Frsluflokkur: Vsindi og fri

Af mealhita vetrarins landinu

N er veurstofuveturinn nnast liinn, einn dagur eftir egar etta er skrifa. Vi getum v liti mealhita hans byggum landsins og bori saman vi fyrri vetur.

w-blogg310320

Mealhiti vetrarins n er -0,3 stig, -0,7 stigum nean meallags sustu tu raog -0,2 stigum nean meallags 1991 til 2020. Fimm vetur ldinni voru ltillega kaldari en essi. Vi sjum myndinni a kalda tmabilinu 1965 til 2000 hefi veturinn veri meal hinna hlrri - enda +0,9 stigum ofan meallags vetra eim tma - og hitinn n er meira a segja +0,2 stigum ofan meallags vetra hlja tmabilsins 1931 til 1960. Vetrarhitinn n sker sig ekki r rum vetrum hlindaskeisins okkar - raunverulega kaldur vetur liggur sjlfsagt leyni framtinni.

veturinn hafi neitanlega veri erfiur hva tarfar varar er raun ekki hgt a kvarta undan hitafari hans - nema v a almennt m kveina undan vetrarhita slandi. Marsmnuur virist (naumlega) tla a vera kaldastur vetrarmnaanna fjgurra, en a arf annan aukastaf nkvmni til a greina marshitann fr febrarhitanum - og einn dagur lifir enn egar etta er skrifa.

Vi ltum hita Reykjavk og Akureyri egar mnuurinn er alveg liinn og munum vi vonandi lka geta liti fleiri atrii - svosem vinda- og rstifar.

N virist tluvert kuldakast vera kortunum eftir mija viku. Hversu alvarlegt ea rltt a verur vitum vi ekki. - En veurstofuvori hefst formlega 1.aprl.


Meira af hrstingi

Loftrstingur hefur veri venjuhr landinu dag (laugardag 28.mars). Hsta tala sem ritstjrinn vill viurkenna mldist Hjararlandi Biskupstungum kl.11 morgun, 1050,5 hPa. etta er hsti rstingur sem mlst hefur landinu fr 16.aprl 1991, en mldist hann 1050,8 hPa Egilsstum. etta er lka nsthsti rstingur sem mlst hefur marsmnui hr landi, ann 6. ri 1883 fr rstingur 1051,7 hPa Vestmannaeyjakaupsta.

Mija hrstisvisins er ekki yfir landinu, heldur fyrir sunnan a og ar hkkar rstingur enn. Spr nefna jafnvel 1054 ea 1055 hPa morgun um 6-700 km fyrir sunnan land. Lklegt er a rstimet marsmnaar falli Bretlandseyjum.

ess skal geti a hsta rstitala sem sst hefur landinu dag er 1054,2 hPa, mldist vi Setur morgun kl.7, lklega s hsta sem sst hefur hr landi san 1841. Ritstjri hungurdiska er afskaplega tregur til a viurkenna rstimet sem sett eru hlendinu. Aferin sem notu er til a reikna rsting til sjvarmls er nkvm, srstaklega stilltu veri og miklu frosti. v miur bera sumar erlendar tlur ess merki a ekki s teki tillit til essarar reikniskekkju - en vi nennum ekki a rasa um a.


Villtar veurspr

Veri er nokku villt essa dagana - og spr jafnvel enn villtari. Grarlegt hrstisvi er a n sr strik fyrir sunnan land og lklegt a rstingur hr landi veri s hsti mars san 1962. rstingur miju harinnar stefnir yfir 1050 hPa sem er venjulegt essum slum flestum tmum rs (eins og rifja var upp sasta pistli).

w-blogg280320a

Korti snir stuna norurhveli eins og evrpureiknimistin gerir r fyrir a hn veri sdegis sunnudag, 29.mars. Jafnharlnur eru heildregnar, en ykkt er snd me litum. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. essum rstma telst grni liturinn hlr og mun eirra hlinda gta sums staar landinu, einkum eystra. Mikill varmi fer a bra snj og v ekki vsana ra me tveggjastafatlur eim slum.

msum marshloftametum fr Keflavkurflugvelli er gna, en ekki ts um hvort af slku verur - vi fylgjumst me.

nnur hloftah - en minni - er norvestur af Alaska. Hn virist eiga a stugga vi kuldapollinum mikla, Stra-Bola sem er bsnaflugur en liggur snum heimaslum. Flestar spr gera r fyrir v a hann taki rs til austurs ea suausturs og rekist Grnland. Hva gerist er mun meiri vissu undirorpi og hafa skemmtideildir reiknimistvanna veri memiklar flugeldasningar undanfarna daga.

a er vart vi hfi a fara a velta sr miki upp r eim - vegna hinnar miklu vissu. En kannski er lagi a sna spkort r hdegisrunu reiknimistvarinnar, sjvarmlskort (og 850 hPa hita) sem gildir um hdegi fimmtudag 2.aprl. En taka verur fram a essi staa sem snd er er me tluverum lkindum og kemur varla fram essari mynd (en maur veit samt aldrei).

w-blogg280320b

Hr er snd 954 hPa lgarmija fyrir austan land me skaldri hrarstroku yfir slandi - 1066 hPa h er vestan Grnlands. svona har tlur su heldur algengari yfir Norur-Kanada heldur en hr landi m samt fullyra a etta er samt nrri v t r korti - eins og sagt er. Ritstjrann minnir (en bara minnir) a noruramerkuhrstimeti s um 1070 hPa.

etta eru ekki auveldir tmar.


venjulegur hrstingur?

Loftrstingurhefur lengst af veri srdeilis lgur hr vi land vetur. N bregur hins vegar svo vi ahann a rjka upp - um stund a minnsta kosti. Hversu htt hann fer hr landi er reyndar ekki ts um enn, r spr sem hva lengst ganga setja hann rtt upp fyrir 1048 hPa um helgina - en kannski verur hsta talan ekki alveg svo h.

annig hefur hist a rstingur hr landi hefur ekki oft fari yfir 1040 hPa mars sari rum, 1048 hPa hefur ekki veri n mars san ri 1962 - aftur mti tvisvar aprl (1986 og 1991). Hsti rstingur hr landi a sem af er ldinni mldist febrar 2006 en fr hann 1050,0 hPa nokkrum veurstvum austanlands.

En ltum spkort evrpureiknimistvarinnar sem gildir hdegi sunnudag (29.mars).

w-blogg250320a

a er nokku fgakennt - rstingur harmiju 1055 hPa fyrir sunnan land. Satt best a segja lklegt a hann fari svo htt. a er tluverur munur tni 1050 hPa og 1055 hPa essum slum. Glopptt minni ritstjranssegir honum a hann hafi einhvern tma s svipaa tlu ur - og me smhjlp netinu fann hann etta tilvik, 28.janar ri 2003.

w-blogg250320b

rstingur harmiju langt suur hafi 1057 hPa (segir lkani). essi mikla h st stutt vi. rstingur hefur aeins einu sinni fari yfir 1055 hPa slandi svo vita s. Mlingin er mjg forn, fr 1841 og alls konar vissa tengist henni. eir sem vilja frast frekar geta lesi um slensk hrstimet pistli vef Veurstofunnar.

oftast fylgi allgott veur hum rstingi eru fgar eim efnum ekki alltaf til fagnaar. essum tma rs boar hann stundum leiindahret og kulda (ekki nrri v alltaf).

vihenginu er listi yfir hsta rsting hvers mnaar landinu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu 20 dagar marsmnaar

Tuttugu marsdagar. Rtt a taka fram upphafi a vegna tlvubilunar Veurstofunni vantar enn slatta af athugunum gagnagrunn Veurstofunnar - ar meal nokkrar athuganir Reykjavk. Tlur eru v nkvmari en vant er uppgjri hungurdiska.

Mealhitifyrstu 20 daga mnaarins Reykjavk er -0,6 stig, -1,4 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -1,9 nean meallags sustu tu ra. Hitinn er 18. hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru smu dagar 2004, mealhiti +5,2 stig, en kaldastir voru eir 2011, mealhiti -1,4 stig. langa listanum er hitinn n 90. sti (af 146). Hljastir voru smu dagar ri 1964, mealhiti +6,4 stig, kaldastir voru essir dagar 1891, mealhiti -5,8 stig.

Mealhiti Akureyri er n -2,4 stig, -1,9 stigi nean meallags ranna 1991 til 2020, en -2,4 stigum nean meallags sustu tu ra.

Svalt hefur veri um land allt, spsvum raast hitinn 2. til 4.lgsta sti ldinni.

Mia vi sustu tu r er viki minnst Inglfshfa og Surtsey, -1,2 stig, en mest -3,4 stig Br Jkuldal og ykkvab.

rkoma Reykjavk hefur mlst 38,7 mm og er a nokku minna en meallagi. Akureyri hefur hn hins vegar mlst 50,9 mm sem er um 50 prsent umfram meallag.

Slskinsstundir haf mlst 79,5 og er a rflegu meallagi.

Loftrstingur hefur veri lgur, en er langt fr meti.


Fyrri hluti marsmnaar

Fyrri hluti marsmnaar var kaldur mia vi a sem veri hefur essari ld. Mealhiti Reykjavk er -0,9 stig, -1,5 stigi nean vi mealtal 1991 til 2020, en -2,2 nean meallags sustu tu ra - og hitinn ar me 19.hljasta sti (af 20) ldinni. Kaldastir voru smu dagar ri 2002, mealhiti -1,1 stig, en (lang) hljastir voru eir 2004, mealhiti +6,0 stig. langa listanum er mealhiti n 93.sti (af 145). Hljast var 1964, mealhiti +6,6 stig, en kaldast 1891, mealhiti -7,7 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 15 daga marsmnaar -3,2 stig, -2,7 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -3,3 stigum nean meallagssustu tu ra og 68. sti lista sem nr til 85 ra.

etta er kaldasta marsbyrjun ldinni vi Faxafla og Mihlendinu og s nstkaldasta ea rijakaldasta rum spsvum. Mia vi sustu tu r er neikva viki minnst Surtsey og Strhfa, -1,4 stig, en mest Br Jkuldal, -4,0 stig.

Nokkur marslgmarkshitamet hafa falli - athyglisverast kannski fall meta nokkrum stvum Suurlandi, t.d. ykkvab (athuga fr 1996), Sklholti (athuga fr 1998), vi Gullfoss, rnesi og Klfhli. Smuleiis fll staarmet vi Setur (1997). Frosti ar mldist -28,3 stig sem er lgsti hiti rsins landinu til essa (en stafest).

rkoma Reykjavk hefur mlst 7,9 mm a sem af er mnui og er a innan vi fimmtungur mealrkomu - hefur 8 sinnum mlst minni (121 r). rkoma Akureyri hefur mlst 47,5 mm, nrri v tvfld mealrkoma.

Slskinsstundir hafa mlst 61,0 Reykjavk, a er rflegu meallagi. Loftrstingur er enn lgur, en er fjarri meti. Enn er gert r fyrir rlegri t.


Bsna mikill snjr

Eins og fram hefur komi frttum er n snjungt nokku va um land.Snj er mjg misskipt eins og gengur. Mestur er hann a tiltlu Fljtum, almennt vi Eyjafjr og svinu ar nst austan vi. Nokku mikill snjr er lka austanlands og verur a teljast venjumikill sunnanverum Austfjrum (eftir v sem frst hefur til) sem og mestllu Suausturlandi. Smuleiis er allmikill snjr sums staar Suurlandi, einkum inn til sveita. Ltill snjr er hins vegar vi Faxafla og Snfellsnesi - og ekki mjg mikill vestanveru Norurlandi.

feinum stvum fyrir noran er etta mesti snjr fr 1995 a telja, t.d. Fljtum og Fnjskadal innanverum - sumum stvum var snjr mta ri 2000.


Fyrstu tu dagar marsmnaar 2020

Mealhiti fyrstu 10 daga marsmnaar er -0,5 stig Reykjavk, -0,9 stigum nean meallags smu daga ranna 1991 til 2020, en -1,2 stigum nean meallags sustu tu ra og 16.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru smu dagar ri 2004, mealhiti +6,3 stig, en kaldastir voru eir 2009 og 2002, mealhiti -2,1 stig. langa listanum er hitinn n 80.sti (af 146). Dagarnir tu voru hljastir 2004, en kaldastir 1919, mealhiti var -9,9 stig.

Akureyri er mealhiti daganna tu n -2,9 stig, -2,0 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -2,2 stig nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri hljast Vestfjrum, hiti ar 14.hljasta sti ldinni, en kaldast Austurlandi a Glettingi, hiti ar 18.sti (rijakaldasta).
Hiti er nean meallags sustu tu ra llum veurstvum, minnst er neikva viki Skrauthlum Kjalarnesi (-0,4 stig), en mest -3,2 stig Br Jkuldal.

rkoma hefur veri ltil Reykjavk, aeins 4 mm, en hefur alloft veri enn minni smu daga. Akureyri hefur rkoma mlst 18 mm og er a meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 38,4 Reykjavk, um 5 stundum umfram meallag.

Loftrstingur er enn tiltlulega lgur, en hefur oft veri lgri fyrstu tu daga marsmnaar.


Af rinu 1864

Tarfar rsins 1864 tti a miklum mun betra ena sem rkti nstu r undan - en mannskaar var a miki sj og allmargir uru ti. Mealhiti Stykkishlmi var 3,9 stig, en giska er 4,7 stig Reykjavk og 2,7 Akureyri. Stykkishlmi var ri a hljasta fr 1856 og mealhiti rsins var ekki jafnhr araftur fyrr en 1875. Kalt var mars og jn og september telst lka kaldur okkar mlikvara. Hins vegar var hltt aprl, jl og nvember og hiti meallagi janar, febrar, ma, gst, september og desember.

arid_1864t

Myndin snir mealhita hvers dags Stykkishlmi 1864. Enginn dagur telst mjg hlr og aeins einn var kaldur, 13.mars. rsrkoma mldist 541 mm, talsvert minna en mealri.

arid_1864p

Myndin snir rstifar rsins, bygg morgunmlingum Stykkishlmi. Loftrstingur var hr ma, gst og svo srstaklega oktber og hefur mealrstingur aeins tvisvar ori hrri eim mnui (1880 og 1993). Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 30.janar, 953,7 hPa, en hstur sama sta hlauprsdaginn, 29.febrar, 1039,3 hPa.

ann 11. janar 1865 lsir jlfur tarfari rsins 1864 stuttu mli:

San nstlinum tmnuum [1864] og fram jl hefir mtt heita einstakasta rgska yfir gjrvallt land. Fnaur gekk vel undan vor yfir hfu a tala og sauburi heppnaist vel, a a vri einstku sveitum, a nokkur fnaur flli, t.d. einstkubjum um Fljtshverfi, Su, Skaftrtungu og um efri hluta Rangrvalla, og fnaur gengi ar magur undan; en vori var einkar gverasamt, fremur urrt og snemmgri, og lifi v allur fnaur vel af, er lifa gat, og vi gar hafnir. Sumari var avsu fremur kalt a veurlagi, en hi hagstasta til heyafla yfir land allt. Grasvxtur var vast meallagi, tnum, velli eur vallendi va betra lagi, en mrar og votlendi var vast nsta snggt; svona var yfir hfu a tala, en mikill grasbrestur sagur um alla Strandasslu og a austur fyrir Hrtafjr. Hagnting var hin besta allstaar, og ll hey bestu verkun; Mlasslum lagist rigningar um hfudag er hldust fram yfir 20. sept. og tti almenningur ar um hru ti they sn 3 og 4 vikna, en r essu rttist svo, a ll au hey nust heim undir mnaalokin, eftir v sem sustu fregnir herma. Rfur og jarepli grum heppnuust n gu meallagi, eftir nlega 6 ra ran.

Haust etta [1864] og skammdegi fram yfir jlin mun mega telja eitt hi einstakasta a veurblu og rgsku, a v er elstu menn muna og sgur fara af; a mun hafa veri vast hr sunnanlands, a fari vri a kenna lmbum ti fyrr en um htina og vri ekki tiltkuml, ef komi hefi nokkurn tma a hlaup, a nausyn og forsjlni hefi veri til a heyja lmb fyrr, ea verttan hefi veri s, a au hefi smm saman megrast tbeitinni, en a hefir ekki veri; lmb eru vast eigi sur en annar tifnaur bestu haustholdum, og brkunarhross og kvr fitnuu allt til jla, v jr var allt til ess tma eigi aeins elalaus a llu, svo a jafnan hefir tifnaur geta n rtarkjarna grasanna og dregi upp flnaan klfinn r mrum, heldur hefir jrin veri einkar holltil beitar, af v aldrei varhn hst ea rykug sakir langvinnra yrringa, heldur gekk alltaf ru hverju i og rigning, og samt hrakningalaust. a m ykja annlavert, a slttur hlavarpar og arir vel rktair blettir tnum heldust fagurgrnir fram yfir mijan [desember] og var a va hr syra, bi vi sj og til sveita a sley og skariffill l vi blmgun og tsprungu um byrjun [desember]. ykir a og fheyrt rgskumerki, a feinar r um Fla og lfus hafa tt lmb aflandi rttum eur fyrir og um 21—24 vikur af sumri.

ann 18.aprl 1865 birti jlfur yfirlit um manntjn sj og vtnum rinu 1864. ar segir upphafi [en vi ltum vera a birta yfirliti hr]:

Af v ri 1864 mun reynast eitthvert hi einstakasta skiptapar og mannskaar, hefir tt frlegt, einkum til frambar, ajlfur fri fort yfirlit yfir essi hin miklu manntjn svona essu eina ri.

Janar: tti gur framan af, en san tku vi nokku snarpir umhleypingar.

jlfurrir t og bnaarhtti ann 9.janar [1864]:

eir munu vissulega frri, er hafi annan tma tt a fagna gleilegri nrsdegi heldren hinum sastlinum 1. janar 1864; getur veri, a margur hafi tt um srt a binda, eins og svo oft ber a, n fyrir essum og n fyrir hinum, en a er ekki umtalsefni hr, heldur hitt, sem allan almenning og almenningsvelfer varar svo afarmiklu, og a var etta, a einhver hin besta og hagstasta hlka gekk gar gamlrsdag, svo a nrsdaginn sjlfan messulok var va ori alautt og hi mikla snjkyngi, er komi var nlega eins um byggir eins og byggir, var n teki upp og sjatna meir en til hlfs, og bestu hagar komnir upp 2. og 3. . mn. um allar byggir hr syra. G misvetrarhlka, — en etta var einhver hin mildasta og besta er hugsast getur, — hn er allajafna ein hin besta gus gjf hr landi, og er a n, egar vanaleg harindi me fannfergi og hagleysum hafa lengi gengi undan. En vst er um a, a essi vetur fram til nrs hefir veri einhver hinn yngsti sem menn muna, v veturinn lagi a um mijan september fyrra r, og hefir san aldrei linnt illvirum og fannkomum og umhleypingum, tt einstakir hldagar hafi komi milli; en va tk algjrt fyrir haga me jlafstu og hefir mestallur tigangsfnaur veri gjf san va hvar, og mundi full rf a svo hefi allstaar veri, me eim illvirum sem gengu stugt fr veturnttum fram yfir jl, a sumir hafi haldi fast vi essa illu landsvenju sem jafnan hefir verst gefist, a draga sem lengst a taka saufna hs og hey, heldur beitt honum t illvirin hungurshaga, a a s margreynt, a fyrir essa mefer strengist fnaurinn svo upp og megrast, a hann arf margfalt meira og betra fur og um margfalt lengri tma egar fram kemur, og hann er svo dreginn orinn a varla helst vi alauri jr og gu veri, nema hann fi mefram kjarnbesta fur, en a er va roti ea alls eigi til. etta eru hin vanalegu og algengu afglp fjrhiringu vorri, samt me ngum, rngum og hollum peningshsum til innistu og gjafar, einkanlega hr sunnanlands. Margra alda sorgleg reynsla, og alt a tjn er essi fsinna hefir fr me sr, hvenr sem heldur haran vetur ber a; fjrfellir meiri og minni, unglambadaui og mlnytubrestur sumrin, hafa eigi geta opna augu vor n gjrt oss hyggnari og forsjlli hvorki til skynsamlegrar setningar og vandari fjrhsabygginga, n v a skera af sr fyrr en tma er komi, egar vanalegar vetrarhrkur dynja yfir, eins og n hafa gengi um nlega 12 vikna tma. — v var a einn hinn gleilegasti nrsdagur sem menn geta lifa, essi sem n lei, er hann fri hagstasta bata me ngum hgum er menn vonuu a
mundu vfremur haldast sem lengur hafi stirt gengi og hlkan og batinn fr betur a fr upphafi. En a hefir lengi reynst nsta agsluvert a ra veur af lofti, og skammdegishlkurnar hafa einatt reynst svipular og stopular, og a hlka essi byrjai vel, er batinn sem af henni stendur egar orinn nsta endaslepptur og tvsnn, ar sem 5. og 6. . mnaar br til umhleypinga fyrst me bleytu og slyddu, me frosti og fannkomu og svo aftur til blota. Er v nsta tvsnt enn, hvort veurbreyting essi kemur sveitabndum vorum a verulegum notum, ea hvort hn verur eim ekki fremur til falls. Hefi engi bati komi, var fjldi benda, er hafi fastri a skera af sr talsvert og einstku menn voru egar farnir til ess, en n er miklu httara vi a menn lti ar staarnema, voni betri bata, og beiti fnainum t r snapir sem egar eru komnar upp, og gti ess svo ekki sem skyldi, a umhleypingsillvirin hrekja og megra fna eigi sur en miklu rrari hagar me hreinviri og gu stuveri.

jlfur segir ann 25.janar:

Veurbatinn me raskiptunum tk upp mestallan snj hr sunnanlands, v hlka essi hlst til 17. .mn. me miklum skakverum og strrigningum oftast og var mikill hrakningur tifnai. Vr hfum eigi fregnir lengra a noran en r Skagafiri, og ni batinn anga. Fram til rslokanna voru hrkurnar og snjkyngi hi sama ar eins og hr, en betri hagar vast, aftur voru hagleysurnar Skaptafellssslu hinar smu eins og hr vestra. San 18. .m. hefir hlai niur miklum snj hr syra, svo a n er mesta fr komin, og sumstaar kreppt a hgum.

Noranfari segir janarblainu af t og aflabrgum nyrra:

San nri hefir hr nyrra fyrir a mesta mtt heita g t og va ng jr fyrir tigangspening, Nokkrir skru af frunum fyrir jlin og nri. ... Fiskiafli hefir hvergi veri teljandi hr noranlands san fyrir jl nema Hinsfiri, hvar 100 fiska hlutur er orinn. Vegna gftanna hafa engir geta ri til hkarls fyrr en seint essum mnui [janar] og aflaist lti, mest 6—12 ktar lifrar hlut; sjveri var skammvinnt og lti um hkarlinn — Enginmerki hafa sst til ess, a hafsinn mundi enn nrri landi. Hr og hvar hefir enn ori vart vi trjreka venju framar.

febrarblainu (dagsett a vanda) birti Noranfari tv brf, dagsett janar:

r brfi r Hnavatnssslu [20.janar]: „Ftt get g skrifa r frttnmt a essu sinni, fr v um mijan [desember] til ess ann 27. kom hr fdma snjr einkum t vi sj og til misveita, og tla g a menn muni trautt vlka snjkomu jafn stuttum tma um a leyti. Mtti svo kalla a bjargarbann vri ori um sana og ingi og Skagafjr utanveran, en fram til dala var fannkyngjan nokku minni, og horfi etta til almennra vandra me heybjrg, hvers vegna sumir voru farnir a lga af peningi snum, en voru eir fir. En um rslokin kom gur bati, sem vihelst me hgri u og nokkru frosti vxl, ar til fyrradag og er n flestum stum kominn upp nokkurn veginn jr; en mjg voru hross orin hrakin af undanfrnum hrargangi, einkum um jlin. Mjg hefir veri stormasamt san um nri, en mest var strviri 9. .m. og veit g ekki til a a hafi ori a skaa“.

r brfi a austan [24.janar]: „Eftir a haustrigningunum miklu httu, var hr hglt t og snjar litlir uppsveitum, jarir oftast ngar; en norurfjrumog thrai kom mikill snjr og var jarlaust. Me byrjun rsins gekk miklar ur, oft me strrigningum; var nrri rst hr uppsveitum, en ltil kom upp jr yst Hrai og sumstaar alls engin. N kom bleytusnjbrsla yfir allar sveitir, og er jarlti. Skaftafellsslu hfu veri vanaleg snjkyngi fyrir nr, en minnkuu, eftir sem austar dr Suurmlasslu.

Febrar. Umhleypingasamt og talsverur snjr me kflum um landi sunnan- og vestanvert, en hagstari t var um landi noraustanvert.

jlfur segir fyrst fr jarskjlfta pistli ann 22.febrar, en san eru frttir af veri og t:

[ann] 16. .m., er lti var komi 6. stund fyrir miaftan, brast hr Reykjavk og var um nesin allmikill jarskjlfti, og fundu eir hann einnig glggt, er voru ti vavangi gangi, og su t.d. dmkirkjuturninn bifast til og fr; eir sem voru sj hr innfjara, tku og eftir vanalegu ldurisi. Inntr hristust hr timburhsunum og ntrai eim, sumstaar hrukku flskur og anna ofan af hillum innanhss. Hrring essi st yfir sem svarai 2 mntum; loftyngdarmlirinn (barometri) breyttist alls ekki, hvorki undan n eftir.

Ekki eru a aeins sjrramenn noran r Hnavatns- og Skagafjararsslu, vestan r Dlum og vsvegar a r vestari sveitunum austanfjalls, er koma n daglega hinga og fra brf og fregnir r eim hruum, heldur komu hr fyrir helgina, sem lei, 2 sendimenn lengra a, annar r Suurmlasslu, en hinn vestan af Barastrnd, og artil komsunnanpsturinn gr austan fr Kirkjub Su; v hafa oss borist fregnir og brf vsvegar a r landinu vikuna, sem lei, bi um vetrarfari og nnur almlt tindi. Mlasslunum og Austur-Skaftafellssslu var vetrarfari nlega allt hi sama sem hr syra, allt fram til nrs, miklir snjar me hrkum og hagleysum, en llu minni blotar ogumhleypingar en hr; oftari nokkrar jarir um aalsveitirnar Mlasslum og fjallabi Austur-Skaftafellssslu, en hagleysur ar um allar lglendissveitir og t um firina Mlasslum; ar um sveitir var miklu minna r nrshlkunni, enda gtti hennar minna en hr, sakir snjkyngisins, er eftir fylgdi. Um Vestfiri voru og smu hrkur og snjkyngi fram til nrs, en jarir miklu betur gjrar, svo a va tk ar fyrir haga, en san nr hefir bi ar vestra og eins allstaar noranlands veri hin besta t, og kalla Hnvetningarog Skagfiringar a rgsku, er san hefir gengi. Hr syra skiptir gagnstu mli, bi um Borgarfjr, austanfjalls og nrsveitirnar hr syra; hr hafa gengi stugir umhleypingar, blotar og fannkoma mis, og a snjr hafi heldur verra en aukist, og veurlagi veri allt mkra og minni skakveur og frost, einkum eftir hi einstaka ofsaveur af vestri-tsuri a kveldi 30. [janar], hafa jarir hr veri nsta illa gerar va hvar og alveg haglaust sumstaar, en meinlegir hrakningar tifnai. A ru leyti er alstaar vel lti yfir fjrhldum og gum rifum fnai, og eins yfir sttarfarsleysi og gri heilbrigi mnnum.

ofsaverinu um kveldi 30. [janar] kstuust 2 menn fram af Vogastapa, og fundust bir rendir og limlestir daginn eftir; ... annar var Egill smundsson, ttaur han r Reykjavk, ungur maur og velltinn og hefir um nokkur r undanfarin veri utanbarmaur vi Knudtsons verslun hr, en var n fisktkumaur hans vi Tangabina ar Vogum; var hann etta kvld heimlei anga utan fr Njarvk, og hafi fengi ar til fylgdar sn manninn, er me honum frst. — 8. [janar] frst skip me 6 mnnum fr Hergilsey Breiafiri, Rausdalslendingu vi Barastrnd; sst til eirra en var eigi bjarga, svo allir mennirnir tndust.

Austanpsturinn fri fregn hinga gr, a skipstrands hefi ori vart tgrynningunum t fr Skga- ea Slheimasandi, nlgt sslu- og fjrungamtum, ...

Noranfari birti febrarblainu brf r Skagafiri - og rir san ltillega um t nyrra:

rbrfi r Skagafjararsslu [9.febrar]: „Eftir a g skrifai yur seinast, var tin mjg hstug og illvirasm fram til rsloka, en me nrinu skipti um me hlku og hagstasta bata, svo san hefir ekki komi ru hrra a heita m; v einstaka hlaup hafi komi, hefir ekkert ori r v, en n er allstaar komin upp ng jr, og er sumstaar varla hst, gengur fullori f va gjaflaust og dregin gjf vi lmb, einkum ar sem til fjru nr ea kvistland er, svo sem Skaga og var.

tt veurttan hafi hr Akureyri og um nrsveitirnar veri hvassvirasm og stundum tstug, hefir llum hinum jarslari sveitum veri ngileg jr fyrir tigangspening, einkum hross og sauf, svo fremur eru n horfur v, a flestir muni komast af me heybirgir snar.

Mars. Heldur kalt og umhleypingasamt.

ann 11.mars birtir jlfur enn fregnir af rferi og skipskaa:

Hinn nstlina 3 viknatma hefir hr syra mtt heita sama vertta eins og janar og febrar framanverum, frost og hg snjkoma ru hvoru nema hva stillur me heirkju og nokkru slbri um daga gengu hr 1.— 5. .mn. Yngstu fregnir a noran og vestan segja ar ga haga viast og ga t, en hr syra erumjg va hagleysur ea hungurssnapir, t.d. um flestar sveitir rnessslu, v Flinn er mestallur svellum og salgum akinn, af v lfus hefir hlaupi ar suur yfir ll flatlendin; einnig heitir haglaust vast um Kjs og mrgum fremstu bjunum Borgarfjarardlum.

Skiptapi. Laugardaginn 5. [mars] kl. 4. e. mid. lagi han r Reykjavk hlnu skipi me 11 manns innanbors, merkis- og smamaurinn Einar orvararson Oddssonar prests Reynivllum orvararsonar Grund, fyrr Njab Akranesi; veur var spakt hr syra allan ann dag, fram yfir slarlag en loftstlitmjg tvrtt og skyggilegt, einkum eftir lti lognl, er hr kom aflandi nni og um a leyti er eir lgu fr. En kl. 6 3/4 til 7 rauk hann hr upp r logni me ofsaveur noran-tnoran, eur hnoran, og mun eflaust, a veri hafi fyrr brosti upp Hvalfiri og t fjrinn, en lklegast ykir a skipi hafi einmitt um a leyti veri komi upp fyrir fjaramt, ea lti eitt norur Hvalfjr — en allt anga uru eir a ra — og hafi veri nbnir a vinda upp segl, er etta ofsaveur laust , en skipi ekki geta staist a, og hafi svo farist arna me llum mnnum. Skipi sjlft, og nokku af farvi ess og farmi, me glggum einkennum, fannst reki um Vatnsleysufjrurnar syra, daginn eftir, 6. .mn., svo a tvmlalaust ykir, v miur, a hr hafi tnst eir 11 manns allir, er innanbors voru, en a voru auk Einars sjlfs, 2 uppkomin brn hans, Jn og ra efnilegustu ungmenni, vinnukona fr Grum, er um tma hafi veri til lkninga hr syra, vinnumaur fr Bakkakoti Bjarsveit, fr Kaalstum og Lundum Stafholtstungum, fr Stafholtsey og fr Kalastaakoti Hvalfjararstrnd; hinn 10. var Pll Jhannsson prests Tmassonar fr Hesti, en eigi vitum vr gjrla hvaan 11. maurinn var. ... — Af skipstrandinu fyrir Slheimasandi, v er geti var sasta blai hefir a eina fregnast san, a a s miki skip me heilum skrokk og timburfarmi ; hinar smu munnlegu fregnir segja a 3 lk hafi fundist skipinu.

Noranfari segir mablainu fr mnnum sem uru ti:

5. mars var maur ti Vatnsskari Skagafiri, hafi hannur misst hndina af kali. Einnig var ti essari smu hr unglingsmaur fr Spena Mifiri.

ann 12. september segir jlfur af slysfrum mars:

Laugardag fyrir pska, 26. mars, var ti landsynningsbyl, er skall um kl.10 f.m., drengur 13 vetra a aldri, fr Augastum Hlsasveit, og tti hann a standa yfir fnu ea hira a, ur en bylurinn datt ; hann fannst, viku sar, skammt eitt fr bnum Strasi smu sveit; ar fru til daus um 20 fjr. pskadaginn, 27.mars, egar lei, og nttina eftir var mikill bylur hr syra og eystra, en daginn eftir, annan pskadag, var besta veur og slbr, svo allt rann sundur framan mti; enna dag (28.mars), fr ungur maur Einar Tmasson a nafni, fstursonur sra Kjartans Jnssonar Ytri-Skgum undir Eyjafjllum ... , mestiefnismaur 20.ri, aan a heiman a gta saua fstra sns, eins og hann var vanur, ar um Miheiina sem kllu er (milli Ytri- og Eystri-Skga); hann var jafnan vanur a vera i burtu eim gngum snum til sauanna nlega 2 klukkustundum; en er n var komi fram yfir ann tma og Einar kom ekki, var hans fyrst leita til Eystri-Skga, og hafi hann ekki ar komi; br vi Jn Hjrleifsson, hreppstjri ar b og fr me hinum bestu mnnum ar afbjunum a leita Einars, og hldu eir leitinni fram ntt um heiina, en httu vi ar sem eir fundu snjfl miki Dalsgili sem kalla er; ar tku eir mikinn snjmokstur daginn eftir (3. pskum) og fannst Einar ar undir snjflinu, rendur.

jlfur segir af skelfilegum skipskum alllngu mli ann 2.aprl:

Rtt fyrir jlafstuna vetur frst skip me 6 mnnum r Bolungarvk safjararsslu. a lagi af sta hkarlalegu skyggilegu veri, og er a tlanmanna, a a hafi sni aftur, er a var komi nokku leiis, en borist uppundir Stigahl og farist ar brimi. — Sari hluta febrarmnaar lagi skip af sta r safjararkaupsta og tlai heim, t Bolungarvk;formaurinn skipi essu ht Bjarni ssurarson ttaur r Hnfsdal. egar eir voru komnir t Hnfsdalsvk, sem svo er kllu, vi mynni Skutulsfiri, sigldist skipi kaf og frust 5 menn, en 1 var bjarga, v etta var skammt fr landsteinum. Sagt er a skipverjar hafi eigi allir veri algir, og s sem af komst sagi, a tjn etta mundi af v hlotist hafa, a dragreipismaur gtti eigi starfa sns. —23. [mars] lagi Gumundur bndi Sigursson Smrnavllum Gari af sta r Keflavk heim lei vi 5. mann bt, me saltfarm; veur var ann dag „fremur hvasst vi tnorur“ ar syra, eftir v sem oss er skrifa, og er tali vst, a bturinn hafi farist undir seglum, me llum mnnum, og sokki egar, v annar btur, er var skammt fr og leitaist strax vi a bjarga, s engar eftirstvar ar sem eir frust; en nsta dag eftir fannst bturinn hvolfi, fastur vi netatrossu undir Hlmsbergi, og Gumundur fastur vi btinn, en hinir 4 voru fundnir er sast spurist; ... Sama dag barst bti suur Vogum, skammt fr landi; var Kaprasus Kaprasusson formaur og 2 hsetar; var formanni bjarga og rum hsetanum, en hinn frst, Einar Skarphinsson unglingsmaur r Vesturhpi.— 26. [mars] (laugardag fyrir pska) var spakt veur um morguninn, og reri almenningur hr um ll nesin og syra, en nsta tryggilegt og ljtt loftstlit, enda rauk hann me tsynnings byl og ofsaveur, er kom fram yfir mijan dag, a flestallir nu landi einhversstaar. ennan dag frst btur af Vatnsleysustrnd me 4 manns; var orsteinn bndi Aunum formaur, roskinn maur, og sonur hans einn hsetinn, en annar sonur hans drukknai fyrra; hinir 2 hsetarnir voru a sgn ungir menn utansveitar. — Svipa veurlag var hr rija pskum, 29. [mars], spakt veur fram yfir mijan dag me tryggilegasta tliti; enda rauk hann hr landnoran, egar fram kom; frst skip Keflavk me 7 manns og tndust allir mennirnir; formaurinn var Magns bndi Hallbjrnssonfr krum Mrum, dugnaar- og merkismaur a mrgu, brir Stefns Skutulsey; skipi fannst fast netatrossu, er hafi a geyma merg orska daua og lifandi, og er almli, a helst muni ofhlesla hafa granda eim; 5 hsetarnir voru tlendir a sgn og haldi, a eir hafi flestir ea allir veri r Mrasslu, en einn var Gumundur Bjarnason, besta aldri, hsmaur ar Keflavk, ttaur austan af Su og mgur Gufunesbrra. Sama dag frst btur me 2 mnnum fr Jni hreppstjra Erlendssyni Aunum; eir voru bir ar utansveitar, og kunnum vr eigi frekari deili eim a sinni. — a er n og sannspurt, a sama dag hafi farist merkis- og dugnaarmaurinn Stefn bndi Sveinsson Galmannstjrn Hfnum, vi 16. mann; munu flestir eir hsetar hafa veri utanhrasmenn og flest mannval, en eigi getum vr skrtgjr fr eim a sinni. — annig hafa drukkna hr innan Faxafla marsmnui essa rs, samtals 46 manns.

Aprl. Nokku hagst t fram eftir mnui, en mun betri lokin.

Enn segir jlfur af skipskum ann 18.aprl:

Nttina milli 4. og 5. [aprl] sleit upp Vatnsleysuvk hkarlajagt Sigurar bnda Jnssonar Vatnsleysu, s er hann nefndi Parads, ogmlvaist spn. — Nttina milli 13, og 14. [aprl] rak hr upp Hlarhsaklettana skonortskipi Spka fr Hamborg, sem fyrr er geti, ofsaaustanveri, skipverjar hjuggu niur bi mstrin, og fyrir a hlst skipskrokkurinn sjlfur ltt laskaur a ru en reiinn skemmdist mjg og talsvert af seglum; mestllum farminum var bi a skipa hr upp, en samt var nokku eftir innanbors, er tti a ganga til Linnets kaupmanns Hafnarfiri. dag kom hr enn skip til verslunar Knudtzons.

Noranfari segir dagsettu aprlblai fr t og mannskum:

San me byrjun marsmnaar og allt fram yfir mijan ennan mnu var hr nlega allstaar noranlands, einstaklega hvassvira- og byljasamt og va hvar fdma mikil snjkoma, einkum fyrir, um og eftir pskana [27.mars], sumstaar tk af alla jr; margir voru v komnir nstr, sumir farnir a reka af sr og einstakir a skera. a horfi v til hinna mestu vandra me skepnuhldin, hefi ekki hinn hagsti bati komi eftir mijan enna mnu [aprl] og haldist vi hverjum degi allt til essa. Hafs hafi sst r Grmsey fyrir pskana, en horfi strax aftur; um r mundir var frosti hr mest 14R [-17,5C]. gftirnar voru stakar mean verakaflinn st yfir, svo varla var sj komi og ekkert ri til hkarls.

[ann] 5. mars frst skip r Slttuhl Skagafiri landnorankafaldsbyl, sem ri hafi til hkarls, me 8 mnnum ar af 5 giftir. Skipi fannst hvolfi viakkeri framundan Svarlandsvk Skaga og einn maurinn. 31. [mars] hvolfdi hkarlajagt sem l vi akkeri Siglufiri, ofsalandnoranstrhr; voru henni 2 menn, og lei eigi langt ur en rum var bjarga, en hinum ekki fyrri en eftir 12 klukkustundir, mjg rekuum v allan ann tma hafi hann a mestuveri kafi sj niur „Luggaren”. essu sama verikubbaist mastur sundur litlu fyrir ofan ilfar ru skipi, og fleiri sem meira og minna lestust. Akvldi hins 10. [aprl], voru mrg hkarlaskip sj sem lagt hfu t, brast enn grimmustu strhr, nu sum skipin Siglufiri, sum Haganesvk Fljtum og eitt Hfaml vi austanveran Skagafjr, hvar a bar 6 fama land eftir a fyrst hafi teki niri, hafi kjlurinn laskast tluvert en skipverjar komust af. Tv skip hrakti me akkerum a landi, sem lgu Haganesvk, brotnai anna spn, en undan hinu tk botninn. Sum skipanna, sem komist hfu fram mi og lagst og voru ar bylurinn skall , misstu akkeri og meira ea minna af festunum. Nokkrum dgum seinna frttist a skipi Haffrin fr Vk Hinsfiri hefi farist undir Hraunsmla Skaga, v mislegt af skipinu hafi rekist ar a landi og skipverjar allir 11 talsins; en hr um 60 fama undan landi, sst masturstoppa skipsins og efri hluta ess; ru menn af v, a skipverjar mundu ar hafa varpa akkerum, en vegna grynninga og boa teki undan skipinu allan neri hlutann, 8 af essum mnnum voru giftir, sem samt ekkjum eirra ttu 16 brn. Um essar mundir hafi og reki mislegt af ilskipi og prammbrotum fyrirSigluneslandi og inn Vkursandi Hinsfiri, halda menn a s af iljubt fr Flatey ingeyjarsslu, v til hans er enn ekki spurt, honum Hfu veri 8 ea 9 menn, nokkrir eirra r Flatey.

ann 19.aprl birti jlfur brf r Vestmannaeyjum, dagsett .11.:

Veturinn hefir svo a segja fr upphafi og allt til ess eftir pska tt yfirtaksharur og verasamur, nema svo sem 3 vikna tma eftir nri, hr var hlka, eins og annarstaar mun hafa veri. Allur fnaur er hr vanur a ganga ti, hverju sem virar, en vetur hafa allmargir neyst til a taka kindur og jafnvel hesta gjf lengri eur skemmri tma, og er heyaflinn hr nsta ltill, v menn mega akka fyrir a geta nokkurn veginn fra r fu kr sem hr eru. Eins og veturinn hefir veri framrskarandi harur hr, svo hefir og ar me fylgt srlegt gftaleysi til sjfarafla, svo varla m heita, a komi vri sj og allrasst til nokkurs tluvers gagns, fr veturnttum til miorra, en san hafa menn ri, stundum hafi veri miur litlegt sjveur, en jafnan srlti fiska allt til marsmnaarloka.

ann 27.aprl ritar jlfur af t og skum - endalaust manntjn:

Hi unga vetrarfar sem sunnlendingar hafa mtt ba vi gjrvallan ennan vetur, hlst framnyfir sumarmlin, en me sumardeginum 1. [21.aprl] batnai hr, me urrveri, hita (5—10R um daga) og hljum vindum, og hefir strmiki teki upp ennan vikutma. Va til sveitanna voru bndur komnir nm me heybjrg og tifnaur dreginn mjg hj mrgum, en tla menn a va veri fellir, ef eigi kemur nr hnekkir eur ungt kast.

Skiptapar og manntjn: fstudaginn langa (25. [mars]), linum degi, lagi iljubturinn Skrauti t fr Bum me 7 manns; Jn Bergsson, sem hr var syra fyrra og hittefyrra, var fyrir skipinu og tti a fara hinga til Reykjavkur, til ess a skja kornvru, er var von me pstskipinu til Baverslunarinnar; veur var spakt um daginn eins nttina eftir og framan af laugardegi 26., eralmenningur reri hr syra, en var stinningskaldi af austri-landnorri, er upp daginn kom, svo a eir hr innfr fengu barning land, en s tt var eim mtdrg hinga Skrauta, og artil engi seglfesta eur barlest tekin btinn, eftir v sem sagt er, er a heiman var fari; en egar thallai degi rauk hann hr me ofsaveur og byl vestan-tsunnan. Er tali vst, a bturinn hafi farist me llum mnnum, v hvergi er hann enn fram kominn hr syra og eigi heldur hafi hann n aftur hfn ar vestra, v um mijan ennan mnu [aprl] var sendur maurfr Bum hr suur Akranes, til ess a hafa sannar spurnir af hvortbturinn vri hr kominn. [viringum um ballestleysi Skrauta var svara krftuglega brfi sem jlfur birti ann 13.jn] ... Mivikudaginn 13. [aprl] frst btur me 2 mnnum fr Klapparholti Vatnsleysustrnd, heimlei r Keflavk me salt og lifrarlt; bturinn var r Engey; var formaurinn Illugi Jnsson fr lvaldstum Borgarfiri, greindur maur og vinsll og besta aldri, en hsetinn var a sgn vestan r Dlum. — [San fylgir mjg lng upptalning nfnum manna sem farist hfu a undanfrnu msum sjslysum - vi sleppum henni hr].

Ma. Tarfar tali hagsttt vast hvar.

Noranfari segir mablainu:

Allan ennan mnu [ma] hafa nr v hverjum degi veri kyrrur en sjaldan hvassviur sst sunnan, en oftar san lei mnuinn minna og meira frost nttunni; snjr er v enn tluverur til fjalla og afrtta og tkjlkum; grurinn nna a snu leyti minni en fyrstu horfist. Skepnuhld eru sg vast hvar me besta mti, og fir misst til muna af unglmbum snum. Gftirnar hafa oftast veri gar, hkarlsaflinn fr 1—7 1/2 tunnu lsis hlut. Hafs er sagur alla jafna fyrir, og heldur a grynna sr svo sum hkarlaskipin hafa ekki haft fri til ess a liggja fyrir honum. ... ar sem eggver eru ea fuglbjarg, er varpfuglinn sagur n me flesta mti.

Snemma i aprlmnui lagi han af Eyjafiri t hkarlalegu samt fleirum skipum, skipstjri Gunnlaugur Gunnlaugsson fr Skipalni vi 10. mann ilskipinu Skrates, eigu Dannibrogsmans Th. Danelsens, og hefir eigi enn spurst til essa skips; menn telja v vst, a a muni hafa farist mannsskaaverinu 10.—11. aprl, egar Haffrna fr Vk Hinsfiri og skipshfn hennar rak upp Skagann og prammbrotin og fleira fyrir Sigluneslandi og inn Vkursandi, sem eins og ur er geti, meinast af iljubtnum Valdemar fr Flatey Skjlfanda. a er hald manna, a Skrates muni hafa farist hrna megin Hornstranda, v oss hefir veri rita, a Trkyllisvk hafi rekikoffort me einhverju af matvlum og fleiru; einnig 2 rar brennimerktar Th. D. en hvar rarnar rak hefir eigi veri tilgreint.

jlfur segir af manntjni ann 24.ma:

a m enn telja sannspurt a skip r Eyrarsveit me 7 manns, er tlai aan t Rif ea r veiistur hafi farist svonefndri Rifslei nlgt 7. [aprl] og tnst allir mennirnir. [Sar frttapistlinum er lng frsgn um mannskaa brimi Reynisfjru Mrdal ann 9.aprl. ar frust 10 menn, en rr bjrguust nauuglega eftir miki volk og frkilegar bjrgunaragerir fleiri bta].

Jn. Kalt me kflum framan af, en san hagsttt.

jlfur segir ann 21.desember frtjni rumuveri jn:

rumuveur. — brfi 1. september ritai sra Hinrik Hinriksson Skorrasta oss: „Miki slys var hr 30. jn nstliinn, er rumuveur braut hj mr nbygga timburkirkju. g hefi stt um peningastyrk ea ln til stjrnarinnar til a koma henni upp aftur.

Jl. Hagst t vast hvar.

jlblainu birti Noranfari brf r Suurmlasslu, dagsett 10.jl:

egar allt st hr voa mijum einmnui, sendi Drottinn hagstan bata, svo f sem fkk bestu gjfina tmnuum gekk nrriallstaar vel fram. Vori var kalt en hryjulaust; saugrur kom snemma, en vildi deyja upp af nturfrosti. Sauburur var hinn besti, og fyrir Jnsmessu kom skileg sumart. Samt er grasvxtur ltill, einkum tnum og kva menn miklum tuskorti.

ann 29.jl segir jlfur enn fr miklum mannskaa brimi Mrdal, etta sinn vi Pturseyjarmel ann 14.jl. Skip var a koma fr Vestmannaeyjum me 27 manns innanbors. Fjrtn eirra frust, en 13 var bjarga.

gst.Hagst t vast hvar, en spilltist nokku lokin.

Noranfari segir gstblainu:

Allt til hins 26. [gst] var hr ndvegist og er einhver hin hagfelldastafyrir heyskapinn, en nna seinustu daga mnaarins norantt me errum og stundum tluverri rigning.

September. Lengi framan af var heldur rysjtt t, einkum fyrir noran, en undir lokin batnai mjg.

Tarfar september lsingu Noranfara:

Meira hluta mnaar essa, einkum san lei hann hafa hr veri miklir errar og stundum strrigningar, me krapa og snjkomu fjllum, srlagi nttina ogdaginn hins 15., er snjai vast ofan undir bi og sumstaar var alhvtt ofan sj og r. Flestir hafa n inn mesta af heyjum snum me brilegri verkun, v einn og tveir urrkdagar hafa veri millum; samt eiga sumir tluvert ti af heyjum snum. Fyrir vestan, Skagafjarar- og Hnavatnssslum, er tarfari sagt urrara, en ingeyjarsslu og fyrir austan lkt og hrna.

jlfur segir af skiptpum ann 24.september:

Eftir munnlegri fregn me vestanpstinum Jni Magnssyni, er kom hinga 22..m., fru 2 skip fr Rifi undan Jkli um ndveran ennan mnu norur yfir Breiafjr upp Hvammsfjr til ess a skja kaupaflk og unglinga, sem fari hfu anga um sveitirnar kaupavinnu; formennirnir skipum essum er sagt ahti Sigurar bir. Bi skipin lgu af sta r Hvammsfiri, laugardag 10. .mn., en ann dag var hvassveur miki ar vestra egar upp daginn kom; komst anna skipi samt af me heilu og hldnu, en er hitt skipi var komi tundir Skoreyjar, barst v svo strkostlega, a af 11 manns, er voru innanbors, druknuu ar 9, en 2 var bjarga. ... — Annar skipskai ykir n einnig sannspurur hr syra essari viku, a var skip sunnan r Gari me 5(?) manns, er kom hinga inn Skerjafjr til mkaupa, l marga dagaveurteppt og lagi um sir af sta 19. .mn.; skipi kva vera reki upp ar syra.

Oktber. Hl og hagst t hlfan mnuinn, en br sngglega til verra. Kasti st ekki lengi og t sknai aftur.

Noranfari segir af t oktber:

[1.tlubla] San Mikalismessu [29.september] og fu daga, sem linir eru af mnui essum, hefir veri ltil rkoma en sunnantt og skileg t, svo flestir munu n vera bnir a n heyjum snum, er eir ttu ti, en lklegast a sem fyrst var hirt me misjafnri verkun. illvirunum dgunum hafi komi t sveitum kleyf fnn fjllum, og sumstaar bygg, svo a km var a gefa inni.

[2.bla] Verttan er enn (14.oktber) hin skilegasta, og allir n bnir a n heyjum snum og margir eldivi. Austanpsturinn Nels Sigursson, kom hinga a austan 5. .m. aan er a frtta smu tina og hr var a kalla yfir allan september, svo mjg erfitt hafi gengi me heyskapinn.

[3.bla] A kveldi hins 15. .m. spilltist veri og allt einu kominn krapahr bygg en snjkoma fjllum, me landnoran hvassvirum og frosti allt til hins 22. .m. a birti upp og kom bjart og milt veur. Va hefir hr nyrra og norur undan mikill snjr komi, svo sumstaar er ori hagskart, enda af frea undir; ar mt, er aeins sagt komi lti fl Skagafiri.

Nvember. T var nokku umhleypingasm, en almennt talin hagst.

Noranfari segir af t nvember:

Veurttan, hefir oftast veri g a af er mnui essum, svo va er rst. hrunum, sem voru dgunum hfum vr heyrt, a f hafi fennt Brardal, Fnjskadal Hrgrdal og var, og Hli Upsastrnd nokkrar kindur ar ea vi tni. 20 fjr hafi um r mundir hraki til daus Reykja Austurfljtum, en 30 fennt og hraki til daus Hrollaugsdals Slttuhl.

Desember. T tti hagst lengst af. Klnai um jlin.

Noranfari segir af t desember:

Noranpstur Sigurur Bjarnason, kom aftur a sunnan hinga Akureyri 30. [nvember], en Nels pstur Sigursson a austan 5. .m. Suur og Vesturlandi hefir lku vira og hr nyrra, nema a felli sem kom hr 17.—21. oktber, var einkum syra, miklu minna en hr.

jlfur segir ann 21.desember fr eldmistri:

Eldmu ea skumu jr tti va vera vart um mnaamtin september-oktber, helst hvtu sauf ar sem a var beit, er a var krmtt framan og aftur hls. Eftir v sem haft er almli, var essa vart um efri sveitirnar Rangrvalla-, rnes- og Kjsarsslu, um syri sveitirnar Borgarfiri, fjallabjum, og einnig vestur Staarsveit, eftir v sem sra Sveinn Nelsson skrifai oss, 12. okt. .. Suma uggi, a eldsupptk au er mundi valda skumu essari vri n miklu nr oss heldren hittefyrra, og lk grunur Heklu eur Ktlu, en getur r reyndust stulausar. Austan af Su er oss skrifa 16. f.m. lei: „a leit t fyrir haust, a uppi vri eldurinn fjallabaki hr, v venjulegur blmi var hr yfir allt meir en viku og sst via sauf. Samt veit g ekki, a a hafi gjrt neinn skaa“. — Hvergi annarstaar, ar sem vart hefir ori mu essarar, hefir ess vart ori a fnai hafi ori meint vi a.

slendingurdregurann 30.mars 1865 saman kafla r tveimur brfum r Skaftafellssslu ar sem veurlag rinu 1864 kemur vi sgu:

egar vi komum heim r lestunum, allir drekkhlanir af Reykjavkurkramvrunni sumar af kvefinu, og fluttum a heim sveit, lgust allflestir og lgu nlgt viku almennt, svo a ekki var af alvru teki til slttar hrfyrr en 14.viku sumars, enda var jr, helst vallendi, ekki nrri sprotti, og yfir hfu var grasvxtur minna lagi; hr um sveitir kllu menn ekki mealgrasvxt; aftur mti var tin skileg allt sumari t, svo enginn hr vi fjall urfti a hiravotan bagga, enda eru ll hey mjg vel fengin hj almenningi, og verur heyskapur a v leyti gu meallagi. Haustverttan var einnig afbragsg, verasm, en ekki strkostlegar rigningar, og kom aldrei a kalla slmt veur fr Mikaelsmessu [29.september] til 15. nvember, a undanteknum 18.—21.okt.; daga gjri hr klgukast miki me talsverri snjkomu Meallandi og Skaftrtungu og Veri, en blkai aftur 21.oktber me slskini og verisblu. En fr 15. nvember til jla uru og rigningar nokku meiri, og tin umhleypingasm, en snjalaus og oft talsver rfer me vindi og stundum skruggum, helst 17. nvember. annan dag jla br til snjkomu og hefir a haldist san ...

Tarfari fr veturnttum til jla var hi allraskilegasta, sem g til man. Fr jlum til nrs fr a brydda stirari t. aan fr til rettnda dr til bjargleysu yfir alla Skaftafellssslu, svo eim bum er albjargarlaust, nema stku bjum Fljtshverfi, tveim bjum rfum, og fum bjum Norur-Skaftrtungu eru notair vesalir grandar, sem munu vart brkandi nema til a draga fna upp hor og hungur von brara, eftir v sem g hefi heyrt. Austurpstur segir, a v fyrr hafi hrkurnar byrja, sem austur dr lengur, og var a ljs vottur, a maur var ti 4. jlum Suur-Mlasslu, og annan
kl ar til strskemmda bygginni, og voru engar hrkur hr komnar.

jlblai Noranfara var fjalla lngu mli um loftslagsml og hafs:

Umhafsinn vi Norurland fyrsta fjrungi 19. aldar og fleira.
hinum sari rum hafa komi fram ritum og rum slendinga msar sundurleitar skoanir um a, a hve miklu leyti landbnainum, ea jaryrkjunni, kynni a geta fari fram hr landi. Hafa sumir gjrt sr um etta miklar vonir, einkum eir, sem eru ea veri hafa erlendis, og s hversu miki jrin getur gefi af sr, ar sem hn er kostgflega rktu, og loftslagi jafnframt er ngu milt. Aftur hafa arir verimjg vonardaufir essu tilliti, og eru eim flokki flestir alumenn, sem kunnugastir eru rugleikunum v a rkta hr jrina til hltar. a hefir gengi essu mli, eins og svo mrgum rum meal vor, a hvor essara flokka hefir veri fljtur til a brega hinum um heimsku og ekkingarskort, svo tum hefir slegi orahnippingar me mnnum faf essu efni, sta ess a menn legist alvarlega eitt, til a rannsaka hva rttast vri, eins og etta mikla jarmlefni vort sannarlega skili; enda hafa bir flokkarnir snt mrgu, a eir hafa byggt skoanir snar, a meira ea minna leyti getgtum, stainn fyrir rannskn og reynslu. N egar menn eru fyrir alvru farnir a hugsa til a koma upp bndasklum og fyrirmyndarbum, og yfirvld vor a hvetja til a stofna almenn bnaarlg, er orsk til a gefa essu mli meiri gaum, en gjrt hefir veri a undanfrnu.

Eins og llum er kunnugt, er jararrktin bundin vi a, hvernig jarvegurinn er og loftslagi; en essu tvennu er s munur, a menn geta btt jarveginn memsum rum, ar sem menn aftur mti ekki geta haft nein hrif loftslagi, heldur vera a taka a eins og a gefst. Hr er n ekki svo mikill greiningur milli manna um jarveginn, v allir kannast vi a hann s va gur, og geti teki mti rktun, ef loftslagi leyfi, en a er einmitt um a, sem menn greinir mest . a hefir oft veri frt til a korn vaxi Noregi jafn norarlega og norar en sland, sem snnun fyrir y, a a geti sprotti hr; en etta lsir v, a menn vita ekki a loftslagi er oft mjg misjafnt smu breidd, ea jafn norarlega eur sunnarlega hnettinum. Hefi loftshitinn t veri hr um bil jafn smu breidd, hefi hann t.a.m. veri jafn Bjrgvin Noregi og Julianehaab Grnlandi, og hefi aftur tt a vera hrum bil jafn auvelt a rkta jrina bum essum stum. En n er a kunnugt, a hitinn er a mealtali allt ri Bjrgvin rmlega 6 1/2 stig hitamli Reaumurs, en ekki einu sinni 1/2 stig Julianehaab. A snu leyti hefi eins eftir eirri reglu Nfundnaland tt a vera veurslla en England, me v a liggur sunnar og nrmijararlnu, og er fjarsttt a svo s, v England er svo veurslt a ar m hafa allskonar jararrkt, en Nfundnalandi banna harindi og kuldi hana a miklu leyti. Menn hafa flestum lndum um mrg samfleytt r, athuga nkvmlega hita og kulda, og anna sem ltur a loftslagi og veurttufari; en hr landi hefir essu lti veri sinnt, svo menn eru harla frir v efni. Bkmenntaflagi hefir fengi veurbkur fr feinum mnnum landinu en r hafa hvorki veri haldnar ngu stugt, n ngu mrgum ea hentugum stum, svo eigi verur fullkomlega af eim s veurttufar landsins og hinna einstku hraa ess. Flestar af eim voru lka haldnar v rabili, egar rferi hr landi var eitthvert hi besta; en sustu rum, san rferi versnai hefir minna veri sinnt um veurbkurnar. ttu menn a geta fengi ljsa ekkingu essu mli, yrfti a halda veurbkurnar sem flestum stum landinu, bi tkjlkum ess og uppsveitum: hefi veri best, a annahvort einhver einstakur vsindamaur, ea bkmenntaflagi hefi gefi t hi fyrsta form til slkra veurbka, og reglur um a hvernig r skyldi semja, svo r gti ori eins lagaar hj llum, v form a sem flagi gaf t fyrir mrgum rum er n ori mnnum kunnugt. Ef vel vri yrfti v einhver a geta fengist hverju prestakalli ea hrepp landinu, til a athuga loftslagi og skrifa upp veurbk, og essu yri a halda fram um mrg r, en san yrftu allar bkurnar a safnast saman, svo greinilegt yfirlit yri sami og menn gtu komist a raun um hvar og hvernig hitalnurnar liggja yfir landi. En a eru kallaar hitalnur (isothermer) egar lnur eru kvaraar og lagar yfir lndin, milli allra eirra staa, sem hafa jafnan mealhita. Eru lnur essar almennt mislega bognar og hlykkjttar, eftir v sem msar orsakir gjra hitann meiri ea minni smu breidd. annig er t.a.m. um hitalnuna, ar sem mealrshitinn er 4 stig eftir Reaumur, a hn liggur norur og austur eftir hafinu milli slands og Freyja og kemur land Noregi nlgt 63. mlistigi norur breiddar, gengur svo skhallt suur og austur yfir vert landi, og kemst Svarki suur fyrir 60. mlistig. a gengur hn san yfir Eystrasalt til Eistlands, og svo suur og austur eftir Rsslandi uns hn austur vi ralfjllin er komin tluvert suur fyrir 50. mlistig. Fylgi maur henni aftur mti vestur eftir, verur a ljst, a hn liggur yfir norurskaga Nfundnalands, skammt noran vi 50 mlistig, og svo hr um bilbeint vestur sunnanvert yfir Labrador, og noran vi Kanada. miju meginlandi Norur-Amerku liggur hn lngum vegi nlgt 49. mlistigi, en egar kemur vestur fjallgarana, sem liggja eftir endilngum Vesturheimi vestanvert, beygist hitalnan hastarlega norur vi, svo a vestur vi hafi kyrra er hn komin norur 60. mlistig norur breiddar. Af essu m sj a Noregur hefir mestan hita af llum jafn norlgum lndum, og a Svarki og vesturstrndAmerku gangahonum nst; en essa yfirburi Noregur n efa mest a akka hinum heita hafstraumi, sem liggur ar a landi sunnan og vestan fr Mexkfla, og sem kenndur er vi upptk sn og kallaur flastraumur (glfstraumur). essi sami hafstraumur btir einnig vissulega tluvert loftslagi slandi, v auk ess sem hann gjrir hafi hlrra austan vi landi, liggur einnig kvsl r honum vestur fyrir a, eftir v sem eim segist fr *[eir segja: The gulf stream which sets round Cape Reykjanes, and appears to keep up a continuous flow around Faxe Bay in the northward, passing out by Snfellsnes, also appears to considerably affect the climatic condition of the west coast.], er gjrir voru t til a rannsaka, hvort a vri vinnandi vegur, a leggja rafsegulr yfir sland, milli Norurlfunnar og Vesturheims. Aftur er nnur orsk, sem a snu leyti spillir eins og klir lofti hj oss, en a er hafsinn, essi mikli vgestur slands, sem svo oft heimskir a, einkum norurstrendur ess, og spillir llum atvinnuvegum landsmanna svo strkostlega, bi landi og sj.

Fyrir eigi alllngu lagi Jn Hjaltaln landlknir Reykjavk feinar spurningar fyrir landsmenn, um a, hvernig sinn hagar venjulega ferum snum hr vi land, og hafa svr riggja manna upp spurningar essar veri prentaar blainu „slendingi”. a hefi veri skilegt, a sem flestir hefi ori til a skra essum vsindamanni fr v, er eir hafa haft tkifri til a athuga essu tilliti, og a hann hefi san sameina ritgjr bi a og anna, er hann hefir safna um loftslag og veurttufar slands. Ein af spurningum herraHjaltalns var um a hva oft hafsinn hefi reki a landinu essari ld, ogveit g ekki til a neinn hafi svara essu til hltar. ess vegna hefi g reynt a safna saman um a efni msum skrslum, sem finnast, prentuum ritum og dagbkum sra lafs orleifssonar er lengi var prestur a Kvabekk lafsfiri og san a Hfa Hfahverfi; hefir hann essu skyni gfslega l mr dagbkur snar, er byrja me rinu 1813, og n allt fram enna dag. Skal g n me fum orum skra fr v, er g finn geti um hafsinn vi Norurland fyrsta fjrungi essarar aldar, og gti g sar vi tkifri geti ranna, sem san eru liin ef svo vildi verkast.

1801 er ess ekki geti a hafs hafi reki a Norurlandi, en mikil harindi gengu yfir og var fjrfellir mikill.

1802 kom sinn eftir mijan vetur, og l vi lengi sumars, svo kaupfr komust ekki hafnir fyrri en undir haust.

1803 er ekki geti um hafs.

1804 kom sinn seint um veturinn og hlst vi fram eftir sltti; var grasvxtur ltill um sumari og nting heyjum hin versta.

1805 kom engin s.

1806 rak hafs a Norurlandi en hafi skamma vidvl.

1807 var miki sar og hafk fyrir noran, austan og vestan, svo segir sra rarinn Mla Tavsum snum a r: sak um uppsabe / olla strstu fllum, / aua vk gat engin s / af eim hstu fjllum. Kom mikill og strkostlegur borgars, svo segir rarinn prestur: Risu vis himinhtt / hlir jakaturnar. / essi miklu hafk fr eigi a leysa fr landinu fyrri en 16 vikur voru af sumri, var grasvxtur minnsta lagi, en heyin nttust og uru sum ti um hausti.

1808 kom shroi fyrst orra, en rak fr aftur; kom svo anna sinn einmnui og var hrakningi ti fyrir landinu fram eftir vorinu.

1809 kom hr s, en hafi skamma dvl.

1810 mun engin s hafa komi.

1811 Kom hafs orra, en rak fr einmnui.

1812 kom sinn tmnuum og rak ekki fr fyrri en eftir fardaga.

1813 kom engin hafs.

1814 ekki heldur.

1815 kom shroi mijum marsmnui og fr eftir mnu.

1816 kom hafs ndverum marsmnui og gjrust hafk af honum. Um Jnsmessu var hann a mestu farinn, en var enn sfleki Eyjafiri milli Laufsgrunns
og Hjalteyrar, sem hindrai kaupskipin fr a komast inn Akureyrarhfn.

1817 var miki sar; rak hafsinn a Norurlandi mijum janarmnui, og hldust hafk fram eftir llu vori, svo kaupskip komust ekki til Akureyrar fyrri en undir mijan jlmnu, og var enn tluverur s hrakningi. Lka voru hafk fyrir austan og vestan, svo yfir safjarardjp var fari me hesta fram eftir vori; en a austan rak shroa t fyrir Eyjafjll og Vestmannaeyjar.

1818 var slaust um veturinn, hafi sst til hafshroa rGrmsey ; en um sumari 23. gstmnaar rak mikinn s inn Hnafla og Skagafjr, sem bgi kaupskipum fr hfnum Skagastrnd og Hofss uns hann rak fr 9. dag septembermnaar (Klp. 1, bls. 155),

1819 kom hafs fyrir noran, vestan og austan; ltur svo t sem hann hafi legi lengst vi Vestfjru; en a Norurlandi kom hann undir mijan aprlmnu og hafi eigi langa vidvl; var sleginn honum tselur, fr Siglunesi Eyjafjararsslu tluvert, og ingeyjarsslu 6—700. Vi austfjru l sinn heldur ekki lengi, en ar voru rotaar honum fullar tvr sundir af sel.

1820 kom engin hafs, en Klausturpsturinn fyrir a r getur ess bls 101—102, a sanna s af tal siglingamnnum, a sinn hafi minnka strkostlega 3 nstu rin undan norurhfum en aftur hafi mlanlegar sbreiur sst suur Atlandshafi, allt suur 40. mlistig n.br.

1821 rak hafs a Norurlandi og Vestfjrum marsmnui, og var nokkrum stum sleginn selur honum einkum Grmsey; l hann vi Norurland fram gstmnu og hvarf aldrei um sumari fr Hornstrndum. 17. dag aprlmnaar um vori festist hvalaveiaskip fr Glckstad snum 68 mlist. n.br. og 2 mlist. v.l. (fr Ferro?), og brotnai a gat, sem Klausturpsturinn segir a skipverjar hafi reynt a byrgja me fullum grautarpokum en a lklega a vera grjnapokum, (Grtze heitir jversku ekki einungis grautur heldur lka grjn), og me v etta vildi eigi duga, fru skipverjar 45 a tlu, 6 btum fr skipinu 14. dag s.m. og nu landi kveld hins 20. a nglaskla Skaga. Um mitt sumar fannst skip etta ti fyrir Seyisfiri Austfjrum, og var ri ar inn fjrinn. etta sama r lgu yfir 30 hollensk fiskiskip fst snum mestan hluta sumarsins, en losnuu heil um sir.

1822 rak hafs inn Hnafla skmmu eftir nr, ndverumfebrarmnui var hann kominn fyrir llu Norurlandi, og l vi fram aprlmnu, en fr a rekast burtu. var shroi flkingi fram undir mijan mamnu. 28. marsmnaar um vori brotnai enskt skip snum langt fyrir austan land, voru v 11 manns, og nu 6 af eim landi 30. aprl Glettinganesi, sunnanvert vi Borgarfjr Austfjrum, eftir segjanlega hrakninga, en 5 ltust essum tma braut og sinn anna enskt skip 28. dag aprlmnaar, 20 mlur t af Vopnafiri, og nu skipverjar ar landi 2 ma.

1823 getur Klausturpsturinn ess a s hafi komi Vestfjrum jnmnui, en Noranlands er hans ekki geti.

1824 kom enginn hafs.

1825 var aeins vart vi ltinn shroa Noranlands aprlmnui.

Af essu m sj, a fyrsta fjrungiessarar aldar hefir til jafnaar hr um bil rija hvert r veri slaust, og a af sarunum hafa aftur veri vilka mrg „mikil sama r” eins og hin, egar sinn hefir eigi veri mjg mikill ea legi lengi vi. ur enn g skilst vi etta ml, vil g skora alla, sem einhverjar skrslur geta gefi um loftslagi hr landi, og anna, sem hefir hrif a, t.a.m. hafstrauma og hafsa, a eir skri fr essu blunum svoalmenningi geti ori a kunnugt, v etta er engu miur merkilegt jarmlefni, en margt anna, sem blin gjra a umtalsefni. tflu eirri sem prentu er aftan vi almanaki um „loftslag nokkrum stum” er geti um mealhitann tveim stum slandi Reykjavk og Akureyri, en eigi veit g hva margra ra athugunum a er byggt, og a v er Akureyri vivkur snist a ekki geta veri nkvmt. a er annars fleira tflu essari sem ekki er reianlegt, ar stendur t.a.m. a mealhitinn allt ri Abo Finnlandi s nrri 4 stiga frost, en raun og veru er ar a mealtali 3-4 stiga hiti, eins og auvita er, ar sem Abo liggur ekki fjrri beinni lei fr Stokkhlmi til Ptursborgar; en a etta s eigi prentvilla, sem af hiruleysi hafi veri ltin standa leirttr eftir r, m sj af v, a Abo er settur nst Upernavk Grnlandi, en stunum er raa niur eftir v hva mealhitinn er ar mikill allt ri. etta er annars ekki hin fyrsta villa, sem stai hefir almanakinu, og menn hafa ess dmi a lrur slenskur bndamaur hefir veri frari um a reikna rtt t tunglsgnguna, heldur en prfessorsnefna s, sem hsklinn hefir haft til ess. [San koma fleiri umkvrtunarefni um almanaki og tgfu ess - vi sleppum v hr en nefnum a Kaupmannahafnarhskli s um tgfuna essi r].

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1864. A vanda eru feinar tlur vihenginu - hitamealtl og fleira.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Skemmtideild evrpureiknimistarinnar me ntt atrii

Vikulangar spr (og aan af lengri) eru oftast vitlausar og a fer taugarnar mrgum a r skuli yfirleitt vera til umru netinu. J, heppilegt er a flka slku - en stundum m samt nota r til a skemmta sr. Hr hungurdiskum tlum vi um sningar skemmtideildarinnar essu samhengi. Allar reiknimistvareiga snar skemmtideildir.

Atrii dagsins er tengt kuldapolli norurhfum - kannski sameiginlegum dansi eirra flaga Stra-Bola og Sberu-Blesa.

w-blogg070320b

Hr er klippa r norurhvelssp evrpureiknimistvarinnar sem gildir mintti nstkomandi fstudagskvld, 13.mars - eftir 7 daga. sland er nest myndinni, en norurskaut rtt ofan vi myndarmiju. Heildregnu lnurnar sna h 500 hPa-flatarins. Lgin sem rin bendir er fdmaflug - (en ekki til enn nema irum tlvunnar). Mijuhin er 4550 metrar - alveg vi met (alla vega sustu 40 rin rm).

Rtt a taka fram a bandarska veurstofan er llu hgvrari - er me smu lg en lgst fer 500 hPa-flturinn 4610 metra. a er srlega lgt lka - en ekki alveg jafn krassandi.

Vi sjum vel myndinni a meginkuldinn (fjlublu litirnir) hringa sig ekki utan um hloftalgina - heldur liggja til hliar vi hana. a ir a etta er ekki stugt stand - arna er lka venjuflug lg vi sjvarml - sjlfsagt nrri lgrstimeti marsmnaar yfir Norurshafi.

kalt veur veri rkjandi nstu daga hr landi (s a marka spr) er samt vonandi a essi runingur norurhfum (hver sem hann verur) lti okkur alveg frii - vi megum varla vi slkum ofsknum til vibtar erfium vetri.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2020
S M M F F L
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        

Njustu myndir

  • w-blogg310320
  • w-blogg280320b
  • w-blogg280320a
  • w-blogg250320b
  • w-blogg250320a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (31.3.): 497
  • Sl. slarhring: 545
  • Sl. viku: 3683
  • Fr upphafi: 1910552

Anna

  • Innlit dag: 449
  • Innlit sl. viku: 3295
  • Gestir dag: 434
  • IP-tlur dag: 415

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband