Af rinu 1884

safold segir orrtt 7.janar 1885 pistli um ri 1884: ri 1884 var harla tindalti hr landi. a er a einhverju leyti rtt, t.d. kemur fram vi lestur blaanna a lti er um frttir af t og veri sumum mnuum rsins, en aftur mti geri nokkur mjg minnisst veur - tv til rj eirra er jafnvel minnst enn ann dag dag.

Eins og kemur vel fram samtmaumsgnum var tinni nokku misskipt milli landshluta. hagstust var hn sunnan- og suaustanlands, srstaklega vegna mikilla sumar- og haustrigninga ar um slir. ri var ekki srlega kalt mia vi a sem algengast var um etta leyti, en tti kalt n.

Yfir landi heild var aeins einn mnuur hlr. a var mars, enhiti var einnig vel ofan langtmameallags aprl og rtt ofan ess febrar. Kaldast a tiltlu var ma og oktber, en janar og jn voru einnig kaldir. gst var kaldur suvestanlands, en var aftur mti hlr Norausturlandi og september var einnig nokku hlr eim slum. Tflur yfir mealhita veurstvum og vik m finna vihenginu. ar m sj a mlingar eru til fr nokku mrgum stvum, en svo vill til a lti er af mlingum r innsveitum.

essi skortur innsveitamlingum veldur v a lgmarkshiti rsins fyrir landi heild er ekki srlega lgur, -22,8 stig sem mldust Hrsum Eyjafiri 26.janar. fr frosti -21,7 stig Akureyri. Hsti hiti rsins mldist Stra-Npi Gnpverjahreppi 10.jl, 24,6 stig. Hiti ni 20,6 stigum Akureyri, en ekki frttist af 20 stigum var - nema opinberum mlum.

Ritstjri hungurdiska leitar eins og venjulega a hljum og kldum dgum Reykjavk og Stykkishlmi. Engir hlir fundust og ekki nema rr kaldir Stykkishlmi, 13. ma, 28. oktber og 6. nvember. Reykjavk fundust hins vegar 15 kaldir dagar, ar af einn jn, rr jl og rr gst.

rvk-hiti_1884

Hr m sj hsta skran hita og lgmarkshita Reykjavk 1884. berandi kaldast var feinadaga undir lok janarmnaar. Eins og sj m var hiti lengst af ofan frostmarks mars. Sumari var nokku klippt og skori. Eftir nturfrostakafla ma hlnai vel, og klnunin september var lka nokku skyndileg, harahaust komi nokkrum dgum kringum ann 20.

reianlegar rkomumlingar voru aeins gerar fjrum stvum, Stykkishlmi, Teigarhorni, Vestmannaeyjum og Eyrarbakka. remur sasttldu stvunum mldist rkoma meiri en 200 mm gstmnui og er ar geti flesta daga mnaarins. Brabirgamat ritstjra hungurdiska telur etta vera nstrkomusamasta gstmnu allra tma Suurlandi. ann 1. nvember hfust svo rkomumlingar Reykjavk.

Loftrstingur var lka me lgsta mti gst, hpi tu lgstu sustu 200 rin tp. Lgsti loftrstingurrsins mldist 948,0 hPa Vestmannaeyjakaupsta ann 12.febrar. Hstur mldist rstingurinn sama sta ann 18.nvember, 1040,3 hPa.

Frttir fr slandi (1884) lsa tarfari - og rigningasumari mikla Suurlandi 1884 fr tarlega umfjllun.

Tarfar hefir veri furu misjafnt og furu hagsttt va hr um land etta r; a er eins og sland s oft tveirlandshlutar me fjarska millibili; svo er a sundurskipta veurfari. Veturinnfr nri mtti teljast afbragsgur. Rosarnir hldust vi nokku fyrst eftir nri, me geystum tsynningum, ar til viku af orra, a lagist frost nokkur og snja. St s harindakafli einn mnu, anga til viku af gu. Br heldur til batnaar, og var svo oftast veri fari fram eftir gunni, a mist setti niur snj mikinn ea hann tk upp jafnum.

Allan einmnu mtti telja sumarverttu, hg og blviri, og oftast frostlaust fram yfir sumarml. Voru flestir bnir a vinna tnum snum um a leyti.

Eftir sumarmlin br til noranttar og kulda mikilla, og snjai va allmiki mamnui llum, einkum noranlands og austan, og svo Skaftafellssslum. Kuldavertt essi hlst fram yfir fardaga, og var nrfellt enginn grur kominn. skiptium, og var votvirasm t sunnanlands fram byrjun jlmnaar, enn nyrra var urrvirasamara. a seint fri a spretta, aut n grasi upp, og mtti telja hi besta grasr nyrra, og betra meallagi syra.

slttarbyrjunina var ein vika urr sunnanlands, og nust ar v va eitt og tv krfur urr af tum manna; enn egar sleppti mijum jlmnui, kom fram essi geysilegi mismunur, sem stundum er veurlagi ekki strra hlma en sland er. Noranlands var t errisl fram um rttir; smuleiis vestra og eystra. Mestallt Vesturland fr Hvt Borgarfiri og norur til Horns, allt Norurland og Austurland suur undir Lnsheii mtti telja a nyti gtasta sumars; bi var grasvxturinn vast gtur, a minnsta kosti tnum, en sumstaar lakari engjum, og svo var ntingin eftir v g. a var elilega eins og vant er heldur lakara tkjlkum, t.d. Hornstrndum, en var a allt me betra mti, v a hafs enginn var landfastur etta vor; kom hann enginn annar enn a litlir lausajakar sust flkingi undan Horni. Heyjafng manna nyrra voru v bi mikil og g og fyrningar allmiklar til undan vetrinum, enda heyrist helst s umkvrtun aan a noran, a a fengist hvergi keypt kind, v a ar er n va fjrftt san grasleysissumari 1882.

En hinum sulgari kjlka landsins var svo dmaftt vtusumar, a elstu menn ykjast ekki muna anna eins, nema ef til vill sumari 1819. Frv seint jl og til hfudags var sfelld rigning af suri ea landsuri; me hfudegi ltti dlti upp, enn aldrei svo, a neinn dagur vri til enda urr. var erriflsa me skrum milli 4 daga, og nu margir heyjum snum inn hrktum og hlfurrum uppsveitum: Hreppum, Landi, Rangrvllum og Fljtshl, ar sem urrlent var. En mestu votlendissveitunum syra, Landeyjum, Fla og lfusi, var a htta sltti miju sumri vegna vatnsaga; strin st kafi og yddi a eins toppana, og sti voru va svo djpu vatni, a a eins s ofan au. Landeyjum og ykkvab og beggja megin vi lfus var vatnsfli svo miki, a sti synti hundruum saman eins og skipafloti fram sj, svo a ekkert var eftir af. Voru strar brimrastir mefram llum sndum af sjreknu heyi.

egar spilltist eftir hfudaginn, keyru rigningarnar um verbak; var lkast sem aldrei hefi komi skr r lofti; gekk v til gangna, en undir rttirnar fr a birta upp part r dgum, og svldu margir margra vikna hrakheyi inn heygarana: var a va a skaa, v a a var ori svo ntt af tilegum, a a hitnai ekki til muna, heldur myglai og fnai. En uppsveitunum, ar sem nokkru heyi var ur n, fr va vatn ofan heyin grunum, og strskemmdust af v; var ekki va bruni heyjum, v a au voru ltt enn kraftltil, a au vri ekki hrakin til strmuna; mun a hafa valdi v a nokkru, a grasmakur var vanalega mikill.

Um rttirnar, nlgt 20. september, br til norurttar um land allt, sem til hefir spurst, me hrum og snjum; setti niur snj mikinn nyrra og fjallasveitum syra, me svo miklu frosti, a r uru frar fyrir sskrii. Hlt v veurlagi vxl vi strfelldar sunnanrigningar fram til nvemberbyrjunar. essum noranfrostum brust menn va syra vi a draga hey sn upp r flunum, og tkst annig a urrkaau nokkurn veginn endanum og koma eim gara.

Fr essum tma voru sfeldir umhleypingar syra til rsloka; setti niur stundum snja mikla, og tk upp aftur me sunnanstrrigningum. En fjallasveitum, Laugardal, ofan til Biskupstungum, Su og var, tk aldrei af fyrsta rttasnjinn, og allar skepnur voru komnar fulla gjf mnu af vetri. Nyrra fllu og snjar miklir tsveitum og Eyjafiri og ingeyjarsslu, en ar voru aldrei frost mikil ea harviri. Um nrsleyti geri blota syra, og snjai ofan , og frysti san, og var ar svo haglaust fyrir allar skepnur. Hey manna voru bi ltil og vond vast syra; var v lga um hausti fjlda af km og lmbum; en ar e ar er fjrhiring vndu, og menn vanir v, a f komist oft af me lti, sst a brtt , a of miki var heyjum, og voru sumir farnir a skera af heyjunum fyrir nr. Allar skepnur voru horaar votlendissveitunum, ullin datt af ftum og kvii sauf, a fkklopa fturna, og var va a skera kindur miju sumri vegna mttleysis af hinum sfelda vatnsaga. etta allt: hagsttt veurfar, nt og ltil hey og megur skepnanna, studdi allt a eim vandrum, er sar komu fram.

Janar: tsynningsrosar, en t samt talin g.

jlfur segir fr ann 12. a veurtta s mild, skepnuhld g og jr ng fram a essari viku miri, en n hafi kyngt niur nokkrum snj. A kvldi ess 7. gekk ofsaveur. um nttina frust rj hkarlaskip Faxafla og me eim 29 menn. Allmargar frsagnir hafa birst af essum slysum, m ar srstaklega geta tarlegrar samantektar Kristleifs orsteinssonar sem birtist 2. bindi ritsins r byggum Borgarfjarar, bls. 231 og fram. ar er m.a. sagt fr draumum manna fyrir slysi: Um og eftir htir fara nsta daprir draumar a leggjast ungt hugi manna ... .

En hr notum vi mun styttri frsgn sem birtist Noranfara 14.febrar og hf eftir brfi r Reykjavk 12.janar:

Kntsdag 7..m. fru 3 opin skip af Akranesi og 1 af lftanesi t Faxafla til hkarlaveia, hgviri var um daginn fram undir kvld; en ykknai um kvldi 7. tma, fr a sm hvessa, en svo rauk ofsa veur, af suri, me nokkru brimi en x smtt og smtt, er nttina lei, er veri gekk tsuur, var fr sjr og leiir til lands, ar sem a l vi tsynningi, enda kom a fram. Er sagt a au 3 skip fr Akranesi, hafi lagst vi stjra hj ormsskeri suur undan Mrum til a liggja af sr veri um nttina, en au slitnuu upp, hleyptu inn Borgarfjr, en lentu fram undan Melum Melasveit og frust ar 2 eirra, er haldi a au hafi lent skerjumea farist brimgarinum vi lendinguna.

rija skipi komst af, bar hafaldan a upp land, formanninum hafi fallist hugur og fr fr stjrninni, enda var hann rekaur orinn, sem flestir hinir, en einn af hsetum hans mesti rekmaur, Bjrn a nafni, hljp undir stjrn og hlt skipinu horfinu til lands, gegnum boana og brimldurnar. essi formaur sem komst af var lafur Litlateigi, en eir sem frust voru: Pjetur Hoffmann kaupmaur, me 10 hsetum. Hinn formaurinn var rur Hteigi me 6 hsetum. Um skipi af lftanesi vita menn ekkert um, a hefir hvergi komi fram enn, en rar hafa fundist reknar af v, og er a tali fr. Ht formaurinn rur og 10 menn taldir me honum. Alls hafa farist essum skipum 29 manns, er slkt manntjn skai mikill mannflaginu, v flestir voru essir, ungir og efnilegir menn, og margir eirra lta eftir sig hrygg og sran sknu hj konum, brnum og rum vandamnnum.

Suri segir frttir a noran ann 19.:

Me vermnnum, er n eru a koma a noran hefur frst, a t s mjg slm og umhleypingasm nyrra. Skmmu fyrir njri geri vatnsfl miki Vatnsdal; er ess ekki geti, a tjn yri a v.

safold segir af gilegri t ann 23.janar:

Tarfar gilegt meira lagi. Sfeldir tsynningar, me strvirum stundum, og mikilli fannkomu n sustu dagana. Ferir nr bannaar sj og landi.

Austri segir 30.janar fr gri t framan af mnui, en harari eftir a:

... tin vetur [hefur] veri einhver hin blasta og hagstasta er menn muna allt fram yfir mijan janarmnu. Hinn 20. tk vertta a breytast; hafa san veri allhr frost (hst 12R) og snjkomur miklar og ruhverju strhrarbyljir. Menn r Hrai, er voru staddir hr Seyisfiri, sumir me hesta, lgu upp yfir fjall verunum, og m telja vst a eir hafi eigi allir komist slysalaust af. Hefur heyrst a sumir eirra hafi komist til bygga eftir tveggja daga tivist og einhverjirori ti, en greinileg fregn um fer eirra hefur ekki borist hinga enn. [ann 20.febrar stafestir blai a tveir mannanna hafi ori ti Fjararheii og einn Vestdalsheii].

Austra ann 20.febrar er ennfremur sagt fr miklum hrakningum flks fjllum milli Borgarfjarar og Hras ann 21.janar:

Mnudaginn ann 21. .m. lgu han til hras ung hjn, fr Desjarmri, rni Sigursson og Katrn Hildibrandsdttir og fr Gilsrvallahjleigu, ru lagi, vinnumaur rur rarson og slaug orkelsdttir. Fru au rni svo kllu Sandaskr, en au rurEirksdal. er au voru komin upp undir fjallsbrnina, skall strkostlegtaustan snjkomuveur, me svo mikilli veurhrku a au brtt engu fengu viri, heldur brust sjlfrtt undan vindinum, upp um brnina og nokku ofan hinum megin, n ess a vita hve langt ea hvert nrri var nokkrum vegi. er au rni hfu hrakist og villst i lengi, vissu au eigi fyrren au hrpuu niur allstra harfannarsprungu. ar settust au fyrir og ltu fenna yfir sig. Fyrst morguninn eftir rofai lti eitt til. Lagi rni af sta til Borgarfjarar, en var a lta konu sna ar eftir fnninni, og bj um hana sem best hann kunni. Komst hann a Hlalandi um kveldi. Var egar safna mnnum, er strax lgu sta til a leita konunnar. Fundu eir hana og komu henni til bjar. Var hn mjg aframkomin, en ltt kalin og hresstist v fljtt.

au rur hrktust t vatn nokkurt ea , ei vissu au hvort heldur var, duttu ar ofan og vknuu upp til axla. Komust aan urrt land eftir miklar rautir, grfu sig snj og | lgu ar til daginn eftir, er nokkultti verinu. Var slaug rend, en rur komst a kveldi a Sandbrekku. Hefir lks slaugar veri leita og hefir fundist.

Fr sama veri er sagt brfi Fra 10.mars:

tmannasveit ( Fljtsdalshrai) 1. febr. Hinn 21.[janar] eftir mijan dag, gekk hr sngglega i kafaldsbyl me ofsahvassviri og snjkomu, a var eitthvert snarpasta veur, sem menn hr ykjast muna eftir. einstku bjum nist sumt af fnu ekki hs um kvldi, en hefir ekki frsta miklir skaar hafi ori, v heldur slotaiveri um tma eftir a lei fram vkuna, og daginn eftir var aftur bjartviri.

Febrar: Harindakafli annarri viku mnaarins, en annars tti t vast hagst.

Noranfari birti 26.febrar brf sem dagsett var Siglufiri ann 11.: Han er a frtta einstaka t og illviri, allar skepnur fullkominni gjf sanum jl.

ann 13.febrar segir Jnas Jnassen fr veri Reykjavk undangengna viku. textanum kemur fram a hann er a velta vngum yfir fleiri hlium veursins en eim sem beinlnis sjst. Hva er loftvogin eiginlega a segja?

Veurlag hefir essa vikuna veri me versta mti og hefir tsynningur ausjanlega veri undir, tt brugi hafi til annarrarttar. Hinn 7. mtti heita a vri moldvirisbylur af landnorri allan daginn til kl. 1-2 e.m lygndi snggvast, en hljp strax tsuur rokhvass me byljum; 9. gekk hann til norurs, blhvass me blindbyl um kveldi og sama veur daginn eftir, en byllaust hr. Samt sem ur hkkai lofyngdamlir eigi og var aus, a eigi var von norantt, og tt veur vri kyrrt, hkkai engu a sur loftyngdarmlir og dag 12. hefir hann talsvert lkka, og er n sem stendur helst tlit fyrir a veur veri mjg svo stillt me einhverju mti, ar loftyngdarmlir stendur venjulega lgt (28.tommur = 948,2hPa).

Austri segir fr veri blainu ann 20. en dagsetur frtt sna ann 15.:

Tinsan[seint janar] kaflega hvikul og jafnan margbreytt veur degi hverjum, sjaldan hr frost, en snjkomur tluverar og stundum bleytuveur; kominn mikill snjr og illt umferar. dag (15. febr.) er a og sunnantt; roi lofti me mesta mti i morgun.

[Roinn lklega afleiing eldgossins Krakat].

Fra 24.aprl m finna brf r rnessslu dagsett orrarlinn [23.febrar] ar segir meal annars:

nnur vika orrans var sr lagi strhrasm. hrktust yfir 20 sauir fr einum b Biskupstungum Tungufljt, og var ti kona ingvallasveit er tlai milli bja einu hlerinu. Nstlina viku hefir veri blviri, lkara vori enn vetri. Fr sj er sagt fiskilaust allstaar, ar er til spyrst.

safold segir lka fr hlku (20.):

Kringum helgina sem lei [16. til 17.] var hr gt hlka, 4 daga, sem allar lkur eru til, a n hafi va um land. Hn hefir komi sr vel allstaar, ekki sst ar sem veri hafa jarbnn stug fr v um veturntur, eins og sagt er t.d. r Skagafjarardlum.

Og ann 27. heldur blai fram:

essi breyting- til batnaar verttufari, sem byrjai me hlkunni um daginn, hefirhaldistsan: hver dagurinn hr rum blari n fulla viku.

Jnas J. segir ann 27.febrar:

Alla vikuna hefir veur veri hi stilltasta og allan sara hlutann bjart slskin hverjum degi, svo slakna hefir daginn a, sem frosi hefir nttu, sem lti hefir veri. Hr er alveg au jr.

Mars: Umhleypingasamt, talsvert snjai, en tk upp jafnharan.

Blin eru gul a mestu um tina mars. Vi ntum okkur stuttorar lsingar Jnasar landlknis:

[5.mars] Alla essa viku hefir veri venjuhltt; vindur oftast af landsuri, egar eigi hefir veri logn. Vi og vi talsver rigning, einkum 2. .m. dag 4. rtt eins og besta vorveur. Au jr og rtt klakalaus.

[12.mars] Fyrri hluta vikunnar var tsynningur, Oft hvass me kflum og me snjbyljum.Sarihlutann hefir vindur blsi fr austri, og geri aftakarok nokkra klukkutma sari hluta h. 9. Talsverur snjr fll jru 8. .m., en hann hverfur um essa sustudaga af slbr.

[19.mars] Alla vikuna hefir veur veri venjulega hltt. Vindur oftast fr austri ea landsuri me nokkurri rkomu, stundum nokku hvass, en hgur ea rtt a segja logn og bla ess milli. Verttufar a sem af er essum mnui, er rtt alveg eins og ri 1880 mars, var allur klaki r jru 20. mnaarins. var aldrei frost nttu r vnema 2. og 5. aprl.

[2.aprl] Fyrri vikuna var veur oftast hvasst fr norri og austri, oft me talsverri ofanhr; sari vikuna hefir venjulegast veri austantt, oft hvass me ofanhr; 30. og 31. noran, hvass til djpanna, en gekk niur algjrlega sarihluta hins 31. og dag (1. aprl) er hr logn og fagurt slskin. Mestallur s snjr, sem hr hefir falli ennan umlina hlfa mnu (hann snjai hr mest saripart dags h.25.) er hann gekk til tsuurs er aftur horfinn af slbr. Loftyngdarmlir spir stillu.

Aprl: Hagst t mestallan mnuinn.

Danski vsindamaurinn Sophus Tromholt dvaldist hr landi veturinn 1883 til 1884 vi norurljsaathuganir. Hann ritar brf sem birtist jlfi ann 7.aprl. Hann vill gjarnan f upplsingar um a hvort stand norurljsa hafi veri venjulegt ea ekki ennan vetur. Hvort hann fkk einhver svr vi spurningunum vitum vi ekki. Vi skulum lesa etta brf:

Norurljs. (skorun). ar sem g hefi dvalist hr Reykjavk vetur fr v oktbermnui til a athuga norurljs, vri mikilsvert fyrir mig, a f sem vast a annarstaar landinu skrslur um, hvernig norurljs hafa haga sr ar vetur. g leyfi mr v a bija hvern sem getur a gjra svo vel, a senda mr r skrslur ar a ltandi, sem hgt er, hvort heldur forar ea tarlegar, einkum um essi atrii: 1. Hafa norurljs veri jafnt vetur og vant er, ea tari, ea sjaldgfari? 2. Hafa norurljs veri nokku ru vsi vetur en vant er, a birtu, litbreytingum og kvikleik? 3. Hefir veri dimmra upp yfir vetur en vant er a jafnai? 4. Um hvert leyti vetur voru norurljs tust og mest? 6. Um hvert leyti kvldin eru norurljs vn a vera mest? 6. Sjst norurljs stundum morgnana? g igg me kkum hva ltisem er essu mli til skringar. Landakoti vi Reykjavk, 24. mars 1884. Sophus Tromholt.

Austri minnist vetrar ann 21.aprl:

Tarfari hefur veri hi besta; setti niur tluveran snj i fjrum, um mnaamtin nstliin, en Hrai snjai ekki til muna; er snjr s n a miklu leyti hlnaur, va einstk blviri hafa veri a undanfrnu og eru enn, stillingar og slarhitar daginn en oftast frost nttum. a er htt a telja vetur enna, sem n er brum enda einhvern hinn besta vetur Austurlandi.

Veurlsingar Jnasar segja fr mjg hagstri t aprl - lsingu mistri er athyglisvert a hann segir a engin fla hafi fylgt - rtt eins og slkt s alvanalegt:

[9. aprl] essa viku hefir veur fremur veri stormasamt, og hefir vindur blsi fr norri mikinn part vikunnar, oftast hvass til djpanna, tt hann hafi veri hgur innfjarar; 3. fll talsverur snjr um kvldi, en s snjr er allur burtu, og hr au og klakalaus jr. dag 8. hljastavorveur me hgum landsynningi.

[16. aprl] Alla essa viku hefir veur veri venjulega hltt og stillingmikil veri; 11. var hr nokkur austangola, eigi hvass, en mjg miki mistur loftinu sem kom austan yfir fjall og lagi vestur. Engin fla fylgdi, og er lklegt, a eystra hafi veri mjg mikill vindur, og a mistri hafi stafa af ryki. dag 15. hgur vestanvindur; svrt oka alla ntt og morgun, birti lti eitt upp eftir hdegi.

[23. aprl] Alla essa vikuna hefir veur veri hi blastaoft me talsverri rkomu; er hr va ori algrnt; 20. og 21. snjai talsvert Esjuna og ll austur- og suurfjll.

[30. aprl] Alla vikuna hefir veri sama veurblan. Nokkur ofanhr fyrri partinn dag 29., og talsvert snja fjllin.

Ma: Snja- og kuldasamt, einkum nyrra og eystra.

Austri segir ann 5.ma:

Sama ndvegistin fram til aprlmnaar loka; gjri allmiklar rkomur, snjai fjll og rigndi i bygg. gr (4. ma) alsnjai bygg og sama veur dag.

jlfur lsir t 28.ma:

Svo er a heyra sem kuldakaflinn,3 vikur framan af essum mnui, hafi n um land allt, me moldvirishrum fyrir noran, einkum tskgum, og miklu frosti; eins fyrir vestan: af Drafiri t.d. skrifa 18. ma: dag er moldkafald og 5 stiga frost; og 21. ma: dag er norangarur, ltt frt a vera ti. Hvergi hefir sst hafs, tt allar lkur su til a hann hafi veri ekki mjg fjarri landi, meal annars a, a bjarndr fannst aprl sj ( sundi) utan til nundarfiri, og var skoti ar, af Gumundi bnda Hagaln fr Sbli. San a um skipti, eftir 20. ma, hefir veri hin blastavorvertta.

Jnas segir [4.jn] a Esjan hafi ori alhvt niur bygg ann 31.ma.

Jn: Votvirasamt og kalt syra, urrt nyrra.

Austri segir 7. jn: Me uppstigningardegi [20.ma] gekk r kuldunum og og til suvestanttar; voru mestu blur rma viku ea fram undir hvtasunnu [1.jn]; br aftur til kulda og snjai talsvert fjll og festi bygg; n (5.jn) virist verttan aftur a ganga til hlinda.

ann 26.jl birti Austri brf r istilfiri dagsett 10.jn:

Til sumarmla var veturinn hinn besti, einkum niur til sjvar; en oft harur hva snjkyngi og jarbannir snerti til heiar. Upp rsumarmlum fr tin a klna og endai me fjarskalegu felli og t fr 1219. ma; setti niur svo mikinn bleytusnj um alla Norur-ingeyjarsslu, a menn muna ekki annan meiri um a leyti rsins. San a snjinn tk upp, hafa oftveri tluver nturfrost og grur vltill og seinn. A eins n um nokkra daga hefur veri smileg grrart.

Jn Hjaltaln Mruvllum segir veuryfirliti snu fyrir 1884 (sj hr a nean) a ann 30. jn hafi ar um slir veri tsunnan ofviri sem valdi hafi skemmdum sgrum.

Jl: urrkakafli upp r mijum mnui syra, en annars votviri og kuldi ar, urr og hagst t nyrra.

ann 12. virist talsvert rumuveur hafa gengi yfir - rumur eru athugunum Stykkishlmi a kvldi ess dags og afarantt ess 13. Vestur Flateyri gekk rumuveur yfir fyrir hdegi ann 12. tta rumur heyrust ar a sgn athugunarmanns.

Gur kafli kom um og upp r mijum mnui - lka sunnanlands. Jnas lsir veri ann 23. og 30. jl:

[23.]Alla umlina viku hefir veur veri einstaklega fagurt degi hverjum. Svo m heita a logn hafi veri; fyrstu dagana var norangola og sustudagana hefir veri hg trna, rtt logn. dag 22. bjart slskin og hg trna. Loftyngdarmlirinnstugur.

[30.]Alla vikuna hefir veri hi fegursta, rtt logn hverjum degi (trna) me bjrtu slskini. Loftyngdarmlir mjg stugur anga til gr 28. a hann fr a sga lti eitt; dag nokku hvass austan me nokkurri rkomu.

gst: Mjg votvirasamt Suur- og Suausturlandi, urrara vestanlands, en ndvegist Norurlandi.

Fri segir ann 16. frttir fr Akureyri:

Akureyri 9. gst 1884. Vertta hefir veri hagst a af er sumri. Grasspretta g yfir hfu. Tn og harvelli einkum sprotti vel. Mrar lakar. Hkarlsafli Eyjafiri er orin meallagi minni en fyrra. Flest skipin eru enn vi veiar. Tv hkarlaskip hafa tnst vor er nefndust lfur" og Hermann.

Noranfari segir 13.september fr sunnanveri 22. gst:

ann 22.f.m. var hr nyrra miki sunnanveur, sleit upp norskt verslunarskip, er l rshfn Langanesi, rak ar land og brotnai, en skipverjar komust af. skipinu hafi veri talsvert af fiski, salti, kolum og ... , sem allt seldist vi uppbo 4..m. og skipi 300 krnur.

safold rekur raunir um rigningu ann 27.gst:

Fr v um sustu mnaamt hefir veri mikil vtut um Suurland, sasta hlfanmnu jafnvel afskaplegar rigningar. hrifin heyskapinn eru au, a undir Eyjafjllum t.d. og Fljtshl var fyrir fm dgum og er sjlfsagt enn vast enginn baggi kominn gar af tu, hva heldur af theyi. Landeyjum essu lkt ea v nr. Um uppsveitir Rangrvallasslu og rnessslu standi lti eitt skrra, en mjg illt. Fla og lvesi hafa vtn spa heyi burtu hrnnum saman, gert sumstaar aleyu. Va engjar floti, og v vinnandi. Gullbringu- og Kjsarsslu smuleiis tur hirtar mjg va. Kaupaflk essum sslum a hpast heim aftur til sjvarins. Sem nrri m geta horfir mjg skyggilega hr sjvarsveitunum, nema sjrinn reynist v betur haust. Borgarfiri var smileg heyskaparvertta fyrri hluta essa mnaar. ar munu v tur hafa nst skemmdar og vel a. rum landsfjrungum er eigi anna kunnugt en a g t hafi haldist fram mijan ennan mnu og heyskapur gengi prilega fyrir noran a minnsta kosti.

September: Votvirasamt fram undir .20. gekk noranttir og setti niur fannir nyrra og uppsveitum syra.

safold birtir ann 8. oktber nokkur brf sem lsa sumartinni (vi styttum lsingar aeins hr):

Hnavatnssslu bera menn sig mjg vel 17. sept.:

a er eigi hgt a segja anna um t hr sumar en a hn hafi veri svo skileg sem mnnum var unnt a last. Allt hey hefir mtt hira svo a segja jafnum og a hefir veri slegi; a eins var 1 vika af theysslttinum votvirasm, en sem engan skaa gjri, og aldrei hefi g s bjum hr jafnmiki hey sem n, enda var slttur byrjaur me fyrsta mti sumar.

Eins eru g tindi r Strandasslu (vi Steingrmsfjr) ann 8. september:

Tin var hin hagstasta a hugsast gat til gstbyrjunar. br til vtu. Tn voru besta lagi sprottin hr allstaar og taan nist eftir hendinni. thagi var miur sprottinn, og va fr af vatni; gras er ori mjg falli engjum san vturnar komu. Sagt er a grasvxtur og nting hafi veri g Strndum norur.

Ekki alslmt Barastrandassla 12. september:

Grasspretta gt, og nting llum tum hin besta. Seinni part af slttinum hefir brugi til almennra urrka, sem byrjuu 15. gst; hafa hey manna eigi skemmst enn, v hinn 6. og 7. sept. voru gir erridagar. Heyskapur er vast hr um slir orinn besta lagi.

Ekki jafngott r Meallandi 7.september:

Grasvxtur tnum og valllendi var hr um slir me betra mti, en mrarslgjur voru svo afar snggar, a ekki hefir v lkt veri 21 r, sem g hefi veri hr Meallandi, og ar ofan hafa bst einlgar vatnsfyllingar, svo flk hefir stai vinnulaust dgum saman vegna eirra. Hr var seinna lagi fari okkar lngu kaupstaarferir, vegna tarinnar janarmnui, og komumst vr v sara lagi heim til a byrja sltt, og loksins egar heim kom var svo afarilla sprotti, a va var ljberandi, svo sralti hey var fengi egar br dmalausu urrka og illviri v tmabili, sem varai fr 29. jl til 29. gst, a allan ann fullan mnu kom naumast urr dagur og alls eigi a gti ori a fullum notum; voru ornar tur og anna nautgft hey ldungis ntt kahey. Loks hfudag og san hefir veri erriflsa, svo bi er a flytja gar yfirbor af v sem bi var a losa en svo illa urrt ofan hrakninginn, a n brennur a hey, sem kraft hefir til ess, en hitt hlf-flnar, sem hraktara var.

Sams konar vtufrttir eru lka r rfum 6. september: a hafa ekki komi hr nema 2 dagar urrir til enda n upp fullar 5 vikur og hi sama er a frtta r Hornafirinum. Og sunnmlingar segja a sama 7. september: Afskaplega vtusamt hr fjrunum, svo hey hafa hrakist meir ea minna.

safold lsir tinni vel ann 20.september:

Vegna fdmarigninga og urrka san miri 14. viku sumars, er a eins var nokku hl fyrstu vikuna af september, hefir etta sumar ori eitthvert hi hagstasta manna minnum um allt Suurland, fr Hvalfiri og austur Skaftafellssslur, og a svo, a til strvandra horfir, me v a almenningur neyist til a fkka haust tluveru af hinum litla fjrstofni, sem var a frast legg eftir harri. Um Borgarfjr og lklega lengra vestur voru 3 vikna urrkar seinni partinn af gstmnui, en gur errir ar 1. vikuna af september, svo a nist allt sem ti var af heyjum, me eigi mjg miklum skemmdum. Svo er a heyra a noran og austan n me strandferaskipin, a ar hafi haldist urrviri fram til hfudags, en brugi til urrka, me rum orum: tarfar ar veri gagnsttt v sem var hr syra.Lklega mun mega lsa sumrinu svo fm orum, a a hafi veri mjg gott austanlands og noran, dgott a llu samtldu vestanlands, en afleitt um meiri hluta Suurlands.

Austri segir ann 24.september frttir r Breidal dagsettar ann 17.:

Heyskapur hefur gengi hr mjg erfilega sumar. Allur gst hefur veri mjg urrkasamur og fram september. Hey hefur hrakist va tluvert, einkum they, v flestir voru bnir a sl og hira tn fyrir jlmnaarlok. Menn hafa n heyi helst me v a setja stugt upp sti og breia svo egar vinddagar hafa komi. Tur hrktust talsvert hr t Breidalnum og Stvarfiri, fyrir a a eir fru seint tnin. Afli hefur hr veri sumar me minnsta mti. Heyafli manna mun vera lkur a vxtum vsem var fyrra en verr hirt.

ann 12. geri venjulega snarpt ofviri noranlands - safold segir fr ann 20.:

hemjustrviri sunnan me rigningu fimmtudag 12.sept.,er virist hafa n um land allt, braut yfir 30 norsk fiskiskip, ilskip, vi Eyjafjr, flest vi Hrsey. ar me nttist og kaflega miki af veiarfrum: btum, ntum o.fl. Manntjn vita menn eigi um, en mynda sr a a hafi eigi ori miki. Veri var svo afskaplegt Akureyri, a frt var milli skipa hfninni ea t au af landi.

brfi orbjrns Magnssonar sem dagsett er Akureyri 27.september og birt er bkinni eir segja margt sendibrfum [Finnur Sigmundsson, 1970] er sagt fr verinu:

(s243) Thyra st hr vi tvo daga (kom fimmtudaginn 11., fr laugardagsmorgun 13.), v rtt eftir hn hafi hafna sig og faregar voru komnir land, skall me suvestan ofsaveur, svo htta var a skipa upp r henni. Fjldi farega, er fari hfu sr til skemmtunar land, uru a gista ar nlega hsvilltir, v allstaar var hsfyllir. Engin ori a leggja bt a skipinu v veri. Skipstjri sjlfur var um bor Dnu, og ar var hann a gista nauugur viljugur.

Austra 4. oktber m lesa skrslu um skipatjni Eyjafiri ann 12. - er a langur listi og tarlegur. ar kemur einnig fram a 3 menn, allir norskir hafi farist.

Einnig er rttum etta veur srstkum hungurdiskapistli.

Oktber: Mjg umhleypingasamt, strrigningar syra, en hrarkst nyrra.

safold segir fr stirri haustverttu ann 8. oktber:

Haustvertta ri stir til essa hr sunnanlands og lklega var: kuldar, stormar og rfelli, fjk til fjalla. Viku fyrir Mikaelsmessu [29. september] geri kafaldsbyl fyrir noran, Hnavatnssslu og var, og snjai ofan sj; fjallgngur tepptust; kr teknar gjf o.frv. Fjki st 2 daga, fr sunnudegi 21. sept. til rijudagsmorguns. Mivikudag tk snjinn upp bygg, og var au jr 2 daga eftir; en laugardag 27. geri annan kafaldsbylinn og st fram yfir helgi; kvisnjr Holtavruheii Mikaelsmessu.

jlfur kvartar um rkomut ann 25.oktber:

a var aldrei nema fjrutu daga og ntur, a rigndi, egar Nafl kom yfir jrina", sagi einn maur strtinu hr fyrir utan skrifstofu jlfs gr; en n eru a vst fullir 80 dagarnir, sem alltaf hefir rignt hr Reykjavik!" Maurinn kti a v leyti ofurlti, a a hafa komi sm-uppstyttur milli; en af og til er vst bi a rigna hr n um 80 daga.

Noranfara 15.nvember er brf r Skagafiri dagsett 28.oktber. ar segir m.a. fr skum firinum verinu mikla 11. september:

Tin yfir hfu sumar g allt fram undir gngur, tufall af tnum me besta mti sumar, og nting g henni, grasvxtur engjum me betra mti, a undanskildum einstaka fliengjum, ar sem vatn l of lengi ; heyskapur yfir hfu betra lagi, var hnekkir talsverur, a suvestan ofsaveri 11. sept., v almenningur tti miki ti uppstt, sem allt fr um koll og tapaist talsvert; v veri drukknuu 2 drengir fr Hefa Hfastrnd, en s riji bjargaist kjl, hann var elstur.

eir sem voru bnir a hira hey sin fyrir gngur, er nokkrir voru, hfu au me gri ntingu, hinir er ti ttu meira og minna, komust mestu vandri a svla eim inn illa verkuum, v a san gngum hafa veri dmafar rkomur hr Skagafiri af snj og vatni af suvestri, svo allt hefir tla flot a fara og getur varla hj vfari a hlum og heyjum me hita hafi ekki nokku skemmst; eldiviur hj mnnum mjg illa tleikinn og vera af vvandri.

Tveir menn af Suurlandi komu fyrir stuttu noran af Seyisfiri, er tluu suur, 18. .m. komu eir a Gnguskars og lentu versta vainu henni, lgu t hana, og s sem var undan fr flatur hann var nrri kominn a landi og drukknai, en hinn sneri aftur til baka, s sem frst var af Seltjarnarnesi og fannst daginn eftir.

Nvember: Mjg umhleypingasamt, skiptust strrigningar og hrarbyljir, var bluveur um mijan mnu.

Fra 6.janar 1885 er brf af Skgarstrnd dagsett27.nvember sem segir fr manntjni skriufllum Hlartni Skklfdal (um hann liggur n vegurinn noran Brttubrekku), skrian fll illvirinu mikla 14.nvember, fimm ltust:

Strtindi gerust fyrir hlfum mnui inn Dlum: Fll skria r fjalli ofan yfir binn Hlartn; komst enginn maur t. 3. degi var komi a bnum, og var egar safna 30 mnnum til a ryja af honum skriunni. Nust loks eftir 4 dgur hsfreyjan og dttir hennar 16 vetra me lfi var hsfreyja svo jku, a hn d litlu siar. Allt flk anna hafi tla a hlaupa til dyra, og fannst ar bndi dauur dyrunum, og hafi gengi rem ftum til skammt", eins og rlfur Kveldlfsson; brn hans tv upp komin og dttir 14 vetra og nturgestur einn. Skrian var tvr mannhir a dpt niur a eim og full af strum bjrgum. Voru v lkin mjg illa tleikin, nema hinnar ungu meyjar; henni s ekkert, og sagi svo fr stjpsystir hennar, a hn mundi hafa di af hrslu, v a hn hefi tala vi sig eftir a skrian fll. Hinn sama dag var veur svo miki hr hvervetna, a menn treystust vart til hsa tnum. var eigi tjn annarstaar en Hlartni og rum b Dlum, ar tk skria rijung af tninu.

Austri birtir 17.desember frttir fr Akureyri dagsettar 10.nvember:

T mtti heita g hr lengst af haust. En me vetrarkomu br, til snjvera. Sanhefur falli mikill snjr, en sjaldan me miklu frosti. N dag er g hlka og litur t fyrir viri. Skagafjrur er sagur nstum snjlaus.

[ann 2. nvember] kl. 7 um morguninn kom strkostlegur jarskjlfti Hsavk. Var mnnum naumast sttt bersvi mean honum st. Hs skemmdust strkostlega, stoir og iljur gengu r greypingum, og torfveggir rifnuu og sumir hrundu. San hafa ar veri mjg tir jarskjlftar, en allir minni en hinn fyrsti. Hr Akureyri var vart vi fyrsta jarskjlftann. en engan skaa gjri hann, og var allsnarpur. Ekki fannst hann Skagafiri, a sagt er. Hr virtist jarhreyfingin a koma r noraustri, en Hsavik r suaustri, fugt vi Hsavikurjarskjlftana 1872, v fannst hreyfingin ar a koma r norvestri.

jlfur birtir 22.nvember frttir r Leivallahreppidagsettar ann 11. Leivllur er Meallandi og ni Leivallahreppur essum tma yfir Mealland, lftaver og Skaftrtungu.

Erfitt er tarfari enn sem fyrri. N er veturinn farinn a sna sig. rijudag 28. oktber skall hr austan gaddbylur; nsta dag var frosti 8 til 10 stig Reaumur, fimmtudaginn (30.) afturbylur, og san megnustu umhleypingar og stundum frost, stundum frostleysur, ljagangur o.s.frv. a er v fari a setja talsvert a hgum, ogeftir v sem til fjalla er a sj, lklega haglti ar va. grdag [10. nvember] og frameftir nttu var hellirigning me stormi; tk hr v miki upp, en hr mrunum er n hlaupi svo gadd, a miki er enn undirlagt af eim. N eru krapahryjur r tsuri. Til fjalla er alhvtt a sj.

sama blai jlfs (22.) segir einnig:

... en afarantt fstudags vikuna sem lei [14.] gekk hr skyndilega ofsarokveur suaustan, fylgdi v hemjurigning og hlst fram 15. .m. a veur snerist til suvesturs og gekk me ljum. N er hgviri og m heita bla um ennan tma rs. ofsaveri essu hafi skipi Amoy fr Brydes-verslun hr, er lagi han fyrirskmmu, rekist upp Holtssand undir Eyjafjllum austur menn komust allir af, skipi og vrur sagt ltt skemmt, en ekki til a hugsa anna en a selja allt ar, sem komi er.

Austra 17.desember er pistill sem dagsettur er Seyisfiri 27.nvember. ar eru frttir af skipskum og drukknunum (aeins stytt hr).

Afarantt hins 14. .m. [nvember] rak land Eskifiri ofviri miklu Thor", haustskip Tuliniusar kaupmanns. Var a afermt slenskri vru og albi til utanferar. Skipi sjlft kva hafa bila svo haffrt s. Vrurnar er sagt a kaupmaur Tulinius hafi keypt allar n uppbos eftir samkomulagi vi sslumann.

Btur frst me 4 mnnum vi Bjarnarey einhvern tma oktbermnui sastlinum. Var heimlei r Vopnafjararkaupsta me salt og timbur. ... Er mlt a 2 lkin hafi reki land eynni. Bjarnarey hefur veri bygg anga til sumar. Hn liggur skammt undan landi fyrir utan fjll au er skilur Vopnafjr fr Fljtsdalshrai. Er liti gott a halda ar t til fiskjar, og v hafi Bjrn Gumundsson Vestdalseyri, fyrrum pstur milli Akureyrar og Reykjavikur, fengi eyna leiga sastlii sumar og fari angame flk og fiskibta. Allt etta flk er drukknai, fr eyna sumar han af Seyisfiri.

Desember: Umhleypingasm t.

ann 3.mars 1885 birti Noranfari brf r Barastrandarsslu dagsett 15.desember. ar er m.a. sagt fr illviri miklu dagsettu, en lklega er etta veri 14.nvember.

Hausti hefir veri rosasamt, mist snjr ea ur, varla aldrei kyrr, en frost mjg lti og oftast ekkert. Brim mikil og gftir sj, enda afli mjgltill, og sumstaar svo a segja enginn eim sveitum, sem haustafli er vanur a vera. Hkarls var eitt sinn leita haust, en var varla og ekki vart. ru sinni lgu menn af sta, en uru a sna aftur; a var nstliinni viku. einu sunnanverinu haust uru skemmdir allmiklar msum stum. Hs og btar fuku og brotnuu vi safjarardjp, a sgn 8 btar og 3 timburhs: eitt timburhsi Hnfsdal, anna Arnardal og hi rija kaupstanum safiri. Btarnir voru Hnfsdal og Arnardal. sama verinu braut og ilskip, alfermtog ferbi til utanferar, safjararhfn; r ru var hggvi strmastri. Timburhs ntt fauk og sama sinn rtt fyrir innan ingeyri Drafiri. Viar uru skemmdir hsum; annig Dlum vi Arnarfjr; rauf ar einum b ea fleirum mis tihs a veggjum. Bt braut hr i sveit og hs skemmdust. Btur me 3 ungum mnnum og stlku frst af Mlanesi, - hvort a var sama ofverinu, man g eigi. ilskip, er l vi akkeri hr firinum [trlega tt vi Patreksfjr], sleit enn fremur upp, rak t eftir firi og ar a landi; laskaist tluvert og missti stri.

Brf r rnessslu, dagsett 7.janar 1885 er Fra 13.mars og ar segir m.a.:

Feina daga eftir veturnturnar var norankuldi, og er a lengsti bjartvirakaflinn sem komi hefir san byrjun gstmnaar; en strax br aftur til tsynninga og umhleypinga, og hlst a fram mijan nvember; en sarihluta hans var blviri, ykkt loft en rkomuliti og sjaldan frost ea stormur. Allan desember hafa veri tsynningar me mikilli snjkomu, einkum i uppsveitum v hr er tsynningur vanalega ess verri sem ofar er. Blota hefir gert stundum, en ekki nema til spillingar.

Austri segir fr ann 12.janar 1885:

jladaginn var eitthvert hi mesta noranveur sem hr hefur komi. Kviknai eldur stru norsku sldarveiahsi Bareyri, tilheyrandi Svendsen kaupmanni Stafangri. hsinu bj n norskur hsgslumaur me konu sinni og 6 brnum. Hsi brann rstuttum tma og missti hinn norski hsgslumaur ar aleigu sna, ar semengu var bjarga. Var a hin mesta fura a ekki kviknai hinum nstu hsum, er ar stu forvindis.

Vi ltum alltarlegt rsyfirlit Jns Hjaltaln Mruvllum fylgja. a birtist Fra 20. febrar 1885. DagbkurJns liggja ef til vill einhvers staar. Vi ltum mnaamealtl hans frii, en hfum huga a trlega eru au ekki reiknu eins og gert er n dgum - og ekki teki tillit til nturhelmings slarhringsins. Tlur eru v almennt of har, srstaklega a sumarlagi egar dgursveifla hitans er str.

Yfirlit yfir verttu Eyjafiri 1884.
Ekki mtti janarmnuur kaldur heita, en var hann kaldasti mnuur rsins; mealtali var -3,90 ea nstum v 4 stig eftir mli Celsiusar; ttin var lengstum vi suur. Fyrra hluta febrarmnaar hlst frosti, tt vgt vri; var og talsver snjkoma ru hverju; hinn 15. br til hlku rma viku; frysti aftur anga til seinast mnuinum. Meira hlut mnaarins var ttin vi suur, en rijung fullan landnorri. Mealtal hitans var -0,76 ea rr fjrungar stigs. Marsmnu allan var mjg milt veur; frost var eina 6 daga og aldrei miki; mealtal hita var v 1,93 ea sem nst tveim stigum. Lengst af var ykkviri og stillt veur; ttin var enn mestan hluta mnaarins vi suur.

Aprlmnu hlst hi sama veur enn mildara; var frost a eins 3 daga og mealhitinn var +4,94 ea nstum v 5 stig; var rkomulti mestan part mnaarins; ttin var enn lengst af vi xuur og ar nst vi landnorur. byrjun mamnaar br til landnorurttar, og bls nokku af eirri tt meira hlut essa mnaar og snjai eigi all sjaldan. Frost var 6 daga essum mnui, en seinustu viku mnaarins var mjg bltt og var sunnantt. Mealtal hitans allan mnuinn var + 4,88 og var a lti eitt minna enn aprl.

I jnmnui var besta veur og vta talsver, enda var ttin lengst vi suur; um Jnsmessuna klnai lti eitt og mtti eigi kalt heita. Mealtal hitans allan mnuinn var +11,54 ea hr um bil hlft tlfta stig. jlmnui var lengst af norantt, en var hltt veur, svo mealtal hitans var +13,24. urrkar voru lengstum ennan mnu. gstmnui var veur miki stugra; voru rigningar nokkrar ru hverju, svo a 14 voru eir dagar mnaarins, er nokku rigndi; lengstum var ttin vi suur. Mealhiti mnaarins var +12,04.

Allan fyrsta rijung septembermnaar var tt vi landnorur me ykkviri og krapaskrum vi og vi, og seinni part mnaarins snjai allmiki fjll, og mtti heldur heita votvirasamt. Mealhiti mnaarins var +8,13. Vindasamt var nokku ennan mnu. byrjun oktbermnaar snjai nokku, en tk upp aftur. Frost var nokkufr hinum 8. til hins 12., en var tt til hins 25.; var frost nokku og snjkoma til mnaarlokanna. tt var lengst vi suurog umhleypingasm. Meal hiti mnaarins var +1,64.

Snjkoma var tluver hina fyrstu daga nvembermnaar og frost hlst til hins9. var viri fram seinustu viku mnaarins, og san frost til mnaarlokanna, en alltaf vgt. Mealhiti mnaarins var -0,86. tt var lengstum vi suur og rkomusamt, 3 daga rigning en 12 daga snjr. desembermnui voru lengstum vg frost en ur vi og vi; mist voru snjar og eigi mjg miklir ea rigningar meira hlut mnaarins. tt var lengst vi suur og hinn partinnvi norur. Frost voru vg. Mealhiti mnaarins var -2,05.

Mealhiti alls rsins var +4,28. Heitasti dagur rsins var hinn 9. jl og var mealhiti ann dag +20,03: en egar hitinn var mestur ann dag, var hann +25 stig. Hinn kaldasti dagur var hinn 26. janar; var mealhiti ann dag -21,43; en egar kaldast var ann dag, var hann -22 stig.

llu rinu var norantt 19 daga, landnoran tt 95 daga, austantt 15 daga, landsunnantt 57 daga, sunnantt 133 daga, tsunnantt 35 daga, vestantt 6 daga, tnorantt 6 daga. Hvassir dagar voru rinu 44, hgltisdagar 176, og logndagar 146. risvar rinu var ofviri. Hinn 30. jn var ofviri tsunnan og skemmdiallmiki sgara og fleira. Hinn 11. september var ofviri sunnan; frust skipin vi Hrsey. Hinn 27. desember var enn ofviri sunnan og tsunnan, en geri ekki tjn. Rigningardagar rinu voru 62, snjdagar 87 og rkomulausir dagar 217. Rigningardagur ea snjdagur er hvor s dagur talinn, sem einhvern tma rignir ea snjar . Jl og gst voru hinir einu mnuir, er enginn snjr fll. Heirkisdagar voru rinu 32, en ykkviri meira ea minna var 334 daga. Hver dagur er talinn ykkvirisdagur,er nokkurt sk sst honum. Mealloftungi allt ri var 29,67 enskir umlungar. Hafs kom hr aldrei etta r. Jarskjlftakippur fannst hr 2. nv. kl. 7,45 f. m. rumur heyrust aldrei.

Mruvllum Hrgrdal janarmnui 1885. Jn A. Hjaltaln.

Hr lkur a sinni tali um ri 1884 - tlulegar upplsingar msar m finna vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2018
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • thvera 1876-08 klippt
  • jadar_1983
  • akureyri_1978
  • hvanneyri 1996k
  • t1779-1997_08

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.8.): 34
  • Sl. slarhring: 533
  • Sl. viku: 2213
  • Fr upphafi: 1674439

Anna

  • Innlit dag: 31
  • Innlit sl. viku: 1903
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband