Bloggfrslur mnaarins, oktber 2020

Af rinu 1853

ri 1853 hlaut nokku misjfn eftirmli, flestum tti t hagst egar heildina er liti, oft hafi liti illa t en rst r ur en illa fr. Mealhiti Stykkishlmi var 3,1 stig, -0,4 stigum nean meallags nstu tu ra undan. Reykjavk var mealhiti 3,9 stig, -0,5 stigum nean mealhita nstu tu ra undan. Akureyri var mealhiti 2,8 stig. Allir mnuirnir jn til september teljast hlir, ekki srlega. eim hlindum virist hafa veri nokku misskipt, hlrra var a tiltlu fyrir noran heldur en syra, sumari var fremur kalt Reykjavk (um hita Austurlandi vitum vi ekki a svo stddu). Desember var einnig hlr. Oktber var srlega kaldur og smuleiis var einnig kalt janar og febrar.

ar_1853t

Einn dagur var srlega kaldur Reykjavk, 29.jn, en enginn dagur srlega hlr. Stykkishlmi voru kldu dagarnir fimm, allir r, 17. til 21.janar. rr dagar voru srlega hlir Stykkishlmi, 13.jn og 6. og 7.september. Sastnefnda daginn mldist 19,8 stiga hiti Akureyri (engin hmarksmling ).

rkoma Reykjavk mldist 956 mm. Hn var venjumikil janar, september, nvember og desember, en fremur urrt var febrar og oktber.

ar_1853p

Loftrstingur var a mealtali srlega hr febrar og desember og einnig hr gst. Aftur mti var hann srlega lgur nvember og janar. gst var rlegur mnuur. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi 956,7 hPa ann 21.oktber en s hsti Akureyri 10.febrar, 1043,9 hPa.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar.

Gestur vestfiringur segir fr tarfari rsins 1853 pistli sem birtist blainu1855:

ri 1853 var enn g rfer, eins og a undanfrnu. ri gekk a snnu nokku harindalega gar me frosti og fannkomu. Fyrir haga tk fyrir orra og sumstaar fyrri, og hlst jarbann a va fram undir gulok; breytti til vira, svo a hagar komu upp; klnai aftur me einmnui, og hldust kuldar eir fram yfir hvtasunnu. Eftir a voru urrkar tir, en sjaldan vtur. EftirJnsmessu gjri noranhret miki me snj, sem olli v, a bsmali nytkaist mjg illa, og allva tndust unglmb a mun, v hreti dundi um frfrutmann. Eftir ingmarumessu [2.jl] komu hl staviri og hlst aan af jafnan g vertta fram yfir hfudag. Skum vorkuldanna og Jnsmessuhretsins spruttu tn ei betur en meallagi; aftur uru thagar betri. a btti og lka miki um, a tn tku hva best a spretta er bi var a sl au, svo nokku eirra var allva tvslegi, og sumstaar rslegi. errar vru nokkrir framanaf slttinum, uru eir va vestra a miklum baga, svo heyafli bnda var gu lagi, og uru heyannirnar fremur afsleppar, v au hey, er seinast voru slegin, hrktust mjg, og fru sumstaar undir snja, sem ei leystu upp af eim aftur. Hausti var fremur harvirasamt og gftir miklar til sjar. Fjrskurur var n laklegur mjg, einkum mr, svo menn mundu ei jafnrran. egar um veturntur komu fannalg mikil, og var vertta ill framyfir mija jlafstu, svo allva lagist vetur egar eftir allraheilagramessu me kfuldum og hagaskorti; en frost voru varla teljandi. Hlfum mnui fyrir rslokin kom bati gur, svo va komu upp hagar aftur.

Afli var va allgur; en Dritvk hlfu minni en best hafi veri hin rin. Steinbtsafli vestur um fjr var og mjg rr; aftur mti fiskaist vel bi orskur og hkarl. aflaist og vel Strandasslu allt sumari, hausti og frameftir vetrinum, einkum Steingrmsfiri. Undir Jkli uru bestu hlutir ...

[ann 15.janar] frst btur lei r Fagurey undir Jkul me 4 mnnum, sem tndust allir; formaurinn ht Jn Jhannsson. ... [ann 24.jl] tndust 4 menn af bti heimlei r Svefneyjum til Bjarneyja. Maur, er Gunnar ht, tndist af bti Jkulfjrum. a var og Sklavk, a brn lku sr fjru niri, brotnai ar hafsjaki, og var eitt barnanna undir honum og bei bana af. ofsaveri v, er gjri 22. september, rak kaupskip 50 lesta land Reykjarfiri, og brotnai svo, a vi uppbo var selt skipi og farmurinn, sem v var. Miklu af farminum var bjarga, en msar fru sgur af uppbosingi essu, a eigi hefi v sem skipulegast haga veri; er svo sagt, a skiphri me llu, nema seglunum, en me miklu af trjvii, 50 tunnum brennivns, sykri og ru, sem duli var fyrir ingheyendum, hefi veri selt fyrir 270 rdl., en tti , er agtt var, allt a 4000 rdl. viri. ofviri v, er hr var geti, tndust og 2 fiskisktur sfiringa; var nnureirranlega keypt fr Hafnarfiri, og ttu eir hana saman Paulsen kaupmaur Hafnarfiri, sgeir, borgari safiri, sgeirsson prfasts Jnssonar Holti, og formaurinn Bjarni ssurarson, er drukknai henni. Hin sktan var ilbtur, er „Jhannes" ht; ttu eir hann Drfiringarnir, formaurinn ht Gumundur Gumundsson r Drafiri. sktum essum drukknuu alls 12 menn.

Brandsstaaannll [vetur]:

Til orra stillt frostveur, fannkomulti og jarbann fyrir f. Me orra geri 4 smblota. Komu hross gjf hr um sveitir, en jr hlst lgsveitum noran Skar. Fyrri part vetrar kom einn bloti um 13 vikur, 30. nv. Jarleysi hlst enn lengi; oftar stillt veur og gaddlti. riju viku gu slhlindi, tk vel mt slu. Aftur 16.-25. mars frostamiki; fstudag langa [25.mars] lognsnjr.

ann 21.febrar segir athugunarmaur Hvanneyri Siglufiri fr hafs tifyrir.

Norri segir dagsettu febrarblai:

Veurtta hafi veri allg um Suurland, nema nokku frostasm. ... Skaftafellssslu var sumstaar haglaust me jlafstu og Sunni me nri, og va fyrir austan fjall jlum. Blota hafi gjrt mijum nstlinum mnui (janar), og hafi komiupp jr undir Eyjafjllum og Mrdal. En aftur mti hafi hann hleypt llu gadd um Mrar og Borgarfjr og Kjsar- og Gullbringusslu. Fannfergja er sg og jarbnn Vesturlandi. mijum janar, hafi komi nokkur afli suur Hfnum og Vogum.

Inglfur segir fr ann 12.febrar - og lsir fyrst janarmnui:

[Janar] ennan mnu hefur hr vesturkjlka Sunnlendingafjrungs veri vetrarfar meira, en menn hafa tt a venjast um mrg undanfarin r; hefur snjkoma veri tluver, og ess milli frosthrkur og spilliblotar. Lkt essu er a heyra um vetrarfar r rum fjrungum, nema hva harindin hafa byrja ar miklu fyrr vetrinum, en hr sunnanlands, v ar komu au ekki a kalla m fyrr enn me nri. a mun mega fullyra, a eigi hefur vetrarfari gengi jafnt yfir allar sveitir, v r eru sumar, sem til essa tma hafa fyrir litlum, ea engum harindum ori, a minnsta kosti hafa r frttir borist r vesturhluta Borgarfjarar. Vr hfum fengi frttir nlega bi a noran og r austursveitum, og tala r helst um harindi essi.

Enn m heita a vetrarfar s allt hi sama og veri hefur a undanfrnu. Hr eru n helst ori hafar slysfarir r, sem ori hafa austan fjalls: hefur einn maur ori ti Rangrvllum, 2 menn i Flanum, og maur lvesi d hndum samferamanna sinna, ur eir gtu komi honum til bygga. ar a auki hefur nokkra skammkali svo, a sumir hafa egar di, en sumum er varla tali lfvnt.

Inglfur lsir ann 26.febrar tarfari mnuinum til essa:

essi mnuur fer yfir hfu a tala lkan vitnisbur hj oss, og fyrirrennari hans; v vertta hafi veri miklu mildari seinni hluta hans, hefur hn samt eigi geta unni neina bt jarbnnunum, sem vast voru komin um allt land og haldast vi enn dag. — N eru pstarnir komnir a noran og vestan, og menn og brf koma a r llum ttum. Harindin eru hin helstu tindi; byrjuu au sumstaar egar me vetri, vast hvar bi nyrra og vestra egar hlfur mnuur var af vetri. — Slysfarir heyrast og nokkrar auk eirra, sem ur er geti. Skip frst me 4 mnnum undir Jkli essum mnui. Kvenmaur var ti Skagafiri; hn var fer me manni; au villtust bi, fr hann a leita fyrir sr og bj ur um stlkuna, en gat eigi fundi hana aftur. Unglingspiltur var og ti milli bja Vatnsdal i Hnavatnssslu. ... Fiskiafli er veiistunum hr fyrir sunnan, og skja Nesjamenn anga fisk enn a nju.

jlfur segir almennar tarfrttir pistli 2.mars:

egar seinast spurist (um 20. febrar) voru svo a segja allstaar jarbnn eystra, austur a Skeiarrsandi. Einser a frtta vestan- og noranlands. r Mra- Og Borgarfjararsslum er sagt a alltaf hafi haldisthagar a nokkru, einkum fyrir hross. En n virist skilegur bati a vera kominn.

Inglfur segir 18.mars:

er komi seinustu viku gu, og verur ekki anna um verttufar hennar sagt, enn a a hafi veri a minnsta kosti hr Suurlandi allmjkt og bltt. eru varla lkur til, a harindunum s fari a lttaaf eim hruum landsins, ar er jarbnnin hafa veri mest og stai lengst; en vr fgnum n bt eim r essu, v veurbatinn snist vera elilegri. — Fr sjnum getur n Inglfur bori gar frttir upp sveitirnar, og glatt konur og krustur trrarmannanna, v t ltur fyrir gan afla Suurlandi.

marsblai Norra (dagsett) eru frttir af t, aflabrgum og slysfrum (vi styttum r nokku hr):

Verttufari hafi, fr v er seinast frttist af Suurlandi, ... undan, veri allgott, einkum san lei og linnti hvass- og harvirum, og va veri ar jr fyrir tigangspening, einkum Mra- og Borgarfjarar sslum. egar seinast frttist a austan, hafi va veri jarbnn, og sjaldan gaf a ra, hafi varla orifiskvart um Innnes; ar mti hafi t fiskast nokku, ri var fr Suurnesjum, ... Af llum tkjlkum landsins vestra, nyrra og eystra, er a frtta fannfergju og jarbannir; aftur va til sveita komin upp nokkur jr, einkum Fljtsdal, Jkuldal, Uppsveit, Kelduhverfi, vi Mvatn, vestanvert Eyjafiri, og Hrgrdal, best Skagafiri, og nokkur jr hr og hvar um Hnavatnssslu. Margir eru sagir komnir a rotum meheyfng sn, og skepnur ornar dregnar og farnar a megrast. Sumir hafa og gefi peningi snum korn og nnur matvli. a vofir v yfir, batni ekki v betur og fyrr, minni og meiri fellir peningi. Hreindr hafa stt venju framar vetur til bygga, helst t Slttu og a Mvatni; a hafa v Slttunni veri unnin 100 hreindr, og vi Mvatn 50; og ar a auki er mlt, a au hafi fyrir hungurs sakir fkka mjg. Hafs rak hr a Norurlandi, seinast nstlinum mnui (febrar), einkum fyrir Slttu, og me landi fram til Sigluness, allt vestur um Skaga, svo a va var ekki eygt yfir hann af fjllum. Engin hpp fluttust me honum, hvorki hvalur n viur. Nokkru sar hvarf s essi allur r augsn.

Mann hafi kali vetur Mrdalssandi, svo a af var a taka fyrir vst ara hndina. Flanum er sagt, a hafi farist 2 menn, og 2 r lvesi, og ara kali til strskemmda. Haga Barastrnd, er sagt, a bndurnir ar misst hafi allt f sitt sjinn, en hvernig, hefur enn ekki frst, og hfu nokkrir ar sslunni btt eim skaann. ... Skiptapi hafi ori me 6 mnnum Barastrnd um misvetrarleyti. Unglingsmaur hafi ori ti Fjararheii, hr deginum; hann hafi veri mjg skjllitlum klum. Annar handleggsbrotnai sama mund og smu heii; en honum var bjarga. haust sem lei, fru 2 menn yfir svonefnt Hestskar, sem er millum Siglufjarar og Hinsfjarar, me kindur; vildi svo til, egar upp skari komu, a 1 ea fleiri af kindunum hlupu t r rekstrinum; a hljp v annar maurinn fyrir r; en sama bili verur honum liti vi, hvar hann sr dauan mann liggja; hann kallar til samferamanns sns; eir fara svo a hreyfa vi lkinu; var a sem flskvieahismi, v var teki; en voru msir partar r ftunum ltt fnir. egar menn essir komu til bja, sgu eir hva til tinda hafi ori fer eirra; uppgtvaist , a unglingsmaur hefi oktber 1833 ori ti lei essari, en aldrei fundist.

jlfur segir ann 16.aprl:

Me mnnum, sem nkomnir eru a vestan og noran r Hnavatnssslu hafa litlar frttir borist. Hagasnp nokkur eru n komin vast fyrir vestan, og hefir ar veri mjg misskipt vetrarfari, svo a allt a 20 vikna gjf f hefir veri sumstaar, en aftur rum stum aldrei gefi fullornu f, t.d. kringumPatreksfjr. 3. pskum [29.mars] var engi hlka n verulegur bati kominn Hnavatnssslu, og v sur lengra norur, eftir v sem a lkindum rur. Er munnmlum, a margir bendur ingeyjar- og Eyjafjararsslu hafi veri teknir a skera niur nautpeningsinn og fna, sakir heyjarota. Fyrir austan fjall eru alstaar komnir upp gir hagar, allt austur a Mrdalssandi.

Inglfur segir af rferi pistli ann 12.aprl:

a er n nstum mnuur san vr drpum etta atrii Inglfi, er 3 vikur voru af gu. Veurreyndin hefur haldist lk v, sem var sagt, allg hr Suurlandi; hafa oftast veri klur, hgar, me tluveru nturfrosti; hefur n vira svo fram mijan einmnu. ess vegna er htt vi, a seint hafi ori um bata eim sveitum, ar sem jkullinn var mestur; en vr hfum engar vissar fregnir aan fengi, og getum v ekki a svo komnu sagt, hversu r hefur rist. Af Vesturlandi hfum vr fregna svo miki, a flestir hafa staist harindin, og eigi mun vetrarrki hafa unni ar neittverulegt tjn velmegun manna. Bestu aflabrg hafa veri undir Jkli, eru ar taldir hlutir almennt 500 til 800 fr nri til pska. Suurlandi m rferi heita yfir hfu a tala skilegt bi til sjs og sveita. Harindin voru ar aldrei nema svo sem 6 vikna skorpa, ar sem au voru rkust; og svo munu vast hvar ngar jarir hafa veri upp komnar egar pskum [27.mars]. egar liti er hr aflabrg um essa vert, mega an va heita g, sumstaar betra lagi, en sumstaar lka sraltil, svo nst gengur fiskileysi, eins og veri hefur til essa Njarvkumog Vogum. ... Fr Norurlandi getum vr ekkert sagt me vissu; en skyggilegarfregnir berast aan um harindi og felli sumum sveitum.

Norri segir dagsettu aprlblai:

Verttufarihefur um nstlina 3 mnui, fremur mtt heita kyrrt og rkomulti, en aftur mjg frostasamt og kalt; enda er enn vast mikill jkull jru, og sumum byggum baldjkull yfir allt. Margir hfu tsveitunum Norurmlasslu veri bnir ndverlega essum mnui, a reka af sr saufsitt og hross, bi frammi Fljtsdalog eins Jkuldal, svo a sundum skipti af sauf og tugum af hrossum. Einnig hefur veri sagt, a nokkrir tsveitamenn Skagafjararsslu hafi reki fram misveitirnar ar saui sna og hross. almlum er n a fleiri en frri muni egar komnir nstr me pening sinn, og hj einstkum fari a hrkkvaaf. Vesturlandi kva jr vera a nokkru uppkomin hr og hvar; ... Barastrndaflaist nstlii haust 280 tunnur af jareplum; og Skriuhrepp Eyjafjararsslu 150 tunnur. Var hfumvr enn ekki fengi a vita um jareplatekju hi nstlina sumar ...

sama tlublai Norra er alllng grein eftir Jn Hjaltaln: „Feinar ntar athugasemdir um barmetri (loftyngdarmlirinn) sem veursp“. ar eru raktar reglur kenndar vi Fitzroy amrl sem sar var fyrsti forstjri bresku veurstofunnar. Minnst er essar reglur pistli hungurdiska:Spr me hjlp loftvogar og hitamlis.

Brandsstaaannll [vor]:

Eftir pska tk upp. 8.-16. aprl altk upp sveitum, n ess hlku geri. Eftir sumarml mikil nturfrost. 4. ma sst litka tn. 13. ma kom fyrst fjallbygga- og heiarleysing og var langur og ungur gjafatmi. Vori var urrt, hretalaust, oftar nturfrost.

ann 2.ma greinir orleifur Hvammi fr jarskjlfta kl. 3 1/2. Afarantt 11.aprl er geti um jarskjlfta Hvanneyri Siglufiri.

Inglfur segir ann 10.ma:

Til essa hefur hr Suurlandi haldist hin sama kuldavertta, sem veri hefur, og t ltur fyrir a eftir sumarmlin hafi gjrt illt kast fyrir noran, sem enn eigi er til spurt hvern enda haft hefur.

Norri segir dagsettu matlublai:

Framan af mnui essum gengu hr nyrra, og hva til frttist, hrkur og hrar, og voru flestir komnir a rotum me heyfng sn, og ekki anna snna, en skepnur mundu horfalla hrnnum saman. Fannfergjan var enn va hvar dmaf, og margir hfu reki saufsitt og hross anga, er jr var helst upp komin. Allri venju framar var og bjargarskortur meal flks, og einkum smjrekla, svo a fir muna slka, og mun v ekki aeins valda gagnsemisbrestur af km nstliinn vetur, heldur og aekki minna, hva eyist af rjma til kaffidrykkjunnar. Flestir verslunarstair hr nyrra, munu og hafa veri matvrulitlir og lausir, og olliv nokku a, a sumstaar hafi korni veri teki til a gefa a skepnunum, auk hins sem margr, er fiskr hfu, gfu hann peningi snum. Og hefi ekki forsjninni knast a veita oss hina blustu og hagstustu veurttu, grur og grasvxt san fyrir nstlina hvtasunnu [15.ma] og allt fram enna dag, mundi skepnudaui og hallri, flestra von fyrri, geisa hafa va yfir landi. ... a er mjg kvrtun um a, einkum Eyjafiri, a grasmakur (tlfftungur) s kominn svo mikill hr og hvar tn og thaga ar sem vatn ekki kemst a, a grur allur og enda grasvxturs burtu numinn, og peningur fliplss essi.

Norri segir dagsettu nvemberblai:

ess hefur og gleymst ageta, a hinn 21. dag mamnaar seinast fllu skriur r fjallinu ofan Garsvk og Sveinbjarnargeri Svalbarsstrnd, sem liggur austanvert viinnri hluta Eyjafjarar, og vita menn ekki til, a ar hafi nokkru sinni ur falli skriur; r tku tluvert af bithaga; ein eirra var og nr 50 fmum breidd, og spilltu mjg engi Sveinbjarnargeri; aeins eitt trippi frst undir skriufllum essum.

Inglfur segir frttir af rferi ann 16.jn:

Vr drpum seinast rferi hr sunnanlands rtt fyrir [vertar]lokin, og gtum vr ess , a til ess tma hefi haldist hin sama kuldavertta, sem veri hafi a undanfrnu, me sfelldri norantt og nturfrosti. En strax eftir lokin sneri vertta sr til gagnstrar ttar, svo vira hefur n kalsa af suri og krapaskrum san hvtasunnu [15.ma] og allt fram ennan dag. — Aflabrg hafa hr Innnesjum veri me minnsta mti essa vorvert; en vel hefur fiskast lir veiistunumundir Vogastapa, og m a vera nokkur bt fyrir fiskileysi, sem ar var vetur. — Brf r Snfellsnessslu fr 12. ma segir: „Vori fr sumarmlum og hinga a hefur veri kalt, skakvirasamt og grurlaust, skepnuhld slm og pest fnu, aflalaust a kalla vi Hellna, Stapa og fyrir allri Staarsveit". — Brf r Mlasslu syri fr 21.aprl segir: „Tarfar hefur veri svo, a einstk harindi hafa veri san fyrir jlafstu og a til pska [27.mars]; fr a batna hr sumum sveitum, en sumstaar er ltil ea engin jr enn upp komin, v a setti hr niur svo miki snjkyngi, a menn muna eigi slkt, og ltur n helst t fyrir fnaarfellir nokkurn, einkum ef illa vorar, v almenntheyleysi er hr um sslu, svo enginn m heita hjlplegur, en einstaka menn sr bjargandi; litter a frtta yfir hfu r Norurlandi".

Brandsstaaannll [sumar]:

mijum jn voru fjll fr. Eftir Jnsmessu noranstormur og kuldi. Me jl urrkar, en 8.-14. gott grasveur og var snemmgri, en minna lagi. Slttur byrjai mijum jl. Gafst hagsttt veur, tti oku og errasamt til fjallbygga. Fr 9. gst til 13. sept. sfelldir urrkar og gekk seint slttur urrlendi, me v graslti var, en vel heyjaist flum og votengi, sem n var allt a kalla urrt. september, einkum 3., 4., 6., 8., og 9., mjg hvasst af suri, ar eftir rekjur. tsynningur 17. sept., mtti n heyi inn, en ekki a skalitlu sar. mnudag 19. sept. gngum rak niur lognfnn mikla theium og fimmtudag [22.september] eitthvert mesta noran-ofsaveur me strrigning. Nttina og daginn eftir sama ofviri me slettingshr, svo fannir lagi miklar. Lgu Svnvetningar me Vatnsdalssafn t fyrir og nu me miklum mannafla og besta fylgi daglangt vatnsbakkann hj Mosfelli, sem var auur. Heiar og fjll uru fr. Nokkrar kindur frust af noransfnum fr Stafnsrtt, sem yfirgefin voru fjallinu. Enginn mundi slkt illviri og fr fjallbyggum eim tma, samt hungur og hrakning rttaf. Saufjrrekstrar tepptust a llu fr Stafns- og Klurttum, en kaupaflk var komi suur ur. r vestursslu komst sumt af v mesta fr, en fjrrekstrar komu seinna. Hey, er ti var, frst a mestu og st upp yfir allar sveitir, v aldrei tk snjinn upp, en aeins kom snp til fjallbygga, Smundarhl og Efribygg. lgsveitum var hey nokku upp krafla 5.-8. okt. Vatnsnesi og fram Mifjr, Strndinni, kring Skaga, Reykjastrnd og Hegranesi kom ltil fnn, en veurofsinn sami. Engum torfverkum var vi komi.

Norri segir dagsettu jnblai:

Verttufari hefur dag eftir dag, enna mnu til hins 25. veri hverjum degi blara og betra, og rkomur endrum og sinnum, svo a grasvxtur mun vast hvar vera orinn um enna tma me besta mti; en n seinustu dagana af mnui essum, gekk verttufari til landnorurs, me hvassvirum, kulda, ljagangi og hr til fjalla, svo ar gjri nokkurn snj. Yfir mnu enna hefur mjg ltifiskast, nema Hnafla var sagur fyrir skemmstu mikill afli. ... Fuglatekja er sg mikil vi Drangey, einkum hj nokkrum ar.

Inglfur segir 2.jl:

Kalsa- og vtuvertta s, sem vr sast gtum um a veri hefi hr Suurlandi fram yfir mijan jnmnu, hlst til slstaa. Me eim komu elileg hlindi og urrviri. — Vr hfum n r flestum hruum landsins fengi r fregnir, sem segja lttari og betri afleiingar vetrarins, enn raun og veru leit t fyrir. Eftir v sem menn segja, hefir vertta Norurlandi veri betri san hvtasunnu en hr Suurlandi; kalsi og vtur hafa ar veri minni, enda er grur sagur aan betri en hr.

Norri segir fr jl:

[16.] Sunnanlands hafi verttufari vor og allt fram jnmnuveri rosa- og errasamt, sem tlmai gri verkun fiski og ull, og eins v, a eldiviur hirtist vel. Fiskiafli var va hvar allgur; og nokkrir hfu fengi full 12 hundru, en yfir hfu var meiri hluti fiskjarins smr og sa. Skepnuhldin uru ar allvast g og heilbrigi var manna meal. Vesturlandi voru harindin vta hvar hin smu og hr nyrra og eystra, en heybirgir og skepnuhld betri; fiskiafli hinn besti vetur og allt til pska, ... Austurlandihafi harindunumalgjrlega linnt um hvtasunnu, og hefu au stai ar viku lengur, er mlt a ar hefuva ori skepnur aldaua, og bi var a reka af tsveitum nr v 4000 fjr, og htt anna hundra hross fram Fljtsdal, Fellin og upp Jkuldal, sem flest, ef ekki allt, var hst og gefi hey. a var og ri a reka millum 30 og 40 kr upp Fljtsdal utan r Hjaltastaaingh, og tlai stdent og alingismaur G. Vigfsson ataka 12, en vegna snjkyngjunnar var eim ekki komi, v ekki var fari bja millum nema skum. — Fr Reyarfirime sj fram og allt suur Hornafjr, er sagt a hafi ori rinn fellir af sauf, bi af v, hva f var ori magurt og langdregi, en einkum vegna fjrskinnar er ar eins og var, nemur r hvert meira og minna burtu af fjrstofni manna. Horfur grasvexti besta lagi, einkum deiglendri jru; en mum og harvelli grasmakur, mist meiri ea minni, og va hvar mjg miki mein a honum, eins og hr Norurlandi, hvar hann olla hefur strskemmdum grri og grasvexti, og sumstaar mlnytubresti.

[31.] Verttufari hefir seinni hluta mnaar essa veri gott, en fremur errasamt, og nokkra daga landnyringur me kafri rigningu.

Inglfur segir 5.gst:

Til jlmnaarlokahefur hr Suurlandi haldist s hin ga og hagsta veurtta, sem vr ur gtum um a byrja hefi me slstum. Via heyrast kvartanir um a, a grasvxtur s me minna, og sumstaar jafnvel me minnsta mti; og er a elileg afleiing kalsa ess, sem hlst fram eftir llu vori, og svo urrviranna og slarbakstursins, sem tk vi. Aftur hefur nting veri hin skilegasta a semaf er.

jlfur segir 20.gst:

r hruunum fjr og nr er sagur grasvxtur lakara lagi, helst til allra uppsveita og valllendi. errilint hefir og veri allstaar hr sunnanlands, einkum Skaftafellssslu, a sem af er slttinum, og eru v va sagar hiringar ekki sem bestar, og a hitna taki grum.

Norri lsir t gst ann 31.:

Aeins fyrstu dagana af mnui essum rigndi nokku; voru tur ornar sumstaar til muna hraktar; en hinn 4. .m. hfst sunnantt me slskini og erri allt til hins 12.; nttust tur vel og flestir hirtu tn sn. San, og allt til essa, hefur jafnast veri hg norantt og stundum kyrrur, og yfir hfu hagstasta heyskapart, a svo miklu vr til vitum, yfir allt Norurlandi. Grasvxtur betra lagi, einkum deiglendri jru. Heyfng munu og vast hvar um etta leyti vera orin meiri en oftar a undanfrnu. ar mti er sagt a sunnan, a grasvxtur s ar rrara lagi, og enda sumstaar me minnsta mti og lei, ntingin heldur ekki g. Annars hafi verttanar veri hagst fr slstum og til jlmnaarloka.

Inglfur segir af veri septembertlublum:

[7.] Allan gstmnu hlst hr Suurlandibesta og hagstasta veurtta. a var a snnu nokku vtusamt framan af honum, svo heldur leit t fyrir, a nting og heyfng manna yfir hfu mundi vera me lakara mti. En egar lei mnuinn rttist blessunarlega r essu, me va kom urrviri og stugirerrisdagar. annig geta menn vnt ess, ef tin breytist ekki v meir, a heygarar bnda veri haust rtt fyrir grasbrestinn allt eins blegir og fyrra, a minnsta kosti hr Suurlandi, ar sem fyrningarnar voru vast hvar svo miklar.

[23.] egar me byrjun essa mnaar breyttist vertta hr Suurlandi til hins lakara, v til essa hafa oftast veri ennan mnu rigningar og rosar me krapaskrum, svo a snja hefur undir hsum. hfum vr heyrt a minna hafi ori af rigningum va til sveita, en hr kjlkanum vi sjinn. Eftir v sem oss berast n frttir r sveitunum bi fjr og nr, lta r allar vel af rferinu sumar yfir hfua tala.

Inglfur birti ann 28.oktber brf sfirings rita 15. og 16.september:

Annars hefur hr veri g t og miki r sumar, svo menn muna varla anna eins. A vsu hefir veri umhleypingasamt san um hfudag, en varla m heita, a skr hafi komi r lofti fyrr enn gr og dag — a er 16. nna — a gjrir hafsinn, sem hr hefir veri vi vesturlandi, ea skammt fr v san me sltti. Er hr oft okufla r hafi ogsjaldanskarpur errir, en aldrei heldur regn. Hr hefur v heyjast besta lagi og nstvel. Hkarlaafli er og mesta lagi, 300 tunnur mest.

jlfur segir af t ann 24.september:

A noran hvvetna er sg og skrifu g sumarvertta, allgur heyafli og besta nting. En hr sunnanlands hafa essar, nr v 3 vikna, rigningar og stormar gjrt heyskapinn nsta endaslepptan, jafnvel olla heyskemmdum grum sumstaar, og meina sjarbndum alla rra, enda var mjg fiskilti ur, hr um ll nes.

Norri segir dagsettu septembertlublai:

Fyrri hluta mnaar essa mtti kalla, a enn hldist hin sama bla og hagsta veurtta; en r v hfust hvassviur sunnan, einkum hinn 15. og 16. svo a hr um sveitir gjri ttalegt tsunnan veur. Hinn 19. var hr mesta strrigning, og san bleytuhr, meiri og minni, allt til hins 24., svo talsveran snj gjri, einkum til fjalla, hvar menn enda halda a f hafi ekki va fennt. Afaranttina hins 22. kom svo miki landnoranveur, a fir ttust muna vlkt hr innfjarar. — Heyfng eru vast hvar orin mikil, og nting eim hin besta, mun hey allva enn ti. 6. [september] logaiupp tuheyi Hrlfs bnda ngulsstum Eyjafiri; sagt var, a ar hefu brunni 30 hestar, sem slda var saman errunum sumar, og hefi ekki vindstaan smu stundu breytt sr, mundu fleiri hey og brinn hafa veri voa.

ann 31.mars birti Norri pistil um skipskaa sem lklega var september:

ilskipaskaar: ess var geti janar [tlublai Norra bls.7] a 2 jagtir [r Hafnarfiri og fr safiri] hafi brotna vi Vesturland [ oktberverunum], en san hefur veri rita, a etta hafiekki veri ann veg, heldur svo, a jagtirnar hafi lagt t fyrir hin miklu veur september og ekkert til eirra spurst. a er v meining manna, a r muni me l!u tndar. ilskip essi hfu veri g og skipverjar ungir og duglegir.

ann 22.september segir Jn Austmann Ofanleiti: „Ofsaveur, fjkkrapi“ og ann 29. segir orleifur Hvammi fr kklasnjsem fll um nttina sj niur.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Stillt og frost var lengst um hausti, a mestu autt lgsveitum eftir 6. okt. Uru seinni gngur en mirttir gjrar septemberlok. Eldiviur skemmdist og aldrei tk klakann noran r hlunum. Eftir felli var stillt frostveur, ulaust og fjkalti til 18. og 20. okt., fimmtudaginn sasta sumri, a mikla hr og fnn gjri. Fstudag mesta harka og strax eftir noranrigning, er skeljai fnn, svo jarlaust var Skagafiri. Var ltt frt yfir jr utan skum, er n fjlgai um hj heiargngumnnum. Me nvember skipti um til stvunar me blotum, snjkomum og oft bleytifjki. Var oftar snp og hr vestra ng jr til 22. nv., svellgaddur byrgi . Voru hross og f ori magurt og illa undirbi a taka mti hrum vetri. Blotar og kfld gengu vxl til 12. des., Tk allvel upp til lgsveita fyrir jlin. Var mikill hrossafjldi kominn ar hagagngu. Gmul hross og folld voru n mrg drepin, v mrgum tti hross of mrg.

Norri segir frttir dagsettu oktberblai:

Verttan yfir enna mnu hefur oftar veri hg, og logn hr innfjarar, en norlg og sjaldan frostlaust. Snjfalli er venn va hvar, a kalla, hi sama og a var dgunum, og meiri og minni jarbannir sumum tsveitum, san i nstlinum mnui, svo peningar lenti hr og hvar, a nokkru og sumstaar a llu, gjf. Heyskapur manna var v vast mjg endasleppur. Hey uru allva meira og minna ti, og eldiviur margra var ekki kominn hs fyrir t essa. Skepnur gtu v ekki, sem venjulegt er, teki neinum haustbata. Skurarf reyndist rrara lagi, einkum mr. Fjrheimtur uru og va ekki gar, auk hins, sem menn vissu til, a ekki allftt hafi fennt, sem sumt fannst dautt ea lifandi. hinum miklu verum, hinn 16. og 21.—22. [september], uru msir fyrir tjni heyjum snum og skepnum, og enda hr og hvar hsum, v t.d. er sagt, a 2 timburkirkjur nbyggar foki hafi um koll Vesturlandi, a Gufudal 16.[september], og aftur a Reykhlum Reykjanesi 21. s.m. Um sama leyti fuku og brotnuu7 skip Fljtum, Siglufiri og Hinsfiri og sum eirra spn. var og sagt, a foki hefu 40 hestar af tu Hfn Siglufiri, og Hvanneyri teki 1 ea jafnvel 2 hey ofan a fyrirhluveggjum, og 1 Myrk Hrgrdal. Veri hafi og nokkrum stum slengt kindum svo hart til jarar, a fundust dauar. aer og sagt, a heyskaar hafi ori bi vestra og syra, t.a.m. Kjalarnesi, um Borgarfjr og fyrir austan Hellisheii. hafi og fltt 60 fjr Hvanneyrarskn Borgarfiri, og er mlt a Teitur nokkur bndi Hvanneyrarskla hafi tt af v f helminginn. tu landnoranveri [16.september] var kaupskip eitt, er fara tti til Skagastrandar og Grafarss verslunarstaa, fermt korni og annarri vru, komi inn Hnafla veri brast , jafnframt og ar var kominn a skipinu verslunarfulltri J. Holm, til esssjlfur a geta n til ess, og fylgt v inn hfn; en n hlaut skipi alta berast undan verinu og strsjnum, inn Reykjafjr eaKvkur, hvar a lagist vi akkeri, en sleit upp, og bar ar a landi, og brotnaimjg, samt var mnnum og hinu mesta af farminum bjarga, er san var selt vi opinbert uppbo, og er sagt a ar hafi, sem venja er til vi slk tkifri, fengist g kaup. Skipverjum er sagt a hafi veri fylgt til Reykjavkur.

Inglfur segir af rferi pistli ann 28.oktber:

Inglfur gat ess seinast, a verttufari hefi veri fremur stirt september, og hlst a vi fram yfir rttir, svo a heita mtti rtt fullkomi vetrarfar um tma. En egar lei undir enda mnaarins batnai aftur verttan, svo a hver dagurinn hefur mtt heita rum betri sumari t.

Norri segir fr skum oktberverum ann 31.desember:

Hinn 21. oktber ltti briggskipi ingeyri, eign rum og Wlffs, akkerum snum af Vopnafjarbarhfn, og var komin skammt lei t eftir firinum, landnoranveur brast , svo hn hlaut a lta berast til baka undan verinu inn a hlmum ar utan vi hfnina, hvar hn varpa 3 akkerum, og l vi au um nttina ofvirinu, sj og brimi; en morgninum eftir hafi verinu nokku slota, svo skipverjar freistuu a komast inn hfnina; en vegna hvassviris,er allt einu rauk , straums og brimlgu, fleygi skipinu ar a skerjum og grynningum vi hinn svonefnda Varphlma, hvar a festist og egar kom gat a, og sjr ar inn smu svipan; en fyrir stakan dugna skipverja og annarra, var farminum a mestu bjarga skemmdum.

Afarantt hins ofannefnda 22. oktber brotnuu 2 btar ea fr veri og brimi Ltrastrnd. a er og sagt, a hkarlaskip og 3 btar hafi brotna lafsfiri, og nokkur rrarskip Skagastrnd.

Inglfur segir af rferi ann 30.nvember:

San veturinn byrjai hefur vertta hr Suurlandi mtt heita mjg stir; veur hefur veri nsta umhleypingasamt, mist me snjgangi af tsuri, ea blotum af landsuri og frosti ess milli. Eftir verttufarinu hafa gftirnar veri stirar; en sjaldan sem gefi hefur sj, hefur aflast til matar hr innnesjum; aftur hefur til essa veri fiskilaust veiistunum syra, ...

Norri segir fr skum nvemberveri ann 31.desember:

Nttina hinn 17. nvember hafi gjrt fjarska veur tsunnan Suurlandi, sr lagi Innnesjum, svo a 2 kaupskip sem lgu Reykjavkurhfn, og sagt er a tilheyrt hafi kaupmanni Siemsen, krakai t fyrir rif nokkurt, er liggur utan vi hfnina, svo a undan ru gekk strkjlurinn, en af hinu brotnai bugspjti. ... Um r mundir a Noranpsturinn fr r Reykjavk, (17. nvember) hafi gjrt mikla fnn, allt upp Borgarfjr og um Mrar, sem lklegast hefur brum teki upp aftur.

Norri segir dagsettu nvemberblai:

Fyrir tpum 3 vikum san frttist a sunnan, a hefi ar veri g t og snjlaust a mestu, allt norur undir Holtavruheii, en aflalaust akalla Innnesjum; matvlabrestur kaupstum, og horfur a hart mundi manna millum. framsveitum og helst til dala Hnavatns- og Skagafjararsslum var sg allt a essu nokkur jr, og ekki fari a gefa fullornu f til muna; ar mti harindi llum tsveitum. 4. og 11.[nvember] gjri hr blota, svo a nokkur jr kom upp, ar ur hafi veri snjlti, en a lkindum hleypt meiri gadd ar snjyngsli eru. Fyrir skmmu saner sagt, a millum 30 og 40 saua hafi ori snjfli Lundi Fnjskadal Suur-ingeyjarsslu. Bjarklettum fyrir utan Hofsskauptn er sagt, a ar hafi broti tv skip spn.

jlfur segir ltillega af t ann 17.desember:

Vr hfum fengifrttir a vestan og noran og austan yfir fjall. Eftir eim hefir vetrarfari veri hva yngst hr sunnanfjalls og ori hva mest rblotum og jarbanni; v va var hr ori hagskart; en r v btti hlkan byrjun . mn., svo n eru hr vast syra allgir hagar. Vestra hafi vastori mesta snjkyngi, og eins upp til dala Hnavatnssslu, en hagar voru ar vast misveita um mnaamtin.

Norri segir t tveimur pistlum desember:

[16.] Hi helsta, er vr frtt hfum, me austan- og noranpstunum sem komu hinga Akureyri 2. og 6. [desember] er etta: A Mlasslum hefinstlii sumar vira svipa v og hr nyrra; eins veri me grasvxt, heyafla og ntingu, og felli, sem kom september, ori ar va strkostlegt, og f fennt; sumstaar ori hagskart fyrir frea bygg, en fjllum uppi vegna snjyngsla. Aftur hafi hlna ar nstlinum mnui [nvember], svo a va var rs, og hvervetna vi sjvarsuna, noran me, allt inn fyrir Hsavk, gott til haga. ar mti Jkuldal og Hlsfjllum snjmeira, og hart Mvatnssveit, svo og var til framsveita og dala ingeyjarsslu. Hr um sveitir er va nokkur jr, va g, og tsveitum sumum jarbannir. Skagafjarar- og Hnavatnssslum er sg va hvar g jr, en aftur harara sumum sveitum. Af Vesturlandi hfum vr ekki nske greinilega frtt; en syra tjist hafa vi sjvarsunaveri g t me snjleysur; seinustu sumarvikunni lagi ar svo mikinn snj til fjalla, a sthross fenntu og nokkur eirra til daus; og svo lagi mikla fnn um allar uppsveitir rnessslu, a f dmi ttu svo snemma tma; aftur flvai varla sveitum ar er liggja me sj fram. a hafa menn fyrir satt, a f hafi va fennt, enda eru heimtur hr og hvar ekki gar. Yfir hfu hefur skurarf reynst lakara lagi, einkum mr.

[31.] Seinni hluti mnabar essa hefur hr og ar, sem til frst, veri miklu veurstilltari en lengi a undanfrnu, og besta hlka um slsturnar, svo n er va komin upp ng jr fyrir tigangspening, enda mun a allstaar hafa komi sr vel arfir, og ekki sst ar, sem mjg hafi sorfi a me jarbannir san haust, er felli dundi yfir. Hey og eldiviur var va ti, auk heyskaanna hinum mikla verum 16. og 21. september. Fiskiaflinn er hr enn innfjarar hinn sami og ur, og eins fyrir Tjrnesi ri hefur veri og beita g.

Inglfur rir rferi 6.janar 1854:

Vr gtum ess seinasta blai voru, a vetur hefi allt a nvembermnaarlokum mtt heita nsta umhleypingasamur hr Suurlandi, og verulega harur til allra sveita, a frost vri alltaf vg. Sama veurreyndin hlst og til miju desembermnaar; en skiptium me sluvikunni til mesta bata; snj og klaka hefur leyst upp hr syra, vviri hefur oftast veri me hgri rigningu, ea einstku kludagar me litlu frosti; og annig skilur n ri vi oss bltt og blessa. San batnai hefur veri ri hr Seltjarnarnesi og alfast allvel; minna er oss kunnugt um aflabrg rum veiistum; en hfum vr heyrt, a nokkur afli vri farinn a gefast i veiistunum syra og fer a a vonum, a enn sannist sem fyrr, a er hjlpin nst, egar neyin er strst. — egar allt er liti, m me sanni telja etta hi lina r 1853 meal hinna mrgu gu ranna, sem ntjnda ldin hefur leitt yfir land vort, og vr getum ekki anna sagt enn a a s framhald undanfarinnar rgsku. Raunar hefur ri essu brytt msum annmrkum og erfileikum venju framar n um langan tma; teljum vr til ess vetrarrki sumum sveitum, fiskileysi sumum veiistum, matarskort sumum kaupstum og sttferli, sem hefur stungi sr niur sumum hruum, ekki hafi mikil brg a v ori. En af v a etta hefur ekki gengi almennt yfir, og llum nauum hefur til essa af ltt ur vandri yru r, getum vr ekki tali etta anna en eins og smklfa, sem eiga a minna oss magrar kr, svo a vr ekki innan um glavrir gu ranna gleymum forsjlni og fyrirhyggju Jsefs hins egypska.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1853. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Ekki alveg - en samt

Fellibylurinn Epsilon hitti ekki jafnvel vestanbylgju og margar spr dgunum hfu gert r fyrir - annig a ekkert verur r metum. En lgin sem n (mnudagskvld 26.oktber) er fyrir sunnan land er samt venjudjp mia vi rstma, fer a sgn reiknimistvaniur um 940 hPa fyrramli.

w-blogg261020a

Korti snir sp evrpureiknimistvarinnar og gildir kl.6 rijudagsmorgni. Lgin san a hringsla fyrir sunnan land nstu daga og valda nokkrum vindi hr landi egar mijan frist smm saman nr - en hn grynnist jafnframt. Lgin sr til ess a hiti verur lklega ofan meallags landinu nstu daga. Nokkur rkoma fylgir - srstaklega suaustanlands.

a er ekki oft sem rstingur fer niur fyrir 940 hPa oktber. Hr landi er aeins vita um eitt tilvik - rstimlingar hafa stai 200 r. a var egar rstingur Strhfa Vestmannaeyjum fr niur 938,4 hPa ann 19.oktber 1963 kl.17. Endurgreiningar giska a rstingur eirri lgarmiju hafi fari niur um 935 hPa. rstingur fr niur 939,8 hPa Reykjavk kl.24 og 940,0 hPa Eyrarbakka og Keflavkurflugvelli. etta var lgsti rstingur sem mlst hafi landinu ( nokkrum mnui) allt fr 1942 og v mikill viburur fyrir ung veurnrd eins og ritstjra hungudiska. Hefur hann fjalla um ennan vibur ur essum vettvangi, sem og mun verra veur sem geri nokkrum dgum sar. urfti svo a ba meir en 18 r eftir enn lgri tlu (8.febrar 1982).

Nstlgsta (mlingarnar 1963 eru sama lgin) oktbertalan hr landi er 945,5 hPa, sem mldist Raufarhfn 26.oktber 1957. Vi sjum af essu bili milli lgstu tlunnar og eirrar nstlgstu [rm 7 hPa] hversu sjalds a er raun a rstingur fari svona nearlega oktber. Lgsti rstingur sem vi vitum um oktber hr landi essari ld er 945,9 hPa og mldist Gjgurflugvelli ann 23. ri 2008.

tting rstimlinetsins hefur r afleiingar a minni lkur eru a metdjpar lgir fari hj skjli ntur - ea svo miklum hraa a hefbundnar mlingar missi af eim. Allt fr v um 1925 hafa rstiritar veri notkun, lgsti rstingur sst a jafnai eim ekki s lesi loftvog venjulegan htt. Gallinn er hins vegar s a allradpstu lgunum fer penni rstiritanna gjarnan niur fyrir blai - gti athugunarmaur ess ekki a skrfa hann upp. annig hfum vi byggilega misst af einhverjum metum tmanna rs. Fyrir 1925 var yfirleitt aeins lesi af loftvogumrisvar dag og jafnvel aeins einu sinni. Lkur a missa af metum voru v mun meiri heldur en n. Vi urfum v ekkert a vera srstaklega hissa aukinni tni srlega lgra rstimlinga. Smuleiis sj reiknilkn til ess a vi missum mun sur af mijurstingi mjg djpum lgum okkar slum - svo lgum a gisnar athuganir sj fyrri tmum misstu alveg af lgstu tlunum.


slenska sumari 2020 (hiti)

Fyrsti vetrardagur er morgun (24.oktber). Vi ltum hr hita sumarsins Reykjavk og Akureyri - sustu 184 daga. Daglegur mealhiti er ekki til lager Akureyri nema aftur til 1936 - ar hefur veri mlt linnulti san 1881. Vi eigum daglegan mealhita Reykjavk fr 1920 og slatta fr tmanum ar undan.

w-blogg231020a

Mealhiti sumarmisserisins r Reykjavk var 8,8 stig, nkvmlega meallagi 1991 til 2020, en -0,2 stigum nean meallags sustu tu ra. myndinni sjum vi a hitinn sumar var hrri en hann var nokkru sinni rjtu ra tmabilinu 1966 til 1995 - og hlskeii sem byrjai kringum aldamt stendur greinilega enn. Hljast var Reykjavk 2010 og mta hltt bi 1939 og 1941. Kaldasta sumarmisseri sem vi vitum um Reykjavk var 1886, en sari ratugum 1979 og 1983.

w-blogg231020

Mealhiti n Akureyri var 8,5 stig, 0,1 stigi ofan meallags sustu 10 sumarmissera og 0,2 ofan meallags 1991 til 2020. sari rum var hljast Akureyri 2014, og hlrra 1939. Reyndar var enn hlrra 1933 - en a er utan essarar myndar. Kaldast var 1979 - rtt eins og Reykjavk. Fein hl sumur komu Akureyri rum 30-rakuldans Reykjavk, t.d. sker 1976 sig nokku r - en essari ld hafa komi 5 hlrri sumur en a Akureyri.

Ritstjri hungurdiskar akkar lesendum fyrir sumari og skar eim ngjulegs vetrar.


Af rinu 1852

T tti hagst ri 1852. Mealhiti var 4,0 stig Reykjavk og Stykkishlmi og 3,1 stig Akureyri. Aprl var srlega hlr, ekki er vita um nema tvo hlrri aprlmnui Stykkishlmi (1974 og 2019) og rj Reykjavk. Smuleiis var hltt mars, ma, jn og jl. Aftur mti var venjukalt desember, fremur kalt var einnig janar, september og nvember.

ar_1852t

Fjrir dagar voru mjg kaldir Reykjavk, kaldast a tiltlu 12.gst (en var lgmarkshiti aeins 2 stig). Enginn dagur var mjg kaldur Stykkishlmi - ar voru aftur mti venjuhlir dagar aprl.

rkoma Reykjavk mldist 786 mm. urrt var nvember og desember, en rkomusamt febrar.

ar_1852p

rstingur var hrra lagi mars, septemberog oktber, en fremur lgur janar. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk 21.janar, 937,7 hPa en hstur Stykkishlmi 25.febrar, 1042,6 hPa.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar.

Gestur vestfiringur segir fr tarfari rsins 1852 pistli sem birtist 1855:

ri 1852 byrjai enn me gri verttu. Me orra var hagaskarpt af blotum, og voru va vestra hagleysur fram til migu; batnai vertta, en komu hret, er ollu sumstaar fjrskum. einmnui voru gviri svo mikil, a grur var kominn jr a linum sumarmlum. Allt vori heldust g veur, svo fardgum var grur kominn jafnvel upp til fjalla; sumari var og allt hi veurblastaog hagstasta sumar um alla Vestfjru. Einatt voru sumri essu hitar miklir, og kenndu menn a eim, a va var vart vi orma vestra, sem venju fremur voru hingaog angat um haga; eir voru a str og skpulagi lkir tlfftungum. Svo voru mikil brg aeim sumstaar, a ambo og reipi og fatnaur slttumanna og hva anna skrei kvikt af eim; ekki uru menn me neinni vissu ess varir, a ormar essir yru bsmala a tjni, hvorki hgum a sumrinu, ea af heyjunum a vetrinum. Hausti var fremur vindasamt; landvertta var fremur g, anga til undir lok nvembermnaar, a snja lagi upp til sveita, og jk vi talsvert desembermnui me allhru frosti, svo a vi rslokin voru va komin jarbnn. Hafs sst einatt fyrir vestan land etta r, en ei var hann landfastur svo teljandi vri. a ykir undrum sta, hve ltil hpp hafa essi r fylgt honum, vi a sem ur hefur einatt veri; og kalla menn svo, a rekabann hafi veri essi r.

Mealhlutir undir Jkli uru allta 5 hundruum. 14 skip stunduu ar auk orskveia hkarlaveii, og heppnaist sumum allvel, en flestum miur, svo mest var 1 tunna lifrar til hlutar. Um Vestfjr var bi orsk- og hkarlsafli gu lagi. Einkum eykst orskaflinn talsvert safiri og Strandasslu; en aftur hnignar selveiinni mjg vi safjr. etta r var bjarndr unni Strndum.

[ann 10.janar] tndust 9 menn af hkarlaskipi nundarfiri; formaurinn ht Gumundur Jnsson hreppstjra Gumundssonar Kirkjubli Valjfsdal. 7.desember frst skip af Hjallasandi undir Jkli heimlei r lafsvk; tndust ar 6 menn. Formaurinn var Skli Jnsson fr Fagurey, sem var norinn tvegsbndi Hallsb. rku a landi 3.ma 2 tlend skip, galeas og jagt, er lgu Vatneyrarhfn. Skip essi lskuust svo, a au voru bi seld vi uppbo; fr skiprekum essum er greinilega sagt „Njum Tindum", 7l.blasu.

Norri rekur tarfar rsins 1852 pistli janar 1853:

Nstlii vor og sumar m, egar allt er liti, telja hr noranlands eitthvert meal hinna bestu er komi hafa. annig munu ess f dmi, a ekki hafi komi eitthvert kuldaskot yfir jafnlangan tma og essi var, ar sem svo mtti a ori kvea, sem hver dagurinn vri rum betri. A snnu gengu vor e var sfeldirurrkarfram yfir frfrur, svo nlega kom enginn deigur dropi r lofti; olli a sumstaar nokkrum misferlum grasvexti, einkum harvellis- og hlatnum, sem brunnu mjg og skemmdust vahvar af maki, er kviknai venju framar bi tnum, harvellisgrundum og afrttum; var grasvxtur yfir hfu a tala betra lagi, og sumstaar enda upp hi besta, svo tn uru hr og hvar meir ea minna tvslegin. Eftir frfrur snerist verttan upp urrka, er hldust vi a ru hverju fram 16.viku sumars [kringum 10.gst]; tti v margur bgt me tur snar, er hrktust va hvar meira eur minna. Eftir etta kom aftur gur urrkkafli, er hlst v a eftir var heyskaparins, svo uppskera og nting theyi var almennt besta lagi. Fr heyskaparlokum og fram til messna m og kalla a veri hafi einkar g t. Eftir jlfi og Ntindunum er og a frtta lkt tarfar, heyafla og nting hinum fjrungum landsins, sem hr nyrra, nema Skaftafellssslum voru errar meira lagi, en allgott furhey gari. En eftir messur breytti verttan sr og gekk til norurs; hfust rigningar og krapahrar miklar; san va hvar, einkum tsveitum, fdma miklar snjkomur me hrkum og harvirum, svo a bir fru kaf, og vi og vi spilliblotum, anga til komnar voru fullkomnar jarbannir, svo va kom tigangspeningur algjrlega gjf, hlfur mnuur var af vetri. Tarfar etta, hefur hva til hefir frst, haldist einlgt vi, a kalla m; v san lei, nokku hafi linnt hrum og harvirum, hefur aldrei sva svo til, a jr hafi geta upp komi til gagns, enda er fannfergjan allvast svo mikil, a n til margra ra mun ekki slk hafa komi. Sagt er og a va muni heybirgir manna ekki hrkkva, einkum eim sveitunum, hvar venjulega er mjg stla tiganginn, en peningshldin mest, komi jr ekki upp, egar fram nri kemur. a hefur og frst hinga, a sumir meira og minna hafi skori af heyjum snum, t.a.m. Kelduhverfi, Axarfiri, Vopnafiri og var; og Suurmlasslu hefu nokkrir haft a formi, batnai ekki v fyrri. ar mt tjist, a einstkum hruum, hafi jarir haldist, svo sem Fljtsdal, Efri Jkuldal, vi Mvatn.og hr og hvar fremst til dala, en einkum mi- og framsveitum Skagafjarar, hvar allt a essu hefur a sgn veri ngur hagi fyrir tigangspening. Eins frttist a sunnan, a ar hafi hvervetna veri g t og ngar jarsldir, aeins venju framar frostasamt. Vilkar frttir hafa og borist af Vesturlandi sunnan Breiafjr; aftur mt af Vestfjrum, kringum Hnafla og llum tsveitum Skagafjararsslu, sem hr. jlafstunni voru heljurnar stundum svo miklar, a hitamlir Celsiusar fll hr Akureyri rm 25 mlistig niur fyrir frostmerki, og mun a hafa ori meira til sveita og dala. Eins og a rgskan var landi vor, sumar og til messna, eins var hn sjnum allvast hr vi land, og besta lagi, einkumhkarlsaflinn Vestfjrum, hvar iljuskip fluu hrst undir og yfir 200 og eitt hartnr 250 tunnur lifrar.

Brandsstaaannll [vetur]:

jr vri snjltil, var storka og fari a gefa f eftir rettnda. Viku eftir hann frostamiki, annars mtti kalla, a aldrei hlai glugga veturinn t. Sari part janar blotasamt og stugt, en jr allng til miorra. 8. febr. fyrst innistaa, svo hrarkafli og jarlti til mars, me honum blotar og ur gar. 8.-19. hlka og heiarleysing, klakalti og urrir melar. 21.-23 noranhr, snjlti.

jlfur segir frttir 1.mars

vr segjum, a hinn gfugi orrarllhafi veri gr, mun a ykja ltil tindi; eigi a siur tlum vr, a flestir sunnlendingar hafi fagna honum, v hann rak orra r landinu, er a minnsta kosti suurkjlka ess hefur veri i ungbinn; hefur snjkoma jafnan veri mikil me verra blotum, svo snjyngslin og frearnir bannan allar bjargir. En a hfum vr heyrt, a bi fyrir noran og egar langt kemur austur, muni hafa ori miklu minna, og lti sem ekkert, af essum snj; og er a merkilegt, a snjrinn skuli ekki eins og regni ganga jafnt yfir ranglta sem rttlta. En a er lklega eins me essar frttir, og hafsinnog bjarndri; hamingjan ein m vita, hva satt er af v!

N tindi segja ann 10.mars:

Eftir brfum, sem ritstjri„Tindanna" hefur fengi r Snfellsness- og Strandasslum, hefur veturinn ar veri einhver hinn besti og veurblasti fram a orra, og jafnvel fyrstu viku hans. En br til harvira, og gjri fullkomin jarbnn, eins Vesturlandi og vast hvar annarstaar, sem frst hefur til. — Hafs hefur veri skammt undan landi Strndum,en ekki borist a landinu, nema jakar stangli. — Snemma vetur var unninn hvtabjrn einn, sem kom land, vestur Stigahl. — a ykir undrum gegna hversu ltil hpp fylgja hafsnum vestur um Strandir; v varla kva ar sjst spta rekin nokkurri fjru. gst f.. rak hvalklf Krossnesi Trkyllisvk, og voru honum100 vttir af spiki. — sumare var fiskaist alls ekki sunnan jkuls, en haust var allgur afli lafsvk, noran jkuls. N kva ar og aflast allvel, og eins Rifi og Sandi undir Jkli. essum veiistum kva n margir vera farnir a stunda hkarlaveii (14 skip i stainn fyrir 2 ea 3 rin fyrirfarandi). Sumir af essum hkarlaveiendum hafa afla allvel, en fleiri fremur illa. — Engra skipskaa er geti a vestan. — a er sagt, a kaupstairnir vestra su n komnir rot me flest.

N tindi segja af hrakningum og skipskaa pistli 20.aprl:

[ann 21. febrar] voru 6 menn nrri v ornir ti byl Kambsskari vestra; lgu eir ti um ntt, grfu sig fnn og komust til bygga daginn eftir, og naumlega einn eirra. — r Holtsskn nundarfiri vantai marsmnui hkarlaskip me 10 ea 11 manns .

Brandsstaaannll [vor]:

Aftur me aprl mesta vorbla, heiar auar og vtn og 9. aprl fari a grnka nst bjum, sumarmlum saugrur og mtti vera bi a breia tn. ma stugt skraveur. Eftir krossmessu frost og kuldar og svo kalsasamt t mnuinn.

N tindi segja af manntjni pistli ann 11.ma:

[ann 17.aprl] barst skipi suur Leiru. Formaurinn ht rni. Mnnunum var llum bjarga, en 1 jakaist mjg svo hann lagist eftir, og vitum vr ekki hvort hann hefur di, ea ekki. — etta var noranstormi og sj. — 23.[aprl] frst btur fyrir framan Klfatjarnarhverfi, og hldu menn a hann hefi siglt sig um. Formaurinn ht Kjartan Jnsson frSvartagili, en hsetinn Bjrn Halldrsson fr Skarshmrum Norurrdal, og tndust eir bir. — Snemma sama mnui barst bti Hraununum; formaurinn komst af, en hsetinn, vinnumaur a austan, drukknai. [ann 1.ma] barst skipi Grindavk. Hfu menn ri alskipa um daginn, og drgu fiskinn mjg tt. San kippti skip etta og reyndi grynnra mii, en er gangurinn fr af, skk a egar. Frust ar, a sgn, 12 menn, ar af 5 bndur r Grindavk, en 3 var bjarga. [Nnar segir af essu slysi sama blai 2.jn og taki ar a um ofhleslu hafi veri a ra, enda hi besta veur]. — 2.ma barst bti Vieyjarsundi; 2 mnnunum var bjarga, en hinn 3. drukknai. Var a ungur maur, og hinn efnilegasti, uppeldissonur sekretera Stephensens; hann ht lafur Jnsson.

N tindi segja skaafrttir fr Patreksfiri pistli ann 29.jl:

[ann 3.ma] um morguninn kom galasin: De tvende Brdre, sem skipsforingi Hansen var fyrir, og lagist vi akkeri Patreksfiri. Vindurinn var sunnan-landsunnan (SSA) og byljttur mjg. Um hdegisbil fr skipi a reka, og lenti jagt, er einnig ht De tvende Brdre, og rak hana me. Brandurinn (Sprydet) jagtinni flktist reianum galiasinni, og ur enflkjan yri greidd st jaglin grunni bakbora. Stjrbor jagtarinnar sneri galasinni, svo a „Rstbolterne“ henni gengu gegn um bori jagtinni, og ur en skipverjar gtu borgi eigum snum fylltist jagtin af sj, og af v ldurnar gengu og yfir hana alla, fru eir burtu af henni. Um fli setti galasin segl upp til ess a komast hrra upp fjruna, ea grunn, til a affermast; nist og farmurinn mestallur urrr henni. Bi skipin vorusan seld vi uppbo, hinn 24. s.m. og fru au me r og reia fyrir lti, nema vara s, er kaupmaur Patreksfiri Thomsen tti, sem gekk me hr um bil fullu veri.

N tindi segja enn af sjskaa pistli ann 2.jn:

[ann 18.ma] barst bti Stokkseyrarsundi vi Eyrarbakka. Hann kom r rri, og var stormur sunnan-landsunnan, og brim. btnum voru 4 menn, og tndust eir allir. Formaurinn var Jhann bndi Stokkseyri.

Brandsstaaannll [sumar]:

jn blviri, en rigndi lti. Besti grur frfrum, eftir a rekjur hgar. Slttur byrjai 7.-10. jl. Hldust urrkar og sterkir (s178) hitar. ann 17. jl var ffa fallin og berin sortnu. Seint jl hagstar rekjur. gst smu blviri og hagsttt veur allan slttinn. Fyrsta hret 19. sept. etta var s lengsti og blasti slttartmi, er menn hafa fengi, tumegn og theyja allt a v eins og mikla grasri 1847. Heilbrigi var almenn sem sjaldan er mestu hitasumrum. Heyskapartmi var 11 vikur og heyjangtir yfir allar sveitir, en minnst vi urrlendar mraslgjur.

orleifur Hvammi segir af mistri ann 1. til 4.jn. Hvammi fr hiti meir en 20 stig bi 19. og 20.jn og svo aftur alla dagana 13. til 17.jl, hst 24 stig ann 16. Lengi var mlt Hvammi og eru etta venjuleg hlindi. Lklega hefur veri hltt var inn til landsins essa daga. Jn Austmann Ofanleiti nefnir jarhrringu kl.10 a morgni 2. (og) 3.september. ann 7.september fr hiti 21,4 stig Akureyri.

jlfur segir lauslega af t ann 24.jl:

N langan tma hefur enginn hlutur frst neinstaar a r hruum landsins, og san Pll Eyfiringur var fer vetur mikla snjnum. Um blessa rferi urfum vr varla a tala, v flestir taka til ess. er a tlun vor, a eigi s tin og verttan jafn skileg um allt land. Heyrst hefur kvarta um of mikla yrrkinga a noran, og of miklar vtur sumstaar Skaftafellssslu. En a mun mega fullyra, a eigi veri kosi hagstari t en veri hefur vast hvar i llum Sunnlendingafjrungi; er a eitt til merkis, a bi er a tvsl blett hr bnum fyrir byrjun hundadaga [13.jl].

N tindi segja ann 29.jl:

rferi hr landi segja menn hvervetna betra, eajafnvel besta lagi, nema hvamenn kvarta va um errileysi tur snar.

Norri segir fr janarhefti 1853:

Hi mikla tsynningsveur 23 september sem mrgum mun minnilegt, olli hr og hvar meiri og minni skemmdum og tjni: er mest gjrt or v Skridal Suurmlasslu, hvar sagt er a foki hafi hey nokkrum bjum, 50 til 100 hestar; og hinu sama veri sleit upp Seyisfjararhfn briggskipi „Nornin“, 65 lesta str, eign hndlunarhssins rum og Wulffs, me 300 tunnum af korni, nokkru af timbri og litlu af slenskri vru og rak ar a landi, hvar molaist undan v allur botninn; skipverjum var bjarga; kornvaran nttist a kallall, nema einar 50 tunnur; Og var skipskrokkurinn samt v er bjarga var, seldur vi uppbo, og fara sgur af v, a ar hafi fengist g kaup eins og oftar er vi slk tkifri.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

gngum snjr og frost, svo heiarvtn lagi, rigning rttardaga og ofsa-vestanveur 23. sept. og snjr eftir, san stillt frostveur til 7. okt., gott og frostalti haustveur og snjlti til 14. nv., a gjri langa hr og snj allmikinn til tsveita, en strfannir norur og austur landi, er geri ar mjg haran vetur. Hr til framsveita var snjlti. 30. nv. kom rigningarbloti, er va gjri jarlaust, aua jr lglendi Skagafiri og hr vestur sslu, en brotajr til afdala. jlafstu hrkur miklar og kafaldasamt, hr jlum og miki bi a gefa nri. N var sannkalla mesta veltir. Skurarf besta mta, en mlnyt tti lakara lagi. Grasi ltt, hitat, margt hgum og lti vndu hiring mun hafa valdi v. (s179)

jlfur segir frttir ann 5.nvember:

San jlfur kom seinast t, vitum vr ekki til a neitt hafi srlegt til tinda ori, og hafa fregnir va borist a bi r hruum landsins og fr tlndum. rgskan er alltaf hin sama, v sumari s bi a kveja oss, svo blessa og bltt sem a var alla stai, snist svo sem veturinn tli a taka v af v, og vilji ekki vera miur.

N tindi segja 6.nvember:

Noran og vestanpstarnir komu hinga um mnaamtin, og heyrist ei anna frttnmara me eim en rgska og veurbla.

Norri segir fr janarblai 1853

svonefndu Bessahlanaskari Yxnadal, frst hsmaur nokkur, a nafni Jn lafsson snjfli 1 dag nvember [1852]. Hafi hann veri kindaleit og tla yfir gil eitt, hvar fli sprakk hann og kfi egar. [ sama blai er frsgn af hrakningum ann 6.nvember - hn er mjg stytt hr eftir] A linum laugardegi hins 6. nvember lgu fr Hsavkurverslunarsta, upp Reykjaheii, sem hart nr er ingmannalei bygga millum, 3 menn r Axarfiri og htu Jn, Hallgrmur og rni, allir ungir og frskir menn: Jn var og hsasmiur; hfu eir 2 hesta meferis, sem voru me buri: eir komu upp svonefndan Grjthls, brast krapahr, me hinu mesta landnoranveri, er meir og meir var mti eim norureftir kom; hldu eir samt fram a arnefndum sluhsatttum; voru eir mjg mttfarnir af reytu og vosi, lgust ar fyrir og svfu nokku; en er eir vknuu, var komin harka og harviur, og ftin frosin utan eim. Jn var lreftsskyrtu og klistreyju einni; hann tk a hreyfa sig og berja sr, sprungu ftin utanaf honum, svo a kuldinn gagntk hann v meir, enda treystist hann ekki til aganga, hafi lka misst annan skinn af fti sr, r hverju rni btti, mev a leysa annan skinn af sr og binda aftur upp Jn, svo og setja hann upp annan hestinn; drgust eir en fram; dr svo af mtti Jns, a hann treystist ekki lengur til a halda fram; var v a r teki, a ba um hann gj ea gjtu sem ngar eru Reykjaheii san var teki reiveri af rum hestinum og aki yfir me v, og annar hesturinn skilinn ar eftir. [Hallgrmur gafst einnig upp - en rni komst til bygga eftir nr tveggja slarhringa tivist, svo a segja berfttur og samt ekki strskemmdur, Jn og Hallgrmur fundust frosnir. Blai segir a lokum]: Mat hfu menn essir haft fr sinni, og v miur eitthva af brennivni. Annar hesturinn hafi sjlfur leita til bygga, en hinn var ekki fundinn seinast frttist. [San segir blai af hrakningi Flateyjardalsheii 22.desember, ann mann kl svo illa ftum a nema var brott legg].

Norri segir janarhefti 1853:

Sagt var sumar, a Breiamerkurjkull, sem liggur sunnanvert hinum mikla Vatnajkli, hver a er vst 1/10 hluti af str landsins, og austan rfajkuls, nr v a sj, hefi hlaupi sj fram, og ess jafnframt geti, a jkulhlaupi mundi hafa teki allan veg af, svo frt vri, og skipt annig Skaftafellssslu sundur. Lka var ess geti, aSkjaldbreiarjkull [hr er tt vi Dyngjujkul] ea Trlladyngjur, sem liggja tnorur af tum Vatnajkli og Kistufelli og syst akalla dahrauni, hefi ina venju framar, sem merki ess, a honum mundi vera fari ahitna undir hjartartunum; eins og a ar grennd vart hefi ori vi jarskjlfta, og hfumerki essi a undanfrnu veri undanfari eldsuppkomu. Jklanm mun annars venju framar hafa veri nstlii sumar [meira brna en venjulega].

jlfur segir ann 31.desember:

ar sem hinni blu sumar- og haust veurttu sleit, hefir veturinn teki vi og haldi til essa hr sunnanlands hinni bestu veurttu, og varla komi nema lti fl, sem var ekki nema til bta bi fyrir tifna og jrina sjlfa. En nokku hefir hr veri frosthart jlafstunni. Frosti mun hafa ori mest 13R [-16,3C]. Nokkru frostharara og snjmeira var sagt a vestan um jlafstu komuna, einkum i Dala- og Barastrandarsslum.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1852. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu 20 dagar oktbermnaar

Mealhiti fyrstu 20 daga oktbermnaar er 6,0 stig Reykjavk. a er +0,4 stigum ofan meallags ranna 1991 til 2020, en -0,2 stigum nean meallags smu daga sustu tu r og raast tundahljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru essir smu dagar ri 2016, mealhiti var 9,1 stig, en kaldastir voru eir 2008, mealhiti 4,2 stig. langa listanum er hitinn n 43.sti (af 145). Hljastir voru dagarnir ri 1959, mealhiti 9,5 stig, en kaldastir voru eir 1981, mealhiti -0,3 stig.

Akureyri er mealhiti mnuinum til essa 4,1 stig, -0,2 stigum nean meallags 1991 til 2020 en -1,0 nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri hljast Vestfjrum, hiti er ar 8.hljasta sti ldinni, en kaldast Suausturlandi ar sem hitinn er 14.hljasta sti. einstkum veurstvum hefur veri hljast a tiltlu Gagnheii, ar er hiti +1,0 stigum ofan meallags smu daga sustu tu r. Kaldast a tiltlu hefur veri Klfhli Skeium, hiti ar er -1,4 stigum nean meallags sustu tu ra.

rkoma Reykjavk hefur mlst 17,5 mm og er a innan vi rijungur mealrkomu og hefur aeins 9 sinnum mlst minni smu daga, minnst 10,3 mm 1993. rkoma Akureyri hefur mlst 52,9 mm og er a um fimmtungur umfram meallag.

Slskinsstundir hafa mlst 72,2 Reykjavk a sem af er mnui og er a rflegu meallagi.

venjuhgvirasamt hefur veri mnuinum a sem af er, mealvindhrai byggum landsins hefur ekki veri jafnltill smu daga san oktber 1960 (en nkvmur samanburur vindhraa svo langt aftur er vandasamur).

Spr gefa n skyn a breytinga kunni a vera a vnta. Alla vega virast r sammla um a lgir veri gengari og dpri heldur en a undanfrnu. Skemmtideildir reiknimistva hafa meira a segja boi upp harla venjulega djpar lgir - jafnvel rstmamet svinu - og jafnvel hr landi lka. Enn er miki samkomulag um etta - lgsti mijurstingur sem sst hefur essum spm er 888 hPa - en tli vi teljum a ekki hreina dellu - (sningaratrii) enda langt nean allra meta. a mun vera fellibylurinn Epsilon sem veldur mestu um metavissuna - hitti hann ekki nkvmlega verur minna r en ella.
Hungurdiskar munu a vanda gefa metum gaum aukist lkur slku. - en Veurstofan gefur t spr.


Hlfur oktber

Hlfur oktber. Mealhiti Reykjavk er 6,2 stig, +0,2 ofan meallags ranna 1991 til 2020, en -0,4 stigum nean meallags smu daga sustu tu rin. Hitinn raast 11 hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru essir smu dagar ri 2010, mealhiti 9,5 stig, en kaldastir voru eir 2005, mealhiti 3,8 stig. langa listanum er hitinn n 44.sti (af 145). Hljastir voru smu dagar 1959, mealhiti 10,2 stig, en kaldast var 1981,mealhiti -0,7 stig.

Akureyri er mealhiti n 4,5 stig, -0,3 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -1,1 stigi nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri kaldast Suurlandi, hiti raast ar 15.hljasta sti ldinni, en hljast hefur veri Vestfjrum ar eru mealhiti dagana 15 8.hljasta sti aldarinnar.

einstkum veurstvum hefur veri hljast a tiltlu Gagnheii, +1,7 stigum ofan meallags sustu tu ra en kaldast hefur veri Hveravllum ar sem hiti hefur veri -1,7 stigum nean meallags.

rkoma Reykjavk hefur mlst 14,4 mm og er a innan vi rijungur mealrkomu. Akureyri hefur rkoman mlst 50,5 mm og er a um 70 prsent umfram meallag.

Slskinsstundir hafa mlst 54 Reykjavk og er a rflegu meallagi.

Spr virast gera r fyrir v a hiti veri fremur nean meallags heldur en ofan ess sari hluta mnaarins.


Af rinu 1851

T var yfirleitt talin hagst rinu 1851 a v undanskildu a mjg slmt hret geri um mnaamtin ma/jn og var venjukalt um tma eftir a. Mealhiti Reykjavk var 4,6 stig, 0,1 stigi ofan mealtals nstu tu ra undan. Mealhiti Stykkishlmi var 4,1 stig, 0,6 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Mealhiti Akureyri var 3,5 stig. Srlega kalt var langt fram eftir jnmnui, hiti fr niur frostmark Reykjavk ann 14.jn og niur rmt 1 stig ann 19. og 20. ann 5.jn var hmarkshiti ar aeins 2,5 stig. Jl og gst voru einnig fremur kaldir. Aftur mti varsrlega hltt desember (enn hlrra heldur en sama mnui ri ur - sem var venjulegt). Hlrri desember kom ekki Hlminum fyrr en 82 rum sar (1933), sama vi um bi Reykjavk og Akureyri. Hltt var einnig janar, aprl, ma, september og nvember.

ar_1851t

Enginn dagur telst mjg hlr Reykjavk, en einn Stykkishlmi, 26.desember. Hiti fr risvar 20 stig Reykjavk, 24., 25. og 26.jl - en svalt var a nttu. Einn dagur var mjg kaldur Stykkishlmi, 24.gst, en Reykjavk voru kldu dagarnir 12, ar af 8 jn og 4 gst. Kaldastur a tiltlu var 5.jn.

rkoma Reykjavk mldist 816 mm. Frekar urrt var mars, jn og jl, en rkomusamt september og desember.

ar_1851p

Mealrstingur var srlega lgur janar og srlega hr nvember, hann var einnig nokku hr aprl og jn til september. Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk nrsdag, 943,5 hPa, en hstur Akureyri 26.febrar, 1040,5 hPa.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. heimildir um veur fr degi til dags megi teljast allgar er venjulti rita um veur og afleiingar ess rinu heimildum. Blaatgfa var a nokkru lmu. jlfur, sem reyndar var allt of upptekinn af stjrnmlarasi til a skrifa miki um veur, var bannaur kringum jfundinn og kom ekki t um hr. Lanztindi httu lka a koma t (eitthva ras ar lka). annig er t.d. litlar upplsingar a hafa um almyrkva slu sem var noraustanlands 28.jl. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar.

Gestur vestfiringur tekur saman t rsins 1851 pistli sem birtist blainu 1855:

ri 1851 var enn rgska, sem hin fyrri rin. Janarmnuur var hinn besti vetrarmnuur; v vindar vru af msum ttum, og hagar spilltust nokku af blotum, sem komu milli kyndilmessu og gu, var vertta jafnan hagst og g allt fram til sumarmla. A snnu komu frost nokkur einmnui; var og vart vi hafs fyrir noran land, og um tma su menn hann af fjllum ofan hafi ti. Gviri voru alla hrpu; en seinustu viku mamnaar gjri kast me ofsaverum og fannkomu; linnti v hreti ekki fyrr en komi var fram mijan jnmnu, og hafi ei jafnmiki hret komi allan veturinn ur; var ei va, a sauf fennti og krknai af kulda, einkum sauir, er r ullu voru komnir [Var miklu minna af fjrtjni essu hr vestra, en sagt var fr r Norurlandi, ar sem f fennti hundruum saman, og sumstaar fennti hesta.] Af essu kom kyrkingur grur ann, sem kominn var a vorinu. Eftir mijan jnmnu og jlmnu t voru sfeldir urrkar og veurkyrrur svo miklar, a ei ttust menn muna jafnmikil logn dag eftir dag. gstmnui voru vindar og rkomur tari; en mest skipti um til rigningarog sunnanttar septembermnui, og hldust vtur ruhverju allan oktbermnu t. Nvembermnuur var fremur skakvirasamur, en frosta og snjaltill, og vlkur var og desembermnuur. r etta m a llu agttu einnig teljast grisr.

Vetrarafli var gur undir Jkli: minnstur hlutur ... Vestur um fjru var sjfarafli meallagi, enda tt haustaflinn yri va rr skum gfta.

jlfur fer lauslega yfir tarfar rsins 1851 pistli sem birtist ann 10.febrar 1852:

ri 1851, sem jlfur n yfir a lita, m a lkindum telja me hinum merkari runum „vintrislands", ekki svo fyrir atburi, sem ori hafa landinu af vldum nttrunnar, heldur hins vegna, sem fram hefur komi jlfinu vegna ess anda, sem fyrir var jinni sjlfri. Og munum vr n fara fum orum um hvorttveggja. Verttufari veturinn t fr nrimtti kalla gott, var a einkum rkomulti, og einatt logn og heirkjur er t lei. Vori var kaflega kalt og ningasamt allt fram a Jnsmessu. komu fyrst hlindi og vertta hin besta, hvervetna rkomulaus, og hlst fram a hfudegi. En n br svo til rigninga, og hretvira einkum allan september, a varla kom urr dagur allt til rslokanna.

Brandsstaaannll [um ri heild]:

essu ri var einstakleg tilbreyting veurlagi. Fyrst 10 vikna urrviri um vori, anna fardagahreti, rija 6 vikna breiskjur og slbruni, fjra haustfannkyngjan og fimmta jlafstuan.

Brandsstaaannll [vetur]:

janar sulgt, frostalti og nr v au jr til 20., snjyngslitil 27., svo bloti og gviri til 6. febr., landnoran-hrarkafli og r v stugt og jarlti; hross tekin inn til dalanna. Grimmir 3 fyrstu gudagar, san gott veur, en jarleysi. 7.-9. mars vestan- og noranhr, krbylur kllu. 17.-23 harka mikil.

Lanztindi lsa ann 10.febrar veurfari janar:

essum mnui hefur veurtta veri mjg stug, og umhleypingasm; lengst af hefur austanttin haldist vi, oft me hvassvirum, sem stundum fljtlega hafa snist til tsuurs, suurs ea landnorurs, mist me ljum, og snj ltilfjrlegum, ea, sem oftar veri hefur, me rigningum. Frost var ekki stugt nemafr eim 17. til ess 23., a ru leyti oftar ur, einkum um daga, og seinustu 3 dagana var landnyringsveur, og frostlaust a kalla.

Lanztindi lsa veurfari Reykjavk febrar ann 23. mars:

Fram eftir essum mnui allt til ess 18. var mjg stug veurtta, og vindasm, mist austan ea tsunnan, me rigningum ea snjgangi. ann 18. og 19. var miki noran hvassviri, en upp fr v var hg, gviri, og stundum hg austangola, og alltaf urrviri til mnaarins enda.

Lanztindi segja ann 10.mars almennt af rferi:

a sem af vetrinum er hefur veurtta allstaar ar sem tilspurst hefur hr landi, veri g og hn sumstaar hafi veri nokku umhleypingasm, hafa frost og hrkur veri me minnsta mti. Me llu Norurlandi hefur veri venjulegur fiskiafli, einkum Eyjafiri og er mlt, a ar su komnir 18 hundraa hlutir fr v haustnttum og til orrakomu. ar mt hefur veri lti um fisk vestra og me orrakomu var veiistum undir Jkli mestur 1 hundr. hlutur,en hglega getur rist ht essu enn, v ar er oft vant a fiskast vel egar fram kemur ef gftir eru gar. Sunnanlands hefur og veri ftt um fisk til essa.

Lanztindi lsa veri Reykjavk mars pistli ann 15.aprl:

Fyrstu 5 dagana af essum mnui var austan og noran kla vxl, og gott veur; nstu 4 daga fr 6. til 9. var tsynningur og vestantt, mist me snjljum ea regnskrum, en fr v, til mnaarins enda var oftast austan landnoran tt, og frost, einkum nturnar, oft yri frostlaust um daga; ann 31. var hvasst veur austan me rigningu.

Brandsstaaannll [vor]:

Marumessu [25.mars] blvirisbati, svo gott og urrt til pska, 20.aprl. Eftir alljafnt frostasamt. 6. ma sst fyrst grur thaga. 9.-12. heiarleysing. Hey gfust mjg upp og tuskortur mikill var fardgum, samt gagnsskortur ka. Hross gengu af, ar jaraslast er Skagafiri. Fr 10. mars til 20. ma kom engin rkoma, en uppstigningardag, 29. ma, geri hi mesta bleytu-fannkomu-ofviri og um nttina hljp noranhr. F nrnu l vi daua, ur en nist inn og krknai ofvira plssum. Enginn mundi slkt hlaup eim tma.

Lanztindi lsa veri Reykjavk aprl pistli ann 15.ma:

Fyrstu 5 dagana af essum mnui var austantt me rigningu, einkum ann 4. og 5., en fr v, og til mnaarins tgngu, hefur oftast nr veri hg landnyrings- ea vestantnyringskla, me nturfrosti nstum hverri nttu, og hefur hvorki regn n snjr falli jrina, nema lti snjfl ann 14., er v engin grur kominn jrina vegna urrka og nturkulda, en a ruleyti hefur veri besta veurtta til sjrra, v vindur hefur oftast veri miki hgur og stundum logn og heiviri.

jlfur segir ann 13.jn:

[ann] 20. dag mamnaar var hr rok miki og hroi vestan. hleypti Normaur, sem lagur var t han fyrir fum dgum, aftur inn flann, og ni inn Skerjafjr; missti hann fyrir framan Vatnsleysustrnd einn af mnnum snum og skipsbtinn. En til ess tku eir, sem su, hve fimlega og kunnuglega Normaur stri v veri og innan um au sker; enda eru Normenn bestu sjmenn. Sama dag kom hr inn hfnina pstskipsherra Aanensen; hann er Normaur lka, og kallar ekki allt mmu sna, loft og lgur leiki saman; en a tri g, a honum hefi ekki fundist til essa sumarveurs vors.

ann 30.ma segir orleifur Hvammi fr snjfalli og skaflar su komnir. 1.jn festi snj ljum, 4.jn „festi snj hdag, en birti a kvldi“, 5.jn „snjr sj niur me skflum og 25.jn „frost og hla a nttunni“. Hvanneyri Siglufiri alsnjai afarantt 31.ma og 2.jn.

Brandsstaaannll [sumar]:

Aftur kom 1.jn noran-fannkomuhr sfellu um 9 dgur. kjr af strfenni rak niur til fjalla, fyllti hlar, gil og stflai kvslar, svo fjldi saua og gemlinga fennti Reynista, Vk og var og hr mest Hskuldsstum, um 100 fjr essum 3 bjum og margt nist r fnn. Um 30 hross frust Hnavatns- og Skagafjararsslum. Eftir hreti frostasm urrviri. Ei kom frostlaus ntt til fjalla a slstum. Eftir a grasviri og g t. ... jl lengst urrkar. Grasbrestur var tnunum. Me hundadgum fari a sl. Nist illa af eim vegna breiskju og bruna. Gekk illa heyskapur harlendi. 25. gst skipti um til votvira. 28. alsnjai. Eftir a kom allt hey, en eim v slepptu var hey ntt allmiki utan Langadal, sem 16.-17. sept. nist vestanstormi a mestu. Eftir a kom enginn errir. Nokku svldist inn um Mikaelsmessu. gngum rijudag vestanhr [sennilega 23.september], mivikudag noranfannkoma og 30. september [lka rijudagur]mikil fannkoma, versta veur og fr llum gngum.

orleifur Hvammi nefnir slmyrkvann 28.jl: „Slmyrkvinn lka og hlfrokki inni hsum, en hlfhma ti“. ann 9.jl segir athugunarmaur Siglufiri a ngur hafs s tifyrir og daginn eftir, 10.jl „miki frost ntt“.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

[ann] 8.-9 okt. rifu menn hlfblautt hey r snjhrafli og ltu inn. a var eftir var ti meira og minna hj flestum llum sveitum og miki st upp svo langri snjat um og eftir gngur. 11.-12. okt. geri mikla rigningu, en fnn til fjalla, en. 13. snjhlaning, 14. strhr og 15. enn snjkoma. 16. birti upp hr, en hl niur mestu fnn austan Vtn, fram dali. Var jarlaust og frt yfir af fanndpt til hlsa og framdala, en augai rbakka og me vtnum litlum rima til lgsveita. F var ei sumstaar heim komi r hgum 2 dgum. Hross og f tk t hungur. Fnnin l og rrnai lti, frosthgt vri, ar til 27. okt., a jr nokkur kom upp. Aftur hr og fnn til, 1. nv., ann 3. harka mikil. Eftir a frostalti mnuinn t, svo r lagi ei. 4.-9. a, svo ng jr gafst r v, oft blotar og slyddusamt og uru svellalg mikil. Me desember frost og staviri 6 daga, 4.-6. hlka og 14.-15. heiarruningur og eftir a ur og leysti vtn sveitum og flar uru ir, au fjll og heiar jlum, en vatnsagi var mikill jr og .

N tindi segja 20.janar 1852 fr fjrskaa ingvallasveit og var:

[ann 23.nvember] var sra Smon Bech ingvllum fyrir fjrskaa miklum. Var a tnyringsbyl og kafri fannkomu, a sauirnir hrktust niur hraungj eina, sem liggur vestur r Almannagj fyrir ofan xarrfoss. Voru fyrst 2, en san 4 menn hj fnu, en eir gtu engu vi ri. egar eir su, a f fr a fjka niur gjna, fru eir niur hana,og reistu hverja kind ftur, sem niur kom; v allt kom f lifandi niur. Svo reyndu eir og a koma v fram r gjnni, en gtu a ei. Httu eir vi, og tluu varla a komast heim um kveldi; v svo var veri illt ori og fjarskalegt. Daginn eftir var gjin full orin af harfenni. Voru fengnir menn til a moka upp gjna, og voru eir a v 6 daga. Ftt eitt af fnu nist lifandi, en milli 70 og 80 dautt. — Gjin kva vera hr um bil 2 fama brei, 4 fama djp og sltt botninn. — Sama dag heyrist, a nokkrir fjrskaar hafi ori bi Harenda Grmsnesi, og Eyvindartungu Laugardal, en ekki hfum vr heyrt um greinilega sgu, n heldur, hvert eir hafi var ori.

ann 10.mars segja N tindi fr mannskaa sama byl: „Maur var ti Hrf Steingrmsfiri hrinni 23. [nvember]“.

ann 17.desember segir Jn Austmann Ofanleiti a fari s a grnka og orleifur Hvammi segir a jlum hafi jr veri og snjlaus.

jlfur birti ann 27.mars 1852 r brfi r Mlasslu - ar segir:

Me nri 1851 kom vast um Austurland talsverur snjr, mestur efst til inndala, og tk ar va egar fyrir jr, bi af snjyngslum og blotum, sem brddu allt svell, kom ar va ekki upp jr aftur fyrren einmnui. En allstaar til tsveita og vi sjvarsu hlnai snjr essi aftur, og hldust vast ngar jarir fram r. Stillingar og veurblur voru allstaar miklar fram vor, svo, egar hlfur mnuur var af sumri, var besti stofn kominn grur. En eftir a skipti um; komu noransvakar, snjfelli og grimm frost, svo jr kl upp aftur. Hldust kuldar essir fram a tnasltti, svo grasbrestur var hrilegur. En seint jl kom votvirakafli svo sem vikutma, og sknai grasvxtur nokku. Eftir a komu hitar miklir, sem hldust fram september, og oftast urrviri til septemberloka; heyjaist v vast llum vonum framar, v ntingin var svo g. Hausti var lka srlega gott, og vetur essi fram til njrs, sfellt urrviri og veurhg og frostleysur; mtti varla heita a fl kmi nokkurn tma bygg, svo a sti vi degi lengur, enda var lmbum ekki kennt t fyrren n fr me njrinu. A aflabrgum til var r etta meallagi. Fjrskin, semveri hefur hr sk a undanfrnu, var etta ri me vgasta mti.

ann 2.jn 1852 birtu N tindi lsingu loftsjn sem sst noranlands 26.oktber. Vi birtum aeins inngang frsagnarinnar hr. ann 29.jl 81852] birtist blainu almenn umfjllun um loftsteina, lklega eftir Bjrn Gunnlaugsson. Hann dregur ar saman frleik um fyrirbrigi eins og menn best vissu eirri t:

sunnudaginn fyrstan vetri [26.oktber] nr mijum degi, heirku lofti og glaaslskini, su feinar manneskjur mikinn ljshntt la fr austri til tvesturs (lgt lofti) yfir norurlofti. Hafi s veri, a sagt var, vel svo mikill fyrirferar himni, sem tungli er, og svo bjartur, sem lkast vri a sj til slar gegnum unna bliku, og engin duna heyrist til essa.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1851. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

flug h

N er flug h fyrir austan land. Hn stflar nokku framrs lga og skilakerfa til austurs annig a au sveigja til suausturs og gtu grafi ar um sig nstu daga - og smm saman unni hinni.

w-blogg121020a

Korti snir h 500 hPa-flatarins og ykktina sdegis morgun (mivikudaginn 13.oktber). Jafnharlnur eru heildregnar - af eim rum vi vindtt og vindstefnu hloftanna. ykktin er snd lit. Hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Hin er 5780 metrar miju. a er ekki met, en telst samt fremur venjulegt oktber essum slum. Mjg hltt loft fylgir hinni - vi sjum a ykktin er meiri en 5520 metrar ar sem hn er mest (noraustur af landinu). Allt landi er aki meiri ykkt en 5460 metrum - heiarlegt sumarstand.

Hlindin n a minnsta kosti niur fjallah. Sp er meir en 10 stiga hita 850 hPa-fletinum yfir Austurlandi sdegis morgun (yfir 20 stiga mttishita), og 13 stigum 800 metra h vi Austfjarafjll. etta er venjulegt oktber. Vindur er hins vegar svo hgur essum slum a engin sp gerir r fyrir v a byggir muni njta essa hita srstaklega - a vsu fer hiti meir en 10 stig sem telst nokku gott oktber. En a er svosem aldrei a vita hva gerist nrri hum fjllum eystra. - Happdrtti er alla vega fullum gangi - vinningslkur su litlar.


Af rinu 1850

ri 1850 var tali hagsttt. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig, 0,4 stigum nean vi mealhita nstu tu ra undan. Mealhiti Stykkishlmi var 3,2 stig, -0,3 stigum nean mealhita nliinna tu ra. Akureyri var mealhiti 2,6 stig. Hltt var aprl, september og desember, srlega kalt var gst og fremur kalt var einnig janar, febrar, ma, jn og oktber.

ar_1850t

Hiti fr tvisvar 20 stig Reykjavk, mest 23,8 stig ann 25.jl - og var s dagur s eini ar rinu sem telst mjg hlr ( langtmasamanburi). Tuttugu dagar voru hins vegar kaldir Reykjavk, 14 eirra gst, hinn 19.kaldasti dagur rsins a tiltlu og bi ann dag og ann 14. fr nturhiti Reykjavk niur frostmark, sem er venjulegt. Stykkishlmi voru kldu dagarnir 11, ar af 8 gst. hrmai eina ntt vi Ofanleiti Vestmanneyjum (sj hr near) og snjai va noranlands.

rkoma Reykjavk mldist 833 mm. urrt var aprl, en rkomusamt febrar.

ar_1850p

Mealrstingur var fremur hr mars, og einnig fremur hr janar, og jl til oktber, en fremur lgur febrar, jn og desember. Lgsti rstingur rsinsmldist Stykkishlmi sasta dag rsins, 31.desember, 947,8 hPa en hstur Stykkishlmi23.mars, 1047,3 hPa.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar. berandi lti er rtt um veurlag Austurlandi - nnari upplsingar um a kunna a finnast vi tarlegri leit.

Gestur vestfiringur lsti tarfari rsins 1850 pistli sem birtist blainu ri 1855:

ri 1850 hfst vestra me gvirum og um, en san komu fannalg, hvassviri og umhleypingar; sjaldan voru frost mikil, en haglaust allvast fr v viku fyrir orra allt fram migu; kom hagst hlka, er st 10 daga, og var aan fr til sumarmla jafnan g vertta. Vori var fremur kalt, og langt frosthret gjri me fjki eftir miju ma; rak hafs va a landi Vestfjrum; sinn tk a snnu skjtt fr landinu aftur, en sst lengi frameftirsumri af farmnnum hfum ekki langtundan landi. Misumarmnuurinn (jlus) var jafnast kaldur og urrkar miklir; grasvxtur var v lakara lagi vestra, nema votlendi; aftur var heyntingeinhver hin besta skum hgvira og erra. Septembermnuurvar a snnu vtumeiri, en hagstur til adrtta; oktbermnuur var fremur skakvirasamur, en nvember og desember var snjkoma ltil og frost a v skapi vg, og veturinn v gurfram nr; svo r etta mtti kalla rgskur eins og hin nstu undan.

Afli var gur vast um Vestfjru, en einna bestur safiri; v aukist hefur ar afli og haldist, a kalla m, ri um kring. Undir Jkli uru vetrarhlutir 4 hundru og aan af minni; en vorhlutir Dritvk uru a mealtali um 2 hundru. Steinbts- og orskafli vestur um fjru var a snu leyti essu lkur. Bolungarvk vi safjarardjp var bestur afli me skipi 50 hundru orsks og 90 sktur, sem gjru 1 tunnu lifrar. Arnarfiri var besti haustafli, hstur hlutur 800 af orski og su. Steingrmsfiri 4 hundraa hlutir og aan af minna; tti s afli nlunda ar. Breiafiri var aflinn rrari, lkt og rin hr undan. Hkarlsaflinn var vast gu meallagi.

ri 1850. 9. dag mara uru 2 kvenmennti hlaupskafaldi milli bja Steingrmsfiri Strandasslu. datt og unglingspilturofan af sjaka Mjafiri safjararsslu, og bei araf bana. vetri essum tndist maur Drafiri snjfli, og er sagt, a a bri upp sama dag, sem stlka frst fr sama b veturinn ur. mamnui hrapai maur til bana nundarfiri. drukknai og maur af hesti Steingrmsfjararbotni; hann var r Saurb, og var mlt, a hann hefi drukkinn ver; datt maur t af fiskisktu fr Flatey, og annaraf „Svaninum" fr lafsvk, og var ei bjarga. nvembermnui var kvenmaur Steingrmsfiri ti kafaldsbil. sumri essu tndist ilbtur, s er „Trftur" ht, r nundarfiri; ttu eir hann Gumundur Bjarnason og Jn Bjarnason Sbli, bndur, og stru honum synir eirra, Plmi Gumundsson og Kristjn Jnsson. a vissu menn sast til, a skta essi var a hvalskuri hafi ti hvassviri, og halda menn, a iljur hafi opnar veri, en sktan rauthlain, og muni etta hafa ori henni a tjni. 15. jn tndist skip me 4 mnnum safiri lei fr ey til Sklavkur; var ar bndinn fr Sklavk og stjpsonur hans. 18. desember tndust 4 menn af bti safiri, og bar a svo vi, a btur s var heimlei fr safjararkaupsta, fyllti btinn af grunnboum, og hvolfdi rskammt fr landi norur fr Arnardal. btnum voru 6 menn, og var tveimur eirra bjarga; mealhinna, er drukknuu, var og sknarpresturinn r Grunnavk, Hannes Arnrsson prfasts Jnssonar r Vatnsfiri. Hann var gfumaur og skld, enda er haft eftir eim tveimur mnnum, er bjarga var, a presturinn, sem komst me eim kjlinn, hafi orkt og mlt fram me slarstyrk allmiklum vers hjartnmt mjg; en ekki nmu eir versi.

jlfur dr stuttlega saman veurlag rsins 1850 pistli sem birtist 15.janar 1851:

Veturinn 1849 og 50 m vist telja me betri vetrum a veurttufari til. Eftir stutt en hart hlaup, sem kom snemma nvember [1849] virai svo, a mist var hg sunnantt og mari, ea norankla og hreinviri me vgu frosti. Hlst s veurreynd fram yfir mijan vetur. r v tk heldur a snasa a me snjgangi og hryssingi, en aldrei var frost til muna, og var vertta heldur umhleypingasm veturinn t. Vori var venju framar kalt fram eftir llu, og var v grur va hvar me minnsta mti. Eins var sumari fremur kalt, en urrkasamt, og hlst s veurreynd til veturntta, hefur og haldist svo allt fram a rslokunum, a minnsta kosti Suurlandi, a varla hafa menn haft af vetri a segja. Vetrarvertarafli var etta r mikill flestum tverum, en me minnsta mti allstaar innan Faxafla, og brugust bndum net enn meir, en ri ur.

Brandsstaaannll [vetur]:

Sama ga vetrarfar hlst til orra, blotasamt og frostlti; honum jarleysi, sumstaar ltil snp. 24. febr. kom jr upp. Aftur me mars kfld og smblotar, jarlti. 11.-12. mars rigning mikil, vatnsgangur og skriuskemmdir miklar tni og engjum, ar eftir ur, svo vel gaf a moka skriur.

Lanztindi segja 28.febrar af veurlagi Reykjavk janar:

essum mnui hefur, lkt og i nstundanfarand veri hin besta og mildasta vetrarveurtta, austan og landnoran tt hefir lengst af vivari, oftast hg, nema ann 7. var hvassviri, fyrst austan landsunnan, ann 8. lka hvasst tsunnan me ljum, og ann 9. framan af degi, en um kvldi gjri ofsaveur af suri, me strrigningu og miklum skruggugangi, um mintti hgi veri og gekk til vesturs. Eftir a ann 12. kom hin hga austantt sem ur var, og hlst vi til mnaarins enda; 22 dagar hafa einhverntmaori frostlausir, en einar 5 ntur voru ar til enda svo, a frost hefur ekki veri stugt dag og ntt, nema eina 9 daga, og ina oft milli eirra. Tluvert vetrarfrost var ekki, nema 5 daga, . 25. til 29.

Lanztindi segja 20.mars af veurlagi Reykjavk febrar:

fyrstu 9 daga af essum mnui var eins og a undanfrnu vetur g veurtta, og hg, me landnyringsklu og litlu frosti; en strax eftir a var bi meira frost me kflum, og einkum miki snjfall me hvassviri af msum ttum. helst af tsuri, austri og landsuri, og tvisvar me mikilli blotarigningu, . 24. og 28., svo a seinni hluta mnaarins, hafa lengstog mest veri kfld og illviri.

Lanztindi segja 6.aprl af veurlagi Reykjavk mars:

Fyrstu 10 dagana af essum mnui var sama veurtta og seinast febrar, mist landnyringshvassviri me kfldum, ogstundum blotum, egar vindttin komst landsuur, ea tsynningsstormit.a.m. ann 9., me kafaldsljum ea rigningu; upp fr eim 10. var viri og hlka, fyrstu 3 dagana me rigninguaf suri og landsuri, svo allan snj leysti af lglendi, sanvar hg og gviri viku, oftast me hgri austantt, og frostleysu, en ann 22. byrjai hart norankuldakast, sem varai sjtta dag, var frost oft 10 og stundum lti minna; fll enginn snjr daga. Seinustu dagana var aftur hg og gott veur.

Eggert Jnsson athugunarmaur Akureyri segir a 21. til 29.mars hafi hafs reki um vi Norurland - en hann hafi horfi dagana 4. til 13.aprl, en san sni aftur 6. til 15.ma.

Brandsstaaannll [vor]:

Eftir 23. [mars] frostasamt og aprl lengst af urrt og stillt frostveur. Me ma grnkai tni. 6.-12. [ma] hrarkast miki og harka ntur. Bar miki tuskorti. Um krossmessu gott, en aftur kuldakast og mikil hr ytra 23.-29. ma.

Lanztindi segja 7.ma af veurlagi Reykjavk aprl:

Strax byrjun essa mnaar minnkai kuldinn. er var seint mars, og var gott veur me austan- og landnyringskulda, oftar me hg, en hvassviri og stundum logn, frost var aldrei heilan dag til enda. en nturfrost vi og vi, til ess 24.; ann 14. rigndi nokku til muna, annars lti, og eftir ann 15. ekkert til muna, en urrt veur, hg austanttog gviri vihlst til mnaarins enda.

Lanztindi segja 15.jn af veurlagi Reykjavk ma:

essi mnuur var a snu leyti miklu kaldari en aprl, fyrstu 2 vikurnar var oftast nr tluveri nturfrost me kldum landnyringi, stundum me kafaldi ea vestan tsynningi me ljum, ea krapaskrum. Eftir mijan mnuinn hlnai dlti og var oft hg og gott veur, en kalt og nturfrost vi og vi, nema seinustu 3 nturnar, var austantt og rigning, svo jrin fr a grnka.

ann 7. ma segir Jn Austmann Ofanleiti fr noran blviri, kollheiu veri, en skarafjki. Hita segir hann svo: Kl.9: -4, kl.12 -5, kl.15 -6. „sdringlar yfir gluggum viknuu ekkert mti slu“. orleifur Hvammi segir a ann 23.ma hafi veri snjkf a nttu og ann 24.ma rak inn hafshroa Siglufiri a sgn athugunarmanns.

ann 15. jn birtist Lanztindum frleikspistill um vindhraa og srek:

Afl og hrai vindsins. Menn hafa gjrt margar athugasemdir um afl vinds hr. lyktanir segja, dregnar af essum athugunum: Hgasti vindur (andvari, blr), ea s vindur, sem menn finna aeins, fer 5,400 fta langan veg klukkustundu hverri, nokku meiri vindur (kalda-korn) fer 10.800 fet, golu-vindur 21.600, stinningskaldi 58.800, storm-korn 108.000 til 216.000, stormur ea hvass vindur 313.200 og fellibylur, ea s vindur, sem eytir um koll og brtur bi hs og tr, 416.000, ea 135 fet einni sekndu. a er alkunnugt, a sama tma blsa oft vindar r gagnstum ttum. annig a annar vindur er ofar ea hrra lofti uppi, en hinn. Sjfarendur hafa rfaldlega teki eftir v, a sar norurskautshfunumhala borist i tvr gagnstar ttir, svo a annar jakinn hefur snst renna vert mtivindi, er annar hefur fari undan vindi og kemur etta af v, a jakar eir, sem fara mti vindi, n dpra niur sjinn og berast af strauminum djpinu, sem mega sn meira, en vindurinn eim hluta jakanna, sem upp r sj stendur og minni er fyrirferar. Af v a n jakarnir standa mishttupp og mislangt niur sjinn, eir su hvor hj rum, ea smu sbreiunni, verkar lka vindur og straumur misjafnt.

Brandsstaaannll [sumar]:

jn allgott. 25. brutustlestamenn suur, en 27.-28. gjri miki hret og vatnsaga, svo, stku kindur krknuu og frfrur frestuust til 30. jn. 4. jl bati gur og enn ann 12. strrigning me kalsa. Gras var lti fyrir ofvtu og oft kulda. Slttur byrjai me hundadgum. Fkkst g rekja og errir til 29. jl til 3. gst. Taa var minna lagi. Engi spratt lengi. var rr heyskapur. 16. og 21. gst rigndi mjg og snjai. Fennti nokku af lmbum norurfjllum og fylgdu v kuldar t mnuinn. september gviri og nting g, 15. [september] fl jkulm.

Lanztindi segja 1.gst af veurlagi Reykjavk jn:

Fyrstu 6 dagana var landsynningur me hgu regni, og gott vorveur, svo vikuna spratt vel gras, en fr v voru oftast noranklur og heldur kalt veri, allttil mnaarins enda, en lti regn, og skjaldgft. ann 28. og 29. var noran hvassviri, en annars oftast hgvindi.

ann 28.jn segir athugunarmaur Siglufiri a snja hafi nirum bygg.

Lanztindi segja 6.september af veurlagi Reykjavk jl:

Framan af essum mnui var oftast hg norankla og heldur kalt nturnar, og urrt veur, en fr eim 6. var stundum oka me sudda smskrum af vestri og tsuri, og sjaldan vel hltt veri; fr eim 16. til ess 21. var gott og bjart veur, og fr v urr og hg austan og sunnan tt til ess 28., en seinustu 4 dagana var aftur vestantt, me oku og rigningu.

orleifur Hvammi segir a arhafi veri snjl 1 hita afarantt 2.jl. ann 24. og 25.jl fr hiti yfir 20 stig Akureyri og ann 23. og 25.jl Odda Rangrvllum (23,2 stig). Sama dag (25.) fr hiti 23,8 stig Reykjavk.

Lanztindi segja 6.oktber af veurlagi Reykjavk gst

Fyrstu vikuna af essum mnui var hg vestan tt me oku og suddaskrum, en fr v var nstum allan mnuinn errir, me oftast hgri norantt, og oft heldur kalt veri, einkum fr eim 18. til 23., v var hvass noranvindur. Seinustu 2 daga mnaarins voru regnskrir af tsuri og oka.

Jn Austmann Ofanleiti segir af hrmfalli ar heirkju afarantt 23.gst. segir af Siglufiri a ar hafi ann 21.alsnja ntt - bleytuhr svo alhvtt er. 22. gst - alhvtt enn yfir allt. 23. gst: Snjkoma ntt svo alhvtt var morgun. Eggert Akureyri segir ann 21. gst af Snjkomu og slyddu til kl.15 (hiti 0,8 til 2,3 stig) og daginn eftir a snja hafi af og til.

Lanztindi segja 1.nvember af veurlagi Reykjavk september

Fyrstu 12. dagana af essum mnui var g veurtta me hgri austanlandnyringsklu, og jafnan urrt veur, og nttist v heyskapur manna vel. Fr eim 12. til 20. var austan og sunnantt me rigningum, en ornai aftur eftir ann 20. me mist logni og gviri, ea landnyringsklu og hgri vestantt, en rigndi sjaldana mun, svo g nting hefur ori heyjum allstaar hr nlgt.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Haust gott og hretalaust til 13. okt., sama gviri eftir a 27. okt. Lagi mikla fnn og unga skorpu. 10. nv. var jarlaust fyrir f lgsveitum, en betra til dala og fjallabygga. Veur var oftar frostalti, stugt og slyddusamt. 17. kom upp snp og voru mikil svellalg me jlafstu, en me henni kom stug, g hlka um 12 daga, svo allan gadd tk af heium. Eftir a besta t til nrs. (s170)

Lanztindi segja 12.nvember af veurlagi Reykjavk oktber

Fyrstu 5 dagana af mnuinum var austanvindur, og ann 5. strrigning; fr v var oftast hg veurtta lengi fram eftir mnuinum, og stundum logn og besta veur, nema einstaka daga var tsynningurme hvassviri og rigningu, ann 11., 12. og 13. me vestanvindi og haglljum, ann 21. me oku og strrigningu, og 22. me urru hvassviri vestan; eftir a var austan- og norantt til mnaarins enda. Eftirann 14. var flestar ntur frost, en ekki vihlst a allan daginn, fyrri enn ann 28, Snjr fll ekki lglendi fyrri| enn ann 29, sem inai aftur eftir 3 daga.

Lanztindi segja 10.desember af veurlagi Reykjavk nvember

ann 1. dag mnaarins kom skyndilegt hvassviri upp r logni a kalla, litlu fyrir hdegi, sem var skarisveur fyrir nokkra menn, er sj voru; fr vvar oftast hg og gott veur lengi fram eftir mnuinum mist me landnyringi, ea tsynningime oku og um, til ess 16. Eftir a var frost vi og vi, og einkum nturnar, til tgngu mnaarins,me austan og norantt, nema seinasta daginn var hlka og rigning austan-landsunnan.

jlfur segir 1.desember:

Fyrsta dag nvembermnaar brast upp r logni hastarlegur stormur me hafrti vestan tsunnan; tndist btur me 4 mnnum ofan r Andakl, er lagt hfu han fr Reykjavkursandi. Hefur bturinn a lkindum farist fram undan Kjalarnesstngum, v sagan segir, a ar hafi reki land 8 brennivnsktar auk stru ltanna; og m segja t af atviki v, eins og mlt er, a Steingrmur biskup hfsami hafi sagt vi prest einn, sem tti daglei fyrir hndum, og reiddi 2 pottflskur fyrir aftan sig: ekki tli r a fara nestislaus, prestur gur! [Einn mannanna var Jn Plsson, langa-langa-langafi ritstjra hungurdiska, bndi Hvanneyri]. essu sama veri tndistlkarrarbtur Vogum me 2 mnnum; en riji maurinn bjargaist land.

Lanztindi segja 10.janar 1851 af veurlagi Reykjavk desember 1850:

Allan fyrri hluta mnaarins ea til ess 15. var oftast austanvindur, stundum me oku ogrigninguea hvassviri, en alltaf viri; fr eim 15. til ess 20. var norankla, oftast hg, og frost, og fll hrm jru; eftir ann 20. og til mnaarins enda, varmistaustanvindur, me rigninguea snjgangi, ea egar vindurinn hljp tsuur, me tsynningsljum, mist me u ea frosti, svo a seinni hluta mnaarins hefur veri stug og umhleypingasmveurtta.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1850. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu tu dagar oktbermnaar

Mealhiti fyrstu 10 daga oktbermnaar er 5,3 stig Reykjavk, -0,7 stigum nean mealtals smu daga rin 1991 til 2020, en -1,2 stigum nean mealtals sustu tu ra og 13.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru essir smu dagar ri 2002, mealhiti 9,7 stig, en kaldastir voru eir 2009, mealhiti 2,6 stig. langa listanum er hitinn n 81.sti (af 145). Hljastir voru essir smu dagar ri 1959, 11,0 stig, en kaldastir 1981, var mealhiti aeins 0,1 stig.

Akureyri er mealhiti n 3,7 stig, -1,4 stigum nean meallags 1991 til 2020, en -2,1 stigi nean mealtals smu daga sustu tu rin.

Kaldast a tiltlu hefur veri Suurlandi, ar raast hitinn 15.hljasta sti aldarinnar, en hljast hefur veri Austfjrum ar sem hitinn er 9.sti.

einstkum veurstvum er jkvtt vik mia vi sustu tu r mest Oddsskari, +1,0 stig og +0,9 stig Gagnheii, en neikvtt vik er mest Hveravllum, -2,8 stig.

rkoma hefur mlst 5,4 mm Reykjavk, aeins sjttihluti mealrkomu smu daga 1991 til 2020 og hefur aeins 9 sinnum veri minni smu almanaksdaga, sast ri 2010. Akureyri hefur rkoman mlst 48,6 mm og er a um 60 prsent umfram meallag.

Slskinsstundir hafa mlst 42,8 Reykjavk og er a rflegu meallagi.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2021
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg030521b
  • w-blogg030521a
  • w-blogg300421b
  • w-blogg300421
  • w-blogg280421a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (7.5.): 18
  • Sl. slarhring: 510
  • Sl. viku: 1808
  • Fr upphafi: 2030938

Anna

  • Innlit dag: 17
  • Innlit sl. viku: 1575
  • Gestir dag: 17
  • IP-tlur dag: 17

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband