Bloggfrslur mnaarins, september 2022

Af sjvarhita um essar mundir

Vi ltum til gamans sjvarhita og sjvarhitavik Norur-Atlantshafi um essar mundir. Fyrsta myndin snir sjvarhitagreiningu evrpureiknimistvarinnar dag, 14. september 2022.

w-blogg140922a

Norvestur af Vestfjrum eru skrp skil sjnum (eins og alltaf), ar er meir en 9 stiga hiti t af safjarardjpi - en ekki nema rj stig ti Halanum og ar fyrir utan. Sex til sj stiga heitur sjr er ti af Hornbjargi, en ar rtt austan vi, (vi getum sagt vi Skagagrunn) er blettur af mun kaldari sj, eins og leki t r Austurgrnlandsstraumnum ar noran vi. Fremur hltt er aftur mti vi norausturstrndina. Vi sjum hinn kalda Austurslandsstraum ti af Austurlandi, ekki er hann srlega kaldur. Skrp skil eru svo lka ti af Hornafiri, stutt ar 11 til 12 stiga heitan sj. S etta bori saman vi undanfarin r kemur ljs a hr munar helst um kalda sjinn Strandagrunni og ar um kring. ar er talsvert kaldara en essum rstma undanfarinr. Greiningin segir a sjvarhiti s ekki nema 3 stig bletti. essi kuldi kemur reyndar einnig fram lofti hupplausnarveurlkani Veurstofunnar.

w-blogg140922b

Nsta mynd snir sjvarhitavikasp reiknimistvarinnar fyrir essa viku (mia vi um 20 ra tmabil). ar segir a kaldi bletturinn vi Strandagrunni s nrri -3 stigum nean meallags (ar sem mest er) - enda er bli liturinn dkkur ar. bla svinu fyrir austan land er hiti hins vegar aeins ltillega undir meallagi (-0,2 til -1,0 stig) - og annars staar nmunda vi landi er sjvarhiti nrri meallagi sustu ratuga, en vel ofan ess.

Langeftirtektarverast essu korti eru jkvu hitavikin miklu austur af Nfundnalandi(og ar um kring). Hiti er meir en 4 stigum ofan meallags ar sem mest er. Svona str vik eru ekki algeng jaarsvi Golfstraumsins, en eru venjulega tbreidd n, bi til vesturs, norurs og austurs. ur en fari er a hrpa upp verur a benda a vi vitum ekki hvers elis essi hitavik eru (me v a skoa korti eitt og sr). au n ef til vill ekki nema einhverja tugi metra niur hafi. Slarylur sumarsins gti valdi slkum grunnstum vikum nrri v einn og studdur.

En nstu vikum mun eli vikanna koma betur ljs. Um lei og vindar fara a vaxa a ri blandast yfirborssjrinn v sem near liggur og kemur „sannleikurinn“ ljs. Af vikaspkorti reiknimistvarinnar fyrir oktber til desember virist lkani ekki tra v a vikin standi undir nafni noran vi Golfstrauminn.

w-blogg140922c

Hr hafa jkvu vikin noraustan Nfundnalands horfi, sta eirra er allmiki neikvtt vik. En heildina er liti er Norur-Atlantshaf samt hltt, hiti yfirleitt 0,5 til 1 stig ofan meallag. Mjg hltt verur noraustur hafi og smuleiis jaarsvi Golfstraumsins suuraf Nfundnalandi.

Ritstjrihungurdiska er heldur tregur til a fara eitthva allsherjartlkunarfyller horfandi etta spkort. En a er kannski lagi a f sr ltinn sopa. Vikin stru vi Nova-Scotia og ar um kring eru noran vi Golfstrauminn - hann virist e.t.v. hafa breitt r sr - straumhrai minni en venjulega(?). Kannski er hann mti heldur snarpari en venjulega austan Nfundnalands - a er kannski ekki aeins bein vindblndun sem er fer heldur einnig uppdrttur kaldari sj? ea er klingin af vldum kaldra vetrarvinda fr Labrador? Ekki veit s sem etta ritar. Hlindin miklu fyrir sunnan land eru vsun a sunnanttir haustsins veri rkomusamar (en segja hins vegar ekkert um tni eirra - sem lka rur rkomunni).

Mikil jkv hitavik suvestur og suur af Grnlandi(sem ekki n hinga) geta veri heldur heppileg fyrir veurlag hr landi - bta afl hloftavinda og sna (meal-) vindttum hvestur - tni norankuldakasta vex (ea annig). (En n er ng drukki).

Bli bletturinn litli Strandagrunni er of smr fyrir essa sp - en kannski hverfur hann lka?


Af rinu 1783

ri 1783 var miki rlagr sgu jarinnar. var grarlegt eldgos Suafrtti, kennt vi mbergsfjalli Laka. Upp komu um 15 rmklmetrar af hrauni sem ekja meir en 500 ferklmetra lands. Einnig komu upp kjr brennisteins- og florefna og fleira. ykk gosmalagist yfir landi og barst til annarra landa, jafnvel norurhvels alls. Eiturefnin spilltu grasvextiog grri. Hin rra uppskera var eitru og bfnaur veslaist upp - og flk kjlfari. etta voru nefnd „muharindi“. Tali er a um a bil fimmtungur jarinnar hafi farist kjlfar gossins. Gosi hfst snemma sumars, afskaplega heppilegur rstmi fyrir jarargrur. Velta mtti vngum yfir v hvernigfari hefi ef gosi hefi hafist rum rstma - verugt rannsknarefni httumatsplingum.

Mikinn frleik um gosi og mengunina sem v fylgdi m finna ritger orvaldar rarssonar og Stephen Self,„Atmospheric and environmental effects of the 1783–1784 Laki eruption: A review and reassessment“.

Anna merkilegt gos var sama vor, undan Reykjanesi. Kom ar upp eyja, en hn var ekki varanleg. Sgusagnir voru einnig um gos annars staar vestur af landinu, en a getur varlaveri rtt. Margskonar ruglingur kom upp frttaflutningi milli manna.

Veurfar var heldur hagsttt, en varla verra heldur en nsta r undan. Vori var einna skstog eins komu smilegir kaflar um sumari. Ekki hefi fari alveg jafnilla ef brennisteinn og flor hefu ekki leiki lausum hala. Hausti var erfitt og veturinn sem eftir komsmuleiis og hefur auki vandrin. Ekki vitum vi hvort a veurlag tengdist jareldinum beinlnis. Ekki er a alveg vst.

Reglulegar hitamlingar voru gerar Lambhsum lftanesi. r eru ekki gallalausar, en miklu betri en ekkert. Viku af ri var ar skipt um hitamli. Ni mlirinn sndi hrri tlur en s fyrri. Lklega var sari mlirinn of hr, en s fyrri rttari. Ritstjri hungurdiska treystir sr ekki til a leirtta etta einn ea annan htt. Hnik mlisins er alla vega miklu minna heldur en bi hitabreytingar fr degi til dags sem og rstasveiflan. Almennt hitafar, kuldakst, hlir dagar og ess httar kemur vel fram. Hafa verur huga a tluverurhafs var vi land, eins og ttt var essum rum og v vntanlega tluverur munur hitafari vi sunnanveran Faxafla og tsveitum nyrra, eins og venjulega er vi slkar astur. Hfuborgarsvi er betur vari fyrir hrifum hafssins heldur en allir arir stair landsins.

arid_1783t-lambhus

Vi sjum hr afskaplega rlegan vetur, allt fram aprl. Skiptist frost og a frra daga fresti. Frost var aldrei mjg miki. Ritaar heimildir tala illa um ennan vetur - allt fram mijan einmnu (snemma aprl). frear virast hafa veri meira vandaml heldur en hr frost. a er v ekki rtt a halda v fram a veur hafi umturnast til hins verra me eldgosinu - eins og einfaldar frsagnir halda gjarnan fram. Vi munum lka afyfirfer hungurdiska um ri 1782 a a var mjg hagsttt. Eins og mlingarnar sna voru frost ekki mikil syra og jarir a sgn betri en noranlands. a virist hafa vora okkalega - vi frttum sar essum pistli af slmum hretum nyrra.

Sumari var ekki kalt syra - en a var stutt, v lauk fyrstu daga septembermnaar. geri hr fyrir noran, en syra virist hafa veri llu skrra. A morgni 11. gst var jr hrmu Lambhsum ogLievog segir a jr hafi lka veri hrmu morgunsri 2. september og ann 7. hafi veri riggja lna (7 mm) ykkur s vatni. Snemma oktber geri verulegt kuldakast - og san tv nnur sar eim mnui og fyrri hluta nvember. Lievog segist hafa hst kr 2. oktber enda hafi sdegis ori alhvt jr. Tminn fr mijum nvember til mis desember var til ess a gera hlr, en rtt fyrir jl klnai verulega. Stugir umhleypingar gengu.

Mistur er berandi veurathugunum Lievog fr og me jnmnui og ar til nvember, en hafi varla veri geti nstu rin undan, og rin eftir bar ekki miki slku. a var mest fr 17. jn og fram mijan september. Var einnig nokku algengt nvember. Hann nefnir mistri athugasemdum og a a hafi vntanlega komi fr eldsumbrotunum eystra og btir san vi: „hvoraf her undertiden er fornnemmet dunkle std langt borte“ (a stku sinnum hafi ori vart vi dimman undirgang r fjarlg“ - hvort „std“ er hr undirgangur ea jarhrring er ritstjri hungurdiska alls ekki viss um. Hann getur 2 til 3 slkra srstaklega 17.jl kl. 3 til 4 sdegis og nokkurra jarskjlfta 2. gst.

grein tmaritinu Jkli (1986) [Climate of Iceland 1701-1784] dregur Astrid Ogilvie saman umfjllun sslumanna og stiftsamtmanns um veurfar rsins 1783 og verur s samantekt ekki endurtekin hr - aeins vsa hana. [ar er tt r dnsku yfir ensku og ritsjrinn leggur ekki a nota enskuna sem milliml - hann hefur ekki s frumtextann]. Athugi samt a ar er minnst allnokkur atrii sem ekki eru nefnd annars staar.

Sveinn Plssonbj enn Hlum Hjaltadal en var talsvert feralgum, fr vert syra og sar skreiarfer, en flutti loks suur oktber. Hann lsir veri ar sem hann er flesta daga dagbk sinni. Vi hfum hr ekki leyfi til a birta alla dagbkaruppskrift Haraldar Jnssonar Grf hr - vonandi a hn veri gefin t um sir. htt mun samt a vitna nokkur atrii.

janarlok fr Sveinn suur og segir ann 31. a ng jr s fyrir sunnan, og aldeilis snjlaust sunnan Reynivalla. malok fr Sveinn aftur norur og segir ann 31. ma a nyrra hafi gengi urrkar allt vor, snjr vel upptekinn, en hafs tifyrir. ann 5. jn gekk til norurs og afarantt 6. alsnjai, tk upp sveit, en snjai aftur nttina eftir. Mjg kalt var til og me ess 13. Upp r v fr a bera mistrinu. ann 29. var mistri svartast, gert var heit vi Reykjakirkju og daginn eftir var fagurt slskin og misturlaust - en a kom fljtt aftur.

ann 4. jl fr Sveinn aftur suur og var oftast kalt eirri fer. Hann getur ess a afarantt ess 9. hafi snja fjll, s r Fossvogi.Frttir af gosinu voru heldur ljsar, m.a. nefnir hann frslu ann 14. jl a eldur hafi sst fr Hsafelli r Langjkli ea Eirksjkli. Menn vissu varla hva var seyi vbjarmi fr eldinum hefur sst mjg va. En frttir brust af eyingu Su vegna eldgangs r Skaftrgljfri, Ktlugj og rum eldstum (eins og ar segir). ann 22. jl var Sveinn aftur kominn norur. ann 27. var ar noran krapi og kuldi. ann 5. september var noran kuldi og nttina eftir alsnjai. ann 14. er aftur heljar kuldi, frost og fjk. Minna var hins vegar um mistur, ekkert slkt fr 17. til og me 29.

ann 16. oktber fr Sveinn enn suur og n til langdvalar. Hann og flagar hanskomust ekki a Nesi (vi Seltjrn) fyrr en 11. nvember eftir langsetur og veurteppur, en ekki mikla hrakninga. hlkunni um mijan oktber komu eir a Blndu heium uppi, en in var vexti og fr. a ddi 3 daga bi. Eftir viku fer (ann 23.) komust eir a Kalmanstungu og san a Hsafelli ar sem eir voru marga daga. Snjai og skf suma dagana, en heirkt var milli. egar eir loks komust a Reykjadals var hn fr - og san aftur Andakls - og urftu eir a fara upp a Fitjum Skorradal til a komast suur um. ann 11. nvember komust eir loks a Nesi vi Seltjrn, eftir nrri 4 vikna feralag. nvember og desember lsir Sveinn miklum umhleypingum, regni, krapa og snj vxl. ann 28. nvember var rumuveur [sem Lievog einnig nefnir].

Frsagnir annla af veri eru ekki srlegankvmar etta r, v ltum r - og skiptum eftir rstmum til a gera samanbur auveldari. Textinn er fenginn r tgfu Bkmenntaflagsins - hef stku tilviki hnika til stafsetningu (enda gerir tgfan a hiklaust lka - samrmt).

Vetur:

Vatnsfjararannll yngsti [vetur]: Vetrarvertta fr nri og fram mijan einmnu mjg stug og hr, me strkostlegum og sterkum frostum, samt kfldum, miklum hafsum og salgum, sem uppfyllti allar vkur og fjrur noranlands og vast um Vestfjrur, vegna hvers 2 hafskip uru um veturinn a liggja, a eina Djpavogi fyrir austan, sem illa hafi tilreist snum, og hitt anna Akureyri, sem hr hefu ei annars eftir legi. Af essu orskuust allmikil harindi fyrrnefndum plssum, einkum 2 norustu sslum, hvar fjldi flks uppflosnai. Um mitt landi og Suurland var veturinn miklu betri og ar vallt ngar jarir.

r Djknaannlum [vetur]: Vetur mjg harur um Norur- og Vesturland vegna frea, singa og snjyngsla, kom hann me nri fyrir noran, enn fyrri vestra og var, og batnai me aprlmnui; gjri jarbnn me rettnda fyrir noran en va annarstaar fyrri. Hestar tku a falla orra og sauf r megur gu, og sumir skru niur f sitt og kr nokkrar, srdeilis Kollafiri, Bitru og Hrtafiri vestan til. Nokkrir uru hestlausir, v heyskortur var allva vegna ess mikla grasbrests sumari ur. seinustu viku orra tk a gjra ruhverjufjkhrir – v anga til voru staviri jarbnnin vru- hlst gu og til 1tu viku einmnaar svo fir dagar voru fjklausir til kvlds. Klluu margir ennan vetur Skerpil, og hafi ei slkur yngslavetur komi san Hreggvi 1754. ... gu var bi a eta 30 hrossa Langanesi.

skudaginn (5. mars) skiptapi me 8 mnnum Seltjarnarnesi. Litlu sar annar fr Hvalnesi me 6 mnnum.

Hskuldsstaaannll [vetur]: Veturinn var eftir a graslitla sumar [1782] hr fyrir noran einhver hinn harasti og strangasti me frostum, fjkhrum og jarbnnum vast. Allsjaldan gaf til kirkna fr mijum vetri, ar til batnai og hlnai vel 5. aprl mijan einmnu. Hross fllu va.

Viauki slands rbkar [vetur]: Vetur mjg harur allt til mis einmnaar, a batnai.

Espihlsannll [vetur]: Vetur frostamikill me hrkufrostum og freum, so menn mundu ei slkt, og harnai v meir, er t lei. Frusu tn mjg. ...

Ketilsstaaannll [vetur]: Vetur harur me miklum frostum og freum fyrir noran og austan, batnai me aprl. Suurlandi uppkomu jareldar r sj fyrir sunnan Geirfuglasker, hvar eir uppskutu einu stru skeri eur eylandi sem strax var kngimarka, en skk litlu ar eftir.

Vor:

Vatnsfjararannll yngsti [vor]: Eftir mijan einmnu batnai veurttan, gjri skilegt og gott vor me gra miklum fram til hvtasunnu, svo teiknai til eins besta grasrs. ... en essi ga vorveurtta endaist me mamnui, v sjlfa hvtasunnu, eur ann 8. jn, uppkom s stri og gnarlegi eldgangur og bruni Skaftafellsslu vesturparti, af hverju hn a vsu hafi hina mestu foreyslu, en landi allt sama mta frbrt tjn og skaa. ... Eldur brann ogso sjnum fyrir Suurlandi, nokkru (s406) ur en hann t brast Skaftafellssslu og sst margar mlur a af eim sjfarandi me skelfilegum uppstgandi reyk samt gnamiklum fljtandi vikurkolum sjnum hr um 20 til 30 mlur vegar. Hr upp skaut ogso einni ey fyrir utan Geirfuglasker undan Reykjanesi syra, hverri einninn mikill eldur brann millum strra kletta henni og tspj miklum vikur hafi, en hn hvarf aftur sama r. A eldur ogso brunni hafi annahvert hafinu norvestan fyrir landinu ea Grnlands austurbygg, er ei lklegt, ar e skuryki og v fylgjandi dimma og lyfjunarfla var hr Vestfjrum allt mest, vindurinn st af norur- eur norvesturhafi, en hva msir tlenskirtluu um ey nokkra langa, er eir ttust s hafa hr utan fyrir, vissu menn engan sann til eur vildu mark taka. ... (s407)

r Djknaannlum [vor]: Me Aprl gjri hlku og mikla vatnavexti svo menn mundu ekki slkt, fllu skriur og skemmdust mjg tn msum bjum Hnavatnssslu svo sem Strjgsstumog Litlu-Leifsstum, hvar au a mestu tk af, en skemmdust Geitissskari, Bergstum og Flgu. Vatnagangur gjri og skaa va engjum og thaga og sumstaar hljp hann heygara og bar aan heyi. Vori mjg stugt og rfellasamt til sumarmla, svo bi var fjk og regn sama dag, batnai og virai smilega til Hallvarsmessu [15. ma]. Komu noranstormar, en frostlitlir, klnai fardgum, og rak inn hafs fjru; hann kom fyrst a Norurlandi mars og vofrai fyrir fram gst. (s243)

ann 10. ma tndist btur af lftanesi syra me 6 mnnum. .... 13. sama mnaar skiptapi Drafiri me 7 mnnum fru veri heimsiglingu fr fiskimium. (s247) ... Um vori skipreiki Strndum ... hvoldi skipinu, drukknuu 2, en arir 2 komust kjl og var hjlpa af ru skipi.

Hskuldsstaaannll [vor]: Pskadaginn sasta sunnudag vetri [20. aprl] strhr. Vori betra lagi, oft frostasamt. ... Skiptapar Seltjarnar- og Hvalnesi. einu 8 menn og ru 6 menn, og enn ar til tveggjamannafar etc. Strharindi norur ingeyjarsslu af grasleysi fyrirfarandi sumars og aflaleysi, rjr kr eftir Slttu og vilkt Langanesi og flk frgengi. Var ti giftur maur bandi Mifiri [bndi Fremri-Torfustum, 20. febrar] (s591) ... Hafsinn kom a Norurlandi mars og hraktist til og fr fram gst. (s592) ... Vor essa rs var, sem ur er sagt, viunanlegt, stundum frost.

Viauki slands rbkar [vor]: Vor meallagi gott. Kom hafs fyrir noran. Var og eins vart vi hann Austfjrum, hvar af orsakaist miki grurleysi um vori. (s104) ...

Sumar:

Vatnsfjararannll yngsti [sumar]: Sumari var n, sem ur er sagt, hi vaxtarminnsta, heyfengur ri ltill, hollur og lyfjunarsamur ...

r Djknaannlum [sumar]: Sumari urrt og kalt, einkum fr v september byrjaist, var eftir a jafnast frost nttum. ... Gras spratt minnsta mta og miklu minna en fyrra ri, og a lti sem af v kom, brann af og visnai aftur svo hvtnai andlit jarar af v gnarlega mistri og svlu, sem gekk yfir allt land, er svo var svart, a heibjrtu veri eftir slstur su menn grillingu fr sr ekki nema bjarlei. Slin var a sj blrau gegnum mistri, einkum kvlds og morgna, fylgdi myrkri essu daunn og brennisteinsfla kafleg, hva allt saman hleypti eirri lyfjan jrina og grasi a peningur reifst ekki, mlnyta missti mjlk og sumar skepnur voru naumlega mergjaar um hausti. Akranesi var gras meallagi.

Um sumari frst skip vi Drangeyju, komst af 1 stlka, en 3 drukknuu. ... ann 3. september uru 3 skiptapar Srdalsvogum Valaingi, drukknuu 12 menn, en 6 komust af, mjg rkumlair, lgu svo dauvona af meislum og kulda lengi san og d 1 eirra. ...

Hskuldsstaaannll [sumar]: Oftar slskin og blviri til Vitus sem var trinitatis [15. jn]. ar eftir kom miki mistur, ma og dimma lofti hvarvetna, svo varla s stundum sl heiskru. En eftir slhvrf, 21. jn, kom votviri og regn me oku. Hvtnai andlit jarar. Grasi visnai upp, sem brunni vri. Mlnytjan missti mjlk. Sl var a sj sem blrau vri, srdeilis kvld og morgna, gegnum mu og mistur. Grr sandur sst af nokkrum fjlum, sem ti (s593) voru, og tbreiddum pappr. ... Brennisteinn, sem fll yfir jrina, fordjarfai og brenndi grasi og var mlleysingjumog mnnum a heilnmi. essi brennisteinn m vissulega hafa komi austan r eim eldsbruna, sem ar gekk venjulegur, og fll hann yfir mestan part Norurlands millum Hrtafjararr- og ingeyjarfljts, en ekki Suur- n Vesturland (a sagt var). a mtti kalla grasbruna- (eur brennisteins-) sumar. Var grasvxtur og heyskapur meir en helmingi minni og sri en hi fyrra sumar. Kvikfnaur tk ltt bata, saukindurnar merg- og mrlitlar. Oft um slttut kalt og vott, en a litla brunagras urfti ei mikinn urrk.

Haust og vetur til ramta. ess m geta a ann 30. september (daginn eftir Mikjlsmessu) var sunnantt, hlindi og rigning Lambhsum. Ef til vill hefur veri noraustantt og kuldi Vestfjrum og sar vestanveru Norurlandi, a var ekki fyrr en 2. oktber sem verulega klnai syra - og snjai ar lka eins og ur er geti.

Vatnsfjararannll yngsti [haust og vetur til ramta]: Hausti hart og snjhrasamt, v fr 2. september og fram undir Michaelismessu [29. sept] linnti aldrei snjum, aan af veurtta stug, kld og holl, me kafaldshrum, frostum og millum jarbnnum ri t. (s408)

r Djknaannlum [haust og vetur til ramta]: En Mikaelismessu [29. sept.] gekk upp bliku r tsuri, gjri um kvldi noran strregn, sem varai frek 2 dgur svo ll hs drupu, hleypti san frosti me kfi og ofviri, lagi r, vtn og firi; hlstessi vertta me kafhldum, hrkum og stundum brviri af norri fram yfir allraheilagramessu [1. nv.]. Hlnai og gjri gan bata, er varai til jlafstu, tk hvrgi nrri upp snj ann, er kominn var lautir, sem var nsta mikill. Hfust aftur harindi, vika var af jlafstu me spillingarblotum og tsynningsfjki, svo haglaust var ori jlum; tk a gjra noran hlaupshrir. Heyntingin var og bg sumstaar, v fjk gengu stundum um sumari, svo ei var starfa a heyverkum, srdeilis ann 4. og 5. september. Var etta sumar kalla Myrka- ea Svlusumar. (s244) ... Norurpartur ingeyjarsslueyddist nr v um hausti af lifandi pening og flk flosnai upp og fr a flakka og flk nokkurt d r vesld fyrir noran. ... Um hausti var lmbum va gjrfarga og mrgum km vegna heyleysis. orlksmessu fyrir jl hlaupi hraktist f hrum 20 bjum Hnavatnsingi fyrir vestan kvslar og flestum bjum Svnadal fannst sumt aftur dautt og lifandi, en sumt aldrei. Og jladagskvldi lgu menn sumstaar ti me f snu og klu. ... etta vor komu eldar miklir upp r hafinu fyrir Reykjanesi syra, skaut ar upp skeri eur eyju me klettahum rma viku fr landi. (s245).

fstudag seinastan orra (20. febrar) gjri sngglegt hlaup, var ti Jhannes Gumundsson, smundarsonar bandi Fremri-Torfastum Mifiri. ... Laugardaginn fyrsta einmnaar 29, mars var sterkviris austan kafhald, var ti vinnukona fr Sta Hrtafiri, Gurn Bjrnsdttir. ... orlksmessu gjri mikla noran hlaupshr, uru (s248) ti 2 menn Eyjafiri, er feruust Svarfaardal, tti annar heima Mruvallaklaustri. var og ti kerling fr Reynista ... jladagskvld gjri enn hlaup, var ti vinnukona fr Hlum Hvammssveit .... og nnur gift Arnarstapa milli Ba. Tveir uru ti Reykhlasveit kafhaldi. Einn var ti Fjllunum syra Gullbringusslu. (s249)

Hskuldsstaaannll [haust og vetur til ramta]: Hausti mestpart stirt. Kom snart eftir Mikaelsmessu me fjkum og frostum. San var veturinn viunanlegur til jla ... (vantar inn ) en hj velflestum allt of margt sett, v au litlu hey reyndust kraftarr til mjlkur og holda. orlksdag fyrir jl var strhr noran. (s596) ... Kom strhr aftur jladag, sem aftrai sumstaar messugjr. (s597)

Viauki slands rbkar [haust og vetur til ramta]: Um Mikaelsmessu kom so mikill snjr, a flestar heiar uru frar, me mestu strfrostum. Af essu hfu margir reisandi stran baga. essi hara t gekk allt fram til Marteinsmessu. batnai vel til nrs. ... Uru 3 skiptapar Eyjafiri norur. 11 menn frust, en 3 eur 4 komust af. (s196)

Espihlsannll [haust og vetur til ramta]: Um hausti snemma lagi a me hrar og jarbnn. Veturinn til jla var v lkur. Gengu frosta- og kreppuhlaup, sem orskuu drepandi hlkuflug fyrir skepnur. (s174) 6 menn tndust Seltjarnarnesi ofviri, 9 fyrir sunnan Nesjum, flestir giftir, fundust ekki aftur, 2 fyrir vestan. Suur Mrum frust 5 drukknan. 4 drukknuu vi Drangey Skagafiri. (s175) ... Kona ferst snjfli Vluheii a nafni Jrunn. Fylgjari komst af, en nr 7 menn voru farnir ar. (s178)

r Djknaannlum [um eldinn]: ann 8. jn sjlfa hvtasunnu kom upp eldur r gili nokkru skammt fr Skaft me svo miklu myrkri og mistri um allt land a dmalaust tti. Frist essi bruni ar um byggina og eyddi 10 bjum. Fyrir aling flu aan 50 bndur arar sveitir, en f drapst og hljp rfi. Skl Su me flestum sknarbjum eyddist af essu. Var etta myrkur mest fram a sltti, eimdi eftir a v fram haust, en sandur fll ekki til muna, ttust nokkrir sj tbreiddum pappr og hvtum fjlum gran sand. Flan fannst nokkur r ar eftir, vindur st af austri. Strax um hausti eftir Michaelismessu sfnuust saman tittlingar strhpa tn og kringum bi eins og mestir eru snjtittlingahpar vetrum og bru sig mjg aumkunarlega er orsakasthefur af spilling jararinnar, hvurfu eir san og sust ei eftirkomandi vetur fyrr en me einmnui. Strir flekkir tnum flnuu og uru hvtgulir; au kl lka allva ar sem au voru best og slttust svo strskallar uru eim, upp r hvrjum a ekki spratt eitt str nokkur r eftir. jlafstu var enn n eldur uppi Su. (s245). g4.

Lkur hr samantekt hungurdiska um hi erfia r 1783. Margt er enn upplst varandi veur, en upplsist vonandi sar.


Fyrstu 10 dagar septembermnaar

Fyrstu 10 dagar september hafa veri hlir um meginhluta landsins. Mealhiti Reykjavk er 10,9 stig og er a 1,2 stigum ofan meallags ranna 1991 til 2020 og sustu tu ra einnig. etta er fjrahljasta septemberbyrjun essari ld (af 22). Hljast var ri 2010, var mealhiti smu daga 13,8 stig, kaldastir voru essir smu dagar ri 2012, mealhiti 8,1 stig. langa listanum er hitinn n 13. hljasta sti (af 148). Kaldastir voru essir smu dagar ri 1977, mealhiti 5,7 stig.
Akureyri er mealhiti fyrstu tu dagamnaarins 9,9 stig, +0,3 stigum ofan meallags 1991 til 2020, en -0,1 stigi nean meallags sustu tu ra.
A tiltlu hefur veri hljast Mihlendinu*, ar er etta nsthljasta septemberbyrjun aldarinnar. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Breiafjr og Strndum og Norurlandi vestra. ar er etta tundahljasta septemberbyrjun ldinni.
einstkum veurstvum er jkvtt vik mest Sandbum, ar er hiti 4,5 stigum ofan meallags sustu tu ra. Neikvtt vik er mest Skagat, ar sem hiti er -1,0 stigum undir meallagi sustu tu ra.
rkoma hefur mlst 40,5 mm Reykjavk, um 60 prsent umfram meallag. Akureyri hefur rkoman mlst aeins 0,8 mm, ekki algengt, en hefur a komi fyrir a engin rkoma hefur mlst Akureyri fyrstu 10 daga septembermnaar (1958 og 1946).
Slskinsstundir hafa mlst 68,9 Reykjavk, 28 stundum umfram meallag og hefur aeins 8 sinnum mlst meiri smu daga sust 100 rin rm. Akureyri hafa slskinsstundirnar mlst 26,9, tta stundum frri en a meallagi.
Loftrstingur hefur veri me hrra mti, hefur aeins 9 sinnum veri meiri smu daga sustu 200 r, sast 1991.
*vi ritum hr stran staf vegna ess a hr er um nafn spsvi Veurstofunnar a ra.

Hlindi landinu suvestanveru

Mjg hltt hefur veri va landinu undanfarna daga, srstaklega inn til landsins Suur- og Vesturlandi. allmrgum stvum hefur hiti veri s mesti rinu. Hsta tala sem sst hefur til essa eru 22,1 stig sem mldust st vegagerarinnar vi Sklholt gr, 6. september. Hsti hiti sem mlst hefur hefbundinni sjlfvirkri st undanfarna daga er 21,9 stig Hjararlandi fyrradag (5. september). etta er jafnframt hsti hiti sem mlst hefur september spsvi v sem nefnt er Suurland, sjnarmun hrri en 21,8 stig sem mldust ingvllum 11. september 1971. Um ann merka dag var fjalla fyrri hungurdiskapistli (hugsa til rsins 1971).Faxaflaspsvismeti er ori gamalt, 22,7 stig, var sett Hvanneyri hitabylgjunni miklu 3.september 1939. Septemberhitamet Reykjavkur er r smu syrpu [20,1 stig), um hana m frast rum hungurdiskapistli (ttatu ra gamalt septemberhitamet). Hsti hiti Faxaflaspsvinu syrpunni n (til essa) mldist dag Hsafelli, 20,9 stig.

Hveravellir hafa n einnig jafna hsta septemberhita vestanveru hlendinu. ar fr hiti dag 18,2 stig, jafnhr hiti mldist vi Stu (noran Hofsjkuls) 12. september 2002 (stafest tala). Hsti hiti sem vi hfum frtt af hlendinu llu september mldist vi Upptyppinga ann 1. ri 2017, 21,0 stig, sama dag og septemberlandshitameti var sett Egilsstum (26,4 stig) - um a met var einnig fjalla hungurdiskapistli(meira af hitametinu Egilsstum).

w-blogg070922a

Korti snir hlindin dag. Hgur vindur hloftunum og ykkt yfir suvestanveru landinu kringum 5520 metrar, um 120 metrum hrri en mealtal septembermnaar, neri hluti verahvolfs um 6 stigum hlrri en a mealtali. Vi Vestur-Grnland er dltill kuldapollur sem a fara til suausturs skammt fyrir vestan land ara ntt og fstudaginn. Talsvert samkomulag hefur veri spm um framhaldi eftir a. Lkur benda til ess a heldur klni. Syst kortinu m sj fellibylinn Danielle - sem virist vera a missa afl dag. Leifarnar dla san einhverja hringi, en koma vart vi sgu - og ekki hr landi.


Sumareinkunn Reykjavkur og Akureyrar 2022

Ritstjri hungurdiska hefur n reikna „einkunn“ sumarsins 2022 Reykjavk og Akureyri. Aferin hefur veri skr ur (og er auvita umdeilanleg). Sumari nr hr til mnaanna jn til gst - aferin gti gengi fyrir ma lka en varla september. Hsta mgulega einkunn essu kerfi er talan 48 - ekkert sumar hefur n slkum hum - hvorki Reykjavk n Akureyri. Lgsta talan er nll, sumari 1983 komst nrri henni - einkunn ess sumars var einn. Rtt er a taka fram a einkunnin er h hverjum sta - hn gefur engan tlulegan samanbur milli stva (sem sumardagatalningin sem hr var fjalla um fyrir nokkrum dgum gerir frekar).

w-blogg050922a

Sumareinkunn Reykjavkur 2021 er 18. a er fimm stigum undir mealagi sustu 101 ri (mealtali er 23), en 10 stigum undir meallagi aldarinnar til essa. Slurnar myndinni sna einkunn hvers rs. Tv sumur sustu 10 ra voru berandi lakari en n, a var 2013 og 2018, staan 2014, 2020 og fyrra (2021) er svipuu rli og n. gst gaf flest stig (10 af 16 mgulegum), jnstigin voru 6, en ekki nema 2 jl (sama og jl 2018).

a vekur alltaf athygli sumareinkunnarmyndinni Reykjavk hversu tmabilaskipting er mikil. Turamealtal fr lgst niur 15 stig runum 1975 til 1984, en hst 32 stig, runum 2003 til 2012 - rin 2009 til 2012 skera sig srstaklega r fyrir gi - og 2019 san sama flokki. Mealtal sustu tu ra 26 stig, alveg „ pari“ vi fyrra hlskei - Hva san verur nstu rin vitum vi auvita ekki, en 2015, 2016, 2017 og 2019 voru ll flokki ndvegissumra Reykjavk.

Ritstjrinn reiknar einnig einkunn kvaranum 1 til 10 (ea rmlega 10 reyndar), sumari n fr 4,9 einkunn eim kvara - kannski er a falleinkunn. Hsta einkunn fr sumari 2009, 9,3, en lgst er sumari 1983 (auvita) me 0,9 einkunn.

w-blogg050922b

Sumari einnig til ess a gera dauft fyrir noran, fr 22 stig (einu undir meallagi). etta eru srstaklegamikil vibrigi fr sumrinu fyrra - en a sumar ni 43 stigum og hefur aldrei n jafnhtt. gst fkk 10 stig, jn 8 og jl 4.

Heildatlit lnurits fyrir Akureyri er nokku anna en fyrir Reykjavk. Lgsta tu ra mealtali er annig 19 (1966 til 1975) og a hsta 29 (2000 til 2009) - munar 10 stigum, en 17 Reykjavk. Ritstjri hungurdiska tlkar a svo a meiri rviri su syra heldur en nyrra - mnuirnir „sjlfstari“ Akureyri heldur en Reykjavk. annig eru a 6 sumur Reykjavk sem ekki n 10 stigum, en aeins 1 Akureyri (1985). Ellefu sumur n 35 stigum ea meira Reykjavk - en ekki nema sex Akureyri. etta bendir til ess a mnuir Reykjavk „vinni“ fremur sem heild heldur en fyrir noran. Ekki er essari hegan byggjandi vi langtmaveurspr.

a er nkvmlega ekkert samband milli sumareinkunnar nyrra og syra. eru fleiri sumur g bum stum (samtmis) heldur en vond bum. Frbrlega g bum stum voru 1931, 1939, 1957, 2004, 2007, 2008 og 2012, en 1959, 1969 og 1992 voru slk bum stum - 1983 var ekki srlega gott Akureyri heldur - mrkum hins slaka.

Ritstjri hungurdiska hefur gert tilraunir me arar reikniaferir. Efnislega verur tkoman nnast s sama - innbyris r sumra breytist auvita ltillega. Til dmis m reyna a bta vindhraa vi. Gallinn er hins vegar s a vindmlir Reykjavkur er mjg samfelld. Mjg mikil breyting var vi mliskipti ma ri 2000. En hgt er a nota mlingar san og gera samanbur eim 22 sumrum sem liin eru san. S a gert er sumari n ( merkingunni jn til gst) a fjralakasta a sem af er ldinni ( eftir 2013, 2018 og 2001).

Munum a lokum a etta er bara byrgarlaus leikur - ekki m nota essar niurstur neinni alvru.


Hugsa til rsins 1930

Tarfar rsins 1930 var tali fremur hagsttt og rkomusamt. Um mnaamtin febrar/mars uru miklir vatnavextir, Hvt rnessslu voru eir hinir mestu um langt skei. Mjg mrg hpp uru sj rinu og btar frust. Ekki er alltaf ljst hvaa tilvikum veur kom vi sgu og hr er v frra sjslysa geti.

janar voru miklir umhleypingar og fannfergi allmiki um nr allt land. Reykjavk er hann hpi snjyngstu janarmnaa sem mlst hafa. febrar var t talin hagst austanlands, en hagstari annars staar, storma- og rkomusamt var vestanlands, en ltil rkoma Norausturlandi. mars var hagst t fyrstu vikuna, en san kuldar og fyrir noran snjai. aprl geri nokkur hret, en t var annars talin nokku hagst. Hltt var veri. Ma var hagstur og hlr, ekki alveg hretalaus. Sunnanlands var votvirasamt jn, snrp noranhret geri. T talin hagst noraustanlands. Jl var hagstur vast landinu, en votvirat var gst, srstaklega Norur- og Austurlandi. september var hagst t Vestur- og Norurlandi, en votvirasamt syra og eystra. oktber var g til Suur- og Vesturlandi, en talsverur snjr noraustanlandsundir lok mnaar. Nvember var vindasamur. a var talsveur snjr og samgngur tepptust. Snjr var venjumikill Reykjavk, einn s mesti eim mnui. Kalt var veri. desember var stug t, talin g Norur- og Austurlandi. Mjg rkomusamt suaustanlands.

Vi frum yfir helstu veurtindi rsins eins og au komu fram blum, hj veurathugunarmnnum og Verttunni, tmariti Veurstofunnar. etta ri var Morgunblai leiandi frttum af veri. Vi leyfum okkur a fra stafsetningu til ntmahorfa (a mestu). Talsvert var um a vera veri (eins og venjulega).

Vi ltum hva nokkrir veurathugunarmenn hfu um janar a segja:

Lambavatn (lafur Sveinsson): a hefir mtt heita slitin austan- og noraustan hvassviri allan mnuinn. Enn snjlti og snjlaust hr, v einhver snjr komi, er hann ar farinn af verunum.

rustair nundarfiri (Hlmgeir Jensson): Veri essum mnui hefur veri mjg stugt. Lengstum austlgog noraustlg tt, me allmikilli snjkomu, svo a kalla m a algjrt jarbann hafi veri san eftir mijan sastliinn mnu.

Hraun Fljtum (Gumundur Davsson): Versta tarfar, kaflega umhleypingasamt og snjkomur miklar.

Hsavk (Benedikt Jnsson): Verttan afa stillt og stormasm og rkomur miklar, en ekki harindi.

Hfn Bakkafiri (Halldr Runlfsson): Mnuur essi allur hagstur. Sfelld hrarveur og rigningar. essum mnui tekur sjr t mann r fjru fr Vllum istilfiri, var hann a ganga fyrir forvaa. Rak hann land rendan eftir stutta stund.

Fagridalur Vopnafiri (Kristjn N. Wiium):slitin t me strvirum og kfum rfellum me kflum.

Fagurhlsmri (Ari Hlfdanarson):Tarfari hefur veri stugt og snjasamt.

Vk Mrdal (Haraldur Jnsson):t. Stormar, umhleypingar, snjkomur og hagleysur. Nttina milli ess 23. og 24. var hr mikill stormur; smi og rafmagnsvr slitnai af krapa sem hlst vrinn og smastaurar brotnuu.

Smsstair (Klemenz Kr. Kristjnsson):a hefur veri venju snjasamt yfir ennan mnu.

Eins og ur sagi var mikill snjr janar, Morgunblai segir fr ann 8.janar:

a er langt san a rum eins snj hefir kyngt niur hr eins og undanfarna daga. Innanbjar, hva vegunum utan vi binn, hafa blferir stvast og blar teppst snj. Hefir svo a segja teki fyrir mjlkurflutninga r sveitunum til Reykjavkur, nema a sem flutt hefir veri btum ea sleum. ͠fyrradag tepptustblferir tilHafnarfjarar. Komst aeins einn bll han og var 5—6 tma leiinni. Arir sneru aftur, ea uru fastir snj. Um morguninn hafi snjbllinn fari yfir veginn ogrutt snjnum t af hauga bum megin, en svo fenntiog skefldi fari og var vegurinn fr. Bllinn var san sendur upp Mosfellssveitarveginn til a moka ar, en ar var hann fastur. grmorgun voru 9 blar fr Steindri fastir snj hinga og anga — hfu teppst fyrradag. rr eirra voru fyrir sunnan Hvaleyri, einn Kpavogi, einn hj Blnduhl, tveir hj jrnbrautinni og tveir syst Laufsveginum. Hfu essir blar mist tla suur eftir, ea voru a koma a sunnan. Auk ess voru msir arir blar fastir snj vegunum, t.d. bi flutningablar og flksblar kafi snj syst Laufsveginumog hj jrnbrautinni, nokkrir inni Kleppsvegi og var.Flki, sem var blunum, er tluu milli Hafnarfjarar og Reykjavkur, var ekki annig tbi a a gti fari langt gangandi ru eins veri og var, og var a koma sumu eirra fyrir bjunum hr milli, t.d. Leynimri. Er a siur, sem flk tti a venja sig af, a tba sig illa blferir, srstaklega a vetrarlagi.

Ekki var bara snjr fyrir sunnan, Morgunblai segir af hr Siglufiri pistli ann 12.janar:

Siglufiri FB 11. janar. Austan og noraustan strhrar hafa veri hr meir en viku undanfarandi me veurofsa og fannkomu. Um ellefuleyti grkvldi fauk alveg aki af hsi Matthasar Hallgrmssonar kaupmanns. Flki bjargaist naulegat, en n ess slys yri af. aki lenti Flagsbakarinu og braut ar reykhfinn og aki, fauk aan hs Jns Gunnlaugssonar, og braut strt gat norurgafl efrihar.Auk ess uru minni skemmdir fleiri hsum, svo og smalnum og ljsameti bjarins. Strfenni hefir lagst yfir nokkur fjrhs og geymsluhs. dag er austan strhr.

Morgunblai birti essum rum pistla sem a kallai vikuyfirlit - einskonar forveri Reykjavkurbrfs lklega. ar var alloft minnst veur (en ekki alltaf). pistlinum ann 19. janar segir:

Noraustangarurinn sem tala var um sasta vikuyfirliti hlst Norurlandi fram mivikudag [15. janar]. birti upp. Var bjart og gott veur fimmtudaginn; en fstudag skall noranhr anju, og hlst fram til helgarinnar. Suur- og Austurlandi hefir verttan veri breytilegri. Hlnai eim landshlutum fstudag. En laugardaginn skall aftur ar sami norangarrinn sem ur me frosti.

Svo komu frttir af snjflum, Morgunblai segir fr 22. janar:

Seyisfiri, FB. 20.janar. Snjfl nokkur hr vi fjrinn um fyrri helgi og uru nokkrar smaskemmdiraf eirra vldum. Eitt eirra fll sunnudagsntt . 12. .m. og tk grindahsin me bryggju sj fram. Gereyilagist anna hsi. enda hins hssins bjuggu rr menn. Bjrguust eir allir. Snjyngsli mikil. Hreindraflokkar eru komnir thra.

Og fram heldur Morgunblai 23.janar:

Flateyri 21. janar. Hinn 19. janar kl.16 fll snjfl binn Grafargil Mosvallahreppi Vestur-safjararsslu. Flki bjargaist allt, en brinn og flest hs brotin og innanstokksmunir allir undir rstunum. Aftaka veur var . Bndinn ni mannhjlp, en heimilisflk hafist vi bjarrstunum til nsta dags. — var bjarga llum fnai nema rem hrossum og 6 kindum.

safiri FB. 22. janar:Um sastlina helgi fll snjfl Norureyri Sgandafiri og frust 45 kindur, en 15 meiddust. Fjsi skemmdist. — T mjg umhleypingasm. Gftir v nr engar.

Enn segir af snjyngslum vikuyfirliti Morgunblasins26.janar:

Sami verahamurinn sem var mesta fyrri viku, hlst vikuna sem lei a mestu. Snjyngsli eru n svo mikil va um sveitir noran og austanlands, a slk munu ekki hafa ar komi sasta ratug.

Vertta febrar var me nokku rum htti. Sulgar ttir rkjandi me mikilli rkomu Suur- og Vesturlandi og endai me venjumiklum vatnavxtum va um land.

Lambavatn:a hefir veri strgert og stugt. Strger sunnan- og suvestantt me strgeru brimi og verum. Oftastsnjlti.

Hraun Fljtum:Tarfari hefur veri mjg vindasamt og rosasamt og notalegt fyrir menn og skepnur, jafnvel tt frost hafi sjaldnast veri mikil.

Fagridalur Vopnafiri:ann 7. byrjai a hlna og r v kom g t og var g jr, alautt sustu dagana, en nokku stugt og vindasamt.

Papey (Gsli orvarsson):Tin mjg mild. Tn og teyjar sl grnan lit, en mjg vindasamt, stundum stormar.

Vk Mrdal:Yfirleitt hagst t fyrir landbna, hltt en rkomusamt, Brimasamt.

Morgunblai segir yfirliti 9. febrar:

Verttan essa viku hefir veri breytileg, byrjai me austantt og hlkublotum, einkum Suurlandi, en um mija vikuna breyttist stillur me frosti og hreinviri. fstudag br til sunnanttar og hlku um allt land. Var asahlka hr laugardag og rigning, en hiti var 7-8 stig um allt land.

Morgunblai 16. febrar - vikuyfirlit:

Tarfari breyttist til batnaar essa viku, fr v sem var ur. Samfeld hlka um land allt, fyrstu 4 daga vikunnar, segir Veurstofan, me suvestan tt, og allt a6—7 stiga hita. Mikil leysing Norur- og. Austurlandi, svo snjlaust er n lglendi, ar sem til hefir frst. — fimmtudag [13. febrar] gekk til vestanttar me snjljum, ogafarantt fstudags gekk hann norri me 5—6 stiga frosti Norurlandi. Geri lti fl. laugardag hgviri um land allt, me3—6 stiga frosti noranlands.

Morgunblai 23. febrar - vikuyfirlit:

Vestanttin og hlkublotarnir sem hldust vikuna undan, hldu fram essa viku til fimmtudags, me snj- og krapaljum. fimmtudag[20. febrar] kom snrp vestantt me hrarbyljum um allt suvestur, vestur- og vestanvert Norurland. Hlst a veur til fstudagskvlds. laugardag snerist til suaustanttar. Austurlandi hefir veri bjart veur alla vikuna, en stundum hvasstaf vestri. Hljast ar, t.d. allt a 9 gra hiti Seyisfiri.

Morgunblai er me febrarfrttir af Norausturlandi ann 4.mars:

Af Langanesstrnd. 12.febrarFB.Telja m a tin hafi verismilega g fram yfir htarnaroftasttt og snjltt lengst af.En upp r nrinu gekk i sfeldarnoran og noraustan strhrarme frosthrkum og mikilli fannkomu. Setti niur svo mikinnsnj, a slkur mun ekki hafa komi hr tlf r. Uru menn a taka hverja skepnu hs, v aalger jarbnn uru llum bjum sveitinni. Voru menn ltt undir etta bnir og gripahs va lagi. N er tin aftur farin abatna og snjrinn miki farinn asga, en er viast hart til jarar enn.

rshfn, FB. febrar. dma fannkoma. Allt fram a ramtum var hin besta t og gekk saufog hestar alsstaar sjlfala. En upp r nri fr a versna t og tku flestir sauf hs. Kringum 9. janargekk strhrar me fdma fannkomu, svo nr var frt bja milli. Tku nr allir bndur saufog hesta fulla gjf.

Mars byrjai me flum - en san snerist vindur til norlgra tta. rkomu var nokku misskipt, mjg urrt var sums staar inn til landsins Suur- og Vesturlandi. En mestar frttir voru af flum upphafi mnaarins - vi styttum r talsvert hr.

Morgunblai segir fr 2.mars:

Hlka og viri hlst svo til sliti um allar byggirlandsins essa viku, me sunnan og suaustan tt. Eftir eim fregnum, sem Veurstofan hefir fengi, mun n vera au jr um allar lgsveitir landsins. fimmtudagskvld[27.febrar] sneristtil noranttar me nokkurra stiga frosti Norurlandi. — Geri fl um nttina, er hvarf aftur nsta dag.

Slide1

Korti snir h 1000 hPa-flatarins (jafngild sjvarmlsrstingi) sdegis 28.febrar. Mikil h er yfir Bretlandseyjum [1037 hPa], og vestan vi hana er kf sunnantt langt sunnan r hfum, rungin raka og hlindum. Mikil lkindi eru me essari stu og eirri sem var uppi Hvtrflunum miklu 1948 og 1968. Mikil rkoma og ar a auki grarleg snjleysing hlendinu.

Og Alublai 3.mars:

egar frttist hinga gr um a Hvt flddi yfir Skeiin og FLa, hldu menn fyrstu a hr vri um jakastflun a ra. Sar, egar frttist um a venjumikill vxtur vri Hvt Borgarfiri og Hrasvtnum Skagafiri hldumenn a hr hlytu eldsumbrot og jkulhlaup a valda og var erfitt a hugsa sr, nema eldsumbrot vri bi Langjkli og Hofsjkli. egar svo frttir komu um venjulegan vxt Eyjafjarar og Vatnsdals, sem bar eru bergvtn, var aus a hr var a eins um venjulega leysing a ra. Skringin essum snggu og kfu vatnvxtum mun vera essi (og hefir blai hana eftir Jni Eyrssyniveurfring). Hlkurnar undanfarna viku hafa ekki n til hlendisins fyrr en fstudag [28.febrar] og laugardag, en verur hitinn hr 8—9 stig og 10 stig noranlands. Sjlfsagt hefir veri mikill snjr hlendinu, sem hefir ina bi af hljunni og af rigningunni, v gera m r fyrir a miki hafi rignt uppi hlendinu. Hr sunnanlands rigndi 35 mm og 29 mm Norurlandi. En a sem hefir valdi essari feikna hlku er a heitur loftstraumur hefir streymt norur sland, beina lei sunnan fr Azoreyjum. Hefir kaldan loftstraum lagt suur Grnland suur Labrador og Nfundnaland og san t yfir Atlantshaf. Var 15 stigakuldi Suur-Grnlandi, en Kape Race Nfundnalandi var ekki minna en 18 stig frost. Afarantt sunnudags [2.mars] fylltilgina, sem var millikalda loftstraumsins er fr suur og heita loftsins, er streymdi hr norur sland og klnai hr um 8 stig og ornai upp.

Vtal vi Auunn a Dalseli Vestur-Eyjafjallahreppi milli la og Markarfljts. Blai tti morgun tal vi Auun Dalseli, er sagi svo fr: Geysilegir vatnavextir hfust hr eystra fstudag og jukust laugardag og munu hafa orimestir afaranttsunnudags. ll vtn hr uppbelgd af vatni: Dalselsll, Fauski, Markarfljt, ver og Affalli. Engar skemmdirhafa ori hr a mr s kunnugt.

Vital vi Runlf Jnsson Svnafelli rfum. „Hlkur hafa gengi hr afskaplega miklar 7 ea 8 daga og gurlegt vatnsrennsliveri r fjllunum. Hafa tvr skriur falli, heil jarfll, fll nnur laugardaginn, en hin gr (sunnudag). Fll hn hesths ar sem voru inni sex hestar, Sundrai skrian hsinu, og var 4 hestum a bana, en 2 hestarnir sluppu lifandi og meiddir.

VitalviEinar Brynjlfsson jrsrtni „jrs hefir ekki veri svona mikil mannaminnum“, segir Einar, er vi ttum tal vi hann morgun, „hn var mest gr,en er n farin a minnka, en er a ekki miki. Hvtrann inn Skeiin a g held bum megin vi Vrufell, en jrs hefir engan skaa gert hn s svona mikil“.

Vital vi ElsabetFjeldsted a Ferjukoti. „Hr byrjai vxtur Hvt ( Borgarfiri) afarantt fstudags og var in mest laugardaginn. Skemmdir hafa ori va annig, a in hefir broti r bkkum og lka hefir vegurinn skemmst, en arar skemmdirhafa ekki ori. in var lka mikil og etta um jlaleyti hitt e fyrra“.

Vital vi Halldr Frijnsson Akureyri. „Hr gengu afamiklarrigningar laugardag og fstudag, sem er alveg einsdmi me sunnantt og suvestantt og Pollurinn er, af vatni r Eyjafjarar, eins mrauur og mest vorleysingum“.

Vital vi ElnborguGumunds Saurkrki. „Hr hafa ori strfenglegir vatnavextir og meiri en dmi eru til. Br tk af Grafargils Seyluhreppi og a flddi alveg yfir veginn, sem liggur austur Hlminn. Aftur mti er ekki rtt, sem g hefi heyrt, a sagt vri Reykjavk, a vatni hafi fl alveg yfir Hlminn. Fli er n miki minka, enda komi frost hr“.

Slide2

Morgunblai segir af vatnavxtunum frttum ann 4. mars:

Strkostlegir vatnavextir uru nna um helgina va um land, en hvergi meiri en Hvt syri. Flddi hn yfir Skei og Fla og muna elstu menn ekki jafn mikinn vxt henni. Eftirfarandi skeyti um vatnavexti essa brust Morgunblainu sunnudaginn.

lfusrbr, kl. 5 sdegisStrfl skall hr r lfus ntt og fyllti kjallarann Tryggvaskla. San hefir fli fari vaxandi fram a essu og er vatni komi upp stofur sklans og er ar fet dpt. Jafnframt er fli komi upp skr stplanna undir lfusrbr og hefir grafi sr farveg gegnum jveginn austan vi brna, svo a ar verur ekki komist nema ferju. Hvt flir niur Flann og er Flavegurinn fr nlgt Bitru og Skeggjastum, svo a landpstur kemst ekki leiar sinnar.

lfusrbr, kl.6:45. Bt hvolfdi an undir ferjumnnum, sem voru a fara yfir elfuna, er brotist hefir gegnum jveginn austan vi lfusrbr. L nrri, a eir drukknuu. Flki flr n r Tryggvaskla.

Skeiunum. aan frttist sunnudagskvld, a Hvtrfli ni alla lei austur a Hlemmiskeii, og a nokkrir bir vru umflotnir. Vri ekki hgt a komast nema ferjum a bjunum tverkum, Fjalli, rhrauni og lafsvallatorfu. Alls staar, ar sem fli hefir hlaupi heim bi, hefir a valdi miklum skemmdum, srstaklega heyjum. Er tali, a vatn hafi komist hlur flestum bjum Skeium

Kijabergi, FB. 3. mars:Eftir miklar rkomur og lofthita a undanfrnu fr Hvt a vaxa fyrir nokkrum dgum. in x ekki brtt, en stugt, og var orin mikil fstudag, en laugardag var komi afar miki fl. Muna engir anna eins fl hr um slir. in er um 120 fama brei hr fram undan og mun hafa hkka fast a sex lnum [3,5 m].— Va flddi in yfir, ar sem enginn man til a fltt hafi yfir ur. ... in mun hafa runni alveg yfir Brratunguengjar heim a b, yfir alla Sklholtstunguupp a Sklholtshlsum. Brinn Reykjanes Grmsnesi, vi Brar, var umflotinn, og var ekki tvo daga komist r bnum. Btur r Sklholti komst anga morgun. Vatni var mijar sur hestunum hesthsinu Reykjanesi.

Enginn maur, eim sveitum eins vxt henni, og eir, sem kunnugastir eru, fullyra, a anna eins fl hafi ekki komi 64 r, enda hafi veri ltlaus strrigning sj dgur a undanfrnu. Fli ,fr fyrst yfir Biskupstungurnar og var ar eins og sj a sj, srstaklega umhverfis Brratungu. San fr a yfir Skeiin og voru au um tma sem eitt haf. Hljp fli svo Hestvatn og yfir Grmsnesi nest. ... Um hdegi gr hafi vatnsbor lfusr lkka um eina tvo metra fr v sem a var hst,vi brna. Var in svo vatnsmikil , og hrikaleg sndum, a svipmikil sjn var a horfa yfir hana, ar sem hn beljai fram kolmrau og hvtfyssandi straumkstum.Bndur austanfjalls eru ess fullvissir, a aldrei hafi komi eins miki fl Hvt sem n sustu 130 r a.m.k., me sama htti og n. a furulegasta er, a ll vtn voru au, er fli skall yfir, og er v eigi um jakastflur a ra, sem auki gtu flin. Skeium mun hafa fltt eins miki og n fyrir 64 rum. En „lgu r saman“ Hvt og jrs. N fli jrs hvergi yfir bakka sna.

Norur Borgarfiri flddi svo miki fyrir nean Dalsmynni, a vegurinn var ar algerlega fr. Hvtrbakka fr. fli um allt tn, umkringdi fjrhs, spai buri af tninu og eins nstu bjum, og skemmdismbrr og vegi. Sama mli er a gegna Stafholtstungum. Hj Ferjukoti byrjai fli fstudaginn og var mest laugardag — rann inn hs ar og var. Vegurinn vestan vi Ferjukot skemmdiststrkostlega, er n fr blum og hestvgnum, og er a mjg bagalegt, ar sem ekki verur gert vi hann essum tma rs.

Morgunblai tti tal vi sslumanninn Blndusi grdag. Var hann nkominn vestan r sslunni og sagi, a fyrir helgina hefi veri grarmikill vxtur llum num ar. Mifjarar hljp yfir alt Melsnesi, og var >a eins og einn fjrur yfir a lta, en ekki hljp in heim neina bi, v a eir standa svo htt. Maur, sem fylgdipresti yfir na sunnudaginn, var a hleypa sund sunnudaginn til ess a n brnni. Vidals og Vatnsdals voru me llu frar laugardaginn.

Daginn eftir, 5.mars, heldur Morgunblai fram me flafrttir:

gr brust hinga fregnir um a, a svo mikill hefi vxturinn veri Hvt hj Brarhlum a hn hefi skolli brnni og spa henni burtu. einum b Biskupstungum, Lambhskoti, sem er ein af jrunum Brratunguhverfinu, missti bndinn allar r snar nema tvr. Bndinn heitir Bjarni Gslason, og voru fjrhs hans bkkum Hvtr, suur af Pollengi. ar hefir hann haft r snar undanfarna vetur. fstudaginn var ekki komist til fjrhsanna, vegna flsins, og ekki fyrren mnudag. Var ar ljt akoma, v a ar lgu um 70 dauar i hsunum, en aeins tvr voru lifandi og stu r ofan skrokkum hinna. A rhrauni var ekkert slys.

Tryggvaskla, FB 4. mars. gr var komist a rhrauni en ar var betur statt en bist hafi veri vi — engin skepna drepist. Menn komust ekki hs ar fyrren vatni fr a fjara t, en kom ljs a vatn hafi ekki n hsin til nokkurra muna. Skepnutjni Skeiunum var svipa og giska var byrjun, um 100 fjr og 1 hross. Norurgari frust 47 kindur, tverkum 34 og Minni-lafsvllum 17 fjr og 1 hross. Sauir fr Vesturkoti voru niri svoklluu Merkurhrauni fyrir sunnan lafsvallahverfi og er enn vst, hvort eir hafa sloppi. lfus er n komin aftur sinn gamla farveg, en miki flug er henni enn. allan grdag var unni a va lagfra veginn vi brarstpulinn og verur v verki haldi fram dag.

Vegarskemmdirhj Tungufljti. Torfastum, FB 4. mars. Flin uru miklu meiri en jkulflin sumar. Man enginn hr nnur eins fl. Fjrskaar uru hvergi nema Lambhskoti. Mun bndinn hafa tt milli 60—70 fjr og misst allt nema 2 kindur. Hins vegar kom vatn upp llum hlum og skemmdist hey miki. Sumstaar var vatni mannh hlunum. Er n miki fari a minnka. Skemmdiruru vi Tungufljtsbrna, annig, a vatni grf sig gegnum uppfyllinguna bak vi eystri stpulinn, en stplar brarinnar og brin sjlf er skddu. Er komi allstrt skar arna og verur brin sem stendur ekki nema ftgangandi mnnum a notum. Hefir stigi veri fluttur a brnni, svo menn komist yfir skari uppfyllingunni.

Borgarnesi, FB 4. mars. Norurrdal var afar miki fl, en skemmdirlitlar, helst smskemmdir vegum. Vatni mun hafa fari kvi hesti klmeterssvi, egar fli var mest. Skemmdir eru ekki teljandi af vldum flsins nema veginum yfir Ferjukotsski. — Vegurinn mun hafa skolast burtu niur a grunni 12 metra svi og mun brnin hafa losna fr lngum kafla. Vegurinn hefir fari arna ur, sem kunnugt er. Er vegarlagningin miklum erfileikum bundin, mikil upphlesla og erfi astaa. Engin tk munu vera a lagfra veginn svo hann komi a notum fyrren vor.

Tungufljt meira vexti en sumar. a sagi sra Eirkur, a miklu meiri vxtur hefi komi Tungufljt nna heldur en sumar, egar mikla jkulhlaupi var. En n er fli fari a sjatna miki, a vsu vxtur num, en. r httar a fla yfir bakka sna ar efra.

Morgunblai birti ann 9. mars vital vi Jn Eyrsson veurfring:

Um orsakir strflanna um sastlina helgi, segir Jn Eyrsson veurfringur. Fyrri hlutavikunnar var sunnan og suvestantt me 2—4 stiga hita lgsveitum. Eftir v a dma hafa frostmrk veri nl. 600. metra h. Snja hefir hlendi ofan vi 600 metra yfir sjvarml daga, en rkoma var mikil. fstudaginn . 28. febrarskall venjuleg hitabylgjayfir landi af suvestri. Loftstraumar eir hafa komi langt sunnan yfir hf. Suurlandi var hitinn 8—10 stig, Norur- og Austurlandi 10—15 stig bygg. 1000 metra h yfir sjvarml, .e. upp um hlendi, hefir hitinn veri um 5—7 stig. Nfenni fr sustu dgun hefir leyst svo a segja i svipan, og af v hafa flin fengi mestan vxt sinn.

Bndur austan fjalls hallast a eirri skoun, a jkulhlaup hafi tt sinn tt v, hve mikill vxtur hljp Hvt. En Jn Eyrsson telur a vart geta komi tilgreina, heldur sorsakakejuna a rekja til rfella og hitabreytinga. Um fli Skeium f menn glgga hugmynd af greinarger Eirks Jnssonar Vorsab, sem birtist hr blainu.

Morgunblainu 9, mars m einnig finna tarlega frsgn Eirks Jnssonar oddvita flinu Skeium. ar segir lokin:

a m segja a Hvt fli hr eitthva yfir hverju ri. En venjulega koma flin ekki a sk - fnai t.d. htt hsum eim sem n flddi inn . Sasta fl sem komi hefur undan essu er nokku kva a kom aprl 1907. Kom a ekki a sk. En mesta fl sem nlifandi elstu menn muna komu um jlin (a llum lkindum) 1865. v fli frust nokkrar r. Var htt komi a 2 menn sluust r kulda og vosb, er uru a hafast vi uppi fjrhsaki ti flinu heila ntt. En ess milli hafa komi mrg smrri fl er eigi fara sgur af. Eftir v sem gamalt flk skrir fr, mun etta fl hafa veri alt a einum meter hrra en mestu fl sem sgur fara af. Flddi etta sinn yfir alt a v helming af llum Skeiunum, og var fli lglendinu umhverfis tverk og lafsvallahverfi fr 2-4 metrum a dpt. Nnar verur etta athuga sar. Menn telja hr vst a jkulhlaup hafi tt sinn tt v hve fl etta var miki. tti ekki einleiki hver rt a x. Fr v klukkan 4 e.h. laugardag til kl.6 sunnudagsmorgun hkkai fli um 1,5 meter. Fyrri fl hafa hkka hgt og hgt 2-3 daga, einkum egar snjr hefir a m segja, a hvert happi hafi reki anna, sem duni hafa yfir essa sveit sastlii r.

Smon Jnsson bndi Selfossi hefir skrifa Morgunhlainu essa frlegu grein um fyrri hlaup lfusr og hvernig v st, a brin yfir na var hf hrri heldur en gert var r fyrir fyrstu.

ess skal hr geti a lka hlaup kom lfus og Hvt fyrir rmum 40 rum, hinn 10. janar 1888. hfu veri strrigningar af hafsuri nrfellt viku. ur hfu veri frost og hreinviri svo a ll vtn voru si. Braut n lfus af sr klakann og bar hrannarbur af jkum fram og var fli litlu lgra en n hj brarstinu. Var hmark essa fls til ess a Tryggvi Gunnarsson, er st fyrir stplager brarinnar, lt hkka stplana fr upphaflegri teikningu og lengja landbrna a austan og gera ann brarsporinn sem rstraumurinn reif n sundur.

En san snerist til norlgra tta. Morgunblai segir fr ann 16.mars:

Svo til slitin norantt hefir haldist alla essa viku, me allmiklu hvassviri og hrkufrosti, en ltilli snjkomu. Frosti hefir vast hvar veri 7—10 stig, en talsvert meirai kldustu byggarlgumog komst 28 stig fimmtudagsmorgun Grmsstum Fjllum.

Morgunblai 22.mars:

Siglufiri, FB. 20. mars. dag og undanfarna daga strhr noran me tu til fjrtn stiga frosti. dag er nu stiga frost. Mikil fannkoma. tliti bendir til ess a s snlgur. Lausafregn hermir, a tvo hafsjaka hafi reki lfsdalafjrum fyrradag og a shroi sjist r Grmsey.

Morgunblai 23. mars:

Um helgina var veur stillt um land allt, og fram rijudag. En mivikudaginn skall norangarur me 8—12 frosti og ofsaveri, er hlst fram fstudag.

Slide3

Segja m a illa hafi liti t me hafs ann 23. mars. Sumari ur, 1929, hafi veri tluverur sslingur Hnafla og vi Strandir. Ekki var hr langur tmi liinn fr allmiklum hafsrum snemma ldinni og voru au fersku minni fjlda manna - og smuleiis hin miklu sar sustu ratugi 19. aldar. En etta virast bara hafa veri dreifar, sinn hvarf fljtlega alveg. gt samantekt um skomuna 1930 er a finna gi 1931. Sennilega er a Bjarni Smundsson sem tekur saman:

Snemma marsmnui var vart vi hafs t af Straumnesi og um mijan mnuinn sst hann fr Grmsey. Um 22. mars var komi hrafl af s inn fyrir Reykjarfjr. Sast mnuinum var hrafl af hafs komi inn Patreksfjr, og um lktleyti var hann orinn landfastur Grmsey. Samgngur tepptust hvergi og flest skip hldu fram ferum snum, sneri Drottning Alexandrna vi lei sinni 31. marsfr Siglufiri til Reykjavikur og fr austur um land. sinn st stutt vi og fr fljtlegaaftur, og var hans ekki vart grunnmium sar rinu.

Morgunblai 30.mars:

sinn sem sst fr Grmsey, Hnafla og safjarardjpi um sustu helgi hvarf fr landinu fyrstu daga vikunnar og hefir ekki sst til hans sar.

Dagur Akureyri segir af happi pistli ann 3. aprl:

Snjhengja sprakk fram r brekkunni innbnum laugardaginn [29.mars] og uru rr drengir fyrir henni; fru tveir eirra kaf og var a moka upp; var mannh ofan annan, ogvar hann orinn dasaur egar upp kom.

Morgunblai 6.aprl

[Sunnudag] 30. mars til 5. aprl. Veri. Fyrir sustu helgi var norangarur. En um helgina stilltitil. Var mnudag [31. mars] stilltveur, en rijudaginn hvesstiaf suaustri og hlnai Suur- og Austurlandi. San gekk til sunnanttar me hlindum um land alt, og 6—8 stiga hiti um mijan daginn. Hefir sari hluta vikunnar veri mikil leysing Norurlandi. er ar ekki enn au jr, v mikilli fnn kyngdi niur norangarinum. s sst fr Grmseyog Vestfjrum byrjun vkunnar, en hann hvarf alveg er br til sunnanttar.

Alublai segir ann 6. aprl fr hvassviri Reykjavk:

Um ellefuleyti grkveldi fuku bifreiaskrar hj B.S.R. sem voru byggirum daginn gamla B.P. portinu suur Melum. Skrar essir voru fyrir 6 bifreiar. Um lei og eir fuku, slitu eirljsalnuna suur Grmsstaaholt, og brutu tvo ljsastaura. Var v algerlega ljslaust Grmsstaaholti. Tvr bifreiar voru i skrunum, enr stu eftir og skemmdustekki.

Morgunblai 13. aprl:

Vikan 6. til 12. aprl: Hlindin, sem byrjuu vikunni undan, hldust me sunnan- og suaustantt, anga til fstudag {11.aprl]. br til noranttar me hr Vestfjrum, og var hrarveur ar og Norurlandi laugardag, me nokkurra stiga frosti. Afarantt mnudags var suaustan rok Suvesturlandi, me mikilli rigningu. Annars hefirveur veri hgt essa viku.

Morgunblai 27.aprl - vikuyfirlit:

20. til 26. aprl. Nstu viku undan voru hlindi um land allt me hgviri. Hlst s vertta fram til 21. aprl [2. pskadags]. — snerist til noranttar og var r hinn versti norangarur, me fannkomu Norur- og Austurlandi svo og Vestfjrum. Frost var lti sem ekkert lgsveitum, en Vestfjrum var nokkurra stiga frost. — Austur. og Suurlandi hlst norangarurinn fram fimmtudag [sumardaginn fyrsta, 24. aprl] en Vestfjrum alt anga til afarantt laugardags. Margir ttuust a essupska- og sumarmlahreti mundi sinn koma upp a landinu. En engar sfregnir fkkVeurstofan laugardag. var bjartviri og hefi tt a sjst til ssins, ef hann vri einhversstaar nrri landi. Illviri etta, sem geisai yfir landi, ni ekki yfir langt svi. Jan Mayen var t.d. hl austantt, og eins var gott veur Grnlandi. En vegna ess hve garurinn ni lti yfir Norurshafi, hefir hann minni hrif haft srek. Stormur var og austlgur, og v minni htta a sinn rkiupp a landinu.

Morgunblai 4.ma - vikuyfirlit:

27. aprl til 3. ma. Eftir sumarmlahreti, er endai . 26.aprl, br til hgrar sunnanttar, er hlst svo til slitin alla essa viku, me hlindum. fimmtudagbr snggvast til noranttar Norurlandi, me snjkomu tsveitum Norausturlandi, og helst kuldinn eim slum, aeins 1 hiti Langanesi og ar um slir laugardag, en annars 6—10 hiti um land alt. fstudag hvessti snggvast af suaustri Suurlandi. Annars sliti hgviri ar me hlindum, og er jr talsvert farin ar a gra.

Vsir birtir frttir r Mrdal 16.ma:

r Mrdal. 1. ma. Tarfarallgott, geri slmt norankast upp r pskum. annan pskadag [21. aprl] var hr me hvssustu noranverum; geri ekki mikinn skaa. fauk ak af btaskli vi Jkuls. Grur bei ekki strkostlegan hnekki vi norankast etta, annars er spretta fremur lleg, skum of mikilla urrka.

Morgunblai 24. ma:

Siglufiri, FB. 23. ma. Suvestan ofsarok gr og dag. Margir btar voru sj gr, en komust allir klakklaust hfn.

Morgunblai 1. jn - vikuyfirlit:

25.—31. ma. Vikan byrjai me vestan tt og skrum Vesturlandi, en urrviri Norur-og Austurlandi. rijudag [27.ma] geri norangar me hr og 1—2 stiga frosti Vestfjrum, en rigningu og kalsa Norur- og Austurlandi. etta veur hlst fram fimmtudag, en br til austanttar og hlinda. fstudagskvld [30.ma] geri suaustan hvassviri Suvesturlandi, en san hefir haldist fremur hg sunnan- og vestantt me rigningu, einkum Suur- og Vesturlandi.

Morgunblai 3. jn:

Borgarnesi PB 2. jn. urrkata undanfrnu hrainu. Grasspretta gt. Skepnuhld eru g yfirleitt. hefir allmargt af lmbum veikst og drepist Sveinatungu.Unni er a vigerum veginum yfir Ferjukotsski, sem skolai burt flunum vetur. Verki er erfitt, enda miar vigerinni bgt fram.

Alublai segir af hreti frtt 13. jn:

Siglufiri, FB„ 12. jn. Fannkomuhr fyrrintt og grdag. Setti niur knhan snj llu lglendi hr sj fram. Allur fnaur var tekinn gjf. Hrinni ltti grkveldi og er n smilegt veur, en noranstrsjr.

Tjldin fuku ingvllum afarantt mivikudags [11.jn], ll sem bi var a setja upp, nema. 50, sem stu eftir. a er byrjaa setja au upp aftur, en a er tluvert verk, v yfir 1000 tjld fuku.

Mjlnir spyr 18.jn (vegna tjaldfoksins - vsa er Alingishtina sem haldin var ingvllum dagana 26. til 28. jn. ess var minnst a 1000 r voru liin fr stofnun ingsins).

Er nttran farin a gjra grn a essari auborgara-ht?

Verttan segir:A morgni 12. jn var alhvtt nyrst Vestfjrum, tsveitum nyrra (18cm Hrauni Fljtum) og noraustanlands (22cm Grmsstum). Alhvtt var Akureyri og hnsnjr sagur Siglufiri. ann26. var krapahr sums staar vestanlands, en snj festi ekki bygg.

Morgunblai 20. jl - vikuyfirlit:

urrkdagarniressa viku hafa veri mrgum atvinnurekanda drmtir. Strkostlegar fiskbirgir lgu undir skemmdumsakir langvarandi urrka, og eins tur manna, sem slegnar eru, ar sem landbndur hafa haft tk v, hafa eir dregi a sl, uns urrkurinnrann upp.

Morgunblai 10. gst - vikuyfirlit:

3. til 9. gst. Veri. Noraustantttt og mikil rigning Norur- og Austurlandi og kalsa veur. Vestur- og Suvesturlandi var yfirleitt urrkur, anga til fstudag a br til austanttar og rigndi dlti suurstrndinni. laugardag var allhvasst Vestmannaeyjum, annars hgviri um land allt. Undanfarnar vikur, san um mijan jl hefir yfirleitt veri urrkur Suvesturlandi, nema Mrdal og Fljtshl hldust stugir urrkar, anga til um sustu helgi a birti upp og komu nokkrir gir urrkdagareinnig.

Alublai 11.gst:

rMrdal er FB. skrifa: 25. jl er skrifa: Snemma essum mnui hljp Hafurs [ Mrdal] r farvegi snum og undan brnni, sem sett var fyrra. rtt fyrir a hafa hinirrautseigu bifreiastjrar Skaftfellinga haldi uppi bifreiaferum, svallsamt hafi veri me kflum. Hins vegar er htt vi, a gerlegt reynist a halda uppi stugum ferum, nema btt veri r vegartlma essum, og yrfti a gera a sem fyrst.

Miklar rigningar uru austanlands um ann 20. gst, Morgunblai segir fr 22. gst:

Fr Norfiri. Tjn af skriuhlaupi. 21. gst: hemju rigningar hafa veri undanfari. gr hlupu rjr aurskriur sj fram og ollu miklum skemmdum tnum og vegum. Ein skrian lenti tgerarhsi og braut a og skemmdi strkostlega miki af fiski. Tveir menn, sem voru vi vinnu hsinu bjrguust me naumindum. dag er hr fjldi manns nnum kafinn a hreinsa vegina og moka upp fiskstakka af reitum. - Tjni er tali mrg sund krnur.

Verttan btir v vi a skriur hafi einnig valdi tjni Lomundarfiri. Heyskaar uru vatnavxtum Hrai og kom hlaup Selfljt thrai og tk hey bjum ar grennd. Lagarfljt flddi einnig yfir bakka sna og tk miki af heyi og einnig smalnu. Hey strskemmdust tnum Eyjafiri.

Slide4

Hloftakort (500 hPa) ann 20.gst. Dmiger rhellastaa Austurlandi, hvss og rk austantt hloftum, norlgari vi sjvarml.

Morgunblai segir af hljum Golfstraumi og fleira 2. september:

r allflestum hruum landsins berast r fregnir, a urrkarhafi veri svo miklir undanfarnar vikur a mikil vandri stafi af. Hey hrekjast tilfinnanlega, sumstaar talsvert af tunni ti enn; hlindat og flsur dag og dag, gera a a verkum, a hey sem flatt liggur, strspillist. Hafi umhverfis landi er me allra hljasta mti sumar. Tlf gru sjvarhiti hr Faxafla, eins og n hefir veri, er venjulegur. Golfstraumurinn er me flugasta mti vi Noregsstrendur, segja eir sem a hafa athuga, og eru straumamtin milli Golfstraums og Plstraums sumar miki norar en venjulega. Hafa essi tilbrigi haft hrif fiskigngur vi Finnmrk. venjuleg hlindi hafa veri norur Svalbara, og leysingar ar meiri en venja er til. egar um svo mikil tilbrigi straumum er a ra, m vnta venjulegrar verttu.

Veurathugunarmenn segja fr tarfari september:

Lambavatn:a hefur veri hagsttt hltt og hg vta, ar til sustu dagana a var strger rigning. Heyskapur gekk allstaar gtlega.

Hraun Fljtum:Tarfari hefir veri fremur gott, jafnvel tt oft hafi veri lti um urrka. Hlindi mega heita a hafi veri meginhluta mnaarins og stormar sama og engir.

Fagridalur Vopnafiri:Strkostlegir urrkar svo hey hrktust og skemmdust, en nust um lok mnaarins.

Teigarhorn (Jn Kr. Lvksson):Til lands urrkar fram til 24. komu 3-4 gir dagar, nist hey mjg skemmd inn. 26. heyrust dynkir fr 11-3 suvestur af Teigarhorni. 27. sari part dags mjg miki skumistur.

Vk Mrdal:Mjg urrkasamt. Gamlir menn telja etta sumar eitthvert mesta rosasumar sem eir muna. Miki af heyi eyilagt. Mjg miki ti af heyi vi lok mnaarins, en sumt svo hraki og ntt a a verur eigi hirt, hgt veri a urrka a.

Smsstair;Tin mjg votvirasm yfir allan mnuinn, rigndi sjaldan miki neinu. Alltaf sldarlegt loftslagog rakasamt.

Dagur segir af vatnavxtum eystra september pistli ann 26.:

Skaaraf bruna og vatnavxtum hafa oriaustur Fljtsdalshrai. Ketilsstum Vllum er tali a hafi brunni 200 hestar af heyi og Ketilsstum Jkulsrhl hafa brunni 150 hestar af heyi hj Bjrgvin bnda ar. — hefir komi hlaup miki Selfljt thrai, tk a miki hey fr Ara lkni Hjaltasta og einnig uru heyskaar af smu vldum Bndastum ar grennd. — Mikill vxtur kom og Lagarfljt og tk nlega alla smastaura, sem bi var a flytja smalnuna milli Hjaltastaar og Kirkjubjar. tk Lagarfljt miki af heyi Vfilsstum og Dagverargeri Hrarstungu og ennfremur uru dlitlir heyskaar Hsey Jkulsrhl og var. — ur hefir veri geti um heyskaa Egilsstum Vllum. Nting heyjum ar austur fr er sg mjg bg og hugur bndum.

Verttan segir a ak af hlu og btur hafi foki Barastrnd illviri 15. oktber. brotnai og skk lnuveiari vi Lundey Skjlfanda (Verttan segir Skagafiri). ann 22. oktber hrapai maur til bana hrarveri Vidalsfjalli og f fennti sum staar inn til landsins nyrra.

Vsir segir ann 20.oktber af strviri Reykjavk:

Strviri af norri-noraustri skall hr i ntt um mintti. Var Veurhin 10 (rok) nokkrastund og ni jafnvel 11 (ofsaroki) svip. Fylgdi essu veri nokkur snjkoma fjllum, en festi ltt hr bnum. — Engar fregnir hafa enn borist um slys af verinu, en skemmdiruru allva smalnum, en ekki strvgilegar. Mestar urur Hveradlum. ar fauk hnsnakofi smastaurog braut hann. — Einhverjar skemmdiruru smalnum austan Akureyrar, en nkvmar fregnir komnar, egar etta er rita. Sambandslaust var vi Seyisfjr i morgun, en fullkomi samband nist anga fyrir hdegi.

Nvember var snjungur, en ekki er miki um frttir af tjni af vldum veurs.

Morgunblai 2. nvember:

Siglufiri, FB 1. nvember.Hrar og kuldar a undanfrnu og hefir sett niur talsveran snj.

Slide5

Nokkrar snarpar lgir fru hratt yfir landi fyrri hluta nvembermnaar. Korti snir hloftastuna ann 7., en ann dag hvessti mjg um landi austanvert. Verttan (nvemberhefti) segir af skum essu veri:

F fennti va og Lni hrakti f t r og vtn og frst. Piltur fr Eldjrnsstum Langanesi var ti. Miklar smabilanir uru Raufarhfn og staurar brotnuu vi Vopnafjr. ak tk af hlu Gunnlfsvk og af barhsi Starmri lftafiri, Teigarhorni fauk vlbtur og tveir btar Djpavogi. Samgngutruflanir uru va um land nstu daga vegna snja, m.a. suur me sj fr Reykjavk og va Suurlandi var fr. Mjlk var flutt sleum til Reykjavkur, fjldi bla var tepptur Kolviarhli.

Verkamaurinn Akureyri segir ann 15.nvember:

Tin er heldur umhleypingasm og visjrver. rijudaginn [11. nvember] var austan ofsaveurog hlka um kvldi. mivikudaginn var suvestan rok framan af deginum, en rauk upp noran rkkurbyrjun og geri strhr tkjlkum og hafrt afskaplegt. Hsavk sukku 4 vlbtar og 4 rak land. Gereyilgust tveir eirra. Hinir skemmdust nokku. Aeins einn bturinn var vtryggur. efa hafa skaar ori var, ekki hafi frst af v enn.

Slide6

ann 30. nvember var lg forttuvexti fyrir suvestan land og hreyfist san til noraustur nrri landinu, fr mjg nrri Vestfjrum snemma a morgni 1. desember og san noraustur haf. Var etta mesta hvassviri landinu rinu. Korti a ofan snir stuna 500 hPa-fletinu sdegis ann 30.nvember, en korti a nean h 1000-hPa flatarins hdegi ann 1. desember, eins og bandarska endurgreiningin lsir henni. Lgin er vi of grunn greiningunni (eins og oft er me krappar lgir), var um 951 hPa miju, en greiningin segir 959 hPa.

Slide7

miskonar tjn var verinu, merkast a eldingu sl niur binn Flgu Skaftrtungu. Af v eru frlegar frsagnir sem birtust blum, vi styttum r ltillega hr. Togarinn Aprl frst skammt suur af landinu, lklega essu veri. En ltum fyrst lauslega lsingu Nelsar Jnssonar veurathugunarmanns Grnhli vi Gjgur og Haraldar Jnssonar athugunarmanns Vk Mrdal:

Grnhll vi Gjgur: Fyrsta desember ofsarok af vestri og sorta krapahr fr kl. 11:30 til 18:40, en vindmagn 10 fr kl. 12:15 til 13:34. v roki tk veri aki af hsi Jns Sveinssonar kaupmanns hr heilu lagi alllangan kipp loftinu, yfir smann sem l hrra. Kom a niur heilu lagi smfismum og molnuu ar allir viir, en hkk miki til saman af akjrninu, akinu var allsver btur af steyptum reykhf. Einnig fauk btur og brotnai spn og fleira smlegt fauk. Annan desember um dagsetri sst hr va hreppnum rosaljs og leiftur, einnig hr og er a mjg sjaldgft.

Vk Mrdal: verinu 1. uru miklir skaar. Eldingu laust niur smann fyrir utan Flgu Skaftrtungu og kviknai af v hsinu sem brann til kaldra kola. Leivelli Meallandi fauk fjrhs, Hunkubkkum fjrhs, Hfabrekku tvr hlur.

Morgunblai segir af eldingartjninu Flgu ann 3.desember:

gr barst s fregn austan r Skaftafellssslu a eldingu hefi slegi niur barhsi Flgu Skaftrtungu, og a hsi hefi brunni til kaldra kola. tti Morgunblai tal vi Gsla Sveinsson sslumann Vk og skri hann annig fr: Afarantt mnudags (1. desember) geri hr aftaka veur af haf-tsuri; var a me verstu verum sem hr hafa komi. Uru va smslit, svo a ekki fengust strax fregnir af verinu. Sambandslaust var aallnunni vi Skaftrtungu, en gat stvarstjrinn Vik heyrt ljst samtl aukalnum austan Mrdalssands. Fkk hann r fregnir a klukkan um 3 afarantt 1. desember hafi eldingu slegi niur barhsi Flgu Skaftrtungu og hsi brunni til kaldra kola. Smast var Flgu og hafi flki ori ess vart a eldingu sl niur skiptibor smans og klofnai bori, en hsi st egar bjrtu bli. Flki komst nauuglega t og meitt, a v er vita verur, en missti allt sem inni var, bshld, hsmuni, fatna, matvli og yfir hfu allt, smtt og strt sem hsinu var.

(San er nnari lsing) - en a lokum segir: barhsi brann til kaldra kola, ofan fr rjfri og niur kjallara. Aeins mrveggir stu eftir; hrundi norurveggur sem var r steinsteypu og undir honum stu kerrur og slttuvl og molaist a undir veggnum. arna brann, auk vermta og peninga, aleiga flksins. Geymsluhs var fast barhsinu og brann a me llu sem var. etta var allt tryggt. Rafmagnsstin var ekki gangi essa ntt og enginn eldur hsinu, svo ekki getur minnstivafi leiki v, a hr hefir,eldingin kveikt hsinu. — Hrfunesheii voru smastaurar meira og minna brotnir, sumir voru klofnir niur eftir endilngu, flsar klofnar r rum og nokkrir verkubbair og glerklurnar einnig kubbaar sundur. sama tma og eldingunni hafi losti niur Flgu, vaknar stvarstjrinn Vk vi brest mikinn smastinni ar og ryggisgls ll brotna. Vk er um 40 km fr Flgu. Einnig hfu brestir heyrst stinni a Kirkjubjarklaustri og rum smastvum sslunni. Gsli Sveinsson sslumaur hefir lagt fyrir hreppstjra Skaftrtunguhrepps, a taka tarlega skrslu af viburi eim, er gerist afarantt 1. .m. Eftir eim fregnum, sem fengist hafa, m teljavsa, a elding hafi slegi niur smalnuna nlgt Flgu og leist me smanum inn hsi. Og ar sem sminn er orsk tjnsins, og hr er um landsmast a ra, er a a sjlfsgu skylda landsmans a bta tjn a, sem hr hefir ori.

Sar, ann 18. desember birti Morgunblai nnari lsingu:

Nnari frsgn af eldingunni Flgu. Vigfs bndi Gunnarsson skrir annig fr atburinum afarantt 1. desember: „Um klukkan 3 var g vakandi; fum mntum ea rskotsstund eftira g vaknai; glampai af mjg sterkri eldingu, svo a mr fannstvenju bjart af rumuljsi og heyri sama augnabliki hvell mikinn, v nstrumu, eins og r eru venjulega. — Hnykktimr nokku vi hvell enna, en egar ruman fylgdi (ea hlt fram), var g strax rlegur og hugi ekkert venjulegt ferinni, enda tt hl yri milli hvellsins og rumunnar. Enn glmpuu 2 ljs og fylgdu rumur bum. Heyrist mr annar hvellur koma hr um bil samtmis ru ljsinu, en daufari ea lgri hinum fyrri. rija ljsinu fylgdi enginn slkur hvellur, a g gti greint. Jafnskjtt eftir 1. eldinguna og hvell ann hinn mikla, er hennivar samfara, litum vi hjnin klukku herbergi okkar, og var hn 10 mntur yfir rj. Vknuu allir hsinu vi hvell enna, nema Gsli sonur okkar, en enginn hugi nnar a, hva ferinni vri, egar. En ekki lei lngu ur en pilturinn Bjarni Jnsson og stlkurnar tvr fr Hrfunesi, er svfu vesturhli hssins, uru vor vi reykjarlykt og heyru snark nokkurt undir lofti. Fr Sigrur Jnsdttir ftur, en klddist eigi, og geri avart eim er voru rum herbergjum, sem eigi hfu varir ori reykjarlyktar.

ustu allir fram r rmum, enda tk egar mjg a magnast reykjarsvla. Fr g egar ofan nrklum og fylgdi mr pilturinnBjarni Jnsson. Fr egar til tidyra og opnai r, en allt var ar fullt af reykjarsvlu. Fltti g mr sem g mtti til ess a hera flkinu til a bjargast. Komst g ekki alveg upp stigann, v a var kalla til mn, a alt flk vri a bjargast t um glugga. Hr skal ess geti, a er g fr fyrst fram til dyra, var mr liti inn smaherbergi og s a glri eld innan iljum til og fr um allt herbergi, en essum svifum fkkg ekki frekar agtt, me v a g fltti mr upp til flksins a hera bjrgun, sem fyrr segir. Flki bjargast me naumindum t um glugga. Bjrguust n allir t um glugga austurhli nttftum einum, t veri. Kona mn og brnin komust annig til reika mjg llegt tihs,skammtfr barhsinu. Nokkrar af stlkunum reyndu n a grpa til ess rs, a hverfa aftur inn reykinn og n ltum til ess a skvetta vatni eldslogana, er n tku mjg a ggjast inn um iljur, en slkt reyndist a vonum gersamlega ingarlaust. Samtmis fr g inn smaherbergi, sem var fulltaf reyk, en s gl gegnum reykinn og a glsin voru r leislunum, reif til skiptiborsins, en fann mr til undrunar aa var sundurttt. Gripum vi n r smaherberginu skp smans og lti eitt af hsggnum, og kstuum t.

Fr g n a skrifstofunni og (Sveinborg) Sigrur dttir mn me mr. Lykil vantai til a opna hurina, en Sigri tkst a brjta hana upp. Bjargai g aan hreppsbkum rem: Gjrabk hreppsnefndar, kassabk og kjrbk og sveitarsjnum a mestu. Meira fkkg ar ekki a gert, v a Sigrur hafi fari aftur upp loft (2. h) til ess a reyna frekari bjrgun, en g ttaist um hana. Var enn vrt ar uppi og tkum vi a bjarga rmftum og verufatnai og kasta t um glugga. Tkst okkur ofboi a n annig mestu af rmfatnai og allmiklu af verufatnai og kasta t skrak nean vi glugga. Tk n eldurinn svo a magnast, a ekki var lengur vrt inni. Nu logarnir egar mestu af fatnainum skrakinu og eyddu. — a sasta, er g fkk a gert, var a grpa nokkrar hurir og kasta t. N tku logarnir a gjsa t um gluggana, enda hrfuum vi Sigrur n alfarin t r hsinu. Tku logarnir egar a flaksatil beggja hlia vi tihs a, er kona mn samt brnunum hafi fli . Kallai g htt til eirra og eirra, er ti voru, a fora sr burt aan, v ar vri ekki frt a vera. Fru n allir a kofa essum. Greip Sigrur dttir mn egar Gsla litla og vafi hann sng, og hljp me hann frkofanum og arir samtmis. Fll Sigrur svelli, ofverinu, me drenginn, en eldslogarnir geystust yfir okkur; eigi sakai og sluppum vi r eldshttunni fram tni. Tk n vi n raut, a komast fram svellglrunum ofvirinu, er n st sem hst, og mti veri og vindi a skja, til ess a n tihsum, ar sem helsttti ryggi fyrir eldinum, en a var fjrhs samt heyhlu vestur tninu. etta tkst , og leitai flki skjls heyinu, mjg aframkomi af kulda, sem vonvar, ar sem allir voru nttftum einum a kalla mtti, berfttir og berhfair, nttmyrkri t svellari jr, ofviri. Enn hurfum vi heim a bnum, g ogeldri stlkurnar; var ekki vilit a koma nrri hnum, nema veurs.

St n hsi allt bjrtu bli. Tkum vi kr og hnsni r fjsi og fluttum me okkur fjrhsi. hr var n staar numi um hr. Var aki hsinu falli niur um miju, enda hrundi n yfirbygging ll skmmum tma, og jrni fauk sem skadrfa t veur og vind.“ Mean bjrgunartilraununumst, hafi Katrn Jnsdttir kennslukona teki hest og haldi a Hrfunesi, til ess a segja hvernig komi vri og f hjlp. Er talsverur splur milli bjanna, en tkst Katrnu, a komast alla lei ofvirinu. Kom hn a Hrfunesi um klukkan 5, og segir Jn bndi Plsson fr, hvernig hn var tbin, er anga kom. Hann segir: „ess skal hr geti, a egar Katrn kom hinga, var hn berhfu, skyrtubol, er var slitinn af henni og lafi niur um mitti, en einum yfirfrakka og einum lastingsbuxum[bmullarbuxum] og stgvlum. — Voru buxurnar mjg tttar utan af henni, enda hafi hn ekki haldist hesti nrri alla leiina og ori sums staar a skra vegna ofveursins“. Jn bndi Hrfunesi br skjtt vi og fr me menn me sr a Flgu og hfu eir me sr fatna o.fl.

Bilanir smalnu Hrfunesheii. ess hefir ur veri geti, a umrdda ofvirisntt, hafi talsverar bilanir ori Smalnu Hrfunesheii. Er sennilegt, a eldingunni hafi fyrst slegi niur ar og san leist me smanum hsi Flgu.

Jni Plssyni bnda Hrfunesi og Gsla Sigurssyni bnda Blandi var fali a athuga smabilanir essar og gfu eir skrslu um r. Segir svo skrslu Jns Plssonar: „g fr mefram lnunni a kvldi ess 1. desember og taldi nu staura meira og minna skaddaa, og r sumum klofnar flsar alt a 4 lna langar, mismunandi a gildleika. Ennfremur einn staur, sem brotinn var sundur um efri krkinn landssmalnunni, krkurinn brotinn sundurnean vi kluna og klan klofin sundur miju; enn fann g einn staur, sem klofinn var eftir endilngu, fr toppi a jr, en st uppi. ann 3. desember fann g enn einn staur vestast Hrfunesheii, sem broti var r. Efri rur landssmalnunnar l niri hj staur eim, er broti var ofan af, en hvergi sliti“. „ess skal hr geti“, segir Jn enn fremur, „a eldingavarar hr Hrfunesi eru sprungnir, og smarurinn gegn um hsvegginn brunninn sundur eftir ofviri og eldingarnar afarantt 1 desember".

Alublai segir af frekara tjni verinu pistli 5.desember:

ofvirinu 1. desember sastliinn uru nokkrar skemmdir Eyrarbakka. Ntt bar- og fjrhs, er orleifur Andrsson ppugeramaur hafi reyst a Borg Hraunshverfi, eyilagist nstum alveg. Gamla, stra hlaan Stru-Heyri fauk upp mrar. Rurfuku r mrgum hsum. Allt jrn og pappi fauk af barhsinu Deild, rur brotnuu og austurgaflinn hsinu eyilagist. Regn og sandur geri bunum, konu og tveimur dtrum hennar, vrt inni, og flu r anna hs undir morgun. — Elstu menn Eyrarbakka muna varla eftir verra veri en essu. — Sjr var kyrrum etta leyti, en hann hefur oft gert mikinn skunda ofvirum arna eystra.

Afgang mnaarins var lengst af okkaleg t, en talin hagstari nyrra og eystra heldur en Suurlandi.

Vsir 29. desember:

Siglufiri, 28. des., FB. gr geri hr ofsarok af noraustri me rigningu. Hlst veri ntt, en me morgninum gekk a heldur til norurs og er n nokkru hgra meslydduljum. Sjgangur mikill. Skemmdiruru nokkrar. Fauk heyhlaa Hvanneyri af grunni og skemmdisthey og anna, sem ar var geymt. Jrn og trjbrak r hlunni geri skemmdir talsverarbi prestsetrinuog fleiri hsum. Einnig uru nokkrar skemmdir ljsaneti bjarins.

Lgrtta birti ann 31. desember tv frleg brf sem lstu tarfari rsins, annars vegar ingeyjarsslu, en hins vegar Fljtsdalshrai:

Frttabrf r ingeyjarsslu. r etta, sem n er a lokum komi, hefir mrgu ori hagsttt atvinnurekstri hr hrai.En a mun jafnan vera tali mest til gildis hverju ri, a atvinnulfi glist og a efnarhagur lands og jar fari batnandi. v miur mun ekki etta r bta ann kafla sgunnar. Vetur fr nri til marslokavar hretasamur me miklu fannkynngiog urfti ann tma mikil hey handa beitpeningi. geri hlkublota febrar, einkum er lei mnuinn, sem lti unnu gaddinum. En 1. marsvar asahlka. Var hitinn hr Laxamri 12 R. En fum dgum sar br til noranttar me mikilli snjkomu og frostum, er hlst til loka ess mnaar. Me aprlmnui fr t batnandi og var frekar gott og strhretalaust, ar til dagana 10. og 11. jn a geri vonda hr me miklu snjfalli. Var til ltils tjns fyrir lambfna. 13. jn hlu brnin hr snjkerlingu varpanum af nfllnum snj. 15. jn var hitinn hr 20 R. mti sl kl. 6 a morgni, og hlstr v til jlloka bl og g sumart, en 1. gst dr fyrir slu me norantt og rkomum r llum ttum, sem haldist hafa til essa a undanteknum urrvira- og hlvira-dgum er vruu hr fr 15. sept. til 5. okt. Nu menn sustu heyjum inn. Heyskapur var hr hrai smilegur a vxtum. Tur af fyrra sltti nust me verkun, en anna hey gekk illa a verka og hrktust hey va miki, einkum tsveitum.

Af Fljtsdalshrai 12. des. 1930. Sastliinn vetur var gjaffelldaralagi, svo fari var a tala um heyrot einmnui, en til eirra kom ekki svo g vissi. Hlkur geri bi r mijum orra og mijum einmnui. Fnaarhld uru gt og meira lagi tvlembt uppsveitum, sem tali var a stafai af v, a upp r ramtum var num gefi inni og vel verka hey. Dilkar reyndust vel haust. Mealvigt skrokkum var nokkrum bjum 35 pund. a er ori tast um langt rabil, a Lagarfljt leggur seint og me tryggum s niur um brna. fyrra vetur lagi a risvar um Egilstai og ar inn fyrir. a var nv. er a lagi svo manngengt var, en braut upp des.; svo lagi a aftur jan. inn um Hreiarstai, en eftir mijan febr. braut ann s t a br. 1 marslagi Fljti inn botn me traustum s. g man ekki eftir svona umskiptilegumsalgum Fljtinu. N nv. lagi s Fljti inn fyrir Egilsstai svo manngengt mun hafa ori, en s s er n horfinn. hefir lst a geta ess, a fyrra sumar (1929) var ltill berjavxtur Fljtsdalshrai, var s orsk til ess a einmnui var svo g t a lyng var fari a setja vsir, er svo d miklum kuldum er ger. upp r sumarmlum. Sastlii sumar var grasspretta g og slttur byrjaisnemma ea sast jn og var nting hr hraiallg vast t jl. gekk urrkog upp r mijum gust geri strrigningu, svo engjar t-hrai fru vatn og ornuu tpast r v. Lagarfljti og Selfljti kom geysivxtur svohey tapaist ea fr vatn. Uru meiri brg a essu en oft hefur ori af v a ur hfu gengi urrkarsvo miki var undir af heyi. Samt var heyskapur fyrir ofan mitt hra um meallag. Veldur v aukin tnrkt og sgresi.

Lkur hr frsgn hungurdiska af veri og veurfari rsins 1930. msar tlulegar upplsingar (mnaamealhiti og margt fleira) er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sumardagafjldi 2022

er komi a rlegri sumardagatalningu hungurdiska ( sumari s ekki alveg bi). Skilgreiningu hungurdiskasumardegi m finna pistli[20.jn 2013] - (nokku frjlslegt - ekki satt - enda er etta bara leikur).

Almannarmur hefur nokku kvarta undan skorti hljum dgum - nokku til v ef vi tkum mark talningunni.

sumardagafjoldi_2022-rvk

Tlf dagar er talan Reykjavk, ar af rr ma, fimm jn, aeins einn jl og svo rr gst. A mealtali btist einn vi september. A sumardagur s aeins einn jl hefur ekki gerst san 1989, en svo nokkrum sinnum ur. ri 1983 taldist enginn sumardagur jl og aeins einn allt sumari.

Sumardagafjldinn r, tlf, er svipaur og algengt var unglingsrum ritstjra hungurdiska og fram fyrstu r hans Veurstofunni. Honum hefur v sumar fundist hann eiginlega „kominn heim“ - harla ngur. Yngra flk, srstaklega a sem er undir fertugu og aan af yngra man auvita miklu betri sumur. Mealfjldi essarar aldar er annig 31 og mealtal allra 74 ranna sem hr er liti til er 20. ldinni keppir sumri n vi 2013 og 2018 sumardagarr, enn einum degi rrari en essi sumur, en ekki er lklegt a september hali inn einhverja daga, arf tvo til a vera ekki botninum. Sumardagar hafa flestir ori 11 september, a var 1958 - ef a gerist n fri fjldinn upp 23, yfir langa mealtali. Einn sumardagur finnst oktber, 1958 lka.

Ritstjrinn notar smu skilgreiningu fyrir Akureyri lka. a er e.t.v. vafasamt, en allt lagi s um leik a ra. Gallinn er helst s a ar finnst einn „sumardagur“ desember og einn mars - heldur vafasamt. En a spillir samt ekki heildartlum a ri.

sumardagafjoldi_2022-ak

Hr tkum vi eftir v a ekki er jafn mikill munur mealtlunum tveimur og Reykjavk, en a mealtali hafa sumardagar Akureyri veri 7 fleiri ri essari ld heldur en a mealtali allt tmabili. a sem virist hafa gerst er a rrum sumrum hefur fkka, en bestu sumrin eru svipu, ar til fyrra a segja (2021). a sumar nnast sprengdi kvarann sem hr er notaur, 80 sumardagar, 16 fleiri en flestir hfu ori ur.

r eru sumardagar Akureyri ornir 36 egar etta er skrifa (1. september), 11 frri en a mealtali a sem af er essari ld. En a mealtali eru 5 sumardagar komnir Akureyri 1. september. v er ekki trlegt a einhverjir btist vi. Flestir uru sumardagarnir september Akureyri ri 1996, 16 talsins - og 14 september 1958 egar eir uru flestir Reykjavk.

San er „sumareinkunn“ hungurdiska - ritstjrinn reiknar hana eftir a Veurstofan hefur reikna mealhita, rkomusummu og tali rkomudaga og slskinsstundir bi Reykjavk og Akureyri. Ekki er fullvst a hn segi nkvmlega smu sgu (en a kemur ljs).


Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2024
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Njustu myndir

  • w-blogg160424b
  • w-blogg160424a
  • w-blogg120424c
  • w-blogg120424b
  • w-blogg120424a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.4.): 88
  • Sl. slarhring: 277
  • Sl. viku: 2330
  • Fr upphafi: 2348557

Anna

  • Innlit dag: 79
  • Innlit sl. viku: 2042
  • Gestir dag: 76
  • IP-tlur dag: 76

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband