Bloggfrslur mnaarins, aprl 2018

Afbrigilegur marsmnuur hloftunum

Marsmnuur var mjg afbrigilegur hloftunum yfir Norur-Atlantshafi. a m vel sj kortinu hr a nean.

w-blogg050418a

Heildregnu lnurnar sna mealh 500 hPa-flatarins og vi sjum a vestanttin sem venjulega er rkjandi yfir slandi essum tma rs hefur alveg „brugist“ - jafnharlnur nr engar nmunda vi landi og vindtt mjg rin. sland er ekki nrri strstu vikunum - en mitt milli eirra. Hitavik voru v ekki mjg str hr landi.

Litirnir sna harvikin. au voru mjg neikv suvestur af Bretlandseyjum, en jkv yfir Grnlandi og srstaklega vestan ess. Af legu vikanna m ra a miki hefur urft til a drepa vestanttina alveg niur - en a gerist.

Staa ar sem jafnharlnur eru svona gisnar er ekki algeng a vetrarlagi hr vi land. Einfld leit ritstjra hungurdiska finnur nlegt dmi desember 2012 - ar sem mnaarstaan var lk essari - t var lengst af mjg hagst, en spilltu sustu dagarnir fyrir er illviri lgust a.

Ritstjrinn akkar Bolla fyrir kortager.


Rangt ea rtt?

splknum m oft sj nokku einkennilega hluti. N ltum vi rkomusp harmonie-iga lkansins fr v nna mintti (afarantt mivikudags).

w-blogg040418a

Hr m sj uppsafnaa rkomu (litakvari) sem lkani segir a eigi a falla nstu 42 stundir (til kl. 18 sdegis fimmtudag). Vestast Grnlandssundi er pnultill blettur ar sem rkoma essa tma samtals a vera 141 mm. S sprunan gaumgf nnar kemur ljs a 10 til 15 mm (10 til 15 cm af snj) eiga a falla klukkustund eftir klukkustund - nnast alveg sama blettinum. - Alveg kyrrst sturta ti reginhafi - engin fjll nrri til a kreista lofti ea halda sturtuhausnum kyrrum.

J, etta gti svosem ori - en erfitt mun a stafesta a - kannski dettur etta t strax nstu sprunu. En ekki vri gilegt fyrir veurspmenn a f svona nokku upp bori inni landi, yfir byggum blum - og svara strax v hvort draga eigi upp einhver gul flgg.

Vi sjum lka a essum sama tma eiga 68 mm a falla Smjrfjllum sunnan Vopnafjarar - en a ykir okkur bara elilegt landsvindi og uppstreymi sem fjllin sj um a halda vi og kyrrsetja.


Af rinu 1915

Mikil umskipti uru me rinu 1915 fr v tarfari sem rkt hafi. rin 1913 og 1914 hfu veri srlega umhleypinga- og illvirasm og veri almennt lti frilega. Miki bar vestanttum. N skipti um, vindur snerist til rkjandi norlgra tta og loftrstingur hkkai. Sumari var srlega dauft sums staar noran- og noraustanlands enda hafs ar vi land og Grmsey var oktber hljasti mnuur rsins (samt gst).

t teldist hagst lengst af var hiti ofan meallags landsvsu aeins remur mnuum, janar, oktber og nvember. Oktber var langhljastur a tiltlu, einn allra hljasti oktbermnuur allra tma og var ekki skka fyrr en rtt rmum 100 rum sar, 2016. Fremur hltt var um landi suvestanvert jn og gst, en var kalt nyrra.

Mars var mjg kaldur og smuleiis var kalt desember, febrar og ma. Jl var srlega kaldur um landi noran- og austanvert. En a fr vel me veur og illviri voru ft, t.d. nr enginn dagur rsins inn illviraskr ritstjra hungurdiska, sem mun vera fremur skorti veurathugunum a kenna heldur en a engin illviri hafi gert - vi sjum nokkur dmi blaafrttum hr a nean.

Hsti hiti rsins mldist Stranpi 3. gst 21,7 stig, en mest frost Grmsstum Fjllum, -25,0 stig 23. febrar. a er venjulegt, en -0,1 stigs frost mldist Grmsey ann 11. jl - hafs var vi eyjuna og frostntur komu einnig var sama mnui. Frost mldist -1,0 stig Akureyri afarantt 1. jl og er a lgsti hiti sem ar hefur nokkru sinni mlst jlmnui. Enn standa nokkur dgurlgmrk fr rinu 1915 ar b, 11., 12., 13., 14, og 16. jl. Hafs kom alveg inn Pollinn.

Enginn hlr dagur skilai sr net ritstjra hungurdiska Reykjavk og Stykkishlmi. Hins vegar nokkrir kaldir, 9 Reykjavk, en 7 Stykkishlmi. Reykjavk 22. febrar, 16., 20. og 21. mars, 31. ma, 11., 12. og 24. jl auk 9. desember.

Fjldi slrkra daga kom Vfilsstum - mun fleiri en rin undan, 19 eirra n inn gtlista ritstjrans, 6 ma, 3 jn, 7 jl og 3 gst. Tmabili fr 17. jl til og me 5. gst var srlega slrkt.

venjuurrt var um landi sunnan- og vestanvert og reyndar lka um mikinn hluta Norurlands. M vera a r sem etta reyndist erfitt bi vatnsbskap og kornrkt n tmum.

Lgrtta gefur almennt yfirlit um ri ann 19. janar 1916:

ri 1915 hefur veri besta r hr landi bi til lands og sjvar, mesta veltir, sem yfir sland hefur komi, segja margir. Veturinn var gur fr nri. Vori kalt, og srstaklega urrvirasamt Suurlandi. Eftir mijan mars geri hafs vart vi sig vi Vesturland [tt er vi Vestfiri], en ekki til mikilla muna , En ma kom hann a Norurlandi og var ar mikill s reki fram og aftur allt fram mijan jl og truflai mjg skipsferir. En r v var slaust. Grasspretta var tplega meallagi yfirleitt, og ollu vurrvirisunnanlands, en hafsinn noranlands. Sumartin var g og hagst og var nting heyja besta lagi, svo a au uru eftir sumari bi mikil og g sunnanlands og meallagi noranlands. Garvextir yfirleitt meiri en meallagi.

Hausti var gott og besta t fram til rsloka. Skaftafellssslur eru undantekning fr essu, var var rigningasamt sari hluta sumars og allt hausti, og Austfjrum var rosat fyrir rslokin. Eftirtektarverar eru athuganir r, sem Mramenn segjast hafa gert httsemi krunnar etta sumar og hi nsta undan. Vori 1914 var fdma hart, og segja eir a krur hafi alls ekki orpi. En vori 1915 urpu r ekki fyrren seint jn og voru a v alt fram gst. r eru vanar a fara um hfudag, en haust fru r ekki fyrren um veturntur. Sama er asegja um fleiri fugla. Lur fru a minnstakosti mnui sar en venja er til. Viku af vetri sst str luhpur Mosfellsheii.

Janar: Hagst t og hgvirasm. Fremur hltt.

singarvandaml noraustanlands plguu mjg smsamband snemma janar. Morgunblai segir fr ann 9.:

Landsminn hefir n veri lagi rj daga. Kva hann vera slitinn milli Akureyrar og Seyisfjarar og svo miki, a nnur eins bilun hefir ekki ori san sminnvar lagur, ri 1906. Verkamenn sem vinna a v a koma smanum lag, tju smamnnum hr stinni, a rirnir hefu veri jafndigrir og staurarnir, vegna singar.

Vlbtur r Vestmannaeyjum frst ofsaveri ar nrri ann 12. [ea 14.] (Morgunblai 15.)

Miki brim geri Reykjavk afarantt ess 19. Vsir segir fr ann 19.:

Hafrt var vanalega miki ntt og morgun. Grjti skolai langt upp Psthsstrti. Sjr gekk yfir hafnargarinn vestra og bryggjur lskuust va.

Og Morgunblai ann 20.:

Brim var hr me mesta mti fyrrintt og gr. Sjrinn gekk langt yfir Grandagarinn. mibnum gekk sjr dlti upp Hafnarstrti. Einn vlbtur sem st fjrunni fyrir nean verslun Gunnars Gunnarssonar, fll hliina og brotnai eitthva. Bryggjur H.P. Duus og Geir Zoega brotnuu dlti. Hafnarfiri rku og tveir btar land gr briminu og brotnuu spn.

Morgunblai birtir 4. febrar brf r Landsveit dagsett 24. janar:

T san um njr mjg g, veur spk, hagar ngir og lti gefi tifnai; stendur svo enn. dag blviris hlka og nr alau jr eftir.

Febrar: Hgvirasm og hagst t lengst af. Nokku snjasamt um tma suvestanlands og Norausturlandi var hrarhraglandi mestallan mnuinn. Fremur kalt. lafur Jnsson segir fr snjfli Norureyri vi Sgandafjr kl.6 a morgni 4. febrar. Fli tk hlu, hjall, tvo bta og vatnsbl staarins. (Skriufll og snjfl 2.tg. III., s200).

Fyrir mijan mnu var ung stlka ti Skagafiri lei r skla.

Nokku var um jarskjlfta Reykjanesskaganum um og uppr mijum mnui og var allmikill hristingur Reykjavk. Aftur voru jarskjlftar svipuum slum um 20. mars.

Austri segir af t ann 13. febrar:

Verttahefir veri mjg umhleypingasm n undanfari. Sfelldir rosastormar, rigningog krapaveur, svo afar illthefir veri yfirferar.

Lgrtta segir af gri t ann 17.:

Tin hefur verimjg g hr sunnanlands a undanfrnu, stug hlindi, og lkt er tarfari um allt land. Veturinn hefur yfir hfu veri mjg mildur, asem af er.

Skautasvell var Tjrninni Reykjavk. Morgunblai birtir af v frtt ann 22. - og san frttir af frostum. etta var frostharasti kafli rsins:

[22.] Skautasvell var afbragsgott Tjrninni gr, en fir sem notuu a vegna storms.

[25.]Vatnsar sprungu nokkrum hsum frostinu um daginn. Var veri a gera vi r gr.

Mars: Mjg hgvirasm og hagst t, nokkur hrarhraglandi noraustanlands, en annars mjg urrt vast hvar. Fremur kalt.

ann 7. mars segir Morgunblai fr reks Breiafiri og tafi hann siglingar til Stykkishlma. En veur voru hg. ann 10. segir blai:

safiri i gr: Veurbla mikil er hr n. Snja hefir teki alstaar hr i nnd. Stykkishlmi i gr: Afli er hr gtur og sjveur hverjum degi. Afskapa-hlka kom hr i fyrrintt. Alau jr alstaar undirlendi. Reykjavk: Vorveur hi besta var hr gr. Allur snjr horfinn og tn komu grn undan snjnum.

Um mijan mnu frttist fyrst af hafs. tarlegustu frttirnar er a finna Vestra ann 21.:

Hafshroa allmikinn rak hr inn i Djpi fyrrihluta vikunnar. Fyllti fjrinn hr mnudag og rijudag [16. og 17.]. lftafjrhafi og fyllt af s svo a ekki var komist bt aan fyrradag, og inni Djpinu a vestanveru var svo mikill s a ekki var komist bt inn gurvik, en sjleiin inn Djpi nokkurnveginn au. sinn var svo mikill, a rBolungarvkhafi ekki sst t yfir hann r svonefndri Breihyllu ofan vi kaupstainn i heiskru veri. Patreksfjr, Arnarfjr og Drafjr hafiog reki inn hafs eftirhelgina en rak strax t aftur. Noranlands hefir vst hvergi ori svart.

Og ann 29. eru frttir Vestra af framhaldinu:

Hafsinn. Hann liggur hr firinum enn, og er orinn samfrosinn, svo ekki verur komist lengra en inn a verksmijunni sland a vestanveru og inn fyrir Bsana a austanveru. shrafl nokkurt er a hrekjast um Djpi, en eigi svo a a tlmi umfer. Utan vi Djpi er og srek all miki anna veifi, og Aalvk var mikill hafs um sastlina helgi en rak fr aftur. Vlktter fr Akureyri slapp me naumindum fyrir Straumnes laugardaginn. „Ceres“ hafi gert r fyrir a leggja af stafr Norurfiri gr (28. . m.) me birtu, en er komin enn, sjlfsagt vegna ss.

Tin. gtisveur undanfarnaviku, slfar og logn hverjum degi, en all frosthart suma dagana.

dagsettum hlkum segir Norri a vatn hafi hlaupi fjrhs Gilsbakka Axarfiri og drepi ar 26 gemlinga og 10 geitur. Hsi hafi veri gamalt og aldrei fyrr hlaupi vatn a.

ann 29. mars frst fiskiskip hafs vi svonefndan Geirhlm Strndum, Geirhlmur er anna nafn Geirlfsnp (Vestri segir fr essu 4. aprl).

Aprl: T talin hagst. rkomur og umhleypingar viloandi Suur- og Vesturlandi. Hiti meallagi.

Pskadag bar upp 4. aprl. jviljinn segir pistli r Reykjavk sem birtist 16. aprl:

Ekki var miki r pskahretinu a essu sinni hr syra, — rtt a a minnti gn sig. Jrin alhvt a morgni — fyrir og fram yfir pskana —, a slin brddi snjinn einatt jafnharan a deginum. Vori annars yfirleitt eigi sem afleitast, hva af er.

Morgunblai segir 9. aprl frtt fr Akureyri a ar hafi veri gt t a undanfrnum, en n hafi brugi til norurttarme fjki og hr. Fr Stokkseyri segir Morgunblai ann 12. a ar s besta t til lands og sjvar, hins vegar s ar feikna miki brim dag [11. aprl], „hi mesta, sem menn muna eftir“.

ann 25. aprl var mibjarbruninn mikli Reykjavk egar 12 hs brunnu.

ann 25. segir Morgunblai fr vetrartinni Austfjrum:

Tarfar hefir, san snjinn mikla keyri niur jlafstu, veri talsvert stirt og umhleypingasamt; oft komi talsvert langir hagleysis-kaflar vegna frera, en n nokkra daga a undanfrnu hefir gtis blviri veri svo svell hefir orri til mikilla muna, en fjllum er snjkyngi miki.

Og ann 26. er frtt Norra um tina ar um slir:

Vertta undanfarandi hefir veri afarstillt, vestan og norvestan rosaveur og stormasamt en lti snja bygg enda tt anna veifi svo njan snj hefir egar teki og nokku af eim gamla. N um sumarml er v ekki snj miki bygg, en s er enn vtnum. Beit fyrir sauf ltil Eyjafiri vegna storma og kulda.

ann 28. aprl segir Vestri fr vatnsfli og vexti Hls Bolungarvk, „a hn fli langt yfir bakkana og yfir lkinn ofan vi Malirnar, vi a fli vatni va kjallara og inn glf hsum, svo vandri hlutust af“.

Ma: Hagst t, einkum syra. Mjg urrt. Hiti meallagi.

ann 10. segir Morgunblai fr v a tr su sem ast a lifna grum bjarmanna.

Vestri segir hins vegar a sunnudaginn 9. hafi safiri gert kklasnj niur a sj og hafi hann ekki fullteki upp ann 12.

Hafsinn kom fyrir alvru a Norurlandi ma - en fram a eim tma hfu hvalveiiskip leita ssins og kvarta undan sleysi (skp er erfitt a gera llum til ges). Inglfur getur um ann 16. a skipum gangi illa a komast fyrir Horn og smuleiis var shrafl utanverum Eyjafiri en segir svo fr snum ann ann 19. ma:

Hafsinn er n sagur allmikill vi Norurland. slitin hafk fr „Svalbari vi Hafsbotna" til Langaness, a ver Morgunblainu er sma r Seyisfiri, en mun ekki landfastur nema vi Horn. Fr Hsavk er sma, a ar s enginn s ti fyrir til hindrunar skipagngum.

Morgunblainu var hins vegar tala um Jan Mayen en ekki Svalbara.

Vestri segir fr v ann 22. a Steingrmsfjrur s sagur fullur af s og Bitrufjrur a fyllast. Gviri og stillur hafi veri undanfarna viku, en fremur kalt hafi veri veri.

Morgunblai birtir skondna frtt fr Seyisfiri ann 18. ma:

Seyisfiri 17. ma. Hreindr var skoti hr hfninni gr misgripum. Hldu menn a sbjrn vera og hervddust. Var stt a v alla vegu og lauk viureigninni svo, a a var drepi.

Enn hldu jarskjlftar fram og 29. ma tldum menn jafnvel a eldur hefi teki sig upp Hekluhraunum. Morgunblai segir fr ann 29.:

fyrradag, um tvleyti, fannst allsnarpurjarskjlftakippur hr Reykjavk. Um lkt leyti fundust snarpir jarskjlftakippir um alt Suurlandsundirlendi. lafur sleifsson lknir jrsrtni var fer i fyrrintt og s mkk allmikinn leggja upp r Hekluhrauni smu stvum og ar sem eldgosin voru 1913. En af v a hlfdimmt var af ntt gat hann eigi svo gjrla greint a. Sennilegaster , eftir llum lkuma dma, a eldur s aftur uppi essum slum.

lok mnaarins geri leiindahr fyrir noran og austan og voru a nokkur vibrigi eftir nokkra hlja daga eystra. Morgunblai segir fr ann 31.:

r voru sumarlegar frttirnar, sem hinga brust fr Norurlandi gr. Afgreislumaur Bjrgvinjarflagsins hr, hr. Nic. Bjarnason, var kallaur i smann fr Siglufiri kl.10 grmorgun. Var honum tj a Pollux og Flra vru bi a reyna a brjtast gegnum sinn og komast inn til Siglufjarar, en a s tilraun mundi a lkindum misheppnast. Allt vri fulltaf hafs ar nyrra. Mikill is fyrir utan Eyjafjr, Skagafjrur fullur og blindhr hefi stai ar san um morguninn snemma. Nokkru seinna barst afgreislumanninum smskeytifr Siglufiri og hljai a svo: Siglufiri kl. 11.55 fh. Flora og Pollux uru a sna vi aftur. Flora liggur n vi Hrsey en Pollux hlt til Akureyrar. Fr Hsavk er sma hinga, a mgulegt s fyrir siga komast austur me landinu vmikill hafs s ar alstaar. Blindhrer hr enn.

Jn: Hagst t og lengst af mjg urr, einkum fyrir noran. Hiti meallagi. sinn var til skiptist a reka t og inn fjrum noranlands og olli nokkrum tfum siglingum.

Vsir segir ann 3. a „mistur var hr gr svo miki lofti, a svo var a sj sem kolabotn allt umhverfis. Leiinlegt veur“.

Inglfur segir fr v ann 28. jn a grasmakur hafi strum skemmt grur austur Su og tn su ar gjrskemmd sumum bjum, t.d. Prestbakka.

Jl: Hagst t en kld syra, en venju kalt nyrra. venjumiklir urrkar suvestan- og vestanlands.

w-blogg030418-is_1915-07

Hr er hluti r skorti dnsku veurstofunnar fyrir jl 1915.

ann 11. geri miki noranrok. Suurland segir frttir af v ann 12.:

Veri dag: Ofsarok er hr Eyrarbakka san gr og kuldi mikill ntt. Snjai Reykjanesfjallgarinn niur undir bygg ntt ofanveru lfusi. L snjr niur eftir llu fram a hdegi. Ekkert hefir sst til Austurfjalla, a sem af er daginn. Stormurinn lemur niur kartflugrs og annan grur i grum.

Inglfur segir fr sama veri ann 13. og smuleiis fr skemmdum sem sreki olli Eyjafiri:

Hey fuku va tnum hr b rokinu sunnudaginn [.11.]. Telja menn a a hafi veri eitthvert mesta noranrok, sem hr hefir komi sumardegi um margra ra skei. Frost var hr bnum fyrrintt. Jareplagras llum grum slna. Sauarkrki gr: Hafs og kuldar. Mikills er sagur vera hr fyrir utan og er hann reki a landi. Noranrok hr gr og kuldi venju mikill um etta leyti rs. Stokkseyri i gr: Afspyrnurok var hr undirlendinu gr. Heyfok var dliti hj eim, sem egar hfu slegi. Snjr sst hr i dag alveg niur bygg.

Akureyri i gr: Fjrurinn fullur af is. Pollurinn er n fullur at s og allur Fjrurinn fyrir innan Hrsey. Fyrir utan eyna kva enginn s vera, en fremur eru frttir ljsar aan. a var sagt sma morgun fr Dalvk, a ar fyrir utan vri enginn is, en aftur mti sagi maur utan rFiri gr, a ar vri mikill is. — Mrg skip liggja hr hfninni, sem flest hafa leita hafnar vegna hafss. Margar bryggjur hr hafa strskemmstea eyilagst af hafsnum. Nja bryggjan, sem Tulinius hafi lti gera Tanganum, er gjreyilg. Bryggjur Falks, norska tgerarmannsins, eru strskemmdar. Allar bryggjur Grnuflagsins, sem tgerarflgin r Reykjavik hfu teki leigu, hafa ori fyrir miklum skemmdum. hefir bryggjan t af rshamri, fyrir utan Krossanes, og ori fyrir miklum skemmdum og bryggjan i Krossanesi er gjreyilg. Tjni nemur sundum krna, sem er vtilfinnanlegra n, er sldartvegur tti a fara a byrja.

Siglufiri gr: Litill s er hr n — aeins nokkrir jakar i stangli. Norantt me rkomu hr gr. Snjai alveg niur byggog ll fjll hvt. Hsavik i gr: Skjlfandi er n fullur af s. Krapasnjr ntt semlei. tlit hi versta.

essu kasti rak mtorbt upp Gerum og brotnai hann spn (Morgunblai 14.).

Morgunblai segir fr frostnttum ann 20.:

Hr t hefir veri austanfjalls undanfarandi. Kartflugras er va rtslna, v frost hafa veri margar ntur r, og v horfur a alger uppskerubrestur veri.

Og ann 23. er blainu kvarta undan vatnsskorti Suurnesjum, allir brunnar og lindir su urr vegna urrka.

En urrkur var gur fyrir heyskap segir frtt Morgunblainu ann 25. jl:

Eyrarbakka i gr. Tiner hr afbragsg og svo miklir urrkar, a annarseins eru ekki dmi um tuttugu og fimm r. Hvert heyhr, sem losa er, er egar hirt.

ann 27. er enn viki a urrkunum Morgunblainu:

urrkar. Miki kvarta bndur hr nrsveitunum yfir of miklum urrkum. Va ori nr vatnslaust og mestu vandri an vatn handa skepnum. Kr mjlka illa — mest af vatnsskorti og slttur gengur illa vegna ess hve illt er a n af. En alt sem slegi er, ornar skmmum tma, svoeitthva btir a r.

gst: urr t vast hvar nema helst suaustanlands og tsveitum noraustan- og austanlands. Fremur kalt noraustanlands, hltt suvestanlands.

Norri segir fr ann 7. gst:

N fulla viku hefir veri stilling, oka um ntur og lengst af um daga. Hafgola sari hluta dags. Lofti alltafkalt, og hefir v gras lti sprotti.

Gar frttir af Snfellnesi (Morgunblai11. gst): „Stykkishlmi gr: Hr er alltaf einmuna t. Heyskapur gengur gtlega, v jafnharan ornar af ljnum“. Daginn eftirer btt vi fr sama sta: „Miki kvarta undan vatnsleysishr. Brunnar va alurrir og flk verur a skja vatn ftum langar leiir“.

Eftir ann 20. gst hljp nokkra rosa og hvassviri. Morgunblai segir fr, fyrst ann 25. og san ann 27.:

[25.] Saurkrki gr: Afskapa stormur hefir veri hr sustu 3 dagana. Miki hefir foki af heyi hj bndum. Mttu eir illa vi v, ar sem heyskapur hefir veri me minna mti sumar, grasspretta slm. Vestmannaeyjum gr: Suaustanrok hr sustu daga og mikill sjr.

[27.]Akureyri gr: Suvestanstormar hafa veri hr undanfarna daga og versta veur. Hefir skipum ekki gefi sj og v ekkert aflast af sld essa dagana.

Austri segir fr tinni ar um slir ann 28. gst:

Tarfar hefir veri heldur stirt essa viku. Fyrrihlutann rosatormar af suri, me kaflega miklu mistri, n utanrok og hrakviri, og snjar i fjll.

September: G t og hl lengst af.

Morgunblai segir ann 14. fr blberjasprettu:

Aldrei manna minnum hefir veri jafnmiki um blber hr Suurlandi, sem n. Flk, sem fari hefir i berjam upp i Mosfellssveit hefir tnt marga potta nokkrum klukkustundum. A lkindum gerir a hinn mikli urrkur og blviri, sem veri hefir sumar.

Hausti byrjai vel. Frttir birtu eftirfarandi pistla ann 3. og 4. oktber:

[3.] Hrtafiri 26. sept. Han er n alt a besta a frtta, gtis ran alla lund. Tin hefir veri me afbrigum g sumar; a vsu nokku kalt framan af og grassprettan v lakara lagi. — En essir dmalausu urrkar i alt sumar hafa komi llu kjsanlegt horf. Heyskapur vast hvar gu meallagi, og heyin fyrirtaks g, — eitthva anna en fyrra.

[4.] Siglufiri grkveldi. Hr er n hin gtasta t sem menn hafa ekkt essum rstma. Logn og slskin alla daga. Ganga kr ti enn, sem er me llu vanalegt hr. Sldveiamenn eru n allir farnir og hafa eir haft afarmikinn hagna af veiinni. Reytingsfiskurer hr en heldur smtt.

Sauarrkrki grkveldi. Tin er hr svo g n, a menn muna ekki ara eins um etta leyti.

Oktber: Mjg hagst og hg t, en nokku votvirasm. Mjg hltt.

ann 7. oktber segir Frttum - a Stykkishlmi eru menn fegnir regninu, en sur Vk Mrdal:

Stykkishlmi grkveldi: Rigning hefir veri hr allmikil rj sustu daga og hefir a komi sr mjg vel vegna neysluvatns. v a brunnar ornuu sumar vi sfelda urrkaog horfi til strvandra af vatnsleysi. Vk Mrdal gr: t hefir veri hr mjg lengi. Rigningar svo miklar, a bndur hafa ekki geta urrka hey sn og strviri og brim svo ekki hefir gefi sj vikum saman. Mtorskipi „skar“ sem hr gengur milli og Vestmannaeyja, hefir ekki geta komi hinga langa t vegna brimsins.

safold segir ann 16.:

Vertta hefir veri svo hl alt hausti hr sunnanlands, a elstu menn muna eigi slkt. En rfellissamt meira lagi. Fyrsta snj Esjunni gat a lta grmorgun. voru og Mrafjllin alhvt.

ann 17. eru Frttir me frttir af Markarfljti:

Ner Markrfljt [svo] fari r ver og fellur sinn rtta farveg mefram vesturhl Eyjafjalla.Hefir a legi ver san1895 og gert mikil jarspjll i Fljtshlinni, einkum innanverri og teki hefir hn tv mannslf eim tma. a er gmul sgn a Fljti liggi 20 r hvorum sta og svo hefir a reynst n, enda essi sgn vi ofur elileg rk a styjast, v a er einmitt s tmisem vatni arf til ess a bera aur og leju undir sig ar til svo htt verur a a skiptirum farveg.

ann 21. og 25. birti Frttir pistla fr Eyrarbakka:

[21.] Eyrarbakka gr. Ofsarok er hr n og m bast vi skemmdum. hverri stundu getur kaupskipi Nauta slitnaupp og fari spn skerjagarinum. nnur landfestin er egar slitnu. grkvldi var llum mnnum bjarga r skipinu.

[25.] Nauta, kaupfari hr, Var nr stranda eins og ur var sagt, og hafi nnur landfestin slitna en lygndi sngglega svo a a bjargaist. Er a n lagt af sta til Hafnar. Veurbla venjumikil er n hr og sjrinn spegilslttur. skar, flutningabturinn, kom hinga dag og fr aftur.

Og Morgunblai segir um tina ann 27. oktber:

Um etta leyti fyrra var kominn s Tjrnina. N er hr hver dagurinn rum hlrri — alveg eins og vori vri. Eru ekki margir dagar san a ntsprunginn ffill fannst hr uppi tnum. Lauf er enn eigi falli af trjm grum hr og mrg tr hafa enn grna laufkrnu.

Nvember: Hagst t. Fremur hltt.

Fyrsta vikan var mjg hl og me oktber einskonar sumarauki fyrir noran eins. Sagt var fr v a tlendar blmplntur grum hefu seint um sir veri a blmgast (enda sumari aumt) [Frttir 15. nvember].

Morgunblai segir fr ann 1. nvember:

Fyrsta nturfrosti. a var fyrrintt hr bnum, 31. oktber, og hefir ekki manna minnum komi jafnseint rinu. Vanalega eru margar frostntur septembermnui. Vr ttum tal um etta vi einn ttran borgara, sem dvali hefir mestan hluta fi sinnar hr bnum. Hann kvast ekki muna eins gta t, sem etta ri. Og hann btti v vi: etta er veltir fyrir oss slendinga. g hefi aldrei vita jafnmikla peninga manna meal sem n. Bara a haldist.

Allmiki noranveur geri ann 6. til 8. ann 6. geri allmiki brim Reykjavk. Morgunblai segir fr v ann 7.:

Brim tluvert var hr gr me hflinu. Skall sjrinn upp a uppfyllingunni fyrir nean Hafnarstrti og skolaist allmiki af mold burt. Uru verkamennirnir a flytja jrnbrautarteinana, sem voru barminum, lengra land. Brotsjar skullu yfir grandagarinn i sfellu, en skemmdiruru engar.

Brim olli tjnivestur Bolungarvk. Frttir segja fr ann 9. - en draga svo heldur r daginn eftir:

[9.] Bolungarvk gr. Brimbrjturinn hr skemmdistallmiki ofverinu dag. Eyilagi brimi algerlega 10 stikur af brimbrjtnum, ea fullan helming ess sem byggt var af honum sumar.

[10.] Brimbrjturinn Bolungarvk hefir ekki skemmsteins miki og menn tluu fyrstu, og n hefur lygnt svo, a hann er r frekari httu. Efri hlesla hans hrundi inn af og getur a ori g undirstaa undir breikkun hans, sem a vsu var nausynleg, ar sem hann var hafur of mjr fyrstu.

ann 11. nvember gat Morgunblai ess a Tjrnina Reykjavk hafi lagt afarantt ess 10. Skmmu sar var sinn mannheldur og ann 14. getur blai ess a alhvtt hafi ori fyrsta sinn haustinu Reykjavk „ fyrrintt“.

En svo kom aftur frtt af grri Morgunblainu ann 20.:

tsprungnir fflar og sleyjar sjst n va grum og tnum hr bnum. Mun a vera sjaldgft mjg um enna tma rsins. Tn og blettir eru hvanngrnir alls staar hr grennd.

Undir lok mnaarins geri aftur nokkurt illviri. frust 17 menn af remur btum, tveimur r Bolungarvk, en einum r Aalvk. Skemmdir uru Siglufiri ann 29. noraustanveri - Frttir segja fr ann 30.:

Siglufiri i gr: Noraustan rok var hr ntt sem lei, og braut a eina af bestu bryggjunum hr, tti hana Bretevig sldarkaupmaur. Voru a tvr bryggjur t, en pallur milli eirra a framan. Allt fr etta smtt og liggur sptnaruslii fjrunni. Ekki uru arar skemmdirverulegar af roki essu. Sldarveur er dag og frostlaust.

ann 10. desember birti Morgunblai brf r Laugardal, dagsett 1. desember:

Tin gt, svo a elstu menn muna varla slkt. Eru menn n fyrst a taka lmb i hs og kenna eim ti. Enginn snjr kominn enn, a eins hstu fjllum hefir grna ltilshttar. ykir okkur a vanalegt hr uppi vi fjllin, v fremur hefir „dalurinn“ okkar fengi or fyrir a a vera snjakista. Fyrir nokkru sangeri hrrigningu mikla. Hljp vxtur allar sprnur, svo r flddu yfir engjar og mrar. egar vatni fjarai, fundust silungar dauir og lifandi uppi um mrar og meframvegum. Fr einum b fundust 60 og fr rum minna. ykir etta allmerkilegt, og hefir ekki komi fyrir elstu manna minnum.

Desember: Hagst t Suur- og Vesturlandi, en heldur sri noraustanlands. Fremur kalt. Nokku snjai fyrir mijan mnu.

Vsir segir fr ann 15.:

Akureyri gr: Undanfarinn hlfan mnu hafa veri hr nr stugar hrar og er v mikill snjr jru. Frost er hr enn, en mildara.

Enn var vitna elstu menn frtt Morgunblasins 21. desember af ofviri Landeyjum:

Miey Landeyjum i gr: Afspyrnurok var hr ntt. Elstu menn muna ekki eftir ru eins. 2 smastaurar brotnuu, annar eirra 4 hluta — og v er ekkert samband vi Holt undir Fjllum ea Vik i Mrdal. Bist er vi a meiri skemmdir hafi ori, tt ekki su enn komnar fregnir af v.

Og jlin uru rau Reykjavk ef marka m frtt Morgunblasins 27. desember:

Rau jl. ess munu f dmi a jl hafi komi hinga svo rau sem n. Ekkert snjkorn neinsstaar og haustbragur yfir llu. En munnmlin segja a eigi a vera hvtir pskar. Vri a heppilegt, v a n eru sumarpskar.

Hr lkur frsgn af veri og t 1915 - a vanda m finna tlur vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Lti ber vori

Sem stendur ber lti vorinu - a ru leyti en v a miki er fari a muna um hkkandi sl barttu vi klaka og annan slkan sma.

w-blogg030418a

Vi sjum norurhvelskortinu a landi er langt inni blu litunum. Litirnir sna ykktina, en hn mlir hita neri hluta verahvolfs. Kuldapollar norurhvels eru nokku farnir a lta sj og eru farnir a skiptast upp marga smrri. Fjlubli liturinn er lka orinn mun minna berandi en til essa - tti a lifa eitthva frameftir aprl blettum.

Eins og sj m er mjg mikil og hl h vi strendur Austur-Sberu - kuldinn kemst ekki anga mean hn er ar og ar sem hann verur vst a vera einhvers staar eru meiri lkur a hann plagi okkur.

Staan virist eiga a vera svipu hj okkur feina daga - en um nstu helgi gti hlna eitthva - s a marka spr og evrpureiknimistin er eitthva a tala um hugsanlegar sunnanttir nstu viku - hva svo er a marka a.

En etta eru svosem ekki nein illindi.


Af rinu 1820

ri 1820 hlaut ga dma snum tma - og hefi varla plaga okkar tma heldur, nema a sjlfsgu vetrarumhleypingar og hlka (eins og venjulega). giskaur rsmealhiti Stykkishlmi er 3,2 stig, -0,3 stigum nean meallagsins 1961-1990. Landbnaur gekk almennt vel, en nokkur aflatrega plagai. Vart var vi hafs, en hann var ekki mikill vi strendur landsins. Svo virist sem mamnuur hafi veri kaldari en aprl og e.t.v. a tiltlu erfiasti mnuur rsins. Sj m giskaan mealhita einstakra mnaa (sem til nst) vihenginu.

Annll 19. aldar (Ptur Gumundsson) segir fr rinu 1820:

Vetur fr nri var vast gur fram gu, san umhleypingasamur. Vori kalt, fll fnaur msum stum, einkum rnessslu. Sumar var vott og hltt, var v grasspretta betra lagi, en nting ei a v skapi. september gjri hret nyrra, en ess var eigi vart syra. Haust var a ru leyti gott me snjleysu og hgvirum til rsloka.

Vi vitum me vissu af remur hitamlum landinu etta r - eir hafa sjlfsagt veri fleiri. Talsvert vantar af mlingum einstaka daga, heila mnui vantar lka- og r einum mlinum eru aeins far tlur agengilegar hr og n.

hitamaelingar_1820

Blar slur sna mlingar Sra Pturs Pturssonar Vivllum Skagafiri. Hann mldi hita snemma morguns - ekki fjarri eim tma sem algengt er a s hva kaldastur slarhringnum. Af mlingum hans m ra a nokkurra daga hlka hafi komi fyrri hluta janarmnaar, undan snrpu kuldakasti sem st sari hluta mnaarins. Svo vantar athuganir. Aprl hefur veri nokku sveiflukenndur, en allslmt kuldakast er a sj um og uppr mijum ma - og heldur svalt Skagafirinum lengst af jn, En hfum huga a hr erum vi ekki fjarri lgmarkshita slarhringsins eins og ur sagi.

Sumarhlindi rktu um skei framan af september og aftur framan af oktber, en dlti hret milli. Um mijan oktber klnai miki. Desembertlur Pturs eru ekki margar, en sna kalda t snemma mnuinum.

ann 1. gst hf Jn orsteinsson landlknir veurathuganir Reykjavk, dliti vantar ri 1820 - og hitinn sem vi sjum er s sem mldist loftvoginni kringum hdegi. Loftvogin var hins vegar vi opinn glugga upphituu herbergi og g fylgni er vi hita utandyra (sari mlingar sndu a).

ann stutta tma sem mlingar Jns og Pturs falla saman eru r bsna sammla um gang hitans munur s tlunum. Mlingar Jns sna lka a sari hluti desembermnaarhefur veri hlr. a styur veurlsing fringsins Thienemann fr Leipzig sem dvaldi Akureyri fr hausti 1820 og vel fram yfir ramt 1821. Hann mldi hita - en v miur hfum vi ekki agang eim mlingum. En hann segir a fyrri hluti desember hafi veri kaldur (ziemlich kalt), frosti hafi fari -14 stig (hvort a er C- ea R-kvari vitum vi ekki). Hins vegar hafi sari hluti mnaarins veri mjg hlr (sehr mild).

N skulum vi sj hvernig ritaar heimildir taka rinu, fyrst er nokku tarleg lsing Brandsstaaannls:

Skafhr og hrkur til 8. janar besta hlka 5 daga og var au jr; eftir a jr ng, stugt me blotum, en oft sletti , stundum frostamiki, en lengst gott veur. Me gu hlka mikil og mivikudag kom fjarska lognfnn, er brum sveif fr, svo ei tk fyrir haga. 4.-5. mars a og t gu blotar, kfld og stugt. einmnui frostasamt auri jr og tk va fyrir vatn, seinni part snjar og gott veur milli.

Me sumri ur og fjallaleysing um viku tma, arar vikur miklar hrkur auri jr, stillt og allgott til krossmessu, en grurlaust utantns. 15. ma miki hrarkast. L fnn viku fyrir hvtasunnu. 28. kom bati og ar eftir gur grur. 11. jn kom enn kuldahret og voru theiar frar til frfrna. jnlok voru lmb rekin ltinn grur. Me jl brutust menn suur. Gafst besta t til grasvaxtar og nota af skepnum, vtusamt tti lestamnnum. Slttur byrjai 18. jl. Nist hey inn strax, er fyrst var slegi. Me hundadgum votvirakafli til 8. gst. Hrktust og ornuu tur allva. r v rekjur og errir vxl og yfirhfu g nting, mikill grasvxtur og hva bestur san 1797.

Me oktber fyrsta hret, lti; hausti san stillt og gott, frostasamt um veturntur; eftir a ur og gviri til 17. nvember., a snj geri um ltinn tma, san ur. Me desember frostamiki auri jr, svo va errai vatn. Eftir ann 10. sunnantt og blviri, fyrir jl hlka mikil og allar r ar og vatnsmiklar. Blviri hlst til nrs. rferi mtti kalla gott. (s82)

Klausturpstur Magnsar Stephensen lsir verttu svo (vi styttum textann dlti), Klausturpsturinn 1820 (III, 6, bls.100):

[Veturinn] r v reyndist um allt land einhver hinn mildasti san ri 1800, snjalaus og frostavgur, a feinum dgum um rslokin [1819] undanteknum, en va, einkum um Suur og Austurland, mjg svo storma-, umhleypinga- og hrakvirasamur, svo sjargftir og fiskiafli ess vegna bguust strum, en var gu meallagi austan me landi, nema Landeyjumog vi Eyjafjll, hvar hann var rr, aumur Eyrarbakka, gtur Vestmannaeyjum, orlkshfn, Selvogi og Grindavk; um Suurnes, Leiru, Gari, Njarvkum, Strnd og llum Faxafiri um ll Innnes rrara lagi; gur afli tjist samt gefist hafa Jkulbum vestra, og eins va um Vesturland.

Hrkt hey [fyrra sumars] um Suur-, Austur- og mikinn hluta Vesturlands, reyndust flki skemmd allva og dlaus til holda og nytjar, uru v uppgngssm, drjgogillfurgf, einkum mrlendi, sauf og lmbum, sem flest gengu fram gjafarlaus hgum, en fllu hrnnum fr heyjum; eins var fullori f ar hj mrgum mjg svo grannt, og kr mrarlndum hormagrar, og fllu margar um Fla eystra. Einstakar manneskjur Mlasslu og syra uru ti, hva vetrum sem essum, m srlegt ykja, og me slys, helst vi ftbrot, kal og anna, hefir hann, einkum syra, jafnast vi suma harari.

Ekki hefir enn spurst til hafskomu hr vi land, er trlegt, a einhverhrakningur hans hafi nyrra ekki langtundan landi veri, ar vi bjarndr skal hafa vori ar vart, nlgt Siglufiri, en essi lagt t aftur til hafs, menn veittust a eim; lka bouu miklirvorkuldar fr sumarmlum nlganhafs, en mskje – og ltum oss, brur! vnta hins besta! – nttruleg n sem fyrir oss framar en fyrri, til a undanfrnu, og a hafsar ekki svo fljtt, strkostlega ea til lengdar bagi bjrg vora og bitri oss rferisins hrku, hnekki gra jarar og dragi merg og rtt r mnnum og skepnum, v sanna er n a af tal siglingamnnum, bi um shfin norlgu og suur um Atlantshaf, a fr Norurlndum vi Grnland, Spitsbergen og var su venjuleg sahafk horfin burt seinustu rin rj [kannski ritstjri hungurdiska fjalli betur um a merkilega ml siar?].

Klausturpsturinn 1820 (III, 12, bls.195):

San [um fardaga] m vast um land blviri stugt og mestu rgsku, einkum til lands, telja, besta grur og heyja ntingu. Afla san va vart meallagi; einkum brst laxveii flestum; haustafli syra var allgur. Nyrra komu egar september snjahlaup, en syra sst vart snjr fram desember mnu.

Bessastum 3-3 1820 [Ingibjrg Jnsdttir]:

Vetur hefur veri hr hinn blasti og a kalla ekki stai vi snjr, en sfelldar rigningar gengi.(s75)

Reykjavk 3-3 1820 (Geir Vdaln biskup):

Um verttufar er a a segja, a vr hfum, ... , ekkert eiginlegt sumar [tt vi 1819], enda hfum vr til essa ekki haft neinn eiginlegan vetur, v sumstaar er sagt a lmb hafi gengi ti allt til essa. (s173)

Gufunesi 15-8 1820 (Bjarni Thorarensen):

Vi sveitarmenn lifum n in floribus are grasvxtur hefir veri gur og nting heyi einnig rtt g. (s84)

Reykjavk 30-9 1820 (Geir Vdaln biskup):

Vetur hfum vr hr einn ann besta, vor kalt og stirt til hvtasunnu [21.ma], san skilegustu veurtt, svo a grasvxtur var allsstaar betra og va besta lagi, og essu sambur ntingin, svo eg tla a allir hr nrlendis su bnir a f ng hey fyrir pening sinn. (s177)

Eins og venjulega gengur ritstjra hungurdiska ekki vel a lesa dagbkarfrslur Jns Mrufelli (sjlfsagt a kveina undan v) - en ykist sj etta um ri 1820 - hugsanlega lestrarbjaga (en a m alltaf reyna):

ann 15. janar segir Jn um nstlina viku: G, gjri gan og hagstan bata, tk snj eftir ann mikla snj kominn var. Um janar heild segir hann m.a. a mnuurinn megi allur kallast gur. Fyrsta vika febrar var stillt, en nnur vikan stillt og g. San aftur stillur og trlega nokku grfgerir umhleypingar, t.d. segir ann 22. febrar eitthva essa lei: ntt geri aftur sunnan regn og um tma hvassviri suaustan. Framan af dag regn … bleytufjk og mikla drfu og sast um kvldi miki frost. Hann telur mnuinum samt til kosta a g jr hafi veri og almennt ltill snjr. Segir lka a trjreki hafi veri mikill og getur bjarndrs og a snjfl hafi ori Hvanndlum. Mars virist hafa veri umhleypingasamur framan af - oft hlka og regn, en um vikuna sem endai ann 25. segir hann: Frostasm mesta lagi, en stillt og g til jarar, snjlaus. Aprl hltur ga dma nema sustu dagarnir og ann 27. er tala um smu bitru hrkuna og ann 29. var kuldi og mikil hr.

Ma segir hann harara lagi og a mikla fnn hafi gert um tma og a jn hafi mestallur veri i loftkaldur, en jl yfirhfu a taka gur - urrkar plguu gst, en september var vertta kaldsandasm, en fellalaus. Oktber allsmilegur snja hafi um tma. Nvember var stilltur a verttu, og vikan sem endai 9. desember sg a snnu stillt, en ri frostamikil. Desember heild gagur, mnaarlok lti fl jru og t sem sumardegi.

Annll 19. aldar upplsir a a hafi veri bndinn Hvanndlum sem frst snjflinu sem geti er.

Jn Hjaltaln segir fr tavsum (brot):

Vori stra stormum a
stefndi hla rjri,
hrna va hnekktia
hauurs fra grri.

Sumars vtan sveitum
samt a bta ni,
gras vel ta gripum v
grundin mta i.
...

Hirtu flestir foldarl
ferska best af lndum,
urrk mesta ylur
j af vesturstrndum.

Haustverttan gsku g
grenna mtti trega,
Kri rtt kulda lj
kvi nttrliga.

Sjslys voru t - eins og venjulega - og nokkrir uru ti - ea eins og Jn Hjaltaln orar a nokku kaldranalega tavsunum: „Eins um etta r sem hin, msir frttast dauir“.

Lkur hr umfjllun um ri 1820.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Dlti vissulgardrag

N (pskadag) hefur myndast dlti lgardrag vi Vesturland. Tilur ess hefur reyndar veri inni spm n feina daga - en dlti hring hefur veri me snerpu ess og nkvma stasetningu. S vissa heldur fram. En rkoman er komin vel af sta.

w-blogg010418ia

Veursj Veurstofunnar Minesheii snir rkomu nna kl. 13:40 - hr er hn reyndar kvru, en endurkasti er mest gulu og grnu svunum - og rkoma ar lklega mest, kannski 1 til 3 mm klukkustund - stvar svinu mla n slka rkomu.

w-blogg010418ib

Nsta mynd snir vindasp harmonie-iga-lkansins sem gildir kl.20 kvld. sjum vi a loft r suri rengir sr til norurs yfir Breiafjrinn tt til Vestfjara, vindhrai er samt ekki mikill - ekki nema smblettum noranveru Snfellsnesi. mti heldur noraustantt vi Vestfiri.

rkoman er kfust ttamtunum. egar hr er komi sgu fer noraustanttin a f lisauka r norri og gengur a ta ttamtunum aftur til suurs.

w-blogg010418ic

etta kort snir rkomukefina eins og lkani segir hana vera kl. 20 kvld. Fjlubla merkingin snir snjkomu, en s grna regn. arna er rkoman mest vi noranveran Breiafjr, meiri en 8 mm klukkustund ar sem mest er ar - a er bsnakvein snjkoma og yfir Frrheii m sj tluna 13 mm/klst. Hvort essar tlur raungerast vitum vi ekki - r gtu lka gert a annars staar en hr er snt. Smatrii spr sem essarar breytast allmiki fr einni sprunu til annarrar.

En egar kemur fram yfir mintti rkomusvi a fara a okast til suurs, heldur san eirri hreyfingu fram og s a marka spna verur a komi alveg suur af landinu seint anna kvld. a hefur skila rkomu - aallega snj um mestallt landi vestanvert.

w-blogg010418id

etta kort snir uppsafnaa rkomu ( mm) fr v hdegi dag (pskadag) fram til kl. 20 anna kvld (annan dag pska). Henni verur greinilega mjg misskipt. a er t.d. svi ofan Reykjavkur ar sem ekki er sp neinni rkomu ( essari sprunu), en vestur Minesheii m hins vegar sj tluna 22 mm. Falli a allt sem snjr (og brni ekki vi jr) yri snjdptin orin um 20 cm. - Vestur fjllum Snfellsness m sj tluna 60 mm - a er snjdyngja.

En smatrii korts sem essa er sfelldum breytingum undirorpi - kannski verur raunveruleikinn svona - kannski ekki. En vissara er a gera r fyrir einhverri snjkomu va um land, ekki sst Snfellsnesi, vi Breiafjr - og kannski snjar lka talsvert Reykjanesi.

Svo er sp nokkurra daga noraustantt.


Landsmealhiti nliins vetrar

N er vetrinum loki - hann er hr a htti Veurstofunnar skilgreindur sem tminn fr og me desember til og me mars. Ritstjri hungurdiska reiknar mealhita bygga landsins og ber saman vi fyrri vetur. tkoman n reyndist 0,0 stig, -0,2 stigum nean meallags sustutuvetra, en +1,1 stigi ofan meallags vetra runum 1961 til 1990.

w-blogg010418

Myndin snir a nliinn vetur er mjg nrri v sem venjulegt hefur mtt telja eftir hlnunarstkki sem var uppr aldamtunum - en er talsvert hlrri en algengt var kuldaskeiinu svokallaa fr 1965 og ar eftir. Hitinn n er +0,6 stigum ofan mealhita vetra runum 1931 til 1960. Fyrir 1925 hefi essi vetur talist mjg hlr.

En hlindin n gefa vst ein og sr engin fyrirheit um framtina, hn verur alltaf rin.


Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.5.): 4
  • Sl. slarhring: 88
  • Sl. viku: 1036
  • Fr upphafi: 2354700

Anna

  • Innlit dag: 3
  • Innlit sl. viku: 921
  • Gestir dag: 3
  • IP-tlur dag: 3

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband