Af rinu 1873

Tarfar rsins 1873 var heldur hagstara en nstu r undan, en taldist samt meallagi ess tma. Mealhiti Stykkishlmi var 3,0 stig, +0,4 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Reykjavk var mealhiti 3,6 stig og 4,2 stig Strhfa Vestmannaeyjum (mlt var vi Ofanleiti). Ekki hefur veri giska mealhita rsins Akureyri 1873. Vetur lagist illa a um hausti. Allmiki eldgos var Vatnajkli snemma rs.

ar_1873t

Tveir mnuir, mars og aprl teljast hlir, mars s hljasti fr 1856, en aftur mti var kalt janar, ma, jn, jl og sustu rj mnui rsins. Oktber var srlega kaldur. Stykkishlmi var einn dagur mjg hlr, 9.aprl, en 15 dagar mjg kaldir, kaldast a tiltlu 25.nvember. Reykjavk var kaldast a tiltlu 17. og 18.jl og 29.gst.

rkoma mldist 775 mm Stykkishlmi. venjurkomusamt var ar mars og desember, en urrt aprl og ma - og srstaklega nvember. Aprl, ma, gst, september og nvember voru me urrara mti Teigarhorni.

ar_1873p

rstingur var lgur janar, jn og gst, en tiltlulega hr febrar, aprl og nvember. Lgstur mldist rstingurinn Teigarhorni ann 18.janar, 945,0 hPa, en hstur 1043,5 hPa ann 10.febrar, einnig Teigarhorni. rstiri var venjumikill oktber.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar. A auki eru ltilshttar upplsingar r rum ttum.

Sra Valdimar Briem ritar tarfarsyfirlit rsins „Frttir fr slandi“:

Veurttufar slandi nstlii r var yfirhfu a tala meallagi. byrjun rsins var vast hart. Framan af janarmnui voru frost og fannkomur v nr um allt land; um mijan mnuinn komu blotar va, en seinni hlutann spilltist aftur veurttan, og gjri strhrar og harindi yfir allt Norurland, Austurland og svo Vestfiri; syra var veurttan nokkru mildari. Um mnaamtin br aftur til bata, en a st eigi lengi, v a kom hafsinn undir land, og harnai enn meir en ur; sinn var a rekast fyrir landi nokkra hr, enhvarf aftur seint marsmnui. Mean sinn var undir landi voru hrkur allmiklar noranlands og austan, en umhleypingar, stormar og rosar sunnanlands og vestan. egar sinn var rekinn fr, batnai mjg tin yfir allt land; gjri hlkur, ur og blviri, og leysti va upp snj allan. Upp fr v mtti kalla gœat vs vegar um land a sem eftir var vetrar, og var sumstaar kominn talsverur grur um sumarml. Hafs sst aftur fyrir noran og vestan land um vori; hann hvarf brum aftur, en vart var hans enn vi og vi fram eftir sumrinu. Um vori og framan af sumri voru kuldar og urrviri noran- og vestanlands, en hltt veur og vtusamt sunnan- og austanlands; komu stundum kuldahret milli, er spilltu mjg grrinum, og nu au yfir mestan hluta landsins; harast var hrarfelli, er gjri seint mamnui, og kva einkum a v Norurlandi. Sari hluta jnmnaar og fyrri hluta jlmnaar var veurtta vast kld me hornria, klgum og krapaskrum, en eftir mijan jl hlnai aftur, og upp fr v var oftasthltt og bltt veur fram mijan september. Seinast september gjri strrigningar sunnanlands, en l og hrir nyrra. tk veurtta um a harna, en einkum er lei oktbermnu. Seinustu dagana af oktber voru strhrar nlega yfir allt land me miklu frosti og fannkomu, og tk skjtlega fyrir haga alla; en va var a, a f nist eigi, og mist fennti ea hrakti vtn og sj, einkum Hvalfjararstrnd syra og Skagafiri og Brardal nyrra. mijum nvemberhlnai aftur, og var n um hr allg t va, einkum Suurlandi; var hœg norankœla um daga en stirnandi um ntur. Framan af desember fr veurtta aftur klnandi; um mijan mnuinn hlnai nokku, en harnai aftur drjgum undir rslokin. s kom undir land nyrra seint nvembermnui og rak sumstaar hroa inn firi; en a er sjaldan, a s kemur svo snemma vetrar.

Heyskapur landsmanna nstlii r var vast minna lagi. Vorkuldarnir Norurlandi og Vesturlandi spilltu mjg grasvextinum. Suurlandi og Austurlandi var grasvxturinn talsvert meiri, en vart meallagi. Af tnum fkkst va allt a rijungi og sumstaar allt a helmingi minna en nsta r ur, en voru tn og harvelli v nr allstaar betur sprottin a tiltlu en engjar og mrlendi. Vi grasmak var va vart tnum, einkum nyrra, og dr hann mjg r grasvextinum. Slttur byrjai vast venjulegum tma, en sumstaar nokkru seinna. tt grasvxturinn vri fremur ltill, bœtti a aftur r, a nting var vast g; rtt fyrir errana, sem gengu framan af slttinum, voru tn a jafnai alhirt mijum gstmnui; aeins einstkum sveitum, svo sem Slttu nyrra, hrktust tur manna; they nist v nr allstaar hraki, nema a, sem ti var slttulok, egar br til rigninganna og hretviranna. nokkrum stumnyrra var hey ti undir snj, og nist aldrei. Heyafli manna var um hausti yfir hfu a tala fremur ltill, en allvast gur ea vel hirtur. Heyfyrningar fr undanfrnum rum bœttu og r heyskortinum hj mrgum. Kl, kartflur, hafrar, bygg og arar sjurtir spruttu vast meallagi.

Janar. Umhleypingasamt og kalt veri.

Tminn birti ann 25.aprl dagsett janar:

[ingeyjarsslu nrsdag 1873]: N sem stendur er hr fremur snjmiki og jarlti, v mikil snjkoma hefir veri um ll jlin. Afli var hr inn firi (Eyjafiri) fast fram a jlum, v sld fkkst alltaf til beitu jlafstunni.

[Mlaingi 31.janar] Tin hin stirasta allan vetur og haust, hefir snjrinn veri kaflega mikill til sveita og fjalla, og aldrei meiri san 1836, en vi sj og fjrum hefir jargrunnt veri, en svellalg mikil og jarleysur va, skum blota og umhleypinga af norri; afli hefir veri Reyarfiri allan vetur til essa, en tin svo mikil, a ekki hefir ori ri nema einu sinni viku, og stundum alls ekki. Flestir eru vst allvel staddir me hey, v heyskapur gekk mta vel sumar. Sagt er a rekar su til og fr, mol r hafskipi, fjrum, Vopnafiri, Hrasfla og Strndum, er sagt a reki hafi steinolutunnur fullar og tmar. N hefir veri hlka 4 daga, me 4—5 hita, er vel autt ori me sj fram og lklega jr upp Hrai. Dunur heyrust miklar hr eystra fr 31. desember til 14. janar, og eldur sst jafnvel r Hrai landsuri, en um ann ll.[janar] fll aska mikil, var hn svo mikil Hrai llu, Vopnafiri og lftafiri, a snjr var dkkur allur um tma sem au jr vri, og mnnumgekk illa a koma skum fram fyrir stemmu, fjrum var hn minni, en dkknuu ll fjll meira og minna.

jlfur segir af eldgosi pistli ann 21.janar:

A morgni fimmtudags9. [janar] milli kl. 3 og 4 sst han r Reykjavk, og eins vsvegar austanfjalls, eftir v sem sar spurist, mikilleldur koma upp, han a sj austri lti hallanda til norurs eftir hdegistt han a sj r miri Reykjavk (Grjtaorpinu) bar eldinn noranhalt vi binn a Lgafelli. [S var stefnumunur, han a sj fr sama punkti, essu eldgosi og v er gaus upp29.gst 1867, a bar eldgosi yfir noranvera Lgafellshamra og aan yfir Grmannsfell ar sem hst er, og eftir eirri smu lnu, beint austu rttvsanda suvesturkrika ann Skaftrjkli, ar sem sett eru Tungnrupptkin slands-kortinu, var v tali lklegra, a a gosi hefi ekki veri jklinum sjlfum, heldur fjallabyggumeim, fyrir sunnan og austan Fiskivtn, beggja megin Tungur, er ar liggja a jklinum, — en aftur var stefna essa eldgoss s, a eldinn var n a sj noranhalt vi ingstainu a Lgafelli, S lna dregin kortinu beint eftir essari stefnu, gengur hn yfir Sandey ingvallavatni, nlega mija vega milli bjanna Vatnsleysu og Brratungu Biskupstungum, — um norurenda eldfjallsins Rauukamba, um suurenda fjallsins Barhls, yfir Fiskivtn og nlega mijan Strasj til Skaftrjkuls, og annig nlega 2 [til] 2 mlum norar heldur en tla var um eldgosi 1867]. a var a sj me fyrsta, einn hinn mesti eldur ummls, er menn hafa s, enda han aukheldur austanfjalls. Eyrarbakka og var ar sunnan og utantil rnessslu hugu menn fyrstu, er eldurinn sst, a hann hlyti a vera Heklu, svo mikilfengurog samfelldur var hann til a sj, og ummlsmikill fyrsta bili, og gat v engi gjrt sr lund a hann vri slkum fjarska sem var raunin . En er betur birti og reykjarmkkinn lgi og til fjalla sst, kom brtt ljs, a eldurinn var miklumfjarska. Hr og hi efra um rnessslu hldu og allir a slkureldur gti eigi miklum fjarska veri, og af og fr lengra undan en Rauukmbum eur um r fjallastvar. Aftur austur um Holtasveit og Landeyjar, su menn brtt af stefnunni aan, a eldurinn vri austar miklu, tt hann vri llu mikilfengari aan a sj, heldur en r ytri sveitunum. egar morgna tk, lgi eldbli eur eldstrkinn sjlfan nokku svo, a minnsta kosti han a sj, og donai niur, en smrri eldfleygum fr aftur a skjta upp r mekkinum og vsvegar utan honuma vestan og noran, en ess milli sl eldleiftri um mkkinn allan ofanveran. essu gekk fram um kvldi og fram nsta morgun fram yfir birtingu eur svo lengi sem dagsbirtan byrgi eigi fyrir auganu; en strjlli miklu uru eldflugin, hr a sj, egar fram vkuna kom, vst mekflum, og eins hina nstu ntt og morgun; aftur uru au mjg t um eitt skei kvldi eftir (10.) milli kl. 7—9. Svona gjri eldurinn vart vi sig vi og vi hina nstu 2 dagana 11. og 12., og s jafnan meiri og minni mkk, einnig virtust nokkrar menjar sjst 13. . mn. (mnudag) en san eigi neinstaar a, a spurst hefir. Hvorki undan gosinu n sar uru neinir jarskjlftar, eigi heldur heyrust neinar dunur ea dynkir jru fjr n nr, allt austur a Markarfljti, en lengra a austan hafa eigi fregnir borist. skufalls hefir og hvergi vart ori, n annarskonar elddufts eur mu. En jkulfla var mjg megn yfir allt einnig hr Reykjavk, fram eftir deginum 10. Landeyingar sgu a svo hefi einnig veri ar eystra fyrsta daginn gossins, en hr uru menn ess eigi varir ann dag, en ar mti fannstsumum hra lofti vri mjg ungt og strembi fyrri daginn, einkum fr kl. 3-5 e.m., me allmiklum brennisteins- og pur-eim, lkast og r byssu sem nbi er a hleypa skoti r. Aldrei br slin lit n tungli, og eigi dapraist slarbirtan; heirkjan var og hrein og tr yfir allt loft alla essa daga, nema yfir mekkinum og kringum hann. Hr var og vindstaan mest utantt alla dagana, fr tnorri og til vestur tsuurs, og fremur hgt og spakt veur. 10. .m. eur annan dag gossins hafi hann veri austan landnoran me stinningskalda ar austur um Landeyjar, hafi mekkinum slegi htt loft upp og eldmistri byrgt allt austurlofti, en eigi vart neins skufalls a heldur. Til ess a geta tla nokku um a, um hvaa bil a eldstvar essar eur eldgj muni vera, hfum vr leitast vi a f sem nkvmasta skringu msra manna og r msum plssum um a, hvaa stefnu a eldurinn hafi snt sig fr eirra bjum hvers fyrir sig. annig var eldinn a sj fr Sumarliab Holtum h-landnorur („hlfgenginni sl til mismorguns“) mitt milli Brfells ( Hreppamannaafrtti) og Heklu. Partabjum (semkallair eru) Fla fast austur vi tfall jrsr, — laust fyrir noran Heklu (en eigi noran fjallinu). — Miey Landeyjumeystri — (litlu austar en Kross) — yfir Tindfjallajkul mijan. egar sn bein lnan eftir hverri essari stefnu, er tekin slands-kortinu og lengd san austurnorur eftir ar til r, hver fyrir sig snerta eur skera stefnulnuna han r Reykjavk, er segir hr a framan, (v Reykjavk er norust, a hnattarafstu, allra essara staa er nefndir voru), lendir skurarpunktur s Skaftrjkli (vestur til suvestur hallanda Vatnajkuls) rtt austur af Strasj; skerst Reykjavkurlnan vestar af Partabja-lnunni, — en hn er og fastast og glggast kvein, — heldren af hinum 2 er ganga bar lti eitt (nl. 1/3—1/2 mlu) austar og ofar jkulinn ur r snerti Reykjavkurlnuna. Yri eftir v eldsupptk essi a vera milli 647'— 6410'N og 3045'—3055'V fr hdegisbaugi Kaupmannahafnar.

Af t [ Reykjavk] Skakviri og gftaleysi hefir veri her framrkeyrandi allan enna mnu, svo a eigi hefir almenningur geta ri og seti nema 1 dag.

jlfur segir enn af eldgosinu pistli ann 8.febrar:

Af Eldgosinu 9.[janar] hafa sar borist nokkrar fregnir austanyfir, mist stangli r prvatbrfum, ea munnlegar, og svo dagaskrsla ein,dags. 27. f.m., ritu af hr. Gumundi Gumundssyni skrifara sslumannsins Velli Rangrvllum. ar skrslunni segir fr upptkum og framgangi eldsins m.fl. hina nstu daga mjg ekkt v, er um a var sagt sasta blai; stefna s er gosi sst fr Velli, raskar ekki tlun sasta blas um eldstvarnar. Um dynki og jarskjlfta segir svo skrslunni. „Hrumbil kl. 7 1/2 [fyrir hdegi] (fyrsta daginn 9.f.mn.) heyrust feinir lgir dynkir“. „Um mintti (milli 9. og 10.[janar] heyrist ungur dynkur, og fannst hgur en nokku langur jarskjlfti; seinna um nttina heyrist afturdynkur“. — „. 12.[janar] snarpur kippur fannst kl. 7 1/2 [sdegis]“ — egar „um kl.8 [rdegis] (.9.) fr a finnast megn brennisteinsfla, er hlst vi allan daginn og nsta dag, en hvarf svo a mestu“. Um skufall eur mu jru segir svo: „kl.1 [sdegis] (9.) egar rofai til, sst a snjfjll au sem hr eru norur af tku a vera dkkleitari“. „10. (annan dag eldgossins) egar framyfir dagml kom, tk mistri a leggja um allt norri, sortnai a og dreifist um allt hvolfi, daginn lei; sst lti sem ekkert snjfli sem var bygginni, en menn sem ti voru um kvldi sgust hafa fundi braka undir tnn lti eitt“. Svo virist, eftir v sem enn hefir til spurst, a hva mest hafi bori skufallinu ar austur um hvorutveggju Hreppana ofantil, og svo teftir um Grmsnes hi efra og t Laugardal; ar um byggina s reyndar aeins grna lit snjnum en aftur Ytri-hrepp, umhverfis Hruna er sagt a snjrinn hafi ori dkkmrauur. — Skrslunni fr Velli og llum fregnum vsvegar a ber saman um a, a eigi hafi neitt til eldgoss essa sst san mnudaginn 13. [janar], og engir blossar, ann dag, heldur aeins lgamkkur um morguninn.

Ngir og gir hagar allstaar her nrsveitis, san um byrjun essa mnaar [febrar], en fremur ill stuveur og hrakningasm essa viku. Fjrhld hin bestu yfir allt.

Noranfari segir fr t og skufalli pistli ann 21.janar:

N meira en viku hafa hr gengi hrar hverjum degi og vanalega mikil fnn komin hr yfir Eyjafjarar- og ingeyjarsslur og haglaust vast hvar; en aftur snjlti Skagafiri og vast hvar Hnavatnssslu. 16. og 17. .m. blotai hr og komu upp ar sem snjgrunnt var, dlitlar snapir, en n komnar aftur strhrar og fannfergja ofan gaddinn sem fyrir var.

Afarantt hins 11.[janar] og daginn eftir var hr vart vi sandfall og a sumstaar tluvert, einkum fremst Eyjafiri, miklu meir um mibik ingeyjarsslu. Jafnframt sandfallinu sst og eldur uppi, hr um hdegissta. r Skagafjarardlum, hefir oss veri skrifa: „Fstudaginn ann 10.[janar] hlfrkkrinu, heyri g dynk mikinn, og hr um bil a hlfum tma linum sst eldur austan til vi hdegissta, sem hlst vi til ess kl.12 um nttina a fari var a htta. Nstu kvld til mnudags [13.] sst hi sama; ekki var ess vart, a sandi ea sku rigndi, en fyrsta kvldi, sem eldurinn sst, var sem mkkur ea reykur deyfi birtu logans, er oft tk htt loft“.

Noranfari birti ann 31.janar r brfi r Siglufiri dagsett 17.janar:

hverjum degi san jlum, hafa veri hr hrar og illviur. Laugardaginn 11.[janar] var snjrinn hr skulitaur um morguninn, og egar nkvmar var agtt, var etta sandur; nttina og daginn undan var vindur a sunnan og suaustan, og mun v sandfall etta vera af eldi eim, sem sagur er n uppi suur fjllum, eftir giskun Vatnajkli.

Enn segir jlfur af eldgosinu pistli ann 26.febrar:

Af eldgosinu Skaftrjkli, v er upp kom [janar], hafa n ritstjrn essa blas enn borist skrslur og fregnir r msum hruum, og kva nkvmastar r sveitunum milli Mrdalssands og Skeiarrsands Skaftafellssslu vestari, me sunnanpsti, er kom n hinga aftur 17.[febrar] r misvetrarpstfer sinni, fr Kirkjub Su. Voru a einkum essir 4 menn, sra Jn prfastur Sigursson Mrum, Ingimundur hreppstjri Eirksson Oddum Meallandi, Jn Jnsson bndi Seglbum, og sra Pll alingismaur Plsson Prestbakka, er gfslega gjru a, -fyrir tilmli sem pstur fri eim han i austurlei sinni, — a senda n greinilegar skrslur um afarir eldgossins og mis au atvik er af honum stafai, og helst myndi mega ykja nokkurs um vert fjr og nr. Skrslur essar eru skrar og dagsettar 4.—7.[febrar], og segja tvr eirra (sra J.S. og sra P.P.), a gossins hafi ar vart ori 8.[janar], aftur segir Seglbaskrslunni a ar hafi eigi veri eftir eldinum teki fyrr en 9. um morguninn, en Oddaskrslan til nefnir reyndar „fimmtudaginn 8., er af v lklegra, a dagsetningin „8“ s pennafeill, en „fimmtudagur“ (9.[janar]) s rtt; af Prestbakkaskrslunni er helst a ra, a eigi hafi a veri jafnvel nema „skumkkur“ er sst aan af Sunni 8. Var mestan eldinn a sj dagana 8.—11. af Siunni, og r Meallandi, morgnana fyrir daginn og kvldin egar dimma tk; essi kvldin (segir skrslu hr. I.E.) „var a lkt eins og egar blossi skst uppr kolabrennu, fyrst egareldurinnfer a blossa upp. Eldingar r sust mist rtt niur vi, mist skaut eim htt loft upp og msar ttir. En mest held g hafi kvei a eldganginum sunnudagskvldi nsta eftir rettnda (12.[janar]; eftir dagsetri eftir v sem flestum hr ber saman um var landnorrinu a sj allt einn eldblossa, vst upp mitt loft, sem aldrei slokknai, a heita mtti fyrr en undir kl.9 um kvldi.

[Innskot] etta mikla eldbl er eigi framteki hinumskrslunum srstaklega, og engri eirra er heldur lst blinu eins feikimikluog samfelldu eftir v sem akom fyrir sjnir hr og vsvegar um rnes- og Rangrvallasslu um dgramtin 9.[janar], eins og lst var. ... Til essa liggja r nttrlegu orsakir, a egar veurstaan og vindurinn um eldstvarnar, er s a llum reykjar- og misturmekkinum heldur undan eur fr eirri ttinni er mti horfir og fram ann er a eldinum snr, hlturmkkurinn a byrgja sjlft eldgosi og eldblossannupp r ggnum, fyrir sjnum manna, svo a eigi sst anna eim megin [er mti veurstunnihorfir] heldur en eldfleygar eir og eldglringar er sktur upp r mekkinum a utan allt umkring, eins og hr skrslu hr.I.E. er lst hvernig eldurinn kom ljs fyrstu 3 dagana ar suaustast Meallandi. Aftur egar veurstaan, um sjlfan eldgginn, stendur af smu tt ea svo a vindurinn ar standi beint af eim sem horfir, slr llumreyk og mkk undan og af eldstvunum, svo a eldbli eftir eldgosi sjlft hltur a sjst fyrirstulaust eins og a er, hvort sem meira er eur minna.

fimmtudagsmorguninn (9.[janar] fyrir daginn, mun hann hafa veri litlu minni. Aftur skrslu sra P.P. segir svo: „Eldurinn sst han mestur 8.—11.janar, svo a austt var, a niri vi upptkin vri sfeldur logi, sem eigi sst han (fr Prestbakka), nema sem kaflega ttar (tar) eldingar upp af gjnni sem lgu allar ttir“. llum skrslunum segir, a til eldsins hafiar s sast 23.[janar], en lti anna en til mkksins sustu 4—5 dagana. Hvergi ar um hru heyrust dynkir n merktust jarskjlftar. — skufalls og mu var arva vart, meira og minna, 10. og 11. um Subyggina, svo, a ferilrkt var eftir fna auri jr; Meallandi og lftaveri 10. og 12., misturog ma (— eigi vikuraska ea skufall) svo a hvtur leirdiskur mundi hafa alsvartur ori.

Sendimaur einn er hr kom noran fr Hsavk 7. .mn. sagi ar hafa skufall ori svo dagana 9. og 10., a dkkar eur svartar hefi ori fannir ar um Hsavk og var fyrir noran Vluheii, en 13. hefi skufallsins helst ori vart um Akureyri og var ar um kring. skrslu sraP.P. segir enn fremursvo um skufalli: „Um nstu daga, 11.—13. br hr vindinum fyrir af tnorri (NV), og veitti skufallinu austur af jklinum; Suursveit (.e. Borgarhafnarhreppur, nsta sveitin fyrir austan Breiamerkursand) og Mrum (nsta sveit ar fyrir austan, eur Einholtsskn, vestari hluti Bjarnarneshrepps, vestan Hornafjararfljta), var a sgn nlgt skvarp askan, ar, en svo aftur minni eftir v sem austar kom. ar mti var skufalls varla vart rfum (Hofshrepp, milli Breiamerkur- og Skeiarrsands) og Fljtshverfi (Klfafells skn Su). Allar skrslurnar segja greinilega afstu eldsins eftir v sem hn var miu vi au kennileiti til fjallanna sem alekkteru ar um sveitir og norur-noraustur af Subygginni; en eigi ykir rf a fjlyra um a hr, ar sem fstir lesenda vorra ekkja au, enda fst eirra nefnd uppdrtti slands. Sra Pll miai eldinn fr Kirkjubjarklaustri, og Krstum Landbroti, um kvldi 11. janar heiskru veri, samt fleiri greindum mnnum; og me v Kirkjubjarklaustur og Kirkjubjarheii(fjallsbrnin rtt upp yfir stanum) og enn fremur fjalli Kaldbakur eru rhyrningspunktar landkorti voru, og afstaa eirra er v yggjandi, skal eirrar (Kirkjubjar-)stefnu hr geti, eftir brfi sra P.P. a eldinn var a sj (fr Klaustri) „yfir Keldunpshls og austanvert vi Kaldbaksxl“, og er ar btt vi: „En mjg norarlega“. En essi Kirkjubjar-Kaldbakslna sker Beykjavkurlnuna — sem einkenndvar blainu 21. f.mn., — einmitt um sama punkt, sem Austur-Landeyja- og Holtalnan, ea aeins litlu einu austar. En a Reykjavkurlnan s dregin eur tlu nrhfis rtt, .e. hvorki sunnarlega n norarlega um of a neinum mun, a stafestist enn tarlega af stefnu eldsins fr Gilsbakka Borgarfiri, eirri er sra Jn Hjrtsson hefir teki, og skrifa oss a s austur-landsuur aan, — skammtfyrir austan Hsafell og yfir noranveran Geitlandsjkul; austurlandsuur stefnulna (rttvsandi ttar) fr Gilsbakka, mun skera Reykjavkurlnuna nrhfis um sama punkt sem fyrr var geti, eur lti eitt austar. skrslu sra P.P. segir enn, a eldinn hafi bori beint norur af Npstaarskgum; s stefna verur n hvergi tekin, svo reianleg s, nema af eim sem staddur vri vestantil Skeiarrsandi beint suur af skgunum; getur og vel veri, s svo hafi gjrt greindar-bndinn ar Npsta EyjlfurStefnsson, eur og rfingar er fru t yfir Skeiarrsand um dagana. essi stefna yfir Npstaarskgana hnorur kemur og nrhfis heim vi hinar stefnurnar og rekst hn Reykjavkurlnuna litlu eur engu austar en r, sst egar ess er gtt, a dagsmrk ll munu haldi ar um byggir, eins og vast er til sveita, nokkuru fyrr (allir ekkja „bmannshdegi), heldur en rttvsanda hdegi eur slskfu-hdegi; en hr af leiir, a allar hfuttir (hdegisstaur, dagmlastaur o.s.frv.), eru einnig haldnar ofar nokku eurnorar, helduren rttvsandi ttir eru. Vr sjum v eigi, a eldur essi geti veri norar jklinum heldur en fyrr var tla hr blainu, eur rtt austur af Strasj; ar mti er eigi lklegta hann kunni a vera fr 20—30'(eur 4-7 mlum austar jklinum, heldur en tla var blainu 21. [janar].

Hlaupin Skeiar [Eftir brfi sra Pls Plssonar Prestsbakka, 4.[febrar]. „Eftir rm 6 r, (sem er talinn almennur megngutmi Skeiarr), fr Skeiar n vetur jlafstunni a verra, og um jlin sst ekkihvar hn var, var tali vst a hn mundi egar hlaupa, enda lei ekki lengra um en til 6. janar hljp hn fram rdegis, en Sla kom ekki fram fyrr en um kvldi sama dag, en hn er einatt vn a hlaupa 1—2 dgum sbar. Vatnsfli var a vsu fremur me minna mti vi a sem vant er, en ar mti brotnai eursprakk fram mesta lagi, Jafnvel meira en nokkurntma ur, af jklinum einkum a vestanveru, svo strt gljfur skarst inn jkulinn, og jkulhrnnin l eftir farveg Npsvatnanna langt fram sanda. Engan skaa tla menn vatnsfli hafi gjrt, nema ef vera kynni a nokkur ferkntu tr hafi teki t austurfjrunum. [Mlt er a eigi f rekatr og kntu tr hafi reki, ll me fjrumrkum og einkennum, t Eyrarbakka er sjlfsagt mun vera af eim trjm er hlaupi hefur teki].

Noranfari birti ann 8.febrar brf rita Hnavatnssslu 23.janar:

Fr v jlum hafa oftast veri hrar noran og landnoran, og mikill snjr falli hr vestursslunni, en austan til lti, ar til n fyrir viku, a gjri fyrst blota og bleytuhr 16.[janar] svo allt fli krapaelg og vatni, og svo kom frosthr ofan etta allt saman. San hafa oftast veri meiri og minni hrar me frekustu fannkomu, og langverst mnudaginn 20.[janar] og ofsaveurum nttina. a er v miki va lti um jr fyrir f og og sumir bnir a taka hross. Snjfall etta er sagt jafnmiki, ea vnr, vestur a Breiafiri.

Noranfari birti 26.febrar nokkur brf ritu janar:

[Berufjararstrnd, 30.janar]: San um Mikaelismessu [29.september] hefur veurttan veri stug og umhleypingasm, svo sjaldan hefur komi lognstund, og veurstaan oftast noran, nema einstaka sinnum hlaupi hroa tsynninga; snjkomur hafa v ori miklar og hagleysur upp til lands, en mefram sjvarsunni, hefir oftast mtt heita au jr, og best tnesjum, og sama er sagt hr suur me llu landi allt suur yfir rfi, og snjr a kalla enginn komi. Um jlaleyti var hr fyrst vart vi eldgos, en mest eftir nri, og me dunum og dynkjum; einnig sst til elds va fr bjum, han nokkru sunnar en miaftanssta. skufall er sagt a miki hafikomi yfir Nesja-, Mra og Suursveitir, svo va s fnafyllir auri jr, og flestan pening hafi ori a taka gjf. Bi hr og um uppsveitir hefur og ori vart vi skufall, en enn ekki ori a tjni a g til veit. Menn geta helst til, a eldsupptkin su austanverumVatnajkli. Allt til skamms tmahafa menn st sj reykjarmkkinn. Svo miki vatnsfl hafi hlaupi Skeiar, a hn san hefir veri brfr fyrir menn og skepnur nema fuglinn fljgandi.

[Suurmlasslu 30.janar]: Tin var hr stug og gftaleysi vi sj; veturinn bleytu- og snjasamur og jarbannirlengi hr; ar sem sjaldan verur jarlaustvar eigi brag mnu, en n komu strrigningar og strviri, svo hvorki snjr ea svell hefur stai fyrir, var svelli ori trlega ykkt, en hr n ori brumalrautt.

[Seyisfiri 31.janar]: Veurttufari hefur veri hr svo afdmislegt, a menn eru ornir hreint orlausir af undran yfir rlti ess. Fyrir utan a a hr hefur verikleyft millum hsa, hva millum bja, af fannfergju svo ekki hefur upp r stai nema hstu klettar bygg og ekkert jararbrag fyrir neina lifandi skepnu san um slstur, j sumstaar ekki san fyrir jlafstu. hafa illvirin og rosarnir geisa svo gfurlega, ea mist froststormar og strhrar, ea hvessings kuldablotar og strviri af hafi, svo illsttt hefur veri stundum bersvi. Sauf hefur v sumstaar ekki s t fyrir dyr san hr um bil mnu af vetri, nema til brynningar, og hestar sumum stum stai vi san um mija jlafstu. ... vikunni eftir rettnda bar hr eldgosvottum, bi me dynkjum og skufalli. mislegt timbur og brot af skipsprtum hefur a sgn veri a smreka hr austurstrndum vetur, og ykir a rkur vottur ess, a skip hafi tnst hr einhverstaar ti fyrir haust ea vetur, og er helst geti til, a a hafi veri timburskip norskt ea finnskt. Steinoluma kva og hafa reki Hseyjarreka, kirkjujarar fr Kirkjub og flsku me brfmia , og eitthva ar , einhverstaar annarstaar Hrassndunum, og tla menn a hvortveggja etta s af sama skipi.

[Fljtum Skagafiri 28.janar]: Fannfergja er hr mikil komin, enda bregur okkur Fljtamnnum ekki vi a; alveg bjarglaust fyrir allar skepnur; hey reynast vel;

Noranfari birti 1.mars brf r Laxrdal ingeyjarsslu, dagsett 3.febrar:

Han er ekkert merkilegt a frtta, tin var hr hin harasta til orrakomu, fannfergi grft og haglaust yfirallt, san m heita a veri hafi g t, sunnantt og lti frost, en engar verulegar ur, sumstaar hefur skoti upp litlum hnjtum, til dltils lttis, mean svona stendur, en einskis egar ofan kemur aftur; heyin munu reynast almennt heldur vel, og langtum betur enn fyrra, enda munu au allstaar me gri verkun, en ykja mnnum kr ekki reynast a v skapi vel.

Noranfari segir pistli ann 8.febrar:

N er sagt vast hvar Skagafiri komin ng jr og eins Hnavatnssslu. hrunum dgunum hfu 4 hestar, fr Bjarnastum Kolbeinsdal, lent snjfli. Nst undanfarna daga hefur hr um sveitir veri gott veur, svo dlti hefir rmst um, best 4.[febrar] og afaranttinahins 7. og nokkur snp komin ar sem snjgrynnst var.

Febrar. stug t. Nokku hltt var fram eftir mnui, en san klnai verulega.

Tminn segir 26.febrar af t - (og eldgosi - en endurtekur ar jlf):

Tarfari hefir veri nokku vindasamt sunnan og tsunnan og stugt san 22.[janar]. viri og rigningar miklar hafa ru hverju gengitil ess 15. [febrar], og gekk vestan tt og ljagang er hlst til hins 19. San hefir veri noranklga me gaddfrosti, sem var 14 [-17,5C] hr Reykjavk ann 22. .m. Me austanpstinum frttist a vri besta t, en rigningar miklar ar eystra. Nttina milli hins 18.—19. [febrar] gjri ofsa sunnanveur, er gekk til tnorurs daginn eftir me 5 frosti, sleit upp Vogavk ilskipi „Dagmar“, eign eirra sra . Bvarssonar Grum, . Egilssonar faktors Hafnarfiri o.fl. a var a leggja t hkarlaveiar, en hleypti ar inn, mennirnir komust af, en skipi laskaist eitthva. Eigi hefir heyrst geti um annan skaa af veri essu.

Tminn birti ann 25.aprl brf r ingeyjarsslu, dagsett 26.febrar:

Almennustu frttir eru: ndverlega vetrar hfust hr harindi, me jarbnnum af frea og snj, oftast noraustan, fyrst me bleytu (krapa)-hrum sem olli frea og jarbnnum egar fraus, san snjkomuhrir me frosti fr v jlafstu til misvetrar, var kominn hr svo mikill snjr, a tum hefir ekki ori meiri yfir heilan vetur. Me orra m kalla a batnai nokku veurtt, ltti hrum og linai frost, hafa san veri smblotar me kflum, snjr sigi miki vi a, og va komi upp nokkur jr fyrir sauf, en seinustu viku orra gjri noran snjhrar me frosti og snjkomu, svo n er mjg jarlti og tarfari skyggilegt, a m v segja a harindin su eigi bin a skilja vi oss ingeyinga enn.

Tminn segir 8.ma fr strandi franskra skipa 6.mars. Finna m tarlegri lista yfir skipin jlfi ann 3.ma:

Skipstrnd 4 frakkneskum fiskiduggum uru afaranttina 6.mars Hornafiri, komust lfs af 31 af llum skipunum en hinir allir tndust [56 a sgn jlfs].

Noranfari segir ann 1.mars:

San afarantt hins 19. [febrar] og til ess gr hafa stugt veri illviur me hvassviri, fannkomu og hrkum, er hr uru mestar 27.[febrar] 15 stig R [-19C], en hrarnar grimmastar 19.—21., svo vaer komin mikil fnn, og f eigi beitandi vegna hrku og harvira. En ykjast menn smtt og smtt hafa ori varir ess, asandi hafi rignt. Kvarta er sumum stum um veikindi f, helst ar, sem v hefir veri mest beitt, kenna menn a sand- ea skufallinu. ... Afarantt hins 20.[febrar] lgu 7 menn a noran, ti strhr svonefndriHallandsvk, gagnvart Oddeyri, er grfu sig fnn, en sakai ekkert; voru sumir eirra meira og minna votir og 2 alveg upp mitti. San a hrunum ltti af, er sagt a hafs hafi sst norur um Grmsey. ... [.] 18. [febrar] hfu 6 ea 7 menn bti r Svarfaardal lagt sta aan, er tluu hvalfjruna [hval rak Ltrastrnd], en um nttina brast landnoran gar og snjkomu. svo ekkert sst, en tunglskinslaust; uru v ttavilltir og oru hvergi a leita lands, ar til daginn eftir a dlti birti upp og sst til lands og nist Hrsey, var einn maurinn ltinn, ... og 2 arir langt leiddir, er lakast hfu veritbnir ...

Noranfari birti ann 12.mars brf r Siglufiri dagsett 3.mars:

[.] 20.[febrar] lgu 3 vetrarskip han, r Fljtum hlain af kornvru og nokkrum hkarlsafla, eitt eirra, sem sbast kom inneftir, gat ekki lent vegna ess hva lgsjva var og var a v lagt floti og bei fls, enn um kvldi gekk blindbyl, sleit skipi upp og hvolfdist; drukknuuar 2 menn, sem hfa tt a ausa skipi, einnig frst ar miki af kornvru, sem ftkir menn Fljtum ttu.

[Blai btir vi] Auk essa hefir oss veri sagt fr tildrgum a tjni essu annig: A nefndar 3 skipshafnir hefu ndverlega orranum ri til hkarls, og fengi dltinn afla, en vegna ofviurs legi stutt og me herkjum n Siglufiri, san gengi fr skipunum og heim. A nokkrum tma linum var fari aftur avitja skipanna og lagt af sta umgetinn dag r Siglufiri gu veri, en lei daginn laust nefndum blindbyl; eir fyrstu hfun Msvk Fljtum og hleypt ar skipinu fltu upp, til ess a a fylltist sur, Hinir er nst komu hldu a fyllt hefi hj eim er undan voru, sneru v vi fr Msvkinni og austur Haganesvk og lgustar, var rija skipi komi fyrir upp sand, lt formaur ess skja mennina byttu fram skipi, nema 2 af eim, sem ur er geti, uru eftir, ... er tti a skja nstu fer sem mgulegt var. Svo hafi hrin veri grimm, a strengdur var kapall r skipinu og upp birnar til a fara eftir, a suma sleit af honum. Um sir hfu skipverjar allir, er land komust, n einni binni og ori a lta ar berast fyrir um nttina.

r brfi r Flatey Skjlfandafla, [4.mars] Ftt er han a frtta nema framrskarandi stillingu veurttunni. Oftast nr rok r hvaa tt sem verier. Hr eyjunni, er n sem stendur g jr og lka Flateyjardal handa tigangspeningi. rijudaginn 18. [febrar] kl.4 e.m. lagi bytta sem tti hr heima, me 3 karlmnnum og 2 kvenmnnumr Naustavk Nttfaravkum(aan og hinga eru rmar 3 vikur sjar), en um kveldi brast austan hrargar, svo byttan frst, lkast til fram undan orgeirshfa, sem gengur fram milli fjaranna hr vestur fr, v a ar hefur reki mislegt r byttunni rar og fleira, en engan manninn hefur enn reki.

Mars. Fremur hltt veri en nokku rkomu- og umhleypingasamt, srstaklega framan af.

rkomumlir Teigarhorni fauk hliina stormi ann 18.mars. Illa var gengi fr essum mlum fyrstu rin.

jlfur segir af mannskum og t pistlum ann 14.mars:

Mnudaginn 3.[mars] fru nokkur [4—6?] skip af lftanesi „inn Fjr" (Hafnarfjr), til ess a skja sr salt og arar nausynjar til vertarinnar; fyrir einu v skipi var Sveinn Sigursson bndi rnakoti, vi 6. mann; uru eir sbnari til heimferar r Firinum heldur en hinir, og eigi frekar en svo, a s er var nst undan eim, Jn trsmiur Steingrmsson Sviholti, var einmitt nbinn a n lendingu snumvrum, egar datt um mimundabil me l sem haldi er, a skipi essu hafi granda ar Brekkugrynningum framundan Hlisnesi. Skipinu hvolfdi arna me llum mnnunum, og var a brtt ri upp Hlisnes, og voru 2 skipverjanna fastir ru seglinu. — Unglingstlka ein 14 vetra (tti a vera stafest vor), stjpdttir bndans Hki Mifiri, var send t yfir Hrtafjararhls fimmtudaginn sastan orra (20.[febrar] og var eigi undrast um hana, tt eigi kmi hn aftur um kveldi, n nsta daginn, enda hafi veri illt veur ar nyrra; en von brar spurist vestanyfir, a stlkan hafi lagt sta samdgurs (20.f.m.) heim lei, upp hlsinn, fannst einnig nokkrusar rend um r stvar.

Noranfari segir 19.mars:

Me Ptri lafssyni, sendimanni Lrusar sslumanns Sveinbjrnssonar Hsavk, er kom hinga 14.[mars] r fer sinni sunnan r Reykjavk og austan af Eyrarbakka, ... frttist, a syra hefu alltaf veri ngar jarir, v a einlgt hafi veri blrautt, en hvassvira samt og stundum str veur, svo va fauk meira og minna r heyjum, en mest hj einum manni Lundareykjadal, er tapai um 30 hestum, og btur hafi foki Hvalfjararstrnd. Fyrir austan Hellisheii hafi varla sstsnjr millum fjalls og fjru, og lfusmarau og skaralaus sj t.

jlfur segir enn af eldgosinu ann 21.mars:

Hvergi a er a a heyra, a vart hafi ori eldgossins, eur neinna menja ess nr n fjr, san um 23.[janar] eftir v sem hermt var hr blainu 26.[febrar], eftir skrslum Skaftfellinga, v hvergi hr um vestari sveitirnar uru menn eldsins varir, svo a til hafi spurst ea vissa yki fyrir, lengur en til 13.—14. janar. Reyndar voru nokkrir sjmenn r Biskupstungum og Laugardal v, a laugardaginn. 15.[febrar] hefi ar um slir sst glgglega mkkur, um smu stvar sem eldurinn sst janar; og vera m a svo hafi veri, en getur lka hafa veri missning.

Tminn segir ann 19.mars:

Psturinn a noran kom hr kl. 9 a morgni. Hann fr hinn 3.[mars] fr Fririksgfu [Mruvllum Hrgrdal], og fkk sfellda fr skum snja er dreif niur 1. og 2. [mars]

r brfi a vestan: „Hin bla sumarvertta endai me septembermnui, v me byrjun oktber tku til kafld og frostgangur me sunnan oglandsunnanbleytu-kafldum og blotum og essi veurtta hlst ar til me byrjun desember, kom hr um 20 daga hagst veurtta, eftir a tku til norankafld og klgugarur, ar til sustu dagana af janarmnui, geri blota og san hlku, er hlst enn dag 7.febrar. Vetrarfari hefir v sumstaar veri harara lagi og janarmnuur a samtldu s 3.—4. kaldasti n 30 r (-5R)“.

Tarfari san 20.[febrar] hefur veri essa lei: Norantt oftast me tluverum stormi og frostum, fr 21. til 27.[febrar] frosthst 14 [-17,5C] ann 25. . 28. var tt og gott veur. 1. og 2. [mars] dreif hr niur hinn mesta snj er menn muna eftir Suurlandi um enna tma rs, snj enna tk upp aftur a mestu me slbri og hlku ann 14. og 15.; fr eim 3. til 11. var vindasamt af landsuri og vestri og stugt mist me blotum ea frosti. 11.—14. var heirkt og gott veur, 12 frost hinn 13.

jlfur segir ann 9.aprl fr skipskaa sem var 24.mars:

Mnudaginn 24.[mars] lgu nokkur skip og btar han a innan t syri veiistvarnar; 2 essara bta tti Geir Zega; egar kom suur mts vi Seltjarnarnes hvessti hann og var verari, svo a jafnvel bir eir btarnir leituu lendingar a Hlii lftanesi, en vst annar, s er GumundurvinnumaurG. Zega var formaur fyrir. Hann var aeins vi annan mann, — Inglf, er kallaur hefir veri hinn sterki hr syra, Sigmundsson, upprunninn af Skagastrnd og bndi ar um mrg r, en fluttur n fyrir fm rum norur Hfastrnd Skagafjararsslu. Kvenmaur einn fr me eim han a innan. N er eir voru lentir fyrir nokkru ar Hlii, virtist eim, a verinu lgi svo a alfrt vri Vogana aan, og ttu eir svo fram aftur og lgu af sta, hversusem eir voru ess afeggjair af Hlismnnum; fru eir 2 einir, v kvenmaurinn lattist fararinnar, enda var eigi sjlf fram um a, og var hn svo eftir. Hefir eigi spurst san til bts essa n manna. ...

Noranfari birtir nleg brf og segir frttir ann 9.aprl

[Suurmlasslu 21.mars] gr frtti g r lausafregn, a ofsaveur sunnan, sem kom hr 6.[mars] hafi reki land suur Lni 4 fiskisktur og broti flestar mola.

[Barastrandarsslu 10.mars] Heilsufar manna hefir veri bi ri sem lei, og a sem af essu er lii me besta mti. Veurttufar essum vetri hefur veri fremur vinda- og umhleypingasamt en vast hefur alltaf veri jr fyrir tigangspening. Fiskiafli er og hefir veri allt af meiri og minni vi safjarardjp, ... Frost hefur hr ori mest 12 R [-15C] en ekki nema fa daga, v strax eftir var komi 1 hiti.

[Svo segir blai] einu strvirinu vestra hfu 30 hestar af heyifoki Ballar Skarsstrnd Dalasslu og timburak af hlu spakseyri vi Bitrufjr Strandasslu. ... San um mijan fyrra mnu [mars], hefir nlega hverjum degi veri hr nyrra um allar sveitir hin mesta ndvegist, hlkur ea ur svo llum snjlttum sveitum er a kalla ori rst, og enda sumstaar fari a votta fyrir grri. Hr og hvar er sagt a geldf s fari a liggja ti.

[Reyarfiri 24.mars] Mjg hefir veri stugt og verasamt orrann og guna og oftkomi harsnnir byljir og hroalegir. Frostlti og snjlti um alla Fjru, en meiri snjr Hrai. eru ar n allstaar jarir nema tmannasveit og svo Tungu, ar eru mikil svellalg og jkull. Veturinn hefir veri harur sumstaar og sumir ornir heylitlir.

[Eskifiri 21.mars] Veturinn fr orrabyrjun hefir veri einkar gur, svo hr sveit er n marautt upp undir fjallatinda. t Hrai er ennjarlaust og Jkuldal nkomin snp fyrir saui. Aflast hefir hr egar leita hefir veri, en skum vangfta hefir eigi veri hgt a fiska nema stku sinnum. Nttina milli hins 6. og 7. [mars] var hr kaflega hvasst austanveur, svo aldrei linnti roki; Drengur var hr ti 16.[febrar] Vlavkurheii, sem liggur millum Reyarfjarar og Vlavkur; ann dag var ofviur miki og blindhr, su menn, drengurinnfannst, a honum hafi slegi niur.

Og enn segir jlfur af eldgosinu pistli ann 22.aprl:

Hi eina er barst me pstum [mars] um eldgosi upp r Skaftrjkli eurVatnajkli 9. janar, a v leyti a eigi hefir veri fyrri minnst hr blainu, er a, hvenr og hvernig eldgos etta kom ljs Norurmlasslu. Um etta ykir kafli s, er hr kemurr brfi fr sra orvaldi sgeirssyni Hofteigi dags. 26. janar verur ess, a hann komi fyrir allra augu: „egar komi var t um morguninn 11. . mn.,sst ekki dkkan dl fyrir skufalli, og Mrudal Fjllum tk eigi a birta hsum fyrr en sl var komin upp, v a fr abirta surinu. skufall etta nr um allt Austurland, en mest fjllum uppi. Mrudal mun aska hafa veri fingurs ykk, og einnig fjllunum. Dunur og dynkirheyrust hr hinn 12., en var skufallinu ltt. Ekki vita menn neitt hr hvaan essi fgnuurstafar, a helst s grunur um Vatnajkul ar e eldroi sst mikill eirri tt a kvldi hins 11., og a svo, a miklu meir lsti af honumen tunglinu er var fyllingu. essi aska er n ll komin kaf, og var a mski miki ln, a hn skyldi koma ofan svo mikinnsnj".

Aprl. Hl t og hagst lengst af.

Noranfari birti ann 28.ma brf r Seyisfiri, dagsett 28.aprl:

er n komi sl og sumar, og a meira en a nafninu einu, og m segja, tvennar su tirnar, nna um misvetrarleyti vetur, egar engri skepnu var vrt n sttt fyrir strhrum og snjkyngi. N er svo langt fr, a nokkurstaar s svell ea snj a sj bygg, a tnin eru talsvert farin a grnka og haginn a lifna, allstaar oriristu- og stungutt, og va bi a vinna tnum. Sauf og hross ganga sjlfala um hlarog haga og eru egar farin a taka bata og bragast, og km s enn haldi inni af v n mun vast ng fri, m fullyraa r hafi einatt endrarnr veri leystar t llegri haga skmmu fyrir fardaga enn n eru komnir. Sjvarafli er kominn gur, bi af fiski og hkarli, og sumir egar bnir a hluta vel.

Tminn segir 8.ma:

Noranpstur kom hinga 3. [ma]. r brfum sem brust me honumer bestu t a frtta um allt Norurland san mars, skip komu inn ar snemma venju framar, hafslaust, sldarafliviunarlegur Eyjafiri og aflavart ori. Vestanpstur kom hinga 5. [ma], me honum frttist, a besta t s Vesturlandi, og einmnuurinn hafi veri srlega gur; fiskilti undir jkli, en gtur fiskafli safiri. — fyrri mnui rku 2 hvalir land Strandasslu undan hafshroa, er snggvast rak ar inn.

Ma.Kld og urr t. Slmt hret um og uppr mijum mnui.

Sra orleifur Hvammi segir athugasemdum ma: [19.] Festi snj bygg og fjllum a nttu. [21.] Snjhr a nttu me hvassviri og kfi a deginum. [23.] Snjhr me ljum [sdegis].

Noranfari segir af t ann 28.ma:

San eftir kngsbnadag [9.ma] hefur oftast veri haftt og kuldar og stundum 4—6 frost nttunni og einstku sinnum frost daginn. Grurinnsem kominn var, hefur v varla geta haldist vi, jrinlka af hinumlangvinnu urrkum orin svo skrld, en fyrir a va kalin. Heybirgirnar eruallstaarsagar ngar og skepnuhldin me besta mti. ur en kuldarnir byrjuu, voru nokkrir farnir a lta t kr snar. Vegna hinnar gu veurttu, sem var vor, hfst tivinna miklu fyrr en a undanfrnu sem mrgum hefur komi vel. ... Hafsinn er sagur mikill, kemur 12—16 mlur [vntanlega danskar] undan landi, og skipin v oft ori a flja undan honum fr meiri ea minni afla.

Jn. Fremur kalt og fremur urrt lengst af, vtti nokku egar lei.

Tminn segir ann 16.jn:

Sannoranverinu slotai, er varai fr 15.—24.[ma], me gaddi og snj til sveita helst Norurlandi; Mrdalnum var fnafyllir af snj uppstigningardag [22.ma], en san hefir veri dgott veur Suurlandi en oftast kalt. — Sagt er a endrum og sinnum sjist i Skaftrjkli reykjarmkkur eim stvum er eldgosi var vetur, og skufalls var vart va ar eystra fyrra mnui egar pstur var ar ferinni.

Noranfari segir af t 17.jn:

Lengst af vor, hafa hr nyrra veri urrviri og kuldar svo grrinumhefur lti fari fram, allt til ess nstliinni viku, a hr rigndi dlti, svo n eru allgar horfur grasvexti; er aftur kvarta va yfir grasmaki, einkum harvelli, sem menn segja a egar s ori tluvert mein a, og skepnur fli. Lti hefur san dgunum aflast af hkarli, bi vegna sfelldragfta og hafsaka upp fyrir hin dpri mi. Aftur hafa nokkur skipin fengi svo tugum skiptir af sel, er sleginn hefir veri snum. — Mikill fiskafli er n sagur kominn hr ti fyrir beita er g. A sunnan er a frtta miklar rigningar og t, mean urrkarnir voru hr, en hlafiski gaf a ra.

Jl. Kalt veri lengst af. Nokku slmt hret upp r mijum mnui.

ann 10.jl hfust veurathuganir aftur Grmsey. Sra Ptur Gumundsson athugai. ar segir hann fr krepju ann 18. - og hiti um mijan dag var 0,0 stig.

Sra orleifur Hvammi segir ann 18.:„Fjll alsnja a nttu“.

Tminn birti ann 12.gst brf r Suur-Mlasslu, rita 11.jl:

Hr hafa gengi rigningar hlfan mnu, svo menn muna varla arar eins eim tma. Grasvxtur er allgur, saubururinn gekk allstaar vel, v f var vel frt vor. ... Afli er n gur vi allt Austurland; vrp skemmdust mijum jn af rigningum.

Tminn greinir af t ann 12.jl:

rferi hefir veri san „Tminn“ kom seinast t, essa lei: Oftast urrviri, austantt og stundum landnyringur me krapakalsa og hornria til fjalla, hitadagar hafa fir veri, nema dagana fr 18.—22., 26. og 30. [jn] Grasspretta er enn talin vast minna lagi, einkanlega tnum. Fiskiafli hefir veri hr innan Faxafla meallagi, eins kringum Jkul og Breiafiri. Um tma hefir veri gftalti, en gefi hefir, hefir veri lflegur afli af orski og smfiski. ilskipaafli hefir veri allgur san dgunum. N er um essa daga norantt og errir.

Noranfari birti ann 9.gst brf r Aaldal ingeyjarsslu, dagsett 21.jl:

Fimmtudaginn ann 17.[jl] var hr allra versta veur, fyrst me strrigningu vilka og hausti og upp t v snjkomuhr kaflega mikil, svo alhvtnai hr um dalinn, en norur undan er a sj svo mikinn snj til heia og afrtta, a menn halda a f hafi fennt sumstaar, a ef til vill hafi seinna skrii r fnn vivatnsveri, sem tk vi eftir snjfalli. San bga sumari 1848, muna menn ekki eftir jafnlitlum grasvexti og n bi tni og engi, sem hvortveggja ltur hrmulega t, jr snist hvergi rtkalin, er svo mikill kyrkingur grasvextinum a furu gegnir.

Vkverji greinir fr t ann 4.gst:

Af tarfari Vesturlandi sunnan Breiafjarar er a a segja, a allan jlmnu allt til hins20. hafa gengi noran- og austnoranstormar me kalsakrapa, og einstaka sinnum snjgangi til fjalla. Hitinn um hstan daginn hefir veri mest: 11, minnst: 2R. skugganum. Loftyngdin hefir veri milli 27"—28" [franskar, 974 til 1010 hPa], og varla nokkurn tma ar yfir. Grasvxtur tnum mjg ltill og slttur byrjaur allstaar sasta lagi; mlnytja mjg rr.

jlfur segir enn af eldgosinu Vatnajkli ann 9.gst:

Eldsins ess er upp kom Vatnajkli eftir nri, var a v leyti vart ar eystra, um Su og Mealland, fram eftir llu vori og fram yfir mijan jnmnu a jafnaarlega sst reykjarmkkur um smu stvarnar egar heiskrt var, meira og minna; en aldrei sst eldur og einskisskufalls var vart, svo a eftir vri teki. — En eftir v sem sra Jhann prfastur Briem hafi skrifa Gumundi kaupmanni Thorgrmssen n um mnaamtin (brf G.Th. hinga 6. [gst] um etta, hefir oss gfslega snt veri, en ar er eigi geti dagsetningar brfi sraJ.K.Br.), heldur segir ar, aeins: „Um essa dagana hefir ar um Ytri-hrepp (ofantil?) komi skufall svo miki, a miklu meira var en egar mest var janar er lei, og hafi allur mlnytufnaur hrgelst eur dotti r honum ll mlnytan“.

gst. Hretasamt veurlag, srstaklega noranlands. Sumir telja hagsttt veurlag egar heildina liti.

ann 2.gst hfust veurathuganir Papey. Jn orvarsson athugai. Aalhersla var lg sjvarhitamlingar.

Sra orleifur Hvammi segir: „Snjai a nttu ofan mijar hlar, f.m. ljadrg a aftni“.

Noranfari segir fr 9.gst:

tkjlkum og fram til dala var hr Eyjafjararsslu og sumstaar fyrir vestan alhvtt ofan sj og r, enda um mijar sveitir. egar uppbirti var a sj rinn snj til fjalla, og ll lkindi til a f hefi fennt, en vegna ess a snjinn tk fljtt upp aftur, hefir lklegaekki ori tjn a honum til muna. N seinustu verunum, er sagt a va hafi hr noranlands reki talsvert af rekavi, er etta nlunda, ar sem um mrg undanfarin r, hefur alls ekkert reki.

Endur og sinnum hafa menn st vera varir vi, a sandi og sku hafi rignt, sem elilegt er, ar sem fullyrt er a eldur s enn uppi Vatnajkli. Yfir allt hr nyrra er kvarta um mlnytubrest mikinn. Alltaf haldast hr errar miklir, svo turnar liggja undir skemmdum.

ann 11.september segir Vkverji frttir a vestan - virast dagsettar 27.gst:

Um 20.jl eur me byrjun hundadaga br til hlvira eftir hina langvinnu kuldastorma, sem ur hfu gengi. Voru tnyringar og landsynningar vxl, sem hr eru taldar hagstustu ttir, fullan hlfan mnu. Hitinn var fr 10 til 14R. Loftunginn fyrst milli 29 — 30" og sar milli 29—28". Eftir a gjri austnoranstorma me kulda og snj til fjalla (14.—15. gst) og Vestfjrum snjai sumstaar i sj. Hitinn var a eins fr 8 til 4 og loftunginn lk milli 28 og 27". v nst hlnai aftur (8—9) og ltti lofti (28") og gjri logn eur andvara framtil hins 20., en san hafa veri hgviri a jafnai me nokkurri rigningu og er hva mest regn af landsuri dag, hinn 27.gst.

Vkverji segir ann 4.september (dlti stytt hr):

Verttufar Reykjavk 19.viku sumars: [.28.gst] Stormur af norri, vi og vi slskin, hafi snja fjll um nttina, 29. stinningsnorankul, heirkt loft, 30. hg norangola, heiur himinn, 31. um morguninn ykkt loft, eftir dagml hgur norankaldi, heiur himinn. 1., 2. og 3.[september] Lygnt veur og heirkt. Engin rkoma alla vikuna.

Noranfari birti ann 27.oktber brf r Hrtafiri, dagsett 6.september:

Fr aprlmnaarlokum og fram mijan jl var kld veurtta me sm snjhretum og frostum, var v mjg graslti bi tnum og engjum, er nokkubetur sprotti gras til fjalla og hlsa ar sem graslendi er. Eftir mijan jl hefir oftast veri hlrra veur og ngir urrkar, hafa san komi 2 snjhret. a sem lii er af essum mnui, hefur veri logn og bla nema dag.

Tminn birti ann 15.oktber brf af Austfjrum, dagsett ann 8.september:

Tarfari hefir veri hr eitthvert hi hagfelldasta essu sumri, egar allt er liti,einkum fjararsveitunum, ar sem sjaldan sem aldrei bst ng, hva heldur of miki af urrvirunum; upp til dala og uppsveita, hafa urrkarnir jafnvel ori heldur til miklir og ori v til grashnekkis, grasbrestur hefir annars veri tilfinnanlegur sumar, sr lagi tengi, en vegna urrkanna hefir ntingin gefist svo, a heyafli manna vast hvar ltur t fyrir a veri viunandi ea jafnvel gu meallagi; hefir eigi sur lti ri fyrir eim er vi sjinn ba, hefir hann i sumar mtt heita krkkur upp urra landsteina af flestum fiskitegundum, og a v skapi mun dmafr afli land kominn, um etta leyti rs hj sumum eirra er v hafa stt.

September. Lengst af nokku hagst t, en ekki illviralaus.

jlfur segir ann 6.oktber fr slysfrum nrri rttum september:

Mnudaginn 22. og rijudaginn 23.[september] almennt stu yfir fjallgngur og afrttasfn hr sunnanlands var hr slagveursrigning yfir allt, eigi sst til fjalla, og mtti [vantar lnu ljsmynd af blainu] er fellur um afrtt Gnpverja og jrs. Fyrra daginn (22.) koma 4 Flamenn (er tluu a starfa a fjallsafninu og framrekstri ess til rttar nean hrai og tluu uppyfir ver, riu 2 eirra t na og slarkaistrum uppyfir, en hinn Helgi Helgason fr Hellukoti S Eyrarbakka, losnai vi hestinn „ kafinu og frst hann ar", v straumurinn og iukasti, sem miki var, bar hann brtt ofan jrs, en hesturinn komst upp r. — Daginn eftir 23. linum degi, var afrttarsafn eirra Hreppamanna og Flamanna, — v Flamenn og Skeia eiga afrttarlnd sn mitt milli afrtta eirra Gnpverja og Hrunamanna — komi fram undir bygg; riu fr safninuog safnsmnnum rum, er lgu ar tjldum snumog œtluu fram til efstu byggar, jafnvel allir a bnuma Hrunakrk, 5 menn, flestir eur allir nean r Fla; riu rr eirra t Stru-Lax fra, gagnvart Hrunakrk, slarkai einn yfir en 2 losnuuvi hestana og drukknuu bir: Gumundur rarinsson fr orleifskoti hj Laugardlum og Jn Magnsson fr Slvholti; segir s frttin a 2 hafi horfi fr, er eir su harar farir hinna og eigi lagt t na; en nnur frtt og hn enda skrifu segir a mennirnir hafi veri aeins 4 alls og allir rii t , hafi einn komist yfir og 2 farist, eins og n var mlt, en hinum 4 er losna hafi vi hestinn, hafi skola upp (vi ytra landi og komist lfs af.

Vkverji birtir ann 16. oktber r brfi af Skgarstrnd, dagsett 30.september:

Hinn 28. gst br til urr- og kyrrvira og nturfrosta -2R og hlst til 5.september, rigndi 2 daga; eftir a mttu heita urr- oghlviri, oftast austan landsunnan, til hins 17., gjri norangar me frosti. A morgni hins 20. var tnoran andvari, en 4 frost [-6C]. Hinn 21. gekk veri til suurs me ofviri og rigningu. Hinn 22. sneri verinu til norurs, og gjri mikla fnn til fjalla og enda nokkra sumstaar bygg. dag er tnoranhg, okuslegi loft og morgun 6 frost [-7,5C].

Vkverji lsir veri Reykjavk nokkrum pistlum (nokku stytt hr):

[18.september] Verttufar Reykjavk 21.viku sumars: .11. og 12. hgur landnyringur, heiur himinn. 13., 14., 15. og 16. hvassviri af suri og austri me regnskrum. 17. hgur austrningur, hlfsktt loft.

[25.september] Verttufar Reykjavk 22. viku sumars: .18., 19., 20. hgur landnyringur, heiur himinn. 21. hgur landsynningur, skrahryjur. 22. sunnanstormur me helliskrum. 23. sunnanstormur me skrahryjum. 24. sunnangola, hlfsktt loft, einstakar skrir.

[2.oktber] Verttufar Reykjavik 23. viku sumars. .25 hgur landsynningur me skrum; 26., 27., 28., 29., 30.[september] og l.[oktber] stugt noranveur, mjg hvasst 27., en lygnara hina dagana. 28. um miaftan kom l, er gjri snjfl jru, annars engin rkoma en heiur himinn me frost, snjr llum fjllum.

[9.oktber] Verttufar Reykjavik 24. viku sumars: .2. landnyringur, egar daginn lei austan og landsunnangola, rigning um kveldi. 3. hvass tsynningur me skrahryjum, 4. landsynningsrigning. 5. hvass tnoran mekrapaskrum, 6. hg norangola, 7. hvassviri af norri, 8. andnyringsgola.

[16.oktber] Veruttufar 25. viku sumars: . 9., 10. og 11. rokviri af austri sar af landnorri, 12. og 13. norangola, 14. hgviri af austri, hafi snja ofan sj um nttina, 15. hvassviri af austri me suddarigning.

[25.oktber] Verttufar Reykjavk 26. viku sumars og veturnttum: .16 tsynningsstormurog rigning, 17. og 18. lygn tsynningur me ljadrgum, 19. snjai fyrri hluta dags, hvassviri af norri, egar daginn lei, 20 austangola, 21. logn, san norangola, 22., 23. og 24. noranrok, lygndi um mijan dag 24. og var komi logn um miaftan.

Oktber. hagst t, illvirasm og kld.

Noranfari birti r brf a austan 31.desember, brfi er dagsett 9.oktber:

Tarfar og rangur san um seinasta nr hefur veri essi stuttu mli: Mikil jarbnn og frerar fr nri til orra — rigningar og eyur mist krapaveur, frost og svellalg t orra og gu gafst miki hey. einmnui besta t og saugrur um sumarml og f besta standi, Fr krossmessu til fardaga kuldar, en f lifi grri. Sauburur hinn besti og fnaargagn miki eftir frfrur, komu kuldarigningar 3 vikur og x ekkert gras, en mlnyta minnkai meira en um rijung; san besta urrkat fram 22. viku; grasvxtur ltill tengi og tnum, voru tn Fjrum meallagi; nting almennt hin besta og heyfng meallagi hr vast. ... Haustt hefur veri umhleypingasm og rigningaltil, en frostasm. dag er mesta illviri landnoran.

Tminn segir ann 15.oktber.

San „Tminn“ kom t seinast 24. [september] hefir oftast veri norantt me kulda og stormum til essa tma; 26. og 28. kyngdi miklum snjniur fjllum, og ann sarnefnda festi svo au, a hvtt var af snj, niur til sjvar. 5 frost var bi ann 26. og aftur 1.[oktber].

Noranfari segir af t og fleiru ann 27.oktber:

Afarantt fstudagsins 10.[oktber] var hr nyrra strrigning me krapa og ofsaveri landnoran, svo a mstrin brotnuu [tveimur] kaupskipum er lgu Skagastrandarhfn, Jasyni og Alfredu, eign strkaupmannanna Gumanns og Hillebrandts. Aftara mastri Jason hafi brotna niur vi kjl og um lei 6 plankar ilfarinu. 2 jrnfestar, er hldu Jason fr landi, hfu bar hrokki sundur. Fiskibt hafi veri teki upp rbakka Skagastrnd og fleygt fram sj, og san ekki sst. Um etta leyti hafi fjrtakan Skagastrnd og Hlanesi stai sem hst yfir. Skagastrndinni hafi fyrir gngurnar veri mikill afli af orski og su. Veurttan hefur oftast veri haust rkomu og hretvirasm, einkum san lei, svo a eir sem seinast voru a heyskap, eiga enn meira og minna undir gaddinum og Skagafiri eru stku sta sagir enn ti fr 50—100 hestar heys. Nokkrir eiga og ti mestan sinn eldivi og va bori tn. Vegna tarinnar hefur sjaldan ori ri til fiskjar, en tali vst a fiskur muni fyrir; nlega voru Sigfiringar hr, og sgu eir ar nokkurn afla gfi a ra. Fjrtakan hefur veri hr og Hsavk (annarstaar a hfum vr enn ekki frtt) me mesta mti, sem leiir af grasbrestinum, v flestir munu hafa heyja me minna mti, lka hi ha ver kjtinu, einkum v besta; svo munu skuldirnar hafa kn margan til a farga r bi snu, meira enn hann mskihefi mtt missa til a geta heiti olanlega birgur heima. F hefur reynst me vnna mti hold, en tpast meallagi mr.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf r Hnavatnssslu, dagsett 12.oktber 1873:

Mjg va var tilfinnanlegur grasbrestur nstlii sumar, og va gjri grasmakur miki tjn, og mun a hafa orihva mest ar g hefi tilspurt Skagafjarardlum, og var ar sumstaar ekki byrjaur slttur fyrr enn 14 viku sumars. Yfir hfu hefur sumar etta veri me eim kaldari og frost ori mjg skrp, t.a.m. 2 seinast gst og fyrst september samfleyttar 3 ntur eur meir, og mun slkt fgtt um ann tma; fll gras mjg, einkum valllendi og vxtur sgrumskemmdist. A ru leyti var heyskapart hin hagkvmasta yfir allan slttinn, urrkar og votviri til skiptis, svo harvelli vannst vel fyrir essa skuld, og lka hinsvegna, a engjar voru a spretta fram eftir sumri allt a hfudegi, var theyskapur rflegri en lkindi voru til fyrstu, en tubrestur var mjg tilfinnanlegur, og hafa flestir fengi fr rijungi allt a helmingi minni tur en fyrirfarandi r, og er v mjg lga nautpeningi, sem orinn var me flesta mti. Um rttaleyti br til meiri rkomu me snj til fjalla, og ann 27.[september] byrjai algjr snjkoma bygg og hefir san veri mjg stug, me iulegumhrarbyljum, stundum me litlu frosti, en tk yfir fyrradag hinn 10.[oktber], var hi mesta ofsaveur austan landnoran me bleytuhrardimmu, brotnuu mstur af bum kaupskipunum Skagastrnd, en mennirnir voru sttir ttringi, og vart ea ekki var sttt landi stuningslaust; fiskhjall, sem st fyrir vestan hsin Skagastrnd tk burtu me llu var. Fuglafli var me besta mti vi Drangey nstlii vor, og fengu nokkrir, sem hfugan flekatbna 1000 til hlutar, ...

jlfur segir af skipstrndunum fyrir noran ann 22.nvember:

Bi skipastrndin ar vi Skagastrandarkaupstaina Hlanes og Hfakaupsta bru a ofsalandnyringsveri 10.[oktber]. a var fstudag; var hr einnig landnyringsrok miki sama dag. r bum skipunum hafi veri bi a flytja i land og heim til ba „svo a segja alla“ tlendu vruna er au hfu haft a fra; aftur var bi a skipa t „nokkru af tlg og grum og nlega 150 tunnum af saltkjti“. Undir eins og ofsaveri brast , hfu bi skipin hggvi burtu mstur sn, rak au san land, lskuust lti a ru, en fru alveg strand. Voru skipin bi og allt etta strandgss selt vi uppbo 20. f. mn. ... ess var fyrrgeti ( 190 bls, 25. rs) a anna haustskipa eirra tveggja er Hnafla- eur Boreyrar-Grafarss-flagi hafi tt von me vrubirgir haust fr Bergen, hefi n hfn Boreyri a kvldi 9.[oktber] en var eigi frtt til hins er Grafars skyldi fara, anna en etta, a a hefi lagt t fr Bergen 2 dgum fyrri heldur en Boreyrarskip etta, er Ptur Fr. Eggerz forstjri flagsinskom n sjlfur . En sar frttist, a Grafars-skipi hefi n ar hfn einmittsama daginn, 9. f. m. M telja a srstaklega hamingju, a bi flagsskip essi skyldi n svona hfn einmitt ar sem til var tla, kvldinufyrir etta miklaveur daginn eftir (10.) er bi Skagastrandarskipin sleit upp, eins og fyrr var sagt; og var tali vist ar nyrra, a ekkertskip hefi geta haldist vi ea „veri lft“ ar Hnafla tan dag. Boreyrarhfninni kva ekkert skip geta saka hvaa strviri sem er, en aftur vildi svo vel til fyrir Grafarsskipinu, ar sem skipalegan kva vera miklu tryggari fyrir ofsaveri af norvestri og hnorri, a ofsaveur etta st af landnorri er noraustan, en s tt kva eigi sk vera ar vi Grafars.

Vkverji birti ann 6.desember brf r Steingrmsfiri, dagsett 27.oktber:

Vetrarverttan hfst essum kjlka landsins um og framr Mikaelsmessu [29.september] og hefir haldist san, snjkoman hefir veri svo mikil, a yfir msa fjallgara er alveg frt nema skum, og illfrt me hesta bygg, svo a segja haglaust sumum stum, en kr teknar inn 5 vikum fyrir vetur. Fiskiafli hefir veri minna lagi haust vestra vi safjarardjp, en hr vi Steingrmsfjr me minnsta mti. Sauf hefir skorist besta lagi, heilsufar manna er og hefir veri gott. a er sagt, a allt s fulltaf hafs fyrir Hornstrndum enda snist verttan eigi leyna v.

Vkverji segir fr fjrskaa frtt 1.nvember:

noranroki v, er var 23.[oktber], hrakti va f, eigi yri til strskaa, a v er heyrst hefir, nema verrkoti Kjalarnesi. F hlt ar vi hs rokinu, en veri sleit a fr hsunum og hrakti a na sem var nst fyrir, og kfnuu ar milli 20 og 30 fullorins fjr. Lkur fjrskai er sagur fr Hlarfti Borgarfiri.

jlfur segir fr ann 5.nvember

Pstskipi Diana, er tti a leggja han heimleiis eftir fararskrnni, 18.[oktber] rdegis, komst eigi af sta fyrr en a morgni 20. (mnudag); var hr besta veur allan ann dag, hgur andvari noran, og eins alla afaranttina rijudagsins [21.]. Kom a v flatt alla ofan, er Diana sst koma kfandi hr norur og inn Flann, aftur aflandi dagmlum, me fullu gufuafli mti tbyrnum eftir v sem veurstaan var hr, og hafi veri san morguninn fyrir; en etta var samt, sem sndist; pstskipi Diana kom arna aftursni, mti verinu eftir v sem vindstaan var hr, v noranroki sem hr st yfir hina nstu 2 dagana, var einmitt hgum uppgangi 21., en ni mestum skpunum22. og 23., dagana st garurinn hr lotulaust, en lgi nokku og sneri til niurgangs aftur fstudag 24. Alla essa fleygibyrsdaga, egar svona var beint eftir, suur lei, l n Dana hr, og lagi um sir af sta anna sinn a morgni 25.[oktber]. ...Me sra Pli Jnsyni Hesti, er hafi rii norur a Melsta rtt fyrir byrjun fyrra (22.—25.[oktber] noranveursins, og hreppti svo hart veur Holtavruheii a hann ni eigi noruryfir til bygga, heldur var a grafa mgkonu sna, er hann fylgdi norur, fnn, binda hestana streng en var a vera sjlfur rjtli alla nttina, — en kom aftur noran yfir heim til sn 27.-28.[oktber] ...

Enn rei hr a sterkur norangarur me ofsaveri, er st yfir dagana 30.—31.[oktber] og fram eftir deginum 1.[nvember] og var hann enguvgarien fyrri 22.-24., er teppti pstskipi, eins og fyrr var minnst. eim (fyrra) garinum var frost hr aldrei meira en 3-4R og eigi nema ltinn tma, oftast 1—l 1/2 R, en Gilsbakka Borgarfiri ni frosti dagana -12C 2.[nvember], um morguninn var hr - 5,5 R [-7C].

Noranfari rir t stuttlega ann 7.nvember og birtir kafla r brfum sem ritu voru oktber:

Veurtta hr nyrra var nstliinn mnu [oktber] oftast landnoran rkomu- og stormasm, mist me mikilli kraparigning ea snjkomu, en mest 10.—12. og aftur 22.—24., var hr a kalla strhr me fjarska fannkomu, svo kindur, enda hesta fennti til daus. Vast er n sagt haglaust vegna frea og snjyngsla og vast fari a gefa fullornu f og hrossum.

[Djpavogi 4.oktber] Tarfar hefur veri hr sumar um allt Austurland eitthvert hi besta, svo elstu menn muna ekki jafnmiki blviri og langvinna urrkat; grasvxtur var me rrara mti, en ntingin hin kjsanlegasta; fyrst 16 september fr veurttan a klna; flva hefur hr nokkrumsinnum ofan mi fjll.

[Berufjararstrnd 6.oktber] Sumar etta hefur veri eitthvert hi gtasta hr um svi me veurttufar. jl kom nokkurradaga bras me talsverum snj fjllum og nokkru frosti ofan a sj, sem orsakai hnekki grasvexti, samt var hann meallagi tnum og valllendi, en miki lakari mrlendi; helst er ori a heybirgir hj mnnum, muni vera lkastar eim fyrra. Fr mijum jl voru einstk logn, okumollur oftast og makat, en hitinn 12—14—16 R [15 til 20C]. Sama t mtti beita rj fjru hlutana af gst, en kom noranbras, sem g er viss um a Norurland hefur fundi til. Aftaks bla aftur me september, og mtti heita rj fjru hluta hans; san hefur veurttan breytt sr, svo n eru essa dagana umhleypingar me hroatsynningi og landtt.

[Jkuldal 10.oktber] Blessa sumari er n egar enda, a var farslt og nting hin besta, en grasbrestur var va amun. F er me vnsta mti hold en ekki mrva a v skapi. Heldur hefur tin veri skyggileg san um gngur og mun fjarska snjr kominn heiar. gr var landnoran krapahr, en dag norlgari og hroahvass mekflum.

[Hsavk 29.oktber] Han er ekkert ntt a frtta, nema a hr eru sfelld noran strveur og feikna fannkoma, svo hr m kalla jarlaust. Harret komst heil hfi han sunnudaginn 27.f.m. [sennilega er tt vi oktber, 27. en s dagur var mnudagur, 27.september var hins vegar laugardagur] eftir a hafa staiaf sr hi mikla noran ofsaveur, er byrjai 21. og hlst vi til ess 24.[oktber?] og hverju festarnar, er lgu fr landi skipi, hrukku sundur, svo a ekkert var sjanlegra en a a mundi reka land, en til allrar hamingju hldu akkeri og festar skipsins ar til verinu slotai. a m geta nrri, hve hyggjufullur tmi etta var fyrir skipshfnina, eins og fyrir okkur landi; dag og ntt var vrur haldinn, og nttunni var ljsi landi lti standa gluggunum; vkumennirnir gengu me ljs luktum, v a menn hugsuu eigi anna, en a veslings skipi mundi hverju augnabliki reka land; en Drottinn hlt sinni verndarhendi yfir v.

[Skagastrnd 29. oktber] Hr er n um essar mundir mesta illviur, sem menn muna eftir, og g man ekki eftir jafnmiklum snj um veturntur sem n er kominn. Hinga hefur frst a br hafi brunni Svejustum Mifiri. ... Mlt er a jarskart s ori um allan Skagafjr og hrossva komin gjf.

[Svarfaardal 30. oktber] Han er a frtta mestu t, san eftir mijan september og fyrir nokkru san er hr komin svo mikil snjkyngja, a hestar komast varla dagslttu lengd fr hsi, og v samfara er aflaleysi og stugar gftir til sjar.

Nvember. Hltt um tma fyrir mijan mnu, en annars mjg kalt. rkomulti lengst af.

Vkverji birti 6.desember brf r Skagafiri, dagsett 14.nvember:

Miki hefur tin veri stir a sem lii er af haustinu. egar eftir rttir komu norankafld mikil, og var v heyskapurinn va endasleppur, og erfileikar miklir v a eiga vi mis haustverk; sumstaar uru hey ti og a a mun. Mestallan fyrra mnu [oktber] gengu sfelld illviri og mun vst meira hafa fennt og hraki af f og hrossum, en mnnum enn er kunnugt, og er a eigi lti; Sjvarborg hrakti annig um 60 fjr Miklavatn og frst a ar allt.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf r Barastrandarsslu, dagsett 15.nvember 1873:

Hi sastlina sumar var stutt en hagsttt hva veurttu snertir um heyskapartmann, og fyrir a heyjaist hr meallagi, einasta voru tur tluvert minni en fyrra og they lttara v nslgja var hvergi ljberandi, en fornslgja sinumikil, v grasvxtur var gur fyrra. ... San 23. viku sumars og til essa bata sem n er, var mjg stir veurtta noranstormar og fannkoma og mest frost 5 R var svo va ori nema til nesja jarlaust ur essi bati kom, n er hvervetna komin upp ng jr.

Vkverji birti 10.desember brf r Mifiri, dagsett 14.nvember:

Verttufar hefir veri hr hi stirasta, svo a elstir menn muna eigi vlka t allt fr rttum og til 8. nvember, a br til sunnanttar og hlku. a er, ef til vill, eitthva hi notalegasta, sem fyrir sveitamanninn getur komi slk haustfelli. ll haustverk voru gjr, hs niri og bori tn og allar skepnur hafa hrakist fjarskalega stainn fyrir a taka haustbata, sem er svo einkar randi me bsmala, sem lti fitnar fyrr en haustum, egar htt er a mjalta hana. einum af moldvirisbyljunum fyrra mnui brann til kaldra kola brinn Svejustum.

Tminn birti ann 23.desember tv brf af Norurlandi, dagsett nvember:

[r Hnaingi 10.nvember] g hygg ekkert efunarml, a n hfum vi Norlendingar lifa a minnsta kosti a sumu leyti eitthvert hi bgasta haust sem g hefi heyrt um geti, a mtti heita sfeldar hrar mist me frosti ea krapasletting sveitum, og mikilli fannkomu jafnast fr 27. september til 2. nvember, og algjr innistaa f vi hs og hey mrgum stum fr 22. oktber, og sumstaar voru tekin inn hross, og n hafi veri ltil a 2 daga, er me llu jarlaust sumum stum. etta hygg g dmalaust, um jarbannir fyrir allraheilagramessu. illvirin hafi veri svona strkostleg, hef g samt eigi heyrt geti um strfellda fjrskaa nema Sjvarborg og Hfa Skagafiri.

[r Eyjafiri, 9.nvember] allri Eyjafjarar- og ingeyjarsslu, er komin meiri fannfergja en elstu menn muna, og allstaarallar skepnur gjf n i hlfan mnu, en kr og lmb voru tekin inn mnui fyrir vetur. Voru egar komnar jarbannir fyrir allraheilagramessu, er a fgtt; a snnu tk almennt fyrir jr eim tma hr noranlands af eintmum snjyngslum harindaveturinn 1801—1802. gr og dag er hlkubloti, svo fnnin sgur nokku, sst hvergi dkkan dl. Hr m heita ltill sem enginn afli vegna gftaleysis og lasleika, ar honum verur eigi stt.

Vkverji segir af nvemberveri Reykjavk (nokku stytt hr):

[8.nvember]: [.1. og 2.nvember] noranstormur, 3. og 4. norangola hreinviri, hvesstium kveldi 4., en lygndi aftur 5., og um dagml var komi hr lygnt hreinviri er helst daginn eftir. 7. austangola dimmt loft. Engin rkoma alla vikuna.

[15.nvember] [.] 8., 9. og 10. dimmt loft, 11. heiur himinn, 12. hrmoka mikil, birti upp um nn, 13. heiur himinn; alla essa daga hg austantt ea logn, 14. hgt landsynningur. Menn reru Svi alla virku dagana og fiskuu allvel.

[22.nvember] A noran fyrradag kom kaupstjri Hnvetninga Ptur Eggerz og Bvar bndi Svejustum Bvarsson hinga. Me eim spurust meal annars essi tindi: Um sama leyti og hr br til hlinda hafi komi hlka Norurlandi og 10. [nvember] voru komnir upp hagar um alla Hnavatnssslu. [Hr] blviri, hg sunnantt og dimmt loft alla vikuna, 18., 20. og 21. var brim um morguninnog leit hvassvirislega t. Jafnvel nstliin vetrarvert msum veiistum innan Faxafla, t.d. Njarvkum, Vogum og Vatnsleysustrnd gfi langt undir mealafla, mun samt a llu samtldu mega fullyra, a r a, sem n er a la, muni vera hi rija besta aflar san 1858, og munum vr a nokkru leyti eiga a a akka framfrum eim, er sjmenn vorir sna v a bta skip sn bi til siglinga ogannarrasjskna.

[29.nvember] Verttufar 5.viku vetrar. Afaranttina a 22. um ttu snerist veri norantt me frosti og helst a vi alla vikuna 24. kom nokkur snjr, en 26. var hr ykkur landnoran snjbylur, er stytti upp um kveldi eftir nokkra fannkomu. ... [.] 28. reyndu 2 menn a ra, en uru a sna aftur, fyrir hvassviri, egar komi var t fyrir eyjar. Hina dagana var eigi a hugsa til a ra.

jlfur hrsar t ann 22.nvember:

Blvirin sem n var minnst og haldist hafa stugt allan ennan mnu, hafa veri eins einstakleg, og a yfir allt Suurland, — og sjlfsagt noranlands me; v hg haftt me lygnum hefir jafnan veri hr veurstaan, — eins og gjrvallur [oktber] var hrkukenndur og stormasamur og me fannkomu noranlands, og blindbyljum einstku daga, [t.d. norur Mifiri 22.[oktber]]. Frostharkan var eigi nrri a v skapi, vart meir en -1 til 2R a mealtali allan [oktber], tt frosti yri hr einn morguninn -5,5R [-7C]. N a sem af er, nvember hefir blan og frostleysan fari saman, mjg sjaldan stirnandi um ntur me -1R, en oftar +2,5-3R og 17.—18 . mn. +6 [7,5C] um hdaginn. Gftirnar til sjarins hafa v veri fgtar allan ennan mnu hr yfirallar veiistur, og haustaflinn einstaklega gur og mikill hr yfir allt fr byrjun essa mnaar.

Noranfari birti r brf af Hrai 31.desember, dagsett 23.nvember:

Hausttin var hr frostasm og lagi mjg snemma snjkyngi fjll. 10 oktber var hr mesta forasveur, strrigning me strviri hafaustan, en var allt snjr fjllum niur undir bi og sumstaar var haglaust, uru ll fjll fr og fjldi manna tepptist kaupstum. San voru jafnan vetrarveur frost og snjr til 1. [nvember], kom anna bleytuillviri, sem gjri haglaust um flestar sveitir, ar sem ur var hagi. San voru hgviri og n til 21. .m. oft frostlti og tt um 3 ntur, svo hagi kom ar sem eigi var ori nema storka ur.Miki gftaleysi hefir veri sj fram ennan mnu og enginn afli, en n ori va vel vart.

Noranfari birti ann 29.aprl brf r Steingrmsfiri rita 28.nvember 1873:

Enginn kom s mnuuryfir allt sumari, a ekki snjai nokku, sem von var, v hafsinn l alltaf skammt undan Hornbjargi. San eftir fjallgngur hafa veri frost og hrar. Heyskapur var hr endasleppur, va uru hr hey ti undir gaddinum, og ekki var tyrft kringumau er heim komust. Va hrundu snjfl og uru sumstaarskepnur manna undir eim.

Noranfari segir fr ann 3.desember:

Brardal er sagt a hrunum dgunum hafi tapast yfir 100 fjr sumt fennt og sumt hrakist vtn; nokku af essu f hafi veri ofan fr Mvatni. 8.[nvember] fr hrunum a ltta af og veri a birta og batna, en14.[nvember] fyrst a hlna, og san var nr v hverjum degimeiri og minni a, svo a snjlttum sveitum var kominn upp ng jr fyrir fullori saufog hross, en aftur snjungu sveitunum mtti heita, a varla sist dkkan dl. 24.[nvember] spilltist veurttan a nju me norantt hrku og snjkomu, svo va mun vera lti um jr haldist essi t til lengdar. [.] 25.[nvember] var frosti 15 Reaumur [-19C]. Eftir mijan [nvember] aflaist hr svo tunnum skipti af vnni spiksld, sem egar var ri me og fluu allir meira og minna mestpart af smum fiski;

rijudaginn hinn 11.[nvember] voru sjmenn a beita lnu Syri-Haga rskgsstrnd, su eir glampa mikinn norvesturloftinu stefnu yfir Krossahnjk, brtt var glampi essi svo mikill, a svo var sem eldi ea loga slgi loft upp fjllum hrra, og varai nokkra stund. N lgust menn essir til svefns. Morguninn eftir reru eir til fiskjar og nmu arstaar mii, er Hagabr var stefnu vi Krossahnjk. Litlu fyrir dag su eir aftur glampa ea eld svipari ea smu tt, en miklu meiri en kvldinu fyrir, bi meiri um sig og miklu hrra loft upp,en svo virtist, sem vindur sti logann af vestri, v logann lagi mjg til austurs. egar lna er dregin uppdrtti slands fr Haga yfir Krossahnjk lendir hn noran vi Hornstrandir. annig hefir Jhann timbursmiur Syri-Haga skrt fr sn essari og fullvissai um, a menn eir, sem su, vru agtnir og sannorir menn. ... fyrradag [1.desember] frttist me mnnum, sem hr voru utan af Ltrastrnd, a hafs s kominn hr undir land, og hroi af honum inn fjararmynni en feinir jakar inn a Hrsey; mun a fdmi a s hafi korni hr svona snemma.

Desember. hagst t og fremur kld.

Noranfari birti 17.janar 1874 brf dagsett desember 1873:

[Hnavatnsssla stasett 6.desember] a hygg g einmlt, a nstlii haust hafi veri hi lakasta er menn til vita, me stugum hrarbyljum og grimmustu fannkomu til allraheilagramessu svo allstaarvar fari a gefa fullornu f fyrir veturntur. Va jarlaust me llu, og sumum stumvar bi a taka ll hross gjf, og mun me llu dmalaust bi a fornu og nju, og annig hafi teki fyrir jr hr sslu um ann tma. Um riju vetrarhelgina svai nokku um hlfsmnaartma, og mtti fremur kalla a a vri gviri en verulegar ur, kom upp nokkurn veginn jr, og sumumstum lgstu sveitum var snjlaust. Nstliinn hlfan mnu hafa oftast veri noraustanharviriog stundum hrar. Fiskur er alltaf fyrir ri verur, en gftir hinar mestu. Hafsjakar voru fyrir jlafstu komnir bi Hnafla og Skagastrnd, og tla g f eur engin dmi til a a hafi fyrr ori.

[Vidal 9.desember] Han er a frtta hara t og snjkomu allmikla. N er mjg mikill snjr, en er hr eigi jarbnn, nema langt fram til dala. s er sagur kominn inn firi. A undanteknum mihluta nvember hefir tin veri annig, san me byrjun oktbermnaar, og m llu fremur telja a fr 27. september. N fyrir fum dgum rak upp skip me seglum Vatnsnesinu lti broti roki miklu er var; vita menn enn eigi neitt um a hvaan skipi var, ... ea hve margir menn hafa veri v, fyrri en n essari svipan a frttist, a fstudaginn 5.[desember] tndist btur me 3 mnnum , ...

Tminn segir ann 23.desember:

Noranpsturinn kom hinga 29.[nvember] hafi hann fengi veur og illa fr leiinni, 30. s.m. kom vestanpstur, og hafi hin smu illviri og frir. Eru smu harindi a frtta af Vesturlandi sem a noran, haust etta og a af er vetrinum.

jlfur segir af t pistli ann 12.desember

Verttan hefir hinar sustu 3 vikur veri mjg stir, og n um rma viku hafa hr veri hinir verstu tsynningar, me svo a segja stugu kafaldi, en eigi allhru frosti, og er v fallinn talsverur snjr og va ori hagskart og megn fr fjallvegum. N gr og dag hefir veri g hlka. Eigi hafa hr nesinu veri nein tiltk til rra um ennan tma, v a eigi hefir mtt heita frt verfiris sj, og komstnoranpsturinn veigi af sta han r bnum fyrr en fyrradag, me v hann var a sta sjvegsfer upp Kjalarnes.

Vkverji rekur veur 7. og 8. viku vetrar pistli ann 24.desember

[.6.desember] tsunnangola, 7., 8. og 9. tsunnanstormur, 10. sunnangola, 11. hvassviri af suri me rigningu, 12., 13., 14., 15., og 16. landsunnan og austangola, 17.hvassviri og rigning af austri, 18. austangola, 19.norangola og frost. ... San er lygndi 10. .m. hafa fleiri menn hr af Seltjarnarnesi ri Svi og Grunn, en hvergi ori fiskvarir ar mt hefir mikill fiskurveri fyrir Gars- og Leirsj, og hafa menn fari anga suur essa dagana og fiska gtlega.

Noranfari segir af t til loka rs ar um slir pistli 17.janar 1874:

Veurttan hefurveri hr nyrra san 22. nvember og til 13.[janar] oftast hvassvira- og frostasm me meiri og minni snjkomunema dag og dag, svo varla, hefur f ori beitt g jr vri sumstaar til hins 28. desember a gjri regnskr um mijan daginn en frysti aftur um kvldi, svo miki skemmdi jr. ... [.] 18.—19. desember var hr noranbylur, misstist stku stum btar og byttur, og 2 bjum istilfiri fauk r heyjum allt a 30 hestum. Einnig hafi teki t Tjrnesi eitthva af kornmat, er nlega hafi veri komi me r kaupsta.

jlfur segir ann 7.janar 1874 fr desembertinni:

Verttan var sari hluta [desember] mjg umhleypingasm og stug hr sunnanlands. Snjr fll reyndar eigi mjg mikill hr vi sjinn; en aftur mti gjri nokkra blota, svo jr hljp ll svell, svo n m telja jarbann fyrir allan fna, og svo er, a v vr hfum frtt, hr ngrenninu og austur um allar sveitir. Frost var , essum tmahr bnum mest (22.desember) 13R [-16C], en oftast var a 3—7R. Hr hefir v veri miki vetrarrki, og ltur enn eigi t til neins bata, og fir menn munu muna, a vetur hafi lagst hr svo snemma a sem r;

Vkverji rekur veur Reykjavk sasta hluta desember:

[.] 20. noran gola, 21., 22. og 23. noran stormur, 24., 25. og 26., noran gola, 27. hvassviri af austri, 28. austan gola, 29. sunnan rigning, 30. landsunnan gola, 31. landnoran gola, en hvessti um kvldi, 1. og 2. [janar] Umhleypingar, en hfuttin noran.

Noranfari birti ann 18.febrar brf dagsett desember og janar. Vi grpum hr r lsingar brfanna sem eiga vi ri 1873:

[Austur-Skaftafellssslu 24.desember 1873] Han er lti a frtta, nema grasbrest, sumar sem lei, en gftir gar og stuga urrkat, ar til me oktber, a br til kulda og snja og mestu stormatar; aftur var oftast nvember mild og stillt t. [desember] hefur veri umhleypingasamt og tvvegis ttaleg grimmdarveur, me vanalega hru frosti, hafa hr oftast veri jarir uppi. ... Sagt er a nlega hafienn sst loga upp r Vatnajkli um smu stvar og fyrra.

[Hnavatnssslu 25.desember 1873] Fr 9.—20. [desember] var allg veurtta og stundum blotar, en 21.—22. landnoran harvirishr, san hreinviri og miki frost. 5.[desember] frst btur Mifiri me 3 mnnum, er haldi a eir hafi rekist hafsjaka ea btnum hvolft af vang, ... 16.[desember] lagi skip af Vatnsnesi r Skagastrandarkaupsta heimleiis, en vindur sulgur, eftir a gekk veri meira til tsuurs og vesturs, svo ltil lkindi ykja til a eir hafi geta n nesinu.

[Berufiri 9.janar 1874] Veurttan var sfellt hr fr v haust me norantt, frostum og snjum til ess vika var af jlafstu, br til tsynninga og vestanttar, svo meira og minna hlnai vast um allt Austurland, komu upp meiri og minni hagar, en ur hfu veri jarbannir. jlafstunni var stilling og gott vefur hlfan mnu, san stilling me umhleypingum, mist landnoran ea tsynningar ...

[Suur-Mlasslu 22.janar 1874] Miki hefur gengi san g ritai af stormum, frostum og snjum; fr 20.desember. var t mjg stillt, gjri mist snja og frost, ea blota, og fylgja v jafnan stormar. Voru jarir vast er veur leyfi. Eftir slsturnar tku hrkur a harna og verin a vaxa, jafnan af norvestri; gjri svo hara svipi, a allt jrnaki sleit af annarrihliinni Liverpool, verslunarhsi Jakobsena Seyisfiri; hfu sperrurnar stai einar eftir; fauk hs er Normenn hfu byggt Seyisfiri og selt sumar seyfirskum manni; til ess sjst enginn merki nema grunnurinn, timbur fauk allt sj t. v bj enginn. fuku og hjallar va um fjru.

[Seyisfiri 22.janar 1874] Rosarnir og illvirin hafa veri framrskarandi, stormarnir fjarskalegir, frostin fgt; snjyngsli hafa ekki haldist til lengdar, talsveru hafi anna slagi salla niur, v strvirin hafa spa amestu llu upp og saman, og stundum jafnvel heilum og hlfum funum me, svo svrt flgin hafa stai eftir. Sauf hefur svo a kalla ekki s t fyrir dyr, san fyrir og um veturntur nema geldsauir dag og dag; ... Tvvegis hafa verin ori hr mest, fyrra skipti 16.—18. desember. Byltust hr um 2 timburhs og hjallur, og nttist a mestu leyti; meginhluti aksins fr af hinu rija nefnilega verslunarhsi Jakobsens, svo aftur var a leggja anna ntt; hey tk upp a kalla ofan a veggjum, og btur fauk, svo varla sst neitt eftir af; ar fyrir utan uru msir fleiri minni skaar. [Um sara veri lesum vi samantekt um ri 1874]

[Siglufiri 22.janar] Nttina fyrir 18. desember, var hr svo miki noraustan strviri me hr, a rosknir menn segjast ekki muna annaeins; a gjri nokkrum stum skaa skipum og heyjum, en fjrskaa gjri a ekki, enda var f geymt hsum.

Lkur hr a sinni yfirliti hungurdiska um veur og tarfar rsins 1873 - feinar tlur er a finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jn 2023
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg070623a
  • Slide16
  • Slide15
  • Slide14
  • Slide13

Heimsknir

Flettingar

  • dag (10.6.): 185
  • Sl. slarhring: 430
  • Sl. viku: 2861
  • Fr upphafi: 2271227

Anna

  • Innlit dag: 180
  • Innlit sl. viku: 2584
  • Gestir dag: 177
  • IP-tlur dag: 175

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband