Bloggfrslur mnaarins, jn 2018

Landsmealhiti jn 2018

Eins og fram hefur komi frttum hefur jn veri fremur svalur um landi sunnan- og vestanvert, en hlr noraustanlands. Hiti er meallagi landsvsu.

w-blogg300618a

Myndin snir landsmealhita jn aftur 19.ld. Fyrstu 50 rin ea svo er hann illreiknanlegur og ekki rtt a taka allt of miki mark (rair einstakra stva eru betri). Vi sjum a heildarleitni er ekki srlega mikil - mia vi ara rstma. Hlindi sustu ra eru venjuleg s liti til lengri tma. Eins og sj m var kuldatminn fr v mijum sjunda ratug 20.aldar fram undir aldamtin sustu mjg hraklegur - skrri en mestu harindin fyrir 1890.

En etta er mealtal landsins alls. Reykjavk var hiti verulega nean meallags sustu tu ra - og nean landsmealhitans. a er ekki algengt jn, aeins 10 skipti sem a gerist fr v 1874 a telja. Munurinnnna er rtt tp 0,3 stig - og aeins risvar sem hann hefur veri sjnarmun meiri. a var jn ranna 1986, 1988 og 1925.

a gerist hins vegar alloft a mealhiti Akureyri er hrri jn heldur en Reykjavk. Munurinn er hins vegar venjumikill a essu sinni, 2,2 stig, hefur aeins fjrum sinnum veri meiri san 1882, en hausti ur hfust samfelldar mlingar Akureyri. etta var jn 1986, 1925, 1894 og 1988. Jnmnuur r er annig bsna venjulegur hva hitadreifingu landinu varar.


Spurningar um jnmnu

msar spurningar hafa komi upp varandi jnmnu ann sem n er nrri liinn. Hann hefur veri srlega ungbinn um landi sunnan- og vestanvert. ar hefur rkoma einnig veri mikil og veur fremur svalt. Allt ara sgu er a segja um landi austanvert. Heildarrkoma mnaarins er ar a vsu nokku mikil sums staar - (mjg misskipt), en hlindin mikil og svo virist sem sl hafi einnig skini ar glatt.

Hlindin hafa veri mest hlendinu austanveru. Vi Krahnjka hefur hitinn veri 3,2 stigum ofan meallags sustu tu ra og va til fjalla austanlands hafa jkv vik veri meiri en 2 stig - heldur minni bygg. A tiltlu er svalara eftir v sem vestar dregur. Neikva viki mia vi sustu tu r er mest Staarsveit, Hraunsmla hefur hiti veri -2,0 stigum nean meallags sustu tu ra og -1,8 stig Blfeldi og svo Hafnarmelum.

Reykjavk er viki mia vi sustu tu r -1,6 stig, en +0.9 Akureyri. Sem stendur er mnuurinn s kaldasti ldinni meal almanaksbrra Reykjavk (munar litlu honum og jn 2001), en Akureyri er hann augnablikinu s sjttihljasti essari ld. Austur Egilsstum er hann s fjrihljasti ldinni.

Taflan hr a nean tekur saman hita einskum spsvum Veurstofunnar og setur hita mnaarins r ldinni.

rspsvi
17Faxafli
15Breiafjrur
12Vestfirir
9Strandir og Norurland vestra
5Norurland eystra
5Austurland a Glettingi
2Austfirir
7Suausturland
15Suurland
8Mihlendi

Hr m sj a vi Faxafla er mnuurinn s nstkaldasti ldinni, en Austfjrum s nsthljasti. Fyrir landi heild er hiti meallagi jnmnaa sustu tu ra.

svalt hafi veri sunnanlands og vestan mia vi undanfarin r hefur jn samt oft veri talsvert kaldari heldur en n, t.d. 30 sinnum Reykjavk san samfelldar mlingar hfust. Sast var kaldara en n 1997, og talsvert kaldara var jn bi 1994 og 1992.

rkoma hefur nokkrum sinnum veri meiri Reykjavk jn heldur en n, sast ri 2014. Aftur mti eru alveg urrir dagar mnuinum ekki nema 5 til essa - og vera vart fleiri. Snist ritstjra hungurdiska fljtu bragi a rkomudagafjldi jn hafi ekki veri slkur nema tvisvar ur, 1960 og 1983. lkt fr um au tv sumur, a fyrra sttar einnig af einum lengsta samfellda urrkakafla nokkurs sumars - ( gst) og er enn minnum haft fyrir gi, en hi sara var allt versta veg, kalt, hvasst og blautt.

Rigningunum hefur fylgt srstk deyfart til loftsins um landi sunnan- og vestanvert. Mealskjahula Reykjavk hefur aeins tvisvar veri mta mikil jn og n. a var 1986 og 1988. Smuleiisvirist standi hafa veri svipa jn 1914 tkum vi mark athugunum Vfilsstum. Slskinsstundafjldi er lka srlega lgur, egar etta er skrifa eru aeins 70,6 stundir frar til bkar. r voru mta far 1988, voru 60,1 egar jafnlangt var komi fram mnuinn, en sustu tvo dagana bttust 12,1 vi annig a mnuurinn endai 72,2 stundum. Enn vantar nlandi jn 1,6 stund til a jafna tlu - en hefur til ess daginn dag (29.) sem er langt kominn n slarglennu og svo morgundaginn - en er enn mguleiki sdegis ea undir kvld.

jn 1914 var heildarfjldi slskinsstunda 65,6. Mlt var Vfilsstum. Dltil vissa er alltaf aflestri slskinsblum. Danska veurstofan hafi annig fengi t tluna 60,9 stundir - og riji lestur einhvers annars myndi vntanlega skila riju tlunni fyrir mnuinn heild. En heildarfjldinn er samt lklega vi lgri heldur en n - a styur lka mealskjahulan jn 1914 og ur var minnst.

En ess skal geti a annar mlir hefur undanfarin r lka mlt slskinsstundafjlda Reykjavk - hann er eim kostum binn a mla betur sustu geisla kvldslarinnar og fyrstu geisla morgnanna egar slargangur er allralengstur - heldur en hinn venjulegi mlir. Svo hefur einmitt vilja til n a sl hefur helst skini rtt byrjun og lok dags. etta veldur v a s mlir hefur n samtals mlt 79,3 stundir mnuinum - 9 stundum meira en hefbundni mlirinn. - En lklega hefi hann lka mlt meira jn 1988 heldur en hinn. Nokku langan samanburartma arf til a nju mlingarnar geti ori alveg samanburarhfar vi r eldri. - En a kemur.

Eitt af v sem telja m venjulegt er a hmarkshiti rsins til essa Reykjavk er ekki nema 14,3 stig - og ekki nema 13,5 stig kvikasilfursmlinn gamla sklinu. essar tlur eru reyndar fr v ma. Hstu tlur jn eru 13,2 stig (hlkur) og 12,6 stig (skli). N er a svo a skli er n aeins opna tvisvar dag, lklegt er a minni munur hefi veri hmarkshita hlks og sklis ef a vri opna riggja stunda fresti eins og var rum ur.

a er srasjaldan a hmarkshiti jnmnaar s lgri en 14 stig Reykjavk. Fr v a samfelldar hmarksmlingar hfust ri 1920 hefur a gerst sj sinnum a hmarkshiti jnmnaar hefur veri undir 14 stigum, risvar undir 13,5 stigum og aeins einu sinni jafnlgur og n (13,2 stig). a var 1978. Hmarksmlingar voru mjg stopular fyrir 1920, en voru gerar jn 1885 egar mnaarhmarkshitinn mldist aeins 12,5 stig. Hsti hiti sem mldist athugunartma jn 1914 (eim slarlausasta af llum) var 13,0 stig.

a hefur gerst aeins 6 sinnum (fr og me 1920) a hsti hiti fyrri hluta rs hefur veri lgri en n Reykjavk (14,3 stig), sast 1994, en ur 1978, 1977, 1973, 1961 og 1922. Rtt a hafa huga a samkeppni upp tunduhluta er varla marktk - mest vihf til gamans.

Sumareinkunn jnmnaar (leik)kvara ritstjra hungurdiska verur mjg lg Reykjavk, lklega nll og enginn sumardagur hefur enn skila sr jnmnui (samkvmt skilgreiningu ritstjrans). Vi ltum uppgjrsfrttir og samanbur ba ar til mnuurinn er endanlega liinn.


Sjvarhitastaan

Vi ltum n sjvarhitavik Norur-Atlantshafi eins og evrpureiknimistin segir au vera um essar mundir.

w-blogg270618a

Kldu vikin suvestur hafi eru berandi kortinu. Langmest eru au vi Nfundnaland - ar trlega afleiing af hafsbrnun fyrr vor. Vi sjum ekki essu korti hvort vikin eru aeins runnu lagi ea hvort au n eitthva dpra. sbr er ltt og fltur vel ofan ar til flugir vindar blanda henni niur - og hlrri sj (sem vntanlega er undir) upp.

Kldu vikin eiga sjlfsagt einhvern tt svalanum hr suvestanlands a undanfrnu - vegna ess a rkjandi vindar hafa blsi beint af eim slum ar sem au rkja. Hefu vindttir veri ltillega arar hefu hrif neikvu vikanna veri v minni hrlendis.

Enn er sjvaryfirbor hltt fyrir noran land. Annars er vi v a bast a dagleg vikakort reiknimistvarinnar geti veri nokku kvik essa mnuina. Stin var a taka notkun nja tengingu milli lofts og sjvar - loft og vindar ess f n a ra meiru um sjinn fyrstu daga hverrar sprunu heldur en ur. etta kann t.d. a hafa au hrif a au vik sem ltil eru um sig veri snarpari en vi eigum a venjast myndum sem essum - en reynslan verur a skera r um a hvernig etta nja fyrirkomulag stendur sig. Ef vel gengur mun a bta spr enn frekar. Reiknimistin glsilegan feril a baki og er fararbroddi heimsvsu - ekki s alltaf allt besta lagi - ekki er me nokkru mti hgt a tlast til ess.


Af rinu 1886

ri 1886 var harindar eins og fleiri um etta leyti. Aeins einn mnuur rsins telst hlr. a var oktber. Nu mnuir voru kaldir og tveir, janar og desember, meal eirra tu kldustu sem vita er um. Hiti var ekki fjarri meallagi mars og nvember. etta er kaldasta r fr upphafi samfelldra mlinga Reykjavk, rsmealhiti ar var aeins 2,4 stig.

Hsti hiti rsins mldist 26,3 stig Teigarhorni ann 4.jl. a var hsti hiti sem mlst hafi landinu opinberan mli dnsku veurstofunnar. Ekki gtti essarar hitabylgju fleiri stvum - enda srafar austanlands. Mest frost mldist Mrudal 15.desember, -25,1 stig. Athuganir byrjuu Mrudal um sumari - ekki er trlegt a ar um slir hafi veri meira frost janar, febrar ea mars egar frost fr m.a. -22,9 stig Raufarhfn (6.mars).

ar_1886t

Listi yfir kalda daga Reykjavk er langur, 37 dagar alls og enginn dagur telst ar hafa veri hlr. Tlf dgurlgmarsmet lifa enn fr essu ri Reykjavk og fjgur Akureyri. ann 15.febrar mldist frosti Reykjavk -18,3 stig, a mesta sem nokkru sinni hefur mlst ar febrarmnui.

myndinni m sj mjg rlega hitat janar og fram eftir febrar, hiti stugu ii - oftast nean frostmarks. mars kom rlegri tmi me vivarandi hlku um tma, en kuldakasti lok mars sker sig nokku r og eins m sj mikla kulda sari hluta mamnaar og fyrstu dagana jn.Sari hluta jlmnaar komu allmargir smilega hlir dagar. Snemma gst fll hiti mjg og komu margir dagar egar hmarkshitinn ni ekki 10 stigum Reykjavk.Seint nvember klnai mjg og var eftir a linnultil frostat til loka rsins.

ar_1886p

Vetrarrstingur var fremur hr og lgsti rstingur rsins var ekki lgur, mldist 955,8 hPa Vestmannaeyjum ann 3.nvember. Hstur mldist rstingurinn Akureyri 28.febrar, 1045,8 hPa. rstingur var venjulgur gst. Einnig var t rleg jn.

Frttir fr slandi segja:

Me nri hfst harindat yfir allt land me miklum snjgangi, og allmiklu frosti ( sjaldan yfir 10C Reykjavk, mest 18C 15.febrar. essi vertta hlst t allan janar og mestallan febrarmnu, og var fari a skera af heyjum sumstaar Suurlandi. 7.janar var mesta afspyrnurok Austurlandi; fauk nsmu kirkja Klfafellssta Suursveit af grunni og brotnai, menn tndust, fiskhs fuku, fjrhs rauf, sktur rak upp og um 1000 fjr frst ar; seinast febrar batnai nokku og vargott og stillt veur mestallan mars, einkum sunnanlands og tk snj upp nokku; enn seinast mars geri ofsa-noranveur um allt land og illviri. rak hafs mikinn a Norur- og Vesturlandi, enda hafi hafshroi egar sst ar janar og hlst hafs ar, einkum vi Strandir, allmikill, mist landfastur ea skammt undan landi allt fram gstmnu; bgi hann strandferaskipunum tvisvar sinnum fr v a halda feratlun sna og tlmai siglingum nokku, enn minna enn von var og vorukaupfr komin a Norurlandi allar hafnir (nema Boreyri og Raufarhfn) egar ma.

etta harindakast st miklu lengur og var harara Norur- og Vesturlandi en Suur- og Austurlandi; ar batnai a fyrri hluta aprlmnaar og tk ar upp snj og geri gott veur yfir hfu sari hluta aprl og fram ma; noranlands og vestan var og allg vertta um tma um pskaleyti. Mestallan ma var kuldavertta um allt land, einkum vestanlands og noran og stafai hn af hafsnum, sem rak vestnoran a landinu( 3. sinn) og hindrai og spillti mjg granda, ar sem hann var kominn; hlst hn fram jn; annig kom jr t.d. Fljtum og Skaga ekki upp fyrr enn undir fardaga; var vori ekki kalla mjg hart Suurlandi nema Borgarfiri.

Slttur byrjai Norur- og Vesturlandi ekki fyrr ea litlu fyrr en fyrra [1885], en Suurlandi um mijan jlmnu; voru ar errar allgir framan af sltti, en Norurlandi oftast okur og deyfur, og gstmnui voru dmafir errar um land allt, nema Suurlandi me kflum, og hldust eir fram september; geri oft bleytukafld og snjdrfur, einkum Vestur- og Norurlandi, svo a menn uru alloft verklausir svo dgum skiptium heyanna-tmann.

Suurlandi voru svo miklar rigningar september-byrjun, a Kjalarnesi hlupu skriur allmiklar r Esjunni tn og engjar og spilltumjg 9 jrum, og r bru va grjt og leir engjar og nttu hey a mun Kjs og Mosfellssveit, og hausti var Suurlandi fremur rigningasamt, enn gott veur a ru leyti fram vetur. Fyrri hluta septembermnaar nust fyrst almennt tur og they Norur- og Vesturlandi og sltti var ar haldi fram lengi fram eftir, sumstaar alt til Mikjlsmessu.

Haustitti yfir hfu gott, og btti a mjg r sumrinu og st s t vast fram vetur, er einnig var mildur framan af; miklir snjar voru Skaftafellssslum, og sumstaar Norur- og Vesturlandi komu hrir ( nvemberbyrjun), svo a f fennti og hrakti vtn og r (einnig t.d. a Leir Borgarfiri um 70 fjr Lax).

Vi ltum n blaafrttir a vanda:

Janar: Mjg kalt, va allmikill snjr og harindi. Fremur stillt veur riju viku mnaarins. ann 7.janar (Kntsdag] geri frviri um landi austanvert og er a san kennt vi daginn og kalla kntsbylur. Vera v vonandi ger betri skil sar hr hungurdiskum, enda a srstakt veur, t.d. var hiti -8,5C Vestmannaeyjum vestanofsaveri um morguninn. Halldr Plsson ritai heila bk um veri, fyrstu flokki hans um skaaveur.

Austri segir fr ann 29.janar:

Tarfar hefur veri fr v sastliinni jlafstu fjarskalega stugt og umhleypingasamt, og svo miklir stormar og strviri hva eftir anna, a menn muna varla eins hvikulati. Fram yfir jl voru vindar ru hverju og var nr v rst flestum sveitum hr Mlasslum, Sanhafa veri froststormar og snja stundum talsvert me. En skum hvassviranna hefur snjinn rifi vel, og mun rtt alstaar vera hagval, ef af eins veur gfi til a beita fnai, sem ekki hefur veri nema n seinustu 56 daga, er stillt hefur vira.

7. .m. skall snemma dags ofsaveur af norri me frosti og mikilli fannkomu; a var litlu fyrir hstan dag a veri kom hr Seyisfiri. a var eitt me hvssustu verum er hr koma, svo a varla og ekki var sttt byljunum. Hr uru af v nokkrir skaar, litlir samanburi vi a sem va annarstaar var. Fiskihs tk af grunni Brimnesi, fjrhs fauk Dvergasteini og hlaa Vestdal og brotnuu. Vi Bareyri lgu 3 sktur fyrir akkerum, 2 eirra norskar og 1 slensk, Hildur, hkarlaskip, eign Sigurar Jnssonarverslunarstjraog eirra flaga. r rak allar land og skemmdust meir og minna, einkum r norsku. A ru leyti var ekki skai hr Seyisfiri. Fnaur nist hr vast hs um daginn. Mjafiri fauk ennan dag norskt sldarveiahs kennt vi Grasdal, fjr fram. v kva ekki anna hafa veri fmtt en nokku talsvert af tunnum tmum. Norfiri frst btur ennan sama dag me 4 mnnum. Hann var fr Nesi, og voru eir a vitja um lagva, er l tpa 1/2 mlu fr landi. Veri skall ar 2 tmum eftir a eir voru farnir fram. Daginn eftir rak btinn brotinn me rum og segli inn Vifjararsandi. btnum voru Stefn Bjarnason, bndi Nesi, sonur eirraheiurshjna Bjarna hreppstjra Stefnssonar Ormsstum og konu hans, er enn lifa bi. Hann var vel hlffertugur a aldri, lt eftir sig konu og 7 brn, flestll meg. Var maur duglegur og vel ltinn og vel a sr verslunarstrfum er hann hafi fyrrum haft hendi mrg r bi Seyisfiri og Eskifiri. Hann var einkabarn foreldra sinna sem n eru komin a ftum fram. A Stefni var mikill mannskai ekki einungis fyrir hans nnustu nunga heldur og fyrir mannflagi heild sinni. Hinir mennirnir er frust voru Stefn Vilhjlmsson, hlfrtugur, fsturson eirra hjna Ormsstum, Guni Stefnsson fr Nesi og Gunnar Gumundsson ttaur af Su sunnan, bir um tvtugt, allt einhleypir og rskir menn.

Hrai uru strskaar af verinu, ar uru 4 menn ti og fjldi fjr tndist. Mennirnir voru: rni Jnsson Hli Hjaltastaarhreppi, aldraur maur, var a sgn a skja vi; lafur vinnumaur fr Fljtsbakka Eyaingh, ttaur r Kjsarsslu; Einar lafsson bndi Mrnesi smu sveit um tvtugt, og Sigurur Stefnsson bnda Gunnlaugsstum Vllum, drengur nlgt fermingaraldri. essir 3 voru allir vi f. Fjrskaar uru meiri og minni essum 4 sveitum: Fellum, Eyaingh, Hjaltastaaringh og Tungu. Mun hafa farist til daus a minnsta kosti um 800 fjr essum sveitum. essum bjum fr flest: Hrafnsgeri Fellum um 60, Strabakka Tungu um 70 og Hjartarstum Eyaingh um 130. flestum bjum essum sveitum var bi a lta f t um morguninn er veri skall og var a me svo skjtri svipan, a sumstaar var f runni rfar teigslengdir fr hsunum, er saman laust hrarmyrkrinu, og nist ekki hs, tt maurinn vri yfir v. Vast hvar l a f ti um nttina er bi var a reka haga, a eins stku stum var vkomi til hsa. Va lgu menn ti og skemmdust sumir nokku. sumum sveitum Hrasins svo sem va Jkuldal, nr v llum bjum Jkulsrhl og i Fljtsdal var ekki bi a lta f t um morguninn er veri skall . Hefi a ekki veri, mundi fjrskainn hafa ori miklu meiri.

Borgarfiri var lti um fjrskaann og l f ar vast hvar ti um nttina. A eins einum b Bakka, tndist f til muna, um 30 kindur. Reyarfiri var ti i byl essum unglingspiltur fr Borgum, son Gumundar bnda ar orsteinssonar; lgu eir ti um nttina fegar, skammt fr bnum; annar son Gumundar var dauur um morguninn, hinn kalinn, hann sjlfur skemmdur. ar hafi og farist f og var Reyarfiri.

Austri segir frekar fr skemmdum Kntsbyl ann 5.febrar (dagsetur ann 1.):

bylnum 7. f.m. frst btur Reyarfiri me 5 Normnnum og drukknuu allir. smu hrinni missti bndinn Bakkageri Reyarfiri nr v allar r sinar, 35 a tlu, sjinn. Breidal og sveitunum ar suur af allt suur Hornafjr uru miklir skaar bi f og hestum. Mun a sumstaar hafa hraki sj. Klfafellssta Suursveit fauk timburkirkja er bygg var sumar af grunni og brotnai ll. orvaldsstum Breidal var ti maur a nafni Artemund Gumundsson. Menn hfu og legi ti ar syra og kali til mikilla skemmda.

Austra 24.febrar er brf r Hornafiri dagsett 16.janar:

San um nr hefur tarfari ... veri fremur hart, vegna frosta snja og strvira. Avsueru hagar enn , en a hefur oft eigi veri hgt a nota fyrir illvirum. ann 7. .m. var veri verst, v a geri ann blindhrarbyl, a menn muna varla annan eins, vegna harviris, v a allt fauk a sem foki gat, og laust var. Fyrst um morguninn var veur brilegt, og voru v sumir bnir a reka f haga. En verinu skall t r dagmlum rtt einni svipstundu svo vondu a f var ekki komi a hsum, jafnvel ekki vri nema rskammur vegur, v a menn ru eigi vi neitt vegna harveurs. L vi sjlft a sauamenn yru sjlfir ti, v a eir villtust va; en eir hittu samt flestir eitthvert hli og komust svo a bjum um kveldi, v a sknai veri dlti. Eftir veri voru ekki falleg vegsummerki.a f sem ekki ni hsum fannst slegi og fast fnnum og sumt reki undan. Sumt trandi og sumt alveg dautt. Nesjum var fjrskai rem bjum, einum eirra fr nlgt 50 fjr. Lni uru miklir fjrskaar 3 bjum lka. tveim bjum Mrum fr f, og a svo a rum bnum lifi ekki nema far kindureftir; ar ( Mrum) vantar lka nokkur hross, hafa au lklega hraki t sj.

ennan sama dag fauk kirkjan Klfafellssta Suursveit, og brotnai spn. Var a kaflega mikill skai, v a kirkjan var bygg sumar. etta veur olli v miklu tjni hr um Austur-Skaftafellssslu, var mikil heppni a eigi st lengur v en einn dag, v a hefi a stai lengur myndi engin skepna haldi lfi sem ti var.

Fri birtir ann 26.mars brf fr Seyisfiri - rita 8.janar. ar segir meal annars:

Eins og g gat um, var hr hi mesta ofviri gr. Sleit upp 3 dekkskip, er lgu vi Bareyrina vetrarfestum; rku au ll land og brotnuu. Eitt af eim var hi nja fiskiskip Sigurar verslunarstjraJnssonar Vestdalseyri Hildur", hin voru eign Normanna. Ekki hefir enn frstum annan strskaa af veri essu, en mjg er htt vi a a hafi gert meira tjn, v veri var vanalega miki og illfarandi hsa millum. annig tk mann hr er var gangi upp einum bylnum, eyttist hann gan spl, en ni jarfastan stein og gat haldi sr hann, mean bylnum st; hefi hann ella fleygst sj t.

Austri birtir 5.febrar brf fr Akureyri dagsett 8.janar, ar segir m.a.:

N fer oss a klna norlendingum ef lengi virar eins og dag, v n er 19 frost C, og gr var blindbylur svo illfrt tti hsa milli. a er nnur strhrin, sem teljandi er, er komi hefur hr vetur. Hin var sunnudaginn var [3.], og rak niur fdma mikla fnn einum slarhring. fr er sg kaflega mikil.

jlfur segir ann 15.janar:

Um 80 fjr frst sunnudaginn 3. .m. i lfus ea sjnum ar nlgt fr Vindheimum i lfusi og rum b ar sveitinni. Hestur kafnai hesthsi b einum i lfusi, af v a hesthsi, sem hann var i, fennti i kaf. Snir a, hve mikill snjr er kominn.

safold kvartar yfir t - fyrst ann 13.janar og san ann 26.:

[13.] Tarfar [er] n mjg hagkvmt, bi til lands og sjar. Fannkomur kaflegar. Jarbann yfir allt. rsjaldan gefur sj, en nokkur fiskur fyrir syri veiistunum hr vi Faxafla, einkum Garsj. Harindi manna milli svaxandi.

[26.] Enn er sama hellan yfir allt af snjkynngiog klaka; fr varla fugl nef sitt, hva heldur nokkur ferftt skepna. Er smu t a frtta a noran me vermnnum. En staviri hafa veri n vikutma.

Fri Akureyri segir fr ann 30.janar:

Vertta hefir veri mjg stir ennan mnu, noran kafaldsbyljir annarslagi og fannkoma mikil og frost. Snjr er v mikill og Eyjafjrur er lagur t a Hjalteyri. Hafshroi hefir komi inn hj Hrsey en reki t aftur. Skagafiri og Hnavatnssslum er snjrinn sagur enn meiri og jarlaust fyrir hesta Skagafiri, en xndlingar og Svarfdlingar eiga ar marga tigangshesta sem vandri vera me.

Austri birtirann 19. mars brf fr Reykjavk, dagsett 3.febrar:

tjn fyrstu daga rsins var versta t og mjg stillt, kyngdi niur fdma snj svo jarlaust var bi fyrir f og hesta, en sjaldan var frosti yfir 10. San hafaoftast veri stillingar en frost nokkurt, nema 27. og 28. [janar], daga var dltill bloti, en hann gjri a eins vont verra og hleypti llu gadd. Frst hefur a fari s strax a skera af heyjum sumstaar hr austur me, einkum i Holtunum", og snir a a Sunnlendingar lra seint a setja svo dugi.

Reykjavk var t erfi janar - vi grpum niur stangli pistla Jnasar Jnassen:

[6.1]Sastadag rsins var hr fagurt veur allan daginn, og gamlrsdag var hr aeins fl jru. Nrsdag snjai hr talsvert a kveldi, og afarantt h.2. fll hr talsverur snjr og um kveldi h.2. var hr um tma blindskubylur af austri og a hvass; gekk svo sunnudaginn (3.) til norurs, brhvass og snjai hr talsvert; allan ann dag var hr moldvirisbylur.

[13.1] Umlina viku hefir veri hin mesta stilling veri, hlaupi r einni ttinni ara sama slarhringinn; h. 6. var hr brviri tsunnan a kveldi; rauk afarantt h.7. noran me moldskubyl me gaddi. Snjr hefir falli hr mjg mikill essa vikuna; grkveldi (11.) fr a rigna hr af landsuri eftir undangangandi moldskubyl af austri, fr v um mijan dag, en um mintti var hann genginn til tsuurs. dag (12.) hvass og dimmur tsunnan me haglhryjum og blindbyljum; allbjart ess milli. Loftyngdarmlir er einlgu ii allan slarhringinn.

[20.1]Fyrra mivikudag (13.) var hr logn og fagurt veur fram yfir mijandag; san gekk hann til austurs me blindbyl og svo til landsuurs seinna um kveldi og var hvass, gekk afarantt h.14. til tsuurs me byljum og miklu brimrti til sjvarins; rauk svo noran og hefir san veri eirri tt, oft rokhvass; essa sustu dagana hefir han a sj veri blindbylur allan daginn efra til sveita. fyrradag fr sjinn a leggja hr fram vkina (hroi). dag (19.) fagurt veur, logn, en hvass til djpanna.

[27.1]Umlina viku hefir veri mesta stilling veri, oftast bjart veur og slskin, og m heita a logn hafi veri daglega, ofurltill kaldi af austri a kveldi.

Febrar: Harindi og snjyngsli, snjyngslin venjuleg vestan til Norurlandi. nnur vikan srlega kld, en san batnai heldur.

ann 24.febrar eru enn skaafrttir Austra:

Tarfari hefur enn um undanfarinn tma veri mjg stugt og umhleypingasamt en frostalti. Fjrum hefur veri og er nr v alveg jarlaust. En Hrai mun va vera enn talsver jr. Nlega var slys Svarenda Fskrsfiri, vatnsfl hljp ar binn og bastofuna; hjnin svfu undir lofti og 1 barn og gmul kona; vatni braust inn herbergi undir loftinu og fyllti a allt; drukknuu ar essir 4 menn, en hitt flki 12 manns, er annarsstaar svaf bnum, sakai ekki.

Sama dag segir safold fr harindakveini:

Mesta harindakvein er n a heyra r llum ttum hr sunnanlands a minnsta kosti: bjargarrot og heyrot almenn, engin hjlprisvon nnur en brur bati og stugur, sem n virist lka vera byrjaur. Hnafli var fullur af hafs, er sast frttist. Pstarnir norur og vestur, er lgu af sta han 6. .m., voru nunda degi, sunnudag 14. .m., ekki komnir lengra en a Hesti Borgarfiri; svo voru illvirin megn um a leyti. ... Eftirfarandi pistill lsir tarlega standinu Snfellsnessslu, sem er sjlfsagt eitt me bgstddustu hruum landsins.

Bjargarskorturinn Snfellsnessslu er meiri og voalegri en nokkru sinni ur sastlinum 30 rum. Veldur v margt, svo sem mjg hagkvm verslun hr fremur en viast annarstaar landinu og vruskortur nr v rlega; afarslm vertta yfir hfu sastliin 5 r, og ar af leiandi skepnufkkun. tk t yfir sumar er lei, einkum eim hreppum sslunnar, er sunnanfjalls liggja: Breiuvk, Staarsveit, Miklaholts-, Eyja-, og Kolbeinsstaahreppum, og virist Snfellsjkull eiga ekki allltinn tt v, a draga a sr vtu, svo a ar eru miklu tari rkomur en noranfjalls; svo er og norantt miklum mun verri ar en innanfjalls vetrum. sumar [1885] ht varla a bithagi kmi fyrr en eftir mitt sumar; v framan af sumrinu voru jafnast austnoran og noranstormar og rok, me frosti a nttu og oft daginn lka; rvaltfennti fjll og stundum bygg. egar essu linnti, komu rltar kalsarigningar til rtta. Af essu leiddi hinn mesta grasbrest, bi tnum, sem va gfu meiri tu en helming og liugan helming, og sum ekki nema rijung mts vi mealgrasr, og engjum, sem alstaar voru miklu verri en mealrum. Eftir essu var ntingin, heyin allstaar nokku hrakin og sumstaar brunnin; sauur geri ekki nema hlft gagn, svo mlnytusafn er lti og ekkert sumstaar; haustskurur afarrr; v tminn, sem skepnur hfu til a fitna, var of stuttur; gagn af km vetur ekki nema hlft og varla a. Matjurtagarar allir alveg ntir.

Eitthva linai um hr syra sari hluta febrarmnaar. jlfur segir fr ann 26.:

Tarfar hefur hina sustu viku veri hagsttt hr syra, v a n hefur komi hlka, svo a jr er komin upp lgsveitum, en ekki upp til heia og fjalla; enda er avarla von, v a snjrinn er fjarska mikill.

A noran njustu frttir r Svnavatnshreppi 15. .m.: Jarbnn yfir allt og snjyngsli gurleg, enda hefur varla linnt hrum og snjkomu san um jl. tlit fyrir heyrng, ef essu heldur lengi. verslunarstunum Hnavatns- og Skagafjararsslum er matvara rotin, nema verslun Hepfners Blndus og Skagastrnd. Hafsmikill kominn a landi, en eigi orinn landfastur innst Hnafla".

Vestanpstur kom i fyrrakveld. Me honum frttust smu harindin um allt Vesturland. Bjargrisskortur vast hvar, einkum i Snfellsnessslu. Fiskiafli allgur safjarardjpi.

ann 3.mars segir safold:

N hafa veri stillur san me gubyrjun, og mist frosthgt ea frostlaust. Jr komin upp lgsveitum hr sunnanlands, en svelljkull mikill yfir ella. Hafs um allan Hnafla, er sast frttist, um Skagafjr utanveran og Skjlfanda inn undir Flatey.

Jnas Jnassen lsir febrart pistlum snum og segir m.a. ann 3.:

[3.2.]Framan af essari viku br til landsynnings me talsverri rigningu; hr var harigning um kveldi h. 28.[janar], en afarantt h.29. fr a snja aftur og kyngdi hr kaflega miklum snj niur ntt; san hefir veri hgviri og m heita a veri hafi logn daglega og fagurt veur. dag (2.) logn og bjart slskin. Snjr er hr jru venjulega mikill.

[10.2]Umlina viku hefir mikil kyrr veri verinu san h.4.; var hr austanveur, hvass a morgni me byl, gekk svo til landssuurs eftir hdegi, hgur me nokkurri rigningu; daginn eftir gekk hann til tsuurs me hryjum, eigi hvass, og brimlaust; nsta dag h.6. var hr austanveur, hvasst, me krapaslettingsbyl, allt fram a hdegi; en er lei daginn, var komi landsynningsrok me harigningu allt kvldi og nstu ntt; snemma morguns h.7. lygndi litla stund mean hann gekk til tsuri me kaflega miklu roki og brimi til sjvarins; hefir hann san veri vi tsuri, rokhvass byljunum. S mikli snjr sem kominn var, minnkai miki hr vi rigninguna 6.-7.

Mars: T talin allg mestallan mnuinn, en harviri lokin.

jlfur segir ann 19. (ltillega stytt hr):

.. me gubyrjun (21. febrar) kom gur bati, svo jr kom upp i lgsveitum. 5. .m. [mars] gjri aftur allmikinn snj. En um mija gu (7. mars) hlnai aftur og gjri gtishlku, svo a n er ori rst llum lgsveitum og t hin besta. Aldrei hefur veri miki frost vetur, sjaldnast yfir 10 gr. C.; mest frost 18 gr. C. afarantt 15. febrar.

Austri segir ann 19. fr slysi Seyisfiri:

Nttina til 13. .m. drukknuu hr firinum 2 menn af bti; btinn rak i land morguninn eftir me mastri uppistandandi og seglinu tndu og fstu. Hafa eir v farist siglingu, og anna hvort siglt upp jaka, v a var nokku af shroa firinum, ea kastvindur hefur fleygt btnum um, v a byljtt var egar snemma um nttina.Mennirnir voru bir fr Vestdal.

Jnas Jnassen segir pistli 17.mars:

Alla umlina viku hefir veri austantt, oftast landsynningur me mikilli rkomu, svo hr er n allur snjr tekinn upp; laugardaginn h.13. var hr eitthvert hi mesta ofsarok af landssuri er menn muna til; st a allan daginn, harast um og eftir hdegi; fylgdivhemjurigning; kl. l0 1/2 um kveldi gjri allt einu logn me hinni kfustu rigningu framan af nttunni; daginn eftir 14. var hr logn og bjartasta veur. dag (16.) hgur landsunnan, bjartur morgun en dimmur um hdegi og hlr. ... ur en ofsaroki kom laugardaginn var, sst engin breyting loftyngdarmlinum, og mean v st, lkkai hann mjg lti, og kom hr fram sem oftar, a mjg hpi er a reia sig hann; sjmenn vorir ttu va gefa essu nkvmustu gtur, Lklegt er, a veri hafi eigi n mjg langt han.

safold segir fr v ann 17.mars a verinu .13. hafi franska fiskisktu sliti upp Reykjavkurhfn og hana san reki fyrir ru akkerinu yfir Grandann og nrri v t Hlma - ekki var manntjn. Fjallkonan nefnir 23.mars a tjn hafi einnig ori af foki, einkum Borgarfjararsslu essu sama veri. Enn rak tvr franskar sktur upp Reykjavk illvirinu lok mnaarins. v veri strandai lka frnsk skta vi orlkshfn (safold 7.aprl).

jlfur segir ann 2.aprl:

laugardag var [27.mars] br til noranttar og frosta. Hina sustudaga hefur veri aftaka norangarur me 812 gr. frosti, og hrarmkk norurundan a sj.

Aprl: Brileg t a fyrsta rijungnum slepptum, jr kom upp syra og eystra.

ann 9. segir jlfur:

Hinu mikla noranroki, sem geti er um sastablai, linnti sunnudagsnttina [4.]; san frostavgt, en hefur gert talsveran snj.

Fri segir fr t ann 15.aprl:

Akureyri 14.aprl 1886. N hlfan mnu undanfarinn hefir t veri hr, frost allt a 13R. dag er viri. Snjr mjg mikill til fjalla, en nokkur jr au lglendinu, og Eyjafjrur slagur tfyrir Laufs a austanveru, en lengra t me vesturlandinu, og ar fyrir utan hafshroi svo langt sem sst. hve miklusvi hafsinn liggur tfjarar fyrir Norurlandi veit enginn, en tilgtur sjmanna eru a hann muni vera mikill. Via eru menn ornir mjg heylitlir bime tur og they.

ann 23.jl birti Fri brf r rnessslu dagsett 19.aprl:

Veturinn er brum enda, og rist hann betur en t leit fyrir um hr, v san ga kom hefir eigi komi ru hrra, nema norankast gjri allhart 2.viku einmnaar. fr fiskur burt af mium hr, v sandfok dreif sjinn, m kalla a fiskilaust s san og er afli yfir hfu ltill, og hart bi hj mrgum.

Austra ann 5.ma er brf r Hornafiri dagsett 19.aprl - ar er yfirlit um veurlag ar um slir:

egar Austri fkk frttir han sast 16.janar var allt huli snj og klaka, og noranningur hlst a mestu vi t mnuinn. 5.febrar br til austanttar me u, var svo oftar vi haftt og u allan febrarmnu, aeins einstku sinnum noranvindar me frosti. mars var tarfari einstaklega gott, oftast frostleysa og blaar til 27. a br norantt me feikna stormum og snjkomu mist; frosti oft12R. essi hrkukafli st rtt viku svo a aldrei var hl . Illviri var svo miki a sjaldan var hgt a lta skepnur t, ennan tma. San a essum hrkukafla linnti hefur tarfari veri allgott, og n rma viku hefur veri veruleg vorbla. Yfir hfu m heita a veturinn hafi veri gur. a var aeins essi kafli janar sem nokku var harur. Hefi a ekki veri svo tilfinnanlegt, hefi ekki drpsbylurinn7.janar komi.

sama blai Austra er segir einnig fr Akureyri, 20.aprl:

Framan af essum mnui var hr t. Rak s a landi og inn Eyjafjr og Skjlfanda og fleiri firi. Um mijan mnuinn gekk aftur til sunnanttar. San hefur oftast veri allgott veur en stillt. dag er hlka. Snjr er enn kaflega mikill. Margir bndur hr um sslu munu n ornir heylitlir.

Ma: Kuldavertta um mestallt land.

Fyrstu dagar mnaarins ttu hagstir ef marka m jlf ann 7.ma:

Tarfar hefur hr langan tma veri hi besta. Noranlands hefur a veri miklu verra en hr syra sastahluta vetrarins. Um sumarmlin var fari a lina og viakomin upp jr. Lags allmikill innst fjrum nyrra allt til sumarmla og hafs ar fyrir utan; en hann var mestallur kominn af Hnafla og Skagafiri rtt eftir sumarmlin.

Jnas Jnassen lsir lka gri t pistli ann 12.ma:

Umlina viku hefir vira venjulega vel bi til lands og sjvar, rigningaskrir og slskin hafa skipst , svo n er jr hr eins grn eins og um mibik jnmnaar fyrra; stku ntt hefir snja lti eitt fjll. dag h.11. hg tnorantt, bjart slskin.

safold segir fr kuldum ann 26.ma:

Kuldatin, sem byrjai hr laust fyrir krossmessuna [hn er 3.ma, en hn er samt stundum talin ann 13. og er a trlega hr], stendur enn, og stafar af hafs, sem hefir veri a hrekjast um Hnafla og lklega legi fastur vi Hornstrandir ru hvoru san um mnaamtin mars og aprl. Austar var hans ekki vart neinstaar, egar strandferaskipi var ferinni, enda hefir vora gtlega Austurlandi: mealhiti aprl Seyisfiri + 3C. Nkomnir feramenn noran r Strandasslu segja Hrtafjr alakinn lagnaars, en ar fyrir utan tk hafsinn vi. ar voru frosthrkur miklar, og skepnur allar hstar, flestar gjf. Sigling var komin fyrir nokkru bi Blndus og Reykjarfjr.

Jnas Jnassen segir fr pistli ann 19.ma:

Alla umlina viku hefir hr veri norantt me talsverum kulda; tt eigi hafi hann veri mjg hvass hr; hefir veri a sj rok til djpa hverjum degi; vi og vi hefir snj rt r lofti; Esjuna hefir snja, svo alhvt hefir ori alveg niur sjvarbakka. Ekkert tlit er fyrir, enn a hann s a ganga niur veri. dag 18. vgari me veur, bjartur og me hljastamti.

Enn segir safold fr kuldat ann 2.jn:

Kulda- og urrvirasamt enn hr sunnanlands og vestan. Frost hverri nttu, egar fr sj dregur, nr allan fyrra mnu, jafnvel -4 til 6 Borgarfiri ofanverum. r Hrtafiri skrifa 20.[ma]: Um sustu helgi og eftir hana hafa veri menn fer yfir Holtavruheii og Haukadalsskar, og komu fnnugir og frenir til bygga, og sgu eigi ratljst fyrir fannkomu og skafhr, en vrurnar hfu stai upp r gaddinum heiinni, v essum fjallvegi stgur ekki af gaddi ar til skammt er tilbygga.

Fri segir fr t Akureyri og var 1.jn (dagsett 31.ma):

Sastlinaviku var verttan mjg kld og frost hverri nttu, er v alveg grurlaust. Fljtum og Siglufiri kom snemma essum mnui svo mikill snjr, a f fennti; san hefir ekkert teki, svo allt tlit er til, a bi sauf og nautpeningur falli ar v nr gjrsamlega. Fyrir fm dgum sanvar Siglunesi eigi eftir nema ein kr af sex, og lkt hlutfall mun vera var.

Jn: Kuldat vast hvar, einkum um norvestanvert landi. Kalsi st grri fyrir rifum.

jlfur segir sfrttir og lsir t ann 4.jn:

Strandferaskip Thyra" kom hinga fyrra mnudagskveld, 24.[ma]; komst alla lei Skagastrnd, var vart vi hafs undan Hornstrndum og sneri vi a aftur austur um
land, st hr vi eina klukkustund, og fr san til Vestfjara.

Alla vikuna sem lei hafa veri noranstormar og frost hverri nttu. En fyrradag [2.jn] hr til sunnanttar me nokkurri rkomu, sem enn helst. Skepnuhld sg g
um allt Suurland og Borgarfjr. Hafs sagur fyrir Norurlandi vestanveru, og tekinn snjr upp til sveita. ndvegist Austurlandi allt vori, og skepnuhld g. Kaupskip komin flestallar hafnir noran lands og austan.

Og enn eru frttir af kulda jlfi ann 18.jn:

Noranpstur kom grkveld. Kuldar hafa veri mjg miklir um allt Norurland vor til essa. Grurleysi frmunalegt, engu betra en fyrra, ef ekki verra; jr kom t.d. Fljtum og Skaga ekki upp fyrr en undir fardaga. Hafshroi Hrtafiri, svo a kaupskip hafa ekki komist inn Boreyri; inni fjrum er hann ekki annarstaar, en hkarlaskip fr Akureyri hafa hitt hann allmikinn ti fyrir, komst Thyra klaklaust norur um land. Sldarafli gtur Eyjafiriseinni hluta mamnaar.

safold segir fr kulda pistli ann 23.jn:

Vori hefir veri kaflega kalt allt til essa noranlands og vestan, einkum tkjlkum llum, nst hafsnum, sem n var reyndar horfinn, en lklega ekki mjg langt farinn. Siglufiri og Fljtum lgu tn undir snj n er strandferaskipi fr um; stu ekki upp r nema hlar og br. Mjg hart um bjargri, ar sem sigling er komin ea var fyrir skemmstu, svo sem Strandasslu og Hnavatnssslu vestanverri. Af Svnavatni Hnavatnssslu leysti eigi s fyrr ena linum fardgum.

Fri birtir 6.jl pistil dagsettan Akureyri 28.jn:

Veurtta flesta daga fremur kld og grurlti thaga er n sem ast a gra og spretta. Skepnuhld g hr um sveitir og hefir mjg ftt farist af unglmbum essuvori. Viri vel hr eftir er tlit til a flaengi spretti vel ar sem rnar bru leir fyrra, og hann var ekki of mikill.

Jl: okudeyf noranlands, en urrkar allgir syra. Kalt.

jlfur lsir t ann 23.jl:

Hr syra hafa n sanum fyrri helgi mtt heita stugir urrkar, oftast norantt, anga til gr a talsvert rigndi. Grasvxtur er hr syra og rnessslu va allgur. Borgarfiri illa sprotti. Annarsstaar af landinu er yfir hfu a frtta grasbrest, og hann mjg mikinn llum tkjlkum fyrir noran og vestan.

Austra 7.gst er tarpistill dagsettur ann 3.:

a sem af er sumrinu hefur tin veri kaflega kld, alla t noran og noraustan tt me okum og urrkum og hafa eigi komi nema rfir urrkdagar. Miklar rigningar hafa aldrei veri. fu daga sem sl hefur skini i heirku lofti, hafa aldrei veri veruleg hlindi, v strax sem anda hefur r einhverri tt, sem naumast hefur veri nema annahvort af norri ea noraustri, hefur golan veri srkld. Loftkuldinn hefur veri og er enn vanalega mikill. Af essari kuldat leiir, a jr er mjg illa sprottin; vxtur tnum ltur tfyrir a vera lakara meallagi, ef til vill meallagi urrlendum tnum, en au tn, sem seilukennd eru, hafa kali mjg a sgn. Mjg bgbori tlit kva vera engjum yfir hfu enn sem komi er, en ef hlnai veri, getur tengi sprotti enn. thrai eru allar blr og mrar svo fullar me vatni, a grasi sem eim er nst eigi, svo a fullum notum veri. Enn sem komi er, v eigi glsilegt tlit me heyafla bnda, sem er undirstaa bskapar eirra. reyndar getur nokku r essu bst enn, ef urrka- og hlindat kmi, en engu a sur verur bjargristminn me stysta mti, ar sem almennt var eigi hgt a byrja heyskap fyrr en um mitt sumar, en sjaldgft, a miki s a reia sig hausttina, v sem oftast arf eigi a telja til heyskapar eftir a 21 vika er af sumri; eftir v a reikna yri heyskapartminn n tveir mnuir, og er a nsta skammur tmi til a ba sig undir veturinn hr landi.

gst: urrkar um mestallt land, skst t sunnanlands. Kalt.

Jnas Jnassen segir fr v pistli ann 12. a snja hafi Esjuna afarantt ess 10. og smuleiis ll austur- og suurfjll.

Fri segir fr 7.gst:

Ma, jn og jlmnuir mega heita hver rum lkir hr noranlands. Noran og noraustantt hefir lengst af rkt, oftar rigningarog kuldi a eins undantekning ef hlr og regnlaus dagur hefir komi. Austurlandihefir veri lkt tarfar, eftir frttum, sem nlega eru komnar aan. Tn og harvelli ar kali eftir vorharindin eins og hr noranlands. Breidal og og innri hluta Hrasins er grasvxtur skstur, svo einstaka menn byrjuu ar sltt 14. viku sumars [um 20.jl] . Fjrunum og thrai er grasvxtur tnum og engjum mjg ltill, en tekur yfir egar kemur norur fyrir Vopnafjr, Langanesi og Langanesstrndumm ekki heita meira en grur fyrir skepnur thaga og tnin 13 vikur af sumri lti betri en um frfrur, egar vel rar; stku bjum l eldiviur urr tskeklum tna fjrtndu viku sumars. istilfiri og Axarfiri er litlu betra, en egar kemur inn Reykjaheii batnar svo a suurhluta ingeyjarsslu og Eyjafiri var vast byrja a sl eftir mijan jlmnu. Vegna rigninga noran- og austanlands hefur gengi mjg seint a urrka bi eldivi, ull og fisk, og sumstaar ekki bi enn.

Og Fri heldur fram 24.gst:

rkomurnar hafa haldist allt a essu. 17. .m. hlnai veri og gekk til suvestanttar. gr [23.] var gur urrkur og rkomulti, svo margir munu n n saman nokkru ea mestu af tum snum.

safold lsir t pistli ann 25.gst:

Vertta hefir veri mjg hagst noranlands, og smuleiis austanlands og vestan, fram um mijan ennan mnu; sfelldar okur, kuldar og urrkar, og var va nokkur tugga komin gar. Stafar a eflaust af hafs nnd, enda komst eigi gufuskipi Minsk fyrir Horn hans vegna, er a var ferinni, tt Thyra kmist a samt rtt um sama leyti norurlei sinni, og Camoens, sem kom a noran rtt eftir, yri alls eigi vart vi neinn s. Hr Suurlandi var ar mti urrkat fr slttarbyrjun slttur byrjai seint og anga til n fyrir rmri viku, a br til sunnanttar me miklum rigningum. Tn voru illa sprottin, en tur nttust prilega. Engjar betur sprottnar. Bara a ekki bregist n nting theyi.

Austri rekur t gst ann 4.september:

Til gstmnaar loka m kalla a hr hafi veri sama urrka- og kuldat og ur; komu seinni hlutann af gst nokkrir urrkdagar, svo hgt var a n inn heyi v er var laust; einnig gtu fjaramenn verka talsvert af fiski snum, tt erfitt hafi gengi, v a fir hafa eir dagar veri, egar urrkur var, a hann hafi haldist til kvlds, v a oft komu skrir egar minnst vari og skemmdu fyrir mnnum. N um mnaamtin fr heldur a hlna veri og gekk til landttar, en miki vantar a tin hafi veri hagst, a sem af er essum mnui. Undanfarandi daga hafa veri fjarskalega stug veur, a hltt hafi veri, enda hefur loftyngdarmlirinn veri sfellduflugi, falli og stigi vxl. a hafa veri mrg veur sama daginn. morgnana hefur stundum veri heiskrt og blalogn, svo ekki hefur blakta hr hfi; me dagmlum hefur ykkna upp, en blan haldist ar til um mijan dag, hefur einu augabragi gengi ofsastorm, svo a varla hefur ori vi neitt ri og stundum helliskrir. Svona hefur veri tvo undanfarna daga og gr var kaflega miki mistur lofti. dag er slskin og urrkur.

safold segir fr ann 1.september:

urrkarnir, sem byrjuu hr Suurlandi um mijan [gst], haldast enn, og hefir ekkert breyst me hfudeginum. Strstreymt var hr um hfudaginn meira lagi, og a svo, a elstu menn minnast eigi ess, a sjr hafi gengi eins langt land um sumartma a minnsta kosti eins og 30.[gst] hr bnum, er meiri partur Austurstrtis var eins og fjrur og fli yfir talsvert af Austurvelli; var logn og sjlaust. Af Norurlandi er a almenn sgn, a anna eins urrkasumar muni eigi hafa ar komi san 1835. M sj allgreinilega standi ar af eftirfarandi brfkafla r Eyjafiri 18.[gst] fr manni, er var nkominn heim anga hr a sunnan.

Vr lgum af sta fr Reykjavk hinn 8.gst. Var slskinalti, en kaldur blstur noran. ingvllum hfum vr nttsta. ar hafi ekki veri errir laugardaginn [7.]. Mnudaginn hinn 9. var urrt, en errilti, og hldum vr a Kalmannstungu. rijudagsmorguninn hinn 10. var tni ar alhvtt af snj, og miki hirt af tu. Bleytukafald hfum vr upp a Bar; en er kom Grmstunguheii, fr a frysta og fjki a vaxa, svo ekki sst til vegar. Vindur var tnoran, og oka svo mikil, a ekki s nema nokkra fama. Vatnsdalnum var bleytukafald allan ann dag. ar voru sumir bnir a n inn hr um bil rijungiaf tum snum, en sumir engu, ogaustar sslunni hafi ekkert nst. Eins var Skagafirinum; ar hafi ekkert nst, eftir v sem mr var sagt. einum b Blnduhlinni s g a bi var a n nokkrum hestum, en annarstaar hvergi. Hinn 14. var tn alhvtt Kotum (nsta b fyrir framan Silfrastai) og xnadalsheii var gtufyllir af snj, en minni var bleytan, egar kom xnadalinn. Ekki hefir gengi betur me tuhiringu hr Eyjafirinum. a er hrein undantekning, ef maur er binn a hira nokkra bagga, og m v svo segja, a allar tur liggi hirtar enn (18.g.); enda eru r ornar skemmdar va, sem nrri m geta. Hr er a va siur, a sl nokku utantns, ur en byrja er eim og v hafa menn n. Smu vandrin og me turnar eru me allt sem urrka arf, svo sem fisk og eldivi. Tn eru bin fyrir nokkru, og a, sem slegi hefir veri engjum san, liggur flatt eins og taan.

September: Rigningasamt syra, en betri t noranlands.

ann 2.september uru fdmamikil skriuhlaup Kjalarnesi. tarlegasta frsgnin af eim birtist safold ann 8 og m lesa hana vihengi essa pistils. ar er m.a. essi lsing rkomunni - bndinn Grund (hjleiga fr Esjubergi) segir fr:

a var kl.2 fimmtudaginn (2.september), a mr var liti upp gljfrin og ttist sj, hva vera vildi. a var bi a rigna fr v kl.11, eim kjrum, a a er ekki til neins a tla sr a reyna a lsa v. g hefi aldrei vita og aldrei heyrt geti um neitt v lkt. Vatni bunainiur r loftinu hvtfyssandi; a var eigi lkt v, a nokkurn tma sjust dropaskil. Jrin fli ll vatni. a var lkur vi lk um alla hlina, eins og uppistaa vefsta. g tk eftir v allt einu, a a var eins og fli rnai sngglega hrna kringum binn, n ess a neitt drgi r skpunum r loftinu, og var sst a skilja, hvernig v sti. var mr liti upp gljfrin. a var lkast v sem sagt er fr eldgosum, egar hraunfli vellur upp og er a brjtast af sta. in hafi stflast svip af niurburi og svo fyllst fyrir ofan, en v nst rutt sr njan farveg austur r niur me brekkunni og einmitt hr ofan yfir binn. g skipai llu mnu flki burt r bnum og austur heygar, heygarinn, sem i sji arna austanhallt skriunni; g vissi, a ar mundi manni vera httast. a komst anga allt tka t, nema konan mn var seinust, og tkubarn, sem hj okkur er, drengur 5. rinu, hn var a tvega honum eitthva ofan yfir hfui. Hn treysti sr ekki austur garinn, og tk a til brags, a skra upp bastofumnirinn. a st heima, a egar hn var anga komin, skall fli binn og allt kringum hann, og fyllti ll sund. Kom etta allt einni bendu, ll essi strbjrg, sem krkkt er af innan um leirinn og mlina, ar sem tni hefir veri? Nei; a var sumt a smhrynja og ryjast fram eftir aalfli.

ann 10. lsir jlfur helsta tjni:

aftaksrigningunni 2. .m., [] uru skaar miklir af skrium og vatnavxtum einkum Kjalarnesi og i Kjs. Kjalarnesi skemmdu skriur meir og minna bi tn og engjar nu jrum; jarir essar eru: Vellir (miklar skemmdir tni), Kollafjrur (nokku af tni og engjum undir skriu), Mgils (hlft tni eyilagt), Grund (allt tni aki ur og meiri hluti af engjum), Mar (nokkrar skemmdir tni og miklar engjum), Esjuberg (tveir fimmtungar tnsins a geta eyilgust, miklar skemmdir engjum), rvllur (helmingur tns og engja undir ur), Skrauthlar (miklar skemmdir engjum), Sjvarhlar (miklar skemmdir tni og engjum). Auk ess hfu i Kollafiri og Esjubergi ori um 60 hestar af heyi undir skriu hvorri jrinni. Kjsinni hafi skria skemmt talsvert jrina Fremra-Hls. Enn fremur hafi Lax Kjs fltt yfir allt og spa burt heyi, sumstaar a miklum mun t.a.m. Reynivllum (um 200 hestum), og bori leir og leju engjar. Leirvogs i Mosfellssveit hafi fltt yfir allar engjarnar Leirvogstungu og bori r leir og leju til mikilla skemmda.

sama tlublai jlfs eru frttir r Hnavatnssslum:

Eftir seinustu frttum a noran r Hnavatns- og Skagafjararsslum fr 4. .m. hafa ar haldist smu urrkarnir og rkomurnar sem ur, svo a vnr ekkert var komi inn af heyi nokkurstaar ar um slir; eru ekki manna minnum dmi til jafnmikilla urrka ar sem sumar.

ann 17.september vitnar jlfur m.a. orvald Thoroddsen sem nkominn er r rannsknarfer um Vestfiri:

Tarfar segir hann hrmulegt af Strndum, gst verra en elstu menn ar muna, sfelldar rigningar, kafld og kuldar; 5. sept. engin tugga komin inn af heyi fyrir noranReykjarfjr, Steingrmsfiri aftur mti betra. Fyrir noran Hnavatns- og Skagafjararsslum hefur tin batna litlu eftir septemberbyrjun og um helgina sem lei var ar urrkur. Eftir frttum af Seyisfiri hefur ar og batna tin um sama leyti; og svo mun hafa veri var um land. Hr syra var gur urrkur 10.14. .m. og hafa flestir n inn heyjum snum. 15. .m. var hr rigning; gr gur urrkur. Heyskapur hr sunnanlands mun vera allt a v meallagi allviast en sumstaarekkieinusinni a.

Fri Akureyri fer yfir heyskapinn pistli ann 22.:

Fyrst i essum mnui nu flestir inn tum Eyjafiri og fyrir noran. Vikuna 5.11. .m. voru hr strrigningar, og norankuldar, var urrkur Skagafiri og Hnavatnssslu og fyrst munu margir ar hafa n tum. 13. .m. skipti hr til betra, hefir san veri suvestantt og besti urrkur.

Oktber: Allg t, einkum noranlands.

jlfur ltur vel af t ann 22.oktber:

Vertta hefur hr allengi veri mjg mild og hagst; rigning hefur veri nokkur, og stundum hefur ekki gefi a ra sj. fyrrintt var hr alhvtt ofan a sj.

Svipa hlj er jviljanum safiri ann 30.oktber:

San slttarbyrjun, sem var i seinna lagi sakir grasbrests, hefir sumari veri munalega errasamt hr vestra, og nting heyjum v me langlakasta mti. Hausti hefir aftur mti veri venjulega frosta- og snjaliti, oftast sumarveurtta.

Austri birtir 8.nvember brf r Hornafiri dagsett 23.oktber:

Tin var fremur hagst sumar a v er heyskapinn snertir; urrkar voru i meira lagi, mtti segja allan slttinn; hausttin hefur veri heldur votvirasm lka, en hefur oft veri hg og blviri. A vsuhirtist taa ekki mjg illa, en they hraktist nokku, og var via fremur illa urrt, egar a var teki inn. Heyskapurinn er lang minnsta lagi, v a bi rrnai heyi nokku vi hrakninginn, og svo var mikill grasbrestur vast hvar, bi tnum og engjum, og sumstaar uru engjar eigi slegnar fyrir vatni. ...Garvextir spruttu hr mjg illa sumar, einkum brugust jarepli gjrsamlega. Hefur a lklega gjrt hi kalda vor og vtusama sumar.

safold segir ann 17.nvember:

[U]m Norur- og Vesturland ltur t fyrir a hafi veri einmuna t allt haust a kalla m. Segir svo meal annars brfi r Hnavatnssslu siast [oktber]: Tindieru han f. hefir ngu va a frtt um tina sumar, svo gnenni ekki a tj og tna r hrmungasgur. Va rttist nokku r fyrir blessaa bluna, sem vi lengst af hfum haft eftir rttir, og sem enn helst, tt sustu vikuna hafi veri heldur rosasamt, en gtek a sem gs vita, a n upp r stormunum er hann binn a neindreginni landsunnantt, og er n 10 hiti Celsius stundu fyrir slaruppkomu; a hefi tt hltt hundadagaveur sumar; tti gott, ef ekki var frost fyrir slaruppkomuna, ef svo bar vi, sem sjaldan var, a heirkt vri. Fnaarfkkun verur hr samt fjarskaleg, og tpast ng til ess, a menn geti ola annan eins vetur og veturinn sem lei. g vildi ska, a a vri htt a taka mark v. sem sumir okkar miklu veurfringar taka sem brigulan sannleika: a alla snja vetrinum leggi lkt og fyrstu snja; ttum vi hr mibygginni blara byr a fagna en fyrra".

jviljinn birtir 15.nvember brf r Djpinu dagsett 26.oktber:

N er ndvegist. a var sem sumari kmi fyrst me haustinu, hlindi hverjum degi og sunnantt, sjrinn fullur af sld; veiist hn hvervetna ar sem nokku er til reynt.

brfi r Eyjafiri sem birtist safold 1.desember og dagsett er 9.nvember segir:

Illt tti oss sumari hr nyrra. Allt af gengu bleytukrapar og kuldar, og tur nust ekki fyrri en undir hfudag; minna voru r skemmdar en vi mtti bast, ogkkum vr a nokku kuldunum. Allir vntu eftir bata me hfudeginum; en s von brst, og hlt sama tin fram anga til 12. september; komu urrkar og gviri og btti a mjg miki heyskap manna, v a nist a sem laust var og menn gtu haldi fram heyskap til Mikaelsmessu, eir sem nokku hfu til a sl.

Seinustu dagana af september og fyrstu dagana af oktber var noranskot allhart og snjai nokku; en brtt snerist aftur til hins sama gviris, og nu allir v, sem eir ttu ti af heyjum, og feinir hldu fram a heyja nokku eftir etta. Heyskapur var v nokkur endanum; mun hann almennt engan veginn hafa n meallagi. Annars var mjg misjafnt me heyskap manna, og a tt engjar lgi saman. g veit msum stum, a allvel hefir heyjast einum b og afleitlega nsta b; svo hefir grassprettan veri misjfn.

Allan oktbermnu, nema fyrstu dagana, var besta veur og nstum v sumarhiti, enda sust fyrstu viku vetrar ntsprungnar sleyjar beggja meginfjararins. var nokku vindasamt me kflum. Fyrir viku versnai veri og kom allmiki hrarkast austnoran og snjr talsverur.

Nvember: Hrasamt snemma mnuinum nyrra og suaustanlands.

safold birtir 22.desember brf r Hnavatnssslu 7.desember:

Jarir vast hvar og lengst um ngar og gar a sem af er vetrinum; hann geri reyndar 3. og 4. nvember aftakahr noran me miklum fannaustri, sem va gat spillt hgum, en allva drap kindur, v hrin kom aua jr, og va fari a hsa, svo a kindur fennti, einkum t til nesja ; en 14. og 15. nvember btti hann talsveru af fnn, er kom fyrstu hrinni, svo a jarlti var stku stum, en viku seinna geri hann hlku, sem hlst viku, og var alveg snjlaust, og jr auk ess vast hvar klakalaus. N er aftur kominn talsverur snjr, en mjg vel lagur, svo a jr er hin besta, enda eru allar skepnur haustholdum, og m etta vetrarfar heita gott gustillag, svo erfilega sem heyskapur hafi gengi sumar, ar sem hey allvast uru bi ltil og a meira ea minna leyti hrakin, en vast hvar gjrsleikt innan vor,svo a ekki var forn hey a setja. Utan til Vatnsnesi og reyndar var hefir heyfengur sumar ori litlu ea engu rflegri en sumari 1882, og lengra verur eigi jafna, egar um eymdarheyskap er a tala.

jlfur segir 17.desember r brfi fr Hsavk 22.nvember:

Sari hluta oktber var sjaldgfveurblaog urrkar hr nyrra; sem dmi ess m nefna, a eftir veturntur voru heyju 3 ea 4 krfur af str Mla Aal-Reykjadal.

Desember: Jarsl og meinltil t. Srlega kalt.

jlfur segir ann 24.desember:

Me pstunum frttist tarfar gott vast hvar til sustu mnaamta, en geri snj allmikinn. Skaftafellssslu kominn fjarskamikill snjr eftir sgn feramanna, sem komi hafa nlega austan af Austfjrum. Hafi austanpstur eigi komistme hesta vestur yfir Mrdalssand, en komst me pstflutninginn og kom a Breiablssta fyrra mnudag, en var Reykjavkurpsturinn farinn aan.

Fri birti 4.janar 1887 pistil fr Akureyri dagsettan 27.desember:

Hinn 21. .m. lentu tveir menn fr Hleinargari Eyjafiri i snjfli svonefndum Gilsrdal Eyjafiri. Annar eirra, Hannes Sveinsson a nafni, komst nauuglega r flinu og heim til bja, ltt skemmdur, en hinn, Brynjlfur lafsson, fannst rendur um kvldi. Brynjlfur heitinn var rmlega tvtugur og einn me efnilegustu ungum mnnum Eyjafiri.

Skipstrand. 6. nv. rak upp land undan veri og strandai Eskifiri sldarveiaskipiVirgo", eign kaupmanns Carls D. Tulinusar. Vertta og aflabrg: Suur- og Vesturlandinu hefir vira heldur vel a undanfrnu en stundum nokku stug t, og talsverur afli hefir veri mrgum veiistum.

Jnas Jnassen segir fr v pistli 29.desember a ann 22. hafi falli nokkur snjr Reykjavk og san hafi veri talsverur snjr jru. Hann segir san pistli 5.janar 1887 a sasta dag rsins hafi gert aftakaveur af suri og varla veri sttt hsa milli um kl. 18 til 19, en veri hafi gengi ofan nokkru fyrir mintti og snist til tsuurs.

jviljinn segir 31.desember fr mannskaasnjfli sem var ann 20.:

Snjfl var 3 mnnum a bana Ingjaldssandi i vikunni fyrir jlin.

Fri minnist rsins 1886 heild pistli ann 14.janar 1887:

etta r, sem n er lii, mun lengi vera minnissttt eim mnnum, sem n lifa; mun flestir ska a sem lengst veri anga til anna eins r kemur aftur. Veturinn, vori og sumari var hvert ru lkt; mtti vori og sumari framundir mijan septembermnu fremur heita vetur en vor og sumar.

Austri birtir 28.febrar 1887 brf r Skagafiri ar sem finna m yfirlit um tarfar rsins 1886 ar um slir:

ri 1886 hefur veri eitthvert hi erfiasta hr Skagafiri af undanfrnum harindarum. Veturinn var fr nri snjungur og heyfrekur og vori kaflegakalt og hretasamt. Hr var valmennt lti um hey, og a eins einstku menn hfu ng fyrir sig. Skepnuhld uru v vond og afnot af bsmala lleg sumar. Vori var hr tali llu verra en 1882 a veinu fr skildu, a hafs l ekki inni. Geldf var ekki ri fyrren mijum jn og ekki reki neitt fjall fyrr en byrjun jlmnaar, um frfrur. Sumari var eitthvert hi versta sem menn muna. Grasvxtur vast ltill, og nting hin versta. eir fu sem byrjuu heyskap fyrir 25.jl nu um a leyti dlitlu af heyi inn me gri ntingu. San kom aldrei tryggur urrkdagur fyrr en i mijum september. a gengu sfelldar okur og sldir anga til hundadgum lauk; gekk strviriog strrigningar, svo a allt engi fr flot, sem ekki var komi a ur, fram undir mijan september.

Um mijan septembergtu menn fyrst hirt tur snar og they, sem laust var, mjg skemmt sem von var. kom besta t til loka oktbermnaar en 3. nv. byrjai vetrartin. ann dag og hinn nsta var hr strhr og fenntif va, nokku a mun, einkum hr um mifjrinn. Brim var eitt hitt mesta er menn muna, og strandai verslunarskip Grnuflagsins Saurkrk, Nicoline (eign Tryggva kaupstjra). Upp fr eim tmahefur tin veri kaflega stormasm og notaleg; en frostaltil. nema um tma jlafstunni; var um tma10-12R.

Fri birti 4.febrar 1887 skrslu Jns Hjaltaln um verttu Eyjafiri 1886:

Janarmnuur var kaldasti mnuur rsins eins og ri 1884 og 1883; en 1885 var febrarmnuur kaldasti mnuur rsins. Hinn 3. var moldbylur norvestan, og r v snjai meira ea minna me blindbyljum milli, svo sem hinn 7. og hinn 17. til 19. breyttist til frosta og stavira rman viku tma. hrunum var ttin norvestan ea noran. Fr hinum 20. voru logn.

febrarmnuivoru frost allmikil fram yfir mijan mnuinn og snjai talsvert; var og oftast blstur nokkur. Eftir mijan mnuinn linuu frostin; var veur kyrrara og agjralti. tt var lengst af vi suur.

marsmnui var frost allmiki og loft ltt til hins 10. inai, en var ltil hlka, seinustu daga mnaarins voru hrar miklar og frost tluver. Veur var hgltt mestan hluta mnaarins og tt lengst af vi suur.

aprlmnui hldust frostin fram til hins 12. inai og hlst svo mnuinn t. Engar strhrar voru, en snjai oft lti eitt. Veur var oftast hgltt, en tt mjg stug.

rj fyrstu dagana af mamnui var sunnantt og hlindi, en snerist til noranttar og kulda og hlst svo mnuinnt. Vindasamt var nokku og kafaldskf suma daga. tt var lengst af vi norur.

Mest allan jnmnu voru kuldarsingar og ekki nema feinir dagar hlir. rkoma var tluver og logn sjaldan. tt var lengst af vi austur og norur.

Lengi fram eftir jlmnui var nokkur hiti daginn en mjg kalt nttunni. tt var nlega allan mnuinn vi noraustur, og rkoma var talsver, regn og krapi.

gstmnuur var allur bi votvirasamur og kaldur, jafnaarlega snjai niur fjll og niur undir bygg, en frost var stundum nttunni. ttin var mest vi austur og norur.

Framan af septembermnui var mjg lkt veur og gstmnui; gengu stugar rigningar og bleytur; en hinn 12. klnai veri og ornai; hlst allgott veur til hins 27. tk a rigna og snja a, sem eftir var mnaarins. Hr um bil helming mnaarins var tt vi norur og hinn helminginn vi suur.

Fyrstu rj daga oktbermnaar var frost og snjr nokkur. En r v mtti heita besta veur mnuinn t, og oft var sumarhiti, svo a ntsprungnar sleyjar sust hr sumstaar tnum. Vindasamt var nokku me kflum og tt lengt af vi suur.

Snemma nvembermnui gjri snj tluveran, og helst frost en vgt til hins 20.; gjri ga hlku og leysti upp snj allan, seinustu tvo daga mnaarinsvar snjkoma mikil og frost tluvert.

Desembermnuur byrjai me allmiklu frosti og snjkomu, og hldust frostin t allan mnuinn, nema lti eitt blotai tvo sustu daga rsins, og gamlarskveld gjri
ofsaveur af suvestri. Fyrir jlin voru lengi staveur.

Ofviri voru 3. og 7. janar af norri, hinn 24.okt og 31.des af suvestri.

Hafshroi kom hr inn fjrinn hinn 17. janar og var samfrosta lagnaars. Um sama leyti var sagur mikill hafs vi Melrakkaslttu. Um sama leyti rak hafshroa inn Skagafjr og Hnafla. Hafs l vi Hornstrandir fram gstmnu. Allur shroi fr hr af firinum hinn 2. ma. rumur heyrust aldrei.

Af skrslu essari sst, a hi lina r hefir veri hi kaldasta hinna fjgra sast linu ra, og a einkum rt sna v, hve vor og sumarmnuirnir voru hitalitlir; hinsvegar var frostharkan um vetrarmnuina eigi srlega mikil.
Mruvllum Hrgrdal janar1887. Jn A. Hjaltaln.

Austri lsir veri rsins samantekt sem birtist 5.gst 1887 - virist ritu Hrai:

Janar: Dimmvirisbylur mikill .7. Allan mnuinn oftast NVN- og NA-tt mjg stug og hvassvirasm. Mikil ljsask lofti egar heirkt var. Heldur hagaslt ennan mnu, ar til .31. p var kafur snjburur. SAA-tt.

Febrar. ann 7. voru komnir hagar. Mjg stug t allan mnuinn, en oft ur me A., SA., S. og SV. tt, og aldrei kaft snjveur.

Mars. Allmikil frost fr 1.-8. aan fr oftast ur til 28.; eftir a snrp frost. Hafs var kominn um mijan mnu fyrir Austurland og inn Norurfiri. Haglaust va fjrum um fyrir ann tma, en nokkrir Hrai. Snjai sjaldan fyrr enn 31. illt veur.

Aprl. Sustudaga af mars og fyrstu af aprl var hr veurtt frost og snjar. Eftir ann 11. oftast ur. Pskadag . 25. ASA tt +8. var enginn grur kominn i lok mnaarins.

Ma. Allan mnuinn var fremur loftkalt og oftast vi N og A tt og frost nttum. Ekki nema s eini dagur (21.) hlr. Snjar og klgur fr 24. til 28.

Jni. Snjai fjll og ofan a bygg. Oft okusamt. Sldur og errilti einkum i sjarsveitum.

Jl. Allan mnuinn einatt NA og A tt me okum og rkomum og spratt gras seint og mjg lti.

gst. .28. frosthla krapahr um kveldi og snjai fjll. ann 8. og 10. krapahr. Fimm fyrstu daga mnaarins hltt veur. Oftast veurtt vi NA og A, rosasm og stug og errisamt mjg einkum sjvarsveitum.

September. Allan fyrri hlut mnaarins var mjg rosasamt me okum og rkomum. Eftir .14. hlnai heldur og blvirisdagar 6 fr 20.26. 27. stormur og strrigning, A- tt. Heyskapur rr og kjarnltill. Sgarar ntir svo a va fkkst tsi af kartflum.

Oktber. Sjaldan voru frost en g vertt, oftast vi S. og V. Vetrardag fyrsta var SV vindur, +48. ann 31. S strrigning.

Nvember. ann 2. snjai fyrst fjll og bygg, og . 4. NNA hvasst og dimmt snjveur. Eftir ann 6. voru flestar r undir mannheldum si.

Desember. Fr 6. til 11. nokkrar snjkomur. 13., 14. og 15. var stillt og bjart veur, loft heiskrt og mikil norurljs r ntur. Oft nokku haglti ennan mnu einkum
tsveitunum en ekki kom nema ltill snjr. Lagarfljt undir si upp a Vallanesi.

Endar hr a segja fr rinu 1886 - a sinni. msar tlulegar upplsingar eru vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Var nokku venjulegt

Lgin snarpa sem fr yfir landi ntt og morgun (25.jn) skilai af sr nokkrum mnaarmetum einstkum stvum - bi vindhraa og loftrstings. Vi horfum aeins stvar sem mlt hafa vind 10 r ea meir (upphaf mlinga sviga): Inglfshfi (2004), Gagnheii (1993), Mrudalur (2003), Krahnjkar (1998), Eyjabakkar (1997), Flatey Skjlfanda (2005), Hallormsstaahls (1996), Grmsey (2005), Raufarhfn (2005), Rauinpur (1997), Fontur (1994), Br Jkuldal (1998), Fjararheii (1995), Oddsskar (1995), Kvsker (2002), Mrudalsrfi (2000), Hlsar (1995) og Breidalsheii (1997).

Jnlgrstimet voru sett Hsavk, Grmsey, Raufarhfn, Rauanp og Fonti. Smuleiis mnnuu stinni Skjaldingsstum (1994).

Enn er kalt um landi suvestan- og vestanvert. S notu rijungaskipting til a greina milli kaldra og hlrra mnaa (og eirra sem teljast meallagi), spsvi Veurstofunnar - og vimii ldin a sem af er, telst mnuurinn hinga til kaldur Suurlandi (15 af 18), vi Faxafla (15 af 18) og Breiafjr (15 af 18). Hitinn er meallagi Vestfjrum (12 af 18) og Strndum og Norurlandi vestra (9 af 18), en hlr Norurlandi eystra (6 af 18), Austurlandi (6 af 18), Mihlendinu (6 af 18), Suausturlandi (5 af 18) og Austfjrum (4 af 18).

Vibt:

Svo virast hafa veri sett fein stvarslarhringsrkomumet fyrir jn. a er Augastum Hlsasveit, Kvennabrekku Dlum, sbjarnarstum Vatnsnesi og Brsastum Vatnsdal.


Fremur venjulegt

Snggar loftrstisveiflur eru venjulegar a sumarlagi. Hr rum ur egar loftrstingur var ekki mldur oftar en 3 klukkustunda fresti var 3 stunda breyting rstingsins a einskonar einingu loftrstibreytinga. Veurfringar fengu fljtt tilfinningu fyrir v hva er lti, hva er miki og hva er venjumiki. tmum tlvuspa er ekki alvegjafnmikil hersla essa einingu lg og ur var. umalfingurregla var a sist breyting upp 8 hPa ea meira mtti vnta vinds af stormstyrk (20 m/s jafnaarvind) einhvers staar ngrenni hennar.

Breyting um 10 hPa remur klukkustundum er varla venjuleg vetrum mikil s - enda stormar tir eim rstma. Svo skyndileg rstibreyting er hins vegar sjalds hr landi nrri slstum - og fram yfir mijan gst. Ekki er til nein skr yfir snggar rstibreytingar ea met varandi r eftir mnuum, en ritstjri hungurdiska geri sr a mak a athuga hversu oft slk breyting fyndist slenskum athugunum sasta rijungi jnmnaar sustu 40 rin tp. Svari er aldrei. Vel m vera (og trlegt) a eldri dmi finnist s leita vel - en vi ltum slkt bia betri tma.

Tilefni essara vangaveltna er veurkorti hr a nean.

w-blogg230618a

a snir sjvarmlsrsting(heildregnar lnur), ykkt (daufar strikalnur) og 3 stunda rstibreytingar um hdegi mnudag 25.jn. Vi sjum kortinu a loftvogin hefur risi um 11,9 hPa 3 klukkustundum bletti rtt noraustur af landinu. Lklega hittir hmark rissins ekki landi. Eins og ur sagi er ris sem etta ekki algengt sari hluta jnmnaar - trlega ekki met (en a vitum vi ekki). Svo er auvita ekki vst a spin rtist. etta er samt greinilega me snarpari lgum rstmans.

Vi veitum v lka athygli a snarpur (allt fremur snarpt) kuldapollur fylgir lginni eftir. ykktin er bletti minni en 5280 metrar - lgst 5240 metrar. Ekki er etta met fyrir sasta rijung jnmnaar, en samt nesta lagi. sjaldan kuldi sem essi snir sig vi landi essum tma rs hefur hann oftast komi r norri en ekki suvestri. Vi leit finnast dmi fr fyrri rum um svipaa akomulei.

w-blogg230618b

Korti snir kuldapollinn vel - a gildir 6 stundum sar en a fyrra, kl.18 mnudag. er lgmarksykktin orin 5250 m miju pollsins (sjrinn hitar hann a nean) - ekki fjarri meti hitti mija pollsins hloftaathugun Keflavk um kvldi (lklegt). Jafnykktarlnur eru heildregnar kortinu. Hiti 850 hPa er hr um -5 stig ar sem lgstur er - lka venjukalt suvestantt. Hitinn er sndur me litum.

w-blogg230618c

Sasta korti snir hloftalgina mnudagskvld. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, vindur sndur me hefbundnum vindrvum, en hiti litum. Frosti er -33 stig ar sem mest er. a er me mesta mti essum rstma - en ekki met samt.

etta er satt best a segja heldur hryssingslegt allt saman.


Af rinu 1822

Miklir umhleypingar voru rkjandi framan af ri 1822 og t var erfi, frear va og snjyngsli mikil um landi noraustan- og austanvert. Um vori rttist betur r en horfist. Aftur fll haust nokku snemma - en r v rttist san lka.

Vi eigum ekki lager hitamlingar landinu etta r nema r norurglugga Jns orsteinssonar Nesi en ykjumst af eim ra a fyrstu fjrir mnuir rsins hafi veri kaldir, srstaklega febrarmnuur, en var einnig rlegt veurfar og rstisveiflur miklar fr degi til dags. Hlrra og rlegra veur var um sumari fr v ma og t gst. Hiti afgang rsins virist hafa veri ekki fjarri meallagi, nvember kaldara lagi.

Loftrstingur var lgur febrar, mars og ma, en venjuhr og stugur jlmnui.

Eldgosi Eyjafjallajkli sem hfst desember 1821 virist hafa legi niri a mestu fyrstu mnuina - en hfum illvirat huga v sambandi og ekki er vst a auvelt hafi veri a fylgjast me rlegu gosi. Gosi tk sig verulega upp aftur um vori, srstaklega jn og jl og var skufalls vart va og er misturs einnig geti. Lausafregnir brust einnig af eldgosi Vatnajkli - og smuleiis var minnst Ktlu, en hn gaus ekki fyrr en ri eftir. ess er geti a grasspretta hafi veri g skufallssveitum.

Vi byrjum etta yfirlit frsgn Annls 19.aldar. Frsgn hans er a mestu soin upp r Klausturpstinum eins og vi sjum sar.

Vetur var harur um allt land fram undir pska, einkum um Mlasslur, og mikill fnaur fll ingeyjar- og Valasslum, en Skagafjarar- og Hnavatnssslum var vetur vgari og menn betur undir hann bnir. ... Vorvertta var mild um allt land og var v minna af fjrfellinum eystra og nyrra en ur horfist, en eftir vinnuhjaskildaga [14.ma] lagist miklar rigningar, svo eldiviur og fiskur nttist mjg. Grasvxtur um allan Austfiringafjrung og Suurland var vast gur, en frbrlega mikill var hann eim sveitum, er skufalli ni yfir, tt illa notaist. Um Vesturland var grasspretta rrari, en lkust nyrra. Tur nust va ltt skemmdar, en they strum hrakin. Haustvertta var storma- og hretasm og hlst a tarfar allt fram undir rslok.

Hafs kom um kyndilmessu [2.febrar] og lagist kring um allt Norurland, en hva hann l lengi vi er mr [Ptur, hfundur annlsins] ljst. Voru 400 selir rotair vi Grmsey. safiri aflaist og miki af vusel og nokkur landselur nist ntur Hrasvtnum, 150 smhveli voru rekin land Njarvkur og fuglaafli var allgur vi Drangey.

Jladaginn braut ofveur Setbergskirkju og gjri va um land mikinn skaa skipum, heyjum og hsum.

Annllinn rekur san mis konar slysfarir en getur ekki dagsetninga. ar meal er sagt a 12 manns hafi ori ti rinu.

ar_1822t

Lnuriti snir hitamlingar Jns orsteinssonar Nesi vi Seltjrn. Mlingin var ger upphituu herbergi nrri glugga mti norri sem opinn var nema verstu verum. september var einnig byrja a mla utandyra. Rauur ferill snir r mlingar. Minni sveiflur eru a jafnai fr degi til dags mlum sem stasettir eru innandyra heldur en eim sem stasettir eru hefbundinn htt. essi munur kemur lka greinilega fram myndinni.

ar sem mlingarnar eru gerar nrri hdegi er hiti almennt of hr a sumarlagi, en samt verur a teljast mjg lklegt a fjlmargir hlir dagar hafi raun komi Nesi etta sumar. Fleiri heimildir greina fr jlhitunum. Mlingarnar sna einnig eindregin hlindi kringum mnaamtin aprl/ma.

ar_1822p

frttum Klausturpstsins af veri og t (sj hr near) segir neanmls:

Merkilegt, ea mskje heyrt annarstaar tel g a Barometrum ea Loft-ynnku mlirinn fll essum vetri hr syra risvar til 25 umlungs undan ofvirum.

a er rtt hj Magnsi Stephensen a venjulegt s, v 25,5 franskir umlungar eru 920,3 hPa. a vsu eftir a bta vi har- og yngdarleirttingu. Jn orsteinsson mldi lgst (eftir a leirtt hefur veri) 926,5 hPa. a var ann 8.febrar. Ekki var skr nema einu sinni slarhring annig a vi vitum ekki hvort rstingur Nesi fr enn near. Tveimur rum sar mldi Jn ltillega lgri rsting en etta og var a lengi lgsti sjvarmlsrstingursem mlst hafi utan hitabeltisfellibylja.

Myndinsnir rstiathuganir Jns Nesi ri 1822. Vi sjum lnuritinu a rstingur hlst stugur og hr lengst af jlmnui.

A vanda er veur- og tarfarslsing Brandstaaannls nokku tarleg:

Vestantt, blotar og frostlti, hnjtar auir til 13. jan., a rigning og hlaupsnoranbylur gjri jarlaust. Me orra komu seinast ll hross gjf. Blotar, hrar og hrkur gengu vxl. Vru eir ei degi lengur. Er etta snishorn af verinu: Blotar 1., 7., 8., 12., 13., 16., 23., 26. jan., 9., 17., 21., 27. febr., 12., 15., 21. mars, en hrar mest 9., 13., 19., 31. jan., 4., 5., 6., 8., 14., 25., 26., 28., febr., 2., 3., 4., 5., 10., 12., 18., (s86) 21. mars. annarriviku gu fllu v nr allar rjpur. Var essi vetur kenndur vi rjpnafelli. Olli v svellgaddar yfir allt og grimmustu hrkur. Me einmnui fr a bera heyskorti allva. Hfu frri hey til krossmessu, ef urft hefi.

Me aprl svai og r v kom hgur bati. Var tt um 2 vikur, san frost og stillt og snjai stundum ma. Grurlaust fram yfir krossmessu [3.ma]. Fyrir hvtasunnu(26. ma) yfirtaksvatnavextir og hfl. jn oft votviri, hretalaust. 3.jl fru lestir fyrst suur. Gaf eim n vel. eim mnui voru oft breiskjur miklar. Grasbrestur var tni og urrengi, en fli og votengi dgott. Oft var miki mistur a sj. [etta mistur stafai einkum af gosinu Eyjafjallajkli]. ornai vatn upp, hvar ei voru uppsprettur og rrnai mlnyt vi etta allva. Slttur hfst24. jl. Hldust rekjulausar breiskjur til 3.gst. Komu rekjur og urrkar 2 vikur, svo ei nist hey inn. A eim linum hirtu ei allir sti sitt og bei a lengi, v urrkar uru aan af til 11.september, en strregn og hret aan 2.-3.september.

Nu fstir skemmdum heyjum, en flestum var eim nting mikil, einkum votengi og klluu sumar vont fyrir tubrest og ltil og slm they, en 4 daga fyrir gngur, sem alltaf byrjuu hr llum sveitum sunnudag 21. viku [um 10.september], stormerrir, svo alhira mtti. Gangnaveur gott, en 30.september strrigning. oktber jafnt urrviri, frostalti og snjlaust me norantt. Vetur til jla miki gur, snjlti, lengst blviri me austantt. jladaginn kom minnilegt ofsaveur. Var flki torstt heimferin mti veri og yfir sa. Reif vast af hsum og heyjum, en gott veur og tt kom eftir v til lagfringar. (s87) S hari vetur noranlands var me eim mildustu allri Norurlfu, en meallagi syra hr landi. (s88)

Klausturpsturinn ( ritstjrn Magnsar Stephensen) segir allmiki fr veri og t etta r.

Veurttan syra var kastasm jlafstu; hlnai vel um riggja vikna tma kringum jl og nr, en fll san til megnra tsynningsgarra, me rnri snjkomu, freum og sfelldum ofvirum og jarbnnum vast, jafnan me vgum frostum allt a gulokum, mildasti vorbati kom me blu sumarveri san allt til essa [sennilega tt vi aprllok].

yngri var syra til uppsveita, og vestanlands veturinn, svo a hefi svo skilegur vorbati lengur dregist horfi va til strfellis hj mrgum, en n telst (hafi) alls enginn, heldur bestu peningshld vera eim landsfjrungum bum, hvar

og gur heyjafenguraflii r bj flk betur undir vetrarharindi. S srbga heyjanting noranlands og Mlasslum og svo snemma ar fallinn langur vetur sumarsins tma, sem g umgat fyrra bls.203, gjri flk ar allva frt til a standast ann feykilega unga vetur sem sfellt aan af jakai essum byggum allt fram einmnu, grf heilar sveitir fnnum, nstum dmalaust, hvar til frear miklir og hafsabelti utan fyrir komu: ar var og kuldinn meiri, og fannkoma og kafld; fir komust suur til sjar; margir Mla-, ingeyjar- og Valasslum tjst gjrfellt, en allir strum pening sinn; frri ar mt til strmuna Skagafjarar- og Hnavatnssslum, hver vetur var nokku vgari og flk var betur undirbi a taka bgindum hans v hross nokkur ea sauf ar kunni hafa hrokki af, var ar af miklu ar ori a taka, og margt mskje missanlegt af hrossum. eirra nyrri og austlgari hraagna fellir, gjrir n fjldanum ar framtina mjg svo ttalega. ...

Vestanlands telst fiskiafliar mt rrara lagi. safiri samt gur af vuselum. Me eim gta afla fylgdu samt nokkrar heillir. Skip frst eitt fyrir vestan Jkul og tndust v 7 menn. Anna nlega [sar, bls.115 kemur ljs a etta var pskadag, 7.aprl] orlkshfn, tndust 4, og Njarvkum kom hvalavaur a sldartorfum, og sl einn eirra skip r Reykjavk svo, a a klofnai endilangt, hlai fiski vi netatekt, og skk; tndust 3 menn, en tveimur var bjarga.

9. tlublai (s151) segir svo fr v a minna hafi ori r felli noraustanlands en menn ttuust, vegna skilegasta og stugs vorbata.

7. tlublai 1822-rgangs Klausturpstsins er sagt fr enskum skipum sem frust s fyrir noraustan land um vori og komust sumir skipverjar land, af ru skipinu Vopnafjr, en hinu a Glettinganesi. Miklar mannraunir. Sagt er a bi skipin hafi veri a n s. Ritstjri hungurdiska hefur ekki ur heyrt um slkar sveiar sj - en veit um mikla flutninga s sem skorinn var af vtnum norlgum slum og fluttur til annarra landa.

San segir (7.tlubla):

Um r mundir [um 25. jl] lagi yfir Suurland vestur eftir svo dimmanmistursmkk um allt loft hreinu urrviri, a skammt sst burt til nlgara sveita en sl ronai um gviris daga, sem n gjrast hr brennheitir, venju framar, mt slu 34-36.

12. tlublai segir fr sumar- og haustverttu:

Vorveurtta og sumars var annars yfir allt land hin mildasta og besta, og v minna langtum af fellinum noran- og austanlands, enn ur horfist. Grasvxtur yfir allan Austlendingafjrung og Suurland vast hvar fyrirtaks gur og nting samboin; vestarlega og um Vesturland rrari en fyrra, samt allg. Hverttveggja lakara noranlands. Hinn frbri fiskafli yfir allt Suur- og meiri hluta Vesturlands allt etta r; syra haust og vetur svo grunni, a langt mun san lk dmi gfust ar; v n nvembri hl fjldi skipa daglega af vnum orski inn um ll sund milli eyanna, allt um kringViey, Engey, Akurey, upp landsteinum me Kjalar- og Akranesi, hvar n er besti afli, eins sunnan me, og margir komnir 4ra hundraa vetrar-hluti. Heilbrigi er almenn hj flki og slysfarir far enn spurar, nema sexrings af Seltjarnarnesi, hastarlega fllnu brviri af norri og tndust 7 menn. v verri fkk pstskipi undir Vestmannaeyjum, hingalei miki fall; l flatt, kollsiglt 16 stundir en fkk virttst aftur og ni hr hfn Hafnarfiri ann 23ja nvember ..

Hallgrmur Jnsson Sveinsstum segir fr t 1822 brfi sem dagsett er 7.febrar 1823. Brfi m finna Andvara 1973 (s170):

Eftir langan og strangan vetur nstlii r til guloka hr noranlands kom einhver hinn blasti bati, er hlst svo a segja stugt vi ar til um tnaslttarlok, en gras skrlnai af tnum og harvellivegna ofurrka og hita. they nttust hr um norursveitir va bglega vegna rfella og strrigninga um engjaslttartmann samt snjkomu, er hindrai flk lengur ea skemur ( vissum stum mnu) fr heyverkum. Haustvertta var annars einhver s besta og vetur hinn blasti, er g til man allt til essa, alloftast snjlaus jr og sjaldan bitur frost. ... Stormur af suaustri gjri va tjn heyjum og hsum jladaginn, lka frust skip fein hr og hvar.

Geir Vdaln biskup segir dagsettu brfi (vetur 1822):

... prfastur sra rni orsteinsson skrifar mr, a Mlasslu hafi falli svo mikill snjr, a hann taki aldrei upp. Um eldinn eystra veit gekkert me sanni a segja, heyri g, a hann ekkert mein hafi gjrt af sr san vetur, samt sjist stugur reykur r jklinum og jafnvel eldur millum. Hr gefur aldrei sj fyrir stormum og umhleypingum ... (s192)

Betra hlj er Geir biskup ann 7.ma:

Um verttufari er a skjtast yfir a fara, a eins grimmur og hryssingslegur veturinn var, eins skilegt og indlt hefur vori veri allt til essa, svo hr er allareiu fari a grnka mrum. (s195)

brfi lklega fr v seint gst segir Geir:

Hr hefur um tma veri miki votsamt, svo a tur eru teknar a skemmast. Afli gur, en fir geta nota sr hann, v allir, sem tn eiga, eru a urga og lta urga ofan au, tt a lklega veri a litlum notum, v hr er vast mikill grasbrestur. ar hj s, hvernig hey muni gefast til vetrar, v eg tla, a nokkur aska muni vera hr llu grasi, tt hn ekki s rtt merkileg.

Og ann 7.oktber er biskupi kalt:

Ftt er n til frtta han, nema svo mikill kuldi gr og dag, a g er beinloppinn. ... ar hj sagi Jnsen Sklholti mr, a menn sem fru Flamannaafrtt hefu st sj reykjarmkk [noraustur] fr sr feykistran og ekki minni en hinn r Eyjafjallajkli. Ber a saman vi a sem rur Bjarnason sagi mr, egar hann kom a austan, a af Su hefi sst reykjarmkkur fullt norur og eldsur honum millum. ykir mr lkast, a essi eldur muni vera eim svoklluu Grmsvtnum.

Einhver ri var Vatnajkli um essar mundir og brust lka ljsar frttir af gosi ar veturinn 1822 til 1823. Katla gaus hins vegar 1823 sem kunnugt er.

Eins og getihefur veri um hr a ofan geri miki veur jladag. Frttir af v birtust danska blainu Dagen 18.aprl 1823:

... isr rasede her frste Juledag en svr Orkan, som omstyrtede forskielliege Kirker og andre Bygninger, isr paa Vesterlandet. Mange Fiskerbaade knkkedes ogsaa af denne Storm.

Geir biskup getur essa verurs lka brfi til Bjarna Thorsteinssonar amtmanns Arnarstapa sem dagsett er 16.mars 1823:

Jladagsveri kom hr og vi. a gjri ekki eins miki illt af sr og hj ykkur, rauf a samt va hs og hey, lamai og braut skip og bta, og ekkert stakkit st hr heilt eftir Reykjavk. Verst tti mr um Setbergskirkju, kannski vegna ess a hn mun vera einslags tengslum vi mig ... (s211)

ru brfi til Bjarna (dagsett 21.janar 1823) segir Geir um sama veur:

... v hr mtti heita, a hvorki vri reitt n gengt. Braut hr plankaverk nrri v allsstaar, rauf hs og hey og bramlai skip og bta. var skainn minni en von var , v flk var allt ferli og vibi a bjarga.

Jn Jnsson Mrufelli segir fr grarmiklum umhleypingum, harindum og jarbnnum framan af rinu, en lofar flesta ara hluta ess. Jl segir hann miki gan og desember gagan.

Lkur hr a segja fr tarfari rsins 1822 a sinni. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannls.


Af rinu 1808

Nokku skiptar skoanir eru heimildum um ri 1808. Snemma rs geri miklar frosthrkur, en aftur mti geri hlja t gunni ur en herti aftur. Sumari tti skrra syra heldur en nyrra ar sem hafs kom mjg vi sgu og spillti veri ef vindur andai a utan. Mealhiti Stykkishlmi reiknast lgur, aeins 1,9 stig og giskun um hita Reykjavk nefnir 3,1 stig ar. essar tlur fela hlja mars- og jlmnui, ekki kom hlrri mars fyrr en 1847. Janar var srdeilis kaldur og rsspnn hitans (mismunur mealtala hljasta og kaldasta mnaar) venjustr.

Reglubundnar siglingar til landsins fllu a miklu leyti niur vegna strstaka Evrpu, en ensk skip voru eitthva fer, jafnvel hlfgerir sjrningjar [me bresk leyfisbrf]. Meira mtti fjalla um almennum sgubkum heldur en gert er, eir hafa falli nokku skugga Jrundar sem var hr ri eftir.

Annll 19. aldar segir fr:

Vetur var harur fr nri fram gu, me fannkomu og vondum hlaupum; san var allg t fram mijan einmnu. Kom hafs a Norurlandi og var frostasamt ruhverju fram undir slstur, en betur fll syra. Gjri snjkomu me frosti nyrra fyrir hfudag og var lti um heyafla eftir a. Mtti kalla ntingu allga noranlands, en lakari syra. Hausti var hrakvira- og snjasamt, en gott milli; rak niur fnn mikla mnui fyrir vetur og var skarpt um jr; batnai um allraheilagramessu og var brileg t a eftir var rsins, en jafnan lti um urrka, einkum sunnanlands.

ar_1808t-a

Hitamlingar voru gerar bi Kotmla Fljtshl og Akureyri. Mlingar Sveins Plssonar Kotmla voru nokku stopular vegna stugra feralaga (lknisvitjana) Sveins, en eins og sj m myndinni hr a ofan ber athugunum bum stunum ekki illa saman um kld og hl tmabili. Grarlegt frost var orranum Akureyri, fr rtt rm -30 stig egar mest var. Hafa verur huga a mlirinn var a nokkru varinn og hefi ntmamlir e.t.v. ekki snt alveg jafn lga tlu vi smu skilyri a ru leyti. St eirra landmlingamanna var gmlu Akureyri og hafa sari tma samanburarmlingar snt a ar er oft kaldara stillum heldur en nverandi mlistvum vi Lgreglustina og Krossanesbraut.

Sveinn Plsson mldi mest frost ann 25.janar, 19 1/4R ea -24C. Srlega miki frost ar um slir. Hann segir athugasemd a vindur hafi veri stfur og snj skafi sama tma.

Gan var hins vegar srlega hl - eins og ur sagi var mars meal eirra hlrri 19.ld - en leiindakuldar fylgdu kjlfari, eins og oft er. ann 1.ma segir Sveinn: Temmeligt sneefald om natten - allmikil snjkoma um nttina.

Lnuriti snir kvldhita stvunum, en mlt var fleiri tmum. jlmnui fr hiti 5 daga upp fyrir 20 stig Akureyri, mest 25,8 ann 22. etta er hsti hiti sem mldist Akureyri au sj r tp sem mlingar landmliteymisins stu. Jn Mrufelli segir ennan sama dag (nokkurn veginn): Enn n sami sterkjuhiti og urrkur. Daginn eftir var ar okutrna og kuldi. var hiti hj mlingamnnum Akureyri 11,4 stig um mijan dag. Vi sjum a frost hefur gert Akureyri a kvldi 25. gst og ar var hiti nean frostmarks llum athugunartmum ann 26. - harla venjulegt stand. Ekki er auvelt a lesa lsingu Jns Mrufelli ennan dag - sr ritstjri hungurdiska lklega ori srkaldur og smuleiis a hgt hafi sdegis og gert snjhr svo alhvtt var.

Sandrok var essa gstdaga suur Fljtshl og hiti rtt ofan frostmarks noraustanstorminum. a snjai ar fjll.

ar_1808p-b

loftvog Sveins Kotmla hafi veri illa kvru snir hn smu meginsveiflur og betra tki mlingamannanna Akureyri. rstingur var almennt nokku hr fr v snemma febrar - en gengu greinilega yfir miklar og strar hloftabylgjur - furu reglulegar grflega 10 daga fresti. Smuleiis eru a nokkrar langar sveiflur sem einkenna sumari - rstingur skiptist a vera lgur um og nean vi 1000 hPa og hr, upp undir 1020 hPa.

Brandsstaaannll:

nrsdag mikil hr og harka noran, 9.janar bloti. Jarskarpt var og algjrlega haglaust me orra fyrir freablota. Var hafs landfastur og s t fyrir harindi. t orra gengu bleytuhrarog blotar vxl. Voru eir ornir 18 ann 24. febrarer hlku og gan bata geri. Ga miki g. 18.mars kom lognfnn er brtt tk af. Eftir a var vori urrt og kalt, seingri og oft smhret. Eftir fardaga heiarleysing og grur allgur, en jl voru urrkar svo allt harlendi spratt illa. 14. viku byrjai slttur [um 20.jl]. Var besta nting og heyskapur mikill af flum og fjalllendi, en ltill af urrengi og harlendi.

Heyskapartmi var ekki nema 7 vikur og hann leiinlegur grleitu og graslitlu harlendi, svo shagi allur tsleginn gjri 280 hesta og tni 120. Um gngur storma- og rigningasamt til jafndgra, en eftir a inai ei jr n torf, v snj og frost lagi a. 7.oktber og 11. og einkum 16. strhr, svo ei var beitandi og fstudaginn fyrstan vetri. Var komin fjarskamikil fnn og f mjg hraka. 26 oktber noranhlka, en sletti , svo haglaust var, en 28. skipti um me hlku eftir essa mnaarskorpu, svo htt var a gefa lmbum, er lru t ann vonda Gallus. [Gallusmessa var 16.oktber]. usamt fyrri part nvember, svo snjlti og gileg vetrart. jlafstu ur oft og fjrum sinnum strrignt, en stillt og gott um jlin.

Fr Gya sslumannsfr Reyarfiri sneri aftur til landsins um vori eftir rs fjarveru. Hn segir a vori hafi veri heldur hgvrt: ... tilbageholdt sin milde Aande og falist undir frosinni jr. Hn hafi venjulega hlakka til eirrar stundar a sinn hyrfi annig a skip kmust inn fjrinn og fiskveiar gtu hafist. N hafi hn hins vegar vona a sinn lgi sem lengst - til a sjrningjar kmust ekki inn. En sinn hafi horfi - sumari komi, en engin skip snt sig.

Jn Mrufelli segir a 2/3 hlutar febrarmnaar hafi veri harir, en t hafi veri g, sasta vikan oftast . Mars hafi allur yfirhfu veri gur, fyrstu vikuna var kafleg leysing, en rosafengin. Vikan sem hann frir til bkar ann 12. var g - in og nsta vika ar eftir lka dg. Vikan sem endai ann 26. var miki stillt og g, en svalari. Aprl var hins vegar i harur og ma var allt uppstoppa af hafs inn fjararbotn. Jn telur hann meallagi, en jl gan og stilltan. Oktber var rkomusamur allur, en nvember stilltur og snjltill, desember lka stilltur, en frostasamur tast.

ri heild telur hann mealr upp land, en harindar ti sj - hafs hafi veri mikill.

Eins og fram kemur annlunum virist hafs hafa veri nokku mikill. Svo virist vera sem fylla af hafs hafi fari langt vestur me Suurlandi seint ma. Sveinn Plsson getur hans fr 24.ma og fram til 6.jn. ann 24.ma segir a grnlandss hafi reki a austan og vi a hafi strax klna. Tveimur dgum sar segir a sinn liggi mefram allri strndinni, en hann ni ekki alveg t til Vestmannaeyja. ann 2.jnvirist sinn hafa reki fr norantt, en samt ekki langt. ann 6. s hann horfinn til hafs. Ef rtt er skili segir Sveinn a sinn hafi legi eitthva lengur vi Mealland.

Annll 19.aldar telur upp langa r slysa og mannskaa, flest dagsett og sumt tengt veri. Dagsetning, 17.oktber, er skaa egar rr menn fr Vatnsnesi frust bt Hnafla. ann 15.desember var sklapiltur ti hrarbyl lftanesi.

rarinn Mla og Jn Hjaltaln lsa bir veri bundnu mli - hr er vali r. rarinn fyrst. Hann segir m.a. fr miklum skriufllum Kjs sem og banvnu krapafli Hvammi Norurrdal, ar frst 15 vetra piltur:

Reisti hrar ndvert r
Ofsa strar himin blr;
Frosta stti feikn a rkt,
Frri ttust muna slkt.

Hrannar blk, og hrku skvak
Hafs-k a landi rak,
ju grar-ung og lng
orra tar verin strng

orri skeggi eytti grimmt,
usai hregg og veur dimmt;
En gu fata-gustur vann
Gefaoss bata farslan.

Sfnuust ltil sumars hey, [1807]
San nt til furs ei,
Sex fyrir vetur, vegna snjs,
Vikum ltust kr fjs.

Hldust va harindin
Hausti, san veturinn,
Gu a, um dgur dimm,
Drp og skaa veittu grimm.

Veurtt g og velokku
Vg fram st einmnu;
Bjuggu menn vi betra kost
Bitur enn nturfrost

Sunnanvindar, slskin hltt,
Sinntu rindar elju ttt,
sa rengdu r og sr,
ldur slengdu essum fjr.

r hafi egar hr og snjr
Hastarlega geysi str
Niur hrapa, fjlda fjr
Fnnin drap og harka sr.

Enn mijan einmnu
gis-hryja strritu,
Jkli hlum helst vr
Hafs r lum renndi nr.

...

Um fardaga yfirsl
Aftur bagaaf hr og snj;
F naki fraus hel,
Fr nklaki ekki vel

...

Sunnan betur landi lt
Liinn vetur, minni hret;
Byrsl hldin bsmalans,
bi tld og notin hans.

Vetrar sla voru ar
Vatns strhrir kafar;
Vor og sumar ndvert eins,
Uru guma ar til meins

Sumari allt var slhvrf
Sra kalt hr norurfr;
Um svo breytt einkar gott,
Allmjg heitt, en sjaldan vott

...
Slttar tin tti ekk,
urrkinn var taan fkk;
Aunast vann og tri j
theyjanna nting g.

Velsemd strstu veitti slag
Vika nst fyrir hfudag:
Hreggs hvium hr og snjr
Hrapai niur geysi str.

...
Allrheilagra messu mund
miki fagra gfustund
Oss framskna aftur lt:
ll dvna mundu hret.

Veurstaaog vinda hjl
Var oss aan allt jl
Hagst, snjlaus, hgar frost
Himinn bj ann vgar kost.

...
Hausti syra sagt er allt
Sr- hretvira fullt og -kalt,
Hfudegi frekt svo fr
Framar eigi orna str.

...
Frost haust og feikna snj
Fyrir austan niursl;
Voa stra vetrarfar
Verur san letra ar.

...
Suurlandi vetur var
Vuru a grandi rigningar;
Eyddu Reynivalla vll
Veitu og steinum skriufll.

Enn heyrist, skeur skal
Skai meiri Norrrdal,
Regni hleypti fjalli fram
Frekt og steypti a llu Hvamm.

Jn Hjaltaln segir lka fr skriufllum Kjs og Hvalfiri og krapaflinu Hvammi:

ri lina rugt var msum skum,
Frost og stormar fanna-rokum,
Feyktu nr a orralokum.

Hr nst vatna hr um grundir hvatti ferir.
Skriur hrundu skaflar harir,
Skemmdust va ar af jarir.

Hr alekktar rjr g nefni eirra milli.
er fengu yngstu skelli,
yril, Hls og Reynivelli.

...
Gras var lgt, en g nting gafst tum,
San dundi drjg a flum
Dgg og snjr me vindum um

Hey var krabba heim gara hraki, frosi,
Lka enn um li gisi
Liggur a hrgum visi.

...
Hrakvira og hryjusamt m hausti kalla,
Gripum jafnan gafst fylli,
Gott hefur veri ess milli.

...
Hvamm Norrrdal dundi djarfur skai.
Snjfl binn braut a li
Barn eitt prestsins daua i

lafur Jnsson [Skriufll og snjfl] hefur a eftir annl Hallgrms Jnssonar a a hafi veri 28.febrar sem skriur hafi hlaupi fram va og skemmt nokkrar jarir Vatnsdal Hnavatnssslu. Ef til vill var skriutjni Hvalfiri um svipa leyti.

lafur Jnsson segir fr v a prestjnustubk Hvamms Norurrdals geti ess a krapafli ar hafi ori ann 20.febrar.

Lkur hr a sinni umfjllun um ri 1808. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannls.


Norurhvelsstaan

Vi ltum norurhvelsstunanrri jnsmessu - eins og evrpureiknimistin segir hana vera sdegis laugardag, 23.jn. N er komi sumar norurhveli - sustu leifar vetrarkuldans rjskast vi eins og venjulega. Meginlndin hafa n a hrista af sr megni af vetrarsnjnum en auvita er shella Norurshafi.

w-blogg210618a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, ykkt er snd lit. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Meginvestanhringrs hvelsins er orin mjg veikluleg - stri hringurinn sem settur hefur veri inn korti markar hana grflega. Vi sjum str og mikil lgardrg skiptast vi mta fluga hryggi fr Vestur-Evrpu vestri - austur eftir allri Asu. Vestanttin nr sr nokku strik yfir Norur-Kyrrahafi, en regla er yfir Norur-Amerku.

Leifar vetrarkuldans hanga enn rngu svi sem hr er afmarka grflega me rauri sporskju. kringum r blsa flugir vindar (jafnharlnur eru ttar) - innan sporskunnar snast nokkrir kuldapollar ar sem enn m sj blan lit. Kuldapollurinn sem er vi strnd Labrador er flugur og er nokkurri hreyfingu til austurs - og dlir sunnanttin austan vi hann hlju og rku lofti tt til slands - ykktin (hiti neri hluta verahvolfs) er vel yfir meallagi laugardaginn. nestu lgum blandast etta hlja loft kaldara sjvarlofti annig a veurs landinu er ekki srlega hltt - en ess hlrra verur ar landinu ar sem hrra hlutfall loftsins er komi a ofan.

a er bi kostur og kostur vi essa stu hversu flugir hloftavindarnir eru - kosturinn er rigning, dimmviri og jafnvel hvassviri um stran hluta landsins, en kosturinn aftur s a etta er hvikult - ekki fastlst eins og stundum er a sumarlagi. Raua sporaskjan snst og hnikast til og auk ess eru enn 6 til 7 vikur enn norurhvelshmark sumarsins. - N, auk ess koma margir hlir og gir dagar eystra, megi eir sem ar eru vel njta.


Fyrstu 20 dagar jnmnaar

eru tuttugu dagar linir af essum jnmnui. Mealhiti eirra Reykjavk er 8,5 stig, -0,4 stigum nean meallags ranna 1961-1990, en -1,6 stigum nean meallags sustu tu ra. Fyrstu tuttugu dagarnir hafa tvisvar veri kaldari essari ld, 2001 og 2015. En langa listanum er hiti eirra 94. sti af 144 - (v rtt utan kalda rijungsins). Hljastir voru fyrstu 20 dagar jnmnaar ri 2002, mealhiti var 11,5 stig, en kaldastir 1885, mealhiti 6,6 stig.

Akureyri er mealhiti a sem af er jn 10,2 stig, 0,8 stigum ofan meallags sustu tu ra. Sem fyrr eru hitavik jkv noraustan og austanlands, mest +3,1 stig vi Krahnjka, en au eru aftur mti neikv um landi sunnan- og vestanvert. Mesta neikva viki er stinni Hafnarmelum, -1,8 stig.

rkoma hefur mlst 40,1 mm Reykjavk og er a rflegu meallagi, en 23,7 mm Akureyri, lka rflegu meallagi. Aftur mti er rkomu nokku misskipt um landi, furuurrt hefur veri sums staar Vestfjrum og stku sta sunnanlands.

Slskinsstundir hafa veri far Reykjavk - ar til dag (20.) a r mldust 17,6 - aeins 10 mntum minna en mest hefur mlst ennan dag (munurinn reynd enginn). Heildarsumma mnaarins stkk v upp og er n 61,7 stundir. a s afspyrnulg tala er hn samt hrri heldur en heildarfjldi slskinsstunda jn 1914 - a ir vst a ekkert slskin mlist afgang mnaarins er meti samt egar fora. En s mia vi fyrstu 20 dagana er slskinsstundafjldinn n 99. sti af 106, near eru t.d. smu dagar 2013 - sem er 102. sti me 56,5 stundir - en endai 121,7. a er 1988 sem langlgstu heildarsummu jnmnaar sari ratugum, 72,2 stundir. a hltur a takast nstu tu dgum a skrapa saman r 10,6 stundir sem n vantar til a n upp fyrir hana.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2018
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • thvera 1876-08 klippt
  • jadar_1983
  • akureyri_1978
  • hvanneyri 1996k
  • t1779-1997_08

Heimsknir

Flettingar

  • dag (21.8.): 467
  • Sl. slarhring: 478
  • Sl. viku: 2716
  • Fr upphafi: 1674329

Anna

  • Innlit dag: 413
  • Innlit sl. viku: 2375
  • Gestir dag: 391
  • IP-tlur dag: 371

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband