Frsluflokkur: Vsindi og fri

En a kemur hgt og hgt

Segir um vori lji Jns Magnssonar r Fossakoti Andakl og sungi er vi lag Sigvalda S. Kaldalns. heihvolfinu er vorkoman a jafnai sngg - sr sta egar vindtt snst varanlega r vestri austur. Hefur reyndar veri me flatneskjulegramti essum mnui.

Umskiptin niri verahvolfi eru lka skyndileg - en annig a au sjst mun betur mealtlum heldur en veri fr degi til dags - erfitt oft a negla skiptin niur kvena dagsetningu hverju sinni. annig er a einnig n. a dregureindregi r afli heimskautarastarinnar, og kuldapollarnir stru dragast saman og fara loks r snum hefbundnu stum og taka a reika um norurhf - stefnulti. eim lifir vetrarkuldi furulengi og snir sig ar sem leiin liggur um hverju sinni. - Stku sinnum meira a segja hr landi.

w-blogg230418a

Hr m sj sp evrpureiknimistvarinnar um h 500 hPa-flatarins og ykktina rijudaginn 24. aprl. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Hr er sumari nokku langt fr slandi, ritstjri hungurdiska miar oft vi mrkin milli grnu og gulbrnu litanna sem einkenni sumarsins. Guli liturinn skst stundum norur til okkar vetrum - og verur smm saman gengari eftir v sem hi venjubundna sumar nlgast.

egar komi er fram hrpu viljum vi helst ekki vera bla litnum - getum stt okkur vi ann grna - svona til brabirga. Ljsasti grni liturinn er reyndar algengur hr allt sumari og ekki strkostleg sta til a kvarta undan honum nema rtt jlmnui.

En a er lka langt verulega kulda. Kuldapollarnir stru hafa mjg lti sj - en eru hr enn snum elilegu aalstvum, eyjunum norur af Kanada og norurstrnd Sberu. Tluver fyrirfer er kaldri trs yfir Bergingshafi og Aljteyjum og tekur hn bili dltinn rsting af kuldasknum tt til okkar.

En eins og oft hefur veri minnst hr hungurdiskum ur er tmabili fr sumardeginum fyrsta og fram undir 20. ma eiginlega srstk rst slandi, fellur vel a mnuinum hrpu. eru noranningar hva tastir og slfar mest. Sst mealtlum en alls ekki hverju ri. Allt gu lagi s vindur ekki mikill - og friur fyrir kjrnum kuldapollanna. ar eru leiindin.

Spurning hvernig harpa fer me okkur a essu sinni.


Skjabrn

eir sem horfu til himins Vesturlandi dag (laugardag 21. aprl) gtu hafa veitt v athygli a langt yfir lgri skjum l blikubakki um allt austurlofti - en bjart var til vesturs. aalatrium var bakkinn svipuum slum allan daginn. Vi skulum lta gervihnattahitamynd sem tekin var n kvld (fengin vef Veurstofunnar).

w-blogg210418a

Bakkinn hringar sig kringum lg sem er susuaustur af landinu. Lgin hreyfist til norausturs - en bakkinn helst svipuum slum ar til lgin er komin hj. vi orum etta svona - hringar sig - er a e.t.v. ekki mjg nkvmt oralag. Vi ltum okkur hafa a. Eins og venjulega er norantt vestan vi lgarmijuna - vi sjvarml. eirri h sem blikan er fer er hins vegar sunnantt.

w-blogg210418b

Hr m sj sjvarmlsveurkort. Vindrvar eru kortinu samt sjvarmlsrstingi (heildregnar lnur), rkomu og feinum jafnhitalnum 850 hPa-flatarins (strikaar). En sunnanttin efra - hversu langt er upp hana? Hloftaathugun sem ger var rtt fyrir hdegi yfir Keflavkurflugvelli sndi vindttaskipti rmlega 4 km h. ar fyrir ofan var rakt lag - ar voru skin snarpri suvestantt, um 25 m/s. N undir mintti hafi sunnanttin hrfa upp 6 km og raka lofti var horfi (til austurs). Stin var komin vestur fyrir skjabakkann - rtt eins og sj m gervinhattamyndinni.

etta sst nokku vel sp evrpureiknimistvarinnar fyrir 300 hPa-fltinn og gildir kl.21 kvld.

w-blogg210418c

Flturinn er hr um 8840 metra h yfir Keflavk - norvestantt vestan vi (sj jafnharlnurnar sem eru heildregnar - og vindrvar) - en sunnantt austan vi. Litirnir sna hitann. Brnu litirnir marka hrri hita en eir grnu (kvarinn skrist nokku s myndin stkku). Hlindin vestan vi land - einmitt svinu hreina vestan blikunnar - sna a ar rkir niurstreymi - mjg fjandsamlegt skjum - mun kaldara er hins vegar yfir landinu - ar er uppstreymi - sem br til blikuna. Mrkin milli upp og niurstreymissva eru skrp - skjabrnin er a lka.

Allrahljast er bletti sunnan lgarmijunnar - ar hafa verahvrfindregist niur - og vegna ess a essi hli blettur og lgarmijan sjlf eru ekki sammija gti lgin (niri vi sjvarml) dpka nokku til morguns lei sinni til Noregs (en a er nnur saga).


Staan aprl

eru 20 dagar linir af aprlmnui og rtt a taka stuna. Jkvu hitavikin hafa vaxi mjg undanfarna daga. Mealhiti a sem af ermnui er n +5,0 stig Reykjavk, +2,7 stigum ofan meallags ranna 1961-1990, en +1,5 stigum ofan meallags sustu tu ra. Hitinn er n 2. til 3. hsta sti (af 18.) ldinni og v 13. 144-ra listanum. eim langa lista sitja smu dagar aprlmnaar 1974 egar mealhitinn var +6,1 stig. Nestir lista eru essir dagar 1876 egar mealhiti var -3,7 stig.

Akureyri er mealhiti a sem af er aprl +3,1 stig, +0,9 stigum ofan meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur mnuurinn hinga til veri hljastur Patreksfiri og vi Siglufjararveg, hiti +1,9 stigi ofan meallags sustu tu ra, en kaldast a tiltlu hefur veri vi Krahnjka, -0,5 stigum nean meallags sama tma.

rkoma Reykjavk hefur mlst 26,5 mm, (um 60 prsent mealrkomu), en 17,4 Akureyri, rflega rr fjruhlutar mealrkomu ar b.

Slskinsstundir hafa mlst 83,3 Reykjavk og m a heita meallagi.


Vetrarhiti 2017 til 2018

Sumardagurinn fyrsti er morgun, 19.aprl. Vi hfi er v a reikna mealhitaslenska vetrarins a fornu tali og bera saman vi fyrri vetur. Vi byrjum Reykjavk.

Mealhiti slenska vetrarins  Reykjavk 1872 til 2018

Mealhiti vetrar2017 til 2018 reiknast 1,3 stig. Er a vi lgra en algengast hefur veri ldinni, en eins og myndin snir hefi essi vetur talist me eim hljustu fyrir aldamt. Vi getum lka teki eftir v a breytileiki vetrarhita essari ld er mun minni en var hlskeiinu um og fyrir mija 20.ld - komu bi hlir og kaldir vetur. kuldaskeiinu eftir 1965 komu hins vegar nr engir hlir vetur - san hefur kldu vanta - hljta a sna sig um sir.

Mealhiti slenska vetrarins  Akureyri 1937 til 2018

Vi eigum daglegan mealhita ekki lager Akureyri nema aftur til rsins1936, en mnaarmealtl eru hins vegar til. Vi vitum a fyrir 1920 var oftast kalt Akureyri rtt eins og Reykjavk. essi mynd byrjar hins vegar ar nokku er komi inn hlskeii. Mealhiti vetrarinsn var 0,2 stig Akureyri. etta er hrri hiti en oftastvar fyrir 2002.

gormnuur hafi veri frekar kaldur og enginn hinna vetrarmnaannabeinlnis hlr tkst essum mnuum samt a oka hitanum upp fyrir langtmamealtl.

Ritstjri hungurdiska skar lesendum gleilegs sumars og akkar gar undirtektir.


Af rinu 1917

Ekki fyrir svo lngu var fjalla nokku um desember 1917 hr hungurdiskum. Smuleiis fkk pskahreti mikla lka srumfjllun fyrir ri san ( 100 ra afmlinu). essum pistlum er sitthva til vibtar v sem nefnt er hr a nean.

En fleira gerist verinu essu ri. Kldu mnuirnir voru fleiri en eir hlju, srlega kalt var aprl og oktber, mjg kalt nvember og desember og vi verum lka a telja ma, jn og september kalda. Hva er eftir? J, a var hltt jl og hiti var einnig nokku yfir meallagi febrar. eir rr mnuir sem eftir eru, janar, mars og gst voru nrri meallagi hva hita varar.

Hstur mldist hitinn rinu 26,3 stig. a var Akureyri 26. jl og ann 21. fr hann 25,2 stig Mruvllum Hrgrdal. Mjg hltt var sunnanlands um stund gst og mldist hiti skeytastinni Vestmannaeyjakaupsta 21,0 stig ann 13.

Frost voru venjuhr desember og fr mest -34,5 stig Mrudal ann 9. Stendur a sem desembermet hr landi. ann 16. mldist -22,0 stiga frost Akureyri, a mesta desember ar b.

Sextn kaldir dagar rsins veiast net ritstjra hungurdiska Reykjavk, einn janar, einn febrar, tveir mars, rr aprl. Einn dagur fannst jn og einn september, aftur mti 5 oktber og tveir nvember. a er 9. aprl sem var kaldastur essara daga a tiltlu. Taka skal fram a gat er mlingum desember. Kaldir dagar rugglega allmargir - eir reynast 5 eim mnui Stykkishlmi. En a er eins Stykkishlmi a 9. aprl var kaldasti dagur rsins a tiltlu. Pskahreti mikla hmarki.

Tv mnaarmet loftrstings standa enn. ann 16. desember mldist rstingur Stykkishlmi 1054,2 hPa og hefur aldrei mlst hrri desember hr landi. sama sta mldist rstingur 1034,5 hPa 3. jl, a hsta sem vita er um jlmnui hr landi.

Janar var urr Norur- og Austurlandi og frekar urrt var ar jl.

Slskinsstundir voru venjumargar gst suvestanlands, en venjufar oktber. Ellefu venjuslrkir dagar fundust Vfilsstum. Tveir ma, rr jl, fimm gst og vi verum lka a telja 15. desember me - sl skein 3 klukkustundir. a hefur veri bjartur dagur. Lista yfir essa daga er vihenginu.

Nu dagar lenda stormdagalista ritstjra hungurdiska, tveir mars, rr aprl og fjrir hinum afspyrnukalda og erfia oktbermnui (sj vihengi).

Jhann Kristjnsson ritar um tarfar Skrni 1918:

Vertta fr nri og fram a pskum var fremur mild og snjalgltil. Laugardaginn fyrir pska (7. aprl) geri aftaka strhr me miklu frosti, og var miki tjn a v veri va um land. Menn uru ti, f hraktist og frst. Austurlandi uru skemmdir hsum og undir Eyjafjllum fuku skip. Vlbtar sukku hfnum inni og smastaurar brotnuu. Vori var kalt og ningasamt og spratt jrseint. Sunnanlands var oftast snjlaust, en var f gefi inni fram mijan ma og km til Jnsmessu, og svo var va um Vesturland, en noranlands og austan vorai llu fyrr. Fnaarhld voru smileg um vori um land allt.

Sunnanlands og vestan br veri til rigninga um mijan jl, og voru stugir urrkar fram til 9. gst, en br til noranttar, og voru urr og fremur kld veur fram a nttum. Tn voru fremur illa sprottin, er slttur byrjai um 20. jl, og hrktust tur eirra, er ekki geru r eim vothey, en s heyverkun fer vxt Suurlandi og Snfellsnesi, en er eigi orin enn almenn. Aftur mti var theyskapur gur yfirleitt Suur- og Vesturlandi. Noranlands gekk heyskapur vel fram a hfudegi, en eftir a hrktust hey via og sumstaar uru hey ti til mikilla muna, einkum Norur-ingeyjarsslu. Austanlands var g t til 8. gst, en geri ar miklar rigningar og snjai fjll. Heyfengur Norur-Mlasslu var hvergi nr v meallagi, lenti ar og miki hey undir snj um mijan september. Suur-Mlasslu var heyskapur va meallagi.

Um mijan september geri t mikla noranlands og austan, og var sumstaar Austfjrum jarlaust, og oktberbyrjun geri aftakaveur um alt land. F fennti og va uru heyskaar. Frust og 2 skip me 13 mnnum. Eftir a voru hr veur oftast frama jlum, frost og jarlaust, og kom allur fnaurvenju snemma gjf. Um jlin geriga hlku, er ni um mestan hluta lands og var viast komin jrum ramt. Fjrheimtur um hausti voru me lakara mti, hamlai veur fjallleitum og uru afrttir aldrei smalair til fulls.

Janar: Fremur hgvirasm og hagst t lengst af. Mjg urrt vast hvar.Hiti nrri meallagi.

Haglti var upphafi rs va landinu eftir snjkomur ea frea desembermnaar. Morgunblai segir t.d. fr ann 9. janar: Harindi mikil eru hr Suurlandi og hefir frst a til vandra horfi me hey va rnes- og Rangrvallasslum. - etta er svo endurteki viku sar, .16.: r Rangrvallasslu er oss skrifa 13. janar, a ar su eindma harindi og frosthrkur; menn almenntmjg heytpir og sumir hafa skori fna af heyjum. Samanhangandi harindi fr 20. nv. og tlit mjg illt yfirleitt.

San tk a hlna - fyrstu frttir afu birtust Lgrttu 10. janar:

Eftir frostakafla a undanfrnu kom a i gr, og var bleytuhr framan af degi og snjai tluvert. - sumum sveitum austanfjalls hefur tin veri erfi, einkum uppsveitunum, og hefur ar a sgn veri jarlaust fr v byrjun jlafstu, tt veur hafi veri g. ykjast menn v sj fram heyleysi, ef essu fer fram, og hafa fkka f nokkrum bjum. Borgarfjararhrai hefur snja tluvert, en r Hnavatnssslu var nlega sagt, a ar vri ltill snjr, en yxi eftir v sem austar drgi noran lands. Austfjrum er mikill snjr, og Fljtsdalshrai llu kva hafa veri jarlaust fr v fyrir jl.

Lgrtta segir fr viku sar, 17. janar: Veri hefur sustu dagana veri hltt og gott, sunnudaginn sunnanvindur og hlka og eins aftur dag. Morgunblai svo ann 27.: Va er n forugt gtum hfustaarins, en tekur t yfir allt, hvernig standi er i Vonarstrti. ar veur flk aurinn upp kkla.

Lgrtta birtir ann 24. frtt af endanlegum rlgum Goafoss sem stranda hafi vi Straumnes lok nvember 1916:

Rtt fyrir sustu helgi kom hvassviri og brim vi Vesturland, sem fr svo me Goafoss" a engin lkindi eru sg til ess a hann nist framar t. essu veri sukku 3 vlbtar Aalvk, en 2 rak land, og er a miki tjn, er veiar eru a byrja.

a kom fram Morgunblainu ann 8. febrar a etta hafi veri ann 15. Um mnaamtin lofar Lgrtta ga t:

Tin hefur veri afbragsg hr undanfarna viku, og svo hefur veri um alt land, ea lktveur og hr. Menn, sem nlega komu austan yfir Hellisheii, sgu hana a mestu aua yfir a sj, aeins fannir lgum, og f lvesinga var beit uppi undir Kambabrnum.

Febrar: Hgvirasm og hagst t lengst af. Fremur hltt.

Btur fr orlkshfn frst brimi vi Stokkseyri ann 4. ann 5. sagi Morgunblai a daginn ur hafi veri hi versta veur Reykjavk, rokstormur og bleytuhr fyrri hluta dags. Vsir segir fr v ann 7. a Hellisheii hafi veri illfr rj daga og margir bi af sr veri Kolviarhli. ann 8. segir Morgunblai fr v a bifreiaferir milli Reykjavkur og Hafnarfjarar hafi lagst af vegna aurbleytu og ann 16. segir blai fr v a blviri s n degi hverjum um allt Suurland.

Morgunblai segir ann 26. fr v a afskaplegur stormur hafi veri Sandgeri daginn ur og hafi tvo bta reki land og einum til vibtar hlekkst .

Mars: Lengst af fremur hagst t, einkum suvestanlands. Hiti nrri meallagi.

Morgunblai birti ann 25. mars brf fr Seyisfiri dagsett 3. mars:

Gat hefir veri hr Austurlandi san um ramt, nrri slitin blviri og stillingar. hafa va ori ltil jararnot vegna ess a snjr er jafnfallinn og frosi hefir annan daginn hlna hafi dlti af og til. - Upp-Hrai, einkum Fljtsdal, er nrri au jr bygg, en aftur mti salgmikil og jarlti t-Hrai. Fjrunum, einkum egar suureftir dregur, er mjg litill snjr.

ann 11. rak danska sktan Alliance upp Reykjavkurhfn - og svo aftur ann 19. rakst skipi anna og skemmdia nokku.

Austri segir fr t (aallega gri) pistli ann 24.mars:

Um sustu helgi geri dlti hret og var hinn sastidagur gu [19. mars] flestum hinum lakari. yngismannadagurinn [fyrsti dagur einmnaar] var kaldur, svo a yngismenn munu ekki hafa haft hita aflgum ann daginn. En sanhefir hver dagurinn veri rum blari. fyrradag [22.] var 13 stiga hiti forslunni hr Seyisfiri og hefir hlna svo mjg a gtur bjarins mega alauar heita, og snjr yfirleitt venju ltill.

ann 23. fr hiti reyndar 14,3 stig mli dnsku veurstofunnar Seyisfiri, en viku sar [31.] segir Austri: Hrar og mikil frost hafa veri alla vikuna. Ekta slenskur vetur.

ann 25. mars segir Morgunblai fr gri t Skagafiri:

Saurkrki i gr: Hr er alltafeinmunat, logn og blviri hverjum degi. Snj hefir allan leyst og jr orin svo , a fari er a vinna a jarabtum. Er a lklega eins dmi hr Norurlandi essum tma rs.

Tminn segir 31. mars fr hrmulegum fjrskum:

F flir. Gunnsteinn bndi i Skildinganesi [vi Reykjavk] missti20-30 kindur i fli 24. . mn., og lafur bndi Erlendsson Jrva Mrum tapai 150 fjr i sjinn nlega,kva hann ekki eiga nema 20-30 kindur eftir.

Snarpt frost geri sustu daga marsmnaar. Morgunblai segir fr v ann 31.:

Vegnu kuldans hlupu menn, sem annars komast varla r sporunum, um gturnar i gr. Ftt er svo me llu illt, a ekki boi nokku gott. Vegna frostsins fyrrintt hafavatnsar va sprungi hsum, aallega innbnum. Mtti va sj gr a flk var me vatnsftur gtunni.

Vsir er nokku kaldhinn ann 29:

Hr er um land allt dag, nema hr Beykjavk, og hrkufrost, 10-12 grur, samkvmt veursmskeytum landssmans. Hr Reykjavk er tali a eins 7 gru frost, en v trir enginn.

Aprl: hagst t og stormasm. urrvirasamt og snjltt Suur- og Vesturlandi, en hrar noraustanlands. Mjg kalt.

bloggpistli hungurdiska 7. aprl 2017 var fjalla nokku tarlega um pskahreti 1917, en a skall sngglega laugardaginn fyrir pska. pistlinum voru ekki beinar tilvitnanir blaafrttir - helsta tjn vri raki. Vi hleypum blunum betur a hr - en vsum fyrri pistil varandi einkenni veursins.

Fyrsta frtt af hretinu birtist Morgunblainu ann 10. (rijudag eftir pska):

Afspyrnunoranstormurhefir veri um pskana. Frost eitthvert hi mesta sem ori hefir vetur, um 10 stig gr um hdegisbili.

Nstu dagabirti blai frekari frttir:

[11.] Sastliinn laugardag var kona nokkur fr Valbjarnarvllum Borgarhreppi, Sesselja Jnsdttir, kona bndans ar, Jns Gumundssonar, ti skammtfr bnum. Hafi hn gengi a nsta b um daginn besta veri, en var heimlei er hrin skall skyndilega . Kom hn ekki heim og voru menn sendir a leita hennar, en hn fannstekki fyrr en nsta dag, og var rend, rtt vi tngarinn. Afskaplegt veur hefir veri noranlands essa daga, og m v bast vi v, a einhver fleiri slys hafi ori, eigi su fregnir komnar um a enn.

Hrakningar. Mtorbturinn Jkull, sem veii stundar fr Sandgeri, fr han laugardaginn leiis anga. Hr Flanum hreppti hann afskaplegan storm og strsj, og var hann a liggja ti um nttina. pskadaginn komst hann loks heilu og hldnu inn til Hafnarfjarar.

[12.] Laugardagskvldi fyrir pska breytti svo sngglega um veur a slks eru f dmi. Var ur en vari komi ofsarok, me nokkurri fannkomu og grimmdarfrostsvo ekki hefir ori meira hr i bnum vetur. Smslit hafa ori va um landi svo frttir um skaa af vldum veursins eru ljsar enn og alls engar sumstaar af landinu. Talsamband hefir ekkert veri norurlnunni lengra en til Boreyrar sustu dagana og ritsmasamband ekki nst vi Seyisfjr nema anna slagi. Vestfjrum eru einnig bilanir og milli Holts undir Eyjafjllum og Vkur var sminn slitinn gr. Via Suurlandi hafa ori miklar skemmdir, einkum undir Eyjafjllum. ar fuku fjgur trrarskip og nttust algerlega. Tvr hlur fuku sama bnum,Rauafelli og heyskaar uru nokku va. Heyrst hefir og a hlur hafi foki Heyri Eyrarbakka og Votmla Fla. Um mannskaa hefir ekki frst reianlega nema um konuna Borgarfiri sem geti var um blainu gr. En ekki munu ll kurl komin til grafar enn. M bast vi v, a skaarnir hafi ori miklu meiri en frst hefir, v veri er tali eitt hi skasta, sem komi hefir sustu 10 r.

Seyisfiri grkvld. Frviri um allt Austurland um pskana. Bjarsminn gjreyilagur rastarsvi og enginn staur brotinn. Sagt er a ekkert efni s til endurbta. Btar og bryggjur brotnuu va. Bifsktu Imslands rak land og brotnai hn. nnur skta sg horfin Eskifjararhfn og vlabtar sokknir ar. Fimm vlabtar brotnuu ea sukku Fskrsfiri. Einn maur drukknai ar og uru allar bjrgunartilraunir rangurslausar, tveir fuku tbyris og bjrguust nauuglega. Liggja bir veikir. Fjrskaar uru hr og hlaa fauk Reyarfiri. frtt um tjn annarsstaar.

[13.] Boreyri gr. veri skall hr skyndilega laugardagskvldi. Afskaplegur stormur og blindhr. Manntjn hefir ekkert ori hr nyrra, svo menn viti, en fjrskaar hafa ori va. Svejustum hurfu 130 kindur. Hafa 90 eirra fundist, en tali vst a hinar 40 su dauar. Fr Fornahvammi frust um 35 kindur, en 80 nust lifandi eftir hrina. Fr Efri-Svertingsstum vantar 30 kindur.

safiri gr. Versta veur var hr Vestfjrum um pskana og er htt vi a a hafi valdi strtjni va, tt eigi hafi komi fregnir nema r nokkrum stum. A Borg, sem er innsti br Arnarfiri, uru 40 kindur ti. Bndinn ar, Jn Einarsson, fr a vitja eirra egar ofviri skall , en var ti. Mranesi Drafiri hrakti 30 fjr sjinn.

Skip strandar. fyrrintt [afarantt 12.] strandai vlskipi Valborg, eign Magnsar Magnssonar o.fl., vi Garskaga. Menn allir bjrguust, en skipi mun vera miki skemmt, a sgn. Veur var mjg slmt, en hinu er kennt um strandi, a skipi hafi eigi s vitann. Hann a loga til 1. ma samkvmt fyrirmlum stjrnarrsins.

[14.]Stykkishlmi gr. Hr var gott veur laugardaginn, en svo brast hann me grenjandi byl um miaftanskei. lafsvk kom bylurinn nokkrufyrr og me furu skjtri svipan. Sem betur fer munu engin hpp hafa vilja til hr nrlendis, nema hva einn vlbtur brotnai i Grundarfiri. ... Margir btar r Breiafjarareyjum voru hr fer og tluu heim laugardaginn. Sumir uru svo sbnir a stormurinn skall skammt undan landi, og sneru eir vi a aftur. Arir komust heim rtt egar ofviri hfst, og allir munu eir hafa n landi. Einn vlbtur var a liggja ti tvo slarhringa, en hafi skjl af eyju. Hlst hann svo mikillklaki a hggva var utan af honum jafnharan.

[15.]Seyisfiri gr. Mtorbtur, sem l Djpavogi egar ofviri um daginn skall , brotnai spn. Menn suurfjrunum segja a a hafi veri versta veur manna minnum. Frost afskaplega miki. Einn daginn var 20 stig celsius Djpavogi. Mtorbturinn Skli fr Berufiri frst nlega samt llum skipverjum, sem voru 3 talsins. Brotnu smastaurarnir hr Seyisfiri hafa n veri settir upp aftur. Eru eir stuttir, en vera vst a duga til sumars ea lengur, anga til nir staurar fst fluttir.

[18.]Vk Mrdal 17. aprl: Hinga hafa borist ljsar fregnir af skum i ofvirinu um pskana. Sunni hrakti f remur bjum. MisstiLoftur pstur lafsson yfir 20 saui. Smvegis heyskemmdiruru einnig. Fljtshverfi uru va fjrskaar. ar misstit.d. einn bndinn allt f sitt a kalla mtti, og fjldamrgum bjum rum uru tilfinnanlegir skaar. Hornafiri sukku tveir vlbtar legunni. Hefir heyrst a annar eirra hafi farist me allri hfn. hefir a einnig heyrst, a maur hafi foki og rotast. Segja sumar fregnir a a hafi veri i rfunum en arar Mrum.

nnur bl birtu samstofna frttir - Vestri getur ess til vibtarann 17. a Hraundal Nauteyrarhreppi hafi farist milli 10 og 20 fjr og ltilfjrlegir fjrskaar hafi ori ar var.

ann 5. jn birtust enn frttir af pskahretinu Morgunblainu:

r brfi fr rfum. pskadaginn var hr afspyrnurok me hrkufrosti. Til merkis um a hva veri var miki, m geta ess, a annan pskum fann bndinn Tvskerjum Breiamerkursandi lilega 40 svartbaka daua. Hefir veri annahvort slegi eim niur og rota , ea eir hafa krkna. - Svartbakavarp er miki rlega austur undir Jkuls, og hafast eir ar vi allt ri. En ar er bersvi og ekkert skjl. Eru ess vst f dmi a eir drepist ennan htt. sama veri frst maur Hornafjararfljti og fjrskaar uru va. T. d. hrakti 30 saui fr hsi hj bndanum Flatey og drpust eir allir. - fauk og heyhlaa hj rhalli kaupmanni Danelssyni Hornafiri og var hann ar fyrir miklu tjni.

Og 16. jn birti Tminn enn frttir af hretinu:

Hornafiri 24.ma. Hr gengu megnustu harindi allan einmnu og ar til 3 vikur af sumri. Yfir tk pskaveri. pskadaginn ofsa-noranbylur me hrkufrosti og kafaldi miklu. Uru mjg miklir skaar v veri. Jarir Lni og Mrum skemmdust kaflega miki af sand- og grjtfoki, og fnaur frst Mrum essum bjum: Flatey nl. 40 sauir, Hlmi 13 sauir, Heinabergi nlega 30 fjr, Hafnarnesi hr Nesjum um 30 sauir. Mtorbtar af Austfjrum lgu Hornafiri, og hvolfdi 2 af eim, en nust strax upp aftur, ltt skemmdir, eftir veri. Menn voru engir eim. Maur var ti Hornafjararfljtum pskadaginn, Eirkur Jnsson fr Haukafelli Mrum, ungur rekmaur, var lei heim til sn.

Sumarkoman var heldur kaldranaleg. Sumardaginn fyrsta bar upp ann 19. og segir Morgunblai ann dag:

sumarlegt er veri meira lagi, alhvt jr gr og snjkoma mikil. Er erfitt a fagna sumri egar svona stendur og ekki unnt fyrir ara en , sem rkt myndunarafl hafa.myndunarafli hafa a minnstakosti rttamennirnir, sem dag tla a fagna sumrinu me kapphlaupi. Er vonandi a eir hlaupi sr til hita, ekki takist eim a hlaupa hita okkur hina, sem stndum lokpum me skinnhfuna niur fyrir eyru,- og horfum . etta eru undarlegir tmar. Allt er fugt vi a sem tti a vera.

Daginn eftir segir blai:

Sumardagurinn fyrsti rann upp hrslagalegur og finn svip. Bleytusnjr hafi falli daginn ur og krapelgur var v llum gtum bjarins. Lofti var drungalegt oggrfu rkomusk rtt yfir hfum manna, en allstinn suvestangola var og hlt hn rfellinu uppi a mestu leyti. annig heilsai sumari ri lflega og vri betur a a yri eigi allt svo. En sumardagurinn fyrsti er , og verur alltaf upphaldsdagur okkar slendinga.

Og 30. aprl er enn kuldat bnum - Morgunblai segir fr:

Alhvt jr var hr gr. Fremur sjaldgft er a hr bnum um etta leyti rsins. Sp margir v a n komi ga veri eftir.

Ma: hagst t og urrvirasm, einkum framan af. Fremur kalt.

Ekki uru strtindi veri ma svo vi vitum - og blunum komu frttir af kulda, en lka v a grur vri a lifna.

ann 9. ma segir Morgunblai stuttlega: Frost eru hr hverri nttu og loftkuldi mikill um daga tt slar njti. ann 15. er eitthva skrra: Tn eru byrju a grnka hr Reykjavk og barr a rtna trjm.

Tminn segir ann 19.:

Sm hlnar og er jr orin klakalaus nst sj um allt Suurland en tn tekin a grnka. rkomulti og slskinslausir dagar, nema gr og dag, enda etta hljustu dagarnir enn sem komi er.

En mnuinum lauk heldur kuldalega. Morgunblai segir m.a.: Kuldi mikill gengur n um allt land. ... Bylur va noranlands og smuleiis Vk Mrdal. Er a vnlegt bsna, ef slku heldur lengi fram.

Jn: Fremur hagst t, einkum noraustanlands. Kalt.

Morgunblai birtir ann 7. jn frtt undir fyrirsgninni: Kuldatin. lit veurfringa. Vi skulum lesa essa frtt (alltaf gaman a heyra af veurfringum):

skurveurfringur, Julius Wilms, hyggur, a hin mikla kuldat, sem veri hefir vetur og vor, s a kenna hinum mrgu og miklu slblettum, sem menn hafa ori varirvi essu ri. Hann segir a essir slblettir hafi fyrst fari a vera miklir upp r nri og jafnframt fr a klna afskaplega veri. Og essa stu sina rkstyur hann me veurfrisathugunum, sem gerar hafa veri ur og sna a, a vertta jrinni klnar jafnan egar miki ber slblettum. annig var a maog jnmnuii fyrra, febrar og mars1915 og srstaklega febrar 1907. Fleiri veurfringar hafa fallist a, a slblettirnir muni hafa hrif verttuna jrunni, srstaklega tt, a draga r vetrarhrkum en auka vtut sumrum. Menn hafa jafnframt teki eftir v, sem merkilegt m ykja, a slin sjlf er heitari envenjulega egar margir blettir eru henni, en gefur minni hita fr sr.

a hafa komi fram margar giskanir um a, hva slblettirnir su og hvernig eir myndist. ykir a fullsanna a eir eigi ekkert skylt vi a, a slin s a klna. Hitt ykir snnu nr a blettirnir komi fram til ess a koma veg fyrir of miki hitatap slinni og safni hn njum hita. Julius Wolms [Wilms] nefnir slblettina hitagjafa jararinnar og ykir ar hafa miki til snsmls.

En danskir veurfringar vilja ekki viurkenna a hj honum a hin miklu frost vetur hafi veri slblettunum a kenna. eir segja a slblettirnir hefu tt a hafa au hrif, a veturinn hefi ori mildur, en sumari kalt og vtusamt. Kuldann vetur kenna eir loftrstingum jrunni og vindtt. Slblettir eir, sem n eru, komu fyrst ljs fyrir 5 rum og stjrnuspekingar hafa reikna, a eir muni eigi horfnir fyrr en 1922. Vi eigum venn eftir a ba undir hrifum eirra i fimm r, hver sem au eru.

Hr er rtt a benda a veturinn 1916 til 1917 var ekki srlega kaldur slandi. a klnai ekki a ri fyrr en marslok.

En vori - og sumari mjakaist fram hgt gengi - en olinmi gtti - rtt eins og algengt er n tmum. ann 16. sagi Tminn a tin hefi veri eintaklega g sastlina viku. Regnlti fyrri partinn, en hiti alla dagana.

Vi ltum nokkra stutta pistla r Morgunblainu. Fyrst 19. jn:jhtin 17. jn. a var grrarveur i fyrradag, slskin og logn, og gekk me smskrum allan daginn eitthvert besta vorveur, sem hugsast getur. Noranvindur og kuldi var gr. sumarlegt meira lagi. Daginn eftir, ann 20. segir blai: Kuldi mikill var alsstaar landinu gr. Grmsstum st hitamlirinn nlli. Snja hafi i fjll Norurlandi - og yfirleitt mjg sumarlegt. Og ann 21. segir blai: Slstur, lengstur dagur er dag. Og er sumari varla komi enn.a er nstum eina og grurinn urfi a beita valdi til ess a komast fram.

Vestri safiri segir ann 29.:

Tin er einatt kld, tt slskin hafi veri sustu dagana. Grur tengi er afar ltill vast hvar hr nrendis, og tnin afleitlega sprottin.

Og daginn eftir segir Tminn:

Tin er kld, tt nokkur dagamunur s a, nttina eftir Jnsmessu hfu veri hrmair gluggar Kolviarhl en pollar lagir austur Fla. Suma daga vikunnar hefir veri logn og slskin, og noti hlinda.

Jl: Hagst t. var nokku urrkasamt Suur- og Vesturlandi sasta rijunginn. Hltt.

Morgunblai sagi ann 4. a n vri sumari loksins komi og tnaslttur fri a byrja fyrir alvru Reykjavk.

Tminn segir ann 14.: Tin hefir veri samnefnd sumarbla alla vikuna. Gras vantar vtu til ess a v fari vel fram.

ann 15. kom pistill r Borgarfiri Morgunblainu:

Vori hefir veri kaldara lagi, strhretalaust. Grasleysi er v allmiki, eigi minna gras tnum og thgum en 1907. Tn eru eigi me allra lakasta mti n ori (12 vikur af), en n fara flestir a sl eftir nstu helgi ea rettndu vikunni, tt gras s enn eigi fullsprotti, a sem a annars getur sprotti. Illa gengur laxveiin. Heita m ar efra veiilaust og mun sjaldan hafa komi anna eins laxleysisr Hvt.

Jkvar tarfrttir brust lka a vestan. Morgunblai birti ann 27. brf vestan r lftafiri vi Djp dagsett ann 18.jl:

Tarfar gtt undanfarnar vikur. Megn hiti marga daga. Grasvxtur rr. Slttur byrjaur. Afli gtur vi Djpi. Sldarvart hefir ori, en tminn varla kominn. Bagalegur oluskortur fyrirsjanlegur, svo a ekki s djarflegar a ori komist. Nokkrir menn af safiri hafa fari a brjta surtarbrand og haft af v gta atvinnu, enda kostai skippundi 15 kr. Menn hafa stai hr mgrfum undanfarna daga, og ori drjgum a hggva klakann. Svo leynist veturinn lengi jrinni a heitt s i efra.

Vestri segir lka af gri t ann 21.:

Tin hefirveri afbrags g undanfari. Slskin fyrri hluta vikunnar, en san skja. Alltaf hltt i veri hr inn til fjaranna. Hafs segja sjmenn vera reki hr undan Vestfjrunum.

jlfur birti 3. gst brf fr Laugarvatni:

Skfall var svonefndu Snorrastaafjalli Laugardal sastliinn laugardag 28. f.m. kl. 1-2. Fll skflki niur hr um bil 20 dagsltta svi. Vatnsmegni a miki, a ll nrliggjandi gil fylltustt af llum brmum, og eyilagi fli og flutti burt alt sem fyrir var. Fr ein skgartorfa af me llu, a str 6-10 dagslttur auk annars. Kunnugir fullyra, a upp hafirifist,yfir100 hestburir af skgi, sem flutu niur um engjar og t Laugarvatnsvatn. Vatnsmegni var svo miki, a eir sem ekki su, getatplega tra. Heilir torfbunkar og fleira sem fyrir var rennsli vatnsins fluttist burtu t um allt. Gaddavrsgiringsem var vert fyrir, slitnai alt a 100 fmum. etta dmi snir a, a ekkier vst a allar syndir su mnnum a kenna, a v leyti, a eir hafi eyilagt hinar fgru skgarbrekkur me viarhggi snu, heldur geti nttruflin hafa lagt sinn skerf ar til. 1. gst 1917. Bvar Magnsson.

gst: Fremur votvirasamt byrjun Suur- og Vesturlandi, en san noraustanlands og var urrt lengst af sunnanlands og vestan. Hiti meallagi.

lok jl og framan af gst rigndi nokku sunnanlands og hfu sumir hyggjur. Morgunblai segir frttir ann 5.:

Steinum undir Eyjafjllum gr. Roki hefir stai hlfan mnu. Engar hiringar nema srhey. Mest af tunum liggur fyrir eyilegging tnum. N sustu dagana rignt
allmiki og rignir enn. einum b, Berjanesi, eru allar engjar undir vatni og er vatn etta mestmegnis r Svardlis, er flir ar yfir allar engjar og haga. Flk, sem ar er vi heyvinnu, liggur tjldum, en var n a flja til bja. Var vatni svo miki, a varla var varist sundi hestum, er til bja var haldi. Allt laust hey, um 100 hestar, floti og a fljta burt. A engjum essum tpuust fyrra 200-300 hestar af heyi vegna vatns og vera.

Verttan og stri. a er sstfyrir a synja a hinar gilegu strskotahrar kunni a hafa hrif tarfari - jafnvel hr slandi. Margir menn hr i Reykjavk ykjast og hafa teki eftir v, a a bregist aldrei egar strorrusturgeisa Flandern ea vestanveru Frakklandi a komi hr landsynningsrok me rfellishryjum, eins og var hr fyrradag.

ann 4. gst sust frttir a austan. Austri segir fr:

Tin hefir veri einmuna g undanfari, sfeldir hitar og bjartviri. Grasspretta mun vera mjg misjfn hr eystra sumar, sumstaar rrara meallagi, segja bndur. Mun a vegna ess hve sumartin kom seint, og eins vegna urrkanna, sem veri hafa undanfari. Eins er sumstaar hr ekki gott tlit me rugara, vegna urrksins. Aftur mti er tlit fyrir a kartfluuppskeran veri allg haust.

ann 8. kvartar Morgunblai enn og segir: Rigning var hr gr. Hafa n urrkleysurnarstai nr rjr vikur samfleytt. Tur bnda liggja undir skemmdumog lti betur farnar heldur en fyrra.

Og ann 9. birti Morgunblai enn frttir af vatnavxtum undir Eyjafjllum:

sunnudagsnttina[5.8.] hljp Holts undir Eyjafjllum, og braut varnargar ann, er mefram henni er, hr um bil 30 fama kafla. Flddi hn fyrir austan Holt og bummegin vi landssjsjrina Vallatn og yfir engjar eirrar jarar og niur s. Spai hn me sr lausu heyi af tni og engjum og ntti a sem slegi var af engjunum.

Austri getur ess ann 11. a rnessslu hafi hey lka floti af engjum og t lfus.

San skipti rkilega um t - stytti upp syra og tk a klna. ann 12. og 13. skein sl linnulti Vfilsstum, samtals 28,6 klukkustundir dagana tvo. Mannfjldi var blunni ingvllum a sgn Morgunblasins.

Um 20. tk a snja fjll nyrra og birtust frttir um a blum, fyrst ann 21. ann 24. kom frtt fr Akureyri Morgunblainu:

Frttaritari vor Akureyri smai oss gr essa lei: ntt snjai ll fjll. Dlti frost var og. Engin sld hefir veist enn . Hefir ekki veri hgt a stunda veiar vegna noranstorms. N er gott veur og ll skipin farin veiar.

sama blai sagi einnig: Frost var hr [Reykjavk] fyrrintt en eigi svo miki a a skemmdi kl grum. Vsir sagi daginn ur a jr Reykjavk hafi um morguninn veri hlu fram yfir ftaferartma.

Og daginn eftir var frtt um gan heyskap Hvanneyri:

einni viku, 12.-19. .m. hirti Halldr sklastjri Vilhjlmsson Hvanneyri 2800 hesta af tu og theyi. Voru 20 manns vi heyvinnu alla vikuna, en vel hefir veri haldi fram. Mun etta vera langmesti heyskapur, sem sgur fara af hr landi.

Tminn segir einnig fr nturfrostum ann 25.:

Tin. urrkur hefir haldist alla essa viku sunnanlands, en kld hefir noranttin veri og frost sumar ntur svo a visna hefir kartflugras grum.

Svo kom upp sinueldur Svnahrauni. Morgunblai segir fr ann 27. gst:

Flk, sem komi hefir ofan r Mosfellssveit, segir fr v, a undanfarna daga hafi veri eldur uppi Svnahrauni. Allur mosinn, sem var skraufurr eftir langvarandi urrk, var brunninn 3-400 fermetra svi og hafi mjg gripi um sig fyrrakvld. Lklegt ykir, a eldurinn hafi kvikna af mannavldum.

Og ann 29. kom frtt sama blai um blberjasprettu:

Blber. au eru venju ltil r. Flk, sem fari hefir berjaheii segir, a varla sjist blber heiunum og er kuldunum vor kennt um.

September: Rysjtt og fremur kld t einkum fyrir noran.

Kaldir dagar voru byrjun mnaar. Morgunblai segir ann 4. a haustlegt s a vera. Frost hafa veri hr um ntur a undanfrnu og hrarl kom fyrradag. kartflugrum eru grs slnu niur a rt vast hvar.

ann 9. var rok Borgarfiri eystra. Morgunblai segir fr v ann 20. a ar hafi foki 800-900 hestar af heyi.

rtt fyrir allt bar Tminn sig vel lok mnaar, ann 29.:

Tin er g, dlti umhleypingssm a vsu, heyskapur vast hvar ti, og alstaar veri a taka upp r grum, afli og gftir smilegar hr sunnanlands, en heimtur hlfslmar, hittist hlfilla me veur fyrstu fjallferinni.

Oktber: Harindat, einkum fyrir noran. Mjg kalt og illvirasamt. Talsverur snjr sari hlutann.

Austri segir fr illri t pistli ann 13. oktber. Fyrirferarmestar eru frttir af miklu illviri dagana 3. til 5. oktber:

Tarfarhefir veri rosafengi um langt skei. Varla veri gott veur einn einasta dag san byrjun gstmnaar. Hefir etta hamla mjg llu bjargri bi sj og landi. Sldveii fyrir Norur- og Vesturlandi brugist algerlega, svo a eir, sem atvinnu stunda, eru meira en slyppir eftir. Svipa er um orskaflann, sumstaar hafi hann gengi allvel. Bndur hafa ekki n inn heyjum, svo margir - bi hr eystra og noranlands - eiga n undir snj, jafnvel svo hundruum hesta skiptiraf theyi og sumir hirta tu tnum, og sumt er foki.

Dagana 3.- 5. .m. geisai ofviri um allt land, var af v tjn skipum og rum eignum, og hlt vi manntjni va. Fjrir mtorbtar rku land lafsfiri og brotnuu, tvo bar land Dalvk vi Eyjafjr. Tv mtorskip fru land Siglufiri. Strandferabturinn Stella slitnai upp vi Grmsey en komst til Eyjafjarar. Mtorskipi Grtta, eign sgeirs Pturssonar Akureyri tlai a taka kol Tjrnesien hrakti aan, komst vi illan leik Skagafjr, rakst ar sker, brotnai allmiki, en nist t aftur og var flutt til Akureyrar fullt af sj. Bakkafiri tk t bta og hs. Mtorbtur Mjafiri brotnai talsvert. F fennti va ingeyjarsslum, og meira og minna af heyjum fuku og eyilgust um alt Norur- og Austurland. Fleiri sund slturfjr, sem tti a reka hinga til Seyisfjarar, tepptist fyrir ofan fjall og er veri a reka a hinga essa daga.

rj skip, sem ganga han fr Seyisfiri, voru i hafi egar veri skall . Strandferabturinn Reginn var lei norur a Sklum. Slapp hann inn Vopnafjr skaddaur, og var brim svo miki, a nrri braut vert yfir fjrinn. tti Vopnfiringumsem varla hefu skip fari um fjrinn jafnillan. Mtorskipi inn, eign Stefns Jnssonar o.fl., l vi Tjrnes, og tlai a taka kol ar. Komst a vi illan leik Eyjafjr. Hfu seglin rifna, vlin bila og skipi laskast eitthva ofan ilfars.

Hurricane, kuggur eirra Wathnesbrra og brranna Sveins og Jns rnasonar, sem er skipstjri skipinu, lt fr Siglufiri 17. september. Fkk hagsta verttu, fr til Hrseyjarog bei ar byrjar. Lagi t aan 25. f.m. Mtti inn honum hj Rauagnp 29., en san spurist ekki til hans fyrr en a kvldi 8. .m. Dr mtorbtur hann inn til Fskrsfjarar. Hafi hann hreppt ofviri nlgt 20 sjmlum austur af Glettinganesi. Brotnai strsiglan og kippti me sr llum seglum af skipinu, sleit reiann af skutsiglunni, braut skipsbtinn og allmiki anna ofan ilfars. Lt skipstjrinn hggva alla strengi er hldu mastrinu og seglunum, til ess a bjarga skipinu.

Mean skipi var seglalaust, braut mjg sj yfir a, fylltist lyftingin, og allt sem losna gat ofan ilfars tk t. Tku eir beitisinn af skutsiglunni og settu upp sem mastur, styrktu skutsigluna me reipum og drgu upp segl, er skipi hafi me til vara. Hfu eir au rekinu, og sigldu skipinu til lands me essum tbnai; tk hvorttveggja 6 daga. Nu landi vi Skr, hittu ar mtorbt, er dr skipi til Fskrsfjarar. Ljskerin fru me strsiglunni; og lt skipstjri gefa ljsbendingar nttum me v a brenna sldartunnum. Skipverjar voru ornir matarlitlir, v ekki hfu eir geta auki matarfora sinn Hrsey, og sumt hafi skemmst af sj.

Morgunblai getur ess ann 17. a tali s a vlbtur r Reykjavk hafi einnig farist verinu eftir mnaamtin. Hann fr fr Klfshamarsvk ann 1. og ekkert til hans spurst san.

Vestri getur svo um enn eitt skipshvarfi fregnum 8. nvember - ekki lklegt a skipi hafi farist essu veri:

Freyskt vlskip, Beautiful Star (n eign orsteins Jnssonar fr Seyisfiri o.fl), hefir farist fyrir Norurlandi undangengnum verum. skipinu voru 4 skipverjar og einn faregi af Austurlandi.

Einnig var kalt syra. Morgunblai segir ann 8.:

Frostin, sem hafa veri hr a undanfrnu hafa gert miki tjn sgrum manna. Fstir hfu teki upp rfur ur en au komu og margir eiga eftir a taka upp kartflur.Ef eigi inar brlega m bast vi v a s garavxtur, sem enn er ti, ntist a miklum mun ea alveg.

Vsir segir fr v ann 8. a hrarbylur hafi veri Hellisheii og hn tplega fr og ann 12. segir blai fr v a hlt fari a vera gtum Reykjavkur r essu v ekki s tlit fyrir a ini br. kumenn eru hvattir til a skaflajrna hesta sna.

Og ekki batnai a. ann 13. er pistill fr Akureyri Morgunblainu:

Akureyri i gr. Afskaplegt veur var hr i gr blindhr og stormur. Alfrt sumstaar hr nyrra me slturf fyrir fr heium og fjllum. Margir bndur, einkum i ingeyjarsslu, eiga miki hey ti enn. einum b eru reianlega 250 hestar ti og lkleganst a aldrei inn, enda fari miki a skemmast.

Morgunblai segir fr v ann 15. a sinn Tjrninni s mannheldur. a muni vera sjaldgft svo snemma vetri.

ann 24. og nstu daga geri hrarkast um mikinn hluta landsins. Tminnsegir ann 27.:

Tin er hin kaldhranalegasta og leggst vetur venju snemma a. mivikudagskvld [24.] geri noran strhr og mun hn hafa geisa um alt land. Smasambandi var eigi n han lengra en til Boreyrar fimmtudag.

ann 31. var maur ti Krardalsskari milli Seyisfjarar og Mjafjarar. (Morgunblai 6. nvember).

Nvember: Nokku umhleypingasamt og kalt.

Vestri segir fr ann 8. nvember:

Rjpnaveii er n svo mikil syra, a minnilegt er. Um 60 manns ganga daglega rjpnaveiar r Reykjavk, og er krkkt af rjpum niur um skjuhl og va grennd vi binn. ti Vestmannaeyjum hafa einnig veri veiddar rjpur og var, ar sem r hafa varla sst ur.

Nokku var um illviri sari hluta mnaar. Morgunblai segir fr ann 20.:

fyrrintt geri ofsarok me regni og var svo hvasst a sttt mtti kalla. Hlst veur etta allt til morguns og fram dag, en lygndi heldur er daginn lei. Tv skip slitnuu upp hr hfninni, botnvrpungurinn Jarlinn og ilskipi sa eign Duus-verslunar. Rak au upp a rfiriseyjargarinumog skemmdust au ar eitthva. Seglskipstrandai og Hafnarfiri. a heitir Sildholm. Lagi a sta fr Hafnarfiri fyrra sunnudag og tti a fara til Spnar. En er a kom hr t flann kom a v leki allmikill og sneri a aftur inn til Hafnarfjarar. egar veri var sem mest grmorgun tk skipi a reka og var komi upp undir kletta. Gfu skipverjar neyarmerki og var brugi vi landi og eim bjarga. San rakskipi land og brotnai egar mjg miki. Var fiskinn r v fari a reka land grkvldi. Geir var ann veginn a fara suur eftir til a reyna a bjarga skipinu, en htti vi a er a frttist hve illa a var komi.

Vlbtur skk hr hfninni rokinu i fyrrintt og annan rak upp a rfiriseyjargarinum og brotnai hann talsvert. rokinu fyrrintt fauk ak af hlu hr bnum.

Og ann 24. geri ofsa Vestmannaeyjum. Morgunblai segir fr ann 25.:

Fregnritari vor i Vestmannaeyjumsmaioss gr lei, a ar hefi geisa afskaplegur stormur af tsuri i fyrrintt. Smarirslitnuuum allt kauptni, rur brotnuu og btar fuku. Skemmdir btum uru engar.

Afarantt 26. uru mikil smslit vegna singar Reykjavk og ngrenni. Bjarsminn slitnaisvo ingholtunum a sumar gtur mttu heita frar fyrir smaflkju er niur hafi falli. (Morgunblai 28. nvember). rir loftskeytastvarinnar Melunum slitnuu einnig (Morgunblai ann 30.). ann 29. birti blai nnari frttir:

Smslitin sem uru afarantt mnudags (.26.) eru hin langmestu sem nokkru sinni hafa ori hr. nnd vi Reykjavk brotnuu a minnstakosti 77 smastaurar, 28 milli Hafnarfjarar og Reykjavkur, 38 milli Hafnarfjarar og Auna, 10 Mosfellssveitinni og 11 Kjsinni. gr var blindhr llu Norurlandi og m v bast vi enn meiri smslitum nyrra. a tekur marga daga a koma llu lag.

Desember: hagst t nema um jlaleyti. Mjg kalt.

Fjalla var um tina desember 1917 hungurdiskum pistli 16.12. 2017. ar m sj mislegt til vibtar v sem hr er sagt.

skhyggja nokkur rur rkjum Austra ann 1. desember - upphafi frostavetrarins mikla 1917-18:

Harindi mikil eru n um land allt. Undanfarna daga hefir veri 8-10 stiga frost hr Seyisfiri, og rok og bylur tilbt. Er htt vi a mrgum endist llakolaskammturinn ef svo gengur lengi, og margir kvarti um kulda. Vonandi verur sari hluti vetrarinsbetri en a sem lii er.

a var ekki bara aventunni 1926 (samanber Aventu Gunnars Gunnarssonar) a Mvetningar lentu hrakningum sbnum fjrleitum fjllum. Austri segir fr ann 15.:

Tveir menn r Mvatnssveit fru fyrir skmmu rfi a fjrleitum. Hrepptu veur ill og komust eftir 9 dgra tivist a Mrudal, mjg harlega leiknir.

En Fram Siglufiri birti brf r Slttuhl Skagafiri ann 1. desember. Er ar liti yfir tarfar sumars.

a er ekki oft sem vi Sltthlingar sendum brfstfa til birtingar blunum, en n vildi g bija Fram fyrir nokkrar lnur; vona a blai fi ekki gorklublindu , sem a segir a sumir su haldnir af, g lti mlin fr annarrihli en a ef til vill gjrir, v gvona a a vilji ra au fr llum hlium, en s ekki mlsgagn srstakra sttta. er a byrja v a sumari er lii og veturinn genginn gar. Sumari sem heilsai svo kalt og kvaddi sama mta. verur ekki sagt um a a a hafi veri vont, v tarfar ess var mjg hagsttt fyrir heyskap, eftir a a hlindi komu sem ekki var fyrr en um 12 vikur af sumri, svo heyskapur manna essari sveit var me besta mti, endaveitirekki af v, ar n er ekki um kornmat a ra til skepnufurs ef heyin rjta.

Hafsfrttir brust strax byrjun mnaar og segir Vestri ann 2. a hraflhafi sst r Bolungarvk og Sgandafiri, smuleiis hafi ori vart vi s Hnafla.

Vestri birti ann 31. pistil r Sgandafiri og rir san um hafsinn:

Sgandafiri 14. desember. tliti. glsilegt er a. Ng var samt standi slmt vegna aldarinnar t heimi, tt eigi hefi.vi bst essi harneskja nttrunnar, sem stugthefir vihaldist san oktber byrjai. veur hafa banna sjgftir, sem v takanlegra var, er sjmenn vissu af fiskinum miunum, en gtu svo ekki stt hann. Hafsinn, sem er a flkjast hr ti fyrir skammt undan andar fr sr svlum anda. Um 20 stiga frost celsius hefir veri suma morgnana. Er a i kalsalegt um etta leyti. Hugsa sr a fjrurinn er lagur me samfstum s innan fr Botni og t a Suureyri, hvlkt undur jlafstunni.

Hafsinn liggur fyrir llum norvesturkjlkanum. Hefir oftast, veri landfastur fr Horni og vestur undir Straumnes san um mijan ennan mnu. N i vikunni girti hann skyndilega fyrir Djpi, svo btar komust engirtil fiskjar, fyllti Bolungarvkog nokkurt srek slddist hinga inn Skutilsfjrinn fyrri ntt. Lausafregn hefirborist um a Willimoes hafi ori a snatil baka vi Langanes vegna ss.

Fram segir fr hafs ann 20. desember. Dalamenn sem nefndir eru eru vntanlega r Hvanndlum:

Dalamenn, sem hinga komu til bjarins gr, segjast hafa s tvr sbreiur ekki mjg langt undan landi. Er hryggilegt til ess a hugsa, a hafsinn leggist a landi n, ofan ll nnur harindi og bgindi essa vetrar.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1917. msar tlur, mealhita, rkomu og fleira m finna vihengi.

Tenglar eldri pistla:

Pskahreti 1917.

Desember 1917.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hlr dagur Reykjavk (og var)

Hmarkshiti fr 13,6 stig Reykjavk dag. Snist ritstjra hungurdiska a vera nsthsti hiti sem mlst hefur svo snemma rs ar b. Hsta talan er 14,2 stig sem komu hitabylgjunni miklu marslok 1948. Ritstjrinn var minntur a a etta s lka fyrsta skipti sem hiti fari 10 stig Reykjavk rinu 2018 og a 172 dagar su linir fr sustu 10 stigum (25. oktber). Hann var jafnframt spurur a v hvort etta vri venjulangur tmi milli tustiga og hvenr slkt tustigaleysi hefi lengst ori.

Auvelt er a svara essum spurningum fyrir a tmaskei sem samfelldar hmarksmlingar hafa stai Reykjavk. r hfust samfellt ma 1920, eru reyndar lka til eldri en meira verk er a fara gegnum au ggn - og verur ekki gert a sinni.

Fjldi samfelldra daga n 10 stiga er nokku yfir meallagi hr Reykjavk a essu sinni (veturinn 2017 til 2018), 15 ofan ess, en langt fr v a teljast venjulegur. eim 98 rum sem samfelldar mlingar hafa stai hefur essi tmi veri lengri en n 40 sinnum (41 prsent vetra), lengstur 1923-1924, 248 dagar - fr 9. september 1923 til og me 13. ma 1924. Nstlengstur var essi tmi 1986-1987, 222 dagar. Veturinn 2014-2015 var hann nnast sami og n, 173 dagar, en sast var hann berandi lengri en n 2000-2001, 193 dagar.

Mealtal 98 ra er 157 dagar, en mealtal sustu tu ra er aeins 124 dagar - annig a vibrigi eru nokkur.

vihenginu er listi yfir lengd lengsta tustigalausa tmabil hvers vetrar fr og me 1920 til 1921 til og me 2017 til 2018. ar sem listinn var tekinn saman nokkrum mntum er rtt a taka hann ekki sem endanlegan sannleika mlsins.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri hluti aprlmnaar

N er hlfur aprl liinn. Hiti hefur vel rtt sig af eftir kalda daga upphafi mnaar. Mealhiti Reykjavk stendur n 3,7 stigum, +1,8 stig ofan meallagsins 1961-1990 og +0,4 ofan vi meallag sustu tu ra. etta kemur mealhita dagana 15 9. sti af 18 ldinni, en a 34. 144-ra listanum. ar eru smu dagar 1929 toppnum, mealhiti var +6,6 stig, en nesta sti eru smu dagar 1876, mealhiti -4,1 stig.

Akureyri er mealhiti dagana 15 1,7 stig, +1,1 ofan vi meallag 1961 til 1990, en -0,1 stigi undir meallagi sustu tu ra.

S liti landi heild hefur hitinn a tiltlu veri hstur Hornbjargsvita, +1,1 stigi ofan meallags sustu tu ra, en lgstur vi Krahnjka ar sem hann hefur veri -2,1 stigi nean 10-ra meallagsins.

rkoma Reykjavk hefur mlst 14,9 mm, tpur helmingur meallags, en 16,8 mm Akureyri - og er a meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 62,2 Reykjavk, a er nrri meallagi.


dpri kantinum

Sunnudagslgin (15. aprl) langt fyrir sunnan land er dpra lagi mia vi rstma. Evrpureiknimistin stingur upp 943 hPa sdegis. Ritstjranum finnst einhvern veginn a mta lg hafi snt sig svipuum slum svipuum tma (ea seinna) fyrir ekki svo mrgum rum - en orir ekki a fullyra um a n stafestingar annars en slitnandi minnis.

w-blogg150418a

Kalt loft, langt r norri, kemur baki lginni og veldur dpkun hennar. etta kalda loft fer san suaustur og austur um Asreyjar. Sjrinn hitar a reyndar baki brotnu leiinni, en vel m vera a a ni a snja hsta tindi Faialeyjar, Cabeo Gordo sem er rmlega 1000 metra htt keilueldfjall me myndarlegri skju. - Auvita snjar lka hinumegin hins mja Faialsunds, eldkeiluna Pico. ar er alltaf a snja (en brnar milli - enginn jkull) - fjalli er 2350 metrar a h.

En lgin djpa sendir rkomubakka alla lei til slands. Reiknimistin segir hann koma afarantt rijudags - og lgin san humtt eftir, kannski mivikudag ea sumardaginn fyrsta. verur hn orin a aumingja.


Af rinu 1882

N verur fyrir hi alrmda r 1882. Ekki a allrakaldasta sem vi ekkjum, en samt eitt hi allraversta - og keppir trlega flokknum tu verstu r sari alda. var oktber hljasti mnuur rsins Sta Aalvk, Kjrvogi, Skagastrndog Grmsey. Fyrir utan slma t gekk einnig mjg skur mislingafaraldur sem banai mrgum auk ess a valda frtfum fr heyskap va um land - mtti vart vi.

Oktber var eini mnuur rsins sem a tiltlu telst hlr. Janar var rtt nean meallags, en allir arir mnuir kaldir ea mjg kaldir, gst kaldastur a tiltlu, kaldastur allra gstmnaa landsvsu - s mia vi 1874 sem byrjunarr. Jnmnuur er einnig s kaldasti sem vita er um fr 1874 a telja. jl var hiti rtt nean meallags suvestanlands - og ngir a til a oka landshitanum r allranestu stunum. Stykkishlmi er jl 1882 s kaldasti eftir 1874 - en ltillega kaldara var ar eim mnui 1869 og 1862 (vonandi vifng hungurdiska sar meir).

Net ritstjra hungurdiska veiir 24 venjukalda daga Reykjavk, en aeins einn hljan (20. ma). rr essara kldu daga voru febrar, tveir mars og fjrir aprl - var frost allan slarhringinn dgum saman hfuborginni seinast mnuinum (og meir en -10 stiga frost um mijan dag va fyrir noran). Kldu dagarnir uru rr ma og rr jn, einn jl, en sex gst, einn september og einn desember.

Stykkishlmi fundust 51 srlega kaldur dagur, ar af 25 mnuunum jn, jl og gst - allt of langt ml a telja alla upp, en listi er vihenginu.

Hsti hiti rsins mldist Grmsstum Fjllum 26.jn, 20,9 stig, mest frost mldist sama sta 7. mars, -31,1 stig.

Vi ltum Frttir fr slandi gefa yfirlit um tina (9. rgangur s.17 og fram). tarleg lesning sem oft hefur veri vitna til. Reyndar er a svo a ef vi berum essa samantakt vi upphaflegar frttir kemur ljs a ltt er dregi r eim og frekar hnykkt - srtk illindi vera a almennum - nokku umhugsunarvert. Lesi fyrstu mlsgreinina me srstakriathygli - hn er g.

a er einkennilegast vi etta r, a a er hi harasta r, sem komi hefir eirra manna minnum, er n [1883] lifa, en voru vetrarkaflar ess vgir, og mrgum vetrum betri, en sumari aftur mrgum vetrum lkast. Anna var a og einkennilegt, a svo m segja, a tv ea rj rfer hafi veri, eigi strri eyju en sland er, einu, og hafi annig eins og skipt tv horn me veurfari.

Framan af rinu, janarmnui, var skakvirasamt mjg. tsynningsrosar og veur flestum sveitum landsins, en frostalti og snjalti, og var va svo Suurlandi a jr fraus aldrei fyrri en eftir pska. Verst var veurtt Snfellsnessslu, en best Mlasslum. Rtt eftir nri setti niur snj allmikinn Mlasslum, en 13. dag janarmnaar gjri hlku mikla og tk allt upp. hlku essari bar a hendi slys eitt Seyisfiri. uru og va skaar hsum og heyjum nyrra, og m a eins til nefna, a Hillum rskgsstrnd tk af bastofu niur a veggjum, og nokkrum bjum nyrra fr veri eins me hey manna.

[ lok mars] (30.) gjri stillingu, og kom hi besta veur, elileg hlindi og vorbla, og hugu allir a sumari vri a ganga gar. En annan pskum (10. aprl) tk a frysta, og gjra norantt me hrum og illvirum, sem best eiga vi orranum, og hlt v, anga til t yfir fr a taka um 20. aprl og allt til hins 29. s.m. var eitt hi eftirminnilegasta ofsaveur noran, einkum 24.26., a slks eru f dmi. Var eins og harindin vru fyrst fullri alvru a ganga gar; ur hafi veri elilegt vetrarveur, nema Vesturlandi, einkum Snfellsnessslu; hfu au egar teki t yfir marsmnui, en aftur mti var einmunat Mlasslum, v aanga n tsynningarnir traulega. enna 10 daga kafla m segja a hvergi vri t komandi nyrra fyrir strhrum og kafaldsbyljum, en syra var kafaldi minna, en veurhin s hin sama ea meiri til. fyllti allt me hafs fyrir Norurlandi og Austurlandi.

Syra js slkri grjthr og sandroki, einkum yfir Rangrvallasslu, a sumar jarir nttust me llu, og arar uru fyrir strskemmdum, einkum Landi, Rangrvllum og efra hluta Holtamannahrepps; drap hr essi fjlda fjr og hrossa; sama var og Skaftafellssslum. Vestra var aan af verst, v a ar voru hvldarlausar hrar allan tmann fr 10. aprl allt til 6. ma. Slotai aftur nokku verunum, anga til 23. ma. dundu aftur yfirfrost og fannkoma, og hlst a vestra allt til 15.jn, en nyrra var a eigi eins langvinnt. ar var um allt Norurland svo dimm hr 24.ma a kunnugir menn villtust alfaravegi, og maur var ti Hrtafiri. Svo m heita, a essi tmi, fr 10. aprl til 15.jnvri einn stvandi og linnandi strhrablkur, sem aldrei linnti nema fa daga ma; kom hlka um stund, er tk upp snjinn, en snrist upp noranhr, svo a eigi var t komandi. Syra var vori a snnu eigi eins kafaldasamt, en ar voru sfelldir urrir og kaldir noranningar, er spilltu llum grri.

Hafsinn l fr Straumsnesi vi Aalvk allt austur me Norurlandi, samfrosta upp hverja og hvern lkjars, og suur me landinu a austan, og allt vestur undir Dyrhlaey. var hann alltaf allur lausari fyrir Austurlandinu. hrum essum voru oft frost mikil (812R), og svo mikil vestra, a fyrstu viku mamnaar fraus skip inni Stykkishlmshfn, og var hests kring um skipi. Seinast jnfr a breytast til batnaar syra, og voru ar hlindi g jl, hitar og sunnan vtur, og tk a lta vel t me grasvxt, og a einstku sinnumhlypi noran, var ei neitt r v. Noranlands birti upp okukafaldi vikutma sast jn, en skall svo saman aftur me hrahlaupum og frostum. Var svo kalt ar, a vetrars var ei leystur af lafsfjararvatni Eyjafjararsslu 6. jl. Seinustu dagana jl birti upp, en skall yfir aftur 4. gst, og s eigi sl til hfudags; var mealhiti fr 13.22. gst ntt og dag breyttur 0R.

Me hfudegi birti upp, og kom gur tmi viku; fr loksins hafsinn burtu fr Norurlandi. En samt hldust hrakstin allt til rtta, og taldist mnnum svo til, a 10 sinnum hefi alsnja nyrra fr Jnsmessu til rtta. Verst var a hrarkasti, er gjri 12. september og st 3 daga me 7R frosti. voru r rinar s Skagafiri og Dalasslu og var, og gengi skum r Fljtum inn Hofss sakir frar; fennti f afrttum milli sveita, en ei heium frammi, v a hrarnar nu aldrei lengra en fram fjallabrnir; 23. sept. kom sasta hrin, og fennti hross Laxrdalsfjllum, afrtti milli Hnavatnssslu og Skagafjarar. r rttum breyttist til batnaar og var r v hin hagstasta haustt. etta er n sumarssaga Norurlands, og a mestu lka Vesturlands. Eystra var sumari llu skrra, v a ar ni sunnanttin a flma hafsinn norur og niur lok jnmnaar, en allajafna var ar votvirasamt. Syra varaftur sfeld sunnantt, en ni aldrei a vinna bug hafsakfunum nyrra, svo a ttirnar mttust allt sumari fjllunum. Sumari var heldur hltt syra en votvirasamt mjg, svo r hfi keyru rigningarnar. Var svo allt hausti og fram vetur.

Hausti var gott um allt land, nema nlgt v mijum september kom afskaplegt strviri Suurlandi (sama veri og hrin mikla nyrra), og fuku p hey manna mjg t.d. Kjalarnesi og Kjs og var, a sumir misstu nlega allt, er eir hfu losa. Veturinn var gur vast um land, en vast hvar heldur skakvirasamur fr v nvembermnui. Fannkoma var mikil ingeyjarsslum uppsveitum nvembermnui, og l s snjr fram til nrs, og ni lti til jarar. Smuleiis kom og mikill snjr Eyjafiri og Skagafiri austantil, og var jarlaust af freum, en sknai aftur, og var svo heldur g t til nrs. Me jlafstu komu hrar og jarbnn Stranda- og norurhluta safjararsslu, og var svo til nrs. Logndrfu mikla setti og niur nvember Mlasslum og Skaftafellssslum, og rigndi niur eftir, og var af v jarlaust til nrs. Sunnanlands var aftur mti slk einmunat, a fir ykjast slka vetrart muna.

Vi ltum a vanda yfir atburi me asto blaa og veurathugana:

Janar: Skakvirasamt, en frost- og snjalti.

Jnas Jnassen lsti veri Reykjavk janar jlfi ann 6. febrar:

essum mnui hefir veurtta veri fremur hrakvirasm, v oftasthefir (einkum allur sari hlutinn), annahvort veri sunnan-landsynningur me regni ea tsynningur me ljum, oft ofsaveur me miklu brimrti ( fyrra mtti heita a noranrok vri allan mnuinn).

Noranfara birtist ann 7.febrar brf fr Jni Bjarnasyni, dagsett 25. janar, ar sem hann lsti miklu krapafli Seyisfiri 13. sama mnaar, vi ltum eftir okkur a lesa brfi heild:

A kvldi hinn 13. . mn. dundu voaleg og mjg eyileggjandi fl af vatni og snj yfir nokkurn hlutaaf Fjararldu vi botn Seyisfjarar. Mikinn snj hafi lagt hi ha og snarbratta fjall a noranveru bakvi kaupstainn skmmu eftir nr; en svo kom allt einu megn hlka, og ar af leiandi var miki vatnssamsafn fjallinuneanveru, sem ur en nokkur vissi sprengdi snjdyngjur geysimiklar fr sr og fossai me stvandi afli og kaflegum flti ofan eftir allt til sjvar og jafnvel langt t fjr.

Fyrir hinu fyrsta af essum flum var hs eitt, byggt fyrir nlega tveim rum, sem st fast uppi undir fjallinu. a var eitt af hinum strri og vnduustu hsum Seyisfiri og var haft fyrir bakar og veitingahs. egar fli skall v, kipptist a um 3 lnir r sta og svignai, skekktist og laskaist strmiki um lei. Kjallari, sem undir vvar, fylltist af vatni og krapa, og eins ddi fli inn au herbergi hssins, sem sneru til fjalla, og var flkinu aan bjarga me talsverum rugleikum. En kjallara hssins var lka einn maur, og honum var miklu rugra a bjarga, me v a glfi uppi yfir kjallaranum var a brjta ur en honum yri n, og st hanninniklemmdur og svatni allt til hfus.

ur en essum manni var bjarga hafi anna fl komi litlu utar og lent barhsi nokkru rtt vi sjinn. Hafi konan r bakarinu veri flutt etta hs eftir a henni var bjarga r snu eigin hsi, og var hn samt konunni essu hsi og 3 brnum hennar lgst ar til hvldar, egar voinn dundi enn yfir. Og hr fr verr en hinu fyrrnefndahsi. Fli braust eins og fallbyssuskot gegnum hsi mitt, en eim hluta hssins var herbergi, ar sem konurnar og brnin hvldu. Tk fli allan ennan part hssins og allt sem ar var inni me sr t sj. Einu barninu var n flarmlinu lifandi; konurnar og hin brnin hreif fl me sr langt t fjr. Menn brutust nttmyrkrinu gegnum shroann bti dauans ofboi t til eirra og nu konunum, tt furulegt s, me lfi og skdduum, en hin tv brn tndust.

Auk essara tveggja fla komu nokkur fleiri fl yfir Fjararldu, en essi eru hr srstaklega tilnefnd, af v a au ollu svo voalegu slysi og tjni. Og auk hinna tveggja barhsa eyilgust byltingu essari tveir fiskiskrar me allmikilli eign , nokkrir btar og mislegt anna. Eigandi bakarsins, sem fyrir flinu var, og hsrandi ar, er J. Chr. Thostrup, og a var kona hans, sem tvisvar var fyrir voanum. En hinu hsinu, sem frst, bj eigandi ess Jnas . Stephenssen verslunarmaur, og a var hans kona sem fylgdi brnum sinum t dauann, en frelsaist svo dsamlega r honum, eins og ur er sagt. Auk hinna tveggja barna sinna hafa hjn essi vi atbur enna misst meira hluta eigna sinna, og er v mtlti a, sem au hafa ori fyrir, eitthvert hi takanlegasta.

tlun hefir veri gjr yfir eignatjn a, sem fl essi hafa haft fr me sr. Alls er eignatjni meti til 12.250 krna, ar af er tali, a J. Chr. Thostrup hafi misst fyrir8.000 krnur, og Jnas . Stephenssen fyrir 3.500 kr. Arir sem fyrir tjni hafa ori, eru: Jn Einarsson, 400 kr., Gumundur Jnsson, 250 kr.,og Einar Plsson, 100 kr. Seyilegging, sem hr er orin, er svo einstakleg og tilfinnanleg, a a er vonanda, a eitthva veri gjrt af mnnum t fr til ess a bta r henni. Slk voatindi og essi hafa aldrei fyrr ori essu byggarlagi, enda munu au hr lengi minnum hf.

a fr svo a essi fl fllu skuggann fyrir enn hrmulegra fli svipuum sta rmum remur rum sar. Skuld (21. mars) kom fram a lk annars barnsins hafi fundist reki Seyisfiri, en hitt Lomundarfiri.

Sama dag var rita r Mlasslu (stasett) og san birt Fra 24. febrar:

Vertta hefir veri mjg rfellasm og hagst vegna frostvgar. N samfelldan hlfan mnu hafa veri hlkur og blviri, enda m rst heita. Sauf hefir veri gefi lti enn og hestum eins. Beit ykir heldur g, en heyin ltt, enda hrktust au sumar.

Febrar: Umhleypingat, skstveur austanlands. Kalt.

Fri segir eftir brfi r rsnesingi 6. febrar- en birti ekki fyrr en 29. mars:

Fr 7. desember til 11. janar gengu tast austanaustnoran, gangs strviri me talsveru frosti en sanhafa gengi strfl ea fannkomur og mikil ofviri af suri og suvestri, og er essi kafli eins fgtur a verum af suri eins og harindakaflinn i fyrra af norri.

Hr er rtt a vara sig oralaginu.

Jnas Jnassen segir um febrarveri Reykjavk jlfi 20. mars:

Eins og undanfarinn mnu hefir veur veri mjg stugt ennan mnu, og hefir tsynningur veri tur. ... Talsverur snjr hefir falli me kflum.

Mars: Umhleypingat, t vestanlands, skrstveur eystra. Kalt veri.

Fri birtir ann 11. tarpistil fr Akureyri:

Vertta hefir san um nr veri mjg stug og umhleypingasm yfir allt land, eftir v sem frst hefir. Noranlands hefir lengst af veri ltill snjr og lti frost ea tt, og oft au jr Eyjafiri og Skagafiri. Hart frost hefir veri allmarga daga gunni.

Skuld segir ann 21. mars:

r Mlasslum er sg einmunat; frostleysur og snjlaust oftast vetur, en stormasamt oft. Afli hafi gengi janar Austfiri, Reyarfjr og var, bi fullt af sld og hval sagt, en gftir litlar. Kolar veiddust inni Eskifiri eins og sumardag.

Fri birtir ann 11. aprl brf a austan dagsett 16. mars:

r Mlasslunum 16. mars. ... Tarfar hefir hr eystra san rjr vikur af orra veri mjg stillt, en ekki hfum vi haft af frostat a segja vetur fyrri enn gunni, hn megi ekki mikil kallast hj skpunum sem yfir dundu fyrra [1881]. Hr nlgt miju Fljtsdalshrai hefir frosti ori mest 19R. og nokkrum sinnum 15-17R. en varla hefir svo mikill kuldi staist slarhring einu. Oft hafa veri heirkjur og vestan ea norvestan stormar, svo nugt hefir veri fyrir sauf ti, enda er fari a ganga heybyrgir manna, v r voru rrar haust, en vonanda er, a eigi veri svo hart hr eftir, a heyskortur veri til muna. N er hr hrainu talsverur snjr, sem smtt og smtt hefir bst, v veruleg hlka hefir aldrei komi gunni, en 8. .m. kom suaustan fjarskalegur rosti me krepju, og hlnai dliti sumstaar, en sumstaar spillti jr svo haglti var. Ekki st etta frostleysi nema hlfan dag og svo hljp frost aftur.

Frttir eru af Vatnsleysustrnd Skuld ann 31. mars:

Hr ber ftt til tinda, nema a, sem almennt gengur yfir, nefnilega in sama umhleypingat og stormar, sem til essa hafa algjrlega hindra sjmenn fr a leita sr bjargar sjnum. Inn 14. .m. lgu margir orskanet, en flestir grunn; skum illviris var ekki vitja um netin ar til ann 25.

OgFri birtir 6. ma brf dagsett Hnavatnssslu 4. aprl:

Tarfari fr slstum til jafndgra var hr stugur hringsnningsbyljakafli r llum heimsins ttum, jafnan me hreggi og rfelli, mist rigning, krapahr, snjhr, ea hagli. Af essu leiddi stuga hrakninga sauf og hrossum, inni, sem ti. F, sem aldrei var lti t, fylltist me ls og rif, v varla ornai v lagur svo mrgum dgum skipti, ar sem fjrhs, hlur, hesths, fjs og heykumbl lku sem grindahjallar, svo hey uru va fyrir strskemmdum.

Jnas lsir veri marsmnaar safold ann 19. aprl:

Veurtta essum mnui hefir veri einstaklega stir; m kalla a stugur tsynningur hafi veri, v tt stku sinnum hafi brugi fyrir annarritt, hefir hann skjtt aftur gengi til tsuurs og a oft svipstundu me roki. ... Snjr hefir falli mikill ennan mnu, ar sem stundum varla m heita a stytt hafi upp milli tsynningsbyljanna. Talsverur kuldi var um tma sjnum; annig lagi hann fram mija skipalegu hinn 20.-21.

Aprl: Bltt veur fyrstu 10 dagana, en san rkti venjuleg veurharka me kuldum, hrum og sandbyljum.

ar_1882-hofmeyer-a

Hr m sj veurkort r sameiginlegu kortasafni sku sjveurstofunnar og eirrar dnsku. Sndar eru jafnrstilnur (eining er mm kvikasilfurs) og veurathuganir landstva og skipa a morgni 9. aprl 1882, pskadag. S rstingur 760 mm ea meiri eru lnur heildregnar, strikaar s hann lgri. 765 mm = 1020 hPa. Mikil h er rtt noran vi Skotland, en lgardrag Grnlandssundi. egar daginn lei fr etta lgardrag til suausturs yfir sland og snerist vindur r suvestri noraustur og klnai verulega. Mjg sgild staa a vori. Daginn eftir var komi hrkufrost eins og sj m nsta korti.

ar_1882-hofmeyer-b

ennan dag hfust harindin. var loftrstingur vi sjvarml hstur rinu, 1044,8 hPa Akureyri. Hr hefur vntanlega veri tluvert flug og hl fyrirstuh fyrir vestan land. Nstu tvr vikur grf smm saman undan hinni og meginungi kuldans kom loks suur yfir landi eftir ann 23. aprl. essum tma voru engar veurathuganir gerar llu Austur-Grnlandi.

jlfur segir fr tarfari liins vetrar pistli ann 30. aprl (hr ltillega styttur):

Veturinn hefir veri mjg umhleypingasamur og stirur hr syra, a ekki hafi me jafnai veri mikil frost. Hfuttin hefir jafnast veri austan-landsunnan ea tsunnan, og jafnan stormar og hrakviri, og hlaupi san norantt snggvast me miklu frosti. Snjyngsli hafa veri allmikil hr um sveitir, bi austursveitum, Borgarfiri og eim hruum, er til hefir spurst; hafa au eigi veri svo voaleg sem a, hve illa hann hefir lagt a var va a snjai lygnu veri og rigndi san niur . og frysti san, og var svo ll jrin a gaddhellu, svo a engri skepnu var aui a f neina bjrg.

essi vetur hefir v ori mrgum harur, og ber margt til ess auk jarbannanna, t.d. ngar heybirgir manna haust, ar e heyskapur var nr v enginn sumumstum, t.d. sumstaar Rangrvllum; ... Borgarfiri er og falli nokku af hrossum hinga og anga, og sauf hefir veri skori af heyjum einstku stum. Lengra a austan, t.d. r Mlasslum er sg besta t allan vetur, frostleysur og snjleysur, en stormar miklir.

Fri birtir 22. gst brf r Vopnafiri dagsett 27. aprl:

Veturinn fram til pska mtti ekki heita neitt harur eftir v sem hr gerist, svo t leit fyrir agripir gengju vel undan vor. Batinn vikunni fyrir pskana geri hr rst, en pskadagsmorguninn gekk veri til norurs me frostum, sem haldist hafa san. harnai frosti me sumarkomunni, svo san hefir a veri stugt 1016R. gr og dag kafaldshr, svo hver skepna stendur vi jtu.

Jnas segir fr verttufari Reykjavk aprl jlfi 17. ma:

egar borin er saman veurtta umlinum mnui vi veurttu sama mnui fyrra, er lku saman a jafna, v ar sem aprlmnui fyrra var venjulega hlr og veurtta hagst bi sj og landi hefir hi gagnsta n tt sr sta, v fr 10. .m. hefir vindur blsi fr norri til djpanna, tt brugi hafi fyrir annarritt hr bnum og allan sari hluta mnaarins hefir mtt heita aftaka noranrok me miklum kulda og blindbyl til sveita (einkum 26. 27. 28.).

ess m geta a dagana sem illviri var sem verst hr landi var Fritjof Nansen, heimskautaknnuurinn frgi selveiisktu nrri Jan Mayen besta veri, en tluverum s. Lesa m lsingar hans bkinni Me selum og hvtabjrnum.

Ma: Mikil hrarveur framan af og aftur eftir .20. Kuldat me grurleysi.

jlfur rekur tarfrttir pistli 27. ma:

Seinustu dagana af nstlinum mnui rak hr slkt noranrok, a slkt er eigi manna minnum. Veurh var svo mikil, a varla var sttt ti vavangi, og frost jafnan 6-10 R. Veur etta st ltlaust um 4 slarhringa og svo frost um langan tma eftir me stormum milli. Um 10.-12. .m. fr a snast til suausturttar me stormum og rigningum og hlju veri eftir, enn hinn 23. rauk aftur me noranstorm. sveitum uppi var blindhr essa verstu daga, og m nrri geta, hve a hefir gert ar miki tjn mgrum og bjarglausum skepnum, enda heyrist a f hafi tnt hrilega tlunni. t. d. a frst hefir a Hreppamenn hafi veri bnir i gvirunum undan a sleppa um 1300 sauum afrtt, en er fari var til a gta eftir veri, hafi um 100 fundist lifandi, enn hitt alt fennt, rota, hraki r ea frosi niur. A noran frttist me seinasta psti almennur heyskortur, enn tali alt bjargvnlegt, ef vel vorai, enn san hreti kom hefir ekkert frstaan.

Um standi Rangrvallahreppi. Veturinn 1880-81 strskemmdustmargar jarir Rangrvallahreppi af verum og sandfoki, svo a sumar mtti telja byggilegar byggar hafi veri etta tlanda fardagar. Sumari 1881 var dmafr grasbrestur valllendi, en far jarir ar sveit hfu mrarslgjur og fyrir v voru heybirgir r, sem bndur me rnum kostnai hfu stt langt a og traulega fengi, mjg litlar sastlinu hausti, en skepnur allar grannar bi vegna vondrar hagbeitar, og, a v er hrossin snertir, vegna hinnar miklu sumarbrkunar, sem langir heyadrttir hfu fr me sr.

Vegna essa og af v vast voru til heyfyrningar voru flestir hreppsbndur illa undir haran vetur bnir. tt veturinn 1881-82 vri ekki mjg frostharur, var hann venju framar umhleypingasamur, svo fljtt gekk hinn litla heyfora manna, enn hagar hj mrgum ntir ea v nr engir vegna undanfarinnar runar. Skepnuhld voru v egar einmnui orin bgborin hj einstku mnnum og eir egar bnir a fella talsvert af sauf og hrossum. Samt sem ur mundu flestir bndur hafa bjargast n ess a fella strkostlega skepnur snar, hefi ekki rtt eftir sumarmlin komi a ofsa gaddveur af norri, a elstu menn muna ekki slktum ann tma rs; essu harviri fylgdi fjarskalegur sand- og moldbylur, svo a f, sem ekki nist hs, var va sandorpi, ef a ekki ur krknai af kulda og hungri, v kalla mtti, a veri sti jafnhart 8 slarhringa.

Veurkast etta virist og hafa haft au hrif a sauf, sem lifi hi harasta ess af, a a hefir skst og hruni niur, jafnvel gjf hafi fengi, v a heyi var ekki vari fyrir mold og sandi. Afleiingin af essu grimmdarkasti hefir ori s, a n egar m telja suma fjrrka hreppsbndur hr saulausa og alt tlit er til ess, a eins muni fara fyrir flestum og allir hafa eitthva misst. Hross hafa og falli hrnnum saman og kr veri skornar skum heyleysis. Ofan alt etta mikla tjn og skepnufelli btast n hinar fjarskalegu skemmdir jrum, sem veur etta gjri, v, a v oss er kunnugt, hafa allar jarir hreppnum fyrir ofan ver skemmstmeira ea minna, nema einar 6 jarir, sem lti munu hafa skemmst, en 13 jarir hafa eyst svo strkostlega, a r a voru liti eru byggilegar, og eru margar eirra eign bendanna, ea annarrahreppsba.

egar n hvainn af bndum Rangrvallahreppi annig hefir misst bpening sinn, ul og bli, vera hinir fu, sem skr hafa ori ti, ekki frir um a bera allan sveitarungann, nema eir sjlfir vonum brar einnig veri sveitar- ea rttara sslu- ea landsvandri, v tt einhverjir eirra, sem n egar eru svo a kalla reigar, hangi nsta r vi bhokur snum llegu og ntu jarnum sr og rum til niurdreps, mun ekki geta ori af eim heimta a bera sveitarbyrar svo nokkru nemi og lenda hin auknu sveitaryngsli srfum mnnum, sem ekki geta risi undir eim. [Undir etta ritar Hreppsnefndarmaur]

Skuld birti 31.oktber r skrslu hreppsnefndar Landmannahreppi um tjn aprlverinu mikla:

v mikla noranveri, sem hr var frekast ann 23. aprl nstliinn og hlst til ess 6. .m., uru flestar jarir hr fyrir skemmdum og nokkrar eyilgust algjrlega, svo ekki munu fleiri en 8 jarir yfir hreppinn, sem skemmdar eiga a heita, en 13 jarir litnar byggilegar og 20 jarir strskemmdar. a fylgdi einnig a fnaur manna fll svo, a sumir efnabndur hafa n misst v nr allan sinn tifna (sauf og hross) og 7 km hefir veri farga af heyskorti. hreppnum verur 10 bendum frri en nstlii r en vi 3 byggilegar jarir neyast bendur til a lafa nstkomandi r.

ann 31. gst birti Fri brf r Skaftafellssslu dagsett 23. ma:

Miklar hrmungar hafa duni yfir essa sslu vor. fyrrasumar heyjaist eins og var mjg illa, v tn og urrlendi var slgt a kalla, svo heyfngin uru varla helmingur vi hi vanalega. Allir lguu gripum haust sem mest a frt tti, enda komust menn brilega af t veturinn sjlfan, gefa yrfti flestum gripum meira ea minna. Fullkomnar jarbannir voru hlfan mnu rtt fyrir jlin, og annan hlfan mnu eftir rettndann, en nrri allan veturinn voru hrveur og kraparigningar, sem eyilgu skepnur hgum. Menn hefu ekki misst skepnur fjarskalega, ef verttan hefi ekki r pskunum breyst noran storma og gadda.

r llu hfi keyri 26. aprl, gekk kafaldsbyl, sem st 8 dgur, svo aldrei var hgt a koma skepnum t r hsum, en eftir a rofai upp, mttu heita stug noran rok me 12-14 frosti til 6. .m. og hrundu hestar og sauf niur ttalega. Verst hefir fari Nesja- og Kleifahrepp, og miki falli llum hreppum sslunnar. Menn sem ttu um 200-300 kindur, eiga ef til vill enn sumir eftir um 40-50 kindur, eru margir alveg saulausir.

Fri birtir 22.gst Vopnafjararfrttir dagsettar 27. ma:

Fimm sustudaga aprlmnaar var grimmasta kafaldshr og birti eigi upp fyrri enn 2..m.; var hr allt komi kaf. 7. .m. var fyrst hleypt t litla hnjta. 14.-22. var gur bati og tk upp mest allan snj, en hafsinn rak fr br. gekk aftur snjhr er hlst anga til fyrradag, og keyri hr niur mikinn snj. tliti er n mjg voalegt. ... Hafsinn kom n aftur fljtlega og fyllti allt inn fjararbotn.

Jn: Mikil t og kuldar nyrra og jr hvt um Jnsmessu, skrra syra.

Fri segir fr hafs 6. jn:

Hafsinn rak hr a Norurlandi linum aprlmnui, og fyllti hvern fjr og hefir enn eigi reki t aftur. Hann dreif einnig suur me llu Austurlandi, allt suur a Breiamerkursandi, en slausthefir veri fyrir Vesturlandi, og hann aldrei fari suur fyrir safjarardjp. ur en essi shella akti hafi fyrir llu Norurlandi, voru kaupskip komin Hsavk, Eyjafjr, Saurkrk og Blndus, eitt hvern sta, en san hefir engu skipi veri frt noran um land, og ll kaupskipin, sem vntanleg voru essar stvar munu v vera a hrekjast fyrir sunnan ea vestan land; Rsa", Grnuflagsskip til Oddeyrar, kom t.a.m. inn safjr eigi alls fyrir lngu. Um gufuskip er eigi a tala mean svona stendur.

Fri birtir frttir af Snfellsnesi ann 20. jl - brfi er dagsett 20. jn:

San a g sendiFra seinast frttapistil hafa megn harindi duni yfir Snfellsskagann, og dmafr peningsfellir ori ar. Svo m kalla sem allan marsmnu yri aldrei hl fannkomum og blotum vxl, me ofvirishlaupum, einkum ann 9. Innistur voru v fyrir allan tigangspening, og voru margir ornir heylausir mnaarlokin, og peningur lklega eigi gu standi hj allmrgum. Fyrstu vikuna af aprlmnui geri hagsta hlku, og hefi s t haldist hefu peningshld ori brileg; en a var ru nr; fr eim 9. aprl til 6. ma voru hvldarlaustnoran austnoran harviri me blindbyljum (27.- 29. aprl) og hrkufrostum (5-11 gr. R.) sem um hvetur vri; fr fnaur a falla og hross a drepast, eigi fremur af hor og harrtti, en af lungnablgu, hjartveiki og vagteppu, Fr 7. til 22. ma geri hagsta veurttu, en var peningur mjg va orinn svo sjkur og mttvana, a hann gat eigi teki verulegri brggun. Unglmb voru skorin ea hrundu niur; leit t fyrir nokkra virtting; en 23. ma hfst n noran byljirog harviri ea kuldastormar allt til 15. .m. og hefir n fyrst 5 daga veri elileg jnmnaarvertta.

jlfur birtir enn tarfrttir ann 24. jn:

sasta blai jlfs er ess geti, a hr hafi duni noranstormur mikill ann 23. f.m. Stormur essi st hr tvo daga, en san lgri ann 25. en hlst vi nstu daga eftir. Frost var hr nokkurt og fjkslitringur me kflum, en festi aldrei hr, enn upp til sveita kom snjr nokkur. Svo mun veri hafa vast um land, v r Skagafiri er oss rita ann 28., a vri ar allstaar alsnja niur sj. rBorgarfiri hefir frst, a hafi komi slkur snjr og veur, a saui marga hafi fennt til bana i Hvtrsu og Norurrdal. ar eru sumir ornir nr saulausir og hrosslausir, og einstaka maur enga skepnu eftir, t.d. bndi einn ar efra, er tti 4 kr lifandi, enn essu kasti drpust r allar. Lkt essu mun var vera, eigi hafi til spurst, svo vissa s frttum.

Jl: Mikil t og jafnvel hrar nyrra, skrra syra og komu ar nokkrir gir dagar.

Enn er jlfur me tar- og sfrttir ann 13. jl:

13. tlublai jlfs gtum vr ess sast, a pstskipi Valdemar hefi fari vestur fyrir land og tla a reyna a komast norur um. a komst a Horni og l nokkra daga vi sinn og sneri san aftur. Sast jn kom pstskipi fr Hfn, og Valdemar a vestan, og voru au hr bi samtmis. San fr Valdemar vestur um aftur, og reyndi ru sinni a komast norur fyrir, enn a fr smu lei. Greip a til eirra ra, a a setti upp safiri vrur r, er fara ttu til norurlandsins; san kom a hinga hinn 9. og fr egar samdgurs til Seyisfjarar.

Me hverri fer, sem kemur a noran, er eigi anna a frtta enn hafshellu upp hverja vk og hvern s og sr eigi sj heldur enn a hann s engi til. Er ar kvarta um tingun f, enda var a va magurt, enn eigi er tala um fjrfelli til muna fullornu, enn unglmb hafa drepist svo, a sumstaar er sagt a eigi muni vera mjalta f sumar. Sultur er ar og mikill af essum afleiingum, sem von er, ar sem engin matbjrg er kaupstum og kr og r geldar heima fyrir af furleysi og harvirum vor. M a heita hin eina bjrg ar nyrra, a hvalrekar hinir miklu, sem ar hafa veri, einkum i Mifiri og Vatnsnesi (um 40 hvalir), hafa fylgt snum, og sannast ar sem oftar, a drottinn leggur lkn me raut". Enn aftur hefir ori rugt me aflutninga honum lengra a, ar e hestar manna hafa veri magrir og rttlitlir undan vorinu.

Grasvxtur hr syra er talinn gu meallagi thaga, v a n um tma hefir t veri hl me hgum skrum og vtum. tnum er grasvxtur minni, enn almennt betri enn fyrra um etta leyti. A noran er a frtta hi aumasta grasleysi, og var undir lok jnmnaar eigi kominn saugrur thaga, enn tn a eins orin grnlitku; sumstaar var eigi fari a vinna eim.

Tv brf birtust Skuld ann 5. september:

Eyjafiri 14. jl. Hr er alla t fr pskum allur sjr akinn hafs, dmafr kuldi verinu og grasleysi jrinni.

Hsavk (ingeyjarsslu.) 19. jl. Sama kalsa- og rkomutin, sem veri hefir allt vor, helst enn, sem von er, ar sem sinn n n er orinn landfastur austur fyrir Flatey og skipaferir bannaar af salgum fyrir Langanes, seinast frttist fyrir skemmstu. Mesta bgindatlithr sslu fyrir sprettuleysi, og enginn hugsar nrri til a bera lj jr enn .

lok jl komu nokkrir allgir dagar inn til landsins Norurlandi, Fri segir fr 31. jl (dagsett 29.):

Veurtta Norurlandi hefir veri kld og vtusm i sumar allt til ess 26. .m. gekk suvestantt og hefir san veri meiri hiti. Hafsinn hefir allt til essa legi upp vi land og inni fjrum og hamla skipaferum a mestu leyti.

ann 1.gst segir jlfur fr batnandi t syra:

N um tma hafa veri hr sfeldir urrkar og hitar og veurtt hin besta, og ltur hr vel t me grasvxt. A austan - r rness- og Rangrvallasslum er a frtta hina bestu t, sem hr, enn regnskrir me kflum, og er sagt aan hi besta gras. Jarirnar, sem spilltust mest af sandfokinu Rangrvallasslu eru um a batna aftur, og verur ess a lkindum eigi langt a ba, a r hafi n sr til fulls aftur, ef engin skp koma fyrir. r Borgarfiri eru sagir sfeldir ningar af norri og hrilega graslaust, einkum Hvtrsiu. Hafa tn brunni ar til strskemmdaessa hitadaga, ar sem annars var nokku komi upp r eim.

gst: t me regni, sudda og hrarbyljum nyrra, skrra en samt votvirasamt syra. Mjg kalt.

jlfur birti 11. september brf r Hnavatnsingi dagsett 12. gst:

Han er heldur ftt gott a frtta, en ng af hinu lakara. Tarfari hefir veri hr Norurlandi hi versta alla lei san vor um pskaleyti a a sinn kom og fyllti hverja vk og hvern s, hr nyrra. Eftir sumarmlin gekk hr sfelldum afspyrnu hrum rman vikutma, og svo vru aftur vikunni fyrir hvtasunnuna r voahrar, a eigi var ratfrt bja millum, og geri a veur mikinn skaa skepnum, einkum lmbum, og hrundu au niur hundruum saman. Um og eftir etta voru og sfeldar hrar og veur, og endalausar biksvartar okur, svo a ekkert sst, og skepnum eim, sem eftir vru lifandi og upprttum ftum, var eigi haldi fyrir myrkvirum.

Allstaar hr um sveitir var samt komi nafni frfrur, sumstaar vri ftt til a fra fr. Um Jnsmessu var eigi farinn a sjst litur tnum hr nyrra, enda er hr enn hrilegt grasleysi. Vast hvar var fari a sl 15. viku sumars, en va er a fremur viburir einir en a nokku s a f ara hnd. Helst er dlti upp r harlendum tnum og harvelli, en mrlendi og deiglend tn mjg sngg. Sfelldir urrkar, okur og sbrkja banna mnnum a sj slina tmunum saman, og er a leiinlegt mjg, auk ess sem tur manna og hin litlu hey hrekjast og ntast. Hafsinn hefir allt til essa legi hr sem hella, og banna llum skipum agngu, og hefi a ori bgindavist fyrir menn, ef eigi hafi hvalurinn veri sendur hinga, og firrt margan mann hungri og hordaua. N er fari a losna um hann, og er vonandi, a ess veri eigi langt a ba a hann fari svo, a skip geti fari a ganga og samgngur aftur a lifna.

Og Skuld birtist 5. september brf r Skagafiri dagsett 17.gst:

N ykir mr hr t. a liggur vi, a kalla megi etta r sumarslaust enn sem komi er, v a san a byrjai, hafa gengi sfeldir kuldar og noraustanstormar ea rigningar og okur. Hafss var fyrst vart hr firi eftir noraustanhr 27.30. aprl. Nttin fyrir 13. ma var in fyrsta frostlausa ntt sumrinu, kom sunnantt og hlka og tk nokku t sinn anga til um nttina fyrir 23. s. m. gekk strhr, er st 3 slarhringa, og kom hr niur meiri snjr, en nokkru sinni kom vetur, og fyllti fjrinn svo me s, a hvergi var hgt a smeygja btime fjrum. Komu aftur noranstormar me hrarfellum hverri viku og frostum nttum fram til 16. jn; komu blir dagar til 20. s.m. og sunnantt, en svo hg, a hn verkai lti sinn; en 21. var komin noraustan-hr, er hlst ann dag. komu kyrrviri, en sfeldarokur og rigning anna slagi, allt af kalt og oftast meira og minna frost nttum til 4. jl.

Kr lt g fyrst t 17. jn, og daginn ur voru r almennt ltnar t hr i sveit. Geldf mitt lt grja fyrst 26. jn og var um a leyti ri hr. 4.jl gekk aftur noraustanstormana og var hr vond hr 6.-7. Hldust aftur stormarnir, frostin og okurnar til 24.jl. g fri fr 11.jl, en nna var varla gtt fyrir okum. Alla essa kuldakafla var hitinn um hdag um 4-7 R. 25. jlkom sunnan- og vestantt og 10-17 hiti um hdaginn til 1. gst, og losai talsvert um sinn, var besta grast ann tma, og skipti miki um jrina, v ur var varla nema saugrur og tnin hlfhvt.

Annan gst var kominn hrarslitringur og hlst allan ann dag og var versta frost nttina eftir, svo kom sama blan til 7. g., komu aftur noranstormarnir og okurnar, og hafa haldist til essa nema 9. og 10. gst. var sunnangola og rak sinn a mestu t af firinum, svo a hann tlmar hr n engu skipi framar. Oss tti v nsta illt a vita pstskipi fara hr fram hj 12. .m. og koma ekki inn, v a hvorki hr innfjarar n til hafs, svo langt sem sst af fjllum, gat v tlma s etta sinn. Skylda ess mun hafa veri a g a v, um lei og a fr fram hj, hvort eigi vri hgt a komast hr inn; en sta ess, heyrum vr aeins eitt skot nttina fyrir 12..m. eir urftu ekki a tilkynna a me skotum, a eir brytu lg oss; eim var smra a gjra a egjandi.

N viku hafa veri frost hverri nttu a heita m og san kl. 3 fyrradag og anga til grmorgun mokai hr niur snj logni, svo a eigi var unni a heyskap fr kl.7 fyrrakvld tilkl. 5 grdag fyrir snj, og var hann jafnfallinn kklaog mjalegg.

Fri segir ann 21. gst fr v a Akureyri hafi hvtna ofan sj ann 18.

Fra 31. gst er brf r ingeyjarsslu rita 6. sama mnaar:

g arf ekki a segja frttir af verttunni vor, hn hefir veri hr engu sur enn annarsstaar landinu einhver hin bgasta, sem elstu menn muna eftir a vorlagi. Af llu illu er hafsinn okkur hr norurstrnd landsins hi versta og voalegasta, egar hann liggur vi vorin og sumrin, og enginn m l a, vi ltum hgra fyrir a bjarga sr, sem hafa lengstum auan sj. Allar kaupskipaferir hr noranlands komast n mestu ringulrei, og sjlfsagt m telja, a aflutningar af nausynjavrum veri strum minni enn vant er. Mrg kaupskip, sem hinga lgu snemma vor og ttu a fara 2-3 ferir landa milli sumrinu, eru komin enn dag, 16. vika sumars s komin; au liggja sum fyrir austan og sum fyrir vestan og enn er ekki a vita hvenr au komast, v sinn hefir aldrei vorinu og a sem af er sumrinu veri ttari heldur en n. tliti er v hr ekki glsilegt. Grasvxtur er a vonum vast sraltill.

Ekki var heldur gott hlj reykvkingnum Jnasi Jnassen gstpistli hans (jlfur 23. september):

essum mnui hefir veur mtt heita stirt og hagsttt, ar sem framan af rtt daglega var meiri ea minni rkoma og seinna noranveur mikil me kulda.

September: Kalt og illvirasamt, mikil hrarveur mia vi rstma. Heyskapur gekk mjg illa.

Hr m skjta inn frtt um Golfstrauminn sem birtist Fra 9. september:

Menn hafa n teki eftir v, a hinn svo nefndi Golfstraumur Atlantshafinu breytir einatt stefnu sinni ea farvegi. Hafstraumur essi flytur heitt vatn sunnan og vestan rMexkfla skhallt norur og austur yfir hafi og hefir mjg mikil hrif loftslag og verttufar vestanverrinorurlfunni, einkum hinum nyrri lndum. r hefir straumurinn kasta sr mjg suur bginn, og akka menn essu hinn milda vetur og vor, sem n hefir veri suur lndum. Aftur megum vr slendingar sakna ess, a Golfstraumurinn hefir fjarlgst oss, og hfum vr fengi a kenna afleiingum ess vor, ar sem bi hafi og lofti hefir veri svo venjulega kalt. Bi Englandi og Frakklandi hafa n veri settar nefndir vsindamanna til a rannsaka Golfstrauminn til hltar, og allt sem a honum ltur. Vi vesturstrnd Frakklands, einkum vi Bretagne, veiist venjulega miki af eins konar sld, sardnusld, og er veii s talin a gefa af sr 15 milljnir franka ri; en r hefir veii essi brugist gjrsamlega og er essari breyting Golfstraumnum kennt um a.

jlfur segir fr mnuinum fram a v ann 23.:

Um nstliin mnaamt gjri urrviri nokkra daga um norurhluta landsins; nu flestir tum snum, sem r ttu ti og vast nokkru af theyjum; vestast Hnavatnssslu og Strandasslu og ef til vill var tkjlkum, fengu menn eigi rrm til a hira turnar, ur en votviri gjri n. Um 10. f.m. gjri noranveur me kafaldi og frosti; gjri hnsnj vi safjarardjp og aan af meira sumstaar noranlands; frosti var svo a sagt var a kvslar af Norur sunnanundir Holtavruheii hafi veri rinar s og smuleiis Lax Dlum fremst; mnnum sem voru fer Hnavatnssslu tti nausynlegt a f hey handa hestum snum; snjinn tk innan skamms upp aftur byggunum og san hefir veurtt veri svo, a menn munu vast hvar hafa geta hirt um hey au er menn ttu ti.

Skuld birti framhaldsfrttir r Skagafiri dagsettar19. september blainu 31.oktber. a s langt er ar margt athyglisvert - vi styttum samt aeins. ljs kemur a brfritari virist ba Slttuhl utan vi Hofss.

Sumari er vafalaust i harasta essari ld og ef til vil tt lengra vri leita. Samt hefir veri hart mjg sumari 1807. Af v a ekki var ti harindakaflinn, egar g ritai sast, tla g a bta vi lsing tinni sar. ann 21. g. var snjhraglandi nokkurn veginn logni allan dag vi og vi og eins 22., en 23. var alhvtt og var eigi slegi fyrr en eftir hdegi. 24.-27 . voru sfelldar okur og rigningar og noraustanstormar vxl og samfara. Alla essa daga 20.27. var hitinn 34R. um hdaginn. . 28. var heirkt loft og bjartviri, en austanstormur svo mikill, a vart var urrka ea tt vi hey. Hitinn ekki meiri en 6 um hdaginn. 29. oka f.m., birti svo og gjri urrk (hfudagur). Margur hafi vona a um mundi skiptame essum degi, enda sndist a tla a vera, v a daginn eftir var kominn sunnanvindur og skafheirkt veur og var gur urrkur allan daginn, inn fyrsti gi urrkdagur slttinum. En nttina eftir gjri talsvera rigningu, var urrkur ann dag eftir kl. 10 f.m. N voru hlir dagar 1.4. sept. og sunnantt, en stugt og mjg skrtt og byljtt, svo nlega var mgulegt a urrkahey. 29. g. til 4. ept. var hiti 813R.

Taan var hirt hr 2. sept. og var dlti meiri en fyrra. 5. sept. var norvestanhrog grf fannkoma, alhvtnai ofan undir bi, en festi lti bygg; 4R. 6.-8. sept, var ara stundina ofviri sunnan og vestan ara stundina logn ea strrigning. 9. sept var logn um morguninn, ofviri sunnan kl. 10 f.m. til kl. 1 e.m. Strrigning sunnan kl. 14 e. m. og lygndi, logn dlitla stund, en eftir a austanstormur mikill og regnslitringur, 6R. 10. sept. dreif miki logni allan dag; hvtnai ekki fyrr en um kvldi og fr v, allan 11. sept. og til 12. sept. kl. 10. f.m. var strhr noraustan og keyri niur ina mestu fnn, svo a allt var hlffrt fyrir snj. Inn 12. september gekk g v skum inn Hofss uppbo, sem ar var haldi skemmdum mat, og ann dag e.m. og nstu 3 var logn a mestu og bjartviri. 16 sept. kom oka e.m. og fjk logni um kvldi. 17. var dimm norvestanhr fram yfir mijan dag en birti upp. gr var bjartviri og vestangola og hiti 6 og dag er lkt veur nema hlrra, 12R., og vonum vr eftir bata me haustinu. 10.17. var hiti 2-6 R.

Af hrunum llum hefur ori minna fram sveitinni; gtti ess einkum egar mikla hrin kom 11. .m., v a grnai a aeins fram til sveitarinnar og tk upp slbri samdgurs og hafa menn alltaf geta veri vi heyskap ar til essa, og haft ga t til heyskapar n um stund san 11. sept, enda veitti ar eigi af v, v a ar voru eigi allir bnir a n tum snum 12. sept. og litlu sem engu theyi, v a sumari hefur jafnvel veri urrkaminna upp h, en hr t fr til ess tma, en san hafa eir geta veri vi heyskap en vi ekki, v a fnn er hr enn eins og um vetur. ...

N er a hlna, svo a jrin er orin flekktt vel. Kr hafa stai hr gjf san 11.september og er a ri snemmt. N standa gngur yfir og er fura hve lti hefur fennt, en sorglegt a sj hvern bnda taka hvert lamb sem hann heimtir af fjallinu ara og skera a. Hr hugsar enginn til a geta lti lifa, nema a flesta af knum og eitthva af m. Fljtumer dlti betra.

Oktber: okkaleg t, en nokku votvirasm. Hltt, hljasti mnuur rsins Grmsey og feinum stvum rum.

jlfur lsir t eftir rttir pistli 21. oktber:

Tarfari hefir hr san um rttir veri mjg votvirasamt, svo a a hefir mtt heita a aldrei hafi urr dagur komi, og eftir v sem frst hefir, hefir a n eigi aeins yfir Suurland heldur og yfir Vesturland og vesturhluta Norurlands; a hefir v veri mgulegt a n heyjum eim, sem ti voru um rttirnar; einum b inginu Hnavatnssslu vitum vr til a eigi var bi a hira einn bagga af theyi 10. .m. Aftur mti hafa hlindi veri i verinu og mun v hafa teki upp snj ann sem kom um 10. f.m. og sem var svo mikill, a menn voru sumstaar Noranlands, t.d. kringum Siglufjr, farnir a ganga skum bja milli og farnir a draga a sr nausynjar snar sleum. a er mjg va bi vestanlands og noran, a hey sem komin voru undir ak hafa strum skemmst af hita er komi hefir au, sumpart af v a au hafa veri hirt illa urr og sumpart a au hafa eigi ori varin fyrir a drepa hinum miklu rigningum.

Enn eru tarfrttir jlfi 6. nvember - vi sleppum v sem egar er komi fram hr a ofan - v sem sagi um falli 11. september. Athyglisvert er a lesa um fkkun fjr me tflutningi - og var virist hafa mtt fkka me v a selja kjt til tlanda. Fjrhagslegt tjn strbnda eirra sem urftu mjg a fkka f (en gtu a framtarinnar vegna) hefur v veri mun minna en ella hefi ori - einkennilegt a lti hefur veri um etta bjargr rtt:

Minna var allt af hretum essum fram til heia og jkla. .17. [september] kom annig hret, svo geri fnafylli af snj Hnavatnssslu austan til me allmiklu frosti (4R), enn egar fram heiarnar dr hafi varla grna rt. Hi sasta af essum strri sumarhretum kom . 23. sept. og var ann dag allan nr ratandi hr og kafald sumum sveitum nyrra. v hreti fenntu hross afrttalndum og fjllum millum Skagafjarar og Hnavatnssslu. Va munu og lmb og anna f hafa tnt tlunni, enn minna enn ella hefi ori, ar e gngurnar voru ldungis nafstanar. Eftir v sem nst verur komist hafa komi Norurlandi 10 ea 11 snjhret milli Jnsmessuog gangna, og stu sum af eim svo lengi, a menn gtu eigi sinnt neinum strfum 34 daga, og a jafnvel lengur sumum sveitum.

Heyskapur var ar almennt fjarska ltill, og a lti sem nist hraktist mestallt til strskemmda. ar verur v almennt strkostleg fjrfkkun, og a svo, a efnabndur hinum betri sveitum Hnavatnssslu, sem tt hafa 2300 fjr og jafnvel meira, setja eigi vetur meira enn 50 kindur. Margir lta eigi anna lifa enn kgildin ea v nr. Vi fjrfkkun essa hefir a miki hjlpa, a Coghill hefir keypt f Hnavatnssslu svo mrgum sundum skiptir, og gefi vel fyrir, eftir v sem f reynist n, (17,50 fyrir sauinn, 1516 kr. fyrir veturgamaltog tvvett). F reynist allstaar mjg rrt til skurar, einkum mr, enn betur hold, sumstaar allt a v meallagi. N um nokkra daga hefir veri norankuldi me vgu frosti og snja norurfjllin, og er allt tlit fyrir, a illa muni vira norurundan.

Fri birtir heldur skrri frttir fr Akureyri 17. oktber:

Akureyri, 14.oktber.Haustveurtta hefir mtt heita fremur g. Kuldar og rkomur miklar hafa veri a ru hvoru, en sunnantt og hlindi milli, einkum hefir sunnantt og gviri veri stug a sem af er essum mnui. Kartpluvxtur hefir algjrlega brugist sumar, og enginn hefir einu sinni reynt a taka upp, og eru ess ekki dmi hr. A mealtali hafa Akureyrarmenn fengi um 500 tunnur af kartplum nokkur undanfarin r, og er v essi uppskerubrestur tilfinnanlegur fyrir jafnlti bjarflag og Akureyri er; v nr eins mikil fyrirhfn hefir veri vi garana sumar og vant er, ekkert hafi sprotti.

Jnas lsir oktberveri Reykjavk jlfi 9.nvember:

essum mnui hefir veur veri venjulega hltt og oftastblsi fr landsuri; rigningar hafa veri fjarska miklar, um tma mtti kalla a rigndi stugt dag og ntt.

Hluti af brfi r Skagafiri sem birtist Skuld 30. nvember:

[] kom inn besti kafli, sem komi hefir sumrinu, v a 6. okt.21. okt. var sfelld sunnan- og landaustan tt og alltaf urrviri, og fremur stillt veur, og hiti 613R um daga og frostlausar ntur.

Noranfari birti 21.desember brf r Fljtsdalshrai dagsett 25.nvember. ar ltum vi eftirfarandi kafla:

Sari hluta oktber og a sem af er essum mnui, hafa veri kafar rkomur, mjg oft rigning ea krapahr byggum en snjkoma fjllum. er n snjfall yfir allt, en lti frost. ann 20. oktber var hr eystra svo mikil rigning, a fir muna meiri. Hljp skria Liverpool Seyisfiri, klauf hn sig um hsi, en gjri ekki mikinn skaa.

Nvember: Fannkoma va noranlands eftir mijan mnu, en t var talin g syra.

Fri birti 13.janar 1883 frttir fr safiri dagsettar 8.nvember:

Tarfari hr Vestfjrum m kalla a seinastlinu sumri hafi veri gtt samanburi vi hj ykkur Norurbum; v sinn var aldrei landfastur fyrir vestan Horn, en hkarlasktum var hann slmur rskuldur. Grasbrestur m heita a hafi ori vast hvar hr vestra, svo heybirgir eru mjg litlar; skurarf fkkst v ng haust, rtt fyrir ann saupenings missi, sem varhr seinastlii vor. Lmb du nrfellt ll vast hvar hr um sveitir. Tvr sveitir hr sslu eru mjg bgstaddar, og ttu sannarlega ekki a vera tundan vi tbtingu eirra gjafa, er okkar erlendu velgjrarar hafa gefi. essar sveitir eru Slttuhreppur og Grunnavkurhreppur. a eru srstaklega norausturpartar essara sveita sem bgstaddir eru, v ar fyrir Strndum l sinn allt sumari, og bendum v gjrsamlega allar bjargir bannaar. Fugltekja hefir ur rlega veri talsver, n engin.

Jnas segir fr verttu Reykjavk nvember jlfspistli 22. desember:

essum mnui hefir veri fremur stugt og fremur kalt. Snjr hefir falli hr fremur litill; afarantt hins 6. fll hr fyrsti snjr og gjri alhvtt.

Fri birti ann 19.desember frtt fr Akureyri dagsetta ann 15. sama mnaar:

Af verttu er a a segja a fr 18.26. f.m. fll hr mikill snjr, en enn meiri austur um ingeyjarsslu. Fyrst essum mnui (desember) hlnai svo snjrinn ttist og var a hjarni er frysti. Frost hefir ekki veri miki ea langvarandi.

Desember: G t syra, nokku snjasamt um landi austanvert.

Suri birti 3.febrar 1883 brf r Vatnsdal dagsett 14. janar arsem kemur fram a harur kafli hafi komi um jlin. sama blai eru einnig frttir r Eyjafiri: Hausti mjg gott og t fram a jlafstu; breyttist nokku t, snjai tluvert og geri frea mikla, svo a jarskarpt var. r ingeyjarsslu: Um jlin spilltist tin, sem a undan frnu hafi veri mjg vg og stillt, a vsu aldrei hlkur en frostlti (mest 10 stig Reaumur) og stundum noranrigningar svo a snjleysti. En r slstum kom mikill snjr, svo a lti notaist jr. Einnig kemur fram pistli a t hafi veri hagst undir lok rsins Mlasslum, allur peningur tekinn gjf fyrir jlafstu Drafiri en t hafi veri hagst suvestanlands.

ar_1882_akureyri

Lnuriti snir hita Akureyri kl.15 allt ri 1882. Sumarkuldinn er takanlegur. Sustu tu rin (2008 til 2017) hefur mealhiti kl.15 veri 13,5 stig jlmnui Akureyri, var 8,2 stig jl 1882. gst var hann ekki nema 5,9 stig, en var 13,2 gst sustu tu rin. Munar 7,3 stigum. Slarhringsmealhitinn gst var 4,1 stig Akureyri. Mnaamealtl annarra stva m sj vihenginu. En stku dagar sndu sig Akureyri egar von virtist um eitthva skrra. Hljast var 20.ma, eitthva virtist vera a snast til betri vegar - en ann 23. var aftur komi frost. Veurathugunarmaur segir fr mikilli snjkomu 18. og 22.gst.

ar_1882_hrisar

s var nr allt sumari Eyjafiri - og ar me var veurstin Akureyri beinum tengslum vi a loft sem yfir honum l. etta sumar var einnig mlt Hrsum, langt frammi Eyjafjarardal ar sem Dav Ketilsson athugunarmaur bj um r mundir. Dav mldi um allmargra ra skei fyrir dnsku veurstofuna, Hrsum, san Npufelli og loks Grund. sastefnda stanum starfai hann vi verslun sem ar var en htti athugunum er hann gerist verslunarmaur Akureyri - og sar sknarnefndarformaur.

Hrsar eru lengra fr hafsnum. Sleppa auvita ekki vi kalda noranttardaga frekar en Akureyri, en hgum dgum tkst sl stundum a blanda grunnstu hafsloftinu upp og smuleiis hefur vg sunnantt tt auveldarame a athafnafram firinum heldur en Akureyri. Alla vega var mealhiti kl.15 jl 1882 11,1 stig Hrsum, nrri rem stigum hrri heldur en Akureyri, og munar um minna. Hiti fr risvar yfir 20 stig arna inni firinum etta sumar og eiginlegir sumardagar mun fleiri en almennt Norurlandi. Sama virist hafa veri uppi teningnum efri byggum ingeyjarsslu. Feinir hlir dagar komu t.d. Grmsstum Fjllum etta sumar.

gst var noranttin kvenari en jl og var mealhiti kl.15 Hrsum ekki nema 7,9 stig, sem er 2 stigum hrra en Akureyri sama tma. Dgursveifla er strri Hrsum heldur en Akureyri og ar voru ntur jafnvel kaldari en Akureyri.

Vi eigum ekki athuganir fr innsveitum Skagafjarar, n r dlum Hnavatnssslu etta sumar, en lkur eru a au svi hafi einhverja ga daga fengi, lkur su minni slku heldur en austar. Srlega kalt var Strndum, Skagastrnd og Siglufiri, mealhiti hljasta mnaar sumarsins ni ar hvergi 5 stigum. En komst a vsu 5,1 stig Kjrvogi oktber og var a hljasti mnuur rsins.

Hitarnir syra um sumari sem bl minnast voru ekki miklir. Ekki frttist af v a hiti fri yfir 20 stig sunnlenskum veurstvum. A vsu var Sra Valdimar Briem Hrepphlum einhverju feralagi megni af jlmnui annig a athuganir fllu ar niur mean. Kannski Valdimar hafi fari fund slmabkarnefndinni - en hann tti tregur til a skja fundi ar afspyrnuduglegur vri hann vi slmaskldskap og ingar.

Eins og fram kom frttapistlunum voru aprl- og mahretin mjg slm austanfjalls. Peter Nielsen athugunarmaur Eyrarbakka segir fr v ann 18. ma a hann hafi frtt a hafs hafi komist til Vestmannaeyja a austan. Eyrarbakka komu eins og annars staar feinir hlir dagar um 20. ma. Hiti Bakkanum komst hst 19,5 stig ann 21. ttin var stundina r nornoraustri og Nielsen segir a svo hr hiti s venjulegur eirri tt ar um slir - en vindur var hgur. Hann segir a mistur hafi veri miki og kallar vulkanluft, eldmistur.

Snjr fll Eyrarbakka 9. jn, en festi ekki. Rtt hugsanlegt er a hmarkshiti hafi n 20 stigum Eyrarbakka 9. jl, en mlir sndi 19,5 stig kl.15. Nokku var um jarskjlfta Eyrarbakka, bi mars, jn, jl og september. Allmargir urrir dagar komu jl, en san rigndi nr daglega fr eim 26. til og me 17. gst. Hiti athugunartmum ni ekki 15 stigum Eyrarbakka gst. Hrm var jru a morgni ess 3. bjrtu og fgru veri.

Lkur hr umfjllun um hi hara r 1882 - bili a minnsta kosti.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Vestanlofti hrfar (vntanlega) n

A undanfrnu hefur vestanloft nokkrum sinnum stt tt til landsins en urft a lta undan sga. Veurnrd hafa me nokkurri ngju fylgst me essum (hgltu) tkum. N er etta a gerast rtt einu sinni. Kuldaskil koma r vestri - n kannski inn landi um stund en hrfa svo aftur til vesturs.

Spr gera augnablikinu (a kvldi 11. aprl) r fyrir v a skilin ni sinni austustu stu fyrramli (fimmtudag) - en harmonie-sprnar tvr fara mislangt me au.

Ltum fyrst dnsku harmonie-iga spna. Korti gildir kl.11 fimmtudag - skilin sinni austustu stu a mati lkansins.

w-blogg110418a

Austan skilanna er kvein sunnan- og suaustantt, en mjg hg norvestlg tt vestan eirra. Lkani segir skilin n inn vesturhluta Reykjavkur ur en au fara a hrfa aftur til vesturs. Auk munar vindtt og vindhraa munar lka nokkru hita lofts austan og vestan skila.

Harmonie-lkan Veurstofunnar er nrri v sammla - en ekki alveg.

w-blogg110418b

Hr eru skilin lka sinni austustu stu - en n aeins a Strandarheii ur en au hrfa aftur til vesturs - og hr er klukkan 10.

reynd er etta sraltill munur - en skemmtilegur samt. Vestanlofti mun gera enn eina tilraunina laugardaginn - hvernig skyldi fara ?


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2018
S M M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30          

Njustu myndir

  • w-blogg230418a
  • w-blogg210418c
  • w-blogg210418b
  • w-blogg210418a
  • ar_1806_svp_ps

Heimsknir

Flettingar

  • dag (26.4.): 8
  • Sl. slarhring: 192
  • Sl. viku: 2069
  • Fr upphafi: 1604175

Anna

  • Innlit dag: 8
  • Innlit sl. viku: 1794
  • Gestir dag: 7
  • IP-tlur dag: 7

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband