Bloggfrslur mnaarins, oktber 2017

Oktberhiti

N m oktber heita liinn ogreyndist mjg hlr - ekki alveg jafnhlr og oktber fyrra.

w-blogg311017a

Myndin snir landsmealhita bygg oktber aftur til 1870. Ritstjri hungurdiska reiknar landshita sr til hugarhgar um hver mnaamt. Vi sjum a oktber 2017 er meal eirra allrahljustu - telja m 7 hlrri og ann 8. jafnhljan. Kosi var til Alingis remur essara srlega hlju mnaa.

a m alltaf klra sr hfinu yfir v hvers vegna hitalnurit oktbermnaar er a sumu leyti ruvsi en lnurit flestra annarra mnaa. Kuldinn lok 19. aldar er ekki jafneindreginn og samfelldur eins og flestum mnuum rum, j, vi getum s 20.-aldarhlskeii mikla, en nverandi hlskei byrjai ekki fyrr en oktber fyrra - en flestum mnuum rum kringum aldamtin. Um framhaldi vitum vi auvita ekkert. - N, svo er akenning a oktberhlskeii snemma sustu ld - sem varla sr sta rum mnuum rsins. komu rrmjg hlir oktbermnuir me skmmu millibili, 1908, 1915 og 1920 (en lka s kaldasti, 1917).

Fyrstu 10 mnuir rsins 2017 hafa veri mjg hlir, a sst vel myndinni hr a nean.

w-blogg311017b

a er aeins tvisvar sem eir hafa veri hlrri en n, 2003 og 2014, og auk ess einu sinni jafnhlir, 1939. Vegna ess hversu oktber fyrra var hlr taldi ritstjri hungurdiska nr vonlaust a ri r ni v a fara fram r 2016, - lkurnar hljum oktber vru svo litlar - en n er hann ekki jafnviss. Snist honum ( fljtu bragi) a veri nvember og desember samtals 1,3 stigum yfir meallagi essara mnaa sustu tu rin veri ri 2017 a hljasta landinu fr upphafi mlinga. - Ekki lklegt - en alveg innan ess mgulega.


Meinlti?

ess yri ekki svo mjg vart voru talsver tk hloftum yfir landinu gr (laugardag 28. oktber) og fyrradag. Vi fengum hitann mikla Kvskerjum og n oktbervindhraamet tveimur stvum. N oktberhmarkshitamet voru sett yfir Keflavkurflugvelli. tk essi brust svo suaustur til Evrpu og ar gengur n yfir miki hvassviri sem veldur msu tjni - vonandi ekki meirihttar.

N hafa mestu ttkin gengi hj og vi teki a v er virist meinlaust veur. Alla vega snir spkort morgundagsins (mnudags 30. oktber) ekki mikil illindi hr vi land.

w-blogg291017a

Spin sem er r ranni evrpureiknimistvarinnar gildir kl.18 sdegis. Nokku sumarleg staa nmunda vi okkur a ru leyti en v a hiti 850 hPa (litaar strikalnur) er auvita um 5 stigum lgri heldur en dmigert er sumrin. En rstilnur eru far. Grunnar lgir eru vestur af landinu og fyrir sunnan land. r hreyfast bar til norausturs.

Fyrir tpri viku su reiknimiastvar mta stu spm snum, en munurinn var bara s a stefnumt essara tveggja ekkisvoveigamiklu lga tti a skila verulegu noranillviri hr landi. - Hlja lofti a sunnan (austan vi syri lgina) tti a mta v kalda r norvestri rttum sta. - En n virist sem svo a stefnumti misfarist - og nr ekkert veri r.

A stefnumt verakerfa misfarist er reynd algengara en a au heppnist - a er til allrar hamingju ekki svo oft a allt fari versta veg verinu.

vesturjari kortsins m sj miki veurkerfi - ttar rstilnur og mikla rkomu. arna fara leifarhitabeltisstormsins Philippe - sem varla var til ur en vestanvindabelti t hann.


N oktberhitamet hloftum

Hitamet oktbermnaar voru slegin hloftaathugun yfir Keflavkurflugvelli um hdegi dag (laugardag 28. oktber), bi 500 hPa og 400 hPa. Hiti 500 hPa fr -10,6 stig (eldra met -11,1 stig fr 1987 og 1991, en hiti 400 hPa -20,8 stig, eldra met var -21,7 stig (lka fr 1987 og 1991). Frostmarksh mintti var 3490 metrum yfir Keflavk(hrra en hbunga Grnlands) - a mun nrri oktbermeti, en (byrgir) skyndireikningar ritstjra hungurdiska benda til ess a meti hafi ekki veri slegi.


Hlr oktber

Oktber hefur veri venjuhlr og ar a auki hefur lengst af fari vel me veur. Hlindin voru enn meiri oktber fyrra - s mnuur var eiginlega t r kortinu eins og sagt er - en var rkoma einnig venjumikil um landi sunnan- og vestanvert og gekk me tluverum slagvirum. Rigningin hefur nna veri langmest Austfjrum og Suausturlandi - rkomuhryjan mikla ar lok september var mun meiri en oktberrkoman til essa.

Mealhiti Reykjavk fyrstu 27 daga mnaarins er 6,9 stig, 2,2 ofan meallags ranna 1961 til 1990, en 1,6 ofan meallags sustu tu ra, a nsthljasta ldinni (smu dagar voru mta hlir 2001 og 2010 og ekki ljst hvert lokasti verur). 142-ra samanburarlistanum eru dagarnir n 11. til 12.hljasta sti.

Staan fyrir noran er svipu, mealhiti Akureyri 6,0 stig, 2,0 stigum yfir meallagi smu daga sustu tu rin.

rkoma Reykjavk er venjultil - srstaklega s mia vi hversu hltt hefur veri - og hefur mlst 39,5 mm sem er nlgt helmingi mealrkomu. samanburarlista sem nr til 120 ra er rkoman 105. sti. Slskinsstundafjldi er hins vegar nrri meallagi. Akureyri hefur rkoma hinga til mnuinum mlst 53,7 mm sem er rtt rmu meallagi.

Dagurinn dag (fstudagur 27. oktber) var nokku merkilegur. Hmarkshiti fr 21,3 stig Kvskerjum rfum og 22,1 stig st vegagerarinnar svipuum slum. bum stvunum er etta hsti hiti rsins. a er venjulegt a hsti hiti veurst mlist oktber - en hefur gerst nokkrum sinnum ur (mars er eini mnuur rsins sem aldrei hefur tt hsta hita rsins veurst hrlendis). Rtt er a halda v til haga a rtt fyrir han hita Kvskerjastvunum er varla hgt a tala ar umeinhverja blu v ar geisai ofsaveur um svipa leyti (29,4 m/s og hviur 44 m/s). Tuttugustigum verur vart haldi uppi oktber nema me ofbeldi.

ntt fr hiti 10,4 stig Brarjkli - a er einnig hsti hiti rsins ar b.

etta eru lka hstu hmrk oktber san 22,6 stig mldust Dalatanga ann 26. ri 2003, en oktbermeti er 23,5 stig - (1. oktber 1973). etta eru auvita landsdgurhmrk ess 27., en taki eftir v a hefi mlingin lent grdeginum (eins og hn hefi gert hefi ri 2017 veri hlaupr) vri ekki um dgurmet a ra.

Var var hvasst en Kvskerjum. Tv mnaarvindhraamet voru sett sjlfvirkumstvum, Reykjum Fnjskadal - ar hefur ekki ori svona hvasst oktber san mlingar hfust ar ri 2000, 21,0 m/s, og Br Jkuldal (22,7 m/s). ar byrjai sjlfvirka stin 1998.

a sem af er mnui er hiti ofan meallags sustu tu ra llu landinu, mest er hitaviki Haugi Mifiri og Hsafelli, +2,3 stig, en minnst Hellu Rangrvllum og ykkvab, +0,8 stig. Allir essir stair eru gfir til nturfrosta hgum vindi, en eitthva veldur v a frostin hafa n veri eitthva fleiri a tiltlu - ea snarpari - Rangrvallasslunni heldur en sitt hvoru megin Tvdgru.

ri hefur lka veri mjg hltt - hitinn Reykjavk er n kringum a 5. hljasta, svipu staa er Akureyri og austur Dalatanga er ri a sem af er a hljasta sem vita er um - en tveir mnuir eru eftir af rinu og allsendis vst hva eir bera me sr.


Af hlju lofti

N er srlega hltt loft austan suurodda Grnlands - mestu hlindin komast reyndar ekki hinga til lands en vel er ess viri a lta stuna.

w-blogg261017a

etta kort er r lkani dnsku veurstofunnar (og reikna kjallara V). a snir h 850 hPa-flatarins og hita honum kl.03 ntt (afarantt fstudags 27. oktber). Jafnharlnur eru heildregnar og er 850 hPa flturinn rmlega 1400 metra h yfir slandi. Litirnir sna hita og er hann meiri en +16 stig blettum undan Suur-Grnlandi. Ni etta loft til jarar yri hitinn v meiri en 30 stig.

Mesti hiti sem mlst hefur 850 hPa yfir Keflavkurflugvelli oktber er +10,8 stig - en hefur nr rugglega ori hrri en a einhvers staar yfir landinu - lklega austan- ea noraustanveru. S korti stkka m sj tluna 13,1 stig vi rfajkul - tilefni 27 stig Kvskerjum? Ekki skulum vi reikna me nrri v svo hrri tlu - en er alltaf veri a segja a mii s mguleiki og miinn er til - bara eftir a draga. Veurnrd munu fylgjast vel me hmarkshitatlum veurstvanna mean hlindin ganga hj.

Vi skulum taka eftir v a loft 1400 metra er upplei yfir Vesturlandi - og er v kaldara ar eirri h heldur en eystra, ar sem niurstreymi rkir.

En allramestu hlindin standa ekki lengi - au gefa fyrst eftir neantil annig a hlindahmarki 500 hPa verur ekki fyrr en laugardag. Korti hr a nean snir sp evrpureiknimistvarinnar sem gildir um hdegi ann dag.

w-blogg261017b

Greina m tlnur slands undir vindstrengnum mikla. Jafnharlnur eru heildregnar og vindtt og vindstyrkur sndur me hefbundnum vindrvum. Hiti er sndur me litum. Spin gerir r fyrir v a hiti fari upp -9 stig yfir Keflavk um hdegi laugardag. Fari svo yri a ntt oktberhitamet. Mesti hiti sem mlst hefur 500 hPa yfir Keflavk oktber er -11 stig. - En hvort hloftaathugun hittir rtt sta og tma til a nla met er svo anna ml (og spin a sjlfsgu ekki gefin).


Af austantt

a er eitt af einkennum slensks veurlags a austantt er rkjandi nestu lgum verahvolfsins, en vestantt ofar. Ritstjri hungurdiska hefur treka um etta fjalla -og mtti e.t.v. gera enn meir af v.

essi ttaskipan s algengust eru stakir dagar me austantt hloftum mjg algengir, jafnvel a austantt rki efra marga daga r. Aftur mti er sjaldgfara a mealvindtt heils mnaar ni v a vera austlg egar komi er upp um 5 km h - kemur fyrir.

Vi skulum n lta riss sem dregur fram austanttarmnui ( hloftum) yfir landinu fr 1949 til og fram okkar daga (2017).

w-blogg251017a

Myndin er annig ger a s mealtt mnaar vestlg er sett rstutt strik efst myndina, en s hn austlg er lna dregin niur gegnum hana. Lrtti sinn snir rtl, 1949 er lengst til vinstri - en 2017 lengst til hgri.

Flestir munu taka eftir v a blu strikin eru mun ttari sustu tu rin en yfirleitt annars tmabilinu.

Vi vitum auvita ekki hvort etta er eitthva merki tengt almennum veurfarsbreytingum ea bara tilviljun. Ritstjranum finnst lklegast a um tilviljun s a ra - enda um tu r san hann skrifai pistil um a hversu venjulangdregin vestanttin hefi veri (sj langa grnleita bili runum 2005 til 2007).

N er ekki ll austantt eins - almennt er veurlag oftast rlegra hrlendiss austantt efra heldur en egar vestanttin lmast. austanttarmnuum eru rigningar oftast meiri austanlands en gengur og gerist. En lega hloftavinda skiptir hfumli fyrir veurlag hr landi - og eir eru stundum nokku rltir snum rsum.


Breytingar nnd - ea?

Ekkert veit ritstjri hungurdiska um a - en reiknimistvar eru a gefa eitthva slkt til kynna. Ltum fyrst spkort sem gildir sdegis morgun (mnudag 23. oktber).

w-blogg221017a

Hr m sj sp evrpureiknimistvarinnar um h 500 hPa-flatarins og ykktina. Jafnharlnur eru heildregnar en ykkt er snd lit. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs - v meiri sem hn er v hlrra er lofti.

Mikil lg er fyrir sunnan land. Hn dpkai svo hratt gr (laugardag) a varla hefur anna eins sst um hr. Mtti m.a. sj rsting falla um meir en -30 hPa remur klukkustundum ar sem mest var - slkt yri slandsmet kmi a fyrir hr. - En lginer fljt a grynnast. Hr landi er austsuaustantt hloftunum - eins og oft ur a undanfrnu. essu veurlagi berst rkoma inn Austfiri og Suausturland, en vast hvar annars staar er frekar meinlaust.

Til a ba til illviri hloftastu sem essari arf kalda trs r norurhfum - slkt er alls ekki algengt - en virist ekki vera borinu etta sinn v lti er a sj kortinu llu nema mikil hlindi - blr litur aeins vi Norur-Grnland. Eitthva af v kalda lofti mun vera nestu lgum ar suur me strndinni en ekki ngilega miki til a a sjist skrt essu korti. er strekkingur vi Brjsterhorn og nyrst norantil Grnlandssundi - nr jafnvel um tma inn Halami.

En etta vst allt a raskast (s a marka reiknimistvar) - v veldur mikil lga handan heimskauts og fstudag staan a vera orin svona.

w-blogg221017b

Hreint visnin staa. sta austsuaustanttar er komin hvss vestnorvestantt. Mikill harhryggur sta lgar fyrir sunnan land. Harhryggnum fylgja lkindaleg hlindi austan Grnlands, ykkt er ar sp 5670 metra - myndi a sumarlagi gefa mguleika 30 stiga hita ar undir (en a er ekki sumar). Reyndar verur a teljast lklegt a reiknimistin s heldur a ofgera hlindin. En bandarska veurstofan er n smu skounar - bili a minnsta kosti.

En vi sjum lka a kalda lofti hefur stt a noran vi - og sterkur hloftavindur eins og hr er sp er fljtur a skjta upp kryppum og sveigjum sem gefa ekki bara tilefni til mikilla hlinda heldur lka hvassvira og kulda af verri gerinni. - Margir mguleikar slku uppi - enginn hjkvmilegur.


Fyrsta frost haustsins Veurstofutni

morgun (sunnudag 22. oktber) fraus fyrsta skipti haust mlum Veurstofutni. Hiti fr niur -0,2 stig sjlfvirkamlinum, en -0,1 stig sklinu. voru linir 180 dagar fr sasta frosti. Ritstjra hungurdiska snist a etta s rijalengsta frostleysa sem vita er um Reykjavk. Hn var lengri fyrra (200 dagar) og 1939 (201 dagur). mealtali er um 145 dagar.

Akureyri var frostleysan n 140 dagar - a er meir en 20 dgum lengri tmi en mealri, en alloft hefur lii enn lengri tmi ar milli sasta frosts vori og ess fyrsta a hausti, fyrra t.d. 159 dagar.

Allmargar stvar landsins eru enn frostlausar haust. tta stvum hefur hiti ekki enn fari niur fyrir 3 stig (Bjargtangar, Vattarnes, Garskagaviti, lafsvk, Seley, Surtsey, (vi) Akrafjall og Hvalnes).

er spurning hvenr fyrst verur alhvtt Reykjavk - mealdagsetning (1961 til 2010) er 6. nvember.


slenska sumari 2017

dag eru misserahvrf, fyrsti vetrardagur. Sumari 2017 lii og vetur tekur vi. Ritstjri hungurdiska skar lesendum velfarnaar og vonar a nhafi vetrarmisseri fari vel me land og j.

w-blogg211017a

Sumari var hltt eins og vi fum a sj myndunum sem fylgja essum pistli. S a ofan snir hita sumarsins Reykjavk fr 1921 til 2017. a nlina er flokki eirra allrahljustu - aeins 5 marktkt hlrri og fein til vibtar jafnhl. En tmabilaskiptingin pir okkur.

Sveiflur fr ri til rs eru heldur meiri Akureyri en Reykjavk.

w-blogg211017b

En annars er myndin svipu (nr hr ekki nema aftur til 1936). tmabilinu hefur sumarmisseri aeins risvar veri hlrra Akureyri heldur en n (2014, 1941 og 1939) - en jafnhltt var fyrra og smuleiis 2004.

Stykkishlmi getum vi reikna aftur til 1846.

w-blogg211017c

Hr sjum vi vel afturfyrir hlindin fyrir mija 20. ld. Nlii sumar er hpi eirra allrahljustu.

Viltum lka tlurfyrir landi allt aftur til 1949 og sjum

w-blogg211017d

a hiti sumar var ltillega lgri en fyrra og flokki eirra allrahljustu.

w-blogg211017e

Vi getum lka reikna mealvindhraa byggum aftur til 1949. Fyrri hluti tmabilsins er a vsu ekki alveg sambrilegur hinum v logn var oftali og lkkar s httur mealtlin eitthva. En mia vi sustu ratugi telst sumarmisseri 2017 hafa veri mjg hgvirasamt.

rkomuuppgjr verur a ba betri tma.


Noran vi mesta rann

N eru miklar sviptingar suur Atlantshafi. Vi heyrum vel eim af svo m segja - leifar af rkomusvum komast til landsins og hiti verur fram gu rli.

Norurhvelsspkort sem gildir sdegis laugardag (21. oktber) snir stuna.

w-blogg201017a

Eins og venjulega sna heildregnu lnurnar h 500 hPa-flatarins, v ttari sem r eru v hvassara er hloftum. Litir sna ykktina en hn mlir mealhita neri hluta verahvolfs - v meiri sem hn er v hlrra erf lofti.

Mjg hlr harhryggur er skammt austan vi land, styrktur af lg vi Bretland. Henni fylgir miki illviri sem arlendir kalla Brian. Nsta bylgja vestan vi er austan Nfundnalands - ar er lg nr sjaldsum forttuvexti. Vi sjum hvernig hlr geiri versker ttan hloftavindinn og endar mjum fleyg.

Hlja lofti lg essari ttir a rekja til jaars hitabeltisins- hafi buri til a bera fellibyl, en ekkert var r vegna vindsnia sem kom veg fyrir tengingu milli raka nestu lgum og verahvarfa sem nausynleg er slkum kerfum. - En ritstjri hungurdiska hefur nota ori hvarfbaugshroi sem samheiti sulgra veurkerfa. a er dlti merkilegt til ess a hugsa a etta kvena kerfi hefur ekki fengi srlega mikla athygli undanfarna daga - rtt fyrir afl ess. stan er sennilega s a hitabeltiskerfi sem fr nafn virist ar me vera a poppstjrnu sem fylgst er me - sama hversu merkilegt a annars verur.

Aftur mti fr kerfi sem ekki nr hitabeltistign mun minni athygli - jafnvel tt a s srlega flugt.

Lgin sm hr um rir a dpka kringum 57 hPa einum slarhring, r 995 hPa mintti afarantt laugardags 938 hPa mintti laugardagskvld. r eru ekki margar sem toppa ann rangur. Reyndar er trlegt a evrpureiknimistin ofgeri dpkunina aeins og hn veri e.t.v. ekki alveg svona mikil (a getur bara varla veri).

En korti hr a nean snir hugmyndina sunnudagsmorgunn kl. 6.

w-blogg201017b

Talan sem stendur vi lgarmijuna er 936 hPa. Bandarska veurstofan er ekki svona afgerandi - en a verur spennandi a sj hver niurstaan verur. Lgin san a grynnast rt. Leifar af rkomusvi og vindstrengjum munu berast hinga til lands - slkur er atgangurinn - en aalsningin verur afstain. Nokkra daga tekur san a hreinsa til svinu.

Hva san gerist er enn allsendis vst og spr mjg misvsandi. Erlendir veurbloggarar og tstarar tala um fellibylinn Lan sem n grasserar fyrir sunnan Japan sem vandravald langtmaspm. Hann gefur stran skammt af hlindum norur heimskautarstina eins og sj m kortinu hr a nean (r ranni bandarsku veurstofunnar). a gildir sdegis sunnudag.

w-blogg201017c

Athugi a hr erum vi a horfa Norur-Kyrrahaf. Korti gildir sdegis sunnudag (22. oktber). fellibylurinn Lan a vera vi Japan og austan hans streymir grarlega hltt loft til norurs tt a rstinni. - a mun sparka kuldapollinn sem hr er yfir Alaska - og hann san slst a sem austan vi er. a er s samslttur sem mun hafa hrif hr landi sari hluta vikunnar - og er eitthva erfitt a reikna.

En a kemur vst ljs hva r verur.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Des. 2017
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Njustu myndir

  • w-blogg151217-1917pmet-a
  • w-blogg161217d
  • w-blogg111217a
  • w-blogg081217b
  • w-blogg091217b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (16.12.): 147
  • Sl. slarhring: 171
  • Sl. viku: 1808
  • Fr upphafi: 1523343

Anna

  • Innlit dag: 120
  • Innlit sl. viku: 1472
  • Gestir dag: 108
  • IP-tlur dag: 106

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband