Bloggfrslur mnaarins, nvember 2020

Nvemberhiti landsvsu

A vanda ltum vi Veurstofuna um uppgjr mnaarins en getum ess hr a mnuurinn var landsvsu nrri meallagi sustu tu ra (-0,1 stigi undir v) og lka nrri meallagi ranna 1991 til 2020.

w-blogg301120a

Slurnar myndinni sna mealhita einstakra nvembermnaa byggum landsins aftur til 1874 - fyrir ann tma (gra svi) voru veurstvar fullfar til a mealtali geti talist reianlegt. Nvember n var rlti hlrri heldur en s fyrra (a vsu var tluverurmunur milli landshluta - meiri en n). Varla er hgt a segja a kaldur nvember hafi komi san 1996 - en fr reyndar mjg vel me veur lengst af og kuldinn fr framhj mrgum. a tti hins vegar ekki vi um marga kalda nvembermnui tmabilsins fr 1963 og 20 rin rm ar eftir. Var a tmabil mikil vibrigi eftir mikil hausthlindi rin ar undan. Ritstjrann rmar tal um slk vibrigi hausti 1963 - en veturinn ar eftir var hins vegar afbrigilega hlr hr landi.

Vi skulum lka lta aljahausti - sem vi getum kalla svo. a eru mnuirnir september til nvember saman, haust Aljaveurfristofnunarinnar. Veurstofan telur september hins vegar me sumrinu uppgjrum snum - eins og er a flestu leyti skynsamlegt.

w-blogg301120b

a er sama - mealhiti aljahaustsins er svipaur og hann hefur oftast veri sustu rin og talsvert hlrri en var flest haust 7. og 8. ratugnum - en skortir nokku a vera jafnhltt og 2016 og nokkur haust kringum 1960 og fimmta ratugnum. Hljast var haustin 1941, 1959, 1945 og 2016, en essari ld var kaldast 2005, en llu tmabilinu var a 1917. Tmabilaskiptingin vekur athygli sem fyrr. Hausthiti segir harla lti (ekki neitt) um vetrarhitann.


Af rinu 1857

Ekki var miki rita um veur frttabl rinu 1857 - rtt fyrir illviri af msu tagi og skaa af eirra vldum, en v meira um fjrklann - umfjllun um hann vri rtt a komast skri. En t var nokku breytileg, heildina s m segja a rst hafi furanlega r. Mealhiti Stykkishlmi var 3,4 stig (sama og 1994), og meallagi nstu tu ra undan. Reykjavk er mealhiti tlaur 4,2 stig og 2,7 stig Akureyri. venjukalt var janar og einnig var kalt febrar, aprl, jl og desember. September var hins vegar venjuhlr, og einnig var hltt ma, gst og nvember.

ar_1857t

Mjg kaldir dagar voru 15 Stykkishlmi, nokku dreifir um ri (sj vihengi), einna kaldast a tiltlu var sku hreti sem geri um pskana [eir voru 12.aprl]. Tveir dagar voru mjg hlir Hlminum, 21.september og 10. nvember.

rkoma Stykkishlmi mldist 810 mm, febrar og sustu rr mnuir rsins voru rkomusamir en fremur urrt var ma og jn lka - en sarnefnda mnuinum fll str hluti heildarrkomu mnaarins einum degi (mldist a morgni ess 17.).

ar_1857p

Veurlag var rlegt um veturinn, fram mijan mars. rstingur var venjulgur febrar og smuleiis jl. Rleg t var hins vegar lengst af ma og jn. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi 26.febrar, 955,7 hPa, en hstur sama sta 24.janar, 1038,5 hPa. Hafs var lengi a flkjast vi Norurland.

rinu uru mjg umtlu slys af vldum veurs, tveggja vera var lengi minnst. Hi fyrra var mars, egar menn lei ver lentu hrakningum og uru nokkrir ti Mosfellsheii. Nokku greinarg lsing v er hr a nean. Hitt var miki tsunnaveur 27.nvember egar tv millilandaskip,pstskipi „Sjlven“ og „Drei Annas“, frust vi Mrar og Snfellsnesi. greint s fr eim frttablum er samt mesta fura hva litlar lsingar er ar a finna. ͠Lesbk Morgunblasins 27.mars 1949 er frleg samantekt atvikum, eftir rna la, hinn kunna frleiksul [timarit.is], nokku tarlegri en s sem hr er a nean. Nefnist samantekt rna „Fjrir kaupmenn farast“. ttu hugamenn um slysfarir ekki a lta hana fram hj sr fara.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar.

Brandsstaaannll [vetur]:

janar sunnan og austantt, frostalti, smblotar og oftar fjrsnp lglendi, ar til 22. janara noranhr og fnn gjri langvinnt jarleysi. voru ei ll hross inntekinn fyrr en um miorra. febrar hrarbyljir af llum ttum og miklar fannir. Blotar juku svellgaddinn, er vallt sletti . 1. mars miki hvasst me u, svo margir hlutu heyskaa. Tk upp lgsveitum. Aftur mikill hrarkafli, svo bgt var a hira um skepnur. Fylltust gil og fram af brekkum venju framar. Hafs kom me orra. Hann var laus fyrir, sfelldu reki.

jlfur segir fr ann 24.janar:

a virist n sem alvarlegar vetrarhrkur su komnar, hva lengi sem r haldast, v stug bylja- og blotaveur mis, me allmikilli fannkomu hafa n gengihr sunnanlands san um byrjun essa mnaar og mun hr sunnanfjalls vera vast mjg hagskart ori ef ekki haglaust. Nttina milli 13. og 14.[janar] gjri hr syra eitt hi mesta ofsaveur af austri-landsuri, en ekki hafa spurst af v nnur tjn, en a feinir hjallar fuku hr um koll.

Norri segir fr pistli ann 5.febrar:

Verttan hefur fr byrjun jlafstu veri fremur hr og frostamikil, hefur kuldinn ori mestur hr noranlands 20—25 Reaumur [25 til 31C], en minni Austurlandi. Jarir hafa nstum v einlgt veri nokkrar, en oft ekki gefi a beita fnai t skum illvira. Selaafli hefur veri nokkur hr Eyjafiri vetur. Ekki hfum vr spurt, a neinir hafi fari hkarlalegu hr nyrra skum gftaleysis, nema Fljtamenn skutust t snemma janar, og fengu 12 kta mest, en 4 minnst. ... Hafs liggur n fyrir Norurlandi, einkum austur um fr Slttu til Austfjara. Til Austfjara kom hann rija jlum, og hefur hann aldrei komi ar svo snemma manna minnum.

jlfur segir frttir pistli ann 27.febrar:

Einstk harindi, fannfergi og jarbnn eru sg allstaara vestan, eins og hr sunnanlands, en g t Norurlandi til essa. — Fjrklans verur n hvergi vart fyrir vestan eur noran Hvt Borgarfiri, en aftur megn brastt f Suurmla- og Austurskaftafellssslu, Strandasslu og sumstaar Dalasslu. Gur fiskiafli kringum safjarardjp san um nr, en fiskilaust enn hr syra.

jlfur segir stuttlega fr ann 9.mars:

Hin smu harindi og harveur ganga hr enn; a hlkunni fyrri viku var ltill bati; - va uru mjg heyskaar ofsasunnanverinu 2. [mars] og va hr syra fuku um koll hjallar og tk upp skip og brotnuu spn.

[ann 29.febrar] var ti byl stlka fr Nestab Norurrdal Hnavatnsslu. Ummnaamtinjanar—febrar uru og ti yfir f 2 menn austur Su, Stefn bndi rarinsson Npum, ungur maur og rskur, og vinnumaur annars bndans Mrtungu. — 6.[febrar] lagi undan Dyrhlaey Mrdal skip me 18 manns, og einum kvenmanni a auk, til Vestmanneyja, a voru allt sjrramenn; formaurinnvar Helgi Eirksson fr Ketilsstum i Mrdal, ungur maur og rskur, og hinn mesti fullhugi; ann dag ofanveran var ar austari landsynnings tt og hagst til Eyjanna, en hljp tsuur um kveldi mebyl; hafa skipverjar a llum lkindum misst sjnar Eyjunum og bori ekki alllti vestar ur en hann gekk til, v daginn eftir fannst skipi reki mlbroti fyrir Landeyjasandi, rar allar (11) er voru og frur; voru allar lkur til, a skipi hefi farist mjg nrri landi, og mskiinn brimboum.

jlfur segir viaukablai 9.mars:

[ann 26.febrar] frst rrarskip, sexmannafar, fr Gufusklum Gari, og v 8 manns, 5 ar innlendir og 3 tlendir, einn eirra unglingspiltur han rReykjavk. — 7.[mars] lgu 14 sjrramenn vestur yfir Mosfellsheii, nu 8 eirra bygg morguninn eftir, flestir aframkomnir, en 6 uru ti.

Norri segir af illvirum pistli ann 16.mars:

Nttina fyrir annan dag essa mnaar kom hr eitthvert hi mesta strveur, sem veri hefur hr noranlands, og hefuragjrt va strskaa, og a lkindum mikluvar en vr hfumtilspurt. Kirkjan Upsum Svarfaardal fauk af grundvellinum og brotnai til strskemmda. Karls smu sveit reif bjardyraloft, og spai burtu flestu fmtu er bndinn tti ar, mat og vru. mrgum stum hafa menn misst hey, og a svo stru nemur. Mest brg hafa ori a essu vestur Hnavatnssslu, v ar er mlt a 2 bjum Svnavatnshrepp hafi tapast um 100 hestar af heyi hvorum bnum, og landsynningi nttina milli 13. og 14. hafi Jsep Skaptason hraslknir Hnausum misst 80 til 100 hesta af heyi. Seinast febrar brann allur brinn Npdalstungu Mifiri en ekki er oss skrifa neitt greinilegt um a. Ekki hfum vr til spurt a miki hafi tapast af btum, en nokkrir. Nttina fyrir ann 10. kom hr nstum v eins miki ofviri aftur, en ekki tlum vr a a hafi gjrt jafnmiki tjn sem hi fyrra. r Svarfaardal hefur og frst a hrtar hafi kafna inni hsi og 40 fjr einum sta Hnavatnssslu, og hltur slkt a vera a kenna hiruleysi manna, annahvort af v, a ekki hefur veri moka fr hsunum, ea af v a menn hafa vanhirt a lta eftir fjrhsunum ofvirinu. Slkt tti a kenna mnnum vararsemi framvegis.

jlfur segir enn af slysfrum ann 11.aprl:

Eftir nkvmari fregnum og skrslum er sar hafa borist, skal hr leirtta a — a Stefn bndi rarinsson fr Npum var ti 22.janar, ekki yfirf, heldur var hann a fylgja unglingum vestur yfir Hverfisvtnin, og sama daginn var ti sauamaurinn fr Mrtungu Su, sem fyrr er geti, Pll Bjarnason a nafni. Hinn sama dag, eur nttina ar eftir, var og ti yfir f sauamaurfr vott Mlasslu og rr menn fyrir noran: bndi r istilfiri, vinnumaur fr Fossvllum Jkulsdal og annar fr Rafnkelsstum Fljtsdal; annig hafa essa dagana, 22.—23. janar ori ti alls 6 manns og er ekki til spurt r „Fjrunum" Mlasslunum. essa hina smu ntt fll snjfl yfirbinn a Hl Lni (Austurskaftafellssslu) og brotnai niur undan v eldhsi; bndinn Jn Marksson, var ar staddur og vinnukona, var hann a baka sig yfir eldinum og maka me buri vi meinsemd einni, en v bili brotnainiur eldhsi undan snjflinu, og hafi au bi undir og ofan eldinn, og lgu au ar og gtu enga bjrg veitt sr, anga til verinu slotai og menn uru til kallair a bjarga eim; stlkuna sakai lti, en bndi var svo skemmdur af bruna a hann var talinn af. — ndverum febrar var maur ti lei fr Skagastrnd, hann var drukkinn. ... 9. desember [1856] gekk unglingsmaur, Jhann Fririk lafsson Neri-Gler Eyjafiri, a heiman me byssu rjpnaveiar; hann hefir ekki fundist san, og var tali vst, a hann mundi hafa faristme snjfli gljfrum eim sem Gler fellur eftir.

jlfur segir nnar af frgum marshrakningum Mosfellsheii pistli 18.aprl:

Skrsla um hrakning og harar farir hinna 14 sjrrarmanna er lgu vestur Mosfellsheii [laugardaginn 6. mars] (Skrsett af sra M[agnsi]. Grmssyni Mosfelli.) Lgu allir essir 14 menn saman heiina, og fru fr Krastum ingvallasveit um dagml, logni og sokkabandsdjpri lausamjll. Hldu eir san fram, og voru vissir um a vera villtir t a rvrum, r v kom Vilborgarkeldu, fengu eir lga-skafrenning vel ratljsan, en skall me reifandi byl noran, ea tnoran, vi rvrur. tluu eir a hitta sluhsi, en gtu ekki. Vissu eir n ekki hvar eir voru, en hldu fram nokku, og tluu sig komna suur undir Gullbringur. En af v eir voru ornir villtir og reyttir, stanmdust eir ar flatri fnn, skjllausri, og hldu vera um nn. Me frinni tafi a fer eirra heiinni, a sumir fru svo fljtt a gefast upp; Gumundur Plsson Hjlmstum gafst fyrst upp, egar fyrir utan Moldbrekku, af mttleysi og ftakulda. Var enginn svo fr a geta bori bagga hans a neinum mun, nema Sveinn, sem bar hann miki af lei. Hinir voru og a sm gefast upp; uru vi a biir og dvalir, sem mest ollu v, a eir tndu ttunum og villtust. egar um kyrrt var sest, stu eir fyrst lengi, og vntu a lygna mundi veri og batna, en egar a var ekki, fru flestir til og grfu sig niur fnnina, og og skldu a sr me farangrinum. Um dagsetursbil um kvldi hldu eir, a orsteinn fr Kervatnsstum mundi hafa di fnninni af kulda og reytu.

Flestir munu hafa sofna um nttina, en ekki allir; Gumundur sofnai aldrei og Ptur varla neitt. A liinni nttu var fari a reka ftur, sem i fnninni lgu, og gekk Ptur best fram , a grafa upp, sem mest voru fenntir, og dpst lgu, og ekki voru sjlfbjarga. Kl hann og skemmdist hndum, og allir eir sem a essu voru me honum. egar allir voru komnir upp r fnninni, nema orsteinn, gtu eir stai me veikan mtt sumir, og fru a detta niur, og uru ekki reistir upp. Voru eir ferskari lengi a stumra yfir hinum, sem ekki gtubjarga sr, anga til loks a 9 tku sig til a fara sta og leita bygga, en vera ekki lengur yfir hinum 5, er eir su ekkert lfsmark me sumum eirra. eir, sem hr uru eftir vi farangurinn voru: orsteinn, Egill, sak, Jn og irik. Eftir a eir hfu lengi gengi eitthva fram villunni, d Gumundurfr Mla hndunum eim. Var enn staa og tf, er eir Ptur voru a stumra yfir honum og reyna a koma honum me sr leiis. v tku sig 5 fr, og komust viveikan mtt ofan a Gullbringum til Jhannesar Jnssonar Lnd. Var enginn eirra svo fr, a geta stai upp hjlparlaust, egar eir duttu. Jhannes tk eim, sem fng voru . egar hann frtti hva um var, hljp hann egar, er hann hafti hjlpa essum 5 r ftum, mti eim 3, sem eftir voru: Ptri, Einari i og Gsla Snorrastum. Gekk hann braut essara 5 inn Geldingatjarnarhir, og tafist honum a finna mennina bi skum kafalds, og ess, a eir voru komnir ara tt en hann vnti, eftir brautinni. Loks kom hann auga niur me Geldingatjarnarlk. Stefndu eir suur beint um austurhalann Grmmannsfelli. Voru eir mjg af sr komnir, er Jhannes kom til eirra, og var hann a ganga undir Ptri heim til sn. Af eim 8, sem til Jhannesar komust var Ptur lakast sig kominn, hann var rnulaus egar binn kom og ekkti ekki lagsmenn sna. Hjlpai Jhannes n essum r ftunum, og setti niur vatn og snj a rfum, og veitti eim allan beina, sem hann gat. A v bnu fr hann egar ofan til bja, a f menn og hesta, sem urfti. Um ea undir hlfbirtu sunnudagsmorguninn lgu mennirnir sta aan, sem eir lgu um nttina.

Klukkan nlgt 6 komust eir 5 til Jhannesar, en kl. hr um bil 10 hinir 3, sem hann stti, a, v er hann segir sjlfur, en um hdegi kom hann ofan a Mosfelli. Allan ann tma, sem mennirnir voru heiinni, frrvrum, var hrku kafaldsbylur mebrunafrosti og ofsalegum vindi. laugardaginn s lengi fram eftir ru hverju til slar, og til dags sst sunnudagsmorguninn, egar dagur var nokku htt loft kominn, en batnaia a ratljst var heiinni fram r dagmlunum. San batnai veri alltaf, og gjr gott veur, nrri kafaldslaust og lygnt, fram r hdeginu. Undir mimunda sunnudaginn voru 8 manns nean r Mosfellsdalnum komnir me Jhannesi upp Gullbringur me 7 hesta og urr kli til a skja mennina, er ar voru. Voru egar fluttir aan 6. Sveinn og Gsli voru langminnst kaldir; Sveinn varla neitt, Gsli helst kinn og eyra. Bjarni og Gumundur ttu ekki flutningsfrir, og voru kyrrir umnttina Gullbringum. A mnudaginn voru eir fluttir niur bygg.

Sra M. Grmsson skrir v nst fr v niurlagi skrslunnar, a 3 Mosfellsdalsmanna hafi egar sunnudaginn veri sendir me duglega hesta fr Gullbringum til a finna hina ltnu og farangurinn, a eir hafi brtt fundi lk Gumundar fr Mla skammt eitt fr Smalaskla hinum eystri, vnst hafi eir fundi sak nokkru norar, me mjg litlu lfsmarki; fluttu eir hann strax a Stardal, v anga var skemmst, en hann d leiinni og var ekki lfgaur; v nst sneru eir 3 byggarmenn aftur upp heiina, og fundu farangurinn og hina fjra mennina sunnan til vi Leirvogsvatn Lmatjarnarlk. Hfu eir lagst rtt lkinn. Jn fr Ketilvllum var enn melfsmarki, og „fluttu eir hann a Stardal, en hann d leiinni og var ekki lfgaur". Sra M. G. skrir loks fr hversu allar tilraunir hafi veri vihafar, eftirrttum lknareglum til a mehndla lkin og reyna a kveikja afturlf me eim, og fr greftrun eirra.

Brandsstaaannll [vor]:

Me jafndgrum kom snp og stilltist veur til ess skrdagskvld 9. aprl, a mikla noranhr gjri. Ba pskadaga mesta hvassviri og fannkoma, en reif vel. Vi sj tkjlkum var frostlti og veur minna, en harka og sorti var hr fremra. Fr a bera heyleysi, 18.-19. aprl kom noraustan-vindur, svo alveg tk upp. Me sumri hagstur bati. Me ma kom grur tni. Vori var hretalaust.

Norri segir af illri t pistli ann 20.aprl:

r llum ttum eru bgar frttir r hruum skum hey- og bjargarleysis. Um mija guna [undir mijan mars] kom gur bati, og voru san blviri hr nyrra og eystra fram a skrdegi [9.aprl], en san hafa hr gengi hr veur, einkum ba pskadagana [12. og 13.aprl], n 10 daga, og mun va yfri lti um jr. Hafs er kominn hr inn Eyjafjr, og hkarlamenn er t voru komnir fyrir htina legur hafa einnig ori varir vi tluveran s hafinu. Va hr um Eyjafjr og Skagafjr eru menn komnir heyskort svo a til vandra horfir, og a austan hfum vr frtt hi sama, og oss er skrifa a f hafi veri fari a falla sunnan til Mlasslum vi sjarsuna egar pstur fr. Fimmtudaginn nstan fyrir orra [22.janar] var mannskaaveur miki fyrir austan, uru 3 menn ti, og fjrskaarmiklir uru ar va. vott lftafiri frust nrfellt 100 fjr, og rak a f sj; verhamri Breidal tndist 40 fjr, og va annarstaar uru fjrskaar miklir. Af Suurlandihefur lka frst a mjg hr t hafi gengi og fiskileysi framan af vetri, og var ori hi mesta harri af bjargarskorti um Suurnes.

Hvanneyri Siglufiri segir af hafs aprl: „14. Hafs inni og tifyrir, 15. Meiri hafs, 16. Hafk af s, 17. til 21. Sami hafs, 22. Rak sinn t, 25. Rak aftur s inn“.

Norri segir ann 4.ma:

Hr er n allt aki s ti fyrir Eyjafiri, svo a skip au sem tluu t til hkarlaveia hafa ori a koma inn aftur.

jlfur segir frt og slysfrum mapistlum:

[2.] A vestan og noran hafa nfalli ferir hinga, og voru ar hin mestu harindi og jarleysur vast hvar allt fram til mis [aprl], og horfi heldur til fellis sakir heyskorts, sem von er, eftir jafnlangan gjafatma, um 20 vikur ea meira; fyrir noran land voru hafk af Grnlandss; en ekk vildi vestanmaurinn segja hann kominn inn Breiafjr, eins og skipherra einn fullyrti er sigldi ar um og kom hr essari viku. — 23. [aprl] strandai i Grindavik, frnsk fiskiskta, „la jeuni Delphine" (hinn ungi hfrungur) a nafni; allir skipverjarnir, 14 a tlu, komust af; talsvert af salti var skipinu, nokkur fiskur, og matvli; var a allt selt uppbosingi gr. Hr syra hefir alla essa viku veri mjg fiskilti, nema skst Akranesi. gr og fyrradag fiskaist hr l.

[9.] r llum ttum frttist, a kasti um pskana [12.aprl] hafi ori eitt hi harasta hlaup og leitt hr og hvar me sr fjrfelli hj msum; allt hi innra af Eyjafiri, .e. Akureyrarhfnina, lagi me hellus, svo, a ekki var aeins gengur sinn r landi t skipin sem lgu ar fyrir akkerum, heldur var eki land vrunum r eim snum. Harindi og hagleysur voru va Norurlandi fram til loka [aprl], og horfi til fnaarfellis, ef ekki kmi brur bati, einkum hr og hvar Skagafiri. — Skaftafellssslu, Skaftrtungu og Su, hafa og gengi hinar mestu vetrarhrkur, og fnaur farinn a falla ar hj einstku bendum. Nttina milli 23.-24.[aprl] strandai skip fr Horsens Jtlandi austur Meallandi; a var sama skipi og hingakom mekornfarm fyrra; n var a einnig fermt kornmat og annarri vru, og tlai hinga. Hina smu ntt strandai og skip Vestmannaeyjum fr Bjrgvin i Noregi, hi sama og hr kom i fyrra, og me hinum sama skipherra, Lind; a var a sgn, fermt timbri o.fl. Af bum eirra skipum komust allir skipverjarnir lfs af.

[16.] Skipskai. Afaranttina 7.[ma] frst btur han beitifjrufer, nlgt Kjalarnesi, me 4 manns, einum var bjarga af kjl; annar btur skk hina smu ntt, einnig beitifjrufer; af eim bti var llum bjarga; orkell rnason (fr Brautarholti) Bala bjargai af bum.

Brandsstaaannll [sumar]:

Um fardaga norantt me breiskjum miklum og nttfrosti, svo gras skemmdist tnum og bliknai mg. Makur var lkatil meins grasvexti. fardgum var geldf reki heiar. Eftir 10. jn kom hl og g veurtt. Fr grasvexti vel fram og var slttur byrjaur 13. jl og voru rktartn vel sprottin. ann 19. skipti um til votvira, svo ei var urrka um 13 daga. Hrktust tur hj allmrgum, helst ar seint var teki til. 2. gst gur errir, sem llum gat komi a notum, en ekki urfti a skemmast utan 2 daga slgja, ef vel var me fari. Eftir 6. gst var rekju- og rigningasamt, (s195) en skarpur errir ess milli, besta ntingfyrir gngurnar og gras dofnai seint. Heyskapur var meira lagi, en tubrestur hrum tnum fyrir slbruna og kvarta yfir rrum heyskap Vindhlishrepp. Sunnan-og vestanlands var almennt nting.

ann 8. jn snjai niur bygg Hvanneyri Siglufiri og aftur ann 25.jl, var hiti ar 0R um mijan dag.Sama jldag var noran krapahr Laufsi (a sgn sra Bjrns).

Norri segir af t og veii ann 13.jn:

Um verttufari hr noranlands vor viljum vr geta ess, a af vbrlega batnai r sumarmlum var hr a tlun vorri enginn fellir, va vru menn farnir a koma f niur fur, og vr tlum, a f hafi vast hvar gengi allvel undan hr nyrra. Vorkuldar hafa veri hr miklir, eins og von er, v sinn l hr svo lengi vi land, og dagana essari viku 8., 9. og 10. jn var hr grimmdarkuldi, og snjai ofan undir Eyjafjr, og umlungsykkan s lagi vatn er inni st keri hr Akureyri. Hnavatnssslu hefur vorkuldinn veri enn meiri en hr norar, enda hefur shroi veri inn Hnafla allt til essa. Hr Eyjafjararsslu og austur um hefur sinn ekki frt mnnum nema kulda og tlma mjg tferum hkarlamanna, en Hnavatnssslu hafa nst miklir hvalir. eir faktorarnir Hlanesi, og Skagastrnd Holm og Knudsen samt rum fleirum mnnum 5 btum drpu 3 hvali Vk milli kaupstaanna og reru san land. essir hvalir voru fr 30 til 60 lnaastr. Ara 3 drpu sveitarmenn ar nokkru utar Harastaavk Spkonufellslandi, og er s reki kirkjueign; vr hfum heyrt a eir hafiveri lka a str. Jn bndi Stpum, klausturlandseti lagi einn hval til bana og ni honum; hann var 30—40 lna. Enn rak hval Bakkakotslandi Skagafjararsslu, er oss hefur veri sagt, a vri Miklabjarkirkjueign, Rmar 20 hnsur voru reknar land Vkum Skaga.

Norri segir stuttlega 15.jl:

Verttan er hr einlgt hin besta fyrir grasvxtinn og vast hvar ltur allvel t me hann; en fremur er tin einlgt kld og fir slskinsdagar hafa veri hr sumar.

jlfur segir 14.september:

[ann 20.aprl] frst flutningabtur me 4 mnnum Hvammsfiri vestra, og tndust allir mennirnir; formaurinn ht Pll Jnasson, ungur maur og efnilegur. — ndverum jlmnui tndist btur me 2 mnnum suur Gari.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

Hausti var miki gott me um og gvirum, svo haustverk lukkuust vel, utan landnoran-veurofsa og hr gjri ytra 2.-6. okt., fjrtaka og kaupt st hst. 30.-31. okt. gjri skarpa hr og fnn ytra og Skagafiri. Frst um 20 fjr Vllum og Vallholti Vtnin. nvember 4.-21. sfelld hlka og blviri og ei rigning a mun utan ann 11. og 27. ofsaveurme slettingskafaldi af vestri. frst pstskipi og kaupskip Bierings me 4 hndlurum , vestur Mrum og Snfellsnesi. ann 3. des. skipti um. Gjri vikuhr vestan og fannlg mikil mti austri, en mti vestri reif vel, en hlku gjri 12.-13. des., tk ar ei upp, heldur hleypti gadd. Var ei teljandi fjrbeit vestri su dalanna, en autt var lgsveitum. Blotasamt var um jlin og alltaf frostalti, smfjkasamt og g t eftir ur nefnda hlku. (s196) ... Hfaverslunhlaut mikinn skaa. Strt skip anga sent frst, lklega noran land hafs pskaofvirinu. (s203)

Norri segir af t ann 10.oktber:

Veurttan hefur veri hr noranlandshin besta og hagstasta seinni part sumarsins, og hefur v nting ori g, a heyfngin su sumstaar ltil. N um mnaarmtin er veri brugi, snjveur og rigningar skiptast .

Norri lofar t pistli ann 17.nvember:

Veurttan er hr noranlands einlgt enn hin besta, alautt sveit og litlir snjdlar hst fjllum n mijum nvembermnui, og einkum hefur nna seinustu dagana veri hlr sunnanvindur eins og sumardag, stundum me regni. Hitinn var einn daginn 12 mlistig.

Seint nvember geri miki tsunnanveur. Frttir af sjskum v voru lengi a berast. jlfur segir fyrst fr ann 19.desember:

Eftir embttisbrfi sslumannsins Mrasslu, hr. B. Thorarensens, er sendiboi fri hinga til bjarfgetans 15.[desember], hefir san um jlafstukomu, 29.[nvember], veriasmreka land, lftanesfjrur Mrum, mislegt af kaupskipi, bi af sjlfum skipsskrokknum, reia, farmi, farangri skipverja o.fl, ar meal einnig dagbk eins skipverjanna og nnur skjl; sreka Melasveit bar lka upp nlgt 10.—11. [nvember] mikinn skipsfleka af aftari hluta kaupskips, tlgartunnur o.fl. Af llu essu, en einkum af skjlum eim er fundist hafa rekin, ykir mega ganga a v vakandi og vsu, a mest ea allt etta strand s af jagtskipinu „Drei Annas“ skipherra Hans Lundt, er lagi han af sta a morgni 26.[nvember] ... ; tti kaupmaur konsll M.W. Biering a skip og farminn, og sigldi hann n sjlfur me v han, samt konu sinni, og 2 elstu brnunum, James og Valgeri. Virist allt lta a v, a skipi hafi enn veri hrna megin Fuglaskerjanna, egar etta fdma ofveur skall af tsuri (hr um bil SSV „kompsi"), nttina milli 26. og 27.[nvember], er hlst fram undir miaftan fstudaginn 27., og var svo ofsamiki, a vart neinu hafskipi var siglandi heldur var a lta reka undan, hva sem vi tk, hafi svo skip etta bori upp skerin fyrir framan Mrarnar austanverar og molast ar spn.

jlfur heldur svo fram ann 9.janar 1858:

Bi me eim sem fru han upp Mrar til ess a vera vi uppboi skipstrandinu af „Drei Annas", farmi ess skips o.fl. af v er reki var, en komu aftur rtt fyrir jlin, og eins brfi einu me smu ferum, brust frttir um enn einn skiptapann, undir Lnbjargi Snfellsnesi sunnanveru, er hafi tt a bera a undir ea um lok nvember; brfi, er segir greinilegast fr, hefir rita 22. desember rur bndi Benediktsson nastum Mrum, skilvs maur a allra rmi, hann kvest hafa komi vestan fr Bum kvldinu fyrir, skrir san fr skipstrandinu, sjlfsagt me eim atvikum er honum hafa veri sg ar vestra, a reii, segl, mstrin brotum, nokku af tlg og miki af eir utan af skipinu s reki upp Malarrifi og Stapanum, rifinu hafi og reki upp 3 hesta „strax laugardaginn eftir veri", (a lkindum ofsaveri fstudaginn 27. nvember) og a hrasmenn s a sga fyrir nefnt bjarg (Lnbjarg) en hafi litlu geta n. — Svo sem n etta, sem sagt er reki, bendir ausjanlega til, a ef hr sr skiptapi sta, hefir a veri skip tsiglingu han fr landi, svo liggja og neitanlega helst til of miklar snnur a v, a s vibururinnsannur, s ekki stulaust a ttast, a etta kunni a vera pstskipi Slven, er lagi t han nokkru fyrir dagml 26. nvember, og hefir v a llum lkindum einnig hreppt hrna megin Fuglaskerjanna hi viranlega ofsaveur af tsuri er skall nttina eftir. Aftur ykir draga nokku r lkum essum, a tvennt, bi a a er fullyrt, a brf er brust austur Mranar vestan r Staarsveit og fr Bum um sama leyti, geta a engu essa skiptapa undir Lnbjargi n neins verulegs strands ar vestra, og annan sta helst hr syra stugt a rykti, sem bi var reyndar a heyrast ur en frttist um farir eirra Bierings, a Grindavk hafi sst til skips tsiglingu, mjg djpt fyrir, 3. degi eftir veri; og ef svo var, gat etta vart anna skip veri en pstskipi. N er bi a senda han mann gagngjrt vestur, til a f fulla vissu essu efni.

Og enn eru frttir af sama mli jlfi ann 23.janar 1858:

Vr gtum ess sasta blai, a maur hefi veri sendurhan vestur til ess a f vissu um, hvort a vri pstskipi Slven, sem tnst hefi nlgt Lnbjargi. Mauressi kom aftur hinga 19.[janar], og hafi a tafi fer hans, auk frar og umhleypinga, a hann fr vestur Stykkishlm fund sslumannsins; en fregnirnar er hann n frir eru litlar arar en full stafesting ess er fyrr var frtt: a skip hafi farist 27. nvember nlgt Lnbjargi Snfellsnesi, v sama daginn, um slarlag, var vart vi reka af skiptapa, Malarrifi, a 3 hesta maltta hafi reki land daginn eftir, mislegt af reia, seglum, eir utan af skipi, smfleka, o.fl., a miki s reki af ull og af tlg nlega 4 skpd., nokku af kjti, smpakkveti er menn hr bera kennsl og vita a voru send me pstskipinu han, stfar af karlmannafatnai, einkum nrfatnai, me msum fangamrkum, t.d. S.B. o.fl., brot af fjl me litskornum stfunum SL֠en numi nean af llum stfunum svo a ekki sst t.a.m. glggt allt „elli"; etta er og samkvmt brfi sslumannsins Snfellsnessslu til bjarfgetans Reykjavk, dags. 5. [janar], er barsthinga15. nst eftir. Allt ltur annig v miur a v, a etta s pstskipi „Slven", skipstjri H. Stilhoff, er hafi bori ar upp a bjrgunum og molast spn ofsaverinu 27.nvember, daginn eftir a a sigldi t han; a var me eirh utan, fermt meull, tlg ogsaltkjt egar a n fr han, og hafi innanbors meal annars 4 hesta maltta.

Me pstskipinu sigldu han r stanum kaupmennirnir Ditlew Thomsen og Jn Marksson og Snbjrn Benedictsen (Snbjrnsson) er fyrr var verslunarstjri hr hj kaupmanni Havsteen. — Engir mennirnir voru reknir upp, hvorki af essu skipi n af „Drei Annas", egar sast spurist. ... a virist ekki tilefnislaust t af essu, a vekja athygli a v, hva hi opinbera ea embttismennirnir sem hlut eiga a mli, hafa veri afskipta- og agjrahgir essu efni, en tt hr vri a ra um pstskipi er a ganga milli Danmerkur og slands. [San eru sslumaur og fleiri gagnrndir harlega fyrir seinagang].

ann 16.mars 1858 segir jlfur af nttruviburi sem tti sr sta 3.desember. N er tali fullvst a um snjfl hafi veri a ra:

Sjaldgfur nttruviburur; (asent fr prfasti hr. . Svertsen Flatey). ann 3. desember 1857 hlfbirtu um morguninn, sst svart sk yfir fjallsgnpunni er skagar lengst sj fram fyrir sunnan Patreksfjr; heyrist lka hastarlegur hvinur fjallshyrnunni fyrir ofan og utan binn a Kollsvk og sama vetfangi skall bylur bnum sem braut hann egar niur, og rgai bastofunni svo niur og braut, a af vium henni fannst ei eftir nokkur sptaeinni alin lengri. Ein gift kona og eitt barn du strax undir rstunum, en 3 af heimilisflkinu, sem nust brtt eftir, skuust og og lgu san veikir. Eitt barn nist 4. anna 6.dgri seinna, bi lifandi og skddu, nema anna kali hendinni. Allt innanbjar, hld, verkfri, kistur, matvli, rmft, bkur, skemmdust og nttustmellu. Hlft hey, sem st vi binn verkubbaist sundur sem hnfskori vri, og rstunumvar allt samblandari hrgu, snjrinn, heyi, viarbrotin, moldirnar og grjti. Fjsi, hlaa og ll nnur tihs stu skddu. enna dag tjist a Kollsvk hafi veri allgott veur bi fyrir ogeftir; en hr Flateyvar austan strviri og kafald.

jlfur segir fr 27.mars 1858:

Skmmu fyrir nstliin jl fru tvr mgur, vestur Bolungarvk, ar annan b, er a Sklavk heitir, og er hls milli, en heimleiinni datt kafaldsbylur , hlsinum svo r gtu ekki hitt binn, uru v ti og fundust skammt ar fr, bar rendar.

ann 22.desember getur orleifur Hvammi jarskjlfta.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1857. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Veturinn nlgast

mislegt bendir n til ess a veturinn fari a lta hringla hftunum (hva sem a oralag n ir). Vi erum svosemorin vn allskonar fera- og athafnahftum af rum stum annig a varla skiptir mli eitthva btist vi (svo um muni). En mguleiki er lka v a hann (hver er essi hann? spuri drengurinn jsgunni) haldi fram a fara vel me - og ekkert veri r neinu - nema skrlthljum fjarska.

mivikudaginn nlgast lg r vestri - a sgn me sunnanhvassviri og rigningu bygg en forttuveri fjllum. San er gert r fyrir snrpum tsynningi - kannski eim fyrsta me alvruvetrarbragi essu hausti - og ar me hefur veturinn haldi innrei sna.

w-blogg231120a

Korti snir stuna 500 hPa-fletinum fimmtudag 25.nvember(sp evrpureiknimistvarinnar). er allmikill hloftastrengur yfir landinu - vi rum styrk og stefnu af legu jafnharlna. ykkt er snd lit. Hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Henni er sp rtt innan vi 5200 metra yfir landinu (reyndar er ar blettur me minni ykkt en 5160 metrum - en hann stafar vntanlega af vinguu uppstreymi egar lofti arf yfir landi). essi ykkt bendir til ess a hiti veri kringum frostmark og v verur ljagangur fremur en skraveur. Hvasst ljum og frt veur va fjllum (rtist spin).

Hr eftir er erfiari umfjllun - einkum tlu nrdunum - arir geta loki lestrinum hr og n.

Vi skulum lka taka eftir smatrium essari stu. rin snir s kldu framrsarinnar sem kemur til landsins fr Kanada - fer sunnan vi Grnland. Bu megin er hlrra loft. etta ir a ykktarsvii er flatt vi landi (ykktardrag). a ir a hloftavindur greiari lei niur tt til jarar heldur en algengast er (srstaklega vestan vi ykktardragi). Hes hloftarastarinnar teygir sig near en oftast er.

Svo gengur vindur niur - en kalda lofti vestan Grnlands er komi hreyfingu og vi vitum lti um a enn hva a san gerir. Margar eru sprnar auvita - og fullstr hluti eirra er dag me einhver framhaldandi leiindi. Sjlfsagt er rtt a ba sig undir slkt - en vona hi besta. - a hefur fari vel me hinga til og lti ori r veurgnunum haust. Kannski er etta bara einhver tmabundinn sperringur?


Af rinu 1856

ri 1856 var venjulegtog tali srlega hagsttt. Lti var um illviri. Janar og desember voru venjukaldir, en marsmnuur s langhljasti 19.ld, Stykkishlmi var mars 1929vi hlrri - og 1964 svipaur. essi hlindi mundu menn svo lengi sem eir lifu. Einnig var venjuhltt oktber og hltt var einnig aprl og gst. Jl og nvember voru fremur kaldir. Vori olli nokkrum vonbrigum v a var fremur urrt og ningasamt - en samt geri ekki verulega illskeytt hret. rsmealhiti Stykkishlmi var 4,0 stig, 0,6 stigum ofan mealhita nstu tu ra undan. tlaur rsmealhiti Reykjavk er 4,5 stig, og 2,8 stig Akureyri.

ar_1856t

Eins og ur sagi var kalt janar og desember, 10 kaldir dagar Stykkishlmi fyrrnefnda mnuinum og fjrir desember. Tveir dagar oktber voru venjuhlir.

rkomumlingar hfust Stykkishlmi september. venjurkomusamt var oktber - mikill sunnanttamnuur.

ar_1856p

rstifar var venjulegt rinu 1856 - vi sjum af myndinni a rstasveiflu gtti ltt. rstiri var lka me minna mti. Munur hsta og lgsta rstingi sem mldist landinu rinu hefur aldrei ori minni (hfum huga a mlingar voru mun frri en n er og v erfitt um raunhfan samanbur). Hsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 2.mars, 1032,8 hPa og hefur aeins einu sinni san veri lgri (1863). Lgstur mldist rstingurinn Stykkishlmi969,5 hPa, 31.mars. Lgsti rstingur rsins hefur aeins einu sinni veri hrri en etta landinu heild. a var 1829 - en var aeins ein mling dag ger landinu.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar. blum var minna rtt um veur en stundum ur. Lklega m skrifa stur ess hina gu og hagstu t.

Brandsstaaannll [vetur]:

Fyrri part janar stillt sunnan- og austantt, snjlti og frosthgt, sari part sterk frost og fraus mjg fyrir litla bjarlki og gjrist mikil hg ar af. Me febrar frostaminna, lengst gviri, snjlti. Storka var jr um 2 vikur, jarlaust fyrir f sngglendi, alls staar hrossajr, aldrei hr a mun. 21. febr. kom besta vorbla me stilltri u. 28.-29. var strfl vatnsfllum me runingi til strskemmda, er gekk hrra en vanalega. Hlkan vari til migu, svo gviri og nturfrost, svo varla komu skarir a m og vegir voru urrir pskum gulok.

ann 14.janar segir athugunarmaur Siglufiri a hafs komi inn Fjrinn.

orleifur Hvammi segir veurskrslu sinni lok febrar: „N er elaleyst jr og hvervetna rst, nema giljum og strum fjallaskurum, en svell sjst einstaka sta mrum“. ann 17.mars segir hann: „Stugt eins og best vordgum, sjla, oka“.

jlfur segir fr ann 16.febrar:

Bi a noranog vestan er a frtta hina smu veurblu sem hr; og a tluverum snj kyngdi niur va til fjalla ndverum orranum, — hr sunnan fjalls gtti ess mjg lti, en um Biskupstungur og Hreppana var snjkomantil megnrar frar og l vi hagleysum, ... Hafs kom inn me Hornstrndum og inn me Hnafla egar fyrir jl; hann var heldur rnun um 10.[janar], hi eystra um flann, en l enn milli Bjarnarnes- og Vatnsnestar, sem frost fjrum, og allir firir fullir norur me Strndum; san um jl hafa Strandamenn afla hkarl til gra muna upp um sinn, og voru komnar 3 og 4 lsistunnur til hlutar af essum afla hj hinum heppnustu. — Aflalaust a kalla hr syra, a sem af er essum mnui, nema Gari og Leiru; hafa Seltirningar ri anga og stt fiskhleslur.

Norri segir af ferum psta pistli ann 28.febrar:

Nels pstur Sigursson kom til Akureyrar 30. [janar]. Hafi hann fari fr Eskjufiri 14. s.m. og um nttina legi ti hrna megin Eskjufjararheiar. Hr og hvar leiinni a austan, hafi hann veri hrtepptur og va fengi illafr og hr veur. Hann sagi a tarfari eystra og nyrra, hefiveri lkt og hr san a spilltist eftir nri, og sumstaar hagskart vegna frea. nstlinum janarmnui rak hr hafshroa inn fjr allt a Oddeyri, nust 19 hnsur vk undan Dlkstum Svalbarsstrnd. a er ml manna, a hafi og komi talsvert af fiski, en sem vegna ssins ekki var stt. Noranpsturinn byrjai han fer sna suur til Reykjavkur 8.[febrar], en 3 dgum sar ea 11.[febrar] kom Benjamn aukapstur a sunnan hinga, og hafi fari r Reykjavk 27. janar Talsverur snjr hafi veri kominn syra og leiinni norur hinga, en va gott til haga. Kvillasamt hafi veri syra og flk legi.

Norri segir frttir ann 15.mars:

Frttir innlendar eru engar arar en ndvegistin sama og ur er geti. N er sagt slaust hr noran fyrir landi. orranum hfu 2 bjarndr teki land Slttu, og uru ar bi unnin, en nist ekki nema anna, v hitt lagi fr landi, en komst skammt og skk. ... Sla janar hafi aldraur bndi a nafni Jn Magnsson fr slfsstum Tjrnesi ori ar ti, og fannst fyrir skemmstu kominn langt afvega til heiar. ... Nokkru sar var og maur ti hrarbyl Axarfjararheii, og ht s Einar og tti heima Sjvarlandi istilsfiri.

jlfur segir af skiptpum og rum slysfrum ann 29.mars:

Nlgt Fagurey fyrir vestan var btstjn 2. jan. (ea febrar); voru 3 menn bt a flytja sig til Jkulferar, drukknaieinn, en hinum var bjarga. 31.janar var ti Frrheii fyrir vestan ungur maur fr Bum, a nafni Bjarni Bjarnason, „talinn einhver hinn mesti frskleikamaur"; arir skrifa: „a essa slysfr vst megi eigna ofnautn brennivns". — 17.[febrar] frst btur me2 mnnum fr Hvassahrauni Vatnsleysustrnd og drukknuubir; eir fru norur yfir askja frur snar Garahverfi, en drukknuuheim lei. — 24.[febrar] um kvldi var bndinn Otti Gslason Hrsakoti Kjs heimleitil sn — hann hafi um morguninn brugi sr bjarlei erinda sinna, — en daginn eftir fannst hann rendur milli bja Brynjudalnum; veurvar ar hvasst og rkoma mikil, en maurinn heldur hraustur; hann var litinn „einhver efnilegasti bndinn ar sveit, rdeildar- og atorkumaur, og besta aldri".

Enn segir Norri frttir ann 31.mars:

Hinn 21.[mars] kom Vigfs pstur Gslason a sunnan aftur til Akureyrar; hafi hann lagt af sta r Reykjavk 8.[mars]. — A sunnan og vestan frttist sama rgskan landi, sem hr hefur veri fr febrar allt fram enna dag. ... Slysfarir: 10.[mars] frust 2 menn af byttu vestanvert vi Tjrnes ingeyjarsslu, og er hald manna, a eir muni hafa kollsiglt sig. Um smu mundir hvolfdi bt me4 mnnum lendingu safiri, og frust eir allir. Annar btur var ar lei fiskirur me6 mnnum, og sigldu eir sig um, 4 komust kjl og var bjarga, en 2 drukknuu. Rtt ur en psturinn fr a sunnan hfu 2 menn drukkna af bti suur Vatnsleysustrnd.

Norri segir af rgsku ann 16.aprl:

[ann 10.aprl] kom austanpsturinnhinga, og sama dag sendimaur sunnan r Borgarfiri, og er allstaar a, a frtta smu veurbluna og hr hefur veri. Fari er a sj jr og va byrjuvinna tnum, a hsabyggingum, jar- og garyrkju.

jlfur segir af ndvegist - en rifum fnai pistli ann 19.aprl:

Hr hj oss helst stugt essi einstakasta veurbla yfir allt landi, og a er annlavert, a meir en 30 manns r msum hruum Norurlands, Brardal, Eyjafiri og Skagafiri, skuli n gunni hafa fari hina stystu sumarvegi suur yfir ver fjll, Vatnahjalla- eur Eyfiringavegog Kjalveg, suur til Hreppa og Biskupstungna til hundakaupa. — Hundafri var, egar sast spurist, fari a ganga austur um sveitir, og komi austur til Rangrvalla. — rtt fyrir essa einmuna t, eru fjrhld ill fyrir austan fjall og va um Borgarfjr, einkum um Eystri-Biskupstungur, Hreppa, Skei, Hvolhrepp og Landeyjar; einkum rfast gemsar srilla og drepast r svo nefndri „skitupest" og ormum, er finnast bi innyflum og lungnappum kindin er dau; nokkrir bndur eystra kva egar hafa misst meir en helminggemsa sinna enna htt. ... [ann 7.mars] frst btur me 4 mnnum lendingu, Sandeyri Snfjallastrnd, og drukknuu allir mennirnir. Sagt er a skmmu siar hafi bti borist r Bolungarvk, og farist 2 menn af, en 4 veri bjarga.

Norri segir fr ann 30.aprl:

ann 21.[aprl] frttist hingaa sunnan og vestan, a ar vri sama rgskan sem hr nyrra og eystra, enda munu ess f dmi san er land etta byggist, a jafngvirasamur veturhafi komi sem hinn nstlini, a undanskildum kaflanum fr nri til mis febrar sem var bsna harur og hreti nstliinni viku sem sumstaar var strkostlegt, — Skepnuhld eru allstaar g tilliti til heybirganna, en aftur ekki va, helst vestra, kvarta yfir vanrifum og veiki f, helst lmbum, og 1 bndi fyrir sunnan, er sagt a hafi misst 80 af 90 lmbum hann setti haust. Suurlandi hfuhlutir af fiski veri ornir meallagi, undir Jkli 5 hundr. hlutir pskum, og vi safjarardjp fiskhlutir 100 rd. viri. ... Allt a essu vor, hefur hr veri gftalti, og ekki nema einstakir afla vel hkarlinn. Nokkrir hafa fari han a noran r Brardal yfir Sprengisand, r Eyjafiri Eyfiringaveg, og r Skagafiri Kjalveg suur rnes- og Rangrvallasslur til hundakaupa nstliinn mars og aprl, og er n efa sjaldgft um ann tma yfir slk firnindi og jkla, sem eru 4—5 ingmannaleiir bygga millum, auk ess sem str vatnsfll eru leiinni.

Brandsstaaannll [vor]:

Fyrir sumar grnkuu tn, svo var mtulega bi a breia au. ar mti var sumstaar bori au ytra. Sley s g (s191) fyrst 6. aprl. Lti fl gjri rijudag sasta vetri og 5. ma, en ei oftar essu stillta vori, en lengi voru urrviri og nturfrost oft til slstaa og fr grri seint fram. Fli vantai n af m og lkjum og orsakai grasbrest mrgu gu fliengi.

Norri segir tar-, afla- og slysafrttir ma:

[16.] dag (9.ma) eru ll hkarlaskip sg komin heim fyrir htina [hvtasunna 11.ma], og tjist a sumir hafi afla vel seinustu legunni 20—52 kta hlut, aftur nokkrir minna, og feinir srlti — Hafs tjist tluverur djpt noran fyrir landinu, og sum skipin hfuekki fri fyrir honum legunni og 2 ea 3 uru a hggva stjrafri sin, og skilja au eftir me akkerum botninum. ... 5.[ma] var hkarlaskip eitt fr Haganesi Fljtummeal annarra uppsigling r legu. Landnoran veur var me snjkomu, svo varla s t fyrir keipana. Vissu skipverjar ekki fyrri til en komnir voru uppundir svonefndan Svarthfa fram af Siglunesi, og enda of grunnt. Strsjr var og albrima. Formaurinn hlaut a bera um, en v sl veri siglusnum hann svo fleygist langt sj t og var mgulega bjarga, drukknai v egar.

[31.] Veurttufarihefur allanenna mnu, veri hr nyrra rkomulti og kalt, og oft frost nttunni, svo grur, a tiltlu vi hva hann byrjai snemma, teki litlum framfrum. — Hkarlsaflinn hefir enn vor veri mjg misfenginn. gftirnar og hafsinn, sem enn er hr noran lands, hafa tluvert hamla aflabrgunum. — Nske er fiskur kominn aftur hr t firinum.

Brandsstaaannll [sumar]:

Eftir frfrur hitar sterkir og stundum hlufall, er spillti grasvexti. Slttur byrjai 10.-12. jl. Fengust rekjur og errir, mikil taa og hey af fli, sem notu var. Grasbrestur var vanaslgjum urrlendum, en sina var va slgjum og ar spratt vel. Alla hundadaga ea29 daga rigndi ekkert misveitum og gekk seint harlendar slgjur. Heyskapur var mikill flum og fjallaslgjum. Slttartmi hinn lengsti og kaupaflksfjldi kom n hinn mesti, svo sumt sneri aftur. Hiring heyi var g, en snemma dofnai jr. 16.-18. sept kom miki hret og fl rttardag, 24. september.

Athugunarmaur Hvanneyri Siglufiri segir a kklasnjr hafi falli ar 17.september.

Norri segir jlblai - n dagsetningar:

Verttan a sem af er sumrinu hefur allstaar, sem g hefi til spurt hr Norurlandi, veri fremur kld, og hefur a eflaust a nokkru leyti valdi, a s hefur einlgt legi hr norurhfunumekki langt undan landi. Grasvxtur er v ekki meir en meallagi tnum, og thagi mesnggasta mti, einkum Hnavatns- og Skagafjararsslum, svo a ekki lturvel t me heyskapinn, en a btir r, a bi voru vast hvar miklar heyfyrningar, og svo getur thagi enn batna miki, ef vel virar. Fiskiaflinn hefur veri besta lagi va hr nyrra, a g hafi ekki heyrt enn um hlutah.

Norri segir gstblai - n dagsetningar - rir heyskap og kornrkt:

Sumartin hefur a sem af er sltti veri hin gtasta um allt Norur- og Austurland. Tn hafa veri sprottin gu meallagi Hnavatnssslu, en minna meallagi llum hinum sslunum, og vatnsveitingar tn hafa va brugist skum ess a vatni fkkst ekki ng vegna vorkulda og urrka, annig skorti 100 hesta tu eftir mealri Arnheiarstaatn Fljtsdal, er sjaldan er vant a bregast; en aftur mt hefur nting tum manna veri hin besta. Engjar eru allstaar srsnggvar, og a eins hinum mestu heyskaparsveitum, t.a.m. Eia- og Hjaltastaainghm Mlasslum og hr Eyjafiri. Bestur hefur thagi veri Jkuldal eystra og Brardal, ar sem vr hfum s. Ekki hfum vr enn fengi neinar skrslur um hvernig jaryrkjutilraunir hafa gefist hr Norurlandi, en allmiklar eru r n ornar va hvar samanburi vi a sem ur hefur veri, og va hfum vr s hafragras miki og fagurt, og eru eir blettir fagrastir hr nyrra og eystra essu grasleysisri; tlum vr, a eir veri va fullvaxnir, en hafragrasier hi gtasta fur, og a launi ef til vill ekki enn alla fyrirhfn og kostna, sem fyrir v er haft, er ar mjr mikils vsir, og vr erum ess fulltra, a ekkert efli svo fljtt og vel grasvxtinn eins og a plgja og s; v a hinar tlendu korntegundir geti ef til vill ekki orifullroskahj oss, getur ekki hj v fari, a a flti mjg fyrir v a rkta jrinatil grasvaxtar.

Norri segir dagsettu septemberblai:

Verttan hefur veri hin besta og hagstasta um allan slttinn anga til mitt essum mnui. Rtt vi byrjun gangnanna gjri hi mesta felli, svo a a snjai niur a sj oghin mesta fannfergja kom fjllin, og a jafnvel svo, a geldf var sumum stum dregi r snj, og munu v heimtur vast hvar ekki gar, hvort sem seinna btist r v. Skumess a grasvxtur var svo srltill, voru menn enn vi heyskap egar tin byrjai, og allmargir eiga v enn hey ti, og er htt vi a a ntist ltt.

jlfur segir af strandi pistli ann 27.september:

[. 2.september] sleit upp legunni Keflavk jagtskip er kaupmaur P. Duus tti og nkomi var fr Kaupmannahfn og Noregi me korn, timbur og arar nausynjar, og var litlu sem engu bi a n upp r v ur; skipverjum var llum bjarga, en skipi sjlft mlbrotnai og allur farmurinn fr sjinn, en rak upp, og var hvorttveggja selt uppbosingi.

jlfur birti ann 1.nvember brf dagsett rnessslu 1.oktber:

N eru heyannir enda kljar etta sinn; hr rnessslu sem annarstaar, hefir s t veri mjg bl og veurtt hagst; grasbrestur var a vsu sumum stum, helst urrlendummrarreytings-jrum, enda brugust lkaeinstku gengi, t.d. Brratunguey, sem er orlagt slgjuplss; engu a sur m fullyra, a heyafli er yfir hr um a tala betra lagi a kostum og vxtum.

Brandsstaaannll [haust - og vetur til ramta]:

Hausti var gott og usamt. Sast oktber amikil og jklaleysing og 5 vikna tma fyrir 20. nv. snjlaust gviri, stundum rosasamt. Skipti um me austanfnn og sterkum frostum eftir. Me desember singarbloti, er gjri jarlti. Jlafasta hr me kfldum, hrkum og hlaupshrum. Var lti notu beit ann mnu. Hross tekin af heium vegna snjyngsla. (s192)

Norri segir dagsettu oktberblai:

San mijum septembermnui, er hreti gjri um gangnaleyti, hefur allt hinga til ( lok oktbermnaar) haldisthin blasta sumart, svo a vr munum ekki anna eins veur hr slandi nokkurn tma um sama leyti.

Norri segir dagsettu nvemberblai:

Verttan hefur enn veri hin besta til essa tma (26. nvember), og a er ekki nema rm vika san snjr kom jr. A vestan er oss skrifa, a sumartin hafi veri hin besta, grasvxtur gur tnum, en lakari engjum, nting hin besta. Hkarlsafli rtt gur iljuskipum.

jlfur ritar yfirlit um ri 1856 pistli ann 20.desember (segir ri enda):

ri 1856 er n egar enda, og arf varla meira en milungs til ess a sj, a a er og mun vera flestu tilliti eitt hi minnisstasta r eim fullta slendingum sem n eru uppi, og , a v sem enn er fram komi, ekki minnissttt a ru en stakri rgsku og svo a segja allskonar hagsldum egar allt er liti. Hvorutveggju vetrarkaflana, einkum ann fr nri til vordaga, og jafnvel eins hinn fr haustnttum vst fram til loka [nvember], virai svo um allt land, a varla ht a nokkur vissi a vetur vri; og fstir nlifandi menn tlum vr muni a vor er hafi snt jafnt yfir allt land jafnfran og fran tifnaundan vetri eins og vori er lei; a var almennt liti, a geldsauir hefu teki aslst vi um sumarml, og jafnvel einmnui; a vsu var vori sjlft ekki a v skapi bltt ea grursamt sem veturinn var staklega mildur; a var jafnvel fremur en meallagi kalt og ningasamt og urrt Mlasslunum og staklega grurlti, en a sumari gfist og eim sslum me urrasta, kalsamesta og grurminnsta slag fram yfir messur, og a grasvxtur yri yfir hfu a tala vart meiri en meallagi tnum og valllendi, en mrlendi me sneggsta slag vast, btti r v hin einstaklega ga nting heyjanna, svo a segja yfir allt land, svo aheyfng uru ekki aeins fullkomnu meallagi a vxtum vast hvar heldur og svo vel verku a varla munu annan tma hafa veri betri hey grum hj almenningi; meginhluti vestari Skaftafellssslu, — einkum San og Skaftrtungan, — var furulega afskiptur eim efnum ar kvoluust tur mjg svo og hrktust sakir stugs errileysis, og essa verst theyin; en yfir hfu a tala viraist gjrvallt sumari einstaklega bllega og hagsttt til allra athafna og bjargristvega; nstlii haust m og kalla me hinum betri haustum, en tt a vri fremur rigningasamt.

ann 24.nvember s athugunarmaur Hvanneyri Siglufiri hafs fjarska.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1856. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu 20 dagar nvembermnaar

Mealhiti fyrstu 20 daga nvembermnaar er +2,5 stig Reykjavk, -0,1 stigi nean meallags smu daga rin 1991 til 2020, og -0,6 stigum nean meallags sustu tu ra - og 13.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru smu dagar 2011, mealhiti 6,7 stig, en kaldastir voru eir 2017, mealhiti +0,8 stig. langa listanum er hiti n 53.sti af 147. Hljast var 1945, mealhiti +8,0 stig, en kaldast 1880, mealhiti -2,9 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu 20 daga mnaarins 1,6 stig, +0,6 stigum ofan meallags ranna 1991 til 2020 og +0,3 stigum ofan meallags sustu tu ra.

Enn er hljast a tiltlu Austfjrum, ar er hiti 8.hljasta sti aldarinnar, en kaldast er vi Faxafla, mealhiti 13.sti ldinni. einstkum veurstvum er jkva viki mia vi sustu tu r mest Teigarhorni, +1,0 stig, en neikvtt vik er mest ingvllum, -1,4 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 44,2 mm og er a um rijungur nean meallags. Akureyri hefur rkoman mlst 32,4 mm og er a lka um tveir riju hlutar mealrkomu smu daga.

Slskinsstundir hafa mlst 36 Reykjavk og er a ltillega ofan meallags.

ess m geta a lgmarkshiti ann 18. og 19. var feinum stvum s lgsti rinu til essa. ar meal Keflavkurflugvelli (-8,5 stig) og Reykjavk (-10,0 stig). Hiti gamla mlisklinu Reykjavk fr niur -9,2 stig n. - Mnaarlgmrk (fyrir nvember) voru lka slegin t feinum stvum - en aeins 3 sem athuga hafa meir en 8 r, Reynisfjalli (-9,4), rnesi (-18,5) og Smsstum (-12,0). Helst er venjulegt a loft yfir landinu var ekki tiltakanlega kalt - kalt vri byggum - ekki nema um -5 stiga frost um 1500 metra h yfir Keflavk - og a tiltlu enn hlrra ofar, ykktin um 5300 metrar sem „tti“ a samsvara um +3 stiga hita vi jr. - Svona geta hitahvrf stundum veri - au ttu sinn tt mengunartoppnum Reykjavkfyrr vikunni.


Enn fer vel me ( aalatrium)

a hefur fari vel me veur n haust - ekki miki um illviri og lengst af hefur veri fremur hltt - kulda hafi brugi fyrir dag og dag. Nokkrar flugar lgir eiga lei hj, t.d. s sem fer til norausturs fyrir suaustan og austan land morgun (fstudag). Flestir landshlutar virast eiga a sleppa furuvel vi hrif hennar - hvessir sumstaarfyrir austan - og kannski snjar nyrra. Eins og venjulega ltum vi Veurstofuna um spr og hvetjum lesendur til a fylgjastme eim.

Veturinn norurhveli hefur samt sinn gang - hefur lagst nokku hluta Norur-Amerku en lti lti sr krla Evrpu og meginhluta Asu.

w-blogg191120a

Korti snir hloftastuna eins og evrpureiknimistin spir henni sdegis laugardag (21.nvember). Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, af eim rum vi vindstefnu og styrk miju verahvolfi, en ykkt er snd lit. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfs. Mrkin milli grnu og blu litanna er vi 5280 metra, sem er mjg nrri meallagi nvembermnaar hr landi.

a eru rr mjg kaldir blettir kortinu - vetrarkuldapollar. Einn yfir heimskautasvum Kanada - vi hfum hr blogginu til hgarauka kalla hann Stra-Bola. Hann fitnar n hgt og btandi - en er ekki binn a n fullum vetrarroska. Hann mun nstunni leika sr vi annan poll - ann sem er nrri norurskautinu. Vi gefum bum gaum. riji kuldapollurinn er yfir Austur-Sberu - rtt a n sr strik.

Fstudagslgin okkar er hr komin austur fyrir land - og veikur hloftahryggur vestur af landinu. Af einhverjum stum hafa veikir hryggir sem essi veri nokku viloandi okkar slum a undanfrnu - risi strax upp aftur ef a eim hefur veri stt og eir bldir niur. Slk staa er rauninni hagst - alla vega mean kuldi hefur ekki n a byggjast upp a ri norurhfum. Framtarspr eru heldur v a etta stand haldi fram - t af bregi dag og dag egar lgir fara hj - aallega fyrir sunnan land. En auvita kemur a v a kuldapollarnir taka sig saman andlitinu og fara a angra okkur - ea aer vaninn.


Fyrri hluti nvember

Mealhiti fyrri hluta nvember er 3,9 stig Reykjavk. a er +1,0 stigi ofan meallags ranna 1991 til 2020 og +0,6 stigum ofan meallags smu daga sustu tu rin. Raast hitinn 10.hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru essir smu dagar ri 2011, mealhiti 6,7 stig, en kaldastir voru eir 2010, mealhiti -0,5 stig. langa listanum er hitinn n 29.hljasta sti (af 145). Hljastur var fyrri hluti nvember ri 1945, mealhiti 8,2 stig. Kaldastur var hann hins vegar 1969, mealhiti -2,6 stig.

Akureyri er mealhiti fyrri hluta nvember 3,4 stig, a er +2,0 stigum ofan meallags 1991 til 2020 og +1,9 stigum ofan meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur fyrri hluti nvember veri hljastur Austfjrum, ar er hann s rijihljasti a sem af er ldinni, en kaldast a tiltlu hefur veri vi Faxafla, ar er hitinn 11.hljasta sti aldarinnar. Hiti er ofan meallags sustu tu ra flestum veurstvum landsins. Mest er jkva viki rdalsheii og Egilsstaaflugvelli, +2,0 stig, en neikvtt vik er mest Hvammi undir Eyjafjllum, -0,3 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 42,3 mm og er a tpu meallagi sustu 30 ra. Akureyri hefur rkoman mlst 27,7 mm ea um 80 prsent meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 21,7 Reykjavk og m a heita meallagi.


Af rinu 1855

ri 1855 var heldur hagsttt. venjuharan frostakafla geri febrar en vori var skrra. Sumari var blautt Suurlandi, en skrra annars staar. Hausti var hagsttt. Veurstvum hafi n fkka, voru nokku tarlegar mlingar hita- og loftrstingi Stykkishlmi og einnig var mlt allt ri Hvammi Dlum og Hvanneyri Siglufiri.

Mealhiti Stykkishlmi var 2,6 stig, 0,9 stigum nean meallags nstu tu ra undan. tlaur mealhiti Reykjavk er 3,4 stig, en 1,9 Akureyri. Srlega kalt var febrar og oktber. Smuleiis var kalt janar, mars, ma og gst, en aftur mti venjuhltt jl - en a var eini hli mnuur rsins. Svo virist sem hlrra hafi veri noranlands heldur en sunnan eim mnui.

ar_1855t

Ntjn dagar rsins voru venjukaldir Stykkishlmi, 7 febrar, 4 mars, 3 ma, 3 jn og 2 oktber. Kaldast var sast febrar. Slarhringsmealhiti ann 24. var -21,6 stig Hlminum og lgmarkshiti fjgurra daga r nean vi -20C, mestur -24,5C ann 24. Mealhiti var undir -10C nrri v hlfan mnu. Ekki hefur veri loki vi a fara yfir allar hitamlingar landinu essa daga en va var mjg miki frost. Sra Jn Austmann segir athugasemdum um febrarmnu (sem ekki eru alveg skrt oraar): „Himinbla 1. til 14. feb. [frost fr -20 stig um .20]. ar e termometri tk eigi nema 20- var eigi me vissu giska hva frosti steig htt, svo tk g a inn hs er vissi a 2-3 herti frosti eftir a. urrt mest allan mnuinn“. A frost fari meir en -20 Vestmannaeyjum er vgast sagt venjulegt. Mealhiti Ofanleiti reiknast -6,6 stig febrar. Vi vitum ekki fyrir vst hversu vel m treysta essari tlu en hn er mun lgri en ll sari tma mnaamealtl hita stvum Eyjum. venjuleg salg voru fjrum, t.d. Breiafiri og Eyjafiri. Smuleiis er geti um venjulega sa jrs og Hvt fram eftir. (Sj fregnirnar hr a nean).

ar_1855p

Loftrstingur var venjuhr bi janar og febrar. var rstiri einnig me minnsta mti febrar og mars. Veur var lengst af stillt, urrt og bjart. Norurljsantur mjg margar Stykkishlmi. Greinilegt er a miklar fyrirstuhir hafa haldi sig nrri landinu - en svo fr a lokum a r fru vestur fyrir og srlega kalt loft komst til landsins - trlega alla lei r Norur-shafi. Mikill hafs var fyrir noran land annig a ekki var um neina sjvarhitun lofts a ra ar til komi var suur fyrir sland. Febrar var lka srlega kaldur Bretlandseyjum, s rijikaldasti meir en 300 ra sgu veurathugana ar - og frost hljp jr Norur-rlandi.

rstingur var einnig vel ofan meallags ma, en vel undir v aprl. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 9.aprl, 968,6 hPa, en hstur sama sta ann 28.janar, 1043,7 hPa. ri virist ekki hafa veri srlega illvirasamt, rstiri me meira mti september.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar. venjumargir virast hafa ori ti. Fregnir voru greinilega mjg ljsar af mrgum slysum og hppum og ber heimildum ekki alltaf saman.

Brandsstaaannll [vetur]:

Hagleysi yfir allar sveitir og hross mjg hrku orin og komin flest gjf, Var n miklu lga af folldum og gmlum hrossum. tti blaust flk eiga of margt af eim, me ltilli fyrirhyggju, utan hva sumir kostuu upp arft eldi eirra, sem fr n af. 13. jan. kom snp lgsveitum, en 21. geri mikla lognfnn ofan gaddinn. Skeljai hana og hlst svo bjargleysi, utan Tungusveit og yst sum og jarsldarplssum, ar nokku reif af, svo lttir var lengi. Allan orra var veur stillt og bjart, frosthart og fr af brotafnn. 3 fyrstu gudaga milt veur, en 21.-26. febr. mesta grimmdarharka. 27. hl enn niur lognfnn svo bir voru kafi og frt me skepnur milli eirra. Var s kominn a llu Norurlandi, hey farin mjg a minnka og tlit fyrir felli, kmi ei jr upp fyrir sumar. 8. mars blotai og komu upp rindar Hlar- og Holtastaafjalli og brtt voru hross og sauir rekin ar . Hjarnai svo lgsveitum. Um gulokin lagi sinn fr landi, menn sst vntu ess, n ess veur rki hann. Um a bil kom snp mt vestri. 27. mars kom a, er vari vikutma. Kom upp jr flestum sveitum, svo f lifi af gjafarlti.

ann 14.febrar segir athugunarmaur Siglufiri fr hafs svo langt sem tilsjist. ar fannst jarskjlfti 11.mars.

Norri fer yfir t og slysfarir pistli ann 14.febrar (ltillega stytt hr):

Veurttufari var fyrst eftir nri svipa v og fyrir a, en eftir rettndann blotai, kom upp nokkur jr; lagi aftur a mehrum, svo sumum sveitum tkst nr v af ll jr. a af er orranum hafa fdma stillingarog heirkjur gengi. Hafser n hr mikill ti fyrir. essir menn hfum vr heyrt a hafi ori ti ea di voveiflega: 2. des. f.. var vinnumaur Kristjn Sigfsson fr Hfa Vllum Suurmlasslu, lei r Eskjufjararkaupsta, ti svo nefndum Tungudal. Annar 17. [desember] Seyisfjararheii, ht s Halldr og var mllaus. riji fr Ytra-landi istilfiri, Marteinn Sigursson bndi ar, fimmtudaginnnsta eftir nr og hefur hann ekki fundist og er haldi a hann muni hafa i strhrinniog nttmyrkrinu, er var, hrapa ar fram af sjvarhmrum.Maur, Bergvin a nafni, var sendur fr Fossvllum Jkuldal norur a Grjtnesi Slttu, og egar hann fr til baka hafi hann seinast veri fer me brrum 2, Sakkaras og Eirki fr Ormalni Slttu, en var skilinn vi og kominn undan eim, en san ekki til hans spurst, og eru msar getur um hvarf hans. Tveir menn lentu snjfli svonefndu Saurgili nlgt Gnguskrum Skagafiri, og komst annar eirra r v en hinu lst og var s meiri maur fyrir sr. Unglingsmaurfr Skatastum Skagafirihefur tnst, og er haldi a hann hafi hrapa ar og lent hinni svonefndu Jkuls ea , a skrin hafi bila undan honum vi na. Maur hafi ori ti um jlaleyti r Mifiri, sem var fer um Vidal, og annar er sagt ahafi [janar] ori ti Vatnsnesi. Tveir menn er sagt a hafi ori ti Mrum, er ttu heima Bum ea ar grennd, og sndist egar fundust sem einhverjum verka hefu stt, og fr eim horfi nokku af v, er eir ttu a hafa meferis. ... Kvenmaur hafi ori ti lftanesi. ... jladagskvldi lgu 4 kvenmenn fr Reynistaarkirkju, er ttu heima ar nstu bjum, en brast strhr, svo r villtust, tku v til brags a grafa sig fnn og lgu ar ti full 3 dgur. Ein eirra var allan ann tma flakki og mist vann a v, a hla a hinum ea bjstra eitthva sr til hita. Loksins egar hrina birti upp, fundust r skammt fr bjum,var ein, er grf sig snjnum, kalin til strskemmda, svo a ftur mun missa upp a kklum, en hinar lti sem ekkert, og s sem ti var, alls ekkert. Og er teki til ess sem vert er, hvlkur kjarkur hennar, harka og ol s. Me sendimanni sra Jns Kristjnssonar Ystafelli, er hann jlafstunni sendi suur Reykjavk og kom aftur hinga r eirri fer 18. [janar], frttist a miklir tsynningar me snjkomu hefu lengi veri syra og gftir miklar, Maur s, sem han var sendur suur fyrir nri eftir brfum og frttum, et kmu me Liverplsfer pstskipsins, kom hinga aftur 8.[febrar] og barst me honum s frtt, meal annarra, a hlkunni, sem gjri eftir rettndann hefi va ori rst um Suurland, og hefu v ar veri gir hagar allt norur undir Holtavruheii, en r v mikil fnn og jarbannir. Allt fram nstliinn mnu frttist, a eystra suur Ln og allt vestur a Rangrvallasslu hefi og veri lti um haga vegna frea og glerungs, nema rfum g jr.

jlfur segir af t og slysfrum ann 22.febrar:

a vill einatt vera hr, a msir menn fara hrum frum, egar slklangvinn illviri og harindi ganga almennt yfir, eins og hefir veri essum vetri; illvirin og hrkurnar lgu vast a um land fyrir og um jlafstu, og jafnvel fyrr Mlasslum; og me eim stugu byljum og fannfergi, sem upp fr vgengu, fram undir mijan janar, mun sjaldgft, a jafnfir menn hafi kali og ori ti sem hefir ori, eftir v sem spurst hefir geta. Hingahafa ekki spurst arar harar farir i eim illvirakafla, — Auk stlkunnar sem var ti lftanesi, en um r 4 stlkur, sem gengu fr Reynistaarkirkju Skagafiri, jladaginn, og ttu allar miki til samlei, en villtust, og fundust ekki fyrr en 3. degi, allar me lfi en meira og minna kaldar; er haldi, a rjr eirra verijafngara mestu, en ein, — og s hafi veri langverst tbin, — var svo skemmd, a lknirinn var a kubba af henni ba ftur um mjalegg,og var tali tvsnt, hvort hn myndi lfi halda. hlkunni, sem geri um mijan janar, komu va upp nokkrir hagar, ekki aeins hr sunnanlands, heldur einnig fyrir noran og vestan. En bi nyrra og vestra tk svo a segja algjrlega fyrir enna bata, eftir hinn mannska byl, sem ar var hvvetna 1. sunnudag orra, (21. janar); var ti maur milli bja Vatnsnesi; og fullhermt er a vestan, a ann sama dag hafi ori ti: 2 menn Frrheii, 2 Kerlingarskari, 2 Sklmardalsheii og einn Kleifum i Gilsfiri.

Norri segir af veri ann 28.febrar:

Sari hluta mnaar essa hefur veurttan veri mjg frostasm og hr, einkum nstlina viku, svo frosti var 22 gr. Reaumur [-27,5C], enda eru n sg hafsk noran fyrir llulandi, allt austur Hrasfla. Eyjafjrur er n gengur t Kljstrnd a austan, en Hjalteyria vestan, og er a han 3. viku sjvar [20 til 25 km], en aan er stappa fullt me hafs. Um aflabrg er n ekki a tala. Vast eru jarbannir, og margir voa meskepnuhld sn, batni ekki y brara og betur. ... Unglingspiltur nokkur fr Gunnarstum Langanesstrndumhafi veri lei til Vopnafjarar, sem eftir 6 dgra tilegu, komstfyrst til bygga; var hann mjg kalinn ftum, er leiddi hann til bana a tpri viku liinni.

Norri segir frttir af hrkum pistli ann 8.mars:

6 daga af mnui essum, hafa veri smu gaddhrkurnar og nst er geti undan 10—25 gr. Reaumur [-12 til -31C]. Sagt er n a ganga megi yfir Eyjafjr vert og endilangt, hvar sem vilji. Ferfttu gestirnir fr Grnlandi hafa og lti heyra snglist sna hr undir landi. Hreindr hafa venju framar stt ofan bygg einkum vi Mvatn og ekki allf eirraar lg a velli, og nokkur ori brdau fyrir hungurs sakir. 3 hfrungarvoru drepnir vk viHjalteyri hr firinum, um a leyti hafsinn var a reka inn og frjsa saman. 2 hnsur hfu hlaupi land Upsakrk. Nokkrir ern n farnir a koma fyrir skepnum snum, og margir eru sagir flugstig a skera niur meira og minna af peningi snum. Fstir munu birgarien svo af heyjum, a eir komist lengra me skepnur snar en pska [8.aprl] ea sumarml, ef ekkert svar anga til. egar ftur var komi Hvanneyri Siglufirium morguninn 24. janar br mnnum heldur en ekki mjg brn, a sj kirkjuna ar komna af sti snu og hliina suaustur kirkjugarinn, sem numdi upp undir gluggana. Presturinn sra Jn Sveinsson hafi veri um nttina t Siglunesi, og tti heim kom akoma essi ekki g, sem ekki var von, og v heldur, sem var ekki anna snna en hann kmist ekki hj, a lta draga kirkjuna ar sundur. Samt ri hann a af a safna saman mnnum r skn sinni, nefnilega ar r firinum, utan af Siglunesi, vestan af lfsdlum og lka innan fr Hraunum Fljtum, og uru eir yfir 40 saman. Menn essir komu me mikinn tbna, blakkir sumar rhjlaar, kapla, akkeri, strviu og smrri tr, og skorti ar ekkert af v, er hafa urfti og heldur ekki g r n dugna og fylgi. Fyrst fengu eir reist kirkjuna vi og jafnframt komi undir hana strtrjnum og eki henni eim ar til hn komst a llu rtt og skkk grundvll sinn og fengu eir essu a mestu leyti komi verk 2 klukkustundum. Kirkjan hafi ekki framar bifast til en entrjningur og a fa, sem raskast hafi gripum, var komi samt lag sem ur; og snir etta meal annars, hve vndu hn er a smi, jafnframt sem a lofar meistarann, yfirsmihennar timburmeistara og strbnda herra laf Briem Grund Eyjafiri. 5 bor hfu aeins rifna til skemmda vestara, en eitt austara gafli kirkjunnar, sem voru egar burtu tekin og nnur n sett stainn. Engin ra hafi brotna gluggunum. 15 tunnur af kornvru hfu veri stokkum kirkjuloftinu, og fullvissa menn a yngsli essi hafi mefram hamla v, a kirkjan ekki tkst loft t yfir kirkjugarinn. Fellibylurinn hafi komi af vesturtnorri ea ofan r arnefndri Hvanneyrarskl, en aalvindstaan var af landnorri.

Afaranttina hins 28.[febrar] var unglingsmaurti innst Svalbarsstrnd, rtt mti Akureyri, sem tti heima Grenivk Ltrastrnd, en til veru um tma Brekku Kaupangssveit, hann ht Fririk Gumundsson, og er haldi a honum hafi ori sngglega illt, ea a hann hafi veri kenndur, og var hann rttum vegi og varla nema fjrhsvegur til nstubja, tt vri dimmt af nokkurri hr og nttmyrkri og frostgaddurinn mikill.

Norri segir af t - bjarndrum og slysfrum pistli ann 24.mars:

Mnudagsmorguninn ann 12.[mars] uru nokkrir hr um sveitir varir vi jarskjlfta. Fjrum Suar-ingeyjarsslu uru menn varir ar vi land tveggja bjarndra og var anna eirra lti enhitt strt, sem bi voru a veia fugla vkum. Og lka sst eitt utar vi svonefndan Sjvarsand, sem liggur fyrir botninum Skjlfandafla, var a og a arfuglaveii — var einum manni, sem etta heyri, a ori, a bangsa mundi ykja lka vnt um veiilgin og sr, segir enn annar a bangsi mundi varla heldur borga rj mrk fyrir fuglinn og v sur, a hann btti vi sekt essa a tiltlu vi a hann fkkai fleirum — . Maur einn gekk ar hj, hr um 20 fama, austur sandinn, og gaf dri sig ekkert a honum. 12. [mars] kl. 9 e.m. tluu 5 menn r Hsavk fram a lagvaavkum, en eir voru komnir skammt fram fyrir svo nefnda Bku, su eir hvar strt Bjarndr kemur mjg mjkgengt a eim. Mennirnir voru verjulausir, oru v ekki anna en hverfa til baka og land, og fylgdi bangsi eim af kurteisi sinni eitthva veg. Sagt er a slir eftir Bjarndr hafi sst Reykjaheii framan Kelduhverfis og var. Hlj ea skur eirra er sagt lkast v, blsi er lur. — Hvergi heyrist geti um a hvalir hafi fundist dauir ea lifandi vkum, nema Skagafiri utan Hofs 12 ea13 barerar eahfrungar, og nust aeins 3 af eim, v um r mundir var blotinn og landsunnan- og austanverin, er leystu sinn va fr landi, svo n er hann horfinn r augsn, en fullir eru hr allir ea flestir firir og vkur, svo hvergi gtu n hafskip n hfnum. Mjg bglega er n fari a lta af heybirgum margra, og ekki allfir farnir a reka af sr, og enn nokkrir farnir a skera niur af skepnumsnum, enda hross farin a hrkkva af. Vast til sveita eru nokkrar snapir og va sg aftaka fnn. Fjrpestin hefur hr og hvar veri sk og fkka tluveru. Nlega hafa oss borist brf af Vesturlandi, og segja au etta hi helsta frttum: Hafs kva vera eins og hr fyrir llum Vestfjrum og Breiafjrurva akinn lagsum, svo bi s gengur og reiur, og segjast elstu menn ar ekki muna dmi til slks. ... Margir vita, a Gjgur noran vi Reykjafjr og vestan Hnafla, er hin mesta veiistaatil hkarls sem Siglunes hr sslu, enda voru leiinni anga dgunum egar sinn var a reka inn og frjsa saman 50 manna strskipum, er ll frusu inni Eyjum Kaldranasesshrepp, er komust hvorki fram n aftur.

Slysfarir: 21. janar hfu 5 menn ori ti hrarbyl vestra, af hverjum 2 Sklmardalsheii, milli safjarar og Barastrandar, 1 Gilsfiri og 2 Kerlingarskari milli Snfells- - og Mrasslna. Kelduhverfi ingeyjarsslu hafi sonur prestsins ar, sra Bjarnar Arnrssonar, Eirkur a nafni, fari ar samt rum manni fjrhs tninu fstudaginn ann 23. [febrar], er mestur var frostgaddurinn og va strhr. Mennirnir skiptu sr hsunum og hinn var binn hsum snum og kominn heim, var og von Eirki hverri stundu, a drst v nokku angatil menn freistuutil a leita hans en fundu ekki fyrr en morguninn eftir, kominneitthva afleiis, skammt fr og aeins me lfsmarki, og d egar. Hann hafi veri vel t binn.

Inglfur segir af rferi ann 18.aprl (heldur bjartsnnien arir):

egar vr seinast drpum rferi, sem var rtt eftir nri, var hlji oss heldur dauflegt, er vr virtum fyrir oss me hverjum svip ri gamla kvaddi oss, og me hvaa tliti hi nja gekk gar. Oss tti bi loft og l lsa fremur skyggilegu tliti. En a sannaist sem oftar, „a ekki er veur lengi a breytast". S hin hryjusama veurtta, sem gengi hafi fr v fyrir Jlafstu, hlst aeins rma viku framan af rinu; gjri hlku og hgviri, sem hlst til hins 20. dags janar; leysti ekki svo upp snj og klaka, a jr kmi upp a nokkrum munum, v egar me orra komu gekk veurtta til hgrar klu me vgu frosti og heirkju. Munu frri menn muna jafn bjartan og heiskran orra, v svo mtti kalla a eigi sist sk lofti 5 vikur, nema hva einstaka sinnum br yfir hrmoku, er mun hafa veri undanfari hafssess, sem var a reka a landinu. N egar ga gekk gar, gjrist veurtta kaldari, veurreynd vri hin sama; var hn tast me noranstormum, nokkru kafaldi og einstaklegri frosthrku um tma; fylltist allt me hafs fyrir noran og austan, svo a hann rak vestur me landi. En egar ga var enda, kom batinn fyrst me heirkju og slbr, og svo me landsynningum oghlku og hgu skraveri; svo vr gjrum r fyrir a mijan einmnu hafi jr vast hvar komi upp a nokkrum notum. Af v sem n er sagt af veurttufarinu vetur ennan rur a lkindum, a hann hafi veri allungur og heyfrekur flestum sveitum; tlum vr a va hafi ori tjn a harindunum bi fyrir sk a flestir, sem heytpir voru, munu hafa farga af sr tma, og svo eir, sem birgastirvoru, hafa hjlpa hinum, sem rot komust, og svo loksins fyrir sk, a egar neyin var strst, var hjlpin nst, a er a segja, gu gaf batann, egar nauinvar brust. egar liti er n til aflabraga af sj vetur ennan, m a me sanni segja, a vetrarvertin hefir allt til essa veri einhver hin fiskislasta; orranum var hinn besti afli fyrir sunnan land, sr lagi Hfnunum; sttu menn og af Innnesjum gan afla af haustfiski suur Garsj. egar me einmnaarkomu fr a fiskast innan Faxafla veiistunum kringum Vogastapa, svo eigi hefur nokkur r undanfarin aflast eins vel v svii; hefur ar veri kallaur landburur til essa. Fyrst mijan einmnu fr a fiskasthr Innnesjum, og hefur ar hvervetna gefist hinn besti afli. egar vr ltum aftur fyrir oss og fram undan, a v leyti sem t litur fyrir bi til sjs og lands, getum vr ekki anna sagt, en a vetur essi kveji oss vel, og a vr eigum a horfa fram gott rferi eftir v sem ri verur af agjrum ess oss til handa, sem sendir skrirnar niur dalina og stefnir fiskinum inn miin.

Norri segir frttir ann 16.aprl:

Noranpsturinn, Vigfs Gslason, sem byrjai han suurgngu sna 8. dag febrar, kom til Reykjavkur rdegis 21.[febrar] og fr aftur aan um morguninn 7. mars, og kom hinga fyrir mimunda 23. [mars] Hann hefur veri ekki fulla 11 daga leiinni suur, og tpa 18 hinga norur. a var ftt merkilegra tinda, sem me honum frttist, anna en veurttufar og jarbannir lkt og ur er hr a framan sagt seinast fr blai essu, og flestir mjg tpt staddir me skepnuhld sn. Peningur sumstaar, sr lagi hross, orinn dreginn og vonarpeningur. Fiskilaust hafi lengi veri Innnesjum og austur me llum sndum og Vestmannaeyjum, 12. febr. ar mt gur afli orlkshfn, og suur Hfnum 700 hlutir. Nokkur afli pstur fr veri kominn Innnesjum. Pstskipi hafi ltt akkerum snum af Reykjavkurhfn 1.mars. ... Austanpsturinn, Nels Sigursson, hafi lagt af sta til (fr) Eskjufiri mnudaginn 2. [aprl], og kom hingaum mijan dag ann 10. [aprl]; hafi hann va leiinni fengi illafr, og er aan a frtta lkt og hr um verttufar, jarir, heybirgir og skepnuhld; einnig a hafsinn hefi veri kominn fr landi eitthva til hafs. 27. [mars] kom hr, og hva spurst hefur, g hlka og gott veur, sem hlst til hins 7. .m.; gekk veur til norurs og spilltist, kom tluverur snjr, helst um uppsveitir.

[ann 7. aprl] bar svo til, a Baldvin nokkur Kristjnsson(?) 5. ri um tvtugt, efnilegur og gtt formannsefni, til heimilis Krossum rskgsstrnd, rak samt 6 mnnum rum sauahp, er komast tti r Hrsey land; en egar skammt var komi leiar essarar kom sprunga sinn; ar hann var glr, voru sauirnir tregir a ganga og sumir festu fturna sprungunni; fr Baldvin a koma eim r henni og fram lengra; dldai sinn undan honum og sauunum, og brast niur, svo Baldvin fr kaf samt nokkrum sauunum, er bar fleiri a og lentu vkinni; en sagt er, a honum hafi svipan skoti upp aftur, og jafnframt, a annar Baldvin og orvaldur fairhans hafi freista tila bjarga manninum, og vi sjlft legi, a eir mundu farast lka. Sauirnir nust allir lifandi og lkami Baldvins heitins morguninn eftir. vkinni hfu tpir 3 famar veri til botns.

jlfur fer yfir tarfari ann 28.aprl:

a snist sem vetrarhrkunum tli n um sir a linna, enda hefir essi aflini vetur veri einhver hinn lang-harasti sem hr hefir komi san um nstliin aldamt; hann lagist a vast um land um jlafstukomu, og m kalla, a hrkunum hafi ekki linnt fyrr en ef n er komi hl; snjkyngi hefir veri dmaftt, og ar af leiandi almennar hagleysur og langur gjafatmi, — vast fram undir essi sumarml hr sunnan— og vestanlands. Frostgrimmdin hefir og veri mikil ru hverju, — hr sunnanfjalls 17—18R [-21 til -22C]; Dalasslu eins (-24C); austanfjalls, Eyrarbakka, 22R [-27,5C]; a noran og lengra a vestan hfum vr ekki sanna frtt; — a er og fdmi, a jrs og einkum Hvt rnessslu skuli hafa veri me hests fram yfir sumarml, eins og n. — a er sannfrtt a noran, a hafsinn hafi fari af Hnafla um plmasunnudag [1.aprl], og a gott veur var ar nyrra um pskana; en sinnkom ar aftur eftir htina, segir n n frtt, a hann s n farinn anna sinn og fr llum Vestfjrum. Fyrir suausturstrndum landsins varhafsinnhvorki mikill n langvinnur. — a gefur a skilja, a fnaarhld eru mjg misjfn og hpin, eftir slkan vkingsvetur, og a mest er komi undir vorinu, hvernig au reynast yfir hfu a tala; en s egar farinn a stkkva af fnaur einnig hj eim, sem hafa veri vel birgir af heyjum, — eins og frtt hefir um einstku menn Rangrvallasslu, — eru a hin verstu sjlfskaparviti fyrir hina smu; — frttir segja, a um mijan [aprl] hafi einstku hross veri farin a falla um Austur-Landeyjar, og sauf bi ar og Holtunum.

Frtt a noran, munnleg, segir a egar hafsinnkom aftur Hnafla eftir pskana, hafi 3 menn fari t hann til a tna rekavi, en einn eirra fari lengst t, en hafi sinn leyst fr, og fari til hafs og essi eini maur ori til snum og teki t me honum.

Brandsstaaannll [vor]:

Seinni part einmnaar kafalda- og frostasamt, svo eir hey hfu ltu ei t og gfu hrossum. Me sumri kom stug og hg a me nturfrostum 12 daga. 5.-6. ma mikil hlaupshr ytra. Aftur 12. bati, en grurlti til 26., a heiarleysing gjri.

Norri segir frttir 5.ma - af hafs, vetrarhrkum og fleira:

ess er geti 9. og 10. blai essa rs, a veur hafispillst og mikill snjr komi, helst um uppsveitir; en seinna frttum vr, a snjfalli hafi nr v hvervetna ori miki, einkum hr norur undan. En eftir ann 20.[aprl] hfst aftur viri og besta t og hefur, a kalla, sanveri hverjum degi blara og betra; a eruv horfur , a tt bglega lti t me skepnuhld margra, muni rtast r v flestra von betur. a er sjlfsagt, a sumstaar mun peningur vera orinn srmagur og langdreginn. Svo var ori hpi me heybirgir, a nokkrir hfu vi or, og enda gjru a til vonar og vara, a taka korn kaupstum, til ess a gefa peningi snum, og hfum vr helst heyrt til ess teki Hnavatnssslu, a hversu miklar kornbirgir sem voru Skagastrnd og Hlanesi, hafi r a mestu gengi upp hlfum mnui, og ykir varla dmi til, enda ekki sumartma kaupt, a jafnmiklar birgirskyldu jafnskmmum tma egar vera uppi. ... seinasta hrarskotinu hafi tluvert komi inn aftur a landinu af hafs, og n nske hafa borist hingafrttir, a hafk muni hr fyrir llu landi a noran, fr Rauanpi ea jafnvel Langanesi allt til Hornstranda. Vr hfum og fyrir skmmu san haft sannar fregnir af Vesturlandi, og a frosti hafi ar ori vetur 25—26 Reaumur [a -32,5C]. a hafi lka svo veri aki lagsum Breiafiri vetur, a fara mtti hestum r Skleyjum a Fagradal Skarsstrnd og aan strskipalei Stykkishlm; vert og endilangt eftir llum Hvamms- og Gilsfiri; einnig hafi lagt alla firi, er liggja norur r Breiafiri, og hvergi ori komist a landi vi Barastrnd fyrir reks. Svo nefnda Akureyjarst, sem er millum Akureyja og Reykhlaeyja, hafi lagt, og vita menn ekki dmi til ess nstliin 200 r. Hafsinn hafi lengst komist suur me landi a vestan, a Ltrarst, og ekki til muna inn Vestfiri, en hafk voru hvervetna ti fyrir. plmasunnudag voru 10 hndr. (12 rra)hlutir ornir af fiski vi safjarardjp, en 10. hndr. undir Jkli. Hkarlsafli ltill. a hefur venju framar veri lti um veii Eyjafiri san hann vetur lagi allan, og var n fyrst 27.[aprl] a kalla auur; og munu allir, sem lfsbjargar sinnar eiga von r essu ngtabri, hafa glast vi. dag og gr hefur veri austan-landnoran-stormur me snjkomu.

[ann 8. mars], hafsinn leysti aftur fr tkjlkum landsins, hafi Jn nokkur Bergsson, fr Hvalsnesi Skaga, veri samt fleirum vi hkarlaveii upp um s austur af Skaganum,1/2 til 1 mlu undan landi, og seinast veri a flutningi veii ea veiarfrum; en tk sinn sundur, svo Jn komst ekki til lands aftur, og var heldur ekki bjarga, vegna ofviurs og sreks; sst hann mean ljst var af degi, og seinast kki, hlaupa aftur og fram um sinn til ess a n landi, en fkk hvergi a gjrt. Hundur hafi fylgt honum, sem 6 dgrum seinna hafi komi land upp aVkum Skaga; en til Jns hefur ekkert spurst san; hann hafi veri ltt klddur. a er haldi, a hann varla muni hafa geta lengi lifa snum, sem rak til hafs, ar hvassvirin og heljurnar fru aftur hnd.

a er sagt, a Erlingurnokkur Einarsson vinnumaur fr prestsetrinu Hvammi Laxrdal, er sra lafur orvaldsson Hjaltastum hafi heljunum vetur fundi lei sinni inn yfir Skrinnr v frosinn til daus, eftir nokkurra dgra tilegu, og flutt til bjar og snt og tvega alla mgulega hjlp og ahjkrun, hafi di eftir 14 daga harmkvli. Stlka hafi og ori ti fr Herjlfsstum ytri Laxrdal og var hn ekki fundin seinast frttist.

Norri segir af t, hafs og hppum mapistlum:

[22.] noranverinu, sem var kngsbnadaginn 4. [ma] hafi um kvldi ori skiptapi Vatnsnesi Hnavatnssslu me 3 mnnum, er haldi er a farist hafi ar lendingu, v 2 mnnum hafi skola ar upp. N tjist ltill sem enginn hafs hr fyrir landi svo langt sem eygt verur.

[26.] Verttufari hefur oftar, a lii er af mnui essum, veri stillt, en heldur kalt, nema dag og dag, og enn er grurlti; enda hefur hafsinn alltaf veri mist grynnra ea dpra fyrir, og me Grmseyingum, sem komu land 23.[ma] frttist, a ekki vri nema vika liin, san hann hvarf aan r augsn. Grafarsskipi hafi lent svo miklum hafs undir Austurlandinu og vi Langanes, a skipverjumtti tvsnt, hvort eir mundu geta komist r honum ea gegnum hann, a tkist. Leguskipin [hkarlalegu-] hafa lka hitt meiri og minni s, og stundum ori a leysa fr honum. — Hkarlsaflinn er mikill hj sumum, oghefur Baldvin Siglunesit.a.m. fengi yfir 100 kta 3 rrum. a er lka sagt, a jagtir safirihafi fengi mikinn afla fyrstu fer sinni. Eins er tala um, a nokkrir hafi afla vel Gjgri. — Selaflinn var hvervetna ltill hr norur undan. — Aflalti Grmsey, og ltiaf fugli ar enn sest bjrg, og bgt um bjargri. Einnig er mjg lti af bjargarskorti einstkum hruum, einkum hr og hvar ingeyjaringi, hvar sagt er, a nokkrir hafisoi hkarl sr til matar, og haft lsi til vibits. vetur var og sagt miki bjargskart Barastrnd og var vestra og syra, ar fiskiaflinn hefur brugist, og ftklingar, vegnadrtarinnar, ekki klofi akaupa matvru kaupstanum eftir rfum — Mlt er, a peningur s va srmagur, og farinn a hrkkva af.

jlfur greinir fr harindum mapistlum:

[12.] etta hara hlaup, sem gengi hefir nstlina viku, hltur a hafa haft hinar yngstu afleiingar fna sveitabnda, ar sem gjafatminn hefir veri staklega langur, og fnaur via srmagur.

[26.] Brf og frttir hafa n borist hingar flestum hruum landsins, og er a frtta alstaar a, a essi vetur hafi reynst einhver hinn harasti og langsamlegasti, sem lengi hefir hr komi; elilegur vorbati heitir og fyrst a vera kominn essa viku, og harviri og gaddarnir, sem gengu fyrstu 10 dagana framan af essum ma, munu lengi minnisstir; frskleikamann kl hr Mosfellssveit 5. [ma] bum ftum. Afleiingarnaraf essum langsmu harindum eru sagar hvorki nrri eins illar af Norur- og Vesturlandi yfir hfu a tala, eins og vi mtti bast, og tali vst, a lti muni vera um almennan fjrfelli; r Snfellsnessslu er hordauinn sagur meiri, og Mra- og Hnappadalssslu a vestanveru, einkum r Hraunhrepp og Kolbeinsstaahrepp, a vr ekki nefnum Borgarfjararsslu sunnanvera: Akranes, Skilmannahrepp, Leirrsveit, Melasveit og a nokkru leyti bjarsveit og Andakl; um essar sveitir hefir og veri hrossafellir meiri og minni, og er sagt a skipt jafnveltugum sumum bjum; — enda getur ekki ruvsifari, n nein gusblessan fylgt v rlagi, a eiga hvorki hs n hey handa mrgum skepnum sinum.

Brandsstaaannll [sumar]:

Eftir a [malok] vorgi og var en snjleysing a fli hentugasta tma dlum mti austri og llu fliengi, sem sar gaf miki gras og llum fjallslgjum og flum ea hlsum. Slttur byrjai 16. jl. spruttu tn mnuinn t og vi tvslgju hefi ori mesta tufall. Veur gafst vel, rekjur og urrviri til. 17. gst, a strrigning gjri slgjur fljtandi, aftur 24. frostntur og errir, svo hey nist, va hraki. Aftur 30. [gst] vestan- og noran-ofsarigning. Eftir a stormasamt til skemmda og erfiur heyskapur. var a mestu hirt fyrir gngur; eim gaf stirt. Krapahryja (s189) kom hastarleg fimmtudag rttum, en vari ei yfir 5 tma. Aftur 29. sept. miki regn og vatnsagi mesta lagi.

Hvanneyri Siglufiri alsnjai afarantt 8.jn, afarantt 15.jn alsnjai og frysti, 21.gst alsnjai niur bygg og smuleiis 11.september.

jlfur segir stuttlega fr ann 6.jl:

Tn eru a vsu va kalin hr sunnanlands, einkum njar slttur, en sakir hinna langvinnu votvira sem n hafa gengi nrfellt 1/2 mnu, ltur hr t fyrir grasvxt gu meallagi tnum og valllendi ar sem jr er skemmd; — en ntinginer fyrir llu og nlega ll velfer sveitabndans undir henni komin, og svo askni manna og fylgi vi heyskapinn, einkum hinn fyrra part slttarins; harrum, eins og n ltur helst t fyrir, reynast sumrineinatt endaslepp.

Norri greinir fr rumuverum frtt ann 14.jl:

[ann 1.jl] a linum degi kom hr dmaf rigning, sem hlst aeins ara klukkustund; heyrust jafnframt yfir 30 reiarrumur, sem hr er sjaldgft. Og aftur 9.[jl] kom nnur regnsteypan, sem hlst nokku lengur en hin; heyrust og 34 reiarrumur, ea fleiri, og me mrgum eirra br eldingum fyrir.

Norri greinir fr heyskap dagsettu septemberblai:

Grasvxtur va hvar meallagi og sumstaar tnum besta lagi. errar hafa veri nokkrir, sem tlma hafa heyskapnum a sumu. Heyskaar hafa og hr og hvar ori af strvirum sunnan tsunnan. ... Frnsk ea flandrensk fiskiskta, 14 lesta str, hafi n seint engjaslttinum stranda svonefndum Bakkakrk Langanesstrndum, var hn fermd fiski og bin til heimferar, en noranveur brast , svo nnur festin, sem veurs var, hrkk sundur, bar hana egar land og braut. Sktan var san me r, reia og farmi seld vi opinbert uppbo.

jlfur gerir sumari upp pistli ann 29.september:

Sumari, sem egar er lii, hefir veri mrgu tilliti erfitt og minnissttt, einkum fyrir sunnlendinga; grasbrestur hefir veri almennur tnum, svo a hr sunnanlands hefir taa almennt veri rmum rijungi minni en vanalega; vallendi hefir veri eim mun verr sprotti; og a mrar hafi veri me mealgrasi eur vel svo a, hefir vatnsfyllingvast meina sltt eim, enda hafa hinar stugu rigningar og veur, sem gengi hafa san fyrir hfudag, veri til hins mesta hnekkis fyrir allan engjaheyskap. Sttin, sem gekk hr almennt bi sunnanlands og noran um aalheyskapartmann, bagai menn og mjg fr heyskap. Noranlands hefir grasvxtur veri betri, og verttan miklu hagstari yfir hfu a tala, einkum fyrir noran Skagafjr, en ar og i Hnavatnssslu hefir og veri rosasamt nokku, erriflsudagar hafi veri innan um. Vestanlands hefir ar i mtiverihi besta rferi me allt slag vst fram til gstloka.

Jn Austmann segir ann 15.september: „Suaustan strstormur, gekk tsuur e.m. [sdegir] me einstakasta veur“.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

oktber frostamiki og snjlti. 16. okt. skipti um me fnn og 21. (sunnudag aukaviku) mikil hr og fnn til tsveita og lglendi, en minni til dalaanna og var haustskorpa. Me nvember linai. ur hgar unnu seint snjinn, en gott veur milli. 15.nv. byrjaistug a, ntt og dag, me urrviri um 18 daga. Aftur vikua fyrir jlin og snjlaust, frost og staviri milli. Allri furu gegndi, a me sunnantt og u rak hafs inn sanda hr Flanum um mija jlafstu. Ru honum straumar eim tma, sem aldrei ber s a landi. Hann lagi lka t um orralokin, sst er von hann fari. Engin hpp fylgdu honum, en allt a eim tma var afli um veturinn.

Norrisegir dagsettu oktberblai:

Veurttufari var hr nyrra og eystra, hva til hefur spurst, framan af mnui essum miki stormasamt, helst sunnan tsunnan, en aan af til essa norantt me snjkomu og hrum svo kleyf fnn er n nr v um allar sveitir, og eins vestra, og ekki va allur peningur, nema hross, kominn hs og hey. Fiskiafli hefur veri nokkur, en vegna stakra gfta, einkum tkjlkum, sjaldri. Hlutir eru v hstir 1—4 hndr. Sld hefur heldur ekki aflast til beitu. Hkarlsafli svo a kalla enginn san sumar. A sunnan hefur frst, a Skaftafells- og Rangrvallasslum hafi sumar grasvxtur veri betra lagi, einkum deiglendrijru, en miklu miur tnum og harvelli, sr lagi rnes-, Gullbringu- og Mrasslum, og ntingyfir hfu miki bg, va hitna til skemmda heyjum og stku sta brunni. Vesturlandi hefur grasvxtur og nting veri g. Fiskilti hafi veri austan me llum sndum og eins um Suur- og Innnes, svo til vandra horfi me bjargri margra, af v lka a kornvrulaust var ar flestum verslunarstum. a hafi lka kaupskip eitt, nefnt „Waldimar", er fara tti til Eyrarbakka, nr v 70 lesta strt, fermt 6—800 tunnum af mat og ru, stranda ar innsiglingu 14.[september] skeri utan vi hfnina og brotna spn, og miki af farminum farist ea nst. a sem nist, var selt vi uppbo. ... september hafi hvalbrot (mipart) reki Mrdal.

[ann 20.oktber] voru meal annarrastaddir hr bnum 4 menn handan r Kaupangssveit, fyrrum hreppstjri Jn Jnssonbndi Lrustum... , Jn sonur hans um tvtugt, Stefn Kristjnsson fr Sklpageri 19. ri og Smundur Smundsson fr Grf 20. ri, hfu 3 af eim veri fiskirrium daginn og tluu a flytja heim afla sinn hrum 100 af fiski ltilli byttu. Hlfrkkva var ori og nokkur sunnangola; en eir komu austur undir mijan pollinn, skammt utan vi leiruna, fr a hvessa og gefa byttuna, tluu eir a ausa, en var ekkert austurtrogi, tk Jn yngri vextan hatt af hfi sr og js me honum. Jn bndinn og Stefn stu undir rum en Smundur aftur . gjfin var svo mikil, a Jn hrkk ekki vi a ausa, var fari a ryja t fiskinum, en var byttan orin svo full af sj, a hn skk egar, komst Jn yngri, sem nokku er syndur, risvar ea oftar kjl, en hinir aldrei, og hafi Stefn veri miklu sundfrari en Jn, mikill fyrir sr og efnilegur. Loks fkk Jn byttunni komi kjl og bjarga sr upp hana, kallai hann sr hjlp, v svo var orimyrkt, a ekkert sst til atburar essa r landi; var honum egar manhjlp af kaupskipi, er l hr hfninni, og rum hr r bnum. Sannast hr sem oftar: „Margur drukknar nrri landi“ -. Menn essir eru enn ekki fundnir. Nske hefur frst hinga, a 4 skip r Landeyjum hafi fari kaupstaarfer til Vestmannaeyja og aan aftur 29.[september] land og frust ar af tv lendingunni me 17 manna. Einum kvenmanni var bjarga. [Fr essu er lka sagt jlfi 20.oktber]. Fyrsta skipi hafi hleypt upp og tk vel af, en hi seinasta sneri aftur fram til eyjanna, og er haldi a a hafi komist af. haust hafi skiptapi ori me 5 mnnum, ea fr lafsvk undir Jkli.

Norri segir dagsettu nvemberblai:

Fr v Allraheilagramessu hefir veurttan oftast veri sunnan og hagst me hlkum einkum san 16. [nvember], svo kalla m a rst s ori um flestar sveitir. ur var ori mjg hagskart vegna snjyngsla og spilliblota. ... Skiptapi hafi ori haust Berufjararstrndme 2 mnnum sem voru fiskirri, ... 9.[nvember] hafi maur ltist snjfli, er var a ganga til fjr og ht Eirkur Einarsson, merkisbndi fr orgrmsstum Breidal. [ essu sama blai eru einnig minningaror um Eggert Jnsson lkni og veurathugunarmann Akureyri, en hann lst eftir slma byltu hesti].

jlfur segir af veurblu pistli ann 8.desember:

a nstlii sumar og haust vri eitthvert hi erfiasta me flest slag, btir miki r v veurbla s sem gengi hefir n um rmar 3 vikur og hefir nsvo langt sem frst hefir, bi fyrir noran og austan; er etta mikil lkn fyrir sveitabndur, einkum hr sunnanlands, v hj mrgum vilja n reynast ltilhey, og ar til drepin og skemmd hj mrgum, eftir hinar langvinnu sumar- og haustrigningar. Bi skurart og heimtur reyndust vast me lakasta mti, einkum hr sunnanlands. — Fiskiafli hefir haust veri ltill og tregur, a sem af er vert, um ll suur og innnes, nema Akranesi; ar eru komnir a sgn um 800 hlutir af haustfiski.

Norri segir dagsettu desemberblai:

[ann 4. desember] kom hinga Akureyri noranpstur Vigfs Gslason r suurgngu sinni, hafi hann veri 48 daga fer essari, veikst og legi rmfastur leiinni suur, veri 10 daga um kyrrt Reykjavk og fari aan 16. [nvember] — Veurttufari hafi veri lkt syra og hr, nema kafar rigningar, hvassveur og gftir. ... Matvlaskortur er sagur llum verslunarstum syra, og a lka sjlfri hfuborg landsins. lausum frttum hafi borist til Reykjavkur a eldsumbrot ea eldsuppkoma vri Ktlu, sem er einn hluti Eyjafjallajkuls, og n hefur haldi kyrru fyrir full 100 r. — Vesturlandi hafi vel heyjast sumar, og nting veri g. Fjrheimtur af fjllum ekki gar. Skurarf ar eins og allstaar annarsstaar um landi, hvaan vr hfum frtt, reynst mjg rrt, einkum mr.

Hr noranlands hefur veri allan enna mnu a kalla hagstasta veurtt og rau jr um flestar sveitir svo sauf og hross hefur veri ltt frum, ar sem ekki hefur gengi sjlfala.

ann 5.desember kom hafs Siglufjr.

jlfur segir ann 29.janar 1856 fr t sustu mnui rsins 1855:

rferi hefir hina sustu 3 mnui rsins 1855 veri allstaar um land hi skilegasta og hagstasta sem menn til muna eim tmum rs, — yfir hfu a talafrost- og snjltilspakveur me auri jr; essi kafli rsins varv llum sveitabndum hinn besti sumarauki, einkum hr Suurlandi, ar sem kalsa- og grurleysisvor tk vi egar vetrarhrkunum linnti, en sfelld votvira- og rigningat oftar fr Jnsmessu og a fram ndveran oktber; essi t hr syra,— fyrir noran og austan og einkum fyrir vestan virai svo miklu betur — leiddi me sr grasbrest tnum og harvelli, va mjg illa ntingu, tluverar heyskemmdir grum, og einstaklega illa ntinguog ar af leiandi almennan skort eldivi.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1855. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu tu dagar nvembermnaar

Mealhiti fyrstu tu daga nvembermnaar er 4,7 stig Reykjavk, +1,7 stigum ofan meallags smu daga ranna 1991 til 2020, en +1,5 ofan meallags sustu tu ra. Hitinn raast 6. til 7. hljasta sti (af 20) ldinni. Hljastir voru essir dagar ri 2004, mealhiti 6,1 stig, en kaldastir voru eir 2010, mealhiti 0,1 stig. langa listanum er hiti n 23. til 24. hljasta sti (af 145). Hljast var 1945, mealhiti 8,2 stig, en kaldast 1899, mealhiti -4,0 stig.

Akureyri er mealhiti dagana tu n 4,9 stig, 3,4 stigum ofan meallags 1991 til 2020, en 3,8 stigum ofan meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri hljast Austfjrum, ar er hiti essa daga rijahljasta sti ldinni, en kaldast a tiltlu er vi Faxafla og Suaustur- og Suurlandi, hiti 7.hljasta sti. Hiti er ofan meallags sustu tu ra llum veurstvum, mest +3,9 stig Torfum og vi Upptyppinga, en minnst er viki Smsstum, +0,6 stig.

rkoma hefur mlst 34,2 mm Reykjavk, og er a rmu meallagi. Akureyri hefur rkoma mlst 7,8 mm og er a rmur rijungur mealrkomu smu daga.

Slskinsstundir hafa mlst 11,2 Reykjavk og er a um 5 stundum nean meallags.


Kaldir dagar - (froa)

Eins og rautseigir lesendur hungurdiska hafa hjkvmilega ori varir vi dundar ritstjri eirra vi a taka saman heimildir um veurfar runum 1749 til 1924 - r fyrir r. Miar essu verki nokku (mtti auvita ganga hraar). essa dagana er ri 1855 undir - og birtist samantektin um a vonandi fljtlega. Meal merkustu vibura ess rs er grarlegt kuldakast sem geri sari hluta febrarmnaar (og fyrstu dagana mars). Fraus flest sem frosi gat. - Meir um a samantektinni.

Hitamlingar hfust Stykkishlmi 10 rum ur og hafa veri gerar linnulti san - en hins vegar var ekki mlt etta r Reykjavk. Jn orsteinsson landlknir og veurathugunarmaur hafi ri ur ori fyrir alvarlegu slysi egar hann fll um 3 metra niur um kjallaraop hsi ar sem hann vitjai. Jn lst san 1855, ni sr aldrei eftir slysi. Athuganir Akureyri hfu einnig lagst af rinu 1854. Eggert Jnsson lknir og veurathugunarmaur ar lenti lka slmu slysi - reyndar ekki fyrr en 1855. Hestur hans hrasai og Eggert fkk byltu - lti virtist hafa gerst - en um kvldi veiktist hann illa - trlega vegna innvortis blinga - og lst. Fyrir utan hinn persnulega harm var slenskri veurathugunarsgu mikill skai binn vi lt essara manna.

En s spurningvaknai egar horft var etta kuldakast og kldustu daga ess hversu margir dagar san hafa veri jafnkaldir ea kaldari. Vi getum reyndar varla svara v nkvmlega - en vi gerum samt tilraun. Slum mealhita slarhringsins Stykkishlmi (frekar en lgmarkshitann) og reiknum vik hans fr mealhita sama almanaksdags runum 1931 til 2010 (80 r) - og breytum staalvik (svona til a gefa rum rstmum mguleika).

Hinn 22.febrar var kaldastur daganna kastinu 1855 (a essu mli), -5,6 staalvik undir meallagi. Lgsti lmarkshitinn mldist hins vegar a morgni ess 25., -24,5C - var hitinn loftvogarherberginu (innandyra) Norska hsinu -14C. Lgmarkshitinn var lgri en -20 stig 4 daga r.

llu tmabilinu san hafa komi aeins 9 kaldari dagar Hlminum,tveir janar 1918 (frostaveturinn mikla) og sj frostaveturinn 1880 til 1881. Kaldast var 21.janar 1918. nnur r sem eiga fulltra lista 20 kldustu daga eru 1859 (19.aprl), 1888 (27.mars) og 1892 (8.mars).

Kuldinn var ekki alveg jafn venjulegur 1855 Hvammi Dlum eins og Stykkishlmi (en engar lgmarksmlingar voru gerar ar). Aftur mti var staan mjg venjuleg Vestmannaeyjum, ar fr frosti mli sra Jns Austmann -20 stig - hann segir a mlikvarinn hafi ekki n near en kvast viss um a frosti hafi ori meira.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2021
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • ar_1844t
  • w-blogg020321b
  • w-blogg020321a
  • w-blogg020321c
  • lievog jardskjalftar 1789

Heimsknir

Flettingar

  • dag (7.3.): 43
  • Sl. slarhring: 93
  • Sl. viku: 2066
  • Fr upphafi: 2010888

Anna

  • Innlit dag: 31
  • Innlit sl. viku: 1786
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband