Frsluflokkur: Vsindi og fri

flugt kerfi

fimmtudaginn fer krftug lg til austurs nokku fyrir noran land. Henni fylgir bi vindur og rkoma - og e.t.v. verur mjg hltt um stund um landi austanvert. etta gengur hratt hj, en kerfi er ngilega flugt til ess a nokku spennandi verur a fylgjast me atburum kjlfari - hvort breyting verur veurlagi ea hvort allt fer svipa far aftur og aallega hefur veri n a undanfrnu.

w-blogg110820a

Korti er r ranni evrpureiknimistvarinnar. Heildregnar lnur sna h 500 hPa-flatarins, af eim m ra vindtt og vindhraa rmlega 5 km h, en litir sna ykktina, hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Og svo sannarlega er a hltt loft sem fkur hj. Vi sjum a ykktin yfir landinu austanveru a fara yfir 5640 metra og reyndar m nkvmari kortum sj 5660 metra sem er me v hsta sem sst hr vi land. Ekki er alveg vst a essi ykktarsp standist - hn byggir ekki aeins astreymi hlinda (sem er raunverulegt) heldur lka lgun landsins lkaninu og hvernig hn magnar hlindi hlmegin landsins - ekki vst a ar s allt me felldu.

En a er allt lagi a benda etta - og jafnframt a mttishitasp 850 hPa er einnig me allra hsta mti, 30 stig. En spr um hmarkshita mannheimum eru llu lgri og trlega raunsjar. En mii er mguleiki - eins og sagt er.

Svo er aftur spurning hva gerist framhaldinu - etta spark sem hloftahringrsin fr - ngir a til a veurlag breytist? Vi vitum ekkert um a enn - framtarreikningar eru t og suur (eins og oftast).


Fyrstu tu dagar gstmnaar

Mealhiti Reykjavk fyrstu tu daga gstmnaar er 10,9 stig, -0,7 stigum nean mealtals smu daga 1991 til 2020 og einnig nean mealtals sustu tu ra og 18.hljasta sti (af 20) ldinni. a sem af er ldinni voru dagarnir tu kaldastir ri 2013, mealhiti 10,4 stig, en hljastir voru eir ri 2003, mealhiti 13,5 stig. En gst hefur oftast veri hlr essari ld. langa listanum er hitinn n 84.sti (af 146), eim lista eru smu dagar 2003 lka hljastir (samt 1944), en kaldastir voru eir 1912, mealhiti aeins 6,4 stig.

Akureyri er mealhiti dagana tu 12,8 stig, +1,4 stigum ofan meallags ranna 1991 til 2020, en +2,1 stigi ofan meallags sustu tu ra [en hefur mjg oft veri hrri].

Hitanum hefur veri nokku misskipt. Suurlandi er hitinn n 17.hljasta sti aldarinnar og 16.hljasta vi Faxafla. Aftur mti eru dagarnir tu eir fjruhljustu Austurlandi a Glettingi. S liti til einstakra stva er jkva viki mia vi sustu tu r mest Skjaldingsstum, ar er hiti +3,6 stig ofan meallags, en neikva viki er mest -1,7 stig Garskagavita.

rkoma Reykjavk hefur mlst 39,2 mm, nlgt tvfalt meallag, en 27,2 mm Akureyri, meir en tvfalt meallag.

Slskinsstundir hafa mlst aeins 12,1 Reykjavk og hafa aeins einu sinni veri frri fyrstu tu daga gstmnaar, a var 1916.

Loftrstingur hefur veri srlega lgur essa tu daga, hefur aeins einu sinni veri lgri sustu 200 rin. a var 1842, hann var jafnlgur 1876 - og marktkt hrri en n 1867 og 1950.


Af rinu 1871

Tarfar var tali hagsttt rinu 1871. Mealhiti Stykkishlmi var 3,3 stig, 0,7 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Mealhiti Reykjavk var 3,6 stig og er giska 2,0 stig Akureyri. Jnmnuur var srlega hlr, einn eirra hljustu sem vita er um. Stykkishlmi kom ekki hlrri jn fyrr en ri 2007 (en auvita er vissa nokkur svona gmlum mlingum). Einnig var hltt ma og fremur hltt desember. Kalt var aftur mti mars, aprl, gst, september og nvember.

ar_1871t

Srlega kaldir dagar voru 8 Stykkishlmi, 13., 14. og 15.mars, og 23.aprl eirra kaldastir. Mjg hlir dagar voru fjrir, 29.ma og 8., 9. og 10.jn. Sastnefndu tvo dagana mldust 20R [25C Hvammi Dlum]. mldist hiti 20,5C Reykholti a morgni 10.jn. Hitabylgjur voru ekki alveg ekktar 19.ld.

Aprl var srlega urr Stykkishlmi og einnig var nokku urrt febrar, gst og nvember. Aftur mti var rkomusamt janar.

ar_1871p

rstingur var venjuhr nvember og hr aprl, jn og september, en lgur jl og gst, og einnig janar og mars. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 16.desember, 960,5 hPa, en hstur var hann sama sta 1035,2 hPa ann 30.nvember. rstiri var me minnsta mti aprl og jn.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Frttir fr slandi birta yfirlit um verttu slandi 1871 [s.24 og fram]. Valdimar Briem tk saman. [Ltillega stytt hr]:

egar allt er liti, var veurttufar slandi mjg gott nstlii r. Framan af vetrinum 1870—71 var vast hltt veur og fannkoma ltil; hlst a hartnr fram a jlum; tk drjgum a snja, og voru fannalg komin um allt land rslok. egar eftir nr tk upp snj allan Suurlandi, Vesturlandi og um vesturhluta Norurlands, en um austurhluta Norurlands voru frost og fannkomur fram undir lok janarmnaar; hlnai stundum dag og dag, og gjri blota og kafld; hlupu snjfl sumstaar fram Norurlandi og gjru tjn nokkurt fnai manna og heyjum. Fyrri hluta febrarmnaar voru gviri um allt land; en er la tk mnuinn, fr veurtta mjg a spillast og gjri n um hr hi stugasta veur, en jafnan hart. er kom fram marsmnu, harnai enn meir og kyngdiniur snj miklum um allt land, en einkum noranlands; tk yfir, er kom fram mijan mnuinn; komu kafir noranstormar me hafrti og brimi og fylgdi eim fannkoma mikil; gjri strhr yfir allt Norurland og Austurland; st hn fjra daga samfleytt (12.—15.mars). er hrinni ltti af, su menn, a s allmikill var kominn undir land, og var jaka egar fari a reka inn firi; sst n eigi anna fyrir en hallri; fna allan var a hafa gjf, en hey voru va farin a minnka; allar bjargir voru bannaar sj, en mrg heimili v nr rotin a vistum. En n var batinn nnd; er lei marsmnu, komu vindar af landi ofan og hrktu sinn haf t, og var hann brtt r landsn. N tk veur a batna um allt land, snjkomurnar a minnka, stormarnir a stillast, frostin a rna og slin a hkka lofti; tk jr a ina og gra, og fr n svo fram langa hr, a slbr var um daga, en hœg kœla um ntur. N voru ti allar vetrarhrkur sunnanlands og vestan, og fr veur batnandi eftir v sem meir nlgaist vori. En noranlands og austan var ein skorpan eftir. er eftir var ein vika aprlmnaar, tk veurtta ar aftur a harna, og gjri frost mikil og noranstorma; rak aftur hafsa landi og miklum mun meir en fyrr; var sfelld sbreia fyrir llu Norurlandi, allt vestan fr Horni Hornstrndum og austur a Langanesi; horfist n mjg vnlega , en hr fr betur en horfist, v asinn ni eigi landfestu og tk egar a reka undan landi; ndverum mamnuivar hann horfinn a fullu og llu, og var hans eigi vart sar. N tk vori vi, og var a eitt hi blasta og grrarslasta, er veri hefur essari ld. skmmum tmaleysti snj allan r hlum og grasi aut upp einni svipan vsvegar um land; sunnanlands og vestan voru hljar vorskrir og vtur tar, en noranlands og austan voru hœgir urrkar og slskin um daga og dggfall um ntur. Allstaar var hiti mikill, en einkum dlunum noranlands; seinustu dagana ma og framan af jn var hitinn ar va allt a 30 stigum (eftir Raumurs mli) mti sl um hdegi, en 20 stig forsœlu, og egar heitast var, 15 stig undir mintti. Um r mundir er slttur byrjai skipti nokku um veurttu, og tk n a orna upp sunnan- og vestanlands, en aftur a rigna noran- og austanlands; Suurlandi var urrkurinn minnstur Skaftafellssslu, en Norurlandi voru rigningar minnstar Hnavatnssslu. lok gstmnaar skipti aftur um veurttu; tk n a rigna sunnanlands og vestan, en orna upp aftur noranlands og austan; slttulok var aftur urrkur um allt land. sumarmnuunum hfu hitar veri venju fremur, en n tk smmsaman a klna, er a haustai; mtti veurtta heita hin besta ar til oktber; tku a koma hret noranlands me frosti og snjkomu, en eim ltti brtt af aftur og gjri blviri ar til seint mnuinum; gjri enn hr noranveur noranlands me brimrti miklu og fannkomu, og eyddust hagar allir; nvember gjri aftur stillt veur og hœg, og stu au nokkra hr. Undir rslok tk veurtta a harna noran- og austanlands, en ar mti var besta t sunnan- og vestanlands allt til rsloka.

ess er ur geti, a vori var mjg grurslt, ar e hvervetna voru hlindi mikil og skin og skrir skiptust . egar mijum jnmnui var grasvxtur v nr hvervetna orinn meiri en vanalega mijum jlmnui; byrjai slttur v va nr mnui fyrren vant er; leit n t fyrir hi besta heyskaparsumar, en komu rigningar noranlands og austanlands, og gekk mjg illa a urrka heyi; lgu tur sumstaar rjr vikur tnum og hrktust mjg; sunnanlands og vestanlands var heyurrkur og hiring hin besta framan af sltti, nema einstku sveitum. Seinni hluta sumarsins ea engjasltti gekk heyurrkur aftur vel Norurlandi og Austurlandi, en illa Suurlandi og Vesturlandi; var slttur ar mjg endasleppur mrarsveitum, v a gras fr allt kaf skum rigninganna, og kom eigi aftur upp a mun, er upp ornai; hinum urrlendari sveitum var heynting aftur g ur en sltti lauk. Heybirgir voru hvervetna miklar, og egar allt er liti, vast allgar; reyndar hfu tur nokku hrakist Norur- og Austurlandi, og they Suur- og Vesturlandi, en flestir voru a mestu nœgir me heyafla sinn. ... Kl, rfur og kartflur spruttu einnig vast betra lagi og voru snemma fullroska, en eigi var arur af eim a v skapi meiri en a vanda, sem heyaflinn var meiri. ar sem s hafi veri hfrum og byggi, var uppskera einnig betra lagi; en slkt er svo va, a ess er naumlega getandi. Melurinn ea villikorni Skaftfellssslu spratt einnig besta lagi.

Janar. Hitafar var nrri meallagi. Heldur snjungt var um landi noraustanvert en sunnanlands tk snj upp.

Noranfari segir fr ann 28.janar:

[.17. janar] fll snjfl Krakavllum Flkadal Vesturfljtum, sem tk hs me 2 hestum og fjrhs me 5 sauum, 40 hesta af heyi og 1 mann; af hverju ekkert var fundi seinast frttist aan og hinga. Afarantina hins 18. [janar] fll snjfl Grund lafsfiri, sem tk ar fjsheyi me tveimur krfrum af tu. Hstft er sg bak vi binn sem fli lenti fyrst , og egar a hafi fyllt hana fr afram af bnum og mlvai um lei bjardyrahurina. Allt flki hafi fli r bnum. — hrunum 11.—13. fll snjfl nastum Slvadal Eyjafiri, sem braut inn hs, tk af hey og banai 18 kindum. Flki fkk sr me naumindum bjarga t r bastofunni og bnum og komist yfir aDraflastum hinumegin dalnum.

Gangleri segir fr 7.febrar:

Allt fr v fyrir nr, var hr noranlands fannkoma allmikil og stundum bleytufjk, svo vast var jarlaust ori, fyrir frea mefram, fram til ess 24. [janar] a inai og gjri ga hlku allt til mnaarloka, svo llum gsveitum hr nyrra er komin upp g jr og va tkjlkum nokkur. Af Suurlandi er tarfar sagt mjg gott, allt til rsloka, en heldur gfusamt, svo treglega hefir gefi til fiskisknar, enda er afli sagur ar almennt mjg ltill.

Febrar. T fremur hagst, srstaklega um landi sunnanvert. Hiti nrri meallagi.

Gangleri segir af febrart ann 28.febrar:

Af Suurlandi er a frtta ga t og snjleysi, og a allt norur a Yxnadalsheii; hi sama m n nstum segja a s hr nyrra, eftir v sem um er a gjra um etta leyti vetrar, en er n ekki va lti um jr fyrir spilliblota er gjri 21. [febrar]. Fyrir sunnan er sagt fiskilti, nema suur Gari hafi veri gur afli.

Mars. Erfi t, illvirasm og kld.

Gangleri segir af marst ann 28.mars:

Tarfar hefir veri yfir marsmnumjg stugthr nyrra. og jarskortur allmikill, svo flestur peningur hefir oftast veri gjf. Dagana 2.og 3.[mars] var hr ofsa sunnan- og vestanveur, svo vi tjni l; hrktust 4 skip r Fljtum, er voru hkarlalegu, rj til Flateyjarog lskuust ar dlti, en einir nu Grmsey eftir riggja dgra hrakning, en hldu skipi snu skemmdu. 12. og 13. [mars] var hin mesta strhr me ofsa noranveri og brimgangi; rak nokkurn s a landi, svo einstaka jaki kom inn firi, en af Siglunesi sst tluverur s tifyrr; eftir a rak hann heldur fr, v vindur hefir endur og sinnum, heldur stai af landi ofan, en eigi mun urfa langvinna haftt til ess, a s voagestur heimski menn aftur. Snjr m n heita meira lagi um Eyjafjarar- og ingeyjarsslu, en mesta lagi um Skagafjr, eftir vsem frst hefir. Af Suur- og Vesturlandi hefir eigi frst san um mijan fyrra mnu, en anga til hafi ar veri g t.

ann 14. aprl segir jlfur af skiptpum og hrakningum 2.mars:

[Eftir brfi af Langadalsstrnd dagsett 17.mars] Af skiptapanum fr Bolungarvk 2. mars. [.2. mars] kom hr einhver mesti stormur, sem menn muna. Bolungarvk reru flest skip um morguninn til la, var hvasst nokkusuaustan ea t Djpi og herti vindinn eftir v sem upp daginn kom, svo a rok var orium dagml; eir, sem voru eigi komnir upp undir land, uru undan a hleypa og komust flest skipin undir Stigahl noranvera, og lgu ar fyrir akkerum gan tma; en egar vindurinngekkar meir til vesturs, hleyptu au inn me Stigahl aftur, uru sum a liggja fyrir akkerum rokinu, en nu flest t Bolungarvk um nttina. Eitt skipi var a hleypa upp hlina sjlfa og upp allt strgrti, og bar a til ess a fyrsthafi brotna af v stri og nokkrar rarnar, en san brotnai skipi ar sjlft strgrtinu, en mennirnir nu a bjarga sr. Eitt skipi hrakti norur Aalvk um nttina (norur yfir allt Djpi og Jkulfirina). En tv skipin frust alveg (og voru 6 manns hvoru eirra); tti anna skipiGsli bndi Bjarnason rmla hr Langadalsstrnd, en hitt Eyjlfur prestur Jnsson Melgraseyri; frst skipi Gsla rtt vi Stigahl, og rak egar sama dag mislegt af v; en hitt skipi telja menn vst a hafi farist dpra, og vita menn ekkert um me hvaa atvikum a hafi ske. Bi essi skip voru srlega vel mennt og vel t bin, og formenn hinir duglegustu bum. Ht Halldr orleifsson formaurinn prestsskipinu, og var vinnumaur hans, einhver besti aflamaur hr um plss og hinn mannvnlegasti. En s ht Jn Jnsson, er var fyrir rmlaskipinu, fr Bjum Snfjallastrnd, og flestir eir 12 samtals, er af skipumessum drukknuu, voru ungir menn af Snfjallastrnd og hr af Langadalsstrnd. — Va uru skemmdir hsum og btumaf veri essu, en eigi a mun, a g hafi frtt.

a eigi leiddi skiptapi af eur manntjn, ykir ess vert a minnast, eftir brfi noran r Blnduhl 23.[mars] a ann sama dag, sem skiptapinn var Bolungarvk 2.[mars], reru 4 skip norur Fljtum hkarlalegu; og rauk brtt og snerist til ofsaveurs ar noranlands eins og fyrir vestan, svo a eigi su eir anna fangar llum eim 4 Fljtaskipunum, en a hleypa undan og norurtil Flateyardals ( ingeyjarsslu); nuog 3 skipin ar lendingume heilu, en [fjra] skipi var seinna fyrir og komst eigi ar inn undir land fyrr en dimmt var ori, svo eigi sst til landtku, lagist a fyrir stjra ar llu rokinu fyrir afdrepi nokkru, en eigi betra en svo, a skipverjar urua sitja uppi andfi til styrktar vi stjrann, og hrkk eigi til, v stjrafri slitnai von brar, og var eigi anna rra en setja upp segl rokinu og hleypa undan norur til Grmseyjar; uru eir enn a leggjast ar fyrir andfi um hr, hl af eynni, og haldast ar svo vi, ar til verinuslotai nokku egar kom fram nsta dag; nueir ar lendingu me heilu. ll essi skip voru talin af ar um Skagafjr, anga til au komu heim aftur a nokkrum dgum linum, me heilu og hldnu, n ess nokkur tti eirra von.eir sem til Grmseyjarhrktust, sgu aan ganfiskiafla allan vetur og vellan eyjarba.

ann 4.aprl birti Noranfari tarfrttir, aallega a austan:

[.10.[mars] lagi Jn hreppstjri Snorrason Skgum elamrk han austur Mlasslur, en kom hinga aftur 31.[mars] eftir 3 vikna fer; hann hafi fari lengst leiis Stvarfjr og Breidal. A austan segir hann hara veurtt og fyrir seinustu hlkuna jarlaust Jkuldal, Fellum og thrai, en allgott til haga Skridal, Fljtsdal og Breidal. Heilsufar manna gott. ... Mikla hrin, sem skall hr 12. [mars] og hlst vi sumstaar dagsta 3 slarhringa, hafi og fari yfir allt Austurland, en va olla strkostlegu tjni, nema Eskjufiri, hvar albi ilskip, er fara tti fyrst Vopnafjrme korn og san t til hkarlaveia, slitnai upp, rak ar land og braut spn. Skipverjar gtu me mestu herkjum bjarga sr, nema einn er tndist ea drukknai. Skipverjar hfu veri bnir a flytja miklar vistir handa sr skipi, er allt frst samt korninu. Kaupm C.D. Tulinius hafi tt hkarlaskip etta. Enginn afli eystra. [Fjgur] hafskip hfu sst fyrir stru hrina ti fyrir Berufiri, og sust ekki aftur fyrr enn 22.—23.[mars] Fremur var a hald manna, a etta mundu kaupfr, heldur en fiskiskip. Vaum sveitir hafi veri kvarta um bjargar- og heyskort, og sumir farnir a reka af sr. Kornmatarlaust a kalla llum verslunarstumeystra, nema Djpavogi, enda hafi asknin ar veri fjarskaleg. Hinn 17. [mars] hafi drengur ori ti Vopnafiri tsunnan skaraveri og frosti. ... 1.[aprl] voru hr staddir menn af Slttu og r Npasveit til a skja sr matbjrg, sem segja ar mikinn bjargarskort, og nokkrir farnir a skera af hinum fu skepnum snum. Sellaust er sagt llum veiistum nyrra. Flestir hfulagt ntur snar orra, er hafa lii marga slettu af tsynningsbyljum og sumstaar alveg fari upp af sjgangi; t.a m. Bakka Tjrnesi hvar 6 ntur tpuust stru hrinni 12.— 14.[mars]. Ltrum, ystab Ltrastrnd austan megin Eyjafjarar, hafi opi vetrarskip, er nlega var komi a r hkarlalegu, teki t me llu er v var af farvi, seglum, akkeristrengjum og veiarfrum, skinnklum, skrnum og koffortum, af essu hefir sumt alveg tapast en sumt reki aftur skemmt og hggvi, og skipi broti mjg, svo tplega verur a v gjrt. — Talsverur hafshroi hefir sst hr noran fyrir landi, fr Langanesi og vestur Strandir. Einn hafsjaka hafi reki inn a Mlmey Skagafiri, sem sagt er a sest hafi a rtugu, arir segja sjtugu dpi. — Allt til skamms tma halda menn a fiskur hafi veri hr ti fyrir, en vegna gfta eigi ori stt. ... [. 31. janar] hvolfdist btur upp vi lendingu undan bnum Eii Eyrarsveit Snfellsnessslu, me 4 mnnum, er kom r Stykkishlmskaupsta, 3 drukknuu en einn komst kjl; veur st land, og bar btinn egar me manninum upp a fjru.

Gangleri segir 12.aprl fr t og skipskum:

Tarfar hefir Suur- og Vesturlandi, veri um marsmnu mjg lkt og hr nyrra, heldur hart og mjg stugt. San 29.[mars] hefir hr veri hin skilegasta t og staviri, stundum dlitlar ur, en oftast slskinsbr, medlitlum nturfrostum.

Skiptapar. 31. janar frst 4 mannafar vestur vi Eyrarsveit, drukknuu ar 3, en 1 komst af. 2. mars uru tveir skiptapar Bolungarvkog drukknuuar 12 menn. 22. [mars] frst btur vi Kjalarnes suur me 4 mnnum, er allir drukknuu.

jlfur segir ann 28.aprl fr skiptpum og mannskaa Mrdal 28.febrar og 20.mars:

Af skiptpunum og mannskaanum i Mrdalnum 20.[mars] brust n me pstinum greinilegar skrslur einkum fr sknarprestinum til Slheima og Dyrhla herra Gsla Thorarensen Felli, einnig fr Ingimundi hreppstjra Eirkssyni Oddum Meallandi, mest samt um einstaklega bgborinnhag eirra 5 ekkna og samtals 24 furlausra barna, ar sem 6 alls, eirra er drukknuu i Mrdalnum, og ar af 5 bendur kvongair r Meallandinu sjlfu, voru allir r Leivallarhreppi. Af essum 5 bendum drukknuu 2 fyrr vetur, .e. 28. [febrar], og hefir ldungurinn Einar Jhannsson hreppstjri Dyrhlahreppi og bndi risholti Mrdal skrifa oss greinilega skrslu reyndar af skipskaanum ba essa daga, en ar hj vsar sra G. Th. einmitt til skrslu Einars hreppstjra um skipskaann 28. febrar. Og a eigi frist nema einir 2 menn, sna atvikin vi ann skiptapa, sem oftar, a hrsbreidd ein er einatt milli lfs og daua sama augnabliki, og milli ess a skipi, ar sem ta skal eur lenda brimsj, lendist vel, en anna, er fer hla v, brotnar spn og fleiri og frri drukkna og brimrotast. Skrsla Einars hreppstjra er annig: [. 28. febrar] var hr almenntri, gengu Reynishfn (milli Dyrhlaeyjarog Reynisfjallsdranga) 2 ttringar og 1 sexringur, stru eim synir mnir Hjalti, Finnbogi og Jn. Sjr var slmur, en brimai mjg er lei, uru eir a leggja fr og t Dyrhlahfn (vestan undir Dyrhlaey); voru Eyjungar a lenda, er hinir komu og klluu sj ar fullgan; en mean eir seiluu og bjuggust land, — v allir fiskuu vel, mest af lu, — spilltist sjrinn. Tveimur lentist vel, en Jn, er seinast lenti, kfi af grarstrum sj, er strax mlbraut btinn, v hann st undir (?). Maur var til hafur vaborinn, sem vel gafst, svo llum mnnunum var fljtt bjarga me afylgi eirra er til nu, nema 2 er aldrei sust og ekki hafa reki. msir meiddust af skipbrotunum, en lti kva a v. Menn eir sem drukknuu arna vorn bir giftir bndur r Meallandi, Jn fr Sndum Jnsson, kenndurvi Langholt, og Jn fr Fjsakoti Jnsson.

En af mannskaanum 20. [mars] er fyrrgreind skrsla sra Gsla Thorarensens annig: [.20. mars] gurlinn var hr gott veur og bltt; rru menn um morguninn alskipa, en ekki hafi sjr veri vel dauur, egar ri var; en laust fyrir hdegi js eirri veltu, einu vetfangi, a sjr var langt um fr. egar brima tk, leituu skipin undir Dyrhlaey egar til lands; au voru 4, rrttringar og einn sexringur, en eim sttist treglega rurinn, v eir ttu a skja gegn einstreymings vesturfalli og nokkrum kalda, nu eir fyrstir vrum formennirnir Stgur Jnsson Brekkum og Jn rnason Garakoti og lentu eir egar me heilu og hldnu: hla eim kom riji ttringurinn; var ar formaur Sigurur bndi Sigursson fr Skarshjleigu (almennt nefndur: „hvti“), og hlt egar land, er helst sndist lag, kom hann og rttur sandinn og var binn a taka af sveilina, en vskipi kenndigrunns kom slkt lag, a skipi langt um fyllti og drst t san: var ar bjarga 3 mnnum, en formaurinn frst og me honum 15 hsetar. N var sexringurinn einn eftir ti sj; a leggja til Vestmanneyja sndist ekki r; v bturinnvar segllaus og mesti gangstampur, en leit t fyrir a komast vestan, enda gaf raun vitni um a svo fr, v skip au er ganga vi Jkuls lgu ar fr, skum brims, en egar au komu t hin svo klluu Fjallahraun uru au a sna aftur, hleyptu eir upp vi Jkuls me heilu og hldnu. egar la tk undir slarlagi, sndist heldur a sljkka sjinn, ru eir sem btnum voru af, a leita lands, heldur en a liggja ti um nttina, v hefi hvesst, var ekki nema opi haf a reka . upphafi leit svo t, sem lendingin tlai a fara vel, v lagi var gott, en v skipi kenndi sandsins reis upp hnykill er dr skipi flatt upp topp sr og hvolfdi san, sandinum voru bir formennirnir, er lentir voru og 7 mennair; hinir voru farnir til bja, m vera helst til seinna, eir vri jakair eftir daginn, bjrguu eir ar 6 mnnum en 10 eirra frust, bi skipin fru t me landi, kva anna eirra hafa reki Holtstjrn vi Eyjafjll en hitt nundarstaatjrn Landeyjum. Af hinum drukknuueru 17 reknir voru 13 lk jru a Dyrhlakirkju, ... og hefi g ekki fi minni stai a jafnsorglegu embttisverki, ea heyrt slk kvein og harmkvli sem voru kirkjugarinum Dyrhlum. ... g arf ekki a lsa fyrir r standinu Dyrhlahreppi, a er aumara en fr veri sagt, en g tek a til dmis, a af 36 bendum, er hanga vi hokur Dyrhlaskn, eru 11 ekkjur. Af skrslum essum sjum vr, a drukkna hafa samtals 28 manns, a metldum eim, er frust 28.febrar, af eim voru 18 bendur eurheimilisfeur, 1 fyrirvinna, en 9 ungir menn kvongair og rum hir.

Gangleri segir af skipskaa og hrakningum pistli 13.jn:

Hinn 28.aprl frst hkarlailskipi Svalur, af Svalbarstrnd vi Eyjafjr, nlgt svonefndum Kgri fyrir vestan Strandahorn, enna hinn sama dag var mikill strhrargarur; hrktust mrg skip vestur fyrir Strandir og voru mrg komin mjg grunnt egar til lands s, svo var og einnig me Sval; tti strax a leggja til djps en a tkst ekki fyrir strsj og ofviri, barst hann egar land upp strgrtta fjru og flir, og muldistsan spn. Skipverjar fengu bjarga sr ann htt a einn komst land me va en hinir frust eftir honum. Fyrir dugna hseta og formannsins Jns rarsonar Espihli fengu eir bjarga miklu af farangri snum, seglum og veiarfrum. rija dgri eftir a skipi barst upp, eftir a hafa lengi vel fari me bjrgum fram og frt sig me handvum, mist fyrir forvaa ea upp , nu skipverjar bnum Atlastum vi Fljtavk.

Aprl. Kalt veri, en t allhagst framan af, en san mjg hagst nyrra en skrri syra.

Sra arinn Reykholti segir fr sumarblu og mistri ann 9. og 10.

Noranfari segir af t og slysum pistlum ann 2.ma:

Veurttufari hefir n lengi veri oftar stillt og kjurt nema dag og dag hvassviur, en frostin mikil svo va sveitum er rinn gaddur og fram til sumra dala og tkjlkum a kalla jarlaust. Margir eru sagir komnir a rotum me hey sn.

[.19.mars] hfu [tveir] menn er ttu heima Seyisfiri, veri fer sjleiis sunnan r Norfiri, en lentu myrkri um kvldiof grunntvi Hnefsstaaeyri Seyisfiri, svo btnum hvolfdi lagi en skolai rum manninum hlfdauum land, hinn drukknai. Um kvldi 10.[aprl] (annan dag pska), var ri r Fljtum remur opnum skipum til hkarls; tv af essum skipum komu aftur eftir skamma tivist, v hafti gengi a noranhvassviurog hr megaddhrku. rija skipi var eigi komi aftur eftir hlfan mnu, svo menn eru mjg hrddir um a a hafi tnst. v voru 10 menn og 8 af eim giftir bndur, og mealhinna vldustu r sveitinni. Sagt er a konur ea ekkjur essara manna eigi 37? brn. sast sst til essa vantandi skips, var a framsiglingu, eftir giskun anna hvort til ess a leita eftir meiri afla, ea skipverjar ornir villtir v ttavitinn sem eir hfu, hafi veri bilaur, og enginn skipinu vel vanur stjrn ofviriog sjrti. Skipi var sagt gott og tbnaur ar eftir. ... Vestur-Skaftafellssslu hafi vetur reki 3 strtr hvert 19 lnir ferstrend og hvern veg alin r aski, og fjra tr13 lnir 3/4 alin hvorn veg mahognje. San hrkurnar hfust hefir frosti hr ori mest 12 stig Reaumur [-16C], en til dala Hnavatnssslu 15—17 stig [-19 til -21C]. Hkarlaskipin sem fari hafa legu uru fyrir dmalausar sjhrkur a leysa og fara til lands, v allt sem sjr ea gjf ni til, var sem klakabunki t.a.m. ilfari upp mijar styttur.

Ma. Hagst t og hl, nema helst fyrstu vikuna nyrra.

Gangleri segir af t ann 10.ma:

Tarfar hefir veri seinnipart aprlmnaar allstaar um Norur- og Austurland allt til 6. [ma] hi harasta og frostamiki, svo a hefirstigi allt a 13 gr. gsveitum hefir veri svo rautt, a jr hefir veri fyrir tigangspening, en til dala og tkjlkum hafa skepnur a miklu mtt standavi hey; skepnuhld manna voru v va orin skyggileg fyrir heyskort, ef eigi vorai vel han af. essum harvirakafla rak nokkurn hafs undir land, allt fr Horni a vestan til Langaness a austan, en hvergi hefir hann ori landfastur, nema ef vera skyldi vi Horn og Langanes San hinn 6. hefir veri hltt veur.

Jn. Srlega hltt og hagsttt veurlag.

Noranfari birti ann 13.jl brf:

[Snfellsnessslu 30.ma]: Nstliinn vetur mtti heita yfirhfu a tala hr betra lagi a gu undantekinni, sem var kaflega fin og tstug, svo engan dag henni virai vel til enda, heldur sfeldir umhleypingar, stundum blotar, en aftur grimmdarstormarog harneskjukafld; aldrei kom mikill snjr lglendinu en talsverur til fjalla. Minnilegt ofviri gjri hr 22. mars og mtti a heita „eftirslmur" guillviranna, en san hefir oftast veri g veurtta, og snjlaust mtti kalla hr lglendi sumarmlum. Vori hefir veri kalt og bltt til skiptis, og oftar bltt, grur kominn betra lagi, er lti af v lti, a fari s a lifna nyt km, sem lklega kemur af vetrargjfinni, hinni fnu og marghrktu tu, sem reyndist lakasta lagi, svo kr hldust ekki vi hold henni, og komast valla hlfa nyt. Slm eru sumstaar ea vast gemlinga- og unglambahld, einkum ar sem votlent er. Nna um htina [hvtasunna 28.ma] hafa hr veri strfelldar sunnan rigningar,sem heldur hafa olla tjni.

[Suurmlasslu 8.jn] Tin er hr n um essar mundir hin indlasta og grur tur upp. ur voru fnaarhld slm. Afli er va kominn.

[Mrasslu 12.jn] Veurtta g og grasvxtur betra lagi.

Gangleri segir af t ann 13.jn:

Tarfar hefir mtt heita stillt og gott san sasta bla vort kom t (10.ma), og sanum 20.[ma] einkar mikil veurbla; hitinn hefirjafnaarlega veri 12—18 gr. og a stundum dag og ntt, svo n mun grur vust hr nyrra kominn besta lagi.

Noranfari segir af gri t 22.jn:

San eftir mijan [ma] hefir veurttan veri hr hverjum deginum betri og hagstari, me hitum og nokkrum sinnum rkomu, svo horfur grasvexti eru egar ornar hinar bestu. [.8.jn] var hitinn 37 stig R mti sl [46C], 20 forslunni [25C] og 14 [17,5C] um httatma.

Jl. hagst rigningat noraustanog austanlands, og jafnvel lka Skaftafellssslum, en mun betri um landi sunnan- og vestanvert. Hiti nrri meallagi.

rarinn Reykholti segir fr rumuveri bi ann 4. og 11. ann 4. og 6. var rumuveur Grenjaarsta Suur-ingeyjarsslu og ann 29. Flgu istilfiri.

ann 28.jl birti Noranfari r brfi fr fylgdarmanni eirra Johnstrups og Lundgren dagsett vi Mvatn 21.jl:

Bg er tin hr san vi komum hinga 7.[jl], hefir aldrei komi regnlaus dagur nema 19. og snjai nttina fyrir ofan mijar hlar Blfelli og ofanver fleiri fjll. gr kom hr str haglhr vi Vatni, en upp undir Krflu var regn. 18.[jl] var hitinn upp vi Krflu kl.12, 5 R [6R], en seinni part dags 3,5 [4C]. Tur eru farnar a skemmast hr tnum, og ekki kominn ein tugga hlu.

gst. Fremur svl t og hagst um landi noran- og austanvert, en skrri syra.

ann 19.gst snjai ofan a bjum vi Grenjaarsta og 2.gst segir sra rarinn Reykholti fr hlu a morgni - ekki er vst a fryst hafi lofti.

Noranfari rir heyskapart 7.gst:

Nr v allan jlmnu hefir hr veri haftt og okur me meiri og minni rkomu og nokkrum sinnum hellirigning, og nstliinni viku snjai fjllum, og sumstaar ofan undirbygg. Dagana 23.— 26. var hr gur errir, nu margir meira og minnainn af tum snum og einstakir hirtu alveg. Aftur hefir sumum bjumekki nst urr baggi nstlinar 5 vikur, t.a.m. Mri Brardal.

Noranfari birti ann 7.nvember r brfi r Bjarnarnesi Austur-Skaftafellssslu, dagsett 12.gst: „Grasr hr svo slkt hefir eigi komi san 1854, tur hirtust miki til grnar“.

jlfur rekur heyskapart pistli 17.gst:

Grasvxtur einstaklega mikill og gur, eins og fyrr var geti, og a yfir allt land eftir v sem af spyrst (samt ekki hinni litlu Grafningssveit, vart meal-grasr a eir segja aan). Tuntingin hefir og veri afbragsg hr neanfjalls og um allt Vesturland og Borgarfjr; hreppandi [svo] ofanfjalls austur undir Markarfljt, aftur fyrir austan Mrdalssand austur r til Lnsheiar og Hnavatnssslu,svo a yfirbor tunnar var n skemmdalaust gar um ll essi hru n um framanveran ennan mnu Undan Eyjafjllum er oss skrifa 6.[gst] „a heyskapurinn gangi stirt", og mun a hafa veri vast ar um sveit, um sama leyti eaum byrjun.m., aeins miki eur jafnvel meira l ar ti hirt heldur en a, er komi var gar. Lkt mun vera Mrdalnum og engu betra, ef eftir vanda ltur.— Nkomnir menn a noran segja, a engi tubaggi hafi enn veri kominn gar vsvegar yfir Skagafjr um lok [jl] lengra a noran hefir eigi spurst.

September. Fremur svalt, rkomusamt syra en heldur hagstari t noraustanlands.

Noranfari segir af t 11.september:

Hr noranlands hefir gengi mjg erfitt me urrkana, ar til fyrir og eftir hfudaginn, var hr allgur errir me kflum, nu flestir v sem eir ttu ti og svo eirri vikunni, sumu vel urru, en meira og minna hrktu.

Gangleri segir af t pistli ann 13. september:

Suurlandi og smuleiis um Vesturland hefir tarfar veri hi besta um allan slttartmann, sfeldir hitar og urrkar; grasvxtur allstaar besta lagi, heyafli er ar v talinn me langmesta mti. Suausturlandi voru a vsu sagar nokkrar rigningar, en eigi svo, a r hafi gjrt mikinn hnekki vi heyskap manna. Um Norur- og Austurland hefir ar mti veri mjg urrkasasamt san snemma jlmnui, svo heyskapur hefir fyrir sk gengi tregara en ella hefi ori, ar grasspretta var besta lagi; hey manna hafa v mrgum stum hrakist og jafnvel skemmst a sem gar var komi. a urrkar og stugt tarfar hafi n nokku dregi r heyafla manna hr nyrra, mun mega fullyra, a heyfng su almennt orin nokku meiri en meallagi, og gtu enn ori besta lagi ef n fru a koma urrviri, eins og n hefir veri fjra daga. Hnavatnssslu er sg betri nting heyjum en hr nyrra, og heyafli mjg mikill.

Hin 9 . m. kom austanlands pstur Danel Sigursson, me honum spurust ekki arar frttir, en a mjg urrkasamt hefi yfir hfu a tala veri um Austurland, heilsufar manna gott, ...

[Berufiri 22.gst] Veurttan hefir allt til essa sumar mtt heita skileg, grasvxtur me betra mti, hiring heyi hin besta, nema 2 miklum noranverum hafa menn misst nokku af heyi. Afli hefir veri nokkur sumar hr fyrir llu Austurlandi, hefir hann hr Berufirinum veri talsvert minni en fyrrasumar og ekki gengi eins innarlega fjrinn.

jlfur segir 14.september:

Me hfudeginum br n svo greinilega, a svo sem verttan var urr og hagst til heyskapar og allra athafna, mtti segja alla 3 mnuina ar nst undan, og a me svo einstakri og stugri veurblu a fstir muna slka, sst svo langga, heitir n ekki a urr dagurhafi komi san 29. [gst] og varla urr stund hr sunnanlands; ekki a tala um, a neinn baggi hafi nst undan san, svo hr eiga menn n ori feikimikihey undir vsvegar um Suurland, og va kva vera fari a sl slku vi heyskapnumog senda fr sr kaupaflk, me v lka a vatnsfylling er farin a baga fli- og mrarjrum.

Oktber. Almennt hagst t fram eftir mnui, en snerist undir lokin til tluverrar snjkomu um landi noranvert.

Gangleri birti ann 3.nvember r brfi af Suurlandi (stasett), dagsett 6.oktber:

Me hfudegibr til storma og votvira, er hldust fram mijanseptember, en ornai upp aftur me noranklu og frosti um ntur; var v gur endir heyskap manna og ntingu. Fiskiafli er a kalla enginn. Skurarf reynist hvervetna rrt, og fjrheimtur ykja slmar svo bjrtu og gu fjrgangnaveri. Afarantt hins 24.[september] strandai saltskip til Siemsens kaupmanns Reykjavk nlgt rktlustum Grindavk; mennirnir komust af, en skipi var selt vi opinbert uppbo2..m.

ann 30.desember segir Noranfari fr skipahrakningum Hnafla oktber, byggt brfi sem dagsett var 4.desember:

ann 17. oktber lgu kaupskipin af Skagastrnd og Hlanesi af sta heimleiis, og er mlt a hrin hafi komi au t af Eyjafiri, hrktust au til baka vestur undir Strandir og voru ar htt komin, ru skipinu hafi kasta hliina, og ekki geta rtt sig vi fyrr en eitthva slitnai ea brotnai. A Hlanesskipinu sigldi slenskur maur Gunnlaugur a nafni, er mlt, a hann samt verslunarstjraJakob Holm, sem einnig tk sr far me v, hefu miki styrkt a v, a skipi frst ekki. Bi skipin hleyptu inn Skagastrandarhfn hinn 22.[oktber] til a f ager msu er bila hafi, en fru svo alfarin aan aftur 31 oktber.

jlfur segir af strandi pistli ann 25.nvember

[.31.oktber] strandai Eyrarsveit skammt fr Kirkjufelli, (er sjmenn kalla „Sukkertoppen") fyrir vestan Grundarfjr, jaktin „Elisabeth", eign kaupmanns H.E. Thomsen. ... skipstjri M. Kjerulf; skip etta var hlai me msar vrur fr kaupmanni N.C. Gram til S.Richters Stykkishlmi og borgaranna Flatey. — Strand etta orsakaist me eim htti, a nttina milli 30.—31. oktber egar skipi var fyrir vestan Jkulinn, bilaist a eitthva og var lekt, og daginn eftir um nnbili, gjri svo sterkan hvirfilbyl, a mastri brotnai, svo ekki var eftir af v nema 2 [lna] langur btur fyrir ofan iljurnar; rak svo skipi lengra innme, anga til a sst af Eyrarsveitungum(nefnilega bryggjumnnum) sem reru (bugseruu) a upp strndina, hvar a og farmurinn tti a seljast 9.[nvember] og eftirfylgjandi daga.

Gangleri greinir fr t pistli ann 3.nvember:

Haustveurttan hefir hr noranlands mtt heita hin besta, oftast frostlaust ntt og dag. Fyrstu vikuna af oktber gjri a vsu hret nokkurt me frosti og dlitlum snj, en hann tk brtt upp aftur, og var hi blasta veur til hins 25. [oktber] a aftur gjri hret til mnaarloka, en me frosti og snjum, en gjri aftur litla u og san gott veur— Hinn 21.[oktber] nlgt kl.10 um kveldi, var hr vart vi ekki svo ltinn jarskjlfta.

Noranfari segir fr t pistli ann 7.nvember:

Dagana 25.-29. [oktber] var hr og um nrsveitirnar meira og minna snjfall me haftt og hvassvirum, svo vast hr tsveitum kom kleyf fnn og sumstaar sem a kindur fennti; var felli norur- og austurundan enn strkostlegra, v ar hfu veri a kalla ltlausar strhrar 5 slarhringa; f fennti va og margt af v fundi seinast frttist hinga. Sauf og hross komi sumstaar gjf. Um lei og hrin skall , js upp strsj og brimi, tk t 2 sexringa Tjrnesi, annar eirra brotnai miki en hinn spn, 3 fr hafi og teki t og brotnai Fjallahfn Kelduhverfi. Me austanpsti, sem kom hinga grdag (6. nvember) frttist, a hann hefi lagt af sta fr Eskjufiri 21. [oktber] og fengi og nstu daga, hina verstu vatnshr, san strhrar og fannfergju, svo hann sumstaar leiinni var a sitja hrarteppturog uppbirti fnnin kleyf; hann hafi 3 hesta ferinni, og braustalltaf fram me hinga, v va var strfenni; en fannfergjan jfn. Allt til ess a spilltist, hafi veurttan eystra veri lk og hr. ... Um kvldi 21. [oktber] kl.10—11 var hr vart vi talsveran jarskjlfta, sem hr er mjg sjaldgft.

Nvember. Stillt og hagst t lengst af, fremur svalt.

jlfur segir af t og gftum ann 18.desember:

Fiskiaflinn heitir a hafa veri jafn tregur fram hr vsvegar umFaxafla fram ennan dag, enda hefir n og veri gftalaust alla nstlina viku san hann er genginn til sunnantta me brimi og hvassverum. ... rgskan helst hin sama og veurblan yfir allt land, a v sem frttist, vst hr sunnan- og vestanlands og a allt norura Yxnadalsheii. Hr sunnanlands hefir eigi heiti a fest hafi snj fjll, — a mikill snjr flli svipinn um mnaamtin, oktber-nvember uppsveitunum rnessslu milli jrsr og ingvallasveitar og aftur Vestanlands sama mund eur aflandi veturnttum allt vestan fr Reykhlasveit beggja megin Gilsfjarar, — eigi gjrt or um Dali, en aftur feikna snjkyngi umFrrfjllin og Kerlingarskar, svo a eir er voru ar fer uru a taka ofan klyfjar af hestum snum og bera, svo eir kmist fram. En allur s snjr hvarf a frra daga fresti, eins hr syra sem vestanlands, og hafa san veri marauar jarir yfir allt. Eftir v hafa og veri frostleysurnar, og mun vanta miki a hitamlir hafi stai 0 R a mealtali. En vilja hefir vera oftast nturhrm jr fr v um veturntur og fram [desember].

Gangleri segir lauslegaaf t pistli ann 5. desember:

Tarfar var allt fram a 18.[nvember] heldur hart og snjr kominn tluverur, sr lagi um norursveitir; en hlnai og tk miki upp af snjnum, san hefir veri hg og stug vertta og ng jr.

Desember. Fremur hltt og lengst af hagst t.

Gangleri segir frttir ann 30.desember:

dag (30.desember) kom austanpsturinn; me honum brust essar frttir. Gur afli um Austfjru. Tarfar hi besta um allt Austurland allt fram a 15.[desember] a hann lagi sta, en san hefi fari a leggja a me snj og bleytuhrum; tluverur snjr kominn um ingeyjarsslu og va jarlti.Smuleiis hefir hr nyrra veri hin besta vertta og mjg frostalti allt til ess fyrir fm dgum, a lagi a me noraustan bleytuhr og snj nokkrum, svo n ltur t fyrir a vast veri jarlaust fyrir allan pening.

Noranfari segir af t ann 30.desember:

Veturnttafelli var ar ( Austurlandi), sem hr, va strkostlegt, t.a.m. Seyisfiri hvar sumstaar kaffennti f og enda hross til daus; jarlaust var bi fjrum og thrai. Vllum og lnunni ar t a sj, var fari a taka lmb og hsa f og hross, en ennansnj tk a mestu upp aftur, er sagt a jarbannirnar hafi vegna storku og frea alltaf haldist vi Eyjum og thl. Fr v a batnai nvember og til ess veurttan spilltist n aftur, hafi veri yfir allar Mlasslur, eins og hr noranlands, hin skilegasta veurtta, frostleysurog stillingar, svo va gekk f sjlfala, og sumir eigi farnir a taka lmb.

Noranfari birti ann 7.mars 1872 yfirlit um rferi Mlasslum 1871 (eftir brfi):

ri 1871 hefir veri eitt af hinum bestu rum sem g man um allt Austurland. Veurttan var g meiri hluta ess. Grasvxtur og sjvarafli me besta mti, verslun nokkru hagkvmari en hin fyrri rin og almenn heilbrigi a llum jafnai. Eftir nri fyrra setti niur bleytusnj og var jarlaust vast um Austurland. En um mijan vetur hlnai dvel hinum snjminni sveitum. ar sem harast en vann a ekki til nokkurrar hltar. Enda komu brum aftur snjar og jarbannir. hlnai aftur seint orra, svo jarir komu jarslum sveitum. Og alla t voru frostin vg fram gu, harnai tin. Lagarfljt lagi ekki allt, fyrr en migu — og er sjaldgft a verjist svo lengi. Seint gu kom hr miki forasveur 3 daga me grimmdarfrosti, snjkomu og ofviri. rak eitt kvldi hkarlasktu Eskifiri er Tulinius kaupmaur tti og ferbin var t legu. Voru mennirnir og gjri nidimmt af nttu og hvergi glri fyrir ofviri og snjkomu. Rak sktuna essu heljarveri upp klppum t me firi ar komust mennirnir af me lfi og misstu ungling, sem me eim var sjinn, besta mannsefni. Skipi braut mola. aan af var frostameira fram undir plma [2.aprl], batnai um stund og tk miki af snjnum. Eftir pska [9.aprl] gjri kulda mikla me grimmdarstormum, en litlum snjkomum allt til Krossmessu, svo fnai hrakai niur ar sem ekki var ng hey og gott, en voru margir ornir heylitlir, og einstku menn harindasveitum bnir a reka af sr. Upp r Krossmessu sknai enn um stund en klnai aftur, svo jr greri lti til fardaga. Var sauburur heldur bgur ar sem heyi skorti. fardgum byrjai ndvegist og tk um a gra, svo g hefi n lengi, ekki s jru spretta jafnfljtt. Var va komi slandi gras me blettum 8. og 9. viku sumars. essi blut hlst me litlum afbrigum allt sumari. a urrkar kmi tvr til rjr vikur ea lengur sumum sveitum, var t allat bl og urrkar milli. hrktusthey heldur til skemmda framanaf sltti, ar sem snemma var byrja. Grasvxtur var me mesta mti. En votengjasveitum var grasi valla n bestu engjum, fyrir vatni, fyrr en um hfudag og eftir hann. Menn fengu almennt hey mesta lagi. Heldur eru heyin talin ltt. Hausttin var og g nrri alltaf; me litlum fellum, og vetrart jafnan hin stilltasta til jla, frostaltil og snjlaus oftast, nema harindasveitum lagi yfir bleytusnj me jlafstu og inndalasveitum voru lengi storkur jru. Me jlum geri bleytusnj og var va ori knappt um haga undir nri. Enginn hafs kom hr vor e var, nema hroaflekar, sem skamma stund numu staar. sumari vri hi besta, var mlnyta fnaar sumstaar minna lagi og geldf skarst ekki vel haust. Kenna menn v um a hitar voru oft miklir og fjallalnd illa sprottin og grasi dlti, sem verur a hafa komi til af v, a nturfrost komu til fjalla einar tvr ntur nlgt mijum jnmnui semkyrktu grasvxtinn og gjru a sem sprotti var kraftminna. Fjll hfu gri nr jafnsnemma og byggin.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar ri 1871. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

r talnaheimi

Stundum er spurt um a hvenr sumarsins er hljast. v hefur reyndar oft veri svara hungurdiskum - nokku tarlega jafnvel. A essu sinni ltum vi aeins litla tflu.

w-blogg090820aa

Hr er liti til landsins alls - 71 r (ri r ekki me - um a vitum vi ekki enn). Nesta lna tflunnarsnir hvaa mnui hsti hiti rsins landinu hefur mlst essum rum. Vi sjum a a er langoftast jl - innan vi fjrungi tilvika mlist hann sar. Einu sinni gerist a a hsti hitinn oktber jafnai a sem hst hafi ori ur rinu (1973).

Mealhiti slarhringsins, landsmealhmark og lgmark eru lka oftast hst jl. er a annig a litlu munar jl og gst hva hsta meallgmarkshitann varar. Mjg hljar ntur koma gjarnan gst - mealhmarkshitinn s sjaldan hstur . Sl er farin a lkka lofti - en jr og haf enn hl - sumari endist betur jru og hafi heldur en lofti.

A mealtali fer n hiti a falla (hinni „stuttu ger“ slenska sumarsins sem hefst undir mijan jl lkur tmabilinu 8. til 14.gst). Mealafl vestanvindabeltisins er yfir slandi er lgmarki 8. til 10. gst og rstiri smuleiis.


Af rinu 1870

ri 1870 markai kvein ttaskil, komu allt einu fjrir hlir mnuir og fyrsta sinn san 1857 a svo margir mnuir sama rs vru hlir. Almennt m segja a rin 1870 til 1880 hafi tarfar veri heldur skrra heldur en ba aliggjandi ratugi. Varla tti okkur a gott. eir fjrir hlju mnuir rsins 1870 voru ma, gst, oktber og nvember. Kalt var hins vegar mars, aprl, jn og september.

Mealhiti Stykkishlmi var 3,8 stig, 1,3 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Reykjavk var mealhitinn 4,2 stig og er tlaur 4,6 stig Strhfa Vestmannaeyjum (mlt var vi Ofanleiti).

ar_1870t

Stykkishlmi voru 15 dagar mjg kaldir, miki kuldakast kom dagana 11. til 15. mars og einnig um mnaamtin febrar/mars og 8. til 10.september. Fimm dagar rsins voru a tiltlu mjg hlir Hlminum, 9. gst og svo fjrir dagar r 30.nvember til 3.desember. Hinn 9.gst var (a essu tali) fyrsti hli dagur Hlminum san nvember 1857.

rkoma Stykkishlmi mldist 633,5 mm. Mjg rkomusamt var ar aprl og september og nokku rkomusamt jl. urrt (a tiltlu) var aftur mti oktber, og rkoma einnig nokku undir meallagi febrar, gst, nvember og desember.

ar_1870p

rstingur var venjuhr gst og desember og einnig hr febrar, mars og nvember. Lgstur var hann a tiltlu aprl. rstiri var einnig me mesta mti aprl, bendir a til rlegrar og vindasamrar tar. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 6.febrar 954,1 hPa, en s hsti ann 9.desember, 1039,7 hPa. Lklega var veri 21. til 22. september af vldum leifa Atlantshafsfellibyls nmer 5 (1870).

Janar. T tti almennt hagst en snjr fr fyrri mnuum var til ama.

Noranfari birti ann 19.mars brf af Melrakkaslttu,Langanesi og r Hnavatnssslu:

[Melrakkaslttu 19.janar] Um nstlinar veturntur, voru hr brileg veur, en litlar hlkur, svo snjrinn sem kom skaaverinu og ar eftir oktber tk ekki upp nema a nokkru leyti; upp fr v spilltist tin me fannkomu og miklum frostum, og fyrir jlafstuna gjri tvvegis skemmdarrigning, me talsverum krapaslettingi, svo heita mtti a jarlaust yri. Verin hrnuu meir fr 21.-30.nvember me mikilli snjkomu og frostgaddi, enda var sinn kominn, og jakar landfastir vsvegar um Slttuna. 2.desember var hr hlkubloti, svo nokkur jr kom upp Npasveit og vestur Slttu, en a kalla engin Austurslttu. 6.[desember] komu sar a nju, en var fannkoman mest 8. og 9. s.m. og r v stugar hrar og veragangur me frosthrku fram a jlum og afangadaginn var kafasta bleytuhr, svo snjyngslinvoru orin eins og mest tarrunum a undanfrnu; lka var komin talsverur hafshroi hr inn vkur og fla, og vst magns ti fyrir. Fr nri gengu lenjuhrar fram til ess 13. .m. gr var hr hlka, svo jararsnp er komin Npasveit og Vesturslttu, en engin Austurslttu, enda tekur hr vallt lti nema landsunnantt. a eru v verstu horfur me skepnuhld manna, v a mun heyjaist lti sumar til a ola slk harindi. Va hraktist hr nokku af tu og hj flestum allt they, og sumstaar er af v enn nokku undir fnn, er slegi var fjarlg. Bjarndr kom hr land Harbak, sem var unni.

[Langanesi 20.janar] etta nstlina sumar [1869] fri essari sveit me minnsta mti bjrg af sj; sinn sem l framundir haust, tlmai bi selveii og lgvaaveii og ann stutta tma sem sjrinnvar auur haust, var fiskafli mjg ltill. Ekki fr heldur sveitin varhluta af grasbrestinum; ti nesinu var thagi varla ljberandi, og mosalli einn upp r tnunum. v uru furbirgirnar allri venju framar minni, og furpeningur — svo fr sem hann er n orinn — mestu httu staddur; v hrakningsveur voru svo mikil framanaf, og jarlaust ori jlafstu ; snjr me langmesta mti essum tma. Bloti var hr grdag, svo a yddi stku h. Me jlafstukomu rak inn shroa dltinn, sem fyllti fjrurnar me storku og fr san. En tt ltill vri mts vi shellur fyrri ra fri hann venjulega gesti, heilmrg bjarndr, ekki frri enn 8 hldu menn, og hefir eitt unnist; hin fru sum me hroanum aftur, sum eru hr enn a vappa en eru meinlaus og stygg og vinnast v sur.

[Hnavatnssslu 1.febrar] Miklar voru hr fannkomur, hrar og illviur framan af vetur; hygg g a enginn muni jafnmikil fannalg lgsveitunum hr sslu fyrri part vetrar, sem n; mtti heita a bjarglaust vri ori fyrir allar skepnur yfir gjrvalla Hnavatnssslu, fyrir jl, mest af snjyngslum. En san slstum hefir veri blasta veurtta og oft ur, svo n er komin vast jr, og hn ngileg llum lgsveitum.

jlfur segir ann 26.janar:

Sjmenn eir, er komi hafa noran r Hnavatnssslu 23.-25. .mn. segja, a harindi, jarbannir og snjyngslin hafi veri og vihaldist hin smu allt til ess eir lgu af sta undir mijan f.mn. voru menn ar um sveitir farnir a skera niur af heyjunum, og Mifiringar rku af sr hross og saui (um 120) til hagagngu vestur Borgarfjr. — Hr sunnanlands hefir veri mildasta og besta vertta (einstku daga 4—6R hiti [5-8C]) san um mijan [janar], og eru n allstaar komnir hr upp bestu hagar fjr og nr.

Baldur segir fr 2.febrar:

s kom Hnafla jlafstu; hefir hann eigi legi vi fr v sumar, heldur er a vst nr s, sem sj m af v a bjarndr hafa gengi land af honum. Upp r slstunum fr a hlna hr, og hefir veri vi og vi frostlaust san ea frostlti, og n a lkindum vast au jr.

Febrar. Lengst af allg t. Harnai nokku lokin.

ann 26. segir veurbk fr Flgu istilfiri a hafs s kominn landsn og daginn eftir rak hann inn. Hafsinn rak san ar fr landi 4. til 9. mars.

Noranfari segir af t ann 21.febrar:

A svo miklu vr hfum frtt og oss hefir veri skrifa bi a austan, noran og vestan, eins og lka hr nrsveitunum, hefir allan orrann t, veri dmaf um ann rstma, ndvegist, mist ur ea lti frost svo va sveitum er ori rst og nlega flestum ef ekki llum byggarlgum komin upp nokkur jr. Sumstaar hafa sauir ekki veri hstir og stku stum eigi heldur r. n komi harur kafli, er sagt, a flestir muni hafa fur framr handa skepnum snum.

jlfur birti ann 24.febrar stuttan pistil um rferi:

Tarfari hefir veri hi mildasta og besta vsvegar um land a v frst hefir, og snjlaus jr einkum san um mijan [janar], a tilbatans brigi t r jlunum; sumstaar ht ekki a vetrarharkanna oktber til desember yri vart, sst svo a fyrir haga tki, t.d. ekki neinstaar fyrir vestan Gilsfjr, en einkum var a safjararsslu og um allar sveitirnar milli jrsr og Mrdalssands, a harindanna ht ekki a vera vart.

Baldur segir fr2.mars:

[. 2.febrar] frst skip af Seltjarnarnesi lending suur Leiru; drukknuu ar 8 menn, ar meal formaurinn Einar Einarsson Rageri, en 2 var bjarga. — lausum fregnum hefir borist, a skiptapi hafi ori skmmu eftir nr noran undir jkli, hafi ar 6 menn farist, en 3 veri bjarga.

Eftir v, sem frst hefir vestan, hafi varla ori vart ar harindanna, sem gengu hinn sasta fjrung f.rs, t.d. fyrir vestan Gilsfjr og einkum safjararsslu. Hr og annarstaar, ar sem frst hefir, hefir veri mildasta og besta t fr v jlum; jr alau, og grnkai hr jr nokkrum stum orranum. Sari hlut vikunnar, sem lei, gjri hr hrku-grimmdog noranfrost me blvirisstormi, og helst a enn, nema hva gr og fyrradag hefir veri nokku minni stormurinn.

Mars: Kalt og illvirasamt lengst af, en komuhlindakaflar inn milli.

veurbk fr Flgu istilfiri segir:„22. til 26. mars: Allan ennan tma voru hin mestu harindi og jarleysur stugt; frost meiri en nokkrir muna 21 og ar um bil mti sl“.

Baldur segir fr ann 19.mars:

Mlasslum er sagt a hafi gengi blotar og snjr og harindi hin mestu, fr v fyrir jl, og fram yfir mijan janar. Um 17. dag ess mnaar hafi fari a hlna og a komi, og ar sem eigi voru v meiri snjyngsli, hafi jr allva veri upp komin, einkum uppsveitum Fljtsdalshrai og svo um suur-firina vi sjinn. — Hr um sveitir hefir og san vr gtum sast, veri ngst af um og blviri, snja hafi lti eitt og stormar og frost hafi veri feina sustu dagana, enda er an n komin aftur san fyrradag. Austan yfir fjall er alveg hi sama a frtta og han.

Noranfari segir ann 19.mars:

A sunnan er a frtta bestu t svo ar sst varla klaki mri; og nokkrir, sem byrjair voru tnaslttum. orrarlinn 19.febrar um kvldi, brast hr noranbyl me gaddi. Fr v og allt til 4 mars, var veurstaan noran og oft hrkur miklar mest 10—19 gr. R [-12 til -24C], en snjkoma ltil. En 4. mars skipti aftur um veurttuna me hlkum og blviri, mest 12 gr.hita R daginn [+15C], en 8 gr. nttunni [+10C]. orranum var stku sta fari a votta fyrir grri. seinustu orravikunni var Hofi Skagafjarardlum gengi til gras. 10. [mars] brast noranhrargar haran, og alltaf til ess 17. dag .m. hafa veri meiri og minni heljur, fr 17—21 gr [-21 til -26C] og snjfall nokkurt; mrgum ykir lklegt, a mikill hafs s skammt undan landi, og fir jakar hafa seinustu illvirunum ori hr t me firinum landfastir. Fyrir skmmu san hafi bjarndr veri skoti fyrir ofan binn Kilsnesi Slttu; og vikunni sem lei hafi bjarndr komi land lafsfiri. Me manni nkomnum a sunnan, er a frtta smu gu tina og ur, og fiskafla mikinn um allt Suurland.

jlfur segir af skipskum pistli 24.mars:

Skiptapinn undir Jkli, sem geti var [ur], var 20.janar, fr Keflavk ar undir Jkli, og skal vera skrt gjrfr honumvon brar. — 2 menn frust af bt lendinguvestur Snfjallastrnd um sustu mnaamt; rija manninum var bjarga. — Laugardaginn 20. .mn. var hr syra allgott veur framan af degi, en brhvesstiaf tnorri egar upp daginn kom; margir reru um morguninn og fru arar sjferir; fr suur, meal fleiri, bturinn fr Mrarhsum, voru 2 menn skagfirskir: Ptur fr Nautabi Tungusveit, rmlega 60 ra, og Sveinn Gottsklksson , nl. 40 ra, r Ltingsstaahreppi; brot af bt essum hafa fundist rekin, en til mannanna hefir eigi san spurst.

Noranfari birti ann 16.aprl brf ritu mars og tarpistil a auki:

[Melrakkaslttu 15.mars] Allur orrinn var hr brilegur og harviralaus, einkanlegaseinni hlutinn, me virum ntt og dag viku. Me gukomu komu miklar frostgrimmdir me hafsreki, en eigi miklum snj, og hlst etta fram til hins 3. [mars] a bi rak hafsinn fr og hlnai og veurblur til hins 10. .m., skipti aftur um til hins sama me frosthrkum suma dagana 15 jafnvel yfir 20 gr R [-25C] og hafsreki svo n eru hr hafk, og mgru f ekki lft a koma t jarir su. Lka eru n farin a koma niur nokkur fnn.

[Hnavatnssslu 28.mars] Tarfari hefir mtt heita gott, og sjlfsagt mjg lkt og nyrra. hlaupin gunni voru hr, bi me frost og veurh, en snjkoma ltil. Frosti var stundum hr fast a 20 trppum R [-25C]. fyrra kastinu kom mikill hafshroi hr a Skaga, en v sara talsverur hr inn fjr. San me einmnui hefir veri g veur og ur.

Austanpsturinn Danel Sigursson systurson Nelsar psts, kom [til Akureyrar] a kveldi hins 10. [aprl], hafi hann fari fr Eskjufiri 2. s.m. A austan er a frtta lkt um tarfari og hr hefir veri. Hafsinn hafi reki a og inn Austfiri, og lengst suur a Eystrahorni. Frostgrimmdirnar 12—18 grur Reaumur [-15 til -23C] og veurharneskjan oft veri dmaf, svo varla var vrt hsum, hva fyrir nokkra skepnu a vera ti. Aftur var ess millum, sem hr, veurbla, stundum 9 gr. hiti [11C] forslunni. Sjhrkurnar hafa veri alstaar eystra og nyrra fjarskalegar og dmafar svo firina hefir lagt og sumstaar veri gengir, enda Skjlfandafli fr Kaldbaksskerjum a Varganesi Nttfaravkum. Mestallan Vopnafjr hafi lagt, og sinn svo sterkur, a tselur lagist upp hann. a er lka sagt a einn maur ar hafi skoti og n um r mundir 9 selum. Eyjafjr lagi t fyrir Toppeyri; lafsfjr t a Flyrubekkjar og Siglufjrt a Strkum. Nlega hafa Grmseyingar veri hr Akureyri staddir, og sgu eir hafsk vri a auga eygi upp fyrir Grmsey. sinn var og sagur landfastur Mnreyjar, Slttu og Langanes; en 12. [aprl] komu menn af Langanesi, er n sgu ar slaust og mefram Slttu, og hverju hafskipi hgt a n hfn essari lei.

jlfur greinir ann 4.aprl fr miklum skipskum:

Nttina milli 23. og 24. [mars] rak frakkneska fiskiskipi Cauchoise, 126 tonneaux, ... inn undir Sandgerisreka Minesi, og var svo bila og laska annahvort ofvirunum undanfarnadaga eur mefram er lands kenndi, a skipverjar litu haffrt eftir, gengu af vog gfu upp sem strand; eir voru 18 tals a metldum skipstjra, og sakai engan eirra, og komu allir me heilu og hldnu hinga inneftir 2. [aprl]. — En skyldi samt skip etta til strslysa draga og manntjns; v daginn eftir 25. [mars], egar nlega 20 menn innlendir voru ar t skipinu staddir, til a fra kost, fatna og annan farm land (ar vitum vr eigi fulla grein), kastaist skipi, v a skk, hliina, tk t 4 menn, 2 erra r reianum a sagt er, og drukknuueir allir egar; ... ar a auk tvr fiskiduggur frakkneskar sagar nstrandaar upp vi Mrar; alls 45 skipverjar komust af.

A morgni mnudagsins 28.[mars] var spakt veur og kyrrt en nsta tlitsljtt. reri almenningur vsvegar hr og um allar syri veiistvarnar, en egar lei a hdeginu, mtti hann heita brrokinn me ofsaveurfyrst af austri landnorri, en gekk von brum fram hafsuur. Hrakti almenning mist landrrinum syra, mist yfirbor eirra er han reru a innan aflftanesi og Seltjarnarnesi, v mjg fir voru eir, er sneru til lands tma, en margir voru og suurlei, og er t.d. sagt, a nlega 300 sjhraktra akomumanna hafi n landi Vatnsleysunumog veri ar um bina hina nstu ntt. En ekki ttu nrri allir v lni a fagna, v ennan dag frust 4 fjgramannafr og tveir btar, a menn tla, rmsj; af einum bt, ralausum og fullum af sj, var mnnunum bjarga af Kristni bnda Magnssyni Engey, aframkomnum hr rmsj, og msum btum var bjarga ar um Strndina og Voga, jafnt og bar a landi, bi af Kristni og rum ar innlendum. Hi 7. skipi frst eurbrotnai uppsiglingu nrri landi Keflavk; fyrir v skipi var JnFinnssonbndi Hundastapa Mrum, var honum bjarga og rum manni, en hinir 5 drukknuu allir; meal eirra er sagt a hafi veri sonur Gumundar hreppstra Sigurssonar Hjrtsey og einn af sonum ekkjunnar mad. rdsar Jnsdttur Knarrarnesi Mrum, bir efnilegir menn. [Tv] fjgramanna-frin, sem fyrr var geti, voru af Vatnsleysustrndog annar bturinn; fyrir honum var formaur Smon Teitsson (Smonarsonar) bnda sgari Andakl [langalangmmubrir ritstjra hungurdiska], en hseti mgur hans Jn Jnsson (Plssonar) bndi Hvanneyri [langalangafi ritstjra hungurdiska]. Fyrir ru 4 mannafarinu var formaur Helgi Gubrandsson slksstumeur ar hverfinu; Um 3 hsetana er me honum frust vantar enn skrslur; svo er og um hitt 4 mannafari, er var fr Aunum, og mun formaurinn og flestir eirra 3 hseta hans hafa veri tlendir menn. Eins tlum vr veri hafi um hin tv fjgramannafrin og btinn er frust, og voru ll au fiskifr af lftanesi me samtals 10 manns; bturinn er sagt a hafi veri eign Jens snikkara Steingrmssonar Sviholti; [fjgurramannafrin] voru anna fr Vigfsi Hlisnesi, hitt fr Hlii og eign Helga, hsmanns ar, Gumundssonar, og mun nsta bla geta frt greinilegri upplsingar um essa hina drukknuu menn; en 4 af fiskifrum essum fundust rekin Akranesi, 2 a morgni 29. [mars] en hin 2 morguninn eftir; ru eirra, er rak upp Innrahlmi fyrradaginn, var lk eins manns, en annar var tbyris vi skipi, flkt stjrafri og rum reiskap, „EE“ var sauma nrft ess er skipinu var og smu stafir signeti, er honum_fannst(a er n afhent skrifstofu essa blas). Lk Smonar Teitssonar fannst reki sarnefndan dag upp hlmann hj Ytra-Hlmi og ekktist egar. En eigi var hr me loki mannskaanum, tt rinn mtti virast orinn. Fstudag 1. [aprl] var veur fremur gott vsvegar hr syra, og reri almenningur yfir allt; hefur og eigi anna spurst en a llum hafi lenst vel fjr og nr og hrakningslaust. En er Ptur Jnsson, bndi Grjteyri Kjs og hreppstri ar sveit, sigldi n upp linum degi til lendingar einnar ar vi „Tangabina" „Bjeringstangann") Brunnastaahverfinu, var hann a sgn eigi frekar en svona vel hlainn af fiski, virtist reyndar komin kvika nokkur sjinn, enda sagi hann til hseta sinna, — ar sem hann sat undirstri uppsiglingunni „sitji n laust heldur og liugt piltar, egar essi kemur", og sama vetfangi rei holskefla, er hsetar eigi hfu teki eftir skipi, og tk upp mi siglutrn; frist skipi ar kaf og hvolfdi san, en alla mennina tk tbyris; komust eir brtt kjl nema Ptur formaurinn, honum skaut aldrei upp svo a sist; en um skammt kom ntt lag og skolai eim llum af kjlnum, en nu anga 2 eirra anna sinn, og var eim bum einum bjarga og a me miklum dugnai og fylgi af Magnsi Eyjlfssyni bnda Lykkju, er var fyrir nokkru lentur, en var undan llum rum til a manna skip sitt og fara t, en atburur essi var talsvert fr landi. — A metldum eim 2 Skagfiringum, er frust Mrarhsabtnum og geti var sastablai og eim 4, er fyrr var geti a t tk af strandskipinu Cauchoise, hafa hr farist sj samtals 35 manns veiistvunum innanveran Faxafla um nstl. mnu.

Enn segir jlfur af skiptpum - bi 16. og 30. aprl og svo samantekt ann 18.ma:

[16.aprl]: Af skipstrndunum vestur um Mrar er a enn fremur a segja, a brtt eftir a au tv frakknesku fiskiskipin, sem fyrr var fr skrt a ori hefi a skipbroti, nttina milli 28. og 29. [mars], og sem htu anna St. Joseph, fr Portrieui, og hitt Puebla fr Dieppe — a var nlgt Gmlueyri Mrum, og ar bjrguu skipverjarnir sr land, — sannspurist, a 20 lk af frakkneskum sjmnnum vri fundin rekin vestur um Staarsveit, og hi 21.? nokkru vestar og all-langt fr, svo a austt ykir, a ar um slir hafi hloti a farast hi 3. skipi; og enda eigi lkindalaust, a jafnvel 4. skipi hafi tapast hr vi austanverar Mrarnar, ar sem um framanvera fyrri vikuna hafi reki farvi og annagss land vi Hjrtsey og ar umhverfis, en ekki ykir a geta veri neitt af Gmlueyrarskipunum, og v sur hinu, sem dauu mennirnir reknu voru af, sakir ess a veurstaan hafi veri ar, eins og hr var, ll af austurtt. — 12.? .m. rak frakkneska fiskiduggu, „L'Independent" upp undir Basker Minesi, skipverjar hfu veri 21, og drukknuu7 eirra, og var a strandi. — Samtals 9 frakknesk fiskiskip hafa hleypt hr inn undanfarna daga, 4 lsku, 2 me veika menn; 7 af skipum essum lgu hr enn morgun.

[30.aprl] [mars] frst hkarlarri skip eitt fr Finnstaanesi Skagastrnd, og tndust allir mennirnir, er voru, 4 a tlu, og var mannaval a dugnai, eftir v sem sagt er; formaurinnvar Sigurur Gumundssonfr tum b; ... Skiptapinn fr Keflavk undir Jkli, sem fyrrvar geti, bar a fimmtudaginn 20.janar, me eim atvikum a skipi var stri ennandag fyrir fisk, og var nbi a vinda upp segl til ahalda til lands; strax vifyrsta „ri" (sj) hlffylltiskipi, svo formaurinn, Bjarni fr Drpuhl, skipai dragreipismanninum, er heitir Jn Sveinsson, kenndurvi Hla Helgafellssveit, a „lkka", en st fast fyrir honum blokkinni, svo a eigi lt a, rei samstundis a skipinu anna "rii" og hvolfdi v egar; von brar komst yfirbor skipverja kjl, en skipi tk veltu og alla mennina af kjlnum; en einir 3 nu aftur a komast kjl, er Hkoni formanni fr Hellu ar Keflavk (heldur en „Sandi"), sem ar l fyrir fisk eigi alllangt fr, aunaist abjarga fyrir snarri sitt; hannvar a „draga lina", er hann s skipi hvolfi, og mennina kjlnum, skar hann l sna sama svip, og tk stjrann og fr sem hraast anga, er hinir voru lfshskanum; a var formaurinn og dragreipismaurinn, er fyrr voru nefndir, og Jn Gslason fr Orraholi Fellsstrnd hinn 3. En hinir 6 drukknuu allir.

[10.ma] Eftir v sem spurst hefir og minnst hefir veri smm saman undanfrnum blum jlfs, hafa um 3 nstlinumnui af essuri drukkna sj samtals 62 manns; 46 hr Suurlandi, 8 noranlands og 8 vestanlands.

[18.ma] Um skipastrnd frakkneskra fiskimanna fyrir Mrasslu og Staarsveit mannskaaverinu 23.—29. mars, eftir a bi var a ganga og kanna rekana til hltar strandlengju fr Miklaholti og t a Vatnsholts, og a selja allt, sem a landi bar, vi opinbert uppbo dagana 20, 21. og 22. [aprl] ... ykir n helst mega ra, eftir v sem fr er skrt Stykkishlmsbrfum 4.-5. [ma], a fiskiskip au, er hafi farist ar um slir, hafi veri samtals 6, auk eirra 2, er frust fyrir Gmlueyri og fyrr er fr skrt. Alls rku ar vestra 28 lk, er ll voru jru a Staasta; aeins eitt lki ekktist af fingurhring r gulli, er s maurbar, v innan hringinn var grafi „L.le Corf", efnaur skipstjri a sagt er, enda hafi einnig fundist honum talsvert af gullpeningum. Eigi fundust reknar nema 2 fjalir, er bri me sr nfn skipanna, nnur Miklaholti me nafninu LouisPhilippe", hin vestar me nafninu „Josephine Binic“.

Aprl. Mjg kalt um tma, en sknai heldur egar lei.

Noranfari birti ann 1.jn fregn eftir brfi r Gari Kelduhverfi, dagsett 26.aprl:

rijudaginn ann 12. [aprl] var blviri, slskini og hgri sunnantt, ilskipi „Veturlii" — eign ekkju Aalbjargar Halldrsdttur Bakka Tjrnesi, sett fram til hkarlaveia, en egar a var nkomi flot, snerist veri til norurs meofsa og strsj, samt gtu skipverjar bi svo um, a a l fast fyrir akkerum, fru 4 hsetarnir land, eftir urrum ftum og fu handa sr og eim sem skipinu voru, en litlu ar eftir hvolfdist skipi einni svipan svo brot af mstrunum fru a reka land. Vi etta hrmungatilfelli drukknuuungir og efnilegir 6 menn.

Ma. Allg t og hl, einkum sari hluta mnaarins, nokku var kvartaum nturkulda og smuleiis virist hafa veri kalt vi sjvarsuna um landi noranvert.

Noranfari segir af t og hafs ann 1.jn:

(Af Vesturlandi). Veturinn var ar yfirhfu gur, og betri fyrri hluti hans, en hr Norur- og Austurlandi. orranum voruhlanir grjtgarar og nokkrir sem byrjair voru tnaslttun. ... Alltaf ru hvoru, hefir tarfari veri hr (vi Eyjafjr) kalt og me smhretum og rkomum, og oftar meiri og minni frost nttunni, en dag og dag gott veur og sunnantt til landsins, en noran ea austan til hafsins, sem haldi hefir hafsnum nr og fjr landi og sumstaar landfstum, v fyrir skmmu frttist hinga, a hafk vru af s fr v vestan fyrir Grmsey og austur fyrir Vopnafjr, og va essu svi sinn landfastur.

Jn. Allslmt hret geri snemma mnuinum, san var veur stillt, en var san aftur betra. Sem heild var mnuurinn kaldur.

ann 22.jn getur Sra orleifur Hvammi Dlum um snjhrarkrapa.

jlfur segir ann 11.jn: „Alla lina viku kalsa-noranstormar og gaddur til sveita“.

Gangleri (dagsettur) rekur frttir fr 1.aprl til 30.jn:

Tarfar hefir veri yfir hfu a tala mjg gott, allan seinni part vetrarins, en sr lagi Suur-og Vesturlandi; og sumum sveitum er veurtta talin hin besta er menn muna eftir, svo sem milli jrsr og Mrdalssands. Snjr hefir allstaar falli mjg ltill, en umhleypingasamt hefir oft veri og frost nokkur. Norur- og Austurlandi hefir lka seinni partur vetrarins mtt heita gur og einkar snjltill, en oft hafa hrkur veri all miklar haftt hefir gengi, v hafs hefir sfellt veri fyrir noran land og a allt suur fyrir Hrasfla a austan. Oft hefir sinn msum stum veri landfastur, en einkum vi Langanes; enda voru verslunarskip frosin inni Austfjrum, og komust eigi norur fyrir land allt fram fardaga; tarfar hefir lka eftir v sem sgur hafa af borist n vor, veri kalt, ea kaldara en annarstaar, llum tkjlkum austanlands og nyrri hluta ingeyjarsslu, en mun n grur vera kominn ar hr um bil meallagi llum thaga, en tn kva vera lakari, v au hafi kali mjg af vorhrkunum. Hr um Eyjafjr, og var er til hefir frst upp til sveita, m fullyra a grasvxtur s kominn betra meallagi, svo til gs grasrs horfir, enda hefir grasveur oftast veri allgott, v tt stundum hafi veri nokku kalt, hafa oftast komi hlindi upp og vtur gar. Seinustu vikuna af mamnui var hr hiti mikill, svo hann ni allt a 20 gr. R [+25C], en r hvtasunnu [5.jn] ea hinn 8. [jn] og allt fram yfir trnitatis [12.jn] klnai miki; gjri snj dltinn, bi tkjlkum og fram til dala me frosti um ntur; san og til Jnsmessuhefir veurtta lka veri heldur kld og stillt, en n hltt ori aftur; kuldum essum kom nokkur kyrkingur grasvxt, en eigi mikill, v grur var orinn kjarkmikill.

Noranfari segir frttir af veri og skepnuhldum 27.jl - og birtir r brfum:

Veurttan hefir yfirhfu vor, veri hr Norurlandi oftast urr en kld og stundum meiri og minni frost, einkum til fjalla og uppsveita; grasvxturinn er v minni en horfur voru um hvtasunnu [5.jn], einkum mrlendi; jr er lka sumstaar kalin. Tn og harvelli er sagt vast sprotti meallagi. Skepnuhldin eru hr a kalla hvarvetna hin bestu. Mlnyta er vast sg meallagi. Flestir byrjuu n heyskapinn me fyrra mti.

[Borgarfiri 24.jn] Vetur og vor betra lagi, hefir oft vor veri ninga- og frostasamt einkum nttunni hr upp til fjallanna, og grasvxtur v fengi hnekki, ekki sst utantns.

[Reykjavk 24.jn og 1.jl] Tin er indl bi til sjs og sveita, en kaflegur grasmakur er sagur Mrdal austur og Rangrvallasslu, sem eyileggur allt gras bi tnum og tjr.

[Seyisfiri 1.jl] Veurttan hefir fram um mnaamtin veri mjg storma- og vtusm, en n ltur t fyrir umskipti til batnaar.

Jl. Votvirasamt syra, en urrara um landi noraustan- og austanvert.

Noranfari birti ann 17.september brf r Berufiri, dagsett 29.jl:

Almenn umkvrtun er undan grasbresti, og kenna menn kuldakasti um ea eftir hvtasunnuna [5.jn]. Aflast hefir nokku vel san fr a sumra. arvarp hefir brugist.

gst. Heldur votvirasamt suaustanlands, en annars betri t. Hltt var veri, nema e.t.v. vi sjvarsuna nyrra og eystra.

Noranfari birti ann 17.september brf a austan, dagsett gst:

[Norfiri 18.gst]: Grasvxtur rrara lagi tnum og eigi meira enn meallagi engjum, harvelli varla meallagi. Mlnyta rr hj almenningi. Heyskapart g, nema essa viku urrkar.

[Fskrsfiri 24.gst]: Mesti grasbrestur er tnum og engjum, og versta t af stormum, kalsa og rigningum allt vor.

[Reyarfiri 31.gst]: Mestu urrkar hafa veri hr Reyarfiri og fir hafa n tu sinni skemmdri, en nstu sveitum hefir gengi betur, ar sem okan ekki hefir skyggt jrina. Afli er hr t firinum, en ltill innar.

September: Fremur kalt og rkomusamt. Sari hlutinn hlrri. Mikilhvassviri geri mnuinum.

ann 7.september segir sra orleifur Hvammi: „Kffjk og alsnja a nttu, blindl“.

Gangleri - dagsettur - rekur tarfar fr jl fram til septemberloka:

Tarfar hefir yfir hfu a tala, mtt heita meallagi gott. Skagafiri og Eyjafiri var tarfar hi besta allan jlmnu og fram mijan gst, eim tma heyjaistlka vel tum sslum og nting var hin besta; en eim tma hafi Austfjrum og Suurlandi og allt norur Hnavatnssslu veri heldur votvirasamt, svo hey manna hfu hrakist nokku, og Suurlandi allmiki. Seinnipartur gstmnaar var hr nyrra nokku vtusamur, en ann tma hafi betri errir veri Suurlandi og annarstaar ar sem urrkar voru ur. Eftir hfudag gjri hr Norurlandi allmiki hret, er hlst til hins 10. september, me noraustan haftt, rkomu mikilli og snjhr fjllum og a va allt ofan bygg, fll svo mikill snjr, a va var frt yfir fjll, og vi skaa l me afrttarf; en snjinn tk brtt upp aftur, svo ekki hefir f drepist a teljandi s. Hret etta gjri mikinn hnekkir me heyfng manna, ar va var eigi veri vi heyverk um viku og ar yfir.Um 10. .m. hefir lka kalt veri Suurlandi og gjrt ar tluvert frost, svo t.d. tjrnin vi Reykjavk hafi sknt nokku og ekki teki af tvo daga. Seinnipart mnaarins hefir veri g veurtta, og oftast nr sunnan og vestan hlindavindar, svo allir hafa n heyrumsnum vel urrum; en stundum hafa komi ofsaveur, t.d. hinn l. svo vi tjni hefir legi sem sar mun sagt. Eftir v sem fregnir hafa af borist, m vst telja heyafla manna fullu meallagi, nema ef vera skildi einstaka tkjlka ar sem grasvxtur var rr.

Afaranttinahins 21. september og allan ann dag og aftur fram ntt var fjarska sunnan- og vestan veur, fauk allva nokku af heyjum, — sem komin voru undir ak, — bi hr og um Skagafjr; lka fuku k af hsum og stykki r veggjum. Tv timburbs hfum vr frtt a raskast hafi grundvelli snum, anna var kirkjan Sjvarborg Skagafiri, hafi hn nstum fari af grundvellinum; hitt var allstrt timburhs Syrihaga vestanmegin Eyjafjarar.

jlfur segir ann 11.nvember fr skipstrandi ann 15.september:

[.15. september] egar jagtin Vilhelmin Seborg, skipstjri Heinzemann, eign agents H.A.Clausens Kaupmannahfn en fermd me 190 tonnum hkarlslsis er kaupmaurSveinn Gumundsson tti, l seglbin til Hafnar ar rtt fyrir utan skipaleguna vi Bir, rak hana ar land, hvassveri, og laskaistsvo a ekki var sjfr svo a selt var bi skip og farmur vi uppboi; mennirnir komust allir af lfs og heilir.

Noranfari segir af t ann 17.september:

San fyrir hfudag hefir hr veri mikil t, fyrst rigningar og san fannkoma, svo sumstaar var alhvtt byggum. Va til fjalla og afrtta kva vera illkleyf fnn, svo lklegt ykir a f hafiar fennt, og illvirunum miki hrakast. Sumstaar er og kvarta yfir drbti. Fyrir felli voru bestu horfur v a f mundi vera hi vnsta og gott til frlags. Vegna erranna og tarinnar, sem n er bin a standa meir enn hlfan mnu, er va sagt fjarska miki ti af heyjum, svo ef au hrekjast miki ea nst ekki, hnekkir a mjg heyaflanum; en aer a vona, a r essu rtist, og a enn s haust g t fyrir hendi. Eftir seinustu frttum a sunnan, httu errarnir ar, egar eir byrjuu hr, og menn nu heyjum snum ar meira og minna hrktum, og turnar sumstaar forskemmdar, jafnvel makaar.

Noranfari birti 29.oktber frttir r brfum sem ritu voru september:

[A austan - tilgreindur staur, 8.september] Han er allt a frtta brilegt — t og heilsa manna um essar mundir — v n hafi gengi urrkar og kuldar rma viku er a lti a telja egar minnst er hinnar lngu blu, sem var hr alla t san 8. viku sumars. a er ein hin stugasta blut, sem g man eftir. Frostin sem komu eftir hvtasunnu [5.jn] kyrktu grasvxtinn, svo lti spratt lengi eftir og var mikill grasbrestur, en alltaf var a spretta fram undir hfudag, svo sum jr var endanum sprottin meallagi, einkum urrlendi. Mrarhafa veri miki llegar hr uppsveitum, nema ar sem vatn hafi stai yfir framan af, ar spratt me besta mti. Fyrir grasbrestinn eru heyfng heldur ltil enn , mun vera meallagi ef a hirist sem n er ti. essu hreti hefir snja ll fjll og va bygg. Lengi voru urrkar hr Suurfjrum, mean blurnar stu, okur og ar, egar urrviri, hiti og slskin var Hrai.

[Melrakkaslttu 17.september] San snemma jlmnui og til ess viku fyrir hfudag, var hr gilegt tarfar, oftast suaustlg tt, en r v gekk hafhryglume hrunarigningum og kulda, sem fr vaxandi, og 5. [september] fll snjr yfir fjll og bygg, en etta varai skamma stund, v nstlina viku hafa gefist frgustu errar, svo bi taa og they, sem ti var fellinu, hefir fengi bestu hiringu. Grasspretta var endanum meallagi thaga, en vellir brntir af kali vegna vorkuldanna, voru geymdir venju framar eftir sprettu.

[Suurlandi 12.september] Mikill hefir veri munurinn verinu fyrir noran og hr sumar; fyrir noran hafa veri urrkar og skilegasta veur, en hr einlgar svkjur og rigningar nlega 2. mnui, ea jl og fram yfir 20 gst. San hafa hr veri urrkar og kuldar, og frost nlega hverri nttu.

jlfur rekur verttu sumarsins pistli ann 26.september - og segir einnig af ofsaveri og skipstrndum:

Hr Suurlandi, a minnsta kosti austur a Skeiar, hfust rigningar og urrkar me lognmollum egar byrjun slttarins, seint 13. viku sumars, og hlst sama vertta vi hundadagana t, svo a almennt m segja, a varla var baggi nokkurs staar gar kominn 23. gst, og leiddi af v, a tur allar voru meir ea minna hraktar, og jafnvel skemmdar, nema ar sem snemma var teki til slttar, svo sem Viey og Bessastum. Sama veurlag gekk yfir Borgarfjr og allt Vesturland og vestari hluta Hnavatnssslu; voru undantekningar nokkrar, svo sem hr Kjsinni og fram til dala Borgarfiri; ar komu flsudagar svo, a tur nust ar mjg ltt hraktar. Mlasslum aftur mti og mestum hluta Norurlands er sagt a hafi veri urrkat g allan tnasltt og nting heyjumhin besta. A hundadgunum linum ornai hr upp, og var hr hin besta nting theyi 3 vikna tma; en n hefir hinn sasta hlfan mnuinn aftur brugi til urrka, svo a heyskapur var skum ess mjg endasleppur. 4.—11. [september] var hr noranstormur allmikill og kuldi, og snjai afarantt hins 7. talsvert niur eftir Esjunni; en ingeyjarsslu og Eyjafjararsslu snjai um dagana svo fjllum, a kvisnjr var, en slyddubylur byggum, en sagt er, a minna muni hafa ori r snjkomunni ar vestur undan.

Nttina milli 21. og 22.[september] kom hr syra slkt ofsaveur af suri, a menn minnast varla slks, og hlst mestallan hinn 21. Skip a, sem geti er um hr undan a komi hafi hinga til konsls Smiths, l hr hfninni, og var aeins bi a flytja r v um 200 tunnursalts; en milli hdegis og dagmla tk a a reka undan, og var hggvi r v anna siglutr, en a hjlpai eigi, og rak skipi upp sker vi Engey sunnanvera, og laskaist ar, svo a mest a salt, sem v var, rann sundurog nttist, og vi skipi eigi gjrandi hr. Skip kaupm. W. Fischers, Nancy, skipstjri H. Fischer, sem kom fr Liverpool hinn 19..m., hlai me salt, hamp og steinolu, l Vogavk syra, me v a flytja tti nokku af saltinu ar land, en skip etta rak upp egar um nttina, skmmu eftir a ofviri datt , og rak land, og brotnai svo og skemmdist, a eigi var sjfrt. Hampurinn nist allur, en salti fr mestallt, og munu bi essi skip a lkindum vera seld vi opinbert uppbo, og salt a, sem bjarga hefir ori. Strskaar hefir enn eigi frst hinga a ori hafi arir af viri essu, en hr nesinu tk upp nokkur skip og bta, er lskuust; trjgrindur fllu hr va um bnum, og helluak reif hr nokku einu hsi. Skip l Eyrarbakkahfn, og slitnuu festarnar, er a var bundi me skerin og kastai sjrinn v san langt land upp; er reyndar sagt, a a s heilt a ru en v, a undirkjlurinnhafi fari undan, en vnt ykir, a a veri sett sj, og muni v vera hggvi upp.

Oktber. Hltt veri. Rigningasamt austanlands, en lengst af urrvirasamt Vesturlandi.

Noranfari greinir fr t pistli 29.oktber:

Fr v 12. september nstliinn og til ess 16. [oktber], var hr noranlands stug sunnantt og veurbla og suma daga 10—16 stiga hiti R [13 til 20C]; en ann 17. br til noranttar, rkomu og snja, svo va kom mikil fnn byggum, og a snu leyti meiri til innsveita ogdala enn tkjlkum, Nttina hins 19 .m. var 8 gr. frost. Fr eim degi fr veri a hlna og sjaldan veri frost, en rkomur fleiri daga, svo snjinn tk upp byggum a mestu. Dagana 23.—25., var hr aftur ll au dgur strrigning, en snjkoma til fjalla. Af Suur-og Vesturlandi hefir nlega frst hinga, a egar gvirin gengu hr, hafi ar veri mikil t hvassvirum og rigningum. Vegna hinnar hagstu veurttu, er var hr noranlands yfir allan heyskapartmann, nema fellisdagana september, uru heyfng manna vast me meira mti, og nting eim nlega allstaar me besta mti. Ofsaveur var hr eitthvert hi mesta 21. og aftur um nttina hins 28. [september], uru va miklir skaar og skemmdir heyjumog hsum t.a.m. Kjarna Mruvallaklaustursskn, tk r umbnum heyjum 60—70 hesta af tu og theyi; Syri-og Ytri-Haga rskgsstrnd 20—30 hesta af tu og theyi; Syrihaga ttist strt timburhs eitthva til grundvelli snum og hefi fari um koll, ef eigi hefu stai sperrur vi a. Vllum og Tjrn Svarfafardal misstust af engjum hverjum bnum fyrir sig, 20—30 hestar af heyi. Litlu-Hmundarstum tk bastofuna ba veurdagana ofan a veggjum, en skemmu alveg r tftinni Stru-Hmundarstum Fjs fauk Hellu ofan a veggjum. Va var a, sem veri braut minna og meira af veggjum og svipti kum af hsum inn rjfur og rafta. Kvabekk lafsfiri fuku af engjum hr um 60 hestar af heyi, og r Gegnishlma, sem er millum Hrasvatna Skagafiri fuku 60 hestar af heyi. Kirkjan Sjvarborg hafi st t af grundvelli snum 6—8 lnir annan veginn en 2 lnir hinn.

Noranfari birti ann 21.janar 1871 brf a austan:

[Breidal, 12.nvember] Kuldakasti eftir hvtasunnu olli v, a grasvxtur var hr minna lagi, og sumstaar kl tjr til skemmda en tn minna, en nokku; allt fyrir etta hefir heyjast vel meallagi og g hiring heyi. Um og eftir veturnturnar gengu hr dmafar rigningar, svo hs hrpuu og hey skemmdust sumstaar.

[Norfiri, dagsett] Hausttin hefir mtt heita hin besta hr fyrir austan, a snnu komu hr um veturnturnar grf rigningakst, svo a va hlupu skriur beitilnd og engi manna. Flestir heyjuu n me betra mti.

Nvember. Lengst af hltt og t almennt talin g.

Noranfari greinir stuttlega fr t ann 28.nvember:

Veurttan, hefir n um tma veri mjg rkomusm, og stundum strrigning bygg en bleytuhr til fjalla, og n sem stendur mun hr um flestar sveitir vera, vegna frefa og storku, mjg slmt jr, nema fremst til dala og upp fjllum, hvar talsverur snjr er kominn.

ann 20.desember fr jlfur yfir hausttina:

Eins og fyrr var fr skrt, var heyskapurinn mjg endasleppur allstaar hr sunnanlands sakir stormvira og illviranna er gengu hr allan sari helming september, en framanveran ann mnu uru miklir gaddar hr syra, en fll allmikill snjr noranlands, einkanlega fyrir noran xnadalsheii og a austurtil Mlasslna; uru um r sveitir innistur sakir snjkyngisins, og tk ar fyrir allan heyskap umrman vikutma. Aftur hefir allan oktber og nvember mtt kalla hreina sumarblu til landsins og a vsvegar yfir allt land a kalla m; eur vst um allt Vesturland og norur a xnadalsheii, og austur til Breiamerkursands a sunnan; r Hornafiri eru skrifaar miklar rigningar allan oktber, og svo, a nokkrir bndur ttu ar enn hey ti undir mnaarlokin og engir a mun. Fyrir noran xnadalsheii gengu fyrra mnui [nvember] krapaveur og bleytubylir me freum egar mnuinn lei, og a svo a hagskart mjg var ori um xnadal eftir brfumaan 24.[nvember]; hafi ar aldrei komi meira frost en 5R [-6C]. En ru brfi r Skagafiri um sama mund er sg hin besta og blasta t, svo hefir og veri allstaar hr sunnanlands, allt fram til 16. [desember]; eigi sst snjr jr nema efstu fjallatindum og frostlaust a llu, oftari allan [nvember]+ 5—8R [6 til 10C]. En sakir ess hva tur manna nauhrktust hr sunnanlands og nrsveitunum hr a vestanveru, er almenn kvartan yfir einstaklegum mlnytubresti af km hr yfir allt.

ess hefir og veri geti, af v engi vsbending kom um a til jlfs fyrr en n um veturnturnar, a nstliinn vetur uru 2 menn ti vestanlands, vinnumaurfr Rauamel ytri, og kvenmaureinn Frrheii; hvorugteirra n fundi um byrjun oktber.

Desember. Fremur hltt framan af og t almennt g. Heldur sra er lei og fennti nokku fyrir noran.

Gangleri segir fr t dagsettum pistli undir lok rs:

Tarfari hefir mtt heita hi bestaallt til skamms tma, og einkar frostalti, allstaar ar sem til hefir spurst. Hr noranlands var g hlka fyrripart oktbermnaar, en san stilling og dltil frost til hins 24., a gjri noraustan haftt og rigningar miklar bygg, en snjhr fjllum, og hlst a v nr til mnaarloka. Me nvembermnaarbyrjun inai aftur svo alla fnn tk upp og r uru marar sem sumardag; san kom stilling, oftast gviur og frostlti til hins 20., a gjri noraustan bleytuhr; kom fnn allmikil fjllum og frei bygg, svo jarskarpt var nokkra daga. inai aftur um mnaamtin, svo alla fnn tk upp og s rann af m og vtnum; frysti svo og hlst g t til hins 11.desember, a gjri fannkomuhr af norri, er haldist hefir a ru hvoru til hins 20.; allmikill snjr er v n kominn hr nyrra, en beit er va allg, ar sem til jarar nr, v snj enna lagi hreinu. Fr v um slhvrf fyrra, a tarfar gekk til batnaar, hefir rferi mtt heita mjg gott og afleiingaslt, bi hva veurttu og afla hefir snert.

Noranfari birti ann 27.febrar 1871 r brfi r Mlasslu ar sem fari er yfir tarfar rsins 1870 ar um slir:

ri, sem n er nlii, var eitt hi besta sem lengi hefir komi yfir okkur hr Austurlandi flestum sveitum. Fr v batinn kom um og eftir rettndann fyrra vetur, var jafnan au jr ea ngar jarir flestum sveitum hr og vetrarvertta harla g allan veturinn a eftir var — fr snemma a gra og skepnur gengu furu vel undan, svo bgur sem undirbningurinn var fyrrahaust — f margt og heyin ltil og skemmd. Umsumarmlin komu bleytu snjveur og fraus krap, og snjdriftir, einmitt egar grrarlf var komi rtur. Af essu kl tn bsnamiki og eins urrlendi thaga einkum sumum fjarasveitum og tluvert Hrai. Eftir a var vori eitt hi besta og lnaist sauburur vel. Var kominn mikill grur um hvtasunnu [5.jn]. — En geri kuldakast me snjhreytu og nturfrostum. etta kyrkti grasvxtinn og sndist lti spretta einar 3 vikur eftir, t vri hin blasta. Fyrir etta var grasvxtur ltill vast hvar nema vatns- og fliengjum, sem vatn l yfir frostunum. Sumartin var og hin allrabesta Hrai, en okur og muggur va fjrum, svo tur hrktust meinlega. Hrai var heyjanting hin allrabesta, en heyin ltil. Um hfudag kom illvirakast me snj bygg sumum stum. Mtti vast vera vi heyskap nema 1 til 3 daga og losaist va tluvert af heyi. Eftir a komu bestu urrkarog blut frameftir haustinu. Hirtust heyin vel. Um haustverslunartmann var og lengst af besta t. Undir vetur komu rigningar einkum fjrum, en san ndvegist og hlsthn lengst af a sem eftir var rsins — og var varla neinstaar gefi f nema lmbum, fram a nri. Ltt ykja mnnum heyin.

Noranfari birti ann 13.jl 1871 ingu brfi [J.H.=Jn Hjaltaln?] sem birtist Berlinske Kaupmannahfn 17.nvember 1870:

Reykjavk 12. oktber 1870. Bi sastlii sumar og hausti, sem n er egar enda, hefir veri mjg gott hr landi. Hitinn var venjulega mikill, og jafnvel tt nstum sfelldar okur og rigningar hnekktu heyskapnum nokku, varhann allgur, v a lok gstmnaar ltti rigningunum, og septembermnui var mjg gileg og hl vertta; Norurlandi var heyskapur jafnvel me besta mti, v a ar verur jafnan minna af rigningunum, me sunnantt en Suurlandi, og valda fjllin v: au liggja tnorur og austur, og dregst v regngufan fr sjnum sunnan a eim og a sr og sta llum lndum, ar sem fjllin liggja austur og vestur e tnorur og landsuur. Hin stugu, hlindi og miklu rigningar heitasta tma rs hafa gjrt a a verkum, a menn muna eigi til a svo vel hafi leyst af fjllum sem sumar. Hitinn sjnum var og meira lagi ( gstmnui komst hann upp 12R [15C]), og hefir hann sjlfsagt unni talsvert hafsnum fr Grnlandi, sem vanur er a liggja strum spildum noranfyrir landinu.

Lkur hr a sinni frsgn og samantekt hungurdiska um ri 1870. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Smvegis af jl 2020

Vegna helgarinnar vera vst nokkrir dagar hefbundi mnaaryfirlit Veurstofunnar. Vi tkum v smforskot sluna. Mnuurinn var kaldara lagi - ef mia er vi ara jlmnui essari ld, va um land er hann mist s nstkaldasti ldinni ea rijikaldasti. Mealhiti Reykjavk var 10,7 stig sem er -0,9 stigum nean meallags 1991 til 2020 og -1,3 nean mealtals sustu tu ra. - En reyndar er hann rtt ofan meallags ranna 1961 til 1990.

runarlista lendir hann 18.hljasta sti (af 20) - ea rijakaldasta. Ltillega kaldara var Reykjavk jl 2018 og 2002. Hljast var auvita fyrra, mealhiti 13,4 stig - a var hljasti jl allra tma Reykjavk, kaldast var hins vegar jl 1874, mealhiti aeins 8,4 stig, 2,3 stigum kaldara en n. Svipa stand var jl 1983 (eins og margir muna enn) mealhiti aeins 8,5 stig.

Akureyri var mealhiti n 10,1 stig, -1,1 stigi nean meallags 1991 til 2020, en -1,3 nean mealtals sustu tu ra.

w-blogg010820a

Taflan snir run hitans meal jlmnaa 2001 til 2020 spsvunum tu. Suausturlandi raast hitinn vi meallag, 16.sti Suurlandi, en annars 18. ea 19.sti. svinu fr Breiafiri norur og austur um til Suausturlands, auk Mihlendisins er jl 2015 s kaldasti ldinni, en 2001 Suurlandi og 2002 vi Faxafla.

Hiti mnuinum var rtt ofan meallags feinum stvum suaustanlands. Jkva viki mia vi sustu tu r var mest Inglfshfa, +0,4 stig, en neikvtt vik var strst Vatnsskari eystra, -2,3 stig.

rkoma var meallagi Reykjavk, en nokku ofan vi Akureyri. Slskinsstundir Reykjavk mldust 209,7, (yfirfarnar mlingar) og er a um 30 stundum fleiri en a mealtali sustu tu rin.

a sem var e.t.v. venjulegast mnuinum var fjldi frostntta landinu, 13 talsins. Oftast var ekki frost va hverju sinni en heildarfjldinn verur a teljast venjulegur. N mnaarlgmarksmet voru slegin allva.

Ritstjrinn mun e.t.v. bta fleiri upplsingum vi ennan texta um helgina.


Tv hundru r

Um essar mundir eru liin 200 r san Jn orsteinsson landlknir hf veurathuganir Reykjavk. Vi vitum ekki nkvmlega hvaa dag hann byrjai a athuga - sennilega einhvern sustu daga jlmnaar 1820, athuganir hafa varveist fr og me 1.gst. Vi vitum ekki hvar Jn bj fyrsta ri bnum, en jl 1821 flutti hann Nesstofu og bj ar og geri athuganir ar til 18.oktber 1833 - flutti hann aftur til Reykjavkur. Athugai hann ar allt til febrarloka 1854. Hr verur ekki ger grein fyrir athugununum - ef til vill ltum vi betur r sar.

jon_thorsteinsson_1839-mynd-gaimard

Myndinni af Jni hr a ofan er nappa r myndabk Gaimard-leiangursins, ger 1839 a v er virist. Undir myndinni stendur„J'on Thorsteinsson, Mdecin Gnral de l'Islande“ - og texta a hann hafi gert nkvmar veurathuganir sliti fr 1823. Jn og leiangursmenn bru saman loftvogir snar - og kom saman.

Jn var fddur Kgastum Svartrdal og lst upp Holti sum Hnavatnssslu 7.jn 1794 (1795 segja sumir). Hann var stdent r Bessastaaskla 1815 og lauk prfi lknisfri vi hsklann Kaupmannahfn jl 1819. Stundai sptalastrf Kaupmannahfn til vors en hafi ori landlknir 7. desember 1819 og hlt v starfi til viloka, 15.febrar 1855. Hann var jarsettur Hlavallagari og ar m sj leii hans.

jon_thorsteinss_1820-08-01i

Hr m sj 1.su r veurhandriti Jns. Hann sendi a til danska vsindaflagsins - enda hafi hann alla t samstarf vi a um athuganir og fkk hj v tki.

fyrstu var loftvog eina tki sem Jn gat nota til mlinga, en hitamlir er llum kvikasilfursloftvogum. Loftvogin var hengd upp vi glugga upphituu norurherbergi. Hitamlir loftvogarinnar fylgir hitabreytingum utandyra og m nota hann til a giska grflega mnaarmealhita staarins.

ennan fyrsta dag gstmnaar fyrir 200 rum var veur Reykjavk sem hr segir. Loftrstingur 27 franskar tommur og 6,4 lnur (12 lnur voru tommunni sem er 27,07 mm) - ea 993,7 hPa. Vi urfum bi a leirtta til sjvarmls, til 0C og til 45 breiddarstigs - svo vill til a essar leirttingar ganga essu tilviki til sitthvorrar handar.

Hitinn loftvoginni er 13R [16,3C] og lsing veri: Suaustan stormur, ykkviri. - J, eitthva getum vi kannast vi a. Betra veur var nstu daga.

Um veur og t rsins 1820 m lesa gmlum hungurdiskapistli: Af rinu 1820. En vi hugsum til essara merku tmamta. Einnig m geta ess a ma voru liin 100 r san Veurstofan hf (opinberlega) athuganir vi hfustvarnar, sem voru vi Sklavrustg Reykjavk. sta er til a minnast essara tmamta beggja.


Af rinu 1869

Tarfar var mjg hagsttt ri 1869 og kalt veri, janar a vsu fremur hlr, en venjukalt var jl, september og nvember og kalt febrar, mars, aprl, ma, gst og desember. Mealhiti Stykkishlmi var aeins 1,7 stig, en 3,2 stig Reykjavk. Mealhiti er tlaur 3,5 stig Strhfa Vestmannaeyjum - en mlt var vi Ofanleiti etta r og au nstu. Hafs var me mesta mti svetrar og hlst vi land mestallt sumari. Eitt af erfiustu rum 19.aldar.

ar_1869t

Stykkishlmi teljast 33 dagar srlega kaldir og dreifast alla mnui nema janar, oktber og desember. A tiltlu var einna kaldast dagana 5. til 9.aprl. Listi yfir alla essa daga er vihengi. Enginn dagur var mjg hlr.

rkoma mldist 581,6 mm Stykkishlmi, ri telst v urrt ar. Janar og febrar voru nokku rkomusamir, en venjurkomulti var oktber og nokku urrt ma og september lka.

ar_1869p

rstingur var mjg lgur janar og lka lgur febrar, en annars meallagi ea ofan ess, einna hstur a tiltlu mars, ma og gst. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi nrsdag, 948,1 hPa, en s hsti ann 9.mars 1042.6 hPa.

Hra nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Janar. T tti hagst og fremur hltt var veri, jafnvel svo a grur tk vi sr.

Baldur birti 24.mars r brfi r ingeyjarsslu, dagsett 3.febrar:

Tarfari hefir mtt heita gtt a sem af er vetrinum, hafa frost veri mjg ltil, en oft hlkur og vindar, en aldrei komi stugar ea grimmar hrar, san haust mijum oktber, a hinir miklu fjrskaar uru Austurlandi; hr ingeyjarsslu uru eir va tilfinnanlegir. Fram a nri voru hr alls staar ngir hagar fyrir sauf, og va ekki fari a gefa fullornu f, en san hefir a mestu leyti veri haglaust inn til dala og heia, en au jr llum tsveitum. Menn eru vyfir hfu lti bnir a gefa af heyjumsnum, svo lkur eru til, a eigi veri hr almennur heyskortur vor, ef skaplega vorar. ru mli er a gegna um bjargri handa mnnum, v margt hefir ori til a rra a, einkum hin erfia og hagkvma verslun; ltur ekki enn t fyrir, a strkostlegt hallri veri hr r, v kornmatur hefir allt af fengist til essa tma bi Hsavk og Akureyri, sem seldur hefir veri 12, 14 og 15 rd. Fiskiafli var hr mjg ltill sumar og haust, og v alls staar mjg litlar fiskibirgir.

Febrar. Umhleypingasamt og kalt, srstaklega egar lei. Nokkur snjr jru, einkum noraustanlands.

Sra rarinn Reykholti segir fr jarskjlftum mnuinum. Fyrst kl.3 sdegis ann 5.febrar, san kl.10 a kvldi .7. og kl.11:45 [ekki ltill] og 12 ann 8. Enn voru jarskjlftar . 21. kl.5 a morgni og kl.10 a kvldi og ann 23. kl.8 a morgni og 10 a kvldi. ann 25.febrar segir hann af fjrskum strkafaldi og fannkomu af norri og norvestri.

jlfur birti ann 10.aprl frsgn af skiptapa og manntjni Vestmannaeyjum 26.febrar, vi styttum frsgnina nokku hr:

[.25.febrar] reru alls 17 skip r eyjunum, og var eitt eirra 4 mannafar, 4 eirra reru norur fyrir eyjarnar, en hin 13 hldu suur me eyunni. En ur en ll skipin voru komin fiskileitir, brast ofsalegur stormur af vestri, og fylgdi ar me mesti gaddur. 3 af skipum eim, er hldu norur fyrir eyjuna, gtu n landi Eiinu, milli Heimaeyjar og Heimakletts; og gekk a slysalaust. Af hinum 14 skipunum komst eittundir Ystaklett, sem svo er kallaur, og l ar skjli vi klettinn, anga til kl. 3 umnttina; slotai storminum lti eitt, og ni a lendingu me heilu og hldnu. Hin 12 skipin og bturinn komust nrri upp a hfninni, en uru a lta undan sga og austur fyrir Bjarnarey, sem er hr um 1/2 [mlu] austur fr Heimaey. skjli vi eyju essa lgu au ll saman fr v mitt milli hdegis og dagmla, allan daginn og nttina eftir. Daginn eftir hlst stormurinn; en er fullbjart var ori, var manna eitt af skipum eim, er landi hfu n deginum ur, me 22 hinum hraustustu mnnum, til a flytja eim matvli og hressingu. Tkst a og a skip etta komst til Bjarneyjar; voru 2 menn ltnir af eim, sem ti hfu legi um nttina, af kulda og vosb. Skipverjar hresstustvi sendingarnar, og me v a slotai verinu nokku svipinn, lgu flest skipin sta, til a reyna a n landi, og tkst a 7 eirra, auk ess sem sent hafi veri, en 3 uru a hverfa aftur tilBjarneyjar, skum storms og andstreymis; var eigi um ara lei a velja en um brimboa, er „Breki“ er nefndur. Tvskipin komust austur fyrir Bjarnarey aftur, en hi 3., er sast fr, sexringur, er nefndist „Blur“, frst ar boanum, og drukknuu ar allir skipverjar, 14 a tlu. 1. formaurinnht Jn Jnsson, hafnsgumaur ar eyjunum, 26 ra; ... Vi manntjn etta uru ar Vestmanneyjum6 ekkjur, en 8 heimiliforstulaus. au skip, sem lgu kyrr vi Bjarnarey, og au, sem aftur hurfu og af komust, lgu ar til kvelds. Gengu skipverjar af einu skipinu og btnum, og hin skipin, me v a eir voru af sr komnir af kulda og vosb; og komust essi rj skip loks til Heimaeyjar umkveldi. Tndist annig ennan dag 17 manns, 3 skip og btur; 2 bta a auk tk ofviri og braut spn, og bt sleit enn fr hkarlasktu, er l hfninni, og rak til hafs.

Noranfari segir 28.febrar:

N um tma hefir veturinn veri me harara mti, hvassviur og snjkoma, en sjaldan mikill gaddur; va hr fyrir noran xnadalsheii, er sagt mjg jarskart og flestir hestar komnir gjf hr og hvar hefir ori vart vi fjrpestina, en hn va fkka mrgu. Hvergi hr nyrraer n geli um fiskafla, nema fyrir skemmstu lti eitt Skagastrnd, ea austanvert vi Hnafla.

Mars. Ill t og kld. venjumikill snjr um landi sunnan- og vestanvert.

Baldur segir 24.mars:

Veurttin gunni hefir, a undanteknum fum dgum lok hennar, veri kld og stormasm me mikilli snjkomu fyrri partinn, svo a vast hr nrsveitum mun vera ori hagskart fyrir tigangspening, munu skepnur vast hvar gum holdum. Sunnan r Gari og Keflavk spurist fyrst fiskiafli 5. .m. var ar vel orskvart net; Hfnum hfum vr frtt, a um sama leyti hafi aflast mest 13 hlut af orski, en hfum eigi san haft neinar reianlegar frttir aan. Njarvkum, Vogum og Vatnsleysustrnd aflaist allvel net 17. .m. og hfum vr helst heyrt ess geti, a lafur bndi Gumundsson fr Mrarhsum Seltjarnarnesi hafi afla 220 orska 6 net eftir nttina. Eftir brfi af Eyrarbakka dags. 9. .m. fluu ar 3 skip vel hkarl, ar meal skip G. Thorgrmsens 26 a tlu; smu dagana var ar og fiskvart, en a mun mest hafa veri sa. Sar hfum vr og frtt orskafla r orlkshfn austur. Hr aflaist fyrst 20. .m. fri 13 hlut af sttungsfiski, en ltt vart net, og eru n flestir han komnir suur veiistur. Hafa menn n allgar vonir um fiskiaflann.

vestanverunum fyrri hluta .m. uru fjrhrakningar va Mrum og vestur ar. sex bjum Mrum hafi fennt nr allt f, og einum eirra var, af 300 fjr, 60 fundi, hitt fannst lfi. r Mlasslum frttum vr, a t lti fyrir almenna ney ar eystra, og a svo, a flk bur sig til vistar; sveitaryngsli kvu vera svo mikil, a sumir s eir hreppir, a sveitarmagi er hverjum b og tveir va.

Rtt fyrir mijan mars var Jhannes Gumundsson mrasslumaur ti vi annanmann skammt fr Hjararholti Stafholtstungum. tarlegasta frsgn af essu slysi birtist brfi fr Stefni orvaldssyni [hann var prestur Stafholti] sem birtist jlfi 15.ma. sta ess a vi birtum meginhluta hennar hr er s a um ld sar var etta slys mnnum enn hugleiki Borgarfiri og fr v sagt - enginn samtmamanna vri enn lfi. Ritstjrahungurdiska ykir a umhugsunarvert. En a sama rugglega stabundi vi um fjlmrg slk hpp um land allt, au lifa enn vrum flks, ttingja og annarra heimabygg, samtmamenn su lngu ltnir.

Mivikudaginn, an 10. [mars] — nsta dag eftir „strand-uppboi" Vogfjrum Mrum — lgum vr upp fr Vogi 9 saman. Helgi hreppstjri Helgason Vogi, sem leibeindi eim skipherra O.W. Nilsson og astoarmanni hans Hinr. Siemsen, kaupmannssyni r Reykjavk, Einar Zoega verslunarmaurr Reykjavk; Christofer Finnbogason bkbindari fr Strafjalli, Runlfur Jnsson hreppstri Haugum, Jhannes sslumaur Gumundsson, GumundurJnsson alsbndi, mehjlpari Hamarendum, og hr undirskrifaur. — Mefram af v, a svo margir uru samfrinni, var seinna lagi lagt upp fr Vogi tan dag, nlega hr um bil kl.10. Veur var hgt, en okuhula lofti, og leist mr, — en kannskifum rum, loftstlit heldur skyggilegt; hafi g or v strax a morgni og vildi mjg komast fyrr af sta, en aui var; ferin var heldur ung, v snjr var allmikill jr, svo a va var a ganga, til a koma fram hestunum og til a hlfa eim. gekk fer allvel hr suur yfir hreppana, Hraunhrepp og lftaneshrepp, og er a alllangur vegur; — aeins einum b lftaneshrepp, „Langrfossi“, komum vr og fengum ar endurnringu oss og hestum vorum; aan hldum vr allir samt a Hamri Borgarhrepp, ar uru leiir a skilja, v lei sunnanmanna l suur yfir Hvt og um Andakl, — fr hreppstri Helgi me eim, og fkk sr til fylgdar Gunnar bnda Vigfsson Hamri; — en vr hinir 5 hldum fram heim lei og hfum huga a koma a Eskiholti sem var og beinni lei vorri, — mun hafa veri komi nlgt slarlagi er vr skildum, — var komi muggufjk mehg, en eftir v sem skyggja tk, jkst mjg a v skapi muggan og fjki, svo a brum sst nsta lti fr, fyrir dimmu fjki me afar-fannkomu; annig hldum vr fram, uns vr komum a Eskiholti, og tt a eir Runlfur og Kristfer vri bir nkunnugir, tlai oss a veita erfitt a finna binn, enda var lii a dagsetri. A vsu tluum vr fyrstunni a halda aan heimleiis a Stafholti, en a tti oss rlegt, ar myrkur var af nttu og frin og fannfergjan mikil, vr urum ar v allir um nttina, og gistum hjJni hreppst. Helgasyni.

Morguninn eftir, ann 11.mars lgum vr aan upp sama ea lku veri, nefnilega svlings-kafaldi austan landnoran, en hvorki var frosthart n hvasst, — og me v n var dagur, — og nokku grillti til nstu kennileita, tti ekki horfsml a leggja upp og halda heim, enda gekk a allgreilega eftir v sem frin var mikil, — eir skildu vi oss hr rbakkanum fyrir vestan tni, Runlfur og Kristfer — en vr hinir rr, sslumaur Jhannes Gumundsson og Gumundur Hamarendum komum hr heim kl.1 1/2 til 2. a n mtti a vsu snast svo, sem komi vri r mestallri httu, lagi g innilega a eim, sslumanni og Gumundi a setjast hr a, og hira ekki um a keppa heim, ar hestar eirra vru farnir a ljast, en, me v svo langt var komi leiis, og langai til a komast heim, vildu eir alls ekki sta v, enda var vel frt a Hamarendum, og anga aeins stutt bjarlei, en veur var skyggilegt — eir lgu v han af sta hr um kl. 2 1/4, og munu hafa komi a Hamarendum nlgt kl.3 ea um nnbil. Fr veurheldur a versna og hvessa landnoran, — en rofai til milli. ar, Hamarendum, hafi enn ori nokkur vidvl; en n vildi sslumaur fyrir hvorn mun n eim; v hann var hinn tulasti feramaur og heimfs mjg, eins og mrgum gum mnnum httir til, sem a „gu“ eiga a hverfa heima, og taldi heimilisflki Hamarendum hann af v; og, me v n voru ekki arir viltnirtil fylgdar vi sslumann en Gumundur sjlfur, lgu eir aftur af sta bir saman hr um bil kl. 3—4, en fr Hamarendum a Hjararholti er lng bjarlei; — frin var mikil, ar unga snjkoma hafi veri allan daginn og nttina fyrir. En egar eir, a giska, hafa veri komnir mija lei, brast einhver gurlegasti harneskju-noranbylur me brunagaddi, sem engum manni sndist unnt a rata , ea komast fram, og hlst hann alla ntt og nstu 2 daga, a lti eitt rofai einstku sinnum.

Sunnudaginn 14. [mars] fengu menn fyrst a vita hva ske var, og eigi var fyrr leita; fannst sslumaurinn slaur slttum fla skammt t fr tni Hjararholti, og st ar yfir honum rvals- og upphaldshestur hans, er hann nefndi „Bulluft“ — og hafi hann stai ar me hnakknum og beislinu full 6 dgur [3 slarhringa] smu sporum, sem maurinn hafi helfrosinn hnigi niur af honum, — og m etta virast undarlegt og v nr skiljanlegt. En a er lka austt, a fyrir etta atvik fannst hinn framlini svo fljtt, a hesturinn st hj lkinu, sem annars hefi grafist fnn.

(Vibtt 21. dag aprl) N dag, eftir nokkurra daga hlku og eftir margtrekaar leitir, tkst um sir a finna lk Gumundar sluga Jnssonar fr Hamarendum, undir 3 lna djpum snj skammt ar fr, lkjarhvammi eim, er hestur hans var ur fundinn 27. [mars] og var lki ausjanlega umbi og lagt til vanaleganhtt, hva e bar ljsan vott um a a s tilgta er snn, a sslumaurinn slugi hafi ar bi um hann og ekki skili vi hann, fyrr en hann var liinn; — enfari svo sjlfura brjtast til bjar; — enda var hann nokkurn veginn rttri lei ar, er hann fannst, og tti aeins skammt heim a bnum, eins og ur er sagt. ... Stafholti aprl 1869. Stephn orvaldsson.

Noranfari birti ann 15.aprl r brfi r rnessslu, dagsett plmasunnudag, 21.mars:

Tin hefir veri hr g langt fram janar, en san mikil harindi, og svo er mikill snjr Eyrarbakka, a varla mun hafa komi annar eins 20 r, eftir v sem msir hr hafa sagt mr.

Noranfari birti ann 27.jl tv brf ritu Skaftafellssslu sla vetrar (stytt hr):

[Hornafiri, 27.mars] Tin framan af vetrinum var skileg, og menn muna varla svo ga veurttu hr um svi; orranum sust nr v tsprungnar sleyjar, en s bla snerist brtt me gunni upp grimmdarfrost og snjbylji; frostharkan var framrskarandi, og menn muna eigi eftir eins miklum gaddi til sjs hafslausu; hagarnir hldust vi, en uru eigi notair skum grimmdanna, en aftur mti eru hr flestir vel heybirgir, eftir hi blessaa sumar sem Gu gaf okkur.

[rfum, 28.mars] Vetrarveurtta var hr g fram seinni hluta nuviknafstu, en r v hr frost til 3. viku gu, en san Marumessu hafa au veri miklu vgari. Mestur snjr hefir komi hr mijanklfa. Hr hefir veri miki hart millum manna, og talsvert er fari a sj flki, sem mest hefir a essu san orra, lifa vatnsblandari mjlk sumum heimilum ar sem eru 5—8 manns, hafa veri 5 merkur mjlkur; en n er fari a aflast Suursveit svo ar eru komnir 200 fiska hlutir. rettnda dag jla (6.janar) frust hr 2 menn snjfli, er ttu heima Hnappavllum ...

Aprl. Kalt veri, srstaklega fyrri hluta mnaarins, einnig var mjg hra- og illvirasamt.

jlfur segir af gum afla pistli ann 10.aprl:

Fiskiaflinn var allstaar hr innan Faxafla fremur ltill alla dymbilvikuna [21. til 27.mars] nema Inn-Gari og Leiru; ar aflaist a sgn fremur vel net fyrri part eirrar viku, hafi ar og veri fremurgur afli vikuna fyrir plma; hr Seltjarnarnesi og lftanesi var almennt vel vart fyrir og eftir htina, en bi dr r v egar vikuna lei, og svo kom um nstlina helgi [3. til 4.aprl] essi grimmdar-norangarur, er gjri a, a hvergi hr um veiistvarnar var liti a sj eur vitja um net fyrr en fyrradag; vorn flest net full hr hj Seltirningum og Reykjavkurmnnum, og a svo, a nokkrir voru er eigi gtu innbyrt allan fiskinn; eir voru og flestir hr mjg vel fiskair gr ... Miklu minni spyrjast skemmdir og tjn netum eftir ofveri 4.—8. . mnaar heldur en vi var bist.

Noranfari birti ann 2.jn brf r Mlasslu, dagsett 9.aprl:

Allan fyrri hluta vetrarins var frosta- og snjalaust a kalla, en v meiri krapa- og regnveur, svo furpeningi veitti eigi af hjkrun, auk ess sem hann var herfilega tleikinn undan fellinu haust. Me orrakomu fr heldur a spillast, og sustu viku hans dreif mjg miki ogkom str snjr thrai og flestum Fjrum, san hefir mtt kalla mjg hara t, v vast hafi veri meiri og minni hagar, en fannfergja hvergi tiltakanleg, hafa frostin veri frekasta mta og ningarnir. a er efa, a hafsinn er hr nstu grsum kringumAustfiri, ef eigi orinn sumstaar landfastur.

jlfur birtir ann 1.ma r brfum af Vestfjrum:

[Af Vestfjrum] 14. aprl: „g hefi veri miki feralagi vetur, meal annarra egar Jhannes sslumaur var ti, og essu ttalega sngga hlaupi, 1.aprl, var g Skaga Drafiri. Hr uru mikil slys af v hlaupi, stlka var ti Drafiri; hn var a rifa hrs skammt fr bnum; f hraktist allva og frst; sumum bjum Langadalsstrnd drapst svo a segja hver einasta kind. [Eftir ru brfi af Langadalsstrnd, samtals um 400 fjr], enda hestar hrktust sj og drpust fr bjum Snfjallastrnd. F tndist og Arnarfiri og Drafiri, og sjlfsagt var, eigi s enn af v frtt. mijum mars var maur ti Gemlufallsheii“.

jlfur segir sfrttir 1.ma:

egar pstskipi n kom, leitai a a koma vi Djpavog, en tti ess engi kostur vegna hafss, og var svo fr a hverfa; eins var um „Fylla“. Neanmls vi brf af safiri 14. [aprl] segir svo: „Hafsinn fyrir llum Hnafla, Strndum og Vestfjrum“.

Baldur segir 8.ma:

ofsaverinu sumardaginn fyrsta 22. [aprl] kollsigldi sig btur uppsiglingu Kollafiri, og frust eir er voru. Formaurinn var Egill Ingjaldsson, gifturmaur ungur og bsettur Steinum Selshverfinu. ...

Ma. Kuldat framan af, en san heldur skrra. Hafs olli vandrum vi Norur- og Austurland.

Sra rarinn Reykholti segir a s hafi lagt vtn ann 25. og 26.ma.

jlfur birti ann 4.jn tv brf fr safiri, dagsett ma (nokku stytt hr):

[10. ma] San g skrifai seinast, hefir standi og tliti teki hr skjtum og gum btum. Norangarur n 3 daga me5—6 frosti og hafs fyrir Djpkjafti.

[19.ma] Fiskiaflinn helst enn hinn besti hr Djpinu, en ltill um alla Vesturfirina. Hkarlaaflinn fiskiskipunum hefir veri meallagi, fr 20 til 60 tunnur. ... Vri ekki hafsinn n, mtti tliti heita hi besta, en hann hefir af og til loka Djpinu og sett hroa inn um a, sem hefirskemmtlir og hindra sjferir; en veri er einstaklega gott, bi logn og slskin dag eftir dag, og ekkert sk loftinu hefir sst hlfan mnu ea meir, en 3—5 frost hverri nttu og noranvindur einlgt ti fyrir; heiar leysir v seint r. Fjrurinn hr er varla skipgengur fyrir hafskip vegna rekss, og skip sgeirskaupmannsvar a halda inn Sgandafjr og ba ar 2 daga til a geta komist inn Djpi. — Hann tlai fyrir Langanes en var a sna aftur suur fyrir vegna ss, og kom Eskifjr, ar var bjargarlti. ...

jlfur segir pistli ann 15.ma af s eystra aprllok(stytt hr):

Capit. lient. O. Hammer sst sasta vetrardag [21.aprl] koma siglandi inn mynni Berufiri og furai menn v a engi sst gufan upp r Tomas Roys. Um essa daga var hafshroi inn Djpavog, svo a ekki var anga skipgengt og hlt hann svo inn eftir firinum sjlfum, lagist vi akkeri fyrir framan binn a Skla, — og lt ar berast fyrir, anga til sinntk burtu af hfninni, en fr hann t anga rtt fyrir mnaamtin. Svo st essu feralagi Hammers, a ekki hafi hann veri nema eina 2 daga um kyrrt ea vi selaveiarnar norur Grnlandssnum, og hafi hann eim 2 dgum afla 1600 sela og tselskpa, egar bar svo inn milli meginsa, a sbjrgin lstu skipi milli sn, og marist og bilaist vi a skipi, en einkum gufuvlin svo, a hn var fr kyndingu til gagns, og var svo eigi annars kostur en a fora sr t r snum sem fyrst, og gekk nsta treglega, eins og ferin hinga suureftir.

ann 2.jn birti Noranfari brf r ingeyjarsslu, dagsett 17.ma:

g hefi ekkert a skrifa nema hrmungar einar han r plssum; menn eru ornir aflvana fyrir bjargarskort, sem er svo almennur, a enginn munur er eim efnari og ftkari; va er fari a drepa niur fnainn, og ykir gott mean hann hrkkur, en hva tekur vi aftur? Ea a f um etta leyti rsins viku strhrar me frostgaddi og hafsreki; enda hafa tapast kringum Tjrnes htt anna hundra grsleppuntur, sem bivar a leggja, og etta hefir veri meir en 300 rd. viri; auk essa tpuust um 20 lgvair Tjrnesi, Kelduhverfi og Axarfiri, og hver eirra 25 rd. ea allir 500 rd. 12 hfrungar nust hafsvk rtt vi fjruna utanvert svokallari Baugastaahfn Tjrnesi. 78 en eigi 100 marsvn nist vetur einmnui sbum Skaga.

Baldur segir af s og ney ann 28.ma:

Eftir skipi, sem nkomi er af Austfjrum er hafsinn sagur kominn nr v suur a Hornafiri, og a vestan er hann kominn safjr og enda sunnar. Sem vnta m er v ekkert skip enn komi Norurland, og er neyin ar manna milli sg almenn, eins hj bestu alsbndum sem armingjum, og mun vera ri Hnavatnssslu, a senda hinga suur eftir korni, enda hefir og nokku veri stt og talsvert panta. Kuldar kvu ar hafa veri miklir og a mestu grurlaust, en heyfng ng og skepnur gum holdum, en bndur farnir a skera niur kr, f og hesta sr til bjargar.

Noranfari segir 2.jn:

Hafsinn er n sagur fremur ltill hr allstaar ti fyrir fr Hornstrndum og austur a Langanesi, og hvergi svo ttur, a hann eigi s siglandi ea randi. Aftur er sagt haft af honum Langanesrstinni, sem hvorki veri komist gegnum n t fyrir, sem vst hamlar skipunum a austan. Hr Eyjafiri er tluvert af hafs vissum kflum, en aftur autt millum. risvar sinnum hefir hafsinn reki n vor hr inn Leiru, og er nokku af honum enn landfast ar, og allstaar me llum lndum meira og minna.

jlfur dregur saman vetrar- og vort pistli ann 4.jn:

Hr var yfir allt land besta vetrarfar me frostleysum og marauri jr fr lokum oktbermnaar haust, allt fram yfir 1.viku orra; en spilltist vertta va, og helst Vestfjrum, tt eigi brygi til algjrra harinda, fyrr en fr fyrstu viku gu; kom snarpt harindakast me mikilli fannkomu og jarbnnum vsvegar um landi, og helst um 3 vikna tma, nema hva vgara var nokku um Skagafjr,Borgarfjr og Dali vestra. Me 1. viku einmnaar br til bata og fru smm samana koma upp jarir, og hefir verttan a llu samtldu veri san heldur frostaltil, tt einstku hlaup hafi veri, t.a.m. 10.—ll. aprl, og aftur 6.—10. [ma]. Fylgdi v hlaupihin mesta fannkoma austur um Skaftrtungu og Su, svo a ar fennti f a mun hj sumum, og nokkur hross. En einstaklega rkomulaushefir verttan veri framtil sustu helgi, og hafa ar me fylgt yrringskuldar og einstakt grurleysi, er sjlfsagt hefir staiaf hafsnum, er legi hefir allt vor fyrir llu Norurlandi, svo a hafk hafa veri allt fram yfir mijan [ma], ti fyrir fr Bolungarvk og austur og suur fyrir Langanes, og var hafs og reks kominn fast inn firi og orinn landfastur, er sast spurist, allt austan fr Mifiri og vestur fyrir Horn. Af essu yfirliti m ra a, sem er, a veturinn sem lei m heita gur vetur og hagstur a verttunni til og llu vetrarfari. Aftur hefir hann veri einn hinn erfiasti og yngsti a allri afkomu landsmanna, einkum til sveita.

Jn: Mjg kalt framan af og snjai oft a mun byggum, en eftir mijan mnu hlnai talsvert og gir dagar komu nyrra. rigndi syra.

Fyrrihluta jn voru t nturfrost Reykholti.

ann 10.jl segir jlfur af skipskaa:

[.12.jn] strandai skonnertskipi Iris, 36 lestir astr, skipstjri Mortensen, vi Siglunes Eyjafjararsslu; hafi a legi 11.viku s fyrir Austur- og Norurlandi; hefir a sjlfsagt laskast svo snum, a kafur leki var a v kominn, er a loks komst a Siglunesi, svo a skipverjar su sr eigi anna frt, en hleypa ar land; var san allur varningur, sem var tluvert skemmdur af sjnum, seldurvi opinbert uppbo, ...

Baldur segir af verttu pistli 16.jn:

Veurttin hefur til essa vor hr sunnanlands veri mjg urr og fjarskalega kld, svo a vst m telja, a nturfrost hafi veri v nr hverri nttu, egar fr sj dregur og grurinn v mjg vesll, svo a varla munu komnir kahagar a gagni, og m v telja etta vor eitthvert me eim grurtregustu, er menn muna.

Noranfari birti ann 27.jl brf dagsett jn (miki stytt hr):

[Eskifiri 7.jn]: Hr er allt fullt me hafs, en liggja hr 3 verslunarskip ...

[Fskrsfiri 14.jn]: En ur en g minnist anna, tri g, a varla geti sneitt hj, a byrja v, sem fram af mr gengur n, en a er tin, v lengur sem lur fram, v meir versnar. N er hvnandi noranstormur me snjhraglanda, svo skepnum er illa vrt; g held g megi segja, a g muni ekki anna eins vor. Allur mamnuur, og a sem af er essum mnui hefir veri svona; hafsinn hefir ekki margar vikur leyft skipum tsiglingu af fjrum, margar frakkneskar duggur hafa brotna snum og sokki me hfn, og hr hafa n nokkrar vikur seti tepptar inni yfir 50 frakkneskar fiskisktur, sinn hafi stundum reki t, hefir hann jafnum komi aftur. Grimmd nttrunnar snist sejanleg, ekki dugir a reyna til um fiskafla. Svona ganga allir bjargris tvegir.

[A austan (tilgreint hvar) 18.jn]: Enn er hr stangl af hafs, Vori hefir veri hr hart og kalt, mikil frost um ntur, en golu nur um daga, aldrei regn, einstku sinnum krapaskrir. Tluver fnn um nttina 12 .m, var fuglinn farinn a setjast. arvrpin snast tla a vera ltil. arhreiur hefir fundist hafsjaka, kld og slm er s bjr. Hafsinn hefir legi inni san aprl, og einlgt veri a hrekja t og inn, en aldrei frosi saman.

[Kelduhverfi 18.jn] N er ftt gott a frtta, tin er einstaklega bg, sfelldir noranstormar og hrar nema 2—3 dagar brilegir milli, yfirtki nstlina daga. ann 14. .m. var strhr og lti betra ann 15., nrri v jarlaust ori annarstaar, hafk af s a til sst, mfuglar liggja hpum saman dauir af hor og kulda, etta munu dmaf harindi, v elstu menn muna ekki v lk. F er fari a falla, rpeningur orin horaur og gagnslaus, gu standi vri fyrir saubur, krnar v nr ornar geldar, ar flestir eru n og margir fyrir lngu san ornir heylausir fyrir r.

[Hsavk 23.jn]: Svo a etta brf veri eigi me llu tindalaust, m g geta ess, a 14 jn, var me aftureldingu brostin snjhrar bylur, svo illratljst var bja millum, hrin me talsveru frosti hlst til kvelds, birti hrina en herti frosti, en enna sama dag var bjartviri fram Kinn og grnai ekki rt, og var ar beitt t km, og enn heldur fram Ljsavatnsskari, va krknai ri f og fremstu bjum Kelduhverfitrsta inn hella og drapst ar.

[rnessslu 20.jn] Hr rnessslu er komin landplga, er naumast mun hafa komi hr ur jafnmikil. Gnpverjahrepp er kominn svo mikill makur gras, a undrum gegnir. g hefi heyrt, a egar gengi s um tnin, komi vilsan upp yfir skvarp af hinum drepna maki, Makur essi eyileggur allt gras. Hi samaer sagt a eigi sr sta ofan til Rangrvallasslu. a getur veri, a nokku s ofauki fregnum essum, en tluvert mun vera satt. Landlknir dr. Hjaltaln var hr fer trnitatis, og er hann eirri meiningu, a sland fari versnandi, og a jklarnir su alltaf a stkka.

Noranfari segir fr 24.jn:

San 17. .m hefir hr veri besta t, sunnantt og leysing mikil til fjalla, svo ll vtn liggja lndum uppi. 20. .m. var hr 19—20 gr. hiti R. forslunni [24-25C] og 18 gr. um nttina [22,5C]. Dlti hefir rignt, svo grurinn hefir essum fu dgum teki furanlegumframfrum. Eigi a sur er enn sagt allt fullt me hafs hr ti fyrir, fr Hornstrndum Rauanp, og lklegast ar fyrir austan suur me fyrir llum Austfjrum, eins og ur, v tt nokku hvessi af landi teftir fjrum, eru utan fyrir landi kyrrur og logn, straumarnir ra lka oft meira snum en veri. Seinast frttist af barskipinu Eminu, var a fast snum norur af Flatey Skjlfandafla.

[Langanesi 15.jn]Hr er tin hr norur um. Ekki blviur n ur san um sumarml. Gaddur mikill til fjalls; grurlaust alveg niur um. felli um hvtasunnu [16.ma] og hrarfelli miki 14.—15. .m., snjr talsverur jru, s augalaus istilfjararfla.

jlfur segir fr skipskum pistli ann 30.jn (nokku stytt hr):

Nttina milli 2. og 3. dags [jn] misstitvsiglt fiskiskip, Felicite fr safiri, fremra siglutr sitt og bugspjt, og komst annig inn Hafnarfjr. ... — Laugardaginn 12. [jn] frst btur fr rukoti lftanesi me 4 mnnum, 2 var bjarga egar, en 2 drukknuu: formaurinn Stefn Halldrssonungur maur og efnilegur, og Sœmundur austan r Tungum; en 17. .m. d annar eirra, sem bjarga var, ... Sunnudaginn l3. .m. frst btur Strandasslu me 2 mnnum, ... tluu eir t Reykjanes vi Reykjarfjr (Kvkur) a skja vi.

Baldur segir af t ann 7.jl:

San 16. dag [jn] er htt a segja, a veurttan hafi breysttil batnaar hr sunnanlands, me v hinir miklu kuldar rnuu um a leyti, og hefur san veri nokku votvirasamt og vindur einlgt vi suurtt. Eftir sustu fregnum a noran er sinn alveg horfinn r Hnafla, en aftur mikill Skagafiri og Eyjafiri, svo a ar voru eigi komin nein skip, en Hfakaupsta, Hlanes og Boreyri kvu vera komin skip.

Kafli r brfi r rnessslu, 21.jn: „Hr hafa gengi rigningar n nokkra undanfarna daga og var orin rf eim, v a Flinn var svo urr, a fgti var, og voru menn glum um, a vi jarspjllum mundi liggja sakir ofurrka, v svo var a sj sem allur grasvxtur og a, sem gara var s, mundi gjrntast, en kom rigningin og btti r llu“.

Jl. Mjg kalt veri, suddi og sld fyrir noran og austan, en betri urrkar sunnanlands.

ann 6. og 7.jl segir sra rarinn Reykholti kf og l fjllum.

Noranfari birti ann 14.gst brf r Norur-Mlasslu, dagsett jl (miki stytt hr) - eftir etta lenti Noranfari lengi algjrum papprsskorti vegna samgnguleysis:

Enn liggur sinn Vopnafiri og grisjar ekkert hann. Skip komast v ekki inn, en vi sitjum heima me allar vrurnar ... Vopnafiri er grasbrestur mikill; munu flestir fara a sl r essu. Hr Jkuldal er heyskapur nbyrjaur. austursveitum er betur sprotti og allt a hlfum mnui, san sumir byrjuu a sl, en ekki ltur n hva best t me ntinguna. Daglega er sfelld oka og sldir me kulda utan og austan. Tn klu fjarskalega hr Jkuldal, svo varla er hugsandi til, a menn geti haldi km snum nema v betur rtist r. a eru ekki litlar hrmungar, sem hafa duni yfir menn fr v fyrra.

Noranfari segir 24.jl:

Enn er sinn a reka fram og aftur fjrunum, svo oft hefir varla veri skipgengt; hann er lka n, allri venju fremur svo strum hellum ea breium, a r tku sumar meir enn yfir fjrinn landa millum ea ara mlu, ein hellan brai sundi millum Flateyjar og lands, svo fara mtti ar sem landi, tvr sbreiurnar bruu yfir Eyjafjararmynni.

jlfur segir hafsfrttir ann 28.jl:

Hafsinnhsai a vsu nokku fr Norur- og Austurlandi um seinni hluta [jn], svo a kaupskip nu ar hfnum um sir Boreyri, Skagastrnd og Saurkrk; Akureyrikom skip fyrst 30. [jn]. En aftur rak inn a landinu og sumstaar inn firi talsveran s fyrir llu Norur- og Austurlandinu um nstliin mnaamt; skip eitt er tlai til Vopnafjarar seinast jn var a sna fr vegna ss og sigla til baka til Berufjarar; sagt er og a eigi f frakknesk fiskiskip, er voru a sigla t fr Fskrsfiri ea tluu anga, hafi laskast meira og minna og sum veri algjrt yfirgefinaf skipverjum.

Noranfari segir 2.gst fyrst af skipaferum og hrakningum s (ltillega stytt hr) - en san af verttu:

Um morguninn hinn 30.[jn] kom hinga fyrst etta r ltil skonnerta, sem tlu er til hkarlaveia og heitir „Akureyri" skipherra M. Rasmussen, fr Kaupmannabfn, eign kaupmanns L Popps, fermd mat og fleiru; hn hafi lagt af sta a heiman 18 aprl, en mtti snum vi Austurland, og var svo a hverfa fr honum og suur- og vestur fyrir land, san aan norur fyrir Hornstrandir, a vestan gegnum meiri og minni s, ar til hn komst hinga. Sama daginn um kveldi, ni og briggskipi Hertha, skipherra J. Eirkson loksins hr hfn: hafi hn lagt af sta fr Kaupmannahfn 14. mars, en kom a snum vi Austurland annan pskum (29.mars); ar var hn a sigla fram og aftur me snum til ess annan hvtasunnu (17. ma), er hn sigldi suur- og vestur fyrir land, uns hn komst inn Skutulfjararhfn, ar l hn samt „Akureyri" 14 daga. aan komst hn gegnum sinn fyrir Hornstrandir og inn Norurfjr, sem gengur tnorur af Trkyllisvkinni austan til Strndunum, ar l Hertha 2.daga og komst aan yfir Skagastrnd, hvar hn affermdi mislegt. aan komst hn eftir 2. daga Siglufjr, ar var hn enn vegna ssins a dvelja 2. daga, san komst hn hinga. Menn glddust eigi alllti vi essar skipakomur sem bi var a r eftir san um pska, og menn svo mjg vegna bjargarskortsins rfnuust, auk margs annars er hr var rotum, og komi var meal flestra einstakar nauir, svo varla munu dmi til essari ld. skip essi vri bin a vera svona lengi leiinni, sr lagi „Hertha" 109 daga, hefir samt alls engra skemmda veri geti kornvrunni. Me essum skipum komu brf og bl. 28. [jl] ni barkskipi „Emma Aurvegne" skipherra Jensen, heilt hfi hr hfn, sem lagi a heiman 1. aprl, og mtti sem hin skipin snum vi Austurland, og einlgt san seti honum, dpra eagrynnra undan landi og vi land Gunnlfsvk og Gegnisvk, og skipverjar oft eigi anna s, en skipi mundi og leggjast saman ea liast sundur af snum. a er sagt a maturinn v senn skemmdur; og tti a ekki a vera ltill fgnuur fyiir alla , sem hr urfa a f mat, a vita a hinga komnar svo sundum tunnum skiptir af kornvru, ...

Allan jlmnu hefir veurtta hr noranlands, veri oftast tnoran, me okum, kld og ningasm, en sjaldan strviur, og oft framan af mnuinum gaddharka nttunni sveitum, hva til fjalla. Grasvextinum hefir fari mjg seint fram, nema helst ar sem votlent er ea vatnsveitingum hefir ori komi vi. Nttinahins 6. og 8. [jl] snjai talsvert fjll, og sumum byggum var alhvtt; seinni hluta mnaarins hefir veri errasamt og erfitt me urrkana, ofan grasbrestinn, og a sem jr er va kalin og allt mrlendi komi flot. Mlnytan var sg fyrst eftir frfrurnar vast meallagi, en eftir a frostin, hretin og kuldarnir fru aftur a koma, kva henni miki hafa kopa. — Hafsk eru enn sg mist grynnra ea dpra noran fyrir landi, svo enn horfir lklega til a btist vi skipakomurnar hr norurhafnirnar.

gst. Kalt veri. Hafsinn hvarf ekki fyrr en undir lok mnaar.

ann 8.gst segir rarinn Reykholti af kafaldsli um morguninn og miklu nturfrosti nttina eftir.

jlfur segir af hafs og verttufari ann 17.gst:

Af hafsnum, vettufarinu Noranlands og v vandrastandier ar me er samfara, frttist n me prfastinum sra G. Vigfssyni, og Sig. Smundsen af Seyisfiri a hafsinn hefi enn veri ar vsvegar fyrir llu Norurlandi, framanveran [gst], svo langt austur sem til spurist, hafi Hrtafjrur veri svo fullur me s, a ekkert skipanna komst t aan eins og st. Fylgdu essu sfelld nturfrost og klgur og hafskuldar um daga, svo engir voru heyurrkarnir; illa sprottin ll slgjujr, en bithagar til fjalla fjarska graslitlir, svo a sumstaar s gjrla lit jr, og mlnytufnaur gjri vart hlft gagn; a er v eigi a undra, a allmargt kaupaflk, er norur fr han a sunnan, er n komi aftur. ... — Um Landeyjar og Eyjafjll og allt ar fyrir austan, var mjg errisamt allt fram til 8. [gst], og engi baggi nur gar sumum bjum. Hr um nrsveitirnar austanfjalls, um Borgarfjr og Mrar, enda vestur um Dali, eru tn sg vel sprottin ea vst gu meallagi, og hefir verttan veri hr vsvegar hin hagstasta a sem af er slttinum, eins til grar ntingar eins og til heyafla yfir hfu a tala.

Baldur birtir 8.september brf rita Eyjafiri ann 26.gst:

Fyrir fum dgum er orinn skipgengur sjr fyrir Norurlandi og skipin komin flestar hafnir hr. Tin var hr g fyrri part [gstmnaar] ea mtti segja a hti sumar, en n m aftur heita kominn vetur, v fjra daga hefir veri strrigning bygg en hr fjllum, ogar kominn snjr mikill, svo a skepnum mun vart htt. Fiskiafli m heita sraltill Eyjafiri og enda va noranlands.

Baldur segir ann 27.gst:

A v er sast hefur spurst af Norur- og Austurlandi, var hafsinn enn um mijan fyrri mnu [jl] landfastur vi Langanes og l me fram Austurlandi fyrir framan alla fjru suur fyrir Seyisfjr, en aftur slaust fr Langanesi og vestur ar til Hnafla. Seyisfiri lgu umverslunartmann 5 lausakaupmenn og hfu allir talsvera verslun, enda gfu eir og au kjr, sem vart hafa fengist rum verslunarstum landsins.

September. venjukalt og illvirasamt.

Baldur segir 6.oktber fr tjni illviri 11.september - og a hafs s farinn:

Me sklapiltum frttist n, a sinn vri fr Norur- og Austurlandi. Hafi hann losna aan um hfudag. En fagrar frttir fara af verttunni, engu a sur, ar sem sumstaar fyrir austan hafi eigi ori stundaur heyskapur sakir snjvar viku fyrr en piltar fru aan.Fyrir noran t.d. Eyjafjarar- og ingeyjarsslum, hfu og oft veri hrar til fjalla og enda snja bygg. Alls staar fyrir noran og austan ltur v mjg illa t; heyskapurinn ltill sakir grasbrests og illrar ntingar. A vestan frttist hr um bil hi gagnsta, bi hva t og bjargri snertir. norangarinum 11. [september] sleit upp Siglufiri ll skip au, er ar lgu, 7 a tlu; 2 eirra, jagtina „Sblomsten“ og skonnortskipi „Valdemar“, tti Thaae kaupmaur, en hi rija, skonnortskipi „Maru“, hafi hann leigt; hi fjra var skip lausakaupmanns Lund, sem mrg undanfarin r hefur reki verslun ar og var um Norurland; hin 3 voru ensk fiskiskip, er hfu leita ar inn sakir ofviris. Skonnortskipi„Mara“ kva vera alveg haffrt og tali vst, a nokkurt hinna muni komast t aftur. Allir skipverjar komust lfs af. sama verinu 12. [september], uru skipverjar skonnortskipinu „Meta“, eign Clausens strkaupmanns, sem l Stykkishlmi, ahggva fyrir bor siglutrn, svo a skipi eigi bri land.

jlfur segir fr septemberillvirinu pistli ann 8.nvember (nokku stytt hr):

ofsastorminum er gekk yfir allt Vesturland og vesturhluta Norurlandsins dagana 11.– 13. september sleit upp eigi frri en 7 hafskip samtals Siglufiri, au lentu flest eurll grynningum eim, er „Leran“ nefnist, og stu ar grunn um hr, en nust samt ll flotafturme heiluog hldnu a mestu, og var meal eirra eitt skip, „Sblomsten“ kalla, er var lei til Hofsss fr Kaupmannahfn me allskonar nausynjavrur; en 7. skipi, „Mara“, er ar barst , og var komi heim lei fr Hofss til Danmerkur me slenska vru, en hafi tt a koma vi Siglufiri til a taka ar vibt, bilai svo og bramlaist, a gefa var upp skip og farm til uppbos. — Sama dag (12.september) var eitt skip Clausens agents og general-Consuls, er nefndist Metha, innsiglingu til Stykkishlms; a kom vestan af safiri me v nr alfermi af ull og lsi, tti n a fylla lestina Hlminum og fara svo aan til Hafnar, en er skipi skyldi n inn hfnina, bar ofviri a svo fast inn a landi („Stykkinu?“), a eigi var anna rra, en hggva niur bi siglutrn (mstrin) til ess a draga r rekinu og gangi skipsins, og var a svo ar a strandi; en mnnum llum var bjarga. — etta er 4. skipi, er agent H. A. Clausen hefir mist essu ri.

jlfur birti ann 8.nvember brf fr safiri, dagsett 9.oktber:

essum stormi (11.—13.september) skemmdust va tihs og hey a mun, og sumstaar rrarskip og btar, enda ykjast elstu menn eigi muna meira veurog verra um ann tma rs. fyrradag [vntanlega 7.oktber] hvolfdi af kastvindi sexring lei hinga r lftafiri; skipi var undir seglum og lurkfarmur v. Drukknai ar tmthsmaur og vinnukona bihan r kaupstanum, en llum hinum var bjarga af kjl 2 stundum sar, og var sslumaur okkar einn ar meal. A eir allir komust af arna, var mest v a akka, a akkeri var skipinu me alllngum streng og fstum v, sem ni botni, hlt skipinu vindrttu og svo kyrru, a a eigi ruggai meira en svo, a eir gtu haldisr i kilinum, sjrinn og roki gengi yfir , og sslumaurinn ar a auki haldi stlkunni ar lka; hn hafi ekki strax komist kjlinn, en sslumanni tekist a n henni anga, og batt hann trefju sinni um hana, og hlt henni annig; en hlfri stundu ur en eir komu, sem bjrguu, var hn rend, og um sama leyti missti hinn maurinnsem frst, halds kjlnum og seig niuraf honum n ess hinir gti n honum, og var hann a eir hldu me mjg litlu lfi. Sama dag rak hval Snfjallastrnd.

Oktber. Hiti ekki fjarri meallagi. urrvirasamt lengst af um landi vestanvert. Illvirasamt var um tma, en annars tti t nokku g.

Noranfari segir loks frttir ann 10.nvember:

Veurttan var hr sumar um nrsveitirnar, og eins va hvar Hnavatns- og Skagafjararsslum, me kflum fremur g, og ntingin eftir v; en grasvxturinn srltill, einkum harvelli, svo heyin eru nlega allstaar me minnsta mti, og sumstaar svo ltil, a f eru sg dmi til, er helst teki til essa fram til dala, srlagi Brardal og sumum tsveitum, t.a m. lfsdlum Hvanneyrarskn, fengust 20 hestar af heyi, af smu vttu og venjulegast ur hfu fengist 100 hestar heys. gst og september, dundu strrigningar og strhret yfir,me rinni snjkomu til fjalla og sumstaar byggum, svo alhvtt var og gaddur, sem um hvetur, kr og r komu gjf og hagskart var fyrir f og hross. Sumstaar var a htta heyvinnu dgum og vikum saman; heyin, sem lgu undir gaddinum, uru eigi varin fyrir skepnunum, svo au tust og nttust meira og minna. egar uppbirti var frosti stundum 6—7 gr R [-7 til -9C] nttunni og nokkrum sinnum frost daginn. nokkrum stum voru tn eigi hirt fyrri enn oktber, og ar ur enginntheysbaggikominn undir ak. Af sumrinu taldist a eins hlfur mnuur, semhefi veri hagst heyskapart. Hafsinn var hr fyrir Norurlandi og Austfjrum, landfastur fram yfir 20 gst, og fyrst var a, sem kaupskip gtu siglt hr upp allar hafnir vi Norurland. Hafsinn fr ekki alveg fr landinu fyrri enn seinast gst (2.sept 1754), en n hafi hann horfi allt einu, svo fljtt, eins og hann hefi allur sokki. n sumstaar vri nokkrar heyfyrningar fr fyrra, hrkkva r skammt lei me hinum litlu nju heyjum, til a geta sett , einsog minnsta lagi a undanfrnu; skepnufkkunin hltur v a vera gurleg, egar horft er fram kominn tma, enda hefir fjldi fjr veri rekinn til slturs kaupstaina, og hefi veri en fleira, ef salt og tunnur, eigi hefi ori rotum.

„ dag mr morgun r". Mlasslunum og var uru eins og kunnugt er fyrra oktber dmafir ef eigi dmalausir fjrskaar, en Norurlandi a kalla litlir og sumstaar engir; ar mti hefir forsjninni knast og a hirta Norurland me hinni dmafu tnoran strhr, strfli og strbrimi, er hr skall 12.dag oktbermnaar 1869, v uru svo miklir fjrskaar, a eigi eru dmi til; og nokkrir misstu helming af f snu og nokkrir uru a kalla saulausir; f fennti ea hrakti sj, r og vtn, kla og tjarnir, gil og grfir, og 5 ea 6 hesta fennti Skagafiri austanmegin Hrasvatnanna. tt miki hafi fundist aftur, miklu fleira dautt en lifandi, vantar, a sgn, enn a samtldu svo mrgum hundruum skiptir, einkum syri hluta ingeyjarsslu, Blnduhl og Hlmi Skagafjararsslu, og Hnavatnssslu, en atiltlu langfst Eyjafjararsslu. A samtldu mun hi daua f, sem fundist hefir og a sem enn vantar, nema mrgum sundum, a s ef til vill frra enn Mlasslunum fyrra.

jlfur segir af oktberillvirinu ann 8.nvember:

ru ofsaverinu laust af norvestri (tnorri) rttum 30 dgum sar, eur 12.[oktber], vsvegar hr um land, ea vst allt fr Eyjafiri og vestur r a noranveru, einnig og svo hr sunnanlands, neanfjalls; hr var stormurinnofsamikill, ar sem hann stendur af landi hr me eirri tt; en engi var hr snjkoma me, a grnai hstu fjllum ofan til mis; fyrir noran fylgdi ofviri essu eitt hi mesta snjkyngi, og st ar yfir full 2 dgur eur fram daginn 13. f.m. Daginn fyrir, mnudaginn 11., sst til skips inn Hnafla, og var a briggskipi Valborg, 63 lestir, eign Hillebrandts strkaupmanns, er Skagastrandar- eur Hfakaupstainn; kom n skip etta fr Hfn fermt allskonarnausynjum: kornvru, salti o.fl., en vita-saltlaust hafi veri fyrir ar um norurkaupstainasvo til vandra horfi; veur var stillt og gott, fremur landvari, egar upp daginn kom, svo a lt vannst fyrir eim uppsiglingin; segja nokkrir, a skipi hafi veri komi sem nst inn mts vi „Hfann“ (Spkonufellshfa), en sletti logn, svo allan gang tk af skipinu um hr. En morguninn eftir laust essu hinu mikla ofsaveri af tnorri me myrkvirisbyl; var skipi a leggja til drifs; bar san smmsaman vestur yfir flann og a Vatnsnesinu utarlega og ar upp klettana eurklappir fyrir landi jararinnar Krossaness, nlgt kl.3, og fr ar spn; eir 3 af skipverjum, er haldi er a fyrst hafi leita til a bjarga sr, voru skipstjrinn Olsen, ungur hseti annar, og hinn 3. kand, phil. Stefn Thorstensen, sonur sl. landlknis og jstizrs Jns Thorstensens; hann hafi teki sr far me skipi essu til Skagastrandar, og tlai skrifari til mgs sns jstizrs og sslumanns Christianssonar Geitaskari; en essir 3 frust arna allir, og gtu eigi hinir 4 skipverjarnir, er af komust, skrt fr v me greinum, hvernig eim hefi aunast a komast lfs land, auk heldur hitt, me hverjum atvikum a hinir 3 hafi farist, og vera m a a s ekki anna en laustilgta, er nokkrir segja, a eir 3 muni allir hafa komist lfs upp flirnir, en hafi jafnsnart komilag og soga t. eir 4 skipverjarnir, er af komust, komu hinga fer noranpstsins, 23.[oktber], og Hillebrandt hinn yngri, og fengu sr far til Skotlands allir 5, me galeas „fram“, C.F. Siemsens, er lagi t r Hafnarfiri 5..m. — Hinn sama dag sleit upp skip Sveinbjarnarkaupmanns Jacobsens, galeas „Hanne“, skipstjri Petersen, ar sem a l fyrir akkerum Kolkusi(fyrir innan Grafars), rak ar upp landskammt fr Elnarhlma (varphlma fr Vivk), og mlbrotnai um nttina, svo a gefa var upp skip og farm til uppbos; allir skipverjar komust af me heilu og hldnu og brust hrinni upp a Brimnesi.

jlfur birti ann 8.nvember pistil um rferi og aflabrg:

Sumarverttan var um land allt fremur kld, og einkum fyrir austan og noran land, og Vestfjrum vegna hafssins; en allt um a var grasvxtur hr sunnanlands betra lagi, enfremurrr rum hlutum landsins, einkanlega ll tjr, en aftur var vertta hin hagstasta allt fram til hfudags, og san aftur nstu tvr vikurnar fyrir rttir, til allrar heyvinnu og ntingar, svo a hey hirtust vel. Um hfudag br a vsu til mestu kuldahreta yfirhfu, og fylgdi snjkoma um allt Austur- og Norurland og Vestfiri, svo a ar Vestfjrum er oss rita a kr hafi eigi veri gjafarlausar nema svo sem 10—11 vikur sumrinu. Af essu leiddi, a tluvert they l allan septembermnu undir snj um nyrstu sveitir landsins og va upp til dala noranlands; var v heyskapurinn va endasleppur noran- og vestanlands og heyfengur ltill vxtum, en gri verkun. Hr syra, allt austur a Mrdalssandi, var septembermnuur fremur kaldur og hretasamur framan af, en snerist til urrka og hagstrar verttu fyrir allan heyskap hinn sasta [hlfan] mnu slttarins; var v heyfengurinn allstaar austanfjalls einhver hinn besti, og ll hey talin einkar gri verkun yfir hfu; hi sama m segja um Borgarfjr og Mrasslu, a grasvxtur yri ar minni, einkum fliengi; vestur um Dali ltur t fyrir a heyskapurinn hafi ori nokkru endasleppari. r Skaftafellssslunum var sagur talsverur grasbrestur einkum tnum og velli, er einnig var va skemmt strum af grasmaki. Sagt er og a meltaki (villikorni) ar vestursslunni (milli Mrdalssands og Skeiarrsands) hafi n ori allt a v meallagi, og betra lagi um lftaver og Mealland; s verulega bjargarbt hefir brugist ar a mestu eur lluum 3 r undanfarin. Hr sunnanlands llum lglendarisveitumheppnaist og garrktinvel og gaf vxt vel meallagi bi af jareplum og einkum af rfum; vr tlum, a umnstliin 6—8 r hafi aldrei sst blm jareplagrasinu hr syra, anga til sumar, enda hefur jareplauppskeran veri frleit ll essi undanfarin r ar til sumar. Allan nstliinn mnu(oktber) var hr syra og vr tlum allstaar hin besta og blasta vertta me frostleysum og marauri jr, oftast enda talsverum hita (+3—7R [4 til 9C]), nema ann eina ofveursdag 12. f.mn., er var svo mannskur noranlands, og me mestu fjrskum ar vsvegar umHnavatns- og Skagafjararsslu, me drpshrinni er fylgdi, og v snjkyngi a einsdmi ykir svona aua jr, er f bi fennti og hrakti vtn og tjarnir og drapst ar; var eigi nrri tilspurt allra eirra fjrskaa, er pstur fr ar suur um, og verur hr v aeins geti ess a sinni, er sannspurist um fjrskaaessa: Hnausum Hnavatnssslu 60 fjr; Bakka Hlminum (Skagafjararsslu) 60 — 70 fjr, er menn tla a hafi veri sem nst ll fjreign bandans; a hafi allt hraki tjrn eina, og drepist; 60 fjr fr Hofstum og Hofstaaseli, er fannst dautt ar eyjunum ( Hrasvtnum) fyrir noran Hofstai daginn eftir veri; en ar vsvegar annarstaar vantai f meira og minna, tt
eigi vri fyllilega tilspurt, hva miki farist hefi; hross fenntu og sumstaar um aubyggarlg, og sum til daus.

Me noranlandspstinum brust og fregnir um, a hinu ofsalega fjrskaavei, 12. [oktber] mundu samtals 5—6 manns hafa ori ti og farist; voru nefndir 2 fr Flatatungu Skagafiri, er hefi tla a gta fjrins ea bjarga v, og bndinn fr Illugastum Laxrdal fremri (Hnavatnssslu); en eigi hafa menn reianlegar snnur fyrir essu; a maur hafi ori ti Vatnsdalnum, eins og nokkrir sgu, mun mishermt.

Nvember: Erfi t og venjukld.

Noranfari birti ann 15.desember brf r Suurmlasslu, rita 17.nvember:

avar kalt og urrt vor. Sauburur lnaist framar vonum. Grasi spratt seint og heldur lti. Hafsinn var vi langt fram gstmnu. Seint var byrja a sl, vast 14. viku og nttist allt vel fram yfir hfudag. kom felli 16. viku me snj og illvirum. Var sumstaar jarlaust fyrir kr nokkra daga og htt heyskap nrri viku. rija ea fjra september, byrjai t me rigningum, svo krapaverum, fannfergju og frosti mijum mnuinum og hldust harindi til sasta september. Menn ttu venju ti af heyi, vast undir gaddi. Fyrstu daga af oktber voru blviri en litlar ur, nu eir heyjum, sem ttu au lgum nesjum og mrum; en a sem var til hlsa og fjalla ea mum, kom aldrei upp, v fyrir mijan oktber kom aftur felli me snj og grimmdum. uru 2 menn ti Mrudal og hrakti fjlda fjr. Fr margt til daus fannir og tjarnir. Eins fr sumstaar Jkuldal a f hrakti og fennti og vantar enn margt af v. Aftur hlnai nokku um veturntur og nu sumir dlitlu af heyi. En margir eiga enn ti hey Fjrum og t Hrai undir snj, v veturnttabatinn var ltill og skammvinnur. Byrjuu brum aftur harindi, sem haldast enn og er va komin fannfergja.

ann29.janar 1870 birti Noranfari brf - ritu nvember 1869:

[Seyisfiri 18.nvember]: Veturinn er n lagstur hr a me hrkum, stormum og snjkomu, svo n er hr sveit jarlaust a kalla, og allarskepnur komnar gjf nema gaddhestar. Aflabrg hafa og fari a essu skapi haust, v bi hafa gftirnar hamla sjskn og fiskigangan venjulega treg, og langt a n til hennar; allir eiga v v me langminnsta mti af fiski. Heyskapur manna var a lokunum mjg endasleppur, v bi riu a rigningarnar og tin lngu ur en honum var loki, og svo misstist flki svo va fr verkum um r mundir vegna veikindanna. Eigi va var heyi ti undir snj og gaddi, og nist sumstaar aldrei en sumstaar nokku skemmt.

[Eiaingh 14.nvember] Vori allt var dmalaust kalt og grurlaust, me frostnttum en rkomulti, og fyrir a sama uru fjrhldin vonum betri, a tluvert fri af lmbunum hj sumum, og bsmali yri heldur gagns ltill sumar. J, vlka t ykjast elstu menn eigi muna eins og essu sumri og hausti, v sjaldan kom vor ea sumar svo rkoma, a a vri ekki snjr til fjalla, og oft frost nttum niur bygg, svo grasi var hvtt af hlu tnunum um hsumari. Enn tk yfir 9. og 10. gst, v var hr dimmviur og kafsnjr, svo km og mvar a gefa inni, og hr var ekki snert heyvinnu 3. daga. San kom olanlegur kafli; en upp r hundadgunum gekk yfir me voalega t, mist oku og rigningum ea krapahryjum, etta hlst ar til 16. og 17. september, gekk alveg dimmviur og snja mrgum dgrum saman, og kom mesta kyngi af snj, bi hr og va annarstaar, en sumum sveitum grnai varla; hr var jarlaust a kalla hlfan mnu, svo sumir rkuf burt jr; svo komu a vsu ur, enn alltaf hefir tin veri mjg stug og kld, og n eru bin a ganga harindi um hlfan mnu, og kominn mikill snjr og bi a taka lmb hs og hey, og kr hafa stai hr inni san 20 vikur af sumri; ykir okkur heldur ungt nautgripahaldi, egar verur a gefa km 40 vikur af rinu. a fltur v af sjlfu sr, a heyskapur muni ekki hafa gengi vel slkri t, fyrst spratt grasi mjg seint en var va meallagi endanum, svo heyskapur byrjai me seinasta mti; tunum nu flestir hrktum, ennsta litlu af theyi, v dundi tin , og ar ofan bttust almenn kvefveikindi, sem gengu yfir meir og minna. haust og veturhafa menn veri a berjast vi, a n saman strum snum egar blotarnir hafa komi, og eiga nokkrir tluvert af heyi ti enn; en eim sveitum, sem minnst snjai ar nu menn heyjum snum, eigi a sur m heita, a menn s almennt illa staddir, me heybjrg a s mjg misjafnt.

ann 10.febrar1870 hlt Noranfari brfabirtingum fram:

[Jkuldal 13.nvember] San g skrifai yur seinast, hafa msar hretskrir duni yfir og skolli oss Austfiringunum. Sumari var i endasleppt. 21. viku sumars egar rigningunumlinnti, gjri frost og snjviri, og uru flestar heiar nr v frar. Aalheybjrg manna, erl engjum hirt huldist gaddi, tliti var v hrmulegt og illar heimtur fnai. Ekki var hugsandi a reka f kaupstaina fyrir fannfergjunni, hversu miki sem rfin og skuldirnar rku eftir. Um etta leyti ea 22. viku sumars, mtti heiunum va ra eftir vtnunum, og mun a sjaldgft 5 vikum fyrir vetur. Skmmu fyrir veturnturnar kom besta hlka, tk snjinn va svo, a menn hr Jkuldal nu heyjum snum, og trlega lti skemmdum, en miki hfu au drgst, v au voru verjandi fyrir hrossum og fnai. Va Vopnafiri inn til dala tk snjinn aldrei svo upp, a menn gtu n heyjum. Hinn 12.[oktber] gjri hr mikla, a kveldi ess dags, en var engum a tjni. Fjllunum var veur etta geysilega miki, og hefir Sigurur Mrudal sagt mr, a hann ekki myndi eftir slku veri.

[Bjarnanesi Hornafiri 24.oktber, var 102 daga lei til Akureyrar] Sumari hefir veri kalt og urrkasamt; frost voru hr, sem ekkier vanalegt jl og gst. Grasbrestur var hr mikill, og allva vantar menn miki til a n venjulegum heyskap, en aftur mti er heyi grnt og gott, og a btir miki um. a m telja nlundu, a tangi s sem gengur fram austanveran Breiamerkursand r Vatnajkli, gekk sumar fram til sjs me vanalegum hraa, svo tpum tveim mnuum, jn og jl, var jkultanginn kominn fram undir sjvarkamb fjrunni, og var alfaravegur tpun hefi jkullinn fari lengra, en arna htti hann vi. Svo tti jkullinn fast aurldurnar, sem undan honum gengu, a r ultu fram yfir sig, eins og snjfli, og var htta bin ef menn fru nlgt, fyrir grjtfluginu, sem r eim hrundi. Um smu mundirbreytti Jkuls Breiamerkursandi farveg snum, og flutti sig austur fyrir enna jkultanga, og samlaga sig, svonefndri Veur; bru r brtt aur undir sig, og fru a taka af tni Felli, sem er vestasti br Suursveit, samt hugu menn, a bnum vri engin htta bin, og fr a fjarri, v skmmumtma, tku r (rnar) binn gjrsamlega af, og a me eim hraa, a engu af hsunum var bjarga burtu, heldur hvla au ti undir 6—7 lna ykkum strgrtis aur. Fell var ur ein me betri jrum hr um sveitir, en smmsaman hafi a misst mestan hluta af slgjum snum, og thaga fyrir vatnagang, a var v n orin engin tiltaka.

jlfur segir ann 12.janar 1870:

dag kom hr maur noran r Blndudal og fri brf 3.-5 . [janar]; segir einu eirra: „allt fylltist hr me s jlafstunni", ennfremura illvirin og jarbannirnar, heyskortur og bjargarskortur hafi allt fari ar vaxandi fram yfir rslokin.— Hr sunnanlands geri 2 daga blota-hlku um slsturnar, og btnuu hagar va um Borgarfjr, og syri og lglendari sveitunum austanfjalls, ar sem snja- og svellaminna var en hlendari sveitunum var ltil eur engi hagabt a eirri hlku, en svellalg og hlkur meiri; llum lglendari sveitunum austanfjalls, einkum austan fr jrs og a austur til Mrdalssands, eru bestujarir og sem nst alautt; illviri og harindi ... austan yfir Mrdalssands.

Noranfari segir frttir ann 19.nvember:

Hr um nrsveitirnar og annarstaar, aan sem fregnir hafa borist hinga, er mikill snjr kominn, og sumstaar fari a gefa f. a af er vetrinum, hefir frosti ori hrmest 9 .m. 13 til 14 stig Reaumur [-16. til -18C]. San pollinn lagi, hefir tluvertveri dregi af fiski upp um sinn svo nefnda „pilka". strhrin skall 12.oktber hafi margt flk legi vi grs fram Grmstunguheii og Haukagilsheii; hfum vr eigi heyrt ess geti; a nokkurn essara hafi kali ea ori ti.

jlfur birtir frttir ann 25.nvember

Af fjrskunum og manntjninu noranlands ofsaverinu12.[oktber] frttist n lti eitt greinilegra en fyrr hafi spurst og geti var sasta blai; fjrskaarnir Hnavatnssslu voru almennastir um sana, er f hrakti ar Svnavatn fr msum bjum, og inginu; eins misvis Skagafiri, beggja megin Hrasvatna. — Bir mennirnir; fr Flatatungu, er tali var a mundi hafa ori ti, komu lfs fram: en unglingsmaur (fr Saurb) Vatnsdal hafi ori ti, og var hann fundinn dauur. Smuleiis stafestist fregnin um, a orsteinn bndi Jnsson fr Illugastum Fremra-Laxrdal var til hrinni, og hafi fundist dauur Blndu; hann hafi fyrr bi Holtastaakoti Langadal.

Desember: Fremur kalt. Umhleypingar gengu og illviri. s rak inn Hnafla.

rarinn Reykholti segir a r hafi rutt sig og ori frar ann 3.

jlfur segir ann 9.desember:

Me Mifjararmanninum ... brust r fregnir, mefram r brfum fr skilvsum mnnum, sem ritu voru 23.-24. [nvember], a hefi ar nyrra gengi hrkur me jarbnnum um nstliinn 3 vikna tma, eur sem nœst fr byrjun f.mn. [.7. nvember, 24.sunnudag e.trinitatis] hafi ar reki eina hina hrustu hr me ofsaveri; hrakti mjg va f ar um sveitir, v vi ekkert var rbi, og menn fr fnu, er villtustog nu eigi heimilum snumfyrr en sar. — Kveldinufyrir hafi unglingsmaur sonur Gsla bnda Fosskoti Mifiri, Sigurur a nafni, nttasig Barkarstaaseli og fr aan rdegis 7. [nvember] og tlai heim til sn og tti undan verinu, en komst aeins rma bjarlei fram, niur fyrir tni bnum Npsdalsseli, og hafi ori ar til, v ar fannst hann ti orinn og rendur eftir veri. — ekkar hrkur hafa gengi hr syra mestallan [nvember], bi um efri sveitirnar Mrasslu, einkum Norurrdal, verrhl og efri hluta Stafholtstungna, og um allar efri sveitir rnessslu og um mijan [nvember] var mestallur tifnaur kominn gjf um ingvallasveit, efri hluta Grmsness, Biskupstungur og Hreppana, en miklu betri jarir um eystri og lglendari sveitirnar. Smu jarleysur voru asigi og gerust um sveitirnar fyrir austan Mrdalssand, fr v fyrir mijan [nvember], svo a undir lok [hans] var fullori f komi va gjf ar bestu hagajrum og enda fullornir sauirframan til Skaftrtungu, hva norar. Hina sustu daga hefir hr syra kyngt niur miklum blautasnj og hagar strum spillst llum nrsveitunum.

jlfur birti ann 9.febrar 1870 brf r Suur-Mlasslu, dagsett 2.desember 1869 (nokku stytt hr):

Vori var kalt langt fram sumar og spratt grasi seint og lti; sinn l vi fram mijan gstmnu. Eftir a fr hann a frast fr Austurlandi. Engin hpp fylgdu honum, nema hann hamlai skipum, svo aeins tveir lausakaupmenn uru a fara inn Seyisfjr og versla ar, eir tluu anna. ... Slttur var byrjaur 14. og 15. viku sumars, og gekk vel fram 16. viku (9.—11. gst). kom felli og snjai kaflega sumstaar, svo gefa var inni km, og var eigi sinnt heyskap heila viku. sumum sveitum mtti sl lengst um daga. Eftir a kom urrkatog hirtust vel tur manna og lti eitt af theyi. Tururumiki minni en vant var, sumstaar rijungi, og tengi mjg graslti. 3. september br til tar, me rigningum og krapaverum, og tk kaflega a snja eftir mijan mnuinn, svo hey manna lentu undir gaddi. 30. september inaiog tk va af heyi, svo a nist. En batinn st of stutta stund og voru litlar ur. 11. oktber br aftur og geri harindi. 13. mnaardaginn geri svo miki forasveur, a 2 menn uru ti Mrudal og fjlda fjr hrakti ar og fennti. fennti ng f Jkuldal, og frst hefir r Norurlandi a ar hafi oristrkostlegir fjrskaar. etta var degi ur en svarai v, er gekk fjrskaaveri mikla fyrrahaust (1868), egar frst um Austurland 13.sund fjr. N frst hr eigi f til muna, nema a sem gnefndi; um veturntur batnai aftur eina viku, og nu sumir inn heyrudda snum. er tluvert af heyi enn undir gaddi sumum sveitum. San um byrjun fyrra mnaar [nvember] hafa veri megn harindi. dag er komi viri.

Noranfari birti ann 19.mars 1870 brf r Skagafiri, dagsett 2.desember:

Miki tjn gjri hrin hr 12. oktber, dreif grynni snj af skepnum, v hrin kom raua jr skrei margt r fnninni aftur, egar blotai, en tgjrt a holdum; vantar samt enn miki. Sjrinn gekk langt upp yfir takmrk sn og mlvai andvirki manna, er stai hfu um langanaldur hggu; 14 btar og byttur, er sagt a brotna hafi fr Kolkus t a Hfa, 7 eirra fru alveg og sst ekkert eftir af eim.

jlfur segir pistli ann 26.janar 1870, m.a.:

Allan fyrri helming nstliins desember gengu um Hnavatnssslu einlgar noranhrir, me fannkomu svo mikilli, a um 20. [desember] mtti ar „heita jarlaust mest sakir fanndptar, svo a enda hestar gengu hungrair".

Noranfari birti ann 10.febrar 1870 brf r Barastrandarsslu, dagsett 23.desember:

[Barastrandarsslu 23.desember] g tel vi hefum af seinastlinu sumri 3 vikur sumarveurttu; graslti var hr mjg tengi, en tn smileg; flestir heyjuu lakasta meallagi, hygg g fa, sem engan, er fkkai skepnum snum en n er veturinn kominn og heldur harsninn, svo n er bi a gefa meira hey f, enn fyrra um mijan vetur. Hafs sagur kominn inn safjarardjp og inn Steingrmsfjr, svo lklega er hann fyrir llum vesturstrndum og mskiNorurlandi, og s a, lt gbest a fara a fkka setningi, og a gjri g batni eigi me nrinu. Hr er nafstai grimmhrarhret me gnarfrosti, svo varla hefir hj mr orikaldara hsum en n.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um veur og tarfar rsins 1869. Ltilshttar upplsingar um mlingar eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hvergi kaldara yfir byggu bli

Skemmtileg staa uppi dag (fstudag 24.jl). Nokku heiarlega m segja a neri hluti verahvolfs s n kaldari yfir landinu norvestanveru heldur en yfir nokkru ru byggu bli llu norurhveli - og suurhveli er a aeins yfir Eldlandi syst Suur-Amerku sem kaldara er yfir byggum heldur en hr og n (en ar er auvita haravetur).

w-blogg250720a

Greining bandarsku veurstofunnar nna kl.18 snir etta vel. Jafnharlnur eru heildregnar, en ykktin (sem mlir hita neri hluta verahvolfs er snd me litum). Dekksti grni liturinn (kaldastur af remur - snir ykkt minni en 5340 metra) liggur yfir landinu norvestanveru. Ltillega kaldari blettir eru yfir Norur-shafi - en ar br auvita ekki nokkur maur. Litli bli bletturinn er kaldastur - situr reyndar ar sem hafsinn er hva ykkastur um essar mundir - sasta bli sasta vetrar - og fingarheimili hins nsta.

Aftur mti eru venjuleg hlindi noran Noregs - og stefna a hluta til til Svalbara, ar ykktin morgun a fara upp 5590 metra morgun. byggilega nrri meti eim slum.

Kaldi bletturinn okkar nr einnig yfir grnlenska orpiIttoqqartoormiit vi Scoresbysund.

svo virist sem mesti kuldinn hr veri hj eftir morgundaginn liggja spr um veruleg hlindi ekki lausu, en ar sem almennt er mjg hltt norurhveli gti a samt bori vi a sumarhlindi reki hinga um sir - og vel hgt a vona a svo veri.

Vi skulum lka hafa huga a okkur finnist kalt n er alls ekki um nein aftk a ra, vi vitum t.d. um a minnsta kosti fimm kaldari 24.jl heldur en n sustu 70 rin, sast gasumari mikla 2009 - og slingur falli af lgmarksdgurmetum m einnig finna hmarksdgurmet, dag t.d. Kambanesi, hljasti 24.jl ar 26ra sgu sjlfvirku stvarinnar ar.

vihenginu m finna lista yfir n mnaarlgmarkshitamet veurstvunum - athugi a sumar stvarnar hafa aeins athuga rf r og met v sjlfu sr ltt marktk. Talan fr Dyngjujkli, -9,5 stig er s lgsta sem sst hafur slandi jl - en stin er auvita nrri 1700 metra h yfir sjvarmli og ar a auki er mlirinn ekki staalh (minna en 2 m yfir yfirbori jkulsins).


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

rltur kuldapollur

Kuldapollurinn sem veri hefur nmunda vi okkur upp skasti virist tla a vera rltur. Hann gerir nja askn a okkur undir helgina - ekki nndar v eins vont veur og var um sustu helgi en honum fylgir heldur leiinlegur kuldi og reyndar einhver vindur lka.

w-blogg220720a

Korti snir h 500 hPa-flatarins litum - eins og evrpureiknimistin spir henni um hdegi fstudag, 24.jl. Grni liturinn er svi ar sem hin er undir 5400 metrum - ekki srlega lgt a vsu jl, en mikil lgasveigja jafnharlnunum. Heildregnu lnurnar sna sjvarmlsrsting - og ar me strekkingsvind sem mun a vsu koma jafnt niur. Lklega verur rkoma um landi noranvert og skja va um land. a ir a nturfrosthtta er ekki mikil - en aftur mti verur hmarkshiti dagsins ekki hr heldur.

w-blogg220720b

Hr sjum vi ykktina (hn mlir hita neri hluta verahvolfs) snda me heildregnum lnum, en litirnir sna hita 850 hPa. Spin gildir sdegis fstudag (24.jl). etta er llu venjulegra heldur en harspin, ykktin yfir landinu noranveru er ekki nema um 5340 metrar - a er a jafnai ekki nema einn jldagur af 200 svona kaldur - a er 6 til 7 hvert r. A vsu koma dagar af essu tagi nokku klsum annig a atburatnin er trlega enn minni en a. En etta er ekki met - a er 5290 metrar yfir landinu.

w-blogg220720d

Hr m sj tnidreifingu 500 hPa har og ykktar yfir landinu jl 1949 til 2019. Vi getum bist vi lgri fleti en veri er a sp 1 til 2 ra fresti (5 prsent mlinga eru lgri), en minni ykkt ekki nema 6 til 7 ra fresti (ea sjaldnar).

Hiti 850 hPa er lka bsna lgur.

w-blogg220720c

Korti gildir kl.24 fstudagskvld og snir h 850 hPa-flatarins (heildregnar lnur), hita fletinum (litir) og vindrvar sna vindtt og styrk. Lkani segir -4 til -5 stiga frost dkkgrnu blettunum - og um -1 stig yfir Keflavkurflugvelli.

w-blogg220720f

a telst kaldur dagur (um rijungur daga er jafnkaldur ea kaldari) - en mesta frost sem mlst hefur 850 hPa yfir Keflavkurflugvelli er -5 stig. a var 23.jl 1963 (dagsetning sem elstu nrd muna). hiti fari vart svo nearlega n er hann ekkert langt undan - landfrilega - s a marka spna.

a verur einnig athyglisvert a fylgjast me v hver verur hsti hmarkshiti dagsins landinu nstu daga.

w-blogg220720e

Lnuriti a auvelda okkur hvernig a meta hva er venjulegt eim efnum. Blu slurnar sna ggn sem byggja mlingum sjlfvirku stvanna - og eiga ar me betur vi nverandi mlikerfi heldur en r brnu (sem a vsu byggja lengra tmabili - en gisnara athugunarneti). Lrttar lnur skipta myndinni rijunga - vi sjum a a telst kaldur dagur s dagshmarkshiti landsins 17 stig ea lgri, en hlr dagur s hann hrri en 21 stig. etta stendur svo glggt a a telst venjulegt ni hitinn ekki 16 stigum. Vi megum lka taka eftir v a blu slurnar (ni tminn) eru langoftast hrri en r brnu efri hluta hitakvarans en lgri eim neri. ir etta a a hafi hlna - ea er a fjlgun stva sem rur?

etta er orinn nokku langur pistill - en upplsir vonandi einhverja um eitthva.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2020
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg110820a
  • w-blogg090820aa
  • ar_1871p
  • ar_1871t
  • ar_1870p

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.8.): 5
  • Sl. slarhring: 235
  • Sl. viku: 2887
  • Fr upphafi: 1953956

Anna

  • Innlit dag: 4
  • Innlit sl. viku: 2545
  • Gestir dag: 4
  • IP-tlur dag: 4

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband