Bloggfrslur mnaarins, mars 2018

Norvestantt hloftum

Oft er ljmandi veur hr landi egar vindur stendur af norvestri hloftunum. A vsu sjaldan mjg hltt - nema yfir hdaginn a sumarlagi og sl nr a skna ltlaust daginn t og inn. Slkt veurlag er reyndar eitt hi allravinslasta heimi ntmans. Eins og ttin gefur til kynna er harhryggur fyrir vestan ea suvestan land, en hloftalgarsvi - kuldapollur noraustur hafi.

essi staa er oft rlt - en stundum er hn eins og mj fjl reist upp rnd - fellur fyrirvaralti me braki - og fylgiroft afskaplega leiinleg og skld norantt kjlfari - langt noran r Ballarhafi - vinsl mjg.

w-blogg300318a

laugardaginn verur etta svona (a mati evrpureiknimistvarinnar). Hr m sj jafnharlnur 500 hPa-flatarins heildregnar, smuleiis eru arna hefbundnar vindrvar, lka fyrir 500 hPa-fltinn og loks hiti fletinum litum.

Hr er dltill bylgjugangur fremur vgri norvestanttinni eins og lgun jafnharlnanna gefur til kynna. Ekki er langt hlja lofti - og ekki a kalda heldur. Kuldinn fyrir noraustan land er suurlei - rtt svo strkst vi okkur. En nsta bylgja norvestanttarinnar a vera flugri - s hennar a fara yfir okkur afarantt rijudags - en sst ekki essu korti. Ef vi tkum hitaspr alveg bkstaflega klnar verulega (10 til 12 stig). En eins og venjulega vonum vi a ekkert veri r slku alvrunni, og veri r - standi a ekki lengi.


Tvskiptur mars

N styttist mnaamtin, mars nrri liinn og ar me veurstofuveturinn og vori tekur vi - ri a vanda. Mars hefur veri mjg tvskiptur - landsmealhiti fyrstu 13 dagana var undir frostmarki - og meallagi. voru noraustlgar ttir rkjandi, nnast alveg rkomulaust um landi sunnan- og vestanvert og srlega slrkt. Um tma var tluverur snjr um landi noranvert. Svo skipti um, hiti fr upp fyrir frostmark landsvsu og hefur veri ofan ess san og vindtt oftast sunnan vi austur.

En mnaarhelmingarnir tveir eiga gta t sameiginlega. Illviri hafa veri srlega ft og almennt hefur fari mjg vel me veur.

N, egar rr dagar lifa af mnuinum er mealhiti hans Reykjavk +2,2 stig, +1,6 stig ofan meallags smu daga ranna 1961 til 1990, en +0,6 ofan meallags sustu tu ra. Mnuurinn er v sjundahljasta sti (af 18) ldinni, og 32. sti 144-ra listanum. Hljast var 1929, +5,9 stig, en kaldast 1881, -6,0 stig.

Akureyri er mealhiti a sem af er +0,5 stig, +0,1 stigi ofan meallags smu daga sustu tu rin. A tiltlu hefur mnuurinn veri hljastur Raufarhfn ar sem hiti er n +1,1 stigi ofan meallags sustu tu ra. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Skarsfjruvita ar sem hiti er -0,6 stigum nean tu ra meallagsins.

rkoma hefur mlst 25,2 mm Reykjavk, a nstminnsta smu daga ldinni. rkoma var minni sama tma 2001. Akureyri er rkoma hins vegar meallagi. Slskinsstundir eru mun fleiri en mealri Reykjavk, hafa mlst 130,3, 15. sti lista sem nr til 106 ra.

Sp er heldur klnandi veri, en bi skrdagur og fstudagurinn langi vera um ea yfir meallagi hva hita varar - s a marka spr. Laugardagur san eitthva kaldari - og eftir a hann er farinn hj er mnuinum loki.


Af rinu 1914

Tarfar rsins 1914 var heldur leiinlegt og hagsttt lengst af, srstaklega um landi sunnan- og vestanvert.Vori var tali eitt hi allra hagstasta sem um getur suvestanlands. Illviri fjlmrg. Hr verur reynt a rekja helstu veuratburi rsins me asto veurmlinga og frttablaa. Stafsetning er oftast fr til ntmahorfs en oralagi ekki breytt.

Janar var eini hli mnuur rsins a tiltlu, a auki var hiti gst og oktber ofan meallags. Hiti var rtt nean meallags jl og september, en annars var kalt veri, mamnuur snu kaldastur. Hsti hitinn mldist Seyisfiri 17. jl 25,6 stig. Allga hitabylgju geri va um land um mijan gst. Mesta frost rsins mldist -24,0 stig Grmsstum Fjllum. a var 14. aprl, er fremur venjulegt a mesta frost rsins mlist svo seint a vetri - en kemur fyrir.

Eitt landsdgurhmark stendur enn, ann 15. gst fr hiti Mruvllum Hrgrdal 25,3 stig, daginn ur fr hiti 20,3 stig Reykjavk og er a dgurhmark ar. S gi dagur skilar sr lka hlrradaganet ritstjra hungurdiska fyrir Reykjavk, s eini af v tagi sem veiddist rinu 1914. Vestur Stykkishlmi veiddist lka einn hlr dagur. Var a 16.gst.

Sj kaldir dagar veiddust Reykjavk, 8. aprl, 7., 21.,22. og 23. ma og 12. og 13. nvember. Stykkishlmi veiddust tu kaldir dagar. Fjrir aprl (7., 8., 28. og 29.) rr ma (7., 21. og 22.), 1. jl, og 11. og 12. nvember.

stormdagalista ritstjra hungurdiska eru etta r tu dagar og ekki veiddi hann ll marktk illviri - au voru venjumrg rinu 1914 eins og er raki hr a nean. Jnmnuur var alveg srlega slarrr suvestanlands, slskinsstundirnar Vfilsstum mldust aeins 60,9. etta er svo lg tala a hn tti lengi vel varla trverug - ar til jn 1988 hafi veri mldur til enda og skilai aeins 72,2 stundum, - og tveimur rum ur hafi jn (1986) skila 80,2 stundum. En svona getur jn veri daufur - hvenr kemur svo s nsti?

Slskinsstundir voru reyndar ekkert srlega margar jl og gst heldur - en ekkert lkingu jafn far og jn. jl komu rr venjuslrkir dagar r, 25., 26. og 27. og gst s 4. auk 11. og 12. Samtals m segja a essir slardagar - auk hlindanna sem kjlfari fylgdu hafi bjarga sumrinu etta ri.

ann 13. janar 1915tk Lgrtta saman yfirlit um ri:

Veturinn fr nri var allt a v i meallagi; lakari Vestfjrum. Vori vont um alt land, hvldarlaus kuldat, og er a eitt hi versta vor, sem menn muna. Afleiingar uru slmar, fjrfellir va, einkum sunnanlands og vestanlands, og lambadaui mikill essu svi, og einnig nokkur noranlands, einkum Hnavatnssslu. Jr greri afarseint. Sumari var votvirasamt Suurlandi og Vesturlandi. Tur nust viast hvar me smilegri verkun, v meiri hluta hundadaganna var urrkat. theyskapur var mjg rr, smuleiis uppskera r grum. Noranlands og austan var sumari gott, en nokku stutt; heyskapur vel meallagi og garvextir smuleiis. Hausti var afarrigningasamt og stormasamt sunnanlands og vestan. Var ar allmiki ti af heyjum, og jafnvel sumstaar noranlands lka. Vertta var gt noranlands og austan, egar lei hausti.

Janar: Nokku stormasamt, einkum Suur- og Vesturlandi. Nokkur snjr vestanlands. Fremur hltt.

Morgunblai segir fr snj Reykjavk pistli ann 4. janar:

N fer a vera vetrarlegt hr Vk. Snjnum hleur niur og karlarnir hafa ng a gera, eir er gturnar moka. Snjplgurinn klfur mjllina, hesturinn bls af mi og karlarnir stritast vi a a vera jafnfljtir. En strtastttunum og gtuhornum stendur unga sland og hefir sr a til gamans a kasta snjkgglum eldra flki. aer helstavetrarskemmtunungmenna hr bnum. Enginnsst skum. au heyrast ekki nefnd nafn einusinni.

Suurland birtir seint um sir (21. febrar) frttir af Langanesstrnd:

Strhr mikla af tnorri gjri hr laugard. 3. .m. (janar), uru fjrskaar nokkrum bjum hr. annig frust Djpalk 9 kindur, Smyrla-Felli 16 og Mifjararnesi 24. Laxrdal istilfirifenntium 80 fjr essu sama veri. Af v hafa fundist 47 kindur lfandi og 19 dauar.

Strax eftir nri rak mikinn s inn safjarardjp og fyllti Skutulsfjrallt inn poll. Inglfur segir fr ann 11.:

Botnvrpuskip mrg voru ti fyrir, innlend og tlend, og flu sum inn Skutulsfjararhfn, en sum komust ekki r snum. Sukku tv sk botnvrpuskipti Djpi 3. jan., en skipverjar komust bti til lands Bolungarvk. Flugeldum sst skoti ti snum og heyrist eyttur skipslur, svo a htt ykir vi a fleiri skip kunni a hafa farist. Blindhr var vestra mean sinn rak inn. Inglfur Arnarson" komst norur r snum og var fiski mean nnur skip lgu teppt. sinn rak t 7. .m., svo a botnvrpuskipinsluppu t r Skutulsfiri, en sustu fregnir segja, a hann hafi reki aftur inn Djpi. Hafk af s eru sg fyrir llum Vestfjrum.

En san kom betri kafli - mikinn blota geri rettndanum og grynnkai hann fljtt fnn sem va var komin. Morgunblai segir fr - fyrst ann 19. og san ann 21.:

[19.]Veri er n svo milt hr a v er lkast a komi s vor. Allur snjr horfinn og Tjrnin au landa milli. En blautir eru vegirnir og illir yfirferar. Eru a einkum bifreiarnar,sem f a kenna v. Hafa r stundum sokki svo djpt aurinn, a r hafa stanmst og engin tiltk a knja r framme vlunum. En hefir ess rs veri leita, a beita hestum fyrir r og lta draga r t r frunum.

[21.] grum tveim hr bnum eru hvannir teknar a spretta essa dagana. Mun a vera fremur sjaldgft um ennan tma rs. Tn ll her ngrenninu grnka og um einsog vordegi vri.

Norri segir lka fr gri t ann 24.:

ndvegisthr noranlands hefir veri n hlfan mnu. Tumfrostlaust um ntur og snjlaust a vera sveitum. landbetri sveitum hefir hey sparast fyrir beitennan tma.

Snjfl tk 23 saukindur Hinsfiri og kastai eim sj t, biu r flestar bana. Bndurnir Vk ttu r og var etta tilfinnanlegur skai (dagsetningar flsins ekki geti).

Miki veur geri ann 27. og 28. Morgunblai segir fr ann 29. janar:

Akranesi gr (28.): Ofsaveur og strskemmdir. morgun geisai hi versta veur sem menn muna 20 r. Brimi var afskaplegt, og olli a tjni miklu. Sjgarur mikill og traustur og stakksti hj Bvari kaupm. orvaldssyni eyilagist a mestu. Vegur ar i nnd skemmdist einnig miki. Sjgarur og stakksti Bakkastg skemmdist til muna. Sjgarur vi Lambhsaland strskemmdist. Vlbtinn Hegra tk t, lenti rum bt og brotnuu bir tluvert. Agerarpallar tveir, bir r timbri, brotnuu og bryggja Steinsvr laskaist miki. Fiskpallur Haraldar Bvarssonar eyilagist alveg. Vlbtinn Elding rak land og nokkra ara rrarbta. Sjroki var svo miki, a hr var eigi frt hsa milli. tti skemmtun a vera Bruhsinu en htta var vi hana vegna veurs.

Og fr Reykjavk: Stormur og ofsabrim geisaiyfir allt Suurland i fyrradag (27.). Vindurinn var tsunnan - byrjai hgt en hvessti egar lei daginn, geri hrar me kflum og herti storminn. Strstreymt var og geri brtt eitt hi mesta brim sem komi hefir mrg r. - Skemmdir uru hr tluverar. Sjrinn skall yfir Grandagarinn, sem veri er a gera sem byrjun hafnarmannvirkjunum. Er s garur nstum kominn t rfirisey - a eins nokkrir famar eru fullgerir. Svo afskaplegt var brimi, a sjrinn braut upp og tk me sr um 500 stikur af jrnbrautarteinum eim, sem lagir hafa veri um garinn. Skei etta i grmorgun um kl. 6-7. Teinarnir voru komnir um 600 stikur fr landi t grandann, en aeins bi a reka niur staura og stoir hinu svinu, nr alla lei t rfirisey. ... Grjt hrundi nokkrum stum r garinum mest r enda hans, ar sem enn var eigi fullhlai hann. Og eitthva hafi grjti raskast undir teinunum. Ennfremur rak land rfirisey pramma ann, sem notaur er vi hafnargerina, en brotna hafi hann fremur lti. Tjn etta er mjg tilfinnanlegt. Varla mun a nema minna en um 6-8 s. krnum. Er vr gr komum t Granda til ess a sj hva skemmst hefi, voru ar um 100 manns vi vinnu, til ess a koma fyrir jrnbrautarteinunum aftur. Og einn yfirmanna ar stanum tji oss, a eigi vri a fyrirsjanlegt a eirri vinnu yri loki a llu fyrren nstu viku. Tefur a eigi lti fyrir framhaldi hafnargerarinnar. Skemmdir, arar en hr hefir veri sagt fr, skeu eigi af verinu fyrradag hr i bnum. Erhtt er vi a eitthva eigum vr eftir a frtta um tjn og skemmdir rum stum Suurlandi.

Smas1it voru va um land gr vegna stormsins og hrarinnar. Var austurlman slitin milli Kotstrandar og lfusrbrar, og Akraness-sminn slitinn fyrst grmorgun, en tkst a gera vi hann snemma dags. Milli Hafnarfjarar og Gera Gari voru tal smaslit ogtilBoreyrar var aeins nnur lnan lagi, hin slitin.

Brim miki geri hr fyrrintt og olli a msum skemmdum, braut bta og bryggjur, en hafnargarurinn frist mjg r lagi. Flddi sjrinn inn gtur bjarins og flutti me sr ml og hnullungssteina, en ang og anna rusl l ar hrnnum.

safoldbirti 7. febrarlanga og merkilegafrsgn af tjni suur Hfnum essu sama veri:

Afarantt rijudags 27. f.m.var hr strviri af landsuri me feikna rfer. Um morguninn gekk veur til tsuurs me ofsaroki. Fr sjr a gerast i finn og um hdegi var komi strbrim. Taldi g vist, a tluver flh mundi vera um kvldi, ar sem strstreymi var og brimi jkst me hverjum klukkutma. Klukka tplega 4 st gti svlum hss mns og var a horfa brimi milli blindhrarljanna. S g hvar noran r Reykjanesrstinni kemur landi fram, eins og blr fjallgarur fjarska, feiknastr alda. Hefi galdrei s neina lkinguaf annarrieins undra-risavaxinni sjn, au 48 r, sem ger binn a vera hr Hafnahreppi. Brtt frist alda essi nr, og egar hn var komin innantil vi Hafnaberg, fr ga geta glggva mig vel essari undrasjn.

Aldan rann n fram me feiknahraa, var engu lkaraen ar vri komin Esjan me hvtum snjskflum efstu brnum, og brunai hn fram, kn af einhverju undraafli. ru hvoru risu upp strir sjir ldunni og steyptust svo hvtfreyandi fram af henni eins og foss af hamrabrn. Hlt svo aldan hrum fetum inn Hafnaleir, beina lnu Kirkjuvogshverfi a sj, svo mts vi Kalmanstjrn var hn hrumbil eina rst fr landi. Hvarf svo skarisgripur essi sjnum mnum bak vi hir r, sem eru norur af Kalmanstjrn og hylja allan grunnleir fram af Kirkjuvogi. g hrsai happi a ekki var nema hlffalli a. Annars taldi g vst a Kirkjuvogshverfi hefi fengi gilegan skell af bkni essu, en happi var ekki eins miki og ghlt. Alda essi spuri hvorki um fl n fjru. Hn fr sinna fera, hvernig sem sj st, andi fram eins og vitlaus freskja, drepandi allt, sem vegi hennar var, ar til hn skall mttvana niur 50-200 fama lengra uppi land en vanalega me strstraumsfli.

Kemur hr lsing menja eirra er aldan lt eftir sig. g fr i morgun inn a Kirkjuvogi til ess a vita hvort fleiri en ghefu s sj ennan, og jafnframt til a vita, hvort nokkurt tjn hefi hlotist af honum. egar gkom inn a Merkinesi, sem er kirkjujr mitt millum Kalmanstjarnar og Kirkjuvogs, s ga llum sjvargrum ar varekki steinn yfir steini standandi, og alt tni ein strgrtisur. Hlt gsvo inn a Kirkjuvogshverfi og mtti mr ar hin sama sjn, nema llu verri. Skri Ketill brir minnmr fr v, a hann, klukkan 4, hefi stai vestan undir fjrhsi snu, sem er nlega 60 fama fr veruhsinu Sr hann eftir eitt li hvar voa-sjr kemur og stefnir beint land, ttist hann sj a sjr essi mundi vera i nrgngul, ekki vri nema hlffallinn sjr a, og fjaran ll hvt af snj, sem sjrinn ekki var farinn a n til. Tekur Ketill n til ftanna og hleypur sem m heim til sn, en ur en hann nr forstofutrppum snum, er sjrinn kominn undan honum, svartur eins og skubingur af moldu og grjti, sem hann reif upp me sr r tngrunum um lei og hann spai eim um.

egar t fjarai, sust menjar r, sem hannskildi eftir. Nlega enginn steinn yfir steini llum sjvargrum Kirkjuvogshverfisins; fjgur skip, sem stu efst upp naustum, hentust me tsoginufram sj, sum hentust a landi aftur, ll meira og minna brotin, tveir smbtar fru og smu leiina. Fjrhs, sem Vilhjlmur bndi Grum , sprengdist upp og fylltist af sj. hsinu voru yfir 30 fjr fullori og drapst a alt einni ks ar inni. Sjr essi umkringdi b sama manns (V. J.) svo, a brinn var eins og fa upp r sjnum, ddi hann inn binn og fylltill hsin upp a rmbrkum, barmafylltikjallarann og eyilagi ar alla lfsbjrg V. J., kaffi, sykur, rgmjl, rg, kartflur og margt fleira, en flki slapp t r bnum undan skpum essum elleftu stundu. V. J. var fyrir 2 rum binn a f tmlda urrabarl, 1800 ferfama, sem hann sastlii r lauk vi a rkta a fullu, en n sjst ltil merki ess, a ar hafi mannshnd a verki veri: Ur eintm, strgrtisur, aun og sandur, a eru menjarnar, sem freskja essi eftirskildi.

Allar jarir hreppnum, sem sjvargarar fylgja, hafa ori fyrir meiri og minni skemmdum, nema Kalmanstjrn ein. Fram hj henni fr sjr essi eins og ur er skrt fr og raskaist ar ekki einn steinn grum: Um fli kl. millum 6 og 7 var engra strra sja vart, en kl. 9 kom aftur sjr, sem fr yfir allan sjvargarinn Junkarageri, og spai honum prtum burtu, en geri engin spell tni. Svi a landi, sem aldan mikla rann yfir, mun vera nlgt 1200 fama me rum orum fr Merkinesi og inn fyrir Kirkjuvogslendingu. Heyrt hefi g a Minesi hafi ori miklir skaar af hafrti essu, og ykist vita, a Grindavkurhreppur hafi fengi sinn mli fullan, ar ldurti kom alt r suurhafinu en ekki af vestri. eir, sem fyrir mestu tjni hafa ori af ldu essari eru: Gumundur Sigvaldason bndi Merkinesi, Magns Gunnlgsson, bndi Garhsum, Ketill Ketilsson, alsbndi Kotvogi, Vilhjlmur Ketilsson i Kirkjuvogi og Vilhjlmur Jnsson, bndi Grum. Hefir hinn sastnefndi ori fyrir tilfinnanlegasta tjninu. Jr hans alveg eyilg, fjrstofn allur drepinn og rsfori heimilisins eyddur. Mrg hundru dagsverk eru hr n unnin tngarahleslu, auk eirrar feiknavinnu, sem liggur i a hreinsa alt strgrti, ml og sand af tnunum sjlfum.

Skyldi ekki stjrnarvldunum slenskuhafa fundist etta tilfinnanlegt tjn og btavert, ef Rangvellingar hefu fengi anna lkt af jarskjlftum.
l. Ketilsson.

Febrar: Snjungt nyrra, einnig nokkur snjr suvestanlands. Nokku illvirasamt. Fremur kalt.

Afarmiki noranveur geri ann 1. ofan tsynningsillskuna nokkrum dgum ur. Olli a nokkru tjni. Morgunblai segir fr skum sem uru verinu vestur Stykkishlmi en kvartar san undan fr Reykjavk:

Stykkishlmi gr (2.) Stormur mikill geisai hr gr (1.). Bryggjan brotnai miki - hrundi r henni; - meta menn skaann um 1000 kr. Sterling l vi bryggjuna, en var a fara aan; l nrri, a skipi vri komi upp i kletta. Anna skip, ilskipi Haraldur, eign Tangsverslunar, var nr slitna upp. Skipi var vetrarlegu. og tti a eftir aeins nokkra fama upp kletta, er akkeri ni festu botni. Sterling fr i dag til Flateyjar og Patreksfjarar.

Snjrinn. Hrar og strviri hafa n veri hr [Reykjavk] undanfarna daga, og snjnum hefir hlai niur. fyrrintt (afarantt 2.) renndi fyrst skafla og var byrja a moka gturnar. Betra er seint en aldrei. En fyrrhefi urft a gera eitthva til ess a bta frina, a minnsta kosti sumum gtunum, v via er illfrt yfirferar. mikla briminu, sem geri hr um daginn, gekk sjrinn land og flddi inn gturnar. Hleypti hann snjnum krap, sem aldrei fraus vegna seltunnar og er meiri snjr hlst ofan , uru menn a vaa krapi i mijan legg fjlfrnustu gtum bjarins eins og t.d. Psthsstrti. etta er a vsu ekki eins dmi hr og verur reianlega ekki sasta dmi heldur. Hr eru n stikuhir [2 lnir, um a bil einn m] snjskaflar aalgtum mibjarins. Engum dettur hug a hgt muni a aka eim burtu kemur hlka einhvera daginn. Hvernig verur frin gtunum ? vgetur hvert barni svara. verur engum manni frt t fyrir hsdyr ruvsi en skinnsokkum ea sjstgvlum!

ann 24. febrar birti Morgunblai frtt af snjfli Seyisfiri 2. febrar:

ntt (2. febr.), fll snjfl Fornastekk, bli hlinni milli ldu og Vestdalseyrar. Brotnai barhsiog skekktist, en fjs fr alveg, me einni k, en hn nist lifandi skaflinum. Tjn mnnum var ekki.

Tveir menn uru ti Suurnesjum ann 3. febrar er hrarbylur skall skyndilega . Smuleiis var maur ti hr Reykjavk ann 21. ann rija frst btur r Vestmannaeyjum (Suurland 7. febrar). Breskur togari strandai dimmviri vi Lngusker Skerjafiri ann 13. Btur frst einnig vi Skagastrnd, dagsetningar ekki geti (Vestri 7.febrar) og sama blai segir fr btsbroti Drafiri ann 3.

Vsir segir ann 9. a strandferaskipi Kong Helge hafi s feina jaka vi Horn og smuleiis undan Drafiri. San segir:

Illviri me afarmikilli snjkomu hafa gengi lengi um Norur- og Vesturland og liggur allstaar djpur snjr yfir landinu. Sra lafur Hjararholti segir, a aldrei hafi komi ar um slir eins mikill snjr, san hann kom ar, sem vetur. Hrtafirieru ll skr og gil full. Heldur er snjrinn minni er austar dregur. Skagafiri er einnig jarlaust me llu strum svum.

Morgunblai birtir ann 11. tarfrttir fr Akureyri, dagsettar daginn ur:

Tin hefir veri hr afarvond til essa. Ofsastormar af norri og fannkoma mikil. Er v mikill snjr hr nyrra um essar mundir. Vesta og Inqolf hafa legi hr veurteppt nokkra daga.

Og mikill snjr var lka syra - og skrra veur um stund - Morgunblai segir fr ann 16.:

Skamenn bjarins notuu miki ga veri og skafrina gr. Fjldi ungra manna fru skum um gturnar og upp fyrir binn.

safold hefur ann 21. febrar eftir lafi sleifssyni lkni jrsrtni a hann hafi ann 11. greinilega s aftur til eldanna noran Heklu ar sem gaus mest ri ur.

Mars: Nokkur hrarhraglandi noraustanlands mestallan mnuinn, en mjg urrt lengst af Suur- og Vesturlandi.

jviljinn lsir t ann 9. mars:

Um undanfarinn viku tmann hafa n skipst strfeldir blotar, ea dyngt niur kynstrum af snj.

Vsir birti ann 11. frtt af snjfli:

Boreyri gr. Snjfl fll nlega skammt fyrir ofan binn Skrapatungu Laxrdal Hnavatnssslu og uru fyrir v tveir drengir, er ar gengu til rjpna, annar 16 ra og hinn 13, synir bndans ar, Jns Helgasonar. Eldri drengurinn hafi sig vi illanleik r flinu og komst heim binn me veikum burum, allmiki skaddaur. Var egar brugi vi a leita hins drengsins. S aeins lti eitt handlegg hans upp r sjdyngjunni. Hann var mevitundarlaus er hann var grafinn upp og illatleikinn af meislum. Lknir var egar sttur og telur hann ltil lkindi, a hann muni halda lfi.

Eitthva skrra hlj var Borgfiringum, Morgunblai segir fr ann 14. mars:

Nortungu i gr. Snjr er a miklu leyti horfinn hr sveitunum. Hann hefir aldrei veri mikill vetur og hefir algerlega teki upp i virinu sustudagana. Dgur hagi er kominn allstaar, sem spurst hefir til.

ann 15. segir Morgunblai fr v frtt fr Blndusi a mikill s s kominn Hnafla, t s ill og me llu haglaust. Vsir segir sama dag a Kong Helge hafi ekki komist vestur um og hann hafi v fari austur aftur og suur fyrir. sama blai segir fr v a maur hafi bei bana eftir a snjdyngja fll af hsaki og ofan hann Siglufiri.

Daginn eftir birtist smpistill fr Hsavk Morgunblainu:

Tiner hr afarslm, harindi og fannkomur og muna menn ekki meiri snj. Horfir til strvandra ef ekki kemur bati. Heybirgir manna mjg litlar og allur matfangaflutningur bannaur vegna frar.

San koma frttir fr Vestmannaeyjum ann 18. og birtust Morgunblainu ann 19.:

Afskapaveur hefir geisahr tvo sustu daga. Stormur og snjr. Smarirmargir slitnir og staurar brotnir. Menn sakna eins vlarbts r fiskifer.

Morgunblai segir ann 30. fr snjfli sem skemmdi smastaura Mjafiri ann 28.

En a komu gir dagar. Morgunblai segir fr ann 31.:

Vori er komi. Slskin og sumarbla var hr gr, - hi besta vorveur sem hugsast getur. Reyndi hver a njta ess, sem best hann gat. - Gekk fjldi flks vi slarlag vestur grandagarinn nja og alla lei t rfirisey, en ungir drengir reyttu rur hfninni btum, sem gir menn lu eim. En gamla flki hristi hfui og sagi a enn vri eftir pskahreti - a brygist sjaldan.

Daginn eftir segir fr v a nttin eftir slarlagi fagra hafi veri kld og a vkur undan Kleppi hefi lagt og frt hefi veri bti milli Klepps og Vieyjar morguninn eftir.

Aprl: Mjg hagst t syra eftir mijan mnu. Snjhraglandi nyrra framan af. Talsverur snjr vestanlands lok mnaarins. Kalt.

Austri segir fr snjyngslum og snjflum eystra pistli ann 4. aprl:

Snjfl komu nokkur hr firinum fyrri viku [jviljinn segir 8. aprl etta hafa veri 25. mars]. Eitt Strndinni fyrir utan Bareyri. Tk a 3 smastaura. Anna Brimnesbygg, og tk lifrarbrsluhs, er St. Th. Jnsson kaupmaur tti. Er a allmikill 8kai. Fleiri smsnjfl komu, en gjru engan skaa. Snjyngsli afarmikil eru n um mest allt Austurland. Hr Seyisfiri hefirekki komi jafnmikill snjr san snjflsveturinn 1885. Skaflarnir n va upp efri h hsa i bnum. Bjart og gott veur hefir veri 3 sustu daga.

Og jviljinn segir fr einu snjfli til vibtar - sennilega fll a um svipa leyti en frttin birtist ekki fyrr en 24. ma:

aprlmnui . . skall snjfl brna Gils Jkuldal, skammt fyrir ofan Skjldlfsstai, og brotnai brin, og spaist burt.

Vestri kvartar ann 7. aprl:

Tin afleit undanfari. gr og dag noranstrviri me fannkomu og frost dag var 11 C. Og daginn eftir: Hafs tluvert mikinn su Bolvkingar i gr og morgun.

Pskadagur var 12. aprl - segir Morgunblai:

Fremur sjaldgft mun a vera, a Tjrnin hr i Reykjavk skuli vera nr botnfrosin um ennan tma rs. a er hn n.

ann 16. birtust Morgunblainu daufar frttir fr Hsavk:

Tin hefir hr alt a essu veri hin versta og er etta einhver hinn harasti vetur, sem komi hefir n lengi. Hefir aldrei blota san janar og anga til dag, en ner g hlka. Heyrot eru va hr grenndinni. Eru Keldhverfingar einkum tpir og sumir alveg heylausir. eir hafa panta 200 bagga af heyi fr Noregi og kemur a nna me Flru.

Snja tk a leysa austanlands um mijan mnu - ann 25. birti Austri um a frtt:

Veturinn kvaddi me slskini og blviri og sumari heilsai sama htt. viri hefir n stai yfir viku, og hefir snjr sigi miki hr firinum, en ltil beit mun komin enn. Hrai hefir hlkan veri hrifameiri, einkum upp-Hrai. Fljtsdalur kva vera alveg runninn og ennfremur Skgar, og g jararbeit komin Vllum og Fellum, en leysingin minni er utar dregur. Maur nkominn sunnan r Hornafiri segir par einmunat svo a flestir hafi veri byrjair a sleppa f sinu ar syra, og svo hafi veri norur Berufjr. Vatnavextir voru ar miklir, svo a illtvar yfirferar.

ann 27. aprl segir jviljinn fr v a hafs hafi borist inn Djp dymbilvikunni (5. til 11. aprl). segir sama blai:

Lti ea nr ekkert var r skrdags- ea pskahreti a essu sinni og eigi laust vi, a gn hreyttisnj framan af dymbilvikunni, en rist allt betur en horfist. Lausteftir pskana geri og strfeldar rigningar og viri, oghefir svo haldist ru hvoru san.

Vsir birtir ann 28. frtt fr Akureyri:

Akureyri grkveldi. Strhr hfst hr sari hluta dags dag og er n blindbylur.

Ma: Srlega vond t og fdma erfi sauburi. Snjkoma og krapahryjur viloandi mestallan mnuinn. Mjg kalt.

ann 10. birti Morgunblai frttir fr Snfellsnesi:

lafsvk i gr. t er hr hin mesta. Afli enginn og kenna menn beituleysi. Veur hefir veri svo kalt, a engin sld hefir komi. tlit hi versta ef ekki batnar mjg brlega. Stykkishlmi gr. Stugir kuldar og harviri. Skepnuhld slm. Furskortur almennur. Fellir fyrirsjanlegur, ef ekki breytist tarfar til batnaar brlega.

Og frttir brust af heyskorti Reykjavk (Morgunblai 11. ma):

Heyskortur er orinn mjg tilfinnanlegur sumstaar hr bnum og nrsveitunum. M heita heylaust vast hvar. Viey eru 60 kr fjsi en aeins hey til 2-3 daga.

Fjrskaafrttir sem Inglfur birti 7. jn, en atbururinn tti sr sta snemma ma:

Sveinungavk istilfiri hrpuu 63 kindur fyrir sjvarhamra hr eftir sumarmlin. Hefi hver skepna fari, ef unglingspiltur, sem var hj, fnu, hefi ekki fleygt srfltum hamrabrnina og geta me v stvaf.

Enn brust hafsfrttir. Austri segir fr ann 16. ma:

Skipstjrinn Inglfi", skri oss fr v, a hann hefi siglt gegn um allmikinn hafs fr Melrakkaslttu til Langaness, n er Inglfur" kom a noran 12. .m. Veur var bjart og stillt, en samt fr skipi eigi nema me hlfum hraa, ar sem sinn var ttastur. Ef veur hefi veri dimmt, kvast skipstjri eigi mundi hafa htt a leggja skipinu sinn.

jviljinn segir fr v 19. jn a um etta leyti hafi hvtabjrn gengi land Slttu og veri skotinn.

Og 17. ma segir Morgunblai:

Patreksfiri i gr. Fiskiskipi Helga rak hr land grkvldi kl. 8. Hr var versta veur vestan. Skipi rak hliflatt strndina. Er nnur hli ess eitthva brotin. a er vtryggt Sambyrg slands. Drafiri i gr. Veur hefir veri hr mjg illt undanfarna daga. Allir vlbtar og ll ilskip liggja inni vegna veurs. Haukadal liggja 20 ilskip, sem anga hafa fli fyrir verinu.

Verst var uppstigningadagshrin ann 21. ma og kuldarnir dagana eftir. Frost fr afarantt ess 23. -4,6 stig Vestmannaeyjum. Frttir brust va a: Morgunblai 21. ma: safiri gr: Hr er ekki sumarlegt n sem stendur, brunafrost ntt og fannkoma og snjr yfir allt morgun eins og um hvetur. Saurkrk gr: Fannkoma dag riggja umlunga snjr lglendi. Og daginn eftir (22.): Akureyri gr: Hr er n noran blindhr. Tk fyrst a snja fyrrintt og var jr alhvt gr ... . Blndusi gr: Veri er hi versta, noran hr og kuldi. Brunafrost ntt .... lfusrbr gr: T er hr afleit. Feiknafrost ntt og tlit hi versta. Menn almennt ornir heylausir. Lmb eru skorin jafnum og au fast. Annars er alau jr hr.

Austri segir fr uppstigningardagshrinni ar eystra:

ann 21. .m. gjri snjhr, og er kominn tluverur snjr hr bygg ofan a sem fyrir var; en fjllum uppi er svo mikill nr snjr kominn a hann nr hestum kvi.

Morgunblai birti frtt ann 3. jn:

Maur nkominn a austan segir helstu tindi, a uppstigningardag hafi jrs lagt svonefndu G1jfri skammtfyrir ofan jrsrholt. ykir etta einsdmi 50 sumur, enda muna elstu menn ekki eftir slkri nepju.

safold 23. ma:

Alhvt jr er Reykjavk dag . 23. ma - Hefir snja drjgum morgun og haldi fram dag. Er etta efa algert eins dmi essum tma rs.

En tveimur dgum sar segir Morgunblai:

Tr grumeru va farin a laufgast. M a undarlegt heita essari verttu.

Og lok mnaarins brust enn frttir a austan. Austri segir fr ann 30. ma:

Ofsaveur af norvestri gjri hr ntt; olli a nokkrum skemmdumhr bnum, t. d. fuku svalirnar af hsinu Steinsholti. Skip au sem hfninni lgu, rku tluvert fyrir festum undan verinu.

Morgunblai segir fr veri frtt fr Kalastaakoti Hvalfjararstrnd 31. ma:

Kalastaakoti gr. Hr var hr grdag og jralhvt ofan bygg dag. eir bndur, sem eitthvert str eiga enn, gefa llum skepnum. Margir komnir kaldan klaka og lta kr snar t gjaflaust, n nokkurs gagns . Sauf hrfellur, ekki beint af furskorti, heldur sjkdmum, sem menn lita a stafi af slmu og litlu fri. Lmbin strdrepastjafnharan og rnar bera. Frtt fr Norurrdal hermir a ar su ntveir bir nstum saulausir.

Hvtasunnu bar upp 31. ma og ann 2. jn er bjartara yfir frttum Morgunblasins. essi gi stu reyndar ekki lengi:

venjugott veur var hvtasunnudagana hr bnum. Fjldi flks gtunum og margir ku bifreium ea hestvgnum upp Mosfellssveit - ea eyttust upp a rb gingum snum.

Jn: Srlega vond t um vestanvert landi, en skrri eystra. Fremur kalt syra, hiti meallagi noraustanlands. Fjldi manna drukknai sj vi Breiafjr snemma mnuinum - vst hvort veur skipti mestu v sambandi.

Kalsa geri Vestfjrum ann 6. og sagiVestri ann 7. a gert hafi noran strviri me kraparigningu svo a fennt hafi va a sj. Lklega frst fiskiskip fr safiri me 10 mnnum essu veri undan Aalvk.

Lgrtta segir fr ann 10.:

Hafs er n mikill fyrir Vesturlandi, en ekki landfastur og hefur ekki hindra skipaferir. Jafnvel suur mts vi Reykjanes hefur hafs sst nlega, en langt til hafs er hann. Af nlg ssins stafar kuldinn og stugleikinn verttunni.

N skipti nokku horn, sunnanlands lagist rigningar, en betra var nyrra fr mijum mnui. Vi gefum frttum gaum. Morgunblai birtir ann 11. og 18. frttir r Vestmannaeyjum:

[11.] Vestmanneyjum gr. Tin er hr mjg hagst, gftir litlar og afli enginn. Fiskurrkunin gengur svo illa a ekki eru dmi til annars eins. Er enn eigi kominn einn einasti urrfiskur hs, en um etta leyti fyrra hfu Eyjamenn sent mikinn fisk til tlanda.

[18.]Vestmannaeyjum grmorgun. Tin er enn hin hagstasta. urrkleysur og stormar. Margir menn r landi eru hr veurtepptir og komast ekki heim til sn. Enginn urr fiskur kominn i hs enn og er a fheyrt.

Morgunblai segir ann 19. frtt fr Akureyri ( gr): Hr er enn ofsahiti, 17-18 stig. Er sunnan stormur og leysir n snj og klaka um.

ann 30. birtist frtt Morgunblainu um slaregn undir Eyjafjllum:

gr kom Lrus Plsson inn skrifstofu Morgunblasins og me honum Hjrleifur Jnsson fr Skarshl undir Eyjafjllum, er sagi oss kynjasgu , er hr fer eftir: 20. .m. voru tveir menn staddir ti b, sem heitir Midlisbakkar undir Eyjafjllum. a er um 1 km. fr sj. Veur var urrt og okulaust. Heyru eir yt lofti, er eir hugu vngjayt, en su enga fugla, en sama vetfangi sj eir hvar rignir slum. au voru 40 of ll lifandi. egar Hjrleifur frtti etta, fr hann til fundar vi mennina til a sj slin, en au voru gltu. En 26. .m. egar Hjrleifur lagi af sta, fundust 12 til 20 sli rum sta, hr um bil 3 km. fr sj. Enginn s er eim rigndi, en dau voru au er a var komi. En Hjrleifur hirti nokkur eirra og kom me aui glasi. Sagi hann au minni en hin, a sgn eirra, er su bi. Hann lt eitt sli hr eftir. a er heilt og skadda, 14,7 cm. lengd. Hin tlai hann a sna Bjarna fiskifringi Smundssyni. ess munu a eins dmi hr landi, a slumhafi rignt, en fttt er a. M geta ess til, a au hafi sogast loft upp skstrokk, en san borist fyrir vindi til lands.

framhaldinu (Morgunblai 3. jl) var rifja upp a slum hafi rignt b einum Kjalarnesi fyrra. Sladreif fannst ar heyflekk og tldu menn a fuglar hefu a bori - en voru samt skddu.

Jl: Votvirat syra fram til .20., en annars smileg t. Fremur kalt.

okur voru vi Norurland og tafi hn siglingar. Morgunblai segir fr ann 18.:

Akureyri gr: Hr hafa veri okur miklar undanfarna daga og hefir msum skipum hlekkst ess vegna.

okan tti tt slysi fyrir noran ann 26. jl:

sunnudaginn fr sex manns fr Gler, sem er br skammthan skemmtifr yfir Vaglaskg. Veri var gott um morguninn, en er daginn lei skall yfir stsvrt oka, og var hn svo dimm a menn muna ekki ara eins. Han r bnum s maur t.d. ekki skipin, sem liggja Pollinum, rtt fyrir framan landssteina. Flki kom r skginum seint grkvldi og villtist okunni. Vxtur er Eyjafjarar og er hn ill yfirferar. - tlai a a ra na Leirunni, en lenti of framarlega og fr fram af marbakkanum. Drukknuu ar tveir menn.

Loksins stytti upp syra. Morgunblai 25. jl:

S1skin og gtisurrkurvar hr gr. grynni af fiski var breitt til erris fiskreitum og hskum, og er htt a fullyra a essi urrkur hefir veri drmtur hr ngrenninu og llum einkar krkominn. Hiti var venjulega mikill. Tnaslttur er va langt kominn blettunum umhverfis binn, en lti hefir enn nst inn af tu.

Rykmengun er ekki ntilkomin bnum. Morgunblai segir fr ann 31. jl:

Mo1dryk miki hefir veri hr bnum undanfarna daga, einkum gr. a kemur a litlu gagni, a gturnar su vkvaar, v a bi rkur moldin af gangstttunum og grumvi gturnar.

egar ornai syra tk a rigna noranlands og var kvarta undan miklum urrkum ar sari hluta jlmnaar.

gst: okkaleg t noraustanlands og fram eftir mnuinum vestanlands, en snerist urrka Suurlandi. Fremur hltt.

Morgunblai lofar heyskapartina pistli ann 19. gst:

Heyskapart hefir veri svo hagst sunnanlands sumar, a slks eru ekki dmi san1907, a kunnugra sgn. Reykvkingum hefir veri metanlegt gagn a urrkatinni, v a n hefir fiskurrkun heppnastafbragsvel og mjg miki komi hs af honum.

Inglfur segir fr hugsanlegu jkulhlaupi ver Rangringi um mijan mnuinn ann 23. - en etta bar einmitt upp hlindin miklu:

Vatnavextir voru svo miklir ver Rangringi ndvera vikuna sem lei, a ykkbingar gtu ekki stunda heyskap mnudaginn og rijudaginn; engjar eirra voruallar kafi. En um mija vikuna tk vatni a sjatna. Tali, a fl etta stafi af jkulhlaupi.

En svo fr aftur a rigna.

September: Lengst af hagst t. Fremur kalt.

En urrkinum lauk tmabrt syra, noranlands ornai. Inglfur segir fr ann 6. september:

urrkar hafa stai san umhfudag hr sunnanlands. Smilegur errir hefir eigi veri nema mnaartma sumar. Nu flestir tum snum (fyrri sltti) me bestu hiring, en lti mun vast hafa nst at theyi. Taa (af fyrri sltti) jafnvel ti enn sumstaar Suurnesjum. Horfur um heyskap mjg slmar, ef ekki breytir um verttubrlega.

Og Suurland segir fr daginn eftir:

Strrigning hr eystra undanfarna daga, slitinn rosi hlfan mnu. Voi fyrir dyrum ef ekki rtist r brlega. Almenningur hr ekki binn a n inn meir en helming heyskapar og varla a. Feiknin ll af heyjum ti sem liggja undir skemmdum. Votlendar engjar komnar kaf. Heyskaa af vatnsgangi er geti um fyrradag tveimur bjum Holtum. Hellnatni - um 200 hesta - og si eigi alllti. Lkur fli yfir engjarnar og spai heyinu burtu.

Anna fyrir noran. Morgunblai segir ann 9.:

Akureyri gr:

Hr er alltaf ndvegist; sunnanttog slskin dag og besti urrkur. Heyskapur gengur gtlega. Spretta er smileg og nting g. M heita a alt af orni jafnharan afljnum.

Illviri olli tjni Vestmannaeyjahfn ann 10. Brautin hafnargarinum brotnai og vagn fr sjinn (Morgunblai 11.).

Allmiki noranveur geri fyrir mijan mnu.Morgunblai segir fr ann 14.:

Geitabergi [ Svnadal] gr: Noranhr var hr i gr (12.). Snjskaflar tnum via nokku, t. d. a Fornahvammi. Eru menn jafnvel hrddir um a f hafi fennt til fjalla. - heyskapur gengur illa - liti af theyi n enn. Tluvert kva hafa foki af heyi i gr. Grtt llum fjllum Borgarfiri. Akureyri gr: Hr snjai fjll ntt. Norankulda-stormur dag. Saurkrki gr: Hr er hrarveur og hefir an stai rj dgur. Noranrok, en brim ekki eins miki og gr. Bndur fram i Skagafiri eiga mikil hey ti. Er vst a au nist nokkurn tmainn vegna ess a allar engjar eru ar undir vatni.

Norri segir ann 15. fr skum verinu:

laugardaginn [12.] var miki brim og og strsjr fyrir Norurlandi. Braut 3 stra vlabta spn Ltrum Ltrastrnd, sem Hfamenn ttu, og 1 vlabt Skeri, sem fjrir menn ttu Hfahverfi. Manntjn var ekki.

Vestri segir lka fr noranverinu - frtt ann 28.:

Noranhreti um daginn var eitt hi versta er sgur fara af jafn snemmahausts. Fulla viku var slitin noran hr a heita mtti. Fannkoma var feiknamikil va einkum norurhreppunum, Slttu Grunnavkur- og Snfjallahreppum; ar var kaffenni alveg niur a sj - og jafnvel nundarfiri voru hnhir skaflar vi sjinn fyrst. Sagt er a sumstaar norurhreppunum hafi veri fari skum fjallagngurnar. Ekki hefir frst nkvmlega um fjrheimtu ar, en Snfjallastrndinnihafi f ekki fenntsvoteljandi s. Tin. Vestantt hefir veri san noranstorminum linnti og smskrir a ru hvoru, en annars milt veur. ntt 26. . m. snjai sj.

Suurland segir fr slttarlokum ann 28. september - eitthva hafadagsetningarskolast til hj frttaritara:

Slttinum er n a vera loki hr eystra, hann byrjai 1-2 vikum seinna en vant er. Grasspretta var gu meallagi a lokum. Tur nust gri verkun en svo voru stopulir og litlir urrkar, fram mijan gstmnu, en gvri. Allir voru a vona eftir urrki uppr hundadgunum, en tk anna vi, samfeldur rosi og strrigningar,var vatnsfl svo miki hr Fla og var lglendinu a varla eru dmi slks ur svo skmmum tma, og svo snemma sumars. Alt hey sem ti var fr flot og var ekki vi neitt ri fyrir vatni. Flestir ttu ti um helming heyskapar ea meira. Horfurnar voru v um skei svo skyggilegar sem framast mtti vera, bersnilegur voi fyrir dyrum. En svo skiptium allt einu. Fstudaginn 6. . m. [6. september var sunnudagur] br til noranttar og var san skarpa errir fulla viku, nu allir heyjum snum, og ekki affallalaust v sunnud. 8. .m. [8. september var rijudagur] var afskaplegt rok noran fauk hey va til skaa, og margir misstuog talsvert hey vatn. mun n mega telja heyfeng hr eystra viunanlegan n ori, og allvel hefir rst r eftir vsem horfist.

Aftur geri hret seint mnuinum. Morgunblai birti ann 29. frtt fr Saurkrki:

Saurkrki gr. Hr er kld vertta n sem stendur - kklasnjrniur fjruml og mannheldur s hverjum polli. Strhr var hr fyrradag og fyrrintt, en hrarlti gr. Aftur var strhr me frosti ntt, en n er heldur a ltta. Verur vonandi hrarlaust dag.

Oktber: hagst t syra, en okkaleg noraustanlands. Fremur hltt.

ann 27. birtir Morgunblai frtt um rgsku austanlands, en segir lka fr skipsstrandi Gari:

Fossvllum (Mlasslu) gr: Hr er nr dmalaus rgska, hver dagurinn rum betri. Jr er enn skrgrn og al, vengin frost hafa enn komi.

Vlbturinn gst, sem veri hefir undanfari varskip Garssjnum, strandai fyrrintt a Vrum Gari. Ofsaveur var og bturinn l fyrir akkerum skammtundan landi. Festar kvu hafa slitna og rak btinn land. Sjnarvottar ar suurfr, sem vr ttum smtal vi gr, kvu btinn vera gjreyddan.

Miki illviri geri vestra ann 29. Morgunblai segir fr ann 31.:

safiri gr: Ofsarok var hr gr - svo miki a menn muna eigi anna eins. Ltill vlbtur slitnai upp fyrir utan Tanga og rak hann til hafs. rr btar rru han gr, enenginn eirra gat lent hr. tta botnvrpuskip liggja hr inni fyrir ofsaveri hafi. Bolungarvk gr: Vlbtur frst hr i gr. Veur var vanalega illt. Segja menn a roka hafi velt btnum um. Skei a rtt fyrir utan vkina. Formaurinn og 4 menn me honum frust. Flateyri gr: Btar rru hr nokkrir gr. Lentu eir miklum hrakningum.Einn eirra frst, en skipshfninni bjargai botnvrpungur. Gamlir menn muna eigi anna eins veur.

Nvember: Nokku umhleypinga- og stormasamt. Kalt.

Gott veur var byrjun mnaar. safold segir fr ann 4. nvember:

Sustu dagana hefir veri frost og stillur. gtur ss er kominn Tjrnina og var ar grkveldi miki um skautaferir, enda veur til ess, glaa tunglskin og bljalogn.

Desember: Fremur hagst og snjung t um mestallt land. Fremur kalt.

Illviri geri um mnaamtin. Austri segir fr ann 5. desember:

Ofsaveur me mikilli fannkomu gjri s.1. mnudagsntt; uru nokkrar bilanir ljsrunum. ljsin slokknau snggvast nokkrumsinnum, og lstu illaar til bi var a greia rina daginn eftir. Smaslit uru og va um land, samband ekki lengra norur en til Fagradals, og suur bginn til Eskifjarar.

Morgunblai segir ann 5. fr v a fjra vlbta hafi reki land lafsfiri verinu og allir brotna. eir voru mannlausir. jviljinn (30. janar 1915) segir btana hafa veri rj.

Austri segir fr v ann 18. a rr hestar hafi fyrir nokkrum dgum farist snjfli skammt fr Hjararhaga Jkuldal.

Rosasamt var milli jla og nrs. Lgin sem kom a landinu rija jlum var meal eirra allradpstu. rstingur skeytastinni Vestmannaeyjum fr niur 929,0 hPa. Morgunblai segir frttir fr Vestmannaeyjum ann 30.

Vestmanneyjum gr: Voalegt illveur var hr gr. Strsjr og brim allan daginn. Hafnargarurinn, sem n er tluvert langt kominn, gjreyddist af brimi. Er hann me llu horfinn og ekkert stendur eftir sem ess ber vott a honum hafi nokkru sinni veri byrja. Tjn er mjg tilfinnanlegt.

Vsir segir ann 14. janar 1915 fr flbylgju Vk Mrdal sama veri:

rija i jlum garinum mikla, sem skemmdihafnargarinn Vestmannaeyjumkom flbylgja allmikil i Vk Mrdal, meiri en menn hafa ar sgur af, enda var rokstormur af hafi. Skall bylgjan upp hsin fyrirnean bakkann og braut inn hlera og glugga kjllurum og fyllti , og gekk alveg upp efstu glugga hsunum sjvarmegin. Vsir hefir tt tal vi Sigurjn Marksson sslumann, sem br einu af hsum eim, sem standa fyrir nean bakkann. Gat hann ess, a vegurinn hefi skemmst miki, en er n lagaur aftur, og egar srinn fll t aftur hafi hann teki me sr r kjllurunum mislegt lauslegt, svo sem kol, slturtunnur og kjttunnur, sem tapaist alveg. Strskemmdiruru ekki af flinu. en tali vst, a ll hsin fyrirnean bakkann hefu fari, ef strstreymt hefi veri. etta var kl. 3-4 um daginn, en ar e menn bjuggust vi miklu sjvarrti hfu allir btar veri fluttir hultan sta, og mundu eir allir hafa fari, ef eir hefu veri venjulegum uppstrum. Allmiklu af kjttunnum, sem fara ttu til Vestmannaeyja og geymdar voru fyrir nean bakkann, var komi undan tka t.

Maur var ti Breiadalsheii ann 29. og annar nean vi Kolviarhl.

Lkur hr a segja fr essu tarerfia ri. msar tlulegar upplsingar f finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Pskahret - ea?

Sannleikurinn er s a eir sem reyna miki geta oftast fundi eitthva sem kalla m pskahret rsins - alla vega spm. Hins vegar hefur ekkert pskahret sem nr nokkru mli gert hr landi san skrdag 1996. N er dymbilvika hafin og allt sem mgulega getur tengst kulda ea snj eirri viku - og eirri nstu verur tengt hugtkunum hreti og pskum.

J, a m dag finna spr sem gera r fyrir kulda. S sem er einna mest krassandigildir annan dag pska - eftir viku. Tillaga evrpureiknimistvarinnar er hr a nean.

w-blogg260318a

Hiti 850 hPa-fletinum er sndur me litum, sp er a hann veri nean vi -18 stig yfir landinu noranveru. Jafnykktarlnur eru heildregnar - a er 5080 metra lnan sem liggur um landi vert. Alvru vetur.

En langtmaspr hafa kvena tilhneigingu til a kja kulda og mealspin sem gildir sama tma (50 spr) segir ykktina vera 5016 metra - kalt a vsu en ekki nrri v eins og spin hr a ofan segir.

Bandarska spin n kvld er reyndar enn kaldari - ykktin yfir miju landi ekki nema 5040 metrar og ar a auki er hn a gefa til kynna mgulegt hrarveur Suurlandi.

Heldur er etta n vafasamt allt saman - en langtmaspr eru stku sinnum rttar. Vi bum og sjum hva setur.


Af rinu 1805

er fari til rsins 1805 (lngugleymt r - llum hr Frni). a var eitt af hgstari rum sns tma - upplsingar ar um llu rrari en vi eigum n a venjast. Me vissu er aeins vita um hitamlingar einum sta landinu, hj Sveini Plssyni nttrufringi og hraslkni Kotmla Fljtshl. Mlingar Sveins eru ekki samfelldar v hann var starfa sinna vegna a ferast t og suur um strt hra. Vita er um fleiri hitamla landinu, en nr ekkert hefur spurst til skrninga mlingum eirra.

Vi hefjum leikinn me v a lta hitamlingar Sveins.

w-ar1805-Hiti-Kotmla_1805

Hver mnuur er merktur ann 15. Lrtti sinn snir hita. Mlt er um mijan dag (rautt) og a kvldlagi (grnt) allt ri, en lka a morgunlagi (bltt) fr og me mars til og me september.

Taka m eftir v a hltt var janar, aldrei miki frost, en frost er heldur meira febrar, en ekki samfellt. kemur aftur hlkukafli og fr hiti 12,5 stig um mijan dag ann 13. mars. Miki frost geri fyrstu dagana ma, st ekki lengi og hlir dagar fara a sjst. Nokkrir kaldir morgnar komuseint gst og lka var kalt daginn um tma um og upp r mijum september.

Sveinn var miki feralgum haustin og vantar miki mlingarnar, en egar r byrjuu aftur var ori nokku kalt, og mesta frost rsins mldist san afangadagskvld, -15 stig.

Loftvog Sveins var illa kvru, snir breytingar fr degi til dags vel, en erfitt er a vita hver raunveruleg mealtl ea tgildi eru. Lgst st lofvog hans 1805 942,8 hPa ann 17. janar og hst ann 1047,1 hPa ann 14. nvember. Honum finnst sari talan venjulegri en s fyrri og getur ess a essi mikli rstingur hafi ekki stai lengi.

Hann getur um nturfrost bi 29. og 30. ma (rtt fyrir hvtasunnu) - og san 12. jn lka. Aftur geri nturfrost 27. gst og spilltist grnmeti grum. Dagsetningar essar teljast varla mjg venjulegar Kotmla.

Jklaflu getur hann um ann 9. oktber - kannski a hafi gert hlaup einhverja jkul Mrdals- ea Vatnajkuls. a vekur athygli hversu oft geri rumuveur Fljtshlinni essu ri - en reyndar eru rumuveur algengari essum landshluta en vast hvar annars staar.

tarlegustuagengilegu lsingu tarfari rsins er a finna Brandstaaannl (blasutl prentari tgfu svigum):

Sama gviri, nokkru stugra, hlst janar; vatnsfll au og hlf jr. Vermenn fru Blndu u og Svnavatn var ei htt a fara. Var oft jrna rii til kirkju yfir r og langa lei. Me febrar lagi vel me stilltum frostum. Var ng jr til gu. byrjun hennar kom hrarkafli. L fnn s um 3 vikur og a var allur gjafatminn, hvar haggott var, riju viku gu slbr og ltil snjkoma; til sumarmla vorvertta, stundum rosasamt vestan.

Me sumri skipti um til landnyrings me frosti og kulda, snjlaust utan [kngs-] bnadaginn. 12. ma til 14. ma mikil rigning, grri fljtt. Mjg okusamt sla ma og mesta strrigning hvtasunnu 2. jn. Runnu va skriur til skemmda og r upp engjar. ar eftir kuldi og hret smu viku og anna sar. Fr 13. jn til slttar miki g t og grasvxtur hvers kyns jru. Hann byrjaist 12. viku sumar. Fengust urrkar og besta tufall san 1797. Me 17. viku [kringum 10. gst] byrjai urrkakafli og strrignt. Var ei urrka um 2 vikur. ar eftir g heyskapart. 11. sept. enn ein strrigning og gott eftir.

Um rttir, 19. sept. mikil noranhr. Tk fljtt upp aftur ann snj. Hausti allt usamt, en oft rigning, einkum Mikaelsmessu [29. september]. Uru allar smr n snjleysingar frar, lak og streymdi nlega hverju hsi. Sunnudaginn fyrir jlafstu [24. nvember] gjri anna vatnsfl. Kom rigningin ofan lognfnn, svo lkir og smrurureiar, svo enginn mundi slkan vxt hausttma. anga (s49) a var sumarveur og r va mjlkaar hverjum degi. Fimmtudaginn eftir [28.] lagi a snj og hrku. jlafstu gjru blotar rr jarskarpt. afangadaginn var mikil frostgrimmd og. 21. des. strhr noran. Lti var f gefi fyrir nr, ar vel var beitt. (s50)

Ber ekki illa saman vi atburi mlingum Sveins Kotmla. En ltum fleiri heimildir. Geir Vdaln biskup segir nokku fr tinni fjrum brfum - (a sasta sem hr er vitna til er fr 1806). Geir bj um essar mundir Lambastum lftanesi.

Lambastum 19-3 1805 (Geir Vdaln biskup): Hausti (1804) var v heila gott, nokku stormasamt, sem veturinn san svo gur, a enginn man hans lka. S fyrra (1804), sem var besti vetur, m heita harur hj essum. Frostleysur, hgur vestaneyr og sunnangolur hafa veri vort veurlag. Einstaka sinnum hafa (s37) komi noranveur, en mt venju frostltil ea alls frostlaus, og til frekara merkis hr um gengu t sumstaar geldar kr Rangrvalla- og rnessslu allt til jla me gjf anna ml og allt til essa hef eg s hr grn bl baldursbr og fflablkum (ea hva a n heitir ... ) ... Akureyrarskip, ... strandai fyrir Slttu norur, var mannbjrg, en hva um gssi lur, veit eg ekki. ... Fl kom hr logni essum mnui, sem gjri skaa, einkum Hafnarfiri hj Sivertsen. Gekk a upp pakkhs hans og skemmdi ar bi salt og mjl, ekki til ria. [vibt Ad. pag 2: Veurtt hefur um essa daga veri stir og rosasm, oftast frostlti]

Lambastum 4-9 1805 (Geir Vdaln biskup): ... etta yfirstandandi r hefur veri til lands eitt a skilegasta, vori einkar gott, v ein tv smhlaup telur maur ekki. Sumari eftir v, og grasvxtur s allra besti, einkum valllendi, hafa sumir fengi helmingi, sumir rijungi meiri tu en fyrra, og er hn nr allsstaar komin grn gar. San tnasltti lauk hefur hr veri rkomusamt, gir urrkar millum. ... (s48) Smu rgsku er a frtta a noran og austan, en mti hefur hr veri stakt aflaleysi, svo tmthsflk er allareiu hjarni ... (s49)

Lambastum 22-9 1805 (Geir Vdaln biskup):: San lei hefur sumari veri urrka- og rosasamt og heyskapur tengi ess vegna lukkastmiur en horfist. (s54)

Lambastum, byrja 2. pskadag 1806 [7. aprl] (Geir Vdaln biskup):: Hausti var regna- og stormasamt, svo tigangspeningur nddist srlagi. sst hr varla snjfl fyrr en me slstum.

Um tina Reyarfiri/Eskifiri austur landi segir fr Gytha Thorlacus fr gri t og gri sprettu klgari snum:

Resten af denne Vinter [1805], der ikke var streng, gik rolig hen. (s34) Sommeren 1805 var meget mild, og Haven ved Gyththaborg florerede ret til Gleede for dens omhyggelige Dyrkre. (s35)

Eins og venjulega gengur ritstjra hungurdiska illa a komast fram r smatrium texta dagbkar Jns Jnssonar Mrufelli, en sr a hann talar vel um febrar, hann hafi veri gur og stilltur, en tast i snjr - vntanlega s sami og Bjrn Brandstum segir hafa falli gubyrjun. Mars var yfri hagstur og urrkasamur. Vel heyjaist etta sumar ar nyrra. Jn segir september hafa veri yfir hfu gan og hljan fyrir utan strt felli sem geri ann 19. - tnoran strhr me mikilli snjkomu, en frostlint hafi veri. Nefnir hann og miklar rigningar og hltt veur septemberlok. Desember segir hann ri verttuharan mestallan, en jarir ngar. Bjrn minntist einnig hrina 19. september.

Bjrn Brandstum minnist skriufll um hvtasunnu. a gerir lka sra rarinn Jnsson Mla tavsum snum:

Vorleysinga kef ll,
Allnr hvtasunnu,
Skriu og vatna sk um fll
Skaa byggum unnu.

Annll Gunnlaugs Jnssonar Skuggabjrgum Deildardal Skagafiri hefur (a v er ritstjri hungurdiska best veit) ekki veri prentaur enn. lafur Jnsson hfundur ritsins Skriufll og snjfl hefur plgt gegnum annl Gunnlaugs og m ritinu lesa essa tilvitnun aan:

Annan jn kom strfelld rigning, hlupu fram skriur va noranlands, sem skemmdu bi tn og engjar Svarfaardal, helst Urum og Hreiarsstum og aftur september Brfelli og Skeii. Einna mest var skriufalli Bjarnastum Kolbeinsdal, ar hljp yfir og kringum allt tni urnefndan2. jn. Flk skaai ekki. Um Mikaelsmessuleyti hljp fram mesta skrian, sem tk Njab Hrgrdal gjrsamlega, og fri hann ofan Hrg me skepnum og fjrum manneskjum [bnda, hsfreyju og tv brn eirra] sofandi rmum snum. Um sama leyti frst fjldi fjr afrttum skriufllu, og va um land skemmdu r strkostlega.

lafur vitnar einnig annl Hallgrms djkna Jnssonar (smuleiis prentaur). ar segir um skriufll 1805:

ar a auki strskemmdust allar jarir Myrkr- og Bakkasknum af skriuhlaupum engjar eirra og bithaga, og allir nrliggjandi afrttardalir. Hrg flaut sem fjrur brekkna milli og bar leirdyngjur og hnausa allt flatlendi, svo engjar skemmdust um tma fr llum bjum dalnum, en nu sr aftur sar. Sama var tilfelli Svarvaardal, hvar tu jarir fordjrfuust, flestar strkostlega utan og innan tns Vallna- og Urakirkjusknum. Einkum Skei. Frammi Eyjafiri uru og fimm jarir fyrir smu hskatilfellum.

Er mikilvgt a annlar essir og veri lesnir af fagmnnum og san prentair annig a reyndir jarvsindamenn og arir byrjendur handritalestri (eins og ritstjri hungurdiska) urfi ekki allir a lesa r sr augu og vit vi iju.

A auki vitnar lafur Jnsson frsgn af skriufllum Njab jsagnasafninu Dulsj (tgefi 1937) - en vi ltum lesendur um a finna sgn.

Einnig er feinum erindum fjalla um Njabjarskriuna tavsum sra rarins Mla og segir svo a auki:

Datt var dali um kring
Dapurt efni naua:
Afrjettanna umbilting
Olli fjenu daua.

Skepna dregin allmrg ein,
Engum stti grium,
Marin, kramin, brotin bein,
Burt r m og skrium.

Haustrigningar, mla menn
Mrgum kmi a grandi;
Skal og af eim skeur enn
Skai Suurlandi.

Jn Hjaltaln segir tavsum snum um hausti 1805:

Haustverttan hefur g
heita mtt, en regna fl
ofan rtt lak l,
lka brtt um vindur .

etta var heildina hagsttt r. Mealhiti Stykkishlmi hefur veri tlaur 3,2 stig, 0,6 stigum ofan meallags 30 ra um r mundir. Mlingar Sveins eru notaar vi giskun - talsvert vanti inn r. Tlurnar m sj vihenginu - og tlun fyrir Reykjavkurhita lka (en aeins til gamans). ar sst a janar var mjg hlr - og jl allhlr - aallega frostin desember sem draga rshitann nokku niur.

orvaldur Thoroddsen segir engan hafs hafa gert vart vi sig ri 1805 - og vi trum v ar til anna sannast.

Loki er n umfjllun um ri 1805 - var Napleon upp sitt besta.

akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta Brandstaaannls.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Vestanttin nlgast - en hefur a lklega ekki

Eindregnar austlgar ttir hafa veri rkjandi essum mnui - og engin alvru vestantt snt sig rtt hafi anda af vestri stund og stund sustu vikuna.

w-blogg240318a

Korti hr a nean snir sp evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis mnudag (26. mars). leitar kalt loft r vestri af nokkrum unga inn Grnlandshaf og tt til okkar. Austanlofti heldur hins vegar vel mti svo r verur nokkur spenna.

Spr gera r fyrir v a megni af kalda loftinu fari til suausturs n ess a komast nokkru sinni hinga, en aftur mti er alveg mgulegt a hluti ess ni a troa sr inn landi suvestanvert afarantt rijudags. a stendur reyndar svo glggt a spennings gtir meal eirra sem kafast fylgjast me veri.

undan skilunum er landsynningshvassviri - vonandi ekki miki meira en a - me rigningarslagviri og hugsanlegum leiindum heiavegum og vi fjll. eftir skilunum er hgur vindur og snjkoma ea slydda. N gti svo fari a skilin taki upp v a hreyfast fram og til baka um stund - ur en au hrfa svo aftur haf t. Alltaf dlti srkennilegt - varla s hgt a kalla mjg vanalegt.


Af rinu 1881

Reynum vi hi frga r 1881. Ritstjri hungurdiska hefur ur rita langt ml um veri frostaveturinn mikla 1880 til 1881 og verur a ekki endurteki hr a marki. Hins vegar verur fjalla um afgang rsins sem reyndar telst ekki hafa veri slmur mia vi a sem undan var gengi - og a sem eftir kom. Vori og sumri 1881 er oft rugla saman vi 1882. Vonandi tekst a sl eitthva ann misskilning.

Eins og venjulega fylgir yfirlit me tlum rsins vihengi essa pistils. beinum tilvitnunum hr a nean er stafsetningu oftast viki vi til ntmahttar - en oralagi ekki breytt. Fein kunnugleg or sna sig en eru flest auskilin.

Veturinn 1880 til 1881 er s langkaldasti sem vita er um fr upphafi samfelldra mlinga hr landi. Stykkishlmi er desember 1880 kaldasti desember sem vita er um, febrar 1881 er kaldastur allra febrarmnaa og mars langkaldastur allra marsmnaa. Janar 1918 var kaldari en janar 1881, en arir mnuir vetrarins 1917 til 1918 eru ekki hlfdrttingar vi smu mnui 1880 til 1881.

Vi sjvarsuna suvestanlands voru frostin ekki alveg jafnmikil og annars staar. Reykjavk virist t.d. hafa veri kaldara febrar og mars 1866 heldur en 1881 og fleiri febrarmnuir finnast sem voru kaldari Reykjavk heldur en 1881. Sama m segja um Vestmannaeyjar.

September var eini mnuur rsins sem m teljast hlr, hiti oktber og nvember var rtt rmu meallagi ranna 1931 til 2010 og aprl, ma og desember rtt undir. Arir mnuir teljast kaldir. Reyndar var a svo a aprl og ma var hiti nokku ofan meallags suvestanlands, en undir v um landi noraustanvert. Hsti hiti rsins mldist Valjfssta Fljtsdal, 21,5 stig ann 18. jn og um svipa leyti Bergstum Svartrdal Hnavatnssslu. Hiti komst einnig 20 stig Grmsstum Fjllum ann 3. september.

Mesta frost rsins mldist Siglufiri ann 21. mars, -36,2 stig, a mesta sem vita er um marsmnui hr landi. ann 1. aprl mldist frosti sama sta -30,2 stig, a mesta sem mlst hefur landinu aprlmnui. Eins og gengur eru kvein vafaatrii kringum essi Siglufjararmet - og smuleiis er a gilegt a engar mlingar voru gerar mars 1881 stvum sem eiga flest lgmarkshitamet landsins. Formlegar mlingar ekki hafnar Akureyri, og mlingar mars vantar alveg innan r Eyjafiri essum marsmnui, voru gerar til febrarloka Saurb og fr og me aprl Hrsum. Athuganir Grmsstum Fjllum hfust ekki fyrr en gst og ekkert var opinberlega mlt ingeyjarsslum - en opinberar mlingar nefna -40 stig. Kvikasilfur frs hins vegar vi -39 annig a erfitt er a samykkja slkar tlur rttar kunni a vera.

Vi ltum hr fylgja brot r gmlum skrifum ritstjra hungurdiska um hitamla Siglufiri.

Siglufiri var enginn lgmarksmlir, venjulegum mli fr hiti niur -36,2C kl. 9 og 22 ann 21. mars 1881 (-36,0C lesnar, -0,2C leirtting). Tveimur dgum ur hafi veri skipt um hitamli. Eldri mlir var kvaraur eftir Raumur-stiga og athugasemd sem fylgir 26. og 27. janar sama r kemur fram a hann ni ekki near en -27R (-33,8C) sem mldust bum athugunartmum ba daga. Er s tala tilfr lista a athugunarmaur telji a frosti hafi veri 2R meira ea -36,2C (26. og 27. var Frost vistnok 2 mere end anfrt, en Thermom. maaler ikke mere end 27R).

Tvr grur eru auvita giskun, en fst leirtting R-mlisins var -0,4R og telst frosti v a minnsta kosti -34,3C. Athugunarmaur ltur ess og geti essa daga a frost hafi veri 32R til 35R inn til landsins (Samtidigt skal Frost have vret lengere inde i Landet 32 35R), -32R jafngilda -40C og -35R eru -43,8C. Mlingar Siglufiri stu aeins skamma hr etta sinn, ea fr gst 1880 til desember 1881, og er ekki alveg vst a skli hafi veri nota annig a tlurnar gtu veri heldur lgar af eim skum.

Sunnanlands frttist lgst af -28,5 stigum sem sra Valdimar Briem las af mli Hrepphlum ann 22. Frosti fr mest -23,0 stig Reykjavk.

Leit a hljum dgum rsins Reykjavk og Stykkishlmi skilai engu, en listi yfir kalda daga er auvita srlega langur, Reykjavkurlistanum eru 25 dagar (8 janar, 1 febrar, 10 mars, 2 jn, 1 jl, 2 gst og einn oktber) og 22 sinnum var lgmarkshiti Reykjavk -14 stig ea lgri. Stykkishlmi voru kldu dagarnir 51.

ri var mjg urrt um landi noran, vestan, og suvestanvert - rsrkoma Stykkishlmi mldist ekki nema 380 mm, s minnsta sem ar hefur mlst og fyrstu tta mnuina ekki nema 135 mm samtals. urrkur af essu tagi vri hyggjuefni n tmum - af msum stum. Snjltt var lengst af rtt fyrir kuldana - vegna rkomuleysis. Miki hrarveur geri va vestanlands byrjun marsmnaar me miklu afenni bjum.

Eins og ur sagi m finna nnari veurlsingu fyrstu rj mnuina eldri grein ritstjra hungurdiska.

Janar: venjulegir kuldar, hlku br fyrir fyrstu vikuna.

Verst var veri undir lok mnaarins, svokallaur Phnixbylur egar pstskipi Phnix frst undan Skgarnesi Snfellsnesi. Grarlegt tjn var verinu, mest Vestfjrum. N timburkirkja fauk Npi Drafiri og kirkjan Sndum frist til. Tugir bta, strir og smir, fuku naustum og hjallar og vindmyllur brotnuu. Tuttugu og sex btar brotnuu vi safjarardjp. Va komust menn ekki peningshs nokkra daga. Sand reif upp og grassvrur flettist af jru ar sem jr st upp r klaka. Tni Npi var fyrir miklu tjni af ml og grjti. Kona var ti vi Hrlfsstai Blnduhl. Skip fr Hnfsdal me sex mnnum frst (dagsetning ess viss). Strtjn var af sandfoki Rangrvllum.

etta veur sst illa bandarsku endurgreiningunni - i sem fletti henni sji ar eitthva allt anna en raunveruleikann. a reyndar vi fleira ennan vetur - svo ekki s tala um rin undan.

Febrar: venju kalt og urrt lengst af. hlnai um stund um . 20. og geri miki fl Reykjavk svo ekki var fari um hluta mibjarins nema btum. Bleytan fraus san illa.

Vi skulum lta brf r Skaftafellssslu dagsett 24. febrar (vi lok febrarhlkukaflans) og birtist jlfi ann 2. aprl:

Tarfar hefir veri san me jlafstu mjg strfengt, mist minnilegir stormar af msum ttum, ea hflegar frosthrkur. Snjkomur hafa aftur mti veri fremur litlar, enda hefir ess lti gtt, tt snj hafi drifi, v stormarnir hafa jafnharan feykt honum, byljir v veri mjg tir og stundum dgrum saman.

Vi sleppum ar til sar frttum af illviri desember, en san heldur brfi fram:

Anna veur kom hr, og sem einnig m heita minnilegt, einkum a frosthrkunni, er v fylgdi, a var bylur af norri hinn 28. og 29. janar me miklum fannburi og frosti 1618R. Nstu daga undan ea hinn 26. og 27. hafi veri hgt veur en frosti 1922R. Frosti er mia vi lftaveri, sem er suurundir sj, svo nrri m geta, hve miki a muni hafa ori til fjalla. Yfir hfu hafa frostin veri lng og hr me litlu millibili allan desember og janarmnu, vikum saman 1618 frost R. tin hafi veri svo strfelld, hafa oftar veri brilegir hagar, ef eir hefu ori notair veursins vegna. Sumstaar heldur lti gefi, einkum Fljtshverfi og Su, aftur hefir veri gjaffelldara Leivallahreppi.

essum miklu stormum hefir og a vonum fylgt sandfok miki og skemmdir jrum; einkum eru brg a v Meallandi og lftaveri. ess er tilgeti a lti gagn muni vera tnum og maturtagrum nokkrum bjum t-Meallandi, og hefir sandurinn safnast svo tnin og kringum bina af eirri orsk, a Kafljt fr hinum fyrstu frostum austur r farvegi snum og fli yfir allt mrlendi milli bja, san hljp allt eina shellu og ekkert st upp r henni, nema birnir og tnbalarnir, egar n stormarnir komu og sandfoki, hafi sandur hvergi vinm sunum og safnaist v tnin kringum bina og undir gara. Sandfok etta kom einkum meaustanstormi, austan r sandgra eim, sem gengur Meallandi a austan og mestu spillir, og ni a n t yfir allt Mealland og lftaver og tk annig hndum saman vi sandfoki a utan r Bolhraunum og af Mrdalssandi. lftaveri fyrir sunnan Landbrots hefir teki nokkrar skemmdir af essum sandi. Me vorgrri koma fyrst algjrlega ljs r skemmdir sem ori hafa.

Hafs kom hr um mnaamtin (janar og febrar), fyrst hrafl nokkurt, en san hella mikil, svo a ekki sst til sjvar t yfir af kampinum, hefir hn v eflaust n t 3040 fama dpi. Hella essi var hr aeins rma viku, og fr sinn a heita allur strauminn afarantt hins 14. .m. Engin hpp komu hr me s essum, en sst hafa 23 bjarndr (raukinnar) 1 Npsstaaskgi, 2. svonefndum Brunasandi, austast Sunni, og hi 3. jafnvel Landbroti milli Arnardranga og Gamlabjar. Austan r Suursveit hefir s fregn borist, a sinn hafi flutt me sr tvo hvali (slttbaka), hafi annar eirra nst og veri 90 l., en hinn ekki nema a litlu leyti. Einnig er tala um bjarndr fyrir austan sand. N hefir blu bati stai rma viku og jr vast uppkomin, hn s sug a vonum.

Mars: Kaldasti mnuur sem mldur hefur veri slandi. rtt fyrir kuldana voru talsverir umhleypingar og illviri mikil. Eftirminnilegur hrarbylur snemma mnuinum.

Noranfari birti ann 30. aprl frttapistil af Suurnesjum - ar er sitthva frlegt um tina (hr ltillega stytt):

ri byrjai me hagstri hlku, og st svo framyfir rettnda a tigangsfnaur hafi fjrubeit ga, og hresstist miki en svo byrjuu aftur frosthrkurnar . 11. janar og fru r v vaxandi me miklum gaddi, hrmfalli og noranveri; anga til hafi mikill afli fengist lir af orski. ann 25, ( Plsmessu) var mjg mikill gaddur tk frostgrimmdin yfir dagana 28.-29. og 30., voru lagar allar vkur me sjnum, og allar fjrur aktarsjkum og shrnnum, og af v a strstreymt var, gjri sunnudagsnttina . 30. afar miki sjvarfl me mesta noranveri sem menn muna a komi hafi langan tma, gekk sjr upp tn va Gari helst fyrir innan Skaga, og sumstaar upp a bjum, kastai upp venjulega mikilli gengd af ufsa og karfa me shroanum; eru a f dmi, a essi ufsi var tndur bjum svo hundruum og sundum skipti, upp tnumog kringum bi, og var af essu mikil bjrg, fr n um a leggja sjinn, me v lka a strar shellur brust a landi, a ofan og innan, var n gengi yfir Stakksfjr (fyrir utan Keflavk) og inn a Keilisnesi Vatnsleysustrnd, og hefi gekki lesi a slkt hafi vi bori san ri 1699. Sjfuglar fundust dauir me sjnum og sumstaar lifandi frosnir niur snum. Hafi essu kasti veri rii yfir Hvalfjr, og lka r Reykjavk gengi upp Kjalnes, og aan upp Akranes. Frost mun hafa stigi 1820.

ann 14. febrar gekk af noranttinni til tsuurs me snjkomu. leystist allur s fr landi, allt fr Skaga inn a Hlmsbergi,og um morguninn sst enginn sreki, heldur auur sjr, og tti furu gegna eftir slk hafk sem orin voru. Allt til essa hfu menn fr Keflavk og Njarvkum veri a ganga sinn inn Vatnsleysustrnd, a glfrafr vri. Kyndilmessudaginn [2. febrar] lgu 3 menn sta fr Bergvk Leiru og tluu til Reykjavkur, stefndu eir Brunnastaatanga, en ar hafi s losna fr landi og komust mennirnir lfshska, fll einn af eim sj og drukknai egar, ...

Nttina ess 7. [mars?] rak shelluna me austantt a landi hr svo hafk uru eins og ur, sem ekki s t yfir, og er n semstendur bjargarlaust fyrir skepnur bi me sj og landi og ltur eigi t fyrir anna en hr hrepp veri mesti skepnufellir, ef ekki kemur brur hati. San g reit yur seinast m segja a smu hrkur hafi haldist vi, ekki me sama gaddi eins og orranum, en meiri snjkoma og tara hrarveur llum ttum; ess vegna hafa sjgftir veri mjg stirar. Fiskur veri ngur fyrir, nlega var vart vi lonuhlaup Hfnum og fiskaist mta vel nokkra daga, ...

Hafs mikill hafi komi fyrir austurlandinu, svo ekki sst t yfir, og komst t undir Eyrarbakka, en st ekki lengi vi. hafsnum eystra, hfu komi land 2 bjarndr au voru 6 unnin seinast egar frttist.

jlfur birti brf r rnessslu dagsett 23. aprl ann 4. jn. ar segir fr bylnum 5. mars:

Fyrri hluta gunnar gjri u vi og vi, en migu harnai aftur, og a svo sngglega a upp r blvirishlku rak ofsabyl me frostgrimmdog fjkburi svo a segja svipstundu. Fnaur var haga vast, v etta var um mijan dag (5. mars) var margur naumt fyrir a n skepnum heim a hsum; hrakti f va og fengu margir strskaa. Mest kva a v um Biskupstungur og utanveranHrunamannahrepp, v ar var veri harast. Fr einum b tapaist um 100 fjr Brar. Fr rum b tpuust 30 smu . Fr einum b Laugardal tpuust 40 s nokkurn. Margir missa kringum 20 enn margir nokku minna. mijan einmnu kom bati og hefir san veri bestat; svo veturinn vri harur endai hann vel.

Hr a nean er kort (riss) r ritger ritstjra hungurdiska um frostaveturinn mikla. Snir a veri a morgni 5. mars. Lgardragi snarpa sem liggur um landi hafi gert a nokkra daga og eitthva sveiflast fram og til baka - en noraustanttin smm saman styrkst a afli. Sunnan dragsins var hlka, en frostofsi noran ess. Allt bendir til ess a suvestantt hafi veri hloftunum. Sdegis ann 5. hrfai sunnanttin loks alveg suur af landinu.

w-1881-03-05i

Aprl: Hagsttt tarfar. Fyrsti dagur mnaarins var mjg kaldur, en san geri hgar hlkur. Stakir kaldir dagar komu hafssvunum.

Fri Akureyri segir fr batnandi t ann 8. aprl - og svo enn ann 18.

Vertta er hr mildari essa viku. sunnudaginn [3.] var tt og seig snjrinn miki; gr var allg hlka. Mun n egar komin upp jr hr Eyjafiri og einnig snjlttari sveitum ingeyjarsslu.

[18.]Vertta var alla nstlinaviku hin blastaog hagstasta, og hefir snjinn mjg teki; sinn hefir leyst sundur t fjararmynninu og hafsinner t: fyrir var reki til hafs, en lagsinn situr enn firinum, enda var hann orinn kaflegaykkur.

ann 18. ma birti Noranfari brf r Axarfiri dagsett 12. aprl:

Fr 15. janar .. og til 23. s.m. voru hr fjarska frost, 25 til 30 stig, en nttina hins 30. s.m. dyngdi hr niur grynni af fnn, svo ekki var komist um jrina, en daginn eftir hvessti og reif snjinn svo a g jr kom hr upp. Dagana kringum gukomuna blotai og kom upp g jr, en brum breyttist veri aftur smu brunana, en samt hlst snpin til 5. mars, dreif enn niur mikla fnn, a v bnu blotai dlti en frysti brum aftur, svo llu hleypti gadd og jarbnn til hins 6. aprl, en san hefir hver dagurinn veri rum blari og betri og hnjtum a skjta af nju upp svo a hr firinum er n ori hlfautt og margir sem ekkert gefa, enda var hr orin mesta rng af heyleysi. Ekkert rt er hafsnum, sem legi hefir hr vi land san jlafstu.

jlfur segir ann 9. ma fyrst fr aprlverinu Reykjavk en san koma almennar frttir var a:

egar me byrjun essa mnaar skipti algjrlega um verttufari og m svo segja, a essum mnui hafi veri venjulega hl og hagst t bi sj og landi. Nstum allan mnuinn hefir vindur veri vi austur-landnorur stundum me talsverri rigningu. Oftasthefir veri logn ea hg gola. Stku sinnum hefir veur veri hvasst landsunnan kafla r degi t. a. m. 13., 28., nokkra daga hg vestangola me nokkru brimi ...

Innlendar frttir og skipakoma. San 23. f.m. hefir tinveri hin skilegasta hr Suurlandi, tn eru farin a grnka. Fyrir noran kom a snnu batinn sama tma sem hr og vestra, en ar voru meiri snjar, og urfti v lengri tma til a jr kmi upp, er a von manna, a ekki veri teljandi, hva ar af skepnum, eftir v sem horfist, mun Skagafjrurinn ekki sleppa fyrir talsverum skepnumissi, einkum hrossa. Sagt er a hafsinn liggi alveg fr Hornstrndum vestra a Langanesi nyrra, og talsvert ofan me Austfjrum og svo mikill, a allir firir eru fullir og sst ekki t yfir af hfjllum. Fjldi af bjarndrum er sagt a fylgi snum, og hkarl er sumstaar veiddur upp um hann, og var fyrir skemmstu fari me marga hesta t 50 fama djp til a skja hkarla, sem veist hfu.

Ma: Fremur hagst t. Kuldakast geri noranlands um mijan mnu me nokkru frosti.

Nokkrir vatnavextir uru vorhlkunum. Fri birti 30. jl frtt r rsnesingi eftir brfi jn. ar segir meal annars:

Me aprlmnui skipti um og geri einn hinn hagstasta bata, sem hugsast kunni. Um pskana [pskadagur var 17. aprl] komu kaupfrin Stykkishlm og var annig btt r rfinni fyrir menn og skepnur. Mamnuur var mjg kaldur ... og tn kalin til skemmda. ... ann 10. ma gjri hr vestra strfl og fllu skriur og spilltu jrum. Mest kva a skriu eirri, sem fll a Fjararhorni Helgafellssveit. Hn tk af heygar og fjs, drap 2 nautgripi, tk me sr vegg undan bastofunni og eyilagi tni a mestu. Vi sjlft l, a manntjn yri, og a meira enn minna, v feramenn voru veurfastir bnum.

Jn: Kld, en ekki hagst t.

Jl: fallaltil t og fremur hagst.N kom ljs a tn voru illa farin eftir bi frost, kal og litla rkomu. Fri segir fr 28. jl:

Grasspretta hefir essu sumri mjg brugist hr noranlands, einkum eru urrlend tn afarilla sprottin, en tn au, er vatni var veitt , og fliengi hefir sprotti smilega. Grasbresturinn er elileg afleiing ess, a sumari hefir allt a essu veri mjg kalt; einnig mun grasmakur, sem venju fremur hefir bori miki , mjg hafa spillt grasvextinum.

gst: Fremur hagst t en heldur kld, stundum mjg kalt vi norurstrndina.

safold lsir t stuttaralega ann 25. gst:

A noran og austan frttist, a af tnum hafi fengist fr rijungi til helmings tu minna en fyrra. ... Afli hr sunnanlands er ltill sem enginn, enda eru allir nnum kafnir vi heyskap, sem sumstaar reynist harla ltilfjrlegur, og heldur verri, en til sveita. Tarfar hefir veri urrt yfir hfu, en heldur kalt.

jlfur tekur sama streng ann 7. september:

Ekki er um anna tala enn heyleysi, bi nr og fjr, og engar nlundur heyrust n me pstunum, sem eru nkomnir a vestan og noran, nema hva vestanpstur segir hafsinn nlgt strndum vestra ekki lengra burtu en 60 fama dpi, en n br til sunnanttar me deyfu me hfudeginum og hefir hr veri hvassviri nokkra daga, og mun a reka hann fr, enda eru hlindi n verinu meiri enn hefir veri og tn eru a grnka sem ast. N er bi a selja hi stra skip, sem rak land Hfnunum syra, nlgt rshfn; er a efa hi strsta skip sem sst hefir hr landi; sagt er a a s 47 fama langt og 7 fama breitt, rmastra og me rem ilfrum.

Taki srstaklega eftir v a blai segir a tn su a grnka - og a er 7. september. Engar rkomumlingar voru gerar Reykjavk etta sumar en vestur Stykkishlmi var aeins einn dagur samtals jl og gst egar rkoman mldist 1 mm ea meira. Einhverrar rkomu var vart 19 daga Stykkishlmi essa mnui, en ekki nema 7 Reykjavk. standi var vi skrra Eyrarbakka. frttinni er einnig minnst skipi mikla og mannlausa sem rak Hfnum og frgt er.

September: Hltt veri og t hagst, nokku rkomusamt, einkum sari hluta mnaarins. Eins og ur sagi var september eini hli mnuur rsins. Fstudaginn 16. september geri storm af landsuri og var afspyrnurok um nttina eins og jlfur orar a ann 18. hlekktist skipi sundunum Reykjavk og einnig var happ Borgarnesi:

Smu ntt tk vruskip kaupmanns Jn Johnsens Borgarnesi a reka ar hfninni, og lt skipherrann hggva mstrin r skipinu, og rak a samt taf hfninni og stanmdist sandeyrum vestanvert vi nesi; laskaist skrokkur skipsins ekkert og vrurnar, sem v voru, skemmdustekki, en a var hlffermt af msum vrum, v skipi var fyrir 4 dgum komi fr Bergen, hlai nausynjum.

Noranfari segir 26. oktber fr v a btur r Hrsey hafi farist Eyjafiri afarantt ess 29. september suvestanstrviri og me honum 7 menn. Smu ntt drukknai normaur sem var vi sldveiar svipuum slum.

En sprettan hafi veri rr var heyskapart g eins og segir brfi r rsnesingi Snfellsnesi 10. september og birt var Fra 15. oktber:

Heyskapartin, sem n er a enda, hefir veri hr um sveitir ein hin hagstasta, urrvirasm og hvassviraltil; heilsufar manna hefir einnig veri hi besta og essar tvr greinir hins daglega braus, hagst vertt" og g heilsa, hafa stutt mjg a v, a heyafli verur a jafnaartali a theyjum til nlgt meallagi. Allstaar ar, sem slgjur hafa ori notaar til fjalllenda, hefir heyjast vel; aftur mti er heyafli ar mjg ltill, sem valllendi og urrlendar mrar hefir ori a ganga. Tn og engjar hafa hvarvetna brugist, og af eim fengist aeins fr fjra hluta til helmings vi mealr.

brfi r Eyjafiri sem birtist jlfi 18. oktber og dagsett er 26. september segir:

San um hfudag (29. gst) hefir hr noranlands mtt heita ndvegist. Nting hefir allstaar veri hin besta hr nyrra sem annarstaar. Tur eru litlar; tla g a mealtals muni tur eigi vera einum rijungi minni enn mealri. Allar harbalajarir, einkum snjlttum sveitum, eru hinar aumustu, og m svo kalla, sem nokkrum bjum, t.d. fremst Eyjafiriog hinga og anga hafi nlega enginn theyskapur ori sumar, og allt harvelli hefir brugist meira ea minna. Makur og kal og urrkur eru orsakirnar til essa. Aftur hefir mrlendi sprotti, sumt meallagi, sumt allvel, en flest lakara meallagi. Heiarmrlendi hefir flestum stum veri gu lagi og sumstaar gtt. Alt etta bendir til hins sama, a kuldi og urrkur, auk maksins og kalsins, eru tilefnin til grasbrestsins.

Oktber: rleg rkomut vestanlands framan af, en san hgari t og hagst.

Enn eitt kaupskipi lenti vandrum afarantt 1. oktber. Noranfari segir fr v 26. oktber:

Afarantt hins 1. oktber sastliinn sleit upp kaupskip suvestanveri, er l Hofsshfn Skagafiri og tilheyri verslun kaupmanns L. Popps Hofss og Grafarsi; til allrar hamingju var bi a flytja r v allar tlendu vrurnar en a eins komnar a nokkrar tunnur af kjti og tluvert af saltfiski 12. . m. var haldi uppbo strandi essu, skipskrokkurinn me mstrunum seldist fyrir 600 kr.

Noranfara 12. janar 1882 er brf fr Patreksfiri dagsett 31. oktber:

Um hfudag skipti um tarfari, komu sfeldar rigningar og stormar miklir af suri, einkum er lei hausti, og uru rigningarnar einnig strfelldari. Hlfum mnui fyrir vetur fll hr um allt tluverur snjr, en hann tk upp viku siar. Sanhefirveri hi mesta blviri, logn og hreinviri, mist lti ea ekkert frost og aftur talsverur hiti.

Nvember: Nokkur noranskot, en au voru ekki mjg kld.

Tinni nyrra er lst Fra ann 19. nvember:

Haustvertta var hr hin skilegasta; snjr enn eigi falli til muna, og frost sjaldan veri miki ea langvarandi; saufhefir v enn eigi veri gefi svo teljanda s.

Og jlfur segir m.a. um nvembertina Reykjavk (24.12):

Veurttan essum mnui hefir veri a miklum mun betri en sama mnui umlii r, en hefir eins og veri stormasm og stug (einkum sari hlutinn). ... Snjr hefir svo a kalla enginn falli hr bnum.

Desember: Fremur rleg t, einkum eftir .10. Mikil rkoma austanlands.

Fri segir fr tinni fyrir noran pistli 10. janar 1882:

Veturinn fram anri hefir mtt heita mildur hr um sveitir; frost veru eigi mikil og oftast hefir veri snjlti Eyjafiri; miklu meiri hefir snjrinn veri austur ingeyjarsslu; en vestur Skagafiri hefir hann veri minni enn hr.

ann 23. febrar birtist Noranfara brf dagsett 10. janar Seyisfiri, ar segir m.a.:

Allt fram a nri var hr enginn eiginlegur vetur, jr nlega alltaf marau ea v sem nst, og mjg sjaldan frost a nokkrum mun. Hinsvegar hefir veurtt stugt san haust, veri kaflega stillt og umhleypingasm. Heybirgir almennings eftirsumari uru yfir hfu me langminnsta mti; einkum var haust og sumar almenn umkvrtun um allt Austurland um hrmulega ltinn tuafla, endavar alveg vanalega mrgum nautgripum vsvegar a sltra hr Seyisfiri. Vandri me theyskapinn voru ekki nrri v eins almenn. Verst gekk hann Upphrai og til fjara, miklu betur thrai og sumum norurfjrunum. Hefir merkilega vel vilja til, a svo einstaklega vgur vetur eins og essi hefir veri fram a ramtum, skyldi koma eftir slkt bgindasumar og etta sasta.

brfi r Eyjafiri sem birtist jlfi 21. febrar 1882 kemur lka fram a snjyngsli hafi veri noraustanlands desember:

Hlst hin sama veurbla til 25. nvember; en geri hr mikla bleytuhr austan. Alla jlafstuna hefir veri umhleypingasamt,mist snja eur blota. Veurstaan hefir nlega einlgt veri austlg, fr landnorri til landsuurs, sem oftastme fjki, en sjaldan vestlg, og oftastme vindi. Me austlgri tt er snjkoma og annars ll rkoma mikil ingeyjaringi, minni Eyjafiri, en talsver framfirinum t a Hrg, en mjg ltil eur engin Skagafiri og Hnaingi; aftur er ar verri vestlga ttin en hr og einkum norar. Hr Eyjafiri var v sumstaar jarlti eur alveg jarlaust 7 vikur af vetri, og fyrr ingeyjaringi; en vestursslunum hefir einlgt veri hin besta t og nlega snjlaust enn . Heybjrg manna hr um sveitir tla g vast hvar gu lagi. they reynast rgangssm, sem og von er, bi sakir sinu og jarskafa, v sneggjan var svo mikil sumar.

jlfur segir fr v 16. janar 1882 a sustu tvo daga rsins hafi veri fagurt veur Reykjavk og vindur hgur af austri.

Fra 27. janar 1882 er frlegur og harlasvartsnn pistill sem ber yfirskriftina Eyileggingin Skaftafellssslu og er r brfi fr frimanni, er ar fr um nstlii sumar.

Illa lst mr Skaftafellssslu a flestu leyti, og a hygg g, a engum mennskum krafti s unnt a stemma stigu fyrir landrofi jkla og jkulvatna ar; a v myndi enda reka fyrir doktor Grmi Thomsen, tt hann s ef til vill kraftaskld, a landvttir ar eru enn rammar og fast vi hinni nju kynsl. San g fr sast um Skaptafellsslu, fyrir rmum10 rum, hafa essi landspjllori: Fyrst Hafursraurarnir Vestur-Mrdal; eir n n alla lei fr Steigarhlsi aaustan og nlega vestur til Pturseyjar, og fr fjalli til fjru a kalla m; liggja annig allir lglendisbirnir vi sjinn fyrir gangi rinnar, enda mun ess ekki langt a ba, a eyrar hennarfrist gjrsamlega a sj fram, lkt og Slheimasandur.

aan fr austur eftir eru landrof eigi teljandi fyrri enn Meallandi, Landbroti og Su; eyist einkum suaustur jaarinn sveitum essum af grjti og sandfoki vetrum suaustanverum, sem ar koma mjg kf. g s grjtrst me fram llu hrauninu, er runni hefir fram austan megin Su, og sagi fylgdarmaurinn mr, arst essi hefi ll komi einu veri, og er afarlangur vegur af sndunum upp a hrauninu; en svo vkur vi, a allt grjti rennur eftir sum a slttlendinu. ar nst eru engjaspjll rfum allt austur fyrir Inglfshfa af vldum Skeiarr, og n annig n ori saman Skeiarrsandur og Breiumerkursandur rttfyrir austan hfann. M annig telja einn sand fr Hfabrekku og austur undir Hornafjr.

Suursveit eru og mikil engjaspjll, bi slttlendinu austan fram vi Breiumerkursand, ar sem Fellshverfi var fyrir skemmstu,og svo austanverum Steinasandi, sem er miri sveit, og spillir hann einkum engjum Klfafellsmanna, og er r eru eyddar, Klfafellstaar. Hornafjararfljt, Heinabergsvtn og Kolgrma gera og mikinn usla og til g vst er fram la stundir, a allarMrar takist af, og verur engin sveit skemmd allri Skaftafellssslu, nema Skaptrtungur og Nes Hornafiri.Mun etta ykja ljt lsing, en hn er v miursnn.

Lkur hr umfjllun um veur og tarfar rsins 1881.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Stuttar frttir af bla blettinum

Spurt hefur veri um lan bla blettsins, en a nafn fengu eitt sinn neikv sjvarhitavik Norur-Atlantshafi. au uru mjg berandi eftir veturinn 2013 til 2014 og bttu enn sig nsta vetur ar eftir en hafa san aallega veri hgfara undanhaldi. Sastlii haust mtti heita a au vru horfin. a var ur en vindar vetrarins fru a blanda upp eim sj sem hlnai a sumarlagi og v sem undir l, leifunum af neikva vikinu.

vetur hafa lengst af rkt vg neikv vik svinu fyrir sunnan og suvestan land, svipa og sj m kortinu hr a nean. etta er reyndar sp um sjvarhitavik nstu viku, en ekki mun muna miklu eim og raunveruleikanum hva sjvarhita varar.

w-blogg230318a

Blu litirnir sna neikv vik, s ljsasti reyndar svo vg a varla er a telja, bilinu -0,2 til -1,0 stig. Strri neikv vik en -1,0 er aeins a finna rlitlu svi nrri 58 grum norur, 30 grum vestur. Norursjr er hins vegar mjg kaldur sem stendur vegna rkjandi austankulda a undanfrnu.

Einnig eru allstr, en ekki umfangsmikil, neikv vik undan Vestur-Grnlandi. Gagnagrunnur s sem notaur er til samanburar vi reikning vikanna er mjg tryggur rtt vi sjaarinn og eim svum sem venjulega eru si akin. s hefur hins vegar veri me mesta mti vi Vestur-Grnland og bast m vi neikvum vikum ar egar hann fer a brna a ri - en gtu jafna sig snemmsumars ljki brnun fyrir ann tma.

Hins vegar eru enn allstr jkv hitavik sjvaryfirbori fyrir noran land, allt til Svalbara og smuleiis um essar mundir suur og austur af Nfundnalandi. s er me allra minnsta mti austan Grnlands um essar mundir.

Frlegt verur a fylgjast me runinni vor og sumar.


Af rinu 1913

Hr er fjalla um tarfar og helstu veurviburirsins 1913. ri tti mjg umhleypingasamt og mlingar taka undir a. Srlega slarlti var Reykjavk. Mars, jn og nvember teljast kaldir - enginn mnuur hlr hiti fjgurra eirra (janar, febrar, aprl og jl) hafi veri ofan langtmamealtals. S sastnefndi var talsvert hlrri um landi noran- og austanvert heldur en suvestanlands. rsmealhiti var nrri meallagi ranna 1961 til 1990 Reykjavk og landsvsu, en ltillega nean ess Akureyri. vihengi er skr um mealhita einstakra mnaa, rkomu og fleira.

Allmargir hlir dagar komu Noraustur- og Austurlandi um sumari, mesti hiti rsins mldist 28,0 stig Mrudal 5. gst - en s mling hltur ekki n fyrir augum ritstjra hungurdiska (kontrista Reykjavk). Fjlmargar grunsamlegar hmarksmlingar eru til r Mrudal essi r. Svo virist samt sem a sl hafi ekki skini beint mlinn - frekar a veggskli hafi veri opi og einhver hlr veggur nrri v hafi n a spilla mlingu, rtt eins og vera vill grum ntmans. Veurathugunarmaur [Stefn Einarsson] segir a hiti slinni hafi veri 36 stig (algjrlega merkingarlaus tala). Eftirlitsmaur dnsku veurstofunnar var arna fer sumari 1909 og sagi fr gllum sklisins. Nsthsta tala rsins 1913 er fr Mruvllum Hrgrdal, en ar komst hiti 24,2 stig ann 19. jn. Mesta frost rsins mldist Grmstum Fjllum 2. desember -24,4 stig (sj umfjllun hr a nean).

Fein veurmet rsins standa enn. ar m helst telja lgsta loftrsting sem mlst hefur marsmnui hr landi, 934,6 hPa. athugasemd veurskrslu fyrir marsmnu 1913 segir veurathugunarmaur Akureyri [Hendrik Schith] a lgmarksmlir hans hafi snt -23,0 stiga frost afarantt ess 17. etta var ekki viurkenndur mlir - og sndi ef til vill ltillega lgar tlur, en s mlingin rtt er etta jafnmiki frost og mest hefur mlst hefur Akureyri mars fr upphafi samfelldra mlinga ar hausti 1881. Hin -23,0 stiga mlingin er fr v mars 1969. Stin Akureyri rtt missti af frostavetrinum mikla 1880 til 1881, en til eru einkamlingar fr stanum ar sem -33,0 stiga frosts er geti mars a r (trlega nrri lagi). Svo mldist -35,6 stiga frost Akureyri mars 1810.

a er athyglisvert a veurskrslu Mruvalla ( Hrgrdal) sama mnui og sama dag, ann 17. mars, segir a lgmarksmlir hafi snt -25,0 stig, en athugunarmaur [Jn orsteinsson] setur spurningarmerki vi tluna sem svo kontristi dnsku veurstofunnar breytir -19,0 stig. Sari tma mlingar sjlfvirkum veurstvum sna hins vegar svo ekki er um villst a essar tvr tlur (-23 stigin Akureyri og essi) - sem eru gilega lgri en mlingar hefbundnumathugunartmum, gtu vel veri rttar. a er t.d. alkunna a hegan hita Akureyri hgum vindi getur veri me essum htti. a snir samanburur mlinga flugvellinum og lgreglustinni mtavel.

Engir srlega hlir dagar fundust rinu Reykjavk ea Stykkishlmi, en ekki margir kaldir heldur, aeins 5 Reykjavk (16., 17. og 22. mars, 18. ma og 4. desember), en fjrir Stykkishlmi (16. mars, 17. ma og 20. og 21. oktber).

ri var mjg illvirasamt eins og ur sagi og komast 16 dagar inn stormdagalistaritstjra hungurdiska. Ekki voru nema fjrir srlega slrkir dagar rinu Reykjavk, tveir ma, auk 1. jn og 3. gst. Sastnefndi dagurinn bjargai v sem bjarga var af sumrinu suvestanlands etta r.

safold dr saman yfirlit um veurlag rsins og birti 4. febrar 1914:

ri byrjai fremur bltt, en egar lei fyrsta mnuinn komu hret og stormar af msum ttum, sem hlstfram mars, en frostalti og snjltt, og aldrei nein aftakaveur, vori fremur kalt og vindasamt. Sumari var aftur breytilegra. egar tillit er teki til alls landsins. ar sem Norlendingar og Austfiringar muna naumast ara eins blu, en Sunnlendingar naumast eins mikla urrkatog slarleysi. Olli etta Sunnlendingum ungrar hyggju t af fiskverkun sinni, og um tma var tliti afar-skyggilegt, ar sem nokkrir kaupmenn uru a borga btur fyrir a geta ekki afhent fisk sinn, sem eir hfu selt ur, rttum tma. En hjlpai eftirspurnin fiski vorum, sem alt af fer vaxandi, r fr ri, svo a kaupmenn munu a sustu naumast hafa ori fyrir tilfinnanlegu tjni, ar sem hgt var a selja fiskinn llu verkunarstigi fyrir mjg htt ver. A vsu voru ekki miklir stormar um sumari, n fram eftir haustinu hr Suurlandi, en sama veurreynd hlstyfir oktberlok, en byrja stormar, snjkoma og alls konar illviri, sem helsttil nrs sliti a heita m. Og um htarnar vera menn fyrst varir vi hafst af Vestfjrum, sem um berst upp a landi, en hverfur brtt aftur.

Janar: Mjg stormasamt, sums staar snjar sem stu stutt vi hverju sinni. Miklar rigningar Austurlandi. Fremur hltt.

Vestri .14. ( safiri):

rokinu 9. .m. fauk hlaa me 60 hestum af heyi og ak at fjrhsi Breiadal nundarfiri hj ri Sigurssyni bnda ar. Mest allt heyi tapaisten f st eftir hstftinni.

Veravti mesta hefir veri hr undantarna daga en virisvo jr er orin va au. Afarantt sunnudagsins rak vlarbtinnFreyju land hr yfir hlinni en nist fram daginn eftir alveg skemmd. fauk og geymsluhs sem O. G. Syre byggihr inn Torfnesinu sumar.

sama veri frst btur fr safiri me fimm mnnum . Frttirgreinir um a hvort a var 9. ea 10. sem bturinn frst.

ann 20. btir Vestri enn vi frttum af verinu ann 9.:

verinu 9. . m. uru allmiklir skaar af veri hr vestanlands. Meal annars fuku k af hlum Sklholtsvk og Gulaugsvk Strandasslu, og Reykhlum, Sta og Hrshli Reykhlasveit Barastrandarsslu.

Inglfur ann 14.:

Verafar var all-stugt vikuna sem lei. Annan slarhringinn mokai niur lognmjll, er hvarf san einni eyntt. Gekk svo tveim sinnum. laugardagskveldi [11.] og um nttina eftir var ofsaveur af suaustri. Skk vlarbtur Vieyjarhfn. Eimskipi Sjalfen" rak af Reykjavikurhfn upp rfiriseyjargranda, en Geir" ni v t brotnu. Smskemmdiruru nokkrum hsum.

Austri flytur ann 18. janar frttir af rigningum eystra:

Rigning hefir veri nlega hverjum degisan um ramt, svo a marautt var bygg alstaar hr Austurlandi, en fjllum uppi hefir veri frost og sett niur snj og gjrt frt me hesta yfir a fara og illfrt gangandi mnnum. Vatnavextir uru svo miklir sem mestu vorleysingum og gjru usla all-mikinn va; og skemmdir uru af rigningunum, annig, a fjrbs og heyhlur (torfhs) hrundu nokkrum bjum Hrai, og 2 kindur drpust einum b, uru undir hshruninu. Skemmdir heyjum munu hafa ori va og sumstaar tluvert miklar. Vxturinn i Lagarfljti var svo mikill, n er Vopnafjararpstur fr ar um 14. . m.. a fljti flddi langt yfirsvifferjuna,sem sett hafi veri land upp. ntt snjai lti eitt.

Lgrtta segir af veri ann 29.:

a er n mjg hltt, og hefur veri svo nr allan janarmnu. dag er rigning.

Febrar: Mjg illvirasamt, einkum S- og V-landi. Fremur hltt.

Umhleypingarnir hldu fram. Vsir segir ann 3. a meiri snjr hafi falli Reykjavk um nttina en dmi su um fyrr vetur.

Suurland segir af veri frtt ann 11. febrar:

Veurtta hefir veri afarbyljtt sastlina viku. Norankafaldsbylur fimmtudaginn [6.], frostltill . S ekki hsa milli hr Eyrum. Skf mjg saman snjinn i skafla, varekki frt um veginn rum en karlmennum einum. ... sunnudagsntt [9.] og mnudagsntt [10.] var hr afspyrnurok af suri, gekk sjr mjg land sunnudagsmorgun, svo ekki hefir um langa hrjafn htt gengi. Rofnuu sjgarar va og spuust brott laungum svum grunn niur. Voru menn naumast ttalausir hsum inni, enda fylltustkjallarar msum stum og var af tjn nokkurt. Klgarar skemmdustog til muna. Tjn a er hr hefir ori Eyrum af sjgangi essum, mun nema svo sundum krna skiptir. Til allrar hamingju var smstreymt. Htt vi a meira hefi a ori um skemmdirnaref strstreymt hefi veri.

Enn fleiri skemmdir uru essum verum. Suurland heldur fram - fyrst ann 15. febrar og san ann 22.:

[15.] Nbygghlaa fauk Gaulverjab, einnig skemmdisthlaa Kaldaarnesi, ak skemmdist framhsinu Kolviarhl. Hvt hefir stflast fram undan Kijabergi og runni eitthva t yfirFlann. Er ekki a fura henni gremjist seinlti mannanna. ... Verttan afar rosasm alla essa viku, sfeld haftt, sandbyljir, og hregg og hr, frostlaust . Hefir varla veri tkomandi fyrir ltum verinu. Var Spa tetri a a flkta milli hsa, og var hann nr kafnaur sjroki og sandbyl. Raulai hann me snu nefi: Enn Kri ur hvn, ir sjr lndin. gna bra yfir gn, Er srum strndin.

[22.]Auk ess er geti var sasta blai um skemmdiraf ofvirinu, hafa borist fregnir um a foki hafi 2 heyhlur tey Laugardal, heyhlaa Eyvk Grmsnesi, ak rauf og af bastofu Hesti smu sveit. msar minni httar skemmdirhafa ori hr eystra hsum og heyjum. Stykkishlmi rak tvr fiskisktur land og brotnuu r mjg. HeilsuhlinuVfilstumrauf veri nokkrar jrnpltur af akinu og braut 4 glugga. Lklegt er a var hafi tjn ori af veri essu, en enn hafa borist fregnir af.

Vestri (14.) birtir einnig frttir af tjnum essum verum:

Ofviri me hr ea rigningu vxl hafa gengi vi og vi undanfari og sumstaar valdi tjni, t. d. lftafiri er sagt a foki hafi tveir btar litlir og hjallur Eyrardal. Sminn hefir alt af veri a slitna ru hvoru og v oft og tumekkert samband vi Suur- ea Norurland. ... Steinunn Gubrandsdttir, kona Jns jrnsmisGumundssonar Mijanesi Reykjanesi var ti mnudag3. .m. Hafi hn fari til nsta bjar og egar hn var komin langt lei heim aftur skall hlaupsbylur svo hn fann ekki binn.

w-blogg220318-1913i

Myndin snir rstirita r Stykkishlmi fyrri hluta febrar 1913. Hver lgin ftur annarri gengur hj. S sem best sst Stykkishlmi gekk hj ann 12. Meira tjns er geti r lginni sem fr hj ann 9. - og s sem fr hj ann 6. skilar mestum rstibratta endurgreiningum og tflum ritstjra hungurdiska. Veri ann 12. vegur hins vegar yngst stormdagalista ritstjrans.

ljsar fregnir voru einnig um a ung stlka hafi um svipa leyti) ori ti lei skla.(jviljinn 22. mars).

Suurland birtir ann 1. mars brf r Fljtshl dagsett ann 10. febrar, ar segir m.a.:

San veturinn kom hefir tin veri mjg umhleypingasm. Me fyrsta mti fari a gefa fullornu f, flestir me jlafstu, og san slitin gjafat. Tvisvar hefir hr drifi niur afar mikinn snj, en Kri hefir ekki svikist um a skila honum burtu, og fylla me honum hvert gil sem til er, v stormhrynur af austri hafa veri mjg tar og snarpar. N sasta austanbylnumkfi ver svo hn stflaistog rann svo fram yfir aurana, sem er beitiland fr Teigi og Hlarenda, og uru fjrmennirnir a brjtast fram yfirvatni hestum og tk vatni oft heratopp. En a var ekki nema nokkra daga, v egar hlkan kom, hreinsaist m og fr i farveginn.

ann 20. kemur fram Vestra a verinu .12. hafi vlbtur foki og brotna Sgandafiri og ak teki af hsi Suureyri og fleiri skemmdir ori ar.

ann 17. strandai strandferaskipi Vesta Hnfsdalsskerjum (ar sem sumir vilja n byggja flugbraut). Veur var kyrrt, en svartahr var . Mannbjrg var. Vestri segir fr essu ann 18. Skipi nist sar t.

Lgrtta segir ann 19.:

Enskur sjmaur, sem veri hefur hr vi land 20 r, segir, a nnur eins strviri og strsj hafi hann aldreifengi og verakaflanum, sem n er nlega afstainn. Frttir hafa komi um mikil slys sj tlendum skipum.

En t batnai talsvert eftir illvirakaflann Lgrtta segir ann 19. a veur hafi veri gott sustu dagana og snj hafi teki upp a mestu hr syra. ann 26. btir blai vi:

Gviri stug hafa n veri um tma, hlindi eins og vori, en rigning ru hvoru.

Austri segir ann 1. mars af gri t eystra svo marautt var a heita mtti bygg bi Fjrum og Hrai.

Mars: Umhleypingasamt. Snjltt sums staar suvestanlands, en annars snjungt. Fremur kalt. Talsvert var um skipskaa og manntjn sj, en verur a ekki raki hr neinum smatrium. Btur r lafsvk frst me 10 mnnum ann 8. landsynningsillviri. Strandferaskipi Mjlnir rakst sker og strandai vi Ltur Ltrastrnd ann 14. og laskaist nokku. Aftakahr var og skyggni lti. sama veri rak fiskiskip Thorsteinssonflagsins upp ingeyri og brotnai ar.(jviljinn segir etta hafa gerst Patreksfiri) Anna skip sama flags rak upp Bldudal. einhverju essara vera rak norskt skip land Vestmannaeyjum. Miki veiarfratjn var essum illvirum fyrrihluta marsmnaar.

Srlega djp lg kom a landinu fyrstu daga marsmnaar. rstingur Reykjavk fr ann 4. niur 934,6 hPa og hefur aldrei mlst lgri marsmnui landinu.

Vsir segir fr ann 4:

Afskaplegt illvirivar ntt og helst enn. Austan grenjandi strhr og stlpa-rok Smarir slitnuu svo tugum ea hundruum skiptir. Frakknesk skta var nrri strndu Grandanum; hafi reki langa lei um hfnina, en festi botni svo a hreif. Loftyngdarmlir st svo lgt morgun, a mialdra menn muna ekki anna eins. ... Ekki arf a kva v, a Inglfur komi a ofan me pstana dag og engin kemur veurskrslan.

Inglfur er flabturinn, enginn pstur ofan r Borgarnesi me honum - og smrir sem bera ttu veurskeytin a vestan, noran og austan slitnir.

Noraustanofsaveur var Siglufiri - lklega ann 4. ea 8. og fauk ak af hsi og gluggar brotnuu tveim ea rem hsum (Norri .12).

Suurland segir fr .22. og 29.:

[22.] Vertta kld og stormasm essa viku, eins og ur, en snjkoma engin. Mesta frost er hr hefir komi vetrinum, var mnudagsmorguninn [17.], 18 stig Celsius. Snjr er mikill jru, og eyast munu hey allmjg n hr austursveitum. Fjrskaa er geti um Reynifelli Rangrvllum. Um hundra fjr hafi mist hrakist i vtnea fennt,jafnvel geti um fjrskaa var ar, en frttin ljs.

[29.]Vertta er stug og ofsafengin eins og ur, anga til n sustu dagana, blviri gr, jr orin alau hr lgsveitum. Ekki gefur sj hr fyrir brimi. Hornafjarars lokaur af sandi, komi htt sandrif ar sem sinn var ur. Nr s hefir myndast rum sta, en kunnugt enn hvort hann muni vera skipgengur.

Austra ann 26. aprl er alllng frsgn af hrakningum Svnfellinga fjrufer sem eir lgu upp 13. mars. lok frsagnar er ess geti a sama veri hafi ori ti allir sauir Svnfellinga,nokkrir tugir eirra frust. Inglfur (1. aprl) segir veri hafa veri svo miki a heimaflk hafi ekki treyst s milli bjanna Svnafelli, en eir standa saman me frra fama bili milli bjardyra. sama veri hafi og fennt f Rangrvllum.

Pskarnir voru snemma 1913, pskadagur 23. mars. Austri segir fr v a rtt ur hafi 2 frnsk fiskiskip sokki t af Fskrsfiri, en mannbjrg hafi ori.

jviljinn segir fr v 9. aprl a vitinn Brimnesi eystra hafi eyilagst nlega ofsaroki og sjgangi. Dagsetningar er ekki geti.

Um pskaleytivar vart vi hafs vi Slttu og Langanes.

Aprl: Hagst t, en rkomusm. Fremur hltt.

Vsir 6. aprl:

safiri, fstudag [4. aprl]. morgun var afarsnarpur hvirfilbylur nundarfiri, en st ekki nema augnablik. Hann reif ak af hlu, er Kristjn sgeirsson verslunarstjri tti og tk miki af heyi. Hann reif ha loft nokkra bta og mlbraut , fjldi af rum brotnuu hsum. Jarfastur, digur stlpi sviptistsundur og alt lk reiiskjlfi, sem hrum jarskjlftakipp. etta var um kl. hlf nu.

Btabrot uru veri vestur Djpi sumardaginn fyrsta, btur frst en mannbjrg var, annan bt rak upp Bolungarvk og fjrir mtorbtar brotnuu Hnfsdal. ann dag var tala um blskaparveur Reykjavk.

Norri segir frtt ann 3. ma:

Til sjvarins hafa veri miklar gftir. Hkarlaskipin bi af Eyjafiri og Siglufiri eru aflalaus. Endalaus austandrif, segja au, svo aldrei hefir veri leguveur enna hlfa mnu, sem au hafa veri ti. Til landsins hefir veri votverasamt, en meira rignt en snja bygg. Nturfrost sjaldan umlina viku og tn a byrja a grnka. vinnsla tnum mun naumast byrju sakir votvira.

jviljinn segir fr v 10. ma a seinast aprl hafi ori mikil smslit via Norausturlandi, Dimmafjallgari, Smjrvatnsheii og Fjararheii. Smuleiis milli Eskifjarar og Norfjarar og vestur Drafiri hafi nokkrir smastaurar svipst sundur ofsaveri.

Skeiarrhlaup hfst ann 6. aprl og eldgos nrri Heklu ann 25. Talsverir jarskjlftar uru upphafi eldsumbrotanna og fli flk hs Rangrvllum, minnugt jarskjlftans mikla ma ri ur. frtt Vsis .27. segir fr Eyrarbakka: Svo virtist, sem Hekla sjlf vri farin a loga, en a sst ekki glggt. Snjrinn brnar um af henni og er hnn au efst. Sar var sagt a snjrinn fjallinu hefi ekki brna - en hulist sku fr eldstvunum. - Gosi er a jafnai ekki tali me Heklugosum - en um a m sjlfsagt deila.

ann 29. aprl segir Vsir frtt fr Eyrarbakka a Jkuls Slheimasandi hafi veri urr a kalla san um nr, ea aeins sem ltill bjarlkur. ykir a mjg undarlegt a in s stflu svo lengi.

Ma: Hagst t fyrstu vikuna, en san fremur hagst. Mjg urrt vast hvar. Allmiki hret eftir mijan mnu. Hiti meallagi mnuinn heild.

jviljinn segir ann 10. ma a tin hafi veri mjg hagst a undanfrnu, enda rktu jr orin grn, og koma thagarnir brtt eftir, a vnst er. ann 13. ma segir Inglfur a vertta hafi veri gt um land allt san sumarmlum. Hvtasunna var ann 11. ma og r v hrakai veri, Norri segir fr ann 21.:

Eftir hvtasunnu br til noran og noraustanttar me kulda og snjkomu ea rigning og frosti um ntur. Ltill grur er v enn kominn og gefa verur lambf.

Og Inglfur daginn ur (20. ma):

gr og fyrradag var hrkustormur noran hr sunnanlands me allmiklu frostium ntur. - rum landsfjrungum var va snjkoma og hltur hret etta a hafa kippt r grri. N er komi gott veur aftur.

Jn: Mjg urrkasamt S- og V-landi, en urrt eystra. Snjkoma fyrstu dagana noraustanlands. Fremur kalt.

Ekki gott hlj Austra ann 7. jn:

Tarfar stugt murlegt, noranstormur og kuldi degi hverjum og snjr fellur fjllog ofan mijar hlar.

Hretsins gtti lka syra, Inglfur segir fr ann 3. jn:

Noran-garur hefir veri san fstudag [30. ma], og frost flestarntur. Dlum grnai laugardaginn niur i bygg. Hsaviknyrra var snjkoma gr og tn hvt af snj. Hrtafiri erutn farin a grna aftur sakir kulda. N er verttan aftur farin a batna.

En svo tk t a skna og ann 18. jn segir Norri fr gviri og hita ar um slir sustu daga - og hsti hiti rsins mldist einmitt nyrranstu daga eftireins og geti var inngangi hr a ofan.

Austri segir fr sbirni ann 21. jn:

sbjrn var skotinn fyrir utan Heyskla Hjaltastaaringh s.1. sunnudag [15.jn]. Hfu menn fyrst ori varir vi bangsa daginn ur og skoti hann mrgum haglaskotum, n ess a honum yri meint af, tt frra fama skotmli vri. En kom Einar Vigfsson prests rarsonar Hjaltasta me kluriffil, og lagi bjrninna velli fyrsta skoti. Bjrninn var allstr og gum holdum; vg skrokkurinn af honum 226 pund. ykja etta venjuleg tindi, og vita menn eigi gjrla hvernig bjrninnhefir hinga komi; telja lklegast a hann hafi komist upp Langanes vor me snum, sem hvalveiamenn su ar. En eigi hfum vr frtt a var hafi sst til bjarnarins, en Hjaltastaaringhnni.

Jl: Mjg hagst errist Suur- og Vesturlandi, srstaklega er lei, en gt t noraustanlands. Fremur hltt, einkum nyrra.

Frttir af veri voru lka me misjfnum bl eftir landshlutum. Noranlands var hlji gott. Norri segir:

[. 4. jl] San skiptium verttu um mijan f m. hefir veri hagsttt tarfar fyrir grassprettu, nokku yki urrkasamt. Bist er vi a tn veri vast meallagi. Margir fara a sl a af tnum sem a tvsl. Votengi og flaengi sprettur n sem ast. Hiti og leysing mikil hefir veri til fjalla nstlina daga, fla v r allva yfir engjar.

[. 26. jl] gtur hey- og fiskurrkuressa dagana. Grasspretta ll raklend tn smilegri rkt hafa sprotti vel sumar. Engjar n um a spretta og horfur me heyskap bnda bestalagi.

Syra gtti fyrst nokkurrar bjartsni. Suurland segir fr ann 12. jl:

Grasvxtur er me minna mti i llum sveitum hr sunnanlands, og lklega var. Er a elileg afleiing af kuldanum vor. gtt grasveur heflirveri undanfarna daga, svo a er g von um a betur skipist um grasvxtinn en horfist um tma. Vatnavextir me mesta mti eru sagir eystri Rang vor og vetur seinni partinn, er hn n sg ill yfirferar. [Athugsemd ritstjra hungurdiska Ef til vill hafi eldgosi eitthva me a a gera].

Vestri ann 25. jl:

Tarfar rigningasamt, en annars hltt veri. Hundadagarnir byrjuu me rkomu og sp frir menn, a a muni haldast fyrst um sinn.

gst: Mikil votvirat um allt sunnan- og vestanvert landi. G t noraustanlands. Hiti meallagi.

Eystra hldu menn fram a dsama tina, Austri segir 2. gst fr indlustu verttu, sannarleg sumardr og bla.

Syra var hlji sra, sumir hafi fengi nokku bjartsniskast vi daginn bjarta, 3. gst. Ltum fyrst pistil sem birtist Suurlandi 2. gst:

Stugir urrkarhafa gengi hr syra san slttur byrjai, svo a fir ea engir hafa n inn neinu af urrheyi. Mun vera mjg langt sana ekki heflirveri bi a n neinu heyi um etta leyti. Sagt er a einhverjir hafi teki saman tuna til srheysgerar; gott a geta brugi v fyrir sig egar tiner svona. Taa er va orin mjg hrakin og liggur undir strskemmdumef ekki rtist r mjg brlega. tislgjur fyllast n um af vatni r sem fyllstgeta, og eru auk ess va illa sprottnar. a horfir v hi versta vi me heyskapinn etta sinn.

Svo virist sem sveitir austanfjalls hafi fengi einhverja smilega daga - og betri en komu vi Faxafla og annars staar Vesturlandi v ekki er alveg sama svartsnishlj Suurlandi ann 16. gst:

gtan urrk geri sunnudag3. gst, og hlst hann alla vikuna. eim tma munu flestir ea allir hafa n llu v heyi sem var laust. Var ess orin mikil rf. Rttist vel r, eftir v sem horfist, og var a mikil heppnia f svo gan urrk eim tma. Um sustu helgi [10. var sunnudagur] br aftur til urrkaog hafa eir haldist san; oft strrigningarog stormur.

Umsgn og frttir r Austra, 30. gst:

Vandrat. Sunnanlands gengur heyskapar afarilla vegna urrka. Via vi Faxafla innanveran eru allar tur ti enn, meira ea minna skemmdar. Austanfjalls hafa tur nst inn vast hvar, en mjg skemmdar, ar sem snemma var slegi; va er they ar komi tft, svo a nokkru nemi; sumstaar verur ekki tt vi heyskap fyrir vatnsaga; glggur maur nkominn a austan segir (19. . m,) a vel geti svo fari, a theyskapurinn veri ekki mrgum sveitum rnessslu meiri en rijungur vi a, sem gerist mealri. Vestan af Snfellsnesi (r Miklaholtshreppi) er skrifa 17. .m.: Mjg er erfi verttan hr n, eigi bi a n neinu heyi enn; horfirv tilvandra bi me hey og eldivi".

Inglfur segir ann 5. fr urrkdeginum ann 3.:

urrkarmiklir hafa veri hr sunnanlands langa lengi og ekki komi erridagur nema sunnudaginn 3. .m. var slskin og heiskrt allan daginn. San hefir ekki rignt hr en veri errilti. Margir hafa n inn allmiklu af heyi essa dagana, en mjg miki er ti og fari a skemmast. Munu varla hafa veri slkir urrkarsan 1901. Noranlands og austan er ndvegisvertta, sunnantt og hitar san fyrir mijan jn og grasspretta betra lagi.

ann 9. gst er hafsfregn Norra:

Hafs er n a hrekjast upp mtorbtamium Eyfiringa. Btar fr Svarfaardal misstun vikunni allmiki af lumfyrir srek. 3. . m. var gengi upp fjllin vestan vi Siglufjr og sust aan sbreiur fram hafinu.

September: Fremur hagst t, ekki langir urrkkaflar s-lands og vestan. Fremur hltt.

Inglfur gefur gott yfirlit um tina pistli 16. september:

Veur hefir n loks breysttil hins betra hr syra, veri hi fegursta sustu dagana, logn og heiskr himinn. Fyrir helgina geri noran gar og grnai fjll. Norurlandi og Vestfjrum hafi hvtna nir sj sumstaar. Vertta hefir veri hin gtasta noranlands og austan alt san vor; graspretta besta lagi. Jafnvel norur Grmsey hafa veri meiri hlindi en menn muna. Sunnan lands og vestan hafa urrkarveri me fdmum. Heyskapur v lakasta lagi va. Einn bndi vi Safamri eystra hefirt. d. ekki heyja nema 400 hesta f sumar, en fyrra 1400; mrin hefir veri kafi vatni.

San vitnar Inglfur brf r Staarsveit sem Vsi hafi borist (en ritstjri hungurdiska finnur ekki ar). brfinu segir a taa ll sr strhrakin og mikil hey fokin. Daginn sem brfi var rita (12. september) fuku nokkur hundru hestar Staarsta, lkeldu og Fossi.

Norri segir fr hretinu frtt ann 17.:

Vertta. 12. . m. gekk norangar me snjkomu svo htta var heyvinnu tvo daga, mnudaginn birti upp og hefir san veri allmiki frost um ntur, en snjr liggur yfir ofan undir bi.

jviljanum ann 30. september er brf fr Hornstrndum, dagsett 7. sama mnaar ar sem tarfari vors og sumars ar um slir er lst:

Vori, nstlina. var hr mjg kalt, og v og grurlti. Snjyngslin, sumum bjum, svo mikil, a eigi var ngilegfjrbeit komin upp um mijan ma. Hr vi bttist og a enda malmnaar, skall hr ofsa-stormur, me blindkafaldshr, er hlst nu daga, alhvldarlaust, a kalla, svo a allar skepnur, jafnvel hestar, stu gjf. Af hreti essu leiddi a og, a eggja-tekjan eyilagista mestu leyti, og fugltekjan var lakara lagi, v a egar snjinn leysti, fru eggin va fram af bergstllunum. Um mijan jn, skipti um verttu, og var hiti um daga, en frost um ntur, uns algjrlega kom inndlis sumarbla, me byrjuum jl, sem haldist hefur san til essa. Vegna ess, hve seint leysti, var grassprettan hr lakara lagi, og er heyaflinn n vast orinn meallagi.

r Jkulfjrum var ara sgu a segja stutt s milli. jviljinn segir fr v ann 14. nvember:

r Jkulfjrum hafa nlega boristessi tindi: ar var mjg urrkalti, og tin afleit, jlog gst, og fram mijan september, er loks skipti um, og gerit ga. Hrktust hey manna Jkulfjrum a mun, og heyskapurinn var yfirleitt i minna lagi. Strndum, austan Horns, var tin hinn bginn betri, og nting heyja ar olanleg. - En nokku af heyi - og eigi a mun - misstu menn ar, v miur; i vestan-roki, er ar geri.

Austri birtir ann 18. oktber brf dagsett Lni Austur-Skaftafellssslu 30. september og er sumartinni lst - ar fr seinna a rigna en vestar:

N er teki a hausta og heyskap loki hj almenningi, og mun hann va hafa ori gu meallagi ea betri, enda voru framan af sumri sfelldir urrkar, allt a 12. degi
gstmnaar svo a va var jafnvel bagi a vatnsleysi, lkir og lindir urrar. Og nttist a hey vel, sem aflaist, en grasvxtur var a vsu minna lagi lengi frameftir, einkum tnum og harvelli (gur flengi). Sarahluta gstmnaar og framan af . m. voru stopulir urrkar, en 11. -12. sept. snerist norurtt og gjrinoranrokmiki, sem feykti sumstaar heyjum, en var mrgum a miklu gagni me erridgum eim, er eftirkomu. hrakti 15 nautgripi r Skgey Nesjum t i Hornafjr, og komust aeins 2 lfs af (annar Akurey langt ti firi), en sumir fundust dauir fjrum, og vantar fleiri. Skgey er n svo sandorpin, a mlt er a ar hafi aeins fengist hey 10 hesta sumar, en ur svo hundruum skipti. San 18. septembersfelld votviri a kalla til nstu helgar, er slskinkom og errir, sem ori hefir mrgum agumnotum.

Oktber: Fremur hagst t lengst af, en nokkur skakviri. Hiti nrri meallagi. Btskaar uru nokkrir me manntjni.

Norri tundar gviri ann 16. oktber:

Gviri hefir haldist a essu, svo fjrrekstrar og ll hauststrf hafa gengi mjg greilega. Saltfiskur hefir veri stugt breiddur og urrkaura ru hverju.

Og Vsir sama dag frtt fr Akureyri:

Gviri svo miki essu hausti hr Noranlands san hretinu ltti um mijan september a elstu menn segjast ekki muna slka haustverttu. Kr ganga enn va ti og er ekki gefin nema hlf gjf.

Miki noran- og noraustanveur geri um nr allt land ann 19. og 20. oktber. Margskonar tjn var. Austri segir fr ann 25.:

Afarantt hins 20. . m. gjri ofsaveurum allt Norur- og Austurland. Fylgdi verinu fannkoma mikil, bleytuhr bygg, en frostkul til fjalla. Setti niur mikinn snj, enda hlt fram a snjatil hins 23. . m.. og var sari dagana frost nokkurt. ttu menn erfitt me a n saman f snu, v fr kom strax mikil en f upp um ll fjll hr Seyisfiri, ar sem vanrkt hafi veri a ganga rttum tma. St f sveltu fleiri daga hinga og anga fjllunum, en mun n flestu n til bygga fyrir vasklega framgngu einstku manna. Smaslit var i verinu mnudaginn va um land. Hr eystra, tninu Egilsstum ar sem 4 smastaurarbrotnuu, og Haug, er sminn slitnai niur af mrgum staurum.Enmestar skemmdirnar smanum uru vi Hrasvtnin, ar brotnuu 8 smastaurar. Er a venjulega miki tjn, og einstakt v svi. Fljtlega var hgt e gjra vi skemmdirnar svo a samband nist han til Akureyrar daginn eftir svo og til Suurfjara og til Beykjavkur rija degi.

Inglfur segir fr verinu syra:

Fdma ofviri og brim. Skip og btar brotna hrnnum. sunnudaginn var [19.] gekk norantt og hvesstiveri eftir v sem daginn lei. Mnudagsnttina herti veri mjg og var svo miki rok seinni hluta ntur og mnudagsmorguninn fram um mijan dag, a sjaldan koma slk. Sjroki var svo miki yfir Reykjavkurb,a hsin vorublaut utan, nlega llum bnum. Austurstrti voru pollar eftir roki og ekki s til Engeyjar egar hvassast var, rkoma vri engin n oka. Brim var svomiki, a margir Reykvkingarttust ekki vlkt muna. - Sumir jfnuu veri essu vi norangarinn mikla egar Fnix" frst, frostaveturinn mikla 1881, en a skildi, a var samfara 22 stiga frost, en n var frostlaust.

Nokkra uppskipunarbta sleit upp hr hfninniog rak land. Einn eirra brotnai spn og flestir hinna munu hafa skemmst meira ea minna. Marga bta fyllti hfninni, svo ekki s nema hnflana upp r brunni. Sumir voru hvolfi. Tveir vlarbtar sukku ti hfn. Annan tti Frederiksen kaupmaur, hinn Gumundur Gslason. Annan vlarbt Frederikseus kaupmanns rak land vestanvi Duus-bryggju". braut brimi framan af Duusbryggju og Vlundar-bryggju, Gararsbryggju o. fl. Austanvert hfninni lgu rr kola-barkar". Tvo eirra tti Chouillou kaupmaur og sleit annan upp seint um nttina og rak upp viki milli Gararsbryggju og Sjvarborgar.

Tveirmenn voru skipinu og hldu ar vr, annar Normaur er Ptur Anton Olsen heitir, roskinn a aldri; hinn er unglingsmaur sem heitir Kristjn, sonur Jns Kristjnssonar nturvarar Vlundi. egar skipi kenndigrunns, nlgt kl. 5 flatti a me landinu og lagist hliina, svo a ilfari horfi t og stu siglustfarnir t brimi. Mennirnir komust upp borstokkinn aftur undir skut og hldu sr ar kala, sem fastir voru borstokknum, en brimi skelltistyfir lgunum. egar birti af degi var fari a leitast vi a bjarga mnnunum, og var skoti t bti vari skipsins, en hann fylltihva eftir anna. Loks tkst a komast flot er fjara tk nlgt kl. 11; lgu eir flagar kali btinn og komust slysalaust land. Olsen var jakaur mjg og fluttur sjkrahs, en hinn vel hress. ...

Barkurinn sligaist inn um mijuna og skolai miklu af sptnarusli r honum i land. San hefir hann brotna miklu meira. Skip etta var gamalt, bar um 1200 smlestir, en ekki mun hafa veri v n nema svo sem 400 lestirkola. Valurinn", botnvrpuskip Miljnarflagsins l vetrarlgi innanvert vi hfnina og tk a reka egar veri
harnai. Um hdegi rak hann upp grjt innan vi bsta Brillouins rismanns og brotnai svo a hann er talinn ntur.

Va uru smskemmdir giringum og gluggum, n ess tali s. Hjallur brotnai Kaplaskjli og fauk t sj. Smar eru slitnir, svo a ekki hefir frst enn af Vestfjrum n Norurlandi, en htt vi, a ar hafi ori tjn via, v a hrhafi veri komin nyrra sunnudagskveldi. Sagt er a vlarbta hafireki land Keflavk. Leiru hafi reki upp vlar-bt eirra Eirks Bakkakoti, er hafur hefir veri til landhelgisgslu ar syra. Gari hafi einnig reki upp vlarbt.

Inglfur birti ann 6. nvember brfkaflafr Snfellsnesi ar segir m.a.:

Sumarverttan hefir veri afskapleg; sfeldar rigningar fr vum mijan jl til septemberloka. rfir upprofsdagar llu sumrinu, einn og einn bili og ein vika sem lti rigndi, en var errilaust a kalla. Annars hefir alltafrignt dag- og ntt. Heyskapur er v almennt ltill og hey va skemmd. Heyskaar uru af noranverum tvvegis, en eigi erueireins strfelldir eins og blin hafa af lti. Almennt munu bndur hr um slir hafa misst fr 10-15 hesta hver, seinna verinu, en hinu fyrra naumast eins miki. En miki hafa hey drgst msan htt sumar og er tjni allmiki, tt eigi s orum auki. Um nstlina helgi geri hr skaplegt noranveur me snjhrakningi og heljarfrosti, sem st fulla tvo slarhringa. Fjrtjn var hvergi strkostlegt, a v er frst hefir, en va hrakti eitthva af saukindum vtn og httur. Munu flestir bndur hafa misst annig eitthva af f snu en engir mjg margt. fjllum hltur margt sauf a hafa di,va fjrheimtur voru almennt slmar og f sst fjllum eftir fjallgngur. Smslit uru svo mikil lnunni milli Staarstaar og Ba, a lklega eru f dmi slks bygguhrai.

sama tlublai segir Inglfur fr v a srok noranverinu ann 20. hafi veri svo miki Hvalfiri a a hafi borist suur yfir allan Reynivallahls og jr Vindsi efst Kjs.

Morgunblai segir fr v 3. nvember (a byrjai a koma t ann 2.) a Baron Stjrnblad, skip Sameinaa gufuskipaflagsins, hafi lent hrakningum illvirinu, einnig segir af vandrum Hornafiri:

Baron Stjrnblad l Blndusi . 19., en var aan a flja vegna veurs og brims; lt skipi san haf og tlai inn Hlmavk, en komst eigi fyrir blindhr. Brotsjir miklir gengu yfir skipi, brutu stjrnpallinn og skoluu burt llu, sem iljum var. Skipi missti einnig bjrgunarbt sinn og margt fleira. Miki af vrum var skipinu - mest kjt; hentust tunnurnar til lestinni og brotnuu. Var skemmdakjti san selt Blndusi uppboi. Skipi liggur ar enn og fermir kjt, en bist er vi a haldi til tlanda innan frra daga.

Gufuskipi Slan, eign Otto Tulinius kaupm. og konsls Akureyri, var statt Hornafiri verinu mikla um daginn og var a skja anga kjt og skinn. Hafi innanbors1800 gruknippi og 300 tunnur af kjti. L hn ar fyrir festum milli tveggja eyja. Veri og stormurinn bar skipi upp ara eyna. Sma var hinga eftir Geir til hjlpar og br hann egar vi og fr austur. Er austur kom, var bi a tma skipi og a komi flot.

Vsir segir fr v ann 26. a verinu mivikudaginn [22. oktber] hafi tveir vlbtar og btabryggja brotna Dalvk.

Frttir brust fram af skum illvirinu - fjrskaar virast hafa ori nokkrir, en dagsetningar ekki nefndar - fleiri koma til greina. Austri segir fr v a f hafi farist Eia- og Hjaltastaainghm, Mjafiri og Skridal og Vestri (18.nvember) fr fjrskum Strandasslu.

Nvember: Hagst t framan af, en san miklir umhleypingar og nokkur snjr. Fremur kalt.

Eftir ann 10. gekk til umhleypinga og var oft leiindaveur engin aftk fyrr en ann 22. essum tma var mjg kvarta undan hlku Reykjavk og hlkuslys voru t.

ann 25. mtti lesa eftirfarandi frtt Morgunblainu - ritstjri hungurdiska veit ekki hva hr er um a ra:

Hlkan: 17 manns keyptu blvatn i lyfjabinni i gr, fyrir hdegi - hfu dotti hlkunni.

ann 15. frst maur snjfli Skjldal Eyjafiri - var rjpnaveium.

Talsvert snjai essum umhleypingum og segir Suurland fr ann 21.:

Veturinn hefir egar teki hruin hr eystra mjkum tkum. Snjkoma hefirveri mikil n undanfari. Er n alt huli ykkri snbreiu fr fjru til fjalls og mun flestum sveitum hr hagbann fyrir allan fna, eru frost enn fremur vg.

En ann 22. geri miki illviri. Svo segir Morgunblainu ann 23.:

Ofsarok af noraustri var hr i Reykjavik i gr, me fannkomu um morguninn, en rigningu er lei daginn. Smsliteru tveim stumhr landi n. Ekkert samband vi Eyrarbakka og Stokkseyri og slit einhverstaar milli Boreyrar og Stykkishlms.

Akureyri gr. veur miki skall kl. 3 dag, suaustanstormur me hlku. Ceres l hr vi hafskipabryggjuna og braut eitthva r henni. Hfl var skmmu eftir og skall sjrinn sfellu yfir bryggjuna og langt upp strti. Skemmdirannars litlar.

ann 26. til 27. geri anna illviri. strandai breskur togari vi sandrif austan Vkur Mrdal og r Vestmannaeyjum brust fregnir af venjumiklum vestanstormi og strsj. Menn muna varla eftir ru eins veri mrg r. essu veri uru enn mikil smslit Austurlandi.

ann 29. fr krpp lg norur me Austurlandi og olli hvassviri og tjni. Austri segir fr 6. desember:

Ofsaveur me mikilli fannkomu gjri s.l. laugardag (29. nvember) um allt Austur- og Norurland. Munu tluverir skaar hafa ori vveri. Hr Seyisfiri lskuust bryggjur og einn mtorbt rak land Vestdalseyri; en btinn bar upp i mjkan sand, svo hann skemmdist ekkert a mun. Mjafiri brotnai bryggja og mtorbtur, er Gunnar Jnsson bndi Holti tti. Er a mikill skai, v bturinnvar vtryggur. Er ettaannarmtorbturinn sem Gunnar bndi missir 4 rum. Fyrri mtorbturinn frst me fjrum mnnum fiskirri fyrir 4 rum. Norfirihfu og nokkrir mtorbtar laskastmeira og minna, Fjrskaar uru nokkrir. Mestir er vr hfum tilspurt Fjallseli hj Einari bnda Eirkssyni, er missti um 80 fullornar kindur. Hrakti r lkjargil og skefldi ar yfir r.

ann 1. desember segir Morgunblai fr v a flabturinn Inglfur hafi daginn ur gert riju tilraunina til a komast upp Borgarnes. Hafi lagt hann hdegi en mtt strsj og blindhr fyrir utan Eyjar og var v a sna vi. Einnig er ess geti a eftirhermur Bjarna Bjrnssonar hafi farist fyrir skum veurs. Daginn eftir er ess geti a hli fiskverkunarpalli hafi falli illvirinu Akranesi ennan sama dag.

Mjg klnai kjlfar essa illviris.

Desember: Fremur hagst umhleypingat me nokkrum snj. Hiti nrri meallagi. Maur var ti Skaftrtungu - dagsetningar ekki geti (t.d. Inglfur .11. desember).

Suurland segir fr snj ann 6. desember. ar er or sem ritstjri hungurdiska minnist ess ekki a hafa s annars staar (hvers konar?):

Snjkynngimikil hr sem annars staar, ekki su hinir illrmdu rekstursskaflar komnir enn.

safold lsir tinni ann 17. desember:

Vertta er me afbrigum leiinleg, sfeldirumhleypingar og dimmviri. Myrkara skammdegi en etta hefir eigi yfir Reykjavk gengi margt r.

Snarpt illviri rsins geri ann 18. desember egar krpp lg fr hj. Morgunblai segir fr ann 19.:

Ofsarok var hr i allan grdag. Fyrst sunnan og snerist svo i tsuur er leidaginn oghvessti fyrir alvru. Skulfu hsin og l sumum vi a fjka, en sjnum rtai veri fr grunni og gerist af voabrim. Er etta lkt veur og mannskaaveri mikla egar Ingvar strandaihr Vieyjargranda[7. aprl 1906]. Ekki er enn kunnugt um a a hafi valdi tjni, en bast m vi v a skip hafi komist hann krappan einhversstaar.

Morgunblai segir fr v (.30.) a veri hafi einnig broti bt norur rshfn.

Suurland segir af sama veri frtt ann 23.:

Ofsaveur miki af tsuri var hr eystra fimmtudaginn18. . m. Hs lku reiiskjlfi og bjuggust menn vi hverskonar spjllum af verinu hverri stundu. Ekki hefir frst ennum a skemmdirhafi ori hr sveitum nema einum b Villingaholtshreppi, Vatnsenda. ar fauk jrnak af fjrhsiog hey hlu og um 30 hestar af heyi.

Nokkrar frttir brust af hafs desember, ann 21. birti Morgunblai frtt fr safiri fr v daginn ur:

Fregnir ganga hr um binn a hafs s mikill hr nnd, og a hann s landfastur orinn bi vi Brimnes og t af Sgandafiri a vestan. Margir botnvrpungar liggja hr hfninni og segja eir mikinn s fyrir utan.

Sama dag segir Morgunblai fr hafnarframkvmdum Reykjavk:

Grandagarurinn er n kominn nr t i rfirisey. Mundi hafa veri kominn alla lei ef t hefi veri g, en n hafa illvirin tafi fyrir um langa hr. Frost og snjr hefir tafi fyrir upptku grjtsins og brimi hefir hamla verkamnnum fr a vinna vi a a reka niur stlpana.

Miki snjai um jlin og Vestri segir ann 28. fr aftakahrarbyl fyrsta og annan jladag og a skemmdir hafi ori btum bi safiri og Hnfsdal (lka Vsi). Maur var og ti Barastrnd annan jladag egar strhr mikil me ofsaveri og fannburi brast um mijan dag. Inglfur segir fr ann 18. janar 1914: Er miki lti af grimmdveursins Vesturlandi og Hnaingi. Messuflk allt veurfast til nsta dags Breiablsta Skgarstrnd og Sta Reykjanesi vestra. Mun festan hafa ori eftir messugjr annan dag jla.

Jlin voru hvt Reykjavk. Svo segir safold ann 27. desember:

afangadag tk a snja allmjg, og Jladagsmorgun var kominn knhr snjr. Hvt jl rauirpskar segir mltki.

Norskt fiskflutningaskip strandai vi Akranes ann 28. desember (Lgrtta 1. janar 1914).

Lkur hr a segja fr veurlagi og veri rsins 1913.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Af (slenska) vetrarhitanum gulok

gr (rijudag 20. mars) hfst einmnuur, sasti mnuur slenska vetrarmisserisins, en a hefst sem kunnugt er me fyrsta vetrardegi seint oktber og stendur til sumardagsins fyrsta - seint aprl.

Almannarmur segir veturinn n hafa veri kaldan fram undir etta. Sannleikur ess mls fer n dlti eftir v hvernig a er liti. Ritstjri hungurdiska hefur n reikna mealhita vetrarins til essa - fr fyrsta vetrardegi og til sasta gudags - Reykjavk. Hann reyndist vera +0,7 stig, -0,8 stigum nean meallags sustu tu ra og nstlgstur sama tma ldinni. Kaldari voru essir mnuir veturinn 2001 til 2002, +0,6 stig.

En s mealtali mia vi lengri tma, t.d. rin ttatu fr 1931 til 2010 reynist hitinn n vera nkvmlega meallagi.

w-blogg210318i

Myndin snir mealhita tmans fr fyrsta vetrardegi til guloka Reykjavk runum 1872 til 2018. Feina daga vantar inn nokkur r snemma ldinni og hefur enn ekki veri btt r v. Vi sjum a flestir vetur tmanum 1881 til 1920 voru kaldir, san tk hlrra skei vi - reyndar nokku breytilegt, en fjrir vetur skera sig r me hlindi, 1928 til 1929, 1941 til 1942, 1945 til 1946 og 1963 til 1964. tk aftur vi svalari tmi - ekki eins kaldur og hafi rkt milli 1880 og 1890. Kaldast sari tmum var Reykjavk upp r 1980. Fr og me 2002 hlnai aftur og hefur haldist hltt san. essu seinna hlskeii eru a veturnir 2002 til 2003 og 2016 til 2017 sem skera sig r - svipa og eir fjrir sem hljastir voru fyrra hlskeii.

Hva nst gerist vitum vi a sjlfsgu ekki en ef vi tkum fyrra hlskei okkur til fyrirmyndar fer a vera me nokkrum lkindum hversu langur tmi er n liinn fr sasta kalda vetri - me mealhita essara fimm mnaa undir nllinu. S sasti slkra var 1996 til 1997. fyrra hlskeii liu mest 13 r milli vetra me hita undir nlli, en n eru eir sum s ornir 21 r.

En einmnuur lifir enn - sumardagurinn fyrsti er ekki fyrr en 19. aprl.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2018
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • ar_1889p
  • ar_1889t
  • Samanburðarmynd
  • vik i myrdal 1910
  • vik i myrdal 1910

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.10.): 105
  • Sl. slarhring: 152
  • Sl. viku: 2647
  • Fr upphafi: 1698122

Anna

  • Innlit dag: 87
  • Innlit sl. viku: 2179
  • Gestir dag: 80
  • IP-tlur dag: 76

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband