Bloggfrslur mnaarins, ma 2022

Smvegis af ma

a hefur fari vel me veur ma. Nokku kalt var um tma framan af mnuinum en san hefur hiti aallega veri vel yfir meallagi. Nokkur landshlutamunurer hitanum.

w-blogg310522a

Taflan snir run mealhita spsvunum, mia vi ara mamnui aldarinnar. Suurlandi er etta fjrihljasti mamnuur aldarinnar - (ar sem mnuurinn er ekki alveg binn egar etta er skrifa gti hlirast til um sti til ea fr). Svipu staa er vi Faxafla, Suausturlandi og Mihlendinu, nyrra er hitinn vast hvar kringum meallagi, nema Strndum og Norurlandi vestra ar sem hitinn raast 14. hljasta sti (9. kaldasta).

w-blogg310522b

Myndin snir reiknaan mealhita byggum landsins (mjg reianlegt fyrir 1874). egar til lengri tma er liti hefur hlna ma eins og rum mnuum rsins. En eins og fjalla var um gmlum hungurdiskapistli (26.janar 2017], sker ma sig nokku r fyrir a a hann hefur klna fr v var runum 1930-40 - nokku sr parti me slkt. Ma n r (2022) er tluvert hlrri en s fyrra - var stug noraustantt rkjandi me slskinsstundameti Reykjavk. Allt er miklu hflegra n.

Vori (aprl og ma) hefur lka veri hagsttt, mealhiti byggum landsins er 4,0 stig, rtt ofan meallags ranna 1991 til 2020 og +0,8 stigum ofan meallagsranna 1961-1990.


Fyrstu 20 stigin rinu

dag, sunnudaginn 29.ma ni hiti landinu 20 stigum fyrsta sinn rinu. Landshmark dagsins virist hafa ori 22,5 stig Hjararlandi Biskupstungum. etta er heldur seinna en algengast hefur veri sari rum.

w-blogg290522a

Myndin er kannski ekki alveg auveld (ger flti), en hn a sna dagsetningu fyrsta 20-stiga landshmarkshita1961-2022. Blgru slurnar eiga vi mannaar stvar. eim hefur fari mjg fkkandi sustu rum - og lkur v a r hitti snemmbran, stakan 20 stiga hita fara minnkandi. er a annig a mealdagsetning ranna 1961 til 1990 var 5. jn, en 1991 til 2020, 26.ma. Atbururinn dag er v 2 dgum eftir essu sara mealtali, en viku undan v gamla.

Sjlfvirkum stvum hefur fjlga mjg - og lkur v a r veii 20 stig fara v vaxandi. Enda er mealtal eirra essari ld, 14. ma, sem vi erum hlfum mnui eftir r.

Vegna essara kerfisbreytinga er eiginlega r a reikna leitni, vafalti er a tuttugustigum er n oftast n fyrr a vori en var fyrir hlfri ld ea svo - vntanlega vegna hlnandi veurfars. Ef vi tkjum allar tlur bkstaflega vri „fltingin“ orin nrri rjr vikur - s mikli munur er a einhverju leyti kerfisbreytingunni a akka. Me v a ra betur kerfin m trlega komast a smilega reianlegri niurstu. En vi ltum framtina um a.


Hltt hrstisvi

Svo virist sem hltt hrstisvirsi n upp r suri og komi vi yfir landinu og ngrenni ess. Korti hr a nean snir sp evrpureiknimistvarinnar sem gildir sdegis sunnudag, 29. ma.

w-blogg260522a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar, en ykktin er snd me litum. Mjg hltt loft fylgir hinni, sem spin setur yfir vestanvert landi. Veri sl - og dltill vindur af landi er ekki lklegt a hiti ni 20 stigum einhvers staar landinu fyrsta sinn essu ri. Slk er (eins og venjulega) snd veii en ekki gefin.

tt ritstjri hungurdiska fagni hlindunum auvita, er hann samt svona rtt hflega hrifinn af hum sem essum - vikvmum tma rs. Hlindaruningur af essu tagi stuggar t vi kuldapollum norursla - eir taka rs - og tkoman t eins konar rssnesk rlletta. tt kuldapollurinn vi Vestur-Noreg s ekki mjg flugur veldur hann samt afskaplega leiinlegu veri ar um slir - og san kjlfari Skotlandi lei sinni til suvesturs - sunnan vi hina.

Kuldapollurinn vi Norvestur-Grnland er hins vegar mjg illilegur. Spr gera a vsu ekki r fyrir allsherjarrs hans (til allrar hamingju) - en reiknimistin er hins vegar a stinga upp hvtasunnukasti sem afkvmi hans bru byrg . Bandarska veurstofan vill hins vegar ekkertaf slku vita - og fer allt ru vsi a.

Af framhaldinu hfum vi sum s engar reianlegar fregnir - aeins kviksgur - verum v bara a vona a besta og lta sem ekkert s.


Af rinu 1782

ri 1782 var erfitt. Vi getum raki veur fr degi til dags me hjlp veurathugana Rasmusar Lievog Lambhsum lftanesi. Smuleiis eru til dagbkur fr essum tma sem lsa veri. Ritstjri hungurdiska hefur agang a uppskrift Haraldar Jnssonar dagbkum Sveins Plssonar fr essum tma og ber lsingum Sveins vel saman vi mlingar Lievog. Sveinn dvaldi lengst af Hlum Hjaltadal, en fr suur til Hafnarfjarar jl - en san aftur norur.

Astrid Ogilvie rekur veurlag rsins 1782 nokku tarlega grein sinni „The climate of Iceland 1701-1784“. Greinin birtist tmaritinu Jkli 1986 (s.57 og fram). Meginhersla er veurlsingar skrslum embttismanna til stjrnvalda. essum skrslum m finna msar upplsingar sem ekki koma fram hinum hefbundnu annlum, srstaklega er ar a finna tarlegri hafsupplsingar en annars staar er a sj.

Astrid segir a ri 1782 hafi veri venjukalt um land allt, kaldara heldur en ri ur, 1781, og miki hafsr. Heimildir fr Norurlandi segi sinn hafa komi ar um mijan mars, en a Austurlandi fr mijum Febrar og ar hafi hann legi fram, allt fram september. Mikill lagnaars var Breiafiri. sinn fr vast hvar gst.

Hafsinn fr suur fyrir land. Sslumaurinn V-Skaftafellssslu sagi s hafa fyrst komi anga 19.ma og hafi ekki horfi fyrr en 23. gst. Sslumaur Rangrvallasslu nefndi 13. ma og hafi s aki sj a mestu rjr vikur. Hann kom svo anga aftur 14. gst. Haft er eftir Skla Magnssyni(landfgeta) sem sigldi til Kaupmannahafnar seint gst a sinn hafi veri fyrir noran fram gst, en hafi hann reki austur me og san vestur, allt til Vestmannaeyja. Skip hans hafi urft a hrfa af stefnu sinni sem var til suausturs - til suvesturs - til a komast framhj snum eim slum. Astrid segir, a eftir llu a dma, hafi 1782 veri eitt mesta sr 18. aldar.

Astrid vitnar Jn Jnsson Eyjafiri og segir hann a tmabilinu nvember til febrarloka hafi aeins ein vika veri mjg hr. Annan tma hafi oftast veri einhver jr. Mars segir Jn kaldan, allt til mis aprlmnaar. Thodal amtmaur Bessastum sagi veturinn til ess a gera mildan til 6. janar, en hafi brugi til frosta og snja. Hann segir veturinn ann harasta til essa snum tma slandi (fr 1770).

Sslumaur Dalasslu (Magns Ketilsson Bardal Skarsstrnd) segir fr snjkomu jlbyrjun og aftur 16. gst.

w-1782t

Myndin snir hitamlingar (a morgni, um mijan dag og a kvldi) Lambhsum 1782. kvein vandaml fylgja mlingunum Lambhsum. Hitamlirinn er varinn og greinilegt er a hann skein alloft sl morgnana ( er elilega hltt mia vi hdegisathugun). Trlega snir hann hins vegar of lgar tlur rkomu. Einnig er greinileg hlirun mlinum, a sgn Lievog slitnai kvikasilfursla mlisins, hann reyndi a leirtta fyrir slitinu, en var janar ri eftir a skipta um mli. Vi vitum ekki hversu mikilli nkvmni etta slit olli. Su mlingarnar teknar bkstaflega reiknast mealhiti rsins 2,0 stig. etta er kaldara heldur en ll r sem vi hfum mlingar fr Reykjavk. Smuleiis eru mnuirnir jn, jl og september eir kldustu sem vi vitum um. Mjg kalt var einnig janar, mars, gst og oktber, en febrar, aprl, ma og nvember mun skrri, febrar og aprl tiltlulega hljastir. Ber v ekki illa saman vi lsingar embttismanna samantekt Astrid Ogilvie og annlaheimildum.

Lievog mldi ekki rkomumagn ri 1782, en rkomudagar voru fir - mia vi meallag athugunarskeis hans - mars, ma og gst 1782. ma og gst var rkoma aeins 11 og 12 athugunartmum (af 94), en var yfirleitt rmlega rijungi eirra essum rum. a var helst febrar sem skar sig t hina ttina. a snjai allan daginn ann 22. ma, frosti, sasta snjkoma a vori athugunum Lievog. Aftur var geti um snjkomu ann 21. september. Jn 1782 sker sig nokku r rum jnmnuumathuganasyrpunnar fyrir tni hvassvira.

Sveinn Plsson hlt einfalda veurdagbk etta r. Hann getur oftast um vindtt og einkennandi veur - en oft mjg stuttaralega , srstaklega janar og desember. Hann segir fr ofsaveri af suvestri ann 30. janar, vntanlega v sama og feykti kirkjunni Eyri Skutulsfiri. Hann segir fr stuttum hlkukflum febrar og hrku dymbilvikunni. ann 2. aprl segir hann a sinn hafi reki a, en daginn eftir var slskin, hiti og heirkt. Gur kafli kom aprl, um ann 17. var slskin og leysing daginn, en hart frost nttum. ma var stug noran- og noraustantt, hr ann 8. og 9., og 22., en annars oftast slskin daginn, en „hel og frost nturnar“. ann 1. til 5. jn var vestana me mist ljagarra ea skrum. ann 6. suvestan og „blessaur hiti“, leysing og fl ann 8. og 9., en san gekk til norurs, fyrst hgur, en ann 11. heljar kuldi, 12., sama og 13. lti betra og .14. sama veur. San komu vestanttardagar, me fnu veri, blessuu veri, herku og 18. suvestan blessuum hlindum og sama ann 19. til 21. ann 22. var hins vegar vestan ofviri og reif hs, sama daginn eftir. ann 27. gekk aftur norur og 29. snjai fjll. ann 1. jl snjai.

jl fr Sveinn suur um heiar, allt til Hafnarfjarar. mest suvestantt. ann 17. er hann lei norur aftur. Um mnaamtin var noranoka. gst var aallega norantt, nema 11. til 12., var hann suvestan. ann 16. var noran kafald, og san alls konar rkoma. Hann getur um a 30 hollenskar duggur su komnar Siglufjr, vntanlega hafa r hrakist anga undan s (sj annlana hr a nean). ann 8. september er suvestan strviri og venjusandfok. .13. er aftur kominn „noran heljarkuldi“ og ann 16. til 19. „mist stormur, kuldi fjk ea frost“. Fyrri helming oktber er stundum allgott veur og hlka, en san snst noran, „ofbos harur“ ann 20. til 25.

nvember er oft geti um blu, ann 1. til 5. heirkja me heljarfrosti, en san sunnan. rst var 18. til 20. og 22. til 30. segir hann „alltafsama blessa veur og hlveur og stilling“. afangadag var fyrst fjk, en svo g hlka um kvldi. jladag var vestan harviri mesta - san snerist til norurs og 30. var hreinviri og sterkt frost.

Vi ltum annlana, og rum eftir rstum. Leyfum okkur a stytta ltillega, helstu endurtekningar (s - tlur benda blasutl - misjfnum bindum annlasafnsins. Stafsetningu er stundum hlira til (til a auvelda yfirlestur).

Vetur:

Vatnsfjararannll yngsti [vetur]: Vetrarveurtta fr nri og fram gi strkafalda- og frostasm, svobatnai nokku um tma, (s402) en harindi aftur, fram lei. Vori var stugt, me kafaldshrum, sterkum frostum og allmiklum salgum yfir flesta firi fram til nesja. safjarardjp mtti ra t til mis fram yfir pska [31. mars]. Fylgdu hr me hafsar miklir, einkum fyrir Strndum, samt austan- og noranlands, hvar sarnir fyrst tku a losna fr seinast gst. Voru n og sla um veturinn og vori allva str harindi og bjargrisskortur manna meal og sr lagi miki hallri Mla- og ingeyjarsslum. ... ann (s403) 31. [janar] braut sterkur stormvindur kirkjuna a Eyri vi Skutulsfjr grunn niur. ann 12. aprldrukknai maur, ... niur um s Reykjarfiri Vatnsfjararsveit [prestjnustubk segir 12. aprl]. ann 19. ma, eur sjlfrar hvtasunnu kveld, annar maur ... ofan um s Mjafiri smu skn. [prestjnustubk segir 15. ma].

r Djknaannlum: [vetur]: g1. Stug vertta til ess seinustu viku orra [konudagur 24.febrar], gjri miklar fjkhrir, sem gengu ruhvrju ar til vika var af einmnui [vika af einmnui 2.aprl], me skelfilegum frosthrkum svo va var vatnslaust, hvar elstumenn ei til mundu a roti hefi. Jr sprakk mjg sundur, einkum hir tnhlar svo koma mtti mannsfti ofan sprungurnar og sst til eirra mrg r eftir. Firi lagi mjg og meir en menn til mundu; lagnaars kom t milli allra Breiafjarareyja, svo rii var fram Flateyju; lagi og me landi allt t Hellissand undir Jkli svo bgt var um sjrra. lftir drpust hrnnum vestra vi sjinn. Jarbnn gunni nyrra af spillingarblotum fram undir sumarml. Vetur essi var af nokkrum kallaur Frosti, meintu mann hann yfirganga a frostum Frostavetur 1772. gu, 16. mars, kom mikill hafs, sem ei sst t yfir, mundu menn a ekki, a sjr hefi eins akinn veri af hafsi, bi til hafs og innfjara; l hann fyrir Norursslu til hfudags. risvar sinnum kom hann um sumari a Eyrarbakka, svo Michaelismessu [29. september] var ei ri fyrir honum, fr hann aan me vetri. (s235)Milli rettnda og kyndilmessu [2.febrar] gjri 2 skaaveur; reif ru eirra timburkirkju til grunna og fleygi sj niur Eyri Skutulsfiri ... (s240). Fyrir hafs komu ekki kaupfrin til Hsavkur n Skagastrandar, a sara lagi t aftur fr Hlminum syra. Akureyrar- og Hofssskip komu vestan fyrir land. Undir veturntur kom anna skip Akureyri, (s241) ... Hnafiri var ei skipgengt fyrir si fyrr en undir mitt sumar. (s 242).

Hskuldsstaaannll [vetur]: Skiptapi 9 manna vestur Keflavk fyrir ntt r [21. desember 1781]. ... Veturinn 1782 var kaldur. Fr Knt [7.janar] gengu oftast sterk frost til kyndilmessu og stundum fjk, svo fraus fyrir vatnsbl via. San linara veur til migu (7. mars). Aftur sterk frost og strhr noran viku. Sst hafs fyrir. 17. mars srlegur spillingarbloti af sunnan strregni og strax noranfjk og san au miklu frost jafnlega til 15. aprl. Frosta- og fjkapskar [pskadagur var 31. mars], svo va var kirkna vitja, enda rak sinn a llu Norurlandi. Skip, sem fr me gss r kaupsta, nefnilegaSkutulsfjarareyri, orranum, steytti um ntt skeri ei langt fr landi me 6 mnnum. Fundust nsta dags eftir allir rendir af kulda og frosti, en skipi fast. (s586) Harindi til sjs og lands ar norur Slttu og annarstaar norur. Selatekjan brst, og sinn l ar vi og fyrir Langanesi fram yfir hfudag [29.gst], svo skip komust engin lei norurhafnir. ar til strkostlegur grasbrestur um sumari, svo flk margt gekk fr af bjargarleysu. Ekkert skip kom Hsavk, ekkert Hfa, eitt Akureyri, eitt Hofss fyrir vestan land og anna skip kom t a Akureyri nrri veturnttum. ....

Viauki slands rbkar [vetur]: Gjrist vetur mjg harur bi noran og austan lands, svo mikill peningur fll Austfjrum. Vori var ei betra, v hafs kom um sumarml (s103) fyrir allt Norur- og Austurland allt suur til Eyrarbakka, sem vast l vi fram yfir hfusdag. a m og teljast merkilegt, a danskir duggarar ttust hafa merkt til ss 15 mlum [meir en 100 km] fyrir sunnan sland, hvar vi vruskipin hindruust a uppsigla norurhafnirnar, einkanlegast Hsavk og Skagastrnd, en flestar austurhafnirnar vntuu nokkur af eim tsendu skipum. ...

Espihlsannll [vetur]: Kaldur vetur noran lands og hafsk me gu. Losnai s fyrst um mitt sumar. Versnaiheldur en batnai veurtt eftir v sem vorai a. ... Svo var graslti, a skepnur fylltu sig ei, einkum vi sjinn. Ekki x heldur sgrum. Fjldi var og drepinn af km. (Vetur kaldur og frostamikill. Vori eins. L s fyrir Norur- og Austurlandi fram mitt sumar. Voru frost svo sfelld um sumari, a fyrir noran land voru 2 ntur frostlausar um hundadaga. Grasbrestur mesti. Haust hrasamt. drpu menn pening sinn af heyskorti. Vetur til jla freasamur).

Viaukar Espihlsannls (1): Eins hara sumar- og haustt mundi enginn Mlasslu. Fennti ar hrainu bisauf og hesta um Michaelsmessu [29.september]. En allraheilagramessu [1.nvember] voru ornar 7 innistur Jkulsrhl. (s229)

Ketilsstaaannll [vetur]: Vetur harur fr nri til einmnaar fyrir noran land og austan. Hafs kom me gi og vihlstfyrir Austfjrum fram september, hvers dmi gamlir menn ar ei ttust muna.

Vor:

r Djknaannlum: [vor]: Eftir pska (sem voru fyrsta sunnudag einmnui, pskadagurvar 31. mars) stilltist vertt me frostum og hreinvirum til 15. aprl. Me sumri kom gur bati og leysti gadd af jru me hgvirum, klnaiaftur fyrir krossmessu [3.ma] me fjki og frosti, var gengi af Reykjastrnd Drangeyju. Noranttin hlsttil fardaga [6.jn], br verttu til sunnanttar. ... Vorkuldarnir ollu sterklegu grurleysi, tk fyrst a grnka fardgum, var grasvxtur hinn minnsti einhver manna minnum, tk yfir grasleysi ingeyjaringi, v sumum bjum ar fkkst ei nema krfur; sumum vetrungsfur og jafnvel minna. Tveir og rr bir hjlpuust a a halda lfi einni k um veturinn eftir. 8 bjum Langanesi uru ei hr tn. Vestfjrum gekk heyskapur vel, nokkur grasbrestur vri ar, var samt nting heyja hin besta. Um hausti var mjg va lga km og lmbum nr llum af heybresti. (s237) ... eim mikla hafs, sem kom essu vori, var fjldi daura hvala... .Harinditil sjs og lands ingeyjaringi, einkum Slttu. ... Um sumari skru sumir saukindur sr til bjargar og flk tk um hausti upp a flosna. orra og gu tk flk vi sjsu a deyja af bjargarleysi. (s237) ... Nttina milli 13. og 14. janar tndist skip safjarardjpi me 6 mnnum. (s239).

Hskuldsstaaannll [vor]: Vori var urrt og kalt, oftlega frost og allt norantt til fardaga [6.jn]. grnkai fyrst og kom sunnantt. Um vorkrossmessu [3.ma] gengi af vestara landi Drangey. Flest f ar dautt. sinn rmdist ei Hnafiri, svo skipgengt vri fyrir hann, fyrr en jl, 11. eur 12. viku sumars [12. vika sumars byrjai 11.jl]. Fr Strandakaupmaur slensku skipi 10. [mnaamt jn/jl] r Hfa til Strandakaupstaar, uru af snum (s588) umkringdir, htu fyrir sr lfshska komnir, sgu happ eir komust heilir til baka. ... rjr hollenskarfiskiduggurumkringdar af s safiri, steyttu skeri eur grynningum, a fortala var. ...

Sumar:

Vatnsfjararannll yngsti [sumar]: Sumari var mjg kulda- og urrkasamt og grasvxtur allra minnsta mta vast hvar, svoa sumstaar Norursslu var ekki borinn ljr gras um sumari, og sumstaar lgu menn saman a f fyrir eina k; var nting v sem heyjaist, hin besta vegna sumarurrkanna.

r Djknaannlum [sumar]: Sumar urrt me jafnaarlegum nturfrostum svo a einar 2 ntur um hundadaga voru frostlausar. Hret kom um Jnsmessu og anna strra 7. og 8. jl; snjai ofan bygg svo kr og f var hst 2 ntur fyrir noran.

Hskuldsstaaannll [sumar]: Sumari var urrt og kalt, srdeilis lei. (Hret um Jnsmessu og aftur eftir ingmarumessu [2.jl]). Strmikill grasbrestur yfir allt noran lands, nsta misjafnt bjum sveitunum.

Viauki slands rbkar [sumar]: Um sumari var hinn mesti grasbrestur vast um land, svotn varla gfu rijungstu a reikna mt mealgrasri. Var v va lga miklum nautpeningi. ...

Ketilsstaaannll [sumar]: var sumar svo kalt a einasta tvr ntur hundadgunum voru frostlausar [neanmls: og 4. gst fraus nrri umlungs ykkur s vatnspotti er ti st Hofi Vopnafiri b.v. grip], hvar af orsakaist vlkur grasbrestur, a flk fkk ei hlfar tur af tnum og enn minna af engjum, og um slttinn tkst mnnum varla a brna ljina alloftast fyrir frosti morgnanna. Sltturinn byrjai ei heldur fyrr en 16. viku sumars [8.gst]. ann 19. september alagi me frost og snja [neanmls: og mtti fara a gefa km anna slagi 6 vikum fyrir vetur [um 15.september], b.v. grip].

Espln [sumar]: var grasbrestur mikill og hrasamt, og drpu menn peningsinn; var svo ltt sprotti ingeyjaringi, a ekki uru hr tn 8 bjum Langanesi; komust ei skip hafnir fyrir sum, og gengu sumir menn fr heimilum; er sagt: v ri og hinu fyrra hafi di 8 mnuum9 hundru 80 og 9 menn. (s 35). Var vetur freasamur til jla ...

Haust og vetur til ramta:

Vatnsfjararannll yngsti [haust og vetur til ramta]: Haustverttankuldasm, me frostum og snjhrum milli, smuleiis fr veturnttum til nrs mjg rosasamt, ei strar jarleysur. ...

r Djknaannlum [haust og vetur til ramta]: Hausti frostasamt me fjkhrum. Michaelismessu [29. september] var kominn hests lki og keldur. Kom algjrlega me imbruviku[14. september] meir en mnu fyrir vetur. Me nvember gjri ga hlku, san vast brilegt til jla, gjri tsynningssnja, srdeilis vestra. Fyrir noran fllu hross nokkur fyrir hiringarleysi, lka syra, en ei annar peningur, v hey voru allstaar gngleg og fyrntust. tigangsf drapst flest Drangeyju.

Hskuldsstaaannll [haust og vetur til ramta]: Hausti og svo kalt og frostasamt. Kom me imbruviku meir en mnui fyrir vetur. a vihlst, nema einn vikutma var gott. Var va lga km og lmbum af heyleysi. ... Veturinn vgur eftir allraheilagramessu [1. nvember] til jla. Sld og veur jladag, svo va gaf til kirkna. ... Laugardaginn fyrsta vetri, 26. oktber, hrktust (s589) fiskimenn fjrir bt fr angskla Skaga suvestanveri. Kom noranhr me sunnudegi. Voru ti til mnudags. Bar btinn me a Bjarfjru Hfastrnd. Var eim hjlpa af manni eim sem fyrst s. Komust rr lfs af, kalnir og skemmdir. (s590)

Viauki slands rbkar [haust og vetur til ramta]: Hausti var mjg kalt og snjsamt, en batnai me allraheilagramessu. (s104)

Ketilsstaaannll [haust og vetur til ramta]: um Michaelsmessu [29. sept] kom svo miki snjveur, a f fennti va tsveitum Fljtsdalshrai, hver harindi vihldust fram eftir haustinu og a me svoddan frekju, a um allraheilagramessu hafi sauf bnda Jkulsrhl, sem norantt er einn veurnmur reitur, fengi 6 ea 7 innistur. fannst varla s bndi, sem ei svo fyrir noran sem austan fkkai km snum um hausti. En r v allraheilagramessa lei og fram til nrs voru harindin vgari. (s454)

Brotabrot r tavsum Jns Hjaltaln 1782:

ddi ga einsog ljn,
ypti ungum nauum,
akti snjum fjll og frn
fri hungur sauum.

Harla ttur hafs grr
hart fkk grandi olla.
hann hefur etta heila r
hr vi landi tolla.

Grasr lti va var,
vann ei ljr jru,
g nting bla bar
bt vi fri hru.

Af sklabkum minnar kynslar var helst a ra a harindi hefu hafist me Skaftreldum, rin undan hefu veri allg. Vonandi snir essi samantekt a svo var alls ekki. ri 1782, ri ur en eldgosi mikla hfst, var eitt hi kaldasta sem vi vitum um. Man fri landsmnnum ruvsi vanda, mengun brennisteins og annarra eiturefna sem ar a auki var mest nrri grandanum sjlfum. Vi skulum greina arna milli. a m lka hugsa til ess hva hefi ori hefi gosi veri hmarki vindat vetri og mengun foki burt og rignt niur. En vi frum sar - ef rek ritstjra hungurdiska endist - lka gegnum veurfar ranna 1783 og 1784 essum vettvangi.

Annlarnir eru prentair tgfu Bkmenntaflagsins „Annlar 1400-1800“. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt meginhluta tilvitnas texta eirra hr a ofan og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). Eins og ur er geti vann Haraldur Jnsson Grf Breiuvk a afrek a lesa dagbkur Sveins Plssonar - vi margkkum vinnu. Sem kunnugt er skrifai Haraldur upp „ferabk Sveins“ - sem t kom snum tma.


Hugsa til rsins 1927

Hlindaskeii mikla var nhafi, en menn hfu enga hugmynd um a. Allt gat gerst, visnningur til 19. aldarveurlags mgulegur. Jn orlksson fyrrverandi forstisrherra lofai tarfar rsins 1927 ramtapistli Morgunblainu 31.desember:

ri 1927 hefir veri af nttrunnar hlfu eitthvert hi allra besta, sem nlifandi menn muna. Hagst vertta, gur grasvxtur, nting heyjum besta lagi og fiskafli venjulega gur. Veurblan hefir veri jafnari um landi, en menn eiga a venjast, en auvita ekki alvegjfn. Er tali a Austfirir hafi helst fari nokku varhluta af sumarbluog aflabrgum.

Eins og Jn lsir var yfirleitt hagst t rinu 1927. a var hltt r, mia vi a sem undan var gengi, en tti ekki hltt n. Mealhiti Reykjavk var 4,8 stig. Janar var talinn frekar erfiur, en var ekki snjungur. Febrar var umhleypingasamur framan af, en sasti rijungurinn gur. Hltt var veri - og smuleiis mars sem var bi hgvirasamur og snjlttur. Aprl byrjai vel, en um mijan mnu hljp hret sem stu fram fyrstu daga mamnaar. gekk til grar tar, en fullurrt tti svo hamlai sprettu. jnvar nokku g t, einkum sari hlutann. Jl var hagstur og hlr og urrkar gir, srlega hltt var inn til landsins Norausturlandi. gst var lka talinn hagstur, en urrkar voru daufir noraustanlands. September var hagstur og mjg urr syra og vestanlands, en hagstur nyrra eftir mijan mnu. Oktber var umhleypingasamur og t noraustanlands hagst. Veurlag var stugt nvember, var mjg rkomusamt Suur- og Vesturlandi, en annars var t talin hagst. Desember var hagstur, srstaklega fyrir noran ar sem var mjg urrt. rkomusamt var sunnanlands.

Ekki var miki um eftirminnileg strviri rinu. ann 24. janar olli venjudjp lg fyrir suvestan og sunnan land miklu austanveri landinu. jl var um tma venjuhltt noraustanlands, spurning hvort a tra v. Mealhmarkshiti Grmsstum Fjllum reiknast 21,8 stig og 19,7 stig orvaldsstum Bakkafiri. etta hafa t tt trverugartlur, en segja okkur samt a essum mnui var fjldi mjg hlrra daga mjg venjulegur essum slum. ann 22. jl var hmarkshiti orvaldsstum talinn 30,3 stig - ekki viurkennd tala. [Um essa og fleiri har tlur - margar grunsamlegar - er fjalla gmlum hungurdiskapistli]. Hsti hiti Grmsstum essum mnui var 26,0 stig og 20 daga r mldist hmarkshiti 20 stig ea meiri. hinum „ofurhlja“ jl 2021 var mealhmarkshiti Grmsstum 19,9 stig, var mnaarmealhitinn 14,2 stig, en ekki nema 11,9 jl 1927. - En auvita eigum vi essar tlur fram lager handa sari kynslum a fst vi.

gst fru leifar fellibyls hj landinu austanveru miklum hraa. mldist rstingur lgri landinu en vita er um fyrr og sar gst. Fyrir mijan september voru urrkar og vatnsskortur farnir a valda hyggjum sumstaar Suur- og Vesturlandi, verur a teljast fremur venjulegt eim tma rs - r v rttist . September 1927 er s nsturrasti meir en 160 ra sgu rkomumlinga Stykkishlmi. Desembervar srlega urr noraustanlands, s urrasti sem vi vitum um Akureyri og Hsavk. rkomumlingar essum stum teljast ekki srlega reianlegar essum rum, srstaklega mnuum egar rkoma var mjg ltil.

Hr a nean er fari gegnumhelstu veurtindi rsins me asto dagblaa, tmaritsins Verttunnar og athugana Veurstofunnar. essum rum var starfrkt frttastofa, kennd vi Blaamannaflagi. Flest bl birtu frttir essarar stofu me sama oralagi. Birting frttanna blunum virist hafa veri nokku tilviljanakennd. Vaknar kvein forvitni um essa starfsemi essarar stofu og hvort frttir hennar hafi varveist frumeintkum. Einkatvarpsst starfai Reykjavk me nokku fjlbreyttri dagskr (hn var auglst blum). ar voru lesnar veurfrttir en annars var ekki auvelt a koma veurspm framfri nema um smstvar.

Vi berum (nokku tilviljanakennt) niur yfirlitstextum veurathugunarmanna (styttum stundum):

Lambavatn (lafur Sveinsson):Janar: Yfir mnuinn hefir hr veri mjg snjltt, en fremur stug t og vindasm. Hagi oft ekki gur og notast illa.

Hsavk (Benedikt Jnsson):Janar: stillt vertta, en ekki strfelld. rkomur tar, en ekki miklar. Fremur snjltt, en frear, svo a jarlaust var 28. og 29. og var hr alger innistaa fyrir allar skepnur hr vi sjvarsuna en lngu fyrr upp hsveitunum.

Vk Mrdal (Haraldur Jnsson):Janar: Slm t essum mnui. rokinu .24. var tjn hsum Eyjafjallasveit, hlur fuku Steinum, orvaldseyri og Npakoti. Bastofa Hl.

Strhfi Vestmannaeyjum (Gunnar Jnatansson):Janar: Umhleypingasamt og stormasamt. Afarantt 24. sl eldingu rafmagnsr bnum. 24. geri aftakveur og uru talsverar smabilanir. Frst btur me 8 mnnum, slitnai upp saltskip sem l hfninni og hraktist um hfnina en geri samt engar skemmdir. Mr tti gott ef Veurstofan geti sett hr vindhraamli, ar sem er oft greiningur me veurhir. Sumir telja of ha og arir of lga. Og eins langar mig a vita hvort eigi aldrei a hafa veurh 12, v mr hefur veri sagt eftir Veurstofunni a a tti aldrei a hafa 12 v menn (vru ekki a mla a).

Haraldur Vk og Gunnar Strhfa geta um miki illviri sem geri ann 24.

c20v3_1927-01-24_1000

Grarlega djp lg var fyrir suvestan land. rstingur fr niur 941,3 hPa Strhfa sdegis ann 24. Vi hfum sustu rum s feina ttingja hennar. Veurstofan gaf t vivrun, en erfitt var a koma henni til skila. Tjn var ekki strfellt, en vi ltum nokkrar blaafrttir - ar sem m.a. er fjalla um erfileika dreifingu vivarana.

Morgunblai 25.janar (nokku stytt):

fyrrakvld [23.] s Veurstofan a af veurskeytunum, a ofsaveur vri nnd hr Suurlandiaf noraustri. Hafi veur etta n til Hornafjarar fyrrakvld (ea lengra) og var veurhin ar 11, en mesta veurh sem mld er er 12. Klukkan 7 fyrrakvld sendi svo Veurstofan t avrunarskeyti til verstvanna hr syra, en anna hvort hafa skeyti au ekki n formnnum fiskibtanna, ea a menn hafa eigi teki mark eim, v a flestumveiistvum munu btar hafa ri. Um hdegi gr [24.] brast veri hr og mtti um tma kalla, a vart vri sttt gtum bjarins. Lygndi aftur um tma, en undir kvldi hvessti aftur. Va mun hafa veri verra veur en hr. Svo var roki miki Mosfellssveit a snj og hjarn reif ar svo upp a renningurinn stflai alveg arennsli Ellianna og var ljslaust og rafmagnslaust hr bnum um tma.

Fr Keflavk. Han reru 8 btar morgun [24.]. Var veur smilegt, en svo tk a hvessa. Brast svo ofviri og hefir versna allt fram a essu. Af essum 8 btum hafa 2 n hfn Sandgeri, 1 komst hinga svo snemma, a skipshfnin komst land, en 3 liggja hr t hfn og komast mennirnir alls eigi land fyrir ofviri, enda stendur beint upp hfnina. Er sjroki svo miki a mannlausir btar eru borstokkafullir hfninni. Tveir af essum btum sem liggja hr hfninni me fullri hfn hafa misst smbta sna; sjroki gengur alltaf yfir og hljta mennirnir a eiga illa fi um bor. ... Bifreiir voru sendar han grmorgun upp a Lgbergi til ess a skja anga vermenn er komnir voru austan yfir heii. En er r komu aftur niur a Baldurshaga var veri ori svo miki a lfshski var a aka bifreium. Gengu mennirnir af eim. Sumir eirra fru gangandi til bjarins, en arir settust a Baldurshaga og treystust ekki til a halda fram til Reykjavkur nema verinu slotai eitthva. Milli Hafnarfjarar og Reykjavkur gtu bifreiir ekki fari eftir hdegi gr.

Morgunblai 26. janar:

Eins og kunnugt er sendir Veurstofan veurskeyti til flestra verstva hr nrlendis, sari hluta dagsins kl.7 a kvldi. Hn geri a og sunnudagskvldi var og taldi austanrok asigi. En ess er a gta a smstvum sumum essara verstva er loka kl.6 kvldin og f sjmenn v enga vitneskju um veurspna. Er hn eim gagnslaus egar svo stendur . etta arf nausynlega a lagfra. ... ofvirinu fyrradag brotnuu tveir smastaurar skjuhlinni. En var samband vi Hafnarfjr eftir sem ur. ak rauf af ru vottalaugarhsinu ofvirinu fyrra dag svo ekki var ttla eftir. Var mesta mildi a a lenti ekki barskr sem ar stendur mjg nrri.

Morgunblai 30. janar:

Mrdal uru engar verulegar skemmdir verinu [ann 24.], aeins smvgilegar. ru mli gegnir um Eyjafjallasveit, enda er hn vn a f a kenna verum sem eim, er kom ann 24. Sagi presturinn Holti blainu a etta veur hafi veri eitt mesta frviri sem menn muna eftir a hafi komi ar. a olli lka tilfinnanlegu tjni ar sveitinni. Skulu nefnd au helstu: Steinum (Hvoltungu) fauk hlaa me fstum skr. Ltil skemmd var heyjum. Hl fauk ak af hlu og sjlfsagt 20 hestar af heyi. Npakoti rauf ak af fjsi. verinu losnai str steinn r fjallinu fyrir ofan Npakot og kom hann niur hesths er st nean vi fjalli. Lenti steinninn mnir hesthssins, braut hann en sakai ekki hesta er inni voru. orvaldseyri fuku 48 akpltur af hlunni miklu sem feramenn er ar fara um veita eftirtekt. Einnig fuku 6-8 pltur af barhsinu orvaldseyri. Npi fuku 20 akpltur af barhsinu. Svo miki var veri Npi a flki fli allt kjallara hssins v a hlt a hsi myndi fjka hverju augnabliki. Sem dmi upp a hversu miki frviri var arna, m nefna a slttuvl er st heima vi binn Npi tk loft upp einni hrinunni og fauk hn 8 fama og kom hvergi niur leiinni. Hest tk ar einnig loft upp og fauk hann tvr lengdir snar en kom standandi niur. smalnunni uru li mitlar skemmdir, aeins fjrir staurar brotnuu.

Febrar var rlegur vestan lands framan af, en fkk betri dma nyrra: ann 7. var mikisnj- og vatnsfl rfum, tjn var mest Svnafelli og eyilagi ar rafst.

Morgunblai segir fr essu pistli ann 4. mars - vitnar samtal vi Vk Mrdal:

Afarantt 7. febrar s.l. geri svo miki snj- og vatnsfl innri hluta rfa, a menn ar muna ekki dmiannars vlks nokkru sinni fyrr. Var va talsvert tjn af vldum flsins, en mest var tjni Svnafelli. ar skall fli yfir tni, og bar mikla skriu a. Ennfremur skall fli rafmagnsstina, sem st gili nokku fyrir ofan bina. Spai fli llum mannvirkjum rafmagnsveitunnar burtu, svo gersamlega, a engin verksummerki eirra sust eftir. ... Eigi uru skemmdir rum hsum rfum af vldum flsins, og ekkert slys, hvorki mnnum n skepnum.

Veurathugunarmennlsa t febrar:

Hvanneyri (orgils Gumundsson): Febrar: Fram til ess 20. var verttan essum mnui mjg slm, svo ekki notaist beit rtt fyrir a a jrin vri oftastnr alau. Sustu 8 daga mnaarins var mjg fagurt veur, en allmiki frost um ntur.

Hsavk:Febrar: Fr 1. til 4. stillt og svalt veur. Fr 5. til 20. ur og rosaveur vxl, oftast hvassviri. Fr 21. til 28. stillur oftast logn og lttskja. Yfirhfu framrskarandi bl vetrarvertta. Mjg snjltt vi sjvarsu, en mjg mikill gaddur fjllum og efri sveitum ltil snp og rennihjarn.

Vsir segir 16. mars fr venjumikilli blgu jrs mnui ur:

jrsrbr, 16. febr. FB. Tarfar er gott. viri. jrs hefir hlaupi upp hj Sauholti i sahreppi. Hefir in fltt alveg kringum binn, er stendur mjg lgt, og hefir flk ekki komist til sauahsa. Eru astur bndans afskaplega rugar sem stendur. Hefir veri um a rgast a senda bt a Sauholti, v ef fli eykst er flki httu statt og kmist ekki burtu. Aeins einu sinni, svo menn muna, hefir in fltt upp arna svo miki. in hefir ekki haga sr eins og i vetur manna minnum.

Mars fkk mjg ga dma:

Lambavatn:Mars: Yfir mnuinn hefir mtt heita gott vorveur, fremur en vetur. Alltaf mtti heita alautt og rkomulti. Kringum hs lautum er komin nokkur grn nl.

Hsavk:Mars: Framrskarandi bl vertta yfirleitt. Jr a mestu alau hr en allmikill snjr til sveita. Sst fyrst grurvottur 19., en mnaarlokin nokkur grnka tnum og sjvarbkkum. Sjr nokku kyrr og nokkur brim, tt hr vri lngum logn ea hgvirri.

Gaveri hlt fram fram aprl, en gerist t erfiari og innsveitum noraustanlands var marga daga samfellt hrarveur sustu vikuna. ann fjra geri allmiki austanhvassviri Suurlandi, togarar Selvogsbanka fengu str fll auk fleiri skipa. Margir menn slsuust. Fimm menn drukknuu er btur frst brimgarinum vi Eyrarbakka. Srlega kalt var undir lok mnaarins og ann 27. og 28. hlnai ekki Reykjavk.

Lambavatn:Aprl: Fyrri hluta mnaarins var venju g t, svo allur grur var farinn a lifna. ann 17. skipti um, geri snj og kulda. Snjai svo miki a aldrei vetrinum kom jafnmikill snjr. Og helst essi snjgangur enn.

Hsavk:Aprl: Verttan miklu verri en mars: Umhleypingar, kuldar og hret, en ltil snjkoma. Vorgrur sem kom mars aldaua n.

Mrudalur (Jn A. Stefnsson):Aprl: Mnuurinn yfirleitt kaldur, yfirtki eftir 21. - 30. sfelldar hrar.

Ma byrjai mjg kuldalega, en eftir tpa viku batnai og san tti t allg.

c20v3_1927-05-01_500

Korti snir hloftastuna ann 1. ma. er mjg kalt lgardrag a fara til suausturs yfir landi. Trlega var dragi snarpara heldur en endurgreiningin snir. Tluvert snjai.

Hvanneyri:Ma: Nokkra fyrstu dagana fremur kalt, en eftir a g og hagst vertta.

Lambavatn:Ma: Fyrstu viku mnaarins var kalt en urrt. En mnuurinn hefir veri venju gur og einstk bla og kyrr til lands og sjvar.

Hsavk:Ma: Mnuurinn allur fremur kaldur og slarltill a frdregnum nokkrum dgum. 1. til 10. miklir kuldaningar en ekki mikil rkoma. Eftir a hlrra en of urrt til ess a grri fri vel fram. Jafnaarlega nturfrost hrri sveitum og heirkar ntur. Hrri fjll alhvt. s stuvtnum mnaarlokin.

Vk Mrdal:Ma: Fjkhreytingur og kuldi fyrstu dagana fram .4. r v er mnuurinn hinn blasti bi til lands og sjvar. [Alvtt var Vk 2., 4. og 5. (2 cm) og 15 cm Strhfa .1. og 5 cm , 2. til 5.

Jn var gur, en eitthva var kvarta um slarleysi noraustanlands.

Lambavatn:Jn: minnanleg bla til lands og sjvar og hagst t. 16. til 18. geri noran strviri sem skemmdi hr gara, einkum fr. Grasvxtur er orinn vast gu meallagi.

Hsavk:Jn: Mnuurinn var slarltill vi sama hr. Veurfari var stillt. Sfelld bartta milli sunnan- og noraustanttar. Snggar breytingar hita og kulda eftir snggum ttaskiptum. Aus hrif fr ekki fjarlgum pls. Grur hgfara. Tn yfirleitt vel sprottin, en thagagrur rr. Eitt tn hr sslunni n slegi og hirt.

Jl var einnig gur - vast hvar. Fari a kvarta um urrk - lafur Lambavatni Rauasandi kvartar um votviri. Einnig er tala um sdegisskrirog rumuveur.

Morgunblai segir 27. jl fr rumuveri. ennan sama dag voru einnig rumur Vestmannaeyjum og austur Kirkjubjarklaustri.

rumuveur, strfellt, gekk yfir Rangrvallasslu seinnipart mnudags sastliinn [25. jl] a v er Matthas rarson jminjavrur sagi Morgunblainu grkvldi. Hann var Bergrshvoli og kom aan gr. Veri skall yfir kl.2 e.m. og hlst til kl.5. Rak hver ruman ara og eldingar leiftruu sortanum, regni strfellt me afbrigum og hagll me kflum. Eftir v sem s var fr Bergrshvoli mun veri hafa skolli yfir Eyjafjallasveit, Landeyjar, Fljtshl, Rangrvelli, Landsveit og sennilega Hreppa. Uppi rsmrk kom ekki dropi r lofti.

Dagur segir af rumuveri frtt 11. gst. Var var geti um rumur essa daga, t.d. Hvanneyri og ingvllum:

rumur og eldingar gengu bi uppsveitum Skagafjarar og Hnaings fyrstu dagana .m. eirra var einnig varteystra, Mvatnssveit og alt austur Fljtsdalshra. Hr Eyjafiri bar ekkert eim. Eru r mjg sjaldgfar hr noranlands.

Veurathugunarmenn lsa jlmnui:

Hvanneyri:Jl: gtis veur oftast, og a miklir urrkara verttan m teljast hagst til heyskapar.

Lambavatn:Jl: a hefur veri votvirasamt, en hltt nema fr 25. til 28. var noran krapa blstur og kalt. Hr hefur veri lti um urrk nema fyrstu viku mnaarins.

Suureyri (Kr. A. Kristjnsson)Jl: Kyrr - heitur, mjg hagstur til lands og sjvar.

Fagridalur Vopnafiri (Kristjn N. Wiium)Jl: Fdma g (t). Stillt, hltt og urrt, heldur of urrt fyrir gara- og grasvxt, og vatnsskortur sums staar t.d. brunnum Vopnafiri. oka og regn sastadaginn.

Vk Mrdal:Jl: Afbragsg heyskapart. Grasvxtur tplega meallagi.

Morgunblai segir af t:

Morgunblai segir af t 30.jl og snemma gst:

Borgarnes 30. jl. Tarfari gtt og eru menn n sem ast a binda inn tuna sem hirt er jafnum, en stku menn eru komnir engjar. harvellisengjum er illa sprotti vegna urrkanna vor.

Morgunblai 31. jl:

Verttan vikunni sem lei var yfirleitt hagst bi til lands og sjvar. Vindur hefir alltafveri norlgur vestanlands en oftar austlgur Norurlandi. Sunnanlands hefir veri urrkasamten Noranlands hefir rignt ru hvoru einkum vi sjvarsuna. Reykjavk hefir aldrei veri nein mlanleg rkoma en ingvllum hefir rignt 3,4 mm af fjallaskrum. Hraunum Fljtum hefir rignt 12 mm. og Lkjamti Hnavatnssslu 8 mm. Verttan hefir veri kaldara lagi Noranlands.

Morgunblai 7. gst:

Verttan vikunni sem lei: Mjg kyrrt veur og fremur hltt. Mestan hluta vikunnar var urrkasamt Norur- og Austurlandi, oftast oka og dumbungsveur, en aldrei strfeld rigning. A Suur- og Vesturlandi hefir veri skrasamt mjg til fjalla, en oftar rkomulaust vi sjvarsuna. rijudaginn {2. gst] kom snrp rumuskr ingvllum. Var rkoman 12.5 mm., regn og hagl, ltilli stundu. fstudaginn glanai til um alt land og hefir haldist allgur urrkursan, nema Austurlandi. ar yngdi fljtt aftur lofti. rkoma hr bnum alls 1 mm, ingvllum 22.

gst var lengst af gur, en geri athyglisvert illviri undir lok mnaar. Leifar fellibyls komu sunnan r hafi og fr hann hratt til norausturs nrri Suausturlandi afarantt og a morgni ess 27. Loftrstingur fr near en nokkru sinni hefur mlst gstmnui hr landi. Tjn var ekki miki, einna mest vegna brims Siglufiri. Eldsumbrota er geti skju. ar rak hvert smgosi anna essum rum, allt fram til 1929.

Lambavatn:gst: a hefir veri mjg hagsttt landi og sj, nema seinustu viku mnaarinshefir (veri) stug og rosafengin t. Yfir mnuinn hefur heyskapur allstaar gengi gtlega.

Hsavk:gst: Verttan yfirleitt bl og stillt. Lti um slskin og smskrir einkum til landsins. Nting heyja v sein og tafsm. Mjg mikil hey ti n og sums staar skemmd. Gftir sj fgtlega gar. Dagana 27.-28. geri noran veur og mjg miki brim, en br aftur til blu29. gst og san blviri en skrir. Eldur sagur uppi skju enda sst ma og mistur nokkrum sinnum.

Teigarhorn (Jn Kr. Lvksson): gst: Gur, hey hirtust ll grn og gott veur allan mnuinn. 27. geri sjvar fyllir mikinn. Geri ekki tjn.

c20v3_1927-08-26_1000

Korti snir h 1000 hPa-flatarins a kvldi 26. gst, 40 metrar samsvara 5 hPa. Bandarska endurgreiningin nr lginni allvel, setur mijursting niur um 966 hPa, raunveruleikinn hefur lklega veri um 959. rstibratti yfir landinu er heldur minni en hann var raun og veru.

fellibylur_1-1927_nhc

Braut fellibylsins (nmer 1, 1927) og sar lgarafkvmis hans. Myndin af wikipediu, en bygg ggnum fellibyljamistvarinnar Miami. Lgin mun hafa valdi talsveru tjni Nova Scotia Kanada ur en hn kom hinga.

w-1927-08-sponn-pmin

Myndin snir lgsta mldan rsting landinu sari hluta gstmnaar. ann 24. nlgast kerfi og loftvog fellur mjg afarantt 25. rstifalli undan fellibylsleifunum byrjar ann 26. og lgsti rstingurinn mldist Hlum Hornafiri kl.6 a morgni ess 27. rstifallsins gtti mun minna um landi vestanvert og Vestfjrum annig a rstispnn yfir landi var umtalsver, mest 24,4 hPa milli veurstva (en r voru ekki margar). etta er me v mesta gst. Tk etta fljtt af.

island_1927-08-27

slandkorti a morgni ess 27. snir mjg ttar jafnrstilnur yfir landinu. tta stiga hiti er Reykjavk og Akureyri, en ekki nema 4 stig safiri. a rigndi um land allt.

Blin segja ltillega fr tjni:

Morgunblai 30. gst 1927:

Morgunblai tti gr tal vi Siglufjr til ess a spyrjast tinda af verinu sem ar var fyrir helgina. anga (til Siglufjarar) hafi frst a norskt fiskveiiskip hafi sokki nlgt smundarstum Slttu. Mennirnir komust allir anna skip. ... heyrst hafi a allmikilsld hafi veri lest skipsins, hafi sldin kastast til lestinni og hvolft skipinu. ... Veri var svo slmt laugardag og sunnudagsntt a menn voru smeykir um skipin sem ti voru. Brim var venjulega miki Siglufiri norangarinum laugardaginn og brotnuu nokkrar bryggjur. sldarst skars Halldrssonar, Bakka, brotnaiein str bryggjanalveg spn og nnur laskaist. Ein af bryggju Goos strskemmdist, og ein bryggja Lvks Sigurjnssonar. Fl var svo miki a sjr gekk yfir alla eyrina og var hndjpt vatn um allar gtur eyrinni. Bylgjurnar skullu hlaana af tmu tunnunum og sundruu eim mrgum svo tunnurnar flutu um allt, t Pollinn og alla lei inn Leiru. Voru menn gr nnum kafnir vi a leita uppi tunnur er fr eim hfu floti og gekk s leit seint og erfilega.

Vsir 30. gst:

Akureyri 29. gst. FB. verinu laugardaginn uru mrg sldveiaskipin fyrir meiri og minni fllum. Norska skipi Fiskeren skk undan smundarstum Slttu og bjrguust mennirnir nauuglega anna skip. Enn eru nokkur skip komin fram. gr alhvtt niur mijar hlar. dag aftur sumarbla.

Vsir 30. september:

Hskafr. ofvirinu 27. [gst] lenti Steindr Sigurssonprentari Grmsey miklum og merkilegum hrakningum. Kvldi ur en ofviri skall var hann a fiski, einn bti, noraustur af eynni. Ni hann ekki eynni um kveldi og hrakti undan strsj og stormi alla nttina. egar birti um morguninn var hann kominn inn i Eyjafjararmynni. Kom skip honum til hjlpar og flutti hann til Hrseyjar. ykir a strfurulegt a Steindr skyldi sleppa heilu og hldnu r essari svailfr. (Verkamaurinn).

September var nokku tvskiptur, srstaklega fyrir noran: Fari var a kvarta undan urrkum bi Suur- og Vesturlandi. ann 16. kom hlaup Dals Fskrsfiri, upptk ess voru smjkli vi Lambatind. Ritstjri hungurdiska hefur v miur ekki fundi frumheimild fyrir essum atburi.

Hvanneyri:September: Verttan mjg g; venju urrvirasamt og gott veur, en sjaldan verulegt frost. Mest ann 26.. -7,4.

Lambavatn:September: a hefir veri mjg hagsttt. urrt og hltt, aldrei snja enn bygg, aeins tvisvar grna fjllum og nokkrar ntur frosi jr. Vxtur grum er allstaar gur og sumstaar venju gur. Heyskapur allstaar gur og nting svo g sem hgt er a kjsa.

Hraun Fljtum(Gumundur Davsson):September: Tarfari essum mnui var gtt til 14., mist noran andvari ea logn, ea sulg tt, oftast hg, slskin og urrkur lengst af; og til sjvarins mtti heita ldulaust allan tmann. En ann 14. breyttist allt einum svip. Skall geypilegt veur, sem hlst til 17. og r v var enginn slarhringur rkomulaus til mnaamta; jafnvel tt mest kvi a v 15. og 16. og 28. og 29. Var og einlgt kyrr til sjvarins sari hluta mnaarins, jafnvel ekki vri strbrim nema 15., 16. og 17. og 29. og 30. Margir ttu hey ti egar veri skall ann 14. og nist a vnst hvergi fyrir mnaamt. Snjr kom mikill fjll og var fr Siglufjararskari me hesta og tepptist algjrt umfer ann veg nokkra daga. Reykjaheii milli lafsfjarar og Svarfaardals var lengi fr me hesta. fremsta b Stflu var ekkert hgt a vinna heyvinnu 1 dag vegna snjvar. Voru fjll a mestu hvt um mnaamt. [rkoma Hraunum mldist samtals 100,0 mm ann 16. og 17. og 60 mm samtals ann 29. og 30.].

Vk Mrdal (Jlus Pll Steindrsson): September: Rosakafli framan af, en svo kom urrkur. 16. til 17. uru heyskaar tluverir undir Eyjafjllum og nokkrir Mrdal hj eim sem ekki voru bnir, en eir voru margir sem loki hfu heyskap.

Strhfi:September. G t. Snjstengurnar brotna hverju ri og veit g ekki hvort g b til nokkrar nna.

Hreti um mijan mnuinn virist hafa veri leiinlegt. a olli ekki miklu tjni en skip lentu vandrum sj og talsverir heyskaar uru undir Eyjafjllum hvassvirinu.

Morgunblai 17. september:

Blindbylur var Vestfjrum fyrradag [15.]. tlai rlfur, einn Kveldlfstogarinn, suur fr Hesteyri, en var a htta vi vegnastrhrar. voru og rr Kveldlfstogararnir veium Hnafla egar bylurinn skall , en leituu inn Steingrmsfjr og lgu arveurtepptir fyrradag.

Vsir 24. september:

Stykkishlmi, 23. september. FB Vatnsleysi. Stug norantt og hvassviri. Skum urrka er fari a bera vatnsleysi hr. Haldi urrvirifram, m bast vi, a skja veri vatn rnar, en a er 3—4 tmafer.

Vsir 26. september:

jrs, 27. september FB Tarfari sastahlfa mnuinn: Stormar, norantt og kuldar. urrkar svo miklir, a Skeium og Fla voru skepnurfarnar a jst vegna vatnsleysis. N ntt kom rigning. Engin kartfluski hr nrlendis. Uppskera r grum gt og viast venjulega g.

september ritai Vsirum athyglisvera jarskjlftahrinu Borgarfiri. Koma skjlftarnir vori 1974 hugann - og einnig jarskjlftasyrpa um 1870:

Landskjlftar Borgarfiri. Skrsla fr Runlfi Runlfssyni Nortungu. FB. 25. sept. fyrra haust byrjuu landskjlftar eftir veturntur oghldust fram yfir nr. essum bjum var mest vart vi : rnlfsdal, Helgavatni, Hmrum, Hgnastum og Nortungu. Smuleiis ltilshttarnest Hvtrsu og nokkrumbjum Stafholtstungum og Norurrdal. essir landskjlftarvirast ganga fr NA til SV og ber mest eim fjallabjum, srstaklega rnlfsdal, og hafa brotna ar rur. N eru byrjairlandskjlftar aftur og ber fullt svo miki eim og fyrra.Afarantt .24. .m. lk alt reiiskjlfi rnlfsdal og var bndinn a fara t fjs til ess a gta knna. Oftast smhristist ruhverju og haust komu afarmiklar drunur undan kippunum, en fyrra bar lti eim. essir landskjlftar virast halda sig aallega bringunni milli Litlu-verr og rnlfsdalsr r stefnu innan Kjarrrdals, undan Eirksjkli, ea dliti norar. fyrrintt var snarpur kippur Nortungu um kl. 4. Landskjlftar eru alveg venjulegir essum slum. egar landskjlftarnir gengu fyrir austan 1896, hristist einnig Borgarfiri, en virtist ganga jafnt yfir. (Eftir smtali milli R. R. og Jns Eyrssonar veurfrings kl. 15 . 25. sept. Afrit af skrslunnisent FB, a sk skrsluhfundar).

Af skrifum veurathugunarmanna afgang rsins m ra a t hafi veri nokku umhleypingasm oktber, nvember og fram desember. En ekki eru eir einu mli. a er hins vegar ljst a veur var ekki til vandra og ekki var miki um tjn af ess vldum sustu mnui rsins. Ekki var miki um frttir af skum ea vandrum af vldum veurs blum. Eftir farandi frtt birtist Morgunblainu ann 4. nvember:

Smslit. fyrradag var ofsaveur og uru smabilanir va. — Mestu smslitin voru Fjararheii og Dimmafjallgari. Ennfremur slitnaisminn milli gurs og Sklavkur og milli gursog safjarar. A mrgum rum stum uru smbilanir smanum.

Athugunarmenn lsa nvember og desember:

Hvanneyri:Oktber: Srlega mild og g vertta fram yfir mijan mnuinn. Eftir ann 15. .m. dltil frost, en gtasta vertta, svo tarfari m teljast mjg gott.

Lambavatn:Oktber: Fyrri helmingur mnaarins var hr hlr, en tluver vta. ann 16. gekk norur og hefir veri noran ningur og kuldi san. 23. var krapakafald um kvldi og nttina og harviri dagana eftir svo f var hst hr nokkrar ntur. N er alautt bygg en tluverur snjr fjllum.

Hsavk:Oktber: Verttan ennan mnu getur ekki kallast hst, en afar hagst fyrir landbna. Hey mjg va ori ti meira og minna, og vonlaust a hiristhreftir. Aldrei errir tt rkomulaust hafi veri dag og dag. Snjr ltill sveitum en allmikill fjllum og heium. - Austantt rkjandi, sfelld klga fjllum og sjr kyrr en ekki strbrim.

Hraun Fljtum:Nvember: Tarfari essum mnui hefur veri mjg stillt, a undanteknum dgunum 7.- 12. og 16.- 22. Sasta hluta mnaarins var mist hr ea a. Stormur var .2., og nttina . 30. ann 30. fuku ca. 25 hestar heys einum b og ak af nbyggri bastofu einum b.

Strhfi:Nvember: Tin umhleypingasm og stormasm.

Hvanneyri:Desember: venju milt og gott veur fram til ess 13, en dltil rkoma. Fr 13. og fram til ess 24. allmikil frost, en hgviri. Sustu dagana tluvert rfelli og stormasamt. Verttan yfirleitt hagst.

Lambavatn:Desember: Tarfari yfir mnuinn lkist meir haustvertt en vetrar. Mistykki einlg stilla og blviri. En seinustu vikur rigning og rosi. a getur ekki heiti a sjist snjr fjllum n bygg.

rustair (Hlmgeir Jensson)27. desember: Grnka tn, blm sprungu t.

Hsavk:Desember: Einmuna g veurtt. Fr 1.-10. viri, alau jr a kalla um allar sveitir. Fr 11.-26. stillur, oft heirkjur og hg sunnantt; lti urrkfl jru. Besti hagi. 22.-31. marahlkur og alautt a kalla. Sauf l va ti allan mnuinn. Sumstaarhst, en lti gefi. ... Halastjarna sst fyrst 18. svo nrri sl a hn sst dagsbrn kvlds og morgna, fyrst mjg skrt, en dofnai fljtt og sst ekki eftir 23.

Nefbjarnarstair (Jn Jnsson) Desember: Tarfari m teljast hi hagstasta. Mjg snjlti, aeins ltilshttar snjr um mibik mnaarins. Annar var alautt, nema brekkum og lgstu dldum. ess m geta a 5. og 6. rigndi afarmiki upp til landsins. Hljp sngglega geysimikill vxtur Jkuls og Lagarfljt, srstaklega Jkuls, svo menn muna hana ekki meiri. Hvort sem a hefur stafa mefram af jkulhlaupi. Tk hn 5 ferjur en annan skaa mun hn ekki hafa gert.

Eiar (Erlendur orsteinsson): 6. desember: Vatnavextir svo miklir a elstu menn muna ekki slkt.

Vk Mrdal (Jlus Steindrsson)Desember: Mild og g t framan af. Svo geri snjhr me nokkru frosti. Hvergi hafa ori skaar tarfarsins vegna. Brim hefur oft veri kaflega miki essum mnui, fltt inn yfir fjruna. Reki ltill.

Lkur hr a sinni fer hungurdiska um ri 1927. Tlur og fleira m sj vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrstu 20 dagar mamnaar

Mealhiti Reykjavk fyrstu 20 daga mamnaar er +6,8 stig, +0,8 stigum ofan meallags smu daga 1991-2020 og +1,1 stigum ofan meallags sustu tu ra. Hitinn raast tundahljsasta sti (af 22) ldinni. Hljastir voru essir smu dagar ri 2008, mealhiti var 8,1 stig, kaldastir voru eir 2015, mealhiti 3,7 stig. langa listanum raast hitinn 36. hljasta sti af 148. Hljast var 1960, mealhiti +9,3 stig. Kaldast var 1979, mealhiti +0,5 stig.

Akureyri er mealhiti n +5,6 stig, +0,2 stigum ofan meallags 1991 til 2020 og +0,7 stigum ofan meallags sustu tu ra.

Nokkur munur er vikum eftir landshlutum. Hljast a tiltlu hefur veri Suurlandi. ar raast dagarnir 20 7. hljasta sti aldarinnar. Kaldast, a tiltlu hefur veri Strndum og Norurlandi vestra, ar sem hitinn raast 15. hljasta sti.

Jkv vik eru mest nundarhorni og Steinum undir Eyjafjllum ar sem hiti er +1,9 stigum ofan meallags sustu tu ra. Kaldast, a tiltlu, hefur veri Reykjum Hrtafiri ar sem hiti er -0,7 stigum nean meallags sustu tu ra.

rkoma Reykjavk hefur mlst 32,9 mm og er a um fjrungi umfram meallag. Akureyri hefur rkoman mlst 40,6 mm sem er htt refld mealrkoma.

Slskinsstundir hafa mlst 134,8 Reykjavk, og er a nrri meallagi 1991-2020. Akureyri hafa slskinsstundirnar mlst 96,1 og er a tpum 13 stundum frri en mealri.


Hugsa til rsins 1955

huga veurhugamanna tengist etta r fyrst og fremst „rigningasumrinu mikla“. Ekkert fasttengt veri man ritstjrinnfr rinu 1955, rtt of ungur til ess, en heyri sfellt um a tala. Flestir vimlendur voru sammla um a etta hefi Suur- og Vesturlandi veri verst allra rigningasumra. Einn og einn gamall maur minntist 1913 sem einhvers mta. San fkk etta sumar verugan keppinaut ri 1983 sem var jafnvel enn verra, alla vega kaldara heldur en 1955.

ri 1955 var strviralti landsvsu, lkt flestum ngrannarunum. Margt gerist sem glatt gat veurnrd. Hr er vali r slku, me hjlp blaanna og timarit.is og gagnasafns Veurstofunnar. Eins og venjulega yfirfer sem essari er nokku tilviljanakennt hvar bori er niur. Svo vill til a frttir dagblasins Tmans hafaoftast ori fyrir valinu, en flestum atburum er einnig lst rum blum.

ri heild var tali smilega hagsttt, nema sumari Suur- og Vesturlandi, eins og ur er minnst. rkoma var talsvert undir meallagi landinu, en hiti ekki fjarri meallagi, kaldara en vi hfum lngum tt a venjast nju ldinni. janar var t talin stir nema fyrstu vikuna. Frost uru talsver um tma, klaki kom r og lki og fr geri um tma. febrar var hglt t, en allmikill snjr. Gftir mjg gar. Fremur urrvirasamt. Hiti var undir meallagi. Svipa var me mars t var smileg, en samt haglti, gftir misjafnar. Aprl byrjai vel, en t var san verri. ma var mjg kalt og urrvirasamt fyrri hluta mnaarins, en san hlnai. Grasspretta var lleg vegna urrka. T var allg jn og vel rttist r sprettu. Bi jl og gst voru mjg hagstir Suur- og Vesturlandi, rkoma rlt og veur oft vond. Noraustan- og austanlands var hins vegar mikil gat. Votvirin hldust framan af september, en eftir a var t talin allg. Oktber var urr og hagstur og nvember smuleiis. Desember tti hagstur va var mjg snjungt og samgngur voru erfiar.

ur hefur hr hungurdiskum veri minnst frostakaflann janar og febrar hr hungurdiskum pistli um Vatnsveitu Borgarness - a verur ekki endurteki hr.

Slide1

Vttumiki hrstisviri rkjum landinu fyrstu viku mnaarins, gviri var landinu. Hin okaist san vestur bginn og settist a yfir Grnlandi. Var hn aulsetin ar allt fram vor, en auvita ekki samfellt. Korti snir h 1000 hPa-flatarins. Jafnharlnan 320 metrar fellur saman vi 1040 hPa sjvarmlsrsting.

Tminn segir fr 4.janar:

Mikil hlindi eru n svo asegja um allt land og var srstaklega gott veur Norurlandi um nrshtina. Akureyri var jr hvt nrsdagen logn og bla og nutu Eyfiringar htaveursins vel. gr var ar 9 stiga hiti, jr orin au bygg og fjallvegir frir, bi austur ogvestur. Svo a segja um allt land var hitinn 4—7 stig. oka var va vi suausturstrndina.

Hin ri fram rkjum en a klnai nokku hratt. Fr a bera lagnaars, klakastflum fjlgai m og lkjum og va truflaist rennsli og eftir10 daga frost eru menn farnir a teljaau langvinn.

Tminn 16.janar 1955:

Lagsinn Pollinum [ Akureyri] frist n utar og utar me degi hverjum, og er n kominn t undir Oddeyri. Er kominn s fram undir Torfunesbryggju, en skipgeta hglega broti hann enn, er au fara ea koma a bryggju.

Tminn 18.janar:

gr hafi ltil bergvatns, sem heitir Ljs, sem fellur Markarfljt rtt hj brnni undir Eyjafjllum, blgna svo upp og hlaupi yfir bakkaog fltt allvtt um eyrarnar. Hafi vatnselgurinnumkringtalveg hs Eysteins Einarssonar vegaverkstjra, en a stendur rtt vi fljtsbrna aaustan, Var a alveg umfloti gr og htta a skemmdir yru af vldum essa vatns og krapaelgs hsinu. Markarfljt hefir blgna nokkuupp en annars eru n vtn vast frosin austur ar.

Fr frttaritara Tmans Vk Mrdal:

essi hari og langvinnifrostakafli hefir n haft a fr me sr, a mjg margar heimilisrafstvar Skaftfellinga, einkum Su og Skaftrtungu standa vegna vatnsskorts, og er a allt anna en gilegt essum kuldum. Stvar essar eru flestar gerar vi fjallalki ea smr, og vatn eirra verr frostunum. Einkum kveur mjg a essu Su, ar sem margar slkarrafstvar eru. Rafstin Kirkjubjarklaustrigengur enda er ar g vatnsmilun r Systravatni. r hafa tluvert blgna upp via, en er vel frt austur yfir sand og vegir lttir, va snjlaust er a kalla.

Fr frttaritara Tmans Fosshli.Nja rafstin vi Lax stendur n [ora svo], ar sem klakastfla nni hindrar a vatn geti runnifr frrennslisppu hennar. Er rafmagn skammta orkuveitusvinu.Gamla stin, sem er ofar, hefir elilega vinnslu, en vi frrennsli neri stvarinnar hefir klakinn hrannast svo upp, a hefti frrennsli og var ekki um anna a gera en stva hana. M bast vi, a svo veri ar til frosti kippir r. Lax er annars sghin versta viureignar. Leggur hana venjulega seint vegna mikilla kaldavermsla, en krap hlest upp. fyrradag var hn svo ill viureignar, a Ptur pstur i rhvammi Laxrdal komst ekki yfir hana, hvorki hest ea bt ea si, og komst ekki pstfer. Er etta tali sjaldgft. fyrradag var allhvasst og nokkur snjkoma Eyjafiri og ingeyjarsslu. Valaheii er fr en frt um sveitir. dag er 13—18 stiga frost hr um slir. Hefir essi frostakafli verivenjulega harleikinn. Svartrkoti Brardal komst frosti upp 28 stig s.l. fimmtudag [13.], en a var mesti frostadagurinn. Mvatnssveit mun a eina nttina hafa n 30 stigum [mldist mest -24,5 stig Reykjahl, a var ann 13.].

Strandferaskipi Herubrei laskaist salgum Hornafiri grmorgun, gat ekki losa neitt teljandi af vrum ar og ekki haldi framstrandfer norur. Var a ri a draga skipi til Reykjavkur til vigerar, og er a n leiinni anga.

Sdegis ann 18. tk lg a dpka Grnlandshafi - hloftalgardrag, „barmafullt af kulda“, kom vestan yfir Grnland og virkjai lgamyndunina.essi lg olli tluverri rkomu og leiindum samgngum nstu daga. Ein af eim lgum sem veurnrd eins og ritstjri hungurdiska hafa srlega gaman af v a fylgjast me (r fjarska).

Tminn 22.janar:

A v er Dav Jnsson, fulltri vegarnlaskrifstofunni, skri blainu fr grkveldi, voru skaplegir erfileikar vegum ngrenniReykjavkur og raunar alls staar suvestan lands gr, og margar leiir alveg tepptar. Gekk me hvssum og dimmum ljum, og tafi blinda frbifreia auk frar. Hvalfjrur var algerlega fr gr. Var ar hi versta veur, allmikil snjkoma og blinda. Fjrar tlunarbifreiar, tvrr Stykkishlmi, ein r Staarsveit og ein fr Akureyri lgu af sta fr Reykjavk grmorgun. Komust r upp Kollafjr, en uru a sna arvi og komust vi illan leik til Reykjavkur um sexleyti grkveldi og voru miklir snjskaflar komnir va veginn. Um klukkan nu grkveldi brust frttir um a, a ll umfer vri stvu Keflavkurvegi vi Klfatjrn, en bifreiir hfu komist leiar sinnarar gr.Munu a hafa veri litlar bifreiar, sem stnsuu og tepptu veginn. Vegagerin sendi egar drttarbl anga og sar tu. Er a mjg fttt aryja urfi snj af eim vegi. Tafir austan fjalls. Frttaritarar blasins austan fjalls smuu gr, a fr hefi veri ung. Mjlkurblartfust allmiki, einkum vegna blindu ljunumr uppsveitunum. Bifrei var um rjr stundir milli Selfoss og Eyrarbakka gr. Holtavruheiivar alfr gr og reyndi enginn bll a fara yfir hana. Kerlingarskar var frt en tti a ryja vrublum me furbti lei yfir a gr.
Mikil fr var komin' va Borgarfiri, og tlunarblar til Reykjavkur uru a htta vi ferir. Hafnarfjararblarnir gengu alveg fram kvld, en erfitt var og smblar stu fastir og tepptu leiina og gtu eir v ekki haldi tlunartmum. Kpavogsblar httu a fara upp Digraneshls kl. sex. Va uru tafir strtisvagnaleium thverfi Reykjavkur en lgust ekki niur.

egar flabturinn Eldborg var a leggja fr bryggju Borgarnesi grdag sdegis lenti hn sreki og laskai skrfuna svo, a ekki ttifrt a halda suur, og var henni lagt vi akkeri ar efra. henni er mikil mjlk.

Tminn 23.janar:

Eins og sagt var fr hr blainu gr var ngveiti Keflavkurvegi. ar voru 50—100 blar strir og smir, sem ekki komust leiar sinnareinkum vegna ess a smblar stu fastir og tepptu leiina. Vegagerin sendi drttarbla og tur anga og tkst a greia r og komust flk ogblar leiarsinnar, en nokku var lii ntt, er greifrt var ori. tlunarblarnir fr Reykjavk voru um 8—9 stundir og komu ekki tilKeflavkur fyrr en kl. 1—2 ntt. gr var fr smileg arna. A v er Grtar Smonarson mjlkurbstjritji blainu grkveldi var mjgungfrt um sveitirnar austanfjalls gr. Voru mjlkurblarnir mjg eftir tlun og voru a koma alveg fram kvld. Fimm ea sex blar munuhafa xulbrotna gr frinni. Heiskrt veur var ar gr, en skf nokku. gr var unni a snjmokstri Hvalfjararleiinni sem varfr fyrradag. Var ar mikill snjr, einkumhj yrli. Var unni bummegin fr, og grkveldi mtti heita loki vi a opna leiina, svo ahn verur vntanlega fr dag. Ekkert vilit er tali a koma blum yfir Holtavruheii. Til dmis m nefna, a tveir Akureyringar lgu afsta fr Fornahvammi grmorgun, en um hdegi voru eir aeins komnir a Krkslk, og skruppu heim Fornahvamm til a bora.

Fr frttaritara Tmans Hornafiri gr. Hornafjararbtar komust hann krappan fyrradag, er ofsaveur skall sngglega af suaustri, ereir voru rri. Uru eir a hverfa fr hlfdreginni lnu, v a sjr rtaist upp skammri stundu. Fengu tveir btanna fll og brotnuunokku ofan ilja, og tveir eirra uru a liggja ti um nttina.

Nstu daga komu mjg djpar lgir a landinu r suvestri. Austlg tt rengdi mjg a kldu lofti sem streymdi til suurs vi Grnland noraustanvert. r var versta veur Vestfjaramium og um tma lka Vestfjrum. sing var mikil og skip lentu verulegum eftirleikum. rr togarar frust, ar meal einn slenskur. Veri er stundum kennt vi nfnin togurunum, „Egil raua“ ea breska togarann „Roderigo“. Um essi slys m va lesa, t.d. frlegri grein sem sgeir Jakobsson ritai Sjmannadagsblai 1987 (timarit.is - leiti a Roderigo). Borgr H. Jnsson veurfringur ritai einnig grein ar sem etta veur kemur vi sgu (Veri 1. rgangur 1956, s.16 og fram).

Slide2

Korti snir stuna sdegis rijudaginn 25.janar. Glgglega m sj hinn grarlega vindstreng ti af Vestfjrum. Skil lgarinnar komu fyrst r suri og hvessti nokku um landi sunnan- og vestanvert, langmest Strhfa Vestmannaeyjum, en san voru skilin a dla fram og til baka vi Vestfiri, vindstrengurinn noran og vestan eirra ni oftast ekki langt inn land.

Tminn 27.janar:

frvirinu, sem geisai sdegis gr [26. janar] norvestur af Horni og Veurstofan telur helst nlgast veri, egar norsku selveiiskipinfrust umri [aprl 1952], er tali vst, a tveir breskirtogarar hafi farist, og var annar eirra strsti og fullkomnasti togari Breta, mjg nlegur.

Tminn 28.janar:

Sdegis gr hafitekist a bjarga alls 29 mnnum af togaranum Agli raua, sem strandai innst v Grnuhl fyrrakvld, en fimm mennfrust, v a togaranum voru 34 menn. Bjrgun mannanna hfst skmmu fyrir hdegi og var loki um klukkan rj. Bjrgunarsveitin bjargai 16mnnum land, en 13 mnnum var bjarga af btum og skipum vi strandstainn. Agli raua voru 15 slendingar og 19 Freyingar.

Blin halda fram a birta frttir af s og fr febrar og fram mars.

Tminn 5.febrar:

Fr frttaritara Tmans Hellissandi. Vlbturinn Valds, sem rak land vi Sand frviri dgunum, liggur enn strgrttri fjrunni ar ogm bturinn teljastntur. Er hann miki brotinn og fullur af sj.

Fr frttariturum Tmans Egilsstumog Reyarfiri. gr var hr tu stiga frost og allmikill snjr er n jr. Gengur v erfilega akomast leiarsinnar, og a haldauppi samgngum vi firina. Mikinn pst arf n a flytja han fr Egilsstum, ar sem einu samgngurnar eruloftleiis. Flogi er hinga fjrum sinnum viku.

Tminn 23.febrar:

sinn Akureyrarpolli sprengdur me dnamtigrr voru starfsmenn bjarins a sprengja sinn me dnamtivi; Torfunesbryggju. Reykjafoss kom gr til Akureyrar me miki af vrum, og tti a reyna grkvldi hvort skipi gti brotist inn a bryggju gegnum r vakir, sem myndast hfuvi sprengingarnar.

Sasta dag febrarmnaar kom dpsta lg rsins a landinu og fr yfir a. Suurlandi geri hrarveur sem ni hmarki kjlfar lgarinnar, en noranlands var tjn af vldum hvassviris af suvestri.

Tminn 5.mars:

Fr frttaritara Tmans Hsavk. s.l. mnudagskvld [28. febrar] geri ofsarok hr um slir af suvestri og var hvassast noranveru Reykjahverfi og Aaldal. nokkrum bjum utanveruReykjahverfi uru tluverir skaar at verinu, mestir Skgahl. ar fuku k af hlum og nokku af heyi. Tv steinoluft, sem stu fullvi binn, fuku, og fannst anna eirra tmt uppi heii en hitt hefir ekki fundist enn. Bndi Skgahl er Sigurur Plsson. rumbjum hverfnu uru skemmdir nokkrar einkum heyjum. Munu flest hey, sem uppborin stu vavangi, hafa foki a meira ea minna leyti. Einnig urunokkrar skemmdir Aaldal, en annars var veri langmest belti, sem l yfir noranvert Reykjahverfi, en miklu kyrrara bi Hsavk ogsunnar sslunni.

Tminn 2.mars:

Fr frttaritara Tmans Selfossi. hemjumikinn snj geri skmmum tma uppsveitum rnessslu grmorgun og var sdegis gr kominnjafnfallinn hndjpur snjr essum slum. Mjlkurblar, sem fru uppsveitirnar, voru a brjtast fram allan grdag og sumir uppleienn sjunda tmanum grkvldiog ekki von til baka fyrr en einhvern tma ntt. Var sums staar svo mikil blinda vegum, a randi mennvoru fengnir til a fara b fr b undanblunumtil a marka sl veginn. Snjrinn var mestur Biskupstungum, Laugardal, Grmsnesi ogGrafningi. Var ar hnsnjr jafnfallinn og allt a v eins mikill Hreppum og talsverur Landsveit. Flanum var klfasnjr. Snjkoman hfst fyrrintt og var mest snemma grmorgun. Mjlkurblar r Rangrvallasslu og r austurhreppum rnessslu komu nokkurn veginn elilegum tma. En blar, sem fr Grafning og Grmsnes komu ekki fyrr en kl. 8 grkveldi. Bll, sem fr fr Selfossi kl. 7 grmorgun, var ekki kominn nemaupp a Minniborg kl. 1 gr. kastai tlfunum hj eim rem blum, sem fru upp Biskupstungur og Laugardal. Biskupstungnablarnir tveirvoru enn upplei um kl. 8 grkveldi. Var ar jfn fr og skapleg blinda, sem tafi mjg. Voru blstjrarnir bnir a sma bina undan sr og bija ess, a randi menn yru sendir eftir veginum b fr b til ess a marka sl veginn, svo a til hans sist. Ekki var bist viessum blum til mjlkurbsins fyrr en einhvern tma ntt, ef eir komast leiar sinnar. Ef veur hvessir ennan lausa og jafnfallna snj,verur alfrt skammri stundu, telja blstjrarnir. Hellisheii var vel fr gr, en versnai fr heldur er daginn lei.

Tminn 6.mars:

Fr frttaritara Tmans Hornafiri. Svo lti er n vtnum, sem falla hr undan jklum, a einsdmi er tali. Er og ykkur s llum vtnum.Menn, sem fru nlega t a Jkuls Breiamerkursandi gtu vart s a hn ni a renna fram til sjvar og vri alveg urr vi s. Er ykkur s nni, og vafalaust um stflur a ra vi upptk, og a litla, sem fram nr a renna, hverfur sand.

ekki vri miki af hafs norurhfum um etta leyti ( meira en n ori) komst shrafl samt til landsins undir mijan mars - ekki miki en olli samt kvenum vandrum.

Tminn 16.mars:

Hafsinn fyrir Vestfjrum rak allhratt a landi fyrrintt, og var shrafl va landfast gr og olli a nokkrum tfum fyrir skip og bta.Bolungarvk er full af shroa og uru btar a fara aan til safjarar. Tali er, a sbreian vi landi s um sj mlna brei, en utan vihana er auur sjr og tali, a grei siglingalei s ar norur og austur um Horn. Hinn landfasti shroi nr sunnan fr nundarfiri og norura Straumnesi. Frttaritari Tmans safiri smai gr, a allmikill shroi vri undir shl og Stigahl og einnig a noranveru viDjpi en smilega grei lei um mitt Djpi. ... Bolungarvkfull. Frttaritari blasins Bolungarvk smai, a heita mtti, a Bolungarvkvri full af shroa. sjaki byrjai a reka inn vkina fyrir mintti fyrrakvld. Er etta mest smhrafl en nokku af strum jkum.Btarnir uru a fara til safjarar. Jnas Halldrsson bndi Sklavk sagi a a ensist mikil sspng fr landi.

Frttaritari Tmans Flateyri smai, a samfelld breia af reks hefi veri t af nundarfiri, og grmorgun hefi s veri orinn landfastur a noranveru vifjrinn. voru raufar breiuna svo a skip og btar gtu fari fera sinna. Tveir btar rru aan en annar sneri vi vegna ssins. Hinnhlt vestur til Bldudals. Mean sinn rak a landi var norvestan tt, en gr hafi snist til noraustanttar, og getur a valdi v, asinn lni heldur fr.

Hr kemur ljs frtt a frt hafi veri landleiina norur til Akureyrar um mnaarskei fr v um mijan febrar.

Tminn 19.mars:

Norurleiin allt til Akureyrar er n a vera fr aftur, en hn hefir veri fr bifreium um mnaartma. gr fru allmargar bifreiar yfirHoltavruheii og norur Blndus, en dag munu tur ryja snj veginum yfir xnadalsheii, og bifreiar a sunnan fara alla lei anga.

Ekki var a hafs sem tala er um frtt r Bardal, heldur lagnaars Hvammsfiri. Tminn segir fr 25.mars:

Fr frttaritara Tmans i Bardal. Samfelldur s hefir veri hr t fjararkjafti san lok janar og v engin skip komisthinga. Ofan a hefir bst, a ferir landi hafa veri mjg takmarkaar, og n er svo komi a msan smvarning vantar.

ann 1. aprl geri allmikla jarskjlftahrinu lfusi. Strsti kippurinn fannst um allt suvestanvert landi og olli tjni, en ekki miklu. Verttan segir etta mesta jarskjlfta landinu 20 r, fr 1935.

Talsverur s var ingvallavatni ennan vetur:

Tminn 16.aprl:

s er n um a leysa af ingvallavatni, enda er hr eyr hverjum degi. Meyrnar sinn miki og strar vakir eru komnar hann fyrir framaningvelli og Vatnsvkinni. A ru leyti er hellan enn heil vatninu. Um tma vetur var hellan 70 cm ykkt.

ann 18. uru tluver skriufll Siglufiri og sama dag frst ungt barn skriu sem fll binn Hjalla Kjs eftir strrigningu.

Morgunblai segir af skriunni vi Hjalla 19.aprl:

Valdastum, Kjs. S fregn barst t um sveitina um klukkan 6 kvld [18.aprl], a skria hefi hlaupi binn Hjalla, undir Mealfelli, landi Eyja. Klukkan umhlf tlf, er menn fr bjunum, semfru anga til hjlpar, komu heim aftur, skru eir fr v a tveggja ra ... hefi farist. — Ara sakai ekki, ... Hjalli er nbli og stendur a sunnanveru undir Mealfelli, en r v hljp skrian binn. sem stendur skammt fr fjallsrtunum. Skrian kom barhsi, aaldyramegin. Beljai aurinn og vatnselgurinn inn hsi, inn um dyrnar, sem moluust. ar sem dpst var ni aurinn manni mitt lri, en ekki var allsstaar svo ykkt .Heimilisflk var allt heima er skrian skall binn. Litla barni sem frst grfst undir aurlejunni hsinu og nist ekki fyrr en eftir fullan klukkutma.Skrian hljp ekki tihsin, og skemmdirnar barhsinu munu ekki eins miklar og sta hefi veri til a tla. Fregnir hafa borist af skriuhlaupum hr og ar sveitinni, en hemju rigning hefur veri hr dag. mannaminnum munu skriur ekki hafa falli arna r Mealfelli.

Tminn rekur skriufllin Siglufiri frtt ann 20. aprl:

Fr frttaritara Tmans Siglufiri. Seint fyrrakvld [18. aprl] uru mikil skriufll Siglufiri, sem ollu miklu tjni. Fjrar skriur fllu kaupstainn og skemmdu lir og gtur, en tjn var ekki teljandi mannvirkjum. Mean mest gekk flutti margt flk sem nst fjallinu bj rhsum snum, en flestir fru heim til sn aftur, egar mestu skriufllin voru afstain nokkru eftir mintti. a var ellefta tmanum fyrrakvld, a skriufllin byrjuu. Var skjtt ljst, a miklar drunur lofti stfuu af skriufllum. eir sem nst fjallinu ba og tlduhttu a skriur gtu falli hs sn yfirgfu margir hs sn og leituu nir flks rum bjarhlutum, ar sem minni htta var. Mikilrigning var Siglufiri fyrradag og st fram yfir mintti. egar mestu drunurnar og skriufllinvoru um gar gengin um kl. eitt fyrrintthldu flestir heim til sn. gr var unni a v a rannsaka skemmdirnar, en r eru miklar. Fjrar skriur fllu kaupstainn og skemmdu 12—15 lir og Hlarveginn, sem illfr var gangandi flki, hva farartkjum 12—15 metra lngum kafla. Skria fll eitt barhs en skemmdia ekki, enda var a miki r skriufallinu dregi, egar a hsinu kom. Aurlejan eftir skriurnar er va um heill metri ykkt og fluttihn me sr stra steina. Er til dmis tali, a tveir steinar, sem komu me skriunum bygg, su meira en heil smlest a yngd. gr varkalt veur Siglufiri, og hrarhraglandi.

Minnstu munai, a Lagarfljtsbrin fri alveg, er shrannir af fljtinu geru ru sinni rs hana fyrradag. ann dag ruddi fljti sig nralveg og lagist sinn fast a brnni, en a bjargai henni, a hgviri var. Hefi veri nokkur kaldi, mundi hn vafalaust hafa brotna undanunganum. Brin hefir og lti sj. Hn hefir svigna og jrnbitarnir undir pallinum hafa hnikast til stplunum. ur var bi a gera visbrjtana, er brotnuu um daginn. Voru grarstrir smastaurar settir skhallt strauminn. Voru menn san til taks til a reyna a hamla gegnsnum og tkst a verja. brna, en sinn fri hina miklu staura nokku upp og munai minnstu a eir ltu undan. N er vxtur allmikillfljtinu sem og rum vatnsfllum hr um slir.

Kuldat geri seint aprl og fram yfir mijan ma. Sunnanlands mtti heita smileg t ar til vika var af ma. Um etta kuldakast m lesa pistli sem lafur Einar lafsson veurfringur ritai tmariti „Veri“ 1. tlubla 1956 og nefnir „Vorhreti 1955“. Hann er agengilegur timarit.is.

Tminn 26.aprl:

Fr frttaritara Tmans Fskrsfiri. Undanfarna rj slarhringa hefir miki veur gengi yfir sunnanvera Austfiri. Fskrsfirivar gr kominn meira en hndjpur snjr og umfer ll orin erfi landi, f gr geri svo rhellisrigningu me hvassviri. M heita, a varla hafiveri frt t r hsi Fskrsfiri essi dgur, enda lti vi a starfa ti, ar sem rrar liggja a sjlfsgu niri slku veurfari.Vegir fr kauptninu tepptust vegna snja en akfrt var vast um sjlft orpi. ur en etta illviriskast kom var fari a vera sumarlegt uma litast, tn a byrja a grnka og hlindi lofti. verinu slitnai smasamband vi Austurland um Hornafjr og var unni a v a geravi skemmdir smalinum gr.

Tminn rekur hreti nokkrum pistlum:

[12.ma]: Fr frttaritara Tmans Hsavik. Hr er n skaplegur kuldi. Var hvt jr niur a sj grmorgun og tk varla r hlum dag, enda s varttil slar. Heljarfrost hefir veri hverja ntt alllengi. Kippir kuldinn r llum grri og tefur vorstrf. Sauburur er n almennt a hefjast hrainu, og eru bndur hyggjufullir vegna kuldanna.

[13.ma]:Heljarfrost hefir veri sustu ntur og ngrurslna. Batnandi veri sp dag. grmorgun brast hi versta strhrarveur um meginhlutaNorur- og Norausturlandsins. Var veurh 7—9 vindstig, frost allmiki fyrrintt en vi frostmark um hdaginn. Snjkoma var mikil, og voruva komnir allmiklir skaflar, egar daginn lei, en tk heldur a rofa til. Var veur etta bor vi verstu strhrarveur, sem veturhafa komi. Austurlandi skall hrarveri ekki fyrr en undir hdegi. Veur var yfirleitt verra annesjum en innsveitum. Bist er vi, aveur fari batnandi ntt og dag. Frttaritarar Tmans hafa lti blainu t upplsingar r, sem hr fara eftir um veri.

[14.ma]:Fr frttaritara Tmans Mosfellssveit. morgun fauk bifrei t af veginum Kjalarnesi svonefndum Kleifum. etta var ppabifrei r Skagafiri, skrsetningarnmer K-187. Einn maurvar henni lei til Skagafjarar. Var hann a koma fr vert Eyjum. Skall snarpur stormsveipur ppann, me eim afleiinguma maurinnmissti stjrnina. Kom ppinn niur aki og laskaist hsi miki, en manninn mun ekki hafa saka.

[17.ma]:Hrarveri v, sem gengi hefir yfir Norur- og Austurland sustu dagana og mun vera hi versta mahret, sem komi hefir hr landi mrgsustu r, er n slota. gr var komi bjartviri og hgviri, og vegir eir, sem lokast hfu, voru flestri ruddir sdegis. Menn ttast, aeitthva af geldf hafi fennt, einkum uppsveitum ingeyjarsslu og afrtti Brdla. Frttaritari Tmans Dalvk smai gr, a mikilsnjr vri Svarfaardal og leiinni til Akureyrar, svo a ungfrt hefi veri. Geldf, sem bi var a sleppa, hefir ekki nst allt. ogttast menn, a a hafi fennt. Sauburur stendur yfir og eru erfileikar vi a vera a hafa allt f hsi. Miki frost uppsveitum. Frttaritari Tmans Akureyri smai, a frost hefi veri miki innsveitum Eyjafjarar fyrrintt. ungfrt er va vegum. Venjulegumflutningabilumer aeins frt t fyrir Svalbarseyri austan fjarar, en aan fari jeppum t Hfahverfi. Frttaritari Tmans Fosshlismai, a egar upp stytti gr, hefi ta rutt veginn yfir Valaheii, og hefu bilar fari yfir hana sdegis gr, og mun hn n vera fr.Einnig var Fljtsheii rudd. Mikill snjr er essum slum.

[18.ma]:Fr frttaritara Tmans Egilsstum gr. Hr er n fyrsti bjarti dagurinn san hrarveri skall vikunni sem lei. Kalt er enn ogbist vi miklu nturfrosti. Snjr er hr mikill, skaflar mannharhir lautum og vi hs. dag var unni a v a ryja snj af vegunum, ogeru eir n flestir frir aftur. Vegurinn yfir Fagradal opnaist dag, og vegir t-Hrai eru a opnast. Flugvllurinn hefir veri fr angatil gr, en var hreinsa af honum, og kom ein flugvl hinga en tvr i dag. Ekki er tali, a f hafi fennt a ri, tt ti vri hrinni. Hafa menn veria leita a v fram a essu. Sauburur er mijum klum og gengur smilega, en erfileikar miklir vegna rengsla fjrhsum.

Talsvert tjn var kartflu- og klgrum illviri sem geri af austri og suri um hvtasunnuna [29.ma].

Tminn 2.jn:

Fr frttaritara Tmans ykkvab. Hvassvirin um hvtasunnuna uru ykkbingum ung skauti, og m bast vi, a au hafi valdibndum artugsunda tjni, er sandurinnfauk ofan af nniursettum kartflum strum svum, svo a r liggja ofan sandinum. jafnframt hefirbururinn foki me sandinum t veur og vind. ykkbingar vera oft fyrir slku tjni af vldumvera vorin, en hefir a aldrei orieins miki og n. venjulega mikil og lng urrkat hefir veri sustu vikurnar, og upp r henni kom svo hvassviri, er var mest hvtasunnudag, en um kvldi, egar foki var ofan af kartflunum, tk a rigna, og san hefirrignt nokku.

Snemma jl ri ur, 1954, geri grarleg skriuhlaup Skagafiri strrigningum, m.a. Norurrdal. miklum vorleysingum, ekki miklum rigningum, nrri hvtasunnu vori 1955, hreinsuu Kot og Valagils Norurrdal sig af essum skrium rsins ur - og tepptu jveginn svo dgum skipti. Af essu brust daglegar og alltarlegar frttir blum dag eftir dag. Vi ltum aeins sustu frttina sem birtist Tmanum 8. jn:

Fr frttaritara Tmans Akureyri. Kot var mjg mikil fyrrakvld, og tk hn af gngubrna, sem sett hafi veri hana til brabirga,svo a flk komst ekki yfir, tt blar biuess hinum megin. arna var kranabll fr Norurlei, en engin ta fr vegagerinni, og ykirferaflki, sem fari hefir arna um sustu daga, a vegagerin hafi veri tmlt um a hjlpa vegfarendumyfir ennan tlma sustu daga.Kranabll Norurleia dr tlunarblana yfir, og einnig hjlpai hann fleiri blum, svo sem strum bl me bresku feraflki. grmorgun voruarna komnar njan leik tur fr vegager rkisins, og mun n helst ri. a reyna a ryja fr Kotrbrnni og sj, hvort hn er brotin, oghvort frt reynist a veita nni n undir hana. Annars rennur in n ll vestan brarinnar. og sr ar enda hennar. Valagils rennur n amestu undir brnni aftur, en hn hefir broti veginn va vi brna, og er yfir sltta ur a fara ca. 200 metra kafla. rnar eru litlar morgnana, enda er n kaldara veri, en vaxa mjg er daginn lur.

Seint jn var miki jkulhlaup Mrdalssandi. Deila menn enn um hvort um gos Ktlu var a ra ea ekki.

Tminn 28.jn:

Miki jkulhlaup fr Ktlu-svi Mrdalsjkuls en ekki gos enn. Brrnar tk af Mlakvsl og Sklm. lftaver einangra og varnargarar skemmdirFr frttaritara Tmans Vk i Mrdal. Um klukkan tta laugardagskvldi uru menn ess varir, a allmiki hlaup var komi undan Mrdalsjkliog fll fram Mrdalssandime tluverum jakaburi. Bjuggust menn vi, a Ktlugosvri a hefjast. lei nttin, n ess a til frekritinda drgi, hlaupi sjatnai og gr var vatnsmagn i num Mlakvsl og Sklmorime elilegum htti. Hins vegar svipti hlaupi af fyrstuatrennu brnum af bum essum m, og er n leiin milli Vkur og Klausturs teppt, lftaveri einangra en sma hefur ekki saka.

Vorhreti hafi afleiingar fyrir farfugla - ekki er vita hvenr nkvmlega etta tti sr sta, n hvort a gerist samtmis. Tminn segir fr essu pistli ann 29. jn:

Margir munu bast vi msu ru en a sj farfugla hrnnum uppi hjkli, og tti jklarannsknarmnnum a kynleg sjn og kaldranaleg, ereir ku yfir Mrdalsjkul dgunumog su farfugla liggja ar hundruum ef ekki sundum saman snjnum helfrosna. Segjast eir ekkert hafas slkt jklaferum ur, aeins fugl og fugl stangli. arna lgu lur, spar, hrossagaukar, lurlar, sendlingar o.fl. tegundir. ttieim snt, a fuglar essir myndu hafa hrakist inn jkulinn undan veri mahretinu illrmda vor og farist jklinum.

Jnmnuur bar ekki sr srstakt yfirbrag rigningasumars. Lengst af var fremur kvarta undan urrkum og llegri grassprettu - og fyrstu umkvartanir um rkomut brust a noran.

Tminn segir fr 2.jl:

Fr frttaritara Tmans Akureyri. Stug rigning hefir veri sanrijudag [29.jn] hr um slir og er grasi fari a liggja legum tnum. Eretta mjg slmt og a sem bi er a losa af heyi liggur flatt og undir skemmdum. tliti er v slmt eins og er. Veur er mjghltt ogsprettur v kaflega vel essa daga.

En san hrkk hann rigningagrinn Suur- ogVesturlandi. Ekki er auvelt a dma um hvert versta rigningasumari er. Vi getum stillt mlum annig upp a 1955 veri a versta, en a var hlrra heldur en sumari 1983. sumareinkunnarkvara ritstjra hungurdiska fyrir Reykjavk er 1983 verra vegna ess hversu kalt var. Fleiri mlikvara m nota. Ef vi einblnum jl og gst eina og sr m nefna eftirfarandi atrii:

1. rkomudagafjldi var venjulegur. Vi getum tali . Rigni llum veurstvum alla daga einhverju tilteknu tmabiligefum vi rkomueinkunnina 1000, rigni alla daga helmingi stvanna verur einkunnin 500, og svo framvegis. Suurlandi, en a teljum vi svi fr Reykjanesi, austur um til Stvarfjarar f jl og gst 1955 einkunnina 712. etta er nst hsta rkomuhlutfall allra jl og gstmnaa fr 1925 a telja. a var ltillega hrra 1997, en a sumar var tali hagsttt suaustanlands. Nstu sumurfyrir nean 1955 eru san 1937, 1969, 1983, 1976 og 1926 - allt vel mjg vel ekkt rigningasumur Suurlandi. Vesturlandi, en a skilgreinum vi sem svi fr sunnanverum Faxafla og norur Skagafjr lenda jl og gst fyrsta sti, rkomudagar flestir (fr og me 1925 a telja). nstu stum koma svo 1976, 1969 og 1972 - allt rigningasumur.

2) rstiravsir er eins konar mlikvari lgagang, vsar a einhverju leyti illviri. Hann eigum vi reiknaanallt aftur til 1823. J, jl og gst 1955 eru ar efsta sti, meira a segja talsvert ofan vi au nstu, 1989, 1983 og 1959.

3) Mealrstispnnmlir mun hsta og lgsta rstingi landinu 8 sinnum slarhring. etta er eins konar mlir fyrir rstivind. Mealspnn jl og gst 1955 er meiri en llum rum almanaksbrrum (ggn aftur til 1949).

4) Vindtt var lka venjustug, suvestanttin hefur ekki veri eindregnari jl og gst svo lengi sem vi hfum upplsingar um.

w-1955_pvik_juli-a

Hr m sj mealsjvarmlsrsting jlog rstivik fr meallagi - eins og endurgreining evrpureiknimistvarinnar metur. Einna nst ttfestu kemst sumari 1950, en var staan alveg fug, stugar austan- og noraustanttir voru rkjandi me endalausum rigningum Noraustur- og Austurlandi.

htt er v a taka undir skoun eirra sem telja essa mnui sumari 1955 verstu um landi sunnan- og vestanvert - eir sem vilja blanda hita mli geta haldi 1983 fram.

tmaritinu Verinu 1956 (1.tlublai) er g samantekt um veur sumarsins sem Pll Bergrsson ritai. Nefnist pistillinn „Langvirasumari 1955“ og m finna hann timarit.is.

Vi ltum hr frsagnir af tarfari sumarsins, eftir v sem vvatt fram. Sumum kann a finnast samantektin lng, en etta var langt og erfitt sumar. A auki hfu gengi mikil verkfjll um vori. En jin sat saman rigningarkvldum og hlustai framhaldssgu tvarpinu, „Hver er Gregory?“.

Tminn 9.jl:

gr voru miklir vatnavextir undir Eyjafjllum. Hefir veri hr rigning i slarhring samfara miklum hlindum og eru vll jkulvtn miklumham. Kaldaklifs undir Austur-Eyjafjllum fli yfir bakka sna. Hj hn skar veginn rtt utan vi brna og slitnai vegarsambandi austur Mrdalinn ar sem engri bifrei var frt yfir skari gr. Vatn er n miki Sklm og Mlakvsl, eins og rum meystra. Hins vegar fjararvatni mjg fljtt r num aftur, egar snjbr httir jkli. Verur strax undinn bugur a v a fylla upp skari veginn hjKaldaklifs, er vatnsaginn fer a minnka. M v bast vi a vegarsambandi komist brlega aftur. Vtnin arna eystra fara n a vera i uppivslusm. Mlakvslog Sklm brarlausar og svona komi me veginn hj Kaldaklifs. Miklir flutningar fara fram eftir veginum essumslum, t.d. hefir Kaupflag Vestur-Skaftfellinga fjratil sex stra flutningabla frum.

Tminn 10.jl;

Fr frttaritara Tmans Selfossi. Hr er b a rigna alveg venju mikia undanfrnu og er miki fl llum m hr fyrir austan. Er ettalkast v, sem er, egar vorleysingar standa yfir. Tali er a lfus hafi aldrei veri rum eins ham a sumri til og hn er n. Til marks umfli Sand m geta ess, a vai yfir hana, ar sem hn er vanalega hn, var a sundra fyrradag.

Tminn 21.jl:

Enn hefur ekki urr baggi veri hirtur af Suurlandi. urrkasviliggurfr Mrdalnum tilHoltavruheiar a vibttum Vestfjrum. orsteinnSigursson, Vatnsleysu, formaur Bnaarflags slands, skri blainu fr v gr, a stand hj bndum Suurlandi vri n ori mjgalvarlegt me heyskap essu sumri. Sasta mnu hefu aeins veri tveir urrir dagar, en hvorugur gur, og ekki hefi enn urr baggi afheyi veri hirtur Suurlandi. Blai tti gr tal vi Sigur Tmasson bnda Bakkaseli Fljtshl og skri hann fr v, a bndur Rangrvallasslu og eins Skaftafellssslu eftir v sem hann hefir frtt til, vru yfirleitt ekki byrjair a sl tn sin, enda hefi stugtillviri veri sastahlfan mnu, vestan haftt, rok og strkostleg rkoma, svo a menn minnast vart verra sumars ar um slir. Fyrir anntma var ekki a vel sprotti, a bndur vru byrjair a sl, enda voru miklir vorkuldar og ltil spretta framan af sumri. N er hins vegarkafgras alls staar, og grasi a vera r sr sprotti. Ltur v kaflega illa t me heyskap sumar, ef ekki bregur til hins betra egar sta. sagi Sigurur, a rfir bndur, sem hafa srheysgryfjur, hefu ltils httar slegi tn sn, en ekki hefir veri vinnuveurundanfari, svo a slegi hey hefir aeins hraki og velkst, og ekki hefir veri unnt a koma v gryfjurnar. Einmunaf austanveruNorurlandi. hafi blai r fregnir fr frttariturum snum austanveru Norurlandi og Austfjrumog hefir heyskapar t vsviveri g og !sums staar me afbrigum g, svo a bi er a hira tn. Eftir v sem vestar dregur Norurlandi, hefir tin veri stirari,tt engir teljandi erfileikar hafi veri, nema stku sta, svo sem Fljtum, en ar er Suurlandsvertta. T hefir veri stir Vestfjrum, a sem af er essu sumri. Rignir ar miki, en spretta er g og menn milli steins og sleggju, ar sem grasi sprettur r sr, envont a losa a undir rigninguna. Smu sgu era segja r Borgarfirinum. ar hefir tin einnig veri stir. Svo virist sem urrkasvi nifr Mrdal til Holtavruheiar me Vestfiri innifalda.

Slide3

Hljasti dagur sumarsins 1955. Nrri v 15 stiga hiti er rigningunni Reykjavk, en 18 uppi Borgarfiri, 17 vestur Galtarvita og fr 21,5 stig Kjrvogi Strndum. Slkt er ekki algengt ar. Blndusi er 22 stiga hiti og 24 Saurkrki, einhver hsti hiti sem mldist ar mean stin starfai.

Tminn 31.jl:

N egarrotlausar rigningar hafa gengi sunnan lands og allt fltur vatni, hefir horft allt ru vsi vi hj okkur Strndum. San slttur hfst, hefir veri hr gt heyskapart, oftast urrt veur og urrkur, en kasta skrum flesta daga, einkum b nttunni. a, sem afer, hefir heyskapur v gengi vel og margir bnir a hira tluvert af tu me gtri verkun og heyskaparhorfur gar.

Bndur Fskrsfiri muna varla anna eins sumar. Allan jlmnu hefir ekki nema tvisvar dregi sk fyrir sl og hgt hefir veri a hira heyjafnum af ljnum og aldrei urft a sta upp undan rigningu allan tnaslttinn. Nokkrir eru ltils httar byrjair sara sltti og margiralveg bnir a hira upp tuna.

Margar illskeyttar lgir fru hj etta sumar. Hugsanlega kom ein eirra vi sgu er mannskai var vi lfsvatn Arnarvatnsheii kringum 10. jl. Tveir menn drukknuu, en enginn er til frsagnar um hva gerist. Langdpsta lg sumarsins kom a landinu ann 18. gst. rstingur fr niur 965,9 hPa Strhfa ann 19. og hefur aeins tvisvar mlst lgri gst hr landi. Vindhrai fr ar 37 m/s, a mesta sem vita er um bygg gst.

Slide4

Korti snir essa merkilegu lg a morgni ess 18. Endurgreiningin segir hana um 963 hPa miju. Er a ekki fjarri lagi mia vi urnefnda tlu fr Strhfa.

Tminn 20.gst:

Ofsarok brast eftirurrkinn og feykti tugsundum heyhesta t veur og vind. mrgum bjum fauk allt a 200 hestum, og san hellirigndiyfir bejur og dreifar Bndur urrkasvinu Suurlandi hafa enn ori fyrir reiarslagi af vldum tarfarsins essu illvirasumri. Vartvar eini gi urrkdagurinn, sem eir hafa fengi slttinum liinn, er skall ofsarok og feykti nuppsettu heyi eirra, mist hrktu eanlega slegnu t veur og vind, en san kom hellirigning a nju yfir dreifar og bejur, svo a mikill hluti essa heyfengs er farinnforgrum, og er a mrgum tilfellum fyrsti heyfengur sumarsins. Af fregnum frttaritara blasins Rangringi er ljst, a tugsundirheyhesta hafa foki fyrrakvld. Horfir n enn verr me heyskap en nokkru sinni fyrr. A mivikudaginn var sem kunnugt er allgur urrkur Suurlandi, einkum austur Rangringi og austar. Gott veur var fram um hdegi fimmtudag, en rignd nokku allva og eftir a tk ahvessa og var ofsarok, en urrt vast mean veurofsinn var mestur. Um nttina lgi, en jafnframt tk a hellirigna og hlt svo fram frameftir degi gr.

Fr frttaritara Tmans Vik: Bndur hr Mrdal fengu tvo urrkdaga um mibik vikunnar, hirtu allmiki en settu anna i sti og galta. egarhvassviriskall hr, fauk etta hey mjg va. Samtmis hvassvirinu var rhellisrigning, og mun miki af essu heyi algerlega ntt, nemaveur batni mjg nstu daga og hgt veri a n einhverju af v upp. N er stytt upp og komin hgari vestantt.Fr frttaritara TmansundirEyjafjllum. fyrradag geisai ofsastormur undir Eyjafjllum og olli hann strkostlegum heyskum. Hfu dagarnirtveir undan veri allgir urrkdagar og vonuu menn a n fru eir loksins a n inn einhverju af heyi eftir langvarandi og mikla urrka.Hvessir um hdegi. Eftir urrkdagana var bi a sta nokku af nlega slegnu heyi, en sumt l enn flatt fimmtudagsmorguninn. ennan morgunvar rigning, en upp r hdeginu ltti til og fr a hvessa. Skall brtt ofsarok af austri. ornai flata heyi fljtt og fauk, og a hey, semvar komi sti, fauk einnig. Reynt var a njrva heystin niur, en a dugi lti. Rigndi um kvldi. egar stormurinn hafi rif og tttheyi allan daginn, fr a rigna on a me kvldinu. Blotnai aftur a hey, sem hafi veri stt, ar sem hlffoknir blstrarnir voru illavarir fyrr vatninu. Hltur a hey, sem eftir er, a strskemmast en n er stug rigning. Tali er a mrg hundru hestar af heyi hafi fokiundir Eyjafjllum. Er etta v tilfinnanlegra, ar sem etta mun hafa veri fyrsti eiginlegi heyfengurinn sumrinu.

Fr frttaritara Tmans Raualk. mivikudaginn var hr smilegur urrkur, og nu bndur allmiklu heyi upp, en ttu einnig allmiki nlegaslegi flatt. fimmtudag var hgt veur til hdegis hr Rangringi, en rigndi nokku, san skall roki og stytti upp um lei. sundirheyhesta fuku. Bndur hfu keppst vi a n upp heyinu, og var geysimiki sti og gltum, en einnig flatt. etta hey fauk allt saman. Mest varfoki Hvolhreppi, Fljtshl og Rangrvllum, svo og ofanverum Landeyjum. Minna fauk lgstusveitunum. hverjum einasta b uru miklirheyskaar, og sumum bjum allt a 200 hestum. Veri var svo miki, a a svipti um riggja vikna gmlum og signum gltum og feykti t veurog vind. Munu sundir heyhesta hafa foki hr um slir, og mjg s, hversu takast muni a hira eitthva af essu fokheyi, v a jafnskjttog veri lgi kom hellirigning yfir dreifar og bejur.

Fr frttaritara Tmans Selfossi. mivikudaginn var smilegur urrkur rnessslu, en rigndi eitthva uppsveitum. Bndur kepptust via urrka, ogfr flk fr Selfossi nokku heyvinnu nrsveitir. Miki var sett upp. fimmtudaginn hvessti, en ekki svo a heyskaar yrumiklir. flatti va sti og galta og rigndi san a. gr flddi sjr land Seltjarnarnesi. Geri nokkurnstorm seinni hluta dags gr og brotnai skar malarkambinn suvestan nesinu. hfli, klukkan tta grkvldi flddi tluverur sjr gegnum skari og flaut eftir skurum allt upp a Nesvegi. Nokkur htta var v, a fli yili tjni mannvirkjum. Um tma var barhs, sem er byggingu umfloti sj, en ar grennd var byggingarefni, sem var httu.

Sjrinn flddisums staar upp r skurunum og a nokkrum barhsum, n ess a htta vri skemmdum.

Tminn 23. gst:

Fr frttaritara Tmans Hvanneyri. fstudaginn var [19.gst] geri venjulega miki sjvarfl inn Borgarfjr og upp Hvt. Fru allar engjar kafmefram nni upp a br, og flddi hey a, sem engjunum var og flaut miki af v burt me straumnum ea frist til. ennan dag var strsturstraumur, og jafnframt var stinningskaldi inn fjrinn, og egar svo ber undir, er htta strflum, etta fl var meira en venjulegt er,jafnvel tt svona standi , og jafnaist vi mestu vetrarfl. Ekki var miki bi a losa engjunum vi na, en allmiki Hvanneyrarfit,en miklu af v heyi var bi a bjarga heim. munu nokkur hundru heyhestar hafa fari fli essu, og einnig allmiki af rum bjum.Alltaf eru smu urrkarnir hr hrainu. Bndur hafa liti byrja harsltt enn. tnum sunnanveru Snfellsnesi m n sums staar sj hugnanlegu sjn, a fyrrislttartaan liggur i mrauum hrgum alveg a vera nt, en san hafa bndur slegi hna milli stanna og rignir sslgja einnig niur essa dagana. Ltur helst t fyrir a bi fyrri og sari slttur veri ntur. Hvar standa bndur ?

Tminn 27. gst:

Mikill vxtur er n m og fljtum Suurlandi, einkum jkulm, vegna undanfarandi hlinda og rkomu. lfus er allmiklum vexti en flir ekki yfir bakka. Hins vegar er Markarfljt fari a skemma land skammt nean vi brna. Sustu dagana hefir vaxi mjg fljtinu, og a hefirbrotist fram hj varnargari eim, sem a varna v, a a fari yfir land Dalhverfis. Rennur n allmiki vatn yfir graslendi ar sem var urengi Dalbjanna, en ekki nytja lengur. arna hefir fljti auki landbroti og htta meira broti. Austar me Eyjafjllunum fla r einnigyfir og gera nokkurn usla. M bastvi nokkru tjni landi arna, ef ekki sjatnar brlega i vtnunum

Tminn 28. gst:

Slskin um allt land gœr: Bndur urrkasvinu nu litlu upp af heyjum. gr var gott veur um allt land, slskin og hiti fr 12 til 15stig. Logn var va Suurlandi og hefir urrkurinn v ekki nst sem skyldi, enda er jrin svo gegnblaut urrkasvinu sunnan og vestanlands, a a arf meira en einn gan dag til ess, a hn orni eitthva a ri. Bndur Sunnanlands nu inn nokkru af heyi, sem var stumog gltum, en lti mun hafa nst upp af v, sem var flatt.

Undir lok gstmnaar tk ein lgin heldur austlga stefnu og geri allsnarpt noranveur kjlfar hennar. klnai mjg veri og snjai allt niur bygg. Alhvtt var Hornbjargsvita og Skriulandi Kolbeinsdal.

Tminn 31. gst:

Fr frttaritara Tmans safiri grkveldi. dag hefir veri hr hvasst af noraustri og hi versta veur, mikil snjkoma sem nlgaststrhr me kvldinu. Liggur nrri, a snj festi alveg niur a sj en fjll eru alhvt niur fyrir mijar hlar. Hefir slkt veur ekki komihr um mitt sumar um langt skei, svo a menn muni. Veurlag etta hefir veri dag a.m.k. um noranvera Vestfiri.

Tminn 1.september:

Afararntt s.1. rijudags geri hr og snjai niur mi fjll, en fyrrintt var hvasst og mikil snjkoma. Tepptist Siglufjararskaralveg. Fljtunum snjai ofan bygg, og Stflunni var jr alhvtofan a vatni. tlunarbifrei tlai gr fr Siglufiri yfir skari,en var a sna vi vegna snjskafla, sem tepptu veginn yfir skari. gr var gtis veur essum slum, og var unni a v a ryjaskari er er bist vi v, a a veri frt dag.

Tminn 2.september:

urrt veur mtti heita lgsveitunum Suurlandsundirlendinu gr svo og vi Faxafla og sumum sveitum Borgarfjarar. Bndur ar gtu vfylgt urrkinum fyrradag nokku eftir me hiringu hinna langhrktu heyja. Var miklu af essum linurra hlmi eki hlur. uppsveitum Suurlandi var hins vegar skja og gekk me skrum, svo a ar var enginn friur til hiringa. Uru menn a lta vi a sitja, sem upp nist fyrradag. sveitunum upp af Faxafla var einnig urrt akalla, aeins smskrir grmorgun. ar var va unni miki a hiringu. snt erum framhald urrksins i dag ea nstu daga.

Frttir brust af miklum brennisteinsfnyk - vangaveltur voru uppi um a hva vri seyi. a reyndist san vera Skaftrhlaup. Fyrir ennan tma voru au algengari heldur en vi hfum tt a venjast san.

Tminn 6.september:

Undanfarna daga hefir mjg kvei a sterkum brennisteinsef, sem lagt hef*r yfir byggir ingeyjarsslna og Eyjafjarar, einkum framsveitir.Kveur svo rammt a essu, a miklar lkur eru taldar benda til, a eldur s uppi einhvers staar hlendinu, ea n jarhitasvi a myndastea koma undan jkli. Brennisteinslykt essari hefir vi og vi brugi fyrir sumar, en tvo sustu dagana hefir hn veri mjg megn og fundistva. Mvatnssveit fannst megn brennisteinslykt laugardaginn og sunnudaginn, en minni gr. Brardal var hn mjgrmm essa smu dagaog fannst einnig greinilega gr. Hsavk og misveitum ingeyjarsslu hefir hn einnig fundistmjg greinilega. Eftir veurttinni a dmamtti tla, a lykt essi brist fr vesturjari Vatnajkuls ea svinu ar vestur af. Gera menn sr hugarlund, a arna geti veri elduruppi ea n jarhitasvi, brennisteinsrk, su komin ar fram. ess m geta, a seint i gst fru nokkrir ingeyingar skemmtifer suur rfin og var Kjartan Sigurjnsson, blstjri. Getur hann ess, a eir feraflagar hafi s mjg mikla reyki vi brn VatnajkulsviTungnrbotna og meiri en eir bjuggust vi ar jarhitasvinu, en veittu v ekki nnari athygli , hvort sem setja m etta samband vibrennisteinslyktina n. Flugmenn leiinninorur hafa sustu daga fundi megna brennisteinsflu, er eir hafa veri staddir yfir inndlumEyjafjarar. Dimmt hefir veri yfir hlendinu sustu daga, en jafnskjtt og bjart veur fst munu jarfringar fljga yfir hlendi ogskyggnast ar um.

Svo fr loks a stytta upp, eftir um ttatu daga nr samfellda vtut. Tminn segir 14. september fyrst fr urrki (sem var ekki alls staar), en san er frlegur pistill um afkomu garyrkjubnda etta sumar:

fyrrintt rigndi allmiki Suurlandi, og var hey og jr vmjg blautt grmorgun. En essum tma er heyi fljtt a taka vi sr. Borgarfiri var urrkurinnllegri. Fram a hdegi var dimmt yfir ar, en birti san og var smilegur urrkur me noran kalda sdegis. Ltimun hafa veri hgt a hira, en vatn veri hgt a urrka r heyi og ba annig haginn fyrir nstu urrkdaga. sem vonandi fylgja eftir.Vestur Mrum og Snfellsnesi var urrkurinn betri mtti heita gur, og mun hafa komi a miklu gagni. Ef framhald verur urrkinum, munmiki hey nst inn og standi mjg batna, tt heyin su yfirleitt ltt ea ruddi.

Afkoma garyrkjubnda eftir etta votvirasama og slarlausa sumar mjg slm a voru bjartsnir menn, sem aprl s.l. unnu vorstrfin grumog grurhsum snum, sagi Arnaldur. Um mnaamtin aprl—ma voru sumir, sem hfu heita gara bnir a s rfum, gulrtum og fleiru, og fyrstu viku ma var fari a planta kli og leggja kartflur mold Svo kom frosti. Frostin, sem komu um mijan ma, urrkuu t kli sem vara byrja a vaxa. Roki um hvtasunnuleyti spai upp jarveginum og feykti burt buri og eyilagi ngring. etta var aeins forsmekkureirra skapa, sem sar dundu yfir. Rigningarnar jl og gst hafa gerthag garyrkjubnda me v versta, sem menn muna. Tmatar og grkur,salat, gulrtur og margt anna kom me fyrra mti marka, og jn leit t fyrir uppskeru gu meallagi. eir, sem plntuu t klifyrrihluta jn, fengu flestir smilega uppskeru, en mest a kl, semplanta var eftir ann tma, nr ekki roska. Illgresi blmgast. Vxturgrnmetis er miklu hgari rkomunni, en illgresi reifst aftur gtlega vtunni. Flk hefir stai vosklum ti dag eftir dag og boriarfann burt, v a ng var a losa hann, ar sem hann festi egar rtur aftur. Jurtakvillar hafa veri gengir, einkum fi og myglusveppir. Enkartflumyglan hefir veri me minnsta mti rttfyrir vtuna, sennilega vegna kuldanna. Grurhsaframleislan ltur lka sj, og er nrtt fyrir miki magn i vor svokomi, a hvergi nrri er hgt a fullngja eftirspurninni, og hefir ekki mrg r veri skortur tmtum oggrkum gst. Sama er a segja um blmin. tt unnt s a halda smilegum hita hsunum, vera a vera rtt hlutfll milli birtu og hita.Blmamagni, sem fst r hsunum haustin og fyrrihluta vetrar byggist mjg eirri birtu, sem jurtirnar f jl og gst.

En ekki var allt jafnslmt sunnanlands Tminn segir af laxveii ann 17.september:

Laxveii lauk s.1. fimmtudag. Laxgengd hefir veri mikil r sumar og hafa veistfleiri laxar en um langt rabil. Miki hefir veri umsmlax. Veiin var nokku misjfn einstkum landshlutum. Best var hn m vi Faxafla og Hnavatnssslum, en lakari Dalasslu. Veiin Lax ingeyjarsslu var nean vi meallag, enda var veurfar ar nyrra hagsttt til veia vegna langvarandi bjartviris og hlinda. jrsvar gt veii og lfus og Hvt veiddist vel net, ar sem veii var vi komi fyrir vatnavxtum, en stangarveii hefir veri ar rr, nemavi Selfoss.

Friur var a mestu fyrir veri oktber, vindar oftast hgir en tti heldur svalt. Um mnaamtin kom aftur kld kveja fr Grnlandi, „barmafullt lgardrag“, rtt eins og veturinn ur, n nrri beint r norri, skammt fyrir vestan land. Snerist ar t mjg krpplg skmmum tma.

Slide5

Tminn lsti tjni Siglufiri og undir Hafnarfjalli frtt 3.nvember, tjn var einnig Saurkrki og enn einn breski togarinn frst vi Vestfiri egar veri var a draga hann bilaan til hafnar. Fimm menn frust. skur togari laskaist allmiki brotsj og fleiri btar lentu vandrum:

Fr frttaritara Tmans Siglufiri. Frviri miki var Siglufiri fyrrintt og grdag og mtti heita a skadrfa af jrnpltum, erlosnuu af hsum, og ru, er foki gat, vri kaupstanum, svo ekki var laust vi a lfshtta vri fyrir flk a fara t fyrir dyr meanhvassast var. Mestur var verahamurinn klukkan fjgur til fimm fyrrintt. Fuku a mestu k af fjrum ea fimm hsum, en jrnpltur fuku afmrgum hsum rum. Voru essar hamfarir heldur hrikalegar nttmyrkrinu, egar eldtungurnar lku ru hvoru um lofti, er jrnpltur lentu rafleislum, svo a samslttur var milli pla. Af essum skumuru mrg hs kaupstanum rafmagnslaus, en manntjn var ekki og engarkviknanir og mtti a heita vel sloppi eftir essa miklu frvirisntt Siglufiri. Er etta eitt mesta hvassviri, er ar hefir komi mrgr. Miklar skemmdir. Jrnpltur og anna lauslegt, er fauk, skemmdi bi hs og bla, er uru fyrir. annig brotnuu nokkrar mjg strar rur verslunum, meal annars slubum verslunarflagsins og fengisverslunarrkisins. Skorsteinn fauk af einu hsi, ea hrundi llu heldur ofan hsak og sligai aki niur.

grdag fuku rr strir heyflutningablar um veginum undir Hafnarfjalli Borgarfiri. Voru blar essir allir suurlei me fullfermi afheyi og voru eir v me miki hfermi palli. eirri vindtt, sem var gr, rekur mjg snarpar rokur undir Hafnarfjalli og er etta ekki fyrsta sinn, ablar fjka ar um og t af vegi, tt manntjn hafi ekki af hlotist. Tveir blanna fuku alveg t af veginum me stuttumillibili, en s riji fauk hliina og lenti ekki t af veginum. nnur farartki komust framhj vegna ess, a melur er kring, ar sembllinnl.

w-1955-11-01_18-island

Myndin snir veri landinu sdegis ann 1. nvember. Srlega hvasst er vi suurstrndina og um landi norvestanvert. ann 8. nvember sagi Tminn af fjrskum essu veri Drafiri:

Fyrsta nvember sastliinn geri frviri me snjkomu Drafiri vestra. Var f allt ti, enda hafi veri g t undanfari. Gekk mjg illaa n saman fnu, einkum Lambadlum, sem eru innstu bir Mrarhreppi. Enn vantar um 30 kindur af essum bjum og um 20 kindur hafa fundistdauar. Margt af v f, sem fundist hefir, var ill fari og hraki. Veri hlstjafnvont 2.nvember en slotainokku 3. degi. BndinnInnri-Lambadal, Gumundur Bjarnason, er einn karlmanna bnum. Var hann allan rijudaginn a reyna a n saman f v, sem var heima vi. Nihann engri kind vegna veurofsans. Vantai 170 kindur. Nsta dag kom ngranni hans Gunnar Frifinnsson nblinu Grnavatni honum til hjlparog tkst eim a n eitt hundra fjr hs Grnanesi, sem er nokkru utar me firinum, en engri kind var komi heim hs Innri-Lambadal.Vantai enn um 170 kindur fr Innri-Lambadal og mest allt fr Grnanesi. Bndinn Ytri-Lambadal var essa smu daga a reyna a n snu f hs, en gekk erfilega. Undanfarna daga hafa svo bndur essum bjum veri a leita a f v, sem vantai. Hafa eirgrafi margt f r fnn.Var margt af v dautt fnninni ea hafi rotast veurofsanum. Sumt hafi hraki sjinn og yfir fjrinn. Vantar enn.um 30 kindur fressum bjum, sem flest er tali dautt og auk ess hafa drepist20 kindur af eim, sem fundist hafa.

Fleiri frttir brust af illvirum og vetri ann 13. nvember, en nokkrir dagar eftir a uru hins vegar venjuhlir, s 16. var me hljustu nvemberdgum, einkum um landi austanvert. var bluveur um mestallt land, en hvessti um kvldi.

Tminn 13.nvember:

fyrrintt geri aftaka hvassviri Norfiri og st veriallan daginn gr og fram undir kvld, en lygndi. veri essu slitnuu tveirvlbtar upp hfninni og rak land. Er annar eirra miki skemmdur.

Fr frttaritara Tmans Hofssi. Mikill snjr er n kominn jr tsveitum Skagafjarar. Hofss og ngrenni hefir snja svo miki, afrt er me llu eftir blveginum norur fr kaupstanum og ung fr rum vegum t fr kauptninu. Mest var hrin afarantt fstudagsins.Samfara hrinni var mikill sjgangur, en a bjargai, a engir btar voru sj er hrin brast . Bndur hfu flestir teki f sitt gjffyrir hrina og hafi ekki grkvldi frst um skaa f, ea mannvirkjum af vldum veursins.

Tminn 17.nvember:

Einmuna veurbla var um mestan hluta landsins gr [16. nvember] og hefir raunar veri sustu dagana. Samkvmt frsgn frttaritara blasins Egilsstumgr var ar 10 stiga hiti, logn og urrt veur.

Tminn 18.nvember:

Fr frttaritara Tmans Dalvk gr. nttsem lei [afarantt 17.] geri hr afspyrnurok af suvestri sem var af nokkurt tjn bi hr kauptninu ogframmi sveit. Fauk grind strrar bifreiaskemmu, sem veri var a reisa. Bifreiaskemma essi tti a vera yfir fjrarstrar bifreiar, byggaf tibi KEA og mjlkurflutningunum sameiningu. tti a byggja skemmuna r timburgrind, klddri asbesti. Var bi a reisa grindina og klaa nokkru leyti. Fauk grindina mestu og skemmdust viir, en mun vera hgt a nota a mestu aftur. Asbest a, sem bi var a negla grindina, mun hafa eyilagst. Ekki uru teljandi skemmdir arar hr kauptninu, en bjum hr frammi i dalnum uru nokkrar skemmdir, einkumheyfok. Syra-Hvarfi, Hofs og ver fauk nokku af heyi, og Bakka fuku tv hey upp borin um og drgust. orsteinsstum fuku jrnplturaf hsum og Urum skemmdist asbestak fjsi og hlu.

egar kom fram yfir 10. desember var t erfiari. Hvassviri voru t, aallega af austri. Mjg hvasst var Vestmannaeyjum ann 13. og eins var tjn austanlands vegna singar lnum. Tminn segir fr 14. og 15. desember:

[14.] fyrrinttog grdag var afspyrnurek Vestmannaeyjum og olli a nokkru tjni. Frttaritarar Tmans Suurlandi hfu svipaa sgu a segja,nema hva hvergi virist hafa ori verulegt tjnaf verinu nema Vestmannaeyjum. ar var veurhin gfurleg bi fyrrintt og grdag, enlygndi me kvldinu. Leiddi miki hafrt inn hfnina og olli a miklum skemmdum btum, enda gekk sjrinn yfir bryggjurnar. Vinnupallar oganna lauslegt vi byggingar fauk, en olli ekki meislum flki enda uru menn a halda sig sem mest innan dyra mean veurhin var mest.Virtist mnnum, a hin nju hafnarmannvirki austarlega hfninni yru til ess a auka heldur sjgang inn hfninni og sogi. essumhamfrum rak tvo bta land. Svo heppilega vildi til a btarnir rku upp sandfjru svonefndum Botni. Mtti eigi miklu muna, a annarbturinn, sleifur II, rki upp kletta og hefi illa fari. Voru horfur , a hgt myndi a n sleifi t kvldflinu en hinn bturinn,Tr, nist t rtt eftir a hann rak land. hvassvirinu slitnuu rafleislur vi hfnina og miklir vinnupallar, sem stu vi strhsiVinnslustvarinnarsem er smum fuku niur og brotnuu. Margt bta var hfninni, margir btar nudduust og skemmdust- ar sem eir lgu vibryggjurnar.

[15.] Smabilanir hafa ori talsverar Austurlandi frvirinu, sem stai hefir undanfarna daga. annig var gr smasambandslaust me llu viAustfirina flesta, nema norur um Akureyri. Hfu smalnur slitna og staurar brotna suausturhorni landsins. Um anna tjn var ekki vita gr, en veri var mjg illt og mun Esja hafa ori a sleppa vikomu hfnum eystra vegna veurs.

Dagana fyrir jl snjai talsvert austlgri tt Suurlandi. venjulegt er a snjkoma s svona rlt eirri tt um landi sunnanvert. Austanttin gekk a me suvestlgri tt hloftunum (hornria).

Tminn lstir samgngutruflunum pistlum 22. desember:

Fr frttaritara Tmans Selfossi. Snemma gr morgun byrjai a snja hr og var linnulaus noraustan strhr allan grdag. Allir vegiruru gersamlega frir blum, er lei daginn og hafa v mjlkurflutningar tilMjlkurbs Flamanna algerlega teppst. Bylurinn var stugtsvartari eftir v, sem lei daginn, ogskf snjinn grarmikla skafla, grkveldi var tali vonlti, a mjlkurblar gtu nokku komistdag.

Um mijan dag gr lokaist vegurinntil Keflavkurog kom til alvarlegra umferartruflana. grkvldi voru anna hundrablar fastir msum stum leiinnifr Hafnarfiri suur til Keflavkur. Stublarnir mist fastir snjskflum, ea gtu sig ekki hreyft vegna strhrarog skafrennings. tlunarblar sem fara ttu fr Reykjavk sdegis gr, fru ekki, en tveir strir tlunarblar voru meal eirra sem stufastir snjskflunum. Strar jartur vorn sendar til hjlpar leiinni grkvldi og var bistvi a hgt vri a brjta blunumlei ntt, ef veur fri ekki versnandi. Miki af flkinu, sem er blunum, er illa bi og nestislausir allt a heita m. Samkvmt upplsingum, semTminn fkk seint i gr kvldi bifreiastinni Borgarnesi, var enn vel frt blum um alla helstu vegi Borgarfjarar. Frin Hvalfjararleiinni var hins vegar orin afar ung og vegurinn alveg a lokast kflum. tlunarbll fr Akranesi, sem venjulega er riju klukkustund milli Akraness og Reykjavkur, fr r Reykjavk klukkan fimm grdag og var ekki kominn upp Akranes um klukkan tu grkvldi.

orlksmessu var bndinn Hjaltastum Skadal fyrir snjfli og lst. Noran hvassviri og mikil snjkoma var .

Lkur hr essari lngu yfirfer um ri 1955. msar tlur m a vanda finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri hluti mamnaar

Mealhiti fyrstu 15 daga mamnaar er +5,4 stig Reykjavk, -0,4 stigum nean meallags ranna 1991 til 2020, en meallagi sustu tu ra. Hitinn raast 13. hljasta sti (af 22) ldinni. Hljast var 2008, mealhiti 8,3 stig, en kaldast 2015, mealhiti 2,8 stig. langa listanum raast hitinn 71. sti (af 148). Hljastur var fyrri hluti ma 1960, mealhiti 9,4 stig, en kaldastur var hann 1979, mealhiti +0,3 stig.

Akureyri er mealhiti fyrri hluta mamnaar 3,8 stig, -1,4 stigum nean meallags 1991-2020, en -0,7 stigum nean meallags sustu tu ra.

A tiltlu hefur veri kaldast vi Breiafjr og Vestfjrum, ar raast hitinn 20. hljasta sti ldinni (rijakaldasta), en hljast hefur veri Suurlandi ar sem hitinn raast 10. hljasta sti.

Jkv hitavik, mia vi sustu tu r eru mest undir Eyjafjllum, +1,2 stig Steinum og nundarhorni. Neikv vik eru mest Vestfjrum, -1,5 stig Klettshlsi og -1,4 Bolungarvk.

rkoma Reykjavk hefur mlst 24,8 mm og er a meallagi. Akureyri hefur rkoman mlst 30,5 mm, meir en tvfld mealrkoma smu daga.

Slskinsstundir hafa mlst 106,9 Reykjavk og er a meallagi. Akureyri hafa slskinsstundirnarmlst 54,6, 23 stundum frri en mealri.


Fyrstu tu dagar mamnaar

Mealhiti fyrstu 10 daga mamnaar er +5,6 stig Reykjavk, meallagi smu daga rin 1991 til 2020, en +0,9 stigum ofan meallags sustu tu ra. Hitinn raast tundahljasta sti (af 22) ldinni. Hljastir voru essir dagar ri 2011, mealhiti +8,6 stig. Kaldastir voru eir 2015, mealhiti +1,7 stig. langa listanum er hitinn 64. sti (af 148). Hljast var essa daga ri 1939, mealhiti +9,1 stig, en kaldast 1979, mealhiti -1,0 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu tu daga ma 3,8 stig. a er -1,1 stigi nean meallags 1991 til 2020 og -0,3 nean meallags sustu tu ra.

Runarstaa er nokku misjfn eftir landshlutum. Suaustur- og Suurlandi eru dagarnir tu eir 8. hljustu ldinni, en Vestfjrum er hitinn 18. hljasta sti (5. kaldasta).

Jkva viki er mest vi Skarsfjruvita, hiti +2,1 stigi ofan meallags sustu tu ra. Kaldast, a tiltlu, hefur hins vegar veri verfjalli (nrri Bolungarvk), ar hefur hiti veri -1,3 stigum nean meallags sustu tu ra.

rkoma hefur mlst 20,9 mm Reykjavk og er a rflegu meallagi. Akureyri hefur rkoman mlst 22,3 mm og er a nrri refalt meallag.

Slskinsstundir hafa mlst 59,1 Reykjavk, rtt tpu meallagi, en Akureyri hafa slskinsstundirnar mlst 39, 9 stundum frri en mealri.


Hugsa til rsins 1967

Hr er hugsa til rsins 1967. Ritstjri hungurdiska hafi fylgst ni me veri ein sex r. Honum fannst veurlag essa rs lausara snium en veri hafi rin undan, minni rviri, meiri tilbreyting. tt sumari geti ekki talist hltt sari tma vsu er a samt allgott minningunni. Vi lestur blaa og annarra heimilda rifjast samgnguvandri og vondir vegir essara ra mjg upp. Eins a a vandri af vldum fla eru berandi, fannburur r me tilheyrandi krapa og klakastflum - og san leysingar voru fylgifiskar kaldrar umhleypingatar. Stafsetning er fr til ntmahorfs a mestu.

Menn tldu tarfar rinu 1967 hagsttt lengst af. Sumari fkk ga dma syra. Janar var hagstur framan af, en batnai san. Mjg umhleypingasamt var febrar og gftir stirar, en t talin fremur hagst til landsins. mars var t mjg hagst og kalt var veri, snjyngsli voru mikil og fr erfi. Kuldi og grurleysi rktu aprl. Ma var slrkur syra, en kalt var veri og mjg dauf t nyrra. Jn var lka talinn hagstur. Kal kom fram tnum. T var hagst jl og langt fram eftir gst Suur- og Vesturlandi, en hagst nyrra og grasvxtur ltill. septembervar t hagst, srstaklega Norur- og Austurlandi. Rysjtt t var noraustanlands oktber, en hagst t syra. Nvember var stormasamur, gftir slmar og snjr meira lagi, svipa tarfar hlst fram desember.

mislegt minnissttt gerist veri rinu. Hafs var viloandi vi land allt fram sumar, en talsvert minna magni heldur en 1965 og aftur nstu r eftir. Vindur mtti vart snast til norlgrar ttar n ess a frost yru mjg hr. S blunum flett eru ar stugar frttir af fr og samgnguerfileikum.Morgunblaisegir fr slku strax upphafi rs, ann 3.janar:

Mikil fœr Vestfjrum, ... en ar lokaist allt gamlrsdag. er frt fr safiria flugvellinum, og unni a mokstri fr kaupstanum til Bolungavkur. Skagafiri, Eyjafiri og ingeyjarsslu er sama stand og Austfjrum, alls staar gfurlegt fannkyngi og fr, og vart frt nokkurs staar.

Ritstjrihungurdiska var um essar mundir vi nm Akureyri og til a komast norur var a fljga. a var fyrsta sinn vinni a hann kom upp flugvl. a skipti var flogi me DC-6 vl, sem var ekki a algengasta. annannan janar voru kvein vandri flugi. Tminn segir fr ann 4.:

KJ;Reykjavk, rijudag. venjulega mikil oka lagist yfir Reykjavk og ngrenni um mijan dag gr [mnudag 2.], og ttiststugt eftir v sem daginn lei. Olli okan miklum truflunum flugsamgngum, og uru flugvlara sna fr flugvllunum Reykjavk og Keflavk, bi millilanda og innanlandsflugi. okan mun hafa veri einna ttust um mintti hr Reykjavk, og hafi au hrif umferina a kumenn fru sr hgar, enda skyggni slmt, og kumenn vanir slkumastum gtum borgarinnar. a sem olli okunni voru hitaskil [hitahvrf kllum vi a n] ltilli h yfir jru, en rakt loft hafi boristinn yfir landi sunnan af sjnum. r lofti a sj virtist ekki um mikla oku a ra, a minnstakosti skartai Reykjavk snu fegurstaegar landhelgisgsluflugvlinSif flaug yfir me blaamenn, en eftir lendingu kom ljs a skyggni jru niri var mjg slmt, og einkennilegt a sj flugvlar koma inn til lendingar.

Framan af janar voru hlindi og rkoma minnisstari en anna. Um tma lk venjuhltt loft um landi.

w-1967k-a

Korti snir stuna 500-hPa a kvldi ess 8.janar. ykktin er hstu hum, hefur srasjaldan ori svona mikil noran vi landi janarmnui. Hiti fr 15,0 stig Hlum Hornafiri og komst meir en 10 stig mrgum stvum Vestfjrum. Nstu dagar voru lka hlir flestir. essa daga, 9. til 11. sust mikil glitsk um allt noran- og austanvert landi. Var a fyrsta sinn sem ritstjri hungurdiska s etta merka fyrirbrigi.

Lgir gerust gengariog ann 12. fuku hlur, hey og eitthva af gripahsum Hrudal Dlum og sama dag fuku akpltur Neskaupsta. Helgina 14. til 15. var mikil rkoma sunnanlandsog leysing um land allt. Vi skulum lta frttir dagblasins Tmans af vatnavxtunum, tt langar su - en styttum aeins:

Tminn rijudaginn 17.janar:

Reykjavk, mnudag.Blaamenn og frttamenn Tmans fluu dag frtta af hinum venjumiklu flum og vegaskemmdum, sem uru va um land n um helgina, sunnanlands, vestanlands og fyrir noran. Flin fylgdu kjlfar mikils rfellis essum landssvum og asahlku, sem kom frena jr. Vatnssfnunin var v gfurlega mikil og mrgum stum var sem hafsjr yfir a lta, en bir stu upp r eins og eyjar. Bar Hvtrnar flddu yfir bakka sna, Blanda lokai Langadalsvegi. Vegna jakaburar rofnuu raflnur og smalnur. Af eim skum hafa Biskupstungur og Skei veri rafmagnslaus gr og dag. Fyrir utan a vegir hafa va rofna, er brin yfir Jkuls Slheimasandi a hrynja, og vst, hvenr tekst a opna hana fyrir umfer.

Blaamaur Tmans flaug dag austur flasvi Skeium, og var ar sums staar yfir a lta sem hafsjr vri. Margir bir voru umflotnir vatni, eins og Austurkot Hraungerishreppi, lafsvallahverfiog tverk Skeium. Voru bndur og bali lafsvallahverfinu a flytja mjlkfr bjunum og upp veginn litlum pramma, sem ri var milli. Hross og sauf st urru vi tihs, og voru ekki neinni httu. Er blai smai anga austur kvld, sagi Ingimar Bjrnskoti, a vatn hefi komi tvo kjallara, og hefi flk stai vi austur dag. Hann sagi, a eir 1afsvallahverfinu vru ekki vanir flum, en vri etta me v mesta sem kmi. Fli ni ekki heyjum, og komst ekki tihs.

tverk Skeium voru eins og eyja { hafi, ar sem hsin stu upp r vatnshafinu. ar er enginn um essar mundir, svo a fli kemur ekki svo miki a sk ess vegna. Fyrir austan gekk me svrtum ljum dag, og var v ekki af frekari knnun flasvinu r lofti. Jakastfla var Hvt og veitti vatninu upp undirlendi, og var mikill jakaburur nni r lofti a sj. lftavatn hafi fltt yfir veginn vi sumarbstaahverfi, og voru jakahrannir vi austurhluta vatnsins. Allir engjavegir og hliarvegir voru umflotnir vatni ea kafi. Flanum hafa ekki ori neinar verulegar vegaskemmdir, runni hefur yfir Hamarsveg, og Gaulverjabjarveg, en ekki skemmsta ri, og einnig yfir Vorsabjarveginn, og hann var fr gr, en veri a laga hann dag, rann r ngeru rsi.

Laugardalsvegur lokaist fyrir nean Eyvindartungu, vegurinn a Haukadal var fr fyrir nean Nera-Dal, og Gullfossvegurinn strskemmdist ofan vi Tungufljtsbr. ar festist mjlkurbllinn svo illa, a jarta var a koma honum til astoar. Strfl me miklum jakaburi var vi Hvt, svo hn flddi suur yfir Ausholtsmri me miklum jakaburi, og braut ar staura hspennulnunni, semliggur Hreppa og Skei, og var rafmagnslaustum mestan hluta uppsveita rnessslu grmorgun, en komst aftur vestan Hvtr eftir fimm klukkustundir en 1. tmanum ntt geri miki fl Brar, og braut rj staura til vibtar hspennulnunni fyrir Biskupstungur og er rafmagnslaust ar, og verur dag, ar sem viger getur ekki hafistskum mikils vatnsfls essu svi. Svo hafa smastaurar vi Tungufljt brotna, a minnsta tveir svo vita s.

etta eru einhver mestu fl sem hafa komi sast liin tuttugu r. Rafmagnsleysi veldur mjg miklum erfileikum alls staar, en mestu stru kabunum, ar sem mjaltavlar eru stvaar. Eru dmi til ess, a bndur me 40—50 kr og ltinn mannskap eru mestan hluta slarhringsins amjlka. Einnig veldurmiklum erfileikum, a vast hvar ganga vatnsdlur fyrir rafmagni og skja verur vatn brsum bi fyrir kr og fna, einnig hefur kennsla sklum falli niur vegna rafmagnsleysisins. Plmi Eyjlfsson Hvolsvelli sagi a geysilegt vatnsveur hefi veri ar undanfarna tvo slarhringa. Rignt hefur logni og hiti veri tta til nu stig. Smsstum Fljtshl hefur veri rkomumlir um ratugi, og hefur aeins einu sinni mlstmeiri rkoma, en a var september 1933, mldust 76 mm slarhring, en nna 68 mm slarhring. dag hefur veri unni a v a kanna vegaskemmdir eystra, og eru vegir va skemmdir. ykkvabjarvegur rann sundur mts vi binn Hrafnstftir, og er a 60m skar. Jeppar gtu brotistyfir me mjlk dag, en mjlkurbllinnfr ekki. Vi Strandaski, sem er jveginum til Reykjavkur, rofnai vegurinn, en strax var gert vi skemmdirnar. Vegurinn Fljtshliinni er miki skemmdur, og komust mjlkurblar, sem aka anga ekki nema mts vi Uppsali Hvolshreppi, ar var vegurinn sundur og uru eir v a sna vi og aka austur Landeyjar og upp hj Stra-Dmon og Fljtshlina. Landhreppnum komust mjlkurblar nokkurn veginn leiar sinnar, er vegurinn grafinn mts vi Strandarhfa, en hefur n veri lagfrur. Austur-Landeyjahreppi lt sig brarhol afleggjara, sem liggur Hlmarhverfi A-Landeyjum. Mestu skemmdirnar hr um slir sagi Plmi munu vera vi Seljalands, en ar var bygg n br na sumar. Hefur vatnsflaumurinn rofi um tu metra skar uppfyllinguna vestan vi brna, og rann in ar um. dag var byrja a lagfra skemmdirnar.

Hlaup kom Markarfljt og rauf skar varnargarinn vi rlfsfell Fljtshl. Skrin voru ekki a djp a rynni ar um eftir a sjatnatk, en tur eru n lei til a lagfra skemmdirnar eftir hlaupi. hljp Gljfur vi Hamragara r farvegi snum, og rauninaustur me jveginum, en er n komin sinn venjulega farveg, og engar skemmdir uru veginum. Mjlkurbll austan r Vk komst ekk leiar sinnar viSeljaland.

in Klifandi rann yfir bakka sna jveginum austan vi Ptursey. Komu skr ar veginn, en strir blar komust ar um gr. Uppfyllingin vi brna Skg undir Eyjafjllum mun eitthva hafa lti sig, en ekki svo a umfer tepptist. Tali er a klaki s a mestu r jr Austur-Eyjafjallahreppi, og rlar fyrir grnni slikju tnum vegna hita og rkomu. Aftur mti er mikill klaki jr utanveru hrainu, og vegir v ungir og holttir. gr byltu allir lkir og r sr yfir bakka sna, ntt stytti svo upp, og n er grtt-fyrir, v gengi hefur me ljum dag.

ntt grfst undan einum stlpa um mibik brarinnar yfir Jkuls Slheimasandi og dag var hallinn brarglfinu orinn 40 grur og brin ll skkk og skld kafla. Engir blar hafa a sjlfsgu fari yfir brna dag, og ferir gangandi flks voru takmarkaar ar yfir vegna hins mikla halla brnni og httu a hn fri alveg. miklum vatnavxtum rinu 1965 fr stpull undan enda brarinnar, og var engin blaumfer leyf um hana marga daga mean gert var vi skemmdirnar. Skemmdirnar nna eru erfiari vifangs en , og m v bast vi umfer veri ekki hleypt brna nokkra daga a.m.k.

Engin umfer um Mrdalssand. Miki skar er vi eina brna Mrdalsandi, sem er eiginlega beint suur af Hafursey. Stendur brin ar dltillikvos sandinum, og 10—15 metra skar vi brna. Miki vatn var ar gr, en var fari a fjara dag. Engin umfer mun hafa veri um Mrdalssand dag.

Fr v sunnudagsmorguninn og anga til um klukkan tu morgun var jvegurinn milli Skisbrnna Borgarfirifr bifreium vegna skars, sem fl hafi broti veginn og einnig var vegurinn vi Hvtrvelli undir vatni. Umferinni var beint um Kljfossbrna mean vegurinn beggja megin Ferjukots var fr, en dag var umferin um aaljveginn a frast elilegt horf. gr komst klakastfla Grms og flddi yfir veginn hj Hesti. Klakastflan brast ntt og vi a jkst vatn tluvert Hvt. Fr Kolsi voru Stafholtstungurnar yfir a lta eins og hafsjr gr, en dag var vatni miki fari a sjatna, en jakar va. Svar Gumundsson Arnarholti Stafholtstungum sagi, a skar hefi komi jveginn fyrir ofan binn gr, en nna vri ori smilega frt arna um. Hann sagi, a etta vri me meiri flum, sem kmu arna, en n vri miki fari a sjatna . Ekki ni fli tihsum ea barhsum, ar sem au standa htt, en fli ni um mrar milli bja. Sveinn Jhannsson a Flatanga Stafholtstungum sagi, a miki af jkum hefi boristupp veginn nest Stafholtstungunum. Svona fl vru ekki algeng essumslum. Fr Slheimatungu Stafholtstungum fengust r frttir, a bakkar Norurr hefu fari kaf, og vri etta me mestu vetrarflum ar um slir, en vorfl vru hrri. Fli ni hmarki snu grkvldi, en var fari a sjatna miki dag. Reykjadals Midlum, Dalasslu flddi yfir veginn og uru skemmdir honum ar en ekki mjg alvarlegar, a v er tali er.

ormurPtursson, verkstjri Blndusi, sagi blainu, a ntt hefi Blanda rutt sig og loka Langadalsveginum. Flddi hn yfir veginn fjrum stum um 100 metra kafla. Setti Blanda sig miklar klakastflur frammi dalnum. Mikil klakahrnn er veginum, og miki magn af vatni rennur n yfir veginn. Liggur klakahrnnin yfir allt lglendi og yfir veginn rtt hj sustum Langadal. ormur kom a veginum, ar sem in flir yfir hann, um kl. 15 dag, og var miki vatn veginum og klakahrnn. lokaist Svnadalsvegurinn einnig, vegna rrennslis tveim stum. dag var gert vi veginn, og var hann fr kvld. Annars sagi ormur, a skemmdir rum vegum vru litlar, einungis smvegis rrennsli. Hefu vegirnir yfirleitt sloppi vel essum miklu leysingum.

Skagafiri eru vegir sundurskornir nokkrum stum, en hvergi munu eir vera alfrir. Mikill vatnselgur hefur veri veginum yfir Vallabakka Hlmi, en strri blar og jeppar hafa komistar um. Hrasvtnin flddu yfir veginn hj Vllum stru svi gr og dag. Asablka var Skagafiri laugardaginn og sunnudaginn rigndi miki, en fl eru vast hvar rnum nna. Rann va r vegum.Blai hafi tal af Gumundi Benediktssyni vegaverkstjra Akureyri, og sagi hann a tveim stum sinu umdmi hefu ori alvarlegar vegaskemmdir af vldum vatnavaxta, en mrgum stumhefi runni r vegum og yfir . Alvarlegustu skemmdirnar hafa ori Kldukinnarvegi vi feigsstai, ar sem vatn flir yfir veginn um 70 metra kafla og vi brna Skjlfandafljti. Hj Struvllum Brardal var vatna brjta strt skar veginn seinnipartinn dag. Gumundur sagi, a essar vegaskemmdir vru ekki fullkannaar, ar sem vatni er mjggruggugt og erfitt a tta sig vegaskemmdunum sem stendur, en a yri gert morgun. Svarfaardals flddi yfir jveginn og smuleiis Hrg, en ekki svo a umferstvaist um vegina.

Tminn heldur fram a segja fr flunum ann 18. janar:

KJ Reykjavk, rijudag.Alls uru 275 bir rnessslu rafmagnslausir er jakaburur braut rafmagnslnustaura vi Brar og Auholtsmri. dag komst rafmagni aftur um 100 bjum Grmsnesi og Biskupstungum, og kvld ea fyrramli f bir Skeium og Hreppum rafmagn fr dieselrafst sem veri er a setja upp a Flum Hrunamannahreppi. Gujn Gumundsson deildarstjri hj Raforkunlaskrifstofunnifr samt fleirum dag yrlunni EIR, og knnuu eir astur til vigerar, en vont er a komast arna um vegna vatnselgs.

essum langa texta var minnst hlaup Markarfljti - rtt framhjhlaupi. ljs kom a a var venjulegra heldur en allir arir vatnavextir essa daga.

w-1967k-b

Innstihaus, fjallhnjkur vi Steinsholtsjkul ( norurhlium Eyjafjallajkuls) hrundi sunnudaginn 15. janar. Tminn segir ann 24. janar:

Jkulhlaupikom a Markarfljtsbr rtt fyrir kl. 4 um daginn, og mun a v hafa teki um tvo tma a brjtast undan jklinum og fara niur Markarfljtsauranna a brnni. Taldi Gumundur [Kjartansson], a etta vri ekki sennilegt. Gumundur sagi, a rtur Innsta-hauss, sem er eins og verhnpturveggur upp fr srndinni, vru um 300 metra h yfir sjvarml, en toppur haussins vri um 700 metra h. Vri sjlft fjalli v 300—400 metrar, og mtti segja, a klofna hefi framan af fjallinu, fr toppnum og niur r. Virist svo, sem essi spilda hafi gengi t a nean lklega sem heilleg hella og hn „sunka" niur lni sem vntanlega hefur veri undir jklinum. Til ess a essi fjallshluti kmist ofan lni var jkullinn a frast tilhliar.

Um ennan mikla atbur m lesa tarlegri grein sem Gumundur Kjartansson ritai Nttrufringinn (3-4 tlubla 1968, byrjar s. 120), vi rekjum hann ekki frekar hr.

ann 27. janar geri miki austanveur. ak fauk af hlu lfsstum Blnduhl Skagafiri og hluti af kornhlu fauk Smsstum Fljtshl. Skip slitnuu upp Vestmannaeyjum. Fyrri hluti febrar var mjg illvirasamur og miklar frttir af samgngutruflunum og hrakningum feralanga blum. Hefur veur kringum 11.febrar 1967komi vi sgu hungurdiskum ur og verur s umfjllun ekki endurtekin hr.

Ekki voru allir ngir me tarfari, betri dagar greinilega innan um. Tminn segir fr 18. mars (hvers vegna frttin birtist ekki fyrr er ekki ljst, orranum lauk 18. febrar):

orrinn var venju mildur a essu sinni og ga heilsai me hlindum. Um mijan febrar voru komnir blmhnappar vetrargosa, dvergliljur og vorboa sunnan undir hsveggjum Reykjavk og bl margra garblma voru farin a spretta. Grnir flekkir sust grasblettum og brum byrjuu a rtna sumum trjm og runnum. En sustu slarhringana febrar geri 6—9 frost, sem stvai „orragrurinn". 4. marsvar komin hlka og laukblmin hldu fram a vaxa eins og ekkert hefi skorist. 8. marsvar komi fl jr, en ekkert btur a essi hargeru fjallablm, sem vi rktuum grum okkar.

Mikil t var mars. Tminn segir af snj og fr ann 3.:

Miki fannfergi er Austur- og Nor-Austurlandi og samgngur mjg slmar. Verst mun standi vera Raufarhfn og nrsveitum, en ar hafa samgngura mestu legi niri marga daga. egar Tminn hafi tal af frttariturum snum essum slum, geisai ar enn strhr og ekki vilit a halda vegum opnum. Raufarhfner mjlkurlaust ori, og sloti verinu ekki innan skamms f orpsbar ekki mjlk fyrr en strandferaskipi Blikur kemur ar, en a er ekki vntanlegt fyrr en eftir viku. Vart er frt milli hsa orpinu, en reynt hefur veri a halda aalvegunum ar opnum me snjplg til a hgt s a koma olu hsin. Sum hsin hefur nrri fennt kaf, og einum sta urfti maur a skria t um glugga efri h hss tila komast t. rshfn er standi nokku skrra, en hvergi nrri gott, og btar aan hafa ekki geta stunda veiar um hlfsmnaarskei vegna gftaleysis. Talsverir samgnguerfileikar hafa einnig veri Austurlandi. Snj kyngir niur jafnskjtt og vegir hafa veri ruddir, og samgngum er a mestu haldi uppi snjbilum. Fjallvegir eru vitaskuld allir lokair.

essa daga voru einnig frttir af s, Tminn segir m.a. ann 5. mars:

ntt frist sinn tluvert suur eftir Vestfjrum og morgun voru sjakar reknir fjrur vi Sbl Ingjaldssandi. Ltlaus snjkoma er fyrir vestan og skyggni mjg slmt og v erfitt a segja um hve mikill s er ti fyrir landinu. Samkvmt upplsingum Veurstofunnar er hr um a ra sspangir reki en aalsinner fjr landinu. Vlbturinn Mmir tilkynnti ntt um jaka reki t af Galtarvita og sust eir ekki i radar. Undan Stigahl er shrngl en ekki sr nema. um 200 metra fr landinu. Ltravk er brei sspng landfst og s reki fyrir utan og s er t af Straumnesi og austur fyrir Kgur. Ekki er hgt a fara sknnunarflug vegna veurs og v gjrningur a segja hve mikill s er ti fyrir en shrngl er llum siglingaleium fyrir Vestfjrum.

Margir muna e.t.v. enn eftir strbruna sem var vi Lkjargtu og Vonarstrti Reykjavk ann 10. mars.

w-1967-03p-sponn_2

Myndin snir annars vegar mun hsta og lgsta sjvarmlsrstingi landinu (rstispnn) 3 stunda frestifr 13, mars 1967 og t mnuinn(ljsbltt reparit), en hins vegar lgsta rsting landinu sama tma (gulbrnn ferill). Snemma mnuinum komu nokkrir rlegir dagar (5. til 8.), en san tk vi mjg rlegt veur. Dagana 13. til 20 gekk yfir mikill illvirakafli, fjrar strar lgir gengu hj me og bls af msum ttum. Hvert essara illvira st ekki lengi. ann 21. til 23. var aftur rlegt veur, en san geri mjg hvassa norantt, pskahret, sem st 3 til 4 daga. Ni hmarki laugardag fyrir pska og pskadag (26.). Sustu daga mnaarins var ekki hvasst.

Ung veurnrd mttu hafa sig vi ef fylgjast tti me atburum. Upplsingar lgu ekki alveg lausu. Veurskeytalestur tvarpsins mikilvgastur samt veurkortum Morgunblasins. Veurfregnir voru nhafnar sjnvarpi, en tsendingar nu ekki til landsins alls og voru ar a auki ekki daglegar.

w-1967v-mblkort

etta kort birtist Morgunblainu laugardaginn 18. mars, lgafrinu miju. Lg nmer tv syrpunni rtt gengin yfir. Miklar frttir voru blunum af veri essa daga. Vi grpum niur feinum frttum Tmans:

14.mars: Reykjavk mnudag [13. mars]:Versta veur var SV-landi kvld og voru vegir va frir. f Vestmannaeyjum hefur veri blindhr allt kvld, rafmagnslnur hafa slitna, akfaukaf hnsnahsi og tveir btar hldu sj fyrir utan Eii. Heldur er venjulegt a blindhr geri Eyjum, en kvld var ar orinn fingur gtum og ekki frt blum sums staar. Nokkrir btar rru morgun og komust eir allir hfn nema tveir, Stgandi VE og Magns IV., er ur htStgandi, og hldu eir sj fyrir utan Eii, en 13 vindstig mldust Strhfa. Mrg sjnvarpsloftnet brotnuu verinu, og ar sem au stu af sr veri lsti af eim, og var lkast vsem ljsagangur vri um allan b, en sumir hlutar hans voru rafmagnslausir, vegna ess a loftlnur hfu slitna. Vegurinn milli Hafnarfjarar og Reykjavkur var um a bil a lokast fyrir minni bla kvld Arnarneshinni og Silfurtni, en vegagerarmenn komu me moksturstkiog ruddu veginn. M bast vi a skafi hafi fljtlega slina Mikil hlka var Keflavkurveginum nja, en fr smileg. Aftur mti var vegurinn til Grindavkur a lokast, og ekki bist vi a hann yri ruddur fyrr en fyrramli. Hr Reykjavk skf nokku, og sums staar uru umferartafir, en ekki alvarlegar. Einn bll fr taf rtnsbrekkunniaf vldum hlku en eir sem blnum voru sluppu meiddir.

17.mars: Enn eru vegir tepptir va um land vegna snja og segja m a allir vegir Norur- og Austurlandi su frir allt fr Skagafiri austur um land og suur Lnsheii. Mikill snjr er Vestfjrum srstaklega noranverum kjlkanum og liggja ar niri allar samgngur landi. dag voru strir blar astoair vi a komast fr Skagafiri til Reykjavkur og norur Strandir. morgun vera allir aalvegir um Snœfellsnes ruddir og opnast Kerlingarskar og Frrheii. En Ennisvegur milli Hellissands og lafsvkur verur ekki ruddur. Miklar snjhengjur hafa myndast ofan vi veginn og er htta snjflum, og ykir ekki rlegt a fara lei. Flestir vegir Suurlandi eru frir allt austur a Vk Mrdal.

21.mars: Miki hvassviri gekk yfir landi um sustuhelgi [18. til 19.] og olli va skemmdum rafmagns- og smalnum. fr var va um landi og flugsamgngur lgu niri innanlands. Veurofsinn gekk amestu niur dag og sari hluta dagsins var flogi til margra staa sem hafa veri einangrair allt a vikutma. egar lei daginn voru rafmagnslnur komnar samt lag og smuleiis flestar smalnur. Ekki er kunnugt um a arir skaar hafi ori vegna veursins. Fir btar voru sj og komust eir allir til hafnar. Um 17 btar leituu vars Rifshfn Snfellsnesi og Patreksfiri voru 20 btar hfninni gr, ar af sj heimabtar. Allir Eyrabakkabtar leituu hafnar Vestmannaeyjum, nema einn er orlkshfn og einn annar heimahfn og kemst ekki t vegna hafrts. Btarnir sem rku upp Stokkseyri fyrir helgi eru bir taldir ntir og hafa veri teknir leigu tveir btar til a vetrarvert leggist ekki niur Stokkseyri, eir eru Stefnir fr Hafnarfiri og orgrmur fr ingeyri. Hlmsteinn og Hsteinn liggja enn legunni vi Stokkseyri og er ekk hgt a koma eim t vegna brimsins, en egar gefur verur fari me til Vestmannaeyja til vigerar. Bjarmi II. liggur enn fjrukambinum og er ekki httu. Vlbturinn Auunn GK-27 fkk sig sj t af Jkli sunnudag. Brotnuu rur brnni og biluu loftskeyta og fiskileitartki btsins. Tveir menn voru brnni egar lagi skall og sluppu eir bir me smskrmur. Skipverjar voru nbnir a taka upp netin egar sjrinn rei yfir og voru me rml. 15 lestir af fiski. Bturinn sigldi var og tluu skipverjar a taka upp au net sem enn voru sj og sigla til Hafnarfjarar egar veur batnar.

Raufarhfn er fannfergi og hefur veri ar blindhr san fyrir helgi. Sjkraflugvl Tryggva Helgasonar hefur veri veurteppt ar san fimmtudag, en niurkoman er svo mikil a ekki er vilit a ta snj af flugvellinum, fyrr en hrinnislotar. Flugvlin er vel bundin niur og er henni ekki htta bin. dag var flogi til Patreksfjarar og hfu allar flugsamgngur legi niri vikutma. Rafmagnstruflanir uru suvestanveru landinu laugardag og sunnudag. Orsakaist a af bilun aalrofa Elliarstinni. sunnudagskvld bilai Hafnarfjararlnan og ar me lnan sendist tvarpsins Vatnsenda og fllu tvarpssendingar niur 15 mntur. sunnudag uru miklar rafmagnsbilanir Rangrvallasslu. Bilunin var linunni fr Hellu til Hvolsvallar. Var a svi og austur til Vkur Mrdal rafmagnslaust mikinn hluta dagsins. Smatruflanir uru va Norur- og Vesturlandi en flestar smalnur voru komnar lag upp r hdegi dag. morgun var fjlsmalnan milli Brar Hrtafiri og Akureyrar bilu. bilai lnan milli Brar og Hlmavikur. Lnan milli Brar og Patreksfjarar hefur veri bilu san fyrir helgi og er enn ekki komin lag. er lnutruflun milli Hsavkur og Raufarhafnar, en sambandi ekki alveg rofi. morgun var smalnan milli Hafnar og Hornafjarar og Vkur Mrdal bilu en gert var vi hana dag. Flestar essar lnubilanir hafa orsakastvegna samslttar lnunum rokinu. Lnan milli Patreksfjarar og Brar er sennilega slitin.

standi vegamlum er svipi og fyrir helgi. Frt er um Suurland allt til Vkur Mrdal, en ekki nema strum blum austur fyrir Mrdalssand. Fr Reykjavk er frt upp Borgarfjr og vestur Snfellsnes, en fjallvegir ar eru frir. Kerlingarskar og Frrheiivera opnu dag og svo og Brattabrekka vestur Dali. Vestfjrum er miki fannfergi og flestir vegir ar frir. morgun verur Holtavruheii rudd norur Skagafjr og strir blar vera astoair norur Strandir til Hlmavkur. mivikudag reynir Vegagerin a astoa stra bla yfir xnadalsheiiog yfir Eyjafjr. Austurlandi eru nr allir vegir frir. Vegagerin mun reyna a opnaaftur leiina til Skagafjarar fimmtudag og san aftur 23. essa mnaar.

En san kom smhl. Frtt sem birtist Tmanum 23. mars ( skrdag) snir vel hversu erfitt var a sp um veur essum rum, hva meir en slarhring fram tmann. ttu a vibrigi n ef skipti til smu htta. Vntanlega hefur veri rtt vi Veurstofuna daginn ur.

Tminn 23.mars:

Veurtlit um pskahelgina er gott vast hvar um landi. Samkvmt upplsingum Veurstofunnar eru horfur norlgri tt sem vntanlega stendur fram yfir pska. Suurlandi m reikna me a veri veri gott, hgviri og slskin. Noranlands mun ganga me ljum en sennilega verur veur ar gott a ru leyti. Erfitt er a sp um veurfarlangt fram tmann um etta leyti rs og geta einhverjar breytingar ori en mestar lkur eru a essi sp standist. Fr vegum er yfirleitt g Suur og Vesturlandi og er frt litlum blum um Suurnes, um rengsli austur rnes- og Rangrvallassluraustur a Vk.

Rtt var geti til um vindtt, en gvirisspin fr algjrlega vaskinn. skrdag (23.) snjai miki allva, ljabakkar virast hafa gengi yfir. fstudaginn langa fr veur mjg versnandi og geri mikla hr um stran hluta landsins. St etta veur htt fjra slarhringa. Ofankoma var ekki mjg mikil syra, en ar skf hins vegar miki og samgngur tepptust algjrlega. Er etta nstflugasta pskahret sem ritstjri hungurdiska man, nst eftir hretinu mikla 1963. a bar allt ru vsi a. Miklir kuldar hfu veri rkjandi nr allan marsmnu. Frost landsvsu ni hmarki skrdag, egar meallgmarkshiti landinu var -12,9 stig. Miki frost hlst t mnuinn.

w-1967k-paskad-i

Korti snir pskahreti hmarki, kringum hdegi pskadag, 26. mars. Nr sama vindtt var hloftum og vi jr, en hgari vindur efra.

Morgunblai rekur pskaveri pistli ann 29. mars (mivikudag eftir pska:

Pskarnir r voru fyrr en undanfarin r og var veur um allt land mjg slmt. Samkvmt upplsingum, sem Morgunblai fkk gr hj Jnasi Jakobssyni, veurfring, var veur um htina svipa um land allt og einkum slmt hva veurh og frost snertir. Frost var alls staar landinu fr skrdag og fram annan pskum og allt upp 10 stig, sem var eitt a mesta sem veri hefur landinu vetur. annan pskum var mikil hr Norur- og Austurlandi, en rkomulaust Suurlandi. Mikill skafrenningur var Suurlandi alla htina, einkum fstudag og laugardag mean miki var um lausan snj. Jr var alhvt um land allt. essum mikla veurofsa ollu djpar lgir austan undan Noregsstrndum og mikil h yfir Grnlandi. Yfir alla htina var djp lg sveimi yfir hafinu milli Noregs og slands, en h eins og fyrr getur yfir Grnlandi. Skum ess lagi sterkan breian loftstraumnoran r shafi mefram austurstrnd Grnlands, ar sem er mjtt autt belti milli hafssinsnoranundan og lands, var frostharkan yfir htina eins mikil og raun var . Hafs barst a landinu noran fr srndinni ll svin fr Melrakkaslttu a Bjargtungu [svo]. Veurstofan spir n gu veri framundan me nrri lg, sem er a myndast yfir Grnlandshafi.

Til ess a gera yfirlit um veri um htina verur hr greint fr verinu um nnbil dag hvern. skrdag var hg norantt yfir landinu, en lttskja Suurlandi. Frost var fr 2—8 stig lglendi. Reykjavk var 2 stiga frost. fstudaginn langa var veur ori mun verra um land allt. Veurhin var meiri, vast 5—8 vindstig, snjkoma va Suurlandi og tsveitum noranlands og vestur Firi, en urrt var Suurlandi og talsverur skafrenningur va. Frost var Suurlandi, 1—2 stig, en Norurlandi 7—10 stig. Reykjavk var 4 stiga frost. Laugardaginn 25. var komi 8 stiga frost Reykjavk. Norur- og Suurlandi var talsver snjkoma og frost va 7—10 stig. pskadag var veri mjg svipa og noranlands og daginn ur, mikil snjkoma noranlands, en bjart fyrir sunnan. annan pskum var 5 stiga frost Reykjavk, norantt um land allt og mjg hvasst. gr [rijudag 28. mars] var veur betra, va logn og slskin.

annan pskadag [27.] fll snjfl r Bjlfinum Seyisfiri og mjlskemmu. Lagist skemman saman, fleiri snjfl fllu firinum.

ess m geta a dymbilvikunni uru miklar slysfarir fjllum Noregi, bi Jtunheimum sem og Saltfjalli Nordlandfylki. Fjrtn uru ti og margir bjrguust naumlega. Voru essir lukkupskar oft nefndir meal veurfringa og veurfrinema t ritstjrans Noregi feinum rum sar - og eru byggilega enn.

Fyrstu dagar aprlmnaar voru heldur hlrri, og ann 6. til 7. geri ga hlku. Hn var a vsu ekki mjg g a v leyti a hn olli bi miklum leysingaflum og fr vegum. essum rum ust allir vegir upp drullu og for og uru algjrlega frir minni blum.

blum eru fjlmargar frttir af vatnavxtum og skemmdum vegum essa daga. Vi veljum eina eirra, nnast af handahfi. Hn birtist Tmanum 14. aprl:

Vegir um land allt eru n yfirleitt frir me llu rum farartkjum en jeppum og ltthlnum flutningablum. etta stand veganna skapast af vatnselg af vldum rkomu og leysinga, aurskriur hafa va falli yfir vegi, rsi fla yfir og mikil rfll eru va r vegunum. Sum staar er standi svo slmt a starfsmenn Vegagerar rkisins geta ekkert gert til a gera vi vegina a sinni og vera a ba eftir a orni. Gfurlegvatnsfl eru Snfellsnesi og Dalasslu og margir vegir ar frir llum farartkjum. Srstaklega er tnesjavegur illa farinn og sfelld skriufll eru Ennisvegi milli lafsvkur og Hellissands. Mikil rfll eru veginum yfir Frr(heii) og Frrhreppi er vegurinn va undir vatni. Skgastrandarvegur er lokaur hj si vega vatnavaxta. Vestfjrum eru vegirnir einkum illa farnir vegna skriufalla og aurbleytu. Samgngur milli fjara liggja ar vast niri. Hnavatnssslu og Skagafiri er stand nokkru betra, en talsvert hefur rignt ar dag og fara vegir versnandi. Langadal hefur Blanda fltt yfir bakka sna og loka veginum. Ekkert hefur rignt Eyjafjararsslu og ingeyjarsslum, en ar er 11 stiga hiti dag og miklar leysingar, og vegir illa farnir af aurbleytu og rrennslis, en vast hvar frir. Dalvkurvegi skarst vegurinn sundur ar sem rsi flaut yfir hann. egar starfsmenn Vegagerarinnar komu ar til a .gera vi var bllkominn ofan rsi og munu einhver slys hafaori flki, k blinn fullrifer t vatnselginn og ttai blstjrinn sig ekki a djpur skurur var yfir veran veg fyrr en um seinan. Austurlandi er standi vegamlum hva bestog ekki teljandi tjn af leysingum a sem komi er. Smilega er frt um Suurland til Vkur Mrdal jeppum og strri blum en miki rigndi ar dag og fru vegir versnandi.

Daginn eftir var fjalla um fl Hvt rnessslu og leysingafl fyrir noran. En vori var ekki komi v a um mijan mnu klnai verulega aftur og vi tku einhverjir kldustu aprldagar sem ritstjri hungurdiska man eftir - meallgmarkshiti landsvsu var -11,9 stig ann 17., -11,3 ann 18. og -10,1 ann 22. Vantai ekki miki upp hrkuna pskahretinu 1963, en vindur var hgari en . Man ritstjrinn ekki betur en a tskriftarnemendur MA etta vor hafi eki um binn drttarvlum og heyvgnumann 19. (daginn fyrir fyrsta sumardag)til a kasta kveju kennara sna. Er vst a s athfn hafi nokkru sinni fari fram kaldara veri - en var hrarlti ann dag.

w-1967v-gervinattamynd-mbl-frjett-04-25

ann 22. aprl uru tluver tmamt veurspm hr landi egar teki var mti gervihnattamynd beint fyrsta sinn. a var tibVeurstofu slands, flugveurstofan Keflavkurflugvelli sem naut fyrst gs af. Myndir essar brust n tt og ttt, en fyrstu aeins snilegri rs. Innrauar rsir bttust vi sar og var a mesta framfrin. rtt fyrir a fyrstu myndirnar vru oft greinilegar og illranlegar voru r samt metanlegar leit veurfringa a verakerfum sem ur gtu tnstgjrsamlega - ea myndast vnt yfir Atlantshafi lei til landsins. Auvita tk nokkurn tma a lra a ra myndirnar. essari mynd sst meginsjaar noran vi land allvel, en mun sur miklar sdreifar nr landi. Nokkur tmi lei ar til veurfringar Reykjavk gtu noti myndanna, en r v var btt.

Ma var slrkur syra, en suddasamur og kaldur Norurlandi. Mealhiti mnaarins Grmsey var 0,1 stig og -0,2 stig Skoruvk Langanesi. Allar mealhitatlur rsins m finna vihenginu.

Tminn segir af hr ma ann 6.:

Reykjavk, fstudag [5.ma]. tt komi s fram mamnu og sumardagurinn fyrsti lngu um gar genginn, ltur vori enn ba eftir sr. grdag snjai miki Suvesturlandi og srek er fyrir Norurlandi, sjaka rekur fjrur Langanesi. grmorgun [4.] snjai miki nokkru svi sunnan- og vestanlands. Talsvert snjai Reykjavik en snjinn tk af eftir nokkrar klukkustundir. Aftur mti snjai mun meira fjll ngrenninu og lokaist Hellisheii um tma. Mnnum var rlagt afara ekki r bnum litlumblum. egar lei daginn, var heiin rudd og eru n allir vegir frir. Samkvmt upplsingum Veurstofunnar l hrarbelti eftir Reykjanesfjallgari, innan vi Hvalfjr og upp Borgarfjr Beggja megin vi a var heiskrt og bestaveur. ar sem hrarbelti ni yfir var mikil niurkoma og Hlmi mldist snjlagi um 40 sentmetraykkt grkveldi. Er a nlgt 20 mm rkoma. dag hlnai veri og m bast vi a snjinn taki fljtlega af. ... Skoruvk Langanesi hefur talsvert af s reki fjrur. ti fyrir strndinni er reks siglingaleiog lengrati hafi sjst ttari sspangir. Reks er dreifur siglingaleiumti fyrir Hornbjargi og sst meiri s ti fyrir. Ef nverandi vindtt helst, er lklegt a sinn reki fr landinu. A essu sinni vorar venju seint hr landi og er smu sgu a segja um noranvera Evrpu. Er vori ar 2—3 vikum seinna ferinni en endranr.

w-1967-05-27_09

Morgunn ma. Ritstjri hungurdiska var lei fr Akureyri suur Borgarfjr ennan dag. Kuldi var um allt Norurland og arna um morguninn lka Borgarfiri. Hiti um og ofan vi frostmark yfir sasvum Hnafla. Hmarkshiti dagsins Horbjargsvita var 1,5 stig og um 3 stig Hrtafirinum. Austar Norurlandi var smilega hltt sdegis, hiti komst 11,6 stig Akureyri. Hsti hmarkshiti dagsins var 14,5 stig Vistum Hafnarfiri. Eftirminnileg aurbleytan Hrtafjararhlsi sem og hinn mikli munur vorgrri vi Hrtafjr og Borgarfiri.

Fyrir mijan jn uru aftur mikil leysingafl Norurlandi me skemmdum vegum og landi. Sar mnuinum voru sagar frttir af kalskemmdum tnum um landi noranvert.

Snemma jl geri miki rhelli um landi norvestanvert, srstaklega Strndum. Mldist rkoma Hornbjargsvita (85,5 mm) og Kjrvogi (71,1 mm) meiri en fyrr og sar jlmnui.

Tminn segir fr 11. jl:

Hr i rneshreppi hefur veri gfurlegrigning sustu daga og vegaskemmdir geysimiklar. Kjrvogi mldist rkoman fr kl. 18 laugardag til kl. 9 sunnudagsmorgun 64,3 mm. Eru allir vegir frir, en str stykki hafa runni r eim mrgum stum, einkum Kleifunum. Eru vigerir egar hafnar, en taka mun nokkra daga a gera veginaumferarhfa. Skriur hafa va falli htt r fjallshlunum yfir vegina og niur i sj. Eru nokkrum stum strir haugar i flarmlinu. Hr vkinni lenti skria vatnsbli v, er birnir hr kring f vatn r. Stflaist vatnsleislan, sem er um km lengd af aur, og er vibi a rfa urfi upp alla leisluna til ess a hreinsa hana.

Tmanum 18. jl er frtt um klnandi veurfar heiminum. Hn er of lng til a hafa eftir hr en segir m.a.:

Veurspin fyrir ri 2000 gerir r fyrir kaldara veri heiminum en essu ri og hitastigi a fara lkkandi r fr ri. Virtustu vsindamenn svii veurfri telja a hin hgfara hkkunar tilhneiging hitastigsins fyrra helmingi essarar aldar hafi n n hmarki og n hefjist lkkunin niur vi. Mun a hafa vtkar efnahagslegar og ar af leiandi plitskar afleiingar og hrif. Bandarski veurfringurinn, dr. Murrey Mitchell, sem er vsindari bandarsku stjrnarinnar hefur lst vi yfir vitali vi vikuriti US News and World Report, a jrin hafi smm saman veri a klna san 1940. Dr. Mitchell gerir r fyrir aukningu jklanna Norurhveli og muni a hafa fr me sr versnandi siglingaastu um nyrstuhf. Erfileikarmunu skapast heimskautahfnum Sovtrkjannaog Kanada og bandarskumhfnum Norur-Alaska. ... Vi erum v ekki leiinni inn nja sld, en hins vegar verum vi a gera r fyrir, a lkkun hitastigsins muni hafa veruleg hrif plntu og dralf hinum msu svum jarar.

sari hluta jl geri allmiki hret og hlku geri fjallvegum noraustanlands. Grmsstum Fjllum snjai.

jllok uru talsverir jarskjlftar Suurlandi. Upptkin voru nrri Villingaholti Fla. Strstu skjlftarnir uru ann 27. og 29. Str um 5 [ „Richter“]. Um mnaamtin september/oktber var talsver jarskjlftahrina vi Grindavk.

Um mitt sumar var lengst af gott veur um landi sunnan- og vestanvert, en um og upp r 20. gst br til tluverrarrkomu. Annars voru essir mnuir, allt fram nvember strtindalitlir veri.

ann 22. gst geri hagll og rumuveur Reykjavk. Tminn segir fr ann 23.:

Hagll geri Reykjavk morgun. Vi hringdum Veurstofuna og spurum, hvort slkt veurlag vri elilegt essum rstma, en fengum au svr, a svo yri a teljast, v a ekki vri venjulegt, a hagll gengju yfir sumrin. Yri etta helst, egar svo httai um veurlag, a mjg hir skraklakkar gengju yfir, og gtia orsaka bi rumuveur og hagl, en vri hagli algengara slkum tilvikum. etta gti ori bestaveri, og t.d. hefur veri um 8 stiga hiti Reykjavk undanfari. kvld um ttaleyti kom svo aftur hlfgert hagl hr borginni og fylgdu v rumur og eldingar r ungbnum skjum, sem voru yfir borginni, en a sj austur til Hengilsins var bestaveur, sl og heiskrt.

Veur gerist rlegra egar kom fram nvember ogvar foktjn nokkrum veranna.ann 12. nvember fauk ak af sltunarhsi Seyisfiri og jrnpltur af sldarverksmiju Rkisinsauk ess a gafl hennar sprakk. Maur var fyrir jrnpltu og meiddist. Pallur af heyvagni fauk Egilsstum og skemmdi smalnu. ann 18. sama mnaar uru miklar skemmdir hvassviri safiri, btar lskuust og bryggjurskemmdust. Kjallarar fylltust af sj, rur brotnuu og akjrn fauk safiri, Hnfsdal og Savk. rjr trillur lskuust Hrsey og jrnpltur fuku af hsum, fiskhjallar fuku ar og rskgsstrnd, en sjr grf ar undan bryggjuhaus, heygeymsla fauk Brimnesi og jrnpltur fleiri bjum ngrenninu. akpltur fuku af hsum lafsfiri. Btur fauk langa lei Borgarfiri eystra. ann 3. desember fauk vrubll af bryggju sjinn Siglufiri og jrn fuku af hsum. akpltur og hey fuku b Kelduhverfi.

lok nvember geri aftur mikla fr um mestallt land og skiptust mjg kaldir dagar og asahlka fram eftir desember. Hafss var vart vi Grmsey snemma desember og reyndist hann mikill, adragandimesta hafsvetrar allt fr rinu 1902.

Viku af desember geri allmikil frost og var afkastabrestur hj hitaveitunni Reykjavk allmrgum eldri hverfum. Tminn segir frtt ann 8. desember a„kuldabelti" [ni] yfir allan Vesturbinn og alveg austur a Rauarrstg ea ar um bil. ... langflestum hsanna — hvort sem um steinsteypt hs ea timburhs er ara — er nstingskuldi. essum hsum verur flk a haldast vi me brn sn. Gamalmennivera einnig a ola kuldann. Flk kappklist en a dugar lti. Flestirreyna a hita upp, ekki vri nema eitt herbergi, me rafmagnsofnum.

Tminn segir enn af hitaveituvanda 12. desember - en hafi hlna og skemmdir komi ljs:

Tluvert miklar skemmdir munu hafa ori vs vegar um borgina n um helgina, egar frosti tk a lina, og ljs kom a fjldi mistvarofna og leisla hafi sprungi kuldunum og vatni tk a streyma r rifum. Vi hfum sambandvi Gunnar Kristinsson verkfring hj Hitaveitunni, og sagi hann a skemmdirnar n vru r mestu undanfarin r, lklegahelmingi meiri en fyrravetur, en hefi fyrst ori veralegar skemmdir vegna frostanna og hitaveitunnar svo nokkru hefi numi.

Enn meiri vandri uru svo veitumlum fyrstu dagana eftir ramt. Um a kuldakast m lesa gmlum pistli hungurdiskum: „Af kuldakastinu fyrir 50 rum“.

Tminn segir fr ann 12.:

Geysileg fl hafa ori r m og kvslum Skagafiri i dag [11. desember]. Rkir sums staar hlfgert neyarstand, eftir v sem dma m af frttum a noran, bli eru einangru og sums staar kemst flk ekki t fyrir dyr vegna vatnsflaums, sem rur yfir tn. fjrum stum Skagafiri hafa ori fl, en standi er misjafnlega slmt. Mesta fli er Svart Ltingsstaahreppi, einnig mun talsvert fl hafa orsakastaf stflu Hseyjarkvsl. flir Dals yfir veginn Blnduhl og Gnguskrum var vegurinn nsta fr kvld vegna fla. Svo sem fyrr segir, er fli mest Svart Ltingsstaahreppi. Stflaisthn snemma dag af krapi skammt fyrir framan Reykjafoss, og gfurlegur vatnsflaumur streymdi yfir bakkana. Einangruust tveir bir af essum skum, Reykjaborg og Laugabakki, en blin eru umflotin vatni, og vart vilit a fara t r hsi. Er snt var, hvernig komi var, kvu bndur nrliggjandi bjum, a freista ess a bjarga flkinu. Hrintu eir, bti flot og voru nr komnir a hsinu Laugabakka, er eir uru a sna vi, vegna hins gfurlega straumunga vi binn. ... Vel byggt er bum bjunum, og er flkinu tali htt, ef standi versnar ekki v meira. Laugabkkum, sem nr eru veginum er einlyft steinhs en Reykjaborg er nokkru fjr og ar er tvlyft steinhs. Vegurinn hj Varmalk er algjrlega fr og tni er floti. stflaist dag Hseyjarkvsl fyrir innan Hsey hj Vallhlmi. Flir yfir Vallhlma og straumurinn r kvslinni braut rsi veginn hj Slvllum og er hann fr. Er mjg erfitt um skepnuhiringu essum slum, en tnin eru kafi vatni og sums staar standa hsin eins og eyjar uppi r flaumnum. flir Dals yfirveginn hj Akratorfu Blnduhl, en vatnsmagni er ekki eins gfurlegt og hinum stunum tveimur, og ekki anna vita, en flk s smilega statt. Einnig eru fl Gnguskrum fyrir utan Saurkrk, og flir yfir veginn fyrir nean Veramt. Vatnsmagni Hrasvtnum er venjulega miki, en ekki er vita til, a au hafi stflasta ri. Hgt er a komast um Skagafjrinn me v a fara leiina fr Saurkrki og t Hegranes. Frttaritari blasins Saurkrki sagi kvld, a ekki hefu manna minnum ori svona mikil fl essum slum. Svart ar sem flin eru mest, er bergvatns, og a jafnai mjg vatnsltil.

Miklarvegaskemmdir um helgina og dag [mnudag 11. desember] rigninga og asahlku. r og lkir runnu via yfir vegi og skr mynduust vegina svo lokuust margir eirra dag. Srstaklega uru miklar skemmdir vegum Suurlandi og Vesturlandi. ... Samkvmt upplsingum Vegagerarinnar var Susuurlandsvegurfr dag en varla nema strum blum og jeppum. En mrgum stum voru komin str skr veginn og hann httulegur yfirferar. Verstur er vegurinn milli Hvolsvallar og Hellu. ͠Landeyjum liggur vegurinn a tluveru leyti undir vatni. msir arir vegir Suurlandieru alveg frir. r renna yfir vegina og eim eru str og djp skr. Svoer statt me Fljtshlarveg, ykkvabjarveg, Landeyjarveg syri og Leirnaveg i Austur-Eyjafjallahreppi. Arir vegir eru skrttir og mangir illfrir tt aka megi eftir eim me lagni. Vesturlandsvegur er illfr og flir va yfir hann. Kollafiri liggur vegurinn undir vatni kafla, ener fr strum blum. Hvalfiri er vegurinn mjg slmur og um tma dag lokaist hann alveg vi Olustina, en ar tkst a opna hann aftur. Borgarfiri er standi afleitt og fla ar margar r yfir bakka sma og loka vegum. Svo er tildmis me Hvt, en hn flir yfir veginnhj Hvtrvllum og er mikill jakaruningur nni. flir einnig yfir veginn hinu megin rinnar vi Ferjukot. ... Hj Hvammi [ Norurrdal er] mjg djpt vatn veginum og vi Dalsmynni, en ar geta strir blar eki eftir veginum, en vatni er gruggugt og jakaburur mikill og v varasamt a reynaa aka arna um og eiga blstjrarerfitt me a tta sig hvar vegurinn liggur undir vatninu.

Allt innanlandsfluglagist niur grkveldi og morgun vegna svartaoku umland allt. Einnig uru allmiklar tafir millilandaflugi, t.d. var ota F a lenda Reykjavkurflugvelli sta Keflavkurflugvallar, og Friendshipvl flagsins, sem tti a lenda Reykjavk, neyddist til a fljga til Akureyrar og lenda ar ntt. ... Tminn segir ann 15.desember af mikilli hlku Reykjavk daginn ur, ann 14.:

Mikil hlka var gtum Reykjavkur og ngrennis i morgun. Fyrir kl. 10 var nr algjrt umferarngveiti Kpavogi og Hafnarfjararveginum af essum skum. Miklar brekkur eru essari lei og var hlkan slk a bilar komust hvergi nrri upp brekkurnar tt eir vru snjdekkjum. Lgreglan Kpavogi segist ekkimuna anna eins ngveiti. Fjldi bla fr t af veginumog nokkrir rekstrar uru. Engin slys uru flki og blarnir skemmdust ekki a ri, sem varla var von veir nu aldrei eim hraa hlkunni a htta sti af, tt eir fru t fyrir vegkantinn.

sama blai er sagt fr v a fl vru rnun, en afangadag segir enn af flum lfus. Rtt er viEyr Einarsson bnda Kaldaarnesi:

... sem sagi Tmanum dag a san 4. des. hafi hann aeins komistfjrum sinnum me mjlk fr bnum, og s standi n me versta mti ... En samt tlaiEyr a reyna a koma mjlk fr sr og taka varning til jlanna. Vegurinn fr bnum er allur undir si og snumer mittisdjpt vatn. Nr a langt yfir framhjl drttarvl. Miki shrngl fylgir flunum, og gerir a ll feralg enn erfiari. egar hlnar lyftir in snum upp og ryur honum yfir bakkana og kemur sanundan honumhr og hvar uppi landinu. Eru v va djpir lar ar sem a llu jfnu er urrt land.

Hr lkur essari lauslegu (en lngu) hugleiingum ritstjra hungurdiska um ri 1967.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Des. 2022
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Njustu myndir

  • w-blogg011222b
  • w-blogg011222a
  • Slide11
  • Slide10
  • Slide9

Heimsknir

Flettingar

  • dag (9.12.): 10
  • Sl. slarhring: 146
  • Sl. viku: 1256
  • Fr upphafi: 2203671

Anna

  • Innlit dag: 8
  • Innlit sl. viku: 1056
  • Gestir dag: 8
  • IP-tlur dag: 8

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband