Bloggfrslur mnaarins, aprl 2018

Fyrri hluti aprlmnaar

N er hlfur aprl liinn. Hiti hefur vel rtt sig af eftir kalda daga upphafi mnaar. Mealhiti Reykjavk stendur n 3,7 stigum, +1,8 stig ofan meallagsins 1961-1990 og +0,4 ofan vi meallag sustu tu ra. etta kemur mealhita dagana 15 9. sti af 18 ldinni, en a 34. 144-ra listanum. ar eru smu dagar 1929 toppnum, mealhiti var +6,6 stig, en nesta sti eru smu dagar 1876, mealhiti -4,1 stig.

Akureyri er mealhiti dagana 15 1,7 stig, +1,1 ofan vi meallag 1961 til 1990, en -0,1 stigi undir meallagi sustu tu ra.

S liti landi heild hefur hitinn a tiltlu veri hstur Hornbjargsvita, +1,1 stigi ofan meallags sustu tu ra, en lgstur vi Krahnjka ar sem hann hefur veri -2,1 stigi nean 10-ra meallagsins.

rkoma Reykjavk hefur mlst 14,9 mm, tpur helmingur meallags, en 16,8 mm Akureyri - og er a meallagi.

Slskinsstundir hafa mlst 62,2 Reykjavk, a er nrri meallagi.


dpri kantinum

Sunnudagslgin (15. aprl) langt fyrir sunnan land er dpra lagi mia vi rstma. Evrpureiknimistin stingur upp 943 hPa sdegis. Ritstjranum finnst einhvern veginn a mta lg hafi snt sig svipuum slum svipuum tma (ea seinna) fyrir ekki svo mrgum rum - en orir ekki a fullyra um a n stafestingar annars en slitnandi minnis.

w-blogg150418a

Kalt loft, langt r norri, kemur baki lginni og veldur dpkun hennar. etta kalda loft fer san suaustur og austur um Asreyjar. Sjrinn hitar a reyndar baki brotnu leiinni, en vel m vera a a ni a snja hsta tindi Faialeyjar, Cabeo Gordo sem er rmlega 1000 metra htt keilueldfjall me myndarlegri skju. - Auvita snjar lka hinumegin hins mja Faialsunds, eldkeiluna Pico. ar er alltaf a snja (en brnar milli - enginn jkull) - fjalli er 2350 metrar a h.

En lgin djpa sendir rkomubakka alla lei til slands. Reiknimistin segir hann koma afarantt rijudags - og lgin san humtt eftir, kannski mivikudag ea sumardaginn fyrsta. verur hn orin a aumingja.


Af rinu 1882

N verur fyrir hi alrmda r 1882. Ekki a allrakaldasta sem vi ekkjum, en samt eitt hi allraversta - og keppir trlega flokknum tu verstu r sari alda. var oktber hljasti mnuur rsins Sta Aalvk, Kjrvogi, Skagastrndog Grmsey. Fyrir utan slma t gekk einnig mjg skur mislingafaraldur sem banai mrgum auk ess a valda frtfum fr heyskap va um land - mtti vart vi.

Oktber var eini mnuur rsins sem a tiltlu telst hlr. Janar var rtt nean meallags, en allir arir mnuir kaldir ea mjg kaldir, gst kaldastur a tiltlu, kaldastur allra gstmnaa landsvsu - s mia vi 1874 sem byrjunarr. Jnmnuur er einnig s kaldasti sem vita er um fr 1874 a telja. jl var hiti rtt nean meallags suvestanlands - og ngir a til a oka landshitanum r allranestu stunum. Stykkishlmi er jl 1882 s kaldasti eftir 1874 - en ltillega kaldara var ar eim mnui 1869 og 1862 (vonandi vifng hungurdiska sar meir).

Net ritstjra hungurdiska veiir 24 venjukalda daga Reykjavk, en aeins einn hljan (20. ma). rr essara kldu daga voru febrar, tveir mars og fjrir aprl - var frost allan slarhringinn dgum saman hfuborginni seinast mnuinum (og meir en -10 stiga frost um mijan dag va fyrir noran). Kldu dagarnir uru rr ma og rr jn, einn jl, en sex gst, einn september og einn desember.

Stykkishlmi fundust 51 srlega kaldur dagur, ar af 25 mnuunum jn, jl og gst - allt of langt ml a telja alla upp, en listi er vihenginu.

Hsti hiti rsins mldist Grmsstum Fjllum 26.jn, 20,9 stig, mest frost mldist sama sta 7. mars, -31,1 stig.

Vi ltum Frttir fr slandi gefa yfirlit um tina (9. rgangur s.17 og fram). tarleg lesning sem oft hefur veri vitna til. Reyndar er a svo a ef vi berum essa samantakt vi upphaflegar frttir kemur ljs a ltt er dregi r eim og frekar hnykkt - srtk illindi vera a almennum - nokku umhugsunarvert. Lesi fyrstu mlsgreinina me srstakriathygli - hn er g.

a er einkennilegast vi etta r, a a er hi harasta r, sem komi hefir eirra manna minnum, er n [1883] lifa, en voru vetrarkaflar ess vgir, og mrgum vetrum betri, en sumari aftur mrgum vetrum lkast. Anna var a og einkennilegt, a svo m segja, a tv ea rj rfer hafi veri, eigi strri eyju en sland er, einu, og hafi annig eins og skipt tv horn me veurfari.

Framan af rinu, janarmnui, var skakvirasamt mjg. tsynningsrosar og veur flestum sveitum landsins, en frostalti og snjalti, og var va svo Suurlandi a jr fraus aldrei fyrri en eftir pska. Verst var veurtt Snfellsnessslu, en best Mlasslum. Rtt eftir nri setti niur snj allmikinn Mlasslum, en 13. dag janarmnaar gjri hlku mikla og tk allt upp. hlku essari bar a hendi slys eitt Seyisfiri. uru og va skaar hsum og heyjum nyrra, og m a eins til nefna, a Hillum rskgsstrnd tk af bastofu niur a veggjum, og nokkrum bjum nyrra fr veri eins me hey manna.

[ lok mars] (30.) gjri stillingu, og kom hi besta veur, elileg hlindi og vorbla, og hugu allir a sumari vri a ganga gar. En annan pskum (10. aprl) tk a frysta, og gjra norantt me hrum og illvirum, sem best eiga vi orranum, og hlt v, anga til t yfir fr a taka um 20. aprl og allt til hins 29. s.m. var eitt hi eftirminnilegasta ofsaveur noran, einkum 24.26., a slks eru f dmi. Var eins og harindin vru fyrst fullri alvru a ganga gar; ur hafi veri elilegt vetrarveur, nema Vesturlandi, einkum Snfellsnessslu; hfu au egar teki t yfir marsmnui, en aftur mti var einmunat Mlasslum, v aanga n tsynningarnir traulega. enna 10 daga kafla m segja a hvergi vri t komandi nyrra fyrir strhrum og kafaldsbyljum, en syra var kafaldi minna, en veurhin s hin sama ea meiri til. fyllti allt me hafs fyrir Norurlandi og Austurlandi.

Syra js slkri grjthr og sandroki, einkum yfir Rangrvallasslu, a sumar jarir nttust me llu, og arar uru fyrir strskemmdum, einkum Landi, Rangrvllum og efra hluta Holtamannahrepps; drap hr essi fjlda fjr og hrossa; sama var og Skaftafellssslum. Vestra var aan af verst, v a ar voru hvldarlausar hrar allan tmann fr 10. aprl allt til 6. ma. Slotai aftur nokku verunum, anga til 23. ma. dundu aftur yfirfrost og fannkoma, og hlst a vestra allt til 15.jn, en nyrra var a eigi eins langvinnt. ar var um allt Norurland svo dimm hr 24.ma a kunnugir menn villtust alfaravegi, og maur var ti Hrtafiri. Svo m heita, a essi tmi, fr 10. aprl til 15.jnvri einn stvandi og linnandi strhrablkur, sem aldrei linnti nema fa daga ma; kom hlka um stund, er tk upp snjinn, en snrist upp noranhr, svo a eigi var t komandi. Syra var vori a snnu eigi eins kafaldasamt, en ar voru sfelldir urrir og kaldir noranningar, er spilltu llum grri.

Hafsinn l fr Straumsnesi vi Aalvk allt austur me Norurlandi, samfrosta upp hverja og hvern lkjars, og suur me landinu a austan, og allt vestur undir Dyrhlaey. var hann alltaf allur lausari fyrir Austurlandinu. hrum essum voru oft frost mikil (812R), og svo mikil vestra, a fyrstu viku mamnaar fraus skip inni Stykkishlmshfn, og var hests kring um skipi. Seinast jnfr a breytast til batnaar syra, og voru ar hlindi g jl, hitar og sunnan vtur, og tk a lta vel t me grasvxt, og a einstku sinnumhlypi noran, var ei neitt r v. Noranlands birti upp okukafaldi vikutma sast jn, en skall svo saman aftur me hrahlaupum og frostum. Var svo kalt ar, a vetrars var ei leystur af lafsfjararvatni Eyjafjararsslu 6. jl. Seinustu dagana jl birti upp, en skall yfir aftur 4. gst, og s eigi sl til hfudags; var mealhiti fr 13.22. gst ntt og dag breyttur 0R.

Me hfudegi birti upp, og kom gur tmi viku; fr loksins hafsinn burtu fr Norurlandi. En samt hldust hrakstin allt til rtta, og taldist mnnum svo til, a 10 sinnum hefi alsnja nyrra fr Jnsmessu til rtta. Verst var a hrarkasti, er gjri 12. september og st 3 daga me 7R frosti. voru r rinar s Skagafiri og Dalasslu og var, og gengi skum r Fljtum inn Hofss sakir frar; fennti f afrttum milli sveita, en ei heium frammi, v a hrarnar nu aldrei lengra en fram fjallabrnir; 23. sept. kom sasta hrin, og fennti hross Laxrdalsfjllum, afrtti milli Hnavatnssslu og Skagafjarar. r rttum breyttist til batnaar og var r v hin hagstasta haustt. etta er n sumarssaga Norurlands, og a mestu lka Vesturlands. Eystra var sumari llu skrra, v a ar ni sunnanttin a flma hafsinn norur og niur lok jnmnaar, en allajafna var ar votvirasamt. Syra varaftur sfeld sunnantt, en ni aldrei a vinna bug hafsakfunum nyrra, svo a ttirnar mttust allt sumari fjllunum. Sumari var heldur hltt syra en votvirasamt mjg, svo r hfi keyru rigningarnar. Var svo allt hausti og fram vetur.

Hausti var gott um allt land, nema nlgt v mijum september kom afskaplegt strviri Suurlandi (sama veri og hrin mikla nyrra), og fuku p hey manna mjg t.d. Kjalarnesi og Kjs og var, a sumir misstu nlega allt, er eir hfu losa. Veturinn var gur vast um land, en vast hvar heldur skakvirasamur fr v nvembermnui. Fannkoma var mikil ingeyjarsslum uppsveitum nvembermnui, og l s snjr fram til nrs, og ni lti til jarar. Smuleiis kom og mikill snjr Eyjafiri og Skagafiri austantil, og var jarlaust af freum, en sknai aftur, og var svo heldur g t til nrs. Me jlafstu komu hrar og jarbnn Stranda- og norurhluta safjararsslu, og var svo til nrs. Logndrfu mikla setti og niur nvember Mlasslum og Skaftafellssslum, og rigndi niur eftir, og var af v jarlaust til nrs. Sunnanlands var aftur mti slk einmunat, a fir ykjast slka vetrart muna.

Vi ltum a vanda yfir atburi me asto blaa og veurathugana:

Janar: Skakvirasamt, en frost- og snjalti.

Jnas Jnassen lsti veri Reykjavk janar jlfi ann 6. febrar:

essum mnui hefir veurtta veri fremur hrakvirasm, v oftasthefir (einkum allur sari hlutinn), annahvort veri sunnan-landsynningur me regni ea tsynningur me ljum, oft ofsaveur me miklu brimrti ( fyrra mtti heita a noranrok vri allan mnuinn).

Noranfara birtist ann 7.febrar brf fr Jni Bjarnasyni, dagsett 25. janar, ar sem hann lsti miklu krapafli Seyisfiri 13. sama mnaar, vi ltum eftir okkur a lesa brfi heild:

A kvldi hinn 13. . mn. dundu voaleg og mjg eyileggjandi fl af vatni og snj yfir nokkurn hlutaaf Fjararldu vi botn Seyisfjarar. Mikinn snj hafi lagt hi ha og snarbratta fjall a noranveru bakvi kaupstainn skmmu eftir nr; en svo kom allt einu megn hlka, og ar af leiandi var miki vatnssamsafn fjallinuneanveru, sem ur en nokkur vissi sprengdi snjdyngjur geysimiklar fr sr og fossai me stvandi afli og kaflegum flti ofan eftir allt til sjvar og jafnvel langt t fjr.

Fyrir hinu fyrsta af essum flum var hs eitt, byggt fyrir nlega tveim rum, sem st fast uppi undir fjallinu. a var eitt af hinum strri og vnduustu hsum Seyisfiri og var haft fyrir bakar og veitingahs. egar fli skall v, kipptist a um 3 lnir r sta og svignai, skekktist og laskaist strmiki um lei. Kjallari, sem undir vvar, fylltist af vatni og krapa, og eins ddi fli inn au herbergi hssins, sem sneru til fjalla, og var flkinu aan bjarga me talsverum rugleikum. En kjallara hssins var lka einn maur, og honum var miklu rugra a bjarga, me v a glfi uppi yfir kjallaranum var a brjta ur en honum yri n, og st hanninniklemmdur og svatni allt til hfus.

ur en essum manni var bjarga hafi anna fl komi litlu utar og lent barhsi nokkru rtt vi sjinn. Hafi konan r bakarinu veri flutt etta hs eftir a henni var bjarga r snu eigin hsi, og var hn samt konunni essu hsi og 3 brnum hennar lgst ar til hvldar, egar voinn dundi enn yfir. Og hr fr verr en hinu fyrrnefndahsi. Fli braust eins og fallbyssuskot gegnum hsi mitt, en eim hluta hssins var herbergi, ar sem konurnar og brnin hvldu. Tk fli allan ennan part hssins og allt sem ar var inni me sr t sj. Einu barninu var n flarmlinu lifandi; konurnar og hin brnin hreif fl me sr langt t fjr. Menn brutust nttmyrkrinu gegnum shroann bti dauans ofboi t til eirra og nu konunum, tt furulegt s, me lfi og skdduum, en hin tv brn tndust.

Auk essara tveggja fla komu nokkur fleiri fl yfir Fjararldu, en essi eru hr srstaklega tilnefnd, af v a au ollu svo voalegu slysi og tjni. Og auk hinna tveggja barhsa eyilgust byltingu essari tveir fiskiskrar me allmikilli eign , nokkrir btar og mislegt anna. Eigandi bakarsins, sem fyrir flinu var, og hsrandi ar, er J. Chr. Thostrup, og a var kona hans, sem tvisvar var fyrir voanum. En hinu hsinu, sem frst, bj eigandi ess Jnas . Stephenssen verslunarmaur, og a var hans kona sem fylgdi brnum sinum t dauann, en frelsaist svo dsamlega r honum, eins og ur er sagt. Auk hinna tveggja barna sinna hafa hjn essi vi atbur enna misst meira hluta eigna sinna, og er v mtlti a, sem au hafa ori fyrir, eitthvert hi takanlegasta.

tlun hefir veri gjr yfir eignatjn a, sem fl essi hafa haft fr me sr. Alls er eignatjni meti til 12.250 krna, ar af er tali, a J. Chr. Thostrup hafi misst fyrir8.000 krnur, og Jnas . Stephenssen fyrir 3.500 kr. Arir sem fyrir tjni hafa ori, eru: Jn Einarsson, 400 kr., Gumundur Jnsson, 250 kr.,og Einar Plsson, 100 kr. Seyilegging, sem hr er orin, er svo einstakleg og tilfinnanleg, a a er vonanda, a eitthva veri gjrt af mnnum t fr til ess a bta r henni. Slk voatindi og essi hafa aldrei fyrr ori essu byggarlagi, enda munu au hr lengi minnum hf.

a fr svo a essi fl fllu skuggann fyrir enn hrmulegra fli svipuum sta rmum remur rum sar. Skuld (21. mars) kom fram a lk annars barnsins hafi fundist reki Seyisfiri, en hitt Lomundarfiri.

Sama dag var rita r Mlasslu (stasett) og san birt Fra 24. febrar:

Vertta hefir veri mjg rfellasm og hagst vegna frostvgar. N samfelldan hlfan mnu hafa veri hlkur og blviri, enda m rst heita. Sauf hefir veri gefi lti enn og hestum eins. Beit ykir heldur g, en heyin ltt, enda hrktust au sumar.

Febrar: Umhleypingat, skstveur austanlands. Kalt.

Fri segir eftir brfi r rsnesingi 6. febrar- en birti ekki fyrr en 29. mars:

Fr 7. desember til 11. janar gengu tast austanaustnoran, gangs strviri me talsveru frosti en sanhafa gengi strfl ea fannkomur og mikil ofviri af suri og suvestri, og er essi kafli eins fgtur a verum af suri eins og harindakaflinn i fyrra af norri.

Hr er rtt a vara sig oralaginu.

Jnas Jnassen segir um febrarveri Reykjavk jlfi 20. mars:

Eins og undanfarinn mnu hefir veur veri mjg stugt ennan mnu, og hefir tsynningur veri tur. ... Talsverur snjr hefir falli me kflum.

Mars: Umhleypingat, t vestanlands, skrstveur eystra. Kalt veri.

Fri birtir ann 11. tarpistil fr Akureyri:

Vertta hefir san um nr veri mjg stug og umhleypingasm yfir allt land, eftir v sem frst hefir. Noranlands hefir lengst af veri ltill snjr og lti frost ea tt, og oft au jr Eyjafiri og Skagafiri. Hart frost hefir veri allmarga daga gunni.

Skuld segir ann 21. mars:

r Mlasslum er sg einmunat; frostleysur og snjlaust oftast vetur, en stormasamt oft. Afli hafi gengi janar Austfiri, Reyarfjr og var, bi fullt af sld og hval sagt, en gftir litlar. Kolar veiddust inni Eskifiri eins og sumardag.

Fri birtir ann 11. aprl brf a austan dagsett 16. mars:

r Mlasslunum 16. mars. ... Tarfar hefir hr eystra san rjr vikur af orra veri mjg stillt, en ekki hfum vi haft af frostat a segja vetur fyrri enn gunni, hn megi ekki mikil kallast hj skpunum sem yfir dundu fyrra [1881]. Hr nlgt miju Fljtsdalshrai hefir frosti ori mest 19R. og nokkrum sinnum 15-17R. en varla hefir svo mikill kuldi staist slarhring einu. Oft hafa veri heirkjur og vestan ea norvestan stormar, svo nugt hefir veri fyrir sauf ti, enda er fari a ganga heybyrgir manna, v r voru rrar haust, en vonanda er, a eigi veri svo hart hr eftir, a heyskortur veri til muna. N er hr hrainu talsverur snjr, sem smtt og smtt hefir bst, v veruleg hlka hefir aldrei komi gunni, en 8. .m. kom suaustan fjarskalegur rosti me krepju, og hlnai dliti sumstaar, en sumstaar spillti jr svo haglti var. Ekki st etta frostleysi nema hlfan dag og svo hljp frost aftur.

Frttir eru af Vatnsleysustrnd Skuld ann 31. mars:

Hr ber ftt til tinda, nema a, sem almennt gengur yfir, nefnilega in sama umhleypingat og stormar, sem til essa hafa algjrlega hindra sjmenn fr a leita sr bjargar sjnum. Inn 14. .m. lgu margir orskanet, en flestir grunn; skum illviris var ekki vitja um netin ar til ann 25.

OgFri birtir 6. ma brf dagsett Hnavatnssslu 4. aprl:

Tarfari fr slstum til jafndgra var hr stugur hringsnningsbyljakafli r llum heimsins ttum, jafnan me hreggi og rfelli, mist rigning, krapahr, snjhr, ea hagli. Af essu leiddi stuga hrakninga sauf og hrossum, inni, sem ti. F, sem aldrei var lti t, fylltist me ls og rif, v varla ornai v lagur svo mrgum dgum skipti, ar sem fjrhs, hlur, hesths, fjs og heykumbl lku sem grindahjallar, svo hey uru va fyrir strskemmdum.

Jnas lsir veri marsmnaar safold ann 19. aprl:

Veurtta essum mnui hefir veri einstaklega stir; m kalla a stugur tsynningur hafi veri, v tt stku sinnum hafi brugi fyrir annarritt, hefir hann skjtt aftur gengi til tsuurs og a oft svipstundu me roki. ... Snjr hefir falli mikill ennan mnu, ar sem stundum varla m heita a stytt hafi upp milli tsynningsbyljanna. Talsverur kuldi var um tma sjnum; annig lagi hann fram mija skipalegu hinn 20.-21.

Aprl: Bltt veur fyrstu 10 dagana, en san rkti venjuleg veurharka me kuldum, hrum og sandbyljum.

ar_1882-hofmeyer-a

Hr m sj veurkort r sameiginlegu kortasafni sku sjveurstofunnar og eirrar dnsku. Sndar eru jafnrstilnur (eining er mm kvikasilfurs) og veurathuganir landstva og skipa a morgni 9. aprl 1882, pskadag. S rstingur 760 mm ea meiri eru lnur heildregnar, strikaar s hann lgri. 765 mm = 1020 hPa. Mikil h er rtt noran vi Skotland, en lgardrag Grnlandssundi. egar daginn lei fr etta lgardrag til suausturs yfir sland og snerist vindur r suvestri noraustur og klnai verulega. Mjg sgild staa a vori. Daginn eftir var komi hrkufrost eins og sj m nsta korti.

ar_1882-hofmeyer-b

ennan dag hfust harindin. var loftrstingur vi sjvarml hstur rinu, 1044,8 hPa Akureyri. Hr hefur vntanlega veri tluvert flug og hl fyrirstuh fyrir vestan land. Nstu tvr vikur grf smm saman undan hinni og meginungi kuldans kom loks suur yfir landi eftir ann 23. aprl. essum tma voru engar veurathuganir gerar llu Austur-Grnlandi.

jlfur segir fr tarfari liins vetrar pistli ann 30. aprl (hr ltillega styttur):

Veturinn hefir veri mjg umhleypingasamur og stirur hr syra, a ekki hafi me jafnai veri mikil frost. Hfuttin hefir jafnast veri austan-landsunnan ea tsunnan, og jafnan stormar og hrakviri, og hlaupi san norantt snggvast me miklu frosti. Snjyngsli hafa veri allmikil hr um sveitir, bi austursveitum, Borgarfiri og eim hruum, er til hefir spurst; hafa au eigi veri svo voaleg sem a, hve illa hann hefir lagt a var va a snjai lygnu veri og rigndi san niur . og frysti san, og var svo ll jrin a gaddhellu, svo a engri skepnu var aui a f neina bjrg.

essi vetur hefir v ori mrgum harur, og ber margt til ess auk jarbannanna, t.d. ngar heybirgir manna haust, ar e heyskapur var nr v enginn sumumstum, t.d. sumstaar Rangrvllum; ... Borgarfiri er og falli nokku af hrossum hinga og anga, og sauf hefir veri skori af heyjum einstku stum. Lengra a austan, t.d. r Mlasslum er sg besta t allan vetur, frostleysur og snjleysur, en stormar miklir.

Fri birtir 22. gst brf r Vopnafiri dagsett 27. aprl:

Veturinn fram til pska mtti ekki heita neitt harur eftir v sem hr gerist, svo t leit fyrir agripir gengju vel undan vor. Batinn vikunni fyrir pskana geri hr rst, en pskadagsmorguninn gekk veri til norurs me frostum, sem haldist hafa san. harnai frosti me sumarkomunni, svo san hefir a veri stugt 1016R. gr og dag kafaldshr, svo hver skepna stendur vi jtu.

Jnas segir fr verttufari Reykjavk aprl jlfi 17. ma:

egar borin er saman veurtta umlinum mnui vi veurttu sama mnui fyrra, er lku saman a jafna, v ar sem aprlmnui fyrra var venjulega hlr og veurtta hagst bi sj og landi hefir hi gagnsta n tt sr sta, v fr 10. .m. hefir vindur blsi fr norri til djpanna, tt brugi hafi fyrir annarritt hr bnum og allan sari hluta mnaarins hefir mtt heita aftaka noranrok me miklum kulda og blindbyl til sveita (einkum 26. 27. 28.).

ess m geta a dagana sem illviri var sem verst hr landi var Fritjof Nansen, heimskautaknnuurinn frgi selveiisktu nrri Jan Mayen besta veri, en tluverum s. Lesa m lsingar hans bkinni Me selum og hvtabjrnum.

Ma: Mikil hrarveur framan af og aftur eftir .20. Kuldat me grurleysi.

jlfur rekur tarfrttir pistli 27. ma:

Seinustu dagana af nstlinum mnui rak hr slkt noranrok, a slkt er eigi manna minnum. Veurh var svo mikil, a varla var sttt ti vavangi, og frost jafnan 6-10 R. Veur etta st ltlaust um 4 slarhringa og svo frost um langan tma eftir me stormum milli. Um 10.-12. .m. fr a snast til suausturttar me stormum og rigningum og hlju veri eftir, enn hinn 23. rauk aftur me noranstorm. sveitum uppi var blindhr essa verstu daga, og m nrri geta, hve a hefir gert ar miki tjn mgrum og bjarglausum skepnum, enda heyrist a f hafi tnt hrilega tlunni. t. d. a frst hefir a Hreppamenn hafi veri bnir i gvirunum undan a sleppa um 1300 sauum afrtt, en er fari var til a gta eftir veri, hafi um 100 fundist lifandi, enn hitt alt fennt, rota, hraki r ea frosi niur. A noran frttist me seinasta psti almennur heyskortur, enn tali alt bjargvnlegt, ef vel vorai, enn san hreti kom hefir ekkert frstaan.

Um standi Rangrvallahreppi. Veturinn 1880-81 strskemmdustmargar jarir Rangrvallahreppi af verum og sandfoki, svo a sumar mtti telja byggilegar byggar hafi veri etta tlanda fardagar. Sumari 1881 var dmafr grasbrestur valllendi, en far jarir ar sveit hfu mrarslgjur og fyrir v voru heybirgir r, sem bndur me rnum kostnai hfu stt langt a og traulega fengi, mjg litlar sastlinu hausti, en skepnur allar grannar bi vegna vondrar hagbeitar, og, a v er hrossin snertir, vegna hinnar miklu sumarbrkunar, sem langir heyadrttir hfu fr me sr.

Vegna essa og af v vast voru til heyfyrningar voru flestir hreppsbndur illa undir haran vetur bnir. tt veturinn 1881-82 vri ekki mjg frostharur, var hann venju framar umhleypingasamur, svo fljtt gekk hinn litla heyfora manna, enn hagar hj mrgum ntir ea v nr engir vegna undanfarinnar runar. Skepnuhld voru v egar einmnui orin bgborin hj einstku mnnum og eir egar bnir a fella talsvert af sauf og hrossum. Samt sem ur mundu flestir bndur hafa bjargast n ess a fella strkostlega skepnur snar, hefi ekki rtt eftir sumarmlin komi a ofsa gaddveur af norri, a elstu menn muna ekki slktum ann tma rs; essu harviri fylgdi fjarskalegur sand- og moldbylur, svo a f, sem ekki nist hs, var va sandorpi, ef a ekki ur krknai af kulda og hungri, v kalla mtti, a veri sti jafnhart 8 slarhringa.

Veurkast etta virist og hafa haft au hrif a sauf, sem lifi hi harasta ess af, a a hefir skst og hruni niur, jafnvel gjf hafi fengi, v a heyi var ekki vari fyrir mold og sandi. Afleiingin af essu grimmdarkasti hefir ori s, a n egar m telja suma fjrrka hreppsbndur hr saulausa og alt tlit er til ess, a eins muni fara fyrir flestum og allir hafa eitthva misst. Hross hafa og falli hrnnum saman og kr veri skornar skum heyleysis. Ofan alt etta mikla tjn og skepnufelli btast n hinar fjarskalegu skemmdir jrum, sem veur etta gjri, v, a v oss er kunnugt, hafa allar jarir hreppnum fyrir ofan ver skemmstmeira ea minna, nema einar 6 jarir, sem lti munu hafa skemmst, en 13 jarir hafa eyst svo strkostlega, a r a voru liti eru byggilegar, og eru margar eirra eign bendanna, ea annarrahreppsba.

egar n hvainn af bndum Rangrvallahreppi annig hefir misst bpening sinn, ul og bli, vera hinir fu, sem skr hafa ori ti, ekki frir um a bera allan sveitarungann, nema eir sjlfir vonum brar einnig veri sveitar- ea rttara sslu- ea landsvandri, v tt einhverjir eirra, sem n egar eru svo a kalla reigar, hangi nsta r vi bhokur snum llegu og ntu jarnum sr og rum til niurdreps, mun ekki geta ori af eim heimta a bera sveitarbyrar svo nokkru nemi og lenda hin auknu sveitaryngsli srfum mnnum, sem ekki geta risi undir eim. [Undir etta ritar Hreppsnefndarmaur]

Skuld birti 31.oktber r skrslu hreppsnefndar Landmannahreppi um tjn aprlverinu mikla:

v mikla noranveri, sem hr var frekast ann 23. aprl nstliinn og hlst til ess 6. .m., uru flestar jarir hr fyrir skemmdum og nokkrar eyilgust algjrlega, svo ekki munu fleiri en 8 jarir yfir hreppinn, sem skemmdar eiga a heita, en 13 jarir litnar byggilegar og 20 jarir strskemmdar. a fylgdi einnig a fnaur manna fll svo, a sumir efnabndur hafa n misst v nr allan sinn tifna (sauf og hross) og 7 km hefir veri farga af heyskorti. hreppnum verur 10 bendum frri en nstlii r en vi 3 byggilegar jarir neyast bendur til a lafa nstkomandi r.

ann 31. gst birti Fri brf r Skaftafellssslu dagsett 23. ma:

Miklar hrmungar hafa duni yfir essa sslu vor. fyrrasumar heyjaist eins og var mjg illa, v tn og urrlendi var slgt a kalla, svo heyfngin uru varla helmingur vi hi vanalega. Allir lguu gripum haust sem mest a frt tti, enda komust menn brilega af t veturinn sjlfan, gefa yrfti flestum gripum meira ea minna. Fullkomnar jarbannir voru hlfan mnu rtt fyrir jlin, og annan hlfan mnu eftir rettndann, en nrri allan veturinn voru hrveur og kraparigningar, sem eyilgu skepnur hgum. Menn hefu ekki misst skepnur fjarskalega, ef verttan hefi ekki r pskunum breyst noran storma og gadda.

r llu hfi keyri 26. aprl, gekk kafaldsbyl, sem st 8 dgur, svo aldrei var hgt a koma skepnum t r hsum, en eftir a rofai upp, mttu heita stug noran rok me 12-14 frosti til 6. .m. og hrundu hestar og sauf niur ttalega. Verst hefir fari Nesja- og Kleifahrepp, og miki falli llum hreppum sslunnar. Menn sem ttu um 200-300 kindur, eiga ef til vill enn sumir eftir um 40-50 kindur, eru margir alveg saulausir.

Fri birtir 22.gst Vopnafjararfrttir dagsettar 27. ma:

Fimm sustudaga aprlmnaar var grimmasta kafaldshr og birti eigi upp fyrri enn 2..m.; var hr allt komi kaf. 7. .m. var fyrst hleypt t litla hnjta. 14.-22. var gur bati og tk upp mest allan snj, en hafsinn rak fr br. gekk aftur snjhr er hlst anga til fyrradag, og keyri hr niur mikinn snj. tliti er n mjg voalegt. ... Hafsinn kom n aftur fljtlega og fyllti allt inn fjararbotn.

Jn: Mikil t og kuldar nyrra og jr hvt um Jnsmessu, skrra syra.

Fri segir fr hafs 6. jn:

Hafsinn rak hr a Norurlandi linum aprlmnui, og fyllti hvern fjr og hefir enn eigi reki t aftur. Hann dreif einnig suur me llu Austurlandi, allt suur a Breiamerkursandi, en slausthefir veri fyrir Vesturlandi, og hann aldrei fari suur fyrir safjarardjp. ur en essi shella akti hafi fyrir llu Norurlandi, voru kaupskip komin Hsavk, Eyjafjr, Saurkrk og Blndus, eitt hvern sta, en san hefir engu skipi veri frt noran um land, og ll kaupskipin, sem vntanleg voru essar stvar munu v vera a hrekjast fyrir sunnan ea vestan land; Rsa", Grnuflagsskip til Oddeyrar, kom t.a.m. inn safjr eigi alls fyrir lngu. Um gufuskip er eigi a tala mean svona stendur.

Fri birtir frttir af Snfellsnesi ann 20. jl - brfi er dagsett 20. jn:

San a g sendiFra seinast frttapistil hafa megn harindi duni yfir Snfellsskagann, og dmafr peningsfellir ori ar. Svo m kalla sem allan marsmnu yri aldrei hl fannkomum og blotum vxl, me ofvirishlaupum, einkum ann 9. Innistur voru v fyrir allan tigangspening, og voru margir ornir heylausir mnaarlokin, og peningur lklega eigi gu standi hj allmrgum. Fyrstu vikuna af aprlmnui geri hagsta hlku, og hefi s t haldist hefu peningshld ori brileg; en a var ru nr; fr eim 9. aprl til 6. ma voru hvldarlaustnoran austnoran harviri me blindbyljum (27.- 29. aprl) og hrkufrostum (5-11 gr. R.) sem um hvetur vri; fr fnaur a falla og hross a drepast, eigi fremur af hor og harrtti, en af lungnablgu, hjartveiki og vagteppu, Fr 7. til 22. ma geri hagsta veurttu, en var peningur mjg va orinn svo sjkur og mttvana, a hann gat eigi teki verulegri brggun. Unglmb voru skorin ea hrundu niur; leit t fyrir nokkra virtting; en 23. ma hfst n noran byljirog harviri ea kuldastormar allt til 15. .m. og hefir n fyrst 5 daga veri elileg jnmnaarvertta.

jlfur birtir enn tarfrttir ann 24. jn:

sasta blai jlfs er ess geti, a hr hafi duni noranstormur mikill ann 23. f.m. Stormur essi st hr tvo daga, en san lgri ann 25. en hlst vi nstu daga eftir. Frost var hr nokkurt og fjkslitringur me kflum, en festi aldrei hr, enn upp til sveita kom snjr nokkur. Svo mun veri hafa vast um land, v r Skagafiri er oss rita ann 28., a vri ar allstaar alsnja niur sj. rBorgarfiri hefir frst, a hafi komi slkur snjr og veur, a saui marga hafi fennt til bana i Hvtrsu og Norurrdal. ar eru sumir ornir nr saulausir og hrosslausir, og einstaka maur enga skepnu eftir, t.d. bndi einn ar efra, er tti 4 kr lifandi, enn essu kasti drpust r allar. Lkt essu mun var vera, eigi hafi til spurst, svo vissa s frttum.

Jl: Mikil t og jafnvel hrar nyrra, skrra syra og komu ar nokkrir gir dagar.

Enn er jlfur me tar- og sfrttir ann 13. jl:

13. tlublai jlfs gtum vr ess sast, a pstskipi Valdemar hefi fari vestur fyrir land og tla a reyna a komast norur um. a komst a Horni og l nokkra daga vi sinn og sneri san aftur. Sast jn kom pstskipi fr Hfn, og Valdemar a vestan, og voru au hr bi samtmis. San fr Valdemar vestur um aftur, og reyndi ru sinni a komast norur fyrir, enn a fr smu lei. Greip a til eirra ra, a a setti upp safiri vrur r, er fara ttu til norurlandsins; san kom a hinga hinn 9. og fr egar samdgurs til Seyisfjarar.

Me hverri fer, sem kemur a noran, er eigi anna a frtta enn hafshellu upp hverja vk og hvern s og sr eigi sj heldur enn a hann s engi til. Er ar kvarta um tingun f, enda var a va magurt, enn eigi er tala um fjrfelli til muna fullornu, enn unglmb hafa drepist svo, a sumstaar er sagt a eigi muni vera mjalta f sumar. Sultur er ar og mikill af essum afleiingum, sem von er, ar sem engin matbjrg er kaupstum og kr og r geldar heima fyrir af furleysi og harvirum vor. M a heita hin eina bjrg ar nyrra, a hvalrekar hinir miklu, sem ar hafa veri, einkum i Mifiri og Vatnsnesi (um 40 hvalir), hafa fylgt snum, og sannast ar sem oftar, a drottinn leggur lkn me raut". Enn aftur hefir ori rugt me aflutninga honum lengra a, ar e hestar manna hafa veri magrir og rttlitlir undan vorinu.

Grasvxtur hr syra er talinn gu meallagi thaga, v a n um tma hefir t veri hl me hgum skrum og vtum. tnum er grasvxtur minni, enn almennt betri enn fyrra um etta leyti. A noran er a frtta hi aumasta grasleysi, og var undir lok jnmnaar eigi kominn saugrur thaga, enn tn a eins orin grnlitku; sumstaar var eigi fari a vinna eim.

Tv brf birtust Skuld ann 5. september:

Eyjafiri 14. jl. Hr er alla t fr pskum allur sjr akinn hafs, dmafr kuldi verinu og grasleysi jrinni.

Hsavk (ingeyjarsslu.) 19. jl. Sama kalsa- og rkomutin, sem veri hefir allt vor, helst enn, sem von er, ar sem sinn n n er orinn landfastur austur fyrir Flatey og skipaferir bannaar af salgum fyrir Langanes, seinast frttist fyrir skemmstu. Mesta bgindatlithr sslu fyrir sprettuleysi, og enginn hugsar nrri til a bera lj jr enn .

lok jl komu nokkrir allgir dagar inn til landsins Norurlandi, Fri segir fr 31. jl (dagsett 29.):

Veurtta Norurlandi hefir veri kld og vtusm i sumar allt til ess 26. .m. gekk suvestantt og hefir san veri meiri hiti. Hafsinn hefir allt til essa legi upp vi land og inni fjrum og hamla skipaferum a mestu leyti.

ann 1.gst segir jlfur fr batnandi t syra:

N um tma hafa veri hr sfeldir urrkar og hitar og veurtt hin besta, og ltur hr vel t me grasvxt. A austan - r rness- og Rangrvallasslum er a frtta hina bestu t, sem hr, enn regnskrir me kflum, og er sagt aan hi besta gras. Jarirnar, sem spilltust mest af sandfokinu Rangrvallasslu eru um a batna aftur, og verur ess a lkindum eigi langt a ba, a r hafi n sr til fulls aftur, ef engin skp koma fyrir. r Borgarfiri eru sagir sfeldir ningar af norri og hrilega graslaust, einkum Hvtrsiu. Hafa tn brunni ar til strskemmdaessa hitadaga, ar sem annars var nokku komi upp r eim.

gst: t me regni, sudda og hrarbyljum nyrra, skrra en samt votvirasamt syra. Mjg kalt.

jlfur birti 11. september brf r Hnavatnsingi dagsett 12. gst:

Han er heldur ftt gott a frtta, en ng af hinu lakara. Tarfari hefir veri hr Norurlandi hi versta alla lei san vor um pskaleyti a a sinn kom og fyllti hverja vk og hvern s, hr nyrra. Eftir sumarmlin gekk hr sfelldum afspyrnu hrum rman vikutma, og svo vru aftur vikunni fyrir hvtasunnuna r voahrar, a eigi var ratfrt bja millum, og geri a veur mikinn skaa skepnum, einkum lmbum, og hrundu au niur hundruum saman. Um og eftir etta voru og sfeldar hrar og veur, og endalausar biksvartar okur, svo a ekkert sst, og skepnum eim, sem eftir vru lifandi og upprttum ftum, var eigi haldi fyrir myrkvirum.

Allstaar hr um sveitir var samt komi nafni frfrur, sumstaar vri ftt til a fra fr. Um Jnsmessu var eigi farinn a sjst litur tnum hr nyrra, enda er hr enn hrilegt grasleysi. Vast hvar var fari a sl 15. viku sumars, en va er a fremur viburir einir en a nokku s a f ara hnd. Helst er dlti upp r harlendum tnum og harvelli, en mrlendi og deiglend tn mjg sngg. Sfelldir urrkar, okur og sbrkja banna mnnum a sj slina tmunum saman, og er a leiinlegt mjg, auk ess sem tur manna og hin litlu hey hrekjast og ntast. Hafsinn hefir allt til essa legi hr sem hella, og banna llum skipum agngu, og hefi a ori bgindavist fyrir menn, ef eigi hafi hvalurinn veri sendur hinga, og firrt margan mann hungri og hordaua. N er fari a losna um hann, og er vonandi, a ess veri eigi langt a ba a hann fari svo, a skip geti fari a ganga og samgngur aftur a lifna.

Og Skuld birtist 5. september brf r Skagafiri dagsett 17.gst:

N ykir mr hr t. a liggur vi, a kalla megi etta r sumarslaust enn sem komi er, v a san a byrjai, hafa gengi sfeldir kuldar og noraustanstormar ea rigningar og okur. Hafss var fyrst vart hr firi eftir noraustanhr 27.30. aprl. Nttin fyrir 13. ma var in fyrsta frostlausa ntt sumrinu, kom sunnantt og hlka og tk nokku t sinn anga til um nttina fyrir 23. s. m. gekk strhr, er st 3 slarhringa, og kom hr niur meiri snjr, en nokkru sinni kom vetur, og fyllti fjrinn svo me s, a hvergi var hgt a smeygja btime fjrum. Komu aftur noranstormar me hrarfellum hverri viku og frostum nttum fram til 16. jn; komu blir dagar til 20. s.m. og sunnantt, en svo hg, a hn verkai lti sinn; en 21. var komin noraustan-hr, er hlst ann dag. komu kyrrviri, en sfeldarokur og rigning anna slagi, allt af kalt og oftast meira og minna frost nttum til 4. jl.

Kr lt g fyrst t 17. jn, og daginn ur voru r almennt ltnar t hr i sveit. Geldf mitt lt grja fyrst 26. jn og var um a leyti ri hr. 4.jl gekk aftur noraustanstormana og var hr vond hr 6.-7. Hldust aftur stormarnir, frostin og okurnar til 24.jl. g fri fr 11.jl, en nna var varla gtt fyrir okum. Alla essa kuldakafla var hitinn um hdag um 4-7 R. 25. jlkom sunnan- og vestantt og 10-17 hiti um hdaginn til 1. gst, og losai talsvert um sinn, var besta grast ann tma, og skipti miki um jrina, v ur var varla nema saugrur og tnin hlfhvt.

Annan gst var kominn hrarslitringur og hlst allan ann dag og var versta frost nttina eftir, svo kom sama blan til 7. g., komu aftur noranstormarnir og okurnar, og hafa haldist til essa nema 9. og 10. gst. var sunnangola og rak sinn a mestu t af firinum, svo a hann tlmar hr n engu skipi framar. Oss tti v nsta illt a vita pstskipi fara hr fram hj 12. .m. og koma ekki inn, v a hvorki hr innfjarar n til hafs, svo langt sem sst af fjllum, gat v tlma s etta sinn. Skylda ess mun hafa veri a g a v, um lei og a fr fram hj, hvort eigi vri hgt a komast hr inn; en sta ess, heyrum vr aeins eitt skot nttina fyrir 12..m. eir urftu ekki a tilkynna a me skotum, a eir brytu lg oss; eim var smra a gjra a egjandi.

N viku hafa veri frost hverri nttu a heita m og san kl. 3 fyrradag og anga til grmorgun mokai hr niur snj logni, svo a eigi var unni a heyskap fr kl.7 fyrrakvld tilkl. 5 grdag fyrir snj, og var hann jafnfallinn kklaog mjalegg.

Fri segir ann 21. gst fr v a Akureyri hafi hvtna ofan sj ann 18.

Fra 31. gst er brf r ingeyjarsslu rita 6. sama mnaar:

g arf ekki a segja frttir af verttunni vor, hn hefir veri hr engu sur enn annarsstaar landinu einhver hin bgasta, sem elstu menn muna eftir a vorlagi. Af llu illu er hafsinn okkur hr norurstrnd landsins hi versta og voalegasta, egar hann liggur vi vorin og sumrin, og enginn m l a, vi ltum hgra fyrir a bjarga sr, sem hafa lengstum auan sj. Allar kaupskipaferir hr noranlands komast n mestu ringulrei, og sjlfsagt m telja, a aflutningar af nausynjavrum veri strum minni enn vant er. Mrg kaupskip, sem hinga lgu snemma vor og ttu a fara 2-3 ferir landa milli sumrinu, eru komin enn dag, 16. vika sumars s komin; au liggja sum fyrir austan og sum fyrir vestan og enn er ekki a vita hvenr au komast, v sinn hefir aldrei vorinu og a sem af er sumrinu veri ttari heldur en n. tliti er v hr ekki glsilegt. Grasvxtur er a vonum vast sraltill.

Ekki var heldur gott hlj reykvkingnum Jnasi Jnassen gstpistli hans (jlfur 23. september):

essum mnui hefir veur mtt heita stirt og hagsttt, ar sem framan af rtt daglega var meiri ea minni rkoma og seinna noranveur mikil me kulda.

September: Kalt og illvirasamt, mikil hrarveur mia vi rstma. Heyskapur gekk mjg illa.

Hr m skjta inn frtt um Golfstrauminn sem birtist Fra 9. september:

Menn hafa n teki eftir v, a hinn svo nefndi Golfstraumur Atlantshafinu breytir einatt stefnu sinni ea farvegi. Hafstraumur essi flytur heitt vatn sunnan og vestan rMexkfla skhallt norur og austur yfir hafi og hefir mjg mikil hrif loftslag og verttufar vestanverrinorurlfunni, einkum hinum nyrri lndum. r hefir straumurinn kasta sr mjg suur bginn, og akka menn essu hinn milda vetur og vor, sem n hefir veri suur lndum. Aftur megum vr slendingar sakna ess, a Golfstraumurinn hefir fjarlgst oss, og hfum vr fengi a kenna afleiingum ess vor, ar sem bi hafi og lofti hefir veri svo venjulega kalt. Bi Englandi og Frakklandi hafa n veri settar nefndir vsindamanna til a rannsaka Golfstrauminn til hltar, og allt sem a honum ltur. Vi vesturstrnd Frakklands, einkum vi Bretagne, veiist venjulega miki af eins konar sld, sardnusld, og er veii s talin a gefa af sr 15 milljnir franka ri; en r hefir veii essi brugist gjrsamlega og er essari breyting Golfstraumnum kennt um a.

jlfur segir fr mnuinum fram a v ann 23.:

Um nstliin mnaamt gjri urrviri nokkra daga um norurhluta landsins; nu flestir tum snum, sem r ttu ti og vast nokkru af theyjum; vestast Hnavatnssslu og Strandasslu og ef til vill var tkjlkum, fengu menn eigi rrm til a hira turnar, ur en votviri gjri n. Um 10. f.m. gjri noranveur me kafaldi og frosti; gjri hnsnj vi safjarardjp og aan af meira sumstaar noranlands; frosti var svo a sagt var a kvslar af Norur sunnanundir Holtavruheii hafi veri rinar s og smuleiis Lax Dlum fremst; mnnum sem voru fer Hnavatnssslu tti nausynlegt a f hey handa hestum snum; snjinn tk innan skamms upp aftur byggunum og san hefir veurtt veri svo, a menn munu vast hvar hafa geta hirt um hey au er menn ttu ti.

Skuld birti framhaldsfrttir r Skagafiri dagsettar19. september blainu 31.oktber. a s langt er ar margt athyglisvert - vi styttum samt aeins. ljs kemur a brfritari virist ba Slttuhl utan vi Hofss.

Sumari er vafalaust i harasta essari ld og ef til vil tt lengra vri leita. Samt hefir veri hart mjg sumari 1807. Af v a ekki var ti harindakaflinn, egar g ritai sast, tla g a bta vi lsing tinni sar. ann 21. g. var snjhraglandi nokkurn veginn logni allan dag vi og vi og eins 22., en 23. var alhvtt og var eigi slegi fyrr en eftir hdegi. 24.-27 . voru sfelldar okur og rigningar og noraustanstormar vxl og samfara. Alla essa daga 20.27. var hitinn 34R. um hdaginn. . 28. var heirkt loft og bjartviri, en austanstormur svo mikill, a vart var urrka ea tt vi hey. Hitinn ekki meiri en 6 um hdaginn. 29. oka f.m., birti svo og gjri urrk (hfudagur). Margur hafi vona a um mundi skiptame essum degi, enda sndist a tla a vera, v a daginn eftir var kominn sunnanvindur og skafheirkt veur og var gur urrkur allan daginn, inn fyrsti gi urrkdagur slttinum. En nttina eftir gjri talsvera rigningu, var urrkur ann dag eftir kl. 10 f.m. N voru hlir dagar 1.4. sept. og sunnantt, en stugt og mjg skrtt og byljtt, svo nlega var mgulegt a urrkahey. 29. g. til 4. ept. var hiti 813R.

Taan var hirt hr 2. sept. og var dlti meiri en fyrra. 5. sept. var norvestanhrog grf fannkoma, alhvtnai ofan undir bi, en festi lti bygg; 4R. 6.-8. sept, var ara stundina ofviri sunnan og vestan ara stundina logn ea strrigning. 9. sept var logn um morguninn, ofviri sunnan kl. 10 f.m. til kl. 1 e.m. Strrigning sunnan kl. 14 e. m. og lygndi, logn dlitla stund, en eftir a austanstormur mikill og regnslitringur, 6R. 10. sept. dreif miki logni allan dag; hvtnai ekki fyrr en um kvldi og fr v, allan 11. sept. og til 12. sept. kl. 10. f.m. var strhr noraustan og keyri niur ina mestu fnn, svo a allt var hlffrt fyrir snj. Inn 12. september gekk g v skum inn Hofss uppbo, sem ar var haldi skemmdum mat, og ann dag e.m. og nstu 3 var logn a mestu og bjartviri. 16 sept. kom oka e.m. og fjk logni um kvldi. 17. var dimm norvestanhr fram yfir mijan dag en birti upp. gr var bjartviri og vestangola og hiti 6 og dag er lkt veur nema hlrra, 12R., og vonum vr eftir bata me haustinu. 10.17. var hiti 2-6 R.

Af hrunum llum hefur ori minna fram sveitinni; gtti ess einkum egar mikla hrin kom 11. .m., v a grnai a aeins fram til sveitarinnar og tk upp slbri samdgurs og hafa menn alltaf geta veri vi heyskap ar til essa, og haft ga t til heyskapar n um stund san 11. sept, enda veitti ar eigi af v, v a ar voru eigi allir bnir a n tum snum 12. sept. og litlu sem engu theyi, v a sumari hefur jafnvel veri urrkaminna upp h, en hr t fr til ess tma, en san hafa eir geta veri vi heyskap en vi ekki, v a fnn er hr enn eins og um vetur. ...

N er a hlna, svo a jrin er orin flekktt vel. Kr hafa stai hr gjf san 11.september og er a ri snemmt. N standa gngur yfir og er fura hve lti hefur fennt, en sorglegt a sj hvern bnda taka hvert lamb sem hann heimtir af fjallinu ara og skera a. Hr hugsar enginn til a geta lti lifa, nema a flesta af knum og eitthva af m. Fljtumer dlti betra.

Oktber: okkaleg t, en nokku votvirasm. Hltt, hljasti mnuur rsins Grmsey og feinum stvum rum.

jlfur lsir t eftir rttir pistli 21. oktber:

Tarfari hefir hr san um rttir veri mjg votvirasamt, svo a a hefir mtt heita a aldrei hafi urr dagur komi, og eftir v sem frst hefir, hefir a n eigi aeins yfir Suurland heldur og yfir Vesturland og vesturhluta Norurlands; a hefir v veri mgulegt a n heyjum eim, sem ti voru um rttirnar; einum b inginu Hnavatnssslu vitum vr til a eigi var bi a hira einn bagga af theyi 10. .m. Aftur mti hafa hlindi veri i verinu og mun v hafa teki upp snj ann sem kom um 10. f.m. og sem var svo mikill, a menn voru sumstaar Noranlands, t.d. kringum Siglufjr, farnir a ganga skum bja milli og farnir a draga a sr nausynjar snar sleum. a er mjg va bi vestanlands og noran, a hey sem komin voru undir ak hafa strum skemmst af hita er komi hefir au, sumpart af v a au hafa veri hirt illa urr og sumpart a au hafa eigi ori varin fyrir a drepa hinum miklu rigningum.

Enn eru tarfrttir jlfi 6. nvember - vi sleppum v sem egar er komi fram hr a ofan - v sem sagi um falli 11. september. Athyglisvert er a lesa um fkkun fjr me tflutningi - og var virist hafa mtt fkka me v a selja kjt til tlanda. Fjrhagslegt tjn strbnda eirra sem urftu mjg a fkka f (en gtu a framtarinnar vegna) hefur v veri mun minna en ella hefi ori - einkennilegt a lti hefur veri um etta bjargr rtt:

Minna var allt af hretum essum fram til heia og jkla. .17. [september] kom annig hret, svo geri fnafylli af snj Hnavatnssslu austan til me allmiklu frosti (4R), enn egar fram heiarnar dr hafi varla grna rt. Hi sasta af essum strri sumarhretum kom . 23. sept. og var ann dag allan nr ratandi hr og kafald sumum sveitum nyrra. v hreti fenntu hross afrttalndum og fjllum millum Skagafjarar og Hnavatnssslu. Va munu og lmb og anna f hafa tnt tlunni, enn minna enn ella hefi ori, ar e gngurnar voru ldungis nafstanar. Eftir v sem nst verur komist hafa komi Norurlandi 10 ea 11 snjhret milli Jnsmessuog gangna, og stu sum af eim svo lengi, a menn gtu eigi sinnt neinum strfum 34 daga, og a jafnvel lengur sumum sveitum.

Heyskapur var ar almennt fjarska ltill, og a lti sem nist hraktist mestallt til strskemmda. ar verur v almennt strkostleg fjrfkkun, og a svo, a efnabndur hinum betri sveitum Hnavatnssslu, sem tt hafa 2300 fjr og jafnvel meira, setja eigi vetur meira enn 50 kindur. Margir lta eigi anna lifa enn kgildin ea v nr. Vi fjrfkkun essa hefir a miki hjlpa, a Coghill hefir keypt f Hnavatnssslu svo mrgum sundum skiptir, og gefi vel fyrir, eftir v sem f reynist n, (17,50 fyrir sauinn, 1516 kr. fyrir veturgamaltog tvvett). F reynist allstaar mjg rrt til skurar, einkum mr, enn betur hold, sumstaar allt a v meallagi. N um nokkra daga hefir veri norankuldi me vgu frosti og snja norurfjllin, og er allt tlit fyrir, a illa muni vira norurundan.

Fri birtir heldur skrri frttir fr Akureyri 17. oktber:

Akureyri, 14.oktber.Haustveurtta hefir mtt heita fremur g. Kuldar og rkomur miklar hafa veri a ru hvoru, en sunnantt og hlindi milli, einkum hefir sunnantt og gviri veri stug a sem af er essum mnui. Kartpluvxtur hefir algjrlega brugist sumar, og enginn hefir einu sinni reynt a taka upp, og eru ess ekki dmi hr. A mealtali hafa Akureyrarmenn fengi um 500 tunnur af kartplum nokkur undanfarin r, og er v essi uppskerubrestur tilfinnanlegur fyrir jafnlti bjarflag og Akureyri er; v nr eins mikil fyrirhfn hefir veri vi garana sumar og vant er, ekkert hafi sprotti.

Jnas lsir oktberveri Reykjavk jlfi 9.nvember:

essum mnui hefir veur veri venjulega hltt og oftastblsi fr landsuri; rigningar hafa veri fjarska miklar, um tma mtti kalla a rigndi stugt dag og ntt.

Hluti af brfi r Skagafiri sem birtist Skuld 30. nvember:

[] kom inn besti kafli, sem komi hefir sumrinu, v a 6. okt.21. okt. var sfelld sunnan- og landaustan tt og alltaf urrviri, og fremur stillt veur, og hiti 613R um daga og frostlausar ntur.

Noranfari birti 21.desember brf r Fljtsdalshrai dagsett 25.nvember. ar ltum vi eftirfarandi kafla:

Sari hluta oktber og a sem af er essum mnui, hafa veri kafar rkomur, mjg oft rigning ea krapahr byggum en snjkoma fjllum. er n snjfall yfir allt, en lti frost. ann 20. oktber var hr eystra svo mikil rigning, a fir muna meiri. Hljp skria Liverpool Seyisfiri, klauf hn sig um hsi, en gjri ekki mikinn skaa.

Nvember: Fannkoma va noranlands eftir mijan mnu, en t var talin g syra.

Fri birti 13.janar 1883 frttir fr safiri dagsettar 8.nvember:

Tarfari hr Vestfjrum m kalla a seinastlinu sumri hafi veri gtt samanburi vi hj ykkur Norurbum; v sinn var aldrei landfastur fyrir vestan Horn, en hkarlasktum var hann slmur rskuldur. Grasbrestur m heita a hafi ori vast hvar hr vestra, svo heybirgir eru mjg litlar; skurarf fkkst v ng haust, rtt fyrir ann saupenings missi, sem varhr seinastlii vor. Lmb du nrfellt ll vast hvar hr um sveitir. Tvr sveitir hr sslu eru mjg bgstaddar, og ttu sannarlega ekki a vera tundan vi tbtingu eirra gjafa, er okkar erlendu velgjrarar hafa gefi. essar sveitir eru Slttuhreppur og Grunnavkurhreppur. a eru srstaklega norausturpartar essara sveita sem bgstaddir eru, v ar fyrir Strndum l sinn allt sumari, og bendum v gjrsamlega allar bjargir bannaar. Fugltekja hefir ur rlega veri talsver, n engin.

Jnas segir fr verttu Reykjavk nvember jlfspistli 22. desember:

essum mnui hefir veri fremur stugt og fremur kalt. Snjr hefir falli hr fremur litill; afarantt hins 6. fll hr fyrsti snjr og gjri alhvtt.

Fri birti ann 19.desember frtt fr Akureyri dagsetta ann 15. sama mnaar:

Af verttu er a a segja a fr 18.26. f.m. fll hr mikill snjr, en enn meiri austur um ingeyjarsslu. Fyrst essum mnui (desember) hlnai svo snjrinn ttist og var a hjarni er frysti. Frost hefir ekki veri miki ea langvarandi.

Desember: G t syra, nokku snjasamt um landi austanvert.

Suri birti 3.febrar 1883 brf r Vatnsdal dagsett 14. janar arsem kemur fram a harur kafli hafi komi um jlin. sama blai eru einnig frttir r Eyjafiri: Hausti mjg gott og t fram a jlafstu; breyttist nokku t, snjai tluvert og geri frea mikla, svo a jarskarpt var. r ingeyjarsslu: Um jlin spilltist tin, sem a undan frnu hafi veri mjg vg og stillt, a vsu aldrei hlkur en frostlti (mest 10 stig Reaumur) og stundum noranrigningar svo a snjleysti. En r slstum kom mikill snjr, svo a lti notaist jr. Einnig kemur fram pistli a t hafi veri hagst undir lok rsins Mlasslum, allur peningur tekinn gjf fyrir jlafstu Drafiri en t hafi veri hagst suvestanlands.

ar_1882_akureyri

Lnuriti snir hita Akureyri kl.15 allt ri 1882. Sumarkuldinn er takanlegur. Sustu tu rin (2008 til 2017) hefur mealhiti kl.15 veri 13,5 stig jlmnui Akureyri, var 8,2 stig jl 1882. gst var hann ekki nema 5,9 stig, en var 13,2 gst sustu tu rin. Munar 7,3 stigum. Slarhringsmealhitinn gst var 4,1 stig Akureyri. Mnaamealtl annarra stva m sj vihenginu. En stku dagar sndu sig Akureyri egar von virtist um eitthva skrra. Hljast var 20.ma, eitthva virtist vera a snast til betri vegar - en ann 23. var aftur komi frost. Veurathugunarmaur segir fr mikilli snjkomu 18. og 22.gst.

ar_1882_hrisar

s var nr allt sumari Eyjafiri - og ar me var veurstin Akureyri beinum tengslum vi a loft sem yfir honum l. etta sumar var einnig mlt Hrsum, langt frammi Eyjafjarardal ar sem Dav Ketilsson athugunarmaur bj um r mundir. Dav mldi um allmargra ra skei fyrir dnsku veurstofuna, Hrsum, san Npufelli og loks Grund. sastefnda stanum starfai hann vi verslun sem ar var en htti athugunum er hann gerist verslunarmaur Akureyri - og sar sknarnefndarformaur.

Hrsar eru lengra fr hafsnum. Sleppa auvita ekki vi kalda noranttardaga frekar en Akureyri, en hgum dgum tkst sl stundum a blanda grunnstu hafsloftinu upp og smuleiis hefur vg sunnantt tt auveldarame a athafnafram firinum heldur en Akureyri. Alla vega var mealhiti kl.15 jl 1882 11,1 stig Hrsum, nrri rem stigum hrri heldur en Akureyri, og munar um minna. Hiti fr risvar yfir 20 stig arna inni firinum etta sumar og eiginlegir sumardagar mun fleiri en almennt Norurlandi. Sama virist hafa veri uppi teningnum efri byggum ingeyjarsslu. Feinir hlir dagar komu t.d. Grmsstum Fjllum etta sumar.

gst var noranttin kvenari en jl og var mealhiti kl.15 Hrsum ekki nema 7,9 stig, sem er 2 stigum hrra en Akureyri sama tma. Dgursveifla er strri Hrsum heldur en Akureyri og ar voru ntur jafnvel kaldari en Akureyri.

Vi eigum ekki athuganir fr innsveitum Skagafjarar, n r dlum Hnavatnssslu etta sumar, en lkur eru a au svi hafi einhverja ga daga fengi, lkur su minni slku heldur en austar. Srlega kalt var Strndum, Skagastrnd og Siglufiri, mealhiti hljasta mnaar sumarsins ni ar hvergi 5 stigum. En komst a vsu 5,1 stig Kjrvogi oktber og var a hljasti mnuur rsins.

Hitarnir syra um sumari sem bl minnast voru ekki miklir. Ekki frttist af v a hiti fri yfir 20 stig sunnlenskum veurstvum. A vsu var Sra Valdimar Briem Hrepphlum einhverju feralagi megni af jlmnui annig a athuganir fllu ar niur mean. Kannski Valdimar hafi fari fund slmabkarnefndinni - en hann tti tregur til a skja fundi ar afspyrnuduglegur vri hann vi slmaskldskap og ingar.

Eins og fram kom frttapistlunum voru aprl- og mahretin mjg slm austanfjalls. Peter Nielsen athugunarmaur Eyrarbakka segir fr v ann 18. ma a hann hafi frtt a hafs hafi komist til Vestmannaeyja a austan. Eyrarbakka komu eins og annars staar feinir hlir dagar um 20. ma. Hiti Bakkanum komst hst 19,5 stig ann 21. ttin var stundina r nornoraustri og Nielsen segir a svo hr hiti s venjulegur eirri tt ar um slir - en vindur var hgur. Hann segir a mistur hafi veri miki og kallar vulkanluft, eldmistur.

Snjr fll Eyrarbakka 9. jn, en festi ekki. Rtt hugsanlegt er a hmarkshiti hafi n 20 stigum Eyrarbakka 9. jl, en mlir sndi 19,5 stig kl.15. Nokku var um jarskjlfta Eyrarbakka, bi mars, jn, jl og september. Allmargir urrir dagar komu jl, en san rigndi nr daglega fr eim 26. til og me 17. gst. Hiti athugunartmum ni ekki 15 stigum Eyrarbakka gst. Hrm var jru a morgni ess 3. bjrtu og fgru veri.

Lkur hr umfjllun um hi hara r 1882 - bili a minnsta kosti.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Vestanlofti hrfar (vntanlega) n

A undanfrnu hefur vestanloft nokkrum sinnum stt tt til landsins en urft a lta undan sga. Veurnrd hafa me nokkurri ngju fylgst me essum (hgltu) tkum. N er etta a gerast rtt einu sinni. Kuldaskil koma r vestri - n kannski inn landi um stund en hrfa svo aftur til vesturs.

Spr gera augnablikinu (a kvldi 11. aprl) r fyrir v a skilin ni sinni austustu stu fyrramli (fimmtudag) - en harmonie-sprnar tvr fara mislangt me au.

Ltum fyrst dnsku harmonie-iga spna. Korti gildir kl.11 fimmtudag - skilin sinni austustu stu a mati lkansins.

w-blogg110418a

Austan skilanna er kvein sunnan- og suaustantt, en mjg hg norvestlg tt vestan eirra. Lkani segir skilin n inn vesturhluta Reykjavkur ur en au fara a hrfa aftur til vesturs. Auk munar vindtt og vindhraa munar lka nokkru hita lofts austan og vestan skila.

Harmonie-lkan Veurstofunnar er nrri v sammla - en ekki alveg.

w-blogg110418b

Hr eru skilin lka sinni austustu stu - en n aeins a Strandarheii ur en au hrfa aftur til vesturs - og hr er klukkan 10.

reynd er etta sraltill munur - en skemmtilegur samt. Vestanlofti mun gera enn eina tilraunina laugardaginn - hvernig skyldi fara ?


Af rinu 1749

N frum vi svo langt aftur a lti er um tarfarsupplsingar a hafa nema r annlum. eir n allnokkrir til essa rs og gefa hugmynd um hvernig veri var htta. En ri er merkilegt sgu veurathugana slandi fyrir sk a hfust fyrsta sinn daglegar mlingar hita og loftrstingi. r geri srlegur tsendari vsindaflagsins danska, Niels Horrebow allekktur maur sinni t.

Jn Eyrsson fjallar um ennan merkilega fanga tmaritinuVerinu (1. rgangi 1956, s.27). ar m lesa um msa vankanta mlingunum - nokkra vissu um kvrun hitamlis, athugunartmar eru ljsir auk ess sem hitamlir hkk lengst af inni upphituu hsi - en ekki utandyra.

Horrobow fer fgrum orum um veurfar slandi og vst er a mlingar hans hrktu msar eldri bbiljur um a. Hann mldi nnast samfellt fr 1. gst 1749 fram jl 1751. Sasta mling 30. jl. Jn Eyrsson segir (og vitnar lka Horrebow):

Me hitamlingum sinum verur hann fyrstur manna til a sna og sanna, a vertta slandi er hvergi nrri svo kld ea landi svo byggilegt sem or fr af. Veturinn er umhleypingasamur, mistfrost ea a alveg eins og i Kaupmannahfn. Sumari s, sem vnta mtti, nokkru kaldara en i Danmrku, en mismunur minni en margur mundi tla. Helstimunur veurlaginu s s, a kuldar haldist lengur fram vori slandi. Bi rin hafi gengi me frostum fram mijan aprl, og 15. ma1751 hafi jafnvel myndasthlfs umlungs ykkur klaki pollum yfir nttina. Hitabreytingar eru ekki eins strstgar slandi og Danmrku. En a tti a vera kostur, v a hf er bestl hverjum hlut." Hf. segir, a verttan slandi hafi tt vel vi sig, enda svipi henni miklu meira til verttu Norurlndum en Grnlandi, vert mti v, sem flestir mundu halda.

San reiknar Jn mnaamealtl, ber saman vi mealhita Reykjavk 1901 til 1930- og segir a lokum:

essi samanburur snir, a ll mnaamealtlin geta vel staist, en vitanlega eru au ekki rugg, ar sem athuganatminn er reiki og ekkert vita me vissu um nkvmni hitamlis. Sennilega tti a lkka ll mealtlin um 0,5-0,8 stig.

arid_1749-horrebow

Myndin snir hita- og loftrsting Bessastum sari hluta rs 1749. Hausti gengur nokku elilega fyrir sig. Hfum huga a hitamlirinn er meira varinn en sagt er fyrir um n dgum. Saga Reaumur-hitakvara og mla er afskaplega skrautleg svo ekki s meira sagt - og hvorki komst fastur skikkur kvara n mlana sjlfa fyrr en um 1770. msar arar gerir mla voru rugglega reianlegri essum tma t.d. Fahrenheitmlarnir.

ann 3. september segir Horrebow fr miklu hvassviri skall um kvldi og st alla nttina. Afarantt 9. september frysti - segir hann athugasemd. Vi sjum lnuritinu a einnig hefur veri kalt a deginum. kringum fyrsta vetrardag klnai talsvert og snjkomu fyrst geti 30. oktber. Kaldast var svo um mijan desember.

orlksmessu getur hann almyrkva tungli - sama tma st norurljsasning yfir. Oft er norurljsa reyndar geti. Jlaveri var gott - bls nokku jladag, en san komu nokkrir lttskjair, hgir og mildir dagar.

En vi skulum athuga hvernig annlar lsa tarfari rsins 1749.

Saulauksdalsannll er knappur:

rferi slandi meallagi.

Vetur fr jlum byrjaist gur. Gjri skorpu fr geisladegi til gu. Batnai og var gott. S vetur var allur, bi fyrir og eftir jl, me iulegumvindum austan og landsunnan, en sjaldanaf rum ttum. [lfusvatnsannll]

Frost og kuldar fr nja rinu og allt til orraloka. Ekki var ri vestan Jkul allan orra t fyrir salgum og noranstormum. Jarbnn beggja megin Jkulsins a frekara lagi veri hafi 40 r. ... Hlnai me gunni og tk vast upp jr nlgt. ... Hafs rak inn orranum fyrir noran land; honum fylgdi mesta mta viarreki, v a kuldar me frostum og hrkum voru allan orrann t, en me gu (s599) batnai nokku og hlnai, en best me einmnui, og brileg veurtta var fram til krossmessu. [Grmsstaaannll]

orri var einn hinn harasti noran lands, me hrum, snjum og jarbnnum. Kom s. Gekk hrossafellir va, fjr- og nautaskurur. [Hskuldsstaaannll]

Byrjaist ri, so sem hi fyrra endai, me strum verum og snjfllum, so varla mundu menn slkt. Fll fjldi hrossa hungri og hor, lka (s20) lga fjlda saufjr af heyjum. Ltti ei essum harindum fyrr en migu. inai fyrst. [slands rbk]

... ok gjrisanhinn mesta harindavetur, svo at hestar fllu af hungriok megurvaum land, ok saufnadi var lgat 20 ea30 b; var a mest fyrir sunnan ok austan; getureigi Doktor Hannes biskup ess vetrar srlagi, en orsteinn prfasturKetilsson vkur, at au r hafi allhartveriausturok norur; ltti nokkuok hlnai fyrstu viku gi. Vaurumenn ti hrum, og skip frust. [Espln]

etta r byrjai eins og hitt endai me verum, snj og harindum svo menn mundu varla slkt. orri var einn hinn harasti noranlands me hrum, snjum og jarbnnum. Kom s. Strri harindi syra og eystra. Me gu hlnai og batnai vertta. [Djknaannlar]

Jn (eldri) Jnsson Mrufelli segir (heldur ritstjrinn, en er illa ls texta hans) a fr gukomu hafi gengi stug blviri.

Um afgang rsins segja annlarnir:

Vori var kalt, vott og vindasamt til imbrisviku, batnai me trinitatissunnudegi [1. jn] og var miki gott, bi til lands og sjvar, svo sumari var eitt af eim bestu. Hausti vott og vindasamt me rosaverttu. ... Vetur til jla var einn hin besti. [lfusvatnsannll]

Vori betra lagi. (s488) ... Sumari var, lka hausti, stugt a veurttu. Fjksamt undir og um jl. (s489) [Hskuldsstaaannll]

Vori virai alls staar vel. (s21) etta sumar var graslti og ill nting heyjanna sakir votvira. (s22) [slands rbk]

var vorverttaallg landi hr, ok fiskafli vestra ok syra, var bigrasbresturok nttist illa san. [Espln]

Vori bestalagi um allt land; sumar stug, fll v bglega heyskapur bi vegna grasbrests og votvira. Haust stugt og fjkasamt undir og um jl. [Djknaannlar]

Jni Mrufelli er helst a skilja a vorhret hafi ekki hnekkt grri nema tvisvar, en fr miju sumri til Mikaelsmessu (28. september) hafi t veri votsm og hstug, mlnytjar daufar. Eftir a ndvegi fram undir jl. rif hafi veri skepnum og mjlkurbrestur af rrigndu heyi og lttgfu sem kveikti maka fnai. Hey hafi hrakist Suurlandi. - En taki lestur ritstjrans ekki of bkstaflega.

A venju er allnokku um slys, einkum sj og feinir uru ti.

Grmsstaaannll segir alltarlega fr hppum ar grennd:

ann 14. Februarii brotnai skip Beruvk af eirri orsk: ar reru tvennir um morguninn og geri strviri noran me hinu mesta kafaldi; komust arir upp undir Strueyri, hleyptu ar upp til skipbrots, komust allir me lfi land. ... Arir lentu heima, ar langt austan lendinguna; var hjlpa af mnnum, bi eim og skipinu, ltt eur ekki brotnu. ... ennan sama dag voru 2 menn sendir me f fr ... Ingjaldshli, var nr 20 annars hundras, fengu strviri me kafaldi, hrktust svo bi f og mennirnir. riji maurinn bttist vi fr Beruvk, misstu fr sr allt f, ... ; fundust daginn eftir30 sauir lifandi, en yfir 100 hraktist t sj ...

essari smu viku tk sjrinn allt f Grmsstum Breiuvk [annlshfundur bj ar]. Tveir menn fru a vitja ess, kafaldi var komi, komust bli og l(gu) ar fram (s598) nttina, en fundu engan sauinn; komu heim smu ntt nrri dauir, en f fr allt, sem fyrrsegir, t sj, nema feinir sauir. 17. Februarii, nr smu viku, var skiptapi Dritvk, ar lendingunni, noran strbrimi. ... ar du 7 menn, en 2 komust af. Fimm skip nnur voru ar ei a komin; oru engir af eim a lenda, v var komi fellibrim, og voru sumir eirra legunni, egar fyrr minnstskip forgekk, andfu svo um nttina framundan Djpalnssandi, en reru fyrst austur undir eyjar; var ar strviri austan fyrir. Lentu svo Dritvk um morguninn, og tkst llum vel. Hlnai me gunni og tk vast upp jr nlgt. ... Tveir menn uru ti Breiafjarardlum og klu til daus og arir tveir uru ti heim hreppum; annar fr fr Miklaholtskirkju, ... hinn var ti Laxrbakka me f snu ...

Espln segir fr nokkrum hppum:

rjr konur uruti Fellum sskn, er r fru heim fr kirkju, en fjru aldraa kl til skaa; maur var ti Strndum norur, annar Borgarfiri, einn Breidal, tveirdrukknuueystra, og einn hrapai.

Djknaannlar segja einfaldlega a margir menn hafi ori ti hrvirum hr og hvar um landi.

Djknaannlar segja einnig fr jarskjlftum og geta einnig um orm Kleifarvatni:

Skei jarskjlfti, sem einkum var a skaa lvesi, jafnvel vart yri vi hann Borgarfiri, svo Skrifla, sem er hver Reykholtsdal, minnkai og kldist. Brinn Hjalli samt kirkjunni skk 2ja lna djpt jrina. (s 73).

Su karlar og konur, sem voru a heyverki vi Kleifarvatn, mikinn orm, sem skrei upp r vatninu eitt rif, sem l fram vatni, og var a hr um 2 stundir til ess hann fr fram a aftur. Enginn ori nrri honum a koma. essi ormur sst oft, str sem meal hvalur, 30 til 40 l(na) langur. (s 73).

Vonandi eru einhverjir eftir lesturinn einhverju nr um veurlag rsins 1749 - annlar ekki alveg sammla smatrium enda sjnarhorn og ritunartmi misjafn.

Ritstjrinn akkar Siguri r Gujnssyni fyrir tlvusetningu flestra annlanna og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir tlvusetningu rbka Esplns (ritstjri hnikai stafsetningu til ntmahttar).


Um fyrstu tu daga aprlmnaar

N er rijungur aprlmnaar liinn. Mealhiti fyrstu tu dagana er 1,9 stig Reykjavk, +0,2 stigum ofan meallags smu daga ranna 1961-1990, en -1,7 stigum nean meallags sustu tu ra. Hitinn er v 13.hljasta sti ldinni (af 18), en 73. sti 144-ra listanum. a eru smu dagar 1926 sem eru efstir eim lista, mealhiti +6,6 stig, en kaldastir voru eir 1886, mealhiti -4,5 stig.

Akureyri er mealhiti mnaarins a sem af er -1,0 stig, -1,4 stigum nean meallags 1961-1990, en -3,0 stigum nean meallags sustu tu ra. Nokku kalt, en er vita um 17 kaldari aprlupphf Akureyri sustu 83 rin. Kaldast 1961. var mealhiti smu daga -6,1 stig.

rkoma hefur aeins mlst 4,9 mm a sem af er mnui Reykjavk, um fimmtungur mealrkomu, en 16 mm Akureyri og er a umfram meallag.

Hiti er alls staar undir meallagi sustu tu ra landinu, minnst er viki Hornbjargsvita -0,6 stig, en mest Brarjkli og vi Krahnjka, -5,4 stig.

Tv n dgurlandslgmarksmet hafa veri sett mnuinum. ann 5. mldist frosti Brarjkli -20,7 stig, hafi mest mlst -18,9 stig ur ennan dag, og ann 6. mldist frosti -22,8 stig, hafi mest mlst -22,3 stig ur ennan dag, Grmsey 1968 (stendur s tala enn sem byggarlgmark dagsins).


N andar suri (vonandi)

Talsvert hlindahlj er n reiknimistvum (hva sem a svo endist) og lkur a nstu tu dagar veri nokkru hlrri hr landi en veri hefur a undanfrnu. Ekki eru au hlindi alveg eindregin. Hita er sp vel yfir meallagi essa viku og korti hr a nean snir hugmynd evrpureiknimistvarinnar um nstu, dagana 16. til 22. aprl.

w-blog100418a

Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins vikuna . Hloftattin greinilega sulg. ykktin er snd sem daufar strikalnur, en hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Litir sna vik ykktarinnar fr meallagi rstmans. Megni af slandi er litabili sem snir ykkt 80 til 100 metra yfir meallagi, a eru 4 til 5 stig ofan meallags. mannheimum vera vikin a vsu varla svo str - talsverur varmi fer a takast vi brnandi snj og jarklaka - auk ess sem uppgufun tekur sitt.

En fi vindar a blsa eitthva og sl a skna getur hiti a deginum alveg fari vel upp fyrir 10 stig - a ykir gott essum rstma. - a er v vonandi a vi fum a sj ga vordaga - en sumardagar lta vntanlega eitthva ba eftir sr eins og venjulega.

Sumardaginn fyrsta ber upp 19. aprl r - hvort hlindin endast eitthva fram yfir hann skal sagt lti.


Af rinu 1916

ri 1916 var heild sinni tali hagsttt hva tarfar varar, en ekki vandralaust. Fleiri slm illviri geri heldur en ri ur - venjumiki bar tjni af vldum gangs sjvar.

Desember var a tiltlu langkaldasti mnuur rsins en einnig var kalt mars, aprl og ma. Jl var hljastur a tiltlu. Hiti var einnig yfir meallagijanar, jn, gst og oktber.

Hsti hiti rsins mldist 25,4 stig Mruvllum Hrgrdal ann 4. jl, en mest frost -25,0 stig Mrudal 2. mars. Noraustan- og austanlands komu allmargir mjg hlir dagar egar hiti komst yfir 20 stig. venjulegur er t.d. 22,1 stigs hiti Papey ann 13. jn.

Ritstjraneti sem veiir kalda og hlja daga Reykjavk fann fa slka rinu 1916, engan hljan, en aeins tvo kalda, 17. febrar og 28. mars. Stykkishlmi fannst einn venjuhlr dagur, 12. gst. komst hiti ar meir en 20 stig sem er venjulegt. Einn kaldur dagur fannst lka, 22. desember.

Nu venjuslrkir dagar voru ma Vfilsstum, allir fyrir mijan mnuinn. Smuleiis voru fjrir venjuslrkir dagar jl, s 1. og san rr dagar r, 8. til 10. Skmmu sar br til rigninga.

Mars, jn og desember teljast venjuurrir landsvsu, en janar var venjurkomusamur um landi sunnanvert. Austlgar ttir voru venjurltar nvember, en sulgar jl. Mealloftrstingur marsmnaar var venjuhr.

Nu dagar rsins eru me stormdagalista ritstjra hungurdiska, 23. janar, en fr srlega djp lg yfir landi og bls af msum ttum. Miki sunnanveur geri ann 30. janar og san riggja slarhringa noranveur dagana 24. til 26. mars. Arir stormdagar voru 22. aprl, 17. september, 18. oktber og 21. desember. Illviri voru mun fleiri eins og sj m umfjlluninni hr a nean.

Slarhringsrkoma var srlega mikil Teigarhorni dagana 12. og 13. gst (mling a morgni). Samtals 199,5 mm essa tvo daga. Ekki trlegt a einhvers staar hafi fltt ea skriur falli - engar frttir eru af slku.

Finna m msar tlulegar upplsingar (mealhita og rkomu veurstvum og fleira) vihenginu.

orsteinn Gslason ritar yfirlit um tarfar Skrni 1917:

ri1916 hefir veri grar fyrir landi heild sinni, en vorharindi krepptumjg a noran lands og austan og urrkara sumrinu spilltuheyjaafla manna almenntsunnan lands. Veturinn var einmuna gur sunnanlands og frostaltill. Noranlands var hann einnig gur fram febrar, en r v geri snjkomur miklar, og kva einkum a eim marsog frameftir aprl. L venjulegur gaddur yfir Norurlandi og Austurlandi, sem eigi hvarf fyrr en kom fram jn. Um mijan jn var jafnvel sagt a f mtti ekki vera gjaflaust sumstaar. Er etta tali harasta vor, sem menn muna norausturhluta landsins. Hafs kom ekki a landinu til neinna muna, aeins hrngl, sem ekki hamlai skipaferum. Fnainum bjrguu menn me kornmatarkaupum, svo a va var fellir, tt heyin hrykkju ekki. Miki tjn var samt va af lambadaua, sem stafai af vorharindunum. Sunnanlands var vori allgott, enurrvirasamt, og greri jr v seint.

Um og eftir mijan jl byrjaislttur Suurlandi. Reykjavk voru tn slegin nokkru fyrr. En kom sex vikna urrkakafli og strskemmdusttur manna um alt Suurland og Borgarfjararhra og they smuleiis. Noranlands, austan og vestan, var sumari betra, sumstaar gott, og grasspretta smileg. Var heyfengur manna yfirleitt talinn lakara meallagi. Grasmakur geri miki tjn Skaftafellssslum. Hausti var gott um allt land; unni a jarabtum Reykjavk fram byrjun nvembermnaar, og aftur sari hluta ess mnaar. Fyrir rslokin snjai tluvert sunnanlands, svo a jarlaust var uppsveitum rnessslu og Rangrvallasslu byrjun jlafstuog hlst svo fram til ramta. Austfjrum og norausturhluta landsins hafi og komi mikill snjr lok rsins.

Leitum n astoar blaafregna.

Janar: G t framan af, en san stormasamt og va talsverur snjr. Fremur hltt.

Fyrstu dagar rsins voru hagstir um landi sunnan- og vestanvert. Morgunblai segir fr ann 4.:

Ffill tsprunginn fannst Stjrnarrsblettinum nrsdag. a mun vera sjaldgft hr landi um ramt. Tn hr grn sem vordegi.

Frttir birta ann 6. janar pistla fr ingvallavatni og r Biskupstungum:

Fr ingvallavatni. gtis t m heita hr. ingvallasveit er alau jr allt upp undir Skjaldbreiarrtur, en aftur er venjumikill snjr Uppgrafningi og hagalaust, gera a lognin. ingvallavatn hefir ekki lagt enn, nema einstaka vk, sem hefir broti upp af egar gola hefir komi. Biskupstungum dag: Veri er hr svo gott a elstu menn muna ekki slka t.

Eitthva rlegra var eystra ef tra m Austra ann 8.:

Tarfar hefir veri umhleypingasamthr undanfari. mist krapahrir og rigningar ea bjartviri og frost. Snjr venju fremur ltill. gamlrskvld var svo kf rigning a varla var frt milli hsa.

rettndanum var hrmulegt slys Valaheii egar tv ungmenni uru ar ti. Frttir segja fr ann 8. [taka ber fram a ekki eru allir frttamilar sammla um smatrii atburanna]:

Tveir karlmenn og rjr stlkur lgu grmorgun upp Valaheii fr Illugastum Fnjskadal og tluu hinga [til Akureyrar]. Voru karlmennirnir Jlus Kristjnsson han r bnum og rni Jhannsson fr Brunn, hr innan vi binn, en stlkurnar voru Hlmfrur Jhannsdttirog Kristn Jhannsdttir fr Brunn, systur rna. etta flk hafi fari kynnisfr um jlin a Illugastum til frndflks sns ar, og n er a hlt heimleiis var frinni rija stlkan, er ht Jhanna Vilhjlmsdttir og var fr Illugastum. egar au lgu upp var allgott veur og fru au Bldsrskar upp heiina; en er nokku kom uppeftir, skall au strhr, hldu au samt fram um stund ar til Jlus gafst upp. Grfu au hann snj og hldu svo fram, en n lei ekki lngu ar til stlkurnar uru einnig uppgefnar. Var ekki annars rkostar en a r grfu sig i snj, en rni sneri vi og leitai byggar. Gekk hann a sem eftir var dagsins og nstu ntt, en morgun kom hann loks a Steinkirkju Fnjskadal. Var egar brugi vi ar og fari a leita a flki v, sem grafi var niur. Gekk fljtt a finna stlkurnar, v a ar hj voru glgg merki til leibeiningar, var ein eirra ltin, a var Kristn, en hinar tvr aframkomnar a daua og nr mevitundarlausar. Var eim egar eki slea niur a Illugastum og eim hjkra ar eftir mtti. Hyggja menn Hlmfri fremur lf, en Jhanna er tla a hafi teki lungnablgu og engin ea srltil von um hana. rtt fyrir sfelda leit hefur Jlus ekki fundist enn, og er hann n talinn rendur. ennan dag sem flki lagi upp var afarmikil fannkoma, en fremur frostlti. Systurnar frBrn voru brn Jhanns bnda ar Sigurjnssonar. Eldri stlkan var um tvtugt og hin yngri 16 ra. a var hn sem d heiinni.

sama veri frust tveir btar r Vestmannaeyjum, hfn annars bjargaist, en fjrir frust me hinum. Morgunblai segir ann 7. fr hvassvirinu:

Afspyrnurok var hr Suurlandi i fyrrintt [a kvldi 5. og afarantt 6.] og m bast vi v, a a hafi valdi skemmdum via. Fr Kjalarnesi hfum vr spurt a, a ar var kaflega miki brim. Braut a bryggju Brautarholti og bta msum stum.

Frttir brust einnig af tjni suur Gari (Morgunblai 9.janar):

Fimmta janar var hr landnoran afspyrnurok me sjgangi miklum; sjr gekk vanalega htt land, nokkrir btar brotnuu ur en eir uru frir undan sjganginum. einu hsi, sem st hrum bil upp miju orpi, gekk sjr inn barkjallara. ar bjuggu hjn me 2 brn, anna vggu; var a bjarga konunni og brnunum r kjallaranum (bndinn var ekki heima) samt bshlutum; jararvxtur skemmdisto.fl.

Illviri olli tjni Vestfjrum ann 9. og segir Vestri ann 12.:

Afspyrnarok var hr afarantt sunnudagsins [9.], og uru nokkur spjll vlbtunum hr hfninni. Vlbturinn Hexa eign Lrusar Marssonar, rak land Btinni og skemmdisttil muna, og nokkrir btar hfu rekist saman Sundunum og brotna eitthva, en eigi til muna. Tarfar stugt undanfari. Sustu dagana hefir fennt nokku.

Veur var afskaplega rlegt sari hluta mnaarinsog hldu sjvarfl fram. Vsir segir fr ann 25.:

Eyrarbakka gr. Afarantt .21. .m. var hr afskaplegt brim og braut a 300 fama langan sjgar og flddi upp mijan b. Skainn sjgarinum er metinn 1015 hundru krnur. Oluskr sem Hekla brotnai og misstist eitthva af olu. orlkshfn braut brimi gafl r nrri steinsteypub.

Frttum 2. febrar kemur fram a a blalogn hafi veri briminu. Segir ar:

Flgarshrun. Fyrir nokkrum dgum spaist hr burtu flgarurinn milli Einarshafnarverslunar og alt t seyrarnes. Var brim allmiki en blalogn. Hefir garur essi ekki veri sem traustastur. Tk og t ferjuskip i seyrarnesi. Skainn er metinn um 2000 kr.

a er lklegt a sjvarfl sem var Vk Mrdal hafi ori ennan sama dag. Frttir af v birtust ekki Morgunblainu fyrr en 20. febrar.

Vertta hefir veri hr [ Vk] hin besta ri og hefir saufnaur mestmegnis gengi sjlfala, ar til me orra, fr a brega til umhleypinga me tsynningsljagangi og brimrti miklu, enda var hfli tluvert misvetrarstrauminn svo a sjr flddi hr upp milli hsa, og skaut kaupstaarbum skelk bringu. Ekki kva eins miki a fli essu sem v 3. dag jla fyrra flddi sjrinn hr inn hs til manna og olli allmiklum skemmdum bi matvlum og verslunarvarningi hj mr og fleirum. San til umhleypinga br, hafa ofviri veri hr meiri, en elstu menn muna eftir.

Kauptninu Vk er sem s mjg mikil htta bin af sjvargangi. Hagar svo til, a mestmegnis er byggingin undir svoklluum Sjvarbkkum og er skammt til sjvar. Sandkampur hryggmyndaur er milli sjvar og hsa, og egar strstreymt er og hvassviri eru, skvettist sjrinn inn yfir kampinn og hallar a eins upp a hsunum. Vi essu arf ausjanlega a gera fyrrea sar, ef a bygging a haldast ar, sem hn n er. Kunnugir menn segja, a fl essi su heldur a gerast, ur hafi au veri miklu strjlari og ekki eins strvgileg. Til mla hefir komi, a hsin yru flutt upp hina fyrir ofan, en a mundi vera i kostnaarsamt, og fstir, sem mundu hafa r , a leggja kostna ann styrktarlaust.

Mjg djp lg fr hj ann 23. me illviri og fr rstingur niur 933,8 hPa safiri. Hvort s tala er rtt skal sagt lti, en gti veri a. rstingur fr niur fyrir 940 hPa allnokkrum stvum - en bandarska endurgreiningin venju vitlaus. Smslit uru mjg va verinu. Lgrtta segir fr ann 2. febrar:

Skip rak upp hr hfninni roki afarantt 23. f.m., lenti skammtfr slippnum og brotnai nokku. Skipi heitir Erling", eign orsteins Jnssonar kaupmanns Seyisfiri.

ann 20. febrar birti Morgunblai frtt r Vk Mrdal:

A morgni ess 29. jan. geri hr svo strkostlega haglljahr, a menn hugu grjti rigna niur hs sn; voru lkornin str vi vnber. Gengu hr rumur og eldingar svo miklar, a hsin ntruu, og var gaurgangur svo mikill, a engu var lkara en fjll au, sem kauptni stendur undir, vru a hrynja. ofvirinu fauk va jrn af hsum. Fyrir mestum skaa var Bvar Sigursson bndi Blsta. Hj honum fuku2 hlur og rijungur af heyjum hans.

Morgunblai segir fr ann 31.:

Eitthvert hi mesta ofsaveur, sem ori hefir Reykjavik um margra ra skei, skall hr fyrrintt. Um httatmavar stormur tluverur me rigningarskrum stundum, en skmmu eftir mintti tk a hvessa mjg, strviri skall og um kl. 5 var komi ofsarok af suaustan. Menn sem voru ferli, segja a varla hafi veri sttt gtunum vegna storms og hlku.

Skmmu eftir kl.5 heyru menn skip blsa i sfellu, og ttust menn vita, a eitthva hefi ori a einhverju skipanna, sem hfninni lgu. Enda kom a daginn; egar birta tk af degi, sst botnvrpungurinn Jn Forseti strandaur noranvert vi rfiriseyjargarinn eystri. Bls skipi til ess a kalla hjlp fr rum skipum. Jn Forseti var tlei fiskveiar i fyrrakvld, egar eitthva var a vlinni og sneri hann v aftur hinga og varpai akkeri fyrir utan hafnargara. ofsaverinu, sem skall , rak skipi og lenti rfiriseyjargarinum. Vi blstur skipsins komu skipverjar bjrgunarskipinu Geir vettvang, og er birta tk, hlt Geir t fyrir garinn og ni sambandi vi Jn Forseta. Me flinu nist botnvrpungurinn t og lagist inni hfninni. Einhverjum skemmdum hafi Jn Forseti ori fyrir, sem betur fer kvu r vera fremur litlar. Leki komst a skipinu tveim stum, en nnar verur ekki um a sagt a svo stddu, ekki fyrr en kafarar hafa rannsaka a utanvert. Jn Forseti er eign Fiskiveiaflagsins Alliance, sama flagsins og missti Skla fgeta tundurdufli fyrra. rak og anna skip land vi Grandagarinn. Var a Niels Vagn, eign Duus-verslunar. L skipi ar allan grdag og er tali vst a a s eitthva skemmt, v skipi rak sjlfan garinn, en ar er strgrtt mjg.

Uppskipunarskip, sem l vesturhluta hafnarinnar, hlai 6 steinoluftum, rak land skammtfr Alliance-bryggjunni og skemmdist eitthva a sgn. ar nnd st landi vlbtur, er Magns Gumundsson skipasmiur var um a bil a ljka vi. Stormurinn feykti honum nokkrar lnir og fll hann hliina, en hann skemmdist liti. Btinn tti maur Keflavik. Va i bnum brotnuu rur og hurir. einu hsi i Mibnum tldum vr 4 brotna glugga gr, ru 3, en via brotnai einn gluggi. Smarirslitnuu va bnum og lgu strtum borgarinnar. etta ofsarok er eitt hi versta, sem menn muna hr Suurlandi.

Fr Eyrarbakka: Aftaka rok hefir veri hr san fyrrintt og hafa fylgt rumur og eldingar. En hvergi hefir ori tjn a, svo spurst hafi. Fr Keflavk: Vr ttum smtal vi frttaritara vorn Keflavk. Afskapa veur var ar fyrrintt, stormur og rigning, en skemmdiruru ar engar. Fr Vestmannaeyjum. anga smuumvr gr. Ofsarok hafi veri ar fyrrintt og brim afskaplega miki. Skemmdiruru engar.

Suurland segir frekar af tjni austanfjalls verinu frtt ann 9. febrar:

Sunnud. 30. f. m. geri strviri miki hr eystra me rumum og eldingum. Hefur veur etta valdi tjni nokkrum stum, Grmsnesi fuku hs eftirtldum bjum: Brjnsstum ak af bastofu og nokkur hluti af hluaki ; Hraunkoti tk veri jrnak ofan af allstru fjrhsi og feykti langt burtu og braut viinn og Norurkoti tk ak af fjsi.

essum verum urum mikil smaslit. Morgunblai segir fr ann 2. og 3. febrar:

[2.]Smaslit hafa veri kaflega mikil undanfarna daga. Uppi hj Hamrahl var sminn gjrslitinn klmetrakafla og rr staurar brotnir ar. Uppi Kjs var hann slitinn 45 klmetra-vegarlengd og var munu hafa ori skemmdir honum. essi smaslit eru ekki svo mjg hvassviri a kenna sem singu. gr voru sendir tveir menn han upp Hvalfjr til ess a gera vi smaslit ar og er vonandi a dag veri agerinni loki.

[3.] Vital vi landssmastjrann. Smslitau, sem uru byrjun essarar viku, eru hin mestu sem komi hafa fyrir san sminn var lagur. Oss tti frlegt a f nkvma vitneskju um smaslitin og frum v fund landssmastjrans. etta er miklu verra en vr hugum fyrstu, segir landssmastjrinn. Smaslitin voru sunnudaginn [30.],lklega fremur af singuen stormi. Vegna veurs var ekki unnta senda menn til agera egar sta. a var varla sttt ann daginn hr bnum hva heldur uppi heium. Mennirnir hldu han upp Mosfellssveit mnudaginn [31.]. Hj Hamrahl l sminn niri um 1klmeterssvi. ar voru og margir staurar fallnir, en tkst akoma v lag mnudaginn. Hrna megin vi tsklahamar [noran Eyrarfjalls] voru allir rirnir fallnir um 8 klmetrasvi. Vr sendum 4 menn vlbt upp Hvalfjr til ess a gera vi smann ar. Loks fkkstsamband fr tsklahamri a Grund Skorradal, og fengum vi a vita a sminn vri fallinn milli Nortungu og Stra-Kropps, um 10 klmetrakvi. Hvernig statt er ar fyrir noran vitum vr ekki, en a m bast vi v a sminn s ar slitinn ef til vill alla lei norur a Holtavruheii. En g bst varla vi a skemmdirnar ni lengra norur.

morgun vera 78 menn sendir han vlbt til Hvalfjarar og eiga eir a koma ritsmarinum lag sem allra fyrst, en lta talsmarinaeiga sig fyrst um sinn.Oss rur mest v a f samband vi ssmann sem fljtast, og g vona a a muni takast laugardaginn. Ef ekki eru meiri skemmdir en vr egar vitum, hygg ga vr munum hafa samband vi ssmann laugardaginn.

Aldrei finnur maur betur til ess hve mikils viri sminn er, heldur en egar skyndilega tekur fyrir sambandi. Hvar sem maur hittir kaupsslumann essa dagana, eru smslitin aalumtalsefni. Enda er svo komi, a kaupmenn nota smann nr t vi kaup tlendri vru og slu slenskum afurum. Vi getum ekki n smans veri ogmenn finna best til ess egar hann bilar.

Febrar: T var fyrstu nokku erfi en san almennt talin g rtt fyrir mikil snjyngsli va um land. Hiti meallagi.

ann 4. og 5. geri miki noran- og noraustanveur me grarlegum sjvarflum og sjgangi. Mest var tjni safiri og ngrenni. Vestri segir fr ann 8. febrar:

laugardagsmorguninn 5. .m. var venjumiki sjrt hr vi binn. fstudaginn var strhr af norri, sem herti v meirsem daginn lei; er a versta veri sem vetrinum hefir komi og me verstu verum, sem hr koma. Um nttina jkst sjgangur stugt og var mest flinukl. 7-8 um morguninn. Var fl venjumiki og olli v miklum skemmdum og hsum eim er nst standa sjnum hr noranvert kaupstanum. Krknum uru aallega hs eirra Jns rlfssonar btasmis og Jns Jnssonar strimanns fyrir skemmdunum. Braut sjrinn smiahs Jns rlfssonar, fylltia grjti og tk burtu allt lauslegt r hsinu. barhsigekk einnig sjr og eyilagi msa bshluti og matbjrg alla.

Fr hsi Jns strimanns tk sjrinn algerlega burtu skr, er st fastur vi hsi, og uppfyllingu er hann st . Einnig grf til strskemmdaundan barhsinu, svo a m telja fri, og geri ar tluverar skemmdir. Er tjn eirra nafnanna miki og tilfinnanlegt. Auk ess skemmdist nokku bshlutir og hs Einars Gumundssonar sksmis, er stendur nokkru utar, og fjrkofi er st utanvert vi hsi eyilagist og missti Einar ar einnig nokku af heyi, en hann er blftkur fjlskyldumaur. ͠hsi Sig. Sigurssonar Gildrunesi uru einnig smvgilegar skemmdir. Tv sjvarhs (pakkhs og hjallur) er standa innanvert vi hs Jns strimanns skemmdust einnig nokku, og sjr gekk fleiri hs Krknum en skemmdir ar smvgilegar.

geymslurmi Marsar M. Gilsfjr uru nokkrar skemmdir vrum. . hsi Gujns Jnssonar nturvarar og Jns Sn. rnasonar kaupmanns uru tluverar skemmdir; fyllti ar kjallarann me vatni. Einnig eyilagist blverki er hsi stendur nokku.

Hs Karitasar Hafliadttur var og fyrir miklum skemmdum. Eyilagist ar blverki og tk burt skr noranvert vi hsi. Brotnuu ar flestir gluggar nyrri hliinni og sjrinn freyddi inn hsi svo flki var ekki vivrt og eyilagimiki. Hj Siguri kaupmanni Gumundssyni geri sjrti mikil spellvirki. Gekk sjr inn nestu h hssins. tti Sigurur ar nokkrarvrubirgir, sem eyilgust a mestu leyti. Einnig brotnai pakkhs ar rtt hj, er Gum. Gumundsson skipasmiur , og vlaverksti hans fyllist af sj, enskemmdireru ar vst litlar sem betur fer. hsi eirra Bergsveins Arnarsonar jrnsmis og Frigeirs Gumundssonar skipstjra skemmdist og nokku. Tk t skr noranvert vi hsi og eyilagi allmiki af matvlum en bshlutir skemmdust. Hs Kristins Gunnarssonar var fyrir miklum skemmdum. Tk t skr er fastur var vi hsi og braut blverki a heita m til grunna. Var sjrti ar svo miki, a brimi hafi kasta strum sementssteypustykkjum langt upp gtu, lktog brn henda smskeljum.

ll essi hs, - a frskildum Krkshsunum, - standa vi Fjararstrti og ar var sjrti mest. Er gatan essu svi llu (ofan r Krk og niur Norurtanga) alveg eyilg. Liggja djpir malarhaugar og strgrti yfir hana. Sumstaar hefir strgrti borist langt upp fyrir gtu. Mun kosta miki f a f a lagfrt aftur.

Nr allt a flk er essum hsum bj er ftkt verkaflk. Einkum a er bj kjllurum hsanna. Hefir margt af v misst aleigu sna af matbjrg og sumt nokku af matvlum. Var strax laugardaginn flutt r flestum essum hsum, v ekki var fsilegt a eiga ar nttsta nstu ntt, ef til vill undir smu skpum. Bjarstjrn sendi egar sama daginn um kvldi t samskotalista fyrir sem harast uru ti og ftkastir voru. Hefir hann fengi besta byr. Auk ess hafi velferarnefnd um fjruna laugardaginn veitt mnnum asto til ess a styrkja hs sin gegn frekari sjvargangi, sem margir ttuust.

Allmargir btar stu uppi essu svi og brust sumir eirra nokku til fyrir sjvarrtinu, en skemmdir eimuru fremur litlar. Vi Sundstrti uru miklar skemmdir fiskiverkunarhsi Edinborgarverslunar. Reif sjrinn algjrlega burtu suurhorn hssins nr a helmingi. Fiskur allur var geymdur efri hli hssins, svo ekkert skemmdistaf honum. Einnig tk burtu ltinn fiskipall er verslunin tti utanvert vi fiskihsi. Tk sjrinn hann svo a segja heilu lagi og barniur fyrir Misund og lagi upp salttunnur, er anga hfu borist, eins kyrfilega og gert vri af manna hndum. Strskemmdir uru einnig grunni svonefnds safoldarpakkhss.

Sjrinn tk einnig t um 250 salttunnur, er Karl Olgeirsson verslunarstjri . Skemmdust flestar tunnurnar og salti er alveg eyilagt. Er a bi bagalegt og tilfinnanlegt tjn. Sami maur missti og tluvert af tmum sldartunnum. Vi Sundstrti skemmdist land bjarins va og munu r skemmdir nema tluveru. Arar skemmdir uru og nokkrar. Um eignatjni hr bnum vitum vr enn eigi til fulls, en sennilegast ykir a a muni vera um 20 s. kr.

Hnfsdaluru einnig tluverar skemmdir hsum, bryggjum og nokkrar btum. Mest tjn hafa bei ar . sgeirssonar verslun, Valdemar kaupmaur orvarsson,Gum. Sveinsson kaupm., Sigurur orvarsson kaupm. og Helgi Kristjnsson tvegsm. Sagt er a skemmdir ar nemi um 8 sund kr.

Bolungarvk uru miklar skemmdir. Tk sjrinn ar strt og vanda smahs, semJhann Bjarnason tti og eyilagi a mestu. Ennfremur brotnai a nokkru fiskihs Pturs kaupm. Oddssonar og verb er hann tti. Ennfremur tk t tluvert af sldarvrpum, er var eign Jh. kaupm. Eyfirings og eirra brra. Tveir hjallar brotnuu einnig, og nokkrar arar skemmdir uru. Telja m a tjni ar s ekki minna en Hnfsdal.

Varla var bi a skrifa frtt Vestra um sjvarfli mikla egar fregnir brust af snjflum Hnfsdal og tkst a koma fregnum sama bla:

dag [8.] um hdegisbili fll snjfl Hnfsdal, rtt utanvert vi svonefnt Brrahs (eign Halldrs Plssonar og db. Jakims Plssonar). T6k a fjrhs hlu og fjs er st ofanvert vi hsi og fri langt r sta. Hfu egar fundist 16 kindur dauar og 1 kr.Einnigtk snjfl etta vlabyrgi og smiju, er vlaverksti Hnfsdlinga , og flutti smijuna fram sj. Var ar fyrir snjflinu gamall maur, Jhannes Elasson, en tali a hann muni lifa. Ennfremur tk snjfli hjall er Halldr Plsson tti og skr er Pll brir hans tti. Auk essa uru nokkrar arar skemmdir.

sama blai er san sagt fr v er btur slitnai upp Savk fstudaginn 4. Tali var a straumhntur hafi sliti legufrin. Um tina almennt segir svo:

Stanslausar noranhrirog strviri undanfari, en alltaf mjg frostvgt. Fannkoman feikna mikil. gtunum hr bnum eru va mannhir skaflar, og hefir ekki kyngt niur jafnmiklum snj san fannaveturinn mikla 1910.

Morgunblai segir ann 7. febrar af strstreymi Reykjavk:

Strstreymt hefir veri undanfarna daga og hefir kvei svo rammt a v a kjallarar hr i Mibnum hafa ori hlffullir af sj.

Viku sar (15. febrar) eru enn frttir af snjflum Vestra:

fyrrintt rann snjfl niur hlina vi Grnagar, og tk annan gaflinn og ak af veruhskofa er ar stendur. Tvr konur, er arna hafa bi, sakai eigi, og hfust r vi arna kofanum, ea nnd vi hann, ar til um morguninn, a menn frSeljalandi uru essa varir, og voru r fluttar hinga til bjarins. Mjg vanalegt er a snjr renni arna niur, enda er hlin eigi jafn brtt ar eins og utar vi fjrinn.

Milli Hrauns og Heimabjar i Hnfsdal, rann snjfl gr og meiddi einn mann ltilshttar. Var Hnfsdal hafa snjfl runni n vikunni, en ekki ori a tjni. S.1. fstudag [11.] rann snjfl fyrir framan Hraun, ar sem bli Augnavellir st til forna, og hefir a sgn ekki hlaupi ar 98 r.

Sama fannkoman helst daglega, en hgviri og frostvgt. Feramenn r Grunnavkur- og Slttuhreppum segja snjinn nr veins mikinn ar n og 1910, og sama er a frtta r Barastrandar- og Dalasslum. Hr bnum hkka skaflarnir drjgum me degi hverjum.

ak fauk afsteinsteypubarhsi i Snartartungu Bitru fyrir skmmu, hj bndanum ar Sturlaugi Einarssyni. Einnig fauk ak af bastofu Krossrbakka smu sveit, alveg niuratft.

ann 11. brust einnig frttir um miki fl lafsvk og a brimbrjtur hafi ar brotna og tjn s um eitt sund krnur - trlega sama dag og flin safiri. Hr geri Reykjavk a morgni ess 10. segir Morgunblai ann 11.: Versta veur geri hr grmorgun. Skall blindhr og stormur og kyngdi niur mesta snj, sem komi hefir vetrinum. Nokkrum dgum sar, ann 16. segir Morgunblai fr v a bifreiaferir til Hafnarfjarar hafi veri tepptar nokkra daga vegna venjumikilla snja veginum. Fari var a nota slea. Kvarta var um bjlluleysi eirra Morgunblainu ann 19.:

ur fyrr var mnnum gert a a skyldu a hafa bjllur sleum, sem eki var um binn auvita til ess a gangandi menn fremur gtu varast . N eru margirslear notair, en eir hafa engar bjllur. Er etta v verra, semoft er dimmt gtunum og v erfiara fyrir gangandi flk a varast sleana. a er nausynlegt a hafa bjllur sleunum og ttu yfirvldin a sj um a hi fyrsta.

En allur essi snjr hvarf og bjartsnishlj er undir lok mnaarins - Suurland segir fr ann 27.:

Eyrarbakka gr. Besta veur er hr n. hafa fir btar ri til fiskjar, ar sem brim hefir hamla eim. Snjlaust er hr me llu og besta veur. Muna menn hr ekki eftir rum eins vetri hva verttu snertir.

ann 27. febrar birtustenn fregnir af snjflum (Frttir):

Snjfl Nttfaravik. Nlega voru rr brur a skja hey, Sigurbjrn, Stefn og Kristjn, synir Sigurjns bnda Jsepssonar i Naustavk. Var heyi uppi i fjalli. En er eir hfu bi t kin fll snjfl og spai eim og heyinu niur fjalli og fram af hmrum og t sj. Btur var ar nlgt og var mnnunum bjarga, voru eir allir beinbrotnir og mjg dasair. Gum. lknir Thoroddsen var sttur til eirra og flutti hann heim me sr til Hsavkur og segir a eir geti ori jafngir. ykir a ganga kraftaverki nst.

Mars: G og srlega hg og urrvirasm t um meginhluta landsins ar til sasta rijunginn a veur versnai mjg. Fremur kalt.

ann 9. og 11. birti Morgunblai frttir af hgviri:

[9.]Svartaoka var hr fyrrintt og fyrrihluta dags gr. Komust skip hvorki han n hinga. a er sjaldan a svo svrt oka veri hr Reykjavk.

[11.]Vorbragur er n tinni hr. Slbr og logn hverjum degi. M meal annars marka a v, a sinn Tjrninni er n ekkilengur mannheldur.

ann 12. sgu Frttir fr shrafli safjarardjpi og ann 16. var blainu frtt fr Siglufiri:

Siglufiri gr. dag kom hinga inn mtor-btur r hkarlaveium, hafi hann ori a ltta vegna hafs sem rak a. etta var 8 mlur noraustur af Siglufiri. ur hafi hann leyst undan snumti Skagagrunnshorni. sinn er sagur mikill en ekki borgaris. Stillingar hafa veri hr stugar og mjg kalt sjnum. Segja gamlir menn a etta s fyrirboi ssins, og hafa bist vi honum. Slskin er hr hverjum degi og v hi yndislegasta veur, er snjr n mjg leystur upp.

ann 24. skall miki illviri af norri og st dgum saman og olli mannskum sj og tjni landi.

Morgunblai segir fr ann 25.:

Noranrok skall hr skyndilega um kl. hlfellefu grmorgun. Uru tluverar skemmdir hfninni. Uppskipunarbt, hlnum steinolu, hvolfdi t vi Ceres. Einn maur, sem honum var, komst vlbt, sem ar lgu hj. Anna uppskipunarskip rak land fyrir austan Vlund; aurferju hafnarinnar rak og land og marga bta, sem lgu vi bryggjurnar, fyllti af vatni, en vrur eim skemmdust.

ann 26. brust frttir af btum sem ekki hfu skila sr til lands eftir a veri skall . Fr Sandgeri segir m.a. Morgunblainu:

Laust fyrir hdegi skall hr ofsa noranrok, me svo skjtum svip a einsdmi munu vera. Hleypti egar upp miklum sj, en veurhin tk tyfir. Btarnir leituuegar lands og komust nokkrir hinga.

Fr orlkshfn sagi:

Botnvrpungurinn mir fr Hafnarfiri strandai orlkshfn fyrrintt. Mun hann hafa tla a leita hafnar anga, en af landi st ofsarok og fylgdi mold og sandbylursvo a eigi s t r augunum. - [ sari fregnum kom fram a mi hefi veri bjarga flot].

Fjlda bta var sakna um tma, en langflestir komu fram. ilskip bjargai hfnum fjgurra bta r Grindavk, alls 38 mnnum. Btur af Vatnsleysustrnd frst me 7 mnnum. Nu btar brotnuu lendingu Grindavk, en ekkert manntjn var eim hppum.

Norurland segir fr ann 1. aprl:

Snjfl fll fimmtudagsnttina [30. mars] binn Kot Svarfaardal, sem er fremsti br dalnum. Flki vaknai bastofunni um nttina vi a gluggarnir brotnuu og snjstrokan st eins og rstraumur inn bastofuna. a bjargai bnum og flkinu a brinn var nlega kafi snj, ur en snjfli kom, svo a fr yfir hann n ess a valda miklum skemmdum.

Njrur segir fr v ann 29. aprl a snjfl hafi ori remur hestum a bana nrri Hvoli Saurb. Dagsetningar er ekki geti.

Aprl: t var Norausturlandi en urrvira- og ningasamt suvestanlands. Kalt.

Noranhreti hlt fram aprl. Suurland sagi ann 5. fr mikilli snjkomu ar um slir 1. aprl. Skipatjn var Vestfjrum. Morgunblai segir fr ann 4. aprl:

ingeyri, 2. aprl. Aftakaveur er hr noraustan. Slpp-skipi Christian, eign Brranna Propp, sleit upp og rak land. ykir lklegta a s gerntt. Skipi Fnix komst me naumindum inn til Bldudals. Gullfoss kom til Patreksfjarar i grkveldi en enginn komst land fyrir stormi og sj. ilskip rak land Bldudal i gr.

[Hva Slpp-skip er veit ritstjrinn ekki]. Daginn eftir brust blainu einnig frttir af v a ilskip hefi stranda vi Suureyri Tlknafiri, en skipi sem rak land Bldudal hefi skemmst miki.

Morgunblainu ann 5. aprl m lesa um singu:

fyrramorgun [. 3.?] geri singu mikla Eyrarbakka, en klukkan hlf tu tk a hvessa og geri ofsarok. Brotnuu 25 smstaurar r og fllu niur. Mun a einsdmi hr landi a svo margir smstaurar brotni i einu og allir r.

Enn voru vandri Reykjavkurhfn (munum a ger hafnargara var ekki loki). Morgunblai segir fr ann 11.aprl:

fyrrakvld um kl.9 skall hr stormur me hr. Skip lgu mrg i hfninni, og lgu au tt. - Flutningaskipi Olga rakst botnvrpunginn Baldur og skemmdistbturinn Olgu tluvert. Litlu sar rakst sama skip flutningaskipi Rigmor, eign sama flags, og kvu nokkur pltur vskipi hafa dalast. Skemmdir Baldri uru engar og hlt a skip han fiskveiar i grmorgun. -

sama blai var sagt fr skipbroti Vestmannaeyjum, rr frust og ann 14. voru blainu frttir af strandi tveggja eyfirskra skipa vi nundarfjr.

Vestri segir fr vondri t og skipbrotum ann 15.:

Kafaldshraglandi og noranningur undanfari. - Snjrinn venjumikill, svo algerlega er haglaust hr nrsveitunum, og sama segja frttir r Norurlandi. Skipsskaar. iljubturinnVonin" frFinnbogastum Vkursveit Strandasslu skk i hafs Norurfiri 30. f.m. Var bturinn a hkarlaveium ar flanum; lenti snum og liaistsundur, en skipverjarbjrguust snuma landi. Bturinn var eign eirra brra Finnboga og Magnsar Gumundssona fr Finnbogastum, og var tryggur. Fiskiskipi Orion" fr Siglufiri rak og land Norurfiri nlega, og laskaistsvo a a er tali sjfrt.

Morgunblai birti ann 20. almennar tarfrttir r Hnavatnssslu:

Lkjamti sasta vetrardag. Norandimmviri degi hverjum og dag srstaklega miki frviri me afskapa fannkomu. tliti afar skyggilegt. Hey eru egar rotum va hr um slir, og eru sturnar enn verri i austursslunni. Einn bndi ar, sem um 200 r, er egar rotinn a heyjum og skir tuggu og tuggu slea til eirra sem einhverju geta mila, en eir eru fir. Hvergi sr dkkan dl. eir sem eru beststir tla menn a bjargist fram undir Krossmessu, en eir hafa egar teki kr og hross af eim, sem ver eru staddir. Hvergi hafa skepnur enn fari af furskorti hr um slir, og ekki eru menn enn farnir a skera, en hamingjan m vita hva langt verur ess a ba.

ann 22. (annan dag sumri) segir Suurland a andi kldu og a snja hafi tluvert ntt ( Eyrarbakka) og noranskafrenningur hafi veri morgun eftir -5 stiga frost grdagsins. blainu er lka frtt sem okkur ntmaflki ykir einkennileg (en hestar landspstanna urftu hey - munum a):

Harindi eru n svo mikil og t fyrir noran, a til vandra horfir. Pstmeistarinn Reykjavk auglsir 12. .m., a aalpstur geti ekki fari fr Akureyri til Staar, sakir heyleysis pstleiinni. Illt er a vita til ess, a samgngurnar skuli vera svo, a Sunnlendingar, sem n eiga ng af heyjum, geta ekki hjlpa brrum snum nyrra.

Ma: hagst t Norur- og Austurlandi, urrvirasamt syra. Fremur kalt.

Grur fr a taka vi sr syra - Vsir sagi ann 8. a furu gegna v frost vri bi a nttu sem degi. - Morgunblai segir fr 14. ma:

Tn eru n a byrja a grnka hr grennd. N vantar ekkert anna en nokkra daga rigningu.

ann 19. er ekki gott hlj Austra:

Vart hefir til slar s fyrsta sumarmnuinn. Noraustri hefir anda ngusti snum yfir Austurland. okukfarnir aki fjlln, og hrarlin huli tindana vi og vi. hefur slarylurinn svo mikils megna, a klakinn hefir klkknadlti fram me fjrunum og holt og hirsm tt af sr yfirhfninni, svo n munu kindur va n kvi sinn hlfan hnjtunum. Fr Seyisfiri og suur eftir smminnkar mjllin, en nokku mun hn ykkri er norur eftir dregur. - Hvaanva heyrist um harindi, heyrot og httu yfirvofandi, mun egar stku sta byrjaur fjrfellir. Meirihluti Hras hska statt. Fljtsdalurauur orinn a mestu en t Hra undir snj. Hafa allmargir reki hesta sna Fljtsdal, en f utan af Hrai rkt anga skum illrarfrar.

A kvldi ess 18. ma var miki veur Vestmannaeyjum, rok og strsjr. skemmdist hafnargarurinn sem veri var a hlaa tluvert af briminu.

pistli ann 26. ma segir slendingur leysingum Akureyri ann 21.:

Ktir lkir voru hr bnum hlkunni sunnudaginn var [21.]. Ultu eir framkolmrauir, fylltu farvegi sna me ml og grjti, veltu jafnvel strbjrgum r sta og flu svo yfir bakkana. Torfunefslkurinn lk sr suur um Hafnarstrti og ofan Torfunefsbryggjuna, grf undan gangsttt vi slub Gudm. Efterfl., svo nokkur hluti hennarfll niur; leitai san slub Kaupflagsins og slandsbanka, og tti mnnum illt a ba undir gangi hans og slettum. Lgu menn egar til orrustu vi lkinn, en geru lti anna en verjast og hrukku ekki til, jafnvel tt nir og nir sjlfboaliar bttust vi hinn fasta her. tti n mrgum ofsi hans og djfulskapur r hfi keyra og tldu ekki einleiki. Hlupu nokkrirmenn, er vissu lengra en nef eirra nu, upp fla og glu ar yfir honum galdra sna; tk hann a spekjast og vera viranlegur. En sama bili hljp ofsalegt fl Kotrlkinn, og var a engum a meini. Uru leikslokin au um kvldi, a Torfunefslkurinn rann til sjvar snum gamla farvegi ofbo meinleysislegur eins og ekkert hefi skorist, en til beggja hlia sust greinilega verksummerkin eftir trllalti hans um daginn.

Morgunblai segir fr betri t ann 30.:

Tnin grnka n um og tr grum laufgast, enda er framrskarandi grrart, hlindaregn hverjum degi.

Jn: venju urrt og st a grri fyrir rifum rtt fyrir a fremur hltt vri veri. Snjr varnokkur tnum nyrst Vestfjrum og sums staar noranlands upphafi mnaar.

slendingur birti ann 16.fregn af skriufllum Valaheii fyrir ofan bina Garsvk og Sveinbjarnargeri ann 13. Systa skrian af remur tk mikinn hluta af tninu Sveinbjarnargeri. Skriurnar fllu alla lei niur sj, en ttu upptk sn ofarlega heiinni. Tali var a um 30 kindur hafi farist.

Morgunblai segir ann 22. jn:

Mannskaaveur var gr af moldryki gtum bjarins. S tegund veurlags ekkist ekki nema eyimrkum landsins og ttblasta blettinum, sem s hfustanum sjlfum. N fum vi a spa seyi svo girnilegt sem a er af vhvernig brinn hefir veri ltinn byggjast, hvernig hann hefir veri aninn t allar ttir og hvernig strf hefir veri kasta t til ess a ba til milli hsanna gtur, sem eru roksandsaunir sumrum en forarveita vetrum. N m ekki opna neina loftsmugu barhsum ef ekki allt a fyllast af mold, sandi og lyfjan, og er hreint ekki tryggt samt, va hsin eru ekki loftheld, og eir sem t koma egar nokkur gola er,f ft sn, h og lungu gegnlami af gtusaur.

Jl: T talin vond suaustanlands og sari hlutann var urrkasamt Suur- og Vesturlandi annars var t nokku hagst. Fremur hltt.

ann 2. jl segir Morgunblai fr tfum skipasiglingum:

okur miklar hamla mjg skipaferum fyrir Norurlandi essa dagana. Hefir skipum Goafossi, slandi og Ceres seinka miki.

Og ann 4. er kvarta blainu undan urrkatinni.

Enginn gerir svo llum lki, og ekki gu himnarki. vetur og vor tti tin hr. kveinuu allir og kvrtuu undan harindum og snj. N ykir tin of g. N kvarta allir undan slskini, hitum og urrkum. a vri auvita betra minna og jafnara, og eigi er askemmtilegsjn fyrir bndur a sj tn sn og engi skrlna ofurrki. En ofurrkarhafa veri a undanfrnu. tlit me grassprettu var tali mjg alvarlegt hr llum nrsveitunum nna fyrir helgina. Tnin brunnu og engi og bithagarsvinuu og stiknuu dag eftir dag. Alltaf sami hitinn. 20 stig forslu ingvllum. 24 stig forslu austur i Gnpverjahreppi. Lti var a betra Borgarfiri. Vestmanneyjar voru skrlurrar og hreinustu vandri fyrir eyjarskeggja a n sr i vatn. Elliarnar voru svo litlar, a sameina var bar kvslarnartil ess a laxinn geti gengi upp eftir eim. Og alt var eftir essu. N virist svo, sem einhver breyting s a vera tinni og ba bndur ess me reyju a dropi komi r lofti. rjr undanfarnar ntur hafa veri hr okuveur og sld og hvergi nrri svo heitt gr og fyrradag, sem undanfarna daga.

Suurland segir ann 5. fr v a grasmakur vri va jr Skaftafellssslu, str flmi gereyilg, einkum Mrdal og austur Su.

Morgunblai birtir ann 7. tilkynningu um hafs:

sinn liggur yfir veran Hnafla fr Horni a Skaga. Torvelt a komast essa lei.

Miklirvatnavextir uru leysingunum Eyjafiri - en dagsetningar ljsar. Morgunblai hefur eftir slendingi ann 7. jl a skemmdir hafi ori vegum og brm, m.a. s akbrautin fyrir framan Grund strskemmd.

ann 12. rakst skipi Hjalteyri sker vi Gjgur niaoku, hfn bjargaist. (slendingur 14. jl).

Svo skipti um t. Morgunblai segir fr ann 15. og san ann 17.:

[15.]Loksins fyrrintt skiptium veur - geri skyndilega suaustantt me rigningarskrum.

[17.}Ofsarok af austri me rigningu vi og vi var gr. Vegna veurs gat ekkert ori r kappleiknum milli Vals og Reykjavkur fyrrakvld og eigi heldur i grdag. Hefir vmtinu veri fresta um kveinn tma.

Suurland segir ann 18. fr v a sunnudaginn 16. hafi gert venjumiki brim vi Eyrarbakka, eitt hi mesta sem komi hefir essum tma rs. frtt sem dagsett er Stokkseyri ann 31. og birt er Morgunblainu6. gst kemur fram a briminu hafi reki bi sld og nokku af fuglaeggjum - hvort tveggja fs rekald essum slum.

ann 19. gat Morgunblai ess a tur hafi foki allva Skagafiri sunnanofsaroki ann 17. og ann 26. er sagt a hey rnes- og Rangrvallasslun su tekin a hrekjast. Nyrra hirtust hey vel (28.).

gst: Framan af voru urrkar Suur- og Vesturlandi, en batnai sari hlutann. Fremur hltt.

ann 10. gst birti Morgunblai frtt um tmareikning.

grkvldi var klukkan fr fram annig, a hn er 1 klukkustund og 28 mntum undan mitma Reykjavkur. Er a gert samkvmt brabirgalgumfr 4. gst 1916.

M segja a vi bum enn vi etta fyrirkomulag ( lng hl hafi ori ).

urrkar hldust syra fram undir mijan mnu, en san breytti aftur til. Morgunblai segir ann 14.:

Gott veur var gr, slskin og breiskjuhiti. Allir ru gviri, en eigi sst sveitamennirnir, sem n rjr vikur til mnu hafa mtt horfa hey sn blikna og fna. a m v bast vi, a hj eim hafi veri handagangur i skjunni gr, tt eigi ngi eim s dagur einn til a urrka hey sn. yrfti n etta gviri a haldast breytt minnsthlfan mnu, svo eir gtu n heyjum snum ur en au vera alveg nt. ... Bjarmenn notuu spart gviri til a ltta sr upp og ferast upp um sveitirnar. [Enda sunnudagur].

Hltt var austur Fjrum og segir Morgunblainu ann 15. a hitar hafi veri ar svo miklir a menn hafi eigi geta urrka fisk um hdaginn vegna ess a hann stiknai slskininu. San komu nokkrir dagar me oku Reykjavk og reyndar va um land. Morgunblai segir ann 17.:

okan. Hn er sjaldgfur gestur hr Reykjavk. N hefir hn veri hr kolsvrt kflum 3 daga og muna elstu menn ekki eftir slku.

Daginn eftir eru meiri okufrttir - og nnar sagt af dreifingu hennar:

okur hafa veri undanfarna daga va um land. Hafa sldveiiskipin nyrra tafist fr veium af eim stum og eins hefir veri safiri. En hr austanfjalls eru brakandi urrkar degi hverjum. gr var t.d. glaaslskin ingvllum.

Nokkur jarskjlftahrina gekk um Suurland ann 19. gst.

ann 26. birtir Morgunblai frtt um heyskap Dalasslu:

Afbrags t hefir veri Dalasslu sumar og heynting gt, a sgn. Hirtu bndur jafnharan sem eir slgu, en nstu bjum Borgarfiri hrktust heyin vikum saman. Er a einkennilegt, v a ekki er langt milli.

En gstmnui lauk me noranskoti. Vestri segir ann 31.: Noran strviri undanfarna daga, me rigningu bygg og kafaldshr fjllum. Suurland segir ann 7. september a snja hafi Siglufiri afarantt 29. hafi og snja Grmsstum Fjllum.

Og Morgunblai daginn eftir:

Rokstormur var hr gr og ryk ng fyrri hluta dags. Um mijan daginn rigndi nokku. ingvllum var lka ofsastormur af austri og moldrok svo miki a vart s t r augunum. tti vilegumnnum heldur dauflegt ar. urrkarnir sem gengi hafa undanfarna daga hfu au hrif vatnsveitu Hafnarfjarar, a ar var nr vatnslaust um tma.

September: Hagst t a slepptu hlaupi um mijan mnu. Hiti meallagi.

ann 5. september segir Morgunblai fr meirihttar fli Austurstrti. Fli ar vatn yfir vera gtuna svo a ar var eigi rum frt yfir en vel verjuum mnnum.

Og enn brust fregnir af sjvarflum, etta sinn fr Siglufiri. Morgunblai segir fr ann 19.:

Siglufiri gr: Hr var ofsa noranstormur ntt, hr og sjvarfl. Brotnuu bryggjur eirra Goos, Substads, Brings, Evangers, Bakkevigs og sgeirs Pturssonar. Tv sund tunnur af sld fru i sjinn. Misstueir einna mest sgeir Ptursson og S. Goos. Tjni er reianlega nokku rija hundra sund krnur.

Vsir segir lka af Siglufjarartjninu og nefnir mta upphir, en telur a ekki virist lklegt a eitthva af sldinni sem sjinn fr nist aftur. Vsir segir lka a tjn hafi ori var af sjgangi. Fjrar bryggjur hafi brotna Hrsey og lklega hefi einhverjir btar t me Eyjafiri laskast. Morgunblai segir loks fr v 21. nvember a dnsk seglskta hafi essu veri slitna upp Blndusi og hleypt upp Hjaltabakkasand, en s ar brotin.

etta veur olli einnig tjni Austfjrum. Austri segir fr ann 18. september:

Ofsaveur me kafri rigningu geisaihr s. l. sunnudag [17.]. Mun veur etta hafa geisaum allt land, og valdi allmiklum skemmdum. Hr fauk fjrhs hj Firi og ak af braugerarhsi A. Jrgensens. Auk ess skemmdustk fleiri hsum. Btar skemmdust talsvert og smskip er hr l vi bryggju brotnai nokku. Fskrsfiri fuku tv hsk og eitthva af smbtum fr i spn, tveir mtorbtar slitnuu upp og rku land og skemmdust eitthva. Svipa essu heyrist va a. ... Smaslit uru allva, ...

Oktber: Hagst t, einkum noraustanlands. Fremur hltt.

Morgunblai segir ann 21. fr illviri:

Afspyrnurokvar hr fyrrintt Brotnuu rur va bnum og arar smskemmdiruru.

Vestri segir fr v sama dag a hs hafi afarantt ess 19. foki Hnfsdal. Hsi var ekki fullsma og tti a notast fyrir smahs. Tjn eigandans, lafs Andrssonar trsmis s tilfinnanlegt.

Nvember: Hgvirasm og lengst af hagst t. Fremur kalt fyrir noran, en hiti annars meallagi.

Illviri geri eystra um mnaamtin oktber/nvember. Austri segir fr ann 4. nvember:

Undanfarandi hefir veri austan strrigning og stormur, snja fjll en rignt af bygg. ar til fyrradag a jr var hvt til sjvar. Hefir san veri talsver snjkoma, en frostlaust. Smaslit hafa ori allmikil sustu dagana. Sambandslaust a mestu t um land i fyrradag.

Austra birtist ann 4. desember fregn um fjrskaa Jkuldal. ttatu fjr hafi fennt. Dagsetningar er ekki geti.

Morgunblai birtir fregn fr Eyrarbakka 25. nvember:

Hr liggur snjr jru n fyrsta sinn essum vetri. Fiskur er tluverur ti fyrir, en a hefir ekki veri hgt a fara sj undanfarna daga fyrir brimi.

ann 30. nvember strandai Goafoss vi Straumnes - mannbjrg var. Veur kom ekki mjg vi sgu.

Desember: urrvirasm og lengst af g t vi sjvarsuna suvestanlands, en harari me nokkrum snj inn til landsins og noraustanlands. Kalt.

Frttir voru blum af hlkuslysum Reykjavk snemma desember. frst btur vi Hskuldsey Breiafiri ann 2. brimi og nokkrum stormi, fjrir voru , fair og rr synir hans.

Vart var vi hafs Djpinu ann 10. (Vestri .12.)

ann 22. kvarta bi Morgunblai og Suurland um noranstorm og kulda. Morgunblai segir: Ofsastormur af norri var hr gr me hr stundum og frosti. Versta veur um land allt. Suurland: Hr sfelldur noranstormur og kuldi. 14 stiga frost dag.

Fram Siglufiri segir fr orlksmessu:

Tin hefir veri afar vond n lengi m heita a samhangandi strhr hafi veri nrri 3 vikur, uppstyttur hafiveri dag og dag. Snjr er v kominnhr mjg mikill, vanalega mikill svo snemma veturs.

Lkur hr samantekt ritstjra hungurdiska um veurfar og veur rsins 1916.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fremur hglt tk

Veur hefur n haldist meinlti nokkra hr og lkur eru a svo veri fram. ar me er ekki sagt a staan s alveg takalaus v a landinu skir loft r msum ttum. Austanlofti hefur lengst af haft undirtkin - en vestanloft rangurslti reynt a skja a - sunnan- og noranloft hefur einnig komi vi sgu, en ekki svo mjg.

w-blogg070418a

Korti snir stuna eins og evrpureiknimistin segir hana vera sdegis mnudag (9. aprl). Greinileg skil eru milli vestan- og austanlofts Grnlandshafi - sknin a vestan hefur runni t sandinn og lofti sveigt til suurs tt til Portgal. Austanlofti hefur haldi vldum - ekki er a samt srlega hltt enda lti fari a hlna Evrpu enn sem komi er.

Mjg flug lg er kortinu nrri Nfundnalandi. Sunnan vi hana skir mjg kalt vestanloft enn - nsta tilraun ess til a n undirtkum hr landi. Hvernig s skn gengur kemur ljs mivikudag/fimmtudag s a marka reikninga. Sr til astoar hefur vestanlofti fengi sunnantt austan lgarinnar - hn a reyna a stugga vi austanloftinu me stunguskn.

Hdegisspruna evrpureiknimistvarinnar gerir r fyrir v a vestanlofti hafi a hinga til lands fyrir vikulok - en veri algjrlega magnrota og auveld br nstu austansknar.


Af rinu 1839

Ekki eru margar lnur um ri 1839 riti orvaldar Thoroddsen, rferi slandi sund r, aeins 6 og teknar nr orrtt r frttaritinu Gesti vestfiringi (1. rgang 1847). Gestur segir um ri:

rferi gu meallagi, noranttir a staaldri, oftast urrviri, en ltil rfelli; grasr var v lakara lagi, en ntingg. Sjfarafli allsmilegur, nema Dritvk, ar var hlutarh a eins 50 til 110, fiskar.

Vi skulum n reyna a grennslast nnar fyrir um tarfar essa rs. a er merkilegt fyrir einmitt a sem pistill Gests segir. urrviri vestanlands ogrltarnoranttir. Jn orsteinsson mldi enga rkomu i september. Er a eini rkomulausi mnuurinn allri mlisgu hfuborgarinnar. Ef til vill hefu ntmaaferir skila einhverju. gst mldist rkoman aeins 4 mm og aeins 376 mm samtals allt ri. Htt er vi a urrkur af essu tagi vri n kenndur hnattrnni hlnun - enda alvarlegur. ri ur var ekki miki betra hva etta varar - en um a fjllum vi vonandi sar.

Enginn mnuur rsins telst hlr, en hiti var ofan langtmamealtala Reykjavk aprl, gst og september. Srlega kalt var janar og febrar og svo einnig desember, en lka kalt mars, ma og oktber. Tlur m finna vihengi.

w-ar1839-txtn

Myndin snir hmarks- og lgmarkshita hvers dags Reykjavk ri 1839. ar m sj a hitafar vetrarins var rlegt og frost fr alloft niur fyrir -10 stig. Mest var frosti -20 stig ann 18. febrar - og gamlrsdag (nsta vetur) fr a niur -16. Allmargir hlir dagar komu um sumari og fr hiti fjra daga 20 stig, 13., 21., 22. og 28.jl, en skortur var mjg hljum nttum urrkunum.

Enda skila engir srlegir hlindadagar ( langtmavsu) sr net ritstjra hungurdiska - en aftur mti 18. kaldir. Oft langt ml er a telja alla upp, en rr komu r 6. til 8. janar, arir rr 29. til 31., enn rr r 17. til 19. febrar og fjrir r 24. til 27. desember. Sasta frost a vori var 27. ma og fyrsta haustfrosti 25. september, en hiti hafi fari niur frostmark 31. gst, 1. og 2. september.

Jn getur engrar rkomu fr og me 26. gst til og me 3. oktber - og ekki heldur fr 14. jl til og me 5. gst - og eftir smrkomu ann 6. var urrt til ess 25.

Jn sendi danska vsindaflaginu skrslur snar tvisvar ri - me haustskipum september og vorskipum mars. Hann segir athugasemd me haustskrslunni 3. september - ( var reyndar mnuur eftir af urrkatinni):

Det vil af denne Sommers Observationer erfares af den har vret overordentlig tr, i det mindste 12te Julii til 31 Augusti, ligesom og at det har vret srdeles behageligt og stadigt Vejr i den Tid, og Barometeret ligeledes har vist mindre Foranderlighed, en ellers i Almindelighed, her er Tilfldet.

Ea lauslegri ingu:

Sj m af veurathugunum essa sumars a a hefur veri srlega urrt, a minnsta kosti fr 12. jl til 31. gst. A auki hefur veri veri srlega stugt og gilegt essu tmabili og loftvogin hefur smuleiis hreyfst minna en venjulegt er hr um slir.

Tnum n til arar heimildir - og byrjum Brandstaaannl:

Eftir nr snjgangur og vestantt. Jlastorkan linaist lgsveitum, svo snp var. Me febrar kom jr a austanveru dlum. mijum febrar skipti um til noranttar me miklum hrkum. Rak hafs fast a landi. Var eim mnui ei kafaldslaus dagur til uppsveita, me jarbanni og lkt dlum mti austri. 4.-6. mars kom jr mt vestri og 12.-14. sveitum og fr fr hafsinn. Einmnuur var hinn besti og blasti, er menn mundu til, 8.-16. aprl stug heiarleysing. Var a mestu unni tnum og litkuust sum.

Me sumri spilltust veur me fjkslyddum og frostum og stugu veri til 9. ma, a grur og gviri kom. Eftir fardaga stillt og nttfrostasamt. Lagist sinn a aftur. Um Jnsmessu komust skip hr hfn. (s131) jl urrkar, en stormar og kuldar ytra me grurleysi. Slttur byrjai me hundadgum. Gekk hann seint tnum og harlendi, v n var mesta urrkasaumar og oft sterkir hitar. Grasvxtur var gur flum og fliengi og heyskapur skilegur, en hinir fengu minna meallagi, en notagan heyafla. Slttartmivar langur, v rttir uru 26. sept.

Hausti var allgott. 1. og 10. okt. snggleg fnn, er tk fljtt af. Undravert tti hr, a ti Skaga samt norurtkjlkum uru, einkum september, noranokur og errileysi, svo skemmdir uru heyi. nvember g vetrart til 26., a fnn lagi og me desember frostleysur og snjkyngja. 6. gjri noranrigning mikla og jarlaust fyrir hross og f lgsveitum. Til hlsa nu hross niri. ar eftir voru stugar noranhrkur me og kafaldsbarningurtil nrs og hr jladaginn. Voru flest hross gjf komin. (s132)

annl 19 aldar (Ptur Gumundsson) segir m.a. um ri 1839:

Vetur var mjg mislgur, kallaur gur ingeyjar-, Vala- og Skagafjararsslum, en harur Hnavatns-, Borgarfjarar-, Gullbringu- og rnessslum. Kom vast gur bati gu og tk eigi eftir a fyrir jr, og eftir pska kom skileg hlka. [Pskadagur var 31. mars]. Vori var vast kalt og stormasamt; var v grur ltill og heyfengur minna lagi. Nting g og hagfellt veur, einkum um tnasltt, nema ingeyjar- og Valasslum. Hausti var ofvira- og hretasamt. Voru kr venju fyrr teknar gjf og lagi vetur snemma a. Spilliblota geri jlafstu og skru margir af fnai eim, er eir hfu tla sr a setja , og tti flestum nyrra viskilnaur rsins voalegur, en betra var um sauajr Suurlandi.

Bjarni Thorarensen amtmaur og skld sat um essar mundir Mruvllum Hrgrdal, amtmannshsi nefndist Frederiksgave (lka nefnt Fririksgfa).

Frederiksgave 14-2 1839 (Bjarni Thorarensen):. Hafs sst janar en hvarf aftur austur og norur fyrir Slttu, vetur umhleypingasamur mesfelldri vestantt, svo eg er hrddur um a s hvti komi aftur og heimski okkur eins og hin rin. (s140)

Jn orsteinsson segir athugasemdme vorskipaskrslunni, dagsett 28. febrar ( lauslegri ingu):

Veturinn hefur annars veri mjg hvassvirasamur og kaldur. Loftvogin oft stai undir 27 tommum [975 hPa] og hitinn oftar en einu sinni fari niur -15R [-18C] og mest -16R [-20C].

Hr koma svo nokkrar tilvitnanir samtmabrf:

Bessastum 3-3 1839 [Ingibjrg Jnsdttir] (s179) Hr er n miki harur vetur og soddan sultur og seyra, a eg man ekki slkan tuttugu r.

Frederiksgave 28-7 1839 (Bjarni Thorarensen):: Grasvxtur hr vesll og aanaf verri Mlasslum skum kulda af landnyringum. (s167)

Frederiksgave 2-9 1839 (Bjarni Thorarensen): Vor kalt, brilegur, kafli fr fardgum til Jnsmessu, en san oftast kalt, v hafsinn er harla nrri, v grasvxtur er me versta slag, sumstaar ekki betri en 1835, nokkrir, einkum sumstaar ingeyjarsslu, eiga fyrningar af heyjum fr v fyrra, en vestra parti amts essa verur standi a vleyti lakara sem fyrningar eru minni af v nstliinn vetur var ar r hfi freasamur. (s247)

Frederiksgave 7-9 1839 (Bjarni Thorarensen): Illa horfist va haust vegna grasbrestarinseinkum vestra parti amts essa og jafnvel hr, v fyrningar voru litlar afv vetur var freasamur, en betra ingeyjarsslu hvar vetur var hagkvmari og fyrningar tluverar. (s143)

Bessastum 25-9 1839 [Ingibjrg Jnsdttir] (s184) Bestaog hagfelldasta sumar, logn og urrkar, m kalla gengi hafi ellefu ea tlf vikur, fiskurmikill hr, en grasbrestur ...

Laufsi 9-10 1839 [Gunnar Gunnarsson] (s86) Umhleypingsstormar eir fyrra hldu vi af og til, til ess hallai t vetri, ea rttar sagt me gukomu. Veturinn var vast snjaltill, svo margir eftirltu hr tluvert af heyjum. Hafs var flkingi hr ti fyrir fr mijum febrar og til ess a komi var langt fram vor. a fr a gra snemma, ea um sumarmlaleyti vor, en s grur fr brum aftur vegna norlgra kulda rsinga og hrarhreta millum, svo a sumar var mesti grasbrestur hr nyrra, einkum essari sslu, hvar ogsvo voru svo miklirurrkar, einkum san lei sumar, a tluvert er enn ti sumstaar af heyi, sem lklega er ori eur verur a litlum notum framar.

Frederiksgave 10-10 1839 (Bjarni Thorarensen): Brfsefni er a segja r rgustu tindi r llum eystri hluta amts okkar, nefnilega svo staklegra urrka skum sfelldralandnyringa a tur lgu enn hirtar septembermnaarlok Slttu ... (s147)

Bessastum 28-10 1839 [Ingibjrg Jnsdttir] (s185) Eftir a gilegasta sumar hfum vi lka smilega gott haust ...

Frederiksgave 15-2 1840 (Bjarni Thorarensen): Tindin eru hvorki g n mikil. Vetur um allt amti me verstu jarbnnum fr nvemberlokum til n. Hey ltil og skemmd. ... Hafs kominn og farinn vesturme en etta sinn er hann borgars mest og v lengra a, vona g v a etta veri seinasta hafsri einsog a 7da. ... a dmadags snjfl kom t (s148) Siglufiri sj niur a honum sletti upp hinumegin svo skip sem ar stu uppi brotnuu nokkur spn en hin lskuust og sjr fr ar inn kaupmannshsin. (s149)

lokin sagi Bjarni fr snjflinu merkilega sem fll Siglufiri orlksmessu 1839. annl 19. aldar (s126) segir a fli hafi falli fyrir framan Staarhl Siglufiri ofan sj og yfir fjrinn, sem er hr um bil 400 famar breidd og 20 fama djpur, og ruddi sjnum undan sr upp land fyrir framan kaupstaarhsin, losai um 7 skip hvolfum, str og sm, og skemmdi ea braut au meira og minna.

A vanda er ekki auvelt a ra veurbkur Jns Mrufelli, en m sj a hann segir janar hafa veri heldur lakara lagi og febrar lka. mars hafi vertta hins vegar veri g nema fyrstu og sustu dagana og aprlmnu segir hann yfirhfu betra lagi. Ma hafi veri mjg kaldur, jn nokku skrri, en segir hann 29. jn a nliin vika hafi veri andkld me nturfrostum oftast. Jl og gst smuleiis andkaldir. September yfir hfu bgur, en samt ekki strfellasamur. Oktber stugur, nvember meallagi, en desember mtt heita harur og hin kaflegustu frost. ri allt hafi veri bgara lagi.

sannl snum (rferi slandi) segir orvaldur Thoroddsen fr fer Jnasar Hallgrmssonar skipi til Norurlands jn 1839:

a vor var Jnas Hallgrmsson fer fr Kaupmannahfn til Akureyrar og 12. jn su eir hafs 14 mlur fyrir austan Langanes, veur var kyrrt en svarta oka og hrm og s reia skipsins; eir vru tvr mlur fr snum, heyrist aan brak og brestir og niur eins og af brimhlji, var bljalogn og ldeya. Daginn eftir var sinn fyrir eim, svo eir komust eigi fyrir Langanes fyrr en 16. jn, tveim dgum sar nu eir opi Eyjafjarar og uru a brjtast gegnum shroa inn fjrinn. (s395)

annl 19. aldar er langur listi slysa sem uru essu ri, bi sj og landi. Sum eirra tengdust greinilega veri. Sagt er fr miklum hrakningum sem feinir btar lentu undan Snfellsnesi og Breiafiri laugardaginn fyrsta orra. Segir m.a.:

Dimmviri var austan um morguninn, en veur buldi fjallinu. Komust allir til veia og lgu sumir er fyrstir komu, tv kst, en hinir eitt. Brast egar hi mesta singsveur, er menn drgu seinna kasti. Sagi Andrjes Bjarnason, hskarl lafs Svertsens prests Flatey, a aldrei myndi hann vlkt veur um 18 vetur, er hann hafi veri undir Jkli og 12 af eim formaur (s124).

Tveir menn uru ti fyrir jlin Hnavatnssslu (s126) og tveir nrri Raufarhfn. Maur var ti Hfastrnd 7. desember og annar orlksmessu Slttuhl Skagafiri.

ess m a lokum geta a ri tti illvirasamt Bretlandseyjum og snemma janar gekk ar yfir grarlegt ofviri tenglum vi eina dpstu lg sem ar hefur snt sig (rstingur innan vi 930 hPa).

Ritstjri akkar Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta Brandstaaannls og Sjfn Kristjnsdttur fyrir a greia r athugasemdum Jns orsteinssonar. Brfatilvitnanireru flestar r tgfum Finns Sigmundssonar brfum fyrri tma - og er vsa blasutl eirra rita.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri sa | Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Njustu myndir

  • w-blogg191119b
  • w-blogg191119a
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g

Heimsknir

Flettingar

  • dag (21.11.): 258
  • Sl. slarhring: 322
  • Sl. viku: 2181
  • Fr upphafi: 1852490

Anna

  • Innlit dag: 234
  • Innlit sl. viku: 1850
  • Gestir dag: 222
  • IP-tlur dag: 216

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband