Frsluflokkur: Vsindi og fri

Hsti hiti slandi

Hryggjarstykki essa pistils er endurteki efni - tli etta s ekkifjra tgfa ess, en nr ekkert af v hefur birst ur hungurdiskum. Vibtur eru fjlmargar. a var a ri a hafa allt einum (lngum) pistli frekar en a skipta v niur.

Fjalla er um hsta hita sem sst hefur veurathugunum slandi.

Hiti hefur aeinstta sinnum (sj daga) veri bkaur 30C ea hrri slandi. essi tilvik eru:

  • Teigarhorn 24.september 1940 (36,0C), ekki viurkennt sem met,
  • Mrudalur 26.jl 1901 (32,8C), ekki viurkennt sem met,
  • Teigarhorn 22.jn 1939 (30,5C),
  • orvaldsstair Bakkafiri 22.jl 1927 (30,3C),ekki viurkennt
  • Hvanneyri 11.gst 1997 (30,3C), sjlfvirk st, ekki viurkennt
  • Kirkjubjarklaustur 22.jn 1939 (30,2C),
  • Hallormsstaur 17.jl 1946 (30,0C) og
  • Jaar Hrunamannahreppi jl 1991 (30,0C), ekki viurkennt

A auki hefur nokkrum sinnum frst af meira en 29C stiga hita. a var Eyrarbakka 25.jl 1924 (29,9C), Akureyri 11.jl 1911 (29,9C), sama sta 23. jn 1974 (29,4C), ingvllum 30.jl 2008 (29,7C), Kirkjubjarklaustri 2.jl 1991 (29,2C), Egilsstaaflugvelli 11.gst 2004 (29,2C) og daginn ur Skaftafelli (29,1C). Einnig fr hiti 29,1C Nefbjarnarstum thrai 10.jl 1911.

Mlingar essar eru mistrverugar, vi ltum n tilvikin hvert fyrir sig. einu tilviki eru tlurnar fr sama degi, 22.jn 1939. S stareynd a 30C nust tveimur veurstvum og a hrstimet var sett sama veurkerfi dregur talsvert r lkum v a 30 stiga hitinn hafi eingngu mlst vegna ess a eitthva hafi veri bogi vi mliastur.

v er hins vegar ekki a neita a kvein vissa fylgir, v mlum var komi fyrir nokkurn annan htt en n er. Samanburarmlingar sna mlaskli Teigarhorni hlrra yfir daginn (0,5C - 1,5C) en sara skli og vita er a a var heppilega stasett. - Sj nnar um a nest essum pistli. Litlar frttir eru af sklinu Kirkjubjarklaustri.

Mjg heitt var um allt land, nema ar sem sjvarloft l vi strndina. tt hmarkshiti hafi mlst a mealtali meir en 1C of hr veggsklinu Teigarhorni, egar samanburur var gerur sklunum, er ekki ar me sagt a s lyktun eigi vi um daga sem hiti er mestur.

skir hloftaathugunarmenn sendu loftbelg upp fr Reykjavk oku snemma morguns. venjulegur hiti var hloftunum. Daginn ur var sett anna met, mldist hsti loftrstingur sem vita er um jn hr landi (1040,4 hPa Stykkishlmi).

Hitabylgjur voru bi venju margar sumari 1939 og gtti fleiri landshlutum en venjulegt er. Ekki var bara hltt. Um 10.jn geri t.d. nturfrost va inn til landsins og snjai langt niur hlar fjalla og til heia. Kaldir dagar komu einnig snemma jl og var lka nturfrost feinum stvum. a var ann 19.jn sem hlja hrstisvi nlgaist landi. Hlindin hldust nokkra daga en frust dlti til milli landshluta eftir v hvort hafgolu gtti ea ekki, .e. hvar mija harinnar miklu var ann ea hinn daginn. Kirkjubjarklaustri komu fjrir dagar r me yfir 20 stiga hita. Hinn 20.jn var hmarkshitinn 21,6C, 28,0C ann 21., 30,2C ann 22. og 26,6C 23. jn.

Athugunarmaurinn Teigarhorni, Jn Kr. Lvksson, las 30,3C af mlinum ennan dag. Me frslunni fylgdi eftirfarandi pistill: 22. .m. steig hiti htt eins og skrsla snir. Var vel a gtt a sl ni ekki a hita mlira. Tel g v hita rjtt mlda". egar hmarksmlirinn var tekinn notkun sndi hann 0,2C of lgan hita, hmarki var v hkka um 0,2C tgefnum skrslum.

teigarhorn_1966

Mynd r eftirlitsferasafni Veurstofunnar- rir Sigursson tk myndina ri 1966. Sj m bi sklin - og rkomumli lengra ti tni. ljsar fregnir eru um a veggskli hafi um nokkurra ra skei hangi skrbyggingunni til vinstri myndinni. Ritstjri hungurdiskaveit ekki hvenr barhsi var forskala - en a var ekki annig fr upphafi.

kirkjubaejarklaustur_1951-hs

Kirkjubjarklaustur 1951, mynd r eftirlitsfer Veurstofunnar. Hlynur Sigtryggsson tk myndina. Skmmu sar var sett upp frttstandandi skli en gamla veggskli mun hafa veri aftan burstahsinu. Eins og sj m hafa miklar breytingar ori stanum san etta var - og voru vst tluverar nstu tuttugu rin undan lka. Jn Eyrsson kom a Klaustri september 1935 og segir a morgunsl geti skini skli.

Engin leirtting var hmarksmlinum Klaustri. Daginn ur var hiti Teigarhorni mestur 24,0C, en daginn eftir 19,9C. Hitinn Teigarhorni st stutt, kl.9 um morguninn var hann 14,3C, 26,6C kl. 15 og 14,9C kl. 21 (mia er vi nverandi slenskan mitma). Um mijan daginn var vindur af norvestri, 3 vindstig, mistur lofti, en nrri heiskrt.

Kirkjubjarklaustri fr hiti niur 11,5C afarantt 22., kl.9 var kominn 23,4C hiti, kl.13 var hitinn 27,6C og 25,8C kl.18. Norantt var um mijan daginn, 3 vindstig, gott skyggni og nrri heiskrt. Norurlandi var hinn 21.jn vast hljasti dagurinn. Akureyri fr hiti 28,6C hgri vestantt, 22.jn fr hiti ar 26,5C.

Fagurhlsmri var hmarkshiti ann 22. 28,5C og er a methiti eirri st. Heldur svalara var vestanlands og sumar nturnar var oka. Hiti komst 20C Rafmagnsstinni vi Elliar og 18,7C Veurstofunni ann 23., en svalara var Borgarfiri og Snfellsnesi. Hsti hiti Stykkishlmi essa daga var 14,8C ann 24. Inni Dalasslu fr hiti yfir 20C flesta daga (23,6C Hamraendum ann 25) og smuleiis inn til landsins Hnaingi og Skagafiri (25,0C Mlifelli og 24,0C Npsdalstungu, hvort tveggjahinn 21.jn).

Mjg hltt var einnig noraustanlands ekki hafi veri um met a ra eim slum. Eins og oft er vestlgri ea norvestlgri tt ni okubrla Vesturlands ekki til Suurlandsundirlendisins og ingvalla. eim landshluta var hiti va yfir 20C, jafnvel marga daga r.

Met 1940?

Hitametinu fr Teigarhorni september 1940 (36,0C) er v miur ekki hgt a tra eins og stendur. veurskrslunni fr Teigarhorni september 1940 stendur eftirfarandi: 24. .m. kom hitabylgja. St stutt yfir. Hn kom tmabili kl. 3-4, en st aeins stutta stund. Sjmenn fr Djpavogi uru hennar varir t mium t af Berufiri".

venjulegum athugunartmum var hiti sem hr segir: Kl.9, 5,2C, kl.15, 13,1C og 12,7C kl.22. Vindur var hgur af norvestri og hlfskja ea skja. Hvergi annars staar landinu var srstakra hlinda vart og almennt veurlag gefur ekki tilefni til a vnta mtti mets. Einnig aukast efasemdir egar ljs kemur a eitthva lag virist fleiri hmarksmlingum stinni essum mnui.

v er hins vegar ekki a neita a stundum hegar nttran sr me einhverjum lkindum og erlendis eru dmi um hitamlingar sem ekki eru taldar geta staist. ekktasta tilviki er e.t.v. 70C sem a sgn mldust Portgal snemma jl 1949. var sagt a fuglar hefu falli dauir r lofti og frst hefur af 60C Texas 14.jn 1960. grillaist mas stnglum a sgn (vst me poppkorni). M vera a eitthva mta komi fyrir hrlendis sar en anga til vera 36 stigin Teigarhorni a liggja lager.

Met 1901?

Mrudalsmeti (32,8C) fr 26.jl 1901 er trlegra, en a er samt bara rvafasmu veggskli. Lklegra er a hitinn hafi raun verifimm stigum lgri. Veurastur voru ekkert srlega (ofur-) hmarksgfar - svona fljtu bragi.

Allmiki er af hum hmrkum mlingum r Mrudal fyrri rum. stin s 450 metra h yfir sjvarmli koma ar oft hlir dagar a sumarlagi. Til dmis mldist hiti sjlfvirku stinni ar 26,5 stig hitabylgjunni miklu gst 2004 og 26,0 mnnuu stinni sama tma. jl 1991 mldist hiti mnnuu stinni lka 26,0 stig.v miur eru mlingar Mrudal ekki samfelldar - bi langar eyur og skemmri.

modrudalur_1909b

essa (vondu) mynd tk Dan LaCour eftirlitsmaur dnsku veurstofunnar Mrudal sumari 1909. Verst a varla er nokkur mguleiki a sj a sem hn a sna - mlaskli. Stefn bndi hafi nokkrum rum ur reist etta myndarlega timburhs - sem var vst ekki vinslt vetrum skum kulda. Finna m gar gamlar myndir af hsinu netinu - en r eru teknar undir ru sjnarhorni - hinu megin fr - en ar st essum tma srlega myndarleg torfbastofa. Rtt glittir hana essari mynd, hgra megin timburhssins. Bakvi hsi er svo anna torfhs - ea leifar af slku. Kona stendur hr timburtrppum hssins - kannski er ar ein af dtrum Stefns. Skuggamyndir af brnum(?) hafa lent ofan essari mynd - me gum vilja m sj mta fyrir tveimur mannverum. - Vel m vera a ritstjrinn muni um sir koma auga mliskli gegnum okuna.

Hva um a - LaCour segir gler framan mlasklinu broti og hurin s a lka. Hann hefur hyggjur af v a sl kunni a komast a mlinum. Jafnvel hn hafi ekki gert a er lklegt a varmageislun fr heitum fltum ngrenni sklisins hafi borist mlana miklu slskini - en heilt gler ver fr slku - a gagnist ekki sem slvrn.

skjlum er engar athuganir a finna r Mrudal fr tmabilinu aprl 1907 til og me mars 1909. Fram kom virum LaCour og Stefns a s sarnefndi var ngur me a a danska veurstofan geri Grmsstum hrra undir hfi heldur en Mrudal. ar fengju menn lka greitt fyrir athuganir. sta framgangs Grmsstaa var s kvrun a leggja smann ar um hlai - og aan var v hgt a senda veurskeyti - en ekki r Mrudal.

LaCour hefur veri lipur maur v honum tkst a f Stefn til a halda athugunum fram. Hann sagi Stefn foran - tlai a ra vi hann a kvldi komudags, en var Stefn genginn til na klukkan vri ekki nema 7:50 a sgn LaCour - og binn a gera athugun sem gera tti kl.9 um kvldi. Mrudalvar nefnilega gildi srstakur Mrudalssumartmi, tveimur stundum undan slarklukku (svipa og grillarar ntmans vildu um ri a upp yri tekinn hr landi). Klukkan Mrudal var v a vera tu - og ef koma tti flki a verki kl.6 (a M-tma) morguninn eftir var eins gott a fara a halla sr.

En hversu miki eigum vi a draga midegishita Mrudals fyrri t niur? a vitum vi ekki - en rugglega mismiki eftir v hvort slskin kemur vi sgu ea ekki. Nsthsta talan r Mrudal eru 28,8 stig fr v jl 1894 - gengu raun og veru miklir hitar landinu og alls ekki trlegt a hiti hafi fari yfir 25 stig Mrudal. rija hsta talan, 28,0 stig sem mldist gst 1913 er hins vegar nokku einmana, Grmsstair Fjllum mldu bara 21,0 stig. Heldur betri stuning hafa 28,0 stig fr v gst 1918. voru a sgn 26,1 stig Grmsstum (gti lka veri vi of htt). En 32,8 stigin eru trleg - lklega er um mislestur um 5 stig a ra, 27,8 s talan sem hafi stai mlinum - sem a auki sndi 1 til 3 stigum of htt.

Hallormsstaur 1946

Meti Hallormssta 17.jl 1946 (30,0C) m e.t.v akka sklinu en vita er a a var mjg llegt um r mundir, smuleiis var langoftast lesi heilum og hlfum grum. Hiti kl.15 ennan dag var 27,0C og um hdegi var hiti Egilsstum 24,0C en ar voru engar hmarksmlingar. Kirkjubjarklaustri fr hitinn 25,5 stig ennan dag og 25,0 bi Mrudal og Hofi Vopnafiri.

hallormsst_1949

Mlaskli Hallormssta. Mynd tekin eftirlitsfer 10.gst 1949. Veurstofa slands (Valborg Bentsdttir).

Veurathugunarmaur [Pll Guttormsson] segir athugsemd veurskrslu jlmnaar: Hitinn fr hrra en hann hefur fari hr san a veurathuganir byrjuu. Hmarkshitamlar voru essum tma slegnir niur a morgni og staa eirra borin saman vi hefbundinn mli (urran). Eftir mnuinn munai 0,2 stigum mealhita urra mlisins [kl.9] og hmarksmlisins. v er freistandi a lkka tluna 30,0 niur 29,8 - en eins og ur sagi var aeins lesi af me nkvmninni 0,5 stig - og kannski sndi mlirinn raun 30,2 en ekki 30,0. a vitum vi ekki og ltum tluna eiga sig - en gleymum samt ekki.

orvaldsstair 1927

s519_juli-1927

Hr m sj mynd af veurskrslu fr orvaldsstum Bakkafiri jl 1927. Myndin skrist nokku s hn stkku og m sj a hmarkshiti ann 22. er talinn 30,1 stig (hkkar 30,3 vegna fastrar leirttingar hmarksmli). etta er satt best a segja nokku trlegt, enda er hiti kl.14 (15 a okkar htti) ekki nema 20,4 stig - og ekki hgt a viurkenna meti. Aftur mti er a svo aetta var venjulegur mnuur. Mealhmarkshiti mnaarins Grmsstum Fjllum var talinn 21,8 stig - s hsti sem vita er um hr landi - og hiti fr ar 20 stig ea meira 20 daga r. Lklega hafa geislunarastur ekki veri me eim htti sem vi n viljum.

Akureyri 1974 og 1911

Jnhitameti fr Akureyri 1974 (29,4C) hefur ann kross a bera a skli stendur blasti sem varla er hgt a telja staalastur. athugunartma mldust hst 26,5C kl. 15.

akureyri_1978

Veurstin vi runnarstrti Akureyri 1978. Mynd r eftirlitsfer Veurstofu slands (Flosi Hrafn Sigursson).

Eldra hitameti fr Akureyri var sett 11.jl 1911 (29,9C) ekktu skli svipa og Mrudal 1901, en rtt er a taka fram a enginn hmarksmlir var stanum heldur mldist essi mikli hiti kl.16 (15 skv. eldri tma). etta var ekki venjulegur athugunartmi en af athugasemd athugunarmanns m skilja a hann hafi fylgst me mlinum ru hvoru ennan dag. v er ekki vst a hmarkshitinn hafi veri llu meiri.Um essa miklu hitabylgju var fjalla pistli hungurdiskum nlega - erhr v vsa hann til frekari upplsinga.

Hvanneyri 1997

t1779-1997_08

hitabylgjunni gst 1997 mldist hmarkshiti sjlfvirku stinni Hvanneyri 30,3. Sjlfvirkir mlar eru yfirleitt llu vakrari en kvikasilfursmlarnir og algengt er a eir sni vi hrri hmarkshita en kvikasilfursmlar smu st. Hmarksmlir sklinu sndi mest 27 stig ennan dag. a er mesti hiti sem mlst hefur skli Hvanneyri. hitabylgjunni gst 2004 fr hiti mest 26,5C Hvanneyri.

Ekki er tali rtt a tra essari mlingu - hitaskynjarinn var varla ngilega vel varinn. Hann hafi ann kost a vera loftrstu umhverfi - hafi loftdlan veri gangi - sem vi vitum ekki.

hvanneyri_1996k

Hefbundi mlaskli Hvanneyri 1993 - samt sjlfvirkumhitaskynjurumog loftdlu. desember 1997 var skipt um sjlfvirka st stanum og henni komi fyrir ann htt sem n er venjubundinn. Mynd r safni Veurstofu slands (Torfi Karl Antonsson).

Hitabylgjan gst 1997 var venjuleg. ykkt hefur sjaldan ori meiri nmunda vi landi, lklega um 5690 metrar vi strnd Grnlands vestur af Vestfjrum - en sjvarloft ri rkjum um mestallt land. Allmrg dgurmet sett hitabylgjunni standa enn stvum ar sem athuga hefur veri san ea lengur og a hitana hafi a nokkru bori upp smu almanaksdaga og hitabylgjan mikla 2004. Eitt stvarmnaarmet gstmnaar stendur enn - var sett Kolku ann 13. egar hiti ar mldist 24,6 stig.

Met 1991?

jadar_1983

Jari Hrunamannahreppi 19.jl rigningasumari mikla 1983. Mynd r eftirlitsfer Veurstofunnar - stin var flutt um set ferinni. Ekki er vita hver tk myndina (Flosi Hrafn, Torfi Karl ea Gurn Magnsdttir).

hitabylgjunni jl 1991 komst hiti Kirkjubjarklaustri 29,2C eins og ur sagi (ann 2.). Nokkrum dgum sar (8.) var talan 30,0C ritu sem hmark athugunarbk Jari Hrunamannahreppi. Sama dag mldist hmark Hjararlandi Biskupstungum 25,3C og hiti kl.15 var 21,8C Jari. Mjg trlegt m telja a hiti Jari hafi raun n 30 stigum ennan dag. A auki var nokkur reia veurathugunum essa daga og miki um samrmi athugunum. Talan hefur v ekki veri tekin tranleg.

Met sjlfvirkri st 2008

Mikil hitabylgja var va um land lok jl 2008. Hiti komst 29,7C ingvllum ann 30. etta er hsta viurkennda hmark sjlfvirkri st landinu. Methiti var var um suvestanvert landi m.a. Reykjavk.

Sjlfvirkum hitaskynjurum ntmans er n komi fyrir innan hlkum (misstrum) sem eiga a verja fyrir beinum geislum slar. Framleiandi hlkanna tekur fram a skilegt s a loftdla sji um loftskipti. Framleiandinn segir a glampandi slskini og stafalogni sni skynjararnir 1 til 3 stigum hrra en mlir fullloftrstum hlki. ar sem a hefur snt sig a bilanir og rekstrarvandkvi af msu tagi vilja fylgja dlunum (r urfa auk ess rafmagn) hafa r veri ltt ea ekki veri notaar hr landi - enda er stafalogn sem stendur meir ein feinar mntur senn sjaldgft.

En etta ir a kveinn efi fylgir metum sem sett eru me bnai sem komi er fyrir ennan htt. Alla vega er rtt a vita af v hvort um stafalogn var a ra ea ekki.

egar meti var sett ingvllum 2008 var ekki stafalogn sama tma - en slskin. Stin var hins vegar ekki sett upp skilegasta sta (hn hefur sar veri flutt til). Hraunklappir voru nrri og hrifa varmageisla fr eim kann a hafa gtt vi mlinguna. Harkjarna metaspillar gtu gert ml r. a er hins vegar spurning hversu langt a ganga vi stlun hmarksmlinga. Allir eru sammla um a forast veri bein hrif bi slar- og varmageislunar og a einhver loftrsting rmis ess sem ver skynjara eim hrifum s nausynleg. Auvita vera skynjarar ea mlar lka a vera lagi. En hversu langt a ganga samrmingu umhverfis a ru leyti?

Ritstjra hungurdiska finnst t.d. of langt gengi s ess krafist a graspjatla s undir mlasklum jklum (a finnst vst flestum frnlegt). En hva me mlaskli eyisndum - ea grurlitlum blettum - a s grasi ar? Hver er svo munur nttrulegum grurlitlum blettum og manngerum? Viljum vi einungis frtta af hitamlingum manngeru ea mannmtuu staalumhverfi?

Umskiptin Teigarhorni 1964. - Hausti 1964 var frttstandandi hitamlaskli sett upp Teigarhorni. tilraunaskyni hldu jafnhlia mlingar fram veggsklinu tv r og fjra mnui. Hiti veggsklinu reyndist almennt hrri en v frttstandandi (sj rsyfirlit Verttunnar 1966, bls.114). Mestu munai um mijan dag tmabilinu ma til september. Munur hita a morgni og kvldi var minni, var hann bilinu 0,5 til 1,0 stig yfir hsumari. Hmarkshiti var einnig hrri veggsklinu - ar munai a mealtali um 1,1 til 1,4 stigum hva hmarki veggsklinu var hrra.

a hafi ekki veri kanna til hltar er lklegast a hmarkshita sklunum tveimur beri verst saman miklu slskini - lklega egar hmarkshiti verur almenn hva hstur.Hva a gera me eldri hmarkshitamlingar tilvikum sem essum? v er ekki a neita a margt er grunsamlegt vi tni hita yfir 20 stigum Teigarhorni fyrr tmum.

teigarhorn_d-sveifla

myndinni m sj tvo ferla, blan og rauan. Bli ferillinn snir mismun morgunhita (kl.9) og sdegishita (kl.15) jn og jlmnui Teigarhorni 1874 til 1995. Raui ferillinn snir mun kvldhita og sdegishita. Miki brot er bum ferlum milli ranna 1964 og 1965 - einmitt egar sklaskiptin ttu sr sta. Munur morgun- og midegishita minnkai um 1,4 stig, en munur midegis- og kvldhita um 1,5 stig. etta er mjg takt vi samanburarmlingarnar urnefndu.

S rnt raua ferilinn m einnig sj a ar sker tmabili fr v um 1923 til 1936 sig nokku r. ar sem ekkert slkt er a sj (ea nrri ekkert) sama tma bla ferlinum erlklegastaskringin s a skli hafi anna hvort veri flutt um set - ea kvldathugunin hafi essi rin raun og veru ekki fari fram kl.22 eins og tlast var til anna hvort fyrir ea eftir hniki. Anna hvort hafi veri athuga of snemma ur, ea of seint sar. Skipt var um athugunarmann 1921. Vi sjum einnig rep 1888 - skrt lka. tk Nicoline Weywadt vi athugunum af lafi Jnssyni - trlega hefur athugunartmi eitthva hnikast til vi breytingu. Klukkur landsmanna voru nokku nkvmar fyrri rum - eins og minnst var hr a ofan umfjllun um Mrudal. Flutningsins fr Djpavogi til Teigarhorns 1881 sr hins vegar ekki sta essari mynd.

Allmargar myndarlegar hitabylgjur geri 19.ld. Ef til vill mun ritstjra hungurdiska einhvern tma takast a fjalla eitthva um r. Hmarksmlingar 19. aldar eru enn tryggari en eirrar 20. og 21. ann 18. gst 1876 var talan 26R lesin af mli ver Laxrdal ingeyjarsslu. Ekki er srstk sta til a efast um mlinn sjlfan. Hann var mjg lengi notkun stanum - vel fram 20.ld. Sagt er a sl hafi ekki skini hann, en eins og margoft hefur komi fram hr a ofan ngir ekki a komi s veg fyrir a s mlirinn opinn fyrir beinni varmageislun fr heitum fltum.

En 26R eru 32,5C. Ltum frslurnar veurbkinni essa daga - vi sjum 10. til 22.gst 1876.

thvera_1876-08_klippt

Vgast sagt fjlbreytt veurlag. ann 10. er vestanstormur og hagll, daginn eftir noransld og oka. A morgni ess 13. er -2 stiga frost lesi af mlinum. ar stendur: Hla, sunnang(ola), skafh(eirkt). Morguninn eftir er einnig hla - en fjarska heitt sdegis. Mlirinn snir 24R (30C). Nstu dagar eru einnig heiir og oft minnst fjarskahita og heyskap sem er fullum gangi. Hmarki ni hitinn ann 18. eins og ur sagi, 26R ttings sunnangolu.

Hiti fr va mjg htt landinu essa daga, meir en 20 stig bi Reykjavk og Stykkishlmi. Hvammi Dlum fr hiti a minnsta kosti 20R (25,0C). Sra Ptur Gumundsson las 26,2 stig af hmarksmli dnsku veurstofunnar Grmsey ann 18., sama dag og hitinn ver var hstur - a er varla trverugt, en hiti var 20,0 stig hefbundinn mli bi kl.15 og 22.

Margs konar hugsunum getur slegi niur vi yfirfer sem essa - ritstjrinn mun ekki fylgja eim hugsunum eftir a sinni a minnsta kosti.


Lur gst

N eru linir tuttugu dagar af gstmnui. Mealhiti Reykjavk er 11,1 stig, +0,4 stigum ofan mealtals smu daga 1961-1990, en -0,7 stigum nean meallags sustu tu ra og 14.sti (af 18) meal smu almanaksdaga ldinni. 144-ra listanum er hitinn 58. sti. Dagarnir 20 voru hljastir ri 2004, mealhiti eirra var 13,5 stig. Kaldastir voru eir ri 1912, mealhiti 7,6 stig.

Akureyri er mealhitinn n 10,2 stig, -0,2 stigum nean meallags 1961-1990, en -1,0 undir meallagi sustu tu ra.

Hiti er ltillega ofan meallags sustu tu ra feinum stvum Austur- og Suausturlandi, jkva viki er mest vi Lmagnp og Hvalnes, +0,6 stig. flestum veurstvum landsins er hiti nean meallags - ekki miki vast hvar, neikva viki er mest vi Siglufjararveg -1,9 stig, og -1,7 stig Gjgurflugvelli.

rkoma Reykjavk hefur mlst 19,9 mm, um helmingur meallags - a fjraminnsta smu almanaksdaga ldinni. rkoma Akureyri hefur mlst 26,9 mm og er a um rijung umfram meallag.

Slskinsstundir hafa mlst 111,7 Reykjavk og er a ekki fjarri meallagi.


Afmli hungurdiska

N blogg hungurdiska 8 ra afmli. Fyrsta frsla ger 19.gst 2010. - S var ekki lng en san hafa 2261 bst vi - textinn lklega rmlega 4 sund prentaar blasur - sumt fullkomin froa auvita en feitir bitar innan um. Enn er haldi fram - bilisti vifangsefna ralangur og lengist fremur en styttist - ltil von til ess a ritstjrinn hafi nokkru sinni undan eim skpum llum. - En hann akkar alla vega rautseigumlesendum gmlum og njum.

w-blogg190818a

Veurkort 19.gst 2010. Mikil h yfir Grnlandi, en lgir vi Bretland - ekki mjg algeng staa upp skasti.


Af rinu 1823

ri er ef til vill helst minnum haft fyrir Ktlugos sem hfst 26.jn. Eyjafjallajkulsgosinu var loki, en sst rjka r tindi hans stku sinnum. Ktlugosi var minna en au nstu undan. Aska lagist fyrst um Mrdal og mikill vatnagangur var Mrdalssandi. Anna gos mun hafa ori Vatnajkli fyrr rinu, en fregnir af v eru harla ljsar. Veurdagbkur r Eyjafiri geta reykjarmu um sumari - lklega er hn tengd Ktlugosinu.

Jn orsteinsson mldi hita Nesi vi Seltjrn og m ra hitafar um landi sunnanvert af mlingum hans. Svo virist sem fremur hltt hafi veri ar janar, aprl og jl, en kalt febrar, mars, ma, jn, oktber, nvember og desember. Srlega kalt var ma - fram yfir ann 20. og einnig virist hafa veri mjg kalt a tiltlu oktber.

Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahorfs.

Annll 19.aldar dregur saman tarfar rsins:

Um veturinn fr nri var rgska hin mesta yfir allt land, og hlst hn, a minnsta kosti syra, fram ma. Eftir a kom t mikil me kuldum og hretum nyrra; gjri ann snj um hvtasunnu {18.ma], a hestum tk kvi jafnslttu og l hann sumstaar fulla viku ea meir. urrara var syra, en hretasamt, var grasvxtur vast ltill nema undir Eyjafjllum og ar grennd. Mtti hann kallast ar besta lagi. Nting var g syra, en hin bgasta nyrra. Kom snjr snemma um hausti og uru hey va ti. Var san hr t til rsloka.

s kom seint jn og lagist um Vestfiri og norur me landi. Eystra og syra var hlutatala hsta lagi og eins undir Jkli, en va var fiskur talinn rrara lagi a vexti. aprl voru nr 150 smhveli rekin land Njarvkum og Vatnsleysustrnd, september lka mrg tsklareka, og viku sar 450 Seltjarnarnesi [.17.]. Fuglaafli vi Drangey betra lagi.

ar_1823t

Gri ferillinn myndinni snir hitamlingar utandyra, en r sem merktar eru me rauu sna hita upphituu herbergi norurhli Nesstofu. Vi sjum a ferlarnir fylgjast grflega a, en sveiflur eru mun minni inni vi heldur en ti. Smuleiis virist hsi halda allgum varma haustkuldunum. ri 1823 mldi Jn hita um hdegi.

Kuldakasti ma sker sig nokku r, fr frost timlinum -5 stig. Smuleiis eru jnkuldakstin nokku snrp - a fyrra ofan g hlindi sustu viku mamnaar. Hiti var yfir 15 stigum hdegi hverjum degi mestallan jlmnu.

ar_1823p

Loftrstingur var lengst af mjg hr janar, mealtali hefur ekki mjg oft veri hrra, en febrar og mars var t rlegri. venjultil hreyfing var loftvog aprl og ma, en um mijan jn komu nokkrir dagar me venjuhum rstingi. Mgulega hefur ori mjg hltt innsveitum - alla vega einhvers staar landinu.

Brandsstaaannll:

Sama veurbla hlst janar. Fyrri part febrar geri frost og snj, en gott jarlag, seinni part blotar og og gviri. mars stugt, lengst allgott. Hrarkast gulok um 3 daga, svo gviri eftir og auar heiar.

Me sumri, 24. aprl, kom noranfjk og kuldi me hrku, svo f var innteki gjf til hvtasunnu., 18. ma. Mikla hr geri 2 ma og strhr laugardag 17. ma. Eftir a gott veur og grur.

Aftur me jn frost og norankuldar um 9 daga, svo ltill grur d t af, san oft vestantt, hvss og kld og aftur milli messna [.e. Jnsmessu, 24, jn og Ptursmessu og Pls, 29. jn] frost og hret, er va frestai frfrum, me (s88) noranstormi, er verndai landi fyrir sandfalli r Eyjafjalajkli [reyndar Ktlu]. Sumir fru fr 2.jl og lestir fru suur 5.-7. og almennt me allar vrur snar. Gaf eim vel, v sfellt voru urrviri og nturfrost. Mesta grasleysi var n egar yfir allt. Slttur byrjai 28.jl. Hafi slkt grasleysi ei ori 21 r. urrkar, kuldar og okur gengu til 24.gst, eftir a sunnan-og vestantt, sjaldan rigningar.

gngum 14. sept. miki hret og snjr um 4 daga og votviri eftir. Sslegi hey nist 1. okt. ar eftir urrviri og miklar hrkur, 15.-16. okt a, svo stug vestantt til 27., hrar og hrkukast9 daga, aan mjg rosasamt me vestantt og ofsaverum. Jlafasta hin versta, me hrum r llum ttum. Mikill hlaupsbylur ann 11. Hrakti f va og menn kl. 7. des spillibloti og 21. jarleysi. Hross va tekin inn. Hr me kom varla kafaldslaus dagur. ... Hey voru sraltil. (s89)

Klausturpstur Magnsar Stephensen lsir tarfari rsins 1823 allnkvmlega nokkrum pistlum.

Klausturpsturinn 1823 (VI, 3, bls.46)

Srlegasta rgska til lands og sjvar, mildasta og besta vetrarfar, og rkuleg blessan af sj gleur r allt sland. Veturinn, sumri lkur, framfleytir skepnunumvi bestu hold og hld. Sjrinn hleur n egar veiistaanna fiskiskip austan- sunnan- og vestanlands venjulega snemma, mikilfengum afla. Eyjafjallajkullvonast a mestu genginn vera til gamallar hvldar. [...] heillir spyrjast og far: brann nokku af bjarhsum Sigmundarstaa Borgarfiri. Ein kona skammbrenndi sig ar og 6 gemlingar kfnuu eim.

Klausturpsturinn 1823 (VI, 4, bls.62)

Mildi og bla vetrarins vihelst, en fiskiafli tjist ltill enn austanme, eur sunnanveru landi. Faxafiri samt va dgur, enn tt af rrar fiski. Hr um 150 smhvalir vru reknir land Strnd og Njarvkum. febrar sust reykjarmekkir byggum uppundan Susveit Vestur-Skaftafellssslu, hr um 4 mlur aan rtt norur ea noraustur; halda menn ar framkomin n eldsupptk Skaftrjkli nlgt fornu eldgos opi hans, en vita enn gjrla stainn. Enn fara samt hinga litlar sgur af v nja gosi, nema a ann 14. febrar fll me noranstormi nokkur aska grleit Sumanna- og Skaftrtungusveitir. Mskilendi ar vi, ea a veri vgt, sem Eyjafjallajkuls, hvers skanm dampa-gufa sst enn vi og vi.

Klausturpsturinn 1823 (VI, 6, bls.97)

S vetrarbla og s rkulegi fiskiafli, sem g no.4 bls.62 nefndi, vihldust stugt til ess ma, en essum mnui gjri langsm, hr hlaup me sfelldum stormum, kulda steytingi, frostum og um sjlfa hvtasunnu miklum kafalda og snja kyngjum allva; allur fnaur fkk mrgum hrum innistur; hey og tigangur, ngir hagar og g vetrar veurtt stugt hldust vi, reyndust mjg rotaltt, uppgangssm og dlaus; fnaur reifst srilla va; lmb og r fllu hrnnum msum sslum; hross gengu mgur fram, en nokkur fllu; mjlk gafst va af heyjum. Fiskiafli ar mt var hinn frbrasti austan- og sunnan-lands, rtt vi landssteina, eins kringumSnfellsjkul; fiskur allstaar magur og rr. Undir Eyjafjllumreifst tiganspeningur betur, en kr srilla, og uru ar nokkrar sem var, reisa, hva sumir eigna ar lia- og beinaveiki. [Hr fylgir frsgn af leiangri Magnsar Sigurssonar Leirum Eyjafjallajkull hvtasunnu 19. ma].

Klausturpsturinn 1823 (VI, 7, bls.111)

Fr vorri eyju er ftt gleilegt a fregna. gftir vor gjru afla af sj va sr-rran. Sfelldur kuldasteytingur og urrkar til essa flestum hruum grurlausa jr, nema Eyjafjallasveit, hvar hann frbr gafst, en mlnytin annarstaar va sr-gagnlausa til essa, hvar btist a hafsar seint jn umspenntu Vestfiri, en ekki er enn sannfrtt um norurstrendur slands, ea um Austfiri, og reyndust hestar v mrgum sr-magrir og rttlausir, eftir ann milda vetur. Nr, ttalegri jareldur tjist, ann 22ann junii .. uppkominn Mrdalsjkli, sem sst hefir glggt bi r Vestmannaeyjumog rnessslu, en lengra a austan er fregn enn komin, er etta ritast (. 5.jl). Eftir afstunni halda og segja menn hann vera r Ktlugj gosinn, sem n 68 r hefir hvlst eur fr 1755, gos hennar var mjg skavnt. flugufregn er a lestarferir r Skaftafellssslu senn teppist, vegna geysilegs falls sku og vikurs og vatnsfla r jklinum, einkum fyrir Mrdalssveit, en til eldbjarmans m um ntur sj jafnvel af Seltjarnarnesi. n tkomi kaupskip Hafnarfiri fll . 28. 29.jn miki af blleitri sku, 20 mlna fjarlg, en sannfrtt er n . 6.jl a eldgosi hafi bylt miklum jkulhlaupum fram haf, lagt miki af t Mrdalssveit undir leju og vatnsflu, og eyilagt Slheima jr m.fl.

Klausturpsturinn 1823 (VI, 8, bls.128)

rgangur: Sami kuldasteytingur, urrkar, noranstormar og oftast brunaslskin vihelst til essa (7. gst) og gjrir jr allva mjg grurlitla, en sltt haran og seinfran, svo til strfellisheyjapeningshorfir mrgum sveitum. urrkarnir ttu mrgum kaupskipum snemma han fr landi, svo flest syra munu farin mijum gst. [Lsing Sveins Plssonar Ktlugosinu er bls. 129] [Lsing fer Sra Jns Austmann Mrdalsjkul 12. gst byrjar bls. 144 (9. tlublas)].

Klausturpsturinn 1823 (VI, 10, bls.160)

Sumari kveuross egar; reyndist fyrir noran og austan kalt og errasamt, vast hvar um land grurlti, helst mrarjrum, en syra og vestra sfellt heitt og urrt, svo taa var mrgum rr og brann af hrum tnum; sumstaar engu minni en venjulega, og srlegasta nting eim sari landsplssum, btti r margra grasbresti. Mikaelsmessumtti ar enn velta sr um venjuleg kviksyndi a harvellu orin, og r voru ar slegnar starartjarnir og seilur, t hver enginn ur, sem botnlaus rddi.

Espln segir fr heldur hraklegu ssumar- og haustveri nyrra:

CXXXII. Kap. var jafnan kalt, mehrum fyrir noran, og u sumri laukgjriklyfjabrautir af snjum, uru hey ti, og tk fyrir allan heyskap fyrir noran Yxnadalsheii, en nist lti aan af; var hvervetna lti heyja, og ntinginill, en vertt stilltist aldrei eamktist, og tk ar vi elilegur vetur sem raut vetrarveur sumarsins. Afli var mikill fyrir noran land tkjlkum; virekar hfueinnig allmiklir veri. (s 139).

CXXXV. Kap. gjriegar stugt vetrarfar, og illt til jara fyrir noran land, uru sumstaar menn ti, og horfi mjg unglega, a yri ei mjg a meini fyrir skuld, a gott kom eftir seinna. (s 142).

Suurnesjaannll greinir fr v a skip Bjarna Svertsen Hafnarfiri hafi stranda oktber innsiglingunni Naustarifi innan tskla. Mannbjrg var og eitthva af farmi nist.

Sveinn Plsson lsir skrslu sinni um Ktlugosi (birt Safni til sgu slands bls.264 og fram) veurlagi fyrir gosi:

Ofan nr v frostalausan og snjaltinn vetur, allt fram um sumarml 1823, fylgdi kaldara lagi vor, a framanveru stugt, snjasamt me hrum frostakflum og landnoranstormum, lkara lagi grri hr eystra nlgt fjllum, anga til um trnitatishelgi seint mamnui, a veri snerist upp stuga norlga yrringa me nttfrostum og sfeldum brlum ea rsingsvindum austan ea vestan, hvort heldur lofti var ykkfengi eaheirkt, svo n tk nlega fyrir grur, er menn mest kennduum hafsum, til hverra frttist r Mlasslu, kringum Langanes til Hornafjarar, jafnvel sast aprlmnui. Vertarfiskir var hr Mrdal betra lagi en allt fiskikyn venjulega magurt og lifrarlti, hva helst var eigna eim fyrravetur geysandi eldi Eyjafjallajkli, jafnvel menn ekki til vissu hann san nstliin jl (1822) gosi hefi ru en hvtum vatnsgufureyk. Eftir v tku fleiri en frri ofanveru sumri 1822, a allur austari hluti Mrdalsjkuls um kring og niur fr Ktlugjr afstu var sem lkkai, svo msir hnjkar ar nnd virtust komnir fram, er ei sust ur. var ausnileg essu samfara einhver ura jkulvtnum Mrdalssandi allt etta vor, fram undir hlaupi, svo a Mlakvsl og Eyjar, sem koma undan vestanverum Ktlufalljkli, hvar oftast hefur hlaupi, sst ekki jkulvatnslitur og ltieitt Leir.

ann 26, jn sama r um morguninn einsog nokkra daga undan, eindrg norantt, hr vestra ekki srlega hvasst, en jkullinn fullt norur fr Vk svo venjulega bunkaur hvtumskjum, hverju bak vi anna og ofan ru eins og ofsaveur ea mesti kafaldsbylur vri vndum, r hverju ekkert var hr, heldur fr sem sjatnandi fram um mijan dag, gjri hgviri og trnu vestra, en ttin vri einlg noran.

(s285):. 19. [jl] fru fyrst a berast hinga frttir r tsveitunum [.e. a vestan] me heimkomandi kaupferamnnum, seint nstiinniviku. Segja eir slka yrringa vestra,avarla mtti sig vta sokkaleistum Fla, og hvervetna srauman grasvxt, lengst af nturfrost, og svo kalt, a trautt hfu menn geta haldi sr vrmum. A noran bestarferiog hafsar burtu.

(s288-89): Sasta dag jlmnaarvar svo fjallabjart, sem ori gat, gafst besta sni yfir allan jkulinn, hvar var tilsndar nean fr rtum einsog kolsvartasta, ntt brunahraun alt vestur Slheimajkul, a frteknu allra efst kringum eldvarpi, hvar aus var, a snjr hafi drifi, saneldurinn d, lklegast sunnudaginn nstan eftir, er allan daginn var hlindaregn byggniri. Um essar mundir skiptiaftur um veurtt, til smu en hvassari norlgu yrringa, sem ur voru, og sjaldan a rkomu gjri var a snjr til fjalla, alt til hins 18. gst. Var ekki haganlegra kosi r v sem ra var hr Mrdal og lftaveri, hvar mestum sandi hafi rignt, v n reif hann svo fluglega af og dreif sj t, a strax var sjnarlegt, vast mundi jr jafngvera. Og svo var megnt sandkafaldi um kring Slheima ann 3. gst, a ekki sst til um hdaginn a lesa sunnudagshslesturinn. Eftir ann 18. dr ttin sig meir til hafs og rigninga, og ess milli austanstorma, hva allt lagist jafntk a sundurvla og burtu feykja sandinum, en lta a fnasta rigna niur jrinatil a snast henni upp bestufrjvgun eftirleiis.

annig lauk n eldgosi essu 28 dgum, og verur ekki anna me sanni sagt, en a a hafi gjrt langminnstaf sr allra eirra, er menn n vita og ekkja til, lklega
ess vegna, a vatnsmegni sjlfu eldvarpinu hefur aldrei ori svo miki, a broti gti tluvert af falljklinum, n bori me sr fram yfir sandinn, einsog hinum fyrri hlaupum. En ess sta snist, sem f hlaup hafi eftir skili eins mikinn jkulaur Mrdalssandi, sem etta, hkka hann allan og fyllt alla farvegi og lgar, svo hann n er a kalla slttur, og virist gum mun fljtari yfirferar en ur, einkum Tunguveginum.

(s291)... gjru hauststormarnir, sem ur er drepi vi 30.jl, a burtu feyktu strax grynni aan af sandi, samt regn, frostleysur og blviri fr veturnttum allt fram jlafstu, er heldur mtti kalla og var grrar en vetrar veur, a averkum, a bi hestar og f komust ar vel af veturinn nsta eftir, ...

lafur Eyjlfsson Uppslum ngulstaahreppi segir dagbkarfrslu (BR 36 8vo) daginn sem Ktlugosi hfst (26.jn): Krapahr og kaldur noranstormur fyrst, san hrarl mikil. ann 29. var hj honum noranbleytuhr fyrst en san strrigning. Dagana ar eftir var talsvert skrra. ann 5.jl segir hann fr miklum hita. ann 16. jl fer hann a segja fr mu - trlega kemur hn fr Ktlugosinu og ann 23. og 24. nefnir hann beinlnis reykjarmu.

Reykjavk 21-1 1823 (Geir Vdaln biskup):

Fr slstum til ess 13. janar einlgar ur me stormum milli. N spakara veur me frosti og (s208) ekki rtt gott jrum. Norlendingar r Hnavatnssslu komu hr fyrir skmmu, sgu eir aan sl og sumar. (s209) grkveldi frtti eg eftir manni a austan, sem var nkominn Keflavk, a gosi r jklinum [Eyjafjalla-] skyldi hafa fari daglega minnkandi san jlum, og n seinast hefi hann engum sandi ea bleytu sp. (s210)

Reykjavk 16-3 1823 (Geir Vdaln biskup):

... veturinn kannskiekki hafi veri a llu leyti eins gur og konferensr lsir honum Klausturgrna, hefur hann veri miki gur, einkum san fyrir jl og til ess n fyrir viku ... (s211)

ess m geta a Geir var hr orinn farinn heilsu. ann 17. september kom mikil hfrungavaa kom inn Reykjavkurhfn og voru hundru rekin land vi Hlarhs. Biskup fr t og fylgdist me, en var innkulsa noransteytingi sem gekk og lst fum dgum sar.

1-3 1823 (Jn orsteinsson athsemd):

som er paafaldende ulig den over forrige Vinter thi ligesom den forrige Vinter var temmelig strng, dog meere ved idelige Storme og Sneefog end en hj Kulde Grad, saa er denni i begge henseende en af de mildeste Mand i nogle Aar har havet her.

lauslegri ingu segir hr a veturinn (fram til 1.mars) hafi veri srlega lkur nstlinum vetri. S hafi veri harur, ekki vegna frosta heldur vegna storma og skafrennings, en essi aftur mti einn s mildasti sem komi hafi um margra ra skei.

Vieyjarklaustri 5-3 1823 (Magns Stephensen):

(s39) berst s flugufregn eftir kalli a austan, a rfajkull s tekinn til vi a brenna, en v ei trandi ...

Vieyjarklaustri 14-7 1823 (Magns Stephensen):

(s41) g kemst n ei til, fyrr en um fa daga, a rita um miki tbrot r Ktlugj, hvrs fyrirboar me jarskjlftum, eldingum, strbrestum skulu byrja hafa 22. Junii, en tbroti sjlft eiginlega 26ta nsteftir, geysi skufall og vikur, og jkulstykki str r Mrdalsjkli, hverjum hn er, og byltust ofan yfir Mrdalinn vestanveran, og fram sj me ofsaflum, og setti undirlendi undi skugrautar leju. 3 bir fru hreint af NB br, armeal Slheimarnir 100c jr [jararmat hundra hundru]. Bndur flu me pening sinn nau, ftt eitt drapst, Mrdalssandur var og er enn fr, svo lestamenn uru austurfyrir a fara, og svo Fjallabaki suur eftir a noranveru. lftaver tjist enn undir vatnsflum. ... Vi og vi fr gosum og jkulhlaupum fram til fyrsta jl, san glggt frtt a austan, en vg meiri aan sg. Grurleysi almennt, hafs Vestfjrum, og fyrir Strndum og skammt fyrir utan Norurland, sfelldir kuldasteytingar, urrkingar og aldrei regn fr Aprlis byrjun. Kaupverslunhin aumasta. Fiskiafli gur, en srgrannur. Eggvarp hi lakasta, og enn ei ng hreinsa vggusvfilinn ori.

Hr er rtt a taka fram a a mun hafa veri skufall miki sem spillti hag Slheimabnda en ekki jkulhlaup.

Vieyjarklaustri 2-8 1823 (Magns Stephensen): (s44)

... og ekkert merkilegt a rita, nema um sfellda ofsa-urrka allt til jl me langvinnum kulda en san megnum hitum. Af Ktlugj fara n 1 mnu litlar sgur, og engin merkileg gos hennar, san au rj fyrstu, ... meina menn hn hafi strum hgt sr san, mokkur (svo) uppaf henni vi og vi sjist han fr Viey, og hefir hn enn ei orsaka skaa nema Mrdalssveit, og ar helst 3 bjum br, en engan mann ea skepnu ar enn drepi, v ei m henni kenna, a 6 dauvona horr Slheimum oldu ei hr hagll vor. ... eirri surru og vor langsamlega kldu veurtt er samt a kenna srlegasta grurleysi vast hvar um land, svo sjanlegt er a peningur munir hrnnum falla og lgast haust, vast til helmingar, sumstaar meir vegna heyleysis, einkum skiptin brlega um, sem ttast m, til langsamra rfellis vera.

11-8 1823 (Hallgrmur Jnsson Sveinsstum - Andvari 98/1973): (bls. 172)

Bg er n t fsturjru vorri, eldur uppi Ktlu, grasbrestur mikill yfir mestallt land, og ar til sumstaar svo sem hr um plss stakir urrkar af sfelldum noranokum, flvirum og snjhretum vxl.

Saurb Eyjafiri 25-9 1823 [Einar Thorlacius]

(s11) Rtt sem nttran hefi gleymt vana snum, fengum vi eftir dmafan gvira- (s12) vetur, kalt vor me sfelldum kafldum, grurlti sumar, svo snjr hefur lengst af huli ll fjll og frostin allajafnt yfirtakanleg essu stykki noranlands og va hey undir fnn.

T er lst grflega vsum Jns Hjaltaln. Hann minnist vorhretin, urra t um landi vestanvert, votviri nyrra og haust- og snemmvetrarhrar.

Gum vetur lsir letur lands um haga,
kvikf lt kanna baga
kuldahret um vorsins daga.

Missti engi lfgun lengi, lauka rtur
v ei fengu roska btur
urrkar gengu dag og ntur

---
Hr var vestra heyja brestur helst tum
nri frest ney og skum
nting best flestum stum

Nyrra mengi mtti lengi meiri regnum,
sem um engin svo hj egnum
sumars fenginn vtti gegnum

Rosum hreyfi haust og reifi hrmi moldu,
lka dreifi fnn um foldu,
firar leifir hretin oldu.

Byljir mestu fold um festu fanna kstu,
jin lest af reki hstu
i vestu jlafstu.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1823. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplins (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og annan innsltt eru ritstjra hungurdiska).


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hlfur gst

N m heita a hlfur gst s liinn. Mealhiti hans Reykjavk er 11,1 stig, +0,3 stigum ofan meallags 1961-1990, en -0,7 stigum nean meallags sustu tu ra. Talan er 14.hljasta sti ldinni (af 18), en v 66. 144-ra listanum. Hljastur var fyrri hluti gst ri 2004, mealhiti smu daga var 14,0 stig Reykjavk. Kaldastir voru essir dagar ri 1912, mealhiti 7,5 stig.

Akureyri er mealhiti fyrri hluta gstmnaar 10,2 stig, -0,3 stigum nean mealtals 1961-1990, en -1,1 stig nean meallags sustu tu ra.

Mealhiti er rtt ofan meallags sustu tu ra feinum stvum austur- og suausturlandi. Mesta jkva viki sem stendur er vi Lmagnp, +0,7 stig og +0,5 Seley og Hvalsnesi. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Siglufjararveg, neikva viki ar er -2,3stig, og -2,1 stig Gjgurflugvelli.

rkoma hefur mlst 15,4 mm Reykjavk, um helmingur mealrkomu, og 22,1 mm Akureyri, a er um 50 prsent umfram meallag ar.

Slskinsstundir hafa mlst 81,6 Reykjavk og er a nrri meallagi.


Af rinu 1924

ri 1924 fylgdi tsku ranna undan, hlr vetur, kalt vor, kalt sumar. Vetri tlai aldrei a ljka um landi noraustanvert, a snjai talsvert ar seint ma og aftur var teki til vi hrarveur egar september var stutt genginn. Sunnanlands og vestan skein slin linnulti um vori og fram eftir sumri.

Fjrir mnuir rsins voru hlir landsvsu, janar, febrar, nvember og desember, en sex mnuir kaldir mars til jn og san gst og september. S sastnefndi kaldastur a tiltlu. Hiti jl og oktber var nrri langtmamealtali. a var ekki fyrr en 1966 a aftur birtist r me sex kldum mnuum hr landi.

Hsti hiti rsins mldist Grnavatni Mvatnssveit ann 28.jl, 23,7 stig. Vi trum ekki tlunni 29,9 sem birtist Eyrarbakka ann 25.jl og ekki heldur 24,1 stigi sem mldust Eyrarbakka 9.jn. Sari talan gti hloti einhverja viurkenningu sar.

Lgsti hiti rsins mldist Npi Drafiri 1.mars, -23,1 stig. Lklega er essi mling ekki rtt heldur, vi skulum samt ekki afskrifa hana alveg. Hiti urra mlinum um morguninn var -18,3 stig. essa ntt mldist frosti Suureyri -15,2 stig, ekki algeng tala ar um slir. Nstmesta frost rsins mldist Grnavatni ann 10.mars -20,5 stig.

ar_1924t-rvk

Myndin snir hmarks- og lgmarkshita hvers dags Reykjavk rinu 1924. Fyrstu tvo mnui rsins fr frost lti niur fyrir -5 stig og fr upp fyrir frostmark flesta daga. Mesti frost rsins mldist Reykjavk hlauprsdaginn, -13,6 stig. etta er kaldasti hlauprsdagaur sem vita er um Reykjavk, og lklega landinu llu. Eftir etta gekk me kuldakstum. J, hiti fr feina daga yfir 15 stig um sumari, en harla lti var um 10 stiga hita eftir a vika var liin af september. En ekki voru frost mikil Reykjavk um hausti.

Ritstjri hungurdiska finnur 14 kalda daga rinu Reykjavk, a tiltlu var malokakasti einna kaldast, frost var margar ntur - en sl skein glatt flesta daga. ri srlega marga venjulega slskinsdaga Reykjavk, ritstjrinn telur 46 srflokki - ar af 20 sem enn eiga slskinsdgurmet sem ekki hafa veri slegin. Aprl, ma, jn og september voru slrkustu mnuirnir a tiltlu.

Ritstjrinn telur slarhringsrkomu venjumikla fari hn yfir 6 prsent rsmealrkomunnar. Tveir slkir dagar komu Hvanneyri, 14.oktber og 14.nvember, og einn Teigarhorni, 17.nvember.

Lgsti loftrstingur rsins mldist Grindavk a kvldi 26.desember,933,7 hPa. Hstur mldist hann Reykjavk, 22.aprl, 1036,9 hPa. Stormdagar voru allmargir, tta lenda lista ritstjra hungurdiska, 28. og 30.janar (suvestanveur), 3. og 4.febrar (norvestan- og vestanveur), 28.febrar (noraustanveur), 26.desember (suaustanveur) og 29. og 30.desember (noraustanveur).

Ltum n blaafrttir og pistla veurathugunarmanna segja okkur helstu tindi rsins. Stafsetning hefur vast veri fr til ntmahorfs - og stku sta hafa textar veri styttir ltillega. Bkstafirnir FB eiga vi svonefnda frttastofu blaamanna. Ritstjra hungurdiska er ekki alveg ljst hva a fyrirtki geri, en a sendi pistla til blaanna sem tku oftast orrtt upp. v var oft nkvmlega sama oralag veurtengdum frttum llum blunum - Morgunblai oftast hva tarlegast .

Vsir segir almennt fr rinu pistli 2.janar 1925.

ri 1924 hefir ori eitthvert hi mesta hagsldarr landi voru. Vertta var heldur jfn. Vetur gur va um land ,en mikil harindi i sumum sveitum nyrra og eystra. Vor kalt og varlegt um grasvxt allt fram mitt sumar. En r v var gt vertta einkum sunnanlands og heyskapur gur. Noranlands og austan var sumar mjg kalt, okur og rigningar lengstum. Nust ekki hey sums staar fyrr en eftir fjallgngur. Hirtu msir ingeyjarsslu 15.oktber.Var heyfengur til nokkurrar hltarum sir. Vertta var san afbragsg til jla um land alt. Sjvarafli var meiri en ur munu dmi til vera. Var btfiski en besta um alt land, en bar fr um afla ann er togarar fengu. Komu eim best a notum ystu djpmi fyrir Vestfjrum, ar sem lngum hafa legi hafsar, en n var slaust. Vertta var hin hagfelldastatil fiskverkunar sunnanlands og vestan. Sldveiibrst flestum. Ver var mjg htt.

Vi ltum hr lka fylgja merkilegt brf sem Veurstofunni barst fr Benedikt Jnssyni fr Aunum og dagsett er 2.september 1924. Benedikt var fddur 1846 og hafi egar hr var komi gefi veri og tarfari gaum nrri 70 r. Vi tkum mark slkum manni.

Hsavk 2.september 1924. ... Annars er vert a geta ess, a hr nyrra, a minnsta kosti ingeyjarsslu, hefur n tv r veri alveg vanalegt verttufar svo a enginn man slkt. Eiginlega hvorki vetrar n sumur norlenskan htt, .e. mildir, votir og frerasamir vetrar og kld og vot og slarlaus sumur, enda austantt rkjandi lengst um. Hr nyrra eru ms nttrufyrirbrigi alveg vanaleg hin sustu misseri. Sjr er vanalega hlr, og golfstraumskvslin meiri og dpri en menn vita dmi til og plsinn lengra fr en ntmamenn muna ur. Fiskagngur hafa lka gerbreyst. orskur er allan vetur noran vi land, og er farinn a hrygna hr sem engin hr man ur.

orskveii byrjai hr sumar mnui fyrr en venja var, en sldin liggur svo djpt hinni djpu golfstraumskvsl a hn nst ekki reknet og enn sur herpintur, enda ltil freisting fyrir hana a leita yfirborsins sem slskin aldrei hefir vermt, svo a lklega er hlrra niur [] golfstraumskvslinni en yfirbori.

rtt fyrir mildi tveggja sastliinna vetra hafa afleiingar eirra veri afar illar landbnaarsveitum ingeyjarsslu. Allan sastliinn vetur voru rigningar vi sjinn, og jr mist au ea mjg snjltt og sauf a kalla ekkert gefi, v fjrubeit var gt og notaist vel. En 500 til 1000 fetum yfir sj var ll rkoman a krapsnj og glerharri freaskorpu sem olli algeru hagleysi, svo a hrri sveitum ingeyjarsslu var alger hagleysa fr v 1.viku nvember og fram malok og jafnvel fram jn. Og jn rak niur fnn svo, a f fennti bygg og vorlmb hrdrpust. Svo var vori svo kalt og flt og hagsttt a heyskapur var ekki byrjaur fyrri en almennt en um 20.jl og ekki teljandi hirt af heyjumfyrri en eftir hfudag.

Hr skiptirv algerlega tv horn: Vi sjvarsuna m heita gri og uppgripaafli en uppi dlum gengur hallri nst. etta er svo einkennilegt stand a vert er a gefa v gaum, en elileg afleiing af verttufarinu er a. Allan ennan tveggja ra tma hefir Austantt rkt hr svo a rsjaldan hefir blsi af rum ttum en fr nornoraustri til susuausturs og rsjaldan mikil hvassviri. ...

Me viringu, Benedikt Jnsson. [Brfasafn Veurstofunnar: 1008]

Janar: Umhleypingasamt. Hiti yfir meallagi.

Jn orsteinsson Mruvllum segir athugasemd skrslu nrsdagsmorgni: Ofsalegt VSV-strviri hlfa nttina.

Vsir segir frtt ann 2.:

lfadansinn frst fyrir gamlrskveld, skum strviris og rigningar. lfadansinn verur haldinn rettnda, ef veur leyfir, ella nsta gvirisdag ar eftir.

w-1924-01-siritaklipp-a

Hr m sj rstirit fr Strhfa Vestmannaeyjum 10. og 11.janar. Framan af degi gekk landsynningsstormur yfir landi suvestanvert en lgi san. Ni vindur 10 vindstigum Reykjavk um hdegi. Upp r kl.18 tk loftvog a falla mjg rt og um kl.19 skall frviri Strhfa, en st ekki nema skamma stund. Vi vitum ekki hvers konar veurkerfi var hr um a ra, en ess m sj sta rstiritum bi Grindavk og Reykjavk, en mun minna. Lklega hefur smr lgarsveipur fari til vestnorvesturs rtt vi suvesturstrndina.

Dagur segir fr t ann 31.:

Tarfarihefir veri heldur vanstillt a sem af er vetrinum og nokku rfellasamt, en frost mjg vg. Jarbnn hafa veri va um Norur- og Austursslur. Undanfarnadaga hafa veri hlkur nokkrar ru hvoru, en ess milli tsynningsrosar hvassir me rfellishryjum.

Morgunblai segirsmafrttirann 24.:

r Stykkishlmi var sma 22..m a afbrags t hefi veri vi Breiafjr sunnanveran a sem af vri vetrinum. Hefi saufnaur og hross va komi hs ogmjg lti veri gefi. tri var sagt a vri ar ekkert, enda ekki gefi sj langan tma.

r Stykkishlmi var sma 23. jan. FB Asahlka hefir veri hr dag og gr, og er jr orin au a kalla. Ofsarok hr gr en ekki hafa neinar skemmdirori v, svo kunnugt s. sunnudaginn reru btar hr og fluu dvel einn eirra fkk 500 af fiski. Mjg sjaldan hefir gefi hr undanfari.

Fr Vk Mrdal var sma gr: venjumiklir vatnavextir eru llum m hr nrlendis, og vatnsfl hafa gert skemmdir nokkrum bjum Mrdal.

Srlega illvirasamt var sasta rijung janarmnaar og var margskonar tjn. Morgunblai segir fr tjni essa daga:

[25.] Ofviri, sem geisai hr yfir afarantt fimmtudagsins[24.] var svo kaft a reykhfar fuku af hsum nokkrum stum og jrn rifnai af kum og giringar brotnuu. Annarsstaar hefir ekki frst um neinar skemmdir, og frttastofan hafi ekki nein slk skeyti fengi. [Veurstofan segir a hugsanlega hafi vindhrai Reykjavk n 11 vindstigum um nttina].

[26.]Bessastum 25.jan. FB ofsaverinu fyrrintt fauk hlaa me fstu hesthsi, 16 lna lng. Voru undirstuvegirnir steyptir en eim veggir r jrni og timbri, sjttu alin h. Jrnveggirnir voru ekki festir niur steypuveggina og hefir hlaan foki rmlega hslengdina, falli san niur og brotna spn, nema hluaki, sem er nokkurn veginn heilt. Hlaan hefir tekist htt loft v heyi henni, sem tk upp mts vi veggjahina er a sj snorti a henni og hefir lti af v foki. Hestur var hesthsinu og var hundinn bs. Hefir kengurinn, sem hlsbandivar fest , dregist t er hsi fauk, og st hesturinn eftir skaddaur a v er s verur. Aftur mti drapst hrtur, sem var hsinu.

Fr Vk Mrdal er sma til FB 26. janar: ofvirinu hr fstudagsntt [fstudagur 25.] gerust kafir vextir m, ar meal Vkur. Skemmdust tvr brr henni til mikilla muna. En hvergi hefir frstum, a hs hafi foki hr nrlendis.

w-1924-01-siritaklipp-b

Myndin snir tv rstirit sem n til 28.janar til 1.febrar. essa daga fru tvr mjg djpar lgir hj og ollu slmu veri. S fyrri fr til norurs skammt fyrir vestan land, dpkai ar mjg rt og olli frviri af suvestri og vestri vi Breiafjr og Vestfjrum a kvldi 28. Sari lgin fr yfir landi a kvldi og afarantt ess 30. Vestan hennar var hgur vindur - ni reyndar aldrei norantt Vestfjrum og logn var um mibik Norurlands, en austanlands og suaustan geri frviri af suvestri og vestri kjlfar lgarinnar. Syrpa essi er flokki hinna verri.

Enn verra veur geri ann 28. og segir athugunarmaur Suureyri ann dag: Fellibylur 7:40 til 9:50 pm.

Morgunblai segir ann 30. frttir r Stykkishlmi:

Stykkishlmi 29.jan. FB gr um kl.2 sdegis gerist hr ofsaveur, sem st til kl.9 grkvldi. Var a miklu meira en veri sustu viku. verinu fauk hlaa, sem Gumundur lknir tti og fr hn spn, en hey fauk ekki til muna, v netum var komi a. mislegt lauslegt fauk einnig og giringar lskuust va. Vlbturinn Bari sem lagt hafi sta fyrir nokkrum dgum til Reykjavkur en sni aftur, var farinn af sta han aftur grmorgun nokkru fyrir veri. Vita menn ekki hvernig honum hefir reitt af. Tveir btar reru einnig han til fiskjar grmorgun en hvorugur er kominn aftur. Vona menn a eir hafi komist til Bjarnareyja og legi ar af sr veri. Sandi reru margir btar grmorgun, en gtu fora sr hfn ur en versta veri skall . Um skemmdir af verinu Sandi ea lafsvk hefir ekki frst, v sminn t nesi hefir slitna gr og er ekki kominn lag enn.

Og ann 31. segir blai:

safiri 30.jan. FB Mesta strviri var hr um slir fyrrakvld og fyrrintt. Hafa skemmdir ori btum og hsum vsvegar um Vestfiri. rr mtorbtar sukku, sinn hverjum stanum, lftafiri, safiri og Sgandafiri. Langmestar hafa skemmdirnarori Sgandafiri. ar fauk barhs me llum innanstokksmunum sjinn, en flk bjargaistme naumindum niur kjallarann. Samkomuhs Sgfiringa fauk af grunni, en hefir eigi brotna nema lti. Fjs og heyhlaa fauk ar einnig, en gripir og tveir menn, sem ar voru inni, sluppu vi meisli. Skainn, sem leitt hefir af strvirinu Sgandafiri, er talinn nema 30-40 sund krnum.

Frekari frttir af tjni essu veri brust nstu daga. Morgunblai segir fr ann 1.febrar:

Sma er til FB Innri-Fagradal Dlum fauk tvlyft barhs af grunni verinu sasta (sennilega rijudagsntt) [lklega var a a kvldi mnudagsins 28.] Flki bjargaist me naumindum skadda ea lti skadda r hsinu. Eskifiri hafa ori skaar bi hsum og bryggjum af vldum veursins. [a mun vntanlega hafa veri seinna veri, afarantt ess 30.]

Og ann 2.febrar eru enn frttir af tjni:

Stykkishlmi, 1.febr. FB: Hlutust slys og tjn af ofsarokinu 28.f.m. og frst hefir um hinga essi: Skallabum Eyrarsveit hrundi barhs r steini. 17 ra gmul stlka var undir reykhfnum og bei bana af. Nokkur brn meiddust, en ekki httulega. Bryggju Eyrarsveit fauk fjrhs og hesths t sj. Grf i smu sveit fauk hlaa a miklu leyti miki af heyi tapaist. Fagradal (Innri-Fagradal) Skarsstrnd fauk hlft barhsi af grunni. Flki gat fli t um glugga v dyrnar hfu skekkst svo mjg a eim var ekki loki upp. sama b fauk skr og hjallur og gereyilgust. Flki fr Fagradal hefir komi sr fyrir ngrannabjunum. Enn hefir ekkert frst af mtorbtnum Blika.

ann 5.febrar er vlbturinn Bliki talinn af (Morgunblai) og sagt a 7 manna hfn hafi farist.

ann 12.febrar birtir Morgunblai frekari frttir af essu illskeytta veri:

FB: Sfellt eru a berast fregnirutan af landi um skaa af ofvirinu23.-29. fyrra mnaar. Bersastum Dalasslu, hj Stefni skldi fr Hvtadal, fauk gaflinn af barhsinu og msar skemmdiruru arar. Dufansdal Arnarfiri hrakti 24 kindur sjinn, fr Eirki bnda ar, og Trostansfiri fauk heilt hey, sem st bersvi. Vi Drafjr hafa ori afarmiklar skemmdiraf ofvirinu 28. f.m. Alls fuku ar 9 hlur, og nemur heyskainn um 400 hestum. 14 skrar og hjallar fuku, flestir ingeyri; rr opnir btar eyilgust og einn vlbtur. fauk ak af barhsi ingeyri. Mestan skaa allra mun lafur lafsson kennari hafa bei; hann missti bi skr, hlu og hjall, og missti miki af munum. Kirkjan Sbli Drafiri fauk sama verinu. nundarfiri fuku tvr heyhlur hj Hlmgeir Jenssyni dralkni, og auk ess furbirgahlaa sveitarinnar.

Lgrtta btir enn vi tjnlistann frtt ann 19.febrar:

Kijabergi, 12.febrar FB Tarfar hefir veri gott vetur ofanverri rnessslu, nema helst Biskupstungum; ar hafa lengi veri jarbnn vegna snja. rokinu 28.janar fuku hlur remur bjum Grmsnesi, og kirkjan Klausturhlum skemmdist nokku.

Hnir segir frttir af illviri eystra ann 31.janar. etta veur geri afarantt ess 30. en veri vestra var verst a kvldi 28.:

Afspyrnurok var hr um alt Austurland fyrrintt og olli skemmdum sj og landi. ak fauk af barhsi Hnefsstum, hr Seyisfiri og ntt hs sem var smum
rarinsstaaeyrunum fauk allt af grunni og tndust viirnir. Fiskiskrar fuku og fleiriskemmdiruru hsum. Mtorskta og mtorbtur slitnuu upp fr legufrum og rku land og skemmdist bturinn miki. Rrarbt tk upp og brotnai spn. ak fauk af hsi Ekkjufellsseli Fellum. Esjan" lamai bryggju Eskifiri. En einna harast tlai a vera ti vlasktan Aldan", sem var lei hinga fr Sklum Langanesi. byrjun ofsaroksins hafi hn komist inn Brnavk og lagst vi 2 akkeri. En um mija ntt magnaist ofviri svo, a bar akkerisfestarnar slitnuu, og hn var a halda til hafs, finn sj og svarta myrkur. Skipsbtinn tk t og allt a er lauslegtvar ilfari. Reyndi ar hina ekktu rautseigjuog sjmennskudskipstjrans J. Kristjansens. En er verinu slotai um mijan dag gr, var hgt a fara a sigla til lands aftur, og komst hn hinga inn um kl. 8 grkvld. Me henni var sem faregi Pll A. Plsson, tgerarstjri. Var etta strviri eitt me eim grarlegustu sem menn hr muna. Auk essa uru skemmdir bi rafljsa og smaleislum.

Vsir segir ann 31. fr tjni Mrdal verinu afarantt .30.:

Vk 30. jan. FB tsunnanverinu ntt fuku a mestu tvr heyhlur hr i Mrdalnum. Skai heyi var litill, Mjg via rauf k hsum. Hr hefir veri afar umhleypingasamt, en snjlaust a kalla.

Morgunblai birtir ann 5. febrar frtt dagsetta Vk ann 4. Trlega er hr um sara veri a ra:

rokinu sustu viku fauk heyhlaa Sndum Meallandi og allmiki af heyi. sama verinu fauk nnur hlaa lftaverinu og hafa allmiklar skemmdir ori ar sveit.

Hnir rekur ann 2.febrar frekari frttir af ofvirinu eystra ann 29. til 30.:

aki af barhsiVilhjlms rnasonar Hnefsstum fauk allt me sperrum niur a efsta lofti. Nlega helmingur af jrni og vium kemur a notum aftur. Skemmdir Eskifiri uru miklar ofsaverinu um daginn. Jrn fauk af hsum, k af hlum, bryggjur brotnuu og nlgt tuttugu smbtar brotnuu spn. Er tjni tali 30-40sund krnur.

Strkostlegir skaar Austur-Skaftafellssslu ofsarokinu29.-30. f.m. Yfir 30 hs fuku Nesjum og Lni. Lni: 1 Hraunkoti, 5 B, 2 Byggarholti, 1 Hl, 3 Krossalandi, 2 Volaseli, 3 Syra-Firi og ak af barhsinu, og Efra-Firi fuku ll hs, sem jrinni voru, nema 1 hesths. Nesjum: 3 Bjarnanesi, 5 Hlum, str heyhlaa rnanesi, og ak af skr Hfn. Og Horni rku 7 hestar sjinn. Hfu eir veri suur fjrunum, ar sem ofviri hefir ori a sandbyl. Einasta afdrep, sem eir hafa geta fli , hefir veri framan undir fjrukambinum niur vi brimgarinn, sem ri hefir a lokum hinum hryllilega daudaga eirra.

Vsir segir ann 9. enn fr tjni verinu eystra:

Reyarfiri var allmiki, tjn ofvirinu um daginn. Hs, sem orgeir Klausen Eskifiri tti Hrteyrinni, fauk og nokku af tunnum og veiarfrum tndust og skemmdust. Teigageri fuku k af 2 hsum, og Smastaageri og Hrauni, k af hlum. Fjrtjni sem Austurland hefir bei af essu ofstopaveri, skiptir mrgum tugum sunda. Djpavogi fauk rokinumikla ak af fjrhsi.

Febrar: Nokku stormasamt, en snjltt og ekki hagst t til landsins. Hiti yfir meallagi.

A sgn Lgrttu ann 11. strandai skur togari Grindavk ann 7.

Vsir kvartar undan hlku ann 21.: Hlka hefir veri gtunum tvo undanfarna daga og yrfti a bera sand r hi brasta.

Morgunblai segir fr veri:

[20.] lafsvk og Sandi er gur afli hvenr sem gefur. fstudaginn [15.] geri ar ofsarok, en btarnir komust allir til lands nema einn. Bjargai botnvrpungur honum.

[26.]Vk, 25. febr. FB nlgumsveitum hefir essi vetur veri gtur, a sem af er; venjulti gefi og besta von um ga afkomu. Hr hefir aeins einusinni gefi sj, en lengi undanfari hafa veri sfeldar gftir.

[28.]Frost allmiki hefir veri Norurlandi undanfarna daga, var sagt smtali vi Akureyri gr. Aflalaust er ar n me llu.

lok mnaarins geri allmiki noranhlaup, kom ltilshttar hafs upp a Vestfjrum. Hann sst fr veurathugunarstvum. Hlauprsdagurinn 29.febrar er s kaldasti sem vita er um fr upphafi mlinga.

Npur 29.febrar. Hafs sst me berum augum. Sst lka fr Suureyri. Sst ar lka fyrstu 3 daga marsmnaar.

Mars: Hgvirasm og hagst t lengst af. Lengst af snjltt. Hiti tpu meallagi.

Benedikt Staarseli segir um marsverttuna: T hefur veri stug ennan mnu og stormasm, en snjr ltill, tt snja hafi flesta slarhringa. Seinni hluta mnaarins hefur oft veri nokku autt me sj fram alhvtt hafi veri egardregur til lands. Hagi hefur veri gtur. ... jrum sem liggja nokku til lands hefur va veri meiri og minni jarbnnsan jlafstu. Sfelldir noran hrarbakkar hafa veri ennan mnu og oft dimmt og hrarfullt a sj til hafs. Sjkrp.

Morgunblai 4.mars:

Seyisfiri, 2.mars FB Afar miki noranveur hr Austfjrum fstudagsnttina og laugardag [1.mars]. Vlbtur einn, sem Stefn Jakobsson tti, skk innsiglingunni til Fskrsfjarar, vegna ess hve miki hafi hlai hann af klaka. Menn bjrguust. FB Smalnan til Seyisfjarar er veri hefir bilu undanfarna daga er n komin lag.

Enn segir Morgunblai fr singarvandrum ann 6. frtt fr Seyisfiri ann 4. FB:

Vlskipi Rn" (ht ur Le") han lenti sjhrakningum verinu fyrir helgina. Hlst a klaki og hamlai fer ess. fstudagsmorguninn [29.] ni skipi Hornafjarars; var hrkutfall og miki rek af shrafli t r snum, svo a skipi gat ekki komist inn. Rak a upp a Hvanney og brotnai ar og skk, en menn allir bjrguust. Vlskipi inn" fr veiar mivikudaginn var og hefir san ekkert til ess spurst.

Og frekari frttir voru blainu daginn eftir (ann 7.):

Seyisfiri, 5. mars. FB Vlbturinn Rn" strandai hrarbyl Hafi legi Hvalsneskrk, en saist svo mjg, a skipverjar oru ekki a halda kyrru fyrir lengur. Uru eir a hggva akkerisfestarnar, v vindan var ll klku. ntt [vntanlega 5. mars] slitnuu tveir btar upp legunni Fskrsfiri. Annar eirra Garar", hefir fundist, og er lti skemmdur, en hinn, Skrur er tndur. Fririk Steinsson fr Eskifirivar lei fr Noregi leiis hingatil lands nkeyptu gufuskipi, er veri skall . Var hann kominn mts vi Freyjar, en tkst ekki finna r. Eftir mikla hrakninga komst hann aftur til Noregs. Hafi hann misst ttavitann, og skipi var mjg illa leiki; allt broti ofan i1ja og mjg sa.

Vestmannaeyjum 6. mars FB Austanhr og aftakaveur var hr grkvldi. Bturinn Bjrg" er talinn af. skeyti sem sent var nokkru sar segir, a skipshfnin vlbtnum Bjrg hafi komist enskan togara. Bturinn skk rmsj.

r gleifrttir birtust svo Morgunblainu ann 9. a inn hafi komi til Djpavogs ann 7., heilu og hldnu eftir a hafa hrakist til Freyja ofvirinu.

Lgrtta segir ann 7. fr hrakningum:

Akureyri, 3. mars. FB. Vestanpsturinn han, Gumundur lafsson, hefir sustu fer sinni han vestur lent miklum hrakningum. Fr hann fr Vimri um hdegisbili fimmtudaginn[28.febrar], en seinnipart dagsins skall blindhr. Var hann staddur Stra-Vatnsskari. Villtist hann suur Svartrdal og komst a Bollastum, sem er me fremstu bjum dalnum, seinni hluta fstudagsins, kalinn andliti, hndum og ftum. Einn hestinn hafi hann fr sr hrinni, en hann sneri aftur og skilai sr a Vimri. Gumundur komst me hjlp a Blndusi og liggur ar sjkrahsinu. Psturinn er allur vs og skemmdur, og var sendur fram fr Blndusi vestur a Sta morgun.

ann 12.birti Morgunblai frtt fr Boreyri:

Boreyri 11.mars. FB Esjan kom hinga kvld. Var svo mikill lagnaars legunni, a skipi var a brjta sig fram a giska 150 metra, og lagist loks a svo sterkri skr, a faregar gtu gengi fr bori.

Tminn segir ann 15. fr skipskum:

Frnsk skta strandai rfum nlega. Einn skipverja d af meislum en hinir bjrguust. Um mija essa viku strandai vi Stafnestanga ktter Sigrur", eign dnarbs Th. Thorsteinssonar. Menn bjrguust allir.

Vsir segir fr harindum Jkuldalsheii ann 22.:

sveitum upp vi hlendi hafa allmikil harindi veri vetur og ori a gefa inni langan tma. Jkuldalsheiieru nr v allir ornir heylausir fyrir saufna. Af flestum bjum er bi a koma fnu fyrir haga og hey niri Jkuldal, og sagt a eir sem eftir eru muni reka fna anga n upp r helginni. Um 6 bi er a ra Heiinni semsvo er statt fyrir. Heyfengur ar ltill sumar.

ann 27. segir Morgunblai fr misjfnu vetrarfari:

Vetrarfar segir kunnugurmaur a veri hafi mjg misjafnt vetur, nlega allstaar landinu. Veurttan oftast nr g, nema verasamt framan af orranum, fyrir ea fyrir og um mnaamtin janar og febrar, en gjaffellt og va, og sumstaar hart, sem kalla er, svo sem Norausturlandi, einkum ingeyjarsslum, og srstaklega sumum sveitum Vesturlands. Sem dmi um a, hva veturinn hefir veri misjafn getur essi maur um a, a t.d. Norurrdal Mrasslu hefir veri nrfeld innistaa llum fnai san um mijan nvember, en vast hvar annarstaar Borgarfiri hefir veturinn veri lttur og jarbert. sumum jrum lftaneshreppi og Borgarhreppi hefir lti veri gefi. Hvammssveit Dalasslu er gjafatminn orinn langur 18-20 vikur. ar er landi allt svellrunni og klambra. Skarsstrnd eru aftur ngir hagar. Mjg er og snjltt og salti Hrudal og Midlum. Strandasslu er vast hvar haglaust ea haglti og gjafatminn orinn ar langur. Svipa er og a segja um flestar sveitir safjararsslum. hefir veri nokkur jr ru hvoru Nauteyrarhreppi og Reykjarfjararhreppi. Lkust er og lengst innstaa bin a vera Jkulfjrum, Bolungarvk og Sklavk, ar er gjafatminn orinn a sagt er, einar 2426 vikur.

Aprl: Fremur hagst t, einkum egar lei. Fremur urrt vast hvar nema hrar noraustanlands. Hiti var undir meallagi.

lafur Lambavatni um aprl: Allan ennan mnu m heita a hafi veri sfelldir urrir kuldaningar.

Grarlegur snjrnoraustan- og austanlands- snjdpt mldist 53 cm Staarseli ann 27. og 28. og 48 cm Nefbjarnarstum thrai ann 27. Snjdpt 28 cm Strhfa Vestmannaeyjum ann 17.

Bndur uppsveitum rnessslubera sig vel frtt Morgunblasins ann 15.:

r uppsveitum rnessslu eru blainu sagar r frttir, t af v, er ur hefir veri sagt hr blainu fregnum fr FB um harindi ar eystra, a enginn heyskortur s meal bnda ar, hagltihafi veri og innistu tmi langur muni bndur ba almennt vel me hey, og n s komin g jr.

Morgunblaisegir fr veri ann 23.:

Noran kuldastormur var hr gr. En fr safiri var sma a ar hefi veri besta og blasta veur, og hver fleyta fari sj.

Morgunblai birtir ann 29.fregn a noran:

Akureyri 28. aprl. FB Enn er alsnja ofan sj hr um slir og algert jarbann. Va eru rotin hj bndum hey handa saufnai og hrossum og horfir til strvandra ef verttan breytist ekki brlega til batnaar. Afli er enn gtur Pollinum og t me Eyjafiri.

Ma: hagst t einkum sari hlutann. Slrkt syra. Kalt og fremur urrt.

Snjai sj Vestfjrum 26. og 27. - smuleiis Fljtum og efri byggum ingeyjarsslum, Raufarhfn og orvaldsstum. Alhvtt var Eium 25. og 26. Flekktt Papey 29. ann 7. mldist snjdpt Strhfa 25 cm og 12 cm daginn eftir. ann 28. var ar flekktt jr.

Morgunblai segir enn frttir a noran ann 8.:

Akureyri 7. ma. FB Harindi eru hr enn, en heldur a mildast. Er heyleysi yfirvofandi sumum bjum Fljtum og lafsfiri, en annarsstaar hr sslu er bist vi a allt komist vel af. Smuleiis er tali vst, a afkoman veri g Hnavatns- og Skagafjararsslum. En sumum sveitum Norur-ingeyjar- og Norur-Mlasslu eru sagar vandrafrttir af tarfarinu og tlit afarslmt.

ann 22.ma birtir Morgunblai frttir fr Kirkjubjarklaustri dagsettar 11.ma:

Sustu daga hefir veri vindi hr um slir og um a grnka. Ngar heybirgir eru hr yfirleitt og fnaur mjg gu standi.

Morgunblai segir ann 13.:

Kuldathefir veri hr sanfyrir pska [20.aprl] ar til n brugi hefir til vira. Er klaki svo mikill jr enn, a ekki hefir veri hgt a pla upp klgara ea gera nnur verk, sem vanalega hefir veri loki essum tma.

Og daginn eftir segir blai:

Halldr Vilhjlmsson sklastjri Hvanneyri, kom hinga til bjarins gr. Ltur hann illa yfir tarfarinu ar Borgarfiri, sem vonlegt er, ekkert fari a sl rt," saufallt gjf enn og miki frost hverri nttu. Minnst hefir veri fjrar grur lgmarksmli n um langan tma. En heybirgir eru menn ar um allar sveitir.

Og ann 23. er bjartsnishlj blainu:

gr var reglulegt vorveur, milt, kyrrt, en slskinslaust, grandi loftinu. Tnblettirnir bnum uru lka algrnir, og stlkurnar gtunum berhlsaar, sem ttu ekki of fallega kraga. r voru lka me allra fallegasta mti Austurstrti, og var a ekki fyrir tilverkna andlitsfara ea fnjsks og eigi handaverk snyrtikvenna hrgreislustofum - a var vori.

En lakari voru frttirnar Morgunblainu a noran ann 27.:

r Eyjafiri var sma gr til Morgunblasins, fr Krossum, a mjg illvgur harindakafli sti n yfir fyrir noran. Var , er sma var, noran hr me frosti. Og austangarur ti fyrir landi. Mjg miklum snj hafi ekki kyngt niur, en kuldinn var sagur httulegastur, v n stendur yfir sauburur. Heybirgir manna eru sagar gengnar mjg til urrar. Mest kveur a heyleysi lafsfiri og Fljtum, og svo aftur egar dregur austur fyrir Eyjafjr. Einn hreppurinn tsveitum Eyjafjarar, sem sagur var stlsleginn me hey er Svarfaardalur. Hafa hreppsmenn farga kaflega miklu af heyi. au or voru ltin falla, a ef ekki brigi til hins betra mjg brlega, vri voi framundan. En tliti vri hi skyggilegasta.

Og r Skagafiri Morgunblainu ann 28.:

Eftir smtali vi Saurkrk gr: Hrarveur var ar sunnudaginn [25.ma] og mnudag og alsnja niur sj grmorgun. en var heldur a rofa til.

Jn: T talin fremur hagst. Mjg slrkt suvestanlands. Hiti var tpu meallagi.

lafur Lambavatni segir: Verttan vor hefir veri svo urr og kld a enginn man anna eins. Alhvtt Grnavatni 15., 16. og 17. Pll Jnsson athugunarmaur ar segir: Kominn mikill snjr svo lambf st va sveltu og var slightt. Geri etta felli miki tjn va um ssluna, einna minnst Mvatnssveit. Alhvtt var Raufarhfn ann 29. og nr v sj orvaldsstum.

Frttir af veurfarskenningum birtust blum - lka 1924. Morgunblai segir ann 7.jn:

Marka m hafslg norur af slandi tarfarinu Noregi ri ur?

Formaur fyrir veurfristTroms, Krogness, hefir nlega bent a hann ykist geta gert sr grein fyrir v, hvort mikils ss s a vnta vi Austurstrnd Grnlands og hr norur af slandi r hvert. Hann ykist hafa komist a raun um, a s regla gildi me eigi verulegum undantekningum, a egar vorar vel Noregi s miki um hafs kringum Svalbar, en a s samfara litlum hafs vestur undir Grnlandi. Byggir hann essar lyktanir snar veurfarinu sustu 25 rin. Afbragst var Noregi fyrravor, og eftir essari kenningu hans v a vera mikill s vi Svalbar, en ltill hr norurundan vor og sumar. Og hve miki sem hft er essari kenningu hans, hafa selfangarar, sem komi hafa a Norurlandi vor, sagt mjg ltinn s norur hfum, enda a eitt einkennilegt, a engar sfregnir heyrust, rtt fyrir afspyrnu norantt, sem hr var lengi.

Vsir segir ann 13.jn: Fyrsti tnblettur var sleginn hr bnum gr, gari Sveins Jnssonar, kaupmanns, bak vi hsi nr.8 vi Kirkjustrti. Grasi virtist fullsprotti og var fari a gulna vi rtina.

Morgunblai birtir frttir utan af landi.

[12.jn]Kijabergi 11. jn. FB venjumiklir hitar hafa veri hr undanfarna daga og fer grri miki fram allstaar ar sem votlent er. En urrlendi hamlar vtuleysi tilfinnanlegallum grri.

[17.jn] Af Rangrvllum, 9.jn. FB rtt fyrir snjleysi hefir veturinn og vori ori me v gjafayngsta sem hr gerist, nema stku bjum, t.d. Nfurholti vi Heklu var aeins gefi 4 sinnum fullornu f og Reynifelli 10 sinnum. Skepnuhld eru eigi a sur g og sauburur gengur gtlega, tplega geti talist saugrur enn. Ein ea tvr skrir hafa komi hr langan tma og frost hefir veri hverri nttu fram a essu. Vorvinna gengur erfilega vegna urrksins og klakans. sumum grumeru aeins 4-5 umlungar niur a klaka. Sandbyljir voru mjg miklir hr vor. Reyarvatni uru sandskaflarnir 4. alin ykkt og tku upp glugga, og smuleiis Gunnarsholti. Verur hjkvmilegt a flytja essa bi ba, v lfvnt er ar bi fyrir menn og skepnur, einkum egar hvasst er.

[19.jn] Vk Mrdal, mivikudag [18.] Tin kld og grur ltill, vantar regn og meiri hlindi. Sauburur hefir gengi vel og afkoma fnaar allstaar g.

Hnir Seyisfiri segir 5.jl:

kklasnjr var gtunum Siglufiri sunnudagskvldi var [29.jn]. Og Eyjafiri grnai niur undir nestu bi.

Jl: Lengst af hg t og hagst syra, sri noraustanlands. Hiti var nrri meallagi.

Vsir birtir ann 8. brf dagsettann 6. fyrir austan fjall:

Vertta var lengi kld vor, og sfelldir urrkar fram a essu, a kalla m. N hefir veri afbrags verafar til tivistar, slfar miki og veur hin fegurstu, en ekki a sama skapi gagnsl, v a grasbrestur er einhver hinn mesti, sem lengi hefir veri hr um slir, bi tnum og tengi. Slttur hltur v a byrja miklum mun siar en vant er. Safamri er graslaus og svo urr, a hgt er a velta sr i henni allri n ess a vkna, a ver kunnugur maur segir, og er a nlunda. Bestur stofn grasi mun vera Oddaflum Rangrvllum, en anga er mjg torstt til heyfanga og varla frt nema jtnum og mlsnum". eins og Grndal segir sgunni af Heljarslarorrustu. Sustu dagana hafa fari allmiklir skrirum sumar sveitir, einkum hinar efri. Fljtshl, Land, efri Rangrvllu og Hreppa, en heitt skin anna kast; mtti v vera, a n tki a rtast betur r um grasvxtinn, en horfist.

Frttir Morgunblasinsum t ti landi:

[6.jl] Seyisfiri 4.jl. FB Vori hefir veri hi erfiasta til sveita. Er verttan venjukld og mikill grasbrestur fyrirsjanlegur.

[11.jl] Undan Eyjafjllum var sma gr a ar hafi veri ofsarok miki austan og gert msar skemmdir, einkum klgrum.

[12.jl] ingeyri 11.jl FB Mjg illt tlit me grassprettu hr. Tn eru afarslm en tengi nokkru skrri. Bithagi er orinn smilegur.

[18.jl] Akureyri 16.jl FBTnaslttur er a byrja hr. Grasspretta er orin meallagi.

Morgunblai birtir ann 16. tilkynningu fr Veurstofunni:

Fr Veurstofunni: Fr deginum dag tlar veurstofan til reynslu a auka veursprnar, sem a essu hafa aeins snert vindtt og veurh, og segja einnig fyrir um, hver lkindi su fyrir rkomu. En lsing veurlaginu verur a miklu leyti felld niur a morgninum.

ann 19. segir Morgunblai fr v a slttur s hafinn vast hvar austan fjalls og sumstaar Norurlandi.

gst: G t syra, en nokku rkomusamt og venju ungbi veur nyrra. Hiti nrri meallagi.

Vsir birti ann 6. frtt fr Akureyri sem dagsett er ann 5.:

Hr hefir veri hrakviri undanfarna daga og ntt sem lei snjai fjll.

Morgunblai segir ann 7.gst:

Morgunblai tti samtal vi Siglufjr gr. Er ar kuldi mikill og alhvtt niur a sj. Hefir engin sld aflast essa viku, skipin legi inni, en bjuggust vi a fara t veiar grkvldi.

Morgunblai birti ann 20. frttapistil fr Vestfjrum:

Tarfar hefir veri a sem af er essu ri hi kjsanlegasta eins og annars staar landinu. Sfelldir urrkar hafa veri ar san vor snemma, og hefir etta haft hina mestu ing fyrir fiskverkun. En hn er rekin strum stl Vestfjrum. Mun aldrei hafa veri urrka eins miki ar sama tma. Aftur mti hafa essir urrkar eyilagtgrassprettu, og hafa v veribndum ungir skauti. Tn eru afarilla sprottin vast - langt fyrir nean meallag. Af tni einu, sem fengust af fyrra 200 hestar, fengust nhundra; af rum bletti, sem gaf 60 hesta fyrra, fst n um 15-20. Og essu lkt er a var.

Og ann 26.kom pistill r Mrdal Morgunblainu:

Mrdal gr. (Eftir smtali) Heyskapur hefir gengi mjg vel sustu viku, og eru flestir a losast r tnum, sumir lausir. Grasvxtur var gur, mrar gtar, einkum sengi. noranstorminum dgunum fauk hey Austur-Mrdal og var af nokkur skai.

Allsnarpur jarskjlftakippur fannst Reykjavk a kvldi 27.

September: okkaleg t syra, en sri fyrir noran. Uppskera r grum allg. Kalt.

lafur Lambavatni segir ann 26.september: Aftakaveur, ekki komi hr anna eins veur fleiri r a jr og ann 29.: Sortabylur allan daginn og nttina, anna eins veur hefir ekki komi hr mrg r um ennan tma rs. M bast vi str fjrtjni. Snjdpt 45 cm Suureyri Sgandafiri ann 29. Fl var jru bi Eium og Nefbjarnarstum ann 8.

Vsir birtir ann 6. eftirfarandi frtt af borgarstjrnarfundi:

Borgarstjri gat ess, a rafmagnsstjrn hefi kveia setja upp regnmli Kolviarhli, v nausynlegt vri, vegna rafmagnsstvarinnar, a vita um rkomu essu svi, en veurathugunarstin gti engar upplsingar gefi essu efni, og vri ekki fanleg til a setja upp regnmli essum sta.

Ekki er vita til ess a mlingar hafi veri gerar Kolviarhli essum rum, en remur rum sar var fari a mla rkomu Hveradlum og stu r mlingar fram til rsins 1934. strsrunum var san mlt Kolviarhli skamma hr.

Talsverir jarskjlftar gengu Reykjanesi, einkum ann 4., 5. og 6. Morgunblai segir fr tjni Krsuvk pistli ann 11.:

Marteinn orbjrnsson, bndi Krsuvk, kom skrifstofu Morgunblasins og ba ess geti, a mgulegt vri a hsa menn bjarhsunum ar, v hsin vru ll skekkt og rambneru eftir jarskjlftana, enda ekki httulaust a hafast ar vi, v enn sagi hann vera kippi og hrringar daglega ar syra. eir, sem kynnu a fara anga suur eftir, en haga annig ferum snum, a eir vera ntursakir ar syra, vera v a hafa me sr tjald. gr sust reykjar- ea gufumekkir han r bnum eim slum ar syra. Virtist annar reykurinn vera hrna megin vi Sveifluhls, nlgt Trlladyngju, en hinn sunnanvert vi hlsinn, stefnu Krsuvkurhverina, sunnanvert vi Kleifarvatn. Vntanlega getur Morgunblai skrt nnar fr essum fyrirbrigum innan skamms.

S lsing birtist Morgunblainu ann 10. - en verur ekki rakin hr. ar kom fram a auki afl hafi frst leirhveri svinu og langar sprungur myndast. Skriur hfu og falli r fjllum. Tminn segir ann 13.:

Vi jarskjlftann myndaist Krsuvk nr leirhver, sem gs leirstroku 3-4 fama loft upp fjru hverja sekndu. Hverasklin er um 30 ferfamar.

Morgunblai segir fr v ann 3. september a norskt selveiiskip hafi afarantt 2. slitna upp fr austurgari hafnarinnar Reykjavk roki en engin spell ori.

Daginn eftir segir blai fr v a brugi s til urrvira og hlinda fyrir noran. Ekki st a lengi v ann 9. segir blai:

Akureyri 8.septemberFBTarfari hefir aftur breyst til hins verra, og fll snjr ntt niur undir b. Reytingurer af sld reknet.

Morgunblai segir frttir af t og heyskap:

[14.september]Austan r Mrdal komu hinga fyrrakvld eir lafur Halldrsson verslunarmaur Vk og lafur Kjartansson kennari. Sgu eir miki hey ti Mrdal egar eir fru, v urrklaust hafi veri fr v um hfudag. Einnig slmt austan Mrdalssands. En n er urrkur ar eystra, og lagast fyrir mnnum. Undir Eyjafjllum og tsveitum hafa urrkar veri gir, og hey nust a jafnai undan ljnum. Nokkur skai var undir Eyjafjllum vegna heyfoks.

[20.september]Akureyri, 19.september FB Hr er mesta kuldat og mjg ori vetrarlegt.

[21.]Kuldat hefir veri sustu daga, og Esjuna snjai fyrrintt.

ann 28. segir Morgunblai fr skipstrndum Hsavk:

Akureyri 27. sept. FB Tv mtorskip han Bruna" og Hvtanes" rak ntt land Hsavk noranroki. Hvtanes" brotnai svo miki a vonlaust er um a skipinu veri bjarga, en Bran" er lti skemmd. Hvtanes" var vtryggt fyrir 18 sund kr. Skipin voru kolaveium. Mannskai var enginn.

Og ann 30.birtir blai frekari frttir af hretinu:

Fr Saurkrki. Mesta hryssings- og kuldat n undanfarna daga, ekki snjr lgsveitum. Hey ekki ti a miklum mun Skagafiri. Heyskapur yfirleitt lku meallagi, en ekki afleitur. bist vi mikilli fjrtku haust, v venjulega miki var sett ar fyrra. Afli hefir veri me meira mti ar firinum allt sumar, en gftir stopular.Gngum hefir veri fresta nokku ar nyrra, en v miur ekki allstaar jafnlengi og sumstaar ( Hnavatnssslu) alls ekki, svo bist er vi slmum heimtum,- ekki sst ar e veur hafa mikil veri fjllunum.

Fr Hsavk. Tin enn verri ingeyjarsslu en Skagafiri, og mikil hey ti enn, sumstaar hartnr helmingur theyskapar. Engir urrkar ar san um hfudag. Snjlaust var lgsveitum ar gr, en hryssingsveur og aftaka brim. Ef heyin nst ekki inn sem ti eru, horfir va til mestu vandra.

Fr Siglufiri. Sldarafli er enn ar, er sj gefur, en n er miki brim og hefir veri frt sj undanfarna daga. ... Fljtum er heyskaparafkoman smileg, hey hirt a mestu leyti.

Strhrarbylur var gr Vestfjrum. Var sma fr Drafiri a ar sist ekki milli hsa.

[Reykjavk] Vetrarlegt hefir veri hr undanfarna daga hefir jr veri alhvt og fjll eru n hvt niur undir bi. [Veurstofan segir a alhvtt hafi veri 28. og 29. - en snjdpt aeins 1 cm].

Vsir segir ann 26. fr venjulegri stu ingvallavatns:

Sakir mikilla urrka og langvinnra, hefir lkka svo ingvallavatni, a nema mun mrgum fetum yfirbori vatnsins. Niur af Krastum, ar sem er aalbtalendingin aan, er n tplega lendandi fyrir grynningum. Vestur me Krastaasnum eru uppsprettulindir, sem sjaldan ea aldrei hafa orna manna minnum, en n er ar allt veltiurrt og verur a skja neysluvatn anna hvort austur xar ea vestur Makots, t undir Heiab.

illvirinu lok september var einnig tjn sj. Morgunblai segir fr ann 5. frtt fr safiri ann 4.:

Mtorktter Rask, eign Jhanns J.. Eyfirings & Co, hefir vanta heila viku og er tali vst, a skipi hafi farist, sennilega ofvirinu laugardagsnttina var [27.] Skipshfnin var 15 menn alls.

Og ann 9. oktber:

Aftakaveur hafa margir togararnir fengi undanfari, eir sem voru veium fyrir Vesturlandi. Uru margir eirra a hleypa fr veium inn hafnir, Svo miki veur geri, a t.d. Vir missti t um 30 tunnur af lifur, og Draupnir rak s einni svipstundu, svo a hann var a htta veium samstundis og hleypa hinga suur. etta noranveur hefir mjg hamla veium togaranna upp skasti.

Tminn segir lka fr happi sj sama veri pistli ann 11.oktber:

Vlbturinn Eln r Hafnarfiri var lei suur fr Siglufiri um sustu mnaamt. Hreppti strviri vi Horn, tk t einn mann.

Oktber: Hagst t lengst af. Nokku rkomusamt Suur- og Vesturlandi. Hiti nrri meallagi.

Morgunblai segir fr gri t noranlands pistli ann 28.oktber:

ndvegist er n Norurlandi. sumum sveitum nyrra, er sagt, a heyskapur hafi ori smilegur. urrkarnir vru mjg langvarandi sumar, voru kuldarnir svo miklir, a heyin hrktust minna en menn ttu von .

Nvember: Nokku skakvirasamt, en hltt lengst af. Sums staar nokkur snjr sari hlutann.

Mikil ma lofti suma daga austanlands og jafnvel skufall tengt eldsumbrotum skju.

Morgunblai segir fr smslitum afarantt 1.nvember - trlega vegna singar:

Smslit uru fyrrintt tveim stum. Brotnuu 12 smastaurar leiinni fr Hlmum niur a sj, og er v sambandslaust vi Vestmannaeyjar. Einnig bilai lnan eitthva leiinni til Hallgeirseyrar og Mieyjar.

Og blai birtir stutta pistla um t:

[5.]Gat er sg hafa veriundanfari Norurlandi. Er t.d. snjlaust enn a heita m Eyjafiri. En hr austur sveitum kva vera kominn venjulega mikill snjr um etta leyti vetrar.

[11.]Afbura-g t er n um land allt, og hefir veri all-lengi. Er upp undir 10 stiga hiti degi hverjum sumstaar landinu. sveitumnoranlands er n va unni a jarabtum, og er a mjg sjaldgft essum tma rs.

ann 13. rak saltskip upp Vestmannaeyjum. Morgunblai segir fr:

Vestmannaeyjum 14. nv. FB Austanstormur og forttubrim var hr Eyjum allan grdag. Saltskipi Sonja", a giska 1900 tonn a str, l hr innri hfninni. Rak a land upp og geri talsveran usla mtorbtaflotanum, slitnuu margir eirra upp og einn skk. Skemmdust btarnir furu lti. Skipi stendur gum sta og er lit manna, a a muni nst t, hafi a ekki laskast a mun, en enn er mnnum kunnugt um hve miklar skemmdir er a ra.

Vsir segir ann 26.: gtt skautasvell er n Tjrninni og m bast vi ar veri fjlmennt i kvld, ef veri verur gott.

Desember: Hl og nokku stormasm t.

Morgunblai segir r Svarfaardal ann 6.: r Svarfaardal var sma gr, a ar vri n alau jr, og hefi veri gtasta t undanfarna viku.

Morgunblai segir:

[10.]Illveur og stormar hamla n mjg veium togaranna, liggur fjldi eirra inni Vestfjrum, aflalitlir, eir sumir eru farnir han fyrir nokkru.

[21.] Akureyri 20.desember. FB Hr er n veurbla, en alsnja.

annan jlum geri miki veur. Veri tk sig san upp ann 29. og 30. en snerist ttinni, r austri noraustur. Grardjp lg var fyrir suvestan land, rstingur lgarmiju jafnvel undir 930 hPa (og hugsanlega enn lgri) a kvldi ess 26. og afarantt 27. ann 29. kom nnur lg r suri, ekki eins djp og fr heldur austar en s fyrri. Veur samfara sari lginni var verst Vestfjrum, frviri var tali Hllustum Reykhlasveit afarantt gamlrsdags. Lklegt er a sjvargangsskaarnir fyrir vestan, noran og austan hafi ori me fyrri lginni, eirri dpri ( var lka strstreymt), en rtt hugsanlegt a eir hafi noranlands og Vestfjrum ori me sari lginni.

Morgunblai segir fr ann 28., 30. og 31.:

[28.] Aftaka landssunnanveur geri hr a kvldi annars dags jla, me steypiregni og ljum vxl. Hafi um daginn margt flk fari han r bnumsuur a Vfilsstum til a hitta vini og kunningja, er ar dvelja. En svo miki var veri, a milli 30 og 20 manns var a gista hlinu yfir nttina. Treystust ekki bifreiar a skja a um kvldi.

[30.] Vatnselgur mikill hefir veri hr bnum sustu daga. Og hefir vatn miki komi upp kjllurum sumra hsa bnum, svo a vldla brunalisins hefir veri fengin til a dla vatninu r einstaka kjallara.

Skemmdir fjrhsum. Aftakaveur geri upp Borgarfiri, eins og hr, annan jlum. Uru skemmdir fjrhsum Haukatungu fauk ak af eim llum, og skemmdust einnig veggir nokku. tti bndinn Haukatungu um 200 fjr aklausum hsum daginn eftir. Hefir hann n fengi efni, jrn og tr, og smii fr Borganesi, til ess a bta etta. Hefir bndinn ori fyrir allmiklu tjni.

[31.] Smslit hafa ori allva veraham eim sem veri hefir upp sikasti. Var gr ekki hgt a n talsambandi norur um lengra en til Boreyrar. En ritsmasamband nist alla lei til Seyisfjarar, en llegt . Til safjarar var og sambandslaust; nist ekki lengra en til gurs. Er sminn mjg kubbaur fyrir noran, milli Blnduss og Saurkrks, en einkum milli Saurkrks og Akureyrar. En enga menn var hgt a senda til vigera gr, bylur var Norurlandi.

KolbeinsstaahreppiHnappadalssslu fuku hey 3 bjum ofverinu 2. jladag, Kolbeinsstum, Tr og Systu-Grum. Bndinn Kolbeinsstum, BjrnKristjnsson, missti rijung allra heyja sinna. blainu gr var skakkt sagt fr; Haukatunga, ar sem kin fuku fjrhsunum, var talin vera Borgarfiri, en hn er Kolbeinsstaahreppi.

Hnir segir fr verinu annan jladag pistli ann 3.janar 1925:

Ofsafliog slagveursrigning var hr kvldi annan jlum og afarantt hins rija fram undir morgun. Gekk sjr svo htt land, a langt er annars eins a minnast. Uru skemmdirallmiklar bryggjum hr noran megin fjararins. bryggjuna framundan gmlu Framtinni og Liverpoolbryggjuna brotnuu str skr og bryggja Hermanns orsteinssonarspaist burt me llu. Tveir strir vlbtar, er stu stafnrtt fjrunni, komust flot og kastai flbylgjan eim fltum hliarnar. Einnig brotnai tluvert skar Vestdalseyrarbryggju og ar brotnuu 2 smbtar.

Morgunblai segir 1.janar 1925:

Jarlti er sagt vera austur sveitum n. Var sma fr Kijabergi gr, a snja hefi svo undanfrnu a f hefi veri teki gjf. Flbylgju mikla geri safiri fyrir stuttu. Gekk sjr upp hs og skemmdi m. a. salt geymsluhsum. [Ekki ljst hvoru verinu etta var].

Og ann 6.janar segir blai:

lafsfiri var sjvargangur mikill fyrir sustu helgi og grf uppstur undan btum svo eir fllu. Flk var a flja r hsum eim sem nst liggja sjnum. Verulegir skaar uru ekki. [Ekki ljst hvaa dag sjvarfli var].

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur rsins 1924. A venju m finna msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Greiar leiir

Lgir virast n eiga greia lei austur um Atlantshaf vert - aallega fyrir sunnan land. Spkort everpureiknimistvarinnar fyrir fimmtudag 16.gst snir eina lgina - nokku fluga mia vi rstma hrari lei til austurs fr Suur-Grnlandi um Freyjar og aan til Norur-Noregs.

w-blogg140818a

Fleiri eiga san a fylgja kjlfari, bi grunnar og djpar. Veur tti a haldast smilegt hr landi - engin hlindi a vsu og heldur hneigist til lkkandi hita. rkoma verur suma dagana.


Fyrstu tu dagar gstmnaar

Austlgar og norlgar ttir hafa n um hr veri meira berandi heldur en lengst af sumar - og veurlag v nokku anna. Vi skulum fyrst lta stuna hloftunum fyrstu tu daga gstmnaar korti evrpureiknimistvarinnar.

w-blogg110818a

Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins. Daufar strikalnur sna mealykkt. Vi sjum a mikil hloftalg hefur veri nmunda vi landi - kld mia vi umhverfi eins og venja er me slkar lgir. Litirnir sna ykktarvik, blir neikv vik, en gulir og brnir jkv. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hrri er hitinn.

a er dlti hllegt a sj eina kuldann kortinu litlum bletti nmunda vi sland, en annars alls staar jkv og mjg mikil austur Evrpu og norur hfum. A vsu er mia vi mealtal alls mnaarins - fyrsti rijungur hans er venjulega nokkru hlrri en sari hlutinn og jkvra vika v heldur a vnta korti sem essu.

Mealhiti fyrstu tu daga gstmnaar er 10,9 stig Reykjavk, +0,1 stigi ofan meallags ranna 1961-1990, en -1,0 stigi nean meallags sustu tu ra. Hitinn lendir 16.hljasta sti (af 18) ldinni, en 82. 144-ra listanum. Hljastir voru dagarnir tu ri 2003, mealhiti var 13,5 stig, en kaldastir 1912, mealhiti aeins 6,5 stig. essari ld voru dagarnir tu kaldastir ri 2013.

Akureyri er mealhiti mnaarins a sem af er 9,9 stig, -0,9 nean meallags 1961-1990, en -1,3 stig nean meallags sustu tu ra.

Hiti er ofan meallags smu daga sustu tu ra rmlega 20 stvum austan- og suaustanlands lands. Mest er jkva viki Hvalnesi og vi Lmagnp, +0,9 stig og +0,7 stig Papey. Neikva viki er mest vi Siglufjararveg, -2,0 stig, og -1,6 stig Nautabi og Gjgurflugvelli.

rkoma Reykjavk hefur mlst 8,2 mm og er a innan vi helmingur mealrkomu smu daga. Akureyri hefur rkoma mlst 12,8 mm - a er rflegu meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 73,4 Reykjavk og er a rflegu meallagi og 24.sti 107-ra lista smu daga.

Sem stendur er talsvert af hlju lofti fyrir suvestan land - en varla lklegt a vi njtum ess svo mjg. A sgn reiknimistva er hvergi mjg hltt loft a sj nmunda vi landi framhaldinu - og ekki mjg kalt heldur.


Vi Bjarnarey (fyrir nrri 100 rum).

N ltum vi feinar skringarmyndir r gmlum ritlingi sem tlaur var skum togurum og rum sjfarendum. Hann er r r sem veurstofan Hamborg gaf t runum um og eftir 1950. a var dr. Martin Rodewald sem tk saman. Ritlingur dagsins ber nafni Klima und Wetter des Fischereigebiets Breninsel - Veur- og veurfar Bjarnareyjarmium og kom t ri 1949.

Fyrsta myndin sem vi horfum ber saman mnaarmealhita tveggja tmabila, annars vegar 1912 til 1916, en hins vegar 1922 til 1928.

rodewald_bjarnarey (2)

rstasveifla lofthita [grf] yfir hafsvinu vestur af Bjarnarey.

Hfundur bendir a hiti miunum s heldur hrri heldur en veurstinni eynni sjlfri. A sumarlagi er mealhiti kringum 5 stig - svipa og Hamborg nvember. Sumari stendur rj mnui, fr jl til september. Taki eftir v a jn er ekki talinn sumarmnuur. Frost eru ekki t essum remur mnuum. Frost s aeins 3 til 6 daga hverjum eirra veurst eyjarinnar, en aftur mti um 20 daga jn og 24 daga oktber. Frost er ekki alveg jafnalgengt miunum.

Bent er hina grarlegu vetrarhlnun milli tmabilanna tveggja. a hefur hlna um 3 til 5 stig vetrarmnuunum, en hins vegar ekkert vor og sumar.

etta er svipas elis og tti sr sta hr landi sama tma. Vetur hlnuu a mun, en sumar og vor ekki (a gerist hins vegar sar).

framhaldinu fjallar Rodewald um a sem jverjar kalla kernlose Winter, hugtak sem stku sinnum sst veurfritextum, sari rum einkum egar fjalla er um Suurskautslandi (coreless winter). Vetur n kjarna - er kalla egar hiti fellur sem vera ber a hausti, fr haustjafndgrum, oktber og nvember, en san ekki meir. Hryggjarstykki vetrarkuldans vantar. Rodewald segir a runum 1922 til 1928 hafi komi mjg hlir kaflar norurslum desember og janar, og aprl hafi essum rum veri um 2 stigum kaldari heldur en janar. etta tengist eim almennu sannindum a hafsekja er hmarki mars og aprl auk ess sem lgabrautir hrfi eim tma til suurs - norankuldar hafi v meira rmi til rkis essu svi.

Nsta mynd undirstrikar etta.

rodewald_bjarnarey_13k

Hr m sj tni noraustlgra tta vi Bjarnarey (noran-, noraustan- og austanttir teknar saman). Mia er vi rin 1920 til 1928. Lrtti sinn snir mnui rsins ( rmt r). Lrttisinn er hlutfall prsentum. skstrikuu tmunum er tni noraustlgu ttanna meiri en 45 prsent. Hmarki vorin er srlega berandi, a stendur fr v mars og fram jn. ess gtir lka hr landi, srstaklega hrpu, a er fyrsta mnu slenska sumarsins. Anna hmark m greina a hauslagi. ess gtir raunar lka hr landi og hrlendis er sunnanttarhmark febrar, rtt eins og norur vi Bjarnarey.

rodewald_bjarnarey (3)

Hlnunin milli tmabilanna tveggja tengist ekki sst breytingum srndinni. Vi hana er oft mikill hitamunur. Myndin snir dmigeran hitamun blsi vindur samsa rndinni. Rodewald telur a a muni a jafnai 6 stigum hita yfir s og auum sj blsi vindur af austri, en um 5 stigum norantt. A sumarlagi er lka tluverur munur v situr mjg kaldur sjr - sbr - ar sem vetrars rkti fyrr um vori.

runum fyrir 1920 var s mjg mikill essum slum, tala er um a ri 1917 hafi barentshafss og austurgrnlandss tengst saman. Ekki er vita um a slkt hafi gerst aftur san. Eftir 1920 hrfai sinn mjg og hrifa ess gtti mjg vi Bjarnarey og Svalbara almennt - srstaklega a vetrarlagi.

sjunda ratugnum og fram tunda ratuginn stti s nokku fram aftur, ekki eins og ur var. Eftir a hrfai sinn jafnvel meira en hann geri rija og fjra ratugnum, og hefur hann hinn sari r veri enn minni a tiltlu Barentshafi heldur en vi Austur-Grnland. Enda hefur hlnun heiminum via veri eindregnari heldur en ar um slir.

Svo virist sem hin almenna hlnun heiminum eigi mikinn tt rrnun hafss norurslum (og lka vi sland) fr v 19.ld. a er nkvmlega engin sta til a efast um a. Hitt vitum vi ekki hvort s grarlega rrnun sem ori hefur sustu 20 r er ll eirri hlnun a kenna ea ekki. Sagan segir okkur a sveiflur stbreislu (og hita) norurslum eru einkennilega miklu meiri heldur en almennar sveiflur hitafari heimsvsu skra beint, einar og sr.

Vi vitum ekki heldur hvort einhver afturkrf mrk hafa veri rofin, hvort s hafi endanlega veri hreinsaur af strum svum ea ekki. Auvita finnst ritstjra hungurdiska essi staa gileg. a er ekki sst vegna ess a fari svo a s sni aftur miklu magni Barentshaf og til slands kemur hjkvmilega mikill rstingur hugmyndir um hnattrna hlnun - a sekju. Ritstjrinn vill ekki heldur heyra fullyringar um a aukningin s hnattrnni hlnun a kenna.

Eftir situr a hlnun norursla rija ratugnum var miklu meiri heldur en almenn heimshlnun. Margt bendir til ess a hlnun smu slum sustu 20 r s einnig meiri en heimshlnun skrir. Grarleg klnun var norurslum arna milli - en samt hlnai heiminum.

Aalatrii er a ekkingu okkar hinum hgari ttum andardrttar norursla er nokku btavant og mikilvgt er a yfirlsingar honum tengdar su settar fram af hgvr ar til a r ekkingarskortinum hefur veri btt.

En almenn hlnun af vldum aukinna grurhsahrifa heldur snu striki hva sem essum stabundnu strsveiflum lur.


Af rinu 1898

ri 1898 var mjg umhleypingasamt og illviri voru t, en samt fr ekki mjg illa me veur egar heildina er liti. Svalt tti okkur ntmamnnum, en hfum nokkrum sinnum upplifa mta hitafar, sast 1995.

Einn mnuur rsins, oktber, telst hafa veri hlr, febrar, mars, ma, jl, gst og nvember hins vegar kaldir. Febrar kaldastur a tiltlu. Hiti annarra mnaa var nrri meallagi.

ar_1898t

Myndin snir daglegan hmarks- og lgmarkshita Reykjavk. Taka m eftir alllngum jafnkldum kafla febrar og framan af mars. var mjg snjungt va um land. Miki kuldakast geri dymbilvikunni, en san var g t sari hluta aprlmnaar. Kuldakst spilltu mamnui nokku. Eins og sj m vantai mjg upp sumarhlindi Reykjavk, varla a hitinn ni 15 stigum. Slm kuldakst geri gst - en hltt var oktber.

Mesta frost rinu mldist Mrudal 6.aprl, -28,2 stig, en hsti hiti mldist Teigarhorni ann 21.gst, 23,1 stig. Ritstjri hungurdiska telur 9 mjg kalda daga Reykjavk, ar af voru rr dymbilvikuhretinu, tveir hretinu um mijan ma og fjrir hinum hretasama gstmnui. Stykkishlmi telur hann fjra mjg kalda daga, tvo aprl, einn ma og einn gst (5.). Stykkishlmi telst einn dagur mjg hlr. a var 7. oktber.

ri fein dgurlgmrk sem enn standa. landsvsu er a lgmarki Mrudal 6.aprl. S dagur einnig dgurlgmarkshita Reykjavk og Akureyri. Tv landsdgurhmrk standa enn, urnefndur hiti Teigarhorni 21. gst og san 19,3 stig sem mldust Akureyri 26.september.

Mealloftrstingur var me lgsta mti aprl. Lgsti rstingur rsins mldist Teigarhorni 15.febrar, 942,1 hPa. Seyfiringar sgust hafa s loftvogina fara niur 933 hPa essu sama veri. Vel er a hugsanlegt, aeins var lesi risvar dag af Teigarhorni - og enginn sriti til staar.

Hst fr loftrstingur rinu 1039,4 hPa. a var Stykkishlmi 25. og 26.mars.

Hr eftir er stikla veurtindum rsins eins og fjalla var um au blunum. A vanda er stafsetning fr til ntmahorfs (a mestu). Ekki er nema hluti sjslysa tundaur. vihenginu m finna mealhita einstakra mnaa veurstvunum, upplsingar um rkomu og sitthva fleira.

Skrnir (1898) segir almennt fr t:

Fr nri og allt til marsmnaarloka voru miklar fannkomur og umhleypingar. Var haglaust milli fjalls og fjru um allt Suurland og Vesturland og Norurland vestanvert, en Eyjafiri og ingeyjaringi og Mlaingum var g veurtta, v a illvira af surigtir ar minna. Svo mikil var fannkoman um Suurland, a elstu menn muna ekki ara meiri. egar komi var fram lok marsmnaar, geri hlkur, en r plmadegi geri aftur noranveur me frosti. Gjafatmi var va feikilega langur og l vi heyroti og felli, en var eigi r svo teljandi s. mamnui virai allvel og nl kom jr. En ndveran jn var urrkur og noranveur, en br san til rigninga, og hlst fram yfir 20. jl. Grasvxtur var meallagi, en tur manna skemmdust va. Fyrstu dagana gst var urrt, en san vtur og urrkar til slttuloka. Sunnanlands og vestan hrktust mjg hey fyrir bndum, en minna noranlands; og ingeyjaringi og Mlasslum var ntingin g, v a ar voru meiri urrviri um sumari. Yfir hfu a tala var heyskapur meallagi, tt vast hvar virai illa um slttinn. Nokkru eftir rttirnar kom gvirakafli, en ekki var hann langur. Eftir a tku vi umhleypingar og fannfergi og st svo til nrs. var g t austanlands. desembermnui [hr mun sennilega tt vi nvembermnu - illvirasamt hafi lka veri desember] geri afspyrnurok vestanlands og uru nokkrar skemmdir af.

Janar: Umhleypingasamt og snjungt um vestanvert landi, en betri t eystra. Hiti meallagi.

Dagskr birtir ann 16.febrar brf r Skagafiri, dagsett 20.janar. ar segir m.a.:

rija .m. fauk i ofsaveri austan timburhs, er var smum Bakkakoti i Vesturdal.

Austri segir fr gri t eystra bi 10. og 20.:

[10.] Tarfari hefir mtt heita hi besta a sem af er essu ri, en nokku breytilegt, mist frost og hreinveur ea ur og rigning nttum, og er svo a segja marautt upp mi fjll. dag er bjart veur, frostlti.

[20.] Verttan er alltaf mjg bl, en fyrradag gjri krapasletting og frysti eftir, svo n mun jarlti sem stendur, a minnsta kosti hr nir Fjrunum. dag er veur bjart og frostlti.

Syra var t verri, jlfur segir fr ann 21. og 28.:

[21.] Mikil snjkoma hefur veri hr undanfarna daga, og hljta a vera komin venjulega mikil snjyngsli til sveita.

[28.] Veurtta hefur veri hin versta n alllanga hr: snjkoma mikil og kafaldsbyljir me kflum.

Febrar: Umhleypingasamt og snjungt um vestanvert landi, en betri t noraustanlands. Kalt.

ann 18.febrar segir jlfur fr v a flutningabtur me fjrum mnnum hafi farist snrpu sunnanveri undan Melasveit ann 8.febrar.

Stefnir ( Akureyri) segir ann 11.febrar:

Sama gviri a af er orra, a vsuumhleypingasamt og stug veur, en frostlti lengst af og snjlti. Sauf v vast beitt ingeyjarsslu og landbetri sveitum Eyjafjarar. og ekki gefin nema hlf gjf af heyi.

Brf r Grmsey, dagsett 14.febrar birtist jlfi 1.aprl:

N ba menn alltaf landleiis san eftir jl og vst hvenr a fst; hr eru sfelldir umhleypingar og finn sjr; tin hefur mtt heita framrskarandi stillt san i haust, sjaldan haldist sama ttin daginn t, en frost hafa veri vg og snjkoma ltil; mest frost vetrinum hefur ori 26. janar -11 C: desembermnui var a jafnai + 1 og er a vst vanalegt. sj hefur ekki gefi san afangadag jla; var vel fiskvart; annars hefur veri fremur aflalti ri sem lei. Enginn hefur sst hr s og eru ltil lkindi til, a hann s nlgur; a sem menn hafa til marks um a er: tar landttir, sjar miklir og sjhiti ( +1,5 C til 2,5) en egar s er nnd er vinlega dauur sjr og sjkuldi (undir 0 C).

jlfur birti ann 18. febrar brf r Austur-Landeyjum, dagsett ann 6.:

Tarfar mjg stugt, sfelld sunnantt me snjkomu vi og vi og ess millum landsynningar me strrigningum og er v fjarska hrakasamt skepnum og ltur ess vegna t fyrir, a fnaur veri rr undan vetrinum, einkum egar heybirgir manna eru fremur litlar eftir sumari, sem var fremur vtusamt.

ann 18. febrar greinir jlfur fr t - og einnig skum illviri ann 15.:

Veurtta hefur a sem af er essum mnui veri hr mjg stir, fannfergja afarmikil og kafaldshrar. Jarlaust n fyrir allar skepnur hr sunnanlands. ykjast gamlir menn naumast muna jafnmikla snjkyngju. - Sustu 2 daga hefur veri hreinviri og frostliti.

ofsaroki 15. .m. sleit upp fiskisktu af skipalegunni Eiisvk hr inn sundunum og brotnai hn spn. Hafi hn veri keypt fr tlndum sumar sem lei fyrir 7000 kr., og var v eigi farin a ganga til fiskjar og eigi vtrygg. Eigendur hennar: Runlfur bndi lafsson Mrarhsum og Jn skipstjriArnason hafa v ori fyrir mjg tilfinnanlegu tjni.

Austri greinir ann 18. fr ofsaveri sem geri eystra a morgni ess 15.:

Ofsaveur gjri hr a morgni .15. .m. af norvestri, er st heilan slarhring, me fjarska knppum byljum, svo hs lku reiiskjlfi, og allt fauk er ekki var v betur njrva niur; enda var ekki vi gu a bast, v loftvogin var a morgni .15. hlaupin niur r llu valdi, niur 700 [933 hPa], sem mun mjg sjaldgft, og hefir etta ofsaveur vst n via yfir, og lklega gjrt tluveran skaa, var en hr. essir uru helstir skaar hr firinum, sem enn er til spurt: Gufubtinn Eln" sleit upp. Kjtskr kaupmanns Sig. Johansens fauk alveg og heyhlaa Bareyri. Sldarhsi rshamar skemmdist til muna og sldarflagshsi Strndinni skekktist. Af nja hsinu Steinholti fauk nokku af jrnakinu og nokkrar pltur af Dvergasteinshsinu, og einir 4 btar fuku, ar meal uppskipunarbtur vi V.T. Thostrupsverslun. Vestdalseyri skemmdust bryggjur og fauk skekta", eign Sveins bnda Jnssonar Eirksstum.

Frekari frttir af tjni essu veri m finna Austra ann 10.mars - smuleiis frttir af fli Fskrsfiri - ekki alveg ljst hvers elis a fl var:

Fjrskaa voalegan sagi sasti Vopnafjararpstur hafa ori ofvirinu mikla . 15. febr. Hmundarstum i Npsfiri, ar sem eir, atorku- og dugnaarmennirnir, Bjrn Jnasson og Sveinbjrn Sveinsson, misstu um rj hundru fjr sjinn ofverinu, svo eir eiga n aeins rfar kindur eftir, og hafa annig misst nr aleigu sna, og er vonandi, a ggjarnir menn rtti essum ungu dugnaarmnnum hjlparhnd. Tluverir fjrskaar uru einnig sama veri, Skeggjastum og Mifjararnesi Langanesstrndum og Litlabakka Tungu.

Fr Reyarfiri. Tarfar hefir veri a undanfrnu allgott. 15. febr. kom kaflegt norvestan hvassviri, en skaa hafi a eigi gjrt a mun, sem til hefir spurst. Afarantt 24. febr. kom vatnsfl Svarenda Fskrsfiri, og gjri ann skaa, a hjallur og fiskiskr, samt fiski, er var skrnum, fr t sj, og hafi engu veri n.

Fjallkonan segir ann 22.mars fr tjni sama veri austur Su:

Ofsaveur geri 15. febr. Siu og var austur um, og geri talsvert tjn. Hrgslandi fauk ak af hlu, sem Sigurur pstur tti, me bum stfnum einum svip og fuku r henni um 70 hestar af heyi. Veri braut flestar rur i gluggum Hrgslandi og viar.

safold birtir ann 12.mars brf r Strandasslu og Barastrandarsslu, dagsett febrar:

Strandasslu sunnanverri 25.febrar: Tarfargott fram yfir nr, en sanrfellasamt mjg, oftast snjgangur af tsuri. N er snjr mikill og haglaust a kalla allstaar hr um slir. Barastrandarsslu febrarmnui: Tinhefir veri venjulega stir vetur, einlg tsunnanveur og httut til sjarins. Stundum hafa verin veri svo ofsaleg, a menn muna naumast nnur eins.

safold birti 30.mars frtt r Skagafiri ar sem segir: Hinn 15.[febrar] var versta hr og rauninni s fyrsta vetrinum. kom hinn mesti snjr, og var va jarlaust og annars staar mjg jarlti. essi mikli snjr og jarbnn hafa haldist san og minnka n heyin um.

jviljinn ungi segir ann 9.mars fr mannskum illviri ann 28.febrar:

a er n sannspurt ori, a i hlaupsverinu 28. hafa ori tveir skipstapar, annar r Bolungarvk, en hinn r Sgandafiri, og hafa ar fari 12 menn sjinn.

Mars: Snjungt, en lengst af ekki illvirasamt. Fremur kalt.

safold greinir fr snjyngslum ann 5.mars:

Landi sem jkull, ein jkulbreia fr fjallatindum til fjrumls. Meira fannkyngi muna naumast elstu menn. Gersamlegt jarbann fr v me orrabyrjun, en er jarlti san rettnda. En frost vg. Horfur mjg slmar me heybirgir va.

Brf r Mrdal, dagsett 12.mars, birtist jlfi ann 9.aprl, sama blai voru lka brf dagsett nundarfiri 12.mars og Hnavatnssslu ann 14.mars:

[Mrdal]Fr v me byrjun jlafstu, hefur hr, a heita m, veri einlg gjafat; hagagngujarir hafa strkostlega brugist, svo hver skepna hefur n lengi veri fullri gjf. Sfelldir, beljandi tsynningar hafa lami utan hs og mengi, mist me frosti og hagli, krapaslyddu ea ofsaroki fr v snemma desember. Einungis voru blessu jlin og g fram til rettnda. Svona hefur hann n lii, og lii fram,essi vetur og alltaf hafa menn veri a vonast eftir bata, tautandi og jarmandi yfir tinni.

[nundarfiri]Veturinn hefur hefur veri mjg rosasamur, einlgir umhleypingar fr v haust og a fram orra. Kafaldshrar og rigningar hafa skipst , mest af suri og tsuri; en san orra hefur veri harindat, snjalag miki og tluvert frost me kflum mest af norri, en tsynningsljagangi hinn bginn. Hey hafa reynst va fremur lttog mikilgf og er fari a brydda heyskorti hj einstku manni, en ekki er a almennt, en fremur htt vi, a margir veri knappir, ef harindi essihaldast, nema vori bti v betur r.

[Hnavatnssslu - miri]Eins og sj m af fregnbrfum han og var var hin skilegasta t haust og yfirleitt vetur fram mijan febrar en kom anna hlj strokkinn. Hinn 15. febrar geri voalega norvestan hr me kafri snjkomu og san hefur hvert hrarkasti reki anna. Jr er v n orin undirlg af gaddi og nlega haglaust fyrir allar skepnur, ar sem til spyrst um essa sslu og Skagafjararsslu. Heybirgir verra um, san hross komu gjf, en au eru of mrg va til a vera anjtandi mannlegrar hjkrunar yfir veturinn.

Og brf r ingeyjarsslu sem birtist jlfi 23.aprl, dagsett 13.mars:

Hausti var hr eitt hi versta, og horfi unglega fyrir mrgum me heybirgirnar; l vi bor, a margir frguu strkostlega af frum. En lok nvember skipti algerlega um veurttuna, og hefur san veri besta veurtta og ngar jarir flestum sveitum ingeyjarsslu, svo n eru menn almennt r allri httu, og a vori veri nokku hart. Samt hefur alltaf veri jarskart sumum efstu sveitum, t.d. ofarlega Brardal, var tk aldrei upp hinn fyrsta snj, og var a kalla jarlaust til jla. Hey og beit hafa reynst betra lagi, og fnaur v a vonum gu standi.

Brf, dagsett Vestmannaeyjum 15.mars birtist safold ann 23.:

Sanme orra hafa gengi allmikil harindi me talsverri snjkomu og nr sfelldum suvestanstormum; bjargarbann fyrir fna hefir hr eigi ori, nema Heimaey um tma. Hlkan 5.-7. .m. brddi megni af snjnum, og sanhefir mikill snjr eigi falli.

Og ann 26. birti safold brf r Rangrvallasslu, dagsett 14.mars:

Sanum rettndann hafa veri sfelldar innistur alls fnaar fyllstu gjf. Nuviknafastanbyrjai og st ll me afarmikilli snjkomu og hrum af tsuri og tluverum frostum, 1213C og segjast gamlir menn eigi muna ara eins tsynninga. M sansegja, a eigi hafi s dkkvan dl n stingandi str, hvert sem liti og hvar sem fari var. San me sjviknafstu hafa aftur veri stillur og oft indlt veur, bjart og hltt, en allt af ru hvoru mikil snjkoma, og enn, i dag, er tluver snjkoma og ekki aflttilegt. Allan enna tma hefir Rangrvalla- og rnesssla veri ein snjeyimrk, og frin svo, a engri skepnu hefir veri frt fr koti; allar bjargir bannaar vast. Snjkyngi hefir a vsu sigi og st vi 2 ea 3 stutta blota og harna af frosti, svo a mannfri er n nokkurn veginn, en frt m heita hr enn a komastme skepnur um jrina.Sastliisumar var hr um sslur vast erfitt og rrt til heyskapar. urrkar um tnasltt allan og tengi sngg, svo a tur flestra hrktust og hey uru almennt me minna mti, en engar heyfyrningar undir eftir landskjlftasumari. a er vengin fura, tt almenningur hafi veri miur vel vi binn jafnlngu og algeru jarbanni og hagleysu, sem n er ori, enda er almenningur mjg orinn tpur, og sumir i voa, en fir meir en sjlfbjarga.

Og brf r rnessslu og Vestur-Skaftafellssslu birtust safold ann 30., bi dagsett ann 21.:

[rnesssla] Tin mjg stir bi til lands og sjvar; m ekki heita tilfinnanlegur heyskortur hr hreppi, enda liti um vetrarbeit venjulega, nema fjrubeit, sem ekki hefir brugist vetur. Sjveur mjg stir, og valda vbrim og rok, en ngur fiskur fyrir, egar t sj verur komist.

[Vestur-Skaftafellsssla]Tin hefir tt skara fram r venju a blu og snjasafni,sannr. Almennt heyleysi ytra og eystra i vndum, ef ekkert batnar r essu. Margir bnir a lga km af heyjum, og nokkrir saufnai (lmbum).

Heldur betra hlj er safold ann 23.mars:

N er loks komin litleg og eindregin hlka a sj, stillt og strrigningalaus. a munu lka vera sustu forv ef ekki a vera nr kolfellir fjlda bja i mrgumsveitum hr sunnanlands.

Ekki var mjg slmt hlj veurpistlum jviljans unga safiri mars:

[9.] Tarfar hefir veri milt og stillt undanfarna daga. [12.] Tafar milt landi, en fnn mikil jru og rosar til hafsins ru hvoru. [23.] Sfelld stillviri hafa n haldist hr vestra um hr, og oftast frostltil vertta. [31.] ndvegist hefir um langa hr veri hr vestra og mun svo vera um land allt.

Aprl: Talsver frost og enn snjyngsli fyrstu vikuna, en san mun betri t. Hiti meallagi.

safold birtir 6.aprl brf r rnessslu dagsett ann 2.:

a, sem llum verar trddast um hvar sem menn hittast, er heyleysi hj almenningi. Einkum er um a tala efra hluta sslunnar. Flinn og lfusi munu best vegi eim efnum; eim hruum mun allt vandraliti, ef verttan batnar fyrir alvru fram r pskum og me sumarmlum. Sumir eim sveitum nu sr i korn til drginda, en engin lei var a vfyrir uppsveitamenn vegna snjyngsla. Fyrr tmum myndu menn n hafa heiti Strandakirkju, orlk helga ea Gumund ga, vhorfur eruekki gar, ef ekki skiptir um verttu um sumarml. Jr er farin a koma upp um nera hluta sslunnar, en lti kva um haga hi efra; samt, sagt a stku menn su bnir a sleppa f snu t jrina upp lf og daua. Helst vil g halda a horfur su n mun bgari i essari sslu, a minnsta kosti sumstaar, en i enna mund fellisri sla 1882. Vri skandi samt, a betur rist.

Brf r Skagafiri dagsett 4.aprl birtist safold ann 27.:

Sasta vikan af mars var gviravika me hlju, kyrru veri, og tk miki upp; en tt ng jr kmi upp i aalfirinum er enn jarlti via i sslunni, ar e snjrinn var orinn fjarskalega mikill. Me aprl hefir aftur snist til kulda; morgun -7 - 12R. fyrir slaruppkomu. Sumstaar er kvarta um heyleysi, t. d. Hfastrndinni, og nokkrir ar bnira koma niur fyrir nokkru. gr hrarveur austan, dag bjart, kalt og logn.

Austri minnist hafs ann 9.aprl:

Tarfarhefir veri stillt og kalt a undanfrnu allt fram a skrdegi [7.aprl], en blasta slskinsveur langt fram dag gr, en um kvldi dimmai yfir me oku og rigningar-sld, og ntt hefir rignt miki me mesta hgviri, og helst a enn dag. dag hefir tluveran hafshroa reki hr inn fjrinn.

Brf r Skaftafellssslu (Sunni), dagsett 9.aprl birtist safold ann 27.:

Tarfar hr sslunni, a sem af er vetri, hefir veri svipa v sem annars staar heyrist a af Suurlandi: G t fram yfir nr, en fremur stir fr nri til orrakomu; san hefir t veri svo, a elstu menn muna eigi ara slka. A vsuhafa hr eigi komi neinar verulegar strhrarog frost hafa verifremur vg, sjaldan yfir 10-12C, en allan enna tma hefir vast mtt heita algjrt bjargarbann fyrir sauf, og a skiptir miklu hr, ar sem hr eru svo margar tbeitarjarir, og sumar svo, a r bregastaldrei, a heita m, og menn tla v fullornu f lti sem ekkert af heyi. a er, held g, varla nokkur s jr hr, ar sem ekki hefir ori haglaust a minnsta kosti um tma.

sama blai birtist brf af Akranesi dagsett sumardaginn fyrsta, 20.aprl:

Veturinn liinn slysalaust; vertta honum skakvirasm, frostalti, en fannkoma meira lagi orra og gu, svo a hagliti var um tma; heykvartanir heyrust - en kom vori, einsog vant er, i gulokin, og hinn mildasti bati, og sanhefir mtt segja hvern daginn rum blari.

Austri 19.aprl: Vertta var mjg mild undanfarandi viku, hitar miklir um daga, undir 20R. slu, en dltill froststirningur nttum, og hgir suaustanvindar flesta daga.

ann29. segir jviljinn ungi:

Hinn 17. .m. hleypti hr austnorangari me mikilli snjkomu, en st a eins ann dag, siar hefir veri hi mesta blviri og oftast tluver leysing. Hafs rak inn Bolungarvkurmi skmmu eftir pskana, en hvarf aftur von brar, en haft er eftir hvalveiamnnum a hann s allskammt undan landi.

noranverinu .17. strnduu tvr eyfirskar fiskisktur Smijuvk Strndum. Hfur lent hafs og brotnuu spn, en skipverjar bjrguust nauuglega til lands hafsjkum, fregnir annars enn greinilegar ar a noran. Um sama leyti rakst eitt af fiskiskipum sgeirsverzlunar, Lilja", hafsjaka, og laskaist svo, a a skk eftir ltinn tma, anna fiskiskip er var ar nnd bjargai skipshfninni.

Ma: Lengst af fremur hagst t, en kuldahret annarri viku. Fremur kalt.

Brf r Barastrandarssludagsett 3.ma, safold ann 11.:

San pskum og t allan aprlmnu hefir hr veri hagfelldastat, sustudagana sumarhiti, anga til i gr, a hann klnai aftur. essi ga t hefur komi sr vel fyrir alla. Hefi ori mjg kalt, mundu margir hafa ori illa staddir me skepnur.

safold segir ann 11.ma:

Vel vorar, segja flestir, nr og fjr. Hr hafa lengi gengi blviri, a undantekinni 2 daga noranhrinu upphafi vikunnar sem lei; en hlindi heldur ltil og grur v seinfara. En ekki mtti batinn sar koma en hann geri.

Undir mijan mnu geri skammvinnt hret, safold segir fr ann 14.:

Klguveur af norri gr og dag. Snja ofan sj ntt me bsnafrosti. Heldur hafslegt. Miur efnilegt fyrir saubur, sem n er um a leyti a byrja.

jviljinn ungi segir ann 17.fr kstum ar vestra:

Tarfarkalt og vetrarlegt .m., stundum 56 stiga frost nttu, og margsinnis snja bygg, svo a jr hefir ori alakin snvi.

Frekari frttir af fyrra kastinu birtust jlfi ann 21. - en lka frttir af jarskjlfta:

Jarskjlfta var vart 1. .m. austurhluta Hnavatnssslu og viku ur fundust og kippirar sumstaar, eftir v sem skrifa er aan a noran 6. .m. Noran-hlaupi fyrstu vikuna af essum mnui hefur ori allhart viast um land, aan sem frst hefur, og sumstaar ori fjrskaar nokkrir. Vast hvar er kvarta um mikinn heyskort, og borinn kvbogi fyrir fjrfelli.

ann 27.ma segir jlfur fr byl sem geri Suurlandi - en aallega gri t.:

rnessslu 22. ma. N er tin orin svo skileg sem ori getur, stillur og bla degi hverjum, fall nttunni, en aldrei rigningar nema eitthva 2 daga, hinn 17. og 18. .m. og var mikil rkoma. Jr v a kalla orin g, fnaur hefur ekki anna en grnt, og margir farnir a beita t km, slkt s ekki beysisumstaar. Noranbyl geri hr hinn 13. .m. svo f fennti Grmsnesinu, en fannst vst flest aftur. Einnig hrakti nokkrar kindur Lax Ytrihrepp, fr Hrafnkelsstum. Fnaarhld furanlega gu lagi eftir v sem horfist, og mun v vera, eftir v sem maur hugsar, strvandralti, ef tin helst fram svona g, og ekki heldur hefur maur heyrt, a neinstaar hafi drepist r hor enn sem komi er.

ann 31. greinir jviljinn ungi fr kalsamri t ar vestra:

Einatt er sami kalsinn tinni, og hlindi engin, nema rtt um hdaginn, er sl er lofti.

safold segir ann 1.jn:

Heldur snarpt hvtasunnukast hfst afarantt laugardagsins fyrir hvtasunnu [laugardagur 28.ma], me strviri noran, frosti nttum og snj fjll, festi jafnvel bygg laugardaginn. Er n a ganga garinn niur. ... Kuldinn hr stafar af mjg miklum hafs Grnlandshafi.

Jn: Fremur kalt framan af, en san rkomusamt Suur- og Vesturlandi. Hiti meallagi mnuinn heild.

safold ann 4.jn:

Gekk upp aftur noranveri fyrradag; blviri og gr, me miklum kulda, talsveru nturfrosti til sveita; dag aftur hgur. Grur tjr enn ltill sem enginn, og tn ekki full-litku nema sumstaar, hva heldur meira; og komnir fardagar. Sauburur gengi vonum framar, a er til spyrst, og er a urrvirunum a akka; lambadaui miki ltill. Skepnur veri heldur vel framgengnar.

safold 25.jn:

Vertta hr sm og ur, dvel grursl, en lakara a frtta a noran: kuldar og urrkar til skamms tma ar og naualti um grur.

jlfur segir sama dag (25.jn):

Veurtta hefurveri mjg kld og stormasm nstliinn hlfan mnu, og hefur v ori mikill hnekkir grassprettu. msar frttir hafa borist hinga um hafs fyrir Norur- og Vesturlandi, en jafnharan veri bornar til baka.

jviljinn ungi safiri lsir jntinni feinum pistlum - ekki svo neikvur:

[15.]Fr 5. .m. hafa veri meiri hlindi tinni, en a undanfrnu vor, og alloftast gur errir, uns 13. .m. sneri til rigninga. [18.]Sustu dagana hefir haldist hr mild vertta, og rigningar nokkrar ru hvoru, svo a gras hefur lifna vel essa dagana. [24.] Tarfari hefir undanfarna daga oftast haldist vi norantt, og hlindi veri fremur ltil, nema sustu dagana. [28.]Sustu dagana hafa veri hr suvestan rosar og rigningar.

Jl: Fremur votvirasamt vestanlands, en nokkurra daga urrkar milli. Mun urrara eystra. Hiti undir meallagi.

Austri var ngur me tina framan af og segir pistli ann 7.:

Tarfar er n hi indlasta, og grasspretta orin g vast tnum en thagi enn miur sprottinn.

En undir lok mnaar er heldur sra hlj eystra (Austri 27.):

Vertta hefir veri a undanfrnu fremur kld og votvirasm, er taa hirt af flest llum tnum hr firinum.

En syra batnai sari hluta mnaarins. safold segir fr ann 23.:

Tarfar virist n loks vera a breytast til batnaar, me hundadgunum. Eindreginn errir gr (fr dagmlum) og dag, og tliti mjg gott. ess urfti me; tur annars undir skemmdum. En tn vel sprottin yfirleitt, og thagi allgur lka, tt heldur hafi veri kalt veri lengstum og a dregi r grri.

jlfur birti 5.gst brf r Skagafiri dagsett 17.jl:

Grasvxtur hr hrainu er orinn gu meallagi og tin hefur veri g, a sem af er slttinum.

ann 27.gst segir jlfur fr t Vestmannaeyjum jn og jl:

Fr v fyrir mijan jn og fram yfir mijan jl var vertta oftast fremur kalsaleg, votvira- og stormasm, sjgftir sjaldgfar og afli af sj v nr enginn.

gst: Illvirasamur mnuur. rkomulti syra framan af, en annars urrkar, einkum fyrir noran. Fremur kalt.

Austri er ngur ann 10.:

Tiner n hin skilegasta, slskin og hiti hverjum degi.

jviljinn ungi segir fr t gst nokkrum pistlum:

[6.]T hefir n um hr veri mjg rigninga- og kalsasm, svo a jafnvel snjai fjll afaranttina 4. .m. Lkist veri miklu fremur kalsasmum haustdegi, en sumardegi. dag er aftur bltt veur. [15.]T var hr fgur og urrvirasm nstlina viku, nema noraustan kalsastormur 12. .m.; var mist hellirigningea hagl r lofti. [27.]Tarfar hefir um undanfarinn hlfsmnaartma veri mjg storma- og votvirasamt. Ofsa-noran snjhret geri hr 22.23. .m., svo a fjllin urufannahvt, og va hvtnai jr bygg. Fri betur, a hvergi hefu slys hlotist af v aftakaveri. [31.]Tin oftast mjg kld, noran sveljandar, slar- og urrkalitlir dagar, nema logn og heiskrt veur gr.

Veri ann 12. var venjustrtt mia vi rstma. safold segir fr tjni v ann 27. eftir stutta almenna tarlsingu:

urrkar hafa n stai samfleytt hlfan mnu, og eiga menn v mjg miki hey ti, allt undir skemmdum, ef eigi kemur brur bati. ar undan hafi heyskapur gengi vel um land alt, a er til hefir spurst; nting srlega g.

Hlufok er geti um a hafi ori hinga og anga strvirinu afarantt hins 12. .m. ea um morguninn, t.d. vestur Saurb og svo Kaldaarnesi Fla, sslumannssetri rnesinga. fauk n hlaa, einhver hin strsta landinu, 23 lnir hvorn veg og 10 lnir undir ak, (x lna moldarveggir a nean og jrn r v. aki me jrnveggjunumtk upp, samt grindinni, sem fr mola, og sendist spildan yfir fjs, smiju og hi rija hs inn sund milli barhssinsog geymsluhss fyrir noran a, og san lengra leiis. Var mikil mildi, a hn lenti ekki barhsinu sjlfu. Hafi veri opinn einn veggurinn, noran mti, me v ar tti a koma peningshs. Hey var miki hlunni og l undir skemmdum. Hn tekur a sgn rija sund hesta. Giska a skainn muni nema sjlfsagt 1000 krnum.

Austri segir ann 31. fr tveimur illvirum:

Ofsastorm gjri hr a kvldi hins 23. og afarantt 28. .m., og misstu margir tvegsbndur sldarnet sn og nokkrir btar brotnuu til skemmda.

jviljinn ungi segir fr sjslysi sem var 23.gst pistli ann 13.september:

Fiskiskipi Geir", eign Geirs kaupmanns Zoega i Reykjavk, hreppti 23. [gst] ofsarok undir Snfellsjkli, er reif segli, braut og skolai burtu llu lauslegu ilfari, hlf-fyllti ketuna og lestina, og tk t 3 skipverja. Var einum eirra bjarga, en tveir drukknuu.

safold fjallar um gstt og heyskap ann 3.september:

Vonin um breyting til batnaarme hfudegi rttist eigi til fulls. A vsu geri gan erri 2 daga, 29. og 30. f.m., auk sunnudagsins 28.; en san hefir strrignt hverja ntt hr um bil, tt urrt hafi veri a mestu um daga. Annars hfu noranlands urrkar stai fram a sustu viku gstmnaar. snjai ar ofan bygg, 23. [gst], er roki mikla var hr. Eystra ( Austfjrum) stu urrkar fram um mijan gstmnu, og eir vanalega miklir, svo a sumstaar var tilfinnanlegur vatnsskortur. Heyskaparhorfur yfirleitt gar, ef t verur brileg a sem eftir er slttarins. Grasvxtur veri vast gur ea smilegur, rtt fyrir hlindaleysi.

September: G t nyrra, en urrkar eystra og syra. Hiti meallagi.

Fjallkonan segir frttir r Mrasslu 7.september: Laxveii hefir nstum algerlega brugist, svo a f ea engin dmi munu til slka manna minnum, t.d. hva Hvt snertir.

safold kvartar ann 17.september:

Tarfar mjg stirt undanfarnar 45 vikur, megnir urrkarog kuldar, nema ltils httar erriflsur feina daga um og eftir hfudaginn, svo a hirtu menn sumstaar meira og minna af v, sem eir ttu ti af heyi, en vast lti ea ekkert, og eiga v mjg margir ti meira en mnaar heyskap. Sumstaar htt fyrir nokkru vi sltt vegna vatnagangs. N loks errir gr og dag.

Enn segir safold fr ann 21. og 24.:

[21.]Smilegur urrkurfr v fyrir helgi, en rigndi miki fyrrintt og nokku grkveldi. Fara bndur vonandi a geta n inn heyjum snum r essu, ef vilkt stendur nokkra daga enn. En urrka er enn mjg miki af fiski af hinum mikla ilskipaafla fr v sumar, 5-600 skipspund hj sumum tgerarmnnunum. [24.] N er ti erririnn. Komi sunnanslagviri; byrjai gr ; fr raunar a vta dlti fyrradag a linu. Miki hfu samt flsurnar framan af vikunni hjlpa til a hey bjargaist. Ekki mjg miki eftir ti; sumstaar ekkert. Lakara austanfjalls en hr syra.

jviljinn ungi safiri kvartar lka undan septembertinni:

[18.]Tarfarhefur i . m. alloftast veri mjg votvirasamt, varla komi einn erriragur. Kalsaningar og stormar hafa og gengi ru hvoru. [30.] Tarfari hefir .m. veri afar-stugt og rosasamt hr vestra, nema lti eitt stugra, og all-mildvertta sastavikutma.

Oktber: G t lengst af og fremur hltt. Nokku rkomusamt eystra, en annars fremur urrt.

jlfur birti 21.oktber heldur dapurlegt brf rita Rangrvllum (dagsett):

egar liti er yfir slttinn, sem n er loki hr sslu, getur engum dulist, a hann btir ekki r eim illu horfum, sem n eru sveitabskapnum, ar sem etta sumar m teljast me eim allra lkustu mrgum greinum hr sslu. A vsu var grassprettan allgu lagi einkum tengi, en ntingin hrapalegavond fr v 16 vikur af sumri, og hefur enginn baggi nst sanruvsi en meira og minna hrakinn og blautur og ar a auki hafa ori vanalegir heyskaar af ofvirum; til dmis missti orvaldur orvaldseyri 4. hundra ea allt a 4 hundru af grnu, nslegnu heyi, sem allt l einum teig, og var svo gersamlega burtu foki, a ekki hafi sst, a ar hefi nokkurt hey veri eftir veri. Fleiri misstu mjg miki af heyi, enda hefur veurtta veri hr sumar s allra lakasta, sem menn muna um ennan tma: vanaleg ofviri, framrskarandi strrigningarog frost, sjaldan a loft hefur veri ltt. Af essu leiir, a heyskapur er mjg rr va, ea sumum sveitum vandralegur; hefurveri skrra a ofanverunni, til dmis i Landmannahreppi allgott. Tur nust hraktar, en skum eirra hrilegu rigninga er mjg vist, a hey eru skemmd grum.

safold segir ann 19.:

Tarfar er og hefir veri einstaklega gott haust, n sustu dagana beinlnis bltt og fagurt, fegurra miki en gerist hr.

Lka var bltt vestra um tma a sgn jviljans unga 20.oktber:

Tarfari hefir .m. veri einkar bltt og milt, rtt eins og sumari vri n fyrst fyrir alvru a ganga gar, egar a er nr v enda.

En ekki st s bla t mnuinn - pistill jviljans 31.oktber:

sasta sumardag [21. oktber] geri hr aftaka norangar, me brimrti miklu, og fannkomu allmikilli, og hlst hret a til 25. .m. a morgni, en reif sig svo upp aftur 26. .m., og hefir t san veri rosaleg.

Nvember: Umhleypinga- og illvirasamt. Fremur kalt.

Austri greinir ann 10.nvember fr manntjni Eyjafiri ann 4.:

Voalegt manntjn var ann 4. .m. Eyjafiri, ar sem 17 manns frust sj ofsanoranveri, er skall allt einu um morguninn, er btar voru nrnir til fiskjar og sldarnet, einmitt sama daginn og loftyngdarmlirinn hrapai hr Seyisfiri svo kaflega miki, og hfum vi hr veri yst stormrndinni, en Eyjafjrur mijunni, ar sem afl stormsins var svo voalegt. Tveir menn hfu drukkna fr Krossanesi, skammt taf Oddeyri. Voru eir 3 btnum, en einum var bjarga. ar frst sonur ekkju, er hafi ur misst 2 eiginmenn sna sjinn. Vi sjlfa Oddeyrina hafi bt hvolft me Normnnum , en eim ori llum bjarga. Mestur hafi mannskainn ori fram af Svalbarsstrndinni, ar sem hinir 15 menn frust. M vera a enn s eigi allur mannskainn tilspurur, v Egill" fr sama kvldi og mannskaann hafi abori um daginn og v varla geta veri komnar fregnir r Svarfaardal og Hfahverfi, og alls eigi r lafsfiri og af Ltrastrnd, er allt eru trraplss.

sari fregnum (sj safold 26.nvember og 21.desember og jlfi 23.desember) kemur fram a etta hafi veri ann 3.nvember og alls hafi 12 menn drukkna.

Jnas Jnassen segir pistli 19.nvember fr veri undangenginnar viku og ar me ofsaverinu afarantt ess 14.:

Hinn 12. var hr hgur tsynningur me ljum; 13. austan-landnoran a morgni, hvass me blindbyl, fr a rigna sari part dags og kominn tsuri og orin nokku hvass og aftakarok afarantt h.14. Hvass tsunnan 15. og 16., lygnari h.17. og komi logn sari part dags; 18. landnoran, hvass a morgni og me regni og loftvog um a falla; eftir mijan dag orinn hvass af tsunnan me rigningu.

a kemur varla nokkurt r, a hr komi ekki einhverntma rsins ofsarok lktog n tti sr sta afarantt h.14. A morgni h.13. var hr austanbylur, og eftir vanda mtti bastvi vi, a hann gengi til landsuurs (SA) og svo til tsuurs (SV), og svo var og n. Eftir v er lei daginn, lkkai meira og meira loftvoginni og kl.11 um kveldi var hn komin venjulangt ofan vi (711,2 mm) [948,2 hPa], en veur hgt, og um mintti var hr rtt logn, en er lei nttina tk fljtt til a hvessa af tsuri og var r ofsaveur, svo hs skulfu og skemmdust, og var veri kafast kl.4-5 um morguninn; gekk sjr htt me miklu hafrti. essi voaveur eru hr lang-oftast af tsuri. Fyrir nokkrum rum kom hr lktveur og n, og var a 26.des. 1888 (tsynningur) og komst loftvogin talsvert lgra en n nefnil. 693,4 mm [924,5 hPa]. kom einnig etta voaveur upp r austantt, og a allt einu. Sama tti sr sta 1892, 20.jan. (loftvog 711.3); 1894, 13. nv. (loftvog 711.2) og 1896, 19. febr. (loftvog 711.2).

jlfur lsir skemmdum pistli ann 18.nvember:

Ofviri miki af suvestri var hr dagana 13. og 14. .m., og uru nokkrar skemmdir af v. Samkomuhs Oddflaganna reykvsku sunnan vi Tjrnina tk upp, og fuku flkin r v langar leiir. Eitt eirra rakst steinhs Einars bnda Ingimundssonar Sklholtskoti, braut ar glugga, og fr nokku af v gegnum hann inn herbergi og mlvai ar ofnppu og eitthva fleira. Flk svaf herberginu og var mesta fura, a a sakai ekki. Munu Oddflagar bta eigandanum ann skaa, er af essu hlaust. Anna flaki mlvai einnig glugga ru hsi ar Sklholtskoti. Voru menn um morguninn 14. .m. a tna saman sprekin r hsinu hinga og anga upp um ingholt. Hsbnaur, bkur og skjl Oddflaganna, er geymt var hsinu, yrlaist og burtu a sgn, en mun flest hafa fundist aftur, meira og minna skemmt. Sumir segja og, a sjur reglunnar hafi foki, en a er eina btin, a eir flagar (12 a tlu) eru ngu vel efnum bnir til a bta tjni, sem eigi hefur veri alllti. Hs etta var byggt eftir spnnrri tsku, kenndri vi Dcker nokkurn og er hn aallega flgin v, a hsinu er krkt saman af mrgum hlutum, er svo m taka sundur, er vill, og flytja r sta,en essi byggingarafer, svo praktisk, sem hn kann a vera, virist eigi vera heppileghr landi. a er betra, a a s ekki neitt hrfatildur, sem a standast ofsaverin hr.

nnur bygging Oddflagareglunnar (dnsku) Laugarnessptalinn,var og fyrir nokkrum skemmdum ofviri essu. Fuku ar meal annars pltur af reykhfum og lamdist ein eirra ofan aki, svo a hn st ar fst. Heyhsi ar vi sptalann fauk nr um koll, svo a a dinglai grunninum, en ekkert hey var v. Annars er n egar miur vel lti af allri essari umfangsmiklu og marglofuu sptalabyggingu. a kva meal annars rigna (og fenna) inn um gluggana, og ofnarnir reykja svo, a besti hangikjtsreykur kva vera inni herbergjunum, en verst er , a veggjapappinn virist vera ldungis tkur, og rifnar hann og glinar sundur a sgn. Pappi essi, sem mun hafa kosta um 10.000 kr. allan sptalann, er lkur rum veggjapappa, er hr hefur sst, miklu ykkriog litur dvel t, en mun ltt ea ekki reyndur ur. Samskonar pappi er Strimannasklanum nja, og er n egar lti mjg illa af honum. Virist engin vanrf , a landstjrnin, sem a hafa veg og vanda af byggingum essum,athugai etta, enda mun v siar hreyft rkilegar, er frekari reynsla er fengin. Gti svo fari, a hinn veglegi sptali yri landinu ung og skyggileg hefndargjf, en eigi dsamleg nar- og lknargjf, eins og hann hefi tt a vera samkvmt tilgangi snum.

Arar skemmdir, en egar hafa veri nefndar uru hr nokkrar ofviri essu. Timburhs strt, er W.O. Breifjr kaupmaur var a reisa suur i Kaplaskjli ttist af grunninum og skemmdist svo strum, a lklega verur a rfa a, er uppi stendur. iljubtur ltill, er Tryggvi bankastjri hafi nlega keypt brotnai a mestu hr fjrunni, og nokkrar skemmdir uru rum btum, en eigi strvgilegar. A lkindum hefur ofviri etta valdi skemmdum var hr sunnanlands skipum og ef til vill heyjum, tt enn hafi ekki spurst.

Austra 31.desember er brf r Reykjavk ar sem finna m smvegis til vibtar um tjn verinu 14.nvember:

Einnig gekk sjrinn svo htt, a hann braust inn kolakjallara Brydesverzlunar, svo hann fylltist nstum af sj, og ruddi grjti og ara alla lei upp Aalstrti.

jviljanum unga segir ann 3.desember frttum um veri 14.nvember:

Eyrarbakka hafi brim gengi svo langt land upp, a elstu menn muna slks engin dmi; braut brimi ar sjgar, og geri nokkur spell fleiri.

Austri segir fr verinu ann 14. ar eystra:

Ofveur mikigjri hr suvestan mnudagsmorguninn 14. .m. og hlst hrumbil sliti meira en rj slarhringa me kaflegu afli, einkum hr Vestdalseyri og t firinum, ar sem a uru tluverar skemmdir a essu langvarandi ltaveri, hsum, btum og heyjum. En sjgangurinn, var au fdmi, a sjrinn rauk yfir alla Vestdalseyri og upp undir fjallsrtur, langt upp fyrir alla bygg.

essir skaar uru helstir, er vr hfum ennspurt til: Hi stra fiskigeymsluhs Grnuflagsins skekktist nokku en raskaist ekki af grunninum. Fiskiskr tk upp og brotnai fyrir eim brrum, Siguriog Eirki Einarssonum. Einnig skemmdust til muna 2 btar, er eir ttu. Ennfremur brotnai btur, er Jnas Stephensen tti. 2 bta me seglum og rum tk ofviri upp Dvergasteini, svo ekkert sst eftir af eim. ar reif og ak af hlu og nokku af heyjum. A Brimnesibilai jrnaki hsi alsbnda Sigurar Jnssonar. Bjarsti fauk miki af theyi fr Hallgrmi bnda Egilssyni og tluvert af tu og hi nbygga hs hans hafi tluvert skaddast. Nibr vi rarinsstai hafi og miki skemmst. Btar frust engir essu ltaveri, vbarmetri varai menn vi storminum. reri einn btur snemma mnudagsnttina hr innantil r firinum. En til allrar hamingjuvar hann eigi langt kominn til hafs, er a fr a hvessa, og ni v Sklaneslendingunnime llu heilu og hldnu. Formaurinn essum bt hefir sjlfsagt ekki gtt a barometrinu ur enn hann rri, v a var hverjum manni austt v, hva a fll um nttina, a a mundi koma ofviur me morgni. a verur aldrei of oft brnt fyrir sjmnnum, a gta barmetri ur en eir ra, eigi sst n um hveturinn.

jviljinn ungi lsir veri vestra nvember nokkrum pistlum:

[5.]Fyrstu tvo daga essa mnaar voru stillur og heirkjur, en 3. .m. geri noranstorm og kafaldsbleytu, sem haldist hefir san. [11.]Eftir a noranhretinu linnti 5. .m. var veur stillt 3-4 daga, en a aflanda hdegi 8. .m. geri ofsa-suvestanrok, me rigningu og bleytu, og hefir vertta san lengstum ver mjg stug. [16.]Tarfar einkar stirt, svo a segja sfelldir rosar, og stundum ofsarok. 14. .m., laust fyrir hdegi, skellti tsynnings dimmviriskafaldsbyl, me brimrti miklu, og sst vart milli hsa hr kaupstanum. [24.]tsynningskafaldsbylnum, er geti var sastanr. blasins; slotai nokkraklukkutmaafaranttina 18. .m., en a morgni sama dags var skolli noran hvassviri, me kafaldshrum, og hlst svo til 21. .m., er loks geri olanlegt veur.

jviljinn ungi birtir ann 16.janar 1899 brf dagsett Hornstrndum 17.nvember:

Mjg hefir veri rosasamt etta tlandi haust; 22. oktber. var hr hrarbylur noraustan, me strkostlegri sjvarlgu, og 3. [nvember] aftaka-noranveur, me fjarska miklum sjgangi, og gekk sjr um 150 fama land upp Hafnarsandi, ar sem hann er lgstur. Nstlina ntt kom og rija skipti lkur brimgangur, og er a hrikaleg sjn, a horfa hinar stru hafldur, egar r rsa og brotna vi landi, og rta um llu, sem hrranlegt er. Skemmdir hafa engar ori hr nyrra, a heyrst hafi.

brfi r Strandasslu noranverri dagsett 6.mars sem birtist jlfi 7.aprl 1899 kemur fram a ofsaveur hafi um hausti teki frambinn Byrgisvk allan samt heyhlu og heyi ofan mija veggi. Ekki er lklegt a etta hafi veri nvemberverinu mikla.

Fjallkonan getur 8.desember um tjn vi Borgarfjr nvemberverinu:

Ofsaveri 13. og 14. nvember geri skaa msum stum Borgarfiri. fauk vruhs Seleyri, sem Thor kaupmaur Jensen Akranesi tti. v voru 60 hestar af heyi, er Torfi bndi Sivertsen Hfn tti og undir hsinu hvolfdi skip fr rdal og skekta", og er sagt a etta alt hafi spast sj t. Eirkur Gumundsson lvaldsstum missti skip sama veri. lftanesi Mrum fauk str skr fr bnum. kum sviptiaf hsum og heyjum.

Desember: Umhleypinga- og snjat. Hiti meallagi.

jviljinn ungi segir fr v 16.febrar 1899 a btur hafi farist lendingu Barsnesi Norfiri snemma desember og 3 menn drukkna. desember hafi einnig ori ti maur Skeiarrsandi og annar um jlaleyti fr Vk Mrdal.

jlfur birtir 6.janar 1899 brf dagsett Mrdal 6.desember:

Tarfar hefur veri mjg stugt seinni hluta haustsins og kaflega storma- og rkomusamt; um mijan fyrra mnu [nvember] geri hr kaflegt hafveur me svo miklum sjvargang, a elstu menn muna ekki eftir rum eins, tk t 4 rrarbta Vk (r svo nefndumBs) og rku land aftur nokkru austar og brotnuu spn; nokkra daga var vivarandi ofsastormur haftsunnan, ar eftir geri snj og bleytu, gaddai svo allt og hefir hr veri san vast haglaust og er a of snemmta urfa a taka allan fna strax fasta gjf.

safold birtir 21.desember brf r Strandasslu sunnanverri, dagsett 9.desember:

Sastlii sumar var a verttu til miklu fremur hagsttt, oft vri kalt. Skepnuhld allg i vor og grasvxtur i sumar gu lagi. urrkar voru allgir fyrri hluta slttarins, ar til seint gstmnui a br til votvira, er hldust kringum 3 vikur. Eftir mijan september br aftur til urrvira, svo hey nust, litt skemmd, og var heyfengur yfirleitt i betra lagi bi a vxtum og gum. Hausti allt fram nvember var afbragsgott, oftast logn og urrviri og mjg frostlti lengi fram eftir. N nrfellt mnu hafa veri hvassviri mikil mist af norvestri ea tsuri, og oft snjgangur; enda er n f allstaar komi gjf og hross va lka.

jviljinn ungi lsir hrum og stugri t desemberpistlum:

[12.]Norangarurinn, sem hfst 30. f.m., st samfleytta viku, og stillti fyrst afaranttina 7. .m., en reif sig upp aftur afaranttina 8., svo a blindbylur var hr ann dag. 9. var gott veur a morgni, en barmeterstaan afar-lg. enda skall tsynningsstormur um hdegisbl og er t rosasm.

[31.]Tarfar hefir .m. veri afar-stugt og stormasamt, svo a vart hafa menn geta htt sr sj, nema stund bili. Himininn alloftast dimmviris-skjum hulinn, og hrarbyljir einatt anna slagi. ak rauf af fiskhsi Hnfsdal afaranttina 22. .m. ofsaverinu, er var. Skemmdir uru og nokkrar btum, o.fl.

jlfur segir fr stirri t pistli ann 23.desember:

Veurtta hefur veri afarstir n um hr og mestu harindi til sveita, svo a allar skepnur eru vast hvar komnar gjf fyrir nokkru.

sland (Reykjavk) segir 30.desember:

Veur hefur veri dgott undanfarandi, en stugt; snjr er tluverur og hvtt a sj yfir allar sveitir og nes. a segja lka veurfrir menn, a svo skuli helst vera um jlaleyti og vnta, a vori komi fyrr; hvt jl, rauir pskar" segir gamalt mltki.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1898.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2018
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • thvera 1876-08 klippt
  • jadar_1983
  • akureyri_1978
  • hvanneyri 1996k
  • t1779-1997_08

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.8.): 34
  • Sl. slarhring: 533
  • Sl. viku: 2213
  • Fr upphafi: 1674439

Anna

  • Innlit dag: 31
  • Innlit sl. viku: 1903
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband