Af įrinu 1850

Įriš 1850 var tališ hagstętt. Mešalhiti ķ Reykjavķk var 4,1 stig, 0,4 stigum nešan viš mešalhita nęstu tķu įra į undan. Mešalhiti ķ Stykkishólmi var 3,2 stig, -0,3 stigum nešan mešalhita žįnżlišinna tķu įra. Į Akureyri var mešalhiti 2,6 stig. Hlżtt var ķ aprķl, september og desember, sérlega kalt var ķ įgśst og fremur kalt var einnig ķ janśar, febrśar, maķ, jśnķ og október.

ar_1850t

Hiti fór tvisvar ķ 20 stig ķ Reykjavķk, mest 23,8 stig žann 25.jślķ - og var sį dagur sį eini žar į įrinu sem telst mjög hlżr (ķ langtķmasamanburši). Tuttugu dagar voru hins vegar kaldir ķ Reykjavķk, 14 žeirra ķ įgśst, hinn 19.kaldasti dagur įrsins aš tiltölu og bęši žann dag og žann 14. fór nęturhiti ķ Reykjavķk nišur ķ frostmark, sem er óvenjulegt. Ķ Stykkishólmi voru köldu dagarnir 11, žar af 8 ķ įgśst. Žį hrķmaši eina nótt viš Ofanleiti ķ Vestmanneyjum (sjį hér nešar) og snjóaši vķša noršanlands. 

Śrkoma ķ Reykjavķk męldist 833 mm. Žurrt var ķ aprķl, en śrkomusamt ķ febrśar. 

ar_1850p

Mešalžrżstingur var fremur hįr ķ mars, og einnig fremur hįr ķ janśar, og jślķ til október, en fremur lįgur ķ febrśar, jśnķ og desember. Lęgsti žrżstingur įrsins męldist ķ Stykkishólmi sķšasta dag įrsins, 31.desember, 947,8 hPa en hęstur ķ Stykkishólmi 23.mars, 1047,3 hPa.

Hér aš nešan mį finna helstu heimildir um vešurfar įrsins. Nokkuš af vešurskżrslum og dagbókum er enn óyfirfariš. Aš vanda er stafsetning aš mestu fęrš til nśtķmavenju. Fleiri slysa er getiš ķ heimildum heldur en nefnd eru hér aš nešan. Óljóst er hver žeirra tengdust vešri og dagsetningar vantar. Įberandi lķtiš er rętt um vešurlag į Austurlandi - nįnari upplżsingar um žaš kunna aš finnast viš ķtarlegri leit. 

Gestur vestfiršingur lżsti tķšarfari įrsins 1850 ķ pistli sem birtist ķ blašinu įriš 1855:

Įriš 1850 hófst vestra meš góšvišrum og žķšum, en sķšan komu fannalög, hvassvišri og umhleypingar; sjaldan voru žó frost mikil, en haglaust allvķšast frį žvķ viku fyrir žorra allt fram į mišgóu; žį kom hagstęš hlįka, er stóš ķ 10 daga, og var žašan frį til sumarmįla jafnan góš vešrįtta. Voriš var fremur kalt, og langt frosthret gjörši meš fjśki eftir mišju maķ; rak žį hafķs vķša aš landi į Vestfjöršum; ķsinn tók aš sönnu skjótt frį landinu aftur, en sįst žó lengi frameftir sumri af farmönnum ķ höfum ekki langt undan landi. Mišsumarmįnušurinn (jślķus) var jafnast kaldur og žurrkar miklir; grasvöxtur varš žvķ ķ lakara lagi vestra, nema į votlendi; aftur varš heynżting einhver hin besta sökum hęgvišra og žerra. Septembermįnušur var aš sönnu vętumeiri, en žó hagstęšur til ašdrįtta; októbermįnušur var fremur skakvišrasamur, en ķ nóvember og desember var snjókoma lķtil og frost aš žvķ skapi vęg, og veturinn žvķ góšur fram į nżįr; svo įr žetta mįtti kalla įrgęskuįr eins og hin nęstu į undan.

Afli var góšur vķšast um Vestfjöršu, en žó einna bestur į Ķsafirši; žvķ aukist hefur žar afli og haldist, aš kalla mį, įriš um kring. Undir Jökli uršu vetrarhlutir 4 hundruš og žašan af minni; en vorhlutir ķ Dritvķk uršu aš mešaltali um 2 hundruš. Steinbķts- og žorskafli vestur um fjöršu var aš sķnu leyti žessu lķkur. Ķ Bolungarvķk viš Ķsafjaršardjśp var bestur afli meš skipi 50 hundruš žorsks og 90 skötur, sem gjöršu 1 tunnu lifrar. Ķ Arnarfirši var besti haustafli, hęstur hlutur 800 af žorski og żsu. Ķ Steingrķmsfirši 4 hundraša hlutir og žašan af minna; žótti sį afli nżlunda žar. Į Breišafirši var aflinn rżrari, lķkt og įrin hér į undan. Hįkarlsaflinn varš vķšast ķ góšu mešallagi.

Įriš 1850. 9. dag mara uršu 2 kvenmenn śti ķ įhlaupskafaldi milli bęja ķ Steingrķmsfirši ķ Strandasżslu. Žį datt og unglingspiltur ofan af ķsjaka ķ Mjóafirši ķ Ķsafjaršarsżslu, og beiš žaraf bana. Į vetri žessum tżndist mašur ķ Dżrafirši ķ snjóflóši, og er sagt, aš žaš bęri uppį sama dag, sem stślka fórst frį sama bę veturinn įšur. Ķ maķmįnuši hrapaši mašur til bana ķ Önundarfirši. Žį drukknaši og mašur af hesti ķ Steingrķmsfjaršarbotni; hann var śr Saurbę, og var męlt, aš hann hefši drukkinn verš; žį datt mašur śt af fiskiskśtu frį Flatey, og annar af „Svaninum" frį Ólafsvķk, og varš ei bjargaš. Ķ nóvembermįnuši varš kvenmašur ķ Steingrķmsfirši śti ķ kafaldsbil. Į sumri žessu tżndist žilbįtur, sį er „Tréfótur" hét, śr Önundarfirši; įttu žeir hann Gušmundur Bjarnason og Jón Bjarnason į Sębóli, bęndur, og stżršu honum synir žeirra, Pįlmi Gušmundsson og Kristjįn Jónsson. Žaš vissu menn sķšast til, aš skśta žessi var aš hvalskurši į hafi śti ķ hvassvišri, og halda menn, aš žiljur hafi opnar veriš, en skśtan žrauthlašin, og muni žetta hafa oršiš henni aš tjóni. 15. jśnķ tżndist skip meš 4 mönnum į Ķsafirši į leiš frį Ęšey til Skįlavķkur; var žar į bóndinn frį Skįlavķk og stjśpsonur hans. 18. desember tżndust 4 menn af bįti į Ķsafirši, og bar žaš svo viš, aš bįtur sį var į heimleiš frį Ķsafjaršarkaupstaš, fyllti žį bįtinn af grunnbošum, og hvolfdi örskammt frį landi noršur frį Arnardal. Į bįtnum voru 6 menn, og varš tveimur žeirra bjargaš; mešal hinna, er drukknušu, var og sóknarpresturinn śr Grunnavķk, Hannes Arnórsson prófasts Jónssonar śr Vatnsfirši. Hann var gįfumašur og skįld, enda er haft eftir žeim tveimur mönnum, er bjargaš var, aš presturinn, sem komst meš žeim į kjölinn, hafi žį orkt og męlt fram meš sįlarstyrk allmiklum vers hjartnęmt mjög; en ekki nįmu žeir versiš.

Žjóšólfur dró stuttlega saman vešurlag įrsins 1850 ķ pistli sem birtist 15.janśar 1851:

Veturinn 1849 og 50 mį vist telja meš betri vetrum aš vešurįttufari til. Eftir stutt en hart ķhlaup, sem kom snemma ķ nóvember [1849] višraši svo, aš żmist var hęg sunnanįtt og mari, eša žį noršankęla og hreinvišri meš vęgu frosti. Hélst sś vešurreynd fram yfir mišjan vetur. Śr žvķ tók heldur aš snasa aš meš snjógangi og hryssingi, en aldrei var frost til muna, og var vešrįtta heldur umhleypingasöm veturinn śt. Voriš var venju framar kalt fram eftir öllu, og varš žvķ gróšur vķša hvar meš minnsta móti. Eins var sumariš fremur kalt, en žurrkasamt, og hélst sś vešurreynd til veturnótta, hefur og haldist svo allt fram aš įrslokunum, aš minnsta kosti į Sušurlandi, aš varla hafa menn haft af vetri aš segja. Vetrarvertķšarafli var žetta įr mikill ķ flestum śtverum, en meš minnsta móti allstašar innan Faxaflóa, og brugšust bęndum net enn meir, en įriš įšur.

Brandsstašaannįll [vetur]:

Sama góša vetrarfar hélst til žorra, blotasamt og frostlķtiš; į honum jaršleysi, sumstašar lķtil snöp. 24. febr. kom jörš upp. Aftur meš mars köföld og smįblotar, jaršlķtiš. 11.-12. mars rigning mikil, vatnsgangur og skrišuskemmdir miklar į tśni og engjum, žar eftir žķšur, svo vel gaf aš moka skrišur.

Lanztķšindi segja 28.febrśar af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ janśar:

Ķ žessum mįnuši hefur, lķkt og i nęstundanfarandķ veriš hin besta og mildasta vetrarvešurįtta, austan og landnoršan įtt hefir lengst af višvariš, žó oftast hęg, nema žann 7. var hvassvišri, fyrst į austan landsunnan, žann 8. lķka hvasst į śtsunnan meš éljum, og žann 9. framan af degi, en um kvöldiš gjörši ofsavešur af sušri, meš stórrigningu og miklum skruggugangi, um mišnętti hęgši vešriš og gekk til vesturs. Eftir žaš žann 12. kom hin hęga austanįtt sem įšur var, og hélst viš til mįnašarins enda; 22 dagar hafa einhverntķma oršiš frostlausir, en einar 5 nętur voru žķšar til enda svo, aš frost hefur ekki veriš stöšugt dag og nótt, nema eina 9 daga, og žó žišnaš oft į milli žeirra. Töluvert vetrarfrost var ekki, nema 5 daga, ž. 25. til 29.

Lanztķšindi segja 20.mars af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ febrśar:

Žį fyrstu 9 daga af žessum mįnuši var eins og aš undanförnu ķ vetur góš vešurįtta, og hęg, meš landnyršingskęlu og litlu frosti; en strax eftir žaš varš bęši meira frost meš köflum, og einkum mikiš snjófall meš hvassvišri af żmsum įttum. helst af śtsušri, austri og landsušri, og tvisvar meš mikilli blotarigningu, ž. 24. og 28., svo aš seinni hluta mįnašarins, hafa lengst og mest veriš köföld og illvišri.

Lanztķšindi segja 6.aprķl af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ mars:

Fyrstu 10 dagana af žessum mįnuši var sama vešurįtta og seinast ķ febrśar, żmist landnyršings hvassvišri meš köföldum, og stundum blotum, žegar vindįttin komst ķ landsušur, eša śtsynningsstormi t.a.m. žann 9., meš kafaldséljum eša rigningu; upp frį žeim 10. var žķšvišri og hlįka, fyrstu 3 dagana meš rigningu af sušri og landsušri, svo allan snjó leysti af lįglendi, sķšan var hęgš og góšvišri ķ viku, oftast meš hęgri austanįtt, og frostleysu, en žann 22. byrjaši hart noršankuldakast, sem varaši į sjötta dag, var žį frost oft 10° og stundum lķtiš minna; žó féll enginn snjór žį daga. Seinustu dagana var aftur hęgš og gott vešur.

Eggert Jónsson athugunarmašur į Akureyri segir aš 21. til 29.mars hafi hafķs rekiš um viš Noršurland - en hann hafi horfiš dagana 4. til 13.aprķl, en sķšan snśiš aftur 6. til 15.maķ.

Brandsstašaannįll [vor]:

Eftir 23. [mars] frostasamt og ķ aprķl lengst af žurrt og stillt frostvešur. Meš maķ gręnkaši ķ tśni. 6.-12. [maķ] hrķšarkast mikiš og harka į nętur. Bar žį mikiš į töšuskorti. Um krossmessu gott, en aftur kuldakast og mikil hrķš ytra 23.-29. maķ.

Lanztķšindi segja 7.maķ af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ aprķl:

Strax ķ byrjun žessa mįnašar minnkaši kuldinn. er var seint ķ mars, og varš gott vešur meš austan- og landnyršingskulda, žó oftar meš hęgš, en hvassvišri og stundum logn, frost var aldrei heilan dag til enda. en nęturfrost viš og viš, til žess 24.; žann 14. rigndi nokkuš til muna, annars lķtiš, og eftir žann 15. ekkert til muna, en žurrt vešur, hęg austanįtt og góšvišri višhélst til mįnašarins enda.

Lanztķšindi segja 15.jśnķ af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ maķ:

Žessi mįnušur var aš sķnu leyti miklu kaldari en aprķl, fyrstu 2 vikurnar var oftast nęr töluverši nęturfrost meš köldum landnyršingi, stundum meš kafaldi eša vestan śtsynningi meš éljum, eša krapaskśrum. Eftir mišjan mįnušinn hlżnaši dįlķtiš og var oft hęgš og gott vešur, en žó kalt og nęturfrost viš og viš, nema seinustu 3 nęturnar, žį var austanįtt og rigning, svo jöršin fór aš gręnka.

Žann 7. maķ segir Jón Austmann ķ Ofanleiti frį noršan bįlvišri, kollheišu vešri, en skarafjśki. Hita segir hann svo: Kl.9: -4, kl.12 -5, kl.15 -6. „Ķsdringlar yfir gluggum viknušu ekkert į móti sólu“. Žorleifur ķ Hvammi segir aš žann 23.maķ hafi veriš snjókóf aš nóttu og žann 24.maķ rak inn hafķshroša į Siglufirši aš sögn athugunarmanns. 

Žann 15. jśnķ birtist ķ Lanztķšindum fróšleikspistill um vindhraša og ķsrek:

Afl og hraši vindsins. Menn hafa gjört margar athugasemdir um afl vinds hér. Įlyktanir segja, dregnar af žessum athugunum: Hęgasti vindur (andvari, blęr), eša sį vindur, sem menn finna ašeins, fer 5,400 fóta langan veg į klukkustundu hverri, nokkuš meiri vindur (kalda-korn) fer 10.800 fet, golu-vindur 21.600, stinningskaldi 58.800, storm-korn 108.000 til 216.000, stormur eša hvass vindur 313.200 og fellibylur, eša sį vindur, sem žeytir um koll og brżtur bęši hśs og tré, 416.000, eša 135 fet į einni sekśndu. Žaš er alkunnugt, aš į sama tķma blįsa oft vindar śr gagnstęšum įttum. žannig aš annar vindur er ofar eša hęrra ķ lofti uppi, en hinn. Sjófarendur hafa žrįfaldlega tekiš eftir žvķ, aš ķsar ķ noršurskautshöfunum hala borist i tvęr gagnstęšar įttir, svo aš annar jakinn hefur sżnst renna žvert į móti vindi, er annar hefur fariš undan vindi og kemur žetta af žvķ, aš jakar žeir, sem fara móti vindi, nį dżpra nišur ķ sjóinn og berast af strauminum ķ djśpinu, sem žį mega sķn meira, en vindurinn į žeim hluta jakanna, sem upp śr sjó stendur og minni er fyrirferšar. Af žvķ aš nś jakarnir standa mishįtt upp og mislangt nišur ķ sjóinn, žó žeir séu hvor hjį öšrum, eša ķ sömu ķsbreišunni, žį verkar lķka vindur og straumur misjafnt.

Brandsstašaannįll [sumar]:

Ķ jśnķ allgott. 25. brutust lestamenn sušur, en 27.-28. gjörši mikiš hret og vatnsaga, svo, stöku kindur króknušu og frįfęrur frestušust til 30. jśnķ. 4. jślķ bati góšur og enn žann 12. stórrigning meš kalsa. Gras varš lķtiš fyrir ofvętu og oft kulda. Slįttur byrjaši meš hundadögum. Fékkst žį góš rekja og žerrir til 29. jślķ til 3. įgśst. Taša varš ķ minna lagi. Engi spratt lengi. Žó varš rżr heyskapur. 16. og 21. įgśst rigndi mjög og snjóaši. Fennti žį nokkuš af lömbum ķ noršurfjöllum og fylgdu žvķ kuldar śt mįnušinn. Ķ september góšvišri og nżting góš, 15. [september] flóš ķ jökulįm.

Lanztķšindi segja 1.įgśst af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ jśnķ:

Fyrstu 6 dagana var landsynningur meš hęgu regni, og gott vorvešur, svo žį vikuna spratt vel gras, en frį žvķ voru oftast noršankęlur og heldur kalt ķ vešri, allt til mįnašarins enda, en lķtiš regn, og skjaldgęft. Žann 28. og 29. var noršan hvassvišri, en annars oftast hęgvindi.

Žann 28.jśnķ segir athugunarmašur į Siglufirši aš snjóaš hafi nišrum byggš. 

Lanztķšindi segja 6.september af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ jślķ:

Framan af žessum mįnuši var oftast hęg noršankęla og heldur kalt į nęturnar, og žurrt vešur, en frį žeim 6. var stundum žoka meš sudda smįskśrum af vestri og śtsušri, og sjaldan vel hlżtt ķ vešri; frį žeim 16. til žess 21. var gott og bjart vešur, og frį žvķ žurr og hęg austan og sunnan įtt til žess 28., en seinustu 4 dagana var aftur vestanįtt, meš žoku og rigningu.

Žorleifur ķ Hvammi segir aš žar hafi veriš snjóél ķ 1° hita ašfaranótt 2.jślķ. Žann 24. og 25.jślķ fór hiti ķ yfir 20 stig į Akureyri og žann 23. og 25.jślķ į Odda į Rangįrvöllum (23,2 stig). Sama dag (25.) fór hiti ķ 23,8 stig ķ Reykjavķk. 

Lanztķšindi segja 6.október af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ įgśst

Fyrstu vikuna af žessum mįnuši var hęg vestan įtt meš žoku og suddaskśrum, en frį žvķ var nęstum allan mįnušinn žerrir, meš oftast hęgri noršanįtt, og oft heldur kalt ķ vešri, einkum frį žeim 18. til 23., žvķ žį var hvass noršanvindur. Seinustu 2 daga mįnašarins voru regnskśrir af śtsušri og žoka.

Jón Austmann ķ Ofanleiti segir af hrķmfalli žar ķ heišrķkju ašfaranótt 23.įgśst. Žį segir af Siglufirši aš žar hafi žann 21.alsnjóaš ķ nótt - bleytuhrķš svo alhvķtt er. 22. įgśst - alhvķtt enn yfir allt. 23. įgśst: Snjókoma ķ nótt svo alhvķtt var ķ morgun. Eggert į Akureyri segir žann 21. įgśst af Snjókomu og slyddu til kl.15 (hiti 0,8 til 2,3 stig) og daginn eftir aš snjóaš hafi af og til. 

Lanztķšindi segja 1.nóvember af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ september

Fyrstu 12. dagana af žessum mįnuši var góš vešurįtta meš hęgri austanlandnyršingskęlu, og jafnan žurrt vešur, og nżttist žvķ heyskapur manna vel. Frį žeim 12. til 20. var austan og sunnanįtt meš rigningum, en žornaši aftur eftir žann 20. meš żmist logni og góšvišri, eša landnyršingskęlu og hęgri vestanįtt, en rigndi sjaldan aš mun, svo góš nżting hefur oršiš į heyjum allstašar hér nįlęgt.

Brandsstašaannįll [haust og vetur til įramóta]:

Haust gott og hretalaust til 13. okt., žó sama góšvišri eftir žaš 27. okt. Lagši žį į mikla fönn og žunga skorpu. 10. nóv. varš jaršlaust fyrir fé ķ lįgsveitum, en betra til dala og fjallabyggša. Vešur var oftar frostalķtiš, óstöšugt og slyddusamt. 17. kom upp snöp og voru mikil svellalög meš jólaföstu, en meš henni kom stöšug, góš hlįka um 12 daga, svo allan gadd tók af heišum. Eftir žaš besta tķš til nżįrs. (s170)

Lanztķšindi segja 12.nóvember af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ október

Fyrstu 5 dagana af mįnušinum var austanvindur, og žann 5. stórrigning; frį žvķ var oftast hęg vešurįtta lengi fram eftir mįnušinum, og stundum logn og besta vešur, nema einstaka daga var śtsynningur meš hvassvišri og rigningu, žann 11., 12. og 13. meš vestanvindi og hagléljum, žann 21. meš žoku og stórrigningu, og 22. meš žurru hvassvišri į vestan; eftir žaš var austan- og noršanįtt til mįnašarins enda. Eftir žann 14. var flestar nętur frost, en ekki višhélst žaš allan daginn, fyrri enn žann 28, Snjór féll ekki į lįglendi fyrri| enn žann 29, sem žišnaši aftur eftir 3 daga.

Lanztķšindi segja 10.desember af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ nóvember

Žann 1. dag mįnašarins kom skyndilegt hvassvišri upp śr logni aš kalla, litlu fyrir hįdegi, sem varš skašręšisvešur fyrir nokkra menn, er į sjó voru; frį žvķ var oftast hęgš og gott vešur lengi fram eftir mįnušinum żmist meš landnyršingi, eša śtsynningi meš žoku og žķšum, til žess 16. Eftir žaš var frost viš og viš, og einkum į nęturnar, til śtgöngu mįnašarins, meš austan og noršanįtt, nema seinasta daginn var hlįka og rigning į austan-landsunnan.

Žjóšólfur segir 1.desember:

Fyrsta dag nóvembermįnašar brast į upp śr logni hastarlegur stormur meš hafróti į vestan śtsunnan; tżndist žį bįtur meš 4 mönnum ofan śr Andakķl, er lagt höfšu héšan frį Reykjavķkursandi. Hefur bįturinn aš lķkindum farist fram undan Kjalarnesstöngum, žvķ sagan segir, aš žar hafi rekiš į land 8 brennivķnskśtar auk stóru ķlįtanna; og mį žį segja śt af atviki žvķ, eins og męlt er, aš Steingrķmur biskup hófsami hafi sagt viš prest einn, sem įtti dagleiš fyrir höndum, og reiddi 2 pottflöskur fyrir aftan sig: ekki ętliš žér žó aš fara nestislaus, prestur góšur! [Einn mannanna var Jón Pįlsson, langa-langa-langafi ritstjóra hungurdiska, žį bóndi į Hvanneyri]. Ķ žessu sama vešri tżndist lķka róšrarbįtur ķ Vogum meš 2 mönnum; en žrišji mašurinn bjargašist ķ land.

Lanztķšindi segja 10.janśar 1851 af vešurlagi ķ Reykjavķk ķ desember 1850:

Allan fyrri hluta mįnašarins eša til žess 15. var oftast austanvindur, stundum meš žoku og rigningu eša hvassvišri, en alltaf žķšvišri; frį žeim 15. til žess 20. var noršankęla, žó oftast hęg, og frost, og féll hrķm į jöršu; eftir žann 20. og til mįnašarins enda, var żmist austanvindur, meš rigningu eša snjógangi, eša žegar vindurinn hljóp ķ śtsušur, meš śtsynningséljum, Żmist meš žķšu eša frosti, svo aš seinni hluta mįnašarins hefur veriš óstöšug og umhleypingasöm vešurįtta.

Lżkur hér aš sinni umfjöllun hungurdiska um vešur og tķšarfar įrsins 1850. Žakka Sigurši Žór Gušjónssyni fyrir innslįtt texta śr Brandsstašaannįl. Fįeinar tölur eru ķ višhenginu. 


Skrįr tengdar žessari bloggfęrslu:

« Sķšasta fęrsla | Nęsta fęrsla »

Bęta viš athugasemd

Ekki er lengur hęgt aš skrifa athugasemdir viš fęrsluna, žar sem tķmamörk į athugasemdir eru lišin.

Um bloggiš

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Höfundur er vešurfręšingur og įhugamašur um vešur.

Fęrsluflokkar

Aprķl 2024
S M Ž M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Nżjustu myndir

  • Slide10
  • Slide8
  • Slide6
  • Slide5
  • Slide4

Heimsóknir

Flettingar

  • Ķ dag (22.4.): 47
  • Sl. sólarhring: 432
  • Sl. viku: 1811
  • Frį upphafi: 2349324

Annaš

  • Innlit ķ dag: 35
  • Innlit sl. viku: 1627
  • Gestir ķ dag: 35
  • IP-tölur ķ dag: 35

Uppfęrt į 3 mķn. fresti.
Skżringar

Eldri fęrslur

Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband