Visninn ma

Eins og fram hefur komi var nliinn mamnuur m.a. venjulegur a v leyti a hlrra var um landi noraustanvert heldur en suvestanlands - ekki aeins a tiltlu heldur lka hreinum tlum. Svo langt gekk hann meira a segja a mealhitinn Reykjavk var 0,1 stigi lgri heldur en mealhiti landsins alls. Slkt hefur ekki gerst ur svo vita s. Mamealhiti Reykjavk hefur sum s alltaf hinga til veri hrri heldur en mealhiti allra bygga landsins saman. A vsu hefur fein skipti muna litlu - t.d. ma 1936 og ma 1991 egar munurinn var aeins 0,1 stig hinn veginn.

Hstur var mealhiti mamnaar a essu sinni Egilsstum. S staur hefur aldrei ur veri hstur eim almanaksmnui - mlt hefur veri samfellt fr 1955 (um tma reyndar Eyvindar og inni ttblinu). a er t nokkur tilviljun hvaa staur landsins hsta hita hverju sinni - og eftir a stvum fjlgai me tilkomu sjlfvirkra mlinga minnka lkur hvers eirra a hneppa hnossi. Egilsstair hafa hinga til hst komist fjra sti ma - og a reyndar fjrum sinnum (1984, 1987, 1991 og 1992).

a hefur gerst 13 sinnum fr 1880 a hsti mealhiti mamnaar hefur lent svinu fr Trllaskaga vestri og a Vestrahorni austri, oftast Akureyri, en lka Mruvllum, Hsavk, Hfn Bakkafiri, Hallormssta ( samt Akureyri) og Neskaupsta.

Til a meta almenna tni mamnaa af essu tagi skulum vi lta samanbur hita mnaarins Reykjavk og Akureyri allt aftur til 1881, 138 mamnui alls. Vi setjum hann mynd.

w-blogg020118a

Algengast er a hlrra s Reykjavk, 104 sinnum af 138, fimm sinnum hefur hitinn stvunum veri s sami, en 29 sinnum hefur veri hlrra Akureyri (um fimmta hvert r). au tilvik eru snd sem neikv myndinni. Nokku regluleg gegnum rin, en samt smklasi upp r 1930 og au eru aftur allmrg tmabilinu 1975 til 1992.

Tilviki nna er venjulegt a v leyti a munurinn er meiri en oftast ur, s nstmesti llu tmabilinuea 1,6 stig, var meiri 1991 (2,0 stig) en annars minni. S mamnuur sem nokku sker sig r fyrsta hluta tmabilsins er 1896, en mldist rkoma Reykjavk einmitt nrri v eins mikil og n (munurinn reyndar marktkur). rkoma var lka mjg mikil Reykjavk ma 1991 (munur lka marktkur).

mnui egar munurinn er mikill hinn veginn (mun kaldara er Akureyri heldur en Reykjavk) var mlum oftast annig htta a norantt var mikil - ea a hafsbrlur hldu hita niri um landi noranvert - en ekki syra.

Leitni ea hneig er varla a finna.


Af rinu 1921

ri 1921 var kalt okkar tma mlikvara og v varla hgt a segja a a hafi marka einhver ttaskil lei til hlnandi veurlags. Mealhiti Reykjavk var ekki nema 3,7 stig, a sama og ri ur. Landsmealhitinn reiknast 2,8 stig, og a liu 45 r ar til a jafnlg tala sndi sig aftur (1966).

ri var grarlega rkomusamt, rkoma Reykjavk mldist meiri en 1200 mm, og hefur aldrei mlst svo mikil san. Stykkishlmi mldist rsrkoman fyrsta sinn meiri en 1000 mm, ar hafi veri mlt meir en 60 r egar hr var komi sgu. San hefur rkoman Hlminum fjrum sinnum n sundinu, en aeins einu sinni veri marktkt meiri en 1921, a var 1933. verandi rsrkomumet var lka slegi Vestmannaeyjum - en ekki austur Teigarhorni.

Veturinn tti hlr, en aeins einn mnuur rsins telst hlr landsvsu, a var febrar, hljasti febrarmnuur fr upphafi mlinga - en fjrtn hlrri hafa snt sig san. Sj mnuir lenda kalda flokknum. Kaldastir a tiltlu voru ma og gst, en einnig var kalt janar, mars, jn, jl, september og oktber.

Sumarhlir dagar ltu vart sj sig syra - og nyrra voru eir fir lka. Hiti komst hst 25,0 stig Mrudal 30.jn og 13.jl, og 24,1 Grmsstum Fjllum ann 15. (sennilega hmark dagsins undan). Hsti hiti landinu aprl mldist Grmsstum 19,1 stig, en hsti hiti ma var aeins 13,3 stig ( Mruvllum). Lgstur mldist hitinn Grmsstum Fjllum ann 12.janar, -22,5 stig. Hiti fr niur fyrir frostmark jllok Grmsstum og Nefbjarnarstum thrai.

Fjrtn dagar teljast mjg kaldir Reykjavk, einn aprl (4.), rr ma (22., 25. og 26.), rr jl (22, 25. og 26.) og fimm gst (6. til 10.), einn oktber (21.) og einn nvember (6.). Stykkishlmi teljast 19 dagar mjg kaldir, ar af 11 tmabilinu fr 22.jl til 9.gst. Sj dgurlgmrk lifa enn Reykjavk fr rinu 1921. Nnari upplsingar um dagsetningar eru vihenginu.

Slskinsmlingar Vfilsstum eru ekki alveg samfelldar, en ljst er a febrar og aprl voru slskinsrrir mnuir, febrar s nstslskinsrrasti mlirinni (s Reykjavk talin me).

Hloftavestanttir virast hafa veri venjuflugar jn og sunnantt febrar og aprl (eins og slarleysi reyndar styur).

rrdagar rsins skila sr stormdagalista hungurdiska: 2.febrar (af suri), 3.mars (af austri) og 30.mars (af norvestri).

Vi ltum hva bl og veurskrslur hafa a segja - eins og venjulega m finna talsvert af tlulegum upplsingum vihengi.

Janar: Miklir umhleypingar og talsverur snjr suvestanlands, en annars urrvirasamt og betri t. Kalt noraustanlands. tsynningsstorma me ljum geri suvestanlands bi ann 15. og 20.

Vsir segir fr ramtaverinu Reykjavk ann 3.janar - og birtir san frtt fr Siglufiri um berjatnslu:

Bluveur voru hr um ramtin. gamlrskvld lk Ggja nokkur lg vi Menntasklann og var mjg fjlmennt Lkjargtu. mintti hfu skipin mikinn samblstur, flugeldum var skoti og Geir sendi kastljs inn yfir binn. Voru menn sundum saman Hafnarbakkanum mean essu fr fram. ... nrsdag voru tnd krkiber og blber lei r Fljtum til Siglufjarar.

Dagur Akureyri lsir gri t upphafi rs ann 8.janar:

Tarfari m heita einmunagott. Fyrir og um jlaleyti geri nokku skrp frost nokkra daga. En milli jla og nrs br til blviris. San hafa veri frostleysur, r hvaa tt sem blsi hefir. Er a nlunda mikil hr noran lands, a f hga noraustan rigningu um ramtin, eins og var hr eitt kvldi.

Fram Siglufiri segir fr t pistli ann 15.:

Sastliinn laugardag [8.] geri hr noraustan bleytuhr me ofsaroki og var versta veur fram mnudag san gott veur en frost hart nokku um mija vikuna, var hr mest 9 stig, samtmis var frost Akureyri 14 stig.

Dagur segir fr t 22.janar og athyglisveru sreki Akureyrarpolli:

Mnudag [17.]) brast noran ofstopaveur, ekki me miklum fannburi. Uppbirta rijudag. San bjart og mugguveur til skiptis. Fimmtudaginn[20.] var tsynningur me renningsrokum. Frost hafa veri ltil essa viku. srek var hr Pollinum laugardaginn. [15.] Str sspng losnai og dreif undan hvssu sunnanveri. Ruddist sinn upp Oddeyrartangann og bylti um tveimur fiskiskipum, sem stu ar upp landi og brotnai anna eirra. sinn skemmdi horni uppfyllingu Kaupflags Eyfiringa og fleiri skemmdir mun hann hafa unni.

Vsir kvartar ann 24.undan frostum Reykjavk:

gr var 12 stiga frost ea vel a og fraus va vatn ppum inni hsum ntt.

Hrarveur geri suvestan- og vestanlands ann 27. og nstu daga. Morgunblai getur ess framhjhlaupi ann 29.:

Bifreiar komast n ekki lengra austur bginn en a Rauavatni. Er ar skafl fyrir sem r f ekki klofi. Aftur mti er fr til Hafnarfjarar og suur me sj.

ann 30.janar hfust snjdptarmlingar Reykjavk og hafa veri gerar san, snjdptin ennan morgun var 11 cm vi Veurstofuna Sklavrustg.

Febrar: Sfelldir umhleypingar og fremur hagst t um vestanvert landi, en betra eystra. Hltt. rkoma mldist alla daga mnaarins Reykjavk. Talsvert var um sjslys og drukknanir - ekki allt nefnt hr.

ann 6. segir Morgunblai fr togarastrandi:

Sastliinn rijudag [1.] strandai enskur togari, Croupier, Blakknesi vi Patreksfjr. Vita menn ekki anna en ll skipshfnin hafi farist. En ekki hafa borist nnari fregnir af slysinu.

ann 14.birtirMorgunblaipistil vestan af Sandi sem ritaur er ann 4.:

Tarfari hefir alltaf veri hr mjg stirt. Og fengu sjmennirnir sig fullkeypta v gr [3. febr.]. Reru han 7 btar, me alls 63 mnnum . Var vindur hgur suaustan, og reru v btarnir allir austur svokallaar Brnir", v eir bjuggust vi vindi r eirri tt. En egar eir voru nbnir a leggja lirnar, skall svipstundu ofsaveur me snjkomu og sjgangi af suvestri, og var gerningur a n landi hinga, v sjr var ltt fr svipstundu. Uru v sumir btarnir a sigla strax fr lum snum; arir sem byrjair voru a draga r, skru vi bor. Leit illa t me btana um stund og hfu eir litlar vonir um a n landi. Fyrir frbran dugna lnaist einum a n landi lafsvk, voru honum 9 menn. Annar, s minnsti, ni Kletti Frahreppi eftir miki volk.En remur af btunum var bjarga af togaranum Belgaum", og voru eim 27 menn. Var togarinn veium innar flanum. Hrakti fyrst einn btinn, og var honum teki me opnum nnum af skipshfninni, og lt skipstjrinn strax htta veium, og tk egar a leita a hinum btunum, og heppnaist honum a finna tvo. Hinum tveimur btunum var bjarga af enskum togara Jokohama", fr Grimsby. Er skipstjrinn slenskur og ttaur r nundarfiri, Jakim Gubjartsson a nafni. Sndi hann einnig frbra lipur og dugna vi a bjarga. eim btum voru 20 menn. Sennilegt er, a eitthvaaf essum btum hefi farist, ef essarar rsklegu bjargar hefi ekki noti vi. - Lofa btsmenn mjg vitkur og nrgtni , er eim var snd, mean eir dvldu togurunum, og munu eir framvegis hugsa me akkltishug til essara skipa. tti vel vi a landsstjrnin smdi skipstjra essa einhverjum heiri fyrir a bjarga 47 mnnum r sjvarhska.

Morgunblaisegir fr sama veri ann 4.:

Ofsarok var hr fyrri hluta dagsins gr. Uru tluverar skemmdir af v, m.a. fuku k af remur skrum, blakr Steindrs Einarssonar, skr Aalstrti er rur Jnsson rsmiur og bifreiaskr Sigursveins Egilssonar inn vi gasst. Ennfremur fuku um koll 6 smastaurar innarlega Laugaveginum.

ann 12. eru fleiri frttir af sjslysi - ekki ljst hvernig veur kom vi sgu - en ljahraglandi var ennan dag og trlega ungur sjr:

ann 9. .m. frst vlbturinn Haukur fr Vatnsleysustrnd. Voru 5 menn honum og drukknuueir allir. Ekki er blainu kunnugt um nfn annarra btnum en formanns, hinnht Einar Einarsson og var fr Flekkudal Vatnsleysustrnd. Fr bturinn sast fr Sandgeri til veia, en ess er geti til, a formaurinn hafi tla heim til sn en fari ofnrriKeilisnesi og rekist ar grunn, v ar fannstbturinn sokkinn, og stu siglutrn upp r sjnum.

ann 15. segir veurathuganabk Reykjavk:

Esjan hefur sustu daga veri au, nema snjr giljadrgum og klettaskorum. ntt hefir grfennt niur mijar hlar. tnum hr virist ekki frtt vi litbrigi til grurs.

ann 19. segir Morgunblai fr gri t:

Einmunat er n sg um land alt, frostleysi og snjleysi va. Hefir essi vetur veri srlega mildur a sem af er og er a spdmur framsnna og frra manna, a hann muni svo vera til loka.

Tminn er sammla sama dag:

venjuleg tlar tin a vera essum vetri. Au jr er n um alt land og klakalaus va hr um slir, um rnes og Rangrvallasslur og vafalaust var. Grnt enn va tnum, ar e haustgrur hefir ekki di.

ann 26. segir Tminn frtveimursjslysum til vibtar - etta sinn vestur Fjrum:

Tin hefir veri mjg umhleypingasm undanfari, hvassviri mikil en frost ltil. Slys. A kvldi dags, 22. . m. var vlbtur lei fr Hnfsdal til safjarar. Geri aftakaveur og hvolfdi btnum skammt fr safiri. rr menn drukknuu btnum. ... Tveir menn drukknuu sama dag lftafiri vestra.

T var g nyrra Dagur Akureyri og Fram Siglufiri lsa:

[Dagur, 12.febrar]: Tarfari er hi kjsanlegasta. Sunnan hlkur undanfari og saujr komin sveitum. Veturinn einhver mildasti manna minnum.

[Fram, 19.febrar]: Einmuna g t, stug blviri og kvaddi orri me hlrri sumargolu

[Dagur 26.] ndvegist hefir veri um land allt ar nr allan orrann og ga heilsai me sama svip. Saujarir gtar um allar sveitir. Aflabrg g sunnan lands. rgska er n til lands og sjvar, en horfa menn hlfkvnirfram veginn vegna kreppunnar atvinnuvegunum.

[Fram 26.]: Sama ga tin, hr vesturundan, eru sveitir alrauar sem um sumardag, hr firinum mjg snjltt og ng jr. dag er hr suvestanvindur og rigning.

Morgunblai segir fr ann 13. undir fyrirsgninni Elding drepur skepnur:

a bar til austur Fljtshl fyrra fstudag (.4.?), a eldingu laust niur og var hn a bana remur hrossum og fjrum kindum. Stu hrossin undir tihsvegg fr bnum Mikoti, en kindurnar voru inni hsinu. Eldingin ttti sundur nokkurn hluta af hsinu og steindrap allar skepnurnar. Hrossin voru fr nsta b, Bollakoti. Eru svona slys sjaldgf, sem betur fer, og a v er oss minnir, hefir a ekki komi fyrir mrg r, a elding hafi ori skepnum a bana hr landi.

Mars: Umhleypingat me talsverum snjyngslum suvestan- og vestanlands, en skrri noraustanlands. Fremur kalt.

Nokkur umskipti til kaldari tar uru um mnaamtin febrar-mars, en umhleypingar hldu fram.

Morgunblai segir ann 4. fr hrarveri Reykjavk:

Mesti bylur, sem komi hefir vetrinum hr bnum, var gr og fyrradag. Var fannkyngi svo miki, a frt var sumstaar bifreium. M heita a vetrarins hafi ekki ori vart fyrir alvru fyrr en n gunni. Hefir veri versta veur llu Suur- og Vesturlandi undanfarna daga.

Og veri var ekki aeins slmt sunnanlands og vestan. Fram segir ann 5.mars:

Harari vertta essa viku og stormasamt. Afarantt fimmtudags[3.] og fram ann dag afspyrnuveur, eitt me mestu austan-ofsarokum sem hr koma. Me verinu var fannkoma tluver og frost. Hst frost essa viku 15 stig. morgun var frosti 10 stig og besta veur. austanrokinu fimmtudagsmorguninnuru hr dlitlar skemmdir. Nyrri bryggja Sbstads brotnai niur a mestu leyti, stendur aeins bryggjuhausinn eftir. Nhlainn og steyptur reykhfur vi kirkjuna fauk um. Um fleiri skemmdirhefur eigi heyrst og enga skaa hr nrlendis, enda mun veri hafa veri einna mest hr firinum.

Og veri var lka slmt fyrir vestan. Morgunblai segir fr skipsstrndum frttum bi ann 6. og 8.

[6.]Skip rekur land. grdag [5.] barst s smfregn fr ingeyri, a botnvrpungurinn r Kakala, er l hfninni ingeyri, hafi reki ar land ann dag sem skeyti er sent, 3. .m. Geri ofsa noranbyl Vestfjrum, svo Sterling, sem var lei fr ingeyri til safjarar var a hleypa til nundarfjarar. Enn hefur ekki frst, hvort rur Kakali er skemmdur, v egar sustu fregnir brust, hafi ekki veri hgt a komast fram skipi vegna brims.

[8.] laugardaginn var [5.] strandai botnvrpungur fr Hll, Euripides" a nafni Hnuvk vi Patreksfjr. - Voru skipverjar 15 talsins og drukknuu 3 eirra en hinir komust af vi illan leik. Geir er farinn vestur til ess a reyna a bjarga skipinu. fyrradag strandai annar enskur botnvrpungur, St. Emio" vi Hfssa ykkvab Rangrvallasslu. Er botnvrpungur essi smuleiis fr Hll. Bjrguust allir skipverjar.

Og aftur var bylur Reykjavk ann 6. Morgunblai segir fr ann 8.:

ltabylnumsem hr var allan fyrradag [6.] skemmdist smakerfi bjarins allmiki. Laufsvegi brotnai smastaur og va um binn slitnuu rir, undan snjyngslum og roki. Smslit munu hafa ori mjg va um land bylnum gr. Norur bginn er ekki samband lengra en a Grafarholti, en ar fyrir ofan eru miklar skemmdir smanum, brotnir staurar og slitnir rir. Austurlnan er skemmd, samband alla lei til Vkur, en hliarlnunni til Vestmannaeyja er ekkert samband og ykir lklegt, a ssminn s slitinn anga, rtt einu sinni. Voru menn sendir han grmorgun upp a Grafarholti til ess a gera vi smann ar.

Daginn ur [7.] segir Vsir fr sama byl:

Austan strviri var hr allan daginn gr, fyrst me frosti og snjkomu, en undir kvld inai og geri krapahr. morgun var uppstytt, en nr mannharhir skaflar vsvegar um binn.

ann 12. skaddaist vitinn Strhfa Vestmannaeyjum af eldingu og var starfhfur um hr. tt var austlg ea noraustlg og ekki hvss. Rosaljsa er geti Vfilsstum og lklegt a bjarmi fr eldingum rumuveurs vi suurstrndina hafi sst alla lei anga.

Ekki uru skemmdir Reykjavk illviri ann 15. a sgn Vsis (16.):

Ofsarok af austri geri hr gr fyrir hdegi og st ara klukkustund. Engar skemmdir uru af verinu, svo a kunnugt s.

annan pskadag [29.mars] frst maur snjfli Mrdal. Morgunblai segir fr ann 5.aprl:

annan pskum vildi a slys til bnum Giljum Mrdal a unglingspiltur, 17 ra a aldri, frst snjskafli er hrundi hann og tk hann me sr ofan gil nlgt bnum. Var pilturinn a bera hey til saua, sem hafir voru fyrir vestan binn.

Aprl: Mjg umhleypinga- og rkomusamt um mestallt land. Hiti meallagi. En tin fkk samt ga dma.

Vsir lsir tinni pistlum ann 4., 14. og 29.:

[4.] Klnar veri. Frost var um alt land morgun, meira en lengi hefir ur veri. [14.] Vetrarsinn var nr horfinn af Tjrninnifyrir sasta kuldakast, en n hefir hana lagt a nju. [29.] Vtusamt hefir veri undanfari hr sunnanlands, en n er komi sumar og blviri. smtalivi Seyisfjr morgun var oss sagt, a ar hefi veri alveg einstakt blviri, veturinn hefi mtt heita snjlaus, enda sist ekki meiri snjr fjllum en vant er a vera um hsumar.

Morgunblai lsir t ann 15., 21. 23. og 30.:

[15.] Tjrnin var allg si grmorgun. Var frosti hr bnum 3 stig, en vast hvar annarstaar landinu 5 - 6 stig.

[21.] Veturinn kvaddi gr me ljaskrum og slskini. Var alltaf hltt veur. Mun etta hafa veri me allra hljustu vetrum er komi hafa hr lengi. - Sp frir menn gu vori og sumri. [Lti var r v]

[23.] Akureyri. Bluveur er hr enn dag hvern. M svo heita a allur snjr s horfinn. Kom Islandhr gr og voru faregar undrandi umskiptumeim a koma a sunnan og norur.

[30.] Blviri var hr gr fyrsta skipti essu sumri. M n vnta ess, a tinni bregi til hins betra og a sumari s komi meira en a nafninu.

Hmarkshiti Reykjavk ann 29.aprl var 14,6 stig - ekki langt fr v hsta sem mlst hefur aprl ar b (15,2 stig 1942) - og aeins 0,1 stigi lgra heldur en hsti hiti sumarsins alls Reykjavk. Hann mldist 14,7 stig ann 27.jl. Vfilsstum mldist hmarki 15,5 stig 29.aprl og var hiti ar aldrei hrri en a ar allt sumari. Noraustanlands komst hiti hst 19,5 stig Grmsstum Fjllum.

ar_1921t-rvk

Ma: Fremur urrt framan af, en san meiri votviri. Kalt.

Alhvtt var Vfilsstum a kvldi 15. og a morgni ann 16. var jr flekktt Stra-Npi. Jr var va alhvt noraustan- og austanlands eftir ann 20. og dag og dag t mnuinn. Snjdpt 15 cm rshfn .22. Alhvtt Teigarhorni ann 29. og 30. Blin kvarta yfir tinni - sem vonlegt er. Vi ltum nokkur dmi:

Dagur segir ann 7. fyrst fr aprlhlindunum (hmarki fr 18,1 stig Mruvllum):

Seinustu dagana aprl var svo heitt a undrum stti. Hitinn steig upp 17 gr. forslu. Kuldakast geri aftur um mija essa viku, en vona menn, a n s skammt til albata tar.

Fram segir fr ann 14., 21. og 28.:

[14.]Hlna aftur veri sustu daga. Kuldat var fyrri viku og fram yfir sustu helgi um land allt og htt vi a jr hafi kali ar sem snjlaust var ori me llu lglendi va. Skagafiri og var upp til sveita, var um sustu helgi 10 og 11 stiga frost um ntur.

[21.]Skammgur vermir reyndust hlindin um sustu helgi. Hefur veri hrarveur flesta daga vikunnar og fest tluvert af snj.

[28.]Hrarveur me tluveru frosti var hr mivikudagog fimmtudag, og meira og minna snja hvern dag vikunnar ar til gr, er hr n alhvt jr sem um hvetur og kuldalegt um a litast. Auvita tekur snj ennan upp mjg fljtt geti hlna veri og vonar maur a hver kuldadagur s n hinn sasti, og vnta megi slar og sumars r essu. dag er hr glaaslskin en fremur kalt.

Morgunblai segir tindi r Reykjavk ann 27.:

Kuldi var svo mikill gr [26.], a vottur fraus snrum og snjr fll jr. Eru menn farnir a halda a s s mjg nrri landi.

Austurland ann 28.:

Tarfar hefur veri mjg vont undanfrnu. Snjr og kuldi dag hvern. Hefur snja svo sumum sveitum a djpfenni m kalla. Er a illt um sauburinn, og furulegt a eigi skuli vera a strtjni. En f er svo vel undan vetri n, a lmbin lifa gu lfi rtt fyrir snj og kulda. Hfum vr frtt a r me lmbum hafi veri grafnar upp r skflum uppi Jkuldal og flest f veri alklaka er var smala.

Vsir segir fr hafs ann 30.ma:

Hafshroi einhver var vi Skaga, milli Hnafla og Skagafjarar, egar Villemoes fr ar um, og hkarlaskip segja ttan is skammt undan Norurlandi.

Jn: rkomusamt Suur- og Vesturlandi frameftir mnui, en annars urrvirasamt. Oft bjartviri noraustanlands. Kalt sunnanlands.

Hafsspangir Hnafla um mijan mnu, sst lka r Grmsey - og ann 21. rak ltilshttar hroa fjrur vi Raufarhfn og s sst af Langanesi.

ann 1. kvartar Morgunblai um ryk Reykjavk:

Ryki gtunum gr var alveg skaplegt. Einkum Laugaveginum var bylurinn svo svartur stundum, a eigi hefi veitt a a nota heygrmu. Ef ess vri nokkur kostur, tti a vta gturnar egar stormur er urrkum, v a er meira en ltil hollusta af slku sandroki.

Dagur segir fr skriufllum ann 11.jn:

Skria fll nlega i tni i Fagrab i Svalbarsstrnd og eyddi 4/5 af v. bnum var fjgurra ka tn, svo skainn er mjg tilfinnanlegur fyrir bndann.

Fram segir fr t og hafs ann 11., 18. og 25.:

[11.] Hl og indl vertta me sunnantt fram yfir mija viku, og tk hr afskaplega miki upp af gamla snjnum en svo klnai aftur og var grdag allan hrslagarigning og gekk vindur norur me kvldinu, og snjai svo ntt er lei [11.] a alhvtt var hr um alla jr morgun; er n llu aus a s hvti er ekki langt undan. Hafsinn:. Fiskiskip sem komi hafa inn essa viku segja ll sfregnir, er sinn skammt undan Horni, og austur fyrir mijan Hnafla, hafa skip ori a hrfa undan snum fr veium ar vestur fr.

[18.]Kalt og stillt tarfar muna menn ekki jafnmikla umhleypinga og slma verttu jnmnui, stafa auvita kuldarnir af snum sem alltafer nstu slum. essa viku hefir vottar stokkfrosi snrum um ntur og er a sem betur fer sjaldgft. Hafsinn. M.S. Haukur lagi sta han fyrradag og tlai vestur um land til Reykjavkur, enn ekki komst hann lengra vestur en a Inglfsfiri, ar var sinn landfastur, og hafk a sj svo langt sem auga eygi, r masturstoppumskipsins. Haukur kom hr inn gr og sagi essar frttir, hlt samstundis sta aftur austur fyrir land.

[25.]Mildari vertta aftur essa viku aldrei verulega hltt veri, og stillingar, mjg sjaldan logn, sem annars er mjg ttt um etta leyti hr Siglufiri, grassprettu miar lit og lambahld eru fremur slm hr firinum. ... Hafsinn. Sirius sem kom hinga beina lei af safiri var hvergi var vi s nema hva sst ltilshttar hrafl t af Hnafla. Hefur austanttin essari viku tt snum fr landi og vonandi snr hann ekki vi aftur a essu sinni.

Jl: Rigningat sunnanlands og vestan fram yfir 20. - mean var brileg t nyrra og eystra, en san br til norlgra tta me kuldum nyrra. Hafshrngl Hnafla og s sst r Grmsey ann 27.

Fram segir ann 9.jl um tina ar um slir: Tin g og indl. Sterkjuhitar og grrarskrir enda var ess orin rf fyrir jrina. ann 16.: Alltaf sama blan, hitar og nokkur rkoma milli svo a grasi tur upp.

Vsir segir ann 25. fr slskini Reykjavk daginn ur:

Slskin var hr gr og notuu bjarmenn gviri til askemmta sr. Fr mesti fjldi flks t r bnum, gangandi, randi, bifreium ea hjlum. Auk ess fru templarar skemmtifer upp Akranes ES r", og skemmtu sr ar hi besta. Snja hefir Norurlandi undanfarna slarhringa. Siglufiri var grtt rt niur undir bygg fyrrakvld [23.].

Morgunblai greinir fr kulda ann 26.:

Kuldi venjumikill hefir veri Norur- og Vesturlandi undanfarna daga. Via hefir snja alveg niur i bygg. Borgarfiri efra var aeins tveggja stiga hiti sunnudaginn [24.].

Dagur segir fr ann 30.:

Eftir hinn gta tarkafla fyrir og eftir mnaamtin sustu, br til noranttar, sem hlst nrri hlfan mnu me afskaplegum kulda, svo snjai ofan mijar hlar. voru rkomurnar ekki mjg miklar. fimmtudagsmorgun [28.] birti upp me kuldastormi. s er alltaf reki mjg nrri landi. Sirius, sem kom rijudaginn, sigldi 7 klst mefram og gegnum s vi Horn. urrkar hafa veri Suurlandi.

gst: Lengst af urrvirasamt Suur- og Vesturlandi, en t nyrra. Miklar rigningar um tma norantil Austfjrum. Kalt.

Grtt var a morgni Mrudal ann 4., 5. og 6. og alhvtt ann 27.

Dagur segir fr illri t ann 6.:

Tarfari er enn hi versta. Norangarur ltlaus me veurofsa, rfelli og kulda. ll fjll snvi akin ofan mijar hlar. Heyskemmdirvera minni vegna kuldans, en illt er tlit um hiringu heys. Sldartgerin stendur stafni vegna gfta. Mrg hundru sldarkvenna sitja n ageralausar Siglufiri verstu hsakynnum og hafa sex krnur viku kaup ageraleysinu. Er tliti hrmulegt til lands og sjvar.

Austurland segir fr strandi og rigningum ann 6.gst:

Sastlii mivikudagskvld strandai seglskipi Ellen Benzon" Borgarfiri [eystra]. Rak a upp ofsastormi og brimi og hafi vnr lent kletta, mjg httulega, en skipsmenn gtu komi upp einhverju af seglum og komi inn sand, ar sem lklegra var til bjargar. Enda var full mannbjrg. Borgfiringar voru vibnir a taka mti skipshfninni brimgarinum og hfu ur manna t bt me 9 mnnum, en ori fr a hverfa vegna brimsins. Skipi var a fara me salt til Hinna sameinuu slenzku verzlana Borgarfiri og hafi ur lagt salt upp hr hj smu verslunum Vestdalseyri. ... Mun skipi vera skemmt og salti v hafi lti sem ekkert blotna.

Illviri mikil hafa veri undanfrnu. Hefur hlaupi svo mikill vxtur lki og r, a slkt mega firn heita. Barin hr bnum hefur brotist r farvegi snum, skemmt tn, vegi og gara og gert annan slkan usla. Er n veri a bta vegaskemmdirnar.

Trlega eru rigningarnar sem minnst er frtt Austurlands ann 27. r smu og belgdu Bar:

rigningunummiklu sumar var va allmiki tjn. Skgum Mjafiri skemmdistmiki af tninu, er aurskria hljp . Hrjt Hjaltastaaingh hrundu bjarhs, og 30-40 hestar af urru heyi skemmdust hlu Hreinsstum. Var sagt a hgt hefi veri a fara bt milli tveggja bja Hjaltastaaingh. - Spretta sveitum er me allra besta mti, en nting eigi ar eftir.

Enn kvartar Dagur um stira t ann 20.gst:

Tarfari hefir allt a essu veri mjg stirt. Sfelldar urrkleysur og rigningar nstum daglega. Sunnanlands og vestan og noran, alt austur a Eyjafjararsslu, hafa veri gtir urrkar. ingeyjarsslu eru tur manna enn yfirleitt hirtar.

urrara var sunnanlands, Tminn segir ann 6.gst:

Afbragsg heyskapart hefir veri hr um slir. Sumstaarhefir noranhvassviri veri allt of miki. Kuldi mikill nyrra og okusld.

r brfi r Skagafiri 17.gst (birtist Morgunblainu ann 4.september): Tin kld og ofsafengin noran til skamms tma, en n hefur brugi til betri verttu.

safold birtir 8.september brf r Strandasslu dagsett 25.gst:

Tin vor var alltaf kld, og spratt jr vseint, en i 12. viku sumars br til hlinda, og fru tnin fyrst a spretta, og spruttu fljtt, svo a 13. vikunni og 13 af voru au orin me besta mti sprottin og skyldi slttur byrja, en kom inflensan og lagi alla rmi, og nokkra i grfina. Uru margir i miki veikir, og tk veiki essi mjg miki r heyvinnunni, vast 1/2-2 vikur og sumstaar meira; menn eru lengi a n sr eftir veiki essa. Um sama leyti versnai t, og fr v um og r mijum jlhefir veri versta t, fyrst lengi norangarur me illvirum og kulda svo a oft snjai ofan i bygg, og svo sustuviku hgviri um ntur. Tur liggja va hirtar enn, en sumstaar er bi a taka r, en nsta illa urrar.

Morgunblai greinir ann 28. fr urrkum Vestfjrum:

urrkar gtir hafa veri undanfari viast hvar Vestfjrum. Mun ar vera nr v alurrkamest af eim saltfiski, sem ar er til.

Kvarta er undan vitlausum veurspm Tmanum ann 6.gst - ltum a. Stin mun vera Veurstofan:

Veurathuganir. Stin hrna skrir daglega fr veri nokkrum stum hr landi, svo fylgir spdmur um veri sem vntanlegt s. Spdmar essir eru mjg llegir oft, engu betri en hgt er a segja fyrir um veurhorfur n ess a vera nokkur veurfringur, og gagni mun lti. Vsi 21. jl stendur essi spdmur: Kyrrt veur fyrst um sinn, san sulg tt Suurlandi. ann dag noranrok Suurlandi. Noranrok lka 22. jl. 23. jl stendur: Horfur: norlg tt. Kyrra veri sem sp var 21. kom ekki hr og v sur hin spa sunnantt. Noranttin hefir haldist ar til 27. a hann var austlgur. Hvergi var geti um a Vsi 26. ar st: 26. snrp norlg tt. 28. var sp hgri noraustlgri tt. ann dag rigndi hgt , - suaustan hr. Hva skyldi mrgum sundum krna vera vari af almennings f til ess a fra essa veurspmenn? Egill Gslason.

September: rkomut sari hlutann, en urrvirasamara fyrri hlutann. Kalt.

Mruvllum snjai ann 9., en festi lklega ekki, en ann 11. festi niur a sj. Alhvtt Vfilsstum ann 27. - en ekki Veurstofunni vi Sklavrustg.

Dagur rir sumartina ann 10.september:

Sumari hefir veri afar kalt og urrkasamt Norausturlandi. Flestir spu a batna mundi me hfudegi, en svo hefir ekki reynst. Enn eru umhleypingar me rkomu vi og vi en urrkflsum milli og veur hlrri. Hefir tin veri umhleypingasm um allt land sustu vikurnar. Heyfengur manna verur r mjg misjafn landinu. Spretta hefir veri meallagi og sumstaar rmlega a. En nting hefir veri afar misjfn. Suur- og Vesturlandi hefir heyskapur gengi afar vel svo sagt er a ar hafi heyjast vanalega miki. Norurlandi alt austur a Eyjafjararsslu hefir hann smuleiis gengi olanlega, en ar austan vi og Austurlandi er htt a segja a heyskapur hafi gengi mjg erfilega. Tur snar gtu menn ekki hirt v svi fyrr en seinast gst. Vinnukraftar notuust illa vegna vera og kulda. Inflensan hefir lka tafi fyrir mnnum til og fr um allt land. Heyfengur yfirleitt landinu verur lklega um ea yfir meallag. Aftur eru slmar horfur me kartfluuppskeru noranlands, vegna sfelldra kulda og nturfrosta.

Morgunblai segir 10.september: Snja hafi fyrrintt ofan i byrg sumstaar Snfellsnesi, a v er sma var fr lafsvk gr, og daginn eftir segir: Siglufiri i gr. Undanfarna daga hefir veri mesta illveur. Hafa skipst okur, rigningar og ljagangur. Suma dagana hefir snja niur bygg. Er tluverur snjr kominn hstu fjll, en vntanlega tekur hann upp aftur fljtlega.

Vikan nst eftir virist hafa veri brileg, en Vsir segir ann 15. a frost hafi veri ntt og hlu jr morgun. Morgunblai segir svo ann 20.:

ofsaroki Stokkseyri i fyrradag [18.] rkust tveir vlbtar ar legunni og sukku bir. Ennfremur strandai vlskip i Grindavk og skemmdist mjg.

ann 28. og 29. geri slmt veur af norri. Austurland segir ann 1.oktber:

Ofsaveur var hr nttina milli 28. og 29. [september]. Fauk allt lauslegt og meira a segja k af geymslu- og skepnuhsum. Var veri eitt me eim mestu er hr koma.

Dagur segir fr sama veri ann 1.oktber:

Ofsaveur noraustan geri s.l. mivikudagsntt (28.). Heyrst hefir a a veur hafi ori skipum a grandi var en einum sta. Auk skips ess, sem strandai hr vi Eyjafjr, ... er sagt mtorskip a nafni Erlingur hafi stranda Breiuvk Tjrnesi og hafi skipstjrinn farist, en sgum ber ekki saman um a me hverjum htti a hafi ori. Arir skipverjarkomust af. Smuleiis hefir heyrst a mtorbtur hafi farist Vestfjrum.

Og Fram Siglufirilka ann 1.oktber (nokku stytt hr):

Hi versta tarfar. Kraparigningar og kuldi. Mivikudagsnttina mtti hr heita strhr, var um morguninn alhvtt niur sj og strbrim, skaa geri veri engan, hr Siglufiri, enda var veurhin ekkert afskapleg hr firinum. aftaka noranveri, strhr og strbrimi sem hr geri Noranlands afarantt sastliins mivikudags, strnduu 2 skip, hi fyrra sem til frttist var mtorskonnortanRigmor fr Nakskov Danmrku Var hn lei fr Bolungavik hinga til Siglufjarar me salt ... Hraktist skipi undan verinu inn Eyjafjr og strandai Djpuvk skammt fr Krossum. Menn bjrguust allir. Sagt er a botninn muni a mestu r skipinu og bi skip og farmur gjrntt.

Sara skipi semtilfrttist a farist hefi essa smu ntt var vlskipi Erlingur han r Siglufiri. Hafi hann veri flutningum austur land og var n heimlei, strandai hann Tjrnesinu noranveru ar sem heitir Breiavk. Kastai brimi Erlingi upp urrt land og er skipi vst talsvert broti. Erlingur var vtryggurog ba eigendurnir vonandi eigi strtjn. a slys vildi til a strimaurinn Jn Gumundsson han r Siglufiri d voveiflega. Rtt ur en skipi kastaist land, gekk Jn undir iljur og heyru skipverjar sama mund skoti hleypt af, og egar a var komi var hann rendur me skot gegnum hfui, vita menn gjrla hvernig slysi hefir vilja til, 10 mntum sar voru hinir skipverjarheilu og hldnu landi. En ri hroaleg hefur s stund veri mean skipi kastaist til og fr brimgarinum og hver maur hlt sr dauahaldi ar til skipi festist svo a menn freistuu a stkkva land. Svo var veri og sjrti miki a menn ar eystra muna ekki slkt san fyrir aldamt. Skipshfnin er Hsavk, og byrjuu sjprf grdag, a eim loknum, vera mennirnir fluttir hinga vi fyrstu hentugleika.

Tminn segir ann 1. fr manntjni sama veri vestra:

Um mija sastlina viku frst vlbtur fr Valjfsdal nundarfiri. Fjrir menn voru btnum og frust eir allir.

Oktber: Sfelldar rkomur Suur- og Vesturlandi, en allg t noraustanlands. Fremur kalt.

Morgunblailsir smilegri t pistli ann 16.:

Tarfar helst enn smilegt flestum landsfjrungum, a v er til frttist. Frost hafa ekki komi enn svo teljandi s og snjlaust er allstaar byggum.

En ann 20. greinir blai fr nokkrum smslitum ti um land dagana undan og Austurland segir 5.nvember fr bilunum Seyisfiri (sennilega um etta leyti):

krapahrinni sasta mnui bilaimjg miki rafmagnskerfi bjarins. Brotnuu sj staurar og var brinn v lengi ljsalaus mun lag meira ea minna hafa veri rafmagnskerfinu riju viku. Hefur mnnum miki brugi vi og ykir kerta- og lampa-ljs ltils viri.

Fram segir fr ann 22.:

San sunnudagskvld [16.] hafa veri hrarveur ruhvoru en frostvgt allt fram fimmtudagskvld[20.]. Sumari kvaddi gr me logni, hreinviri og 5 st. frosti og tindrandi norurljsum grkvldi en veturinn heilsar i dag me hgviri og vgu frosti.Annarshefir etta lina sumar veri venju kalt og hryssingslegt hr um slir og var um land, a v er frst hefir.

Tminn segir ann 22.:

r Borgarfiri. Grasvxtur var smilegur tnum sumar en tjr sngg me afbrigum til fjalla. Nting gt. Garar va strskemmdireftir noranblviri.

Tminn birti ann 10.desember brf sem rita er um veturntur undir Eyjafjllum - ar gekk heyskapur betur en fyrir noran, en garar brugust:

Vori var kalt, en jr klakalaus undan vetrinum og spratt v furuvel. Sumari var lka kalt, misheppnuust v matjurtagarar, aeins rfur, grursettar r vermireit, spruttu vel. Heyskapart mjg hagst, svo jafnvel votheysbndur urrkuull sn hey. Hey me meira mti og mjg g. Sauf reyndist allvel til sltrunar.

ljsar frttir brust af eldgosi sem tti a hafa ori um sumari. Vsir segir ann 15.:

ess var geti fyrir nokkru Vsi, eftir kaupamanni, sem kom austan r Biskupstungum, a ar hefi ori vart vi nokkurt skufall einn dag gstmnui og um lkt leyti
hfu nokkrir menn s eldbjarma austri af Hafnarfjararveginum. ttust menn vita, a eldur mundi vera uppi einhvers staar byggum, en enginn vissi hvar. En n kemur s fregn austan r Skaftafellssslum, a eldur hafi veri uppi Skaftrtungumannaafrtt. Heimildarmaur Vsis fyrir eirri fregn er hr. orsteinn Einarsson, Skaftfellingur, sem heima hr bnum. Hann var fer eystra sumar og var sagt, a sst hefi fr Skl Su, mikill eldur uppi eina ntt ar norur rfunum. Var giska , a a vri hinum smu eldstvum, ar sem gosin miklu uru 1783. Eldur essi sst um mnaamt jl og gstmnaa. Ekki var eldsins lengi vart, og engin aska fll Skaftafellssslum. Ekki hafi orsteinn frtt, hvort leitarmenn hefu ori varir vi vegsummerki eftir gosi; taldi hann vst, a eir hefu fari svo langt norur.

Nvember: Mjg rkomusamt um allt sunnan- og vestanvert landi, en g t noraustanlands. Hiti meallagi.

Talsvert illviri geri um mnaamtin, sdegis ann 31.oktber og 1.nvember. Austurland segir svo fr verinu ann 5.nvember:

Seinni hluta mnudags [31.] og afarantt rijudags [1.] essari viku var hr Austurlandi versta veur. Hr firinum skk vlarbtur rarinsstum, eign Sigurar bnda ar. Skk hann ar legunni, en hafi reki nokku. Var vlarskipi Gerpir" fengi til a reyna a bjarga btnum, en eigi hefur bjrgunin tekist enn. Vlarbtur skk einnig Hafranesi Reyarfiri. Eigandi hans var Nels Finnsson. Srlastum hr firinum hrundi r fjrhsi steyptur gafl og nokkuaf akinu. Drap hruni eina kind.

ofsaverinu mnudaginn [31.oktber], vildi til a slys, a maur og 22 kindur fru sj t snjfli Svnavk Borgarfiri. Var svo ml me vexti, a bndinn Breiuvk tti f, er gekk ti Svnavk essari. Er veri versnai, fr hann af sta me vinnupilti snum, er Einar ht Einarsson, a leita fjrins, Fundu eir a rngum bs vi sjinn og hugust a reka a upp kleif eina. En er f var komi upp kleifina tk sig upp snjfl efst fjallinu, er tk Einar og 22 kindur sj t. Nokkru sar rak lk Einars. Njarvk Borgarfiri, hljp einnig snjfl, er braut nokkra smastaura. Var brim Njarvk svo miki, a t tk tvo bta, er taldir voru alruggum sta.

Fram Siglufiri segir lka af verinu pistli ann 5.:

Veturinn virist fyrir alvru vera genginn gar og ykir mnnumhann fullsnemma fer. Sunnudag [30.oktber] og mnudag var hr noranlands noran-strhr, voru hr Siglufiri mannharhir skaflar gtunum egar upp birti. San sfeldar hrar og strhr dag.

Dagur Akureyri segirannars konar happiann 5.:

Skemmdiruru vlbtum Hfhverfinga og Hrseyinga hr hfninni sastliinn mivikudag [31.oktber]. Btarnir komu ann dag hinga inn eftir og hafi a minnsta kosti einn eirra meferis um 20 skippund af saltfiski. Autt var vi Oddeyrartangann, en fiskeigendum tti langt a aka fiskinum aan kvrunarsta og freistuu a komast inn a Torfunefsbryggju, en Pollurinn var lagur nrenndum s. Lgu btarnir sinn og brutu sr lei upp a bryggju. En svo fru leikar a gt skrust tvo eirra og skk bturinn me fiskinum vi bryggjuna. riji bturinn skemmdisttil muna. Skainn fiskinum mun vera talsvert mikill.

Dagur birti ann 19. brf r Svarfaardal ar sem lst er tarfari sumarsins og heyskap:

Fyrir hr um bil 3 vikum san kvaddi sumari okkur Svarfdlinga eins og ara Frnba. Mtti s tmi heita kaldur og vossamur, er a dvaldi hr bygg, a undanteknum nokkrum hluta jlmnaar, spratt gras yfir vonir fram, svo grasspretta tnum og harvelli var hr betra meallagi, en mrlendi miur. urrkarnir voru me meira mti. Langsm og riin noran- og noraustantt ollu eim vandrum, a illmgulegt var a urrka hr heytuggu, sfeld oka og rigning og krapaveur og upp dalnum var ein s hretvirakvia svo lng, a naumast s til slar hlfan mnu samfleytt. Rann afrttarfnaur mjg til bygga og olli skemmdum girtu landi. Hey voru yfirleitt linurr gar bin og fr a mjg a vonum slku tarfari. a var eins og nttran vri kvein v, a vira a vettugi alla framsni og vileitni til brilegrar heyverkunar er mennskhyggja getur framleitt. Hitnuu hey va, einkum tur, r hfi fram og er ekki enn s hverjar afleiingar a hefir. En a var ekki eitt sem essi dauans t hafi fr me sr. annig brst almennt uppskera matjurta hr sveitinni, kartflu- og gulrfnarkt hefir veri stundu hr nlega hverjum b um langt skei, til matbtis og bdrginda.

Betri t var nyrra eftir fyrstu daga mnaarins. Fram segir fr stuttum pistlum:

[12.] Hreinviri essa vikuna og suma daga kyrrt og gott veur, frost ltil hr t vi hafi. Btar hafa ri me handfri nokkrum sinnum og fengi reytingsfisk. [19.] Besta t essa vikuna, hgviri og viri hvern dag. [26.] Sama bla og ga tarfari eins og sastlina viku.

Desember: rkomusm t og va talsverur snjr. Hiti meallagi.

Glitsk sust fr Nefbjarnarstum ann 13. ann 9. fauk ofan af rkomumli Strhfa ofsaveri.

Morgunblai segir ann 9. fr vandrum Reykjavkurhfn:

reksturog skemmdirnokkrar uru skipum hfninni ofsaverinu fyrrintt [7.]. Flutningaskipi Haukur, sem liggur bundi vi rfiriseyjargarinn, rakst botnvrpung Hauksflagsins, orstein Inglfsson, en a skip rakst aftur Suurlandi. ll skipinskemmdustnokku.

ann 14. segir Morgunblai fr v a vlbt hafi reki land Kjalarnesi sunnudagsnttina var [11.desember].

Morgunblai segir fr v ann 6.janar 1922 a maur hafi ori ti skafbyl Hellisheii ann 19.desember.

Vsir segir fr ann 27.:

Vegna snjyngsla komst jrnbrautarlestin ekki af sta morgun og stvaist ess vegna vinna svip vi nju hafnaruppfyllinguna. Rosaveur hefir veri um jlin. ttin mist suvestlg ea austlg. Miklum snj hefir kyngt niur. dag er veur llu stillilegra, en loftvog stendur venjulega lgt.

Snjdpt vi Veurstofuna var ekki mjg mikil essa daga, mest 17 cm ann 30.

ann 28. segir Morgunblai fr jlaverinu:

Hrarjl sannkllu hafa essi jl veri. Hefir kyngt niur miklu af snj og ltur t fyrir rosat enn, v loftvog stendurilla. Smslit uru allmikil verinu afangadagsntt. Slitnai landsminn Kjalarnesi allur nema ein lna og austursmunum uru bilanir milli Lkjarbotna og lfusr. Tafist afgreislan nokku vi etta en n er allt komi samt lag aftur.

Blai btir v vi ann 30. a noranlands s sg smileg t.

Lkur hr frsgn hungurdiska af rinu 1921. Hefi tarfar ess ekki vaki mikinn fgnu n tmum.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Bloggfrslur 2. jn 2018

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2018
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31      

Njustu myndir

  • ar_1889p
  • ar_1889t
  • Samanburðarmynd
  • vik i myrdal 1910
  • vik i myrdal 1910

Heimsknir

Flettingar

  • dag (21.10.): 38
  • Sl. slarhring: 254
  • Sl. viku: 1372
  • Fr upphafi: 1698447

Anna

  • Innlit dag: 32
  • Innlit sl. viku: 1157
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband