Bloggfrslur mnaarins, nvember 2018

Einskonar umskipti?

a sem af er mnui hefur loftrstingur veri me lgra mti hr landi ( 181.sti af 197 - tali ofanfr) - og lklegt a svipu staa haldist fram tvo til rj daga. Reiknimistvar virast hins vegar gera r fyrir v a taki rstingurinn rs upp vi og a mealrstingur nstu viku veri hr, jafnvel yfir 1020 hPa.

w-blogg131118a

Myndin snir sp evrpureiknimistvarinnar sem gildir vikuna 19. til 25.nvember. A sgn verur grarmikil h rkjandi vi noranverar Bretlandseyjar og beinir hn eindreginni sunnan- og suvestantt til landsins - me verulegum hlindum suma dagana. Bandarska veurstofan er jafnvel enn meira afgerandi hva etta varar - en kemur hinni miklu um sir vestur til Grnlands (sem evrpureiknimistin er eitthva hikandi me).

Bar mistvarnar eru sammla um a kalt loft r austri berist vestur um Evrpu - evrpureiknimistin sendir a reyndar alveg til slands (en slkt gerist stku sinnum) - en sp bandarsku veurstofunnar ( dag - rijudag) verur kalt loft a noran hins vegar undan austanloftinu hinga til lands. - En etta er allt ljsri framt - og kannski bara skemmtiatrii eins og langtmaspr eru oftast.


Af rinu 1906

ri 1906 var erfitt, srstaklega vegna vorharinda og hrikalegra slysa sj. Mealhiti Reykjavk var 3,9 stig, svipa og 1995 og 2,9 stig Stykkishlmi, einnig svipa og 1995. Akureyri var mealhitinn 2,0 stig - vi urfum a fara aftur til 1979 til a finna kaldara r ar b.

Mamnuur var srlega kaldur og febrar, aprl, jl, gst og desember einnig kaldir landsvsu. Jn og september teljast aftur mti hlir - og m segja a eir mnuir hafi bjarga landbnai. Auk ess var sari hluti gstmnaar va hagstur til heyskapar.

Hsti hiti rsins mldist Teigarhorni 16.jn, 21,2 stig, en lgstur mldist hitinn Mrudal jladag, 25.desember, -30,0 stig. Fjgur landsdgurlgmrk (bygg) standa enn fr 1906, urnefnt jladagslgmark Mrudal, -3,3 stig sem mldust Mruvllum ann 28.jn, -2,0 stig Mrudal 17.jl og -5,0 stig Holti nundarfiri 22.gst. Sasta talan er reyndar talin nokku vafasm - stafestur grunur er um a lgmarksmlirinn hafi ekki veri rttri h yfir jr - lausn v mli verur a ba betri tma.

Ritstjrihungurdiska veiir 23 kalda daga Stykkishlmi rinu - sj m lista yfir vihenginu.

ar_1906t

Myndin snir daglegan hita Reykjavk rinu 1906. Srstaklega er bent vorkuldana og kuldakast sem gekk yfir um mijan jl.

rkoma var rfleg rinu, september srlega rkomusamur. Teigarhorni mldist rkoma 97,8 mm a morgni 24.jn - skriufll uru Austfjrum. Heildarrkoma mnaarins ar var 116,1 mm - annig a megni af henni fll ennan eina dag. ann 13.september komu 47,2 mm r mlinum Reykjavk, me v mesta sem ar er vita um. Va rigndi miki essa septemberntt, en gamall fellibylur kom sunnan r hfum me miklum ltum.

ar_1906p

Myndin snir sjvarmlsrsting Reykjavk a morgni dags ri 1906. Ltil festa var rstingi fram undir mijan mars - kom stuttur tmi me rlegra veri, en aprl var mjg rlegur og illviri t. rstingur var einnig venjulgur jl og fellibylurinn sem gekk yfir september sst vel lnuritinu. Hann er merktur sem nmer fjgur ri 1906 skrm fellibyljamistvarinnar Miami. Ritstjri hungurdiska ritai stutta grein um hann tmariti Veri 21.rgang, 2.hefti (a sasta sem kom t). Mealrstingur var me hsta mti ma.

rinu mldist rstingur hstur Stykkishlmi ann 22.mars, 1045,8 hPa, og sama sta 27.desember, 1044,6 hPa.

Lgsti rstingur sem mldist rinu var 948,4 hPa, Stykkishlmi ann 11.janar. a er vel hugsanlegt a rstingur hafi fari near afarantt 13.september, en engar nturathuganir voru gerar. rstirit er til r Reykjavk.

rvk_1906-09-13pi

a hefur ekki veri bori nkvmlega saman vi mlingar. rstingur hr landi fer a oft niur fyrir r tlur sem prentaar eru blainu a venja var Reykjavk a stilla ritann annig a a gerist sjaldan. Ritstjri hungurdiska hefur ekki enn reikna rtta frslu - en vel m vera a hr leynist langlgsti rstingur sem nokkru sinni hefur mlst september slandi - um 942 hPa. Vi ltum vera a lsa yfir meti ar til mli hefur veri athuga nnar.

Vi ltum n frttir blaa lsa veri rsins og eim fllum sem uru. Stafsetning hefur vast hvar veri fr til ntmahorfs en oralag heldur sr.

Skrnir (1906 - Bjrn Jnsson ritar):

Tarfar. Vetraryngsli mikil noranlands allt fr rsbyrjun og v nst vorharindi kf fram undir fardaga. Vgara rum landsfjrungum fyrstu vikurnar af rinu. orri snjameiri en dmi eru til 20-30 r allstaar, nema Austurlandi; ar var vetur allgur, miklar fannkomur aeins um hr tmnuum. Vorharindin gengu um land allt, mist noranklga ea hretviri af rum ttum; hlindadagar rfir. Frost a vetrinum ekki kf; syra komust au hst 12-13 stig (C.) orra, og 18 gu. Fr fardagabyrjun og fram undir sltt var gat, skiptust vtur og slhlindi. Jlmnuur mestur fremur kaldur og hryssingslegur; um hann mijan bleytukafald um allt Norurland 3 slarhringasamfleytt. Austanlands snjai hverjum mnui upp fr v, og var stundum kafaldsbylur dgrum saman. Um hina landsfjrungana var gstmnuur blur og hagstur, og fyrri hluti septembermnaar. Hausti rosasamt mjg. En ur hldust fram um mijan nvember. Jlafastan snjasmheldur.

Bnaarrit 1907 (Einar Helgason ritar)

Tarfari rinu var hi lakasta sem komi hefir san 1882, tt afkoman yri ekki eins slm n eins og . (s171)

(s158) Vetur fr nri. ri byrjai vel um allt land; viri og bla hlst fram undir mijan janar, eftir a var vetrartin fremur hr, hagskarpt og gjaffellt, fram um jafndgur. Mtti a heita elilegt vetrarfar. Betur var yfirv lti safjararsslu og ingeyjarsslu, ar er veturinn talinn fremur gur, jarir stugt og fjrubeit vi sjvarsuna. Breidal Suur-Mlasslu er veturinn talinn einn s besti sem komi hafi um mrg r. Almennt var mars harastur. Hornafiri voru hagleysur um 3 viknatma, eim mnui, bestu tbeitarjrum, batnai svo seinnipart mnaarins.

Vori. Einmnuur byrjai me blu og u, en um hann mijan br til mestu harinda og illvira um land allt, er hlst til fardaga. Borgarfjarar- og Mrasslum voru oftast hagar niur um sveitir en hagleysi upp til dala. Vast um Snfellsnes var jr snjlaus um sumarml, en tku vindar a blsa af norri me frosti og hreggi. Barastrandarsslu fraus hverri nttu fr sumarmlum til 27. ma; vestan til sslunni sst fyrst votta fyrir grri kringum bi um fardaga. 12.aprluru hafsjakar arlandfastir. Um pska rak hafs inn safjarardjp og fyllti firi um Midjpi og l ar fram ma. Snjkoma var ar ekki mikil um vori en kuldi mikill og noranstormur.Sauf gjf fram um 20. ma. Hafsrak a Horni vorbyrjun og frist san smmsaman inn me Strndum og fyllti firi og vkur vestanvert vi Hnafla, allt Hrtafjr. Var lambf gefi ar meira og minna fram undir fardaga. 2.jn br til verulegs bata; rak allan hafs fr fm dgum; eftir a greri furu fljtt. 26. aprl geri gnar strhr Hnavatnssslu, fyrst frostlausa en svo me grimmdarfrostiog hldust strhrar nlega alltaf fram til 15. ma. 5. og 6. ma hl svo miklum snj niur, ofan hjarni, a alfrt mtti heita a komast um jrina. Svnadal og sum mun hagi ekki hafa komi til gagns fyrr en jn. Um mijan aprl s hvergi auan blett i Vivikursveit og tparti Blnduhlar og var Skagafiri. Sgu a gamlir menn, a aldrei myndu eir eftir jafnmiklu fanndpi og hlst a allt fram mijan ma. Var gengi skum bja milli sumum hinna snjlttari sveita, allt fram undir lok mamnaar. Eyjafiri var nr v rst upp fjallatinda seint mars.

Sumardagskvldi fyrsta gekk strhr, er st 3 daga, og 2. fstudag sumri ara 3 daga, var komin meiri fnn en nokkurntma fyrr og hldust hrar og illviri fram yfir hjadag. Vegna kuldanna fru r eigi a litkast fyrren 11.jn, kom heldur hl t, me kuldakstum til 3. jn. ingeyjarsslu er vori sagt a versta er nlifandi menn muna; snjai mjg miki snemma ma og hlst s snjr mnuinn t og algjrt jarbann yfir allt, en vi sjinn fjrur gar og lifi f eim eingngu. Vopnafiri endai veturinn me viri og blu. Fyrripart aprl var Hofs au svo hn var farin ferju. 28. aprl geri nr frt hrarveur; setti niur mjg mikinn snj. Noraustanhrar og kuldar hldust til 26. ma. 28. ma var fyrst hgt a byrja tnvinnu Hofi. Me jn komu hlkur og blur; ori alautt. 8. dag mnaarins. Sustu daga mnuinum klnai aftur og snjai i fjll. Fljtsdalshrai og Fjrum slepptu sumir f aprl, drapst sumt af v felli, sem kom snemma i ma. Breidal og nlgumsveitum var sunnan og vestan blviri og hiti fyrri hluta aprl, en sustu dagana af mnuinum snjai tluvert. Me sumri breyttist tin, gekk til noran- og noraustan ttar, me kulda og frosti hverri nttu, hlst at allan ma. Lkt essu vorai Hornafiri. Norantt og grimmdarfrosttil 27.ma. Bati kom loks me jnbyrjun en jr var orin svo skrlnu af urrkunum a spretta gekk mjg seint.

Vestur-Skaftafellssslu var vortin kaflega rosasm og strvirasm, en tk t yfir 27. og 28. aprl, hrakti nokku f, sandbyl, i vtn og frst. Veurhin var svo mikil a austurendi Prestbakkakirkju frist 6 uml. af grundvelli, sem hn hafi stai hggu fr byggingu, 1859, er hn ein me strstu sveitakirkjum og 12 lna brei. Smu daga var svo miki aftakarok rnessslu a gamlir menn mundu ekki vlkt veur eim tma rs. Hr sunnanlands var kuldatin svo mikil, a eir sem heyin hfu gfu km fram i mijan jn.

Sumari. Seinni hluti jnmnaar var gur hr sunnanlands og spratt vonum framar. Grasvxtur tplega meallagi og svo var og me heyfngin, orsakaist a ekki sst af stugum urrkum september. Borgarfjarar-, Mra- og Snfellsnessslum og llu Vesturlandi var grasvxtur talinn meallagi, einkum tnum,- en lakari tengjum. Nting g llu essu svi en heyskapur endasleppur vegna tsynningsurrka september. uppsveitum Borgarfjarar hldust lengst af norankuldar um sumartmann, fram september; voru blviri rman hlfan mnu framan af gst. Slttur byrjai Dalasslu 12.-16. jl. 16. og 17. gst var miki nturfrost ar. Barastrandarsslu snjai, a minnsta kosti tvisvar, bygg, 14. og 17. jl. Hret ru hvoru safjararsslu fram undir jlmnaarlok; i gst var ar besta heyskapart.

͠Strandasslu, Hnavatns- og Skagafjarar var jlmnuur kaldur og rkomusamur. essar rkomur hldust fram gst Strandasslunni. Trkyllisvkinni nust tur eigi inn fyrr enn um hfudag, og uru sumum bjum nlega ntar. Flaug s fregn, a einum b hefi taan veri borin sjinn, og er a sorglegt framtaksleysi a fara svo a ri snu, en bera hana eigi saman srhey. they nttust ar heldur vel. Norantt me heljar bruna hfst 10. jl Hnavatnssslu og hlst a nr t mnuinn me strrfelli og hrum. 16. jl snjai svo fjll a strfenni mtti heita og hvarf ekki fyrren gst. Nting allg gst og fram eftir september. Heyfng rrara lagi. Skagafiri alfennti byggum um stund jl. ar sem bir lgu htt var ekki slegi 2 ea 3 daga, en til fjalla l snjrinn ara viku. gstmnui var tarfari srlega hagsttt, nttust hey gtlega. ndverum september geri ofsarok af suaustri; uru via miklir heyskaar v veri.

Eyjafjarar- og ingeyjarsslum var sumari nokku kalt og umhleypingasamt; hfutt noraustan. 3. jl kom 4 nturfrost Eyjafiri og kippti a r grasvexti svo hann var tplega meallagi. Heldur betur spratt ingeyjarsslu og nting var g bum sslunum. Austfjrum var sumari kalt nema fyrri hluti jlmnaar gur, 15.-17. jl snjai niur mi fjll Vopnafiri, var nr alfrt veur Haugsfjallgari. Normenn og fylgdarmaur eirra slenskur, voru nr ornir ti, nu vi illan leik ofan Vopnafjr aftur. urrkasamt eftir 10. september; sustu daga mnaarins fr a frjsa. austurfjrunum hrktust tur og skemmdust hj almenningi. Heyfng i minna lagi. Heyskaaraf stormum uru allva slttarlokin. suurhluta Suur-Mlasslu og Skaftafellssslu var sumari votvirasamt. Breidal byrjuu rigningar me slttarbyrjun, fr jr verulega a spretta svo gras var smilegt en notaist illa. Heyskapur meallagi en talsvert hrakinn. Austur-Skaftafellssslu byrjai slttur ekki fyrr en 20. jl. Tur hrktust alstaar meira og minna. Um mijan gst kom errir um vikutma. Hin mesta urrkat hlst nr allan september og var theysnting afleit. Vestur-Skaftafellssslu br til urrka um mijan jl er hldust samfleytt mnu. komu 6 urrkdagar. Eftir hfudag hraktist hey og vast mjg. Heyfng almennt me lakaramti bi a vxtum og gum. Suurlandsundirlendinu hrktust tur nokku. gst komu stugir urrkar 3 vikur. Me september br til urrka er hldust mnuinn t. Heyskapur me lakara mti.

Hausti og veturinn til nrs. Suulandi llu mtti tarfari heita slmt essu tmabili. Hausti var enn votvirasamara en venja er til. 17. nvember kom hlaupa landnoran hr, er orsakai talsvera fjrskaa bi rnessslu og Kjsarsslu og Borgarfiri. stku sta fennti hross til bana. Jr var ur au og f v ekki komi a hsum almennt. Eftir a var oftast haglti og stug vertta til rsloka. tsynningar me blotum og freum vxl. Kr komu snemma gjf og lmb voru tekin me langfyrsta mti. Fnaur allur kominn gjf lngu fyrir jl. Vesturlandi var verttan svipu og fyrir sunnan.

Snfellsnesi skemmdust hey allva haustrigningunum. Sama ofsaveri geisai og bi ar og Dalasslu 17.nvember, tt ekki geri a tjn fnai svo neinu nmi. Unglingspiltur r Laxrdal var ti v veri. bum essum sslum var haglaust um ramt. Svo var og i Barastrandarsslu, ar voru hross sumstaar komin gjf, sem annars ganga ti mestallan veturinn. safjararsslu umhleypingasm t, geri ar jarbnn af freum jlafstu. Strandasslu var hausti tiltlulega hlrra en sumari. Jr mjg au og hagargir til nvemberloka. Um mija jlafstu sneri til norurs og geri skrp frost og hrar. Byrja a gefa f me desember. Norurlandi var tin stillt mestan hluta essa rstma. Hnavatns- og Skagafjararsslum voru hagar ngir anga til seint nvember. frear jlafstu. Nlega haglaust um ramt og tigangspeningur hrakinn orinn. Eyjafiri var hausti gott og milt og vetur til nrs frostltill en afar storma og umhleypingasamur, mist frost og hlkur; hfutt suvestur. Fyrir jlin gekk mikil frost. Lkt var tinni vari ingeyjarsslu. Jarir stugt gar sveitum. Austfjrum var hausttin g, saujr ng oktber og nvember; spillti me desember. Hr frost og nr jarlaust um ramt. Hornafiri geri noranbyl 17. nvember og fenntu kindur stku sta. ar var bi a taka allmiki af skepnum gjf um nr, meira vegna hrakvira heldur en af v a haga skorti. Vestur-Skaftafellssslu var veturinn til rsloka einn s lakasti er menn muna.

Matjurtir rifust me lakara mti etta r um allt land og sumstaar misheppnaist kartfluuppskera nr valveg.

Janar: Umhleypingar vestanlands me talsverum snj er lei, en lengst af betri t eystra. Fremur hltt.

Norri segir af t ann 5.janar:

Tarfar hefir veri hi kjsanlegasta hr noranlands n um langan tma a undanfrnu, stugar ur og blur og au jr. r Mvatnssveit er skrifa n um ramtin a ar s einmuna stillt t, snjlaust og furanlega lti svellu jr.

Dagfari ( Eskifiri) segir ann 7.janar:

Vertta hefur ver hin hagstasta hr Austfjrum a undanfrnu, Er marautt og hagarhinirbestu fyrir sauf htt upp hlar. Mun sjaldgft vera a nri gangi hr gar jafn milt sem n.

jviljinn ( Bessastum)lsir janart nokkrum stuttum pistlum:

[10.] Tin mjg mild, og hagst san nri v a enda tt snja hafi stku daga, ea rignt hefir verttan yfirleitt veri mjg hglt, og vmtt heita einstk tum enna tma rs.

[17.] Tin afarstug sasta vikutmann, mistrigningar ea snjkoma, og vertta rosasm.

[24.] Tin fremur stug, en frosthrkur vanalega litlar vetur, og viri og rosar, ea ljagangur, sustu dagana.

[31.] Snjar og umhleypingar, sasta vikutmann, og verttan fremur stir.

Vestri segirann 5.febrar a 2 hestar hafi farist snjfli Sgandafiri 16.janar.

Lgrtta segir ann 31.:

Snjr er hr n tluverur, alhvtt fr fjalli til fjru.

safold lsirveri ann 27.janar:

Umhleypingur af msum ttum, tsunnan, austan og noran, hefir veri 2-3 dagana sustu, me allmiklu kafaldsfjki. Faxaflagufubtnum (Reykjavk), sem tti a fara grmorgun snemma upp Borgarfjr, me pstflutning allan norur og vestur, legaist hr gr og komst hann ekki fyrr en dag upp eftir.

Febrar: Slm t nyrra lengst af. urrvirasamt suvestanlands, en talsverur snjr fr fyrra mnui.

Dagfari segir af t eystra ann 9.febrar:

Tarfar hefur veri einmuna gott lengi a undanfrnu hr Austfjrum. Frost mjg vg ar til n sustu dagana. Snjkoma ltil, svo hagar hafa veri bi fyrir sauf og hesta allt til essa.

Inglfur birtir tindi ann 11.:

Pstur var ti um mnaamtin vestur Snfellsnesi. Hann ht Mars Gumundsson og flutti pstflutning milli Borgarness og Stykkishlms, rmlega tvtugur. Hann fr fr Grf Miklaholtshreppi a morgni rijudags 30. f.m. Var noran hrkuhr me snjburi og geri fr mikla. Fkk hann til fylgdar sr norur um Kerlingarskar Erlend bnda Erlendsson fr Hjararfelli. flaga raut skum frar og strviris og fundust eir bir rendir nsta fstudag, skammt fr Dldarkoti i Helgafellssveit. sama verinu var maur ti milli bja Helgafellssveit. Hann ht Gujn orgeirsson fr Saurum, gamall maur. Var fundinn, er frttir brust. Sex hesta fennti til daus Kjalarnesi sama veri.

Lgrtta birtir frtt af sama slysi, en nafn pstsins sagt anna - ein af stum ess a ritstjri hungurdiska er nokku tregur mannanafnabirtingar og urrkar au oft t r pistlum (og mun halda v fram stku lesandi hafi kvarta).

r Stykkishlmi er skrifa 4. febrar: ... sorglegt a Stykkishlmspsturinn og fylgdarmaur hans, bndinn fr Hjararfelli, hafa ori ti sastliinn rijudag [30.janar] lei hinga, undir fjallinu hrna megin. a var hrarbylur og mikil fr, svo a eir hafa rmagnast og lagt sig fyrir. ar fundust eir bir saman, samt psttskunni,af mnnum sem gengi hfu til rjpnaveia, og fengu eir strax mennina flutta heim til nsta bjar, Grshls, en komu me tskuna hinga fstudag. Lknirinn fr a vita hvort nokkurlfsvon vri, en a reyndist ekki. a var voaveur hr i tvo daga. riji maurinn hefur lka ori ti sveitinni, en er fundinn; haldi a hann hafi lent . Psturinn sem ti var ht Gumundur Kristjnssonfr Hamarendum Borgarfiri, bndi ar og tti mrg brn uppkomin.

jlfur segir fr hagstri t ann 9.febrar:

Tarfar hi hagstasta frv haustnttum og til essa tma, nlega alltaf snjlaus jr, enda vast minni heyjum eytt en allmrg undanfarin r essum tma.

Norri segir fr breytingu t pistli ann 9.febrar:

Brugi hefir til meiri frosta og harneskju en veri hefir vetur; er snjlti og fri gott. ykir n sumum tarfar gjrast salegt og sp erfium tmnuum.

Lgrtta segir ann 14.febrar:

Haldi er a eldur hafi veri uppi Vatnajkli einhversstaar um mijan sastliinn mnu. Austanblin segja a eldbjarmi hafi sst fr jklinum, og 13. f.m. fannst snggur jarskjlftakippur Rangrvllum.

Norri segir fr frostum ann 16.febrar:

Harneskju norvestangarur var fyrir sustu helgi me miklu frosti. egar uppbirti mnudaginn, sst hafshroi vestur og fram af Ufsastrnd. mivikudaginn br til austanttar og frostlti san.

safold kvartar ann 17.febrar:

Snjameiri en dmi eru til 2030 r hefir essi orri veri, sem kveur dag. Frost ekki mikil, nema fa daga um sustu helgi; mlir komst niur 1112 stig. Snjnum kyngir niur dag eftir dag, ekki miklu einu, en aldrei tekur af; a eins sm blotar 12 sinnum, en hlka engin.

jviljinn (Bessastum) segir fr t febrar:

[9.] Eftir snj, og nokkur frost, geri hagsta hlku 4. .m. en st naumast degi lengur, og hefir san haldist kafaldsfjk, og miklar frosthrkur.

[17.] Tarfari snerist loks til hlku, og rosa, 14. .m., eftir vanalegar frosthrkur, sem gengi hfu, allt a 12 stiga frost R vi sjinn.

Vestri birti ann 10.mars brf r Steingrmsfiri, dagsett 20.febrar:

Vertta hefir fr byrjun vetrarins og fram ennan dag veri venjulega mild og g, eftir v, sem menn eiga hr a venjast. a m heita svo, sem frosta hafi naumast kennt fyrr en ennan yfirstandandi mnu, en voru au lka allhr nokkra daga, allt a 15-16R. Snjalg hafa einnig veri me minna mti, og fr v yfirleitt g. Vegna essarar gu verttu hefir bndum ori heydrjgt, og munu allflestir eirra standa sig vel me heyfng, og geta reist rnd vi hru vori, ef v yrfti a mta. Svo var tarfari hr gott nvember sastlinum, a mijum eim mnui var slegi og hirt hey 40 hesta Sta i Steingrmsfiri, og mun a nr v einsdmi essubyggarlagi.

Lgrtta birti ann 14.mars fein brf utan af landi, dagsett febrar. Minnst er smastaura vegna smrar milli Seyisfjarar og Reykjavkur:

Hsavik 17. febrar: T umhleypingasm og stillt mjg. Gengur erfitt me staura-akstur; einir 6 ataurar eru komnir fram Geitafell af v, sem Jn Reykjahl tti a sj um; svo ekki eru allir vonlausir um, a eir komist eigi rtta stai essu ri".

r Mvatnssveit er skrifa 17. febrar: Verstu veur oftast allan orrann, me frosti og fannkomu. Frosti allt a 20 stig, mest 22 stig 12. febrar. Eins og stendur, kemst enginn neitt fyrir t og fr".

r Mifiri er skrifa 28. febrar: Tiner fremur g, yfir hfu mjg vgt vetrarfar og hagi ngur hr um slir. Og heppnir eru stauraflutningamennirnir me a, a drttarfri er gtt, enda held g eim gangi llum vel hr nrlendis. g s vikunni sem lei til Jhanns Sveinatungu fram Hrtafjarar og gekk allvel a sj. Hrtafjararhlsinumhefur stauraflutningurinn gengi gtlega, enda fylgist ar allt a, dugnaur eirra flaga, valdir hestar og g mefer eim.

r Steingrmsfiri er skrifa 21.febrar: Tarfar hefur veri mjg gott vetur og me v a heyafli var gur fr sumrinu, er tlit fyrir, a ekki skorti fur, ef vori verur ekki vharara. Einhver hafshroi hafi komi upp undir Trkyllisvik noranhreti, sem var hr 5.-10. .m.; hafi hann svo frst fr aftur og norur me suaustanvindi, sem geri og haldist hefir ruhvoru san.

sama blai Lgrttu (14.mars) er sagt fr strandi tveggja togara febrar:

BotnvrpuskipiSouthcoats fr Hull, skipst. Thomas Wilson, strandai 13.febrar Fellsfjru, austarlega Breiamerkursandi. ll skipshfnin, 13 manns, komst heil hfi a Tvskerjum. Anna botnvrpuskip, Wiirtemburg fr Bremerhafen, strandai Svnafellsfjru Skeiarrsandi, vestanmegin vi Inglfshfa. Skipverjar, 13 manns, komust allir til lands eftir mikla hrakninga, en hefu, a v er eir sjlfir segja, n efa ori ti ar sandinum, ef strandmannaskli Thomsens konsls hefi eigi ori eim til bjargar.

Mars: Hrarhraglandi nyrra fram yfir mijan mnu, en annars talsvert skrri t. Lengst af urrvirasamt um mestallt sunnan- og vestanvert landi. Fremur kalt.

Norri segir ann 2.mars:

Fregnir af Siglufiri herma a enginn hafs s sjanlegur hr ti fyrir. Hfu einhverjir fari upp lafsfjararmla bjrtu veri til a horfa eftir honum, en einskisori varir. Tarfar er fremur stirt. Strhrar hafa veri oftar en einu sinni n vikunni me talsverri snjkomu.

safold lsir t ann 3.mars:

G hlka byrjai hr grkveld eitt hi mesta snjkynngi, sem hr kemur nokkurn tma, og hafi lengi safnast. Fyrri part vikunnar var talsvert frost, komst jafnvel upp 13 stig C. fyrradag a morgni, mist me hreinviri ea fjki, skafrenningi egar ekki var ofankafald.

Vestri segir ann 10.mars fr strandi ar vestra:

Fiskiskipi Charley", eign Leonh. Tang & Sns verzlunar hr bnum, rak i land 8. .m. Skipi l hr ti firinum altilbi, a fara t til fiskiveia, en afarantt ess 8. hvessti noran me hr og fr skipi a drfa land og um morguninn um birtingu var a komi upp brimgar. ar hkk a lengi frameftir deginum, en um eftirmidaginn fr v a sl fltu og kom gat a svo sjrinn fll inn. Skipshfnin komst land a heilu og hldnu. Skipi fr upp v nr sama sta og Racilia" fr upp fyrra vetur. Skipi og vrur voru vtryggar, skipi byrgarflagi ilskipa vi Faxafla, en vrurnar tlendu byrgarflagi.

Austri segir ann 11.:

Verttan fremur stug n undanfari. Hr gr og dag.

safold birti ann 24.mars stuttan pistil r Vestmannaeyjum um t ar:

Vestmannaeyjum 20.mars: Verttan var i bum mnuunum (jan og feb) kaflega storma- og umhleypingasm, snjkoma aldrei mjg mikil. Hr frost voru fr 7. til 13. febrar. Einnig hafa veri nr einlg frost a sem af er essum mnui, mest afarantt 13. -12. essi verthefir, a sem af er, veri einhver hin bgbornasta sakir gftaleysis.

Dagfari ( Eskifiri) segir fr slysi ann 24.:

Slys vildi til Svnaskla-Stekk vi Reyarfjr a morgni 22. .m. Veur var hvasst og fru nokkrir menn a reyna a festa niur bt svo hann fyki ekki. En veri tk btinn loft r hndum eirra, og slst bturinn hfui einum manninum svo hann rotaist. Maurinn ht Jens Magnsson, og var vinnumaur Svnaskla-Stekk.

jviljinn (Bessastum) lsir marstinni:

[10.] Eftir vanaleg snjyngsli, og frosthrkur allt 12-18 stig R, hlnai svip 2-3. .m, en san sfelldarsnjkomur, me 1-2 klst blota suma dagana. Til sjvarins hafa veri mikil brim, og versta t, svo a ilskipin, sem t eru farin, munu enn ltt, ea ekki, hafa geta sinnt fiskiveium.

[17.] Frosthrkur miklar fyrri part essarar viku, allt a 13-14 stigum R. Sustu dagana vg frost. og jr ll alhvt.

[24.] 19. .m. br loks tilhagstrar hlku. svo a jr var alau, og hefir san haldist hagst vertta.

[31.] Tin mjg kjsanleg essa viku, skipst skin og skrir, og verttan oftast fremur hg.

Lgrtta segir ann 4.aprl tindi fr Eyrarbakka, dagsett 29.mars:

Einstk veurbla me degi hverjum. Hagar eru vast hvar ornir gir og fnaarhld munu besta lagi rness- og Rangrvallasslum.

Vestri segir fr s ann 31.:

Hafshroi kom hr inn Djpi 30. .m. svo langt a hann sst han r bnum og ltur v t fyrir a hann s ekki fjarri. En ekki mun a hafa veri nema dlti hrafl.

Lgrtta segir frann 21.:

Fjrtnda .m. strandai enskur botnvrpungur hj Stokkseyri. Mnnum var bjarga, en skipi skk. r Skagafiri er skrifa: Mikill snjr og jarskarpt fyrir allar skepnur.

jviljanum 10.aprl er brf fr safiri, dagsett 28.mars:

San 16. .m. hefir tin veri mjg mild, ru hvoru viri og leysingar, svo a jr m n heita au og Inn-Djpinu eralau jr, t a gurhlmunum.

Aprl: hagst t og srlega illviarsm, einkum suvestanlands, en betri eystra. Fremur kalt. Grarlegir mannskaar sj.

Austri segir ann 7.aprl:

Verttan hefir veri hin hagstasta undanfarna viku, sl og sunnanvindur svo a snjr er a mestu horfinn.

ll blin greina fr mannskunum mnuinum - vi veljum hr r. Fyrst er frsgn Lgrttu ann 11.aprl:

Mestan hluta nstliinnar viku voru hr kafir tsynningsstormar me regni. laugardagsnttina [7.] herti veri og klnai svo, a jr var alhvt um morguninn, en um daginn gekk me dimmum hrarljum og glri til slar milli. Stormurinn jkst egar lei daginn og var r hi mesta rifrildisveur, sem menn muna hr um ettaleyti rs; sjrinn hvtrauk og brimi x um; ara stundina var bjart, svo a sst vtt tyfir sjinn, en hina stundina byrgu koldimm hrarl alla tsjn.

Fiskiskipin voru flest ti, en hleyptu undan verinu og fru a tnast inn smtt og smtt. Kl.12 um daginn kom inn skip, er menn su strax, a eitthva mundi a ganga. a sigldi inn utan vi Engey, og beygi san inn til hafnarinnar milli Engeyjar og Vieyjar. En t af Vieyjaroddanum, sem a hfninni veit, eru grynningar og blindsker. Skipi r sr ekki storminum, lenti of nrri Vieynni og upp skeri. Ekki ekktu menn r landi, hvert etta skip var, en gtu strax til, a a mundi vera Ingvar", eign Duus verslunar hr, en skipstjri Tyrfingur Magnsson fr Engey, og reyndist a sar rtt. Menn af ru skipi, er inn kom um kvldi, segja svo fr, a um morguninn kl.10 hafi Ingvar" veri skammt fr eim, t vi Keflavikurbjarg, en hafi broti gaffalinn og san haldi inn, undan verinu. En um strandi segja kunnugir menn, a egar skipverjar hafi s skeri framundan, hafi eir varpa t akkerum og tla, a au nu haldi ur en bri skeri. etta mistkst, en akkerisfestarnar hldu skipinu fstu skerinu; ella segja menn, a a hefi strax borist af v og reki upp Vieyjarstrnd. Eru lkindi til, a menn hefu bjargast, tt skipi hefi auvita brotna spn.

N, egar skipi l broti skerinu, su menn kkirum r landi, a skipverjar klifruu upp reia en brtt tk skipi mjg a brotna og liast sundur; riuu mstrin svo fyrir brimganginum, a stundum tku au dfur sj, en hfust ess milli htt loft. Var a hrileg sjn. Skipverjar tndust niur r reianum og hldu sr viborstokkana. Gekk svo lengi, og reri skipi arna skerinu fullar rjr klukkustundir. a halda menn, a meiri partur skipverja hafi lifa allan ann tma. En rtt eftir, kl.3, kom kf hvassvirisroka og dimmt hrarl, svo a ekki sst t fr landi, en egar henni var loki, var allt horfi af skerinu. bi menn og skip.

opnum btum var alls ekki frt nnd vi strandi. En menn bjuggust vi, a gufuskipin, sem hfninni lgu, gtu bjarga. tveimur btum hldu menn t hfninafr landi til ess a leita hjlpar hj gufuskipunum. En au treystu sr ekki. Eitt, Gambetta", hlt sta, en v geri koldimmtl og sneri skipi aftur miri lei. Einabjrgunarvonin hefi a veri, a gufuskip hefi haldi t nnd vi strandi og fr v hefi svo veri rennt btum streng t a skerinu. Rherrann hafi skora Reykjavkina" a fara og heiti a borga allan skaa, sem hljtast kynni af bjrgunartilrauninni, en skipstjri neitai. r vlarbt strum, sem hfninni l, hafi vlin veri tekin sundur fyrir einum ea tveimur dgum til agerar, en ella hefi a lkindum mtt nota hann til bjrgunar. Vel m vera, a allar bjargir hefu reynst bannaar etta sinn, um a eru sjmennirnir frastir a dma. En miki hefi a dregi r essum hryggilega viburi ef aburirnir til ess a bjarga hefu veri meiri en eir voru.

etta er hrmulegasta tjni, sem hr hefur ori langa lengi, og hltur a vera minnissttt llum, sem horfu. 20 menn voru skipinu og frust allir. Og etta var rtt vihfnina Reykjavk.

fimmtudagsmorguninnvar [5.aprl] fll maur tbyris af fiskiskipinu Valt" og drukknai. etta gerist vi Akranesskaga. Fiskiskipi Milly" kom hr inn mnudagsmorguninn [9.] me fna hlfri stng; hafi ofvirinu misst tbyris 3 menn, n 2 inn aftur, en 1 hafi drukkna, strimaur skipsins.

Strand. Hafnarfiri strandai laugardaginn [7.] fiskisktan Niels Vagn", en menn bjrguusti land. mnudaginn hfu menn n skipinu flot afturltt skemmdu. egar veri var a n skipinut, duttu tveir menn sjinn og var annar eirra skipstjrinn, Halldr Fririksson; bir nust, en Halldr hafi drukki mikiaf sj. Hann er nr jafngur n. Vlarbtur str, sem Bjrn Gumundsson kaupmaur , l laugardaginn suur Vogavk og skk ar, en nst a lkindum aftur.

Lgrtta segir ann 17. frfleiri strslysum sem uru ennan laugardag:

Strslys enn. Tv fiskiskipfarast, 48 menn drukkna. fstudaginn langa [13.aprl] kom gufubturinn Reykjavk" r pstfer fr Borgarnesi og flutti fregn, a nlgtkrum Mrum hefi reki mislegt, er sndi, a fiskiskip hefi farist ar framundan ofsaverinu laugardaginn 7. .m. Meal annars hfu reki ar 5 koffort heil me fatnai , poki me braui, ms brot af innvium r skipi o.m.fl., ar meal nafnspjald skipsins, og st v Emelie fr Reykjavk. etta skip var eign Th. Thorsteinsonskaupmanns og skipstjri v Bjrn Gslason fr Bakka hr bnum, hlffertugur maur, kvntur. Skipi hafi sst hr ti flanum stormdaginn og voru menn v ornirhrddir um a. 24 menn voru v.

Sophie Wheatly ht hitt skipi, sem farist hefur, en skipstjri Jafet lafsson, han r bnum, 33 ra, kvntur og tti 1 barn. Skipi var flagseign eirra riggja: skipstjrans, Th. Jensens kaupmanns og Gulaugs Torfasonar snikkara. etta skip hafi einnig sst hr ti flanum stormdaginn. En engar frttir flutti Reykjavkin" af v fstudaginn. Fkk v Gulaugur snikkari hana til a fara upp Borgarnes aftur laugardaginn og fr sjlfur me. egar anga kom bei hans ar brf fr sgeiri Knarranesi, sem hafi tt a n pstinn daginn ur, en komi of seint. Skrir hann svo fr, a reki hafi hj Knarrarnesiafturhlut af ilfari r fiskiskipi, en bjlka einum flakinu s messingsplata og hana grafi Sophie Wheatly". essi plata hafi veri bita i ketu skipsins. Skipi var keypt Lundnum fyrir 3 rum, hafi ur veri sptalaskip og er sagt hafa veri einna best og vandaast a tbnai af llum fiskiskipunum hr. Gulaugur skildi mann eftir Borgarnesi til ess a grennslast eftir, hvort ekki rki fleira r skipinu.

rvalsli hafi veri bum essum skipum og skipstjrarnir bir orlagir sjmenn, einhverjir me eim duglegustu llum fiskiskipaflotanum hr. Hefur n efa eitthva laskast af siglingafrunum bum skipunum, en engra bjarga von ef skip anna bor hrekjast nr norurstrnd flans ru eins veri og essu. Framundan Mrum er tt skerjayrping langar leiir t flann, allt a rem mlum. essi skip bi hafa v a lkindum farist langt fr landi. Fyrir nr 40 rum segja menn a komi hafi hr kaft stormveur fr smu tt og n og um sama leyti rs; hafi fjldi franskra fiskiskipa veri hr flanum og allt a 20 af eim reki upp skerjayrpinguna framundan Mrunum og au farist ar ll.

umrilega daprir hafa dagarnir veri mrgum um htirnar nna, en sr sorg hefur og jafnframt snorti alla, hve fjarri sem eir standa atvinnurekstri sjmanna vorra. btanlegur er missirinn mrgum heimilum nr og fjr, en jafnframt er missirinn strkostlega mikill fyrir hruin. egar 70 vaskir drengir, rvalsli vort, fer i sjinn einni viku, er a jarsorg og jarmissir. rjr skipshafnir hafa farist af Faxaflaflotanum, og auk ess teki t strimennina af 2 skipum. undanfrnum 20 rum telstoss svo til, a eigi hafi gjrfarist nema 4 fiskiskip, sem gengi hafa han r flanum.

Garsj uru ofsaverinu 7..m. strskaar fiskinetjum; hefur fjldi af eim algerlega horfi og er a tjn meti alt a 30 sundum. Til og fr ti um fla hafa netjahlutar sst reki fullir af fiski. brfinu fr sgeiri Knarranesi, sem um er geti annarsstaar hr blainu, er sagt, a fiskinet hafi samt ru reki uppi Mrum.Skip skk hr fyrir sunnan Reykjanesi i strvirinu 7. .m. a var enskur botnvrpungur, en nafni vita menn ekki. Fregnin er fr frnsku botnvrpuskipi, sem kom inn hinga rijudagskvld sastliinniviku.

Btur frst fiskirri r Grindavk 14. .m. me 5 mnnum og drukknuu eir allir. Tveir voru r Reykjavik.

Vestri segir fr ann 9.aprl:

Ofviri miki og stug t hefir n gengi hr undanfari. laugardaginn 7. .m. var ofviri miki og sleit upp 4 skip er lgu hr Pollinum. Fleiri skip lgu ar ekki, en Sundunum og firinum lgu allmrgskip og var eim ekkert a skaa. Skipin sem fru upp Pollinum voru: Emma hkarlaskip L.Tangs verslunar, og rj skip A. sgeirssonar verzlunar: Calli, Sigrur og Grettir. ll munu au vera a mestu brotin, ea jafnvelalveg skemmd flest ll. Sama dag sleit skipi Familien fr Eyjafiri upp af Aalvk og kom a hr inn gr til ad f sr legufri, hafi veri siglingu san. hefir enn frst a Garar eign . Asgeirssonar verzlunar hafi sliti upp Sgandafiri og brotna spn. Skipverjum var llum bjarga, en allt anna innan bors frst. Mekla eign smu verslunar l ar einnig og var a hggva siglutr.

Hafshroinn, sem rak hr inn Djpi um daginn, rak norur Jkulfirina vestanverinu sunnudaginn [8.] og braut bryggju hvalveiast J.Oulands Hesteyri. Mikinn hafs hafi veri a sj t af Aalvkinni fyrir fyrri helgi, en n nlega hafa skip komi a noran og uru ekki ss vr, svo hann hefir sjlfsagt reki fr aftur.

Og ann 14. segir Vestri:

laugardagsrokinu um daginn [7.] fauk hjallur, tveir timburskrar og eitthva af jrnaki barhsi Hjarardal nundarfiri. Tv skip rak land.

Hafs allmikill kom hr inn afarantt skrdags [12.] svo fyllti allan fjrinn t Djp svo langt sem auga eygi. Skipin sem lgu hr flu ll inn Poll v. Sundin fyllti og dlti jakarek hefir jafnvel flmst inn Poll. ntt og dag hefir sinn aftur miki lna fr hr inn fjara, en lklega fer hann ekki langt undan landi enn eftir sgn eirra skipa sem komi hafa inn n siast er slti a noranveru, en essi s hefir komi a vestan og getur v vel hafa lagt talsveran s upp a fjrunum hr a vestan veru.

Skipin sem rak upp Pollinum rokinu hafa n ll nst fram skemmd a heita m, nema strkjlur hafi fari undan tveimur eirra.

Lgrtta segir ann 28.aprl:

Hafsvi Vesturland segja skip, sem n eru nkomin aan. Sklholt" hafi tafist eitthva hans vegna, en komist norur um. r Grmsnesi kom hr maur um mija vikuna, sagi ar enn hvtt af fnn og mjg jarlti, en heyleysi almennt.

Veri hefur veri gott undanfarna viku, ar til fimmtudagskvld[26.]; gekk i noranrosa og hlst hann allan grdag. Tv skip sleit upp hr hfninni, danskt seglskip, Yrsa" fr Troense, og franskt fiskiskip, Henriette" fr Paimpol. Yrsa" kom hinga me kol til verslunar Bjrns Gumundssonar; a er fallegt skip, sagt a eins fjgra ra gamalt. a rak hr upp klettana utan Arnarhl, en hugsanlegt a a nist t aftur og megi gera vi a. Franska skipi rak upp bryggju Vlundar" Skuggahverfinu og braut framan af henni. a rr n klpp ar rtt austan vi, og engin lkindi til a a nist t aftur. Bi skipin rak upp nlgt kl. 12 fyrrintt. Menn voru engri httu.

Inglfur segir ann 29.:

fstudagsnttina [27.] frst vlarbtur Gunnars kaupmanns Gunnarssonarog drukknuu afhonumtveir menn: merkisbndinn Gumundur Einarsson fr Nesi og lafur lafsson sem stri vl btsins. Gumundur hafi fengi btinn hj Gunnari kaupmanni fimmtudaginn, til ess a skja saltfisk suur Leiru, sem hann keypti ar uppboi. Hafi hann fjgra manna far aftan vlarbtnum og vru 2 menn. Fengu eir gott veur suur og hlu btinn fiski. Er giska , a honum hafi veri um 100 skippund. Leggja eir vnst af sta til Reykjavkur seint fimmtudaginn og hfu litla btinn eftirdragi. En er eir hfu komi inn mts vi Vatnsleysu, gerir mesta ofsaveur, svo a litli bturinn slitnai egar fr hinum og skildi me eim smu svipan. Bar ann bt a landi vi illan leik Vatnsleysu og hldu bir mennirnir lfi. Af hinum btnum hefir reki stri, tvr tmar tunnur og fl. Tjni bt og fiski mun nema um 9 sund kr.

Btur frst vi ndveranes Snfellsnesi 14. m. og tndust tveir menn. Tvskip af Eyjafiri rak land Aalvk um daginn: Eecord" og Samson". Brotnai hi fyrrnefnda spn, en sagt a hitt mundi vera gert sjfrt aftur. Menn bjrguust.

Enginn hafs var fyrir Vestfjrum egar Laura" fr ar um. Hn kom a vestan fstudaginn. Hefir a veri orum auki, a s vri kominn suur mts vi Patreksfjr, eins og sagt var n vikunni eftir seglskipi a vestan.

Inglfur heldur fram a segja fr skipskum pistli ann 6.ma:

ofsaverinu laugardaginn 28. [aprl] strandai strt kaupfar vi Stokkseyri. Var nkomi til lands me fullfermi varnings. Festar skipsins slitnuu og rak a sker. Nokkru af vrunum var bjarga. Anna skip strandai vi Bir fimmtudagskveldi 26. [aprl]. a ht Agnes" (rmar 30 smlestir). Var nfari han fr Tomsens-magasni hlai vrum vestur anga. Varningur tndist allur en menn komust af. Hvorttveggja var vtryggt, skip og farmur.

Og fram heldur Inglfur a segja fr skum pistli ann 13.ma:

Fiskiskipi Geysir" fr Eyjafiri strandai vi Vigur safjarardjpi 26. f.m. Rakst hafsjaka blindbyl rtt ur en skipi bar land og hlupu nokkrir skipverja upp jakann. Einn maur fll sjinn eim svifum og drukknai:, Einar Sigursson ingeyingur fr Sigluvk (fyrr Grenjaarstum og var) fimmtugsaldri. Skipi nist t nr heilt. Veiibjallan" fr Akureyri strandai sama veri vi Bakka Skagastrnd. Skipstjrinn drukknai: li Sigursson fr Grenivk Hfahverfi. Enn drukknai skipstjri af fiskisktu fr Eskifiri sama veri: Jn Diriksson, rnesingur a tt.

Skaaveur var miki um allt land 26.-28. f. m. Ofsaveur og blindbylur um allt Norurland og Austurland. Snjkoma va firnamikil. Fjrskaar uru eystra. Tryggvi Hallgrmsson Borg Eskifiri missti115 fjr. Hamarsseli Hamarsfiri frst 100; Hornarfjararfljt hrakti 60 fjr. frtt um fjrskaa af Hrai og r ingeyjarsslu, en bistvi tjni. Hfu Mvetningar reki margt f Austurfjll og kynbtaf Reykdla var komi upp eystareyki. ar var autt ur.

Austri segir pistil 12.ma fr fjrtjni eystra aprl:

Fjrskaar hafa ori hr Suurfjrum n strhrinni fyrir mnaamtin. Mestu tjni hefir Tryggvi Hallgrmsson bndi Borgum Eskifiri orifyrir. Hann missti allt sitt f fullori, 120 a tlu. Kva a flest hafa fari sjinn, Norfiri frst og um 80 fjr. Berufiri hafi fennt um 200 fjr en a nist flest lifandi r fnninni aftur.

Dagfari segir 14.ma fr illviri, brf r Hornafiri, dagsett 3.ma:

Sustu dagana aprl voru hr mikil noranveur. tk t yfir . 28. f.m. var svo miki afspyrnurok, a elstu menn hr muna tplega anna eins. F heimili Austur-Skaftafellssslu munu hafa fari mis vi a vera fyrir einhverju tjni v veri hsum, btum, f o.s frv. Niri bygg var lti snjveur, en f hrakti undan verinu frur og sl niur til daus. Fyrir tilfinnanlegustum skaa uru bndur Bjarnanesorpinu. Misstu um 100 fjr svo kallari Skgey. Grjt og sandfok va miki. Nokkrar jarir strskemmdust vi a, einkum Mrum. Rtt eftir a verinu slotai (. 30.), strandai frnsk fiskiskta vi Suursveit; hafi brotna svo verinu, a hn var sjfr. Skipi ht Sirena fra Dunkerque. Skipshfn, 19 menn, komst af, mjg litlu var bjarga r skipinu, v a aflandsveur var. Mennirnir voru fluttir austur Hfn og biu Hla ar.

jviljinn segir fr skipsskum og fleiru pistli ann 9.ma:

Kaupfar strandai Stokkseyrarhfn 28. aprl sastliinn. a var nkomi me vrufarm til lafs kaupmanns Arnasonar Stokkseyri, og lgu festar r skipinu sker, sem er ar vi innsiglinguna, og slitnuu r aftaka veri, svo a skipi strandai. Menn bjrguust allir. 26. s.m. strandai einnig, grennd vi Bir Snfellsnesi, flutningasktan Agnes". er Thomsensverzlun Reykjavik hafi sent til Ba me mis konar varning (matvru, timbur og jrn); Tveir menn, sem sktunni voru, bjrguust. Skipi, sem var um 30 smlestir a str, var vtryggt, en vrurnar tryggar.

a sorglega slys var Bolungarvk Norur-safjararsslu sastlinumaprlmnui, a barn, sem var a leika sr fjrunni kringum hafsjaka, var undir jakanum, er hann sprakk, og meiddist svo miki, a a d skmmu sar.

Um 20.aprl strandai Hvammsfiri mtorktter Tangsverzlunar, er Hans" ht. Gufuskipi Varanger" tti a freista a n ktternum" flot, og sj, hvort vihann yri gert; en frtt er enn, hvort s tilraun hefir lnast.

Og jviljanum ann 18.ma eru enn frttir af skum aprlverunum:

Jhann bndi Eyjlfssoni Sveinatungu Norurrdal missti fyrir skmmu 40 fjr fnn. Bndinn Einarsnesi Mrum missti og 18 kindur sjinn, mest r. ... 26. aprl sastliinn fauk str og vndu heyhlaa a Holti undir Eyjafjllum, samt nokkru heyi, og lkar skemmdir uru ar grenndinni nokkrum um bjum. Sandfok hefir nlega eytt jrinni Sauhsnes lftaveri Vestur-Skaftafellssslu.

Lgrtta segir af skum rnessslu pistli 2.ma:

r rnessslu er sagt afarantt sastliins laugardags [28.aprl] eitthvert hi mesta rok er menn muna ar, og hlst a fram eftir deginum. um morguninn strandai skip skeri ti fyrir Stokkseyrarhfn. Skip liggja ar vi landfestar og slitnuu hliarfestarnar, svo a skipi rak t skeri. Nokkru af vrum var bjarga r v, en mjg voru matvrur skemmdar. Hlaa fauk Litlusandvik Fla og brotnai. Heyskortur almennur mrgum sveitum, ef essu fer fram. Margir egar heylausir. Innistaa hefur n veri stug 1517 vikur.

jlfur gerir 4.ma upp mannskaana aprl: einum og sama degi 7.[aprl] hafa farist sj hr Faxafla 68 menn, en 77 alls sama mnuinuma metldum skiptapanum Grindavk. San rifjar blai upp mannskaana miklu 9.mars 1685 egar 132 menn frust sj sama daginn, og 8.mars 1700 egar 153 menn frust sj.

ann 24.jn segir Inglfur enn fr skipskum aprllokaverinu - ekki metldum uppgjri jlfs hr a ofan:

Tvr fiskisktur tndar vestra. Sannfrtt er n, a tvr fiskisktur hafa farist fyrir Vestfjrum noranrokinu mikla 26.28. aprl vor: Anna Sophia" fr safiri me 9 mnnum. Formaur Ingibjartur Kristjnsson fr Hvammi Drafiri. Sj af skipverjum voru r ingeyrarhreppi Drafiri,einn r Hnfsdalog einn r Furufiri Strndum. Eigendur skipsins voru Filippus skipstjri Arnason safjararkaupsta og Jn kaupm. Gumundsson Eyrardal. Sktan var vtrygg me llu. a vita menn seinast til skips essa, a a sst sigling ti fyrir Drafiri egar veri hfst 26. aprl, var allmikill shroi reki og dimmviri miki garinum. ykir lklegast a skipi hafi siglt jaka og sokki. Hittskipiht Kristjn", fr Stykkishlmi; eign Smundar kaupm. Halldrssonar. v vru 11 menn. Formaur ht orsteinn Lrusson. ykjast menn vst vita a skipi hafi farist Ltrarst, v a a sst rtt noran vi rstina ur en veri skall .

safold segir ann 16.jn fr skum Rangrvllum aprllokaverinu:

Margt f nokku hafi [] farist sandfoki 2 bjum Rangrvllum, Reyarvatni og Keldum, noranaftkunum 27.28. aprl; a fennti og kafnai sandinum, eins og blindkafaldsbyl. Enda var sandroki svo dimmt, a ekki s handa sinna skil. Sandur var svo mikill i ull sumu f, a v l vi a sligast undir eirri byri. Sumstaar hafi f veri sleppt afrtt um sumarml, vegna heyleysis, viku undan noranhretinu mikla (26.28. aprl), en bestu holdum, og hefir ekki ori annars vart en a a hafi komist vel af.

Norri segir 15.jn fr skum Su verinu mikla:

ofsaverinu 27. og 28. aprl s.l. fuku mrg hs Austur-Su, til dmis 3 hlur og sumarfjs Fossi, 2 hlur Breiablssta 1 hlaa og 3 fjs Hrgslandi. Bist er vi a f hafi hraki undan verinu og drepist.

Ma: hagst t og mjg kld. Fyrir noran voru hrar fram yfir mijan mnu, en var heldur skrra sari hlutann.

jlfur birti ann 18.ma brf r Hnavatnssslu dagsett ann 6.:

Hr hefur veri sfelld t san 14.f.m. og brast ann dag strhr fyrir hdegi af landnorri og var hn s versta vetrinum, en ng var jrin og g eftir hana, og kom snjr mikill, en jr var au undir nlega og mjkt . ann 15. birti upp og var g t, ea olanleg, angatil afarantt . 20., gekk afspyrnuhr, sem st fulla tvo daga, og enn meira va sveitinni, a sagt var. Svo var olandi veur og slbr ru hvoru anga til 26. f m. og komin ng jr og g, autt me kflum. En hinn 26. geri skaplega bleytukrapahr, sem st allan daginnog brddi yfir alla jr, en um nttina gekk veri landnorur me hrku frosti og afspyrnuveri og strhr, svo slkt veur hefur aldrei komi hr san 8. jan. 1905. Um morguninn hgi, en var strhr 2 daga og lti betra rija daginn h.29., og svo var hrarveur og brunafrost 3 daga. En 3. ma og afarantt hins 4. var tnoranhg frostltil, en afskapleg fannkoma og dyngdi niur eim skpum af snj, a n er frt um jrina, va hn og klof jafnslttu niur a gaddinum. Sr hvergi dkkan dl nema skrium fjllum. Hr er v ldungis haglaust og hefur veri san 27. f.m. tliti ldungis voalegt.

Einnig segir sama bla fr skum Hornafiri og var aprllokaverinu:

Skaar af ofviri uru mjg miklir Austurlandi og Austur-Skaftafellssslu dagana 2628.f.m. Er skrifa r Hornafiri 5. .m.: essu mikla veri skemmdist og skekktist kirkjan Klfafellssta. Va rauf hs, skip braut Mrum, grjt fauk miki engi Eskey. Skgey Hornafjararfljtum frstu 100 fjr, sem Bjarnanesshjleigumenn ttu, ar af Moritz Steinsson Bjarnanesi um 30. Einn bndi Suursveit missti 19 gemlinga og va vantar f; htt vi felli, v a margir eru heylitlir, en jrin hvt sem sina. lftafiri og Hamarsfiri uru mjg miklir fjrskaar. einum b (Hamarsseli Hamarsdal) frust 100 fjr, er hrakti og fennti; rum b ar nlgt frst rijungur fjr, er ar var, og var Geithellnahreppi uru miklir skaar, en Berufiri og Breidal minni. Tryggvi Hallgrmsson fyrv. pstur Borg vi Eskifjr missti 115 fjr i sjinn i essu veri, er var aftakamiki me blindkafaldshr. Fljtsdalshrai hfu og ori fjrskaar, en nkvmlega ekki um frtt.

Dagfari segir af t 14.ma:

Tiner hrileg. Fjk, kafald og kuldi hverjum degi. Snjr ofan sj. Er miklu lkara, a a vri n rjr vikur af vetri en sumri. Hr hreppi munu menn samt allvel staddir me hey.

sfrttir eru Inglfi ann 13.ma:

Hafs nyrra. Vesta kom grkveldi um miaftan austan um land. tti a koma vestan um land, en komst eigi lengra en milli Saurkrks og Skaga sakir hafss. Komst ekki inn Saurkrk aftur og hlt beint hinga. Fr fr Skaga mivikudagskveld [9.]. Nokkurt shrafl var Skjlfanda en eim mun minna sem austar dr. Harindi allmikil nyrra. Hross farin a falla Skagafiri og heylaust nr allstaar ar um slir. Sklholt var einnig a sna aftur fyrir Hornstrndum og tlai suur um land til safjarar.

Norri segir fr t og fjrskum ma:

[4.] Vertta hefir san fyrra fimmtudagveri mjg harneskjuleg. Blindhr fstudaginn og laugardaginn og hrarveur flesta daga san me tluveru frosti, er v fnn mikil yfir allt.

[11.] San rijudag [8.] hefir veri stilltara og bjartara veur en ur, slskin daginn en frost um ntur, jr komin fyrir sauf og hesta hinum snjlttari sveitum. Fjrskaar tilfinnanlegir uru Hlsfjllum sustu strhrunum. Eitthva af f frst og Reykjaheii austur af Reykjadal. Mvetningarhfu sleppt geldf austurfjll; haldi er a ftt af v hafi farist.

[18.] mnudaginn [14.] og rijudaginn var noraustan hrarveur og setti niur tluveran snj; mivikudaginn birti upp me frosti, hefir san veri stilling og slbr daginn en frost um ntur.

Fjrskaar hafa ori tilfinnanlegir Brardalsafrtt sustu hrum. anga var bi a reka geldf fr Ysta-Felli, Sandhaugum, Litluvllum og Mri og er tla a samtals muni hafa farist nr 50 fjr. Tali er og vst a fjrskaar hafi ori Reykjaheii og Mvatnsheiarafrtt.

[25.]Vertta er enn vi a sama, noranningar og kuldi. Jhann Eyjlfsson bndi Sveinatungu og Gunnlgur Einarsson bndi Einarsnesi hafa misst um 40 fjr hvor strhrarbyljunum sast [aprl]. F Gunnlgs hafi hraki sj en Jhanns f hafi fennt. Allt hafi a veri mjg gum holdum.

Austri segir fr t ma:

[12.]Vertta er mjg kld n degi hverjum, frost og hrarhraglandi. Liggur snjr hr alveg niur a sj, mun miki minni snjr hr en nyrra. Strandferaskipi Sklholt" (Larsea) kom hinga 9. .m. Hafi ekk komist fyrir Horn vegna hafs. Komst allar hafnir fr Akureyri vestur a Reykjarfiri en ar fyrir vestan var allt fullt af s, svo skipi var a sna vi. Rak sinn um a landi svo eigi var komist inn Siglufjr. En rvmtti beita auur sjr hinga austur fyrir. Skipverjar sgu tlit hi versta ar nyrra, eigi fyrirsjanlegt anna en almennur skepnufellir yri, ef bati kmi eigi brlega. Verst kva tliti vera i Skagafiriog Eyjafiri, ar s hvergi dkkan dl fyrir snj
og voru bndur ar farnir a skera strgripi af heyjum. Mlt a einn bndi Skagafiri t.d. hafi skoti 12 hesta.

[19.] Verttan hefir veri mjg kld en bjartviri, mest 5 stiga hiti um hdaginn. dag er kominn sunnanvindur me 10 stiga hita. Snjyngsli all-mikil sagi Vopnafjararpstur vast sinni lei bi Vopnafiri og Hrai. tlit fyrir almennan heyskort og skepnutap af eigi bregur til brs bata. Sunnanpstur hafi sagt miklu betri verttu Suurlandi en hr eystra; snjlaust a kalla m strax egar kemur suur fyrir Breidalsheii.

Hafsinn. Pll Guttormsson, realstudent, kom hinga gangandi fr Mjafiri ll. .m., hafi komi anga a noran me Mjlni, sagi n vera slaust alla lei vestur fyrir Siglufjr. Berg hvalaveiamaur sagi a skotbtar snirhefu fari 30-40 mlur hr noraustur af landinu og ekki hitt neinn s. Vesta" komst ekki fyrir Horn, en var a fara hr austur fyrir og sunnan um land.

[26.]Harindatin sama helst hr alltaf. Sunnanvindurinn sem kom fyrra laugardag [19.], bei strax sigur fyrir noranstorminum, sem n er einvaldur hr, og eytir kulda og snj um allt.

jlfur segir ann 25.ma fr kuldat:

Kuldat helst enn, oftast frost nttum, og oft hvass noran, hlindi aeins um hdaginn mt slu. Frst hefir a Vesta hafi sni aftur vi Horn sakir hafss og haldi suur og austur um til a komast eim megin norurhafnirnar.

Lgrtta birti 12.jn brf r Suur-ingeyjarsslu miri, dagsett 25.ma:

Sumari fyrra var eitt hi versta; linnti aldrei rkomum allan heyskapartmann, og voru v ll hey strskemmd, og tur va ntar. En hey voru mjg mikil haust fyrir fyrningar fr f.. Veturinn sasti fram a orra afbragsgur, en r v mjg harur me algerum hagleysum tvo mnui. Svo kom allg t og tk v nr allan snj, 21. mars til 9. aprl. En trylltist nttran algerlega. a hl niur eim skpum af snj, a enginn man slkt, stundum kyrru, en stundum aftur, 21. og 26.28. aprl og 3. ma, me ofsaroki noran. g hef aldrei s svartari hr ea meiri snjkomu en 26.-28. aprl. N sustu dagana hefur snjrinn sigi og hefur komi snp lglendum sveitum, en alveg jarlaust i hinum hrri, og sfellt frost og kuldar. Fjldi manna heylaus fyrir nokkru og flestir n a rotum komnir. Sumir rku eftir venju f afrttir aprl-byrjun, og er eflaust margt af v f dautt.

Lgrtta segir ann 30.ma:

Tarfar austanfjalls muna urrt og kalt, sama sem enginn grur enn sem komi er. Gfu margir f neanverri rnessslu ar til um mijan ma og eir sem heysterkastir voru til ess 20. tliti a v er grasvxt snertir mjg bgbori. Meiri grur undir Eyjafjllum og Vestur-Skaftafellssslu. Fjrfellir enginn enn sem komi er og sauburur hefur gengi fremur llum vonum fram a essu.

Dagfari segir ann 31.fr bata:

Tin hefir n breyst til batnaar hr eystra. ann 30 .m. kom steypiregn og sunnanstormur, er a lkindum hefir reki allan hafs frlandi, ef hann hefir ekki veri ur brottu. Leysir mjg snja fjllum essa dagana.

Jn: Nokku hagst t og fremur hl.

Lgrtta birti ann 27.jn brf r Steingrmsfiri, dagsett 4.jn:

Hafsinn kom hr inn fjrinn 9. ma og fylltist meir og meir ar til 2. .m., lagi hann sta t aftur, og gr var rokveur vestan, svo a n sst ekki eftir af snum nema stanglingur, sem stendur grunnum ru hvoru. Hr firinum hafa nst 3040 hnsur og hfrungar r snum. Tin hefur veri kld a vsu san um mijan ma, en einstaklega stillt. Hr Steingrmsfirinum reyndar hiti og breiskjuerrir hverjum degi, en frost flestar ntur. Grur v sama sem enginn, en snjr horfinn fyrir lngu.

Norri segir ann 8.jn:

Vertta hin hagfelldastaessa viku, urrviri og hg suvestan tt, engin nturfrost. Tn hafa v grnka og thagi byrja a gra. Margir Akureyri sett niur kartflur vikunni.

safold segir af t ann 6.jn:

Um mija vikuna sem lei skiptiloks um [rtt um mnaamtin], og hefir vira skaplega san, alt a 10 stiga hitium daga og 34 nttum. Rigna geri fyrra mivikudag [30.ma] nokku, eftir 5 ea 6 vikna urrviri a einni nttu undanskilinni og fyrri hluta dags eftir; a var krossmessunni; en s rigning var a vsu kafaldsbylur fyrir noran. Ella hefir veri urrviri sustu viku me slfari a jafnai, anga til gr; rigndi miki allan daginn og eins fyrri ntt. Dimmviri dag, rkomulaust.

ann 12. birti Lgrtta brf r ofanverri rnessslu, dagsett 6.jn:

Elstu menn segjast aeins muna harari vor skorpum ekki san 1882 en ekki eins lng samfeld harindi og grurleysi. Mjg grurlti er enn, aeins litur tnum og fallegustu tjr, .e.a.s. hr efra; fannir oft veri meiri um etta leyti. Gur bati n sustu vikuna. Sjlfsagt hafa vorharindin kosta essa litlu sveit 1020,000 kr. Hinu gleyma menn, a jafnmikinn gra m telja gum vorum.

ann 9.segir Vestri:

Viarskip barst fyrri hluta mamnaar inn Hrtafjr. a var mannlaust og siglulaust, og ekkert v nema timbur, en fermt var a borviog plnkum upp a ilfari. a var a sgn 30 lna langt og 10 lna breitt og manngengt undir iljur. Hrtfiringur er veri hefir Amerku, segir slk skip algeng ar vi viarflutning m og vtnum og venjulegast hf aftan ru skipi. En a er rin lei ef skipi hefir flkst aan. [ Lgrttu ann 20.er sagt a skipi hafi san reki t aftur me snum].

Norri birti fregnir r Skagafiri ann 22.jn, dagsettar ann 8.:

Framan af vetri mtti t heita fremur g, var hr mjg umhleypingasm vertta jlafstu. tsunnan veur me mikilli rkomu, og fr s t illa me tigangshross. Jr handa tigangshrossum var allan ann hluta ngileg. Um jlaleyti var kyrrt veur me frosti. Me byrjun janar br til u og hlst g t til 15. s.m., geri noran hr, vg, en upp fr v fr tin mjg a spillast, og mtti heita a allan orrann vri t mjg bg, oft hrar og miklir umhleypingar. Lagi va mikla fnn, en sumum stum t.d. Blnduhl venjumikil svellalg. Tk mjg a harna um jr handa tigangshrossum, svo a mikill fjldi eirra var tekin hs og hey, voru sumstaar fr 50-60 hross gjf, sem ekki litu t r hsum. gunni var tin stilltari, en jarleysi hi sama. etta jarleysi og t hlst anga til 14. mars, geri bestuhlku og tk upp allan snjgadd af jru. 4. aprl fr aftur a spillast. Var nokkra daga ri stillttarfar, t.d. vestan strhr . 7. s m., og aftur einhver s mesta rigning sunnan sem komi getur ann 8., plmasunnudag, 10.aprl gekk aftur til noranttar. skrdag, 12.aprl, hl niur kaflega mikilli fnn, og upp fr v fr tin alvarlega a spillast aftur. Mtti heita, a vri alveg jarlaust um allan Skagafjr, ar til sumardaginn fyrsta, a fnnina tk dlti upp af slbr. Hugu menn a n vri hru tinni loki, og voru n margir farnir a vera rotum me hey, eftir svo venjulangan innistutma hrossum og f. En ekki var ll ntt ti enn, hi harasta var eftir. Me sumarkomunni gekk hverja strhrinaaf annarri, svo ekki liu nema fir dagar milli, snarpasta hrin var 27.aprl, var fjldi bnda orinn uppi me hey, svo a hross stu sumstaar gjafarlaus inni, en sumir hfu enda reki f sitt burt fram dali, ar sem veursld var meiri. Margir voru hinn bginn svo vel staddir me hey, a eir gtu hjlpa. Kornmatur var mikill kauptnum og var hann tekinn handa skepnunum mean til vannst. M telja vst, a mikill fellir hefi ori, ef verslanir hefi ekki veri jafn vel birgar af kornvru einkum Grnuflagsverslun Saurkrk. Umskipti tinniuru fyrst 18. ma. mtti fyrst heita, a allvast kmi upp jr Skagafiri, og san uppstigningardag 24. ma, hefir tin mtt heita mjg hagst og n er jr grin. Tjn af essari venju hru t hefir auvita ori miki.

safold birti ann 20.jn brf af Snfellsnesi dagsett 12.jn:

Han er ftt a frtta nema yfirleitt mjg slma verttu a sem lii er af essu ri, og slys sj og landi, og ar afleiandi erfiar kringumstur hj mrgum. Fr nri fram gulok mjg stug vertta, skiptustsfellt snjkomur, oftast me vgu frosti, og kalsa-rigning og bleytukafald milli, sem endai me frosti og freum. gulok kom mjg hagfeldur bati hlfan mnu; var alau jr byggog klakalaus va undan snjnum, og fr stku sta a sjst grur kringum bi. Sumir bndur voru farnira byrja jarabtum. En mijan einmnu skipti sngglega um verttu; upp r strrigningu gerieinhverjamestu noransnjkomu, svo heita mtti frt bja milli; essi norantt hlst stugt ar til er liin var hlf sjtta vika af sumri. ennan tma allan komu a eins einar tvr regnskrir, en sfeld nturfrost og oft lka daginn me kafalds-kfi, en hgur og bjartviri milli, og tk upp snjinn daginn. Nokkru eftir sumarml geri sngglegt noran-hlaup me byl; frst Kristjn Ltrarst. Hinn 14. ma var svo miki kafald, a varla var frt bja milli, og tk sumstaar fyrir jr, og komu ekki upp aftur snp fyrr en eftir 5 daga, ar sem mestur var snjrinn bygg. San hefir ekki komi kafald til muna. Fyrstu 6 vikur sumarsins var ekki frostlaust a nttu nema 9 ntur alls enda alveg grurlaust fram til fardaga, og tlit var a skepnur mundu alveg visna upp af grurleysinu. Ekki er gert or miklum vanhldum skepnum, a margir vri heylausir. ... Svo hefir a lka hjlpa, a skepnur hafa veri gum holdum sumarmlum. munu sumir hafa misst nokku af unglmbum, og einn bndi, Jn Jhannesson Hraunfiri Helgafellssveit, missti40 fjr i sjinn. Sani fardgum hefir veri sunnantt, oft hvss, og rigning mikil.

Dagfari Eskifiri segir ann 16.:

Tin hefir veri hin besta allan ennan mnu. Er n mjg teki a gra. Samt er enn mikill snjr fjllum, tt hann fari um minnkandi. s er fyrir Skagafiri og Hnafla.Var Kong Inge a hverfa fr a fara inn Saurkrk. Fjrurinn allur si akinn, sagi Schitz skipstjri.

Austri hrsar t ann 16.jn:

Verttan hefir veri hin kjsanlegasta undanfarna viku. Sannarleg sumarbla degi hverjum; mestur hiti 20 R. forslu. Tn eru n ll orin igrn hr og fflar og sleyjar farin a teygja upp glkollana.

safold segir ann 22.:

Vertta hin hagstasta essa viku, stillingar me okusling um ntur en slskini daginn. Gar horfur eru v grassprettu.

Lgrtta segir ann 27.:

Veri er n hi besta degi hverjum. Fyrstu tnblettirnir hr vi binn voru slegnir n um sustu helgi.

safold segir af hafs og t pistli ann 27.jn:

Hafsinn sigldi sta t af Hnafla sjlfan hvtasunnudag, 3.jn, eftir 5 vikna dvl ar inni llum fjrum. Aeins autt me eystra landinu lengst af. Hpp fylgdu snum ltil sem engin, nema a Steingrmsfiri nust 100 hnsur og hfrungar. Gangver hnsum er 5 kr. Hfrungar ekki hafandi til matar.

Vertta er allhagst orin og hefir veri um tma fyrir grasvxt, enda er hann sagur vonum framar orinn og lklegur va. mjg tpur mrlendi; mrar hafa skrlorna hinum venjumiklu og langvinnu urrkum vor. Nttfall hefir btt r valllendi. ar hefir v sprotti furufljtt og vel.

jlfur segir af hafs 29.jn, frttin er dagsett Skagafiri 14.jn:

Hafs kom hr inn fjrinn sustu viku svo ekki var stundu fuglveii vi Drangey. ... N er allur hafs farinn ...

Dagfari segir fr rigningu og skriu frtt ann 29.:

Hr kom afskaparigning um sustu helgi [23.-24.jn]. a var a, sem tungu vorri er heppilega kalla steypiregn. a var eins og hleypt vri fr llum stflugrum og flgttum himnanna og drottinn tlai a drekkja jrinni og jararbrnum voafli. Smlkir uru a streflisvatnsfllum og fleygust fram og fyssuu skolmrauir ea kaffibrnir til sjvar. Heljarmikil skria fll r Hlmatindi me ferlegum hvaa og gn, brestum og dunum, og minnti skruggur suur Sjlandi. Kom bylgjukast sinn, er skrian fll hann, og bar a hr yfir til kaupstaarins me eim krafti, a bryggjur skemmdust eitthva og btar brotnuu, svo a eir uru ntir. Bjuggust menn vi urrkum og hita eftir etta mikla steypiba og tti mnnum tin bmannleg. En s von rttist ekki. Br til kulda um mija viku. Dr hrmflva fjll og hnka og himininn var rosalegur, eins og haustdegi. Var a kappkynda ofnum, svo a menn yldu vi fyrir kulda. Skrian, s er geti er, fll ritsmastaurinn einn. Er hann alveg horfinn skriuna, hvort sem hann er brotinn ea ekki. Str steinn fll annan, en sakai ekki.

Austra ann 30. kemur fram a skrian hafi falli ann 24.

Norri segir ann 29.jn:

mnudaginn [25.] br til noranttar, sem san hefir haldist me okuleiingum og kulda, rijudaginn rigndi tluvert. tlit me grassprettu er gu meallagialmennt.

Jl: Fremur hagst t. Vestanlands var urrklti, en eystra kom gur urrkkafli. Kalt.

jviljinnlsir t jl:

[7.]Vertta all-hagst a undanfrnu bi hr Suurlandi og annars staar, er til hefir spurst.

[12.]Vertta hefir veri fremur kld og vtusm sustu vikuna. Grasspretta tnum er n orin i meallagi hr sunnanlands, en miur tengi. Tnaslttur er ann veginn a byrja, vast hvar.

[18.] Vertta hefur veri frmunalega kld a undanfrnu, og rosasm. N sustudagana, hefur brugi til noranttar og urrka.

[27.] Vertta hefur vori allg a undanfrnu, kaldara lagi. Va er bi a hira nokku af tu.

Dagfari Eskifiri lsir t eystra jl:

[12.] Tin hefir veri leiinleg og reytandi: sfelldar okur, vtur og kuldar stundum.

[18.] Tin er alltaf hr og stir. Sunnudagskveldi ann 16. .m. geri hr snj ofan mijar hlar. Skepnuhld eru va ill hr eystra. Frst hefir, a bndi einn Skridal hafi misst 30 r verinu mikla seint sasta mnui. Kuldar komu miklir eftir veri, svo a gagni var lti af vtunni.

[23.] Tin er alltaf heldur kld og leiinleg.

Vestri er heldur ekki ngur ann 21.jl:

Tarfar hefir veri venjulega kalt og rosasamt alla essa viku; hvta kafald um hdaga svo grtt hefir ori ofan a sj og alhvtt niur fyrir mijar hlar. Er a vanalega kuldalegt essum tma. Skip sem a noran hafa komi segja a mjg mikill s liggi ti fyrir Strndum, skammtfr landi en glggar fregnir um hve langt hann liggur austur me Norurlandinu. sj hefir ekki gefi um lengri tma, og eir sem sast reru fiskuu lti ea ekkert, enda var nissamt sjveur.

Norri rir kulda ann 20.jl - lka Noregi:

Kuldat hefir veri n a undanfrnu me rfelli. Grna hefir rt ofan a sj n sustu ntur. Grasvxtur er gu meallagi. Svo er a sj af norskum blum er vr hfum s a dma kuldar hafi veri Noregi n um hr. T.d. var svo miki frost afarantt 1. .m. a strgripir frusu hel elamrk.

Enn talar Norri um kulda ann 27.jl:

Tarfar hefir veri slmt stugt n a undanfrnu, kaflegir kuldar og rfelli. Ganga margar sgur um a r nstu hruum en ekki vitum vr hvort r eru sannar. annig er fullyrt a Keldhverfingar hafi veri lei til Hsavkur me ull sna snemma essum mnui, en sni aftur Reykjaheii vegna snjyngsla og frar. F r Reykjadal er sagt a hafi fennt eistareykjaafrtt, og daginn ann sem margir Skagfiringar byrjuu tnasltt, er mlt a hafi komi ar svo miki hrarl a hvtt hafi veri a sj yfir allt lglendi. gr br til landttar og tt rkoma haldist, enn er tlit fyrir gagngera veurbreytingu.

safold rir t ann 28.jl:

Vertta kalsamikil heldur, um ennan tma rs, tt hlrra s n aftur en var um mijan mnuinn. Afarantt sunnudaga 15. .m. hafi snja ofan bygg fyrir noran og nstu ntur eftir. var 2 stiga hiti Blndus um hdegi. essu fylgdu urrkar ar nyrra og var engin tugga komin gar sustu helgi um Hnavatnssslua minnstakosti. Grasspretta olanleg tnum; tjr misjfn, sngg mrlendi. etta kast hefir kippt hskalega r llum grri.

ann 1.gst birti safold brf r Dlum, dagsett 24.jl:

Helstu frttir han eru r, a tin hefir veri afarkld n um hr. a hefir verisfelldurnorangarur san7. .m., og iulega snja fjllin niur undir bi og oft kafaldsfjk i bygginni. ur hafi gengi blvirium 5 vikna tma, v eiginlega kom vori hr eigi fyrr en um jnbyrjunog eim tmaspruttu tn svo undurfljtt, a au eru orin meallagi. En tjr er afarsngg; engjar hljta v a vera afleitar sumar, v n um tnaslttinn er vanalega besti tmi eirra a spretta, en vi enna voakulda hefir ll jr htt a spretta, sem von er til, egar sannarlegt vor er eigi nema rman mnu, og svo kemur allt i einu kld haustvertta.

gst: Hagst, en fremur kld t. urrt lengst af um mestallt land.

Lgrtta segir ann 8. a veur hafi veri hi besta jhtardaginn 2.gst, slskinshiti og logn mestan hluta dags.

Norri segir af hiringu ann 3.gst:

Tarfarhefir veri mjg gott vikuna sem lei. Munu flestir n vera bnir a n inn tum snum me gri verkun.

jviljinn (Bessastum) lsir t syra nokkrum pistlum gst:

[6.] Vertta hefir veri stug og urrkaltil um hr. Hefir lti nst inn af tu, enn sem komi er og horfir til vandra, efeigi raknar brlega r.

[13.] Tarfari hefir sustu vikuna veri urrka og votvirasamt, svo a heyurrkur gengur treglega, sem reyndar er naumast njung hr Suurlandi. Menn lifa n enn eirri voninni. a allt slampist af olanlega, eins og vant er.

[16.] Tarfari einkar hagsttt. san um helgina sustu, og urrkdagar gir, san13. .m.

[25.] Tarfar hefir haldist mjg kjsanlegt, sfelldir urrkar undanfarna daga, svo a bndur hafa n inn miklum heyjum, og tgerarmenn fengi fisk sinn urran.

Inglfur segir ann 20.:

Noran r ingeyjarsslu er Inglfi skrifa um sustu mnaamt: Ekki ttist nttran hafa snt okkur ngu rkilega tvo heimana vor, v a i mijum jl tkst henni fyrst a ganga fram af sjlfri sr. - mtti heita a vri strhr til fjalla og heia i viku, en krapahr i sveitum me 12hita (R.) um hdaginn. Tur hafa hrakist og skemmst til muna, ekki fyllilega eins og fyrra og n eru menn ann veginn a hira tn sn". fellinu um mijan jl fennti nokkrar saukindur Reykjaheii og var nyrra. Fjararheii og Smjrvatnsheii eystra komu umbrotaskaflar.

Inglfur segir ann 9.september:

Afarantt 21.gst hvtnai niur sj norur Hsavk og frostntt var ar 23. s.m. Tur nust me gri verkun ingeyjarsslu, tt r rigndi nokku, va kuldinn vari r skemmdum.

Dagfari Eskifiri segir:

[15.]Vertta hefur veri mjg kld hr a undanfrnu. ykkviri og okur hafa n haldist heilan mnu svo vart hefur slina s.

[29.]Hr hefur veri mesta kuldat allt ar til n sustu dagana. Hefur oft snja hr fjll og stundum niur mijar hlar. Af Norurlandi er a frtta lka verttu. fyrra mnudag [20.gst] hafi veri alhvtt af snj sj niur Siglufiri.

Vestri segir ann 25. a gvirist hafi veri vestra allan ennan mnu og hver dagurinn mtt heita rum betri og bjartari.

Austri birti eftirfarandi brf ann 27.:

Austur-Skaftafellssslu 9.gst 1906. Mikill munur hefir veri tarfarinu hr um slir n og fyrra. var eitthvert hi hagstasta sumar er komi hefir manna minnum, og eftir a hin gtasta haustvertta, en skammt var lii af nja rinu, egar vertta tk a spillast og fyrir orra voru flestar skepnur komnar gjf skum frea. San voru lengstum hagleysur orrann og guna, enda vanalega snsamt, eftir v sem hr gerist og egar stillti til um gulokin, var kominn svo mikill snjr a slbr vann seint honum, og voru ekki komnir upp ngir hagar lglendi, egar br til rigninga um byrjun aprlmnaar. Voru svo umhleypingar um hlfan mnu, a fdmum stti, og tk skjtt upp allan snj, en mist dundu ofsaveur, strrigningar ea hagl-skrir og fr a mjg illa me saufna, er sleppt var til fjalla. Rtt fyrir pska gekk til algjrrar noranttar me frostum og fjki og helst s kuldat stugt a heita m fram yfir uppstigningardag(24. ma), og yfir tk dagana 27.-28. aprl. st a ofsarok noran me frostgrimmd og kfi,a slk veur munu hr aldrei hafa komi um a leyti rs san fellisvori 1882. Hraktist f, er til fjalla var komi og lenti sumt fnnum, en sumu sl niur til daus. munu fir hafa ori fyrir miklum fjrmissi sjlfu verinu, en lengi hefir fnaur bi a afleiingum ess. Svo var veurhin mikila lftir og gsir fundust msum stum daurotaar eftir byl ennan. Miklar skemmdir uru sumum jrum af grjt- og sandfoki og sumstaar fuku jrnk af hsum. Sauburur gekk misjafnlega og var va lambadaui mikill, en flestar r munu hafa trt af, r er ekki uru fyrir slysum. Margir fru n ekki fr, eir er ur hafa gjrt a, enda fer a a vera rugra skum flksleysis. Eftir uppstigningardag fr tin smbatnandi, og var skileg vertta mestallan jnmnu og framan af jlmnui svo grasvxtur var sumstaar meallagi ea betri. San slttur byrjai hafa gengi sfelldir urrkar, og horfir n til mestu vandra enda eru menn farnir a tala um a gjra samtk til a panta sr furbti fr tlndum hva sem r v verur.

September: Nokku skakvirasamt en fremur hltt.

jviljinn birti ann 6.oktber brf, dagsett Hornstrndum ann 3.september:

Vertta var hr venju fremur kld sastlii vor, sfelldirfrostningar, me kafaldshrum ru hvoru, og hlst s vertta til fardaga, enda hafsinn nr landfastur og mtti heita. a allar skepnur stu gjf, en uru skepnuhld almennt g. Um fardaga br til hlvira, svo a jr leysti og fr a gra, svo a um slstur var alls staar kominn ngur skepnugrur, og hlst g t til mis jlmnaar. 17.19. jl geri snjhret, svo a sumstaar var klfasnjr tnum, og stu kr gjf 34 daga, sem er dmaftt um ann tma rs. Upp fr v mtti kalla, a aldrei kmi regnlaus dagur fram yfir mijan gst. svo a tur voru ornar mjg hraktar. Seinni hluta gstmnaar voru bestu urrkdagar, og nist inn allt hey, sem laust var. Fr septemberbyrjun hafa haldist votviri.

Norri birti ann 12.oktber brf r rfum dagsett 10.september:

Vertta var kld og urrkasmframan af sumri, jl var fremur votvirasamur, einkum seinni partinn, og fyrstu vikuna af gst, svo a sumstaar var ekki hirtur fyrsti tubagginn fyrr en 9. gst. Eftir a var heyskapartin g mnuinn t, en san byrjun sept. hefir veri votvirasamt, svo ekki hefir veri hgt a a n inn heyi. Grasvxtur var gu meallagi. Skepnuhld voru g vor rfum og lambadaui enginn; en rum nlgum sveitum voru va fremur slm fjrhld og talsverur lambadaui.

ann 13. geri ofsaveur va um land me tluverum skum. Austri segir ann 15.:

Hroaveur af suri, ofsastorm og rigningu, gjri hr afarantt . 13. .m. Fylgdi v rumur og eldingar miklar og er a mjg sjaldgft hr eystra. Heyskaar nokkrir uru af vatnagangi n 13..m. Hrai. Mestir uru eir Skriuklaustri Fljtsdal, ar flddi Jkuls yfir nesi og spai burtu yfir 50 hestum at heyi.

Inglfur segir ann 16.:

Ofsaveur suaustan var hr og va um land mivikudagskveldi [12.] og nttina. fauk grind geveikrahlisins Kleppi nreist og tapaist miki af trjnum t sj.

jlfur segir af skum pistli ann 21.:

Skaaraf ofvirinu afaranttina 13. .m. hafa ori tluverir, einkum rnessslu. ar strandai gufubturinn Njll eign Lefoliisverzlunar Eyrarbakka, rak ar upp land, langt upp fyrir fjrubor, og verur eflaustekki n t aftur. sama veri sleit upp vruskip til lafs kaupm.Arnasonar Stokkseyri, og keyri land upp fram undan Kaalsstum, milli Stokkseyrar og Eyrarbakka. Miki af vrunum skemmt. etta er rija vruskipi til hr. . ., er stranda hefur i r, og eru a sjaldgf hpp. Mannbjrg var af bum essum skipum. A Stokkseyri brotnai fjldi rrarbta. Allva fauk miki af heyi i essu ofsaveri og jrnk af hlum, ar meal tverkum Skeium; enn fremur jrnak af llum bjarhsum Skeihholti, og ak af bastofu Ausholti lfusi. Veri var eitthvert hi mesta manna minnum ar austanfjalls.

ann 3.oktber segir Lgrtta fr skipskaa Faxafla illvirinu:

Farist hefur skip han r Reykjavk strvirunum um mijan sastliinn mnu, Hjlmar", seglskip, er Thor kaupm. Jensen tti og notai til flutninga hr um Flann. etta sinn var a leigt Duusverslun og var heimlei sunnan r Leiru. 5 menn voru skipinu og hafa farist me v.

Lgrtta segir enn af tjni septemberverum ann 10.oktber:

r Hnavatnssslu er skrifa: ... Strfeldir heyskaar uru hr 13.september, einkum ingi og Vatnsdal. rak og upp sktu Skagastrnd,sem Hemmert tti, og brotnai hn; hafi veri mannlaus ar fyrir framan ..."

Fjrskaar uru vi Norur Norurrdal rigningakastinu eftir 20. september. in flddi yfir eyrar og nes og tk me sr f, sem ar var. Milli 30 og 40 kindur hafa fundist reknar, en hve margt f hefur farist ar alls er vst; sagt a bndinn Desey hafi misst flest sitt f.

jviljinn segir af skum ann 10. og 13. pistli ann 18.:

ri tjn hefur hlotist af aftakaverinu, afarantt fimmtudagsins 13. .m., noran og sunnanlands, ar sem til hefur spurst, og mun eigi allt frtt.Kolaskip til Grnuflagsins, Emanel", sleit upp Saurkrk. Menn bjrguust. ... Gufuskip rakst sktuna Morning Star", eign Aug. kaupmanns Flygenrings Hafnarfiri, og laskaist hn eitthva. Ennfremur missti Einar seyri uppskipunarbt, stran og vandaan.

sunnanrokinu 10. .m. fuku 100 hestar af heyi Lkjamti i Hnavatnssslu. Var ann dag afspyrnurok Norurlandi, og hafa eflaust var ori skemmdir, tt eigi s a frtt. Rangrvallasslu hafa heyfok ori ur sumar msum bjum. Mestu tjni hafa eir ori fyrir Jnas bndi Arnason Reynifelli og feigur Jnsson Nfurholti. Missti hinn fyrrnefndi 70, en hinn sarnefndi 100 hesta af tu.

Vestri segir fr skemmdum vestra pistli ann 15.:

Stormat hefir n veri allmikil essa sustu viku og rkomusamt. Hvassast var afarantt ess 13. .m.; var afspyrnurok. Mtorktterinn Tilraun" fr Eyrarbakka rak land hr yfir hlinni, en nist fram aftur sama daginn. Var hann lekalaus og ltt ea ekki skemmdur nema strkjlur og stri. Nokkrar skemmdir uru og hsum bnum, og einn mtorbtur fauk og brotnai nokku.

ann 8.oktber rekur Inglfur enn skemmdir verinu:

Miklir skaar uru va um land af verinu 13. sept. Vi Hrsey sukku rrvlarbtar, og einn Hsavik. Hann nist aftur ltt skemmdur. Heyskaar uru va Eyjafiriog ingeyjarsslu.

Dagfari Eskifiri segir ann 24.:

A kveldi hins 12. .m. voru svo miklar rumur og eldingar hr, a menn minnast eigi slks san sumari 1875, egar skufalli mikla var hr um Austurland.

Blai Reykjavk greinir fr v ann 6. oktber a rumuveri hafi einnig n til Vopnafjarar.

Oktber: Nokku hagst t.

N var talsmasamband a komast milli landshluta - og ritsmi til tlanda - og veurfrttir fru a berast milli landshluta - og smuleiis frttir af smslitum vegna veurs. safold segir smafrttir af t ann 3. oktber og Inglfur af smslitum ann 21.:

safold [3.]: Tarfar segja smafrttir dag og gr hi besta austanlands og noran. Hefir veri ndvegist fr v ndverum september. Inglfur [21.]: Smslit hafa enn ori allmikil landsmanum. Hefir ekki veri hgt a smtala vi Akureyri essa dagana nema mjg slitrtt. Sagt er a annar rurinn s slitinn Skagafiri.

Norri segir ann 12.:

Jarskjlftafundu menn hr bnum um mijan dag laugardaginn var. Hann var talsvert harur og afar snggur.

ttavita mikinn hefir Meterologisk Institut Kaupmannahfn lti seta hs H. Schiths bankagjaldkera. Hann hefir hendi fyrir a veurfrislegar athuganir og smar r n til stofnunarinnar hverjum degi.

Hendrik Schith athugai lengi veur Akureyri - loftrsting allt fr 1874, en mldi jafnframt hita og mat vind fr 1881. Hann geri jafnframt veurskeyti fram aprl 1907, en var skeytastin Akureyri flutt anna.

Lgrtta segir af strandi pistli ann 31.oktber:

Strand var 14. .m. lafsvk, sleit upp fiskisktuar hfninni og rak land; hn ht Clarna, eign Einars kaupm. Markssonar. Mannskai var ekki, en skipi mjg broti.

safold segir af t ann 17.:

a hefir veri ri umhleypingasamt haust hr sunnanlands. Dag og dag ea jafnvel 2 daga r stku sinnum fagurt sumarveur, bla jafnvel og hlrra en um hsumari, t.d. um fyrri helgi, en ess milli mestu rosar. Klna geri ekki fyrren um essa helgi. Laugardag 13. var hann fyrst landsunnan, en snerist tsuur er daginn lei, me slyddu. S tt hlstfram sunnudagskveld og hvessti tluvert. En um mija ntt var hann genginn upp norur, me aftkum, er stu fram yfir mijan dag gr. fr a slota lti eitt. N er veri gengi niur. Fjk var lti sem ekkert me essu veri hr vi sjinn, en tluvert til sveita; og bylur til fjalla. Ritsmafrtt a noran segir hafa veri strhr Eyjafiri fyrradag og hefir sjlfsagt gengi miklu var um norurland. Tali mjg htt vi fjr skum ar.

Austri fjallar um tina pistliann 20.oktber:

Verttan hefir veri hin kjsanlegastan yfir alla haustkauptina blviri degi hverjum, sem um hsumar vri. En n um sustu helgi breyttist verttan og gekk til norurs me hr og snj, mest mnudaginn. Mun veur etta hafa gengi yfir allt land. Hrasmenn sem komu ofan yfir Fjararheii i fyrradag me hesta sgu allmikla fr heiinni, voru eir 7 tma yfir heiina. gr og dag var gott veur svo snjr er a mestu tekinn upp.

jviljinn segir af t oktber:

[6.] Vertta hefir veri mjg stug nokkra daga, skrir ru hvoru, en urrt milli.

[13.] Tinhefir veri heldur kld undanfarna daga, tsynningur, en rigningarlti.

[20.] Tarfar. Noranfrost nokkra undanfarna daga, n sem stendur tsunnan rigning.

[31.] Fr safiri er jviljanum rita 18. oktber: T var hr mjg hagst fyrri hluta .m., og fll enginn snjr llendi, fyrr en 11. .m., og san geri noran hr me all-mikilli fannkomu 14.17. .m. Fjrskai allmikill vari noranhretinu um mijan .m., ar sem sra Pll Stephensen Melgraseyri missti yfir 50 fjr sjinn, er rak dautt Vatnsfiri, og ar grennd".

Vestri segir af smu fjrskum ann 22.:

Tarfar hefir verihi versta framan af sastl. viku. Stug noranhr, a v er heita m, san laugardagskvld 13. .m. Inn-Djpsmenn telja a me verstu verum, er ar hafa komi og ollia va allmiklumfjrskaa. A sgn kva farist hafa um 50 fjr sjinn Melgraseyri; nokkrar kindur fundust dauar bersvi og um 20 frust Langadals. Margt f vantai, er fregnir brust sast og vst er um afdrif ess.

A kvldi .18. var grarlegur bruni Akureyri, fimm str hs auk bakhsa, smrra pakkhsa og skra brunnu. Sagt var frtt Norra ann 19. a meir en 100 manns vru hsnislausir eftir brunann. Eldbjarminn sst austur a Mvatni - ar hldu menn a Gagnfrasklahsi nja (Menntasklinn) vri a brenna, a sgn Norra.

jlfur greinir fr v ann 16.nvember a maur hafi ori ti oktberhrinni:

Maur var ti 14. [oktber] millum Slvabakka og Lkjardals Refasveit, Jn Jhannesson a nafni, kenndurvi Kurf Skagastrnd og aan kynjaur en hinn 14. f.m. geri gurlegt veur Hnavatnssslu af noraustri me strrigningu, en snerist frost og hr um nttina.

jviljinn birti ann 21.nvember brf r rneshreppi Strndum, dagsett 24.oktber:

egar vika var af jl br til urrka, og um mijan mnuinn var alhvtt sj, og l snjr ofan mijar hlar t allan jl. Hret etta tk miki af heyskapartmanum, v a marga daga var svo slmt veur, a ekki var stai a sltti, n sinnt annarriheyvinnu. Me byrjun gstmanaar hlnai, en hldust okur, og flviri, til 17. g. komu loks urrkar. er stu vikutma, og nist inn allt hey, sem laust var, en miki af v mjg hraki, og tur lklega hlf-ntar. Grasspretta var meallagi sakir grar tar i jn. Me septemberkomu sneri til rosa, og strvira af msum ttum, svo a hey, sem slegi var eftir 1.september, nist ekki, fyrr en lngu eftir leitir, og misstist nokku aftaka-roki13. sept.

Lgrtta greinir ann 31.oktber fr veurskeytasendingum:

Mnnum hefur lengi veri ljst, a a mundi koma veurfringum og veurspm Norurlfu a miklu haldi, ef hgt yri a koma veurfrttum daglega han til annarra landa. ess vegna hafa veurfringar jafnan veri v mjg hlynntira hinga til lands vri lagur ritsmi; skmmu eftir 1880 var leita til margra rkja Norurlfu um styrk til slandssma og var etta ein aalstan, a llum vri fengur veurfrttum han. S mlaleitun bar engan rangur, annan en ann, a Danmrk ht fyrsta sinni a styrkja fyrirtki ef a kmist ft. N er sminn kominn og n hefur Veurfristofnunin Kaupmannahfn ri Knud Zimsen verkmeistara til a senda daglega han smskeyti um veri, um loftyngd, vindstuog veurh, skjafar og rkomu og lofthita. essi skeytasending hefst ekki fyrr en einhverntma nsta mnui. Lkur eru fyrir v, a veurfristofnuninmuni lta sma til sn veurfrttir fr fleiri stum hr landi. essi smskeyti eru svo haganlega oru, a hvert eirra jafngildir 4 orum og er borgunin 2 kr. 80 aurar fyrir hvert skeyti, ea rmar 1000 kr. ri.

Veurskeytasendingar til tlanda hfust Seyisfiri seint september, en san lka Akureyri og Blndusi. Fari var a senda fr Reykjavk seint janar 1907, fr safiri 1909 og Vestmannaeyjum 1911.

Nvember: Hagst t lengst af. Hiti meallagi.

ann 6.nvember segir Lgrtta fr smabilunum:

Afarantt mivikudagsins sastliinniviku [31.oktber] slitnai landsminn milli Hofs Vonafiri og Grmsstaa, uppi Dimmafjallgari. Bndinn Grmsstum athugai fyrst skemmdirnar og smai hinga, a rurinn vri margslitinn dlitlu svi og einangrararnir brotnir 10 staurum. Normaur, sem er Grmsstum til eftirlits me smanum, var staddur Hofi, og fr hann n uppeftir til ess a sj, hva um vri a vera. Hann s strax, a skemmdirnar voru eigi af mannavldum, heldurhafi klaka hlai utan rinn singarveri svo miklu, a hann oldi ekki au yngsli. Sama er a segja um einangrarana, a klaki hafi hlaist a eim og eir sprungi,er rurinn fll. shylki utan um rinn kva vera nrri eins gilt og smastaurarnir. Fljtlega var gert vi essa bilun, en eigi ann htt, a rirnir vru festir aftur staurana, heldur liggja eir fyrst um sinn jr shylkjum snum, og eru ann htt vel geymdir um ennan tma rs. N hafa veri gerar rstafanir til ess a fjlga staurum Dimmafjallgari, v smastjrinn telur a svi visjlasta kaflann allri smaleiinni, og eru staurar, sem afgangs voru Akureyri, sendir til Vopnafjarar.

safold lsir nvemberveri stuttum pistlum:

[3.] Mesta veurblaessa dagana, einkum i gr og i dag, sumri lkara en vetri.

[14.] Sfeldar rigningar og frostleysur, me ngum stormum.

[17.] Eftir langvinnar ur me alauri jr tk til a snja gr ltilshttar af austri. En i dag noranbylur, frostltill .

[24.] Hlnai fyrradag og er a enn.

Norri segir fr jarskjlftum ann 9.:

Jarskjlftakippi sj var vart vi ntt, tveir eirra voru allharir, annar kl.10 hinn kl.1.

Dagfari Eskifiri segir ann 15.nvember:

Vertta hefir veri g a undanfrnu, en hafa gftir eigi veri sem bestar. dag er kafaldsveur. Jarskjlfta var vart Akureyri afarantt 9. .m. Einnig fannst jarskjlfti nlega Vopnafiri.

Lgrtta segir ann 21.:

Vlarbturinn Bi, flutningabtur Kjalnesinga, slitnai upp hr hfninni laugardaginn [17.] og rak hann land niur af b Geirs kaupm. Zoga. Eitthva hafi hann skemmst, en ekki mjg miki.

jviljinn segir 29.nvember fr fjrskum:

Fjrskaar uru nokkrir Melasveit Borgarfiri 17. nv. i noranhretinu, einkum fr bjunum Melum og Fiskilk. Fjrskaar uru feinum heimilum Mosfellssveit ofsaverinu 17.-18. .m., nokkrar kindur, sem tndust Kldukvsl, og Varm, en hvergi til mikilla muna, a ftkum s a full tilfinnanlegt.

Um mija fyrri viku hlnai, og hafa san veri votviri, og t fremur stug.

Austri rir veur ann 24.nvember:

Fyrri hluta vikunnar setti niur nokkurn snj.en eftir mija viku hlnaiaftur, svo snjr er a miklu leyti tekinn upp. dag er enn blviri.

Austri segir ann 1.desember ( trlega vi veri um 17.nvember):

Fjrskaar tluverir uru Borgarfiri, Kjs, Mosfellssveit, rnessslu og Rangrvallasslu; hestar lka fenntir.

Dagfari birti ann 31.desember brf r rfum dagsett 27.nvember:

Tin hefir veri mild og g a sem af er vetri; mest frost 19. .m. kl.8.fm 8 stig Celsius. Lmb voru fyrst tekin gjf um mijan ennan mnu, enda geri nokkurn austanbyl 17. .m. tveimur austustu bjum sveitarinnar, hinum bjunum snjai lti og ekkert sumstaar. rum bnum, sem bylurinn ni til (Hnappavllum), fennti kindur, og hafa fundist 30 kindur fnn. N er ori alautt, og hg a.

ann 19.desember birti safold brf r Rangrvallasslu miri, dagsett 28.nvember:

Tarfarhefir veri stirt hr og stugt etta haust, allt fram a byrjun .m. [nvember]. batnai vertta og hlst a til 15., en versnai aftur. Hinn 17. geri hr aftaka-vonskubyl, sem hlst til 18. Fnaur var ti um allt og uru va fjrskaar meiri og minni. F fennti, og er n sumt fundi, mist dautt ea lifandi. Fr mrgum bjum sem liggja nrri ver (Markarfljti), hrakti f hana og frst ar. var nokkru bjarga lifandi eftir bylinn, er hafi stai bkkum hennar og hn fl langt upp yfir . Hross lentu og allmrg fli r henni fram undan Fljtshl utanverri (mts vi Lambey). Munu au flest hafa nst lifandi, vi illan leik; stu ori mijar sur. uru bjrgunarmenn varir vi eitt hross dautt. eir tldu lklegt, a fleiri kynni au a vera; v fleira vantar af hrossum, sem hfu haldi sig ar. Heyskapur var via heldur rr hr um slir, sakir ess, a grasspretta var heldur me lakara mti, og ar vi bttist, a slttur var mjg endasleppur sakir rosa og rigninga. Munu margir hafa gengi nrri sr me a farga km og jafnvel lmbum.

Desember: Nokku umhleypingasamt, en vast snjlti og t fremur hagst. Kalt.

Lgrtta segir fr happi hfninni frtt ann 5.desember:

Vlabt sleit upp hr hfninni skarpri stormhviu n laugardagskvldi [1.desember]. a var Gammur" Bjrns Gslasonar, sem hann hefir haldi han t til fiskiveia haust. Btinn rak upp a drttarbrautinni og upp hana, og brotnai ar stykki r kjlnum mijum, en anna skemmdist hann ekki, og var tekinn ar upp til vigerar.

jviljinn lsir desemberverinu:

[7.] Tarfarstugt sasta vikutmann, mist snjr og vg frost, ea hlkur, og rosaleg t.

[14.] Tarfarstorma- og rigningasamt. nema snjar, og vg frost, sustu dagana.

[21.] Tarfarumhleypingasamt, tsynningskafaldshrar og stormar.

[29.] Hvt jl og allmiklar frosthrkur hr syra, 810 stig R vi sjinn.

Austri segir ann 8.desember:

Strhrarveur gjri hr um sastlina helgi (1. til 2. desember]. Setti niur mjg mikinn snj. En sari hluta vikunnar blnai svo a snj tk tluvert upp. Skemmdir uru nokkrar talsmarunumhr bnum n strhrarverinu, Skemmdirnar uru aallega rum eim er lgu vert fyrir verinu, hlst svo mikill snjr , a eir slitnuu undan unganum. Nsta dag var strax gjrt vi rinasvo sambandi er n aftur besta lagi. Merkilegt m a heita, a i veri essu mun landsminn hvergi hafa bila leiinni til Reykjavkur, var jafnvel talsma daginn eftir ofveri alla lei til Reykjavkur.

Vestri segir af slysi frtt ann 22.:

Piltur var ti Smsstum Laxrdal Dalasslu, seint f.m. Var a skja hesta upp hls og skall moldvirisbylur. Pilturinn var um 15 ra, hann ht Jn, sonur Kristjns bnda Breiablsta Fellsstrnd. Lkivar fundi. [jviljinn segir etta hafa veri ann 15.desember].

Austri segir fr illviri ann 22.desember:

ofsa sunnanroki er gjri hr fstudagsnttina slitnai hr fr bjarbryggjunni mtorbtur, sem Helgi kaupm. Bjrnsson Borgarfiri tti og hefir ekkert spurst til hans san, en msar vrur, sem btnumvoru, fundust reknar t Selstaavk hr firinum og telja menn vlklegt a bturinnhafi sokki ar skammt fr. Beinttjn af essumun vera 3-4000 kr.

Dagfari segir ann 31. a verstu veur hafi veri um jlin, hrar og frost, mest 11. stig.

safold segir af jlaveri ann 29.:

Alhvt jl og eftir v kld. Hvassviri af msum ttum, oft me fjki.

Vestri segir um jlaveri ar vestra pistli ann 31.:

Jlaveri hefir veri kyrrt og stillt en frost allmiki. Hvt hafa au veri og eiga menn v eftir gmlu trnni von rauum pskum.

ann 1.febrar 1907 birti Norri brf af Fljtsdalshrai, dagsett 2.janar. ar er lst veri rsins 1906 ar um slir:

Tarfar gjrist kaflega um hleypingasamt og harhnjskulegt sasta kaflann fyrravetur. mist a, norvestan hroi me brunafrosti, ea fannfergju veur sinn daginn hva og stundum allt sama daginn. En tk steininn r er sumari heilsai upp okkur. Sumari heilsar. Fyrsta daginn var hr, annan dag hr og rija dag hr o.s.frv. [ann] 26. mokai niur logni sdegis eins og mest mtti vera. 27.-28. var grenjandi strhr me svo mikilli fannkomu a slkt er mjg sjaldgft Hrai. 29. var hrarupprof. Var kominn hr svo mikill snjr, a varla hefir komi annar eins jafn stuttum tma n um mrg undanfarin r. Eftir 27. ma fr tin svo sm batnandi en var hn bi vtusmog oft kaflega kld. T d. hvtnai alveg ofan i Fljt nttina milli 29. og 30. jn og mrgum sinnum hvtnai ofan mijar hlar um mnaamtin jnog jl. Jafnvel nttina milli 15. og 16. jl mtti heita blindbylur Fjararheii. Fram a essum tma hefir mtt heita fremur gott, hefir tarfar veri heldur stillt vetur. Jarir hafa veri dgar llum uppsveitum, og mun yfirleitt lti vera bi a gefa fullornu f. hefir veri mjg jarlti og jafnvel jarlaust t-Hrai san um jlafstu komu. Einnig var heihaglti Fljtsdal n um tma fyrir svellalgum.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1906. Finna m msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrsti rijungur nvembermnaar

N er rijungur nvembermnaar liinn og mealhiti hans Reykjavk er 3,9 stig, 1,6 stigi ofan meallags 1961-1990, en +0,4 ofan vi meallag smu daga sustu tu rin. Hitinn er 11. hljasta sti (af 18) ldinni. Hljastir voru smu dagar 2004 (6,1 stig), en kaldastir 2010 (0,1 stig). S liti til lengri tma er mealhiti fyrstu tu daga mnaarins Reykjavk 37.sti af 143. Hljastir voru dagarnir ri 1945 - mealhiti 8,2 stig, en kaldastir 1899, mealhiti -4,0 stig. Nliinn slarhringur var me hljasta mti Reykjavk - mealhiti hans var 9,6 stig, aeins tvisvar er vita til ess a s 10. hafi veri hlrri en n, ri 1999 (10,2 stig) og 1945 (10,5 stig).

Akureyri er mealhiti fyrstu tu daga mnaarins 1,7 stig, +1,0 stigi ofan meallags 1961-1990, en meallagi sustu tu ra.

A tiltlu hafa dagarnir tu veri hljastir Skaftafelli, vik mia vi sustu tu r er ar +1,3. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Brfell, hiti ar -2,1 stigum nean meallags sustu tu ra.

rkoma Reykjavk hefur mlst 11,1 mm, innan vi helmingur meallags, en 19,7 mm Akureyri og er a rflegu meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 12,4 Reykjavk a sem af er mnui og er a tpu meallagi.


Fremur hlir dagar

Sustu dagar hafa veri fremur hlir landinu mia vi rstma en marka engin tindi - dagar sem essir eru nokku algengir nvember. Slatti af dgurmetum hefur falli einstkum veurstvum - ekki neinum sem starfrktar hafa veri lengi nema hva slk met hafa falli feinum hlendisstvum, t.d. Jkulheimum og Setri. - En komi hlir dagar fellur alltaf eitthva af stvadgurmetum.

hlindi veri e.t.v. ekki alveg samfelld fram er ekki a sj neina verulega kulda kortunum. Hr a nean m sj sp evrpureiknimistvarinnar um h 500 hPa-flatarins og harvik nstu viku, dagana 12. til 18.nvember - og reiknimistin segir a lkur su svipuu standi vikunni ar eftir lka.

w-blogg091018b

Eins og sj m verur sunnanttin hloftunum mun flugri heldur en venja er til, mjg jkv vik eru austan vi land, en neikv suvestur af Grnlandi. Nokkur lgarsveigja er jafnharlnunum og bendir hn til ess a rkoma veri tluver. En etta er mealkort fyrir heila viku og eins og venjulega rtt a hafa huga a vntanlega bregur t af essari almennu stu einstaka daga - e.t.v. me kaldara veri.

Til gamans ltum vi lka sams konar kort - en fyrir nvembermnu allan fyrir 50 rum. S mnuur var a tiltlu hljasturallra mnaa ranna 1966 til 1971 - gt minning um a hlir mnuir geta skotist inn kldum tmabilumsstaa hloftavinda ngilega afbrigileg. sama htt geta mjg kaldir mnuir snt sig hljum tmum.

w-blogg091018a

Hr m sj stu sem ekki er svipu eirri sem sp er nstu viku - hr er um heilan mnu a ra og mjg vst a nlandi nvember ni einhverju vilka heild - lkur eru heldur gegn v (en aldrei a vita).

T nvember 1968 fr ga dma Verttunni tmariti Veurstofunnar (en a er agengilegt timarit.is). Hrmulegt sjslys var vi suurstrndina, en ritstjri hungurdiska hefur ekki flett upp hvaa htt veur kom ar vi sgu. Rigningar ollu skriufllum austanlands:

Tarfari var hltt og hagsttt lengst af. Tn voru miki til grn, og blm sprungu t grum. F gekk ti og var lti ea ekkert gefi. Fr var yfirleitt g.

Skaar. .10. frst vlskipi rinn undan Mrdalssandi og me v 9 manns. strrigningunum . 12. og 13. uru miklar skemmdir va austanlands svinu fr Borgarfiri eystra a Hornafiri. Vegir uru va frir skum skriuhlaupa, og brr og rsi skemmdust. Tvr skriur fllu hs Norfiri, og var flk a flja r hsum ar. Vegaskemmdir uru einnig Hrai, og Fljtsdal uru nokkrir fjrskaar, og skriur fllu tn. Va var smasambandslaust.

Vi ltum lka sjvarhitavika- og hafskort fr nvember 1968 - r frum evrpureiknimistvvarinnar. Ekki ljst hversu reianleg vikakortin eru.

w-blogg091018c

etta er lkt v sem n er. Mesta athygli vekur auvita smagni vi Austur-Grnland - sekjan nr hr alveg til Jan Mayen. N er nnast enginn s llu essu svi - nema rtt vi strendur Noraustur-Grnlands. ss er ekki geti hr vi land nvember 1968, en hann var ekki langt undan desember. tmnuum 1969 er tali a flatarml austurgrnlandsssins hafi n milljn ferklmetrum, a mesta eftir 1920. Fyrir 15 rum var mealtali komi niur helming ess og sustu rum hefur smagni veri enn minna.

nvember 1968 voru mjg vg jkv sjvarhitavik sunnan vi land, en kalt var langt suur hafi og fyrir noran.

Vonandi a vel fari me n.


Strkrit - strkspr

Ltum n dmi um svonefnt strkrit.Evrpureiknimistin gerir tvisvar slarhring 51 sp um veur hlfan mnu fram tmann. ar er fyrst a telja hupplausnarsp sem kllu er - a er flaggskip lkansins - reyndar lti ngja a birta niurstur hennar nema tu daga fram tmann, en san 50 arar sem ltnar eru renna um tlvuna vi minni upplausn, 49 eirra hefur ltilshttar veri tt vi byrjunarstuna - t.d. svum ar sem vissa er fyrir hendi um a hver hn er - en ein fr a renna frii n nokkurra breytinga og er ensku nefnd control run - ekki gott a a a hugtak - strisp finnst ritstjrahungurdiskaekki alveg rtt - hann kysi frekar vimi ea eitthva annig. Kannski rtta ori s einhvers staar a finna.

Strkrit (nefnast plume ensku) sna hita, rkomu ea hvaeina r llum essum fjlda spa saman. Oft sst vel hvernig spr dreifast eftir v sem lengra lur sptmabili. Vi ltum hr eitt dmi um slka sp - ekki vegna ess a eitthva srlega merkilegt s a sj, heldur sem dmi um eitthva sem veurfringar horfa gjarnan - alla vega sumir.

w-blogg071118a

Hr m sj spr reiknimistvarinnar um h 500 hPa-flatarins yfir Reykjavk nstu tu daga, fr 7. til 17. nvember. Heildregna gula lnan snir vimiunarspna, strikaa gula lnan snir hupplausnarspna, en rauleitar strikalnur hinar sprnar 49. Lrtti sinn snir h 500 hPa-flatarins dekametrum (1 dam = 10 metrar). Blum borum er san btt vi - til ess a vi sjum betur hvernig sprnar dreifast. Flturinn a hkka ltillega fram komandi ntt, lkka san - en hkka svo aftur um og upp r helgi.

Fyrstu dagana er greinilegt a sprnar eru nokku sammla - r liggja einum hnapp - og virast gera a fyrstu 6 dagana ea svo. Virast segjum vi, v a raun er nokkur munur eim spm sem sna hst og lgst hargildi - a er nefnilega hinn grarlegi munur sem verur spnum lok tmabilsins sem rur kvaranum. Vru sprnar meira sammla til enda - sndust r vera fyrr sammla (svo einkennilega sem a kann a hljma). etta samkomulag lokin gerir a lka a okkur snist sem sveiflur su mjg litlar h 500 hPa-flatarins nstu vikuna. Af rum heimildum m ra a austlgar ttir veri randi hloftum yfir landinu - og egar r rkja eru sveiflur h 500 hPa-flatarins yfirleitt heldur minni en vestlgu ttunum.

En vissa lkani er ekki endilega nkvmlega a sama og vissa raunveruleikanum. M vera a vissan s anna hvort meiri ea minni rum lknum en essu - en hin endanlega niurstaa lofthjpsins svo eitthva allt anna. Samanburur hefur snt a hva varar ara tti en rkomu s rttast a taka mest mark hupplausnarspnni - ar til hn fer a vkja mjg fr mealtali hinna - eftir a s mealtali skst(a mealtali) - vitlaust s.


Fjlubli liturinn

a er nokku misjafnt fr ri til rs hvenr haustin fjlubli ykktarliturinn birtist fyrst norurhvelskortum eim sem hungurdiskar sna oft. S svi lita fjlubltt er ykktin ar minni en 4920 metrar - ekki fjarri minnstu ykkt sem nokkru sinni hefur mlst vi sland. Af ykktinni rum vi hita neri hluta verahvolfs - v minni sem hn er v kaldara er lofti. Hr vi land er mealtal hennar nvember 5280 metrar, 5240 metrar janar, en um 5460 metrar jl. ykktin sveiflast mjg miki fr degi til dags, rtt eins og loftrstingur og h hloftaflata.

w-blogg051118a

grfum drttum fylgir vera fjlubla litarins nokkurn veginn slenska vetrinum. Hann fer a sjst kortunum kringum fyrsta vetrardag - slitrtt fyrstu en san nrri samfellt en hverfur svo aftur kringum sumardaginn fyrsta - fyrst dag og dag en san alveg.

Korti hr a ofan snir stuna dag, sunnudaginn 4.nvember. m sj rltinn fjlublanblett miju kuldapollsins sem vi hfum hr hungurdiskum kalla Sberu-Blesa - til agreiningar fr frnda hans yfir Kanada, sem vi hfum kalla Stra-Bola. eir flagar sameinast stku sinnum yfir Norurshafi ea taka dans saman og skiptast stu.

Einmitt nna er Sberu-Blesi mun gerarlegri - enginn verulegur kuldi gnar slandi - og Stri-Boli virist tla fyrst einhverja suurskn ur en hann slr sr tt a okkur. Mikil hlindi eru yfir Evrpu srstaklega fr Finnlandi suur Balkanskaga. Kld lg er vi talu (ekki kld a vsu norrnan mlikvara) en hn er nokku snrp og hefur valdi ar srlega erfiu veri undanfarna daga - eins og kuldapolla er httur.

Snarpar, stuttar bylgjurberast til austurs um Norur-Amerku og t Atlantshaf. Ein eirra var dag nrri Nfundnalandi og a fra mjg fluga lg fyrir sunnan land nstu daga. Lgin s a krkja eitthva af hlju lofti r suaustri og bera hinga til lands. Spr eru ekki einrma um hversu hltt verur ea hversu lengi au meintu hlindi munu standa.


rkoma Reykjavk fyrstu tu mnui rsins

ri 2018 hefur veri mjg rkomusamt a sem af er suvestanlands - me eim rkomurkari sem vi vitum um.

w-blogg031118aa

Lrtti sinn snir rkomumagn mm, en s lrtti rin fr 1885. rkomumlingar fllu niur Reykjavk runum 1907 og fram vor 1920, hluta ess tmasem vantar var mlt Vfilsstum. Vi trum v a mlingar fyrri tma og ntmans su nokkurn veginn sambrilegar egar tekur til magns, en talning rkomudaga er a hins vegar ekki fyllilega.

Hva um a - rkomumagn sem mlst hefur til essa rinu Reykjavk er um 870 mm, um 70 mm umfram a sem venjulega fellur heilu ri. rkoma hefur ekki mlst meiri smu mnuum Reykjavk san 1989 ea nrri 30 r. ri 1989 voru 30 r fr v a rkoma hafi veri jafnmikil, a var 1959. rkoma mldist einnig meiri en n 1925, 1921 og 1887. rkoma sastnefnda rsins hefur reyndar ekki fengi fullgilt heilbrigisvottor - en vi sleppum v hr a fetta fingur t a.

w-blogg031118ab

Vi ltum lka rkomudagafjlda og teljum eingngu daga egar rkoma hefur mlst 1 mm ea meiri. Slkir dagar voru ann 31.oktber ornir 158 essu ri og hafa aldrei veri fleiri sama tma. Reyndar voru eir 157 ri 1989 og 156 ri 1976 - varla marktkur munur. ri 2010 voru eir hins vegar ekki nema 92 sama tma rs. Eins og ur sagi er tminn fyrir 1907 ekki alveg sambrilegur - stundum var s siur gangi a mla ekki alla daga - heldur telja tvo ea jafnvel fleiri daga saman ef svo bar undir.

rsrkoma Reykjavk mldist mest ri 1921, 1291 mm. Mjg miki arf a rigna nvember og desember til a a met veri slegi, hugsanlegt j, en ekki srlega lklegt. ri 1921 einnig met fjlda daga egar rkoma er 1 mm ea meiri. 190. Til a s tala nist r arf rkoma a mlast meiri en 1 mm 33 sinnum 61 degi. Alls ekki hugsandi.

Keppni magni annars vegar og dagafjlda hins vegar er lk a v leyti a magnmet er hugsanlegt a sl fremur fum dgum - rkoma getur veri trlega mikil fum dgum, en dagur getur aldrei gefi meir en einn dag talningu. N vantar um 320 mm upp rsmet, rma 5 mm dag a sem eftir er rs - kmu t.d. rr dagar me 40 mm rkomu saxast leifin strax niur 200 mm sem er vel hugsanleg tala 4 til 5 vikum. Aftur mti - vanti t.d. enn 20 rkomudaga upp ntt dagamet ann 12 desember - er tiloka a met veri slegi.


fugsnii

Stundum er veurlagi annig htta a hann bls r noraustri Suurlandi mean suvestantt er hloftum. etta er kalla hornrii - mjg gott or, en ritstjra hungurdiska finnst einhvern veginn a hornriinn s ekki eitthva sem nr til augnabliks tma heldur lsi fremur veurlagi heils dags ea jafnvel nokkurra daga, viku ea meira. v notar hann frekar anna or pistli dagsins og talar um fugsnia, sem er frekar hr ing erlendu hugtaki, reverse shear. Oft hefur veri fjalla um fugsnia hungurdiskum - og verur vonandi gert mun oftar.

w-blogg031118a

etta er hitamynd tekin yfir landinu klukkan rmlega 21 kvld, fstudaginn 2.nvember. Vi sjum a lttskja er um landi vestanvert - ar er kvein noraustantt sem vi sjum af bjartvirinu og flka- og blstraskjabndumsem um sir myndast urrum aflandsvindinum vestan vi land.

Sunnar er mikil blikubreia sem hringar sig kringum leifar fellibylsins Oscars suur hafi. Noraustanttin nr inn undir skjabreiuna - en er austlgari fyrir sunnan landi. Meginlgin hefur a mestu n a hringa sig - mynda sammija hringrs gegnum allt verahvolfi - og sst s hringur alveg nest myndinni. skjabreiunni - 5 km h og ofar er hins vegar suvestantt - alveg fug vi tt sem rkir vi jr. Vant auga sr etta reyndar af lagi skjajaarsins - lgasveigja vi Suvesturland breytist harsveigju yfir landinu. Vi bor liggur a srstk lg s a myndast - og raunar a gera a fyrir austan land sdegis morgun - slitin fr meginlginni suri.

w-blogg031118b

Myndin snir sp um vind (og hita) 500 hPa-fletinum kl.3 ntt. Sj m hringrs Oscars nest - en nokku kvein suvestantt er yfir slandi og htt 15 stiga munur hita ar sem hann er mestur og minnstur yfir landinu.

etta er fremur erfi spstaa - reiknilkn ntmans ni allgum tkum henni. stan er s a stundum snjar (ea rignir) Suurlandi essu veurlagi - ttin s noraustlg. Allt er a mrkunum a essu sinni - lknin veja heldur gegn v - en samt kmi ekki vart eitthva falli ar r lofti - v meiri lkur eftir v sem austar dregur, lklega snjr frekar en regn. rkoma gti falli - en ekki n til jarar. Slk tger er nokku dr - uppgufun kostar varma - og hiti undir skjabreiu af essu tagi getur v ori furulgur - jafnvel nokkrum vindi.

etta er alltaf athyglisvert veurlag - en muni a hungurdiskar gera ekki veurspr - aeins er fjalla um r.


Harvik oktber

Harvikakort oktbermnaar er stlhreint a essu sinni. Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins, en litafletir harvik mia vi rin 1981 til 2010.

w-blogg011118a

Mikil (og kld) hloftalg liggur vi Grnland norvestanvert og teygir anga sna til slands og suur um Labrador. Heimskautarstin l a mestu sunnan vi land, en enn sunnar er langt og mjtt svi ar sem 500 hPa flturinn hefur legi talsvert hrra en a meallagi. Mia vi tlit essa korts verur a segja a vi hfum bara sloppi vel - veurlag oktber var rtt fyrir allt ekki svo slmt hiti vri nean meallags sustu tu ra um land allt.

Ritstjrinn athugar alltaf sr til skemmtunar hvaa hloftaveurlagsflokki mnuir lenda. essi rtt mer a a komast inn ann sem segir fr sterkri vestantt, sterkri sunnantt og lgum 500 hPa-fleti. a er langt san oktbermnuur hefur lent sama flokki - sast gerist a 1969 og ar ur 1957. Bandarska endurgreiningin segir a a hafi lka gerst 1904 - e.t.v. lagi me giskun. Textahnotskurn ritstjra hungurdiska segir um oktber 1969: hagst t vast hvar. Hiti var nrri meallagi. - Reyndar var hiti landsvsu mjg svipaur og n (3,7 stig , 3,4 n) - en vi hfum bara vanist hrri hita en lengst af hefur veri rkjandi. Um oktber 1957 segir: Umhleypingasamt, en hagsttt fyrri hlutann. Hiti nrri mealagi. Mealhiti landsvsu oktber 1957 var lka mjg svipaur og n ea 3,5 stig. Um oktber 1904 segir textahnotskurnin: Umhleypingasamt og mikil rkoma syra. Fremur kalt. - J, a var kaldara en n, mealhiti bygg reiknast 1,9 stig. lkt veurlag fylgdi nstu mnuum eftir essum remur oktbermnuum - ekkert vita um framtina frekar en venjulega.

Korti er r smiju Bolla Plmasonar og kann ritstjri hungurdiska honum bestu akkir fyrir.


Af rinu 1900

rferi ri 1900 tti nokku gott snum tma, en a tti kalt okkar tmum. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig, 3,4 stig Stykkishlmi og 2,8 Akureyri. S mia vi tma fr upphafi mlinga teljast janar, jn og gst hlir, en febrar, mars og oktber kaldir - jn hljastur a tiltlu. Mnaamealhita einstakra veurstva m sj vihenginu.

Hsti hiti rsins mldist Stra-Npi 14.jn, 23,3 stig. Hmarksmlir var ekki stanum og ekki trlegt a hmarki hafi veri hrra, lausafregnir blum geta hrri hita uppsveitumSuurlands sama tma.ess m lka geta a hiti komst 19,0 stig austur Kreksstum13.september.

Mest frost rinu mldist Mrudal 13.nvember og 20.desember -22,2 stig, ekki srlega miki. Frost komst -12,5 stig Gilsbakka 1.ma - smu ntt fr frost Reykjavk -5,8 stig.

ar_1900t

Ritstjri hungurdiska veiir 5 mjg kalda daga rinu Reykjavk, fjra r, 15. til 18.mars og san 1.ma sem ur var minnst. Dagarnir, 15.,16. og 17.mars teljast einnig mjg kaldir Stykkishlmi - og einnig 30.aprl, 3.oktber og 11.nvember.

rr mjg hlir dagar fundust Reykjavk rinu, 14., 17. og 27.jn. Stykkishlmi telst 27.gst mjg hlr.

rkoma var srlega ltil febrar og mars - noraustanlands voru engar mlingar. venjurkomusamt var um landi vestan- og suvestanvert jl, september og nvember.

ar_1900p

rstingur var venjuhr mars, Reykjavk virist hann vera s rijihsti eim mnui fr upphafi mlinga. Hsti rstingur rsins var ekki nmunda vi nein met, mldist 1043,6hPa Stykkishlmi 6.febrar. rstiri var mikill janar og september - en aftur mti venjultill febrar. Illviri mikla 20.september sker sig r.

ar_1900-09-20-p_rvk

Myndin snir rstirit r Reykjavk dagana 19. til 21. september. Tlurnar sem blai snir eru mm kvikasilfurs, en s ferillinn borinn saman vi aflestur loftvogarinnar kemur ljs a hann er stilltur of htt. Til allar hamingju m segja, v annars hefi sritinn ekki n nestu stu rstingsins, kvarinn nr niur 957 hPe, en rstingurinn fr niur 953 eins og sj m, a var rtt fyrir kl.3 um nttina - s klukkan rtt. rstifalli var grarlegt um kvldi, um 20 hPa milli kl.21 og 24. Tjns er geti Reykjavk sunnan- og suaustanttinni undan lginni - en gti samt hafa ori var. rkomumlingar voru v miur gisnar - en skriufll sem uru Vestfjrum benda til mikillar rkomu.

Mlingarnar Stykkishlmi sna lgstan rsting kl.8 um morguninn, 952,9 hPa, svipa og lgst var Reykjavk um nttina. etta er lgsti rstingur sem vita er um a mlst hafi hr landi september. Nsta vst m telja a stvanet ntmans hefi skila talsvert lgri tlum. Mia vi ritann fr Reykjavk er trlegt a rstingur hafi veri farinn a rsa Stykkishlmikl.8, auk ess sem ar var svo hvasst a sjlf lgarmijan hefur veri noran vi og talsvert dpri. Munur rstingi Stykkishlmi og Reykjavk kl.8 var 11,8 hPa sem er venjulegt, en ekki nrri meti.

rstingur var lgstur Akureyri hdegi a sgn veurathugunarmanns, 953,6 hPa - var ar suvestanfrviri. ar er hugsanlegt a fallvindar hafi dregi loftvogina (aukalega) niur eins og gerist ar frvirinu 5.mars 1969. Akureyri fll hiti mean verinu st og mlingin kl.14 (3,4 stig) var tluvert lgri en kl.8 (8,5 stig) og kl.21 (7,1 stig). tir a undir grun um a kaldir fallvindar hafi komi vi sgu Eyjafiri - ekki s a vst. brfi r Drafiri er sagt a loftvog hafi ar fari niur 71 (illlsilegt reyndar sknnun blainu). ar mun tt vi 71 cm = 710 mm = 946,6 hPa, ekki svo trlegt, en mikil tilviljun vri a hafi essi loftvog veri rtt stillt.

blaatextunum hr a nean er greint fr tjni essu mikla veri en um a m einnig lesa sasta bindi ritverksins Skaaveur [1897-1900] sem Halldr Plsson tk saman snum tma og kom t 1968, og grein sem ritstjri hungurdiska ritai 2. tlubla 20. rgangs tmaritsins Veri 1977 og finna m netinu.

Vi ltum n frttir blaa lsa veri rsins. Stafsetning hefur vast hvar veri fr tilntmaorfsen oralag heldur sr.

Bjarni Jnsson (fr Vogi) segir fr rinu Skrni undir fyrirsgninni Hagir landsmanna.

Eftir nri var veturinn vast hvar gur, var febrar heldur harur Austur-Skaftafellssslu. Rtt eftir sumarmlin kom hret me snjburi og nokkru frosti. En engir skaar uru , er teljandi s, vi a heybirgir voru ngar. En er kom fram sari hluta mamnaar og jnmnu, var t g og grasvxtur mtti heita gur. Upp fr essum tma var t g og hagst noranlands til hfudags, en sunnanlands var heldur votvirasamt. Eftir hfudag br til urrka og hlst anga til septembermnui. var heyskapur gur noranlands, en lakari fyrir sunnan, einkum Rangrvallasslu og Skaftafells. Um veturntur geri kast nokkurt og san umhleypinga fram a jlafstu. En r v var ndvegist til rsloka.

Skipskaar uru margir og manntjn eigi lti etta r. Flutningaskip eitt, Inglfur a nafni, tti a flytja vrur r Hafnarfiri til Stokkseyrar. Fkk a hrakning mikinn rjr vikur. Skemmdist mjg reii og hfn ll og var a fleygja miklu af salti fyrir bor. Hinn 15. marsstrandai fiskiskipi Sleipnir Njarvk og brotnai gat a, en var gert vi a. Um sama leyti strandai fiskiskip a vestan Hraunsnesi. Seint mars strandai skt botnvrpuskip Steinsmrarfjrum Meallandi. Menn bjrguust allir. mijum aprl strandai kaupskip ykkvabnum. tti a a fara til lafs kaupmanns rnasonar Stokkseyri, en var a hverfa ar fr skum brims. Hsetar drukknuuallir, en skipstjri og strimaur komust lfs af en meiddust . Fiskiskta fr safiri, eign sgeirs sgeirssonar, strandai i Keflavik undir Ltrabjargisnemma i ma. sama verinu frst Flkinn, fiskiskip Geirs kaupmanns Zoga. Voru v 16 menn og drukknuu allir. Sast ma kom gufuskipi Moss me timburfarm fr Mandal Noregi. Brann a me llum farmi . hfninni Reykjavk. Hinn 11. jn strandai frnsk fiskiskta Minesi.

Tuttugasta september geri skaaveur va um land. v veri drukknuu Arnarfiri 18 menn, en 15 r Selrdalnum. ilbtur frst r Siglufiri lei til Akureyrar me 5 mnnum. rj skip sleit upp safiri og eitt Patreksfiri og skemmdust. Kaupfar fr safiri hreppti veri nundarfiri, en komst til safjarar me rifin segl og brotnar rr. Akureyri rak 15 ilskip land og brotnuu ll nokku og bta rak upp Oddeyri og braut spn. rj fiskiskip r Freyjum rak upp Seyisfiri, en hi fjra var a hggva mstrin. Af einu skipinu tndust skipstjri og strimaur. Fjrflutningaskip r Eyjafiri hreppti veri leiinni og var a loka llum hlerum. Kafnai ar yfir 2000 fjr. Gufubturinn Oddur af Eyrarbakka rakst , sker Skerjafiri seint oktber, en mtti gera vi hann, svo a hann var talinn haffr.

Janar: Hagst t. Nokkur snjr um tma vestanlands. rkomusamt syra. Fremur hltt.

Austri segir fr janart fum lnum:

[8.] Tarfari hefir fr nri veri fremur milt og nokkur a.
[18.] Tarfar alltaf milt og blotar gir.
[27.] Tarfar er alltaf fremur milt, en nlega geri hr krapasletting, svo tluvert versnai um jr.
[31.] Tarfari hi blasta degi hverjum.

jlfur segir ann 26. fr safiri pistli sem dagsettur er ann 15.:

Me noran-hrarbyl og hrkufrosti gekk nja ri gar, eins og gamla ri kvaddi, en 5. .m. sneri til hgltrar suvestanverttu og leysinga, og hefur s t haldist san, nema frost og stillur fa daga.

jlfur ann 26.janar:

Tarfarhefur veri allumhleypingasamt a sem af er rinu og snjkoma allmikil til sveita en frost a kalla engin.

jviljinn ungi segir fr safiri ann 26.janar:

Tarfar fremur stugt, og snjkomur nokkrar ru hvoru, en all-oftast frostalaus ea frostlin vertta.

Febrar: Mjg hagst t, var snjungt noraustanlands um tma. Fremur kalt.

Jnas segir lsir veri febrar:

[3.] Hefir veri stilltog gott veur alla vikuna; sustu dagana logn.

[17.] Fyrrivikuna bjart og fagurt veur; vi norantt me talsveru frosti; oft logn. Alla sari vikuna veri vi norantt; bjart og fagurt veur daglega

[3.mars]: Var vi norur fyrri vikuna; sustu dagana gengi meir til austurs; rokhvass hr afararntt h.22. Gekk meir til landsuurs .25. me u. M heita a hafi veri logn me degi hverjum sari vikuna. Loftvog venjulega htt og hreyfist ekki enn.

Austri segir af t eystra ann 9. og 17.febrar:

[9.] Tarfar er n mjg hart, hrar og frost tluver degi hverjum.

[17.]Tarfari hefir veri mjg stirt n undanfarandi, hrar og snjkoma nr v hverjum degi, svo hr Fjrum og Hrai er fallinn vast mikill snjr, svo va er ori mjg jarlti, og kemur sr n vel hinn gi heyafli, er vast var hr austan og noran lands sumar.

Heldur hefur batna eystra lok mnaarins. Austri birtir ann 1.mars - en dagsetur 28.febrar: Tarfari er a batna, slskin n hverjum degi.

jviljinn segir a vestan febrar:

[6.]Tarfar enn einatt mjg stugt, mist noran hret, ea suvestan rosar, nema stillviri um undan genginn vikutma.

[16.]Tarfar enn mjg stugt. 11..m. hleypti noran-gari, me mikilli fannkomu, en fremur vgu frosti, og helst s garur enn.

safold birti 24.mars brf fr Patreksfiri, dagsett 16.febrar:

Tarfar gott a heita m a sem af er vetrinum, frosta- og snjalti allt fram a mijum vetri, en umhleypingar og stormasamt. Me orrakomu gjri staviri me hgu frosti, sem hlst fullan hlfan mnu. N rma viku norantt me talsveru frosti; en ltil fannkoma.

Mars: Hgvirasm og fremur hagst t lengst af a slepptu hlaupi rtt fyrir mijan mnu. Fremur kalt.

safold birti ann 4.aprl brf r Skagafiri og Norur-ingeyjarsslu, dagsettsnemma mars:

Skagafiri 6. mars. Tin g fr byrjun essa rs. N ha t einlgar stillur; snjltihr byggarlagi, snjmeira til dala og tkjlkum
sslunnar.

Norur-ingeyjarsslu (Npasveit) 10.mars. Tin hefir veri mjg g hr sveitum frama essum tma og n meira en hlfan mnu hefir veri bjartviri bi ntt og dag; aldrei komi fl jr.

jlfur segir af t ann 9.mars:

Veurtta hefur veri hin besta hr Suurlandi yfirleitt sanum nr, og sama er a frtta a vestan og austan. r Suur-ingeyjarsslu (Aaldal) er rita 19. [febrar], a hafi sfelldar noranhrar gengi nstliinn hlfan mnu, svo a mgulegt hafi veri a beita fnaisakir illviurs. Eyjafjarar- Skagafjarar- og Hnavatnssslum er vel lti af tarfarinu.

safold ann 10.mars:

Einhver blasti vetur er etta, sem elstu menn muna eftir hvarvetna landinu, sem til frttist. Hgviri og snjleysur a staaldri. Margra stiga hiti um essar mundir dag eftir dag.

Austri segir ann 10.:

Vertta hefir n veri hl, slskin og a hverjum degi, og tekur n snj um upp, enda er hr af miklu a taka.

jviljinn segir ann 10.:

Tarfar gott um undanfarinn hlfs mnaar tma; oftast logn og frostleysur. dag suvestan hvassviri.

Jnas lsir veri mars:

[10.] Framan af vikunni logn og fegursta veur; gekk svo til suausturs og tsuur nokku hvass suvestan h.8. en lygndi fljtt. Kominn aftur landsuur me regni dag h.9.

[21.] tsynningur alla undanfarna daga, hvass oftast me hafrti, ar til hann gekk til norurs a kvldi hins 14. blhvass me miklum kulda og blindhr, en loftvog mjg h. dag hgur noran, mjg kaldur.

[24.] Norangarurinn htti afarantt h. 19.; hefir san mtt heita veurhg og fagurt veur. Loftvog venjulega htt og stug.

safold birti 4.aprl brf r Vestmannaeyjum, dagsett 15.mars:

Allan febrar var mesta veurbla, oftast norantt me hreinviri og hgu frosti, brimlausum ea brimlitlum sj, yfir hfu munat um ann tma rs.

jviljinn ungi segir ann 30.aprl fr skipskaa ann 15.mars:

Skipstrnd. 15. marsmnaar strandai Hraunsnesi, milli Lnakots og Hvassahrauns, fiskiskta fr Patreksfiri, eign verslunarflags ess, er verslun rekur ar og Breiafiri. Skipstjri var Edlon Grmsson, og tti skipi a fara me vrur til lafavkur, en hreppti suurleiinni aftaka-noranveur, svo a seglin rifnuu, og vi ekkert var ri; tlai skipstjri a komast inn til Reykjavkur, en var of nrri landi i hrinni, og var v a hleypa til grunns. Skipverjar bjrguust kali land, mjg rekair ornir af kulda og vosb. Skipi brotnai litlu sar spn. Sama dag rak Sleipnir", eitt af fiskiskipumTryggva bankastjra Gunnarssonar, land Njarvk, og laskaist a mun, en ekki meira, en svo, a vi a var gert.

jlfur ann 16.:

Veurtta er n tekin a spillast; allmiki frost og fannkoma gr; en san um nr hefur mtt heita ndvegist hr Suurlandi.

ann 19. segir Austri:

Vestdalseyri hljp in n strhrinni, eins og svo rsinnis ur, gegn um og yfir stflugarinn og flaut yfir Eyrina og inn mrg hs, svo flki hefir ori a flja r eim. Er a fura a bjarstjrn kaupstaarins skeyti ekki um a r eftir r, a gjra stflugarinn fyrir na svo ruggan, a in gjri ekki Eyrarbum etta strtjn vetur eftir vetur. msir Eyrarbar stu vi a strhrinni 23 daga a moka na fram, virist oss sjlfsagt a bjarstjrnin borgi essum mnnum rflega fyrir erfii eirra.

Tarfari hefir allan sari hluta liinnar viku veri hi grimmasta, strhr og hvassviri me miklu frosti degi hverjum. svo n er aftur kominn mikill snjr og jarlaust me llu. Er htt vi a hafsinn hafi nlgast landi essum noran gari.

ann 27. segir Austri a tarfar hafi veri gtt sustu dagana.

jviljinn segir ann 30. fr tjni sem var vestanveri ann 11.mars og venjumiklum trjreka:

Trjreki vanalega mikill hefur veri vetur llum Hornstrndum, og sama er a frtta af Austfjrum. Bndur Strndum hafa ekki geta bjarga undan sj nrri v llum vi, er borist hefur a landi, og muna elstu menn ekki annan eins reka.

aftaka vestan roki 11. .m. uru all-miklar skemmdir hsum og btum Seyisfiri hr vi Djpi. Kirkjan Eyri frist tluvert til grunni snum og skekktist ll og glinai. Eyri fauk og geymsluhs r timbri, er Gumundur alsbndi Brarson tti, tk veri a upp, og slengdi v niur af hl, er a st , og braut a allt. hsinu voru geymdar msar vrur og munir, nist a flest, en meira og minna skemmt. Folafti fuku tveir btar, og brotnuu i spn, feykti eim upp fyrir brattan sjarbakka og upp hls fyrir ofan binn.

Aprl: Fremur kalt og nokku umhleypingasamt.

jlfur birti ann 11.aprl brf r rnessslu dagsett ann 4.:

Veurtta er hin kjsanlegasta, sfelldar blur og stillur. Jr alau fyrir lngu, og hvarvetna besta tlit fyrir ngar heybirgir, fnaarhldg.

safold birti ann 28.brf r Skagafiri, dagsett ann 6.aprl:

Tarfar fremur gott. tt talsvert hafi snja i kuldaskotum, er komi hafa, hefir veri gott milli og jkull hr ekki mikill jr, eftir v sem vr eigum a venjast. Vi lok f.m. komst frosti upp i 15R, og er a langmest, er veri hefir vetrinum. N essa daga einnig andkalt mjg, tt logn s og slskin; a er eins og kuldastraumarnir njti sin beturen veri hefir, lklegabi lofti og lg, og er g v hrddur um, a eitthva lakara s asigi, tt s s vanalega langt undan, eftir vsem frttir af skipaferum segja.

Jnas segir ann 21.aprl:

Hefir a undanfrnu veri austanlandnoran og vi noran til djpa, oftast bjart veur sustu dagana tsynningur me ljum, svo jr hefur vi og vi ori alhvt. Vart var vi landskjlfta kl. 3 3/4 a morgni h. 7., all-snggur kippur og smhrringar nokkuru sar.

safold segir ann 18.aprl:

Haldi vilka hagst t fram hr a sem eftir er sasta rsins ldinni, eins oga sem af er, m segja a hn skilji mjg vel vi oss a v leyti til. v vgari vetur en s, er n kveur oss, dag, muna ekki elstu menn; a er lklega blasti veturinn allri ldinni. Svo segir Pll Melste, maur nr nrur og manna gagnfrastur a, er hn hefir lti fram vi oss koma. Hefir hvorttveggja fari saman, snjleysi og frostvg.

jviljinn ungi segir ann 30.aprl:

Fram yfir mijan .m. hldust noranstormar ru hvoru, en oftast fremur frostvg vertta. ann 17. br til vestanttar, og hafa san haldist hlviri all-oftast, nema noran hret san 28..m., me 67 stiga frosti.

Ma: Fremur kalt og hretasamt framan af, en san betra.

jviljinn ungi birti ann 21.ma brf r Aalvk, dagsett ann 1.:

Vertta hefur vetur veri hin besta, er menn muna hrnyrra; fannkomur munanlega litlar og frost smuleiis, svo a gott tlit er me heybirgir bnda, ef vori verur ekki v barara. Seinustu dagana af aprl var hr frost og fjk. s hefur ekki sst hr, san vetur 18. nv., er hafshroa rak hr inn Vkina, en rak strax t daginn eftir.

Austrilsir matinni stuttum pistlum:

[4.] Seyisfiri 3.ma: Tarfari kaflega illt, strhr a heita mtti gr.

[9.] Seyisfiri 8.ma: Tarfari mjg skyggilegt, mist austan snjkrapableytur ea noraustan kuldastormar.

[29.] Tarfar n sumarlegt og grrarveur, slskin og skrir skiptast .

Jnas segir ann 5.ma:

Fyrri vikuna var veurhg, sunnantt, dimmur, gekk vi og vi til tsuurs me mikilli rigningu (27.), svo til norurs 28. 29. 30. me kulda. 1.ma landnoran hvass me snjbyl og kyngdi niur klfasnj afarantt h.2, brhvass af noraustri; dag noranrok - ltaveur hi mesta.

ann 7.ma segir jviljinn ungi:

Tarfari hefur veri meira lagi vetrarlegt n um hr, slitinn norangarur, me frosti og fannkomu, freka viku, og tk loks aftur a glana til fyrradag.

safold birtir ann 19.ma tv brf r Skaftafellssslu, dagsett fyrr mnuinum:

Austur-Skaftafellssslu, 8.ma. Vertta hefir veri fremur kld san 29. f.m. um kvldi gjri austanbyl, er vi hlst um nttina og 2 daga eftir. 3. ma var mjg hvasst land-noranveur, og fauk miki af eldivi og buri af tnum. Skepnuhld eru yfirleitt g, og heybirgir gar. Nokku hefir aflast af fiski og hkarli Suursveit, Mrum, Nesjum og Lni.

Meallandi, 11.ma. Veturinn telst til a hafa veri me hinum betri. Snjkomur litlar, en hret og stormar tir. Frost hafa sjaldan veri mikil. jladaginn, heldur en annan jla, voru 15 stig R. marsmnui uru frostin me meira mti, 15-17 stig dagana 16-18. mars og 14 stig 19. s.m.; eftir a dr r frostunum. Sansumari byrjai hefir tinveri mjg stir, ar til n fyrir 2-3 dgum er komin stillt veurtta, en hlindaltil. Hinn 1. .m. var hr um slir blindbylur, me ofsa-austanstormi og snjgangi. Stku kindur ura ti byl essum, er drpust. rtt fyrir a tt jr hafi oftar veri snjaltil og aubr, hefir jafnaarlega veri gefi meira og minna slttlendinu. Til fjalla hefir a sjlfsagt veri minna, utan einstku nyrstu bjum.

ann 23.ma birti jlfur brf r Skagafiri og Vestur-Skaftafellssslu fr v fyrr mnuinum, sarnefnda brfinu er minnst fyrri gviravetur:

Skagafiri, 9.ma. Allan nstliinn vetur var hr einmunat. 29. f.m. gekk norangar me frosti, en rkomulaust hr sveitinni. Hr sagt hafa veri tsveitum. dag er kominn sunnan-vindur og bla. Vorfuglarnir syngja svo unaslega hrna mrunum, svo a n vonum vr, a vori s komi og grundirnar gri.

Vestur- Skaftafellssslu (Meallandi) 12.ma. Veturinn hefur veri miki snjaltill, m segja snjkomulaus hr nlgt sj, aftur hefur snjr komi til fjalla, helst fjrst bygg ea nyrstu bjum; hafa sumir ori a gefa ar lengi. Hr hefur lka vast hvar veri gefi meira og minna, valda v umhleypingar, sem hraki hafa hold af fnai. Um jlin var frosthlaup 15 gr. R. Aftur mars mikil frost, . 16. -15, 17. -16, 18. -17 og 19. -14. rtt fyrir a, tt vetur essi megi teljast gur, man g marga betri. Veturinn 1839-40 miki gur og mildur, 1840-41 enn mildari og betri,. 1841- 42 gtis-vetur, 1844-45 srlega gur, 1846-47 hinn besti, sem g man; var veturinn 1855-56 gtisvetur. Alla essa lt g betri en ennan nlina vetur. a eru fleiri vetrar, sem g man ga, til dmis 1879-80. San sumari kom, hefur tin veri kld og stir. 1.ma myrkvirisbylur, kafald og stormur. N tvo daga hefur veri stillt veur, en heldur hlindalti. Lti hefur aflast hr Meallandi.

Brf dagsett Rangrvallasslu 14.ma birtist safold ann 30.:

Tarfar var hr sastliinnvetur mjg gott, oftast au jr og ltilfrost; nna um mnaamtin (aprl-ma) geri hr allsnarpt noranveur, me snj og frosti, og st yfir rj daga; en eigi geri veur etta neinn skaa hr; san hefir veri gt t.

safold segir fr ann 30.ma (ltillega stytt hr):

Veturinn 1900 Skagafiri. eir, sem ornir eru gamlir og hafa ali aldur sinn Skagafiri, muna eflaust eftir mrgum gum vetrum hinu nafnkenndaveursldar- og gngu-plssi, en fa hljta eir a muna, sem taka miki fram hinum sasta vetri, sem almennt er talinn hr mjg gur. ...Mest var frosti vetrinum -20C. sunnudagsmorguninn 18.mars. Mest og blust hlka 11.janar. Verst hr 29.desember (- 9). Jr var ng allan veturinn, nema nokkurradaga desember og janar, og flest hross hefu geta gengi af lknarlaust. au voru yfirleitt me lang-feitasta mti sumarmlum.

jviljinn ungi segir fr t pistlum ann 21. og 28.ma:

[21.] San noranhretinu slotai 5. .m. hefur haldist lygn og mild vertta, svo a slinni hefur egar miki unnist a bra fnnina, sem dyngdi niur i hretinu.

[28.] Sastlinaviku hefur haldist hr kld norvestantt, og ru hvoru jafn vel hreytt snj r lofti; mild t 3-4 sustu daga. Hafsinn er s vondi ursi, er vorkuldunum veldur, v a hann hefur legi hr skammt undan landi. 21.-22. .m. rak shroa inn nundarfjr og Drafjr, og Sgandafjrur sagur fullur af s. Djpi er aftur mti slaust enn, me v a vindur hefur blsi mti honum r Jkulfjrum.

jlfur segir 1.jn:

Tjn af ofvirinu um nstliin mnaamt hefur a v er frtt er utan af landi eigi ori voalegt neinsstaar. Af fiskiskipunum han vantar eitt: Falken" (eign G. Zoga kaupmanns); a hefur ekkert spurst til ess san fyrir ofviri, og er v miur htt vi, a a hafi farist. v voru alls 16 manna.

Jn: Hagst t. Hltt syra og Norausturlandi, kaldara vestanlands.

Austri lsir t eystra jnpistlum:

[9.] Tarfari hi indlasta hverjum degi, slskin og hitar og grrarskrir.

[19.] Tarfari er n hi inndlasta degi hverjum, en okur miklar ti fyrirog tafa r tafi skipin a mun.

[29.] Tarfar fremur kalt og okur miklar. Grasspretta allg, bi hr Fjrum og upp Hrai.

jviljinn ungi lsir t jn:

[6.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist hr suvestanvertta og fremur mild t all-oftast. Stku daga hafa veri kalsar og rigningar.

[14.] San sasta nr. blasins kom t hefur veri fagurt og bjart veur, hlindi allmikil 7.-8. .m., en san svalur norankaldi, og lygnt ara stundina.

[21.] T hefur n um hr veri einkar mild og hagst til lands og sjar, svo a grassprettu fer n um fram hlindunum, a hgt fri framan af vorinu.

[30.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist sama blviristin, sem fyrr essum mnui, en jr teki fremur litlum grri, vegna sfelldra urrka. essari
viku hefur veri okumugga ru hvoru.

jlfur segir ann 29.:

Veurbla venjulega mikil og hitar hafa veri mestallan jnmnu, oftast 12-18C skugganum. uppsveitum rnessslu voru t.d. 21R. (=26C) skugganum 13..m., og er a mjg sjaldgfur hiti um etta leyti rs, og verur rsjaldan jafnheitt jlmnui, sem er a jafnai heitasti mnuurinn hr.

Jl: Votvirasamt Suur- og Vesturlandi, en betri t noraustanlands. Hiti meallagi.Kosi var til Alingis september ri 1900 [kjrdagar misjafnir eftir sslum] og bl um sumari nokku blgin af mlum eim tengdum - lti rm fyrir tarfarsfrttir.

Austri segir fr t stuttum pistlum:

[7.] Tarfar fremur kalt og okusamt hr fjrum svo grassprettu fer n liti fram.

[16.] Tarfari alltaf fremur kalt hr Fjrum, stug noraustantt og okur og fer v grassprettu lti fram; slskinsveur 3 sustu dagana.

[24.] Tarfari er enn mjg stugt og oftast votvirasamt, voru 2 gir urrkdagar sast fyrri viku.

[31.] Tarfari aftur mjg og rosasamt.

Framanaf fr betur me t vestur Fjrum - jviljinn ungi segir fr t ar.

[13.] Sfelldir urrkar og blviri hafa haldist hr vestra. uns 10. .m. geri votviri i tvo daga. Grasspretta mun almennt hafa ori lakara lagi hrvestanlands, einkum harvelli, vegna urrkanna; en a lkindum taka n tn og engi nokkurum bata enn, ef til votvira sneri.

[20.] San nm mijan .m. hafa haldist votviri all-oftast, en t veri fremur hl, svo a tn og engi hafa va teki nokkrum bata.

[26.] Tarfar hefur sasta vikutma veri rigningasamt me kflum, en heiskrt veur og errar dag og dag bili.

Jnas segir ann 14.jl: Undanfarna t fegursta sumarveur me vanalegum hlindum og staviri.

gst: Heldur votvirasamt Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt.

safold segir ann 4.gst:Bagalegirurrkar um tnaslttinn, en tur nst yfirleitt essa vikuna, og sumstaar fyrr. N lagstur rigningar aftur.

jviljinn ungi segir fr breytilegri t gst:

[13.] Tarfar. Hr hefur haldist sifelldveurbla, og all-oftast hitar miklir, en rigningar sjaldan.

[22.] Tarfar hefur n um hr veri dimmt og votvirasamt anna veifi, eins og vi var a bast, eftir urrvirin, sem gengi hafa.

[31.] Eftir tkomu sasta nr. blas essa geri all-hagstan errir-kafla tpan vikutma, en me hfudeginum(29. .m.) br aftur til rigninga og rosa.

Austri segir af gri t eystra pistlum ann 20. og 25.:

[20.] Tarfar hefir mtt heita gott undanfari og hitar oftast allmiklir.

[25.] Tarfari hi indlasta n degi hverjum.

September: rkomusamt um mikinn hluta landsins. Fremur hltt. ann 20.geri grarlegt illviri sem olli miklu tjni sj og landi.

Framan af var tti nokku hagst t eystra, en syra gengu votviri. Austri segir ann 17.:

Tarfari er alltaf hi blasta og hagstasta, svo nting heyi hefir hr eystra ori hin gtasta og heyafli v gu lagi.

safold birti ann 15. brf r Rangrvallasslu, dagsett ann 5.:

Tarfar m kalla a hafi veri hr sumar fremur stirt, Sfelldir urrkar og v mjg erfitt a fst vi heyskap. Sem betur fer, hefir eigi frst, a skai hefi ori, a hva menn hefu hirt illa, eins og va tti sr sta fyrra. vmiur veit geigi til, a neinn hafi reynt a ba til sthey, sem vri n efa mjg randi fyrir menn a reyna, og ekki hva sst, egar svona erfitt er a urrka hey r eftir r.

En safold kvartar ann 12.:

Tarfar mjg hagsttt um essar mundir, sfelld votviri. Miki ti af heyjum vast hr um Suurland.

jviljinn ungi segir fr t ann 11. og 19.september:

[11.] Eftir noran-snjhreti 31. f.m., er slotai fyrri hluta dags 1. .m., geri allhagsta t vikuna, sem lei.

[19.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri mjg rigninga- og rosasm, og snjr ru hvoru falli fjllum.

Vi ltum safold hefja langa tlu um illviri mikla ann 20. og tjn v. Hungurdiskar hafa ur minnst lgina sem verinu olli og hvers elis hn var - auk ess sem ritstjrinn ritai um hana grein tmariti Veri fyrir um 40 rum. Ef til vill mun etta veur enn koma vi sgu sari pistli. En safold segir ann 22.:

Dmafr illvirablkur hefirn gengi, lklega um land allt, fr v um hfudag. Frleitt nst nokkur tugga gar og illsttt a vinnu ti vi oft og tum. Feralg ill sj og landi, ar me ekki sst fjallgngur. Einkum hafa illvirin keyrt fram r hfi essa vikuna. Ofsarok dag eftir dag, tsunnan, sem mjg er htt vi a valdi hafi slysum sj, frekari en til hefir spurst. Skemmdir skipum, fiskisktum, uru hr fyrra kvld, er roki st sem hst. Eitt skk meira a segja alveg hr hfninni, svo a ekki sr nema siglutoppana um fjru. a ht Solid, fin botnvrpunga-ausa Magnsar Blndahl, .e. notu aeins til a skja trllafisk hr t flann. a rakst ur eitthva To Venner, og skemmdi a skip dlti. rkust tv skip Hafnarfiri, Palmen og Himalaya. Palmen skemmdist dlti, en Himalaya meira. Loks laskaist eitt skip inni Geldinganesi: Egill, eign Jh. Jsefssonar smis.

Athugasemd H.Schth athugunarmanns Akureyri september 1900:

Natten fra 19 til 20 strkt Barometerfald. Orkan fra Sydvest den 20. Efter den engelske Orlogsmands Maaling havde den en Styrke af 133 gr. Orkanen gjorde megen Skade paa Se og Land, ved at vlte Huse og kaste Skibene paa Land. Lavest Barometar kl. cirka 12 f.m. 713.

lauslegri ingu: Loftvog fll rt nttina milli 19. og 20. Frviri af suvestri ann 20. Eftir mlingu breska herskipsins var afl ess 133 gr. Frviri olli miklum skaa sj og landi me v a velta hsum kasta skipum land. Lgsta loftvogarstaa um kl.12 hdegi, 713 mm (950,6 hPa - leirtt).

Austri segir fr ann 22.

Afaranttina ess 20. september fll loftvogin hr Seyisfiri ofan fyrir storm, enda kom egar um morguninn hr eitt af essum voalegu ofverum, er hr eru v miur eigi sjaldgf, er fr vaxandi er daginn lei og hlst vi me ofsabyljum, er eigi mtti heita sttt , langt fram afarantt .21.september. Rtt undan essu voalega ofviri hfu nokkrar freyskar fiskisktur leita hr hafnar, og fru r allar 4, er lgu hr hfn rek undan verinu, er mun hafa stai af suvestri og hrakti skturnar 3 upp a norurlandinu.

Ein eirra, a nafni Fearless," skipstjri Jhann Mortensen fr Trangisvaag Freyjum, tk grunn fram af Vestdalseyriutanverri og hrukku atkerisfestarnar egar sundur og ru skipverjar ekkert vi skipi, eirreyndu til a lgja sjinn me v a bera i hann bi steinolu og lsi, en brimi gekk yfir skipi og alveg upp siglutopp. Loks afru skipverjar a setja bt me trossu fr skipinu upp lf og daua brimgarinn og halda honum til lands. En hefu eiginokkrir hugair menn landi vai t brimgarinn undir hendur og dregi btinn land me eigin lfshttu, hefi bturinnlklega eigi n ar lendingu, og mennirnir allir 5 farist ea meist undir btnum. Svo var kaall s, er kom me btnum fr skipinu festur og strengdur, og honum fr svo af handafli hinn rski skipstjri me bjrgunarhring gegn um brimi og hvarf hann nokkrum sinnum v, en hlt sr karlmannlega og komst me heilu me bjrgunarhringinn og taug ara r skipinu land; er land kom var annar kaall bundinn bjrgunarhringinn, er san var festur me lykkju um kaalinn er land l r skipinu, svo a draga mtti hringinn eftir kalinum bi af skipinu og r landi og ennan htt voru allir mennirnir sem eftir voru, hver af rum, dregnir land gegn um brimi; en sumir eirra voru svo jakair, a eir varla gtu gengi. Var skipverjum san hjkra sem best var, og l ft eftir rfum Vestdalseyri.

Anna freyskt fiskiskip rak upp Grtreyri innst Dvergasteinslandi og er ar fjrubor mjg strgrtt og brim kaflega miki. a skip ht Reyndin frda", skipstjriDaniel Jespersen. skipi kenndi grunns og hj kaflegamiki brimgarinum, ttuust skipverjar, a a mundi og egar liast sundur og ru a v af a fara allir 13 skipsbtinn, en bundu sig flestir fyrst kaal en bturinn var ofhlainn og hvolfdi og skk brimgarinum, en huguum mnnum, er i landi voru tkst me lfshska a n, kaalinn og draga skipverja 11 land en skipstjra og einn hsetanna skolai burtu brimgarinum, og hafa eir lklega eigi geta fest sig vi kaalinn. eir eru bir fundnir enn. rija freyska skipi, a nafni Vinurinn, skipstjri Jakb Nikulaisen, rak land Hnefstaaeyri, en ar var mannbjrg og skip og farmur byrg.

Fjra skipi Energ," skipstjri Luid, var a hggva fr sr r og reia t undan Vestdalseyri, til ess eigi a reka land og var a san daginneftir dregi inn hfnina, og verur lklega sar sett a mastur og reii r ru hvoru hinu strandaa skipi, Fearless" ea Reyndin frda" er bi vera vst dmd sjfr.

Anna tjn var eigi hr a ofviri essu nema a 4 btar, er landi stu, fuku og brotnuu spn, og hkarlabturinn Trausti", er l rtt utan vi Vestdalseyrina, fylltist af sj og skk.

Hin nja kirkja, er veri var a reisa Bakkageri Borgarfiri, fauk ofvirinu og aki af Good-Templarhsinu, er ar var lkaveri a byggja.

jviljinn ungi segir fr ann 29.:

aftaka-norvestanrokinu 20. september sastliinn fauk bastofa Tindi Tungusveit Strandasslu. sama veri reif og b Byrgisvk smu sslu. Heyskemmdir er og a frttasumstaara, btabrot Borgarnesi, og var, og fleiri smskemmdir. Votvirasama t er n hvaanva a frtta .m., og va mjg miki enn ti af heyjum hr vestanlands, einkum fyrir sunnan heiar, enda hafa margir haldi til me heyskapinn lengra lagi, enda tt via vri all-miki hey komi inn, ur en til erranna br.

Voafrttir - 17 menn drukknair. a m n v miur telja sannfrtt, a 4-5 skiptapar hafi ori r Arnarfiri vestanverum 20. .m. Drukknuu 15 menn r Selrdal, og 2menn r Ffustaadal, og er mlt, a vi mannskaa enna hafi 9 ori ekkjur. Um nfn eirra manna, er drukknuu, hafa enn eigi borist greinilegar frttir, og verur va skra nkvmar fr essum sorglegu slysfrum sar.

Skemmdir og slys. aftaka suvestanroki, er skall hr 20. .m., hafa ori all-miklar skemmdir sumum stum, og er enn va til spurt. Hr hfninni (Pollinum) rak 3 skip upp fjruna, og skemmdust tv eirra a mun; var eitt eirra jagtin Anne Sophie", eign Filippusar skipherra Arnasonar safiri, sem missti undan sr kjlinn, og brotnai nokku a ru leyti, svo a hana hlf-fyllti af sj. annan sta tkst og svo lla til, er gufuskipi Saga", sem l vi bryggjuna Nestakaupstanum, tlai a fra sig fr bryggjunni, a a festi skrfuna atkerisstreng skipsins Solid", og rak svo bi skipin upp fjruna. Var Solid" n komi hinga fr Sgandafiri, og tti losa nr 300 skpd. af urrum saltfiski til verslunar A. sgeirssouar, en brotnai n fjrunni, og fylltist a mestu af sj. hinn bginn nist gufuskipi Saga" afturskemmt fram. Mlt er, a hvorki Solid", n farmur ess, hafi veri sjbyrg, og er etta v rinn skai fyrir eigendurna, nema skaabtur fist hj eigendum ea tgerarmnnum gufuskipsins Saga", svo sem heyrst hefur, a forstjri A. Asgeirssonar verzlunar hafi fari fram .

essu sama veri fauk og hjallur Neri-Arnardal, og k rauf sumstaar af hsum, a meira ea minna leyti. Btur fauk Botni Mjafiri, og annar Bjarnastum i safiri, og brotnuu bir i spn. vildi og a slys til veri essu, a Gestur bndi Gumundsson Neri-Arnardal, er var sj me syni snum, Gumundi, slasaist
strkostlega lendingunni. Tkst eim fegum, rtt fyrir veri, a n lendingu Savikurhli, rtt hj svo nefndum Hfnum; en rtt er eir voru n-lentir rei lag a btnum, og var Gestur undir honum, lrbrotnai, og meiddist a ru leyti mjg miki, en var a liggja arna, uns Gum. sonur hans gat tvega mannhjlp, til a koma honum hs, og l hann svo i verb um nttina, mjg ungt haldinn; en daginn eftir, er verinu slotai, var hann svo fluttur sptalannhr safiri.

Aurskriur skemmdir. Hinar afskaplegu rigningar, sem gengi hafa .m., hafa valdi afar-miklum skemmdum hr Eyrarhl, einkum svinu fr kaupstanum og alla lei t Langhl, va skria vi skriu a kalla. Vegurinn essu svi hefur og va eyilagst.

jlfur segir ann 28.september:

Manntjn. ofvirinu afaranttina 21. .m. frst flutningabtur Boilleau barns Hvtrvllum heimlei r Borgarnesi; hafi bturinn slitna aftan r gufubtnum m/b Hvt", en v ekki veri veitt ngu fljtt eftirtekt, en ofviri miki , svo a ekki heyrist tt kalla vri. Frust ar 2 menn, er btnum voru. Bturinn var hlainn msum vrum um 1000 kr viri.

jviljanum unga ann 11.nvember kemur fram a fram a a var ann 20. a flutningabturinn frst. ar kemureinnig fram a Svifferjan yfir Hrasvtn Skagafiri hafi eyilagst gjrsamlega og a uppskipunarbtur hafi brotna Saurkrk, heyskemmdir hafi ori stku sta Skagafiri o.fl.

Kosningin i Strandasslu frst fyrir 20. .m. sakir veurs og vst, hvort hn fer fram fyrr en a vori. Enginn var ar boi nema Gujn Gulaugsson, en hann komst ekki kjrfundinn og enginn kjsandi kom ar a sgn. Var alfrt veur ennan kjrfundardag ar nyrra og uru va skaar heyjum og hsum. Sumstaar Skagafiri fuku bjarhs. Reykjum Reykjastrnd st ekkert eftir nema bastofan.

Stefnir Akureyri segir fr verinu ar nyrra frttum ann 28.september:

Ofsaveur skall yfir Norur- og Austurland 20. .m. Loftvogin hafi falli kvldinufyrir og hlt fram a falla um nttina og fram a mijum degi. Me aftureldingunni fimmtudaginn hvessti allmiki og x veri, er fram morgun kom. egar lei a hdegi gjri slkt ofsaveur vestan me rigningu, a menn muna hr eigi anna eins, var veri va svo miki a frskum karlmnnumtti naumast t frt, og konum alls eigi. Undir rkkur slotai verinu og stillti til.

Afleiingarnar. Akureyri uru strskaar a essu veri. hfninni lgu l3 ilskip (fiski- og hkarlaskip) og voru au ll mannlaus, nema skip eirra Kristjnssona, sem menn fru um morguninn til a gefa t festar skipsins. a eina skip hlst vi hfninni i storminum, tt a hrekti allmiki, en hin ll rku upp sandinn sunnan Oddeyrinni. En upprekstrinum rkust au mjg hvort anna og brotnuu vi a meira og minna,helst ofansjvar. Siglutr brotnuu sumum og 4 ea 5 misstu bugspjt sn. Allt fyrir etta mun mega gjra vi ll essi skip og kostnaurinn vi agjr sumra eirra eigi mikill. San hefir kappsamlega veri unni a v a losa skipin af grynnslum og eru au n flest komin flot og vera sett land. Tv sauaskip Zllners lgu hr hfninni, en au hldu sr vi me gufuafli lengst af. Breskaherskipi Bellona l hr og slitnai upp og missti akkeri, en lenti ekki Eyrinni en var rli aftur og fram fyrir framan Eyrina mean veri var sem mest, 4 ea 5 daga voru Bretar svo a sla og kafa eftir akkerinu og nu v loks. Eitt geymsluhs fauk bnum og margt af rum brotnai, skrar fuku fra dyrum, og sumum hsum l vi a skekkjast ea skekktust, lkhs nja sptalans kva hafa raskast af grunni ea skekkst a meira ea minna leyti.Uppskipunarbtum hfninni hvolfdi sumum ea skkti. Regni og sjroki blandaist saman einn rjkandi vatnsmkk svo nlega engin agreining sst lofts og lagar, ar vi bttist og allskonar skran, sem var eins og fjarafok ha lofti, tunnur, kerld, ktar, jrndunkar, fullar steinolumur, sundru fordyri, borviur, bj, hattar, hfur og sjbrkur - svo varla greindi milli, og var ekki httulaust fyrir menn ea mlleysingja a vera veurs ti v sorpkasti, enda eru sg aus vegsummerki byljarins hr t me firinum austanverum, eins og reyndarvar, ar kvu liggja fjallhir brimvldir garar af heyi og allskonar kynstrum ofan vi fjrubori, sem foki hefir vestursunni og skolast yfir um.

Slys og mannskaar. Hs fauk Rauuvk Arnarneshreppi. Slasaist af v kona og biu bana tv brn Jns Jnssonar smis, sem ar bj, en var ekki heima, er essi atburur gerist. Fleira flk er sagt a hafi veri essu hsi, er allt meiddist meira ea minna, allir innanstokksmunir gltuust allt a ftunum, sem flki st . Sveinn bndi Arnarnesi var fyrir stiga verinu og meiddist miki. Lti ilskip, eign J.Bjrnssonar Svalbarseyri og Jh. Davssonar Hrsey, rak land Hrsey og brotnai ar spn, drukknai arPliJnsson kallaur Rangvellingur, sem var einn skipinu. Anna lti ilskip, Kri, kom af Siglufiri deginum fyrir veri hinga inn fjrinn og l undan Svarfaardal, sleit upp verinu og dreif grunn vi Hrseyjarhala, tndust ar 4 ea 5 menn af Siglufiri. Tvr stlkur er sagt a hafi handleggsbrotna Hjaltadal Fnjskadal. Heymissir og skemmdir kum torfhsa uru mikil va sveitum. Sumir misstu heil heyin Glsibjarhreppi, og ar mun skainn lka hafa ori einna mestur. Torfkum fletti va af heyjum, hlum, thsum og bjum, svo mikla vinnu arf til a endurbta etta. Eldiviarhlaar hrundu og fuku til skemmda mrgum stum. skemmdust va og skekktist timburhs til sveita, svo sem kirkjan Strra-rskgi og kirkjan Mruvllum Hrgrdal, leikhsi ar og kirkjan Kaupangi og er enn tplega fegnar allar fregnir af strviri essu.

fer ofvirinu voru sumir hesti, egar hvassast var. Bndi af Staarbygg skrir svo fr: g fr ofan Akureyri snemma um morguninn og tlai heim fyrir mijan dag, egar g var ferbinn var ofsaveri skolli yfir, bei g v fram undir nn, virtist mr heldur slota og lagi af sta, en var veri svo, a hestinn hrakti me mig t af veginum hva eftir anna, en af ftunum fr hann eigi, enda er hann me sterkustu hestum minni sveit, g fr me hlfum hug yfir Valana, v vatnsroki tlai a ra hestinn; tt leiin, sem g fr, vri eigi lengri en tp mla, var hesturinn v nr uppgefinn, egar g kom heim. Annar feramaur segir svo fr: Vi vorum tveir fer ofan xnadal mesta ofvirinu, og ttum v undan verinu a halda, hrakti okkur hva eftir anna t af veginum og lausu hestana hrakti stundum reiskjtavora, og hestur samferamanns mns missti nokkrum sinnum ftanna.

safold segir fr ofvirinu ann 29.:

Ekki er nrri fullfrtt enn um tjn a, er manndrpsveri mikla 20. .m. hefir valdi va um land, og hafa ekki veri sur brg a v noranlands en sunnan, a v er frst hefir, einkum Eyjafiri. ar hfu ilskip mrg hfninni, fiskisktur, rakist og laskast strum, jafnvel ori a strandi sum; en opna bta rak upp Oddeyri og fru sumir spn. Hs fuku ar einnig, geymsluhs, ea skemmdusttil muna. fuku og heyhlur ar um hrai, og eins Skagafiri, og ak af peningshsum; smuleiis hey grum og v fremur ti vavangi, ar sem til var. Skrifa er brfi af Akureyri 23. .m.: l1 seglskip hfninni rak land, 15 a tlu, og brotnuu meira og minna; skainn skiptirmrgum sundum kr. Bellona (herskipi enska), Angelus og Constantin hngu vi illan leik. 11 hs lku sem ri. Bellona misti akkeri og 45 fama langa festi; hefir n leita a v tvo daga, en ekki fundi. Sldarhs hr utar firinum, 12 lna breitt og 20 lna langt, frist fram af grunninum um 1 alin; og 1000 sldartunnur fuku sj t. sama sta fauk lti barhs, er i var kona me 2 brnum, er lemstruust til bana, en konan komst lfs af vi illan leik, handleggsbrotin. Skip, sem var lei hinga af Siglufiri, frst me llum mnnum, 10 a tlu. Btur, sem konsll J. Havsteen tti, og 10 menn urfti til a setja, fauk loftinu um 30 fama. Rur brotnuu. Mrg hs skekktust svo, a ekki var loka hurum. Bndur misstu hey sn, sumir anna hundra hesta. Grjt og sptnarusl, torf og v um lkt kom ha-lofti, og strmeiddi flk, sem var a bjarga heyjum snum og skipum. Blautur sandurinn yrlaist ha-loft og fr vitin flki. eir, sem ti vorn staddir, gtu ekki me nokkuru mti stai, heldur uru a fleygja sr flatir niur. Hs lku svo, a slks eru engin dmi. Reykhfar hrundu hsum m.fl.

Bjarki Seyisfiri segir ann 29. fr ofvirinu (hr er v sleppt a mestu sem fram er komi hr a ofan):

Ofsaveri vikunni sem lei hefur n yfir strt svi. Ceres var fyrir v suur vi Orkneyjar, Hlar ti fyrir Langanesi og sagi skipstjrinn, a hann hefi aldrei fengi annan eins storm hr vi land. Uller, sem nkominn er hr inn, fkk storminn hr ti fyrir Austurlandinu og hrakti undan v norur shaf. Mjlnir var egar veri skall undir rskgsstrnd - inni Eyjafiri og l ar anga til vslotai. En ekki hefur stormurinn veri vgari ar Eyjafirinum en hr eystra. Hkarlaskip fr Siglufiri, sem var a skja kartflur o.fl. inn Akureyri, frst Eyjafirinum me fjrum mnnum. Einnig er skrifa a btur frist ar me rem mnnum, en ekki tilgreint hvaan hann vri.

r ingeyjarsslu er skrifa, a ar uru va heyskaar og Struvllum Brardal fauk ak af steinhsi.

Bjarki segir 22. oktber frekari frttir af foki:

Svarfaardalnum fuku tvr kirkjur, Urum og Upsum, og brotnuu spn, en hin rija, Vllum, strskemmdist. inghsi Saurb Eyjafiri fauk og mlbrotnai. Skagafiri fuku tveir bir: Reykir Reykjastrnd, svo bastofan st ein eftir, og Hlakot. Einnig fauk brin af Jkuls Vesturrdal og brotnai ll. rskgsstrnd Eyjafiri fauk hs og biu ar tv brn bana.

ann 6. oktber segir Bjarki af skipum sem lentu verinu:

Fjrskipi Bear" missir um 2000 fjr. Skosk bl segja svo fr hrakfr essa skips sem fr me f af Svalbarseyri: Gufuskipi Bear fr Glasgow, sem ur var gssflutningaskip, en n flytur f fr slandi til Liverpool, kom til Stornoway grkvld (.25.sept.) og sagist hafa ori fyrir ofsaveri skmmu eftir a a hlt af sta fr slandi. Stri brotnai, skipi hrkklaistmilli holskeflanna og rak rj daga nrri stjrnlaust fyrir sj og veri. llu fnu efsta ilfari og miklum hluta fjrins ru ilfari var a kasta fyrir bor. Til bjargar skipi og mnnumvar a loka llum uppgngum ilfarinu og uru r ekki opnaar 4 daga. vlarrminu var 4 feta vatn, eldarnir slokknuu undir ktlunum og undir iljum var smuleiis 4 feta vatn. Tveir sjir sem fru yfir skipi voru srstaklega risavaxnir; eir gusuust niur um jrnristarnar og komu ofan kyndarana ar sem eir voru a kynda, rifuburt starhlerana og skoluu kolunum og skunni ofan i undirlest. Af 2600 fjr, sem skipi flutti fr slandi, er tali af yfir 2000 hafi farist, me v a fjldi kafnai dagana sem ll gt var a byrgja, en meira hlut var varpa fyrir bor til ess a flki kmist a v, sem gera urfti skipinu. Skipi laskaist tluvert og tveir skipsbtar liuust sundur. Potter skipstjri segist aldrei hafa hreppt svo lman storm au 20 r, sem hann hefur fari um vesturhluta Atlantshafs. Hugsanlegt er a etta hafi veri halinn fellibyl eim, sem lagi Galveston rstir. Lklegter a skipi hefi farist hefu ekki skipstjri ess og strimaur veri jafn vanir og gtir sjmenn. Af farmi sara skipsins, yfir hlfa riju sund, du einar tvr kindur. a sagi Steinr steinhggvari sem sjlfur var me skipinu.

ann 3.nvember geri safold upp drukknanir Arnarfiri illvirinu 20.september:

eir voru 18 alls, sem drukknuu ann dag, fr nokkurum heimilum Arnarfjarardlum, 4 btum. ar af voru 5 vinnumenn sra Lrusar Benediktssonar Selrdal og 5 landsetar hans. a eru 67 bli Selrdalnum nnur en sjlft prestssetri, en flkstala dalnum alls 5060 undan slysinu, me 20 fullornum karlmnnum. Af essum 20 lifu einir 5 eftir, en 15 drukknuu. ... Veri skall ar Arnarfiri ekki fyrr en kl.8 um morguninn, miklu seinna en annarstaar, t.d. Breiafiri; um morguninn hafi veri hgviri, en ykkur og dimmur.

jviljinn ungi birti ann 11.oktber brf r Drafiri, dagsett 27.september:

San daginn fyrir kjrfundinn sla safiri [kosi var ar 1.september], hefur mtt heita versta t. og verur lengi uppi sgu okkar Vestfiringa hvorttveggja, kjrfundurinn og verttan, sem honum fylgdi. a voru dagarnir 3.-8. september, sem veur var all-gott, og voru allir vi heyskap, v tn uru mjg seinunnin sumar, vegna urrkanna, og liti komi af theyi hj mrgum; en a, sem slegi var framan af september, hefur aldrei nst inn, vme 9. br til sfelldra votvira, svo a menn hafa ekkert geta unni a haustverkum, ekki dyttaa hskofa, ea neinu; en t yfir tk ofsaveri 20.september, eitt hi mesta veur, sem komi getur, af vestan-tnorri. Um morguninn var ekki mjg hvasst, en lofti rungi, og fullt af votviri, sem veri hafi a undanfrnu; um daginn var loftvogin komin ofan 71, og fyrir hdegi komi a afspyrnurok, a hvert hs lk reiiskjlfi. Sjrinn var svo gurlegur, a verra mun ekki eiga sr sta, og a vskapi var regni; allt fauk, og brotnai, sem laust var. Flutningagufuskipi Alpha" var nlega affermt, og l vi Hfa-oddann a utanveru; a hafi gufuvlina fullum krafti, og rak undan skpunum, alla lei inn undir Ketilseyri, og var nrri komi upp Hfa-oddann, egar a rak inn fyrir. Bryggju tk ar, og rak inn Lambadalshli. Ferju flatbotnaa, mjg stra, rak fr Hfaoddanum hvolfi inn Lambadal, og voru a sgn um 1500 pd. af jrni henni, egar hn fr, sem allt er i sjnum, og fleira fr ar til strskemmda, svo a skainn skiptir vst sundum allt og allt. En san etta mikla veur rei af, hefur veur oftast veri gott, urrt, me frosti nttu, og snja fjll.

ann 9. nvember segir jviljinn ungi frekari frttir af skriufllum illvirinu:

hlaupsverinu 20. september sastliinn fll skria engjar og beitilnd jaranna: Hestur, Efrihs og Nerihs nundarfiri, og olli ar talsverum skemmdum. 15 kindur uru og fyrir skriunni, og drpust 9 eirra, sem voru eign bndans Hesti.

safold segir ann 29.september:

Mikil t helstenn hr sunnanlands, a undanteknum 2-3 dgum nna vikunni me erriflsu, sem kom a tluverum notum sumstaar, en litlum sumum sveitum, mefram vegna kulda: frost nttu o.s.frv. Sama a frtta af Vestfjrum og r vestursslunum noranlands. En austursslunum nyrra fr Eyjafiri og Mlasslum hefir veri ndvegist fram um mijan ennan mnu a minnstakosti, a v er frst hefir, hlir sunnanvindar fyrir noran me allgum erri. Heyskapur gengi ar mtavel.

Oktber: Nokku hagst t. Fremur kalt.

jviljinn ungi segir oktbert:

[11.] Fr byrjun .m. hefur haldist all-hvss norantt, all-oftast me frosti og fjki, nema stillt vertta nokkra daga um sustu helgi, og sanrosa-t.

[23.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri stug og stormasm all-oftast.

[30.] San sasta nr. blasins kom t hefur t veri stug, nema stillt norantt og frost fr 26. .m.

safold segir fr t tveimur pistlum oktber:

[13.] Eftir a hinum miklu stormum og rigningum ltti n um mnaamtin, hfust kuldar og hreinviri, er snist hafa n sasta slarhringinn upp kafaldsfjk me talsveru frosti.

[27.] Veturinn byrjar dag fgru hreinviri og heiskru, me dlitlu frosti. En stormar og hrakvirist sustu vikurnar af sumrinu.

Austri segir fr t ann 29.oktber:

Tarfar m heita a hafa veri allgott sustu viku og hvorki snjkoma ea frost til muna, svo a allstaar hr eystra mun enn vera gott til jarar.

Nvember: Nokku umhleypingasamt, en hiti meallagi.

jlfur segir fr ann 9.:

ofsaverinu afaranttina 2. .m. brotnuu 4 uppskipunarbtar Eyrarbakka og bryggja hj P. Nielsen verslunarstjra skemmdist. Gekk sjrinn strum ldum upp Breiumri millum Eyrarbakka og seyrarness. slapp vegurinn ar mrinni vi skemmdir etta sinn. lfus gekk langt upp land lfusi utanveru, og hefur anna eins fl ekki komi ar nstliin 35 r. var ekki miki tjn a flinu.

Frekari frttir eru af sama veri jlfi ann 30. nvember:

Fjrskaar allmiklir uru sumstaar hr sunnanlands ofsaverinu 2. .m. Meal annars missti Smundur bndi Stakkavk Selvogi um 60 fullori fjr sjinn, flddi ar skeri. Hj Grmi bnda Eirkssyni Grf Grmsnesi frust rm 40 lmb, er hrktu ar s einn. tti hann um helming eirra sjlfur, en hinn helminginn Gujn bndi Finnsson Reykjanesi ar sveit. Kjs uru og fjrskaar ( Hkingsdal og var).

Austri segirum nvembert ar eystra:

[7.] Tarfar er n hi gtasta degi hverjum, og au jr upp mi fjll. Ofviri gjri hr nokkurt 2. .m. og fauk tluvert af akinu shsi Gararsflagsins inn Fjararselsmrum.

[10.]Strhr og ofsaveur af noraustri hefir gengi hr tvo sustu dagana. Mest var veri fyrrintt tk t nokkra bta og miki af bryggju Grnuflagsins brotnai i brimi v og strfli er gjri um nttina. Me v etta vor bleytuhr fyrstu, mun hr n nr jarlaust.

[19.] Tarfarhefir n rma viku veri hi blasta, svo a tluver jr er egar komin upp. dag er hlka og ofsastormur. Fjrskaar hafa ori tluverir hrinni um daginn, bi Hrai og Fjrum. En vonandi er a eitthva af fnu nist r fnninni, ef essi hlka helst lengi.

[24.] Tarfar hefir essa dagana veri hr mjg stillt, rosi og rigningar miklar hverjum degi.

Austri segir fr pistli ann 10.desember:

Me pstum heyrist n va a um meiri og minni fjrskaa, sem ori hafa vsvegar um land strhrinni fyrrihluta f.m., og jta a margr, a eir fjrskaar hefu va geta ori miklu minni, ef menn hefu ngu snemma gtt a hinu miklu falli loftyngdarmlisins. Verur a eigi of oft brnt fyrir mnnum, a reyna a eignast ann kostagrip heimili sn og gta minningar hans tma vi ll tkifri.

Bjarki Seyisfiri segir ann 14.:

verinu fyrir helgina [veri 8. til 10. nvember] uru hr talsverar skemmdir, bryggjur brotnuu bi hj Thostrup og Imsland og Vestdalseyri og nokkrir btar skemmdust.

Og ann 20.:

Fjrskaar hafa ori nokkrir Hrai hrarbylnum 9. .m. og ar eftir. F var va heima vi, v jr var au fyrir. Sumstaar vantai fjlda fjr en sari frttir segja a margt af v hafi fundist, komi fyrir nstu bjum, og er v vst enn, hversu mikill skainn er.

Bjarki birti ann 20. brf r Vopnafiri, dagsett ann 16.:

Hr er nr haglaust vast sveitinni. Ekki uru hr fjrskaar verinu um sastlina helgi nema Hmundarstum. Bndurnir ar misstu um 50 fjr og annar eirra (Sveinbjrn) bt; a er g vibt vi bjarbrunann. Btur frst hr verinu, fr Skerjavk, me tveim mnnum 9..m.

jviljinn ungi segir fr t og tjni nvember nokkrum pistlum:

[9.] Fyrsta .m. geri suvestan slagveur og rigningar og hefur t san veri stug og rosasm og blindbylur gr.

{17.] Norankafaldsbylnum er hfst 8..m. slotai 11 og hefur verttan san veri frostlin, en dyngt niur kynstrum af snj.

[29.] San sastanr. blasins kom t hefur t veri mjg stug, sfelldirstormar a heita m, mist suvestan stormar og rigningar, ea noranveur.

jviljanum unga ann 29. segir fr tveimur sjslysum, ru vi Gjgur Standasslu ann 8. oktber og drukknuu tveir, og 1. nvember var skipskai remur a bana Grindavk. Ekki er ljst hvort veur kom vi sgu essum hppum. En svo segir:

hlaupsverinu 8. nv. sastliinn uru fjrskaar stku sta fyrir sunnan heiar. Mlahl Gilsfiri frust 3 hestar, og 1 Saurbnum, en 3 vantai fr sgari i Hvammssveit. sem tali er, a fennt muni hafa. Hj bnaarsklastjra Torfa Bjarnasyni lafsdal fennti 30 fjr til daua, og viar mun f hafa farist ar syra, a enn s ekki greinilega til spurt. Kvenmaurvar ti lafsdalshl 8. nvember, milli lafsdals og Strholts Saurb.

blainu er einnig listi yfir sem frust Arnarfiri ann 20.september. ar segir a lokum:

Af 20 fullornum karlmnnum, er Selrdalnum voru, hafa v15 farist vi mannskaa ennan, en 10 hafa ori ekkjur, og 17 brn furlaus.

safold segir ann 24.nvember:

Vertta mjg vanstillt, stormar miklir og rigningar. Lkt a heyra langt a me pstum. Noranhrin snarpa og skyndilega ndverum essum mnui hefir valdi fjrskum va, meiri og minni.

Desember: Hgvirasamt lengst af. Talsverur snjr um stran hluta landsins um mijan mnu. Hiti meallagi, en kalt inn til landsins fyrir noran.

safold birti ann 15. brf r Strandasslu og Hrtafiri:

Strandasslu miri 5.desember. etta r, sem n er komi sastamnu, hefir, egar allt er liti, mtt heita hagsldarr fyrir etta byggarlag. Veturinn fyrra vetur var einn af eim mildustu og bestu. Vori a vsu kalt framan af; en hey voru alstaar ng, og skepnuhld uru v almennt mjg g. mamnui snemma geri eitt hi eftirminnilegastahret, miklu eftirminnilegra og lrdmsrkara en ll fannfergjan og hagleysan ri ur, v a essu hreti var harneskjan, kafaldi og veurhin svo mikil rma viku, a ekki var nokkurt vilit a lta nokkurraskepnu t fyrir hsdyr. Hefi vveri almennt heyleysi, eins og ri ur og oft endranr, hefi ori voalegasti skepnufellir og hreti gleymanlegt. En af v a svo vel hittist , a allir hfu ng hey, og gtu gefi skepnunum inni, eins og orra, man n varla nokkur maur eftir essu hreti. En lrdmsrkter a eigi a siur, a slkthret skyldi koma 7. viku sumars, va sem hefir ske, getur ske. Heyskapur var me betra mti og nting hin besta tum og all-g theyi, votvirasamt vri seinni part sumarsins. Hausti var mjgstrvira- og rkomusamt, t yfir tki 20. september. Var v mjg illt a vinna a haustverkum, og gftir stopular, en fiskiafli allgur, er gaf. sumar var mokfiski um tma.

Hrtafiri 10. desember. Sumari var fremur hgsttt hva heyskap snertir. Grasvxtur gurbi tnum og engjum. urrkar voru framan af slttinum, en seint jlmnuihr til urrka og hldust eir svo, a hey nust g og hrakin til gstmnaarloka. - Eftir a voru stug votviri, ar til dagana 23.-29. sept. daga var oftast slskin daginn, en frost miki nttum. Voru mikil hey ti, sem nust daga, sumt allvel urrt. Yfirleitt mun heyskapur vera heldur gur, a minnstakosti a vxtum. Hausti heldur slmt fram nvembermnu, mist snjgangur me frosti ea rigningar og stormar. Hinn 8. f.m. sdegis rak mjg skyndilega snarpan noranbyl, er hlst daginn eftir. Sauf var fari a liggja inni og nist alstaar hs hr i byggarlaginu, en hr i sveit fennti nokkur hross ( einumb 4), og er slkt mjg fttt hr. San hefir veri g t, svo ekki er teljandi, a fari s a gefa f enn.

jviljinn ungi segir ann 12.:

Eftir sfellda storma samfleyttan hlfan mnu, stillti loks til 1. .m., og hlst san stillt og frostlin vertta, uns 8. .m. geri noranhvassviri, me fannkomu og fjki.

jlfur segir ann 14.:

Veurtta hefur veri hin blasta n langa hr, ea a kalla m allt haust. Hvergi hr nrsveitunum fari a gefa fullornu f ea tigangshrossum og va uppsveitum rnessslu (t. d. Biskupstungum og Hreppum) ekki fari a taka lmb enn gjf.

safold segir ann 15.:

Vertta er og hefir veri mjg mild essa jlafstu. Jafnvel bla dag eftir dag. Sama segja nkomnir pstar ar sem eir vita til.

Austri segir ann 31.:

A morgni hins 21. .m. reru sjmenn han r Seyisfiri allgu sjveri, en er daginn lei tk a hvessa af norvestri og setti upp geysimikla ldu; nu allir btar hinga inn fjrinn um kvldi, nema tveir er lengst munu hafa ri; var rni Plsson Axfjr formaur fyrir rum eim bt, en Finnur Einarsson fyrir hinum. Finnur Einarsson hafi um nttina n me illan leik inn til Mjafjarar og kom svo hinga a kvldi ess 23.; en til rna hefir ekkert spurst, og mun n ll von ti um a hann hafi nokkurstaar n landi.

Bjarki getur ess ann 31. a skipi Egill hafi komi fyrrintt og fengi vont bar leiir. norurlei hrakti hann vesturfyrir Eyjafjr og var kominn land nlgt Haganesvk. var a kasta t 36 tunnum af kjti til ess a koma skipinu t. San segir af veri:

Veri hefur veri stirt undanfarandi viku; jlantt nr frt krapaveur, fstudaginn [28.] strrigningog stormur og laugardaginnkrapahr, en fr v grmorgun er alheiskrt og dlti frost.

jviljinn ungi segir um t vestra pistlum:

[22.] Tarfar er einatt mjg stugt og stormasamt, aeins stku dagur bili, er sj verur fari.

[31.] [T hefur] veri afar-stormasm, sfelldirnoranningar. me allt a 10 stiga frosti (Reaumur), uns hlku geri afangadag, og jladaginn, en san hefur haldist frostlin og stillt vertta.

safold segir ann 29. a jlin hafi veri hvt Reykjavk, frostvg mikil og veur spk.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um tarfar og veur rsins 1900. Finna m msar tlulegar upplsingar vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2018
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg131118a
  • rvk 1906-09-13pi
  • ar_1906p
  • ar_1906t
  • w-blogg091018c

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.11.): 418
  • Sl. slarhring: 548
  • Sl. viku: 2289
  • Fr upphafi: 1709208

Anna

  • Innlit dag: 386
  • Innlit sl. viku: 2055
  • Gestir dag: 364
  • IP-tlur dag: 344

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband