Bloggfrslur mnaarins, september 2018

Vindhrai og umferarungi

Hvernig hefur vindhrai hrif umferarunga vegum landsins? etta er alveg lgleg spurning en nkvm ea rtt svr e.t.v. torfundin. Hr veltum vi vngum - en subbulega . Kannski vri sta til a rannsaka mli tarlegar og strangfrilegri mta?

Vi ltum tv lnurit. a fyrra snir umfer og vindhraa Kjalarnesi. St vegagerarinnar nrri Mum skrir bi vindhraa og umferarunga 10-mntna fresti. Sennilega er miskonar samrmi ggnunum. Vri komist fyrir a yru tlur vntanlega eitthva arar en hr er snt. Vi skulum v ekki fara a vitna etta t og suur sem einhvern heilagan sannleika. Ritstjri hungurdiska gengur eins og venjulega um sktugum sknum.

w-blogg180918a

Vindhrai er hr lrtta s lnuritsins, hvert vindhraabil 1 m/s a umfangi, en umferarungi er eim lrtta. unginn er mldur fjlda kutkja sem framhj fer hverjum tu mntum. Tveir ferlar eru myndinni. S bli snir umferarungann vindhraabilum 10-mntna mealvindhraa, en s raui miar vi mestu vindhviu undangenginna 10-mntna.

Vi tkum strax eftir v a umferarunginn minnkar eftir v sem vindhrainn er meiri. Mealunginn er um 48 kutki 10-mntum, en er kominn niur um 30 kutki vi 20 m/s og niur fyrir 10 vi frviri (>32,7 m/s).

Nsta sem vi tkum eftir er a umfer er minni logni og mjg hgum vindi heldur en vi heldur meiri vind. stan er ekki s a kumenn su a forast logni heldur kemur dgursveifla vindhraa hr vntanlega fram. Stafalogn (ea v sem nst) er talsvert algengara a nturlagi heldur en a deginum, einmitt egar umfer er hva minnst. Ef vel tti a vera yrftum vi a leirtta einhvern veginn fyrir essu. Aftur mti er ekki vita til ess a hvassviri fylgi slargangi a marki - s hluti lnuritsins er v lklega mengaur af essu atrii. En trlega mengar rstasveifla hvassvira og umferar niursturnar eitthva hvassviramegin, og mtti athuga betur.

Vi gtum n gert mta lnurit fyrir allar r veurstvar sem mla bi vind og umferarunga og fari t alls konar vangaveltur. Vi gtum haft v huga a bera stvar saman. Sari mynd pistilsins snir tilraun tt. Vegna ess a umfer vi stvarnar er mjg misjfn urfum vi a norma ggnin einhvern htt. S afer sem hr er notu er umdeilanleg og trlega ekki s besta - en er aftur mti sraeinfld. Vi athugum legu ferla stvanna vri umferarungi ar jafnmikill heildina og Kjalarnesi. a er lka srlega skemmtilegt a f a nota orskrpi eins og kjalarnesnormaur prenti (kannski fyrsta og sasta sinn sem a or er nota).

w-blogg180918b

Vi skerum af vi 25 m/s og ltum aeins mealvindhraa - ekki hviur. Meiri vindhrai er srasjaldgfur (vast hvar) og vi hfum ekki srstakan huga v einn ea tveir blar hafi fari um t.d. Steingrmsfjararheii vi meiri vindhraa en a - (og trufli mjg tlit myndarinnar).

En hr eru sex stvar, Kjalarnes, Hafnarfjall (a er a segja Hafnarmelar), Steingrmsfjararheii, xnadalsheii, Holtavruheii og Reykjanesbraut. llum essum stum minnkar umfer me vaxandi vindhraa. Ekki munar miklu tliti ferlanna og varla rtt a draga miklar lyktanir af eim mun sem er.

Ef til vill er vit eim mun sem er hgri enda ferlanna. miklum vindhraa er umfer a tiltlu mun minni Steingrmsfjararheii heldur en Kjalarnesi, hn er lka trlega marktkt minni xnadalsheii heldur en flestum hinna. San kemur Hafnarfjall.

En vindhrai (og vntanlega skafrenningur og annar smi sem honum fylgir) hefur greinileg hrif umferarunga. Bjuggumst vi vi ru?


Af rinu 1905

ri 1905 var til ess a gera hagsttt lengst af. hagst t fyrstu 2 mnuina og ssumars fyrir noran, en annars g. Hiti meallagi. rkoma meallagi.

Fein slm illviri geri en illvirakaflar virast ekki hafa stai lengi vi. Mealhiti Reykjavk reiknast 4,5 stig, sama og 1894 og hlrra r kom ekki aftur fyrr en 1915. Aftur mti var ttalegt rt hitamlingum Reykjavk etta r og hefur mealhiti einstakra slarhringa ekki veri tlaur fyrir allt ri. A tiltlu var hvergi hlrra landinu etta r en Reykjavk. landinu heild var ltillega hlrra bi 1901 og 1908.

landsvsu teljast rr mnuir rsins hlir, mars, jn og desember, en fjrir kaldir, febrar, aprl, gst og oktber.

Hsti hiti rsins mldist Mrudal ann 30.jn, 22,0 stig og nsthstur Teigarhorni ann 10.jn, 21,0 stig. Merkilega hitabylgju geri Reykjavk ann 19.ma og komst hiti 20,7 stig. etta er hsti hiti sem mlst hefur ma Reykjavk, en ann 14. ri 1960 fr hiti 20,6 stig. a er samt kvein trega a viurkenna meti - vegna eirrar reiu sem var hitamlingum etta r. En rtt samt a taka fram a veurstaan er trverug - mjg hl austantt hloftum sem Reykjavk getur vel hafa noti rum stvum fremur - rtt eins og ma 1960.

Mest frost rinu mldist Mrudal ann 11.febrar, -30,0 stig. ann 10. fr frosti -21,8 stig Akureyri, og -21,4 daginn eftir. essar tlur standa enn sem dgurlgmrk Akureyri.

ar_1905t

Hsti og lgsti hiti hvers dags Reykjavk 1905. Smvegis vantar af athugunum auk ess sem hmarks- og lgmarksmlingar fllu nr alveg niur sari hluta rsins(eir sem glggir eru geta ri a af tliti myndarinnar). Hitafar var rlegt janar og febrar, slmt kuldakast geri snemma aprl (telst ekki pskahret v pskar voru srlega seint etta r).

rkoma var yfir meallagi Reykjavk, en urrvirasamt var aprl, og gst var lka frekar urr. Sama vi um Stykkishlm. ann 30.nvember mldist slarhringsrkoma Reykjavk 45,8 mm sem telst venjulegt.

ar_1905p

Hsti loftrstingur rsins mldist Akureyri ann 11.febrar, 1039,9 hPa, en lgstur Teigarhorni ann 7.desember, 942,8 hPa. Myndin snir morgunrsting Reykjavk ri 1905. Sj m a fyrstu mnuir rsins eru afar rlegir, en oktber og fyrri hluta nvember var rstingur lengst af hr og veur rleg. rstingur var einnig me hrra mti aprl - en lgur um stund framan af september.

Hr a nean er fari yfir helstu tindi rsinsme asto frttablaa og veurathugana. Annars voru blin heldur egjandaleg etta r hva almenna t varar - sennilega vegna ess a hn var viunandi lengst af. Stafsetningu hefur vast hvar veri viki til ntmahorfs. Athugi a staarheiti kunna a vera rangfr. Ekki eru ll hpp talin - sjslys voru mrg a vanda og ekki alltaf ljst hvort au tengdust veri.

Einar Helgason lsir veri rsins og tarfari Bnaarriti:

Vetur fr nri gur, frostvgur og snjlitill hr sunnanlands. uppsveitum Borgarfjarar var stugt og hagskarpt janar og febrar, betra mars, noranklur, hreinviri og vg frost. fjallajrum var f gefi minnstalagi. Snfellsnesi snjasamt en frostlti lengstum. G fjrubeit. Dalasslu mjg gur vetur. Vestfjrum harara lagi; snjungt fyrstu tvo mnui rsins. Strndum stillt, en frost heldur ltil. mijum febrar geri ur me kafri rigningu, tk mestan snj upp bygg og eftir a geri aldrei mikinn snj. Norurlandi jarir ngar, hret skmm og vg. Gekk mestur hluti hrossa Skagafiri af allan veturinn, n ess a koma gjf og voru gu standi um vori. norurhruum Eyjafjararsslu og Fljtum byrjai veturinn me afarmikilli t. Ofsastormur me geysi fannkomu afarantt 8. janar, uru skemmdir btum og hsum. og daginn eftir gekk etta sama veur yfir alt Austurland, er ess geti r Vopnafiri og Breidal a nrri hafi legi skemmdum. Austfjrum var veturinn umhleypingasamur anga til mars. egar kom fram aprl versnai tin aftur og hlst a fram um ann 20. ar fyrir sunnan var gt vetrart eftir a komi var fram um mijan janar. Mrdal var unni a jarabtum gunni. Vestmannaeyjum var mjg stormasamt janarmnui og rkoma feiknamikil, en annars var veturinn gur.

Vori urrvirasamt a heita mtti um land allt og fremur kalt. Greri jr viast seinna lagi. Lti er best af veurttunni Mrdalnum. Vori gtt ar. Almennt fari a beita km 4 vikur af sumri. Sumari votvirasamt jlmnui hr vi Faxafla, en r v ngir urrkar, en venjulega hlindaltialltaf. Um mnaamtin jl og gst snjai i Esjunni og tk ekki upp fyrren eftir meir en viku tt heiskrt veur vri. Heyskapur gu meallagi essum sveitum. Mikil og vel verku hey Snfellsnesi. Dalassluog Vestfjrum var sumari kalt en urrvirasamt; grasspretta lku meallagi. Barastrandarsslu einkar hagst t, en kaldara eftir v sem norar dr. Strandasslu var byrja sltti 10. jl, kom urrkakafli, sem hlst ann mnu t. Tur nust ar v ekki fyrr en fyrst gst. Norantt hlst ar mestan hluta sumarsins. Um allt Norurland og Austurland, suur a Breidalsheii, var sumari kalt og hryjusamt. Slttur byrjai sara lagi. Tur hrktust va og skemmdust. theysskapur var fullkomlega meallagi Hnavatnssslu, tplega a Skagafjararsslu og eins Austfjrum. Strrigningu geri Austfjrum 6. gst og olli hn va heyskum og miklum aurskrium. Skemmdust tn og engjar, vegir og nnur mannvirki. llu Suurlandi, austur a Breidalsheii var heyskapartin gt, venjulega urrvirasm; heyfng gu meallagi og me allra besta mti.

Hausti og veturinn til nrs var gott hr sunnanlands. Votvirakafli fyrir og um veturntur. Vinnutt hr fram til sustu daga af oktber; geri frostkafla til mis nvember; inai jr aftur svo a vinna mtti allar jarabtur til 25. s.m. desemberbyrjun geri mikla snja, eftir v sem hr er venja til og eftir a skiptist frost me snjkomu og ame rigningu. Eftir jlin geri bestu t. Snfellsnesi og Dalasslu var storma- og rigningasamt fram a veturnttum, skipti um til bestu tar fram a jlafstu, en komu tsynningar miklir og hldust til jla. Milli jla og nrs hlnai svo a snjlaust var. Sama veurlag mtti heita a vri Vestfjrum. 8.-9. oktber minnileg rigning Barastrnd, fllu va skriur, ekki til mikilla skemmda. Norurlandi gott veurttufar ennan rshluta, venjulega snjltt. Hrtafiri var ekki bi a gefa rosknu f um nr meir en sem svarai i 3 daga og sumstaar Hnavatns- og Skagafjararsslum ekki bi a kenna lmbum t um njr.

Ofsahvassviri geri Fljtum 11.-12. desember, fauk Holtskirkja og brotnai spn; nleg kirkja, falleg og vel vndu. Austfjrum, suur a Breidalsheii, mtti heita g t anga til seint nvember. Fr a hlaa niur snj og hldust rosaveur fram um jl. Skaftafellssslum og suurhluta Suur-Mlasslu gtist um hausti og fram um ramt. llu v svi, austan Mrdalssands, gekk sauf allt og hross ti fram yfir nr. Mrdalnum tku flestir lmb gjf um 20. nvember. Km var ar beitt me lengsta. mti, til veturntta. Breidal er svo tali a aldrei hafi jafn hagst t komi san 1860.

Hafs kom ekki svo teljandi vri a landinu. Aeins dltill jakastrjlingur a Strndum byrjun jlmnaar, en inai strax upp og hafi engin hrif verttuna.

Janar. hagst t og illvirasm. Talsverur snjr vestanlands. Miki hrarhlaup nyrra snemma mnuinum. Fremur kalt. Nokkurra jarskjlfta var vart Reykjavk ann 28. a sgn Inglfs (29.).

ri byrjai vel, gott veur var fyrstu dagana. safold segir fr ann 3.:

Vertta einkar blfr v fyrir jl; au alrau og sjaldan fl sst jru san.

En upp fr essu hljp illvirat, tv veranna voru verst. Drgum saman frttir af eim. Lg kom a landinu ann 7., dpkai mjg og fr austur um. Henni fylgdi miki noranveur sem skall Vestfjrum ann 7., en daginn eftir Austurlandi. Sara stra veri var af suri og virist hafa ori mest austanlands ann 14.

Ltum fyrst frsgn Vestra sem hann birti ann 14. undir fyrirsgninni Mannskaaveri 7.janar, vi styttum frsgnina nokku:

Laugardagsmorguninn 7. janar, ea llu fremur nttina, voru formenn hr vi Djp snemma ftum eins og vant er; veur var all-gott en sumum tti tlit ekki fallegt. Flestir fru a beita og reru san. Han r bnum [safiri] reru 4 btar, 3 mtorbtar og einn btur til. r Hnfsdal 2 btar, mtorinn Inglfur og annar btur til, og r Bolungarvk reru flestir en einhverjir sneru aftur ea reru stutt. Sjveri var fyrstu brilegt, talsverur sjr en hgur, en egar fr a la fram daginn, fr veur a versna og hvessa noran og x annig til kvlds me roki og brimi. Flestir hfu ri t haf, v fisk er ekki annarstaar a f. Bolvkingar sem eiga styst a skja, fruflestir fyrst land, en sfiringar og Hnfsdlingar uru sbnari. Er ekki a orlengja a, a 3 at btunum safiri komust heim um kvldi, tveir eirra mjg seint og vi illan leik, en einn vantai. Mtorinn Hnfsdal komst heim me gri lukku og hinn bturinn aan lenti svr. Bolungarvk komust ll skip land nema eitt vantai, sum fengu auvita fll lendingunni en enginn mannskai var en nokku tjn skipum. Bolungarvk var bjarga um kvldi bt fr Ltrum Aalvk me allri skipshfn. Btinn fyllti fyrir framan lendinguna, en bar a landi samt skipverjum og nust eir egar allir skemmdir nema einn. Hann hafi n r og mastur og var a velkjast v brimgarinum fram undir hlftma, ar til hann nist me lfi en hafi meist talsvert. Bolvkingar hldu vr um kvldi og nttina en uru einskis frekar vsari, enda gekk sjr svo langt land a hvergi var frt nlgt flarmli og ar ofan moldviri og myrkur. Morguninn eftir fundust rj skipsflk ar inn sandinum og urfti ekki getum a v a leia a mennirnir af eim voru farnir.

Fyrsta skip var mtorinn sem vantai af safiri. honum voru 6 menn. Formaurinn ht rarinn Gubjartarson, giftur maur en barnlaus 31 rs a aldri. ... Skipetta vita menn a eitt um a a lagi mjg seint af sta land; hefir a efa farist Vkinni, en hvort a hefir tla a n ar lendingu ea tla inn satjr og ori arna of nrri landi, vita menn ekki.

Anna skipi var a sem vantai r Bolungarvk, og hafi a veri ar til trra og var r Hnfsdal. v voru lka 6 menn. Formaurinnvar Magns Eggertsson r Hnfsdal, giftur maur 41 rs, ltur eftir konu og 4 brn. ... Skip etta kom upp undir svr um kvldi og var a seila ar fyrir framan egar anna skip fr fram hj og lenti. Veri var alltaf a versna og eins sjrinn, og hefir lklega broti yfir a mean eir voru a seila.

rija skipi var ltill btur r Bolungarvk, sem kom innan af safiri. v voru 3 menn. ... Btur essi mtti rna Gslasyni formanni, undir shlinni. Veifai rni eim og benti eim a sna aftur, v frt vri a lenda Vkinni svo smum bt, hafi fyrst veri svo a sj sem eir tluu a taka bendinguna til greina, v eir stnsuu og sneru jafnvel btnum vi, en svo httu eir vi a og hldu fram t eftir og sst ekki til eirra eftir a.

Veur etta hefir v veri eitt me strkostlegustu mannskaaverum hr vi Djp, en enn er ekki frtt til lengra a. Aalvkingar sem bjrguust Vkina vissu til a fleiri btar voru sj r Aalvk, en engar frttir hafa borist aan,enn. rennir hfu veri sj r Sgandafiri og frttist hinga dag a eir hefu allir komist heim heilu oghldnu.

ann 28. segir Vestri enn fr tjni verinu ann 7.:

Fimmtu fjr hrakti sjinn Dynjanda Drafiri laugardagsverinu 7. .m. Var a nrfellt aal-fjreign bndanna ar, Jh. Gumundssonar og Jns Jnsonar. rj skip brotnuu vetrarlginu Flatey Breiafiri laugardagsverinu; eitt eirra sleit upp, rakst klett, brotnai og skk a aftan; en tv rkust saman og brotnuu miki, skipin hfu veri af Patreksfiri.

Austri segir ann 9.:

Verttan hefir veri mjg mild san fyrir jl. En n sustu dagana hefir veri nokkurt frost og snjkoma tluver. gr ofsastormhr.

ann 14. segir blai nnar fr:

veri sunnudaginn var (8. .m ) er hi strkostlegasta og snggasta sem hr hefir komi lengi. Sunnudagsmorguninn var logn, en dimmt ti fyrir, en klukkan lilega 11 f.m skall veri me blindbyl og ofsastormi sem allt tlai um koll a keyra. Allan daginn fr v, var varla komist hsa milli. Gluggarur brotnuu nokkrum hsum hr ldunni; fr einu hsinu tk skr og fleygi stormurinn honum upp tn, Ennfremur hraut veri bryggju rarins kaupmanns Gumundssonar. Arar skemmdir uru ekki. Frost var allmiki fyrri hluta essarar viku, hr og skafrenningur vi og vi, svo jarlaust var.

ntt (14.) var ofsahlka me feiknastormi af suvestri, einhverjum eim allraharasta er lengi hefir komi. Uru tluverir skaar hr bnum: Sttvarnarhsi fauk, ennfremur tk ak af hlu og fuku r henni fleiri hestar af tu. Jrnak sleit af sumum hsum og rur brotnuu va. Fleiri skaar hafa eflaust ori af verinu enn s eigi til spurt.

Engan skaa hafi veri gjrt Hrai svo spurt s; brast a svo snemma sunnudagsmorguninna f hafi ekki veri lti t, en erfi var vst fjrhshiring ann dag, uru fjrmenn va a gista beitarhsunum og sumstaar hfu eir sig eigi heim r fjrhsinu tninu. Snjr kaflega mikill thrai, en minni egar kemur inn fyrir Eia, og eigi ar me llu jarlaust.

ann 20. birti Austri frekari frttir:

Stormurinn mikli afarantt hins 14. .m. olli skum eigi all-litlum hr firinum eins og minnst er sasta blai. Sttvarnarhsi, sem var virt til brunabta 2500 kr., var raunar engin fura yri a lta undan essum feiknastormi, v a var miklu veigaminna og byggt allt annan htt, en hs venjulega eru: allt krkt saman, og engar stoir ea bitar v. En haust var gengi vel fr v; tveir jrnstrengir strengdir yfir a. En a kom fyrir ekki. Stormurinn braut a gjrsamlega smagnir. Fjrar heyhlur fuku ofan a tftum: Ein hr Firi, eins og geti er sasta blai, og fuku r hanni 15 hestar af tu, nnur Fjararseliog c. 10 hestar af heyi, rija heyhlaanfr Dvergasteini og c. 20 hestar af heyi og fjra hlaan fauk Srlastum og 15-20 hestar af heyi. Srlastum fuku og tveir btar og k af skrum. Jrnpltur fuku til muna af tveimur hsum, lyfjabinni og barnasklahsinu. Heyrist glamri pltunum alla nttina er r voru a fjka. eyttust plturnar langar leiir me feiknahraa og krafti. T.d. fauk jrnplata af lyfjabinni og t aki geymsluhsi Imslands kaupmanns, c. 150 fama vegalengd og svo mikill var hrainn, a platan fr inn r akinu sex bora svi. Arir skaar uru vst eigi sem teljandi s, nema rur, er brotnuu mjg mrgum hsum. Stormur essi er n efa hinn allra mesti er komi hefir hr um mrg r. Er a v mikil heppni a skaar uru eigi meiri.

Norurland birtir ann 28. stutta frtt r Skagafiri:

r Skagafirier rita a 13. janar hafi ar veristrviri me afskapa rfelli. faukbr, sem var Svart, hj Reykjum.Hn brotnai smtt og bar in viinnlangar leiir.

ann 27.janar birti Austri svo frekari frttir af tjni verinu ann 8.:

sunnudagsstrhrinni 8. .m. hafa 4 menn ori ti er vr hfum tilspurt. Tveir menn Suurfjrum: BjarniEirksson fr Bakkageri Reyarfiri og Finnur Vigfsson fr Eskifiri, bir aldrair menn. Hfu eir veri lei fjrhs. Var Bjarni ti tninu, rskammt fr bnum, en Finnur villtist suur yfir Eskifjarar, og fannst ar san rendur. Hinir tveir mennirnirer uru ti voru fr Hauksstum Jkuldal: Ptur Jnsson, ungur maur og Sigmar Hallgrmsson, unglingspiltur 13. ri sonur Hallgrms snikkara Bjrnssonar fr Ekkjufelli: Hfu eir veri sendir me hest og slea t a Hrassndum til a skja matvrur. Voru eir komnir lei inneftir. Hfu gist b yst Tungum laugardagsnttna, en nu eigi bjum kvldi eftir. sunnudagsmorguninn, er veri var skolli , heyrust hrp eirra fr Hallfrearstum og Litla-Bakka, var kalla mti, og eim sagt a koma. En eir hafa veri ornir villtir og eigi geta tta sig v, hvaan hlji kom. Daginn eftir fundust eir helfrenir nokku fyrir innan Hallfrearstai.

Skaar hafa ori va sunnudagsofvirinu 8. janar. Vopnafiri og Bakkafiri fuku og brotnuu btar og skrar, og Vopnafiri braut brimi bryggju og geymsluhs, er Grmur kaupmaur Laxdal ttiog tk t r hsinu mjg miki af salti. Brim var allvast svo miki a menn muna eigi slkt, mun a einna mest hafa veri lafsfiri nyrra. Gekk atuttugufama land upp og tjn fet yfir sjvarml; braut brimi ar marga bta og geymsluskra.

Norurland birti ann 14.janar tarlegustu frttirnar af briminu lafsfiri:

lafsfiri 11.janar: Afarantt sunnudagsins 8. .m. geri hr ofsaveur noraustan me hrkufrosti og efa meira brimi en elstu nlifandi menn hr muna eftir. Skmmu fyrir fullbirtingu fr sjr a ganga langt upp og kom fyrsta lagi um kl.8. Mlvai a sex-rinn fiskibt og fri r sta fjra bta sem voru hvolfi utanundir verslunarhsinu og sprengdi upp dyr pakkhsi P. Bergssonar. Fru menn a taka bta sna, en uru a hafa sig alla vi me kflum a lenda ekki lgunum. Um kl. 9-10 var lgan svo mikil a gekk suur fyrir verslunarhsin ll og fyllti svo a nstum rann inn hsin, en au standa um 20 fama fr sj og um 18 fet yfir sjvarml. Var ljtt a sj t eftir Horninu. Tunnum, pakkftum, fiskkssum, trjvii, btum og msu fleiru gi saman uppi vi fiskitkuhsin og mlvai sum eirra upp. Gekk sjr inn rj bli vi austanvert Horni, svo a sngurft uru vot og flki var a flja burt, en matvli og eldiviur skemmdist miki. urrfisksskr P. Bergssonar tk lgan og flutti annan enda hans nstum 11 lnir, en hinn um 7 lnir upp fyrir grunninn og setti hann ar niur rttan og hallalausan. Skrinn er 24 x 6 lnir og hfu nokkrirHornbar hann leigan til sjnleika. St bor me lampa leiksviinu og var allt skadda, egar a var gtt.

Yst hsa mlvai sjrinn geymsluskr nbygganum 15 lnir lengd. Voru ar, geymd matvli, ar meal 20 skipspund af saltfiski, fatnaur, alls konar veiarfri o.fl. barst etta upp fyrir kambinn og l ar vtt og dreift. Uru ar miklar skemmdir einkum kornmat og ess httar, en mestu af saltfiskinum og ru var n. Alls brotnuu hr Horninu og vestan vi fjrinn ( rfjru) 12 btar meira og minna, en 5 eyilgust. tt eigi s hgt a segja menn hr hafi lii strskaa vi sjgang ennan, m svo heita a hagur sumra hafi strum hnigna, samanburi vi eignir hafa sumir misst miki. Gumundur urrabarmaur lafsson hefir ori fyrir mestum skaa. J.B.

Framnesi hj Kristjni rarsyni skipstjra hafi teki t bt og Nolli tluvert af sldartunnum. v miur er htt vi a fleiri hafi ori fyrir tjni af briminu, ekki su frttir um a komnar.

Frekari frttir brust r Vopnafiri og birtust Austra ann 11.febrar:

Tarfari framrskarandi stillt san um nr, sjaldan sama veur 2 daga r; jarir oftast ngar vast hvar, en hafa illa notast vegna umhleypinganna, svo bndur eru egar bnir a gefa miki hey, en heyfori eirra var lkame mesta og besta mti hr, svo eirkva eigi fyrir furskorti etta sinn. ann 8. janar var hr voalegur nor-austan hrarbylur, svo gilegur sem vera m, og brimrt jafnframt hi strkostlegasta sem hugsast getur, elstu menn hr hafa aeins heyrt geti um a einu sinni ur hafi jafnmiki ea svipa brim komi hr. Hr uru lka talsverar skemmdir og tap btum, bryggjum, fiskiskrum og fiskiverkunarplssum. Mestum skaa var Grmur kaupmaur Laxdal fyrir, c. 700 kr. Bakkafiri uru nokkrir skaar: Halldr Hfn missti skr og brsluhld og fl. skai hans talinn yfir 1000 kr.

jviljanum ann 2.febrar er ess geti a afarantt ess 8.janar hafi ilskipi Racilu reki land safiri og brotna a mun. Inglfur segir ann 12.mars fr v a essu veri hafi brim gengi 30-40 fama land upp Flatey Skjlfanda og broti ar gara, spillt engjum og valdi fleiri skemmdum. ar er einnig sagt fr snjfli sem mnuinum hljp fram r lkjargili nrri kaupstaarhsum Fskrsfiri, lent ar hsi sem sjmenn bi sumrum, teki ak af hlu og broti fiskhjalla - dagsetningar er ekki geti.

Briminu Flatey er lst pistli Norurlandi ann 4.febrar:

Eins og nafn eyjarinnar bendir til, liggur hn eigi htt yfir sjvarflt og eim mun hgra veitir gisdtrum a nlgast byggir manna, egar r vera skapstar. Afaranttina 8. janar .. geri hr ofsaveur, fyrst austan, en gekk meira til norurs um dgun. essu strviri fylgdi voa dimm hr og svo mikill sjvargangur a fdmum stti. vkinni, suvestan eyjunni gekk sjr 30-40 fama land upp. tgrum gekk brimi 22 fama land upp, braut tvhlainn grjtgar og kastai grjtinu vsvegar, fyllti fjrhs og gekk fast upp a barhsinu. Svo var brimkrafturinn mikill, a sumstaar reif hann grjtgarinn niur til grunna. Nokku fyrir vestan tgara er lgt bjarg, um 30 fet h. ar gekk brimi upp fyrir og einum sta 10 fama upp fyrir bakkabrn, braut upp frosna jr og fri til bjrg, er voru mrg sund pund, skemmdi nokku engjar og msar fleiri skrveifur geri etta trlleflda nttruafl.

Inglfur segir fr mannskaa ann 21.:

Maur var ti sunnudaginn 8. .m. austur lfusi. Hann ht Pll Plsson, tti heima Kotstrnd. Hafi hann misst hesta sna tvo niur um s lfus og fannst sjlfur rendur snum daginn eftir. Harneskjuveur me kafaldi var um daginn og nttina.

Vestri segir fr veri ann 14.janar:

Tarfar hefir veri afar-stirt san laugardaginn var [7.janar]. Frostbyljir og garur ar til grmorgun [13.] og geri sunnanveur og hlku. Hsgrind fauk. Hs, sem Jn . lafsson snikkari er a byggja hr bnum og var a mestu reist, en kltt a utan, fauk um koll grmorgun og brotnai talsvert.

Austri segir ann 6.febrar fr vestanillviri Borgarfiri eystra ann 27.janar:

Ofsaveur kom i Borgarfiri [eystra] 27. [janar]. Olli veri ar miklum skaa. Fauk ar aki af bar- og verslunarhsi orsteins kaupmanns Jnssonar og tk sj t.

jviljinn segir fr v ann 16.febrar a sama veri, 27.janar hafi mannlaust fiskiskip sem l Patreksfjararhfn reki land og brotnai annig a ekki veri vi gert. sama blai segir fr v a maur hafi ori ti Minesi um mnaamtin. Vestri getur ess ann 11. febrar a maur fr Hlmavk hafi um mnaamtin ori ti leiinni sem n er kllu rskuldar.

Afarantt ess 16. strandai skoskur togari Breiamerkursandi, mannbjrg var. Inglfur segir fr essu ann 12.febrar. A sgn Vestra ann 18.febrar strandai svo annar togari fram undan jrs ann 26.janar. Mannbjrg var.

ann 28. segir jviljinn:

Bessastum 28. janar 1905. Tarfar afar-stugt, san um orrabyrjun, 20. .m., mist hellirigningar, ea tsunnan ljagangur.

Norurland segir ann 21. fr getgtum um eldgos:

Eldur er sagur uppi Dyngjufjllum. Fregnin greinileg, hf eftir manni r Brardal. Hann a hafa sst bi r Brardal og r Mvatnssveit.

Febrar. Kalt og va talsverur snjr.

Inglfur segir fr jarskjlftum janarlok frtt ann 5.febrar:

Jarskjlftakippirnir um sustu helgi hldu fram til nns sunnudaginn [29.janar]. eirra var einnig vart hr nrlendis og voru nokkru harari Hafnarfiri en hr, en mest bar eim suur me sj. Hrundu veggir b einum Vatnsleysunum, en arar skemmdir uru ekki teljandi. - Fram vi Reykjanesvita koma jarskjlftar mjg oft, en ar uru kippir essir ekki meiri en ar er ttt, tt ekki gti jarskjlfta annarsstaar. ar komu kippirnir r suurtt. Botnvrpuskip var ti fyrir Reykjanesi sunnudaginn ogvar vart vi mikla kyrr sjnum allt i einu. Hfulaust er a, sem flogi hafi fyrir, a eldur hafi sst ar ti fyrir, a v er vitavrurinn af Reykjanesi sagi, sem var fer hr vikunni.

jviljinn segir fr t stuttum pistlum:

Bessastum 2.febrar.Tin vetrarleg, sem vi er a bast; noran ea austnoran ningar, frost nokkur, og snjfjk ru hvoru. Bessastum 9.febrar: Tin einatt fremur stug, ru hvoru kafaldshrar, svo a talsverur snjr er lglendi. Bessastum 16. febrar: Frosthrkur voru allmiklar hr syra 10. til 12. ,m., allt a 10-12 stigum R, en 13. til 14. geri hagsta hlku og strfellda rigninguog sunnanrok gr, svo a jrin sem ur var alsvellu er n orin marau. Bessastum24.febrar: Tin afar stug og stormasm, frost og snjar annan daginn, en hellirigning hinn.

Vestri segir fr frosthrkum ann 11.:

Frostharka hefir veri mjg mikil n um tma. og er egar fari a brydda vatnsskorti vatnsblunum. Snist egar vera orin full rf t v, a gerar vru rstafanir til ess a auka vatni safnrnni svo ekki yri vatnsskortur hverjum vetri.

Austri segir ann 18.: Verttan hefir veri hin hagstastanstlina viku, sunnanvindar og slskin. dag hr.

A kvldi ess 21. strandai eimskipi Scandia vi Garskaga. Mannbjrg var. Inglfur segir fr essu ann 28.

Mars. Hagst t, jafnvel talin einmunat suvestanlands. Fremur hltt.

jviljinn - sem um essar mundir geri t fr Bessastum lftanesi greinir reglulega fr veri um essar mundir:

[7.] a, sem af er .m. hafa haldist einkar hagst viri hr syra, svo a hagar eru hvvetna ngir.

[13.] Hrein og bjrt vertta sasta vikutmann, fgur fjallasn, vg frost, sl og marau jr. Betri gu-verttu gtu menn tplega vnst, a v er til landsins kemur. Til hafsins hefir hinn bginn veri all-stormasamt ru hvoru.

[22.] Tin stug, og stormasm, en a ru leyti einkar hagkvm, a v er landi snertir. Til sjvarins hinn bginn lti hgt a hafast a, svo a ilskipin hafa enn sra lti afla.

[27.] a, sem af er einmnui [hfst 21.mars] hefir tin veri rosa- og storma-sm. 22.-23. .m. var aftaka sunnanrok, me hafrti, enda fll barmetri, fyrri daginn niur fyrir storm, og fri betur, a ekkert fiskiskipanna hefi ori fyrir falli.

jlfur birti ann 17.mars pistil r Meallandi (lklega ritaan febrar). ar segir m.a.:

Haustt var hr stir, snjkrassi framan af vetrinum fram a jlafstu, og mikil snjkoma um tma. Svo var aftur gat fr vme jlafstu fram nr, en san hafa veri allmiklir umhleypingar, stormar og rigningar, en snjkomur eigi miklar, og yfirleitt m teljast mild veurtta hr, sem af vetrinum er, hafa stku sinnum komi frost hr nokku mikil, en stutt; t.d. 9. [febrar] rak Kafljt saman, svo pstur fr tyfir s. Smuleiis komu frosthlaup vilka snemma vetur.

jviljinn birti ann 8.aprl brf r Rangrvallasslu, rita 20.mars (stytt hr):

Veturinn m kallast strharindalaus, mjg litlir snjar, og ar teki upp aftur, snjr hafi komi; ... Komi ekki vorharindi, vera tluverar heyfyrningar hj mrgum. ... Tilfinnanlegasta meini hr er hinn voalegi vatnagangur r Markarfljti, sem egar hefir gjrt, og heldur fram a gjra, strtjn, ar sem 11 bli eru kornin eyi, og margt af eim bestu jarir; me sama framhaldi vatninu vera vist brum 20 jarir eyi, flestar i Vesturlandeyjum; en 5 hreppa sslunnar skaar vatn etta meira og minna, og er a sannarlega raunalegt, a sj blmlegustu jarir algjrlega eyileggjast 5 til 6 rum, svo a ekki sst neitt eftir, nema niurgrotnaar hsatftir, en allt anna huli sandi og vatni.

Vestri segir ann 25.mars fr skiptapa ar vestra:

Mivikudaginn 22. .m. frst enn btur han fr Djpi. Um morguninn reru nokkrir btar r Bolungarvk og Hnfsdal, en flestir sneru aftur. eir sem fram hldu komust allir
a landi heilu og hldnu, nema einn btur er hafi uppstur svr Bolungarvk. Hafi Halldr Benediktsson r Bolungarvk, sem hleypti i Sklavk reki sig btinn mannlausan reki undir Stigahlinni, er hann sigldi vestur. Skipverjar voru sex. Formaurinn var Benedikt Vagn Sveinsson, ltur eftir sig konu og 6 brn meg.

Aprl. Mjg urrt Suur- og Vesturlandi. rkomur austanlands framan af, en san einnig urrvirasamt ar. Fremur kalt.

Austri segir fr ann 29.:

S sorgaratburur skei 5. .m. a 2 menn uru fyrir snjfli rdalsheii nean svoklluu Hallsteinsdalsvarpi, og frust bir til daus. Mennirnir lgu fr Areyjum kl. 12 um daginn, og tluu sr rdalsheii en egar eirhafa komi upp, hafa eir lagt til dalsins. Hrasmaur kom ofanyfir daginn eftir, .6., og s hund sem eim hafi fylgt, flinu, Svo fru menn a leita eirra fstudaginn .7. og fundu ba undir flinu, ar sem hundurinn l. Um etta slys m segja, a a mun vera me eim sorglegustu sem fyrir hafa komi, ar fli var ekki dpra en 1 3/6 alin [um 1 m] ar sem eir fundust.

Norurland segir ann 8.aprl:

Fram a sustu dgum hefir hr langan tma veri einmuna g t, slskin og bla dag eftir dag, eins og besta vordegi; snj tk upp nrfellt allan bygg og va var holklaki vegum. Jr var svo a einn bjarbi hr lt herfa slttu flg 27. og 28. marsog er Norlingum ntt um a byrja jarabtavinnu eim tma rs.

jviljinn segir ann 8.:

. .m. geri noran-hvassviri, og kuldakast, me allt a 10 stiga frosti R, og fri betur, a ar vi sti, a v er snertir vorharindin, sem tum eru versta meini hr landi.

Og ann 22. birti blai brf fr safiri dagsett 11.aprl:

gr og dag hefir veri hr blindhr, svo a varla sst milli hsa; en fremur er frostlti. Yfir hfu hefir t, og illviri, hamla mjg llum strfum manna hr vestra, san nri, bi sj og landi, og hefir v veri fremur lti um sjferir vetur, en lkindi til, a fiskur fengist, ef gftir vru, v a 5., 6. og 7. .m. var miki gur afli hj mrgum Bolungarvk; en mjg stendur fiskurinn djpt, og v engin tiltk, an afla, nema rgmenntum skipum.

ann 15., 22 og 29. segir jviljinn fr t:

[15.] San verttan snerist til noranttar, 4. .m., hafa haldist stugir noran-kalsar, og hvassviri all-oftast.

[22.] San kuldakastinu linnti, fyrir helgina sustu, hefir tin veri einkar hagst, oftast hg og mild veur, og stku sm-regnskrir, svo a naumast verur ess langt a ba, a jrin fari a litkast, ef lk vertta helst.

[29.] rtt fyrirnokkurn norankalsa um pskana [23.aprl] - meira var eigi af pskahreti hr syra - virtist sumari tla a byrja fremur vel; en 28.-29. .m. fr gn a hreyta snj, svo a jr var hvt morgun, enda stug noran-tt ti fyrir.

Austri segir ann 19. a tarfar hafi n loks gengi til batnaar og s n bltt og bjart hverjum degi.

safold birti ann 19. brf r Vestmannaeyjum dagsett 14.aprl - og rir san um vetrarlok [sumardaginn fyrsta bar n upp skrdag, 20.aprl]

Janar og febrar voru nr sfeldhvassviri sitt hverri ttinni me stuttum kuldakstum og feikna-rkomu janar af regni og snj. Mars var mjg hlr a tiltlu og nrslitnir austanvindar oft mjg hvassir allan mnuinn. Vertin hefir veri venjulega gftastir sakir stormanna, einkum austanstormanna i mars, og svonefnd sjveur oft mjg vond og hskaleg. Fiskur gekk hr mikill eftir 10. mars, og mundi hr hafa ori mjg gur afli me gum gftum. Fyrstu vikuna af . mn. voru gar gftir, en fiskur mestur horfinn.

Vetrarlok. Hann hefir veri mjg vgur hr um Suurland a minnstakosti, essi vetur sem n rur r hlai. Snjlti mjg og frostvgt ea frostleysur. En ri stormasamt tmnuunum, og v lti um gftir. Frost aldrei komist hr upp 10 stig san nri. Fa daga -8 til -9 fyrri part febrar. Annars sjaldnast meira en 3-4: stig, en mjg oft nokkurra stiga hiti, jafnvel 5-6 stundum. Vestanlands hefir veri nokku snjasamt sari partinn. Og nokku harari vetur en hr noranlands og austan. En vgur fremur.

Ma. Hagst t. Hiti meallagi.

Lti var af frttum af veri blum ma - jviljinn birti vikuleg yfirlit, en getur a engu hitabylgjunnar Reykjavk ann 19. egar hiti komst ar 20,7 stig. Frttablai Reykjavk birti a vsu um etta leyti reglulega hitamlingarveurstvarinnar fstum athugunartmum og m eim lista sj hst 18,2 stig kl.14 (15) ann 19.

rvk_t_1905-05-19

Lnuriti snir hita hverrar klukkustundar Reykjavk dagana 17. til 20.ma. Dagsetningar lrtta snum eru settar vi hdegi vikomandi dags. ann 17. er venjulegur mahiti, en ann 18. var smilega hltt, hiti komst 13,0 stig. ann 19. rauk hiti upp sdegis og fr hst 20,7 stig kl.16 - kl.17 mia vi ngildandi mitma. Ekki er srstk sta til a efast um essa mlingu - engin nnur veurst hafi mlt neitt vilka ennan sama dag. Enda lti af hmarkshitamlum landinu essum tma og hvorki Vestmannaeyjakaupstaur n Stykkishlmur almennt lklegar til hmarksstrra.

jviljinn lsir t stuttum pistlum:

[6.]Tin einatt fremur kld, og engin veruleg vorhlindi, enda snjar ru hvoru suurfjllin, og hreytir jafnvelstku sinnum snj bygg, a eigi festi jru. 4. .m. sneri til sunnanttar og rigninga, svo a tin fer n vonandi a batna.

[12.] Tin einatt fremur hagst, en eigi veruleg hlindi.

[20.] Vertta kld og rysjtt, enginn vorgrur enn, sem teljandi s.

[27.]Um sustuhelgi [20. til 21.] br til hlinda, og var um nokkra daga grrarveur hi besta, en n er aftur kominn kalsi me nturfrostum.

jviljinn birti ann 27. brf rita safiri 17.ma:

Tin afarillvirasm, snjar ru hvoru, og frost nttum, svo a heita mtti, a allt vri hjpa fnnum. 13. .m. sneri til suvestan storma, og strfelldra rigninga, svo asanhefir snjinn leyst um.

Og ann 8.jn birti brfi anna brf a vestan, dagsett 31.ma:

Tin einatt fremur kld; 23.25. .m. geri hr noran kuldahret, svo a jr var alhvt, og hafa san haldist kuldar, og snj hreytt ru hvoru, og uru svo mikil brg a v 29.30, .m.. a dyngdi niur tluverum snj svo a hvergi s dkkan blett. Stafa kuldar essir efa af v, a hafsinn, landsins forni fjandi", er hr a eins far mlur undan landi, og vi bi, a hann veri og egar landfastur, ef lkri verttu fer fram. Margir bndur hafa ori a eya nokkru af korni handa skepnum sinum, enda illt, er slk t er um sauburinn.

Jn. Hagst t. Mjg urrt lengst af eystra. Hltt.

jlfur segir ann 2.jn:

Frsthefur hinga, a hafs allmikill vri fyrir Horni og ti fyrir Vestfjrum, en hvergi landfastur. Veurtta hr hefur einnig veri kld a undanfrnu og frost nttum.

Norurland segir ann 3.:

Vertta hefir veri afarkld a undanfrnu, frost flestar ntur. Grur, sem kominn var, hefir nr v di t.

Vestri segir fr hafs ann 17.:

Gumundur kaupmaur Sigursson Aalvk kom hinga gr. Sagi hann a hafs lgi upp undir Straumnes og Kgur og noranverri Aalvk, og allt sem ein hella a sj til hafs, eftir sgn eirra er af fjalli hfu liti yfir sinn gu skyggni. dag segja rrarbtar han, a s s kominnhr inn t-Djpi inn undir Bolungarvk og sgu fullt af sld fram undir snum. Engin fregn hefir enn komi um a, hvort Sklholt hefir geta smogi norur um ea hefir teppst Aalvk.

jviljinn lsir enn veri:

[15.]Vertta hin blasta sem a undanfrnu. Kuldastormur og rigningar degi hverjum. Grassprettuhorfur hinar hrmulegustu, ef eigi rtist von brara r.

[21.] Loks er n komi sumar og sl, og hefir gri til muna sustu daga.

[30.]Tin all-hagst hr syra, sari hluta .m., enda tmi til kominn eftir alla kulda-ningana, og grassprettan v um a lagast.

Jl. Stopulir urrkar lengst af syra. Hagst t nyrra framan af, en san rkomusamt ar. Fremur hltt syra, en meallagi nyrra.

Ekki var miki rtt um veur blum jl. Austri segir ann 8. - etta me 27 stiga hitann sjlfsagt vi mli sl ( skuggi s nefndur) - sari frtt nefndi lgri tlur og selsuskvara:

Tarfar hefir veri me hljasta mti allt vor, Jkuldal hafiveri 27 stiga hiti Reaumur skugganum. Sustudaga hefir rignt dlti. Slttur fer n a byrja. Eru votlend tn og engjar vast gtlega sprottin, en harvellimiur skum hinnalangvinnu urrka.

jviljinn (me asetur Bessastum) heldur frama birta stutta pistla:

[8.] Tin fremur kld hr syra og grassprettan v enn lakara lagi.

[14.] Sustu dagana hefir loks veri hlindat hr syra, en fremur urrklti.

[20.]Tin hefir a undanfrnu veri vanalega kld, sem n efa stafar af v, a hafsinn er ti fyrir.

[28.]Sumari urrka- og rigningasamt hr syra, og venjulega kalt. Sustu dagana norankalsar, og nokkur urrk-flsa.

jviljinn birtir ann 28. brf r Drafiri dagsett ann 21.:

a sem af er jlmnui hefir verttan veri kaldleg, lkust haustverttu, stundum oku-fla. me vtu, og urrkar, sanslttur byrjai. grasspretta er enn ekki meallagi, og veldur vkuldinn verinu. Sjmenn, er nlega komu inn Drafjr, segja hafs vi Horn, og mikinn s Strandafla, svo a hvalveiamenn Tlknafiri hafa eigi geta flutt vestur fyrir land 17 hvali, sem eir eiga geymda Siglufiri.

jlfur birti ann 22.september brf dagsett 23.jl Mjafiri:

Veurtta er hr g. Hitar og urrkar hinga til san fyrir uppstigningardag, en br n um helgina til votvira. Grasvxtur smilegur, einkum deiglendi. Byrja a sl fyrir 3 vikum san. Fiskiveiar hafa gengi mjg illa hr fyrir Austurlandi hinga til, og beita ltil. En n fer vonandi a batna r beituskorti, v sld er farin a veiast reknet hr ti fyrir fjrunum.

jlfur birtir ann 25.gst brf r ingeyjarsslu rita 30.jl:

Tin hefur veri mjg g, heldur urrkasm fram ennan mnu, svo grasspretta er talsvert lakari hr en hn var fyrra, einkum urrvelli; munu tur manna v yfirleitt vera minni en i fyrra. Um afla get glti sagt, ar sem gb svo framarlega sslunni, en talsvert fengu Hsvkingar og Tjrnesingar af hrognkelsum vor, og san hef g frtt, a fiskvart hafi ori, egar hgt hefur veri a ra fyrir stormi, mistsunnan ea noran. ttirnar hafa skipst lkt og rumenn fundum hr, og ori nokku htalaar stundum.

gst. Gir urrkar Suur- og Vesturlandi og hiti meallagi. Fremur kalt og rkomusamt nyrra.

Austri segir af rigningu pistli ann 12.gst:

Ofsaveur og rigning var hr 5. og 6. .m. Vatnagangur var mjg mikill og hlupu skriur stku sta hr t firinum og gjru nokkurn skaa tnblettum, Strsta skrian hljp brsluhs Imslands kaupmanns og eyilagi au a mestu. Er skainn litinn 2000 kr.

safold segirfr heyskap og t pistli ann 23.:

Vertta kalsasm enn mjg. tlar ekki a lagast. En urrkar allgir hr sunnanlands. Fyrir noran afleitir langt fram yfir tnasltt. nust tur loks inn ar, 2. viku .m., hraktar og skemmdar ornar mjg va. Grasvxtur fram undir mealr vast, er til hefir spurst. Engjar snggvar heldur sunnanlands, vegna kuldanna.

jviljapistlar halda fram:

[5.]Tinafar-kld sustu dagana, sfelldir noran-kalsar en urrkar gir, og var eirra sst vanrf.

[12.]Tin einatt mjg kaldhryssingsleg, sfelldirnoran-kaldar, en urrkur nr daglega, san um mnaamtin.

[19.]Tarfar llu mildara en ur, sustu vikuna, og m a lkindum vnta ess, a seinni partur sumarsins veri n gur, eftir kuldana, sem gengi hafa.

[26.]Tin hagst sustu vikuna, all-oftast urrkar og hreinviri, en tin fremur kld.

September. rkomusamt nyrra og einnig Suur- og Vesturlandi um mijan mnu. Hiti meallagi.

safold birtir ann 28. september brf r Mrdal dagsett ann 4.:

etta sumar hefir veri eitt af eim allra bestu, er menn muna, svo a tlit er fyrir, a hagur manna hr fari a standa i blma, ef slk rgska helst framvegis. Fnaarhld voru me besta mti i vor og enginn heyjaskortur. Saufnaur skilai v ullinni vel, svo a aldrei fyrr mun jafnmikil ull hafa veri lg inn i Vkurverslanir, eins og vor; enda hefir heldur ekki langa t veri gefi jafnvel fyrir hana.

jviljinn birtir ann 25.september brf af Hornstrndum dagsett ann 8.:

Sumari sem n er a la, hefir veri eitt af bgustu sumrum, sfelldar noran-okur, og ar af leiandi urrkar, og kuldar, einkum san byrjun16. viku sumars. Flestir nu tum snum ltt hrktum, en lakar hefir fari um theyi, og hjlpai nokku, a n um mnaamtin komu 3 urrkdagar. San 4. .m. hefir veri ofsa-noranveur, og snjr falli allmikill til fjalla.

sama blai er lka brf fr safiri, dagsett ann 15.:

Sumari vanalega kalt, og stormasamt, og v miur hafa r vonir manna a hausti yri skrra, enn ekki vilja rtast. 4. .m. geri kaft noranveur, er st nr viku, me all-miklum kuldum, og fnn til fjalla. Veur etta seinkai mjg ferum Lauru", er eigi treystist fyrirHornbjarg, og l v 34 daga Aalvik, uns verinu tk a slota, stku bjum misstu bndur nokkur hey verinu, og var a mnnum v bagalegra ar sem heyfengurinn er vast minna lagi, Sakir illrarsprettu. Nting heyja hefir hinn bginn gengi nokkurn veginn, rtt fyrir tluvera urrka.

ann 16. var eitt hrmulegasta slys rsins sj. frust 11 manns, ar af 5 systkin litlum bt vi Akranes. safold segir svo fr ann 20. (stytt hr):

Hvernig etta slys hefir a bori, er mnnum ljst; veur var hvasst landsunnan, leii, fr hvessandi, var ofsaveur um a leyti sem hr var komi, enginn s til fera eirra, fir litu t til sjar, v n var komi vont veur. Skipi hefir komi a landi Suurfls (miflsinni) og brotna ar egar spn. Eftir a menn hr uru varir vi farirnar, hlupu eir me lfshska t skeri, fundu egar mikinn farangur rekinn og 2 manna lk, sem eir gfu sig mest vi a koma land, v afall var og var ekki komist aftur t flsina, en farangurinn hefir reki mestan upp, v vindur hefir stai land.

Hr bnum er svo fr sagt af kunnugum, a systkinin 5 hafi tla a vera ein saman btnum, og tt vera ng, me farangrinum, koffortum o.fl. skrani. En smmsaman bttust vi faregar ea farbeiendur ekki frri en 6 a lokum.

Austri segir af t ann 19.september:

Tarfari er mjg stugt. A kvldi hins 14. gjri ofsarok af sunnantt, sleit upp og hrakti fjlda bta. Tveirmtorbtar hr firinum lskuust talsvert.

jviljinn segir ann 25.:

Fimm skip hafa reki land Siglufiri noran-verinu ndverum september, en manntjn eigi ori, a geti s.

safold segir af heyskap og heyskapart pistli ann 28.:

Sigurur runautur Sigursson, n nlega heimkominn, a miklir urrkar hafi gengi fr v mijum jn og fram mijan jl allstaar noranlands og austan, me hita um daga tluverum, en kulda nttum. var einn dag, snemma jlmnui, 2224 stiga hiti (C.) forslu Jkuldal. Grasvxtur var ltill heldur vegna urrkanna, og harvellistn brunnu nokku. En tjr smilega sprottin. En um mijan jlmnu br til urrka um etta svi mestallt, noranlands og austan, og stu eir slttinn t a miklu leyti, tt flsur kmu fa daga snemma september. Svona var um allt Norurland, austur a Vopnafiri. ar hrktust tur mjg og nttust illa a lokum. Austanlands voru urrkakaflar styttri. ar nist helmingur af tum hrakinn og vel a. Vi Breidalsheii skiptium, og var hin hagstasta t alt sumari aan fr og suur Rangrvllu hr um bil.

Og ann 7.oktber birti jviljinn brf fr safiri, dagsett 26.september:

Hr m heita sfelldt, suvestan stormar, og bleytuslg, san noranverinu, er hfst ndverum september linnti, og hefir septembermnuur v ori almenningi mjg arltill ar sem sjaldan hefir ori snert fiskurrki, og aflatregt til sjvarins, sjaldan er sj hefir gefi. Aeins 23 sustu dagana hefir tin veri hglt og mild. Fyrir landbndur hefir tin september einnig veri mjg bagaleg.

Oktber. Hagst t, en fremur kld.

ann 17. er enn brf fr safiri jviljanum, dagsett 5.oktber:

Hr er n jr ll snvi akin og frosthingur Pollinum. enda grenjandi norangarur undanfarna daga, sem n er slota.

Vestri kveur sumari ann 21.oktber - af einhverjum stum er skrra hlj honum en brfum til jviljans a vestan:

Sumari kvaddi mjg lega gr, en hefir oft tt kalt vimti. Samt sem ur hefir a veri fremur hagsttt og gott sumar, einkum til lands. Heyafli hefir vast veri heldur gur eftir flksstum, en a sem mestu hefir skipt er a, a landafurir hafa veri i vanalega hu veri, og m vtla, a landbnaurinn standi betri blma en ur. Til sjvarins hefir sumari veri misjafnara, en allgott, einkum fyrir a, a verlag fiski hefir veri afar-htt, og hefir v fiskitvegur yfirleitt borga sig vel. Sunnlensku skipin hafa afla me minna mti, en via hr Vestfjrum hafa ilskip afla vel. Veturinn hei1sar engu legar en sumari kvaddi, en hva hann ber skauti sinu, verur tminna sanna.

Vestri segir ann 26.oktber:

Um fyrri helgi var stillt veur og gott, en n ykir aftur mti vera fari a hausta a. gr var hellirigning um morguninn og kafalds-krapi mestan hluta dagsins. En dag er kominn noran garur me 7 stiga frosti og fannkomu.

jviljinn segir fr oktberverinu nokkrum pistlum:

[7.] Vertta kld og stugt, mist noran stormur ea rigning.

[17.] Vertta hefir veri all-g fyrirfarandi daga, frost og hreinviri oftast.

[23.] Tarfar hefir veri fyrirtaks gott sustu viku; urrviri og stillur, me rlitlu nturfrosti oftast.

[30.] Tarfarfremur stugt sustu vikuna, ofsastormur, og hellirigning, 23.24., en 25. .m. noranveur, og snjr til fjalla.

Brf r Berufiri, dagsett 25.oktber birtist Inglfi 5.nvember:

Grasvxtur var gur sumar og nting gt, v a urrkar voru munarlegagir hr Austfjrum sumar.

Austri birtir 29.nvember brf r Austur-Skaftafellssslu dagsett 26.oktber:

N er sumari enda, og hefir a veri eitthverthi bjartasta og hagstasta sumar, sem menn muna hr um slir. Reyndar var nokku kalt framan af, en gras spratt va vel, og heyskapur var yfirleitt gur, sumstaar besta lagi. jlmnui var nokku vtusamt um tma, en ekki til baga. Haustverttan hefir veri g, og vanalegar stillingar og blur um veturnturnar.

Nvember. Hagst t lengst af. Snjkomur nyrra sustu vikuna. Fremur kalt nyrra, en annars fremur hltt.

safold segir ann 4.:

Miklar stillur hafa veri hr svo vikum skiptir, oft heirkja dag eftir dag, me dlitlu frosti og auri jr nema til fjalla. Hausti allt venju hgvirasamt.

Austri segir fr t ann 11. og 20.:

[11.] Verttan hefir veri fremur stillt, snjr fll nokkur fyrri viku, en n sustu dagana hefir veri rigning og snjlaust ori a heita m upp undir fjallatinda. [20.]ndvegistm n heita a s hr eystra. Blviri degi hverjum og v marau jr. 9 stiga hiti dag.

Vestri ann 25.:

Tarfar hefir veri mjg milt n undanfari, og snjlaust yfir allt, ar til n tvo sustudagana a snja hefir ltilshttar og klna svo a mest hefur veri um 7 gr. frost a nttunni.

Inglfur segir ann 26.:

Landskjlfta hefirnske ori vart Rangrvallasslu nnd vi Heklu og er sagt, a flk hafi fli burt fr Nfurholti, sem er nsti br vi Heklu. Frttin er eftir manni a austan.

jviljinn segir fr nvemberveri stuttum pistlum:

[8.] Tarfari mjg kjsanlegt sasta vikutmann, sfelld stillviri, og oftast nokku frost.

[15.] Tarfari votvira- og rosasamt, en yfirleitt hi hagstasta, a v er landi snertir.

[22.] Tarfarfremur votvirasamt, en snjlaust jafnan, a eigi s nema rm vika til jlafstu.

[27.] 24. .m. fll hr syra nokkur snjr, svo a jr var alhvt fyrsta skipti vetrinum, og hefir san veri norantt, og frost nokkur.

Vestri segir fr 2.desember:

Ofsarok var hr sastliinn mivikudag [29.nvember] og nttina eftir. msir hfu ri um morguninn, en sneru aftur og komust heilu og hldnu heim. hsum geri veri va talsveran skaa, braut glugga, reif af k o.fl.

Norri birti ann 5.janar 1906 brf fr Saurkrki, dagsett 1.desember:

Sumari tti erfitt og einkum uru margir illa undir me tur snar, og fengu r hraktar og sumstaar talsvert skemmdar, en theyskapurinn munhafa gengi meallagi, ea fast a v. Hausti og a sem af er vetrar hefir btt upp sumari, v heysparnaur er a mikill, a til sustu daga var va ekki fari a hra fullornu f; um hestana er ekki a tala, eir f hr tpast hey, fyrr en svo mjg slr harbakkana, a dauinn stendur fyrir dyrum horara hrossanna.

Desember. Nokku rysjtt t Suur- og Vesturlandi framan af, en annars hagst t. Fremur hltt.

jlfur segir fr t ann 10.desember:

Vertta hefur veri venjulega rysjtt og stormasm a sem af er essum mnui, og hefir a tafi mjg fyrir skipaferum. Kong Tryggve er tti a fara han til vesturlandsins sunnudaginn var, lagi af sta gr, en var a sna aftur, fr aftur af sta dag og kemst lklega leiar sinnar, enda tt sjr s enn mjg finn og kyrr ti fyrir.

jviljinn segir af veri desember - fyrstu rr pistlarnir nnast eins:

[6.] Tarfar fremur stirt sasta vikutmann, tsynnings-kafaldshrar og umhleypingar.

[14.] Tarfarafar stugt, og stormasamt, sasta vikutmann, mist rigningar, ea kafaldshrar.

[21.] Tarfari afar-stugt og stormasamt, og strfelldar rigningar.ru hvoru, ea kafaldshrir.

[30.] Tin einkar hagfelld, san fyrir jlin, hglt vertta, og marau jr.

Miki vestanveur geri dagana 11. til 13. desember. Austri segir fr ann 20.:

Ofsaveur gjri hr eystra 12. .m. Uru skaar af v bi hr firinum og nrliggjandi fjrum. Hr t me firinum fuku btar og k af tihsum, hey o.fl. skekktist og grunninum hi svonefnda Patersonshs Hnefstaaeyrum. Borgarfiri uru tluverir skaar, ar fuku 3 btar, brsluskr sem orsteinn kaupmaur Jnsson tti, k af hsum o.fl. Tveir menn meiddust ar lka essuofviri. Feykti veri eim nokkrafama, svo annar eirra meiddist a mun.

Norurland segir af tjni verinu nyrra pistli ann 30.desember:

Ofvirimiki fr hr yfir hrai 12. .m. af vestantt. Hafa sumir lkt v vi septemberverimikla ri 1900. en mun a ekki hafa veri jafnmiki, sst allstaar. Tluveran skaa geri veur etta. En mest kveur a eim skaanum, a Holtskirkja Fljtum fauk veri essu. Kirkja essi var bygg fyrir fum rum og mun hafa veri vandaasta og litlegasta kirkjan ar vestur fr. Hsi var byggt undir umsjn herra kaupmanns. E.B.Gumundssonar Haganesvk. Hafi hann gert sr mjg annt um a sem vandlegast vri gengi fr kirkjubyggingunni, lti festa hana niur llum hornum me sterkum jrnfestum og fylla milli tveggja me smgrjti, jafnt efri brn gluggum. Vntanlega hefir eitthva bila vi forkirkjuna og turninn upp af henni og veri svo komist inn kirkjuna sjlfa og lyft henni upp. Jrnbndin hornum kirkjunnar biluu ann htt a kengir drgust t r bum stoum suurhli, en jrnfestar slitnuu bum hornum norurhli. Aalfestan a nean vi ll horn kirkjunnar hafi ekkert rtast. nnur hli kirkjunnar er a sgn miki til heil og aflviina m nota, orgeli hafi ekki veri miki skemmt, altarisbrkin var fundin. Hsi hafi kosta um 6000 kr. og er tjni v miki fyrir sknina. sama b sleit opi fjrhs og sviptiofan af, en Siglufiri fauk 20 hesta hey. essu veri fauk inghs Arnarneshrepps. Hafi a nlega veri flutt af Hjalteyri t Arnarnesvk. Kjarna Arnarneshreppi fauk ak af hlu, en Hmrum Hrafnagilshreppi fauk timburhs, sem ekki hafi veri fullsma.

Inglfur er me svipaar frttir af verinu ann 21.janar 1906, en nefnir fleiri stai:

Ofsaveur vestrnt var Norurlandi 12. desember. Koma sjaldan slk. fauk nleg kirkja Holti Fljtum; kostai um 6000 kr. ar sviptiog akiaf fjrhsi, og Siglufiri fauk 20 hesta hey. fauk og inghs Arnarneshrepps Eyjafiri, er nlega hafi veri niur sett i Arnarnesvk. Kjarna Arnarneshreppi fauk ak af hlu og Hmrum Hrafnagilshreppi timburhs, sem var smum. Hsavik fuku rr btar og vi Kpaskersvog tk t nr 2000 pund af kolum og steinolufat, sem rur lknir Plsson tti.

Reykjavk segir ann 13.:

Ofsarok var hr afarantt mnudags [11.desember] og morguninn eftir. Mesta mannhtta var a vera gangi sumstaar austurbnum, v a jrnplturnar r akinu Flagsbakarinu, sem brann, flugu loftinu eins ogskadrifa, og mtti str mildi heita a enginn bar af rkuml n bana. En hr b er engin lgreglustjrn ea eftirlit me neinu.

Vestri segir fr hafs ann 16.:

Botnvrpungar, sem komu inn gr, sgu hafs mikinn ti fyrir. eir komu han af safiri morguninn ur og su sinn er eir komu t af Aalvk, var hann hrari fer inn, og frt t r honum. eir tluu a fara a fst ar vi veiar, en sinn bar svo fljtt a eim, a eir uru a htta vi og skilja eitthva eftir af veiarfrum er eir hfu lagt. Sneru eir vi og tluu a komast t r snum sunnanvert, me Stigahl, en ar var sinn lka kominn svo tt a landi, a frt virtist, enda var fari a dimma.

sama blai er frtt af skipstrandi:

Grunnavkin nr mtorbtur, sem sra Kjartan Kjartansson Grunnavk lt sma sumar, rak land Nesi Grunnavk sastliinn laugardag [16.desember] og brotnai spn, en vlin nist a mestu ea llu skemmd. Bturinn var iljubtur allstr og dr, og vtryggur a llu leyti.

jlfur birti ann 25.janar 1906 brf r Eyrarsveit Snfellsnesi dagsett 5.desember:

Sumari sastlina var mjg hagsttt, hva tina snertir, srstaklega eftir a heyvinna byrjai; grasvxtur gu meallagi, og hefur v vast hvar heyjast fremur vel; tin haust fr v nokkru fyrir veturntur hefur veri minnilega g. Aflabrg fremur g, enda oft gefi a ra. Eyrarsveit t.d. eru hstu hlutir ornir 910 hundru, og er nokku til vertarloka.

Norri birti ann 12.janar 1906 brf af Fljtsdalshrai dagsett 18.desember:

Tarfar hefir veri gott; tt a hafi veri fremur stugt, hefir falli vel hgum og ekki veri strfeldar hrar. tigangspeningi hefir v lii vel. Sauf ekki gefi nema ltieitt t-Hrai, og lmb gauga enn nokkrum stum sjlfala. Hestar va nteknir gjf t-Hrai, en efra hvergi; enda er jr au efra en ytra me tluveru skefli. Heyfori fr sumrinu allgur nema tur verkuust va illa, og erekki lti vel af nyt ka. Fjrhld eru g.

Vestri segir ann 30. a einmunaveur hafi veri um jlin, stillur og gviri.

Austri segir fr veri pistli gamlrsdag:

Afbragsveur hefir veri hr um ll jlin, bjart og kyrrt, me litlu frosti. Frin eins og fjalaglfi, jafnt innsveitis sem fjallvegum uppi. M n heita au jr upp undir fjallatinda hr fjrum. Gamla ri kveur dag me bljalogni og viri.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1905. A vanda m finna msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hiti rsins - til essa

Nokkrir hafa varpa fram eirri spurningu hvort ri 2018 (til essa) teljist kalt ea hltt. a er reyndar hvergi hgt a tala um kulda s mia vi langtmamealtl, en hr eftir skulum vi lta okkur ngja a lta aftur til aldamta og sj hvernig staan er mia vi tmann san.

Taflan snir stu mealhita remur stvum landinu, Reykjavk, Akureyri og Dalatanga. ar m sj hvert er hljasta ri og hita ess (til mis september), a kaldasta, auk stunnar r, 2018.

rrmealhst
120037,26Reykjavk
1520185,67Reykjavk
1820155,17Reykjavk
120036,61Akureyri
720185,59Akureyri
1820024,37Akureyri
120035,78Dalatangi
420185,48Dalatangi
1820014,20Dalatangi

Mealhiti Reykjavk stendur n 5,7 stigum og er fjranesta sti ldinni, +0,5 stigum ofan hitans sama tma ri 2015, en langt a baki hitans sama tma ri 2003. Hitinn n er samt ofan langtmamealtals og er kringum 40. sti sustu 100 rin. Kaldast eim tma var 1979 mealhiti fram til mis september aeins 3,2 stig.

Akureyri er hiti rsins a sem af er 7. sti ldinni - mijum hp sum s og austur Dalatanga fjrahljasta sti - ekki langt nean toppstis ar.

etta ir a ri hefur veri heldur svalt suvestanlands mia vi a sem algengast hefur veri essari ld, nrri meallagi aldarinnar Norurlandi, en meal eirra hljustu austanlands.

En rinu er ekki loki rr og hlfur mnuur eftir enn - rmur fjrungur.


September hlfnaur

er september hlfnaur og rtt a lta legu hans. Mealhiti Reykjavk er 8,6 stig, +0,6 stigum ofan meallagsins 1961-1990, en -1,2 nean meallags sustu tu ra og 15. hljasta sti ldinni (af 18). 142-ra listanum er hann 62.sti. eim lista eru smu dagar rsins 2010 efstir, mealhiti 12,2 stig (1939 san marktkt lgri). Kaldastir voru essir dagar ri 1992, mealhiti 5,6 stig.

Akureyri stendur mealhiti mnaarins a af er 9,0 stigum. +2,0 ofan meallags 1961-1990, en -0,7 nean meallags sustu tu ra.

Hiti er nean meallags sustu tu ra um land allt, minnst Brarrfum, aeins -0,1 stigi nean meallagsins, og -0,2 stigum nean ess Sandbum. Kaldast a tiltlu hefur veri vi Siglufjararveg, -1,8 stig nean meallags sustu tu ra og -1,7 stig nean ess Skaftafelli.

rkoma Reykjavk hefur mlst 21,7 mm, - nokku undir mealagi, en 12,1 Akureyri, lka nean meallags.

Slskinsstundir Reykjavk eru n ornar 75,9, nokku ofan meallags.


Tvr gamlar umalfingursreglur

Nlega rakst ritstjri hungurdiska tvr gamlar spreglur sem kenna m vi umalfingur, Kannski reyndi hann einhvern tma a nota r - kannski ekki. Lklega ekki - bi kemur staa ar sem r eiga greinilega vi ekki oft upp og auk ess eiga mlingar r sem notaar eru ekki alltaf vi - enda upprunnar Amerku. En vi skulum samt til gamans rifja r upp.

1. Til a finna h (a er a segja botnh) blstraskja gvirisdegi egar uppstreymi er a miki a sk myndast:

Finni mismun hita og daggarmarki og margfaldi me 125. tkoman segir til um h blstrabotnanna metrum.

Daginn sem essi pistill er skrifaur (fimmtudagur 13. september) var hiti hdegi Reykjavk 9,6 stig, daggarmark 3,8 stig, mismunur 5,8 stig. gisku skjah v 5,8x125 = 725 m - segjum 700 m. Klukkan 16 hafi munur urrum hita og daggarmarki minnka (10,2 - 5,6 = 4,6) og reglan lkka giskaa skjah niur 575 m - segjum 600 m. Ekki frleit giskun s horft fjallahringinn.

2. Til a tla mestu skjahulu dagsins (engin lgsk lofti a morgni takk fyrir) - til a geta giska arf a fylgjast ni me v hvenr fyrstu hnorarnir myndast.

Um lei og a gerist er liti rakastigi. Deilt er a me 6 og draga san 5 fr. er komin giskun hmarksskjahulu dagsins (sdegis ea a kvldi) ttunduhlutum.

Ef vi myndum okkur a veur hafi veri giskunarhft morgun kl.9 hefum vi teki rakastigi - 83 prsent, deilt a me 6 - fum t 14 - drgum 5 fr - og tkoman er 8 = alskja. En klukkan 9 voru blstrar egar lofti. - Klukkan 6 voru hins vegar engin lgsk lofti, rakastig var 90 prsent - og reglan segir a alskja veri sdegis vi slk skilyri - ekki sem verst. - En a er kannski heppni.

N notar enginn svona reglur - tlvuspr ra llu (og er a trlega vel).


Fyrstu tu dagar septembermnaar

a fer eftir v vi hva er mia. S horft til ranna 1961-90 eru fyrstu tu dagar septembermnaar hlir, mealhiti Reykjavk er 9,2 stig, +1,1 ofan meallags. S horft til sustu tu ra eru eir frekar svalir, hitinn -1,0 stig nean meallags. langtmavsu voru septembermnuir ranna 1961-90 mjg kaldir, en fyrrihluti septembermnaa sustu tu ra aftur mti hlr. Hiti daganna tuer 14.sti (af 18) ldinni, en 62.sti 142-ra listanum. Hljastir voru dagarnir tu 2010, mealhiti 13,8 stig, en kaldastir voru eir 1977, mealhiti 5,7 stig.

Mealhiti Akureyri fyrstu tu dagana segist vera 10,1 stig, remur stigum ofan 1961-90, en -0,2 nean meallags sustu tu ra.

landinu hafa dagarnir tu veri hljastir a tiltlu Brarrfum, hiti +0,3 stig ofan meallags sustu tu ra. Kaldast a tiltlu hefur veri Skaftafelli, -1,6 stig nean meallags smu ra.

rkoma Reykjavk hefur mlst 15,6 mm, tpu meallagi, en 7,6 Akureyri, innan vi helmingur meallags.

Slskinsstundir hafa mlst 47,1 Reykjavk - ekki fjarri meallagi.

rrmnspsvi
1020189Faxafli
320189Breiafjrur
420189Vestfirir
720189Strandir og Norurland vestra
520189Norurland eystra
520189Austurland a Glettingi
720189Austfirir
1120189Suausturland
1120189Suurland
920189Mihlendi

Taflan snir hvernig hiti daganna tu raast meal almanaksbrra ldinni. Kaldast a tiltlu er Suur- og Suausturlandi - ar er hitinn 11. sti af 18, en hljast a tiltlu er stvum vi Breiafjr, ar eru dagarnir tu eir rijuhljustu ldinni.


Gja augum vetrarsp

Vi ltum til gamans vetrarsp evrpureiknimistvarinnar. Fyrir verur kort sem snir harvik 500 hPa-flatarins desember til febrar. Dreifing vikanna segir eitthva um mealstyrk og stefnu hloftavinda essum mnuum.

w-blogg100918ia

Vi sjum hr hluta norurhvels jarar. Litafletirnir sna vikin - gulir og brnir litir eru svi ar sem bist er vi jkvum harvikum, en eim blu eru vikin neikv. vikin su raun ekki str vera au samt a teljast nokku eindregin. Sp er llu flatari hringrs heldur en a mealtali - vestanttin vi sland og fyrir sunnan a llu slakari en algengast er. Hrstisvi algengari norurundan en vant er - og lgabrautir fremur sulgar - inn yfir Suur-Evrpu fremur en yfir sland og Noregshaf. Noraustanttir a tiltlu algengari en sulgu og vestlgu ttirnar.

En jafnvel spin rtist er rtt a hafa huga a hn tekur til riggja mnaa og s tmi felur talmargt. Arar upplsingar fr reiknimistinni gefa t.d. til kynna a etta mynstur nrri slandi veri hva eindregnast janar.

Hringrs okkar slum hefur veri bsna sveiflukennd sasta ratuginn. Vi teljum 2009/2010, 2012/2013, 2013/2014 og 2015/2016 til austanttarvetra (mia vi desember til febrar), en 2011/2012, 2014/2015 og 2017/2018 til vestanttarvetra, 2009/2010, 2010/2011 og 2017/2018 hlluust heldur til norurs, en 2016/2017 til suurs. Verur komandi vetur austan- OG noranttavetur eins og 2009/2010? Hringrsin var grarafbrigileg ann vetur og ritstjri hungurdiska fremur erfitt me a mynda sr a slkt endurtaki sig n. Enda hafa vikin kortinu hr a ofan ekki ro a.

rstaspr af essu tagi eru algjr tilraunastarfsemi og ltt martkar, en merkilegt verur a telja rtist essi - srstaklega vegna ess a hr erveja allt anna veurlag en rkt hefur undanfarna mnui.


Fellibyljatmi

N er fellibyljatminn hmarki Atlantshafi. Fellibyljamistin Miami hefur n rj hitabeltisstorma/fellibylji mefer og arf a auki a fylgjast me minnihttar hroasvum ar sem eitthva gti stokki af sta. Vi skulum lta innraua mynd fr v kvld (sunnudag) sem snir au kerfi sem n eru virk.

w-blogg100918a

Fellibylurinn Florence mun nstu daga nlgast austurstrnd Bandarkjanna og mun hjkvmilega vera miki frttum. Enn er fullsnemmt a segja hversu miki verur r og hvar. sak er vaxandi kerfi - vi a n styrk fellibyls. A mealtali liggur fellibyljafjandsamlegt hloftavindabelti til austnorausturs og norausturs fr Antilleyjahorninu. egar Florence fr gegnum a tttist kerfi a nokkru sundur og missti verulega styrk um stund - en er n a n sr strik aftur eftir a vera komi gegn um vindinn. sak mun lka lenda erfileikum - deyr jafnvel alveg lendi hann inni v - hann er minni um sig heldur en Florence var. Kannski fer hann sunnan vi etta svi - vestur um Antilleyjar hinar minni og inn Karbahaf. ar eru lka erfileikar, en ljst er a mjg verur fylgst me run hans. etta er ekki svipu lei og hinn illvgiHarvey fr fyrra - strgglandi mestallan tmann nafnlaus milli lfs og daua allt inn Mexkfla ar sem hann loksins ni sr strik svo um munai.

Svo er a fellibylurinn Helene sem myndinni er suur af Grnhfaheyjum - nokku strt kerfi. Spr um hreyfingar ess eru nokku t og suur, en aallega annig a braut ess liggi austar en hinna tveggja og lendi um sir vestan Asreyja og rekist ar heimskautarstina - en hn er mjg fjandsamleg fellibyljum - en getur nota sem orkurkt vibit braui. Helene arf lka a fara gegn um hloftavindabelti fjandsamlega.

San fylgist fellibyljamistin me hroasvi undan strndum Mi-Amerku. Ekki er essari stundu reikna me v a a breytist fellibyl - en allur er samt varinn gur - a sgn mistvarinnar.

fellibyljir sem slkir komist aldrei til slands gera leifar eirra a stundum - og alloft fum vi rakasendingar tengdar hitabeltiskerfum ea hroa alla lei til okkar - stundum verulega rigningu. Smuleiis hi mikla rakauppstreymi hvarfbaugskerfanna a til a breyta bylgjumynstri heimskautarastarinnar. a er ess vegna alltaf rtt a gefa essum kerfum auga - jafnvel han af norurslum.


Af rinu 1899

ri 1899 telst fremur kalt og umhleypingasamt. Mikil snjyngsli virast hafa veri sums staar noranlands og austan, og syra var miki rigningasumar. Samt lagi ri heild sig ekki mjg illa og ekki virist hafa veri miki um illviri sem nu til landsins alls. Mealhiti Reykjavk var 3,5 stig, miklu lgri en vi hfum tt a venjast essari ld, en ekki svipa og 1981 og 1983. rsmealhiti Akureyri reiknast 2,1 stig. Hitatflur fleiri stva m finna vihenginu.

Aprlmnuur var mjg kaldur landsvsu, s kaldasti fr 1882, janar, mars, september, oktber og nvember voru einnig kaldir. Jn og gst teljast hins vegar hlir, s sarnefndi s hljasti fr 1880 og jafnhlr gst kom ekki aftur fyrr en 1931 - en hlindunum fylgdi mikil bleyta syra - og voru jn og jl einnig blautasta lagi suvestanlands.

Hsti hiti rsins mldist Mrudal 7.gust, 24,8 stig. Trlega er essi tala vi of h, en nsthsti hitinn mldist Akureyri ann 12.jn 23,6 stig. Frost mldist mest Mrudal 22.janar, -30,2 stig.

arid_1899t

Myndin snir hsta hita og lgmarkshita hvers daga Reykjavk rinu 1899. Eins og sj m er sumari nokku klippt og skori. Frost var nnast hverri nttu t aprl og sngglega klnai upp r mijum september - enda var alhvt jr a morgni ess 22. Mikill kuldi var um stund fyrri hluta nvember - en mildara eftir a.

Ritstjri hungurdiska leitai a srlega kldum dgum Reykjavk og fann fimm - talsvert frri en algengast var nunda ratugi 19.aldar. etta eru 19. og 21.janar, 29.mars, 29.september og 5.nvember. ann 29.september mldist frosti Reykjavk -4,8 stig a mesta sem vita er um eim mnui. Engir venjuhlir dagar fundust.

rkoma mldist1058 mm rinu Reykjavk og 832 mm Stykkishlmi. sarnefnda stanum var rsrkoman ekkiaftur svo mikil fyrr en 22 rum sar, 1921. ann 11.gst mldist venjumikil rkoma Reykjavk, 46,5 mm.

Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 11.desember, 946,4 hPa en s hsti 1044,8 hPa Akureyri 17.mars. Noranttir voru venjurltar aprl, en sulgar ttir mestallt sumari.

Hr a nean verur fari yfir tarfar og veur rsins me asto blaafregna og veurathugana. Ekki eru allar slysfarir tundaar - einhverjar sem ekki eru nefndar kunna a vera tengdar veri. Miki var um strnd erlendra skipa, ljsthvort veur olli - hafa verur huga a nttmyrkur voru mikil, vitar fir og ljslti landi.

Bjarni Jnsson (fr Vogi) renndi yfir tarfari Skrni 1899:

Eftir nri var fannkoma mikil og hagleysur og fr egar a bera heyskorti. Skru menn af heyjum febrar einstaka sta. v nst geri stillur um tma og vgt frost, en seint febrar hlnai og kom upp jr nokku svo. En brtt geri aftur snja og hagleysur. lagist veturinneigi jafnungt allstaar. En i sumum sveitum tku menn a kva heyskorti egar i migu. fr n heldur versnandi, v a um nokkurn tma voru n ningar og kuldar og va jarbann. Hlst svo fram til sumarmla. Voru menn n mjg svo a rotum komnir me hey vast hvar norvesturhruum landsins. Hafi veri innistaa fullar 22 vikur. Einna harast uru Hrtfiringar og Strandamenn ti. Rku eir fna beit suur Borgarfjr.

Litlu eftir sumarml kom algerur bati og hldu menn fnai snum. Vori var gott mealvor og greri jr vel. Grasvxtur var v gur, en er fram a sltti dr, geri vtur miklar og hlst svo lengi sumars. Var nting heyjav ekki g, og brunnu tur manna nokkrum bjum Suurlandi og Vesturlandi. En veturinn nsti var mjg mildur fram til nrsins.

Janar. Vond t og snjung framan af, en san skrri. Fremur kalt.

safold segir fr snjyngslum pistliann 7.janar:

Snjasamt meira lagi um essar mundir. Illt a komast um jrina og innistur miklar. Austanpstur, er lagi sta 3.. mnaar a morgni, eins og til st, sneri aftur vi Elliarnar fyrir fr me hestana og fkk sr slea og annan tbna til ess a komast ann veg yfir fjalli. Hinir pstarnir lgu sta daginn eftir og hefirekki frst, hvernig eim hefir reitt af. - Tala er, a bndur su teknir til a skera af heyjum austanfjalls, og er a auvita betra n en sar.

Seyisfiri var lka kvarta - Austri segir ann 10. og 23.:

[10.] Tarfari er alltaf fremur stillt og engar ur til nokkurra bta enn sem komi er og gengur v miki upp af heyi fyrir bendum.

[23.]Verttan er n degi hverjum fremur hr, frost tluver og jarbann yfir allt, svo langt sem til hefur spurst.

Lkt hlj var jviljanum unga safiri 16.janar:

San nja ri hfst hafa gengi sfelldir stormar, og aftakaveur, tsynningsrosar fyrstu dagana, en san grenjandi noran garur n fulla viku sliti, enda ykjast elstu menn eigi muna jafn langvinna stormat, einsog veri hefir, san sastlinum oktbermnui.

En sama bla segir ann 25. og 31. fr skrri t:

[25.]Alla nstlina viku hldust hr vestra stillviri og frost nokkur, suma dagana allt a 10 stig R.

[31.]viri og hlkur hafa haldist hr vestra, san sastanr. blasins kom t.

ann 16.febrar segir Fjallkonan fr skiptapa Skagafiri, btur r Fljtum frst ar erfiu veri og me honum 8 menn.

Febrar. Va nokku snjungt, en annars ekki hagst t. Umhleypingar. Hiti meallagi.

Jnas Jnassen segir ann 4. (safold]: Undanfarna viku slskin dag hvern.

Austri lsir t remur stuttum pistlum:

[10.]Tarfari er n allhart degi hverjum og jarlaust hr i firinum.

[18.]Tarfari hefir veri mjg umhleypingasamt n undanfarandi, oftast stormur me krapaslettingi en hefir n breysttil batnaar.

[28.]Tarfari er n hi blasta hverjum degi, slskin og v nr vorveur, og v g jr komin upp allstaar.

ann 10.aprl segir jviljinn ungi fr slysfrum um mijan febrar:

[rettnda] febrar sastliinn var ti vinnustlka fr Hinshfa, er var heimlei r Hsavkurkaupsta. Hennar var leita fari 14.febrar, og uru tveir leitarmanna fyrir snjfli gljfragili einu vi Kldukvsl, og bei annar eirra, Bjarni bndi Jnsson i Trllakoti, bana af, en hinn meiddist a mun.

Brf r rfum, dagsett 13., birtist Austra ann 28.:

Tarfar hefir veri stugt og veturinn gjaffeldur. G hlka kom 25.janar, svo a jr var alau, en dag er blotabylur, me ofsastormi ogef a frystir ennan snj, verur alveg haglaust.

A vestan frttist af noranhrinum - og jarskjlfta. jviljinn ungi segir fr.:

[6.] Veur var gott og stillt sustu viku, uns noranhrinu geri afaranttina 4..m. Jarskjlftakipp uru msir hr kaupstanum varir vi kl. 9-1/2 f.h. 31. f.m. Jarskjlfta essa var og vart Langadalsstrndinni, og var. [Fjallkonan getur2. og 8.mars um jarskjlfta Skagafiri og Skaga 29.janar og nokkra daga ar eftir].

[16.]Tarfar. 8.9. m. geri hr noranhrinu me talsveru frosti; san haldist besta t, nema suaustan ofsaveur og rigning dag.

Tarfar hefur Suurlandi veri fremur stirt; snjkoma afar-mikil, og v illt a komast um jrina. Bndur austanfjalls, a sgn, teknir a skera af heyjum. a er auvita allrar viringar vert, a fkka heldur fyrr en seinna peningi snum, til a fora v er eftir lifirvi hungri og hordaua; en frmuna rleysis heysetning er a, a vera sn um voa staddur fyrir skepnur snar egar desembermnui, tt vetur leggist nokku ungt a.

[25.]San sasta bla vort kom t, hefur veri fremur umhleypingasm t. 20. og 21. .m. hlst suvestan rokviri og hlka, svo snjlaust var a mestu hr bnum. 22.sneri svo meira til noranttar me fannkomu nokkurri, og 23. hleypti noran dimmviri. dag gott veur.

jlfur birti 10.mars brf r rnessslu, dagsett 21.febrar:

Tin er n gt og allstaar komnir bestu hagar. Me orrakomu var heyhrsla orin almenn og einstku maur minn a skera lti eitt af heyjum, en n er vonandi, a hey veri yfirfljtanleg og fnaur vel fram genginn.

Dagskr birtir ann 4.mars brf r rnessslu dagsett ann 28.febrar:

Framan af vetrinum voru vanalega miklir stormar og rfer sitt hvort, stundum sku tsynningsbyljir; en anna veifi rfellis-rigning og essi hroa-vertta gekk allt fram yfir jl og var v allur fnaur kominn gjf hr i rnessslu vast hvar um mija jlafstu. Um nri kyngdiniur snj tluverum, svo fr var hin versta um tma, en me orrabyrjun geri u ga, svo hagar komu ngir fyrir fna manna, og er snjr v nnahr um bil allstaar upptekinn, v tin er svo inndl, sem ori getur, einlg hg og bla, aldrei neinn krassi, frost ea strkostleg rfer; af neinni tt.

Frttir voru einnig gar r Strandasslu (sunnanveri). safold birti ann 11.mars brf aan dagsett 28.febrar:

Tarfar hefir veri mjg gott orranum; stavri og bjartviri oftast, en stundum mikil frost, allt a 15 stig R. Hagar alltaf ngir og munu v heybirgir vera ngar hj llum almenningi.

ann 27.febrar uru tluverir jarskjlftar Reykjanesi. jlfur lsir ann 10.mars:

Jarskjlftarnir 27. f.m. virast hafa ori einna snarpastir Reykjanesskaganum. hsi vitavararins Reykjanesi, Jns Gunnlaugssonar, fll reykhfurinn og hrundi niur stigann, o.fl. upp loftinu fll um koll, grjtgarur umhverfis tni hrundi, og fleiri skemmdir uru bi bshlutum og matvlum. Eigi skemmdist vitinn sjlfur til muna, nema trppurnar vi dyrnar sprungu fr, lampi brotnai m. fl. Vi Gunnuhver nlgt vitavararhsinu kom sprunga jrina 200 fama lng og rauk miki r. Flki ori ekki a haldast vi hsinu og l 2 slarhringa geymsluhsi niur vi sj. Br einn Kirkjuvogi Hfnum, fremur hrrlegur, hrundi gersamlega, en flk fli r honum ur. Jarskjlfta essara hefur ori vart norur Hnavatnssslu og r Midlum vestra er skrifa 27. f.m., a ar hafi komi allharir kippir ann dag og daginn ur.

jviljinnungi segir fr v ann 11. a jarskjlftanna hafi ori vart vestra og ann 25.mars getur hann ess a eir hafi einnig fundist via Norurlandi.

jlfur hrsar tinni pistli 3.mars:

Veurtta hefur veri munalega g allan febrarmnu og sari hluta janarmnaar, fyrst stillur og hgt frost, sar eyr me allmikilli rkomu. N er veurttan aftur a spillast.

Mars. hagst og kld t me talsverum snjyngslum, einkum fyrir noran.

jlfur birti ann 7.aprl brf r Strandasslu dagsett 6.mars:

Veturinn lagist hr mjg misjafnt . Va til innfjara me strfenni og jarleysum, en til tnesja mun v nr aldrei hafa teki fyrir haga fyrri en n fyrir essi mnaarmt. Hefur hann jafna yfir allt me strfenni; ru hverju er a vera vart hr vi tluvera jarskjlftakippi mest bri eim fr 26. til 28. febr. en hafa engir skaar ori hr a eim a g veit til.

jviljinnungi segir fr t ann 11.mars:

Sfelld norantt me fannkomu mikilli hefur haldist hr vestra sastliinnhlfan mnu, en alltaf fremur frostvgt. gr frostlaust og milt veur.

jlfi 7.aprl er brf r Suur-ingeyjarsslu dagsett 12.mars:

Veturinn hefir allur veri veurmildur til essa; engin strhr hefir komi, sem heiti geti v nafni og rsjaldan teljandi frost. geri hart frost snemma febrar nokkra daga, undir 20 grur hsveitum og einn frostdag noran seint janar yfir 20.; hefur veri oft illt til jarar, ekki skum snjyngsla, v a snjr hefur ltill falli hr vetur, heldur vegna frera.

ann 17.mars segir jlfur:

Veurtta hefur veri afarstir undanfarna daga: tsynningshrar me hafrti allmiklu. ilskipin, sem lg voru t han fyrir nstlina helgi, leituu hafnar aftur og hfu lti ea alls ekkert afla sakir illviurs, og sum hfu einnig bilast a mun. N er aftur komi frost, og hreinviri og nlega ll fiskiskipin lg t aftur.

jviljinn ungi segir fr v a skiptapi hafi ori fr Gerum Gari ann 28.mars. Fimm hafi farist. - Veurs ekki geti.

ann 29.mars segir Austri a t hafi veri hr sustu dagana og all sleg.

jviljinn ungi segir sama dag fr v a a morgni ess 23.hafi skolli ofsanoranfrostgarur sem enn standi og btir svo vi: Jarbnnin hafa n haldist hr vestra, san me gubyrjun, svo a skepnur f hvergi snp; kvarta egar margir um heyleysi, einkum i tsveitunumhr vi Djpi, og eru sumir egar farnir a afla korns handa fnai snum.

Aprl. hagst t, en batnai undir lok mnaar. Talsver snjyngsli. Mjg kalt.

jviljinn ungi segir fr v ann 25.ma a maur hafi farist snjfli Reykjafjararhl Strandasslu ann 1.aprl - fli bar hann sj t.

Brf r Drafiri dagsett 5.aprl birtist jviljanum unga 14.aprl:

Febrarmnu allan var oftast vg vertta, en jrin viast kldd snum kalda vetrarstakki, a snp vru fyrir skepnur stku stum. En fr marsbyrjun tk steininn r, v a rtt fyrir alla t, sem gengi hafi, fannir og jarleysur, fr v nvember, og allt til Plsmessu, var marsmnuur langversti kaflinn vetrinum, og v verri, sem lengra lei : og um skrdag [30.mars] og langafrjdag var veri og fannkoman svo, a ekki var skepnum gegnt, hsa, og va var engu vatna. annan og rija dag pska var veur milt, og mjg frostlti; en s mikla fnn, sem jrunni er, sst ekki minnka, a eitthva bri af, enda er lofti enn dag rungi af oku og snvi.

Austri segir ann 8.:

Tarfarer n mjg snjasamt degi hverjum, og mesta fr komin bygg og ennmeiri heium, svo nrri er frt yfir a fara.

ann 18.btir Austri vi:

Tarfari er litlu betra en ur. Kyrrt veur sustu daga og frost lti. Snjfl hljp fyrir skmmu gufubrsluhs Imslands kaupmanns Fjararstrnd og braut au gjrsamlega niur. ar e allt er ar undir snj enn, vita menn eigi hvort gufuketillinn er miki skemmdur og getaess vegna eigi meti skaann.

ann 10. segir jviljinn ungi:

Norangarinum, sem geti var i sasta nr. blasins, slotai svip 30. f.m., en reif sig upp aftur daginn eftir, og hafa san haldist stug noranveur og kafaldshrir. Hafsinn telja menn n a eins kominn, og ykjast hafa s hann 12 mlur hr t undan npunum; nokkra hafsjaka rak og inn Bolungarvk skmmu fyrir pskana, og er vi bi, a fleiri komi eftir, ef norvestan vertta helst.

ann 19. segir jviljinn ungi:

Stillviri og frost allhr ru hvoru hafa haldist hr a undanfrnu. ... Snjyngslin sm enn jru, og heyvandrin ar af leiandi einatt a vera almennari hr vi Djp. Fyrir sunnan heiar, srstaklega i Reykhla- og Geiradalshreppum, eru og sg mikil heyvandri. Horfir va tilstrra vandra, ef ekki kemur bati r sumarmlunum.

Mannskai. 13. .m. frst sexringur r Bolungarvk fiskirri, og ltust 3 menn. Veur var all-gott afaranttina ess dags, og mtti heita. a almenningur reri ar r Vkinni. Hlst og veur allgott, uns hvessa tk af norvestri me full-birtunni. og sneri san til norausturs, en var eigi hvassara, en svo, a all-flestir drgu lir snar.

jlfur birti 19.ma brf af Fljtsdalshrai dagsett 23.aprl:

Aldrei sst neinn maur, v enginn httir sr bja milli fyrir frinni, hvergi sst dkkan dl, nema einstaka standklett, sem gnfir upp rgaddinum eins og draugur; allstaar er jarlaust svo a segja llu Hrai, nema ef vera skyldi eitthvert brag inn dlum. Og n er komi sumar, hamingjan hjlpi llum oss, maur arf a lta i almanaki til ess a geta tra v. Heyleysi er hr, v miur ori mjg almennt, og eir eru ekki fir, sem eru alveg a rotum komnir me hey, og tliti er voalegt, ef ekki gerir bran bata, sem ekki er miki tlit fyrir enn. Heyleysi er svo almennt, a ekki getur veri um neina verulega hjlp a ra, nema rtt fyrir einstaka mann. eir eru fljtt teljandi, sem eru aflgufrir. Veturinn hefir lka veri kaflega gjafafrekur, v almenningur mun hafa tt venjulega mikil hey og ar eftir g, eftir blessa ga sumari fyrra, en a arf mikil hey til a geta ola svo a segja sfeldarinnistur fyrir allar snar skepnur fr jlafstubyrjun og allt fram ennan dag, eins og va hefur tt sr sta, v vast hefur veri hgt a nota jrina neitt til muna, hn hafi veri til, skum storma og illvira. N er frost og bylur me degi hverjum; alltaf btist vi snjinn og arna tlar maur lifandi a klrast r kulda, vsvo er ori eldiviarlaust manna milli, a til mestu vandra horfir.

jviljinn ungi segir enn fr hrkum ann 25.aprl:

Enn haldast smu frosthrkurnar, og snjdyngjurnar einn samfastur skafl fr fjalli til fjru, svo a hvergi sr auan blett. Sumari heilsai oss 20. .m. me grimmdarfrosti (11 stigum Reaumur), og san hafa frosthrkurnar haldist meiri og minni. hafa sjfrostin teki t yfir, og fi sjmanna vorra veri kaldara lagi.

Hafsinn. Skipin, sem inn eru a koma, segja hafshr me llum norvesturkjlkanum, og landfastan vi Horn. Bt er a samt mli, a sinn kva vera mjg gisinn, mestmegnis hroas, svo a tali er vst, a strandbturinn Sklholt" muni hafa geta smogi norur fyrir.

reytuhlj er safold ann 26.:

Sfeldar kuldanepjur noran undanfarnar vikur, hverja eftir ara, me talsveru frosti hr vi sjinn, hva heldur til sveita, en snjkoma ltil. Enda hjarn yfir allt til fjalla og um uppsveitir. T.d. segir maur hr fer ofan r Norurrdal, a hvergi sjist ar dkkvan dl. Jr mjg hst og rykborin, ar sem hn er au, og v gagnsltil til beitar. Hefir veturinn veri yfirleitt bsna-gjaffeldur, einkum san er lei, og heyrot fyrir dyrum ekki va. Ekki sagar enn neinar hafsfrttir. N ntt hefir loks brugi til hlku og dltilla hlinda.

Frekari sfrttir eru jviljanum unga ann 29.:

rj fyrstu dagana af essariviku var hr norangarur, en san stillt vertta, og jafnan frost nokkur. Hafsinn, sem liggur hr ti fyrir, spillti veiarfrum nokkurra formanna Bolungarvk, er lir ttu sj noranverinu sasta. Fjrir formenn, sem yst ttu, misstu gjrsamlegaveiarfri sn, er eir hfu ori a hleypa fr byrjun garsins; og auk ess spai sinn burtu nokkurum duflum. 22. .m. byrjun garsins var sinn kominn inn djpmi Bolvkinga, inn svo nefnda Hna", og s hvergi t yfir sbreiuna; en san kva sinn hafa lna eitthva fr.

Fjallkonan segir fr v 10.ma a allmikill hroi af hafs hafi veri vi Hornstrandir um mnaamtin og vi hafi legi a Sklholt hafi ekki komist gegn. sama blai er sagt fr v a flskuskeyti fr plfaranum Andre hafi fundist hafsjaka Melrakkaslttu. ann 1.jn er sagt a flaskan me skeytinu hafi fundist Kollafiri Strndum.

Ma. Hagst t. Hiti meallagi.

safold segir fr t ann 3.ma:

Loks br til bata helginni sem lei, leysinga og smilegra hlinda. Nr batinn vonandi yfir land allt. En vont a vita a svo stddu, hva miki og fljtt hann vinnur noranlands og vestan, ar sem alt mun hafa veri undir hjarni mjg va. Og anna hitt, hvort eigi hefir veri egar bi ur a farga tluverum fnai sumstaar, ar sem hann var blberum voa.

Austri segir lka fr bata pistli ann 10.ma:

Tarfari er n hi inndlasta allt fr byrjun .m., og sl og sumar degi hverjum, og gt jr upp komin.

jlfur segir fr batanum pistli ann 12.:

a sem af er essum mnui hefur veri mesta blvirist og mjg hltt veri, eins og er best er um hsumar. 7. .m. var t.d. 15 stiga hiti (Celsius) skugganum. Er snjr n leystur mjg r fjllum hr syra. essi veurtta hefur n um allt land, a v er frst hefur, enda var ess va full rf, a um skipti, v a annars hefi fnaur manna veri voa staddur.

sama tlublai jlfs er brf r rneshreppi - dagsett, en rita einhvern fyrstu dagana ma:

San um gukomu hefur hver snjdyngjan hlaist ara, svo a ll sveitin m heita undir einum jkli, og segjast elstu menn ekki muna ara eins fannkomu. Allstaar m heita sama sem heylaust, svo a skepnur eru va voa; hefur nokku hjlpa, a vrur komu hr Reykjarfjr me Thyru til J. Thorarensen kaupmanns, en miki eru r n samt farnar a minnka, v a kaupmaur hefur lna mestallt t handa mnnum og fnai. Sumari heilsai okkur hr me 12 stiga frosti, og blindsnjhr noran. Fyrsti dagur dag frostlaust, 3 stiga hiti um hdegi. Tvisvar hafa 3 ttringar ri til hkarls og munu hafa fengi 20-26 tunnur lifrar hvor. Hafs hefur ekki veri hr fyrir landi a neinu ri.

En a klnai aftur, safold segir ann 13. a vertta s a stirna aftur. Hvasst s noran me uppgangi og nturfrosti.

Austri segir ann 20.:

Tarfari hefir oftar essa viku veri mjg kalt og jafnvel snja tluvert, og er etta miki bagalegt fyrir sauburinn, sem n er a byrja, og htt vi tluverum lambadaua, ef essu heldur fram.

safold segir fr t ann 27. og 31. Minnst er Andre sem n er frgur fyrir heillafer loftbelg shafinu.

[27.] Vertta fremur kld og hrslagaleg. farinn a koma nokkur grur. Sauburur gengi allvel, vegna urrvira framan af. Noranlands, ar sem tlit var nsta skyggilegt mjg va um sumarmlin, hefir rst r vonum framar, me v batinn var gagngjr, egar hann kom loksins. Bndur hafs lga ar nokkurum strgripum stku sta, til ess a geta eitthva lkna sauskepnunum. Frekari skepnumissi von um a hj veri komist ar yfirleitt.

[31.]Hlindi ltil enn, nema helst gr og dag. Grur fer mjg hgt. Maurinn, sem a noran kom n helginni me skeyti fr Andre, segir bsna-kalt ar, Strandasslu og Hnavatns vestanverri, og lambadaua talsveran; r fa illa, vegna megurar, og ekkert str til a hra eim.

Jn. Hagst t, en nokku rkomusm Suur- og Vesturlandi. Fremur hltt.

Austri segir ann 9.jn a tarfar hafi sustu daga veri mjg milt og miki hafi teki upp af snj og jr grnka. ann 15. segir blai a hiti og slskin s degi hverjum. safold segir ann 14. a strrigningar su syra, en hlindi heldur ltil. spretti smilega.

Heldur hagstari t var vestra. jviljinn ungi segir fr:

[7.]Noranhrinu geri hr 3. til 5. .m., og snjai ofan mi fjll, og hefur san haldist noran kalsa-vertta.

[15.][.] 9.-10. .m. voru hr vestra ofsarosar og rigningar, og san tast vestanstormar. Aurskria fll hr r Eyrarhlinni afaranttina 11. .m., braut tngara, og spilltistrum larblettum eirra Gubjartar Jnssonar beykis og Erlendar snikkara Kristjnssonar svonefndum Sauakrk hr i kaupstanum. Snist v hjkvmilegt, a bjarflagi hlaupi undir bagga, og reyni einhvern htt a tryggja eignir manna Sauakrknum gegn slku ofanfalli.

[24.]Vestanrosarnir hldust til 19. .m., en sneri til urrvira og hgrar noranttar, sem haldist hefur san.

[30.]Tarfar jafnan milt. og grrarvertta gt a undanfrnu, svo a tlit er fyrir, a grasr veri betra lagi.

ann 10.jn birtist frttapistill um Golfstrauminn Fjallkonunni:

Stri milli Bandarkjanna og Spnar hefir strum st metnaargirnd Amerkumanna. Amerka er orin a hernaarrki engu betra enn gmlu konungsrkin Evrpu. Bandamenn eru a reyna a vinna Filippseyjar, sem fara ekki fram ru enn v, sem eim er heimilt, samkvmt sjlfstisuppkvi Bandarkjanna fr, 1776. Enn Bandamenn lta sr ekki ngja me Kbu og og Filippseyjar. Sasta rabrugg eirra er ekki minna enn a, a veita Golfstrauminum gegn um Floridaskaga og f strauminn annig til a renna mefram austurstrnd Amerku. Afleiingin af essu fyrirtki mundi vera s, a vertta klnai strkostlega Norur-Evrpu, mest Englandi, Noregi og slandi. a er sagt, a ngilegt f s fengi til fyrirtkisins, og a byrja veri v svo fljtt sem unnt er. En a er bt mli, a tali er vst, a ef Amerkumenn byrja essu verki, taki Evrpumenn taumana og boi eim ara str hendur, en Amerkumenn su miklir fyrir sr, mega eir ekki vi strveldunum Evrpu, ef au eru samtaka.

Jl. Votviri flestum landshlutum, en gur urrkur Austfjrum sari hlutann. Fremur hltt.

ann 15.jl birti safold brf r Strandasslu (miri) dagsett 7.jl. Segir ar af vortinni ar um slir:

a var vst um ara sumarhelgina, er snjbreian mikla tk til a ina, sem g skrifai siast. Batinn var gur og hagstur ara viku, en ekki var a fyrr en a hlkan hafi stai fulla viku, sem hnottar fru a koma upp hr, svo a egar kuldarnir fru a koma aftur mijum ma, var hr sem kalla er aeins rimasnp. F var a vaa kvii yfir krap og skafla til ess a komast milli hlmanna, sem upp r stu, og var byrjaur sauburur. Ekki minnstagrrarnl, og grnu strin, sem komu undan gaddinum, du t jafnum. essu lk var tinfram um fardaga, noran froststormar og vestan krapaillviur.

safold segir fr hagstri t ann 8.:

Vertt mjg hagst, - sfeldir urrkar og hlindi. Mestu vandri me urrk eldsneyti og fiski. Slttur vart byrjaur vast, svo a ar gtir eigi urrkanna a svo stddu.

Svipaur tnn er enn blainu ann 22.:

Stakasta t enn. Sfeldir urrkar, v nr minnilegir. Eldiviur hirtur enn mjg va, hva anna.

Jnas segir:

[22.] Stug urrkat. a sem af er essum mnui hefir rignt annahvort mestallan daginn ea part r degi 12 daga.

[29.]venjuleg urrkat; hinn 26. var hr slskinsdagur, en san aftur hemjurigning h.27.; hgur dag 28., en rigning af suri.

Austri segir ann 31. fr gri t eystra:

Tarfar hefir n veri um tma hi besta, hitar og urrkar nlega hverjum degi.

gst. Votvirasamt um mikinn hluta landsins, einkum sari hlutann. Hltt.

safold birti ann 30.gst brf r Hnavatnssslu dagsett ann 14:

T hefir veri hr yfirleitt heldur g, grasvxtur betralagi, nokku rakasamt. hafa menn almennt n tum snum skemmdum allstaar, a g veit. rj fyrstu dagana af gst var hr besti urrkur og hirtu menn a orfum. Sunnudaginn og mnudaginn seinasta jlrigndi hr ttalega og kom vxtur Mifjarar nstum eins og vordag leysingu.

Austri segir ann 9. a tarfar s gott, en nokkrar okur su ti fyrir. ann 21. segir enn af hagstri t eystra og a hitar su oft miklir (v miur eigum vi ekki hitamlingar fr Seyisfiri fr essum tma). En ann 31. segir blai fr v a t s orin stillt og votvirasm.

ann 5. segir jviljinn ungi:

Sfelldarrigningar og dimmviri hldust hr til loka jlmnaar, og skiptifyrst um t 1. .m.; hafa san haldist gviri og urrkar, uns dag er dimmviris oka.

A morgni ess 11.gst mldi Bjrn Jensson veurathugunarmaur 46,5 mm slarhringsrkomu Reykjavk. Um a skrifar safold .12.:

Mestarigningsem hr munu vera dmi til, var fyrrintt. Rigndi ar nstan slarhring, fimmtudaginnog nttina eftir, 46,5 mm ea htt upp 2 umlunga. Hefir aldrei rignt neitt nlgt v ll au 12 r, er adjunkt Bjrn Jensson hefir haft hr veurathuganir fyrir veurfristofnunina Kaupmannahfn. Kva ykja tindum sta, ef anna eins rignir nokkurstaar jararhnettinum, tt vi beri stku sinnum, a jafnvel meiri skp dynji r loftinu heitu lndunum.

Fyrir rmum hlfum mnui mldi adjunkt B.J. vatnsmegni [svo] hr lknum bnum og taldist hann bera fram 7000 tunnur af vatni klukkustund. rigndi ekki nema til hlfs vi a, sem gerist fyrrintt ea slarhringinn ann, sem s 24 mm.

Svo vill reyndar til a rjr hrri slarhringsrkomutlur eru skr r Reykjavk mlitma Bjrns. Skringin er trlega s a hafi rkoman anna hvort veri snjr a hluta - ea raun heildarrkoma tveggja ea fleiri daga. ll tilvikin rj uru a vetrarlagi og snjr ess vegna hugsanlegur og llum tilvikum var engin rkoma skr daginn ur. Snjr var oftast ur fyrr mldur srstakan mli. Nokku ml er a skera r um hvor skringin vi - og ltur ritstjri hungurdiska vinnu ba betri tma.

En orsteini Jnssyni athugunarmanni Vestmannaeyjum tti ekki srlega miki til essarar rkomu koma - segir etta brfi safold ann 30.gst:

safold 12. . mn. er geti um hina afarmiklu rigningu 10. og afarantt 11., og er a maklegleikum talin me mesta rfelli einum slarhring. g hef athuga hr rkomu 19 r, og hefir hn v tmabili 7 sinnum veri enn meiri en hn var ennan slarhring Reykjavik. Hr eftir set eg r og daga tu tmabili, er rkoman hefir fari fram r 35 mm slarhring. [Vi sleppum eirri tflu, en ltum ess geti a hsta tala hennar er fr 14.mars 1886, 62,6 mm (snjr) og s nsthsta 59,4 mm sem mldist 11.oktber 1888].

A morgni ess 11. mldist rkoma Vestmanneyjum 40,0 mm og 52,3 mm Eyrarbakka. ann 20. mldist rkoman Eyrarbakka 65,2 mm.

jlfur segir ann 25. fr rigningat:

urrkat afarmikil hr Suurlandi: sfelldar strrigningar og rosaveurtta, sem haustdegi; stytti dlti upp nstliinni viku og geri urrk3-4 daga, er kom va a gum notum, en hvergi nrri til hltar, v a vatni var ori svo miki tengjum. Norur- og Austurlandi hefur veurtta veri miklu hagstari, og eins Vesturlandi mun betri en hr. Horfir til strmikilla vandra, ef t essi helst lengi r essu.

September. stug t framan af, en san stilltari og bjartari syra. Kalt.

Blin eru ekki margor um tina september en Austri segir pistlum:

[11.]Tarfari alltaf mjg stillt og votvirasamt og liggur bi fiskur og hey n undir strskemmdum.

[21.]Tarfar fremur kalt og stugt, en rigningar nokkru minni, svo bndur munu n vast hafa n heyi snu gar, en sumstaar nokku skemmdu.

[30.]Tarfar mjg kalt og rosasamt og snjr fallinn nokkur alveg ofan byggir.

jviljinn ungi telur t ar vestra rtt fyrir allt skrri en sunnanlands pistli sem birtist ann 18.september:

.m. hefur t alloftast veri fremur kalsasm, og slskins- og errirdagar fir. Grasspretta var hvvetna gt hr vestra sumar, svo a almenningur mun sjaldan hafa bi betur a heyjum en n. - rtt fyrir errana munu og hey va hafa ori fyrir skemmdum, enda kva mun minna a errunum hr vestra, tt slmir vru, en i sumum sveitum Suurlandi.

Jnas segir ann 23.: Undanfarna viku oftast veri vi vesturtnorur, vi og vi me regnskrum, oft hvass og bjart slskin. dag (22.) snjhr hr morgun, svo jr hvtnai, og er a mjg vanalegt hr um etta leyti. rkoma - sem talin var snjr mldist 8,4 mm a morgni 23. - San kom vika n ess a rkoma mldist.

safold birti ann 7.oktber brf r Skaftrtungu, dagsett 23.september:

etta sumar hefir veri gott. v hefir tekist a gera flestum til hfis, sem er sjaldgft hr, eins og var verldinni. Vertta hin besta. Vtusamt fremur fram a sltti; san hagstirog ngilegir errar. Grasspretta var besta lagi; srstaklega tnum og harvellisjr. Heyfengur almennt me mesta mti og allt hey grnt og gott. Jararvxtur mun vast vera meira lagi. Gararkt einkum jarepla annars minna stundu en mtti vera og skilegt vri. Sagt, a hn geti ekki vel gefist, vegna vorharinda. Virist a vi rra reynslu styjast og sannanir ngar ess fremur, sem sumum mnnum misheppnast sjaldan me sna gara. Jarabtur eru i smum stl. via arf a sltta tn hr; au eru svo a kalla allstaar eggsltt fr nttrunnar hendi. Lti er gert a tngarahleslu; m sumstaar sj merki ess, fr eldri t, a forferunum hefir tt a til vinnandi. v miur er tlit fyrir, a au merki tli a vera endurminningar einar.

jlfur birti ann 20.oktber brf r Rangringi, dagsett 24.september:

Han r sslunni er ftt a frtta; tarfar fremur stirtog heyskapur ar af leiandi fremur slmur hj mrgum. eir einir hafa heyja vel, sem haft hafa urrlendar slgur, sumir jafnvel aldrei anna eins.

Oktber. stug t, einkum eftir mijan mnu. Fremur kalt.

jviljinn ungi segir fr t ann 6.:

Eftir september mijan tk tin a gjrast all-kuldaleg, og fjllin a klast vetrarskrann. - bygg fennti eigi a mun, fyrr en 22. september, er jr geri alhvta. Frost hafa og vori hr nokkur ru hvoru, og noran hvassviri, en sustu dagana sl og sumar.

Austri segir ann 9. fr stilltri t og vindasamri, en ekki hafi veri kalt a jafnai og snjr tekinn upp a mestu. ann 19. segir blai fr mildari t og landttum og snjr s a mestu horfinn. En jafnframt a fyrsti hauststormurinn hafi gengi yfir afarantt 18. og hafi veri snarpur Vestdalseyri og ti firinum, en ekki s vita af tjni.

ann 20.oktber birtir jlfur brf r Dalasslu dagsett ann 11.oktber:

Tin er fremur kld og frostasm, svo a erfitt er a stunda tivinnu, hvort heldur eru hsabyggingar ea jarabtur, en samt hefir n hlfan mnu mtt oftast heita gott veur.

jviljinn ungi segir ann 14. fr haustlegri verttu, stinnum norangari 9. til 12. en san snjum og kaldri verttu, uns hlnai dag. ann 25. segir blai enn fr stugri t, mist frosti og snj ea vestan rosum.

a var 13. til 14. oktber sem grarlegur mannskai var Vestur-Noregi. frust 60 til 80 btar og um 300 manns miklu illviri. (safold 3.janar 1900).

Nvember. Rysjtt og kld t me talsverum snj me kflum.

Austri segir ann 11. fr stirri og snjasamri t a undanfrnu, en btir vi dag er frostlaust og rigning tluver. ann 21. hefur brugitil betra, Tarfar hefir n meira en viku veri mjg bltt og snj teki miki upp, bi hr Fjrum og Hrai, og vast komin upp g jr.

safold segir fr v 11.nvember a t hafi veri stug og kld Melrakkaslttu haust og frosthrar mijum oktber. San segir af heyskap syra:

Heyskapur var me meira ea mesta mti hr sunnanlands sumar, ur lauk, ... en nting slm og heyin v rr og skemmd. En v austar sem dregur, v betri hefir ntingin ori, og g Skaftafellssslum.

Stefnir segir fr foktjni frtt ann 8.desember. Danska veurstofan st ennan vetur fyrir norurljsaathugunum vi Eyjafjr:

ofsaverinu 15. og 16. [nvember] fauk hs a, sem norurljsamennirnir ltu reisa yfir Valaheii, og fundust flekarnir r v til og fr um heiina. Mlt er a eir flagar hafi helst vi or, a halda til upp Slutindi einhvern tma seinna vetur.

jlfur hrsar t ann 24.:

Veurtta er n hin hagstasta, hg rkoma og hlindi veri, jr alau og mar. ... Patreksfiri rak 2 fiskisktur land 16. .m. ofviri.

Heldur sra hlj er pistlum jviljans unga safiri:

[10.]Fr byrjun .m. hefur vira mjg stirt, all-oftast norangarar, frost og snjhret.

[18.]Um sustu helgi breyttist verttan til suvestanttar, og 14. til 17. .m. var aftaka suvestan rok, og mist hellirigning ea hagll og kafaldsbleyta.

[29.]San sasta nr. blasins kom t hafa all-oftast veri frost nokkur og noran hvassviri og fannkomur ru hvoru. Hafsinn mun n vera rskammt hr tundan vesturkjlka landsins, v stku jakar hafa komi inn i Djpi.

safold birtir dagsett nvemberbrf r rnessslu ann 13.desember, ar er lst heyskaparlokum ar um slir:

Sumari, sem lei, var a sumu leyti eitt hi langerfiasta, sem menn muna, einkum i nera hluta sslunnar. votengisjrum var sltturinn mjg erfiur; sumum sveitum
uru stku menn algjrlega a htta sltti um lengri ea skemmri tma; stafai a af vatnsfyllingum, sem allt fru i kaf. endanum rttist samt furanlega r heyskapnum a vxtum til; um og eftir rttir kom errir og nu allir heyjum sinum. En misjafnlega munu au verku, mist myglu, hlfbrunnin ea drepin og fin; mun varlegra a setja au me gtni.

ann 30. desember segir jviljinn ungi fr nokkrum skipstrndum nvember:

Afarantina 15. nv. sastliinnstrandai suur Grindavk gufuskipi Rapd", fermt salti og olutil verslana Geirs Zoga og Th. Thorsteinsen Reykjavk. Smu ntt strandai skonnertan Mlfrur" vi Vatnsleysustrnd, fermd vrum til Duusverzlunar Keflavk. ofsa noranroki 7. nvember sastliinn strandai ennfremur gufuskipi Tejo" Siglufiri; rak skipi ar grynningar, svo a steinar gengu upp um botninn, og hlf-fyllti skipi af sj, en Ryder skipstjri, og menn hans, bjrguust btum a Haganesvk Fljtum. Gufuskipi Tejo" var eign Sameinaa gufuskipaflagsins", og var um 500 nettsmlestir a str. sma byggingaverksti Burmeister og Wain's Kaupmannahfn 1891, og hafi kosta 320 s. krna. Skipi tti, sem kunnugt er, a flytjafisk til Liverpool, Spnar og talu, og munu alls hafaveri komin a nl. 5 sundskipspund, svo a skainn er eigi all-ltill.

Desember. Nokku rysjtt syra, en betra noraustanlands framan af, en erfi t ar sustu vikuna, en g syra. Hiti meallagi.

Austri segir ann 9. fr blri t degi hverjum og ann 21. a tarfar hafi n um langan tma veri hi indlasta, stilling og bla s hverjum degi. San segir fr ofsaveri sem geri ann 12.:

Ofsaveur var hr Austfjrum mnudaginn . 12. .m. er gjri va tluvert tjn. fauk ak ofan af einu hlfinu shsbkni Gararsflagsins, , fuku og k af fiskiskr og btaskjli Dvergasteini, og jrnakaf heyhlu Stakkahl.- Og nokkrar skemmdir urulkaMjafiri.

Jnas segir fr safold ann 16.:

Hefir veri vi tsuur, oftast nr me snjkomu; h.11. var hr ofsaveur, af suri-tsuri me svrtum ljum, san hgur; dag (15.) logndrfa og kyngdi niur snj morgun, komi regn um hdegi, hgur austan.

Og ann 23.segir hann:

Hefir veri vi tsuur, en vi og vi gengi til landsuurs me mikilli rigningu og svo hlaupi aftur tsuur me ljum, en hgur. Hr n aeins lti fl; vi a frostlaus jr.

jviljinn ungi segir ann 6.desember:

Tarfar hefur veri all-gott sasta vikutma, hgltis vertta all-oftast og fannkoma nokkur ru hvoru.

En ann 30.segir blai:

San um mijan .m. hafa gengi sfelldirsuvestan rosar og skipst rigningar og kafaldshrir. - Hafa verin oft veri aftakahr, srstaklega sara hluta dags 21. .m., og nttina nstu, enda fauk um koll hjallur einn hr i kaupstanum, og fjgramannafar brotnai. afangadaginn sneri til frosta og noranttar.

Austri segir sama dag:

Tarfari hefir n essa sustu daga veri mjg stirt, krapahr annan jlum, en froststormur og snjkoma mikil san.

safold segir ann 3.janar 1900:

Noranveur miki var hr jlavikuna alla og rmlega a, fr v orlksmessu og fram nrsdag, blviri dag eftir dag, en frost lti a jafnai og snjkoma engin.

jviljinn ungi birti ann 6.febrar 1900 brf r Inn-Djpi. ar segir fr hausttinni:

oktbermnui var gt vertta fyrir fna, smfelldir noran vindar, frost vg, fannkoma ltil, og strrigningar engar, svo a bpeningur tk almennt gum haustbata, og lmb voru eigi komin gjf mnaarlokin, og bradaua var eigi vart. Eftir nvemberbyrjungjri strfelldar fannkomur, svo a vast komu hestar, jafnt saufnai, gjf, enda var skepnum eigi komi fr hsum, vegna fanndpi; og desember komu smblotar, og var vast hvar haglaust, svo a nrimtti heita, a kominvri tveggja mnaa innistugjf miklum hluta innsveitanna hr vi Djp, einkum a vestanveru.

ann 24.febrar 1900 birti safold brf af Snfellsnesi sem gerir upp ri ar um slir:

ri sem lei byrjai me hreinvirum, og var hr snjliti fram orra. hfust fannkomur miklar, sem hldust fram yfir sumarml. Flestir uru heylausir hr um plss, og margir skru skepnur sinar af heyleysi, mest Eyrarsveit; fir voru, sem gtu hjlpa rum um hey, en kaupmenn Stykkishlmi lnuu bndum miki korn til furs fyrir skepnur. veiistunum undir Snfellsjkli var gtur fiskafli bi um vetrar- og vorvertina, fr pskum til hvtasunnu, 700 til hlutar mest. Eftir sumarmlin var btstapi lafsvik, sem ur hefir veri geti safold. Mamnuur byrjai me fremur hagstum bata, en fllu via skepnur af hor og rum vankldum. Unglambadaui mikill. Af essum framantldu stum er landbnaur hr mikilli afturfr; menn eru hr sokknir i miklar skuldir kaupstum, sem a miklu leyti koma af lgu veri llum afurum landbnaarins, og lka af v, a vinnuflk fst ekki, nema fyrir langt um hrra kaup en var fyrir nokkrumrum, og margt flk vill f kaupi innskrift hj kaupmnnum. Allt vori og sumari var mjg votvirasamt fram til rtta; hrktust vva hey, en grasvxtur mesta lagi, einkum tnum og eyjum. rttum byrjuu urrviri oftast vi austantt, fram til 10. nv.; ann dag og nsta dag fll hr mikill snjr. Um a leyti l ti tvr ntur kvenmaur fr Leiksklum Haukadal, Gun a nafni, fannstme litlu lfi, en hresstist. desember var stugvertta, oftast frostvgt, en norangarur um htarnar. Gur afli undir Snfellsjkli.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um tarfar og veur rsins 1899. Finna m msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Hsti hiti september Strhfa?

Veurnrd landsins hafa sjlfsagt reki augun a a gr (mivikudaginn 5.september) mldist hmarkshiti Strhfa Vestmannaeyjum 17,1 stig. au vita vntanlega a etta er hsti hiti sem ar hefur mlst september. Hsti hiti til essa september sjlfvirku Strhfastinni var 16,3 stig sem mldust 16.september 2015. Hsti hiti sem mldist mnnuu stinni Strhfa var 15,4 stig ann 30. ri 1958. Sjlfvirka stin Vestmannaeyjab mldi 17,4 stiga hmarkshita 16.september 2015 og er a enn hsti septemberhiti sem mlst hefur eyjunum.

Vi fyrstu sn virtist talan sem kom gr, 17,1 stig hljti a vera rng - og s mguleiki er vissulega fyrir hendi. En ltum nnar mli.

w-blogg060918-storhofdi-tx-a

Myndin snir hmarkshita hverra 10-mntna Strhfa (grtt) og Vestmannaeyjab ann 5.september 2018. Hitaskoti sst vel. Flestar truflanir athugunum koma fram sem eitt stakt gildi, en hr er hmarkshiti ofan vi 16 stig hlfa klukkustund, rj tu mntna tmabil hvert eftir ru. Mjg hltt var lka stinni Vestmannaeyjab, en dagshmarki ekki nema 14,7 stig.

rtt fyrir a hlindin standi nokkurn tma koma au og fara nokku sngglega. a sst vel nstu mynd.

w-blogg060918-storhofdi-tx-b

Hr m sj mismun hmarks- og lgmarkshita innan hverra tu mntna slarhringsins. Hitinn hrkk upp um 2,5 stig kl.19:20, fll nokku um hlfri klukkustund sar og san aftur kl.21:10.

Vi ltum vnst vindhraa.

w-blogg060918-storhofdi-tx-e

Hr m sj a um kl.19 lgir miki og um 19:30 er nnast logn. etta ir a hafi veri glampandi sl er alveg hugsanlegt a loft mlihlknum hafi af hennar vldum hitna meira en lofti umhverfis. En hversu httuleg er sl mjg lgt lofti a kvldlagi september a essu leyti? - getur hn hafa trufla mlinguna? - N vitum vi ekki einu sinni hvort slin skein ea ekki. En framleiandi hlkanna bendir ennan mguleika sjlfur (eins og ur hefur veri fjalla um hungurdiskum).

En er einhver mtari rum stvum ngrenninu um svipa leyti. Vi ltum Vestmannaeyjabog Surtsey nstu tveimur myndum.

w-blogg060918-storhofdi-tx-c

Vestmannaeyjab er lka nokkur hitari etta kvld og hans gtir lka Surtsey - en ekki eins miki.

w-blogg060918-storhofdi-tx-d

a m telja ljst a hr er ekki um einhverja skynjaravillu a ra, en hugsanlegt er a bjart slskin stafalogni hafi valdi v a hiti inni hlknum utan um skynjarann hafi ori hrri en ella - og fullvst m telja a hitinn hefi ekki mlst svona hr kvikasilfursmli hefbundnu skli. Hlindi efri loftlgum voru ekki srlega mikil - mttishiti 850 hPa gti hafa veri mta og mettalan (17 stig). Vi komum v enn og aftur a spurningunni miklu: Hva er hmarkshitamet?. tti a viurkenna essa mlingu sem hsta hita sem nokkru sinni hefur mlst Strhfa - ea ekki?


Fyrri sa | Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Njustu myndir

  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119f
  • w-blogg151119e

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.11.): 2
  • Sl. slarhring: 162
  • Sl. viku: 1857
  • Fr upphafi: 1851368

Anna

  • Innlit dag: 2
  • Innlit sl. viku: 1580
  • Gestir dag: 2
  • IP-tlur dag: 2

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband