grasvxtur yfirleitt besta lagi og slttur byrjai allt a hlfum mnui fyrr en vanalega.

Lk var tin Norurlandi, og grasspretta ar betra lagi. urrkat anga til kom fram seinni hluta jl og svo aftur eftir mijan september. Hey uru meira lagi. Heyskapartmi almennt um 10 vikur ingeyjarsslu. Grasspretta g Austfjrum, brunnu hlatn via Hrai. venjulega hagst heyskapart. Vopnafiri byrjai slttur sustu dagana jl. Skaftafellssslum var hagstasta heyskapart til slttuloka, og var heyskapur ar me langmesta mti. Grasmakur geisai venjulega miki t-Su og Skaftrtungum harvelli, bi tnum og t-valllendi. Grasspretta var me allra besta mti ar sem grasmakurinn ni ekki til a skemma, og a sem fyrst hvtnai undan honum spratt furanlega, er lei sumari. Nokkrir bndur fengu ekki mealheyskap vegna maksins.

Hausti og veturinn til njrs. Um Suurland svinu austur a Eyjafjllum var fremur g haustt, kom frost snemma jr. F va teki gjfmnu af vetri (eftir mijan nv.) og lmb sumstaar um oktbermnaarlok. venju-snrp frostkst er lei, alt a 25C. mest. Um Borgarfjr var milt og hagsttt tarfar. Um veturntur fr a frjsa og hldust sfeldar klur r v fram a njri. Mest frost var rija jlum, um 22C. Alltaf ngir hagar; var alstaar fari a gefa f fyrir njr. Hrjstug og rosasm t um Snfellsnes. Dlum voru kld noraustanveur me mikilli snjkomu allan oktber og fyrri hluta nvember. Komu ur og blviri um tma. Sustu daga rsins ur og sulg tt. Vestfjrum geri strhr me ofsaveri og aftaka snjgangi ndverum oktber, og st a um riggja vikna tma, en eftir a var g t til rsloka. Slm haustt Norurlandi. Fljtum vorulmb tekin gjf sumstaar 3 vikum fyrir vetur. Um Eyjafjr gekk noraustan-bleytuhr 1. oktber, og hldust r samanhangandi ar til 20. nvember, og var va jarlaust sveitum, en geri gta hlku nokkra daga, en st stutt. Umhleypingasm t til njrs. Hrar og frosthrkur um jlin. ingeyjarsslu var hausti eitt hi lakasta fr v 3. oktber. Lagist a me snjum, og tk ekki til rsloka. Hey skemmdist hlum og grum, og fjrrekstrar tepptust. Sumstaar fr sauf alveg gjf hlfum mnui fyrir vetur. Hlku geri sari hluta desember, svo jr kom upp lglendi.

Vopnafiri hvassar austnoranhrar 1.10. oktber. F fennti heium og heimalndum. Rigningar komu 12.14. okt., tk snj r bygg. Erfi og stug t, en ekki snjmiki til nvemberloka. Lmb tekin gjf Hofi 13. nvember. Snjkoma mikil fyrstu viku desember. llu f gefi hsi nema vi sj. Hlka sustu dagana. ri endai unaslega. Fljtsdalshraivar hin versta t allan oktber. Va haglaust, og fjrrekstrar allir til Seyisfjarar tepptust, en oftast mtti reka f eftir akbrautinni til Reyarfjarar. Seint oktber rigndi svo miki, a elstu menn mundu ekki anna eins. Fl var miki t-Hrai og skemmdir af v sumstaar. Kreksstum tndust um 70 lmb, sem flest rak upp t sndum. Nvember allgur; var f ekkert gefi. byrjun desember lagist a me harindum, svo a allt f komst gjf og hross vast hvar. suaustur-kjlkanum hretasamt en frostvgt oktber. Eftir a kaldranaleg hrkut, en ekki jarleysur. F og hross teki me fyrsta mti. Vestur-Skaftafellssslu hagst t til veturntta, en setti niur feikna-snj, einkum me fjllunum, svo elstu menn mundu ekki annan eins um a leyti. fennti tiltlulega ftt f. Holti Su voru menn 6 dagaa bjarga f r stum". Eftir viku batnai verttan, en skammvinnt var a. Gekk svo hvern snjbylinn ftur rum, og tk fyrir alla haga vast hvar 3 vikur af vetri. Sumstaar var hestum og lmbum gefi fr veturnttum til ramta. Fullori f gjafalaust helstu hagajrum allt fram til jla. Frost voru til ramta ru hvoru me mesta mti.

Uppskera r grum var allstaar gu meallagi og sumstaar meira. (s326)

Janar. Nokku hagst t, en umhleypingasm. Hiti meallagi.

Norri segir ann 21: Tarfar hefir veri afar stillt undanfarandi tma, einlgir ofsar, og skiptast hlkublotar og hrar, er n vont til jarar fremstu bjum.

Reykjavk 23.: Tin ill essa viku. Oftast nr rok og byljir.

Fjallkonan segir ann 23.janar:

Ofsarok af tsuri geri hr afarantt 21..m. og olli a msum skemmdum hr bryggjum og rum mannvirkjum. Hefir veri ri stormasamt n um stund, og umhleypingasm t.

jviljinn segir um janart: [18.] Snjr all-mikill jru, og frost nokkur a undanfrnu. [31.] Tin hefir vori rosasm undanfari, en frost og hgviri sustu dagana, en fennt dlti.

jviljinn segir frttum ann 31.:

Snjfl fll i nundarfiri um mijan janar .. og brotnuu nokkrir ritsmastlpar. ... Fimm menn drukkna. Bti, sem var fer r Reykjavk upp Kjalarnes, hlekktist ofsa-roki um nnbili 28. janar sastliinn vi Brimnestanga grennd vi Saltvk. Veur hafi veri smilegt, er lagt var afsta r Reykjavik, en ofsa-hvessti, er lei daginn, og sst bturinn vera kominn grennd vi fyrr greindan Brimnestanga, er seglin sust hverfa. Fimm menn voru btnum, er allir drukknuu. ... Skipstrand. Afaranttina 28. .m. rak enskt botnvrpuveiagufuskip, er l hr hfninni, upp klettana vi Klapparvr, og komu gt a, svo sjr fll inn. Liggur a ar enn, og er vst hvort v verur n t. Skipi heitir City of London" og er fr Grimsby.

Vestri segir af t: [9.] Tarfari afar stugt undanfari, og gefur v nr aldrei sj. [16.] Tarfar lkt og ur, sfeldir stormar og frost, og hefir aldrei gefi sj essa sustu viku.

Vestri greinir af skum pistlum ann 23.

Btur frst af Akranesi lei fr Reykjavk 20. .m. A honum voru fimm menn: Bndinn Mum, hreppsstjrinn, einn karlmaur til og tvr stlkur. Allir drukknuu. ... Stlka var ti Laugabli Laugadal gurhreppi um helgina sem lei (sunnudaginn?) Hn ht Jakobna Jnsdttir. Hn hafi farime mjlkina r fjsinu rstutta lei, 40-50 fama, og mest me veggjum a fara. Bndinn, sem var me henni fjsinu, var eftir til a hla a v, en egar hann kom heim var stlkan komin. Var egar'tari a leita hennar, en hn fannst ekki fyrr en daginn eftir, og var ltin.

Lgrtta segir ann 20.janar:

Veri hefur veri kaldara en ur undanfarna t og hefur tluvert snja. gr var heiskrt veur og dlti frost, en ntt kom hlka og vindur sunnan.

jviljinn birti ann 11.febrar brf fr Bldudal dagsett 1. sama mnaar;

Tarfar hefir veri hr all-brilegt vetur, oftast nr ng jr fyrir saupening, og n dag er hlka. Samt hefir einatt veri fremur umhleypingasm t, og n sast 27. f.m. gjri ofsaveur af suvestri, svo a menn muna varla eins miki veur; fauk hr Bldudal fr grunni hs, sem var geymd steinola, einnig rauf ak af geymsluhsi og hliar a nokkru, og var etta hvorttveggja eign hlutafl. P.J. Torsteinsson &Co., nokkrar skemmdir uru og tngari, er sama verslun tti; Fossi Suurfjrum og Laugabli Mosdal fuku og 2 hlur ofan a veggjum,og uru ar jafnframt heyskaar nokkrir; i Otrardal frist og til grunni timbur- og jrnhlaa, um freka alin. Fleiri skemmda af nefndu ofveri hefir eigi spurst til hr.

jviljinn birti ann 15.mars brf r Beruneshreppi Suur-Mlasslu, dagsett 10.febrar:

Tingt, og muna menn vart jafn gan orra, alltaf au jr, og blviri, frost nr engin. F va aldrei hst n, og lmbum sumstaarennekki kennt t. Sjvarrt geri miki milli jla og nrs, og brotnuu hr rr btar spn og bryggja rum & Wulf's Djpavogi. Vi Fskrsfjr brotnuu tu btar.

Lgrtta segir ann 3.febrar:

Enskan botnvrpung rak upp klettana hr austan vi hfnina mivikudagskvldi 27. [janar] Hann liggurar enn og er hlffullur af sj, v asteinarnir standa gegnum skipsbotninn. Skipi heitir City of London.

Febrar: G t. Snjltt eystra og suvestanlands. Hltt.

jviljinn segir af febrart Reykjavk:

[11.] Tin var einstaklega g sustu viku. Hg frost og stillur, en umhleypingasamari a sem af er essari viku, stormar og rkoma, rigning, bleytukafald ru hvoru.

[28.] Indlasta tarfar hr syra n um hr, stillviri og frostleysur. Jr allstaar marau byggum.

Inglfur segir af jarskjlfta frtt 28.febrar:

Jarskjlftakippur allsnggur fannst a Laugarvatni og fleirum bjum Laugardal afaranttrijudagsinsvar [23.], um kl. 3 3/4 rdegis.

Og Inglfur btir vi ann 14.mars:

Jarskjlftakippir hafa aftur fundist efri sveitum rnesssluafarantt 26. og 27. f.m.Voruminni en kippurinn afarantt 23 f.m., er ur vargeti blainu.

Mars: T talin mjg g suvestanlands, en annars var nokku ningasamt. Hrarhraglandi noraustanlands. Fremur kalt.

Vestri segir ann 6.mars: Skautasvell er n vanalega gott hr Pollinum, og er ar v fjlmenni miki a skemmta sr hverju kvldi.

jviljinn segir af marst:

[10.] Frosthrkur all-miklar .m., en fr draga r eim fyrir siistuhelgi.

[19.] Kuldar all-miklir, og noran-beljandar, sustu dagana. Frosti eigi meira en 5 stig.

[25.] Indlasta t sasta vikutmann, sem sumardegi.

jviljinn segir ann 20.aprl:

Afaranttina 27.mars var maur ti shl Norur-safjararsslu, milli Seljalands og Bolungarvkur.

Aprl: Hagst t. Fremur hltt.

Vestri segir ann 3.:

Skortur vatni var hr talsverur um daginn, ur en urnar komu. Nausynlegt vri a bta r v, a slkt komi svo ttt fyrir, v gott og ng vatn er skilyri fyrir gum rifum og vellun bjarmanna.

jviljinn greinir fr aprltinni:

[7.] Tarfari hefir veri hi kjsanlegasta, einlg viri, og er slkt fttt um enna tma rs.

[20.] Sanbla vort var siast ferinni, hefir haldist sama gtis tin, sem a undanfrnu.

[24.] gtis vertta hefir haldist, sem einmnu allan, og 22. .m. heilsai sumari mjg lega og hlindalega.

ann 30. segir jviljinn fr fjrskum:

Snemma aprl missti Jn bndi Halldrsson Galtar Gufudalssveit allt f sitt sjinn. Um svipa leyti missti og Arnr bndi Einarsson Tindum Geiradal 53 kindur sjinn.

jlfur gerir veturinn upp pistli ann 23.aprl:

Veturinn sem kvaddi oss fyrradag, hefur veri einhver hinn besti manna minnum, a minnsta kosti hr Suurlandi, frost nlega engin, og snjkoma venju ltil, yfirleitt sfelldar stillur og gviri og rkoma me langminnsta mti, engin ofviri veri sanum ramt, og jr oftastnr au. Skepnuhld gt sveitum og sumstaar bi a sleppa llu f.

Ma: T talin hagst, var fremur kalt og rkomusamt eftir hlja byrjun.

Inglfur segir ann 9. frttir r Berufiri dagsettar ann 3.ma:

Vertta hefir veri stilltog kld hr um slir san um pska [11.aprl]. Fjk hr gr og frost, svo a gluggar voru hlair. Noranveur dag me litlu fjki.

Lgrtta lsir t ma:

[5.] Kuldakast, norantt og miklir urrkar hafa veri undanfarandi um tma, ar til morgun, a komin eru hlindi og dlti regn.

[8.] Hlindi mikil hafa veri n nokkra daga.

Lgrtta segir ann 8.:

Af Eyrarbakka er skrifa 2. .m.: Vertta hin blasta fyrstu 3 vikur gunnar og allan einmnuinn. Norankast geri 3ju viku gu og n aftur eftir sumarmlin og helst a enn. Eigi hefur fiskur fengist nema net, en gftir mjg stirar; hefur aflinn v veri minni og lakari en ella mundi og kostnaur meiri.

Frttabrf undan Eyjafjllum. Veturinn sem n er liinn, var me eim allra bestu vetrum sem menn muna. Fram a njri var alltaf snjlaust a kalla mtti, en desembermnuur var strvirasamur, einkum sari hlutinn, ofviri ann 29. tki yfir. Skemmdust va hs, og hey tapaist nokkrum bjum. Mestan hluta janarmnaar voru harindi, en r v mtti kalla a hver dagurinn vri rum betri, oftast frostlaust, aeins tvisvar grna af snj. Jr er vorin klakalaus fyrir lngu, enda hafa menn nota tmann til jarabtavinnu, eir sem hafa haft stur til ess. Fnaur er gtu standi og heyfyrningar me mesta mti.

3. .m. geri strviri fyrir sunnan land. Vestmanneyingarvoru sj, en hleyptu heim, er veri tk a hvessa. Skammt fr lendingu bilai vlarbturinn Von, svo a hann komst ekki fram. Var mnnunum bjarga af rum bti, en Von skk rtt eftir. Annar vlarbtur, Flki, me5 mnnum, ni landi Eyrarbakka eftir 2 slarhringa hrakning. riji vlarbturinn, Vestmanney, lenti einnig hrakningum, og var mnnum af honum bjarga af franskri fiskisktu, og kom hn hinga inn me til Reykjavkur, en bturinn frst.

jviljinn segir fr mat:

[5.] Noran-kalsa ningar sustudagana, en heiir og slbjartir dagar.

[15.] Tin indl, hreinviri og slskin nr daglega. Tnin farin a grnka hr syra, en kr va komnar t enn.

[25.] Hl vorvertta a undanfrnu, eftir dlti uppstigningardagshret, a gmlum vanda, 19.20. .m.

[31.] Tinenn indl, eins og veri hefir vori, a kalla m.

ann 26.birti Inglfur frttabrf r Dalasslu (dagsett, en rita ma):

Tin hefir veri einmuna g vetur, naumast komi snjr ea frost, a vi kllum. Hey v vast ng. En illa mundi va hafa fari, ef veturinnhefi ori harur, v a n setja menn va illa haustin.

Austri segir af mat: [15.] Vertta slm, kuldastormur og hrarhraglandi. [25.] Verttan n gengin til batnaar. Veurbla dag.

safold segir ann 19. - rita r Borgarnesi(?):

Eftir bestu sumarhlindi feina daga fyrri viku br til kulda aftur me snarpri norantt, jafnvel aftkum um helgina sustu [16.]. var 5 stiga frost Grmstum Fjllum, og um 12 Akureyri, Seyisfiri og safiri. Eina nttina hafi veri 7 stiga frost hr Borgarnesi. Kafaldsfjk ntt og dag fyrri partinn, noran uppstigningardagshret [20.ma].

Jn: Hagst t. Mjg urrt. Hltt, einkum fyrir noran.

Austri segir af hlindum ann 12.jn:

Hitar miklir hafa veri n lengi undanfari, 1520 stig R. ... Vatnavextir kaflega miklir hafa veri n hitunum. Lagarfljt flddi svo yfir farveg sinn, a menn, sem komu n vikunni noran yfir fljti, uru a sundra fr brarsporinum all-langan spl yfir h Egilsstaanesinu.

jlfur birti frttir af t og sprettu ann 25.jn:

Grasvxtur verur gtur etta sinn hr sunnanlands, einkum tnum, og byrjar slttur v langfyrsta lagi, og er egar byrjaur sumstaar. Valllendi er einnig vel sprotti, en mrlendi fremur illa, vegna of mikilla urrka vor. Tin yfirleitt einhver hin besta, er menn muna, san um nr.

ann 17.jn var almyrkvi sl - deildarmyrkvi hr landiog tti sr sta seint a kvldi, enda var hmark myrkvans nrri norurplnum.Vestri birti ann 19.jn frsgn af myrkvanum ar vestra. Hn verur ekki ll tekin upp hr - en vi ltum brot:

Og svo rann s dagur upp. rdagshimininn var heiur og fagur; slin helti vermandi geislastraumum yfir hauur og sj; og hdegi var heitt; og vindblr enginn. a held g, a slmyrkvinn sjist kvld," var sagt. En um nn fr a koma sngg hreyfing loftldurnar; hann hvesstiskyndilega me allsnggum hvium, og skflkar fru a sna sig landsuri. Og undir miaftan var himininn orinn alskjaur, nema hva eitt heiskrt belti var a sj tnorri. Skyldi hann tla a ykkna svona allur me kvldinu?" Og illa lst mr a, a maur sji slmyrkvann kvld." annig frust sumum eirra or, sem hittust malarstrtum safjararkaupstaar, kvldi etta. Skflkarnir ykknuu, og okuskrmsln teygu armana hvert til annars, svo a au tku saman og uru eins og samfeld breia, sem vafist og andist um himininn. Aftanskini fjllunum hvarf. Loftvogin fll.En alltaf var bjart heirkabelti tnorri i slarlagsttinni. Og ess vegna lgu hparnir af sta, sumir menn me hlfum huga, eftir v sem veurspsagnaandinn snerist.

Fr safiri gat slmyrkvinn ekki sst, v a fjllin loka aan tsn yfir Djpi. Menn fru v mist landveg yfir Arnarnes, ea fengu sr bt anga. En vi lgum nokkur hp t Djpi, norsku lnuveiaskipi. Vi hldum alllangt t; svo var skipi stva. Djpi l opi fyrir, Vi sum n greinilega heibjarta belti, en a var norar a sj en svo, a nokkur lkindi vru til ess, a slin gti lent v, hngandi a ldum; hn huldist n, a mestu, skjablju, en skjajararnir loguu og ljmuu eins og gulleldar; en Bjarnarnp sl daufum kvldroa; vi rum v af halda ferinni lengra fram, ttina til norurs, og nr fjallinu; og egar anga var komi, var afstaan orin annig, a slin sst koma niur undan ski, sem l yfir heirkjunni, og ljmai hn ar allri tfradr sinni, fr a glana yfir okkur eins og slinni; en ekki leyfi hnokkur, framar venju, a horfa lengi sig me berum augum; vi tkum v upp s-lita gler r pssi okkar, og gafst n heldur en ekki a lta, nja tungli var bi a setja allstrt skar hana a neanveru og upp hgra megin, enda var kl.15 mntur yfir 10. arnaljmai n kvldslin sklausa loftbeltinu, og skugginn smx, egar svartur mninn frist yfir hana, upp eftir. Og egar kl. var langt gengin 11, var myrkvinn mestur, svo a seinast var slin a sj ekki svipu tveggjantta tungli, fagurleiftrandi , me logarndina efst, og gullhornin hangandi niur, jafnt til beggja hlia, og eins og mistur-rkkri sl yfir fjll og sj. [undir pistilinn ritar L.Th.]

jviljinn segir mjg stuttlega af hagstri jnt:

[12.] T einatt hin kjsanlegasta. [23.] Tineinatt mjg kjsanleg; all-oftast slskin, og heirkja, en stundum grrarskrir. [30.] Tin einatt mjg hagst.

Norri segir af jnt pistli ann 1.jl:

gt t hefir n veri langan tma. Grasspretta er me allra besta mti allstaar hr noranlands, og hr Eyjafiri er slttur byrjaur flestum bjum. Er a yfirleitt viku fyrr en fyrra, og er a sumar tali gtt heyskaparsumar.

Jl: Nokku rkomusamt nyrra, en gir urrkkaflar Suur- og Vesturlandi. Hiti meallagi.

Austri segir fr jlt:

[3.] Grasvxtur er n mjg gur hr austanlands, srstaklega votengi. urrkarnir hafa veri helst til of miklir fyrir harvelli og hlatn eru nokku brunnin sumstaar.

[10.] Veurbla hverjum degi. Slttur mun n almennt byrjaur tnumhr eystra, og hirist heyi jafnum.

Norri birti ann 23.jl brf af Skagastrnd, dagsett ann 3.:

Tin hefir veri afarhl og stillt en urrkar til baga. Er gras harlendum tnum og harvelli mjg rrt, en fremur gott mrum og votri jr. Slttur alstaar byrjaur og a byrja. gr og dag er noran kuldi og rfelli. S vta hefi tt a koma fyrri.

Lgrtta birti ann 21. brf fr Gumundi Bjrnsyni landlkni, essi kafli er ritaur Austfjrum ann 7.jl:

a m segja, a allstaar lti vel ri. Sunni og Fljtshverfi hefur ori geysimikil skemmd jru af grasmaki. ar s g va strarengjaspildur og bfjrhaga rtnagaa af maki, grtt og svart, ekkert grnt str; hef aldrei s neitt v lkt. Annars er grasspretta gt. Umhelgina sem lei var tnaslttur byrjaur va Hrai. Allstaar hefur veri venjumikil urrkat. g hef fengi tvisvar skr mig allri leiinni, austan til Mrdalssandi, slmyrkvakvldi, og aftur austan til Sunni, sunnudaginn 20. jn.

jlfur greinir fr komu skemmtiferaskips og veri pistli ann 16.:

Oceana" ska skemmtiskipi, er hinga hefur komi fyrirfarandi sumur, kom hinga afaranttina 11. .m., og fr han leiis til Spitzbergen nttina eftir. Daginn sem feramennirnir stu hr vi (sunnudaginn) var slmt veur, strrigning og stormur allan daginn a heita mtti, og hittist a heppilega .

Norri greinir fr heyskapart pistli ann 29.jl:

Heyskapart hefir veri gt sustu vikuna. gtir urrkar san sunnudag [25.], enda hefir nst upp mjg miki af heyjum, sem safnast hfu fyrir urrkakaflanum dgunum. Vestur Hnaingi er allva bi a hira tn, og tufall allstaar me langmesta mti, nema mjg harlendum tnum.

jviljinn greinir fr jltinni rstuttum pistlum:

[9.] Stugt sama einmunatin, hitar og stillur. [16.] Stugt sama einmunatin. urrkar og vtur skiptast heppilega . [24.] Enn helst sama blessublan. [31.] Stugt sama einmunatin.

Vestri segir fr ann 31.:

Heyskapur hj bndum gengur n me lang-besta mti, grasspretta vast g, hefir nokku brunni af hrum tnum. Kaupaflk ng a f, en margir kynoka sr vi a taka a vegna kaupgjaldsins.

gst: Mjg rkomusamt um mikinn hluta landsins, t talin g suvestanlands, en erfiari heyskapart Norausturlandi. Hiti meallagi.

Fjallkonan segir fr ann 7.:

jht Reykvkinga. Hn st dagana 1. og 2. .m. Veri dr mjg r ngjunni; tk upp v a vera eitt hi leiinlegasta sem komi hefir sumrinu.Og svo leiinlegt var lka sumt af flkinu, a a fli brott r bnum. Menn taka upp alls konar duttlungum, egar slskini vantar.

Austri segir af heyskap og gstt:

[2.] Heyafli af tnum mun vera me allrabesta mti almennt hr eystra, og nting gt, svo a viast mun n bi a hira tn.

[21.] Verttan hefir veri hagst essa umlinu viku, stormur og rigning hverjum degi, svo a btar hafa eigi geta fari til fiskjar.

Norri segir af gstt:

[5.] Vertta hefir veri hl sustu viku, en urrkarfremur stugir.

[12.] Vertta hefir veri mjg stug sustu vikuna og mjg tryggir urrkar.

[19.] Tarfar hefir veri vanalega votvirasamt sustu vikuna. Getur ekki heiti a nokkur slskinsstund hafi komi, og er v mjg miki ti af heyjum.

jviljinn greinir fr gsttinni Reykjavk:

[10.] a sem af er essum mnuihefir lengst af veri vindasamt og votviri all-mikil.

[18.] N um helgina [15.] sustu breyttist verttan aftur til batnaar og hefir veri besta veur sustu dagana, hgviri, slskin og hiti.

[24.] Vertta nokku stug, en stillt veur sustu dagana.

[31.] gtt veur sustu dagana. Gur errir, enda hans ekki vanrf.

Inglfur segir frttir af grasmaki ann 26.gst:

Grasmakur hefir gert va mikinn skaa vor og sumar. Kva einna mest af essum skemmdum Gnpverjahreppi ofanverum, Landmannasveit, ofanverum Rangrvllum og svo Skaftrtungunni, Sunni og Fljtshverfi Vestur-Skaftafellssslu. Mest hefi bori essum maki og eyileggingu hans valllendi og heiarlendi. Bitfjrhagar Skaftrtungunni va hlf eyilagir. Einnig hefir makurinn fari tnin sumstaar og valdi tjni t.d. Hvammi Landi, Geirlandi og Mrk Su og var Sagt og, a einum b, Finnstungu Hnavatnssslu, hafi makur skemmt tni.

Vestri segir fr ann 28.gst:

Geymsluhs r timbri fauk Bakka Sklavk 20. .m. Tveir menn hfu sofi hsinu um nttina og var annar eirra farinn t, en hinn var rminu. Rmi st eftir og hluti af glfinu kring um a, svo a manninn sakai ekki; hafi full sementstunna stai ar glfinu, rtt vi rmstokkinn. Vrur og fleira, sem inni var, nttist og skemmdist, og var eigandinn, Jn bndi Magnsson fyrir all miklu tjni.

urrkat hefir veri n um langan tma hr Vestfjrum og horfir til vandra me urrk heyi og fiski. Hey eru via orin hrakin og skemmd og msir httir heyskap mean essu heldur fram.

September: T talin hagst. rkomusamt framan af Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt.

Norri segir af laklegri heyskapart ann 2.september:

Tarfar hefir veri venjulega vtusamt n langan tma. Hefir gengi mjg illa a urrka hey og er va talsvert miki ti hr Eyjafjararsslu en miklu meira Hnavatns- og Skagafjararsslum, enda getur naumast heiti, a ar hafi komi nokkur verulegur urrkdagur samfleyttar vikur. Sustu dagana hefir veri allgur urrkur hr og sennilega einnig vestur um sslur, enda er n komin sunnantt. Vonandi er v a mestll hey hr noranlands nist inn essa daga, en hrakin munu au vera orin allva. Hefir essi urrkat einnig tafi mjg heyskapinn, enda sumstaar ori a flytja hey til langan veg til ess a koma v urrkvll, v a va hefir vatn fltt yfir engjar, sem vel m urrka meal urrkasumrum. Rtist n r me urrkinn mun heyfengurinn vast hvar vera me mesta mti, v a grasspretta er allstaar gt og heyskapur var almennt byrjaur vanalega snemma.

jviljinn greinir fr septembert:

[18.] Tin fremur hagst a undanfrnu. [25.] Tin urrkasm, svo a rugt veitir um urrk fiski, og heyi, sem enn er ti a sumum stum hr syra. [30.] T einkar mild undanfarna daga.

ann 23.oktber birti Fjallkonan tv brf utan af landi:

rnessslu 30.september. Kalla m a stugt blviri hafi stai hr fjra sastlina mnui, urrkasamt fyrri hlutann, en fremur vtusamt sari hlutann, og blviri, v jafnan var logn. Aeins stku daga kom vindur, er teljandi vri, og aldrei svo a undan veri vri kvartandi. Grasvxtur var me besta mti allstaar, nema eim mrum, sem vatni eru vanar, en hafa ekki veitu, og svo var a sjlfsgu graslti eim stum, sem makurinn eyilagi fyrra. Nting var g fyrri hluta slttar, enda byrjai slttur fyrren vant var. Sari hlutann var nting eigi jafng, en hafa n allir n heyi snu ltt skemmdu, a tali er.

Eskifiri 12. oktber 1909. etta sumar, sem brum er frum, er eitthvert hi indlasta er menn muna. Sfeld lognbla og hiti fram til septemberloka. Grasvxtur og nting me besta mti. Matjurtarkt er hr mjg ltil og fullkomin, en n spratt me besta mti. Ber spruttu mjg vel, enda hagnttiflk sr au venjulega miki til ess a spara sr saftkaup frtlndum. Me oktber fr veri a breytast og hefir mtt heita stug t san. Fljtsdalshrai kyngdi niur mjg miklu af snj, 34 fet jafnslttu, svo a algerlega tk fyrir haga.

Oktber: rkomusamt, einkum framan af. Kalt.

Austri segir ann 2.oktber:

Storm og strfl gjri hr ntt og olli a miklum skaa, braut bta og bryggjur, meira og minna. MtorbtinnAldan" sleit upp og rak land og brotnai hann mjg miki, ennfremur sleit upp ntabt me nt og brotnai hann spn og ntin skemmdist allmiki fleiri skaar uru og hinga og anga.

Enn segir Austri af skum sama veri frttapistli ann 9. oktber:

verinu 1..m, strandai gufuskipi Reidar", eign gufuskipaflagsins Thor", Borgarfiri skammt fr Hfn, rak ar land undan verinu og strsjnum. Allir skipverjar bjrguust land. sama veri sleit upp mtorbt Borgarfiri og rak hann land og brotnai spn. Hann var vtryggur og er tjni v miki fyrir eigendur btsins. ... Mikinn snj setti niur fjll n ofsaverinu 1. .m. og alla lei niur bygg, er n autt hr fjrunum upp mijar fjallshlar en Mi-Hrai er allmikill snjr, svo varla var bgt a beita ar f. Voru Hrasmenn margir lagir af sta me f sitt lei til Seyisfjarar, en komust eigi lengra en undir Fjararheii a Egilstum, og hefir eimtil essa tt kleyft a koma fnu hr ofanyfir heiarnar. Munu sumir bndur egar hafa reki f sitt heim aftur, og tla a ba ar til frin batnar yfir heiarnar. Fleiri sund fjr er a sem enn er komi af Hrai vsvegar hinga ofan Seyisfjr, og er a miki tjn bi fyrir bndur og kaupmenn, ef svo illa gengur lengi, a eigi verur hgt a koma fnu ofan yfir fjllin.

Austri greinir lka fr illvirum pistliann 18.oktber:

Ofveur hefir veri n undanfari um allt land a kalla m, stormur og kraparigning. mun ltinn snj hafa lagt fjll essa sastlinu viku, en snjr s er fll ar um daginn blotnai mjg og ori a krapa, a minnsta kosti heiunum hr kring. ... Smaslit var n s.l. viku Haug; hafi Seyisfjrur gr og dag eigi samband lengra norur en til Vopnafjarar. Smamenn fr Hofi lgu sta til Haugs fstudaginn, en uru a sna aftur vegna veurs, en n mun vera langt komi a gjravi bilanir essar.

Maur var ti Jkuldalnum n i hrarverinu um daginn, var Magnsson a nafni, rmlega tvtugur a aldri. Hann tti heima Hjararhaga, en hafi veri lnaur a Merki, mean bndinn aan var kaupsta, og tti hann a gta fnaarins. Hrardaginn versta var hann a ganga vi f, en kom eigi heim aftur a kvldi; en daginn eftir fannst hann rendur allskammt fr bnum; hefir eflaust villst og rmagnast svo af reytu og kulda.

Austri segir fr ann 30.oktber:

Verttan er alltaf fremur stir, hefir n lagt dltinn snj alveg ofan i sjvarml hr firinum, er ng beit allstaar, nema yst firinum a sunnanveru, ar kva snjrinn vera mestur, jafn-fallinn mjalegg og kn.

Norri segir lka af erfiri t oktber:

{7.]Vertta hefir veri afar hagst sustu viku. San fstudag [1.] hefir daglega snja og er n komin allmikil fnn. Frostlaust hefir alltaf veri a mestu. F er alstaar hr nrsveitum vst, enda illmgulegt a n v sakir fra og dimmvira. Er jafnvel mjg illt jr n og mun f ori illa tleiki. - Sakir frarinnar hefir veri afar erfitt a koma sltrunarf hinga til bjarins, enda mjg ungfrt me hesta.

[21.] fstudaginn er var [15.], var hr ofsaveur af norri og krapahr. um kvldi og nttina rak upp mtorbta fr Hfa, er lgu vi Kljstrnd, annan land, er brotnai spn og hinn grynningar og skk hann ar, inn og fram af Hfabnum. Btar essir htu Ffnir og Agnes, voru bir nstum nir, yfirbyggir, me 8 hesta mtorum. Bir voru eir vtryggir Btabyrgarflagi Eyfiringa, Ffnir fyrir 2200 kr en Agnes fyrir 2400 kr. Er a lti meira en hlfviri og ba eigendur v mjg tilfinnanlegan skaa. byrgarflagi m heldur eigi vel vi slku tjni v a a er nlega stofna af litlum efnum, sem og kunnugt er. rr arir mtorbtar lgu enna sama dag vi Kljstrnd og var eim me naumindum og mannhttu bjarga fr a reka land. engum btnum bilai legufri en strsjrinn var svo mikill a akkerin hldu eigi, enda telja Hfabrur, a hafi veri ar vi strndina einn hinn mesti sjr, er eir muna.

Tepptar samgngur sj. Gufuskipi Ceres, er fr han fyrra laugardagskvld [lklega 8.] til Saurkrks, l ar til fimmtudags [14.], en gat hn ekki lengur haldist ar vi sakir sjgangs og hleypti yfir a rarhfa, en komst loks laugardagskvld [16.] til Saurkrks aftur og gat loks sunnudaginn er var afgreitt sig ar. Sklholt fr han fyrra sunnudagsmorgun, l vi Hrsey annan slarhring, fr aan til Siglufjarar rijudaginn og l ar til laugardags. Hlar fru mnudagsmorgun [lklega 11.] til Hsavkur en hldust ar eigi vi og hleyptu aan inn fyrir Hrsey og lgu ar fram yfirsustuhelgi. Vendsyssel l byrjun illveursins safiri en lagi t r Djpinu mivikudag.Var svo mikill sjr og og rok ti fyrir, a skipverjar gtu vi ekkert ri. Annar bjrgunarbturinn brotnai og mislegt fleira ilfarinu;sjr komst niur skipi og vlin bilai. Gtu eir eigi sni aftur og ltu v reka austur. Nu eir loks landi Blndusi mnudaginn ervar [18.].

Norska gufuskipi Flra, er hr var vestur- og suurlei um fyrri helgi, og fr han til Siglufjarar og Hsavkur, lagi af sta aan fyrra mnudagskvld [11.] kl. 6.e.h. leiis til safjarar. Var noran illviur og strsjr og jkst hvortveggja um nttina. Hlt skipi alltaf norvestur, en vegna illveurs su skipverjar eigi land Vestfjrum, enda oru ekki a leita ess slku veri og sjgangi. Veri hlst ltlaust fjra slarhringa, og ttuu skipverjar sig ekki fyrr, en eir voru komnir alla lei a austurstrnd Grnlands. Sneru eir til baka, og er eir komu nnd vi sland, vildi svo vel til, a eir su snggvast til slar, og gtu reikna t, hvar eir voru. Var a all-langt vestur af Patreksfiri, og komust eir anga inn eftir 5 slarhringa tivist. Alla essa daga var gurlegur strsjr, enda brotnai stjrnpallurinn mjg. Voru ar uppi 2 menn, er bir slsuust all-miki, annar eirra rifbrotnai. Tveir kolamokarar hfu og meist talsvert miki. Allt lauslegt ilfari fr sjinn, allir btar mist brotnuu ea skoluust yfir bor. Leiarsteinninn bilai og a miklum mun. Mun oft hafa legi vi bor, a skipi frist me llu, enda mun enginn eirra 150 manna ea fleiri, er skipinu voru, st hafa komist slka raun. Fr Patreksfiri fr Flratil safjarar og aan fr hn aftur rijudaginn leiis til Reykjavkur.

Inglfur birti 24.oktber brf r Strandasslu - dagsetningar ekki geti:

Tarfari hefir yfirleitt veri hagsttt etta r. Sastliinn vetur var gur og hagasamur, og heyfyrningar v allmiklar undan vetrinum. a vorai vel og hlst fyrirtakst fram byrjun gstmnaar, hlviri og slfar miki, en urrvirasamt um of fyrir harvelli. engjasltti kom 5 vikna urrkakafli, en voru eigi strrigningar, og hlst fram til leita. Tn spruttu vel, nema harbalar. ar brann gras af til skaa. Slttur byrjai me jlmnui og nust tur hraktar undan urrkunum.

jviljinn birti ann 24.desember brf af Hornstrndum, dagsett 23.oktber:

byrjun oktbermnaar skipti hr um verttu. Geri svo grimmlega fannhr, me ofsa-veri noraustan, a sumum bjum voru allar skepnur komnar gjf, einnig hestar, hlfum mnui fyrir vetur. Veri essu fylgdi svo mikil sjvarlga, a menn muna varla slikt, og stku stum flutti sjr smsteina, og rekavi sex lnir upp yfir venjulegt flarml, nean brattar brekkur. Mest kva a essu 14.15., og var a eigi likt flldum, sem sagt er fr rum lndum.

Vestri lsir oktbert fyrir vestan:

[2.] Kuldat hefir n veri essa sustu daga, noranstormur og kafald, og er jr n alhvt niur undir sj. [16.] Sama tin alla essa viku, noranstormar me kafaldi ea krapahrum. dag er urrt og heldur hl verinu. [30.] Tarfar yfirleitt stillt og gott essa sustu viku.

jviljinn segir af t og slysi ann 19.oktber:

Fr safiri frttist kuldat, noranhret ndverum oktber og jr orin alhvt til sjvar.

Tveir menn drukkna. Vlarbtur, sem 9. okt. .. fr fr Vestmannaeyjum til Vkur Vestur-Skaftafellssslu, slitnai ar upp, me va slmt var sjinn, og brimasamt. Rak vlabtinn san ykkvabjarfjrum Landeyjum Rangrvallasslu 10.oktber, og var mannlaus, svo a tali er vst a tveir menn, sem btnum voru, hafi farist. Segl var uppi btnum, og ykir v lklegta vlin hafi bila. egar bturinn lagi af sta fr Vestmanneyjum til Vkur, voru honum sex menn, en fjrir eirra voru landi Vik, er btinn sleit upp.

Reykjavk: Tin hvassvirasm vikunni, sem lei, noranstrviri, en engir snjar enn fallnir lglendi hr syra.

jviljinn segir 30.oktber:

Veturinn gekk gar 23. .m. og snjai nokku lglendi hr syra, og jr alhvt morguninn eftir.

jlfur segir ann 29.oktber:

Veurtta hefur veri stillt sari hluta essa mnaar en tluverur snjr falli jr hr syra, og n sustu dagana hafa veri venjumikil frost um etta leyti rs, t.d. 9C. hr niur sjvarbakka grmorgun, en morgun 15 Grmsstum Fjllum.

Austri segir ann 6.nvember fr vatnaskum eystra oktber:

Skaar allmiklir uru heyjumog fnai Hjaltastaaingh votvirunum og vatnavxtunumum daginn. annig er mlt a bndurnir Kreksstumog Kkreksstaagerihafi misst um 70 lmb Selfljti, er flddi langt yfir farveg sinn; en Hjaltasta uru heyskaarnir mestir.

Nvember: Hagst t. Hiti meallagi.

Norri segir um tina og tliti pistli ann 6.nvember:

Vertta hefir n heilan mnu veri venjulega ill og kld. Hefir f hr noranlands veri gjf a mestu leyti allan ennan tma og sumstaar algerlega stai inni a heita m, og a jafnvel gum tbeitarsveitum Suur- ingeyjarsslu. Snjr hefir veri venjulega mikill, einkum til dala. fyrradag geri blota og var allg hlka gr, en dag er snjkoma allmikil og mun n vast hvar Eyjafjarar- og ingeyjarsslum vera jarlaust me llu. Bera flestir veurfrir menn kvboga fyrir mjg hrum vetri, enda kvu draummenn msra spakra manna hafa sagt eim, a sannkallaur fimbulvetur vri asigi. Kemur a gar arfir, a heybirgir manna eru allstaar me langmesta mti og munu llum sveitum vera fleiri ea frri bendur, er hvernig sem virar hafa birgir aflgu og geta v hjlpa, ef me arf. Sjaldan ea aldrei munu bendur hafa veri frari um a taka mti hrum vetri og er v engin sta til ess a rast, tt kaldan blsi og kyngi niur fnn.

Norri segir stuttlega fr t ann 18. og 24.nvember:

[18.] Tarfar hefir veri allgott hr noran lands, sustu vikuna. Er n snjlti hr Eyjafiri og vast hvar g jr. [24.] Vertta hefir veri hin kjsanlegasta sustu daga, logn og bjartviri me litlu frosti. Snjr er va ltill lgsveitum, en vast hvar mikill er dregur til fjalla.

Vestri segir:

[6.] Tin er hr n allg, nafstain vorhlindi, en nokkur snjkoma eftir. Og a snji og hvessi lti eitt vetur, er a ekki til ess a rast af. [13.] Noranveur ti fyrir, en stillt veur og gott hr inni fjararbotni.

jviljinn er lka stuttorur:

[13.] Tarfarstillt sastlina viku, og frost tluver, en fannkoma eigi a mun. [24.] Tin fremur hagst undanfarna daga, ur, og lygn veur.

Desember: Talsver snjkoma nyrra, en hagst t syra. Kalt.

jviljinn segir af desembert:

[3.] Talsverur snjr fll jru dagana fyrir helgina, svo a jr hefir veri alhvt.

[13.] Snja hefir tluvert a undanfrnu, og jafnvel komi svartar kafaldshrar, en heiskrt veur ru hvoru.

[24.] Sudda-veur, og dimmviri a undanfrnu, sustu daga frost og kuldi. Jr orin marau hr syra, svo bndum sparast heyin ennan tmann.

[31.] Heiskrt og glaa tunglsljs, um jlin og rennihjarn jru. Sveitaflkinu hefir v gefi vel, a skja kirkjur og arar skemmtisamkomur um jlin.vanalega fagrar litbreytingar, ea litskr himni ru hvoru a undanfrnu.

jviljinn birti ann 31. brf r Drafiri, rita desember en dagsett:

Frttir eru han far, nema versta t, frost, og fannkomur sfelldar, san jlafasta byrjai; og var ur r litlu a spillast, nema hva veur var hgra um tma. N mun va vera ori jarlaust, ar sem ekki nr tilfjru, og gefa verur hr nr v fulla gjf, og er a snemmt, v a kr og lmbkomu a llu gjf um mikaelsmessu [29.september]. Meira, en viku, hefir veri hr svo mikil snjhr, a me kflum hefir veri illfrbja milli.

Austri segir af smslitum og snjflum frtt ann 11.desember:

strhrarverinun um nstlina helgi [5.] uru smaslit nokkrum stum hr eystra. smalnunni hr bnum, milli Vestdalseyrar og ldu, brotnai 1 staur af snjfli, og Mjafjararlnunni tk snjfl 5 staura fjallinu Mjafjararmegin; ennfremur hfu 45 staurar fari snjfl lnunni t a Brekku Mjafiri, milli Hesteyrar og Skga.

Enn greinir Austri af snjfli frtt ann 18.desember:

Tveir menn frust snjfli 9. .m. svonefndu Skriuvkurgili sunnan vi Njarvkurskriur, milli Njarvkur og Borgarfjarar. Voru eir rr saman og komu ofan af Krosshfa, anga sem eir voru a skja steinolu, v steinolulaust var a sgn vi verslanir Borgarfiri. Og er menn essir komu urnefnt Skriuvkurgil fll snjfl miki og reif me sr tvo mennina, er fremstir gengu. En hinn rija sakai ekki og fr hann strax til bja og sttihjlp; fundust brtt lk flaga hans undir snjdyngjunni niri fjru.

Austri segir fr .22.:

Lags, allykkan, lagi hr kringluna afarantt 17. .m. Mtorbta , er lgu fyrir festum t hfninni, rak tluvert me snum, og einn mtorbturinn, s strsti sem er hr firinum, Eva", eign Pls rnasonar, skk.

Norri segir ann 16.desember:

Viarreki hefir veri venjulega mikill va hr noranlands haust, einkum Skaga og sustu noranhviunni fyrir rmri viku san rak svo miki lafsfiri, Svarfaardal og utanverri rskgsstrnd, a elstu menn muna ekki annan eins reka, a sgn. Mest af essum trjvii hefir veri fremur smtt,en allmiki gir mttarviir peningshs. Sennilega hefir einnig miki reki essari hr austanveru fjararins og norur Tjrnesi og Slttu, v a eru bestu rekastairnir hr, arir enn Skaginn. Trjviarreki hefir n nstum heilan mannsaldur veri miklum mun minni, en ur var og hefir veri kent um skgarhggi og aukinni bygg Amerku og Sberu, en aan kemur mestur rekaviur hinga, a frra manna sgn, eins og kunnugt er. Hefir flestumveri horfin ll von um, a etta mundi nokkurn tma breytast til batnaar, enda hafa rekahlunnindi jara veri a litlu metin sustu rin. Hver veit nema n s n rekald a renna upp, rtt fyriralla vantr slku. Var rekinn fyrri daga slandi mjg mikils viri, og vri betur, a enn mtti svo vera.

Norri segir af frostum ann 30.desember:

Frost hafa veri vanalega mikil n um jlin, alt a 20 C; er a sjaldgft hr svo snemma vetrar. En gr br til sunnanttar og u og helst aenn.

safold birti 20.janar 1910 brf af Snfellsnesi, dagsett 31.desember:

ri byrjai me nokku stugri verttu, snjkomu & milli og oftast frostlti fram orralok, en me gu byrjai hin hagstasta t, mjg rkomuliti, en ekki mikil frost, en stundum nokku vindasamt til sjvar. essi gta vertta hlsttil jlmnaarloka. Gras mjg miki, srstaklega tnum eim, sem eru nokkurnveginn gri rkt, en hn er n va lakari en vera tti; vonandi, a menn taki sr fram v efni. gstbyrjun byrjuu urrkar, a eins einn og einn erridagur einu og hraktist mjg hey va. September var urrvirasamari og nust hey manna, svo heyfengur var me besta mti. Lka var uppskera r matjurtagrum mjg g. Hafa margir stunda matjurtarkt venju fremur nstlinu vori. Ekki lklegt, a koma Einars Helgasonar hafi heldur gltt huga manna vi garrkt. Vri betur a oft vru slkir menn a fer, sem hvetja til framfara bnainum. 24. viku sumars [snemma oktber] kom talsvert snjhret, svo a kindur fennti jafnvel sumstaar. San hefir veri fremur g vertta, og n vi rslokin er alau jr.

Lgrtta birti ann 12.janar 1910 brf r Rangrvallasslu, dagsett 31.desember 1909:

egar allt er liti, m telja etta r, sem n er a kveja, yfirleitt gott r. Veturinn fr nri var gtur, vorai snemma og heybirgir alstaar ngar. Grasspretta me allra besta mti, og v byrja a sl 12 vikum fyrr en vanalega. Heyskapur almennt gur, tt miklar tafir yru va af vtu meira og minna gstmnui, en a hjlpai llum, hve snemma var fari a sl. Hausti hefur veri snja og frostasamt, snjai strax me oktber, sem er vanalega snemmt hr, og san hefur snja ru hvoru, en gert gar hlkur milli; snrp frost hafa einnig veri me kflum, mest 19.29. .m. fr 1018 stig.

Austri birti ann 21.ma 1910 brot r veurlsingu rsins 1909 (lklega af Hrai):

Veurlag var hagsttt fyrri hluta janarmnaar, og hagbeit var g til hins 13. Byrjuu noraustanhrar til hins 19. Var va haglti vegna snjdptar. ann 20 hlnai nokku, en dagana 24. 26. var suvestan hlka, svo hagar voru gir til mnaarloka. Allur febrarmnuur var veursll og jr snjltil bygg. Tarfar var snja- og umhleypingasamt marsmnui, en hagbeit nokkur egar til gaf.

Allur aprlmnuurvar gvirasamur. Um mijan mnuinn var alau jr bygg; komulurnar vorblunni. Jr var stungu. Var unni a tnslttun og rum jarabtastrfum. Byrjuu menn almennt a vinna tnum. Eftir 20. ess m. sst vottur til a jr var byrju a gra.

Veurtt breyttist ann 10. ma, og gekk til norurs og norausturs me hvassviri og kulda, og snjum einkum til fjalla. Hnekkti mjg grri eim er kominn var. Eftir 20. s.m. hlnai veur af suvestri, greri jr allvel sari hluta .m. svo um mnaamtin var fari a beita nautgripum. Allur bpeningur manna gekk vel undan vetri. Srstk bla var jnmnui, hitar miklir og urrkar, einkum sari hluta ess m. tt bri bruna harlendumtnum og ofurrki mrum, var grasvxtur gur. Enda var slttur" byrjaur, sustu daga .m. Grast var g jlmnui. Snemma morguns .15. fraus kartflugras grum, einkum flnai grasi ar sem sl ni til fyrri hluta dags, en ekki annarsstaar. Bendir etta a a haganlegt s a kartflugarar halli undan sl fyrri part dags. Eftir 20. ess m. komu nokkrir regn og urrkleysisdagar. tengi spruttu vel ennan mnu. Tn voru betrameallagi vaxin, og taa birtist vel.

Heyskapart var hin besta gstmnui. Nokkrir rkomu- og kuldadagar me urrkdgum milli. Hey manna hirtust vel. ann 13. ess m. snjai fjll, og enn geri skaa kartflugrum, svo uppskera var ltil ar sem kartflugras fraus og flnai. Tarfarvar allgott septembermnui. Heyannir enduu almennt 18.25. Hey voru mikil almennt yfir og vel hirt. Fjrsfn, feralg og nnur haustverk gengu vel fr hendi essum mnui.

Veurlag oktbermnui var mjg rkomusamt. Gjri mikla snja 2.10. .m. Fjrsfn, feralg og nnur vinna gekk mjg illa. strrigningarveri 15.16. .m. skemmdust mjg miki hey manna og eldiviur. Vatnsfl brutu brr og vegi, skriur fllu va og fleiri skaar uru. Tarfar var umhleypingasamt nvembermnui, en sem oftast allgott hgum. Veurlag var misjafnt desembermnui. Gjri snja nokkra til hins 12. ann 13.15. mikil leysing svo alautt var i bygg. gjri mikla snja, me bjartvirisdgum milli, og langvinn vanalega mikil frost sem uru hst 1920 C .21. og 28. .m. Hinn 29. gjri hlku um kvldi til hins 30. Sasta dag rsins var logn og gviri og regnskrir um nttina.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1909. Finna m msar tlulegar upplsingar, mealhita, rkomu og fleira vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Tuttugu madagar

eru 20 dagar linir af mamnui 2019. Mealhiti eirra Reykjavk er 7,1 stig, +1,6 stigum ofan meallags ranna 1961-1990 en +1,0 ofan meallags smu daga sustu tu ra og 7.hljasta sti (af 19) ldinni. Hljastir voru smu dagar 2008, mealhiti +8,1 stig. Kaldastir voru dagarnir ri 2015, mealhiti +3,7 stig. langa listanum er mealhitinn 28. sti af 143. Hljast var 1960, mealhiti +9,3 stig, en kaldast 1979, +0,5 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 20 daga mamnaar n 5,8 stig, +1,3 stigum ofan meallags smu daga 1961-1990, en +0,3 stigum ofan meallags sustu tu ra.

Hiti er ofan meallags um 80 prsentum stva landsins. Hljast a tiltlu hefur veri hlendinuvik +2,2 stig vi Hgngur. Kaldast a tiltlu hefur veri Fagurhlsmri, ar er hiti fyrstu 20 daga mnaarins -0,8 stigum nean meallags sustu tu ra.

rkoma Reykjavk hefur mlst 33,5 mm og er a meallagi. Akureyri er hefur rkoma mlst aeins 6,9 mm, langt innan meallags - en ekki srlega venjulegt - ma er oft urr.

Slskinsstundir hafa mlst 108,9 Reykjavk, a er tpu meallagi.

Mealloftrstingur er enn me hrra mti, n 12.efsta sti af 198.


norurslum

Vi ltum n hloftastuna norurslum (sp bandarsku veurstofunnar sem gildir kl.18 morgun sunnudag 19.ma).

w-blogg190519a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar og segja okkur af vindtt og vindhraa rmlega 5 km h. Litirnir vsa til ykktarinnar, en hn mlir hita neri hluta verahvolfs. v meiri sem hn er v hlrra er lofti.

slend er alveg nest kortinu, sunnan vi harhrygg sem verndar okkur fr kulda norursla - bili a minnsta kosti. Mrkin milli gulu og grnu litanna eru vi 5460 metra, guli liturinn segir af sumarhita ( slenska vsu), en n er s tmi kominn a okkur finnst bli liturinn kaldur - hann viljum vi forast. Grnu litirnir mega hins vegar heita lagi. a eru 60 metrar milli lita - a eru um 3 stig hitamun neri hluta verahvolfs. Vi sjvarml er munurinn heldur minni, 2 til 2,5 stig (a jafnai).

Hr er ykktin yfir landinu meiri en 5400 metrar, mealtal rstmans er um 5360 metrar: ess er v a vnta a sunnudagshitinn veri almennt um 2 stigum ofan meallags - sem telst nokku hagsttt - talsvert hefi klna mia vi au hlindi sem hr gengu yfir fyrr vikunni. tlit er helst fyrir a essi staa haldist lti breytt fram mija nstu viku - en mun anda eitthva af noraustri og klnar auvita meira um landi noran og austanvert heldur en syra.

Svo er spurning hva kuldapollar norursla gera. Spr eru ekki sammla um a. gr leit frekar illa t - kuldapollurinn vi Sberu er mjg kaldur (ykktin hr minni en 5100 metrar - veturinn lifir enn honum) og spr geru r fyrir v a hann tki striki nnast beint hinga upp r nstu helgi me tilheyrandi strleiindum. En dag er ekkert slkt spnum - kannski a jaar hans - vi mrk grnu og blu litanna rtt snerti landi. Sprnar eiga sjlfsagt eftir a hringla eitthva me etta fram.

Vi vonum auvita a besta og a blan haldist sem lengst. Veurnrd fylgjast a vanda glggt me kuldapollum, fyrirstuhum, hryggjum og lgardrgum hloftanna.


Hlfur ma

Hitinn ma er aftur upplei. Mealtal fyrstu 15 daganna Reykjavk er n 6,5 stig, +1,3 stigum ofan meallags ranna 1961-90 og +0,5 ofan meallags smu daga sustu tu rin. Hitinn raast ttundahljasta sti (af 19) ldinni. Hljastir voru smu dagar ri 2008, mealhiti 8,3 stig, en kaldastir voru eir 2015, mealhiti 2,8 stig. langa listanum (143 r) er hitinn 43.sti. Hljastir voru smu dagar 1960, mealhiti 9,4 stig, en kaldastir voru eir 1979, mealhiti aeins +0,3 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 15 daga mamnaar 4,7 stig. a er +0,7 stigum ofan meallags smu daga 1961-1990, en -0,7 nean mealhita eirra sustu tu rin.

Hiti er ofan meallags sustu tu ra tplega helmingi veurstva. Mest er jkva viki Keflavkurflugvelli, +1,0 stig, en neikvast er vik Gagnheii, -1,8 stig.

rkoma hefur mlst 18,6 mm Reykjavk og er a vel innan vi meallag, og Akureyri hafaaeins mlst 6,9 mm. Austur Dalatanga er rkoma a sem af er mnui aeins fjrungur meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 99,2 Reykjavk og er a ekki fjarri meallagi.

Fyrir nokkru var hr fjalla um hinn grarlka loftrsting mamnaar n og fyrra. Mealrstingur til essa Reykjavk er n 1023 hPa, s 11. mesti 198 ra sgu rstimlinga, en smu daga fyrra var hann aeins 995 hPa, s nstlgsti sgunni. lkt hafast essir tveir mnuir a. Ma fyrra hafi thald lgrstingnum - spurning me ennan.


Af rinu 1904

ri 1904 var hagsttt lengst af, talsvert snjai tsveitum nyrra, leiindakast kom ma og hausti tti skakvirasamt svo af bar um landi sunnan- og vestanvert. Ekki bar vtku tjni eintkum verum.

Mealhiti Reykjavk var 4,2 stig, 3,0 stig Stykkishlmi og 2,8 stig Akureyri. Hltt var jn, jl og september, en sustu rr mnuir rsins voru kaldir. Arir mnuir voru nrri meallagi. Hsti hiti rsins mldist Mrudal 21.jl, 25,0 stig, en munum a hmarkshitamlingar voru varasamar ar b um etta leyti. Nstmestur mldist hitinn Gilsbakka Hvtrsu, 21,1 stig. Reykjavk komst hiti hst 19,1 stig, ann 20.jl.

Lgsti hiti rsins mldist Mrudal ann 10.desember -30,0 stig. mldist frosti Akureyri -21,1 stig.

ar_1904t

Myndin snir hsta hita hvers dags Reykjavk - og daglegan mealhita Stykkishlmi. Vi getum teki eftir v a a vorai nokku sngglega ma - eftir nokku daufan aprl - og hiti var smilega hr fram yfir 20.september a a klnai nokku sngglega. Ekki voru margir mjg hlir dagar sunnanlands - kvarta var um sld og urrkdeyf lengi framan af menn hafi veri sammla um a veur hafi veri srlega bl. v miur voru engar mlingar gerar Hrai etta sumar og ekki heldur inni fjrum eystra- ar sem sumarhitinn hefur byggilega n allgum hum mean sldarveri rkti syra. Mrudal var gst ekki hlr. Hitamealtl einstakra mnaa stvunum m sj vihenginu.

ar sem dagleg hitamealtl hafa enn ekki veri reiknu fyrir Reykjavk er ekki hgt a leita a srlega kldum ea hljum dgum. Mjg kaldir dagar voru fimm Stykkishlmi, 20.febrar, 20. og 21. nvember og 11. og 12. desember. Engin dagur var srlega hlr Stykkishlmi.

rkoma var nokku langt ofan meallags Reykjavk og einnig eim fu stvum rum ar sem mlt var. Vestanlands var rkoma einna mest a tiltlu mars og oktber, en ma Suurlandi.

ar_1904p

Myndin snir loftrsting Reykjavk fr degi til dags - nokku rlegur, srstaklega oktber og nvember og lgur aprl. Ekki miki um rstifgar. Lgsti rstingur rsins mldist Vestmannaeyjum 29.janar, 947,2 hPa, en hsta tala rsins var lesin Stykkishlmi 21.nvember, 1037,0 hPa.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1904 og vitna samtmablaafrttir. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Einar Helgason lsir t rsins 1904 Bnaarriti 1905:

(s233) ri m heita sldarr, egar allt er liti, eins hr sunnanlands, rtt fyrir rigningarnar.

(s228) Vetur fr nri fremur snjltill um mestan hluta landsins, fannfergja mikil tsveitum Eyjafjarar og Suur-ingeyjarsslu. Umhleypingasm og stilltt vestur- og norurkjlkanum, austur fyrir Eyjafjr. Norur-ingeyjarsslu gur vetur srstaklega vi sjvarsuna. Melrakkaslttu gengu lmb af allan veturinn n ess a koma hs. Austur- og Suurlandi mild vertta; rigninga- og umhleypingasamt Vestmannaeyjum. Austur-Skaftafellssslu mtti rista ofan af fi seint mars. Vori kalt um land allt, best lti af v Skaftafellssslunum. Rigningasamt hr nrsslum Reykjavkur. Barastrandarsslu var va komin grnka tn seint i mamnui; 17. ma strhr Eyjafiri komu klofskaflar, 20. s.m. br til hlinda sem hldust; Austfjrum kom gtur bati um sama leyti.

Sumari slskinslti og vtusamt sunnanlands en urrkat hin besta vestan, noran og austan. Heita mtti a ekki kmi dropi r lofti Barastrandarsslu fr v um fardaga og fram haust, en fremur var ar kalt og stormasamt af norri, gstmnui stundum snjkoma austurhreppunum. Vegna urrkanna, var va ar um plss, skortur neysluvatni, var a einna tilfinnanlegast Saueyjum, var a skja neysluvatn aan til annarra byggra eyja og til lands, um og yfir mlu vegar, fr v gst og anga til eftir veturntur. Grasspretta gt llu Norur- og Austurlandi og annarstaar meallagi. Eyjafiri flest tn miki tvslegin ar sem mannafli var til ess. Heyskapur byrjai ar fyrir og um 1. jl, tsveitum talsvert seinna. 1.jl var [enn] mikill snjr Siglufiri. Heyskapur var me talsvert mesta mti, oftast hgt a hira vikuheyin. Fram til dala hrktust tur dliti og they september. Nturfrost komu ekki fyrr en oktber Eyjafiri, aalttin ar sulg austan tt. Austfjrum byrjai slttur me fyrsta mti, sumstaar seinast jn. Heyfng uru me mesta og besta mti. egar suur kom Skaftafellssslurnar fr a vera votvirasamara, var v a hira heyin hlf illa urr. Eftir 24. gst gengu ar sfelldir urrkar svo a sem heyja var eftir ann tma var meira og minna skemmt og hj sumum ltt ntt, l allmiki ti af heyi anga til oktber og sumt nist aldrei. Mun heyskapur naumast hafa ori meallagi eim sslum. Nting heyjum var lakleg va hr um Suurland, einkum mrarjrum. eir sem snemma byrjuu sltt nu tunni hraktri.

Hausti og veturinn til njrs. Tarfari stugt, rigninga- og rosasamt llu Suurlandi og Vesturlandi. Fr jlafstu til ramta hagst t Barastrandarsslu, nr v enginn snjr um ramt. Hnavatnssslu stug t fram jlafstu, mikil frost en ekki sjungt; me slstum geri ar viri og bestu t. Eyjafjarar- ingeyjar- og Mlasslum var tarfari gott; snjkoma ekki fyrir alvru Eyjafiri fyrr en me vetri, um jl alautt ar upp hfjll. Austfjrum var jarlaust fyrst i desember og hlst a til rsloka. Vestur-Skaftafellssslu svo mikil snjkoma 11.12. nvember a f og hross fennti, en desember mtti kalla gan, var snjr aftur uppleystur.

Matjurtir spruttu gu meallagi um land allt, nema Barastrnd, ar misheppnuust r vegna hinna sfeldu noranstorma ef gararnir voru ekki v betra skjli, en garrkt er ar mikil einkum um mibik sslunnar.

Janar. Nokku hagst t. Tveir stuttir kuldakaflar. Talsverur snjr me kflum nema suvestanlands. Hiti nrri meallagi.

Jnas Jnassen lsir veurlagi janar svo:

Allan ennan mnu hefur veri mesti umhleypingur me talsverri snjkomu og oftast af tsuri, oft me svrtum ljum og hvass. Stku sinnum hlaupi norantt en ekki stai lengi.

jlfur segir ann 8.:

Veurtta hefur veri mjg umhleypingasm san fyrir jl, rkoma venjulega mikil, en frost ltil. Jr a mestu al enn.

Austri lsir janartinni eystra stuttum pistlum:

[9.] Tarfar hefir a undanfrnu veri mjg bltt, en fyrrintt fll ltill snjr, en jr enn g.

[19.] Verttan var lina viku mjg frostasm og frear svo miklir a va var hr ltil jr. En fyrradag kom g hlka svo n er komin ng jr. Hrai mun n vast marautt.

[29.] Verttan hefir veri mjg g n undanfarandi. 26. setti niur nokkurn bleytusnj. dag er snjkoma nokkur.

jviljinn ( Bessastum) lsir t janar:

[9.] Nja ri heilsai oss stillilega og lega, eins og gamla ri kvaddi, og hldust stillurnar og virin til rettndans, er t fr a gjrast stilltari og rkomusamari, og hefir san haldist stug t.

[16.] San jviljinn var siast ferinni, hafa haldist frost nokkur, en stillt veur fr 9.12. .m., og san umhleypingar. Fgur norurljs voru himninum a kvldi 9. . m., og njta menn eirrar drlegu sjnar mun sjaldnar hr syra, en Norur- og Vesturlandi.

[24.] Tarfar hefir sasta vikutmann veri mjg stugt, frost og kafald ara stundina, en rigning hina.

[30.] Tarfar hefir essa sustu viku veri fremur umhleypingasamt, og kafaldsl ru hvoru.

Norurland segir ltillega af t janar:

[16.] Tin hefir veri stir essa viku, tluvert frost me noranvindi oftast, en snjkoma ekki mjg mikil.

[23.] Tafar stugt essa viku, stormar sfelldir og frost og ur til skiptis.

ann 13.febrar birti safold alllangt frttabrf af Su, dagsett 15.janar. a fjallar reyndar aallega um tarfar rinu 1903. Vi ltum a samt hr:

Frttakafli af Sunni, rita 15. jan. 1904 [P. ritar] etta er fyrsti dagur vetrarins, sem ber me sr frost og fannir. Strin la murlega i hinni npru kylju og lofti er hrkulegt. Fnaurinn skir a hsunum og gengur rakleitt inn en jturnareru enn tmar. Skepnunum virist renna skap; sauirnir herjast og hrossin hitast. Og a er ekki a undra, tt eim yki tmi til kominn, a smakka heyjaforanum. a er svo lii. En ur en gtala meira um hrif au, er essi kylja kann a hafa, virist mr sanngjarnt a minnast hins lina sumars og ess, sem af vetrinum er, a nokkru. En g ver a byrja nokku framarlega, til a komast fyrir orsakir msra atvika, sem verursar minnst .

Sarihluta mamnaar og fyrri hluta jn var hr sfelldur urrkur og rumba; var grasvxtur v minna lagi, og einkum vegna ess, a eldurinn Vatnajkli huldi oft hina vermandi vorsl ykkum reykjarmekki. etta hefi ekki ori tilfinnanlegt tjn, hefi ekki ill vttur stt sveitina heim. En a var makurinn. Gein hann yfir vallendi allt og heiar og eyddi alt, er fyrir var (grassvrinn), nema ar sem vatn var yfir. Var jr ll, ar sem hann fr yfir, fyrst hjpu hvtri blju, sem vri ar dauinn nlgur; seinna var bljan dkk, en a var lkkli sjlft; enda kom ar ekki stingandi str sumarlangt. Og svo var mergin mikil, a ar sem voru gamlar rstir og kafagras, er hann gekk yfir, var grmosi eftir, svo mikill, a huldi skvrp ess, er um a gekk. Afleiingin af plgu essari var bi mikil og ill; tn, sem mttu heita allvel rktu, eftir vsem hr gerist, uru ekki slegin fyrren um hfudag og ekki ll. a var vekkert undarlegt, tt bfriskandidat Gujni Gumundssyni fyndist ekki til um tnrktina Sunni. En nkvmt er ar fr skrt, er hann segir i 60. tbl. safoldar, a hr s erfitt a n gan m. Getur hann ess v til afskunar, hve tnin su illa rktu. Mr kemur ekki til hugar a segjaga hiringu burinum hr sveit, svo sem vera tti, en hitt er vst, a mr hefir enginn fundist hr milli Sanda, svo tkur s, nema lti eitt vi Skaft. En a m engum a gagni vera, nema eim bendum: Kirkjubjarklausturs og Hlms. Get gessa til skringar vi umsgn Gujns. Taan var hj sumum bndum helmingi minni en ur og 2/3 hj rum. Af v leiir tilfinnanleg fkkun km hr sveit. Sumari var yfirleitt urrkasamt, dembur tar, en mjg var hltt og kkuu menn a brennunni miklu jklum uppi. Oft kom ar upp reykur svo mikill, a eystri helft sjndeildarhringsins huldi um mijan dag. A nokkrum tma linum, gekk krapaskr yfir, ri dropastr, og gegnvtti heyi allt. Var a v mikill bagi.

Seinni hluta septembermnaar var hr rosasamt og rigningar strfeldar; uxu vtnin kaflega og sndi Skaft ess ljs merki, a eigi er brin rf, svo sem rna Zakariassyni tti, er hann vann a byggingu stplanna sumar. En var in venjulega vatnsltil; ollu vhinir miklu urrkar, ann tma allan, sem a brarsminni var unni. Rann n str ll aftan vi brna og spai mikilli hrgu af sandi burt, en ar er sker undir, sem hann vann ekki . En erfi er uppgangan brna san. N um jlin braust in yfir, milli tveggja aalbrnna, ar sem vegurinn var hlainn upp en ekki steyptur. Bar hn ofanburinn burt, en hleslan stendur. Er ar n mittisdjpt ker og frt lestum. M rni af essu ra, a Skaft getur ori ill yfirferar, tt sumri s. Er honum vorkunn nokkur, tt hann vissi a ekki, en tra mtti hann mnnum hr, er eir sgu honum sannleik einan. Veturinn m telja gtan, a sem af er; reyndar var frostharka nokkur nvember allan og nokkurn hluta desembermnaar, en sfelld staviri og au jr.

Ekki er eldurinn i jklinum slokknaur enn, og ykir mnnum sem a veri varla vetrarlangt; eldsneyti virist rjtandi. 12. .m. [janar] gengu tveir menn frHrgslandi fjall. Uru eir seint fyrir og er eir gengu eftir dal einum djpum, sl sorta yfir svo miklum, a eir su varla handa sinna skil. En er eir komu upp dalbrnina, su eir a sortinn kom r eirri tt, sem eldurinn var. Litlu sar rofai til i smu tt; tti eim v lkast, sem rroa slgi yfir jkulinn allan, en a var eldurinn. etta var um kl. 9 a kveldi. Eru eir menn til hr, sem akka vilja eldinum mikla blviri a, er stai hefir svo lengi, en sjlfsagt er a myndun ein.

Febrar. Nokku hagst t. Fremur kalt.

Jnas segir:

Talsverur kuldi allan mnuinn, allt til h. 22., er geri ga hlku me dynjandi rigningu af landsuri og var hvass; hefur veri hgur san, oftast me ljum af tsuri vi og vi.

Fjallkonan birti ann 24.febrar brf r Rangrvallasslu ofanverri, dagsett ann 3.:

Fr v blutinni um htarnar sleppti, um 6. [janar], hefir verttan veri stug og umhleypingasm, vira sinn daginn hverju og suma daga tvennslags og rennslags veur. Aftur hefir veri nokkur snjkoma, en oftast hagar, vjafnum reif af. Mest hefir frosti veri 15. f.m. c. 13R. Tvo daga hefir veri skubylur, 26. og 29. jan., harari s sari; var ltt sttt veur og 9 frost. Nokkrir hlkudagar og u hafa komi. San 1. .m. hefir kyngt niur miklum snj logni, svo a gr var nlega hnykktsnjlagi jafnslttu og haglaust me llu. dag dltisbla, og hefir snjr sjatna nokku. Haglaust enn. Tustu ttirnar hafa veri tsynningur og landnyringur. Landnyringur er naprasta vetrarttin hr.

jviljinn segir af febrart:

[8.] Fyrri part liinnar viku dyngdi niur all-miklum snj, og er a fyrsta skipti vetrinum, er nokku hefir snja til muna hr syra. Snggvast s til slar kyndilmessu (2. .m.), og a a boa snja-t, eftir v sem gmlu mennirnir sgu.

[13.] Fyrri part essarar viku hlst norantt, og vg frost, en san 11. .m. hafa veri frostleysur.

[19.] Sansasta nr. jviljans kom t, hefir verttan all-oftast veri vi norantt, og talsver frost ru hvoru.

[29.] San gan byrjai (21. .m.) hefir t veri rysjtt og umhleypingasm. 22. .m. var hellirigning, og tk upp miki af snjnum, sem legi hefir jru, san me orrabyrjun.

Norurland minnist ltillega t ann 20.:

Snjr er n kominn allmikill. essa viku hefir veri snjkoma hverjum degi, flesta daga tluver. En oftast frostvgt og alltaf logn hr, ar til er strhr kom gr sdegis.

Austri segir af febrart og allmiklum krapa- og snjflum Seyisfiri:

[6.] Veur hi besta undanfarandi daga. En dag hefir veri hrarhraglandi.

[17.] Vertta hefir n um tma veri mjg hr, snjkoma mikil, nlega degi hverjum, svo n er komi hi mesta fannfergi hr Fjrum, og lklega tluverur snjr lka Hrai.

[27.] Tarfari hefir essa vikuna veri mjg bltt hverjum degi og snj teki tluvert upp, en er eigi jr komin upp a nokkru ri hr firinum, v snjyngslin voru orin svo mikil undan blotanum, En Hraikva n vera vast komin upp g jr. ... mnudaginn 21. .m. gjri hr mikla u me stormi og mikilli rigningu, svo hlaup kom va lki,er spttu fram miklu vatni og snj, va til tluverra skemmda; annig pntunarhsin og tk ar 4 bta, er ar voru hvolfi og rak btana upp um nttina noranveru vi fjrinn, suma tluvert brotna. fr og lkurinn fyrir innan Madsenshsin gegnum barhs Gunnars Sveinssonar me svo miklu afli, a hann reif upp hurina nsta hsi fyrir nean og flaut ar inn glf. Fjararldumegin hlupuvast lkir, en eigi til strskemmda. Hdegisin hljp [svo] miklum krafti, a snjfli r henni fr yfir um Fjarar. Snjfl fll og tluvert fyrirnokkru gamla snjflsstanum og um Hjararholt, Brraborg og Fornastekk, n ess a gjra nokkurt verulegt tjn.

Austri segir fram af snj- og vatnsflum pistli 6.mars - au uru febrar:

Snjfl og vatnsfl hafa n alls fyrir skmmu, er ina tk, gjrt mikinn skaa bi Fjrum og Hrai, Brekkugeri Fljtsdal hljp snjfl fjrhs og drpust ar 21 sauur. Snjfli hafi stefnt bjarhsin, en klauf sig hlu strri er st tninu beint upp af bnum. Klausturseli Jkuldal hljp vatnsfl fjrhs og drap 30 r. Fagradal hljp snjfl yfir Skriurnar, ar sem Lagarfljtsbrartrn liggja, og spai 14 strtrjm niur rgil, 6 af eim eru mlbrotin, en hin lti sem ekkert skemmd. Reyarfiri og Eskifiri uru nokkrir skaar. annig kom vatnsfl Lambeyri, ar sem sslumaur A.V. Tulinius br, Uru ar tluverar skemmdir heyjum og svo hljp vatni kjallarann undir barhsinu og eyilagi ar miki af matvlum. Mjafiri hljp snj- ea vatnsfl hs Berg hvalaveiamanns og olli ar miklum skemmdum.

Norurland segir af smu flum/atburum pistli ann 12.mars og segir au hafa ori ann 23.febrar:

ofsastormi og gfurlegri rkomu uru skaar allmiklir sumstaar Austurlandi afarantt . 23. f.m. Klausturseli Jkuldal hljp vatn fjrhs og kfi 25 30 kindur. Brekkugeri i Fljtsdal lenti snjfl fjrhsi, braut a og drap 21 sau. Mest tjni var Reyarfiri. Breiuvk ar firinum brotnuu rr btar, ml barst ar tni og skemmdir uru tluverar hsum. Helgastum smu sveit hljp snjfl fjrhs og drap 9 kindur. Sigmundarhsum ar grenndinni brotnai einn btur. Hlmum Reyarfiri var tjni tilfinnanlegast. ar lenti krapfl tihsi fyrir ofan veruhsi og braut aki hsinu; skepnur, sem inni voru, hldu lfi. Fli lenti svo geymsluhsi, fleygi v af grunninum og ntti a, svo a ekki var annars kostur en rfa a. mislegt, sem hsinu var, skemmdist strlega. Fli tk og rijunginn af kirkjugarinum, sem var r timbri, og loks vatnsmyllu, sem var a mestu fundin, egar frttist. A Kollaleiru hafi brotna hlaa og hey skemmst. Og var hafi tjn ori.

Mars. Nokku hagst t. Mjg rkomusamt sunnanlands. Hiti meallagi.

Jnas segir um marstina:

Framan af mnuinum veurhg og frostlti, hg austantt og nokkur ofanhr; fr svo a klna miki, en logn nokkra daga; gekk svo til suurs, oft hvass me ljum, sar me miklu regni, svo allur snjr hvarf af jr.

Austri segir af t mars:

[6.] Vertta hefir a undanfrnu veri mjg bl, og snj teki svo upp, a n mun vast komin g jr.

[14.] Vertta hefir undanfarandi daga veri nokku rosasm og kld me hrarhraglanda.

Norurland segir ann 5.: Tarfar hefir veri milt sustu tvr vikurnar og jr er komin hvarvetna ar, sem til hefir spurst.

jlfur birti 15.aprl stutta fregn r rnessslu, dagsetta 16.mars:

Tin var fremur g fram a orra vast gefi llum skepnum fr v mnu af vetri en san me orra hefur veri alveg haglaust; ekki heyrist samt neitt tala um heyskort enn; hey eru vast me besta mti.

jviljinn segir stuttlega af marst syra:

[9.] a sem af er .m., hefir oftast veri sulg vindstaa, en tsynnings- ea landsunnanl ru hvoru framan af mnuinum.

[22.] Frost me norantt hlst, uns l5. .m. sneri til viris og rigninga.

[30.] San einmnuur hfst (22. .m.) hafa hr gengi sfelldir rosar og rigningar.

ann 30. birti jviljinn fregn fr safiri, dagsetta 18.mars:

Tin hefir veri hr afar-stir sustudagana, noran frostgarur og snjkoma, enda hafi Ceres", er hn kom um mijan dag gr, hreppt mjg slmt veur, svo a hn var ll hvt af klaka til toppa, og klakinn svo mikill ilfarinu annars vegar, a hn hallaist mija su, er hn kom hr inn fjrinn, og voru v egar fengnir 12 menn, til a berja utan af henni.

Norurland segir ann 26.:

Frost var miki fyrri hluta vikunnar, rijudag [22.] um 20 stig. En mivikudagsnttina kom hlka og san hefir veri gviri.

Aprl. Nokku hagst t, en snjhraglandi me kflum. Hiti meallagi.

Jnas rir aprltina:

Framan af var oftast noran- og landnorantt, fr svo til tsuurs me ljum sari partinn, en hljp oft til r einni tt ara. Snjkoma talsver me kflum; snjai miki afarantt h.24.

Vestri segir ann 2.:

Tarfar er einmuna gott, viri og besta vorveur. Heybirgir munu ngar allstaar hr um slir og sama sagi sunnanpstur a vri sinni lei, enda hefir veturinn veri mildur og jarsamt.

Austri lsir aprltinni:

[2.] Tarfar hefir n lengi veri hr mjg bltt og hitar tluverir, svo snjr er n mjg tekinn upp niur lglendinu.

[9.] Vertta hefir a undanfrnu veri mjg stillt og tluver snjkoma hr gr, og dag stormur og blindhr fjllum.

[19.] Tarfar hefir undanfarandiveri mjg stillt og nokkur snjkoma flesta dagana, en n er veur gengi til batnaar, dag slskin og 10 hiti.

[30.] Vertta hefir mtt heita ill undanfarandi, harviri, snjkoma og bleytuhr skipst .

jviljinn segir af aprlt:

[7.] a, sem af er einmnui, hefir mtt heita all-g t, enda tt ru hvoru hafi veri vg frost a nttu. Pska-hreti, 3. til 5. .m., var fremur vgthr sunnanlands, aeins stinnur noran-kaldi, me fannkomu fjllum, og 5. .m. snjhret bygg; en sennilegt, a mun meira hafi a v kvei Norur- og Vesturlandi.

[13.] San pskahretinu linnti hefir t veri fremur stug, og ru hvoru vg frost a nttu. Snjrinn, sem fll bygg 5. .m., er lngu horfinn fyrir aprl-slinni.

[18.] Tarfar m heita fremur hagsttt, oftast stillt hreinviri, en frost a nttu, nema sunnanrosar og rigningar gr og dag.

[26.] 20. .m. dyngdi niur all-miklum snj, svo a jr var alhvt, og mtti v segja, a veturinn kveddi oss fremur kuldalega. sumardaginn fyrsta (21. .m.) var hinn bginn sl og bla, svo a snjrinn hvarf algjrlega sjvarsveitum; en sanhefir tin ver fremur kaldhryssingsleg, haglhreytingar ru hvoru, og 24. .m. dyngdi enn niur allmiklum snj, og geri noran byl, me nokkru frosti; en vonandi, a tin batni n vel eftir.

Norurland segir af t:

[9.] Dymbilvikuna var mesta veurbla, en pskadag var norankuldi me fjki. San hefir flesta daga veri nokkurt fjk, en venjulega um a bil frostlaust.

[30.] Tarfar mjg stirt, vorbati enginn og tsveitum sr ekki dkkan dl. Einna verst er lti af horfunum hr ti fjrunum vestanmegin; en nkvmari fregnir eru vntanlegar aan me psti nstu viku. Sumstaar ingeyjarsslu er og lti illa af skepnuhldum.

Fjallkonan birti 17.ma brf r Hnavatnssslu, dagsett 30.aprl og greinir fr lkri vetrart sslunni:

Veturinn byrjai tkjlkasveitunum hr illa, en er verst hans hin sasta ganga, og allur hefir hann a heita m veri vondur og gjaffeldur, en frostavgur yfirleitt; mest frost hafa komi 16R sunnantt, en norantt vanalega veri frostaltimjg og kkum vi a sleysinu. Tveir kaflar hafa komi vel gir, um jlin og fram yfir nr og aftur fyrir pskana. Jarlaust var allva jlafstunni, og aftur san pskum hefir via veri hagskarpt og n 30. aprl sr hvergi dkkan dl hr tsveitum. En fram til dala hefir annar kostur sni a bndum hj blessari nttrunni; ar hefir, a sgn, ekki komi eitt ru hrra og segja eir, a etta s s besti vetur, sem eir hafa fengi i 20 r; en tsveitum hefir hann veri einhver s versti. Til samanhurar m geta ess, a einn bndinn Blndudal hefir gefi lmbum snum inni aeins 4 daga; en Vatnsnesi austanveru er kominn 24 vikna innistaa lmbum. Enda fer afkoman eftir v. Fram til dalanna eru sagar gar heybirgir; en tsveitunum eru menn a vera heylausir hver um annan veran og horfir til vandra, ef vorharindi vera, en vonandi rtist r betur en n horfist.

safold birti 18.ma brf r Suur-ingeyjarsslu, dagsett 30.aprl:

N er annar laugardagur sumri. En slitin harindi, fannkyngi gurlegt i llum tsveitum og heyskortur eim og vandri. En snapir til dala.Sfeldnoraustan-bleytuhr, a kalla m san pskadag. er hafs vanalega langt undan landi. a sst v, a hafrt er venjulegt ru hvoru. Veturinnverstur ar, sem sumari var ekkert ti tkjlkum og eyjum. Kld ertu murmold.

safold birti ann 21.ma brf r Trkyllisvk [og kallar svi Vkursveit], dagsett 3.ma:

Han er a frtta verstu t allan vetur. a er a eins tvennt illt, sem ekki hefir kvei miki a: hafs ekki komi, og veri fremur frostalti, a stundum hafi veri kalt. En aldrei san g kom hr fyrir rmum 50 rum hefir komi eins mikill snjr og ennan vetur. Fjrhsi tninu fr alveg i kaf og sr n a eins ofan mninn v. Hesta var a taka hr inn jlafstu, og hefir san aldrei veri jr fyrir .Hey voru bi ill og ltil eftir sumari i fyrra. En sett full-rflega au sumstaar; va svo hefir veri sumum bjum, a ekki hefir veri hgt a gefa nauti a mean veri var a brka a.

Ma. Nokku kalt fram yfir mijan mnu, en san betri t. Hiti meallagi. Nokku var um skipskaa, en ekki ljst a hve miklu leyti eir tengjast veri.

Jnas segir um maveri Reykjavk:

Framan af mnuinum hg norantt, bjart og fagurt veur, en austantt me mikilli rigningu sari hlutann; stku sinnum hvass mjg me mikilli rkomu.

Fjallkonan birti ann 25.ma brf r Rangrvallasslu, dagsett ann 5.:

Loksins er kominn gur bati fyrsta frostlausa nttin fyrri ntt, og fyrsta an og verulega hljan gr og i dag eftir hinn langa og a msu leyti leia vetur. Leiastur hefir hann veri vegna snjanna, er veri hafa mjg tir, og samanlagir hemju kyngi. Sasta snjkoma var 30. aprl; var alhvtt, kklasnjr. Annars sfeldir kuldaningar fr pskum. Alls enginn grur til essa.

jviljinn ( Bessastum) segir af mat:

[3.] Tarfar er oftast mjg storma- og kalsasamt, svo a naumast markar enn fyrir neinum grri, enda ru hvoru frost nttu, og fjllin hvtum hjpi niur a bygg.

[9.] 5. .m. geri loks hlindi, og blviri, og hefir san oftast haldist sunnantt, svo a jr lifnarn um, ef lk vertta helst.

[14.] Tarfar hefir veri einkar blttog fagurtessa vikuna, svo a tn eru n va farin gn a litkast.

[21.] Vertta rosasm fremur og hlindaltil, tn liti eitt farin a gra.

[29.] Vertta enn kld og stug; hefir heldur brugi til hlju sastlina daga.

Austri greinir fr mat (og fjrskum):

[7.] Vertta hefir veri i stillt, en virist n fara batnandi sustu dagana.

[14.] Vertta hr fjrum alltaf fremur kld og snjr va nokkur, nr v ofan a sj. En aftur kva vera a mestu autt fyrir lngu Upphrai og ar sl og sumar degi hverjum.

[27.] Vertta hefir sustu vikurnar tvr veri mjg stug hr austanlands. vikunni fyrir og eftir hvtasunnu [22.ma] tluver snjkoma og jafnvel meiri thraien hr Fjrunum, en stku daga milli hefir veri hr sumarbla og jr farin miki a grnka. ... Fjrskaar hafa ori nokkrum bjum Hrai hrunum um hvtasunnuna [22.]; fennti sumstaar meira ea minna af f ar efra.

[31.] Vr hfum n frtt nokku nkvmar af fjrskunum, sem uru Hrai hrunumfyrir hvtasunnuna. Mestirskaar uru Fellunum, ar frust; si 60, Mealnesi 40 og Hof 20 fjr. Ketilsstum Vllum frust 18 kindur. Minni fjrskaar uru hinga og anga yfir allt Hra, f mist fennti ea a hrakti vtn og krapablr. Fljtsdal festi ekki snj essum hrum. ... Tarfar hefir undanfarandi daga veri hi indlasta. Slskin og sunnanvindar hverjum degi og hefir grassprettu fari kaflega miki fram v ngur er vkvi jru, og m n heita ori gott tlit til landsins.

Norurland segir af t ma:

[7.] Siglufjararpstur, sem kom mivikudagsnttina var [4.], segir vondar horfur tsveitunum. Fljtum, Siglufiri, Hinsfiri og lafsfiri er allt undir gaddi, engin bjrg ti fyrir nokkurraskepnu, nema ar sem fjrubeit er. Svarfaardal er komin jr nokkrumparti. rskgsstrnd allt fram undir Hillur m heita jarlaust. Siglufiri lifa skepnur fjrubeit og kornmat, en heylaust ori. Hinsfiri og lafsfiri eru horfurnar einna verstar; mjg lti um hey og kornmatarlti lafsfiri og bi a taka fri fr nautgripum, svo a til mestu vandra horfir. Talsvert af f hefir veri reki r firinum vestur Slttuhl og rgert a reka fleira. ar er nokkur jr, en hey fanleg. Heykreppa er hr og ar Fljtum. Langhsum bjargarlaust fyrir 17 nautgripi. Af utanverri rskgsstrnd hefir sauf og hross veri reki inn Mruvallaplss. Strhr segir pstur a hafi veri sunnudaginn Fljtum, svo a hann var veurtepptur ann dag. ... Vorveur hefir loks veri hr sari hlut vikunnar; leysing ekki verulega mikil.

dagsettu brfi r ingeyjarsslu segir: Tin vst orin geggju. Slin engan yl lengur, er skld, verri en tungli. Hver dagurinn rum argari san pskum. Gaddur afarmikill. ll ingeyjarssla voa. Vr stndum smu sporum og 1804. g vil nota gaddavrspeningana til a kaupa fyrir brekn ofan okkur, mean vi erum a drepast.

Og fram Norurlandi:

[14.] Vorbatinn fer fremur hgt. Leysing er samt nokkur hverjum degi og tn eru ofurlti farin a grnka hr um slir. tsveitum, ar sem gaddurinn var mjg mikill, kennir batans vst lti enn. Noranstormur kaldur me rkomu dag.

[21.] Tluveran snj rak niur fyrri hluta essarar viku me vonskuveri, og m nrri geta, hvernig a hefir komi sr um sauburinn. Almennt nokku kvarta um heyskort. hrustu tsveitum eru vst jarbnn enn. dag er hlka.

[28.] Tarfar hefir veri gtt essa viku, enda flestum fundist tmi til kominn a skipti um til batnaar.

jviljinn segir ann 8.jl:

a er n tali vst a hkarlaveiiskipi Christian" fr Akureyri hafi farist uppstigningardagshretinu [12.ma], me v a ekkert hefir enn til ess spurst. skipi essu voru 12 menn, allir r Svarfaardal Eyjafjararsslu, og ht skipstjrinnSigururHalldrsson, bndi Grund.

Fjallkonan birti 31.ma brot r brfi r Landeyjum, dagsett ann 24.:

... Tindaftt han. Verttan n viku lkust haustverttu, krapakenndrkoma og stormar; grur furanlegur. ver voaleg og allt tlar kaf a keyra hr tum.

Norurland birti ann 4.jn brf r Vatnsdal, dagsett ann 28.ma:

Mikil og blessu breyting hefir ori tarfarinu san hvtasunnu; allur snjr er n leystur a kalla m r fjllum, tn orin algrn og Vatnsdals liggur yfir enginu til a bera a til sumarsins. Kr eru farnar a geta bjarga sr talsvert ti, enda eru allir a vera tulausir. San rjmabi reis upp, hefir km fjlga a mun, meira en svo a tnin fri r.

jlfur birti ann 7.jn brf r Hfahverfi Suur-ingeyjarsslu, dagsett 20.ma (aeins stytt hr):

Tin mjg bg. Aldrei komi hlr dagur a sem af er sumrinu rmar 4 vikur. Einlgir austan umhleypingar me rkomu nr v hverjum degi, en a virist sama, hva r loftinu fer, v alltaf er a fullt me rkomu, svo sjaldan sr slina. Mikill gaddur upp til sveita, a eins roi me sj fram. heiunum okkar sr ekki dkkvan dl; grur enginn enn ea hans gtir ekki. Strhr geri hinn 17. og setti niur mikla fnn, n aeins skrra en enginn bati enn sjanlegur. Gamlir menn muna ekki eftir ru eins vori og n, er jafnvel verra en mislingavori 1882, og er miki sagt. Heyleysi svo til strvandra horfir.

Vestri segir ann 30.ma:

Norangarurinn um daginn geri all-mikinn skunda msum skipum. Tv skip af Akureyri misstu t sinn manninn hvort, og rija skipi aan Jlus rak land Hornvk, en var tali lti ea ekkert skemmt og von um a a nist fram aftur. Racilian sigldi langan tma gegn um hkarlalifur, plankabrot og kassa fram undan Slttunesinu og er geti til a eitthvert hkarlaskip hljti a hafa farist ar. En hvaa skip a getur veri vita menn enn ekki.

Inglfur segir ann 5.jn fr v a btur hafi farist fiskirri ann 19.ma landsunnanofsaveri.

jviljinn birti ann 22.jn brf r Drafiri, dagsett 30.ma:

Han er n sem stendur ftt a frtta, nema stuga t, einkum eru stormar all-tir og oft rfelli, tk yfir allt vikuna fyrir hvtasunnu,ea allt fr uppstigningardegitilhvtasunnu, var hvldarlaus ofsastormur og oft kafaldshr sj; verra veur kemur hr mjg sjaldan, en var, og aldrei verra vordegi. uru hr grennd ekki fjrskaar, enda hvervetna vel a gtt, og gefi korn og kornmatur, ar sem hey voru rotin. Strax ann 21. .m. br til bata. og eru tn va farin a grnka, enda mun n alls staar vera bi a vinna eim, og byrja a yrkja matjurtagara, og ganga votviri ru hvoru.

Jn. Hagst t. Fremur hltt.

Jnas segir:

Fyrri partinn oftast vi sunnantt og talsver vta; sari partinn urr oftastnr, oft vi suvestantt me skrum.

Austri lsir gri jnt eystra:

[10.] Verttan er vivarandi hin indlasta og oft 1517 hiti skugganum um hdaginn.

[18.] Verttan n aftur nokkru svalari, en beita grassprettuveur, v votviri og urrkar skiptast hagalega fyrir grurinn, og er n grasspretta orin egar eins mikilog slttarbyrjun mrg undanfarandi r.

[25.] Tarfar m heita gott undanfarandi daga, en eigi mjg heitt.

Fjallkonan birti 14.jn brf r neanverri Rangrvallasslu, dagsett 4.jn - ar segir af t og gangi verr:

Verttan er hr n mjg hagst, hvldarlaust landsynningsrok og kalsi. Vruskip au, sem eiga a komast a hr hafnleysissvinu, vera a hrekjast ti fyrir. Skip Stokkseyrarflagsins lagi t fr Englandi 3.ma og kom undir Vestmanneyjar um lok (11.ma); en san hefir a veri a rekast fram ogaftur hr fyrir landi. ... Hvldarlausan usla og eyileggingu gerir ver Vestur-Landeyjunum; 11 jarir eru komnar eyi, yrftua vera 20; v engin er fyrirsjn v, a vera vi sumar r, sem lafa bygg. Sigurur gamli dannebrogmaur Skmstum m muna tvenna tmana. M segja, a hann lifi n sem fangi eyiey; kemst enginn a Skmsstum nema skipi, og a stundum vi illan leik.

jviljinn lsir jntinni syra:

[7.] Vertta kld og rosasm enn, aeins hltt er til slar sr, sem ekki er oft.

[17.] Susturj dagana hefir veri bjart og bltt slskinsveur, og eru a g umskipti, eftir dimmvirin og suddana, sem lengstum hafa veri hr syra vor.

[22.] San jviljinn var sast ferinni hafa haldist urrviri, og slbjartir dagar, en oftast kaldur noran-andi, er slar ekki ntur.

[27.] Jarskjlftakippur fannst Landsveitinni Rangrvallasslu afaranttina 15. jn. Flk vaknai flestum bjum vi hristinginn, enda hrikti hsunum, og lausir munir frust r sta. ... Verttaner einatt mjg hagsta, daglega hreinviri og slskin, en sjaldan veruleg hlindi, er slar eigi ntur.

Norurland segir ann 4.:

Indlist er n hvarvetna ar, sem til spyrst. Grur er kominn meiri hr um slir en hann var hlfum mnui til rem vikum seinna sumrinu fyrra.

Norurland birti ann 11.jn kvi eftir G.F. (Gumundur Frijnsson?). a heitir 17.ma 1904. Fyrsta og rija erindi hlja svo:

essi vort frena ftur
fengi hefir pskagjf;
frlast sl vi fannarkf.
Hrardagar, hrkuntur
hrista n sn brynju-lf.
...
Fimm missira Fimbulvetur
fari hefir um Norurland,
reitt um xl sr beran brand.
Strandhgg varla strum getur
strri en hans, n meira grand.

Norurland segir ann 18.jn:

ti fjrunum vestan megin Eyjafjarar eru skepnuhld betri en horfist um tma. F hefir ekki falli ar, svo or s gerandi. egar pstur var staddur Siglufiri mnudaginn var, var jr ekki nema hlfau fremri hluta fjararins, og sagt a snjskaflar Skardalstni vru enn 23 lna djpir. Sumstaar var ekki bi a vinna tnum Fljtum um sustu helgi.

Jl. Hagst t. Nokku rkomusamt noranlands framan af. Fremur hltt.

Jnas segir um jlt Reykjavk:

Framan af mnuinum var noranveur nokkra daga, en san m heita a veri hafi logn, me a og v errilaust.

Austri segir fr jlt eystra mjg stuttu mli:

[4.] Tarfar hi sama og undanfarandi, enheldur meiri okur. [16.] Vertta n sustu dagana fremur vtusm, svo tur liggja enn viast ti. [23.] Vertta n hin besta og skiptast hitar og smrkomur og ltur vel t me tuhiringuna.

jviljinn segir af jlt syra:

[1.] Tarfar einatt fremur hagsttt hr syra, en dimmviri all-oftast sustu dagana. Grasspretta er egar orin allg hr syra, svo a slttur byrjar a lkindum fyrra lagi. Reykvkingareru egar farnir a sl smblettina ar kaupstanum.

[8.] Vertta fremur stormasm og hljultil nema ar sem slar ntur, grasspretta samt vast hvar orin betra lagi, og allva byrja a sl tn.

[14.] Blviri og deyfa sustu dagana.

[19.] San sasta bla kom t hefir veri gtist hr syra, norantt og slskin.

[27.] Verttan er fremur hagst, en urrkaltil.

Inglfur segir fr ann 7.gst:

Eldur uppi. 15 jl heyrist duna mikil norur vi Mvatn og Reykjahverfi ingeyjarsslu. Sama dag heyrust dynkir austur vi Djpavog. Tveim dgum seinna, (sunnudag 17. jl) fll aska ar eystra, svo a gerla mtti sj diskum er t voru bornir. kunnugt er enn, hvar eldgosi er.

jlfur segir af t ann 29.jl:

Veurtta hefur veri allurrkasm hr syra meiri hluta .m., a vsu ekki strrigningar, heldur oftast molluveur og errilaust. a eru v srfir, sem enn hafa geta hirt nokku til muna af tnum, og margir alls ekkert, svo a til vandra horfir, ef sama veurtta helst enn nokkra hr.

Norurland hrsar jlt:

[23.] Tarfar hi kjsanlegasta og grasvxtur besta lagi. Lti vantai a bndur alhirtu n tn sn dagana, sem eir byrja sltt lakari rum. Hvarvetna af landinu er a frtta rgsku til sveita.

[30.]Tarfar hi kjsanlegasta. Stug gviri og urrkar lengstum essa viku. Menn muna varla jafnlangan gviriskafla, san um hvtasunnu, a kalla m slitinn.

Norurland segir 10.september:

Dynkur heyrist sumar um alla ingeyjarsslu 19. jl, hlfum mnui undan landskjlftanum, sem geti er um Norurlandi sumar. Hann var meiri a heyra en fallbyssuskot, og menn hafa spurnir af v, a hann heyrist svinu fr Fnjskrdal og austur a Jkuls Fjllum. Veur var heiskrt.

gst. Hagst t. Hiti meallagi.

Jnas segir af t:

Fyrri part mnaarins besta veur og urrkur dag eftir dag, en sari partinn rigning og a einkum um og eftir hfudaginn; oftast logn.

Austri segir stuttu mli af gstt:

[4.] Vertta hefir veri mjg hagst fyrirfarandi, svo tuhiring mun n vast loki [13.] Tarfari allaf hi besta og nting heyi m heita g. [27.] Tafar hi hagfelldasta.

jlfur segir ann 5.:

Veurtta frbrlega g Norurlandi llu og Austfjrum og enn lengra suur, allt suur Mrdal, grasspretta g og nting enn betri. a m v segja, a flest leiki n lyndi Norur- og Austurlandi. En hr syra er vf ruvsi htta, v a enn haldast smu urrkarnir, og tur v va teknar mjg a skemmast. En rigningar eru samt ekki miklar, og veur bltt og hltt oftast, en errilaust.

safold segir tarfrttir ann 6.gst:

Bsna-urrkalti. Tur varla nema hlfhirtar og liggja undir skemmdum, ekki sst vegna ess, hve heitt er veri. Grasspretta miki g a heyra hvarvetna. Mun og vera urrkasamara noranlands og eystra. Meal annars er safold skrifa r Suurmlasslu 27. f. mn.: N nr hlfan mnu hafa mtt heita brakaurkar hverjum degi, aldrei dropi r lofti; ttin vestur og suvestur.

Norurland segir pistlum ann 6.gst:

Hafs hafi veri fastur vi Horn skmmu ur en Sklholt fr ar um. kom freyskt skip a snum, austan a, en var a sna fr og sagi fr ferum snum Siglufiri. Af Sklholti sst til hafssins fr v er lagt var t af Aalvk til ess er Norurfjrur blasti vi. Fyrir Horni fr skipi gegnum shroa, en aalsinn var rma mlu undan landi. Fsta hefir vst gruna, annarri eins t og n er, a s gti valdi farartlma hr vi land. ... Snjrer enn mjg mikill fjllum, sem Siglufjararpstur fer um. Hann segir, a aldrei hafi veri ar jafnmikill snjr um etta leyti rs langir kaflar, ar sem ekki verur af snj stigi rtt fyrir sfelda hita.

jviljinn birti ann 17.gst brf fr safiri, dagsett 6.gst:

[T hefir] veri g hr vestra, nema fremurerrasamt seinni part jlmnaar, og a, sem af er essum mnui, a undanteknum 23 gum urrkdgumum mnaamtin. Nlega frttist, a Strandafli hefi veri fullur af hafs um mnaamtin, og af eim leia gesti hefir a lkindum stafa essi svarta oku-vla, sem veri hefir hr ru hvoru.

Inglfur segir ann 7. gst: Vertta hefur n lengi veri hin hagstasta Norurlandi og Austurlandi.

Inglfur segir af s ann 28.gst:

Hafshroi var nokkur austarlega Hnafla er Ceres fr ar um 19. .m. ekki svo mikil a hann tefi verulega fyrir skipinu. Hitamlirinn komst niur 1 1/2, mean skipi fr gegnum sinn, en um kveldi er komi var t r honum hkkaihann 6.

jviljinn lsir gstt:

[11.] Slbr og besti errir sustu daga, enda eru n allir nnum kafnir a hira hey sitt, sem l vi skemmdum eftir mollurnar sem veri hafa margar vikur. [17.] Slskin og besti urrkurdaglega. [24.] Sama einmunat, noran andvari, sl og bla. [31.] Vertta hefir veri fremur vtusm um tma, en ekki strrigningar, enn sem komi er.

jviljinn birti ann 23.september brf af Hornstrndum, dagsett 12.gst:

Heldur vildi hera hr a hntunum seinni part sastliins vetrar, og san bttust vi vorharindin, sfelldar kafaldshrir, me frostningum og grenjandi sjvarlgu, er st a kalla mtti samfleytt til fardaga, svo a eigi var sagt, a veruleg sumarbla kmi, fyrr en me slstum, og er slkt mjg sjaldgft, og varla, a menn muni jafn kalt vor sleysi; en san um messur m heita indlist, bi til lands og sjvar, svo a grasspretta mun vast hvar meal-lagi. Eggja- og fugla-tekja hefir og heppnast allgumeallagi, nema hva allt var n heldur seinna, en venjulegt hefir veri.

September. rkomusamt um mikinn hluta landsins, einkum sari hlutann. Hltt.

Jnas segir:

essum mnui hefur rignt mjg miki; m heita a varla hafi komi urrdagur; hefur veri hemjurigning sustu dagana. Hinn 28.sept. var hr vart vi vgan jarhristing um kl. 7 1/2 a morgni.

Austri segir af septembert:

[7.] Tarfar stillt, gr kafleg rigning fyrri hluta dags.

[17.] Tarfar er n or all-haustlegt, kalt og rigningasamt.

[26.] Tarfar m n heita mjg hagsttt degi hverjum, hlindi og allgur urrkur, svo menn n n sjlfsagt vel inn heyjum snum, urrkatluvert af fiski, sem er mikilsviri, ... verlag honum er svo htt; og gefur loks vel fjallgngum.

ann 17. segir Vestri af hrmulegu slysi Patreksfiri (sennilega tengt veri) - en ltum ess samt geti:

rijudaginn, 6. .m., vildi a hrmulega slys til Patreksfiri, a bt fr fiskiskipinu Bergra r Reykjavk hvolfdi ar hfninni me 13 manns ,er allir drukknuu. Hfu eir veri a skja s og vatn land, en sjr gekk btinn og fri hann kaf.

Norurland segir ann 10.:

Hvassviur miki var Siglufiri afarantt mnudagsins var [5.]. Skip lskuust mrg a sgn, en nkvmlega hefir ekki frst af v tjni, sem ori hefir.

jviljinn segir mjg stuttlega af septembert:

[7.] Vertta urrkasm og fremur kld. [19.] Vertta fremur vtusm og rosaleg. [23.] Vertta sem fyrr stug og rysjtt.

jviljinn birti ann 23.september brf fr safiri, dagsett ann 9.:

Afaranttina 1. .m. geri hr norangar, me allmiklu brimrti, og voru fjllin me hvtgra kollana a morgni, svo a mrgum tti hausti heilsa fyrra lagi, enda st t essi fulla viku, og slotai loks i gr.

Vestri segir ann 29.:

Tarfar hefir mtt heita gtt n um langan tma, a vsu hefir veri nokku rkomusamt, en hitar eins og best vordag. 16. .m. kl. 4 1/2 e.m., kom hr s helliskr, er vari um 15. mntur, a slks muna elstu menn engin dmi. svipstundu fli ll borgin vatni og menn og mlleysingjar, er lfsanda drgu, hlupu me i og hljum um strtin ar til eir fundu skli.

ann 11.oktber birti jviljinn brf fr safiri, dagsett 1.oktber:

Eftir a noranverinu, sem st fyrstu vikuna septembermnui, slotai loks 8. september, hlst brileg t 34 daga, en san geri hlfsmnaar suvestan hvassviri, me sfelldum blotum, ea strrigningum, og loks kom svo ofsa-noranhret sustu daga septembermnaar, er dyngdi niur miklum snj, hi hum og lglendi. Allur septembermnuurhefir v veri almenningi mjg hagstur, ekki sst ar sem menn hafa eigi geta leita sr bjargar til sjvarins.

Oktber. Umhleypingasamt og mikil rkoma syra. Fremur kalt.

Jnas segir af oktbert:

Hefur veri mist tsunnan, mist landsunnan, oft rokhvass me kflum; stku sinnum hlaupi stutta stund norur; yfirleitt hefur veri versta t ennan mnu.

Austri segir af oktbert:

[3.] Tarfar n nokkuklna, en engir verulegir snjar fjllum, og kr fyrst n teknar gjf. [9.] Tarfari er n fremur svalt. Frost nokku hverjum degi en snjr ltill. [15.] Verttan n hin hagstasta. [21.] Verttan er hin blasta degi hverjum. gr var 14 hiti R. [31.] Tarfar alltaf mjg bltt, laugardaginn [29.] 10R og autt upp mi fjll.

Inglfur segir ann 9.: Vertta hefur veri hagst um allt land sumar og heyskapur ori gur.

Fjallkonan segir ann 11.oktber: Blindbylur mtti heita hr niur sjvarbakka laugardaginn [8.]. M v geta nrri, hvernig hann hefir veri til sveita.

Inglfur segir af skum pistli ann 16.:

Verablkur allmikill hefir veri n um skei. Gnja vindar han og handan me hreggi og hafrti. Hefir farmnnum hlekkst og broti skip sn, en ekki hafa menn farist. Er ess fyrst a geta, a kaupfar strandai suur Vogavk 2. .m. a var fermt norskutimbri til Thorsteinssonar kaupmanns Hafnarfiri. Formaur var Waardal, er stri Reykjavikinni fyrrum. strandai Oddur litli, eimknrr Eyrbekkinga, afarantt sunnudagsins 9. .m., suur Grindavk. Smu ntt sleit upp kaupfar norskt Brkarpolli og rak til lands. Braut a nokku og er tali sjfrt, enda fornt ur og hrrlegt.Bryggjur braut hr til skemmda sunnudaginn var [9.] gekk sjr htt um fli.

jlfur segir af veri ann 21.oktber:

Veurtta hr sunnanlands hefur san um mijan f.m. veri afarill, aldrei komi urr dagur a kalla m, en sfelldar rigningar, snjkoma og strviri. Vestanpsturinn, rni Gslason, sem kom n vikunni, sagist aldrei hafa hreppt eins vont veur ea jafn illa fr essum mnui, eins og n. a hafi veri umbrotafr fjalllendi en hnsnjr lglendi Borgarfiri. Hefur og f fennt sumstaar, t.d. nokkrum bjum i Kjs, og er a fttt fyrir veturntur hr Suurlandi.

ann 12.nvember segir Vestri fr fjrskum oktber - en getur ekki dagsetninga:

Fjrskai. 40 fjr hafi fari sjinn einum b vestanvert Snfellsnesi [oktber], og var a ll fjreign bndans. 30 af v rak yfir veran Breiafla [svo], land Barastrnd, og sama sta rak upp bt me rum um lkt leyti; menn hldu v fyrst a btur hefi farist me fjrfarmi, en sar frttist a bt ennan hefi sliti mannlausan aftan rrum bt, Grundarfiri Snfellsnessslu. Eitthva af f hafi einnig fari sjinn fr Hvalgrfum Skarstrnd Dalasslu, v kindur aan fundust sjreknar, en vsthve margt fleira hefir farist.

jviljinn lsir oktbert:

[11.] Tarfareinatt mjg stugt, sfelldir stormar og rigningar, svo a mis haustverk bnda ganga elilega seinna lagi.

[17.] Tarfar afar strvira- og rigningasamt, svo a um langa hr hefir eigi komi s dagur, er stillviri hafi haldist til kvlds.

[24.] Eftir ll kjrin, stormana og strrigningarnar, sem gengi hafa hr syra haust, geri loks stillvirisdag 18. .m., me vgu frosti, og hefir tin san veri llu skaplegri, og rosar og rigningar ru hvoru.

[28.] Tarfareinatt mjg stugt, kaldhryssingslegt og rigningasamt. Hausri yfir hfu afarhagsttt, bi til lands og sjvar.

Norurland segir 22.oktber:

Vertta hefir veri lakari fyrirfarandi tma vestur undan en hr. Vatnsnesi hafi fennt eitthva af f, og va Hnavatnssslu bi a taka f til hsingar.

Enn segir Inglfur af slysi frtt ann 23.:

Bti hvolfdi Seilunni vi Bessastai ofsaroki 13. .m. og drukknai maur einn, er Jn ht Jnsson. Hafi nlega flusthinga austan r Holtum. rem mnnum rum var bjarga, eim er btnum voru.

safold segir ann 29.:

Hlviri hafa veri essa viku, sem af er vetrinum; en hvass stundum. Hausti annars eitthvert hi versta. Hrakviri og byljir. Sjaldan friur til a gera neitt ti.

Austri birti ann 7.desember brf r Lni, dagsett 28.oktber:

Sumari er n enda, og hefir a hr um sveitir eigi veri svo hagsttt sem a var yfirleitt gvirasamt. Fyrst framan af var kld t og umhleypingasm, en me hvtasunnu br til rigninga og hlinda og eftir a komu gviri og stillingar, sem hldust allat til hfudags, lengstum linir urrkar og litlar rkomur; en eftir a hefir verttan veri svo stillt og svo miki um rkomur og umhleypinga a slks munu f dmi, jafnvel hr rigningasveitum. Grasvxtur var besta lagi, en nting heyja lakara lagi, og seinast uru eigi allir a skilja eftir ti talsvert af heyi sem nttist me llu, mun heyskapur hafa ori meallagi.

Nvember. Umhleypingasamt sunnanlands og vestan. Fremur kalt.

Jnas segir:

Mikil kyrr verinu; hlaupi r einni tt ara; oftast veri vi tsuri me ljum; logn og svkjuoka nokkra daga eftir 20; austanrigning mikil 28; genginn til norurs um mnaamtin og farinn a frysta. Hr er n au jr, en talsverur klaki, sem kom um 20. og (21).

Austri segir af nvembert og skum:

[10.] Tarfar hefir n veri mjg rkomusamt, og n fallinn hr sustudagana mikill snjr, og htt vi a eitthva hafi mskifennt af f hr fjrum.

[18. - lsing dagsett 17.] Tarfari hefir veri mjg milt allan fyrri hluta vikunnar og g hlka hverjum degi, svo snj er n miki teki upp og lklega komin g jr i flestum sveitum hr austanlands. Ofsaveur af suvestri gekk yfir allan ytri hluta Seyisfjarar afarantt mnudagsins, ann 14..m. Brotnuu verinu 2 btar Vestdalseyri. k fuku af heyhlum Srlastum og Hnefsstum og um 20 hestar af tu, skr fauk lka Srlastum. En Eyrunum skekktisthi svokallaa lafarhs tluvert. Brimbergi sleit upp skektu, er bundin var niur bum stfnum, svo eigi var eftir nema stafnarnir.

[29.] Tarfari hefir tluvert gengi til batnaar og snj teki miki, svo vast mun n ng jr.

safold segir ann 19.nvember:

Vetrarbragur kominn n tarfar. Frost og fjk essa dagana, eftir langvinn viri og rosa. Mun hafa veri um 10 stiga frost ntt (C).

jviljinn segir af nvembert:

[7.] Tarfar all-oftast mjg stugt, rigningar og hvassviri nr daglega. Jr alau, uns gr snjai bygg.

[12.] Tarfari hefir essari viku veri nokkru hagstara, en a undanfrnu, stillviri, og vg frost, all-oftast, uns gr sneri til landsunnanttar,me ljum.

[19.] Tarfar hefir essari viku veri afar-stugt, hellirigningar og ofsa-rok einatt ru hvoru og gr tsynnings kafaldshr, svo a jr var
alhvt.

[25.] 19.21. .m. var all-stinnur norangarur hr syra, me tluverri frosthrku, allt a 8 stig R vi sjinn. Sanfrostlin stillviri og blotar.

Norurland segir ann 26.nvember:

Afarantt laugardagsins hinn 19. .m. rkust fiskiskipin Samson og Talisman , ofsaveri, vetrarlgi skipanna, svonefndri Krossanesbt. Skemmdir uru tluverar bum skipunum. Er htt a fullyra a r nema mrgum hundruum krna. Ekki hefi svona fari ef au hefu veri skipakv.

Desember. urrt, nema syst landinu. Hiti meallagi.

Jnas segir af t:

Framan af mnuinum var talsverur kuldi; r 16. fr a hlna, og hefur san veri hltt veur og oftast lygnt. A morgni h. 27., laust fyrir kl. 5, var hr vart vi einn snggan jarskjlftakipp.

Austri segir af desembert:

[16. - lsing dagsett ann 15.] Tarfari hefir veri kaflega stirt undanfarandi, fyrst snjkomur miklar, og san frosthrkur, og mun va vera jarbann. Mun lklega ekki veita af hinum gu heybirgum fr sumrinu, ef essum harindumheldur fram. Sustu daga samt frostlaust.

[31.] Tarfar fremur stillt og frostasamt, en mun n jr uppi flestum sveitum.

jviljinn segir af t:

[1.] Tarfar fremur umhleypingasamt essari viku, mist rigningar. ea vg frost, og strviri.

[9.] essari viku hafa hr syra haldist stillviri all-oftast, og talsver frost, allt a 11 stigum R. Norurljsin hafa a undanfrnu leiki srleiftrandi um himinhvolfi kvldin, og tti enginn a neita sr eirrar sjnar stutta stund.

[15.] Sansasta nr. blasins kom t, hafa haldist stillviri, og all-miklar frosthrkur, uns r frostinu dr gr.

[22.] Tarfar fremur hagstsett. Sustu dagana hg votviri.

[29.] Einkar mild vertta hefir haldist um jlin, og jr ll marau, enda getur naumast heiti, a snj hafi fest lglendi hr syra ann tma vetrar, sem liinn er. ... Jarskjlftakipp, all-snarpan, var vart vi a morgni 27. .m., kl. nr 6; munir hristust, en fllu ekki.

Vestri segir fr:

[17.] Pollinn allagi um fyrri helgi og fyrrihluta essarar viku. Var a svo hll og spegil-slttur s a fgtt tti. Hugu margir gott til glarinnar, a skemmta sr skautum egar sinn vri orinn traustur, einkum ef hann hldist fram yfir htar. En n eru essar vonir ti. sinn tk burt einni nttu og er n Pollurinn alauur og engin von um skautasvell br.

[31.] Jlaveri hefir veri adanlega fagurt og skemmtilegt. Stillur, frostleysa og heirki me tunglsljsi, og minnast fir a eir hafi lifa skemmtilegri jl a v er veri snertir.

jviljinn birti ann 13.janar 1905 brf r rneshreppi Strndum, dagsett 11.desember:

T hefir veri hr framrskarandi vond, san viku eftir gngur, og ru hvoru haglaust fyrir allar skepnur, san um veturntur. Virist tarfari helst benda , a hafsinn s nlgur, enda tt hann s kominn enn. Mest frost voru hr 12 stig, um nstliin mnaamt.

jlfur birti ann 25.janar 1905 brf r Austur-Barastrandarsslu, dagsett 28.desember:

Vori nstlina var kaflega kalt og hrasamt, og tlitillt um tma me heybirgir, en r v rttist furu vel. egar sumari gekk gar fyriralvru var veur hi indlasta dag eftir dag, snjinn leysti, grurinn aut upp vorblunni og slin sendi geisla sna til a endurlfga grs og jurtir og fra hina kru fstru vora grna mttulinn og lfga allt, sem lifna gat skauti hennar. Grasspretta var betra lagi, og sumari me stavirum snum og slbjrtu dgum tti sinn tt v, a heyafli bnda var betra lagi. Seinast september skipti um veurttufar. Stormar, snjar og illviri skiptust allt haust og vetur, ar til eftir mijan desember a br til u. Hagi er v hinn besti.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1904. A vanda eru msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hltt Hlminum (og var)

Ritstjrinn sr a hmark dagsins hefur n 18,3 stigum Stykkishlmi (rijudag 14.ma). a er a mesta sem sjlfvirka stin ar hefur mlt ma (18,1 stig mldist 30.ma 2004). Ekki vantar nema 0,1 stig upp sariramet mnnuu stvarinnar, 18,4 stig, en s hiti mldist lka 30.ma 2004. Ein hrri matala er til r Hlminum fr eldri tma, ann 27.ma 1901 voru 19,9 stig hmarksmlinum. Reyndar var hmarkshiti eim tma aeins mldur einu sinni slarhring, kl.8 a morgni (9 a okkar tma) og hitinn er v fr deginum ur, 26.ma. ann dag fr hiti 20,2 stig Reykjavk. [Gaman a velta vngum yfir gmlum hitabylgjum]. En hiti dagsins dag Hlminum er s hsti sem mlst hefur ar svo snemma vors (snist ritstjranum).

En hsti hiti dagsins til essa landinu eru 19,9 stig ( Vgeirsstum i Fnjskadal og vi Mvatn) - rtt vantar a tuttugustigamrinn hafi veri rofin fyrsta sinn rinu.

Vibt - skrifu 15.ma:

ljs kom a hiti fr 20,4 stig Torfum Eyjafiri gr (rijudag 14.ma). [Stin var sendingarverkfalli sdegis og fram morgun - en skilai san snu]. a voru ar me fyrstu 20 stig rsins 2019 landinu. Svo fr hiti 20,1 stig Saurkrksflugvelli dag, 15.ma. pistli hungurdiska ann23.jn 2014 var fjalla um a hvenr vors 20 stigum er fyrst n landinu - a mealtali. Mealdagsetning ranna 1997 til 2014 er einmitt 14.ma - en migildisdagur (jafnoft fyrir og eftir) er 17.ma. Koma fyrstu 20 stiga rsins 2019 telst v meallagi. a er svo anna ml a essi dagur hefur birst fyrr essari ld heldur en ur var a jafnai - virist muna um a bil viku.


Stundum sleppum vi vel

heldur kalt hafi veri undanfarna daga, srstaklega um landi noraustanvert, er samt ekki hgt a segja a illa hafi fari - en litlu munar. Ritstjri hungurdiska hefur stku sinnum minnst a sem hann (en enginn annar) kallar verskorna kuldapolla. S sem vi sjum kortinu hr a nean er a vsu ekki mjg flugur - og kannski ekki alveg fullkominn a ger heldur - en samt.

w-blogg110519b

etta kort evrpureiknimistvarinnar gildir mintti sastlina ntt (afarantt laugardags 11.ma). Hloftalg - (kuldapollur) er fyrir noraustan land. Litirnir sna hr h 500 hPa-flatarins (ekki ykktina), en jafnrstilnur sjvarmlsrstings eru heildregnar. Eins og sj m liggja r um kuldapollinn veran. Ekki srlega flugt kerfi - en ngir samt til ess a ba til leiindaveur fyrir noraustan land dag (laugardag).

w-blogg110519a

Hr m sj sp reiknimistvarinnar fyrir sjvarmlsrsting, vind og rkomu sem gildir kl.18 sdegis dag, laugardag. Mikil leiindi fer vestan og suvestan vi Jan Mayen, ntt brnin essu veri rtt a strjka norausturstrndina - en svo virist sem vi sleppum annars vel. Stormur og miki hrarveur er norvestanttinni - alvru vorhret - sem vi hefum fengi okkur hefu kerfi og run veri um 500 km sunnar en reyndin er.

Tilviljun rur hr mestu - vi fum svona veur auvita yfir okkur endrum og sinnum essum rstma - en segjum n bara sjkk.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg131019c
  • w-blogg131019b
  • w-blogg131019a
  • w-blogg091019a
  • w-blogg070919b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.10.): 42
  • Sl. slarhring: 186
  • Sl. viku: 1737
  • Fr upphafi: 1839905

Anna

  • Innlit dag: 33
  • Innlit sl. viku: 1563
  • Gestir dag: 32
  • IP-tlur dag: 32

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband