Bloggfrslur mnaarins, janar 2020

Einhvers konar millibilsstand

a tekur nokkra daga fyrir mjg strar og hgfara lgir a lognast t af - komi einhver ofbeldisfl ekki avfandi og sparki eim burt. annig er a n. Talsverur munur er yfirborshita sjvar og kalda loftsins ofan - og ykkar ljahlussur - ea smlgir sveimi kringum lgarmijuna - eins og sj m myndinni hr a nean sem tekin er n kvld (mnudag 27.janar) og fengin af vef Veurstofunnar.

w-blogg270120a

skp erfitt er a greina eitthva kerfisbundi hr - en hgt, s lagst yfir a - sem ritstjrinn nennir ekki a gera.

w-blogg270120b

Staan er aeins skrari uppi 500 hPa-fletinum, en hann var kvld nkvmlega 5 km h yfir Suvesturlandi, en 60 metrum hrri yfir landinu noraustanveru - eins og vi sjum af vindrvunum br brekkan til vind, um 10 til 12 m/s ( 500 hPa). Litirnir sna hitann - hann er svipaur yfir mestllu landinu - litakvarinn segir -35 til -38 stig. a er a slakna kerfinu llu - og v varla tilefni til mikils vinds. - Aldrei m vera alveg viss um slkt egar ljabakkar eru fer - lkan evrpureiknimistvarinnar s gott nr a ekki llum smatrium.

w-blogg270120c

A lokum er hr norurhvelsspkort evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis mivikudag, 29.janar. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, litir sna ykktina. Hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Vi erum einskonar „hillu“ milli heimskautarastarinnar og stru kuldapollanna - kannski algengasta staa hr landi - og mun olanlegri heldur en margar arar.


Allmargar lonar setningar um hitahneig

a er auvelt a reikna a sem kalla er leitni ea hneig hita. Verra er hins vegar a finna slkum reikningum merkingu - og allraerfiast a nota tkomuna til spdma um framtina. a er hgt ef vi hfum fullvissu um stur. Vi vitum t.d. hvers vegna er almennt hlrra a degi en a nttu og hvers vegna sumari er hlrra en veturinn.

Erfiara er vi langtmabreytingar hita (og veurlagi) a eiga. Vindttatni rur a minnsta kosti helmingi hitabreytinga fr ri til rs (hva svo sem veldur mismunandi vindttatni). Vi vitum lka a aukning grurhsalofttegundaein og sr veldur lka miklum breytingum. r breytingar eru stabundi ekki augreindar fr msum sveiflum ratugakvara - sem almennt eru kallaar „nttrulegar“. Slkur breytileiki er bsna mikill bi hr landi sem og annars staar.

Hungurdiskar hafa oft ur fjalla um etta mlefni - svo oft a ritstjranum finnst stundum einfaldlega ng komi - lesendur geti bara grafi sig niur gamla pistla - sem eir gera sjlfsagt fir. Fyrir remur rum (nnast upp dag) birtust tveir pistlar undir fyrirsgnunum „Hversu miki hefur hlna?“ og „Hversu miki hefur hlna? (framhald)“. essum pistlum var fjalla um hitaleitni slandi, bi rsmealhita og einstakra mnaa. Niurstaan var s a menn geti nnast a vild vali sr hitaleitni eftir rfum hverju sinni. r tvr myndir sem hr birtast eru smu ttar - en vi ltum aeins mealhita mnaanna jn til gst.

Sumarhitinn er ekki nrri v eins breytilegur og vetrarhitinn. a er v fleira sem gti trufla mlirair sumarhitans heldur en mlinga sem gerar eru a vetrarlagi.

ratugasveiflur sumarhitans eru lkar vetrarsveiflunum - ekki eins. Til dmis st hlskeii mikla sem kennt er vi 20.ld nokkru styttra a sumri en vetri. Segja m a vetrarhlindi hafi hafist strax 1921 ea 1922 og eim ekki loki fyrr en 1965, en sumarhlindin hfust sar - ekki fyrr um 5 rum sar og eim lauk (a mestu) miklu fyrr, ea um 1950. Sumari var hins vegar a mestu samstga vetrinum upphafi ess hlskeis sem enn stendur. Sumum finnst sumari ekki hafa snt alveg sama thald og veturinn nverandi hlskeii - og slkt m lka reikna me leitnileikfimi.

w-blogg210120b

Myndin hr a ofan a sna „tilgangsleysi“ 30-ra leitnireikninga. Hr er mealhiti mnaanna jn til gst hvert r Stykkishlmi notaur. J, fyrstu ratugirnir - eir fyrir 1850 eru bsna vissir - ttu e.t.v. ekki a vera me (en tilvist eirra m rkstyja me rum og sjlfstum htti). Hr stldrum vi vi 5-ra fresti allt tmabili og reiknum leitni „sastliinna“ 30 ra - og hversu miki myndi hlna hldi s sama leitni fram 100 r.

Fyrsta tmabilisem vi reiknum er 1809 til 1838. virast sumur hafa fari mjg hlnandi - hefi haldi fram a hlna jafnmiki heila ld hefi sumarhitinn hkka um 3,6 stig - en geri a auvita ekki. Aeins 10 rum sar, 1848, virtist hitinn hafa n „jafnvgi“ - ekkert hafi hlna um 30 r. Landi var inni v sem vi viljum kalla 19.aldarhlskeii. San klnai. Tuttugu rum sar, 1868, hafi klna svo a hldi mta klnum fram myndu sumur vera -3,4 stigum kaldari eftir 100 r.

Vi getum haldi fram a rekja okkur gegnum myndina. 19.aldarkuldaskeii var langt - leitnin var aldrei mjg mikil - en vi sjum a sumur hlnuu nokku fr 1875 til 1905 - en aftur klnai. Svo tk 20.aldarhlskeii sngglega vi - runum 1909 til 1938 reiknast hlnunin +3,8 stig ld. raun og veru var hn rfum rum eftir 1925. Hlskeii var komi „jafnstu“ 1954 (hiti var svipaur allan tmann 1925 til 1954). Svo tk 20.aldarkuldaskeii vi - sem margir lesendur muna.

Hlnun - 30-ra grunni fr a koma fram 1998 - en virtist hmarki 1979 til 2008. - Um lei og kldu rin 1979 til 1983 duttu t r 30-ra tmabilinu virtist sem a hgi hlnuninni. Sasta tmabili sem vi sjum er 1989 til 2018 - hlnai sumari um tp 4 stig (reikna til aldar). Vi sjum a hlnunin mun trlega snast minnka nstu 10 rin - eim tma detta 1990 til 1999 t. a ir ekki a veur fari klnandi.

Vi ltum lka ara mynd - aeins auveldari.

w-blogg210120c

Hn snir 100-ra kejumealtl mnaanna jn til gst Stykkishlmi. Fyrsta gildi lengst til vinstri myndinni nr til tmabilsins 1808 til 1907. var mealhitinn 9,1 stig, sasta tmabili er 1920 til 2019, mealhiti 9,6 stig. Hefur hkka um 0,5 stig 100 rum. a vekur athygli a eftir 2000 breytist halli lnunnar, 0,2 stig hafa bst vi sustu 20 rum - aukalega a v er virist mia vi fyrri leitni.

En vi getum ekki endilega fari a leggja einhverja kvena merkingu hallabreytinguna. Vi sjum a fyrri hlskei og kuldaskei urrkast t essari mynd. a stafar af v a 19. og 20.aldarhlskeiin - og kuldaskeiin sem eim fylgdu voru nokkurn veginn takt. - Eins konar 100 ra sveifla hita (ekki 60, 70 ea 8 r, heldur 100). a hlskei sem vi n bum vi kom um 20 rum „of snemma“ til a falla inn ennan takt. etta er enginn raunverulegur taktur - a er engin regluleg sveifla sem vi ekkjum. Hlskei og kuldaskei koma inn taktleysi - svo miklu a menn geta nnast fundi ann takt sem eir vilja.

En upp r stendur a vi ekkjum ekki nnur eins hlindi og au sem vi n hfum bi vi um 20 r - au eru meiri en ur mlitmabilinu. Einfldustu skringuna v arf vart a nefna - svo miki er um hana rtt. Vi vitum hins vegar ekkert um framhaldi - kannski snir rija hundrarasveiflan sig ofan etta - og sumarhlindi taki frekara stkk upp vi eftir svosem 5 til 7 r. Kannski er nverandi hlskei a hluta snemmbrt 30-ra skei eins og ttingjar 19. og 20.aldar - en s svo hljtum vi a viurkenna leiinni a slk skei su langt fr reglubundin.


Af rinu 1862

ri 1862 fr yfirleitt ill eftirmli, byrjai ekki illa. Hiti janar var meallagi og febrar var hlr, meira a segja langtmasamhengi, jafnhlr ea hlrri febrar kom ekki aftur fyrr en 1909. Hiti var nrri meallagi ma, oktber og desember, en arir mnuir voru kaldir. Srlega kalt var aprl og jl var einn s kaldasti sem vita er um. rsmealhiti Stykkishlmi var 2,9 stig. Akureyri er giska a rsmealhitinn hafi veri 1,9 stig, en 3,8 Reykjavk.

ar_1862t

Myndin snir mealhita hvers slarhrings Stykkishlmi ri 1862. Enginn dagur telst hlr, en 13 kaldir. Kaldast a tiltlu var dagana 8. til 11.aprl og svo um mijan jl.

rsrkoma mldist 663 mm Stykkishlmi - ltillega undir meallagi ranna 1961 til 1990. rkoma ar var yfir meallagi janar og september, en srlega urrt var jl. Einnig var urrt mars, aprl og gst.

ar_1862p

Myndin snir rstifar rsins 1862 - bygg morgunmlingum Stykkishlmi. Vi sjum a miki lgasvi gekk yfir um mijan janar. v fylgdi nokkur snjr. Rlegt var lengst af febrar, s mnuur talin hagstur. Mestu kuldunum aprl hefur loki me miklum hrstingi. rstingur var lgur ma og jn - jn heldur skakvirasamur. Jlrstingurnokku stugur, en var kuldat eins og ur sagi. Lgrstingur var viloandi oktber og aftur rma viku fyrir mijan desember. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 18.janar, 945,2 hPa, en hstur 1044,8 hPa ann 10.aprl. ann 17.jn fr rstingur Stykkishlmi niur 978,0 hPa, venjulgt um mijan jn.

Eldgos var rinu vi vesturjaar Vatnajkuls, sennilega ar sem n heitir Trllahraun. Gosinu virist hafa fylgt mikil ma og mengun og hefur e.t.v. spillt grri - tti a athuga betur.

Hr a nean er tarfari rifja upp me orum samtmaheimilda. Stafsetning er vast fr til ntmahorfs og texti stku sinnum styttur. Miki er um mannskaa sj og ekki allt tunda hr.

Annll 19.aldar segir:

jlfur segir besta tarfar yfir allt land fyrstu tvo mnui rsins og rita hafi veri a noran a stungutt hafi veri Skaga Skagafjararsslu og v bygg hs janar. San br til noranttar me hryssingi fram ma. Vori var vast fremur kalt og urrt, harast Norur-Mlasslu. Frost voru allan jnmnu til fjalla Borgarfiri syra og eigi stungutt klgrum vi lok hans. Fll tluverur peningur um Vopnafjr og Jkuldal. Grasvxtur var mjg ltill bi tnum og engjum, en vast nttist tuhri vel, en they illa, enda tk vast a mestu fyrir heyafla me hfudegi vegna rigninga. Um mijan september fll mikill snjr bi syra og nyrra, uru hey va ti og var nautgripum venju fremur farga. Aftur var nting betri ingeyjar- og Mlasslum og einkum Austur-Skaftafellssslu, v ar heyjaist sem mealri. Haustvertta var vast um land fremur stir, stundum fannkoma og blotar milli, en oftast frostlti til rsloka.

Hafs kom a Norurlandi og var a flkjast ti fyrir langt fram vor, var selur honum. ... Fiskafli var vetrarvert syra gur, rrari vorvert, en gur Vestfjrum. Noranlands var mikill fiskiafli um sumari og hausti, en aflalti vi Faxafla um hausti, enda gftir mikla, betri undir Jkli og mokfiski vi safjarardjp.

Janar: Hl og hagst t framan af, en san nokku umhleypinga- og jafnvel snjasm.

Noranfari lsir janar - en dagsetur sig ekki:

Fyrra hluta mnaar essa var oftar sunnantt og blviur en seinni kafla hans umhleypingar, noran- og austanhrar me bleytu og sing og ess millum nokkur frost og seinustu dagana keyri niur mikla fnn, var hagskarpt vegna frea og snjyngsla. Hey hafa tt fremur mikilgf, einkum tur, sem nstlii sumar hrktust meira og minna, helst til sveita og dala, og kr a v skapi vetur brugist til mjlkur, en ar tur hirtust vel, er mlnyta gu meallagi. Hross, sem ti hafa gengi, ykja n lakara tliti, en samsvari v hva oftar hefir veri gott til haga, og kenna menn um a skakvirunum og hva nvembermnuur var aftakaharur.

jlfur segir fr ann 9.janar:

Hin sama einstaka veurbla, me frostleysum, lognum og ru hverju regna, en oftast urrviri, hefir haldist fram ennan dag, og a um gjrvallt Suur- og Vesturland, a v sem er sannspurt. Gur afli spyrst undan Jkli noranverum, nokkur afli Akranesi, san nr, vestur svo nefndum Forum, og besti afli surum Garsj og Leiru; fara n Innnesjamenn anga daglega og skja hlafermi, mest af su, en mefram ngenginn og vnsta orsk, gr og nstu daga ar undan.

slendingur fjallar um tina ann 25.janar:

Me mnnum, sem fyrir skemmstu komu noran r Hnavatns- og Skagafjararsslu, hfum vr frtt, a veturinn hafi veri heldur gur nyrra; a noranhlaupi, sem gjri nvembermnui, hafi ori mjg hart, en hvorki tnst menn eur fnaur. Um r mundir hafi va borist mjg mikill rekaviur land, bi arnyrra og vestur Strandasslu. ... Fullyrt er n, a skta s, er lsen kaupmaur fr Bldudal kom hinga suur haust, hafi tnst vesturferinni (a lkindum vi Ltrabjarg) me mnnum og llu, og eitthva reki af henni inn Barastrnd. Smuleiis a hkarlaskip eitt r Flatey Breiafiri me mrgum mnnum hafi farist noranveri og blindbyl ea nttmyrkri fram undan Rifss undir Jkli [jlfur segir etta hafa veri annan sunnudag jlafstu, 15.desember 1861].

Feramenn er hinga hafa komi essa viku og sem nst lei, bi a noran og r Skaftafellssslu, og a vestan, segja hina smu skilegu t og veurblu fram a miju essa mnaar; san hafa gengi tsynningbyljir me allmikilli snjkomu en frostleysum; hefir etta veurlag teki fyrir gftir og suurferir Innnesinga, enda helst hinn sami gtis afli, fram til veurbriganna, sjplssum til mestu bjargar; Akranesi hefir einnig aflast allvel hvenr sem gftir hafa veri, san milli jla og nrs.

Febrar. Lengst af hagst, hl og bl t.

Sra orleifur Jnsson veurathugunarmaur Hvammi Dlum segir um febrar:

essi mnuur hefir lii me stugu blviri og hg, eins og best virar vordag, flar flestir ir, aurhlaup vegum, oftast hgvindi og logn Hvammsfiri mnu, sem ekki er vant, fari a litka hlavrpum og hsum og va bjum.

Noranfari dagsetur sig ekki en segir febrarblainu - og vntanlega vi ann mnu:

Fyrstu vikuna af mnui essum voru frostningar, en aan af hverjum degi a kalla allan mnuinn t besta og blasta veurtt, svo slk er sjaldgf, um etta leyti rsins. Va er og sagt allgott til haga fyrir tigangspening.

slendingur segir af t, afla og hafs ann 8.febrar:

Tarfari m alltaf heita gott. Sustu daga f.m. [janar] gjri noranveur allhart, en a st eigi lengi. Til fjalla er kominn nokkur snjr, og sagar eru jarleysur austan r Grmsnesi, svo gefa veri tigangspeningi. Vestan r safjararsslu hfum vr nfrtt, a ar hafi veri g veurtt, a sem af er vetri; fiskiafli vi safjarardjp allgur eftir jlin; hafshroi sst fyrir Strndum og safjarardjpi. 6. .m. reru nokkur skip han af Innnesjum suur Garsj og fiskuu vel, samkynja fisk og nstlinum mnui. dag (8. febr.) er fagurt vetrarveur, frostlti en bjartviri, og hafa mrg skip ri han suur.

jlfur segir af veri og afla pistli ann 11.febrar:

a sem af er orranum hefir vira gta vel, snjr fll nokkur eftir mijan [janar], er snerist til blota en san, um byrjun orrans, til landnyringsklgu me vgum frostum, er v va hr syra heldur kreppt a hgum, einkum til fjalla, en hvergi haglaust; nstlina viku hafa gengi einstakar veurblur, me urrviri og ey og stirnanda mis einsog egar best virar um sumarml; vikuna voru og bestu gftir til suurfera, er hafa haldist til ess dag, hefir vel og allmennt aflast af feitum sttungi, yrsklingi og su mefram, en heitir ekki orskvart. Akranesi helst og alljafn afli hvenr sem gftir eru til.

Og ann 19. febrar greinir slendingur enn fr hagstri t:

Pstur er nkominn austan r Skaftafellssslu og segir besta tarfar allt austan r Mlasslum; ltinn sem engan sjvarafla, en ori fiskvart Mrdal, Vestmannaeyjum og vestur me Sndum. Undir Eyjafjllum Eyvindarhlaskn niur vi flarml og fram undan bnum Mibli hfu fundist sandinum stvar eftir b, er menn geta til a hafi lagst eyi svartadaua.

Noranfari segir mars fr sjslysi sem var 28.febrar:

Afaranttina hins 28. [febrar], frst skip noranveri og strandai me 11 mnnum Hnafla, var a hkarlalegu. Formaurinn ht Sigurur Gunnarsson fr Breiablsta Vesturhpi, giftur bndi, ... Alingismaur sgeir Einarsson ingeyrum tti skipi, sem sagt er a reki hafi nokku broti Kaldrananesi Bjarnarfiri en einn manninn af v Heydals Steingrmsfiri.

Mars. Kalt veri. Hrasamt nyrra.

Noranfari lsir t marsmnui - og sjslysi ann 1.mars:

Allan ennan mnu, a undanteknum nokkrum gviris- og udgum, hafa veri hrkur og rviur, og stundum noran- landnoranhrar ea kfld. Frosti mest 13 gr. Reaumur [-16C]. ...

1. [mars] frst sexringur noranveri og hr me 5 mnnum, er ttu heima Skagastrndinni, og voru ar framundan grunnmium hkarlalegu. Formaurinn ht Gumundur Helgason giftur bndi Syriey ... Tveir af mnnum essum hfu reki ingeyrasandi, og skammt fr btinn, samt veiarfrum og nokkru fleira, sem og eitthva af aflanum. Fyrir manntjn etta hafa ori 8 ekkjur og sumar eirra, a sgn, mjg bgt staddar.

slendingur segir ann 13.mars:

Eftir blviri, sem gekk allan nstliinn mnu [febrar], breyttist veri egar byrjun .m. Var hart noranveur fyrstu dagana og frosti ni 11R. Aeins 6. .m. var logn, en san hafa gengi austan- og n sustu 2 dagana tsunnan- og vestanstormar, og fram undir viku hefur veri snjhrakningur lofti, og fallinn er talsverur snjr fjalls og fjru millum; en sjmenn vorir kalla a gott fiskignguveur. Ri var alstaar af Innnesjum 6. .m. og fiskaist lti; san hefur veri gftaleysi. Suur Hfnum var sagt gfiski um fyrri helgi, og farinn a fiskast Keflavk netafiskur. ... Allstaar austanfjalls var og fari a fiskast seinast frttist. Tv skip r Reykjavk fengu nokkra hkarla rtt fyrir noranveri, sasta dag f.m.

Og ann 23.mars segir slendingur frttir - ekki allar njar:

Vetrarfar hefur allstaar landinu mtt heita gott, en nokku umhleypingasamt noraustan landinu, t.a m. ingeyjarsslu; annig skrifar oss einn merkur maur r eirri sslu: „Ekki verur v neita, a rferi er betra en a undanfrnu; heysfn uru almennt vel meallagi, sumstaar betur; en er hittmeira vert, a hiring var betri en undan; hr af leiir a kr gjra almennt smilegt gagn, og er a eina lfsbjrg margra ftklinga, sem krnar gefa af sr. Skurarf reyndist einnig me betra mti, bi hold og mr; bestan sau tla g mig hafa fengi hr, og gjri hann 33 pund mrs og 44lpd. kjts. Sjrinn hefur brugist mjg; gftir einstakar og afli ltill, enda er sjr sttur hr miklu linlegar en Suurlandi“. Trjreki hefur veri Hnavatns-, Skagafjarar- og Eyjafjararsslum; en ekki er hans geti brfum til vor austar vi land, n heldur af Vestfjrum, nema Strandasslu. Meal slysfara, sem vr hfum frtt m telja, a hkarlaskip af Skagastrnd me 5 manns frst a lkindum noran-hlaupinu, sem gjri fyrst essum mnui, og a norur Keflavk Fjrum ( Eyjafjararsslu) fru hjn og vinnumenn tveir einum b a bjarga btum undan sj, en kom holskefla, tk btinn t, hjnin bi og annan vinnumanninn; hann ni stein og komst upp mean tsogai bruna, en hjnin drukknuu bi og fundust eigi san.

Aprl: Mjg kalt, srstaklega fyrstu tvr vikurnar. Snjasamt nyrra og uppsveitum syra.

Noranfari lsir aprltinni aprlblainu (dagsett a vanda):

Veurttufari hefir oftast veri ennan mnu frostasamt, mest 13 gr. Reaumur, en 7 a mealtali, og frri dagar, sem ekki hafi veri hrarslitringur ea meiri snjkoma me hvassviri; dagana 8. og 17. .m. fll tluverur snjr, 15. rigning og leysing, og einstaka dag gott veur og rmst um ar er jarar kenndi. Va hvar komin nokkur jr. Margir ornir tpt staddir me heybirgir snar, enda sumir farnir a reka af sr og koma niur. Peningur sumstaar orinn a sgn dreginn og magur og v lklegt, ef ekki v betur vorar, a eitthva af honum tni tlunni, veri ekki meiri fellir. Austanpstur Nels Sigursson kom hinga Akureyri 16. .m. og sagi ill veur og mikla snja lei sinni, Jkuldli mjg tpt stadda me hey en Hrai og Austfirina betur.

slendingur segir fr:

[7.aprl] dagana, sem af eru aprlmnui, hafa gengi hr noran- og noraustan-stormar me frosti og fjki, og ekki ori sj komist, hefur v lti aflast hr Faxafla. Frosti hefur n 15C.

[30.aprl]San einmnaarbyrjun og einkum fr upphafi aprlmnaar hefur veri slm t, stormasm, og snjkoma mesta lagi va til sveita. Hr syra hefur reyndar falli ltill snjr fram vi sj — hr nesjunum hefst snjr aldrei vi a staaldri — en upp Borgarfiriog austur sveitum er sagt, a fannkoma hafiori mikil, og heyrt hfum vr, a noranpstur, sem han fr 3. .m., hafi seti hlfan mnu um kyrrt Borgarfiri skum illvira og fanndptar, og er slkt fheyrt um ennan tma rs. Eftir v sem hr hefur n vira um tma, er mjg lklegt, a hafsar su hrakningi fyrir Norurlandi, og a ar hafi komi harindaskorpa. Stormar essir hafa olla gftaleysi hr syra, einkum llum veiistum Gullbringusslu, og er slkt hinn mesti skai, og hltur a draga illan dilk eftir sig; hlutir eru v enn mjg litlir hr llum Innnesjum og suur me sj, en r v fer a batna.

jlfur segir ann 24.aprl:

Skipstrand. 31. [mars] ea 1. [aprl} strandai Meallandi jagtskipi Inglfur, eign Eyrarbakkareiaranna; a tti a fra saltfarm til Eyrarbakka og Hafnarfjarar. Skipverjar allir 5 komust af.

jlfur segir ann 16.jn fr skipskum aprl (trlega eim smu og nefndar eru hr a ofan - mars):

einmnui vor, ea ndverum aprl frust 2 hkarlaskip Hnafla eur um r stvar, anna fyrirframan Strandir innarlega, a skipi tti sgeir alingismaur Einarsson ingeyrarklaustri (var Kollufjararnesi), og voru v 11 manns ... Hitt skipi var af Skagastrnd, var formaur ess og eigandi Gumundur Helgason fr Syri-Ey, en 5 manns voru v skipinu, og tndust ar af bum eim skipum 16 manns.

Noranfari segir mablainu aprlfrttir af Vesturlandi:

Af Vesturlandi hefir oss veri skrifa, a ar hafi komi aprlmnui miklir snjar, sem hr va um sveitir, og frosti ori a 18—20 gr. Reaumur. 16.dagsama mnaar, hafi og gjrt oflta landnoranveur, svo allan Breiafjr rauk; 2 menn uru ti, sem ttu heima Steingrmsfiri og voru fer noran af Kvkum. essu sama veri hrktust 17 kindur af Flatey Breiafiri sj. Kaupskip var ar fer sama veri utan eyjar, sem nr v hafi fleygt um, en skipverjar me hrkubrgum fengu rtt vi og siglt v inn Stykkishlmshfn.

Ma. G t lengst af og vorleg.

Noranfari lsir matinni:

Fr v 4. .m. hefir veurttan veri hverjum degi blari og betri, svo flestar sveitir eru a miklu ornar snjlausar. Aftur er sagt snjyngslaplssum s varla saujr komin upp. Haldist v essi ga t,og jr ni a gra eftir sem n eru horfur , eru lkindi til a skepnuhldin veri betri, en tleit fyrir, byrjun essa mnaar, egar margir voru komnir nstr, og enda nokkrir, sem aldrei ur hafa bila v tilliti.

Jn. Heldur stir t og me illvirasamara mti flestum landshlutum.

Noranfari lsir jntinni:

Verttufari hefir yfir ennan mnu veri rkomulti en oftast kalt og noran og stundum frost til fjalla nttunni, og nokkra daga ljagangur me snjkrapa ofan bygg. Fnn er v enn mikil fjllum og afrttum. Af verttunni er sagt betra a vestan r Hnavatns- og Skagafjararsslum. Aftur lakari ingeyjarsslu. Horfur grasvexti eru, sagar betri vestra en hr, en miklu lakari norurundan.

slendingur segir af tarfari og aflabrgum ann 7.jn:

[V]eurtt [hefur} mtt heita allg, a vsu nokku kld og vtusm, en all-hagst fyrir grasvxt og saubur til sveita, en fremur stug og erfi sjvarmnnum, sem errir urfa fyrir alls konar fiskifng; og vst mun saltfiskur sumstaar liggja undir skemmdum, ef errir kemur ekki brum. Gftir sjinnhafa veri rtt meallagi, og mundi allvel hafa aflast eirra vegna, en bi er n, a fiskur hefur veri fremur ltill og stopull fyrir ...

slendingur segir fr ann 4.jl (aallega um jn):

Veurtt hefur mestallan jnmnu veri me stirasta mti, stormar af msum ttum, kuldar og votviri; snj hefur fest fjllum og hagl sst niur byggum; um Jnsmessuleyti var 2 ea 3 gra frost um ntur i Kjsinni; er v engi fura grasvxtur s me minnsta mti; kl- og kartflugarar eru ekki betri n byrjun jlmnaar en um fardagaleyti fyrra sumar. Fiskiafli var einhver hinn rrasti hr syra essa vorvert, og miklu meiri uru vorhlutir fyrra en n; ilskip eru n 6 talsins Gullbringusslu, sem innlendir menn eiga, og hafa 3 eirra veri fremur heppin me orskafla. Eitt eirra, sem Jn hreppstjri Jnsson Hraunpri vi Hafnarfjr er formaur fyrir, kom fyrir skemmstu vestan fr Hornstrndum, hafi fari allt austur fyrir Horn og fengi frekar 4000 orska eirri fer, og a auki nokku talsvert af rum fiski ekki lngum tma. Litlu fyrir Jnsmessu kom ilskip etta a landi vestur vi Snfjallastrnd og sagi Jn oss, a ar hefi enginn vottur sst til grurs, en snjr hefi legi jru, og mannhir skaflar niur vi flarml. Er eigi fura landi s ftkalt ar norur, egar svo virar hr syra sem n er reynd orin.

Mannskaar sj hafa ori hr syra vor. Snemma vorvertinni[Noranfari segir 15.ma] frst btur af Akranesi me 4 mnnum, er allir tndust, eir voru heimlei r beitufjru;formaur ht Gsli Gslason fr Sruparti Akranesi. 18. jn frst btur fiskirri af Seltjarnarnesi, einnig me 4 mnnum og drukknuu allir, formaur ht rur Hinriksson, bndi Melshsum Reykjavkurskn. 23. s.m. frst annar btur af Seltjarnarnesi fiskirri me 3 mnnum, formaur var Sigurur bndi Smundsson fr Presthsum Kjalarnesi, ntur bndi; hsetar hans voru 2 unglingspiltar bir mannvnlegir.

Jl. Mjg hagst t nyrra, kld og bleytusm, urrt og slrkt syra, en heldur kalt.

Noranfari lsir t jlmnui:

Veurttanhefir nr v allan enna mnu veri noran me oku og kuldum og nokkrum sinnum rkomukrapa og snjkomu fjllum, a sgn meira nyrra og eystra en hr, hvar vegir sumstaar byggum uru vegna fanndpis nr v kleyfir. Grasbrestur er sagur mikill va hvar, einkum harvelli nlega allstaar hvar til frttist, sr lagi til dala og tkjlkum, og jr s varla ljberandi og ekki ngir hagar fyrir pening.

slendingur segir af eldgosi ann 18.jl:

Skaftfellingar og Rangingar hafa flutt fregn suur hinga, a san mnudag, 30. [jn], hafi reykjarmkkur geysi mikill sst norur af Skaftrjkli, inn byggum. eir fullyra, a ekki s hann Skaftrjkli sjlfum, heldur lengra norur, t.a.m. dahrauni ea Trlladyngju, ea einhverstaar ar um svi. Vr vitum ekki meir um a. En vst er lofti um essa daga og veurlagi fremur undarlegt og eldgoslegt. a er einhver dumbungur, einhver molla yfir llu, a er eins og byggirnar leggi vi eyrum og s a hlusta hva gjrist ar inn fr; en engum hugsast a forvitnast um hvar eldurinn er, ea hvernig hann hagar sr. a er enda lklegt, a gos etta, hvort a er miki ea lti, veri haust kunnugra Edinborg og London, en Reykjavk ea Akureyri.

jlfur segir af eldgosi ann 30.jl:

Mnudaginn 30. [jn] og rijudaginn 1.[jl] sst r bygg sveitunum milli Kafljts og Brunasands a mikinn reykjarmkk lagi htt loft upp norur af bygginni, var hann a sj nlgt hnorur af Sunni og r Meallandinu rtt vestanvert vi fjalli Karlbak, sem er hsta fjalli framarlega (sunnarlega) og austantil Sumannaafrtti en einmitt essa stefnu, ar r bygginni, eru eldsupptkin 1783, og ttuust v byggamenn, sem von var, a essi eldsupptk, er mkkinn lagi upp af, vru nlgt hinum smu stvum. En r Skaftrtungu a sj bar mkkinn landnorur, og var a egar nokkurnveginn austt af essari stefnu a eigi vri upptkin hrna megin Vatnajkuls ea Skaftr, en hn hefir upptk sn undan vesturtnorurhluta jkulsins og er s hluti n almennt nefndur Skaftrjkull; essvegna sannfrust menn brtt um a, a eldsupptk essi, er mkkinn lagi n upp af, vri ekki nlgt eim stvum, ar sem hinn mikli jareldur 1783 kom upp, heldur hlyti au a vera a noranveru vi jkulinn ea a minnsta kosti fyrir noran fjallgar ann, er liggur fast fr tsuurhorni jkulsins vestur me Skaft fyrst og vestur til Uxatinda og aan vestr Torfajkul. etta hefur n tarlegar stafest, er nokkrir Sumenn undir forstu Bjarna hreppstjra Bjarnasonar Keldunpi fru undir mibik [jl] ar norur undir jkulinn og gengu eir r skugga um, a eldsupptkin vri ekki eim megin jkulsins.

hinn bginn m ra a af llum fregnum, er hafa borist essum mnui noran r Mlasslum, ingeyjar- og Eyjafjararsslu, er allar segja svo, a ar hafihvergi ori vart vi eldgos etta, og hvorki mkk n skufall, a eldsupptkin hljti a vera fyrir sunnan dahraun ea sem fjrst llum eim byggum, ea me rum orum einhverstaar sem nst noranundir Vatnajkli, ea nlgt Herubrei, Trlladyngjum eur Dyngjufjllunum, sem kllu eru. mean eigi verurbetur kanna ar um rfin, er engi mannalei liggur nlgt, nema ef vera skyldi hinn svo nefndi Vatnajkulsvegur, austur af Sprengisandi og austur Jkuldal, en hann er nsta sjaldfarinn, verur eigi hgt a skra nkvmar fr essu a svo komnu.

N er annan sta a minnast nokku , hvar og hvernig etta eldgos hefir komi ljs og afleiingar ess, a v er framast hefir fregnast. Vr hfum reianlegar fregnir r Mla-, ingeyjar- og Eyjafjararsslum fr fyrri hluta . mn. og fram yfir hann mijan, og hafi ar hvergi orivart eldgossins neinn veg, en ar hafi og gengi stug noran- og landnorantt, en aldrei landtt gjrvallan enna mnu, og var v vindstaan aan stugt mti gosinu. etta kemur lka heim vi fregnirnar austan r Skaftafellssslu, en r hfum vr reianlegar fram til 24. [jl], v ar hefir gengi stug noran- landnorantt allan enna mnu. Vr gtum ess fr upphafi hvenr eldmkkurinn sst fyrst Skaftafellssslu og var a um sama leyti og einkum mivikudaginn 2. og fimmtudag3. .mn. a mkkurinn sst glggt r Rangrvalla, og rnessslu, einkum af Eyrarbakka; hr sunnanfjalls sst aldrei mkkurinn sjlfur, en allt austurlandnorurlofti var um daga aki eldmistri han a sj, og a oftast daglega fram til 16. . mn., helst morgnana og framan af degi, en veurstaan hefir og veri hr heldur utan eur tnyrt. Dagana 2.—5. [jl] og jafnvel oftar sst eldlitur sl og roi slargeisla hsum og eldlitu sl uni slsetur. ruhverju hafa heyrst dunur og dynkir Skaptafellssslu fyrir austan Mrdalssand, var a mest mivikudaginn 2. [jl], og svo ru hverju fram til 15. ea 16. [jl], heyrust enn 2 ea3 dunur norri austur Su. Mkkur sst ar sast 17. [jl] og tlum vr, a a vri ann sama dag eur daginn fyrir a hr sist sast mistur austurlofti. a er sagt eftir eim Bjarna Keldunpi, er gengu norur Sumannafrtt, a eir hafi glgglega s 3 mekkina og bil milli eirra a nean. Eigi ykir vissa fyrir v, askufall hafikomi neinstaar nema ann eina dag 2.[jl], er mkkurinnst mestur og svartastur af norri landnorrifram af Suheiunum; veur var heiskrt a ru, en var svo myrkt af mekkinum og skufallinu, a eigi sst til Holtsborgar sunnan r Landbroti ofanveru.

skufall etta gekk yfir allar utanverar Suheiarnar og byggina, sem ar er fyrir vestan Kirkjubjarklaustur, ytri hluta Landbrots og yfir Meallandi a utanveru; a er merkilegt vi skufall etta a ess s engi merki norantil Sumannaafrtt, eftir v sem haft er eftir eim Bjarna, en aeins um fremra hlutann og heiarnar (bfjrhagana) ar suur af; mtti af v tla, fljtu mli, a eldsupptkin vri ar afrttinniog eigi allnorarlega, en a er ekki; nnur vindstaaa utan hefir sjlfsagt klofi mkkinn ar norurfr, og staiaf Torfajkli austur innaf Uxatindum.

Um etta skufall og afleiingar ess ar um byggirnar setjum vr hr kafla r brfi Magnsar hreppstjra Magnssonar Sandaseli Meallandi til Magnsar justizrs Stephensens Vatnsdal, dags. 9.[jl], er vr hfum fengi leyfi til a auglsa: „Ekkert get g greinilega skrifa yur hr um eldinn, en hreint er mr skiljanlegt eftir kortinu, a hann geti Krflu veri, ar mkkinn leggur hreinni norantt vert framyfir Karlbak, en [a] Leirhnkur, sem er fyrir austan Mvatn, laust fyrir austan Jkuls Axarfiri, eur Krafla, sem ar er rtt suuraf, geti hinga hreinni norantt spi reyk ogeldi [skilgekki heldur]; v mun hann hljta a vera Skaftrjkli og varla eim gmlu eldgljfrum, ar engi merki sjst enn til a Skaft orni upp". ... „Mivikudaginn ann 2. [jl] lagi mkkinn hr fram yfir me svo miklum reyk og blma, a varla sst bja milli og brennisteins saft svo, a allt a fnasta tnum og tvallendi alhvtnai upp og allt gras visnai hr umbil til rijungs, a undamtekinni elting, sem ekkert sr . Sagt er, a ljr muni ekki vera borinn a tnum t-Sunni, og ll jr er ar yfir a lta hvt, egar hana blasir han. Allur fnaur fyllir sig hr mrunum, samt hefir mlnytupeningur misst nyt hr um bil til rijunga og smjr svo urrt sem vetrardag. a er myndan okkar a eldurinn s rnun".

Yngri fregnirnar, er vr hfum fram til 24. [jl] stahfa n a vsu ll aalatriin essu brfi, en segja , a jr hafi veri farin a lifna vi aftur, a minnstakostiyfirlits, og mlnyta bin a n sr aftur a mestu, enda hafi og veri megnt kuldakast dagana er skufalli kom, eigi sur en hr; en sneggja og grasbrestur tnum og valllendi ar eystra vilka og annarstaar um land, eins og sar mun frskrt.

ann 31. jl rir slendingur enn um eldgosi - en af v eru litlar frttir raun - einnig eru fluttar frttir af t:

Um eldgosi getum vr v miur lti frtt lesendur vora a sinni. Vr hfum tala vi menn, sem nkomnir eru austan r Mlasslum, bi sunnan um land yfir Skaftafellsslu og noran um land yfir ingeyjar- og Eyjafjararsslur, og hvorugir hafa geta anna sagt, en a eldur vri uppi inni byggum, og vart hefur ori vi skuryk, einkum Skaftafells- og Rangrvallasslu og ti Vestmannaeyjum. Norur land hefur a lkindum sur lagt skuna, v a vindur hefur v nr alltaf veri noran, og fyrir v lagt bi reyk og sku suur lofti. Ein fregnin sagi, a eldur vri uppi tveim stum, og mundi annar vera Dyngjufjllum hinum syri, en annar Trlladyngju; hvorttveggja er dahrauni. Er a a vsu heppilegt r v eldur er uppi anna bor, a hann er sem lengst fr mannabyggum.

Veurttin hefur um langan tma veri mjg urr og kld, me okum og svkjum nyrra, en hr syra er oft og tum slskin vindurinn s kaldur. Til fjalla er sagt a frost s hverri nttu. Allstaar er grasbrestur mesta lagi, og t ltur fyrir a heyskapur veri rr um allt land; komi n votvirakafli egar lur sumari, er skepnufellir vs. Vorharindi og skepnufellir er sagur r Mlasslum, einkum r Vopnafiri. Vart hefur ori vi hafs fyrir ingeyjarsslu, en vst munu ltil brg a honum.

gst. gt t um mestallt land.

Noranfari lsir t gstmnui:

Veurttan hefir yfir mnu ennan veri einstaklega urr og hagst, og tur manna og they, sem gar er komi hefir hirst einkar vel og heyi a v skapikjarngott og btir a nokkru r grasbrestinum, sem alltaf er mjg kvarta yfir.

jlfur segir af t og aflabrgum ann 12.gst - aallega a noran:

etta lina vor hefir eigi ori kalla illvirasamt ea hart neinstaar um land, nema Norurmlasslu, en f vor ea mske engi muna menn eins jafn-urr, kld og mjk sem etta, og mske ekkert vor me eim einstaka grasbresti tnum og tjr um messur og undir sltt, eins og n var yfir allt land. a var ekkikalla, a lygn ea elilega hlr dagur gfist til enda gjrvallan jnmnu n fram yfir mijan [jl]; og egar sleppt er 2—3 rkomudgum af landi Jnsmessu, mun engi s ntt hafa veri fram til 5.—6. [jl], a eigi vri frost til fjalla, og fremst (efst) til dala Borgarfiri voru svo mikil nturfrost1.—3. [jl] og um a skei, a mrar voru vst mannheldar morgna fyrir slarupprs ar um sveitir, var og sumstaar eigi oristungutt klgrum um jnlok. Regnskrir og leiingarhafa veri sjaldgfar, og aldrei hr fall nttu a kalla m, fyrr en framan af [gst], og varla deigur dropi komi r lofti gjrvallan [jl] og fram til 9. .mn., en oftast voru a krapal, svo a hvtnai fjllum; og var svo mikil kornlshr norur ingeyjarsslu 7.[jl], a alhvtt var bygg. Norurmlasslubttist n a , a ar voru grimmdarhrkurfram eftir llu vori, og jr jkli akin og fnn fram undir fardaga sumum sveitum; fll ar og talsverur fnaur einkanlega um Vopnafjr og Jkuldal og um Firina sem kalla er; sumar fregnir segja, a ar um sveitir hafi falli 4000 eur meir. Kafli r brfi fr merkum manni ingeyjarsslu sunnanverri, dagsett 14. [jl], lsir bert standinu ar: „Hr sslu er n eitt hi mesta bgri, skepnuhld vera erfi hj llum, v hey voru ltt og holl, svo f var sjkt og svo mgulegt a halda v vi hold, og fll svo va r blkreppustt og aflleysi. Tn eru enn lti sprottin, eu engi graslaus og hagi a eins me saugrri, og fjllum uppi sst va ekki grnt str. Verttan er sfelld austan, okusm og kld og sjaldan rfelli, [hr syra hefir veurstaan stugt veri noran- tnoran] nema snjfall veri fjllum, og oft frost i nttum. Allt a essu hefir ekki orbi fiskvart, en sumir hkarlamenn hafa hitt gan afla. Hafs er sagurfyrir llu landi a noran og mitt inn milli Kolbeinseyjar og Grmseyjar".

r llum vestari sslum Norurlands og allstaar a annarstaar hefir veri lti vel yfir fjrhldum, og sauburur hefir heppnast vel. En allstaar a er kvarta yfir megnum grasbresti tnum og vallendi, enda lka mrum va hvar; ar btist a, a va brann af hlendum og harlendum tnum essum skrlandi urrkntt sem dag, egar aldrei er fall sakir kulsins og aldrei logn, og hafa araauki veri vandri a n essu litla grasi af tnum, er aldrei dignar rt. a mundi og einkennilegt vi etta kalda og urra sumar, og jafnvel einsdmi, a til essa hefirorimjg lti vart makaflugu, og varla sst vgjur fiski ea rum mat.

slendingur segir af verttu og eldgosinu pistlum ann 21. gst:

Veurttin hefur einlgt veri urr og heldur kld, varla aldrei komi deigur dropi jr allt til 16. .m., san er sunnan- og tsunnan tt me vtu. Tn eru va hvar alhirt, en allir kvarta um megnan grasbrest. Sagt er a hafs muni vera nnd vi Vestfjru og Norurland allt. Sjvarafli hefur ori allgur Vestfjrum, og mundi afbragsgur orinn vi safjarardjp, ef kvefsttin hefi eigi trufla atvinnu manna. Hr syra aflaist um tma sld mesta lagi Hafnarfiri, og hafi margur gott af, einkum eir, er hfu hana til beitu fyrir annan fisk. N er hr v nr fiskilaust. iljubtum hr syra hefur gengi heldur vel fiskiafli sumar.

Eldgosi byggum. Frst hefur hinga, a dr. Grmur Thomsen og nokkrir menn me honum, hafi ndverum essum mnui [gst] rii upp af Rangrvllum norur yfir Tungn, til a forvitnast um eldinn, og komist norur Hgngur skammt fr Tungnafellsjkli, hafi eir s reykjarmkk mikinn aan austur landsuur,og lagi reykinn suur Vatnajkul. ykja v lkur til, a eldgos etta s Vatnajkli noranverum. Ekki uru eir varir vi vikur eur nnur ummerki essajarelds. En fr uru eir a hverfa skum heyleysis handa hestum snum, en hagar eru engir um a svi, sem kunnugt er. eir menn, sem komi hafa hinga rMlasslum geta engar sagnir frt oss af eldgosi essu. Undarlegt m a virast, ef enginn skyldi grennslast betur en bi er um etta eldgos.

jlfur birti ann 22.gst slysafrttir r fyrri mnuum:

Tveir efnilegir menn besta aldri, Bjrn Plsson og Benedikt Gubrandsson vestur Steingrmsfiri Strndum voru til sjrra vestr Bolungarvk nstlina vetrarvert, og tluu eir a brega sr snggva fer heim Steingrmsfjr fyrir pskana [20.aprl]. eir lgu fr Lgadal Langadalsstrnd upp Steingrmsfjararheii, mivikudaginn fyrir skrdag .. (16.aprl), en bylur datt um nttina, og kom hvorugur fram san; fannst lk Bjrns undir vru ar heiinni, en stafur Benedikts nlgt rttri lei, en sjlfur var hann fundinn, er sast spurist.

ofvirinu a morgni hins 25. [jn?] tapaist btur me 3 mnnum fr Grttu Seltjarnarnesi; Um mnaamtin jn—jl frst flutningsbtur ea skip fr Vatnsfiri safjararsslu heimlei anga utan r Bolungarvk, voru ar 4 menn og tndust 3 eirra og voru 2 af eim vinnumenn prestsins sra rarins Bvarssonar; hann missti ar og a sgn, allmiki af veiarfrum o.fl.

slendingur birti ann 12.september kafla r brfi r Midlum, dagsett 15.gst:

Verttan hefur veri einstk kulda og urrvirat sanme jlmnaarbyrjun. ur voru hregg og kafld; snjai og svo hr fjll um byrjun hundadaga.Reaumur hitamlir st jafnast um hdaginn skugganum 5—8, en um slsetur 3—0, vi afturelding og slarupprs — er kaldast vi jrina —2, v hlufall var hverri nttu og hart frost fjllum. N rma viku er verttan mildari; dag 15 slfarslausu. Grasvxt man g ekki lakari san g fr a taka eftir og varla svo slman. Af tnum fellur 1/2-2/3 vi a gum rum, tnum, sem eru framfr og bestu rkt, vantar 1/4-1/6 vi gum rum. tengi er asnu leyti lakara. Nting er afbrag. Mlnytja er yfir hfu lakara lagi, hn leit t fyrir a vera g og hefi ori a, v miki var gefi a vorinu, en frostin kipptu llum smjrkosti r grasinu og urrkarnir mjlkurhinni. Heilsufar og hld fnai er einstaklega gott.

September. Umhleypinga- og stormasamt lengst af. Mikil skaahr nyrra undir mijan mnu. Batnai nyrra eftir ann 20., en illviri og rkomur hldust syra.

Noranfari lsir t september:

Veurttan var ennan mnu mjg stormasm, og oftast sunnan - tsunnan og stundum me rkomu, svo erfitt veitti me errir heyjum; og vegna hvassvirannaa tluverir heyskaar yru, enda stku sta hsum. 12.—13. . m. var landnoran hr me snjkomu og frosti, svo kleyf fnn kom fjll og sumstaarmikil byggum, helst tkjlkum. Km og fleiri skepnum var a gefa hey inni. byrjun hrarinnar js upp forttu brimi, svo skip brotnuu ea tk t, einnig rekavi sem var fjrum samt afla og ltum. 15.—20. var rkomusamt, en aan af til loka mnaarins hin skilegasta t, blviri, sunnantt og slskin.

slendingur segir af t ann 12.september:

Veurtt er alltaf kaldara lagi. Seinustu daga gstmnaar var sunnan- og tsunnantt, og hfudaginn sjlfan (29. gst) ofsaveur af suri, var eigi skai af, svo vr hfum frtt. Nttina milli 9.—10. . m. var kaft nturfrost niur a sj, og snjr fll fjll um daga; n er vindur aftur genginn til suurs me rfelli. Allir kvarta um megnan grasbrest, en nting hefir ori g, svo langt sem heyrst hefur. Sjvarafli er mjg ltill og fstir gefa sig vi honum um essar mundir. ilskip, sem til fiskjar hafa gengi hr syra, hafa afla betra lagi.

jlfur segir af skiptpum pistli ann 29.september:

Nlgt 10. [september] sleit upp kaupskip er l fyrir akkerum Vatneyri viPatreksfjr vestra, me talsverri vru; orsteinn lausakaupmaur Thorsteinsson tti vru ea yfir henni a segja; enn var a allt strandrek, skip og vara, og var selt uppbosslu. — 25. .m. skk spnskt skip Ophilio [Teofilo segir slendingur] a nafni, skammt fyrir sunnan Fuglasker; a var vnt skip og vanda allan veg, og aeins 6 ra, og var n lei hinga, til Siemsens kaupmanns, me saltfarm fr Englandi, og tti a taka hr saltfisk aftur og fra til Spnar. Skipverjar voru 9 a tlu; hfu eir a vsu orivarir nokkurs leka 2 sustudagana, svo a eir mttu aldrei fr pumpunum fara, ensamt kom essi sjfyllinga me svo brum atvikum, askipi marai allt kaf fyrr en nokkurn vari, svo a eim gafst naumlega a rrm a hggva sundur festar skipsbtsins, hleypa fyrir bor og snarast hann, hlfnaktir eins og eir stu a hrku strfum, en fengu alls engu bjarga.

slendingur segir af septembert ann 4.oktber:

Tarfari hefur allan septembermnu veri mjg stirt, sfelldir stormar og rigningar, svo ekki m kalla a menn hafi geta leita bjargris sns, hvorki sj ea landi. Einkum er etta tilfinnanlegt fyrir sveitabndann, v flestir, ef ekki allir, hafa tt meira ea minna hey ti, sem n hefur hrakist og ori ltt ntt, og ef til vill ntt me llu. Kom a sr n v lakar, sem grasvxtur var allstaar rrasta lagi, en margur hefi geta til gra muna auki heyafla sinn, ef vel hefi vira fram eftir haustinu. En n er ru a heilsa. a vri frlegt, en ekki skemmtilegt, a frtta, hva mrgum km og lmbum menn urfa n a farga skum essa heyleysis, sem n verur allstaar landinu. Vr hfum frtt, a sumum sveitum bja menn k me k, ea 9 lmb, en fur fist ekki. Skiptapar. Frst hefur, a kaupskip eitt hafi ndverlega septembermnui sliti upp vestur Vatneyri vi Patreksfjr, og hvorttveggja skemmst svo, bi skip og gss, a selja var uppbosingi. Sagt er og, a skip eitt, er koma tti til Akureyrar og flytja meal annars vi til kirkju eirrar, er ar er n smum, hafi brotna spn vi Freyjar, en mnnum ori bjarga.

ann 15.desember birti slendingur brf af Selstrnd (vi Steingrmsfjr), dagsett 30.september:

Frttir eru nokkrar r essu hrai, en r eru ekki allar ar eftir gar. Vori sem lei var hr sveit heldur hart margan mta, og fyrst sfelld norantt me miklum kuldum og grurleysi, oftast frost um ntur, og stundum snjai ofan sj, en oft fjllum; af essu leiddi a, a grasi x lakasta mta, bi tnum og v verr um thaga og engjar, og v er heyskapur via hr ltill essu sumri, og er a bgt, vvetrarrki er hr sveit miki, en framan af slttinumvoru gir urrkar milli, og nting mtti heita g v litla, er skfst upp r jrunni, en sari part sumarsins hafa ar mti veri miklir urrkar, sfelldar rigningar og snjkomur, og heynting miki bg san. Skepnuhld manna hafa veri misjfn, ekki g hj sumum, en allg hj sumum. Aflabrg manna voru mjg bg nstlinu vori, lk og fyrri rin, ...

Oktber. Lengst af nokku hagst t, en hrarkast geri nyrra eftir mijan mnu. Syra mun hafa veri umhleypingat.

Noranfari lsir t oktber:

Fr byrjun essa mnaar var veurttan oftast sunnan me um og hagst til hins 17. s.m. a um kveldi brast hr landnoran og san tnoran hrar og snjkomu allt til hins 20. a birti upp; hafi mikla fnn gjrt a til frttist. aan var mnuinn t, oftar allgott veur.

Nvember var nokku kaldur. Umhleypingasamt framan af. T tti mjg hagst syra.

Tvr blasur vantar nvemberbla Noranfara - og ar me upplsingar blasins um verttufar eim mnui - nema hva slendingur gerir okkur ann greia a endursegja yfirliti (a mestu leyti - vonum vi) ann 1.mars 1863:

Nvember var stirur, me hvassvirum og blotum til 20., en r v var staviri me nokkru frosti, mest 11R. nvembermn. hfu 5 manns fari saualeit Silfrnarstaafjall Skagafiri, og er eir gengu upp eftir gili einu og stu ar milli hengju, einn eirra litlu ofar, hljp hengjan fram og eir 4 near stu henni og fluttust henni me snjflinu ofan lglendi; hafi einn eirra lti lent niur flinu, komst v ftur, en s jafnframt hvar einn hinna var a mestu kafi v, og fkk bjarga honum; hinir tveir fundust ekki fyrr en degi sar; var haldi a eir hefu egar kafna.

jlfur segir af skipskum frtt ann 5.nvember:

31. [oktber] uru hr [fjrir] skipskaar um nesin; btur me 3 mnnum af Akranesi, voru a 2 rosknir menn, Jhannes lafsson og Jn sleifsson og unglingspiltur hinn riji; btur me3 af Vatnleysustrnd, formaur rur Jnsson Hfa og 2 unglingspiltar. Btur fr Halakoti Brunnastaahverfi, af honumvar formanninum bjarga, en 2 mennirnir tndust ...; hinn 4. bturinn r Leiru, bar sama dag undir Hlmsberg og brotnai ar me hlffllnum sj; formaurinn, Kjartan a nafni, fkk bjarga eim 2 piltum, er voru hsetar hans, me v a kippa eim upp urrt, en san var fari sig, ofan bergi til ess a bjarga eim; ...

slendingur segir af t og slysfrum ann 12.nvember:

Tarfar hefur veri hi lakasta allan oktbermnu, stormar og rfelli r msum ttum, en varla sst slbjartur dagur ea lygn fr morgni til kvelds. Rmri viku fyrir vetur gjri hart noranveur me mikilli fannkomu til sveita, svo sumstaar var blindbylur fr v fstudaginn 17. til rijudags hins 21. oktber; fennti va f til fjalla, en nist flest aftur. Va var illt til haga, og skepnur eru farnar a hrakast, sem vi er a bast, ef ekki er v betri hiring hf eim. Sjvarbndur hafa sjaldan geta ri fyrir stormi, og hefur v mjg lti aflast, sem von er; en n efa er fiskur fyrir Faxafla. Sldarhlaup miki kom hr inn Reykjavikurhfn laugardag 1. nvember, og hefi hr veri veiarfri og hld til, er ekki hgt a segja, hversu mikill afli hefi fengist; einn maur tti hr ltilfjrlega „vrpu“, og hana nust eitthva um 17 tunnur af sldinni, og svo var s veii enda.

Slysfarir hafa ori me meira mti hr syra. Maur tndist han r Reykjavk, mivikudaginn 29. oktber, Gunnar a nafni, sonur Grms heitins Melbys, (er sumar d), tvtugs aldri. Hann hafi veri sendur ann dag til a skja kindur upp a Lkjarbotni; svo heitir nbli eitt efst Seltjarnarneshrepp undir Selfjalli. Annar maur var honum samfera, er Jnas heitir, og er kenndur vi Bstai. Veur versnai, er daginn lei, og gjri kafald; villtust eir og skildu hrinni; Jnas lt fyrirberast um nttina undir skta einum og komst me illan leik, egar morgnai daginn eftir, a Lkjarbotni. Leitai san Gunnars daginn eftir og fann ekki. San hefur mikill mannsfnuur veri gjrur t, til a leita Gunnars, en hann er fundinn. Fstudag 31. oktber var gott veur a morgni, og reri almenningur til fiskjar, en er kom fram um hdegi, hvessti svipstundu af norri og gjri ofviri; hldu allir til lands, og nu sumir ekki sinni lendingu a kveldi. frust 3 btar sjinn: einn af Akranesi me 3 mnnum ; annar af Vatnsleysustrnd me 3 mnnum; ht formaur eim bt rur Jnsson fr Hfa; hinn riji var fr Halakoti smu sveit; formanninum (Gunnari Erlendssyni) var bjarga, en hsetar drukknuu bir. annig frust hr 8 menn sjinn. Sama dag hrakti tvo bta, a sgn, upp undir Hlsberg syra; menn komust ar af me v mti, a sigi var niur til eirra og eim annig bjarga, en annar bturinn fr spn.

jlfur gerir upp sumar og haust pistli ann 17. nvember:

Sumari sem lei var vast hvar um land eitthvert hi endasleppasta a heyskap og heyskaparminnsta sem menn muna, og a jafnkomi yfir allt, a frteknum einstku hruum og engjasveitum, t.d. lfusi og Meallandi, ar sem fl og fori eru; v sakir hins stuga urrks framan af sumrinu og fram eftir llum tnasltti, uru ll essileiis fl og forir vel slgar, er sjaldan sem aldrei nst heyskapur r a mun, sakir vatnsfyllinga; svo er t.d. vari svonefndu Pollengi Brratunguhverfinu ( Biskupstungum); minnstur hluti ess verursleginn rlega, en n r var a teigslegi, en svo hefir aldrei orium 27 nst undanfarin r; sttu um 20 bendur anga drjgan heyskap sumar, auk eirra er ttu; svo var og um hinar kaflonu Arnarblisforir lfusi, a anga sttin heyskap hinn mesti fjldi. En essleiis dmi eru einsdmi er svo fum gtu komi a haldi, egar til almennings er liti. v fyrst var almennur grasbrestur tnum og er almennt talinn 1/3 til 1/4 tubrestura vxtum og aan af meira, a frtekinni Austur-Skaftafellsslu og hr og hvar um sunnanverar Mrar, v ar hafa tur n v sem vant er mealrum. Taan verkaist a vsu besta lagi vast hvar; en engjaheyskapurinn tk yfir vast um land; fyrst var almennur grasbrestur engjum, en hitt var a miklu almennari furbresti og tjni, hva vertk fyrir engjaheyskap vasthvar um um land, egar me hfudegi a kalla mtti, v br vast til eins stugra rigninga eins og fyrr hafi gengi stugur errir; voru a margir hr sunnanlands, a eigi nu undan yfirburi engjaheyskapar sns fyrr en undir rttir, og m nrri geta hve reianlegt furhey a muni reynast. En um a leyti, eur um mijan september, fll mikill snjr bi hr syra og noranlands; hr fll s snjr a vsu mestur fjalllendi og um hinar hlendari sveitir; en smu snjkrassarnir hafa haldist hr Suurlandi san, af landnorri, en hlaupi ess milli tsuur og hafsuur me blota; hefir snjkyngi jafnan haft yfirbor, og aukist mjg a allan ennan mnu [nvember], sem af honum er. Var a svo miki aflandi veturnttum og um lok f. mn., a f fennti va og til skemmda um lfus og Grmsnes og var, og var um tma a fjrrekstrarmenn komust ekki yfir Lyngdalsheii sakir frar. En undir eirri fnn, er lagi svo snemma yfir og aldrei hefir san upp teki fjallasveitum, eiga margir talsvert hey ti enn dag, bi fjallabjumhr Mosfellssveit, og einstku menn um Grmsnes og var. Nautpeningiverur v strum og almennt farga hr Suurlandi, einkum km; er sagt svo muni teljast til, a um syri hluta Borgarfjarar veri farga 1 mjlkurk hverju bli ea a rmlega og engu minna um uppsveitirnar rnessslu; allmiklum kpeningi er og sagt farga um Hnavatns og Skagafjararsslur, en minna egar norar dregur, v nting var g llum heyskap um ingeyjarsslur og einkum Mlasslumog Austur-Skaftafellsslu. Fyrir noran hefir haustverttan veri miklu betri og hagstari en hr syra, v a ar geri mikla hr dagana 12.-13 september, svo a ar tk snjrinn hestum kvi, og feramenn lgu almennt veurtepptir, tk enna snj strax upp aftur og var ar um hra hin besta haustvertta fram til miju [oktber], en r v snerist ar einnig til illvira og storma, svo a margir voru hrddir um a f hefi fennt, en a var aftur komi upp um heiar og fjll gvirunum sem undan gengu. Um sustu mnaarmt voru ar komin mestu snjyngsli jr og fr, svo a ekki tti frt bja milli va Skagafiri nema skum.

Skipstrand. 17. [oktber] rak upp kaupskip Gudmanns kaupmanns Hfakaupsta (Skagastrnd); a var nkomi anga af Akureyri, og tti a fra kornvru og arar nausynjar, en taka aftur sltra f o.fl., og hafi teki Akureyrinlega 200 tunnur saltkjts, ull, tlg og grur, er allt var skipinu, er a sleit upp, og meir en helmingur kornvrunnar sem tlu var til Skagastrandar; var rgurinn laus skipinu, en bankabygg tunnum. etta var allt strandrek, skip og gss, og var selt uppbosingi 29. [oktber], gegn borgun vi hamarshgg. Skipverjar allir, 11 talsins komust lfs af.

slendingur segir af t ann 20.nvember:

egar minnst hefur veri veurttuna san haust, hefur ess jafnan veri geti, sem satt er, a hn hafi veri mjg stir. En m kalla, a yfirtaki essar sustu vikur. Um essar mundir ganga stormar og kfld oftast nr degi hverjum; varla frt bja milli, og alls ekki t sjinn, nema me lfshska, enda mun a sjaldan, a 21 maur hafi drukkna hr syra, essum tma rs, eins og n v miur sr sta, og auk ess hafa eir 2 tnst landi, sem ur er sagt, og etta allt san um veturntur. Fiskur hefur vafalaust veri hr fyrir, ef gefi hefi sjinn, en n er, sem vonlegt er, mjg lti um hausthluti manna millum. a getur veri, a komnir su tveggja hundraa hlutir af samtningsfiski hj sumum. r Norurlandi berast betri frttir um haustveurttu; svoer og sagt, a va fyrir noran og austan land hafi fiskiafli veri gur, bi sumar og i haust, og lkar frttir hafa borist af Vestfjrum um haustaflann. brfi r Eyjafjararsslu, dagsettu 17. oktber 1862 segir svo: „ sumar var tin hr g, eftir a liinn var hlfur mnuur af vallarsltti — en ann hlfa mnu var einlgt sld — menn voru sumir bnir, sumir langt komnir a sl tn, og kom mtulega errir, stugar heirkjur og hafgolur, svo menn fengu bestu verkun urrkvndustu tu, og er a sjaldgf veurtt af norri; en svo var grasbrestur hr mikill, a flestir fengu hr um bil 1 krfri minna, en vant var, ar sem 3 og 4 hafa fengist; nokku skrri voru hr tengjar, en nting llu g; seint engjasltti gjri hret svo miki, a snjai ofan sj, en batnai fljtt, og san hefur veri einlg sunnantt, en oft um of heyi og lka sjfarendum; nlega var opi hkarlaskip a slaga sig inn eftir firinum, og var komi undir Oddeyri utanvera; veur st af eyrinni og gekk me byljum, og einum sl skipinu um; sumir segja, a 11 manns vri , sem allir komust upp hli skipsins og var bjarga af ferabt, sem t sigldi. Kaupskip a, er haust kom til Skagastrandar, og nkomi var anga af Eyjafiri, sleit upp ofsaveri 18. oktber, og rak land fyrir innan Hlanes; menn komust lfs af, en skipi laskaist svo, a ekki var vi gjrt, og var san selt uppbosingi. a hafi veri bi a flytja vru land r skipi essu 2 daga, hr um bil 50 tunnur rgs og nokku af annarri vru, en t a voru komnar eitthva um 60 tunnur af kjti“.

Desember. Heldur skrri t.

Noranfari lsir desembertinni nyrra:

Veurttan hefir ennan mnu veri, hva til hefir spurst hinga, oftar g en hr, en va fremur hagskart vegna frea, einkum til sumra sveita og dala, en aftur jarslla nokkrum ystu tkjlkum allt til hins 20. .m. a gjri yfir allt ga hlku, svo nokkur jr kom allva upp og frysti hreinu. Frostihefir essum mnui ori mest 12 gr Reaumur.

jlfur segir af t og aflabrgum ann 10.desember:

Seinni hluta [nvember], og ar til hann br til innan ttar, mtti heita besti afli hr um ll Suurnes og Innnes, og hva best Akranesi; aflinn var sttungur og vn sa, en minna af orski. Fr 28. [nvember] til 8. .mn. ht ekki komi sj hr um nesin, en mnudaginn var reru margir og reyndist fiskilaust. En af v fiskilega ykir horfa surum Gar og Leiru, eru n Inn-nesingar a ba sig anga „tra“, sem eir kalla. — Fr v um 20. [nvember] hefir gengi einstaklega hagstur mari og spakveur, og mestallur snjr upp tekinn.

slendingur segir fr tarfari pistli ann 15.desember:

Tarfari hefur veri gott san um 20. f.m. oftar veri vindi, og snjr er a mestu leyti horfinn r byggum; en essa sustu daga er talsverur tsynningur til hafsins og brimhroi vi lnd; verur v eigi ri hr Innnesjum, ...

slendingur birti ann 26.mars 1862 tv brf sem lsa t rinu 1862. Hi fyrra er rita Breidal Suur-Mlasslu 20.desember, en hi sara tilgreindum sta ingeyjarsslu 28.janar 1863:

[Breidalsbrfi, dagsett 20.desember]: Tarfari hefur veri mjg stugt og hryjusamt san um Mikalismessu [29.september], mist hafa gengi snj- ea krapahrar. Hagbannir hafa ekki veri til muna. Um 10. nvember, setti hr niur strsnj og fennti va f, einkum Fljtsdal, Fellum og Skgum, og einum b fenntu 3 hestar, 2 til daua, en 1 fannst lifandi; felli etta st rmar 3 vikur, hlnai og menn fundu f sitt, flest lifandi (eftir v sem frst hefur). Afli hefur veri mikill hr Austfjrum haust, svo menn muna varla meiri; fiskur hefur gengi upp landsteina, og miki komi land af honum, en sem hefi ori talsvert meiri, ef tin hefi ekki veri svo bg. Kvefstt og allskonar krankleiki hefur veri a stinga sr niur hr og hvar vetur, og flk di til og fr r honum.

[Brf r ingeyjarsslu, dagsett 28.janar 1863 - ltillega stytt hr]: ri 1862 m me rttu teljast hr um sveitir eitt hi bgasta r, sem komi hefur essari ld. Felliveturinn mikli 1858—59 mun lengi vera minnum hafur, en a er efasamt, hvort hann hefur ori lakari a afleiingunum til en etta r, egar allt er liti. fll fjri hluti fjr sumum sveitum, en kom lka gott sumar eftir, sem btti r brustu vandrunum, og voru menn lka betur undirbnir eftir gu rin undan. Noranfari nr. 13—14 drepur stuttlega afleiingar vetrar og vorharindanna fyrra, og mun a satt sem ar er sagt, a sumir bndur hafi misst rijung til helmings alls fnaar, og sem lakast var, a a sem af lifi, mun hafa ori gagnslti. Mest voru brg a fjrfellinum norurhluta ingeyjarsslu og sumum sveitum Mlasslu, og er standi mjg voalegt eim sveitum sem lakast eru farnar. Ekki var a fyrir furskort eingngu, a svona margt fll, v margir felldu sem ttu hey aflgu; rif og veikindi fnu hjlpuu til a gjra fjrfalli enn meira. Menn telja msar orsakir til essara veikinda og rifa fnu. Sumir segja, a fjrkyni s a versna ea spillast, a f s tpminna og kvillasamara en ur var; arir halda a einhver lyfjan hafi falli jrina fyrra sumar og gjrt grasi banvnt; en g vil tla, a orsakirnar geti legi nr manni. a er sjlfsagt, a hey a sem aflaist fyrra sumar hefur veri ltt og hollt, vegna erranna, og svo ess, hva grasi visnai snemma; en a lyfjan hafi blandast ar saman vi, held g s stulaus getgta. egar n hr vi bttist, a jrin reyndist nt til tbeitar tigangssveitunum, en veturinn kaldur og umhleypingasamur, getur a veri skiljanlegt, a hina mestu nkvmni veri a vihafa allri fjrhiringu, eigi skepnan a halda rifum og heilsu. A f s lingerara og kvillasamara en a ur var, er heldur ekki alveg rtt; v a meira hafibrytt kvillum fnai essi rin, en a undanfrnu, held g a s fremur rferinu a kenna, en kynfari fjrins. a hefur alltnt veri kvarta um veikindi og kvilla f hrum rum; svo hafi a veri um aldamtin, og eins harindunum kringum 1780. etta er lka elilegt; harindum og srum verur lofti saggasamt og hollt bi ti og inni, grasi jrunni verur rrara og lttara, og egar n skepnan lur skort nausynlegu viurvri meiri hluta rsins, og a fr barnsbeini, en hltur a sta allajafna kulda og vtu, er elilegt hn veri rekminni, veiklulegri, og hraustari heldur en ef hn hefi hollt og notagott viurvri. a er sjlfsagt, a hi svokallaa Jkuldalsfjrkyn, sem flestir eru a skjast eftir, er fnbyggara en hi eldra fjrkyn, og arf betri og nkvmari hiringu; en s hiring og viurgjrningur v lagi, sem tti a vera, mun stulaust a telja a kvillasamara. ... Meal hinna bgu afleiinga vorharindanna, m telja grasleysi sumar. sumum sveitum gat varla heiti saugrur 10 vikur af sumri. Slttur var almennt ekki byrjaur fyrren 13. og 14. viku sumars, og lti meir en hlfsprottinni jr. Eftir essu fr heyaflinn; sumir bndur hfu helmingi minni hey haust en i mealri; og flestir sem hldu f snu vor, uru a lga v haust hlfntu, fram yfir arfir og venju. ... Hvernig n rst me fjrhldin vor, er bgt a segja enn ; veturinn hefur veri heldur jarsll, a sem af honum er; fir kvarta um veikindi f, ea heysvik, og kr gjra almennt gott gagn; mun a v a akka, a hinar litlu tur eru kjarngar og hirtust vel.

lngu brfi af Austurlandi sem birtist Noranfara aprl 1863 er tarfari eystra rinu 1862 lst svo. Fram kemur a brfi er rita gamlrsdag:

etta r hefir veri nokkru betra hr en hi fyrra a tarfari, einkum a v, a engin bsnafelli hafa komi hvorki hausti n vori. Veturinn fyrravetur eftir nr mtti heita jarsll vi sj og ytri sveitum; v mist voru ukaflar, stundum me nokkurri rkomu, mist snjfall en lagi aldrei mikinn fastagadd bygginni. En efri sveitum einkum Jkuldal voru jarbannir meira lagi og jr hin hollasta af krapa lgum (sem voru regn vi sj) og frerum en fjllin undirlg. tluu menn sar etta mundi hafa sviki fnainn og auki honum pestina. Fyrir sumarml lagi mikil snjkyngi jru norurfjrum en miklu minna Hrai og engan teljandi suurfjrum. enna snj tk aftur nokkru eftir sumarml og voru kuldar og rigningar jafnan. essarikulda og vtut me kraparigningum hlt allt vori oftast anga til um hvtasunnu gjri snjfelli, en st ltinn tma. Lkt tarfar var og eftir oftast anga til anna felli kom seinast 10 viku. Eftir a fr heldur a hlna einkum eftir a byrjai 14. vika sumars en gekk jafnan rkomum og okusldrum alla t fram 17. viku [eftir 10.gst]. komu urrkar, sem hldust anna veifi fram undir lok 21. viku. gjri enn snjfelli svo hvtnai sumstaar bygg. Fr v voru suvestanvindar oft miki hvassir, svo bgt var a bjarga heyi; voru mistur mikil ntt og dag stundum vanaleg og mtti sj skusk inn og vestur yfir Vatnajkli er svifu me msum myndum austur eftir loftinu. 25. viku sumars br til tsynninga og austurttar me rosum og rigningum miklum, voru stundum krapa veur me snj fjllum og sumum byggum og hljp frost milli. etta gekk fram 3 vetrar viku. gjri hinn 10. nvember forasveur me strvii og snjkomu af noraustri. uru miklir fjrskaar efri hrassveitum ar sem f var ekki hst, einkum Fljtsdal, Framfellum og Skgum; fennti fjlda margt en fannst miki aftur v hlku gjri eftir. San hefir t veri nokkru stilltari og jarir oftast fram undir etta, fll bsna snjr um jlin norurfjllumog tsveitum svo ar er n va jarlaust.

Heyskapur var mjg ltill sumar ar sem sveitir eru fremur urrlendar, v grasvxtur var ar vanalega ltill, og seinna byrjaur heyskapur en vant var, sumstaar ei fyrr en seint 14. viku. Tur uru alls a rijungi minni en mealri og harvellisengjar v ekki slegnar fjrum var og grasbrestur mikill en minni heldur en urrlendissveitum. Aftur mti var allmiki gras vatnsengjum ar sem r voru til, v vatni st yfir llum vorkuldunum, en ornuu svo miki egar tei sumari urrkatinni a grasi nist. eim fu bjum sem ttu vlkt engi var mikill heysskapur. Allstaar tla g kartfluvxtur hafi ori ltill sumar og vst var um a a hann var nrri enginn efri Hrassveitum ar sem hann hefir oftar ori mestur. fjrum veit g n hvergi reynda kartflurkt, eir sem byrjuu hana ar gu runum og tkst allvel, eru n httir henni v egar vorharindarin komu var hn a ntu, eplin komustekki ofan jrina fyrr en um ea eftir frfrurog uxu san lti. Klyrkja er nrri engin um Austurland. essi bgu r hafa eytt a miklu leyti v litla sem byrja var og svo hefir n seinni rum ekki fengist fri, menn vildi reyna a s. a er eitt mikla lagi bskap okkar a stunda ekki klyrkjuna einkum vi sjinn, v a er sannreynt a klvxtur arf nrri aldrei a bregast miki, ef gararnir eru vel rktair og hirtir. Skrifa gamlrsdag 1862, B.A.

Nokkrar fleiri frttir af tarfari lok rsins 1862 birtust blunum framan af ri 1863 - blanda saman vi frttir ess rs - og vera tundaar yfirfer hungurdiska.

slendingur hlt fram a birta svr vi spurningum Jns Hjaltaln um hafs. ann 31.jl og 21. gst birtust tarleg svr J. Sigfssonar Ketilsstum undir fyrirsgninni „Hafsinn vi Mlasslur“. Fara au hr eftir:

Eftir tilmlum landlknis, dr. J. Hjaltalns, sem er, a hann fi a vita nokku um hafsinn og hafsa, tek g a mr a svara flestum spurningum vivkjandisnum, og tilgreina hr a austan hi helsta, a g til veit, um srek og sr san um aldamt me meiru.

1. Hva oft s hefur komi a Norurlandi, ea fyrir Mlasslur, san aldarnt til ess 1801, get g eigi me fullkominni vissu sagt, ar sinn hefur komi stundum svo ltill, og ekki nema hrul eitt, a hans hefur lti gtt sj, en sur landi. En eftir v sem g sjlfur man og hef lka heyrt af rum, semn eru dnir, mun hafsinn hafa komi fyrir Mlasslur eur Austurlandi, 40 til 42 r san aldamt. Stundum hefur sinn veri mjg mikill, og stundum ltill hroi eur hrul.

1800 kom enginn s; var lka s besti vetur sem hefur komi hr meir en 100 r.
1801 kom mikill hafs, seint vetrinum a Austurlandi, hlst hann vi allt vori og fram eftir sumri, var eitt hi versta vor.
1802 kom aftur sinn nstum jafnmikill; 1803 minni s, og 1804 og 1805 ltill ea hrul.
1807 kom mikill s (mivetrars), fr miki burt aftur um veturinn.
1808 var lika mikill s vi Austurland.
1809—10 og —11 mun s hafa komi a Austurlandi, en ekki mikill.
1813 kom og mikill s, 1814 allt eins a kalla, og rin eftir meiri ea minni til ess 1818, samt mun hafa sst lti hrul 1819.
1821 kom um sumari mikill s, ri eftir minni og 1823, 1824 mikill, en frekar ltill 1825.
1827 kom mikill s, 1828 minni, og rin eftir til ess 1830 mun hafa sst fyrir Mlasslum meira ea minna hrul af s.
1835 kom mikill s, ri eftir minni og rin ar eftir meiri ea minni shroi til ess 1842.
1849 kom tluverur s, og rin nstu meiri ea minni til ess 1852.
1855 kom fyrir Austurlandi mikill hafs, nsta r minni og jafnvel ri ar eftir; en komi fyrir Austurlandi rlega til ess 1861.

2. Um hafsrek og veurttu.
ur en hafs rekur a Austurlandi og hans von, blsa oftast nr norvestanstormar, er vara sjaldan 2 dgur senn, og oft skemur; lka blsa noran og noraustan hgari vindar, me meiri ea minni snj, og oftar skuggalegur til sjs. Vst ber t af essari veurstu hafs reki a Austurlandi, t.a.m. 1821 30. jn kom hafs inn a Austurlandi blu og bjartviri, snum fylgdi lti austankul; fyrri hluta dags sst r fjllum djarfi til hans austur hafi, en um kveldi var sinn kominn inn fla, firi og vkur, og daginn eftir svo mikill og ttur saman, a mtti nstum ganga honum yfir firina; a var flat- eur hellus, og st ekki meir af honum upp r sj en 26. partur ]svo} eur minna. sinn l vi land til gstmnaarloka, hvarf hann allur 2—3 dgrum; um sama tima gengu hgviur [SA] og s.v.s. og dimmur, og okufastur til sjs, og strax 31. gst kom sunnantt algjrlega, er varai marga daga. Sumari allt til hfudags mtti heita eitt hi besta stillingar- og urrkasumar, en grasmakur mjg mikill. 1827 kom sinn me annarriviku gu inn fla og firi; hr um allt a tveim vikum ur gengu stillingar og hlufall hverja ntt, svo sast var a ori miki, allt a v skvrp; ar fyrir, ea fyrra part orra, var gileg vetrart og litlir vindar, en vi norantt; egar sinn rak fyrir og inn a landi var [NA] og [ANA] hgviri, dimmur til sjs og okuslingur fjllum, sinn fr a mestu burt fyrir messur; a var fjall- og hellus. 1855 kom allmikill s; um daga, sem hann var reki a Austurlandi, voru heldur hgviri af n. og [NA] tt; en ar fyrir komu skrp noranveur.

3. Hvort hafs fari jafnfljtt og hva honum flti?
Hafs rekur fljtar mevindi heldur en logni, en sjstraumar fltamest fer hans.

4. rhvaa tt a sinn komi vanalega?
Helst ltur t fyrir, a hafs reki a landinu r [NNA], og mun hann , r tri tt, koma fyrst undir Melrakkaslttu, nema vindar hamli v. ber t af v, t.d. 1821, rak sinn inn a Breidalsbugt r austri; hann kom (a g veit til) sama dag fyrir alla Austfiri, ann dag sem sinn rak inn, sst djarfi tilhansfyrir hdegi, r mijum fjllum (af smala) lengst austur i haf t af Breidal. a hefur skrafinn, rvandur og minnugur maur sagt, og dinn fyrir nokkrum rum, a meir en 20 rum fyrir nstu aldamt, hafihafs komi sumri r [SSA] og var s s mikill; en hann mundi hvorki ri, ea hvers kyns sinn var, v hann var kornungur. Hvorki var s vi Austurland veturinn eur vori fyrir. Haft er lka eftir skipara vruskipi, er gekk eitt vori fr Kaupmannahfn til slands, og skipi var [NA] af Freyjum, og sst lti eitt til Eyjanna, a hann si kkir hafs [NNA] aan; og mun enginn s hafa komi a vor n sumar a Austurlandi; san eru nokku mrg r. a vita margir sjmenn, a sinn liggur llum sumrum hafinu fyrir n. og [NA] sland, og tt hann reki ekki a landinu fyrr en veturinn eftir, er hans samt von egar hann hefur sst, og stundum ekki fjr en 10—12 mlur haf t undan Norurlandi.

5. Um stegundirnar.
Tvr eru stegundir nefnilega fjall- ea borgas, og flatur ea hellus; fjalls fer hraara mevindi, en flatur s hraara hinum mtvindi, ef hver er snu lagi; en su eir hver innan um annan, hamla eir hver rum, og berast jafntt a ea fr landi. Flatur s er oftar samfara borgar- ea fjalls, stundum meir en stundum minna, var eingngu flatur s — a heita mtti — 1821; og meiri hluti haldinn af snum flatur 1824, var sleginn selur s Borgar- og Lomundarfiri, o.v. 1808 ea 1811 mun hafa lka veri flatur s, ea meiri hlutinn af honum, gengu menn af Djpavogi yfir Berufjr og innanvera Breidalsbugt, yfir Stvarfjr, Frskrfjr, og Reyarfjr inn Eskifjr; etta skei einmnui; frost voru mesta lagi. 1802 mun lkahafa veri miki af flats innan um hinn. Nokkrum rum fyrir nstlinu aldamt, a mig minnir, gekk nefndur maur undan Blandsneseyjum s t til Papeyjar, og eru a eindmi, a komast lei yfir hara straumsla, og er 1 mla a vegalengd; stillt var veur, slskin (og bjart) af og til; etta skei sumarvorinu. sinn var mestmegnis flatur.

[slendingur 21.gst]

6. Um hvali srum.
Sjaldan mun a bera til, a hvalir komi undan srekstri, inn Austfjarabugtir; slausum rum er a fremur, a eir slast inn firina, og oft er fyrir utan landi, vor ea sumar, mesta hvalaganga; hvalir elta sldina eins og orskurinn; srum munu flestallir blsturfiskar vilja komast r skreppu, tt sumir eirra geti a ekki, egar sinner mikill og drepast honum; sinn er lka svo djpt niur sjnum, a hvalir geta ekki til lengdar sveima undir honum, nema a sprengja sig.

7. Um hvort straumar flytji burt sinn, og hva lengi hann liggi. a er venjulegt, a vorhafs vi Austurland liggi fram sumar, og oft til hfudags enaldrei lengur, hvort sem hann hefur komi meiri ea minni, og fer a ekki eftir vexti hans, hva lengi hann liggur vi landi.

8. Hvar sinn reki fyrst a landi, sj 4. svar.

9. Er fyrir vestan.

10. Hvort sinn, egar hann er kominn fyrir Langanes, fer nr eur fjr landinu.
egar hafs frist austur fyrir Langanes, mefram og helst af n.v.n. stormhvium, er komi ur hafa tvisvar risvar ( mun og sjaldan vera hafk af s fyrir Norurlandi) fer hann eftir straum, utan fyrir allar rastir og tanga, og ef mevindur er, fer sinn einum slarhring fyrir alla Mlasslu og suur fyrir Lnbugt.

11. Um smegni.
Oft er a, hafs kemur mikill, sem venjulegt er eftir 2 ea fleiri sleysisr, a ekki sst t yfir hann Mlasslu, nema mske einstku sta af hstu fjllum, svo sem 1801, 1802. 1807, 1813 ea 14, 1821 og 1835, samt oftar.

12. hvaa tt hafs reki fr Mlasslu.
Undir llum kringumstum litur svo t, sem sinn flytjist burt mest fyrir straum n.o.n.; hann liggur ekki lengur vi Austurland en til gstmnaarloka, og hverfur allur einu; sjaldan er eim tma a bjartviri, a megi sj eftir honum; en hvort sem sinn kemur ea fer, rekst hann ar sem straumurinner harastur og jafnastur fyrir utan alla tanga og rastir Austurlandi; a ltur svo t, eins og sjmenn hr segja, a straumur hafinu t af syri Mlasslu liggi ekki norar en n.o.n. Norurstraumur er harastur gst og september, ar eftir taka suurfll a harna; smharna ar til slstraumar eru linir; ar eftir fara norurfll a smharna til ess haustin, og suurfllin taka vi aftur. Ekki er lklegt, a norurfll su mest og hrust sem nst sbeltinu, svo egar a sinn fer burt seint sumri, dregst fyrst me norurstraum, allt hva nst liggur af sbeltinu; grisjar hann, svo s s sem sunnar er, me llu v sem honum er fast og huli, fer v fljtar eftir.

13. Um hvort nokkrir hafa teki eftir breyting norurljsum.
Fir hr eystra hafa teki eftir breyting norurljsa svo heyrst hafi, er ekki lklegt, a einhver breyting mtti eim sjst, ef hafs vri mikill vi land, og eins tt sinn lgi nokku undan landi.

14. Hvort kuldinn er meiri sj s er vi land. a segja hr sjmenn, a s meiri sjvarkuldi, egar von er s, eins hann liggur vi land. slausum vetrum verur hr eystra sjaldan svo miki frost, a ni 18 Reaumurs hitamli, en srum er frosti — helst vi sj — fyrir vst fjrungi meir,ea 24.

15. Hvort sudda og vtusumur fylgi s. Ekki er a t, a sumur su me rigningum, sudda og okum hafs liggi vi land. En rigningar koma eftir sinn er burt, t.d. 1821, var eitt hi betra urrkasumar til hfudags, ar eftir miklar rigningar. Lengi sumars voru 2 ttir saman, [A] og v.

16. Hvort sjaldan veri mein a misvetrars.
a er mlshttur hr eystra: „Sjaldan er mein a misvetrars“, og eru flestir samdma v, a mlshtturinn s sannur; s s, sem kemur orra, er oftastkominn burt fr landinu einmnui, og s s er kemur gu, er stundum kominn lei til baka fyrir messur; ess fyrr sem sinn kemur, ess fyrr fer hann aftur burt. S s sem kemur snemma vetri, fer oftast sama vetur fyrir sunnantt og vindi, svo sem 1807 og nokkrum sinnum sar. Oft mun a til bera, a s s sem rekst til baka — einkum ef hann er mikill — vetrum ea vortma, a hann liggur norurhfum og kemur a landi veturinn eftir.

17. Hvort kvillar skepnum komi geti af hafs.
vinlegafylgir hafsnum notalegur kuldi og mikill hrslagi, og verkar helst fjrpeninginn me lungnablgu og jafnvel vinstrarski, t.d. 1835 kom guhafk af s fyrir Mlasslur og sunnar; d f va sveitum eim, er nu til sjvar, svo miki, a einstku bjum var nr v fullornu fhlffellir; smalar mttu eigi reka a hart, heldur ft fyrir ft, annars gapti a og d einni mntu; etta klluu sumir vinstrarski, v a var lktvanalegu brafri. Einn gamall maur lftafiri sama veturinn sagi, a eftir 3 ea fleiri sleysisr, hafs kmi mikill, di f, og hefi svo fyrr til bori snu minni, og hefi hann heyrt a kallaa hafspest.

18. Hvernig tr reki me s og hvernig lgu.
Vanalegt er, a s hafi fr me sr eitthva af reka, helst trjvi, kemur reki essi me s, undan, ea helst eftir, a hann er kominn langt burt, v leysist r honum a, sem hann hefur bundi i sr, hvert heldur a eru tr, hvalir ea ess konar, svo sem skipbrotamul. Flest eru au tr sem reka svl, og frri n 9 lnum [um 5 m] ea ar yfir, heldur eru a stumpar, rtur, mul og molkefli af msri trjtegund, svo sem greni, raugreni, furu, tg o.fl. ess konar, og sumt sem varla ekkist hr.

19.Fr Norurlandi.

20. Um betra rferi enginn er s.
t er betra rferi vi Austurland hafs kemur ekki, v er vetur, vor og sumar hlrra og hrslagaminna landi, bara ef jklahlaup og jareldur spilla v ekki.

a lti sem g hefi n skrifa um s, sr, strauma og fleira v vivkjandi, er margan mta fullkomi, bi af v, a g man ekki vel a tilgreina hva mikill s hefur veri ms rin, sem g hefi tali, og lka, a sumt hef g af essu heyrt, egar g var ungur, af eim sem n eru dnir; einnig er stlsmtinn greinunum hj mr ekki sem skyldi, og alla stai er a fremur illa r gari gjrt. g bi, a virt s betri veg, bi ritvillur og hva eina, sem mr hefur essu litla riti yfirsst.

Ketilsstum janar 1862. J. Sigfsson.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1862. Dlti af tlum er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Miur vetur

morgun hefst orri - er miur vetur a slensku tali fornu, tmnuir taka vi. Nokku tvskiptur hefur hann veri til essa. Loftrstingur fremur hr lengst af gormnui, veurlag urrt vast hvar og vindar eir hgustu san 1952. San hefur tin legi skakvirahliinni - og legusr fara a blasa vi haldi fram sem horfir. En svona liggur stundum v. reynd er furulti samhengi milli tar vetrarhelminga, nnast ekkert. Umskipti getur bori nokku brtt a - au geta ltt sr a - ea allt skaki haldi fram fram sumar. Vi vitum lti sem ekkert um a.

En vi skulum lta mynd (framhald eirrar smu fr v fyrra - og oftar ur).

w-blogg230120a

Hr m sj mealhita fyrstu riggja vetrarmnaanna (slensku) Reykjavk aftur til 1871-1872. Feinir fyrrihlutar (ekkert mjg margir) skera sig r sakir hlinda, ar meal fyrra og lka 2016 til 2017. Hljastur var fyrri hluti vetrar 1945 til 1946. Mealhiti n reiknast +1,3 stig, -0,4 stigum nean meallags sama tma sastliin 10 r - og -0,1 stigi nean meallags 1991 til 2020.


Illvirametingur (enn)

dgunum kom s spurning fram hver vri mestur ekktra illviramnaa - (og hvort s nlandi vri me keppninni). Vi vitum kannski ekki alveg hvernig best er a svara spurningum sem essum. Stundum gerir t.d. bsna tbreidd illviri - en samt vera srafir varir vi au - n ea a furumikil vandri vera af veri sem er raun mjg stabundi, en hittir illa af einhverjum stum. Svo er a sem kalla hefur veri tjnnmi sbreytilegt tmans rs eins og oft hefur veri rtt um hr hungurdiskum ur.

Sumt af v sem hr fer eftir fkk nkvmari umfjllun pistliann 21.janar 2018 - og geta hugasamir rifja hann upp.

En a er samt hgt a leggja t einhverjar mlistikur. S sem ritstjri hungurdiska hefur nota lengst telur a sem hann kallar ofviradaga - og miar eingngu vi vind. ar hefur hann einkum nota tvr mismunandi skilgreiningar. S sem lengur hefur veri notkun [kllum hana I) telur hversu stru hlutfalli veurstva vindur nr 20 m/s (10-mntna mealvindhrai) einhvern tma slarhrings. Dagur telst me hafi mrkunum veri n fjrungi allra veurstva bygg hverjum tma. Hin reiknar hins vegar mealvindhraa landinu llu (ea einstkum spsvum) [kllum hana II], s mealvindhrai slarhrings meiri en 10,5 m/s telst dagurinn me. Ekki skila aferir essar smu dgunum. a m lka blanda skilgreiningunum saman - anna hvort lina krfu (dagur fullngi annarri hvorri skilgreiningunni ea bum) - ea hara (dagur teljist ekki me nema hann fullngi bum skilgreiningum). Vi skulum ekki velta okkur frekar upp r slku hr.

undanfrnum 20 rum hafa miklar breytingar ori veurathuganakerfi landsins. Sjlfvirkar stvar hafa teki vi af mnnuum. Framtin er sjlfvirku mlingunum. Samanburur mlikerfunum tveimur snir a au eru aalatrium sammla um a hvaa dagar skuli teljast ofvirisdagar - fjlda ri skeikar a jafnai ekki nema 1 til 2 dgum og stundum engum.

v sem hr fer eftir horfum vi aallega mnnuu stvarnar. Byrjum v a lta fjlda ofvirisdaga ri aftur til 1949.

w-blogg220120a

essu tmabili voru dagarnir flestir rinu 1975, 26 talsins, en fstir 1960, aeins tveir. sari rum voru eir flestir ri 2015, 19 (18 sjlfvirka kerfinu), en fstir 2009, aeins 4 (lka 4 sjlfvirka kerfinu). Fyrstu 3 vikur janar r eru eir ornir 7 sjlfvirka kerfinu - heldur trlegt er a eir veri ekki fleiri rinu (en rtt a muna a um a vitum vi a sjlfsgu ekki neitt essu stigi).

Ritstjrinn hefur einnig tbi lista yfir ofvirisdaga allt aftur til 1912 - ekki er s listi alveg sambrilegur - nema a honum eru byggilega flest ea allflest mestu illviri ess tmabils. Illviradagar v tmabili voru flestir 1913, en fstir 1915 og 1939.

Eins og vi sjum myndinni a ofan virist ekki vera um neina langtmaleitni a ra, en hins vegar tluveran ratugabreytileika. Svo vill til a tluver fylgni er milli illviratni og rstibreytileika fr degi til dags (rstira). Hann hefur veri mldur hr landi rtt tp 200 r - og snir tluveran breytileika ratugakvara - takt vi ofviratnina sustu 70 rin. Freistandi er a draga lyktun a a eigi lka vi hin 130 rin. pistli sem birtist hungurdiskum 25.janar 2016 m lesa um langtmabreytileika ravsisins.

Illviri, eins og au eru skilgreind hr a ofan eru fullf til ess a samanburur veri gerur einstkum mnuum. Me v a sl af krfum og reikna stormhlutfall allra daga mnaar og leggja saman fst heldur vitrnni samanburur (ea annig).

m svara spurningunni: Hver er illvirasamasti mnuur sustu 70 ra? a reynist vera janar 1975, ru sti er febrar 1989 og febrar 1973 rija sti. Ltum vi eingngu tma sjlfvirku stvanna - fr 1997 a telja lendir febrar 2018 fyrsta sti, og febrar 2003 ru. a er reyndar svo a janar 2020 enn ga mguleika fyrsta sti - rtt fyrir a meir en vika lifi mnaar. Reiknum vi mealvindhraa mnaarinser a desember 1992 sem er toppnum og janar 1994 sem er 2.sti. sjlfvirku stvunum er a febrar 2015 sem er efstur (en janar 2020 mguleika).

Frum vi rstiraskrna - alla - er a janar 1923 sem er efstur og rlegastur mnaa, san koma desember 1894 og janar 1949, janar 2015 er mjg ofarlega, 5.sti (af nrri 2400 mnuum).

Vi getum lka svara v hvaa veur eru „verst“ - eiga hst stormhlutfall. toppnum er veri mikla 3.febrar 1991, san koma r: 14.mars 2015, 5.janar 1952, 14.janar 1975, 18.febrar 1959 og 17.febrar 1981 (Engihjallaveri). sjlfvirkustvunum er a 10.nvember 2001 sem er efsta sti. skrnni sem nr til ranna 1912 til 1948 er veri 16.september 1936 fyrsta sti (Pourqoui Pas? - veri) og veri 15.janar 1942 2.sti.

Vi getum lka spurt um verstu veur hverrar (rkjandi) vindttar 1949 til 2019 - sviga eru veur tmabilinu 1912 til 1948: Versta noranveri: 16.janar 1999 (12.desember 1935), noraustan: 14.janar 1975 (28.febrar 1941), austan: 15.desember 1986 (2.desember 1929), suaustan: 15.nvember 1985 (15.janar 1942), sunnan: 3.febrar 1991 (16.september 1936), suvestan: 5.janar 1952 (12.febrar 1913), vestan: 28.desember 1980 (5.mars 1938), norvestan: 16.janar 1995 (4.nvember 1933).

Ltum gott heita.


Skemmtideildirnar bregast ekki

Eins og oft hefur veri minnst hungurdiskum koma stundum nokku frjlslegar spr r stru veurlknunum. Langoftast er slkt algjr della sem ekki verur neitt r, en stundum er veri a reyna a tpa einhverju raunverulegu.

Svo vill til dag (laugardag 18.janar) a bi evrpureiknimistin og bandarska veurstofan sna alveg srlega djpar lgir spm snum fyrir mnudag 27.janar. Sennilega er etta sama kerfi - en mistvarnar setja hana niur lkum sta.

w-180120ia

Korti til vinstri er sp evrpureiknimistvarninnar - ar er lgin skammt vestsuvestur af Lft Noregi, 927 hPa miju, san a ganga land me miju 929 hPa. etta er talsvert lgra en gildandi noregslgrstimet (sem a sgn er 938,5 hPa - sj yr.no). Vi erum aeins vanari tlum sem essum nmunda vi okkur (vanari er e.t.v. ofsagt - en alla vega hfum vi s lgri tlur vi strendur landsins).

Korti til hgri snir sp bandarsku veurstofunnar fyrir sama tma - 929 hPa lgarmiju - en fyrir sunnan sland.

a s nsta vst a essar spr su rangar (vera vntanlega allt ru vsi nstu sprunum) er a samt svo a eitthva sannleikskorn kann a vera fali eim. Kuldapollurinn mikli, Stri-Boli, gengur laus um essar mundir og heimskautarstin reisir kryppur snar og hvsir mti - og vi milli.


Illvirasyrpan heldur fram

Svo virist sem brilegt veur veri um meginhluta landsins mestallan morgundaginn (laugardag 18.janar) en san dregur aftur til tinda. Lg sem dag hefur valdi miklu hrarveri og a sgn venjulegri snjkomu Nfundnalandi stefnir til okkar og a fara til norausturs milli slands og Grnlands sunnudag og mnudag.

w-blogg180120a

Korti snir sjvarmlsrstisp evrpureiknimistvarinnar sem gildir seint sunnudagskvld, en verur meginlgin komin framhj, landsynningsveri afarantt sunndags gengi yfir og hvass tsynningur tekinn vi. Lgin er ru vsi en r sem hafa plaga okkur a undanfrnu. Hn tk t sna adpkun sunnan Nfundnalands, er n ( fstudagskvld) um 955 hPa miju en ekki a dpka frekar lei til okkar - essu korti hefur hn meira a segja grynnst nokku (mijurnar tvr 970 hPa og 976 hPa). Aftur mti hefur rstingur yfir Bretlandseyjum stigi rkilega. Spin segir rsting harmiju vera 1049 hPa. Breskir tstarar - og breska veurstofan velta vngum yfir v hvort 1050 hPa-mrkunum veri n, en slkur hrstingur er venjulegur ar um slir, ekki met (a er a sgn 1053,6 hPa), en met er sagt hugsanlegt Frakklandi (1048,9 hPa er meti ar). Metatlur essar eru hr r lausu lofti (Wikipediu) og tti ekki a vitna r - en eru vonandi rttar.

rstimunur eru v mikill milli har og lgar - htt 80 hPa. Gmul umalfingursreglasegir a su rstilnur dregnar me 4 hPa bili (eins kortinu a ofan) og fjldi eirra sama grunnkorti ( str vi etta) s 20 ea fleiri s frviri einhvers staar kortinu. essu korti eru r 19. - etta er v miki veur mijurstingur lganna s ekki tiltakanlega lgur (mia vi r a undanfrnu).

Vi sjum svo nja lg vi Nfundnaland. Spr eru ekki sammla um framt hennar nema hva langflestar senda hana lka til slands. Spr enn lengra fram tmann halda flestar hverjar leiknum fram - en miki sitt hva fr einni sprunu til annarrar.

Margs konar vandri fylgja oftast lgum af essu tagi. Vonandi lta au sem minnst sr bera a essu sinni. Vel m vera a hungurdiskar sulli eitthva meira eim (fer eftir reki og sveimi ritstjrans). En lesendur eru hvattir til a fylgjast vel me spm Veurstofunnar.


Einhvers staar illvirasyrpu

Fyrri hluti essa mnaar hefur veri illvirasamur, en arf a fara nokkur smatrii til a finna eitthva sr lagi afbrigilegt. En svo er alls ekki vst a syrpunni s loki. Ekki ltur srlega gfulega t me nstu stru lg - ea lgir - en ekki rtt a usa miki um a essu stigi. Erfitt er a fara uppgjr mijum leik, en vi skulum samt reyna a leita eitthva uppi - og finnum.

Hr a nean er nokku flkin mynd. Aalatrii myndarinnar er lnurit (grtt) sem snir rstispnn landinu klukkustundar fresti fr v 1.desember 2019 til 15.janar 2020. rstispnn er munur hsta og lgsta rstingi landinu hverri klukkustund. Gott samband er milli hennar og vindhraa. eir smmunasmu geta fundi a v a hrein vestan- ea austanveur skila sr verr heldur en au hreinu norlgu ea sulgu. stan er s a landi er ekki hringlaga - styttra er milli tgildanna fyrrnefndu ttunum heldur en eim sarnefndu.

w-blogg-150120a

Um myndina vera er rau lna, hn markar 20 hPa spnn. S spnnin svo mikil m gera r fyrir v a illviri s a minnsta kosti einhvers staar landinu. Illviri geta lka ori spnnin s mun minni - t.d. skilar suurnesjabylur sasta sunnudags (12.janar) sr ekki lnurit sem etta - lgin var svo ltil um sig. Vi sjum a „aventuillviri“ sem kalla hefur veri er a mesta tmabilinu, spnnin fr upp 36,3 hPa egar mest var - a er nokku venjulegt. Hn var 30 hPa ea meiri 16 klukkustundir, og 20 hPa ea meiri 33 klukkustundir.

janar hefur 20 hPa-mrkunum veri n hva eftir anna, en oftast ekki lengi hvert sinn, nema verinu undanfarna daga egar rstimunurinn var meiri en 20 hPa 33 stundir lka (en ekki alveg samfellt). Hann fr mest 25,2 hPa - mun minna en aventuillvirinu. Hr skulum vi gta ess a aventuillviri var af norri, en sasta illviri n vi austlgara.

Mealtal fyrstu 15 daga janar er nokku htt langtmasamanburi, um14,7 hPa, svipa og smu daga 2014 og 2011.

Rauleiti ferillinn snir hins vegar lgsta rsting hverrar klukkustundar (hgri kvari). ar vekur athygli hva rstingur hefur nr samfellt veri mjg lgur um 10 daga. Lgsti rstingur landsins frist auvita til fr st til stvar, en mealtal hans er lgra en a hefur veri eim tma sem vi eigum essi landslgmrk lager (fr 1949).

Mealrstingur Reykjavk hefur lka veri venjulgur, 976,0 hPa fyrstu 15 daga mnaarins og hefur aeins risvar veri lgri smu daga fr upphafi samfelldra mlinga, 1821. a var 1933, egar mealtali var 970,0 hPa, 1974 egar a var 974,4 hPa og 1869 egar a var 974,9 hPa. Nkvmni sustu tlunnar er ekki meiri en svo a munurinn stunni og n er alls ekki marktkur.

Grflega getum vi haldi v fram a essi lgi rstingur tengist venjulegri framskn kuldapollsins Stra-Bola og minnst hefur veri ur essum vettvangi. Slkri framskn fylgja eintt einhver meirihttar vandri veri (misjafnt a vsu hver au eru).

etta er v nokku venjulegt - svo er auvita allsendis vsthvaa thald mnuurinn heild hefur rstisviinu.

Ekki hefur falli miki af vindhraametum stvum sem athuga hafa lengi. En a er samt ess viri a lta listann (hann er heild vihengi - er sleppt alveg njum stvum).

Eittvindhraarsmet hefur veri slegi (10-mntna mealvindhrai), Gillastaamelum (skammt fr Krksfjararnesi). ar hefur ekki veri athuga nema fr 2009 - meti var sett fyrradag (13.). Svo var reyndar slegi rsmet st sem er snjflavarnargarinum Bolungarvk - en ar hefur ekki veri athuga nema um 4 r.

Slatti er af janarmetum. Ef vi ltum aeins sustu daga eru essi merkust: Hafnarmelum (vi brna yfir Hafnar), ar hefur veri athuga fr 1998, eins var slegi met vi Brfell (1993), rnesi (2003), ey (2012), nundarhorni undir Eyjafjllum (2010), Vatnsskarshlum (sjlfvirka stin) (2003), vi Brratunguveg (2012), Hvammi undir Eyjafjllum (2001), Vatnalei (2002), Lyngdalsheii (2010), Hallahlsi (2012), Svnadal Dlum (2002), Gauksmri (2006), Mosfellsheii (2012), Fflholti Mrum (2006) og Reykhlum (2004) - og vi skulum lka (vegna snjflanna vestra) nefna Hnfsdal - ekki hafi veri athuga ar nema 2 r.

Merkustu janarvindhviumet sustu daga voru sett Hafnarmelum, Blfeldi, rfum, Kjalarnesi og vi Hafursfell (sj vihengi).

Af essu m sj a sums staar hefur veri methvasst -og svo hefur lka veri hvasst fjlmrgum stvum ekki s um met a ra. Eins og fram hefur komi hafa lka venjumargir dagar mnaarins n inn illviralista ritstjra hungurdiska - og slarhringsmealvindhrai rijudags 14. janar byggum landsins var meiri en aventuillvirinu. Klukkustundarmealtal var a hsta san 7. og 8.desember 2015.

Hlfur janar 2020. Mealhiti Reykjavk er -0,2 stig, -0,9 nean meallags smu daga 1991 til 2020, en -1,2 nean meallags sustu tu ra. Hitinn er 14.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru dagarnir 15 ri 2002, mealhiti 4,2 stig, en kaldastir voru eir 2005, mealhiti -2,1 stig. langa listanum er hitinn 74. sti (af 145). Fyrri hluti janar var hljastur ri 1972, mealhiti 5,9 stig, en kaldastur var hann 1918, mealhiti -9,5 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 15 daga mnaarins -0,6 stig, meallagi ranna 1991 til 2020, en -0,3 stig nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri hljast Austfjrum, hiti er ar 9.hljasta sti ldinni, en kaldast hefur veri vi Breiafjr og Vestfjrum, ar er hitinn 17.hljasta sti.
einstkum veurstvum er jkvtt vik mia vi sustu tu r mest Hfn Hornafiri, Eyrarbakka og ykkvab, +0,4 stig, en kaldast a tiltlu hefur veri Gemlufallsheii, neikva viki ar er -2,4 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 75,7 mm, a er vel yfir meallagi. Akureyri hefur rkoman mlst 46,7 mm og er a einnig vel yfir meallagi. Slskinsstundir hafa aeins mlst 2,4 Reykjavk a sem af er mnui en hafa oft veri frri - og stundum hafa engar mlst fyrstu 15 daga janarmnaar, sast 1993.

Vibt 18.janar:

tarlegri upplsingar berast n smm saman um veurfar framan af mnuinum. rkomutlurnar vekja nokkra athygli. A morgni ess 16. mldist snjdpt Birkihl Sgandafiri 164 cm. a er meira en ar hefur mlst ur janar (og febrar). Janarrkoman er meiri en vita er um smu daga ur vi Mjlkrvirkjun Arnarfiri (athuga fr 1959), Birkihl (1997), Hnfsdal (1995), Hrauni Skaga (1958) og Skeisfossvirkjun (1970). rkoma er einnig venjumikil sjlfvirku stvunum vestra, Flateyri, Bolungarvk og safiri - Bolungarvk meiri en mldist nokkru sinni smu daga mnnuu stinni.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hsumar suurhveli - hvetur hr

N er hsumar suurhveli jarar. tilefni af v ltum vi eitt hloftakort sem snir hringrsina ar n dag. A v loknu horfum vi stuna hr vi land.

w-blogg140120a

Korti er r smiju bandarsku veurstofunnar. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, en ykkt er snd lit. Hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Suurhluti Suur-Amerku er til hgri myndinni, rtt sst Afrku nest og strala og Nja-Sjland eru efst til vinstri. Athugi a vindur suurhveli bls me lgri rsting hgri hnd - fugt vi a sem vi erum vn. Styrkur vestanvindabeltis suurhvels er llu meiri janar heldur en hj okkur jl - og bli kuldaliturinn nr yfir strra svi heldur en hann gerir hj okkur sama rstma. rtt fyrir allt er enn sld Suurskautslandinu - og hefur veri a lengst af sustu 35 milljn r (kannski ekki alveg samfellt).

nokkur bylgjugangur er hloftunum - en a jafnai mun minna berandi en hr norurhveli - lti um truflandi fjallgara - og vttumiki haf er umhverfis Suurskautslandi allt.

Eins og vi sjum er mjg hltt yfir stralu - ykktin meiri en 5820 metrar ar sem mest er. Var enn meiri fyrr mnuinum. ar ba menn ess a einhver bylgja myndi afskorna lg sem gti frt eim langra rigningu. Stku sinnum kemur lka einhver hroi til eirra r rakabri hitabeltisins - flki samspil og tilviljanakennt.

Vi berjumst hins vegar vi hveturinn. A mealtali eru 13. og 15.janar illvirasmustu dagar rsins. Litlu (marktkt) munar einstkum dgum tmabilsins fr slstum fram til 20.febrar.

w-blogg140120b

etta kort gildir sama tma og suurhvelskorti - en nr aeins yfir hluta hringsins. Vi megum taka eftir v a meginrstin er hr langt sunnan vi okkur - rtt sst hana sunnan Nfundnalands og yfir Vestur-Evrpu. Mikill flekkur af hlju lofti (grnn litur) hefur rifi sig t - komist norur fyrir rstina og hringar ar mikla hloftalg me miju skammt fyrir suaustan land. Nokkur vindur er hloftunum kringum sjlfa lgarmijuna (um 20 m/s 5 km h yfir Austfjrum), en yfir landinu vestanveru er vindur eirri h innan vi 10 m/s og enginn ti yfir Grnlandssundi.

Niri mannheimum er hins vegar versta veur - noraustanstormur ea meira. Vi sjum stur essa vinds vel kortinu. Mikill ykktarbratti er fr lgarmijunni yfir til Grnlands. Vi Austurland er ykktin um 5350 metrar, en ekki nema um 5050 vi Scoresbysund, munar 300 metrum. a samsvarar um 15 stiga hitamun - a mealtali neri hluta verahvolfs. Hlja lofti hefur rengt a v kalda sem n rennur strum straumi suur um Grnlandssund og sland. allan dag hefur rstimunur milli Suausturlands og Vestfjara veri meiri en 25 hPa. Ef tra m greiningum er vindurinn mestur aeins 800 til 1200 metra h, nr ar um 36 til 40 m/s - en minnkar rt ar fyrir ofan (hloftaathuganir hafa falli niur Keflavk dag). Noranlofti vill sna lei egar a v er stt.

Spr gera r fyrir v a a slakni slagnum strax morgun. San hefst undirbningur undir nsta sktkast. meginrstin s langt undan er hn snr snningum. Megi tra spm mun dltil bylgja sem dag er vi vesturstrnd Kanada ryja rstinni alveg til okkar strax um helgina me einhvers konar illviri. Svo er auvita rmi fyrir mislegt milli essara stru kerfa fimmtudag og fstudag - vindar veri varla mjg hvassir (en lklega best a halda llum mguleikum opnum - og segja sem minnst).


Af rinu 1861

Eins og fram kemur samtmafrttapistlum hr a nean tti ri 1861 hagsttt. Aprlmnuur er meal eirra hljustu sem vita er um fr upphafi mlinga, en nvember var aftur mti meal eirra allrakldustu. Hiti var ofan meallags janar, aprl, jn og desember, en undir v mars, jl og gst. rsmealhiti Stykkishlmi reiknast 3,6 stig ea rtt vi meallag ranna1961 til 1990. Giska er 4,3 stiga rsmealhita Reykjavk og 3,1 stig Akureyri.

ar_1861t

Myndin snir mealhita hvers dags Stykkishlmi. Enginn dagur telst mjg hlr, en sex mjg kaldir, allir sari hluta nvembermnaar.

ar_1861p

Af myndinni hr a ofan m sj a rstingur var lgur mars, en aftur mti var hann hr hinu rmaa blviri aprl. jl var rstingurinn hins vegar venjulgur, en september virist hafa veri rlegt veurlag - rstibreytingar fr degi til dags litlar.

rsrkoma mldist 651 mm Stykkishlmi, tplega 10 prsent nean meallags ranna 1961 til 1990. A tiltlu var rkomusamast jn og desember, en urrast gst, september og nvember.

Hr a nean er tarfari rifja upp me orum samtmaheimilda. Stafsetning er vast fr til ntmahorfs og texti stku sinnum styttur.

Annll 19.aldar segir:

Vertta mun vast um land hafa mtt kallast g fr nri til gu, er var nokku rysjtt me jarleysum, en breyttist til batnaar me einmnui og aprl var hitinn 10 skugganum nokkra daga Akureyri. „Norri“ segir a vetrar- og vorvertin hafi, allstaar a frtta, veri hin besta; tt einstk kuldakst hafi komi nyrra, er stafa hafi af s er var a flkjast ti fyrir, aldrei yri hann landfastur. Me slttarbyrjun breyttist t nyrra rigningar og urrka er gengu yfir Eyjafjarar- og ingeyjarsslur langt fram gst. Minni voru urrkar um Skagafjr og Hnavatnssslu, en skilegasta veurtt syra. Sari hluta gst og fyrri hluta september var hins vegar hagfelldasta t nyrra. Heyfengur var va betra lagi og veur hagfelld fram undir mijan oktber. segir „Norri“ a vetur hafi alvarlega gengi gar, Eyjafjarar lagt si og Pollinn t mija hfn, og pstur sagt fullt eins hara t syra, og rita var a frost vru ar 16. Framan af rinu fiskileysi fyrir sunnan og vestan svo til vandra horfi, og nyrra fkkst enginn afli r sj 31.ma, um sumari ltill afli syra, en allgur Eyjafiri. En um hausti var tluverur afli syra, en smr, og eftir felli nvember vn sa og lti eitt af orski.

Janar. T talin hagst og hiti var ofan langtmamealtala. er nefnt a hagsttt hafi veri fram eftir mnui noraustanlands.

slendingur segir fr 1.febrar:

Verttin hefur allt til essa veri afbragsg. Fiskiafli enginn hr sunnanlands; hkarlsafli nokkur lagva suur Gari hj eim fu mnnum, er veii stunda. Austan r Mlasslum eru sg harindiog veikindi. Vestan af Snfellsnesi g t landi, en mjg miki fiskileysi, a minnsta kosti allt fram a rettnda, og Breivkingarfarnir a drepa hross sr til lfsbjargar.

jlfur segir ann 9.febrar:

Lengi mun minnisst hin einkar hagsta vertta og m segja veurbla, er hefir haldiststugtyfir gjrvallt Suur- og Vesturland a kalla m san um veturntur og fram enna dag; v hlaupi er gjri um jlaleyti (hr me nlega 11R frosti), var eigi nema fa daga; og hlaupi er n hefir stai hr ara viku, mundi vera kalla bluveurum vetur harara lagi. Sama vetrar gveur er sagt a noran, allt norur til xnadalsheiar, en a str vetrarharindi hafi lagst a og haldist fram fyrra mnu um Eyjafjr en einkanlega um ingeyjarsslu og bar Mlasslur; ar gekk og taugaveikin fram til nrs og allmannsk sumum hruum, en hr syra og vestra mun hn vast rnun.

Milli jla og nrs var ti milli bja hr Kjalarnesi mialdra maur kvntur Eyjlfur rarson fr Blikastum, ... Afaranttina 18. [janar] lagi inn Bars vestra, skip er kom r hkarlalegu, og hafi afla nokku. Jn Plsson hafnsgumaur ar vi Bir var formau, en egar dr innundir skjaftinn, kvasthann vilja fara undir r til a hita sr, en beiddi einn hseta sinn, Jn Vigfsson a nafni, duglegan mann, a fara undir stri, og gjri hann svo; var svo lagt inn skjaftinn, en ar kva einatt vera krappur og vondur sjr, en dimmt yfir, kom ri skipi, og sl v undan, svo a sjr kom a flatt, er tk tbyris manninn fr strinu og stri fr skipinu, drukknai Jn Vigfssonar, og rak upp litlu sar; lentist og skipinu heldur illa, og 2 mennirnir meiddust nokku, en eigi til langframa a haldi var, og eitthva lti eitt tk tbyris. — 28. [janar] var unglingspiltur, ... sendur fr Hraastum Mosfellssveit austur yfir heiina, til ingvallasveitar; veur var gott og eins hina nstu 2 dagana, en pilturinn hefir hvergi komi fram n fundist, og hefir hans verileita af mannsfnui.

Febrar: skileg t lengst af. Hiti ekki fjarri langtmamealtlum.

jlfur segir 25.febrar:

Sjrramenn koma n a r llum ttum, sunnanpsturinn nkominn austan af Su me brf r Mlasslum um jlaleyti, og sendiboi jlfs noran af Akureyri, en austanpstur var enn kominn r Mlasslum er hann lagi aan. rllum ttum stafestist hi skilegasta vetrarfar, og hrkurnar um Eyjafjararsslu og Suurmlasslu eigi eins miklar eins og fyrr fregnaist; um ingeyjarsslu og Norurmlasslu lagist veturinn a um jlafstukomu, me byljum og frostum, ener vonandi a ar hafi n snist til bata um misvetrarleyti, eins og annarsstaar um land.

slendingur segir af t og gftum ann 8.mars:

orri er enda og komi fram ara viku gu, og alltaf hefur mtt heita blessu veurbla, a minnsta kosti yfir llum Sunnlendingafjrungi, og enda svo langt vestur og norur, sem vr hfum til spurt. Um essar mundir streyma menn a r llum ttum suur hinga til sjrra. Vert er byrju; suur Hfnum er sagur gur fiskiafli, og fiskigangankomin alla lei inn undir Garskaga. En ar fyrir innan er fiskilaust til essa. A vestan hfum vr nfrtt gott vetrarfar; fiskafla vi safjarardjp san miorra; hkarlsafla nokkurn r Vestureyjum Breiafiri og umhverfis Jkul; fiskiafla noran undir Jkli san me orra, en um hlutarupph vitum vr eigi; skepnuhld allstaar heldur g.Noranpsturkom hinga 3. .m. Me honum frttist g t af Norurlandi allt austur undir Mlasslur, og vr tlum einnig — v annars er ekki geti — a ar eystra hafi tin veri g, san harindaskorpunni framan af vetrinum ltti ar af.

Norri segir fr ann 12.mars:

Me pstunum og rum feramnnumhafa jafnaarlega borist frttir, sem vast hvar koma saman a v leyti a vetrartin hefir veri einstaklega g einkum syra og hr vestursslunum [Hnavatns- og Skagafjararsslum]. Nokkru harara er oss sagt a austan, og skrifa er oss rtt eftir nri, a t lti fyrir allharan vetur Hrarstungu og Jkulsrhl ; ar hfu veri i langar jarleysur og innigjafir fnai. v m tla, a hinn gi bati, sem kom eftir nri og hi fagra veur me ngum jrum, sem hlst hr allan orrann hafi einnig komi ar a gum notum. Vr tlum v htt a fullyra, a veturinn senn sem komi er einhver hinn besti, og a mun ykja fheyrt, er stendur einu af sunnanblunum, a sumir Landinu Rangrvallasslu hafi ekki gefi km nema anna mli lengst fram desember vetur. Afli af sj hefir allva veri ltill og svo er skrifa a sunnan og vestan. Hr vi Eyjafjr var allgur afli framan af vetri ti Hrsey og var, en n hr enga bjrg a f r sj um langan tma. Selveii hefir veri hr me minnsta mti vetur; enda er hn einlgt a minnka llum stum hr nyrra ar sem hn hefir tkast og vr hfum haft afspurn af.

Mars. llu kaldari og rlegri t en mnuina undan.

Norri birtir ann 24.aprl r brfi a austan, a er dagsett 18.mars.

T hefir hr veri spaklt vetur, en n yfri hvikul; vast hafa veri jarir nrri alltaf og varla grna suursveitunum t.a.m., Breidal og ar suur fr. sumum sveitum hafa veri stug jarbnn n 19 vikur ea 20, v snjhrinni sem kom hfum mnui fyrir jlafstu hleypti svellgadd, sem aldrei hefir teki san svo nokkur jr kmi; essar sveitir eru a g veit Lofmundarfjrur og Borgarfjrur inn fr sj — norurhluti Hrarstungu og nokku af Hlinni [Jkulsrhl] — Selrdalur Vopnafiri og einstku sveitapartar var ar sem hlkur hafa n verst til. essumsveitum eru v margiregaruppnmir a heyjum, v naut hafa teki upp svo miki fr saufnu; eru sumir farnir a leita sr bjargar jarasveitunum ...

slendingur segir 23.mars:

Um essar mundir er v nr fiskilaust fyrir llum Sunnlendingafjrungi. Tarfar landi m alltaf heita gott; stundum jti upp noranveur, dettur a jafnskjtt aftur niur; snjr er ltill og frin g. gr (22. mars) fru 4 skip hkarlalegu Akranesi; eitt eirra var lent i morgun me 13 hkarla. ͠dag er heirkt veur og allmikill hiti. — ann 19. .m. barst skipi lendingu austur Selvogi; ar voru 14 manns og drukknuu allir. Formaur var Bjarni bndi Nesi ar sveit. ll nnur skip, milli 20—30 af Eyrarbakka og Selvogi, sneru fr fyrir brimi, og nu landi orlkshfn.

jlfur birti ann 16.jl brf dagsett Eyrarbakka 10.aprl ar sem fjalla er um marsbrimin ar um slir:

Fstudaginn ann 15. [mars] reru flest skip Stokkseyri, en vetfangi brimai svo miki, a 4 skipin, sem seinast komu a sundinu, hlutu a hverfa fr og hleypa t orlkshfn, hvar au nu klaklaust landi, fyrir tilstyrk eirra mrgu gu manna, sem ar voru fyrir lendingunni, og veittu skipverjum alla mgulega hjlp og bestu vitkur. Af essum skipum voru 2 sett landveg r orlkshfn austur a Stokkseyri, mnudaginn 18. s.m., en hin 2 skipin komust ann sama dag sjleiis, anna hinga Eyrarbakka, en hitt alla lei a Stokkseyri. Morguninn eftir leit t fyrir brilegt sjveur. Reru flest skip Stokkseyri, og smuleiis au 3 skip, sem n ganga hr Eyrarbakka. egar skipin voru nkomin stur, hleypti svo sngglega vlku ofsabrimi, a aeins 2 skipin fr Stokkseyri nu ar lendingu, en hin ll, og au han af Eyrarbakka — samtals 15 skip — mttu til a hleypa t orlkshfn ltt frum sj og nu ar happaslli lendingu, v aeins ein r brotnai, og einstakir menn jkuust eitthva lti.

jlfur segir ann 25.mars:

Aflaleysi m telja hi einstakasta til essa llum ytri og innri veiistvum allt austan fr Jkuls Slheimasandi og vestur a Ltrabjargi; hr um Innnesinvar almenningur eigi var gvirisdagana fyrir helgina, en var gur hkarlaafli ... Akranesi.

Aprl: venjuhl og hagst t lengst af.

Norri segir ann 16.aprl:

Me sunnanpstinum frttist um tarfari a sunnan og vestan og er allstaar n hi sama a frtta, a tin, sem var nokku hr og sumstaar me jarleysum gunni, hafi aftur breyst til batnaar me einmnaarbyrjuninni, og hefir san veri hin skilegasta vertta og hitinn hr Eyjafiri 10 grur skugganum essa daga. A sunnan er ar mti bgt a frtta me fiskileysi, og er oss skrifa a aflabrg hafi veri ar einstaklega ltil, nema hkarlaafli var ar dltill, ar sem fari var a gjra tilraunir til hans.

slendingur segir ann 27.aprl (dagsetur pistilinn sumardaginn fyrsta 25.aprl):

Gleilegt sumar, gir landar! „N er vetur r b“, einhver hinn blasti og besti vetur, sem lii hefur yfir meiri hluta lands vors um mrg r. Litur er farinn a koma jrina; fnaurinn eirir ekki vi hsin; sumarfuglarnir eru komnir hpum saman, og fleiri kva vera von me fyrstu ferum. En blessaur fiskurinn kemur eigi. a m kalla nstum fiskilaust fyrir almenning llum veiistum vi Faxafla, og eru a daprar frttir, ar sem lf og atvinna margra sunda er undir komin, einkum eins og n er statt landinu.

Austan r Mrdal er oss rita annig 6. .m.: Hr kom kaflega mikill snjr byrjun mars, sr lagi 2. til 5. eyddi bloti nokkru aftur; tk algjrlega fyrir haga, og Kerlingardal fennti f; er um 20 fundi enn. San virai sfelldum tsynningum og hafhrkum fram pskaviku; rtt fyrir ea um pska [31.mars] htti g a gefa tigangsfnai. San 28. mars hefur veri mesta bla og stugar sjgftir; fllu r 4 helgidagar; hina alla hefur veri ri; og sast dag, en n ori fiskilaust um stund.

Harindi mikil Skaftrtungu og Su. Vestan undan Jkli segir brfi, sem rita er fyrst essum mnui [aprl]: „Veurtt er hr hin besta, en fiskiafliltill til essa.

jlfur segir ann 27.aprl:

Veturinn reyndist til enda einhver hinn besti og blastisem menn muna, og a yfir allt land, eftir v sem sannast hefir spurst, og llu meira blviri vestan- og norvestanlands heldren hr syra; hlaupi gunni tk t.d. mjg va fyrir haga Hnavatnssslu, en var haglaust austur Su og var hr syra; sjaldgftmun a og a 2—3 mlistiga hiti gefist a mealtali gjrvallan janarmnu, eins og n var v safjarardjp.

ann 4.ma segir veurathugunarmaur Hvanneyri vi Siglufjr a hafshrafl hafi komi upp a landi.

ann 5.ma segir sra Bjrn Halldrsson Laufsi dagbk sinni: „Hafshroi ti firi“. [r samantekt um hafs dagbkum Bjrns sem birtist Tmariti hins slenzka bkmenntaflags 23., 1902, s.169]

Ma. Fremur hagst t. Hiti nrri langtmamealtlum.

slendingur segir af t ann 10.ma:

Tarfari er alltaf hi besta, og svo er a heyra allstaar aan, er vr hfum til spurt. r Mlasslu segir brfi fr 25. mars, a ar hafi tin veri g til byrjunar marsmnaar, en san hart.

slendingur segir af eldsumbrotum stuttri frtt ann 19.jn:

Frst hefur a vart hafi ori vi eldsumbrot 24.[ma] rfajkli.

jlfur segir ann 29.ma:

Hin einstakasta vorveurbla vihelst, skepnuhld allstaar hin bestu og grandi og grasvxtur horfir vel vi.

Norri talar um ga t en framhaldandi aflaleysi ann 31.ma:

Vetrar- og vortin er allstaar a frtta hin besta og einstaka kuldaskot hafi veri hr nyrra, sem einkum stafar af snum, er hefir veri hr ngur og spillt tluvert fyrir hkarlaveium, hafa engi brg veri a v, og hinir sterkustu hitar me kflum. Hi einstakasta aflaleysi er a frtta vast hvar asunnan, svo a til mestu vandra horfir. Bjargarrng hefir einnig veri tluver hr nyrra og eystra og enginn fiskur fst r sj svo vr hfum til frtt hr nnd. sinn hefir mjg tlma hkarlsaflanum, svo lti hefir aflast nema fyrstu ferinni, en veiddu flestir vel, um hundra kta hlut eir sem bestir voru.

ann 12.gst birti slendingur brfkafla dagsettan 9.jn Suur-Mlasslu:

Frttir eru han far. Veturinn var hr einkum sunnan til Mlasslum, einhver hinn besti, er menn muna eftir, snjalttur og veurhgur, en af og til nokkufrostharur. Vori hefur einnig veri mjg bltt, og er grur orinn gur bi tnum og tengi, og hr um bil eins gur eins og 12. viku sumars fyrra. Hr um svi aflaist nokku af ts vor, og kom a llum gar arfir, v kaupstair uru rotum gulok, svo a leit hr t fyrir mestu vandri og bjargarskort, hefi ekki fiskast.

Jn. rkomusm og rleg t um landi sunnanvert, srstaklega fyrri hluta mnaarins, en samt nokku hl t og almennt ekki talin hagst heildina.

jlfur segir af Skeiarrhlaupi og fleiru frtt ann 26.jn:

[ann] 24. [ma] fannst her syra megn jkul- og brennisteinsfla og st vindur hr af austri, en miklu megnari var flan austur um Su og Mealland, og var ar teki eftir v, a silfur allt tk kolsvartan lit, hversu vel sem a var vafi og geymt trafskjum og kistum. Sust , um Mealland og lftaver, reykjarmekkir upp r Hnappafells- ea rfajkli, og eigi marga daga ar eftir. ennan dag hljp Skeiar, og hefir hn n eigi hlaupi um nstliin 10 r, en er tast, a hn lti eigi nema 6 r milli hlaupaog stundum eigi nema 5, rst v a lkindum a hlaup etta hafi ori afarmiki; enda sjst og n meiri merki ess heldur en vant er, v va vestur me sj er rekinn birkiviur hrnnum saman, og er a sjlfsagt eftir hlaupi og virist hafa fari yfir Skaftafellsskga neanvera. eru og hrannir me sj af hvtum vikur, en ess hafa aldrei sst merki fyrr eftir hlaup r Skeiar, en aftur eru ykk lg af eim vikur va rfasveit, eftir hin fyrri strhlaup r Hnappafellsjkli er ar hafa svo mjg byggum eytt og graslendi; v rur a lkindum, a hlaup hafi n einnig komi r jklinum sjlfum, en reianlegar fregnir skortir um allt etta ar sem engar ferir hafa geta ori austan yfir Skeiarrsand til essa, ogtvsnt, a hann veri fr fram eftir sumri.

rferi. — Vorblan hefir veri stug og einstaklega g yfir allt land allan ma og jnmnu; framan af essum mnui [jn] var samt va hr syra i fjallasveitum bi kalsasamt og fjarska rigningasamt, svo a mold i grum hljp sumstaar harar hellur, og tali vst a a spilli klvexti og jarepla. En fnaarhld eru allstaar einstaklega g, voru kvralrnar 7 vikur af sumri va Skaftafellssslu, og ykir a dmaftt. Grasvxtur horfir allstaar gtlega vi, einkum tnum og llu valllendi.

slendingur segir af t og afla ann 1.jl:

Tarfar var um hr heldur stirt og stormasamt, oft me krapaljum af tsuri, lkast v, sem s mundi hrakningi skammt undan landi tnorurhafinu; var v fremur gftalti sjinn og grurlti til sveita. N hinn sasta hlfan mnu hefur veur veri allbltt. Svo m kalla, a smilega hafi fiskast hr Innnesjum vor, en mestallt er a sa og heldur sm, og ar e orskaflinn brst svo algjrlega vertinni, eins og n var reyndin , vita allir, sem til ekkja, a ar me var mttarstoinni kippt undan bjargri manna hr umhverfis Faxafla, enda hefur veri og er miki harrtti og horfir til hallris hr vi sjinn, nema hjlp, og hn talsver, komi r einhverri tt. Syra hefur voraflinn veri miklu minni en hr inn fr. Skepnuhld til sveita eru sg g, en fjrfin gjrir samt mrgum ri rngt bi.

Jl. Hagst t syra, en nyrra var kvarta um rigningar og erfileika.

slendingur segir ann 12.gst:

Allan sari hluta jlmnaar og allt til essa dags hefur veurtt hr syra veri me besta mti, og hagst a v, er heyskapinn snertir, sem allstaar byrjai me fyrsta mti, v grasvxtur var gu lagi. Margir eru hr bnir a alhira tn sn og hafa fengi tur hraktar. Fyrir vestan hfum vr og frtta heyannir gengju vel, og sumstaar vru ar alhirt tn. v er miur, a votvirasamt mun hafa veri a sem af er slttinum nyrra, og ef til vill Strandasslu, og heyrt hfum vr a hafs liggi fyrir landi, norur af Hnavatns-, Skagafjarar- og Eyjafjararsslum, en vst var ekki s fyrir Hsavk eur Langanesi fyrir skemmstu, v skip hafi fyrir ekki lngu komi af Hsavk til Vopnafjarar, og ekki ori vart vi sinn; hfum vr a eftir skipi Fischerskaupmanns, sem er nkomi austan um land af Vopnafiri, en um vtur og erri mikinn getur a r Mlasslum, og lku hefur vira allar gtur vestur eftir Skaftafellssslum.

gst. Kalt var gst og kom a einkum niur norlendingum. Smm saman horfi til betri vegar ar um slir. Syra var urrvirasamt.

Norri rir slaka sumart Norurlandi pistli 31.gst:

[T]arfari, sem var hi kjsanlegasta allt vori, breyttist me slttarbyrjun til rigninga og urrka, er gengu hr um norursveitir, Eyjafjarar- og ingeyjarsslur, langt fram gst. Tur hrktust v allva til strra muna, og a lkindum meira norur um og eystra, en hr Eyjafiri, hr vri einnig mikil brg a v. Skagafjarar- og Hnavatnssslum hafa essir urrkar veri miklum mun minni, og vast hvar engar verulegar skemmdir ori tum. Allt anna er a segja um Vesturland og Suurland, a v er vr hfum frtt. Fyrir sunnan vitum vr a af eigin raun, a ar var hi yndislegasta veur svo a kalla dag t og dag inn allt sumari, og hey hirtust ar rtt a segja af ljnum. A vestan hfum vr lka r llum sveitum frtt vilka rsld og af Suurlandi, og vr tlum, a nting theyjum hafi bi vestra og syra ori me besta mti. a hefir n btt nokku r a tlun vorri hr Norurlandi, a seinni hluti gstmnaar og fyrri hluti september hafa veri svo gir, a they hafa eflaust sumstaar fengist me gri hiringu a miklum hluta. Aflabrgin hafa n veri eins misjfn, fyrir sunnan hefir afli veri fremur ltill, a vorsuaflinn vri allgur, mun i rngt bi hj sjmnnum ar syra. Hr hefir veriallmikill afli Eyjafiri lengst af sumar og hkarlsaflinn eins gur og t leit fyrir.

slendingur segir ann 10.september:

Tarfarhefur veri gtt allt fram enna dag og heyannir gengi a skum, heyin hr syra eru allstaar afbrags g og sumstaar, einkum fyrir austan fjall, mesta lagi. Fiskiafli er vi og vi nokkur, og hefur n um stund helst aflast nokku af hfi og sttungi.

September tti hagstur, og hiti var ekki fjarri langtmamealtlum. Mjg urrt var vestanlands.

jlfur segir af rferi og aflabrgum ann 27.september:

r llum hruum landsins eru n ferir hinga um etta leyti, og berast reianlegar fregnir, og eru r allar hinar bestu af einstakri og stugri veurblu, gum heyafla, gum fjrhldum og almennri vellan manna. Um ingeyjar- og Mlasslur var a vsu eigi jafnerrissamt um mibik slttarins, eins og hr syra,og tur rrnuu ar nokkusumstaar, en uru skemmdar; en allstaar annarstaar hefir veri hin einstakasta heyaflat gjrvallt etta sumar, og nting; tn voru allstaar gu mealangi a grasvexti, og sumstaar besta lagi, t.d. vast vestanlands; velli og vallendi einnig betra lagi, og eins votlendar mrar og nearlega byggum; aftur hafa mrar hlendi og til fjalla reynst nsta snggar, en a svo s, og velli hafi veri mjg harslgt og seinunni, hefir heyskapurinn allstaar um land ori hinn besti a hann s ekki sumstaar meir en meallagi a vxtum. — Fiskiafli og hfsafli hefir veri allgur hr sumar um Innnes og Vatnsleysustrnd, og besti afli n um slttinn Skagastrnd og beggja megin Skaga fyrir noran.

slendingur birti ann 30.september alllangan pistil um t og slysfarir:

N vill svo til, a allstaar m kalla a s gott a frtta. Tin hefur v nr um allt land veri g sumar. a var aeins framan af sltti nokku votvirasamt norur Eyjafiri og ar fyrir austan, svo tur hfu hrakist, helst fyrir eim, sem fyrstir byrjuu a sl, en seinni hluti slttar vitum vr eigi betur en allstaar hafi veri gur, og egar yfir allt land er liti, m fullyra, a sumari hafi veri gott, og einkum m segja a um allt Suur- og Vesturland hafi heyafli ori gur, og einkum nting afbragsg; en margir geta ess, a heldur hafi grasbrestur tjr veri tilfinnanlegur. En hva um a, hitt er fyrir mestu, a heyin su g, minna er hitt vari, a au su mikil a vxtum, en ltil a gum. a er annars eftirtektavert, svo bltt og gott sem sumari hefur veri a minnsta kosti hr syra, hva lti grasi hefur veri allri tjr, engjum og bfjrhgum, san snemma sumar, og hve snemma gras fr a falla, og a enda vallendi og til fjalla, a v er skilvsir menn hafa sagt oss. Sjvarafli hefur veri, eins og ur er sagt blai voru, heldur ltill hr syra, en eir fu, sem stunda hafa hkarlaveii, hafa heldur vel afla, og hinum rum landsfjrungum er sagt a hkarlsaflinnhafi vel heppnast; annig segir sagan, a iljubtar Eyfiringa hafi til samans fengi yfir 2000 tunnur lifrar; ilskip sfiringa sum um og yfir200 tunnur, og ilskip Djpavogi um 300 tunnur. Verslun hefur allstaar sumar veri hagfelld landsmnnum.

Skipskaar strir og smir. Vestur Bldudal vi Arnarfjr slitnai upp kaupskip fyrra mnui [gst], rak land og brotnai svo, a allt var a selja, bi skip og vru, en menn komust allir af. Kaupmaurinn heitir lsen, er skipi tti. Anna kaupskip rak land Skeljavk vi Steingrmsfjr Strandassluog brotnai lti eitt; er sagt, a a megi vera sjfrt aftur, en anna skip tk vruna og flytur utan. Knudtzon strkaupmaur tti au skip bi. Hi rija skipi rak land Akureyri nyrra; a kva lti ea ekkert hafa skemmst; a flutti vru fyrir Henderson kaupmann. Btur frst sumar Breiafiri, leiinni ofan af Barastrnd fram Saueyjar, og drukknuu allir, er voru, 4 a tlu. Norur vi Blndus Hnavatnssslu drukknuu og 3 menn fiskirri, og rak alla daua til lands.

Oktber. T var almennt talin hagst, rtt fyrir nokkur skakviri.

Norri segir ann 15.oktber:

Me austanpsti brust gar frttir a austan um verttufar, einsog allstaar hefir veri hr um seinni part sumarsins. Skrifar brfskiptavinur vor einn af Hrai, a sumari hafi ori egar allt er liti notalegt og votvirakaflinn framan af sltti gjri mnnum heyskapinn erfian, hafi engir strskaaraf v ori, heldur hafi miklu heldur harvelli batna vi a, sem annars hefi ori lakara lagi vaxi, svo engjar hafi a llu samantldu ori besta meallagi, enda hafi ar allvel heyjast hj flestum. Eftir v sem vr hfum sar fengi fregnir r ingeyjarsslu tlum vr og a vast hvar hafi ori betra r me hiringu heyjum en vr hfum ur fr skrt, svo a skemmdir og hrakningar tum hafi hvergi ori meiri en sumstaar hr Eyjafjararsslu.

slendingur segir ann 19.oktber:

ofsaveri af tsuri 2.[oktber], sleit upp kaupskip ytri legunni Eyrarbakka, nkomi anga me kornfarm. Mtti kalla ln me lni, a allt korni, sem anga tti a fara, var komi land, en skipinu frust htt anna hundra tunnur korns, sem tlaar voru Levinsens verslun Hafnarfiri, og auk essfrek 70 skpd. af saltfiski, sem bi var a flytja t skipi. Brotnai a strkostlega ar skerjunum, og allt var selt uppbosingi, skipskrokkurinn og vrur r, sem v voru; er mlt, a fengist hafi um 2000 rd. fyrir hvorttveggja. Menn komust allir af. Er etta vst hi [fjra] skip, sem farist hefur ar n hinum sustu 15 rum. — Tarfar m heita gott, fremur umhleypingasamt og rfelli nokkurt. Fiskiafli allgur Seltjarnarnesi 18. og 19. .m., en tregt til ess.

Nvember var venjukaldur og t hagst.

slendingur segir ann 12.nvember:

Nkomnir eru hinga bi noran- og vestanpstur, og segja ga haustverttu allstaar a, og a ru leyti engin srleg tindi. Austan r Skaftafellssslu hfum vr einnig nfrtt allt hi sama, og m me sanni segja, a sumari, sem n er r gari gengi, hafi eigi ori endasleppt, heldur veri eitthvert hi besta og blasta, sem lengi hefur komi yfir etta land. Veurtt er um essar mundir ri stormasm, oftar vi norur, og er miki mein a v, ar sem mennmundi a rum kosti fiska vel flestum ea llum veiistum hr vi Faxafla, v sjmenn vorir segja talsveran fisk fyrir landi. Hafa menn brotist sjinn me mesta harfylgi undanfarnadaga, sumir afla allvel, sumir miur, en legi vi hrakningum og tjni.

Norri segir fr ann 15.nvember:

Veturinn er n hr um svi alvarlega genginn gar fyrir miju essa mnaar, og i mikill snjr kominn, svo fr er ill hr kringum kaupstainn bi fyrir utan og sunnan, en minni snjr eins og vant er fram um fjr. Eyjafjarar er egar lg og sjrinn t mija hfn. Riggskipi William, sem var albi han snemma mnuinum, hefir legi hr innifrosi nokkra daga og er n veri a sa a t. Engar frttir hfum vr nlega fengi lengra a, enda koma hr engir langferamenn um etta leyti.

Norri segir ann 30.nvember:

Psturinn er ekki kominn og allir geta nrri, hve miklar frttir vr getum skrifa nna 18 mlistiga frosti (26. nvember), ...

slendingur segir ann 4.desember:

[Hr] hafa gengi einlgir noranvindar, anga til fyrrintt (2.desember), a veur breyttist vi tunglkomuna, og gekk til landsuurs me fjki og san rigningu og stormi. Frostharkan hefur veri mikil, og a svo, a eigi vita menn dmi til, undir 50 r, a Skerjafjrur hafi veri genginn fr Skildinganesi yfir Bessastaanes nvembermnui, enda er sagt, a frosti hafi n n 15C., en eigi vitum vr, hvort satt er.

jlfur segir ann 11.desember:

Noranveurshlaupi seinni hluta [nvember] var eitthvert hi harasta, sem komi hefir hr um mrg r um ennan tma rs; frosti var hr Reykjavk 13R [-16,3C], mest; — hagar hldust samt allstaar hr sunnanfjalls. — Afli hefir hr engi veri af sj neinstaar san um mijan fyrri mnu, gftalaust oftast san, en fiskilaust hr um ll nesin fyrir nstlina helgi.

jlfur segir frekari frttir af frostum ann 21.desember:

hlaupi fyrra mnui [nvember] hefir ori nsta hart vast um land, og sumstaar me talsverri fannkomu, — en hvergi teki fyrir haga, — t.d. ofantil Borgarfiri, ingeyjarsslu og Snfellsnessslu; ar fll snjfl binn a Fagrahl (hjleigu fr Mvahl Neshrepp innri), uru 3 menn undir flinu, bndinn og 2 menn arir, annar eirra gat grafi sig r fnninni og leita hinum bjargar, og nust eir bir og ltt skaair; ar var og undir meiri hluti fjrins, og var bi a grafa upp 10—20 kindur me lfi, er sast spurist; en allur essi viburur arf nkvmari skringar, en hann var nafgenginn, er ferin fll, og eigi skrifa um hana ar r sveit, heldur fjr. Frosti var eitt hi harasta hr vsvegar um Suurland, um ann tma rs: 15 Rangrvllum ofarlega, 13 neantil Hvolhrepp, 21 Gilsbakka Hvtrsu. Norri skrir eigi fr frosth ar nyrra, en getur ess, a hfnina Akureyri hafi lagt t til mis, og haft oria sa t kaupskip, er var ar ferbi (um mijan f.mn.). — 21. [nvember] var ungur maur ti byl lei til Grindavk inn Gar; ... Fyrir og um nstlina helgi var besti afli suur Gari mest af yrsklingi og sttungi; fjldi af Innnesjamnnum hafa skt anga mikla og ga bjrg.

Desember: Hlrra var veri, en rkomusamt var um landi vestanvert.

ann 15.nvember 1860 (ri ur en hr er til umfjllunar) birti Jn Hjaltaln ritstjri spurningalista um hafs blai snu slendingi. Nokkur svr brust og eru au prentu blainu. Vi birtum spurningarnar sjlfar egar fjalla verur um ri 1860, en tv svr voru birt rinu 1861 og fara au hr eftir, anna r Strandasslu, en hitt r Hfahverfi vi Eyjafjr.

slendingur 10.5. 1861

Svar vi hafsspurningum Jns Hjaltaln: Fr sra Sv. Eyjlfssyni rnesi Strandasslu til jstisrs Jns Hjaltalns, dagsett 21. janar 1861.

Af v g mynda mr, a fir, ea mske enginn, veri til ess hr Strndunum, a svara yur upp r spurningar, er r hafi lti prenta 17. blai slendings, lt g mr skylt, a reyna til a svara spurningum essum a v leyti, sem g get. g hef n bori mig saman vi gamla menn hr skninni um hafsinn og verkanir hans, og kemur a a mestu leyti saman vi a, sem g hef sjlfur teki eftir au 12 r, sem g egar hef veri hr Strndunum; aru leyti skal g aeins skra fr v um hafsinn og verkanir hans, sem g veit me vissu, en sleppa heldur hinu, sem g er nokkrum efa um. g tek
spurningarnar r, eftir v sem r eru prentaar.

1. Spurningu essari get g ekki svara me neinni vissu, en eftir v, sem gamla menn rekur hr frekast minni til, mun mega fullyra, a hafs hafi reki hr a landi 42 sinnum eim 60 rum, sem liin eru af essari ld, ea a hafsreki hr inn a jfnui 7 r af hverjum 10 rum, og san g kom hinga, vori 1849, hefur hafs reki hr a landi 10 rin, stundum meir, en stundum minna.

2. ur en hafsreki byrjar, er veurtta hr t mjg stug og umhleypingasm; mist eru tsynningsbleytur og blotar ea norankafaldshrir, en af hverri tt sem vindurinn er, stendur a sjaldan nema eitt dgur senn; slettir oft mjg fljtt logn, en hvessir aftur eins fljtt af annarritt.

3. Hafsinn rekur jafnaarlega fljtt hr inn, me noranstormum og miklum kafaldshrum, en ber a stundum vi, a straumar bera sinn hr a landi i logni, ekki hafi sst til hans ur, og hefur etta tvisvar vilja til, san g kom hinga; annars er enginn efi v, a straumar ra fer ssins, og flta henni, en vindar alls ekki, v g hef oft s sinn berast me allmiklum hraa mti vindi, og a stormur hafi veri, sem snast hefi mtt seinka fer hans; eins er v vari, egar sinn fer, a eru a straumar, sem flta fer hans burtu, og fer hann stundum svo fljtt burtu, a trlegt ykir; stundum ber a vi, a sinn s orinn samfrosta, og ni 4 til 5 vikur sjvar [4 til 5 stunda siglingu, gtum giska 30 til 40 km] t fr landinu, og hver vk og fjrur fullur af s, sprengja straumar sinn hastarlegaallan sundur, og hverfur svo sinn me vlkum hraa, a eftir 1 ea mest 2 dgur sst ekki jaki, svo langt sem auga eygir; etta skeur annahvort logni og oku, ea me sunnanblota; egar hafsinn hverfur svona fljtt, segja gamlir menn hr, a hann skkvi allur, en reyndar eru a ekki anna en straumar, sem annig flta fer hans, enda hef g s stra hafsjaka berast hr inn Hnafla i logni, me vlkum hraa, sem kaupskip sigla allgum byr.

Framhald slending 28.5. 1861
4. Hafsinn kemur hr oftast nr r norvestri, ber a vi, a hann kemur hr a Strndunum r austnorri, og segja menn , a sinn komi austan fyrir; egar s kemur annig hr a landi, eru a t hafk, svo ekki sr t yfir, og mun standa annig v, eftir v sem menn halda hr, a sinn reki lengra fr landi fr vestri til austurs, en svo komi straumbreytingar, sem hjlpi stormum til a reka hann a landi.

5. Flatur s og borgars eru, a llum jafnai, ekki samfara, heldur oftast nr hvor fyrir sig, a er a segja: sum rin kemur borgars v nr eingngu, enaftur sum rin flatur s, er a allttt, a borgarisjakar miklir eru innan um hinn flata s, einkum mikil salg eru, og ekki minnist g ess, a g hafi s hr svo flatan is, a ekki hafi veri innan um hann mjg strir borgarsjakar hinga og anga; borgars kemur hr yfir hfu oftar en flatur s.

6. egar sinn kemur a landi seint vetrum, koma t hvalir undan honum inn firi og vkur; en komi hann ar mti a landi gi og orra, og fyrr vetrinum, mun a vera mjg sjaldgft, a hvalir komi undan snum; af essu eru lka komin hin gmlu mltki hr Strndum: „Oft eru ti einmnaars“, og „sjaldan er gagn a gus“; v eru ekki hvalir ea ess kyns ti me snum, enmiklu heldur me eim s, sem kemur a landi einmnui og seinna; a munreynast svo, a meira s hr af hvlum fyrir landi sarum, heldur en ekki hafa komi sar vetrinum ur; egar shroi rekur hr inn seint vetrum ea vorin, kemur einatt miki af hvlum me honum, en eir fara aftur me snum, egar hann fer, um stund, en koma aftur upp a landi undir og um mitt sumari; annars hef g s hr merki til ess, a hvlum mun vera mjg gjarnt a halda sr vi sinn, egar hann er ekki mjg mikill, v g hef teki eftir v, a egar landfastur hafs fyllir vikur allar og fla t fyrir ystu nes, er einattmiki af hvlum me snum a framanveru, og a lengi, egar slaust er fyrir framan.

7. a fer ekki nrri v t eftir vxtum ssins, hva lengi hann liggur vi landi, v oft ber a vi, a hafshroi liggur mjg lengi, einkum egar hann rekur inn seint vetrum ea vorin; er a almenn tr manna hr, a egar mikill s rekur a landi, og liggi hann landfastur 3 ntur, muni hann a minnsta kosti liggja 3 vikur, og liggi hann 3 vikur, muni hann liggja mjg lengi, ef straumar ekki fara a hreyfa honum, egar 3 vikur eru linar; etta segja menn hr a reynslan sanni; a eru allajafna vissir straumar, sem fra sinn burtu, eins og g a nokkru leyti hef geti um, undir nr.3. vil g einnig geta ess hr, a egar hafs rekur hr inn til muna, gjrir hann t 3 rek sinn, ur hann er a fullu landfastur; etta stafestir reynslan fullkomlega; g hef geti ess ur, a hafs reki hr jafnaarlega a landi me noranstormum og kafaldshrum, en fyrst kemur aeins shroi a llum jafnai, og eftir fa daga kemur aftur noranstormur, sem rekur meiri s a landi, en er oft hgur tsynningur ea logn ess millum, og eftir rija noranstorminner sinn fullrekinn, og koma oft langvinnar kyrrur og logn og heibjart veur eftir, sem einatt vara 14 til 20 daga.

8. Hafsinn rekur hr oftast fyrr a landi vi Hornbjarg; mun a bera til, a hann reki fyrst upp a Aalvk, egar mikill s er vesturhafinu.

9. Hafsinnkemur oft og einatt austur fyrir Horn og inn Hnafla, ekki sjist hafk af honum fyrir vestan, en vel getur a ske, og er enda mjg lklegt, a mikill s s a llum jafnai norvesturhafinu, v sjist mikill s i vestur-tnorur undan Aalvk, bregst a sjaldan ea ef til vill aldrei, a hann komi talsverur hinga austur fyrir Horn og inn Hnafla me Strndunum.

13. (10., 11., 12. kemur mr ekki vi a svara). [essum spurningum var srstaklega beint til ba Austurlands] Hvorki g n arir hr hafa teki eftir breytingum norurljsum, mean hafsinn er landfastur, en g mun n fara a gjra a, ef g lifi hr; skal g leyfa mr a geta ess, a eftir v, sem mig frekast rekur minni til, munu norurljs yfirhfu vera miklum mun skrari, daufari og daprari, egar sar liggja hr vi land a nokkrum mun, en g ori ekki a fullyra etta sem ldungis reianlegt.

14. a er alls enginn efl v, a miklu meiri kuldi merkist sjnum, egar hafsinn er vi land, en ella, og taka menn hr almennt mark v, a egar mikill sjarkuldi er, s talsverur hafs mjg nlgt; etta virist reynslan a stafesta; g hef teki eftir v, a egar hafs liggur talsverur hafinu hr norur og tnorur undan, mske 1 viku [7 til 9 km] undan Horni, en 3—4 vikur han, er eftir v meiri mur fjrum, sem norar er, ea nr Horni, ea eftir v kaldara sjnum, sem nr er hafsnum.

15. Sudda- og vtusumur standa efalaust af hafsnum, egar hann er hafinu, og ekki mjg nlgt landi; en s hann hr mjg nlgt landi sumrum, sem mjg sjaldanvill til, standa fremur af honum kuldar, ningar og grurleysi, en miklir suddar og vtur.

16. Menn hafa hr enn almennt tr v, a „sjaldan s mein a misvetrars“, og kemur mltki etta af v, a egar hafs rekur a landi um mijan vetur, fer hann allajafna aftur svo snemma burt a vorinu, a hann gjrir ekkert mein, enda er oft hl veurtta og g, egar hann fer snemma burtu; en v seinna a vetrinum sem hafsinn rekur hr a landi, v meira mein gjrir hann oftast, v liggur hann einatt fram sumar, og vita menn lti a segja af vori ea hlindum. a er mjg yndislegt a ba hr, egar hafs rekur hr a landi um og eftir sumarml, eins og tvisvar hefur vilja til,sang kom hinga; liggur hann einatt landfastur fram yfir fardaga ( nstlinu vori l hafsinn hr landfastur til ess 8.viku sumars [seint jn]), og er jafnast me llu haglaust fyrir skepnur, og snjr og klaki yfir allt, og miklir kuldar me nturfrostum, en allgott veur daginn.

17. essari spurningu get g ekki svara me neinni vissu, og fer v sem fstum orum um hana; einungis skal g geta ess, a egar hafs liggur hr vi land vorin, ber oft miki hafsls svo kallari unglmbum, og rifakla venju fremur fullornu f, og stundum hafsls, en er etta ekki svo mjg, a bagi hljtist af v, enda baa menn unglmbin, egar hafsls sst eim.

18. egar tr rekur hafs, eru a einungis svl tr; a ber mjg sjaldan vi, a kntu tr finnist hafs, ess hafi gefist einstk dmi, og ekki veit g til, a hr nlgt hafi reki kanta tr hafs, san g kom hinga, nema alls eitt tr.

19. au sumur munu jafnaarlegastvera hr g, og a minnsta kosti miklu hljari, egar enginn hafs hefur komi ea sst veturinn ea vori ur.

20. Eftir v, sem gamlir menn segja hr, mun a vera nokkurn veginn almennt reynsla hr, a eftir mrg sar samfellu komi gott rferi.

annig hef g stuttlega svara spurningum yar, og vil g n vnst minnast liti eitt straumana hr fyrir Strndunum; eir skiptast ekki me afalli og tfalli sjvar, eins og ar sem rttstreymt er, sem menn svo kalla, og ekki skiptast hr straumar me afalli og tfalli, fyrren kemur norvestur fyrir Horn, heldur liggur hr straumurinn allajafna suur me Strndunum inn Hnafla, og hr skiptir aldrei fllum; svo segja sjmenn, a 6 vikur austnorur undan Geirhlmi liggi straumurinn vallt til suurs inn Hnafla, og eins liggur hann hr inn me llum Strndunum, vissulega 2 til 3 vikursjar fr landi t; ar mti liggur straumurinn vallt norur t me Skagastrndinni, ess vegna rekur hafs sjaldan ar a landi, nema mestu hafk su af honum, en aftur mti rekur hann svo hglega hr a Strndunum, v straumurinn ber hann, og vissulega eru a allajafna vissar straumbreytingar, sem flta fer ssins han burtu, egar hann hefur um stund legi vi land; g hef lka teki eftir v, a nokkru ur en sinn fer burtu, egar ekki eru mjg mikil hafk, reia straumar hann me hg hr norur me Strndunum einn eur tvo daga, rtt ur en hann fer algjrlega; en strax og auur sjr verur hr, liggur straumurinn allajafna til suurs. egar mikill hafs er kominn nlgt, er oft straumhgra me kflum en ella; svo segja sjmenn hr, a egar viti langvinna vestantt, liggi straumurinnmeira til suausturs, en egar hann viti noran, liggi straumurinn aftur meira til suvesturs, en vanalegt s, ea a hann liggi fremur a landinu; breyting essi er oftast ekki mikil, en er til ess, a flta fer hafssins hr a Strndunum, egar noranstormar reka hann a landi. g gat ess, a hr vri ekki rttstreymt; g hafi vanist v fyrir sunnan, a um strstan straum, ea me nju tungli og fyllingu, vri vallt fl kl.6, og fjara kl.12, en essu er hr ekki annig htta, heldur er hr me strstum straum fjara kl.3 til 4, og fl kl. 9 til 10; g mynda mr, a etta komi af straumunum, v eins er essu vari sumrin, egar enginn hafs sst. a er almenn sgn manna hr, a um hfudag sumrin liggi straumur meira fr landinu, sem reki sinn langt burtu, s hann ekki kominn a ur; og svo segja menn, a hr s lkust veurttan, egar hafs s fyrir austurlandinu, og mun a vera almenn reynsla, a svo s.

g fer ekki hr um fleiri orum ettasinn, en bi yur a vira mr betri veg tilraun mna me a svara spurningum eim, er r ltu prenta slendingi; g veit, a margir eru frari til a svara eim en g, en g hlt, a hr mundu fir ea enginn vera til ess; blai barst mr lka svo seint, a g gat ekki bori mig saman vi alla hr skn minni, sem g vildi kosi hafa; ef r vildu lta svo lti, a spyrja mig um eitthva, sem veurttu snertir ea hafs, mundi g fslega svara v, eftir v sem g hefi vit . N dag er hr allmiki frost, rmar 9 eftir Reaumurs mli.

ann 28.desember birti slendingur var Einars smundssonar Nesi Hfahverfi vi spurningum Jns Hjaltaln. Svari er dagsett 7.oktber 1861:

Vilji mennf skra og nokkurn veginn yfirgripsmikla hugmynd um a, hvernig sinn almennt rekur a og fr landi, vera menn fyrst a ekkja hr um bil aalstefnu hafstraumanna kring um a. g er n v miur of frur um etta, og veit einungis, a hr fyrir Norurlandi er tluverur straumur vestan fyrir Hornstrandir, og svo me fltu landi austur fyrir Langanes, en beygist ar suur me Austurlandinu og verur ar enn strari, heldur en hr er fyrir noran, (en ef til vill mjrri). Fyrir sunnan og vestan veit g ekki hvernig straumum hagar til, en g mynda mr, a einhver grein af flastraumnum (the gulfstream) liggi vestanhallt sunnan a slandi og kljfi sig um a, svo a fyrir Vesturlandi liggi straumurinn norur me landinu, og framhald af honum s straumur s, sem g nefndi fyrir noran og austan. Aftur gjri g r fyrir, a meginhluti flastraumsins sli sr austur me landinu a sunnan og komi til vegar sunnanstraumi hafinu milli slands og Noregs, en a af essu leii austanstraum norur shafinu, og norurstraum suur me austurstrnd Grnlands. stuttu mli: g mynda mr, a kring um strendur slands liggi fremur mjr hafstraumur ea hringsvif slarsinnis, en a aftur s hfunum fjr landinu meginstraumur fuga stefnu, ea rangslis. En hvort sem n nokku er hft essari getgtu minni ea ekki, mun a t reynast mjg merkilegt atrii veurfri slands, a ekkja nkvmlega hafstraumana, v auk ess, sem eir hafa yfirgnfandi hrif hafsinn, sem llum er kunnugt hversu miki gjrir a verkum, til a spilla veurttufari landi voru, hafa eir lka sjlfu sr beinlnis hrif loftslagi; annig vita menn t.a.m. a einhver hin helsta orsk til ess, a loftslagi Noregi er svo milt, samanburi vi nnur lnd smu breidd, er einmitt flastraumurinn, sem liggur a landinu, og um straum ennan segir A. v. Humboldt, a menn veri a leita eftir upptkum hans og undirrt fyrir sunnan Grarvonarhfa, hann fi ekki nafn sitt fyrri en hann kemur t r Mexkflanum(the gulf of Mexico) um Bahamasundi. g get essa sem dmis upp a, a menn mega ekki vera of nrsnir, egar leita skal upp orsakir til veurttufarsins. g skal n leitast vi a svara me fm orum v, sem g get svara af spurningunum slendingi:

1. Hva oft hafs hafi komi a Norurlandi essari ld, get g ekki fljtu bragi komist eftir, en etta m vst auveldlega finna msum ritum, t.a.m. fyrir hin fyrstu 15 r af ldinni Tavsum sra rarins Mla, san um nokkur r Klausturpstinum, o.s.frv. g veit annars, a hr eru til gamlir menn, sem hafa haldi dagbkur fjlda mrg r, og mtti finna miki eim um etta efni, ef tminn leyfi, en mrgum ykir lklegt, a sarin muni hafa veri nr tvfalt fleiri en hin slausu hr noranlands.

2. Mikil reynsla ykir hr vera fyrir v, a sinn reki trautt a Norurlandi, svo miklu nemi, n ess vestan ea norvestan tt hafi ur gengi um hr
eim vetri.

3. Sannreynt er a, a bi stormar og straumar ra fer ssins, og veitir msum betur, eftir v hver flugri er, en a jafnai ra straumarnir meiru, vbi er miklu meiri hluti sjakanna niri sjnum, og svo eru lka straumarnir stugri en vindarnir; a er v mist, a sinn rekur fyrir straumi mti vindi, ea undan hvssum stormi mti straumnum, ef hann er ekki mikill, en bum essum tilfellum rekur sinn drmt; leggist aftur stormur og straumur eitt a reka sinn, miar honumfuranlega fljtt fram. a segir sig sjlft, a s straumurinn vestan, en stormurinn noran, rekur sinn til norausturs, meira ea minna skhallteftir v, hvort afli er sterkara.

4. Og me v svona stendur oftast , egar sinn rekur hr a vetrum, er algengast, a hann komi r norvestri.

5. s s, sem hr rekur a Norurlandi, er mist flatur s ea borgars, og kemur mnnum ekki saman um, hvor muni algengari, en sjaldan koma hr kaflega strir jakar samanburi vi , sem stundum sjst vi Grnland; annig ykja a fdmi, a fyrir 33 rum stu tveir jakar grunn sjtugu djpi norur og vestur af Siglunesi; uru eir ar eftir, egar annar hafs fr um vori, og stu kyrrir fram yfir Mikjlsmessu [29.september]; var um sumari dreginn mikill fiskur kring um jaka essa, sem allur var blindur ru auganu. Jakar eir, sem djpt rista, eru lka furu hir, og mun ekki fjrri sanni, a h eirra upp r sjnum s vilka mrg fet, eins og eir rista margra fama djpt, ea me rum orum: a 1/7 af allri h jakanna s ofansjvar; en engu a sur er s hluti, sem kafi er, miklu meiri en 6/7 a rmmli, v elilega snr niur s hlutinn, sem yngstur er og mestur fyrirferar, en rrasti hlutinn upp.

6. Ekki virist hvalagangan a landinu fara eftir v, hvort s er nrri ea fjrri, heldur fer hn eingngu eftir sldargngunni, v hvalirnir fylgja sldinnieftir jafnt og stugt, eins og elilegt er. a hefur reyndar oft bori vi, a sld hefur hlaupi inn firi, skmmu ur en hafs hefir reki a, en ekki virist sldargangan og sreki standa neinu sambandi.

7. a snist bi fara eftir vxtum hafssins og stefnu straumanna, hva lengi hann liggur vi landi. egar sinn er mjg mikill, fylgir honum meiri kuldi ogfrost, og frs hann v fljtar saman, einkum inni lngum og mjum fjrum; eiga lka vindarnir rugra me a rta honum til. S aftur einungis lti af s, er hann sfelldu reiki fyrir vindum og straumum, getur v ekki frosi saman, svo landvindarnir eiga hgra me a fra hann burtu. Straumarnir gjra annars, eins og ur er sagt, mest til a reka sinn; en ess ber a gta, a standi vindar lengi af smu tt, hafa eir mikil hrif straumana.

8. Af v reynsla ykir vera fyrir v, a sinn komi varla, nema vestantt hafi gengi ur til hafsins ann vetur, lta menn, a sinn komi fr Grnlandsbyggum; en eftir v sem vindar og straumar eru misstrir, rekur sinn fyrr ea seinna vetrinum og fjr ea nr landinu austur eftir hafinu. Reki hann nrri landinu vegna noranttar ea annarraorsaka, kemur hann fyrst vi Hornstrandir, en gangi landvindar, svo sinn reki djpt fyrir, verur hans oft fyrst vart vi Langanes og Slttu, og snist millibilinu veurstaan til norausturs, getur fljtu liti virst, a sinn komi r eirri tt.

9. a m ra af v, sem sagt er nstu grein, a slaust getur veri fyrir Norurlandi, svo langt sem auga eygir, hafs s kominn vi Langanes og reki aan fyrir straumum suur me landinu, v fyrir Mlasslunum er harur noranstraumur, eins og g gat um ur, og miklar straumrastir t af hverju nesi.

10. a mun fara a mestu eftir vindstunni, hvort sinn rekur nrri ea fjrri landi fyrir austan Langanes, en su veur hg og straumarnir einir ri ferum hans, tla g hann muni reka utarlega.

11. a mun vera sjaldgfara, en hr vi Norurland, a svo mikil hafk veri af s fyrir Mlasslunum, a ekki sji t fyrir hann af hstu fjllum, ber ettavi, en venjulega er sinn minni fyrir sunnan Gerpi.

12. Bi Norurland og eins Mlasslurnar losast fljtast vi sinn, egar veur stendur skhallt af landi, og um lei mti hafstraumnum, v rekur sinnbeint til hafs. Norurlandi er v bestsuaustanhvassviri til a frasinnburt, en Mlasslunum sunnan- ea suvestanveur.

13. Enginn ykist hafa teki eftir nokkrum breytingum norurljsum, mean hafsinn er landfastur.

14. Mean sinn er vi landi, er sjrinn miklu kaldari en ella.

15. Ekki ykjast menn hafa teki eftir v, a meira rigndi a sumarlaginu fyrir a, hafsinn vri skammt undan landi, heldur ykir etta fara mest eftir veurstunni, vegar lengi gengur austan ea noraustantt sumrin, er hr venjulega vtusamt; en mean hafsinn er mjg nrri vorin, eru oftast kuldaningar og nturfrost, en rkoma ltil, svo jrin getur ekki gri.

16. Hi gamla mltki, „a sjaldan s mein a misvetrars, n gagn a gus“, a vera komi af v, a reynsla ykir vera fyrir v, a komi sinn mjg snemma vetrinum, fari hann snemma burt, en sur ef hann komi ekki fyrr en seint tmnuum; bregst essi reynsla oft. Gamall maur, sem man muhallri, segir, a hafsinn hafi veri binn a fylla alla firi jlum, en hafi ekki reki burt aftur fyrr en um hvtasunnu.

17. Almennt ykir vera kvillasamara mnnum og skepnum, egar hafs liggur vi, og eru a skepnunum einkum rif og ls, sem eim er httara vi; ykir og httara vi, a kr og r lti fangi, og savorum deyr jafnan fjldi unglamba.

18. Tr au, sem rekur hafs, eru v nr undantekningar laust svl.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og t rinu 1861. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2020
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30    

Njustu myndir

  • nordanfari 1865-12-23
  • ar_1865p
  • ar_1865t
  • w-blogg010420b
  • w-blogg010420a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (3.4.): 13
  • Sl. slarhring: 445
  • Sl. viku: 3294
  • Fr upphafi: 1911488

Anna

  • Innlit dag: 13
  • Innlit sl. viku: 2935
  • Gestir dag: 11
  • IP-tlur dag: 11

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband