Bloggfrslur mnaarins, ma 2018

Smvegis um Eyjafjararveri mikla 11. september 1884

September 1884 fr au ummli a votvirasamt hafi veri fram undir .20. en hafi gengi noranttir og setti niur fannir nyrra og uppsveitum syra. Mnuurinn var hlr um landi noraustanvert. Srlega hltt var fyrir mijan mnu og komst hiti m.a. 18,3 stig Akureyri ann 14.

ann 11. geri ofsalegt veur af vestri og suvestri um mibik Norurlands. Finna m tarlega umfjllun um veri og afleiingar ess grein sem Sigurjn Sigtryggsson ritai tmariti „Sgu“ 1982 undir heitinu „Gjrningaveri 1884“. hugasamir eru hvattir til a lesa samantekt Sigurjns, en hn er agengileg tmaritavef Landsbkasafns.

Korti snir tillgu bandarsku endurgreiningarinnar um h 1000 hPa-flatarins kl.18 ennan dag. trlegt er a etta s alveg rtt en tti samt a sna hvers konar veur var um a ra.

w-1884-09-11_18


myndinni arf a athuga a snd er h 1000 hPa-flatarins en ekki rstingur vi sjvarml. Auvelt er a reikna milli v 0 ir a flturinn er sjvarmli. rstingur fellur um u..b. 1 hPa hverja 8 metra hkkun. Fjrutu metra jafnharlnan er v s sama og 1005 hPa jafnrstilnan o.s.frv. Innsta jafnharlnan kringum hina yfir sunnanverri Skandinavu er 280 metrar, a er sama og 1035 hPa, en innsta jafnharlna kringum lgina suur hafi er -40 metrar. a er sama og 995 hPa. Af essu m sj a rstingur lgarmijunni vestan vi sland er bilinu 995 til 1000 hPa. etta er ekki djp lg.

N hfum vi raunverulegar mlingar fr nokkrum veurstvum landinu. S liti r kemur ljs a rstingur Stykkishlmi er nokkru lgri heldur en korti gefur til kynna ea um 988 hPa og Akureyri er rstingurinn um 1000 hPa en ekki 1005 sem korti snir. Af essu m ra a lgin var raun nokku krappari heldur en hr er snt.

Mikill sunnan- og suvestanstrengur liggur hloftunum langt r suri og noraustur fyrir land. Illvirislgin okkar hefur sliti sig fr meginlginni suri og berst sem mjg stutt bylgja me hloftavindinum til norausturs. E.t.v. hefur hn myndast sem bylgja hitaskilum frekar en kuldaskilum, en sari mtinn er miklu algengari.

formlega notar hfundur essa pistils ori troningslg fyrir essa tegund lga.Hloftarstin slr sr niur landi og til veramiklar fjallabylgjur yfir slandi. Lklega sl einhverri/einhverjum eirra niur Norurlandi ennan dag, ar sem miki tjn var ofsalegu suvestanveri. Tjni var mest vi Eyjafjr og einna mest Hrsey. Alls brotnuu ea skemmdust 41 skip, rr menn frust. Heyskaar uru Skagafiri, ar drukknuu tveir piltar vi Hfa Hfastrnd.

Troningslgir sem essi hafa oft valdi miklu tjni hr landi.


Af rinu 1884

safold segir orrtt 7.janar 1885 pistli um ri 1884: „ri 1884 var harla tindalti hr landi“. a er a einhverju leyti rtt, t.d. kemur fram vi lestur blaanna a lti er um frttir af t og veri sumum mnuum rsins, en aftur mti geri nokkur mjg minnisst veur - tv til rj eirra er jafnvel minnst enn ann dag dag.

Eins og kemur vel fram samtmaumsgnum var tinni nokku misskipt milli landshluta. hagstust var hn sunnan- og suaustanlands, srstaklega vegna mikilla sumar- og haustrigninga ar um slir. ri var ekki srlega kalt mia vi a sem algengast var um etta leyti, en tti kalt n.

Yfir landi heild var aeins einn mnuur hlr. a var mars, enhiti var einnig vel ofan langtmameallags aprl og rtt ofan ess febrar. Kaldast a tiltlu var ma og oktber, en janar og jn voru einnig kaldir. gst var kaldur suvestanlands, en var aftur mti hlr Norausturlandi og september var einnig nokku hlr eim slum. Tflur yfir mealhita veurstvum og vik m finna vihenginu. ar m sj a mlingar eru til fr nokku mrgum stvum, en svo vill til a lti er af mlingum r innsveitum.

essi skortur innsveitamlingum veldur v a lgmarkshiti rsins fyrir landi heild er ekki srlega lgur, -22,8 stig sem mldust Hrsum Eyjafiri 26.janar. fr frosti -21,7 stig Akureyri. Hsti hiti rsins mldist Stra-Npi Gnpverjahreppi 10.jl, 24,6 stig. Hiti ni 20,6 stigum Akureyri, en ekki frttist af 20 stigum var - nema opinberum mlum.

Ritstjri hungurdiska leitar eins og venjulega a hljum og kldum dgum Reykjavk og Stykkishlmi. Engir hlir fundust og ekki nema rr kaldir Stykkishlmi, 13. ma, 28. oktber og 6. nvember. Reykjavk fundust hins vegar 15 kaldir dagar, ar af einn jn, rr jl og rr gst.

rvk-hiti_1884

Hr m sj hsta skran hita og lgmarkshita Reykjavk 1884. berandi kaldast var feinadaga undir lok janarmnaar. Eins og sj m var hiti lengst af ofan frostmarks mars. Sumari var nokku klippt og skori. Eftir nturfrostakafla ma hlnai vel, og klnunin september var lka nokku skyndileg, harahaust komi nokkrum dgum kringum ann 20.

reianlegar rkomumlingar voru aeins gerar fjrum stvum, Stykkishlmi, Teigarhorni, Vestmannaeyjum og Eyrarbakka. remur sasttldu stvunum mldist rkoma meiri en 200 mm gstmnui og er ar geti flesta daga mnaarins. Brabirgamat ritstjra hungurdiska telur etta vera nstrkomusamasta gstmnu allra tma Suurlandi. ann 1. nvember hfust svo rkomumlingar Reykjavk.

Loftrstingur var lka me lgsta mti gst, hpi tu lgstu sustu 200 rin tp. Lgsti loftrstingurrsins mldist 948,0 hPa Vestmannaeyjakaupsta ann 12.febrar. Hstur mldist rstingurinn sama sta ann 18.nvember, 1040,3 hPa.

Frttir fr slandi (1884) lsa tarfari - og rigningasumari mikla Suurlandi 1884 fr tarlega umfjllun.

Tarfar hefir veri furu misjafnt og furu hagsttt va hr um land etta r; a er eins og sland s oft tveirlandshlutar me fjarska millibili; svo er a sundurskipta veurfari. Veturinnfr nri mtti teljast afbragsgur. Rosarnir hldust vi nokku fyrst eftir nri, me geystum tsynningum, ar til viku af orra, a lagist frost nokkur og snja. St s harindakafli einn mnu, anga til viku af gu. Br heldur til batnaar, og var svo oftast veri fari fram eftir gunni, a mist setti niur snj mikinn ea hann tk upp jafnum.

Allan einmnu mtti telja sumarverttu, hg og blviri, og oftast frostlaust fram yfir sumarml. Voru flestir bnir a vinna tnum snum um a leyti.

Eftir sumarmlin br til noranttar og kulda mikilla, og snjai va allmiki mamnui llum, einkum noranlands og austan, og svo Skaftafellssslum. Kuldavertt essi hlst fram yfir fardaga, og var nrfellt enginn grur kominn. skiptium, og var votvirasm t sunnanlands fram byrjun jlmnaar, enn nyrra var urrvirasamara. a seint fri a spretta, aut n grasi upp, og mtti telja hi besta grasr nyrra, og betra meallagi syra.

slttarbyrjunina var ein vika urr sunnanlands, og nust ar v va eitt og tv krfur urr af tum manna; enn egar sleppti mijum jlmnui, kom fram essi geysilegi mismunur, sem stundum er veurlagi ekki strra hlma en sland er. Noranlands var t errisl fram um rttir; smuleiis vestra og eystra. Mestallt Vesturland fr Hvt Borgarfiri og norur til Horns, allt Norurland og Austurland suur undir Lnsheii mtti telja a nyti gtasta sumars; bi var grasvxturinn vast gtur, a minnsta kosti tnum, en sumstaar lakari engjum, og svo var ntingin eftir v g. a var elilega eins og vant er heldur lakara tkjlkum, t.d. Hornstrndum, en var a allt me betra mti, v a hafs enginn var landfastur etta vor; kom hann enginn annar enn a litlir lausajakar sust flkingi undan Horni. Heyjafng manna nyrra voru v bi mikil og g og fyrningar allmiklar til undan vetrinum, enda heyrist helst s umkvrtun aan a noran, a a fengist hvergi keypt kind, v a ar er n va fjrftt san grasleysissumari 1882.

En hinum sulgari kjlka landsins var svo dmaftt vtusumar, a elstu menn ykjast ekki muna anna eins, nema ef til vill sumari 1819. Frv seint jl og til hfudags var sfelld rigning af suri ea landsuri; me hfudegi ltti dlti upp, enn aldrei svo, a neinn dagur vri til enda urr. var erriflsa me skrum milli 4 daga, og nu margir heyjum snum inn hrktum og hlfurrum uppsveitum: Hreppum, Landi, Rangrvllum og Fljtshl, ar sem urrlent var. En mestu votlendissveitunum syra, Landeyjum, Fla og lfusi, var a htta sltti miju sumri vegna vatnsaga; strin st kafi og yddi a eins toppana, og sti voru va svo djpu vatni, a a eins s ofan au. Landeyjum og ykkvab og beggja megin vi lfus var vatnsfli svo miki, a sti synti hundruum saman eins og skipafloti fram sj, svo a ekkert var eftir af. Voru strar brimrastir mefram llum sndum af sjreknu heyi.

egar spilltist eftir hfudaginn, keyru rigningarnar um verbak; var lkast sem aldrei hefi komi skr r lofti; gekk v til gangna, en undir rttirnar fr a birta upp part r dgum, og svldu margir margra vikna hrakheyi inn heygarana: var a va a skaa, v a a var ori svo ntt af tilegum, a a hitnai ekki til muna, heldur myglai og fnai. En uppsveitunum, ar sem nokkru heyi var ur n, fr va vatn ofan heyin grunum, og strskemmdust af v; var ekki va bruni heyjum, v a au voru ltt enn kraftltil, a au vri ekki hrakin til strmuna; mun a hafa valdi v a nokkru, a grasmakur var vanalega mikill.

Um rttirnar, nlgt 20. september, br til norurttar um land allt, sem til hefir spurst, me hrum og snjum; setti niur snj mikinn nyrra og fjallasveitum syra, me svo miklu frosti, a r uru frar fyrir sskrii. Hlt v veurlagi vxl vi strfelldar sunnanrigningar fram til nvemberbyrjunar. essum noranfrostum brust menn va syra vi a draga hey sn upp r flunum, og tkst annig a urrkaau nokkurn veginn endanum og koma eim gara.

Fr essum tma voru sfeldir umhleypingar syra til rsloka; setti niur stundum snja mikla, og tk upp aftur me sunnanstrrigningum. En fjallasveitum, Laugardal, ofan til Biskupstungum, Su og var, tk aldrei af fyrsta rttasnjinn, og allar skepnur voru komnar fulla gjf mnu af vetri. Nyrra fllu og snjar miklir tsveitum og Eyjafiri og ingeyjarsslu, en ar voru aldrei frost mikil ea harviri. Um nrsleyti geri blota syra, og snjai ofan , og frysti san, og var ar svo haglaust fyrir allar skepnur. Hey manna voru bi ltil og vond vast syra; var v lga um hausti fjlda af km og lmbum; en ar e ar er fjrhiring vndu, og menn vanir v, a f komist oft af me lti, sst a brtt , a of miki var heyjum, og voru sumir farnir a skera af heyjunum fyrir nr. Allar skepnur voru horaar votlendissveitunum, ullin datt af ftum og kvii sauf, a fkklopa fturna, og var va a skera kindur miju sumri vegna mttleysis af hinum sfelda vatnsaga. etta allt: hagsttt veurfar, nt og ltil hey og megur skepnanna, studdi allt a eim vandrum, er sar komu fram.

Janar: tsynningsrosar, en t samt talin g.

jlfur segir fr ann 12. a veurtta s mild, skepnuhld g og jr ng fram a essari viku miri, en n hafi kyngt niur nokkrum snj. A kvldi ess 7. gekk ofsaveur. um nttina frust rj hkarlaskip Faxafla og me eim 29 menn. Allmargar frsagnir hafa birst af essum slysum, m ar srstaklega geta tarlegrar samantektar Kristleifs orsteinssonar sem birtist 2. bindi ritsins „r byggum Borgarfjarar“, bls. 231 og fram. ar er m.a. sagt fr draumum manna fyrir slysi: „Um og eftir htir fara nsta daprir draumar a leggjast ungt hugi manna ... “.

En hr notum vi mun styttri frsgn sem birtist Noranfara 14.febrar og hf eftir brfi r Reykjavk 12.janar:

Kntsdag 7..m. fru 3 opin skip af Akranesi og 1 af lftanesi t Faxafla til hkarlaveia, hgviri var um daginn fram undir kvld; en ykknai um kvldi 7. tma, fr a sm hvessa, en svo rauk ofsa veur, af suri, me nokkru brimi en x smtt og smtt, er nttina lei, er veri gekk tsuur, var fr sjr og leiir til lands, ar sem a l vi tsynningi, enda kom a fram. Er sagt a au 3 skip fr Akranesi, hafi lagst vi stjra hj ormsskeri suur undan Mrum til a liggja af sr veri um nttina, en au slitnuu upp, hleyptu inn Borgarfjr, en lentu fram undan Melum Melasveit og frust ar 2 eirra, er haldi a au hafi lent skerjumea farist brimgarinum vi lendinguna.

rija skipi komst af, bar hafaldan a upp land, formanninum hafi fallist hugur og fr fr stjrninni, enda var hann rekaur orinn, sem flestir hinir, en einn af hsetum hans mesti rekmaur, Bjrn a nafni, hljp undir stjrn og hlt skipinu horfinu til lands, gegnum boana og brimldurnar. essi formaur sem komst af var lafur Litlateigi, en eir sem frust voru: Pjetur Hoffmann kaupmaur, me 10 hsetum. Hinn formaurinn var rur Hteigi me 6 hsetum. Um skipi af lftanesi vita menn ekkert um, a hefir hvergi komi fram enn, en rar hafa fundist reknar af v, og er a tali fr. Ht formaurinn rur og 10 menn taldir me honum. Alls hafa farist essum skipum 29 manns, er slkt manntjn skai mikill mannflaginu, v flestir voru essir, ungir og efnilegir menn, og margir eirra lta eftir sig hrygg og sran sknu hj konum, brnum og rum vandamnnum.

Suri segir frttir a noran ann 19.:

Me vermnnum, er n eru a koma a noran hefur frst, a t s mjg slm og umhleypingasm nyrra. Skmmu fyrir njri geri vatnsfl miki Vatnsdal; er ess ekki geti, a tjn yri a v.

safold segir af gilegri t ann 23.janar:

Tarfar gilegt meira lagi. Sfeldir tsynningar, me strvirum stundum, og mikilli fannkomu n sustu dagana. Ferir nr bannaar sj og landi.

Austri segir 30.janar fr gri t framan af mnui, en harari eftir a:

... tin vetur [hefur] veri einhver hin blasta og hagstasta er menn muna allt fram yfir mijan janarmnu. Hinn 20. tk vertta a breytast; hafa san veri allhr frost (hst 12R) og snjkomur miklar og ruhverju strhrarbyljir. Menn r Hrai, er voru staddir hr Seyisfiri, sumir me hesta, lgu upp yfir fjall verunum, og m telja vst a eir hafi eigi allir komist slysalaust af. Hefur heyrst a sumir eirra hafi komist til bygga eftir tveggja daga tivist og einhverjirori ti, en greinileg fregn um fer eirra hefur ekki borist hinga enn. [ann 20.febrar stafestir blai a tveir mannanna hafi ori ti Fjararheii og einn Vestdalsheii].

Austra ann 20.febrar er ennfremur sagt fr miklum hrakningum flks fjllum milli Borgarfjarar og Hras ann 21.janar:

Mnudaginn ann 21. .m. lgu han til hras ung hjn, fr Desjarmri, rni Sigursson og Katrn Hildibrandsdttir og fr Gilsrvallahjleigu, ru lagi, vinnumaur rur rarson og slaug orkelsdttir. Fru au rni svo kllu Sandaskr, en au rurEirksdal. er au voru komin upp undir fjallsbrnina, skall strkostlegtaustan snjkomuveur, me svo mikilli veurhrku a au brtt engu fengu viri, heldur brust sjlfrtt undan vindinum, upp um brnina og nokku ofan hinum megin, n ess a vita hve langt ea hvert nrri var nokkrum vegi. er au rni hfu hrakist og villst i lengi, vissu au eigi fyrren au hrpuu niur allstra harfannarsprungu. ar settust au fyrir og ltu fenna yfir sig. Fyrst morguninn eftir rofai lti eitt til. Lagi rni af sta til Borgarfjarar, en var a lta konu sna ar eftir fnninni, og bj um hana sem best hann kunni. Komst hann a Hlalandi um kveldi. Var egar safna mnnum, er strax lgu sta til a leita konunnar. Fundu eir hana og komu henni til bjar. Var hn mjg aframkomin, en ltt kalin og hresstist v fljtt.

au rur hrktust t vatn nokkurt ea , ei vissu au hvort heldur var, duttu ar ofan og vknuu upp til axla. Komust aan urrt land eftir miklar rautir, grfu sig snj og | lgu ar til daginn eftir, er nokkultti verinu. Var slaug rend, en rur komst a kveldi a Sandbrekku. Hefir lks slaugar veri leita og hefir fundist.

Fr sama veri er sagt brfi Fra 10.mars:

tmannasveit ( Fljtsdalshrai) 1. febr. Hinn 21.[janar] eftir mijan dag, gekk hr sngglega i kafaldsbyl me ofsahvassviri og snjkomu, a var eitthvert snarpasta veur, sem menn hr ykjast muna eftir. einstku bjum nist sumt af fnu ekki hs um kvldi, en hefir ekki frsta miklir skaar hafi ori, v heldur slotaiveri um tma eftir a lei fram vkuna, og daginn eftir var aftur bjartviri.

Febrar: Harindakafli annarri viku mnaarins, en annars tti t vast hagst.

Noranfari birti 26.febrar brf sem dagsett var Siglufiri ann 11.: „Han er a frtta einstaka t og illviri, allar skepnur fullkominni gjf sanum jl“.

ann 13.febrar segir Jnas Jnassen fr veri Reykjavk undangengna viku. textanum kemur fram a hann er a velta vngum yfir fleiri hlium veursins en eim sem beinlnis sjst. Hva er loftvogin eiginlega a segja?

Veurlag hefir essa vikuna veri me versta mti og hefir tsynningur ausjanlega veri undir, tt brugi hafi til annarrarttar. Hinn 7. mtti heita a vri moldvirisbylur af landnorri allan daginn til kl. 1-2 e.m lygndi snggvast, en hljp strax tsuur rokhvass me byljum; 9. gekk hann til norurs, blhvass me blindbyl um kveldi og sama veur daginn eftir, en byllaust hr. Samt sem ur hkkai lofyngdamlir eigi og var aus, a eigi var von norantt, og tt veur vri kyrrt, hkkai engu a sur loftyngdarmlir og dag 12. hefir hann talsvert lkka, og er n sem stendur helst tlit fyrir a veur veri mjg svo stillt me einhverju mti, ar loftyngdarmlir stendur venjulega lgt (28.tommur = 948,2hPa).

Austri segir fr veri blainu ann 20. en dagsetur frtt sna ann 15.:

Tinsan[seint janar] kaflega hvikul og jafnan margbreytt veur degi hverjum, sjaldan hr frost, en snjkomur tluverar og stundum bleytuveur; kominn mikill snjr og illt umferar. dag (15. febr.) er a og sunnantt; roi lofti me mesta mti i morgun.

[Roinn lklega afleiing eldgossins Krakat].

Fra 24.aprl m finna brf r rnessslu dagsett orrarlinn [23.febrar] ar segir meal annars:

nnur vika orrans var sr lagi strhrasm. hrktust yfir 20 sauir fr einum b Biskupstungum Tungufljt, og var ti kona ingvallasveit er tlai milli bja einu hlerinu. Nstlina viku hefir veri blviri, lkara vori enn vetri. Fr sj er sagt fiskilaust allstaar, ar er til spyrst.

safold segir lka fr hlku (20.):

Kringum helgina sem lei [16. til 17.] var hr gt hlka, 4 daga, sem allar lkur eru til, a n hafi va um land. Hn hefir komi sr vel allstaar, ekki sst ar sem veri hafa jarbnn stug fr v um veturntur, eins og sagt er t.d. r Skagafjarardlum.

Og ann 27. heldur blai fram:

essi breyting- til batnaar verttufari, sem byrjai me hlkunni um daginn, hefirhaldistsan: hver dagurinn hr rum blari n fulla viku.

Jnas J. segir ann 27.febrar:

Alla vikuna hefir veur veri hi stilltasta og allan sara hlutann bjart slskin hverjum degi, svo slakna hefir daginn a, sem frosi hefir nttu, sem lti hefir veri. Hr er alveg au jr.

Mars: Umhleypingasamt, talsvert snjai, en tk upp jafnharan.

Blin eru gul a mestu um tina mars. Vi ntum okkur stuttorar lsingar Jnasar landlknis:

[5.mars] Alla essa viku hefir veri venjuhltt; vindur oftast af landsuri, egar eigi hefir veri logn. Vi og vi talsver rigning, einkum 2. .m. dag 4. rtt eins og besta vorveur. Au jr og rtt klakalaus.

[12.mars] Fyrri hluta vikunnar var tsynningur, Oft hvass me kflum og me snjbyljum.Sarihlutann hefir vindur blsi fr austri, og geri aftakarok nokkra klukkutma sari hluta h. 9. Talsverur snjr fll jru 8. .m., en hann hverfur um essa sustudaga af slbr.

[19.mars] Alla vikuna hefir veur veri venjulega hltt. Vindur oftast fr austri ea landsuri me nokkurri rkomu, stundum nokku hvass, en hgur ea rtt a segja logn og bla ess milli. Verttufar a sem af er essum mnui, er rtt alveg eins og ri 1880 mars, var allur klaki r jru 20. mnaarins. var aldrei frost nttu r vnema 2. og 5. aprl.

[2.aprl] Fyrri vikuna var veur oftast hvasst fr norri og austri, oft me talsverri ofanhr; sari vikuna hefir venjulegast veri austantt, oft hvass me ofanhr; 30. og 31. noran, hvass til djpanna, en gekk niur algjrlega sarihluta hins 31. og dag (1. aprl) er hr logn og fagurt slskin. Mestallur s snjr, sem hr hefir falli ennan umlina hlfa mnu (hann snjai hr mest saripart dags h.25.) er hann gekk til tsuurs er aftur horfinn af slbr. Loftyngdarmlir spir stillu.

Aprl: Hagst t mestallan mnuinn.

Danski vsindamaurinn Sophus Tromholt dvaldist hr landi veturinn 1883 til 1884 vi norurljsaathuganir. Hann ritar brf sem birtist jlfi ann 7.aprl. Hann vill gjarnan f upplsingar um a hvort stand norurljsa hafi veri venjulegt ea ekki ennan vetur. Hvort hann fkk einhver svr vi spurningunum vitum vi ekki. Vi skulum lesa etta brf:

Norurljs. (skorun). ar sem g hefi dvalist hr Reykjavk vetur fr v oktbermnui til a athuga norurljs, vœri mikilsvert fyrir mig, a f sem vast a annarstaar landinu skrslur um, hvernig norurljs hafa haga sr ar vetur. g leyfi mr v a bija hvern sem getur a gjra svo vel, a senda mr œr skrslur ar a ltandi, sem hœgt er, hvort heldur forar ea tarlegar, einkum um essi atrii: 1. Hafa norurljs veri jafnt vetur og vant er, ea tari, ea sjaldgfari? 2. Hafa norurljs veri nokku ru vsi vetur en vant er, a birtu, litbreytingum og kvikleik? 3. Hefir veri dimmra upp yfir vetur en vant er a jafnai? 4. Um hvert leyti vetur voru norurljs tust og mest? 6. Um hvert leyti kvldin eru norurljs vn a vera mest? 6. Sjst norurljs stundum morgnana? g igg me kkum hva ltisem er essu mli til skringar. Landakoti vi Reykjavk, 24. mars 1884. Sophus Tromholt.

Austri minnist vetrar ann 21.aprl:

Tarfari hefur veri hi besta; setti niur tluveran snj i fjrum, um mnaamtin nstliin, en Hrai snjai ekki til muna; er snjr s n a miklu leyti hlnaur, va einstk blviri hafa veri a undanfrnu og eru enn, stillingar og slarhitar daginn en oftast frost nttum. a er htt a telja vetur enna, sem n er brum enda einhvern hinn besta vetur Austurlandi.

Veurlsingar Jnasar segja fr mjg hagstri t aprl - lsingu mistri er athyglisvert a hann segir a engin fla hafi fylgt - rtt eins og slkt s alvanalegt:

[9. aprl] essa viku hefir veur fremur veri stormasamt, og hefir vindur blsi fr norri mikinn part vikunnar, oftast hvass til djpanna, tt hann hafi veri hgur innfjarar; 3. fll talsverur snjr um kvldi, en s snjr er allur burtu, og hr au og klakalaus jr. dag 8. hljastavorveur me hgum landsynningi.

[16. aprl] Alla essa viku hefir veur veri venjulega hltt og stillingmikil veri; 11. var hr nokkur austangola, eigi hvass, en mjg miki mistur loftinu sem kom austan yfir fjall og lagi vestur. Engin fla fylgdi, og er lklegt, a eystra hafi veri mjg mikill vindur, og a mistri hafi stafa af ryki. dag 15. hgur vestanvindur; svrt oka alla ntt og morgun, birti lti eitt upp eftir hdegi.

[23. aprl] Alla essa vikuna hefir veur veri hi blastaoft me talsverri rkomu; er hr va ori algrnt; 20. og 21. snjai talsvert Esjuna og ll austur- og suurfjll.

[30. aprl] Alla vikuna hefir veri sama veurblan. Nokkur ofanhr fyrri partinn dag 29., og talsvert snja fjllin.

Ma: Snja- og kuldasamt, einkum nyrra og eystra.

Austri segir ann 5.ma:

Sama ndvegistin fram til aprlmnaar loka; gjri allmiklar rkomur, snjai fjll og rigndi i bygg. gr (4. ma) alsnjai bygg og sama veur dag.

jlfur lsir t 28.ma:

Svo er a heyra sem kuldakaflinn,3 vikur framan af essum mnui, hafi n um land allt, me moldvirishrum fyrir noran, einkum tskgum, og miklu frosti; eins fyrir vestan: af Drafiri t.d. skrifa 18. ma: dag er moldkafald og 5 stiga frost; og 21. ma: dag er norangarur, ltt frt a vera ti. Hvergi hefir sst hafs, tt allar lkur su til a hann hafi veri ekki mjg fjarri landi, meal annars a, a bjarndr fannst aprl sj ( sundi) utan til nundarfiri, og var skoti ar, af Gumundi bnda Hagaln fr Sbli. San a um skipti, eftir 20. ma, hefir veri hin blastavorvertta.

Jnas segir [4.jn] a Esjan hafi ori alhvt niur bygg ann 31.ma.

Jn: Votvirasamt og kalt syra, urrt nyrra.

Austri segir 7. jn: „Me uppstigningardegi [20.ma] gekk r kuldunum og og til suvestanttar; voru mestu blur rma viku ea fram undir hvtasunnu [1.jn]; br aftur til kulda og snjai talsvert fjll og festi bygg; n (5.jn) virist verttan aftur a ganga til hlinda“.

ann 26.jl birti Austri brf r istilfiri dagsett 10.jn:

Til sumarmla var veturinn hinn besti, einkum niur til sjvar; en oft harur hva snjkyngi og jarbannir snerti til heiar. Upp rsumarmlum fr tin a klna og endai me fjarskalegu felli og t fr 12—19. ma; setti niur svo mikinn bleytusnj um alla Norur-ingeyjarsslu, a menn muna ekki annan meiri um a leyti rsins. San a snjinn tk upp, hafa oftveri tluver nturfrost og grur vltill og seinn. A eins n um nokkra daga hefur veri smileg grrart.

Jn Hjaltaln Mruvllum segir veuryfirliti snu fyrir 1884 (sj hr a nean) a ann 30. jn hafi ar um slir veri tsunnan ofviri sem valdi hafi skemmdum sgrum.

Jl: urrkakafli upp r mijum mnui syra, en annars votviri og kuldi ar, urr og hagst t nyrra.

Mjg hltt var inn til landsins Suurlandi dagana 7. til 11. jl. Hiti fr hverjum degi vel yfir 20 stig Stranpi Gnpverjahreppi. Mistur var lofti og ekki alveg urrt alla dagana.

ann 12. virist talsvert rumuveur hafa gengi yfir - rumur eru athugunum Stykkishlmi a kvldi ess dags og afarantt ess 13. Vestur Flateyri gekk rumuveur yfir fyrir hdegi ann 12. tta rumur heyrust ar a sgn athugunarmanns.

Gur kafli kom um og upp r mijum mnui - lka sunnanlands. Jnas lsir veri ann 23. og 30. jl:

[23.]Alla umlina viku hefir veur veri einstaklega fagurt degi hverjum. Svo m heita a logn hafi veri; fyrstu dagana var norangola og sustudagana hefir veri hg trna, rtt logn. dag 22. bjart slskin og hg trna. Loftyngdarmlirinnstugur.

[30.]Alla vikuna hefir veri hi fegursta, rtt logn hverjum degi (trna) me bjrtu slskini. Loftyngdarmlir mjg stugur anga til gr 28. a hann fr a sga lti eitt; dag nokku hvass austan me nokkurri rkomu.

gst: Mjg votvirasamt Suur- og Suausturlandi, urrara vestanlands, en ndvegist Norurlandi.

Fri segir ann 16. frttir fr Akureyri:

Akureyri 9. gst 1884. Vertta hefir veri hagst a af er sumri. Grasspretta g yfir hfu. Tn og harvelli einkum sprotti vel. Mrar lakar. Hkarlsafli Eyjafiri er orin meallagi minni en fyrra. Flest skipin eru enn vi veiar. Tv hkarlaskip hafa tnst vor er nefndust „lfur" og „Hermann“.

Noranfari segir 13.september fr sunnanveri 22. gst:

ann 22.f.m. var hr nyrra miki sunnanveur, sleit upp norskt verslunarskip, er l rshfn Langanesi, rak ar land og brotnai, en skipverjar komust af. skipinu hafi veri talsvert af fiski, salti, kolum og ... , sem allt seldist vi uppbo 4..m. og skipi 300 krnur.

safold rekur raunir um rigningu ann 27.gst:

Fr v um sustu mnaamt hefir veri mikil vtut um Suurland, sasta hlfanmnu jafnvel afskaplegar rigningar. hrifin heyskapinn eru au, a undir Eyjafjllum t.d. og Fljtshl var fyrir fm dgum og er sjlfsagt enn vast enginn baggi kominn gar af tu, hva heldur af theyi. Landeyjum essu lkt ea v nr. Um uppsveitir Rangrvallasslu og rnessslu standi lti eitt skrra, en mjg illt. Fla og lvesi hafa vtn spa heyi burtu hrnnum saman, gert sumstaar aleyu. Va engjar floti, og v vinnandi. Gullbringu- og Kjsarsslu smuleiis tur hirtar mjg va. Kaupaflk essum sslum a hpast heim aftur til sjvarins. Sem nrri m geta horfir mjg skyggilega hr sjvarsveitunum, nema sjrinn reynist v betur haust. Borgarfiri var smileg heyskaparvertta fyrri hluta essa mnaar. ar munu v tur hafa nst skemmdar og vel a. rum landsfjrungum er eigi anna kunnugt en a g t hafi haldist fram mijan ennan mnu og heyskapur gengi prilega fyrir noran a minnsta kosti.

September: Votvirasamt fram undir .20. gekk noranttir og setti niur fannir nyrra og uppsveitum syra.

safold birtir ann 8. oktber nokkur brf sem lsa sumartinni (vi styttum lsingar aeins hr):

Hnavatnssslu bera menn sig mjg vel 17. sept.:

a er eigi hgt a segja anna um t hr sumar en a hn hafi veri svo skileg sem mnnum var unnt a last. Allt hey hefir mtt hira svo a segja jafnum og a hefir veri slegi; a eins var 1 vika af theysslttinum votvirasm, en sem engan skaa gjri, og aldrei hefi g s bjum hr jafnmiki hey sem n, enda var slttur byrjaur me fyrsta mti sumar.

Eins eru g tindi r Strandasslu (vi Steingrmsfjr) ann 8. september:

Tin var hin hagstasta a hugsast gat til gstbyrjunar. br til vtu. Tn voru besta lagi sprottin hr allstaar og taan nist eftir hendinni. thagi var miur sprottinn, og va fr af vatni; gras er ori mjg falli engjum san vturnar komu. Sagt er a grasvxtur og nting hafi veri g Strndum norur.

Ekki alslmt Barastrandassla 12. september:

Grasspretta gt, og nting llum tum hin besta. Seinni part af slttinum hefir brugi til almennra urrka, sem byrjuu 15. gst; hafa hey manna eigi skemmst enn, v hinn 6. og 7. sept. voru gir erridagar. Heyskapur er vast hr um slir orinn besta lagi.

Ekki jafngott r Meallandi 7.september:

Grasvxtur tnum og valllendi var hr um slir me betra mti, en mrarslgjur voru svo afar snggar, a ekki hefir v lkt veri 21 r, sem g hefi veri hr Meallandi, og ar ofan hafa bst einlgar vatnsfyllingar, svo flk hefir stai vinnulaust dgum saman vegna eirra. Hr var seinna lagi fari okkar lngu kaupstaarferir, vegna tarinnar janarmnui, og komumst vr v sara lagi heim til a byrja sltt, og loksins egar heim kom var svo afarilla sprotti, a va var ljberandi, svo sralti hey var fengi egar br dmalausu urrka og illviri v tmabili, sem varai fr 29. jl til 29. gst, a allan ann fullan mnu kom naumast urr dagur og alls eigi a gti ori a fullum notum; voru ornar tur og anna nautgft hey ldungis ntt kahey. Loks hfudag og san hefir veri erriflsa, svo bi er a flytja gar yfirbor af v sem bi var a losa en svo illa urrt ofan hrakninginn, a n brennur a hey, sem kraft hefir til ess, en hitt hlf-flnar, sem hraktara var.

Sams konar vtufrttir eru lka r rfum 6. september: „a hafa ekki komi hr nema 2 dagar urrir til enda n upp fullar 5 vikur og hi sama er a frtta r Hornafirinum“. Og sunnmlingar segja a sama 7. september: „Afskaplega vtusamt hr fjrunum, svo hey hafa hrakist meir ea minna“.

safold lsir tinni vel ann 20.september:

Vegna fdmarigninga og urrka san miri 14. viku sumars, er a eins var nokku hl fyrstu vikuna af september, hefir etta sumar ori eitthvert hi hagstasta manna minnum um allt Suurland, fr Hvalfiri og austur Skaftafellssslur, og a svo, a til strvandra horfir, me v a almenningur neyist til a fkka haust tluveru af hinum litla fjrstofni, sem var a frast legg eftir harri. Um Borgarfjr og lklega lengra vestur voru 3 vikna urrkar seinni partinn af gstmnui, en gur errir ar 1. vikuna af september, svo a nist allt sem ti var af heyjum, me eigi mjg miklum skemmdum. Svo er a heyra a noran og austan n me strandferaskipin, a ar hafi haldist urrviri fram til hfudags, en brugi til urrka, me rum orum: tarfar ar veri gagnsttt v sem var hr syra.Lklega mun mega lsa sumrinu svo fm orum, a a hafi veri mjg gott austanlands og noran, dgott a llu samtldu vestanlands, en afleitt um meiri hluta Suurlands.

Austri segir ann 24.september frttir r Breidal dagsettar ann 17.:

Heyskapur hefur gengi hr mjg erfilega sumar. Allur gst hefur veri mjg urrkasamur og fram september. Hey hefur hrakist va tluvert, einkum they, v flestir voru bnir a sl og hira tn fyrir jlmnaarlok. Menn hafa n heyi helst me v a setja stugt upp sti og breia svo egar vinddagar hafa komi. Tur hrktust talsvert hr t Breidalnum og Stvarfiri, fyrir a a eir fru seint tnin. Afli hefur hr veri sumar me minnsta mti. Heyafli manna mun vera lkur a vxtum vsem var fyrra en verr hirt.

ann 12. geri venjulega snarpt ofviri noranlands - safold segir fr ann 20.:

hemjustrviri sunnan me rigningu fimmtudag 12.sept.,er virist hafa n um land allt, braut yfir 30 norsk fiskiskip, ilskip, vi Eyjafjr, flest vi Hrsey. ar me nttist og kaflega miki af veiarfrum: btum, ntum o.fl. Manntjn vita menn eigi um, en mynda sr a a hafi eigi ori miki. Veri var svo afskaplegt Akureyri, a frt var milli skipa hfninni ea t au af landi.

brfi orbjrns Magnssonar sem dagsett er Akureyri 27.september og birt er bkinni „eir segja margt sendibrfum“ [Finnur Sigmundsson, 1970] er sagt fr verinu:

(s243) Thyra st hr vi tvo daga (kom fimmtudaginn 11., fr laugardagsmorgun 13.), v rtt eftir hn hafi hafna sig og faregar voru komnir land, skall me suvestan ofsaveur, svo htta var a skipa upp r henni. Fjldi farega, er fari hfu sr til skemmtunar land, uru a gista ar nlega hsvilltir, v allstaar var hsfyllir. Engin ori a leggja bt a skipinu v veri. Skipstjri sjlfur var um bor „Dnu“, og ar var hann a gista nauugur viljugur.

Austra 4. oktber m lesa skrslu um skipatjni Eyjafiri ann 12. - er a langur listi og tarlegur. ar kemur einnig fram a 3 menn, allir norskir hafi farist.

Einnig er rttum etta veur srstkum hungurdiskapistli.

Oktber: Mjg umhleypingasamt, strrigningar syra, en hrarkst nyrra.

safold segir fr stirri haustverttu ann 8. oktber:

Haustvertta ri stir til essa hr sunnanlands og lklega var: kuldar, stormar og rfelli, fjk til fjalla. Viku fyrir Mikaelsmessu [29. september] geri kafaldsbyl fyrir noran, Hnavatnssslu og var, og snjai ofan sj; fjallgngur tepptust; kr teknar gjf o.frv. Fjki st 2 daga, fr sunnudegi 21. sept. til rijudagsmorguns. Mivikudag tk snjinn upp bygg, og var au jr 2 daga eftir; en laugardag 27. geri annan kafaldsbylinn og st fram yfir helgi; kvisnjr Holtavruheii Mikaelsmessu.

jlfur kvartar um rkomut ann 25.oktber:

„a var aldrei nema fjrutu daga og ntur, a rigndi, egar Nafl kom yfir jrina", sagi einn maur strtinu hr fyrir utan skrifstofu jlfs gr; „en n eru a vst fullir 80 dagarnir, sem alltaf hefir rignt hr Reykjavik!" Maurinn kti a v leyti ofurlti, a a hafa komi sm-uppstyttur milli; en af og til er vst bi a rigna hr n um 80 daga.

Noranfara 15.nvember er brf r Skagafiri dagsett 28.oktber. ar segir m.a. fr skum firinum verinu mikla 11. september:

Tin yfir hfu sumar g allt fram undir gngur, tufall af tnum me besta mti sumar, og nting g henni, grasvxtur engjum me betra mti, a undanskildum einstaka fliengjum, ar sem vatn l of lengi ; heyskapur yfir hfu betra lagi, var hnekkir talsverur, a suvestan ofsaveri 11. sept., v almenningur tti miki ti uppstt, sem allt fr um koll og tapaist talsvert; v veri drukknuu 2 drengir fr Hefa Hfastrnd, en s riji bjargaist kjl, hann var elstur.

eir sem voru bnir a hira hey sin fyrir gngur, er nokkrir voru, hfu au me gri ntingu, hinir er ti ttu meira og minna, komust mestu vandri a svla eim inn illa verkuum, v a san gngum hafa veri dmafar rkomur hr Skagafiri af snj og vatni af suvestri, svo allt hefir tla flot a fara og getur varla hj vfari a hlum og heyjum me hita hafi ekki nokku skemmst; eldiviur hj mnnum mjg illa tleikinn og vera af vvandri.

Tveir menn af Suurlandi komu fyrir stuttu noran af Seyisfiri, er tluu suur, 18. .m. komu eir a Gnguskars og lentu versta vainu henni, lgu t hana, og s sem var undan fr flatur hann var nrri kominn a landi og drukknai, en hinn sneri aftur til baka, s sem frst var af Seltjarnarnesi og fannst daginn eftir.

Nvember: Mjg umhleypingasamt, skiptust strrigningar og hrarbyljir, var bluveur um mijan mnu.

Fra 6.janar 1885 er brf af Skgarstrnd dagsett27.nvember sem segir fr manntjni skriufllum Hlartni Skklfdal (um hann liggur n vegurinn noran Brttubrekku), skrian fll illvirinu mikla 14.nvember, fimm ltust:

Strtindi gerust fyrir hlfum mnui inn Dlum: Fll skria r fjalli ofan yfir binn Hlartn; komst enginn maur t. 3. degi var komi a bnum, og var egar safna 30 mnnum til a ryja af honum skriunni. Nust loks eftir 4 dgur hsfreyjan og dttir hennar 16 vetra me lfi var hsfreyja svo jku, a hn d litlu siar. Allt flk anna hafi tla a hlaupa til dyra, og fannst ar bndi dauur dyrunum, og hafi gengi „rem ftum til skammt", eins og rlfur Kveldlfsson; brn hans tv upp komin og dttir 14 vetra og nturgestur einn. Skrian var tvr mannhir a dpt niur a eim og full af strum bjrgum. Voru v lkin mjg illa tleikin, nema hinnar ungu meyjar; henni s ekkert, og sagi svo fr stjpsystir hennar, a hn mundi hafa di af hrslu, v a hn hefi tala vi sig eftir a skrian fll. Hinn sama dag var veur svo miki hr hvervetna, a menn treystust vart til hsa tnum. var eigi tjn annarstaar en Hlartni og rum b Dlum, ar tk skria rijung af tninu.

Austri birtir 17.desember frttir fr Akureyri dagsettar 10.nvember:

T mtti heita g hr lengst af haust. En me vetrarkomu br, til snjvera. Sanhefur falli mikill snjr, en sjaldan me miklu frosti. N dag er g hlka og litur t fyrir viri. Skagafjrur er sagur nstum snjlaus.

[ann 2. nvember] kl. 7 um morguninn kom strkostlegur jarskjlfti Hsavk. Var mnnum naumast sttt bersvi mean honum st. Hs skemmdust strkostlega, stoir og iljur gengu r greypingum, og torfveggir rifnuu og sumir hrundu. San hafa ar veri mjg tir jarskjlftar, en allir minni en hinn fyrsti. Hr Akureyri var vart vi fyrsta jarskjlftann. en engan skaa gjri hann, og var allsnarpur. Ekki fannst hann Skagafiri, a sagt er. Hr virtist jarhreyfingin a koma r noraustri, en Hsavik r suaustri, fugt vi Hsavikurjarskjlftana 1872, v fannst hreyfingin ar a koma r norvestri.

jlfur birtir 22.nvember frttir r Leivallahreppidagsettar ann 11. Leivllur er Meallandi og ni Leivallahreppur essum tma yfir Mealland, lftaver og Skaftrtungu.

Erfitt er tarfari enn sem fyrri. N er veturinn farinn a sna sig. rijudag 28. oktber skall hr austan gaddbylur; nsta dag var frosti 8 til 10 stig Reaumur, fimmtudaginn (30.) afturbylur, og san megnustu umhleypingar og stundum frost, stundum frostleysur, ljagangur o.s.frv. a er v fari a setja talsvert a hgum, ogeftir v sem til fjalla er a sj, lklega haglti ar va. grdag [10. nvember] og frameftir nttu var hellirigning me stormi; tk hr v miki upp, en hr mrunum er n hlaupi svo gadd, a miki er enn undirlagt af eim. N eru krapahryjur r tsuri. Til fjalla er alhvtt a sj.

sama blai jlfs (22.) segir einnig:

... en afarantt fstudags vikuna sem lei [14.] gekk hr skyndilega ofsarokveur suaustan, fylgdi v hemjurigning og hlst fram 15. .m. a veur snerist til suvesturs og gekk me ljum. N er hgviri og m heita bla um ennan tma rs. ofsaveri essu hafi skipi „Amoy“ fr Brydes-verslun hr, er lagi han fyrirskmmu, rekist upp Holtssand undir Eyjafjllum austur menn komust allir af, skipi og vrur sagt ltt skemmt, en ekki til a hugsa anna en a selja allt ar, sem komi er.

Austra 17.desember er pistill sem dagsettur er Seyisfiri 27.nvember. ar eru frttir af skipskum og drukknunum (aeins stytt hr).

Afarantt hins 14. .m. [nvember] rak land Eskifiri ofviri miklu „Thor", haustskip Tuliniusar kaupmanns. Var a afermt slenskri vru og albi til utanferar. Skipi sjlft kva hafa bila svo haffrt s. Vrurnar er sagt a kaupmaur Tulinius hafi keypt allar n uppbos eftir samkomulagi vi sslumann.

Btur frst me 4 mnnum vi Bjarnarey einhvern tma oktbermnui sastlinum. Var heimlei r Vopnafjararkaupsta me salt og timbur. ... Er mlt a 2 lkin hafi reki land eynni. Bjarnarey hefur veri bygg anga til sumar. Hn liggur skammt undan landi fyrir utan fjll au er skilur Vopnafjr fr Fljtsdalshrai. Er liti gott a halda ar t til fiskjar, og v hafi Bjrn Gumundsson Vestdalseyri, fyrrum pstur milli Akureyrar og Reykjavikur, fengi eyna leiga sastlii sumar og fari angame flk og fiskibta. Allt etta flk er drukknai, fr eyna sumar han af Seyisfiri.

Desember: Umhleypingasm t.

ann 3.mars 1885 birti Noranfari brf r Barastrandarsslu dagsett 15.desember. ar er m.a. sagt fr illviri miklu dagsettu, en lklega er etta veri 14.nvember.

Hausti hefir veri rosasamt, mist snjr ea ur, varla aldrei kyrr, en frost mjg lti og oftast ekkert. Brim mikil og gftir sj, enda afli mjgltill, og sumstaar svo a segja enginn eim sveitum, sem haustafli er vanur a vera. Hkarls var eitt sinn leita haust, en var varla og ekki vart. ru sinni lgu menn af sta, en uru a sna aftur; a var nstliinni viku. einu sunnanverinu haust uru skemmdir allmiklar msum stum. Hs og btar fuku og brotnuu vi safjarardjp, a sgn 8 btar og 3 timburhs: eitt timburhsi Hnfsdal, anna Arnardal og hi rija kaupstanum safiri. Btarnir voru Hnfsdal og Arnardal. sama verinu braut og ilskip, alfermtog ferbi til utanferar, safjararhfn; r ru var hggvi strmastri. Timburhs ntt fauk og sama sinn rtt fyrir innan ingeyri Drafiri. Viar uru skemmdir hsum; annig Dlum vi Arnarfjr; rauf ar einum b ea fleirum mis tihs a veggjum. Bt braut hr i sveit og hs skemmdust. Btur me 3 ungum mnnum og stlku frst af Mlanesi, - hvort a var sama ofverinu, man g eigi. ilskip, er l vi akkeri hr firinum [trlega tt vi Patreksfjr], sleit enn fremur upp, rak t eftir firi og ar a landi; laskaist tluvert og missti stri.

Brf r rnessslu, dagsett 7.janar 1885 er Fra 13.mars og ar segir m.a.:

Feina daga eftir veturnturnar var norankuldi, og er a lengsti bjartvirakaflinn sem komi hefir san byrjun gstmnaar; en strax br aftur til tsynninga og umhleypinga, og hlst a fram mijan nvember; en sarihluta hans var blviri, ykkt loft en rkomuliti og sjaldan frost ea stormur. Allan desember hafa veri tsynningar me mikilli snjkomu, einkum i uppsveitum v hr er tsynningur vanalega ess verri sem ofar er. Blota hefir gert stundum, en ekki nema til spillingar.

Austri segir fr ann 12.janar 1885:

jladaginn var eitthvert hi mesta noranveur sem hr hefur komi. Kviknai eldur stru norsku sldarveiahsi Bareyri, tilheyrandi Svendsen kaupmanni Stafangri. hsinu bj n norskur hsgslumaur me konu sinni og 6 brnum. Hsi brann rstuttum tma og missti hinn norski hsgslumaur ar aleigu sna, ar semengu var bjarga. Var a hin mesta fura a ekki kviknai hinum nstu hsum, er ar stu forvindis.

Vi ltum alltarlegt rsyfirlit Jns Hjaltaln Mruvllum fylgja. a birtist Fra 20. febrar 1885. DagbkurJns liggja ef til vill einhvers staar. Vi ltum mnaamealtl hans frii, en hfum huga a trlega eru au ekki reiknu eins og gert er n dgum - og ekki teki tillit til nturhelmings slarhringsins. Tlur eru v almennt of har, srstaklega a sumarlagi egar dgursveifla hitans er str.

Yfirlit yfir verttu Eyjafiri 1884.
Ekki mtti janarmnuur kaldur heita, en var hann kaldasti mnuur rsins; mealtali var -3,90 ea nstum v 4 stig eftir mli Celsiusar; ttin var lengstum vi suur. Fyrra hluta febrarmnaar hlst frosti, tt vgt vri; var og talsver snjkoma ru hverju; hinn 15. br til hlku rma viku; frysti aftur anga til seinast mnuinum. Meira hlut mnaarins var ttin vi suur, en rijung fullan landnorri. Mealtal hitans var -0,76 ea rr fjrungar stigs. Marsmnu allan var mjg milt veur; frost var eina 6 daga og aldrei miki; mealtal hita var v 1,93 ea sem nst tveim stigum. Lengst af var ykkviri og stillt veur; ttin var enn mestan hluta mnaarins vi suur.

Aprlmnu hlst hi sama veur enn mildara; var frost a eins 3 daga og mealhitinn var +4,94 ea nstum v 5 stig; var rkomulti mestan part mnaarins; ttin var enn lengst af vi xuur og ar nst vi landnorur. byrjun mamnaar br til landnorurttar, og bls nokku af eirri tt meira hlut essa mnaar og snjai eigi all sjaldan. Frost var 6 daga essum mnui, en seinustu viku mnaarins var mjg bltt og var sunnantt. Mealtal hitans allan mnuinn var + 4,88 og var a lti eitt minna enn aprl.

I jnmnui var besta veur og vta talsver, enda var ttin lengst vi suur; um Jnsmessuna klnai lti eitt og mtti eigi kalt heita. Mealtal hitans allan mnuinn var +11,54 ea hr um bil hlft tlfta stig. jlmnui var lengst af norantt, en var hltt veur, svo mealtal hitans var +13,24. urrkar voru lengstum ennan mnu. gstmnui var veur miki stugra; voru rigningar nokkrar ru hverju, svo a 14 voru eir dagar mnaarins, er nokku rigndi; lengstum var ttin vi suur. Mealhiti mnaarins var +12,04.

Allan fyrsta rijung septembermnaar var tt vi landnorur me ykkviri og krapaskrum vi og vi, og seinni part mnaarins snjai allmiki fjll, og mtti heldur heita votvirasamt. Mealhiti mnaarins var +8,13. Vindasamt var nokku ennan mnu. byrjun oktbermnaar snjai nokku, en tk upp aftur. Frost var nokkufr hinum 8. til hins 12., en var tt til hins 25.; var frost nokku og snjkoma til mnaarlokanna. tt var lengst vi suurog umhleypingasm. Meal hiti mnaarins var +1,64.

Snjkoma var tluver hina fyrstu daga nvembermnaar og frost hlst til hins9. var viri fram seinustu viku mnaarins, og san frost til mnaarlokanna, en alltaf vgt. Mealhiti mnaarins var -0,86. tt var lengstum vi suur og rkomusamt, 3 daga rigning en 12 daga snjr. desembermnui voru lengstum vg frost en ur vi og vi; mist voru snjar og eigi mjg miklir ea rigningar meira hlut mnaarins. tt var lengst vi suur og hinn partinnvi norur. Frost voru vg. Mealhiti mnaarins var -2,05.

Mealhiti alls rsins var +4,28. Heitasti dagur rsins var hinn 9. jl og var mealhiti ann dag +20,03: en egar hitinn var mestur ann dag, var hann +25 stig. Hinn kaldasti dagur var hinn 26. janar; var mealhiti ann dag -21,43; en egar kaldast var ann dag, var hann -22 stig.

llu rinu var norantt 19 daga, landnoran tt 95 daga, austantt 15 daga, landsunnantt 57 daga, sunnantt 133 daga, tsunnantt 35 daga, vestantt 6 daga, tnorantt 6 daga. Hvassir dagar voru rinu 44, hgltisdagar 176, og logndagar 146. risvar rinu var ofviri. Hinn 30. jn var ofviri tsunnan og skemmdiallmiki sgara og fleira. Hinn 11. september var ofviri sunnan; frust skipin vi Hrsey. Hinn 27. desember var enn ofviri sunnan og tsunnan, en geri ekki tjn. Rigningardagar rinu voru 62, snjdagar 87 og rkomulausir dagar 217. Rigningardagur ea snjdagur er hvor s dagur talinn, sem einhvern tma rignir ea snjar . Jl og gst voru hinir einu mnuir, er enginn snjr fll. Heirkisdagar voru rinu 32, en ykkviri meira ea minna var 334 daga. Hver dagur er talinn ykkvirisdagur,er nokkurt sk sst honum. Mealloftungi allt ri var 29,67 enskir umlungar. Hafs kom hr aldrei etta r. Jarskjlftakippur fannst hr 2. nv. kl. 7,45 f. m. rumur heyrust aldrei.

Mruvllum Hrgrdal janarmnui 1885. Jn A. Hjaltaln.

Hr lkur a sinni tali um ri 1884 - tlulegar upplsingar msar m finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

flokki dpstu malga

Lgin sem n hringar sig suur af landinu er flokki dpstu malga, reiknimistvar segja mijursting 962 hPa. etta er lgri rstingur en nokkru sinni hefur mlst hr landi mamnui. Meti er 967,3 hPa, sett Strhfa Vestmannaeyjum ann 13. ri 1956.

w-blogg080518a

lgir lifi a jafnai nokkra daga er mesta snerpa eirra nrri miju jafnan skammvinn annig a lkur a landi veri fyrir lgsta „virstingi“ lgarmiju eru ekki mjg miklar. Lgir dpri en 965 hPa skjta endrum og sinnum upp kollinum Norur-Atlantshafi ma, en hafa sem sagt ekki enn hitt landi rttum tma runarferli snum.

Hva malgir geta ori djpar vitum vi ekki, en er tilfinning ritstjra hungurdiska s a einhvern tma birtist ein sem verur kringum 950 hPa - og vst er a 967,3 hPa meti okkar er furuhtt - v jnmeti er nrri 10 hPa lgra, 957,5 hPa. S lg hitti hins vegar vel . a er nsta vst a einhver loftvog hr landi eftir a sj a minnsta kosti svo lga tlu ma. Hvenr sem a svo verur.

Annars hefur mealloftrstingur essa fyrstu madaga veri venjulgur hr landi, er ekki alveg fordmalaus. Vi skulum athuga hvernig keppnisstaan verur egar rijungur mnaarins er liinn. Lgin kortinu a ofan stefnir nefnilega tt til landsins og lengir etta lgrstiskei um feina daga - mameti fyrrnefnda veri trlega ekki slegi a essu sinni.


Af rinu 1821

Talsvert tarlegar veurlsingar eru til fr rinu 1821 og getum vi v sitthva um a sagt. Mlingar eru rrari. Hiti var mldur reglulega a minnsta kosti tveimur stum, norurherbergi hj Jni orsteinssyni landlkni Reykjavk og hj sra Ptri Pturssyni Vivllum Skagafiri - en marga mnui vantar hvora mlir. Jn sendi athuganir til Kaupmannahafnar tvisvar ri, me vor- og haustskipum. Skrslur hans eru v tvskiptar, annar helmingur rsins fr mars til gst, en hinn fr september til febrar eftirfylgjandi r. Sennilega hefur veri til meira en eitt afrit - en skrslur tmabilsins fr september 1821 til og me febrar 1822 virast hafa glatast r meginsafninu. Daglegar tlur sari helmings ess voru prentaar bresku riti, Annals of Philosophy - desembermlingar Jns hafa v ekki glatast.

ri var ekki kalt, veturinn mildara lagi - nema hvavori lt eitthva ba eftir sr. Sumri var hltt og hagsttt sunnanlands.

arid_1821_a

Myndin snir hitamlingar Jns (grr ferill) og Pturs (rauur). r eru furusammla um hitafar janar og febrar, eftir kalda byrjun rsins hefur veri milt fram undir mijan mars, en hiti herbergi Jns fr hins vegar ekki upp fyrir 10 stig fyrr en mjg seint ma. Tluveru munar sumarhita mlanna tveggja, enda lkt fyrir komi og aflestur lkum tma. Jn mldi hdeginu egar lti vantai hmark dagsins, en sra Ptur morgunsri kaldasta tma slarhringsins. Hann mldi frost eina ntt snemma gst. Slkt er reyndar varla mjg algengt vi Vivelli.

Miklir hitar virast hins vegar vera hj Jni nnast dag eftir dag fr v um mijan jl og fram um 10. gst. essar hu tlur eru varla sambrilegar vi stalaar ntmamlingar, en athyglisver er frsgn Magnsar Stephensen sem hann ritar brfi til Finns Magnssonar og dagsett er Vieyjarklaustri 14.gst:

(s27) ... en ess milli veri msum nnum svo kafinn, ea svo ungeschickt [stirbusalegur - segir orabkin] til slar og sinnis og fr mr vellu- og mollu-hitum n um nokkurn tma mea 19 20 varma eftir Reaumur, sem mr er t olandi (hva ykkar meiri!), a g ekki hefi treyst mr til mean a skrifa staf. En n Evrus og Evronotus taka a hjlpast me a byrgja Apolls fgru sjnu me blaktrandi blstratjldum oss til svlunar, grp eg pennann n, frist fornan ham, hlfu verri heldur en ur, eins og Skjaldvr skessa afturgengin.

Mlingarnar virast sna kuldakast nvember, - og svo er einhver hitatoppur um jlaleyti, en ekki ljst hvort a getur veri rtt - en lsingar greina fr spilliblotum um a leyti.

arid_1821_b

Hr m sj rstifar rsins - eins og Jn mldi a fr degi til dags. Nokku rlegur vetur eins og vera ber. Lgur rstingur fram undir mijan ma, en tk vi mjg venjulegur tmi, su mlingarnar rttar. a er mjgsjalds a rstingur fari ekki niur fyrir 1020 hPa nstum tvo mnui - jarar svo vi hi trlega a varla getur veri rtt. Fleiri sumarmnuir fyrir 1825 eiga lka grunsamlega han rsting. Aftur mti er rstingur rum rstmum elilegur. Vi ltum lklegustu skringu „villunni“ liggja milli hluta, og hldum eim mguleika opnum a eitthva raunverulegt s ferinni (ekki galopnum).

Breskar veurfrttir greina fr venjukldum noraustanttum ar um slir um hlfsmnaarskei jnmnui - jafnvel me nturfrosti stku sta - og undir malok snjai London - sasta snjkoma vorsins sem vita er um ar borg. Kannski var eitthva venjulegt fer?

Fr miju sumri er ekkert einkennilegt vi rstinginn. Lsingar veurlagi essum tma (sj near) styja hrstihugmyndir.

annl 19.aldar er tarfarinu lst svo - fellur vel a mlingum:

Vetur fr nri var mjg mildur um Suur- og Austurland, snjaltill og frostvgur, svo skepnuhld uru ar vast g. Vesturlandi var einnig g t fram a gu, san snja- og harvirasm. Norurlandi mtti og ga t kalla, tt fjk vru ru hvoru, uns hafs lagist a noranverum Strndum og Vestfjrum einmnui. Br til harinda og hldust kuldar og ningar fram um fardaga og var grur minna lagi nyrra og vestra, en einkum eystra Mlasslum fyrir grasmak, er var eignaur urrkum og ningum.

Sumar var bltt syra, grasvxtur meallagi og nting g. ar mti var hn hin bgasta noranlands. Lagi vetur a fimm vikum fyrir rtta vetrarkomu; var va they undir snj og nust ei san. Hesta fennti Skaga fyrir vetur og mjg ttu menn rugt me a lga saufnai, jafnmiklum og nausyn krafi. Geri snjkomu hina mestu og yngdi meir, uns bir sukku. Hfust spilliblotar me slhvrfum; lagist allt undir gadd.

Hafs l lengst af sumri fyrir Vestur- og Norurlandi og bgu kaupfrum komu til msra hafna. Lgu honum 30 hollensk fiskiskip mestan ann tma fst, en losnuu heil r honum a lokum.

Miki var um skipreika rinu - annllinn telur marga. ar leitar hann einkum heimilda tarvsur Jns Hjaltaln a v er virist.

Snjfl tk bndann fr Birnustum Drafiri og maur var ti Hnavatnssslu (annll 19.aldar).

Brandstaaannll segir um ri 1821:

Stillt veur og snjr jr til orra, honum vestantt og blotar, hlka 25.-27.jan., san stugt. 8.-15.febr.var jarlaust fyrir f, 15.-16.febr. fjarskaleg rigning og vatnagangur. Fllu va skriur, mest mti austri. Var vermnnum a v hg, v heiin var lengi fr vegna snjbleytu. Komust eir ei suur fyrr en um migu, en hn var hin besta og blasta, er vera kunni, svo vel hefimtt fara til grasa heiar ru hverju. 17.-19.mars noranhr, um mijan einmnu kuldar og frost miki, en jr snjltil, sustu viku gviri.

Me sumri skipti um og var pskum [22. aprl] mesta harka, svo r lgu og litt var beitandi auri jr, eftir a ulti og fr 4.-27.ma kuldar og stug frost, 5. og 9.ma noranhr en lengst au jr sveitum. Faradagaviku a og hlviri. Leysti snj af fjllum og greri fljtt.

jn lengst urrt og kalsasamt, stundum vestanrosi. Me jl fru lestir suur og gaf eim vel, v sfellt var urrkasamt og fr grri seint fram. Slttur byrjai 18.- 20.jl. Var (s84) lengi norantt, okur og rekjur, samt ngur errir og nting besta. Va brann af hrum tnum og var ar tubrestur, en annars mealheyskapur og girt um gngur og sast 27.sept. 1.oktberhl niur lognfnn og ann 4. noranhr me mestu fannkyngju, svo frt var me hesta bja milli. var lti af fnninni til fremstu dala, Mifjarar- og Vatnsdal. Viku seinna tk upp sveitum, en ei til hlsa ea hlendis. ingi og Skagafiri ttu sumir hey ti, sem var ntt og uppteki 19.oktber.

Hausti var hi versta noranlands. 29.-30.okt. mikil rigning, harka og snjr eftir og svellai mjg jr, 5.-11.nvember allgott, en eftir a fannlg og kafld fr 18., en 6.-9. des. var jarlaust af snjkyngju. 17. blotai. Sust sultarhnjtar og tku margir hross gjf. Um jlin landnoranstormur og hr ytra. Voru ar komnar undir 20 innistur vegna hranna snp vri me snjnum. rferi var meallagi. (s85) ... Noran Skagafjr var n mikill niurskurur og fellir. 21.sept. lagi ar fannir. Hey allmiki var ar undir. Jkst fnnin svo hross nust ei af heium langt fr bygg. ... Snp var lgsveitum til 18. nv., en ei til hlendis. (s86)

Klausturpsturinn 1821 (IV, 6, bls. 100) [Magns Stephensen]

No.12 essa mnaarits fyrir 1820 gat g um bls.195 almennt rferi fram undir byrjun essa rs 1821, a v leyti tilspurt var. Kenndist san afliinn vetur um allt Suur- og Austurland einver hinn langmildasti, snjaltill og frostavgur, svo tigangs peningshld og hold uru vast g. Vesturlandi var veturinn einnig gur fram gu, san snja- og harindalegur. Norurlandi tjist hann me kflum ori hafa fjkasamari, en gur ess milli, uns hafs einmnui lagist a vesturhluta ess og me noranverum Strndum og Vestfjrum; tti nyrra og vestra brega til mikilla harinda og san allt til essa [rita snemma jn], me fjkum frostum, hlaupa noranverum, n grurleysi, kuldaningumog ar af leiandi vanhldum f og unglmbum. Langvarandi kuldaningar, klur, frost og urrkar taka enn v nr fyrir allan grur jarar, eins um Suurland, n fardgum [snemma jn].

Fiskiafli austan- sunnan- og vestan, me var og betra lagi, nema einstkum verstvum, hvar gftir mest bguu, svo sem: undir ytri Eyjafjllum, Eyrarbakka og me minna mti Hfnum. Vestmannaeyjums allrabesti, allt a 8 hundraa hlutum. Syra uru eir bestir hr um 4 hundru en 5 Strnd; fjldi manna Seltjarnar- og Akranesjum fengu hundras hlut ea litlu meira. Hkarlaafli Vestfjrum gur og sela, hvar n tkast hefur me gri heppni skutlan vusels. hafsnum gafst einkum gur selaafli vestanlands og nyrra, helst Aalvk og Hrtafiri, hvar fjldi vuselakpa var rotaur.

Vi leyfum essari mlsgrein lka a fylgja me hr s ekki veri a fjalla um ri 1821:

Eyjafiritkast og heppnast va vel gareplarkt, eins klrta, einkum hj kaupmanni Lewer og Dannebrogsmanni orlki Hallgrmssyni Skriu, sem auk margra merkilegra og manndms fyrirtkja jaryrkjunni vivkjandi, hefir verskulda landsmanna kk og viringu me byggingu grar faramylnu b snum, af eiginramleikaog efnum, hverri margra samanlg fengu hr ekki ft komi. N taka og syra til korns mlunar vindsmylnur nokkrar breytilegar a fjlga; ein amerknsku formi finnst Viey; en bndi Reykholtsdal hefir ar n fundi upp kostnaarlitlar smar, me vngjum upp r hskofaekjum, sem snast samfara sjndeildarhringi ea vatnabrnum, og tjst r mala allvel. Vatnsmylnum fjlgar hr og.

Klausturpsturinn 1821 (IV, 7, bls. 118):

Innlendar fregnir: Hafs heyrist enn um messur a liggja fyrir strndum Norurlands og Vestfjrum; ar af leiir ltinn grur nyrra, vestra, en einkum va eystra, hvar grasmakur Skaftafellssslum – vegna langvinnra urrka og ninga r – ollir miklum skaa. Suurlandi er grasvxtur betri og ltur t til a ni meallagi. Vorafli ar rrara lagi skum gfta. Nyrra g hpp af selarotun hafsum, einkum Grmsey. Vopnafiri strandai slegt briggskip Kaupmanns Wulffs, ann 30. aprl, Friurinn kalla; meiri hluti farms var ur ar lentur. Nlega er vi Vestmannaeyjarfundin tlend skta hvolfi. Gat var hggvi botninn, og voru 5 skipverja dauir og ldinn saltfiskur fundnir henni: hver hana eigi ea hvar hn heima tti, er enn ekki me vissu spurt, mski hollendskir.

Klausturpsturinn 1821 (IV, 12, bls. 203):

rgangur [.e. rferi]. San eg jl .. bls.118 minntist rferi og innlendar fregnir hj oss, hlst minnilegasta og besta heyjantingum allt Suurland; lakara miklu var rferi bi eystra, hvar grasmakur sumstaar t burt gras af jru lka vestan- og einkum noranlands, hvar srbg nting heyja, skum urrka n va spyrst. Svo miki af theyi var ar ti undir snjum, sem me harindum fllu egar septemberi, en tur spilltust mrgum. Hesta fennti Skaga nyrra fyrir vetur og af bgri t leiddi va mikla fnaarlgun noranlands. Hafsar lgu lengst af sumri og liggja enn fyrir Vestur- og Norurlands byggum, sem bgu kaupfrum komu til msra hafna, eim lgu og yfir 30 hollendsk fiskiskipfst lengst af sumri, en losnuu heil um sir r snum. Hvalaveiaskipi fr Glkstadt, hvers geti er bls.102, fannst Seyisfjararmynni Mlasslu, miju sumri og var firi eim ri a landi og fest. [Skipbrotsmenn hfu me herkju komist land Skaga fyrr um vori].

Ltum svo nokkur brf [danska textann ttu flestir a skilja]:

31-1 1821 (Jn orsteinsson, athugasemd me veurskrslu): Slutteligen tr jeg anmrke at denne Vinter intil dato, har me Hensyn til Kulden vret af de mildeste slag her til Lands sam Vejrliget i det heele til sidste December, snarere vret, Efteraars end Vintervejr derimod har det i indevrende Maaned vret srdeles ustadigt me afvxlende Tevejr, og Frost, og undertiden med betydelig Snee, hvilket nsten altid er Tilfldet her naar Vinden lnge vedvarer fra Sydvest, som her medfrer det uroeligste og ustadigste Vejrlig; Nordenvinden er derimod vel den stadigste men tillige den koldeste.

Jn sagi hr fr v a vetur (til janarloka) hafi veri srlega mildur og fremur hgt a tala um haust- fremur en vetrarveur. T hafi hins vegar veri srlega stug janar, mist me blotum ea tluverum snj - eins og t s standi vindur lengi af suvestri, en s tt s s stugasta allra, norantt s hins vegar stug og s kaldasta ttanna allra.

Gufunesi 14-2 1821 (Bjarni Thorarensen): Vetur hefir veri hinn besti framyfir nr, en san hafa veri mestu umhleypingar ... (s187)

Gufunes 3-3 1821 (Bjarni Thorarensen): Vinteren har vret en af de bedste og Heavlen i afvigte Sommer fortrffelig, saa dette Aar kan her kaldes et af de bedste. Fiskeriet har allerede begyndt og dette er usdvanlig tidlig. (s11)

Reykjavk 5-3 1821 (Geir Vdaln biskup): N hef genga jeremiade [harmagrt] fr Suurlandi, sumar besta (1820), heyfng g og mikil, vetur samboinn v, egar g undantek orrann, sem var rosasamur frekara lagi. ... a sem af er gunni hefur veri besta vetrarveur. (s183)

Gufunes 24-8 1821 (Bjarni Thorarensen): Afvigte vinter har her in Landet vret en af de mildeste og i Rangarvalle Arns Skaptefields og Borgerfiords Syssel have mange svre Hebeholdninger fra de foregaaende Aar. I Aar have vi havt meget tr Sommer og Heavelen har af denne Aarsag lykkedes fortrffelig i de ellers vaade Egne, men i de trrere har Grsvxten vret under det middelmaadige, ... (s27)

Bjarni segir hr fr mildum vetri - einum eim mildasta og va su heyfyrningar fr fyrra ri. Sumari (1821) hafi veri mjg urrt og heyskapur ess vegna gengi vel votlendi, en grasspretta hafi veri sri harvelli.

Vieyjarklaustri 21-9 1821 (Magns Stephensen): (s33) Besta vertta og besta sumar hr syra og heyjafengur mikill og gur ar eftir krnir hr um plts srlegustu rgsku.

Reykjavk 30-11 1821 (Geir Vdaln biskup): Nmli eru hr ekki nema noranstormar og harindi, og fer vst ekki varhluta af eim. (s188)

Thienemann (sj pistil hungurdiska um ri 1820) fr fr Akureyri austur til Hsavkur 9.febrar -10 stiga frosti (me hitamli sinn). Morguninn eftir var frosti -15 stig Hlsi Fnjskadal og fru eir svo yfir Skjlfandafljt s. Daginn eftir hlnai og sari hluti febrar var mildur, hiti fr aeins einu sinni niur -10 stig, var oftast ofan frostmarks. [Ber vel saman vi mlingar Pturs Vivllum].

Sari hluti mars og fyrrihluti aprl (einmnuur) voru hins vegar kaldir og snjungir Hsavk og dagana 17. til 21. mars og 23.mars til 8.aprl snjai nnast ltlaust og oft var hvasst. Huldust r og lkir fnn. eir flagar su hafs tilsndar Skjlfandaflaann 8.aprl.

ann 9. aprl snerist vindur til suurs og a ltti til. Um mijan aprl var hltt og snj tk fr a taka upp. aprllok fru eir aftur til Akureyrar og geta ess a ar hafi alloft snja framan af ma. eir fru t til Grmseyjar 17.ma og var ar nokkur s, sem sunnantt rak til norurs ann 26.ma. Hiti var vi frostmark nttum og oku.

ann 1.gst voru Thienemann og flagar komnir austur Breidal og fru t a Berunesi. Berufjrur var fullur af hafs, en norvestanstormur flmdi hann san a hluta til t af firinum - annig a eir komust bti yfir fjrinn milli jakanna.

Veurumfjllun rbkum Espln etta r er greinilega ll tekin r lsingum Klausturpstsins - oralag vast hi sama.

Enn gengur ritstjra hungurdiska illa a lesa bkur Jns Mrufelli, en sr a hann segir um febrarmnu nokkurn veginn ennan veg: Tin ennan mnu i stug, m yfirhfu [teljast] allsmileg. Mars: Ogso allan a telja rtt gan, aprl virist hann telja kaldan og haran. Ma smuleiis mjg kaldan, jl urran en oft loftkaldan. Mjg urrkasamt var september - var lka srlega kalt.

Vi ltum lka tavsur Jns Hjaltaln fyrir ri 1821:

Rosasamur tti orri j li,
mein ei ga mnnum ti,
martus var hr gei

Grnlands snum grir hinga gjri aka
vorkuldann a vildi auka,
vxtinn rri grass og lauka

En sjaldan ofanflli mis tregi
greiddi slin gfu hagi
grasr var betra lagi

Hr og syra hiring fltti heys eygla
en a noran tar segja
allra verstu ntingheyja

Uru va theyin ar undir fnnum,
fremur enn manna minnum,
mrg ess dmi nnur finnum

Hausti sendi feikna fannir frost og vinda
sem a enn vi eyursanda
ofan ylja belti landa

Fjlda va fennti og hrakti fjr afvega,
svoddan harka hausts um daga
hefur mrgum olla baga

Eins og allir hljta a muna hfst eldgos Eyjafjallajkli ann 19.desember 1821.

Lkur hr umfjllun um ri 1821 - snd ess er nokku spillt af urrkum ssumars nyrraog eystra - og hafs.

vihenginu m finna gamla ritger ritstjra hungurdiska (pdf-sni) um mlingar Jns orsteinssonar Reykjavk og Nesi 1820 til 1854. Ef til hefur einhver huga a lesa hana eitthva s ar reianlega sagt annan veg en vri a skrifa n (upplsingar hafa bst vi).


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Misskipting

Undanfarna daga hefur veurlag um landi vestanvert veri nokku venjulegt mia vi rstma, kaldur og nokku hvass tsynningur me ljum svo fest hefur snj lglendi a nturlagi. Austanlands hefur hins vegar va veri besta veur og hiti um ea yfir meallagi.

Mealhiti Reykjavk fyrstu fimm dagana er +1,9 stig, -2,3 stigum nean meallags smu daga 1961 til 1990, en -3,9 undir meallagi sustu tu ra. Austur Dalatanga er mealhiti hins vegar 4,2 stig og er a +2,5 stigum ofan meallags 1961 til 1990, en +0,6 ofan meallags sustu tu ra. Mest er jkva viki mia vi sustu tu r Fonti Langanesi, +0,9 stig. Mest er neikva viki hins vegar st Vegagerarinnar Brttubrekku, -4,4 stig. bygg er kaldast a tiltlu rnesi, hiti -4,0 stigum nean meallags sustu tu ra.

essari ld hefur ma einu sinni hafi gngu sna kaldari en n Reykjavk, a var 2003 (hlindari mikla). ri 2015 voru fyrstu fimm dagarnir jafnkaldir og n. fjarlgari fort finnum vi a dagarnir 5 hafa 18 sinnum veri kaldari Reykjavk en n. Kaldastir voru eir 1982, var a mealtali -3,3 stiga frost essa daga og 1979 var frosti -3,0 stig. Hljastir voru eir hins vegar 1928, +10,0 stig, +9,5 stig 1935 og +9,4 fyrra - stutt fganna milli.

a er nokku auvelt a finna staka daga mamnui svipaa eim sem vi hfum n upplifa - eir su a vsu ekki mjg margir mlitmanum. En ef vi leitum a mrgum dgum r gerast mlin flknari - veri er nefnilega aldrei alveg eins - spilastokkur ess er mjg str og hendurnar gjfinni nnast endanlega fjlbreytilegar. Eitthva svipa gerist ma 1992, 1963 og 1944 og 1914 - en ekki a sama og ekki nkvmlega smu almanaksdgum. nokkrum tilvikum til vibtar hafa komi snarpir tsynningsdagar sem hafa strax snist norankulda - vonandi gerist slkt ekki n.

versta kuldanum ljki trlega um landi vestanvert eftir morgundaginn (sunnudag) virist vera tluverur ri svinu og efni djpar lgir og rkomu. Ekki er rtt a fjalla of miki um slkt a svo stddu - skemmtideildir reiknimistvanna eru ekktar fyrir lkindi sem svo ekkert verur r.


Feinar hugleiingar um veri essa dagana

tsynningur me ljagangi landinu sunnan- og vestanveru er ekki algengur essum tma rs. S sem gengur yfir essa dagana er ar a auki kaldara lagi mia vi a sem gengur og gerist. Snj festir gjarnan lglendi um stund egar l ganga yfir og situr jafnvel jr mestalla nttina og fram eftir morgni. rkomumagn hefur hinga til ekki veri a miki a verulega hafi snja og snjr ar me seti allan daginn lglendi.

a sem veldur essu er trs heimskautalofts vestan fr norurhruum Kanada. Undir lok vetrar dregur mjg r afli vestanvindabeltis hloftanna, a gerist missngglega fr ri til rs og ekki alltaf sama daginn. Kuldi norursla hverfur ekki feinum dgum n vikum en leggst oft saman feina nokku snarpa kuldapolla sem san reika langt fram eftir sumri um heimskautaslir.

Hreyfingar essara kuldapolla eru bsna tilviljanakenndar og hjkvmilegt er a eir hafi einhver hrif hr landi, stundum beint en stku sinnum rekur nrri okkur - og geta komi r llum ttum. eir sem koma r austri ea suri hafa hlna leium snum en geta valdi umtalsverri rkomu. S kuldi sem plagar okkur essa dagana er hins vegar kominn r vestri. Vestankuldi er nr alltaf vgari heldur en norankuldi. A auki er askn kulda r norri algengari essum tma rs heldur en r vestri.

svalt s n vantar miki upp a um einhvern metkulda s a ra. Til a varpa ljsi a skulum vi lta fyrstu rj daga mamnaar n. Mealhiti eirra Reykjavk er +1,7 stig, -2,5 stig nean meallags smu daga ranna 1961-1990, en -3,9 stig nean meallags essara smu almanaksdaga sustu tu ra. etta eru nokku strar tlur, en samt vitum vi til ess a fyrstu rr madagarnir hafi veri kaldari en etta 20 sinnum 144 rum. Kaldastir voru eir 1982, var a mealtali -4,0 stiga frost dagana rj. Tveir mamnuir essari ld hafa byrja kaldari Reykjavk heldur en ma n, a var 2003 og 2004, r sem annars voru srlega hl.

Stykkishlmi er mealhiti fyrstu rj daga mnaarins +1,3 stig. ar vitum vi um meira en 40 kaldari tilvik smu daga, kaldast 1882, egar mealhiti daganna riggja var -5,6 stig.

Noraustanlands hefur tin veri mildari en hr Suvesturlandi. Akureyri er hiti daganna riggja ofan meallags smu daga 1961-1990 - en nean turamealtalsins.

En eins og geti var um upphafi getur etta veurlag samt engan veginn talist alveg venjulegt. Mija vestankuldapollsins er n Grnlandshafi, hann er senn venjuflugur og venjunrgngull. Vri hann stasettur noraustan vi land yri hann okkur verulega illskeyttur.

w-blogg040518a

Korti snir h 500 hPa-flatarins, vind fletinum og hita n um hdegisbil 4.ma. Jafnharlnur eru heildregnar og bendir rin lnu 5060 metra.Hn liggur yfir Keflavkurflugvll. ar fr klukkustund ur fram mling h flatarins og stafesti hn tillgu evrpureiknimistvarinnar, hin mldist 5060 metrar. etta er nstlgsta 500 hPa h sem mlst hefur yfir flugvellinum ma. ann 3.ma 1963 mldist hn 5010 metrar, og jafnlg og n 15.ma 1956.

En vi sjum a ekki er langt lgri tlur, flatarh miri lginni er ekki nema 4950 metrar - tilviljun rur v a vi fengum hana ekki yfir okkur. ir einfaldlega a slkt atvik bur okkar einhvers staar framtinni. Eins og minnst var hungurdiskum fyrir nokkrum dgum benda endurgreiningar til ess a vi hfum fengi yfir okkur mijur mta kuldapolla rum ur og var minnst tilvik 1934, 1930 og 1897 v sambandi. Tilviljun rur.

kortinu a ofan sjum vi a mjg kalt er miju kuldapollsins, frosti rm -40 stig. Mesta frost sem mlst hefur yfir Keflavkurflugvelli mamnui er einmitt -40 stig. dag (4.ma) er mldist a -34,0 stig, en -36,2 fyrradag. v er n sp a kaldast veri 500 hPa-fletinum yfir Keflavk morgun, laugardag, -37 stig rm - en hin veri meiri en n.

a loft sem yfir okkur er er mjg stugt eftir langa fer yfir hljan sj. Hiti 850 hPa-fletinum hefur essa daga fari lgst niur -7,8 stig yfir Keflavkurflugvelli. Loft sem kemur r norri er ekki eins blanda og getur nesti hluti verahvolfsins veri mun kaldari en a sem ofar er. Lgsti 850 hPa hiti sem vi ekkjum ma yfir Keflavk er -17,7 stig, tu stigum lgri en n. Hann mldist kuldakastinu mikla mabyrjun 1982 og vi minntumst a ofan.

Spr gera n r fyrir v a mesti hloftakuldinn yfirgefi okkur mnudaginn og vi taki venjulegra hitafar. a er samt ekki ar me sagt a veri veri alveg venjulegt v umhleypingar liggja loftinu og djpar lgir (mia vi rstma) vera sveimi um Atlantshafi.


Snjkoman mikla syst landinu 2. ma 1948

Ritstjri hungurdiska var gr minntur a n vru liin 70 r fr snjkomunni miklu Vestmannaeyjum og Mrdal 1. til 2.ma 1948. etta er einhver kafasta masnjkoma (a magni til) sem mlst hefur hr landi.

island_1948-05-02-09

Korti snir veri kl.9 a morgni ess 2.ma. Snrp smlg er skammt undan Suurlandi. Mikil fannkoma er syst landinu, sml austanlands hafttinni, en heiskrt norantil Vestfjrum. Va er frost.

egar mldist snjdptin Strhfa 40 cm. En miki snjai eftir a og geri Sigurur Jnatansson vitavrur og athugunarmaur tvr snjdptarmlingar til vibtar um daginn og ritai veurskrslu. Fyrst kl.12, en var dptin komin 60 cm, og kl.18 mldist hn 70 cm - nrri v eins og algeng skrifborsh. Morguninn eftir hafi aeins sjatna og dptin mldist 65 cm.

Veurathuganir fr Strhfa 1. og 2. ma 1948 eru vihengi essa pistils. ar kemur fram a snjkoman byrjai fyrir kl.9 ann 1. og st samfellt ar til eftir kl.21 ann 2.

etta mun vera nstmesta snjdpt sem nokkru sinni mldist Strhfa. Mest var hn 90 cm mars 1968. Nokkrum sinnum hefur snja miki Strhfa ma, snjdpt var ar t.d.33 cm ann 1.ma 1981 og 20 cm ann 7.ma 1980.

Snjkomunnar gtti suurlandsundirlendinuen annars var hn langmest svinu fr Slheimasandi austur Su, auk Vestmannaeyja. Dptin var ekki mld athugunarstvunum Loftslum og Vk Mrdal. En rkoman Vk mldist samtals33,4 mm a morgni 2. og 3.ma.

Dagblai Tminn birti mnudaginn 3.ma tvr frttir af snjkomunni:

Fr frttaritara Tmans Vk Mrdal.Hr um slir geri geysilega fannkomu. fyrrintt og framan af degi i gr, svo menn muna ekki annan eins snj mrg r. Vindur var af norri og noraustri, en ekkihvassara en svo, a rtt dr skafla. Er n yfirleitt snjr klyftir og jafnvel mitti. Nr fannfergi etta fr Jkuls Slheimasandi austur Su. Klukkan sex morgun vartveggja stiga frost, en slaknai mti sl. Samgngulaust er byggarlaginu eins og gefur a skilja slku fannkyngi, og getur varla kallast frt milli hsa. Allir bndur voru bnir a sleppa sauf snu, og er ekki enn vita, hversu v hefir reitt af, en ekki bist vi, a a hafi fennt, jafn lygnt og var.

Og undir fyrirsgninni: „Meiri snjr Eyjum en sst hefir ratugi“ segir:

au undur hafa gerst, a bifreiaumfer Vestmannaeyjum nr stvaist vegna snja gr og flugvlin getur ekki hafi sig loft af flugvellinum ar vegna fannar. Venjulega sst varla snjr Vestmannaeyjum vetrum, og var einnig svo sastliinn vetur. En fyrrintt og fyrrihluta dags gr kyngdiar niur svo miklum snj a arer n hndjp fnn yfir allt jafnslttu. Hefir ekki komi ar svo mikillsnjr 10-20 r. Ekki er vilit fyrir flugvlina a komast loft af flugvellinum vegna snjsins (svo), ogekki er hgt a hreinsa vllinn me tum, ar e um malarvll er a ra, enda engin tki til slks Eyjum, meal annars vegna ess, a alls ekki hefir veribist vi slkufannfergi vellinum.

snjdpt hafi oft mlst meiri en 70 cm landinu ma hefur a magn oftast veri fyrningar r fyrri mnuum - alla vega a hluta til. Meti er 204 cm sem mldust Gjgri 1.ma 1990. Lklegt er hins vegar a snjkoman Vestmannaeyjum og Mrdal mabyrjun 1948 s ein s allra mesta landinu eim mnui.

„sta“ essarar miklu snjkomu var kuldapollur sem kom r vestri. Samspil rakrar austlgrar ttar nestu lgum verahvolfs og kaldrar vestanttar efra olli v a lrtt jafnvgi lofts raskaist, raka lofti lyftist og ttist og fll san til jarar sem snjr.

ess m geta a fjrum rum sar, 1952, festi snj Strhfa 2.jn. Snjdpt var ekki meiri en 2 cm. Af essu m sj a snjkoma er langt fr ekkt syst landinu ma og kemur einnig fyrir jn.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Nokkur or um veurlagsflokkun Hovmllers

Danski veurfringurinn Ernest Aabo Hovmller (1912-2008) er n langekktastur fyrirsrstaka ger veurrita sem kennd eru vi hann (Hovmller, 1949). Hann lauk magistersprfi veurfri vi Hafnarhskla 1937 og starfai san dnsku veurstofunnifram til rsins 1946. flutti hann til Svjar, tk ar fil.lic. prf frigrein sinni og gerist deildarstjri veurfarsdeildar snsku veurstofunnar ri 1955.

Hovmller starfai san lengst af Svj en dvaldi tvisvar vi strf hr landi. fyrra skipti rj og hlfan mnu rinu 1957 en sar rj mnui vori kalda 1979, en hann hafi fari eftirlaun ri ur.

fyrri dvlinni var hann rgefandi fulltri Sameinuu janna og leibeindi um starfsemi veurfarsdeild Veurstofunnar (Verttan, rsyfirlit 1957). Einkum fjallai hann um aferir til reikninga mealtlum veurs. ri 1960 gfu Sameinuu jirnar t skrslu hans um veurfarsupplsingar slandi (Hovmller, 1960). N, meir en hlfri ld sar er a enn grundvallarrit um veurathuganir og mealtalsreikninga.

ri 1979 dvaldi Hovmller hr ru sinni og vann vi a koma hugmynd sinni um veurlagsflokkun fyrir sland framkvmd. Tkst a svo vel a aferir hans voru um nokkurra ra skei notaar Veurstofunni vi ger 3 til 5 daga veurspa. Hugmyndina hafi hann a einhverju leyti reynt ur Svj upp r 1960. rir Sigursson veurfringur s um tlvurvinnslu slenskra gagna og forritun, en ritstjri hungurdiska var Hovmller til astoar. Minnist hann lrdmsrkrar samvinnu me hlhug og akklti.

Veurlagsflokkun

a er alkunna a sulgum ttum er gjarnan urrvirasamt um noraustanvert landi en oftast er urrt suvestanlands egar vindur bls af norri. Bsna frlegt er a bera saman veur vi svipu skilyri, t.d. athuga rkomudreifingu landinu annars vegar hljum sulgum ttum og hins vegar dmigerum tsynningi. Hovmller bj til flokkunarkerfi sem nota m essu skyni.

Vi veurlagsflokkun Hovmllers var eingngu liti veurlag 500 hPa-rstifletinum nmunda vi landi en essi rstifltur er oftast rmlega 5 km h yfir landinu. Reiknaar voru mlitlur fyrir styrk vestan- og sunnantta fletinum fyrir hvern einasta dag tuttugu r, 1958 til 1977. A v loknu voru mnuirnir skildir a.

janarmnuum essara 20 ra eru alls 620 dagar. essum dgum var vnst skipt rennt: Hluta sem inniheldur 207 daga sem sterkasta vestantt reyndust hafa 500 hPa-fletinum, 207 daga sem vestanttin var veikust og loks afganginn. Vestanttinni hloftunum var annig skipt rj flokka sem einfaldlega voru kallair 1, 2 og 3. Hsta talan vi sterkustu vestanttina, en talan 1 veikustu. Sams konar skipting var einnig ger fyrir sunnanttina.

Auk ess sem vindar eru mismiklir og hafa mismunandi stefnu 500 hPa er mislangt upp fltinn. Hinni var n einnig skipt rj flokka annig a fyrsta flokkinn koma eir 207 dagar sem hafa hstan 500 hPa-flt o.s.frv. essir flokkar eru nefndir 4, 5 og 6 til agreiningar fr sunnan- og vestanttunum. Talan 4 stendur fyrir hsta 500 hPa-rijungsflokkinn en 6 fyrir ann lgsta.

ennan htt fst janarmnui 27 flokkar og skipast allir dagar flokk. Hver flokkur fr 3 stafa einkennistlu. Sem dmi m nefna a flokki 114 er vestanttin veik (1), sunnanttin lka (1) og 500 hPa-flturinn stendur tiltlulega htt (4). flokki 215 er vestantt meallagi, sunnantt veik og 500 hPa-hin er nrri meallagi.

Sama afer var san notu til a finna flokkamrk annarra mnaa rsins.

Hr ber a athuga a flestum mnuum er mealvindtt 500 hPa-fletinum af vestsuvestri yfir slandi. Svo vill til a allmrgum mnuum eru skil milli sunnan- og norantta einmitt ekki fjarri mrkum flokkanna 1 og 2. Talan einn sunnanttarstinu ir v oftast a vindtt ann daginn hefur veri norlg 500 hPa-fletinum. Allmargir dagar me raunverulega vestantt eru hins vegar flokki 1 vestanttarstinu tt vindtt s af austri meginhlutanum.

Hr er rtt a treka a samtals eru llum flokkum sem byrja 1 (.e. 1xx) rijungur daga ess tmabils sem me er athuguninni.

Reikningur Hovmllerttanna

Ltum n eitt hloftakort af svi kringum sland.

w-blogg-030518-hov-a

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar [litir sna ykkt - og eru flokkuninni vikomandi]. H flatarins er lesin af kortunum punktumsem hr eru merktir p1 til p9, vi fimmta hvern breiddarbaug og tunda hvern lengdarbaug kringum sland. Hareiningin er dekametrar (dam = 10 metrar). punktinum p5, [65N, 20V] er 500 hPa-flturinn hr 511 dekametra h.

kortinu m sj a sunnan- og suvestantt rkir yfir landinu. Vindur bls samsa jafnharlnunum og er v meiri eftir v sem lnurnar eru ttari. Hovmller br til mlitlur sem sna vindtt, styrk og stefnu.

Ml fyrir styrk vestanttarinnar fst me v a leggja saman hirnar p7, p8 og p9 og draga samanlaga h p1, p2 og p3 san fr. Vestantt verur jkv. Styrkur sunnanttarinnar fst sama htt:

(p3 + p6 + p9) – (p1 + p4 + p7)

Sunnantt er jkv. Mlieiningarnar kllum vi H-einingar, eftir Hovmller. ennan dag (2.ma 2018, kl.12 - greining evrpureiknimistvarinnar) var styrkur vestanttarinnar, skammstafaur „A“ =30 H, en styrkur sunnanttarinnar, „B“ = 22 H og hin yfir miju slandi (p5) var 511 dam. Mnuur er ma. S flett upp tflu ar sem flokkamrk ttanna einstkum mnuum eru listu m sj a essar tlur gefa flokkinn 336 (sterk vestantt, sterk sunnantt oglgur 500 hPa-fltur).

Vinna Hovmllers

ri 1978 til 1979 var mikil vinna lg a lesa hir 500 hPa-flatarins Hovmllerpunktunum t r tgefnum veurkortum. Til ess var nota kortasafni Tglicher Wetterbericht runum 1958 til 1977. v nst voru flokkamrk reiknu og dgum skipa flokka. Mealveur flokkanna 27 23 veurstvum um land allt var reikna og niurstur frar tta mismunandi kort fyrir hvern veurflokk hvers mnaar. upphafi voru sumarmnuirnir jn, jl og gst flokkair en v verki loki um 2 rum sar.

Hovmller skrifai tarlega veurlsingu fyrir flokkana og skri einkenni eirra. Allur texti hans fr 1979 fylgir hr vihengi(pdf-sni). Er hann hin frlegasta lesning. Strax kom ljs a veur flokkanna greindist vel a raunveruleikanum.

Notkun flokkunarinnar vi veurspr

egar Hovmller kom hinga til lands 1979 komu hr hs amerskar 5 daga sjvarmlsrstings- og 500 hPa harspr, fimm daga handteiknu sjvarmlsveursp kom fr bresku veurstofunni og aan kom einnig 24-stunda 500 hPa og ykktarsp reiknu lkani. Allar essar spr brust (skrum) faxkortum. Auk ess komu hinga svokallair „punktar“, listi 500 hPa har- og sjvarmlsrstigilda sem urfti a handrita veurkort og draga. Spr essar nu 24 og 48 stundir fram tmann. Allar sprnar brust tvisvar dag. Breska sjvarmlsspin fjrum sinnum dag slarhring fram tmann samt greiningu.

Fljtlega var rist a reyna hovmllerkerfi essar spr. Fyrst urfti a athuga hvort sprnar vru nothfar og a v loknu var a finna spnum heppilegt form til notkunar.

Veikleikar spaferarinnar voru einkum tveir.

i) Mguleikar veri eru mun fleiri en 27 hverjum mnui og reyndist dreifing bi rkomu og hita hverjum flokki vera mikil. tt tlvusprnar hittu rttan hovmllerflokk er veri oft dmigert fyrir flokkinn. Hins vegar stefna mealtl nokkurra daga sama flokks fljtt eindregna tt. En su reyndist mjg miki.

ii) Tlvusprnar eru rangar.

Prfun spnum var v a vera tvtt. Annar vegar var athuga hvernig hita og rkomu var sp Reykjavk og Akureyri me v a nota flokka tlvusprinnar en hins vegar var athuga hvernig tlvuspnum gekk a sp rttum flokki.

Strax kom ljs a sp um hita me v a nota kortamealtlin beint reyndist lti betri heldur en sstusp (persistens). var reynt a sp hitabreytingum nstu 2 til 4 slarhringa annig a gengi var t fr mealhita fyrsta dags („dagsins dag“) og san sp hlnandi, klnandi ea svipuum hita. Mia var vi a ef hiti tti a vera meir en 2 stigum hrri egar spin gilti heldur en „n“ var sp hlnandi, klnandi var sp sama htt.

etta gekk allvel fyrir Reykjavk, sprnar fyrir dagana rj reyndust „rttar“ um a bil 2 tilvikum af 3 mean sstusp var rtt um 40% tilvika mia vi tveggja slarhringa sp. etta gekk lka vel fyrir Akureyri, en ar var sstusp rtt um 30% tilvika. lka gekk me 3 og 4 slarhringa.

Frekari prfanir vera ekki raktar hr en hovmlleraferin hefur trlega gert 3 til 4 daga veurspr mgulegar runum upp r 1980. Hausti 1982 var bylting veurspm hr landi og var egar spr evrpureiknimistvarinnar uru agengilegar og bi breska og san bandarska veurstofan bttu lkn sn umtalsvert.

Hr var um hr fylgst me flokkahittni bandarsku spnna og spa reiknimistvarinnar. Fljtlega kom ljs a s sarnefnda hafi um eins dags forskot gi 4 og 5 daga spa umfram hina. Smuleiis kom ljs a hittni reiknimistvarinnar tk rlegum framfrum og gin fru fljtlega fram r tlfrilegum spm vi hovmlleraferina sem ar me var fljtt relt [sem 3 til 5 daga sp] og hvarf alveg r notkun eftir mijan nunda ratuginn. Um a leyti var einnig fari a reyna a sp hita t fr ykktarspm og gaf s afer almennt betri rangur heldur en spr sem notuu hovmllerkortin beint.

nnur notkun hovmllergreiningar

rtt fyrir a greiningarafer Hovmllers hafi fljtt ori relt [mia vi upphaflega tlaa notkun] er hn mjg gagnleg sem mlikvari breytileika veurs og veurfars, jafnvel til lengri tma. etta frekar vi um mlittina rj heldur en flokkunina. Um 1990 var fari a „endurgreina“ veur aftur tmann me tlvureikningum. Fram a v hafi ll greining eldra veri byggst notkun handteiknara korta ea mjg frumstum tlvugreiningum.

Verkefni voru sett gang beggja vegna Atlantshafs, fyrst svokalla necp-verkefni sem endurgreindi veur ranna fr 1958 (aljajarelisfriri). Niurstur voru formlega birtar ri 1996 grein frttariti amerska veurfriflagsins (Kalnay og flagar). Reiknimist evrpuveurstofa tk einnig til vi endurgreiningar, s fyrsta tk til 15 ra (ERA15), en san var fari aftur til 1958 og veur ranna fram til 2002 greint nkvmari htt en ncep-verkefninu undir verkefnisheitinu ERA40.

Ggn r ncep-greiningunni brust hinga til lands 1998 tengslum vi fjljleg rannsknarverkefni sem evrpusambandi styrkti. var hovmllerflokkunin endurtekin og lauslega borin saman vi fyrri flokkun. heild breyttust flokkamrk lti og erfitt reyndist a tengja veurfarsbreytingar ranna 40 beint vi flokkana, ef til vill eru eir of margir.

Hins vegar kom hi breytilega veurfar mjg vel fram hovmllermlitlunum sjlfum og gat breytileiki eirra „skrt“ t stran tt veursveiflna essa tmabils. Eftirliti me hovmllertlunum og ttarmi eirra hefur veri haldi fram san og hefur ritstjri hungurdiska flutt nokkur erindi um a eftirlit ingum Veurfriflagsins undanfrnum rum.

Tilraunir hafa veri gerar me a nota afbrigi af afer Hovmllers vi tlkun tveggja til riggja vikna veurspa og lofa r gu.

Nokkur grein er ger fyrir vinnu essu svii greinargerinni Regional Climate and Simple Circulation Parameterssem t fyrst 1993 og annarri prentun 1997. Sari prentunin er agengileg vef Veurstofunnar:

http://www.vedur.is/media/vedurstofan/utgafa/greinargerdir/1997/RegionalClimate.pdf

ar er meal annars ger grein fyrir samskonar ttagreiningu fyrir 1000 hPa-fltinn og 500/1000 hPa-ykktarfltinn yfir slandi, auk greiningu rstta yfir Grnlandi, Suur-Noregi, Svalbara og Finnlandi.

ekktasta grein Hovmllers:

Hovmller, E. (1949), The Trough-and-Ridge diagram.Tellus, 1: 62–66. doi: 10.1111/j.2153-3490.1949.tb01260.x


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Aprlvik vi Atlantshaf

Vi ltum til gamans hitavik nlinum aprl 850 hPa-fletinum - eins og evrpureiknimistin snir. Mia er vi tmabili 1981 til 2010.

w-blogg020518a

Mjg hltt var meginlandi Evrpu og hl tunga vestur um Grnland noranvert snertir sland. Vikamynstri yfir slandi ber ekki illa saman vi au vik sem komu fram veurstvunum, a tiltlu var einna svalast suaustanlands, en hljast um landi vestanvert.

Kuldi vestur vi Hudsonfla teygi sig austur Atlantshaf. Nokku rltt mynstur sari rum. Kldu vikin kortinu eru mun meiri en sjvarhitavik sama svi - sjrinn hitar kalda lofti r vestri baki brotnu.

Hr landi var austantt talsvert meiri en venjulega essum rstma - en sunnantt nr meallagi. kkum Bolla fyrir kortagerina.


Af rinu 1806

A mestu horfi gleymskunnar d, en ltum samt helstu atburi. Ltum Ptur Gumundsson Grmsey lsa rinu stuttlega - r annl 19. aldar.

Vetur fr nri var harur og frostasamur til guloka, vori brilegt, vinda- og kuldasamt. Sumari hagsttt, grasvxtur gur og nting g syra, lakari nyrra og eystra. Hausti hreta- og stormasamt fram undir jlafstu, r v hrkur og hrar til rsloka.

ar_1806_svp_hiti

Vi ekkjum engar mlingar fr essu ri nema r sem Sveinn Plsson geri Kotmla Fljtshl. Myndin hr a ofan snir hitamlingar hans, nokku ttar fram sumar en san gisnari. Rast af fjarveru hans sem alltaf var meiri sumar og haust heldur en vetur og vor. Annllinn segirvetur hafa veri haran og frostasaman til guloka. Mlingar Sveins sna tvrtt a hlnai mjg - alla vega sunnanlands. Frost var hart hj Sveini um hlfs mnaar skei rtt ur en hlnai - en ar undan var hitafar breytilegra.

Nokku kuldakast m sj rtt fyrir mijan aprl og anna meira - alla vega langvinnara sar mnuinum og framan af ma. Erfiara er a ra afgang rsins - m greina a ekki er neitt srlega kalt um mnaamtin oktber-nvember og san sst a kalt hefur veri lok rsins.

ar_1806_svp_ps

Smvegis m lka ra af rstingnum. Loftvog Sveins var a vsu ekki vel kvru - en sndi breytingar fr degi til dags bsna vel. Nokku hr rstingur fylgdi kuldakastinu gunni - og lkkai ekki miki aftur eftir a. Vi getum alveg mynda okkur a mikil fyrirstuh hafi skyndilega myndast essum tma - fyrst valdi norlgum ttum og kulda, en san sulgum ea austlgum vindum. Ssumarrstingurinn er frekar lgur - en mjg breytilegur um hausti og alveg t ri.

Brandstaaannll er nokku tarlegur eins og vant er og smvegis kemur einnig fram um tina hj Espln og knppum brfum Geirs Vdaln. Gytha Thorlacus sslumannsfrin danska minnist einnig stundum tina minningum snum. Hn hefur t mikinn huga grnmetisrktinni. Tavsur rarins Mla og Jns Hjaltaln hjlpa einnig til vi a ra veurlag rsins.

Heildarsvipur sumarsins er a t hafi veri misskipt. Noraustanlands hafi veri hagst rkomut egar sumari lei, en mun hagstari vertta hafi rkt syra eim tma.

Brandstaaannll (bkstafurinn s me tlu eftir vsar blasutl):

Eftir nr fannlg mikil 2. jan. og 7.-8., svo f komst lti fr hsdyrum. sar rifi nokku og grynnti hum, var va jr a mun. 22. jan geri miki austanveur og ar sem mti v horfi og mest hvesstia gagni, vi jarsld, gengu hross lengst ti til orraloka, en annars voru ll hross inn komin fulla gjf fyrir miorra. Var anga til oftar stillt veur og mealfrost, en eftir a vestanblotar og hrar. Var gaddur allmikill. etta jkst til ess 5. mars, a jr kom (s51) upp, en eftir a landnyringur me kafaldi og sterkum frostum 10 daga. Hross voru gjf 6-10 vikur n jarar.

Me jafndgrum linaime slbr og stilltu veri, en hlka kom plmasunnudag, 30. mars, svo alleysti vtn og r. Hldust gviri og grur kominn me ma. ann 6. geri fnn, er l ar til 16. a gan bata geri og grurgng frfrum. jl urrkat mikil og spratt lti. Me 13. viku teki til slttar; gekk seint, v lengi rigndi ekki og vatn raut allva. Me 16. viku skipti um til votvira og fylgdiv hret. Me 19. viku landnoran stormar. Nust va sslegnar tur og mjg svo hraktar, en ei urftu they a hrekjast lengi, ar laglega var a fari.

Eftir a g heyskapart fram yfir gngur; san g haustt me um og stilltu veri til veturntta; snjr, er vaxandi fr og mealt a veri og jarlagi til 27.-29. nv. a lagi mikla fnn; eftir a staviri. 16.-18. des. hl niur lognfnn, svo fjrjr tk af. Voru hrkur miklar um jlin. nu hross niri til sveitanna ennan snjskorputma. t sum og inginu reif, svo jr var ar, t gaf. rsld fr n vaxandi; mlnyta allg .. (s52)

Espln:

VI. Kap. Veturinn eftir var allharur og gekk peningurva illa undan, gjri og mikil harindi austanlands; fiskafli var og ltill veiistum, v hann kom seint, en fyrir noran var hann allgur um sumari, og hkarls fengur allmikill Fljtum og Siglufiri. (s 4). VIII. Kap. var gott sumar fyrir sunnan, en kalt og votsamt nyrra, og nttust illa hey, hafi aldrei allskostar gott r veri san um aldamt. (s 6).

Geir Vdaln Lambastum 2. pskadag [7.aprl]:

... til jafndgra var vetur me harara slag, skakviri stug og oft jarleysur, svo hrossapeningur er hr va a falli kominn og jafnvel nokkrir hestar fallnir Kjalarnesi ...

Og 23. gst hlt Geir fram:

Um vetrarfari skrifai eg r me pstskipinu [vitnar fyrra brf], var a hart og harara lagi allt fr slstum til jafndgra, vori hlaupa- og stormasamt, en gott millum. etta gjri a tigangspeningur gekk va magur undan ... Grasvxtur hr um plss betra meallagi og nting s besta a sem af er, v urrkar og vtur hafa fylgsta vxl. N hefur um hr veri votsamt, svo flk miki hey ti. (s60) ingeyjar- og Mlasslum skal vera grasbrestur str, er a kannskia kenna hafsnum, sem l ar lengi vi vor ...

Vori (17. aprl) eftir skrifar Geir (r Reykjavk) um afgang rsins 1806:

Sumari var hi gtasta og heybjrg bi g og mikil llu Suurlandi, ar hj strar fyrningar fr fyrra ri. Veturinn kom snemma og var harur allt fram um njr, svo peningur var vast gjf, voru hr alltaf hagar nokkrir. ... norur parti Strandasslu, ingeyjar- og Mlasslum var mesta vtusumar, svo Krossvk voru ekki alhirt tn um Mikjlsmessu. ... En Mlasslumenn hafa flestir oftraust gui, egar eir eru bnir a koma f upp. Vetur var ar harur, allt fram yfir jl ...

Fr Gytha Reyarfiri segir: „Vinteren [1806] var Meget streng, og Havisen kom tidlig“. Og nokkru sar: „Den flgende Sommer [1806] var mild, og Haven ved Gythaborg gav en rigelig Afgrode“. (s41)

Jn Mrufelli er torlesinn (ritstjra hungurdiska a segja) en m greina a janar telur hann harara lagi vegna snjyngsla, febrar stugan me blotum, fyrri part mars bitran og haran, en sari hlutann blan. Aprl yfir hfu dgan, ma hgan og gan, en jnvar a sgn hans andkaldur. Oktber allsmilegur og smuleiis fyrri hluti nvember, en sari hlutinn harur me allmiklum snj ar um plss. Desember segir hann harara lagi vegna kaflegra snjyngsla.

Eins og venjulega var talsvert um drukknanir og allmargir uru ti a vanda - en dagsetninga er ekki geti v sambandi - lista m finna annl 19.aldar.

Tavsur eirra Jns Hjaltaln og rarins Mla segja sitthva um tina ri 1806.

rarinn segir meal annars:

r nst lii rugt var,
ttin vera ung og hr;
b vi l a skei skar,
skorti f og hesta jr.

tti tin rauta lng,
(au eru kvi forn og ung)
Vetrar hra verin strng
voru og i frosta ung.

Norur blum slands
(undir pli kldum )
Skorpuna jlafstu fr
fram slir pska dr.

Harka blandin hafrenning
og hr dundi kva lng
yfir landi allt um kring;
a v fundu margir rng.

...

Sl aprls sura fald
sinni strjlar geisla fylgd,
fanna sklu felldi tjald,
frva slum hita mild.

Happareistum hag a br,
hita-gustur va fl,
sar leystust allmjg ,
elfur brustu fram sj.

Kttist bi loft og l,
lk vi blan hra j,
essi ga fgur fr,
og fagnaar t ei lengi st.

Vors bistist veurlag,
vrt og hvesst a lnum mjg,
sumars fyrsta sunnudag,
syrtu a vestan hrar-drg.

Harkan reis, um lg og l,
lagnaar-sum saman hl,
hrin geysi hr og br,
hryggar vsir okkri j.

Noranvindar blsu, blr
beljai undir kletta sjr;
vor-harindin vikur rjr
vera mundu rauta str.

Tilhlkkun jk tin hin,
tk a hlna og btast mein.
Slar-bruna-sfellt skin
sst, en fna dgg ei nein.

Grrar kosta almennt r,
aumlegasta va hvar,
nturfrostin nsta sr,
noran hvasst daginn var.

Fram a sltti loks svo lei,
ltt sprotti vri um s;
ei bttist essi ney,
v a vott gekk alla t.

Hr tnum heyi laust,
heilan mnu volkaist,
l og fna langt haust,
loks ei skna heimfluttist

Regnin mikil, oka, eyr,
og klaka-l a bar:
sex vikur, ea meir
they hraki lka var.

Enn n var innt er fr
t jrum sveita ,
flk a sast flytti
fnar tur t sj.

Bjargar hllun mest til meins
me gjrvallan skepnu fans;
barst llum brfum eins,
betur falli sunnanlands.

Anna tum ldin fast
undir trauum fram svo braust;
egar stri etta brast,
kom naua stirfi haust

Alltaf hretin efldu tjn,
(Aunu ltil spdms rn),
tti vetur egna sjn
egar hvtur undir brn.

Dreif niur dag og ntt
dimmu me og frosti rtt,
hra kliur heyrist skjtt,
og hrkuvera norantt.

Eftir essa almennu tarlsingu fjallar rarinn um krapastflu Skjlfandafljti seint um veturinn ea snemma vors.

Hlar, vellir, hlsar, fjll,
hitt eins millum, driftar full,
storin svelli storknu ll
st og illum krapa sull.

...
Fljt-Skjlfanda stfla st
strum vindi um pska t,
yfir landi fleygust fl;
flutu undir norur hl.

Fljts-yfir-bakka fli dreif,
f ar stkk me hsum af,
skal heystakka sku leif,
skjtt nr skk v allt kaf.

...
Inn til saka ei gekk fl,
eins og lkur drgust a,
vi binn jaka-stfla st,
stemmdi slk a nokkru a.

Tjn umkvena tn af stakk,
torfa inu ei n klkk,
stori frena stykki sprakk,
straumi glinu undan hrkk,

Jaka-burur jr upp hj,
jafntt hr flettum l,
ar af uru egar hrf
tt sambru, str og sm.

Erindi sem hr fer eftir er tali lsa snjfli Grtubakka - e.t.v. hefur mikill skafl sprungi fram - frekar en a strt snjfl hafi komi langt ofan r fjalli.

Grtubakka f allt fr,
fast dokk er hrin bar;
skafl fram sprakk me skyndi str,
skall flokkinn undir ar.

Tarvsur Jns Hjaltaln eru forari - en efnislega svipaar r rum landshluta su runnar. Vinsentusarmessa er 22.janar - austanveur Brandsstaaannls:

Liinn harur vetur var,
varla sst hn ga,
noran bari bluspar
bylur rtt um ma.

Vincentus dagur dr
drjgan byl a storum,
hrakti f en hna sl
hross r snum skorum.

Einmnuur yfir jr
rsl leiddi veur,
bylgjakstin btti hr
blu sinni meur.

...

Vori gaf oft veur g,
vindur hvass stundum,
bannai rs um bru fl,
bikuum sigluhundum

Ararltill va var
vertanna rur,
var mjg fum va ar
veittur afli gur.

Jr velgrin gaf oss hr,
gan heyja forann,
lakari nting innt er
austanlands og noran.

Hltt var sumar, hausti st,
hreyfi bylja-rokum
fold var va fnnum lst
fram a rsins lokum

Ltum hr staar numi a sinni - feinar stakar tlur m finna vihenginu. akka Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannlsog Hjrdsi Gumundsdttur fyrir tlvusetningu rbka Esplns (ritstjri hnikai stafsetningu til ntmahttar).


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri sa | Nsta sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.5.): 192
  • Sl. slarhring: 394
  • Sl. viku: 1882
  • Fr upphafi: 2355954

Anna

  • Innlit dag: 177
  • Innlit sl. viku: 1751
  • Gestir dag: 174
  • IP-tlur dag: 169

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband