Af rinu 1855

ri 1855 var heldur hagsttt. venjuharan frostakafla geri febrar en vori var skrra. Sumari var blautt Suurlandi, en skrra annars staar. Hausti var hagsttt. Veurstvum hafi n fkka, voru nokku tarlegar mlingar hita- og loftrstingi Stykkishlmi og einnig var mlt allt ri Hvammi Dlum og Hvanneyri Siglufiri.

Mealhiti Stykkishlmi var 2,6 stig, 0,9 stigum nean meallags nstu tu ra undan. tlaur mealhiti Reykjavk er 3,4 stig, en 1,9 Akureyri. Srlega kalt var febrar og oktber. Smuleiis var kalt janar, mars, ma og gst, en aftur mti venjuhltt jl - en a var eini hli mnuur rsins. Svo virist sem hlrra hafi veri noranlands heldur en sunnan eim mnui.

ar_1855t

Ntjn dagar rsins voru venjukaldir Stykkishlmi, 7 febrar, 4 mars, 3 ma, 3 jn og 2 oktber. Kaldast var sast febrar. Slarhringsmealhiti ann 24. var -21,6 stig Hlminum og lgmarkshiti fjgurra daga r nean vi -20C, mestur -24,5C ann 24. Mealhiti var undir -10C nrri v hlfan mnu. Ekki hefur veri loki vi a fara yfir allar hitamlingar landinu essa daga en va var mjg miki frost. Sra Jn Austmann segir athugasemdum um febrarmnu (sem ekki eru alveg skrt oraar): „Himinbla 1. til 14. feb. [frost fr -20 stig um .20]. ar e termometri tk eigi nema 20- var eigi me vissu giska hva frosti steig htt, svo tk g a inn hs er vissi a 2-3 herti frosti eftir a. urrt mest allan mnuinn“. A frost fari meir en -20 Vestmannaeyjum er vgast sagt venjulegt. Mealhiti Ofanleiti reiknast -6,6 stig febrar. Vi vitum ekki fyrir vst hversu vel m treysta essari tlu en hn er mun lgri en ll sari tma mnaamealtl hita stvum Eyjum. venjuleg salg voru fjrum, t.d. Breiafiri og Eyjafiri. Smuleiis er geti um venjulega sa jrs og Hvt fram eftir. (Sj fregnirnar hr a nean).

ar_1855p

Loftrstingur var venjuhr bi janar og febrar. var rstiri einnig me minnsta mti febrar og mars. Veur var lengst af stillt, urrt og bjart. Norurljsantur mjg margar Stykkishlmi. Greinilegt er a miklar fyrirstuhir hafa haldi sig nrri landinu - en svo fr a lokum a r fru vestur fyrir og srlega kalt loft komst til landsins - trlega alla lei r Norur-shafi. Mikill hafs var fyrir noran land annig a ekki var um neina sjvarhitun lofts a ra ar til komi var suur fyrir sland. Febrar var lka srlega kaldur Bretlandseyjum, s rijikaldasti meir en 300 ra sgu veurathugana ar - og frost hljp jr Norur-rlandi.

rstingur var einnig vel ofan meallags ma, en vel undir v aprl. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 9.aprl, 968,6 hPa, en hstur sama sta ann 28.janar, 1043,7 hPa. ri virist ekki hafa veri srlega illvirasamt, rstiri me meira mti september.

Hr a nean m finna helstu heimildir um veurfar rsins. Nokku af veurskrslum og dagbkum er enn yfirfari. A vanda er stafsetning a mestu fr til ntmavenju. Fleiri slysa er geti heimildum heldur en nefnd eru hr a nean. ljst er hver eirra tengdust veri og dagsetningar vantar. venjumargir virast hafa ori ti. Fregnir voru greinilega mjg ljsar af mrgum slysum og hppum og ber heimildum ekki alltaf saman.

Brandsstaaannll [vetur]:

Hagleysi yfir allar sveitir og hross mjg hrku orin og komin flest gjf, Var n miklu lga af folldum og gmlum hrossum. tti blaust flk eiga of margt af eim, me ltilli fyrirhyggju, utan hva sumir kostuu upp arft eldi eirra, sem fr n af. 13. jan. kom snp lgsveitum, en 21. geri mikla lognfnn ofan gaddinn. Skeljai hana og hlst svo bjargleysi, utan Tungusveit og yst sum og jarsldarplssum, ar nokku reif af, svo lttir var lengi. Allan orra var veur stillt og bjart, frosthart og fr af brotafnn. 3 fyrstu gudaga milt veur, en 21.-26. febr. mesta grimmdarharka. 27. hl enn niur lognfnn svo bir voru kafi og frt me skepnur milli eirra. Var s kominn a llu Norurlandi, hey farin mjg a minnka og tlit fyrir felli, kmi ei jr upp fyrir sumar. 8. mars blotai og komu upp rindar Hlar- og Holtastaafjalli og brtt voru hross og sauir rekin ar . Hjarnai svo lgsveitum. Um gulokin lagi sinn fr landi, menn sst vntu ess, n ess veur rki hann. Um a bil kom snp mt vestri. 27. mars kom a, er vari vikutma. Kom upp jr flestum sveitum, svo f lifi af gjafarlti.

ann 14.febrar segir athugunarmaur Siglufiri fr hafs svo langt sem tilsjist. ar fannst jarskjlfti 11.mars.

Norri fer yfir t og slysfarir pistli ann 14.febrar (ltillega stytt hr):

Veurttufari var fyrst eftir nri svipa v og fyrir a, en eftir rettndann blotai, kom upp nokkur jr; lagi aftur a mehrum, svo sumum sveitum tkst nr v af ll jr. a af er orranum hafa fdma stillingarog heirkjur gengi. Hafser n hr mikill ti fyrir. essir menn hfum vr heyrt a hafi ori ti ea di voveiflega: 2. des. f.. var vinnumaur Kristjn Sigfsson fr Hfa Vllum Suurmlasslu, lei r Eskjufjararkaupsta, ti svo nefndum Tungudal. Annar 17. [desember] Seyisfjararheii, ht s Halldr og var mllaus. riji fr Ytra-landi istilfiri, Marteinn Sigursson bndi ar, fimmtudaginnnsta eftir nr og hefur hann ekki fundist og er haldi a hann muni hafa i strhrinniog nttmyrkrinu, er var, hrapa ar fram af sjvarhmrum.Maur, Bergvin a nafni, var sendur fr Fossvllum Jkuldal norur a Grjtnesi Slttu, og egar hann fr til baka hafi hann seinast veri fer me brrum 2, Sakkaras og Eirki fr Ormalni Slttu, en var skilinn vi og kominn undan eim, en san ekki til hans spurst, og eru msar getur um hvarf hans. Tveir menn lentu snjfli svonefndu Saurgili nlgt Gnguskrum Skagafiri, og komst annar eirra r v en hinu lst og var s meiri maur fyrir sr. Unglingsmaurfr Skatastum Skagafirihefur tnst, og er haldi a hann hafi hrapa ar og lent hinni svonefndu Jkuls ea , a skrin hafi bila undan honum vi na. Maur hafi ori ti um jlaleyti r Mifiri, sem var fer um Vidal, og annar er sagt ahafi [janar] ori ti Vatnsnesi. Tveir menn er sagt a hafi ori ti Mrum, er ttu heima Bum ea ar grennd, og sndist egar fundust sem einhverjum verka hefu stt, og fr eim horfi nokku af v, er eir ttu a hafa meferis. ... Kvenmaur hafi ori ti lftanesi. ... jladagskvldi lgu 4 kvenmenn fr Reynistaarkirkju, er ttu heima ar nstu bjum, en brast strhr, svo r villtust, tku v til brags a grafa sig fnn og lgu ar ti full 3 dgur. Ein eirra var allan ann tma flakki og mist vann a v, a hla a hinum ea bjstra eitthva sr til hita. Loksins egar hrina birti upp, fundust r skammt fr bjum,var ein, er grf sig snjnum, kalin til strskemmda, svo a ftur mun missa upp a kklum, en hinar lti sem ekkert, og s sem ti var, alls ekkert. Og er teki til ess sem vert er, hvlkur kjarkur hennar, harka og ol s. Me sendimanni sra Jns Kristjnssonar Ystafelli, er hann jlafstunni sendi suur Reykjavk og kom aftur hinga r eirri fer 18. [janar], frttist a miklir tsynningar me snjkomu hefu lengi veri syra og gftir miklar, Maur s, sem han var sendur suur fyrir nri eftir brfum og frttum, et kmu me Liverplsfer pstskipsins, kom hinga aftur 8.[febrar] og barst me honum s frtt, meal annarra, a hlkunni, sem gjri eftir rettndann hefi va ori rst um Suurland, og hefu v ar veri gir hagar allt norur undir Holtavruheii, en r v mikil fnn og jarbannir. Allt fram nstliinn mnu frttist, a eystra suur Ln og allt vestur a Rangrvallasslu hefi og veri lti um haga vegna frea og glerungs, nema rfum g jr.

jlfur segir af t og slysfrum ann 22.febrar:

a vill einatt vera hr, a msir menn fara hrum frum, egar slklangvinn illviri og harindi ganga almennt yfir, eins og hefir veri essum vetri; illvirin og hrkurnar lgu vast a um land fyrir og um jlafstu, og jafnvel fyrr Mlasslum; og me eim stugu byljum og fannfergi, sem upp fr vgengu, fram undir mijan janar, mun sjaldgft, a jafnfir menn hafi kali og ori ti sem hefir ori, eftir v sem spurst hefir geta. Hingahafa ekki spurst arar harar farir i eim illvirakafla, — Auk stlkunnar sem var ti lftanesi, en um r 4 stlkur, sem gengu fr Reynistaarkirkju Skagafiri, jladaginn, og ttu allar miki til samlei, en villtust, og fundust ekki fyrr en 3. degi, allar me lfi en meira og minna kaldar; er haldi, a rjr eirra verijafngara mestu, en ein, — og s hafi veri langverst tbin, — var svo skemmd, a lknirinn var a kubba af henni ba ftur um mjalegg,og var tali tvsnt, hvort hn myndi lfi halda. hlkunni, sem geri um mijan janar, komu va upp nokkrir hagar, ekki aeins hr sunnanlands, heldur einnig fyrir noran og vestan. En bi nyrra og vestra tk svo a segja algjrlega fyrir enna bata, eftir hinn mannska byl, sem ar var hvvetna 1. sunnudag orra, (21. janar); var ti maur milli bja Vatnsnesi; og fullhermt er a vestan, a ann sama dag hafi ori ti: 2 menn Frrheii, 2 Kerlingarskari, 2 Sklmardalsheii og einn Kleifum i Gilsfiri.

Norri segir af veri ann 28.febrar:

Sari hluta mnaar essa hefur veurttan veri mjg frostasm og hr, einkum nstlina viku, svo frosti var 22 gr. Reaumur [-27,5C], enda eru n sg hafsk noran fyrir llulandi, allt austur Hrasfla. Eyjafjrur er n gengur t Kljstrnd a austan, en Hjalteyria vestan, og er a han 3. viku sjvar [20 til 25 km], en aan er stappa fullt me hafs. Um aflabrg er n ekki a tala. Vast eru jarbannir, og margir voa meskepnuhld sn, batni ekki y brara og betur. ... Unglingspiltur nokkur fr Gunnarstum Langanesstrndumhafi veri lei til Vopnafjarar, sem eftir 6 dgra tilegu, komstfyrst til bygga; var hann mjg kalinn ftum, er leiddi hann til bana a tpri viku liinni.

Norri segir frttir af hrkum pistli ann 8.mars:

6 daga af mnui essum, hafa veri smu gaddhrkurnar og nst er geti undan 10—25 gr. Reaumur [-12 til -31C]. Sagt er n a ganga megi yfir Eyjafjr vert og endilangt, hvar sem vilji. Ferfttu gestirnir fr Grnlandi hafa og lti heyra snglist sna hr undir landi. Hreindr hafa venju framar stt ofan bygg einkum vi Mvatn og ekki allf eirraar lg a velli, og nokkur ori brdau fyrir hungurs sakir. 3 hfrungarvoru drepnir vk viHjalteyri hr firinum, um a leyti hafsinn var a reka inn og frjsa saman. 2 hnsur hfu hlaupi land Upsakrk. Nokkrir ern n farnir a koma fyrir skepnum snum, og margir eru sagir flugstig a skera niur meira og minna af peningi snum. Fstir munu birgarien svo af heyjum, a eir komist lengra me skepnur snar en pska [8.aprl] ea sumarml, ef ekkert svar anga til. egar ftur var komi Hvanneyri Siglufirium morguninn 24. janar br mnnum heldur en ekki mjg brn, a sj kirkjuna ar komna af sti snu og hliina suaustur kirkjugarinn, sem numdi upp undir gluggana. Presturinn sra Jn Sveinsson hafi veri um nttina t Siglunesi, og tti heim kom akoma essi ekki g, sem ekki var von, og v heldur, sem var ekki anna snna en hann kmist ekki hj, a lta draga kirkjuna ar sundur. Samt ri hann a af a safna saman mnnum r skn sinni, nefnilega ar r firinum, utan af Siglunesi, vestan af lfsdlum og lka innan fr Hraunum Fljtum, og uru eir yfir 40 saman. Menn essir komu me mikinn tbna, blakkir sumar rhjlaar, kapla, akkeri, strviu og smrri tr, og skorti ar ekkert af v, er hafa urfti og heldur ekki g r n dugna og fylgi. Fyrst fengu eir reist kirkjuna vi og jafnframt komi undir hana strtrjnum og eki henni eim ar til hn komst a llu rtt og skkk grundvll sinn og fengu eir essu a mestu leyti komi verk 2 klukkustundum. Kirkjan hafi ekki framar bifast til en entrjningur og a fa, sem raskast hafi gripum, var komi samt lag sem ur; og snir etta meal annars, hve vndu hn er a smi, jafnframt sem a lofar meistarann, yfirsmihennar timburmeistara og strbnda herra laf Briem Grund Eyjafiri. 5 bor hfu aeins rifna til skemmda vestara, en eitt austara gafli kirkjunnar, sem voru egar burtu tekin og nnur n sett stainn. Engin ra hafi brotna gluggunum. 15 tunnur af kornvru hfu veri stokkum kirkjuloftinu, og fullvissa menn a yngsli essi hafi mefram hamla v, a kirkjan ekki tkst loft t yfir kirkjugarinn. Fellibylurinn hafi komi af vesturtnorri ea ofan r arnefndri Hvanneyrarskl, en aalvindstaan var af landnorri.

Afaranttina hins 28.[febrar] var unglingsmaurti innst Svalbarsstrnd, rtt mti Akureyri, sem tti heima Grenivk Ltrastrnd, en til veru um tma Brekku Kaupangssveit, hann ht Fririk Gumundsson, og er haldi a honum hafi ori sngglega illt, ea a hann hafi veri kenndur, og var hann rttum vegi og varla nema fjrhsvegur til nstubja, tt vri dimmt af nokkurri hr og nttmyrkri og frostgaddurinn mikill.

Norri segir af t - bjarndrum og slysfrum pistli ann 24.mars:

Mnudagsmorguninn ann 12.[mars] uru nokkrir hr um sveitir varir vi jarskjlfta. Fjrum Suar-ingeyjarsslu uru menn varir ar vi land tveggja bjarndra og var anna eirra lti enhitt strt, sem bi voru a veia fugla vkum. Og lka sst eitt utar vi svonefndan Sjvarsand, sem liggur fyrir botninum Skjlfandafla, var a og a arfuglaveii — var einum manni, sem etta heyri, a ori, a bangsa mundi ykja lka vnt um veiilgin og sr, segir enn annar a bangsi mundi varla heldur borga rj mrk fyrir fuglinn og v sur, a hann btti vi sekt essa a tiltlu vi a hann fkkai fleirum — . Maur einn gekk ar hj, hr um 20 fama, austur sandinn, og gaf dri sig ekkert a honum. 12. [mars] kl. 9 e.m. tluu 5 menn r Hsavk fram a lagvaavkum, en eir voru komnir skammt fram fyrir svo nefnda Bku, su eir hvar strt Bjarndr kemur mjg mjkgengt a eim. Mennirnir voru verjulausir, oru v ekki anna en hverfa til baka og land, og fylgdi bangsi eim af kurteisi sinni eitthva veg. Sagt er a slir eftir Bjarndr hafi sst Reykjaheii framan Kelduhverfis og var. Hlj ea skur eirra er sagt lkast v, blsi er lur. — Hvergi heyrist geti um a hvalir hafi fundist dauir ea lifandi vkum, nema Skagafiri utan Hofs 12 ea13 barerar eahfrungar, og nust aeins 3 af eim, v um r mundir var blotinn og landsunnan- og austanverin, er leystu sinn va fr landi, svo n er hann horfinn r augsn, en fullir eru hr allir ea flestir firir og vkur, svo hvergi gtu n hafskip n hfnum. Mjg bglega er n fari a lta af heybirgum margra, og ekki allfir farnir a reka af sr, og enn nokkrir farnir a skera niur af skepnumsnum, enda hross farin a hrkkva af. Vast til sveita eru nokkrar snapir og va sg aftaka fnn. Fjrpestin hefur hr og hvar veri sk og fkka tluveru. Nlega hafa oss borist brf af Vesturlandi, og segja au etta hi helsta frttum: Hafs kva vera eins og hr fyrir llum Vestfjrum og Breiafjrurva akinn lagsum, svo bi s gengur og reiur, og segjast elstu menn ar ekki muna dmi til slks. ... Margir vita, a Gjgur noran vi Reykjafjr og vestan Hnafla, er hin mesta veiistaatil hkarls sem Siglunes hr sslu, enda voru leiinni anga dgunum egar sinn var a reka inn og frjsa saman 50 manna strskipum, er ll frusu inni Eyjum Kaldranasesshrepp, er komust hvorki fram n aftur.

Slysfarir: 21. janar hfu 5 menn ori ti hrarbyl vestra, af hverjum 2 Sklmardalsheii, milli safjarar og Barastrandar, 1 Gilsfiri og 2 Kerlingarskari milli Snfells- - og Mrasslna. Kelduhverfi ingeyjarsslu hafi sonur prestsins ar, sra Bjarnar Arnrssonar, Eirkur a nafni, fari ar samt rum manni fjrhs tninu fstudaginn ann 23. [febrar], er mestur var frostgaddurinn og va strhr. Mennirnir skiptu sr hsunum og hinn var binn hsum snum og kominn heim, var og von Eirki hverri stundu, a drst v nokku angatil menn freistuutil a leita hans en fundu ekki fyrr en morguninn eftir, kominneitthva afleiis, skammt fr og aeins me lfsmarki, og d egar. Hann hafi veri vel t binn.

Inglfur segir af rferi ann 18.aprl (heldur bjartsnnien arir):

egar vr seinast drpum rferi, sem var rtt eftir nri, var hlji oss heldur dauflegt, er vr virtum fyrir oss me hverjum svip ri gamla kvaddi oss, og me hvaa tliti hi nja gekk gar. Oss tti bi loft og l lsa fremur skyggilegu tliti. En a sannaist sem oftar, „a ekki er veur lengi a breytast". S hin hryjusama veurtta, sem gengi hafi fr v fyrir Jlafstu, hlst aeins rma viku framan af rinu; gjri hlku og hgviri, sem hlst til hins 20. dags janar; leysti ekki svo upp snj og klaka, a jr kmi upp a nokkrum munum, v egar me orra komu gekk veurtta til hgrar klu me vgu frosti og heirkju. Munu frri menn muna jafn bjartan og heiskran orra, v svo mtti kalla a eigi sist sk lofti 5 vikur, nema hva einstaka sinnum br yfir hrmoku, er mun hafa veri undanfari hafssess, sem var a reka a landinu. N egar ga gekk gar, gjrist veurtta kaldari, veurreynd vri hin sama; var hn tast me noranstormum, nokkru kafaldi og einstaklegri frosthrku um tma; fylltist allt me hafs fyrir noran og austan, svo a hann rak vestur me landi. En egar ga var enda, kom batinn fyrst me heirkju og slbr, og svo me landsynningum oghlku og hgu skraveri; svo vr gjrum r fyrir a mijan einmnu hafi jr vast hvar komi upp a nokkrum notum. Af v sem n er sagt af veurttufarinu vetur ennan rur a lkindum, a hann hafi veri allungur og heyfrekur flestum sveitum; tlum vr a va hafi ori tjn a harindunum bi fyrir sk a flestir, sem heytpir voru, munu hafa farga af sr tma, og svo eir, sem birgastirvoru, hafa hjlpa hinum, sem rot komust, og svo loksins fyrir sk, a egar neyin var strst, var hjlpin nst, a er a segja, gu gaf batann, egar nauinvar brust. egar liti er n til aflabraga af sj vetur ennan, m a me sanni segja, a vetrarvertin hefir allt til essa veri einhver hin fiskislasta; orranum var hinn besti afli fyrir sunnan land, sr lagi Hfnunum; sttu menn og af Innnesjum gan afla af haustfiski suur Garsj. egar me einmnaarkomu fr a fiskast innan Faxafla veiistunum kringum Vogastapa, svo eigi hefur nokkur r undanfarin aflast eins vel v svii; hefur ar veri kallaur landburur til essa. Fyrst mijan einmnu fr a fiskasthr Innnesjum, og hefur ar hvervetna gefist hinn besti afli. egar vr ltum aftur fyrir oss og fram undan, a v leyti sem t litur fyrir bi til sjs og lands, getum vr ekki anna sagt, en a vetur essi kveji oss vel, og a vr eigum a horfa fram gott rferi eftir v sem ri verur af agjrum ess oss til handa, sem sendir skrirnar niur dalina og stefnir fiskinum inn miin.

Norri segir frttir ann 16.aprl:

Noranpsturinn, Vigfs Gslason, sem byrjai han suurgngu sna 8. dag febrar, kom til Reykjavkur rdegis 21.[febrar] og fr aftur aan um morguninn 7. mars, og kom hinga fyrir mimunda 23. [mars] Hann hefur veri ekki fulla 11 daga leiinni suur, og tpa 18 hinga norur. a var ftt merkilegra tinda, sem me honum frttist, anna en veurttufar og jarbannir lkt og ur er hr a framan sagt seinast fr blai essu, og flestir mjg tpt staddir me skepnuhld sn. Peningur sumstaar, sr lagi hross, orinn dreginn og vonarpeningur. Fiskilaust hafi lengi veri Innnesjum og austur me llum sndum og Vestmannaeyjum, 12. febr. ar mt gur afli orlkshfn, og suur Hfnum 700 hlutir. Nokkur afli pstur fr veri kominn Innnesjum. Pstskipi hafi ltt akkerum snum af Reykjavkurhfn 1.mars. ... Austanpsturinn, Nels Sigursson, hafi lagt af sta til (fr) Eskjufiri mnudaginn 2. [aprl], og kom hingaum mijan dag ann 10. [aprl]; hafi hann va leiinni fengi illafr, og er aan a frtta lkt og hr um verttufar, jarir, heybirgir og skepnuhld; einnig a hafsinn hefi veri kominn fr landi eitthva til hafs. 27. [mars] kom hr, og hva spurst hefur, g hlka og gott veur, sem hlst til hins 7. .m.; gekk veur til norurs og spilltist, kom tluverur snjr, helst um uppsveitir.

[ann 7. aprl] bar svo til, a Baldvin nokkur Kristjnsson(?) 5. ri um tvtugt, efnilegur og gtt formannsefni, til heimilis Krossum rskgsstrnd, rak samt 6 mnnum rum sauahp, er komast tti r Hrsey land; en egar skammt var komi leiar essarar kom sprunga sinn; ar hann var glr, voru sauirnir tregir a ganga og sumir festu fturna sprungunni; fr Baldvin a koma eim r henni og fram lengra; dldai sinn undan honum og sauunum, og brast niur, svo Baldvin fr kaf samt nokkrum sauunum, er bar fleiri a og lentu vkinni; en sagt er, a honum hafi svipan skoti upp aftur, og jafnframt, a annar Baldvin og orvaldur fairhans hafi freista tila bjarga manninum, og vi sjlft legi, a eir mundu farast lka. Sauirnir nust allir lifandi og lkami Baldvins heitins morguninn eftir. vkinni hfu tpir 3 famar veri til botns.

jlfur fer yfir tarfari ann 28.aprl:

a snist sem vetrarhrkunum tli n um sir a linna, enda hefir essi aflini vetur veri einhver hinn lang-harasti sem hr hefir komi san um nstliin aldamt; hann lagist a vast um land um jlafstukomu, og m kalla, a hrkunum hafi ekki linnt fyrr en ef n er komi hl; snjkyngi hefir veri dmaftt, og ar af leiandi almennar hagleysur og langur gjafatmi, — vast fram undir essi sumarml hr sunnan— og vestanlands. Frostgrimmdin hefir og veri mikil ru hverju, — hr sunnanfjalls 17—18R [-21 til -22C]; Dalasslu eins (-24C); austanfjalls, Eyrarbakka, 22R [-27,5C]; a noran og lengra a vestan hfum vr ekki sanna frtt; — a er og fdmi, a jrs og einkum Hvt rnessslu skuli hafa veri me hests fram yfir sumarml, eins og n. — a er sannfrtt a noran, a hafsinn hafi fari af Hnafla um plmasunnudag [1.aprl], og a gott veur var ar nyrra um pskana; en sinnkom ar aftur eftir htina, segir n n frtt, a hann s n farinn anna sinn og fr llum Vestfjrum. Fyrir suausturstrndum landsins varhafsinnhvorki mikill n langvinnur. — a gefur a skilja, a fnaarhld eru mjg misjfn og hpin, eftir slkan vkingsvetur, og a mest er komi undir vorinu, hvernig au reynast yfir hfu a tala; en s egar farinn a stkkva af fnaur einnig hj eim, sem hafa veri vel birgir af heyjum, — eins og frtt hefir um einstku menn Rangrvallasslu, — eru a hin verstu sjlfskaparviti fyrir hina smu; — frttir segja, a um mijan [aprl] hafi einstku hross veri farin a falla um Austur-Landeyjar, og sauf bi ar og Holtunum.

Frtt a noran, munnleg, segir a egar hafsinnkom aftur Hnafla eftir pskana, hafi 3 menn fari t hann til a tna rekavi, en einn eirra fari lengst t, en hafi sinn leyst fr, og fari til hafs og essi eini maur ori til snum og teki t me honum.

Brandsstaaannll [vor]:

Seinni part einmnaar kafalda- og frostasamt, svo eir hey hfu ltu ei t og gfu hrossum. Me sumri kom stug og hg a me nturfrostum 12 daga. 5.-6. ma mikil hlaupshr ytra. Aftur 12. bati, en grurlti til 26., a heiarleysing gjri.

Norri segir frttir 5.ma - af hafs, vetrarhrkum og fleira:

ess er geti 9. og 10. blai essa rs, a veur hafispillst og mikill snjr komi, helst um uppsveitir; en seinna frttum vr, a snjfalli hafi nr v hvervetna ori miki, einkum hr norur undan. En eftir ann 20.[aprl] hfst aftur viri og besta t og hefur, a kalla, sanveri hverjum degi blara og betra; a eruv horfur , a tt bglega lti t me skepnuhld margra, muni rtast r v flestra von betur. a er sjlfsagt, a sumstaar mun peningur vera orinn srmagur og langdreginn. Svo var ori hpi me heybirgir, a nokkrir hfu vi or, og enda gjru a til vonar og vara, a taka korn kaupstum, til ess a gefa peningi snum, og hfum vr helst heyrt til ess teki Hnavatnssslu, a hversu miklar kornbirgir sem voru Skagastrnd og Hlanesi, hafi r a mestu gengi upp hlfum mnui, og ykir varla dmi til, enda ekki sumartma kaupt, a jafnmiklar birgirskyldu jafnskmmum tma egar vera uppi. ... seinasta hrarskotinu hafi tluvert komi inn aftur a landinu af hafs, og n nske hafa borist hingafrttir, a hafk muni hr fyrir llu landi a noran, fr Rauanpi ea jafnvel Langanesi allt til Hornstranda. Vr hfum og fyrir skmmu san haft sannar fregnir af Vesturlandi, og a frosti hafi ar ori vetur 25—26 Reaumur [a -32,5C]. a hafi lka svo veri aki lagsum Breiafiri vetur, a fara mtti hestum r Skleyjum a Fagradal Skarsstrnd og aan strskipalei Stykkishlm; vert og endilangt eftir llum Hvamms- og Gilsfiri; einnig hafi lagt alla firi, er liggja norur r Breiafiri, og hvergi ori komist a landi vi Barastrnd fyrir reks. Svo nefnda Akureyjarst, sem er millum Akureyja og Reykhlaeyja, hafi lagt, og vita menn ekki dmi til ess nstliin 200 r. Hafsinn hafi lengst komist suur me landi a vestan, a Ltrarst, og ekki til muna inn Vestfiri, en hafk voru hvervetna ti fyrir. plmasunnudag voru 10 hndr. (12 rra)hlutir ornir af fiski vi safjarardjp, en 10. hndr. undir Jkli. Hkarlsafli ltill. a hefur venju framar veri lti um veii Eyjafiri san hann vetur lagi allan, og var n fyrst 27.[aprl] a kalla auur; og munu allir, sem lfsbjargar sinnar eiga von r essu ngtabri, hafa glast vi. dag og gr hefur veri austan-landnoran-stormur me snjkomu.

[ann 8. mars], hafsinn leysti aftur fr tkjlkum landsins, hafi Jn nokkur Bergsson, fr Hvalsnesi Skaga, veri samt fleirum vi hkarlaveii upp um s austur af Skaganum,1/2 til 1 mlu undan landi, og seinast veri a flutningi veii ea veiarfrum; en tk sinn sundur, svo Jn komst ekki til lands aftur, og var heldur ekki bjarga, vegna ofviurs og sreks; sst hann mean ljst var af degi, og seinast kki, hlaupa aftur og fram um sinn til ess a n landi, en fkk hvergi a gjrt. Hundur hafi fylgt honum, sem 6 dgrum seinna hafi komi land upp aVkum Skaga; en til Jns hefur ekkert spurst san; hann hafi veri ltt klddur. a er haldi, a hann varla muni hafa geta lengi lifa snum, sem rak til hafs, ar hvassvirin og heljurnar fru aftur hnd.

a er sagt, a Erlingurnokkur Einarsson vinnumaur fr prestsetrinu Hvammi Laxrdal, er sra lafur orvaldsson Hjaltastum hafi heljunum vetur fundi lei sinni inn yfir Skrinnr v frosinn til daus, eftir nokkurra dgra tilegu, og flutt til bjar og snt og tvega alla mgulega hjlp og ahjkrun, hafi di eftir 14 daga harmkvli. Stlka hafi og ori ti fr Herjlfsstum ytri Laxrdal og var hn ekki fundin seinast frttist.

Norri segir af t, hafs og hppum mapistlum:

[22.] noranverinu, sem var kngsbnadaginn 4. [ma] hafi um kvldi ori skiptapi Vatnsnesi Hnavatnssslu me 3 mnnum, er haldi er a farist hafi ar lendingu, v 2 mnnum hafi skola ar upp. N tjist ltill sem enginn hafs hr fyrir landi svo langt sem eygt verur.

[26.] Verttufari hefur oftar, a lii er af mnui essum, veri stillt, en heldur kalt, nema dag og dag, og enn er grurlti; enda hefur hafsinn alltaf veri mist grynnra ea dpra fyrir, og me Grmseyingum, sem komu land 23.[ma] frttist, a ekki vri nema vika liin, san hann hvarf aan r augsn. Grafarsskipi hafi lent svo miklum hafs undir Austurlandinu og vi Langanes, a skipverjumtti tvsnt, hvort eir mundu geta komist r honum ea gegnum hann, a tkist. Leguskipin [hkarlalegu-] hafa lka hitt meiri og minni s, og stundum ori a leysa fr honum. — Hkarlsaflinn er mikill hj sumum, oghefur Baldvin Siglunesit.a.m. fengi yfir 100 kta 3 rrum. a er lka sagt, a jagtir safirihafi fengi mikinn afla fyrstu fer sinni. Eins er tala um, a nokkrir hafi afla vel Gjgri. — Selaflinn var hvervetna ltill hr norur undan. — Aflalti Grmsey, og ltiaf fugli ar enn sest bjrg, og bgt um bjargri. Einnig er mjg lti af bjargarskorti einstkum hruum, einkum hr og hvar ingeyjaringi, hvar sagt er, a nokkrir hafisoi hkarl sr til matar, og haft lsi til vibits. vetur var og sagt miki bjargskart Barastrnd og var vestra og syra, ar fiskiaflinn hefur brugist, og ftklingar, vegnadrtarinnar, ekki klofi akaupa matvru kaupstanum eftir rfum — Mlt er, a peningur s va srmagur, og farinn a hrkkva af.

jlfur greinir fr harindum mapistlum:

[12.] etta hara hlaup, sem gengi hefir nstlina viku, hltur a hafa haft hinar yngstu afleiingar fna sveitabnda, ar sem gjafatminn hefir veri staklega langur, og fnaur via srmagur.

[26.] Brf og frttir hafa n borist hingar flestum hruum landsins, og er a frtta alstaar a, a essi vetur hafi reynst einhver hinn harasti og langsamlegasti, sem lengi hefir hr komi; elilegur vorbati heitir og fyrst a vera kominn essa viku, og harviri og gaddarnir, sem gengu fyrstu 10 dagana framan af essum ma, munu lengi minnisstir; frskleikamann kl hr Mosfellssveit 5. [ma] bum ftum. Afleiingarnaraf essum langsmu harindum eru sagar hvorki nrri eins illar af Norur- og Vesturlandi yfir hfu a tala, eins og vi mtti bast, og tali vst, a lti muni vera um almennan fjrfelli; r Snfellsnessslu er hordauinn sagur meiri, og Mra- og Hnappadalssslu a vestanveru, einkum r Hraunhrepp og Kolbeinsstaahrepp, a vr ekki nefnum Borgarfjararsslu sunnanvera: Akranes, Skilmannahrepp, Leirrsveit, Melasveit og a nokkru leyti bjarsveit og Andakl; um essar sveitir hefir og veri hrossafellir meiri og minni, og er sagt a skipt jafnveltugum sumum bjum; — enda getur ekki ruvsifari, n nein gusblessan fylgt v rlagi, a eiga hvorki hs n hey handa mrgum skepnum sinum.

Brandsstaaannll [sumar]:

Eftir a [malok] vorgi og var en snjleysing a fli hentugasta tma dlum mti austri og llu fliengi, sem sar gaf miki gras og llum fjallslgjum og flum ea hlsum. Slttur byrjai 16. jl. spruttu tn mnuinn t og vi tvslgju hefi ori mesta tufall. Veur gafst vel, rekjur og urrviri til. 17. gst, a strrigning gjri slgjur fljtandi, aftur 24. frostntur og errir, svo hey nist, va hraki. Aftur 30. [gst] vestan- og noran-ofsarigning. Eftir a stormasamt til skemmda og erfiur heyskapur. var a mestu hirt fyrir gngur; eim gaf stirt. Krapahryja (s189) kom hastarleg fimmtudag rttum, en vari ei yfir 5 tma. Aftur 29. sept. miki regn og vatnsagi mesta lagi.

Hvanneyri Siglufiri alsnjai afarantt 8.jn, afarantt 15.jn alsnjai og frysti, 21.gst alsnjai niur bygg og smuleiis 11.september.

jlfur segir stuttlega fr ann 6.jl:

Tn eru a vsu va kalin hr sunnanlands, einkum njar slttur, en sakir hinna langvinnu votvira sem n hafa gengi nrfellt 1/2 mnu, ltur hr t fyrir grasvxt gu meallagi tnum og valllendi ar sem jr er skemmd; — en ntinginer fyrir llu og nlega ll velfer sveitabndans undir henni komin, og svo askni manna og fylgi vi heyskapinn, einkum hinn fyrra part slttarins; harrum, eins og n ltur helst t fyrir, reynast sumrineinatt endaslepp.

Norri greinir fr rumuverum frtt ann 14.jl:

[ann 1.jl] a linum degi kom hr dmaf rigning, sem hlst aeins ara klukkustund; heyrust jafnframt yfir 30 reiarrumur, sem hr er sjaldgft. Og aftur 9.[jl] kom nnur regnsteypan, sem hlst nokku lengur en hin; heyrust og 34 reiarrumur, ea fleiri, og me mrgum eirra br eldingum fyrir.

Norri greinir fr heyskap dagsettu septemberblai:

Grasvxtur va hvar meallagi og sumstaar tnum besta lagi. errar hafa veri nokkrir, sem tlma hafa heyskapnum a sumu. Heyskaar hafa og hr og hvar ori af strvirum sunnan tsunnan. ... Frnsk ea flandrensk fiskiskta, 14 lesta str, hafi n seint engjaslttinum stranda svonefndum Bakkakrk Langanesstrndum, var hn fermd fiski og bin til heimferar, en noranveur brast , svo nnur festin, sem veurs var, hrkk sundur, bar hana egar land og braut. Sktan var san me r, reia og farmi seld vi opinbert uppbo.

jlfur gerir sumari upp pistli ann 29.september:

Sumari, sem egar er lii, hefir veri mrgu tilliti erfitt og minnissttt, einkum fyrir sunnlendinga; grasbrestur hefir veri almennur tnum, svo a hr sunnanlands hefir taa almennt veri rmum rijungi minni en vanalega; vallendi hefir veri eim mun verr sprotti; og a mrar hafi veri me mealgrasi eur vel svo a, hefir vatnsfyllingvast meina sltt eim, enda hafa hinar stugu rigningar og veur, sem gengi hafa san fyrir hfudag, veri til hins mesta hnekkis fyrir allan engjaheyskap. Sttin, sem gekk hr almennt bi sunnanlands og noran um aalheyskapartmann, bagai menn og mjg fr heyskap. Noranlands hefir grasvxtur veri betri, og verttan miklu hagstari yfir hfu a tala, einkum fyrir noran Skagafjr, en ar og i Hnavatnssslu hefir og veri rosasamt nokku, erriflsudagar hafi veri innan um. Vestanlands hefir ar i mtiverihi besta rferi me allt slag vst fram til gstloka.

Jn Austmann segir ann 15.september: „Suaustan strstormur, gekk tsuur e.m. [sdegir] me einstakasta veur“.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

oktber frostamiki og snjlti. 16. okt. skipti um me fnn og 21. (sunnudag aukaviku) mikil hr og fnn til tsveita og lglendi, en minni til dalaanna og var haustskorpa. Me nvember linai. ur hgar unnu seint snjinn, en gott veur milli. 15.nv. byrjaistug a, ntt og dag, me urrviri um 18 daga. Aftur vikua fyrir jlin og snjlaust, frost og staviri milli. Allri furu gegndi, a me sunnantt og u rak hafs inn sanda hr Flanum um mija jlafstu. Ru honum straumar eim tma, sem aldrei ber s a landi. Hann lagi lka t um orralokin, sst er von hann fari. Engin hpp fylgdu honum, en allt a eim tma var afli um veturinn.

Norrisegir dagsettu oktberblai:

Veurttufari var hr nyrra og eystra, hva til hefur spurst, framan af mnui essum miki stormasamt, helst sunnan tsunnan, en aan af til essa norantt me snjkomu og hrum svo kleyf fnn er n nr v um allar sveitir, og eins vestra, og ekki va allur peningur, nema hross, kominn hs og hey. Fiskiafli hefur veri nokkur, en vegna stakra gfta, einkum tkjlkum, sjaldri. Hlutir eru v hstir 1—4 hndr. Sld hefur heldur ekki aflast til beitu. Hkarlsafli svo a kalla enginn san sumar. A sunnan hefur frst, a Skaftafells- og Rangrvallasslum hafi sumar grasvxtur veri betra lagi, einkum deiglendrijru, en miklu miur tnum og harvelli, sr lagi rnes-, Gullbringu- og Mrasslum, og ntingyfir hfu miki bg, va hitna til skemmda heyjum og stku sta brunni. Vesturlandi hefur grasvxtur og nting veri g. Fiskilti hafi veri austan me llum sndum og eins um Suur- og Innnes, svo til vandra horfi me bjargri margra, af v lka a kornvrulaust var ar flestum verslunarstum. a hafi lka kaupskip eitt, nefnt „Waldimar", er fara tti til Eyrarbakka, nr v 70 lesta strt, fermt 6—800 tunnum af mat og ru, stranda ar innsiglingu 14.[september] skeri utan vi hfnina og brotna spn, og miki af farminum farist ea nst. a sem nist, var selt vi uppbo. ... september hafi hvalbrot (mipart) reki Mrdal.

[ann 20.oktber] voru meal annarrastaddir hr bnum 4 menn handan r Kaupangssveit, fyrrum hreppstjri Jn Jnssonbndi Lrustum... , Jn sonur hans um tvtugt, Stefn Kristjnsson fr Sklpageri 19. ri og Smundur Smundsson fr Grf 20. ri, hfu 3 af eim veri fiskirrium daginn og tluu a flytja heim afla sinn hrum 100 af fiski ltilli byttu. Hlfrkkva var ori og nokkur sunnangola; en eir komu austur undir mijan pollinn, skammt utan vi leiruna, fr a hvessa og gefa byttuna, tluu eir a ausa, en var ekkert austurtrogi, tk Jn yngri vextan hatt af hfi sr og js me honum. Jn bndinn og Stefn stu undir rum en Smundur aftur . gjfin var svo mikil, a Jn hrkk ekki vi a ausa, var fari a ryja t fiskinum, en var byttan orin svo full af sj, a hn skk egar, komst Jn yngri, sem nokku er syndur, risvar ea oftar kjl, en hinir aldrei, og hafi Stefn veri miklu sundfrari en Jn, mikill fyrir sr og efnilegur. Loks fkk Jn byttunni komi kjl og bjarga sr upp hana, kallai hann sr hjlp, v svo var orimyrkt, a ekkert sst til atburar essa r landi; var honum egar manhjlp af kaupskipi, er l hr hfninni, og rum hr r bnum. Sannast hr sem oftar: „Margur drukknar nrri landi“ -. Menn essir eru enn ekki fundnir. Nske hefur frst hinga, a 4 skip r Landeyjum hafi fari kaupstaarfer til Vestmannaeyja og aan aftur 29.[september] land og frust ar af tv lendingunni me 17 manna. Einum kvenmanni var bjarga. [Fr essu er lka sagt jlfi 20.oktber]. Fyrsta skipi hafi hleypt upp og tk vel af, en hi seinasta sneri aftur fram til eyjanna, og er haldi a a hafi komist af. haust hafi skiptapi ori me 5 mnnum, ea fr lafsvk undir Jkli.

Norri segir dagsettu nvemberblai:

Fr v Allraheilagramessu hefir veurttan oftast veri sunnan og hagst me hlkum einkum san 16. [nvember], svo kalla m a rst s ori um flestar sveitir. ur var ori mjg hagskart vegna snjyngsla og spilliblota. ... Skiptapi hafi ori haust Berufjararstrndme 2 mnnum sem voru fiskirri, ... 9.[nvember] hafi maur ltist snjfli, er var a ganga til fjr og ht Eirkur Einarsson, merkisbndi fr orgrmsstum Breidal. [ essu sama blai eru einnig minningaror um Eggert Jnsson lkni og veurathugunarmann Akureyri, en hann lst eftir slma byltu hesti].

jlfur segir af veurblu pistli ann 8.desember:

a nstlii sumar og haust vri eitthvert hi erfiasta me flest slag, btir miki r v veurbla s sem gengi hefir n um rmar 3 vikur og hefir nsvo langt sem frst hefir, bi fyrir noran og austan; er etta mikil lkn fyrir sveitabndur, einkum hr sunnanlands, v hj mrgum vilja n reynast ltilhey, og ar til drepin og skemmd hj mrgum, eftir hinar langvinnu sumar- og haustrigningar. Bi skurart og heimtur reyndust vast me lakasta mti, einkum hr sunnanlands. — Fiskiafli hefir haust veri ltill og tregur, a sem af er vert, um ll suur og innnes, nema Akranesi; ar eru komnir a sgn um 800 hlutir af haustfiski.

Norri segir dagsettu desemberblai:

[ann 4. desember] kom hinga Akureyri noranpstur Vigfs Gslason r suurgngu sinni, hafi hann veri 48 daga fer essari, veikst og legi rmfastur leiinni suur, veri 10 daga um kyrrt Reykjavk og fari aan 16. [nvember] — Veurttufari hafi veri lkt syra og hr, nema kafar rigningar, hvassveur og gftir. ... Matvlaskortur er sagur llum verslunarstum syra, og a lka sjlfri hfuborg landsins. lausum frttum hafi borist til Reykjavkur a eldsumbrot ea eldsuppkoma vri Ktlu, sem er einn hluti Eyjafjallajkuls, og n hefur haldi kyrru fyrir full 100 r. — Vesturlandi hafi vel heyjast sumar, og nting veri g. Fjrheimtur af fjllum ekki gar. Skurarf ar eins og allstaar annarsstaar um landi, hvaan vr hfum frtt, reynst mjg rrt, einkum mr.

Hr noranlands hefur veri allan enna mnu a kalla hagstasta veurtt og rau jr um flestar sveitir svo sauf og hross hefur veri ltt frum, ar sem ekki hefur gengi sjlfala.

ann 5.desember kom hafs Siglufjr.

jlfur segir ann 29.janar 1856 fr t sustu mnui rsins 1855:

rferi hefir hina sustu 3 mnui rsins 1855 veri allstaar um land hi skilegasta og hagstasta sem menn til muna eim tmum rs, — yfir hfu a talafrost- og snjltilspakveur me auri jr; essi kafli rsins varv llum sveitabndum hinn besti sumarauki, einkum hr Suurlandi, ar sem kalsa- og grurleysisvor tk vi egar vetrarhrkunum linnti, en sfelld votvira- og rigningat oftar fr Jnsmessu og a fram ndveran oktber; essi t hr syra,— fyrir noran og austan og einkum fyrir vestan virai svo miklu betur — leiddi me sr grasbrest tnum og harvelli, va mjg illa ntingu, tluverar heyskemmdir grum, og einstaklega illa ntinguog ar af leiandi almennan skort eldivi.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1855. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt texta r Brandsstaaannl. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2024
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Njustu myndir

  • w-blogg120424c
  • w-blogg120424b
  • w-blogg120424a
  • w-blogg110424b
  • w-blogg110424b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (16.4.): 242
  • Sl. slarhring: 269
  • Sl. viku: 2021
  • Fr upphafi: 2347755

Anna

  • Innlit dag: 213
  • Innlit sl. viku: 1745
  • Gestir dag: 203
  • IP-tlur dag: 196

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband