Bloggfrslur mnaarins, desember 2018

Slsturi

Veturinn skir oft sig veri norurhveli kringum slsturnar, bylgjur vestanvindabeltisins n fullum vexti og sparka kalda loftinu norurslum til og fr. Erfitt er a segja hvernig kuldinn bregst vi - vgast sagt.

w-blogg181218a

Hefbundi norurhvelskort snir stu 500 hPa-flatarins og ykktarinnar sdegis fimmtudag, 18.desember. verur lgin sem valdi hefur hvassvirinu landinu n kvld (mnudag) farin a grynnast a mun og vg og fremur hl austantt rkjandi hloftum yfir landinu. lgstu lgum streymir kalt loft enn til suurs um Grnlandssund me nokkrum kafa - en gtir ltt hr landi - jafnvel ttin snist alveg til norausturs.

Heildregnu lnurnar sna h 500 hPa-flatarins, v ttari sem r eru v meiri er vindur efri hluta verahvolfs. ykktin mlir hita neri hluta verahvolfsins, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. essum rstma telst grni liturinn fremur hlr hr vi land og ltil htta miklu frosti egar hann liggur yfir (nema algjru hgviri innsveitum).

Svo virist sem nsta lg - s sem kortinu er ekki fjarri Nfundnalandi muni fara til austurs langt fyrir sunnan land.

Sem stendur er langt alvrukulda - vi urfum a leita norur fyrir hlja br (sem merkt er me breiri strikalnu kortinu) til a finna hringrsina kringum kuldapollana stru.

Kanadakuldapollurinn- s sem vi hfum vali a kalla Stra-Bola er heldur slakur essa dagana, en brir hans Sberu-Blesi aftur mti mjg flugur. essu korti hreyfast eir ekki miki - en vestur Bandarkjunum er flug bylgja sem beinir hlju lofti til norurs. etta er jlaveri okkar - hver sem svo smatrii ess vera.

Sem stendur gera reiknimistvar r fyrir v a etta hlja loft s lklegt til a brjta brna niur - og jafnvel stugga verulega vi kuldapollunum - en hvaa htt a verur er ekki ljst essu stigi. Kannski hverfur brin alveg? En hva tekur vi? Ruddalegur lgagangur me rhellisrigningu og tsynningsbyljum til skiptis - ea suvestanhlindi me sudda vestanlands en blu eystra - ea alvarlegt noranskot me mikilli frosthrku? Ea geigar vestanhggi kannski alveg?

Opnar slsturinn stuna?


Af rinu 1901

ri 1901 tti mjg hagsttt - nema rigningar voru miklar og rltar um sumari suvestanlands. Mealhiti Reykjavk var 4,2 stig og 3,8 stig Stykkishlmi. Fjrir mnuir rsins teljast hlir (janar, ma, jl og september, s sastnefndi einn af 10 hljustu septembermnuum landinu). Fjrir mnuir teljast kaldir (aprl, gst, oktber og desember). Ekki var miki um skaaveur - og mannskaar af vldum veurs heldur ekki mjg miklir mia vi a sem oft var essum rum.

Hsti hiti rsins mldist Akureyri 30.jn, 24,7 stig. A vsu voru 32,8 stig fr til bkar Mrudal 26.jl, en er nnast rugglega rangt. Um a ml var fjalla pistli hungurdiska 21.gst sastliinn. venjulega hitabylgju geri um hvtasunnuna, seint ma. Hiti fr meir en 20 stig va um land, ar meal Reykjavk og uru dagarnir eir hljustu rinu um landi sunnan- og vestanvert. Mesta frost rsins mldist Mrudal 20.nvember, -25,2 stig.

ar_1901t

Eins og ur sagi var mjg hltt janar, en nokku kalt framan af febrar og san aftur hlindi sari hluta ess mnaar og mars. Slmt kuldakast geri aftur mti fyrri hluta aprlmnaar og mldist mesta frost rsins Reykjavk, -13,3 stig.

Sex dagar teljast srlega kaldir Reykjavk, rr snemma aprl, 3., 4. og 9. San var mjg kalt 30.gst, 20.nvember og jladag, 25.desember. Frostin 3. og 4. aprl eru enn dgurlgmarkshitamet Reykjavk. Einn dagur telst mjg hlr, hvtasunnudagur, 26.ma sem enn dgurhmarkshitamet sinna almanaksbrra Reykjavk, og dagarnir undan, 24. og 25. eiga lka dgurhmarkshitamet sem enn standa.

ar_1901_hitabylgja

Myndin snir hita klukkustundarfresti Reykjavk dagana 23. til 27. ma - allir srlega hlir. - En svo fr a rigna og var sumari eitt mesta rigningasumar essara ra Suvesturlandi.

ar_1901p

rstingur var lgur janar, en me hrra mti febrar, mealrstingur hans var 1019,9 hPa Reykjavk. rstingur var einnig nokku hr nvember. Hsti rstingur rsins mldist Akureyri 24.mars, 1046,3 hPa, en s lgsti Reykjavk ann 21.janar, 940,2 hPa (a var sdegis og kemur ekki fram lnuritinu hr a ofan).

ar-1901-juliillvidri-kort-c

ann 18.jl fr venjudjp lg til norurs skammt fyrir vestan land. stvunum var ekki lesi af loftvog nema risvar dag, lgsta tala tgefnum tflum er 974,1 hPa. etta var lengi lgsti loftrstingur jlmnaar hr landi. ann 22.jl 2012 mldist rstingur Strhfa Vestmannaeyjum 972,4 hPa og sl ar me gamla meti. En eins og ur sagi voru athuganir mjg gisnar 1901. rstiriti var stinni Reykjavk. Hann ritai hins vegar ekki rtt kvara papprsins. stan er s a nesta lna hans er 718 mm (957,2 hPa) og rstingur fer alloft niur fyrir tlu slandi. skilegt er v a stilla ritann of htt - alltaf - til a forast a a urfa stugt a fylgjast me honum og stilla fram og til baka. Me v a bera saman rita og aflestur af loftvog m sj hversu miklu munar. Lgsti aflestur Reykjavk var 972,9 hPa ann 18. kl.15, ritinn fr hins vegar near, ea niur 971,3 hPa. Vi ykjumst vita a aflesturinn var leirttur til sjvarmls, en yngdarleirttingu var sennilega ekki beitt. Hn er um 1,5 hPa. Lgsta tala ritans gti v tt a vera 972,8 hPa - sjnarmun hrri en meti Strhfa 2012. a er lti standa.

a er athyglisvert a bandarska endurgreiningin sem kllu er c20v2 nr lginni nokku vel, greiningunni er rstingur lgarmiju vel nean 980 hPa. Endurbtt tgfa endurgreiningarinnar c20v2c nr henni hins vegar ekki. Kort sem snir etta m sj aftan vi ennan pistil. Ritstjri hungurdiska heldur a hann viti hvers vegna etta er svona - en vill ekki neitt um a segja (v hann veit a ekki me fullri vissu. Rtt er a benda eim sem nota hinar sku vefsur wetterzentrale.de til a fletta endurgreiningunni a athuga a ar er hin endurbtta tgfa n notu - ritstjra hungurdiska til nokkurs ama - (en hann veit hvers elis er - en fstir arir notendur hins vegar).

ri var mjg rkomusamt um landi sunnan- og vestanvert, rkoma var hvergi mld allt ri Norurlandi. rkoma mldist 1 mm ea meira 59 daga sumarsins (jn til september) Reykjavk - a er me mesta mti. Tlur um rkomumagn, mealhita stvunum og fleiri frleik m a vanda finna vihengi.

Vi ltum n bl og frttarit lsa veri rsins. Stafsetningu hefur veri hnika til ntmahorfs vast hvar og stku sta hafa pistlar veri styttir. Auvelt er a fletta frumger upp timarit.is. Af textunum m glggt sj a etta hefur strum drttum veri vandralti r og illviri ekki miki frttum.

Bjarni Jnsson (fr Vogi) ritar stutt tarfarsyfirlit Skrni, undir fyrirsgninnihagur landsmanna

Fr nri til vors var vetur mildur og frostalitill. Vori var fyrstu bltt en um pskaleyti [pskar 7.aprl] geri grimmdarhretme snj og frosti, en essu nst kom gur bati. Sumari var hi besta Austurlandi og Norurlandi, en Vesturlandi fremur vtusamt og Suurlandi gengu mestu votviri lengst af um sumari. Skepnuhld voru fremur g um land allt og var lti mein a hretinu, tt hart vri, v a tin var eftir a mild. Austurlandi var sama gri til sjvarins eins og til landsins. orskfiski var fremur lti og var eigi gftaleysi um a kenna. En hinir uru ar mjg fengslir, er sldarveii stunda. Vestanlands voru gftir gar og afbragsfiski sara hlut vetrar. Noranlands aflaist vel bta. Og um hausti kom mikil sldarganga inn Eyafjr og veiddu menn ar firn af sldinni.

Janar: Mjg umhleypingasamt um vestanvert landi. Norankuldi sustu vikuna. Talsverur snjr um tma. Fremur hltt.

Jnas Jnassen lsir janarverinu jlfi:

Um mijan mnuinn alls ekkert frost hr jru. Talsvert frost eftir 24. og t mnuinn. kaflega hvass af suvestri afarantt h.6. og afarantt h.20. Miki rumuveur heyrist hr afarantt h. 19.

Nja ldin byrjai srlega hlindalega - einkum austanlands, enda sulgar ttir rkjandi. Bjarki Seyisfiri segir nokku kankvslega fr ann 10.janar:

San nri hafa veri stug viri og sunnantt og oft rigning; sunnudagsnttina [afarantt 6.] og lengi frameftir deginum var ofsaveur sunnan me kfum regnskrum vi og vi. Leysingarhafa veri einsog vordegi og jr er n alau hr nean fr sj og upp hlar, Gamla ldin er n horfin veg allrar veraldar en nja ldin sest valdastlinn. Hn er n a koma sr mjkinn vi menn og dr, hnka og hlar, hla og dali, me nrri vetrarveralggjf. Eftir henni eru n r lgum numdir allir noranstormar og hrar, allar frosthrkur og frviri, sem hafa veri svo illa liin hr landi veralggjf liinna alda, en i ess sta eru lgbonir sunnanvindar og ur alla vetra han fr.

Ofsaveri sem Bjarki minnist var hlfu verra Vestfjrum og uru ar miklir skaar. jviljinn ungi segir af v ann 12.janar:

aftakasuvestanroki, er geri hr vestra afaranttina 6. .m., hafa oriall-miklar skemmdir, og er enn mjg va til spurt. Bolungarvk fauk samkunduhs Goodtemplara, og brotnai i spn, og hlur tvr fuku i jlfstungu, hj Kristjni bnda Jnssyni, er ar br, og bei hann heyskaa allmikinn. Hnfsdal olli veri enn meira tjni, ar sem 12 skip (sexringar og fjgramannafr) brotnuu meira og minna, nokkur alveg ml. Hj Siguri hsmanni orvarssyni, sem missti bi bt og sexring, fauk og heyhlaa og fjrhs, og hjallar tveir fuku, annar Brekku, en hinn B. llum hvalreiistvunum Savkurhreppi: Uppsalaeyri, Langeyri og Dvergasteinseyri, brotnuu bryggjur r, sem gufuskipunum er lagt vi, og Langeyri og Uppsalaeyri kva hafa fari sjinn um 1000 skipspund af kolum hvorum stanum, og auk ess talsvert af vi, og af tmum ftum, Uppsalaeyri. Kleifum Seyisfiri braut veri tv fjgramannafr, anna i ml; ar rauf og ak af fjsi, en gafl fr r bastofu, og sillur brotnuu, og partur r s, og l vi sjlft, a bastofan fri me llu. Hjarardal Drafiri fauk heyhlaa og hjallur hj Benedikt bnda Oddssyni, er ar br. Hr kaupstanum [safiri] uru engar skemmdir, en vi bi v miur, a slkt eigi enn eftir a frttast var a.

jviljinn ungi birti fleiri frttir af sama veri ann 23.janar:

Ofsaroki afaranttina 6. .m. hefur var valdi skemmdum, en kunnugt var um, er sasta nr. blasins kom t. Bldudalsverzlunarl Arnarfiri fauk hs, sem ar var smum, nkomi undir ak; brotnai hsi sjlft spn, og lenti ru hsi, sem mlvaist talsvert. Af erfiisflkshsinu Bldudal, tvloftuuhsi, sem nefnt er Glaumbr, svipti veri efra loftinu, og spai burtu rmum, og ru, sem ar var inni. Ennfremur tk og veri skr og fiskhjall, er var fastur vi hann, og er tali, a verkstjri Jn Sigursson, er notai skrinn, sem kontr, hafi misst ar um 300 kr. viri minnst, bkum o.fl., auk ess er veri tk einnig bt, sem hann tti. Auk ess skemmdust og k msum hsum, gluggar brotnuu o.fl. Nokku af hsggnum o.fl., er veri tk Bldudal, kva hafa reki Arnarfiri noranverum, en auvita allt meira og minna skemmt. Er etta fyrsta skipti sustu 20 rum, er skemmdir hafa ori af verum Bldudal, sem teljandi su, enda muna ar engir slkt skapa-veur, sem ar var essa ntt. Otradalfauk hjallur, og hlaa skemmdist. Sklar Drafiri fauk og hlaa, og nundarfiri uru skemmdir hlum og tihsum.

ann 31. birti blai enn frttir af tjni sama veri:

Auk skemmda eirra. er geti var 52. nr. 14.rg. hlasins. a ori hefu jlfstungu Bolungarvk i rettndaverinu 6. .m., fauk ar og 6 lna hjallur, me fastri 4 lna skr, er fyrrum hreppstjri Jens lafsson i jlfstungu tti, og missti hann bi kaupstaarvarning o.fl., sem ar var geymt. sama veri fauk enn fremur geymsluhs hj Bjarna Brarsyni Hvammi Bolungarvk, og skemmdist megni af vetrarbirgum hans.

Brf r Grmsnesi, dagsett 12.janar birtist jlfi 1.febrar:

Han r sveitinni er ftt tinda um essar mundir. Tin upp a skilegasta; allur snjr uppleystur, sem var orinn talsverur um htarnar, annars hefur tin mtt heita mjg g, a sem af er essum vetri, nema hva hn hefur veri nokku storma- og strvirasm san slstur.

jlfur segir ann 15.febrar fr skriufllum Suursveit ann 13.janar:

Skria fll 13. [janar] rtt vi binn Brunnum Suursveit og tk af mest allt tni, og allmikla engjaspildu; l nrri a skrian fri yfir bjarhsin, spai hn me sr 5 tihsum og voru 2 hestar einu; hafi veri ljtt a sj veltast aur- og vatnsldunum. Sumt flki fli af bnum og komst kirkjuna Klfafellssta. Bndinn Brunnum, Jn orsteinsson, verur a flytja burt af jrinni, sakir skemmda henni.

Austri segir enn fr hlindum eystra ann 19.:

Tarfari er alltaf sem vordag vri og eru bndur hr i Fjrum farnir a vinna tluvert a jarabtum sem mun einsdmi janarmnui enda er jr va farin a grnka tnum hr bnum.

Vtusamara var syra, jlfur segir fr ann 18.:

Veurtta hefur veri mjg vtusm a, sem af er nju ldinni; stugar rigningar a kalla m, en hlviri venjulega miki um etta leyti rs.

Og jlfur segir fram af veri ann 25.janar:

Sustu vikuna hefur veri mesta kyrr veri; hefur tsynningur (suvestan) veri tastur, afarantt h. 20. heyrust hr miklar rumur. Loftvog einlgt veri mjg lg, en aldrei eins lg og um mijan dag h.21., 703,6 mm [938,1 hPa], kl. 4 e.h. rauk hann vestan me slyddubyl, en veri st ekki lengi.

safold birti ann 13.febrar brf r Vestmannaeyjum, dagsett 24.janar:

Verttan hefir yfir hfu veri mjg stormasm og rkoman mikil, og hefir einna mest avkvei essum mnui, v enginn urr dagur hefir komi sanum nr, en jafnframt hefir hiti veri venjulega mikill (tvisvar 9). Hinn 21. . mn. komst loftvogin niur 705 [940 hPa]; fylgdi eirri lgu mlisstu brotaveur fyrst sunnan og um kvldi sunnan-tsunnan. Skruggur hafa veri risvar: 16. nvember, 25. desember og 20. . mn. skufall var hr nokkurt 16. . mn, og var vindstaa ann dag nokku sulg.

jlfur birti 1.mars brf r Drafiri, dagsett 26.janar:

a sem af vetrinum er, hefir ver fremur stir veurtta, umhleypingar, en vgur kuldi, anga til n, viku fyrir orrann, a gekk hrkur me fannkomu, sem hefur haldistsan. Sterkviri hafa veri mikil og stundum gert nokkurn skaa; annig var sasta strviri, sem geri afarantt rettndans, a einum b fauk heyhlaa og hjallur til grunna, og rum b fauk ak af fjsi og heyhlaa, og msar skemmdir uru va hsum.

jviljinn ungi segir af t ann 31.:

Me orrakomunni, 25. .m., sneri til kulda og frosta, og geri fannkomu, og noranveur, er st til 29. .m.; san stk blviri.

Vru menn trair veurspdma gmlu mannanna, tti etta nbyrjaa r ekki a vera landsbum miki fagnaarr, eftir vsem virai Plsmessu (25..m.). Veur var a vsu bjart a morgni, en nokkuru fyrir hdegi tk mjg a syrta lofti, og var san kafaldsfjk, a sem eftir var dagsins. En egar slk ykkviri viljatil Plsmessu: deyja bi menn og f" segja veursprnar.

Febrar: Mjg hagst t. Suddasamt sunnan- og vestanlands, en rkomumagn lti. Annars mjg urrt. Fremur hltt.

Jnas lsir febrarveri jlfi 1.mars:

Loftvog venjulega stugog h fr 9. til 13.: hst h.10., 779,8 mm [1039,6 hPa]. Logn dag og ntt fr 1.-23., er hann gekk til austurs, en hgur; logninu fylgdi oft svrt oka og stundum hg rigning; vi og vi var bjartasta veur.

jviljinn ungi segir fr t febrar:

[14.] Alla t, sem af er essum mnui hefur haldist einmuna g vertta, mist stillviri, ea hgir suvestan vindar og leysingar.

[23.] Sama einmuna blviristin dag eftir dag, og munu fir minnast jafn langvinnrar hagstisverttu um etta leyti rs. gr geri loks dimmviris-kafald, sem enn helst.

Hafs nnd. r Aalvk er oss rita 7. . m.: Mikill hafs hefur sst hr ofan undan Strndunum essa daga, tt hvergi s hann landfastur enn ; en vi bi, a allar vkur fyllist hr strax, ef hann gerir noran". Skipstjri Jn Plsson Hnfsdal, er kom inn hkarlaskipinu Arthur" 15. .m., segirog hafshroa liggja ti fyrir llum vesturkjlka landsins, 1 mlu undan Rit, en um 5 mlur t undan Baranum nundarfiri.

jviljinn segir pistli sem reyndar birtist ekki blainu fyrr en 10.aprl (og er gegn vesturferum - en ekki veur srstaklega):

Menn frjsa til bana Pars, jrnbrautarlestir fenna suur vi Svartahaf, hnsnjr gtunum i Rmaborg, skafri Jersalem, og 2030 gr. frost Winnipeg. Svona er n veri gu lndunum ennan fyrsta vetur aldarinnar. En hrna norur vi heimskautabauginn, er jr alau orranum, tn grnka, vegir eru lagir, og jarabtur unnar. Flki er alveg hissa gvirinu. Svona vetrar koma auvita ekki oft fyrir slandi, enda er ekki miki gert af veurblunni hrna norurhjara heimsins, heldur en af rum landkostum gamla Frns.

jlfur birti ann 1.mars brf r Mrdal, dagsett 13.febrar:

Tin hefur veri svo g hr vetur, a elstu menn segjast ekki muna ara eins; hafa ofsastormar r msum ttum gert talsveran skaa hsum, heyjum og skipum; seinast ofsaveri af tsuri rufu k af tveimur strum heyhlum, annarri Skeiflt, hinni Ketilsstum. San etta veur, sem var 22.jan., hafa stai einlgarblur, au jr og frostleysur. Fr 30. jan. til 2. febr. var noranvindur svo volgur, sem hljasta sumardegi, hitinn noran mti eftir slarlag, var essa daga fr 611 R [8-14C].

Austri segir ann 18: Tarfar sem vor vri byrja. sama blai Austra segir (greinin s er um samgnguml):

Um daginn kom maur ofan Fagradal og annar rdalsheii ofan Reyarfjr sama dag, var dalurinn allur auur eins og sumardag, en heiin, sem er miki lgri en Eskifjararheii, svo g tali ekki um hstu heiina, Fjararheii, og var nrri fr vegna snjyngsla.

Bjarki Seyisfiri segir ann 23.:

Undanfarandi viku hafa lengstum veri blviri me 68 gr. hita um daga. fyrrintt og gr var ykkt loft og kom dlti snjfl. A byggingumhefur veri starfa hr undanfarandi viku eins og sumardegi vri.

Mars: Nokku umhleypingasamt. Kalt sustu vikuna, en annars var hiti meallagi.

Jnas segir fr marstinni jlfi ann 3.aprl:

Hefur oftast veri vi austantt, bjart og fagurt veur. H.11. var hr blindbylur af austri, en svo geri regnkrap eftir af landsuri. Hr alau jr. Sasta dag mnaarins hvass noran.

Austri segirfr t mars:

[7.] Tarfar hefir essa vikuna veri nokku stillt me bleytuslettingi allmiklum og suaustan stormi og miklu brimi srstaklega 5. og 6. .m. E1dingar og rumur sust hr og heyrust vanalega miklar laugardagskvld 2.mars; og hafi fyrr ori lka vart v r, en meiri fjarska. En hvergi hefir spurst til ess, a r hafi gjrt skaa.

[16.] Tarfar n aftur mjg milt me hljum sunnanvindi.

[26.] Tarfari harnai snggvast nna um helgina, en er n aftur mildara dag.

[30.] Vertta hefir veri fremur stug sustu viku; dag tluver bleytuhr.

jviljinn rekur tina febrarlok og mars:

[6.] Kafaldshreti, sem geri hr 22. [febrar] st aeins tvo daga, og svo heilsai ga oss (24. f.m.) bjartleit og stillileg, hlfkuldaleg a vsutvo dagana fyrstu, en san ari og blari me degi hverjum. Ofan einmuna blvirin orranum munu fir hafa vnst slkrar veurblu gunni eins og veri hefur, ar til noranhret geri gr.

[16.] Sustu vikuna hefur t veri llu vetrarlegri: norantt, frost nokkur og kafald.

[26.] 16. . m. geri aftur stillt veur, eftir noranhreti, og hefur san haldist sama einmuna blskapartin, sem orranum, og framan af gunni.

Sex menn drukknair. Hrmulegar slysfarir uru hr Djpinu sunnudaginn 17. .m., og var logn og blviri ann dag, svo a engum gat til hugar komi, a neinn fri sr a voa; en ekki arf jafnan illvirunum um a kenna, er slysin vilja til.

safold segir frttir af hafs ann 30. - og birtir rj brf a noran:

rtt fyrir essi dma blviri hefir vart ori vi hafshroa fyrir noran sumstaar. Skrifa er af Melrakkaslttu t. d. 10. .m.: Seint febrar rak hr inn hafshroa eigi all-ltinn og fyllti hverja vk. Hann rak a vestantt og viri, og br egar til sunnanttar aftur. slkri verttu eru Slttungar vanir vi a sj hafsinn.

Smuleiis er safold skrifa r Hnavatnssslu 21. .m.: Indlis-blut alltaf, sunnan-vindi og hlka gr og dag. Hafshroi er hr Hnafla, og rak hann fast upp a landi hr fyrir 10 dgum, en fjarlgist aftur eftir 2 daga. a happ fylgdi snum, a hann rak me sr hnsur og veiddust r yfir 100 Skagastrnd. Flestar (80) nust net fram undan Skeggjastum, sem er nsti br vi Hof, en nr sjnum.

Hnavatnssslu 16. mars: a telst vanalega ekki me tindum a segja fr tinni, en n eru a tindi. a stir sannarlega tindum a vera eitt herrans r nlega laus vi vetur, en a er einmitt tilfelli n. S einmuna blessu bla hefir veri hr noranlands, a sem af er essum vetri og er nlega 4/5 hlutar, a slks eru ekki dmi minnum jafnvel elstu manna. A hafa aldamt og afbrags rgsku einu, a eru n tindi. Og svo eru n essir gu fylgifiskar, ngar heybirgir og gar stur. N segja karlarnir egar eir hittast: Mikil skp fyrniru vor, lagsm!.

Norur-ingeyjarsslu, Slttu) 10. mars: Dmafar blur hafa gengi hr v nr allan vetur, svo gamlir menn muna varla annan eins vetur. va fari a taka lmb hs enn til a kenna eim a eta hey.

safold birti ann 20.aprl brf r Austur-Skaftafellssslu, dagsett 19.mars:

Vertta hefir mtt heita hin skilegasta allan vetur. A hvassvirum eim, sem blin geta um, a valdi hafi skaa, hefir ekki ori tjn a mun hr nlgt. tsynningsroki, sem gjri 21.janar, tapai Gsliorvarsson Papey besta btnum sinum sj t. Ekkert er enn fari a lifna vi sj hr eystra, en miki er af botnvrpungum hr ti fyrir, og hefir veri vi og vi allan vetur. Skepnuhld eru allstaar g.

Aprl: Mjg kalt fram yfir .10. en san mildara. Mnuurinn kaldur heild.

Jnas segir um aprl jlfi ann 3.ma:

Mjg kaldur framanaf mnuinum - norantt- og geri hr alhvta jr vi og vi; afarantt h.23. snjai hr talsvert. Sustu dagana fari a hlna veri.

Austri segir af veri aprl:

[6.] Tarfar versnai strum n um mija vikuna, og gjri mivikudaginn [3.] noran blindbyl me tluverri snjkomu, svo pstur og msir Hrasmenn komust eigi upp yfir Fjararheii fyrr en gr.

[15.] Snj setti hr niur mikinn pskadagana [7. og 8.] og nstu daga eftir. N er aftur komi viri og jr komin upp tluver bygg.

[25.] Tarfar er n mjg hltt, en nokku rkomusamt. - Noraustangar kaflega mikinn hafi gjrt um pskana fyrir Suurlandi og skemmdust meira ea minna skip er ti voru, ar meal Gararsskturnar Golden hope" og Look fine" enda hafi tbnai eirra reynst mjg btavant a klum og seglum, er Look fine" reyndust svo fin a hsetarnir voru nrri hrapair gegn um au er eir voru a rifa au, og er a varla forsvaranlegt a leigja svo illa tbin skip tila halda eim t hr vi land nr hvetri, er enn er allra vera von.

Einhver hefur haldi v fram a hrkurnar um pskana hafi veri venjulegar - og neitanlega voru r mikil vibrigi eftir srlega hagstan vetur. ann 12. fkk jlfur Jnas Jnassen til a vitna um a um ekkert venjulegt vri a ra. Jnas hefur langa upptalningu (sem vi sleppum hr) svona:

a er meira en leitt, egar nnur eins hrkut og n kemur um etta leyti rs eftir gtt veurttufar allan veturinn, og mnnum httir vi a segja, a etta s alveg vanalegt, en svo er eigi, og til ess a rifja upp undanfarna t, set g hr nokkur r, sem sna, a bsna oft hfum vr tt smu veurtt a venjast um etta leyti sem n.

jlfur segir fr sjslysi frtt ann 12.:

Um mintti afarantt pskadagsins 7. .m. frust 2 menn af ilskipinu Josefine" hr ti flanum, Var ofsarok og harviri ntt, sem endrarnr dagana, og hldu 5 manns vr uppi.

jviljinn ungi segir fr 18.ma:

ti uru tveir menn 3. aprlsiastl. Mrdalssandi Vestur-Skaptafellssslu. - Ht annar eirra orsteinn Bjarnason, bndi Herjlfsstum, en hinn Jn Sigursson, bandi Sklmarb. Annar essara manna bjargaist a vsu til bjar, en d a frra daga fresti, af vosb og kali.

jlfur birti ann 3.ma brf r ingeyjarsslu og Skagafiri dagsett aprl:

Suur-ingeyjarsslu (Hfahverfi) 6. aprl. San um nr hefur mtt heita g t og gir hagar. N nokkra daga hefur veri frost miki, en jr nr v au; tlit er fyrir a flestir su byrgir me hey, hafa au gengi upp trlega, ar sem landltt er.

Skagafiri 14.aprl. Veturinn hefur veri einhver s besti, sem menn muna fram um einmnaarbyrjun, klnai miki, oftast noraustan brunar san og frost, oft 815 gr. R en snjkoma ltil. Heybirgir ngar, og skepnur vst gu lagi yfirleitt. sjakar hafa komi hr inn fjrinn en mjg lti.

safold segir ann 24.:

Vertta fremur stir, mesti hrslaga-landsynningur, me fjksletting. Bendir helst hafsrek suur Grnlandshaf. Enda hfu Heimdallsmenn eigi s t yfir sspilduna ar. En vel mtti komast ar inn firina; tti a eins varlegt, htt vi innilokun. Ekki lklegt, eftir verttufarinu, a s s mikill fyrir Norurlandi, sst landfastur.

jviljinn ungi segir af t og hafs aprl:

[10.] 30. [mars] skipti um t, og geri norangar, er st 5 daga, me all-mikilli frosthrku. allt a 12 stigum (Reaumur) suma dagana. En skrdag (4. .m.) dr r
frostinu, og geri stillt veur um bnadagana, en gekk san aftur til noranttar.

[19.] Noranverinu linnti loks 14. .m., og hefur san haldist hagst sunnanvertta. Hafs. a mun reianlegt, a strandferaskipi Vesta" hafi eigi komist norur fyrir land, en ori fr a hverfa vi Horn, vegna hafss. Einn af hvalveiagufubtumfr Uppsalaeyri, er kom hr inn 16. .m., rak sig mikinn hafs vi Horn, og komst v eigi norur fyrir; en hvalur, sem skotinn hafi veri, hljp undir sinn, svo a skipverjar uru a hggva skutulstrenginn, til ess a bjarga skipinu.

[30.] Stillviri hldust hr vestra, og frost nokkur nttu, uns snjr fll nokkur vetrardagskvldi sasta [24.], og hvessti svip. 25. .m. rann svo upp sumari bltt og fagurt, og geri suvestan hlindi, og rigningu sari hluta dagsins, og hefur svipu t haldist san.

Hafsinn. Strandbturinn Sklholt", er lagi af sta han norur 21. .m., kom hinga aftur 23. .m., eftir a hafa gjrt tvr rangurslausar tilraunir til ess, a komast fyrirHorn, og segja skipverjar, a ar hafi veri svo mikill hafs fyrir, a hvergi var smogi, og hvergi s t yfir. 25. . m. tkst Baranum", hvalflutningagufuskipi fr Ellefsen, a komast hinga noran af Siglufiri, og hafi haldi mjg djpt, svo a sinn virist vera mestur upp vi strendurnar, og inni Hnafla. Haft er eftir skipverjum Baranum", a sinn s og landfastur vi Langanes. Sklholt" lagi san aftur af sta han 27. .m., til ess a freista njan leik a komast norur fyrir.

Hafsinn horfinn. sunnanrokinu. n um helgina [27. og 28.], hefur hafsinn reki fr landinu, v a gr kom hvalveiaskipi Gimli" a noran, og sagi ori slaust.

Austri segir ann 30.: Vertta n alltaf hin blasta sem um hsumar vri.

Ma: Miklar rigningar fyrir mijan mnu, en annars hagst t. Fremur hltt.

Jnas segir fr mat Reykjavk jlfi 4.jn:

Ft veurbla essum mnui. susturin hefur a aldrei komi fyrir, a yfir 20 stiga hiti forslu hafi tt sr sta mamnui (26.). Talsver rkoma var um mijan mnu og 14. voru fjll hvt a morgni. Hlindin mest sustu daga mnaarins.

jviljinn ungi segir af matinni:

[6.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist blviris vertta, uns noran kafaldshret geri i ntt.

[18.] San sasta nr. blasins kom t hafa all-oftast veri kuldar, og frost oft um ntur, en rigningar ru hvoru. Strandbturinn Sklholt" kom hinga a noran 7. .m., og hafi komi alla vikomustaina Norurlandi, nema bum leium fari fram hj Reykjarfiri, Steingrmsfiri og Boreyri. Kom etta sr afar-bagalega fyrirmsa farega, er han hfu fari me strandbtnum, og tluu til essara staa, og er eigi laust vi, a eir eigni etta dugnai skipstjra, og ykist n mega sakna ess, a Aasberg er httur skipstjrninni Sklholti". hinn bginn segist skipverjum svo fr, a enda tt Strandafli hafi veri slaus, hafi veri hafshroi fjrunum a vestanveru, og ykjast eir v, semvnta mtti, hafa veri lglega afsakair.

Austri segir ann 25.: Tarfari hi indlasta, sustu dagana hefir hr veri 21R [26C] skugganum.

Jn: Nokku hagst t. Fremur hltt.

Jnas segir fr jn jlfi 5.jl:

Jnmnuur hefur veri talsvert kaldari en fyrra; allan sari partinn hefur veri vtut og fremur kalsi. Oftast veri austan-sunnantt.

Austri lsir jntinni eystra stuttum pistlum:

[8.] Tarfar hefir essa viku veri fremur rosasamt og stugt, en virist n gengi til batnaar.

[15.] Verttan hefir veri umhleypingasm og kld sustuviku og jafnvel snja fjll; gr og dag er aftur hlrra.

[27.] Tarfar hi indlasta.

safold segir ann 12.:

Vertta mjg kld, san hitakaflann um hvtasunnuna, - ... a er a akka minnstum hitakafla, a grur er gu lagi ea vonum betri.

Jl: rkomusamt einkum um mijan mnu. Hltt noraustanlands.

Jnas segir fr rigningajl Reykjavk pistli jlfi 3.gst:

Svo m segja, a varla hafi sst til slar allan jlmnu. Hefur oftast veri suaustan-, sunnan- ea tsunnantt me regni; varla komi urr dagur.

Heldur betra hlj var mnnum eystra (a slepptu ofviri um mijan mnuinn). Austri segir fr:

[5.] Tarfar er hi indlasta.

[17.] Tarfar n undanfarandi vtusamt, okur og sld, svo urrkun hefir vanta tuna. En dag er brakandi urrkur.

[25.] Skipskaar og manntjn. Mivikudaginn 17. .m. var ofsasunnanveur vast hr Austanlands. Fauk va tluvert af heyi af tnum, mest Lomundarfiri. Btskaar uru engir hr Seyisfiri ea nrliggjandi fjrum, nema Mjafiri hvolfdi bt me 3 mnnum , er var bjarga. [Mannskai var Vopnafiri eins og fram kemur frtt Bjarka hr a nean].

[25.] Tarfar gtt og urrkar gir, svo tur hafa vst hirst vast vel.

Bjarki segir fr ann 23.:

kaft sunnanveur var hr lengst af undanfarandi viku, en mest mivikudaginn [17.] Bta hrakti hr tifyrir, en allir nu landi einhverstaar og um strskaa hefur ekki frst nema af Vopnafiri. ar lgu rj kolafiskiskip fr Frederikshavn veium inni fjararbotni, kttararnir Mathilde, Ellen og Klitgaard og hrakti ar til au uru a hggva mstrin. Fiskikassar fr skipunum rkust bryggju Gr. verslunarstjra Laxdal og skemmdu hana miki. Gufuskipi Cimbria kom hingainn me ll skipin sunnudagsmorguninn og ba au hr eftir ager. Cimbria fr til Englands me fisk og kemur aftur svo fljtt sem aui er me a sem til agerarinnar arf. Btur frst Vopnafiri me rem mnnum, Freyingum; fannst hann sar rekinn me einu lkinu, sem var skora undir ftu. Annan bt, fr Gr. Laxdal, hrakti til hafs, en ar ni hann franskri fiskisktu og bjargai hn mnnunum, en btnum ni Freyskt fiskiskip langt t hafi. Mjafiri hvolfdi bt fjararmynninu me rem mnnum; tveim var bjarga af kili, en einn flaut lnubelgjunum. Afli og veiarfri tpuust. S btur var fr Ben. Sveinssyni Borgareyri. Heyskaar hafa ori va, meiri og minni.

etta veur var venjusnarpt af jlveri a vera - eins og fjalla var ltillega um inngangskaflanum hr a ofan.

safold segir af urrkum - sari frttin [24.] reyndist heldur bjartsn:

[17.] Vertta mjg vtusm langa hr sunnan lands og vestan. Heldur efnilegt me nting tu. nyrra aftur mti gat.

[24.] Me hundadgunum, .e. i gr, kom loks erririnn, langrur mjg, mikill og gur.

gst: urrkasamt, sasta vikan urr Suur- og Vesturlandi. Hiti meallagi.

safold segir fr:

[14.] Norantt snrp og eindregin hfst afarantt 9. .m. og st fram um helgina. Strrigningaftur gr og i dag.

[21.] Rosar og rigningar enn sunnanlands og vestan, hlindalaust. En noranlands og einkum austan ndvegist allt sumar hver dagurinn rumbjartari og blari.

Austri getur rigninga eystra:

[1.] Tarfar alltaf hi besta.

[11.] Tarfar hr nokku vtusamt, bi Fjrum og Hrai, hltt.

[19.] Tarfar fremur vtusamt.

[24.] Tarfar n fremur stillt og hltt og urrkar allgir svo menn hafa n mestu af heyjum snum gar.

Bjarki segir af t ann 27.:

Framan af sastliinni viku voru hitar miklir, stundum 18 gr. R [22C] skugga, og sunnantt, en n um helgina kom kuldakast me regni og norantt. Um ntur snjai fjallatinda.

jviljinn ungi birti ann 25.frtt fr safiri, dagsetta 17.gst:

Tarfar hefur veri votvirasamt, uns heldur fr a lifna me urrka me byrjun gstmnaar, og hafa san veri nokkrir gir errirdagar, en rigning ru hvoru; fiskur er vast orinn urr hj bndum.

Stefnir segir af t nyrra ann 28.gst:

Vertta hefir veri venju fremur rosa og rigningasm seinni hluta essa mnaar, og n sustu slarhringana svo kalt, a grna hefir hstu fjallabrnir og hagll komi hr niur vi sj. Frost var ntt, svo a gras kl grum. urrkur gr og dag.

September: urrkar til vandra syra. Mjg hltt.

Jnas segir af veri september jlfi ann 4.oktber:

urrkathin mesta; stugur landsynningur (suaustantt) og varla dagur urr til enda.

Austri lsir t:

[2.] Tarfar n urrt og hltt.

[10.] Tarfar hefir n sustu dagana veri fremur kalt, en gidiusmessu [1.september] og dagana ar eftir var indlasta veur, er a gamalla manna tr a boa gott haust.

[14.] Tarfar n hi indlasta.

[23.] Tarfar hefir fyrirfarandi viku veri kaflega votvirasamt, hellirigning m heita hverjum degi. Brin Vestdalsnni niri kaupstanum brotnai nttina milli 20. og 21. .m. sundur miju. Hinar voalegu rigningar hfu hleypt svo miklum vexti na a straumkasti ni brnni og fleygi henni af. Er etta mjg gilegt fyrir Vestdalseyrarba o.fl. og vonandi a bjarstjrnin lti sem fyrst lta setja brna aftur. Va hafa aurskriur falli.

Stefnir segir ann 20.:

rferi til lands og sjvar m yfirleitt heita hi hagstasta etta sumar Eyjafiri og vast hr noran lands. Tur uru me meira mti. rtt fyrir a tt r drgist sumstaar verinu jl [hvassviri 17. til 18.]. theyskapur er og gu meallagi, og nting v hin besta.

safold birtir 19.oktber frttir r Skagafiri, dagsettar 20.september: Tarfar sumar gtt og hey almennt mjg g og mikil.

Oktber: rkomusamt og kalt, einkum fyrir noran.

jlfur segir af veri ann 4.oktber:

Veurtta kaflega vtusm, hellirigning hverjum degi a heita m. Saltfiskur o.fl. undir skemmdum sakir hinna langvarandi urrka.

safold segir ann 5. Vertta mjg bgborin, strrigningar nr alla t.

Jnas segir fr oktberveri jlfi ann 1.nvember:

Fyrstu daga mnaarins dynjandi rigning af suaustri, gekk svo til norurs nokkra daga me vgu frosti, san landnorur og aftur norur h.17. og var brhvass nokkra daga; hefur san veri vi austantt og rignt talsvert vi og vi. Jr hr alveg klakalaus. Hinn 27. a kveldi laust fyrir kl.7, var hr vart vi jarskjlfta.

jviljinn ungi birti ann 16.nvember brf r Eyjafiri, dagsett 6.oktber. Einnig er sagt af btstapa Mjafiri:

r Eyjafiri er rita 6. okt.: Veturinn er a byrja, og alsnjai hr fyrst ntt, og dag er noranhr, heldur vg, og snjkoma ltil. Annars hefir mtt heita sumart allt til essa, og 1. . m. var 15 gr. hiti i forslu. Heyskapur var besta lagi, og sumari yfirleitt muna gott Kr almennt ti til septembermnaarloka. og er slkt fttt.

Btstapi. rr menn drukkna. 3 okt. sastliinn vildi a slys til Mjafiri i Suur-Mlasslu, a bti hvolfdi ar fiskirri, me v a ofsarok skall , og drukknuu allir, er btnum voru.

jviljinn ungi (n Bessastum) segir fr oktbert og fleiru:

[11.] Eftir eitt hi kaldasta og votvirasamasta sumar, er yfir suvestur-kjlka landsins hefur gengi, sneri loks til noranttar og frosta 6. .m. og 8. .m. var hr hvt jr a morgni.

[17.] San sasta nr. blasins kom t hefur haldist fremur vg noranvertta, og ru hvoru frost nokkur, nema blvirist dag.

[24.] noranroki 18. .m. strandai Reykjavik seglskipi Thrift", eign Frederiksen & Co. Mandal; rakst a kletta svo nefndri Klapparvr, og fr undan vi botninnm.m., en mnnum eim, er skipinu voru, var bjarga land kali.

[31.] Af Vesturlandi er a frtta mjg stira verttu i oktbermnui, og er oss rita af safiri 20. oktber, a ar hafi oftast ver hvassviri og kfld, og 3 seinustu dagana stfur norangarur, me mikilli fannkomu og frosti. rum brfum af Vestfjrum getur og urn sfellda kuldaklgu", og a jr s ar alhvt til sjvar svo a menn hafi eigi geta veri ar vi nausynja haustannir, vegna verttunnar, nema stund og stund bili.

Arnfiringur segir fr ann 1.nvember:

Veur hefur veri hr mjg vtusamt sumar, skrra haust. Samfeld rigningtvo nstu daga sast hr kaupstanum, en milt, og urrt tvo sustu dagana. Hltt veur dag og gott. Heyskapur var hr um Arnarfjr me betra mti sumar og hey lti hrakin, votvirasamt vri, og er a a akka galtatjldunum, sem hr eru almennthf yfir hey og reynst hafa svo gtlega.

Nvember: Hagst t. urrt eystra, en rkomusamt vestanlands. Hiti meallagi.

Jnas segir af nvember jlfi ann 6.desember:

Framan af mnuinum var blviri me stillingu; h.12. fr a klna (norantt) en varai stutt, hlnai aftur; klnai svo til muna afarantt h.20.; breytti fljtt til og gekk til landnorurs me hlindum og hefur veri svo san; hefur rignt hr mjg miki allan mnuinn; fyrsta fl fll hr 17.

Bjarki ( Seyisfiri) segir ann 8.nvember: Veur n svo gott degi hverjum sem sumri vri.

Austri segir af t eystra nvember:

[4.] Tarfar m n heita hverjum degi sem sumri vri, og hefir saltfiskur veri urrkaur essa dagana hr noranveru vi Seyisfjr, og mun a sjaldgft.

[12.] Tarfar er n a klna, og ltur t fyrir a Norri tli a hrekja Sura af stli, sem lengi hefir n seti hr a vldum me heiri og sma; gr var nokkur froststormurog tluverur snjhraglandi r lofti, svo a nokkur snjr er kominn bygg. dag er veur stillt og snjkoma engin.

[19.] Tarfar kalt undanfarandi. dag tluversnjkoma.

[27.] Tarfar hefir veri mjg milt undanfarandi daga, suvestan hlka, svo a snj hefir a mestu teki. dag er aftur nokkru kaldara.

jviljinn ungi ( Bessastum) segir af t:

[22.] 17.-18. . m. geri noranhrinu, og fennti nokku, en san hafa haldist frost og stillviri. Jr enn hvvetna alau bygg hr grenndinni, nema frostfl og frearnokkrir.

[28.] 23. .m. sneri til suaustanstorma, bleytukafaldslja, ea rigninga, er haldist hafa lengstum til essa. Hvvetna enn alau jr hr syra.

jviljinn birti ann 21.desember brf r Drafiri, af Hornstrndum og r Norur-safjararsslu, dagsett nvember:

Norur-safjararsslu 24. nv. 1901: T hefir veri kulda- og snjasm, 10 stiga frost suma daga a undanfrnu. A morgni 23. .m. br til viris, og dag er orin alau jr bygginni. Ngur hagi hefir veri a undanfrnu, en oft svo mikill kuldi, a ekki hefir f ori beitt ti, nema stundarkorn dag, og allir hafa lngu teki f hs og hey, og sumir hesta lka.

Hornstrndum 11. nv. 1901: Han er a frtta almenna vellan. Sumari mtti heita gott, og grasvxtur meallagi; en me september fr a brega til votvira, og allan oktber mtti heita, a ru hvoru vri strrigning, ea bleytukrapar, svo a hey eru hr meira og minna skemmd af vatnagangi.

Drafiri 22. nv. 1901: Framan af essum mnui voru hr stormar miklir og harviri, enda var Vesta" orin fullriviku eftir tlun, og voru menn ornir hrddir um, ahenni hefi hlekkst ; samt kom hn um sir, sem betur fr. San hefir oftast veri g haustvertta, frost, og snjfl jr, noran stormar milli.

Desember: rkomusamt fyrstu vikuna, en san lengst af urrvirasamt. Fremur kalt.

Jnas segir af desember jlfi 10.janar 1902:

Desember hefur veri me kaldara mti og mikillsnjr fll hr eftir mijan mnuinn, en veur hefur veri stillt og oftast vel bjart.

safold segir ann 7.:

Vetrar hefir ltt kennt hr um slir ea alls eigi a kalla m, einlgar ur, en rosasamt nokku. Varla komi fl jr fyrren ltilshttar tsynningnum gr og dag.

safold birti ann 21.desember brf r Strandasslu sunnanverri - dagsett 10.desember:

er n kominn hinn sastimnuur essa fyrsta aldarsrs, sem hefir veri eitthvert hi blasta og besta r, sem menn muna. Veturinnfr nri fyrra var afbragsgur og vori smuleiis, a undanteknum fyrri hluta mamnaar, sem var fremur rkomusamur, mist me snj ea regni. Sumari mjg gott bi a grasvexti og ntingu, heyskapur v i besta lagi. haust hefir jafnan veri au jr og mjg stillt vertta, ar til n sustu dagana hefir veri snjbylur af norri og snjr mikill kominn. Ekki hefir urft a gefa fullornu f fyrr en n essa dagana; ur var sumstaar bi a kenna lmbumti, en viast hafi eim samt lti sem ekkert veri gefi. En hausttin hafi veri g, hefir liti veri hgt a vinna a jarabtum ea ess konar vinnu, v frost komu nokku snemma og san hefir jrin aldrei fyllilega ina.

jlfur birti ann 20. brf r Dalasslu, dagsett ann 10.desember:

Tin hefur veri stir n fullan hlfan mnu, og skum ess er n htt vi vetur a koma brnni Lax, sem var byrja , en in mlvai af sr sinn og tk burtu me sr allt grindverki milli stplanna, sem haft var til a koma brarviunum yfir na, en svo flaut allt fram sj, en nist allt saman skemmt inn me landinu, fr rsnum a Bardalskaupsta. vor verur vst byrja aftur verkinu.

Arnfiringur lsir desembertinni:

[4.] Veur hefur veri hr umhleypingasamtsustu vikuna, frostlti oftast og snjlaust enn a kalla, aeins grni fjllum.

[17.] Veur hefur veri nokku umhleypingasamt um tma en heild sinni gott, frostlaust oftast og eingin strviri. Seinustu dagana gtt veur.

[30.] Veur hefur mtt kalla hr frmunalega gott alla t, san hann batnai fyrir jlin, hgt frost og heirkjadaglega og oftast logn ea hgur blr. a er mjg sjaldgft a f slkt veur ll jlin endilng.

Austri segir af t og hppum:

[12.] Tarfar hefirn nokkra undanfarandi daga veri fremur stormasamt me miklu frosti og nokkurri snjkomu.

[23.] ofsanoranveri fyrir nlega hlfum mnui sleit upp fiskiskipi Fram," eign Fr. & M. Kristjnssonar, er l fram af Oddeyrinni, og rak upp sand, en skemmdist lti. En n fyrir 2 dgum geri aftur noranrok, og skemmdi skipi svo mjg, a ekki mun annars kostur en a rfa a. Skipi var ekk byrg. ... Tarfar mjg stillt a undanfrnu, oftast nr.

[31.] Gufuskipi Inga," eign strkaupmanns Thor. E. Tuliniusar, rakst sjaka 3 mlur fyrir noran Slttu 24. .m. og brotnai svo mjg, a skipinu var a hleypa land. Allirmennkomust af.

jviljinn ungi birti ann 21.janar 1902 brf r nundarfiri, dagsett 18.desember:

Tarfar hefir veri hr fremur stirt seinni part nvembermnaar, og a, sem af er desember, strkostlegar rigningar, og ar af leiandi skemmdir heyjum, af v a jrnk eru of f.

ann 19.desember brunnu 7 hs Akureyri til grunna og fleiri skemmdust.

Vestri segir ann 31.desember:

Tarfar hefir verimjg stillt og gott sanbla vort kom t [21.desember]; og er einmlt a essi jl hafi a veri, fr og birtu veri hin skemmtilegustu er menn muna.

jlfur segir fr v ann 17.janar 1902 a afangadag hafi tveir menn falli me snjhengju ofan svonefnt Holtsgil nrri Felli Mrdal og bei bana.

safold gerir ri upp ann 28.desember:

Eftirmli rsins. jtrin um grimmileg aldamtaharindi fer n a lkindum veg allrar veraldar, eins og nnur relt hjtr og hindurvitni, - er hvert ri ru blara leiir hitt r gari. tt sumari vri meira lagi vtusamt og a v leyti fremur hagsttt, nokkrumparti landsins, eim er nst og beinastliggur vi hafsnum Grnlandshafi, einkum Faxaflabygginni, var fyrirtaks-heyskaparvertta um mikinn meiri hluta ess, hina landsfjrungana alla. Arar rstir og vgar um land allt, einkum vetrarkaflarnir bir mjg frostalitlir; haust rosasamt sunnanlands.

Hr lkur a sinni yfirfer hungurdiska um veur og tarfar rsins 1901. msar tlulegar upplsingar eru vihenginu.

---

Vibtir. Tv kort sem sna veur kl.18 17.jl 1901. a fyrra snir endurgreininguna c20v2. Hn nr lginni venjulegu og hvassvirinu sem henni fylgdi mjg vel, en sara korti sem er r endurgreiningunni c20v2c snir lgina illa.

ar-1901-juliillvidri-kort-a

ar-1901-juliillvidri-kort-b


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hlfur desember

Desember um a bil hlfnaur. Mealhiti Reykjavk er 2,2 stig, +1,5 stigi ofan meallags smu daga ranna 1961-1990, en +1,8 stigi ofan meallags sustu tu ra og hi sjttahljasta ldinni (af 18). Hljastur var fyrri hluti desember 2016, mealhiti +6,2 stig, en kaldastur var hann 2011, mealhiti -3,4 stig. langa listanum er mealhiti 29.sti (af 143) - eim lista er 2016 lka toppnum, en kaldast var 1893, -5,9 stig.

Akureyri er mealhiti dagana 15 -1,0 stig, -0,2 stigum nean smu daga 1961-1990, en +0,2 ofan meallags sustu tu ra.

Hiti er n kominn yfir meallag sustu tu ra um nr allt land. A tiltlu hefur veri hljast ingvllum, +2,8 stig ofan meallags, en kaldast Saurkrksflugvelli -0,4 stigum nean meallags - eini stin undir meallag samt Lgreglustinni Akureyri og st Vegagerarinnar Oddsskari.

Hitanum er nokku misskipt dagana 15, kalt var fyrstu 5 dagana (og ann 9.) og s 3. var kaldasti dagur rsins til essa landinu, en sustu fimm dagar hafa veri srlega hlir - og ann 11. var frostlaust bygg allan slarhringinn og hiti komst 10 stig ea meira helmingi allra veurstva bygg. nokku hvasst hafi veri suma dagana hefur enginn dagur mnaarins samt komist stormdagalista ritstjra hungurdiska.

rkoma hefur mlst 44,2 mm Reykjavk - og er a meallagi. Akureyri hefur rkoman mlst 48,2 mm og er a meir en 50 prsent ofan meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 5,1 Reykjavk - rtt nean meallags.


Helmingur - hva segir hann um heildina?

Desember er n rtt a vera hlfnaur - vi ltum tlur ess helmings nsta pistli. Hr veltum vi hins vegar vngum yfir v hva hiti fyrri helmings mnaar segir yfirleitt um hita hans heild og tkum Reykjavkurhita vetrarmnaa sem dmi. A v loknu grennslumst vi fyrir um a hversu miki hiti fyrri helmings rs segir um rsmealhitann (a hfum vi reyndar fjalla nokku um ur). A lokum ltum vi (grflega) a hva hiti fyrri hluta ratugar segir um hita ratugarins alls. Allt er etta gamni gert.

w-blogg151218ia

Mun skrara eintak af myndinni er vihengi. Lrtti sinn snir hita fyrri hluta mnaar (desember, janar, febrar og mars) Reykjavk tmabilinu 1949 til 2017. lrtta snum er hiti sama mnaar heild. Tlurnar sem merktar eru lnuriti sjlft sna um hvaa almanaksmnu er a ra. Eins og elilegt er virist tilhneigingtil ess a sari hluti mnaanna febrar og mars hkki hitann frekar en lkki (undantekningar ). a er elilegt vegna hkkandi slar. Fylgni hita fyrri hluta desembermnaar og hita ess mnaar heild er vi minni heldur en samband fyrrihlutahitans og mnaarhitans hinum mnuunum remur.

asem af er desember n er mealhiti Reykjavk um 2,0 stig. v er giska a mealhiti mnaarins heild veri 1,3 stig. - En eins og sj m af myndinni hafa mnuir sem skila hafa sama hita fyrri hlutann og n lka enda bi -2 og allt upp +4 (enginn desember svo htt).

Ltum n sams konar lnurit fyrir samband hita fyrri hluta rs og rsins heild.

w-blogg151218ib

Skrara eintak er vihenginu. Mjg gott samband er milli fyrrihlutahitans og hita rsins alls, fylgnistuullinn er 0,86. Hiti fyrri hluta rs n var 3,8 stig. Reiknireglan giskar a mealhiti rsins veri 4,9 stig. Veri mealhiti desembermnaar hins vegar 1,3 stig (eins og sambandi fyrri mynd gaf til kynna) nr ri hins vegar ltillega hrra, mealhiti ess verur 5,0 stig. - Lrtta gra striki myndinni snir mealhita fyrstu 6 mnaa rsins 2018, en a raua lrtta 5,0 stig.

er rija spurning dagsins eftir. Hva segir hiti fyrri hluta ratugarum hita ratugarins heild?

w-blogg151218ic

N ltum vi allt aftur til rsins 1871. Sasti heili ratugurinn myndinni er 2001-2010. Hann endai nokku ofan afallslnunnar - hafi veri sp 5,2, en endai 5,5. S ratugur sem mest lt sj sari hlutann var 1961-1970, hefi tt - mia vi fyrri hlutann - a enda um 4,8 stigum, en seig niur 4,5. ratugurinn 1921-1930 tk hins vegar striki hina ttina.

Eftir fyrri hluta nlandi ratugar a dma (svarta lrtta striki) tti hann a enda um 5,2 stigum (0,3 stigum nean ratugarins 2001 til 2010). En n eru a koma ramt 2018/19 og mealhiti fyrstu 8 ra nlandi er kominn 5,4 stig (hann hefur btt sig umtalsvert sustu rj rin). a fer a sjlfsgu eftir hita ranna 2019 og 2020 hver lokastaan verur. Sp fyrrihlutans - um 5,2 stig enn mguleika a rtast - en til ess verur hiti ranna tveggja a vera 4,5 stig. Hann lka raunhfa mguleika a fara upp fyrir 2001 til 2010 og vera hljasti ratugur sem vi ekkjum.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

lgahaugunum

Hver strlgin ftur annarri gengur n um Atlantshafi. Vi sleppum vel v r eru flestar bnar a n fullum roska egar vindgarar og rkomusvi eirra n hinga. J, eitthva bls sums staar landinu og talsver rkoma fellur ar sem vindur stendur land. En lofti er af sulgum uppruna og hltt.

a er hins vegar miki skarisveur mrgum essara lga. Ein er n miklum vexti suvestur af Bretlandseyjum - og arlendir veurfringar - breskir og rskir gefa t bi gular og brnar vivaranir vegna hennar - llum spsvum essum lndum. Hlutar Frakklands, Noregs, Spnar og Portgal veifa lka litaflggum.

w-blogg151218b

essi mynd (af vef Veurstofunnar) snir stuna n mintti. Gmul lg (ekki svo gmul samt) er fyrir suvestan sland og veldur strekkingi og sums staar landinu rignir n kvld af hennar vldum. Lgarbylgja er fyrir suaustan land lei yfir landi - en virist ekki lkleg til strra. Skjakerfi suvestur af Bretlandi er hins vegar illlegt - miki hvassviri rlandi og rskahafi ntt og morgun og san Norursj milli Skotlands og Noregs. Leifar essarar lgar munu komast alla lei til slands - en mestallur vindur r henni.

San eiga fleiri lgir a koma r vestri og lenda haugunum fyrir sunnan land - vi hldum vonandi fram a sleppa vi allt illt - og vonum a ir vindar haldi fram a blsa og stytta veturinn - a munar um hvern dag n klamma mesta skammdeginu mean slin er vitagagnslaus barttunni vi sinn.


Horft Grnlandsspkort

a er oft gaman a fylgjast me grnlandsspkortum dnsku veurstofunnar. au eru reiknu me lkani sem er kalla harmonie-igb, tlvan er kjallara Veurstofu slands. Vi ltum hitaspkort sem gildir kl.20 laugardagskvld 15.desember.

w-blogg131218a

Vi sjum Grnland og sland. Grnu litirnir sna svi ar sem frost er meira en -20 stig, mestllum Grnlandsjkli og Ellesmereyju og auk ess smrri svum noran Grnlands og nyrst Baffinsfla. Frosti er mest hjklinum noranverum -53 stig. a er meir en 2,5 km h yfir sjvarmli. Falli etta loft (blanda) til sjvarmls hlnar a um 1 stigvihverja 100 metra lkkun - um 25 stig. En lklega eru snrp hitahvrf yfir jklinum - vast hvar og egar komi er a jari meginjkulsins og lofti fer a falla niur fjll og skrijkla blandast a nr hjkvmilega lofti fyrir ofan og hlnar vi a enn meira en sem niurstreymi eitt segir til um.

fjlublu svunum er frosti meira en -10 stig. S ar ekki land undir - er lklega hafs. Mrkin milli brnu og blu litanna er vi frostmark. Kalda lofti a noran lekur suur me landinu og fyrir Brewsterhfa vi Scoresbysund. laugardagskvld egar essi sp gildir er nokku a v rengt ar sem hlir austlgir vindar skja a - mikil tk vera noranveru Grnlandssundi -

w-blogg131218b

etta sst vel harmonie-spkorti sem gildir sama tma. Hr sna rvar vindtt, en litir vindhraa 100 metra h yfir jru. Sp er frviri noranveru Grnlandssundi - einmitt ar sem kalda lofti ryst til suurs. a stendur nokku glggt hvort eitthva af v nr til Vestfjara. Vi skulum ekki hafa neina srstaka skoun v(bijum e.t.v. Veurstofuna um a fylgjast vel me) - en allt lagi er a vita af essum miklu tkum nmunda vi okkur.


Af rumutni

tilefni af rumuverinu um landi sunnanvert gr (rijudag 11.desember) hnykkjum vi frleik um rstasveiflu rumuvera slandi. rumuveur hafa alloft komi vi sgu hungurdiskum - langtarlegasti pistillinn birtist 29.jl 2018.

Fyrri myndin snir rumudagafjlda slenskum veurstvum runum 1949 til 2017 - r gagnagrunni Veurstofunnar (ar er ekki alveg allt). Tali er eftir dgum rsins.

w-blogg121218a

Til a veturinn skerist ekki tvennt nr ferillinn til 18 mnaa. Hr m glgglega sj a rumuveur eru mun algengari hr landi a vetrarlagi heldur en sumrin. A vsu sumari berandi hmark - um a bil fr slstum fram gstbyrjun. Lgmark er snemma september en san vex tnin eftir v sem hausti lur - og berandi rep upp vi kringum 10.desember. Tni helst san svipu fram a mnaamtum febrar/mars, en dregur r og lgmarki n kringum sumardaginn fyrsta. Lesa m um mismunandi eli vetrar- og sumarrumuvera pistlinum sem nefndur var hr a ofan.

Megni af essum rumum stir litlum tindum, en tjn af vldum eldinga er samt meira hr landi heldur en margan grunar. Nokkrir menn hafa bei bana, bir og hs hafa brunni, bfnaur farist og tjn ori rafmagnsbnai margs konar. lista ritstjra hungurdiska um veuratburi er tjns af vldum eldinga oft geti - listann komast einnig au rumuveur sem samtmamenn hafa af einhverjum stum tali merkileg ea mikil.

w-blogg121218b

myndinni hefur atburum essum veri raa ri. Vi sjum a eir eru ttastir vetrum - samrmi vi fyrri mynd og smuleiis er einnig tnihmark jlmnui - gisnastur er tminn fr mijum gst fram mijan september - ekki svipa og fyrri mynd. Smuleiis m sj skyndilega aukningu me desembermnui.


Vindasamt fram?

Svo virist helst a nokku vindasamt veri fram - en hltt. Nstu daga eiga fleiri en en lg a dpka verulega suvestur hafi og leita san tt til okkar. Mesti krafturinn vonandi r eim - nokku blsi. Nsta lg er egar komin adpkun - og korti snir hvernigevrpureiknimistin telur hana vera seint ntt (afarantt mivikudags 12.desember).

w-blogg111218a

rstingur verur (a mati reiknimistvarinnar) kominn niur fyrir 940 hPa og frviri kringum lgina. egar kemur fram daginn grynnist lgin verulega - en verur furumiklu skrii tt til slands og fer yfir landi fimmtudag. Ngildandi sp reiknimitvarinnar er nokku krassandi - sp er verra veri en ttt er a komi vi astur sem essar - lg sem er a grynnast jafnrt og essi. En almennt orspor reiknimistvarinnar er svo gott a vi verum a tra v a hn gti haft rtt fyrir sr - alla vega er full sta til a fylgjast me essari lg og reyna a tta sig eli hennar egar hinga er komi.

Ef til vill er stan fyrir essari hegan enn ein algin sem m sj nest vinstra horni kortsins. Hn ryur fyrri lginni burt og a valda landsynningi hr strax fstudagskvld - og enn fleiri djpar lgir eiga svo a fara um Atlantshafi dagana ar eftir. heildina liti er etta ekki mjg slm staa fyrir okkur. Mesti kraftur lganna um gar genginn egar hrif eirra n loks hinga. Svo eru r smm saman a dla hlju lofti norur hf - ar sem a myndar hir og harhryggi sem draga r lkum verulegum kuldarsum r norri og vestri - ea seinka slku a minnsta kosti.


Fyrstu tu dagar desembermnaar

Tu dagar linir af desember. Mealhiti eirra Reykjavk er +0,3 stig, -0,4 stigum nean meallags ranna 1961-1990, en +0,1 stigi ofan meallags sustu tu ra (j, essu vkur svona vi). Hiti dagana tu er 10. hljasta sti (af 18) ldinni. Hljastir voru dagarnir tu 2016, mealhiti 7,1 stig, en kaldastir voru eir ri 2011, mealhiti -4,8 stig. langa (143-ra) listanum er hitinn 79.sti. eim lista eru smu dagar 2016 lka hljasta stinu, en aftur mti 1887 v nesta og kaldasta, mealhiti var -7,2 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu tu daga mnaarins -3,9 stig, -3,3 nean mealtalsins 1961-1990, en -2,5 undir meallagi sustu tu ra.

Vast hvar landinu er mealhiti nean meallags sustu tu ra, en jkva viki er mest Straumsvk, +0,9 stig. a neikva er mest Torfum Eyjafiri, -2,7 stig.

rkoma Reykjavk hefur mlst 7,8 mm - innan vi rijungur meallags, en 47 mm Akureyri - meir en tvfalt meallag.

Slskinstundir hafa mlst 5,1 mnuinum Reykjavk og er a meallagi.


Tv landsynningsveur

egar etta er skrifa (um hdegi mnudaginn 10.desember) er a hvessa af suaustri landinu. Veri a n hmarki kvld - fyrst suvestanlands en san rum landshlutum. morgun gerir san anna suaustanveur. Spr hafa lengi (furulengi) veri nokku samstga me fyrra veri - reyndar komnir 10 dagar san fyrst var a minnst - og a egar sett ennan dag. Sara veri hefur hins vegar veri mun ljsara - dregi hefur veri r og varandi afl ess - allt fr v a gera nkvmlega ekkert r v og yfir a halda fram skari. tli niurstaan veri ekki einhvers staar mitt milli.

Bi verin eru af suaustri og kallast sannarlega landsynningsveur - suaustur er nefnist lka landsuur. Hinu dmigera landsynningsveri fylgir mikil slagvirisrkoma. Eli essara tveggja vera er nokku misjafnt. a fyrra er flugast nearlega verahvolfi - v sem klurslega hefur veri kalla lgrst (finnum einhvern tma betra or), en a sara teygir sig niur r hloftunum - r meginrstinni upp vi verahvrfin einskonar hesi tt til jarar. Vi getum alveg kennt slk veur vi rasterhes.

Vinddreifingin sst vel myndum - vindsneium sem vi ltum hr a nean.

w-blogg101218a

Efst hgra horni m sj lti slandskort - ar m sj dregna lnu norur me Vesturlandi. ar liggur sneiin myndinni. Gru svin nest henni eru Snfellsnes og Vestfirir. Lrtti kvarinn snir breiddarstig - au lgstu lengst til vinstri. Lrtti kvarinn er hina - merktur hPa og nr fr sjvarmli og upp 250 hPa - ( um 10 km h). Litir sna vindhraa, vindrvar vindtt (eins og um venjulegt veurkort vri a ra) og heildregnar lnur sna mttishita (vi hfum engar hyggjur af honum a essu sinni).

Korti gildir kl.19 kvld, mnudag. Sj m a grarmikill vindur er yfir Faxafla, meira en 40 m/s - af suaustri. etta er lgrstin - orin til ar sem hltt loft er a leitast vi a ryja kaldara burt (vi sjum au tk reyndar halla jafnmttishitalnanna). Nningur nestu lgum dregur r vindi ar - en essi mikli vindur gti n sr strik stku sta niri vi yfirbor. etta er mjg dmiger landsynningsmynd - vi sjum hana tal sinnum hverju ri - vindstyrkur mjg mismunandi. Taki srstaklega eftir v a vindur er nokkru minni ofan vi - t.d. 3 km h (700 hPa).

Sari myndin snir tillgu lkansins um a hvernig sama snei a lta t kl.14 sdegis morgun, rijudag 11.desember:

w-blogg101218b

Hr er vindhraadreifing nokku nnur. Vindur er mestur uppi vi verahvrfin - og hmerki teygir sig tt til jarar sem einskonar hes. etta er inni hljum geira lgakerfisins. Eins og ur sagi hefur enn ekki ori til fullt samkomulag lknum um a hversu hvasst verur essum sari landsynningi.

Veruleg hlindi fylgja sari landsynningnum - rtt a rifja upp a hsti hiti sem mlst hefur Reykjavk desember er 12,0 stig. a hefur gerst tvisvar, 1997 og 2002. Slkum hita er reyndar ekki sp n - rkoma verur lklega of mikil og uppgufun hennar klir lofti. En mttishiti 850 hPa fer 17 stig yfir Reykjavk (og meir en 21 stig yfir Norausturlandi) morgun. - En dmi eru um enn hrri mttishita desember - m.a. methitadagana urnefndu.


Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Des. 2018
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg181218a
  • ar-1901-juliillvidri-kort-b
  • ar-1901-juliillvidri-kort-a
  • ar-1901-juliillvidri-kort-c
  • ar_1901p

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.12.): 440
  • Sl. slarhring: 618
  • Sl. viku: 3129
  • Fr upphafi: 1722336

Anna

  • Innlit dag: 368
  • Innlit sl. viku: 2739
  • Gestir dag: 363
  • IP-tlur dag: 346

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband