Bloggfrslur mnaarins, mars 2018

Heldur venjuleg marsbyrjun - mia vi tskustrauma

Fyrstu tu dagar marsmnaar hafa a veri venjulegir a sumu leyti - alla vega mia vi tsku sari ra. Mealhiti Reykjavk stendur -1,3 stigum, -1,9 nean meallags smu daga rin 1961 til 1990 og -1,8 stigum nean meallags sustu tu ra. Mars hefur tvisvar ldinni byrja kaldari en etta, rin 2002 og 2009, en hitinn er 97. sti 144-ra listanum. Hljastir voru fyrstu marsdagarnir tu ri 2004, 6,3 stig og 6,2 stig ri 1964, en kaldastir voru eir 1919, var mealhitinn essa daga -9.9 stig.

Akureyri er mealhiti fyrstu tu daga mnaarins n -3,4 stig, -2,8 stig nean meallags sustu tu ra.

Hiti er nean meallags sustu tu ra llu landinu, minnst safiri ar sem viki er -0,5 stig, en mest -4,0 stig Hveravllum.

Korti hr a nean snir sjvarmlsrsting og rstivik fyrstu tu daga mnaarins.

w-blogg110318a

Litirnir sna rstivikin. rstingur hefur veri venjuhr yfir Grnlandi, en srlega lgur suvestan Bretlandseyja - og noraustanttin yfir slandi er v mun rltari en venja er.

egar flett er gmlum tlum kemur hins vegar ljs a mealrstingur er ekkert nrri meti essara daga hr s, hefur 20 sinnum veri hrri sustu 198 rin - sast essa smu daga ri 2005 - gerist sum s um 10 ra fresti a jafnai.

Segja m a alveg hafi veri urrt Reykjavk essa daga, rkoma hefur aeins mlst 0,1 mm, hefur sjlfsagt veri ltillega meiri, a hefur t.d. snja tvisvar n ess a nokku hafi skila sr r rkomumlinum Veurstofutni sem aeins er tmdur tvisvar dag. Tveir sjlfvirkir mlar eru stanum. Annar eirra er sammla flaga snum, telur heildarrkomuna hafa veri 0,1 mm, en hinn mlirinn segir hana hafa veri 3.2 mm. Allar summurnar rjr gtu veri rttar - „sjn“ mlanna er rtt fyrir allt misjfn, mliaferirnar misjafnar. a ir hins vegar ekki a s mlir sem mest snir s endilega alltaf bestur - sur en svo og „mannai“ mlirinn hefur alla vega ann kost a gera samanbur vi fortina mgulegan.

egar fari er flettingar kemur ljs a a hefur risvar gerst a engin rkoma hefur mlst essa tu fyrstu marsdaga Reykjavk, 1962, 1894 og 1885 og rkomu var ekki einu sinni vart. Einu sinni a auki var hennar vart, en var svo ltil a hn mldist ekki. a var 1937. ri 1995 mldist hn jafnltil og n, 0,1 mm - og ri 1957 var hn aeins 0,2 mm og 0,5 mm ri 1952. Allar essar tlur eru satt best a segja jafngildar essum 0,1 mm sem vi teljum n.

Slskinstundir hafa lka veri venjumargar, 81,0. r voru sjnarmun fleiri smu daga 1962, ea 87,9 og lti frri 1947 ea 78,7.

Lgin sem fjalla var um hr hungurdiskum fyrr vikunni skilai talsverri snjkomu inn vestustu annes landsins, nturrkoma Keflavkurflugvelli mldist t.d. 9,0 mm og snjdpt ar var 16 cm morgun, og sdegisrkomumlingin skilai 0,9 mm til vibtar. Smuleiis frttist af talsverum snj vestast Snfellsnesi og nokkrum vestasta hluta Barastrandarsslu.


Af rinu 1893

Fer okkar um fortina liggur n aftur til rsins 1893. Grungarnir segja a svonefndri litlusld hafi lokime mannskaabylnum snemma desember 1892 og n t teki vi. Alla vega tldu „eldri menn“ sar a 1892 hefi veri sasta alvruharindari, landsmealhiti reiknaist 0,8 stig 1892 - en 2,8 stig 1893. ar sem ritstjri hungurdiska er vantraur a eitthva s yfirleitt til sem kalla m litlusld (og telur a auki a s a til - standi a enn) - getur hann httulti teki undir etta.

En snum okkur a 1893. Eins og sj m tfluvihengi essa pistils var febrar fremur svalur landinu, hiti vel yfir meallagi aprl og ma - og gst suvestanlands, og sennilega hgt a tala um hitabylgju dagana 10. til 14. gst. Eftir a var kalt veri. Nvemberlokin voru srlega kld, ann 30. mldist mesta frost nokkru sinni eim mnui Reykjavk, -16,7 stig. Frosti fr -21,4 stig Akureyri og -15,7 stig Vestmannaeyjakaupsta. Mealhiti dagsins ann 30. Reykjavk reiknast -13,4 stig. Kuldinn hlst (ekki alveg svona mikill ) fram yfir 12. desember. Illviri voru nokkur a vanda.Leiinlegnoranveur geri me um mnaarmillibili sari hluta gst- og septembermnaa. Snarpt frviri af vestri geri Austfjrum oktber, og noranveur ofan a og asahlka me hvassviri gekk yfir um jlaleyti.

venjukaldir dagar Reykjavk reyndust 14 rinu, ar af 9 tmabilinu 29. nvember til 12. desember. Stykkishlmi teljast 17 dagar venjukaldir, ar af fllu 9 sama tma og kuldinn Reykjavk nvember og desember. Einnig var mjg kalt bum stum 25. og 26. febrar og 16. og 17. mars.

Tveir dagar voru venjuhlir Reykjavk, 13. og 14. gst, hiti komst 21,1 stig ann 12. gst Reykjavk og hsti hiti rsins landinu mldist 24,7 stig Stranpi Gnpverjahreppi. Enginn dagur telst venjuhlr Stykkishlmi 1893.

En n rekjum vi okkur gegnum ri me asto blaafregna - stafsetningu hefur hr vast veri hnika tt til ntmahorfs. Fyrst er umsgn um tarfar rsins sem birtist blainu safold ann 6. janar 1894:

Mikil rgska yfirleitt til lands og sjvar, nema hva austurskiki landsins (Mlasslurog ingeyjar) var tundan. Hafs geri aeins vart vi sig tmnuum, en vann mjg lti mein. urrkar talsverir linu sumri og umhleypingasamt meira lagi framan af vetri, en endrarnr tarfar venjubltt og hagsttt. Heyskapur v miki gur yfirleitt. Aflabrg fbr vi Faxafla, og annarsstaar smileg. ilskipaveii venjumikil. Verslun ar mti miur g, innlend vara verlg mjg einkum sjvarvara. Vesturfarir allmiklar, 8—900, rtt fyrir rgskuna, enda undirrur mesta lagi og hlfnasta af hlfu erindreka vestan a.

Janar: T talin g, lengst af var rkomulti og oft bjartviri. Hiti meallagi.

ann 13. janar rekur jlfur ga t:

Veurtta hefur veri hin blasta san fyrir jl, oftast staviri, en frost ekki teljandi. M jr heita alau til sveita vast hvar hr sunnanlands og hefur veri n um 3 vikur. Er a venjulegt jafnlangan tma um etta leyti rs.

Sama gerir jviljinn ungi vestur safiri ann 16.:

Um undanfarinn 4 vikna tma hefir haldist einmuna t, sfelld stillviri og oftast frostlaust ea frostlint veur.

En umskipti uru ar vestra orrabyrjun (jviljinn ungi, 31. janar):

Sanme orrabyrjun hefir veri kuldat, stormar og nokkur frost ru hvoru, en fannkoma ltil. Hafs: Nokkur hafshroi hefir komi hr inn Djpi, og minnilega mikill hafs kva vera Vestfjrunum: Sgandafiri, nundarfiri og Drafiri. — ti fyrir fjrum er sg ein samfelld hafshella, svo a ekki sr t fyrir.

Allmiki veur geri ann 31. janar. jlfi 17. febrar er sagt fr v a 100 hestar af heyi hafi foki Hjallalandi Vatnsdal og eldiviarhlaar hafi spast burt en rur margar brotnuu gluggum. fjrhsi einu sem veri hratt opnu hrakti f til fjalls, en stanmdist gili nokkru og var a v til lfs.

Febrar: G t nema helst austanlands. Fremur kalt, einkum lok mnaarins. Umhleypingar voru tluverir eins og greinir jviljanum unga 21. febrar:

Tarfari veri mjg umhleypingasamt; 3.—4. .m. var ofsa norangarur, en san sneri hann suvestanhlkur; . 6.-8. .m. var lygnt og frostlint veur, og hlst svo til 13. . m., er hann geri noran hriu, sem lengstum hlsttil 19. . m., er aftur sneri til sunnanttar. ... Og blai heldur fram a lsa t ann 28.: San22. .m. hefir haldist stugur norangarur me allmiklu frosti, 9 til 13 gr. R. dag virist garinum afturvera a linna.

sama blai [.21.2.] er einkennileg frtt um fjrskaa (brf r Drafiri dagsett 15. febrar) - htt a segja a mrg s bmanns raunin:

Tarfari er enn hi sama, besta vetrarvertta, og aldrei alveg jarlaust, enda olir n enginn maur haran vetur, eftir hi srbga sumar, er sast lei.Illt er a vera a ba undir vbtalaust, a missa f sitt fyrir ekkert, enhr firinum hefir vetur farist margt fjr, beinlnis af hval-ti. F skir gamlar hvaljsur fjrunni, Og eturr mestu grgi, svo a a drepst; en garnir og vambir eru alveg fullar af sandi og smsteinum, sem a rennir niur me hvalnum. Hvammi hafa drepist 5 hross, og ingeyri, og ar grennd, flest allar r kindur, sem til voru; Hfa hafa bndurnir misst 36 kindur.

jlfur birtir ann 10. mars brf af Fljtsdalshrai, dagsett 14. febrar:

a sem af er vetrinum, m gott kallast. Hagar hafa veri srlega gir nema nest i Hrai. Hiti vanalega ei minni en -5; a eins eitt sinn ori -12. Fr vfyrir slstur fram orra voru sfelldlogn. Tarfar hefur v veri allgott yfir hfu. hafa veri harindi i norurfjrunum suur um Seyisfjr. Eru Seyfiringar og Lom.firingar egar bnir a reka margt af f snu upp Hra. Fyrir skemmstu kom bjarndr heim a b nokkrum i Borgarfiri. Fr fyrst inn bjardyr, en snautaisan upp b og lagist ar. Var a san skoti; kom i ljs, a innyflunum var einungis gras. Dri var ungt og rrt, og haldi, a a hafi ori eftir af snum i vor, en hafst v san ar i fjllunum.

ann 11. mars birtist safold brf dagsett Reyarfiri 11. febrar:

Vertta stug san um 20. jan., oftast austantt me talsverri snjkyngju; 6. febr. var hr sunnan ofsa-hlka. Snemma . m. var vart vi hafs vi Barsneshorn; var hann ar landfastur austan-hrarveri, en hvarf fljtt aftur. Sjlfsagt hefir hann komi austan r hafi, v engar safrttir hafa borist hinga a noran.

Og ann 18. mars komu frttir Strandasslu „miri“, dagsettar 26. febrar:

a hefir veri mesta ndvegist san um skipti fyrir jl, og a allt fram orralok. San ga kom (sustuviku) hefur veri allmiki frost og norankfld oftast. Um mnaamtin jan. og febr. gjri ltils httar noranhret og rak inn talsveran hafshroa, svo a allir firir uru fullir en flinn var allur a sj auur sast egar til sst. Eftir a sinnkom, hldust smu blvirin og frostleysurnar eins og ur er sagt, og er v ekki tlit fyrir eftir tinni a dma, a mikill s muni vera fyrir landi. Me shroa essum rak nokkra hfrunga hr og hvar vi Steingrmsfjr og Bjarnarfjr, flesta Bjarnarnesi, um 50. — A Steingrmsfiri nist og talsvert af hnsum, er kraar voru ar vkum. tin hafi veri g, hefur vast veri haglti hr um plss vetur, og munu v hey almennt hafa gefist eigi minna en mealvetri; munu heybirgir v almennt vera fremur litlar, ef taka skyldi mti ru eins vori og fyrra, en a er bt i mli, a snjyngsli eru engin, og v lkur til a fljtt muni leysa, ef eigi verur v harara er upp lur.

safold ann 12. aprl var klausa r Arnarfiri:

Hafshroi sst hr ti fyrir firinum sustudagana af janar, en ekki var hann landfastur og hvarf fljtt aftur.

brfi r Barastrandarsslu sem birtist safold ann 15. aprl og dagsett 4. mars er sagt fr v a hafs hafi reki inn Patreksfjr og land snemma orra, en horfi fljtt aftur.

Mars: Erfi t framan af austanlands, en annars g. Hiti meallagi.

Austri segir fr ann 14. mars:

Tarfar hefir um tmaveri mjg illt hr austanlands og snjkoma kafleg hr fjrunum. Noruringeyjarsslu hefirveturinn mtt heita gur hinga til og smuleiisi Skaftafellssslum fyrir sunnan Almannaskar; en ar er mikill kornmatarskortur, og er verslunarstjrinn Paps farinn a selja almenningi af v kjti, er ar var keypt haust. Heyskortur er orinn mikill thrai og i Vopnafiri og var svo til vandra horfir. Hafshroa ann, er rak inn istilfjr sast i janar, hefir rekit aftur og seint febrar var enginn hafs sagur fyrir Norurlandi, en Vestfirirfullir me s allt suur a Ltrarst.

Rmri viku sar (ann 23.)er hlji betra eystra:

N hafa veri hr nokkrir blvirisdagar, og er vonandi a jr hafi via komi upp Upphrai og var ar sem snjyngslin eru ekki nnur eins skp og hr fjrunum og utan til thrai, Hli og Jkuldal.

Brf birtist r safjararsslu safold ann 15. aprl, dagsett 25. mars:

Kalt og kafaldasamt hr vi Djpi gunni; hst frost 18 R. ar me fannkoma allmikil og v fari a sneyast um hey hj mrgum. N er samt komin a, en langg m hn vera, ef duga skal, v a snjr og gaddur er hr mikill. Svo hefir talist til. a sj hafi gefi einu sinni viku gunni.

Leysingin var nokku snrp ar vestra, jviljinn ungi segir frtt sem birtist mnui sar, 29. aprl (pskadagur var 2. aprl):

Jn bndi Hermannsson i Savk hr sslu var vikunni fyrir pskana fyrir tluverum fjrskaa; leysingunum kom neangangur fjrhsi, svo a a fyllti nlega af vatni, og kfnuu ar inni 24 kindur.

safold greinir 25. mars fr gri t:

Mesta ndvegist, frostleysur og nrri v vorbla.

Og 12. aprl birtist frttabrf r Strandasslu sunnanverri dagsett 22. mars:

Tarfar hefir oftast vetur veri mjg gott ar til n eftir mnaamtin sustu. San hefir mist veri tsynningur me smblotum, ea noran uppot, oft me allmiklum snjgangi. Hagar hafa veri heldur litlir, tin hafiveri g. San um miorra m heita a saufhafi algjrt stai inni. Fram a eim tmavar a vsu beitt viast hvar, jafnvel sumstaar vri hagskarpt. Veturinn er v orinn fullkomlega meallagi gjaffeldur, tarfari hafi oftast veri gott. Heybirgir munu almennt ngar enn sem komi er. Hafshroi er hr Hrtafiri og liggur haustskip fr Boreyrarverslun innifrosi honum.

safold 22. aprl er brf r Fskrsfiri, dagsett 10. mars:

Engar frttir han nema tin hefir veri afarhr san28. janar. Fannkynngikomi svo miki, a gamlir menn muna eigi vlkt, tilteki vi norursiur fjara. Jarbann yfir allt. Frost heldur vg, ar til n sustu dagana hafa veri hrkur miklar. Margir komnir heljarrmina me skepnur snar vegna heyleysis og vyfirvofandi almennur fjrfellir, ef eigi kemur bati brlega.

Aprl: G t, en rkomusm syra. Fremur hltt, einkum fyrir noran.

jviljinn ungi safiri lsir tinni pistli 4. aprl:

19. f. mn. sneri til suvestan ttar, og hafa sanhaldist hlkur og viri. Bestu fjrhagar eru komnir upp hr vestra, og mun a hafa komi sr vel hj mrgum, sem farnir voru a vera heyknappir.

Austri segir fr t pistli .17. aprl:

Hin sama inndla t helst hr enn vi. Er n komin alau jr upp i Hrai, og va bi a sleppa sauf. Hr Seyisfirier enn talsverur snjr rtt fyrir hinar stugu hlkur.

safold m 19. aprl finna smklausu - dm um veturinn:

Vetur essi, er kveur oss dag, er a margra gamalla manna dmi hinn besti hr landi, er eir muna, a undanskilinni ltilli skk af landinu noran og austan. a eru lklega ekki nema tveir vetrar ldinni, er hafa veri jafnblir ea blari. a er veturinn 1828-29 og veturinn 1846-47. ...Og sama hefir rgskan veri til sjvarins hr, meiri en elstu menn muna. tal raddir kveina hstfum undan blu rferi, og sst er vanrkt a skrsetja annla skorinora lsingu harri og hrum vetrum. Frri vera til a halda v lofti, er tiltakanlega vel ltur ri, ea a lofa skaparann fyrir a.

Ma: G t, nokku rkomusamt syra. Fremur hltt lengst af. Snjkast geri hfuborginni viku af mnuinum. Svo segir Jnas Jnassen landlknir m.a. veursamantekt vikunnar 10. ma:

Afarantt h. 7. var um tma hvasst af suri me hemju regni gekk svo til tsuurs og kyngdi niur snj, svo hr var alhvtt um ftaferatmaog ll fjll hvt han a sj; san vi landsuur oftmemiklum regnskrum.

snjr s ekki algengur jr Reykjavk mamnui vita veurnrd a hr er lst v dmigera fyrir slkan atbur. Ef tra m endurgreiningu bandarsku veurstofunnar var essa daga fdma mikil h yfir Skandinavu, mijurstingur ar yfir 1055 hPa. ann 7. ma mldist hsti rstingur sem nokkru sinni er vita um ma Svj, 1048,0 hPa Ume - ekki alveg jafnmiki og endurgreiningin gefur til kynna - en hittir samt . Merkileg h.

nnur lg kom ann 10. og kjlfar hennar fylgdi einnig ljagangur. En san var veur bltt t mnuinn.

Jn: G t lengst af - en nokkur regnveur geri. Fremur hltt. safold lsir veri fyrsta rijung mnaarinsann 10.:

kaflega votvirasamt hefir veri hr um hr, me landsunnanrosum og heldur litlum hlindum. a er dgott fyrir grasvxt, en gerir fiskverkun mikinn hnekki.

Austri segir ann 20. jn fr skipstrandi:

Nttina milli ess 16. og 17. . m. sleit pntunarskipi „Ellida" upp sunnanroki og rak land me bum atkerum um strstraumsfl og langt upp fjru, nokku fyrir utan Vestdalseyri en nist t nttina eftir ltt skemmt.

Pistlahfundur safoldar er ngur me tina ann 28.:

N hefirveri freka viku gtiserrir dag t og dag inn, hver dagurinn rum fegri. Fiskverkun gengur v prilega, og hafi lti sem ekkert skemmst af saltfiskinum eftir hinar langvinnu rigningar, en anna sjfang meira ea minna, svo sem orskhfu, er hfu veri ltin rigna ti. Tnaslttur byrjaur sumstaar, og byrjar almennt egar r nstu helgi, vast prilega sprotti.

Jl: Mnuurinn byrjai me rigningum syra, en snerist smm saman ga heyskapart vast hvar. Hiti meallagi. ann 1. mldist rkoma Teigarhorni 109,5 mm.

jviljinn ungi birtir 27. jl brf r Norur-safjararsslu dagsett ann 17.:

Um nokkra undanfarna daga hefir veri breyskjuerrir me mjg miklum hita, svo a fari var a brenna af harlendum tnum, en annars eru tn va vel sprottin; thagi va afbrags vel sprottinn. Slttur byrjai hr almennt laugardaginn tlftu.

gst: Votvirasamt sari hlutann, en annars g t. Nokku stf norantt um og eftir 20.

v miur var ekki byrja a mla reglulega hita Seyisfiri en Austri segir fr gri t ar um slir frtt ann 5. gst:

Tarfari hr firinum hefir veri einmuna gott san, byrjun jnmnaar, nema hva hr var nokku kalt fyrstu dagana og fram til kringum 15. jn; fr a hitna veri og san fari alltaf batnandi til jlbyrjunar, a byrjuu fyrir alvru hinir heitu sumardagar, og hafa eir haldist allt til essa tma me hagstri verttu.

Svipa hlj er jviljanum unga (sem etta sumar kom t Reykjavk) ann 11. gst:

Einstk veurbla hefir haldist hr Suurlandi sumar, og lkar frttir berast annars staar af landinu. urrkat hefir veri um land allt, svo a tur hafa nst prilega; sumstaarer kvarta um, a illt hafi veri a vinna harvelli vegna urrkanna.

En blunni lauk nokku hastarlega ann 19. gst. safold segir fr ann 26.:

Fram til 19. . m. var hr sunnanlands a minnsta kosti minnileg sumarbla. geri noranveur miki og st til fimmtudags24. . m., me talsverum kulda, jafnvel frosti nttum upp til sveita. Munu hafa ori heyskaar nokkrir sakir ofviris. San hefir hann snist nokku til vesturs.

ess er geti pistli r Vestmannaeyjum sem birtist safold 21. oktber a jarepli hafi ar bei nokkurn hnekki vi noraustanstorminn eftir 20. gst.

ann 15. september birti jlfur brf af Hornstrndum, dagsett 25. gst:

Sumari hefur veri oss hagsttt. Fiskafli i betra lagi. Grasvxtur fremur gur, en lti um urrka. Hinn 20.-21. . m. [gst] geri hr austan kafaldshr og snjai ofan sj, en n er aftur komin rigning. Hafs hefur legi hr fyrir Norurstrndum nstlina 3 mnui og hefur hann vallt sst af fjllum.

September: stug og kld t. Miki noranhret . 18. til 20. Miki rigndi snemma mnuinum, rkoma mldist t.d. 60,5 mm Eyrarbakka og 50,5 mm Stykkishlmi a morgni ess 4.

T er hrsa brfi vestan af fjrum sem birtist safold ann 30. september:

safjararsslu 18. sept. 1893. Tin hefirveri hin inndlasta til lands og sjvar til essa dags. Grasspretta var gu meallagi, helst raklendum thaga. Af hrum
tnum, sem lgu htt, brann grasi til strskaa. Nting hefir veri hin kjsanlegasta, og v mun yfir hfu a tala heyfengur manna betra lagi. etta sumar er tali avera eitt hi heitasta og urrasta sumar, er menn n muna lengi eftir.

safold lsir tinni pistli ann 20. september - snjai Reykjavk:

Nokku langvinnir urrkar, stormar og hrakviri hr um Suurland minnsta lagi enduu talsverri kafaldshr af norri sara hluta dags gr og ntt, me talsveru frosti, og var alhvt jr morgun niur sj, eins og um vetur, en fannir til fjalla eigi alllitlar. dag er bjartviri og slskin, er leysir egar snjinn og verur a vonandi er upphaf gviriskafla; kmi a gar arfir, v a via var heyskapur endasleppur sakir hinnar snggu og gagngjru tarfarsbreytingar nokkru fyrir hfudag; erv va mjg miki ti af heyjum, sem bjargast getur enn a miklu leyti, ef vel skipast. Annars var, eins og menn vita, heyskaparverttan ur sumar svo framrskarandi, a va var heyafli orinn meira en meallagi ea jafnvel besta lagi fyrir verabrigin;en sumstaar aftur ltill, ar sem seint var byrjaur engjaslttur.

pistli r Strandasslu sunnanverri sem birtist safold 21. oktber segir a verslunarskipi Ida sem l innifrosi Hrtafiri nstliinn vetur hafi laskast ofsaveri fyrir noran land dagana 18. til 19. september. hafi skemmdirnar ekki veri meiri en svo a a komst inn Boreyrarhfn me vrur ltt skemmdar.

jlfur birti ann 6. oktber frttir r Hnavatnssslu dagsettar 22. september:

Tarfari spilltist seinni partinn gst, ea um hinn 20., me noraustan stormvirum, en svo byrjuu strfelld rfelli, sem stu svo a segja ltlaust yfir hlfa ara viku. Geri svo uppstyttu nokkra daga, en svo komu urrkarniraftur nokkra hr. Hinn 18. . m. [september] og afarantt hins 19., kom hr a afspyrnu noraustanveur, a menn ykjast tplega muna anna eins ea meira. rfelli var talsvert me sumum stum. Um tjn af veri essu hefur lti frst, en a m ganga a vvsu, a a hafi veri tluvert, auk ess, sem egar er aus, svo sem framrskarandi hrakningur mnnum og skepnum gngunum, sem einmitt essum tma hafa alstaar stai yfir, svo og miki verri fjrheimtur og heyfok og hrakningur v viast ea alstaar hafa hey veri ti a mun. Skagastrnd t. d. feykti fiskiskipi yfir timburhs og kom ofan mann hinumegin, en hann lenti innan i btnum og hlt v lfi ltt meiddur. etta stuga og urrkasamatarfarhefur fjarska mikidregi r eim ga heyafla, semtlit var fyrir. Mun oft naumast heyafli almennt meiri en meallagi.

jviljinn ungi segir fr v ann 21. oktber a ann 18. september hafi vinnumaur r Vatnsfiri Djpi ori ti fjrleitum.

Oktber: stug og kld t. Bjartviri syra fyrri hlutann. Kalt.

ann 31. oktber birtist eftirfarandi illvirisfrsgn Austra - lng er hn en frleg:

Seyisfiri 28. oktber 1893. Seint um kvld ess 23. .m. kom hr allt einu einn af essum voalegu fellibyljum er hr koma af og til. En essi bylur var einn me eim allra skustu og gjri hr bnum og sveitinni tluveran skaa; og var a verst, a ofviri hefi eigiurft a gjra allt a tjn, v veri var llum eim fyrirsjanlegt, sem litu loftyngdarmlinn, v hr um bil um klukkan 9 um kvldi fll hann voalega, svo a hann skmmum tma hljp Anoroidbarometri niur 70 Centimeter fyrir nean „storm", og hfum vr aldrei vita loftyngdarmli falla svo langt niur og svo skjtt. Sama var a segja um kvikasilfursmla, a kvikasilfrifll eim bi fjarska fljtt og fjarska miki.

Litlu eftirkl. 11 brast fellibylurinn allt einu eins og verinu hefi veri skoti r byssu, og var aalvindstaan af norvestri, en hr essum rengslum slr verinu fyrir af msum ttum. Fyrsti bylurinn var einna harastur, og munu flest hs hafa ntra honum, og rur brotna hsum meira ea minna alstaar ar sem ekki hafi veri gtt a va lta hlera fyrir gluggana um kvldi. tk veri og upp fjlda af btum hr bnum og t me firi ha loft og feykti eim mist ofan fjrugrjti ea langt t sj og mlbraut suma, en skemmdi ara meira ea minna. Um nttina fauk fiskiskr, sem var fastur vi pakkhs kaupmanns Sig. Johansens t sj. Skrinn tti tvegsbndi Kristjn Jnsson Natni, Veri sleit og fram hjlskipi „Njr", er var fast bundi upp fjru Bareyri, en ekki fr skipi langt, en skemmdist sjlft nokku.

Sem dmi upp ofurefli essa fellibyls, getum vr ess, a stormurinn lyfti margar lnir loft upp mrtunnu er l hliinni og sneri botninum veri, og fleygi henni yfir skrhorn allhtt og flutti hana loftinu ofani fjru. Tunnan vg me eim tlg er henni var tluvert rija hundra punda. Svo margar rur brotnuu essum byl, a kaupstaurinn er alveg glerlaus eftir. Svo ntruu hs bylnum, a mrinn loftunumhrundi sumstaar niur.

bnum Firi fauk tluvert ofan af heyi hj Jni Sigurssyni og hlft ak af hlu Selstum, en ar var ekki mikill heyskai. Nokkrar bryggjur brotnuu hr t me firinum og vi sjlft l a sjrinn mundi taka, t au hs er nest voru fjrunum, v sjrinn geystist langt land upp undan ofvirinu og spai llu v burtu er hann ni me nokkru afli til. Tv verslunarskip lu hfninni essu voalega ofviri og var a mesta gusmildi, a au skyldu hvorki hvolfa ea slitna upp, v hefi a llum lkindum engum manni ori bjarga af skipshfnunum.

Daginn sama og ofviri etta kom um kvldi var hr inndlasta haustveur og vorum vr gangi t Strnd fyrir utan Bareyri um daginn og tkum vr eftir v a ofan r Strandartind kom mesti urmull af snjtittlingumme miklu gargi og settust vi sjinn og flgruu par sanfram og aftur, og sgum vr vi kunningja, er me oss var, aetta vissi vst snggva og mikla verabreytingu, v svo hefum vr oft heyrt gamla menn og fra lita, enda teki sjlfir eftir v.

ar sem essi ltaveur eru allt hr firinum vetrum, vri a nausynlegt fyrir almenning a gta dagsdaglega a loftyngdarmlinum, og mtti oftast sj essi ofviri fyrir og vera betur undir a bnir a standa au af sr, svo au gjru ekki anna eins strtjn og n hefir v miur tt sr sta.

ann 25. .m. gjri og mikinn byl og allhara hr og setti niur mikinn snj bi hr fjrum og upp Hrai. Veurfringar hfu sp essum stormi . 26. .m., en noranstormur kemur hr fyrr en suur Evrpu.

San fylgir frsgn af tfum strandferaskipsins Thyru Seyisfiri ann 20. (ekki tengdum veri) en etta voru ekki einu tafir skipsins ferinni:

Fyrst fkk „Thyra" sig gangnahreti[hreti um 20. september] suurleiinni fyrir noran land og brotnai voalegum sj strbtur og nokku af foringjabrnni (Kommandobroen). Svo fkk skipi gar Reykjavkurhfn, svo eigi var affermt tiltluum tma. Skagafiri var svo hvasst, a skipi var tvvegis a sna fr Saurkrk; fyrst yfir Hofss og san alla lei t Siglufjr, en fkk loks miklar vrur Saurkrk. „Thyra" gat engar vrur teki eftir a hn fr fr Akureyri ...

Athyglisver er frsgn af loftvog og tr henni. San er minnst sp „veurfringa“. Ekkert smsamband var vi tlnd essum tma og trlega er hr tt vi evrpskar „almanaksspr“, r sem byggja endurtekningu veurs eftir stu tungls - eins og enn bregur fyrir.

Frekari frttir af ofvirinu birtust svo Austra ann 7. nvember:

Stormurinn, hinn 23. og 25. f.m. hefir vst gengi yfir allt Austurland og allstaar gjrt meiri ea minni skaa, hvergi eins mikinn eins og hr niri Fjrunum. Mjafiri feykti hann skr eim, er Sigfs Gr. Sveinbjarnarson lt byggja vor Krosslandi i fullu forboi bendanna. og mest hefir veri um deilt sumar, msar ttir, svo liti sst eftir af skrnum. Ofviri braut og fjlda bta, meira ea minna, vvegar Mjafiri. annig 3 rrarbta fyrir tvegsbnda Gunnari Jnssyni Brekku. Norfiri reif fyrri stormurinn ann 23.f.m. aki ofan af rum enda hinu nja hsi kaupmanns GslaHjlmarssonar Nesi, og plankaverk allt niur fyrir glugga, og seinna ofvirinu, 25. f.m. fuku svalirnir og kvisturinn sama hsinu. etta hs leit t fyrir a mundi vera eitthvert fallegasta hs hr Austurlandi.

14 tunnur lifrar tk t hj orsteini Jnssyni Nesi og fjldi bta brotnai ar firinum. ar meal tk veri upp bt er st nausti og hnflarnir einir upp r, og a svo htt og fri hann svo langt, a ekkert sst i eftir af btnum. bnum Naustahvammi fauk heilt hs, en til allrar lukku var enginn maur v. Eskifiri rak vruskip, er komi hafi til konsls Tuliniusar, land utan vi Lambeyri, en var komi flot aftur, en vist eitthva bila, svo vst var er sast frttist, hvort a vri sjfrt. ofvirinu rifnai str sldarnt, er konsll Tulinius tti og misstist r henni ll sldin. Upp Hrai hafi via rifi torf af hsum og heyjum, en engar strskemmdir ori. Egilsstum fuku bar lgferjurnar.

brfi a austan dagsettu 17. nvemberog birtist safold 27. janar 1894 segir fr v a tta btar hafi foki og brotna spn Reyarfiri, hs hafi einnig foki ar og skemmst meira og minna, m.a. aki af tveimur heyhlum Smastum og hey einnig.

Ofvirisins er einnig geti veurskrslu fr Teigarhorni, gtti ekki fyrr en eftir kvldaathugun sem ger var klukkan nu og hlf. st loftvog 966,7 hPa og hafi falli um 30,2 hPa fr v kl.14 um daginn. En a er langt r 966 hPa niur au 70 cm kvikasilfurs (933,3 hPa) sem Austri nefnir. Dsarloftvogin (aneroid) Seyisfiri hefur e.t.v. snt of lga tlu. Mjg trlegt er a loftvog Teigarhorni hafi ekki veri fullfallin vi kvldathugunina v illviri kom ar eins og ur sagi ekki fyrr en eftir a - er geti athugasemd, auk ess sem fr v er sagt a rumuveur hafi lka gengi yfir.Eirkur Jnssonathugunarmaur Papey segir fr frviri ar kvldathugun - en starfsmaur dnsku veurstofunnar hefur urrka tlu t og telur aeins storm. Ritstjri hungurdiska ekkir ekki rkin fyrir v rslagi - en vel m vera a au su til.

Nvember: Bjartviriog lengst af rkomulti eystra, en oftar rkoma og rosar vestanlands. Kalt.

jviljinn ungi (n safiri) segir 25. nvember:

Tin hefir veri mjg umhleypingasm essa vikuna, mist noran hrarbyljir, ea vestan bleyturosar, nema stillviri dag og gr. Hafs: egar kaupstaarbar risu r rekkju gr, br eim heldur brn, a sj fjrinn allan alakinn hafs, svo a hvergi eygi aua vk.Sagt er og, a allt Djpi, fr Seljadal og inn fyrir Arnardal a minnsta kosti, s ein samfst hafshella.

brfitil jlfs (birt 5. janar 1894) segir:

Afarantt hins 23. .m. rak hafs allmikinn inn Djpi, fyllti firiog vkur, svo ferir tepptust, hafa san veri frost mikil. dag er 16 stig R [-20C] og fjallahr frostreykuryfirllu Djpinu. Mjg er a sjaldgft, a hafs komi hr svona snemma vetrar; hefur a bori eitthva einusinni vi ur minnum nlifandi manna.

Desember: Nokku stug t og fremur kld.

Blai Grettir safiri segir frtt ann 30. desember fr illviri ar um slir um jlin:

Veurtta hefir veri mjgstug ennan mnu, Sustu vikuna hafa veri ofsastormar af suvestri. Nttina milli 26. og 27. . m. var slkt rokviri, a allt tlai um koll a keyra, Brotnuu va rur gluggum hr safiri ( einu hsi 9 rur), en annars uru engin spell, au er teljandi su. Storminum hefir mist fylgt hellirigning ea kafaldshr.

Jnas Jnassen lsir umhleypingunum um jlin svo pistli 30. desember:

Logn og bjart veur a morgni h. 23; fr svo a hvessa austan me regni sari part dags og rigndi kaflegamiki afarantt h. 24.; gekk svo tsuri me ljum, logn um kveldi, logn hr hinn 25.; rokhvass sunnan me miklu regni allt fram a kveldi h. 26., er hann gekk aftur til tsuurs; dimm l h. 27. harrigning akveldi; ofsaveur af landsuri afarantt hinn 28.; lygndi allt einu eftir hdegi og gekk tsuri me ljum og farinn a frysta um kveldi, h. 29. logn me miklu brimi sjnum og sama veur h.30. a morgni.

ann 30. desember gat jviljinn ungi ess a s hefi reki inn Arnafjr fyrir jlin svo pstur hefi urft a ba lags til Bldudals Hrafnseyri.

safold birti ann 27. janar 1894 brf r Barastrandarsslu vestanverri dagsett 21. desember og segir fr v a fyrir fum dgum hafi allmiki af hafsjkum reki land vi Patreksfjr og „firir allir fylltust si ... en gr var aftaka suaustanrok, og rak hann burtu aftur“.

brfi r Hnavatnssslu sem birtist jlfi 19. janar 1894 segir a Hnafli hafi fyllst af hafs skmmu fyrir jl, en hann hafi fari fljtt aftur. Bjarndr komu Skaga en komust burt me snum ur en au voru drepin.

jlfi 23. febrar 1894 er ltt, enmerkileg frsgn af fli Akureyri illvirunum milli jla og nrs:

Brf r Eyjafiri28. jan. ll frttabrf byrja verinu- tinni; eg ori ekki a brega t af reglunni. - Sumari urrkasamtog v nting g; hausti umhleypingasamt og veturinn fram a nri, og klykkti a tarfar t me strfli og stormi milli jla og nrs. Var mest af flinu hr lgfirinum en minna tsveitum og til dala, en einkum fkk „hfuborgin" okkar a kenna v; sgu margir gamlir menn, a a vri fyrir sk, a spilling vri ar meiri en til sveita; mest fl hr landi san orrarlsfli reykvska, sem Matthas kva um: „Sst ei vlkt syndafl, san dgum Na", „ergo" er etta rija fli rinni [a var 1881]. Einn sjnarvottur lsir flinu essa lei: „Alla nttina og fram um hdegi var ausandi rigning og strviri, svo ll hs lku, en a aflandi hdegi fossai vatni bkstaflega r loftinuog a me eim kynjakrafti, a ekkert stst; hlst svo til kvelds. Aurskriur fllu sfellu r „brekkunni" og geru allar gtur borgarinnar frar, . e. a segja essa einu gtu, sem til er; Lkurinn, ea rttara sagt „lken", var svipstundu orinn a streflis fljti, braust fram kolmrauur og hl vrslum af streflis klakastykkjum ea rttara sagt „klagestykker" bi lnd. Gullbrautin ea Tryggvavegurinn frgi raskaist a mun, og var a allra viturra manna ml, a hann vri bilandi. Oddeyri, undirborg Akureyrar, gekk sjrinn land og rauk yfir allar byggingar staarins, svo vatn fll inn hvervetna, jafnvel „Villunni", sem er best hs og vandaast ar borginni og tt var s leita; lei svo til kvelds, en ljsaskiptunum heyrust dunur miklar, kom Gler beljandi utan og ofan eyrina og lktist fremur strgrtisskriu og snjfli en sm, fyllti alla kjallara, braut brr og vegi, grf sr djpan s fram sj, er tveir merkir menn voru nr v drukknair daginn eftir, og lagi afarykkt lag af sruningi yfir mikinn hluta eyrarinnar.

vihenginu eru msar tlulegar upplsingar - mealhiti mnaa einstkum stvum, helstu tgildi hvers mnaar og fleira og fleira auk ess sem taldir eru nokkrir skipskaar sem ekki er geti hr a ofan.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Enn af smu lg - n tveimur dgum sar

Lgin nrrikyrrsta veifar enn skjabakka snum fyrir vestan land - vi sum hann mynd hr hungurdiskum mivikudaginn. N er kominn fstudagur og myndin hr a nean snir stuna sdegis.

avhrr_180309_1444

J, eitthva hefur hann okast nr. mivikudaginn - og gr - virtust spr sammlaum a a rkoman bakkanum ni ekki til landsins, en n eru r eitthva farnar a linast - alla vega bili. Njasta ntt segir a bakkinn muni ntt sl sr inn vestustu nes og valda ar tluverri snjkomu - en ni ekki til hfuborgarsvisins.

rkoman sst egar ratsjnni kl.16:10:

midnesratsja_180309_1610

Greinilega allt opi enn.


Kemst lgin ekki til okkar?

Myndin sem hr fylgir snir skjafar vi landi n kvld (mivikudag 7. mars).

avhrr_180307_2227

Nokkur skjabakki og rkoma honum fylgjandi er yfir Austurlandi, ljagangur a sj vi norausturstrndina og ystu annesjum nyrra, en annars er landi a mestu klrt. vestri er hins vegar tluverur skjabakki. Hr rum ur hefi ritstjrinn bi sig undir snjkomu fr honum strax morgun - en ekki eru reiknimistvar sammla eirri fljtfrnislyktun.

r halda v nefnilega fram a lgin sem situr vestast myndinni eigi bara a halda sig ar fram fstudag - og hrfa til suurs. Bakkinn komist hins vegar augsn og kannski rmlega a - en skili engri rkomu landi. trlegt en satt (a sgn). Ritstjrinn man samt eftir lgum sem essum - srstaklega einni nskyldri fr v mars 1964 - s kom a lokum - tli a hafi ekki veri fjrir dagar sem hn lt ba eftir sr.

Vi vonum bara a etta s rtt hj reiknimistvum - og tkum ofan fyrir eim (ef ...).


Af rinu 1912

Vi hldum fram a hjakka fortinni me asto blaafrtta og veurathugana. vihengi m finna msar tlulegar upplsingar fyrir nrdin - ekki allar auskiljanlegar.

etta sinn verur liti helstu veuratburi rsins 1912. heildina litierua stug sjslys og drukknanir sem umfram anna einkenna tjnalista rsins - vi rekjum au hpp ekki ll hr. Um mnaamtin jl/gst geri mjg afgerandi kuldakast.

En byrjum almennri tarfarslsingu sem blai Lgrtta birti ann 15. janar 1913:

ri 1912. Til landsins hefur a veri annig: Veturinn heldur gur; vori gtt, en nokku urrvirasamt. Grasvxtur gur harvelli, lakari mrum. Sltturbyrjai snemma. Sumari kalt og um mnaamtin jl/gst geri noranhret me frosti og snj, er st viku, og muna menn ekki anna eins um ann tma. Skemmdust eim kuldum klgarar noranlands. Uppskera r grum hrsyra i fullkomnu meallagi. Hausti hefur veri fremur illvirasamt. Til sjvarins m telja ri mealr.

Janar: Nokku umhleypingasm t, en vast snjltt. Fremur hltt.

Blai Inglfur lsir ramtaverinu syra (.4):

Veur var hi besta um ramtin, heiskrt veur og hgt, og tunglskin kvldin.

Og ann 24. lsir blai gri vetrart:

Veur hefirveri hi besta undanfarna daga. Allt fram yfir helgi var eins hltt eins og sumardegi, og sumstaar ggust ung og grn grs upp r jrinni. - au hafa lklegahaldi a vori vri komi. En veturinn mun hafa hugsa sr, a hann skyldi kenna eim a lesa betur almanaki, og geri san frost strax eftir helgina. Og n hafa grsin mtt kenna v, hva au voru grn, - n eru au ll dau.

Sama dag birtir Vsir frtt r Hrtafiri:

Sumarlegt var Hrtafiri rijudaginn var. Au jr a sj er liti var til norurs, rstur lofti en vepja gangi sjvarsandinum og vegfarendur uru fyrir hverjum mflugnahpnum ftur rum. Slin hafi vaki r til ess a njta ga veursins.

Febrar: Stormasamt og kalt. Snarpt noranhlaup me miklu frosti fyrsta rijunginn og aftur alveg lokin. T talin g suvestanlands. urrvirasamt syra og venju snjltt ar.

ttundafebrar hafi skipt rkilega um fr gum janarmnaar - svo segir Inglfur:

Veur hefir veri afarkalt alla undanfarna viku, alltaf kringum 10 stiga frost; og flesta dagana hefir veri hvasst noran. a er rauninni fyrst nna a hgt er a segja a veturinn byrji fyrir alvru, v undanfarna mnui hefir tin veri nrri v eins og vordegi, svo a margur var orinn hrddur um a veturinn myndi ekki byrjafyrr, en einhverntma sumar. En n mun varla urfa a ttast a lengur.

Afarantt ess 8. uru vandri Reykjavkurhfn miklu noranhvassviri (hafnargarar hfu ekki veri byggir). Breskur togari fr a reka akkerum snum og var nrri kominn land egar menn nu a kynda upp vlina og fora skipinu. Nokkrir uppskipunarbtar munu hafa sokki verinu.

Vsir lsir akomunni eftir norangarinn pistli ann 13.:

Verttunni breytti aftur til hins betra laugadaginn. San blviri. — Eftir garinn var einkennilegt um a litast vi hfnina. Flutningsbtar allir kafi, nema hnflarnirjklair upp r. Skipin hvtri klakabrynju. Fjaran samfrosin „sullgarur“, (sem Norlendingarkalla) ea „mur“ ( vestfirsku) fr efsta kambi niur fyrir hlffalli fjrubor. — rfiriseyjargrandinnallur grr af shrnnum. Sjgarar og bryggjur og hsveggir nst sjnum snjhvtir sem r marmara vri. - Skerjafjrur var allur lagur.

Blai Suurland greinir .10. fr hrmulegu slysi sem var mivikudaginn 7. febrar, „hr“ er Eyrarbakki:

Tarfarvar lengi gott og lk vi okkur, mtti heita a stugt vri sumarveur, anga til orrinn byrjai. Hann hefir veri allharur i horn a taka, en snjlaus ; frost mikil og stormar. - mivikudaginn sastliinn var hr stormur mikill af norri, mun hafa veri langt um hvassari annarsstaar. — um daginn voru um 20 vermenn suurlei undan Eyjafjllum. Fru eir fr Garsauka mivikudag og tluu a Varmadal og komust anga flestir um kvldimeira og minna kalnir andliti. Tveir brur fr Grund undir Eyjafjllum fru nokkru eftir hinum fr Garsauka, komu eir eigi a Varmadal um kvldi. ntt var einna hst frost hr, um 17 gr. fimmtudag var eirra leita og fundust eir helfrosnirskammtfr Varmadal. Brur essir htu: Sveinbjrn og Brynjlfur, Gumundssynir, Sveinbjarnarsonar prests Holti.

jviljinn (.20.) btir vi eim upplsingum a sandstormur hafi veri mikill.

Fljtt linai aftur og ann 15. skrifar Inglfur:

Veurttan er n mjg breytt aftur san sunnudag [11.], og er n komin hlka og blviri aftur. Snjr liggur rtt efst fjllunum, einsog strausykurklessa raugraut; en gtunum eru heil stuvtn af forarpollum, brnum eins og vatnskk. Og yfirllu essu hvelfist svo himininn grr og lundarlegur einsog „illa skafinn grautarpottur" hvolfi.

Vsir segir ann 16. fr miklu illviri Evrpu janar:

Hrkufrost og frviri hefur gengi yfir England, Frakkland og Austurrki um mijan fyrra mnu. Svo miki ofviri var Ermarsundi a alt smasamband milli Englands og Frakklands slitnai og smskeyti milli landanna voru send um New York. Lundnum s ekki til slar 8 daga fyrir blindbyl og umfer gtum borgarinnar tepptista mestu. F fennti mjg Englandi og Skotlandi og fjldi manna var ti. Skaar hafa og ori miklir Frakklandi skum frosts. Fjldi skipa frst og vi strendur Mijararhafsins. a er frsgur frt a Galisu hafi einum degi (19. f.m.) helfrosi 114 manns. [Veri Englandi mun hafa veri hva verst ann 17. og 18. janar].

Miki illviri geri af austri ann 23. febrar. frst ilskipi Geir og fimm menn tk t af skipi Selvogsbanka.

hlauprsdaginn fllu mikil snjfl Mjafiri, gekk miki noraustanveur yfir landi. Austri segir fr ann 2.mars:

Snjfl hljp Mjafiri fyrradag rtt fyrir innan Hesteyri, og ni yfir miki svi, svo a tk me sr 12 smastaura og eytti eim yfir fjrinn yfir a Asknesi og skall sjrinn ar langt upp land og sleit festi hvalveiabts, er 1 ar vi bryggju. Anna snjfl hljp milli Brekku og Hesteyrar og mun einnigar hafa broti smastaura.

Tveir menn frust snjflum febrar (dagsetninga ekki geti frtt jviljans 11. mars). Annar eirra var lei yfir Siglufjararskar, en hinn a rjpnaveium orvaldsdal Eyjafiri.

Mars: Fremur hgvirasamt. T talin g vast hvar. Hiti meallagi.

Mnaamtaveri skilai fleiri snjflum. au mestu uru Seyisfiri ann 3. Austri segir fr ann 9.

Snjfl hljp hr r Bjlfinum s.1. sunnudag rdegis, og kom niur hr efst Fjararldu og kollsteypti ar og mlbraut strt vrugeymsluhs, er versluninFramtin tti, voru ar bi slenskarvrur: kjt, tlgog fiskur, og tlendar; ennfremur btar og mishld, er allt eyilagist ea skemmdist meira og minna. Tjni tali 4-5 s. kr. Ennfremur tk snjfli fjrhs me 17 kindum , og nust af eim aeins 5 lifandi. Va annarstaar hr firinum hafa hlaupi snjfl, en eigi olla verulegu tjni.

Suurland segir ann 23. mars af tjni af vldum sandfoks - trlega hefur a ori verunum febrar:

Skemmdir af sandfoki hafa ori allmiklar vetur Rangrvllum og Landi. Tnin Reyarvatni og Dagverarnesi Rangrvllum sg a mestu eyilg. Allmiklarskemmdirsagar va Landinu.

a er oft nokkur ntmabragur veurpistlum frttablainu Inglfi - t.d. er kvarta undan visnningi rsta ann 21. mars:

Veri er enn me allrabesta mti; dltill noranvindur dag, en frostlaust og hltt. Vori kva lka hafa byrja gr, segja eir sem lesa almanaki; a geri g bara aldrei, og a gera engir skynsamir menn. Til hvers er a lka, egar ekkert er a marka a lengur: a er sumar veturna og vetur sumrin. gkann illa vi essa reglu; g vil hafa rlegt frost mean veturinn er, og svo slskin og blu sumrin.

Aprl: T talin hagst. Sunnanlands voru umhleypingar. Hiti meallagi. Miki frost Mrudal .11.

Afarantt 14. aprl geri miki illviri sem olli skum sj, m.a. hrmulegum rekstri franskrar skonnertu og ilskipsins Svans, 12 mnnum af Svaninum var bjarga franska skipi, en 14 frust. Smuleiis brotnai ilskip Arnarfiri og vlbtur Hnfsdal. Btur fr Vestmannaeyjum frst einnig me sex mnnum (s a marka frtt Vsi ann 15.)

Lti var um hafs ri 1912, fugt vi a sem veri hafi ri ur. segir Vestri fr v ann 20. aprl a hafs hafi um mija vikuna veri reki ti af Horni og Straumnesi.

Vestri segir fr tinni pistli ann 27. aprl.

essa viku hefir veri einmuna blviri, svo vart mun hafa frosi saman sumar og vetur, sem bmennirnir helst kjsa.

Ma Hagst t. Fremur rkomusamt Suur- og Vesturlandi, en urrvirasamt noraustanlands. Fremur hltt. Mjg hltt nyrra um . 20.

Sdegis ann 6. ma var mikill jarskjlfti austur undir Heklu, einn s sterkasti sem mlst hefur slandi. Miki tjn var skjlftanum og hrundu fjlmargir bir til grunna.

ann 25. ma birtist brf r Borgarfiri, rita 6. sama mnaar - tarfar vetrarins er ar mjg lofa:

Veturinn nlini hefir veri hinn stilltastier menn muna. Getur varla heiti a snjfl hafi sst nema svo sem 4 sinnum, og hefir horfi jafnharan aftur. M v segja a snjr sist ekki nema rfum og jklum. Austan landnyrings yrringar, vindhgir hafa tast veri. Er a hr hin besta tt flestum tmum rs, v er himininn heiur, svo slar ntur, og frost vg; enda hafa aldrei veri frost vetur nema fyrst orra og nokkra daga gu; en oft hlindi sem sumar vri um daga, en frjsandi um ntur. Regn hefir varla komi nema ltilshttar jlafstu viku tma. Gengu morgun einn miklar rumur og eldingar; hafi einni slegi niur klpp eina skammtfyrir ofan bi Skorradal og hitinn veri svo mikill a klppin hafi rifna strkostlega. Eins og geta m nrri hafa hagar veri me afbrigum. Eigi a sur hafa hey gefist alt a meallagi, v egar jr er au og yrringar ganga, verur beitin ltt, og arf a bta hana upp me eim mun meiriheygjf. egar allt er liti verur a vst almannarmur, a essi vetur hafi veri me eim allra bestu, sem yfir landi hafa gengi. Sumari rur eigi sur vel gar og gefur gar vonir.

Ekki voru hornstrendingar alveg sammla, enda austan- og noraustanttin annars elis ar um slir heldur en Borgarfirinum - 8. jn birti jviljinn brf aan sem dagsett er 26. ma:

Veturinn var hr mjg harur og snjamikill, — me feiknamikilli fannfergju og austan- og noraustanstormum, fr febrarbyrjunfram aprl og mtti heita, a menn fengju aldrei bjartan dag. Um mijan aprl skipti um verttu, og m heita, a san hafi veri ndvegist, enda jrin farin a grnka.

Vlbtur r Reykjavk frst austanroki afarantt 31. ma og me honum fjrir menn. Vestri segir ann 1. jn fr vestanroki miklu, tjnlitlu, smu ntt. Gti hvort tveggja staist hafi snrp lg fari norur skammt vestur af landinu.

Jn Hagst t. Mjg urrt vast hvar. Fremur hltt. Vikan 6. til 12. var srlega slrk Reykjavk.

Norri og Suurland segja fr gri sprettu, en kvarta undan urrkum:

Suurland (22. jn):Verttan er minnilega g, urrviri og hlviri daglega; grasvxtur vanalega gur vast, svo snemma sumars, einkum tnum. er framfrin ltil sprettunni n upp skasti; urrkarnir of miklir, ekki sstfyrir veitulausar mrar Fla og Skeium.

Norri (23. jn):Bestu horfur eru sunnanlands me grassprettu. Noran- og austanlands voru horfurnar gar um fardagaleyti, en ltil framfr san harlendi sakir urrka, en raklend tn spretta vel. Miklir urrkarhafa veri a sem af er essum mnui og varla komi dropi r lofti.

Norri segir san fr v 1. jl a nokku hafi rignt sustu daga mnaarins og horfur grassprettu su v betri - og a fari s a sl Eyjafiri, fyrst Kaupangi ann 19. jn.

Jl Hagst t, slarlti vestanlands. Hiti meallagi. Kuldakast lok mnaar, mikil hlindi nyrra og eystra byrjun hans. Nokkrir urrkar gengu framan af mnui syra og um vikutma fyrir mijan mnu nyrra.

venjudjp lg sat vi landi kringum ann 10. Um 10 dgum sar var rstingur orinn srlega hr. Btar frust vestra - trlega tti illt veur og sjr tt v. Vetri segir ann 13. fr urrkum:

Tarfar hefir veri fremur stormasamt undanfari og urrkar ri miklir. Taa v hrakist tluvert hj eim sem byrjair eru heyskap.

Undir lok jlmnaargeri venjulega kulda sem stu fram eftir gstmnui.

gst Hagst t Suur- og Vesturlandi, en rkomusamt noraustanlands, einkum eftir mijan mnu. Sums staar snjai noranlands og allt suur um mitt Vesturland byrjun mnaar. Kalt veri og noraustanlands var venjukalt.

Austri birtir ann 10. gst frtt af tinni:

Verttan hefir veri murleg hr Seyisfiri og um allt Austurland undanfarinn hlfan mnu. Setti mikinn snj niur fjllum uppi og niur bygg. Fjararheii var svo mikill snjr a hann tk hestum mijar sur. Muna elstu menn ekki slka fannkomu essum tma rs. Bjarni Ketilsson pstur sagi oss a egar hann var Grmsst0um 3. .m. hefi f ori a krafsa sr til beitar kring um tni Grmsstum Fjllum. Hr firinum kom svo mikill snjr fjll a snjfl fll r Vestdalsfjalli niur i mijar hlar. Mun slkt: einsdmi annlum landsins essum tma rs.

Austra ann 24. komu tarlegri frttir r fleiri landshlutum (taki eftir v a hr eru tiltekin nfn bum norlensku fjallaskgunum):

vanalegt noranhret gekk yfir landi sustu daga jlmnaar og fyrstu daga gstmnaar.Fyrirsunnan snjai Esjuna 2.- 3. gst, og var marga daga ryk miki Reykjavkurg0tum; en einkum kva miki a snjkomu Norurlandi, svo a va var a htta sltti um tma ( ingeyjarsslum). Sumstaar fennti f hrnnum saman (t.d. Flateyjardal), og fjallavegi gjri fra um stundarsakir. rhallur kaupmaur Danelsson fr Hornafiri var kominn me marga hesta upp syri brn Smjrvatnsheiar, fr mikilli, en var a sna par aftur fyrir snjbyl me frosti, og fr san um Mrudalsfjll til Akureyrar, n ess a fr vri ar til fyrirstu nema helst Valaheii. Snjrinn ni vestur til Skagafjarar, og hafi jafnvel sett niur skafla Blnduhl, sem annars er mjg hagsl vetrum, en einkum var snjr mikill Ltraskaganum milli Eyjafjarar og Skjlfanda, og lklega einnig Fljtaskaga, milli Eyjafjarar og Skagafjarar. Sgu menn Norurlandi, a slkt felli muni eigi hafa komi ar um etta leyti sumars san fyrir hr um bil hlfri ld, ea um 1860 -'70. Ltillsnjr kom t vi sj Langanesi og Melrakkaslttu.

Norri segir ann 2. gst:

Vertta um sustu helgi br til noraustan ttar me kulda og nokkurri rkomu. Snjai ofan mi fjll, en nr v frost um ntur niur vi sj, um 7 stiga hiti daginn. N tvo slarhringa hefir veri snjhr fjllum og til dala en krepjuhr vi sj. ntt hvtnai ofan sj. gr og dag ekki hgt a sl Fnjskadal fyrir fnn.

Og sunnanlands var einnig tala um venjulega kulda, Suurland segir ann 3.:

Vertta s.l. viku hefir veri mjg kld og stugir noranstormar. Snjveur Kolviarhl ntt og grtt niur undir Kamba.

Vsir trir essu varla (frtt 17. gst):

Svo kva hafa snja miki Norurlandi hretinu um daginn, a eigi su dmi slks um hsumar. Eyjafirihafi f fennt talsvert og jafnvel veri grafi r fnn sumstaar. Skagafiri, Fljtunum og Stflunni hafi kvei svo miki a snjnum, einkum Stflunni, a hest fennti, og saufvar eki slea jr, gengi skummilli bja og bi a gefa km inni hlfan mnu. Maur s, sem fregnir essar eru hafar eftir kvest ekki geta byrgst reianleika eirra, en fer sinni austan og vestan hafi sr veri sagt etta afdrttarlaust, sem sannleikur. Trlega er orum auki um fannfergi.

Slarleysi tti eftirtektarvert - Suurland segir ann 24. gst fr lklegri stu:

Mistur a, sem hefirveri lofti undanfari er kennt eldgosum Amerku.

Ekki er etta lkleg skring - eldgosi mikla vi Katmaifjall (Novarupta) sem hfst snemma jn var eitt hi strsta allri 20. ld og er blkalt kennt um mikla kulda Vestur-Evrpu sari hluta essa sumars. gstmnuur 1912 er flokki eirra kldustu sem vita er um Bretlandi og voru vibrigin fr hlindunum sumari ur srlega mikil.

Suurland segir frttum a utan ann 14. september:

a hefir gengi tvennum skpunum sumar me verttuna sumstaar hr i lfunni. Berln var hitinn mnnum a bana, en aftur snjai Suur-Frakklandi gstmnui, og um a leyti hafa veri kuldar miklir va um Norurlfuna. Geta var komi kuldahret sumri en hr slandi, og hfum vr a essu sinni eigi stu til a kvarta rum fremur, v va nlgum lndum hefir kuldinn ori a meini.

Hundra rum ur, 1812 hafi gert mta kuldakast nyrra og stuttum pistlihungurdiska 1. gst 2012 eru hitamlingar r essum tveimur kstum Akureyri bornar saman. Ritstjri hungurdiska minnist ess a hafa s mynd sem tekin er af sku skemmtiferaskipi Akureyrarpolli byrjun gstmnaar 1912, venjulega fyrir sk a Valaheiin er nr alhvt niur byggir - en finnur myndina v miur ekki aftur. etta er lklega skipi „Victoria Louise“ sem bl segja hafa heimstt landi essa daga. Eitthva tti sumum landinn gengur vi feramennina og segir Vsir etta m.a. drepu ann 6. gst:

Sanngjrn viskipti vi feramenn laa a landinu, og a er oss gravegur, en smsmygli og gengni um skr fram flir fr landinu og gerir oss tjn, auk ess sem a kemur ori slendinginn, og a tti a vera jmetnaur vor, a halda v nafni heiri.

September: Fremur hagst t. rkomusamt Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt. Nturfrost snemma mnuinum spilltu kartfluuppskeru Eyjafiri (Norri 17. oktber).

En mnuurinn byrjai illa eystra. Austri segir ann 5.:

Verttan hefir veri murleg undanfarna viku, stormar og rigningar degi hverjum og snjr falli fjll og niur mijar hlir. Skriur hafa falli allva firinum og gjrt nokkur landsspjll. Hey hafa og va skemmst af rigningu og vatnsgangi.

Suurland segir ann 28. september:

Verttan hr eystra [.e. austanfjalls] votvirasm, en oftast hgviri og fremur hltt. Sumari hefir yfir hfu veri hr hi kjsanlegasta. Heyfengur vast gtur. Kvarta er um grasleysi veitulausum mrum, t.d. Skeium. eir Skeiamenn urfa a geta beisla jrs, a verk tplega svo torvelt sem Talbitzer gaf i skyn. Um uppskeru r grum er lti frtt, en hr grennder hn gt, nema sandgrum sumum vegna ofurrka.

Oktber kyrrt veurlag, tali hagsttt suvestanlands, en skrra noraustanlands. Fremur hltt.

Frttir blaa nefna votviri, storma og rigningar stuttaralega - ekki tjn. Geti er mikils rumuveurs bi 11. og 13. - en sumarverttu nyrra.

Nvember Fremur umhleypingasm og hagst t. Fremur kalt. Mjg hltt eystra ann 5. Mjg kalt lok mnaar.

Mjg illvirasamt var dagana 6. til 11. Skaar uru va. ann 6. var miki vestanveur, en ann 9. snerist vindtt til norurs. Tungl var ntt ann 9. og v strstreymt noranverinu.

Vestri segir fr ann 9.:

rj botnverpara rak land nundarfiri i verinu 6. .m. Einn ni sr egar fram og lagi til hafs. Annar ni sr einnig fram og hafi brotna honum xullinn. ann rija tk bjrgunarskipi Geir fram grkveldi og er hann allmiki brotinn. Er sagt a a muni fara me hann til Reykjavkur. msar skemmdiruru ofveri essu nundarfiri. ak fauk af hlu hj Kristjni Jhannessyni Hjarardal. Br orvaldar orvaldssonar Efstabli brotnai allur og skekktist, fjrhs fauk Kirkjubli og aki fauk af furforabrinu Firinum. Ofsaveur var hr bnum [safiri] og grenndinni6. .m. og uru nokkrar skemmdir btum o.fl. Mun veur etta hafa n yfirallt land. Yfir hfu hefir tin veri stormasm essa viku.

Austri segir fr ann 16.:

Ofsaveur me fannkomu og nokkru frosti gjri s.1. laugardagskvld [9.] og hlst a a mestu ar til mnudag. Skaar uru nokkrir af veri essu hr bnum [Seyisfiri]. Ljsmyndaskr Brynjlfs Sigurssonar Bareyrarvegi fauk af grunninum og brotnai spn, og ljsmyndahld er inni voru eyilgust a mestu. Ennfremur fauk ak af barhsi KarlsJhannssonarkumanns, og smi slitnai nokkrum stum. ... Fr Vopnafiri er oss sma, a maur, sem kom anga noran frrshfn gr, hafi sagt, a veri sem geisai um s.1. helgi, hafi veri feykilega hart Langanesi og Strndum, og brim og strfl meira en elstumenn muna eftir. Skaar uru ar v miklir. Mestir uru eir Lknisstum Langanesi, ar braut brimi fjrhs, smiju, hlfa heyhlu og fjs; i fjsinu voru 3 kr, og nist aeins 1 eirra lifandi. Hafa menn eigi sgur af a brim hafi ur gengi ar svo htt land. rshfn brotnuu 2 smbtar og 2 uppskipunarbtar. Gunnlfsvk frst 20 fjr sjinn. A Lindarbrekku Bakkafiri missti bndinn ar, Jbann Bjarnason, 20 kindur, i brimi, af 27, er hann tti alls. fleiri bjum i Langanesi og Strndum hfu nokkrar kindur farist sjinn. Heyrsthafi ennfremur, a vitarnir Rifstanga, og Langanesi hefuskemmst ofsaveri essu.

Norri segir fr sama veri ann 19. (vi styttum frsgnina nokku til a forast endurtekningar):

Noran-strveur geisai yfir Norur- og Austurland um fyrri helgi. Var vanalega miki fl, sem geri skaa einum b Langanesi og ef til vill var. Krossanesbt hr fyrir noran Oddeyrina lgu nokkur ilskip, sem ttu a liggja ar vetur. rj af essum skipum frust verinu. 1. ilskipi „Lna“, eign sldarbrsluflagsins Krossanesi. Skip etta var strt uppgjafahafskip, sem um nokkur r hafi legi Siglufiri og Eyjafiri og var nota til sldarsltunar sumrum.2. „Samson“, str fiskiveiakttari, eign sgeirs kaupmanns Pturssonar. hann rakst anna skip og brotnai svo a hann skk. „Samson“ var me strri fiskiskipunum hr Eyjafiri ... 3. skipi ht „Fremad“ fiskiveiakttari sem Snorri kaupmaur Jnsson tti. Hafi a skip mest veri haft til flutninga sustu r. ... Sumstaar hfuori skaar btum hr vi fjrinn. „Gjallarhorn“ skrir svo fr skemmdum Siglufiri og Saurkrk: „ar gekk svo mikil flbylgja land a kjallara fylltiundir mrgum hsum bum stum og uru msar skemmdirvi a, matvli eyilgust og eldiviur blotnai og skemmdist“ ... Elstu menn Langanesi segjasteigi muna anna eins veur ur ea slkt brimrt. ... Austfjrum var veri fyrir sunnan Seyisfjr ekki eins ofsalegt og hr nyrra, enda uru ar engar teljandi skemmdir. Mjafiri, Norfiri, Eskifiri og Fskrsfiri lgu flestir mtorbtar hfnum verinu v vert var ar eigi loki, en sakai ekki. eir liggja fyrir tveim festum og hafa g legufri enda eru flestir btar ar vtryggir. Norfiri l verinu norskur seglkttari, ... egar veri var sem harast misstiskipi anna akkeri me festi ograk me einu akkeri upp undir fjru og festist ar. v reki braut skipi bor mtorbt Sigfsar kaupmanns Sveinssonar. mnudagskvldi [11.] fru allir menn r skipinu land, mun hafa tt tryggilegt a hafast vi v um nttina, v engu mtti muna a skipi tki niri ef a rki nr landi, og legufri tt trygg. a tti sjgrpum Norfiringa ltilmannlegt a yfirgefa skipi og tldu a vonarpening ar sem a l mannlaust hvassviri fyrir einu akkeri upp vi brimfjru. Mnnuu eir v tvo mtorbta og tku skipi og lgu v gan sta hfninni vi tv akkeri (lnuu v sjlfir anna). mean etta gerist var skipstjri landi. Skipi afhendu eir skipstjra um morguninn en krfust a f a minnstakosti 1/7 af veri skips og farms fyrir handarviki. Rttarprf var haldi Seyisfiri t af essu mli og mun a lkindum afgert Noregi.

ann 23. og 24. geri hrarveur. segir Inglfur (3. desember) a nrfellt 30 kindur hafi fari fnn flestum bjum Norurrdal Borgarfiri. Smuleiis segir a um sextu saukindur hafi fltt t vesturbnum Reykjavk dgunum og a flestar hafi reki vestur Mrar. etta virist hafa veri tsynningshryja.

Desember: urrvirasamt lengst af Suur- og Vesturlandi, en snjkomur nyrra. Sunnlendingar sluppu ekki vi hr. Hgvirasamtvar tali og fremur kalt var veri.

ann 15. var strbruni Akureyri. Tlf hs brunnu, aeins ein b. blin segi flest hsanna hafa veri lleg og gmul dnsk verslunarhs er ljst a mikill menningarskai hefur hr ori.

Suurland segir fr snjkomu pistli ann 21.:

Snjkoma mikil hefir veri hr undanfari, er n allt hr fr fjru til fjallatinda huli ykkri fannbreiu. Mun n allstaar hr i sveitum haglaust me llu. Frost hefir og veri allhart essa viku.

ann 23. desember birtir Inglfur frtt af hrarveri „ dgunum“:

hrinni dgunum fennti f va kringum Hafnarfjr og suur Hraunum. Setbergi hafi fennt mestalltf. Margt af v hefir fundist aftur lifandi fnn, en margt vantar. essa dgana hafa menn enn veri a draga lifandi kindur r fnn.

Ekki eru hr dagsetningar essum hrum - en fyrst var tsynningur sem snerist upp hvassa austantt .19. og lklega hefur snja mjg henni.

jviljinn segir ann 31. desember:

Stillviri, og frost nokkur um jlin, og veri v eigi hva sstmjg kjsanlegt fyrir flki sveitinni, er lyft hefir sr upp og fari til kirkjunnar.

Vestri segir fr sama dag:

Hvt jl og bjrt voru n r. Alt af gott veur og tunglsljs svo glatt a nturnar voru nstum jafnbjartar og dagurinn. sj hefir ekki veri fari san orlksmessu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hr loftrstingur dgunum

egar hin mikla fr hj byrjun mnaarins komst rstingur allmrgum stvum yfir 1040 hPa og hst 1042,9 hPa Gjgurflugvelli. a er t af fyrir sig ekki mjg sjalds tala, egar liti er til langs tma, en samt eru liin nr tu r san rstingur hefur ori hrri hr landi heldur en etta. a var 2008, en 5. aprl a r mldist rstingur 1044,2 hPa Stykkishlmi og Gufusklum og Gjgurflugvelli, og ann 24. febrar 2006 fr rstingur 1050,0 hPa Dalatanga, Egilsstaaflugvelli og Skjaldingsstum.

S liti marsmnu eingngu arf a fara allt aftur til 1996 til a finna hrri rsting en n. mldist hann 1044,2 hPa Bolungarvk ann 19.

Hsti rstingur sem vita er um mars hr landi mldist Vestmannaeyjum ann 6. ri 1883, 1051,7 hPa - um a met var ltillega fjalla hungurdiskum 13. mars 2013.


Kuldaleg vika (a sgn evrpureiknimistvarinnar)

Sp evrpureiknimistvarinnar fyrir nstu 7 daga er afskaplega kuldaleg.

w-blogg050318a

Korti snir mealh 500 hPa-flatarins (heildregnarlnur), mealykkt (strikalnur) og ykktarvik (litir) dagana 5. til 11. mars. Fjlubli liturinn segir a hiti neri hluta verahvolfs veri 5 til 6 stigum undir meallagi rstmans. mannheimum vera vikin minni - vi sjvarsuna a minnsta kosti.

Grarleg hlindi eru hins vegar vestan Grnlands. Mealvindtt hloftunum stendur af Grnlandi og er vindur ekki strur. Hvert smlgardragi ftur ru kemur me norvestanttinni. a er ekki gileg staa, en samt virist sem a engin srstk illviri su ppunum - alla vega ekki landsvsu. En lklega er best a fjlyra sem minnst um a - norvestanttin er afskaplega svikul tt.

S essi sp rtt verur a telja harla lklegt a landi suvestanvert sleppi alveg vi snjkomu alla vikuna - a er ngilega kalt til ess a sjr og loft bi sameiningu til einhverjar ljalgir ea bakka - auk ess sem lgardrgin sem koma yfir Grnland ta undir slkt au virist ekki flug.

Eins og sj m virist sem versti kuldinn hafi yfirgefi meginland Evrpu - og einnig Bretland a miklu leyti.


Heldur skipulegt

Vi gjum augum gervihnattamynd kvldsins (sunnudag 4. mars).

avhrr_180304_2232

Heldur er skjafar skipulegt - kvein noraustanttin sr til ess a vel hreinsar fr landinu suvestan- og vestanveru. En s fari a rna m sj sitthva athyglisvert. arna eru nokkrir hvtir hskjaflkar - s sem er nest til hgri er reglulegastur, er jaar lgasvi yfir Bretlandseyjum og Norursj.

Lengst til vinstri eru ttingsleg hsk sem koma r norvestri yfir Grnland - en vi Suaustur- og Austurland eru arar breiur, bar lei til suurs og suvesturs. Spr segja okkur a r tengist lgardragi sem er a myndast essum slum. a a vera a lg nokku fyrir sunnan land - en jafnframt a a slengja skottinu vestur yfir landi - me hugsanlegri snjkomu um stund austan- og noraustantt um landi sunnanvert anna kvld ea ara ntt. Noraustanlands heldur ljagangur ea snjkoma fram.


Klnandi

egar etta er skrifa (laugardaginn 3. mars) erum vi enn inni hrifasvi harinnar miklu sem kom r austri vikunni. Hn er n komin vestur fyrir land.Hn var mjg flug. Loftrstingur fr hr landi yfir 1040 hPa - a er sjlfu sr ekki svo kja sjaldgf tala - en samt ekki eitthva sem sst hverju einasta ri. Ritstjrinn rifjar a upp fljtlega.

w-blog030318a

Hr sjum vi stuna 500 hPa-fletinum hdegi dag. Hin er n vi Suur-Grnland og mjg flugir vindar blsa slarsinnis kringum hana - eins og vindrvarnar sna. Jafnharlnur eru heildregnar, en litir sna hita (kvarinn skrist s korti stkka). klna hafi niri mannheimum er ekki enn ori mjg kalt 5 km h. Dkkgrni liturinn snir hita bilinu -28 til -30 stiga frost.

N sem stendur er sum s tiltlulega kaldara nestu lgum, en hlrra uppi. Slkt stand blir uppstreymi annig a ljamyndun yfir hljum sjnum kringum landi nr sr illa strikmean standi er svona. - En a verur a ekki lengi v hin er enn vesturlei - og ar a auki a veikjast og vera hrif hennar aeins bein hr landi eftir helgina.

Hloftakorti mun gjrbreytastfram mnudag. verur lka bi a hreinsa hlindin burt r hloftunum og kalt heimskautaloft r norri hefur teki yfir allt verahvolfi. Breytingin er miklu meiri uppi heldur en niri - hin yfir Grnlandi (s hin neri) ltur sem ekkert s - hn hafi raun alveg skipt um bakland og eli.

w-blog030318b

J, etta er sama svi, sland miju rtt eins og hinu kortinu, en a hefur klna um meir en 10 stig 500 hPa-fletinum. Neri lg voru bin a taka t hluta af klnuninni annig a hn verur ekki eins mikil ar - kannski kringum 5 stig.

Aftur mti ir etta a verahvolfi verur ori opi fyrir uppstreymi yfir hljum sj og ar me eykst ljamyndun, og munu ljagarar fara kreik kringum landi. eirra gtir vntanlega mest noranlands - hafttinni, en vegna ess hve hloftavindar vera ornir hgir er lka mguleiki a bakkar komi vi sgu rum landshlutum. - En erfitt er um slkt a sp essu stigi mls.

Vi skulum lka lta mnudagsstuna strri kvara.

w-blog030318c

Hin hefur gefi mjg eftir og er arna yfir Labrador- og almennt m segja a vindar hloftunum su hgir - ekki hrafara breytingar a sj. tli vi verum ekki tiltlulega meinlitlu og kldu vetrarveri nstunni - en vetrarveri samt. Eina merki vorsins er hkkandi sl - og ar sem hn fr a njta sn fer a muna um ylinn sunnan undir vegg og auri jr. a hefur alla vega veri s fyrir vori.


Enn af febrarstunni

Vi ltum n mealhloftakort febrarmnaar - r greiningu evrpureiknimistvarinnar.

w-blogg030318a

Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins - grarsterk sunnan- og susuvestantt var rkjandi vi sland og fri okkur hvert illviri ftur ru. Daufar strikalnur marka ykktina en hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Horni milli lnugeranna tveggja segir okkur fr v hvort hltt ea kalt astreymi var rkjandi. Noran slandsvar vindur a bera hltt loft til norurs (hrri ykkt tt a lgri), en suvesturundan bar hann kalt loft til norausturs (lgri ykkt tt a hrri).

Litirnir sna svo ykktarvikin - og ar me hversu staa hitans neri hluta verahvolfs var mia vi mealtal mnaarins.

Grarkalt var vestan Grnlands - kuldapollurinn Stri-Boli enda sterkari en venjulega - hann hafi seti um a bil „rttum“ sta. Vi hfum ekki enn s hitatlur fr Vestur-Grnlandi en r hljta a vera lgar - langt undir meallagi febrarmnaar. Smuleiis var kalt Evrpu - srstaklega Eystrasaltslndum (lengra sjum vi ekki essu korti). Fyrir noran land voru hins vegar venjuleg hlindi - bi Noraustur-Grnlandi og Svalbara.

Hr landi var hiti ekki fjarri meallagi - hlrra noraustanlands heldur en Suurlandi. Mikil rkoma fylgir svona eindreginni sunnantt - sem var af norlgum uppruna ef segja m - a sjum vi af lgasveig jafnharlnanna.

a verur a teljast tilviljanakennt hvar mija Stra-Bola heldur sig hverjum tma - en Grnland og lega meginlanda og thafs hefur hrif stu og hreyfingar hans. Mijan er annig mun tar vestan Grnlands en austan - og ef hn fer austur fyrir hn ar erfiara lf, en a kemur fyrir eins og vi reyndar urum vitni a vetur.

En mars byrjar me allt annarri stu, mjg jkvum ykktarvikum vestan Grnlands en neikvum austan ess. Mija Stra-Bola er hins vegar ekki nrri okkur og a auki mun aflminni en var febrar. Skot fr honum gtu fari a berast til okkar um ea eftir mija nstu viku - me snjkomu a v er spr eru a gefa skyn. En rtt er a taka r spr ekki of htlega enn sem komi er.

Vi kkum Bolla a vanda fyrir korti.


Fyrri sa | Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.5.): 4
  • Sl. slarhring: 87
  • Sl. viku: 1036
  • Fr upphafi: 2354700

Anna

  • Innlit dag: 3
  • Innlit sl. viku: 921
  • Gestir dag: 3
  • IP-tlur dag: 3

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband