Spurningar um jnmnu

msar spurningar hafa komi upp varandi jnmnu ann sem n er nrri liinn. Hann hefur veri srlega ungbinn um landi sunnan- og vestanvert. ar hefur rkoma einnig veri mikil og veur fremur svalt. Allt ara sgu er a segja um landi austanvert. Heildarrkoma mnaarins er ar a vsu nokku mikil sums staar - (mjg misskipt), en hlindin mikil og svo virist sem sl hafi einnig skini ar glatt.

Hlindin hafa veri mest hlendinu austanveru. Vi Krahnjka hefur hitinn veri 3,2 stigum ofan meallags sustu tu ra og va til fjalla austanlands hafa jkv vik veri meiri en 2 stig - heldur minni bygg. A tiltlu er svalara eftir v sem vestar dregur. Neikva viki mia vi sustu tu r er mest Staarsveit, Hraunsmla hefur hiti veri -2,0 stigum nean meallags sustu tu ra og -1,8 stig Blfeldi og svo Hafnarmelum.

Reykjavk er viki mia vi sustu tu r -1,6 stig, en +0.9 Akureyri. Sem stendur er mnuurinn s kaldasti ldinni meal almanaksbrra Reykjavk (munar litlu honum og jn 2001), en Akureyri er hann augnablikinu s sjttihljasti essari ld. Austur Egilsstum er hann s fjrihljasti ldinni.

Taflan hr a nean tekur saman hita einskum spsvum Veurstofunnar og setur hita mnaarins r ldinni.

rspsvi
17Faxafli
15Breiafjrur
12Vestfirir
9Strandir og Norurland vestra
5Norurland eystra
5Austurland a Glettingi
2Austfirir
7Suausturland
15Suurland
8Mihlendi

Hr m sj a vi Faxafla er mnuurinn s nstkaldasti ldinni, en Austfjrum s nsthljasti. Fyrir landi heild er hiti meallagi jnmnaa sustu tu ra.

svalt hafi veri sunnanlands og vestan mia vi undanfarin r hefur jn samt oft veri talsvert kaldari heldur en n, t.d. 30 sinnum Reykjavk san samfelldar mlingar hfust. Sast var kaldara en n 1997, og talsvert kaldara var jn bi 1994 og 1992.

rkoma hefur nokkrum sinnum veri meiri Reykjavk jn heldur en n, sast ri 2014. Aftur mti eru alveg urrir dagar mnuinum ekki nema 5 til essa - og vera vart fleiri. Snist ritstjra hungurdiska fljtu bragi a rkomudagafjldi jn hafi ekki veri slkur nema tvisvar ur, 1960 og 1983. lkt fr um au tv sumur, a fyrra sttar einnig af einum lengsta samfellda urrkakafla nokkurs sumars - ( gst) og er enn minnum haft fyrir gi, en hi sara var allt versta veg, kalt, hvasst og blautt.

Rigningunum hefur fylgt srstk deyfart til loftsins um landi sunnan- og vestanvert. Mealskjahula Reykjavk hefur aeins tvisvar veri mta mikil jn og n. a var 1986 og 1988. Smuleiisvirist standi hafa veri svipa jn 1914 tkum vi mark athugunum Vfilsstum. Slskinsstundafjldi er lka srlega lgur, egar etta er skrifa eru aeins 70,6 stundir frar til bkar. r voru mta far 1988, voru 60,1 egar jafnlangt var komi fram mnuinn, en sustu tvo dagana bttust 12,1 vi annig a mnuurinn endai 72,2 stundum. Enn vantar nlandi jn 1,6 stund til a jafna tlu - en hefur til ess daginn dag (29.) sem er langt kominn n slarglennu og svo morgundaginn - en er enn mguleiki sdegis ea undir kvld.

jn 1914 var heildarfjldi slskinsstunda 65,6. Mlt var Vfilsstum. Dltil vissa er alltaf aflestri slskinsblum. Danska veurstofan hafi annig fengi t tluna 60,9 stundir - og riji lestur einhvers annars myndi vntanlega skila riju tlunni fyrir mnuinn heild. En heildarfjldinn er samt lklega vi lgri heldur en n - a styur lka mealskjahulan jn 1914 og ur var minnst.

En ess skal geti a annar mlir hefur undanfarin r lka mlt slskinsstundafjlda Reykjavk - hann er eim kostum binn a mla betur sustu geisla kvldslarinnar og fyrstu geisla morgnanna egar slargangur er allralengstur - heldur en hinn venjulegi mlir. Svo hefur einmitt vilja til n a sl hefur helst skini rtt byrjun og lok dags. etta veldur v a s mlir hefur n samtals mlt 79,3 stundir mnuinum - 9 stundum meira en hefbundni mlirinn. - En lklega hefi hann lka mlt meira jn 1988 heldur en hinn. Nokku langan samanburartma arf til a nju mlingarnar geti ori alveg samanburarhfar vi r eldri. - En a kemur.

Eitt af v sem telja m venjulegt er a hmarkshiti rsins til essa Reykjavk er ekki nema 14,3 stig - og ekki nema 13,5 stig kvikasilfursmlinn gamla sklinu. essar tlur eru reyndar fr v ma. Hstu tlur jn eru 13,2 stig (hlkur) og 12,6 stig (skli). N er a svo a skli er n aeins opna tvisvar dag, lklegt er a minni munur hefi veri hmarkshita hlks og sklis ef a vri opna riggja stunda fresti eins og var rum ur.

a er srasjaldan a hmarkshiti jnmnaar s lgri en 14 stig Reykjavk. Fr v a samfelldar hmarksmlingar hfust ri 1920 hefur a gerst sj sinnum a hmarkshiti jnmnaar hefur veri undir 14 stigum, risvar undir 13,5 stigum og aeins einu sinni jafnlgur og n (13,2 stig). a var 1978. Hmarksmlingar voru mjg stopular fyrir 1920, en voru gerar jn 1885 egar mnaarhmarkshitinn mldist aeins 12,5 stig. Hsti hiti sem mldist athugunartma jn 1914 (eim slarlausasta af llum) var 13,0 stig.

a hefur gerst aeins 6 sinnum (fr og me 1920) a hsti hiti fyrri hluta rs hefur veri lgri en n Reykjavk (14,3 stig), sast 1994, en ur 1978, 1977, 1973, 1961 og 1922. Rtt a hafa huga a samkeppni upp tunduhluta er varla marktk - mest vihf til gamans.

Sumareinkunn jnmnaar (leik)kvara ritstjra hungurdiska verur mjg lg Reykjavk, lklega nll og enginn sumardagur hefur enn skila sr jnmnui (samkvmt skilgreiningu ritstjrans). Vi ltum uppgjrsfrttir og samanbur ba ar til mnuurinn er endanlega liinn.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Sept. 2018
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30            

Njustu myndir

  • w-blogg260918a
  • w-blogg250918
  • w-blogg220918-alhvitt
  • w-blogg220918-bjerknes-b
  • w-blogg220918-bjerknes-a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (26.9.): 534
  • Sl. slarhring: 813
  • Sl. viku: 3011
  • Fr upphafi: 1688593

Anna

  • Innlit dag: 500
  • Innlit sl. viku: 2684
  • Gestir dag: 494
  • IP-tlur dag: 467

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband