Frsluflokkur: Vsindi og fri

Alhvtt fyrst a hausti

Sigurur r Gujnsson benti rttilega a fjasbkarsu sinni laugardaginn (12.oktber) a hefi jr veri alhvt Skku Svarfaardal og a a vri fyrsta tilkynning um alhvta jr byggum landsins etta hausti. framhaldi af v var spurt hvort etta teldist snemmt ea seint. Hr verur reynt a svara v.

Vi eigum innan seilingar upplsingar sem n til landsins alls aftur til 1967. Eldri tlur eru til - alveg aftur til 1924 ea svo - en urfa srvinnslu. Eitthva kann a leynast af villum v sem hr fer eftir - hfum a bakvi eyra. a er kvei vandaml a mnnuum athugunum hefur fari mjg fkkandi sustu15 rin, en er varla fari a hafa mikil hrif essa kvenu tmar - en a v kemurm, fari svo sem fram horfir.

w-blogg141019a

Lrtti sinn myndinni snir rtl, en s lrtti dag rsins. Mnaamt eru merkt srstaklega. Slurnar sna hvenr fyrst hefur ori alhvtt hvert r, raua lnan er 10-rakeja (dagsetninga), bla strikalnan er reiknu leitni. A venju tkum vi ekki miki mark henni - en hn segir okkur alla vega a haustmerki essu - fyrst alhvtt bygg landinu - hefur seinka um fimm vikur hlfri ld. Lklega minna hefum vi 100 r af ggnum. Helst etta hendur vi hina miklu hlnun sem tt hefur sr sta sustu ratugi - og enn sr ekki lt .

Vi sjum a dagsetningin r, 12.oktber, er takt vi a sem algengast hefur veri sustu tu rin, en er mnui sar en var a jafnai fyrir um 30 rum. Breytileiki fr ri til rs er auvita mikill. Vi sjum a septemberhretin 2012 og 2013 skera sig nokku r sarirahttum - var fyrst alhvtt um svipa leyti og a mealtali 8. og 9. ratug 20.aldar.


Oktber sem september (ea nvember)

rstasveifla hitansltur ekki a sr ha, fr hlskeii til saldar hverju ri. Hn er minni hr landi en vast hvar svipuu breiddarstigi. Hitafalli er srlega hratt essum tma rs ( oktber), rtt eins og slargangur styttist rt. Ekki er fjarri a slargangurinn styttist um 3 klukkustundir oktber og hiti felli sama tma um 3 stig.

a er v mjg mti lkum a oktber s svo hlr a mealhiti (einstaks mnaar) ni langtmamealtali septembermnaar. a hefur rtt komi fyrir. Smuleiis er sjaldgft a oktber s svo kaldur a hann keppi vi mealnvember.

Fyrir um a bil mnui (14.september) leituum vi a septembermnuum sem hita vegna geta talist fullgildir sumarmnuir - samkeppnivi mealhita mnaanna jn til gst. Ekki fundust margir. N notum vi smu aferafri til a leita srlega uppi oktbermnui - sem keppa vi mealseptember hita - og leiinni sem eru svo kaldir a eir keppa vi mealnvembermnu.

Sem fyrr flkir a mli nokku a veur hefur hlna miki sust ratugum. Mat v hva er hltt og hva kalt hefur v breyst. Vi leyfum okkur v a nota mealhita sustu rjtu september- og nvembermnaa ( hverjum tma) til greiningarinnar. A essu loknu ltum vi langtmabreytingar haustklnun.

w-blogg131019a

a sem vi sjum myndinni er etta: Lrtti sinn vsar til sustu 200 ra (tpra), en s lrtti er hitakvari. Grna feita lnan snir 30-rakejumealhitaoktbermnaar, endar mealhitanum 1989 til 2018. Lnan hefst vi rabili 1823 til 1852. Grni ferillinn hefur heildina okast upp vi, um +0,9C ld a jafnai, en sveiflur innan tmabilsins eru mtaaa meiri heldur en hlnunin.

Raua ykka lnan snir a sama - en vi september. essi lna hefur okast upp vi lka - sveiflur ferlanna tveggja fylgjastnokku a tma - en ekki alveg (eins og snt verur hr a nean). Bleika lnan (s nesta) svo vi nvembermnu. repariti snir hins vegar landsmealhita einstakra oktbermnaa - grarlega breytilegur.

Vi merkjum srstaklega oktbermnui egar mealhiti oktbermnaar er hrri en mealhiti 30 nstu septembermnaa undan, oktber septembergervi. a eru ekki nema 4 mnuir sem merktir eru ennan htt - s sasti, oktber 2016 nr ekki alveg marki, v hann keppir lka vi hina almennu hlnun - hann er rtt fyrir a vera hljastur allra ekki ntmaseptember. a er oktber 1915 sem stendur sig best - kom vnt sem ofurhlr kldu skeii, einnig eru oktber 1920 og 1946 rtt ofan marka - fullgildur septemberhiti.

Myndin snir lka samanbur vi nvember - hvenr oktber var svo kaldur a hann gti talist mealnvember. rtlin neri hluta myndarinnar sna hvenr etta hefur gerst, sast 1981 (og nrri v lka 1980). Oktber 1968 kemst me - vegna ess a hfu hlir oktbermnuir veri tsku lengi.

N hafa sjlfsagt einhverjir tapa ri, en vi ltum fleira.

w-blogg131019b

Ekki ltt lnurit. Lrtti sinn snir tma, s lrtti til vinstri hversu miki oktber er kaldari en september (ess vegna neikvar tlur), en s til hgri hversu hlrri oktber er heldur en nvember (ess vegna eru tlurnar jkvar - kvaranum sni vi til hagris). Ferlarnir eru 30-rakejur. Byrja bir rabili 1823 til 1852 og san koll af kolli, allt ar til a sasta lengst til hgri, 1989 til 2018. Svarti ferillinn vsar til klnunar fr september til oktber. Hn sveiflast nokku til, er oftast 3 til 4 stig. Svo virist sem hn hafi minnka fr v sem ur var - en er litlu minni sustu ratugina heldur en var elsta skeii myndarinnar. Oktber hefur langtmavsu hlna nokku meira heldur en september.

Raua lnan snir mun oktber og nvemberhita. Hann hefur haldist nokku jafn, um 3 stig. a er tilhneiging til ess a egar lti klnar milli september og oktber klni v meira milli oktber og nvember. kuldaskeiinu fyrir 30 til 40 rum klnai heldur meir milli oktber og nvember (raui ferillinn fer niur fyrir ann gra) heldur en september og oktber - a er undantekning fr v sem algengast er.

w-blogg131019c

Nsta mynd snir mismun hita (alltaf landsvsu) september og nvember. Slurnar sna einstk r. Munurinn er minnstur egar september er mjg kaldur, en nvember hlr - annig var t.d. 1954. Hann er hins vegar mestur egar september er hlr og nvember er kaldur - eins og t.d. 1996 og 1841. Munur hita essara mnaa hefur heldur minnka, nvember hlna meira heldur en september.

Leitni af essu tagi getur auvita ekki haldi endalaust fram - a v kmi a mealhiti (30 r) vri s sami september og nvember og a lokum fri nvemberhitinn fram r september. etta gerist ekki. En hvaa hrif skyldi hlnandi veurfar hafa rstasveifluna? Leitnin sem vi sjum myndunum tveimur er bsna mikil.

Vi gtum hr fari a leika okkur me tlur. S hlnun sem hefur egar tt sr sta oktber er um 1,5 stig, um hlfur mnuur. Hversu miki af eirri tlu skrifast reikning hnattrnnar hlnunar vitum vi ekki. Nttrulegur breytileiki mun september og oktberhita virist vera um 1 stig - 1 stig er um 10 dagar n dgum, en var ekki nema vika fyrir 150 rum. [N munu enn fleiri bnir a tapa ri - og stutt a ritstjrinn geri a].


Fyrsti rijungur oktbermnaar

Oktber byrjar hllega r - hefur ekki alveg ro allrahljustu. Mealhiti fyrstu tu daga mnaarins er 8,3 stig Reykjavk, +3,2 stigum ofan meallags ranna 1961 til 1990, en +2,3 stigum ofan meallags smu daga sastliin tu r og fjrahljasta sti ldinni. Dagarnir tu voru hljastir ri 2002, mealhiti 9,7 stig en kaldastir voru eir 2009, mealhiti aeins 2,6 stig. langa listanum er hitinn 15.hljasta sti. honum er 1959 efst, mealhiti dagana tu var 11,0 stig, kaldast var 1981, mealhiti +0,1 stig. Munurinn eins og sumri og vetri.

Akureyri er mealhiti n 6,9 stig, +3,5 stigum ofan meallags ranna 1961-1990, en +1,8 ofan meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri einna hljast Vestfjrum, dagarnir 10 ar rija hlindasti ldinni, en kaldast a tiltlu er Austfjrum, hiti ar 8.sti ldinni. Hiti er ofan meallags sustu tu ra llum veurstvum, mest Hafnarmelum, ingvllum og Hsafelli, viki essum stvum er +3,0 stig. Kaldast a tiltlu hefur veri Oddsskari, viki ar +0,4 stig og einnig +0,4 stig vi Streiti.

rkoma Reykjavk hefur mlst 45,6 mm og er a vel yfir meallagi, en langt fr meti. Akureyri hefur rkoman mlst 33,3 mm, smuleiis vel yfir meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 18,9 Reykjavk, 15 stundum nean meallags, en nokku fjarri lgmarksmeti.


Sumri hallar

v er n reyndar fari a halla fyrir nokkru og ekki nema tvr vikur rmar til fyrsta vetrardags. Hausti hefur varla lti sj sig um meginhluta landsins nema annig a dagarnir styttast fluga. Framrs ess norurhveli er me elilegum htti, a klnarjafnt og tt norurslum, rtt eins og venjulega.

Vi ltum sem snggvast norurhvelskort.

w-blogg091019a

Korti gildir sdegis fstudag, 11.oktber. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar og m af legu eirra ra vindstefnu og styrk. Litir sna ykktina, en hn mlir hita neri hluta verahvolfs, v minni sem hn er v kaldara er lofti. Mrkin milli gulbrnu og grnu litanna eru vi 5460 metra, gulu litirnir sna sumarhita. A undanfrnu hefur landi veri mist gula litnum ea eim ljsasta(hljasta) grna. Hr sjum vi hins vegar a a er dekksti grni liturinn sem liggur yfir landinu og ekki er langt blu litina. a er annig a eir eiga samt ekki a plaga okkur svo mjg nstunni (su spr rttar).

Alvrukuldapollur er vi norurskauti - nokku ri hvert hann fer ea hvort hann bara liggur fram bli snu. a sem hefur vernda okkur er harhryggur sem legi hefur fyrir noran land. Hans gtir enn essu korti - merktur sem rau strikalna norur um Grnland og svo austur til Sberu. N kuldapollur vi Baffinsland a slta hann sundur lei sinni til suausturs. a skiptir mjg miklu mli fyrir framtarhorfur hr hver braut essa kuldapolls verur. Taki hann sulga stefnu mun hann um sir beina til okkar hlju lofti r suaustri - ekki eins hlju og veri hefur rkjandi hr a undanfrnu. Gangi hann hins vegar greilega til austurs fyrir sunnan land mun skipta til norlgra tta og klna verulega.

Sem stendur telja reiknimistvar fyrri kostinn lklegri - kannski verur einhver millilausn r.

Um helgina virist sem mikil hlindi gangi austur um meginland Evrpu, en snarpur kuldapollur er sveimi um mibik Bandarkjanna.


Hltt veri

Fyrsta vika oktbermnaar hefur veri hl um nr allt land, en mrgum finnst a kannski bara ori sjlfsagt ml a svona hltt s essum tma rs. a eru reyndar rkjandi vindttir sem mestu ra um hitann en almenn hlindi sustu ra hafa eitthva a segja. Hr hungurdiskum hefur ur veri fjalla um mealhita sem fylgir eintkum vindttum. N ltum vi mealhita vindtta oktbermnui.

Vi ltum mealvigurvinda landinu segja okkur hver hfuttanna tta er rkjandi hverjum degi. Landsmealhiti ( bygg) er til fyrir hvern dag aftur til 1949 og smuleiis hin rkjandi vindtt. Hr eru tv tmabil undir, kalda skeii 1961 til 1990 og san au 18 r sem n eru liin af essari ld.

Fyrstur er landsmealhitinn.

w-blogg070919a

Slurnar hverfast um mealhita oktbermnaar 1949 til 2018 (70 r). Sulgu ttirnar allar senda okkur hita yfir meallagi (kemur auvita ekki vart), austanttin er til ess a gera hlutlaus, en arar ttir eru kaldari en meallagi, hnoranttin kldust. Blu slurnar sna mealhita ttanna tta kalda rabilinu, en r brnu mealhita ttanna sustu tjn rin. a vekur eftirtekt a flestar ttir hafa hlna, suaustanttin mest, en suvestanttin nrri v ekki neitt og vestanttin hefur veri kaldari n en hn var kldu runum.

Mynd sem ger er fyrir Reykjavk snir nokkurn veginn a sama.

w-blogg070919b

bum tilvikum er a suaustanttin sem hefur hlna mest og vestanttin virist hafa klna og suvestanttinni er sama.

Vi hfum a sjlfsgu huga a myndir sem essar sanna nkvmlega ekki neitt.


Sumarsl Austurlandi

Skortur nausynjum leiir stundum til hfuverka - ea alla vega til spuna r rru efni. Slskinsstundafjldi var mldur Hallormssta Hrai fr 1953 til 1989, en v miur lgust r mlingar algjrlega af. Ekkert hefur frst af slskinsstundum austanlands san . a sem gerir etta ml enn snnara er a lti er um skjahuluathuganir af svinu lka sari rum. A vsu er skjahula athugu (a nokkru) Egilsstaaflugvelli, en talsver vinna er a athuga hvers elis r athuganir eru. a er t.d. svo a hsk (sem geta byrgt fyrir sl) koma ekki alltaf fram flugvallarathugunum, enda skipta au ekki mli vi flugtak og lendingu.

Hugsanlega muna einhverjir lesendur hungurdiska eftir pistlum sem hr birtust um furugott samband mnaarmealtala skjahulu og slskinsstundafjlda bi Reykjavk og Akureyri. N skal ger tilraun til a nota samband slskinsmlinga Hallormssta og skjahulu Vopnafiri til a fylla eyur slskinsathugana bi fyrir 1953 og eftir 1989. Lesendur ttu a hafa huga a hr er um neyaragerir a ra - og nkvmnisvsindum kasta fyrir ra. En vi ltum slkt ekkert hindra okkur egar sulturinn sverfur a - fur verum vi a f til a lifa af, bragi skiptir engu.

En ltum fyrst mynd sem a sna a etta er ekki algjrlega glrulaust.

sol-eystra-juli-a

Hr m sj samband skjahulu Vopnafiri og slskinsstundafjlda Hallormssta jl 1953 til 1989. Satt best a segja kemur gilega vart hversu gott a er. Sjaldan munar meir en 50 stundum milli giskara og rttra gilda og oftast er munurinn talsvert minni. N er svona samband reikna fyrir alla mnui rsins hvern fyrir sig (slargangur er svo misjafn a ess er rf).

Og getum vi bi til lnurit sem snir slskinsstundafjlda Hallormssta mnuunum jn til gst rin 1925 til 2019.

w-blogg021019-sol-eystra

Hfum huga a tlur ranna 1953 til 1989 eru raunverulegar - arar eru giskaar. a er 1971 sem er mesta slarsumari, san koma 2012, 2004 og 1957 - san 1947. Slarrrast er sumari 1993 (eiginlega langslarrrast), en san koma 1952, 1938, 1954, 1998 og svo 2019 og 2015. etta hljmar allt fremur sennilega - en nr ruggt a raunveruleg r er vntanlega eitthva nnur. Vi sjum a miki var um slskinssumur ttunda ratugnum (raunverulega mlt) og svo virist sem rin kringum 1930 hafi veri slrk lka. ar verur a hafa huga a hringl var veurlyklum framan af og hefur ritstjri hungurdiska ekki kanna hvaa afleiingar a kann a hafa niursturnar.

N m spyrja hvernig etta rmar vi tilfinningu manna eystra? Nokku auvelt vri a blanda hita mli til a reikna sumarvsitlu, en rkoman aeins flknari vegna hringlanda mlingum henni. Kannski ritstjrinn haldi fram glpabrautinni (hann er orinn svo bersyndugur hvort e er)?


Fleiri septemberfrttir

Vi ltum n tv kort. Hi fyrra snir mealh 500 hPa-flatarins mnuinum og vik hennar fr meallagi, en hi sara sjvarhitavik norurhfum mnuinum.

w-blogg021019ia

Vi munum auvita enn hversu skiptur mnuurinn var, og einhvern veginn fr a svo a hiti var rtt ofan meallags meginhluta landsins. Heildregnu lnurnar kortinu sna mealh 500 hPa-flatarins. Hn var rtt yfir meallagi mju belti noran r hfum og suur yfir landi, en vikin eru annig a hloftavindttir lenda meallagi egar liti er mnuinn i heild. Vikamynstri segir okkur einnig a norlgar ttir hafa veri nokku tari en a meallagi fyrir austan land og suur um noranveran Norursj, en sunnantt aftur mti tari en a meallagi vi Grnland austanvert. Ekki eru etta str vik.

w-blogg021019ib

Hr m sj sjvarhitavik mnaarins norurhfum. Grarlega afbrigilegt stand og hiti vast langt yfir meallagi. r frttir brust t.d. gr a september hefi veri s hljasti sgunni vi norurstrnd Alaska og ar ba menn vetrar me reyju og ska ess a hann komi sem fyrst. fljtu bragi skilur maur slkar skir ekki vel - en nnari hugsun vekur ann skilning. S hafs ltill er mun brimasamara vi strndina heldur en venjulega og hn er miklu fjr jafnvgi (vn tum brimum) heldur en er hr landi. Landrof hauststormum er v mjg skyggilegt eim fu strandbyggum sem arna eru. Hbli og viurvri allt voa.

Korti segir ekkert til um hversu langt niur essi hlindi n, n heldur hvernig lagskiptingu sjvar er htta, en selta kemur ar einnig vi sgu. Vi getum v hvorki geti okkur til um afleiingar hlindanna fyrir smyndun haust n sbskapinn vetur. Vi getum stafest a etta er venjulegt - en verum a spara okkur yfirlsingar um framhaldi.

A vanda kkum vi Bolla Plmasyni fyrir kortagerina.


Slskinsri mikla 2019?

ri 2019 hefur veri venjuslrkt um landi suvestanvert. Slskinsstundafjldi fyrstu nu mnui rsins er s nstmesti fr upphafi mlinga, 1427,9 stundir. r voru vi fleiri smu mnui ri 1924, 1533,5 og svotil jafnmargar 1927, 1426,7.

w-blogg011019a

Myndin snir samanbur. rin 1912 til 1914 voru heldur slarrr, kannski hafa mliastur Vfilsstum eitthva haft me a a gera, en ljst a sumari 1913 var frgt rigningasumar og smuleiis var margfrgt slarleysi vor og fram eftir sumri 1914. sari tmum (sem margir muna enn) eru mestu slarleysisrin auvita 1983 og 1984. Vi sjum a ri fyrra 2018 - sem mrgum fannst slarrrt var bara nokku slrkt mia vi a sem verst hefur veri.

Mikil umskipti uru hins vegar milli rsins r og ess fyrra. ri r er mjg svipa og rin slrku fr 2004 til 2012, nu slarr r.

En rinu er ekki loki. rr mnuir eru eftir. Lti samband er milli slskinsstundafjlda eirra og fyrstu nu mnaa rsins. stu slskinsrin 2010 og 2006 sig mjg vel. Flestar hafa slskinsstundir sustu riggja mnaa rsins veri 211,0. a var 1960 - miki austanttahaust minnir ritstjrann (en tti kannski a fletta v upp). Nst kom svo 2010 me209,5 stundir. Slkur rangur n myndi ekki duga metslskinsr - forskot rsins 1924 er svo miki a vi urfum ntt haustmet lka til a n v. Fstar uru slskinsstundir sustu riggja mnaarsins hlindahausti mikla 1945, aeins 44,4. Ef slk yri raunin n endai ri 1472,3 stundum og 14 slskinssrastinu, sem er n bara harla gott. Meallag sustu 10 ra myndi hins vegar duga rija sti, eftir 1924 og 2012.

egar etta er skrifa er ekki bi a telja slskinsstundir septembermnaar Akureyri, r voru gstlok ornar 905 - rtt yfir meallagi sustu tu ra.


Veurstofusumrinu loki

N er veurstofusumrinu loki, en a nr sem kunnugt er til mnaanna jn til september. Nokku var gum ess misskipt eftir landshlutum. Hr syra er a hpi eirra hljustu og slrkustu en noranlandsog austan var hiti lgri en mealsumri sustu tu ra og ungbi lengst af. Keppni sumarhlindum er orin tluvert harari heldur en var rum ur. Reykjavk er sumari a fimmtahljasta fr upphafi mlinga, aftur mti er vita um fleiri en 30 sumur hlrri Akureyri. landsvsu lendir hiti sumarsins 25. til 26.sti af 146 sem reiknu hafa veri.

w-blogg300919

Myndin snir mealhita sumars byggum landsins. Mealtl fyrir 1874 eru mjg viss og rtt a sleppa eim keppni. landsvsu eru sumrin1933 og 1939 enn au hljustu rtt fyrir a hl sumur hafi veri fleiri sari rum en var egar hljast var fyrir 80 rum og tu ra mealhiti sumars hrri n en var .

Taflan hr a nean snir hvernig sumarhitinn raast eftir spsvum og meal annarra sumra aldarinnar. Rtt er a hafa huga a mis litaml eru reikningunum. Til dmis reynistmarktkurmunur 3. og 7. Faxaflastinu, a eru aeins sumrin 2010 og 2003 sem eru tvrtt hlrri heldur en a nlina - rtt eins og er Reykjavk. Taflan er einungis sett upp til gamans.

w-300919a

S mia vi reglu a rijungur sumra teljist hl, og rijungur kld, var nlii sumar hltt vi Faxafla og Suurlandi, en kalt Strndum og Norurlandi vestra og Austurlandi a Glettingi. rum spsvum telst a meallagi ldinni. S mia vi lengri tma, t.d. 140 r er sumari tali hltt llum spsvum.

etta var miki slskinsumar Suurlandi, lklega a rijaslrkasta sem vi ekkjum Reykjavk, svo litlu munar stum a vi getum ekki stafest a endanlega fyrr en fari hefur veri yfir mlingarnar fr degi til dags. Slskinsstundir hafa veri mldar samfellt fr 1923 og ar a auki eigum vi heillegar eldri mlingar aftur til 1912.

Lengi vel leit ekki vel t me hita september, en glsilegur endasprettur sasta rijunginn kom honum upp 4. hlindasti ldinni vi Faxafla og nnast upp meallag sustu tu ra um landi noran- og austanvert. Um essi venjulegu hlindi hefur ur veri fjalla hr hungurdiskum.

Hiti rsins a sem af er er hr, landsvsu ekki meal eirra tu hstu, en Reykjavk hafa fyrstu 9 mnuir rsins aeins risvar veri hlrri en n (2003, 2010 og 2014) og risvar jafnhlir (1939, 1964 og 2004). Mealhiti n er 6,8 stig, var 7,1 smu mnuum 2003. Vi vitum auvita ekkert um hitann a sem lifir rs - ekki vsan a ra eim efnum. Vi munum t.d. hin grarlegu hlindi sustu riggja mnaarsins2016 egar hitinn Reykjavk skaust r 15.sti fyrstu 9 mnaanna upp anna sti rslok - n ea 1880. septemberlok var a r 11.hljasta sti Reykjavkurlista sem nr til okkar tma - en ri endai v 82. Anna eins hrap hefur aldrei sst (trlegt - en satt).


Af rinu 1880

ri 1880 var mjg venjulegt. Fyrstu 8 mnuir ess voru meal eirra hljustu 19.ld og tveir eirra, aprl og gst eru meal allrahljustu sinna almanaksbrra. Hlindin hfust raunar fyrir ramt 1880 til 1881 og var mealhiti 12-mnaa tmabilsins oktber 1879 til september 1880 rm 5 stig Stykkishlmi, rmum 2 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. a var aeins tvisvar ea risvar sem 12-mnaa mealhiti ni 5 stigum Stykkishlmi 19.ld, rugglega 1847 og ef til vill 1829 lka. Eftir 1880 urfti a ba hlfa ld eftir v a a gerist aftur. a var 1929. En san fr allt versta veg. Fr og me oktber hrklnai og a svo a dmi eru ekki um anna eins. a hefndist fyrir bluna eins og stundum var sagt.

sumari blessaist vel og alls staar slyppi til me heyskap var rkomusamt sums staar Vesturlandi og Vestfjrum. Talsver frost geri febrarlok og skammvinnt hret ma annig a veur var ekki fullkomi. Hiti var meallagi febrar, en annars voru allir arir mnuir til og me gst hlir. September var meallagi, en oktber var kaldur. Nvember og desember uru svo srlega kaldir, desember kaldastur allra.

Kuldinn nvember og desember sl rsmealhitann annig a hann var ekki nema 4,3 stig Reykjavk og 3,8 stig Stykkishlmi. tti allgott samt essum rum. Ekki var fari a mla Akureyri engiska er a rsmealhiti ar hafi veri 3,5 stig. Mealhiti gstmnaar reiknast 14,0 stig austur Valjfssta Fljtsdal - nokku viss tala en snir samt hin venjulegu hlindi essa sumars. Mealhiti jl var 12,3 stig Stykkishlmi. a met stendur enn, mealhiti var ar 12,0 stig gst, met sem st til rsins 2003. Sama vi um gst Reykjavk, ar var mealhiti gstmnaar 1880 12,4 stig og var ekki hrri fyrr en 2003.

Eins og rin undan var athugunarneti nokku gisi - en var a ttast. Hstur mldist hitinn Valjfssta 21.jl, 24,5 stig, en mest frost Saurb Eyjafiri 14.nvember, -24,0 stig.

ar_1880t

Hr m sj daglegt hitafar. Efri lnan (oftast) snir hsta hita hvers dags (ekki hmarkshita) Reykjavk, en s neri mealhita hvers dags Stykkishlmi. Vorhlindin vekja athygli. Hsti hiti dagsins var nrri 10 stigum Reykjavk hva eftir anna sari hluta marsmnaar. Kuldinn desember var grarlegur. tjn dgurlgmarksmet sem sett voru 1880 standa enn Reykjavk, ar af fjgur nvember og 11 desember, ll sett eftir ann 12. Tv dgurhmarksmet standa enn fr essu ri, 19.mars og 18.jn ( var hmarkshiti ekki mldur essa daga). Kaldir dagar Reykjavk eru 23, ar af 13 desember, mjg hlir dagar voru fjrir. Stykkishlmi voru hlju dagarnir 9. Listi yfir essa daga er vihenginu.

ar_1880p

Loftrstingur var srlega hr oktber, mealtali a hsta sem vita er um eim almanaksmnui. Lgsti rstingur rsins mldist Vestmannaeyjum 1.janar, 940,0 hPa, en hstur Akureyri 19.oktber 1043,3 hPa.

rkoma var upphafi rs aeins mld remur stvum, Stykkishlmi, Djpavogi og Grmsey. sastnefnda stanum voru mlingar ruggar, mlirinn virist hafa veri illa stasettur og mldi snj srlega illa. Fari var a mla rkomu Eyrarbakka jn og Vestmanneyjum nvember. Jlmnuur var urr stvunum og oktber venjuurr Djpavogi. Janar var hins vegar rkomusamur.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1880 og vitna samtmablaafrttir og fleira. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Sem fyrr m finna tlulegt yfirlit vihenginu.

Jnas Jnasson stud theol ritar Frttir fr slandi:

Tarfar essu ri var lengst af hi skilegasta, svo a lengi hefir ei jafngott veri. Veturinn var svo blur og inndll, a varla festi snj jr, en Suurlandi var hann nokku umhleypingasamur og stugur. Norurlandi var stugri t, og svo gott, a sauir komu varla undir ak. M til dmis taka um veurbluna, a nvember, desember og janar [1879-1880] var mealhiti hr um bil -0,5R Norur-ingeyjarsslu, Jkuldal og Slttu, og eru au hlindi nsta vanaleg um r slir. Tn voru orinalgrn og fgur lngu fyrir sumarml, og vori var eftir essu hi blasta og fegursta. Sumari var heitt og urrt og hi skilegasta til hfudags. Enn r hfudegi tk a spillast veurtt og gjrast stugt og umhleypingasamt, og rigningar a koma me kflum. mtti hausti heita heldur gott, ar til spilltist algjrlega oktber. mijum oktber tk a snja Norurlandi, og rigndi stundum niur og snjai svo ofan aftur, svo a jarir uru litlar, og var egar a fara a taka flestanpening gjf. veur og stormar voru allajafna, og gjru va skaa nokkurn, en var akvamest strviri a, er gjri af tsuri 10. dag desembermnaar, einkum Suur- og Vesturlandi. a byrjai kveldi fyrir og hlst alla nttina, og hafi va gjrt tjn miki, bi hsum og ru. Bryggjur og skgarar spuust burt r Hafnarfiri og Reykjavk, skip og bta tk va loft upp, og sl eim niur aftur mlbrotnum; brotnuu veri essu eigi frri enn 7 sexringar Minni-Vogum, 6 ferjur Akranesi og mrg skip lftanesi og var. Vatnsleysustrnd tk upp iljubt, sem var smum, og bar veri hann um 300 fama yfir grjtgara og skgara, svo a hann kom hvergi vi, en mlbraut hann san, er niur kom. Heyskaar uru nokkrir Suurlandi, einkum fyrir austan fjall, og sama var a segja af Vestfjrum; ar hfu va hjallar foki me munum og matvlum og var ei eftir af a er sist. Eigi gjri veur etta miki tjn skepnum, v a svo vel vildi til, a veri skall a nttu til, svo a fnaur var byrgur. Veur etta var allmiki Norurlandi en gjri ar eigi skaa, svo a or s gjranda. Um jlin voru frost mikil Norurlandi, stundum um -24R, en Suurlandi 1215 stig. Milli jla og nrs voru einlgir noranstormar og hrar, og rak inn hafk af s fyrir llu Norurlandi. gamlrskveld gjri blota ltinn, en gekk upp frost og hr um nttina, svo a hinar litlu snapir, er voru einstku stum til, huldust alveg vinnandi gaddbrynju, sem engin skepna gat unni.

Skepnuhld voru me bestamti etta r, sem ra m af veurblu eirri, sem hvervetna var um land allt. Sauir hfu sumstaar eigi komi hs svo teljandi vri hinn fyrra vetur; um vori gengu v allar skepnur alstaar vel undan, og lambadaui var ltill sem enginn um vori. Um sumari mjlkai kvf heldur vel, en eigi svo vel sem ef til vill mtti vi bast, ar sem vori og sumari var svo gott og bltt. En a var kennt hinum brennandi urrkum, er gengu um allt land og urrkuu sumstaar svo haga, a nr v var vatnslaust me llu. Um hausti skarst f gu meallagi en eigi miklu betur, og var a og kennt urrvirunum. Heimtur uru gar vast um hausti.

Grasvxtur var svo mikill bi tnum og engjum etta sumar, a um mrg r hefir eigi slkur veri. Tn uru va tvslegin a mestu, og voru v tur manna me langmesta mti. tengjar spruttu og gtlega, nema sst mrar r, er ornuu upp hitunum og urrkunum; en ar sem voru forarflar var hi besta gras. Nting heyjum var hin besta til hfudags, og mtti svo segja, a hverju stri mtti raka urru af ljnum gar. Fr hfudegi gengu urrkar, og var mest af v heyi, er nist inn eftir a, meira ea minna illa verka, sumt hraki og sumt illa urrt. En ar e a var svo seint sumars, og gras fll fyrra lagi vegna urrkanna og hins snemma grurs, gjri a ekki miki mein. Garvextir, bi kl, rfur og jarepli spruttu hvervetna svo vel, a menn mundu varla dmi til slks.

Aflabrg voru nokku misjfn etta r sem vant er a vera kring um land allt. Vetrarvert fyrir Suurlandi gekk heldur vel, en nokku var gftalti, svo a sjr var ei sttur a v skapi sem aflinn var til fyrir, egar gaf; ... Silungsveiar m voru va heldur gar en laxveii sumstaar nr engi.

(s81) Slysfarir eru far essu ri, og eru essar hinar helstu: 9. dag oktbermnaar drukknuu tveir menn bti fiskirri fr Sklavk safjararsslu, og 27. dag sama mnaar drukknuu 3 menn me sama mti af Tjrnesi. 3. dag nvembermnaar frst btur Eyjafiri me 3 mnnum lei fr Akureyri t a Glsib; ... 22. dag sama mnaar drukknuu 7 menn ttringi lei fr Reykjavk upp Akranes; 9. dag desembermnaar tndist skip me 7 mnnum af Vatnsleysustrnd, og 16. dag sama mnaar frst skip me 7 mnnum fr Hrlfsskla Seltjarnarnesi. etta eru hinar helstu og merkilegustu slysfarir rinu.

Janar: Nokku rkomusamt syra me umhleypingum, en yfirleitt mjg hagst t.

Jnas Jnassen tekur saman veurlag Reykjavk janar og birtist a jlfi 9.febrar:

Allan mnuinn m heita a veurtta hafi veri mjgstug og umhleypingasm. Fyrsti dagur rsins byrjai me noranveri og blindbyl mestallan daginn, en a st a eins 2 daga, v svo breyttist veur mist til landsynnings mist til tsynningsme ljagangi anga til 11., var veur bjart og kyrrt og r vmesta stilling, en henni fylgdi mjg mikil oka samfleytta 5 daga. San oftast tsynningur, oft me miklum ljagangi og brimi til sjvarins. Nokkur snjr hefur falli, en a mestu leyti teki burt aftur landsunnan rigningum. Sasta dag mnaarins fll mikill snjr me tsynningi. [ann] 3. skall me rumugangi og eldingum, og sl einni rumunni niur annahvort hr bnum ea rtt hj honum.

Fri segir ann 10.:

Me nrinu gekk i noraustantt me talsverri snjkomu, en hn varai aeins 2 daga, gekk aftur sunnantt, og hefir essa viku mist veri lti ea ekkert frost, og snjinn nokku teki.

Skuld segir stuttlega ann 14.: Hr eystra blasta t a af er vetrar.

ann 29. segir jlfur frttir af veri - einkum fyrir noran:

A noran og austan er allt nmlalti: vertta, heilsufar og fjrhld allt besta lagi. brfum r Eyjafiri fr 12. og 13. .m. stendur: Vetur hinn besti, kuldi -35R, en aftur hiti (+ 4 8R.), en stormar og rigningar allmiklar norur a Valaheii, en stilltara og urrara veurlag r v. Fiski allgott vi Eyjafjr, en gtt austursslum. Hr syra gengur umhleypingat.

Noranfari segir af illviri pistli ann 30.janar:

Hinn 21. .m. gjri hr vi Eyjafjr aftaka miki veur af suvestri, skemmdust hs nokkrum stum; btar 2 Svarfaardal og 1 Glsibjarhrepp fukusvo ekkert sst eftir af, fleiri btar brotnuu. ilskipi Plstjarnan", er stendur samt fleiri skipum Svalbarseyri, fauk hliina og brotnai vi a anna mastri i henni. Eigi hfum vr enn haft spurnir af a fleiri skaar hafi ori a veri essu.

Skuld birti ann 30. brf r Vopnafiri, dagsett 17.janar:

Vertta hefir veri hr eins og allstaar, sem til frttist, hin indlasta; jr m marau heita bi til sveita og heia, v ttdlti snjfelligeri um nr, hefir mestan snj teki san. Skepnur manna eru hr um bil haustholdum, lmbum samt gefin hlf gjf san um jl.

Noranfari segir ann 24.febrar fr t Suurlandi, eftir brfi sem dagsett var 2.febrar:

Veurtta veri mjg rosa- og umhleypingasm, til ess a stillti til me orratungli um tma, en me orranum gekk tsynningshrar, stundum me frosti. Um jlin var afarillt og nrsdag varla frt hsa millum fyrir stormi og vatnskrapahr, en snj til fjalla, og fennti f Mrdal, undir Eyjafjllumog efst Mosfellssveit.

Febrar: Kuldakast sustu dagana, en annars hagst t.

safold birti ann 6.mars yfirlit Jnasar Jnassen um veurlag Reykjavk febrar:

tt veur vri nokku stugra essum mnui en janarmnui, m svo segja, a a hafi veri stugt, ar sem hann sama daginn oft hefir veri tveim ttum, hvass a morgni, logn a kveldi, ea hi gagnsta. 5 fyrstu daga mnaarins var tsynningur, oft hvass me ljum og talsverri snjkomu, a kveldi oftast genginn landsuur. 6. hgur a morgni austan me nokkurri rigningu, a kveldi genginn norur, og var nokku hvass noran 7. (me byl til sveita); 8. landnoran hgur me mikilli snjkomu og 9. aftur hvass noran me byl a morgni; 10. hgur en 11. aftur mjg hvass austan landnoranme slettingsbyl, heiskr og hgur a kveldi me rosaljsum; 12. hvass landi, a kveldi rok tsunnan me hryjum; 13 aftur hgur tsunnan, en a kveldi hvass austan og 14. mjg hvass austan landnoran me nokkurri rigningu; 15. hgur sunnan, veur bjart, a kveldi landnorankaldi; 16. logn a morgni, en austangola a kveldi; 17. hgur vi norur 18.20. hvass noran; 21. landnorangola a morgni, landsynningur a kveldi me rigningu og 22. hvass landsunnan me mikilli rigningu, en gekk tsynning a kveldi; 23. og 24. tsynningshroi, hvass mjg me kflum; 25. besta veur, kyrrt, bjart og sama veur 26. en hvessti um kveldi austan; 27. genginn norur me byl; 28. og 29. noran, nokku hvass. Nttina milli 11. og 12. heyrust hr rumur.

jlfur segir ann 27.:

Vertta gekk fremur stir fyrri hluta essa mnaar me fannkomum og freum, en betri san. Hi besta tlit me fiskiafla hr fyrir nesjunum og eins suur me, og hafa flestir afla vel hvert sinn og ri hefir veri essum mnui. Mildur en umhleypingasamur vetur eins Norurlandi.

Noranfari segir ann 13.:

Veurtta m heita a s hin sama, sem a undanfrnu vetur, nema dag og dag, sem umskiptir til hins lakara, 7. og 9. .m. geri hr talsvera hr af norri me mikilli snjkomu, en birti aftur upp ba dagana fram daginn kom; frin kva n erfi sem stendur og illkleyf fyrir hross giljum.

Skuld birti ann 6.mars brf r Mjafiri, dagsett ann 14.febrar:

Einstakur hefir essi vetur veri a gum, snjleysi og veurblum, svo a enginn man eftir svo gum vetri. orranum hefir tin veri a snnu stillt og hretvirasm, snjltil, og fir bnir a taka lmb.

jlfur segir af febrart ann 12.mars:

Verttan febrarmnui hefir oftast veri umhleypingasm og stir; fyrstu vikuna lengstum tsynningar me landsynning kvldin. Nstu vikuna var oftast norantt me kfldum til sveita, en stundum austan; 3. vikuna msum ttum, oftast sunnan, og lku virai 4. vikuna, nema sustu dagana var norantt allhvss.

Fri birti ann 16.aprl tv brf dagsett febrar:

Rangrvallasslu, 14.febrar: Rosa-verttan, sem hfst me veraskiptunum 20 vikur af sumri, hefir haldist til essa, me eim mismun, a fram til jla rigndi meira enn snjai, en sanhefir miki snja en lti rignt ru enn singu, ar til n sustu dagana a hlka hefirveri. Frost hafa raunar veri ltil, en lti hefirveri um tbeit san fyrir jl, a minnsta kosti hinum hlendari sveitum, bihr og ekki sur rnessslu, v tsynningum, eins og n hefir veri, er snjkoma v meiri sem hlendara er. Fr hefir veri ill va, v jr hefir veri undir snjnum. Mun pstur hafa fengi a kenna v, svo og vermenn er fari hafa essu tmabili, enda hafa sumir fresta ferinni og beibetra fris er annars vri farnir.

Barastrandarsslu, 12. febrar: Han af Vesturlandi er lti a frtta; asem af er vetrinum hefir tin veri mjg stug og umhleyp[ingasm]. Viarreki hefir veri mikill vetur um Rauasand, Barastrnd og Eyjahrepp og er a nlunda.

ann 13.mars birti Skuld nokkur brf me stuttum tarfarsfrttum:

Hsavk, ingeyjarsslu 17. febrar: Sama ndvegist enn, sem veri hefir allan vetur. Austur-Skaftafellssslu, 24.febrar: Sama ndvegist hr allan vetur, frostalaust og snjlaust a kalla m, en hrakvirasamt nokku san jl. Breidal, 1. mars: Tin svo g vetur, a enginn man anna eins, enda urftu menn ess eftir heyleysis-sumari, og verur vst flestum fullrugt, ef hart fellur vori.

Fri birti ann 31.mars brf dagsett febrar Kjalarnesingi:

Han er helst a frtta hemju votviri, sem heita m a stai hafi sfellt san viku fyrir rttir; hafa hs og hey skemmst strlega og tluvert falli af skrium t.d. Kjs.

Mars: Nokku kalt fyrstu dagana, fram til .10, en san afbragst og venju hltt.

jlfur lsir marst Reykjavk pistli ann 14.aprl:

Fyrstu daga mnaarins var hann mist noran ea landnoran, kaldur, oft hvass og 6. var blindbylur mestallan daginn austan landnoran og hlst hann ar til sunnudaginn 7. a hann gekk landsuur me rigningu og hefir san mtt heita a hann einlgt hafi veri austan landsunnan, stundum hvass, stundum hgur me mikilli rigningu. 25.- 28. var hr oft logn og bjart veur, san aftur austan landssunnan me nokkurri rkomu. San 8. hefir hr eigi sst snjr. San 10. hefir hr ekki frosi a undantekinni afarantt hins 13. var 2 frost.

jlfur birti ann 22.aprl brf af Skgastrnd, dagsett 4.mars:

Tarfar mjg umhleypingasamt, en me frostaminnsta mti; jarbnn ea mjg hagskarpt via um Snfellsnessslu og Breiafjarardali, og ltur t fyrir, a vetrarfari veri yngsta lagi stku sta.

Skuld segir ann 6.mars:

Helstu frttirnar eru a, a vr hfum n loksins fengi vetur. 26. [febrar] gekk hann gar me noran-grimmd, 8 frosti, og daginn eftir 13R. Svo dr r frostinu, ttin austrai sig, og tk a kyngja niur snj, og er n yfir allt hi mesta fannfergi og fjallvegir allir ltt frir ea ekki, nema ef vera skyldi skum. Pstur tti a koma hinga dag (4.), en a er allt tlit a a dragist, v lklegt er a hann hafi hreppt illa fr og lklega teppst i verunum. Allt fram a essu hefir veturinn veri einmuna-mildur, umhleypingasm hafi veri tin stundum. Sumstaar hr Fjrum mun eigi hafa veri fari a kenna lmbum t, er felli kom n.

Skuld segir ann 13.:

Hr hefir hlna aftur vel eftir felli eystra; mild sunnantt sustu daga.

Fri birti 16.aprl brf r Mrasslu, dagsett 18.mars:

Sumari nstlina var eitt hi besta, heyja-afli betra lagi a vxtum og besta lagi a gum; veurttan breyttist september til votvira sem hldust a mestu leyti til rsloka; oktber og nvember hinar mestu rigningar sem menn muna, skemmdist kaflega hey, eldiviur og fleiri hlutir. desember vgari rigningar, en snjai me kflum. a sem lii er af essu ri m heita g t, janar snja-lti, en hr frost stku sinnum; febrar meiri snjr, oftast frostlti, en stku sinnum hart frost, komu allar skepnur gjf a frteknum stku hrossum, er eigi enn hafa au rttindi; gengu hey upp mesta lagi og uru mjg drjg vegna skemmda. Fyrstu 5 daga af mars, hvass landnyringur og hart frost, en san blustu sumarveur, sunnan tt me hgustu leysingu.

Fri birti ann 20.aprl brf r Hnavatnssslu, dagsett 23.mars:

Tin hefir veri hr vetur mjg rosa- og umhleypingasm en frostaltil; tigangspeningur er v heldur magur orinn, og hey hafa mikil gefist, enda hafa au reynst mjg ltt nema taan, sem hefir reynst me besta mti. San migu hefir veri hr hin indlasta t, hlka og sunnantt, er v sumstaar fari a vinna tnum og sumir farnir a sltta, stku menn bnir a sleppa f snu.

jlfur segir almennar tarfarsfrttir ann 22.:

Einstaklega mildur og frostaltill vetur yfir allt land, miklu mildari norur og austurhlutanum, v hr syra hefir lengst af gengi umhleypingat, me hrakvirum og enda snjum me kflum; fnaur, sem beitt hefir veri, hefir og illa haldist vi va. a virist vera sannreynt, a sunnlenskt sauf olir va tigang tt jr s au, ef hrakviri ganga. Af brfi noran af Slttu (fr sjlfum norurbaugi hnattarins) sjum vr, a mealhiti ar fyrir mnuina nv., des. og jan. hefir veri -0,5R og mun fttt mjg. r Axarfiri er oss skrifa: venjulega snjltill vetur en umhleypingasm veurtt. Brafr stingur sr hr niur, og hefir a sjaldan komi fyrir fyrri hr skg- og kvistlandi. r Jkuldal skrifar merkur maur oss: Langt er san a vr Austfiringar hfum s jafngan vetur; til jla gat varla heiti a kmi snjfl heium, v sur bygg, og m heita rsld hin mesta hj oss til lands og sjar. Allt fyrir a bryddir enn vesturfararhug, helst Vopnafirinum, sem egar hefir fengi mikinn hnekki vi burtflutninga. Miki skipast til hr skusveitunum, tt miki vanti enn heyskapinn; hann er ekki enn a hlfa vi a sem var. F verur samt mjg feitt, sem skunni gengur.

Noranfari segir ann 24.mars:

Tarfari hefir veri hi blasta san ndverlega .m., stug sunnantt og ur, svo n er alveg rst hr um sveitir og norur undan a spurst hefir.

Fri segir ann 31.mars:

r Skaftafellssslu er a frtta smu ndvegist, nema nokku rigningasamt. vesturhlutanum einkum Mrdal og Skaftrtungu snjmeira seint febrar en austurhlutanum.

Aprl: Mjg hl og hagst t.

ann 21.ma birti safold tarfarsyfirlit aprlmnaar Reykjavk (eftir Jnas Jnassen), sama yfirlit birtist jlfi ann 29.ma):

Fyrst framan af mnuinum var veur hvasst austan (landnoran) me snjkomu til fjalla (2. var fjarskalegt rok austan nokkra klukkutma), svo nokkra daga noran(5. 6. 7.). San oftast mist vi suur ea landsuur me nokkurri rigningu og stundum hvass; 8.11. var vindur sunnanlands stundum hvass; 12. og 13. vestantnoran me miklum brimhroa og snjkomu til fjalla og hr var jr alhvt afarantthins 13; 14.21. hgur landsunnan ea austan og vanalega bjart veur; 21.23. vestantnoranhroi mikill. 24. genginn norur en hgur; 25. logn og fagurt veur; 26.30. 1andsynningur oft hvass og stundum me talsverum rigningarskrum.

Skuld birti ann 30.aprl brf rita undir Eyjafjllum 2.aprl:

Vetrarfari hefir mtt heita hr harindalti og frostalti, og a svo, a jr er me llu klakalaus; eigi a sur hefir veturinn veri gjaffeldur skum hrakvira og frea, snjkrassa og rvarandi storma, sem baka hafa mestu gftir me allri sjvarsu.

Skuld segir af gri t ann 7.aprl:

Tarfari hr eystra hefir vor veri munabltt, ori snjlaust a kalla um allt um pska [28.mars] og teki a gra og grnka byggum. Fram um pska voru hitar miklir af og til (stundum 8 til 9 gr. forslu og 22 til 26 gr. slarsinnis) og molluokur og mistur me stillingum mist ea hgri sunnantt.Eftir pskana geri rosarigningar me austantt og hefir a haldisttil essa (4.aprl), en er n teki a blkka veri og linna rigningin. 3. .m. flvai litla stund svo grnai ofan fyrir mijar hlar, en fr jafnskjtt a taka upp aftur. [Hr m til gamans taka fram a peran frga Cavaleria rusticana gerist pskadag 1880].

ann 10.aprl greinir Skuld fr hlindum:

Eskifiri, 9.aprl. Lengra a frttist ekkert. Veri hefir n snist til einstakrar blu. gr [8.aprl] gekk hann til vestanttar sari part dags me miklum hita vindinum, sllaust vri. Kl. hlf-nu grkvld var snarpur vestanvindur me nrri 10 gr. hita. morgun kl. 7 1/2 var 11 gr. hiti forslunni og san, er hann hvesstimeir og sneri sr til suurs, steig hitinn til 13R [16,3C], og hefir eigi sl s.

jlfur segir ann 14.aprl:

Hva ur og hlindi snertir, m vetur essi kallast annlsverur, eins og sna verttuskrslur vorar. hafa sjgftir veri stopular a sem af vertinni er lii. 2. aprl hvolfdi bti han r bnum austan roki, rtt fyrir utan Akurey; tndust 2 menn en 2 var bjarga.

ann 9.jn birti Fri brf r Vestmanneyjum, dagsett 25.aprl:

Tin hefir veri hr mjg stormasm allan vetur og sfeldar rigningar, en varla komi snjr n frost. Sjgftir hafa veri stirar og ar af leiir aflaleysi.

Ma: Allsnarpt kast kringum .25., en annars mjg hagsttt tarfar.

Mayfirlit Jnasar Jnassen birtist jlfi og safold 8.jn:

Hina 4 fyrstu daga var tsunnantt, stundum hvass me miklum brimhroa, svo 1 dag bjart veur og hgur noran; san mist sunnan- landsunnan hgur me nokkurri rigningu ea bjart veur og logn til hins 17., a hann hvessti landsunnan me mikilli rigningu, eu gekk strax til tsuurs me brimhroa og skrum, oft hvass, stundum snjai svo, a jr var alhvt, stundum me haglhryjum einkum 23.; 24.28. noran hvass og kaldur me byl til sveita og allan daginn hinn 26. ri snjr hr r lofti; 28. var hr bjart veur hg trna, er sari hluta dags gekk til tsuurs, hgur; 29.31. hgur landsunnan me nokkurri rkomu.

Fri birti ann 9.jn brf r Breidal, dagsett 11.ma:

Sama veurblan og ur, sem haldist hefir veturinn t og eins san sumari byrjai, nema hva snarpari kuldakst hafa komi san a byrjai. essi kuldakst eru orin rj; hi fyrsta kom um kongsbnadaginn [23.aprl], anna um krossmessuna og hi rija um uppstigningardaginn [6.ma], fraus tluvert, 46 stig Reaumur. Ekkert er hgt a finna a essari t anna enn a, a hn er of urr fyrir grur og grasvxt, ar sem vatnsveitingar eru v miur eigi ngu almennar, eur eins va og r mttu vera. Kr voru leystar t va me byrjun essa mnaar, eigi af heyskorti heldur vegna veurblunnar, og munu au dmi f, a kr hafi hr gengi jafnsnemma ti. Heyfyrningar eru lka me mesta mti eftir veturinn, enda tt hey vri me minnsta mti haust.

ann 21.ma segir jlfur:

Reykjavk 2. dag hvtasunnu [17.ma]: Eftir einhvern hinn mildasta vetur hefir til essa gengi yfir oss venjulega bltt og indlt vor og veurblunni fylgt ll nnur rgska: stk heilbrigi manna, bestu skepnuhld og hva nlega allt suurlandi snertir, framrskarandi fiskir. Upp landsteina, inn innstu vkur og voga hefir hin mikla auleg gengi mnnum greipar, og afli s, sem kominn er land hr vi allan flann innanveran, er a sgu gamalla manna orinn einhver hinn almennasti og mesti a upph, sem komi hefi land einni vert um langan tma.

Noranfari birti ann 13.jl brf r Austur-Skaftafellssslu, dagsett 30.ma:

Vetrarfari svo gott, a elstu menn muna eigi slkt. Kvef og krankleikar hafa allajafna gengi hr vetur og vor, en fir andast. Fjrhld fremur g nema sumstaar frst r fri. Heybjrg var neyarltil haust en samt komust allir vel af og grur kom snemma einmnui enda er flest f r ullu gengi. Nstlina viku var hr snjkoma og kalsavertta me talsveru frosti, en gr var besta veur og vta. Aflabrghafa hr sslu svo a segja engin veri essa linuvert og ykir amestu furu gegna svo gri t, sem stugt hefir gengi.

Jn: Srlega hagst t.

ann 16.jl birti safold yfirlit Jnasar Jnassen um tarfar Reykjavk jn - yfirliti birtist einnig jlfi 26.jl:

ennan mnu m segja, a veur hafi yfir hfu veri einstaklega hltt og gott; fyrstu viku mnaarins var veur stillt (oftast logn) me talsverri rkomu; 8. var hvasst noran, en svo aftur hgur, mist austan ea sunnan me rigningaskrum, anga til 18., a hann var hvass austan, en bjart veur; san var veur bjart og stillt til hins 24., a hann gekk til landsuurs nokkra daga, svo aftur logn ea trna og besta veur.

Fri birti ann 12.gst brf r safjararsslu, dagsett ann 2.jn:

Svo g fylgi gmlum si, er fyrst a geta verttunnar. Hn hefir veri hr, eins og vst um allt etta land vetri var, einhver hin mildasta er menn muna. Hinar fu frosthleypur sem komu stu sjaldan lengur enn rman slarhring, og frost mun hafa veri mest 12R [-15C]. Einkanlega var sari hluti marsmnaar ogsvo a segja allur aprl srlega mildur, enda var hitinn alloft 8 l/2R [10,6C] skugganum. rtt fyrir essi miklu hlindi hafa hr gengi bi vetur og vor miklir umhleypingar og stormar, einkum hva sjinn snertir, og mjg sjaldan komi lognstund dgri lengur. etta er hr nlunda um jafnlangan tma, v venjulega er hr regnlti, og staviri miklu langvinnari heldurenn Suurlandi og syri hluta fjrungs vors. Grur er v kominn hr hinn litlegasti, sem g man eftir essum tkjlka, jafn snemma vori.

Noranfari birti 5.jl brf r Midlum Dalasslu, dagsett 5.jn:

Tarfari er hi skilegasta og a san migu, heyfyrningar me mesta mti, skepnuhld vast g, grur kominn jafnt og Jnsmessu egar vel vorar, ga tin hefir mrgum stum veri notu til jarabta, klgara- og hsabygginga, og a byrja einmnui; va sumarmlum bi a vinna tnum.

Noranfari birti ann 25.jn brf r Seyisfiri, dagsett 12.jn:

Veturinn var einmuna gur. svo a dmi til slks vetrar, mun eigi hafa veri san seinasta aldamtsveturinn [1800 til 1801 vntanlega]. g gaf lmbum inni 2 vikur og m l 1/2 viku, sumstaar var lmbum eigi kennt t. Kr voru via leystar t fyrir sumar, og a jafnvel 2 vikum, og til vissi g a kr voru leystar t 2 ea 3 bjum gu; a m v hafa veri dmalaust skeytingarleysihafi nokkur ori bjargrota af heyi slkum vetri, og samt mun a eigi dmalaust. Nna fyrir farandi, hefir veri noraustan kuldahret. Afli kom hr snemma i vor, en fremur hefur hann veri ltill til essa.

Jl: venju hagsttt tarfar, urrkar va.

Yfirlit Jnasar Jnassen um veurlag Reykjavk jl birtist safold ann 18.gst [og jlfi ann 26.]:

Eins og undanfarandi mnui hefir veurttan ennan mnu veri einstaklega bl og stillt. Fyrstu 5 daga mnaarins var veur bjart og logn, aeins nokkur rkoma hinn 4.; 6. og 7. var norankuldi en r v oftast logn til hins 14. a hann gekk til suurs, en lygn me nokkrum sudda 2 daga, svo aftur bjart veur og stillt me ltilli rkomu vi og vi landi, anga til 25. a hann gekk til norurs, oftast hgur og bjartasta veur (hvass 29. noran).

Noranfari birti ann 17.gst brf dagsett Suurnesjum 1.jl:

Tarfar eitthvert hi besta og blasta er menn muna. Aflabrg af sj hafa veri au bestu san vor og mest af orski, en san kaupaflk lagi af sta, eru menn httir a stunda sjinn, v a n eru allir a nn a koma fr sr fiskinum kaupstaina og er komi a v a menn byrji slttinn. Tn eru sprottin gu meallagi, og sumstaar ekki.

sama blai [17.gst] eru tv brf r Skagafiri og eitt r Vestur-safjararsslu:

[Skagafiri 3.jl] N um tma hafa hr veri miklir urrkar en frost um ntur.

[Skagafiri 30. jl] Han er ekkert a frtta, nema eins og allstaar a, ga og indla t, heilsa og heilbrigi yfir hfu hr i sveit. Grasvxtur mun vera, a undanteknum fliengjum, rrara lagi; tn meallagi sprottin, ar sem au eru raklend og jafnvel sumstaar betra lagi, en ar sem harlend tn eru, er via kominn au makur og brunni mjg af hlum og harvelli. Eftir v sem leit vel t fyrri part vorsins a yri gott grasr, hafa eir langvinnuurrkar sem veri hafa, gjrt a a verkum, a a varla mun mega heita meallagi.

[Vestur-safjararsslu 31. jl] ndvegist hefur mtt heita san endaan ma, tn sprottin betra lagi llum vesturparti sslunnar og sumstaar eins og best hefur veri, en norursslunni miur. Nting tu hin besta. Fiskiafla vorinu, getur maur kalla meallagi hr vestra; vi safjarardjp hafi hann veri mjg misjafn, hafa margir ar n allhum hlutum, eir hstu salta r 4050 tunna af salti.

Fri birti ann 20.jl brf r Reykjavk, dagsett ann 9.:

Hr ganga sfelldgviri, stillingar og hitar miklir, bi nstliinn mnu [jn] og a af er essum, hefir hitinn n hst 16R [20C], en heldur hefirveri lti um skarpa errira, nema fyrstu dagana af mnui essum.

Fri birti ann 12.gst brf r Skaftafellssslu, dagsett 11.jl:

Sama ndvegistin hr sslu sem annarstaar. Sara hlut vorsins hefir a vsu veri fremur urrkasamt, og kuldakast upp r Trnitatis [23.ma] kippti miki r grri og spillti einkum vexti klrfum, sem var ns. eru hr tn og flest harlendi besta lagi vaxi, og mun allstaar vera fari a sl; votengi hefir dregist aftur r.

Fri segir fr t Akureyri og grennd ann 20.jl:

a sem af er essu sumri hefir veri heitt. Kuldakst komu a snnu stku sinnum vor, a sasta ndverum jn. San hefir hver dagurinn veri rum heitari oft 15R skugga. Alltaf hafa veri urrviri og mjg sjaldan rignt, grasspretta hefir veigi ori eins g og tla mtti, tn eru a vsu vast me betra mti og smuleiis vatnsveitingaengjar, arar engjar eru aftur va varla meallagi enn. Almennt var byrja a sl 12 vikur af sumri.

ann 31.jl birti Fri brf r Borgarfiri, dagsett 15.jl:

Han er a frtta hina smu rgsku til lands og sjvar sem hvaanvaspyrst. Veturinn eymunagur; a vsu allmiklar rigningar framan af, en sara hluta vetrar og vori allt hefir veri skileg vertta; jn og jl daglegur hiti 1416R., og einstku sinnum 20; skrir alloft, svo grasi hefir oti upp; tn jafnvel sprottin krossmessu sem vanalega fardgum, og var sumstaarbyrja a sl au um jnsmessu. Grfiski llum veiistum. Akurnesingar, sem i hitt e fyrra voru dauans nfinni, hafa n full hs matar og geyma megini af slufiski snum til 25. gst a minnsta kosti.

jlfur lofar t ann 28.jl:

Verttan hefir til essa veri ndvegist til lands og sjvar, mjg lkt sem fyrra sumar. Grasvxtur yfir hfu gur, nema starengjum minna meallagi. orskafli, einkum ilskipum, me mesta mti, nlega hvervetna fyrir sunnan og vestan land. Hj Frkkum hr vi land er v hi mesta veltir. Bi hr syra og fyrir vestan kvarta menn um skemmdir saltfiski skum slbruna.

safold segir af grasvexti og t Suurlandi ann 30.jl:

Grasvxtur er sunnanlands yfir hfu gur tnum og vallendi, en bgur tjr. Flanum sjst sumstaar enn ljfr fr v fyrra sumar. Sst eru tn Skaftafellssslu enda hafa ar til skamms tma gengi breyskjuerrar me hitum og slskini. Vestar hefir hlfan mnu veri errilti me mollum og deyfum. Heilsufar allstaar syra gott manna meal. Laxveii er g lfus, en heldur ltil jrs.

gst: venju hagsttt tarfar, var mjg urrkasamt vestast landinu og syra voru einnig urrkar sustu vikuna.

Yfirlit Jnasar um verttufar Reykjavk gst birtist jlfi ann 11.september:

Fyrstu viku mnaarins var oftast logn og bjart veur en r v hefir veri mesta urrkat, v san 7. .m. hefir mist veri landsunnantt ea tsynningur me mikilli rkomu, stundum mtt heita ofsaveur me aftaka rigningu t.d. 27.

Noranfari birti ann 17.gst brf dagsett Melrakkaslttu ann 8.gst:

Han er allt hi besta a frtta. a er n komi heilt r, sem tin hr hefir veri svo g og skileg, a elstu menn (fddir um og fyrir aldamtin [1800]) muna ekki anna eins rferi. Hr i Norur-ingeyjarsslu allri mega tnin heita gt, en engjar eru a minnsta kosti enn llegar; n voru vtur fyrri hlutahundadaganna, og geta v slgjur enn batna. fyrra fr thagiekki a spretta neinu lagi, fyrr en gstmnui.

Skuld Eskifiri segir ann 14.gst:

Tin hefir veri einstk hr eystra sumar, einlgir hitar og varla ea aldrei komi dropi r lofti fyrri en um mnaamtin, sem lei, a dlti rigndi; n eru aftur urrkar.

Fri birti ann 27.september brf fr Patreksfiri, dagsett ann 28.gst:

Grasvxtur tnum hefir veri gur, svo og harvelli utan tns, en allt votlendi hefir illa sprotti. Vtut hefir veri hin mesta allt vor og a sem af er sumrinu, nema einn hlfsmnaar tma um tnaslttinn; eiga vallir hr um sveitir miki hey ti; flestallir hafa enn eigi alhirt tn, svo eigi ltur vel t me heyafla, ef eigi batnar tarfar innan skamms, og mun hey sumstaar egar vera fari a skemmast nokku. San um skipti septembermnui ndverum fyrrahaust m heita a sfelld sunnantt hafi gengi, en a er hin mesta vtutt hr, v stendur af Breiafiri, og fylgja v vallt kfld vetrum ea nnur rkoma, en rigningar og okur sumrin. Stormar hafa og veri tir. Vori var v eitthvert hi mesta gftavor, og einnig hin mestu vandri a urrkafisk ann, er fkkst, en salt fst hr oft eigi ng verslununum, til a salta fiskinn; makar hann svo niur og skemmist hj flki, egar erri-vor koma. En rtt fyrir gftirnar munu hr hafa ori mealhlutir, v egar gaf, voru allir firir fullir af fiski inn i innstu botna, og enn fiskast inni firi hr, egar a er reynt.

Noranfari birti ann 9.oktber tv brf a vestan, dagsett seint gst:

r Rauasandshrepp Barastrandarsslu 23.gst: Veurttufari er hr jafnan mjg lkt og Suurlandi. Fiskur var hr, sem ar, ngur, en gftir miklar. Grasvxtur sumar hefir veri gur ea jafnvel besta lagi tnum og harvellis-engjum, en slmur llu votlendi. errar hafa veri sfelldir allt vor og sumar, a einum hlfum mnui undanteknum um nstliin mnaamt (jl og gst) og eiga menn v almennt ti af heyi,semliggur undir skemmdum, ef lkri t heldur fram lengur; va mun taa eigi alveg hirt enn.

Af Ingjaldssandi safjararsslu 31.gst: Tin hefir veri mjg votvirasm, aldrei komi urr dagur llum gst; ekkert af theyi svo teljandi s komi gar.

September: stugt og rfellasamt.

safold birti ann 13.oktber septemberyfirlit Jnasar Jnassen um veur Reykjavk:

Fyrstu 4 dagana var oftast logn me talsverri rkomu; 5. og 6. bjart veur, norangola; san 3 daga sunnantt me mikilli rigningu, svo aftur oftast logn og bjart veur fr 10.14; 15. og 16. tsunnan, hgur me talsverum rigningarskrum ; 17.20. mjg hvass noran (oft hvnandi rok), en r v oftast hg austantt me vtu. [16. fll snjr mija Esju, en tk skjtt aftur.]

jlfi ann 22.september er brf r Rangrvallasslu (dagsett):

San byrjun gstmnaar hefir gengi hr rigningat til strskaa og skemmda heyaflanum, en grasvxtur var me besta mti yfir hfu a tala einkum tnum, valllendi og allri veitujr.

Fri birti ann 16.oktber brf r rsnesingi noranveru Snfellsnesi, dagsett 19.september:

Tarfari var hr hi skilegasta fram a endir hundadaga. Tn spruttu me besta mti og tur hirtust mta vel. En egar menn fru a sl engi voru allar urrlendar mrar mjg snggar, eyjar aftur mti allflestar og vallendi vel sprotti, en n komu errar og ofviri af sunnantt. Af essu leiir a heyjaafli utan tns verur yfir hfu a tala ltill og slmur. Sumt af theyjum er nlega hirt illa urrt og sumt hrekst ti enn, og er tliti hi bgasta. gr og dag er noran ofviri me snjgangi.

Noranfari birti ann 9.oktber brf r Reykjavk, dagsett 23.september:

errar og mollur gengu 3 vikna tma, svo they hraktist og n gjri hr ofsaveur noran, dagana 17.19. [september] Fjll uru alhvt af snj. Nttina ess 18. sleit hr upp skip hfninni tilheyrandi P.C. Knutzonsverzlun, og rak upp a Blverki (hafnargiringunum) og brotnai, svo a var selt gr vi uppbo, me einu mastri og bugspjti fyrir 212 kr. gr og dag heirkt og logn.

ann 4.nvember birti jlfur frtt um hrakninga september:

[Fjra oktber] hleypti hr inn fiskiskta af Vestfjrum, Ane Sophie, skipstjri Bjarni Kristjnsson. Hafi hn hreppt hska mikinn og hrakninga af stormum og hrakist tvvegis suur fyrir land og langt t haf. ann 17. september voru eir staddir miri Ltrarst ofsaroki, og frum sj; tk ar t 3 hseta af skipinu. Sktan var mjg lsku, er hn loksins ni hfn, enda hafi hn forn segl, og voru au nt orin.

Fri birti ann 18.nvember brf r rnessslu, dagsett tilgreindan dag september:

Kalla m a veurblan hafi haldist stugt til essa; einstku sinnum hafi hvesst ea klna nokku. hefir a aldrei vara lengi. en oftast veri lygnt og hltt. ar mt hefir sari hluti slttarins veri a mun vtusamari en framan af. Hefir engjahey manna v tluvert hrakist; er a nokku misjafnt. tsveitum sslunnar hafa urrkdagar veri fstir v r liggja vi Hellisheiar- og ingvallasveitarfjallgarinn, en alkunnugt er, a rkomur dragast mest a fjllum. uppsveitunum, einkum austan til, hafa urrkdagar veri nokkru fleiri, enn einna flestir framsveitunum, en ar er aftur votlendast. N eru vst allir bnir a n heim heyjum sinum, v nokkra urrkdaga geri samfleytta fyrir og um fjallleitatmann.

Oktber: Spilltist t og gekk vetur, oft bjartviri syra.

ann 9.nvember birtist oktberyfirlit Jnasar safold:

Hina 5 fyrstu dagana var veur bjart og logn, norangola til hafsins, 6. og 7. sunnangola me nokkurri rigningu; 8. logn, dimmur; 9. landsunnan me mikilli rigningu seinni part dags; 10.12. tsunnan, hvass, me hryjum ; 13.16. hgur tsunnan me rigningu vi og vi; 17.23. vi norur, oftast logn og bjart veur; 24. sunnantt me rigningu, en eftir hdegi hvass tsunnan me miklum hryjum; 25.28. bjart veur, vi norur; 29.tsynningur, hgur me rigningu; 30. og 31. noran, bjartur, nokku hvass.

jlfur segir ann 12.oktber:

Me pstum er a frtta ga t, einkum a noran. gjri va snjkast miki byrjun rtta. Heyafli hinn besti um allt Norur- og Austurlandi, en miklu endasleppari var heyskapur Suurlandi og enda sumstaar Vesturlandi, og hrktust hey allva, t.d. efri hreppum rnessslu.

Fri segir ann 16.oktber:

Eyjafiri 16.oktber: Heyskapur hefir sumar gengi mtavel hr firinum. errar voru stugir mestallan slttinn og ornai v heyi jafnum og slegi var. Heyfengur mun allstaar vel meallagi og sumstaar nokku meiri; einkum munu turnar hafa veri me mesta mti. Vegna kuldakastanna vor og hinna miklu urrka sumar var grasspretta va ekki g; hlfdeigjur spruttu laklega en vatnsveitingarengi mjg vel og harar grundir allvel. Fyrir v a heyskapartinvar svo skileg hfu margir loki vi engi sitt 19.20. viku sumars og httu heyskap, en eir sem engi hfu voru vi hey til ess 22. og 23. viku sumars. r Staarbyggarmrum hefir heyfengur sumar ori venju fremur mikill; san fari var a skera mrar essar fram og veita r vatni, hafa r sprotti betur enn ur, en einkum er ori lttara a afla, hey eim; sumar var ar va urrka hey er ur hfu veri djpar keldur. Kartflurkt hefir nokkur r veri miki stundu Akureyri og hefir heppnast vel (bregst ar helst kldum votvirasumrum). sumar hafa kartflur sprotti ar me betra mti; nlgt 40 bendur hafa ar kartflugar. ... Vertta hefir veri miki g allt haust, stillingar lengst af og rkomur nokkrum sinnum, aldrei hart frost enoft nokkurt frost; gr [15.oktber] kom hr [Akureyri] snjr fyrsta sinni a nokkrum mun, dreif hann niur logni og frostleysu.

ann 30.oktber birti Fri brf r Mlasslu, dagsett ann 12.:

Vertta hefir haust veri rfellasamari en sumar og eftir ann 20. [september] snjai tluvert i fjll og enda festi bygg. Um mnaamtin kom norantt og talsvert frost nokkra daga svo jr fraus, en svo er hn n aftur orin og komin bl t, essa dagana.

Nvember: Illvirat. Miki frost um mijan mnu.

safold birti ann 21.desember yfirlit Jnasar um veur Reykjavk nvember, auk frttar af skipskaa - yfirlit Jnasar birtist einnig jlfi 11.desember:

Veurtta hefir veri ennan mnu fremur stug, og um tma (fr 13.18.) mjg kld; [tvo] fyrstu dagana var veur bjart, austankaldi; 3. hvass sunnan me mikilli rigningu, en lygn a kveldi, og sama veur 4., en 5. var logn a morgni og dimmviri, en sari hluta dags hvass landnoran me krapaslettingi, og uru ll fjll han a sj alhvt; 6. hgur austan me nokkurri snjkomu, a kveldi rokinn noran; 7. hvass noran; 8. blindbylur og hvass landnoran a morgni, a kveldi genginn landsuur me rigningu og san vestan; 9. vestantnoran me brimhroa, en hgur allan daginn; 10. og 11. hg austangola me rigningu; 12. aftur hvass noran me blindbyl; 13. hvass noran ; 14.20. hgur vi austantt, oftast bjart veur; 21. mjg hvass landnoran me rigningu, a kveldi genginn tsuur hgur; 22.27.hg austantt, oft logn ; 28.29. nokku hvass noran (me byl til sveita); 30. logn og fagurt veur.

Skipskaar. Mnudaginn . 22. nvember frst ttri skip af Akranesi fer r Reykjavk uppeftir me 7 manns. ... Dimmt var fari a vera, er eir fru af sta, og barst eim , eins og oftar vill til, heimferinni r Reykjavk.

Fri ( Akureyri) segir ann 18.nvember:

nstliinni viku fll hr mikill snjr noraustanhr. essa viku hefir veri stilling a af er, en frost miki; var a 19R [-23,7C] sunnudaginn [14.nvember], og mun jafnmiki frost hr sjaldgft, eigi er lengra lii vetrar. Skagafiri er einnig fallinn mikill snjr.

Noranfari birti ann 22.desember tv brf a austan, dagsett nvember:

Jkuldal 24. nvember: Vertta hefir veri hr mjg stir san seint oktbermnui. Af og til noraustan hrar me kfum frostbitrum, mesta frost 22R [-27,5C]. a var 13..m, m a heita vanaleg helja svo snemma vetrar. N essa sustu daga er austantt og bleytur, ltur t fyrir hagleysur ef essu heldur fram.

Vllum 27. nvember: Han er ftt a frtta nema harindi mestu san um veturntur; mikill snjr hr um allar ytri sveitir hrasins, en betra til dala, einkum Fljtsdals. Afli er sagur til fjara ef gftir vru.

Desember: Mjg kld illvirat. venjuhart frost.

safold birti ann 11.janar 1881 yfirlit Jnasar um veur Reykjavk desember:

ar sem allur fyrrihluti essa mnaar var fremur frostaltill, hefir allur sari hluti hans (fr 13.) veri einhver hinn kaldasti, er elstu menn muna, v ekki einungis hefir frostharkan veri geysi-mikil, heldur hefir hin kalda norantt haldist venjulega lengi. Snjr hefir falli mjg ltill. Fyrstu 2 dagana var veur stillt og bjart en 3. hvasst austan me blindbyl, en logn a kveldi me nokkurri rigningu; 4. og 5. hgur landsunnan me rigningu ; 6. hgur tsynningur a morgni, en brhvass a kveldi og sama veur tvo nstu dagana, en vgari me hryjum; 9. hvass landnoran me byl a morgni, gekk svo til eftir mijan dag og fr a hvessa tsunnan og var r v fjarskalegt ofsaveur, sem hlst vi allt kvldi og nstu ntt fram til morguns hinn 10., a hann lygndi, og var ann dag hgur tsynningur me slettingsbyl um kveldi; 11. og 12. aftur hvass tsunnan, gekk svo 13. norantt til djpanna, en hr bnumvar ann dag og eins 14. og 15. hg austangola; 16. landnyringur, hvessti er lei daginn og var brviri noran til djpanna og fr 17.30. einlgt noranbl me grimmdarhrku; einkum var veurhin mikil 27. og 28. og lagi sjinn, svo a menn hinn 30. gengu eigi aeins t Akurey, Engey og Viey, heldur og upp Kjalarnes. Ofangreinda daga (17.30.) var hr bnum oft logn, tt noranrok vri inn a eyjum; 31. breyttist aftur veurtta, er hann gekk til landsuurs me talsverri rigningu, en a kveldi dags var hann aftur genginn tsuur me miklum brimhroa.

Noranfari birti ann 13.janar brf r Hrtafiri, dagsett 3.desember:

Nstlii sumar mtti heita gtt nema a v leyti, a grasbrestur var va tjr, en tn spruttu almennt vel. Fyrir rttir spilltist tin, og gjri hi minnilegaskot, v a fennti f hpum hr vesturfjllunum og var a finnast dautt og lifandi fram eftir llu hausti, sem var hr gott, en san 2 vikur af vetri hafa gengi einlgir umhleypingar og hagleysur.

jlfur segir ann 11.fr miklu illviri:

A kvldiess 9. .m. kl.10. skall hr tsynningsrok svo miki, a ekki ykir hr hafa komi maki ess, nema ef skyldi vera ofviri, egar pstskipi Slven frst undir Jkli [27.nvember 1857]; fylgdi v hellirigning krapakennd, og hlst a annig v til kl.2 um nttina, htti rfellinu, eins og hendi vri veifa, og var heibjart, loft svipstundu og norurljs; roki hlst samt hi sama allt til kl.4, um morguninn, og fr smtt og smtt a hgja, og var komi allgott veur kl.6 um morguninn. Gjri veur etta mikinn skaa hr ngrenninu en lengra a hefur enn ekki frst; btar skip og hjallar fuku va og brotnuu spn, bryggjur og blverk urrkuust burt Hafnarfiri, og va fleygust skgarar um hr bnum og a sem laust l, fauk vsvegar langar leiir, svo sem borviur og tunnur. Eitt hs hr hreyfist grunninum svo a sprungi hafi kalki fr ftstykkjunum, og r eim stu flsar fastar kalkinu. Minnisvari einn (P. Gudjohnsens), sem var str og fagur, r steini, fauk um og brotnai, og hafi veri raska mrgu kirkjugarinum. Skip eitt l hr hfninni, a sem eir kaupmaur Jn Gunason og Agent Lambertsen komu fr Englandi fyrra mnui og rak a me akkerum og festum allt inn undir Laugarnes, bar ar a klettum og brotnai svo miki, a a skk, egar sjinn hkkai, en skipverjar komust af. Var lti eitt af vrum v helst kol og salt. Skipi er eign hr.Lambertsens, og er sagt a a ekki muni hafa veri byrg, og er a tilfinnanlegur skai fyrir eigandann, ef svo hefir veri.

ann 21.desember birti safold frttir af skipskum og illviri:

[Nunda] essa mnaar frst skip me 6 mnnum fr Vatnsleysum Vatnsleysustrnd. a hafi lent (hleypt) r rri sunnar Strndinni, en lagi aan heimleiis um kvldi hlfdimmu, og tla menn a hafi farist skammt fram undan Vatnsleysuvrinni. Formaurinn var GsliBjarnason, ungur maur og efnilegur,nkvntur. ... 16. .m. drukknuu 5 menn af skipi fr Lambastum Seltjarnarnesi. a var uppsiglingu r fiskirri noranstrviri, hafi alda teki sig upp rtt vi skipi og gengi yfir a, svo a fyllti og hvolfdi egar. Menn allir, 7 a tlu, komust kjl, en skoluust af honum aftur og drukknuu allir, nema formaurinn og annar til, sem Hjrtur bndi orkelsson Melshsum bjargai, eir sem drukknuu, voru allir fr Lambastum, nema einn.

Afarantt hins 10. .m. geri ofviri svo miki af vestri, a fullornir menn ykjast ekki muna slkt. Var af v skai mikill skipum vi sj og heyjum sveit. a vildi til, a smstreymt var, annars telja menn vst, a skipastll hr me sj hefi spa burt, og jafnvel mrgum bjum. rak upp af Reykjavkurhfn upp Laugarnes ilskip eirra Lambertsens og Jns kaupmanns Gunasonar, og komust menn af. Einn bndi lftanesi missti allan sinn skipastl, ttring gan, sexring og bt. Margir fleiri misstu og skip, ea nu eim meir ea minna brotnum. Hjallar veltust um og brotnuu og ak rauf af hsum. N ganga menn hr um kaupstaina, a reyna til a f timbur skip sta eirra, er frust, en kaupmenn eru timburlausir. Sagt er a bndi nokkur hafi ori nlegati Fla.

Noranfari birti ann 13.janar 1881 frtt af slysi Laxrdal ingeyjarsslu:

nstliinn annan jlum, fru 2 vinnustlkur fr ver Laxrdal ingeyjarsslu, er htu Jhanna og Elza, yfir Kasthvamm, hvar r tfu lti og svoaan yfir Halldrstai og dvldu ar til ess kl. var 45 um nttina, og komin hr en kjurt, lgu samt af sta af v a ekki var nema til nsta bjar a fara en bjarleiin er liugur [fjrungur] mlu [um 2 km] og ekkert a glggva sig vi, sakir myrkurs og hrarinnar en egar r voru n farnar skall hvassviri ; allt fyrir a treysti flki Halldrsstum v, a r mundu hafa sig heim, og ver tali vst, a r mundu vera Kasthvammi ea Halldrsstum, en hrina lgi 3 ea 4 dgrum sar, voru stlkurnar eigi komnar heim, var egar safna mnnum og leita til ess r fundust nrsdag,noranvert vi svonefnda Skollahla, s yngri din en hin me lfsmarki, eftir a hafa legi ti 10.dgur, [5 slarhringa] en d litlu sar ... Lka hefir og piltur ori ti fyrir nokkru san fr Svnadal Kelduhverfi, ... og sendur hafi veri upp a Mvatni, en eigi fundinn. a hefir og frst hinga, a maur hafi nefndri strhr tt a veri ti Skagafiri en eigi frst hinga hver s var. Allir firir og vkur hr nyrra fylltust me hafs ...

ann 29.janar birti Noranfari brf r istilfiri, dagsett 30.desember:

Grfustu harindi, jarlaust yfir allt san riju viku vetrar. Nstlina 8 daga hafa veri vonskuhrar me 1418 frosti. N dag egar birti, huldi hafs allan sj a hafsbrn. Stlka var ti snemma jlafstunni, sem fr fr Sveinungsvk og tlai a Ormalni, og er hn fundin enn.

sama blai er einnig brf r Axarfiri, dagsett 15.janar - ar segir meal annars:

Han er ftt tindavert utan hva tarfari er eitt hi grimmasta, sem elstu menn muna, sakir frosthrku og veurvonsku jlafstu byrjun. Um jlin voru hr vonskuhrar, og rija dag jla var hr hi versta veur, sem komi getur me 20 stiga frosti, og er s frosth tust um essar mundir. Jkuls blgnar og hleypur svo hr um sandana, sem nefndir eru, vegna frosta og strhra, a t ltur fyrir, a hn eyileggi suma bi hr sveit, Hrarstum, mtti flja me gripi fyrir nri, vegna hlaups, sem fr hsin og nsta hlaupi fr bjarhsin ar og fleiri bjum eru hs voa. Hafs kom hr a landi um jl, en fr hr af firinum aftur sunnanhlku, sem kom hr eftir nri, ... hrunum millum jla og nrs, tapaist fr fjrborg vi sj Presthlum Npasveit milli 2030 fjr, sem sumt hafi hraki sj en sumt land, en bi a finna aftur nlgt 1620, allt dautt.

ann 1.janar 1881 birti jlfur frekari fregnir af illvirum og slysum desember - fyrst voru vibtarfrttir af illvirinu ann 10.:

Allgott veur var fyrra hluta dagsins sem roki laust um kvldi, og hafi einn btur me 7 mnnumri fr Vatnsleysu; formaurinn ht Gsli og var nkvntur, ungur maur og tull, og talinn me bestu sjmnnum ar syra. Hvessti af austri egar lei a mijum degi, og a svo, a eir hleyptu t Landakotsvr Vatnsleysustrnd og lentu ar me llu heilu; en mean eir biu ar, hgi veri svo, a eir beittu lir snar aftur, og sigldu fram miin. San hefir ekki spurst til eirra, en brot af skipinu rak sar Hvassahrauni og slitur af lum eirra i Kageri. Skip og btar brotnuu va spn og sumt laskaist; annig er sagt a 7 sexmannafr hafibrotna Minnivogum, 6 ferjur Akranesi, margar lftanesi og missti ar einn bndi allan skipastl sinn, sem var 1 ttringur, 1 sexringur og 1 tveggja mannafar, og s hann ekkert eftir af v. Lrus Plssonlknir missti ilbt sem var smum, og kastai veri honum rmlega 300 fama burtu, yfir axlarha steingara, hverja hann ekki hreyfi, en brotnai spn hann kom niur. Heyskaar hafa ekki ori hr nrlendis af essu veri, svo ori s gjrandi, en fyrir austan fjall, hafi ori meira af v. Eftir etta veur hugu allir, a fiskur mundi hafa horfi hr miunum, en a reyndist ekki svo, v nokkrum sinnum var ri hr eftir veri og var fiskur allstaar fyrir, bi djpt og grunnt, en n veit maur ekki hvernig fiskur hagar hr innfjara, san noranverin og frostin komu svo, en nfrst hefir af Suurnesjum, a hlafiski vri ar allstaar ef gfi. Fimmtudaginn 16. .m. var hr ri alskipa v logn var um morguninn, en um daginn rak noranstorm me frosti; nu allir landi a spurst hefir, nema skip fr Lambastum Seltjarnarnesi me 7 manns; frst a uppsiglingunni og drukknuu5 af hsetunum, en formanni og einum hseta var bjarga af kjl, fyrir atorku og snarriHjartar bnda orkelssonar Melshsum. Rtt fyrir jlin fannst bndi Jn Brandsson af lftanesi rendur heimlei sinni fr Hafnarfiri; hefir hann a lkindum ori veikur, lagst fyrir og frosi hel ... Af v verin hafa veri svo hr allan ennan mnu, hafa ferir veri mjg far, og getur jlfur vmiur ekki veri frur lengra a, en hefir borist a austan, a maur hafi ori ti heimlei fr Eyrarbakkakaupsta, ... ar eystra er einnig sagt a msir su farnir a lga fnai skum harindanna, og vri skandi a sem flestir gttu sn tma, ... r Hnappadalssslu hefir frst, a harindin su mjgmikil ar vestra, og htt vi skepnufelli ef ekki batni tin hi brasta.

Skuld hafi n flutt fr Eskifiri til Kaupmannahafnar og birti ann 10.janar frttir af Austfjrum:

A heiman af slandi frttist, a hausti og fyrri partur vetrar hefir veri venju hart. Af Eskifiri var oss skrifa 18. nvember, a vri jafnfallinn snjr yfir allt og jarleysi, en frostin hfu oft n 15R [-18,8C] og er a fgtt fjrum eystra. Me norsku gufuskipi, er kom til Stafangurs um jlin, frttist hinga a hrkurnar og verin hldust enn (19.desember).

Fri segir fr hrakningum sjmanna fr Seyisfiri ann 2.febrar 1881:

[Fjrir] menn Seyisfiri hfu ori fyrir sorglegum hrakningi sj snemma jlafstunni vetur: Mnudaginn 29.nvember hfu nokkrir btar Seyisfiriri til fiskjar skyggilegu veri og frosti allmiklu; komu allir btarnir aftur samdgurs nema einn me 4 mnnum; um kvldi geri illviri er hlst nstu daga, en ekki spurist til hins akomna btar og tldu allir vst a hann hefi farist, en fstudaginn nstan eftir komu mennirnir btnum inn fjrinn; hfu eir mnudaginn n landi undir hamrafelli v er gengur t sj t af suurbygg Seyisfjarar milli Sklaness og Dalatanga, og veri ar tepptir til ess fstudaginn v gengt var til bja fyrir hrgum og harfenni. Allan ennan tma voru eir matarlausir. rr af mnnum essum hfu skalega kali og missa ftur, en einn var skemmdur. Mennirnir sem klu heita Jhann Ringsted, orsteinn orsteinsson og Jn Sigursson, allir sunnlenskir; s sem heill komstaf heitir Jn Valdimarsson, austfirskur; hann hafi haft g stgvl og gtt ess a vera alltaf stgvlafullur af sj.

Fri segir fr v ann 22.janar a fjrskai hafi ori Presthlum Slttu milli jla og nrs, 20-30 fjr hrakti sjinn.

Norlingur segir fr ann 6.janar 1881:

rija og fjra jlum var hr s kafleg strhr a menn muna varla ara eins og fannkoma a v skapi; svo var harviri miki, a menn kl andlit og hendur milli hsa.

Norlingur segir af smu hr ann 29.janar 1881:

rija i jlum fr vinnukona fjs ingeyrum Hnavatnssslu, hleypti hn km vatn en misstir t strhrina tr hndunum sr, og komst sjlf me illan leik a heykumbli er hestar hfu broti upp og gat grafi sig inn heyi svo hn hlt lfi. Krnar fundust egar upp ltti hrinni me lfsmarki, en var a drepa r.

safold birti ann 2.aprl 1881 frttabrf r Skaftafellssslu, dagsett 24.febrar a r. ar segir af veri desember:

Mest gegndi furu hinn mikli stormur af tsuri, sem geisai afarantt hins 10. desember [1880]. mtti svo a ori kvea, a allt lki ri, og var veur sttt ti, tt margur vri a leitast vi a fora heyjum snum og hsum vi tjni; samt sem ur var tjni vonum minna. Hs rufu va, einkum tihs, einnig fuku bjardyr Hrgslandi Su; hey rufu meira ea minna, en va til strra skemmda, nema Kirkjubjarklaustri um 40 hestar, er lti ea ekkert sst af.

ann 18.ma 1881 birti Noranfari pistil me yfirskriftinni Eftirmli rsins 1880 Mlasslum:

1. janar var fyrst um morguninn stillt veur, en er lei daginn gekk snjveur 2. var kafaldsbylur, 3. var stillt veur, en 4. og 5. hin besta sunnan hlka, 6. gekk til vestanttar me hgu frosti og r v einlg stilling, sem hlst ru hvoru til hins 22., breyttist tin til umhleypinga, eur tsynningshroa, er st yfir til mnaarlokanna, en 1. og 2. febrar var stillt veur, og eftir a voru umhleypings svipir (?) til ess 15., breyttist veri til noranttar mnuinn t me sfeldum umhleypingshroum, spillti jr mest til dala og fjalla, kom og 15 stiga frost, og varai etta fyrstu dagana af marsmnui eur til hins 7 s.m., gekk til sunnanttar, blvira og stillinga sem hlst til hins 28 s.m. sst va til grurs tbaga. ann 29. gekk veurttan til austan- og suausturttar me ttalegum rigningum, sem hldust til 8. aprl, hljp va tn, eftir a komu urrkar og blviur nema a sem stku sinnum hljp frost, en grur var kominn um sumarml og sley sst sprottin stku tnum, og almennt voru kr leystar t, en me mamnui gekk tin til kulda og frosta, er st yfir nokkra daga. 19. ma og nokkra daga ar eftir var eld- ea sandma me vestan stormi. 23. gjri snjkast og kuldaninga og frost sem hlst nokkra daga, gekk aftur til blvira, sem hldust til 4. jn, kom snjhret og kuldaningar og frost, eftir a gekk tin til votvira og hita er hlst til messna, en me jlmnui hfst hita- og errat og hlst allan ann mnu t, svo a almennt var fari a sl 11. viku sumars og tn 12. vikunni. Tufall var me mesta mti, og eigi meiri tur fengist san grasri mikla 1847. En me gst breyttist verttan til sudda og skra, sem st yfir rma viku, fr af nju thagi a spretta og htnum, v a alla jafna var hitatin, en mrarengi mjg graslti en valllendi betra, en skum hinnar gu heyskapartar heyjaist allvel; me septembermnaarbyrjun breyttist tin erra einkum ann 5. og upp fr v var bi rigningasamt og veurttan stillttil ess oktber, hfust frost og kuldar allt til hins 16. ea Gallusmessu, a alveg hfust snjar og harindi svo a menn hlutu aan af a taka lmb gjf, en me allraheilagramessu gjri vestanhlku, svo a upp kom nokkur jr en 5. s.m. byrjuu aftur snjhrar og illviur, svo a fari var a gefa sauum um Marteinsmessu (11. nv.), sem hlst til 4. des. ann 5. og 6. var norvestan hlka, sem st skamma stund, v br aftur til snja og harvira. Hinn 13. desember var hinn mesti ofsabylur me 17 stiga frosti R, og upp aan stugt noranhrar og harviri til nrs me 1016 frosti. nrsdag var komin vestan hlka. annan jlum sst sinn hr t af Norfiri, og hefi g ekki heyrt ess geti a svo snemma vetri hafi hr s sst san veturinn 182122, sem kallaur var Maunguvetur, kom s rija jlum, en var agtandi, a sinn kom um sumari 1821 og l vi til hfudags. Samt m telja etta r eitt hi besta, v a vel heyjaist og afli betra lagi, ar menn hfu oftast sld, vNormenn lgu hr ru hverju og unnu a sldarveii. Rita Norfiri 3. janar 1881.

Lkur hr a sinni yfirfer hungurdiska um ri 1880. Finna m msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg141019a
  • w-blogg131019c
  • w-blogg131019b
  • w-blogg131019a
  • w-blogg091019a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.10.): 639
  • Sl. slarhring: 659
  • Sl. viku: 2334
  • Fr upphafi: 1840502

Anna

  • Innlit dag: 574
  • Innlit sl. viku: 2104
  • Gestir dag: 518
  • IP-tlur dag: 500

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband