Af rinu 1872

T var talin hagst ri 1872. Mealhiti Stykkishlmi var 3,3 stig, 0,7 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Mealhiti Reykjavk var 4,1 stig og 4,7 stig Strhfa. Ekki hefur veri giska mealhita rsins1872 Akureyri. Kalt var janar, oktber og desember, en hltt febrar, jl og gst. Jlimnuur er meal eirra hljustu sem vita er um, var s hljasti sem komi hafi Stykkishlmi (fr 1846). mta hltt var ar jl 1855 og giskanir benda til ess a smuleiis hafi ori mta hltt ea hlrra jl 1838. gst var lka s hljasti sem komi hafi fram til essa Hlminum.

aprl uru grarlegir jarskjlftar noranlands, mest vi Skjlfandafla.

ar_1872t

Srlega kaldir dagar voru aeins tveir Hlminum (8. mars og 2. oktber), og tveir dagar voru srlega hlir (16.jn og 24.gst). Reykjavk voru 31.ma og 2.oktber kldustu dagar rsins (a tiltlu), en 14.jn og 20.gst hljastir.

ri 1872 var mjg urrt Stykkishlmi, rsrkoma mldist aeins 483 mm. etta var urrasta r fr upphafi rkomumlinga (hausti 1856) - en enn urrara var san 1878 og 1881.

ar_1872p

Loftrstingur var a tiltlu hstur gst, en lgstur janar. rstingur var einnig tiltlulega lgur jn. rstingur mldist lgstur Stykkishlmi ann 17.janar, 950,8 hPa, en hstur ann 20.aprl, 1039,5 hPa.

Frttir fr slandi taka saman veurlag rsins:

Veurttufar slandi nstlii r var eitt hi besta, er veri hefur essari ld; raunar voru vetrarhrkur miklar og langar einstkum hruum, en flestum sveitum mundu menn varla a llu samtldu jafnga t. Framan af vetrinum 1871—72 var veurtta allg sunnanlands og vestan, en mjg breytileg noranlands og austan, og svo var allt til rsloka. Eftir nr tk veur a vera nokku stilltara sunnanlands og vestanlands, en einkum Vesturlandi. var snjfall ar mjg lti, og smuleiis Norurlandi allt austur a Yxnadalsheii. Milli Yxnadaisheiar a vestan og Reykjaheiar a austan var aftur allmikil fannkoma i janarmnui, einkum egar lei mnuinn; en er lengra kom austur, var fannkoman minni, bi Norur-ingeyjarsslu og svo um allt Austurland. Snjfl hlupu fram um r mundir nokkrum stum nyrra, og ollu nokkru fjrljni, einkum Suur-ingeyjarsslu. Frostlti var vsvegar um land framan af janarmnui, en seint mnuinum kom kuldakast, er ni um allt land; Reykjavk var frosti mest 12 stig (eftir Raumurs mli [-15C]), en 20 stig [-25C] Akureyri. Brum hlnai aftur og gjri n stillt veur og frostltil viast um land ar til seint marsmnui; kom anna kuldakast, er ni yfir allt land, en var minnst Austurlandi; fylgdi v fannkoma og stormar; rak s undir land nyrra,fyrst fyrir Hornstrndum, en san austur me llu landi og austur fyrir Langanes; var hann hvergi landfastur a mun. mijum aprlmnuihrfai sinn aftur nokku fr, og br veurttu aftur mjg til batnaar. Sari hluta aprlmnaar og megini af mamnui var allg t, einkum Suurlandi og Austurlandi; nyrra og vestra var veurtta nokku stilltari, og var einkum stormasamt Vesturlandi. Sast ma gjri sastakasti, og var a allhart, en eigi langt; 29.—30. ma var strhr nlega yfir allt land. Fyrstu dagana af jnmnui var einnig kalt og stormar miklir, en upp fr v gjri hvervetna algjran bata. Allt anga til hafi hafshroi ru hverju sst fyrir Norurlandi, en n hvarf hann r landsn a fullu og llu. egar allt er liti, hafi veturinn veri gtur Austurlandi og Suurlandi, og smuleiis betra lagi Vesturlandi og meginhluta Norurlands; a vsu hafi veri nokku stormasamt, en frost og fannkoma a llu samtldu mjg ltil. einum hluta landsins hafi veturinn veri bi harur og langur, og einhver hinn lakasti, er n hefur komi mrg r, en a var Suur-ingeyjarsslu, ea hruunum milli Valaheiar a vestan og Reykjaheiar a austan. Fr veturnttum og fram a nri hafi ar veri allhart, og a jafnai harara en rum sveitum. Eftir nr harnai ar enn meir, og upp fr v mttu ar heita sfelld harindi og megn snjyngsli allt fram a fardgum. Harast var hrarfelli lok mamnaar; kyngdi niur feikimiklum snj, og fennti f va og lmb krknuu; Hfastrnd voru fannalgin svo mikil, a prestur gekk skum tkirkju sna 2.jn. En n var og veturinn frum. Fr fardgum (6.jn) og til hfudags (29.gst) voru sfelldirhitar og blviri um allt land, og kom varla deigur dropi r lofti allan ann tma. Hitinn var mestur mijum jlmnui; Reykjavk var hann 18 stig skugga, en 24 stig Akureyri. egar lei sumari, tk hitinn nokku a verra, en mtti heita veurbla fram mijan septembermnu. shroa hafi ori vart seinast gstmnui fyrir utan Hornstrandir og Skagastrnd, en hann hvarf brum aftur. Seinast i gst og fyrst september rigndi dag og dag, en svo lti, a urrviri mtti kalla um allt land fram mijan mnuinn. Ertirmijan septembermnu br veurttu noranlands og austan; komu kld noranveur nyrra me frosti og fannkomu, en eystra gjri austantt me rigningum og umhleypingum. Sunnanlands og vestan br fyrst veurttu snemma oktbermnui, og kyngdi niur miklum snj sumum sveitum. Um r mundir harnai enn meir noranlands og austan. ltti hretvirunum brum af aftur vsvegar um land, og gjri ga t ar til seinast oktbermnui; komu aftur hrkur og hretviri, er stu yfir anga til mijum nvember. Eftir mijan nvembermnu br aftur til bata, og var tarfar hvervetna allgott upp fr v fram a rslokum. Undir rslokin var aftur fari a harna; sari hlutann af desember var stormasamt va, en veur urrt og kalt og hreint.

rtt fyrir hinar litlu jarabœtur, sem gjrar hafa veri, var heyskapurinn hvervetna betra lagi nstlii r, og sumstaar gtur; olli v veurblan og hi gta rferi. Reyndar byrjai vori seint sumum sveitum, en egar a kom, aut gras upp skmmum tma, og ar einna mest, er snjr hafi legi lengst yfir. Rigningaleysi dr nokku r grasvextinum, en hitinn var aftur ngur, og sumstaar jafnvel of mikill; var a eigi va, a jarvegurinn svinai og gras skrlnai af of miklum hita. Eigi a sur spratt harvelli a jafnai betur en mrar og votlendar engjar. Slttur byrjai almennt fyrra lagi. Rigningar og urrkar um slttinn spilla oft gum heyskap slandi, svo a a kemur a litlu gagni, tt jr s vel sprottin, en n voru ar mti sfelldir urrkar megini af slttinum, og var v nting heyjum hin besta um allt land, einkum um tnaslttinn og smuleiis talsvert framan af engjasltti. var heyskapurinn endasleppur sumstaar, einkum austanlands, og ollu v rigningarnar og votvirin, sem gengu sari hluta septembermnaar. Heybirgir manna undir veturinn voru rtt fyrir a besta lagi, eigi a eins a vxtum, heldur og einnig a gœum. Klyrkja og kartflurœkt heppnaist vast bestalagi. Hafrar og bygg spruttu einnig vel, ar sem eim hafi veri s. Melurinn Skaftafellssslu spratt einnig vel, en eyddist af stormum.

Janar. Kalt veri og nokku stillt. Mikill snjr noraustanlands en ltill suvestanlands.

jlfur birti ann 22.febrar brf rita Vestmannaeyjum 23.janar:

Fr Vestmannaeyjumer skrifa 23. f.mn. a ar hafi a vsu veri besti vetur, en hretvira og hrakningasamt, svo a tifnaur var megrivonum, eftir svo gott haust og vetur; mest -6R [-7,5C] ( Gilsbakka 19C, hr Reykjavk -12—13R [-15C]); brapest ltil sem engi, eigiheldur Elliaey ar sem einmitt kva drepast fr rijung til helmings af lmbum sem anga eru sett til haust- og vetrargngu. Sustu dagana af nvember og hina fyrstu af desember, og aftur 19.—22.[janar], (allan desember og fyrri hluta janar var ar gftalaust), aflaist ar langa og la a miklum mun; seinni rrunum ( janar) var og orskvart.

Noranfari segir af t 29.janar:

San um nstlii nr hafa hr um sveitir veri einlgar jarbannir af freum og snjyngslum, en oft frostlti og gott veur. 27. [janar] hr 16 frost [-20C] en 19 [24C] ver Laxrdal. Aflalaust er hr n me llu og gftalti.

jlfur segir ann 8.febrar:

[Fr] 26.—27. [janar] og ar til 3.[febrar] tk hr fyrir gftir svo almennt ri hefir eigi mtt heita hr inn fr fyrr en dagana fr5. essa mnaar og ar til dag.

Tminn segir14.febrar:

Eftir brfum og blum a noran, sem komu hinn 5.[febrar] me sendimanni fr Akureyri — frttist, a verttu hafi brugi til snja og frosta um jlaleyti Eyjafjarar- og ingeyjarsslum, svo a um mijan janarmnu hafi va veri jarbnn um au hru. — Aflalti Eyjafiri. ... Hr sunnanlands hefir haldist hin sama veurbla, en frost hafa veri stku sinnum srdeilis dagana 21. og 22. [janar] m. 8—12 frost R. Snjfall aldrei, nema 3. [febrar] var a eins sporrakt um morguninn, enn tk af strax aftur samdgurs. Um etta leyti rs hafa menn ekki tt a venjast jafngu fiskiri, sem n hefir veri hr.

Febrar. Hagst t og hl. Snjr sjatnai nokku noraustanlands.

Noranfari segir tvisvar fr t febrar:

[14.] [.10.febrar] brust hinga r frttir, a mefram sj Langanesi, istilfiriog Slttu vri snjlti, jarir v ngar og lti bi a gefa fullornu sauf; aftur hart Npasveit, Axarfiri, Kelduhverfi og um allan innri hluta sslunnar ea millum Reykjaheiar ogValaheiar; einnig hafa hr um Eyjafjararsslu veri miklar jarbannir ar til n nstlina daga a hr hefir oftast veri tt ntt ogdag, svo snjrinn hefir sgi og ar sem snjlttast er skoti upp hnjtum, en svellalgin eru svo mikil, a skepnur varla geta komist millum hnjtanna. Skagafjarar- og Hnavatnssslum, er va sagt gott til haga.

[20.] Veurttufari hefir enn veri hr um sveitir hin sama stillta og bla, sem nsta blai hr undan er sagt fr, 4—6 enda 8 hiti [+10C] daginn og oftast frostlaust um ntur, svo nokku hefir rmst um eim sveitum ar sem gaddurinn var minnstur. 16 .m. kom austanpstur hinga; hann hafi fari 1.[febrar] sla dags fr Eskjufiri og komist um kvldi a urarstum Reyarfjarardlum,en um nttina og daginn eftir var blindbylur svo hann ni me herkjum til pststvanna, sem eru Egilsstum Vllum, hvar brfin fr Seyisfiri, eru ltin tskuna ea tekin upp. Frttist ar, a sendimaurinn r Seyisfiri Ptur Eyjlfsson fr Ptursborg Vestdalseyrihefi ori ti og fundist allslaus hj svonefndum Mihsum nlgt Egilsstum; nokkru sar fannst a maurinn hafi af brfum og ru meferis, etta tafi fyrir svo pstur komst ekki fr Egilsstum fyrr en ann 4 .m. A austan er a frtta lka veurttu og hr, og jarbannir yfir allar Mlasslur.

Mars. Hagst t lengst af, en nokku kast um mijan mnu. Hiti ekki fjarri meallagi. urrt um landi vestanvert.

Tminn segir fr 21.mars:

Sama veurblan hefir haldist vi san bla vort kom t sast; vestan- og noranpstar komu hinga hinn 15.[mars], er a helst a frtta, ervr hfum fengi brfum og blum. Vesturlandi hefur veri lk veurtta og hr sunnan lands. Vi safjarardjp hefur veri afli me minna mti nstlii haust og vetur; kringum Jkul hefur og aflast lti, enn n er sagt a fiskiri s fari a aukast nokku, og fiskur hafi gengi inn eftir Breiafiri; hefir hans ori vart Stykkishlmi. r Norurlandi tkum vr lesendum vorum til frleiks almennar frttir r brfum essum: (Fr Austfjrum 30—1—72). „Vetrarfari hefir a essu veri nsta mislint; fyrst gjri hlaup haust um veturnturnar; svo a va var jarlaust me llu, og skepnur fenntu sumstaar, hlst a hlfan mnu, san hlnai aftur, a allan snj tk upp, og var annig rst fram a jlum, og allt anga til gefi fullornu f, enn me jlum skiptiaftur um, og snerist til skomu og snjburar, og hefir v jafnaarlegast fari fram san, og n hefir veri alveg jarlaust samfleytt ara viku, og engin skepna s t fyrir dyr, ann tma; snjrinn er illa lagur og blotar hva eftir anna, enn hey eru me fyllsta lagi, og ola menn v nokkra skorpu. Fiskiafli var gtur haust; brapestin hefir gjrt vart vi sig hr og ar, en ekki ori eins mgnu og Norurlandi. Kornbirgir voru litlar austurkaupstum, nema Djpavogi“. ... (r ingeyjarsslu 26.—2.—72): „Vetrartin til jla var g, spilltist veurttan og gjri snj mikinn, me blotum og freum, og uru jarbnn yfir allt; orratin var allg, enn frost voru nokkur fyrst honum, san blotar me landsunnan vindi, seig snjr nokku, og komu upp hnjtar, enn gaddur og hjarn milli og fljgandi fri um allt. (r Valaingi 27.-2.-72): „Tin er n g, hinn lini orri er einn me hinum bestu, er g hefi lifa, enn honum hefir komi hi mesta frost, er komi hefir essum vetri, a af er,a var laugardaginn fyrstan orra, 13R [-16C], allt fyrir a, hefir frosti a mealtali, ekki ori meira enn 1/2 gra. Hafshroa rak um jlin a Slttu og inn voga istilfiri, og tveir sjakar komu inn Fjru. shroi essi fr strax aftur“.

Noranfari birti ann 25.ma brf r Strandasslu, dagsett 25.mars:

Veturinn sem a n er nstum liinn hefir mtt heita veurttugur og frostaltill, en stugar jarleysur hr sslu san jlum af blotum og freum, svo va er n kominn 15 vikna innistaa fyrir allt sauf, og sumstaar eins lengi hross; etta er a snnu alvenja essari sslu, og v er hn svo fjrf.

Aprl. Erfi kuldat lengst af.

Noranfari birti tvo tarpistla og brf a auki aprl:

[8.] [.2.aprl] um httatma kom noranpstur Magns Hallgrmsson aftur a sunnan hinga binn; hann hafi fari r Reykjavk 21.[mars]. A sunnan og vestan, er a frtta ga t og snjleysur allt norur Yxnadalsheii. r brfi r Hnavatnsslu dagsett 20.mars. „Tin er alltaf hin sama frostalti og frostleysur og oftast stillt, nema 7. og 8.[mars] var hr noranhr“.

[19.] Veurttan hefir n um tma veri stillt og oftar rkomulti og frostin eigi mikil, en vegna hafttar, dimmvira og oku sjaldnast geta noti slar, og heldur ekki hlna. Gaddurinn er v mikill og va jr, og sumstaar engin san um veturntur millum Yxnadalsheiar og Axarfjararheiar. Nokkrir eru vegna heyleysis farnir a reka af sr, og nokkrir sagt a hafi vi or a skera. Heyin hafa lka veri sg yfir hfu mikilgf. Aftur er sagt a hafi veri hinn besti vetur flestum plssum mefram sj, t.a.m. Langanesi, istilfiri, Slttu og Tjrnesi. Fyrir vestan og og sunnan, er alltaf sg hin besta t og snjleysur.

Me Plmasunnudegi [24.mars] breyttist tin til landnoranttar, lja og nokkurrarsnjkomun pskavikunni. 6. mars lagi unglingsmaur, rni Fririksson, fr heimili snu Gari Fnjskadal til ferar norur Melrakkaslttu og tlai a fara Gnguskar, sem er fjallvegur milli Fnjskadals og Kldukinnar hr um ingmannalei bja millum. egar n rni var komin meiri hlutar leiar eftir fjallveg essum, fr veur og fri versnandi, svo hann treysti sr eigi a rata og settist v a, en nstu dagana voru einlgar strhrar me frostgaddi, svo hann l t 6 dgur og ri a af me veikum burum a sna til baka heim a Gari, talsvert kalinn ftum. Litlu eftir etta var hann fluttur inn Akureyri. liti er a piltur essi missi trnar af bum ftunum og mski meira af rum.

r brfi r Hjaltastaaingh Norurmlasslu dagsett 2.aprl. „Frttir eru far han, nema a sem almennt gafst veurblan og jarirnar hr harindasveitunum. orranumhfu mrar Borgarfiri hr eystra, veri ristuar orra.

Tminn segir af t pistli ann 5.aprl:

Um nstliinmnaamt, hefir hr syra, skipt um hina gu verttu, og veri oft noran eur landnoran kuldastormur; nttina milli hins 2. og 3. [aprl] og morguninn eftir setti og niur tluveran snj, og m a raun rttri heita s fyrsti snjr, er hr suurnesjum hefir sst vetur. — Fiskafli er sagur fremur ltill og misjafn, hr vi sjvarsuna, um essar mundir.

Tminn segir aprlfrttir ann 1.ma:

Me vestanpstinum, er kom 29.[aprl] frttist hr kuldavertta af Vesturlandi, og va bgt manna milli Vestfjrum, skum ess a fiskur hefir brugist ar vetur; kaupfr voru komin safjr, pstur fr aan; Hafshroi hafi sst vi Strandir um sumarmlin.

Noranfari birtir frttir r mars- og aprlbrfum 3.ma - ar meal af jarskjlftunum miklu:

r brfum r ingeyjarsslu, dagsett 30. mars og 18. aprl 1872. r Laxrdal: „Han er ekkert gott a frtta, jarbnnin hi sama og veri hefur allan vetur og n daglega strhrar ogfannkoma og margir komnir heyrot; heyin hafa reynst mjg ltt og uppgangssm. ... " — r Brardal: „Harur hefir essi vetur veri hr framsveitum ingeyjarsslu, svo sem Reykjadal, Mvatnssveit, Brardal, Kinn og fram Fnjskadal, ar sem sumstaar hefur stai t gjf f og hross san jlafstu, enda eru n hartnr allir ornir rrifsra og uppnmir og margir bnir a gefa t f sitt fram til fjalla. Han r Brardal, er komi nr 1000 fjr fram afrtt litla hagabletti, v ar hefir veri snjgrynnra en tsveitunum. Ekki get g kennt etta slmum setningi, v um essar sveitir voru menn vel a heyjum komnir hausti var, heldur kenni g a heylttu og jarbnnum". — Fr Hsavk: „Harindi og heyleysi hr nyrra er ori svo almennt, a a er tali vst, ahr sslunni veri grfur skepnufellir; einkum mun vera mest htta bin: Reykjadal, Kinn og Brardal. Mvatnssveit er sg yfir hfu miki illa stdd. Afarantt hins 18. .m. hafa hr veri svo miklir jarskjlftar, a bast hefur mtt vi hverju augnabliki a hsin hryndu ofan yfir menn. Margir smbir hr kring hafa hruni meira og minna, svo flki hefur ekki haft nnur r en flja burt hin hsin, sem enn standa minna brku og brotin; jarskjlftarnir hafa komi hverjum 5 mntum. Hr er v ori miki tjn hsum og llu brothttu". — Eftir munnlegum fregnum hinga, er sagt a 14 smbir kringum Hsavk su hrundir a grundvelli og sslumannshsi og assistentshsi lii miklar skemmdir, svo eim s alveg bandi. Nr v 100 manns, er sagt hsvillt og bjargarlaust. Fr orvaldssta og t Hsavkurleiti, kva jrin vera me einlgum smrri og strri sprungum, og ein eirra htt ara alin breidd, er nr yfir langa lei. nokkrum mgrfum hafi sinnog jrin langt a nean sprengst upp, og einum sta Hsavkurbakka var sem ryki upp r jrunni, menn eru v glum um, a eldnmi s ar undir ea grennd. Hr og hvar um arar sveitir, hfum vr heyrt, a hs hafi meira og minna skekkst, brotna ea hruni. Kaalstum Hvalvatnsfiri ingeyjarsslu, hafi einn jarskjlftinn sprengt fram snjfl r fjalli, ofan allt fullorna f sem ar var heimilinu,er bi var a reka til beitar fjruna. Ltrastrnd er sagt a fjldi af snjflum hafi falli, en hvergi til tjns, a er menn en vita, r sumum bjrgum hafi falli hver strskrian af annarri, og grjthruni ori hi gurlegasta. Menn telja vst a slk skp hafi var gengi hr nyrra. Seinna vonum vr a geta greinilegar sagt fr afleiingum jarskjlfta essa, einkum Hsavk, hvar hann, a v leyti vr hfum frtt, hefir ori lang strkostlegastur og olla mestu tjni. Undanfarna daga hefir hr veri snjkoma og ekkert rmt um daginn, og nttunni6—7 frost; enda er n sagur svo mikill hafs hr noran fyrir landi, a skipstjri alsbndi Jnas Jnsson Ltrum, er lagur var af sta fr sr a heiman til hkarlaveia t Grmsey, gat eigi komist nema eitthva t sundi, hvar hann var a sna heim aftur.

ann 24.ma greinir jlfur fr jarskjlftunum nyrra:

Gfslega medeilt jlfi af hr. stdent Pli orlkssyni fr Strutjrnum. Seint um kvld 17. dag [aprl] uru menn varir vi jarskjlfta Norurlandi og var; fannst til eirra aftur og aftur nstu ntt, einkum nr kl.4. Daginn eftir 18. [aprl] bar mest eim um kl.10, l0 og 11 f.m. og ttust menn vera varir vi smkippi af og til 2 slarhringa ea meir. Eigi m me vissu segja, hve lengi kippirnirhafa vara hvert skipti, en mestur og lengstur tti s sem kom hr um kl. 11 f.m. ann 18.; var a, a skainn var mestur Hsavk. ar hrundu 23 kot meir og minna og 3 timburhsskekktust og rskuust grundvellinum, svo a eigi ttu byggileg a svo stddu. Via Hsavkog ar kring sust eftir sprungur jru, og kva mest a einni, l hn gegnum hfann fyrir noran binn, fr sj og upp eftir svonefndum Laugardal. hsunum hrundi allt a niur, sem laust var hillum og skpum, og brotnuu ll leirlt og anna, a sem brothtt var. Enginn maur ea skepna frst ea meiddist jarskjlftum essum, en tali er, a 100 manns hafi ori hsvilltir. ttust menn finna, a jarskjlftinn kmi fr tsuri. Ekki var var tjn a jarskjlftunum, a v er spurst hafi, en hvervetna, aan er frsthefir af Norurlandi, hafa eir fyllilega fundist; eigi hafa menn enn frtt r Norur-ingeyjarsslu.

Noranfara .17.ma birtist lng umfjllun um jarskjlftana Hsavk - vi styttum hana ltillega hr:

Afaranttina ess 18. aprl kl.11 um kvldi, kom hr jarskjlfti svo mikill, a mnnum leist ekki ugglaust a vera inn hsum, ef annar kmi jafn snarpur; en litlu arna eftir komu eir svo ttt, a ekki liu nema 4—8 mntur milli eirra. Engir voru eir mjg strkostlegir fyrr en kl.4 um nttina; kom einn svo harur, ahsin lku til og fr, teygust sundur og saman, og miki af v sem rtast gat gekk r snum skorum. Smbirnir hrna kringum kaupstainn uru strax fyrir svo miklum skemmdum, a flki fli r sumum eirra til hinna bjanna, erminna hafti saka. Allt flk hr Hsavkurbakkanum fr n flakk vi essi undur, v ekki var lengur frilegt hsunum. A aflinum essum mikilfenga jarskjlfta kl.4, kom um nokkurn tma enginn er gti litist httulegur, alltaf vru smskjlftar me litlu millibilianga til kl.10 daginn eftir.

var g staddur veitingahsinu, og tlai mr eftir venjulegum htti a f mr sning; en rtt smu andrnni laust hsi svo ttalegum jarskjlfta, a mr kom til hugar a g vri knur til a mlva mig t um glugga, v me v mti hugsaist mr, a g kynni a hafa mig t ur en hsi vri falli, v ekki var anna sjanlegt en a mundi svipstundu falla til grunna; en af v a rykkirnir voru svo grimmlegir mist fram og aftur ea hli, gat g enga stjrn mr haft mean essum skpum st, sem vafalaust hafa stai hlfa ara mntu; loksins eftir a g var kominn t var mr fyrst a lta kringum mig, til a vita hvort nokku af smblunum hr kring mundu uppistanda; s g a flki streymdi hpum saman hinga ofan eftir me sorglegu fregn, a allir hskofar snir vru fallnir til grunna; etta er a sviplegasta augnablik sem g hef lifa, v murnar komu me brnin bakinu hlfnakin, r einnig sjlfar ekki betur tbnar; enginn vissihvert flja skyldi til a geta veri hultur um lf sitt, og n bttist a ofan , a jarskjlftarnirvoru svo miklir og tir mean flki var a yrpast saman, a ekki gtu stai bersvi nema styrkustu menn; hr var ekkert til ra nema flja, og streymdi flki v sumt t Tjrnes og arir inn Reykjahverfi. Allan ennan dag voru jarskjlftarnir, og lei miki skammt milli, en engir eirra voru eins voalegir og s sem kom kl. 10 um morguninn, eins og a framan er geti. Allir bir hr kring eru fallnir og flki r eim komi eitt hverja ttina. Hsavkurbrinn stendur enn a v leyti, a flki hefir ekki yfirgefi bann, en kva vera mjg miki fallinn og alveg byggilegur nema me vigjr me framtinni; annar br stendur hr uppi enn, sem Sigmundur orgrmsson , og eru talin au torfhs, sem uppi standa og bi var . N er a minnast timburhsin hrna, 3 af eim sem hf voru til baruru fyrir svo miklum skemmdum, a eins og au standa n,eru au aldeilis byggileg; fyrst er hver einn einasti steinn fallinn r reykhfunum, og anna hitt, a ofnarnir eru mrgum prtum og rija lagi eru hsin sjlf ll rammskkk og a sumu leyti brotin, kin rifin svo va a snjar inn umau. munt vilja f a vita hverjir bjuggu essum hsum, og eru a: sslumaur okkar,verslunarmaurS.Jacobsen og veitingamaur S. Jnatansson; essir mttu allir yfirgefa hs sn og er ekki a hugsa til a eir geti haft eirra not fyrr en au hafa fengi mikla vigjr.

Hs a, sem Factor Gudjohnsen br , stti einna minnstum skaa af hsum eim sem hr voru grenndinni, en samt ber a va sr ljsan vott ess hva miki a hefir reynst; til allrar lukku st meiriparturinn af skorsteininum, og hrundu allir ofnar niur. Hefi etta hs fari eins og hin, hefi ekki legi anna fyrir, en a allir r timburhsunum hefu ori a leita sr hsaskjls annarstaar. Miklar skemmdir uru msum vrutegundum hr, einkum llu leirtje og vnflskum.

ghef enn sleppt v a minnast ess, hvernig jrin var essum miklu umbyltingum. Fyrst og fremst mean mestu hrringunum st, gekk hn ll smldum, san rifnai hn vert og endilangt, sumstaar voru rifurnar svo breiar, a r litust a vera fullkomin 2 kvartil breidd, og ein eirra, er liggur ofan fr svo nefndu Hsavkurfjalli og ofan allan Laugardal, skammtfyrir noran Hsavk, var fyrstu l 1/2 alin breidd ar sem hn var breiust, og va kva hafa legi heil jararstykki, sem kasta hefir upp r jarrifunni; ein liggur lka a noranveru hfanum skammt fyrir utan og nean Hsavk sem svo mikill hiti er , a a rauk upp r henni stugt 4 slarhringa. g var samt fleirum han a skoa essi undur, og var svo mikill hiti rifunni, a maur aeins oldi a halda hendinni yfir efst vijarbrn. N kva reyknum vera slota og rifan farin a lykjast aftur. Enn ganga hr jarskjlftarnir, ekki svo mikilfenglegir a eir olli skemmdum, enda vri skandi a flk tti ekki eftir, a la anna eins og hr er gengi undan. Vi etta gurlega tilfelli hafa 104 manns ori hr hsnislausir, og a litla, er flestir eirra hfu undir hndum hefir skemmst, og sumt tapast til fulls og alls, og geta eir v ekki tt neina von fyrir a geta brka a me framtinni. Skepnutjn var eigi miki vegna ess a r munu flestar hafa veri ti egar mestu skpin dundu yfir; en bndinn SigurjnBjrnsson Kaldbak, sem br hr skammt fr, missti 6 r, sem orsakaist me eim htti, a skepnur hans voru fjru skammt fr bnum, en mjg hir hamrar voru yfir, hafi v sprungi r bjrgunum og r ori undir hruninu. Var hafa ori nokkrarskemmdir enn essu plssi, ekki s neinni lking vi a sem hr er, t.a.m. Hinshfa skekktust og hrundu a nokkru 4 fjrhs, einnig bastofa Mrarseli kva vera hrunin a mestu og Npum uru flest bjarhs fyrir miklum skemmdum, og miklu var eigi s hr upptali.

Til ess a nokkurn veginn s hgt a gjra sr hugmynd um a, hva sterkur jarskjlfti essi hafi veri, af eim sem ekki hafa reynt hann, vil ggeta ess, a 100 pd. l, sem stu bekk niurvi glf vigtarbinni hr stanum, kstuust fram af bekknum og nokku t glfi. Einnig hentist efra lagi af brennivnsftum, sem lgu hliinni upp pakkhsi, ofan glfi og stu ar endum hrumbil 1 alin fr v sem au voru ur. egar a essi gurlegi jarskjlfti kom, hurfu tveir lkir sem hr runnu ofan jrina, rum skaut upp aftur eftir nokkra stund en hinum ekki. Einnig tku menn eftir v, a strax vi byrjun jarskjlftanna uru allar r hr grenndinnime jkullit; r essareru t mjg trar, einkum um ennan tma, egar ekki eru hlkur og vatnsrennsli r. Mest bar lit essum Kldukvsl hr Tjrnesinuog Barnni, sem rennur hr fast vi verslunarhsin, og hefir essi jkullitur haldist allt fram a byrjun mamnaar. Fjaran hr nean vi Hsavkina, sprakk ll sundur vi jarskjlftann og var umlei heit a mun, upp r sprungunum spttist vatn og lagi ar upp af bla gufu er lktist blum eldsloga; margir kvust og hafa s blleita gufu ea eld skjtast upp r jrinni hr utan vi hndlunarhsin hj svonefndumBrennisteinshrsum, er fllu jarskjlfta fyrir 5 rum, og lka t svo nefndum Hsavkurhfa. Skrifa mamnui. L.J. Finnbogason.

Noranfari birti ann 25.ma fein brf dagsett aprl:

r brfi a austan 30 aprl 1872. „Veturinn hefir veri hr hinn frostaminnsti, sem lengi hefir komi, svo hr um bil mlukafli af Lagarfljti hefir aldrei lagt, nema skning endrum og sinnum. Fram a jlum var mjg snjlti vast hvar, en frerar tir einkum inn til dala Fr jlumfram yfir rettnda komu bsna miklir snjar og var va jarlaust — en komu hlkur me miklum rigningum og leysti meiri hluta snja. Voru san fram til einmnaarmist ur ea bleytusnjar og ltil frost milli. En skarpt var stundum um jr, einkum inn til dala af storkum og var sjaldan beitt til hla. Sanum plma [24.mars] hefir veri hretasamt og hvikul t og frosta ltil en jarir vast, og svo er enn. veturinn hafi mtt heita miki gur og mildur hafa gefist mikil hey fullt eins og mealvetri — v beit hefir veri ltt og heyin eins — en fnaur heilsultill“.

r brfi lftafiri 9.aprl „Han er ftt a frtta nema gan vetur, en heyfrekan, og eru n margir komnir mestu vandri af heyleysi; versta skorpan sem komi hefir vetur stendur en yfir, san rijudaginn eftir plmasunnudag.

r brfi af Flateyjardal ingeyjarsslu dagsett aprl 1872. „ fimmtudaginn 18.[aprl], um hdegisbil, kom hr voalegur jarskjlfti, svo menn hafa ori fyrir miklum skaa, ogeigihgt a lsa v nkvmlega, mean snjr er jr og hsveggir frosnir. flestum bjum hafa hs skekkst og rtast meira og minna, sum alveg hruni niur og veggir og ekjur sprungi. Eyri hr dalnum, hrundu flest bjarhs svo flki fli r bnum, og hefir ar enginn veri san. Kaalstum tpuust snjflum um 60 kindur, og fr a allt sjinn, en nokku af v rak land aftur Flatey og upp Vargsnesreka. a gegnir allri furu, a sj hvernig jrin hefir fari, og er minnst af v hgt a sj nna; r llum fjllum hafa hlaupi snjfl, og allt er sundursprungi lglendinu, sumstaar sr langt ofan jr, tjrnum er allur sinn sundursprunginn og strir leirgarar bu megin vi sprungurnar upp r botninum, og a tt djpar tjarnir su. Jarskjlftarnir fundust fyrst 16. .m., og hafa alltaf gengi a essu, en engir strir nema tveir".

Noranfari birti ann 1.mars 1873 brf r Flatey Skjlfanda, dagsett 18.desember 1872 ar sem greint er fr jarskjlftunum aprl a r:

Afaranttina hins 18.aprl urumenn varir vi jarskjlfta en allir litlir er hldust alla nttina en um morguninn kl.10 f.m. kom einn str, svo hlutum l vihruni, og hr um kl.11 kom annar er tk langt yfir hina alla; sjrinn sogaist fyrst t, og sama vetfangi skelltist hann aftur land, sem str alda; jrin gekk bylgjum, vi hva hn sprakk va sundur, og upp um sprungurnargekk sjr og sandur. ll hs skemmdust, nokkur hrundu, og tveir bir alveg; i einum bnumuru 2 kvenmenn undir hruninu, en nust lti meiddar. Kirkjan hr rtaist grundvelli snum, er hn bundin me 5 jrnbndum. Jrin sprakk va hr nglabakkaprestakalli svo sundur a mgulegt var a f heila torfu eastreng. Skainn hsum og munum var metinn allt a 600 rd. — Fiskiafli var hr sumar kringum Flatey meallagiaf orski, nokkur af sktu en me minnsta mti af heilagfiski. Gftir voru einstaklega gar fram a gngum, ar mti haust og allt a essu framrskarandi gftir og sfelld brim, svo haustaflinn var mjg ltill.

jlfur greinir fr mannskum og skipskum pistli ann 4.ma (nokku stytt hr):

siglingunni hr vestur me landinu 26.[aprl] ... hreppti herskipi Fylla ofsaveur og sj mikinn; fll inn og brotnai um lei skipinu holskefla ein mikil og tk t 4 skipverjana me tsoginu, og aunaisteigi abjarga nema 2 eirra, en 2 drukknuu. Eftir brfi fr Siguri bnda Vfilsstum, Vigfssyni, [dagsett ] Aunum Vatnsleysustrnd 21.[aprl] — „ frttaskyni leyfi g mr a lta yur vita a gr [20.aprl] var hr hr norankla en illt sjlag; samt reru allmargir, en engir stu lengi v veur spilltist, sigldu v allir land tmkjala; en uppsiglingunnifrst btur me 2 mnnum af tvegGumundarbnda Gumundssonar hr Aunum; formaur var orbjrn Jnsson fr Hvanneyri Andakl, sonurJns bnda Smonarsonar Efstab Skorradal, ungur maur og mtavel a sr gjr til munns og handa. Hinn maurinnvar smundur Jnsson, Sigurssonar fr Ferstiklu Hvalfjararstrnd ... ". Sama dag (laugardag20.aprl] var skipskai fyrir Loftstaasandi landrri; drukknuuar 4 menn en 2 var bjarga, eins og gjrr er fr skrt skrslu eirri, er hr kemur, og sknarpresturinn sra Pll Ingimundarson hefir gfslega sent oss: „20. aprl 1872, frst upprur stinnhvssum noranvindi btur fr vestri Loftsstum, lklega af ofhleslu slmum sj. Voru honum ennan dag 6 menn s 7. ni ekki. Af eim 6 drukknuu 4. ...“

Ma. Kuldat lengi vel, en skrri kaflar komu egar lei. En mnuinum lauk me slmu hreti.

Noranfari birti ann 25.ma brf dagsett Laxrdal ingeyjarsslu ann 9.ma:

stand manna hr um plss er ttalegt, gaddur yfir allt og hvergi jararbrag,meiri og minni hr og frost hverjum degi ( grkveld 9—10 stig R [a 12C]); einlgt er rifi t korni handa fnainum og hann va farinna falla, dregnar og horaar skepnur reknar, mistinn Eyjafjr ea t a sj, ea hvort anga, sem einhver von vri a draga v lifi, en allt snist muni koma fyrir ekkert, a hr veri s almennasti og strkostlegasti fellir, sem vi hfum lifa, v eir fu, sem voru sjlfbjarga, eru ornir eins fyrir hjlp vi hina, sem fyrst uru rotum, og annig er hjlpin orin a engu og allir jfnum voa, sem er voalegast.

ann 30.ma segir Tminn af t:

San „Tminn“ kom t seinast, hefir mtt heita hr sunnanlands stillt veurtta, en fremur kld, skum hafshroa sem enn er sagur liggja vi Norurland. Nturfrost voru hr allt a 3—4, bi kringum hinn 9. og 18. .m. hefir v grur fari lti fram, ar til vikuna sem lei, er veurttunni br til vestanttar me hgri rkomu.

Noranfari segir ann 3.jn fr hreti malok:

[. 29.—30. ma] skall hr enn eitt strhreti, svo va kom mikil fnn, og sumstaar illkleyf; og nokkuaf f sem ti l, fennti ea hrakti til daus; auk ess sem skepnufkkunin me msu mti ru heldur fram og lambadauinn sem yfir tekur. Lti sem ekkert aflast n r sj; a virist v, sem a hinni almennu velfarnan s n snt tvo heimana. Ftt hefur frst af hkarlaskipunum, sem flest hfu veri hafi ti og
mikil htta bin, af snum og strhrinni er var austanlandnoran, og einhver hin mesta me snjkomu og veurh er manna minnum hefir um ennan tma komi hr.

Noranfari birti 13.jl brf r Austur-Skaftafellssslu, dagsett 26.ma:

Veturinn var gur og frostvgur til loka febrarmnaar, en miklar rigningar og sld, en san rkomulti og stku sinnum noran stormar, og alltaf frostvgara en menn hafa minnt til. Fyrir hvtasunnu [19.ma] kom hr grimmdarveur, sem hlst fulla viku, og skemmdi miki grurinn; alltaf er rkomulti en lofti kalt ...

Noranfari segir frttir af t og afkomu ann 14.jn- aallega fjalla um felli malok:

strhrinni 29.—30.[ma] hafi eitt hkarlaskipi, er Veturlii ht, fr Bakka Tjrnesi me 10 mnnum, farist og fundist hvolfi, broti vert yfir fyrir framan ketu og fast ar vi akkeri, festar og vaarhld m.fl. er lgu til botns. Einn maur af v fannst Botnsfjru orgeirsfiri, samt mulinu r afturhluta skipsins og fleira, og ar meal gaflfjl me nafni skipsins. Stru-Reykjum Reykjahverfi, hafi strhrinni dgunum 50 fjr hraki til daus svo nefnda Reykjakvsl, og f vsvegar fleira og frra fennt. Grenjaarsta, Mla og Narfastum Reykjadal, eru hverjum bnum fyrir sig, din 60 lmb. nokkrum bjumer sagt a muni vera saulaust. Sumstaar er fannfergjan sg enn svo mikil, a varla sjist dkkan hnjt, og eigi veri komist bja n sumra bygga milli nema skum, og ekkert n, 7 viku sumars, a gefa km nema vi og korn. Me manni af Hlsfjllum frttist hinga 10. [jn] a felli seinasta, hafi ar veri minna en hr og fyrir noran, og skepnuhldin yfir hfu allg. 9. .m. voru dregnar hr Akureyri land yfir 500 tunnur af sld, sem ll var gengin t 2 dgum, ... A sunnan er a frtta aflaleysi, og jr ar mjg skrlnaa og grurlitla. Vast hvar eru meiri og minni vanhld skepnum. Einkum Hrtafiri og Skagafiri hafa sst ormar ea pddur snjum, a str sem flr, sem menn halda a skrii hafi upp r jrunni, og meal annars, geti veriorsk til ess, a svo va hefur ori vart vi yrmlinga innyflum fnaarins. ingeyrasandi hafi nlega reki 2 seli daua, en 9 Hrtafirinum tveimur bjum, 7 rum en 2 hinum, og var hefir ori vart vi reka ennan. a eru v getgtur manna, a einhver dran s selnum, sem getur verieins og skepnunum landi.

Jn. Mnuurinn byrjai me kuldat, en fr mjg batnandi er lei.

Noranfari birti 13.jl tv brf, dagsett jn:

[Vesturlandi 13.jn]: Veturinn var mildur allt fram plmasunnudag [24.mars]. San hefir veri mikil kulda- og harvirat og er enn me mjg stuttum gvirakflum. Grur er minnsta lagi. Saufnaur er af langvinnum, drtti og ningum orinn mjg grannur, en va hefir drepist a mun. Lambadaui er talsverur sumum sveitum. Um Breiafjarardali munu fnaarhld vera einna best hr vestra.

[orgeirsfiri ingeyjarsslu 19.jn]: Mivikudagskvldi 29. ma skall hr landnoran strhrarbylur me mesta ofsaveri og grfustu fannfergju ofan gamla gaddinn, sem mikill var fyrir, strhrin hlst alla nttina og fimmtudaginn fram undir kveld, fr a rofa lti eitt; a fylgdist allt a, veurhin snjkoman, dimman og strbrim. N viku hefir veri gott veur og miki teki upp snjinn, er eigi meira en hlf teki fyrir framan binn hj mr, og hlft tni enn undir gaddinum. m og hestum er g n binn a sleppa en kr komast vart t t veri g, fyrri enn 10 vikur af sumri, og er a langur gjafatmi san fyrra sumar 5 vikum fyrir vetur (41 vika). Ekki er mikill fellir hr fullornu f, en lambadaui talsverur.

jlfur segir 1.jl: „Grasveur hi besta sastlinar 3 vikur, og horfir grasvxtur tnum vel vi, en miur tjr“.

Jl. venjuhl og hagst t.

Noranfari birti tarfarspistil ann 13.jl:

[.9.jn] fr veurttan a batna. en einkum er kom fram mijan mnuinnog san hefur veri sumarleg ndvegist og n horfur v, agrasvxtur veri meallagi ef eigi betri. Skepnufkkunin er sumum sveitum orin mikil, einkum sumum bjum Reykjadal, Kinn og Brardal og vi Mvatn. Af fnu, sem bi var a reka fyrir hreti fram til afrtta, er sagt a Brdlingar hafi tapa rija hundra fjr, er sumt fennti, sumt drap dri og sumt fll af hor. Mvetningar hfu og misst talsvert. tekur lambadauinn yfir va hann hefir gengi meira og minnanlega yfir allar sveitir og a sama hlutfalli er mlnytubresturinn, Nokkrir eru farnir a byrja sltt. Va hr fyrir Norurlandi er n sagur kominn meiri og minni afli af fiski, og fremur vnn, einkum sld ...

Tminn segir af blu ann 16.gst:

Sama veurblan helst alltaf vi hr sunnanlands, me stavirum og hitum, sem veri hefir jn og jl. Fiskiafli m heita enginn hr Seltjarnarnesi og Suurnesjum. Frakkneska herskipi Le Cher, er fr han 28. [jl] vestur umland, og um lei tlai norur til Akureyrar,kom hinga aftur gr, en ekki komst a til Eyjafjarar skum hafs og oku tifyrir, eftir v semskipverjar segja; mislegt, er fara tti til Akureyrar t.a.m. bkur, var sent me skipinu, sem kom me v aftur.

Noranfari ritar um urrka og veurblu ann 23.jl:

Veurblan hefur a kalla alla jafna haldist, og eigi komi dropi r lofti fr v 6.[jl] og til hins 17.[gst] a hr var nokkur rkoma, er samdgurs stytti aftur upp. essamunu f dmi hr landi, a 41 dagur hafi lii millum skra, ea a enginn dropi ea fjk hafi komi r lofti. a m v nrri geta, a tur og they, sem er gar komi s me hinni bestu ntingu. 12. jl var hr mestur hiti 24 Reaumur [30C], en 18 [22.5C] um kvldi forslunni, en 16. .m. 20 [25C], en 14 [17,5c] um kveldi.

Noranfari birti ann 2.nvember brf r Bjarnarneshrepp Hornafiri, dagsett 18.gst:

Allan mamnu var kld og stormasm t, sem hlst til slstaa; san og til 15. .m., hefur veri skilegasta t, rkomulaust, hgveur og tum slskin og logn; 15. og 16. var hr hin mesta steypirigning. Grasvxtur tnum og harvelli var vel meallgi, en vast miur en fyrra; tur allar hirtust grnar hr og nrsveitum og muna menn ekki slka nting.

ultima_thule_2b_morgunlysing

Richard Burton lsir morgni [23.jl] Reynivllum, tarfari - og svo heilsufari Reykjavk [r bk hans „Ultima Thule 2.bindi“ (1875).

gst. Hl og hagst t um land allt.

Tminn segir 3.september:

San a seinasta bla „Tmans" kom t, hefur hr Suurlandi veri lk veurtta og ur, a frteknum2 ea 3. rigningardgum seinast nsta mnui; hitar hafa veri miklir oglangvarandivenju framar sumar, munu eir ei hafa orimeiri en 17—18 grurvisjvarsuna, ... sumar hefur hr veri alveg aflalaust, nema liti eitt af arayrskling og a nsta verulegt. —

Tminn birtir r brfum a austan og noran ann 27.september:

[Fr Austfjrum 22.gst]: Tarfari er eitthvert hi gtasta er ori getur, grasvxturinn gur, urrkurinn og ntingin heyinu ar eftir; hver vogur og vk krkktaf fiski, svo varla arf anna en fara t tanga og klappir til a f soi, m slkt heita a taka hlut urru landi.

[Fr Eyjafiri 23.gst] Veurttan stillt og urr, sem er hi affarabesta til heyskaparins.

September. Lengst af hagst t, en miki illviri um mijan mnu.

Noranfari birti ann 2.nvember brf r Berufiri, dagsett 20.september:

Af frttum er a helsta, a tarfar var hr um svi hi kjsanlegasta sumar, einkum jl og gstmnui, me logni, hita og mollum oftast, en san me september fremur stillt 17. [september] kom hr mesta austanveur, og eins til sjs me einstaklegri strrigning, svo skaar uru Austfjrum hjllum og fiski vi sj; einnig uru ll 4 hkarlaskipin, er voru han af Djpavog sj, fyrir meira og minna tjni, v 3 eirra voru nstum tnd, og 1 maur misstist alveg af einu eirra.

Noranfari segir 26.september:

[.16.—18. september] skall hr norantt me hvassviri, rigning byggum en snjkomu fjllum, svo hvtt var ofan undir bi, Allir eru bnir a heyja me mesta mti og f hey sn gar mebestu verkun; eiga margir enn hey ti og flestir eldivi sinn. Fremur eru horfur v, a jareplin muni hr vera me meira mti, hj eim er hfu gott tsi vor.

Oktber. Kalt veri og nokku umhleypingasamt. rkomusamt um landi vestanvert.

Noranfari segir 15.oktber fr kaldari t:

[Sjunda september] og san, nema dag og dag, hefir veurttan veri norlg og kld og stundum frost nttunni, krapi og snjkoma, svo sumstaar var alhvtt ori ofan sj og r. Nokkrir eiga hey ti.

Noranfari birti ann 2.nvember brf a austan, bi dagsett oktber:

[Breidal, 10.oktber] Han er ftt a frtta, nema a heilsa manna er g og tin einnig sumar, en n umhleypingasm. 22.[september] frstbtur Berufiri me 10 manns , meal eirra 5 brn kammerassessors Weywadt, 2 fullorin, cand. juris N. Weywadt og elsta dttir hans og rj ung, tveir drengir og ein stlka, undirkaupmaur Meilbye og tveir beykjar danskir og drengur, sonur Jns bnda Jnssonar Borgargeri og hin 10 var stlka fyrir innan fermingu. Ekki er nema einn maurinn fundinn af essum aftur, og heldur ekki bturinn. … ”

[Seyisfiri 13. oktber] Tarfari hefur veri heldur stugt um nstlinar 3 vikur, bi a stormum, rkomum og enda tluverum frostkuldum. Heyskapurinn var v fremur endasleppur, og ekki sem affara bestur a lokunum, en svo a flest allir munu n byrgir af gum heyjum eftir etta blessaa sumar.

ann 23.nvember segir jlfur nnar af slysinu hrmulega Berufiri, eftir brfi sem rita er Papey 29.september:

eir fru fr bjr assessors Weywadts, Teigarhorni, er liggur viku sjvar fyrir innan Djpavog, og tluu a sigla t kaupstainn. Var hgur noranvindur og gott leii teftir firinum; egar eir voru komnir nokku t me strndinni, su menn af landi, a bturinn — lti fjgramanna far — skk allt einu a framan, og st a ekki svipstundu, a hann var allur sokkinn. Ekkert hefir anna fundist enn af mnnunum og btnum, nema nokkrar hfur, segl, mstur og rar; hund, er veri hafi me btnum, hefir reki dauan land.

Dagana 16. og 17. [september] var hr Austfjrum ofsaveur svo miki austan, a gamlir menn muna eigi anna eins af eirri tt. Sjrinn umhverfistog rauk allur sem ytmjll. Misstu margir hjalla sna me llum sumarafla , va tk og hey manna og bta loft upp, og sst nlega ekkert af san. — Me tta og kva biu menn eftir a frtta af hkarlaskipunum (sem n eru 4 Berufiri, 3 eign eirra kapt. Hammers og strkaupmanns Melchiors Kaupmannahfn, og 1 eign assessors Weywadts), er voru ll ti; en n eru au ll komin til skila, meir ea minna brotin. Hafi remur eirra reitt mjg illa af ofvirinu. Eitt eirra, „Else", skipstjri Kristjn Jnsson — brir Jns ess, er frst 22. .m. og geti er um hr a framan, — missti einn mann tbyris, Arnbjrn nokkurnRgnvaldsson, og nist hann eigi aftur. Hafi seglfestan (ballasten) og allur farmurinn losast Else" og kastast ara hliina, svo skipinu sl fltu og l annig lengi, uns a reisti sig vi aftur. Eins var a og me hin tv skipin, „Ingolf" — erhinnalekkti dugnaar- og heppnismaur Jhann Malmqvist strir — og „rdsi", skipstjri Keyser, a allur farmurinn losnai eim og kastaist til, svo au voru miklum hska stdd. Af „rdsi" hafi 2 ea 3 menn teki t, en var n aftur. Skip essi hafa ll brotnuu mjg ofansjvar; og nlega llu v, sem ilfarinu var, bi lausu og fstu, hafi sjrinn spa burt; au munn v naumast vera gjr almennilega sjfr, fyrr en efniviur kemur fr Kaupmannahfn til a bta fllin. — Fjra skipi, „Bonnesen", skipstjri Einar Jnsson, — a er eign assessors Weywadt, var best reifara skemmdist lti.

Noranfari birti ann 21.desember brf r Strandasslu, dagsett 25.september:

Tarfari hefir verihi blasta og besta san 8.viku sumars [seint jn], vori vri kalt, var grasvxtur me mesta mti og nting heyjum hin besta, og eru v hey me mesta mti og eftir v g a sj, 4 vtudagar hafa veri allan ennan slttartma, og ekkinema smskrir.

jlfur segir ann 22.oktber af skiptapa september:

Mnudag 16. [september] lagi kaupaflk, 4 karlar og 4 konur, eursamtals 8 manns fr landi fr Keiksbakka[Keisbakka] Skgarstrnd, sexrnum bti og tluu suur til heimila sinna Eyrarsveit og mski Neshreppunum; Formaurinn var Finnur Bergsson r Eyrarsveit, maur besta aldri og rskursjlii; en af vhvorki var hann n neinn hinna kunnugur sjleiinni (af Skgarstrnd ar t eftir), tku eir kunnugan mann til leisagnar, Benedikt fr Gerey ar Skgarstrnd. Veur var hvasst af austri me rigningu, uru eir samt vel reifara allt suurundir eur mts vi Stykkishlm ar sem Svartitangi heitir og sst um a leyti til btsins aan r Hlminum; ar vi Svartatanga kva leiir skilja (eftir v hvort maur vill lenda Hlminum eurhalda lengra t eftir), og hafi veurstaan veri s, a annahvort hefi ori a beita upp nokku til ess a komast fyrir tangann, eur halda undan og inn Makavk, og nlgt eur innundir Bauluhlma. egar skmmu sar var fari til a g a hva btnum lii, sst hann hvolfi rtt hj Bauluhlma og einn maurinn kjl; var undi vi og fari anga en eigi var ru bjarga en essum eina manni, a var leisgumaurinnBenedikt, en hinir tta hfu drukkna allir egar; rak 4 kvenmennnokkru sar, en allir 4 karlmennirnir voru fundnir er sast spurist. Afturrak mestallan farangurinnegar land, og hafi veri seldurvi uppbo.

ann 26.nvember birti Tminn brf af Austfjrum, dagsett 14.oktber:

Tin hefir n veri stir nstliinn 3 vikna tma, sfelldir rosar anna slagi me frostkuldum og rkomum, heyskapurinn var endasleppur, en allmikill og gur, fiskiaflinnsem var gtur sumar, fr n a rna eftir mijan september og hefir hann n um tma veri mjg reytingssamur, auk ess sem gftirnar hafa spillt fyrir.

Tminn segir 15.nvember fr slysi vi Brkarsund, eftir brfi r Mrasslu, dagsett 27.oktber:

[r Mrasslu, 27.oktber]: g fr r Rvk ann 13. og upp Akranes, var hroaleii, hvass og regn; ann 17. fimmtudag frum vi af Akranesi, og voru samflota 4 skip, var gott leiifyrst sunnan, en hvessti egar upp daginn lei, svo egar vi komum inn hj Hfn, var komi sterkviri, og undan jfaklettum gtum vi ekki siglt nema me litlum lappa af framseglinu yfir Brkarpoll. ar urum vi a liggja nrri v 5 tma til a ba eftir afallinu; essum 4 skipum voru formenn: Bjrn hreppstjri Svarfhli, Runlfur Jnsson Haugum, Jn Jnasson fr Arnarholti, og Jn nokkur fr Brennistum Borgarhrepp; hann bar af skipi snu ar Borgarnesi. Kl.4 1/2 fr Jn Jnasson af staundan eyjunni, ar hfu skipin legi, v hvergi var hl annarstaar; lagi hann t suur sundi; sundi er rmjtt og kafur straumur v, en strviri sama, var ar ldugangur mikill og tur og sjkrappur mjg, gekk okkur vel ar t og settum upp segl, egar vi komum skammt t r sundinu, sigldum san tafarlaust upp Norur, var um dagsetur, er vi lentum. En egar Jn var a seglba, lagi Runlfur sta og Bjrn egar eftir, en vRunlfur kom t sjlft sundi, nlgtv er kaupskip hafa legi, sl skipi hans fltu, fyllti egar og fr um, rstutt var land, en landtaka ill, klettar og sjgangur mikill; 9 menn voru skipinu og komust 5 eirra kjl, og gtu haldi sr ar unsskipi bar a klettunum, og brotnai a ar i spn, en essir 5 gtu bjarga sr upp klettana, einn kvenmaurnist floti,en 3 drukknuu, formaurinn Runlfur Jnsson fr Haugum, Jn bndi Magnsson fr Arnarholtskoti og yngisstlka Vilborg Melkjrsdttirfr Hreavatni. Lk Runlfs sluga fannst um nttina; var Bjrn Svarfhli ar nttina yfir til a bjarga farangri eim er nist, og mun hafa nst mestur hluti ess er skipinu var, en margt skemmt; sra Stefn Stafholti tti skipi. Lk stlkunnar fannst nokkru sar, en lk Jns er fundi enn. annig tkst etta til bi mulega og slysalega; var mikil eftirsj a Runlfi sluga, v hann var bi gur bndi, og einhver me greindari leikmnnum essari sslu.

Nvember. Hlindi um mijan mnu, en annars fremur kalt og t talin fremur stir. var venjuurrvirasamt bi austanlands og vestan.

Eftirfarandi frsgn er Noranfara 11.desember. ar segir E.E. Mller verslunarstjri fr hrakningum sem enduu me skipskaa snemma nvember:

Skonnortbrigg „Frederik" sigldi han af hfninni 1.nvember hlfslmu veri og komst heppilega han, v a ann dag lagi hr allan Pollinn. ann dag komst skipi ekki lengra en t fyrir framanGlsib, og l a ar nsta dag hrarveri. 3. nvember fr skipi fr Glsib, og komst t a Hrsey ann dag og lagist ar. 4.nvember var komi bjart veur og suvestan froststormur; lagi „Frederik" fr Hrsey og fkk besta leii t fjrinn. Sama dag kl.4 e.m var skipi komi t hj Grmsey, gekk vindur til suausturs og fr a hvessa, var svo haldi til hafs um nttina. 5.nvember var komi austan hvassveur me hr, svo minnka urfti ll segl v a alltaf herti veri og strsjinn, svo a nsta morgun ann 6. var bi a binda ll segl nema aeins tv alrifu; jkst alltaf ofviriog eins sjrinn, svo stugt gekk yfir skipi og frist vindur til norausturs. Kl.5 sama morgun kom brotsjr einn mikill, sem gekk yfir skipi, fleygi v hliina, mlvai 15 stlpa og alla hreiina niur vi ilfar framan fr kinnungi, aftur fyrir miju og strseglssinn, reif um vert strsegli, sleit skonnortusegli fr mastrinu, mlvai eldhsi og tvr vatnsmur, sleit lausan strbtinn, sem ekki skolai t, molai sundur pramma, sem var ilfarinu, og allt sem ofan ilfars var skolai t ea brotnai. 7.nvember var sama ofveur me strhr, svo ekki rist vi neitt, nema lta reka; kl.7 um kvldi gekk yfir skipi annar brotsjr, sem mlvai eldhsi a nju, a sem bi var a lappa upp a og reif stagfokkuna. 8.nvember um morguninn fr a lgja veriog su skipverjar, a eir voru taf Skagafiri, og ru af a halda inn Hofsshfn, sem var nœst, v eftir broti strseglssnum gtu eir ekki stjrna skipinu til abeita neitt nema halda undan verinu. Kl.3 e.m. sama dag, komst „Frederik" inn a Hofss og lagist ar vanalegri skipalegu. Var strax teki til a gjra a skipinu sem best mtti og efni voru til, og var starfa av verki me miklum dugnai, og af v veur var gott dagana, var bi a gjra a llu ann 12. um kvldi, og var skipi alveg seglbi og tti a leggja af sta snemma nsta morgun. En um nttina milli 12. og 13. gekk upp suvestan ofsaveur, voru ltin t bi akkeri og festar gefnar t enda. Kl.3 um nttina hrkk sundur nnur festin og tk skipi a reka me hinu akkerinu, allt til ess grynnsla kenndi, voru hggvin mstrin og jafnframt, var skipi strax ori svo laska, af a hggva niri grynnslunum, a sjr var genginn upp lestina. Komust skipverjar land um morguninn, me v a skra mastrastfunum. Skipi bar a landi mitt milli ssins og nafarinnar vi Hofss.

ann 8.janar 1873 birti Noranfari brf ritu nvember:

[Barastrandarsslu, 6. nvember]: Sastlii sumar, var hr Vesturlandi, eins og vst hvervetna, minnilegt a veurblu, og yfir hfu semmenn segja, veltir til lands og sjar; heyafli hr me mesta mti og ntingin ar eftir. essi ga t hlst til ess 1. oktber; en san til ess dag fremur stir, noran me frosti og nokkurri snjkomu. Heilsufar manna hefir einnig veri me besta mti;

[Steingrmsfiri 9. nvember]: Eftir a g skrifai yur, var veturinn hr i harur, og vori fram eftir btti ekki um, uru v slm hld f manna, og sumir misstu miki og unglambadauinn var fjarskalegur. Mlnyta var srltil, mun a mest hafa veri af vatnsleysi. Hafs l hr llum Hnafla, samt var nokkur afli Gjgri, og bestur vegna ess, a hkarlinn var allur fluttur land fram mijan mamnu. ... Nstlii sumar var hr grasvxtur og nting heyjum hin besta og heilsufar manna eins. Votengi spratt best, en ar grunnt var ofan grjt, brann grasi af til strskaa; ffa spratt hr svo mikil, a g held hn gjri heyin t og kenni f a ta af sr ullina. gst strandai hr frakknesk fiskiskta fr Paimpol skeri vi Steingrmsfjr, ... San 23. viku sumars hafa veri sfelld illviri og snjhrar; skurarf reyndist haust mjg rrt; heimtur voru me versta mti, sem kennt er hinni gu t og vatnsleysinu, ar sem margir lkir og enda smr ornuu upp. ...

Tminn segir af t pistli ann 15.nvember:

rferi hr sunnanlands hefir veri san bla etta kom t 16.[oktber] essa lei: Oftast norantt me stormum, og frost nokkur seinni hluta oktbermnaar, en me essum mnui og a sem af honum er, hafa frostin ori meiri 5—6 og snjkoma nokkur veri til sveita en tk upp aftur, 14.—15. essa mn. Sjgftir hafa sjaldgfar veri skum storma a sem af er haustvert essari, en fiskast hefir nokku af orski og sttungi gefi hefir a neyta ess.

Tminn segir ann 27.nvember fr skipbroti Bldudal - dagsetning viss:

r brfum er brust me vestanlandspstinum frttist a jaktin „Trende Brdre“ fr Bergen, er fra tti vrur til Hkonar kaupmanns Bldudal,og mjl hinga Rvk til norska bakarans, hafisliti upp dgunum af ofviri Bldudal, og reki land; sagt er a brotna hafigat hana, og mjli a lkindum farist, en vrur kaupmannsins voru allar ur land komnar.

Noranfari birti ann 21.desember r brfi r Hnavatnssslu, dagsett 30.nvember:

Veurttan um fjrtkutmann svo ill, a oft mtti frt heita, einkum yfir r, og sumir hfu lofa f til Englendinga, a vsu s fastsetti tmi vri trunninn, ur en fjrtakan var ti. Eins og annarstaar var skilegasta heyskapart hr sumar og grasvxtur gur, jafnvel sumum stum eins og fyrra. stku stumeinkum fram til dala, var vart vi grasmak, helst thaga, en ekki var a til strskaa, en meiri skai var a v, hva brann af harvellistnum, me v au unnust lka seint vegna urrkanna og kvefveikinda, sem voru hr mjg almenn. Heyskapur var yfir hfu betralagi og hey almennt meiri og betri en n hefir veri mrg r. Me oktber fr t a vera mjg stug metalsverum fannkomuhlaupnm og blotum vxl. 2. oktber var hr sumstaar tilsveita12 stiga frost Reaumur [-15C], og daginneftir 10 [stig]. Fyrstu vikuna af essum mnui(nvember), voru oftast noraustanhrar, og kom mikill snjr, en 3 og 4 vika vetrar var besta t oftast ur. N er aftur komin nokkur snjr. Mjg hefir veri storma- og gftasamt, svo va hefir haustafli ori rr, en fiskur fyrir egar ri hefir veri.

Noranfari birti ann 21.desember r brfi r Skagafiri, dagsett 4.desember:

Tin er stir me slgum, eins og mun vera fyrir noran, og gftaleysi afleitt fyrir Slttuhl; hefir svo veri jafnaarlegast haust, a gefi hefir sj aeins einu sinni viku, helst mnudgum og eigi hverri viku, v er afli hr mjg ltill og ekki meiri en um 200 og ar fyrir innan. Aftur er Hfa kominn hlutur 6. hundra og vilka rum sta Hfastrnd. Aeins hefur rekavart ori, en eigi a neinum mun.

jlfur segir af skipbroti og t pistlumann 7.desember:

Einhvern sustu daganna [ nvember] hafnai sig safiri skipi Louise, nlega 30 farmlesta, skipstjri Rasmussen, fr Kaupmannahfn eftir 8—9 vikna tivist. Skipi var eign Clausen generalkonsls og strkaupmanns, hlai kornvru, kaffi, sykri og annarrinausynjavru, er skyldi vera til vetrarfora vi verslanir hans safiri og Stykkishlmi. Skipilagist fyrir akkerum inni „Pollinum", en hann var me allmiklumskrapa, er setti hrnn utanum skipi og var allt samfrosta hina fyrstu ntt; en er fr leysti, daginn eftir (lklega af ey er geri eur dr r frosti), og tk a brotna utan af skipinu, losaist ar metjruverks-„diktingin" milli byringsplankanna, msum stum, svo skipi tk egar mikinn leka, og gekk svo sjr lestina, a vi ekkert var ri, ur en nokkru yri upp skipa, heldur tk skipi mjg a skkva. Var af ri a gefa upp skip og farm sem anna strand, og var allt selt vi opinbert uppbo 2. [desember] fyrir nlega. l0.000 rd. allt til samans; ...

Tarfari fr v um hfudag og fram til jlafstunnar hefir mtt heita gott a vsu til landsins yfir hfu a tala; eiginleg illviri vast, og v sur hrkur ea umhleypingar; hausti og fyrstu 6 vikurnar af vetrinum hefir veri einstaklega urrt og rigningalaust, milt og frostvgt nlega yfir allt; oktber og nvember talsvert yfir ea +0R amealtali. En snjasamt va um tsveitir noranlands, og stormasamt yfir allt me kflum. Eftirtektarvert er v hve svo einstaklega hagsttt sumar sem etta er lei, mtti kalla yfir allt land, var erfitt og hjleitt einstkum hruum, og batt ar endahntinn me verulegum spilli ess bjargris, sem eim hruum eru srstakleg og til strrabta. Ofsa-austanveur af austri og landsurieyddu eigi aeins flungatekjunni Vestmanneyjum og Mrdalnum meir en til helminga vi vanalega eftirtekju, heldur skku au veur svo villikorn eur „mel“stngina Skaftafellssslu vestari einkum um lftaver og Mealland, af v n var axi einstaklega vel ra sakir hins vanalega sumarhita,— a egar kom a uppskerunni, var burtu skekinn vast hvar, meira en 2/3 kornsins, og a svo, a um hina efri bi lftaveri mtti engi heita eftirtekjan egar til melskurarins kom. a var og eftirtektavert me hruin Vestur-Skaftafellssslu milli Skeiarrsands a austan og Steigarhls ea einkum Reynisfjalls a vestan, a ar nu menn mjg litluundan af tu sinni fyrr en komi var fram um 20. gst, svo urrt og hagsttt til tuverkunar og annarraheyanna sem sumar etta reyndist annarstaar yfir land allt; en tku vi ar eystra stormveur au, er fyrr var minnst, og voru au svo afarhr, arskir menn austan yfir Mrdalsand, uru a liggja au af sr hr megin sandsins, um 3 daga, af v eir treystust eigi a komast austur yfir mti, rtt sem vetrarbylur hefi veri hinn harasti. lka snjhr, me ofsa-austanveri, skall ar eystra 1. dag [nvember]; kyngdi niur svo miklusnjfergi ar um byggir og Mrdalsand, ann dag og 2 dgrin nstu, a menn er tluu vestur yfir sandinn me f, og svo rum hrasmnnum tti alfrt yfir sandinn a komast hinn nsta 1/2 mnu sakir frar; en f fennti va um sveitirnar fyrir austan sandinn, og var veri a grafa a upp r fnn smmsaman fram undir mijan [nvember], flest a vsu trandi er a var fundi, en margt fundi. Bndinn Strnd Meallandi (nbli fr Rofab) missti bylnum milli 20 — 150 lamba og eitt hross er allt hrakti Kafljt og frst ar, en fljti sjlft rak saman me hellus eina ntt (milli 1. og 2. [nvember]) og munu ess engi dmi, sst svo snemma vetrar, v a er allra vatna tregast a leggja og ekkert vatn, svo menn ekki a sinn eyi af eur bili jafn treglega, sem Kafljti, enda hefir almlum veri ar um sveitir, a lagnabars Kafljtiyldi 1/2 mnaar ey jafnvel tt fram tmnui vri komi.

Desember. Kalt veri, en ekki miklar rkomur. T almennt talin stug.

ann 8.janar 1873 birti Noranfari r nokkrum brfum sem ritu voru desember auk frtta r pstfer sama mnui:

[Eiaingh 6. desember] a er merkilegt a g hefi hvergi s ess geti a sumar 21. gst heyrist bi hr h og var hr nlgt dynkir og gurlegir brestir; eir voru tastir um morguninn, og taldi g 30 fr v kl.9 til 11 f.m. Brestirnir virtust a vera hr um nnsta og leia til tsuurs, en a er han stefnu rfin inn af Fljtsdal. Menn tldu vst, a etta vri eldgosabrestir, en ekkert hefir heyrstum ameira".

[Breidal 12.desember] Me allraheilagramessu setti niur strsnj, en hann tk aftur upp a mestu eftir Marteinsmessu [11.nvember], v gekk ur og rigningar nokkra daga, en eftir a fr tin a klna me snjkomum og blotum; eftir aventu var haglaust fyrir allar skepnur, er san hafa staivi gjf.

[Reyarfiri 13. desember]: Veri hefir veri mjg bgt etta haust og a sem af er vetri, stugt noraustantt og noran me stormum og gftir einstakar, en sjaldan hefir veriri, er afli vast, helst utarlega fjrum, Snjlti hefir veri og jarir allstaartiless fyrir hlfum mnui san, gjri krapahrarog frost milli, var lglendi allt gadda og san setti niur snj, svo n m heita jarlaust hlfan mnu yfir allt Austurland. Ef ahelst lengi vi, mun sneiast um heybirgir manna tt miklar ttu vast haust.

[r ru brfi r Reyarfiri, 15.desember] g man aeins eftir 8 logndgum 12 vikur.

[Fljtsdalshrai 14. desember]: Hausttin var mjg stillt og gftir sj mjg bgar, svo haustaflinn var ltill og va enginn, afli vri fyrir. Oft rigndi bsna miki og mist snjai. byrjun essa mnaar snjai miki, og er n ori haglaust a llu ea mestu um allt Austurland, nema ofarlega Jkuldal. En g hefi frtt r mrgum sveitum. dag er a byrja a hva miki sem r henni verur".

[ann 22.desember 1873] kom noranpsturinn hinga aftur a sunnan. Skiptapi hafi ori Hrtafiri 10.[desember] me 5 manns, er voru a flytja sig heim r fiskiveri austur yfir fjrinn, ... 4. desember voru 4 menn Kjalarnesi staddirsjleiis Reykjavk, og tku a sr a flytja2 menn upp Akranes, en aan heimleiinni hfu eir drukkna, er haldi eir hafi farist svonefndu Msarsundi. Morguninn eftir fannst skipi reki samt 2 rum og spriti fram Skipaskaga Akranesi. er Nels pstur lagi han austur um nstliin mnaamt nvember og desember var komin svo mikil fnn, a hann var a fara kring Tjrnes. Hann hafihest eftirdragi, er sleit fr honum svonefndum Hallbjarnarstaakambi og hrapai ar ofan fjru til daus, og aftur Hlssandi var Nels nrri v binn a missa annan hest af fr og klakabrota, en er hann kom a Hofteigi fkk hann ar gisting og lt farangurog reitygi sn nema psttskuna inn skemmu ar hlainu, enseint um kvldi t var komi, var skemman brunnin a mestu me v sem henni var til kaldra kola. ... Nels pstur kom aftur a austan hinga 26.[desember] hafi hann alla leiina a austan fengi illviur og illkleyfa fr.

Noranfari segir af t ann 11.desember:

Yfir hfu hefir veurttan hr nyrra alltaf veri stillt og oft rkomu- og hrasm, og n er va komin mikil fnn, og hagskart sumstaar vegna harfennis og frea.

Noranfari birti ann 26.febrar 1873 brf r Hornafiri, dagsett 20.desember:

Han er ekkert a frtta nema ga heyjat til loka og ng hey, en san septembermnaarlok, hefuralltaf veri stormasm og stug t. [.2.nvember] kom hr mikill fjrskaabylur; fennti va fjlda fjr, v frost og fannkoma var skapleg og vanaleg hr um ann tma rs, en til allrar hamingju st a ekki nema eitt dagsmark. Flest f er fundi, sumt dautt og sumt lifandi.

Noranfari segir almennt um t ann 21.desember:

San a seinasta bla Nf kom hr t (11..m.) hefur veurttan veri tilkomultil nema 17..m. a tluvert rigndi, en daginn eftir frost, svo n er talsvert lakara til jarar en ur. Hvergi er ess geti, ... Maur var hr af Flateyjardal 18. .m. er sagi a ar vri bi a gefa f inni 7 vikur. Einnig sagi hann a ar hefi nlega ori vart tveggja jarskjlfta og a annar eirra hefi veri bsna harur.

Tminn segir af verttu 31.desember:

San a „Tminn“ kom t seinast, hefir veurttufari veri essa lei: oftast norantt me frostum, er mest hafa ori 11. Klga ognoranstormur var um htina, en mestur orlksmessu, 2. og 3. jlum. rbkum 19. aldar essa lands, m telja r etta sem n er a renna t, eitthvert hi besta og hagfelldasta flestum greinum, af eim 72 rum, sem af henni eru liin skaut eilfarinnar.

jlfur segir af t desember pistli ann 3.janar 1873:

Verttan hefir allan [desember] veri kld fremur, og snja— sem rkomulaus, en fjarska noranstormar hr dagana 26.-29.; sastnefndan dag framanveran var hr snarpast frosti 10R [-12,5C]. tjr ll mjg veurbarin og hst, einkum ar sem berlendi er og htt liggur; n komin jarbnn.

Tminn birti ann 3.ma 1873 brf r ingeyjarsslu, dagsett nrsdag:

N sem stendur er hr fremur snjmiki og jarlti, v mikil snjkoma hefir veri um ll jlin. Afli var hr inn firi (Eyjafiri) fast fram a jlum, v sld fkkst alltaf til beitu jlafstunni.

Lkur hr a sinni yfirliti hungurdiska um veur og tarfar rsins 1872.


Sasta frsla | Nsta frsla

Athugasemdir

1 Smmynd: Sigurur Kristjn Hjaltested

Takk fyrir thetta.

Virkilega skemmtilegur frdleikur.

Magnad hversu mikid var ritad i blod thessum tma.

M.b.kv.

Sigurur Kristjn Hjaltested, 22.8.2020 kl. 04:04

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jn 2023
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg070623a
  • Slide16
  • Slide15
  • Slide14
  • Slide13

Heimsknir

Flettingar

  • dag (10.6.): 185
  • Sl. slarhring: 430
  • Sl. viku: 2861
  • Fr upphafi: 2271227

Anna

  • Innlit dag: 180
  • Innlit sl. viku: 2584
  • Gestir dag: 177
  • IP-tlur dag: 175

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband