Bloggfrslur mnaarins, gst 2020

Sumardagafjldi 2020

Ritstjri hungurdiska skilgreinir sumardaga og telur . Lesa m um skilgreininguna eldri pistlum. Reykjavk hafa langflestir sumardagar rsins skila sr lok gst - mealtali er aeins tveir til rr dagar september (hafa ori ellefu egar mest var).

w-blogg010920-rvk

r eru sumardagar Reykjavk til essa ornir 21 (1 fleiri heldur en langtmamealtal 70 ra segir), en 12 dgum frri en a meallagi essari ld. rj sumur ldinni hafa skila frri sumardgum heldur en etta, 2001, 2013 og 2018. Komi sumardagar september fer fjldinn n einnig yfir 2002 og jafnvel 2005 lka. Langflestir uru sumardagarnir Reykjavk 2010, 2011 og 2012. sumardagar rsins r (hinga til) su fir mia vi a sem algengast hefur veri a undanfrnu ( fyrra voru eir t.d. 43) eru eir samt fleiri en var nokkru sinni ll rin fr 1961 til og me 1986. Kannski megum vi v vel vi una.

w-blogg010920-ak

Akureyri eru sumardagarnir n ornir 49 - 3 fleiri en mealtal essarar aldar. A auki btast a jafnai um fjrir september (en ar er auvita ekki vsan a ra). sumardagarnir hafi veri flestir Akureyri 1955 og 1976 (mikil rigningasumur syra) er mealfjldi essari ld samt 6 dgummeiri heldur en langtmamealtali segir til um. a eru aeins tv r essari ld sem skiluu frekar fum dgum, 2011 og 2015.

Eftir nokkra daga ltum vi svo sumareinkunn hungurdiska (enn er bei eftir lokatlum gstmnaar). Talsvert samhengi er milli mlitalnanna tveggja annig a lklegt er a einkunnin Reykjavk veri lgri en hn hefur oftast veri ldinni - en vi sjum til.


Af hitafari remur fjallvegum

Hr verur hitafar riggja fjallvega bori lauslega saman. Aalhersla er rstasveiflu. Fjallvegirnir rr eru: Holtavruheii (veurst 370 metra h yfir sjvarmli=, Steingrmsfjararheii (440 m) og Vatnsskar Hnavatnssslu (420 m). Landslag Vatnsskari er mjg lkt v sem er hinum heiunum. Harmunurinn er ekki mikill, en skapar einn og sr ltilshttar mun mealhita, mestan milli Holtavruheiar og Steingrmsfjararheiar ar sem hann er um 70 metrar - ea um 0,5C.

w-blogg300820a

Myndin hr a ofan snir mealhita hvers mnaar heiunum remur - eir sem hafa huga geta flett tlunum upp vihenginu. Gulu slurnar sna hita Steingrmsfjararheii. r eru llum tilvikum lgri en hinar. Vi sjum lka a mealhiti er ar undir frostmarki fram ma og kominn aftur niur frostmark oktber. fljtu bragi virist sem mealhiti s nean frostmarks um hlfum mnui lengur vor og haust heldur en hinum heiunum tveimur - „sumari“ mnui styttra.

Vi skulum n lta nnar ennan hitamun stvanna.

w-blogg300820b

Hr er byrja v a reikna mealhita hvers almanaksdags ri um kring essi 23 r. San er munur stvanna reiknaur. Bli ferillinn snir mun hita Holtavruheii og Steingrmsfjararheii - jkvar tlur sna daga ar sem hlrra er fyrrnefndu heiinni. a er nrri v alla daga rsins- feinir dagar jllok ar sem munurinn er enginn ea Steingrmsfjararheii ltillega vil. Hvort slkt heldur til lengri tma liti er aldeilis vst. Aftur mti getum vi veri harla viss um a megindrttir ferilsins eru raunverulegir. Munurinn er reianlega minnstur jl og framan af gst - vex san upp um 0,7 stig og - sem skrist lklega a mestu af 70 metra harmun stvanna. Helst munurinn svipaur allt hausti og vel fram yfir ramt. Seint febrar ea framan af mars fer munurinn a aukast - vex san nokkur hratt og nr hmarki sari hluta mamnaar. Hann er san miklu minni lok jn heldur en upphafi mnaaris. - Bum smstund me skringar.

Raui ferillinn snir mun hita Holtavruheii og Vatnsskari. a er kaldara allt ri fyrrnefndu heiinni - feinir dagar a vsu egar ar er hlrra, en aaldrttum er munurinn 0,4 stig haust og vetur fram mars, en vex san og er mestur jn. er berandi kaldara Holtavruheii - munar htt 1 stigi - rtt fyrir a stin Vatnsskari s 60 metrum hrra yfir sjvarmli heldur en stin Holtavruheii.

w-blogg300820c

Sasta mynd sem vi ltum a essu sinni snir rstagang dgursveiflu hitamunar stvanna Holtavruheii og Steingrmsfjararheii. Hver mnuur er sjlfstur - strikalnur sna mrk milli mnaa. Hitamunur kl.1 a nttu er lengst til vinstri hverjum mnui, en hiti kl.24 lengst til hgri. janar er hitamunur a mealtali 0,7 stig, bi dag og ntt. ma er ann minnstur seint a nttu, um 1,0 stig, en vex upp meir en 2,5 stig sdegis. S munur sem vi sum a var hita stvanna tveggja ma er v ekki sst orinn til vi a hve miklu kaldara er Steingrmsfjararheii a deginum heldur en Holtavruheii essum tma rs. Munurinn a nturlagi er a vsu meiri heldur en rum rstmum, en ekki svo mjg miklu meiri.

Vi getum auvita ekki (n nnari athugunar) veri viss um hva veldur essari hegan. Svo virist sem tmanum nvember og fram febrar s munurinn hita stvanna (bi dag og ntt) a mestu skranlegur af harmun eirra. Hinn mikli munur seint vetri og fram jn er nr rugglega tengdur mismunandi snjalgum vi stvarnar. ar koma nokkrir ttir vi sgu. fyrsta lagi er ekki tiloka a snj leggi meira a Steingrmsfjararheiarstinni annig a hitamlirinn s undir vor ekki rttri h yfir yfirbori (of nearlega - vegna ess a snjrinn er „of ofarlega“). ru lagi - og a er hrifameiri skring - er byggilega miklu meiri snjr bi nr- og fjrumhverfi Steingrmsfjararheiarstvarinnarheldur en Holtavruheii - essi snjr arf a brna og a fer orka - sem annars fri a hita autt yfirbor - sem san hitar lofti. Yfirborshiti liggur v stugt nlli, jafnvel miklu slskini. rija lagi er hugsanlegt - a vitum vi ekki - a meira s um oku vi stina Steingrmsfjararheii heldur en Holtavruheii essum rstma. Einhvern veginn finnst ritstjra hungurdiska essi sasta skring ekki srlega lkleg - ea vgi hennar heildinni s ekki miki.

sitja jl og a nokkru leyti gst eftir. Vi sjum (j, eir sj sem rna lnuriti) a bum essum mnuum dregur Steingrmsfjararheii mjg Holtavruheii undir kvld -svo mjg meira a segja a (marktkt) hlrra er Steingrmsfjararheiinni. Spurning hva essu veldur. Vel m vera a etta hafi me hafgolu a gera - ea hva vi eigum a kalla Hrtafjararstrenginn. Steingrmsfjararheiin er miklu betur varin fyrir slku - sjvar- og lyftingarhrif gtu veri minni heldur en Holtavruheiinni.

Ferlarnir september og oktber minna vorferlana, en eru miklu veigaminni. Kannski sjum vi hr hrif ess a snemma fer a snja Steingrmsfjararheii - a mealtali rltar heldur en Holtavruheiinni.

Veurfarslega er margt dularfullt fjllum Vestfjrum. Drangajkull er alveg sr parti meal jkla landsins. Enginn teljandi jkull er vi Trllakirkju Holtavruheii - hrri s en hbungur Drangajkuls. Enginn jkull er heldur Glmu (og hefur a sgn frra ekki veri - haldis fram). En mlingarnar Steingrmsfjararheii sna okkur a sumari er um mnui styttra ar heldur en samsvarandih ngrenninu.

Mun betur mtti rna essar mlingar - t.d. me v a tengja r vi vindttir. gtum vi betur s hvort a er eitthva srstakt veurlag sem mest hefur a segja um ennan mun - ea hvort hann er svipaur flesta daga.

Ltum etta duga a essu sinni.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

rin 1846 til 1860 - inngangur

samantekthungurdiska um veur og tarfar ranna 1749 til 1924 er n komi a runum 1846 til 1860. Vntanlega mun taka nokkra mnui a afgreia au. Hr ltum vi mjg lauslega hitafar essara ra. Hgt er a halda v fram a eins konar hlskei hafi rkt hr landi fr v um ea upp r 1820 og fram mijan sjtta ratug aldarinnar. etta hlskei er a fyrsta af remur sem vi ekkjum fr v mlingar hfust. Biin eftir nsta hlskeii eftir varmjg lng - a hfst ekki fyrr en um og upp r 1920 - a vsu megi segja a verstu kuldarnir vru hj upp r 1890. rija hlskeii hfst san um sustu aldamt og stendur enn.

Ntjndualdarhlskeii sem vi nefnum svo var bi kaldara og slitnara heldur en sari skeiin tv. Munar a lkum mest um a a mun meiri hafs var norurhfum heldur en sar var. a ddi a norlgar ttir voru (egar r geri anna bor) mun kaldari heldur en noranttir hinna hlskeianna tveggja. v hlskeii sem vi n upplifum er a einmitt noranttin sem hefur hlna mest - langt er hafskuldann. Sunnan- og suvestanttir hafa hlna mun minna. Um etta hefur veri fjalla hr hungurdiskum - og verur trlega gefinn frekari gaumur sar.

a var sums annig a rtt fyrir nokku hagsta t essa gamla hlskeis komu inn milli bi afspyrnukaldir mnuir og jafnvel rstir og r sem spilltu snd ess. a er auvita varla hgt a segja nkvmlega hvenr v lauk, hvort a gerist strax 1855 - ea tveimur ea remur rum sar er ekki gott a segja - enda skiptir a raunar engu.

ar_1845-61-t12

Hr m sj 12-mnaa kejumealtl hita Stykkishlmi runum 1845 til 1861. a einkennist af grarlegum sveiflum - allt fr hinu mjg svo srstaka og hlja ri 1847 yfir ri illa 1859. Fyrra ri er eitt allrahljasta r 19.aldar, samt hugsanlega 1828. Hlindin 1880 sem voru jafnvel meiri hittu ekki eins vel almanaksri.

Eins og vi sjum myndinni eru hlindi sem essi bara vi mealr nverandi hlskeii.Raua lnan vert yfir myndina snir mealhita sustu tu ra. a er aallegaeinn grarkaldur mnuur sem s um a draga hitann ri 1848 niur vi - og sama m segja um lgmarki sem sj m ri 1855. Bla lnan snir mealhita ranna 1861 til 1875 og s svarta„kalda mealtali“ 1961 til 1990.

Af essari einfldu mynd getum vi ri a vi eigum eftir a sj t hrsa mjg -og smuleiis kveina undan henni egar vi litum frttir af tarfari einstakra ra.

Raua strikalnan snir 12-mnaa keju loftrstings. essum tma eru nokkrir merkir h- og lgrstimnuir, en almennt er rstifar ekki mjg afbrigilegt lengi senn.


Af rinu 1875

T var talin hagst, srstaklega voru vetur og vor mild. rsmealhiti Stykkishlmi var 3,9 stig, 1,3 stigum hrri en mealtal nstu tu ra undan. Mealhiti Reykjavk var 4,9 stig og er tlaur 4,0 stig Akureyri (s tala nokku viss). Fimm mnuir voru hlir, mars og aprl hljastir a tiltlu. etta var fyrsta skipti san 1853 a fimm mnuir vru hlir sama ri. Aeins tveir voru kaldir, jn og jl.

Mikil eldsumbrot uru skju og Mvatnsrfum, mest var sprengingin annan dag pska, 29.mars. Grarlegt skufall var va um landi austanvert. Eru brf sem greina fr essum atburum nokku fyrirferarmikil textanum hr a nean. Rtt tti a taka au me essu yfirliti.

ar_1875t

Hsti hiti rsins mldist Djpavogi 7.jl, 19,1 stig. Stvar me kvruum mlum voru engar inn til landsinsog nsta vst a hiti hefur ori hrri. Hvammi Dlum mldust t.d. 20 stig ann 2.gst. Lgsti hitinn mldist Grmsey ann 27.janar, -16,1 stig. Meira frost hefur efalti ori inn til landsins. orleifur Hvammi mldi t.d. -18,8 stig ann sama dag. Mjg kaldir dagar Stykkishlmi voru aeins sj, kaldastur a tiltlu 26.jl. Reykjavk var 31.ma kaldastur a tiltlu.

rkoma mldist 868,5mm Stykkishlmi, s mesta fr upphafi mlinga ar (1856) og mldist ekki svo mikil aftur fyrr en 1896. rkoma var einnig mikil Djpavogi og Grmsey. urrvirasamt var aprl og einnig fremur urrt gst og nvember, en rkoma var venjumikil ma og einnig nokku mikil september og desember.

ar_1875p

rstingur var venjuhr nvember, en srlega lgur ma og jn. Lgstur mldist rstingurinn Djpavogi 22.desember, 941,6 hPa, en hstur sama sta 16.mars, 1044,4 hPa.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri [og eldsumbrotum]. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Sra Valdimar Briem ritar yfirlit um tarfar 1875 „Frttir fr slandi“:

Veurttufar slandi 1875 var yfir hfu a tala eitthverthi besta, sem veri hefur essari ld, og a nokkurn veginn jafnmilt allt ri kring. Veturinn var fyrir sitt leyti mildastur og var hann nsta lkur vetrinum undan; ann vetur klluu gamlir menn harastan hafa veri sinni t, en ennan vetur kvu margir hinn blasta manna minnum. var veurfar nokku mismunandi eftir landslegu og landshttum. Suurlandi var allra mildast. sjvarsveitum ar voru a sgn einir 8 frostdagar vetrinum allt fr nri, og mealfrost aldrei meira en 8 stig (R, -10C). Norurlandi var nokkru kaldara, en eigi a mun, enda voru n hafsar engir. a hlviri vru, var rkoma jafnan fremur ltil. Mestur snjr fll Austurlandi, en mestar rigningar voru Skaftafellssslu. Vori var a snu leyti hin kaldasta rst. voru blviri mikil framan af vorinu nokku fram yfir sumarml, en tk a klna og snast til hrakvira og rigninga. mijum mamnui gjri kuldakast me hretum og hrum Norurlandi og Vestfjrum, og aftur anna enn meira lok mnaarins; uru skip va noranlands fyrir hrakningum, og 9 ilskip tndust. Upp fr v snerist aftur til batnaar. Sumari var milt og hgvirasamt vast. Suurlandi voru oft molluveur, errilti en rigningalti. 10. jl gjri ofanverumBiskupstungum dmafa haglhr hitaveri. Haglkornin voru stœr vi tittlingsegg, og mrg 3 fst saman. 2 stundum huldu au alla jr, svo a varla s gras, og var fnnin svo hr, a varla markai spor. Hrinni fylgdi ofsastormur me gurlegum rumum og eldingum, og tldumennallt a 100. Hrin st i 3 stundir. Ekki kom hn yfir nema lti svi, en gjri ar talsverar skemmdir. Kl barist niur grum, gras sligaist og brotnai, lauf barist af skgum o.fl. Vesturlandi var veurtt nokku stugri. Norurlandi og Austurlandi voru miklir urrkar og hitar meiri hluta sumars, einkum framan af. Vart var vi hafs fyrir Strndum vestur um sumari, en hann hvarf brum aftur. Um hausti var va stug veurtt framan af. Snemma oktbergjri hrarfelli va um land me nokkurri fannkomu, en brtt blkai aftur. var Vesturlandi va kalsasamt og hryjusamt allt til rsloka. Suurlandi voru lengstum ur og rosar um hausti og fyrri hluta vetrar, en Norurlandi og Austurlandi voru lengstum stillingar og blviri.

Heyskapurinn var va um land gu meallagi. Grurinn kom mjg snemma eftir hinn ga vetur, og um sumarml var jr va orin svo grin sem endrarnr um fardaga. En komu vorkuldarnir, og kipptu r grasvextinum, svo a slttarbyrjun var hann eigi meiri en meallagi flestumsveitum. voru tn, einkum Suurlandi, betur sprottin en mealri, en tengi miur, einkum mrar og votlendi. Lakastur grasvxtur var yfir hfu Vesturlandi, og ar var nting einnig a tiltlu lakari en annars staar. a errilti vri Suurlandi, nttist heyskapur ar vel, helst til sveita, en nokkru miur vi sjvarsu. Norurlandi og Austurlandi var nting best. Heybirgir manna a haustinu uru vast allgar, me v lka a talsverar heyfyrningar hfu ori hj flestum eftir veturinn ur.

Janar: Hagst t, nokkrar hrar suaustanlands.

Noranfari birti ann 29.janar brf r Mvatnssveit ar sem greinir fr upphafi eldsumbrota.

[Mvatni 8.janar]: Rmri viku fyrir jl, fr fyrst a bera jarskjlftum, og fru eir sm vaxandi. Ekki voru kippirnir harir n langir, en svo tir a ekki var tlu komi, brakai miki hsum strstu kippunum, og allt hringlai sem laust var. Mest voru brg a essum skpum 2.[janar], v svo mtti heita, a einlgur jarskjlfti vri fr morgni til kvlds ann dag. Reykjarmkkur hafi sst suri nokkra daga undan egar heirktvar, en a morgni ess 3.[janar] laust fyrir dag, sst han eldur mikill, litlu austar en hsuur. Lagi logann htt loft upp, og var hann bsna breiur um sig niurvisjndeildarhring, en brumdr sk fyrir svo ekkert sst. San hefur oftast veri ykkviri og lkadregi miki r jarskjlftunum, og lti gtt dag og gr. Hvar eldur essi muni vera, er ekki auvelt a segja, en s hann Vatnajkli hltur hann a vera nokkru vestar en sumari 1867. [Svo btir blai vi]: Va hr noranlands er sagt a hafiorivart vi jarskjlfta essa, helst fram til dala og fjalla t.a.m. Mrudal Fjllum, en minna tsveitum.

jlfur rir afla og t janarpistlum:

[11.] Vertta hefur n lengi gengi hin asta, en vindasm. Fiskiafli Leiru og Garsj hinn besti, og hafa menn einkum n um jlin stt anga han af Innnesjum me miklu kappi og dugnai, enda hafa flestallir afla prilegavel.

[29.] msum sveitum hr syra fullyra menn a sst hafi til eldgosa yfir austurjklum, lkum stvum og undanfarin r. Viljum vr ska a eir menn er teki hafa eftir essu, vildu gefa oss skrslu um a. Hin einmuna ga vetrart hefur haldist breytt til essa dags, hvervetna aan er frst hefur.

Noranfari birti 19.febrar brf dagsett janar:

[Saurb Dalasslu 16.janar] Han r Dlum er a frtta besta tarfar fr v fyrir jlafstu, og voru a blessu umskipti fr v sem ur var allt haust fr rttum; va voru hr slmar heimtur, v ekki var bi a leita hr afrttir tin byrjai. stku b Mikaelismessuverinu [29.september] fauk hey, og er a, veri, tali me mestu verum sem hr hafi komi. Allur tigangspeningur er magur eftir hreti haust og hagleysurnar. Heyskapur var meallagi sumar, v ntingin var svo skilega g, va vri snggslgt.

[Mlasslu 22. janar]: San g skrifai r nvember hefur tin mtt heita g, frostlaust a kalla og alveg snjlaust yfir allar sveitir og v jarir ngar ar til 13. [janar] gjri krapahr og kafan snj hinn 14.; hljp san frost og gjri haglaust flestum fjarasveitum, san hafa veri hg frost og landnoran blstur og n er vindur af norri.

safold greinir fr eldsumbrotum og t ann 27.janar:

San rtt eftir nri hafa msir menn hr Reykjavk st sj merki ess, a eldur vri uppi einhversstaar Vatnajkli, helst nlgt smu stvum og sast hittifyrra. Me mnnum, sem komu noran r Eyjafiri fyrir fum dgum, frttist, a essi sami(?) eldur hefi tt a sjst aan skmmu eftir nri. Smuleiis hann a hafa sst r Hvtrsu Borgarfiri, og eins r Hreppunum rnessslu. Hvergi hefir ori vart vi skufall, svo til hafi spurst. Jarskjlfta kva hafa ori vart va um Eyjafjr og Skagafjr um og eftir jlin. eir voru tir, en eigi miklir.

Vetrarfar hi besta um allt land, eftir v sem frst hefir me feramnnum a noran og vestan, og me austanpstinum, sem kom hinga 18.[janar]. Hr syra hefir veri stk bla san nri.

Noranfari birti ann 17.mars brf r Bjarnanesi Hornafiri, dagsett 1.febrar.

Eftir v sem maur segir, sem hr er kominn noran af Akureyri, og mis brf og bl skra fr, hefur veurttan i haust veri mjg lk um land allt. Mnuurinn, sem liinn er af essu ri, hefur snt okkur veturinn sinni rttu mynd, me stormum, hrum og snjkomum, svo vavar ori haglti; tvo sustu daga hans var hr hlka, en ntt br v svo skyndilega noran grimmdarveur me aftaks frosti; fyrstu orravikuna var oftast fjk me feiknagrimmdum, sem ekki gfu eftir eim fyrra. Vegna grasbrestsins nstlii sumar, var hr hj flestum mjg lti hey og vegna illrar setningar, er htt vi, a mrgum reii illa af me skepnuhldin, nema a v betur vori.

Febrar: Hagst t, einkum sunnanlands.

Noranfari segir 11.febrar:

San um nstlii nr hefur veurttan oftast veri stillt en frostlti, 2—7R og stundum frostlaust, nema dagana 27. og 28.[janar] 15—16 Reaumur [-18 til -20C]. llum snjlttum sveitum hefur oftast veri jr, en t af v hefur brugi, hefur a meir veri vegna frea en snjyngsla. En aftur va tsveitum, er kvarta um snjyngsli og jarbannir, svo a sauf og hross hafa allajafna veri gjf san haust; aftur stku sta vi sj, f gengi allt a essu a kalla sjlfala. Va hefur fjrpestin ea brafri drepi a mun, en mest Silfrastum Skagafiriallt a 60 fjr. San fyrir jl hafa fir ri til fiskjar, bi vegna gfta og af v beituna hefur oftast vanta, og a sem aflast hefur af fiski veri smtt og ftt. Aldrei hefur, a vr til vitum, vetur a af er, ori ri til hkarls. Vart hefur ori vi tsel hr innfjarar og feinir af eim komnir land. Enn vetur hefur ekkert ori vart vi hafs hr noran fyrir landi, og enginn vottur ess a hann s ferinni hinga. Um tma hefur ess hvergi hr veri geti, a vart hafi ori vi jarskjlfta.

Noranfari birtir 19.febrar eldgosafrttir fr Mvatni:

[Mvatni 5.febrar] a er ori augljst, a eldgosi, sem vetur hefur orsaka jarskjlftana, er skju- ea Dyngjufjllum, hinum syri, er svo eru nefnd landkorti B. Gunnlaugsens. [Svo btir blai vi] Sagt er a jarskjlftarnir hafi vetur ori strkostlegastir Mrudal Fjllum, einnig ar nstu bjum Vidal og Grmsstum, og sumt af hsum Mrudal legi vi hruni. — Nlega hefur frst a 4 ea 6 Mvetningar hafi haft formi a leggja af sta a heiman 15.[febrar] suur fjllin til a skoa upptk eldsins.

safold birti ann 18.mars nokkur brf:

[Hornstrndum, 30.janar]: Han er me llu frttalaust; heilbrigi og vellun manna yfir hfu. Sumari sem lei var hr eitt hi kaldasta sem g man eftir, enda l hafsinn hr landfastur allan jlmnu; grasvxtur var hr mjg rr, og heyfng manna ltil, enda var heyskapur endasleppur, v 24. september tk algjrlega fyrir hann; gjri hr mesta hret me fjarskalegri snjkomu og stormi, og ttu margir ti talsvert af heyi sem aldrei nist. Haustverttan var storma- og snjasm til jlafstu; san allg vertta til ess. Fiskiafli var hr rtt gur haust allstaar kringum Hnafla, en mjg viarrekalti hefir veri hr Strndunum, a sem er af essum vetri. Ekki er hafsinn komin hr enn a landi, en mjg er vertta v lk sem hann fari brum a sna sig; hann er oft notagestur, sem hefir komi hr hverjum vetri mrg undanfarin r, stundum legi hr landfastur langt fram sumar.

[safjarardjp 19.febrar]: Veturinn er vgari en fyrra, hefir n um tma a undanfrnu veri allstaar haglaust. Hvergi heyrist geti um hafs. Fiskiafli heima haust og vetur me allrarrasta mti, en gur san vert byrjai Bolungarvk eftir nri, en sjaldri vegna gfta; ...

[Skgarstrnd, 1.mars]: Fr 1. janar til hins 24. voru austanlandsynningar, oftar hvassir me 6 til 7 frosti, gjri frostbyl me 9—14 frosti til 29.; san blotai snggvast, eftir a komu austanlandsynningar aftur, og hldust til 15. febrar me frostlinjum og frostvgum,nema 3. febrar var -10. Vi ann 16. br til sunnanttar og m svo kalla a sari hluta mnaarins hafi vindstaan veri fr landsuri til vesturs tsuurs mo frostlinjum og hgarum.

safold birti ann 31.ma brf r Vestmannaeyjum, dagsett 26.febrar:

Veturinn hefir veri hr mjg mildur, frosta og snjalaus, en mjg hvassvirasamur; fr rija jlum og og fram yfir mijan janar voru sfeldir austanstormar hverjum degi og var aldrei sj komi allan enna tma. Jlafastan var og mjg hvassvirasm, og ltill fiskur, sjaldan ra gaf. Nokkur skip fru til hkarla jlafstu, en aeins eitt eirra aflai nokku a mun, nlgt 20 tunnum 3 ferum. San um mijan [janar] hafa austanstormar veri mjgtir og sjgftir v sjaldgfar og illar, enfiskur nokkur mium, egar menn hafa geta sj komist; n viku hafa veri g sjveur en fiskur ltill.

safold segir af t ann 11. mars:

Vertta er enn hin sama og veri hefir allan vetur; sfeldar ur og blviri, svo a varla sst fl jru. Nna essa dagana dlti tsynningskast.

ann 3.mars birti Noranfari skrslu um eldgosin sem Jn Sigursson Gautlndum ritai 26.febrar:

brfi 8.[janar] til ritstjra Noranfara gat g nokkrum orum um jareld ann er vart hafi ori vi ingeyjarsslu, og um jarskjlfta er honum voru samfara. San hefur margt gjrst sgulegt essu efni. a mtti ra a fljtt af msum lkum, a eldsupptkin mundu vera norar en Vatnajkli, og tti nausynlegt a komast eftir hvar helst au mundu vera. Skum essa voru 4 menn gjrir t han r sveit, til a leita a eldinum, og lgu eir af sta 15.[febrar]. eir fru beinustu lei suur eftir endilngu dahrauni, og stefndu Dyngjufjllhin fremri — sem hr eru kllu svo — og er stf slarhringsganga r bygg, suur undir fjllin, egar essi lei er farin. eir fengu gott veur og bjart mestalla leiina til og fr. En er voru komnir svo sem mija lei, fru eir aheyra dunur miklar og dynki, og jafnframt fundu eir sterka eldlykt, og fr etta alltaf vaxandi eftir v sem eir nlguust fjllin. egar lengra dr suur eftir su eir reykjarmkkinn bera vi loft vestan undir fjllunum. Eins og sj m landabrfinu stra eftir Gunnlaugssen, mynda Dyngjufjllin fremri mikinn fjallahring, og er hraunbreia mikil innan bugnum, sem nefnd er Askja landabrfinu. En lakast er, a eftir sgn kunnugra manna, eru fjllessi ekki sett rtt ea nkvmlega niur kortinu, svo essvegna getur lsing afstunni ekki ori svo glgg ea skr fyrir sem ekki hafa anna vi a styjast en korti sjlft. arna skjunni, vestanundir eystri fjallgarinum, fundu leitarmenn eldsupptkin, og hafa eir skrt svo fr, a ar s mikill ggur ea hver, sem kasti grjti og leireju fleiri hundru feta loft upp En skum grjtkastsins komust eir ekki nr ggnum en svo, a nema mundi 60—70 fmum. Varir uru eir vi fleiri hveri grennd vi hinn mikla hverinn, og hldu eir a r einum eirra mundi hafa komi dlti hrauntagl, en ekki gtu eir heldur komist nrri eim. Vatn rann r sumum hverunum og hafi a mynda dlitla tjrn ar hrauninu Allt kring var jrin - ea rttara sagt hrauni — umhverf og sundurrifin me strum gjm og sprungum, og sumum stum sigin niur, svo ekki mun hafa veri rennilegt a ganga nrri essu trllavirki nttrunnar. San hefur reykjarmkkurinn sst daglega r bygg egar heiskrt hefur veri, engu minni en ur. Smkippir hafa fundist vi og vi, en engir hafa eir veri strfelldir; m og vera a eir eigi rt sna eim atburum sem sar hafa gjrst, og sem g skal leyfa mr a skra fr me fum orum.

A kvldi hins 18.[febrar] sst fr Grmsstum Fjllum eldur mikill vestri, slttu eirri hinni miklu, sem liggur milli Mvatnssveitar og Jkulsr Fjllum, og sem einu nafni nefnist Mvatnsrfi, en ru nafni Austurfjll. Eftir v sem frst hefur hinga sndist eldurinn koma fyrst upp fleiri stum, og renna sansaman eitt miki bl, sem sndist taka yfir svo miki svi, a nema mundi fleiri tnlengdum. etta mun og vera rtt eftir v sem sar prfaist. egar essar frttir brust hinga, tku nokkrir menn sig saman um a rannsaka etta hi nja eldgos, og var g einn eirra tlu, og var essari rannskn loki gr. Eldsupptkin eru hr um bil 4—5 mlur fr bygg han, vestanvert vi svonefnda Sveinagj Austurfjllum. egar vi komum anga var hvergi eldur uppi, en a tlun okkar mundi hafa loga uppr sumum stum hina nstu daga undan, v en var hraun a er myndast hafi, sjandi heitt sumum stum. Eldurinn hefur ausjanlega haft upptk sn (brotist t) fleiri stum, og mynda marga gga, suma stra en suma litla. Uppr sumum ggunum hefur olli hlfstorki hraun, og mynda har borgir ea hraunhryggi kringum . En r sumum ggunum hefur komi brin hraunleja, sem runni hefur fram og mynda flatt hraun. Voru allir ggarnir n httir strfum snum og voru sumir eirra tilbyrgir af hraunvikri v er olti hafi aftur ofan , en sumir voru opnir, og s botnlausar gjrnar botni eirra. r flestum eirra rauk enn heit gufa. Strstu ggarnir hfu kasta upp brddum steinum, og voru sumir allt a v manntak a yngd. Hfu eir eigi komist nema upp ggbarmana, en hinir minni — samt hraun og vikur — hfu kastast 30—40 fama fr, og komi niur sumum stum snjinn, og brtt hann undan sr. Ekki sust nein merki til ess a aska n leir hefi fylgt eldgosi essu. Hraun a sem komi hefur r llum ggunum til gamans, er allt a hlfri bjarlei lengd, og 3—4 hundru famar breidd ar sem a er breiast. a hefur fyllt upp dld nokkra sem legi hefur skammt fr eldsupptkunum, og er v bsna ykkt sumum stum. N varhrauni fari a storkna allt a ofan, en gegn um hraunsprungurnar s va eldinn hvtglandi undir, og mun skorpan hafa veri orin 2—4 feta ykkt. Var eigi httulaust a ganga ar um, v hrauni er mjg brunni og laust sr, og oldi v illa mannsungann. Skr okkar og sokkar skemmdust einnig af hitanum. 2 ea 3 stum hfu myndast smborgir r brinni hraunleju holar innan, og str vi2—4 tunnu lt. Var ein eirra minnst en mjg fgur sndum, og lktist hn hinu fegursta og smgjrfastajrnsteypusmi. Mundi hn kllu kjrgripur ef hn vri i konungahllum. Umhverfis hrauni var jrin va rifin sundur og sprungin; hfu ar komi miklar og voalegar gjr, sem vera httulegar fyrir menn og skepnur mean r eru a fyllast aftur. aer tlan mn a eldgangi essum s n loki essum sta, en eigi ykimr lklegt, a eldurinn kunni a brjtast t aftur rum sta hr grennd, ur langir tmar la. Rita 26. dag febrar1875. Jn Sigursson.

safold birtir 27.mars einnig brf r Mvatnssveit sem lsir astum skju um mijan febrar:

Hinn 16.[febrar]kl.11 um morguninn voru leitarmenn komnir fram a fjllunum austarlega. ar eru au lg og hali gengur ar austur r eim; ar gengu eir upp, og var a fjallsdrag ea hali ekki meir en hlfs tma ganga breidd; var fyrir eim gildrag ea mjg rngur dalur, sem l beint vestur og austur; sinn, sem eir gengu yfir, var lgur og nokku bratt suur af, en htt og bratt fjall fyrir sunnan; a ni samt ekki langt til vesturs, v a gili beygist brum suur, og skar annig sundur fjllin „vinkil". Vi etta fjall vestantil su eir reykinn, og hldu a hann vri enn langt burtu og gengu v ekki eftir gildraginu heldur vert suur yfir fjalli, sem eir sgu a veri hefi a giska 2000 fet. Fjalli var mjtt, og egar eir komu syri brnina, su eir a sem eir voru a leita a, eir su ar fyrir nean sig (fyrir sunnan og vestan) djpa og marflata hvilft ea hverfi, nlega hlfri mlu hvern veg, fjllum lukt allar hliar, hum og brttum, a austan og sunnan me hamrabeltum, en a vestan nokkru lgri og flatari, og norvestan; gildragi, sem g ur minntist , myndai rngt op ea inngang noran hverfi, ar sem a (gili) beygist suur vi fyrir vestan fjalli. Jafnfallinn snjr var llu essu hverfi. Syst og austast v, nstum fast uppi undir suurfjallinu, var ggurinn, sem mest hefir sst rjka r, slttu, en ar varekkert ntt hraun kringum hann, sem menn skyldu hafa mynda sr; kringum sjlft opi var a eins kominn hraunhringur, ekki hr, en — eftir vsem eir giskuu — hr um bil 40—50 fama a vermli millum barmanna; barmarnir voru brattir ofan sjlft gati, svo a a hefir ekki geta veri mjg miklu mjrra en hraunhringurinn, sem sst. Svo nlgt komust eir ggnum, a ekki voru nema hr um bil 70 famar a honum, nr oru eir ekki. Ekki spi hann einlgt jafnt og tt, heldur me rokum, og einlgt nokku. Fyrir gurlegum reykjarmkkvum gtu eir ekki gjrla s hverju hann gaus. eir sgu a a hefi reyknum snst lkast heillegum druslum ea flyksum, sem hefir nttrlega veri leja og bri grjt. Mestallt fll etta ofan hann aftur ea barmana og hrundi svo niur hann, og uru voalegir brestir og dunur niri. v sem hann hafi lengst fleygt i burtu, hafi hann aeins kasta um 20 fama fr sr, en engu af v oru eir a n, v a einlgt gekk essi grjthr og lejuhr logandi a ofan. Geysilega htt hafi hann kasta hinu smsta. en eim ber ekki saman um hva htt, sumir segja yfir 100 fama, sumir miklu meira, og a ykir mr lklegra. Engar eldstrokur su eir koma upp r honum. Nokkru fyrir vestan ennan gg, hr um bil 80—90 fmum, hafi — a v er eim tti lklegast og hr um bil sjlfsagt — vi essi gos myndast jarfall, hr um bil 10—12 dagslttur a str; lgst var a tnorantil og ar stu bjrg eftir, hr um bil 6 fama h, og svona var allt etta stykki umgirt af bjrgum allt um kring, en langhstum tnorantil. Niri jarfalli essu sunnantil var annar ggur, nokkru minni en hinn, en spj jafnara og ekki eins htt; r honum hafi runni dltil hraun eftir jarfallinu tsuur. r henni kom lka lkur, me nokkurn veginn hreinu vatni, og rann hann norvestur a bjrgunum og var ar komin str tjrn. Niur jarfalli oru eir ekki og gtu heldur ekki komist, v a bi var snjrinn og bjrgin me svo strum sprungum, a ekki var hgt a komast yfir, og svo voru hamrarnir svo hir a mgulegt var fyrir a komast niur, en eir hfu engan tbna me sr til a sga ofan. Dlitlu fyrir vestan enna gg var einn ltill, sem nokku rauk r, en ekkert rann r. Margar smar sprungur voru hinga og anga, en engin svo str, a r ryki. essi hvilft liggur hr um bil eins lgt og Mvatnssveit, litlu hrra. Ef fjarska mikil hraunleja rynni r essum ggum, gti hn ekki runni anna en fyrst um allt hverfi, og san norur um gildragi og svo austur eftir v, og ar taka vi fjarska strar og flatar sandaunir austur a Jkuls. Til ess a gefa r greinilegri bugmynd um lgun essa hverfis, skal g, eftir eirra sgusgn, semfru, lsa v fyrir r sem skeifu lgun, tin (bungan) snr suur, en hlar norur, en me fjallalnu dreginni milli beggja hlanna. austanveru fjallinu fyrir austan etta hverfi ttust eir veravarir vi eldgamla hraun-, sem r eim hafi runni austurtt, en hvergi ttust eir sjlfum fjllunum hafa s ess merki, a au hefu gosi, g vi; gga, ea sklmyndaar hir ea hla; en eru ll fjllin brunnin; a eru a vsu ekki svo grfgerir hraunsteinar eins og hinum vanalegu hraunum vorum, heldur smgjrvari. Skum fannar, sem var fjllunum, var mgulegt a njsnast neitt um hvers konar „mineralia" (steintegundir) ar vru; en a mtti m sko takast sumar, v a tla han g veit ekki hva margir. Noraustur um Fjllin (Austurfjll) hefir aska borist, og ar hafa jafnvel jarskjlftunum, sem hr komu um nrsleyti, komi strar og margar gjr, ar sem sltt var ur. Mjg lklegter a etta skufallhafi tluver hrif grassprettuna af rttinni a sumri, v a va hvar er hn n vetur mjg snjber, svo a askan fellur ar ofan bera grasrtina. Frtt hfum vi a jafnvel norur Kelduhverfi hafi hr um daginn falli tluver aska. — Jarskjlfta fundu leitarmenn mjg ta og nstum alltaf kringum hverinn sjlfan, og ar ekki alllangt fr byggu eir sr snjhs undir hamri einum gildraginu austanveru, en uru a flja aan fyrir jarskjlfta svo gurlegum, a eir ttuust a hamarinn mundi falla ofan .

Mars: Hagst t og hl.

jlfur segir mars frttir af t og einnig af eldgosunum:

[6.] Hin milda veurbla hefur haldist til essa dags. Ern a fdmi voru landi a jr hafi haldist elalaus nlega um allt land fram til mi-gu.

[23.] Sviplkt verttufar yfir allt land. telja sfiringar, Strandamenn og ingeyingar vetur ennan ekki miki betri en mealveturfram aorra; enda lgu sumstaar frear fr hausthretunum yfir hgum fjallbnda. En allva vita menn eigi dmi til jafnharindalauss vetrartma. egar pstur fr um Skagafiri, var ar va bi a sleppa llu f til tigangs. Landvindar, frostleysi og urrviri hafavast og tast yfir gengi: mestur snr Austurlandi, en rigning tust Skaftafellssslum. Hafsar engir. Fiskiafli san vert byrjai spyrst gur nlega r llum veiistum landinu, en fyrir vert rr afli Vesturlandi, en drjgur vi Faxafla. Gftalti hefur veri ar sem veiistur liggja vi suur og landsuurtt.

Noranfari birti 9.aprl skrslu r Mvatnssveit sem dagsett er ann 15.mars:

A kvldi hins 10.[mars] sst hr r sveitinni mikill eldur austri nlgt smu stefnu og fyrri, og mun hafa veri stugt ntt alla, daginn eftir gjri reykurinn svo gnarlegan skblstrabakka vi sjndeildarhringsbrnina, a hann tk yfir fullkomna eyktarlengd; var lka allhvass sunnanvindur, sem mun hafa gjrt nokkua v, rumdegi, eur ann 12.[mars] frum vi 3 saman austur, og vorum fr kl. 2—5 e.m. svo nrri hinum nju eldsupptkum sem frt var, og skal g n me nokkrum lnum, reyna a lsa glgglega v, sem fram fr og a gjrst hafi essum 3—4 dgrum. agiska 700—800 fmum norar en hraun a, sem lst er sari hluta hinnar minnstu skrslu, voru n komnir 14—16 eldggar strri og smrri nokkurn veginn beinni lnu fr suri til norurs, nlgt 20 fama [svo - leirtt sar 200 fama) lngu svi; me grenjandi hlji og hvellum, gusu eir sfellu mjg htt loft glandi hraunflygsum strum og smum, sem fellur niur umhverfis ggana, og virtist okkur allt a helmingi meiri hrai v sem upp fr, en hinu sem niur var a falla og sem hvldarlaust fr vxl hva vi anna. Vestanmegin vi ggana hafi myndast jafnlangur hraunmalarkambur lklega 50—60 feta hr, ar sem ur var sltt ea jafnvel dld, og a undanteknu litlu eii vestan ennan kamb, var allt umhverfis trunni hraunfl, miki til suurs og austurs, en langmest til norurs; a tlan minni var aori 500 famar breidd sunnanvert, en framundir mla lengd, me afar hum kmbum og misjfnum; skorpi og svart var a ofan, sem nnur hraun, en undir v var a lga fram og frast t hvtglandi leja lkust gjalli, svo var hn brennandi egar hn kom ljs tr hraunrinni, a vi oldum ekki nema me mesta hraa a seilast til hennar me gngustfunum , en innan 2 mnta er komin svrt skorpa etta, sem hltur aspringa aftur og spyrnast fr nrri lgu, annig gengur hva af ru, og ttumst vi sj a hinir miklu kambar og mishir, myndist ann htt. Yfir llu hrauninu l hvtbl gufa til a sj me hristing lkt v sem vr nefnum „landldu", en sumir kalla „tbr", nema hva etta var eim mun meira, a fjll au er vi blasa hinsvegar vi hrauni, sndust sem gagnsrri oku, en svo er gufa essi smgjr, a vi sum hana ekki innann 60 fama fjarlgar, egar vi stum vi hrauni. Til a reyna asj sem best yfir, gengum vi um eii a er g ur nefndi upp hraunmalarkambinn norast, og var hvervetna yfir hrauni alta, sem kolagrf, egar loginn er ann veginn a brjtast upp r kurlinu, og austan undir kambinum nrri verhnptofan tvr geysimiklar kvosir, eins og sprungi hefi kamburinn og hruni ofan ggana, semnorastir hafa veri, og voru n httir a gjsa fyrir hr um bil 7—8 klukkutmum, eftir sem vi sum austurleiinni; arna urum vi sngglega um a litast, vegna hitans mlinni, mikil sprunga var kambrinni glandi rau upp barma, og yfir hfu ri geigvnlegt tsni. Svo gurleg og svipmikil sem okkur tti n, essi sjn, er g hefi skrt fr a framan, sum vi ess mis merki, a a voru smmunir einir hj v sem fram hafi fari nstu dgrin undan, svo sem a eitt, a etta geysistra hraun skyldi koma , 2 slarhringum, og svo mikill malarkambur anna a, a hraunml r gosinu l 300 fama fjarlg norvestur, og 160 fama vestur fundum vi lka fjrstu hraunagnirnar, en varla fll n gosi lengra en 10 fama fr ggunum, lka var viflki nokkur essu svi svo sviinn a hvtbitktur kvisturinn st upp r mlinni. egar nttmyrkri kom yfir okkur heimleiinni, uru gosin til a sj sem bl, og mun svo jafnan vera a a er gosi sjlft en ekki bl, er menn sj annig fjarlg egar eldur er uppi. ur en etta hvarf okkur var uppkomi gos noran til vi hraunrina, hvar vi hfum oft um daginn s gufukfa koma upp og hverfa aftur. Og nsta kvld (hinn 13.) sndist eim er til su a hafa aukist, og vegna ess sleppi g etta sinn a lsa frekar hinum eyileggjandi afleiingum, a a hltur lklega a koma framhald sar. Grmsstum vi Mvatn 15. dag marsmnaar 1875. Jakob Hlfdnarson.

Jarskjlftar og eldgos. San snemma febrar hafa jarskjlftar veri tir norur Brardal og Mvatnssveit ( ekki Hsavk), enda hefur aan sst til eldgosa fram fjllum, jafnvel tvo askilda gufustrka. Hfu nokkrir rskvir Mvetningar gjrt leiangur fram fjllin til a kanna eldana, en voru ekki aftur komnir, er sast frttist. ykir lklegt a eldgos essi standi upp r Trlladyngjum er liggja austanvert vi dahraun. ... Njustu brf a noran segja a nr Geysir s upp kominn nlgteldgosstvunum ingeyjarsslu hr um bil 10 mlur suur fr Mvatni.

orleifur Hvammi nefnir veurskrslu sinni:„A morgni heyrust margir dynkir sem vi eldsuppkomu“.

Aprl: Blviri lengst af, klnai lok mnaar.

orleifur Hvammi segir nokkrum sinnum fr miklu mistri aprl: [16] Dymmumistur allan daginn. [17] skrt slfar af mistri. [18] Dauft slfar af mistri. [21] Gekk upp misturbakki S. [22] Miki mistur suurfjllum, svo sjaldan s til slar.

Noranfari segir frttir af t ann 9.aprl:

Hr og allstaar hva tilfrttist um land allt, hefur veri allt a essu enn hin sama veurblanog lengst af vetur nema dag og dag, (t.a.m. 26.[mars] var 10 frost) og va fyrir nokkru san fari a votta fyrir grri (um 12.[mars]). Eigi a sur er sagur talsverur hafs kominn hr undir land og stangl af honum inn Siglufjr. Og fyrir lngu san hafi hann veri kominn inn safjarardjp allt a gurshlma. r flestum vetrarveiistum hr nyrra hefur vetur veriri til hkarls, ... Alveg er n sagt aftur fisklaust, segja Grmseyingar, a ar hafi allan vetur veri fiskur fyrir og aflast meira og minna ri hefur ori. Nlega hefur ekkert frst hinga greinilega um eldgosi, nema a a hefur a ru hverju allt undir etta, haldist vi, og seinast, eftir sgn, komi upp njum stum og nokkru framar en geti er um skrslunni hr a framan. a er v enn, eins og oftar fyrri, sem a oss slendingum s snt tvo heimana, ar sem eldgosi og hafsinn er a noran en fjrklinn a sunnan.

Noranfari segir af eldgosinu ann 13.aprl:

Nlega hfum vr ftt reianlegt frtt af eldgosinu, nema a a vri alltaf a brjtast var upp, t.a.m. tsuur, skammt fr Mrudal og austanmegin Jkulsr. Og Mvatnsrfum er a sagt komi norur svo nefndan Hraunhls, svo a jvegurinn er br og mski han af aftekinn. Austurlandspsturinn n a leggja lei sna yfir Reykjaheii ea Tunguheii a Skinnastum Axarfiri og aan yfir Hlssand a Grmsstum. Svo hafi miki af hraunleju og vikri falli Jkuls Fjllum, a hn var nr v ferjandi, sem mesta sreki og krapaburi haustdag, og fli meira og minna land upp allt sj t, en va til strskemmda. Hraunlejan og vikurinn, er n sagt reki land aftur fyrir Kelduhverfi, Npasveit og Vesturslttu.

Noranfari segir enn af eldgosum ann 17.aprl - og hefur n loks einhverjar frttir a austan.

Um eldgosi Mvatnsfjllum. ann 4.[aprl] a kvldi dags, sst mikill eldroi um allt austurloft nokkru sunnar a sj r Laxrdal en fyrr hafi veri; tku v nokkrir menn sig saman og lgu af sta upp a gosinu. a hafi etta skipti komi upp suur og austur af Brfelli, tluvert austar en mija vega milli ess og Jkulsr. er vr komum austur a Hvannfelli heyrum vr miklar dunur fjallinu, en skum ess a veri var tluvert hvasst noran og vestan, hldum vr a etta vri veurytur. Undir Brfelli var essi ytur svo mikill me kflum, a okkur fr a fura essum mikla dun fjallinu, v lkast var sem margir strfossar steyptust fram af fjallsbrninni og tti okkur dunurinn meiri. essum dunum slotai me kflum og uxu r svo aftur fjarska miki. Er vr komum austur fyrir Brfell heyrum vr ekkert til dunsins um stund en er vr frumst nr sjlfu gosinu, fr hann a vaxa og var lkastur v sem heyrist fossni. Eldurinn sjlfur gaus upp r remurhraunborgumhver suur af annarri, hafi hann hlai r utan um sig af jafnslttu. Nyrsta borgin var strst og mest um sig. beinni stefnu norur og suurhr um bil 50 til 80 fama vestur af borgunum, hafi umbrotunum myndast str jarsprunga og landi allt sokki niur hr um bil 3 mannhir ea jafnvel meira og hallaist upp vi til austurs; um essa kvoshafi hrauni runni mestmegnis austur og suur afborgunum, en n rann hrauni suur og vestur af syri borgunum og sum vr hversu eldstraumurinn okaist fram. S hin nyrsta borgin sndist oss vera aflng og eldopi var hr um bil 300 famar lengd; upp r essu opi stu eldstplar jafnt og tt, og spttistsjandi hrauni hr um bil 2 til 300 fet loft upp samanhangandi stpli, lkt og hver gs. Toppurinn stplinum breiistsant og fellur niur smprtum eina og dropar r vatnsgosi og dkknuu eir jafnharan og eir losnuu vi stpulinn og klofnuu marga parta og sprungu meir og meir eftir v sem eir klnuu, en voru eir svo brnir er eir komu niur barminn, a tr eim skvettust og flttust t lkt og vatni hefi veri skvett, og stendur lklegast svona steinum eim sem menn hafa tala um a kmu upp me eldinum, a eir eru raun og veru ekki anna en hlfstorknir partar r hraunlejunni, logar sust a sjlfsgu hvergi og allur eldbjarminn kemur af eldstplum essum og hinni vellandi leju sem er gosborgum (Krater) essum. Slkir eldstplar komu upp hinga og anga gosborginni, mest til endanna, og gtum vi stundum tali millum 20 og 30, v ekki var alltaf jafnmikill kraftur gosinu, heldur slotai v me kflum, og hertist svo aftur og essir eldstplar bru ekki t yfir alveg sama sta brninni og af v dreg g a gosborgin hafi veri full af sjandi hraunleju, ar sem essir stplar tku sig upp r, me v a fjarskalegt gufuafl rsti eftir. Verulegur reykur var eigi gosinu samfara, heldur bl gufa, semandist t og hvtnai eftir v sem ofar dr og var svo miki afl gufunni, a a hvasst vri mjg, hafi hn sig beint i loft upp um mrg hundru fama. Dunur r sem g ur nefndi a vr hefum heyrt undir fjllunum komu fr gosinu, af suunni og vellandanum niri gosborginni, og var hann lkur fossni, en svo mikill a vr vorum allir samdma um, a vr hefum aldrei heyrt lta eins htt neinum fossi; innan um enna ni heyrust strir smellir eins og hleypt er r fallbyssu ea jafnvel meiri, og tkum vr eftir a samfara essum brestum kom upp blr gufustrkur, og mynduum vr oss a orskin til brestanna, vri s a loftblur springi yfirbori hraunlejunnar. Af eldstrknum og falli hans niur var alls enginn hvai; gosi hinum borgunumhagai sr a llu eins og hr er sagt. essum gosum fylgir alls engin aska, etta gos er vst hi sjtta san byrjai fjllunum, og hafa au alltaf fari vaxandi me 10 til 12 daga millibili og hefur eldurinn komi upp mist norar ea sunnar lnu, sem nr fr dahrauni og lti eitt norur fyrir veginn austur fr Reykjahl, jafnhlia Jkuls, og eru hr um bil 2/3 partar vegar fr Reykjahl og austur a Jkuls af, er komi er austur a hrauninu. Gj s er vr nefnduma framan, liggur fram me llu hrauninu, sem allt hefur sigi niur og eiga a vera enn meiri brg aessu nyrst, heldur en ar sem vrkomum a v. Dyn ann er vr nefndum, heyrum vr glggt er vr vorum aftur komnir ofan Mvatnssveitina og hfum vr veri rtta 12 tma leiinni fr Reykjahl og anga aftur. Stum vr hr um bil 3 tma vi hj gosinu.

Annan pskum [29.mars] sst r Mrudal Fjllum strkur mikill taka sig upp fyrir sunnan Heribrei og giskuu menn ar , a gos mundi komi upp Vatnajkli; r rum stum, bar essi strkur svo vi eins og hann hefi komi upp sunnan til Mrudalslandi og var ar sagur eldur uppi, sem reyndist satt. Hvar sem n essi eldur hefur komi upp, hvort a er r Vatnajkli ea r tungu eirri er myndast af kvslum Jkulsr, eins og sumir hafa geti sr til, ea r Dyngjufjllum, var honum samfara mikill vikur (Pimpsteen), og a svo, a Jkuls var ferjandi um nokkra daga, skum vikurburar. var vindur vestlgur og barst v sk- og vikur-strkurinn yfir Jkuldal, Fljtsdal og Seyisfjr. essum stum var fjarska mikisku- og vikurfall, sem minkai eftir v sem austur dr. Var svo miki af v loftinu a Jkuldal var svo dimmt a um 5 klukkustunda bil var a kveikja, tt um albjartan dag vri. etta myrkur st hr um bil 3 tma Fljtsdalnum en 2 Seyisfiri eftir v sem sagt er. Vikurfalli er sagt svo miki, a a s 6 umlungar ykkt ofan til Jkuldalnum, en ekki nema 2 Seyisfiri og eiga vikurstykkin innanum Jkuldalnum avera eins og framan af umli. Ekki hefur frst af vikurfalli var en hr er greint. Feralangur.

sama blai er brf fr Jni Gautlndum, dagsett 10.aprl og san almennar frttir.

[Gautlndum 10.aprl] „a er ekki orin nein ltt sk a lsa greinilega eim skpum, sem hr ganga, v eins er og eldurinn s alltaf a magnast. Nna essa dagana hefur hann veri svo mikill, a hlfljst er hsum um hntt og dynkir og dunur me mesta mti. eldurinn liggi niri dag og dag senn, er hann jafnskjtt uppi aftur, hinga og anga essari lnu, sem hann virist halda vi og sem er orin 3. mlu lengd. sumum stum kva hrauni ori 1/2 mlu breidd [3 km ea svo]. Aska fll hr 5.[aprl], en ekki svo mikil a hn veri a meini ef ekki btir . Voalegri eru frttirnar a austan, sem borist hafa hinga nske. annan pskum, kom svo miki skufall Jkuldal og sveitunum ar grennd, a nema mundi kvartilsykkt auri jr sumum stum. Um hdag var svo dimmt, a naumast var lesljst hsum. Vera m a etta s eitthva kt, en sannspurt er, a Jkuldlingar hafi tla a flja me fna sinn t Vopnafjr fyrir bjargarskort. etta skufall hefur a lkindum komi r Dyngjufjllum, nema svo s, sem ekki er lklegt, a eldurinn s komin austar noran Vatnajkli, ea noran vi hann. Dyngjufjll hefur enginn komi san eir 5 sem fru han r sveit orranum, en ar eru efalaust mikil umbrot nttrunni, v n upp heilan mnu hefur roki ar fjarskalega og fleiri stum mist austar ea vestar. egar fram vori kemur, mun vera rannsaka bi eystra og syra, og mun g ef g tri til, gefa svo nkvma lsingu, sem unnt er af llum ummerkjum".

Eitt hkarlaskipi, sem var nlega fer fyrir noran Grmsey, hafi hitt ar fyrir sr miklar rastir af vikri og hraunleju. Flest ea ll hkarlaskip eru n ti, og v ekki enn frst af afla eirra.

Noranfari birtir r brfum ann 29.aprl (nokku stytt hr):

[Hnavatnssslu 17.aprl] Alltaf helst hin sama ga t. Allar r eins og um hsumar, og sumstaar farin a koma nl jr. Eldmistur hefur veri fjarskalegt gr og dag, og a var svo me kflum, a vart hefur sst til fjalla yfir mlu vegar.

[Langanesi 7.aprl] Veurttan er einmuna g, sfelldar ur og blur; skepnuhld gu lagi; og vntanlegar heybirgir vor. Fiskafli tluverur hr austanveru Langanesi og er a sjaldgft essum tmars. Hkarlaveii og selveii hefur miur gefist.

[istilfiri 12.aprl]: Engin skip rtt nlega komin vi allt Austurland. Selafli er srltill Slttunni, en enginn Langanesi, ar er aftur ori fiskvart a mun, var a fyrst seinustu viku gu. T er hin kjsanlegasta, hr sem annarstaar, svo skepnuhld hljta a vera g, ef afleiingar af eldgosinu sna v ekki ara lei. Einlgt logar kolagrfinni austurfjllum og eins Dyngjufjllum. ... Vikurhrannireru me allri Jkuls kringum Npasveit og Slttu, og vart hefur ori vi samkyns reka hr.

safold birti ann 31.ma brf af Skgarstrnd, dagsett 20.aprl:

Veurttufari mars var hr fremur breytilegt, umhleypinga- og votvirasamt. Vindstaan var lengst af fr landsuri til tsuurs. Feina daga var vindur austan ea austnoran. Tvvegis gjri strhr, ann 10. og 31. ann 29. heyrust hr miklir dynkir, lklega af eldgosi nyrra. Hiti var oftar R hitamli. A kvldi hins 26.[mars] var hr ll frost. Fremur var ltt lofti, sem menn kalla nema ann 25. ... Fyrstu 9 dagana af aprl hlst fram hi breytilega veurlag og vindstaan af llum ttum me krapahryjum, einkum hinn 9. var sunnan ofviri. Hinn 4. var blviri. Fr eim 10. til ess gr hafa veri einstk blviri me andvarakuli, mist af landsuri ea tnorri, en essum kyrrvirum hafa fylgt hin mesta ma og mistur suma daga, svo aeins hefir grillt fyrir slu.

mohn_1877-askja

Askan barst til Noregs og Svjar. Hr m sj tlaa lei og hraa hennar. Mynd r:Mohn, H. (1877): Askeregnen den 29de-30te Marts 1875. Christiania vidensk.-selsk. forhandlinger 10, s.3-12.

ann 13.ma birti Noranfari brf fr Mvatni og Seyisfiri:

[Mvatni, 1.ma] egar g skrifai r seinast, hafi g von um a undraverk nttrunnarmundu hvla sig um stund; en rijudaginn seinastan vetri [20.aprl] virtist mnnum anna, v aldrei hafi hinn ni eldgangur lti meira til sn heyra en ann dag; dunur, brestir og dynkir voru kaflegir og reykurinn fjarskalega mikill. sumardaginn fyrsta [22.aprl] rium vi 4 austur fjllin til a sj hi nja eldsumrt. egar vi komum austur a Kollttafjalli, sum vi eldborgina gnfa htt upp, sem dlti fjall Sveinagjrbarminum, skammt utan vi fjrgjna; ar voru ur fagrar grasi vaxnar slttur, en n er ar tilsndar a sj, sem hrikalegur fjallhryggur, me einlgum eldggum strum og smum, sem liggja fr suri til norurs. [rr] eldggarnir ltu n miki til sn heyra, svo vi fengum ng af a horfa au undur; hvainn var svo fjarskalegur, skellirnir svo voalegir og hristingurinn, sem allt tlai um koll a keyra, ggarnir kstuuafltanlega grjti og gjalli, eir stru steinar sem vimisstum ekki sjnar af, voru 45 sekndur ea 1 mntu niurlei, gjall og smrri steinar fru svo htt, a vi gtum ekki fylgt v me augunum, og kom svo aftur r okunni, sem hrardrfa langar leiir fr ggunum. Vi gengum dlti inn hrauni og brenndumvi a sk okkar; hrauni var svo illa storki og va sem a logai hraunsprungunum. r strstu ggunum rann hvtglandi eld og stefndi til vesturs, a var mikilfengleg og hroaleg sjn a sj og heyra hana grenja jafn fgru landi. Ekki vita menn hva gjrist fram Dyngjufjllum, en lkur eru til, a ar su undur mikil ferum, v alltaf rkur ar stanslaust.

ann 19.ma birti Noranfari langt brf fr sleifi Einarssyni Bergstum um skufall Mlasslum, dagsett ma. sama blai birtist einnig brf r Hnavatnssslu. Bi brfin eru nokku stytt hr:

Vikurskufall Mlasslum 2. pskum (29.mars) 1875. Seint nstlinu ri (1874) var hr um Austurland oft vart vi jarskjlfta, einkum um jlin, og svo byrjun essa rs. sust og hr af fjllum tveir digrir og hir reykjarmekkir upp r jareldagjm inn og vestur af Herabrei, svo sem vri Dyngjufjalladal (skjunni). Sndist mr hr af Hallormsstaahlsi vilka langt milli eirra, sem fr hinum ytra til Herabreiar. tla g a bil vri lengra. s g eigi til eldsinst Mvatnsrfum. Jarskjlftarnir uru strjlli og sjaldgfari, egar framlei veturinn. annan pskum (29. mars) heyrust mjg snemma um morguninn dunur miklar og umbrot vestri, og leiddi dunreiarnar noraustur til ytri Hrasfjalla og svo inn suurfjllin, v vindur hefur veri vestan ea sunnan vi vestur, ar sem eldgosi var, og bori hlji.

Loft var ykkt og kolsvart til norurs og norausturs. g var staddur a ingmla Skridal, egar etta var, og var ar logn. Umdagmlabil fr a rigna ofan r loftinu hvtgrum vikri strgerum — korni digur vi grjn, en miki lengri. Sortinn ytra frist inneftir, og var alla t a dimma, og vikurregni jkst. Rmri stundu fyrir hdegi var a kveikja ljs hsum. s g eigi lengur bk. egar lei a hdegi var ori svo dimmt ti, sem gluggalausu hsi, og s enginn hendur sr (ti) fa umlunga fr augum. etta niamyrkur hi svartasta, hlst rma stund. uru allir glergluggar a skuggsjm, eim er inn voru vi ljsin eins og kvikasilfur vri utan glerinu. Alls voru a um 4 stundir, er ljs var a hafa. Heima hj mr, rmri mlu norar, var niamyrkri 2 stundir. Mean v st, hrundi vikuraskan r loftinu, og var utangola hg. gekk lengi, svo lti bil var milli, eldingum og rumudunreium miklum, svo allt fannst skjlfa vi. Lofti var hlai rafurmagni, svo a logai turnatoppum og stafabroddum, sem upp var sni — stundum og hndum manna, er menn rttu upp — dunreiarnar, sem fylgdu me reglulegu bili eldingunum, voru nokku lkar rumuskri — v hr var lofti hlai sku og mtspyrnan meiri en auu lofti — var sem hvellur tki vi af hvell yfir veran himinn. egar mesti myrkvinn lei af og skufalli minnkai, frist mkkurinn inn til dala, en sndist standa ar kyrr, v golu andvari kom ar mti og fri mkkinn aftur hgt og hgt t yfir dalinn. fll sm aska enn r honum og var skuggsnt. ar, sem g var staddur, var vikurskulagi hlum rmlega 1 1/2 umlungur ykkt. Heima hj mr og um ytri hluta Fljtsdals rmir 2 umlungar. Meira dlti egar t kom Fell og um Vllu, hi innra allstaar ykkra lgum, v golan feykti vikrinum af bungum. efra Jkuldal var vikurlagi 4 til 8 umlunga ykkt og vikurinn strri, margir molar hnefastrir og sumir bor vi 2 hnefa. ar var og askan glheit, er hn kom niur — hr aeins volg — og f vikurkorn strri en kaffibaun. Fyrst, askan fll, fylgdihenni megn brennisteinsfla, san hvarf hn. Lti brag fannst a skunni, virtist saltbrag og jrnkeimur vera a hinni smstu, er sat fst steinum og staurum, er upp stu. Hr fjrunum, ar sem essi aska fll, var lagi ynnra og smrri vikurinn 1 umlungur ea rmlega a ykkt allt a 2 umlungum. Askan l logndau 3 daga. Jr var hr ll au byggum undan skufallinu. Engin skepna mtti r hsum koma. F var sem hamstola ti, rann og hljp eitthva t blinn. 4 degi kom hr bsna hvass suvestanvindur. reif skuna va skafla, og fauk af fum, nema hi smstasat eftir skf; sumir skaflar uru 1 til 2 lnir ykkt. Nsta dag kom norvestanveur, en eigi ngu hvasst. Skemmdi a aftur ar, sem ur reif af.

g hefi n frtt nrri glggt um a, hva va essi aska fll hr, og sst hefir hr afhlsinumeldsuppkoman, s er essi mikla aska hefir lklegakomi r. Hn sndist vera Dyngjufjllum suvestur af Herabrei nokkru innar en gjrnar r vetur, svo sem hn vri innst Dyngjufjalladal ea ar um bil. aan stefnir ytri brn skufallsins um hnkana innan vi Mrudal — svo um Fossvll, svo innan vi Unas Hjaltastaaingh, um Vatnsdalsfjall. nokkur aska s utan vi essa lnu, er hn ltil, eins innan vi hana, nst henni miklu minni en er innar dregur skusvi. Innri hli skufallsins er yfir Laugarvalladal innan til (nrri 4 mlum inn og vestur fr Br), um l 1/2 mlu vegar innan vi Aalbl Hrafnkelsdal, svo innan vi Kleif Fljtsdal, innan vi Skridal, svo til Fskrsfjarar. nokkur aska s inn fr essari stefnu, t.a m. Breidal og Stvarfiri innan til, er hn ltil og rignir fljtt ofan jrina. Eins er og askan unn utan til flestum fjrum, er spjan stefndi , v, egar ar kom, var meiri hluti skunnar fallinn. ...
a eru 7 sveitir Fljtsdalshrai, sem verst eru farnar af essu strkostlega vikurfalli. Jkuldalur, Fell, Fljtsdalur, Skgar, Skridalur,Vellir og Eiaingh. Svo er og skaleg og mikil aska Norfiri, Reyarfiri, Mjafiri, Seyisfiri og Lomundarfiri. ar sem mosamrar eru til eins og sumstaar Skridal, Vllum og Eiaingh, vona menn helst a askan skkvi vor og sumar mrgum blettum ef rigningar fst, svo hagar komi upp og jafnvel nokkrir slandi blettir. Um harlendu sveitirnar eru menn vonardaufari, a ar komi gripahagar. bsna mikil aska (via um 1 umlungur ea meira) flli einkum innra mrgum fjrum, vona menn a nokkurn hluta hennar rigni af vor og sumar, ef rkomur fst, v ar er miklu rigningasamara enn Hrai og va bratt. Skrifa Hallormssta 24. aprl 1875. Sigurur Gunnarsson.

[Hnavatnssslu 29.aprl] Vetrar ess, sem n er nliinn, mun lengi minnst vera, sem einhvers hins besta, er vr slendingar getum bist vi a lifa. Hann hefur fr v batnai eftir veturnturnar veri svo jafnblur, a trautt muna n lifandi menn eins ga og stuga vetrarveurttu. Engar strhrar n hr frost. Hr var frostimest 12 stig 9. desember og 27. janar, og llum vetrinum, eru a einir 78 dagar, sem hitamlirinnhefur ekki einhverntma deginum stigi yfir 0. En nokkra vetur muna menn, sem hagar hafa veri betri, fyrir skuld a snjyngslin haust uru svo kaflega mikil sumum fjallabyggum og tsveitum a llu hleypti gadd, sem ekki tk kipp fyrri en orra og gu og seinna sumstaar. En eins og ur er sagt, hltur vetur essi yfir hfu a teljast me hinum bestu; ... Rtt fyrir sumarmlin komu hr inn Skagastrnd 2 hkarlaskip (annaeirra Akureyri). Sgu skipverjar mikinn s hafinu og a hann vri 2 mlur undan Skagat. Eigi a surer hi sama blviri, tn orin algrn og mikill grur kominn sumstaar thaga. Miki eldmistur var hr sumardaginn fyrsta og eins nstliinn sunnudag og mnudag. Fiskvart var ori hr utarlega strndinni og t Nesjum fyrir sumarml. Hrognkelsaafli hinn besti; einnig er sagt ori alsett Drangeyjarbjargog menn egar undirbningi a flytja anga til verstu, sem er vanalega snemma.

[Mvatni, 5.ma] N eru 11 dagar linir, san seinasta gosi datt niur, og er ess skandi, a slkum undrum vri n loki. a er ekki unnta gjra grein fyrir hva gosin hafa verimrg og tt, en au sem mnnum vera minnisstust, fyrir a, a au hafa lti mest til sn heyra hinga sveitina, eru essi: Fyrst og nst eftir v sem lst er skrslunni, var a er uppi var 18.—19. mars, a var fram undir dahrauni; um nttina vknuu menn rekkju sinni vi einn brest, ar nst 23.[mars], kom eldurinn upp nlgt veginum, og hefur veri sagt af Hlsfjllum, a 40 eldar hafi veri taldir uppi til og fr a kvld, svo a sem skrt er fr Noranfara 20. blai og kom upp 4. aprl og seinast ann 20., sem og varai til hins 24. a var nlgt ea sama sta, og 10. mars; og aan tla g mest hraun tfloti fyrst og seinast. ess hefur veri geti, a hi nja hraun mundi vera [riju] mlu lengd, og er g v kunnugur, en eftir sem g hefi s yfir a, tla g breidd ess hvergi yfir 1000 fama, og ar sem a er mjst 400—500 fama, er etta kippkorn sunnan vi veginn; a er fjarskalega hroafengi, sltt og laust sr, svo varla mun nokkur skepna fara sjlfr a, en sumir halda a a megi ryja veg yfir a; feramenn lta illa af vegi eim, sem n er farinn fyrir norana, en ekki er a mjg mikill krkur. A framanveru kva hrauni vera miki hagleysu og sndum, en gott haglendi hefir tapast vi a norar, a s ekki mikill hluti svo vlendra afrtta, sem liggja umhverfis. Hestaganga verur a vetrarlaginu vifelldnari og httusamari en ur, og httur fyrir allar skepnur hafa aukist brina. Um langan tma hefir n rokimiklu meira Dyngjufjllunum, en vetur ur og um a bil mennirnir gengu suur.

[Seyisfiri 29.aprl]: Hr hafa n duni au heimsins undur yfir Austurland, a slkt man enginn nlifandi manna. Hr Seyisfiri og var, mun v annar pskum lengi minnum hafur. Dagurinn byrjai n raunar samt eins og hver annar dagur, sem Gu gefur yfir, var lti eitt skuggsnna fyrst, en kl. 9 dimmdi skyndilega og var svo myrkt, a engin ntt getur ori svo svrt, v tt menn stu bjardyrum var mgulegt a vita, hvort a var ti ea inni, nema me reifingu. rumur gengu teljandi me eldingum, lkt eins og gjrvallur heimur me brestum og braki tlai til grunna a ganga. Sumt af kvenjinni hugi lka heimsendirinn kominn og lagist upp rm, sjlfsagt me fyrirbnum. Stafalogn var ti, egar etta gjrist skufallivar hr um 1 1/2 umlungur ur hn seig; sumstaar hr hefur n rifi dlti, einkum noranvert vi fjrinn. Menn eru n a nn a verka tn sn, og vri skandi a eigi fyki au aftur. Menn hyggja a lti veri hr um heyskap sumar, nema ef tn kynnu a vera notandi. Sumir segja a fnaur s orinn skinnlaus munninum, hva sem satt er v Fiskafli var hr dltill um tma, en n er hann enginn og er kennt vusel. Lti eitt hefur aflast af hkarli ea hkallagotum, sem vart er teljandi, enda er hkarlatgjr Seyisfiringa miklum barndmi, sr lagi hva skipin snertir. ... Tarfar er hr annars hi skilegasta.

ann 16.jn birti Noranfari alltarlegt brf r Lomundarfiri dagsett 9.aprl. Er ar lst skufalli ar um slir:

Veturinn hefir vast hr eystra veri dmalaust gur hva t og jarir snertir, var i essari sveit gefi llu stugt inni fr nri til ess migu, komu ngar jarirogveurblas mesta er menn muna til essa dags; en er n svo komi, a essi vetur verur hinn yngsti Austurlandi og yngri nokkrum rum sem komi hefur essari ld, ef ekki fr landnmst. annan pskum, egar vakna var hr kl.6 um morguninn, sst dimmur mkkur vestri, leiddi hann skjtt yfir svo kl.7 var sem hlfrkkur af skufalli, var einnig vart vi eldingar og gurlegar rumur lofti, kl 8 birti litla stund, kl. 1/4 til 9 leiddi aftur yfir skumkkinn, og kl. hlf 9 var ori eins dimmt og gluggalausu hsi; st a nimyrkur 3 klukkustundir. a var dimmra en nokkurt svartntti, v enginn kostur var a glggva dyr ea stran glugga maur sti rtt fyrir innan; egar g st ti hj piltum mnum var enginn kostur vi sjum hver annan, vi vrum hver vi annars hli. mean essu helmyrkri st, riu eldingarnar og rumurnar svo tt a eitt sinn taldi g 4 mntu, hefi g heyrt rumur ur enaldrei vlk undur, a var sem allt vri reiiskjlfi og tlai ofan a rfa og umrtast. a var strkostlegt og ttalegt a heyra helmyrkvanum um hdaginn, enda mun enginn hr eystra skusveitunum vera eldri en a hann muni stund. Kl. hlf tlf fr aftura birta og rumurnar astrjlast, og kl.12 nokkurn veginn bjart, og munu allir hafa oriv fegnir. En a sj yfir jrina, var allt anna en skemmtilegt, mgrtt skulagi l jafnt yfir allt, eins efstu fjallatinda sem lglendi — v bla logn var mean essu st. — g mldi strax skulagi slttu og var a riggja umlunga ykkt. rija var nokkurt skufallsvo nokku rkkvai, en ess gtti minna v vestan gola var me, svo skuna leiddi meira yfir. Sanhefir ekki aska falli a mun. fjra sendi g mann Hra til a vita um hvortallstaar hefi falli eins, ea hvort hvergi vri a flja me saupening og hesta han, egar hann kom aftur, sagi hann allstaar eins, milli Smjrvatnsheiar a noran og Axar a sunnan grynnra sjlfu Hrainu en hr, en skulausan Vopnafjr og ar fyrir noran, einnig skulti thl, ttungu og ystu bjum Hjaltastafaingh, hafi veri noraustan gola ar inn af flanum er bgi nokku fr um daginn, en skum ess a hr var hvass VNV-vindur pskadaginn og fram eftir nttinni sem hefir bori skumkkinn en stflai me utanhaldi annardagsmorgun, hefir skufalli orieinna verst hr fjrum; kva a vera ykkra og me vikursteinum Efra-Jkuldal, svo haldi erhann s a miklu leyti eyilagur um stund.

Noranfari birti ann 3.jn stutta klausu r Mvatnssveit. Hn er dagsett 20.ma:

Aldrei hefur roki meira Dyngjufjllum en grkvld (19.[ma]), st reykjarstlpinn eldrauur upp hloft, og var til a sj nokkru vestar en ur. N hefur eldurinn Austurfjllum legi niri um tma, og vona menn, a hann s httur til fulls.

jlfur segir ann 16.aprl: „Fiskiafli hvervetna hr hinn besti, en vertta i rosasm.

safold hrsar t ann 22.aprl:

Vertta a kalla eins og um hsumar. Mun sjaldnast hafa veri kominn upp meiri grur mnu af sumri en n er hr syra fyrir sumarml. Hinn 8.[aprl] drukknuu 2 menn af skipi hr r Reykjavk, heimsiglingu vestan af Svii, landsunnanveri. Voru 7 , og var 5 bjarga af ru skipi, er sigldi ar nrri, er hinu hvolfdi.

safold segir ljsar frttir af jareldi pistli ann 27.aprl, trlega er hr tt vi skjugosi - ranglega stasett:

Jareldur hafa menn st vera varir vi a uppi muni vera Vatnajkli sunnarlega. Hefir fyrir skmmusst ar reykjarmkkur mikill af Rangrvllum og var a. Um pskana heyrust og elddynkir allmiklir via um Suurland, „eins og mesta fallbyssuskot“ er oss skrifa r Hreppunum.

jlfur hrsar vetri pistli ann 27.aprl:

Sumarml: ess mun geti rbkum hinna sari 1000 ra slands, a eirra fyrsti vetur hafi lii til loka, sem minnisstur bluvetur. Skepnuhld hafa veri almennt me skrra mli, — a frteknum fjrklanum og brapestinni msum stum. Aflabrg hin bestu vi allan Faxafla, eins vi Snfellsjkul og var Vesturlandi; en austurveiistum sunnlendingafjrungs hefur afli ekki n mealupph til essa. Lkust aflabrg eru oss sg r Vestmannaeyjum; er aan sagt hi mesta harri. Slysfarir hafa ori me allra minnsta mti, og hefur enginn maur Suur- og Vesturlandi oriti vetrinum, a v oss er kunnugt, en feinir tnst af rum slysum.

ann 29.aprl segir jlfur af skufallinu eystra. Efnislega er frttin a mestu framkomin hr a ofan, en vi ltum samt feinar setningar sast r pistlinum:

tindi a austan. ... Tvennum fer sgum um, hvaan askan hafi komi. rem aalstvum segja menn a brunni hafi vetur, nefnilega hinumefri Trlladyngjum (Dyngjufjllum), Vatnajkli, og fjllin vestur af Jkuldal. Lkast er a askan hafi komi ofan r Vatnajkli — ekki r Krflu, sem sumir geta til. Mlt er a vindurinn hafi veri vestlgur ennan skudag. ann sama dag heyrust dynkir miklir Rangrvllum ( Odda og var). rnessslubar ykjast og sfellt sj skumkk yfir austurjklum, og nokkrir segjast enda hafa s til elda. Mistur miki fylgir blvirinu, og ykir a eins all-tryggilegt og engi gsviti. r Suur-Mlasslu fyrir austan Hrasfjll heyrist ekki enn tala um plgu essa; heldur ekki hfumvr heyrt skrslur r ingeyjarsslu; en mjg er htt vi, a hin hagaslu rfi fr Mvatni og austur undir Jkuldal, su meir ea minna sku og eitri hulin. Er etta allung tindasaga, hvernig sem r rtist, — „eldur a austan, eitur a sunnan“, — arf n a brna hinar betri eggjar lfsins, slarrek og samheldi.

Ma: Smileg t byrjun mnaar,en san hrakviri og rigningar, snjahret nyrra.

orleifur Hvammi segir um hreti lok mnaarins:

[30.ma] Fennti fjll [a morgni] krapafjk a degi, en strhr a kvldi. [31] Fjkkf [sdegis] og snjr bygg a kvldi. [1.jn] Alsnjai a aftni.

safold segir fr t ann 25.ma:

Sari hluta [aprl] og fyrstu vikunaaf essum mnui stu smu hlvirin og a undanfrnu, en vtur miklar, og lgu fiskifng manna mjg undir skemmdum. En viku fyrir hvtasunnu, 10.[ma], klnai allt einu, og hafa san veri sfelldir stormar me rigningum og fjki til fjalla. Eru menn mjg hrddir um, a verabrigi essi standi af hafs, enda hefir nlega frst, a hann vri kominn inn Skagafjr. [Blai btir svo vi ann 31.ma]: Vertta enn hin sama, ntt snja ofan sj.

safold birti ann 26.jn frtt um skipstrand ma (eftir brfi r Vestmannaeyjum 2.jn):

Far eru frttir han; sfellt gftaleysi af stormum og ar af leiandi aflaleysi af sj; 20.[ma] strandai hr briggskip St. Jrgen fr Mandal, skipst. Thorvald Nielsen; enna dag var hr hi grimmasta austanrok; slitnai landfesti skipsins, og rak a fyrir einu akkeri, uns a um nnbil fr a hggva svonefndu Bsaskeri (fyrir innan verslunarstainn Tangab ea norvestur af honum); uru skipverjar a
hggva reiann og fella siglutrntbyris.

safold birti ann 26.jn r brfi sem rita er Eskifiri ann 26.ma.

N halda menn a eldgosi s htt; n er lka tin farin heldur a klna; hr kom mikil rigning um daginn og sndist okkur askan minnka nokku vi a, sumstaar rann hn me rigningunni ofan r fjllunum ofan tn manna og skemmdi au. g mynda mr a nokku fist af tnum sumar ef tin verur g, jafnvel lka Hrai, v menn hafa vst vast hvar hreinsa au, en reyndar skemmast au fljtt aftur hj eim, v undir eins og hvessir kemur sandfok ea skufok yfir au; en engjar og strgripahagar vera vst vast hvar ltt nt; en fura er samt hva grasi teygist upp r skunni og er ori fremur venju htt a sem upp r kemst, en a er aftur mti svo gisi. Menn voru ornir varir vi, a skepnur voru ornar skinnlausar grnunum, en etta hefir samt ekki ori til skaa, v g tri eim versni ekki, heldur batni etta aftur af sjlfu sr.

ann 26.jl segir safold fr illviri og mannskum nyrra malok:

Sunnudaginn 30. ma var mesta illviri fyrir noran: aftakaveur me myrkvirisfjki, meira en nokkurn tmakom allan vetur. Hkarlaskip Eyfiringa og Siglfiringa voru flest ti og fengu hin verstu hrakfll. egar sast frttist voru au ll heimt, nema 3, er sjlfsagt hafa farist, enda kva eitt eirra hafa fundist hvolfi mannlaust fram undan Trkyllisvk Strndum. a ht „Hreggviur“, og var eign Snorra Plssonar alingismanns, verslunarstjra Siglufiri. ar hafa tnst 11 manns. Formaurinn ht Sfonas Jnsson, fr Grund Svarfaardal. „Draupnir“ ht anna skipi, formaur Steinn Jnsson, fr Vik Hinsfiri, afbragssjmaur gamall, me lO hsetum, einvalalii. a skip tti Snorri lka, og hefir ekkert til ess spurst. rija skipi ht „Hafrenningur“, fr Hellu rskgastrnd, formaur Gunnlaugur Vigfsson, skipverjar lO alls. Enn fremur missti Snorri alingismaur 3 menn af 3. skipi snu, „Skildi“, sama verinu. Loks var brir Snorra, Jn Plsson, einn af eim, sem tnst hafa Hafrenningi, mesti efnismaur. Allt voru etta ilskip, nema „Hreggviur“. Margir essara 25 sjmanna, er annig hafa ltist einu besta skeii, lta eftir sig mikla meg.

Noranfari segir af t pistli ann 9.jn:

Seinustu dagana af nstlinum mamnui voru hr frost og illviur landnoran me snjkomu, svo alhvtt var byggum og mikill snjr til fjalla og sumum afrttum; menn eru v hrddir um a eitthvaaf geldfv sem bi var a reka anga hafi fennt, og jafnvel a sem nri var og bert krkna. Hafsinn er alla jafnan sagur hr ti fyrir mist grynnra ea dpra, og stundum hamla hkarlaskipunum a n vanalegum djpmium, sem rtt fyrir a eru bin flest eirra a f gan lifrarafla.

Jn: Framan af hagst t nyrra, en erriltil syra og hraksm syra. Kuldahret sari hlutann noranlands.

jlfur segir af verttu og aflabrgum pistli ann 11.jn:

Mjg hrakvirasm t san sasta bla kom t, stundum snjkoma til fjalla; grur v miklu minni en fyrst horfist. Fiskiafli sr-ltill san vorvert byrjai, og ar hj almenn vandri me urrk og hiringu fiski, svo a menn eru mesta vanda ef vertta ekki fer um a batna.

safold segir af jnt pistli ann 26.jn:

Vertta hefir veri mjg stir hr syra mestallan ennan mnu: stormar og vtur, og ngur kuldi. Regluleg sumarvertta a eins dag og dag bili, anga til nna Jnsmessunni, a veri snerist sumarblu, hva lengi sem a stendur.

safold birti ann 10.gst brf Skgarstrnd, dagsett 24.jn:

Eftir 20. aprl tk veurblan a vera stopulli, mttu gviri heita mnuinn t. Me mamnui br til rigninga og fremur vera af tsuri fram hann mijan, san kom gviri feina daga, en r v rann austnorangarur, sem hlst me litlu „hleri“ mnuinn t, og sustu dagana var moldbylur, svo va fennti ofan sj og strfannir komu fjll. Fyrstu 6 dagana af jnmnui hlst sama vertta. kom 4 daga gott veur, en r v anga til gr hafa gengi austnoranstormar me nturfrostum og kfi me kflum til fjalla. ... San kuldarnir komu, hefir grri og grasvexti lti muna, og komi ekki brum gtt grasveur, verur grasr varla i meallagi.

ann 26.jl birti safold alltarlegan pistil um eldgosin Mvatnsrfum. Efni hans er a mestu framkomi hr a ofan, en vi ltum brot:

... Eldgosin byrja, eftir vsem au hafa n komi oss hr fyrir sjnir, stundum me adraganda, en stundum snggri svipan. Kemur fyrst upp svartur reykjarkfur, stundum me skulit. Reykurinn fer kaflega htt loft upp (lklega 2000—3000 fet) og gjrir ar trlega mikla okublstra. Nean til er reykurinn fyrst svo ttur, a ekki sst dagtma til eldsins fjarlg, en egar lengra lur ynnist reykurinn og verur eins og gufa, jafnvel gagns, en sem safnast saman uppi og snist svo miklumeiri fjarlg, en hn er raun og veru. er a sj til eldsins lengdar dagtma undirsl, sem svartir stlpar su einlgu ii, en egar slin skn eim megin eldinn, sem maur er staddur, fr hann sinn raua lit, og egar dimmt er af ntt, er ekki einungis eldurinn sjlfur sem logi a lta, heldur lkagufan, sem upp af leggur, einkanlega fjarska. Jareldurinn er ekki logi, heldur bri, glandi grjt, sem sptist me undra-afli beint loft upp, g tla 100—200 fet, og mski nokkru meira stundum. essu fylgir drynjandi mikill, lkastur fossni, en me meiri urganda, og svo brestum mefram, sem lkjast fallbyssuskotum. Nokku af essu berst t lofti og dreifist va sem ur er sagt (vikurmuli). En mestur hlutinn dettur niur aftur me miklu minni hraa, en a fer upp, og hleur annig hlana ea borgirnar. etta gengur a kalla jafnt og stugt; lkkar gosi anna veifi sumum ggunum, en espast rum um lei. Jafnframt rennur glandi hraunfli fr, en kemst mjg skammt ur skorpan kemur a.En a heldur eigi a sur fram msar ttir undir niri, og spyrnir skorpunni af sr jafnum og hn kemur. r skorpunni vera hellur, sem reisast rnd og stfla eldfli a nokkru leyti. Vi tlmun vex flmegni og sprengir aftur af sr skorpuna, sem myndast hefir n, og svona gengur koll af kolli, me sfelldum skruningum og smbrestum. Mean essu stendur, er hrauni lkast a sj og egar nlega er dottinn niur logi steinkolagl fyrir smijuafli. er hvtbl gufa yfir hrauninu, me svo miklum hristingi, a ekki verur neitt, sem gagnvart er, glggva gegnum hana, a sjist. Gufa essi er svo unn, a maur sr hana ekki nrri sr; ar a auki leggur msum stumsterkari gufu upp lofti, og einkum r ggum, sem httir eru a gjsa. r essari gufu vera stundum svo miklir reykjarblstrar, a menn halda ar eld uppi, sem enginn eldur er. Gufan dreifist svo um landi, (hn hefir roabl), og er hn a, sem kalla er brunama (mistur). Hn var hr mest dagana fr 12. til 18. aprl, og svo dimm, a ekki s til hla n ha meira en mlu fr sr. En saknma tla g hana vera, v ekki virtist neitt falla r henni. ... Rita ndverum jn 1875. Mvetningur.

Ritstjri Noranfara virist hafa misst prentsmijuna og/ea tgfuleyfi jn hendur ru blai [Norlings] og var um 4 mnaa tgfuhl blainu. ͠oktber birti hann hins vegar nokku af brfum sem dagsett eru um sumari:

ann 26.oktber birti Noranfari tv brf ritu af Siguri Gunnarssyni Hallormssta (talsvert stytt hr):

[Hallormssta 11.jn] San g skrifai 24.[ma] um vikurskufalli yfir Mlasslur, hefir miki breyst til batnaar vikurskusvinu. ykir mr a eiga vel vi, a g skri fr, hvernig hr er n tlits og horfa snist til um hag manna. Tarfari hefir oftast veri skilegt san askan fll, nema 2 felli hafa komi; hi fyrra til ltils meins, og dreif bsna snj Upphrai, en me hgviri — en hi sara, 30.[ma] me hskalegu snjbleytuveri, sem deyddi va nrnar kindur, einkum innan til Jkuldal, Fossvallalandi var fjldi fjr, v ar var nrri skulaust. Flest af v var nri, egar veri datt — a kom um ntt eftir bluveur, og var svo sem engu af fnubjarga hs. N fyrir viku var bi a finna um 80 fjr dautt og vantai margt. Hvassviri, sem komi hafa endur og sinnum, hafa feykt skunni til og fr ogminnka hana furanlega fum og habungum llum — strrigning kom fjrum og nokkur Upphrai 22.[ma], sem hreinsai va fjrunum, og dr allstaar hi smsta af skunni ofan rtina, og n kom fyrir skmmu skaafelli sem vann a hinu sama, egar snjrinn brnai. Fyrir allt etta, rifveur nokkur, rkomur og veurblu milli, hefir „fyrir kraft hans, sem tilsendi hitann" komist furumikill grur upp r skunni, svo fnaur fr n ori nga bjrg thgum vast hvar — nema efra Jkuldal er lklega smtt um haga enn — kr eru n ltnar t hr allstaar og geta n tluveru af grri sem lttir gjfina inni, og sumstaar er htt a gefa eim. Hestar hafa og n fengi nokkra bjrg. Grurinn er gisinn enn — v tt skuskf og vikurml er rtinni allstaar — en furu kjarngur er hann svo sauburur hefir ori miklu farslli, en menn vntu, einkum eim, sem brust me rnar heima. Flestir hafa n reki heim geldf sitt og hesta r sveitunum, sem bjrguu okkur margir, sem flu vor me r snar, komnir heim me r ea eru leiinni — etta tta g s rtt hermt um allar skusveitir hr nema Efra-Jkuldal, ar er allt sagt eyi v flki fli eftir gripunum, flestallt Vopnafjr. g hefi heyrt a a s aeins ein ftk ekkja, sem eftir s og tli a vera me heimilisflk sitt Efradal, og hafi fluttsig a Aalbli en fnainn inn afrtt um eina og hlfa mlu inn fr bnum.

Varir hfum vi ori ess hr nokkrum sinnum, san askan fll hr yfir okkur, a eldgos hafa veri a koma upp, bi inn Dyngjufjllum og t Mvatnsrfum. En g hefi eigi geta n af sjn ea raun fullkominni vissu um au, ea sett mig dagana, menn segjast hafa s eaori varir essara eldgosa. Eins og hr um sveitir er n eitt besta rferi landi, svo er a og sjnum. Hr kom aflahlaup snemma vor — mjg va fjrum var mikil bjrg a v — svo hvarf s fiskur. N er aftur kominn hr gur afli mrgum fjrunum, einkum utan til.

[Vibtir 19. jl 1875]: San g skrifai fyrir 38 dgum um tliti hr skusveitunum,hefirlti breyst og grri thgum minna fari fram en undan, v bi var lengi urr kalsat eftir rigninguna 22. ma og san sfelldir urrkarog stundum frost um ntur. N meira en viku hafa veri miklir hitar, svo hlatn eru farin a brenna og ll jr of urr til ess a grasvxtur aukist miki. Hr tn eru vvarla sem hlfsprottin og hi upp r skunni mrlendi svo sem engu ttara en fyrir 5 vikum a hafi hkka nokku. skulausu ea skulitlu sveitunum ykir of urrt og heldur liti vaxi. a hefi g frtt me sanni af Efra-Jkuldal, a par eru vast komnir fnaarhagar og strir blettir tnunum, ar sem af hefir rifi (sumstaar nrri hlf allt a tveim rijuprtum) eru silgrnir ornir og nrri slandi, ea velslandi. Til fjalla eru flar enn lti vaxnir, v askan varnai svo lengi snjnum a brna og va eru haugar af snj enn undir skunni. En ar sem fari era gra fjllum og aska hefir sokki bleytufla, snist lklegt a dlti megi heyja, egar sumar lur: 4. til 6. [jl] var hr hvass vestanvindur, var hr skudimmviri sem grynnti sumstaar skafla en reif sumstaar , sndist gisinn grrarhjungurgulna ea skrlna upp. Hallormssta 19. jl 1875. Sigurur Gunnarsson.

Jl: G t nyrra, mjg urrt eystra, en urrkar og kuldi suvestanlands.

safold flytur frttir a noran ann 26.jl:

Noranpstur segir eld enn uppi Mvatnsrfum. Hefir hann brotist ar t njum stvum, austar en ur (nr Jkuls), ar sem heitir Fjallagj. ar var haglendi miki og gott, og mun a n allt ori a hrauni. Gos etta hfst 2. jl, og er mlt a a hafi veri engu minna en egar mest gekk vetur. a var kanna, egar pstur fr. Til allrar hamingju fylgdi v ekkert skufall. — rettn enskir feramenn voru komnir ( „Fifeshire“) a skoa vegsummerkin eftir eldgosin; ar meal Burton og A. Locke. — Watts Vatnajkulsfari var kominn alla lei norur af jklinum (a Grmstum Fjllum).

[Seyisfiri 18. jl]: Tin er og hefir mtt heita g og hagst hr fjrum. Grasvxtur er eftir vonum og n sumstaar byrja a sl, og lta menn mjg illa yfir a n grasinu, v askan situr rtinni.

[Breidal 23.jl]: Hr hefir varla komi deigur dropi r lofti 5 vikur. Hr eru menn almennt farnir a sl tn sn, sem gengur seint vegna skunnar og urrkanna; tnin eru betra lagi sprottin en tengi miur og va engu betri heldur en fyrra.

[Reyarfiri 24 jl]: San um Jnsmessu hafa steinar varla vkna hr, grasvxtur er v rrari enn annars hefiori, m kalla a tns sprottin meallagi vast hvar og sumstaar betur, thagi er og sprottinn a grash meallagi, en vegna skunnar gnarlega gisi, hefir sandurinn va drepi mosann og strin me; menn kvarta um hva seinunni s, enda n menn hvergi til rtar fyrir sandi.

safold birtir ann 6.september r brfi r Mvatnssveit, dagsett 1.gst:

Engin strtindi er n a segja han sem einu gildir. Eldgosa hefir lti ori vart. munu au hafa skotist upp snggvast stku sinnum sumar, helst 1. jl. En Dyngjufjallamkkurinn hverfur ekki nema stund og stund senn. N hafa msir skoa sig ar um, og munu eir sjlfir gefa skrslu um a, einkum herra Watts hinn enski og frunautar hans, er egar hafa afla sr frgar me jkulfr sinni, svo erfi og httusm sem hn hefir veri. a er illa fari, a sumt af v, sem sagt hefir veri fr eldgosunum hr Austurfjllum er kt, og ranghermt, og verst, a hvert bla tekur etta eftir ru. ... vetur vri hr blur og vori framan af eitt hi besta, sem gman, er ekki rferi n svo gott a llu hr um sveitir. Grasbrestur er harvelli og hlfdeigu engi meira lagi, en vatna- og fliengjar sprottnar og tn va allg. Mlnyta kvikfnaar ar sem g veit til s rrasta, sem menn muna og var f vast besta standi.

ann 5.gst segir jlfur af t - og greinir fr merkilegu haglli Haukadal Biskupstungum:

Vertta hefur n um stund veri fremur erriltil, en dgunum hldust marga daga hvassir og kaldir noranvindar. eir sem fljtir hafa veri me tn sn hafa v n gri ntingu, en hinir miur. Grasvxtur tnum va undir meallagi; tengjar vast hvar me lakasta mti.

Ntt eldgos. [Annan] jl var enn strkostlegur eldur uppi nlgt Jkuls og nokkru austar en fyrr. Greinilegar fregnir vantar enn.

[Haukadal 20.jl] vanalegt hagll. Laugardaginn hinn 10. jl nstliinn var hr fyrra hluta dags logn og hiti. Lofti var a miklu leyti heirkt, nema austri og vestri voru hvtir okudampar. Kl. 1 e.m. drgust dampar essir saman og uru kolsvartir til a sj, og sndust smmsaman dragast saman yfir vert loft han a Bjarnarfelli. En undir eins og eir sndust mtast brast hin ttalegasta haglhr sem enginn hr man slka. Haglkornin voru tr vi tittlingseggog mrg rj fst saman; voru au sstykki eitt og tveim tmum, huldu au hr jr alla svo a varla s nokkurt str, og svo hart, a varla markai spor. essu hagli fylgdi ofsastormur me ttalegustu rumum og eldingum, er voru nlega teljandi; sndust stundum margar ganga undir eins; sumir ttust hafa tali allt a hundra. essi skp stu nlega 3 tma. En afleiingarnar uru, a allt kl grum skemmdist, svo a eir vera a litlum notum r. Tn og tjr skemmdist lka a mun, v a grasi er bi sliga niur og mlva sundur, og er a kali og dautt a ofan. Lauf barist burt af skgum, og lta eir t sem skgur hausti, egar hann er a fella lauf. Haglhr essi st svinu me fjallgarinum fr Haukadal a thl, er nema mundi fjrungi ingmannaleiar,en breidd var hn stutt bjarlei, eimur af essu fyndist nokku lengra var a ekki a neinu tjni fyrir utan svi a er fyrr var nefnt; en va sveitinni kom ekkert r loftinu ann dag. essa foru lsingu mtti yur knast a taka bla yar, herra ritstjri. Haukadal, 20. dag jl 1875. Sigurur Plsson.

gst: Smileg t, en fremur kalt.

Noranfari birti 26.oktber fein brf ritu gst:

[Austur-Skaftafellssslu 16.gst]: Frttir eru han far. Jklarnir standa kyrrir hrna hj oss, v umbrotin ll hafa veri fyrir noran , vr hfum a mestu ori fyrir sunnan skurokurnar, hfum vr fengi skurykskst nokkrum sinnum sumar a stundum hefir varlas til fjalla, sjaldan hafa au vara lengur enn einn dag senn. Grasvxtur allgur tnum en lakari thaga, nema ar sem vtn vkva hann; nting allt til essa gtlega g, regn og urrkar til skiptis. Fiskafli vor betra lagi, eftir sem hr hefir veri mrg undanfarin r, og sjlfsagt enn meiri sktuafli lnur, ef nokkur kmist til a leita hans. arvarp allstaar lakasta lagi og dn og egg fullum rijungi minni vast, heldur en fyrra, og ykist enginn vita hvar af a kemur svo gu ri, nema ei vera skyldi eim vikurhrnnum a kenna fr eldinum, sem vtnin nyrra og eystra hafa bori sj t, og floti hafa hr mefram strndunum, og meiri ea minni rastir reki af upp allar fjrur.

[Vatnsfiri vi safjarardjp 17.gst] rferi er fremur rugt og drt, nausynjar og kostnaur til alls einkum sjartgjranna fer jafnan vaxandi, svo tt miki veiist verur arurinn ltill en skainn mikill egar a bregst. Vi hr vi Djpi hfum vetrarvert betra lagi, hefi ekki fiskur ori svo lgu veri og vorvertinvar hlutaminni en meallagi. Vori byrjai vel, en var kalt og strhrotasamt, svo grasvxtur fkk mesta hnekki og arvrp okkar uru fyrir rnum skemmdum. urrkar hafa n san slttur byrjai veri sjaldfengnir, en hafa tur nst hraktar. Tnin voru vast tplega meallagi, en er lakar lti af engjunum.

[Reyarfiri 30.gust] Tin hefur a mestu veri urr, hafa veri rkomur sari hluta mnaarins, en litlar. Grasvxtur tengi versta lagi. Mun ava a karlmaurinn sli bagga dag. Eru menn v leiir og rvntingarfullir margir hvorir af essu sem von er. Tn gfu talsvert hey af sr og va undir a meallagi og allstaar g hiring. Sltturinn er essutan svo torsttur skum sandsins og bitleysis, a ei mun aofhermt, a 1 maur hafi slegi vittu ur, sem 3—4 sl n sama tma. Ljir eyast margfaltvi a sem ur var, svo enskur ljr hefur enst tplega tni t. F ykir me fallegasta mti hold og ull, einkum lmb.

jlfur birti ann 2.september brf fr W.L. Watts um fer hans yfir Vatnajkul - ar segir m.a.:

V frum ar nlgt yfir han s einn sem g tla a s einhver me hstu stum ar, 6150 fet yfir sj. En vera kunna enn hrri toppar jklinum. hrygg essum lgum vi 3 daga hinu gurlegasta veri sem hugsa m og g hef veri ti , nema ef til vill hinum mikla snjbyl 1872 Minnesota, er var svo mrgum mnnum og skepnum a bana. 7. jl komumst vi ofan norurtjkulsins og frum ar niur nokku verhnpta leiofurlti til austurs vi Kistufell. ar hefur sigi ofan str jkultunga milli Kverkfjalla og Kistufells, er alveg hylur sl er herra Gunnlaugssen fr um forum daga, og breytt hfuuppsprettu Jkulsr Fjllum, eins og hn er sett kortinu. Vatnsfall etta streymir, eins og n er, framan r urnefndri tungu, en alls ekki undan Kistufelli, en tluvert leju-rdrag fellur n eftir hinum stra eldra fljtsfarveg, sem tknar stefnu er jkulvtnin hfu fyrri daga. Hr hfum vr fagurt tsni til Dyngjufjalla og stu upp r eim geysistrir reykjarstrkar, lagi lkt og strvaxnir tisveppar beint upp r fjallstindunum. Vi sum lka rem stumreyk leggja upp r Kverkfjllum. ... Mjg lklegt ykir mr a eldur s, sem var uppi vori 1872 hafi veri Kverkfjllum, tt hin mikla fannkyngja, sem g mynda mr falli nlega jafnt allt ri um kring, breii ara yfir ll ummerki.

Anna brf fr honum honum er blainu ann 20.september [ar sem hann lsir akomu sinni skju] og ing r frsgn hans ensku blai birti jlfur ann 30.september. sastnefndu frsgninni lsir Watts eldgosinu Mvatnsrfum 15.gst vel. Hann snemma frsgninni:

„ ... gisti g a Struvllum vi Skjlfandafljt sunnudaginn 15. gst; ar heyri g au tindi a aska hafi falli um morguninn, ar nsta b. Gekk g upp hir nokkrar fyrir ofan Struvelli til ess a skoa lgun og eli landsins kki; s g egar reykjarstrk mikinn, hvtleitan og ykkan, standa htt loft upp fr Mvatnsrfunum, og enn ara sex hlfu minni strka ar t fr smu stvum. Fr hunum, sem g st , var hi besta tsni suur til Dyngjufjalla og Kverkfjalla, sem liggja langt suur af rfunum. au fjll sndust a engu breytt heldur sami tisvepp-myndai reykjarstrkur upp r Dyngjufjllunum, sem ar hefur sst allt sumar, og ekki voru eir rr mju gufustrkar, sem g ur hafi teki eftir upp r Kverkfjllum, neitt gildari a sj. austri l oka yfir landinu — lklega gufa og aska fr hinu nja gosi — og var hn a dreifast upp til Vatnajkuls. Vonum brara hvarf mr hinn mikli reykjarstrkur yfir rfunum, og skildi eftir unna, dkkleita gufu, en a fum augnablikum linum hf hann sig aftur upp remur kastgosum, sem g s glggt og fr hrra en ur. g fltti mr a vrmu spori heim, tk hesta mna og eysti af sta lei til eldgossins. Um nttina gisti g a Grnavatni Mvatnssveit, en nsta dag var br-frt veur og var g nauugur viljugur a fresta fer minni“. [San greinir fr ferinni eldstvarnar].

safold segir af t og eldi ann 6.september:

Tarfar hefir veri i lakara lagi sumar um land allt, a er vr hfum til spurt. Grasvxtur rr, einkum tengi. Nting tu ekki g. Fyrir vestan og noran sumstaar tn einnig mjg sngg. Hafs fyrir Hornstrndum, er sast frttist.

Ntt eldgos. 15.[gst] kva eldur hafa komi upp njum stvum Mvatnsrfum: nokku sunnar en ur og austar, upp fr Sveinagj. Er lti miki af v, en nna lsingu v hfum vr eigi fengi enn.

September: stug t, en fremur hl.

safold birti ann 1.oktber brf af Hornstrndum, dagsett 7.september:

Vertta er hr umhleypingasm og mjg kld, enda var hafshroi tluverur a flkjast fyrir Hornstrndum allan gstmnu sem lei. Hr er og hefir veri i sumar venjulegur grasbrestur, og a svo, a gamlir menn munaeigi slkt grasleysi engjum.

Noranfari birti 26.oktber brf r Skagafiri rita september(dagsett):

[Skagafiri dagsett seint september]: Han er n heldur gott a frtta, heilbrigi manna yfir hfu, heyskapur var heldur gur, engjar vru vast snggar, vannst vel a heyskap fyrir hagfelldustu t; tufall var meallagi, heyfyrningar voru via vor mesta lagi, og eins mun vera um alla Hnavatnssslu.

jlfur segir af t september:

[20.] Verttan lengst af kld, og n essa sustu viku vtusm mjg; heyskapur mun allva hr syra mega heita orinn meallagi skum gtrar ntingar, en tengjar hafa nlega allsstaar veri laklega sprottnar. Austur undir fjllum og Skaftafellssslu er nting sg lakariorin. Fiskiafli hefur ekki veri teljandi hr um nesin til essa fr v vor.

[30.] Tarfar til essa allgott, nema nokku hryjusamt n um nokkra daga. Engin srleg tindi a frtta me kaupaflki og sklasveinum, t allgu meallagi yfir land allt. Fiskiafli mikill Hnavatnssslu, en ltill enn hr syra.

Noranfari rekur sumart stuttlega pistli ann 26.oktber:

San nstlinumjnmnui hefir tin allajafnan, nema dag og dag, veri hr noranlands hin skilegasta fyrir heyskapinn, svo nting heyjunum yfir hfu var hin besta. tt ll deiglend jr vri grasltil og harvelli seinunni vegna urrkanna, munu heyin vast vera, a metldum fyrningumsem voru meiri og minni hj flestum, me meira mti. Turnar uru va hvar allt a v meallagi og stku sta meiri. Mlnyta af peningi var sg fremur rr, og kenndu menn a urrkunum og a stundum hefi ori vart vi sand, enda var hr oft meira og minna mistur, og stundum svo, a varla s tilnstu fjalla; eldurinn hefir lka alltaf veri sagur uppi, sr lagi Dyngjufjllunum, en enginn san lei sumari Mvatnsfjllunum.

Oktber: Hrarveur snemma mnuinum, en annars var betra veurlag.

ann 17.desember segir safold fr skipskaa Vatnsnesi 16.oktber (r brfi a noran):

Laugardaginn 16. oktber reru menn hr almennt, en nokku var hvasst og frst eim rri annar bturinn, sem reri fr Stpum. eim btnum var Agnar Jnsson fr Gnstum formaur ... a var a eins stundarkorn, sem nokku var hvasst, en lygndi svo brum aftur, og gjri logn egar lei daginn. a var fram rmsj, sem bturinn tndist.

jlfur segir stuttlega ann 18.oktber:

Verttufar a sem af haustinu er hefur veri all stormasamt; . 8.[oktber] og daga gengu illviri mikil, svo menn og skepnur uru fyrir hrakningum, og fennti f, bi undir Hafnarfjalli og Esjunni.

safold rekur t ann 20.oktber:

Framan af essum mnui var fremur hrakvirasamt hr syra, jafnvel kafaldshrir me fannkomum eigi litlum, svo a f fennti sumstaar. Smu frttir segir psturinn a noran, og bjuggust Hnvetningar vi a hafa misst talsvert f fannir. Nna sustu vikuna hefir vertta aftur veri hin blasta.

Noranfari birti ann 13.nvember brf af Suurlandi, dagsett 21.oktber:

Sumar ettasem n er a enda hefir mtt heita hagsttt Suurlandi, vori var nokku kalt og grurlti og grasbrestur meira lagi, en nting heyjum var allg og oftast hirt eftir hendinni, oft voru okur me mollum og sjaldan skarpir errar, hita dagar fir, a frtldum 23.—24.jn er hitinn var mestur 16, 17. jl 17 og 29.—30. gst 15—16. 20. gst gjri noranklgu, me hreti til fjalla svo snjai au, og ann 19. var vart skufalls i rnessslu. Rigningar voru aldrei miklar fyrr enn dagana fr 25.—27. september var miki rfelli, liusvo nokkrir dagar me hgviri ar til a kom norantt 6.[oktber] sem gekk versta norangar me snj og frosti 8.[oktber], var frosti 6 til sjvar niur, en snjhr gjri svo mikla a fannir komu til fjalla og alhvtt var bygg, og mun f hafa fennt vi fjallgara. Hinn 10. var landnoranstormur og bleytubylur og noranklga hinn 11., eftir a batnai veurttan og hefir san veri stillt veur, fagurt og mehgu nturfrosti. gr og dag er sunnan mari me hgri rkomu. sumar hefir veri hi mesta aflaleysi, en nna um tma hefir a heldur veri lflegra, af orski og su.

safold birti ann 20.oktber brf af Skgarstrnd, dagsett 1.oktber:

San g ritai sast han eru linir rr mnuir, jl, gst og september og vil gn rita stutt yfir : 1. til 6. jl gengu sunnan tsynningar me skrum; 7.—13. voru austnoran strviri me kalsa; 14.-31. vindar af msum ttum ttum, mist hregg ea erristundir. ... gstmnui hlst ekk vertta og veri hafi jl fram til hins 14. kom 4 daga samstur errir af norri, san br til sunnanttar nokkra daga og r v austnoran tt til mnaarins enda. Hinn 3.[gst] gjri aftakaveur af landssuri; fauk va hey. ... Allan septembermnu hefir veri hin hagstasta haustvertta; austan landsynningar ea vestan tnyringar me einstaka uppotum, helst af suri. ... Grasvxtur var i lakara lagi tnum, me lakasta mti votlendismrum og flum, en valllendi allgur. Sumir veittu v eftirtekt, a tufall var minna enn tleit fyrir, og kenndu v um, a allt smgresi hefi kulna t kuldunum framan af sumrinu. Mlnyta var me rrara mti, en t ltur fyrir a geldf veri gott til frlags.

safold birti ann 2. desember nokkur brf utan af landi:

[Skgarstrnd 1. nvember]: Nstliin oktbermnu hefir veri ein hin besta haustvertta hr um sveitir, sem hugsast getur. A vsu voru nokkrir kuldavindar fyrri hluta mnaarins af austnorri og kafaldshret ann 4.-8., svo a f fennti stku sta og feinar kindur frust hr og ar, en upp fr eim 13. til mnaarenda voru a heita mtti sfelld landsunnan blviri. Mest frost hr a morgni hins 9. -5R.

[ingeyjarsslu 28. oktber]: Sumar etta, sem n er lii, mtti teljast eitt me hinum betri sumrum hr sslu, skum veurga, og stillingar. Grasbrestur var a vsu nokkur sumstaar, en skum gtrar ntingar hefir heyafli manna yfir hfu a tala ori meallagi og sumstaar betur. Slturf er me vnna mti. ... haust hefir veri sannnefnd ndvegist, a fr teknu einnar viku kuldakasti um mnaamtin september og oktber. N hlfan mnu hafa veri stug blviri, og jafnaarlega 6—10 gr. hiti daginn. Ekki er eldgosinu me llu loki. Sumardaginn sastan sumri gaus upp einu vetfangi gurlegur reykjarmkkur landsuri, og fylgdu v dunur miklar og dynkir, svo hvein hverju fjalli.

[Eyjafiri 8. nvember]: Tin hefir veri hin skilegasta allt haust, sfelldblviri og stillingar dmafar; elstu menn muna eigi anna eins. Nna nokkra daga hefir veri hrarveur, en snjkoma hr um bil engin. Mjg ltillsnjr kominn. Fiskiafli rrara lagi, en komnir allgir hlutir, v a gefi hefir a ra hverjum degi allt hausti, og aldrei urft a fara skinnkli. M kalla, a hr hafi veri stk rgska n upp hlft anna r, san sumarmlum 1874.

[Breiafjarareyjum 10. nvember]: Hausti hefir veri hr venjubltt og jafngan fjrskur muna menn ekki.

[Hornafiri 13.oktber]: Tin var g hr sumar og heyskapur gu lagi. Reyndar var oft urrklti, einkum eftir hfudag, en hey nttist brilega.

Noranfari birti ann 26.febrar 1876 r brfi r safjarardjpi, dagsett 11.janar:

Hausti og fyrripartur vetrar, hefir mtt gur heita samanburi vi 2 r undanfarin, komu kr inn 6. oktber, og 8.[oktber] var hr strkafald.

jlfur segir 5.nvember:

Af verttu eirri, sem gengi hefur, hafa menn tla, a eldar su uppi austur jklum. Uppi Hvtrsu hafa menn og st sj til eldgosa nokkra undanfarna daga. Geta menn til a eir eldar hafi enn upptk sn hinni miklu kolagrf slands, Vatnajkli. N ganga allhr noranveur me frosti (2—3 R.), en snjr hefur ekki falli Suurlandi fr v septembermnui.

Nvember: Hryjusamt um suvestanvert landi, en mun skrra noraustanlands.

safold segir af t og slysfrum nvemberpistlum:

[12.] Sustu dagana af [oktber] og a sem af er essum hefir stai hr norangarur allsnarpur, me talsveru frosti (4—5R), en lti sem ekkert snja nema fjll.

A kvldi hins 15. [oktber] lagi skip, sem tti heima suur Leiru og var hr beitufjru, af sta han suur anga gu veri, en um nttina hvessti mjg noran, og kom skipi hvergi fram. Er haldi a a hafi fyllst siglingu og sokki me llum mnnunumskammt undan Hlmsbergi, er svo er nefnt. Skipverjar voru 5: formaurinn orgeir Jnsson fr Litla-Hlmi, ungur maur og hinn rskvasti.

[22.] Hinn 15. [nvember] slotai norangarinum og gjri u, sem stai hefir san, nema hinn 19., htardaginn, var frost me austanblsanda. Ekkert er fari a fiskast enn. [Htinvar samkoma Austurvelli egar afhjpu var stytta Thorvaldsen sem ar st lengi san].

safold segir ann 4.febrar 1876 af slysfrum (stytt hr):

[safjarardjpi 12.janar 1876]: Hinn 22. nvember [1875] barst bti landtku norur Slttu( Aalvkurskn). ar er bott brimlending. Drukkaiformaurinn og einn hseta, eu 2 skolai upp lifandi. ... Hinn 20. desember frst btur me 4 mnnum fiskirri fr Arnardal Skutulsfiri; rak btinn upp fyrir innan Hnfsdal hinu megin fjararins, me einum manni dauum . — gamlrskveld tndust 4 vinnumenn Einars snikkara Hlfdnarsonar Hvtanesi, heimlei r kaupsta niamyrkri og kafaldi, hfu lent svonefndum Ftarboa hinumegin vi Hestfjr, og fundust 3 lkin upp rekin morguninn eftir ar nesinu, og bturinn skammt ar fr brotinn steini.

[Af rum heimildum blasins]: Kona fr Rifgiringum Hvammsfjarareyjum var ti afarantt hins 6. nvember fer fr Arnarbli a Galtardal.

Noranfari birti ann 31.desember r feinum brfum:

[Suurlandi 30. nvember]: Fr v g ritai r seinast um rferi af Suurlandi hefir a veri essa lei: a sem eftirvar af oktber voru sunnanttir, rkoma 26. og san blasta veur, sem vordegi. Me nvember br til noranttar og storma; var hinn 3. mistur miki, lkast vsem Logi gamli eytti upp sku sinni arna norrinu eins og t, hvert skipti sem norantt hefir komi san 2. pskum; dagana fr 5.—14. var noranklga me frosti, var a hst 6. 12. og 13., 4—8. Seinni dagana fll snjr og var harvirishr til fjalla hin eina er komi hefir. ann 15.[nvember] kom hlka og ofsastormur sunnan me rigningu; hinn 20. daginn og nttina fyrir, eins hinn 22. tk upp allan snj af lglendiog miki r fjllum; hefir san veri gviri, og stundum austanstormur.

[Barastrandarsslu 8.nvember]: Vegna grasbrests nstlii sumar var heyskapur hr me rrara mti, en vegna heyfyrninganna geta flestir sett sig pening lkt og i fyrra.

[Borgarfiri 1.desember]: Veurttan hefir veri einstaklega g, alltaf urrviri me hgum frostum.

Desember: Hagst t framan af, mjg hltt var noraustanlands. San var stugra, einkum um landi sunnan- og vestanvert.

ann 23.desember birti Noranfari fyrri hluta af lngu brfi fr Siguri Hallormssta - vi styttum a miki hr. Einnig er hr brot r tveimur rum brfum r sama tlublai:

[Frttir r skusveitum Mlasslum 1. desember 1875]: a var 19. jl sumar, a g skrifai seinast um tlit hr i skusveitum. Eftir avoru oftast urrkar og hitar einkum Hrai, t allan slttartma; kom sjaldan votur dropi r lofti. Grasi var alla t a spretta hgt og hgt fram yfir hfudag ar sem deigt var undir og askan yfir rtinni, litill sist munurinn. Slegin skutn spruttu og miki upp, svo sumstaar var slegi aftur. Vegna urrkanna og vikursins rtinni, voru menn mjg lengi a sl tnin, v enga stund beit. ...

Fyrir a, hva lengi var veri a berja tnunum, var t heyskapartminn miki of stuttur, enda tku hin gisnu str a visna af nturfrostum eftir mijan september, svo nrri l au hyrfi. ... rangurinn af heyskapar-barttunni var vast s Hras-skusveitum, a menn fengu af tu 1/2 til 2/3 mti mealri va meira ea minna, ... Annars var ar [ fjrum] va mikill grasbrestur, eigi sst ar sem engin aska var teljandi, v jr var ar vanalega urr, enda hafi komi ar kyrkingur grur kuldum, sem komu etir snjfelli um lok mamnaar vor, einkum ar sem engin aska var til a hlfa rtinni. Var theyskapur sumstaar hr fjrum, engu meiri en Hras-skusveitum — enda byrjuu eir sltt miklu seinna flestir en vi Hrai og askan tafi ar fyrir. ar sinntu margir sjvargagni fram yfir mitt sumar v afli var fyrir og mikil gagnsvon af honum.

Nokkur rifveur komu hr sumar, sum velhvss. var oft glrulti af skuryki. Reif skuna r skflunum t um grasbletti og mela. Fjarska miki lenti lkjum, m og vtnum og sumt rauk yfir fjarlgar sveitir skulausar, svo ar var eins og sporrkt og rauk r jrunni gengi var. Af essu minnkai strskefli hj okkur og dreifist, svo eigi m telja eftir af v rijung sama sta, varla meira en fjrung. Af mrum gat aldrei rifi, btti heldur , svo ar er enn skulagi yfir llum mosa og sinu 1 til 3 umlungar ykkt nema fnakollum. ar kalla g a mikilaska hafi falli, sem hn hylur enn allan mosa, svo hvergi sr til, hverjum mrarbletti. ...

Margir tra a vetur veri afbragsgur ef jareldurinn verur uppi alltaf anna veifi (eins og hinga til Dyngjufjllum) og er a eigi lklegt, egar hitaofninn er eigi fjr. held g etta geti dvel brugist og mikil felli me snjkyngjum geti komi milli, v oft liggur eldurinn niri tmum saman. (Enda getur hann htt a gjsa).

Lk v hefir tinveri haust og vetur sem af er. Hr var blut fram yfir byrjun oktbermnaar. Svo komu rigningar og bleytusnjar, fram a veturnttum, svo blut, eins og um sumar fram yfir byrjun nvember. San gjri bleytuveur og harindi um 3 vikur, svo mjg va var lti um jr. N um 20.[nvember] kom aftur a og er san stilling og g t.

[Austurskaftafellssslu 14.nvember]: Me septembermnaarbyrjun br hr til votvira og storma, sem hlst vi til ess dag, a n er grimmdarveur noran me snjkomu;

[Grmsstum Fjllum 8.desember] San sunnudaginn seinastan sumri, hefir ekki sst han eldur Sveinagj, en alltaf er reykjareimur rv hrauni, og r Dyngjufjllum rkur stugt; gr var reykjarkfurinn me meira mti, svo hann tk htt loft upp, og var mjg str ummls.

jlfur segir ann 4.desember:

Nvembermnuurvar fremur rosasamur framan af, en undir lok hans gjri stillur og gviri.

safold segir stuttlega af t desember:

[7.] Vertta er enn g og oft bl, frostltil og snjar a kalla engir. Hlufall miki nokkra daga um mnaamtin.

[18.] Vertta er enn hin sama og ur; sfelldar ur og hgviri. — Fiskileysi algjrlegt, eins og a undanfrnu haust.

[30.] N um jlin hafa hr gengi grimmilegir tsynningar, me strrigningum milli. — Gjrsamlegt fiskileysi enn llum veiistum hr syra.

safold birti ann 4.febrar 1876 r brfi af Skgarstrnd (dagsett):

Fyrri hluta nvembermnaar [1875] gekk norantt og landnyringar, me allsnrpu frosti stku sinnum (12 hinn 14.); sari hlutann landsynningar me um og blvirum. Fyrri hluta desembermnaar hldust landsunnangviri fram og komu hlufll mikil, en sari hlutann voru sunnantsynningar me blotum og bleytukafldum.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1875. Tlur m finna vihengi.

ru vihengi er tafla sem snir atburar eldsumbrotunum - hn er fengin r:Reck, H. (1910): Das vulcanische Horstgebirge Dyngjufjll mit den Einbruchscalderen der Askja und des Knebelsees sowie dem Rudloffkrater in Centralisland. Abhandlungen der kniglich preussischen Akademie der Wissenschaften. Physikalisch-matematische Classe, II s.1-99.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Af rinu 1874

T var talin mjg hagst rinu 1874, veturinn srlega kaldur og illvirasamur. Sagt var a ri hafi veri eitt hi versta ldinni. Enginn mnuurrsins var hlr, en 9 teljast kaldir. Janar var einn riggja kldustu janarmnaa sem vita er um Stykkishlmi og var ar a auki venjuillvirasamur. rsmealhiti Stykkishlmi var 2,0 stig, -0,7 stigum kaldari en mealtal nstu tu ra undan. rsmealhiti Reykjavk var 3,1 stig og giska er 1,5 stig Akureyri (en mjg viss tala).

ar_1874t

Hsti hiti rsins mldist Djpavogi 18.jn, 22,1 stig, en mest frost Stykkishlmi 19.janar, -22,4 stig - en hfum huga a engar reianlegar mlingar voru inn til landsins essu ri og frost vafalti meira ar. Frosti mldist t.d. -24 stig Hvammi Dlum ann 11. og 13.janar en kvaraan mli. Telja m 21 venjukaldan dag Stykkishlmi, ar af 11 janar. A tiltlu var kaldast 18. og 23.janar. Einn dagur telst mjg hlr, 13.jn.

Mikill hafs var vi land langt suur me Austfjrum og var srlega rltur vi Hornstrandi. Hann truflai siglingar mjg. Miklir lagnaarsar voru va fjrum.

rkoma mldist 738,2 mm Stykkishlmi, a er rflegu meallagi. A tiltlu var rkomusamast febrar og oktber, en urrast gst og desember. Enginn mnuur var tiltakanlega urr.

ar_1874p

Loftrstingur var venjulgur aprl og rstiri me meira mti janar. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmiann 20.janar, 957,9 hPa, en s hsti Djpavogi ann 7.febrar, 1039,1 hPa. Djpar lgir gengu yfir landi um sumari, t.d. fr rstingur niur 965,2 hPa Stykkishlmi ann 28.gst.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Sra Valdimar Briem ritar tarfarsyfirlit rsins „Frttir fr slandi“:

Veurttufar slandi ri 1874 var kaldasta lagi, einkum um veturinn framan af rinu. egar fyrir nr voru hrkur miklar komnar vs vegar um land, en eftir nri fru r mjg vaxandi. mtti skaplegt veur kallast hina fyrstu viku rsins, enda tt bsna hart vri, en eftir a br til hra og illvira, og kyngdiniur snj miklum va. Yfir tk fyrst um mijan janarmnu. shroi hafi veri a rekast fyrir landi fr v nvembermnui, og stundum komi inn firi fyrir noran land, en aldrei ori reglulega landfastur; ar mti voru frost svo mikil, a va lagi vkur og firi. Um um mijan janarmnu lagist hafsinnfast a landinuog var samfrosta vi lagnaarsinn; uru hafk af si fyrir miklum hluta Norurlands. Mean hafsinn var a leggjast a landinu og fyrst eftir a, voru harindin mest. 11. og 12. janar gjri strhr nlega yfir allt land, einkum Norurland og Austfiri; ar me fylgdi stormur ofsalegur; einni eirri svipan tk upp timburkirkjur 2 Austfjrum (Berunesi og Berufiri) og brotnuu bar; margt var fleira fyrir tjni. essa daga var og grimmdarfrost miki; Reykjavk var frosti yfir l8 stig (Raumur, -22,5C), en via noranlands 24—26 stig [-30 til -32,5C]. Hinn 13. janar ltti upp strhrinni, en eigi ltti enn af harindunum; v nr til mnaarloka voru sfelldar klgur og kafaldsbyljir, frost og fannkomur; svellalg og fannfergja voru yfir allt land og jarbnn fyrir allar skepnur. Tku bœndur va a sj sitt vnna me fna sinn, ar sem harindin voru svo samfelld, a aldrei mtti beita, en allan pening var a hafa stugri gjf; var n eigi anna r fyrir hendi en a fkka fnai svo sem mtti, og skru menn mrgum sveitum me orrakomu. Sustu dagana janar og fyrstu dagana febrar gjri hlku, en komu aftur kalsahrir og snjgangur me blotum milli. Undir mijan mnuinn kom aftur hlka og talsver leysing; losnai um hafsinn og hrfai hann fr um stund, en jr kom enn eigi upp til muna. Sari hluta mnaarins var veurlag va stugt, en eigi mjg hart. mars kom hafsinn aftur a landi og harnai um hr, einkum Norurlandi; sumum sveitum, svo sem va ingeyjarsslu voru hin verstu harindi ann mnu allan og fram aprl. Aftur fru sumstaar a koma upp hagar, sr lagi Suurlandi, en ltt uru eir enn notair, v a umhleypingasamt var og oft illt stuveur. aprl var veurtta lk, nema nokkru mildari; um mijan ann mnu (14—17.) voru ofsaveur mikil sunnanlands; hrktu skip va, net eyddust og nokkrir menn tndust. Upp fr essu fr veur batnandi, og m telja, a me vetrarlokum hafi harindin veri ti. Svo hafa margir gamlir menn sagt, a eigi myndu eir annan vetur, erhefiveri jafnharur og jafnlangur yfir allt land sem essi; er a almli, a hann hafi veri einhver hinn harasti allri essari ld og me hinum harari vetrum, er geti er annlum, tt afleiingar hans yru eigi jafnhrmulegar sem margra vetra fyrrum. Nfn hafa menn gefi essum vetri eins og mrgum hinum fyrri harindavetrum; hafa sumir kalla hann „Hreggvi stra", en arir „svellavetur hinn mikla"; m hvorttveggja heita sann-nefni, v a bi var hann mjg hreggvirasamur, og eins voru svell og salg mesta lagi. — Me sumarkomunni br veurttu mjg til batnaar v nr allstaar um land, og tk n snj og svell upp a mestu leyti fum dgum. Enn l hafsinn fyrir mestllu Norurlandi og allt anga til seint mamnui; losnai hann loksins fr landi og rak til hafs; hafi hann veri landfastur v nr samfellt 18 vikur. Mean sinn var vi land, var sfellt nokku kalsasamt nyrra og vestra, en upp fr v voru hlindi mikil a sem eftir var mamnaar og fyrra hluta jnmnaar; aftur var a tiltlu kaldara um enna tma syra og eystra. mijum jn kom hafsinn enn a landi fyrir Strndum og var ar a hrekjast fram og aftur v nr mnaartma; eftir a hrfai hann fr til hafs, en var nrri landi lengi fram eftir sumri. Sara hluta jnmnaar og nokku framan af jl voru kuldahret vi og vi nyrra, vestra og eystra me krapaskrum og snj ofan bygg. 9.jl snjai lti eitt va um land byggum. Misumarmnuirnir voru vast hvar kaldir, en fremur urrvirasamir, nema stku sveitum syra og vestra. A linu sumri tk mjg a klna, en allg t mtti kallast ar til sast september. gjri illvirakafla mikinn og ofsaveur, er st til hins 5. oktber, og kva einkum rammt a v Norurlandi. Skip slitu upp, hs fuku, hey fauk og hrakti, f hrakti og fennti; voru fjrrekstrar miklir fjllum, er ofviri dundi yfir, og tndist talsvert af f, hafist sumt aftur, en sumt ekki. a sem eftir var af oktber og einkum framan af nvember var mjg stugt veur og umhleypingasamt, en sjaldan frost miki. Eftir a var svalt veur en stillt fram desember, en san a mestu tt og hltt, en nokku vindasamt allt til rsloka.

Heyskapur var va fremur ltill sastlii sumar, og allva enn minni en sumari ur. Framan af vorinu virtist svo sem grasvxtur mundi vera gur, ar sem jarvegur var skemmdur af kali, en komu kuldaningar me snum, er hann rak aftur a landinu mijum jn, og komu kyrkingi grasvxtinn, svo a lti spratt r v. Lakast voru tn sprottin og anna harlendi, og ar ofan bœttist a, a va voru str svi tnum kalineftirveturinn, og stku sta skemmdust au einnig af grasmaki. Engjar og votlendi voru a tiltlu betur sprottin, og va vel. Svo er a sj sem grasvxtur hafi yfir hfu a tala veri betri Norurlandi og Austurlandi en Suurlandi og Vesturlandi. En tt grasvxturinn vri hvervetna minna lagi, var heyntingin aftur g vast mestan hluta sumars. Heyaflinn a haustinu var annig ltill, en gur, eins og ri ur, en n voru heyfyrningarnar fr fyrra ri langtum minni, og sumstaar engar ea v nr. a nokkrir heyskaar yru illvirakastinu um hausti, gtti essa eigi allmiki fyrir almenning. Heybrunar voru einnig mjgva. Kl, rfur, kartflur, hafrar og bygg spruttu meallagi; melurinn Skaftafellssslu betra lagi, fjallagrs lakara lagi.

Janar: Mjg kld og erfi t, hart frost me kflum og rkomusamt.

Nttina milli 11. og 12.janar fauk snjmlir Teigarhorni frviri og eyilagist.

Noranfari segir ann 17.janar:

Afaranttina hins 12.[janar] og um daginn og nttina eftir fram undir httatmavar hr grimmasta noranstrhr me18 frosti [-22C], en ann 13. var heirkt, kjurt og bjart veur me 21 frosti [-26C]. Sst a fjrurinn var orinn fullur me hafs inn fyrir Oddeyri, nema dltil rifa hann landa millum fyrir utan sgrunn. Enn hefir ekki heyrst, a nokkur hpp hafi komi me essum s, nema dlti af sptum. ... byrjun strhrarinnar 11.[janar] hafi vinnumaur fr Draflastum Fnjskadal ori ti, ...

Vkverji segir lsir veri nstlinar vikur ann 17.:

[.] 3. janar og 4. norangola me miklu frosti, 5. landsynningur og hlka 6. tsynningsstormur me ljahrum, 7. hg vestantt, 8. norangola, 9. og 10. umhleypingar, hfuttin sunnan, 11. hrkufrost og noranbylur, 12., 13., 14. hrkufrost og norangola, 15. snjkoma tluver logni, 16 norangola, gjriblota um kveldi. ... Reykjavkurhfn fr a leggja 11. allt t a skipinu, sem enn er hfninni. Skerjafjrur erlagur og hefir veri genginn san 13. .m. gtur fiskiafli helst vi Gars- og Leirusj, 9. fru ein 15. skip han suur, au komu aftur 14. og 15. og hfu fiska allvel, ...

jlfur segir af illri t ann 19.janar:

Verttan hefir san um nri veri hr fjarskakld, frostasm og umhleypingasm. Mest hefir frosti ori 7. og 12. janar htt 18. mlistig R [-22,5C], og aeins (5. og 6. .m.) hefir hitinn veri yfir 0R, Allir vogar og vkur um Kollafjr lagar si, og san11..m. talsverur s Reykjavkurhfn, sem sjaldan ber vi. r sveitum hfum vr lti frttenn, sem reianlegt s.

Vkverji segir ann 24.janar [ timarit.is er blai ranglega sett 24.aprl]:

[ann 17. og 18. janar] norangola, 19. um kvldi hleypti lini, 20. og 21. austan og tsunnangola, 22. tsunnan hvassviri me byljum 23. norangola. [.] 20. um morguninn var sinn rekinn burt fr hfninni austanverinu, sem var, en n er hfnin aftur lg t a skipinu, sem er hr kyrrt enn. 19. og 20. komu eir menn er ri hfu suur han, aftur, en sgu n fiskilaust fyrir sunnan eins og hr.

Noranfari birti ann 18.febrar brf va a, dagsett janar:

[Suur-Mlasslu, 22.janar] Miki hefur gengi san g ritai af stormum, frostum og snjum; fr 20. desember [2873] var t mjg stillt, gjri mist snja og frost, ea blota, og fylgja v jafnan stormar. Voru jarir vast er veur leyfi. Eftir slsturnar tku hrkur a harna og verin a vaxa, jafnan af norvestri; gjri svo hara svipi, a allt jrnaki sleit af annarri hliinni Liverpool, verslunarhsi Jakobsena Seyisfiri; hfu sperrurnar stai einar eftir; fauk hs er Normenn hfu byggt Seyisfiri og selt sumar seyfirskum manni; til ess sjst enginn merki nema grunnurinn, timbur fauk allt sj t. v bj enginn. fuku og hjallar va um fjru. a m annars heita a stormurinn hafi aldrei slitna til essa. En t yfir allt tk stormurinn 11.—12.jan. a veur muna menn mest. var 15 frost R. Fjrum, en 24 R [-30C] Jkuldal, var ekkert hs svo rammbyggt n frosi, a ei hrykkti og skylfi, sem ri lki. Mtti peningur va standa mlola. ntt fr stormbylur um Berufjr. Voru kirkjur Berufiri og Berunesi (annexa bndaeign) smu stundu uppnumdar til skja, og san jr aftur kasta me miklu afli; var engin taug heil eim, en san spai vindurinn brotunum sjinn, svo eigi kva sjst anna eftir af eim en glfi af Berufjararkirkjunni. r voru bar fornar en af tr, og heyri g suma segja a r muni helst til lengi hafa lafa, og su arna best komnar. hina smu ntt, er mr sagt, a vindmylla ein Djpavogi hafi vngbrotna algjrlega. 4 btar fuku fjrum fyrir jlin. sunnudaginn fyrir jl [21.desember], var maur ti tninu Ketilstum Jkulsrhl, hann kom r Vopnafiri. Maur frst ofan um s Lagarfljti fyrir jlin. Margir hafa ti legi, en engir hreppt skemmdir miklar; oft rtt vibi. Kalbletti m n daglega sj kinnum og fingrum. San um nr hefur frosti veri fr 8—15 stugt [-10 til -19C], og er a engin fura, ar sem hafsinn er fyrir llu Austurlandi, eigi s hann orinn landfastur enn. Hafsinn ykir vgestur mikill, og bst enginn vi gu af honum; muna menn eigi a hann hafi komi jafnsnemma, en hugga sig vi a a „sjaldan er mein a misvetrars*. Flestir eru byrgir enn a heyjum, en tmahlj, mun fara a heyrast, ur orri lur, ef essu vindur fram. ... ".

[Seyisfiri 22.janar]: Rosarnir og illvirin hafa veri framrskarandi, stormarnir fjarskalegir, frostin fgt; snjyngsli hafa ekki haldist til lengdar , talsveru hafi anna slagi salla niur, v strvirin hafa spa a mestu llu upp og saman, og stundum jafnvel heilum og hlfum funum me, svo svrt flgin hafa stai eftir. Sauf hefur svo a kalla ekki s t fyrir dyr, san fyrir og um veturntur nema geldsauir dag og dag; a m v tla, a talsvert s fari a sneiast um heybirgir manna; annars munu birgir flestra haust, hafa veri fyllsta lagi, en er sst fyrir a taka, a r gjri betur en a hrkkva, ef ru eins skyldi fara fram hr eftir og til sumars. Tvvegis hafa verin ori hr mest, fyrra skipti 16.—18. desember byltust hr um 2 timburhs og hjallur, og nttist a mestu leyti; meginhlutiaksins fr af hinu rija nlegu verslunarhsi Jakobsens, svo aftur var a leggja anna ntt; hey tk upp a kalla ofan a veggjum, og btur fauk, svo varla sst neitt eftir af; ar fyrir utan uru msir fleiri minni skaar. Sara veri var 11.[janar] samt strhrarbyl og grimmdarfrosti; sligaist niur eitt af hsum Normanna, og annan stafn ess tk alveg burt, svo ekkert sst eftir af, einnig reif af hlft ak af njum timburhjalli og gluggar brotnuu flestir hsum kaupstaarins, svo ekki allfir hlutu a vera ftum alla nttina, eigisur en fyrra verinu; essu sara veri var hrin svo dimm og skaraeytingurinn svo mikill, a ekki var vitja fjrhsa stku b, tt heima tnum vru, hva heldur fari beitarhs og ekki n til vatns einn daginn. Slk aftaka illviur koma naumast Eyjafiri 18. [desember] sst fyrst til hafssins hr ti fyrir; eru n strax farnar a berast sgur af bjarndrum. Msagangur ykir va hvar dma fr, og jafnvel ori vart vi a r hafi lagst skepnur. Hey hafa reynst ltt og gagn af km me minna mti. Tveir menn er sagt a hafi ori ti Hrai, annar tmannasveit en hinn Fellum.

[Siglufiri 22.janar]: Harindin og frosti tla a nsta allt helklm, fr 11.—13. f.m. (desember? - lklega samt tt vi janar), var hr noraustan strhr me kafri snjkomu og 16 frosti (R) [-20C]. ann 19. f.m. (lklega tt vi janar) var frosti mest 20R [-25C] og dag er a 19 [-24C]; 11. [janar] fyllti fjrinn me hafs.

[istilfiri 27.janar]: Tin er hr voalegasta lagi, oftast strhrar me dmafum frosthrkum. Snjyngsli eru a vsu hr ekki mjg mikil, v snjrinn hefur ekki haft hr vinm fyrirstugum ofsaverum. Nttina fyrir 18.desember, var hr svo miki noraustan strviri me hr, a rosknir menn segjast ekki muna anna eins; a gjri nokkrum stum skaa skipum og heyjum, en fjrskaa gjri a ekki, endavar f geymt hsum. [.] 11.—12.[janar] voru stjrnlegar strhrar, svo rskum mnnum var illa t frt, fyrir veurh, dimmu og grimmd.Hafsinn, er binn a vera gestur hr i lengi; engin hpp hefur hann frt okkur istlum, en hann fri Langnesingum au, v Skoruvk nust 76 hfrungar vk 60 fama undan landi. Langanesi hefur og unnist einn bjarndrshnn; fleiri birnir hafa sst ar og hr, en hvorki hafa eir gjrt mein n arir eim.

[Mvatni 28.janar]: Ftt er a sem frttir megi telja nema tarvonskan, svo menn muna varla ara eins, einkum san um nr, sfelldar hrar og frostbitrur. Mesta frost sem komi hefur vetur Reykjahl var 19.[janar] 24 Reaumur [-30C]. Hr hefur sumum bjum essari sveit,mtt gefa hverri skepnu inni san um veturntur, hefur nokku af hestum gengi fjllum allt a essu, en eru n allir komnir hs og fleiri fremur magrir. 10.[janar] lgu af sta r Vopnafiri 2 vinnumenn af Hlsfjllum, og voru heimlei, var eim fylgt nr mijan Dimmafjallgar, en seinni part dagsins brast strhr, sem varai 3 daga, hfu eir hest og ki; bir essir menn uru ti, og fundust bi lkin fjallgarinum skammt fr vegi, eftir 13 slarhringa, og hesturinn lifandi hj me tauminn frosinn niur.

[Jkuldal 29.janar]: San g skrifai yur seinast, hefur miki gengi og margt frst r lagi. g man eigi hvert g gat ess, a hinn 10. desember. nstlii kom hi ttalegasta veur, er va gjri feiknaskaa, einkum vi Seyisfjr; ... bor og plankar sundruust smmola; ess eru f dmi a bor eitt fauk eitt sinn beint endann stafninn einni mrbinni vi Seyisfjr og gegnum ili og saltkassa ar fyrir innan, sem var r heilum borum. verinu milli hins 17. og 18. fuku og allar ferjurvi Lagarfljt, nema sferjan, og brotnuu flestar spn; uru og va heyskaar. Anna skapa veri kom hinn 12.[janar] er sleit upp freinn gaddinn og allan jarveg er til hans ni, en fyllti hs og bi me dmafu innfoki, svo va var a, a hvorki var komist t ea inn, nema a brjta hurir af jrnum, fauk og eitt af hsum Normanna vi Seyisfjr, fauk og Berufjararkirkja, svo ekkert st eftir nema predikunarstllinn, en Beruneskirkja skekktistllaf grundvellinum. [Tvr] jffertur tk upp a Langhsum Fljtsdal og fleygi eim mealbjarlei, yfir Jkuls og t svo kalla Dranganes, fram og niur af Valjfssta; ar lgu r samari eins og systur. San um nr hafa oftast veri18—20 R og ar yfir, og tin svo fjarskalega stug, a ekki hafi sst skdepill lofti a kvldi ea morgni, hafa allt einu skolli hin verstu og grimmustu veur. a m svo heita, a Efra-Dal og sumum bjum hr t fr, hafi veri jarlaust san 22. viku sumars, og muna menn engan vetur slkan san blveturinn 1822. Jarleysurnar hygg g a ni vestur a Skjlfandafljti. llu thrai hefir veri hin mesta jarsld vetur og eins Fljtsdal, Skgum og Fellum en aftur lakara Vllum, og mjg hart Eiaingh, en a er svo sjaldan sem skepnur hafa nokkurt vinm. Hafsinn kva kominn suur fyrir Fskrsfjr og bjarndr va gengin land. Eitt eirra s maur nokkur Hellisheii, a var raukinntt og geysistrt, en gjri honum ekkert mein; anna lagi hramminn inn um glugga Heiarseli Tungu, piltar hlupu ofan og var bangsi a halda af sta, en hafi hrifsa pils, er ti hkk og reif a sig. rija dri s drengur nokkur aDalhsum, hann sigai hundi snum a, en hljp sjlfur undan og hefir rakkinn eigi sst san. tt smsmugulegts, er eigi r vegi a geta ess, a verinu mikla hinn 12.[janar] fauk steinmoli innum glugga Strabakka Tungu, n ess a sprengja hi minnsta t fr sr. Glerran er steinninn flaug gegnum var r skipsdekki og mjg ykk. a er gagn, ef harindin halda lengi fram, a margir gir drengir eru fyrir austan Fljtsheii, og hafa sumir Efradalsmenn egar reki saui og hross anga, og fundi brur fyrir. Heymagn er vast hvar lti Efradal; engjarnar eru snggar og brugust mjg sumar, ar e makurinn eyilagiallt harvelli. Aalheyskap sinn hfu menn flum, norur og austur heium, og tt menn fengju talsvert a vxtunum, ar e sumartin var svo hagst, er etta heiarhey hlfu drgra afgjafa en a hey er menn venjulega afla heimaslgjum. Jkuldalur hefir jafnan veri talin einhver hin snapaslasta sveit, hvatbeit snertir, en um nokkur r hefir hver veturinn veri rum verri og tbeitin gjrsamlega brugist, en v verur ekki neita, a mean niri nr, mun va jafnhollt og kjarngott beitiland nema Fjllum, v a ar er landi a mun betra. gr hldu menn a mundi fara a batna, v a var hlka me 5 hita og loft fagurt og bllegt, en grkveldi var fari a drfa. morgun var tveggja stiga frost en stillt veur svo f var lti t ofurlitla hnjta, erkomuupp gr, en allt einu brast hroa dimmviri me talsverri fannkomu. Kl.3 slotai verinu og gjrist heirkt allt einu og v nr logn, n er aftur a hvessa kl. 9. e.m. og frosti a harna.

[Npasveit 25.janar] Hr eru harindi svo r hfi keyra og jarbannir um nlgar sveitir. Hafsinn kom algjrt um mijan ennan mnu svo mikill, a ekki sstt fyrir hann, og saman frosi sjr og land. rj bjarndr hafa sst Slttunni, eitt braut bastofuglugga Rifi, norasta b Slttu, og rak inn hausinn, fru menn a hlaa byssur snar og leita drsins en fundu eigi, v a hr var og nttmyrkur. Anna sst Raufarhfn, sndist mnnum a str vi vetrung, hi rija var skoti en komst undan t sinn. Var hefir heyrst til eirra og sst eftir au slir en engu ori n, au hafa heldur hvergi gjrt skaa.

[Reykjadal ingeyjarsslu 31.janar] Han eru a frtta dmalaus harindi; m svo heita a Reykjadal hafi veri jarlaust san veturnttum; fr 1. janar til ess 24. komu hr 3 dagar hrarlausir, og allan ann tma var frost 10—24 R [-12 til -30C], oftast etta fr 16—20, en 25.[janar] var hr a, en ekki svo a neitt tki a gagni, enda er hr svo mikill snjr, afullornir menn, sem hr hafa veri alltaf, muna eigi slkan. Haldi essu fram, munu menn almenntvera heylausir um migu. San 25.[janar] hefir veri minna frosti, mest 11 [-14C] og stundum hefir ori frostlaust. Vi Mvatn er sagt a mann hafi kali beitarhslei, sem varla s lfvnt.

[Vivkurhreppi Skagafiri 28.janar]: Han er a frtta ri bga veurttu, oftast san mnui fyrir vetur; settust a kr og lmb til fulls, og fullori f sumstaar fyrir j1 og lka folld og tryppi, og n allva eftir nr, fullorin og feit hross: n er a vsu a og nokku farinn a sga gaddurinn, en mikils arf ef duga skal. Nlega var hr maur fer r Fljtum, sem sagi a ar vri engu meiri snjr en hr, og er a ntt, og merki til ess hva hr hefir kyngt niur af fnn.

[Hnavatnssslu 30.janar] a m svo a ori kvea, a alljafnt san fr jlum og til nstu helgar hafi veri hrkur og hrar, og n nlega jarlaust yfir allt sem tilspyrst, nema ltil snp fyrir hross stkusta. strhrinni 11. og 12.[janar] var gamall og vesll maur ti svonefndri Laxrdalsheii sem liggur millum Gnguskara og Ytra-Laxrdals Skagafjararsslu, Skaga-Dav nefndur, fannst poki hans og stafur en hann ekk sjlfur. essari smu hr lgu ti 3 menn hr sslu, og 1 Skagafiri, er alla kl meira og minna, var og hr 20 frost Reaumur [-25C]. Um essar mundir fyllti hr allt me hafs, en ekki hefur hann frt neitt, en bjarndr er sagt a komi hafi land nlgt Saurkrk og fari til fjalla. jlafstu komu 4 bjarndr land Strndum. Eitt lagi til sunds t sinn, er lnai aftur fr, annavar elt t auan sj af einum manni bti og skoti sundi; ykir a allfrgt a leika annig vi fullori bjarndr. Maur essi heitir Jhann og er ttaur r Mifiri. [Tv] drin voru unnin nlgt bjum, au voru bi ung. etta virist vottur til a sinn muni eigi allltill.

Vkverji birti ann 14.febrar tv brf ritu janar:

[Sunni 16.janar] Tin hefir alltaf veri stir, san g skrifai yur siast; hr hefir allur fnaur veri gjf fr v um jl, en um rettndannkeyri fram r, hljp allt svell, svo n er me llu jarbann. 11. og l2.[janar] gjri hr ofsa noran gaddbyl, eitt hi mesta harveur, sem hr kemur; bls snjr nokku burt, og ll grasrt me, svo ekki er ar anna eftir en svrt mold. Margir eru hr bnir a skera af sr, bi kr og lmb,ghefi frtt af 10 km skornum, og almenningur illa staddur ef etta stendurlengi. Betra er a frtta austan r eystri sslu og Mlasslum, en sama eur lk veurreynd og hr.

[Mifiri 30.janar]: sinn rak inn 10.—12.[janar], daga var hr 16—18R frost [-20 til -22,5C] ykku lofti og hr. Mest hefir frosi hr 24R [-30C]. Ekki eru margir enn farnir a kvarta um heyskort og fir farnir a skera fna sinn svo nokkru nemi, en illa ltur t fyrir almenningi, ef essi t helst til lengdar. Engin hpp hefir sinn frt nema lti eitt af vii, sem hann rak undan sr. rj bjarndr komu haust hafshroa inn Kaldbaksvk og Gjgur Strndum og voru unnin ar.

jlfur greinir ann 4.febrar fr veri sari hluta janar:

Verttan var 18.- 26.[janar] llu breytt fr v, sem hn hafi veri fyrri hluta mnaarins, frost mikil og einlgir bylir; en 27. og 28. var hr allg hlka, og 3 mlistiga hiti, og minnkai s og snjr talsvert hr vi sjinn; en s hlka var eigi lang; v a 29. fr a snja aftur, og hafa sangengi stugir tsynningar me kafaldsljum, en frost liti. A austan hfum vr litlar frttir fengi, er reianlegar s, enda er austanpsturinn enn eigi kominn; en harindin eru ar hin smu og annarstaar, og sagt er, a msir muni hafa skori ar nokku af heyjum, eigi til strria [svo]; einkum hfum vr heyrt til nefnt Hreppunum rnessslu, og einstaka menn Rangrvallasslu. Um 20.janar fengum vr frttirr Borgarfjararsslu, og hefir ar og gengi sama veurharkan sem hr, vast alveg haglaust san um nr enda eigi stuveur, tt hagar vri. Nna fyrir helgina komu 2 menn hinga noran r Skagafiri, og sgu eir hin smu harindi um allt Norurland, og allt fullt af hafs vestur a Hnafla, en ar n slaust. ... gr og dag [3. og 4. febrar] g hlka.

Vkverji rekur veri um mnaamtinjanar/febrar pistli ann 7.febrar:

[.24.janar] Norangola, um kvldi br til hlku, 25. tsunnanstormur me regnskrum, 26. tsunnanhvassviri, 27. sunnanrigning, 28. hgur sunnan, 29. tsunnanstormur me frosti, 30. hgur sunnan, hlka og rigning eftir mijan dag, 31. sunnanrigning, 1.[febrar] tsunnankafald, 2. og 3. sunnanrigning, 4. sunnangola me frosti, 5. og 6. norangola.

Febrar: stugt og hart tarfar me blotum og hrum.

Vkverji birti ann 4.aprl brf r Strandasslu, dagsett 10.febrar:

Hafsinn kom hr fyrst me jlafstu, og honum nokkrir hvtabjarnarhnar, svo sem hlfvaxnir; fjrir uru unnir, nefnilega 1. Kleifum Kaldbaksvk, 2. Gjgri, 3. fr B Trkyllisvk, og 4. Horni. Hafsinn fr fr aftur fyrir jl, en san kom hann aftur fyrir mijan janar svo mikill, a n fyrir viku s hvergi vk af Krossanesfjalli, einhverju hsta Trkyllisvk, ar me lagi alla firi t a hafsnum. a sem af er rinu hefir hr eigi gengi ru en noran hvassvirum me mikilli snjkomu og einstkum rifa-blotum, helst um nturtma, ar me hrku frost, mest rnesi 21R [-26C] og Sta Steingrmsfiri 18R [-22,5C]. Hr um sveitir sst hvergi beran stein fjllum ea dkkan dl bygg, og muna elstu menn naumast slk harindi. Lmb eru bin a vera stugri gjf 18 vikur, og annar fnaursamt hrossum a v skapi. Engin hpp heyrast a komi hafi me essum mikla hafs. Heilsufar tjist hvervetna gott bi mnnum og skepnum
— en aumingja rjpurnar eru farnar a hordeyja.

Vkverji birti ann 7.mars brf austan af Su, dagsett 11.febrar:

Eftir a g skrifai yur sast, hefir ftt bori til tinda, smu harindi hafa alltaf gengi hr hvervetna, sem tilspyrst, og sfelld illveur; allur fnaur gjf. Hi sama er sagt austan r Austur-Skaftfellssslu. Margir eru ornir heytpir, og fir sem geta gefi t guna. sumum tigngujrum ar sem aldrei hefir teki fyrir haga ur, en heyskaparlaust er, hefir a sgn nokku brhungra af f en ekki hef g sannspurt hve miki; einum b kfnuu yfir 40 sauir, hellisskta, rtt um orrakomuna. a var Fljtshverfi. Hr Kleifahrepp er bi a skera af heyjum 18 kr og talsvert af lmbum. Fir eru sem geta hjlpa a mun ef til lengdar leikur vi. N fyrra dag br til lins, og hefir veri gureyr san, en ekki er von a hagar komi hr fyrr en eftir vikuhlku.

jlfur rekur t pistli ann 18.febrar:

Vr gtum ess sasta blai voru [4.] a 3. og 4. dag [febrar] hefi veri g hlka, en hn var eigi langg, va egar um mijan dag 4. fr a snja aftur. San var oftast frostlti og jafnvel frostlaust til ess 10. .m.; kom marahlka, og st hn 2 daga; leysti talsvert hr nlgt sj, svo a hagar uru va gir, enda var daga um 3—4 mlistiga hiti. San hafa hr veri hgviri, en kyrrt sjinn, frostlaust oftast, en enginn eyr ea a. Austanpsturinn kom loksins 9.[febrar] eftir meir en 3 vikna fer fr Prestbakka skum illvira. Me honum komu hinar smu frttir sem annarstaar fr um harindi og hagleysur. Hafa i austursslunum msir skori af heyjum, en greinilegar frttir hfum vr eigi fengi um fnaarfkkun, ... Hlkan hinn 10.—11. hefir btt nokku ar r hagleysinu, en nsta lti upp til dala ea flatlendi, sem allt var undir.

Vkverji segir fr veri undangenginnar viku pistli ann 14.febrar:

[. 7. og 8.febrar] hvassviri af austri, 9. austangola me frosti, 10. og ll. [sama veur] en hlka, 12. norangola me vgu frosti, 13. landnoran hvassviri. ... — Skipin Ida og Lucinda, sem legi hafa veurteppt hr og Hafnarfiri san um jlin, fru bi til Spnar 9.[febrar].

Tminn birti ann 25.mars brf af safiri, dagsett 24.febrar:

Hrna er mikill harindavetur, sinn hefir legi hr san rtt eftir nr og enginn drttur hefur fengist r sj san ann tmaog ltur t fyrir hin mestu harindi yfir hfu. ... Skipskai var rtt fyrir jlin Sgandafiri. Var formaur skipinu Brynjlfur B og drukknuu 9 [arir segja 5] menn me honum.

Noranfari birti ann 16.ma brf rita febrar:

[Trkyllisvk Strndum 27.febrar]: Veturinn kom hr 26. september haust e var, eins og va annarsstaar me frostum og fjki, svo va var hr haglaust fyrir mijan oktbermnu, kom hr upp g jr nvember, en brum tk fyrir hana aftur, og gjri me llu haglaust, bi fyrir hross og sauf, og hafa jarbnn og hagleysur haldist san til essa dags, bi af snjum, sem hr eru miklir, og freum; oftast hafa hr vetur veri noran og tnoran kafaldshrar me 10—21 frosti Reaumur. nvember rak hr fyrst a landi hafshroa; me honum komu hinga bjarndr, og voru 3 drepin hr sveitinni; au voru ll fremur ltil, rmlega hlfvaxin, og munu feldirnir af eim hafa verirmar 3 lnir lengd; drin voru mjg illileg egar menn komu nrri eim, og blsu og urruu sem kttur en au foruust mennina. Strax eftir nri rak hr a strndunum afarmikinn hafs, sem fyllti Hnafla, og svo langt t haf, sem menn gtu s; san hefur sinn legi hr, nema hva hann fyrir fum dgum er farinn a losna fr tnesjum og kominn sta austur eftir. Enginn hr fyrir noran Trkyllisheii talar enn um heyleysi, og munu flestir komast af fram um pska; vi erum hr einatt vanir vi harindi og hagleysur. Viarreki var hr va allgur sumar er var og haust, anga til sinn kom.

Vkverji lsir veri undangenginnar viku pistli ann 28.febrar:

[. 21.febrar] landsunnangola, hlka, 22. stormur af tsuri me krapaljum, 23. sunnan hvassviri me snjhrum, mikil snjkoma um nttina, 24. og 25. tsunnan og austan gola, 26. hlka, vestantt, rigndi um nttina og 27. um morguninn, san hgt veur er hvessti um kvldi. [.] 25. vitjuu menn neta sinna eftir 4 daga legu, enginn fiskuren vanalega str hmeri hafi flkst einu neti. 27. var aftur vitja um net en engin fiskur. ar mti fiskuu tvennir er rru Bollasl, er svo er kllu, og leituu me fri gtlega, annar hl.

Noranfari segir 18.febrar:

Nlega hafa komi hinga frttir a sunnan yfir Holtavruheii, a snjyngslin og jarbannirnar su ar hinar smu og hr. Einnig a aflalti s af fiski vegna gfta.

Noranfari birti ann 29.aprl brf ritu febrar:

[Reykhlasveit 20.febrar] Sumari var hr gott a v er errana snerti, en grasvxtur mjg rr, og var v heyfengur manna minna lagi. Snjkomur og illviri byrjuu litlu eftir leitir, og fyrir vetur var a taka inn f sumum bjum, og hldust noranhrar til ess um riju vetrarhelgina, kom a viku og nnur [vika] me hreinviri og miklum frostum; eftir a hfust aftur einlgar strhrar noran, sem akalla hldust stugt til ess orra; san hefur veri vgari veurtta, me smkrapablotum milli. Til jla voru sumstaar jarsnapir, en menn hfu ltil not ess, v a strhrarnar og brunafrost bgu mnnum fr a nota tbeitina, en san jlum hefur mtt heita haglaust yfirv nr allar sveitir, og sama er a frtta r Dala-, Snfellsness-, Borgarfjarar- og Mrasslum, svo n vomir yfir str ney me heyleysi v margir segjast ekki hafa hey lengur en til pska [5.aprl] og sumir eru n komnir a rotum. N er Vesturland umgirt s, og hann er sagur kominn suur fyrir Ltrabjarg og inn Breiafjr, sem mun sjaldgft. Svo er n sa hr Breiafiri, a fari verur me hesta t Eyjar, og svell yfir allar Vestureyjar, svo bjarglaust er yfir allt. Engin hpp hafa komi me snum. ... Jagt sem tti a flytja vrur til Stykkishlms og Flateyjar, komst Hlminn fyrir jl, og var ar innifrosta til ess orranum, a hn losnai og komst til Flateyjar; ar er hn enn og n brum a fara til Kaupmannahafnar.

[Broddaneshreppi Strandasslu 28.febrar] Sumari, sem lei var hagsttt, en grasbrestur einkanlega tnum, svo tur uru rijungi minni, en venjulega. Mlnytan var me rrara mti vegna hinna miklu illvira, sem gengu svo lengi fyrir og eftir frfrur. Heyin reynast ltt og krgjra lti gagn, f vast teki gjf viku fyrir vetur, san m heita ein harindaskorpa, nema svo sem hlfsmnaartma nvember. komupp ngur hagi, en ur var allstaar ori haglaust; hross komu va gjf strax eftir veturntur, og er komin hr va 16 vikna innistaa og jarbannir r mestu. Talsveran hafs rak hr inn jlafstu, ern a fdmi svo snemma, en algjrlega fylltist hr allt fyrir, og liggur hr svo ekki sr aua vk; engin hpp hefur hann frt. Hkarlslaust ar sem reynt hefur veri a vaka hann.

Tminn birti ann 25.mars brf r Gnpverjahreppi, dagsett 7.mars:

Han er ftt gott a frtta, heyskortur er mjg almennur, tin umhleypingasm, san a hn breyttist, einlgar smhlkur sem enda me krapsnjum hr til fjallanna, svo a hefur ori haglaust 1—3 daga.

Mars: Harviri nyrra, en skrra syra.

jlfur segir fr verttu tveimur pistlum mars:

[7.] Verttan hefir ennan fyrri hluta gunnar veri heldur stug, tt eigi frostasm. Gan byrjai me kafri hlku, en egar eftir 2 daga fll aftur allmikill snjr; eftir a var heldur bltt veur til 1.[mars]; kom aftur hlka og mikil leysing, en 3. fr aftur a snja og hefir san gengi tsynningum me smljum. Frost hefir mjg lti veri. Jr mun n va komin allg hr sunnanlands, nema upp til fjallsveita. Eftir eim frttum, sem vr hfum fengi sastar a noran, mun ar allstaar haglti enn ea haglaust. Hafsinn er ar og enn fyrir landi.

[21.] Sunnudaginn hinn 8.[mars] var hr syra talsvert frost, rm 7 mlistig R, en linai egar daginn eftir, og var fremur milt veur r v alla vikuna, en hinn 9.[svo] tk aftur a frysta, og hlst frost a til ess gr [20.], a aftur hlnai; frosti var mest essa dagana7 1/2 mlistig R. Stormar hafa eigi veri hr miklir, en stormasamt til sjvarins mest af tnorri og tsuri, og kyrr sjr. Eftir brfum, sem vr hfum fengi me pstunum hafa smu harindin gengi yfir allt land, jarbnn vast, og tt jarir hafi sumstaar veri, hefir sjaldan stuveur veri fyrir skepnur, og hefir v gjafatminn ori fjarska langur allstaar, og litlir hagar enn komnir vast. er svo a ori komist, a almenningur bi nyrra og vestra muni halda t til sumarmla, en muni og flestir komnir rot fyrir allan saufna og hesta.

Noranfari segir 17.mars fr t:

hlkunum sem hr komu fyrri hluta gunnar, er sagt a vast hafi komi upp meiri og minni jr; og jafnframt rak r augsn sinn hr fr llu Norurlandi. Samt eru n flestar fjrur sagar enn aktar klakagari, og allur innrihluti Eyjafjarar t Arnarnesvk akinn hafs og lags, og v ekkert snna en a au 9 iljuskip er hr standa Oddeyri komist ekki t fyrr en kemur fram vor og heldur ekki a kaupskip ni hr hfn. N seinustu dagana hafa borist hinga r frttir, a hafsinn s kominn aftur og sumstaar landfastur. ... einum blotanum dgunum, hafi vatn hlaupi fjrhs Hofi Fellum og bana ar inni 49 sauum. Jafnframt essu hafi vatni hlaupi ar tft eahlu, sem miki af heyi var , og nttist a miklu.

Noranfari birti ann 31.mars brf:

[istilfiri 17.mars] San orra hefur tin veri hr langtum olanlegri en ur, v a blotai svo a hnjtar komu upp stku sta, san hafa komi smblotar svo rmka hefur til um hnjtana. Hafsinn hvarf snum um tma, enn n eru aftur komin hafk og snjkyngja mikil tveim dgrum, svo a alveg er ori jarlaust aftur, ar sem lttir, sem var hvergi nrri allstaar hr sveit, og v sur Langanesi og Slttu, ar kom vast mjg ltil jr og sumstaar engin; a er v ofmjg fari a brydda heyskorti n egar, og stku menn heylausir, og nokkrir munu geta sagt: „ dag r morgun mr“. ... Nna gunni vannst eitt bjarndr Skruvk [svo] Langanesi.

[Hlshrepp ingeyjarsslu 17.mars] Enn helst stillingin, frost og og snjar san mnui fyrir vetur. Allva er ori heylti og skepnur grannar.

Noranfari birti ann 16.ma brf rita mars:

[Borgarfiri austur 28.mars]: Tarfar var hr um sveitir gott sumar [1873]. Tn og tengi voru miur vaxin en a undanfrnu og heyin vegna sinu, mjg ltt til afgjafa, munu skepnur vast hr vera allgu standi og ekki bori talsvert veikindum fnai. Fdma frosthrkur og ofviri hafa gengi hr eystra vetur, svo va er jrin lk graslausu flagi eftir au. Hafshroi kom hr inn fyrir orra, en meginsinn ti fyrir; gengu hr vanalega mrg bjarndr land. Snemma vetur var trjreki hr mesta lagi, mestanpart smviur; engin hpp af hvlum ea esskonar hafa bori hr a landi.

Almennar tarfrttir Noranfara 31.mars:

Me vorinngngudeginum [jafndgrum] br hr til betri veurttu, svo a n er komin upp flestum byggarlgum meiri og minni jr, enda varess rin rf, v margir eru sagir komnir nstr, og ur enn batinn kom, fremstu hlunnum a skera, eir sem ekki hafa efni til a gefa skepnum snum korn, sem fstir munu vera, fir lka svo heybirgir arum geti bjarga. Bi Hnafli og Skagafjrur eru n sagir slausir, en aftur tluvert af honum fyrir Sigluneslandi og Hinsfiri allt norur a lafsfiri, en slti lunum fyrir austan og vestan Hrsey og aan inn Arnarnesvk, en fjrurinn r v landa millum akinn einnar til tveggja lna ykkum hafs og lags. Nokkrir hafa hr ytra, beggja megin fjararins, lagt lagvai og fari legu og fengi dlti af hkarli, og feinir svo miki af lifur a tunnum hefur skipt. mean hafsinn var hr nyrra landfastur, hfu margir fundi honum talsvert af rekavi t.a.m. bndur r Hegranesi Skagafiri hr um 70 hesta. Einnig er sagt a sumum bjum vi Hrtafjr og Mifjr hafi fundist 20 til 30 hestar af vi. miklu hrinni og frostgaddinum vetur, 12.janar, hafi frosi fyrir Jkuls Axarfiri svo hn stflaist og hljp gamlan farveg sinn, ea svo nefnda Sand , sem ekki gat rma hana, svo hn fli vsvegar um Sandinn; a 9 dgum linum ni hn aftur farveg snum og reif sig t sj, gegnum 70—80 fama breianmalarkamb. Hana hafi og lagt vetur fram til fjalla, svo langt er menn eigi vita dmi til. [. 15.mars] hfu 2 menn eystra, ori ti hrarbyl, annar Seyisfjararheii, en hinn Mrudalsheii. 19.[mars] brast annar strhrarbylurinn Kelduhverfi, svo ar uru fjrskaar, einkum bjunum Gari, Austurgrum, Krossdal og Tvegg. Maur hafi veri leiinni innan yfir Tunguheii er ht Fririk, sonur Erlendar alingismanns Gari, en er hann kom ofan svo nefnda Geribrekku, tk veri hann upp skunum og hund sem var me honum ha loft og fleygi langa lei, en niur kom meiddist lti; egar hann kom ofan fyrir Spagil, tk veri hann aftur upp, meiddist hann tluvert, og enn rija sinn skammt fyrir ofan Fjallab, meiddist hann mjg og gat ekkert komist, en egar hann fannst mttfarinn ogrnultill, var sagt a hann vri kalinn andliti og annar handleggurinn stokkblginn svo ekki var sagt, hvort hann vri brotinn ea xlin gengin r lii; auk essa tti tvsnt hvort maur essi mundi geta haldi lfi. [Fririk lsir atvikum nnar sjlfur brfi sem birtist Noranfara 24.jl og er fullhress orinn.] ... [.17.mars] hafi unglingsmaur, er ht Vilhjlmur Gulaugsson fr Kaalstum Hvalvatnsfiri, lagt af sta t yfir Leirdalsheii og ori ti, og var ekki fundinn seinast spurist hinga.

Noranfari birti ann 29.aprl brf rita mars:

[Hrtafiri 24.mars] N er nkominn hagsnp hr fyrir hesta og saui, en er oft milli snjkoma af tsuri; vestan Hrtafjarar er haglaust enn. a getur varla hj v fari, a mikill kvikfjrfellir veri Mifirivegna heyleysis hj fleiri bndum ar. eir vita ekki, ea muna ekki, a flest hallri, sem komi hafa yfir sland, hafa a miklum hluta orsakast af skynsamlegum setning, v a varla kemur svo gur vetur, a sumir gefi ar ekki hey sn endann; enda hefur essi vetur veri svo langur a snjkomum og hagleysum, a f munu finnast dmi til um Hnavatnssslu.

Aprl: Mildari t fr sumarmlum og snja tk upp. Kalsamt hafsslum.

Noranfari birti ann 29.aprl brf rita snemma aprl:

[Hnavatnssslu 4.aprl] Hr Skaga ber sjaldan miki til titla ea tinda og eigi heldur n. Tarfari er og hefur veri ttalegt. Nstlii vor fr miju mamnabar var hr hi versta, sem g til man, me sfeldum rfellum og herpingsstormum; hr af leiddi grasbrest; hinn stutti heyskapartmi var hretasamur og kaldur, eigi a sur var hr g nting heyja; me sari gngum byrjuu hrar og strngustu illviri,svo nr v aldrei gaf sj heilu haustvertinni. ndverlega nvember var hr ori vi a bjarglaust af snjyngslum, ar eftir komhlka mikil svo rst var, en slkt st ekki lengi, v viku fyrir jlafstu byrjuu aftur hinar verstu brunahrar, hverjum sinn kom alskapaur; san hafa gengi vivarandi megnustu harindi, og m efalaust telja ennan vetur ann harasta, sem komi hefur essari ld; hr Skaga var veturinn 1866—67 rtku harur, og engum essu plssi mundi hafa komi til hugar, a yfir lii verri vetur, er a n ori. a er nstum v undravert, hva menn hafa barist fram ennan dag me pening sinn, enda munu n flestir nstri, og umfljanlegur peningsfellir fyrir hendi, ef ekki batnar n vel r htinni. ann 28.[mars] lagi skipstjri Nielsen t „Jason" flagsskipi okkar, og hefur hann a llum lkindum komist vestur fyrir land, v var ltill s ti fyrir, vegna undangenginna sunnanstorma; n er aftur ori fullt af s til hafs til a sj, svo Ellii m hrast hr hfninni fyrst um sinn, flagsverslun Hnvetninga til mikils tjns og hginda.

sinn sst frDjpavogi ann 24.aprl ogdaginn eftir kom hann inn Berufjr og fyllti voginn (veurkrsla).

Vkverji segir ann 11.aprl:

Mifiri og Hrtafiri kva hvergi vera kominn upp jr enn. ar mti er sg allg t austur Hnavatnssslu, Skagafiri og Eyjafiri. Allir firir eru enn fullir af lagnaars, en hafsinn halda menn hafi reki fr landinu fyrstu viku gu, 24. febrar fr sinn annig fr Hsavk, og var opinn sjr Skjlfanda.

Noranfari segir ann 10.aprl:

Maur er nkominn hinga a austan, r Breidal, sem sagi jafnvel betri t og jarir eystra en hr. Allur hafs hafi veri horfinn fr Austfjrum, en sumir firir enn aktir lagsum. Fjldi af tlendum fiskiskipum hafi veri komin a austurlandinu en engin inn hafnir, og enn sur nokkurt kaupskip fr Danmrku ea Noregi.

Tminn segir af t ann 15.aprl:

Sfeldir kuldarsingar me noran- og landnyringsstormum, frosti og snj til fjalla, hafa gengi hr sunnanlands san fyrir bnadaga [skrdagur 2.aprl]. Sumstaar austanfjalls er enn jarlaust. Lyngdalsheiarbjunum Grmsnesi og fjallabjunum ingvallasveit, m a mestu telja jarlaust. — gr, ann 14.[aprl] var eitthvert hi mesta landsynnings ofsaveur, me vatnshr og snjgangi til fjalla; um kl. 1 — 2 gengu rumur me eldingum, san gekk veri til tsuurs me ljagangi og brimi. Um morguninn var almennt ri hr af Seltjarnar- og lftanesi, en hvort allir hafa n landi, hefur eigi en frst. — dag er sami tsynnings ljagangur, og ntt er lei var brimrt miki, svo frnsk fiskiskta er l upp Reykjavkursandi, brotnai svo, a hn verur algjrt strandgss.

jlfur lsir afla, hrakningum og manntjni pistli ann 18.aprl:

Dagana 11. og 13. [aprl] var alri hr yfir allt og fiskaist enn mtavel, mest netum, en nokkrir uru og vel varir fri; mtti enn kalla hr mokfiski essa dagana og vnn fiskur. var og alri enn rijud. 14. fyrir og um slarupprs; var fyrst um morguninn hg austrna og spakt og gott veur, en egar lei a dagmlum tk a hvessa snarpan, gekk brtt fram til aust-austurlandsuurs fyrst me ofsaveri og krapa-snjgangi, san til hafsuurs og sast til tsuurs, og herti storminn meir og meir; treystust fstir til a n lendingu sinni, eir er eigi hfu teki stjrann tma, uru nokkrir a hleypa mist upp Akranes, mist hr inn um Gufunessund, aftur eir af Vatnsleysustrnd sumir til hinna syri veiistaanna, en nokkrir btar hr af Nesinu og han r stanum lgust vi stjra hl af Akurey, og biu svo ar af sr veri, en r fr a draga nokku er a slsetri lei, — ar til eir mist rddu sjlfir a halda til lands, eur eir voru sttir vel mnnuum skipum. Eigi er enn til spurt um hrakninga , og manntjn, ef til vill, er af ofsaveri essu hafi stai. a eina er spurt og ljsum frttum, a 4-mannafar eitt me 5 manns, fr Aunum Strndinni, er hleypti undan suur Njarvkur tan dag, og ni ar lendingu me heilu og hldnu, hafi lagt aan morguninn eftir 15., heimleiis,— var enn tsynningur me ljagangi og brimrti svo hverjum boa braut, en vgara veur miklu, — hafi bori upp boa einhverja (fram af Brunnastaatngum?) og drukkna hafi ar 3 mennirnir en 2 ori bjarga. Bti einum hafi hvolft lendingu ar Strndinni tan dag en mnnum var bjarga. — Bt og fjgramannafar vantai enn gr af lftanesi. Almennt kva menn v, a ll orskanet manna og hrognkelsanet muni hafa hraki og tnst brimrti essu og stormat, er st lotulaust alla 3 dagana til ess i gr, svo a ekki var liti a sj og engi maur gat tt kost a vitja um ea bjarga eign sinni.

Vkverji segir ann 25.aprl:

San sasta bla kom t, hefir eigi veri ri han nema mnudaginn 20. . m. og sumardaginn fyrsta [23.aprl]. Ba dagana fiskuu menn vel fr 10 upp a 30 og enda ar yfir. gr gtu menn eigi komist sj fyrir hvassviri, en dag er besta veur heirkt og kyrrt og hefir almenningur rri han. — Menn er komu hinga fyrradag fr Leiru og Gari ykjast n mega fullyra, a eigi vanti nema 4 bta af Suurnesjum, san veri skall , me alls 9 manns (2 3 btum og 3 einum). llum veiistum hr syra hafa veri hinar smu gftir og hr, en fiskurallstaar talinn fyrir. — N frttist smmsaman um vogrek eftir veri og er annig sagt, a sexri skip og bt hafi reki lftanesi Mrum, og 1 ea 2 bta Melasveit. Vr hfum aeins greinilega heyrt geti um mrk essu reki, og vr skulum benda mnnum , a a vri skilegt, a eir, er uru fyrir skaa af sjnum, lstu sem fyrst blunum einkenni v, sem tapast hefir. — Allstaar a er geti um harindi og horfir vast hvar til fellis, ef eigi kemur bati. Maur r Biskupstungum, er kom hinga um nstlina helgi, sagisthafa rii um vert ingvallavatn s, og a hvergi sist dkkvan dl yfir alla Mosfellsheii. Af Rangrvllum hefir veri skrifa oss 13. [aprl] essa lei: Tin til lands hefir mtt heita san nuviknafstu heldur g hefi eigi veturinnfram a eim tma veri eins gurlegastirur og hann var, og fyrir a er nokku va fari a brydda heyleysi og skepnur ekki nrri gu standi, og lklega missist nokku, nema vori veri v blara. Sjgftir hr fyrir Landeyjasandi hafa engar veri a, sem af er essari vert, fyrr en nna hinn 9. .m, gtu nokkur skip ri og fluu fr 10-20 hlut.

Noranfari segir af t og skum ann 29.aprl:

[.] 14—15.[aprl] var hr miki ofviur landsunnan, en gekk um nttina vestanrok, er sagt a skip eitt af Tjrnesihafi veri hkarlalegu, sem ekki var spurt til seinast frttist hinga. hinu sama veri hfu Grmseyingar komi r hkarlalegu og n undir eyjunaa austan, og lagst ar samt ruskipi, er var r landi, en eftir nokkra tma slitnuu Grmseyingar upp; er haldi a eir hafi brotiskipi, v a austan eyjunni eru engar lendingar. [.] 26.[aprl] barst hinga lausum frttum a mikla vestanrokinu, sem var hr um nttina hins 15.[aprl], hafi skip eitt, er var fr Hfa Hfastrnd og var hkarlalegu tnst me 8 mnnum; formaurinn ht Jn Jnatansson fr Hfa. Skip etta hafi veri gamalt og fi, og a kunnugra sgn alls eigi sjfrt, er Jn engu skeytti, v a hann var hinn mesti ofurhugi og kappsmaur og aflai hr nyrra manna mest r sj, af fugli, fiski, hkarli, sel og hnsum. Fyrir etta sama veur hfu og 2 skip ri til hkarls r Fljtum, ni anna eirra me mestu herkjum landi aftur svonefndri Breiuvk, sem er millum Strka og Engidals vestan megin Siglufjarar. Skipi sem var unga af hkarli og lifur og er a tk niri, brotnai gat a, ... en menn allir komust af. sumardaginn fyrsta [23.aprl], hfu 9 normenn komi 2 btum upp Dali ea Siglufjr, er hfu veri vi selaveiar, en broti skip sitt snum og a sokki, eir hfu veri allslausir og nr daua en lfi. [Tlf] dagana af mnui essum [aprl], var haftt me meiri og minni snjkomu og hrkum, var en va sveitum komin mikil fnn ofan gaddinn, er fyrir var og jarlaust, en hr a kalla allt noran fyrir landi stappa me hafs. Me sumarmlum, ea einkum fr hinum 23. [aprl] skipti um veurttuna til hins betra, svo a sanhefur hver dagurinn veri rum betri, og meiri og minni jr komin upp vast hvar sveitum. ...

Vkverji birti ann 11.ma nokkur brf ritu aprl:

[Skgarstrnd 20.aprl] San g hinn 28. febrar ritai han, hefir veri framhald stilltrar og umhleypingasamrar verttu og snja eins af suri sem rum ttum. Hinn 7. mars gjri hr noranhlaup. Hinn 8. var austnorangarur me 15R [-19C] frosti. Hinn 17. var noran og -12R [-15C]. Einstaka dag kom hlviri og nokkurra stunda bloti. Jkullinn jrunni hefir mjg lti ina eins og nrri m geta, egar mealtal hitans mars var -2,0C. Aprlmnuur byrjai me harviris-norangari og byljum til fjalla. Hinn 5. var hr -11R [-14C] um morguninn. ... Eftir a noranverinu slotai hinn 8. hafa veri frostvgir, - 1 til 3 nttum + 1 til 6 um hdaginn og ina lti. ... Hr sveit eru v megn snjyngsli enn, nema rtt vi sjinn; fyrir framan bi er alt einn jkull. Heyja- og bjargarskorturinn rengir a, og haldist lkt tarfar fram a sauburi erfyrirsjanlegurstrskai bsmalanum. Fnaarhld mega til essa heita g og eins heilsufar flks.

[Dalasslu 28. aprl] N er drottinn binn a gleja oss hr me blessuum sumarbata, og hefir hr veri hagstasta vertta og reglulegthlviri (5R ntt [7,5C]) san um helgina. Allstaar komnir dlitlir hagar og koma um, og haldist etta nokkurn tma, snst vetrarharkan upp grur.

[Strandasslu 25. aprl] Allt fram ennan dag hafa haldist noranfannkomur me hagleysi fyrir allar skepnur, svo allur orri manna er orinn heylaus, nema hva sumir treina meir og minna fyrir kr. Fjldi bnda er binn a reka f sitt og hesta haga arar sveitir, og getur a ori a gu fyrir ann fna, sem ekki er orinn of mjg arengdur, ur en reki var. Hafser hr a hrekjast t og inn um Hnafla og fyrir noran land, enda er verttan alveg samkvm v feralagi hans.

[Mjafiri - dagsett] 2. viku orra [um mnaamt janar/febrar] lagi hr fjrinn t fyrir ll nes. ennan lags mtti ganga um innri hlut fjararins, en ytri hlutinn tti tryggur. Hinga og anga hafa bjarndr gengi land, og komist upp hra. Hr (nlgt Brekku) voru 2 drepin, vannst anna skjtt, v a var skoti me klu, en me hitt gekk a llu lakar. Vi komum sunnan fr Reykjum, og brndumbtnum fjrunni, urum vi varir vi enna bona gest hjallinum fremra. Svo var ori skuggsnt, a eigi sst til a mia dri inn hjallinn. En mean a vi vorum reiki kringum hjallinn, rak bjrninn hausinn t um vindauga, var egar skoti hann, kom skoti bginn, og srist hann tluvert. Hljp hann t r hjallinum og inn me sj, og Halldr Hjlmarsson bndans Brekku eftir, Komst hann a hli vi bjrninn, sem egar er hann s, a maurinn var eigi nema einn, reisti sig upp og bj sig til a stkkva hann. Halldr skaut hsti honum, me strum selahglum, hafi skoti verkun, a hann datt aftur bak, og veltist sjinn, og synti undan landi. Vi frum bt eftir honum, og skutum hlastokk r jrni gegnum hlsinn honum, svo digrari endinn sat barkanum eftir; en hann var eigi dauur a heldur. Voru skotfrin rotin, en vi hfum skarexi, og me henni klufum vi hausinn, og var hann fr. [Enn tarlegri lsing essum afrum er Noranfara 29.jn].

Noranfari birti ann 16.ma brf ritu aprl:

[Beruneshrepp Suurmlasslu, 11. og 26.aprl]: Veturinn var hr ri harur fr jlum og fram yfir mijan mars, r v fr a koma upp jr, svo alveg var rautt, og haldist etta er vonandi a allur orri manna haldi skepnum snum, tliti ur essi umskipti uru var hrmulegt. g ver a geta ess, sem nlundu, a vetur miklu strhrinni 12.janar, var hr svo miki noranveur a elstu menn muna eigi slkt me16 frosti Reaumur [-20C]. rak Hamarsfjr fullan me lags, en egar v slotai var hann allur gengur, og fannst snum fiskurinn hrgum, samanfrosinn niur krapinu, sumir hfu legi flatir, arir stu hfi, og sumir me hausinn rtt upp r snum; etta hldu menna komi hefi til af v, a sjrti var svo miki, a a hafi n til botns, en fjrurinn grunnur og fiskinum fleygt upp, og hann strax frosi fastur; einnig fundust nokkrir arfuglar frosnir niur lppunum og nokku af silungi frosi snum. 1. dag aprl nstliinn komverslunarskipi„Jenny“ Djpavog eftir 16 daga ferfr Kaupmannahfn. a hafi stt miklum stormum og heljum leiinnihinga til lands. ... Hjlmar, sem fara til Hsavkur, kom hr 7. aprl, og var vegna ssins a sna aftur vi Langanes. 18. .m kom Harriet einnig Djpavog, eftir a hafa gjrt margar tilraunirtil ess a komast inn Vopnafjr, er stafai af ltlausum dimmviris stormum og hafs, var hn (ann 18.) bin a vera tpar 7 vikur sj og oft eim tma komist mikinn hska innanum sinn. 24.[aprl] fyllti Berufjr me hafs, og hafi hann ekki komi hr fyrri umlinum vetri.

[Norfiri 26.aprl] Nstlii sumar [1873] var hr fremur g heyskapart, en mjg graslti, einkum thaga en tn meallagi sprottin. Me Mikaelismessu [29.september] br til illvira, kaupstaarferir uru v mjg erfiar, einkum yfir fjallvegi. 10.oktber lagi hr alveg a me snjkomu og strvirum til ess Marteinsmessu [11.nvember] a komu ur og gviri hlfan mnu, en lagi aftur a me snjkomu og hrkum; bloti kom a snnu jlafstunni en ,fram um slstur kom, hfust a nju snjkomur me hvassvirum og miklum frostum. Viku fyrir orra var hafshroi kominn hr a Austurlandi, lagi alla firi. fyrstu viku gn hlnai vast vel hr um sveitir. Allur mars mtti fremur heita gvirasamur, nema dag og dag hlaupaveur. Me aprl lagi enn a nju a me illvirum og grfum snjyngslum, og ann18.[aprl] fylltust hr allir firir me hafs, svo til vandra horfist me heybjrgina, og ltur mjg illa t, komi ekki snggur bati; ...
[.14.aprl] kom skip kaupmanns C. D. Tuliniusar Eskifjr, a hafi lagt af sta 12 mars fr Kaupmannahfn.

Noranfari birti 23.ma brf dagsett aprl:

[Slttuhl Skagafiri 22.aprl]: Harneskja tarinnar helst jafnt og tt og hretin eru iin hvert ofan anna. fyrradag byrjai eitt me bleytuhr, er skemmdi mjg jr, frosthr var gr svo engin skepna s t, en dag er a birta. Enginn s hefir komi inn essu skoti n hinga til. Margir eru nstri me hey fyrir kindur og tpir fyrir kr, ... Um fyrri helgi rru rennir r Slttuhl fyrsta sinni vetur, og komu a aftur a kveldi hins 13. me besta afla, ... tluu eir a ra strax um hl rijudaginn hinn 14. en rauk hann einn ofsabylinn, er hrakti Smund Mi og Bjrn Strholti norur Fjru, mlvai Bjrn ar skip sitt nokku; en til Jns Hfa hefir eigi spurst san, reri hann me 8 hinn 13. [aprl].

[Hnavatnssslu 30.aprl, nokku stytt hr]: [N] getur hver me hressum huga og fagnaarslli von ska hver rum gs og gleilegssumars, skum hinnar drmtu sumargjafar er Drottinn hefur n llum veitt me v mesta blviri n 3—6 daga er nlega svo undrum stir hefur brtt hinn beinhara og feikimiklajkulgadd n ess a skemmdir hafi oriaf hinum mikla vatnsgangi ea skriuhlaupum, a g til veit, v rigning hefur veri mjg ltil. Menn geta v veri glaari, sem a essu sinni hefur verireytt strvieinhvern hinn harasta vetur er essi ld hefur haft a fra, sjlfsagt, ef ekki eins, samt nstan vetrinum 1802, en fir skori vetur og hvergi ori fellir ea tlit til hans, svo mr s kunnugt, nema mski Mifiri. nokkrum stum hefur veri me llu jarlaust 27 vikur, enda voru menn eim stum og var mjg a rotum komnir, og margir bnir a reka fna sinn snjlttari sveitir haga og hjkrun. ... Vakalaus hellus var stugt fram um sumarml af Vatnsnesi vestur til Bitrufjarar langt norur fyrir Heggstaanes. Allir firir Strandasslu kringum Breiafjr og var voru fullir af lags, og a enda tum eyjar (Breiafjarareyjar) ... Svo hafa mikil salg veri vetri essum a menn muna ekki vlkt, og a v mr er kunnugthvorki sunnanlands n noran ... Mr tti v vel hla, a rsta ritendur vorir einkennduvetur ennan me v a kalla hann svellavetur hinn mikla. ... Eins og kunnugt er, lnai hafsinn hr fr landi gunni, en ekki svo a strandskip au er hr hafa legi vetur Skagastrandarhfn og endurbtt voru, sju sr frt a leggja t, ar til 28.[mars] a skipi „Jason" eign verslunarstjranna J. Holm og C.Seristius ltti akkerum, tla menn a a muni, mskiallt til essa hafa veri ahrekjast hr fyrir noran land. Hitt skipi „Elfrur" lagi t 27. [aprl].

Tminn segir fr v ann 6.ma a jarskjlfta hafi ori vart 29.aprl, kl.10 1/4.

Ma: Brileg t.

jlfur fer yfir t og san mannskaa mapistlum. Rtt a taka fram a ekki eru hr allir mannskaar fram komnir:

[4.] Me sumrinu hefir verttan hinga til fari dagbatnandi, og segja pstar hi sama hvervetna fr. er a n fyrst, a gjra m r fyrir a hagar su upp komnir hinum hrustu hruum. Almennur fellir hefir hvergi fr spurst enn dag, og vona menn a enn fari betur en horfist. Hefir vetur essi 1874 reynst einn meal hinna harari, er menn muna, og hefi veri talinn annlsverur fyrri dgum. ola menn miklu harari vetra n en fyrir 2—3 mannsldrum, og er a bi skynsamari mefer saufjrins a akka, og einkum korneldi, ar sem korn nst.

[30.] Vertta ennan mamnu mestallan hin besta og blasta og fiskiafli gur. sj hafa tnst 26 manns af 9 btum og skipum; ar af 21 af Suurlandi, en 5 af Vesturlandi. A noran og austan hfum vr ekki heyrt skipskaa [eir uru ]. ti hafa ori 7—8 menn, allir norausturfjllum slands. m hafa ltist 5 manns, 3 frust vtnunum rnessslu, fjallrttum, ... Tveir menn hafa horfi, ea tnt sr.

Noranfari lsir t pistli 16.ma:

San seinast, er vr lstum veurttunni, hafa veri urrviri og hreinviri og oftar meira og minna frost nttunni svo lti tekur upp arsem gaddurinn er. Fyrstu dagana af [ma] var fari a votta hr og hvar fyrir grri, en san hefur honum lti fari fram, og jafnvel a hann s a deyja aftur t. Fr v dgunum og allt a essu hefur hr veri upp um sinn meiri og minni reytingsafli af fiski. [. 4.ma] hafi „Erama Arvigne", komi hinga inn a Hrsey og litlu tur Hertha til Skagastrandar, hfu au ori fyrir tpt 3 vikum san, a hverfa fr snum fyrir Austfjrum og sigla hr vestur og norur fyrir land. ... Fyrir uppstigningardaginn 14.[ma] hfu flest ea ll hkarlailskipin komi heim r fyrstu legufer sinni vor, og opnu skipin r annarriea 3. fer sinni, me meiri og minni afla, ... nokkrir af skipverjum eirra, er vr hfum tt tal vi, segja, a n megi kallast slaust a auga hefi eygt af dpstu hkarlamium til hafs, fr Hornstrndum a vestan og austur aRauanp Melrakkaslttu, ea jafnvel a Langanesi. Eigi a sur situr n enn haft af hafsnum hr inn firi landa millum, fr Gseyri, og inn a Oddeyri, svo ekkert skip kemst inn ea t, sem fjrurinn vri vggirtur.

Noranfari segir af t pistli ann 23.ma:

Dagana san 16.[ma], a nsta bla hr undan kom t, hefur veurttan veri meira sulg og blari en ur og ekkert frost nttunni, svo miki hefur teki upp og grrinum talsvert fari fram, enda hafa smrkomur veri stku sinnum. ... [. 18.ma] kvaddi hafsinn hr loksins,lklegast fyrir fullt og allt etta skipti, hafi hann dvali hr firinum fullar 18 vikur, svo sjferirnar innfirinum voru allan ann tma tepptar.

Vkverji lsir t ma:

[21.] Eftir nrfellt 4. vikna erri, oft me frosti um ntur, kom hr besta rigning afaranttina mnudags 18. [ma] og hefir san veri sannkalla grasveur, hg rigning og sumargola. a er vonandi a etta veur hafi n norur; eftir v sem frttist fyrradag ofan r Borgarfiri eftir mnnum, er voru nkomnir noran af Holtavruheii, hafi an sem kom me sumri gert ar lti a verkum. Hrtafjrur hafi veri riinn s, og Holtavruheii hafi allt veri jkull og einungis einstakir auir blettir.

[28.] ntt gjrist norantt en anga til hfu veri sulgir vindar san frostin httu. gr gaf eigi sj en annars hefir veri ri virkum dgum alla sastlina viku og fiska mta vel, en flestir kaupmenn arir en norska verslunin eru sagir saltlausir.

ann 30.jn birti jlfur brf a vestan, virist rita 9. til 11.ma - en staar er ekki geti:

Nstliinn vetur var hr vestra, sem hvervetna annarstaar landinu, einhver hinn allraharasti vetur, sem komi hefir yfir oss a essari ld (veturinn 1802 var mskijafnharur). Voru hr salgin og frostgrimmdin fram r llu hfi, — mest janar; lagi lnarykkan s yfir mikinn hluta Breiafjarar, svo ra mtti og renna beint Svefneyjaraf nesjum ofan samfleyttar llvikur. orranum komst jagtskip inn Flateyjarhfnme nausynjavrur, en ur var vruskortur mikill. Fru menn hpum saman me hesta ea slea til Svefneyjarog lnuu ar menn og skip til Flateyjar fram og aftur.

Vkverji birt ann 4.jn tv brf af Suurlandi, dagsett ma:

[Sunni 8. ma]: San sustu viku orra, og fram a migu voru hr mist blotar, og frostlitlir austanstormar, ea tsynningsljagangur, svo aldrei komu svo upp jarir, a dregi yri hey vi fna, en gjru a sumir um of, vegna heyhrslu, en sr til strskaa. Hinn 8. mars hljp upp me grimmdar noranstormi og hrkufrosti, en snjlausu, og lagi hvert vatn, og a sumt sem ekki frs nema aftkum. Ekki get gsagt, hva frosti var mrg stig, v hitamlir minn var fyrir skmmu brotinn. San hafa hr gengi sfelldir umhleypingar, og austanningar, svo vel flestir eru me llu bnir a gefa upp hey sn, en margir ornir heylausir. a var fyrst ann 13. .m. [aprl?], a hr kom verulega hltt veur, og a helst n enn vi, og vonum vi, a n loksins s sumari gar gengi, enda er essa n full rf orin. Yfir hfu vona g, a hr Kleifahrepp veri ekki fnaarfellir svo teljandi s; hj einstku manni hefir hrokki r m og gemsum, en ekkert a mun, en mjg va er allur fnaur fremurmagur og langdreginn; en ef essi veurbla helst vi, rtta allar skepnur vi, sem ekki eru of veslar til a ola grurinn. ... Hr milli sanda (Mrdalssands- og Skeiarrsands) hefir aldrei veri komi sj vetur n vor, en rfum og Hornafiri heyri g sagt aflavart, einkum Suursveitinni. Tarfar ar lkt og hr, nema nokkru betra rfum og Nesjum.

[Rangringi 5.ma] Hinn sastlini vetur hefir yfir hfu a tala veri einhver inn stormsamasti og umhleypingasamasti, er elstu menn munaeftir hr eystra. Verttu br hr til kalsa og umhleypings egar me septembermnui sumar er lei, og helst hin sama kalsa- og hrakningsvertta me tum stormum, fr eim tma og anga til hin miklu jarbnn og harindi byrjuu me hrum gaddbyl, er hr gjri inn 21. desember. Hrkur essar stu yfir me fullkomnu bjargarbanni fyrir allar skepnur anga til hr kom fyrstur bloti 25. janar, og helst san vxl blotar ea snjhroi af tsuri anga til 8. febrar, a gjri veur nokku mkra, og mtti heita komnir viunandi hagar vast hvar. a sem eftir var vetrar, voru stugir umhleypingar og oftar stormar af hafi. Me sumrinu br veri fullkomlega til batnaar; fyrstu daga sumarsinsvar a vsu austanstormur, en hvorki fylgdi honum mikill kuldi n rfer. N hefir um vikutma veri spakt veur og heitt, grur er hr gu lagi og horfir heldurvel me tarfar ef eigi spillist. Sjgftir hafa, eins og vnta m essari verttu, mtt heita engar. Sjmenn, er han r sveitunumra Vestmanneyjum, komust anga fyrst noranveri hru, er hr gjri 8. til 11. mars, og var etta hi fyrsta hlr vetrinum, var ri Landeyjum, en aflalaust. San tk aftur fyrir gftir anga til um sumarml, a vermenn komu aftur r Vestmannaeyjum, hfueir afla lti ..., og gftir hj eim veri mjg stirar. Fyrir Sndum var alls 2 sinnumkomist sj liinn vetur og var aflalaust hvorttveggja skipti, gr mun almenningur hafa ri bi Landeyjumog undir Eyjafjllum, en undir Eyjafjllum var a eins lti vart, hst er ar nefnt 9 hlut af samtningsfiski. Af fiski- og gftaleysi essu er, eins og vi er a bast, mjg hart manna milli, v hr er margur sem treystir bjrg af sj sari hluta vetrar og vorin, a mun v vst eigi of hermt, a almenningur manna hafi litla ara bjrg sr til viurvris, en mjlkina r knum. Fnaarhld mega heldur heita lakara lagi, ber a helst til, a hausti lagist egar me „rttum" svo hart , me kulda og umhleyping, svo a r tku engum haustbata, og voru v horaar undir veturinn, og allur fnaur me rrasta mti. N munu flestir hafa gefi upp ll hey sn og sumstaar var fari a brydda hordaua, munu va mikil brg a v.

Jn: Kalt me kflum, srstaklega hafsslum, en skrri kaflar milli.

Noranfari birti 29.jn brf dagsett Seyisfiri 9.jn (miki stytt hr):

Veurttan hefur veri indl fyrirfarandi, en loftkuldi er mikill; laugardagsnttina 6.[jn] lagi hr sjinn tluvert og n morgun hefur veri snjkoma ofan bygg.

jlfur segir fr jnt rstuttu mli:

[11.] Tarfar n um hr kalsa- og votvirasamt; krapi til fjalla, svo snja hefirnokkrar ntur mija Esju. m vor etta kallast gott hr Suurlandi. Fiskiafli hinn besti.

[23.] Vertta urrkasm mjg og grasvxtur enn srltill; fiskiafli gur, og sigling fjrleg, en verlag afarhtt tlendri vru.

Tminn birti ann 20.oktber kafla r brfi sem rita var Eyjafiri 15.jn:

Veturinn og vori fram sumarml var hr kringum Eyjafjr yngra lagi, en var verri, engir tpuu samt til muna skepnum snum, en ekki er g v samykkur a lkja honum vi veturinn 1802, g uppteiknun yfir verttufar ann vetur og vor, mtti ganga hafs fardgum yfir Eyjafjr milli Glsibjar og Svalbarsstrandar; en vor leysti sinn af firinum 4. viku sumars eftir 18 vikna legu, og san sumarmlum hefur veri hagfelld t, einir 5 kuldadagar, aldrei snjr; en 1802, kom aldrei bati allt vori, ruvsi en slbr daginn en frost um ntur; a er sjlfsagt a vetur var einhver hinn kaldasti vetur, 20 frost mest.

Jl: Skiptust hlir dagar og kaldir. Kyrkingur grasvexti.

orleifur Hvammi segir a 8.jl hafi snja a nttu niur mijar hlar og daginn eftir voru krapakskrir um kvldi.

Noranfari birti brf ann 31.jl:

[Fskrsfiri 8.jl]: jhtin var haldin hr hrainu 2. [jl] og hafi ar miki gengi , en ekki gekk minna fyrir nttrunni, v a mikill snjr kom, svo a sumstaarhafi f fennt fjllum.

[Breidal 22.jl]: Han er ftt af frttum, nema a tin hefur oftar veri vor bi urrkasmog heit 20 stig mest R [25C], ess millum kuldi og frost nttunni, og me byrjun [jl] snjai ofan mi fjll. Grasvxtur er hr yfir hfu me langversta mti, vegna urrviranna, en n seinustu dagana hafa veri rkomur og hlviri.

Noranfari birti ann 31.gst brf r Hnavatnssslu, dagsett ann 14.jl:

Sari hluta [jn] og fram til ess 7. [jl], voru stugir urrkar, stundum noran- og noraustanstormar og oft talsvert nturfrost. San noran kalsavtur og talsver snjkoma ann 10. en n urrt og fremur hltt 4 daga, grasvexti hefur v lti fari fram, einkum tnum ogharvelli og suœstabar fari a brenna af tnum; a ltur v t a tur veri me rrara mti, en raklendar engjar lta fremur vel t.

Tminn birtir frttir a vestan og austan ann 23.jl:

[A vestan] ann 4. jn gjri ofsaveur sunnan upp r hgviri, frst skip lafsvik me 6 mnnum ; a kveldi hins 7. sama mnaar, drukknai ungur og efnilegur maur Bar. [Af Reyarfiri 3.jl] Sumari, sem af er, hefur oftast veri urrt og kalt, en sterkir hitar milli, svo grasvxtur er heldur ltill, einkum valllendi og tnum, sem einnig eru kalin til strskemmda. Afli er kominn gur sumum veiistum af smfiski og lu, einnig hafa hkarlaskipin afla vel.

Noranfari segir af t pistli ann 18.jl:

a af er [jl] hefur veurttan, eins og oftast a undanfrnu vor, veri hr nyrra fremur urr og kld me haftt og stundum frosti nttum, jr er v va grasltil, kalin og tn brunnin; hr og hvar hefir lka ori vart vi grasmak helst harvelli utan tns. Fyrsteftir frfrurnar hafi mlnyta veri furu g, en eftir fa daga klnai og frostin uru svo mikil fram til dala og fjalla, a polla lagi, og ar sem lygnt var lkjum og m; minnkai mlnyta a rijungi og smjr var a snu leyti enn minna. Vegna urrviranna og kuldannahefir fjallagrasatekt vor og sumar eigi ori stundu sem undanfarin r, sem eykur bjargarskortinn ...

gst: T almennt ekki talin hagst kalt hafi veri.

orleifur Hvammi segir fr hlu a nttu ann 5.gst og ann 24. var miki mistur suurlofti allt til kvlds.

jlfi eru smfrttir af veri vi konungskomuna:

[.4.gst, r grein um konungskomuna 30.jl]: Veur var skrasamt, en tk n a batna, og st regnbogi mikill beint yfir hfninni, og tti oss all-fagurt.

[12.gst] jht Reykjavk 2.gst. ennan minnissta dag var svalt slenskt sumarveur, slbjart mikinn hluta dags, og fr batnandi me kveldi. ... Kl. 5 hafi mgur manns safnast saman Austurvelli, og var san gengi upp hinn fyrirbna htarsta barins, skjuhl. Var ar rudd sltta mikil, tjld tv sett og slubirgi tv, og rustll, en stengur kring me dnskum flggum . Noran gola var, og fylgdi rykfok miki, og tti mrgum sem heppilegra hefi veri a halda ennan mikla mannfagna tnum niri. ... [um brottfr konungs 11. gst]:Veur var bjart og hrt.

safold birti ann 19.september frtt af Akranesi sem dagsett er ann 20.gst:

Tarfar hefur veri hr gott sumar a sem af er, grasvxtur lakara meallagi tnum, thaga gu meallagi; nting hin gtasta tilessa dags. Sasta vetrarvert var hr einhver hin besta er elstu menn muna, tt vindasm vri; ess vegna var og afli nokku misjafn, af v fiskur gekk eigi grunn til neinna muna; hlutir uru fr 2—600 af vnum orski fri. Auk ess voru eir, er orskanet ttu, bnir a f fr 50—150 hlut af netfiski, ur en frafiskur fr a fst, og hfu flestir eirra helmingaskipti. Vorvertin var einnig g, og aflaist henni etta sinn mestmegnis orskur og sttungur, og mun htt a telja mealhlut henni um 250. San um Jnsmessu hafa og nokkrir menn afla mta-vel, og munu sumir eirra vera bnir a f f hlut 4 skippund af sltuum orski; en af v svo langt hefur urft a skja fisk enna, nlgt 6 vikur sjar ea meir, hafa margir ori tundan, og eigi n hann; gjrir a og samtakaleysi og deyf, afleiri hafa eigi sameina sig, a ra anga hinum strri skipum, til a n essa miklu bjrg. Hr hefur v essu ri boristmikill auur land upp, r djpi hafsins, fyrir , sem kunna me a fara; hinum verur aldrei neitt r neinu, a hverfur eins fljtt og a kemur.

jlfur segir lauslega af t 22. gst:

San slttur byrjai, hefir vertta mtt heita kalsa- og umhleypingafull. Grasvxtur hvervetna undir meallagi; nting misjfn. Hafsar vallt nrri landi.

Noranfari segir fr t ann 31.gst:

[. 21.gst] var hr mesta strviur sunnan. Brunnu um daginn a kalla ll bjarhs Grf Kaupangssveit til kaldra kola, samt nokkru af matvlum og innanstokksmunum, og utanbjar fjrhs og yfir 30 hestar af tu. ... Allt a essum tma hefur heyskapartin hr nyrra veri hin hagstasta svo nlega hver heybaggi, sem undir ak er kominn, er me bestu verkun. Va hafi tufalli ori me minna mti, enda hefur almenn umkvrtun verium a tn vru brunnin ea kalin. ... nstliinni viku, ea um ann 20. [gst] komu ll hkarlaskipin, er hr hfu ti veri, r sinni seinustu fer og a kalla alveg aflalaus. Svipverjar eirra segja enn mikinn hafs noran fyrir landi, og allt upp venjuleg hkarlami og a eins 6 mlur fr honum upp a Hornstrndum.

safold birti ann 1.oktber brf r Mvatnssveit, dagsett 4.september:

Tin hefir sumar allajafna veri kld og urr, og oft hefur hr snja fjll ofan undir bygg. Grasbrestur var mikill tnum og urrengi, en fliengi spratt meallagi og betur. Samt hefur furanlega reyst saman af heyjum, skum gtrar ntingar, svo g hygg a heyafli veri meallagi og sumstaar betur.

Noranfari birtir brf ann 30.september (miki stytt hr):

[Hnavatnssslu 29.gst] sumar hefur mtt heita hr besta og hagkvmasta t, og hey nst hinga til me gri ntingu, grasvxtur tnum, ni allt a v meallagi.

[Suur-Mlasslu 5.september] Tin hefur veri oftar kld og urr sumar anga til um hfudag; rigndi nokkra daga. N er aftur urrkur. Grasbrestur hefur veri hr mikill, einkum tnum, svo vanta hefur 1/3 til 1/2 vi mealr. Tn gjrust of urr og brunnu ea hlfbrunnu, sama var me mrar a r gerust of urrar, nema votengi og spratt a sumstaar vel. Gras fr a slna hr fyrir mijangst af nturfrostum. snjai oft fjll og var stundum ljat, ltil rkoma bygg, en meiri fjllum. Heyfng eru ltil vast hvar enn orin og vera ltil hr eftir, v grasi sem var lti, er ori hlfvisi.

[Hnappadalssslu, 24.gst] Veurttanm kallast g, hn s kld, er menn kenna hafsnum. Tn hafa veri hr talsvert miur sprottin en meallagi, og vantar 1/3 upp guri, nting aftur hin besta bi tu og theyi. Grasvxtur vallendi er rr, en mrum mski gumeallagi.

[Hnavatnssslu 11. september] Mjg hefur grasvxtur orimisjafn sumar, v kalla m a lti hafi sprotti san [jnlok]. Tin hefir veri mjg kld og einatt mikil nturfrost, en urrkar gir, svo nting hefur orihin besta. Tn voru almennt lakasta lagi og smuleiis engjar, sr lagi harvelli; fliengi hafa vast veri rtt g. Fiskafli oftast ltill og gftir tregar.

September: Allg t framan af, en sangeri mikil illviri, srstaklega undir lok mnaarins.

orleifur Hvammi Dlum segir a 14.september hafi snja fjll og„jkst ofan byggina“ sdegis. Daginn eftir segir hann snjhrafl vera sj niur.

Noranfari segir stuttlega ann 14.september:

a m kalla, a veurttan hr Norurlandi, s hin sama og hn oftast hefir veri, urr og kld, og heyskapar tin allajafna hin skilegasta.

jlfur segir stuttlega ann 14.september:

Vertta helst enn sviplk og veri hefir allt sumar, kaldranaleg, stillt, en ekki hagst til ntingar. Sumstaar hr nrri sjvarsunni eru menn egar httir heyskap, ar e engjar enda meal-grasri endast mrgum ekki lengur en til hfudags. ... r Strandasslu: „Hin mestu hafsrek allt sumar norur hfunum, og stundum ekki fjrri Horni“.

safoldsegir ann 19.september:

Snjr. Afarantt rijudags 15.[september] snjai ofan bygg um allar nrsveitirnar hr vi Reykjavk, og geri kaffenni fjllum. San hefur veur veri nokku kalt, talsvert frost hverri nttu.

Noranfari birt 26.nvember brf ritu september:

[Vatnsfiri 30.september] Sumar hr kalt og jafnast urrt fram a rttum. Grasvxtur minna lagi einkum hrum tnum, en nting fremur hagst. Margir hafa v heyja allsmilega. N virist hausti tla a byrja enn hrikalegar en fyrra. Nstliinn laugardag [26.] byrjai norangarur, og san sunnudag m heita a hafi veri upprofslaust, me ofsaveri, einkum mnudaginn, fannkomu og tluveru frosti, svo snemma tma, og er enn ekki aflttilegt. Kr eru alkomnar inn, f sumt fundi og fennt afrttum, hey ti og akin, hs standi og opin, og eldiviur heimfluttur.

[Landeyjum Rangrvallasslu 18. september] Han eru f fgur tindi a segja. Vertarafli var hartnr enginn, vorafli nsta ltill, og heyskapur er bi vegna grasbrests og vtu merrara mti flestum bjum hr Landeyjum.

safold birti ann 17.oktber brf af Skgastrnd, dagsett 1.oktber:

Vertta hefir sari hlut gstmnaar, og framan af september veri hagkvm til heyskapar, austanlandsynningar me tilgnguvindum og noranuppotum og ngum erri. Hinn sari hluta mnaarins kyrrist verttufari, var mist noranrokviri me snjgangi (ann 14., 19., 27.—30.), ea sunnanofviri (ann 24.), ea umhleypingar af msum ttum. a tk v fyrir heyskap ann 20., og kr fru almennt gjf ann 28. Fyrirboar vetrarins, sem hnd fer, eru svipair eim, sem voru fyrra og hittefyrra, v meal annars eru n, eins og , ll fjll og va hvar byggir snaktar. ... etta tlandi sumar verur vst eitt me hinum kldustu, en , alls er gtt, eitt me hinum hagkvmari. ... dag frttist r Dlunum, a strfannir su ar komnar til fjalla og mikil vandkvi a n fnai r fnnum. Enn fremur eru hin mestu lkindi til, a essum langvinna rokgari me strfli hafi mjg spillst tselskpaveiin, a er a skilja, kparnir hrakist ofan r blum snum skerjunum, og flkst hinga og anga, v eir reka eins og kefli fyrir vindi, mean eir eru snoinu.

ann 29. oktber lsir safold fjrskum og hrakningum septemberlok:

Fjrskaar hafa ori allmiklir va illvirum eim, sem gengi hafa lengst af, a sem af er haustinu. Mnudaginn 23. viku sumars (28. september) lgu 12 menn af sta me 240 kinda rekstur r Reykholtsdal Borgarfiri suur Oklei til Reykjavkur. miju fjallinu geri ofviri svo miki, me myrkvirisfjki, a eir uru a yfirgefa ar f og fora sr norur af aftur til bygga. Af rekstri essum fundust sar 70—80 kindur lifandi, en 40 dauar, fnn ea rotaar. Hitt er fundi enn, og tali af allt saman. — sama bylnum var Eggert bndi Eggertsson Skgtjrn lftanesi til Kaldadal me 200 kinda rekstur noran r Hnavatnssslu, og missti fjldann af v t veri. Samt hefir a fundist flestallt aftur. — A vestan hefir frst, a Indrii Gslason, fyrrum alingismaur Hvoli, hafi misst anna hundra fjr fnn um rttirnar haust.

Oktber: stugt og umhleypingasamt tarfar. Kalt.

Noranfari segir af illvirum pistli ann 24.oktber:

Fr v 28.[september] og til 5.[oktber] linnti hr nyrra ekki landnoran strrigning og san krapa- og frosthrum, svo varla var t r hsum farandi. Va byggum, einkum til sumra dala, kom mikil fnn og til fjalla nr v kleyf, svo f fennti, t.d. einum b Skadal yfir 40 fjr; nokkrum stum lentu kindur snjflum, ea hrakti sj ea vtn, hvergi eins margt fr einum b, sem Vakursstum Hallrdal Hnavatnssslu, hvar 60 fjr hrakti tildaus na. illvirum essum var veri fjarskalegt, en hvergi a a geri jafnmiki tjn og bnum sum Svnavatnshrepp, hvar sagt er a foki hafi um 200 hestar af theyi og allur eldiviur; einnig fauk ar smija, sem var me vallgrnu aki. hinni smu strhr frist kirkjan Spkonufelli Skagastrnd alveg af grundvelli snum og suur a kirkjugarinum. Hlanesi spennti veri inn torfvegg, sem var ar veurs undir hsi einu sem fyrir etta fll niur. sleit og upp af Skagastrandarhfn jagtina „Ellen", sem strkaupmaur F.Gumann , er a sgn hefi reki ar upp kletta, ef skipverjareigi hefu teki a r a hggva mastri um koll, v stvaist skipi rekinu. Afaranttina hinn 2.[oktber] er sagt a eitt af skipum Boreyrarflagsins (Elfrur) hafi strhrinni er var, reki land nlgt Oddstum Melrakkaslttu, svo botninn liaist undan v, en menn allir komist af; nokkrum tunnum me korni , er voru skipinu, var bi a bjarga seinast frttist hinga og hinn setti sslumaur kand. Skapti Jsepsson kominn norur a rstafa strandinu og bja a upp. a hefur og spurst hinga, a Sauanesi Langanesi, hafi fyrir illvirin brunni framhsi, hvar geymt var miki af ardn, ull og kornmat, en nokkru af v ori bjarga, en skainn eigi a sur metinn 3000 rd.

rdegis 22.[oktber] kom austanpstur Sigbjrn Sigursson hinga a austan; hann hafi fari fr Djpavogi 10.[oktber] og fengi erfia fr vegna tar, af strrigningum og snjum. Seinustu dagana sem hann bei Djpavogi, voru dmafar rigningar og vatnavextir en hg veur, sem ni yfir allar Mlasslur. Afarantt hins 9.[oktber] a Fossrdal Berufjararkirkjuskn, hafi sem ar rennur nlgt bnum, hlaupi r farveg snum og inn binn, svo flki gat aeins me hrkubrgum bjarga sr. Nokku af matvlum tapaist og eitthva af heyi skemmdist.

Noranfari birti brf ann 6.nvember:

[Skagastrnd 2.oktber] Mnudaginn 28. september var hr ofsaveur landnoran, er herti eftir v sem daginn lei. Jaktskipi „Ellen“, skipstjri E.M. Schou l hr hfninni samt jaktskipinu „Anina“ skipstjri Rasmussen, sem nkominn var hinga fr Kaupmannahfn. Eftir v sem lei afaranttina hins 29., harnaiveri meir svo a llum ber saman um, a etta veur s llu meir en a er skipin strnduu hr fyrra. Kl.4 um nttina slitnai landfesti jaktskipsins „Ellen", og voru eigi nnur rri fyrir skipstjra Schou, en a hggva mastri fyrir bor til ess a frelsa lf manna sinna og sitt, htti skipi areka, samt var svo stutt sker, sem a rak a, a mastri, sem eir eigi slepptu heldur, hfu stuttri taug aftan vi skipi, l upp boanum skerinu. Verinu slotai eigi fyrri en lei rijudaginn, og var reynt a n mnnum r „Ellen", v eigi tti vst a hn mundi f legi ef veri gengi upp a nju, var sexring me 8 mnnum komi t, og var me hrkubrgum, v veri var fjarskalegt, taug var og hf btnum, v svo var vetri, a eigi var hgt a n landi aftur rum einsmlum; skipstri Rasmussen var formaur farar essarar, eftir [...] verslunarstjranna Hlanesi og Skagastrnd. En eigi tkst essi fr, svo a mnnum yri n, v bturinn komst aldrei a skipinu, hverju sem a hefur veri a kenna, skal g lta sagt, en lendingunni brotnai bturinn og mennirnir komust me illan leik land aftur. egar nokkur tmi var liinn, setti skipstjri Schou upp „Ndflag", v engir sem skipinu voru hefu komist lfs af, ef skipi hefi fari a reka aftur. Var enn mannaur btur me 5 mnnumog var fyrir eirrifr Jn bndi Jasonsson, sem er einhver besti formaur hr um plss, og tkst honum a n skipshfninni, og tti a frkin fr, en rvalssjmenn voru me honum. Strand etta er v hroalegar, egar maur hefur liti til ess, a vor sendi strkaupmaur Gudmann essa keju er slitnai hinga, og svarar hn, eftir sgn skipstjranna, til skips er vri 200 lestir, en jaktskipi „Ellen“ aeins 30 lestir. Skmmu eftir a mnnunum var n, slotai verinu nokku, og liggur skipi enn vi festarslitrin og sn eigin akkeri. a er og hryggilegt a vita, a etta skuli vera rija hausti, sem etta ln hendir skipstjra Schou og reiara hans; skipstjrier kunnur a dugnai, sem sst af v, a hann hvert ri eftir anna fr skip a fra hj Gudmann, jafnt og a vottar vanalegt veglyndi strkaupmanns Gudmanns, sem alkunnugt er hr noranlands. „Anina“ l af sr storminnog tti a mesta fura, ar sem festarnar, er hn l vi eru grannar og gamlar. Spkonufellskirkja fluttist verinu breidd sna, og er a str og vndu timburkirkja; einnig skekktist og rifnai sundur verinu strt timburbs Hlanesi; va reif grin k af hsum og fuku hey; fjrskai var Vakurstum Hallrdal, og missti bndinn ar 20 til 30 kindur.

[Norfiri Suur-Mlasslu 2.oktber] Sumari hefur veri kalt og snjasamt, grasbrestur mikill, tur rijungi og allt a v helmingi minni enn mealri, svo illa ltur t me heybirgirnar, enda hefur etta jhtarrveri fremur bgindar, a sem n er af v lii, og n dag er hr sveit frt snjbleytuveur.

safold lsir t rstuttum pistlum oktber:

[1.] Vertta hefur veri mjg stir um hr hr syra, og sama er a frtta a noran og vestan: vikuna sem lei miklar rigningar, og a sem af er essari viku aftakaveur af norri, me fjki til fjalla og ofan bygg. [17.] Vertta venjulega hr a sem af er essum mnui. Strfannir til fjalla. [29.] Vertta hefir veri mjg stir, a sem af er vetrinum, anga til nna sustu dagana, a veri hafa ur og hgviri.

jlfur segir ann 3.oktber:

San daginn fyrir Mikaelismessu [29.september] hefir n stai eitt hi grimmasta norankast; kom a v hentuglegar, sem fjrrekstrar, lesta- og feramenn eru essa daga sem ast ferum hinga suur. Hafa msir mtt hska og hrakningum, 2 sklasveinar t.d. lgu 2 ntur ti norur heium; lestamenn er fru fyrir Ok, uru hraktir fr hestum snum og farangri, og rekstrarmenn einir ea fleiri komu slyppir ofan ingvallasveit, en tndi fnu. Manntjn hefir ekki enn spurst. Snjlaust er enn bygg, en fjll kominn undir fnn og gadd. Allar haustathafnir annahvort mgulegar, ea torveldar.

jlfur segir frttir 16. oktber:

Af hinu stira verttufari san um nstliin mnaamt, er vast a bgt a frtta, heyja- og fjrskaar, hrakningar, og nnur vandri. Fellsstrnd vestra tk upp skip einu aftakaverinu, braut og feykti sj t. Reykhyltingar eir, er geti var um sasta blai a hrktust Okveginum, sknuu enn, er sast frttist yfir 100 fjr; var sumt dautt af v sem fannst. Eggert bnda Skgtjrn lftanesi, er smu dagana komu a noran, vantar og strum af eirra rekstri. Eru slkir hrakningar og fjrmissar hin mestu vandri, er blftkt flk missir ef til vill allt sumarkaup sitt, og ar me vetrarviurvri. En essum og rum slysum mega menn enn framvegis bast vi, uns vr verum eir menn, a f skipaferir kringum landi, v vri ekki fjll ea fannir a ttast, er koma yrfti kaupi manna hinga suur. Spurst hefur a Indrii bndi Gslason Hvoli Dalasslu hafi misst fjlda af f snu, og msir arir ar um sveitir; hafi a mist fennt ea farist annan ktt. ... Af safiri er oss skrifa: Sumari urrt og kalt, grasvxtur og heyafli fremur ltill; fjrsala me mesta mti.

jlfur segir ann 19. oktber:

Vestanpsturinn kom 13. .m., en noranpsturinn .14., sgu bir miki af illviri og fr; var noranpstur einkum fyrir hrakningi Holtavruheii; sagi hann fjrskaa va noran r sslum sakir ofvira og fanna, sem kom yfir menn i mijum fjrleitunum. Skip eirra Hoeffners Skagastrnd var nstranda.

Tminn rekur ann 20. oktber t september og fram eftir oktber:

Verttan septembermnui ... og a sem lii er af essum mnui var hr essa lei: Fyrstu dagana var noran klguveur, gekk san ann 6.[september] sunnanstorma 2 daga og rigningu ann 8. Hinn 10.—12. var logn og blviri, og var hitinn 14; ann 10. ann 14. og 15. var noranstormur me krapa ogsnjfalli til fjalla, svo au uru alhvt af snj, og 4 frost ann l6.; eftir a komu staviri og ur nokkra daga til 24., gekk verttan tsunnanstorma og snjgang til fjalla, en ann 28. kom ofsa-noranstormur me klgu og gaddi til fjalla me snjkomu, er hlst vi sfellu til 3.[oktber], ltti og gjri allgott veur til hins 8., en frost var nttum 5—7. 9.—10. gjri aftur ofsaveur austan landnoran me bleytubyl og snjkomu til sveita, svo jarlaust var fyrir allan fna sumstaar til sveita. 11. til 17. var gott veur og stillt, og a seinustu dagana, svo snj tk lti eitt upp til fjalla. ... essum illvirakafla, sem geti er a ofan, stu rttir yfir og almenningur var feralagi og me fjrrekstra, og misstu menn meira og minna af eim fjllum uppi, helst Okvegi og Kaldadal, en sjlfir nu eir byggum me illan leik og uru a yfirgefa f og hesta til a halda lfinu, er tali sjlfsagt, a f hafi fennt 100 saman afrttum, v eigi voru af gengnar sumstaar nema fyrstu leitir. ... Vestanpsturinn kom 14.[oktber], hafi hann fengi illviri, frost og hrar leiinni. Frttust me honum mestu harindi af Vesturlandi, helst Dala-, Barastrandar- og safjararsslum, hvar va var jarlaust fyrir skepnur, kr og saufnaur var kominn gjf. Fjrtjn hi mesta, sem bi hraktist fyrir stormum og fennti, helst Dalasslu, sagt er a Indrii Gslason Hvoli hafi misst 130 fjr, og hefur fundist af v rmur helmingur. Noranpsturinn kom 15. s.m. eftir hara tivist, skum illvira og snja. Smu harindi var a frtta r Norurlandi og a vestan, fjrskaar tluverir.

safold birti ann 28.nvember brf af Skgarstrnd, dagsett ann 11.

Tarfari hinum nstlina oktbermnui hefir veri fjarska-umhleypingasamt, mist me austnoran frostgrum (ann 1.—6.) ea me sulgumbleytukafldumog fannfergju, og loks me ofvirisbleytukafaldsbyl af landsuri, ann 7.—10.; r v var loftstraumurinn hgltari, en sama stilling honum allan mnuinn t, og vindar af llum ttum, me litlu frosti en fnnum og blotum milli. egar frysti ofan snjinn og illviri, sem kom ann 7.—10., gjri va haglaust til Dala, svo fnaur af fjallbjum var bi rekinn ea rsandi niur lgsveitir. Af hinum tu blotum sarihluta mnaarins hefir leitt, a ngileg jr er vast hvar niur til sveita, en hagskarpt ea haglaust til allra fjallbygga. Lofti er jafnast me b. Uppgngur eru r tsuri, sem austnoranvindur bls mti, mean ykkni er a jafna sig um lofti, kemur kafaldsbylur nokkrar stundir, san gengur veri til suurs-landsuurs, kafaldi verur a krapa ea regni, svo birtir upp me tsunnanvindi, sem helst, uns n uppganga kemur. a er einleiki ml um a, a engir menn hr um sveitir muna um etta leyti eins langa n stranga illvirat, og g, sem verttufarsbkur yfir 50 r, finn slkrar verttu hvergi geti um ennan tma rs. ... Afleiingarnar afnoranhretinu mikla sast september og fyrst oktber uru mjg slmar. Hreti skall einmitt eftir leitardagana sumum sveitum, uru svo r fjallleitir a litlu lii, og heimt f lkast til va ori undir fnn. Smskaar fnai og heyjum uru va, en strskaar essir: Hvoli Saurb fennti a sgn 130 fjr, og nust af v f aeins 10 kindur lifandi, flest hi daua mun hafa fundist. Hli Hvammssveit var mikill heyskai. Harastum Fellsstrnd sleit ttri skip r hndumbndans, sem var a ba um a. Brot af v skipi rak Hrsa- og Svelgsrfjrum. Gunnarsstum og Dunkurbakka Hrudalfennti 30 fjr, sem mun hafa fundist dautt, a eins ein kind lifandi.

Nvember: Umhleypingasamt framan af, en san stillt.

ann 27.aprl segir safold loks fr skipstrandi nvember:

Laugardaginn 7. nvember haust lagi kaupskip Tuliniuskaupmanns t fr Eskifiri lei til Kaupmannahafnar, en komst ekki nema rtt r firinum, og var a hrfa undan sunnan strviri inn Breiuvk. ar er gott lgi eirri tt, en morguninn eftir var komi noranrok, er st beint land ar vkinni. Hrukku sundur akkerisfestarnar, og rak skipi drykklangri stundu upp sandinn. ar eru hamrar tvr hendur, og mundi skipi hafa fari spn, hefi a lent ar. Fyrir dugna og snarri Breivkinga nust skipverjar allir land kali, ur en skipi rak upp. Hafa eir ori a sitja hr vetrarlangt. San var haldi uppbo skipinu og vrunum ...

jlfursegir fr t stuttum pistlum nvember:

[2.] Veurtt gengur afarstir og umhleypingasm yfir allt, enda geta margir til, a harur vetur s nnd. [19.] Veurtta san pstskip fr sfellt stir og umhleypingasm blotar ea frost af msum ttum. [28.] Noranpstur kom 24.[nvember]. A noran er helst a frtta strand Elfrar, Boreyrarskipsins vi Melrakkaslttu 2. oktber; a var ofsastormi; ar var mannbjrg en skip brotnai og farmur spilltist. Var allt selt vi uppbo fyrir lti ver. — Veurtta Norur- og Austurlandi jafnbetri en hr syra fr v eftir rttir. — Vestanpstur kom 25. .m.; hann segir stira og umhleypingasama veurttu a vestan.

safold birti ann 31.desember brf af Sunni, dagsett 26.nvember:

Allur jlmnuur var hr fremur vtusamur, en hltt var, og ga grasveur; en ltill var samt grasvxtur, einkum tnum, v jr ni sr ekki eftir vorningana. Almennt var fari a sl seint 13. vikunni. Nting mtti kallast fremur g, en errilint vri. gstmnuur var kaldari, og vertta mjg stug, snjai einatt fjll. Hlst essi umhleypingur fram til jafndrgra; en eftir a hljp me sfellda snjkrassa og gaddkst, me einstku spakveursdgum milli, anga til t r allraheilagramessu; hefir mtt heita skileg t, einkum n hlfan mnu, me spakveurs rigningu og blu, svo hr sst n ekki svell n snjr bygg n bfjrhgum, enda eru engir farnir a heyja lmb sn, og sumir beita n essa daga km geldum. Heyskapur var hr almennt me minnsta mti vegna grasleysis og margir hafa lga talsveru af lmbum og nautpeningi, v ekki voru heyleifar eftir vor til a styjast vi. ar mt var meltak Skjaldbrei me bestamti, jafnvel meira en fyrra, og er a til mjg mikilla furdrginda.

Noranfari birti ann 19.janar 1875 nokkur haustbrf:

[Hnappadalssslu 11.nvember 1874]: Hr er illfarandi byggum vegna snjkyngju og bleytu og fjallvegir frir. 17.[nvember] tti a kjsa a Staasta alingismann fyrir Happadals- og Snfellsnessslur, sem vegna tar og snja ekki gat komist; kosningunni er v fresta til 1. jn 1875. Eyrarsveit og Helgafellssveit eru sg muna snjyngsli, v a eyraroddum og sjvarbkkum taki fnnin buxnastreng; hina smu t er a frtta r Dlunum og Hvammssveit og flestar skepnur hsum og heyjum n fullan hlfan mnu. Margir eru v a sgn, egar bnir a lga 1 og 2 km fram yfir a sem upphaflega var tla a farga, og svona giska menn a s um allt Vesturland, en hr um kring er allt minni snjr og alltaf beitt t fullan haga, og hvergi fari agefa f ea jafnvel ekki lmbum nema stkub. Um fiskafla fyrir vestan Jkul hefur ei me vissu frst hinga, mun hann ekki mikill vera, v gftir eru eftir tliti a ra vst ekki gar.

[Borgarfiri 28.nvember]: Sumari til rtta var hi hagstasta, svo heyskapur nttist vel og var nr v meallagi vast hvar. San um rttadaga og fram mijan ennan mnu var allra mesta t me sfelldrisnjkomu og bleytingsblotum milli, svo oft var nr v haglaust hr niur til dala, en fnn og hagleysur til fjalla; heimtur af afrttum hinar verstu, og hltur f a hafa fennt bunkum fjllum hr syra. Svo bttist a fyrir Reykdlum a eir lgu hr fjall fyrir Ok leitil Reykjavkur 28.september, me rija hundra fjr og komust svokallaa Skuri, sem er undan suurenda Oksins. Rauk eitthvert mesta ofsaveur af norri me snjkyngi, lgu ar 12 menn yfir 4 1/2 dgur, brutust eir til bygga aftur me illan leik, v alltaf var samur bylur. egar upp stytti var leita a fnu, farangrinum ogtjldunum, sem allt var sokki fnn. Af fnu fannst um 70 trandi, sumt fast niur, en um 30 er fundi dautt fnnum og enn vantar yfir 100, flest fullornirsauir, sem allt er vst fnn. Han r dalnum og anga sem ffrst, er gildur hlfur fangi. Margir ftkir misstu ar hrapallegaog mjg bagalega vetrarbjargri sitt og kaupaflks gjald.

[Norfiri Suur-Mlasslu 19.nvember] Hausttin hefur veri mjg stug og verasm, en jarir hafa haldist gar allt til essa. [.9. oktber] kom hr rigning mikil, vatnsgangur og grjthlaup svo va var tjn a, en hvergi, sem g hefi frtt jafnmiki og hj sjlfseignarbnda lafi Gumundssyni Firi Mjafiri, ar rann fjrhs og 30 hestar heys alveg burtu en til hamingju var ekkert af f hsinu, lka tk skria essi talsvert af tninu, sem a ekki verur vigjrt.

[Beruneshrepp 20.nvember 1874]: Sumari graslti yfir meginhluta Austurlands allt a Lnsheii svo ekki mtti heita a ljr vri berandi jr tengi. Vestan Lnsheiar og suur me landi skrra helst til fjalllendis, en miklu verr lglendi. Nting heyjum til hfudags fremur g. Sumari essum austurhluta landsins kaldara lagi, frost og snjr oft niur bygg. Tbarfari fr seinni hluta september til mis [nvember] mjg umhleypingasamt og a stundumr msum ttum sama daginn, ensankyrrara en aalttin landnoran og tsunnan me hgu frosti.

safold segir ann 28.nvember: „Vertta hefir veri mjg stir, a sem af er vetrinum, anga til nna sustu dagana, a veri hafa ur og hgviri“.

Noranfari birti ann 29.janar 1875 nokkur brf dagsett fyrir ramt.

[Suurmlasslu 2.desember] [.7.nvember] lgu t bi skipin af Eskifiri, st kaldi af landi fram mijan dag; Theodor, skip D. Jonsens leysti fyrir dag, og gaf vel byr tilhafs, en „Otto" skip kaupmanns Tuliniusar var sbnara og komst t fjrinn mts vi Breiuvkurnar um nnbil. Gjri austanbyl mikinn, var eina ri a sna aftur til Eskifjararlegu, ea leggjast Litlu-Breiuvk, sem er afbrags lgi hafverum, og avar gjrt; um nttina gekk veri meir vestur og fr birtingu hins 8 nvember fram til nns, gjri rokviur af norvestri, og var sem haf og hauur lki ri. Kl.10 brustu bar festar „Ottos“ smu ldu, og var eigi anna lklegra en skipi rki a klettum egar, v nlgt hafi lagst veri austanttinni, er st ar af landi. Skipstjri Hansen greip egar stjrnvl, en strimaur vatt upp eitt framsegli; komu eir skipinu annig upp sand. N braut hver alda yfir skipi, og enginn komst land, fyrr en menn komu hlaupandi af nstu bjum; var kali komi land, og menn allir dregnir honum, fr strimaur fyrst, en skipstjrisastur; voru eir mjg rekair flestir. ... Skipshfn allri var bjarga, farmi a mestu skemmum, en skipi var allt lia sundur og haffrt.

[Skridal 30.nvember] Hausttin hefur veri hr miki stug, en sjaldan staidegi lengur stormum eaillvirum — oft veri mrg veur sama degi. Gftir hafa verisjaldgfar sj, og va afli fyrir. Jarir hafa alla t veri gar eabrilegar; a gjri bleytuveur 7. [nvember] er spillti sumstaar miki jru, en nokkrum sinnum hlnai og btti um. Nttinafyrir 8. [nvember] gjri grimmdarhvasst noranveur og var ofsamiki eftir dagml ...

Desember: Vertta almennt talin g en nokku vindasm. Yfirleitt urrvirasamt.

jlfur segir stuttlega ann 17.desember: „Vertta san fyrir byrjun [jla]fstunnar all-frosthr (6—10R) hr Reykjavk. Hvss norantt en fannkomultil; hagar gir hvervetna.

Tminn lsir rferi Suurlandi pistli 21.desember:

[. 22.nvember] gjri hagsta hlku yfir allt, og tk upp allan snj, svo rst var a fullu, mun essi bati hafa komi vsvegar um land, og hlst an og stugt gviri til ess 1.[desember], skipti um til noranttar, hreinviris og frosta, er var hst 10 .5. og hlst a til 14.; [.] 15. gjri bleytuhr, svo illt var til jarar til hins 17. a snjinn tk upp me hgri hlku. Lkt var a frtta r rum fjrungum landsins me pstunum er hr komu: Austanpstur 20.[nvember], noranpstur 24. og vestanpstur 25. s.m.

safold segir af t framan af vetri pistli ann 9.janar 1875 - einnig greinir af slysi:

Vertta hefur ennan vetur, sem brum er hlfnaur, veri lkari haustverttu en vetrar. Varla komi eitt ru hrra, hr sunnanlands a minnsta kosti. Nokku umhleypingasamt a vsu, einkum framan af, en oftast viri me austantt ea landsunnan, stundum hg og bla heila viku ea lengur (21.—29. nv.). Frost varla stai lengur en 2—3 daga senn, nema fyrri hluta desembermnaar, 1.—13.; var frost hverjum degi en ekki meira en etta 1—9 stig ( Celsius). Fyrst eftir veturnturnar uru fannkomur nokkrar, en san lengst af autt jru.... orlksmessukvld (23. desember) tndust 2 menn ofan um s Norur Borgarfiri. a voru bndur r Andaklshrepp, Hannes Jnsson Ausu og lafur lafsson Brustum, og voru lei upp a Hreavatni Norurrdal. b, sem eir komu vi fyrir sunnan na, var eim sagt, a hn vri visjl ar sem eir tluu yfir um hana, og boin fylgd. En eir u eigi fylgdina; eir voru randi og vildu eigi hafa tf af ftgangandi fylgdarmanni. Skuggsnt var ori, en mennirnir a sgn eigi algir; riu eir t i vk nni og drukknuu bir.

jlfur greinir fr slysi desember frtt ann 29.janar 1875:

[.11. desember] uru tveir smalamenn, annar fr Norur-Vk en hinn fr Suur-Vk ( Skaftafellssslu), fyrir snjfli. Hljp a niur ofan snarbratta brekku, en flughamrar voru undir. tti mikil gus mildi a hvorugur eirra fr ar ofan fyrir me skriunni; bir hldu lfi, lrbrotnai annar, en hinn subrotnai.

safold birti ann 16.febrar 1875 brf dagsett Hornstrndum 30.janar - aallega er fjalla um sumar- og haustt 1874:

Sumari sem lei var hr eitt hi kaldasta sem g man eftir, enda l hafsinn hr landfastur allan jlmnu; grasvxtur var hr mjg rr, og heyfng manna ltil, enda var heyskapur endasleppur, v 24. september tk algjrlega fyrir hann; gjri hr mesta hret me fjarskalegri snjkomu og stormi, og ttu margir ti talsvert af heyi sem aldrei nist. Haustverttan var storma og snjasm til jlafstu; san allg vertta til ess.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1874. Finna m msar tlur vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Af rinu 1873

Tarfar rsins 1873 var heldur hagstara en nstu r undan, en taldist samt meallagi ess tma. Mealhiti Stykkishlmi var 3,0 stig, +0,4 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Reykjavk var mealhiti 3,6 stig og 4,2 stig Strhfa Vestmannaeyjum (mlt var vi Ofanleiti). Ekki hefur veri giska mealhita rsins Akureyri 1873. Vetur lagist illa a um hausti. Allmiki eldgos var Vatnajkli snemma rs.

ar_1873t

Tveir mnuir, mars og aprl teljast hlir, mars s hljasti fr 1856, en aftur mti var kalt janar, ma, jn, jl og sustu rj mnui rsins. Oktber var srlega kaldur. Stykkishlmi var einn dagur mjg hlr, 9.aprl, en 15 dagar mjg kaldir, kaldast a tiltlu 25.nvember. Reykjavk var kaldast a tiltlu 17. og 18.jl og 29.gst.

rkoma mldist 775 mm Stykkishlmi. venjurkomusamt var ar mars og desember, en urrt aprl og ma - og srstaklega nvember. Aprl, ma, gst, september og nvember voru me urrara mti Teigarhorni.

ar_1873p

rstingur var lgur janar, jn og gst, en tiltlulega hr febrar, aprl og nvember. Lgstur mldist rstingurinn Teigarhorni ann 18.janar, 945,0 hPa, en hstur 1043,5 hPa ann 10.febrar, einnig Teigarhorni. rstiri var venjumikill oktber.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Sra Valdimar Briem ritar tarfarsyfirlit rsins „Frttir fr slandi“:

Veurttufar slandi nstlii r var yfirhfu a tala meallagi. byrjun rsins var vast hart. Framan af janarmnui voru frost og fannkomur v nr um allt land; um mijan mnuinn komu blotar va, en seinni hlutann spilltist aftur veurttan, og gjri strhrar og harindi yfir allt Norurland, Austurland og svo Vestfiri; syra var veurttan nokkru mildari. Um mnaamtin br aftur til bata, en a st eigi lengi, v a kom hafsinn undir land, og harnai enn meir en ur; sinn var a rekast fyrir landi nokkra hr, enhvarf aftur seint marsmnui. Mean sinn var undir landi voru hrkur allmiklar noranlands og austan, en umhleypingar, stormar og rosar sunnanlands og vestan. egar sinn var rekinn fr, batnai mjg tin yfir allt land; gjri hlkur, ur og blviri, og leysti va upp snj allan. Upp fr v mtti kalla gœat vs vegar um land a sem eftir var vetrar, og var sumstaar kominn talsverur grur um sumarml. Hafs sst aftur fyrir noran og vestan land um vori; hann hvarf brum aftur, en vart var hans enn vi og vi fram eftir sumrinu. Um vori og framan af sumri voru kuldar og urrviri noran- og vestanlands, en hltt veur og vtusamt sunnan- og austanlands; komu stundum kuldahret milli, er spilltu mjg grrinum, og nu au yfir mestan hluta landsins; harast var hrarfelli, er gjri seint mamnui, og kva einkum a v Norurlandi. Sari hluta jnmnaar og fyrri hluta jlmnaar var veurtta vast kld me hornria, klgum og krapaskrum, en eftir mijan jl hlnai aftur, og upp fr v var oftasthltt og bltt veur fram mijan september. Seinast september gjri strrigningar sunnanlands, en l og hrir nyrra. tk veurtta um a harna, en einkum er lei oktbermnu. Seinustu dagana af oktber voru strhrar nlega yfir allt land me miklu frosti og fannkomu, og tk skjtlega fyrir haga alla; en va var a, a f nist eigi, og mist fennti ea hrakti vtn og sj, einkum Hvalfjararstrnd syra og Skagafiri og Brardal nyrra. mijum nvemberhlnai aftur, og var n um hr allg t va, einkum Suurlandi; var hœg norankœla um daga en stirnandi um ntur. Framan af desember fr veurtta aftur klnandi; um mijan mnuinn hlnai nokku, en harnai aftur drjgum undir rslokin. s kom undir land nyrra seint nvembermnui og rak sumstaar hroa inn firi; en a er sjaldan, a s kemur svo snemma vetrar.

Heyskapur landsmanna nstlii r var vast minna lagi. Vorkuldarnir Norurlandi og Vesturlandi spilltu mjg grasvextinum. Suurlandi og Austurlandi var grasvxturinn talsvert meiri, en vart meallagi. Af tnum fkkst va allt a rijungi og sumstaar allt a helmingi minna en nsta r ur, en voru tn og harvelli v nr allstaar betur sprottin a tiltlu en engjar og mrlendi. Vi grasmak var va vart tnum, einkum nyrra, og dr hann mjg r grasvextinum. Slttur byrjai vast venjulegum tma, en sumstaar nokkru seinna. tt grasvxturinn vri fremur ltill, bœtti a aftur r, a nting var vast g; rtt fyrir errana, sem gengu framan af slttinum, voru tn a jafnai alhirt mijum gstmnui; aeins einstkum sveitum, svo sem Slttu nyrra, hrktust tur manna; they nist v nr allstaar hraki, nema a, sem ti var slttulok, egar br til rigninganna og hretviranna. nokkrum stumnyrra var hey ti undir snj, og nist aldrei. Heyafli manna var um hausti yfir hfu a tala fremur ltill, en allvast gur ea vel hirtur. Heyfyrningar fr undanfrnum rum bœttu og r heyskortinum hj mrgum. Kl, kartflur, hafrar, bygg og arar sjurtir spruttu vast meallagi.

Janar. Umhleypingasamt og kalt veri.

Tminn birti ann 25.aprl dagsett janar:

[ingeyjarsslu nrsdag 1873]: N sem stendur er hr fremur snjmiki og jarlti, v mikil snjkoma hefir veri um ll jlin. Afli var hr inn firi (Eyjafiri) fast fram a jlum, v sld fkkst alltaf til beitu jlafstunni.

[Mlaingi 31.janar] Tin hin stirasta allan vetur og haust, hefir snjrinn veri kaflega mikill til sveita og fjalla, og aldrei meiri san 1836, en vi sj og fjrum hefir jargrunnt veri, en svellalg mikil og jarleysur va, skum blota og umhleypinga af norri; afli hefir veri Reyarfiri allan vetur til essa, en tin svo mikil, a ekki hefir ori ri nema einu sinni viku, og stundum alls ekki. Flestir eru vst allvel staddir me hey, v heyskapur gekk mta vel sumar. Sagt er a rekar su til og fr, mol r hafskipi, fjrum, Vopnafiri, Hrasfla og Strndum, er sagt a reki hafi steinolutunnur fullar og tmar. N hefir veri hlka 4 daga, me 4—5 hita, er vel autt ori me sj fram og lklega jr upp Hrai. Dunur heyrust miklar hr eystra fr 31. desember til 14. janar, og eldur sst jafnvel r Hrai landsuri, en um ann ll.[janar] fll aska mikil, var hn svo mikil Hrai llu, Vopnafiri og lftafiri, a snjr var dkkur allur um tma sem au jr vri, og mnnumgekk illa a koma skum fram fyrir stemmu, fjrum var hn minni, en dkknuu ll fjll meira og minna.

jlfur segir af eldgosi pistli ann 21.janar:

A morgni fimmtudags9. [janar] milli kl. 3 og 4 sst han r Reykjavk, og eins vsvegar austanfjalls, eftir v sem sar spurist, mikilleldur koma upp, han a sj austri lti hallanda til norurs eftir hdegistt han a sj r miri Reykjavk (Grjtaorpinu) bar eldinn noranhalt vi binn a Lgafelli. [S var stefnumunur, han a sj fr sama punkti, essu eldgosi og v er gaus upp29.gst 1867, a bar eldgosi yfir noranvera Lgafellshamra og aan yfir Grmannsfell ar sem hst er, og eftir eirri smu lnu, beint austu rttvsanda suvesturkrika ann Skaftrjkli, ar sem sett eru Tungnrupptkin slands-kortinu, var v tali lklegra, a a gosi hefi ekki veri jklinum sjlfum, heldur fjallabyggumeim, fyrir sunnan og austan Fiskivtn, beggja megin Tungur, er ar liggja a jklinum, — en aftur var stefna essa eldgoss s, a eldinn var n a sj noranhalt vi ingstainu a Lgafelli, S lna dregin kortinu beint eftir essari stefnu, gengur hn yfir Sandey ingvallavatni, nlega mija vega milli bjanna Vatnsleysu og Brratungu Biskupstungum, — um norurenda eldfjallsins Rauukamba, um suurenda fjallsins Barhls, yfir Fiskivtn og nlega mijan Strasj til Skaftrjkuls, og annig nlega 2 [til] 2 mlum norar heldur en tla var um eldgosi 1867]. a var a sj me fyrsta, einn hinn mesti eldur ummls, er menn hafa s, enda han aukheldur austanfjalls. Eyrarbakka og var ar sunnan og utantil rnessslu hugu menn fyrstu, er eldurinn sst, a hann hlyti a vera Heklu, svo mikilfengurog samfelldur var hann til a sj, og ummlsmikill fyrsta bili, og gat v engi gjrt sr lund a hann vri slkum fjarska sem var raunin . En er betur birti og reykjarmkkinn lgi og til fjalla sst, kom brtt ljs, a eldurinn var miklumfjarska. Hr og hi efra um rnessslu hldu og allir a slkureldur gti eigi miklum fjarska veri, og af og fr lengra undan en Rauukmbum eur um r fjallastvar. Aftur austur um Holtasveit og Landeyjar, su menn brtt af stefnunni aan, a eldurinn vri austar miklu, tt hann vri llu mikilfengari aan a sj, heldur en r ytri sveitunum. egar morgna tk, lgi eldbli eur eldstrkinn sjlfan nokku svo, a minnsta kosti han a sj, og donai niur, en smrri eldfleygum fr aftur a skjta upp r mekkinum og vsvegar utan honuma vestan og noran, en ess milli sl eldleiftri um mkkinn allan ofanveran. essu gekk fram um kvldi og fram nsta morgun fram yfir birtingu eur svo lengi sem dagsbirtan byrgi eigi fyrir auganu; en strjlli miklu uru eldflugin, hr a sj, egar fram vkuna kom, vst mekflum, og eins hina nstu ntt og morgun; aftur uru au mjg t um eitt skei kvldi eftir (10.) milli kl. 7—9. Svona gjri eldurinn vart vi sig vi og vi hina nstu 2 dagana 11. og 12., og s jafnan meiri og minni mkk, einnig virtust nokkrar menjar sjst 13. . mn. (mnudag) en san eigi neinstaar a, a spurst hefir. Hvorki undan gosinu n sar uru neinir jarskjlftar, eigi heldur heyrust neinar dunur ea dynkir jru fjr n nr, allt austur a Markarfljti, en lengra a austan hafa eigi fregnir borist. skufalls hefir og hvergi vart ori, n annarskonar elddufts eur mu. En jkulfla var mjg megn yfir allt einnig hr Reykjavk, fram eftir deginum 10. Landeyingar sgu a svo hefi einnig veri ar eystra fyrsta daginn gossins, en hr uru menn ess eigi varir ann dag, en ar mti fannstsumum hra lofti vri mjg ungt og strembi fyrri daginn, einkum fr kl. 3-5 e.m., me allmiklum brennisteins- og pur-eim, lkast og r byssu sem nbi er a hleypa skoti r. Aldrei br slin lit n tungli, og eigi dapraist slarbirtan; heirkjan var og hrein og tr yfir allt loft alla essa daga, nema yfir mekkinum og kringum hann. Hr var og vindstaan mest utantt alla dagana, fr tnorri og til vestur tsuurs, og fremur hgt og spakt veur. 10. .m. eur annan dag gossins hafi hann veri austan landnoran me stinningskalda ar austur um Landeyjar, hafi mekkinum slegi htt loft upp og eldmistri byrgt allt austurlofti, en eigi vart neins skufalls a heldur. Til ess a geta tla nokku um a, um hvaa bil a eldstvar essar eur eldgj muni vera, hfum vr leitast vi a f sem nkvmasta skringu msra manna og r msum plssum um a, hvaa stefnu a eldurinn hafi snt sig fr eirra bjum hvers fyrir sig. annig var eldinn a sj fr Sumarliab Holtum h-landnorur („hlfgenginni sl til mismorguns“) mitt milli Brfells ( Hreppamannaafrtti) og Heklu. Partabjum (semkallair eru) Fla fast austur vi tfall jrsr, — laust fyrir noran Heklu (en eigi noran fjallinu). — Miey Landeyjumeystri — (litlu austar en Kross) — yfir Tindfjallajkul mijan. egar sn bein lnan eftir hverri essari stefnu, er tekin slands-kortinu og lengd san austurnorur eftir ar til r, hver fyrir sig snerta eur skera stefnulnuna han r Reykjavk, er segir hr a framan, (v Reykjavk er norust, a hnattarafstu, allra essara staa er nefndir voru), lendir skurarpunktur s Skaftrjkli (vestur til suvestur hallanda Vatnajkuls) rtt austur af Strasj; skerst Reykjavkurlnan vestar af Partabja-lnunni, — en hn er og fastast og glggast kvein, — heldren af hinum 2 er ganga bar lti eitt (nl. 1/3—1/2 mlu) austar og ofar jkulinn ur r snerti Reykjavkurlnuna. Yri eftir v eldsupptk essi a vera milli 647'— 6410'N og 3045'—3055'V fr hdegisbaugi Kaupmannahafnar.

Af t [ Reykjavk] Skakviri og gftaleysi hefir veri her framrkeyrandi allan enna mnu, svo a eigi hefir almenningur geta ri og seti nema 1 dag.

jlfur segir enn af eldgosinu pistli ann 8.febrar:

Af Eldgosinu 9.[janar] hafa sar borist nokkrar fregnir austanyfir, mist stangli r prvatbrfum, ea munnlegar, og svo dagaskrsla ein,dags. 27. f.m., ritu af hr. Gumundi Gumundssyni skrifara sslumannsins Velli Rangrvllum. ar skrslunni segir fr upptkum og framgangi eldsins m.fl. hina nstu daga mjg ekkt v, er um a var sagt sasta blai; stefna s er gosi sst fr Velli, raskar ekki tlun sasta blas um eldstvarnar. Um dynki og jarskjlfta segir svo skrslunni. „Hrumbil kl. 7 1/2 [fyrir hdegi] (fyrsta daginn 9.f.mn.) heyrust feinir lgir dynkir“. „Um mintti (milli 9. og 10.[janar] heyrist ungur dynkur, og fannst hgur en nokku langur jarskjlfti; seinna um nttina heyrist afturdynkur“. — „. 12.[janar] snarpur kippur fannst kl. 7 1/2 [sdegis]“ — egar „um kl.8 [rdegis] (.9.) fr a finnast megn brennisteinsfla, er hlst vi allan daginn og nsta dag, en hvarf svo a mestu“. Um skufall eur mu jru segir svo: „kl.1 [sdegis] (9.) egar rofai til, sst a snjfjll au sem hr eru norur af tku a vera dkkleitari“. „10. (annan dag eldgossins) egar framyfir dagml kom, tk mistri a leggja um allt norri, sortnai a og dreifist um allt hvolfi, daginn lei; sst lti sem ekkert snjfli sem var bygginni, en menn sem ti voru um kvldi sgust hafa fundi braka undir tnn lti eitt“. Svo virist, eftir v sem enn hefir til spurst, a hva mest hafi bori skufallinu ar austur um hvorutveggju Hreppana ofantil, og svo teftir um Grmsnes hi efra og t Laugardal; ar um byggina s reyndar aeins grna lit snjnum en aftur Ytri-hrepp, umhverfis Hruna er sagt a snjrinn hafi ori dkkmrauur. — Skrslunni fr Velli og llum fregnum vsvegar a ber saman um a, a eigi hafi neitt til eldgoss essa sst san mnudaginn 13. [janar], og engir blossar, ann dag, heldur aeins lgamkkur um morguninn.

Ngir og gir hagar allstaar her nrsveitis, san um byrjun essa mnaar [febrar], en fremur ill stuveur og hrakningasm essa viku. Fjrhld hin bestu yfir allt.

Noranfari segir fr t og skufalli pistli ann 21.janar:

N meira en viku hafa hr gengi hrar hverjum degi og vanalega mikil fnn komin hr yfir Eyjafjarar- og ingeyjarsslur og haglaust vast hvar; en aftur snjlti Skagafiri og vast hvar Hnavatnssslu. 16. og 17. .m. blotai hr og komu upp ar sem snjgrunnt var, dlitlar snapir, en n komnar aftur strhrar og fannfergja ofan gaddinn sem fyrir var.

Afarantt hins 11.[janar] og daginn eftir var hr vart vi sandfall og a sumstaar tluvert, einkum fremst Eyjafiri, miklu meir um mibik ingeyjarsslu. Jafnframt sandfallinu sst og eldur uppi, hr um hdegissta. r Skagafjarardlum, hefir oss veri skrifa: „Fstudaginn ann 10.[janar] hlfrkkrinu, heyri g dynk mikinn, og hr um bil a hlfum tma linum sst eldur austan til vi hdegissta, sem hlst vi til ess kl.12 um nttina a fari var a htta. Nstu kvld til mnudags [13.] sst hi sama; ekki var ess vart, a sandi ea sku rigndi, en fyrsta kvldi, sem eldurinn sst, var sem mkkur ea reykur deyfi birtu logans, er oft tk htt loft“.

Noranfari birti ann 31.janar r brfi r Siglufiri dagsett 17.janar:

hverjum degi san jlum, hafa veri hr hrar og illviur. Laugardaginn 11.[janar] var snjrinn hr skulitaur um morguninn, og egar nkvmar var agtt, var etta sandur; nttina og daginn undan var vindur a sunnan og suaustan, og mun v sandfall etta vera af eldi eim, sem sagur er n uppi suur fjllum, eftir giskun Vatnajkli.

Enn segir jlfur af eldgosinu pistli ann 26.febrar:

Af eldgosinu Skaftrjkli, v er upp kom [janar], hafa n ritstjrn essa blas enn borist skrslur og fregnir r msum hruum, og kva nkvmastar r sveitunum milli Mrdalssands og Skeiarrsands Skaftafellssslu vestari, me sunnanpsti, er kom n hinga aftur 17.[febrar] r misvetrarpstfer sinni, fr Kirkjub Su. Voru a einkum essir 4 menn, sra Jn prfastur Sigursson Mrum, Ingimundur hreppstjri Eirksson Oddum Meallandi, Jn Jnsson bndi Seglbum, og sra Pll alingismaur Plsson Prestbakka, er gfslega gjru a, -fyrir tilmli sem pstur fri eim han i austurlei sinni, — a senda n greinilegar skrslur um afarir eldgossins og mis au atvik er af honum stafai, og helst myndi mega ykja nokkurs um vert fjr og nr. Skrslur essar eru skrar og dagsettar 4.—7.[febrar], og segja tvr eirra (sra J.S. og sra P.P.), a gossins hafi ar vart ori 8.[janar], aftur segir Seglbaskrslunni a ar hafi eigi veri eftir eldinum teki fyrr en 9. um morguninn, en Oddaskrslan til nefnir reyndar „fimmtudaginn 8., er af v lklegra, a dagsetningin „8“ s pennafeill, en „fimmtudagur“ (9.[janar]) s rtt; af Prestbakkaskrslunni er helst a ra, a eigi hafi a veri jafnvel nema „skumkkur“ er sst aan af Sunni 8. Var mestan eldinn a sj dagana 8.—11. af Siunni, og r Meallandi, morgnana fyrir daginn og kvldin egar dimma tk; essi kvldin (segir skrslu hr. I.E.) „var a lkt eins og egar blossi skst uppr kolabrennu, fyrst egareldurinnfer a blossa upp. Eldingar r sust mist rtt niur vi, mist skaut eim htt loft upp og msar ttir. En mest held g hafi kvei a eldganginum sunnudagskvldi nsta eftir rettnda (12.[janar]; eftir dagsetri eftir v sem flestum hr ber saman um var landnorrinu a sj allt einn eldblossa, vst upp mitt loft, sem aldrei slokknai, a heita mtti fyrr en undir kl.9 um kvldi.

[Innskot] etta mikla eldbl er eigi framteki hinumskrslunum srstaklega, og engri eirra er heldur lst blinu eins feikimikluog samfelldu eftir v sem akom fyrir sjnir hr og vsvegar um rnes- og Rangrvallasslu um dgramtin 9.[janar], eins og lst var. ... Til essa liggja r nttrlegu orsakir, a egar veurstaan og vindurinn um eldstvarnar, er s a llum reykjar- og misturmekkinum heldur undan eur fr eirri ttinni er mti horfir og fram ann er a eldinum snr, hlturmkkurinn a byrgja sjlft eldgosi og eldblossannupp r ggnum, fyrir sjnum manna, svo a eigi sst anna eim megin [er mti veurstunnihorfir] heldur en eldfleygar eir og eldglringar er sktur upp r mekkinum a utan allt umkring, eins og hr skrslu hr.I.E. er lst hvernig eldurinn kom ljs fyrstu 3 dagana ar suaustast Meallandi. Aftur egar veurstaan, um sjlfan eldgginn, stendur af smu tt ea svo a vindurinn ar standi beint af eim sem horfir, slr llumreyk og mkk undan og af eldstvunum, svo a eldbli eftir eldgosi sjlft hltur a sjst fyrirstulaust eins og a er, hvort sem meira er eur minna.

fimmtudagsmorguninn (9.[janar] fyrir daginn, mun hann hafa veri litlu minni. Aftur skrslu sra P.P. segir svo: „Eldurinn sst han mestur 8.—11.janar, svo a austt var, a niri vi upptkin vri sfeldur logi, sem eigi sst han (fr Prestbakka), nema sem kaflega ttar (tar) eldingar upp af gjnni sem lgu allar ttir“. llum skrslunum segir, a til eldsins hafiar s sast 23.[janar], en lti anna en til mkksins sustu 4—5 dagana. Hvergi ar um hru heyrust dynkir n merktust jarskjlftar. — skufalls og mu var arva vart, meira og minna, 10. og 11. um Subyggina, svo, a ferilrkt var eftir fna auri jr; Meallandi og lftaveri 10. og 12., misturog ma (— eigi vikuraska ea skufall) svo a hvtur leirdiskur mundi hafa alsvartur ori.

Sendimaur einn er hr kom noran fr Hsavk 7. .mn. sagi ar hafa skufall ori svo dagana 9. og 10., a dkkar eur svartar hefi ori fannir ar um Hsavk og var fyrir noran Vluheii, en 13. hefi skufallsins helst ori vart um Akureyri og var ar um kring. skrslu sraP.P. segir enn fremursvo um skufalli: „Um nstu daga, 11.—13. br hr vindinum fyrir af tnorri (NV), og veitti skufallinu austur af jklinum; Suursveit (.e. Borgarhafnarhreppur, nsta sveitin fyrir austan Breiamerkursand) og Mrum (nsta sveit ar fyrir austan, eur Einholtsskn, vestari hluti Bjarnarneshrepps, vestan Hornafjararfljta), var a sgn nlgt skvarp askan, ar, en svo aftur minni eftir v sem austar kom. ar mti var skufalls varla vart rfum (Hofshrepp, milli Breiamerkur- og Skeiarrsands) og Fljtshverfi (Klfafells skn Su). Allar skrslurnar segja greinilega afstu eldsins eftir v sem hn var miu vi au kennileiti til fjallanna sem alekkteru ar um sveitir og norur-noraustur af Subygginni; en eigi ykir rf a fjlyra um a hr, ar sem fstir lesenda vorra ekkja au, enda fst eirra nefnd uppdrtti slands. Sra Pll miai eldinn fr Kirkjubjarklaustri, og Krstum Landbroti, um kvldi 11. janar heiskru veri, samt fleiri greindum mnnum; og me v Kirkjubjarklaustur og Kirkjubjarheii(fjallsbrnin rtt upp yfir stanum) og enn fremur fjalli Kaldbakur eru rhyrningspunktar landkorti voru, og afstaa eirra er v yggjandi, skal eirrar (Kirkjubjar-)stefnu hr geti, eftir brfi sra P.P. a eldinn var a sj (fr Klaustri) „yfir Keldunpshls og austanvert vi Kaldbaksxl“, og er ar btt vi: „En mjg norarlega“. En essi Kirkjubjar-Kaldbakslna sker Beykjavkurlnuna — sem einkenndvar blainu 21. f.mn., — einmitt um sama punkt, sem Austur-Landeyja- og Holtalnan, ea aeins litlu einu austar. En a Reykjavkurlnan s dregin eur tlu nrhfis rtt, .e. hvorki sunnarlega n norarlega um of a neinum mun, a stafestist enn tarlega af stefnu eldsins fr Gilsbakka Borgarfiri, eirri er sra Jn Hjrtsson hefir teki, og skrifa oss a s austur-landsuur aan, — skammtfyrir austan Hsafell og yfir noranveran Geitlandsjkul; austurlandsuur stefnulna (rttvsandi ttar) fr Gilsbakka, mun skera Reykjavkurlnuna nrhfis um sama punkt sem fyrr var geti, eur lti eitt austar. skrslu sra P.P. segir enn, a eldinn hafi bori beint norur af Npstaarskgum; s stefna verur n hvergi tekin, svo reianleg s, nema af eim sem staddur vri vestantil Skeiarrsandi beint suur af skgunum; getur og vel veri, s svo hafi gjrt greindar-bndinn ar Npsta EyjlfurStefnsson, eur og rfingar er fru t yfir Skeiarrsand um dagana. essi stefna yfir Npstaarskgana hnorur kemur og nrhfis heim vi hinar stefnurnar og rekst hn Reykjavkurlnuna litlu eur engu austar en r, sst egar ess er gtt, a dagsmrk ll munu haldi ar um byggir, eins og vast er til sveita, nokkuru fyrr (allir ekkja „bmannshdegi), heldur en rttvsanda hdegi eur slskfu-hdegi; en hr af leiir, a allar hfuttir (hdegisstaur, dagmlastaur o.s.frv.), eru einnig haldnar ofar nokku eurnorar, helduren rttvsandi ttir eru. Vr sjum v eigi, a eldur essi geti veri norar jklinum heldur en fyrr var tla hr blainu, eur rtt austur af Strasj; ar mti er eigi lklegta hann kunni a vera fr 20—30'(eur 4-7 mlum austar jklinum, heldur en tla var blainu 21. [janar].

Hlaupin Skeiar [Eftir brfi sra Pls Plssonar Prestsbakka, 4.[febrar]. „Eftir rm 6 r, (sem er talinn almennur megngutmi Skeiarr), fr Skeiar n vetur jlafstunni a verra, og um jlin sst ekkihvar hn var, var tali vst a hn mundi egar hlaupa, enda lei ekki lengra um en til 6. janar hljp hn fram rdegis, en Sla kom ekki fram fyrr en um kvldi sama dag, en hn er einatt vn a hlaupa 1—2 dgum sbar. Vatnsfli var a vsu fremur me minna mti vi a sem vant er, en ar mti brotnai eursprakk fram mesta lagi, Jafnvel meira en nokkurntma ur, af jklinum einkum a vestanveru, svo strt gljfur skarst inn jkulinn, og jkulhrnnin l eftir farveg Npsvatnanna langt fram sanda. Engan skaa tla menn vatnsfli hafi gjrt, nema ef vera kynni a nokkur ferkntu tr hafi teki t austurfjrunum. [Mlt er a eigi f rekatr og kntu tr hafi reki, ll me fjrumrkum og einkennum, t Eyrarbakka er sjlfsagt mun vera af eim trjm er hlaupi hefur teki].

Noranfari birti ann 8.febrar brf rita Hnavatnssslu 23.janar:

Fr v jlum hafa oftast veri hrar noran og landnoran, og mikill snjr falli hr vestursslunni, en austan til lti, ar til n fyrir viku, a gjri fyrst blota og bleytuhr 16.[janar] svo allt fli krapaelg og vatni, og svo kom frosthr ofan etta allt saman. San hafa oftast veri meiri og minni hrar me frekustu fannkomu, og langverst mnudaginn 20.[janar] og ofsaveurum nttina. a er v miki va lti um jr fyrir f og og sumir bnir a taka hross. Snjfall etta er sagt jafnmiki, ea vnr, vestur a Breiafiri.

Noranfari birti 26.febrar nokkur brf ritu janar:

[Berufjararstrnd, 30.janar]: San um Mikaelismessu [29.september] hefur veurttan veri stug og umhleypingasm, svo sjaldan hefur komi lognstund, og veurstaan oftast noran, nema einstaka sinnum hlaupi hroa tsynninga; snjkomur hafa v ori miklar og hagleysur upp til lands, en mefram sjvarsunni, hefir oftast mtt heita au jr, og best tnesjum, og sama er sagt hr suur me llu landi allt suur yfir rfi, og snjr a kalla enginn komi. Um jlaleyti var hr fyrst vart vi eldgos, en mest eftir nri, og me dunum og dynkjum; einnig sst til elds va fr bjum, han nokkru sunnar en miaftanssta. skufall er sagt a miki hafikomi yfir Nesja-, Mra og Suursveitir, svo va s fnafyllir auri jr, og flestan pening hafi ori a taka gjf. Bi hr og um uppsveitir hefur og ori vart vi skufall, en enn ekki ori a tjni a g til veit. Menn geta helst til, a eldsupptkin su austanverumVatnajkli. Allt til skamms tmahafa menn st sj reykjarmkkinn. Svo miki vatnsfl hafi hlaupi Skeiar, a hn san hefir veri brfr fyrir menn og skepnur nema fuglinn fljgandi.

[Suurmlasslu 30.janar]: Tin var hr stug og gftaleysi vi sj; veturinn bleytu- og snjasamur og jarbannirlengi hr; ar sem sjaldan verur jarlaustvar eigi brag mnu, en n komu strrigningar og strviri, svo hvorki snjr ea svell hefur stai fyrir, var svelli ori trlega ykkt, en hr n ori brumalrautt.

[Seyisfiri 31.janar]: Veurttufari hefur veri hr svo afdmislegt, a menn eru ornir hreint orlausir af undran yfir rlti ess. Fyrir utan a a hr hefur verikleyft millum hsa, hva millum bja, af fannfergju svo ekki hefur upp r stai nema hstu klettar bygg og ekkert jararbrag fyrir neina lifandi skepnu san um slstur, j sumstaar ekki san fyrir jlafstu. hafa illvirin og rosarnir geisa svo gfurlega, ea mist froststormar og strhrar, ea hvessings kuldablotar og strviri af hafi, svo illsttt hefur veri stundum bersvi. Sauf hefur v sumstaar ekki s t fyrir dyr san hr um bil mnu af vetri, nema til brynningar, og hestar sumum stum stai vi san um mija jlafstu. ... vikunni eftir rettnda bar hr eldgosvottum, bi me dynkjum og skufalli. mislegt timbur og brot af skipsprtum hefur a sgn veri a smreka hr austurstrndum vetur, og ykir a rkur vottur ess, a skip hafi tnst hr einhverstaar ti fyrir haust ea vetur, og er helst geti til, a a hafi veri timburskip norskt ea finnskt. Steinoluma kva og hafa reki Hseyjarreka, kirkjujarar fr Kirkjub og flsku me brfmia , og eitthva ar , einhverstaar annarstaar Hrassndunum, og tla menn a hvortveggja etta s af sama skipi.

[Fljtum Skagafiri 28.janar]: Fannfergja er hr mikil komin, enda bregur okkur Fljtamnnum ekki vi a; alveg bjarglaust fyrir allar skepnur; hey reynast vel;

Noranfari birti 1.mars brf r Laxrdal ingeyjarsslu, dagsett 3.febrar:

Han er ekkert merkilegt a frtta, tin var hr hin harasta til orrakomu, fannfergi grft og haglaust yfirallt, san m heita a veri hafi g t, sunnantt og lti frost, en engar verulegar ur, sumstaar hefur skoti upp litlum hnjtum, til dltils lttis, mean svona stendur, en einskis egar ofan kemur aftur; heyin munu reynast almennt heldur vel, og langtum betur enn fyrra, enda munu au allstaar me gri verkun, en ykja mnnum kr ekki reynast a v skapi vel.

Noranfari segir pistli ann 8.febrar:

N er sagt vast hvar Skagafiri komin ng jr og eins Hnavatnssslu. hrunum dgunum hfu 4 hestar, fr Bjarnastum Kolbeinsdal, lent snjfli. Nst undanfarna daga hefur hr um sveitir veri gott veur, svo dlti hefir rmst um, best 4.[febrar] og afaranttinahins 7. og nokkur snp komin ar sem snjgrynnst var.

Febrar. stug t. Nokku hltt var fram eftir mnui, en san klnai verulega.

Tminn segir 26.febrar af t - (og eldgosi - en endurtekur ar jlf):

Tarfari hefir veri nokku vindasamt sunnan og tsunnan og stugt san 22.[janar]. viri og rigningar miklar hafa ru hverju gengitil ess 15. [febrar], og gekk vestan tt og ljagang er hlst til hins 19. San hefir veri noranklga me gaddfrosti, sem var 14 [-17,5C] hr Reykjavk ann 22. .m. Me austanpstinum frttist a vri besta t, en rigningar miklar ar eystra. Nttina milli hins 18.—19. [febrar] gjri ofsa sunnanveur, er gekk til tnorurs daginn eftir me 5 frosti, sleit upp Vogavk ilskipi „Dagmar“, eign eirra sra . Bvarssonar Grum, . Egilssonar faktors Hafnarfiri o.fl. a var a leggja t hkarlaveiar, en hleypti ar inn, mennirnir komust af, en skipi laskaist eitthva. Eigi hefir heyrst geti um annan skaa af veri essu.

Tminn birti ann 25.aprl brf r ingeyjarsslu, dagsett 26.febrar:

Almennustu frttir eru: ndverlega vetrar hfust hr harindi, me jarbnnum af frea og snj, oftast noraustan, fyrst me bleytu (krapa)-hrum sem olli frea og jarbnnum egar fraus, san snjkomuhrir me frosti fr v jlafstu til misvetrar, var kominn hr svo mikill snjr, a tum hefir ekki ori meiri yfir heilan vetur. Me orra m kalla a batnai nokku veurtt, ltti hrum og linai frost, hafa san veri smblotar me kflum, snjr sigi miki vi a, og va komi upp nokkur jr fyrir sauf, en seinustu viku orra gjri noran snjhrar me frosti og snjkomu, svo n er mjg jarlti og tarfari skyggilegt, a m v segja a harindin su eigi bin a skilja vi oss ingeyinga enn.

Tminn segir 8.ma fr strandi franskra skipa 6.mars. Finna m tarlegri lista yfir skipin jlfi ann 3.ma:

Skipstrnd 4 frakkneskum fiskiduggum uru afaranttina 6.mars Hornafiri, komust lfs af 31 af llum skipunum en hinir allir tndust [56 a sgn jlfs].

Noranfari segir ann 1.mars:

San afarantt hins 19. [febrar] og til ess gr hafa stugt veri illviur me hvassviri, fannkomu og hrkum, er hr uru mestar 27.[febrar] 15 stig R [-19C], en hrarnar grimmastar 19.—21., svo vaer komin mikil fnn, og f eigi beitandi vegna hrku og harvira. En ykjast menn smtt og smtt hafa ori varir ess, asandi hafi rignt. Kvarta er sumum stum um veikindi f, helst ar, sem v hefir veri mest beitt, kenna menn a sand- ea skufallinu. ... Afarantt hins 20.[febrar] lgu 7 menn a noran, ti strhr svonefndriHallandsvk, gagnvart Oddeyri, er grfu sig fnn, en sakai ekkert; voru sumir eirra meira og minna votir og 2 alveg upp mitti. San a hrunum ltti af, er sagt a hafs hafi sst norur um Grmsey. ... [.] 18. [febrar] hfu 6 ea 7 menn bti r Svarfaardal lagt sta aan, er tluu hvalfjruna [hval rak Ltrastrnd], en um nttina brast landnoran gar og snjkomu. svo ekkert sst, en tunglskinslaust; uru v ttavilltir og oru hvergi a leita lands, ar til daginn eftir a dlti birti upp og sst til lands og nist Hrsey, var einn maurinn ltinn, ... og 2 arir langt leiddir, er lakast hfu veritbnir ...

Noranfari birti ann 12.mars brf r Siglufiri dagsett 3.mars:

[.] 20.[febrar] lgu 3 vetrarskip han, r Fljtum hlain af kornvru og nokkrum hkarlsafla, eitt eirra, sem sbast kom inneftir, gat ekki lent vegna ess hva lgsjva var og var a v lagt floti og bei fls, enn um kvldi gekk blindbyl, sleit skipi upp og hvolfdist; drukknuuar 2 menn, sem hfa tt a ausa skipi, einnig frst ar miki af kornvru, sem ftkir menn Fljtum ttu.

[Blai btir vi] Auk essa hefir oss veri sagt fr tildrgum a tjni essu annig: A nefndar 3 skipshafnir hefu ndverlega orranum ri til hkarls, og fengi dltinn afla, en vegna ofviurs legi stutt og me herkjum n Siglufiri, san gengi fr skipunum og heim. A nokkrum tma linum var fari aftur avitja skipanna og lagt af sta umgetinn dag r Siglufiri gu veri, en lei daginn laust nefndum blindbyl; eir fyrstu hfun Msvk Fljtum og hleypt ar skipinu fltu upp, til ess a a fylltist sur, Hinir er nst komu hldu a fyllt hefi hj eim er undan voru, sneru v vi fr Msvkinni og austur Haganesvk og lgustar, var rija skipi komi fyrir upp sand, lt formaur ess skja mennina byttu fram skipi, nema 2 af eim, sem ur er geti, uru eftir, ... er tti a skja nstu fer sem mgulegt var. Svo hafi hrin veri grimm, a strengdur var kapall r skipinu og upp birnar til a fara eftir, a suma sleit af honum. Um sir hfu skipverjar allir, er land komust, n einni binni og ori a lta ar berast fyrir um nttina.

r brfi r Flatey Skjlfandafla, [4.mars] Ftt er han a frtta nema framrskarandi stillingu veurttunni. Oftast nr rok r hvaa tt sem verier. Hr eyjunni, er n sem stendur g jr og lka Flateyjardal handa tigangspeningi. rijudaginn 18. [febrar] kl.4 e.m. lagi bytta sem tti hr heima, me 3 karlmnnum og 2 kvenmnnumr Naustavk Nttfaravkum(aan og hinga eru rmar 3 vikur sjar), en um kveldi brast austan hrargar, svo byttan frst, lkast til fram undan orgeirshfa, sem gengur fram milli fjaranna hr vestur fr, v a ar hefur reki mislegt r byttunni rar og fleira, en engan manninn hefur enn reki.

Mars. Fremur hltt veri en nokku rkomu- og umhleypingasamt, srstaklega framan af.

rkomumlir Teigarhorni fauk hliina stormi ann 18.mars. Illa var gengi fr essum mlum fyrstu rin.

jlfur segir af mannskum og t pistlum ann 14.mars:

Mnudaginn 3.[mars] fru nokkur [4—6?] skip af lftanesi „inn Fjr" (Hafnarfjr), til ess a skja sr salt og arar nausynjar til vertarinnar; fyrir einu v skipi var Sveinn Sigursson bndi rnakoti, vi 6. mann; uru eir sbnari til heimferar r Firinum heldur en hinir, og eigi frekar en svo, a s er var nst undan eim, Jn trsmiur Steingrmsson Sviholti, var einmitt nbinn a n lendingu snumvrum, egar datt um mimundabil me l sem haldi er, a skipi essu hafi granda ar Brekkugrynningum framundan Hlisnesi. Skipinu hvolfdi arna me llum mnnunum, og var a brtt ri upp Hlisnes, og voru 2 skipverjanna fastir ru seglinu. — Unglingstlka ein 14 vetra (tti a vera stafest vor), stjpdttir bndans Hki Mifiri, var send t yfir Hrtafjararhls fimmtudaginn sastan orra (20.[febrar] og var eigi undrast um hana, tt eigi kmi hn aftur um kveldi, n nsta daginn, enda hafi veri illt veur ar nyrra; en von brar spurist vestanyfir, a stlkan hafi lagt sta samdgurs (20.f.m.) heim lei, upp hlsinn, fannst einnig nokkrusar rend um r stvar.

Noranfari segir 19.mars:

Me Ptri lafssyni, sendimanni Lrusar sslumanns Sveinbjrnssonar Hsavk, er kom hinga 14.[mars] r fer sinni sunnan r Reykjavk og austan af Eyrarbakka, ... frttist, a syra hefu alltaf veri ngar jarir, v a einlgt hafi veri blrautt, en hvassvira samt og stundum str veur, svo va fauk meira og minna r heyjum, en mest hj einum manni Lundareykjadal, er tapai um 30 hestum, og btur hafi foki Hvalfjararstrnd. Fyrir austan Hellisheii hafi varla sstsnjr millum fjalls og fjru, og lfusmarau og skaralaus sj t.

jlfur segir enn af eldgosinu ann 21.mars:

Hvergi a er a a heyra, a vart hafi ori eldgossins, eur neinna menja ess nr n fjr, san um 23.[janar] eftir v sem hermt var hr blainu 26.[febrar], eftir skrslum Skaftfellinga, v hvergi hr um vestari sveitirnar uru menn eldsins varir, svo a til hafi spurst ea vissa yki fyrir, lengur en til 13.—14. janar. Reyndar voru nokkrir sjmenn r Biskupstungum og Laugardal v, a laugardaginn. 15.[febrar] hefi ar um slir sst glgglega mkkur, um smu stvar sem eldurinn sst janar; og vera m a svo hafi veri, en getur lka hafa veri missning.

Tminn segir ann 19.mars:

Psturinn a noran kom hr kl. 9 a morgni. Hann fr hinn 3.[mars] fr Fririksgfu [Mruvllum Hrgrdal], og fkk sfellda fr skum snja er dreif niur 1. og 2. [mars]

r brfi a vestan: „Hin bla sumarvertta endai me septembermnui, v me byrjun oktber tku til kafld og frostgangur me sunnan oglandsunnanbleytu-kafldum og blotum og essi veurtta hlst ar til me byrjun desember, kom hr um 20 daga hagst veurtta, eftir a tku til norankafld og klgugarur, ar til sustu dagana af janarmnui, geri blota og san hlku, er hlst enn dag 7.febrar. Vetrarfari hefir v sumstaar veri harara lagi og janarmnuur a samtldu s 3.—4. kaldasti n 30 r (-5R)“.

Tarfari san 20.[febrar] hefur veri essa lei: Norantt oftast me tluverum stormi og frostum, fr 21. til 27.[febrar] frosthst 14 [-17,5C] ann 25. . 28. var tt og gott veur. 1. og 2. [mars] dreif hr niur hinn mesta snj er menn muna eftir Suurlandi um enna tma rs, snj enna tk upp aftur a mestu me slbri og hlku ann 14. og 15.; fr eim 3. til 11. var vindasamt af landsuri og vestri og stugt mist me blotum ea frosti. 11.—14. var heirkt og gott veur, 12 frost hinn 13.

jlfur segir ann 9.aprl fr skipskaa sem var 24.mars:

Mnudaginn 24.[mars] lgu nokkur skip og btar han a innan t syri veiistvarnar; 2 essara bta tti Geir Zega; egar kom suur mts vi Seltjarnarnes hvessti hann og var verari, svo a jafnvel bir eir btarnir leituu lendingar a Hlii lftanesi, en vst annar, s er GumundurvinnumaurG. Zega var formaur fyrir. Hann var aeins vi annan mann, — Inglf, er kallaur hefir veri hinn sterki hr syra, Sigmundsson, upprunninn af Skagastrnd og bndi ar um mrg r, en fluttur n fyrir fm rum norur Hfastrnd Skagafjararsslu. Kvenmaur einn fr me eim han a innan. N er eir voru lentir fyrir nokkru ar Hlii, virtist eim, a verinu lgi svo a alfrt vri Vogana aan, og ttu eir svo fram aftur og lgu af sta, hversusem eir voru ess afeggjair af Hlismnnum; fru eir 2 einir, v kvenmaurinn lattist fararinnar, enda var eigi sjlf fram um a, og var hn svo eftir. Hefir eigi spurst san til bts essa n manna. ...

Noranfari birtir nleg brf og segir frttir ann 9.aprl

[Suurmlasslu 21.mars] gr frtti g r lausafregn, a ofsaveur sunnan, sem kom hr 6.[mars] hafi reki land suur Lni 4 fiskisktur og broti flestar mola.

[Barastrandarsslu 10.mars] Heilsufar manna hefir veri bi ri sem lei, og a sem af essu er lii me besta mti. Veurttufar essum vetri hefur veri fremur vinda- og umhleypingasamt en vast hefur alltaf veri jr fyrir tigangspening. Fiskiafli er og hefir veri allt af meiri og minni vi safjarardjp, ... Frost hefur hr ori mest 12 R [-15C] en ekki nema fa daga, v strax eftir var komi 1 hiti.

[Svo segir blai] einu strvirinu vestra hfu 30 hestar af heyifoki Ballar Skarsstrnd Dalasslu og timburak af hlu spakseyri vi Bitrufjr Strandasslu. ... San um mijan fyrra mnu [mars], hefir nlega hverjum degi veri hr nyrra um allar sveitir hin mesta ndvegist, hlkur ea ur svo llum snjlttum sveitum er a kalla ori rst, og enda sumstaar fari a votta fyrir grri. Hr og hvar er sagt a geldf s fari a liggja ti.

[Reyarfiri 24.mars] Mjg hefir veri stugt og verasamt orrann og guna og oftkomi harsnnir byljir og hroalegir. Frostlti og snjlti um alla Fjru, en meiri snjr Hrai. eru ar n allstaar jarir nema tmannasveit og svo Tungu, ar eru mikil svellalg og jkull. Veturinn hefir veri harur sumstaar og sumir ornir heylitlir.

[Eskifiri 21.mars] Veturinn fr orrabyrjun hefir veri einkar gur, svo hr sveit er n marautt upp undir fjallatinda. t Hrai er ennjarlaust og Jkuldal nkomin snp fyrir saui. Aflast hefir hr egar leita hefir veri, en skum vangfta hefir eigi veri hgt a fiska nema stku sinnum. Nttina milli hins 6. og 7. [mars] var hr kaflega hvasst austanveur, svo aldrei linnti roki; Drengur var hr ti 16.[febrar] Vlavkurheii, sem liggur millum Reyarfjarar og Vlavkur; ann dag var ofviur miki og blindhr, su menn, drengurinnfannst, a honum hafi slegi niur.

Og enn segir jlfur af eldgosinu pistli ann 22.aprl:

Hi eina er barst me pstum [mars] um eldgosi upp r Skaftrjkli eurVatnajkli 9. janar, a v leyti a eigi hefir veri fyrri minnst hr blainu, er a, hvenr og hvernig eldgos etta kom ljs Norurmlasslu. Um etta ykir kafli s, er hr kemurr brfi fr sra orvaldi sgeirssyni Hofteigi dags. 26. janar verur ess, a hann komi fyrir allra augu: „egar komi var t um morguninn 11. . mn.,sst ekki dkkan dl fyrir skufalli, og Mrudal Fjllum tk eigi a birta hsum fyrr en sl var komin upp, v a fr abirta surinu. skufall etta nr um allt Austurland, en mest fjllum uppi. Mrudal mun aska hafa veri fingurs ykk, og einnig fjllunum. Dunur og dynkirheyrust hr hinn 12., en var skufallinu ltt. Ekki vita menn neitt hr hvaan essi fgnuurstafar, a helst s grunur um Vatnajkul ar e eldroi sst mikill eirri tt a kvldi hins 11., og a svo, a miklu meir lsti af honumen tunglinu er var fyllingu. essi aska er n ll komin kaf, og var a mski miki ln, a hn skyldi koma ofan svo mikinnsnj".

Aprl. Hl t og hagst lengst af.

Noranfari birti ann 28.ma brf r Seyisfiri, dagsett 28.aprl:

er n komi sl og sumar, og a meira en a nafninu einu, og m segja, tvennar su tirnar, nna um misvetrarleyti vetur, egar engri skepnu var vrt n sttt fyrir strhrum og snjkyngi. N er svo langt fr, a nokkurstaar s svell ea snj a sj bygg, a tnin eru talsvert farin a grnka og haginn a lifna, allstaar oriristu- og stungutt, og va bi a vinna tnum. Sauf og hross ganga sjlfala um hlarog haga og eru egar farin a taka bata og bragast, og km s enn haldi inni af v n mun vast ng fri, m fullyraa r hafi einatt endrarnr veri leystar t llegri haga skmmu fyrir fardaga enn n eru komnir. Sjvarafli er kominn gur, bi af fiski og hkarli, og sumir egar bnir a hluta vel.

Tminn segir 8.ma:

Noranpstur kom hinga 3. [ma]. r brfum sem brust me honumer bestu t a frtta um allt Norurland san mars, skip komu inn ar snemma venju framar, hafslaust, sldarafliviunarlegur Eyjafiri og aflavart ori. Vestanpstur kom hinga 5. [ma], me honum frttist, a besta t s Vesturlandi, og einmnuurinn hafi veri srlega gur; fiskilti undir jkli, en gtur fiskafli safiri. — fyrri mnui rku 2 hvalir land Strandasslu undan hafshroa, er snggvast rak ar inn.

Ma.Kld og urr t. Slmt hret um og uppr mijum mnui.

Sra orleifur Hvammi segir athugasemdum ma: [19.] Festi snj bygg og fjllum a nttu. [21.] Snjhr a nttu me hvassviri og kfi a deginum. [23.] Snjhr me ljum [sdegis].

Noranfari segir af t ann 28.ma:

San eftir kngsbnadag [9.ma] hefur oftast veri haftt og kuldar og stundum 4—6 frost nttunni og einstku sinnum frost daginn. Grurinnsem kominn var, hefur v varla geta haldist vi, jrinlka af hinumlangvinnu urrkum orin svo skrld, en fyrir a va kalin. Heybirgirnar eruallstaarsagar ngar og skepnuhldin me besta mti. ur en kuldarnir byrjuu, voru nokkrir farnir a lta t kr snar. Vegna hinnar gu veurttu, sem var vor, hfst tivinna miklu fyrr en a undanfrnu sem mrgum hefur komi vel. ... Hafsinn er sagur mikill, kemur 12—16 mlur [vntanlega danskar] undan landi, og skipin v oft ori a flja undan honum fr meiri ea minni afla.

Jn. Fremur kalt og fremur urrt lengst af, vtti nokku egar lei.

Tminn segir ann 16.jn:

Sannoranverinu slotai, er varai fr 15.—24.[ma], me gaddi og snj til sveita helst Norurlandi; Mrdalnum var fnafyllir af snj uppstigningardag [22.ma], en san hefir veri dgott veur Suurlandi en oftast kalt. — Sagt er a endrum og sinnum sjist i Skaftrjkli reykjarmkkur eim stvum er eldgosi var vetur, og skufalls var vart va ar eystra fyrra mnui egar pstur var ar ferinni.

Noranfari segir af t 17.jn:

Lengst af vor, hafa hr nyrra veri urrviri og kuldar svo grrinumhefur lti fari fram, allt til ess nstliinni viku, a hr rigndi dlti, svo n eru allgar horfur grasvexti; er aftur kvarta va yfir grasmaki, einkum harvelli, sem menn segja a egar s ori tluvert mein a, og skepnur fli. Lti hefur san dgunum aflast af hkarli, bi vegna sfelldragfta og hafsaka upp fyrir hin dpri mi. Aftur hafa nokkur skipin fengi svo tugum skiptir af sel, er sleginn hefir veri snum. — Mikill fiskafli er n sagur kominn hr ti fyrir beita er g. A sunnan er a frtta miklar rigningar og t, mean urrkarnir voru hr, en hlafiski gaf a ra.

Jl. Kalt veri lengst af. Nokku slmt hret upp r mijum mnui.

ann 10.jl hfust veurathuganir aftur Grmsey. Sra Ptur Gumundsson athugai. ar segir hann fr krepju ann 18. - og hiti um mijan dag var 0,0 stig.

Sra orleifur Hvammi segir ann 18.:„Fjll alsnja a nttu“.

Tminn birti ann 12.gst brf r Suur-Mlasslu, rita 11.jl:

Hr hafa gengi rigningar hlfan mnu, svo menn muna varla arar eins eim tma. Grasvxtur er allgur, saubururinn gekk allstaar vel, v f var vel frt vor. ... Afli er n gur vi allt Austurland; vrp skemmdust mijum jn af rigningum.

Tminn greinir af t ann 12.jl:

rferi hefir veri san „Tminn“ kom seinast t, essa lei: Oftast urrviri, austantt og stundum landnyringur me krapakalsa og hornria til fjalla, hitadagar hafa fir veri, nema dagana fr 18.—22., 26. og 30. [jn] Grasspretta er enn talin vast minna lagi, einkanlega tnum. Fiskiafli hefir veri hr innan Faxafla meallagi, eins kringum Jkul og Breiafiri. Um tma hefir veri gftalti, en gefi hefir, hefir veri lflegur afli af orski og smfiski. ilskipaafli hefir veri allgur san dgunum. N er um essa daga norantt og errir.

Noranfari birti ann 9.gst brf r Aaldal ingeyjarsslu, dagsett 21.jl:

Fimmtudaginn ann 17.[jl] var hr allra versta veur, fyrst me strrigningu vilka og hausti og upp t v snjkomuhr kaflega mikil, svo alhvtnai hr um dalinn, en norur undan er a sj svo mikinn snj til heia og afrtta, a menn halda a f hafi fennt sumstaar, a ef til vill hafi seinna skrii r fnn vivatnsveri, sem tk vi eftir snjfalli. San bga sumari 1848, muna menn ekki eftir jafnlitlum grasvexti og n bi tni og engi, sem hvortveggja ltur hrmulega t, jr snist hvergi rtkalin, er svo mikill kyrkingur grasvextinum a furu gegnir.

Vkverji greinir fr t ann 4.gst:

Af tarfari Vesturlandi sunnan Breiafjarar er a a segja, a allan jlmnu allt til hins20. hafa gengi noran- og austnoranstormar me kalsakrapa, og einstaka sinnum snjgangi til fjalla. Hitinn um hstan daginn hefir veri mest: 11, minnst: 2R. skugganum. Loftyngdin hefir veri milli 27"—28" [franskar, 974 til 1010 hPa], og varla nokkurn tma ar yfir. Grasvxtur tnum mjg ltill og slttur byrjaur allstaar sasta lagi; mlnytja mjg rr.

jlfur segir enn af eldgosinu Vatnajkli ann 9.gst:

Eldsins ess er upp kom Vatnajkli eftir nri, var a v leyti vart ar eystra, um Su og Mealland, fram eftir llu vori og fram yfir mijan jnmnu a jafnaarlega sst reykjarmkkur um smu stvarnar egar heiskrt var, meira og minna; en aldrei sst eldur og einskisskufalls var vart, svo a eftir vri teki. — En eftir v sem sra Jhann prfastur Briem hafi skrifa Gumundi kaupmanni Thorgrmssen n um mnaamtin (brf G.Th. hinga 6. [gst] um etta, hefir oss gfslega snt veri, en ar er eigi geti dagsetningar brfi sraJ.K.Br.), heldur segir ar, aeins: „Um essa dagana hefir ar um Ytri-hrepp (ofantil?) komi skufall svo miki, a miklu meira var en egar mest var janar er lei, og hafi allur mlnytufnaur hrgelst eur dotti r honum ll mlnytan“.

gst. Hretasamt veurlag, srstaklega noranlands. Sumir telja hagsttt veurlag egar heildina liti.

ann 2.gst hfust veurathuganir Papey. Jn orvarsson athugai. Aalhersla var lg sjvarhitamlingar.

Sra orleifur Hvammi segir: „Snjai a nttu ofan mijar hlar, f.m. ljadrg a aftni“.

Noranfari segir fr 9.gst:

tkjlkum og fram til dala var hr Eyjafjararsslu og sumstaar fyrir vestan alhvtt ofan sj og r, enda um mijar sveitir. egar uppbirti var a sj rinn snj til fjalla, og ll lkindi til a f hefi fennt, en vegna ess a snjinn tk fljtt upp aftur, hefir lklegaekki ori tjn a honum til muna. N seinustu verunum, er sagt a va hafi hr noranlands reki talsvert af rekavi, er etta nlunda, ar sem um mrg undanfarin r, hefur alls ekkert reki.

Endur og sinnum hafa menn st vera varir vi, a sandi og sku hafi rignt, sem elilegt er, ar sem fullyrt er a eldur s enn uppi Vatnajkli. Yfir allt hr nyrra er kvarta um mlnytubrest mikinn. Alltaf haldast hr errar miklir, svo turnar liggja undir skemmdum.

ann 11.september segir Vkverji frttir a vestan - virast dagsettar 27.gst:

Um 20.jl eur me byrjun hundadaga br til hlvira eftir hina langvinnu kuldastorma, sem ur hfu gengi. Voru tnyringar og landsynningar vxl, sem hr eru taldar hagstustu ttir, fullan hlfan mnu. Hitinn var fr 10 til 14R. Loftunginn fyrst milli 29 — 30" og sar milli 29—28". Eftir a gjri austnoranstorma me kulda og snj til fjalla (14.—15. gst) og Vestfjrum snjai sumstaar i sj. Hitinn var a eins fr 8 til 4 og loftunginn lk milli 28 og 27". v nst hlnai aftur (8—9) og ltti lofti (28") og gjri logn eur andvara framtil hins 20., en san hafa veri hgviri a jafnai me nokkurri rigningu og er hva mest regn af landsuri dag, hinn 27.gst.

Vkverji segir ann 4.september (dlti stytt hr):

Verttufar Reykjavk 19.viku sumars: [.28.gst] Stormur af norri, vi og vi slskin, hafi snja fjll um nttina, 29. stinningsnorankul, heirkt loft, 30. hg norangola, heiur himinn, 31. um morguninn ykkt loft, eftir dagml hgur norankaldi, heiur himinn. 1., 2. og 3.[september] Lygnt veur og heirkt. Engin rkoma alla vikuna.

Noranfari birti ann 27.oktber brf r Hrtafiri, dagsett 6.september:

Fr aprlmnaarlokum og fram mijan jl var kld veurtta me sm snjhretum og frostum, var v mjg graslti bi tnum og engjum, er nokkubetur sprotti gras til fjalla og hlsa ar sem graslendi er. Eftir mijan jl hefir oftast veri hlrra veur og ngir urrkar, hafa san komi 2 snjhret. a sem lii er af essum mnui, hefur veri logn og bla nema dag.

Tminn birti ann 15.oktber brf af Austfjrum, dagsett ann 8.september:

Tarfari hefir veri hr eitthvert hi hagfelldasta essu sumri, egar allt er liti,einkum fjararsveitunum, ar sem sjaldan sem aldrei bst ng, hva heldur of miki af urrvirunum; upp til dala og uppsveita, hafa urrkarnir jafnvel ori heldur til miklir og ori v til grashnekkis, grasbrestur hefir annars veri tilfinnanlegur sumar, sr lagi tengi, en vegna urrkanna hefir ntingin gefist svo, a heyafli manna vast hvar ltur t fyrir a veri viunandi ea jafnvel gu meallagi; hefir eigi sur lti ri fyrir eim er vi sjinn ba, hefir hann i sumar mtt heita krkkur upp urra landsteina af flestum fiskitegundum, og a v skapi mun dmafr afli land kominn, um etta leyti rs hj sumum eirra er v hafa stt.

September. Lengst af nokku hagst t, en ekki illviralaus.

jlfur segir ann 6.oktber fr slysfrum nrri rttum september:

Mnudaginn 22. og rijudaginn 23.[september] almennt stu yfir fjallgngur og afrttasfn hr sunnanlands var hr slagveursrigning yfir allt, eigi sst til fjalla, og mtti [vantar lnu ljsmynd af blainu] er fellur um afrtt Gnpverja og jrs. Fyrra daginn (22.) koma 4 Flamenn (er tluu a starfa a fjallsafninu og framrekstri ess til rttar nean hrai og tluu uppyfir ver, riu 2 eirra t na og slarkaistrum uppyfir, en hinn Helgi Helgason fr Hellukoti S Eyrarbakka, losnai vi hestinn „ kafinu og frst hann ar", v straumurinn og iukasti, sem miki var, bar hann brtt ofan jrs, en hesturinn komst upp r. — Daginn eftir 23. linum degi, var afrttarsafn eirra Hreppamanna og Flamanna, — v Flamenn og Skeia eiga afrttarlnd sn mitt milli afrtta eirra Gnpverja og Hrunamanna — komi fram undir bygg; riu fr safninuog safnsmnnum rum, er lgu ar tjldum snumog œtluu fram til efstu byggar, jafnvel allir a bnuma Hrunakrk, 5 menn, flestir eur allir nean r Fla; riu rr eirra t Stru-Lax fra, gagnvart Hrunakrk, slarkai einn yfir en 2 losnuuvi hestana og drukknuu bir: Gumundur rarinsson fr orleifskoti hj Laugardlum og Jn Magnsson fr Slvholti; segir s frttin a 2 hafi horfi fr, er eir su harar farir hinna og eigi lagt t na; en nnur frtt og hn enda skrifu segir a mennirnir hafi veri aeins 4 alls og allir rii t , hafi einn komist yfir og 2 farist, eins og n var mlt, en hinum 4 er losna hafi vi hestinn, hafi skola upp (vi ytra landi og komist lfs af.

Vkverji birtir ann 16. oktber r brfi af Skgarstrnd, dagsett 30.september:

Hinn 28. gst br til urr- og kyrrvira og nturfrosta -2R og hlst til 5.september, rigndi 2 daga; eftir a mttu heita urr- oghlviri, oftast austan landsunnan, til hins 17., gjri norangar me frosti. A morgni hins 20. var tnoran andvari, en 4 frost [-6C]. Hinn 21. gekk veri til suurs me ofviri og rigningu. Hinn 22. sneri verinu til norurs, og gjri mikla fnn til fjalla og enda nokkra sumstaar bygg. dag er tnoranhg, okuslegi loft og morgun 6 frost [-7,5C].

Vkverji lsir veri Reykjavk nokkrum pistlum (nokku stytt hr):

[18.september] Verttufar Reykjavk 21.viku sumars: .11. og 12. hgur landnyringur, heiur himinn. 13., 14., 15. og 16. hvassviri af suri og austri me regnskrum. 17. hgur austrningur, hlfsktt loft.

[25.september] Verttufar Reykjavk 22. viku sumars: .18., 19., 20. hgur landnyringur, heiur himinn. 21. hgur landsynningur, skrahryjur. 22. sunnanstormur me helliskrum. 23. sunnanstormur me skrahryjum. 24. sunnangola, hlfsktt loft, einstakar skrir.

[2.oktber] Verttufar Reykjavik 23. viku sumars. .25 hgur landsynningur me skrum; 26., 27., 28., 29., 30.[september] og l.[oktber] stugt noranveur, mjg hvasst 27., en lygnara hina dagana. 28. um miaftan kom l, er gjri snjfl jru, annars engin rkoma en heiur himinn me frost, snjr llum fjllum.

[9.oktber] Verttufar Reykjavik 24. viku sumars: .2. landnyringur, egar daginn lei austan og landsunnangola, rigning um kveldi. 3. hvass tsynningur me skrahryjum, 4. landsynningsrigning. 5. hvass tnoran mekrapaskrum, 6. hg norangola, 7. hvassviri af norri, 8. andnyringsgola.

[16.oktber] Veruttufar 25. viku sumars: . 9., 10. og 11. rokviri af austri sar af landnorri, 12. og 13. norangola, 14. hgviri af austri, hafi snja ofan sj um nttina, 15. hvassviri af austri me suddarigning.

[25.oktber] Verttufar Reykjavk 26. viku sumars og veturnttum: .16 tsynningsstormurog rigning, 17. og 18. lygn tsynningur me ljadrgum, 19. snjai fyrri hluta dags, hvassviri af norri, egar daginn lei, 20 austangola, 21. logn, san norangola, 22., 23. og 24. noranrok, lygndi um mijan dag 24. og var komi logn um miaftan.

Oktber. hagst t, illvirasm og kld.

Noranfari birti r brf a austan 31.desember, brfi er dagsett 9.oktber:

Tarfar og rangur san um seinasta nr hefur veri essi stuttu mli: Mikil jarbnn og frerar fr nri til orra — rigningar og eyur mist krapaveur, frost og svellalg t orra og gu gafst miki hey. einmnui besta t og saugrur um sumarml og f besta standi, Fr krossmessu til fardaga kuldar, en f lifi grri. Sauburur hinn besti og fnaargagn miki eftir frfrur, komu kuldarigningar 3 vikur og x ekkert gras, en mlnyta minnkai meira en um rijung; san besta urrkat fram 22. viku; grasvxtur ltill tengi og tnum, voru tn Fjrum meallagi; nting almennt hin besta og heyfng meallagi hr vast. ... Haustt hefur veri umhleypingasm og rigningaltil, en frostasm. dag er mesta illviri landnoran.

Tminn segir ann 15.oktber.

San „Tminn“ kom t seinast 24. [september] hefir oftast veri norantt me kulda og stormum til essa tma; 26. og 28. kyngdi miklum snjniur fjllum, og ann sarnefnda festi svo au, a hvtt var af snj, niur til sjvar. 5 frost var bi ann 26. og aftur 1.[oktber].

Noranfari segir af t og fleiru ann 27.oktber:

Afarantt fstudagsins 10.[oktber] var hr nyrra strrigning me krapa og ofsaveri landnoran, svo a mstrin brotnuu [tveimur] kaupskipum er lgu Skagastrandarhfn, Jasyni og Alfredu, eign strkaupmannanna Gumanns og Hillebrandts. Aftara mastri Jason hafi brotna niur vi kjl og um lei 6 plankar ilfarinu. 2 jrnfestar, er hldu Jason fr landi, hfu bar hrokki sundur. Fiskibt hafi veri teki upp rbakka Skagastrnd og fleygt fram sj, og san ekki sst. Um etta leyti hafi fjrtakan Skagastrnd og Hlanesi stai sem hst yfir. Skagastrndinni hafi fyrir gngurnar veri mikill afli af orski og su. Veurttan hefur oftast veri haust rkomu og hretvirasm, einkum san lei, svo a eir sem seinast voru a heyskap, eiga enn meira og minna undir gaddinum og Skagafiri eru stku sta sagir enn ti fr 50—100 hestar heys. Nokkrir eiga og ti mestan sinn eldivi og va bori tn. Vegna tarinnar hefur sjaldan ori ri til fiskjar, en tali vst a fiskur muni fyrir; nlega voru Sigfiringar hr, og sgu eir ar nokkurn afla gfi a ra. Fjrtakan hefur veri hr og Hsavk (annarstaar a hfum vr enn ekki frtt) me mesta mti, sem leiir af grasbrestinum, v flestir munu hafa heyja me minna mti, lka hi ha ver kjtinu, einkum v besta; svo munu skuldirnar hafa kn margan til a farga r bi snu, meira enn hann mskihefi mtt missa til a geta heiti olanlega birgur heima. F hefur reynst me vnna mti hold, en tpast meallagi mr.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf r Hnavatnssslu, dagsett 12.oktber 1873:

Mjg va var tilfinnanlegur grasbrestur nstlii sumar, og va gjri grasmakur miki tjn, og mun a hafa orihva mest ar g hefi tilspurt Skagafjarardlum, og var ar sumstaar ekki byrjaur slttur fyrr enn 14 viku sumars. Yfir hfu hefur sumar etta veri me eim kaldari og frost ori mjg skrp, t.a.m. 2 seinast gst og fyrst september samfleyttar 3 ntur eur meir, og mun slkt fgtt um ann tma; fll gras mjg, einkum valllendi og vxtur sgrumskemmdist. A ru leyti var heyskapart hin hagkvmasta yfir allan slttinn, urrkar og votviri til skiptis, svo harvelli vannst vel fyrir essa skuld, og lka hinsvegna, a engjar voru a spretta fram eftir sumri allt a hfudegi, var theyskapur rflegri en lkindi voru til fyrstu, en tubrestur var mjg tilfinnanlegur, og hafa flestir fengi fr rijungi allt a helmingi minni tur en fyrirfarandi r, og er v mjg lga nautpeningi, sem orinn var me flesta mti. Um rttaleyti br til meiri rkomu me snj til fjalla, og ann 27.[september] byrjai algjr snjkoma bygg og hefir san veri mjg stug, me iulegumhrarbyljum, stundum me litlu frosti, en tk yfir fyrradag hinn 10.[oktber], var hi mesta ofsaveur austan landnoran me bleytuhrardimmu, brotnuu mstur af bum kaupskipunum Skagastrnd, en mennirnir voru sttir ttringi, og vart ea ekki var sttt landi stuningslaust; fiskhjall, sem st fyrir vestan hsin Skagastrnd tk burtu me llu var. Fuglafli var me besta mti vi Drangey nstlii vor, og fengu nokkrir, sem hfugan flekatbna 1000 til hlutar, ...

jlfur segir af skipstrndunum fyrir noran ann 22.nvember:

Bi skipastrndin ar vi Skagastrandarkaupstaina Hlanes og Hfakaupsta bru a ofsalandnyringsveri 10.[oktber]. a var fstudag; var hr einnig landnyringsrok miki sama dag. r bum skipunum hafi veri bi a flytja i land og heim til ba „svo a segja alla“ tlendu vruna er au hfu haft a fra; aftur var bi a skipa t „nokkru af tlg og grum og nlega 150 tunnum af saltkjti“. Undir eins og ofsaveri brast , hfu bi skipin hggvi burtu mstur sn, rak au san land, lskuust lti a ru, en fru alveg strand. Voru skipin bi og allt etta strandgss selt vi uppbo 20. f. mn. ... ess var fyrrgeti ( 190 bls, 25. rs) a anna haustskipa eirra tveggja er Hnafla- eur Boreyrar-Grafarss-flagi hafi tt von me vrubirgir haust fr Bergen, hefi n hfn Boreyri a kvldi 9.[oktber] en var eigi frtt til hins er Grafars skyldi fara, anna en etta, a a hefi lagt t fr Bergen 2 dgum fyrri heldur en Boreyrarskip etta, er Ptur Fr. Eggerz forstjri flagsinskom n sjlfur . En sar frttist, a Grafars-skipi hefi n ar hfn einmittsama daginn, 9. f. m. M telja a srstaklega hamingju, a bi flagsskip essi skyldi n svona hfn einmitt ar sem til var tla, kvldinufyrir etta miklaveur daginn eftir (10.) er bi Skagastrandarskipin sleit upp, eins og fyrr var sagt; og var tali vist ar nyrra, a ekkertskip hefi geta haldist vi ea „veri lft“ ar Hnafla tan dag. Boreyrarhfninni kva ekkert skip geta saka hvaa strviri sem er, en aftur vildi svo vel til fyrir Grafarsskipinu, ar sem skipalegan kva vera miklu tryggari fyrir ofsaveri af norvestri og hnorri, a ofsaveur etta st af landnorri er noraustan, en s tt kva eigi sk vera ar vi Grafars.

Vkverji birti ann 6.desember brf r Steingrmsfiri, dagsett 27.oktber:

Vetrarverttan hfst essum kjlka landsins um og framr Mikaelsmessu [29.september] og hefir haldist san, snjkoman hefir veri svo mikil, a yfir msa fjallgara er alveg frt nema skum, og illfrt me hesta bygg, svo a segja haglaust sumum stum, en kr teknar inn 5 vikum fyrir vetur. Fiskiafli hefir veri minna lagi haust vestra vi safjarardjp, en hr vi Steingrmsfjr me minnsta mti. Sauf hefir skorist besta lagi, heilsufar manna er og hefir veri gott. a er sagt, a allt s fulltaf hafs fyrir Hornstrndum enda snist verttan eigi leyna v.

Vkverji segir fr fjrskaa frtt 1.nvember:

noranroki v, er var 23.[oktber], hrakti va f, eigi yri til strskaa, a v er heyrst hefir, nema verrkoti Kjalarnesi. F hlt ar vi hs rokinu, en veri sleit a fr hsunum og hrakti a na sem var nst fyrir, og kfnuu ar milli 20 og 30 fullorins fjr. Lkur fjrskai er sagur fr Hlarfti Borgarfiri.

jlfur segir fr ann 5.nvember

Pstskipi Diana, er tti a leggja han heimleiis eftir fararskrnni, 18.[oktber] rdegis, komst eigi af sta fyrr en a morgni 20. (mnudag); var hr besta veur allan ann dag, hgur andvari noran, og eins alla afaranttina rijudagsins [21.]. Kom a v flatt alla ofan, er Diana sst koma kfandi hr norur og inn Flann, aftur aflandi dagmlum, me fullu gufuafli mti tbyrnum eftir v sem veurstaan var hr, og hafi veri san morguninn fyrir; en etta var samt, sem sndist; pstskipi Diana kom arna aftursni, mti verinu eftir v sem vindstaan var hr, v noranroki sem hr st yfir hina nstu 2 dagana, var einmitt hgum uppgangi 21., en ni mestum skpunum22. og 23., dagana st garurinn hr lotulaust, en lgi nokku og sneri til niurgangs aftur fstudag 24. Alla essa fleygibyrsdaga, egar svona var beint eftir, suur lei, l n Dana hr, og lagi um sir af sta anna sinn a morgni 25.[oktber]. ...Me sra Pli Jnsyni Hesti, er hafi rii norur a Melsta rtt fyrir byrjun fyrra (22.—25.[oktber] noranveursins, og hreppti svo hart veur Holtavruheii a hann ni eigi noruryfir til bygga, heldur var a grafa mgkonu sna, er hann fylgdi norur, fnn, binda hestana streng en var a vera sjlfur rjtli alla nttina, — en kom aftur noran yfir heim til sn 27.-28.[oktber] ...

Enn rei hr a sterkur norangarur me ofsaveri, er st yfir dagana 30.—31.[oktber] og fram eftir deginum 1.[nvember] og var hann enguvgarien fyrri 22.-24., er teppti pstskipi, eins og fyrr var minnst. eim (fyrra) garinum var frost hr aldrei meira en 3-4R og eigi nema ltinn tma, oftast 1—l 1/2 R, en Gilsbakka Borgarfiri ni frosti dagana -12C 2.[nvember], um morguninn var hr - 5,5 R [-7C].

Noranfari rir t stuttlega ann 7.nvember og birtir kafla r brfum sem ritu voru oktber:

Veurtta hr nyrra var nstliinn mnu [oktber] oftast landnoran rkomu- og stormasm, mist me mikilli kraparigning ea snjkomu, en mest 10.—12. og aftur 22.—24., var hr a kalla strhr me fjarska fannkomu, svo kindur, enda hesta fennti til daus. Vast er n sagt haglaust vegna frea og snjyngsla og vast fari a gefa fullornu f og hrossum.

[Djpavogi 4.oktber] Tarfar hefur veri hr sumar um allt Austurland eitthvert hi besta, svo elstu menn muna ekki jafnmiki blviri og langvinna urrkat; grasvxtur var me rrara mti, en ntingin hin kjsanlegasta; fyrst 16 september fr veurttan a klna; flva hefur hr nokkrumsinnum ofan mi fjll.

[Berufjararstrnd 6.oktber] Sumar etta hefur veri eitthvert hi gtasta hr um svi me veurttufar. jl kom nokkurradaga bras me talsverum snj fjllum og nokkru frosti ofan a sj, sem orsakai hnekki grasvexti, samt var hann meallagi tnum og valllendi, en miki lakari mrlendi; helst er ori a heybirgir hj mnnum, muni vera lkastar eim fyrra. Fr mijum jl voru einstk logn, okumollur oftast og makat, en hitinn 12—14—16 R [15 til 20C]. Sama t mtti beita rj fjru hlutana af gst, en kom noranbras, sem g er viss um a Norurland hefur fundi til. Aftaks bla aftur me september, og mtti heita rj fjru hluta hans; san hefur veurttan breytt sr, svo n eru essa dagana umhleypingar me hroatsynningi og landtt.

[Jkuldal 10.oktber] Blessa sumari er n egar enda, a var farslt og nting hin besta, en grasbrestur var va amun. F er me vnsta mti hold en ekki mrva a v skapi. Heldur hefur tin veri skyggileg san um gngur og mun fjarska snjr kominn heiar. gr var landnoran krapahr, en dag norlgari og hroahvass mekflum.

[Hsavk 29.oktber] Han er ekkert ntt a frtta, nema a hr eru sfelld noran strveur og feikna fannkoma, svo hr m kalla jarlaust. Harret komst heil hfi han sunnudaginn 27.f.m. [sennilega er tt vi oktber, 27. en s dagur var mnudagur, 27.september var hins vegar laugardagur] eftir a hafa staiaf sr hi mikla noran ofsaveur, er byrjai 21. og hlst vi til ess 24.[oktber?] og hverju festarnar, er lgu fr landi skipi, hrukku sundur, svo a ekkert var sjanlegra en a a mundi reka land, en til allrar hamingju hldu akkeri og festar skipsins ar til verinu slotai. a m geta nrri, hve hyggjufullur tmi etta var fyrir skipshfnina, eins og fyrir okkur landi; dag og ntt var vrur haldinn, og nttunni var ljsi landi lti standa gluggunum; vkumennirnir gengu me ljs luktum, v a menn hugsuu eigi anna, en a veslings skipi mundi hverju augnabliki reka land; en Drottinn hlt sinni verndarhendi yfir v.

[Skagastrnd 29. oktber] Hr er n um essar mundir mesta illviur, sem menn muna eftir, og g man ekki eftir jafnmiklum snj um veturntur sem n er kominn. Hinga hefur frst a br hafi brunni Svejustum Mifiri. ... Mlt er a jarskart s ori um allan Skagafjr og hrossva komin gjf.

[Svarfaardal 30. oktber] Han er a frtta mestu t, san eftir mijan september og fyrir nokkru san er hr komin svo mikil snjkyngja, a hestar komast varla dagslttu lengd fr hsi, og v samfara er aflaleysi og stugar gftir til sjar.

Nvember. Hltt um tma fyrir mijan mnu, en annars mjg kalt. rkomulti lengst af.

Vkverji birti 6.desember brf r Skagafiri, dagsett 14.nvember:

Miki hefur tin veri stir a sem lii er af haustinu. egar eftir rttir komu norankafld mikil, og var v heyskapurinn va endasleppur, og erfileikar miklir v a eiga vi mis haustverk; sumstaar uru hey ti og a a mun. Mestallan fyrra mnu [oktber] gengu sfelld illviri og mun vst meira hafa fennt og hraki af f og hrossum, en mnnum enn er kunnugt, og er a eigi lti; Sjvarborg hrakti annig um 60 fjr Miklavatn og frst a ar allt.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf r Barastrandarsslu, dagsett 15.nvember 1873:

Hi sastlina sumar var stutt en hagsttt hva veurttu snertir um heyskapartmann, og fyrir a heyjaist hr meallagi, einasta voru tur tluvert minni en fyrra og they lttara v nslgja var hvergi ljberandi, en fornslgja sinumikil, v grasvxtur var gur fyrra. ... San 23. viku sumars og til essa bata sem n er, var mjg stir veurtta noranstormar og fannkoma og mest frost 5 R var svo va ori nema til nesja jarlaust ur essi bati kom, n er hvervetna komin upp ng jr.

Vkverji birti 10.desember brf r Mifiri, dagsett 14.nvember:

Verttufar hefir veri hr hi stirasta, svo a elstir menn muna eigi vlka t allt fr rttum og til 8. nvember, a br til sunnanttar og hlku. a er, ef til vill, eitthva hi notalegasta, sem fyrir sveitamanninn getur komi slk haustfelli. ll haustverk voru gjr, hs niri og bori tn og allar skepnur hafa hrakist fjarskalega stainn fyrir a taka haustbata, sem er svo einkar randi me bsmala, sem lti fitnar fyrr en haustum, egar htt er a mjalta hana. einum af moldvirisbyljunum fyrra mnui brann til kaldra kola brinn Svejustum.

Tminn birti ann 23.desember tv brf af Norurlandi, dagsett nvember:

[r Hnaingi 10.nvember] g hygg ekkert efunarml, a n hfum vi Norlendingar lifa a minnsta kosti a sumu leyti eitthvert hi bgasta haust sem g hefi heyrt um geti, a mtti heita sfeldar hrar mist me frosti ea krapasletting sveitum, og mikilli fannkomu jafnast fr 27. september til 2. nvember, og algjr innistaa f vi hs og hey mrgum stum fr 22. oktber, og sumstaar voru tekin inn hross, og n hafi veri ltil a 2 daga, er me llu jarlaust sumum stum. etta hygg g dmalaust, um jarbannir fyrir allraheilagramessu. illvirin hafi veri svona strkostleg, hef g samt eigi heyrt geti um strfellda fjrskaa nema Sjvarborg og Hfa Skagafiri.

[r Eyjafiri, 9.nvember] allri Eyjafjarar- og ingeyjarsslu, er komin meiri fannfergja en elstu menn muna, og allstaarallar skepnur gjf n i hlfan mnu, en kr og lmb voru tekin inn mnui fyrir vetur. Voru egar komnar jarbannir fyrir allraheilagramessu, er a fgtt; a snnu tk almennt fyrir jr eim tma hr noranlands af eintmum snjyngslum harindaveturinn 1801—1802. gr og dag er hlkubloti, svo fnnin sgur nokku, sst hvergi dkkan dl. Hr m heita ltill sem enginn afli vegna gftaleysis og lasleika, ar honum verur eigi stt.

Vkverji segir af nvemberveri Reykjavk (nokku stytt hr):

[8.nvember]: [.1. og 2.nvember] noranstormur, 3. og 4. norangola hreinviri, hvesstium kveldi 4., en lygndi aftur 5., og um dagml var komi hr lygnt hreinviri er helst daginn eftir. 7. austangola dimmt loft. Engin rkoma alla vikuna.

[15.nvember] [.] 8., 9. og 10. dimmt loft, 11. heiur himinn, 12. hrmoka mikil, birti upp um nn, 13. heiur himinn; alla essa daga hg austantt ea logn, 14. hgt landsynningur. Menn reru Svi alla virku dagana og fiskuu allvel.

[22.nvember] A noran fyrradag kom kaupstjri Hnvetninga Ptur Eggerz og Bvar bndi Svejustum Bvarsson hinga. Me eim spurust meal annars essi tindi: Um sama leyti og hr br til hlinda hafi komi hlka Norurlandi og 10. [nvember] voru komnir upp hagar um alla Hnavatnssslu. [Hr] blviri, hg sunnantt og dimmt loft alla vikuna, 18., 20. og 21. var brim um morguninnog leit hvassvirislega t. Jafnvel nstliin vetrarvert msum veiistum innan Faxafla, t.d. Njarvkum, Vogum og Vatnsleysustrnd gfi langt undir mealafla, mun samt a llu samtldu mega fullyra, a r a, sem n er a la, muni vera hi rija besta aflar san 1858, og munum vr a nokkru leyti eiga a a akka framfrum eim, er sjmenn vorir sna v a bta skip sn bi til siglinga ogannarrasjskna.

[29.nvember] Verttufar 5.viku vetrar. Afaranttina a 22. um ttu snerist veri norantt me frosti og helst a vi alla vikuna 24. kom nokkur snjr, en 26. var hr ykkur landnoran snjbylur, er stytti upp um kveldi eftir nokkra fannkomu. ... [.] 28. reyndu 2 menn a ra, en uru a sna aftur, fyrir hvassviri, egar komi var t fyrir eyjar. Hina dagana var eigi a hugsa til a ra.

jlfur hrsar t ann 22.nvember:

Blvirin sem n var minnst og haldist hafa stugt allan ennan mnu, hafa veri eins einstakleg, og a yfir allt Suurland, — og sjlfsagt noranlands me; v hg haftt me lygnum hefir jafnan veri hr veurstaan, — eins og gjrvallur [oktber] var hrkukenndur og stormasamur og me fannkomu noranlands, og blindbyljum einstku daga, [t.d. norur Mifiri 22.[oktber]]. Frostharkan var eigi nrri a v skapi, vart meir en -1 til 2R a mealtali allan [oktber], tt frosti yri hr einn morguninn -5,5R [-7C]. N a sem af er, nvember hefir blan og frostleysan fari saman, mjg sjaldan stirnandi um ntur me -1R, en oftar +2,5-3R og 17.—18 . mn. +6 [7,5C] um hdaginn. Gftirnar til sjarins hafa v veri fgtar allan ennan mnu hr yfirallar veiistur, og haustaflinn einstaklega gur og mikill hr yfir allt fr byrjun essa mnaar.

Noranfari birti r brf af Hrai 31.desember, dagsett 23.nvember:

Hausttin var hr frostasm og lagi mjg snemma snjkyngi fjll. 10 oktber var hr mesta forasveur, strrigning me strviri hafaustan, en var allt snjr fjllum niur undir bi og sumstaar var haglaust, uru ll fjll fr og fjldi manna tepptist kaupstum. San voru jafnan vetrarveur frost og snjr til 1. [nvember], kom anna bleytuillviri, sem gjri haglaust um flestar sveitir, ar sem ur var hagi. San voru hgviri og n til 21. .m. oft frostlti og tt um 3 ntur, svo hagi kom ar sem eigi var ori nema storka ur.Miki gftaleysi hefir veri sj fram ennan mnu og enginn afli, en n ori va vel vart.

Noranfari birti ann 29.aprl brf r Steingrmsfiri rita 28.nvember 1873:

Enginn kom s mnuuryfir allt sumari, a ekki snjai nokku, sem von var, v hafsinn l alltaf skammt undan Hornbjargi. San eftir fjallgngur hafa veri frost og hrar. Heyskapur var hr endasleppur, va uru hr hey ti undir gaddinum, og ekki var tyrft kringumau er heim komust. Va hrundu snjfl og uru sumstaarskepnur manna undir eim.

Noranfari segir fr ann 3.desember:

Brardal er sagt a hrunum dgunum hafi tapast yfir 100 fjr sumt fennt og sumt hrakist vtn; nokku af essu f hafi veri ofan fr Mvatni. 8.[nvember] fr hrunum a ltta af og veri a birta og batna, en14.[nvember] fyrst a hlna, og san var nr v hverjum degimeiri og minni a, svo a snjlttum sveitum var kominn upp ng jr fyrir fullori saufog hross, en aftur snjungu sveitunum mtti heita, a varla sist dkkan dl. 24.[nvember] spilltist veurttan a nju me norantt hrku og snjkomu, svo va mun vera lti um jr haldist essi t til lengdar. [.] 25.[nvember] var frosti 15 Reaumur [-19C]. Eftir mijan [nvember] aflaist hr svo tunnum skipti af vnni spiksld, sem egar var ri me og fluu allir meira og minna mestpart af smum fiski;

rijudaginn hinn 11.[nvember] voru sjmenn a beita lnu Syri-Haga rskgsstrnd, su eir glampa mikinn norvesturloftinu stefnu yfir Krossahnjk, brtt var glampi essi svo mikill, a svo var sem eldi ea loga slgi loft upp fjllum hrra, og varai nokkra stund. N lgust menn essir til svefns. Morguninn eftir reru eir til fiskjar og nmu arstaar mii, er Hagabr var stefnu vi Krossahnjk. Litlu fyrir dag su eir aftur glampa ea eld svipari ea smu tt, en miklu meiri en kvldinu fyrir, bi meiri um sig og miklu hrra loft upp,en svo virtist, sem vindur sti logann af vestri, v logann lagi mjg til austurs. egar lna er dregin uppdrtti slands fr Haga yfir Krossahnjk lendir hn noran vi Hornstrandir. annig hefir Jhann timbursmiur Syri-Haga skrt fr sn essari og fullvissai um, a menn eir, sem su, vru agtnir og sannorir menn. ... fyrradag [1.desember] frttist me mnnum, sem hr voru utan af Ltrastrnd, a hafs s kominn hr undir land, og hroi af honum inn fjararmynni en feinir jakar inn a Hrsey; mun a fdmi a s hafi korni hr svona snemma.

Desember. hagst t og fremur kld.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf dagsett desember 1873:

[Hnavatnsssla stasett 6.desember] a hygg g einmlt, a nstlii haust hafi veri hi lakasta er menn til vita, me stugum hrarbyljum og grimmustu fannkomu til allraheilagramessu svo allstaarvar fari a gefa fullornu f fyrir veturntur. Va jarlaust me llu, og sumum stumvar bi a taka ll hross gjf, og mun me llu dmalaust bi a fornu og nju, og annig hafi teki fyrir jr hr sslu um ann tma. Um riju vetrarhelgina svai nokku um hlfsmnaartma, og mtti fremur kalla a a vri gviri en verulegar ur, kom upp nokkurn veginn jr, og sumumstum lgstu sveitum var snjlaust. Nstliinn hlfan mnu hafa oftast veri noraustanharviriog stundum hrar. Fiskur er alltaf fyrir ri verur, en gftir hinar mestu. Hafsjakar voru fyrir jlafstu komnir bi Hnafla og Skagastrnd, og tla g f eur engin dmi til a a hafi fyrr ori.

[Vidal 9.desember] Han er a frtta hara t og snjkomu allmikla. N er mjg mikill snjr, en er hr eigi jarbnn, nema langt fram til dala. s er sagur kominn inn firi. A undanteknum mihluta nvember hefir tin veri annig, san me byrjun oktbermnaar, og m llu fremur telja a fr 27. september. N fyrir fum dgum rak upp skip me seglum Vatnsnesinu lti broti roki miklu er var; vita menn enn eigi neitt um a hvaan skipi var, ... ea hve margir menn hafa veri v, fyrri en n essari svipan a frttist, a fstudaginn 5.[desember] tndist btur me 3 mnnum , ...

Tminn segir ann 23.desember:

Noranpsturinn kom hinga 29.[nvember] hafi hann fengi veur og illa fr leiinni, 30. s.m. kom vestanpstur, og hafi hin smu illviri og frir. Eru smu harindi a frtta af Vesturlandi sem a noran, haust etta og a af er vetrinum.

jlfur segir af t pistli ann 12.desember

Verttan hefir hinar sustu 3 vikur veri mjg stir, og n um rma viku hafa hr veri hinir verstu tsynningar, me svo a segja stugu kafaldi, en eigi allhru frosti, og er v fallinn talsverur snjr og va ori hagskart og megn fr fjallvegum. N gr og dag hefir veri g hlka. Eigi hafa hr nesinu veri nein tiltk til rra um ennan tma, v a eigi hefir mtt heita frt verfiris sj, og komstnoranpsturinn veigi af sta han r bnum fyrr en fyrradag, me v hann var a sta sjvegsfer upp Kjalarnes.

Vkverji rekur veur 7. og 8. viku vetrar pistli ann 24.desember

[.6.desember] tsunnangola, 7., 8. og 9. tsunnanstormur, 10. sunnangola, 11. hvassviri af suri me rigningu, 12., 13., 14., 15., og 16. landsunnan og austangola, 17.hvassviri og rigning af austri, 18. austangola, 19.norangola og frost. ... San er lygndi 10. .m. hafa fleiri menn hr af Seltjarnarnesi ri Svi og Grunn, en hvergi ori fiskvarir ar mt hefir mikill fiskurveri fyrir Gars- og Leirsj, og hafa menn fari anga suur essa dagana og fiska gtlega.

Noranfari segir af t til loka rs ar um slir pistli 17.janar 1874:

Veurttan hefurveri hr nyrra san 22. nvember og til 13.[janar] oftast hvassvira- og frostasm me meiri og minni snjkomunema dag og dag, svo varla, hefur f ori beitt g jr vri sumstaar til hins 28. desember a gjri regnskr um mijan daginn en frysti aftur um kvldi, svo miki skemmdi jr. ... [.] 18.—19. desember var hr noranbylur, misstist stku stum btar og byttur, og 2 bjum istilfiri fauk r heyjum allt a 30 hestum. Einnig hafi teki t Tjrnesi eitthva af kornmat, er nlega hafi veri komi me r kaupsta.

jlfur segir ann 7.janar 1874 fr desembertinni:

Verttan var sari hluta [desember] mjg umhleypingasm og stug hr sunnanlands. Snjr fll reyndar eigi mjg mikill hr vi sjinn; en aftur mti gjri nokkra blota, svo jr hljp ll svell, svo n m telja jarbann fyrir allan fna, og svo er, a v vr hfum frtt, hr ngrenninu og austur um allar sveitir. Frost var , essum tmahr bnum mest (22.desember) 13R [-16C], en oftast var a 3—7R. Hr hefir v veri miki vetrarrki, og ltur enn eigi t til neins bata, og fir menn munu muna, a vetur hafi lagst hr svo snemma a sem r;

Vkverji rekur veur Reykjavk sasta hluta desember:

[.] 20. noran gola, 21., 22. og 23. noran stormur, 24., 25. og 26., noran gola, 27. hvassviri af austri, 28. austan gola, 29. sunnan rigning, 30. landsunnan gola, 31. landnoran gola, en hvessti um kvldi, 1. og 2. [janar] Umhleypingar, en hfuttin noran.

Noranfari birti ann 18.febrar brf dagsett desember og janar. Vi grpum hr r lsingar brfanna sem eiga vi ri 1873:

[Austur-Skaftafellssslu 24.desember 1873] Han er lti a frtta, nema grasbrest, sumar sem lei, en gftir gar og stuga urrkat, ar til me oktber, a br til kulda og snja og mestu stormatar; aftur var oftast nvember mild og stillt t. [desember] hefur veri umhleypingasamt og tvvegis ttaleg grimmdarveur, me vanalega hru frosti, hafa hr oftast veri jarir uppi. ... Sagt er a nlega hafienn sst loga upp r Vatnajkli um smu stvar og fyrra.

[Hnavatnssslu 25.desember 1873] Fr 9.—20. [desember] var allg veurtta og stundum blotar, en 21.—22. landnoran harvirishr, san hreinviri og miki frost. 5.[desember] frst btur Mifiri me 3 mnnum, er haldi a eir hafi rekist hafsjaka ea btnum hvolft af vang, ... 16.[desember] lagi skip af Vatnsnesi r Skagastrandarkaupsta heimleiis, en vindur sulgur, eftir a gekk veri meira til tsuurs og vesturs, svo ltil lkindi ykja til a eir hafi geta n nesinu.

[Berufiri 9.janar 1874] Veurttan var sfellt hr fr v haust me norantt, frostum og snjum til ess vika var af jlafstu, br til tsynninga og vestanttar, svo meira og minna hlnai vast um allt Austurland, komu upp meiri og minni hagar, en ur hfu veri jarbannir. jlafstunni var stilling og gott vefur hlfan mnu, san stilling me umhleypingum, mist landnoran ea tsynningar ...

[Suur-Mlasslu 22.janar 1874] Miki hefur gengi san g ritai af stormum, frostum og snjum; fr 20.desember. var t mjg stillt, gjri mist snja og frost, ea blota, og fylgja v jafnan stormar. Voru jarir vast er veur leyfi. Eftir slsturnar tku hrkur a harna og verin a vaxa, jafnan af norvestri; gjri svo hara svipi, a allt jrnaki sleit af annarrihliinni Liverpool, verslunarhsi Jakobsena Seyisfiri; hfu sperrurnar stai einar eftir; fauk hs er Normenn hfu byggt Seyisfiri og selt sumar seyfirskum manni; til ess sjst enginn merki nema grunnurinn, timbur fauk allt sj t. v bj enginn. fuku og hjallar va um fjru.

[Seyisfiri 22.janar 1874] Rosarnir og illvirin hafa veri framrskarandi, stormarnir fjarskalegir, frostin fgt; snjyngsli hafa ekki haldist til lengdar, talsveru hafi anna slagi salla niur, v strvirin hafa spa amestu llu upp og saman, og stundum jafnvel heilum og hlfum funum me, svo svrt flgin hafa stai eftir. Sauf hefur svo a kalla ekki s t fyrir dyr, san fyrir og um veturntur nema geldsauir dag og dag; ... Tvvegis hafa verin ori hr mest, fyrra skipti 16.—18. desember. Byltust hr um 2 timburhs og hjallur, og nttist a mestu leyti; meginhluti aksins fr af hinu rija nefnilega verslunarhsi Jakobsens, svo aftur var a leggja anna ntt; hey tk upp a kalla ofan a veggjum, og btur fauk, svo varla sst neitt eftir af; ar fyrir utan uru msir fleiri minni skaar. [Um sara veri lesum vi samantekt um ri 1874]

[Siglufiri 22.janar] Nttina fyrir 18. desember, var hr svo miki noraustan strviri me hr, a rosknir menn segjast ekki muna annaeins; a gjri nokkrum stum skaa skipum og heyjum, en fjrskaa gjri a ekki, enda var f geymt hsum.

Lkur hr a sinni yfirliti hungurdiska um veur og tarfar rsins 1873 - feinar tlur er a finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

hillunni

Undanfarna daga hefur slin skini sunnanlands og fyrir noran hefur veur veri meinlti og va gott. Vindar eru einnig hgir hloftunum kringum landi eins og sj m kortinu hr a nean.

w-blogg230820a

a snir allstran hluta norurhvels jarar - norurskaut rtt ofan vi mija mynd og sland ekki langt ar fyrir nean. Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar - af eim m ra vindtt og vindstyrk. Sj m a heimskautarstin hringar sig n nnast allan hringinn - ekki fjarri 50. til 55. breiddarstigi. Sunnan vi hana eru mikil hlindi (eins og vera ber) - en llu svalara noran vi. Hitann greinum vi af ykktinni sem hr er snd me litum.

Vestan vi land er dltil h og hn sr um a halda nokkurn veginn hreinu hj okkur - heldur veikbura s. Ekki er gert r fyrir strfelldum breytingum essari stu nstu daga. Nokku flugar lgir ganga me norurjari rastarinnar austur um Bretland og Norur-Evrpu. Grarmikil h er yfir vestanverum Bandarkjunum og nnur yfir Asu sunnanverri. eir sem sj vel greina tvo hitabeltisstorma sem rsma mjg hlja bletti ykktarkortinu - ykktiner yfir 5820 metrar miju eirra. Marco er hr vi strnd Mexkfla - og Laura vi Kbu. a mun venjulegt a tveir fellibyljir gni sama landsvi me aeins tveggja daga millibili - og smilega reianleg heimild ritstjrans segir slkt ekki hafa gerst essu strandsvi [Louisiana] eim tma sem heimildir greina fr (230 r). - En hvort etta mun gerast er auvita ljst essu stigi.

myndinni m sj a rau punktalna hefur veri dregin um 20 grur vestur - norur a pl og aan aftur til suurs um 160 grur austur. Vi ltum 500 hPa-h eftir sniinu.

w-blogg230820b

Hin er lrtta snum - snd dekametrum (1 dam = 10 metrar). Lengst til vinstri er staur ekki langt fr Kanareyjum. ar er h 500 hPa-flatarins rmlega 5900 dekametrar. Ef vi fylgjum ferlinum til hgri kemur ar sem hann fellur mjg rt - ar er heimskautarstin me sinn stra vestanvind. Noran vi hana er aftur flatneskja - hkkar aeins nrri slandi (gtir harinnar vestur undan). Noran vi 70.breiddarstig fellur hin hins vegar mjg rt aftur - ar komum vi inn stran kuldapoll (sj fyrri mynd) og handan hans er nnur flatneskja og svo dltill kuldapollur - en mun veigaminni en hinn. er aftur komi inn hrifasvi heimskautarastarinnar.

essum rstma eru kvein ttaskil verakerfinu - vindtt snst r austri til vesturs heihvolfinu (meir en 20 km h) og rar fer a klna norurslum. Kuldapollarnir taka a vaxa. Vi sjum a lgsta h 500 hPa-flatarins kortinu er 5260 metrar. janar - eftir um 5 mnui vera lgstu tlur kringum 4750 metrar - (nokku breytilegar fr degi til dags) - hin hefur falli um 500 metra ea ar um bil. Suur vi hvarfbaug hefur hin breyst mun minna - algeng h eim tma rs er ar um 5800 metrar. Harmunur milli kaldra og hlrra sva hefur v aukist um 400 til 500 metra, 7 til 8 jafnharlnur hafa bst korti - um a bil tvr hverjum mnui. a samsvarar 4 til 6 stiga klnun lofthjpsins noruralum hverjum mnui. Undirlagi - meginlndin tv og thfin tv klna mishratt - hfin geyma varma sumarsins lengur og betur heldur en yfirbor meginlandanna. Norurshafi er san kaptuli t af fyrir sig. essi misklnun veldur v a meiri sveigjur og beygjur vera til rstinni - til allrar hamingju fyrir okkur v flutningur hennar varma til norurs (og kulda til suurs) veldur v a haustklnunin - og vetrarkuldinn vera hr mun minni en ella vri. - heft klnun norurslum (n allrar blndunar a sunnan) er um eitt stig dag egar kemur fram hausti.

Vetrarillvirin eru v sinn htt s greisla sem vi urfum a lta af hendi til a hita veri haldi uppi. Sagt er a rsmealhiti slandi s rmlega 50 stigum hrri en hann vri ef geislunarbskapur einn ri rkjum. Ekki er algjrt samkomulag um vgi einstakra flutningstta varma til okkar - enda eru eir svo samtengdir a erfitt er a askilja fullkomlega.

En okkar mlikvara er hausti sjnmli - a er mtt svi- inni kuldapollinum fyrir noran okkur. Svo lengi sem hann heldur sig burtu sitjum vi sumri - ea einskonar sumri. essa dagana er hann gilega nrri - en er samt ekki sp til okkar. Vi vonum bara a sumarblan haldist sem lengst.


Tuttugu gstdagar

Tuttugu gstdagar. Mealhiti eirra Reykjavk er 11,5 stig, meallagi sustu tu ra og +0,1 stigi ofan meallags smu daga ranna 1991 til 2020 og 11.hljasta sti (af 20) ldinni. Dagarnir 20 voru hljastir ri 2004, mealhiti 13,5 stig, en kaldastir voru eir 2013, mealhiti 10,2 stig. langa listanum er hitinn n 44.sti af 146. Dagarnir 20 ri 2004 eru lka hljastir eim lista, en kaldastir voru eir ri 1912, mealhiti aeins 7,6 stig.
Akureyri er mealhiti n 13,0 stig, +2,3 stigum ofan meallags sustu tu ra, en +1,9 ofan meallags 1991 til 2020 og 7.hljasta sti fr 1936 a telja (85 r).
Sunnanvert landi hefur sustu dagana dregi nokku Norur- og Austurland hva hita varar. En langkaldast a tiltlu hefur veri Suurlandi (spsvi), ar er hitinn 14.hljasta sti aldarinnar, en hljast hefur veri Austurlandi a Glettingi og Austfjrum, hiti ar 4.hljasta stinu.
einstkum veurstvum er jkva viki, mia vi sustu tu r mest Gagnheii, +2,9 stig, en neikvtt vik er mest Garskagavita, -1,0 stig.
rkoma Reykjavk hefur mlst 81,5 mm mnuinum og hefur ekki veri meiri smu daga ldinni, en er 7.mesta sti lista sem nr til 124 ra. Akureyri hefur rkoma mlst 28,2 mm.
Slskinsstundir hafa mlst 68 mnuinum til essa Reykjavk, um 40 stundum frri en mealri - en hafa samt 18 sinnum mlst frri en n (109 r), fstar 1983, aeins 30,8, flestar 1960, 216,3.

Tu r

N hefur blogg hungurdiska rauka tu r. Fyrsta frslan birtist 19.gst 2010. Pistlarnir eru a sgn teljara ornir 2677. Hin sari r hefur birtingatni veri heldur minni en framan af - og ekki eru pistlarnir allir efnismiklir. Mjg margt er sagt - svo margt a ritstjranumar vi og alveg ljst a aldrei kemur a allt fram - ekki einu sinni a sem liggur innan seilingar. Um essar mundir er tmafrekust samantekt ritstjrans frttum af veri og t ranna 1749 til 1924. Miar v nokku, birt hafa veri yfirlit um 80 r af 176 - stutt a helmingur eirra hafi veri „lagur a velli“. a verur bara a koma ljs hvort verkefninu lkur - ea hversu lengi verur fram haldi.

Nota hr tkifri og akka jkvar undirtektir lesenda - sem enn virast furumargir.


Af rinu 1872

T var talin hagst ri 1872. Mealhiti Stykkishlmi var 3,3 stig, 0,7 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig og 4,7 stig Strhfa. Ekki hefur veri giska mealhita rsins1872 Akureyri. Kalt var janar, oktber og desember, en hltt febrar, jl og gst. Jlimnuur er meal eirra hljustu sem vita er um, var s hljasti sem komi hafi Stykkishlmi (fr 1846). mta hltt var ar jl 1855 og giskanir benda til ess a smuleiis hafi ori mta hltt ea hlrra jl 1838. gst var lka s hljasti sem komi hafi fram til essa Hlminum.

aprl uru grarlegir jarskjlftar noranlands, mest vi Skjlfandafla.

ar_1872t

Srlega kaldir dagar voru aeins tveir Hlminum (8. mars og 2. oktber), og tveir dagar voru srlega hlir (16.jn og 24.gst). Reykjavk voru 31.ma og 2.oktber kldustu dagar rsins (a tiltlu), en 14.jn og 20.gst hljastir.

ri 1872 var mjg urrt Stykkishlmi, rsrkoma mldist aeins 483 mm. etta var urrasta r fr upphafi rkomumlinga (hausti 1856) - en enn urrara var san 1878 og 1881.

ar_1872p

Loftrstingur var a tiltlu hstur gst, en lgstur janar. rstingur var einnig tiltlulega lgur jn. rstingur mldist lgstur Stykkishlmi ann 17.janar, 950,8 hPa, en hstur ann 20.aprl, 1039,5 hPa.

Frttir fr slandi taka saman veurlag rsins:

Veurttufar slandi nstlii r var eitt hi besta, er veri hefur essari ld; raunar voru vetrarhrkur miklar og langar einstkum hruum, en flestum sveitum mundu menn varla a llu samtldu jafnga t. Framan af vetrinum 1871—72 var veurtta allg sunnanlands og vestan, en mjg breytileg noranlands og austan, og svo var allt til rsloka. Eftir nr tk veur a vera nokku stilltara sunnanlands og vestanlands, en einkum Vesturlandi. var snjfall ar mjg lti, og smuleiis Norurlandi allt austur a Yxnadalsheii. Milli Yxnadaisheiar a vestan og Reykjaheiar a austan var aftur allmikil fannkoma i janarmnui, einkum egar lei mnuinn; en er lengra kom austur, var fannkoman minni, bi Norur-ingeyjarsslu og svo um allt Austurland. Snjfl hlupu fram um r mundir nokkrum stum nyrra, og ollu nokkru fjrljni, einkum Suur-ingeyjarsslu. Frostlti var vsvegar um land framan af janarmnui, en seint mnuinum kom kuldakast, er ni um allt land; Reykjavk var frosti mest 12 stig (eftir Raumurs mli [-15C]), en 20 stig [-25C] Akureyri. Brum hlnai aftur og gjri n stillt veur og frostltil viast um land ar til seint marsmnui; kom anna kuldakast, er ni yfir allt land, en var minnst Austurlandi; fylgdi v fannkoma og stormar; rak s undir land nyrra,fyrst fyrir Hornstrndum, en san austur me llu landi og austur fyrir Langanes; var hann hvergi landfastur a mun. mijum aprlmnuihrfai sinn aftur nokku fr, og br veurttu aftur mjg til batnaar. Sari hluta aprlmnaar og megini af mamnui var allg t, einkum Suurlandi og Austurlandi; nyrra og vestra var veurtta nokku stilltari, og var einkum stormasamt Vesturlandi. Sast ma gjri sastakasti, og var a allhart, en eigi langt; 29.—30. ma var strhr nlega yfir allt land. Fyrstu dagana af jnmnui var einnig kalt og stormar miklir, en upp fr v gjri hvervetna algjran bata. Allt anga til hafi hafshroi ru hverju sst fyrir Norurlandi, en n hvarf hann r landsn a fullu og llu. egar allt er liti, hafi veturinn veri gtur Austurlandi og Suurlandi, og smuleiis betra lagi Vesturlandi og meginhluta Norurlands; a vsu hafi veri nokku stormasamt, en frost og fannkoma a llu samtldu mjg ltil. einum hluta landsins hafi veturinn veri bi harur og langur, og einhver hinn lakasti, er n hefur komi mrg r, en a var Suur-ingeyjarsslu, ea hruunum milli Valaheiar a vestan og Reykjaheiar a austan. Fr veturnttum og fram a nri hafi ar veri allhart, og a jafnai harara en rum sveitum. Eftir nr harnai ar enn meir, og upp fr v mttu ar heita sfelld harindi og megn snjyngsli allt fram a fardgum. Harast var hrarfelli lok mamnaar; kyngdi niur feikimiklum snj, og fennti f va og lmb krknuu; Hfastrnd voru fannalgin svo mikil, a prestur gekk skum tkirkju sna 2.jn. En n var og veturinn frum. Fr fardgum (6.jn) og til hfudags (29.gst) voru sfelldirhitar og blviri um allt land, og kom varla deigur dropi r lofti allan ann tma. Hitinn var mestur mijum jlmnui; Reykjavk var hann 18 stig skugga, en 24 stig Akureyri. egar lei sumari, tk hitinn nokku a verra, en mtti heita veurbla fram mijan septembermnu. shroa hafi ori vart seinast gstmnui fyrir utan Hornstrandir og Skagastrnd, en hann hvarf brum aftur. Seinast i gst og fyrst september rigndi dag og dag, en svo lti, a urrviri mtti kalla um allt land fram mijan mnuinn. Ertirmijan septembermnu br veurttu noranlands og austan; komu kld noranveur nyrra me frosti og fannkomu, en eystra gjri austantt me rigningum og umhleypingum. Sunnanlands og vestan br fyrst veurttu snemma oktbermnui, og kyngdi niur miklum snj sumum sveitum. Um r mundir harnai enn meir noranlands og austan. ltti hretvirunum brum af aftur vsvegar um land, og gjri ga t ar til seinast oktbermnui; komu aftur hrkur og hretviri, er stu yfir anga til mijum nvember. Eftir mijan nvembermnu br aftur til bata, og var tarfar hvervetna allgott upp fr v fram a rslokum. Undir rslokin var aftur fari a harna; sari hlutann af desember var stormasamt va, en veur urrt og kalt og hreint.

rtt fyrir hinar litlu jarabœtur, sem gjrar hafa veri, var heyskapurinn hvervetna betra lagi nstlii r, og sumstaar gtur; olli v veurblan og hi gta rferi. Reyndar byrjai vori seint sumum sveitum, en egar a kom, aut gras upp skmmum tma, og ar einna mest, er snjr hafi legi lengst yfir. Rigningaleysi dr nokku r grasvextinum, en hitinn var aftur ngur, og sumstaar jafnvel of mikill; var a eigi va, a jarvegurinn svinai og gras skrlnai af of miklum hita. Eigi a sur spratt harvelli a jafnai betur en mrar og votlendar engjar. Slttur byrjai almennt fyrra lagi. Rigningar og urrkar um slttinn spilla oft gum heyskap slandi, svo a a kemur a litlu gagni, tt jr s vel sprottin, en n voru ar mti sfelldir urrkar megini af slttinum, og var v nting heyjum hin besta um allt land, einkum um tnaslttinn og smuleiis talsvert framan af engjasltti. var heyskapurinn endasleppur sumstaar, einkum austanlands, og ollu v rigningarnar og votvirin, sem gengu sari hluta septembermnaar. Heybirgir manna undir veturinn voru rtt fyrir a besta lagi, eigi a eins a vxtum, heldur og einnig a gœum. Klyrkja og kartflurœkt heppnaist vast bestalagi. Hafrar og bygg spruttu einnig vel, ar sem eim hafi veri s. Melurinn Skaftafellssslu spratt einnig vel, en eyddist af stormum.

Janar. Kalt veri og nokku stillt. Mikill snjr noraustanlands en ltill suvestanlands.

jlfur birti ann 22.febrar brf rita Vestmannaeyjum 23.janar:

Fr Vestmannaeyjumer skrifa 23. f.mn. a ar hafi a vsu veri besti vetur, en hretvira og hrakningasamt, svo a tifnaur var megrivonum, eftir svo gott haust og vetur; mest -6R [-7,5C] ( Gilsbakka 19C, hr Reykjavk -12—13R [-15C]); brapest ltil sem engi, eigiheldur Elliaey ar sem einmitt kva drepast fr rijung til helmings af lmbum sem anga eru sett til haust- og vetrargngu. Sustu dagana af nvember og hina fyrstu af desember, og aftur 19.—22.[janar], (allan desember og fyrri hluta janar var ar gftalaust), aflaist ar langa og la a miklum mun; seinni rrunum ( janar) var og orskvart.

Noranfari segir af t 29.janar:

San um nstlii nr hafa hr um sveitir veri einlgar jarbannir af freum og snjyngslum, en oft frostlti og gott veur. 27. [janar] hr 16 frost [-20C] en 19 [24C] ver Laxrdal. Aflalaust er hr n me llu og gftalti.

jlfur segir ann 8.febrar:

[Fr] 26.—27. [janar] og ar til 3.[febrar] tk hr fyrir gftir svo almennt ri hefir eigi mtt heita hr inn fr fyrr en dagana fr5. essa mnaar og ar til dag.

Tminn segir14.febrar:

Eftir brfum og blum a noran, sem komu hinn 5.[febrar] me sendimanni fr Akureyri — frttist, a verttu hafi brugi til snja og frosta um jlaleyti Eyjafjarar- og ingeyjarsslum, svo a um mijan janarmnu hafi va veri jarbnn um au hru. — Aflalti Eyjafiri. ... Hr sunnanlands hefir haldist hin sama veurbla, en frost hafa veri stku sinnum srdeilis dagana 21. og 22. [janar] m. 8—12 frost R. Snjfall aldrei, nema 3. [febrar] var a eins sporrakt um morguninn, enn tk af strax aftur samdgurs. Um etta leyti rs hafa menn ekki tt a venjast jafngu fiskiri, sem n hefir veri hr.

Febrar. Hagst t og hl. Snjr sjatnai nokku noraustanlands.

Noranfari segir tvisvar fr t febrar:

[14.] [.10.febrar] brust hinga r frttir, a mefram sj Langanesi, istilfiriog Slttu vri snjlti, jarir v ngar og lti bi a gefa fullornu sauf; aftur hart Npasveit, Axarfiri, Kelduhverfi og um allan innri hluta sslunnar ea millum Reykjaheiar ogValaheiar; einnig hafa hr um Eyjafjararsslu veri miklar jarbannir ar til n nstlina daga a hr hefir oftast veri tt ntt ogdag, svo snjrinn hefir sgi og ar sem snjlttast er skoti upp hnjtum, en svellalgin eru svo mikil, a skepnur varla geta komist millum hnjtanna. Skagafjarar- og Hnavatnssslum, er va sagt gott til haga.

[20.] Veurttufari hefir enn veri hr um sveitir hin sama stillta og bla, sem nsta blai hr undan er sagt fr, 4—6 enda 8 hiti [+10C] daginn og oftast frostlaust um ntur, svo nokku hefir rmst um eim sveitum ar sem gaddurinn var minnstur. 16 .m. kom austanpstur hinga; hann hafi fari 1.[febrar] sla dags fr Eskjufiri og komist um kvldi a urarstum Reyarfjarardlum,en um nttina og daginn eftir var blindbylur svo hann ni me herkjum til pststvanna, sem eru Egilsstum Vllum, hvar brfin fr Seyisfiri, eru ltin tskuna ea tekin upp. Frttist ar, a sendimaurinn r Seyisfiri Ptur Eyjlfsson fr Ptursborg Vestdalseyrihefi ori ti og fundist allslaus hj svonefndum Mihsum nlgt Egilsstum; nokkru sar fannst a maurinn hafi af brfum og ru meferis, etta tafi fyrir svo pstur komst ekki fr Egilsstum fyrr en ann 4 .m. A austan er a frtta lka veurttu og hr, og jarbannir yfir allar Mlasslur.

Mars. Hagst t lengst af, en nokku kast um mijan mnu. Hiti ekki fjarri meallagi. urrt um landi vestanvert.

Tminn segir fr 21.mars:

Sama veurblan hefir haldist vi san bla vort kom t sast; vestan- og noranpstar komu hinga hinn 15.[mars], er a helst a frtta, ervr hfum fengi brfum og blum. Vesturlandi hefur veri lk veurtta og hr sunnan lands. Vi safjarardjp hefur veri afli me minna mti nstlii haust og vetur; kringum Jkul hefur og aflast lti, enn n er sagt a fiskiri s fari a aukast nokku, og fiskur hafi gengi inn eftir Breiafiri; hefir hans ori vart Stykkishlmi. r Norurlandi tkum vr lesendum vorum til frleiks almennar frttir r brfum essum: (Fr Austfjrum 30—1—72). „Vetrarfari hefir a essu veri nsta mislint; fyrst gjri hlaup haust um veturnturnar; svo a va var jarlaust me llu, og skepnur fenntu sumstaar, hlst a hlfan mnu, san hlnai aftur, a allan snj tk upp, og var annig rst fram a jlum, og allt anga til gefi fullornu f, enn me jlum skiptiaftur um, og snerist til skomu og snjburar, og hefir v jafnaarlegast fari fram san, og n hefir veri alveg jarlaust samfleytt ara viku, og engin skepna s t fyrir dyr, ann tma; snjrinn er illa lagur og blotar hva eftir anna, enn hey eru me fyllsta lagi, og ola menn v nokkra skorpu. Fiskiafli var gtur haust; brapestin hefir gjrt vart vi sig hr og ar, en ekki ori eins mgnu og Norurlandi. Kornbirgir voru litlar austurkaupstum, nema Djpavogi“. ... (r ingeyjarsslu 26.—2.—72): „Vetrartin til jla var g, spilltist veurttan og gjri snj mikinn, me blotum og freum, og uru jarbnn yfir allt; orratin var allg, enn frost voru nokkur fyrst honum, san blotar me landsunnan vindi, seig snjr nokku, og komu upp hnjtar, enn gaddur og hjarn milli og fljgandi fri um allt. (r Valaingi 27.-2.-72): „Tin er n g, hinn lini orri er einn me hinum bestu, er g hefi lifa, enn honum hefir komi hi mesta frost, er komi hefir essum vetri, a af er,a var laugardaginn fyrstan orra, 13R [-16C], allt fyrir a, hefir frosti a mealtali, ekki ori meira enn 1/2 gra. Hafshroa rak um jlin a Slttu og inn voga istilfiri, og tveir sjakar komu inn Fjru. shroi essi fr strax aftur“.

Noranfari birti ann 25.ma brf r Strandasslu, dagsett 25.mars:

Veturinn sem a n er nstum liinn hefir mtt heita veurttugur og frostaltill, en stugar jarleysur hr sslu san jlum af blotum og freum, svo va er n kominn 15 vikna innistaa fyrir allt sauf, og sumstaar eins lengi hross; etta er a snnu alvenja essari sslu, og v er hn svo fjrf.

Aprl. Erfi kuldat lengst af.

Noranfari birti tvo tarpistla og brf a auki aprl:

[8.] [.2.aprl] um httatma kom noranpstur Magns Hallgrmsson aftur a sunnan hinga binn; hann hafi fari r Reykjavk 21.[mars]. A sunnan og vestan, er a frtta ga t og snjleysur allt norur Yxnadalsheii. r brfi r Hnavatnsslu dagsett 20.mars. „Tin er alltaf hin sama frostalti og frostleysur og oftast stillt, nema 7. og 8.[mars] var hr noranhr“.

[19.] Veurttan hefir n um tma veri stillt og oftar rkomulti og frostin eigi mikil, en vegna hafttar, dimmvira og oku sjaldnast geta noti slar, og heldur ekki hlna. Gaddurinn er v mikill og va jr, og sumstaar engin san um veturntur millum Yxnadalsheiar og Axarfjararheiar. Nokkrir eru vegna heyleysis farnir a reka af sr, og nokkrir sagt a hafi vi or a skera. Heyin hafa lka veri sg yfir hfu mikilgf. Aftur er sagt a hafi veri hinn besti vetur flestum plssum mefram sj, t.a.m. Langanesi, istilfiri, Slttu og Tjrnesi. Fyrir vestan og og sunnan, er alltaf sg hin besta t og snjleysur.

Me Plmasunnudegi [24.mars] breyttist tin til landnoranttar, lja og nokkurrarsnjkomun pskavikunni. 6. mars lagi unglingsmaur, rni Fririksson, fr heimili snu Gari Fnjskadal til ferar norur Melrakkaslttu og tlai a fara Gnguskar, sem er fjallvegur milli Fnjskadals og Kldukinnar hr um ingmannalei bja millum. egar n rni var komin meiri hlutar leiar eftir fjallveg essum, fr veur og fri versnandi, svo hann treysti sr eigi a rata og settist v a, en nstu dagana voru einlgar strhrar me frostgaddi, svo hann l t 6 dgur og ri a af me veikum burum a sna til baka heim a Gari, talsvert kalinn ftum. Litlu eftir etta var hann fluttur inn Akureyri. liti er a piltur essi missi trnar af bum ftunum og mski meira af rum.

r brfi r Hjaltastaaingh Norurmlasslu dagsett 2.aprl. „Frttir eru far han, nema a sem almennt gafst veurblan og jarirnar hr harindasveitunum. orranumhfu mrar Borgarfiri hr eystra, veri ristuar orra.

Tminn segir af t pistli ann 5.aprl:

Um nstliinmnaamt, hefir hr syra, skipt um hina gu verttu, og veri oft noran eur landnoran kuldastormur; nttina milli hins 2. og 3. [aprl] og morguninn eftir setti og niur tluveran snj, og m a raun rttri heita s fyrsti snjr, er hr suurnesjum hefir sst vetur. — Fiskafli er sagur fremur ltill og misjafn, hr vi sjvarsuna, um essar mundir.

Tminn segir aprlfrttir ann 1.ma:

Me vestanpstinum, er kom 29.[aprl] frttist hr kuldavertta af Vesturlandi, og va bgt manna milli Vestfjrum, skum ess a fiskur hefir brugist ar vetur; kaupfr voru komin safjr, pstur fr aan; Hafshroi hafi sst vi Strandir um sumarmlin.

Noranfari birtir frttir r mars- og aprlbrfum 3.ma - ar meal af jarskjlftunum miklu:

r brfum r ingeyjarsslu, dagsett 30. mars og 18. aprl 1872. r Laxrdal: „Han er ekkert gott a frtta, jarbnnin hi sama og veri hefur allan vetur og n daglega strhrar ogfannkoma og margir komnir heyrot; heyin hafa reynst mjg ltt og uppgangssm. ... " — r Brardal: „Harur hefir essi vetur veri hr framsveitum ingeyjarsslu, svo sem Reykjadal, Mvatnssveit, Brardal, Kinn og fram Fnjskadal, ar sem sumstaar hefur stai t gjf f og hross san jlafstu, enda eru n hartnr allir ornir rrifsra og uppnmir og margir bnir a gefa t f sitt fram til fjalla. Han r Brardal, er komi nr 1000 fjr fram afrtt litla hagabletti, v ar hefir veri snjgrynnra en tsveitunum. Ekki get g kennt etta slmum setningi, v um essar sveitir voru menn vel a heyjum komnir hausti var, heldur kenni g a heylttu og jarbnnum". — Fr Hsavk: „Harindi og heyleysi hr nyrra er ori svo almennt, a a er tali vst, ahr sslunni veri grfur skepnufellir; einkum mun vera mest htta bin: Reykjadal, Kinn og Brardal. Mvatnssveit er sg yfir hfu miki illa stdd. Afarantt hins 18. .m. hafa hr veri svo miklir jarskjlftar, a bast hefur mtt vi hverju augnabliki a hsin hryndu ofan yfir menn. Margir smbir hr kring hafa hruni meira og minna, svo flki hefur ekki haft nnur r en flja burt hin hsin, sem enn standa minna brku og brotin; jarskjlftarnir hafa komi hverjum 5 mntum. Hr er v ori miki tjn hsum og llu brothttu". — Eftir munnlegum fregnum hinga, er sagt a 14 smbir kringum Hsavk su hrundir a grundvelli og sslumannshsi og assistentshsi lii miklar skemmdir, svo eim s alveg bandi. Nr v 100 manns, er sagt hsvillt og bjargarlaust. Fr orvaldssta og t Hsavkurleiti, kva jrin vera me einlgum smrri og strri sprungum, og ein eirra htt ara alin breidd, er nr yfir langa lei. nokkrum mgrfum hafi sinnog jrin langt a nean sprengst upp, og einum sta Hsavkurbakka var sem ryki upp r jrunni, menn eru v glum um, a eldnmi s ar undir ea grennd. Hr og hvar um arar sveitir, hfum vr heyrt, a hs hafi meira og minna skekkst, brotna ea hruni. Kaalstum Hvalvatnsfiri ingeyjarsslu, hafi einn jarskjlftinn sprengt fram snjfl r fjalli, ofan allt fullorna f sem ar var heimilinu,er bi var a reka til beitar fjruna. Ltrastrnd er sagt a fjldi af snjflum hafi falli, en hvergi til tjns, a er menn en vita, r sumum bjrgum hafi falli hver strskrian af annarri, og grjthruni ori hi gurlegasta. Menn telja vst a slk skp hafi var gengi hr nyrra. Seinna vonum vr a geta greinilegar sagt fr afleiingum jarskjlfta essa, einkum Hsavk, hvar hann, a v leyti vr hfum frtt, hefir ori lang strkostlegastur og olla mestu tjni. Undanfarna daga hefir hr veri snjkoma og ekkert rmt um daginn, og nttunni6—7 frost; enda er n sagur svo mikill hafs hr noran fyrir landi, a skipstjri alsbndi Jnas Jnsson Ltrum, er lagur var af sta fr sr a heiman til hkarlaveia t Grmsey, gat eigi komist nema eitthva t sundi, hvar hann var a sna heim aftur.

ann 24.ma greinir jlfur fr jarskjlftunum nyrra:

Gfslega medeilt jlfi af hr. stdent Pli orlkssyni fr Strutjrnum. Seint um kvld 17. dag [aprl] uru menn varir vi jarskjlfta Norurlandi og var; fannst til eirra aftur og aftur nstu ntt, einkum nr kl.4. Daginn eftir 18. [aprl] bar mest eim um kl.10, l0 og 11 f.m. og ttust menn vera varir vi smkippi af og til 2 slarhringa ea meir. Eigi m me vissu segja, hve lengi kippirnirhafa vara hvert skipti, en mestur og lengstur tti s sem kom hr um kl. 11 f.m. ann 18.; var a, a skainn var mestur Hsavk. ar hrundu 23 kot meir og minna og 3 timburhsskekktust og rskuust grundvellinum, svo a eigi ttu byggileg a svo stddu. Via Hsavkog ar kring sust eftir sprungur jru, og kva mest a einni, l hn gegnum hfann fyrir noran binn, fr sj og upp eftir svonefndum Laugardal. hsunum hrundi allt a niur, sem laust var hillum og skpum, og brotnuu ll leirlt og anna, a sem brothtt var. Enginn maur ea skepna frst ea meiddist jarskjlftum essum, en tali er, a 100 manns hafi ori hsvilltir. ttust menn finna, a jarskjlftinn kmi fr tsuri. Ekki var var tjn a jarskjlftunum, a v er spurst hafi, en hvervetna, aan er frsthefir af Norurlandi, hafa eir fyllilega fundist; eigi hafa menn enn frtt r Norur-ingeyjarsslu.

Noranfara .17.ma birtist lng umfjllun um jarskjlftana Hsavk - vi styttum hana ltillega hr:

Afaranttina ess 18. aprl kl.11 um kvldi, kom hr jarskjlfti svo mikill, a mnnum leist ekki ugglaust a vera inn hsum, ef annar kmi jafn snarpur; en litlu arna eftir komu eir svo ttt, a ekki liu nema 4—8 mntur milli eirra. Engir voru eir mjg strkostlegir fyrr en kl.4 um nttina; kom einn svo harur, ahsin lku til og fr, teygust sundur og saman, og miki af v sem rtast gat gekk r snum skorum. Smbirnir hrna kringum kaupstainn uru strax fyrir svo miklum skemmdum, a flki fli r sumum eirra til hinna bjanna, erminna hafti saka. Allt flk hr Hsavkurbakkanum fr n flakk vi essi undur, v ekki var lengur frilegt hsunum. A aflinum essum mikilfenga jarskjlfta kl.4, kom um nokkurn tma enginn er gti litist httulegur, alltaf vru smskjlftar me litlu millibilianga til kl.10 daginn eftir.

var g staddur veitingahsinu, og tlai mr eftir venjulegum htti a f mr sning; en rtt smu andrnni laust hsi svo ttalegum jarskjlfta, a mr kom til hugar a g vri knur til a mlva mig t um glugga, v me v mti hugsaist mr, a g kynni a hafa mig t ur en hsi vri falli, v ekki var anna sjanlegt en a mundi svipstundu falla til grunna; en af v a rykkirnir voru svo grimmlegir mist fram og aftur ea hli, gat g enga stjrn mr haft mean essum skpum st, sem vafalaust hafa stai hlfa ara mntu; loksins eftir a g var kominn t var mr fyrst a lta kringum mig, til a vita hvort nokku af smblunum hr kring mundu uppistanda; s g a flki streymdi hpum saman hinga ofan eftir me sorglegu fregn, a allir hskofar snir vru fallnir til grunna; etta er a sviplegasta augnablik sem g hef lifa, v murnar komu me brnin bakinu hlfnakin, r einnig sjlfar ekki betur tbnar; enginn vissihvert flja skyldi til a geta veri hultur um lf sitt, og n bttist a ofan , a jarskjlftarnirvoru svo miklir og tir mean flki var a yrpast saman, a ekki gtu stai bersvi nema styrkustu menn; hr var ekkert til ra nema flja, og streymdi flki v sumt t Tjrnes og arir inn Reykjahverfi. Allan ennan dag voru jarskjlftarnir, og lei miki skammt milli, en engir eirra voru eins voalegir og s sem kom kl. 10 um morguninn, eins og a framan er geti. Allir bir hr kring eru fallnir og flki r eim komi eitt hverja ttina. Hsavkurbrinn stendur enn a v leyti, a flki hefir ekki yfirgefi bann, en kva vera mjg miki fallinn og alveg byggilegur nema me vigjr me framtinni; annar br stendur hr uppi enn, sem Sigmundur orgrmsson , og eru talin au torfhs, sem uppi standa og bi var . N er a minnast timburhsin hrna, 3 af eim sem hf voru til baruru fyrir svo miklum skemmdum, a eins og au standa n,eru au aldeilis byggileg; fyrst er hver einn einasti steinn fallinn r reykhfunum, og anna hitt, a ofnarnir eru mrgum prtum og rija lagi eru hsin sjlf ll rammskkk og a sumu leyti brotin, kin rifin svo va a snjar inn umau. munt vilja f a vita hverjir bjuggu essum hsum, og eru a: sslumaur okkar,verslunarmaurS.Jacobsen og veitingamaur S. Jnatansson; essir mttu allir yfirgefa hs sn og er ekki a hugsa til a eir geti haft eirra not fyrr en au hafa fengi mikla vigjr.

Hs a, sem Factor Gudjohnsen br , stti einna minnstum skaa af hsum eim sem hr voru grenndinni, en samt ber a va sr ljsan vott ess hva miki a hefir reynst; til allrar lukku st meiriparturinn af skorsteininum, og hrundu allir ofnar niur. Hefi etta hs fari eins og hin, hefi ekki legi anna fyrir, en a allir r timburhsunum hefu ori a leita sr hsaskjls annarstaar. Miklar skemmdir uru msum vrutegundum hr, einkum llu leirtje og vnflskum.

ghef enn sleppt v a minnast ess, hvernig jrin var essum miklu umbyltingum. Fyrst og fremst mean mestu hrringunum st, gekk hn ll smldum, san rifnai hn vert og endilangt, sumstaar voru rifurnar svo breiar, a r litust a vera fullkomin 2 kvartil breidd, og ein eirra, er liggur ofan fr svo nefndu Hsavkurfjalli og ofan allan Laugardal, skammtfyrir noran Hsavk, var fyrstu l 1/2 alin breidd ar sem hn var breiust, og va kva hafa legi heil jararstykki, sem kasta hefir upp r jarrifunni; ein liggur lka a noranveru hfanum skammt fyrir utan og nean Hsavk sem svo mikill hiti er , a a rauk upp r henni stugt 4 slarhringa. g var samt fleirum han a skoa essi undur, og var svo mikill hiti rifunni, a maur aeins oldi a halda hendinni yfir efst vijarbrn. N kva reyknum vera slota og rifan farin a lykjast aftur. Enn ganga hr jarskjlftarnir, ekki svo mikilfenglegir a eir olli skemmdum, enda vri skandi a flk tti ekki eftir, a la anna eins og hr er gengi undan. Vi etta gurlega tilfelli hafa 104 manns ori hr hsnislausir, og a litla, er flestir eirra hfu undir hndum hefir skemmst, og sumt tapast til fulls og alls, og geta eir v ekki tt neina von fyrir a geta brka a me framtinni. Skepnutjn var eigi miki vegna ess a r munu flestar hafa veri ti egar mestu skpin dundu yfir; en bndinn SigurjnBjrnsson Kaldbak, sem br hr skammt fr, missti 6 r, sem orsakaist me eim htti, a skepnur hans voru fjru skammt fr bnum, en mjg hir hamrar voru yfir, hafi v sprungi r bjrgunum og r ori undir hruninu. Var hafa ori nokkrarskemmdir enn essu plssi, ekki s neinni lking vi a sem hr er, t.a.m. Hinshfa skekktust og hrundu a nokkru 4 fjrhs, einnig bastofa Mrarseli kva vera hrunin a mestu og Npum uru flest bjarhs fyrir miklum skemmdum, og miklu var eigi s hr upptali.

Til ess a nokkurn veginn s hgt a gjra sr hugmynd um a, hva sterkur jarskjlfti essi hafi veri, af eim sem ekki hafa reynt hann, vil ggeta ess, a 100 pd. l, sem stu bekk niurvi glf vigtarbinni hr stanum, kstuust fram af bekknum og nokku t glfi. Einnig hentist efra lagi af brennivnsftum, sem lgu hliinni upp pakkhsi, ofan glfi og stu ar endum hrumbil 1 alin fr v sem au voru ur. egar a essi gurlegi jarskjlfti kom, hurfu tveir lkir sem hr runnu ofan jrina, rum skaut upp aftur eftir nokkra stund en hinum ekki. Einnig tku menn eftir v, a strax vi byrjun jarskjlftanna uru allar r hr grenndinnime jkullit; r essareru t mjg trar, einkum um ennan tma, egar ekki eru hlkur og vatnsrennsli r. Mest bar lit essum Kldukvsl hr Tjrnesinuog Barnni, sem rennur hr fast vi verslunarhsin, og hefir essi jkullitur haldist allt fram a byrjun mamnaar. Fjaran hr nean vi Hsavkina, sprakk ll sundur vi jarskjlftann og var umlei heit a mun, upp r sprungunum spttist vatn og lagi ar upp af bla gufu er lktist blum eldsloga; margir kvust og hafa s blleita gufu ea eld skjtast upp r jrinni hr utan vi hndlunarhsin hj svonefndumBrennisteinshrsum, er fllu jarskjlfta fyrir 5 rum, og lka t svo nefndum Hsavkurhfa. Skrifa mamnui. L.J. Finnbogason.

Noranfari birti ann 25.ma fein brf dagsett aprl:

r brfi a austan 30 aprl 1872. „Veturinn hefir veri hr hinn frostaminnsti, sem lengi hefir komi, svo hr um bil mlukafli af Lagarfljti hefir aldrei lagt, nema skning endrum og sinnum. Fram a jlum var mjg snjlti vast hvar, en frerar tir einkum inn til dala Fr jlumfram yfir rettnda komu bsna miklir snjar og var va jarlaust — en komu hlkur me miklum rigningum og leysti meiri hluta snja. Voru san fram til einmnaarmist ur ea bleytusnjar og ltil frost milli. En skarpt var stundum um jr, einkum inn til dala af storkum og var sjaldan beitt til hla. Sanum plma [24.mars] hefir veri hretasamt og hvikul t og frosta ltil en jarir vast, og svo er enn. veturinn hafi mtt heita miki gur og mildur hafa gefist mikil hey fullt eins og mealvetri — v beit hefir veri ltt og heyin eins — en fnaur heilsultill“.

r brfi lftafiri 9.aprl „Han er ftt a frtta nema gan vetur, en heyfrekan, og eru n margir komnir mestu vandri af heyleysi; versta skorpan sem komi hefir vetur stendur en yfir, san rijudaginn eftir plmasunnudag.

r brfi af Flateyjardal ingeyjarsslu dagsett aprl 1872. „ fimmtudaginn 18.[aprl], um hdegisbil, kom hr voalegur jarskjlfti, svo menn hafa ori fyrir miklum skaa, ogeigihgt a lsa v nkvmlega, mean snjr er jr og hsveggir frosnir. flestum bjum hafa hs skekkst og rtast meira og minna, sum alveg hruni niur og veggir og ekjur sprungi. Eyri hr dalnum, hrundu flest bjarhs svo flki fli r bnum, og hefir ar enginn veri san. Kaalstum tpuust snjflum um 60 kindur, og fr a allt sjinn, en nokku af v rak land aftur Flatey og upp Vargsnesreka. a gegnir allri furu, a sj hvernig jrin hefir fari, og er minnst af v hgt a sj nna; r llum fjllum hafa hlaupi snjfl, og allt er sundursprungi lglendinu, sumstaar sr langt ofan jr, tjrnum er allur sinn sundursprunginn og strir leirgarar bu megin vi sprungurnar upp r botninum, og a tt djpar tjarnir su. Jarskjlftarnir fundust fyrst 16. .m., og hafa alltaf gengi a essu, en engir strir nema tveir".

Noranfari birti ann 1.mars 1873 brf r Flatey Skjlfanda, dagsett 18.desember 1872 ar sem greint er fr jarskjlftunum aprl a r:

Afaranttina hins 18.aprl urumenn varir vi jarskjlfta en allir litlir er hldust alla nttina en um morguninn kl.10 f.m. kom einn str, svo hlutum l vihruni, og hr um kl.11 kom annar er tk langt yfir hina alla; sjrinn sogaist fyrst t, og sama vetfangi skelltist hann aftur land, sem str alda; jrin gekk bylgjum, vi hva hn sprakk va sundur, og upp um sprungurnargekk sjr og sandur. ll hs skemmdust, nokkur hrundu, og tveir bir alveg; i einum bnumuru 2 kvenmenn undir hruninu, en nust lti meiddar. Kirkjan hr rtaist grundvelli snum, er hn bundin me 5 jrnbndum. Jrin sprakk va hr nglabakkaprestakalli svo sundur a mgulegt var a f heila torfu eastreng. Skainn hsum og munum var metinn allt a 600 rd. — Fiskiafli var hr sumar kringum Flatey meallagiaf orski, nokkur af sktu en me minnsta mti af heilagfiski. Gftir voru einstaklega gar fram a gngum, ar mti haust og allt a essu framrskarandi gftir og sfelld brim, svo haustaflinn var mjg ltill.

jlfur greinir fr mannskum og skipskum pistli ann 4.ma (nokku stytt hr):

siglingunni hr vestur me landinu 26.[aprl] ... hreppti herskipi Fylla ofsaveur og sj mikinn; fll inn og brotnai um lei skipinu holskefla ein mikil og tk t 4 skipverjana me tsoginu, og aunaisteigi abjarga nema 2 eirra, en 2 drukknuu. Eftir brfi fr Siguri bnda Vfilsstum, Vigfssyni, [dagsett ] Aunum Vatnsleysustrnd 21.[aprl] — „ frttaskyni leyfi g mr a lta yur vita a gr [20.aprl] var hr hr norankla en illt sjlag; samt reru allmargir, en engir stu lengi v veur spilltist, sigldu v allir land tmkjala; en uppsiglingunnifrst btur me 2 mnnum af tvegGumundarbnda Gumundssonar hr Aunum; formaur var orbjrn Jnsson fr Hvanneyri Andakl, sonurJns bnda Smonarsonar Efstab Skorradal, ungur maur og mtavel a sr gjr til munns og handa. Hinn maurinnvar smundur Jnsson, Sigurssonar fr Ferstiklu Hvalfjararstrnd ... ". Sama dag (laugardag20.aprl] var skipskai fyrir Loftstaasandi landrri; drukknuuar 4 menn en 2 var bjarga, eins og gjrr er fr skrt skrslu eirri, er hr kemur, og sknarpresturinn sra Pll Ingimundarson hefir gfslega sent oss: „20. aprl 1872, frst upprur stinnhvssum noranvindi btur fr vestri Loftsstum, lklega af ofhleslu slmum sj. Voru honum ennan dag 6 menn s 7. ni ekki. Af eim 6 drukknuu 4. ...“

Ma. Kuldat lengi vel, en skrri kaflar komu egar lei. En mnuinum lauk me slmu hreti.

Noranfari birti ann 25.ma brf dagsett Laxrdal ingeyjarsslu ann 9.ma:

stand manna hr um plss er ttalegt, gaddur yfir allt og hvergi jararbrag,meiri og minni hr og frost hverjum degi ( grkveld 9—10 stig R [a 12C]); einlgt er rifi t korni handa fnainum og hann va farinna falla, dregnar og horaar skepnur reknar, mistinn Eyjafjr ea t a sj, ea hvort anga, sem einhver von vri a draga v lifi, en allt snist muni koma fyrir ekkert, a hr veri s almennasti og strkostlegasti fellir, sem vi hfum lifa, v eir fu, sem voru sjlfbjarga, eru ornir eins fyrir hjlp vi hina, sem fyrst uru rotum, og annig er hjlpin orin a engu og allir jfnum voa, sem er voalegast.

ann 30.ma segir Tminn af t:

San „Tminn“ kom t seinast, hefir mtt heita hr sunnanlands stillt veurtta, en fremur kld, skum hafshroa sem enn er sagur liggja vi Norurland. Nturfrost voru hr allt a 3—4, bi kringum hinn 9. og 18. .m. hefir v grur fari lti fram, ar til vikuna sem lei, er veurttunni br til vestanttar me hgri rkomu.

Noranfari segir ann 3.jn fr hreti malok:

[. 29.—30. ma] skall hr enn eitt strhreti, svo va kom mikil fnn, og sumstaar illkleyf; og nokkuaf f sem ti l, fennti ea hrakti til daus; auk ess sem skepnufkkunin me msu mti ru heldur fram og lambadauinn sem yfir tekur. Lti sem ekkert aflast n r sj; a virist v, sem a hinni almennu velfarnan s n snt tvo heimana. Ftt hefur frst af hkarlaskipunum, sem flest hfu veri hafi ti og
mikil htta bin, af snum og strhrinni er var austanlandnoran, og einhver hin mesta me snjkomu og veurh er manna minnum hefir um ennan tma komi hr.

Noranfari birti 13.jl brf r Austur-Skaftafellssslu, dagsett 26.ma:

Veturinn var gur og frostvgur til loka febrarmnaar, en miklar rigningar og sld, en san rkomulti og stku sinnum noran stormar, og alltaf frostvgara en menn hafa minnt til. Fyrir hvtasunnu [19.ma] kom hr grimmdarveur, sem hlst fulla viku, og skemmdi miki grurinn; alltaf er rkomulti en lofti kalt ...

Noranfari segir frttir af t og afkomu ann 14.jn- aallega fjalla um felli malok:

strhrinni 29.—30.[ma] hafi eitt hkarlaskipi, er Veturlii ht, fr Bakka Tjrnesi me 10 mnnum, farist og fundist hvolfi, broti vert yfir fyrir framan ketu og fast ar vi akkeri, festar og vaarhld m.fl. er lgu til botns. Einn maur af v fannst Botnsfjru orgeirsfiri, samt mulinu r afturhluta skipsins og fleira, og ar meal gaflfjl me nafni skipsins. Stru-Reykjum Reykjahverfi, hafi strhrinni dgunum 50 fjr hraki til daus svo nefnda Reykjakvsl, og f vsvegar fleira og frra fennt. Grenjaarsta, Mla og Narfastum Reykjadal, eru hverjum bnum fyrir sig, din 60 lmb. nokkrum bjumer sagt a muni vera saulaust. Sumstaar er fannfergjan sg enn svo mikil, a varla sjist dkkan hnjt, og eigi veri komist bja n sumra bygga milli nema skum, og ekkert n, 7 viku sumars, a gefa km nema vi og korn. Me manni af Hlsfjllum frttist hinga 10. [jn] a felli seinasta, hafi ar veri minna en hr og fyrir noran, og skepnuhldin yfir hfu allg. 9. .m. voru dregnar hr Akureyri land yfir 500 tunnur af sld, sem ll var gengin t 2 dgum, ... A sunnan er a frtta aflaleysi, og jr ar mjg skrlnaa og grurlitla. Vast hvar eru meiri og minni vanhld skepnum. Einkum Hrtafiri og Skagafiri hafa sst ormar ea pddur snjum, a str sem flr, sem menn halda a skrii hafi upp r jrunni, og meal annars, geti veriorsk til ess, a svo va hefur ori vart vi yrmlinga innyflum fnaarins. ingeyrasandi hafi nlega reki 2 seli daua, en 9 Hrtafirinum tveimur bjum, 7 rum en 2 hinum, og var hefir ori vart vi reka ennan. a eru v getgtur manna, a einhver dran s selnum, sem getur verieins og skepnunum landi.

Jn. Mnuurinn byrjai me kuldat, en fr mjg batnandi er lei.

Noranfari birti 13.jl tv brf, dagsett jn:

[Vesturlandi 13.jn]: Veturinn var mildur allt fram plmasunnudag [24.mars]. San hefir veri mikil kulda- og harvirat og er enn me mjg stuttum gvirakflum. Grur er minnsta lagi. Saufnaur er af langvinnum, drtti og ningum orinn mjg grannur, en va hefir drepist a mun. Lambadaui er talsverur sumum sveitum. Um Breiafjarardali munu fnaarhld vera einna best hr vestra.

[orgeirsfiri ingeyjarsslu 19.jn]: Mivikudagskvldi 29. ma skall hr landnoran strhrarbylur me mesta ofsaveri og grfustu fannfergju ofan gamla gaddinn, sem mikill var fyrir, strhrin hlst alla nttina og fimmtudaginn fram undir kveld, fr a rofa lti eitt; a fylgdist allt a, veurhin snjkoman, dimman og strbrim. N viku hefir veri gott veur og miki teki upp snjinn, er eigi meira en hlf teki fyrir framan binn hj mr, og hlft tni enn undir gaddinum. m og hestum er g n binn a sleppa en kr komast vart t t veri g, fyrri enn 10 vikur af sumri, og er a langur gjafatmi san fyrra sumar 5 vikum fyrir vetur (41 vika). Ekki er mikill fellir hr fullornu f, en lambadaui talsverur.

jlfur segir 1.jl: „Grasveur hi besta sastlinar 3 vikur, og horfir grasvxtur tnum vel vi, en miur tjr“.

Jl. venjuhl og hagst t.

Noranfari birti tarfarspistil ann 13.jl:

[.9.jn] fr veurttan a batna. en einkum er kom fram mijan mnuinnog san hefur veri sumarleg ndvegist og n horfur v, agrasvxtur veri meallagi ef eigi betri. Skepnufkkunin er sumum sveitum orin mikil, einkum sumum bjum Reykjadal, Kinn og Brardal og vi Mvatn. Af fnu, sem bi var a reka fyrir hreti fram til afrtta, er sagt a Brdlingar hafi tapa rija hundra fjr, er sumt fennti, sumt drap dri og sumt fll af hor. Mvetningar hfu og misst talsvert. tekur lambadauinn yfir va hann hefir gengi meira og minnanlega yfir allar sveitir og a sama hlutfalli er mlnytubresturinn, Nokkrir eru farnir a byrja sltt. Va hr fyrir Norurlandi er n sagur kominn meiri og minni afli af fiski, og fremur vnn, einkum sld ...

Tminn segir af blu ann 16.gst:

Sama veurblan helst alltaf vi hr sunnanlands, me stavirum og hitum, sem veri hefir jn og jl. Fiskiafli m heita enginn hr Seltjarnarnesi og Suurnesjum. Frakkneska herskipi Le Cher, er fr han 28. [jl] vestur umland, og um lei tlai norur til Akureyrar,kom hinga aftur gr, en ekki komst a til Eyjafjarar skum hafs og oku tifyrir, eftir v semskipverjar segja; mislegt, er fara tti til Akureyrar t.a.m. bkur, var sent me skipinu, sem kom me v aftur.

Noranfari ritar um urrka og veurblu ann 23.jl:

Veurblan hefur a kalla alla jafna haldist, og eigi komi dropi r lofti fr v 6.[jl] og til hins 17.[gst] a hr var nokkur rkoma, er samdgurs stytti aftur upp. essamunu f dmi hr landi, a 41 dagur hafi lii millum skra, ea a enginn dropi ea fjk hafi komi r lofti. a m v nrri geta, a tur og they, sem er gar komi s me hinni bestu ntingu. 12. jl var hr mestur hiti 24 Reaumur [30C], en 18 [22.5C] um kvldi forslunni, en 16. .m. 20 [25C], en 14 [17,5c] um kveldi.

Noranfari birti ann 2.nvember brf r Bjarnarneshrepp Hornafiri, dagsett 18.gst:

Allan mamnu var kld og stormasm t, sem hlst til slstaa; san og til 15. .m., hefur veri skilegasta t, rkomulaust, hgveur og tum slskin og logn; 15. og 16. var hr hin mesta steypirigning. Grasvxtur tnum og harvelli var vel meallgi, en vast miur en fyrra; tur allar hirtust grnar hr og nrsveitum og muna menn ekki slka nting.

ultima_thule_2b_morgunlysing

Richard Burton lsir morgni [23.jl] Reynivllum, tarfari - og svo heilsufari Reykjavk [r bk hans „Ultima Thule 2.bindi“ (1875).

gst. Hl og hagst t um land allt.

Tminn segir 3.september:

San a seinasta bla „Tmans" kom t, hefur hr Suurlandi veri lk veurtta og ur, a frteknum2 ea 3. rigningardgum seinast nsta mnui; hitar hafa veri miklir oglangvarandivenju framar sumar, munu eir ei hafa orimeiri en 17—18 grurvisjvarsuna, ... sumar hefur hr veri alveg aflalaust, nema liti eitt af arayrskling og a nsta verulegt. —

Tminn birtir r brfum a austan og noran ann 27.september:

[Fr Austfjrum 22.gst]: Tarfari er eitthvert hi gtasta er ori getur, grasvxturinn gur, urrkurinn og ntingin heyinu ar eftir; hver vogur og vk krkktaf fiski, svo varla arf anna en fara t tanga og klappir til a f soi, m slkt heita a taka hlut urru landi.

[Fr Eyjafiri 23.gst] Veurttan stillt og urr, sem er hi affarabesta til heyskaparins.

September. Lengst af hagst t, en miki illviri um mijan mnu.

Noranfari birti ann 2.nvember brf r Berufiri, dagsett 20.september:

Af frttum er a helsta, a tarfar var hr um svi hi kjsanlegasta sumar, einkum jl og gstmnui, me logni, hita og mollum oftast, en san me september fremur stillt 17. [september] kom hr mesta austanveur, og eins til sjs me einstaklegri strrigning, svo skaar uru Austfjrum hjllum og fiski vi sj; einnig uru ll 4 hkarlaskipin, er voru han af Djpavog sj, fyrir meira og minna tjni, v 3 eirra voru nstum tnd, og 1 maur misstist alveg af einu eirra.

Noranfari segir 26.september:

[.16.—18. september] skall hr norantt me hvassviri, rigning byggum en snjkomu fjllum, svo hvtt var ofan undir bi, Allir eru bnir a heyja me mesta mti og f hey sn gar mebestu verkun; eiga margir enn hey ti og flestir eldivi sinn. Fremur eru horfur v, a jareplin muni hr vera me meira mti, hj eim er hfu gott tsi vor.

Oktber. Kalt veri og nokku umhleypingasamt. rkomusamt um landi vestanvert.

Noranfari segir 15.oktber fr kaldari t:

[Sjunda september] og san, nema dag og dag, hefir veurttan veri norlg og kld og stundum frost nttunni, krapi og snjkoma, svo sumstaar var alhvtt ori ofan sj og r. Nokkrir eiga hey ti.

Noranfari birti ann 2.nvember brf a austan, bi dagsett oktber:

[Breidal, 10.oktber] Han er ftt a frtta, nema a heilsa manna er g og tin einnig sumar, en n umhleypingasm. 22.[september] frstbtur Berufiri me 10 manns , meal eirra 5 brn kammerassessors Weywadt, 2 fullorin, cand. juris N. Weywadt og elsta dttir hans og rj ung, tveir drengir og ein stlka, undirkaupmaur Meilbye og tveir beykjar danskir og drengur, sonur Jns bnda Jnssonar Borgargeri og hin 10 var stlka fyrir innan fermingu. Ekki er nema einn maurinn fundinn af essum aftur, og heldur ekki bturinn. … ”

[Seyisfiri 13. oktber] Tarfari hefur veri heldur stugt um nstlinar 3 vikur, bi a stormum, rkomum og enda tluverum frostkuldum. Heyskapurinn var v fremur endasleppur, og ekki sem affara bestur a lokunum, en svo a flest allir munu n byrgir af gum heyjum eftir etta blessaa sumar.

ann 23.nvember segir jlfur nnar af slysinu hrmulega Berufiri, eftir brfi sem rita er Papey 29.september:

eir fru fr bjr assessors Weywadts, Teigarhorni, er liggur viku sjvar fyrir innan Djpavog, og tluu a sigla t kaupstainn. Var hgur noranvindur og gott leii teftir firinum; egar eir voru komnir nokku t me strndinni, su menn af landi, a bturinn — lti fjgramanna far — skk allt einu a framan, og st a ekki svipstundu, a hann var allur sokkinn. Ekkert hefir anna fundist enn af mnnunum og btnum, nema nokkrar hfur, segl, mstur og rar; hund, er veri hafi me btnum, hefir reki dauan land.

Dagana 16. og 17. [september] var hr Austfjrum ofsaveur svo miki austan, a gamlir menn muna eigi anna eins af eirri tt. Sjrinn umhverfistog rauk allur sem ytmjll. Misstu margir hjalla sna me llum sumarafla , va tk og hey manna og bta loft upp, og sst nlega ekkert af san. — Me tta og kva biu menn eftir a frtta af hkarlaskipunum (sem n eru 4 Berufiri, 3 eign eirra kapt. Hammers og strkaupmanns Melchiors Kaupmannahfn, og 1 eign assessors Weywadts), er voru ll ti; en n eru au ll komin til skila, meir ea minna brotin. Hafi remur eirra reitt mjg illa af ofvirinu. Eitt eirra, „Else", skipstjri Kristjn Jnsson — brir Jns ess, er frst 22. .m. og geti er um hr a framan, — missti einn mann tbyris, Arnbjrn nokkurnRgnvaldsson, og nist hann eigi aftur. Hafi seglfestan (ballasten) og allur farmurinn losast Else" og kastast ara hliina, svo skipinu sl fltu og l annig lengi, uns a reisti sig vi aftur. Eins var a og me hin tv skipin, „Ingolf" — erhinnalekkti dugnaar- og heppnismaur Jhann Malmqvist strir — og „rdsi", skipstjri Keyser, a allur farmurinn losnai eim og kastaist til, svo au voru miklum hska stdd. Af „rdsi" hafi 2 ea 3 menn teki t, en var n aftur. Skip essi hafa ll brotnuu mjg ofansjvar; og nlega llu v, sem ilfarinu var, bi lausu og fstu, hafi sjrinn spa burt; au munn v naumast vera gjr almennilega sjfr, fyrr en efniviur kemur fr Kaupmannahfn til a bta fllin. — Fjra skipi, „Bonnesen", skipstjri Einar Jnsson, — a er eign assessors Weywadt, var best reifara skemmdist lti.

Noranfari birti ann 21.desember brf r Strandasslu, dagsett 25.september:

Tarfari hefir verihi blasta og besta san 8.viku sumars [seint jn], vori vri kalt, var grasvxtur me mesta mti og nting heyjum hin besta, og eru v hey me mesta mti og eftir v g a sj, 4 vtudagar hafa veri allan ennan slttartma, og ekkinema smskrir.

jlfur segir ann 22.oktber af skiptapa september:

Mnudag 16. [september] lagi kaupaflk, 4 karlar og 4 konur, eursamtals 8 manns fr landi fr Keiksbakka[Keisbakka] Skgarstrnd, sexrnum bti og tluu suur til heimila sinna Eyrarsveit og mski Neshreppunum; Formaurinn var Finnur Bergsson r Eyrarsveit, maur besta aldri og rskursjlii; en af vhvorki var hann n neinn hinna kunnugur sjleiinni (af Skgarstrnd ar t eftir), tku eir kunnugan mann til leisagnar, Benedikt fr Gerey ar Skgarstrnd. Veur var hvasst af austri me rigningu, uru eir samt vel reifara allt suurundir eur mts vi Stykkishlm ar sem Svartitangi heitir og sst um a leyti til btsins aan r Hlminum; ar vi Svartatanga kva leiir skilja (eftir v hvort maur vill lenda Hlminum eurhalda lengra t eftir), og hafi veurstaan veri s, a annahvort hefi ori a beita upp nokku til ess a komast fyrir tangann, eur halda undan og inn Makavk, og nlgt eur innundir Bauluhlma. egar skmmu sar var fari til a g a hva btnum lii, sst hann hvolfi rtt hj Bauluhlma og einn maurinn kjl; var undi vi og fari anga en eigi var ru bjarga en essum eina manni, a var leisgumaurinnBenedikt, en hinir tta hfu drukkna allir egar; rak 4 kvenmennnokkru sar, en allir 4 karlmennirnir voru fundnir er sast spurist. Afturrak mestallan farangurinnegar land, og hafi veri seldurvi uppbo.

ann 26.nvember birti Tminn brf af Austfjrum, dagsett 14.oktber:

Tin hefir n veri stir nstliinn 3 vikna tma, sfelldir rosar anna slagi me frostkuldum og rkomum, heyskapurinn var endasleppur, en allmikill og gur, fiskiaflinnsem var gtur sumar, fr n a rna eftir mijan september og hefir hann n um tma veri mjg reytingssamur, auk ess sem gftirnar hafa spillt fyrir.

Tminn segir 15.nvember fr slysi vi Brkarsund, eftir brfi r Mrasslu, dagsett 27.oktber:

[r Mrasslu, 27.oktber]: g fr r Rvk ann 13. og upp Akranes, var hroaleii, hvass og regn; ann 17. fimmtudag frum vi af Akranesi, og voru samflota 4 skip, var gott leiifyrst sunnan, en hvessti egar upp daginn lei, svo egar vi komum inn hj Hfn, var komi sterkviri, og undan jfaklettum gtum vi ekki siglt nema me litlum lappa af framseglinu yfir Brkarpoll. ar urum vi a liggja nrri v 5 tma til a ba eftir afallinu; essum 4 skipum voru formenn: Bjrn hreppstjri Svarfhli, Runlfur Jnsson Haugum, Jn Jnasson fr Arnarholti, og Jn nokkur fr Brennistum Borgarhrepp; hann bar af skipi snu ar Borgarnesi. Kl.4 1/2 fr Jn Jnasson af staundan eyjunni, ar hfu skipin legi, v hvergi var hl annarstaar; lagi hann t suur sundi; sundi er rmjtt og kafur straumur v, en strviri sama, var ar ldugangur mikill og tur og sjkrappur mjg, gekk okkur vel ar t og settum upp segl, egar vi komum skammt t r sundinu, sigldum san tafarlaust upp Norur, var um dagsetur, er vi lentum. En egar Jn var a seglba, lagi Runlfur sta og Bjrn egar eftir, en vRunlfur kom t sjlft sundi, nlgtv er kaupskip hafa legi, sl skipi hans fltu, fyllti egar og fr um, rstutt var land, en landtaka ill, klettar og sjgangur mikill; 9 menn voru skipinu og komust 5 eirra kjl, og gtu haldi sr ar unsskipi bar a klettunum, og brotnai a ar i spn, en essir 5 gtu bjarga sr upp klettana, einn kvenmaurnist floti,en 3 drukknuu, formaurinn Runlfur Jnsson fr Haugum, Jn bndi Magnsson fr Arnarholtskoti og yngisstlka Vilborg Melkjrsdttirfr Hreavatni. Lk Runlfs sluga fannst um nttina; var Bjrn Svarfhli ar nttina yfir til a bjarga farangri eim er nist, og mun hafa nst mestur hluti ess er skipinu var, en margt skemmt; sra Stefn Stafholti tti skipi. Lk stlkunnar fannst nokkru sar, en lk Jns er fundi enn. annig tkst etta til bi mulega og slysalega; var mikil eftirsj a Runlfi sluga, v hann var bi gur bndi, og einhver me greindari leikmnnum essari sslu.

Nvember. Hlindi um mijan mnu, en annars fremur kalt og t talin fremur stir. var venjuurrvirasamt bi austanlands og vestan.

Eftirfarandi frsgn er Noranfara 11.desember. ar segir E.E. Mller verslunarstjri fr hrakningum sem enduu me skipskaa snemma nvember:

Skonnortbrigg „Frederik" sigldi han af hfninni 1.nvember hlfslmu veri og komst heppilega han, v a ann dag lagi hr allan Pollinn. ann dag komst skipi ekki lengra en t fyrir framanGlsib, og l a ar nsta dag hrarveri. 3. nvember fr skipi fr Glsib, og komst t a Hrsey ann dag og lagist ar. 4.nvember var komi bjart veur og suvestan froststormur; lagi „Frederik" fr Hrsey og fkk besta leii t fjrinn. Sama dag kl.4 e.m var skipi komi t hj Grmsey, gekk vindur til suausturs og fr a hvessa, var svo haldi til hafs um nttina. 5.nvember var komi austan hvassveur me hr, svo minnka urfti ll segl v a alltaf herti veri og strsjinn, svo a nsta morgun ann 6. var bi a binda ll segl nema aeins tv alrifu; jkst alltaf ofviriog eins sjrinn, svo stugt gekk yfir skipi og frist vindur til norausturs. Kl.5 sama morgun kom brotsjr einn mikill, sem gekk yfir skipi, fleygi v hliina, mlvai 15 stlpa og alla hreiina niur vi ilfar framan fr kinnungi, aftur fyrir miju og strseglssinn, reif um vert strsegli, sleit skonnortusegli fr mastrinu, mlvai eldhsi og tvr vatnsmur, sleit lausan strbtinn, sem ekki skolai t, molai sundur pramma, sem var ilfarinu, og allt sem ofan ilfars var skolai t ea brotnai. 7.nvember var sama ofveur me strhr, svo ekki rist vi neitt, nema lta reka; kl.7 um kvldi gekk yfir skipi annar brotsjr, sem mlvai eldhsi a nju, a sem bi var a lappa upp a og reif stagfokkuna. 8.nvember um morguninn fr a lgja veriog su skipverjar, a eir voru taf Skagafiri, og ru af a halda inn Hofsshfn, sem var nœst, v eftir broti strseglssnum gtu eir ekki stjrna skipinu til abeita neitt nema halda undan verinu. Kl.3 e.m. sama dag, komst „Frederik" inn a Hofss og lagist ar vanalegri skipalegu. Var strax teki til a gjra a skipinu sem best mtti og efni voru til, og var starfa av verki me miklum dugnai, og af v veur var gott dagana, var bi a gjra a llu ann 12. um kvldi, og var skipi alveg seglbi og tti a leggja af sta snemma nsta morgun. En um nttina milli 12. og 13. gekk upp suvestan ofsaveur, voru ltin t bi akkeri og festar gefnar t enda. Kl.3 um nttina hrkk sundur nnur festin og tk skipi a reka me hinu akkerinu, allt til ess grynnsla kenndi, voru hggvin mstrin og jafnframt, var skipi strax ori svo laska, af a hggva niri grynnslunum, a sjr var genginn upp lestina. Komust skipverjar land um morguninn, me v a skra mastrastfunum. Skipi bar a landi mitt milli ssins og nafarinnar vi Hofss.

ann 8.janar 1873 birti Noranfari brf ritu nvember:

[Barastrandarsslu, 6. nvember]: Sastlii sumar, var hr Vesturlandi, eins og vst hvervetna, minnilegt a veurblu, og yfir hfu semmenn segja, veltir til lands og sjar; heyafli hr me mesta mti og ntingin ar eftir. essi ga t hlst til ess 1. oktber; en san til ess dag fremur stir, noran me frosti og nokkurri snjkomu. Heilsufar manna hefir einnig veri me besta mti;

[Steingrmsfiri 9. nvember]: Eftir a g skrifai yur, var veturinn hr i harur, og vori fram eftir btti ekki um, uru v slm hld f manna, og sumir misstu miki og unglambadauinn var fjarskalegur. Mlnyta var srltil, mun a mest hafa veri af vatnsleysi. Hafs l hr llum Hnafla, samt var nokkur afli Gjgri, og bestur vegna ess, a hkarlinn var allur fluttur land fram mijan mamnu. ... Nstlii sumar var hr grasvxtur og nting heyjum hin besta og heilsufar manna eins. Votengi spratt best, en ar grunnt var ofan grjt, brann grasi af til strskaa; ffa spratt hr svo mikil, a g held hn gjri heyin t og kenni f a ta af sr ullina. gst strandai hr frakknesk fiskiskta fr Paimpol skeri vi Steingrmsfjr, ... San 23. viku sumars hafa veri sfelld illviri og snjhrar; skurarf reyndist haust mjg rrt; heimtur voru me versta mti, sem kennt er hinni gu t og vatnsleysinu, ar sem margir lkir og enda smr ornuu upp. ...

Tminn segir af t pistli ann 15.nvember:

rferi hr sunnanlands hefir veri san bla etta kom t 16.[oktber] essa lei: Oftast norantt me stormum, og frost nokkur seinni hluta oktbermnaar, en me essum mnui og a sem af honum er, hafa frostin ori meiri 5—6 og snjkoma nokkur veri til sveita en tk upp aftur, 14.—15. essa mn. Sjgftir hafa sjaldgfar veri skum storma a sem af er haustvert essari, en fiskast hefir nokku af orski og sttungi gefi hefir a neyta ess.

Tminn segir ann 27.nvember fr skipbroti Bldudal - dagsetning viss:

r brfum er brust me vestanlandspstinum frttist a jaktin „Trende Brdre“ fr Bergen, er fra tti vrur til Hkonar kaupmanns Bldudal,og mjl hinga Rvk til norska bakarans, hafisliti upp dgunum af ofviri Bldudal, og reki land; sagt er a brotna hafigat hana, og mjli a lkindum farist, en vrur kaupmannsins voru allar ur land komnar.

Noranfari birti ann 21.desember r brfi r Hnavatnssslu, dagsett 30.nvember:

Veurttan um fjrtkutmann svo ill, a oft mtti frt heita, einkum yfir r, og sumir hfu lofa f til Englendinga, a vsu s fastsetti tmi vri trunninn, ur en fjrtakan var ti. Eins og annarstaar var skilegasta heyskapart hr sumar og grasvxtur gur, jafnvel sumum stum eins og fyrra. stku stumeinkum fram til dala, var vart vi grasmak, helst thaga, en ekki var a til strskaa, en meiri skai var a v, hva brann af harvellistnum, me v au unnust lka seint vegna urrkanna og kvefveikinda, sem voru hr mjg almenn. Heyskapur var yfir hfu betralagi og hey almennt meiri og betri en n hefir veri mrg r. Me oktber fr t a vera mjg stug metalsverum fannkomuhlaupnm og blotum vxl. 2. oktber var hr sumstaar tilsveita12 stiga frost Reaumur [-15C], og daginneftir 10 [stig]. Fyrstu vikuna af essum mnui(nvember), voru oftast noraustanhrar, og kom mikill snjr, en 3 og 4 vika vetrar var besta t oftast ur. N er aftur komin nokkur snjr. Mjg hefir veri storma- og gftasamt, svo va hefir haustafli ori rr, en fiskur fyrir egar ri hefir veri.

Noranfari birti ann 21.desember r brfi r Skagafiri, dagsett 4.desember:

Tin er stir me slgum, eins og mun vera fyrir noran, og gftaleysi afleitt fyrir Slttuhl; hefir svo veri jafnaarlegast haust, a gefi hefir sj aeins einu sinni viku, helst mnudgum og eigi hverri viku, v er afli hr mjg ltill og ekki meiri en um 200 og ar fyrir innan. Aftur er Hfa kominn hlutur 6. hundra og vilka rum sta Hfastrnd. Aeins hefur rekavart ori, en eigi a neinum mun.

jlfur segir af skipbroti og t pistlumann 7.desember:

Einhvern sustu daganna [ nvember] hafnai sig safiri skipi Louise, nlega 30 farmlesta, skipstjri Rasmussen, fr Kaupmannahfn eftir 8—9 vikna tivist. Skipi var eign Clausen generalkonsls og strkaupmanns, hlai kornvru, kaffi, sykri og annarrinausynjavru, er skyldi vera til vetrarfora vi verslanir hans safiri og Stykkishlmi. Skipilagist fyrir akkerum inni „Pollinum", en hann var me allmiklumskrapa, er setti hrnn utanum skipi og var allt samfrosta hina fyrstu ntt; en er fr leysti, daginn eftir (lklega af ey er geri eur dr r frosti), og tk a brotna utan af skipinu, losaist ar metjruverks-„diktingin" milli byringsplankanna, msum stum, svo skipi tk egar mikinn leka, og gekk svo sjr lestina, a vi ekkert var ri, ur en nokkru yri upp skipa, heldur tk skipi mjg a skkva. Var af ri a gefa upp skip og farm sem anna strand, og var allt selt vi opinbert uppbo 2. [desember] fyrir nlega. l0.000 rd. allt til samans; ...

Tarfari fr v um hfudag og fram til jlafstunnar hefir mtt heita gott a vsu til landsins yfir hfu a tala; eiginleg illviri vast, og v sur hrkur ea umhleypingar; hausti og fyrstu 6 vikurnar af vetrinum hefir veri einstaklega urrt og rigningalaust, milt og frostvgt nlega yfir allt; oktber og nvember talsvert yfir ea +0R amealtali. En snjasamt va um tsveitir noranlands, og stormasamt yfir allt me kflum. Eftirtektarvert er v hve svo einstaklega hagsttt sumar sem etta er lei, mtti kalla yfir allt land, var erfitt og hjleitt einstkum hruum, og batt ar endahntinn me verulegum spilli ess bjargris, sem eim hruum eru srstakleg og til strrabta. Ofsa-austanveur af austri og landsurieyddu eigi aeins flungatekjunni Vestmanneyjum og Mrdalnum meir en til helminga vi vanalega eftirtekju, heldur skku au veur svo villikorn eur „mel“stngina Skaftafellssslu vestari einkum um lftaver og Mealland, af v n var axi einstaklega vel ra sakir hins vanalega sumarhita,— a egar kom a uppskerunni, var burtu skekinn vast hvar, meira en 2/3 kornsins, og a svo, a um hina efri bi lftaveri mtti engi heita eftirtekjan egar til melskurarins kom. a var og eftirtektavert me hruin Vestur-Skaftafellssslu milli Skeiarrsands a austan og Steigarhls ea einkum Reynisfjalls a vestan, a ar nu menn mjg litluundan af tu sinni fyrr en komi var fram um 20. gst, svo urrt og hagsttt til tuverkunar og annarraheyanna sem sumar etta reyndist annarstaar yfir land allt; en tku vi ar eystra stormveur au, er fyrr var minnst, og voru au svo afarhr, arskir menn austan yfir Mrdalsand, uru a liggja au af sr hr megin sandsins, um 3 daga, af v eir treystust eigi a komast austur yfir mti, rtt sem vetrarbylur hefi veri hinn harasti. lka snjhr, me ofsa-austanveri, skall ar eystra 1. dag [nvember]; kyngdi niur svo miklusnjfergi ar um byggir og Mrdalsand, ann dag og 2 dgrin nstu, a menn er tluu vestur yfir sandinn me f, og svo rum hrasmnnum tti alfrt yfir sandinn a komast hinn nsta 1/2 mnu sakir frar; en f fennti va um sveitirnar fyrir austan sandinn, og var veri a grafa a upp r fnn smmsaman fram undir mijan [nvember], flest a vsu trandi er a var fundi, en margt fundi. Bndinn Strnd Meallandi (nbli fr Rofab) missti bylnum milli 20 — 150 lamba og eitt hross er allt hrakti Kafljt og frst ar, en fljti sjlft rak saman me hellus eina ntt (milli 1. og 2. [nvember]) og munu ess engi dmi, sst svo snemma vetrar, v a er allra vatna tregast a leggja og ekkert vatn, svo menn ekki a sinn eyi af eur bili jafn treglega, sem Kafljti, enda hefir almlum veri ar um sveitir, a lagnabars Kafljtiyldi 1/2 mnaar ey jafnvel tt fram tmnui vri komi.

Desember. Kalt veri, en ekki miklar rkomur. T almennt talin stug.

ann 8.janar 1873 birti Noranfari r nokkrum brfum sem ritu voru desember auk frtta r pstfer sama mnui:

[Eiaingh 6. desember] a er merkilegt a g hefi hvergi s ess geti a sumar 21. gst heyrist bi hr h og var hr nlgt dynkir og gurlegir brestir; eir voru tastir um morguninn, og taldi g 30 fr v kl.9 til 11 f.m. Brestirnir virtust a vera hr um nnsta og leia til tsuurs, en a er han stefnu rfin inn af Fljtsdal. Menn tldu vst, a etta vri eldgosabrestir, en ekkert hefir heyrstum ameira".

[Breidal 12.desember] Me allraheilagramessu setti niur strsnj, en hann tk aftur upp a mestu eftir Marteinsmessu [11.nvember], v gekk ur og rigningar nokkra daga, en eftir a fr tin a klna me snjkomum og blotum; eftir aventu var haglaust fyrir allar skepnur, er san hafa staivi gjf.

[Reyarfiri 13. desember]: Veri hefir veri mjg bgt etta haust og a sem af er vetri, stugt noraustantt og noran me stormum og gftir einstakar, en sjaldan hefir veriri, er afli vast, helst utarlega fjrum, Snjlti hefir veri og jarir allstaartiless fyrir hlfum mnui san, gjri krapahrarog frost milli, var lglendi allt gadda og san setti niur snj, svo n m heita jarlaust hlfan mnu yfir allt Austurland. Ef ahelst lengi vi, mun sneiast um heybirgir manna tt miklar ttu vast haust.

[r ru brfi r Reyarfiri, 15.desember] g man aeins eftir 8 logndgum 12 vikur.

[Fljtsdalshrai 14. desember]: Hausttin var mjg stillt og gftir sj mjg bgar, svo haustaflinn var ltill og va enginn, afli vri fyrir. Oft rigndi bsna miki og mist snjai. byrjun essa mnaar snjai miki, og er n ori haglaust a llu ea mestu um allt Austurland, nema ofarlega Jkuldal. En g hefi frtt r mrgum sveitum. dag er a byrja a hva miki sem r henni verur".

[ann 22.desember 1873] kom noranpsturinn hinga aftur a sunnan. Skiptapi hafi ori Hrtafiri 10.[desember] me 5 manns, er voru a flytja sig heim r fiskiveri austur yfir fjrinn, ... 4. desember voru 4 menn Kjalarnesi staddirsjleiis Reykjavk, og tku a sr a flytja2 menn upp Akranes, en aan heimleiinni hfu eir drukkna, er haldi eir hafi farist svonefndu Msarsundi. Morguninn eftir fannst skipi reki samt 2 rum og spriti fram Skipaskaga Akranesi. er Nels pstur lagi han austur um nstliin mnaamt nvember og desember var komin svo mikil fnn, a hann var a fara kring Tjrnes. Hann hafihest eftirdragi, er sleit fr honum svonefndum Hallbjarnarstaakambi og hrapai ar ofan fjru til daus, og aftur Hlssandi var Nels nrri v binn a missa annan hest af fr og klakabrota, en er hann kom a Hofteigi fkk hann ar gisting og lt farangurog reitygi sn nema psttskuna inn skemmu ar hlainu, enseint um kvldi t var komi, var skemman brunnin a mestu me v sem henni var til kaldra kola. ... Nels pstur kom aftur a austan hinga 26.[desember] hafi hann alla leiina a austan fengi illviur og illkleyfa fr.

Noranfari segir af t ann 11.desember:

Yfir hfu hefir veurttan hr nyrra alltaf veri stillt og oft rkomu- og hrasm, og n er va komin mikil fnn, og hagskart sumstaar vegna harfennis og frea.

Noranfari birti ann 26.febrar 1873 brf r Hornafiri, dagsett 20.desember:

Han er ekkert a frtta nema ga heyjat til loka og ng hey, en san septembermnaarlok, hefuralltaf veri stormasm og stug t. [.2.nvember] kom hr mikill fjrskaabylur; fennti va fjlda fjr, v frost og fannkoma var skapleg og vanaleg hr um ann tma rs, en til allrar hamingju st a ekki nema eitt dagsmark. Flest f er fundi, sumt dautt og sumt lifandi.

Noranfari segir almennt um t ann 21.desember:

San a seinasta bla Nf kom hr t (11..m.) hefur veurttan veri tilkomultil nema 17..m. a tluvert rigndi, en daginn eftir frost, svo n er talsvert lakara til jarar en ur. Hvergi er ess geti, ... Maur var hr af Flateyjardal 18. .m. er sagi a ar vri bi a gefa f inni 7 vikur. Einnig sagi hann a ar hefi nlega ori vart tveggja jarskjlfta og a annar eirra hefi veri bsna harur.

Tminn segir af verttu 31.desember:

San a „Tminn“ kom t seinast, hefir veurttufari veri essa lei: oftast norantt me frostum, er mest hafa ori 11. Klga ognoranstormur var um htina, en mestur orlksmessu, 2. og 3. jlum. rbkum 19. aldar essa lands, m telja r etta sem n er a renna t, eitthvert hi besta og hagfelldasta flestum greinum, af eim 72 rum, sem af henni eru liin skaut eilfarinnar.

jlfur segir af t desember pistli ann 3.janar 1873:

Verttan hefir allan [desember] veri kld fremur, og snja— sem rkomulaus, en fjarska noranstormar hr dagana 26.-29.; sastnefndan dag framanveran var hr snarpast frosti 10R [-12,5C]. tjr ll mjg veurbarin og hst, einkum ar sem berlendi er og htt liggur; n komin jarbnn.

Tminn birti ann 3.ma 1873 brf r ingeyjarsslu, dagsett nrsdag:

N sem stendur er hr fremur snjmiki og jarlti, v mikil snjkoma hefir veri um ll jlin. Afli var hr inn firi (Eyjafiri) fast fram a jlum, v sld fkkst alltaf til beitu jlafstunni.

Lkur hr a sinni yfirliti hungurdiska um veur og tarfar rsins 1872.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2021
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg030521b
  • w-blogg030521a
  • w-blogg300421b
  • w-blogg300421
  • w-blogg280421a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (7.5.): 17
  • Sl. slarhring: 511
  • Sl. viku: 1807
  • Fr upphafi: 2030937

Anna

  • Innlit dag: 16
  • Innlit sl. viku: 1574
  • Gestir dag: 16
  • IP-tlur dag: 16

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband