Illvi­rametingur (rÚtt einu sinni)

Fyrst mß endurtaka ■a­ sem ritstjˇri hungurdiska sag­iáundir lok pistils sem hann rita­i um „halave­ri­“ svonefnda n˙ fyrir nokkrum d÷gum: „HrÝ­arve­ur geta n˙ ß d÷gum valdi­ margs konar t÷fum og raski sem er kostna­arsamara en margur hyggur“. Ătti n˙ fleirum a­ vera ■etta ljˇst. Mat ß ■vÝ hvort eitt ve­ur er verra en anna­ grundvallast ß tveimur megin■ßttum, annars vegar er spurt um hvort ve­ri­ sem slÝkt (vindur, hiti, ˙rkomumagn, ˙rkomutegund) sÚ meira e­a minna, snarpara e­a langvinnara (svokalla­ tjˇnmŠtti), en hins vegar er einnig teki­ tillit til ■ess hva­ ■a­ er sem fyrir ■vÝ ver­ur. Einhverjar (minnihßttar) breytingar ver­a sjßlfsagt Ý tÝmans rßs ß samspili ve­ur■ßttanna sjßlfra, en mun meiri breytingar hafa or­i­ og munu ßfram ver­a ß vi­fanginu, ■vÝ sem stundum er kalla­ tjˇnnŠmi. TjˇnnŠmi er reyndar or­ ˙r smi­ju ritstjˇra hungurdiska, or­i­ til ˙r algj÷rri ney­ ß sÝnum tÝma. SÝ­ar rakst hann ß betra or­ yfir fyrirbrig­i­, „h˙f“, en hvort einhver fŠst til a­ taka ■a­ upp er anna­ mßl. H˙f (n˙ - e­a tjˇnnŠmi) er aftur samsett ˙r nokkrum ■ßttum - um ■a­ mß lesa Ý allÝtarlegum pistli hungurdiskaá(skyldulesning raunar - fyrir alla sem lßta sig nßtt˙ruhamfarir einhverju var­a.á

Ritstjˇrinn hefur l÷ngum stundum seti­ yfir frßs÷gnum af tjˇni af v÷ldum ve­urs. Vi­ slÝkar setur kemur fljˇtt Ý ljˇs hva­ tjˇn Ý „samskonar“ ve­rum hefur veri­ misjafnt frß einum tÝma til annars. Fyrir 100 ßrum (1919) lßgu fßeinar sÝmalÝnur um landi­ - ■Šr voru sÝfellt a­ slitna, ljˇsa■rŠ­ir (raflÝnur) voru a­eins innanbŠjarfyrirbrig­i (ß ÷rfßum st÷­um) og ■rß­laust samband nŠrri ■vÝ ekki fyrir hendi (loftskeyti voru ■ˇ komin til s÷gunnar - en alls ekki Ý almenningseign) ˙tvarp e­a sjˇnvarp ekkert. Ve­ur eins og ■a­ sem ■essa dagana er a­ ganga yfir landi­ gat ■vÝ ekki fyrir 100 ßrum valdi­ verulegu tjˇni ß ■essum innvi­um - og ger­ist ■a­ skipti ■a­ engum sk÷pum. Aftur ß mˇti voru flestar hafnir landsins fullkomlega ˇvar­ar, varla mßtti hvessa til ■ess a­ ekki yr­i stˇrtjˇn ß bßtum og bryggjum, bßtar fˇrust vi­ strendur landsins og ß r˙msjˇ, sau­fÚ drukkna­i Ý fj÷rum og menn sem stˇ­u yfir fÚ ur­u ˙ti. Samg÷ngur milli bygg­arlaga ß vetrum voru svo stopular a­ eitt hrÝ­arve­ur - ■ˇ miki­ vŠri - skipti engu um ■Šr.á

Ůa­ er ■vÝ ekki au­velt a­ bera ßhrif illvi­ra saman. VeigalÝti­ ve­ur fyrir 100 ßrum kann a­ vera mj÷g veigamiki­ Ý dag - og ÷fugt.á

Vi­ getum ■ˇ bori­ saman ve­ur■Šttina - e­a getum vi­ ■a­? Um ■essar mundir eru a­ ver­a miklar breytingar ß ve­urathugunarkerfinu, sjßlfvirkar athuganir koma Ý sta­ manna­ra. Eins og gengur fylgja bŠ­i kostir og gallar ■essum breytingum. Einn gallinn er sß a­ ■essi tv÷ ˇlÝku kerfi eru ekki alveg samanbur­arhŠf ß ÷llum svi­um - ekki sÝst ■egar kemur a­ ve­rametingi - hva­a ve­ur er verra en hitt. Um sÝ­ir mun ver­a lagt Ý ■ß samanbur­arvinnu sem nau­synleg er en ■vÝ er langt Ý frß loki­. Ritstjˇri hungurdiska hefur a­ vÝsu unni­ miki­ Ý ■eim mßlum, en ekki er ■a­ allt skothelt (hann veit ■a­ best sjßlfur) og mj÷g margt ˇgert.á

En Ý dag (mi­vikudag 11.desember) var miki­ spurt um hvort illvi­ri­ sem gengur yfir sÚ a­ einhverju leyti ˇvenjulegt. Stutta svari­ er ■a­ venjulega: Ůa­ fer eftir ■vÝ hva­ menn telja ˇvenjulegt. Au­velt er lÝka a­ svara ß skß: J˙, ■etta var alv÷ruve­ur, veigamiki­ ve­ur. Ůa­ hitti hins vegar fremur „illa“ Ý sˇlarhringinn. Fyrri daginn nß­i ■a­ alls ekki nema til helmings landsinsá(sem ■ř­ir a­ me­alvindhra­i ß landinu Ý heild var ekki sÚrlega mikill) og sÝ­ari daginn var ■a­ fari­ a­ ganga ni­ur sÝ­degis - lÝka til baga Ý toppsŠtakeppni. Vi­ vitum hins vegar af miklum illvi­rum fortÝ­ar - me­ ßmˇta vindhra­a sem stˇ­u Ý tvo e­a fleiri sˇlarhringa.á

Ljˇst er a­ ˙rkoma var mj÷g mikil, en snjˇr mŠlist illa Ý hvassvi­ri - og snjˇdřptarmŠlingar eru mj÷g erfi­ar dragi miki­ Ý skafla. Vi­ vitum a­ Ýsingar gŠtti mj÷g vÝ­a. Margt er um Ýsingu vita­ og tjˇn af v÷ldum hennar er mj÷g vel ■ekkt ßratugi aftur Ý tÝmann. Til ■ess a­ gera Štti a­ vera au­velt a­ uppfŠra vi­ger­akostna­ t÷lulega, en meira mßl er a­ norma tjˇni­ mi­a­ vi­ breytingar ß h˙fi (tjˇnnŠmi) lÝnukerfisins sÝ­ustu ßratugi (og ekki endilega ßhugi ß slÝkri vinnu). Ljˇst mß ■ˇ vera a­ aflei­ingar samskonar lÝnubilunar geta veri­ meiri n˙ en var - a­ rafmagn fŠri af 5 sveitabŠjum Ý s÷mu sveit Ý viku ßri­ 1965 var ˇ■Šgilegt, en e.t.v. ekki svo ˇskaplega kostna­arsamt. N˙ eru m÷guleikar ß verulegu tjˇni miklu meiri, mun fleira er hß­ rafmagni og fjarskiptum en ß­ur var. Vi­ h÷fum ■egar frÚtt af tjˇni af v÷ldum brims og meira a­ segja af s÷mu slˇ­um og Ý lÝkum ve­rum fyrri ßra - en tjˇnnŠmi er lÝka mj÷g breytt frß ■vÝ sem var.á

١ skipting ve­ursins ß tvo sˇlarhringa hafi spillt fyrir r÷­un ■ess ß landslistumáur­u ßkve­in svŠ­i illa ˙ti og met voru sett. Ůa­ ß einkum vi­ um Strandir og tr˙lega austanver­a Bar­astrandasřslu, mikinn hluta H˙navatnssřslu, ß st÷ku sta­ ß utanver­um Tr÷llaskaga og ß annesjum austur a­ Rau­an˙pi. Anna­ svŠ­i sem var­ illa ˙ti liggur til su­urs ˙r H˙navatnsřslum, met vir­ist hafa veri­ sett ß Ůingv÷llum og ˇvenjuhvasst var sums sta­ar Ý uppsveitum ┴rnessřslu. Sama ß vi­ um Vestmannaeyjar, algengustu ve­ur ■ar eru af austri, en nor­anve­ur af ■essum styrk sem eru ekki mj÷g algeng ■ar Ý kaupsta­num - mŠlirinn ■ar fˇr ■ˇ ekki sÚrlega hßtt. Ůa­ ger­i hins vegar hafnarmŠlirinn vi­ Bßsasker. Vindur var fur­uhŠgur ß sunnanver­um Vestfj÷r­um og ■ˇ ve­ur vŠri slŠmt ß SnŠfellsnesi var ■a­ alls ekki ˇvenjulegt - m÷rg svona ve­ur gerir ■ar ß hverju ßri - s÷mulei­isáß Kjalarnesi og undir Hafnarfjalli.

Lengjum vi­ svari­ a­eins ver­ur ■a­ svona: Ve­ri­ var nokku­ ˇvenjulegt hva­ Ýsingu var­ar og ˇvenjuleg ve­urharka var­ um hluta landsins - ß ■vÝ svŠ­i ■ar sem rau­ ve­urvi­v÷run haf­i veri­ sett ß. Vi­ h÷fum ■ˇ varla frÚtt enn af ÷llu tjˇni - snjˇflˇ­ gŠtu t.d. hafa falli­ fleiri en vi­ h÷fum af frÚtt og fleira foki­. Aflei­ingarnar eru hins vegar allmiklar - en ■a­ er einkum vegna samfÚlagsh˙fs - r÷skunar af řmsu tagi.á

Vi­ skulum samt lÝta ß nokkrar t÷lur. Ritstjˇri hungurdiska hefur teki­ saman lista yfir me­alvindhra­a bŠ­i sˇlarhrings og klukkustunda ß spßsvŠ­um Ve­urstofunnar. Listinn nŠr til allra daga allra ßra frß og me­ 1.jan˙ar 1998 til og me­ 11.desember 2019 (sÝ­asta degi reyndar ekki alveg loki­ - og lŠkkar hann e.t.v. ß listunum), 7650 dagar alls, 183600 klukkustundir.áMesti me­alvindhra­i alls tÝmabilsins ß hverju spßsvŠ­i fyrir sig lendir Ý fyrsta sŠti.á

w-blogg111219a

Myndin skřrist sÚ h˙n stŠkku­ - hana mß einnig finna Ý vi­hengi - mun skřrari (pdf-skrß). Taflan hÚr a­ ofan er dregin ˙r stˇru t÷flunni - 10. og 11.desember 2019 valdir ˙r. Vi­ sjßum a­ dagurinn Ý dag, 11.desember var sß hvassari vi­ Faxaflˇa, sˇlarhringsme­alvindhra­i ß ÷llum st÷­vum ß spßsvŠ­inu var 13,6 m/s, en hefur 138 sinnum or­i­ meiri. Dags sem ■essa er ■vÝ a­ vŠnta a­ me­altali um 6 sinnum ß ßri. Svipa­ er vi­ Brei­afj÷r­. Mestu tÝ­indin eru br˙nmerkt. Dagurinn Ý dag er Ý ÷­ru sŠti ß listanum bŠ­i ß Nor­urlandi vestra og Nor­urlandi eystra - og gŠrdagurinn ekki langt undan. Ůetta ■ř­ir (ef vi­ t÷kum ■essar t÷lur bˇkstaflega) a­ jafnhvasst ver­ur ß ■essum slˇ­um a­eins einu sinni ß ßratug - e­a svo. Vi­ megum ■ˇ ekki taka ■etta allt ofáhßtÝ­lega - margt gagnrřnivert Ý listaverkinu. Sřnir ■ˇ a­ ve­ri­ var nŠsta ˇvenjulegt Ý ■essum landshlutum - og kannski enn ˇvenjulegra ■egar ˙rkoma og hitafar er komi­ inn Ý dŠmi­ lÝka.á

Ve­ri­ er lÝka mj÷g ofarlega ß klukkustundalistanum og nŠr 7 af efstu tÝu sŠtunum ß Str÷ndum og Nor­urlandi vestra (ekki ■ˇ tveimur efstu). ┴ Nor­urlandi eystra nß tvŠr klukkustundir ■essa ve­urs inn ß topp-tÝu (6. og 10.sŠti). ┴ Austurlandi a­ Glettingi er efsta klukkustundin Ý 16.sŠti. ┴ ÷­rum spßsvŠ­um telst ve­ri­ vart til tÝ­inda.á

┴ ■essum listum er nor­anve­ri­ mikla Ý byrjun nˇvember 2012 (sem kennt hefur veri­ vi­ H÷f­atorg) mj÷g ofarlega. Ůa­ muna margir enda stˇ­ ■a­ hßtt ß ■ri­ja sˇlarhring. S÷mulei­is er ve­ur snemma Ý febr˙ar 2002 (nß­i hßmarki ■ann 2.) ofarlega. Vi­ skulum rifja upp fŠrslu Ý ve­uratbur­askrß ritstjˇra hungurdiska:

Fyrstu helgi mßna­arins ger­i miki­ nor­anve­ur sem olli tjˇni allvÝ­a um vestan- og nor­vestanvert landi­ og samg÷ngutruflunum vÝ­a um land. Talsvert tjˇn var­ ß nokkrum bŠjum Ý Sta­arsveit. Margar r˙­ur brotnu­u Ý Lřsuhˇlsskˇla og fˇlk var­ ■ar ve­urteppt, ■ar skemmdist einnig bÝll, hesth˙s skemmdist ß Lřsuhˇli, hluti af fjßrh˙s■aki fauk ß Blßfeldi og ■ar ur­u fleiri skemmdir, g÷mul fjßrh˙s og hla­a fuku Ý HlÝ­arholti og refah˙s skemmdist Ý Hraunsm˙la. Gamall fjßrh˙sbraggi ey­ilag­ist ß Framnesi Ý Bjarnarfir­i. BÝlar fuku af vegum ß Kjalarnesi, undir Ingˇlfsfjalli og tveir Ý nßgrenni vi­ Bl÷nduˇs. ┴ Bl÷nduˇsi var­ miki­ foktjˇn Ý i­na­arh˙snŠ­inu Votm˙la, r˙­ur brotnu­u ■ar Ý fleiri h˙sum og bifrei­astjˇrar Ý nßgrenninu ˇku ˙t af vegum. Ska­ar ur­u ß Hvammstanga.á Nokku­ foktjˇn var­ Ý ReykjavÝk og loka ■urfti SŠbrautinni vegna sjˇgangs. VÝ­a ur­u miklar rafmagnstruflanir. Bifrei­ir fuku ˙t af vegi undir Ingˇlfsfjalli og Ý Kollafir­i, bß­ir bÝlstjˇrar sl÷su­ust. BÝll sem kvikna­i Ý vi­ Haukaberg ß Bar­astr÷nd fauk sÝ­an ˙t af veginum. Brim olli talsver­u tjˇni ß Drangsnesi. Prestsetri­ Ý Reykholti skemmdist lÝtillega ■egar byggingarefni fauk ß ■a­.áMikill sjˇgangur var ß Su­urnesjum og flŠddi sjˇr Ý nokkra kjallara Ý KeflavÝk og ■ar skadda­ist sjˇvarnargar­ur og hluti Ăgisg÷tu fˇr Ý sjˇinn. Flutningaskip lentu Ý vandrŠ­um Ý h÷fninni ß Sau­ßrkrˇki.

S÷mulei­is er ofarlega miki­ ve­ur sem ger­i um mi­jan jan˙ar 1999. Segir Ý s÷mu skrß:

Allmiklir fokska­ar vÝ­a um land, mest ■ˇ sunnan- og su­austanlands. ┌tih˙s fuku ß nokkrum bŠjum, jßrnpl÷tur fuku og r˙­ur brotnu­u, bÝlar stˇrskemmdust af grjˇtflugi og mˇtauppslßttur fauk. Ma­ur slasa­ist er hann fauk af skemmu■aki ß H÷fn Ý Hornafir­i og barst 30 metra, skemmdir ur­u einnig ß ■akinu. Minnihßttar foktjˇn var­ ß h÷fu­borgarsvŠ­inu, r˙­ur brotnu­u Ý nokkrum h˙sum og lausamunir fuku um. Brim bar grjˇt ß SŠbraut. Jeppi fauk af vegi vi­ Klifanda Ý Mřrdal og annar bÝll skemmdist ■ar af grjˇtflugi. R˙­ur brotnu­u Ý h˙sum Ý VÝk og nokkrir bÝlar skemmdust. Fjˇshla­a ey­ilag­ist og efri hŠ­ Ýb˙­arh˙ss Ý Berjanesi undir Eyjafj÷llum. Fjˇshla­a ey­ilag­ist a­ Steinum, ■ar skemmdust einnig flestar vÚlar og bÝlar. Ůak fauk af hl÷­u Ý Vallat˙ni, ■ar brotnu­uár˙­ur Ý h˙sum og farartŠkjum, tjˇn var­ ß fleiri bŠjum. Fer­afˇlk lenti Ý hrakningum Ý ÍrŠfum og Skei­arßrsandur loka­ist vegna sandfoks. Gßmur fauk Ý Vestmanneyjum og skemmdi trillu, nokku­ tjˇn var­ ß h˙sum. Jeppi fauk Ý Hˇlmanesi skammt frß Eskifir­i. Hluti ■aks fauk af samkomuh˙sinuáH÷f­a Ý Svarfa­ardal, helmingur fauk af g÷mlu fjˇsi ß HŠringsst÷­um, skemmdir ur­u ■ar einnig ß vÚlum.áMiki­ snjˇflˇ­ fÚll ß bŠnum BirkihlÝ­ Ý Ljˇsavatnsskar­i og ey­ilag­i skemmu og drßttarvÚlar. Mikil snjˇflˇ­ fÚllu ■ß Ý Dalsmynni.á

Vindasamanbur­ur ■essiánŠr a­eins aftur til 1998. Allm÷rg eldri ve­ur koma upp Ý hugann - snjˇflˇ­ave­rin miklu 1995 au­vita­, en hva­ Ýsingu var­ar mß rifja upp fyrstu daga jan˙armßna­ar 1991:

Stˇrkostlegt tjˇn var­ ß raflÝnum Ý miklu Ýsingarve­ri nor­anlands, um 500 staurar brotnu­u. Rafmagns- og sÝmasambandslaust var d÷gum saman og hitaveitur st÷­vu­ust Ý rafmagnsleysinu. Miklar samg÷ngutruflanir ur­u Ý nokkra daga. BÝlar fuku af vegum og tjˇn var­ ß h˙sum ß SnŠfellsnesi, Siglufir­i, Ý Eyjafir­i og Ý Ůingeyjarsřslum. Ůa­ brotna­i ˙r sjˇvarnargar­inum ËlafsvÝk og sjˇr gekk inn Ý frystih˙s Ý Innri-Njar­vÝk. Sjˇr bar grjˇt upp ß bryggjur ß Ëlafsfir­i, ■ar fuku tveir gßmar. Allmiklar skemmdir ur­u ß Ýb˙­arh˙si ß Siglufir­i og pl÷tur fuku af m÷rgum h˙sum, bÝlar skemmdust. Ůak fauk af hl÷­u ß GlŠsibŠ Ý SlÚttuhlÝ­ Ý Skagafir­i. Ůak fauk af Ýb˙­arh˙si ß Akureyri, r˙­a brotna­i og tveir skßrust ß H˙savÝk, hluti af ■aki Ý■rˇttah˙ss ß Bl÷nduˇsi fÚll saman Ý hvassvi­ri, hesth˙s skemmdist Ý Arnarger­i, pl÷tur fuku af fj÷lda h˙sa ß Skagastr÷nd, pl÷tur fuku Ý Stykkishˇlmi, m.a. af ■aki sřsluskrifstofunnar og af nokkrum h˙sum Ý ReykjavÝk, klŠ­ning fauk Ý KeflavÝk. R˙ta fauk ˙taf vegi Ý Langadal, ■akpl÷tur fuku af Ýb˙­arh˙si ß Hvammstanga og af fjßrh˙si ß Valdarßsi Ý VÝ­idal. Ůak fauk af fjßrh˙sum Ý HrÝsdal ß SnŠfellsnesi og ß Rau­kollsst÷­um, minna tjˇn var­ ß fleiri bŠjum Ý Miklaholts- og Eyjahreppum. Miki­ tjˇn var­ ß Hraunsm˙la Ý Kolbeinssta­ahreppi, ■ar ey­ilag­ist g÷mul hla­a a­ mestu og drßttarvÚl stˇrskemmdist. BÝll fauk og fˇr nokkrar veltur Ý Brei­uvÝk, ■ar fˇr ■ak af ÷llum fjßrh˙sunum Ý Gr÷f, Ý Ytri-Tungu fauk hßlft ■ak af gamalli hl÷­u og tjˇn var­ ß fleiri bŠjum. Hluti af svokalla­ri Borgarbryggju ß Sey­isfir­i fauk ■.2., ■ß var ßtt enn su­austlŠg Ý upphafi illvi­risins.

Listi yfir ßmˇta ve­ur og ■a­ sem vi­ n˙ reynum er mj÷g langur - en samfÚlagi­ breytt. Vi­ lßtum ■ennan flaum duga a­ sinni.

═ ÷­ru vi­hengi er listi yfir nokkur nř vindhra­amet sett Ý ve­rinu.


Skrßr tengdar ■essari bloggfŠrslu:

ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Um bloggi­

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
H÷fundur er ve­urfrŠ­ingur og ßhugama­ur um ve­ur.

FŠrsluflokkar

┴g˙st 2020
S M Ů M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Nřjustu myndir

  • ar_1871p
  • ar_1871t
  • ar_1870p
  • ar_1870t
  • w-blogg010820a

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (8.8.): 255
  • Sl. sˇlarhring: 257
  • Sl. viku: 1156
  • Frß upphafi: 1951324

Anna­

  • Innlit Ý dag: 219
  • Innlit sl. viku: 970
  • Gestir Ý dag: 206
  • IP-t÷lur Ý dag: 203

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Eldri fŠrslur

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband