Af rinu 1821

Talsvert tarlegar veurlsingar eru til fr rinu 1821 og getum vi v sitthva um a sagt. Mlingar eru rrari. Hiti var mldur reglulega a minnsta kosti tveimur stum, norurherbergi hj Jni orsteinssyni landlkni Reykjavk og hj sra Ptri Pturssyni Vivllum Skagafiri - en marga mnui vantar hvora mlir. Jn sendi athuganir til Kaupmannahafnar tvisvar ri, me vor- og haustskipum. Skrslur hans eru v tvskiptar, annar helmingur rsins fr mars til gst, en hinn fr september til febrar eftirfylgjandi r. Sennilega hefur veri til meira en eitt afrit - en skrslur tmabilsins fr september 1821 til og me febrar 1822 virast hafa glatast r meginsafninu. Daglegar tlur sari helmings ess voru prentaar bresku riti, Annals of Philosophy - desembermlingar Jns hafa v ekki glatast.

ri var ekki kalt, veturinn mildara lagi - nema hvavori lt eitthva ba eftir sr. Sumri var hltt og hagsttt sunnanlands.

arid_1821_a

Myndin snir hitamlingar Jns (grr ferill) og Pturs (rauur). r eru furusammla um hitafar janar og febrar, eftir kalda byrjun rsins hefur veri milt fram undir mijan mars, en hiti herbergi Jns fr hins vegar ekki upp fyrir 10 stig fyrr en mjg seint ma. Tluveru munar sumarhita mlanna tveggja, enda lkt fyrir komi og aflestur lkum tma. Jn mldi hdeginu egar lti vantai hmark dagsins, en sra Ptur morgunsri kaldasta tma slarhringsins. Hann mldi frost eina ntt snemma gst. Slkt er reyndar varla mjg algengt vi Vivelli.

Miklir hitar virast hins vegar vera hj Jni nnast dag eftir dag fr v um mijan jl og fram um 10. gst. essar hu tlur eru varla sambrilegar vi stalaar ntmamlingar, en athyglisver er frsgn Magnsar Stephensen sem hann ritar brfi til Finns Magnssonar og dagsett er Vieyjarklaustri 14.gst:

(s27) ... en ess milli veri msum nnum svo kafinn, ea svo ungeschickt [stirbusalegur - segir orabkin] til slar og sinnis og fr mr vellu- og mollu-hitum n um nokkurn tma mea 19 20 varma eftir Reaumur, sem mr er t olandi (hva ykkar meiri!), a g ekki hefi treyst mr til mean a skrifa staf. En n Evrus og Evronotus taka a hjlpast me a byrgja Apolls fgru sjnu me blaktrandi blstratjldum oss til svlunar, grp eg pennann n, frist fornan ham, hlfu verri heldur en ur, eins og Skjaldvr skessa afturgengin.

Mlingarnar virast sna kuldakast nvember, - og svo er einhver hitatoppur um jlaleyti, en ekki ljst hvort a getur veri rtt - en lsingar greina fr spilliblotum um a leyti.

arid_1821_b

Hr m sj rstifar rsins - eins og Jn mldi a fr degi til dags. Nokku rlegur vetur eins og vera ber. Lgur rstingur fram undir mijan ma, en tk vi mjg venjulegur tmi, su mlingarnar rttar. a er mjgsjalds a rstingur fari ekki niur fyrir 1020 hPa nstum tvo mnui - jarar svo vi hi trlega a varla getur veri rtt. Fleiri sumarmnuir fyrir 1825 eiga lka grunsamlega han rsting. Aftur mti er rstingur rum rstmum elilegur. Vi ltum lklegustu skringu villunni liggja milli hluta, og hldum eim mguleika opnum a eitthva raunverulegt s ferinni (ekki galopnum).

Breskar veurfrttir greina fr venjukldum noraustanttum ar um slir um hlfsmnaarskei jnmnui - jafnvel me nturfrosti stku sta - og undir malok snjai London - sasta snjkoma vorsins sem vita er um ar borg. Kannski var eitthva venjulegt fer?

Fr miju sumri er ekkert einkennilegt vi rstinginn. Lsingar veurlagi essum tma (sj near) styja hrstihugmyndir.

annl 19.aldar er tarfarinu lst svo - fellur vel a mlingum:

Vetur fr nri var mjg mildur um Suur- og Austurland, snjaltill og frostvgur, svo skepnuhld uru ar vast g. Vesturlandi var einnig g t fram a gu, san snja- og harvirasm. Norurlandi mtti og ga t kalla, tt fjk vru ru hvoru, uns hafs lagist a noranverum Strndum og Vestfjrum einmnui. Br til harinda og hldust kuldar og ningar fram um fardaga og var grur minna lagi nyrra og vestra, en einkum eystra Mlasslum fyrir grasmak, er var eignaur urrkum og ningum.

Sumar var bltt syra, grasvxtur meallagi og nting g. ar mti var hn hin bgasta noranlands. Lagi vetur a fimm vikum fyrir rtta vetrarkomu; var va they undir snj og nust ei san. Hesta fennti Skaga fyrir vetur og mjg ttu menn rugt me a lga saufnai, jafnmiklum og nausyn krafi. Geri snjkomu hina mestu og yngdi meir, uns bir sukku. Hfust spilliblotar me slhvrfum; lagist allt undir gadd.

Hafs l lengst af sumri fyrir Vestur- og Norurlandi og bgu kaupfrum komu til msra hafna. Lgu honum 30 hollensk fiskiskip mestan ann tma fst, en losnuu heil r honum a lokum.

Miki var um skipreika rinu - annllinn telur marga. ar leitar hann einkum heimilda tarvsur Jns Hjaltaln a v er virist.

Snjfl tk bndann fr Birnustum Drafiri og maur var ti Hnavatnssslu (annll 19.aldar).

Brandstaaannll segir um ri 1821:

Stillt veur og snjr jr til orra, honum vestantt og blotar, hlka 25.-27.jan., san stugt. 8.-15.febr.var jarlaust fyrir f, 15.-16.febr. fjarskaleg rigning og vatnagangur. Fllu va skriur, mest mti austri. Var vermnnum a v hg, v heiin var lengi fr vegna snjbleytu. Komust eir ei suur fyrr en um migu, en hn var hin besta og blasta, er vera kunni, svo vel hefimtt fara til grasa heiar ru hverju. 17.-19.mars noranhr, um mijan einmnu kuldar og frost miki, en jr snjltil, sustu viku gviri.

Me sumri skipti um og var pskum [22. aprl] mesta harka, svo r lgu og litt var beitandi auri jr, eftir a ulti og fr 4.-27.ma kuldar og stug frost, 5. og 9.ma noranhr en lengst au jr sveitum. Faradagaviku a og hlviri. Leysti snj af fjllum og greri fljtt.

jn lengst urrt og kalsasamt, stundum vestanrosi. Me jl fru lestir suur og gaf eim vel, v sfellt var urrkasamt og fr grri seint fram. Slttur byrjai 18.- 20.jl. Var (s84) lengi norantt, okur og rekjur, samt ngur errir og nting besta. Va brann af hrum tnum og var ar tubrestur, en annars mealheyskapur og girt um gngur og sast 27.sept. 1.oktberhl niur lognfnn og ann 4. noranhr me mestu fannkyngju, svo frt var me hesta bja milli. var lti af fnninni til fremstu dala, Mifjarar- og Vatnsdal. Viku seinna tk upp sveitum, en ei til hlsa ea hlendis. ingi og Skagafiri ttu sumir hey ti, sem var ntt og uppteki 19.oktber.

Hausti var hi versta noranlands. 29.-30.okt. mikil rigning, harka og snjr eftir og svellai mjg jr, 5.-11.nvember allgott, en eftir a fannlg og kafld fr 18., en 6.-9. des. var jarlaust af snjkyngju. 17. blotai. Sust sultarhnjtar og tku margir hross gjf. Um jlin landnoranstormur og hr ytra. Voru ar komnar undir 20 innistur vegna hranna snp vri me snjnum. rferi var meallagi. (s85) ... Noran Skagafjr var n mikill niurskurur og fellir. 21.sept. lagi ar fannir. Hey allmiki var ar undir. Jkst fnnin svo hross nust ei af heium langt fr bygg. ... Snp var lgsveitum til 18. nv., en ei til hlendis. (s86)

Klausturpsturinn 1821 (IV, 6, bls. 100) [Magns Stephensen]

No.12 essa mnaarits fyrir 1820 gat g um bls.195 almennt rferi fram undir byrjun essa rs 1821, a v leyti tilspurt var. Kenndist san afliinn vetur um allt Suur- og Austurland einver hinn langmildasti, snjaltill og frostavgur, svo tigangs peningshld og hold uru vast g. Vesturlandi var veturinn einnig gur fram gu, san snja- og harindalegur. Norurlandi tjist hann me kflum ori hafa fjkasamari, en gur ess milli, uns hafs einmnui lagist a vesturhluta ess og me noranverum Strndum og Vestfjrum; tti nyrra og vestra brega til mikilla harinda og san allt til essa [rita snemma jn], me fjkum frostum, hlaupa noranverum, n grurleysi, kuldaningumog ar af leiandi vanhldum f og unglmbum. Langvarandi kuldaningar, klur, frost og urrkar taka enn v nr fyrir allan grur jarar, eins um Suurland, n fardgum [snemma jn].

Fiskiafli austan- sunnan- og vestan, me var og betra lagi, nema einstkum verstvum, hvar gftir mest bguu, svo sem: undir ytri Eyjafjllum, Eyrarbakka og me minna mti Hfnum. Vestmannaeyjums allrabesti, allt a 8 hundraa hlutum. Syra uru eir bestir hr um 4 hundru en 5 Strnd; fjldi manna Seltjarnar- og Akranesjum fengu hundras hlut ea litlu meira. Hkarlaafli Vestfjrum gur og sela, hvar n tkast hefur me gri heppni skutlan vusels. hafsnum gafst einkum gur selaafli vestanlands og nyrra, helst Aalvk og Hrtafiri, hvar fjldi vuselakpa var rotaur.

Vi leyfum essari mlsgrein lka a fylgja me hr s ekki veri a fjalla um ri 1821:

Eyjafiritkast og heppnast va vel gareplarkt, eins klrta, einkum hj kaupmanni Lewer og Dannebrogsmanni orlki Hallgrmssyni Skriu, sem auk margra merkilegra og manndms fyrirtkja jaryrkjunni vivkjandi, hefir verskulda landsmanna kk og viringu me byggingu grar faramylnu b snum, af eiginramleikaog efnum, hverri margra samanlg fengu hr ekki ft komi. N taka og syra til korns mlunar vindsmylnur nokkrar breytilegar a fjlga; ein amerknsku formi finnst Viey; en bndi Reykholtsdal hefir ar n fundi upp kostnaarlitlar smar, me vngjum upp r hskofaekjum, sem snast samfara sjndeildarhringi ea vatnabrnum, og tjst r mala allvel. Vatnsmylnum fjlgar hr og.

Klausturpsturinn 1821 (IV, 7, bls. 118):

Innlendar fregnir: Hafs heyrist enn um messur a liggja fyrir strndum Norurlands og Vestfjrum; ar af leiir ltinn grur nyrra, vestra, en einkum va eystra, hvar grasmakur Skaftafellssslum vegna langvinnra urrka og ninga r ollir miklum skaa. Suurlandi er grasvxtur betri og ltur t til a ni meallagi. Vorafli ar rrara lagi skum gfta. Nyrra g hpp af selarotun hafsum, einkum Grmsey. Vopnafiri strandai slegt briggskip Kaupmanns Wulffs, ann 30. aprl, Friurinn kalla; meiri hluti farms var ur ar lentur. Nlega er vi Vestmannaeyjarfundin tlend skta hvolfi. Gat var hggvi botninn, og voru 5 skipverja dauir og ldinn saltfiskur fundnir henni: hver hana eigi ea hvar hn heima tti, er enn ekki me vissu spurt, mski hollendskir.

Klausturpsturinn 1821 (IV, 12, bls. 203):

rgangur [.e. rferi]. San eg jl .. bls.118 minntist rferi og innlendar fregnir hj oss, hlst minnilegasta og besta heyjantingum allt Suurland; lakara miklu var rferi bi eystra, hvar grasmakur sumstaar t burt gras af jru lka vestan- og einkum noranlands, hvar srbg nting heyja, skum urrka n va spyrst. Svo miki af theyi var ar ti undir snjum, sem me harindum fllu egar septemberi, en tur spilltust mrgum. Hesta fennti Skaga nyrra fyrir vetur og af bgri t leiddi va mikla fnaarlgun noranlands. Hafsar lgu lengst af sumri og liggja enn fyrir Vestur- og Norurlands byggum, sem bgu kaupfrum komu til msra hafna, eim lgu og yfir 30 hollendsk fiskiskipfst lengst af sumri, en losnuu heil um sir r snum. Hvalaveiaskipi fr Glkstadt, hvers geti er bls.102, fannst Seyisfjararmynni Mlasslu, miju sumri og var firi eim ri a landi og fest. [Skipbrotsmenn hfu me herkju komist land Skaga fyrr um vori].

Ltum svo nokkur brf [danska textann ttu flestir a skilja]:

31-1 1821 (Jn orsteinsson, athugasemd me veurskrslu): Slutteligen tr jeg anmrke at denne Vinter intil dato, har me Hensyn til Kulden vret af de mildeste slag her til Lands sam Vejrliget i det heele til sidste December, snarere vret, Efteraars end Vintervejr derimod har det i indevrende Maaned vret srdeles ustadigt me afvxlende Tevejr, og Frost, og undertiden med betydelig Snee, hvilket nsten altid er Tilfldet her naar Vinden lnge vedvarer fra Sydvest, som her medfrer det uroeligste og ustadigste Vejrlig; Nordenvinden er derimod vel den stadigste men tillige den koldeste.

Jn sagi hr fr v a vetur (til janarloka) hafi veri srlega mildur og fremur hgt a tala um haust- fremur en vetrarveur. T hafi hins vegar veri srlega stug janar, mist me blotum ea tluverum snj - eins og t s standi vindur lengi af suvestri, en s tt s s stugasta allra, norantt s hins vegar stug og s kaldasta ttanna allra.

Gufunesi 14-2 1821 (Bjarni Thorarensen): Vetur hefir veri hinn besti framyfir nr, en san hafa veri mestu umhleypingar ... (s187)

Gufunes 3-3 1821 (Bjarni Thorarensen): Vinteren har vret en af de bedste og Heavlen i afvigte Sommer fortrffelig, saa dette Aar kan her kaldes et af de bedste. Fiskeriet har allerede begyndt og dette er usdvanlig tidlig. (s11)

Reykjavk 5-3 1821 (Geir Vdaln biskup): N hef genga jeremiade [harmagrt] fr Suurlandi, sumar besta (1820), heyfng g og mikil, vetur samboinn v, egar g undantek orrann, sem var rosasamur frekara lagi. ... a sem af er gunni hefur veri besta vetrarveur. (s183)

Gufunes 24-8 1821 (Bjarni Thorarensen): Afvigte vinter har her in Landet vret en af de mildeste og i Rangarvalle Arns Skaptefields og Borgerfiords Syssel have mange svre Hebeholdninger fra de foregaaende Aar. I Aar have vi havt meget tr Sommer og Heavelen har af denne Aarsag lykkedes fortrffelig i de ellers vaade Egne, men i de trrere har Grsvxten vret under det middelmaadige, ... (s27)

Bjarni segir hr fr mildum vetri - einum eim mildasta og va su heyfyrningar fr fyrra ri. Sumari (1821) hafi veri mjg urrt og heyskapur ess vegna gengi vel votlendi, en grasspretta hafi veri sri harvelli.

Vieyjarklaustri 21-9 1821 (Magns Stephensen): (s33) Besta vertta og besta sumar hr syra og heyjafengur mikill og gur ar eftir krnir hr um plts srlegustu rgsku.

Reykjavk 30-11 1821 (Geir Vdaln biskup): Nmli eru hr ekki nema noranstormar og harindi, og fer vst ekki varhluta af eim. (s188)

Thienemann (sj pistil hungurdiska um ri 1820) fr fr Akureyri austur til Hsavkur 9.febrar -10 stiga frosti (me hitamli sinn). Morguninn eftir var frosti -15 stig Hlsi Fnjskadal og fru eir svo yfir Skjlfandafljt s. Daginn eftir hlnai og sari hluti febrar var mildur, hiti fr aeins einu sinni niur -10 stig, var oftast ofan frostmarks. [Ber vel saman vi mlingar Pturs Vivllum].

Sari hluti mars og fyrrihluti aprl (einmnuur) voru hins vegar kaldir og snjungir Hsavk og dagana 17. til 21. mars og 23.mars til 8.aprl snjai nnast ltlaust og oft var hvasst. Huldust r og lkir fnn. eir flagar su hafs tilsndar Skjlfandaflaann 8.aprl.

ann 9. aprl snerist vindur til suurs og a ltti til. Um mijan aprl var hltt og snj tk fr a taka upp. aprllok fru eir aftur til Akureyrar og geta ess a ar hafi alloft snja framan af ma. eir fru t til Grmseyjar 17.ma og var ar nokkur s, sem sunnantt rak til norurs ann 26.ma. Hiti var vi frostmark nttum og oku.

ann 1.gst voru Thienemann og flagar komnir austur Breidal og fru t a Berunesi. Berufjrur var fullur af hafs, en norvestanstormur flmdi hann san a hluta til t af firinum - annig a eir komust bti yfir fjrinn milli jakanna.

Veurumfjllun rbkum Espln etta r er greinilega ll tekin r lsingum Klausturpstsins - oralag vast hi sama.

Enn gengur ritstjra hungurdiska illa a lesa bkur Jns Mrufelli, en sr a hann segir um febrarmnu nokkurn veginn ennan veg: Tin ennan mnu i stug, m yfirhfu [teljast] allsmileg. Mars: Ogso allan a telja rtt gan, aprl virist hann telja kaldan og haran. Ma smuleiis mjg kaldan, jl urran en oft loftkaldan. Mjg urrkasamt var september - var lka srlega kalt.

Vi ltum lka tavsur Jns Hjaltaln fyrir ri 1821:

Rosasamur tti orri j li,
mein ei ga mnnum ti,
martus var hr gei

Grnlands snum grir hinga gjri aka
vorkuldann a vildi auka,
vxtinn rri grass og lauka

En sjaldan ofanflli mis tregi
greiddi slin gfu hagi
grasr var betra lagi

Hr og syra hiring fltti heys eygla
en a noran tar segja
allra verstu ntingheyja

Uru va theyin ar undir fnnum,
fremur enn manna minnum,
mrg ess dmi nnur finnum

Hausti sendi feikna fannir frost og vinda
sem a enn vi eyursanda
ofan ylja belti landa

Fjlda va fennti og hrakti fjr afvega,
svoddan harka hausts um daga
hefur mrgum olla baga

Eins og allir hljta a muna hfst eldgos Eyjafjallajkli ann 19.desember 1821.

Lkur hr umfjllun um ri 1821 - snd ess er nokku spillt af urrkum ssumars nyrraog eystra - og hafs.

vihenginu m finna gamla ritger ritstjra hungurdiska (pdf-sni) um mlingar Jns orsteinssonar Reykjavk og Nesi 1820 til 1854. Ef til hefur einhver huga a lesa hana eitthva s ar reianlega sagt annan veg en vri a skrifa n (upplsingar hafa bst vi).


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2018
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • thvera 1876-08 klippt
  • jadar_1983
  • akureyri_1978
  • hvanneyri 1996k
  • t1779-1997_08

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.8.): 34
  • Sl. slarhring: 533
  • Sl. viku: 2213
  • Fr upphafi: 1674439

Anna

  • Innlit dag: 31
  • Innlit sl. viku: 1903
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband