Bloggfrslur mnaarins, febrar 2019

Hugur reikar - blunni

blunni dag (fimmtudag 28.febrar) leitar hugurinn - eins og venjulega essum rstma - aftur til vetrarins 1963 til 1964 og eirrar srlega gu tar sem rkti. Vi skulum til gamans horfa eitt hloftakort fr essum tma - staan afskaplega svipu stunni dag (kort sem snir hana birtist sasta pistli hr undan).

w-blogg280219a

etta er seint fstudagskvldi, 21.febrar (kl.23 a gildandi tma hr landi). Harhryggur er hloftunum yfir landinu studdur af hlju lofti sem berst r suaustri - nrri v alveg eins og n. Kuldapollar eru a bylta sr langt fyrir noran og vestan - rtt eins og n. Fyrstu dagar febrar 1964 hfu veri mjg kaldir (lka n) - einu verulega kldu dagar ess vetrar og mikill snjr var va um land. En hann tk undrafljtt upp.

Kuldapollurinn Stri-Boli var oft mjg flugur ennan vetur og virtist stundum mjg gnandi - en einhvern veginn var aldrei neitt r v a hann skyti rmum snum til landsins. aprl og ma komu hins vegar kuldakst, hlfleiinleg a vsu en algjrir smmunir mia vi au sem gengu yfir vori ur - 1963.

En ritstjrihungurdiska trir ekki hlistuspr - veri finnur sr t njan og frumlegan farveg. lklegt verur va telja a framhaldi veri a essu sinni svipa og var 1964 - egar vetrarblan var endalaus.


Dltill harhryggur

Eftir lgaganginn undanfarna daga virist dltill harhryggur tla a taka vi stjrn hloftunum. Hann verur a vsu ekki mjg berandi hefbundnum veurkortum, en snir sig vel hloftum. Fyrra korti sem vi ltum dag gildir sdegis fimmtudag, 28.febrar. a er evrpureiknimistin sem spir.

w-blogg260219a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar og m af legu eirra ra vindstyrk og stefnu rmlega 5 km h. Lnur yfir slandi eru gisnar og hloftavindar v slakir. Hryggjarmijan er merkt korti ar sem hn liggur fr Skotlandi norvestur yfir sland og allt til Baffinslands - og heldur reyndar fram aan allt til Alaska og suur eftir Kyrrahafi. Hryggurinn greinir milli hrifasva kuldapollanna stru, Stra-Bola yfir Amerku og Sberu-Blesa vi norurstrnd Asu. Fyrirferarminni kuldapollur er vi Noraustur-Grnland - einskonar sendiboi milli strveldanna. Vi skulum til agreiningar kalla hann Hroll.

Litirnir kortinu sna ykktina, en hn greinir fr hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Mealykkt yfir slandi essum tma rs er nmunda vi 5260 metra - ljsasta bla litnum. milli litaskipta eru 60 metrar, sem samsvarar um 3 stigum hita. Hiti niri hluta verahvolfs verur v 3-4 stigum ofan meallags fimmtudaginn - s spin rtt. Niri vi jr eru jkvu vikin (nr t) minni en ofar - srstaklega inn til landsins bjrtu og hgu veri.

a sem skiptir meginmli essu korti er hryggurinn sem skilur milli kulda r vestri annars vegar - og kulda r norri hins vegar. Vi teljum a hagsttt.

Hrollur s ekki beinni lei til okkar - hann mtir rlgum snu yfir hlju Barentshafi er kuldinn sem fylgir honum sema mikill a htt er vi a hann leki smm saman tt til okkar. Spruna reiknimistvarinnar fr hdegi segir t.d. a mnudag/rijudag hafi ykktin yfir landinu falli um 180 metra - 9 stig. Munar um minna. Kannski rtist s sp - kannski ekki.

En a skemmtilega vi sprunu dagsins er a staan a vera nrri v s sama aftur eftir viku. - Nokku kaldari a vsu en a ru leyti mjg svipu. Vi ltum spkort sem gildir um hdegi fstudag, 8.mars.

w-blogg260219b

Hr er ykktin yfir landinu nrri meallagi. Harhryggurinn (rau strikalna) liggur svipuum slum og fyrra korti og (nr) Hrollur sama sta. ykktin er ltillega minni en fimmtudagskortinu (um 5280 metrar sta 5350 fyrra korti) - og hiti v nrri meallagi neri hluta verahvolfs.

venjulegt er hins vegar a 10 daga veurspr standist - a venju ltum vi v essa sem einskonar skemmtiatrii.

Eins og bent var fjasbkarsu hungurdiska var venjuhltt Suurlandi grkveldi og fram eftir nttu - og san Austurlandi dag (rijudag 26.febrar). Sigurur r Gujnsson benti rttilega a fjasbk a hitinn sem mldist Hellu og vi Markarfljt (12,3 stig) er s hsti sem mlst hefur Suurlandsundirlendi febrar (ef vi teljum svi austan Markarfljts ekki me). Slr ekki t 12,6 stigin sem mldust fyrir nokkrum dgum Skrauthlum Kjalarnesi (sj pistil hungurdiska).

En vi endurbirtum hr fjasbkarpistlana - svo arir en fjasbkarsamflagi geti lesi - lokin er smvibt lok dags.

[26.3. 01:37] Mikil hlindi fylgja lginni sem n er lei yfir landi (a kvldi 25.febrar). Febrarhitamet hafa veri slegin, srstaklega suurlandsundirlendinu. Vi nefnum hr aeins stvar ar sem athuga hefur veri fr v fyrir aldamt. a eru ykkvibr (11,2 stig), ingvellir (10,5 stig) og Sklholt (11,1 stig). Hitinn ingvllum og ykkvab er einnig hrri n en nokkru sinni mldist febrar mnnuu stvunum essum stum.

Mrk Landi hefur veri athuga fr 2008, ar var kvld mesti vindhrai sem ar hefur nokkru sinni mlst, 30,1 m/s (10-mntna mealtal). ttin var af austsuaustri - og hiti fr 10,6 stig.

[26.2. 14:32] Eins og geti var um sasta pistli var rsvindhraamet slegi grkvldi Mrk Landi (mnudag 25.febrar). morgun (rijudag 26.) bttust Mvatnsrfi vi ann hp, vindur fr ar 30,8 m/s, a mesta san stin hf mlingar 1998. rsmet var lka sett Fljtsheii - en ar hefur aeins veri athuga fr 2012, talan er hins vegar h, 31,3 m/s.Febrarvindhraamet voru slegin feinum stvum til vibtar, vi nefnum aeins r sem athuga hafa 10 r ea meir, a eru Brarjkull, Papey, Mifjararnes, Streiti, Hlsar og Hvalnes. -

Dagurinn dag - 26.febrar var fyrsti stormdagurrsins landsvsu (a mati ritstjra hungurdiska) - 10-mntna mealvindhrai ni 20 m/s 34 prsentum stva bygg, til a komast listann arf hlutfalli a vera 25 prsent ea meira. essi listi metur snerpu vera fremur en thald. Ritstjrinn heldur lka ti rum lista (sem er nr v a mla thald) - til a komast hann arf mealvindhrai slarhringsins byggum landsins a n 10,5 m/s. a gerist ekki dag - og hefur ekki gerst enn essu ri.


Af rinu 1892

v hefur veri fleygt a ri 1892 hafi veri sasta r litlu-saldar, en eftir a hafi t teki stakkaskiptum og aldrei sar n smu hrku og gerist ur. Ritstjri hungurdiska er reyndar efins um a eitthva s til sem verskuldi etta nafn litla-sld og a alla vega s a ekki rtt bor bori hinni almennu umru. En hva um a - ri 1892 var afspyrnukalt hr landi og hefur ekki ori jafnkalt ea kaldara san. Fein nnur r 19.aldar keppa vi a kuldum.

a er ekki ar me sagt a tin hafi veri alslm rinu. Ritstjra hungurdiska er n ori tamt a vitna or Hannesar Finnssonar ritinu Mannfkkun af hallrum: hagkvmni verttunnar gjrir oss [...] meiri skaa en veraharkan. Nstu r undan hfu veri fremur hagst og fyrningar allgar komu veg fyrir teljandi felli. sumari vri kalt og nturlegt var hgt a n heyjum hs og hausti var skstitmi rsins. Og - eins og ur sagi - batnai t tluvert nstu rin ( ekki hafi hn staist krfur ntmans - en a eru n f r sem a gera heyrist manni).

Mealhiti Reykjavk var aeins 2,7 stig - sama Hafnarfiri. Stykkishlmi var mealhiti rsins 1,3 stig og 0,2 stig Akureyri. Allir mnuir rsins teljast kaldir landsvsu og fjrir afburakaldir; febrar, jn, jl og september. etta er eina r sustu 200 ra (a minnsta kosti) sem nr hreinu bori kaldra mnaa. [Ekkert r hefur n hreinum hlindum]. Hiti mldist hstur Mrudal ann 22.jl, 22,8 stig. Vi trum hmarkshitatlum r Mrudal hflega essum rum - en nsthsta talan er 21,4 stig sem mldust Teigarhorni ann 21.jl. etta eru einu tlur veurstva hrri en 20 stig rinu. Mest frost mldist Mrudal 10.mars, -33,2 stig. Frost mldist bygg llum mnuum rsins. Lgsta tala jlmnaar var t.d. -1,5 stig og mldist hn Raufarhfn ann 9. Fleiri frlegar lgar tlur m finna vihenginu.

ar_1892t

Myndin snir hita fr degi til dags Reykjavk rinu 1892. Frostin tmnuum voru ekki samfelld, hlkur stungu sr inn milli, en kuldakstin voru srlega hr. Lgmarkshiti Reykjavk fr 12 daga niur -15 stig ea near og tvr nstur fr frosti -20 stig. ann 9. ma mldist frosti Reykjavk -9,1 stig og hefur aldrei mlst meira eim mnui. ann 15.gst mldist lgmarkshitinn 0,3 stig og hefur aldrei fari jafn lgt svo snemma eim mnui. Enda fr illa me rktun garvaxta - uppskera varla jafnmikil og sett var niur.

Fjldi dgurlgmarksmeta sem sett voru Reykjavk rinu standa enn, 33 alls og dreifast alla mnui rsins nema janar og jl. Akureyri standa enn 3 dgurlgmarksmet, og fimm landsvsu. Nnari upplsingar um essa daga m finna vihenginu og smuleiis lista yfir srlega kalda daga Reykjavk og Stykkishlmi.

rkoma mldist 729 mm Reykjavk, heldur undir meallagi. Janar var rkomusamur, en ma og jn urrir og tafist grur ess vegna. Nokku rigndi jl - en um a bil egar urrkahlj fr a komast menn stytti upp og gst var urr, smilega hltt var daginn, en mjg kalt nttum. Ruddaveur var um tma september, en oktber var mjg hgvirasamur lengst af.

Slarhringsrkoma mldist nokkrum sinnum venjumikil Reykjavk. Sennilega hefur veurathugunarmaur leyft sr a safna saman rkomu fleiri en einn dag essum tilvikum - arfnast nnari athugunar vi.

ar_1892p

Eins og sj m af myndinni var stutt fganna milli loftrstingi janar og febrar. Lgsti rstingur Reykjavk - og landinu mldist miklu illviri 21.janar, 945,1 hPa. Jnas Jnassen segir pistli a loftvog Reykjavk hafi um nttina fari niur fyrir 940 hPa og ekki er srstk sta til a efast um a. Hstur mldist rstingurinn Akureyri og Stykkishlmi ann 14.febrar, 1051,8 hPa og er a hsti rstingur sem nokkru sinni hefur mlst eim mnui hr landi.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1892 og vitna samtmablaafrttir. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Cand. mag. Plmi Plsson ritar yfirlit rsins Skrni:

rfer. Vertta var mjg stug framan af rinu, mist fannkoma mikil me frosti ea blotar me ofsaroki, svo a allt tlai um koll a keyra; uru va skaar hsum og heyjum; jarleysur voru um alt land fram lok marsmnaar; tmnuum voru svo miklar frosthrkur, a varla mundu menn arar meiri; annig voru Vestmannaeyjum yfir 20 st. C. 89.febrar, Reykjavk 18 st. C. um hdegi 18. mars, Eyrarbakka 25 st. C. afarantt 28. s.m., og Akureyri 27 st. C. s.d. Fannfergi og salg voru kaflega mikil um allt land, svo a hvergi sst dkkva dlaog firir allir fullir af lagnaars; Faxafla var sinn mannheldur langt t fyrir ll innnes og Breiafiri var hests langt t i eyjar og umtmajafnvel ti Flatey. aprl kom nokkur bloti og komu upp snapir va nokku lgsveitum, en til dala var ll jr hulin snj fram a vor; vori var kaflega kalt me bleytukafldum og strhrum milli; annig kom kaft hret i ndverum jlmnui og snjai ofan sj Norurlandi 7-9. s. m. og var s snjr eigi me lluhorfinn r byggum fyrr en eftir viku; mtti heita a sumari kmi eigi fyrr en mijum jl; tkjlkum landsins og Austurlandi vottai varla fyrir grri fyrr en um mitt sumar, en kom hlindakafli og aut grasi upp fm dgum, svo a ar var jafnvel mealgrasr, er eigi var snilegt annaen a jr yri eigi ljberandi.

r v mtti heita ndvegistallt til rsloka, enda tt afskapleg veur og sngg hlaup kmu bili og geru mjg mikil spell mnnum og fnai (t.d. 28. september og 2. desember); en i oktber og nvember var veur vanalega milt, besta vorveur stundum me hljum regnskrum; desembermnui kom snjr allmikill, en tarfari var hgt og stillt me jafnai til rsloka.

Hafss var vart egar janarmnui fyrir Norurlandi, en var hann aldrei landfastur ar nema ltinn tmaum vori, a firir allir uru fullir af s, en ti fyrir voru hafk langt fram sumar, einkum austur me landi; l sinn fyrir Austfjrum allt fram undir hfudag, a hann hvarf algjrlega; sigling kom v bi seint til kaupataanna Norur- og Austurlandi og var slitrtt mjg, er skipin gtu eigi httulaust komist fjara milli fyrir okum og shroa. Ltil hpp fylgdu essum s, svo sem oft endranr, en voru unnin 2 bjarndr, er komu me honum land Melrakkaslttu. Skum eirrar tar er var allt vori og langt fram sumar, var grasvxtur me minna mti yfirleitt, einkum tnum, en hvergi jafnltill sem Austfjrum. Heyskapur byrjai eigi almennt fyrren 15. viku sumars [seint jl], og sumstaar Austfjrum eigi fyrren 16 vikur af sumri,en var hagst heyskapart lengi og g nting vast hvar, nema Austfjrum; ar voru einlg votviri fram septembermnu og uru hey ar v bi ltilog ill, miklu minni en meallagi; Norurlandi var heyfengur manna va endanum meallagi, einkum ingeyjarsslu. Garrkt brst algjrlega um land allt.

Skeiar hljp afarantt 12. mars og nstu daga, enda hfu menn st sj ess merki ur um veturinn a eldur mundi vera uppi einhvers staar Vatnajkli. Skeiarrjkull sprakk fram og ultu shrannirnar t um allan sandinn, en vatnsfli var svo miki hinn 13. og 14., a hvergi sst eyri uppi svo langt sem auga eygi; en er vatni tk a sjatna, var sandurinn allur sem i eina sml si og sumir jakarnir a minnstakosti 5060 feta hir; var sandurinn fr fram gustmnu. Elstu menn ttust eigi muna jafnstrkostlegt hlaup sem etta, enda voru 9 r liin fr v er sasta hlaup var.

(s.14) Slysfarir og fmissur uru a sumu leyti me minnsta mti etta ri, jafnvel frri og minni en vi mtti bast eftir v, sem rfer hagai meiri hlut rsins. annig frust n eigi nema nlgt 30 manns sj og vtnum, flestir sunnan lands og vestan, ti uru alls um 15 manns, ar af rmur helmingur aftakahrarbyl, er skall 2. desember og st nokkra daga; af rum slysum frust 4 menn, hrpuu ea slsuust annan htt, svo a eir biu bana af. Alls braut 5 ilskip hr vi land og voru2 eirra slensk fiskiskip, en mnnum var bjarga. Um vori (8. ma) hrakti f vtn og skemmdust nokkrar jarir Skaftafellssslu og um hausti (28. sept.) geri slkt ofviri undir Eyjafjllum, a hs rauf mrgum bjum, en skemmdir uru miklar heyjum og btum og fnai, en fugla lamdi vi jr til bana; hafi slkt veur eigi komi ar um slir mannaminnum. ofsaveri v, sem geri 2. des. og ur var geti, fennti va f ea hrakti r og vtn, einkum Hnavatnssslu, Dlum og Snfellsnesi. Brennur uru me mesta mti etta r; Vatneyri brunnu 3 timburhs til kaldra kola 18. des. og var fu bjarga af innanstokksmunum; var skainn metinn um 50,000 kr., en ar af nokku vtryggt; auk ess brann timburhs Eyrarbakka og 2 sveitabir.

Janar: Mjg stug t, skiptust ofsarok me mist hlku ea frostum. Kalt.

safold segir ann 9.:

Noranstormur me allmiklu frosti hefir stai nokkra daga undanfarna anga til gr; lagi Skerjafjr allan og hfnina hr talsvert, en lendandi skipum. dag er blviri og mun almenningur leita suur Gar til fiskjar.

Og ann 13. segir safold:

Vertta er n me eindregnum vetrarbl, frost talsver a jafnai og fannkoma allmikil sustu dagana. Ftt um ferir sj og landi.

Austri segir ann 12.fr miklu illviri.

[N]ttina milli 1. og 2. janar gekk hr eitt af essum ofsaverum. er hr geta komi, me noranhrum svo a varla var sttt ti og hlst etta veur 7 daga me dlitilliuppstyttu framan af degi 4. .m. svo pstur mun hafa komist upp yfir Fjararheii. essu ltaveri uru hr tluverar skemmdir. flestum hsum voru hlerar ekki teknir fr gluggum ennan tma, en hr eru vast hafir trhlerar fyrir gluggum vegna veranna. En ar, sem eir voru ekki hafir fyrir, brotnuu va rurnar inn hsin fyrir afli stormsins, Nokkrar bryggjur skemmdust, og fjlda bta tk upp er fluttust lengra ea skemmra og mlbrotnuu sumir. Bt tk hr ldunni upp r nni, sem var rgbundinn me nrri pertlnu" sem kubbaist sundur. Hjall tk upp Bareyri me salti, matvlum,sjfatnai og fleira og feykti langar leiir. ung reisla sem var hjallinum fannst um 60 fama burtu. Jersalem" lti hs Hnefsstaaeyrum tk upp loft me ftstykkjum og setti aftur niur nokku fr, litt skemmda. Brekku Mjafiri fauk ofan af heyhlu, en lti af heyi v hlaan var grafin niur. Lklegt er a var hafi skaar ori ekki hafi enn til spurst. rtt fyrir hrarnar er snjlti hr fjrunum og g jr.

Austri birti frekari frttir af skum essu sama veri ann 30.janar:

ofsaverinu 2. og 3. .m. fauk strt brsluhs (fr Hammers t) vi Djpavog t sj og nbyggur saltfiskskr, en vi hann m gera. Vr viljum taka a fram, a s sem mestan skaalei Bareyri v voaveri, var Einar Plsson si, er skrinn tti, me mestum vetrarfora hans. Hann er ftkur maur og greivikinn; og vri vel a ggjarnir menn vildu rtta honum hjlparhnd.

ann 20. er Austri ngur me tina:

Tarfarhefir mtt heita hi skilegasta a sem af er vetrar en fremur hefir veri jarskarpt hr um tma. Frost hafa veri ltil, svo sjr er auur inn leiru, aeins ltill sskningur hefur komi Pollinn stku sinnum, en horfi strax aftur.

Norurljsi Akureyri segir ann 18.janar:

Hr nyrra hefir t veri mjg stug san nri. nrsdag var mesta blviri, en tvo nstu dagana var ofsa norangarur me miklu frosti og snjkomu. Sjgangur var vanalega mikill hr. Nokkra bta braut og skemmdi Oddeyri og t me firinum austanverum.

jlfur segir almennt af janart remur stuttum pistlum:

[8.] Veurtta hefur n um ramtin veri mjg stug. Noranveur me miklu frosti st 2 daga (5. og 6. .m.). grmorgun 14 stiga kuldi (Celsius).

[15.] Veurtta hefur veri hr allvetrarleg sari hluta nstliinnar viku. rijudag (12. .m.) kafaldsbylur me mikilli fannkomu og talsveru frosti.

[29.] Veurtta hefurveri stir viast hvar sanum nr, a ver frst hefur. Einna best hefur hn veri Norurlandi, nema ingeyjarsslu. ar var svo miki illviri um og eftir htirnar, a varla var komistbja milli. Hefur lklegahvergi veri messa um jl ea nr hr sslu" er skrifa aan a noran 5. .m.

jviljinn ungi segir lka af janart og smvegis af hafs:

[13.] Tarfari hefir fr njrsbyrjunveri stugt; 5.-6. . m. var svrt noranhr me -12 til -14R), en endranr hafa oftast veri suvestanvindar me litlu frosti, uns hann sneri aftur norangar gr. Hafs. Hr. Plmi bndi Jnsson Rekavik bak Ltur, sem hr var staddur gr, sagi r frttir, a ykk hafshella sist ti fyrir Aalvkinni og norvesturkjlka landsins; en sinn liggur all-fjarri landi enn, og sst aeins r mijum fjallahlum.

[21.] Tarfari hefir veri mjg stugt; fr 11.- 16..m. var sfelldurnoranbylur, og gat ekki heiti frt bja milli sveit; fr 17. .m. hafa veri suvestan hrir alltaf anna slagi.

Jnas Jnassen segir pistli ann 23.:

Hinn 20. tsynningur, hvass ljunum; um kveldi gekk hann allt i einu til austurs me slyddubyl og gjri kaflegt skurok, sem st fram undir morgun, er hann gekk tsuur me ljum; 22. hgur tsunnan me ofanhr. dag (23.) hgur austan me snjkomu. Loftyngdarmlir fll vanalega lgt sari part ntur (afarantt h. 21.) allt niur 705 millimetra [939,9 hPa].

safold birti ann 10.febrar brf r Skaftafellssslu miri, dagsett 22.janar:

jlafstunni snjai hr talsvert og frost stundum allt a 14 st. R, en skmmu fyrir jlin tk ann snj upp. San hafa gengi vxl umhleypingar me stormum og rkomu, en hitt veifi snjr og kla, nlega 14 st. frost me tsynningsljum me nokkrum snj, ef stuveur vri. jlafstunni var haglaust vast hvar hr slttlendinu, en til fjallanna oftast hagar.

ann 13.febrar birti safold brf r Vestmannaeyjum dagsett ann 28.janar:

Me nrinu hfst kuldakast, sem hlst fram um mijan mnuinn; mestur var kuldinn afarantt hins 7. -13,8. San hinn 16. hafa gengi mestu hroar, rokstormar rmsum ttum, og mist snjr og hagl ea strrigningar. Afarantt hins 21. var feiknamiki afspyrnurok su-suaustan, svo elstu menn ykjast eigi muna anna eins ofsaveur eirri tt.

Og sama tlublai sfoldar er brf r Hnavatnssslu, dagsett 25.janar:

Tarfari hefir veri i-stirt san me jlafstu, og n er hr snjr mikill og hr um bil jarlaust. Afarantt hins 21. var mesta aftakaveur, einkum inginu. Sveinsstum brotnuu 18 rur, Steinnesi 15. Sveinsstum fauk hey, um 20 hesta, a var giska, og Hnausum nokku meira, 60-70; ar fauk lka niur af heyjum ogbrotnai. Steinnesi fauk lka smija algjrlega um koll. Htt er vi, a veur etta hafi gjrt var skaa, tt ekki hafi heyrst enn.

jlfur segir frttir af janarskaa ann 26.febrar:

ofsaveri nyrra 21.f.m. fauk kirkjan Kvabekk lafsfiri 15 fama langan spl og brotnai til strskemmda. Var fest niur me 4 jrnkrkum og nsmu a kalla (fyrir 2 rum). Ennfremur fauk vottahs Laugalandi og mlbrotnai.

Febrar: Vond t og kld, miki fannfergi. Mikill lagnaars.

Austri birti ann 29. brf r Lni, dagsett 12.febrar. Segir m.a. af verinu mikla janarbyrjun:

Um ramtin br til noranttar og frosta, og 2. jan. gjri ofsaveur af norri me frosti og grjtfoki, sem gjri strkostlegar skemmdir engjum og hgum hr Lni, skf af alla grasrt sumstaar og setti sand og grjt tn og slgjuland, svo a til vandra ykir horfa fyrir msum bndum. Fr sveitunum hr fyrir sunnan er nokku lkt afrtta, munu minnstar skemmdir ori hafa Nesjum; en Mrum hefir grjtfok spillt msum jrum a miklum mun og nlega gjreytt einni Suursveit (Svarhlum), a sagt er. Veri hlst me litlu millibili til 8. jan. og eftir a hafa lengstum veri hr harindi og sumstaar hagleysur. 9. .m. [febrar] var allg hlka, og komu va upp nokkrir hagar, en via er lka jarskarpt enn ea jarlaust egar nokku er a veri.

ann 30.mars segir safold einnig fr tjni Lni, r brfi sem rita er 8.febrar:

Nrsdag var stillt og bltt veur, en daginn eftir var kominn ofsastormur noran me grimmdarfrosti (10C), og hlst a nstu daga, til 8. jan. (nema hl var verinu
4. jan.). Mest frost 6. jan. (11,5 C). uru strskemmdir af grjtfoki va hr um slir, bi engjum og beitilandi. Lni skf sumstaar af alla grasrt og er tmt fageftir, og einum b (Vk) er fnafyllir af sandi og grjti tninu, og sumir steinar svo strir, a hafa m hleslu. Mrum hafa msar jarir ori fyrir miklum skemmdum, og ein jr Suursveit (Svarhlar) er sg nlega aftekin fyrir grjtfoki. Eftir etta skaaveur hafa oftast veri harindi, einkum eftir 19. jan., mist snjar ea blotar ea frosthrkur. Flestir munu samt enn vera byrgir a heyjum, en haldist hagleysur til lengdar, vera margir illa staddir. N (8. febr.) er hr snjgaddur yfir allri jr, og svell rt, ar sem til jarar nr.

Austri segir enn af veri ann 20.febrar (dagsetur pistilinn reyndar ann 29. - en a vera 19. ea 20.):

Noranpstur kom hinga ann 19..m., en sunnanpstur enn kominn. Me psti brust litlar frttir a noran. Hafshroi hefir sst fyrir Norurlandi, og aan er a frtta allstaar a smu harindi og hr um sveitir, en ar voru menn flestum hruum vel bnir undir au, eftir hi ga sumar. Hr eystra eru menn efri sveitum Hrasins, einkum efra Jkuldal og Fljtsdalornir mjg heytpir og eru nokkrir Fljtsdlingaregar farnir a reka af sr hross til hagagngu t Velli enda er sagt a eigi hafi veri jafnharur vetur Dalnum hlfa ld.

Afarantt ess 12. .m. skall allt einu hr eitt af eim ofsaverum sem hr eru svo t, og brotnuu v 2 btar Vestdalseyri. smu ntt kviknai i sklahsinu hr, en me v menn voru ferli, var strax vart vi eldinn og hann slkktur.

jviljinn ungi lsir febrart nokkrum pistlum:

[3.] Tarfari hefir fr orrabyrjun veri mjg umhleypingasamt, oftast suvestan kafaldshrir, en frostlint tast.

[13.] a, sem af er orra, hefir haldist stug og hretvirasm t, og hafa sjgftir v veri mjg stopular.

[20.] essa sustu viku hafa haldiststillviri, en frostharka tluver, 10-13 stig Reaumur; sjmenn gera og or vanalega miklu sjfrosti.

safold birti ann 19.mars brf r Barastrandarsslu, dagsett 22.febrar:

San um htir hafa haldist stugar hagleysur flestum jrum. Verttan hefir veri mjg rosasm enna tma nr v allan, stormar af msum ttum, kfld og svo blotar ess milli. Var v allmikill snjr kominn jr orranum, en snjdptarinnar gtir eigieins miki, af v a blotarnir hafa brtt hann saman; en hvar sem sst dkkan dl, er a svell, allt upp fjll. N um vikutma hefir veri stillt og heiskrt veur, en frost allmiki, allt a 13R., svo firi er fari a leggja, en allt einni gaddhellu landi. Flestir munu vera nokkurn veginn heybirgir, ef harindin haldast eigi v lengur. Skepnuhld g, san brapestin htti, en hn gekk nokkrum bjum framan af vetrinum.

jlfur birti ann 4.mars brf af Eyrarbakka, dagsett 22.febrar:

Harindat san fyrir jl. Oftast umhleypingar og snjgangur, anga til 3 vikur af orra, san hreinviri me miklum kulda. ll jr undir klaka.

jlfur birt ann 21.mars brf r Svarfaardal, dagsett 16.febrar:

Tarfar hefur veri hr mjg hart sani annarriviku vetrar, allt undir fnn og gaddi, og san g kom i Svarfaardal fyrir 30 vetrum hefur ekki komi snjyngri vetur. Hinar miklu heybirgir, er voru hr vast hvar haust munu v ganga upp og gott ef hrekkur. Hafsldarafli hefur veri mikill hr Eyjafiri haust og vetur allt til essa, svo a elstu menn muna ekki slkt um ennan tmars.

Mars: Vond t og mjg kld. Mikill snjr.

jlfur segir af frosti og salgum ann 11.mars:

Harindi eru mikil um essar mundir. vikunni fyrir sustu helgi [sunnudagur 6.] voru ur nokkra daga, en me helginni br til noranttar og hefur san veri aftakafrost einkum 8. og 9. . mn. Mestur var kuldinn afarantt hins 9. -20,5 stig Celsius, en 18 stiga kuldi um mijan dag hinn 8., og hefur ekki jafnmiki frostkomi hr nstliin 22 r. Hara veturinn 1881 var mestur kuldi 20 stig (afaranttina 21. mars). salg eru v venjulega mikil n. Hfn bjarins er lg t fyrir Effersey og allar fiskisktur, sem lgu henni, frosnar inni, en sinn svo traustur, a eki hefur veri sleum t i r vistum og veiarfrum.

jlfur segir fram af frosthrkum og salgum ann 21.mars:

Upp til sveita var frosti 8. og 9. .m. 20-23R, a v er frst hefur. Breiafiri voru meiri salg, en au voru mest frostaveturinn 1880-81. Hvammsfjrur var t.d. ein shella, svo a ra mtti eftir honum endilngum jafnvel t Stykkishlm, er oss skrifa r Dlum 8. .m. Hafs kom fyrir skmmu inn Hnafla og var ar landfastur a vestanveru inn Hrtafjr. Einnig sagur hafs vi Melrakkaslttu. Hlka og blviri hefur veri hr nstlina viku.

Austri birti ann 22.mars brf r Lni, dagsett 12.mars og segir san arar tarfrttir:

a var ekki miki gagn a hlkunni sem kom hr einn dag snemma febrar (9.) v a brtt komu aftur frost og snjar, og hldust hagleysur t orrann og fyrstu viku gu, en 2.mars kom g hlka, sem hlst 4 daga, og komu allstaar upp gir hagar. En 6. mars hljp skyndilega norantt me snrpu frosti, og daginn eftir brast snjbylur kaflegur sem hlst nsta dag og var honum samfara mesta harviri og grimmdarfrost (mest 18 st.). Hinn 9. hlst enn hvassviri, og var jafnvel hvassast um tma, en daginn eftir lygndi og hafa san veri stillingar og bjartviri me talsveru frosti nttum (10-12 stig C.) Fyrir hlkuna voru stillingar nokkra daga fr 25. febr., var ri fm sinnum og aflaist lti eitt Nesjum, annarsstaar ekki, svo frst hafi. ofsaverinu uru miklar skemmdir hr sveit tnum, engjum og hgum af grjtfoki og ltur illa t me bjargri manna framvegis. essu sama ofsaveri brotnai kirkjan a Hlsi i Hvammsfiri [? a vera Hamarsfiri] og fjrskaar uru nokkrir Nesjum einkum Arnanesi. Annars vantar greinilegar fregnir um a, er veur etta kann a hafa valdi hr nrlendis.

Tarfar. skudaginn 2. .m, gjri hr Mlasslum allga hlku, er hlst til laugardagskvldsann 5. og kom upp tluver jr Hrai, En sunnudagsnttina sletti rt og hljp san gaddhrku me ofsaveri fram mija viku, og hefir mjg spillst aftur um jr, en mundi fljtt taka ef slar nyti.

jlfur birti ann 3.ma eftirfarandi frtt um skaa veri 8.mars:

Fjrskaar. 8.mars hrakti til daus 60 fjr fr 3 bjum i lftaveri, 45 kindur fr einum b Skaptrtungu (Flgu) og 37 fr Slttabli Su. Var ann dag aftaka noranhr ar eystra me 18 kulda (R).

safold birti ann 19. brf r Vestmannaeyjum, dagsett 11.mars (reyndar stendur 11.febrar blainu - en a getur ekki veri rtt):

Fyrri hluti febrarmnaar var bsna stormasamur, en sari hlutann allan og fyrstu 5 dagana framan af essum mnui mtti oftast heita veursld eftir rstmanum. Kaldur var mnuurinn ekki; frost voru oftast fr 1.-7. og fr 16.-25.; mest frost var afarantt hins 6. -10,8. rkoman var mjg ltil, aeins 45 millimetrar. Hinn 7 .m. [mars] hfst kaflega hart noranveur, er st me afspyrnuroki og grimmdarfrosti fram undir kvld ann 9. Afarantur hins 8. og 9 var frostharkanmest - 20,3 og -20,6, mun anna eins frost varla hafa komi hr sustu 30 r; frostaveturinn mikla 188081 var kuldinn hr aldrei yfir 19.

ann 9.mars segir Jnas:

Fyrri part laugardagsins [5.mars] var hr logn og dimmviri en gekk svo til norurs, bjartur og nokku hvass sari part dags; hvass noran fram undir kveld h.6.; logn hr a morgni h.7. en fyrir hdegi genginn til norurs og hefir san veri hvass noran me kaflega miklum kulda. morgun (9.) hgur hr noran og bjart slskin. Rok vi og vi ntt. Blhvass tifyrir. Hara veturinn 1881 var mestur kuldi afarantt h. 21.mars nefnilega 20 stiga frost, en aldrei hefi vilja til sustu 22 rin, a 18 stiga kuldi hafi veri um mijan dag, eins og n rijudaginn h.8.

safold birti ann 9.aprl nokkur brf utan af landi. Lsa au t marsmnui:

Mrdal 13.mars: Manndrpsbyl gjri um daginn fyrir austan Sand, og er sagt, a Jn hreppstjri Klausturhjleigu og Stefn Hraungeri lftaveri hefir misst alla sna saui, sem sjlfsagt hafa hraki sj. Fjrskaar einnig r Tungunni.

Barastrandarsslu (sunnanverri) 27.mars: Veurtt fremur stir essum og nstlinum mnui, oftast noran-kfkfld og me miklu frosti, fr 8 til 20 st. R; mesta frost . 7. og 8. .m. yfir 20 stig R. Hinn 23. og 24. br til tsunnanttar, hvassviriog strrigningar, st a hryjuveur tvo daga, kom va upp jarsnap, san kalt og fremur stillt veur til essa. Lag-sar ornir hinir mestu, er menn til muna sunnanvert Breiafiri, gengur s af Skarstrnd beint Reykjanes og aan t um allar vestureyjar og enda Flatey, sem yst liggur, af Mlanesi. Enginn kvartar enn um heyleysi, og er orin fremur lng innigjfin hj oss vetur, um 20 vikur, sem var vanalegt fyrra helmingi essarar aldar, a menn gtu gefi svo lengi innigjf llum fnai, og ar til er hann n sagur bestu holdum alstaar, og haldi er a flestir muni hafa hey fram yfir sumarml fyrir sauf, og fyrir kr fram r.

Barastrandarsslu (vestanverri) 16. mars: gunni hefur veur yfir hfu veri stillt og hreint, en kuldi allmikill me kflum, hstur 8. og 9. .m. 18 og 19 R. Sustu daga hefir veri all-hltt, allt a 4 R um hdaginn hstur hiti, svo san hefur teki mti sl, og dlitlir hagar komi upp stku stum. Hafsjakar kva hafa reki sumstaar hr t annesjum, og skammt undan landi hefur hann legi ti fyrir fjrunum. Firir hafa veri me kflum al-lagir t mynni og gengir innan til. msir munu vera tpt staddir me hey, haldist essi harindi miklu lengur, og af sumum hefur egar veri teki til furs.

Strandasslu (sunnanverri) l.aprl: Tarfar hefir veri mjg kalt og frostasamt vetur, jafnaarlegast norantt og frost stundum allt a 20 stig Celsius. Hafs er allmikill Hnafla og frst hefir, a bjarndr hafi gengi land Strndum. Jarbnn hafa veri hr og nrsveitunum san um nr; hefir oftar veri snjltt, en svell-gaddur kaflega mikill yfir allt. Varla mun nokkursstaar vera fari a brydda heyskorti enn, en lklega skiptir n ekki svo brlega um tina, a heyfyrningar veri til mikilla muna hjmrgum vor.

Skagafiri 21. mars: Veurttan hefir veri stir san g reit sast og va hefir veri jarlaust sslunni, skum fanndptar og harfennis. Hinn veursli framhluti Skagafjararins, einkum Blnduhlin og Tungusveitin, hefir veri essu undantekning; ar hefir veri jr og vanalega eigi mikill snjr. Frost hafa ori hrust 6.12. .m., stundum nr 20R. sinn hefir veri nlgur ennan sasta harviristma; hefir hann komi inn fjararmynni, og inn hj Drangey, og hafst ar vi marga daga. N hefir aftur brugi til landttar og sst n eigi sinn han innan a. Mjg fir kvarta um heyleysi. Vonandi, a heyin eftir hi bla sumar ngi til a koma fnu vel af, tt a lifi vst me flesta mti, og innigjafatminn veri va langur.

rj bjarndr hfu [mars] gengi land Melrakkaslttu, og tv eirra veri unnin.

jlfi ann 1.aprl er brf r Mrdal dagsett 17.mars:

[ann 9.mars] geri hr aftaka noranveur me 20 stiga frosti, en ekki geri a neinn skaa hr. En frst hefur, a allmiklir fjrskaar hafi ori lftaveri og Skaftrtungu. Hrakti f ar sj og vtn og fraus hel.

jviljinn ungi segir af marst:

[11.] Mestu aftaka frosthrkur hafa gengi .m., svo a frosti nokkra daga var 20-23 gr. R; 9. .m. fr aftur a draga r frostinu, og hafa essa sustu daga haldist hreinviri me 4.-7 gr. frosti. Maur var ti afaranttina 6. .m. ... var lei han r kaupstanum t Hnfsdal.

[19.] essa sustu viku hafa oftast veri stillviri og frostalti. Hafs. Maur, sem nske kom noran r Steingrmsfiri, sagi hafk af hafsum allan Hnafla.

[1.aprl]Hlkublotinn, sem kom um 20. [mars] st ekki lengi, me va 24. hleypti kafaldsbyl me tluveru frosti, og hefir san haldist snja- og illvira-t allt af ru hvoru anga til aftur br til viris gr.

jlfur segir ann 1.aprl fr Skeiarrhlaupi:

Jkulhlaup. 13. [mars] kom hlaup r Skeiarrjkli yfir allan Skeiarrsand, og ykir lklegt, a a stafi af eldsumbrotum jklinum. Ekki hefur enn frst me vissu, a manntjn hafi ori hlaupi essu, en piltur r Fljtshverfi hafi lagt sandinn austur yfir, daginn ur en hlaupi kom, og eru menn hrddir um, a hann hafi ef til vill farist v. Pstur fr Bjarnanesi var kominn vestur yfirog var haldi, a hann bii rfunum. ll umfer um sandinn hefur teppst a minnsta kosti um hlfan mnu eftir hlaupi, og lengi eftir verur httulegt a fara yfir hann sakir hvarfa eftir jkuljakana, er eir ina ofan sandinn.

jlfur segir af marst og lagnaars ann 16.aprl:

Veurtta hefur veri hr um allt land marsmnui og frost mikil, a v er frst hefur. Jkulfjrum t.d. var kuldinn mestur 2324R . 20.[mars]. Var hests af Barastrnd t Svefneyjar og um tma var gengi allt t Flatey. r Stykkishlmi mtti ganga inn Skarstrnd og upp Skgarstrnd og milli flestra suureyja. Er skrifa aan a vestan, a jafnmikil salg hafi ekki komi ar san lftabanaveturinn" 1859.

jlfur segir ann 10.jn: Kirkja fauk Hlsi vi Hamarsfjr marsmnui og mlbrotnai.

Aprl: hagst t rtt fyrir blota.

ann 30.eru tv brf safold sem lsa t (aallega mars ):

Skaftafellssslu miri 14. aprl: Tin hefur fram a v fyrir rmri viku veri harindasm, stundum feiknagaddar og byljir, einkum hinn 8. [mars]; var 16 til 18 R og svo mikill fjkrenningur, a ekki var t r hsum stgandi. Fyrir liugri viku br til mara, svo jr var um essar slir alau, en n er aftur snj-gri og kla.

rnessslu (Eyrarbakka) 14.aprl : San g skrifai yur sast hefir ekki bori neitt ntt til tinda. Sjaldan ri og v nr fisklaust. Sastliinn mnu var veurtta fremur g, a undanteknum tveim kuldakstum, er voru venju fremur strng. Hi fyrra var fr5.15. .7. var noranstormur og frost, 20 C um hdegi, og er a hi mesta frost um hdegi, er komi hefir me svo miklum vindi san 29.janar 1881. Seinna kuldakasti var fr 25.28. Var frost ekki eins miki daginn, en steig ar mti hrra nturnar, einkum nttina milli 27. og 28.; uru 25,6 C, sem er a mesta frost, er hr hefir komi um sustu 10 r. rkoma var ennanmnu samtals 104 mm. ann 29. og nttina ar eftir rigndi 42,6 mm, og hefir ekki rignt eins miki einum degi san 3. sept. 1886.

jviljinn ungi segir af aprlt tveimur rstuttum pistlum:

[6.aprl] a, sem af er essum mnui hafa veri suvestanviri og hefir komi upp nokkur jr.

[26.] Harpa gekk gar me sannklluu sumarblviri 21..m.

safold birti 14.ma brf r Eyjafiri, dagsett ann 18.aprl:

Vetur s, sem n er nrri v enda, ykir hafa veri me harari vetrum einkum, fr nri. snjlttari sveitum Eyjafjarar voru lmb24 vikur hsi svo, a au komu ekki t nema til brynningar, en fullori f 21 viku, og ykir a langur tmi. Janarmnu allan voru mestu stillingarog miklar fannkomur tar; tt var lengst af vi norur ea noraustur. Mealhiti mnaarins var -8,35C. Febrarmnu hlst hi sama veur me hrum og stormum, anga til sustu viku mnaarins; komu stillingar, en frostin hldust hin smu. ttin var lengst af vi norur. Mealhiti mnaarins var -10,82C. Allan fyrri part marsmnaar hlst hin sama vertta; um mijan mnuinnstilltitil, og 22. og 23. kom hr hlka, svo jr kom upp snjlttari hruum, en sneri jafnharan i noranhr me miklu frosti. Mealhiti mnaarins var -9,25C. Fyrstu viku aprlmnaar var besta hlka, svo snjlaust var sumum sveitum, en jr kom upp allstaar; en sastlina viku hafa frost veri mikil, a mealtali slarhringnum fr 710 stig, en snjkoma hefir engin veri. Hafshroa rak hr inn fjrinn 8. mars, en rak burt aftur hinn 21. Ekki hefir fjrinn lagt a staaldri nema allra innst, og hkarlaskip eru n komin ll flot nema au, sem eru inn Oddeyri. Mest hefir frost ori hr -27,5C ; en veturinn 188081 var a -35,0C. Um hafs fyrir utan landi vita menn ekki glggt, en ykjast menn hafa s einhvern hroa hr ti fyrir.

jlfur birti ann 5.ma brf r Hnavatnssslu, dagsett ann 19.aprl:

Tarfar framan af vetrinum, fram um jl, m, a llu samtldu, kallast miki fremur gott, oftast stillingar me fremur vgu frosti;hlkur mjg sjaldan. Hrarkst komu ekki nema 3, sem teljandi eru; fyrst 8.12.nvember, aftur seinni partinn sama mnui og eitt fyrri partinn desember. Gamla ri endai hr hj oss illa og einkennilega. Einkennilegast var a fyrir hinar venjulega miklu og voalegu slysfarir, er flestar uru einmitt um htirnar. a var eins og menn kepptust vi a fyrirfara sr einhvern htt. San ri 1892 gekk gar hefur tarfari teki allmiklum breytingum. Seinni partinn vetur hafa veri venjulegar stillingar samtharneskjum oft og tum. Sama veur hefur varla haldist degi lengur og oft hafa veri 23 verin dag. Hi mesta veur hr var ofviri afarantt ess 21.janar. fauk fjshey allt a veggjum orbrandsstum Langadal. Annarstaar hefur ekki frst um strskemmdir. Heyafli var vast mikill sastlii sumar, og eru n lka allir birgir me hey, nr v venjulega, og hefur eyst miki af eim sakir sakir stilltrar tar. a er rgrannt um, a nokkurstaar heyrist tala um heyskort. s hefur ekki veri hr a neinu ri. Aeins hefur nna seinni partinn mars sst hr t flanum ltilfjrlegur hroi vera a flkjast til og fr, en sem n er horfinn br ea lengd.

safold birti ann 21.ma brf r Suur-Mlasslu, dagsett 21.aprl:

Veturinn hefir veri langur og harur, og voru flestir rotum me hey sn egar jr kom upp og tin fr a batna. Hreti sasta um alla dymbilvikuna [um mijan aprl] var afarhart. var tluvert hafsrek hr fyrir utan Austfiri, enda fyllti lka firi alla me s, en a eru lkur til a hann hverfi n aftur, v essa dagana er sunnanstormur fyrir utan land.

Jnas segir pistli ann 27. aprl:

Tvo fyrstu dagana var hr fegursta veur, hg trna 24. og 25. A kveldi h.25. gekk hann til austurs-landnorurs og afarantt h. 26. fll hr talsverur snjr og allan fyrri part dags (26.) ofanhr af landnorri rtt sem um hvetur; sari part dags gekk hann til norurs tifyrir, logn hr morgun (27.) blja-logn hr og slskin; 6 stiga frost ntt.

safold segir af hafs pistli ann 30.aprl:

Enginn var hafs Hnafla n fyrir viku og ekki Skagafiri n Eyjafiri, er pstur fr um; en lausafrtt hefir borist eftir psti um hafs Skagafiri. ar mti er fullt af hafs fyrir Austurlandi, og flutti frtt hinga dag norskt kaupskip, Gurn (kapt. Thorsen), er kom annan pskum (18.aprl) a Vestra-Horni fr Noregi og tlai til Mjafjarar me vi, kol og salt, panta, eftir rstfun O. Wathne, komst norur fyrir Seyisfjr fyrir utan sinn, er ni 10 mlur t fr landi allt suur undir Paps. a var shroi, ttari vi land. Fimm danskar skonnortur lgu vi sinn, ar meal Grna. Mnudaginn var hlt Gurn af sta hinga suur fyrir fr snum.

safold birti ann 17.ma tarfarspistil r Vestmannaeyjum, dagsettan 28.aprl og san fregnir af Snfellsnesi dagsettar ann 23.:

Eftir 10.mars var vertta eim mnui sjaldan mjg stormasm, og sjgftir v oft fremur gar. Kuldi var heldur eigi tilfinnanlegamikill nema gaddkastinu, sem st fr 25. til 29.; var 18 frost afarantt ess 26. essum mnui [aprl] hefir vertta veri bsna storma og umhleypingasm, og lti um g sjveur, enda fr fiskur han algjrlega snemma mnuinum, svo varla hefir ori vart san. Fyrstu 12 daga mnaarins var veur fremur hltt me 811 hita daginn, en svo kom kasti fyrir pskana me snjkomu og 6 frosti, er st viku fr 13. til 19.; san hlnai aftur, en svo skall mesta hr fyrradag [26.] me austanroki, og hefir veri 13 stiga frost sustu 4 ntur, en snjrinn sjatnar um fyrir slbrinu gr og dag. essi sustu kuldakst hafa a lkindum vondar afleiingar; v ekki er lklegt a talsvert muni falla hr af sauf, er var ori mjg vorlegt eftir veturinn og gaddkstin mars, og mtti v illa vi a taka mti essum vorkstum. rkoman mars var 106 millimetrar, essum mnui 120.

Snfellsnesi, 23.aprl: Verafar mjg hagsttt nrfellt allan einmnu; tast leysingar og gviri; er v allstaar hr orinn mjg vel leystur snjr, og tigangsskepnur ornar lttar gjf ea komnar af gjf.

Norurljsi segir ann 28.aprl:

sumardaginn fyrsta [21.aprl] var mesta blviri, en san hefir veri afskaplega kalt. Lags liggur hr enn pollinum og langt t fyrir Oddeyri. Hkarlaskipin, er sett voru fram af Oddeyrinni fyrir skmmu, gtu brotist t gegnum sinn rijudaginn var. Hafs mikill sagur ti fyrir austur me landi, en fyrir viku san var Hnafli og Skagafjrur sagur slaus.

Ma: Kuldat me bleytuhrum og ningum. Kyrkingsurrkar Suur- og Vesturlandi.

jlfur segir fr hafs ann 3.ma:

Hafs var landfastur vi Langanes og Melrakkaslttu byrjun f.m. og sat Hsavkurskip ar fast honum vi Langanes (um 10.f.m.). Tv bjarndr komu land me honum Tjrnesi, en var ekki n. Enn fremur sagur hafs fyrir llu Austurlandi suur undir Paps eftir mijan f.m.

safold birti ann 21.ma brf r Barastrandarsslu og Strandasslu, dagsett fyrr mnuinum:

Barastrandarsslu vestanverri 5. ma: Vertta mjg kld, 7 til 8 stiga frost um morgna essa daga. Fiskvart vel vi Patreksfjr, um 30 hlut af smfiski.

Strandasslu miri 9. ma: Tin var fremur slm vetur, enda hafa hey eyst me langmesta mti.g hefi s gjafatflu hj bnda, sem haldi hefir slka tflu me mikilli nkvmni 18 r, sem hann hefir bi hr essu plssi, og samkvmt henni var hinn 26. f.mn. bi a gefa jafnlengi og veturinn 188081, ea 22 vikur og 5 daga fullornu f, en talsvert hefir veri gefi san, svo eftir veyast n meiri hey en nokkuru tma ur sast liin18 r (essi 22 vikna tmi er algjr innistaa, v egar f lttir sr t.a.m. um helming, er s vika talin hlf o.s.frv.). Hross hafa stai hr inni jafnlengi og fullori f, en lmb miklu lengur, 2526 vikur, svo ekki er a fura fyrningar veri litlar; flestallir munu hafa ng hey, vori veri hart, eins og tlit er fyrir, v n eru einlgir kuldaningar, milt veur aeins dag og dag.

jlfur birtir 10.jn brf r Suur-Mlasslu (lftafiri), dagsett 13.ma:

Tin mjg kld og stir san um sumarml, noranstormar ru hvoru me hrkufrosti. 8. .m. [ma] skall moldskubylur me fannfergju og grimmdarfrosti; fennti f va og hrakti r, sumum bjum um 10 kindur og einum b Lni 4050. Illa ltur t me allt: grasvxt, fnaarhld, verslun m.m. Kuldi, krm, vesld og daui hverju horni.

Jnas segir pistlum 11. og 21. ma:

[11.]Hgur noran h.7., en hvass noran hinn8. me miklum gaddi; kl. 9 um morguninn var 8 stiga frost og frusu gluggar um mijan dag; logn ea hg trna h.9. Landnoran, hvass og kaldur h.10. Hgur austan og dimmur morgun (11.) og rir regn r lofti.

[21.]Undanfarna daga noran, kaldur og vi og vi snjr r lofti, hvtt hr snemma morguns h.20. Ekkert tlit enn a breytast um veur.

safold segir af hafs og kulda ann 14.ma:

Hafs mun n vera ea hafa veri til essa kringum allt land, nema sunnan og vestan milli Eystra-Horns og Bjargtanga, en eigi inn fjrum nema Austurlandi og vestur undir Eyjafjr, heldur nokkrar mlur undan landi fr v, nema vi Hornstrandir; aan er skrifa 2..m., a varla hafi s aua vk fyrir austan Straumnes san febrar, og enn sr eigi t yfir sinn af Hornbjargi sem auga eygir heiskru veri. San febrar og anga til mijum fyrra mnui (aprl) hefir skip sst snum, oftast norvestur fr Horni og er haldi veri hafi selveiaskip fr Norvegi. Fiskisktur Vestfjrum segja sinn vera ar 45 mlur undan landi ea ar um bil, allt suur mts vi Ltrabjarg. Vorkuldar miklir eru afleiingar af essari hafssgiringu og hafa haldist hr ar til n fyrir 23 dgum. safiri hlflagi hfnina nttu mean Laura l ar, og eins Drafiri; hafi veri 1214 stiga frost (C). vanalega lti leyst af snj Vesturlandi, varla af tnum sumstaar.

Norurljsi segir ann 16.ma:

Tarfara jafnai kalt. 7. og 8. .m. var noran hrog aftaka frost; sagt a eitthva af f hafi frosi hel og fennt ingeyjarsslu. Um byrjun mnaarins var mikill s fyrir Austurlandi; Eskifjrur var alveg fullur. En lklegt er a snum hafi oka eitthva fr n a undanfrnu, v ann 13. og 14. .m. var landaustan tt fremur hl. N veur aftur gengi meira til norurs, lofti kalt og fullt af regni og oku.

safold segir enn af hafs pistli ann 17.ma:

gr kom herskipi franska, sem hr er vi land, hinga sunnan um land, uppgefi vi a komast til Austfjara, sem a tlai; hreppti hafs-oku og illviri vi Inglfshfa og sneri ar aftur; hafi tal af franskri fiskisktu, sem sagi enn fullt af hafs fyrir Austurlandi. Hr er og enn greinileg hafs-vertta, tt heldur s a hlna.

ann 30.ma birti Austri brf r Lni - dagsetningar ekki geti, en aallega er fjalla um veurlag mars og Skeiarrhlaupi :

Fr v gskrifai sast, (12.mars) var um hrfremur g t og frostvg, og hlnai smm saman veri, til ess er aftur gekk skyndilega noranveur me grimmdarfrosti 20C hinu mesta, er hr hefir komi essum vetri og lklega um mrg r. Veur etta st aeins einn dag 25. mars en frost miki hlst nstu dagana 2627. Eftir a br til hlinda og hlku, sem enn helst og er n mesta veurbla. Lklegavera skepnuhld allg hr um sveitir ef t versnar ekki strum r essu. Nokku hefir ori aflavart sveitunumfyrir sunnan Almannaskar, einkum var a einn dag 26. menn uru vel varir ti fyrir Mrum, en san hvarf s vottur aftur, og ekkert hefir aflast hr Lni. Skeiar hljp .12. dag marsmnaar og nstu daga voru hr umbil rtt 9 r san hn hafi hlaupi (1883, og ar undan 1873), en etta hlaup er tali eitthvert hi strkostlegasta er menn hafa sgur af. Er svo skrifa r rfum. a svo hafi veri a sj. sem hn hafi fla yfir allan Skeiarrsand gallstaar fari yfir fjrur og hafi snst sem ein hafs breia vri yfir sandinum. Pstur s, er fer han a austan suur a Prestsbakka, tepptist af hlaupi essu rfum, og eru mennhrddir um a a muni ef til vill tlma pstferum a sunnan um lengri ea skemmri tma.

Austri segir af t og hafs ann 30.ma:

slaust er sagt hr ti fyrir og hafa kaupskip sst ar siglingu. Nlega frttist a noran, a slaust vri Hnafla, Skagafiri, Eyjafiri, og Skjlfanda. Hr fjrunum snjar nr v daglega, en upp Hrai kva vera mildari t.

jviljinn ungi segir fr mat tveimur pistlum:

[11.] Vori hefir veri eitt hi kaldasta, er menn muna, oft 68 gr. frost nttu R, og kafaldskst ru hvoru; essa sustudagana hefir veri allgott veur.

[31.] Vori m teljast me hrustu vorum, er komi hafa og ltil sem engin grrarmerki eru enn farin a sjst tnum. Lambadaua tluveran er va kvarta um hr nrsveitunum enda er rpeningur via illa fram genginn.

Hafk af hafs hafa um hr veri fyrir Norur-landinu og hafa ms verslunarskip til Norurlandsins leita hinga, og ba ess, a sinn lni eitthva fr landinu. gr kom hinga hkarlaskta noran fr Siglufiri, og frttist me henni, a snum hefi lna gn fr landinu, svo a komast mtti alla lei til Eyjafjarar; en sinn ekki langt burtu.

Austri birti 10.jn brf r Vopnafiri dagsett 27.ma:

Um tarfar, fjrhld og s er ekki anna en a versta a segja. sinn hefur legi hr vi san um mijan aprl og aldrei eim tmaveri skipgengt. a uru vallir hissa egar Thyra" sst hr t firinum 17..m.; enda komst hn ekki lengra enn inn a Fagradal. ar gengu faregarniraf henni allir nema 2 Englendingar, dagana 1921. ma, og komu hinga. ann 25. var bi a tvega eim hesta til ferar norur og lgu eir v allir af sta nema einn sem bur anga til skipsfer fellur norur. ann 22. .m. hafi Thyra" sig t r firinum, en hva um hana hefur ori vitum vr ekki, v alltafhefir mtt heita dimmviri, og sinn liggur hr innfjarar, alltaf eins og veri hefir.

Austri birti ann 20.jn brf r Hrarstungu, dagsett 31.ma:

Tin er kld og fer n a vera bsna skaleg. Enginn grur er hr enn, og snjkoma hverjum degi meiri ea minni, tekur snjinn upp daglega.

Jn: Kuldat lengst af. urrt.

safold segir 1.jn:

Verabrigin um daginn uru stopul. Sama hafskuldabli n aftur og ur. Norskt kaupskip kom hinga gr fr safiri og sagi ar slaust a vsu, en fullt vi Horn og skammt undan landi fyrir Vestfjrum.

jlfur segir lka fr kulda ann 3.jn:

Veurtta hefur veri hr mjg kld um essar mundir, oftast noranreyskingur me nokkru frosti nttum, en rkoma mjg ltil; snjai niur bygg i fyrri ntt.

Norurljsi segir ann 3.jn:

Tarfarer alltaf mjg kalt. Hefir n um tma veri noraustantt; og sustudagana snjbleytuhr; austur undan hafa veur veri miklu verri,oft krapahrar og snjveur. Var ar via mikill nfallinn snjr, er pstur fr a austan. Grurlaust enn yfir allt, og tlit hi versta me skepnuhld. Sumstaar tsveitum er n bi a gefa inni llum fnai milli 30 og 40 vikur.

safold birti ann 15. brf r Vestmannaeyjum og r Strandasslu:

Strandasslu miri 5. jn: Dmalausir kuldaningar allt vor san plmasunnudag [10.aprl], svo aldrei hefir veri hl nema einn dag i bili; aldrei komi dropi r lofti og kafald heldur ekki. hefir teki yfir me kuldann og ningana san 14. ma. rak hr inn shroa og san hefir veri hvldarlausgarur. sinn er ekki mikill hr, a eins fjarafyllir. 31. [ma] kom skip hr inn og gat a smogi inn Steingrmsfjr me norurstrndinni; skip etta lklega a fara Boreyri, v a sigldi inn a sskrinni, sem liggur fr Vatnsnesi a Ennishfa. s essi er allur flats, er hann svo fast skrfaur saman, a hkarl hefir veri veiddur upp um hann fr einum b mna fyrst jn. Annars eru allar bjargir bannaar af sj.

Vestmannaeyjum 10. jn: San g skrifai safold siast, hefir veurtta veri mjg kld og urrvirasm, f. mnui [ma] 8 frost um ntur. Afarantt hins 9. var kaldast -9,2, og er vst langt san, a svo miki frost hefir komi hr mamnui; ll rkoman mnuinum var a eins ll,5 millimetrar. Eftir essari veurttu hefir grurinn fari, og a er fyrst fyrir skmmu, a tn eru orin grn. N er nokku fari a hlna veri; 7. .m. var dagshitinn 15,6 og gr 13,3, en grrarskrum vill lti fjlga, rkoman essa 9 daga, sem af eru mnuinum, 8,8 millimetrar.

Austri segir fr ann 10.jn:

annan hvtasunnu [6.jn] br tinallt einu til besta batnaar me vestanvindi, slskini og hlindum. Hafsinn er n loksins farinn af fjrunum hr austanlands og v gufuskipin Vaagen" og Ernst" bi farin sta til tlanda, en verslunarskip sg komin til suurfjaranna.

ann 20. birtist Austra brf r Eyjafiri, dagsett 13.jn:

Vertta hefir veri hin versta hr vor ar til um hvtasunnu. Br til sunnanttar, er hlst um nokkra daga. N er aftur komin norantt en fremur stillt veur, kalt nttum, en slskin daginn. Sastlina vikuhefir jr gri talsvert, svo n er kominn saugrur hr sveitum, nema tkjlkum mun vera enn lti [gri enn], var liggur geysimikill snjr enn jr. Fyrir fum dgum sagi maur af Flateyjardal, a ar vri enn ekki komin upp nema sausnp, Fjldi fjr er fallinn Flatey og Fjrum og yfir a heila eru skepnuhld slm hj mnnum, einkum kveur miki a lambadaua. A llu samtldu munu Eyfiringar hafa stai sg einna best me heyfng og hj mrgum bndum er f ar gu lagi. Allir dugandi bndur Eyjafiri eru n farnir a sj a, a tbeit er ar aldrei treystandi og reyna v a hafa ngan heyfora. Verur eim v ekki eins tilfinnanlegt tt harir vetrar komi eins og bndum vast hvar ingeyjarsslu, sem a nokkru leyti eru til neyddir a setja f tbeitina.

jlfur segir ann 14.jn:

Veurtta enn kld og rkoma engin, er telja m. Grur er v mjg ltill. Sumstaar rtt a eins fari a sl grnum lit tn upp tilsveita fyrir og um sustu helgi.

safold er heldur jkvari ann 25.jn:

Vertta miki bl og sumarleg hr um slir n um tma og grur um a batna. En noranlands og vestan hefir veri grurlaust alveg a kalla til skamms tma.

sama blai eru brf r safjararsslu og Barastrandarsslu:

safjararsslu 18.jn: Tin hefir veri hin harasta og kaldasta hr vestanlands vor allt til hvtasunnu[5.jn], bi tillands og sjvar, sfelldar noranttir me frostum, svo enginn grur er kominn thaga, en velrktu tn eru farin a litkast. Flestir munu hafa haldi rosknu f. En lambadaui hefir ori talsverur.

Barastrandarsslu vestanverri 17.jn: Fram a hvtasunnu hlst sfelld kuldavertta, frost-hart hverri nttu og suma daga. annig 8.[ma]-6R. Hinn 20.s.m. var alhvtt af snj um hdag. Vindar hafa yfir hfu veri hgir og v gar gftir sj; kom hvasst noranveur, er hlst nr viku, um mnaamtin sustu [ma/jn]. rkomulaust a kalla allan ennan tma. Me hvtasunnu br til hlinda og nokkurrar rkomu; var hellihr nttina eftir annan dag hvtasunnu[6.jn] og san tluver rigning tvo daga, en deyfa lengur. Hstur hiti 11. .m. + 13R og 14. +12, og dag +16. San essi verabrigi komu, hefir fyrst fari a gra a nokkrum mun; eru thagar enn mjg hvtleitir, en tn eru orin grn.

jviljinn ungi segir ann 24.jn: Blviris vorvertta hefir haldist san hvtasunnu [5.jn].

safold birti ann 13.jl brf r Suur-Mlasslu, dagsett 23.jn:

Harindi mega n heita Mlasslum. Hafsinn liggur lka hr vi Austfiri og inn eim, og banna allar bjargir. Veturinn var langurog harur, en hefir vori teki t yfir. Slk vorharindi segjast elstu menn ekki muna: sfelldar austan- og noraustannepjur me frosti nttum. Grur er v mjg ltill enn, rtt a grnn litur sst tnum; thagi allur grr enn.

Jl: Votvirat, skiptust hlindi og kuldakst. Kalt.

Austri segir af skriufllum Seyisfiri frtt ann 8.jl:

Skriuhlaup mikifll Bareyri vi Seyisfjr afarantt sunnudagsins, ann 3..m. og renndi beint vruhs pntunarflagsHrasmanna og fr vert gegn um a mitt nlgt 6 lna breidd og spai eim vrum me sr, er voru miju geymsluhsinu, sem sanhafa reyndar veri grafnar upp r lejunni flarmlinu a miklu leyti, en nttrlega tluvert skemmdar, svo flagi verur vi etta fyrir tluverum skaa, mest af skemmdum vrunum, v flestu mun n n upp r lejunni, og erfiistilkostnai vi a grafa vrurnar upp r hlaupinu fjrunni, sem var allillt verk og rugt, v skriuhlaupisem bar me sr str bjrg, og skildi eitt eirra eftir miju glfi hsinu er svo fast lmt saman a rugt er a grafa a.

Tarfari er hr hi hrmulegasta, sfelldir kuldar, og m varla heita a vera kominn uppalmennilegursaugrur hr t firinum, og mjg mikill klaki i jru og tn ltt sprottin. Dlti er etta skrra upp Hrai, en me aumasta mti.

brfi sem Austri birti r Stvarfiri ann 9.september segir fr skriu ar um slir sama veri:

Nttina milli annars og rija jl fll kaflega mikil skria tni og engjarnar prestssetrinu St og fr einmitt yfir ann hlutann af tninu, sem slttastur og fagrastur var og gaf mest af sr og niur engjar, og missir staurinn vst um 70 hesta heyskap af tu og theyi, eim fa hluta tnsins, sem skrian fll eigi fst vst ekki nema eitthva anna krfur.

safold segir fr ann 6.:

Vtusamt hefir veri mjg nokkra daga a undanfrnu, en minna um hlindi. Afarantt sunnudags 3. .m. snjai fjll og jafnvel ofan mijar hlar hr vi Hvalfjr. Kuldat er a frtta mikla a noran, me gufuskipinu Stamford. Hafs var a ekki vart vi, nema lti hrafl fyrir Austfjrum.

Enn segir safold fr kuldat pistlum:

[9.] Enn er lti um hlindi, nokku betra gr og dag. Segja menn a klaki muni naumast r jru votlendi upp til sveita sumstaar og mrar varla farnar a grnka.

[13.] Enn helst sama kuldaverttan, og munu fir muna jafnkalt sumar. Vtusamt er til muna, en lti hleypir a grri fram, af v a hlindin vantar.

[20.]Vertta er enn kld og stir. Vtur miklar, en hlindi ltil, um enna tma rs, og grasvxtur v mjg seinfara. Tn srillasprottin vast og tengi engu betur. Slttur um a leyti a byrja essa daga stku sta, en vast ekki bori niur fyrr en r nstu helgi, 14. viku sumars. Sra O.V.G., er var ferinni um Norurland fyrir rmri viku, segir varla kominn bithaga, fyrir noran Skagafjr; grur fr batnandi eftir v sem vestar dr.

[30.]Fyrsti erridagur dag hr fr v snemma essum mnui og dvel hltt. Strvandri me fiskurrk orin og eins tu, eim fu stum, sem slttur var byrjaur fyrir nokkru.

Norurljsi segir ann 12.:

jnmnui var jafnaarlega urrviri og fremur kalt, greri jr v seint og kl via. a sem af er essum mnui hefir veri vtusamt, og strrigning og kuldi 7.9., svo a snjai fjll ofan undir bi. Grasvxtur er v enn srlitill. er enn lakar lti af tarfari og sprettu Austurlandi, ar er og sagt a va hafi tapast meiri partur af lmbum.

ann 20. birti safold brf r Strandasslu sunnanverri, dagsett 15.jl:

Vertta hefir veri kld mjg vor og sumar a sem af er, og oftast urrviri, ar til n fyrir mnaamtin, a br til votvira, er hldust hlfa ara viku, me kulda miklum og snjgangi til fjalla. N hefir veri gott veur 4 daga og virist sem n fyrst s a koma sumarvertta. Grasvxtur er framrskarandi ltill allstaar sem til frttist. Tn eru va gr me blettum, og eftir tliti n virist hugsandi a sumir partar af eim veri slegnir essu sumri. Alveg sama er a segja um thaga.

ann 23. birti safold frttir r Dalasslu, dagsettar 15.jl:

kaflega urr og kld vertta, oftast tluvert frost nttum; nttina milli 2. og 3. .m. var hrkufrost og kafald, var ekki til tjns, a g til veit, nema Jrfa Haukadal, ar krknuu 10 r, lklega veri tekin af eim ull daginn ur. rkomulaust hefur veri oftast, og grasvxtur v afleitur; essa sustu daga hafa veri nokkur hlindi me regnskrum, svo heldur er fari, a lifna tnum, en thagi hvtur enn eins og vetri. fyrra um etta leyti voru margir farnir a sl og var a sumstaar of seint byrja, ar sem tn voru bestrktu, en n er hvergiberandi ljr gras.

gst: urrkar og allg heyskapart nema austanlands, ar voru votviri mikil. Kalt.

Austri birti brf r Grmsey ann 8.gst, brfi er dagsett 7.jl og segir fr t vetrar og vors - samt frttum af hafs:

Oktber hfst egar me hr og ofviri, og san m kalla a hin hara t hafi einlgt vi vara nema nokkra daga fyrir pskana. Svo mun til talist a af oktber hafi fjra hvern dag veri hr, af nvember nr helmingur, desember rijungur, janar yfir rijung, febrar nr helmingur, aprl og ma um fjrung, og nokkrum sinnum jn var alsnja. Frosti var oft yfir enna tma meira lagi tt yfir tki mars, og voru , 8. 26 C. Gyllinisk sust 19. og 20. des. og 1. 4. og 7. jan. Vi jarskjlfta var vart 9. mars, 27. aprltvo sma og einn stran, 29. Einn stran og nokkra sma, 30. einn ltinn og 3. ma einn ltinn.

Af snum er a a segja, a hann sst af eynni 13.desember, var horfinn inn 16., sst aftur 31.janar, kom a eynni 18.febr. var frreki 16. mars, kom aftur meiri en ur inn 26. 4. aprl virtist hann vera frreki, 13. areki, 19. frreki, 22. areki, 28. frreki. 6. mai areki, 23. frreki, og a sem var eftir mnaarins fr hann heldur minnkandi. 4. 5. og 6. jn rak hann miki t, en eigi hvarf hann r sn fr eynni fyrr en fast a slstum. Sjkuldi var eigi venju fremur nema frekara lagi aprl, ma, ogjn, fr samt a minnka viku af sumri og enda jn var ori smilega heitt eftir rstma og heitast var honum skmmu ur en g fr a heiman 4. jl.

ann 27. gst birti Austri frsgn af heyskorti og harindum r Borgarfiri eystra (dagsetta):

Veturinn sastlini var me harara mti hr i sveit og frosthrkur miklar, einkum seinni partinn. En tk vori yfir; v me sanni m segja a elstu menn muni ekki dmi til svo langvarandi harinda. Fr sumarmlum til kongsbnadags [13.ma] var kld og stug t, en sjaldan alveg jarlaust. Rtt eftir kongsbnadaginn setti niur bleytusnj mikinn svo brtt var jarlaust. Snjai san daglega meira og minna i 3 vikur, og m svo heita, a eim tma si aldrei sl, og var snjrinn orinn svo mikill a ekki s dkkan dl.
byrjun fellisins voru allir sveitinni heylausir, a kalla, a einum 5 ea 6 bndum undanteknum, sem flestir ltu ti miki af heyi; en sem von var, entust eir ekki lengi til a hjlpa svo mrgum heylausum. Var v ekki anna r, en reka f upp Hra, og tku flestir a til brags, v ar var ng jr. eir sem hey ttu rku f sitt anga lka, til ess a geta frekar hjlpa mnnum me krnar; v flestir hfu ekkert handa eim, nema a sem eir fengu hj essum fu mnnum, sem hey ttu, og ara, sem eir bru fr sjnum. a Hrasmenn tkju mti fnu, eftir bestu fngum, oldi ailla a hrekjast anga, v fremur sem margt af v var ori magurt ur, og misstu sumir margt, en flestireitthva. Auk ess urftu menn nokkru til a kosta, a hafa f ar 45 vikur. sumum vkunum hr fyrir sunnan tk aldrei fyrir jr; en fir rku f anga. Nokkrir menn rku kindur snar hvergi; enda misstu eir sumir svo a segja hverja kind.

Austri segir stuttlega fr gstt pistlum:

[7.] Vertta alltaf fjarska kld, stundum frost nttum og snja fjll. Grasspretta hin aumasta, einkum fjrunum, ar er sumstaar enn ekki fari a sl.

[17.] Vertta alltaf voalega vot og kld, snjkoma fjllum nttum. Grassprettunni fervmjg liti fram.

safold segir fr gstt:

[6.] erririnn fyrir sustuhelgi laugardag 30.[jl], st eigi nema ann eina dag. essari viku var smilegur urrkur mivikudaginn [3.], og gtur errir gr og i dag.

[13.] errir hefir veri allgur essa viku lengst af, einkum sustu dagana, og miki gott af hlotist bi vi heyskap og fiskverkun.

[20.] gtis-errir alla essa viku, nema ltil skr seinni part mivikudags (17.); oftast logn og hg me slskini, en kalt um ntur.

Hafs. Fiskisktur, nlega komnar af Vestfjrum, segja hafs hafa veri skammt undan Horni, 34 mlur fyrir 23 vikum, og annars alltaf sumar allskammt undan landi, enda leynir a sr eigi, slkur kuldi sem veri hefir veri allt sumar.

[24.] Heyskapur. Sunnanlands og vestursslunum nyrra hefir ori mikill tubrestur, almennt rijungs- ea jafnvel helmings-munur, vi a, sem var fyrra, ea 1/4 minna en mealri. ingeyjarsslu ar mti fullkominn meal-grasvxtur tnum, v betri sem lengra dregur norur. ar hldust rigningar fram til jlloka, og byrjai slttur mjg seint. Mun nting hafa ori allg ar, me v a tk vi urrkat. Enda hvergi kvarta um slma nting, me v a slttur byrjai svo seint, nema i Skaftafellssslu; ar lgu tur hirtar og hlfntarornar um mijan . mnu.

Snj fennti ofan mijar hlar fyrir noran (vi Eyjafjr) afarantt 14. .m. Frost um ntur ar ru hvoru, og eins hr syra til sveita stundum.

safold birti ann 24.gst brf r Skagafiri, dagsett ann 9.:

Verttan framan af sumrinu var mjg kld og urr, svo a gras spratt ekki. Eftir mijan jl br til rigninga, sem hafa haldist san til 4. .m. og hefir gras sprotti nokku vi r, en samt verur eflaust mikill grasbrestur, og a mjg tilfinnanlegur mrgum stum, einkum harlendum tnum, sem voru orin brunnin, er vturnar fru a koma. Slttur var byrjaur me allra seinasta mti. Er n veri a sl tnin. Hi fyrsta slegna hey hefir miki hrakist, en orna undanfarna daga.

ann 10.september birti safold tv brf utan af landi:

Barastrandarsslu vestanverri 25. gst: Me slttu-byrjunbr til urrka, og hldust eir t jlmnu; voru allmiklar rigningarsari hluta mnaarins. Hlindi voru oftast ennan mnu, oftast 1013R hdaginn, okur sfelldar fjllum og ofan bygg, oggrassprettuveur hi besta, enda batnai grasvxtur til mikilla muna ennan tma. San byrjun essa mnaar hafa veri stugurrviri og blviri, hin besta heyskapart, oft allheitt um daga, hstur hiti dagana 4., 5. og 24. .m. 14R [17C]. Aftur hefir oft veri frost nttum og hla fram morgun. Enda tt tluvert sprytti votvirunum i jl, uru bi tn og engjar almennt langversta lagi sprotti, svo sjlfsagt verur haust a fkka skepnum tluvert, einkum km. Taan velktist nokku, s er fyrst varslegin, en mestur hluti hennar nist inn me gri ntingu. En htta var sumstaar vi tnin sast fyrir hrku sakir, og er eim fyrir sk stku sta loki enn. a mun sjlfsagt bta nokku r me theyskapinn ef vertta helst svona hagst til lengdar.

Strandasslu 21. gst: Vetrarharindin enduu 12. viku sumars. fyrst var almennt frt fr, og ttust eir heppnir, sem eigi hfu gert a fyrr. Slttur byrjai ekki fyrr en 14 vikur af sumri; voru tn mjg illa sprottin og thagi vast smuleiis. Tur helmingi minni en fyrra ea meir.

ann 24.september birti safold brf me tarlsingu r ingeyjarsslu, dagsett 31.gst:

Veturinn er lei var fremur harur, mest skum frea og sfelldra umhleypinga, og ar af leiandi heyfrekur mjg; en a var vori alltar til byrjun 12. viku sumars [eftir 7.jl], er sasta snjfelli gjri, er fram r keyri, skum hinna aldrei verrandi og stugu kulda og ar af leiandi staks grurleysis, og var v sannkalla fimbulvor. t r helginni 12. viku kom hr gtur grrarkafli um 4 vikna tma, svo a tn, engi og hagi spruttu langt fram yfir allar mannlegar vonir. Slttur byrjai hr almennt byrjun 14. viku (21.23. jl); voru rekjur allt til 2.gst. En komu 4 gtir erridagar (3. til 6. .m.) og enn voru gir flsudagar 4 nstu viku (9. til 12. .m.); essum urrkum nu allir llu heyi, er var laust, innan Axarfjararheiar. komu aftur noraustan kulda-sldrur (til 23. .m.). Hinn 24. gust var hr brakandi slskinsurrkur austan-landsunnan og alhirtu sumir tn sn. Gekk aftur noran-kuldasldrur allt ar til fyrradag. (29. g.) kom aftur brakandi slskinsurrkur, er enn helst.

Um hafsinn hafi r blaamenn egar sagt fregnir, og er ess a eins a geta, a n komu engin hpp me honum, enda mundi enginn nlifandi manna eins mikinn og jafnan hvalreka hr um sveitir, sem hann fri land fyrra.

September: Lengst af kalt, einkum um mijan mnu, en t var g framan af og san enda mnaarins.

jviljinn ungi segir ann 14.september:

Eftir urrkana sem gengu gstmnui sneri til rigninga og snjbleytu me byrjun essa mnaar.

jlfur segir ann 16.september:

Veurtta hefur veri allkld nstlina viku. 13. .m. snjai ofan sj hr vi Faxafla suur Seltjarnarnes en lengra ekki. Er a fremur sjaldgft hr svona snemma. Nttina eftir var allmiki frost (3 1/2C).

safold segir fr t ann 24.september:

Vertta afar-rysjtt. Stormar miklir og rigningar tar. Vatnavextir og vegir slmir. Fjrheimtur illar fyrstu rttum sakir vera. Stundum slskinsbla, og svo er dag.

jlfur birti ann 30.septemberrj brf a austan og noran:

Norurmlasslu (Hjaltastaaingh) 7. september: Vori a llu samanlgu hi harasta er menn muna; sumari yfirhfu kalt og kaflega rigningasamt allt ar til fyrir tveim dgum, a gtur errir kom; ttu margir meir og minna hirt af tu og allt they, en n ef tlit fyrir a urrkurinn haldist fyrst um sinn, enda vast full rf fyrir hann, v fyrir viku var t.d. Borgarfiri llum einir 17 hestar af heyi komnir gar. Grasspretta tnum Upphrai va meallagi, en thagi aftur mjg illa sprottinn. thraivoru tn yfirleitt verri en mealri, klu vor, en tengi va gott, en svo blautt sumstaar, a illslgt var. Allt tlit , a hey veri me langminnsta mti, einkum skum hinnar hagstu tar, en fyrningar engar. Afleiingin: mjg mikil skepnufkkun. Fiskafli va i fjrum gur.

Mjafiri 12. september: Stir hefur okkur tt sumartin hr eystra. Fr v sumardag fyrsta og ar til um slstur var einlgur noran og noraustan bylur me snj og fannfergju ofan sj. Hafsinn fyllti hverja vk svo aldrei var sj komi. Hey manna gengu vast upp, og sumir uru bjargrota lngu ur en batnai, menn vru yfir hfu a tala vel byrgir a eim fyrra haust, og m getanrri, hvernig sauburur hefur ar gengi. Svo kom bati a enduum jnmnui og sunnantt, og lifnai jr dlti, en a st eigi lengi; svo ni hann sr aftur norur og noraustur og geri kulda mikla svo jru fr sralti fram. Slttur var hr fjrum byrjaur 16 vikur af og er a sannast sagt, a mrg tn voru eigi ljberandi menn vru a hggva r eim. Svo gekk fjarska illa a urrkaennan tusalla; vast eigi hirtur baggi fyrir septembermnaar byrjun, a, minnsta kosti vi sjvarsuna. Svona er n tliti til landbnaarins. myndi n margur tla, a sjvarbjrgin btti n um fyrir eim, er vi sjinn byggja, en a er sama hlutfalli me hann eins og landi, eintmur daui. Vast aflast refalt minna en fyrra. Menn hafa seti landi og ekkert fiska allan gst og a sem af er september, svo a sunnlendingar sem hr hafa dvali sumar til rra, munu hafa fullerfitt a kosta sig Thyru" heim.

Suur-ingeyjarsslu 12. september: Vori var hr kaflega kalt og grur kom mjg seint; slandi gras sst varla engjum fyrr en um mnaamtin jl og gst. ... Jarepla- og klrkt m heita a hafi algerlega brugist etta sinn hr sslunni.

safold birti ann 1.oktber brf r safjararsslu, dagsett 18.september:

Tini sumar hefir oftast veri kld og urr til lands og sjvar. ti til hafs m heita a stugt hafi blsi norvestanvindur meira og minna, logn hafi veri til fjaranna. ennan mnu hefir veri mesta rosat, hefir snja til bygga hr, bi af norri og vestri. morgun var hr tnoran-hrarbylur, svo skf eftir tnum me 4 stiga frosti ( R). Heyskapur byrjai hr mjg seint, vegnasprettuleysis. Nting tum var g, og eins framan af engjasltti. En n eiga flestir meira og minna ti, v essum mnui hefir sjaldan komi einn dagur til enda tryggur a ekki hafi komi bleytukafald.

safold segir ann 5.oktber frttir af skaa illviri ann 28.september:

Skemmdir af ofviri uru talsverar undir Eyjafjllum 28. f.mn. Brotnuu tv skip, fuku k af hsum og hey til muna; 1 b, Hl, ar sem er margbli, ekkert skemmt af nlega 20 hsum. Vestmannaeyjum uru og nokkrar skemmdir.

Og ann 15. segir blai enn fr skum verinu:

fdma-rokinu 28. f.m. sleit upp lafsvk norskt kaupskip, lafur Tryggvason, hlai slenskum vrum (500 skpd. af saltfiski) og nr ferbi fr S.E. Smundsens verslun. Fr undan v botninn. Uppbo haldi 5. .m. Skipskrokkurinn fr fyrir 31 kr., og helmingur saltfisksins, sem var auvita strskemmdur, 1 kr. 50 aur skpd.; hitt skipskrokknum, og selt me honum. Hinn 20. sama mn. sleit upp skip Blndusi, Anna, fermt slenskum vrum fr Hepfners verslun ar og af fleirum hfnum: ull, lsi, lax, kjti. Var og selt vi
uppbo. Mannbjrg var af bum skipunum. [ frtt jlfi hr a nean er sagt a Anna hafi stranda verinu ann 28. - og er a lklegra].

jlfur segir af verinu frtt ann 21.oktber:

Ofsaveur miki geri undir Eyjafjllum 28. f.m. Fuku tv skip og brotnuu spn; var anna strt skip, er nota hafi veri til sjrra Vestmanneyjum en hitt sexrinn btur. Hrtafelli fuku um 100 hestar af heyi, er komi var gar. Hl rauf 20 hs og Raufarfellilamdi 13 kindur til daus. grjtgara rofnuu str skr og sumir menn meiddust af grjtfluginu. 1020 grgsir fundust eftir veri, sumar vngbrotnar og sumar lamdar til daus. ykjast menn ekki muna jafnmiki ofsarok ar eystra.

jlfur birti ann 14.oktber brf r Hnavatnssslu, dagsett ann 2.:

Hinn 28. [september] var hr noranlands eitthvert hi mesta ofsaveur, sem komi hefur rinu samt kfu rfelli. bar svo vi, a skipi Anna", sem flutti vrur til Hepfners verslunar Blndusi, og l ar ferbi, slitnai upp og strandai skammt fr kaupstanum. a var um dag, og bjrguust v allir 6 mennirnir, er vru. ... Tarfar hefur misjafnt veri. Um misumari mean heyskapur st sem hst 68 vikur, var hr g og hagst t; gekk mnnum heyskapurinn vel, enn essi ga t var of skammvinn, v hrumbil viku fyrir gngur breyttist tarfari algerlega, og hefur allt a essu veri einlgar stillingar me hretum og ltaverum.

Norurljsi segir 6.oktber:

Tarfarhefir veri hr mjg stillt: hvasst og fremur kalt. Mnudaginn ann 26.f.m. a kvldi dags gekk noranveur me rigningu og krapahr sveitum, en snjhr til dala og fjalla. Hlst veur etta samfleytt til 29. s.m. En var allra verst rijudag og einkum mivikudag. Veurhin var ann dag fdma mikil og kf rkoma. Rak niur fjarska mikinn snj til fjalla svo f fennti vsvegarog hrakti. Mun mnnum enn kunnugt um, hve miklir fjrskaar hafa ori. San verinu slotai hefir veri stillt veur og bjart. Garrkt hefir allstaar brugist Akureyri, ar sem garrkt er mest og best stundu, hefir naumast fengist til tss nsta r, og er a strtjn fyrir Akureyrarba.

Oktber: venju hglt t og hagst.

safold birti ann 15. brf r Strandasslu og Vestmannaeyjum (lsa aallega septemberveri):

Strandasslu 6. oktber; Mestallan septembermnu var slm t, rfelli og kuldar; snjai oft fjll og frost var nlega hverrinttu. Leitasunnudaginn ( 22. viku sumars) var t.d. tsynnings-kafald ofan undir sj fram yfir mijan dag. fll aldrei mikillsnjr. Hinn 29. september skiptium verttu, og hafa oftast veri urrviri og gviur san.Yfirhfu hefir etta sumar veri eitthi kaldasta, en urrvirin gstmnui og fyrstu dagana af septembermnui gjru a a verkum, a theyskapur var va meallagi ea vel a, heyskapar-tminn vri stuttur. Tufengur var almennt me lang-minnsta mti, og allt harvelli spratt mjg illa; enhr eru vast fjallslgjur og spruttu r endanum me besta mti, v a fjalllendi leysti ekki upp fyrr en mestu vorkuldarnir voru um gar gengnir, en jr var ar klakalaus, ar e snjr fll fyrra haust a jr.

Vestmannaeyjum 8. oktber: Vertta umlinum septembermnuivar yfir hfu fremur kld, v tt dagshiti vri oftast meallagi,voru nturnar nstum stugt kaldar, einkum eftir ann 10. Hinn 28. var kaflega hart noranrok, svo elstu menn ykjast eigi muna anna meira, enda gjri a bsnamikil spell. Skgarar og grjtgarar fllu um koll, fjlda mrg hs rauf, ak sviptist algjrlega af sumum, menn tku upp, svo eim l vi meislum o.s.frv. Engar skemmdir uru skipum, me v au voru ll ngu rammlega bundin. a sem af er essum mnui hefir oftast veri hreinviri og blur.

Austri segir af oktbert:

[3.] Hr austanlands mun vast hafa veri vonskuveur fyrri hluta vikunnar sem lei. rijudaginn [27.september] var hr ofsaveur af noraustri, og dagana var hr alhvtt niur sj. Eiga menn via tluvert hey ti enn . verinu sleit hr hfninni upp litlafiskisktu, sem sfiringar hfukeypt Norvegi og var leiinni vestur. Skipi bar upp leiruna og fr ar undan v strkjlurinn", er svo er kallaur, og er vst um hvort skipi getur haldi leiar sinnar a svo linu. ofverinu uru hr nokkrar skemmdir btum o.fl., en engir strskaar.

[11. - dagsett 10.] Vertta er alltaf mjg kld og stillt. og svo mikill snjr kominn Fjararheii, a Hrasmenn uru fyrir nokkrum dgum a sna fr henni, fyrir fr ar til snjr harnai og braut kom yfir heiina.

[28.] Haustvertta hefir, san felli sast fyrra mnui, veri fremur stillt og hagst og stundum blviri, svo bndur munu vast hafan eim heyjum inn, er ti voru fellinu, dag mikil bleytuhr.

Fjallkonan birti ann 18. brf r Vestmannaeyjum, dagsett ann 9.oktber:

Allan septembermnu var hr fremur storma- og hrakvirasamt, og stirar sjgftir. 28. ofsalegt noranrok. ... Klgarar hafa brugist hr tilfinnanlega, og ola menn v ekki sem best klgaratollinn. r allflestum grum hefir fengist - vi a sem vant hefur veri af kartflum, og sumir garar hafa gefi af sr rmlega eins og sett var niur . arf ekki a lsa v hver skai a er, ar sem mikil garrkt er, egar klgarar, sem eru aalbjargarstofn ftklinga, bregast. Fnaur er hr me rrara mti, sr lagi teyjum. Eru r venjulega ljtar og skemmdar af slbruna eftir hina miklu urrka framan af sumrinu og grasmak, sem ti hefir grasrtina. Kveur svo rammta essu, a strar spildur af grassverinum eru alveg svartar, og grasi liggur laust og visi, og egar ver spa til me hendinni ir og grir allstaar rtinni af grasmaki; m telja undir 20 illyrmiva ferfeti.

safold birtir ann 2.nvember brf r safjararsslu, dagsett 15.oktber:

San seint september hefir veri ndvegis-t til lands og sjvar sem helst enn, svo varla muna menn jafn langgar stillur. ess urfti lka sannarlega me. ll haustverk voru ger hj flki, og miki af theyskap hirt. En n er a allt vel urrt innkomi fyrir nokkru. a sem lengst var bi a ha, var talsvert hraki. En a sem sast var slegi, nist lkame fullum krafti og gum urrk.

safold segir af oktbertinni:

[5.] Vertta. Stillt og fagurt veur hefir veri n nokkra daga, oftast slskin, skrir stku sinnum.

[15.] Vertta hefir veri vanalega hagst n 3 vikur hr um bil, a kalt hafi veri nokku; bjart og fagurt veur flesta daga. Strviri 28. f.mn. st ekki nema ann eina dag.

jviljinn ungi segir ann 20.oktber: Mesta blvirist helst enn hr vestra.

jlfur segir lka fr blu ann 28.oktber:

Veurtta hefur veri venjulega bl allan ennan mnu, oftast logn og ur me ltilli rkomu. en frost ekki teljandi.

lok mnaarins geri illviri. Austri segir fr ann 8. nvember:

Bleytuhrin, er byrjaihr a kvldi . 27. [oktber], hlst fjra slarhringa, me kafri snjkomu, svo f fennti hr fjrum kaflega margtog mun sumstaarvarla vera fundin meir en helmingur af fjreign bnda, enda mun a varla geta ori vari, a sumir hafi eigi veri ngu varkrirme a hafa f heima vi og vst, r v essi tmier kominn, en tlit mjg skyggilegtegar um mijan dag, .27. f.m. essari hrkom mikil snjkyngja Bjlf upp af Fjararldu og 3. hrardaginn (sunnudag 30.oktber) hlupu snjfl r fjallinu nokkrum stum niur undir ytri hluta kaupstaarins, fyrir sunnan verslunarhs kaupmanns Sg. Johansens og ofanundir Liverpool. En ar e snjrinn hafifalli aua jrog var svo ungurog blautur, komust a essu sinni ekki veruleg fart essi snjfl, sem hefu a llum lkindumspa llum ytra hluta bjarins augabragit sj, hefi snjrinn falli hjarnsnj, og er a mesta ofdirfska a nokkur hs su lengur hf vvoasvi. eir lknir 0.B. Scheving og kaupmaur Sig. Johansen eru fluttir r barhsum sinum, lknirinn hs herra 0. Wathnes Bareyri, Jhannsen i hs Gests beykis.eim hluta bjarins, er stendur i Tanganum", og niur undir honum, mun varla vera htta binaf snjflumvegna stefunnar giljunum Bjlfi upp undan bnum, sem hafa alltaf beint snjflunum fr eim hlutanum. thrai og Vopnafiri gekk sama bleytuhrinyfir og hr fjrunum, og hafi ar via fennt f til muna en Upphrai var miklu minna, af hrinni. Eftir hrinahefir nokku af f veri grafi r fnn hr i firinum. dag [8.nvember] og gr hefur veri g hlka hr um sveitir.

Austri birti ann 12.janar 1893 brf r Vestur-Skaftafellssslu dagsett 21.oktber. ar er sumar- og haustt lst:

Tarfar hefir veri hr sumar me lku mti og annar staar fr er a heyra, sfeldir kuldar og urrkar til jnmnaarloka. m var gefi aftur til mnaar af sumri, en kr fullri gjf til er 5 vikur voru af sumri. F gefi ru hverju r vog til Jnsmessu, Heyfyrningar uru engar vast hvar, en sumstaar hrukku hey ekki til. Fnaarhld uru fremur g og lambadaui mjg ltill. Me jlmnui fr a hlna og var hann svalari en vanalega gjrist. Jr ll var v mjg sngg er slttur byrjai um ann 20. jl; kom vtukafli. sem hlst rman hlfan mnuog btti nokku grasvxt en hrakti talsvert tu er fyrst var slegin en eftir ann tma komerrir og var nting hin besta a sem eftir var slttar. Samt sem ur var heyskapur svo rr a svo telst til a hey su hr almennt llu minni en i mealri eftir sumari, og taa jafnvel meir en helmingi minni. Valllendi og elftingarmrar voru i lakasta lagi en votmrar tpu meallagi. Fyrri helmingur gstmnaar var ekkur jlmnui hva sumarhita snertir en r va hann var liinn fr a klna og frost a vera nttum og hlst s vertta t mestallan september. ann 27. september var hr ofsaveur af landnorriog hafa heyrst msir skaar hr sslu eftir a veur mest undan Eyjafjllum og svo lkar Mrdal. Undir Ptursey Mrdal tk upp strskip (tring ea tlfring) og brotnai svo mjg. a a tti fyrstu ekki svara kostnai a gjra vi a. Undir Eyjafjllum meiddust 4 menn af verinu; nokkrar kindur tk upp fjalli og fundust dauar og svo sundurtttar a r voru ltt ntandi og jafnvel fuglar (gsir) var sagt hafa fundist dauir eftir veri. 2 sexringa tk ar upp og fundust seinna brotin af rum en hinn hafifoki t sj. Raufarfelli (Hrtafelli) ar undir Eyjafjllum fuku 100 hestar af gmlu heyi upp r ln upp af gari. Allt a sem af er essum mnui hefur vertta veri hin besta og fegursta a hugsast getur. Stillt veur me norantt en frostlaust og slar noti allan daginn, og v hlrra en oft var i sumar, a minnsta kosti a tiltlu.

Nvember: Stillt og gott veur lengst af.

ann 23.birti safold brf r Mvatnssveit, dagsett 6.nvember:

Frttir han eru hin mestu harindi. Til merkis um a er, a f hefir rvegis fennt haust og a tvvetra sauir. Fyrst 18.19. september, nsta sinn 28. s.m., og n sast 30.31. [oktber]. San 24. september hefir jr veri gaddfrosin og til eru au byggarlg miju hrainu, ar sem aldrei hefir ori hlftt. Sumstaar aftur mti hefir lti fest snj fyrr en nna um mnaamtin.

jlfur birti ann 23.desember brf af Hornstrndum, dagsett ann 6.nvember:

Grasbrestur var hr mikill nstlii sumar, taa af tnum hlfu minni en fyrra, en nting g. september var votvirasamt, en me oktber br til blvira me frosti og hlufalli, en 25. okt. kom kafaldshr, er st 3 daga og var jarbann fyrir allar skepnur. 16. s.m. sst hafs fyrir Norurstrndum og hinn 22. var hann nr landfastur. a var sekja, sem ekki sst t yfir, en n er hann horfinn sjnum um stund.

jlfur segir ann 4.nvember:

Veurtta var mjg kld sumar Norurlandi eins og annarstaar. M telja til marks um a, a 3. jl krknuu 10 kindur Sigrarstum Ljsavatnsskari kalsarigningu og 18. september fennti f sumstaar Fnjskadal. Eftir jafndgur, dagana 27.-28. sept., geri hret miki me frosti og fannkomu, og uru einkum mikil brg a v ingeyjarsslu. Fennti fjlda fjr einkum Laxrdal og Mvatnssveit.

jviljinn ungi lsir nvembertinni:

[9.] Tarfari breyttist 27. [oktber] og dyngdi niur all-miklum snj, en ur var au jr. San hefir haldist vetrarvertta me snjbyljumog frosti til 5. .m., er aftur breytti til blu.

[16.] 10. .m. geri noranbyl, en san 13. .m. hefir veri stilltara veur, en fannkoma.

[30.] Fr 16.26. .m., var hagst vertta og bl. en 27. og 28. geri hr noranstorm me kafaldi; hefir enn hvergi frst um mikinn snj jru.

Austri birti ann 7.desember brf r ingeyjarsslu, dagsett 2.nvember. Er ar lst sumar- og haustt ar um slir:

vilt f frttir hr r Suuringeyjarsslu, en a veit tra mn a han er ekkert a frtta, allra sst gott. Veturinn endai hr 4. jn, .e. strhrar enduu og saufleiekki hungur r v, en allan tmann var kuldat og grurlti, glrur um daga og frost um ntur, Jl 1.9. voru kuldar me rkomum af norri en r v til jllokahitar me regni tu, og hrktust va tur manna. gst var kaldur og votvirasamur, en urrkadagar komu vi og vi, og nu menn heyi snu me smilegri verkun. Fyrri part septembervar tin lkog i gst, eu hinn 18. gjri noranstrdrift me mikilli snjkomu. Raunar tk ann snj aftur og menn nu vi heyi sem eir ttu ti. eu 27.28, var aftur eitthvert hi verstaveur, sem fanlegt er, ofsaveur me krapahr, sem var a vatn miki til lglendustu sveitum, en huldi gaddi og gjrihaglaust i hinum hrra liggjandi, t.d. Mvatnssveit. Fennti f sumstaar. Mestallan september var ar og kld t, oftar frost ntur og daga, en28. okt. gekk noran strhr me afamikillisnjkomu, sem st yfir 4 slarhringa og rofai aldrei. Er n birt upp, enfr svo mikil. a engin skepna kemst um jrina.

Austri birti ann 16.desember brf r Austur-Skaftafellssslu, dagsett 16.nvember:

Heyskapur var hr endasleppur skum tar seinast i september, (einkum 27.-28.) rigninga og ofsavera en eftir a komu stillingarog urrviur er hldust rttan mnu (til 26. okt.); skipti um veurtt og setti niur kaflega mikinn bleytusnj austanhrum 27.31. oktber, sem minnkai eftir v sem sunnar dr, og var jafnvel fremur ltill fjllunum milli Lns og Nesja og enginn sunnar; en undir Lnsheii var alveg haglaust og mesta fr heiinni. 4. nv. var komin rigning, og hefir san teki upp mikinn snj fjllum og ngir hagar komi i bygg. enda voru oftast rigningar til hins 12. .m. skiptienn um verttu og kom snjveur me frosti, sem hefir haldist san, en hreinviri a mestu tvo sustudagana.

jlfur birti 20.janar 1893 brf fr Fskrsfiri, dagsett 30.nvember:

Tinhefur veri fremur g i haust, a sem af er; fr 10. oktber til 27. s.m. var alltaf logn og blviri og lti frost. En ann 28. gekk snjbyl, sem st 78 dgur, og dreif niur snj svo mikinn hvldarlaust ntt og dag, a gamlir menn segja, a san hausti 1868 hafi eigi komijafnmikill snjr einu um ennan tma rs; l vi a hr yri miklir fjrskaar, vf var vist, en til allrar hamingju fr eigi svo og er n flest aftur fundi.

Desember: Strvirasamt upphafi mnaarins, en san fremur stillt t til rsloka.

Austri lsir haustt og hrarskaa eystra pistli 6.desember:

Vertta hefir veri fremur biog hagst austanlands san felli mikla siast oktbermnui, sem var langmest af vi sjarsuna, fr Langanesi og allt suur undir Reyarfjr. En Upphrai fll ltill snjr og m ar n heita alautt niri eins og sumardag og allg jr Hrai allt t undir sj, suurfjrum er og dg jr. En hr i norurfjrunum kom s gnar snjkyngja, a engin jr er hr enn komin upp og getur eigi komi fyrr en eftir langa hlku, v gaddurinn er svo mikill. Snjrinn mun hafa veri hr fullar 2 lnir jafnslttu ur en hann fr a sga. Vakursstum Vopnafirifennti2 hesta, svo eir kfnuu, 1 Sandbrekku og 2 Hrafnabjrgum Hjaltastaaingh. 2 hesta var a drepa hr fram i dalnum, ar ekki var hgt a koma eim til byggar; og va var hr a flytja hey til hesta nokkra daga mean frinvar sem mest. 37 kindur hafa fundist snjflinuhr upp af Fjararldu og nokkrar af eim lifandi. Hefi snjfli haldi fram t a sj me venjulegu flugi, hefi lklegamtt grafa r v jafnmarga menn. N sustu dagana hefir hr veri hrar-harviri, en ekki mjg mikil snjkoma enda hvassviri svo snjinn hefir rifi. Betra veur Hrai.

jlfur segir vondar frttir pistlum og brfum ann 23.desember:

Me pstum um noran og vestan, er komu loks 17. og 18. .m. eftir hara tivist, brust mestu harindafrttir, fjrskaar, slysfarir o.fl., einkum hlaupaveri miklu 2.-4. .m., og hefur ekki enn frst um tjn af v hinum fjarlgari sslum Norur- og Austurlandi. r Mifiri er oss skrifa essa lei 8. desember:

etta voalega veur skall undir kveld. Fljtt eins og hendi vri veifa. Rtt ur var hg logndrfa sunnan og hugu menn a meinleysi eitt. En egar skall var bi hrin og frostharkan kafleg. Margir smalamenn misstu f t r hndunum sr. Hrakti a langar leiir, en hefur fundist mestallt san hrina stytti upp 4. .m., flest lifandi, en sumt dautt og me litlu lfsmarki. g hef ekki svo tilspurt, a g getisagt me vissu, hvar hrin hefur gert mest tjn f. Eitt a mun hafa veri Mlabjunum og um mijan Mifjr. tnesjum og fram til dala gekk betur a handsama f og koma v hs. rr menn er tali a hafi ori hr ti essari hr: unglingspilturBenedikt smundsson fr Mihpi, Jn bndi Gunnarsson Spori og sonur hans 16 vetra. Eru tveir eir sarnefndu fundnir enn og hefur leitin ekki veri ltin falla niur tilessa. Allir essir menn voru vi f. 28. [nvember] geri og fljtlegt hlaup og biu sumir skaa, v a f hrakti stku b. essari hr var ti Mifjararhlsi, skammt fr Spori, roskinn kvenmaurfr Krksstum Mifiri, Anna a nafni; tlai hn kynnisfer a Vatnshl, hafi tt von fylgd fr Torfastum og veri banna af hsbndum hennar a fara einni yfir hlsinn. En svo brst henni fylgdin og hn lagi ein hlsinn; hafi sst til hennar um a leyti, sem hrin skall . Var hn bin a beygja af veginum upp a b eim, er hn tlai a, en hefur svo slegi sr veginn aftur og ni ekki bnum. Um sama leyti var ogkvenmaurti Skagafiri a sgn.

r Dlum er rita 10. .m.: Um kl. 3 e.m. 2..m. geri svipstundu ofsarok og moldhr. F manna hrakti va mjg langt, jafnvel tt a vri rtt vi tni og maur hj v; a tttist t r hndunum flki. Sumstaar fannst nokku fennt dagana eftir, en sumstaar hrakti a r. Allmargt hefur samt nst lifandi, a ver g hef frtt. ennan dag var maur ti fr Ljskgaseli Laxrdal, en fleiri voru htt komnir.

Sama dag var einnig ti bndi fr Hreksstum Norurrdal, rni Brandsson, og smu hrinni annar maur undir Hafnarfjalli, er rur ht. Hafa alls farist 8 manns hr essari, a v er enn hefur frst. Dagana 27.-31. oktber var strhr Mlasslum me svo mikilli fannkomu, a menn ttust ekki muna ar eftir jafnmiklum snj eftir svo fa daga. Fennti va f og frst a allmargt. fllu og nokkur snjfl Seyisfiri, en uru eigi a tjni; r einu eirra komu 6 kindur lifandi ofan r fjallinu. (Eftir brfi af Seyisfiri 2. nv.).

jviljinn ungi segir af sama veri pistli ann 24.desember:

hlaupinu 2. des. hafa va ori miklir fjrskaar; um morguninn var bjart veur, og var f v vast haga; en nokkru eftir dagml skellti grarbyl me aftaka hrkufrosti og virist svo, sem mun meira hafi kvei a hlaupi essu Norurlandi og fyrir sunnan heiarnar, heldur en hr sslu; hlaupi essu tndist f va Hvammssveit og Dlum t.d. 3040 fjr Magnsskgum, lka Ljrskgum og Saurstum Haukadal fundust 10 kindur dauar, en 20 voru dregnar r snj me litlu lfi, og vantai enn 20 fjr ar af b, er sast frttist; heyrst hefur, a sra Jn Bjarnason Vogi hafi misst allt f sitt; svo er og mlt, a hlaupi essu hafi faristfleiri hundru fjr Hnavatnssslu, og var a eru frttir um meiri og minni fjrskaa, en greinilegar fregnir vantar.

jviljanum unga 24.janar 1893 birtust nnari frttir og leirttingar r Dalasslu varandi bylinn 2.desember:

Sgur r, er borist hafa hr r byggarlaginu um mann- og fjrtjn a, er var ofsabylnum 2. f.mn hafa ekki hermt sem rttast fr atburum. Pilturinn, sem ti var, Helgi rarson a nafni, var fer yfir fjll r Hvammssveit til sn, a Ljrskgaseli; hann hafi hitt lei sinni fjrmann fr Glerrskgum, og fylgdust eir, ar til eir su binn, Ljrskgasel og s fair piltsins ba mennina, rtt ur en veri skall um hdegi; bndinn Ljrskgaseli var a berjast vi a bjarga f snu hsin, og veitti v mnnunum litla eftirtekt, enda hefi a veri astofna sr opinn daua, a fara fr hsum upp fjall eim ofsabyl; en litlu ur en veri skall , hfu mennirnir skili samfylgdina, og fannst Helgi 5. desember rendur skammt aan er eir hfu skili. Fjrmaurinn fr Glerrskgum fann f sitt, en r engu vi a bjarga v, og var a v allt ti, nema rfar kindur, er komu heim me forustusaunum um nttina. San fannst f allt, en sumt dautt, hlf-dautt, sligaOg illa t leiki, og hafa 40 kindur farist; Magnsskgum - vantar enn 17 og 10 hafa farist af v, sem fundi er; Hli Hvammssveit frst milli 30 og 40 fjr, sem allt hefir fundist; arir strskaar f hafa ekki ori hr um sveitir nefndum byl; en via skall nrri a strskaar yru mnnum og f; nu sumir eigi hsum, fyrr en um mintti. a er eitthva undarlegt, a hvenr sem fjrskaar vera hr um sveitir, skra blin fr fjrskaa i Ljrskgum; egar fjrskaarnir uru mestir aftakabylnum afaranttina fimmtudagsins fyrstu viku sumars vori.1882, skru blin fr strum fjrskaa Ljrskgum, og eins er a enn; en hvorki , n i etta skipti, tapaist ar ein kind.

jviljinn ungi safiri segir af desembert:

[12.] Fr 1. .m. var allstirur norangarur, en sanhafa veri stillur og frostlint veur, uns 10. .m. geri norangar.

[24.]Tarfari hefir veri mjg stugt, mist norangarur ea suvestan veur, en sustu dagana hafa veri stillur.

safold segir almennt af t tveimur pistlum:

[17.] Harindi hafa veri n um hr ea fr v seinast fyrra mnui; fannkoma mikil, frost og umhleypingar. Illt til jarar. Innistur tar. Pstar komast eigi fram fyrir fr og illvirum. komnir enn noran og vestan.

[28.] Hlkan, sem byrjai fyrir viku, slstudaginn, helst enn, mjg hagst, fremur rkomultil, oftast vindi, og hefir mjg teki upp snj, er var bsna-mikill undir. Eru etta furu-bl jl.

jlfur birti ann 20.janar 1893 brf dagsett Rangrvallasslu (eystri hluta) 31.desember:

Yfirleitt telja bndur hr eitthvert hi erfiasta rferi, er fyrst rt sna a rekja til grasbrestsins og ar af leiandi mikilli fkkun nautgripum og lmbum, og svo ru lagi, hversu kartflur og rfur brugust tilfinnanlega, sem er oft mikill bfengur, v garyrkja er hr almennt stundu vel og gefur af sr mikinn ar, egar ri ltur.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1892 og harindum ess. A vanda eru msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hr hiti

a er fremur venjulegt a hiti hfuborgarsvinu fari yfir 10 stig febrarmnui, en gerist dag (22.febrar). Vi Veurstofuna fr hiti 10C sltt og 10,1 stig Reykjavkurflugvelli. Bar tlur dgurmet. Kvikasilfursmlirinn fr hst 9,4 stig - en a er ekki ar me sagt a hann hefi ekki fari enn hrra vru athugunarhttir enn nkvmlega eir smu og ur var. N er skli nefnilega alveg loka fr kl.9 til 18 - en var opna tvisvar eim tma dags hr ur fyrr.

Hsti hiti sem mlst hefur febrar Reykjavk er 10,2 stig,a var ann 25. ri 2013. Hiti hefur tvisvar mlst 10,1 stig febrar Reykjavk, 1935 og 1942 og einu sinni 10,0 stig (ur en dag) - a var lka 1942. Reyndar mldist hiti lka rm 11 stig ann 9.febrar 1830 - en a var rum heimi.

N, svo fr hiti 12,6 stig Skrauthlum Kjalarnesi dag. a er hsti hiti sem vita er um hfuborgarsvinu febrar. Lkur svo hum hita eru tluvert meiri Kjalarnesi heldur en borginni. Ekki hefur ver mlt eim slum mjg lengi ( Skrauthlumfr 2001 og fr 1998 vi Ma). Eldra febrarhmarksmet hfuborgarsvisins er ekki gamalt, 11,9 stig sem mldust vi Blikdals fyrir 2 rum.

Hsti hiti landinu dag mldist 14,1 stig Seyisfiri, rmu stigi nean landsdgurmetsins sem sett var sama sta 1962.


Tuttugu febrardagar

Tuttugu dagar linir af febrar (langt genginn mnuurinn s). svalara lagi mia vi tsku sustu ra. Mealhiti Reykjavk -0,8 stig, -0,9 nean meallags ranna 1961-1990, en -2,1 stigi nean meallags smu daga sustu tu rin og raast 17. sti ldinni (af 19). Dagarnir 20 voru langkaldastir ri 2002, mealhiti -2,3 stig, en hljastir voru eir 2017, mealhiti +4,1 stig. S liti til lengri tma er mealhiti dagana tuttugu 95. sti af 145 - og laumast ar me t r kaldasta rijungi inn mealrijunginn. Hljastir voru smu dagar ri 1965, mealhiti +4,8 stig, en kaldastir voru eir ri 1892, mealhiti -4,8 stig.

Akureyri er mealhiti dagana 20 -3,5 stig, -1,5 stigi nean meallags 1961-1990, en -3,3 nean meallags smu daga sustu tu rin.

Hiti er nean meallags sustu tu ra llum veurstvum landsins, minnst er viki Skaftafelli og vi Lmagnp -0,4 stig, en mest -3,8 stig Torfum Eyjafiri.

rkoma hefur mlst 22,5 mm Reykjavk, tpur helmingur meallags, en 75,3 mm Akureyri, rmlega tvfalt meallag. etta s heldur venjuleg rkoma Akureyri vantar samt miki upp a um met s a ra.

Slskinsstundir hafa mlst 66,8 Reykjavk og er a venjumiki, hafa aeins 9 sinnum mlst jafnmargar ea fleiri smu almanaksdaga. Langt er meti fr 1947 egar sl skein 102,0 stundir fyrstu 20 daga febrar.


Sni viureignar - satt best a segja

Lgin sem valda mun hvassviri landinu ntt og fram eftir degi morgun (fimmtudag 21.febrar) veldur ekki srlegum heilabrotum. Hn er str og mikil - farin a grynnast aftur - en gengur heiarlega til verks. a er reyndar alltaf dltil spurning hversu hvasst verur og hversu kf rkoman verur - en aalatrii eru flest skr tlvuspm.

Anna ml er me lg sem koma a landinu fstudaginn. Hn er sur en svo skr - og spr virast enn ekki vita hva gerast muni. Hin almenna tilhneiging hefur veri s a gera minna og minna r henni. Lkan bandarsku veurstofunnar hefur kvei a taka af skari og lta hana einfaldlega gufa upp a mestu. a sjum vi spkorti hennar sem gildir kl.18 sdegis fstudag.

w-blogg200219b

a er laugardagslgin sem er mest berandi kortinu - a eina sem er eftir af v sem tti a vera fstudagsillviri er smlg - afskaplega veigaltil - austan vi land.

Spkort evrpureiknimistvarinnar sem gildir nkvmlega sama tma er tluvert ru vsi - a snir aeins minna svi.

w-blogg200219a

Hr er nokku krpp lg yfir Faxafla - mjg hvss suvestantt undan Suurlandi og jafnvel inni v. Laugardagslgin er hins vegar svipuum slum og bandarsku spnni. framhaldi hj reiknimistinni er svo a a lgin grynnist mjg rt og veri meira og minna r sgunni ti af Vestfjrum upp r mintti fstudagskvld.

Harmonie-spr slensku og dnsku veurstofanna er auvita rll evrpureiknimistvarinnar, vi sjum slensku spna hr a nean - gildir sama tma.

w-blogg200219c

Lgarmijan er svipuum sta, en vi sjum mjg ttar jafnrstilnur sunnan vi lgarmijuna - heldur gilegt satt best a segja.

En etta dmi tti a sna vel hversu erfitt a getur veri er fyrir lgir a f ara baki. Veurreyndin hefur veri g vetur. a hefur yfirleitt ori minna r verum heldur en sta hefur veri a ttast. Skyldi fara annig n?

En etta er a vissu leyti ntmalxusvandaml - finnst okkur sem eru a komast afslttaraldur - fyrir 40 rum hefi maur ekki haft srstakar hyggjur stu sem essari vegna ess a hn er meir en tveggja slarhringa fjarlg - eim tma sst sjaldnast svo langt fram tmann og (nr) allar spr jafnruggar. N er hins vegar krafa um a 48 stunda spr su nr alltaf lagi - dmi eins og etta eru farin a ba til ra hugum spmanna.


Sulgar ttir - strekkingsvindar og hlrra veur

N virist sem sulgar ttir veri rkjandi nstunni. a ir ekki a um stuga sunnantt veri a ra. Korti hr a nean snir sp evrpureiknimistvarinnar um sjvarmlsrsting, rkomu og hita 850 hPa-fletinum og gildir sdegis morgun, rijudaginn 19.febrar. Near pistlinum er yngra efni - einkum tla nrdunum (sj?) - arir sleppa v auvita.

w-blogg180219a

Fyrsta lgin ( syrpu sem vi vitum ekki enn hversu lng verur) er hr rma 500 km suur af landinu lei til norvesturs. etta er lg sem verur vera fljt a ljka sr af v langt suvestur hafi er nnur lg, s forttuvexti. a gti ori dpsta lg vetrarins noranveru Atlantshafi, reiknast niur 935 hPa mivikudag - en allfjarri okkur. Hn valtar bkstaflega yfir fyrri lgina.

En fyrri lgin fer sum s a hafa hrif strax morgun, rijudag og svo virist egar etta er rita ( mnudagskvldi) a verulega hvessi um stund landinu rijudagskvld og afarantt mivikudags. Stafar a a nokkru af mtstu kaldara lofts yfir landinu og norur af v. reynd hafi fari afskaplega vel me veur a sem af er ri - harla lti ori r hvassvirum sem sp hefur veri - getum vi ekki treyst v a slkt stand haldist til eilfarnns.

Hvassviri sem fylgir lginni miklu suur hafi a ganga yfir afarantt fimmtudags,vonandiverur ekki miki r v. San sr lg lg ofan nstu daga eftir - en harla lti er eim spm a byggja bili a minnsta kosti.

Til frleiks ltum vi lka mttishita- og vindsni r harmonie-splkaninu. a gildir kl.5 afarantt mivikudags - einmitt egar hvassviri fyrri lgarinnar verur um a bil hmarki um landi suvestan- og vestanvert.

w-blogg180219b

Lega snisins er snd litla kortinu efst hgra horni, a liggurfr sta rtt suvestur af Reykjanesi suri (til vinstri snismyndinni) til norurs norur fyrir Vestfiri (til hgri sniinu). Lrtti sinn snir h - mlda hPa, allt upp 250 hPa um 11 km h. Snfellsnes og Vestfjarafjll sjst sem grir tindar nest myndinni, snii liggur ekki fjarri Glmuhlendinu sem hr stingst rtt upp fyrir 900 hPa.

Vindtt og vindhraa m sj me hefbundnum vindrvum, en vindhrai er lka sndur litakvara. Brnu litirnirsnan vindhraa af frvirisstyrk - yfir Faxafla niur um 950 hPa - essu tilviki um 200 metra h yfir sjvarmli. nmunda vi fjll, eins og t.d. Esjuna sem liggur aeins austan vi snii draga au veri near. Landsynningsveur eru af tveimur megingerum, etta er s algengari, vindhmarki er tiltlulega lgt lofti og afmarka - ofar er mun hgari vindur. Ef vel er a g sjum vi hva veldur - mttishitalnurnar (heildregnar) hallast upp til hgri ar sem vindurinn er mestur - kalda loftinr ofar vi Snfellsnes heldur en sunnar (mttishiti vex me h).

Hin gerin af landsynningi kennum tengjum vi hesi heimskautarastarinnar - vindhmark teygirsig niur til jarar allt fr verahvrfum. a er ekki annig essu tilviki.


Veurathuganir Sklum Langanesi

Af einhverjum stum hafa Sklar Langanesi n veri nefndir oftar nrri eyrum ritstjra hungurdiska en um langa hr. Enginn hefur a minnst a ar voru gerar veurathuganir um tu ra skei og veurskeyti reglulega send til Veurstofunnar - mist 2 ea 3 degi hverjum. etta var nnar tilteki fr v malok 1934 til septemberloka 1944. Athugunarmaur var orlkur rnason.

Saga veurathugana Langanesi er lng, elstu mlingar ar voru gerar prestsetrinu Sauanesi runum 1842 til 1846. Utar nesinu er brinn Skoruvk, a nafn muna enn margir r veurskeytalestri fyrri tar. ar var athuga runum 1931 til 1934 og svo aftur fr 1944 og allt fram til 1977.

w-blogg160219

Hr m sj athugasemdir veurathugunarmanns fr v oktber 1934. geri venjulegt noranillviri landinu undir lok mnaarins me grarlegu brimi vi strendur Norurlands alls. Miki tjn var verinu. Snjfl uru einnig va og ollu manntjni.

Textinn myndinni er nokkurn veginn svona:

Tarfar hefur veri mjg verasamt allan mnuinn me miklum rkomum, fyrst rigning og bleytur og sast mnuinum talsver snjkoma. Slys hafa engin ori en skemdir af ofvirinu mikla afarantt 27..m. uru strfenglegar llu noranveru Langanesi, en hr a sunnanveru v uru engar skemdir. Fiskhs btar og alt er var hultum stum vegna venjulegs sjvargangs gjreiilagist og er a ml gamalla manna a anna eins brim hafi ekki komi eirra minni og mun a vera nlgt 60 rum er elstu menn muna eftir.

eir sem hafa huga tlum geta liti mealhita einstakra mnaa ranna 1936 til 1944 Sklum vihengi essa pistils. Tlurnar eru uppfrar til ntmareiknihtta.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri hluti febrarmnaar

Febrarmnuur er vst ekki nema 28 dagar a essu sinni og v hlfnaur egar a 14 dgum linum. Mealhiti eirra Reykjavk er -1,5 stig, -1,1 stigi nean meallags ranna 1961-1990 og -2,6 nean meallags smu daga sustu tu rin og 17.hljasta sti ldinni (af 19). Fyrri hluti febrar var kaldastur ri 2002, mealhiti var -2,6 stig, en hljastur var hann 2017, mealhiti +4,1 stig. langa listanum (145 r) er fyrri hluti febrar 1932 efstur (hiti +4,5 stig), en kaldastur var hann 1881, mealhiti -6,3 stig.

Akureyri er mealhiti fyrri hluta febrar n -4,0 stig, -1,5 stigi nean meallags 1961-1990, en -3,7 nean meallags sustu tu ra.

Hiti er nean meallags sustu tu ra llum veurstvum landsins, minnst Skaftafelli og vi Lmagnp, viki ar er -0,7 stig, en kaldast a tiltlu hefur veri Svartrkoti ar sem hiti er -4,3 stig nean meallags.

rkoma Reykjavk hefur mlst aeins 13,6 mm, vel innan vi helmingur meallags. Hefur 20 sinnum mlst minni. Akureyri hefur rkoman mlst 60,4 mm, meir en tvfld mealrkoma smu daga.

Slskinsstundir hafa mlst 49,1 Reykjavk, um 26 stundum umfram meallag og a tundamesta sem mlst hefur fyrri hluta febrar.

N er spurning hvort sari hluta mnaarins tekst a draga hitann eitthva upp.


Eindregin hlindasp

Evrpureiknimistin segir okkur n a nsta vika (18. til 24.febrar) veri mjg hl neri hluta verahvolfs. Snjbrnun, rkoma, neikvur geislunarjfnuur og kannski fleira draga a vsu feinar tennur r hlindunum mannheimum. En ltum spkorti.

w-blogg140219a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar (sna eindregna sunnantt hloftum), jafnykktarlnur eru strikaar (skp daufar), en ykktarvik eru snd me litum - kvarinn skrist nokku s korti stkka.

Mjg mikil jkv vik eru snd vi sland og ar austur af - hiti neri hluta verahvolfs meir en 5 stig ofan meallags rstmans. Aftur mti er mikil kuldastroka vi Nfundnaland, neikv vik ar um -9 stig ar sem mest er - ekki fjarri jari Golfstraumsins, mikiorkuskiptafyllerfyrirs ar um slir.

N er auvita langt fr vst a essi (safn)sp rtist - vi vitum sem best a r gera a ekki alltaf.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jn 2019
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30            

Njustu myndir

  • w-blogg160619b
  • w-blogg160619
  • w-blogg100619d
  • w-blogg100619c
  • w-blogg100619b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.6.): 215
  • Sl. slarhring: 507
  • Sl. viku: 2637
  • Fr upphafi: 1797115

Anna

  • Innlit dag: 203
  • Innlit sl. viku: 2326
  • Gestir dag: 201
  • IP-tlur dag: 195

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband