Bloggfrslur mnaarins, janar 2021

Kaldur janar (ea?)

N lur a lokum janar - vi bum eftir uppgjri Veurstofunnar en getum sagt a hann stefni a vera s kaldasti ldinni landsvsu og s kaldasti fr 1995 a telja. Lklega verur hann rijikaldasti mnuur aldarinnar eftir febrar 2002 og desember 2011 - en eir voru bir talsvert kaldari. Reykjavk verur hann lklega s nstkaldasti ea rijikaldasti, eftir janar 2007 (alla vega) og kannski 2005 lka (en marktkt munar). Smuleiis hefur veri urrt, lklega er etta nsturrasti janar Reykjavk ldinni - urrara var 2003 - en s niurstaa er ekki endanleg. a hefur veri venjusnjltt borginni - en uppgjr liggur ekki fyrir egar etta er rita (sasta dag mnaarins).

Vi sitjum hins vegar uppi me kveinn vimiunarvafa - janarmnuir essarar aldar hafa nefnilega veri venjuhlir. eir sem ekki viurkenna a hlna hafi veri hljta a sitja uppi me a mnuurinn hafi alls ekki veri kaldur - en eir sem hallast a v a hlnun s raunveruleg eru kannski a sj einn af venjulegum kldum janarmnuum nstu ratuga. En ltum mynd. a arf aeins a hugsa til a n v sem hn er a mila. Hr er byggahitinn tekinn fyrir (hgt vri a afgreia Reykjavk sama htt).

w-blogg310121a

a er algengt veurfarsfrum (og langtmaspm) a telja rijunga (ea fimmtunga) til a kvea hvort kalt s ea hltt. Vi bum til lista yfir mealhita (daga, mnaa ea ra) yfir kvei tmabil, rum fr v kaldasta til ess hljasta, skiptum san listanum rennt (rijunga) og segjum a eir (mnuir) sem kaldasta (lgsta) rijungi su kaldir, eir sem lenda eim hljasta (efsta) su hlir - afgangurinn er meallagi hlr.

Hr mium vi vi hlfa ld hverju sinni. Byrjum runum 1871 til 1920, hnikum okkur san fram, ratug senn og endum 1971 til 2020. myndinni m sj rijungamrk fyrir hlfraraldartmabilin. fyrsta tmabilinu, sem var kalt, urfti mealhiti janar a vera fyrir nean-2,7 stig landsvsu til a mnuurinn gti talist kaldur, en ofan vi -1,2 stig til ess a hann teldist hlr.

myndinni m sj a mrk kaldra og hlrra mnaa hkka mjg fram til 1911 til 1960, veur hlnai mjg eim tma. Eftir a breytast hlju mrkin ekki miki - v tmabili eru allir mnuir egar mealhiti er ofan frostmarks hlir. Mrk kalda flokksins breytast hins vegar tluvert. tmabilunum fr 1931 til 1980 og fram til 1950 til 2001 arf hiti janar a fara niur -2,7 stig til a s mnuur fi a teljast kaldur. breytir um. Sustu 50 rin, 1971 til 2020 arf mealhiti janar ekki a fara nema niur -1,3 stig til a teljast kaldur.

Nliinn janar er v kaldur [mealhiti um -1,6 stig] - s mia vi sustu 50 r, en meallagi s mia vi ll nnur 50-ra tmabil myndarinnar (gra beina lnan). - En mnuurinn hefi aldrei talist hlr - heldur meallagi lengst af.

Ef vel er a g m sj feina vimiunarpunkta til vibtar myndinni - eir sna a s mia vi sustu 40 r arf mnuur aeins a n -1,0 stigi til a teljast kaldur, s mia vi sustu 30 r er vimii -0.8 stig, en s mia vi essa ld er a aeins -0,6 stig. Hlju mrkin eru lka hrari upplei (ekki snd), s mia vi 50 r eru au vi 0,0, 40-ra vimii er lka 0,0, sustu 30 r er a hins vegar +0,4 stig - og +0,6 sustu 20 r.


Af rinu 1837

Tarfar var tali mun skrra ri 1837 heldur en nstu tv r undan. En mati fer samt nokku eftir v vi hvern er tala, talvert betra hlj syra heldur en noranlands. Mealhiti rsins Reykjavk var 3,8 stig og er tlaur 2,9 stig Stykkishlmi, 0,3 stigum nean meallags nstu 10 ra undan. Engar mlingar eru til fr Norurlandi, en lklega hefur veri tiltlulega kaldara ar - sumri var svalara heldur en Suurlandi ef tra m almennum lsingum og dagbkum. Nvembermnuur var srlega kaldur, enn kaldari en ri ur. Smuleiis var kalt mars, aprl og ma, en fremur hltt jn, jl, september og desember.

ar_1837t

Reykjavk voru mjg kaldir dagar 23, flestir mars og aprl. A tiltlu var kaldast 29.gst - og 11.mars. Einn dagur var venjuhlr, 24.jn. Hiti komst 20 stig 18 daga Reykjavk. Hfum huga a aflestrarnkvmni er aeins 1R. Kaflinn fr 19.jl til 1.gst var srlega gur. Nokku hltt var lka Akranesi essa daga, en hlinda virist ekki hafa gtt austur Vk Mrdal megi tra mlingum Sveins Plssonar.

ri var srlega urrt Reykjavk - eins og fleiri r sari hluta fjra ratugarins og mldist rkoman aeins 532 mm. Hn var rtt yfir meallagi febrar og jl, en annars undir. Ekki mldust nema 10 mm mars og 17 mm aprl (arar tlur m sj vihengi).

Loftrstingur var srlega hr mars, en fremur lgur febrar. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk 15.febrar, 945,9 hPa, en hstur 3.mars 1040,0 hPa. rstiri var me minnsta mti rinu, srstaklega aprl, ma, jn,jl og september, en einnig janar. Bendir a til ess a hvassviri hafi ekki veri mjg t.

Hr a nean eru helstu prentaar heimildir um ri teknar saman, stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Feinar gtar veurdagbkur eru til sem lsa veri fr degi til dags, en mjg erfitt er a lesa r.

Fjlnir segir af t 1837 (4.rg. s.33):

ri 1837 var slandi eitthvertfarslasta r til lands og sjvar. A vsugjri um rettndann fdma hrkur og harviri, sem tk yfir allt land, og kyngdi niur svo miklum snj i einufyrir sunnan, a varla var komist yfir jrina, er lnardjpur [60 cm] snjr l yfir va jafnslttu; og ttust menn varla muna, a svo miklu hefi snja einu; voru og um a leyti hrir miklar og frostharka, og frust umNorurland nokkrir menn og helst i Norursslu, og lka 1 skip me 5 mnnum ar r fjrunum. Enn brum linai essum harindum aftur me hgri sunnantt eur tsynningum, og mun ess bata hafa noti vi um allt landi; og svo voru miklar ur og marar fyrir sunnan orranum, a klaki var a mestu r jru, og sumstaar rnesssluog Rangrvallasslu fari a beitakm t grnurnar, sem losnuu undan fnnunum; hlst a fram eftir gunni. Enn egar t leibetur, hljp aftur ru hverju me hrkufrost og norantt; en aldreikom aan af syra snjr jr, a kalla mtti. Voru og harvirin sjaldan lengur enn tvo eur rj daga senn, og gekk aftur me hg til suurs eur tsuurs; voru helstu hlaupinaf norri 9.—12. mars; svo vikunni fyrir og eftir pska [26.mars], nstum hlfan mnu senn, sem alltaf var vi norurtt og feiknakuldiru hverju; og svo viku fyrir sumar, 14.—16. aprl; gekk svo vorkuldum lengi fram eftir; enn var mest meini a hlaupinu sasta, 24.—20. dags ma, og kom af v kyrkingur mikill grasvxtinn, og kl skemmdist va. Veur var hi sama noranlands, nema hva meiravarar af hlaupunum, og vorkuldarnir voru meinlegri; er svo tali, a sumstaar vru ekki fleirienn 4 eur 5 ntur frostlausar fram a renningarht [21.ma], egar sasta felli byrjai; var ar og hafshroi a flkjast um sjinn. Hvergi getur samt, a fellir hafi orieur heyrot, og va voru nokkrar fyrningar, og olli a me fram noranlands, a heyskapurinn gekksvo bglega sumrinu fyrir, a miklum fnai var lga um hausti. r v leiaf fardgunum var veurttufari viast bltt og hagsttt, og oftar heldur vtukennt; lagaist svo jrin, a grasr mun allstaar hafa ori meallagi, og sumstaar miklu betur. Fll og ntingin heyi av skapi, og var hn g alstaar, og sltturinn ekki endasleppur. Heyafli var v mikill og gur, og me v a va var svo fnaarftt undir, mun orri manna hafa st fr a taka vetrinum, hann yri nokku svsinn; hefur a minnsta kosti sunnanlands ekki a reynt. A snnu var veurtta heldur hroafengin frameftir haustinu og rigningasm, svo lti var a verki — komu og frostin egar rigningunum ltti, og heldur me fyrra mti; en var sunnanlands, egar allt er liti, fr haustnttum — en sr lagi fr v me jlafstu -— og fram gu einhver staklegasta veurbla, oftast ur og sunnantt. Er a meal annars til marks um a, a undir S0 menn r Landeyjum stu tepptir Vestmannaeyjum fr 3. degi nvember til 29. janar; hefir a ekki bori til manna minnum. En r Eyjunum verur ekki komist til lands nema norantt, utan einstkugvirum og sjdeyum sumardag. M svo kalla, a sem lii er vetrarins, a varla hafi komi snjr jr lglendi, enn aldrei teki fyrir haga. Bfnaur er v va enn haustholdum ( janar 1838), ekki hafi honum verigefi str. Fyrir noran var heyskapur vast me betra mti, eins og fyrir sunnan; en me veturnttum gjri ar hrir miklar og eitthvert frekasta snjkyngi, einkum nyrri sslunum.

Sunnanpsturinn 1838 segir fr rinu 1837

(s3) a nstlina r 1837, reyndist slandi yfir hfu a tala, betra en horfist fyrstunni og miklu betur en von var til eftir undirbningnum fr sumrinu 1836. ri 1837 byrjai me harindum, snjkomu og frosti. Framan af janar var verttan hr, jafnvel sunnanlands, hvar frosti var a 16; og ar er venjulega mildust vertta; a var v ekki landi tt margir vri hlf hrddur egar rferi var svo skyggilegt, v tast er a a marsmnui verur vertta hrust voru landi, en a fr etta sinn ekki svo, heldur batnai vetrarfar eftir v sem hann lei, svo flestir bndur komust vel af me fna sinn, ekki meiri heyafla en eir hfu undan sumrinu. En er lei a sumarmlum heimstti hlma vorn s gamli vinur „Grnlandssinn“ og lagist inn hvern fjr noranlands og beygi sig austur fyrir Langanes, lklega og vestur fyrir Horn. essi s komst me tmanum fyrir alla Austfiriog vestur me landinu, allt t a Skaftrsi, ar var hann seint mamnui, en vonum fyrr rak hann fr aftur. Vi Norurland ar mt l hann allva anga til snemma jlmnui. essi s hafi smu verkun sem alkunnug er hr landi, a vori var allt urrt og kalt og a svo mjg a jafnvel sunnanlands sst nstum engin blmgun jru, v sur nnd vi ennan ekka gest, um slstur (21.jn), en strax me slstum br veurttunni til mkinda og votviris fyrst syra og svo eftir v sem sinn fjarlgist, noranlands. Mt margra von hafi essi seina umbreyting verttunnar gleilegu verkun, a grasvxtur var allgur vast hvar; almennt er haldi a vorkuldar, fyrst mean gras er a springa t, s hskalegasti grurs hnekkir. Mealgrasvxtur og sumstaar betra lagi veittist sumar og nting grassins var allg; lkust samt Skaftafells- og Strandasslum; Strandasslu var og sumstaar tluverur grasbrestur, og ar skal hafa ver bjargvnlegt nstlinu hausti. Haustverttan hefir veri syra meallagi, i stormasm og eftir veturnturnar, fram undir jlafstu, kld, en me jlafstu kom gur bati sem vihlst ri t. a kuldakast sem hr kom eftir veturnturnar var upp um sveitir miklu harara en hr syra hvar frosti aldrei var yfir 9 og v fylgdi snjkoma sem orsakai jarbnn sumstaar. fyrra vetur gafst aeins afli minna meallagi nema Skaftafellssslu og undir Eyjafjllum, vaustar v meiri; hlutir uru 5 og 6 hundru. Var a nrgtnislega gert af forsjninni a lta ennan afla gefast snemma vertar Skaftafellssslu v ar voru um a leyti margir ornir bjargrota sem ekki var tiltku ml, ar e harindin ri ur hfu hva yngst ori fyrir austan Jkuls Slheimasandi.

Brandsstaaannll [vetur]:

sunnan og vestanlands vri gott r, ni a ei til norurlands. nrsdag upp hlku brddi hr yfir jr gnarlegu glerhlu svelli me frostrigningu, svo engin skepna komst r r dyrum og hross stu sveltu. Aftur 15. jan. geri annan blota me sama frostrigningarviskilnai. Var a jrna hross til a koma eim heim ea lona hnjtaog enginn gat jrnaur n vatni b og fjs nokkra daga, ar til hrar geri. 7. jan. brast mikill bylur. Uru menn ti fr Brekkum og Mihsum Blnduhl og 3 manneskjur Fnjskadal kirkjulei, Sauamenn jarslli sveitum nu firheim. Allan janar var hr jarbann. 5. febr. gjri mikla hlku, er mjg vann svelli og hlst snp eftir a og veurtt allg. 8.-12. mars miklar hrkur og aftur um pskana vikutma, ess milli milt og stillt veur.

Nokkur brf fr essu ri hafa veri prentu. Flest eru fengin r Brfasafni Bjarna Thorarensen amtmanns Mruvllum (ar var hsi Frederiksgave) og r msum brfabkum sem Finnur Sigmundsson tk saman.

Saurb 5-2 1837 [Einar Thorlacius] (s76) Sumari [1836] a vsu var kalt og afgraspart, en ekki notaslmt, vetur verttustirur me kflum. N er skilegt vindi og nstum rst.

brfinu hr a nean kemur fram a Bjarni amtmaur gerir reglulegar veurathuganir og sendur r til Danmerkur. Vi vitum ekki hvar r eru niurkomnar n.

Frederiksgave 12-2 1837 (Bjarni Thorarensen): Jeg vover underdanigst at lade hosflge meteorologiske Observationer af mig siden 6te Novembr. nstavigte paa et eftir Reaumurs scala men efter Decimalmaal indrettet Franskt Thermometer (Barometer ejer jeg ikke) hvoraf Deres Kongelige Hjhed naadigst vil erfare, at meget streng Frost sielden har indtruffet i denne Vinter – (s341)

Mjg lauslega tt: „Allranarsamlegast leyfi g mr a lta veurfriathuganir gerar af mr san 6.nvember sastliinn fylgja me. r eru gerar me frnskum tugabrotaskiptum mli eftir hitakvara Reaumur (loftvog g ekki). Af eim getur yar konunglega n reynt a hart frost hefur sjaldan ori hr essum vetri“.

Frederiksgave 13-2 1837 (Bjarni Thorarensen): ... ngur hagi hefir veri san 25ta janar, en vont, einkum Skagaf. og Hnavatns sslu anga til nri, og hross voru orin horu Skf. sslu (s239)

Breiablsta 14-2 1837 (Tmas Smundsson): ... vetrarfar hefir veri me stirasta mti allt fram a orra ... Haustvert hefir falli illa Suurnesjum og helstvegna gftaleysis; n er sagt fari a fiskast.

Bessastum 3-3 1837 [Ingibjrg Jnsdttir] (s172) Vetur hefur veri harur til jla, san gur, svo lkindi eru til a ekki brjti t virkilegt hallri etta sinn.

Frederiksgave 16-4 1837: Hafs liggur fyrir llu mnu umdmi fr Vopnafiri vestur Hrtafjr ... Skepnufellir verur hr traulega v vetur hefir san 25ta janar veri gur, en n er hlaup aftur. (s152)

Brandsstaaannll [vor]:

14. aprl mikil hr upp hlku og vatnsgang. Hafs var landfastur og l langt fram sumar. Hann var einstaklega flatur yfir a sj, v miki var af honum lagnaars. Vori var kalt og urrt. Grur sst fyrst mijum ma 24. var mikil rigning og harka eftir. Kl tn og engi til strskaa. Vari frosti um viku. Frust lmb allmrg, ar heyleysi var.

Sveinn Plsson getur ess a 23.aprl hafi s komi a Meallandsfjrum og ann 25.ma getur hann ess a um nttina hafi sflekk reki hj Vk - til suvesturs.

Brandsstaaannll [sumar]:

jn urrt og og stillt veur lengst. Eftir slstur frostalaust og jl gott sumarveur. Spratt thagi lengi og var meallagi til framsveita. Slttur byrjai ar misumri, en i jllok tsveitum. Heyskapart gafst g, rekjur og urrkar ngir og var urrengi mealheyafli, en fliengi kl um vori. ll jr var n orin sinulaus. Haustheyskapur gafst vel. Langadal fkkst hey meira lagi, en minna lagi utar. Lgu n flestir mikla stundun a heyja og gekk kaupaflk vel t. ... sinn l hr fjrum til hundadaga, en sveif fr Fljtum, svo til hkarla ni um tma. Hfaskip komust inn Siglufjr um Jnsmessu og biu ar um mnu og tti etta fheyrt.

Nokkur brf ritu um sumari:

Frederiksgave 28-7 1837 (Bjarni Thorarensen): N vona ga Drottinn gefi norlendingum dlti andrm eftir essi 3 grasleysis sumur, v svo illa sem horfist framyfir Jnsmessu, v Skagafjrur og Hnafli eru vart hafslausir enn, hefir s bati komi a grasvxtur allstaar er miklu betri en fyrra og verur vast mealr (s241)

Laufsi 17-8 1837 [Gunnar Gunnarsson] (s78) Allt framundir Jnsmessu sumar voru slkir kuldar hr og svo kalin jr, a oss mnnunum snsit varla og ekki mgulegt, a grasvxtur gti gefistsvo mikill, a fengistgti handa v hlfa af fnai flks, en svo furulega hefur bst r essu me hagstu verttufari san, a til ess ltur n t til, a flestir haldi lfi skepnum snum ...

Frederiksgave 18-8 1837 (Bjarni Thorarensen): ... sumum tkjlkum, nl. lafsfiri og Siglufiri hefir grasvxtur veri miki aumur.

Frederiksgave 19-8 1837 (Bjarni Thorarensen): Vori var hr a harasta til Jnsmessu, en r v gekk hagsttt svo n er mealgrasr, nema lafsfiri og Siglufiri – hvergi var stand mjg bgt vestra nema Vindhlis- og Skefilsstaahreppum ... eir gtu nefnilega engabjrg fengi sj fram jl mnu vegna hafssins. (s136)

Frederiksgave 18-9 1837 (Bjarni Thorarensen): Vel vare Udsigterne i nstavigte Foraar paa det mrkeste, thi man kan ikke sige at der kom nogen Sommer frend frst i Julii, men Vejret forandrede sig fra den Tid saaledes til det bedre, at Grasvxten paa flere Steder endog blev middelmaadig og Hibiergningen lykkedes paa det bedste lige til 28de f. M, men fra den Tid indtil den 15de dennes var Vejret afvexlende med Slud og Snee som ganske afbrd Indhstingen og endog faldt meget dyb paa de nordligste Udkanter – fra den 15de d. M. er Luften efterhaaanden bleven mildere og i Dag har det vret 15 Graders Varme (Fr. Decimalmaal) saa man har grundet Haab om at Folk vil faae bierget det afslaaede He. ... Inspectionsreise ... Nd havde man endnu ingensteds lidt – kun vare to Communer, den ene i Hunevands og den anden i Skagefjords Syssel, i en farlig Stilling, thi begge disse Communer som ligge paa Sysslernes Udkanter, havde formedelst Drivisen som laa der tt optil Kysten lige til Julii.

mjg lauslegri ingu: a m segja a tliti sastlii voru hafi veri hi dekksta, v svo m segja a ekki hafi neitt sumar komi fyrr en jl, en fr eim tma snerist veur til hins betra svo grasvxtur og heybjrgun tkst hi besta alveg fram til 28.[gst] en fr eim tma til ess 15. essa mnaar [september] var veur breytilegt og skiptust slydda og snjr sem rufu heyskap og snjr var djpur tsveitum. Fr 15. hefur lofti ori mildara og dag hefur veri 15 gru hiti (franskt tugaml) annig a sta er til a halda a flk geti bjarga v heyi sem slegi hefur veri. eftirlitsfer (kom ljs) a ney hfu menn hvergi lii - aeins tveimur hreppum, annar Hnavatnssslu, en hinn Skagafjararsslu, ar sem staan er httuleg, v bum tilvikum hafi hafs legi tt vi strendur fram jl.

Frederiksgave 20-10 1837 (Bjarni Thorarensen): Portugisi ( sr a s j er farin a manna sig upp!) strandai einhverstaar austantil Norursslu [ingeyjarsslum], og hfu 14 skipverjar komist af en nokkrir drukkna en eim sem af komust var rstafa me skipi sem fari var Mlasslunum. ar, og yfirhfu a tala vestur a xnadalsheii hefir nlinu sumri heyjast allvel, lakar Skagafjarar- og Hnavatns sslum hvar mrlendi spratt ofur bglega – hygg ga lmb veri ar lka sett nokkur vetur. ... vel hafi heyjast Mla sslunum, er sumum hreppum ar bgt stand vegna undanfarins fellis ... (s156)

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

3. okt skipti um til votvira, frosta- og snjalaust til vetrar. 26. okt. byrjai vikuhr hr veursldarsveit, hva ytra. 7. nv. blotai og var snp 10 daga og gott veur, san hrkur og kfld; 5, des. hlka; tk upp til sveita en lti til dalanna; aftur 10 daga gott. Seinni part desember hrar og jarleysi og hross tekin inn ea rekin til hagagngu norur og gengu ar rtr. Suur- og Vesturlandi var rgska, vetur gur, gras og nting betra lagi, haust gott og veur a nri ... .

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1837. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls. Feinar tlur m finna vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Af rinu 1836

Harindi hldu fram rinu 1836, a var enn kaldara en ri undan en sunnlendingar sluppu betur me heyskapinn. Mealhiti Reykjavk var ekki nema 2,3 stig og er etta eitt af kldustu rum sem vita er um ar. tlaur mealhiti Stykkishlmi var 1,5 stig, s lgsti san 1812 (en hfum mikla vissu huga) og jafnkalt ea kaldara var ekki aftur fyrr en 1859. Mlingar voru lka gerar Akranesi etta r og stafesta r hinar lgu tlur. Smuleiis mldi Sveinn Plsson hita Vk Mrdal og ar var einnig mjg kalt, en mealtl hafa ekki enn veri reiknu (marga daga vantar mlingar). Febrar, aprl og nvember voru srlega kaldir. Hiti telst meallagi ma og jl - en vi vitum lti um hitafar noranlands etta sumar. Svo virist sem Bjarni Thorarenssen amtmaur Mruvllum hafi mlt hita, en r mlingar hafa ekki fundist enn (hva sem sar verur).

arid_1836t

Tuttugu og sex dagar voru mjg kaldir Reykjavk (listi vihengi), flestir aprl og gst. A tiltlu var kaldast 8.aprl og 22.gst. Frosti fr mest -17,5 stig ann 17.febrar. Tveir dagar voru mjg hlir Reykjavk, 30.jn og 2.jl og ni hiti sj sinnum 20 stigum, hst 22,5 ann 30.jn og 2.jl. Dagbkur r Eyjafiri nefna ljaleiingar 2.jl egar hva hljast var syra.

ri heild var fremur urrt Reykjavk. rkoman mldist 653 mm. Desember var rkomumestur, en jn langurrastur, mldist rkoman aeins 9 mm.

Loftrstingur var mjg lgur mars, jl og gst, en fremur hr september og desember. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk964,2 hPa ann 28.nvember, en hstur orlksmessu, 23.desember, 1048,9 hPa. rstiri var venjumikill gst en venjultill mars og nvember.

Hr a nean eru helstu prentaar heimildir um ri teknar saman, stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Feinar gtar veurdagbkur eru til sem lsa veri fr degi til dags, en mjg erfitt er a lesa r.

Vi byrjum rsyfirliti Fjlnis (3.rgangur, 4-6 og 14-17):

Eftirmli rsins 1836 eins og a var slandi: egar ri 1836 fer afyrnast, og lti fer v a bera hinni lngu r umlinu tmanna: mun v, a tlun vorri, jafnlengst vera haft til einkennis — a a hafi mjg a oss kreppt, og, ef til vill, a r vandrum vorum hafi rist betur, enn efni stu til. a var fr upphafi til enda hart og misfellasamt, og a kmi ekki alls kostar jafnt yfir allt landi, veitti vast fullrugt, a f v varist, svo bla ess yri ekki a meini. r etta fr mrgu lkt a, og ri undan: fyrst gekk harindum fr upphafi ess fram a sumarmlum; komu vorkuldar, og leiddiaf eim grurleysi og grasbrest; heyskapnum var ntingin misjfn, en hausti miklu harara en hitt ri, einkum sunnanlands; sjvarafli var me minna mti. Sasti hluti rsins 1835 hafi veri hgur allstaar. Fyrir noran var a snnu me fyrsta mti a taka kr gjf, af v a hlaup gjri um gngurnar, ofarlega september-mnui, svo a ekki tk upp algjrlega aan fr; en komst tifnaur af gjafarlti og nokkurn veginn hrakinn, fram a rslokunum. Sunnanlands var mean sfellt gviri, og allur tipeningurvar haustholdum vi rslokin. Enn eftir nri 1836 tk a harna, og mest eftir mijan vetur. Hafsinn var a flkjast fyrir noran landi allan veturinn, enn frhvorkimjg inn vkur og firi, n l lengium kyrrt. Frostin voru sjaldan grimm, og va fjarska snjungt. Lk oftast tsynningum ea landnyrings-rsingi, og ess milli hreinum norankuldum og kafldum. Blotar ea hlkur komu sjaldan, svo sar lgu vast vtnum ar til vika var af sumri, eur meir; enn alltaf var illt til haga. Gekk fnaur v undan srilla til reika, ea fll me llu, ar sem hann naut ekki gjafar ru hverju rjseinustuvetrarmnuina. Kannast norlendingarvi, a komi hafi a gu haldi rstfun amtmanns eirra, s er firra var geti; v allir gtu eirmtt mealvetri, oghvergivar af fellinum, ar sem henni var hltt. En r sveitirnar, er treguust vi a ekkjast rstfun, sem amtmaur hafi gjrt — sem a snnu voru ekki margar norurumdminu — og einkum Suurmlassla, uru fyrir miklum fjrmissi vegna harindanna. Svo mtti sunnlendingum va um sveitirvera minnilegt etta vor, a ekki dyldust eir vi, hver nausyn eim er vilka rstfun og fyrir noran. Traula munu menn hafa muna vlk vandri, sem ar var komi um allan sunnlendingafjrung a kalla mtti. a er til dmis um, hversuviturlega hafi stofna veri, a einni heyskapar-sveitinni Rangrvallasslu, sem ar a auki er sveita minnst — tlandeyjunum — voru gulok 24 kr bjargrota; enn um sumarml munu a ekki kjur, a riji hver bandi hafi veri heylaus um alla sslu; l ekki anna vi, en fara a skera krnar, eur leita nir annarra; tti s vel hafa veitt, sem komist gat yfir klyfjar af kgjfu heyi fyrir spesu, og krveri, sem eftir rjr vikur ea mnu tti vndum a vera 12 ea 16 spesur, var ori etta 3 og 4; lka var dmi til, a gefin vri k me k, ekki vri eftir meir en mnuur af gjafartmanum; enn ekki var kalla horfsml, a beitaknum t sinuna, jafn-tt og jrina leysti undan klakanum, hvenrsem gott var veur. Varla mun a heldur nein k hafa falli ea veri skorin um alla ssluna, og mjg ftt af rum fnai; er a til marks um, hva vel menn hafa ori vi rfinni. Skaftafellssslu sr lagi Mrdalssveitinni, ar farga var fjlda ka tmnuum — reiddimiklu verr af, en Rangrvallasslu og rnessslu; var a til lfs Skaftafellssslunni, a ar voru slkir heyjamenn sumum stum, sem frir voru um a taka heilar sveitir gar sinn, egar fr a hera. etta hi sasta sumar (1836) var mrgu ekkt hinu fyrra sumrinu: grasvxtur sumstaar dlitlu betri og aftur annarstaar jafn-lakari, vegna vorkuldanna, sem enn gengu. Ntingin var ekki heldur sem kjsanlegust, og miklu betri enn grasvxturinn; eir, sem snemma fru a sl Suurlandi, voru bnir a n helmingi af tum snum, egar gjri rosa 3 vikur (20 daga framan af gstmnui), svo varla nist baggi gar. komu aftur, hlfsmnaar tma (anga til 4. dag september) bestu errar, og aftur feiknarosi sasta hluta slttarins — svo hannvar heldur endasleppur; a a, er ti var, nist um sir, ur en fyrstufrostin komu um rttirnar. a er einaf hinum miklu venjum, er gangast vi um Suurland, sr lagi heyskaparsveitunum gu, a svo lengi er dregi a fara a sl; kemur a af fastheldni vi gamla vanann og hlf manna vi sjlfa sig —svo a erfiistminn veri ekki of langur; og af v, a eim, sem vanir eru gum slgjum, ykir ekki mega leggja sig niur vi jrina, er ekki verur slegi marga hesta dag. [...]

Nyrra fll heyskapurinn miklu bglegar, en fyrir sunnan, og var hann ar me rugasta mti: v bi fkk grasvxturinn hva eftir anna hnekki af hlaupum, og var ntingin enn bgari. Mean fyrri rosinn var fyrir sunnan (20 dagana framan af gst), voru ar a vsu heyurrkar; enn tv ofsaveur af suri, sem gjri mean tur manna lgu tnum, ollu ar va miklum heyskaa, enda v sem gara var komi. tk yfir kaflinn fr 20. degi gst til 3. dags september,mean urrkarnir voru aftur fyrir sunnan og norankuldarnir. gjri tv felli svo mikil (20. og 21. dag gstmnaar, og 3 fyrstu dagana af september), a tk fyrir heyskap, vegna bylja og fannfergju — allstaar nokkra daga, en sumstaar allt a v 3 vikur; var snjrinn svo mikill, a sti sumstaar varla tk upp r jafnslttunni; var ataka kr gjf, og skja f afrtt, ar sem komist var, svo a fennti ekki. egar leifram september, fr verttanheldur a skna, og voru leysingar, sem vordag. Af llu essu var heyskapur nyrra me langaumasta mti, svofarga var enn flestllum lmbum. [...]

[17] Hausti var ekki heldur langt etta sinn. egar um rttir hljp me frost, sem asnnulinai aftur undir veturnturnar. Enn r v lei af veturnttumog allt fram til rslokanna, voru oftast nr fullkomin vetrarharindi; var sjaldan au jr — eur hreint til haga, mist blotar og hlkur, hafviri og tsynningar, ea fjkburur og noranfrost. Var v tipeningurmjg farinn a holdum, ar sem honum hafi ekki veri gefi, og, einsog vetrarfari sjlft, harla lkur v, sem hina nstu vetur a undanfrnu.

Sunnanpsturinn segir fr tarfari rsins fram til 20.gst: [1836 9. bls.129)

Af rferi slands san yfirstandandi r byrjai og til ess 20. gst, er a a segja, a svo miklu leyti sem frst hefur, a vetur lagist fyrst a me orra; sumstaar fyrri. Jarbnn uru allvast meiri partinn r v og framyfir sumarml. Verttan var stir og stormasm en ekki var frosti kaflegt, aldrei yfir 16 (grur) og mjg sjaldan svo miki hr Suurlandi. heyfng vru va ltil, og ekki betri a gum heldur en a vxtum, fr a svo, a fir uru fyrir fjrmissi. Var a v a akka a miklum peningi hafi veri lga nstlii haust, og nokkru egar komi var langt fram vetur; og lka v, a eir sem voru byrgir fr fyrri rum hjlpuu eim sem komust rot, svo n munu va sjst heyfyrningar. Nokkrir komu og fram fnai snum me v a brka korn og fisk og sitthva anna til furs. Austan r Mlasslu hefir og frst a f og hestar hafi einstaka stum veri frair keti, svoleiis, a hestum var gefi hrossaket og f sauaket til lfs. Vestur-Skaftafellssslu og Suur-Mlasslu skal einna mest hafa falli af f og hrossum og jafnvel nokku af km, auk ess farga hafi veri. Mlasslunum og eystri Skaftafellssslu hafi og ekki komi s errir sem annarstaar var a svo miklu gagni nstlii haust septembermnui, en ar mt var fyrri partur sumars eystra engan veginn vtusamur; flestir hfu v n tum skemmdum; en vetur lagist ar a miklu fyrr en annarstaar. Hvlkur grasbrestur veri hafi Mlasslu fyrrasumar m af v ra, a bndi nokkur eim svo kallaa Borgarfiri greip til ess lmb skyldu takast undan m (2. jlhr um bil) a hann skar au ll, og tti hafa vel r ri, egar a reyndist svo, a lmb sem rekin voru til fjalls, uru lakari til frlags en frfrulmb.

Vorvertta hefur veri stir og kld allvast, syra betri en fyrrasumar; grasvxtur helst tnum lakara meallagi; rnes- og Rangrvallasslu gur tjr. Fyrir noran land var vorverttan enn bgari en syra; ar skal og fjarskalegur grasbrestur, og v meiri sem austar dregur. r Eyjafiri er skrifa a um mitt sumar hafi 14 daga hitinn um midegi aldrei ori yfir 5 (grur), og 25. jn hafi af engu tni Siglufiri snjr veri algjrlega inaur. Hr syra gekk stugt urrviri allan jl, en strax me gstmnaarbyrjun br til vtu sem vihaldist hefir til essa rigningar hafi sjaldan veri kaflegar. nstlinum vetri aflaist fyrir ofan fjall og austur me landi betra lagi, uru hlutir va 4 og 5 hundru bestir. Vi Faxafjr var afli minna lagi, en einkum brst netatvegurinn Njarvkum og a svo a fir fengu hundras hlut. a var annars nlunda a s fiskur sem nst gekk landi Hafnarfiri var allur feitari heldur enn s sem aflaist dpra, smuleiis er a merkilegt, a n vor gekk fiskur innst Hvalfjr mts vi yril, og fyrir hann var ri fr bjum Brynjudal, til tluvers hagris. S fiskur hafi og veri miki feitur. Hkarlaveiar Vestmannaeyjum iljuskipum hafa vel lukkast; nokkurnveginn orlkshfn og Faxafirinum [...]

Brandsstaaannll [vetur]:

Eftir nr hlka og enn au jr. 13. jan. skipti um me snjfalli og hrkum. Me orra komu hross gjf. brutu au niur hlsum og heium, ar var hrs undir mti vestri fram yfir miorra. Alla gu jarlaust a llu, en veur stillt og frosthgt. Um jafndgur kom snp fjllum mt slu, svo hross og sauir lifu af eftir a, sem gefi var t, hj eim, er heyrota uru, en almennt st f og hross vi fram mabyrjun.

Bjarni Thorarensenog Ingibjrg Jnsdttir segja lauslega af t brfum. Frederiksgave er amtmannshsi Mruvllum Hrgrdal:

Frederiksgave 14-2 1836 (Bjarni Thorarensen): ... mealvetur til nrs en harur san, en komi bati fyrir sumarml skal Norurlandmitt standa. (s230)

Bessastum 3-3 1836 [Ingibjrg Jnsdttir] (s163) Vetur var gur (til) jla, en n um hr hefur veri harur kafli. En sumri sem lei [1835] var makalaust erfitt og ar af kemur, a allur riji partur fnaar er felldur ...

Brandsstaaannll [vor]:

Um pska, 4. aprl, kom upp jr, en byrgist brtt aftur. 12.-13. aprl rak hrarkast miki hafs a Norurlandi, en noraustanlands kom hann um mijan vetur. Sumarmlavikuna var stug fannkomuhr um 6 daga, svo frt var bja milli me hesta. reytti a hagleysa a bera a milli bja, hvar sem fanlegt var. Nokkrir skru af heyjum gu. Sst n best ofneysla og hiruleysi a safna heyjum gu runum, en frumblingum var mgulegt a komast vel af. Allur fjldi manna hafi fellt f sitt um krossmessu, en gur bati kom 1. ma. ... 24. makom grur og um a bil fr sinn.

Jn Jnsson Mrufelli segir t hafa veri smilega ma. lok ma segir Sveinn Plsson fr mistri -spyr hvort a stafi af eldsumbrotum ea hafs. Hiti fr niur frostmark a morgni 21.gst Vk Mrdal, en ann dag snjai hva mest fyrir noran.

12. jl 1836 Hallgrmur Jnsson Sveinsstum Hnaingi ritar 12.jl: [Andvari 98/1973 bls. 192):

Bgt var stand vors ftka furlands nstlii r. er enn n bgara sem von er, ar smu harindi framhaldast, veturinn fr nri miki snjasamur og vori hart til bnadags. var ma mestallur gur, en fr v hafa oftast gengi sfelldir norankuldastormar me nturfrostum milli, svo mikill hnekkir er kominn grasvxtinn hr noranlands, og r fu skepnur, sem veturinn og vori afslru, magrar og berar, gjra n sralti gagn, svo horfist til mikils neyarstands, einkum ef menn vera n a farga fleiru haust af eim eftirtrandi fu skepnum, er menn annars ekki hefu neysttil a skera sr til bjargar. En ekki er gu lengi r a bta, ef honum knast. Veri hans vilji!

Brandsstaaannll [sumar]:

1. jn rigning og hret miki, eftir a gott, en 10. jn skipti um til kulda, er hldust mnuinn t. oft vri hltt daginn, var frost hverri ntt. Me jl rekin lmb fjll. Miki dr n r lestarferum suur fyrir kornngtir. voru vermenn margir enn syra. Fr slm og hagleysi gjri lestarfer ruga. Brutust einir 4 menn r Blndudal suur me 70 hesta. Kaupt var mijum jl, en fremra byrjai slttur 24.-26. jl, en fyrri til lgsveita. Var grasleysi mesta, lkt nst aflinu sumri, en betra gum tnum og sinuslgjum. Me gst br til votvira og hrktust tur sumstaar. 10. gst var skaaveur af suri. 20. kom landnyringsveur miki og strhret eftir. ttu margir 1-2 vikna hey ti, stku menn hrifi a inn rtt ur. 27. gst kom anna fannkyngjuhreti og l snjr hlsum og fjallslgjum 3 vikur. lgsveitum var km gefi 4 daga. Fli yfir jr eins og vorleysingum. Mtti telja viku fr heyskap fyrir fnn og votabandssull. 3. sept. kom s einasti erridagur, en san kuldaflsa. 7. sept. skipti um til sunnanttar. Kom fyrst jkulleysing, v allt sumari var Blanda bl sem vetrardag og var fyrir gngur (19. sept) nting g. Heyskapur var ltillog slmur. Var grasleysi og hretatin orsk til ess. Stu va tftir tmar og lti sst upp r veggjum, v fir ttu n gmul hey a mun.

Veurlags er geti nokkrum brfum Bjarna Thorarensen:

Ketilsstum Vllum 6-7 1836 (Bjarni Thorarensen): Kuldi hinn versti oftast san 20ta jn og all til ess 3ja .m. San hefir veri veri brilegt. (s131)

Frederiksgave 28-7 1836 (Bjarni Thorarensen): Grasvxtur er bgur ei fullt eins slmur sem fyrra. (s233)

Frederiksgave 31-8 1836 (Bjarni Thorarensen): Grasvxtur hefir Skagaf. og Hnav. s. ei veri betri en fyrra – nting nokkru betri – en ann 20ta .m. kom – vetrarveur, og ei er noranttin sem hr er me snj og llu illu burtu enn. (s236)

Frederiksgave 10-9 1836 (Bjarni Thorarensen): Grasvxtur hr skrri nokku en fyrra, en Skagaf. og Hnavatnss. verri. Nting aftur betri. Vetrarveur og fr af snj bygg Skagafiri ann 19da og 20, 21ta gst og fyrstnefnda daginn rei eg vestur a Hlum yfir Hjaltadalsheii mldsku ... (s132)

Brandsstaaannll [haust]:

Eftir 20. sept. inai ei torf; hldust frostin stugt. 25. sept. var margt f reki s yfir Blndu r fyrri rttum og riin vtn s seinni gngum. Skaflajrnuu margir. Hausti var kalt og urrt. 8. nv. lagi fnn tsveitir og fjalllendi, san oft harviri me sterkum frostum, en jarbert til lgsveita og framdala til nrs. ... Hafs kom einmnui og l lengi.

Bjarni Mruvllum og Ingibjrg Bessastum rita brf oktber:

Frederiksgave 2-10 1836 (Bjarni Thorarensen): ... er stand manna n verra en fyrra um etta leyti og a gjru dmalausu snjarnir Skagaf. og Hnavatns sslu og llum tkjlkum um gst mnaarlokin ... Heyskapur gekk allvel syra sumar var, eftir v sem mr er sagt, svo eir hafa ar ng fyrir a fa sem eir eiga eftir ... eim bjargar sjrinn tmnuum egar harast er bi – en hr er ekki eirri hjlp a heilsa ... (s237)

Bessastum 15-10 1836 [Ingibjrg Jnsdttir] (s170) Hr sunnanlands hefur heyskapur lukkastnokku betur en fyrra. grasbrestur vri mikill, nttist allvel. ar mti fyrir noran var eitthvert a bgasta sumar bi me gras og nting, og tkjlkum Noranlands, svo sem Fljtum og lafsfiri, dmaf harindi. Til dmis gst var a gefa km inni marga daga vegna snjgangs og frosta. Ekki var teki sltti 3 vikur ...

Sunnanpsturinn lsir t fr 20.gst [1836 10, bls.145]:

Sumari er n lii, og ekki anna eftir enn minnast ess, vilka og hversliins tma. a var sunnalandsaffara betra heldur en nst undangengi sumar; v grasvxturvri ei llu betri r en fyrra, svo var ntingin miklu skrri; er ess geti a va hafi svohitna heyjum a ori hafi a leysa au upp, og heitir a tluverur bagi. Vestra trighafi vira lkt og syra, en grasbresturinn skal hafa veri eim mun meiri, sem vertta er ar t kaldari en sunnanlands. Hvergi hefur etta sumar veri eins sumarlegt og nyrra. v nlgt 20. gst, ur en hundadagar voru linir og aftur seinast sama mnui, geri ar fjkhr, svo bygg snjai, og a svo mjg, a allva var a gefa km inni marga daga. Laxrdal og Fljtum er sagt kr hafi sumstaar stai inni 3 vikur, var va ei anna a gefa peningi heldur en hey, er ti l undir snjunum, og var a uppgrafi r fnn til essarar brkunar. sumum stum var haglaust fyrir f: en snjyngslin vorusvo mikil, a erfitt var a koma f haga. Eins og grasbresturinn var mikill noranlands, svo var ei heldur ntinging og essi snjkoma geri tluvera hindrun heyskap allva, svo r er fyrir v a gera a n fkki mjg fnaur noranlands. a geri og sitt til a gera heyfng ltil nyrra, a ofsaveur af suri kom ar ur en tn vorualhirt, sem va feykti burt heyi. S frtt hefur komi hinga suur af 2 kaupskip hafi sumar a noran komi til Kaupmannahafnar eftir hfrum og byggi, svo essi vara vri ar til, ef flk vildi ea gti keypt hana til furs handa bjargrisskepnum, og er a sannarlega hrsver framsni og framtakssemi hverjum sem er a akka. Veurtta hefir veri allg san sumari lei; en september var hn svo kld, a fyrir slaruppkomu var frosti stundum 5 Suurlandi vi sj; og m tla a a hafi veri imiki bi upp til fjalla og eins tkjlkum landsins. Einn dag oktbermnui var frosti 6. Afli hefir essu sumri gefist ltill sunnanlands; nyrra sumstaar er mlt hafi vel fiskast. Slysfarir hafa r ori essu sumri, a kaupskip a sem fyrst kom hinga til Suurlands essu sumri, rak sig jaka lei sinni han til vesturlandsins, svo a brotnai. Skipsmenn bjrguu sr btum til lands, en seinna rak skipi upp me v sem v var. og var selt me farminum. Fiskiskta tndist algjrlega vor Vesturlandi, og 2 slenskfiskiskip. fyrra sumar skal Agent Scheving Flatey hafa misst jaktskip siglingu hingatil landsins fr Kaupmannahfn; tndist og fiskiskta Vestmannaeyjum. siglingu hinga vor brotnai mastur jaktskipi tilheyrandi kaupmanni G. Simonsen Vestmannaeyjum og fr skipi af kjl, samt komst ettaskip kjl aftur, og gat n hfn Vestmannaeyjum; mlt er a skipsmenn hafi teki bugspjti og brka fyrir mastur. [...]

Sunnanpsturinn (4.tlubla 1838, s.61) segir af snjfli desember 1836:

ri 1836, nttina milli 17. og 18. desember kom snjskria binn Norureyri Sgandafiri vestari parti safjararsslu, sem braut allan binn niur; uru ar 10 manns undir, hvar af nustlifandi daginn eftir 2 rosknir kvenmenn og tv brn, en 6 voru dnir, bndurnir bir, nnur hsfreyjan, vinnukona og tv brn. Sama snjskria tk me sr um lei sexring sem st vi sjinn me llu tilheyrandi og eyilagi gjrsamlega; hn hljp yfir fjrinn og land hinumegin(v s hefur legi firinum); t firinum fundust stg r bastofunni me hangandi ftum. Tvr kr voru bastofunni og nist nnur eirra trandi. Mjg voru r manneskjur sem nust me lfi jakaar bi tvortis og innvortis, lkami eirra marinn og rtinn. (etta eftir brfi sra Eyjlfs Kolbeinssonar, dagsett 31.desember).

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1836. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls. Feinar tlur m finna vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hrarveri febrar 1940

Seint orranum veturinn 1940 geri venjulegt hrarveur. Ni a til margra landshluta en var srstaklega illvgt Suurlandi ar sem tveir menn uru ti, annar Biskupstungum, en hinn Landi. Snjdpt hefur aldrei mlst meiri Hli Gnpverjahreppi heldur en essa daga. Hr verur etta veur rifja upp og rnt ltillega bakgrunn ess.

T hafi veri g veturinn 1939 til 1940. Janarmnuur var alauur Reykjavk, slkt hefur aeins gerst risvar 101 ri [1929, 1940 og 2010]. Hagst vertta hlt fram fram mijan febrar en uru umskipti. Tmariti Verttan segir svo fr almennri lsingu daganna 16. til 28. febrar:

„H yfir Grnlandi, en lgir fyrir sunnan land og austan. Austan og noraustantt me frostum og fannkomum. Dagana 20. til 23. var austan og noraustan stormur um land allt, strhr um allt Norur- og Austurland og sunnan lands einnig 2 fyrstu dagana, en san geri ar viri lgendi.“

w-blogg-um_1940-02-20-i

Korti snir mealh 500 hPa-flatarins (heildregnar lnur), mealykkt (daufar strikalnur) og ykktarvik (litir) febrar 1940 (tillaga era20c-greiningar evrpureiknimistvarinnar). Vikin janar voru ekki svipu, mjg hltt vestan Grnlands en kalt austur Skandinavu. etta er reyndar svipa mynstur og vi hfum bi vi a undanfrnu (janar 2021).

Noran- og noraustantt er a jafnai urr Suurlandi, en stku sinnum bregur mjg t af.Ritstjri hungurdiska tlar a essu sinni a vgja lesendum vi frilegu usi um a sem veurglggir menn fyrri tar nefndu margir hverjir „hornria“ - Sveinn Plson nttrufringur og lknir skilgreindi hann svo: „a er, a skin dregur upp fr vestri, og bls austan ea noraustan“. Hornrii hefur sr illt or um landi sunnan- og vestanvert. a a sk dragi upp fr vestri ir auvita a ar uppi bls vestantt - andstttv sem er niri vi jr. rkoma sem r skjunum fellur kemur v raun r suvestri, rkomuskin hafa alls ekki s hlendi - au eru ekki komin a v.

etta er ekki beinlnis algengt veurlag - a hefur nokkrum sinnum komi vi sgu pistlum hungurdiska og nefnist erlendum tungum „reverse shear“ - hr ing er „fugsnii“. Meira a segja er tala um „fugsnialgir“, „reverse shear low“. r eru oftast lkar venjulegum lgum a v leyti a eim eru gjarnan bi hl og kld skil - ea samskil - en hreyfing eirra er me rum htti heldur en venjulegra lga.

allmrgum tilvikum hafa lgakerfi sem essi valdi miklum hrarbyljum af noraustri ea austri Suur- og Vesturlandi, t.d. bylnum mikla fyrstu viku marsmnaar 2013 og skrdagsbylnum 1996 sem sumir muna e.t.v. eftir.

a veur sem vi rifjum upp hr fellur ennan flokk. Ritstjrinn hefur tnt saman nokkrar blaafrttir og komi fyrir vihenginu (pdf-skr). Hr a nean er miki stytt tgfa. Frttunum ber ekki alltaf saman smatrium.

Mnudagur 19.febrar 1940:

Alublai: Snjrinn kominn Eftir hinar miklu stillur og gviri undanfarandi vikur, fr a snja laugardagskvldi [17.febrar] og er n snjdpt hr um 10 cm. Veri er annig ti um landi: Norvestantt Vestur- og Norurlandi me 4—6 stiga frosti. Sums staar hefir snja tluvert, en sums staar ekkert. suur- og austurstrndinni er sunnantt, 3—5 stiga hiti og rigning. Lna viristakmarkanna er fr Eyrarbakka til Vopnafjarar. Via hefir snja tluvert, og er snjdpt allva yfir 15 cm. Sunnanlands er snjdptin10—20 cm. tlit er , a norantt haldist vestan- og noranlands. Loks er kominn snjrinn, sem skamenn hafa bei eftir allan vetur.

rijudagur 20.febrar:

Morgunblai: Geysimikinn snj hefir.hlai niur hjer bnum og ngrenni undanfarna daga og Veurstofan spir framhaldandi snjkomu dag og kaldara veri. Umfer hefir teppstvegna snja Hellisheii, en frt var gr suur me sj og Mosfellssveitog Kjalarness.

Snjyngsli Akureyri: Frjettaritari vor Akureyri smar, a venjumiklum snj hafi kyngt niur ar um helgina og gr. Mikil fr er orin gtum Akureyri. Rafstraumur fll niur fr Laxrstinni nju til Akureyrar sunnudagskvld vegna krapastflu og var settur straumur bjarkerfi til ljsa fr gmlu rafstinni Glerrgili. Fr safiri barst einnig frjett um mikla snjkomu, en ar hefir veri bluveur san um nr.

Mivikudagur 21.febrar:

Alublai: Frviri me geysilegri snjkomu um vestanvert Suurland. Snjkoman sumstaar meiri en marga undanfarna ratugi. Ekki frt millihsa i Vestmannaeyjum, Sandgeri og Eyrarbakka: Frviri hefir gengi yfir Reykjanesskagann, Vestmannaeyjar og rnessslu undanfarna rj slarhringa. Vestmannaeyjum var ntt frviri ea um 12 vindstig og snjkoma afarmikil. Eyrarbakka og Stokkseyri og upp um rnessslu hefir veri aftakaveur og snjkoma svo mikil, a menn muna ekki anna eins sustu ratugum. Hefir snjkoman veri svo mikil, a skaflar eru mannhir gtum og nema va vi hsak. frt var milli hsa Eyrarbakka morgun. Sama veur hefir veri Sandgeri. ar nema skaflar einnig vi hsak og morgun var engum manni frt hsa milli. S landssmastin Sandgeri sr til dmi alls ekki frt a senda eftir manni, sem tti heima skammt fr. Lkt veur var Grindavk og Keflavk. Enn hefir ekki frstum a ofviri hafi valdi verulegu tjni hsum og mannvirkjum. Frost er hins vegar ekki miki, 1—5 stig Reykjanesskaganum og rnessslu. Um Norurland er skafhr og 6—7 stigafrost.

Fimmtudagur 22.febrar:

Morgunblai: Allir vegir frirr bnum grmorgun: Allar blferir r bnum stvuust grmorgun vegna ess a snjrinn hafi foki svo skafla vegum, a frt var bilum.

jviljinn: Ofviri me feikna snjkomu hefur gengi um allt Suvesturland undanfarna slarhringa. Hefur hlai niur feikna miklum snj og var svo komi gr, a hvergi varkomistt r bnum bl nema inn a Elliam, og frt var milli verstvanna Suurnesjum. Mestur var veurofsinn Vestmannaeyjum. ar var fyrri ntt og gr frviri (um 12 vindstig). Sdegis gr, var verinu fari a slota, var hvasst um allt land 8—10 vindstig. Var komin a sumstaar Suvesturlandi , rigning Vestmannaeyjum, Reykjanesi og uppi Borgarfiri Slysavarnaflagi hefur lti t varpa tilkynningum til bta og skipa, og bei au um a lta eftir mb. Kristjni fr Reykjavk, sem gerur er t fr Sandgeri, og ennfremur mb. Sfara fr Stykkishlmi. „Kristjn“ er 15 smlestir a str. Hann fr rur afarantt mnudags, en kom ekki a landi venjulegum tma. Slysavarnaflagi hfst egar handa um leit a btnum. „Sbjrg" hf leit mnudagskvld, og hefur leita san. Skyggnivar afarslmt miunum rijudaginn og gr vegna dimmviris. „Sfari" fr einnig rur afarantt mnudags. Var ttast um hann er veur spilltist og hfu btar fr Stykkishlmi leit a honum rijudag, og fann annar eirra hann vi Bjarneyjar. Bturinn hafi leita ar skjls. Forstjri mjlkursamslunnar skri jviljanum svo fr gr a nokkur skortur hefi veri mjlk undanfarna daga, en mjlkursending vri a koma fr Borgarnesi, og ntt mundi nst mjlk r Kjs og Mosfellssveit. yrfti v varla a kva mjlkurleysi r essu. Unni var a v allan grdag a moka Hafnarfjararveginn og ara vegi t fr bnum, og var Hafnarfjararvegurinn orinn slarkfr grkvldi.

Fstudagur 23. febrar:

Morgunblai: Samgngur eru akomast i elilegt horf.

Laugardagur 24.febrar:

Tminn: Tveir menn uru ti Suurlandi hr eirri, er geisai va um land fyrri hluta vikunnar. Normaurinn Olaf Sanden, sem a undanfrnu hefir veri garyrkjumaur a Syri-Reykjum Biskupstungum, var ti mnudag [19.] lei milli Efstadals Laugardal og Syri-Reykja. S vegalengd er aeins um 3 klmetrar, en yfir Brar a fara. Veur var vont og fr ung. Mannsins hefir miki veri leita, en s leit hefir enn eigi bori rangur. Olav Sanden var tvtugura aldri, mgur Stefns orsteinssonar kennara vi garyrkjusklann Reykjum. Landi Rangrvallasslu var fjrmaur, Stefn Jnsson fr Galtalk, ti. Fr hann a heiman til gegninga og tlai beitarhs, er standa alllangt fr bnum. Er leiin beitarhsin nr 3 klmetrar. Lk Stefns er fundi. Hann var maur sextugsaldri. Veur var mjg vont, er essi atburur gerist, hrarbylur og sandrok. Hefir svo veri essum slum lengst af essa viku. sumum bjum hafa gegningamenn ekki htt sr til fjrhsa, daga, er veur var harast, en beitarhs standa va uppsveitum austan fjalls alllangt fr bjum. einum sta lt ungur maur fyrirberast fjrhsi tvo slarhringa, ar e hann treystist eigi a n heim skum veurofsans. Sums staar mun hafa skeflt yfir f, en austan fjalls er va tkanlegt, a beitarf liggi vi opi.

Svo illa vill til a vi hernm Veurstofunnar ma sama r gltuust veurkort fyrstu mnaa ess. Erlend tgefin veurkort eru smuleiis nokku fullkomin vegna strsins. Veri hefur veri endurgreint sustu rum, en nokku vantar upp a greiningarnar ni snerpu ess. Af eim m vel sj eli. Korti hr a nean er fengi r evrpsku endurgreiningunni (sem er reyndar oftast sri essum rum heldur en s bandarska) og myndin stt vef wetterzentrale.de.

w-blogg-um_1940-02-20-a

Hr sna hvtu heildregnu lnurnar sjvarmlsrsting, en litir h 500 hPa-flatarins (ekki ykktina). Korti gildir kl.6 a morgni 20.febrar 1940. og kvldi ur var kafi snjkomunnar sunnanlands hva mestur. Vindur var af noraustri ea austnoraustri landinu, en eins og sj m af legu 500 hPa-flatarins var vindur ar uppi af suvestri og vestri - alveg andstur v sem var near. H er vi Austur-Grnland (ea yfir Grnlandi), en lg suur hafi. Ef vi hefum gervihnattamynd mtti vafalti sj srstaka lgamyndun skammt suvestan vi land - en endurgreiningin er svo grf a hn nr henni ekki. Vi skulum lka - til gamans taka eftir kuldapollinum Sberu-Blesa vi norausturjaar kortsins. Nnari greining astum snir a dagana undan hafi mjg kalt loft borist r shafinu, suur me austurstrnd Grnlands tt til slands. ykktin (sem mlir hita neri hluta verahvolfs fll r 5310 metrum ann 15. niur 5070 metra ann 17. - ea um 240 metra, a klnai um 12 stig. etta gerist takalti, hrarkast geri nyrra. essi kuldaframskn dr verahvrfin niur og bj til kafa vestantt yfir slandi, en jafnframt leitai hltt loft til norurs fyrir sunnan land og vindur jkst hr landi.

Mikill munur var hita milli suaustanttarinnar undan Suurlandi og noraustanttarinnar. Um tma lgu skilin um Rangrvelli - og virist hlja lofti hafa mist stt ea hrfa.Sdegis daginn ur, ann 19. var hitafar eins og grflega m sj myndinni hr a nean.

w-blogg-um_1940-02-20-b

Eins og sj m var 3 stiga hiti Smsstum, en fimm stiga frost uppi Hreppum. a snjai nnast um land allt sdegis ann 19. Strhfa Vestmannaeyjum voru suaustan fjgur vindstig og mikil rigning. Morguninn eftir hafi kalda lofti stt heldur og lgardragi suvestan vi land var ori skarpara - hafi vindur Strhfa snist austur og aukist 10 vindstig, smuleiis snjai Suausturlandi - en ekki mjg miki. Snjkoma hafi mjg aukist Austfjrum, en vi Breiafjr og Vestfjrum var a stytta upp a mestu.

Eftir v sem lgin fyrir sunnan grf betur um sig hvessti enn. Fr vindur 12 vindstig Strhfa a morgni ess 21. rkomubakkinn fr hins vegar a slitna meira sundur og smm saman fr a hlna sunnanlands og 22. var hiti kominn upp fyrir frostmark alls staar lglendi um landi sunnanvert. Vindur hloftum hafi snist suaustur - og fugsniinn hafi runni sitt skei.

w_1940_02-sponn

Hr m sj mun hsta og lgsta rstingi hvers athugunartma landinu dagana 14. til 25.febrar 1940. Reyndar eru ekki allar rstiathuganir inni reikningunum annig a spnnin gti raunverulega hafa veri ltillega meiri. Ni samband er milli rstispannar og vindhraa. Vi sjum a ekki fylgdi mjg mikill vindur yfirtku kalda loftsins ann 15. til 17. Spnnin var um 10 hPa egar mest var. A kvldi 18.lgi, en san fr hlja lofti a skja a r suri - en mtti umtalsverri mtstu. Vindur fr vaxandi allan ann 19. hlt fram a aukast allan daginn ann 20. og ni loks hmarki a morgni 21., egar frviri var Strhfa. ann 22. var ykktin aftur komin upp 5300 metra og kalda loftinu hefi veri bgt fr a mestu - en var vindbelgingur fram.

Ekki var auvelt a mla snjdpt, lausasnj dr mikla skafla sem san brust saman. Ekki svipa stand og bylnum 2013 egar bll ritstjrahungurdiska var nnast kafi blasti hans, en blar frra metra fjarlg stu auu. Mesta snjdptin mldist Hl Hreppum ann 20., 90 cm, a mesta sem vita er um ar. Daginn eftir, ann 21. var snjdptin ar 50 cm, snja hefi einn slarhring til vibtar - lausasnjr hafi lamist skafla og foki lautir. ess m geta a Gsli Sigursson sem lengi var ritstjri Lesbkar Morgunblasins benti mr etta merkilega veur sem miki var rtt hans heimasl Biskupstungum.

Eins og fram kom blaafrttunum snjai miki va um land. Helst a innsveitir vestanveru Norurlandi slyppu sem og flestar sveitir kringum Breiafjr og sunnanverum Vestfjrum. Nr ekkert snjai t.d. Lambavatni Rauasandi og smuleiis var nr alau jr Stykkishlmi. Minna snjai Borgarfiri heldur en fyrir austan fjall og Reykjavk. Austanlands var aalsnjkoman vi sar en Suvesturlandi. Miki snjai Hrai ann 21. til 23. og rkoma Seyisfiri mldist htt 200 mm 3 dgum (21. til 23.), ekki vitum vi um snjdpt ar. Vk Mrdal fll mikill hluti rkomunnar sem rigning - ar sveiflaist milli rigningar og snjkomu eftir v hvort hafi betur kalda ea hlja lofti. Svipa var Smsstum - meirihluti rkomunnar ar var snjr.

verum af essu tagi sleppur Suurland stundum vi hr, en Borgarfjrur og Breiafjrur eru undirlagir - ar s mikil rkoma sjalds noraustantt. Svipa m segja um vestanvert Norurland. noranverum Vestfjrum snjar hins vegar lka noraustantt - en sum hrarveur ar eru fugsniattar.

Um vgari fugsniaveur m t,d, lesa pistlum hungurdiska 4.desember 2017,3. nvember 2018, 22.janar 2018, 12. febrar 2015og fleiri pistlum.Smuleiis pistlasyrpu byrjun mars 2013 - ar sem fjalla er um bylinn mikla dagana.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu 20 dagar janarmnaar

Mealhiti fyrstu 20 daga janarmnaar Reykjavk er +0,4 stig, -0,1 stigi nean meallags smu daga rin 1991 til 2020 og -0,4 stig nean meallags sustu tu ra. Hitinn raast 10.hljasta sti (af 21) ldinni. Hljastir voru smu dagar ri 2002, mealhiti +4,1 stig, en kaldastir voru eir ri 2007, mealhiti -2,6 stig. langa listanum er hitinn n 55.sti (af 146). Hljastir voru essir dagar 1972, mealhiti +4,7 stig, en kaldastir voru eir 1918, mealhiti -10,6 stig.

Mealhiti Akureyri er n -0,7 stig, +0,1 stigi ofan meallags 1991 til 2020, en -0,3 stigum nean meallags sustu tu ra.

Vik eru svipu spsvunum, kaldast Suausturlandi ar sem au raast 16.hljasta sti ldinni.

A tiltlu hefur veri hljast Brarrfum, ar er vik mia vi sustu tu r +0,2 stig. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Hgngur, neikvtt vik er -1,6 stig, mia vi sustu tu r.

rkoma hefur mlst 44,2 mm Reykjavk, um rr fjru hlutar mealrkomu. rkoma hefur mlst 28,3 mm Akureyri, um tveir riju hlutar mealrkomu ar.

Slskinsstundir hafa mlst 16,9 Reykjavk og er a rflegu meallagi.

Loftrstingur hefur veri hrra lagi og er 21.hsta sti sustu 200 ra, etta eru vibrigi fr v fyrra egar hann var 194.sti (af 200).


Af stunni

Vi ltum nokkur veurkort og msum dlti um au og veurstuna. Fyrsta korti er hefbundi sjvarmlskort fr evrpureiknimistinni og gildir hdegi morgun, fimmtudag 21.janar.

w-blogg200121a

Myndarleg h er yfir Grnlandi og djp og nokku krpp lgi Norursj. milli kerfanna tveggja er eindregin noraustantt. Veurvivaranir eru va gildi um Evrpu, srstaklega vi strendur. Hin yfir Grnlandi gefur lti eftir nstunni en lgakerfi veikist og styrkist vxl. Hva okkur varar er v bist vi svipari stu nstu daga, alla vega hva aalatrii varar. veri s harla vetrarlegt er a samt ekki mjg illkynja - a ru leyti en v a drjg - og vivarandi - rkoma noranlands veldur snjsfnun ar um slir og ar me snjflahttu.

S liti til hloftanna sst betur hva veldur essari frekar lstu stu. Korti hr a nean snir mealh, mealykkt og ykktarvik nstu tu daga - a mati evrpureiknimistvarinnar.

w-blogg200121b

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, ykkt er snd me daufum strikalnum, en ykktarvik eru lit. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Jkv ykktarvik sna hvar hlrra er heldur en venjulega (gult og rautt) - en blu svunum, sem sna neikv vik, er kaldara heldur en venjulega essum tma rs. Mjg miki af hlju lofti hefur „lokast inni“ vestan Grnlands, kemst hvorki lnd n strnd nema einhver nnur kerfi stuggi vi v - og a arf talsvert til. Austanvi etta hlja loft er kvein norantt - hn kemur alveg noran r shafi og ber me sr kulda aan. En satt best a segja kemur samt vart a kuldinn skuli ekki vera meiri en raun ber vitni mia vi upprunann. Stafar a vntanlega af v a s er minni austan Grnlands en venjulegt er - a ir aftur a agengi a raka er gott - og hluti hans skilar sr egar noranttin rekst fjll Norurlands - og a snjar drjgt engin hefbundin lgaskilakerfi su nrri (svona bili a minnsta kosti).

Hlju vikin vestan Grnlands eru venjuleg, enda hafa hlindi Baffinslandi veri frttum a undanfrnu - ar var lka mjg hltt desember. etta eru heimaslir annars af tveimur stru kuldapollum norurhvels, ess sem vi hr hungurdiskum hfum oft (formlega) kalla Stra-Bola, hann hefur varla bori sitt barr vetur - afskaplega lkt v sem var sama tma fyrra. essu korti sem nr til mealtals nstu tu daga sprengja hlindin litakvarann - hvt skella er ar sem au eru mest. ar er hiti neri hluta verahvolfs um 14 stigum ofan meallags.

Svona mikil hlindi haldast illa vi norurslum - mealklnun verahvolfs vegna tgeislunar er um 1 stig slarhring. annig a a tki bilinu 10 til 20 daga a trma hitavikunum - ef ekki kmi anna til. Ef vi myndum okkur framhaldi einhvern veginn annig - (friur s fyrir kryppum heimskautarastarinnar) linnir noranttinni hloftunum smm saman og a lokum tki hin hefbundna vestsuvestanhloftatt vi hr landi.

a er dlti spennandi fyrir veurnrd a fylgjast me runinni - a tekur a vsu nokku v hlutirnir gerast mun hgar heldur en algengast er hr um slir. Upp r stu sem essari geta skapast allskonar leiindi. En menn leggja vst mismunandi merkingu „leiindi“ veri. yngri rum ritstjrans flust leiindi stu sem essarar aallega eim mguleika a sleppa t r henni n ess a nokku yri a veri sem heiti gti. N er svo komi a hann vonar svo sannarlega a annig fari n egar allt anna veurlag er bakvi „leiindi“.

En ltum lka stuna mestllu norurhveli. Myndin snir 500 hPa-har- og ykktarsp evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis fstudag, 22.janar.

w-blogg200121c

Vi sjum vel harhrygginn hlja vestan Grnlands, vi sjum lka a kuldinn sem streymir til okkar r norri er ttaur r shafinu. Langt er heimskautarstina og fyrir utan harhrygginn urnefnda eru hlykkir og sveigar ekki mjg miklir henni. Vi getum s Stra-Bola vestarlega Kanada - en hann er vesll a sj - alla vega mia vi brurinn, Sberu-Blesa, sem er mest berandi kerfi llu kortinu. Breytingar eru hgar - j, harhryggurinn klnar hgt og btandi - og a er svosem hugsanlegt a Blesi skipti sr eitthva og anna hvort styrki Bola - ea sendi meiri kulda tt til okkar r norri - en slkar breytingar taka hjkvmilega nokkra daga ea jafnvel meira en viku.

mean heldur noran- og noraustanttin bara fram og mjatlar niur snj noranlands. Amerkumenn myndu sennilega fella essa snjkomu undir a sem ensku heitir „lake-effect“ - („vatnahrif“ vri hr ing - en reynum einhvern tma a finna betri - r eru svo leiinlegar essar ensku nafnorahringar).

En hversu algeng er staa sem essi? Nokku algeng, standi hn aeins feina daga, en a er ekki mjg oft sem hn nr a standa mnuinn t. S leita a janarmnuum ar sem essi staa hefur einkennt veurlagi (a er aldrei eins) arf a fara aftur til janar 1979 til a finna ninn ttingja - enn skyldari eru janar 1977, 1959 og 1955 - s fari enn lengra aftur m nefna 1945, 1941 og 1936 - s sastnefndi skyldastur af eim remur.

Vi getum gengi a ykktarvikakortum allra essara mnaa - og sasta myndin snir fjgur au sem lkust eru vikakortinu a ofan. Hfum huga a um heila mnui er a ra en ekki aeins mnaarrijung eins og fyrsta myndin sndi. Myndin skrist nokku s hn stkku.

w-blogg200121d

llum kortunum sjum vi mikil jkv ykktarvik vestan Grnlands. vissa varandi tlit kortsins 1936 er meiri en hinum tilvikunum - langflestar hloftaathuganir ess mnaar eru algjr skldskapur. Ritstjrinn man auvita vel eftir janar 1977 - hinni rltu norantt og eim venjugvirasama febrar sem fylgdi kjlfari. Smuleiis man hann a einhverju leyti eftir janar 1959 og kuldanum - og auvita vel eftir skakvirunum miklu febrar a r. lkt hfust essir tveir febrarmnuir a, 1977 og 1959 - rtt fyrir sviplkindi janarmnaanna.

Janar 1955 er rtt utan minnis ritstjrans - en sgur heyri hann um ann mnu - frost og miki vatnsleysi heimaslum - og san uru frg sjslys seint mnuinum noraustanhlaupi Vestfjrum. Janar 1936 er hins vegar einhver hinn urrasti sem vita er um Suur- og Vesturlandi - ensnjungt var nyrra.

snum tma tti ritstjranum veurlag vetrarins 1977 minna dlti veurlagi 1966 og 1955 lka. Kannski var einhver 11-ra sveifla ferinni? En - v miur, a urfti a teygja sig nokku langt til a finna svipu lkindi 1988 og enn erfiara 1999 - en svo gerist a 2010 a ekki svipu vetrarstaa kom upp - og kannski gerir hn a lka n 11 rum sar? En 1944, 1933 og 1922? Nei. Allir draumar um reglubundnar veurlagssveiflur eru bara a - draumar. Ekki er skortur slkum hugmyndum - mannskepnan finnur mynstur ar sem hn leitar ess. Ritstjrinn hefur lka „s“ 10-ra „sveiflur“, og 2, 3, 4-ra sveiflur, 13 til 14-mnaa sveiflu og 40-daga sveiflu. r hafa hins vegar allar runni r greipum hans eins og hver annar draumur. En draumar geta lka veri indlir og hughreystandi - gleymum v ekki.


Af rinu 1835

Miki hallrisr. Harur vetur, erfittvor me miklum hafs - rigningar miklar syra sltti. Mealhiti Reykjavk var 3,5 stig og er tlaur 2,7 stig Stykkishlmi. Srlega kalt var janar og smuleiis kalt febrar, mars og aprl. Hltt var gst, en hlindunum fylgdu rigningar sunnanlands. Jl var einnig fremur hlr sem og nvember og desember.

ar_1835t

Sextn dagar voru mjg kaldir Reykjavk, flestir janar, en 6.mars var kaldasti dagur rsins a tiltlu. ann 23.jn fr lgmarkshiti niur frostmark Reykjavk. Frost fr risvar -20 stig Reykjavk, ann 18.janar og 6. og 7.mars. Sveinn Plsson mldi -18 stiga frost Vk Mrdal ann 18.janar.

ri var urrt Reykjavk, rkoma mldist 560 mm - en nrri fjrungur hennar (137 mm) fll gstmnui. M segja a hn hafi komi versta tma. urrt var flesta ara mnui, aprl og desember ekki fjarri meallagi.

Loftrstingur var venjulgur september og einnig lgur febrar, mars, ma, jn og gst, en fremur hr janar, aprl, nvember og desember. rstiri var ltill ma og venjultill oktber. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk ann 20.mars, 963,6 hPa, en hstur ann 26.aprl, 1042,8 hPa.

Hr a nean eru helstu prentaar heimildir um ri teknar saman, stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Feinar gtar veurdagbkur eru til sem lsa veri fr degi til dags, en mjg erfitt er a lesa r. ri tti slysaminna en ttt var. Sumum skrifurum finnst greinilega a umskipti hafi ori eftir langvinna ga t.

Fjlnir [II 1836] fer me eftirmli rsins 1835 „eins og a var slandi“:

r etta m hj oss telja meal hinna bgu ranna. Velmegun landsins, sem i mrg undanfarin velti-r tk heldur a fara vaxandi, hefir n einu ri drjgumhorfi, og vri r a bast svo vi tma, sem a vri upphaf meiri tinda, en enn eru framkomin. Hinlngutmabilin fara a nokkru leyti eftir sama lgmli sem hin styttri: hvert r er ekkt svo sem einum degi eur stund eirri vinniog ratlunni, sem hnttunum er sett, og einsog verttufarinu bregur oft til ess sem gagnsttt er, egar nokkra daga ea vikur hefir gengi blu ea stru, stavirum ea umhleypingum, svo eru og eftir nttrunnar eli lkindi til, ef nokkur r senn hafa veri staklega g, a nnurmild leysi au r gari. Um nri 1834 tk aftur a hgjast verttan hr landi; en var etta sasta r, 1835, strum mun erfiara um allt land. Fr v um veturnttaske til rslokanna 1834 hafi sunnanveru landinu veri hretvirasamt, en snja-lti og frosta, af v oftast gekk hafvirum. var landtt fyrir noran, og stundum stormasm, en lngum hreinviri, og svo var ar blttskammdegi, a margoft frysti ekki nttunni, og var jra mestu au; mtti kalla a s hluti vetrarins vri ar hinu kjsanlegasti. Eftir nri 1835 fllu harindin jafnt yfir allt land; fr svo fram 10 vikur, a kalla mtti teki vri fyrir alla jr syra, mest vegna frea, en nyrra var samt snjfergju meira lagi, svo varla mtti komast bja milli; og fjrum prestssetrum norur Reykjadal var ekki messa 9 sunnudaga samfleytt. Vindur var oftar vi norurtt eur tsuur; hrir gjrisjaldan feykilegar, en frosti var syra 16 eur 20 mlistig, ar sem a var mlt, og fyrir noran, t.a.m. Grenjaarsta, 24 mlistig, og meira, egar hst komst. tti v llum ml egar batinn kom mijum marsmnui, 5 ea 6 vikum fyrir sumar; enda naut hans lka vi allstaar, og var hann vast hgur og hagfeldur. tigangspeningur ni upp fr v jafnaarlega til jarar; var vori hart og kuldasamt og olli v hafsinn. essi gestur er og hefir jafnan veri nnur aal-orskin, af eim orskumer utan a koma, til ranna og hallra hr landi; hin eru eldgosin. Er a reynt, a sland liggi utarlega jararhvelinu, getur a me skynsamlegri fyrirhyggju bjargast af sjlfs sns rammleikmean etta tvennt verur ekki a meini, spillir loftinu og fyrirfer framkvmdum vorum bi sj og landi; hefir etta baka landi voru r hrmungar, a vi mttum n loksins, egar annahvort eirragjrir vart vi sig, vera ornir svo hyggnir, a hafa, ur en a verur um seinan, forsjlega bist vi, a taka v, sem vant er af v a leia. sinn stanmdist etta sinn egar um mijan vetur fyrir llu Norurlandi, san fyrir Hornstrndum, og Austfjrum, og losnai ekki me vorstraumunum, sem oft er vandi hans egar hann kemur svo snemma. Af v leiddi, eins og jafnan, a vetrarhrkurnar hldust svo lengi, og verttan var hin harasta og vifelldnastamean hannl fyrir landi, svo jr og fnaur nu sr ekki, komi vri fram sumar; sjvaraflinn tlmaist; aflutningum seinkai til landsins, og bjargris-stofninn fr me essu mti allur aflaga. Eftir sumarml flktist sinn austan me landinu sunnanveru vestur undir Reykjanes, og l fr vertarlokum til fardaga sundinu milli Vestmanneyja og meginlands, sem sjaldan a ber; annig var landiallt si horfi, nema tveir flarnir, Faxafli og Breiafjarar, ar hann vegna straumanna aldreihefir n a stanmast — og ekki var hann algjrlega horfinn fr Norurlandi fyrr en eftir misumar. [...]

En svo litlum framfrum er bskapurinn enn binn a taka hj oss, a oftar sem best a vera, skortir miki , a svo s, eins og sndi sig Norurlandi etta sinn; v egar gubatann gjri, voru ar mrgum stum heilar sveitir komnar standandi rot, og mundu hafa kolfellt, ef batinn hefi lengur undandregist, en uru ekki fyrir strmissi af v svo heppilega rist; munu heyfyrningarva hafa ori ar naua-litlar um a ti var. Verri uru afdrifin annarstaar, einkanlegasunnanlands. F hru fru ar varhluta af fellinum, og ltti honum ekki, vegna kuldans og umhleypinganna, fyrr enn komi var langt fram sumar; misstistmiki af hrossum og saufnai til og fr Borgarfjararsslu — og eins Rangrvallasslu; t.a.m. Eyjafjallasveit voru ar, samkvmt tundar-skrslunum, kr ornar 200-um frri eftir etta vor, en vorinu ur; en saufnai hafi fkka um 1000. Enn tk yfir Suurmlasslu og bum Skaftafellsslum; ...

[40] Sgunni var komi fram misumar 1835; mtti kalla, a grasbresturinn vri dmalaus um allt land, v nturfrostin hldust vi anna veifi fram undirsltt, og nyrra kva svo rammt a, a upphafijlmnaargjri kafaldshr svodgrum skipti, snjinn rak i skafla og sumstaar fennti f; naut v sumarsinsmjg skamma stundog allt penings-gagn var me langminnsta mti. tk yfir, hversubglega sltturinn fll; v undir eins slttarbyrjun br til rigninga, og var a v miki mein vast um landi — nema ef til vill eystri hluta norlendinga-fjrungs og austanlands — enn mest sunnlendinga-fjrungi, svovarla mtti kalla, a ar blsi af steinifr v slttur var almennt byrjaur til ess 20 vikur voru af sumri (10. september); hfu sumir ekki n bagga gar, en enginn urru stri ea hrktu, nema eir sem fyrstir fru a sl; og a, sem hafi veri hirt, brann ea fnai grum manna, og tti v litlu betur komi, en hitt sem hjanai um tnin 5 vikna gamalt og eldra. Vera m samt, a forsjnin lti etta allt betur rast, en mannleg fyrirhyggja hafi tilstofna; v arsem heyskemmdirnar uru mestar — um allt Suurland — var hausti og veturinn fram til rslokanna frbrlega blur; oftar haftt og ur, og a urrviri, sem sjaldan er vant a fara saman. Var v Rangrvalla-sslu sumum a lii, allt fram undir jla-fstu, a lta geldkrskja sr gjf anna ml; en allur tigangspeningurvar vi rslokin haustholdum. Aftur fkk ssla essi tluvert fall jlafstunni noranveri, sem st nokkra daga, og fruar nokkur bli tveimurefstu sveitunum, sem Heklu eru nstar, af sandfoki og vikurs, sem ur hafa ar um kring gjrt mikinn skaa, ar sem landi var hvafegurst og kostabest. A noran erhaustisagt harara, og kom ar veturinn me fyrra mti. Sjvar-aflinn var einnig minna lagi etta r. Veturvertar-hlutir voru mta flestum veiistum.

[42] hausti var tkst svoilla til, a einnaf essum iljubtum frst djpinu suur af Vestmannaeyjum ofsa-stormi. Annar btur, er honum var samfera, komst klaklaust af, og gat a seinast frsagt, a ljsin hinum hefu horfi mjg skyndilega; san hefir ekki til hans spurst, og hafa menn fyrir satt, a stris-lykkjan hafi bila — v hn hafi veri traust, hann fr r landi — og hafi etta honum a meiniori. ar frust 6 menn: 2 tlendir strimenn, beykir og trsmiur, og var a eim llum mikill sknuur. A essu frtldu hafa fir skiptapar ori etta r. Um slttarlokin og fram eftir haustinu var fyrir gng fiskjar me llu Suurlandi; en r v haustvert byrjai eftir veturnturnar, bar minna honum, svo haustvertar-hlutir uru heldur litlir. Noranlands tk sinnfyrir alla selveiiog annan vorafla.

Sunnanpsturinn 1836-8 segir af rferi fr nri til 20.jl bls.116:

fyrstu rk essa tmarits var getirferis ess me fum orum, sem hafi veri slandi nokkur undanfarin r, og af v au nstlinu r, ttu hafa veri einka g, svo var nttrlegt, a enkjandi menn geru r fyrir a umbreyting kynni vera, v a er hi venjulega. essi sp tti ekki langan aldur, v strax me byrjun rsins spilltist verttufar, og v meir sem lengra fram liu tmar, ar til seint gu. Snjkoma var tluver; spilltu frear einnig heldur jru, svo jarbnn uru mikil. Frosti var venjulega miki me kflum; a mldist syra, egar nokku dr fr sj, yfir 20 en Norur Sslu [ingeyjarsslu] yfir 25. Hafs kom nyrra og vestra fyrir mijan vetur og beygi sig austur fyrir land, hannkomst mamnui suur me landi og t Grindavk, fyllti hann sund a sem er milli Eyjafjalla og Vestmanneyja svo, fjru viku, a hvergi s auan sj. s essi var 5. jl ekki algjrlega farin fr Norurlandi, svo lnai fr um stund jn og jafnvel ma a kaupskip hfu komist hfn Skagastrnd og Hofss. S gamla meining a ekki yri mein a eim s sem kmi fyrir mijan vetur, tlar v n a veiklast. Vetrarfar var hi sama um allt land mean harindin stu, nema hva t virar verr snum stum, eftir mislegu landslagi og afstu. Mesti fellir hefi ori, ef bata hefi ei gjrt seint gu, en nokkur er hann orin allva bi af sauf og hrossum. Sumstaar Borgarfiri er mlt a falli hafi sauf allt a helmingi; getur og veri a nokku af sauf hafi di r eirri brastt ea skingu, sem nokkur undanfarin hefur stungi sr niur hinga og anga Suuramtinu helst Rangrvalla- og rnessslum. Mest er gert samt af fellir Suur-Mla-, Skaftafells- og Rangrvallasslum; en Norurlandi og vestra er minnst af ori. bati kmi gunni, sem ur er geti, var hann ei svo haganlegur sem rf var ; verttufar gjrist hretasamt. Kuldakst komu aftur og aftur og seinast um Jnsmessu. Syra snjai fjll, en sumstaar nyrra ogsvo bygg um a leyti. Vori var v mjg grurlti og lmb hrundu niur allva. Grasvxtur tti ltill fyrra er hann enn minni n og heyrist s harmaklgun allstaar a.

ar sem sar lgu vi land var ei von til a afli gfist af sj tluverur, 6. ma er sagt a s hafi legi safjarardjpi. Nokkrir hvalir, sem fundust s hinga og anga, uru til bjargar nstu sveitum. s essum er ess geti a nokkrir hvtabirnir hafi komi land og a einn eirra hafi hr nyrra veri unninn. Syra, hvar s ekki hindrai fiskiveiar, uru hlutir vetrar vertinni minna lagi; fir fengu yfir 2ja hundraa hlut, nokkrir nu ei hundras hlut. Var nrri um hlutar upph hverri veiistu sunnanlands, mundu hlutir hafa ori hva mestir undir Vogastapa, nokku fimmta hundra. Vorhlutir uru enn minni, helst vegna gfta. Varla mun hafa veri ri til fiskiveia Innnesjum oftar enn 6 sinnum eirri vert; ar mt hafi bi gftir og nokkur afli gefist san Jnsmessu hr sunnanlands.

Brandsstaaannll [vetur]:

Skipti um t og byrjaist harri. Eftir nr hlka mikil. 9. jan. skipti um me landnyringshr og hrkum eftir. 17. jan. hlaupsbylur og rak s fast a landi. Kom allt f gjf og hross allva. febrar frostaminna og stugt me vestantt. hrslendishlsum brutu hross lengi niur mt vestri. rj fyrstu gudaga milt og stillt. Fyrri part gu hrkur miklar, hrar, en sari samt blotar og kfld.

r brfum sem ritu eru veturinn 1835:

Frederiksgave [Mruvllum Hrgrdal] 15-2 1835 (Bjarni Thorarensen):

oktber mnaar seinni parti [1834] komu frost og snjar miklir, aftur voru nvember og desember a llu leyti italienskir, en san nr mestu snjar og frost, og etta stundum yfir 20 grader. Hvtabirnir tveir hafa komi land ingeyjarsslu og uru unnir. Fiskiafli allt til jla hinn allrabesti hr noranlands en selafli enginn v menn segja a selir haldi sr oftast t ytri hafsbrn. (s220)

Frederiksgave 15-2 1835 (Bjarni Thorarensen):

Nyheder ikke andre end at den Grnlandske Driviis indslutter begge vore Amter i sine ikke varme Broderarme, og at to Polarbiorne have kommet i land i Norder-Sysslerne men bleven begge to drbte. Siden Nyaar Vinteren meget strng med Snee og Frost, dette undertiden over 20 Grader. (s118) -

lauslegri ingu: „Frttir ekki arar en a grnlenski reksinn lokar af bi mt vor snum ekki hlju brurrmum og a tveir hvtabirnir hafa gengi land ingeyjarsslu, bir felldir. Fr nri hefur veturinn veri mjg harur me snjum og frosti, jafnvel yfir 20 stigum“

Bessastum 5-3 1835 [Ingibjrg Jnsdttir] (s153) „Vetur er hinn strangasti, sem g man“.

Brandsstaaannll [vor]:

gulok kom upp snp og aprl kmu blotar og rigningar, lt illa a u fyrir kalsa veri og hrkum milli vegna hafss, sem var n mikill og l fram yfir fardaga. Me sumri bati gur vikutma, en fyrri part ma sfellt hrkur og urrviri. 23. ma kom fyrst heiarleysing og grur.

Sveinn Plsson getur ess 12.ma a grnlandss hafi komi a austan a Vk Mrdal um nttina. dagbkinni er minnst s t mnuinn og hans lka geti fyrstu daga jnmnaar. Frslurnar eru ekki aulesnar - en einhver hreyfing var snum. Einnig er geti soku og kulda sem honum fylgdi.

Brandsstaaannll [sumar]:

jn kalsamt, frost hverri ntt, svo krgrur kom fyrst um slstur. Frfrur uru jl og lmb almennt rekin ann 10. vegna grurleysis heium, svo aldrei spratt ar vir um hlendi ea hir. Um Jnsmessu hret og snjr bygg 4 ntur. Grasvxtur var s minnsti san 1802. Lestaferir mijum jl, gaf illa fyrir fr og hagleysi heium. jllok byrjai slttur. Skipti um til strrigninga og gjri a versta sumar, er menn hfu lifa. Tur voru almennt hirtar um hfudag vi hvassviri. Sumir ttu ei til urran blett tni ea engi og jafnvel ei landareign sinni til a urrka hey sitt. ni g og stku menn tu og theyi skemmdu, svo lti l ti viku lengur og var taa hin besta og eins Brandsstaapartinum. M hr af sj, hva haganleg urrkun heyi gjrir gagn, mt almennings vanafesti og hugunarleysi, v aldrei er s votvirat Norurlandi, a hey urfi a ntast, ar mannafli og eftirvinna er til hltar og engin flistund (ea stormur) er forsmu. – Rigningar voru svo strfelldar, a melar og vegir voru blautir, sem aurar eru vordag. Ei fr klaki r jr essu sumri. Allt hey var a flytja hla og bala, nslegi var og va slegi og dregi upp r vatni, sem allt var tafsamt, en eftirtekjan s minnsta, svo hgara var lti a hira. Einsnn erridagur kom enginn utan sunnudag 6. sept. um nttina til nttmla, a rigndi. Strrigningar mtti kalla gust 2., 5., 9., 11., 12., 13., 16., 18., 22., 23.; september 2., 4., 13. Var a sasta rigningin.

r verabk lafs Eyjlfssonar Uppslum ngulstaahreppi 1835:

21.jn: Noran stormur og hrarkrapi, birti lii me frosti og heljarkulda.
22.jn: Noran hvass, einkum lii, me frosti miklum kulda og hrarljum, ykkur.
23.jn: Sami stormur, frosti og kuldinn meiri.
24.jn: Sama veur fram eftir, oftar slskin ... kyrrari lii.
25.jn: Slskin og hafgola, mjg kld, miki frost um nttina ur.
26.jn: Sunnan svalur, slskin, nturfrost.

r brfum sem fjalla um sumri 1835:

Saurb [Eyjafiri] 13-7 1835 [Einar Thorlacius] (s66) „... miki vetrarrki, kalt vor, nstum grurlaust sumar ... Hafs nlega kringum allt land“.

Frederiksgave 17-7 1835 (Bjarni Thorarensen):

Jeg fryser! der er Snee midt ned i Fieldene, Foraaret har vret paa det allervrste, ved St. Hansdag Frost og Snee lige ned til Sen, kun et eneste Skib ... (s119)

lauslegri ingu: „Mr er kalt! Snjr niur mi fjll. Vori hefur veri me allraversta mti, frost og snjr alveg niur a sj Jnsmessu, aeins eitt skip ... “.

Frederiksgave 30-8 1835 (Bjarni Thorarensen):

Sumarveur hefir ekki komi hr fyrri en fyrir tveim dgum. Grasvxtur allraversta mta, og nting areftir Hnavatns- og Skagafjararsslum. Vllur var binn hj mr a sltti til ann 7da [gst] og er g ekki (s124) enn binn a f fyrir fjsi. Fr Suurlandi er sagt enn verra. (s125)

Bessastum 8-8 1835 [Ingibjrg Jnsdttir] (s156)

Hart er n ri, mesta grasleysi, vori a versta sem gman, fiskilti vor, v aldrei gaf veur til a ra. ann 23. jl var ekki hafsinn laus vi Norurland ...

Bessastum 23-8 1835 [Ingibjrg Jnsdttir] (s159)

... nttran eftir sem n snist tlar a gjra t af vi oss. a sralitla gras er n a hrekjast og fna ofan jrina, og hallri snist umfljanlegt. Rigningar rtt makalausar hafa gengi san slttur byrjai.

Bessastum 18-9 1835 [Ingibjrg Jnsdttir] (s161)

... nttran orin okkur vinsamlegri, v ann 10. .m. kom loksins errir, og ar vi lagfrist nokku til sveitanna. En hj oss er allt hey fordjarfa sem von er. ... a m varla kalla a kl sjist og v sur kartflur ea rfur. ... r llum landsfjrungum eru n harindi a frtta. Hafsinn skildi vi Norurland egar rigningar byrjuu, v og svo ar voru urrkar.

24. gst 1835 (Hallgrmur Jnsson Sveinsstum - Andvari 98/1973):(bls 191)

N er neyart hr landi. Veturinn var einhver hinn harari ea harasti, me fdma snjkyngjum og brunahrkum — hr sveit mest -24. tku yfir vorharindin me sfellum yrrkingskuldastormum og frosthrkum hverri nttu, og jafnvel um hdaga allt a slttarbyrjun, en san hafa gengi hr nyrra og eins vestra — ar g hefi til frtt — sfelldar rkomur og strrigningar me iulegum snjkomum fjllum allt ofanundir bi, a vast er ekkert str enn n fullurrka ea innkomi af tu, v sur af theyi. Annars er grasvxtur yfir hfu srbgasta lagi, svo flest er n samfara — hva landbskapnum vivkur — til mestu rugleika og vandra tlits. Mskirkomur essar miklu su afleiingar eirrar vntanlega sjanlegu halastjrnu? [halastjarna Halley, Sveinn Plsson fylgdist nokku me henni]. Fiskafli er hr sslu einhver hinn besti, fir geti v stt um etta tmabil rsins.

Frederiksgave 30-8 1835 (Bjarni Thorarensen): „... og ei hefir hr sumarveur komi svo kalla megi fyrri en fyrir tveim dgum san“. (s222)

Breiablsta 6-9 1835 (Tmas Smundsson):

rferi sumar er dmalaust um allt land. Hafsinn fram a sltti, rosinn, san fari var a sl, svoddan fdmi, a 5-6 vikur varla hefir blsi af steini, svo a nna, hr um bil 20 vikur af sumri, varla nokkur hefur n af tnum, og a, sem hirt hefir veri, fnar ea brennur! ar a auki var grasbresturinn frbr, svo allt ltur t fyrir, a gu tli n a fara a straffa okkur me hallrum, fyrst vi gu runum hfum fari a eins og gikkir. a er verst, a svona hefir veri yfir allt land nema kannski landnorurstrndinni.

Frederiksgave 14-9 1835 (Bjarni Thorarensen):

... det ser ilde ut deroppe, thi vi have havt en endnu uslere Grsvxt end i forrige Aar, og det som er endnu vrre, Sommeren har paa hele Snder og Vesterlandet vret saa regnfuld at man lige til 1te dennes (saavidt naae mine Efterretninger) ikke engang havde faaet Het bierget af Hiemmemarkene, og nsten ligesaa – dog ikke fuldt saa – galt har det vrt i Hunevands og Skagefiords Sysslene me Hibiergningen, taaleligt her, og ret got i Norder Syssel, men Grsvxten har allevegne vret saa ussel, af Folk over hele landet maa nedslagte det meste af sine Creature for ikke ved mueligen og sandsynligvis streng vinter at tabe dem alle. (s223)

lauslegri ingu: „ ... a ltur illa t ar um slir v grasvxtur hefur veri enn rrarien fyrra og a sem verra er, sumari hefur veri svo rfellasamt Suur- og Vesturlandi a menn hfu, alveg til ess 1. essa mnaar (svo langt n upplsingar mnar) hfu menn ekki einu sinni n heyi af tnum - og nrri v - en ekki alveg svo slmt hefur a veri me heyskapinn Hnavatns- og Skagafjararsslum, olanlegt hr og allgott ingeyjarsslu, en graspretta hefur allstaar ver svo rr a almenningur hefur um land allt mtt sltra flestu f snu annig a a tapist ekki allt lklega hrum vetri“.

Frederiksgave 30-9 1835 (Bjarni Thorarensen):

Nting hefir veri brileg hr og ingeyjarsslu en Hnavatnssslu svo aum a gamli Bjrn ingeyrum var ekki binn a hira af tni snu fyrri en ann 20ta september. (s126)

Laufsi 24-9 1835 [Gunnar Gunnarsson] (s68)

Fr rferi hr eur verttufari sumar er n ekkert fagurt a skrifa, v a hefur komi eitt hrarhreti eftir a anna, hvaraf leitt hefur vast hvar stakt grasleysi, og ofan kaupi hafa mrgum plssum veri mestu urrkar, og n allra minnst vari kom enn hr um sveitir miki hrar hlaup, bi gr og dag, svo varla verur fram komist me hesta um alfara vegi. Heimflutt hey og votaband liggur va ti, hey akin og bi um au ...

Saurb 4-10 1835 [Einar Thorlacius] (s69)

Sumari var hr sra kalt og grurlti, svo varla muna elstu menn a svo iulega hafi alsnja bygg. er betur heyja firinum hrna heldur en fyrra, og g verkun heysfnum. M heyskapur heita Eyjafiri gu meallagi. En flestum rum sveitum noranlands er a miki miur ...

Brandsstaaannll [haust og vetur t ri]:

Eftir a [13.september] stug urrviri me nturfrostum, svo sl mtti klaka fram oktber, en ei var anna til en svartur sinuhroi, er sumir uru a nta, er a land hfu, en ekki inai torf flagi eftir 13. sept. Heyskapur var s minnsti og versti, en n var vitekin gangnafrsla s, a r skyldi byrja sunnudag i 22. viku sumars, en ur 21. viku. Var almenning a v oftast gur hagnaur. Seinni part oktber lagi snj fjll og var mjg frostasamt. nvember gviri og usamt, svo f haustbata. 25. sept. [nvember] ofsaveur landnoran, lengst af um viku. Uru va skipskaar, ar eim var ei tryggilega fest. Jlafastan miki g til nrs, snjlti og usamt.

Sunnanpsturinn 1836 segir af sari hluta rs 1835 (1, bls.1):

Hann [Sunnanpsturinn] gat ess seinast, rferi vivkjandi, (bls.116 og 117) hversu hart vori var nstlii r, og hvlkur grasbrestur ar af orsakaist yfir mestan hluta landsins; n minnist hann ess, a ofan ennan grasbrest bttist dmafr errir, sem og svo ni allt land a kalla. Tur lgu va tnum fram yfir hfudag og skemmdust sem nrri m geta. En eir voru ei llu betur farnir sem hirt hfu nokku ea mest af tnum snum fyrra part slttar: v rigningarnarvoru svo gfurlegar snum stum, a hey var ei vari skemmdum heygrum. Norur Sslu [ingeyjarsslu] einni er mlt a sumar vri allgott hva errir hrrir, en ar var lka grasbresturinn mestur. Eyjafiri var ei heldur mjg kvarta um erri; en allstaar annarstaar var hann hr um bil hinn sami. september afltti essum erri, nokkru fyrri noran- en sunnanlands; var verttu batinn a snnu llum til nokkurs gagns, en einkanlegast eim sem ttu nokku land slegi urru, v n gtu eir afla furs fyrir fullori sauf og hross. Kr hafa fkka a menn tla um allan rijung landinu og vri vel ef r sem hafa veri settar, kmust n vel af, en ess er traulega a vnta egar fur er va skemmt. Lmbum var lga nr v allstaar. S ga vertta sem byrjai september mnui hefir haldist til essa; oftar hefir veri stormasamt, en hvorki hefir komi snjr til muna, n frost, a af er vetri, nema um nokkurn tma nyrra og Vestfjrum hvar einatt er hr vertta egar Stranda- og Haffjararsslurtaka vi. Af sj hefur va gefist gur afli essu hausti; og a sumum stum hvar ei hefur ur fiskast, t.d. Hrtafiri og Steingrmsfiri. Undir Eyjafjllum skal einn btur hafa fengi hundra til hlutar haust, er a mun vera sjaldgft. annig snist forsjnin vilja bta me bjrg af sjnum, a sem brestur til atvinnu af landinu. [...]

Sunnanpsturinn birti 1836 frttir af skaaverum rinu 1835 (12 bls.190):

Skaaveur miki, af landnorri, kom 24. nvember 1835 austur Rangrvallasslu. a st heila 7 daga me sama ofsa. Landinu og Rangrvllum gjri a mikinn skaa; eyilagi haga, tn og skga meir ea minna 32 blum; og er haldi a 12 jarir Landinu ni sr aldrei aftur; ar fkkai og nstu fardgum, 8 bendum. – etta sama veur kom og fyrir noran; og feykti nju timburhsi Siglufiri sem var byggingu, en skekkti anna. Vestur Dalasslu feykti sama veur nokkrum skipum og heyjum, og skemmdi hs. – Veri var skalegast Landinu og Rangrvllum vegna sandfoksins, sem va svarf af alla grasrt og ak hsum og lamdist svo inn tifna, a sauf gat varla bori sig fyrr en sandurinn var mulin r ullinni. Malarsteinar sem veri feykti me sandinum vgu 6 l, og ar yfir. Anna skaaveur kom vestra Breiafiri jn[1835] af tsuri me sjvargengd, sem skemmdi lglendar eyjar og spai af eim hreirum arfuglsins til ekki ltils skaa eigendum. – annig er mr skrifa af Sra Gamlel Myrk, Stdenti B. Benedictsen Staarfelli og hreppstjra Gumundi Brratungu.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1835. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls. Feinar tlur m finna vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri hluti janarmnaar

Mealhiti fyrstu 15 daga janarmnaar er +0,4 stig Reykjavk, -0,3 stigum nean meallags smu daga 1991 til 2020 og -0,5 stigum nean meallags sustu tu ra og 13.hljasta sti (af 21) ldinni. Hljastir voru smu dagar ri 2002, mealhiti +4,2 stig, en kaldastir voru eir 2005, mealhiti -2,1 stig. langa listanum er hiti n 60.sti af 146. Hljastir voru dagarnir 15 ri 1972, mealhiti +5,9 stig, en kaldastir voru eir 1918, mealhiti -9,5 stig.

Akureyri er mealhiti daganna 15 -1,0 stig, -0,3 nean meallags 1991 til 2020, en -0,8 nean meallags smu daga sustu tu r.

A tiltlu hefur veri kaldast Austfjrum, ar raast hitinn 18.hljasta sti ldinni, en hljast er vi Faxafla og Breiafjr ar sem hiti er 13.stinu.

einstkum veurstvum er jkvtt hitavik mest Grundarfiri, +0,2 stig mia vi sustu tu r, en neikvtt vik er strst Fskrsfiri, -2,4 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 24,5 mm, rmur helmingur mealrkomu, en 8,4 mm Akureyri, aeins fjrungur mealrkomu.

Slskinsstundir hafa mlst 10,9 Reykjavk, ltillegaofan meallags.

Loftrstingur hefur veri hrra lagi, a mealtali 1014,5 hPa Reykjavk, nrri 20 hPa yfir meallagi, en hefur reyndar 23 sinnum veri jafnhr ea hrri sustu 200 r, hstur 1963. etta eru mikil vibrigi mia vi smu daga fyrra, egar mealtali var um -20 hPa undir meallagi, og aeins risvar veri lgri smu daga sustu200 r.


Fyrstu tu dagar janarmnaar

Mealhiti fyrstu 10 daga janarmnaar 2021 er -0,1 stig Reykjavk, -1,3 stigum nean meallags sustu tu ra og -0,9 stigum nean meallags smu daga sustu tu rin. Hitinn raast 13.hljasta sti (af 21) ldinni. Hljastir voru smu dagar ri 2019, mealhiti 4,9 stig, en kaldastir voru eir ri 2001, mealhiti -4,7 stig. langa listanum er hitinn n 65. sti (af 146). Hljastir voru smu dagar ri 1972, mealhiti 6,7 stig, en kaldastir voru eir 1903, mealhiti -7,7 stig.

Akureyri er mealhiti dagana tu -0,8 stig, -1,1 stigi nean meallags sustu tu ra, en -0,2 stigum nean meallags ranna 1991 til 2020.

Ekki er mikill munur vikum spsvanna, hiti er vast 15. til 16.hljasta sti ldinni, en kaldast er Suausturlandi ar sem hiti er 17.hljasta sti (fjrakaldasta).

Hiti er nean meallags sustu tu ra um land allt. Minnst Gufusklum ar sem neikva viki er -0,3 stig, en mest vi Lmagnp, -3,7 stig.

rkoma hefur mlst 13 mm Reykjavk og er a tpur helmingur mealrkomu smu daga. Akureyri hefur rkoma mlst 7,9 mm og er a rmur rijungur mealrkomu.

Slskinsstundir hafa mlst 6,4 Reykjavk a sem af er mnui og er a nrri meallagi.

Fein stvavindhraarsmet fllu illvirinu gr (laugardag 9.janar), essi m telja: 10-mntna vindhrai mldist 42,1 m/s Papey, 36,7 m/s Vattarnesi og 35,5 m/s Mrudalsrfum.


Af rinu 1834

ri 1834 var ekki tali jafnhagsttt og au nstu undan. Mealhiti Reykjavk var 4,0 stig en tlaur 3,1 stig Stykkishlmi, sem m heita meallagi nstu tu ra undan. Febrar var fremur kaldur, og smuleiis voru mnuirnir jn til og me oktber einnig kaldir, srstaklega jn. Aftur mti var desember me hljasta mti.

ar_1834t

venjukaldir dagar voru 15 Reykjavk, ar af 7 gst og fr hiti niur frostmark ar afarantt ess 24. og var hmarkshiti ann dag aeins 3,1 stig. venjuhlir dagar voru rr, 30. og 31.ma og svo 3.jn. Hiti fr 20 stig ann 31.ma og 3.jn. essara hlinda virist hafa gtt va um land, t.d. fr hiti 20 stig alla sustu 6 daga mamnaar Ketilsstum Vllum. Mikil vibrigi uru langvinnu kuldakasti sem hfst snemma jn. snjai va - m.a. virist hafa snja Vk Mrdal afarantt ess 18. og fr hiti ar rtt niur fyrir frostmark - og svo aftur niur frostmark a morgni ess 20. [dagbk Sveins Plssonar].

rsrkoma mldist 714 mm Reykjavk. Votast var oktber og desember, en sumari var fremur urrt. Loftrstingur var venjuhr aprl og mars virist hafa veri rlegur mnuur. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk 5.mars, 944,7 hPa. ann dag segir Sveinn Plsson Vk Mrdal fr venjuhrri sjvarstu og sjgangi. Hstur mldist rstingurinn Reykjavk 1038,2 hPa, a var 18.desember.

Hr a nean eru helstu prentaar heimildir um ri teknar saman - r eru ekki mjg miklar. gtar veurdagbkur eru til, en mjg erfitt er a lesa r. Annll 19.aldar getur fjlmargra slysa sem ekki eru nema a litlu leyti tundu hr a nean - enda langflest n dagsetninga og erfitt a tengja au veri.

Sunnanpsturinn (1.rgangur, 1835) segir af t nstu r undan - og einkum 1834. Byrja er a kvarta undan v a rtt fyrir gat undangenginna ra sni menn litla fyrirhyggju - eyi umframf innflutning arfa (harla kunnuglegar kvartanir):

Viti eir a , sem vilja vita, a nstliin tta r, a v seinasta undanteknu, hafa veri miki g r, mskisvo g, sem sland getur fengi ea vnst a f. Vetrar frost; og snjr litlir allvast. Grasvxtur ngilegur og stundum gur. Nting vast hvar g og oftast allg. Afli hefir essi smu rin fum veiistum brugist; va veri mikill, einkum 1831 Hafnarfiri: voru nokkrir sem fengu meir en lestarhlut, ei srfir, sem ekki nu 5 hundraa hlut. Aflutningur tlendum vrum, bi rfum og rfum, hefir veri tluverur, og sjaldan svo, a ekki hafi allt hi arfa, og meir en skyldi, af sumu hinu arfa, tgengi. Hndlunin hefir og veri landsflkinu batasm, v ekki hafa f skip siglt upp landi, og egar margir vildu eignast r vrur sem hr voru til, var ekki fura tt eim yri tluvert ver; hafa vrur og tast komi fyrir vrur, en ekki peningar, sem a eins og n rj nstliin r hafa veri innfluttir svo nokkru hefir numi.

Af eldgosum ea salgum hr vi land, hefir essum rum ekki mein ori, vi og vi hafi sst shrakningur nyrra og vestra. egar allt etta er yfirvega, ttu ess einhverjar menjar a sjst, a rferi hefur veri hr, ekki aeins n tta r, heldur a kalla m, san 1802 betra lagi. A fnaartala s n landinu tluver, er ekki lklegt; en ekki arf nema einn haran vetur til a fkka fnai; byggingar eru va ornar i betri en a undanfrnu, og megun, yfirhfu a tala, mun nokku hafa batna, en minna heldur en lkindi vru til: er a vst v a kenna, a egar efnin leyfa, er manninum a nttrlegt, a lta ekki eins og sna rf, heldur leita sr unassemdar, s ess nokkur kostur a hn finnist; fer stundum svo, a afgangsleifarnar vera ei meiri fyrir a. miki aflist, heldur enn egar minna aflast, s sparseminnar vandlega gtt.

[5] a seinast lina r var hi lakasta af eim tta rum, sem vr n ltum yfir. Vetur lagist snemma a, bi vestra og sumstaar nyrra, og var langur eins og alvenja hefir veri. Jarbnn voru allva lengi; samt var engin, allra sst tluverur, penings fellir.

Vori byrjai allvel syra, en var v kaldara, sem a lei, og undir slsturnar me hretvirum, svo kalt, a venju tti gegna. Sumari btti ei um fyrir vorinu, varla gafst v hlr dagur. Upp til fjalla var iuglega tluvert nturfrost, sem ni eftir sem a var sterkt, lengra ea skemmra niur eftir bygginni; stundum var llu til skila haldi a a inai daginn sem fraus nttunni upp um sveitir. Eftir essu verttufari var ekki a fura, grasvxtur yri ltill. Hann var og va llum rijungi minni en undanfari r. Samt heyjaist vonum betur, er v m akka, a verttan var hagstari til heyafla, en hn hafi veri til grurs. Veturinn til essa rs byrjunar [1835] hefir allstaar, sem til hefir frst, veri gur; vertta storma- og vtusm, en varla sst hr syra snjr jru. Frost kom tluvert um veturnturnar, allt a 10 grur, en a st ekki lengi. [Vi sleppum hr pistli um kvefstt].

[7] Hr a auki hafaori nokkrar slysfarir essu ri. rj kaupskip hafa hr vi land stranda essu ri, sem vr af vitum; af llum var mnnum bjarga skipin tndust, eitt af essum rak land Grindavk, anna Bum, og hi rija var undan s a hleypa land Skagafjararsslu; a var fer fr Reykjavk til Akureyrar Eyjafiri. Vestmannaeyjum tndist vi land trt skip; fjrum mnnum af skipshfninni var bjarga, hinir 13 drukknuu. Akranesi Borgarfjararsslu tndust fiskirri sj 17 menn ann 26. aprl; en lftanesi Gullbringusslu26, sama daginn. St a noranveur, sem essu manntjni olli, ekki miki yfir fjra tma.

Brandsstaaannll [vetur]:

Var sjunda veltiri vast hvar. janar mikil vetrart. febrar stugt og jarlti, utan bestu tigangsjrum. 13.-14. hlka og mikill vatnsgangur lgsveitum. orrarl var jarbann, er hlst um 10 daga, seint gu a og gviri.

Laufsi 7-2 1834 [Gunnar Gunnarsson] [Aallega er hr tala um hausti 1833] (s59) „Fjrir menn hafa ori ti sinn hverjum sta hlaupsbyljum ... og n nstliinni viku frst efnilegur ungur maur snjfli Ltrastrnd ... – Srstaklega umhleypingasamt og stugt hefur verttufari veri san haust til essa, me sterkum stormum og hlaupa hrarbyljum, srlagikeyri fram r llu gu hfi bi me rigningu og arofan skukafaldshr ann 14. og 15. oktber n.l. [1833] egar Herta fkk slysin – fkk svo margur sveitabndi strvgilegan skaa skepnum snum, sem hrktu vtn og sj og frusu. uru ekki mikil brg a v hr Norursslu, meiri Eyja- og Skagafjarar- en mest Hnavatnssslum. Jarbnn hafa sumstaar vivara san um veturntur, svosem Brardal og var fram til dala, sumstaar san me jlafstu, en almennust hafa au veri til allra uppsveita, srlagi san n eftir nri, svovel yfir allar Eyjarfjarar sem hr Norursslu og a heilt austur til Berufjarar ... “.

Svo er a skilja af dagbk Jns Mrufelli a vertta („a ofan“) hafi lengst af ekki veri slm um veturinn, en jarbnn mikil og sfelldir blotar spillt.

Bessastum 5-3 1834 [Ingibjrg Jnsdttir] (s147) „Langt fyrir noran og vestan er vetur sagur strangur. Hr er hann verra meallagi“.

Brandsstaaannll [vor]:

marslok snjakafli um 10 daga, san gur bati, svo jr kom upp til heia og fjallabygga. Hafi ar veri langvinnt jarleysi. ma kuldasamt og greri seint og ei fyrr en mijum ma og krgrur ei fyrr en um fardaga. ... (s112) ... 26. aprl var enn mannskaabylur sunnanlands. Drukknuu 26 menn lftanesi og 17 af Akranesi. ... ilfarsbtur fr Hfakaupsta skk hr flanum, hefur lklega brotna shrakning. (s113).

Brandsstaaannll [sumar]:

jn (s111) urrt og stillt. 28. jn fru lestir suur. shrakningur var noran landi fram jl. Slttur hfst miju sumri. Lengst var urrkasamt, um frfrur vestantt og rigningar. Var v grasvxtur meallagi, en ltill harlendi og brann af hlatnum mt slu. Eftir 10. gst hlfsmnaar votviri, annars besta nting. Me september frost og kuldar, lka smhret, ei yrfti a valda heyhrakningi.

dagbkum r Eyjafiri (lafur Uppslum og Jn Mrufelli) kemur fram a a snjai jn, mest ann 10., en segir lafur: „Noran hvass, oftast snjburarhr, renningur um tma; birti nokku og batnai seinast“.

Laufsi 19-7 1834 [Gunnar Gunnarsson]: (s62) „Ekki btti vori strt um vetrar verttufari hrna, v allt fram yfir Jnsmessu mtti oftar heita fremur vetur en sumar, og um Jnsmessuleyti var hr jarlaust fyrir allar skepnur, og skmmu fyrir hana krknuu tvr kr hrna framarlega Fnjskadalnum, og eim mrgu hrarhlaupum misstu einir og arir nokku af kindum snum ... “.

8. gst 1834 (Hallgrmur Jnsson Sveinsstum - Andvari 98/1973):(bls 190)

[Y]fir hfu var vetur mjg ungur va vestan- og hvarvetna noranlands, en vori enn ungbrara me sfelldum kuldum og frostum og hafshroa hrakningi fyrir landi, er hamlai skipakomu okkar hfn lengi sumars. Peningshld uru va mjg bg, og gagnsmunir af mlnytju sumar rrara lagi. ber minna essu syri hluta Vestfjara, og lka fyrir noran Yxnadalsheii. Jnsmessu sjlfa skipti um verttu. linnti kuldastormum og frostum, og hafa san gengi gviri. En jr tk sig ekki eftir svo langsama kulda, er v grasvxtur vast mjg rr, en nting betri enn sem komi er.

Bjarni Thorarensen var um essar mundir a gerast amtmaur Mruvllum og flutti norur. brfum hans kemur fram a hann tti flutning skipinu sem brotnai s vi Skaga - hsggn bjrguust, en mislegt anna fr, ar me bkur og fleira r Gufunesi (ar bj hann ur).

Reykjavk 25-8 1834 (Bjarni Thorarensen): „ ... fylgdist g me honum [krnprinsi dana] hinga [fr Mruvllum til Reykjavkur] og fengum vi snj og veur Sandi [vntanlega Strasandi]. ... Hafsinn hygg gs n fyrst a fara“. (s217)

Brandsstaaannll [haust og vetur til rsloka]:

Hausti allgott, frosta og snja lti me oftar stilltuveri. 1. nv. hl niur fannkyngju, er l hlfan mnu til lgsveita, san blotar, en ei tk upp til fjallendis n heia. jlafstu blotar og frostalti, en hlka um jlin. Hafi fnaur hrakast mjg snjaskorpunni, en fir gfu f utan innistum.

[Mruvllum] Frederiksgave 25-9 1834 (Bjarni Thorarensen): „Grasvxtur hinn llegasti, hey essvegna ltil, engarfyrningar fr fyrri rum og v horfist illa me flest ... “. (s218)

Frederiksgave 15-10 1834 (Bjarni Thorarensen): „Veturinn er farinn a sna sig – sumari bgt – grasvxtur vesll heybirgir litlar“. (s219)

Bessastum 5-10 1834 [Ingibjrg Jnsdttir] (s152) „... veurttan er hin versta, sterkir stormar og eilfar rigningar“.

r tavsum Jns Hjaltaln 1834

Vetur liinn veitti j
vera kstin hr og
Sng..ur fnn um byggir bar
blotatamur, hagaspar.

Um Vestfjara frn ht
frekast hefu bylja hret
haga-bnn sem hjrum bj
hraki f r og sj.

Vori stran vann ei prs
vitjai fjara Grnlands-s
Kulda s um hauri hratt,
hvar af grasi miur spratt.

Tu-brestur vast var
vta haustsins gjri skar
heyskap engja einnig ,
ti sem hrum l.

Margan ji man fast
miki gjri snjakast
gilegt ullum brands
Einkanlega noranlands.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1834. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls. Feinar tlur m finna vihengi.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2021
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • ar_1844t
  • w-blogg020321b
  • w-blogg020321a
  • w-blogg020321c
  • lievog jardskjalftar 1789

Heimsknir

Flettingar

  • dag (7.3.): 40
  • Sl. slarhring: 90
  • Sl. viku: 2063
  • Fr upphafi: 2010885

Anna

  • Innlit dag: 28
  • Innlit sl. viku: 1783
  • Gestir dag: 27
  • IP-tlur dag: 25

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband