Frsluflokkur: Vsindi og fri

Smvibtur varandi veri gr

dag, laugardag 15.febrar var venjudjp lg fyrir sunnan landi. Kort evrpureiknimistvarinnar hr a nean snir 919 hPa miju hennar. Ekki hefur frsta neimun mlingum sem stafesta etta en veurlkn eru orin a nkvm a lklega er essi treikningur varla mjg fjarri lagi. Breska veurstofan segir 922 hPa - gti lka veri rtt.

w-blogg150220b

Ritstjri hungurdiska man aeins eftir 2 dpri lgum sinni „vakt“. Vi vitum ekki um tni svona lgs sjvarmlsrstings, trlega er hann tari raun en fyrirliggjandi ggn sna. - En algengt er etta ekki. En n fer hringrs norurhveli a tlta vorgtuna - lng s leiin s og oftast nr torfarin byrjun.

lg grdagsins (fstudags) vri nokku grynnri fylgdi henni mun meiri vindur hr landi og a svo a landinu heild verur veri flokki eirra sex mestu sastliin 20 r rm og a mesta fr 7.desember2015 - en geri mta veur. Nokkrum dgum sar birtist hungurdiskum riss sem greindi tt og mealvindhraa hvssustu klukkustunda essara mestu vera tma sjlfvirku stvanna. Vi skulum n bta veri grdagsins mynd.

w-blogg150220

myndinni hefur mealvigurvindtt veranna veri reiknu fyrir hverja klukkustund egar mealvindhrai var meiri en 18 m/s.

Lrtti sinn snir stefnuna norur-suur, en s lrtti austur-vestur. Dagsetningar eru vi hverja punktayrpingu og tlurnar sna klukkustundir.

Veri sem gekk yfir 16. janar 1999 var noranveur - mealvigurstefna var r nornoraustri - og hlst stug allan tmann sem mealvindur byggum landsins var meiri en 18 m/s (fr kl.1 til 8). Noranveur eru a jafnai stugri en au sem koma af rum ttum.

Nst kom mta veur 10. nvember 2001. a var eins og sj m af vestsuvestri og var verst sla ntur (fr kl.2 til 8). Vindtt snerist smm saman meira vestlga stefnu.

San urfti a ba allt til 2008 til ess tma a klukkustundarmealvindhrai bygg ni aftur 18 m/s. Fjlda illvira geri millitinni - en voru anna hvort ekki jafnhr - n, ea au nu ekki smu tbreislu jafnhr vru hluta landsins. Veri 8. febrar 2008 var r landsuri - hallaist meir til suurs egar lei kvldi (20 til 23).

Svo var a 14. mars 2015 sem geri eftirminnilegt veur af suri, byrjai af susuaustri, ni hmarki kl.9 - mealvindhrai sjnarmun meiri en nokkru hinna veranna.

Veri desember sama r var svo hi fimmta rinni tmabilinu. a var af austnoraustri ea austri - hallaist meir til austurs eftir v sem lei (kl.21 til 01 merkt myndina).

Veri gr var afskaplega lkt desemberverinu 2015 - vindhrai mta, en ttin vi sulgari. Veurharka hverjum sta er a jafnai mjg bundin vindtt. Vestanverin koma illa niur rum stum en austanttin. Samtals eru verin sex bin a koma va vi.

Mealvindhrai slarhringsins byggum landsins gr var 15,1 m/s (brabirganiurstaa - sjlfvirkar veurstvar - mealvindhrai mnnuum stvum var 15,0 m/s). etta er mesti slarhringsmealvindhrai san 2.nvember 2012 og s nstmesti tma sjlfvirku stvanna. Mestur var mealvindhrainn 16.janar 1999.

Stormavsir ritstjra hungurdiska ni tlunni 695 (sundustuhlutum), 10-mntna mealvindhrai ni 20 m/s nrri 70 prsentum veurstva bygg. Fr 1997 hefur hann 8 sinnum ori jafnhr ea hrri, sast desemberverinu 2015.

rtt fyrir a vera versta veur Suurlandsundirlendinu um langt skei sluppu byggir hfuborgarsvinu (a Grundarhverfi Kjalarnesi og e.t.v. einhverjum stku sta rum undanteknum) frekar vel undan v - alla vega er a langtfr toppstum lista sem nr til svis fr Korpu og suur Straumsvk [90. hvassasta klukkustundin fr 1997]. Hvassast var marsverinu 2015, san landssynningsveri sem ekki kom vi sgu hr a ofan, 13.desember 2007. - Minnir okkur a mealtl eru mealtl.

[Enn vibt]

essum rituu orum fr rstingur niur 932,3 hPa Surtsey. etta er rijalgsta febrartala sem vi ekkjum landinu, deilir reyndar stinu me mlingu r Vestmannaeyjum fr rinu 1903 - en var aeins mlt risvar dag og trlegt a mlingin hafi hitt nkvmlega lgstu tlu - hefi veri mlt klukkustundarfresti - auk ess voru ekki mlingar Surtsey . - A vsu - og a auki - er ein lg tala til vibt - en var urrku t snum tma (nnur saga). En alla vega er etta lgsti febrarrstingur hr landi fr 1989 egar rstingur Strhfa mldist 931,9 hPa, en rstingur frniur 930,2 hPa Kirkjubjarklaustri ann 30.desember 2015.

er a hlfur febrar. Mealhiti hans Reykjavk er +0,7 stig, +0,3 stigum ofan meallag ranna 1991 til 2020, en -0,5 nean meallags sustu tu ra. Hitinn er 10.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru dagarnir 15 ri 2017, mealhiti +4,1 stig, en kaldastir 2002, mealhiti -2,2 stig. langa listanum er hitinn 52.sti (af 146). eim lista eru fyrstu 15 dagar febrar 1932 hljastir, hiti +4,5 stig, kaldastir voru dagarnir 15 ri 1881, mealhiti -5,9 stig.

Akureyri er mealhiti dagana 15 -1,8 stig, -2,0 stigum nean meallags sustu tu ra, en -1,0 nean meallags ranna 1991 til 2020.

A tiltlu hefur veri hljast Suausturlandi, mealhiti ar 9.hljasta sti ldinni, en kaldast Norurlandi (bum spsvum), hiti 15.hljasta sti ldinni.

einstkum stvum hefur veri hljast a tiltlu vi Reykjanesbraut (hiti +0,1 stigi ofan meallags sustu tu ra), en kaldast vi Mvatn ar sem hiti hefur veri -2,7 stigum nean meallags sustu tu ra. ar fr frosti niur -28,1 stig dgunum, lgsta tala vetrarins til essa landinu.

rkoma Reykjavk hefur mlst 35,4 mm og er a ltillega nean meallags. Akureyri hefur rkoman mlst 30,7 mm - ltillega ofan meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 16,4 Reykjavk - vantar 9 upp meallag.

Loftrstingur er fram heldur lgur, mealtal fyrstu 15 dagana Reykjavk er 982,8 hPa, met smu daga er talsvert lgra, 971,6 hPa - fr 1990.


Verametingur enn

essu illviri - sem vi eigum eftir a kenna vi eitthva - s ekki loki (sdegis ann 14.febrar) er samt sitthva hgt um veurhrku ess a segja. rsvindhraamet voru slegin nokkrum stvum - bi hviu- og 10-mntna mealvindhraamet. Ltum a helsta (sleppum stvum sem athuga hafa aeins rf r alveg). Setjum byrjun athugana sviga.

rsmet var slegi Vestmannaeyjab (2002), yrli Hvalfiri (2003 ar fr 10-mntna vindurinn 39,5 m/s), Hellu (2006 - ar var lka frviri, vindur fr 35,1 m/s). Mrk Landi (2008, lka frviri, 35,2 m/s), Blfjllum (1997), Grindavk (2008 - eftir a athuga met eldri st), Klfhli Skeium (2003), Austurrdalshlsi (2009 - ar fr vindur 43,2 m/s), Steinar undir Eyjafjllum (1997 - ar var frviri, 36,9 m/s), vi Akrafjall (2009), Sklholti(1998), Lyngdalsheii (2010), vi Markarfljtsbr (2010, ar var frviri 37,1 m/s) og vi jrsrbr (2004).

Hviumet var sett sjlfvirku stinni Strhfa (57,5 m/s) - minna en mest mldist mnnuu stinni ar rum ur. rshviumet var einnig sett Hellu, vi Vatnsfell, Vatnsskarshla, rnes, Klfhl, Mrk Landi, Hjararland, Hafnarmelum og Austurrdalshlsi. Smuleiisvoru sett rsvindhviumet vegagerarstvunum vi Blikdals, Markarfljt, Hvammi, Lyngdalsheii og Vatnsskari. Vindhvia vi Hafnarfjall fr 71,0 m/s. Hafa arf huga a stvum vegagerarinnar eru hviur sagar miaar vi 1 s, en 3 s rum stvum - mti kemur a vindmlar vegagerarinnar eru flestir 6 m h en ekki 10 eins rum stvum. Met stvagerunum tveimur eru v ekki alveg samanburarhf.

Vindmlirinn Skrauthlum Kjalarnesi virist hafa brotna - og eitthva kom fyrir Keflavkurflugvelli, en ritstjri hungurdiska veit ekki hva er seyi ar - einhverjar fleiribilanirkunna a hafa ori var.

ar sem verinu er ekki alveg loki egar etta er skrifa er ekki tmabrt a gera upp stu ess slarhringsvindhraakeppni landsvsu, en vi getum liti einstakar klukkustundir.

Mealvindur byggum landsins heild var mestur kl.10 morgun, 19,4 m/s. Sustu 24 rin eru a aeins fimm nnur veur sem n svipuum „rangri“, ar af tv ri 2015, ann 14.mars og 7.desember. Hin eru eldri, 8.febrar 2008, 10.nvember 2001 og 16.janar 1999.

a m lka bera veurhrku klukkustunda saman einstkum spsvum og sj hvernig run eirra er mia vi nnur veur - veurvivaranir miast vi spsvi. Hr var aeins flett upp 10 vindasmustu klukkustundum hvers spsvis.a er aeins Suausturlandi og Suurlandi sem klukkustundir n n listann - Suausturlandi er a 3., 4. og 7.sti, innan um desemberveri 2015. En Suurlandi er veri n 1. til 3. sti - og hirir helming stanna 10 listanum.

Nokku ljst er v a a etta veur er flokki eirra allra verstu essum tveimur landsvum sasta aldarfjrunginn ea svo, srstaklega Suurlandi. Smuleiis sndu vindhraametin okkur a a er lklega flokki eirra verstu stku sta Faxaflasvinu, eins og tlurnar fr yrli og hvian undir Hafnarfjalli sna.

Full sta var v til a veifa rauum vivaranalit essum svum.

Vonandi hefur ritstjri hungurdiska rek til a fjalla aeins meira um veri sar - kannski verur einhverjubtt vi ennan pistil egar uppgjr slarhringsins liggur fyrir ntt (ea morgun).

En illvirin halda fram - vonandi ekki af smu hrku og dag. Lg morgundagsins (laugardags) er alveg srlega djp - spurning hversu nearlega loftrstingur fer hr landi, en mijurstingi er n sp niur undir 920 hPa - ea jafnvel near. Venjulega lur r og dagur milli ess sem svo djpar lgir sjst vi Norur-Atlantshaf - sennilega eru r heldur algengari en almennt var tali hr rum ur. tldu menn mijursting urfa stafestingar vi anna hvort me beinni mlingu rstingi ea vindi - en n lta menn sndarheima tlvulkana duga - au hafa sennilega oftast rtt fyrir sr hva etta varar.


ljagarur

N (mnudagskvldi 11.febrar) er ljagarur fyrir suvestan land - sst vel gervihnattamyndum - og veursjin Minesheii hefur hann lka sigti.

w-blogg110220a

Myndin segir af vindi 100 metra h (yfir lkanjr). rvar sna stefnu en litir vindhraa. S rnt stefnuna m sj avestanvindur skir a- en mtir vindi r norri og heldur s mti. Bir sknarailar sveigja af - vestanttin ll til suausturs me vaxandi hraa - en noranttin sveigir bi til suausturs - en vestasti hluti sknararmsins til norvesturs. Svo virist sem litlar hringiur myndist sjlfum mrkunum og leitast r vi a rfa gt garinn. - ar sem vindarnir rekast verur til nokku uppstreymi - ar eru lin - smatrii eirra sjlfsagt flkin, en heildarmyndin einfld og hrein.

Vestanttin heldur a vinna ntt - garurinn nlgast land - en vaxandi lgir sunnan vi korti draga r vindinum og sna honum annig a svo virist sem ekki takist a koma ljum alveg inn Reykjanes. sneimyndum m sj a vindhrai er hmarki um 1000 metra h garinum.


Stormatni - rstasveifla

a sem hr fer eftir er a nokkru endurteki efni (reyndar rautendurteki) - en uppfrt hr og ekki alveg eins fram sett og eldri pistlum.

Ritstjri hungurdiska reiknar daglega t a sem hann nefnir stormahlutfall. Deilir heildarfjlda veurstva hverjum tma upp tlu eirra sem vindur hefur n 20 m/s ann daginn - og margfaldar me sund. Upplsingar um mannaar stvar n allt aftur til 1949 - en sjlfvirkar fr og me 1997. Hva umfjllunarefni dagsins varar eru niurstur efnislega nnast r smu - sama hvora stvagerina er mia vi.

Vi athugum rstasveiflu stormhlutfallsins. Leggjum einfaldlega saman hlutfall hvers almanaksdags fyrir sig og deilum me rafjldanum. v hrri tala sem kemur t - v illvirasamari hefur dagurinn veri. Nokku „su“ er r sem essari - hn er ekki ngu lng til ess a rstasveifla veri alveg hrein (og verur a vst aldrei alveg). Sui er meira rinni sem reiknu er t fr mlingum sjlfvirku stvanna (23 r) heldur en eirri sem byggir mnnuu stvunum (71 r) - snir kannski enn og aftur hversu skilegt er a eiga ngilega langar rair.

N m flokka illvirin eftir ttum - ea einhverju „eli“ eirra. Hr ltum vi aeins tvo flokka: a sem ritstjrinn kallar norlg veur og sulg. Til norlgu veranna teljast au sem hafa veri af norvestri, norri noraustri og austri. nnur teljast sulg. Svo vill til a meirihluti norlgu veranna teljast til svonefndra lgrastarvera - vindur er strastur neri hluta verahvolfs, en oft hgur sama tma efri hlutanum. Meirihluti sulgu veranna tengjast hins vegar vindrstum efri hluta verahvolfs - eru hrastarveur - hes rastanna n til jarar. Samt eru til norlg hrastarveur - og sulg lgrastarveur - en vi skulum ekki sinna slku essari einfldu talningu ( a vri skilegt).

Fyrst er a rstasveifla norlgu veranna.

w-blogg100220a

Lnuriti nr fr jlbyrjun til jnloka. Illvirin eru mun tari a vetrarlagi heldur en yfir sumari. Vi sjum a talsvert su er ferlinum (slurnar) - en egar hann er jafnaur t verur til ferill sem er furusamhverfur um hmarki - sem virist vera fyrri hluta janar.

Sunnanveraferillinn er ekki eins - og ekki samhverfur um hmarki:

w-blogg100220b

Tni sulgu veranna vex jafnt og tt a hausti, en nr ekki hmarki fyrr en febrar - um ea rmlega mnui eftir hmarki noranveranna - egar kemur fram mijan mars fellur tnin mjg rt - mun rar en hn vex a hausti.

Vi getum bori tjfnuu ferlana saman. Kannski er rtt a taka fram a lgun eirra fer dlti eftir v hvernig eir eru gerir - arar aferir myndu e.t.v. skila ltillega ruvsi niurstum.

w-blogg102020c

Bli ferillinn snir noranverin, en s gri sunnanverin. Noranveur eru algengari allt ri - nema tmann fr slstum til jafndgra - sunnanveur eru hva kfust umfram noranveur febrar, en noranveur umfram au sulgu september, oktber og framan af nvember - og svo aftur hrpunni. sjlfvirku stvunum er s tmi sem sunnanverin hafa vinninginn heldur lengri - bu megin (fr nvemberlokum fram undir mijan aprl). Vi vitum ekki hvort etta misrmi (sem ekki er strt - tlulega) stafar af breyttri hegan verakerfisins sustu 20 rum ea af mun stvakerfunum sjlfum. Vi reynum ekki a svara eirri spurningu hr.

Ritstjri hungurdiska hefur kvenar hugmyndir um a hvers vegna essar niurstur eru eins og r eru - og hefur eitthva r minnst ur. Ltur samt vera a lengja ennan texta me einhverri frou ar um. a er merkilegt hva essu vifangsefni hefur lti veri sinnt heimsvsu - nnast ekki neitt. Aljatrbo ritstjrans fyrr rum hefur engum rangri skila - en a var reynt - en hann er orinn allt of latur og gamall til a nenna a standa slku - best a liggja bara meltunni.


Smatrii strgeru veurkerfi.

Risastrt lrstisvi rkir n Atlantshafi. Verst er veri suurjari ess eins og rtt hefur veri um frttum fr meginlandinu dag (sunnudag 9.febrar). Vi erum hins vegar inni kalda loftinu (mta v sem ritstjri hungurdiska kallai einhvern tma meltu Stra-Bola). Atlantshafi hefur s til ess a heimskautalofti vestrna er ekki svo mjg kalt (ea annig).

Myndin hr a nean er af vef Veurstofunnar n kvld.

w-blogg090220a

henni m sj mikinn lgasveip fyrir noraustan land. essi lg s ekki mjg fyrirferarmikil og ekki heldur srlega krpp er hn samt mjg djp og verraveur er belti suvestur- og vesturjari hennar. Lgin a fara suur um landi austanvert dag, jafnframt v sem hn grynnist. Spr hafa ekki veri srlega sammla um braut hennar - um tma tti hn a fara yfir landi vestanvert - en n er veja Austurland. Fyrir sunnan land er ljagarur. Hann var talsvert gerarlegri fyrr dag - en hefur hrfa eftir v sem hringrs lgarinnar fyrir noran hefur nlgast. Yfir Freyjum er norvesturjaar illvirislgar eirrar sem dag hefur veri a angra ngranna okkar og kllu hefur veri msum nfnum. Vindur og fleira hefur veri til ama Englandi og austur meginlandi, en normenn eru rlegastir yfir sjvarstunni.

w-blogg090220b

Korti snir sjvarmlsrsting (heildregnar lnur) kl.21 kvld og rstibreytingu sastlinar rjr klukkustundir. Lgin fyrir noran er t af fyrir sig ekki mjg fyrirferarmikil - en rstingur lgarmiju er um 942 hPa - a er nokku venjulegt, hin lgin er vi Noregsstrnd, mta djp - og s rija, tengd ljagarinum urnefnda er fyrir sunnan land. Allar essar lgir eru hluti af risastru kerfi - sem a hluta til er leifar lgar sem var Grnlandshafi grmorgun, 929 hPa miju. Telst srlega venjuleg tala febrar - mun algengari Grnlandshafi og fyrir sunnan land heldur en austan Freyja og norurhfum.

w-blogg090220c

Vi hfum lka fengi a heyra frttum af grarmiklum vindstreng hloftunum. Hann liggur um Atlantshafi vert og vindhrai nr um 360 km/klst rastarmiju. Korti snir h 300 hPa-flatarins og vind honum, vindhrai er litaur rstinni. Flugvlar fara methraa austur um haf fr Bandarkjunum til Evrpu, en vera a taka sig allstran sveig til norurs vesturleiinni. Vi sjum a lgin fyrir noraustan land nr alveg upp 300 hPa. Flturinn liggur mjg nearlega - ekkert skaplega langt fr febrarmeti, en nr v ekki alveg.

w-blogg090220d

Lgin nr reyndar lka upp 100 hPa, um 15 km h. Litirnir essu korti sna hita. vindur s mikill fyrir sunnan land er hann samt ekki alveg jafnstrur og near, hr erum vi vel ofan verahvarfa. Langhljast er hr yfir Kanada. Lklega stafar a af niurstreymi sem verur egar rstin (near) grpur loft og eykur hraa ess - og veldur niurdrtti - og ar me hkkar hiti.

En h 100 hPa-flatarins lgarmiju er ekki nema 14850 metrar, aeins near en febrarmeti Keflavk. a er 14920 metrar - rlti lgra en sst yfir Keflavk essu spkorti (sem gildir kl.6 fyrramli - mnudag 10.febrar). Meti var sett 4.febrar 2011 - furulkri stu og n - nema a ljabakki ni alveg inn land og talsvert snjai - en vindskaar uru lka Evrpu.

fram er sp mjg strgeru veurlagi - en reiknimistvar a vanda ekki alveg sammla um hvort vi verum fyrir v a ri ea ekki. Flestir eir sem lesa ennan pistil gera a varla fyrr en lgin fyrir noraustan land er gengin yfir - en samt rtt a minna a varasamt veur getur fylgt henni - srstaklega ar sem snjr er jr.


Stundarhlindi Suurskautsskaganum

A sgnargentnsku veurstofunnar (og Aljaveurfristofnunarinnar) fr hiti dag 18,3 stig dag Esperanza - st sem argentnumenn reka Suurskautsskaganum. etta er hugsanlega ntt met fyrir Suurskautslandi (en en hrri hiti hefur mlst teyjum).

w-blogg060220a

Korti er r smiju bandarsku veurstofunnar og snir h 500 hPa-flatarins (heildregnar lnur) og ykktina (litir). Eins og sj m var ykktin mjg mikil yfir norurhluta skagans og vindur a auki mikill lofti - og hsumar - allt skilegt til a sl met. essi hryggur virist ekki eiga langa fi - frekar en langflestir brur hans arna syra - fkur hj 2 til 3 dgum. Vind lgir a auki og ar me eiga hlindi litla mguleika a n til jarar.


Enn hann a skja a

Eftir a hafa veri „ hillunni“ nokkra daga me rlegu veri er lklegt a aftur dragi til tinda. Fyrst me sunnantt og hlindum, en san miklum rosum. Ekki ljst essu stigi hversu grfgerir eir vera - en alla vega eru skemmtideildir reiknimistvanna essinu snu - rtt einu sinni.

a rir stugan a elta uppi slkar fgaspr nema endrum og sinnum - enda eiga r fstar sto raunveruleikanum - alla vega eru smatrii jafnan t og suur oku framtar. a er ekki fyrr en komi er inn tveggja- til riggjadagarammann a raunveruleikinn fer a koma ljs.

En framtarsprnar eru a nefna nja strskn kanadakuldans (Stra-Bola) t yfir Atlantshaf - hn hefst raunar v a hlju lofti a sunnan er sparka norur til okkar og fram norur hf - undan aalskn kalda loftsins r vestri. Margar spr skemmtideildanna gera r fyrir alls konar metum essari nju skn - hvort au vera vitum vi ekki - og v sur hvort au koma okkur svo nokku vi tt au eigi sr sta einhvers staar svinu.

En vi skulum samt nota tkifri og rifja upp hver febrarmet rstings og stu hloftaflata eru hr vi land - sjum vi betur hvort einhverjar njungar eru a eiga sr sta ea ekki - egar nr dregur stefnumtum.

Fyrst eru a lgrstimet febrarmnaar landinu. a er srasjaldan a rstingur veurstvum fari niur fyrir 940 hPa febrar. Lgst er nrri 200 ra gamalt met sem sett var Reykjavk 4.febrar 1824, Jn orsteinsson mldi 923,8 hPa. etta var lengi lgsti rstingur sem vita var um vi allt noranvert Atlantshaf - gott ef ekki um allt norurhvel utan hitabeltisins. Nstlgsti rstingur sem vi vitum um febrar hr landimldist Strhfa Vestmannaeyjum ann 5. ri 1989 - 931,9 hPa. ess m geta a janarmnuur n og janar 1989 eru mjg skyldir. rijalgsta febrartalan er lka r Vestmanneyjum, 932,3 hPa sem mldist ar ann 24. ri 1903. eim mnui gengu fleiri venjudjpar lgir nrri landinu. skaar hafi ekki ori tiltakanlega miklir mia vi a sem stundum var er ljst a etta var vandraveurlag - og hefi lka tt a n.

Fjrilgsti febrarrstingurinn mldist Stykkishlmi halaverinu svonefnda, 8.febrar 1925 - um a fjlluu hungurdiskar nlega. rstingur hefur tvisvar a auki fari niur fyrir 940 hPa febrar hr landi, ann 19.1922 (Grindavk) og ann 8. 1982 (Keflavkurflugvllur). Sastnefnda dagsetningin er minnisst ritstjra hungurdiska - hann hafi aldrei fyrr upplifa jafndjpa lg eigin skinni sinni nrdat (en fleiri fylgdu eftir).

kemur a hloftametunum - r mlingum gerum yfir Keflavkurflugvelli. Spr eru n raun og veru a gera v skna a eim kunni a vera gna.

w-blogg030220a

Metin 400 hPa og near eru ll r urnefndu veri 1982 - kannski hafa fletirnir ori enn lgri verunum 1922, 1903 og halaverinu. Bandarska endurgreiningin nefnir 4730 m 500 hPa halaverinu og 4760 ann 7.febrar1894 - fr rstingur lgst 944,9 hPa athugunartma hr landi, en gti hafa fari near a nturlagi - egar engar athuganir voru gerar - var frgt sjfl Norfiri.

Mifletirnir, 400 og 300 hPa, eiga sn met ann 3.febrar 1962. S mnuur hefur komi vi sgu hungurdiskum ur - var mjg illvirasamur lengst af - en endai me einhverjum hsta rstingi sem vi vitum um hr landi - gekk fganna milli. uru lka skelfileg illviri Vestur-Evrpu - en slku er lka veri a hta n - rtist vonandi ekki. Metin efstu fltunum sem hr eru nefndir, 100 og 30 hPa eru ekki mjg gmul, fr 2011. gekk talsvert hr landi - eins og hungurdiskar fjlluu um - geta menn t.d. rifja upp pistil fr 5.febrar a r. [Endalaust lesefni hungurdiskum - og margt ntist vel sem svefnvaki (er a n or lka?)].


Af rinu 1863

Eitt af hinum erfiu rum 19.aldar. Lengst af gengu miklir umhleypingar og illviri. Hiti var nrri langtmamealtali jl og ekki langt undir v febrar, mars og aprl. Arir mnuir voru kaldir, og srlega kalt var ma, jn og desember. Jn s kaldasti sem vita er um Hlminum. rsmealhiti Stykkishlmi var 2,0 stig, tlaur mealhiti Akureyri er 1,1 stig og 2,9 stig Reykjavk.

ar_1863t

Myndin snir mealhita hvers dags Stykkishlmi ri 1863. ar var enginn dagur hlr okkar mlikvara, en aftur mti 13 kaldir, a tiltlu kaldast 13. og 14. jn. rsrkoma mldist 637 mm Stykkishlmi, ltillega undir meallagi ranna 1961 til 1990. rkomusamast var febrar, og einnig nokku rkomusamt mars og jl, en me urrara mti janar og gst.

ar_1863p

Myndin snir rstifar rsins, bygg morgunmlingum Stykkishlmi. rstingur var lgur aprl og september, og hann var stugur og ofan meallags lengst af gst. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 4.desember, 947,9 hPa, en hstur var hann 1030,8 hPa ann 6.nvember.

Eldvirkni hlt fram vi vestanveran Vatnajkul og geri einkum vart vi sig um sumari og me mistri og trlega lka grurskemmdum vegna brennisteinsmengunar.

Hr a nean mfinna helstu blaafregnir af veri og veurtengdum atburum ri 1863. Stafsetning er vast fr til ntmahorfs.

Annll 19.aldar dregur saman tarfar rsins 1863 (mjg stytt):

Vetur fr nri fram yfir mijan mars mun vast hafa veri umhleypingasamur, br syra til hgar upp r pskum [6.aprl]. ... Jn var aeins frostvgari en ma, en frost til fjalla nlega hverri nttu og um tkjlkasveitir noranlands var eigi sagur kominn sauagrur fyrr en um byrjun jl. Va upp til sveita var eigi nema hlf pltorfa ofan a klaka um jnlok, og eigi stungutt til hsa uppi heiarlndum syra jl. ... Grasvxtur tnum syra var undir a meallagi, nema fjallasveitum. Noran- og vestanlands var grasbrestur miklu meiri, einkum tkjlkasveitum og um Mlasslur, en nting hin besta yfir allt. Klyrkja og sr lagi jareplarkt misheppnaist allstaar, enda var eigi fyrir frosti sett niur gara venjulegum tma. Seint september gjri mesta hlaup me fannkomu, bi syra, svo megnis snjr var va bygg ... fr veturnttum og anga til mnu af vetri voru hrkubyljir og frost og va haglaust.

Annllinn segir af fjlda slysa og mannskaa. Flest sem tengt er veri kemur fram blaafregnum eim sem hr fara eftir.

Janar: Stir og stormasm t.

Noranfari segir af janart nyrra (tgfan er ekki dagsett nkvmlega fremur en fyrri r):

Fleiri daga af mnui essum hefir hr veri hr, oftar noran og stundum tsunnan, en mest 14. og 15. Tluverur snjr er kominn, og fremur va hvart lti um jr og tigangshross helst Skagafiri sem enga hjkrunhafa haft farin mjg a slst enda horfur v, a hin veslustu eirra fllu ef ekki egar farnir a falla. Fremur leikur or v, a heyin munu vera ltil vorar, tt au vast hr nyrra hafi reynst me besta mti.Seinustudagana af mnui essum var frosti harast og mest 16 gr. Reaumur.

Mnudaginn 12. [janar] hefir spurst hinga, a almennt hafi veri ri til hkarls af Siglunesi r Siglufiri fr Dlum og r Fljtum, en mivikudaginn hinn 14. brast vestanveur og san tnoran, svo a 4 ea 5 skipin hrakti Fjru og Flatey Skjlfandafla. Af eim skipum, er reru, vantar 2 enn r Fljtumme 14 mnnum, sem menn vita vst a farist hafa. v mislegt, hefir reki af skipunum Fjrum Flateyjardal, Sjarsandi og Tjrnesi.

slendingur segir ann 8.janar:

San minnst var tarfar seinast blai essu (15.des.), m kalla, a vira hafi gu meallagi. Tpri viku fyrir jl gjri ga hlku, og mun sanvera allgott til jarar vast til sveita hr sunnanlands. Um a bil frttist og noran r Hnavatnssslu, a vetur hefi veri ar gur, a sem var lii. Um jlin gjri nokkurt kuldakast, og munfrosti einn dag hafa n 13R, og a hefur a mest ori vetur. Um essa daga er hr dltill snjr jru, en urrviri og gott til haga. Aldrei ri hr Innnesjum og sagt aflalaust fiskimium; en milli jla og nrs fiskaist suur Gari, en ar mun lti umsjgftir.

jlfur segir af t ann 24.janar:

Tarfari san me jlafstu og fram enna dag hefir veri hr syra stormasamt og hrakvirasamt, me allmikilli fannkomu ru hvoru og blotum mis, oftar frosthgt og frostlti; aalveurstaan hefir veri af tsuri, haftt og fugum tsynningieur landnyringi mis. Hrosspeningur allur hefir hrakist mjg tiganginum og enda allur tigangsfnaur, og ykir fremur horfa til illra fjrhalda ef smu hrakningavertta hldist. Haustvertin var hr um ll nes ein hin gftasamasta.

Noranfari birti mars brf r Dalasslu, dagsett 20.janar:

Veurttufar hefir a haustinu og vetrinum, veri mjg umhleypingasamt; gjri gan kafla fr 20. nv. og fram mijan des. San stug veurtta aftur allt til essa. jladagskveldi gjri moldkafaldsbyl svipstundu, sem st hr um 6—8 stundir, kl 2 menn til strskemmda, sem voru fer yfir Holtavruheii; s riji sem me eim var komst ltt skemmdur.

Noranfari birti jn brf fr rnesi Strandasslu, dagsett 30.janar:

Han er n ekkert markvert a frtta nema vellan manna yfir hfu; tarfari hefir veri hr mjgstirt og stormasamt, a sem er af essum vetri, en hafa til essa veri nokkrar jarir fyrir tigangspening; hkarlsafli var hr rtt gur um byrjun jlafstunnar ... Viarreki hefir veri hr fremur ltill vetur en gtur fyrravetur, mikil harindi voru hr nstlii r en n er eins og heldur fari a batna ri og bndur rtta smmsaman vi, ef eir geta haldi peningi snum vetur.

Febrar. Stormasm rkomu- og snjat, en ekki mjg kld. Eystra var t betri og talin g um tma.

Noranfari lsir t nyrra febrar:

San mnuur essi byrjai, hefir veri oftast veri hraminna og bjartara, frosti ekki hart, 13. og 14. .m. var hr besta hlka svo va kom upp mikil jr. 11. .m., kom austanpstur Nels Sigursson hinga til kaupstaarins. Me honum frttist, a tarfari eystra, hefi veri lkt og hr, snjar og jarbannir. Framan af hafi veturinn mtt teljast gur, og lmb sumstaar eigi tekin gjf fyrr en um jl.

Noranfari birti jn alllangt brf af Snfellsnesi (stytt hr), dagsett 18.febrar:

Hausti var hr dauans bgt, svo a segja sfelld illviri og jafnast rigningar ea kfld, var v hvorki btt viann srauma heyafla sem egar var fenginn, n vari fyrir skemmdum, a sem inn var komi. Haustrigningarnar hrna eru nokku frekar og leiinlegar. Allur tigangspeningur hrakaist hold sta ess a taka haustbata, var v skurarf harla rrt til framlags og setningarf furyngra en vanalega, ea egar betur haustar, og kom sr a v lakar, sem flestir voru illa undir vetur bnir. a hefir bori til, egar vel hefir vira hausti, a hr hefir reyst dlti heilagfiski, en egar lkt virar og haust, er ekki til slks a hugsa; a er lka tvennt lkt a fara hr t sjinn, ar sem ekki er anna fyrir en opi og lgandi haf, ef eitthva ltt af ber, ea inn fjrum, ar, sem bi er sjlaust og land svo a segja alla vegi. etta hefir n alltaf veri svona, er sextugir menn og eldri segja, a fiskigengd s n orin minni en fyrir 30 ea 40 rum, a ltur svo t, sem fiskigengd s alltaf a verra hr kringum Jkul, en aftur a aukast fyrir Vestur- og Norurlandi. annlum eru oft nefndir lestarhlutir undir jkli um vetrarvert, ea fr aventu til krossmessu, en n held g sjaldan gangi betur en helmingur eirrar hlutatlu fist eim tma, en oftast miki minna; en ekki minnist g a annlum s geti slks afla vi safjarardjp, og me llu Norurlandi, eins og n er fari a tkast. Lengi framan af var hkarlaveii lti stundu hr kringum Jkul, en n eru menn farnir a afla talsveri af hkarli opnum btum. ... Vetrarfar hefur mtt heita meallagi hr, og gsveitunum betra meallagi til orra, en honum hefir verifullkominn vetrarbragur, enda eru n sumir farnir a kvarta. Alltaf snist mr a bhag manna hr fari hnignandi og a sem verst er, mr ykir sem ol og rek til allar varanlegrar reynslu, s a draga r flki, en makindi og sllfi fari alltaf vaxandi, og a enda hj eim, sem ekkert fiskviri skuldlaust undir hndum hafa. a myndi svo sem fyrir mannsaldri hafa tt trlegur sjkdmur, a karlmenn sem ykjast fullrskir, gtu ekki unni verk sitt me besta og kjarnmesta fi, nema alltaf vri vi og vi veri a dreypa kaffi, og a jafnvel brennivnsblanda til muna; og a eir ttu bgt me a komast ftur nema essum volga drykk vri dreypt millum rekkjuvoanna. Og eftir essu fer n oli a standa a verki misjfnum verum. Kvefvesld hefir mtt heita almenn framan af vetur, en llum batna aftur. g hefi teki eftir v, a etta vetrarkvef er n ori tara en a var mnum yngri rum, sem mr liggur vi a kenna mefram lifnaarhttinum, hvert sem a er rtt ea ekki. Allmikil lungnaveiki er sumstaar f, og er mest gjrt or henni Helgafellssveit sem er langt um fjrrkari en Staarsveit. Einn maur ar var me orra binn a missa r essari fjrveiki fullar 40. Nju heyin reynast ltt bi til holda og mjlkur, og sumir kvarta bi fyrra og n um tma km; sem er jafnan meinlegur bhnykkur“.

Einnig birtist sama blai stutt brf fr safiri, dagsett 24.febrar:

Ga veri hlst alla jlafstuna, hgviri og ltil frost, en san hefir mtt heita hart og fannkoma nsta mikil,og vi og vi blotar hlfa ea heila daga, sem ekki hafa btt um, og er jarlaust a kalla hr kring. sinn hefir sst undan Strndum, en er eigi landfastur enn, a spurst hafi. Fiskafli var hr besta lagi til jla, en san hefir varla ori vart, enda hefir sjaldan sj gefi. ...

slendingur lsir t tveimur pistlum febrar:

[9.]Veurttin hefur veri heldur stir san me jlafstu og fram enna dag, stormasm nokku og stundum me talsverri fannkomu, enda eru fremur sg harindi r sveitum; stundum me blotum, en oftast hefur frosti veri lti. Aalvindstaan hefur oftast veri af tsuri ea landnorri. Hrosspeningur er almennt sagur magrasta lagi um etta leyti, og margir tla a furekla muni vera almenn ef tmnuirnir vera eigi v betri.

[20.]Veurttin er a vsu hvorki kld ea frostasm, en er hn mjgvifelldinog hagst, v a aldrei linnir umhleypingum og hretvirum, sem hljta a spilla llum tigangspeningi. Frst hefur og a tigangshross s farin a hrkkva upp af hr og hvar. Snemma orra barst hinga fregn um megnt vetrarrki r Strandasslu, svo a jarlaust hefi veri ar sumstaar fyrir hesta san um veturntur. G t sg r Norurlandi allan fyrri part vetrar fram yfir nr. Aflalaust llum Inn-nesjum hr syra, enda gefur aldrei sjinn; en suur Gari fiskast egar ra gefur, og aan er sagur hkarlsafli gur.

slendingur segir ann 3.mars:

San minnst var sast veurtt blai essu (19. febr.) hefur hn versna strum, svo a daglega hafa gengi kafaldsbyljir, varla veri farandi millihsa, og mtt heita frt veur bi sj og landi. Menn eru v nr engir ferum, sem vi er a bast, mean essi verat stendur; er austanpstur nkominn, og er lti r hans fr a frtta nema harindi. annig er oss skrifa (6. febr.) r Rangrvallasslu: „Hr gengur storma- og snjat yfir, sem allt tlar a kfa; er fnaur ess vegna va orinn magur, bi hross og f, ekki sst Landinu, hvar stku skepna er farin a falla r hor, og er fleira ori magurt. Veturinn getur varla ori svo gur, a ar veri ekki mikill fnaarfellir, v a ar hafa v nr alltaf veri slmir hagar skum frea, en heyskapurinn fjarska ltill; eins og ar mun lka mjg hart manna milli. pest sauf hefur bori stku sta, en hvergi nrri v eins og Eyvindarmla; ar voru 70 kindur sagar dauar, egar seinast frttist. V trjrekahefur va ori talsvert vart“. Me vermnnum nkomnum noran r Skagafiri og Hnavatnssslum hefur frst, a tin hafi veri ar slm san janarmnui. Milli orra og rettnda er sagt a mrg skip hafi fari hkarlalegu r Fljtum, gjrt au veur miki, og a eins eitt eirra n lendingu sinni sveit, en hin hleypt austur me landi, og n landi Hfastrnd, nema 2; til eirra var eigi spurt, egar seinast frttist, sagt a fari vri a reka af ru, en bi talin af.

Hafi september og oktber 1862 mtt kalla bauluhaust hr syra, er eigi lklegt, a vori sem kemur, megi kalla hrossavor; v a n, snemma gu, eru hross farin a falla hinga og anga: Kjalarnesi, Mosfellssveit, Grindavk og Selvogi, og sjlfsagt var. Hva mun vera, egar fr lur og nlgast sumarmlin?

slendingur birti ann 26.mars r brfi rita Breiafjarardlum ann 3.:

Verttufari mtti heita gott fram orra, a a vri umhleypingasamt, v a hgviri og frostlinjur voru jafnast, en n nstlinar 3 vikur hefur veri ein hin hstugasta og umhleypingasamasta t, mist strblotar og jafnvel fl m, ea utan vestan fannfergjur, og n fyrir skemmstu noran hlaup hvern daginn eftir annan. Jarbnn mega v heita eins og stendur og va fari a brydda heyskorti. Skipskai var Rifs veiistu nna orranum. Skipi frst lendingu, af 8 sem v voru nist me lfi formaurinn, sem lifi, sast frttist, og annar maur til, sem d strax eftir.

Mars. Hgari t framan af, en var gftaleysi vestanlands. San br aftur til umhleypinga.

Noranfari segir um marst (og sari hluta febrar). Fram kemur textanum a hann er ritaur 20.mars:

Allan febrarmnu var hr meira ea minna skakvirasamt, oftar vestan tsunnan, og nokkra daga noran, en sjaldan miki frost. Og stundum hrar og fannkoma og va ori jarskart. tin enn meiri vestra en hr. Sanessi mnuur byrjai og allt til ess dag 20. marsmnaar hefir flesta daga veri kjurrviur og slskin og stundum hlka, svo heita hefir mtt ndvegist og ng jr va uppkomin.

jlfur segir af t ann 18.mars (ltillega stytt hr):

Pstar og arir sendimenn hafa frt hinga brf og fregnir vsvegar a af landinu, og n r frttir vast a fram mijan [febrar], r Mlasslunum fram yfir 20.janar. Mlasslunum, ingeyrarssluog um Eyafjr var g vetrart fram yfir nr, en miklu umhleypingasamara og snjameira egar vestar dr, beggja megin landsins, og aalveurstaan hin sama og hr hefir veri Suurlandi, tsynningur oftast og haftt, en hlaupi ru hvoru landnorur me frostbyljum. Um Skagafjr, Hnavatnssslu og Vesturland er fremurkvarta yfir illvirum, umhleypingum og hrakningum fnai, og ar af leiandi skorti standa stuveri, heldur en almennum jarbnnumeur hagleysum; aftur hefir v veri a sta um flatlendis-sveitirnar hr Suurlandi austanfjalls, um Fla, Landeyjar, Eyjafjll og Mealland, og einkum um Borgarfjarardalina, sakir snjkyngis; er vast ar um dalina a hver skepna hefir veri gjf fr v fyrir jl og fram til migu. Allstaar er talinn heyskortur, og kvii almennum peningsfelli, ef ekki gefst eindreginn bati fr migu til pska, en n munu vast nokkrar jarir komnar upp hr syra, og sumstaar gir hagar. Hey hafa allstaar reynst vel, bi til mjlkur og fra, og skepnuhld talin hin bestu yfir hfu a tala, nema hrossum. ... Hross eru allstaar sg srmgur, einkum hr um gjrvallt Suurland, og talin vonarpeningur va, en sumstaar farin egar a falla orranum og san, bi hr um ll Inn-nes og Suurnes, Mosfellssveit, Grindavk, Selvog og Landsveit; ar sveit er sagt a hafi veri fallin um 20 hross, tryppi og fylsugur ndverlega orra; hin einstku hausthrakviri, og umhleypinga og hrakningsverin, er gengu hr gjrvallt skammdegi, valda mest megur hrossanna, er a og almennt ml, a ll sthross hafi veri hlfhoru er au komu af fjalli, en hin miklu skrri, er hfust vi heimalndum. Um hin einstku illviri og snjkyngi, er lagi a um veturnturnar sustu, er oss skrifa, a 19. oktber fyrra r hafi nfallinn snjr teki hestum kvi jafnslttu um Hornafjr, og s a einsdmi ar um sveitir um ann tma rs. ... [ann] 4. [febrar] frst btur Rifi undir Jkli, hann var uppsiglingu r rri; ar tndust7 menn, en formanninum einum varbjarga.

jlfur segir ann 23.mars fr fleiri skipskum og einkennilegum hrossadaua:

Skipskaar. 18. [mars] tndist btur me2 mnnum Borgarfiri, lei innan r Andakl t Skipaskaga. ... 21. [mars], egar ri var alskipa af lftanesi, en datt me ofsaveur egar fram daginn kom, frst btur fr Hlii t rmsj, voru 4 og tndust 3 eirra ... en 4. mnnunum var bjarga. - Einstakt gftaleysi vihelst, ltill afli um syri veiisturnar vikuna sem lei, en lklegt um fisk hr Innesjamium, ef gfi.

Nttruafbrigi. ann 29. janar nstliinn fundust Bergstum Vatnsnesi 5 hestar dauir hrum hjarnskafli er lagt hafi yfir sltta mri. Voru eir allir meira og minna beinbrotnir, fjrir lgu nstum hver hj rum, en einn 120 fama fr hinum, og var hann einna mest beinbrotinn; allir lgu eir hliinni, nema einn, hann l kvinum og allir fturnir krepptir undir hann, lkast og egar hestur er skotinn. Ekkert var a sjanlegt, a hestum essum hefi geta ori a tjni; og er a helst hugmynd manna, a eim muni hafa granda loftslag eur skstrokkur, tt eigi s hr landi algengt. Oss tti gott a herra byrgarmaur jlfs vildi taka etta bla sitt, ef lkt kynni var til a bera. Klemens Bergmann.

Noranfari birti jn nokkur brf a austan, ritu mars:

r brfi a austan, dags. 28 mars 1863. „San um nr hefir hr veri mjg misjfn t, fram a sustu viku orra, snjasm en frostahg, en san ndvegis g. Komu miklir snjar tsveitum og Norurfjrum, svo a ar er sumstaar ltil jr. Fnaarhld me betra mti og veikindi mnnum ltil hrai, san taksttin var gengin um gar snemma vetur. N gengur hn syri fjrunum og fylgir vond slmstt".

ru brfi dags. 20. og 30. [mars] segir svo: „g hefi fengi brf sunnan r Nesjum (Skaptafellssslu) og er ekkert srlegt a frtta r v nema stira verttu og umhleypingasama, v ar segir, a sama veur hafi sjaldan stai daginn t og skepnur ornar miki magrar. Stt hefir ar gengi vetur og msir r hennidi".

Breidal eftir brfi 22. mars: „Tin hefir veri hagasl san um nr, nema svo sem riggja vikna tma orranum, en san allra besta t. Fram a nri gengu miklar sjbleyturigningar og skemmdist va hey manna, enda hlum vri. Krnkdmi hefir alltaf veri flki hr um svin vetur en fir di. Fjrhld eru g allstaar a frtta, og einnig hr sveit, ar til n fyrir nokkrum dgum hefir bori drepandi lungnaveiki einumb og ltill snertur var".

Eftir brfi r Reyarfiri dags 28. mars: „Hr hefi ori skyggilegt me skepnuhldin, ef a s ga t hefi ekki komi gunni, v menn muna varla til slkra urrka og hlinda fullan mnu, ea a snj hafi teki hr upp Austfjrum n vatnavaxta, varla a hlaupi hafi lki, ea a hs hafi leki. Fnaur hefir haldist vel vi tmum tigangi, svo lkur eru til tt eitthva harni, a allir komist vel fram. Skip kom Djpavog fyrir mijan mars og annars anga brum von, bi tilheyrandi kaupmanni Ivarsen".

Aprl. Enn erfi umhleypingat, einkum um landi noran- og vestanvert.

Noranfari lsir t aprlblainu - og dagsetur 9.aprl:

Fr v 20. [mars] og til ess n dag 9. aprl, hefir fleiri daga veri hr ea rkoma me tluveru frosti (mest 29. [mars] 14 gr. R.). Vindstaan oftast noran ea tsunnan, 31. [mars] og afaranttina hins 1 .m. var besta hlka, tk upp miki og rsti va. Til sumra dala og fjalla, hefir veturinn tt fremur harur vegna jarbanna og skakvira og nokkrir bendur ar sagir komnir nstr og farnir a reka af sr. — Nlega heyrist hinga, a s tti a liggja vi Vestfiri, en hr nyrra hefir ekkert ori vart vi hann.

slendingur segir fr ann 14.aprl:

Veurttin hr syra hefur veri hin stirasta sem hugsast getur allt fram yfir pska [5.aprl], me einlgum tsynningsstormum, en skipti um til noranttar; 3.—5. pskum fiskaist vel hr Inn-nesjum, einkum Hafnarfiri; Akurnesingar hfu fiska miur. Mjg er hart hr llum nrsveitum og hross eru viast hvar a falla meir og minna.

[ann] 20. [mars] frst skip Stokkseyri rnessslu me 13 manns, voru (a sgn) 11 eirra r rnessslu en 2 r Rangrvallasslu; eigi hfum vr frtt enn hve margir eirra voru bndur. ann dag var allgott sjveur hr syra, en brim lendingu hefur a lkindum granda essum ar eystra. Daginn eftir (21. mars) reri almenningur hr til fiskjar, en gjri frt tsynningsveur egar lei daginn; drukknuu 3 menn af fjgramannafari fr Hlii lftanesi, en hinumfjra var bjarga. Litlu ur en etta var drukknuu 2 menn af bti upp Borgarfiri. 1. aprl hraktist btur af Vatnsleysustrnd me 2 mnnum norur og inn Flann og barst loksins daginn eftir a landi Seltjarnarnesi; hsetinn lifi af, en formaurinn d egar er land var komi.

Eftir manni, sem kom noran r Eyjafiri hinga til Reykjavkur 10. aprl, frttist a hafslaust vri fyrir Norurlandi, en talsverur snjr og salg landi; skip hafi veri komi Skagastrnd og a v er hann hafi heyrt, til allra kaupstaa Snfellsnessslu.

slendingur segir ann 25.aprl:

Pstskipi, sem hinga kom 8. [aprl], lagi t han til Kaupmannahafnar 19. .m. snemma dags; v fru utan verslunarmaur P. C. Knudtzon og kandid.med.Magns Pjetursson Stephensen. Tvo hina nstu daga eftir a skipi fr var hr bjartviri og norantt, san gekk vindur til austurs, en veurtt m heita allg, er talsverur snjr til sveita, og allstaar er tala um heyskort. Fiskiafli m heita afbragsgur hr innnesjum. sumardaginn fyrsta (23. .m.) var gtt sjveur, og mtti heita landburur Seltjarnarnesi, og fiskurinn vnn. Hr eru komnir hir hlutir. Syra er vist talsvert minni fiskiafli, vitum vr a eigi glggt. Fyrir austan fjall er fari a fiskast egar sjinn gefur, og sagt var a nstliinn mnudag [20.aprl] hefi fiskast vel orlkshfn. Vestmannaeyjum voru fyrir nokkru san sagir 3 hundraa hlutir. A vestan er sagt fiskilti. — Austur me Sndum er sagur mikill trjreki vetur. ... Jarskjlfti bsna harur fannst hr nttina milli 20.—21. .m. hlfum tma eftir mintti, veur var hgt me nokkurri snjkomu.

jlfur segir af t, afla og strandi ann 29.aprl (dlti stytt hr):

Hin sama kalsavertta helst me ljagangi og fannkomu og enn meiri kulda og ningum heldur en aflandi pskunum. Vandrin til sveitanna af heyleysi og bjargarleysi fyrir skepnurnar aukast dag fr degi; um Skgarstrndog Dali og hr og hvar um Snfellsnessslu eru bndurfarnir a skja korn lestaferum handanautpeningisnum og rum skepnum, og tti nrsveitirnar hr syra a vinda a hinu sama sem fyrst, heldren a draga kpening sinn fram nytlausan og horaan til strskemmda fr sumarmlnytu, tt af lifi, sem va mun tvsnt, ef essi dauans t helst. — Hr um lftanes og Seltjarnarnes hefir hinn sami gaafli haldist san pska, og hverjum virkum degi ri, a gftir hafiveri stirar ... Undir Jkli hafi aldrei gefi sj, fr pskumfram til 21. .mn., hvorki a noran- n sunnanveru Jkulsins, ... — Skipstrand. Fyrir nstlina helgi [26.aprl] strandai frnsk fiskidugga, a sgn 70 lestir a str, Grindavk; allir skipverjar (18) komust af, en oss skortir a ru nkvmar skrslur um a ml.

ann 26.jn birti jlfur frttir af slysum mars og aprl:

marsmnui urusamtals 3 menn ti i lei milli Keflavkur, Hafna og Voga, og voru allir sagir lvair, og smuleiis fylgjarar eirra, er eir uru eftir af; hinn 4. var ti um sama leyti, lei fr Hafnarfiri til Selvogs. — aprlmnui [] frst btur me 2 mnnum r fiskirri suur Gari. sama mnui barst 2 skipum lendingu, ru undir Eyjafjllum en hinu Mrdal, lskuust bi skipin mjg, en 2 menn drukknuu, sinn af hvoru. — sama mnui barst bt fr Brunnastum heimlei me salt r Hafnarfiri, btnum hvolfdi ea barst svo , a mennina tk t, og komust kjl; var bum a vsu brtt bjarga, en annar eirra var egar liinn, ea andltinu og d egar, ...

Noranfari birti nvember brf r Nesjum Skaftafellssslu - og segir:

r brfi sunnan r Nesjum Skaftafellssslu, dagsett 12. aprl etta r, sem kom hinga 31. oktber eftir 202 daga tivist. „a er fyrst a segja, a nstlii sumar, 1862, var grasbrestur, en nting g allt fram mijan september, br til umhleypinga og m kalla, a eir hafi veri san. Fyrir veturntur kom hr svo mikill snjr einum slarhring a hann mtti heita jafnfallinn mitt lr og klyptir. Vegna ess a ei hvessti hann og hlnai eftir fa daga, var hr enginn fjrskai. Fr jlum og til orraloka var hr mikil snjkoma, sem jafntt annahvort fauk burtu ea hlnai svo aldrei var til lengdar jarbnn; og alltaf mesta frostavg nema fa daga sast mars.

Noranfari birti oktber brf r Strandasslu, dagsett 1.ma:

frttaskini er a helst a segja, a hagur almennings tkjlka essum er nsta bgborinn og erfiur, og eru a elilegar afleiingar hinna langvinnu vetrarharinda sem fast hafa kreppt a bendum sslu essarar. Heyfng manna nstliisumar [1862] uru me minnsta mti og hausti var kaflega votsamt og egar rigningum ltti gekk veturinn gar um Mikalismessu [29.september] me kafaldsbyljum og fannfergju, sem ollu egar gjrsamlegri jarleysu bi fyrir bfna og hross, og uru mest brg a v fram til dala, v vi sjvarsuna voru fyrst framan af ltilfjrleg jarsnp. jlafstunni voru staviri og frost, en jarbnnin hldust vallt allan veturinn t, og hefir hr veri samfelld innistaa fyrir allan pening nrfellt um 30 vikur enda hafa msir bendur skum heyleysis ori a lga bjargargripum snum og misst hross og bfna. Einn bndi hr Staarsveit var fyrir v tjni nlgt miorra vetur, a nlega 40 af kindum hans hrktust sjinn og frust ar, en sveitamenn bttu honum skaa sinn a svo miklu leyti, sem eim var unnt eftir efnahag snum. Fiskiaflihr vi Steingrmsfjr var me besta mti nstlii haust.

Ma. Smilegir dagar um tma eftir mijan mnu, en annars illvirasamt og kalt.

jnblainu greinir Noranfari fr t og hag manna ar nyrra aprl og ma:

San 9. aprl og og til mamnaarloka hafa hr Akureyri veri 20 snjkomudagar, me hvassvirum, helst noran kulda og stundum frostgaddi; en aftur ess millum vgilegra og bjartara veur. Dagana 18.—23. ma var besta hlka, tk miki upp snjinn, einkum hinum veurslari sveitum; ar mti hefir lti grynnt fannfergjunni, [sem] komin var til flestra dala og tkjlkum; hvar ng saujr er eigi enn upp komin. Hafs er n sagur fyrir Vestfjrum og llu Norurlandi, fr Hornstrndum a Rauagnp Melrakkaslttu, mist dpra ea grynnra en va landfastur. Flest hkarlaskiplgu hr t fyrir og um mijan aprlmnu, og fleirum eirra gengi mjg erfitt meaflann, vegna stakra gfta, strvira og hrakninga, vestur fyrir Hornstrandir og Vestfiri, ea austur me landi lengst Seyisfjr. Hafsinn hefir tlma aflanum, nokkrir hafa og ori fyrir skemmdum og tjni skipum og tbnai. ... Mikill vuselur hafi komi hr yst inn fjrinn, og skutluuog skutu eir, er mest fengu af honum 40—50 seli, skip. Allur selafli hr Eyjafiri vetur og vor, er rija hundra. Nokkrir af hkarlaskipamnnum hafa og slegi seli snum. 15 selir hfu fengist ntur Siglunesi, srfir Tjrnesi, yfir 30 Fjallahfn Kelduhverfi, svo hundruum skiptir Slttu, einkum smundarstum, hvar sagir eru komnir um 260 selir land, og anna hundra Langanesi. Hrognkelsaafli mjg ltill; hvergi ori hr enn fiskvart. Vr hfum tt tal vi nokkra af sjmnnum eim, sem seinustu vetrarvikunni hrktust vestur Vestfiri og lengstsuur Arnarfjr, a lftamri, og er hi helsta eftir eim a frtta af Vesturlandi, a harindi voru mikil og peningur enda farinn a falla, 100 fjr og 6 hross einumb. Margir farnir a gefa skepnum snum korn, ... shroi litill fyrir Strndum, en stangl fyrirVestfjrum. Mestu bgindi meal flks, verslunarstair ar nema safjrur matarlausir fr v fyrra sumar. Sumstaar hafi f lifa vetur einungis tigangi; hey hfu og veri srltil og skemmd, og tluvert af eim ori ti haust. Arnfiringar hfu komi skutuljrnum snum einn hval fyrrasumar en misst hann. Veikindi engin vestra. Hey eru n a sgn, rotin hr nyrra a kalla hj flestum og skepnur va mjg dregnar einkum hrossin, og munu nokkrir hafa gefi km og sauf mjl og korn, svo mjg er tvsnt um skepnuhldin; a sunnan hefir nlega frst a fiskafli s mikill Suurnesjum en ltill suur Hfnum, mest 3 hundraa hlutir. Kuldaveurtt sem hr og lkt me horfurnar skepnuhldunum; hross farin tluvert a falla, sem Hnavatns- og Skagafjararsslum.

nstlinum mnui [ma], var ilskipi lfur fr lfsdlum Eyjafjararsslu, samt fleirum skipum vi hkarl, fram hinu svonefnda Fremragrunni; var svo miki harviri og gaddur, a allt sem vott var slai og klakai, og meal annars skipsbturinn, er bundinn var vi gafl skipsins og orinn svo riaungur, a skipverjar voru glum, um a bturinn og mundi kippa gaflinum r skipinu; ru a af, a hggva hann eigi fr sr, en slitnai fr um sir. Nokkru eftir etta hldu eir land; en tveim dgum sar fannst bturinn rekinn upp fjru Fgruvk hj Dalalendingu jafn heill og hann fr fr skipinu, og hj honum 18 lna langt rekatr, en skammt fr 3 lna lngla. etta mun fheyrt dmi, enda eru eir fegar lfsdlum orvaldur Sigfsson og Pll sonur hans miklir giftu- og gtismenn.

[Fimmta] dag mamnaar hfu 2 menn veri fer yfir Hlsstig Slttu noranstrhrinni og frostgaddinum var. Annar essara manna var me ungan bagga og uppgafst, svo hinn var a ganga fr honum, og sem aeins komst mjg rekaur til bja, en hinn ltinn fannst; s ht rni Jnsson ungur og giftur maur fr Hfahlum Npasveit.

viaukablai sem kom t jn Noranfari brf ar sem segir af hrakningum og mannskaa istilfiri miklu illviri snemma ma. Vi birtum a lti stytt hr - langt s:

Mnudaginn hinn 4. dag mamnaar 1863, lagi g jaktinni „Anne Margrethe", sem var 10 1/2 lest a str, samt 9 skipverjum mnum t af Raufarhfn Melrakkaslttu, landnoran kuldagri, en um kveldi kl.10 var komi logn, var g kominn 3 mlur landnorur af Rifstanga, vrpuum vr ar akkerum, renndum t vaarhldum og litum ar til ess kl. 8 morguninn eftir, og hfum eigi ori varir hkarls, en komin sunnanhr; leysti g og tlai mr a sigla vestur a Grmsey, jafnframt og lt taka eitt rif r hverju segli, en egar siglt hfum 3 mlur, vorum vr norur af miri Slttu; snerist veri svipstundu til norurs me strhr og sroki, svo allt tlai sundur a ganga, og eigi anna snna enn a jaktinni mundi og fleygjaum, ur en seglin nust niur. Enginn kostur var annars en leita lands, sem veri st n rtt upp , en mgulegt a fra segl. egar vi hfum alrifa seglin og klossrifa strsegl og hala upp hlsinn, hfum vr horf landnorurhorn Slttu: Vr hldum a veri essu mundi brum slota, en oss brst a. N settum vr upp rifaa stagfokku og hleyptum undan suur me Slttu, og tluum a n smundarstaavk, en vegna strsja urum vr a fara djpt fyrir smundarstaaeyjar, en af v leiddi, a urfti a beita aftur upp a landi, sem var eigi fyrir rokinu og v a fokkan fr a bila; misstum v af vkinni. a var veigi anna tilra, en hleypa inn istilfjararflann og freista til, ef unnt vri, a n Viarvk, sem er sunnanvi Rakkanesi, vegna ess a ar er vgrabrim norantt en rshfn, en er vr nlgumst ta vk, var roki enn svo miki, a vi ekkert var ri, og a ekkert grillti fr sr fyrir strhrinni, hrakti oss aan jafnskjtt. hr var n eigi anna til rra en leita rshafnar, kveld vri komi og nttmyrkri egar skolli , eur arum kosti a leggja austur flann til drifs, sr lagi ef upp kynni a rofa, sem fjrri fr, v alltaf var sem veri og harkan harnai og hafrti thverfist meir, samt sem ur var a afri a leggja austur flann til drifs um stund og san til vesturs; og egar gan tma hafi annig reki undan, ttumst vr sj ess merki, a ekki mundum langt undan landi, ea innarlega vi Langanes, og lt n horfa eftir v striki rttast mundi rshfn; og jafnsnart settur upp rifaur „klyver", (rhyrnt framsegl) sem var danskt og a kalla brka; en a lei eigi lengi ur hann sviptist sundur, eins og vri blautur pappr, var v a taka etta segl niur, og setja fokkuna; hn bilu vri, a nja upp aftur, er og svo sviptist brum marga parta. N voru ll r rotin til a geta bjarga sr me seglum; skipai g a taka niur fokkurfilinn, en mean v st, s g, sem var vi stri, hvar ttalegur brotsjr rur a, l Jn brir minn ilfarinu til ess allt af a sj hva ttavitanum lii, v ekki var s hann nema grfa fast yfir honum. g kallai sem mtti og ba menn vara sig, og egar hafi sleppt orinu rei sjrinn yfir, er setti skipi hliina og kaf; greip g bakstaginn golubora og hlt mr ar; sjrinn hljp segli; allt var kafi og engan s g manninn, varai etta litla stund, a jaktin l hliinni, og ekkert upp r nema goluborskeipurinn; en rtti sig smtt og smtt vi, keipafull ilfarinu, en egar t af henni fr a fla, s g sumt af mnnunum, og a tveir voru a skra inn, sem t hfu fari; s g a enn vantai 2 mennina, Jn brur minn og Jn fr si. essari andr heyri g til manns framanundir jaktinnni, og hljp egar anga, var a Jn fr si, sem hafi n ar kaalenda, en eirri svipan kom sjr og sleit Jn af kalinum og sst hann ekki framar; lt g varpa t akkerum til a halda skipinu upp veri, sem vegna seglaleysis var a liggja flatt fyrir brotsjunum og verinu, og hverja augnabliki, ekki anna lklegra en a mundi fara af kjlnum, og vr allir skipverjar tnast. Er etta allt bar a, var kl. hrumbil 1 f.m. 6. ma. Mean sandbotninn var, krakai jaktina me 3 akkerum, er t voru komin, sem a hn laus vri lengra upp boana, ar til fr a taka vi skerin og flirnar botninum; en ekkert gat undan lti, kubbuust festarnar hver af annarri, og mean vorum versta brotinu hafi hver ng me a halda sr, en egar komi var upp brimlri sum vi fyrst land, og landtakan ekki nema sker og ur, og hrkk sundur seinasta festin, og eirri kviku barst jaktin langt upp og tk fyrst niri, og nsta lagi en lengra og yfir mannhar h bjrg, og hinu rija bar hana a tveimur skerjum, ru a framan en hinu a aftan, hvar hn loksins nam staar; var ori svo grunnt me tsoginu, a nstum var urrt ofanvi hana, en botninn a mestu liaur undan henni. Lt g einn manninn fara kali land; eftir a fr lka a falla t. Vr sum og a striki ttavitanum, er g hafi siglt eftir a landi, var einmitt upp rshfn, og seglin haldi nokkrum mntum lengur, hefi oss ekkert saka. Fyrsta falli er vr bium, hefir vst veri eina 1000 fama undan landi, Jhannes, bndinn Syralni, sagi mr, a ll au 20—30 r hann vri binn a vera ar, hefi aldrei jafnmiki brim komi sem n, nema einu sinni um haust. Allan tmann fr v g tlai a bjarga Jni sluga hafi g veri berhentur, ess vegna kl mig hndurnar. er vi hfum n r skipinu hinu mesta af farangri okkar og komnir heim a Ytribrekkum, var kl. orin 6 f.m. Gunnlaugur Gunnlaugsson.

jlfur segir af t mann 15.ma:

Vorhrkurnar hafa veri hinar smu til essa, v a n haft veri nokkrir hlir dagar 11.—13. . mn., egar hst var dags, hefirveri stugt frost um ntur og oftast frost forsœlu um daga. 6. .mn. var hr syra gaddbylur me —7R frosti um kvldi og morguninn eftir. En sunnanlandser a vsu mest allt lglendi ori snjlaust, en einlgur jkull yfir allt hi efra til fjalla og framdala; yfir alla Mosfellsheii var rifahjarn bygga milli, 13.. mn., og s hvergi i dkkan dl; hr syra er saufnaur a vsu via dreginn og magur, en von a va veri fjrfellir til muna, nema Landinu; en ar og va hr sunnanfjalla og um Borgarfjr eru mrg hross fallin. Af landi sumarmlum voru hinar smu hrkur og snjkyngi um Skagafjarar- og Hnavatnssslu, ...

ann 10.jn birti jlfur brf dagsett Meallandi 18.ma:

a hefir stugt gengi, a kalla m, sama t san fyrrasumar a br, og eftir v sem meira hefir lii veturinnog vori veri stirari tin; me gu uru sjlfsagt umhleypingarnir minni og betra veur jafnaarlega en ur, en san plmadag [29.mars] hefir miki versnaaftur, og seinasta kasti sem hr gjri var einna verst, af v lka svo var lii. Fnaarhld eru hr miki slm, en held g a almenningur hr Meallandi missi ekki miki, en a llum lkindummisheppnast sauburur. ... Mun vst mega fullyra, a a s eftirstvar af eldi eim fyrra. a hafa hr sumir fyrir satt, a lifa muni enn eldur ar sem hann var fyrra, v menn ykjast hafa s a vst um ntur. Ekki hefi g s a fyrir vst, en venjulega skblstra hefi g s sama sta.

ann 20.ma sagi jlfur fr t va a:

Sendimaur a noran kom hr akvldi 17. .m. og fri fregnir og brf fr Akureyri 3. .m.og aan af yngri fregnir r hinum vestari sveitum Norurlands. Verttan og tarfari allt norur fyrir vestari hluta ingeyjarsslu hefir veri lkt og hr syra san gu, umhleypinga- og snjkomusamt, jarskortur, og fnaur ungri gjf, en snjkyngi llu mest um Hnavatnssslu vestanvera og vesturfyrir Hrtafjr; var a mrgum eim sveitum a eigi s dkkan dl um sumarml. Kasti sem hr kom 6.—10. [ma] og var hr mjg ungt og rei va slig dregnum og mgrum saufnai og hrossum, ni einnig norurum allt, og var gaddurinn ar 14 Reaumursmli, (sama sem 17,5 Celsius) og snjkyngi svo miki um Skagafjr og Hnavatnssslu a va var kvisnjr bygg; hafs var kominn fyrir llu Norurlandi vestanveru, var orinn landfastur Skaga og hrfl komi Hnafla; a er og annl frandi a Brratungu i Biskupstungum,sem er talin ein hin besta hrossagngujr og hagasl a ru, voru 60 hross hst og gefin full gjf fimmtudagog fstudag 3. viku sumars [7. og 8.ma], og llum saufnai. Frost hefir veri hverri nttu fram til 17. . m., kalsi, yrringar og grurleysi; gr gafst hinn fyrsti hli dagur essu vori me leiingumog a.

Jn var srlega kaldur og snjai langt fram eftir mnui. Sar mnuinum sknai heldur.

Sra orleifur Jnsson veurathugunarmaur Hvammi Dlum segir fr v a ann 2.jn hafi hvesst og hafi snja ofan sj a kveldi og um nttina. ann 29.ma snjai einnig bygg Hvammi.

jlfur segir stuttlega 10.jn:

Eyjafjallasveit er hi vorslasta og grurslasta plss egar ti lur, sem hr er til landi, ar sst ekki litur jr n um mnaamtin, og um byrjun .mn. ht ekki a si dkkan dl um fjallbyggirnar Mosfellsheii, gaddbylurvar ar um byggina nttina 3.-4. . mn. [jn], og frost hverri nttu og va til fjallsveita fram til essara daga; en ekki svo klakalaust klgrum a eir yri yrktir framan af essum mnui.

Noranfari birti gst tv brf a austan:

(r brfi a austan 24.jn). Veurttan var fr sumarmlum til Vtusmessu [15.jn] einhver hin grimmasta og kaldasta vort, og grur nrri enginn, voru bleytu snjveur alloft, svo tk fyrir jr um sumarml san harviri og grimmdir. 5. ma var svo ofsalegt noranveur me dimmviri, a verra kemur sjaldan orra 12—14R frost, san var jafnan kuldanur noraustan, me snj og sfelldum frostum. Vikuna fyrir hvtasunnu var brilegast nokkra daga og fr a sl grnku tn, san harniaftur og n seinast 11.—12.jn, snjai um fjll og byggir; en san tk a hlna, og eru n bludagar. Vakomust menn heynm af essum vorharindum, einkum norur fjrum vegna jarbanna og harinda undan og efstu sveitum, v hey voru ar naualtil fyrir grasbrestinni fyrra. hafa engir misst ogfnaarhldfuru g eftir svo vont vor, v essi litlu hey reyndust holl, menn gfu allvel fnu mean fri entist og pest var me minnsta mti.

r brfi 11. f.m. [jl], a austan lka, sem kom me Nelsi psti; er kom r austanfer sinni hinga til kaupstaarins hinn 24 f.m. var etta hi helsta a frtta: Kuldarnir og grurleysi hafi ar veri, sem hr, allt til ess fyrir hlfum mnui san, a hlnai og fremur horfur , einkum fjrum, a grasvxtur mundi vera meallagi. Frfrur uru ar eystra, sem hr, seinasta lagi; og eigi uru lmb rekin sumstaar afrtti fyrir gaddi og grurleysi. Hkarlaskipin fr Berufiri hfu afla allvel, miur en fyrra. Fiskiafli kominn fyrir lngu eystra. Eggverin fremur brugist.

Jl. Fr ekki mjg ill eftirmli, rtt fyrir rigningakast.

oktber birti Noranfari brf af Rangrvllum, dagsett 22.jl:

Tarfari tmnuum og allt fram a hvtasunnu var hr mjg stugt og kuldasamt og snjyngsli mikil fjallbyggunum; heyskortur var va, en mest Landmannahrepp; fll ar margt af sauf og hrossum. Einnig Fljtshl f a sem gekk heiarlandinu rsmrk og venjulega er ar sjlfala, enda gjri hr ekki lti til akast a sem var fyrstu vikuna af ma, v hr Rangrvllumvar .5. og 6. ma 12-14 stiga frost. San me jnmnaarbyrjun hefir veri rtt g t, grasvxtur allta v meallagi. Vegna gfta uru fiskihlutir fyrir Landeyjasndum mjg litlir vetur ea 100-200, en betri hlutir undir Eyjafjllum og Vestmannaeyjumhstir hlutir hlft sjtta hundra, og sumar hr austanfjalls hst fjra hundra. Eftir mijan marsmnu lagi iljubtur fr Vestmannaeyjum t til hkarlaveia, me 7 mnnum, og ht formaurinn Smundur, ungur og efnilegur; og hefireigi enn spurst til essa skips, og er a v tali fr. ... Merki hafa sst til ess hr syra, a eldur muni uppi einhverstaar byggum, v mistur hefirverimiki, og slin rau sem eldhnttur, einkum ann 15 .m., en eigi ori vart skufalls.

jlfur segir fr eldmistri pistli ann 29.jl:

Eldur uppi. — ess var geti jlfi vor, a nstu sveitunum fyrir austan Mrdalssand hefi sst reykjarmkkur byggum, um smu stvar, eins og i fyrra, .e. bori fjalli Kaldbak, sunnan r Meallandi. Allan fyrri mnu [jn] mun samt lti ea alls ekki hafa bori essu; en egar rigningatinnilinnti, sem gekk allan fyrri hluta .m. [jl] fram til kvlds 13. .m., var a egar hinn nsta morgun, a um uppkomu slar var hn rau sem bl, og eins a slarlagi um kvldi. Bi enna dag og alla dagana fram til fimmtudags 23. . m. var lofti fullt me mistur, og slin svo dpur um hdag, a a var oft, a hn gaf hvorki elilegt skin n skugga, [] skjalaust vri kring; um slarupprs og slarlag var jafnan roi sl, egar hn rann heii og svo var einnig a morgni 23. . m., var heii, mikill roi sl fyrst um morguninn, og br fyrir ru hverju fram yfir mijan morgun, en hn venju dpur og ht skinlaust allan ann dag; san hefir ekki bori neinu essleiis slu n lofti. Hvergi hr syra n eystra hefir ori vart skufalls, enda hefir veurstaan veri stug vestantt og trna hr syra og eystra fr13. . mn. Menn hafa teki eftir essum missmum lofti og sl vsvegar um Norur- og Vesturland og einnig franska herskipinu Dana, sem n fr kringum landi essu tmabili, en austan yfir Mrdalssand eru eigi yngri fregnir en fr 13. .m., var eigi ori vart neins skufalls ar um sveitir, n misbrests jru ea mlnytu; a eina ttu afbrigi, a jareplagras grum var fari a skrlna upp og vera svart, eins og eftir noranveur me frosti haustin; svona fr einnig jareplagrasi ar um sveitir fyrra, mean eldurinn var uppi.

Eldmisturs er va geti veurathugunarstvum um og upp r mijum mnui.

frtt um veikindi og daua sem birtist jlfi 5.nvember segir af veri sunnanlands jl:

Um mijan jlmnu er almenningur hr syra var heimlei r kaupstaarferum snum gengu hr miklar rigningar og veur um daga.

gstblai Noranfara er fjalla um t og eldmistur - pistillinn virist ritaur kringum ann 10.:

San 10. f.m. [jl] hefir veurttan hr nyrra mest veri noran og kld og frost oft nttunni, svo lagt hefir vatn bygg. Hafsinn allt a essu va hvar skammt undan landi, svo hkarlsafla hefir eigi ori stt hinum venjulegu mium, enda n fir afla til muna hinn seinasta hlut vertarinnar, og aflinn yfir hfu hj flestum me minna mti. Hstur hlutur 7 tunnur lsis. Fiskiaflihefir mtt heita n um tma gur fyrir lafs- og Hinsfjrum og nokkur hr yst firinum, n sld hefir veri til beitu, ltill fiskiafli hr innar firinum, og aeins ori fiskvart Pollinum. Hvorki Hnaflan Skagafiri hefir veri sagt miki um fiskaflann enn, og heldur ekki norur undan. 15.f.m. [jl] var hr ska loft, en svo ykkt af msku, a varla sst til slar, og hn svo rau, sem eldhnttur og skin hennar lkast eldsbirtu. Einkum ann 25. s.m. var hr mistur miki, svo langt til a sj var sem kafa rigning; a er v tlun manna, a eldur muni uppi, hvergi hafi enn spurst til hans. Grasvxtur er va, sr lagi tkjlkum, sagur me minnsta mti, og varla n sjanlegt, a jr muni sumstaar etta sumar vera ljborin. Aftur er sagt sumum sveitum, a tn su sprottin sem mealri, einnig fliengi. ar sem fnaur gekk brilega undan vor er sagt a mlnyta hafi veri meallagi ar til frostin fru a koma nttunni, sem hafi rrt hana a mun.

jlfur birti ann 25.gst kafla r brfi r Skaftrtungu. a er dagsett 11.gst:

Ekkert vitum vr heldur en vant er, um eldinn, og vst er um a, a vr hr upp til fjallanna hfum ekkert til hans s vor, ea sumar, en Meallendingar ykjast hafa s hann lkt og fyrra. Hr er samt oft a sj, sem lofti s fullt af mu og mistri, en ekkert er a vi mikla blmann fyrra; — enn mjg er hr urrkasamto.s.frv.

gst. Framan af var venjuleg norankuldat og illt fyrir noran en skrra syra. Um mijan mnu sknai nokku.

ann 9.gst segir Sra Jn Sveinsson veurathugunarmaur Hvanneyri Siglufiri fr v a alhvtt s ar af snj. Hiti var vi frostmark allan daginn.

Noranfari lsir t gst og fram eftir september septemberblainu:

Fr 4.-16. gst, voru oftast miklir noran kuldastormar, me minni og meiri rkomu, regni, krapa ea snj, og stundum ofan undir bi, helst fr 6.—10. s.m. Var sumum fjllum kleyf fr fyrir fanndpi og gaddi, v hrkurnar voru oft miklar til fjalla og stundum bygg. San ann 16. [gst] og allt til ess dag, 17. september hefir veurttan veri stilltari, urrari og hlrri, en frost aftur meira eaminna hverri nttu. Heyin sem bi er a n heim gar, mttu hj flestum vera me gri verkun, sumstaar s sagt a tluvert hafi hitna tunum. Fiskiafli hefir veri mikill, allstaarhr fyrir Norurlandi gefi hefir a ra, ea honum vegna heyanna ori stt. Nokkrir hr Eyjafiri hafa afla miki af haf- ea hringsld. Vi hkarlsaflann hefir lti bst fr v ur er geti, ... Man ea mistri [sem] geti er um a veri hafi jlmnui var hr ru hverju fram gst; eru a enn gtur manna, a eldur muni uppi einhvers staar byggum, helst Skaftrjkli, Skaftrgljfrum ea Trlladyngjum.

oktberblai Noranfara er brf r Snfellsnessslu, dagsett 18.september - ar segir frekar af manntjni mahretinu mikla:

San hinum hru vorningum linai, sem hr var 18 ma hefir verttan mtt g heita, en oftast kld og framan af yrrkingsleg. Skepnuhld voru hr va bg, og lambadaui vanalegur. Mlnyta v harla rr, svo sumir ttu ekkert lamb lifandi og enga kvum. g sem hafi ng hey bi fyrir mig og marga ara, allt ynnist upp, af v gjafartminn ni svo langt fram sumari, tti ekki lmb undir helminginna, sem ekki voru nema 90. Fiskiaflinn brst hr vor eins og a undanfrnu, og er a mest kennt eim gra af frnskum fiskiskipum, sem hr liggja framan af vorin, mean gengdar er von, enda upp efstu mium. Einstakur grasbrestur var hr tnum, svo au harlendu uru ekki hr nema a nokkru leyti eim sfelldu urrkum, sem gengu sfellu fram undir lok f.m. [gst]. Engjar og thagi hafa sprotti vel meallagi, en nting llu g. ... g man ekki hvort g hefi s ess geti blunum, a sama daginn sem Gunnlaugur Lni var a hrekjast jakt sinni istilfiri , uru 2 skiptapar undir Jkli: 2 skip hleyptu ann 5. ma fr Sandi til a lenda Gufusklum. Af ru frust 4 menn, en 4 var bjargaaf kjl me v mti, at 2 menn vabornir u t brimi og kstuu til hinna blum, og drgu annig til lands. hinu skipinu voru 8 og frust allir, a fr ekki af kjl, en brimldurnar tku mennina t, s fyrsta 4, nnur 2, svo tk 1 t, en 1 var lengst skipinu, og tk loks t, er a var komi nlgt landi, en mannhjlp var ar strgrti og hafrti mguleg. Sama dag drukknuu 2 menn, sinn af hverju skipi lendingu, annar undir Jkli, annar Eyrarsveit: svo 14 menn drukknuu ann sama dag svo a segja smu veiistu.

jlfur birti ann 12.desember brf r Suur-Mlasslu, dagsett 16.september:

Tinhefir veri urr og kld, lti gras vast, en nting besta til 10. essa mnaar. N hafa san veri rigningar. Frost hafa sumrinu veri svo mikil og rlt, a g man ei eftir slkum, og ess vegna hefir jareplarkt hr eystra ldungis misheppnast, og a verst a ekkert fst til tss.

nvemberblai Noranfara voru birt tv brf dags september.

Hi fyrra r Nesjum Austur-Skaftafellssslu 15.september: „Sumari hefir veri urrkasamt, og stugt gviri, nema tvo sunnudaga hvern eftir annan [9. og 16.gst], kom hr fjarska miki veur af norri. var af v ltill skai, nema nokku fauk af tu Hoffelli og Svnafelli. Grasvxtur var hr minna lagi, helst mosajr en a samanlgu betri en fyrra. Tn uru seinunnin skum urrka, en vegna staklegra gra gfta eru heyfng hj flestum meallagi“.

Hitt septemberbrfi er r Suur-Mlasslu, dagsett 27.september: „Upp r ingmarumessu [2.jl] fr veurttan a hlna og grasi a spretta; var ndvegist nrri heilan mnu, nrri sfelldir urrkar og kom varla vatnsdropi r lofti. uxu tn og harlendi nrri meallagi, v jrin hafi haldi ar sr vkvanum fyrir a frosti var svo lengi undir niri. Vatnsengjar, sem aldrei orna uxu og vel, en mrar sem vanar eru vi a vaxa vi bleytu uxu lti og var ar allstaar mikill grasbrestur bi Fjrum og Hrai. Nting heysins sem fkkst var vast hvar mta g. tin vri harla g allan jlmnu var lofti jafnan kalt um ntur, frost fjllum og jafnvel bygg. Bar mest essu heiarbygginni hj Jkuldal, svo ar var bgt a bjarga sr fyrir frosti flunum. Sunnudaginn 16. viku sumars [9.gst] var hr forasnorvestanveur me strviri frosti og snj fjllum, fauk va hey, og heiabyggum lagi engjar undir gadd. Anna veur litlu betra kom um nstu helgi eftir, og alloft var veur kalt og hretasamt gstmnui og fram um 20 viku sumars, br til rigninga mikilla og hafa n veri urrkar san allt til essa. Fjll eru akin snj og eru menn hrddir [um] f hafi fennt. Gngur hafa gengi erfitt og fjrheimtur illar. Allir eiga miki hey ti, og flestir hafa heyja lti. ... Kartflurkt hefir ll orri nt Austurlandi etta sumar: fyrst x lti fram 16 viku sumars, v seint var sett niur og loftkuldinn var i mikill, og svo braut og drap skemmdaverinu smu viku allt grasi, svo ekki x telandi san“.

September var enn umhleypingasamur og me rkomu og jafnvel hrarbyljum.

jlfur var um hr upptekinn af fjrkla og slku - en birti ann 19.oktber alllangan pistil um sumartina:

ma og jnblum essa rs var skrt fr rferinu fram yfir fardagana; ndverum ma var frosti 12R Svalbarsstrnden 14 til fjallsveitannaar nyrra; 16. [ma] fr sra rarinn prfastur Kristjnsson skum eina tkirkju sna. Fnaur fll va eins og fyrr var sagt, og fjarska unglambadaui vast hvar um land, en mlnytufnaur allur gekk magur undan, og grur kom fjarska seint, — um tkjlka-sveitirnar noranlands var eigi kominn saugrur fyrr en um byrjun jl. Jnmnuur var frostavgari en ma, en nlega frost hverri nttu til fjallbygga, og eins var allan jl og gst. a var va upp til sveita, a eigi var nema 1/2 pltorfa ofan a klaka um jnlok, og eigi stungutt til hsa uppi heiarlndum hr syra jlmnui. Dagana 9.—11. gst gjri megnt noranhlaup er tk yfir allt land, nema hafi ori minna r v um Austur-Skaftafells- og Mlasslur; Skaftrtungu voru ll moldarrof gddu um hdag og hraun lgust undan hesthfunum, kafaldsbylur svo mikill um Fljt og Siglufjr a illfrt tti milli bja, og 5—6R frostumMidali. — Grasvxtur tnum var hr syra vast hvar undir a meallagi en lakari fjallasveitum ; tvalllendi betra lagi allstaar eystra fyrir austan jrs en miur hr vestan til, mrlendi vast me sneggsta mti nema fl og fliengi; noran- og vestanlands var grasbrestur miklu meiri, einkanlega llumtkjlkasveitum og um Mlasslur, en nting hin besta yfir land allt. Hr sunnanlands er v talinn heyskapur i meallagi yfir hfu a tala, sjlfsagt a gum tt ekki s a vxtum, en miklu miur noran- og vestanlands, er a n ef eigi hafa nst ltt skemmd theyin sem lentu undir snj byljunum um mnaarmtin. — Klyrkjan og einkanlega jareplarktin hefir allstaar misheppnast, enda var aldrei sett gara sumum fjallasveitum ar sem ekki var ori stungutt grum um messur; a bttist og a allt gjafafri fr stjrninni var a essu sinni ekki klrabi, heldurnpnafr, og gabbist margurmaur strilla v. Undirsustumnaamt [septemberlok] gjri mesta hlaup me fannkomu bi hr syra, svo megnis snjr var hr va bygg og l vi fr Mosfellsheii, en einkum noranlandsog vestan; bi um Dali og var vestanlands um Stranda-, Hnavatns- og Skagafjararsslu var mikill hluti theyja undir eim snj, v allan seinni helming [september] gengu urrkar ar um sveitir; heyi essu var n egar sast spurist, fjallvegum nyrra var koffortabraut, t.d. Laxrdalsheii; um r heiar var 40 fjr undir fnn, og kafnai flest; var fennti f noranlands, og var maur ti Reynistaaleit Skagafiri.

Noranfari segir af srlega illri t, skriufllum og snjflum ar nyrra oktberblainu:

San 17. september nstliinn, a vr sgum fr verttufarinu, skipti strax ar eftir um a, v gekk a rk norantt, hvassviur og dmafar rkomur, mist strrigningar, krapi ea snjkoma, einkumfr 18.-23. [september]; lku og streymdu flest hs, er voru me torfaki, svo a hvergi var flafriur. Flest sem hsunum var l undir meiri og minni skemmdum. Hey sem komin voru undir ak ea hlur, drap sumstaar, svo upp urfti a draga; skriur og jarfll hlupu fram hr og hvar t.a.m. millum roddstaa og Geirbjarnarstaa Kldukinn ingeyjarsslu, hvar mlt er afalli hafi skria ea jarfall, 100 fama breitt ofan r fjallsbrn og allt niur Skjlfandafljt svo a stflaist a nokkru leyti, 7 ea 8 skriur og jarfll, er sagt a falli hafi Garsnp Aaldal og nefndri sslu, og teki tluvert af heyi t.a.m. fr einum b um 30 hesta. skrium essum, einkum eirri Kinninni, lenti saupeningur, er menn eigi gjrla vita tlu . kleyf fnn kom ekki aeins fjllum heldur va byggumsr lagi tkjlkum, svo lklegt ykir a f hafi fennt; allur peningur settist sumstaar hs, og varla a hross gtu bjarga sr fyrirfannfergju, Vegir uru fœrir ea ltt frir, vegna snja ea aura: Snjfl fll Ausugili Ltrastrnd og var. Snjfl fll og gstmnui sumar Gsadal sem liggur undir Laufs, og frust ar nokkrar kindur er fundust v og tali vst, a fleiri kindur hafi tnst ar. Miki af heyjum l ti, felli skall , j svo a nokkrum 100 hesta namdi einstku bjum, og sumum sveitum ekki svo fir sem aeins vri bnir a f 6—20 hesta af theyi undir ak; eldiviurhj flestum og ti; jarepli upptekin. Dagana millum 23.—28. september birti dlti upp, en fr eim degi og til hins 7. oktber aftur oftast meiri og minni rkoma mist bleytuhr ea krapi og stundum tluvert frost me noran hvassviri. San og til ess dag 13. [oktber] hefir mtt heita g t, og margir hinum veturslu sveitum geta bjarga hinu mesta af heyjum snum, en a lkindum ekki me sem bestri verkun. Vegna illviranna hefir ori mjg stopult me fiskaflann, og hann n horfinn a mestu ef ekki llu hr af innfirinum, en san a n batnai og gftirnar fru a koma, er sagur mikill afli hr tfiris og var. felli kom fyrst og fjallgngur vast stu yfir, var rni nokkur bndi Skari Dalsmynni Laufsskn gngum samt fleirum svo nefndum Skarsdal, sem var svo yfirkominn af vosi og kulda, samt annarrivesld, a hann d ar, svo hann var a flytja rendan heim. Tveir menn er sagt a um smu mundir hafi ori ti, einnig fjallgngum, annar Gnguskrum Skagafjararsslu, en hinn Mifiri Hnavatnssslu, var a drengur 12 vetra; og hvorugur essara fundinn seinast frttist hinga. Fleiri menn voru og nr v ornir ti gngunum, en sem komust aeins dauir til bja. essi verakafli, er einhver s strasti [sem] elstu menn hr munatil um ennan tma rs.

Oktber. Illvira og umhleypingasamt.

jlfur segir ann 24.nvember af skipskum oktber og nvember:

[.] 24. [oktber] barst inn skipaleguna a Stapa Snfellsnesi masturslaus „Slup“ skipi „Karen Jhanna“ fr Kristjania Noregi, skipherra Chr. Nielsen, me 3 undirmnnum, og gfust ar upp og seldu skip og gss fram til strandreks; eir voru heimlei fr Akureyri, en hittu ofveur hr fyrir framan Faxafla ea honum utanverum, svo miki, a eir uru a kubba mastri niur vi ilfar til ess a bjarga lfi, og brust san inn a Stapa. Skipi var ar selt, me rog reia fyrir 600 rd. vi opinbert uppbo, og hreppti a bo Jn Bergsson, skipstjri, s er hr var fyrir flags-hkarlaskipinu hittefyrra; annar farmur og gss af skipinu er mlt a hafi selst samtals 100 rd. og ar meal hver lsistunna 15rd. [.] 12.—13. [nvember] bar upp Kirkjublsreka Suurnesjum Skonort skipi „Katharina“, skipherra Binas, fr Kaupmannahfn; P.L. Henderson Glaskow tti; a kom t Seyisfiri gstmnui .., fr aan til Grafarss, og svo hinga, og tti a taka vi verslun hans hr msa vru, en hitti fyrir ofverin 11.— 13. [nvember] hr Faxafla, laskaist mjg og bar svo uppa sker og grynningarfyrir framan Minesin, og fr ar allur botninn undan skipinu. Einn skipverjanna af 7 tk t, en hinum var bjarga. Skipstrand ettavar selt a uppboi 20. . mn., me llu gssi fyrir samtals 7 sund rd.

jlfur segir af rferi og fleiru ann 27.nvember:

Fregnirnar vsvegar a noran og vestan samrma allar, a heyskapur var svo endasleppur, a til mestu vandra m horfa vast, enda hvernig sem veturinnrst. Um Dali, Hrtafjr og Hnavatnssslu var a vast, a engi tugga nist gar, r v komi var fram 19. viku sumars, bguu errar fyrst, en san snjar og illveur; v snjr s er fll sari hluta september og framan af [oktber] me tsynningskrapahrum, var ngur til ess, a ekki vri fannfergi lglendi, a aldreitk upp ann snj fjallabyggunum, svo a heyi nist. En san um veturntur og fram til 24. [nvember] hafa veri sannar vetrarhrkur af byljum og frostum, og haglaust sumstaar. Fregnir og brf r Mlasslum er n til 30. september... , segja ar eins endasleppan heyskapinn, og megnis they hirt, en svo er a sj, a hafi ar veri miklu snjminna en hr, og ess vegna vntu eir aeins urrviris til a n heyinu undan. Af essu sem n var sagt, leiir ausjanlegan furskortog nnur vandri vestanlands og noran, enda kva fjldi manna ar vera a skera niur lmb sn og annan fna. Hr sunnanlands allstaar er miklu beturstatt me allan heyfora og vr tlum fullu meallagi vast af njum heyjum, sjlfsagt a gum og sumstaara vxtum; en um fyrningar fr fyrra ri er hvergi a tala, a kalla m. Hvergi landi tlum vr vandrastandi s eins almennt og opi fyrir, eins og n, er skrifa r Barastrandarsslu, einkum vestari hreppunum, og virist ar horfa til hungurs og hallris, ... Fiskigftir hinar stirustu og fiskiafli ltill hr um allan Faxafla, a sem af er haustvert.

Nvember. Ekkert lt umhleypingum.

Noranfari segir af t nvemberblainu:

San 13. .m. hefir lku vira hr noranlands og oftast haust, nema dag og dag brilegt veur. Va er sagt ori hagskart vegna spilliblota, frea ea snjyngsla, ofan a sem hvervetna frttist, a heyin sem komin voru undir ak, su meira og minna drepin og skemmd. Vatn er sagt a sumstaar hafi gengi upp tftum og hlum og nokkrum bjum hruni inn heyi. Margir eiga enn ti hey sn undir gaddinum, af v ekki eru troin af skepnum og tin ea flutu burtu af flum og vatnagangi. tigangspeningur farinn a lta hold venju framar um enna tma, ar sem turnar hafa drepi ea ofhitna af bruna, er mlnyta af km mjg vi minni mun a er v, sem horfur standi manna hafi sjaldan veri skyggilegra en n og alla mgulega forsj veri vi a hafa, ef ekki menn og skepnur eiga a vera bjargrota og hungur og manndaui fyrir dyrum. Frosti hefir ori mest 14 stig Reaumur. Afaranttina hinn 27. .m. brast hr allt einu fjarskalegt ofviur sunnan tsunnan, fuku va skip og fleira sem tjn var af.

Noranfari birti desember brf a austan, dagsett 18.nvember:

Tarfari hefir veri svipa hj okkur, og nyrra, M svo kalla a sfelld t hafi veri san 20. viku sumars til essa dags, hgviri og rkomulaust hafi veri margan dag og brugi stundum til u, hefir enginn verulegur bati komi allanennan tma; gengu fyrst lengi rigningar og krapaveur, stundum frost grimmdir me kafaldi fjllumog bygg. Hey voru almennt ti fram a veturnttum og lengur; Suurfjrum og Fljtsdal nust au nokkru fyrr, en mjg hrakin og illa hirt; sumstaar er hey ti enn og undir gaddi, er a helst Jkuldalsheium og Hrafnkelsdal. sumum sveitum hefir ori svo skarpt um jr, a lmbum var a gefa. N sem stendur er hr snjlti um flestar sveitir en sollin jr og holl. Jareplarktvar hr allstaar nt og a litla sem var fraus vaurenn menn nu v upp til a tna r v tssber.

janarblainu 1864 birti Noranfaritvo brfstfa, dagsetta nvember 1863:

Gullbringusslu nvember: Dagana 20. —23. september var eitthvert hi mesta noranveur, sem hr hefir komi. Undir Eyjafjllum, er sagt a hey hafi teki r grum. Fyrst oktbermnui komu kr alveg gjf; gekk af me frosti og snjkomu, svo kvisnjr var fjllum.

Strandasslu 21.nvember: Vandrahaust miki framhaldi af illu ri undan. Hey ltil, va ti enn og strskemmd a litla innkomst af sfelldum rigningumog snjbleytum dmalausum allt haust.

Desember. venjukaldur mnuur. Sennilega skrri syra heldur en nyrra.

Noranfari segir af t desemberblainu:

Tarfari hefir sast vr sgum seinast fr v a framan, veri sem oftast ur, mjg stormasamt og mist meiri ea minni snjkoma, nema dagana sem hlnai, og kom upp va hvar allg jr, en n er hr Um sveitir og norurundan sg komin aftur mikil snjyngsli, ea jarlaust fyrir frea, og sumstaarfari a taka gaddhesta gjf. ar mti er sagt betra til jarar va hvar um Skagafjr og Hnavatnssslu. Frosti hefir ori mest 17 —18 stig Reaumur.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1863. A vanda eru feinar tlur vihenginu - hitamealtl og fleira.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

rstivik janar

Loftrstingur var lgur nlinum janar, mealtal mnaarins Reykjavk 984,5 hPa og a lgsta nokkrum mnui san febrar 1997 og lgsta janar san 1993.

w-blogg020220a

Hr m sj mealsjvarmlsrstikort mnaarins (heildregnar lnur). Vik eru snd lit. Lgasvi vi sland er mun flugra heldur en venja er - og rstingur yfir Mijararhafi er meiri en a mealtali. etta veldur v a vestanttin yfir Evrpu var mun sterkari mnuinum en a mealtali. rstivik sem essi valda venjulega miklum jkvum hitavikum noranverri lfunni - essu tilviki norur mija Skandinavu. Methlindi voru ar sem vestanvikin voru mest.

Sama vi um vik 500 hPa-fletinum.

w-blogg020220b

Mealh 500 hPa-flatarins mnuinum var aeins 5100 m yfir slandi, s lgsta san desember 2011 (einum srafrra kaldra mnaaessarar aldar) og s lgsta janar san 1993.

essar lgu tlur rifja mislegtupp huga ritstjra hungurdiska. eim rum sem hann byrjai a fylgjast tarlega me veri var loftrstingur oftast fremur hr ( sjunda ratugnum) - alla vega sst lti til mnaa me mjg lgum mealrstingi. Er honum v mjg minnisstur janar 1974 - sl allt sem hann hafi kynnst fram a v t af borinu. Mealrstingur var aeins 977,1 hPa Reykjavk - nmeti var fram bori. a var reyndar ekki fyrr en feinum rum sar a ritstjrinn fr a gefa hloftafltum nnari gaum og s a essi mnuur tti lka srlega lgan 500 hPa-flt, 5090 m yfir slandi - lka algjr njung fr upphafi samfelldra hloftaathugana 1949.

Vi skulum til gamans lta 500 hPa-vikakort essa merka mnaar:

w-blogg020220c

Vikin liggja reyndar annan htt en n - en a voru einnig venjuleg hlindi via um Evrpu - og ttin var sulgari en n hr landi og rkoman v blautari. Umskiptin fr hinum ofurkalda desember 1973 (nsta mnui undan) voru grarleg. Bir essir mnuir, desember 1973 og janar 1974 virtust hvor sinn htt vera afturhvarf til tmans fyrir 1920.

Ritstjrinn fr n a a giska mnaamealtl 500 hPa-flatarins aftur fyrir tma hloftaathugana og fann a fyrri t mtti finna mta mnui - eir hfu bara ekki snt sig lengi.

Svo gerist a a fleiri og fleiri lgrstivetrarmnuir fru a btast hpinn, janar 1975 var mjg efnilegur, og san janarmnuir ranna 1983 og 1984. San kom nnast hrga af mta mnuum fr og me 1989 og nstu r ar eftir. A sjlfsgu fylgdu mikil vetrarhlindi Vestur-Evrpu - og ar sem hlnun af vldum vaxandi grurhsahrifa var komin af alvru inn umruna fullyrtu fleiri og fleiri a essi nja staa vri eim hrifum a kenna. Gallinn var hins vegar s a hn var ekki n - heldur gmul. egar lgrstimnuum fr aftur mjg fkkandi eftir 1995 datt essi umra niur - og snerist a lokum upp andhverfu sna egar hrstingur komst aftur tsku - var hann allt einu vaxandi grurhsahrifum a kenna. etta er auvita hlfpnlegt - ea hva?

En - rtt fyrir etta er ritstjrinn samt v a greina megi hrif aukinna grurhsahrifa - alla vega h 500 hPa-flatarins - og evrpsku hitametin eru sjlfsagt ltillega snarpari en ella hefi ori. En hfum t huga a veurlag einstakra daga, mnaa og ra hefur lti me vaxandi grurhsahrif a gera - hinn mikli ungi eirra er undirliggjandi - alla vega enn sem komi er (hva sem svo sar verur).

akka Bolla Plmasyni fyrir kortin.


venjuillvirasamur janar

veurlag sustu daga hafi veri brilegt verur ekki anna sagt en a nliinn janar hafi veri venjuillvirasamur. a er e.t.v. erfitt a mla slkt kvara sem allir eru sammla um. Mealvindhrai byggum landsins var venjumikill, hefur aeins einu sinni veri mta san fari var a mla me sjlfvirkum stvum um land allt. a var febrar 2015. S liti til lengri tma finnum vi ekki marga mnui me meiri vindraa sustu 7 ratugi - en eir eru til. Stvakerfi hefur hins vegar breyst nokku - og smatriametingur v erfiur.

Ritstjri hungurdiska reiknar lka a sem hann kallar stormahlutfall, hversu mrgum stvum (af llum) vindur nr 20 m/s ea meira hverjum slarhring. San m leggja tlur allra daga saman og f t eins konar ml stormatni mnaarins. a er hr fer eftir m ekki taka of htlega, t.d. er ekki bi a leirtta fyrir mislengd mnaa (og kemur v niur febrarmnuum samkeppninni). Ltum fyrst sjlfvirku stvarnar - vi getum reikna svona tlur fyrir r allt aftur til 1997.

w-blogg010220

Lrtti kvarinn snir rin, en s lrtti er ml „stormatni“ mnaar. Hr kemur rstasveiflan vel fram - illviri eru mun fleiri vetrum en a sumarlagi - allir vetur eiga eindregna toppa- toppurinn 2009 til 2010 er lgstur, veturinn 2014 til 2015 feitur og pattaralegur, bi desember 2014 og febrar 2015 mjg hir myndinni - og janar hr lka. En janar 2020 slr alla ara mnui t.

Mannaar athuganir eru a leggjast af - en er mesta fura hva vel tlur eirra og tlur sjlfvirka kerfisins fylgjast a eim tma sem hgt var a tala um a kerfin tv vru h.

w-blogg010220b

Sari myndin nr alveg aftur til 1949. Vi stelumst til a nota summu nliins mnaar rsjlfvirkakerfinu (ekki vst a s mannaa veri alveg hin sama). Hr m sj a a eru ekki margir mnuir sustu 72 rum sem skka eim nlina. Vi getum sagt a allir mnuir sem n tlunni 4000 megi heita sambrilegir. Toppurinn veturinn 2014 til 2015 sst vel - og svo eru allnokkrir mnuir um og upp r 1990 sem eru svipair - febrar 1989 mjg mta og s nlini - og gerir raunar betur s teki tillit til lengdar hans. a er janar 1975 sem best stendur sig myndinni. Afskaplega eftirminnilegur illviramnuur.

En lklega er best fyrir ritstjrahungurdiska a fara a halla sr - ef til vill getur hann sagt fleiri tindi af janar 2020 morgun - svo birtist yfirlit Veurstofunnar vntanlega upp r helginni. .


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Feb. 2020
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29

Njustu myndir

  • w-blogg150220
  • w-blogg150220b
  • w-blogg110220a
  • w-blogg102020c
  • w-blogg100220b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (17.2.): 54
  • Sl. slarhring: 627
  • Sl. viku: 4211
  • Fr upphafi: 1894025

Anna

  • Innlit dag: 46
  • Innlit sl. viku: 3655
  • Gestir dag: 44
  • IP-tlur dag: 44

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband