Bloggfrslur mnaarins, oktber 2016

Oktberhmrk - nokkrir nrdamolar

a er ekki oft sem hiti fer yfir 20 stig hr landi oktber. a hefur gerst htt 10 sinnum - og jafnvel nokkrum stvum senn sama daginn. Listinn hr a nean nefnir r stvar sem n hafa essum merka rangri. etta er toppurinn langri, feitri tflu vihenginu sem nrdin geta liti , og snir hsta hita oktber llum veurstvum.

Stvar noranverum Austfjrum og Vopnafiri eru lklegastar til a n 20 stigunum. au 22 stig sem arna m sj tvtekin Seyisfiri trompa fein Seyisfjarartilvik til vibtar, lgri, en samt yfir 20 stiga mrkunum.

stmetrmetmndagurklsthmark Cnafn
6201973101623,5Dalatangi
4193200310261122,6Dalatangi - sjlfvirk st
5990200310261022,3Neskaupstaur
61519731022122,0Seyisfjrur
615198510142122,0Seyisfjrur
62519921072121,7Neskaupstaur veurfarsst
4472200310261621,5Bjarnarey
5981200310261221,3Eskifjrur
52519921071821,2Vopnafjrur
5975200310261421,1Kollaleira
4180200710191121,0Seyisfjrur-Vestdalur
63519851015920,9Kollaleira
445520071019920,6Skjaldingsstair
4021973101920,2Siglunes
35315200310261320,2Kvsker Vegagerarst
52720071019920,2Skjaldingsstair
5801973102920,0Hallormsstaur

listanum m sj rtlin 1973 og 2003 koma fyrir hva eftir anna. komu srlega hlir dagar.

Vi getum liti kort til a sj hva var seyi.

w-blogg091016c

Hr er har- og ykktarkort metdaginn 1. oktber 1973 - ykktin yfir Austurlandi slr yfir 5580 metra - tti bara gott um hsumar.

w-blogg091016d

etta er 26. oktber 2003 - mta hmarkagfur dagur. ykktin slr lka yfir 5580 metra yfir Austurlandi.

etta eru greinilega nskyld tilvik - ofboslega hltt loft langt r suri - mjg hvass vindur lofti og a auki harsveigja jafnharlnum. Sara tilviki er enn venjulegra en hi fyrra a v leyti a a er miklu seinna mnuinum.

Hin tilvikin tflunni hr a ofan eru ekki svipu a uppruna. Flettingar sna a ykkt sem essi er mjg sjalds hr vi land oktber. Bandarska endurgreiningin (sem a nafninu til nr aftur til 1871) nefnir aeins 3 tilvik me meiri ykkt en hn var 2003 ( 5590 m). - Mest 5610 m, 4. oktber 1944, og 5600 m 1. oktber 1932 og 6. oktber 1945. Svo eru 5. oktber 1957 og 6. oktber 1959 jafnhir 1.oktber 1973, 5580 m. ar rtt hj eru lka 7. oktber 1879 og 4. oktber 1915.

au nrd sem haldin eru mestu flettifkninni geta fundi a sumar (ekki allar) essar dagsetningar koma fyrir stvametalistunum - r eiga met nokkrum stvum - meira a segja feinum sem strfuu lengi. [Um a gera a fletta] En etta snir a eitthva vit er rtt fyrir allt endurgreiningunum.

Nokkrar lkur (ekki miklar) eru v a etta hltt loft geti borist til okkar r annarri tt heldur en suvestri ea suri. Austantt er alveg hugsanleg - en sjaldgft mun a vera a henni fylgi hentugur vindur og harsveigja (urrt veur). egar a loksins gerist mun hreinsa vel til oktberhitametum Suvesturlandi. - , hvar er s dagur?


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Af hljum oktberdgum

N hefur veri hltt landinu nokkra daga, mikill fjldi dgurhmarksmeta hefur falli veurstvunum auk ess sem fein dgurmet landsmealhita, mealhmarks og lgmarks hafa falli - s aeins mia vi sjlfvirku stvarnar. S leita lengra aftur tmann finnast hrri tlur essum dagsetningum - nema ann 4. S dagur var ekki hljastur nverandi syrpu heldur hefur annig vilja til a langtmaskortur er srlegum hlindum ann dag - svona er happdrtti hitans.

w-blogg091016a

Hr m sj vitnisbur um hlja oktberdaga. Lrtti sinn rennir gegnum daga mnaarins, en s lrtti markar hita. Bli ferillinn snir hsta landsmealhita hverrar dagsetningar tmabilinu 1949 til 2016. ar m m.a. sj a 6. oktber 1959 er hljasti oktberdagur essa tmabils alls - og einnig hversu illa urnefndur 4. oktber hefur stai sig.

N er mannaa mlikerfi mjg a grisjast og sjlfvirkar mlingar taka vi. Nja kerfi rennur a mestu vel saman vi a eldra - en hefur ekki veri starfrkt jafnlengi. Samskonar lna r sjlfvirka kerfinu liggur rtt nean vi blu mestallan mnuinn, en mun vntanlega framtinni smm saman stinga sr upp fyrir - rtt eins og hn geri n ann 4.

Mealhmarkshiti landsins var hstur 2. oktber 1973 en hsta hsta meallgmarki sama dag og mealhitinn, 6. oktber 1959 - var landsmeallgmarkshitinn nrri v 10 stig - vi sjum a a telst miki ef hann er hrri en 8 stig - fyrradag (ann 6. ni hann einmitt 8,0 stigum).

Hlindin nna eru sem sagt mikil - en varla srlega venjuleg.

Engin landsdgurmet hafa falli hlindunum n. Myndin hr a nean hefur sst ur hungurdiskum. Hn snir landsdgurmet oktbermnaar (blr ferill) - sem og dgurmet Reykjavk (rauur).

w-blogg091016b

Hsti hiti sem mlst hefur landinu oktber er 23,5 stig. a var Dalatanga ann 1. 1973 - gilega nrri mnaamtum. Oktbermeti Reykjavk, 15,7 stig, er enn gilegra - v s hiti er reyndar leif mnaarins undan - fannst skinni hfuborgarba undir kvld 30. september 1958. - En svona eru reglurnar - hmarksmlingamnaamtmnnuu veurstvanna eru hliru um 6 klukkustundir mia vi au raunverulegu. - Vi nennum varla a standa v fyrir sjlfvirku stvarnar vegna ess a a er arfi.

En eins og sj m hefur hiti ori nrri v eins hr Reykjavk sar mnuinum, 15,6 stig sem mldust ann 18. ri 2001. etta er eiginlega betri rangur heldur en 15,7 stigin ann 1. - tkum vi haustklnun me reikninginn - hn virist vera um -0,1 stig dag. Segjum kannski a 15,6 stig ann 18. su eins og 17,4 ann 1. - og su ar me raun miklu betri rangur.

En - vi skulum bara ba rleg eftir 15,8 stigum Reykjavk oktber - au koma framtinni.


Tvr fyrirstur

N sitja tvr risastrar fyrirstuhir vestanvindabeltinu. Ekki er a algengt en r eru samt me flugra mti mia vi rstma og hefur nnur eirra mikil hrif hr landi.

w-blogg081016a

Korti gildir sdegis laugardag8. oktber og snir stran hluta norurhvels - norurskaut ekki fjarri miju og sland ekki langt ar nean vi. Rauu rvarnar benda fyrirsturnar, ara vi Norur-Noreg, en hina yfir Alaska. Jafnharlnur eru heildregnar og gefa r til kynna vindtt og vindstyrk. Allmikill sunnanstrengur stendur yfir sland langt norur hf og sveigist svo kringum fyrirstuna.

ykktin er snd me lit - hn mlir hita neri hluta verahvolfs, v meiri sem hn er v hlrra er lofti. Mrkin milli gulu og grnu litanna er vi 5460 metra - gula megin markanna rkir sumarhiti verahvolfi - og jafnvel lka niur undir jr.

Tluvert lgardrag er fyrir vestan land og v fylgir greinilega kaldara loft - en spr gera ekki r fyrir v a neitt klni a ri - tt kannski veri ekki beinlnis um sumarhita a ra.

mta stand er svo yfir Alaska - en allmikill kuldapollur er aftur mti yfir Evrpu - tt norurlandabum yki etta ekki srlega kalt oktber er anna a segja um standi Mi-Evrpu - hiti ar tluvert undir meallagi.

kortinu m einnig sj fellibylinn Matthew - sem sumir fjlmilar hr af einhverjum stum kalla Matthas. J a getur veri gaman a v a slenska nfnin - ritstjri hungurdiska stendur oft slku - en er guspjallamaur s sem enskir kalla Matthew ekki yfirleitt kallaur Matteus hr landi? - En etta er aukaatrii.

Matteus a vera a hlfgerri afturgngu sem hringslar nrri Bahamaeyjum eftir a hafa undi r sr undan strndum Bandarkjanna n um helgina - mrg or og blgin eiga eftir a falla um hann samflagsmilum og frttaskeytum - fellibyljanrdin eru mrg.

arna er lka stafrfsstormurinn Nicole (Nikklna? - ekki s ofan r sveit) og a vera sveimi svipuum slum svo langt sem lengstu (hupplausnar-) spr sj.

w-blogg081016b

S eitthva a marka sp reiknimistvarinnar fyrir fimmtudag nstu viku m enn sj til hennar (hvort hn verur svo fyrir vondri trlofun eins og nafna hennar kvinu kemur ljs).

En essu korti - sem ekki m taka of htlega - lifa fyrirsturnar barenn - s vi Noreg hefur teygt sig til slands og linast ltillega. Evrpukuldinn hefur aeins gefi sig - s eitthva a marka essa sp.

Ekki er v anna a sj en a hlindi haldi fram hr landi - tt auvita klni fljtt inni sveitum gangi vindur niur og hjani skjahula.


Frviri 24. september 1973

essi pistill er r sem fjallar um frviri Reykjavk - vi fetum okkur smm saman aftur tmann. Sast var fjalla um „Engihjallaveri“ 16. febrar 1981, en essum pistli ltum vi a sem oftast er kennt vi fellibylinn Ellen og gekk yfir 23. til 24. september 1973.

Slatti af illvirum sem tengja m vi hitabeltisfellibylji hefur komi vi sgu hr landi - og valdi einhverju tjni - mist af vldum hvassviris ea rigninga. Oftast hefur a veri fremur lti. Veri 1973 sker sig nokku r, samt verum sem geri september rin 1900 og 1906.

essi rj veur eru reyndar ll nskyld eim fjrum frvirum sem fjalla hefur veri um hungurdiskum a undanfrnu. Lg vi Suur-Grnland beinir kldu lofti til suausturs t Atlantshaf mts vi lgarbylgju sem uppruna sinn yfir mjg hljum sjaustur af strndum Bandarkjanna - og stefnumti gengur upp. -

N er a auvita svo a aeins ltill hluti „vel heppnara“ stefnumta af essu tagi veldur frvirum slandi - oftast hitta frvirislgirnar ekki sland - lenda mist fyrir austan land - ea svo langt fyrir vestan a a ekki verur tjn af hrlendis. Margar af frvirislgum eim sem plaga ngrannalndin eru nkvmlega sama elis.

Fellibylurinn Ellen var til um mijan septembermnu austanbylgju suvestur af Grnhfaeyjum undan strnd Vestur-Afrku - rtt eins og fellibylurinn Matthew sem n herjar syra. fyrstu var etta skp sakleysisleg hitabeltislg sem okaist norvestur bginn. Lgin x smtt og smtt og var a fellibyl hinn 18. September. Ellen var fimmta lgin, sem gefi var nafn etta haust en olli engu tjni suurslum.

Slide1

Myndin (af Wikipediu) snir sl hitabeltislgarinnar. Mestum styrkleika ni hn21. september. Tali er, a hafi vindhrainn ori um 120 hntar (1-mntu mealvindhrai), egar mest var.

Slide2

Ljsmynd af fellibylnum Ellen tekin r geimfari NASA [Skylab 3] 20.september 1973.

Vkur n sgunni Norur-Atlantshaf. hdegi hinn 21. september var Ellen upp sitt besta og stdd um 1500 km suur af Nfundnalandi og hreyfist noraustur. var kyrrst h vi Asreyjar, en lg nlgaist Grnland r vestri. Um essar mundir hafi klna nokku Norur-Kanada og lgin vestan vi Grnland beindi essu kalda lofti suaustur bginn, allt ar til a mtti mjg hlju og rku lofti, sem Asreyjahin beindi norur milli sn og Nfundnalands. Ellen var einmitt stdd essu hlja og raka lofti. Nsta slarhring breiddist kalda lofti austur bginn og komst inn sunnanvert Grnlandshaf, en fellibylurinn hlt snu striki til norausturs.

Slide3

Hr m sjveurkort fr mintti afarantt 23. september - eins og endurgreining japnsku veurstofunnar telur a hafa liti t. Korti skrir sig a mestu sjlft. Sunnan og vestan vi lgina Grnlandshafi streymir kalt loft yfir hltt Atlantshafi, en suur hafi er vttumiki svi ar sem hlja lofti rur rkjum. Einnig m sj fellibylinn, en hann var um essar mundir um 1600 km suvestur hafi og er um a bil a f sig svip venjulegrar lgar, sem hloftastraumar bera hratt til norausturs.egar hr er komi sgu er fellibylurinn ekki lengur yfir heitum sj, a vsu yfirGolfstraumnum, en hann er engan veginn ngilega heitur essum slum til a fellibylurinn geti haldist vi venjulegan htt.

Slide4

Eitthva verur v a koma honum til bjargar ef hann ekki a deyja. Og lfgjafinn er heimskautalofti, sem ur er minnst . a leitar kvei austur bginn og mtir hlja, raka loftinu einmitt slum fellibylsins. etta var frvirinu til bjargar. Hitabeltisfellibylurinn deyr, en lg, sem hvort e er hefi ugglaust myndast essum slum, erfir orku hans. Hloftastraumar haga v svo, a essi nja lg stefndi beint til slands og svo vildi til a hn var einmitt upp sitt besta, egar hn var nst slandi.

Hloftakorti hr a ofan snir stuna um hdegi 23. september (japanska endurgreiningin). Jafnharlnur eru heildregnar og af eim m ra vindtt og vindhraa, en litir sna ykktina. Mjg hltt loft fylgir fellibylnum, ykktin er meiri en 5640 metrar kringum leifar hans. Kalda lofti fylgir eftir r vestri.

Eins og ur hefur veri hamra er etta grunninn mjg svipu staa og frvirunum fyrri pistlum. er s bragmunur a skil fyrri lgarinnar eru ekki bin a fara yfir sland - eins og langalgengast er stunni. Nja lgin er komin ur en tmi er til ess. Venjulega tekur tma a gangsetja nja lg - en hr kemur hn a hluta til sem tilbinn pakki inn svi - og sparar vi a ef til vill tma. a eru aeins vangaveltur ritstjrans.

hdegi hinn 23. september 1973, sem var sunnudagur, var suaustantt 4-7 vindstig og rigning vast Vesturlandi, en annars var skja. Skil hinnar deyjandi lgar Grnlandshafi voru skammt vestur af landinu, en frvirislgin var um 900 km susuvestur af Reykjanesiog stefndi beint landi, u. . b. 70 km klukkustund. Loftvog fll talsvert landinu llu.

Slide5

Hr m sj gervihnattarmynd sem tekin er um kl. 14:30. Hr er ekki um hitamynd a ra eins og algengast er a sna n dgum. - r voru reyndar til essum tma en ljsmyndin er s eina sem ritstjrinn fann og tekin var ennan dag. Lgin sst reyndar mjg vel - samt haus og urri rifu. Snilegur snningshamur rtt a vera til.

Klukkan 18 var ori hvasst llu Suvesturlandi, loftvogin fll n mjg rt vestanveru landinu. egar lei kvldi versnai veri enn og var verst milli minttis og klukkan 4 um nttina Suvesturlandi, en heldur sar Vestfjrum. Va var frviri ea 12 vindstig, 16 veurstvar tldu 12 vindstig, en hvorki meira n minna en 49 stvar tldu 9 vindstig ea meira. etta er me v mesta sem hr gerist. Um klukkan 3 voru skilin rtt vestur af landinu og ann mund, sem skilin fru yfir, geri rumuveur va Suur- og Vesturlandi. Eftir klukkan 6 fr a lgja a mun, a veur hldist leiinlegt nstu daga.

Slide6

Korti snir japnsku endurgreininguna mintti. Hn er ekki sem verst, heildarmyndin er sannfrandi. Verulegt misrmi er smatrium. Mijurstingur er 962 hPa - ef til vill ekki svo fjarri lagi, en vindur er greinilega of ltill yfir slandi. S korti teki bkstaflega segir a a rstingur Keflavk s 981 hPa, en rtt gildi er 969 hPa. a munar 12 hPa- sem er mjg miki. rstingur fr san alveg niur 963 hPa Keflavkurflugvelli kl. 3 - lgin vntanlega nokkru dpri.

etta segir okkur enn og aftur a tt endurgreiningar su a n eli vera og su me kerfin nokku rtt stasett er samt rtt a taka eim me mikilli var.

Slide7

Korti hr a ofan birtist jviljanum. a var Pll Bergrsson sem teiknai. Hr fellur allt a athugunum.

Slide8

Vindur Reykjavkurflugvelli fr mest 37,1 m/s - vel yfir frvirisstyrk. Riti hr a ofan snir a hvassast var rtt fyrir kl. 2 um nttina, af suaustri (140 grur). San dr nokku r vindi, en en eftir kl. 4 var aftur komi frviri, af susuaustri (210 grur). Hviusritivar ekki Reykjavk um essar mundir, en fylgst var me hvium skfu - hst sust 108 hntar, 55,6 m/s, nstmesta hvia sem frst hefur af hfuborginni.

Veurstin var enn flugvellinum egar etta var, en var flutt nverandi sta Veurstofutni 9. nvember. Veurstofuhsi var alveg ntt - hluti starfseminnar fluttur. akinu var tjrupappi og ofan honum ml. Mlina skf af - vi ltinn fgnu ngranna, en 6 rum sar voru enn malarleifar skflum akinu, tjara hlt eim saman. - Varla arf a taka fram a aki lak mjg miki eftir etta lag - og fkkst ekki vigert fyrr en 1980. Reglulega var tjalda yfir vikvman bna fjarskiptasal og mesta lekanum beint strar ruslatunnur.

Veri var langverst Suvestur- og Vesturlandi, en Austurland slapp furuvel. Tjn var mjg miki. Margir svfu lti essa ntt, enda ltill svefnfriur va. Heldur illa kom vi okkur slendinga, sem opnuum slenska tvarpi Bergen ennan morgun og heyrum lsingu frttamanna standinu Breiholti. Jrnpltur lgu um allt, eyilgu bla og margt anna. Strtisvagnaskli hfu foki um koll og hs strskddu, rin akpltum og me brotna glugga. Enda kannski ekki fura, slkur var veurofsinn.

Lgin hafi n lifa snar bestu stundir. Um hdegi mnudag 24. var hn komin a strnd Grnlands, skammt noran Ammasalik. eim slum veslaist hn upp nokkrum dgum. Hn var mnudagsmorguninn orin mjg vttumikil, ni allt vestan fr Kanada austur a Bretlandseyjum. Hn hlt v vi loftstraumnum kalda fr heimskautalndum Kanada. egar etta loft kom t yfir hljan Atlantssjinn mynduust v skrir og jafnvel minni httar lgir, sem lentu sar inn aallginni. essar lgir uru ekkert vi gmlu vegna ess, a r hfu ekki ann orkufora, sem hitabeltislofti var.

Skemmdirnar uru mestar Suur- og Vesturlandi. k fuku af hsum og jafnvel uru hs nt. Jrnpltur fuku va og skemmdu bla o.fl.Eftir veri var rot landinu akjrni og aksaum.

Nokkrir btar sukku vi bryggjur. Miki tjn var Sandgerishfn og skemmdist fjldi bta, trilla skk Akraneshfn. Fimmtn litlir btar sukku Hafnarfjararhfn og btar skemmdust Vogum. Strtjn var btum Hlmavkurhfn.

Mjg miklar skemmdir uru rafmagns- og smalnum og m.a. fuku tv mstur Brfellslnu I, rbylgjusendir Brfelli fauk og miklir erfileikar voru byggingasvi Siglduvirkjunar, loftlnur ttbli kubbuust va sundur jrnpltudrfu, ar meal 300 smalnur Reykjavk. Selta sl va t rafmagni og eldingar ollu einnig truflunum.

Umferarmerki lgust hliina, gtuljs bognuu og perur brotnuu. Geysistr lndunarkrani Straumsvk lagist hliina og eyilagist. Skemmdir uru miklar trjgrri og hey fuku va. Neyarstand var um tma sumum thverfum Reykjavkur. akpltur fuku hundruum ea sundum saman af fjlblishsum Breiholti, ar sst kyrrstur bll velta hring blasti, fleiri blar ultu og skrar fuku heilu lagi og brotnuu. Daginn eftir unnu hundrumanna vi a byrgja opin hs. rettn biskli SVR fuku, jrn fauk af litlu flugskli flugvellinum og af slkkvistinni ar. ak Digranesskla Kpavogi skemmdist miki sem og ak starfsmannahsi Kpavogshlis. ak fauk heilu lagi af hnsnabi Vatnsendah og 1500 hnur fuku t veur og vind og drpust flestar. Jrnpltur flettust af einni hli sbjarnarhssins Seltjarnarnesi og ollu tjni ar grennd.

Miki tjn var Hafnarfiri. Pltur reif af kum fjlda barhsa og rur brotnuu, tjn var sums staar miki innanhss og flk var a flja sum hs vegna kulda. Einblishs byggingu lftanesi gereyilagist. Miki foktjn var Vogum. „risturinn“, DC3 flugvl, slitnai upp Reykjavkurflugvelli og skaddaist nokku. flugvellinum fauk einnig braggi og jrnpltur fuku af slkkvistinni ar. Miki tjn var Mosfellssveit, ar eyilgust grurhs og framkvmdir vi nbyggingar uru illa ti, srstaklega finnsk hs sem Vilagatrygging var a reisa.

Jrnpltur fuku og rur brotnuu Hvolsvelli, tihs fuku Kirkjulkjarkoti og Smratni Fljtshl. Traktor fauk Hallgeirsstum og ak af fjsi Breiablssta og hlft fjsak Heylk. Fjrhs og hlaa fuku Kirkjulk. Fjrhs og hluti hlu fauk Skinnum ykkvab, ak af hlu Rimakoti og hluti aks barhss Vatnskoti og af verkfrageymslu bnum Borgartni. Tjn var allmiki vegna foks Hvolsvelli og miki byggingarsvum. Drir heyvagnar fuku va um koll Suurlandi. Miklar skemmdir uru Hvammi undir Eyjafjllum, ar fuku m.a. bll og hjlhsi og skemmdust. Fjrhs og hlaa fuku Bjlu Djprhreppi.

Hesths fauk Skeggjastum Fla. Sjr flddi um gtur Stokkseyri og jrnpltur fuku af nokkrum hsum, smuleiis Eyrarbakka. ak fauk af litlu verslunarhsi orlkshfn. Miklar skemmdir uru lfusi, mest Akurgeri ar sem ak tk af fjsi, talsvert tjn var einnig Litla-Landi, Vllum, Egilsstum og Kotstrnd. Hlaa fauk Litlu-Reykjum Hraungerishreppi, lti tjn var Selfossi. Jrnpltur fuku af remur hsum Vestmannaeyjum og fleira fauk, aflugsljs flugvallarins skemmdust. Grarlegar skemmdir uru grurhsum Hverageri. fukoti Kjs fuku fjrhs og hlaa, svnab fauk bnum fu, einn grs drapst, skemmdir uru hsum fleiri bjum sveitinni.

Str hluti aks fauk af barhsi Keflavk og olli skemmdum ngrenninu, ak losnai af hafnarskrifstofunni og veiarfraskemma hrundi, pltur tk af allmrgum hsum. Sandgeri fauk jrn af allmrgum hsum og braut rur, m.a. fauk miki af aki frystihss, blskr fauk heilu lagi, hlaa og gripahs fuku Hafurbjarnarstum og dreifust allt t a Garskagavita. Feinar jrnpltur tk af hsi Hfnum.

Miki tjn var Akranesi, ak Sementsverksmijunnar skemmdist, olugeymir lagist a hluta til saman vegna stormunga, gamalt fiskhs laskaist miki og pltur fuku af allmrgum rum hsum auk mikils tjns nbyggingasvi Garafltum. Pltur af lgreglustinni skemmdu sjkrabl. Mjg miki tjn var trjgrri og dmi voru um a nlagar kur fykju af heilu blettunum.

ak fauk af kjtvinnsluhsi Borgarnesi og nokkur nnur k losnuu og pltur fuku. Allmiklar skemmdir uru bjum Borgarfiri, ar var talsvert tjn nefnt Rauanesi, Leirulkjarseli, Bjargi, Htardal, Brarhrauni, Svarfhli Stafholtstungum, Hli Flkadal og ak fauk af vlageymslu Hvanneyri. Hlfbyggt tihs fll Deildartungu. ak tk af hlu Haukatungu Hnappadal og fll hn saman a hluta, hlft ak fr af barhsi Heggstum og ak tk af fjrhsi, helmingur af fjsaki Mrdal.og hlft ak barhss Kolbeinsstum fuku. ak fauk af gripahsi Grund og hlutar af fjrhsaki og hlu Ystu-Grum, Systu-Grum fauk ak af fjrhsi og heyvagnar skemmdust miki. Kaldrbakka fauk nbyggt hesths t um van vll og Syri-Rauamel uru skaar fjrhsaki og barhsi. Miklaholtshreppi var foktjn Fskrarbakka og hluti af hluaki fauk Lkjarmtum.

Geymsluhs fauk Fr Frrhreppi og ak af hesthsi og hlu ngrenninu, nokku var um pltufok lafsvk.

Talsvert tjn var safiri egar pltur fuku af hsum, rur brotnuu og str uppslttur verkstisbyggingu eyilagist. Nhlai hs Hnfsdal hrundi til grunna og jrnpltur tk af tveimur barhsum. Jrnplata lenti hjnarmi ngrannahsi. ak fauk af nbyggu verslunarhsi Bolungarvk og eitthva af jrni af fleiri hsum orpinu. Pltur fuku af hsum ingeyri, Bldudal og Patreksfiri en ekki var um strfellt tjn a ra. Fjrhs fuku grennd vi Bldudal. Hs fauk Kvgindisdal og hlaa fauk Hli Tlknafiri. Btar skemmdust rlygshfn og Hnuvk.

Allt jrn fauk af barhsi Bardal og skemmdir uru fleiri hsum, jrnfok var va bjum grenndinni. Melbli Reykhlasveit fauk vlageymsla af grunni og eyilagist, skemmdir uru va um sveitina. Kirkjubli Langadal Djpi fauk nr allt jrn af nlegu barhsi og nbyggur hjallur gereyilagist, k fuku af hsum Mjafiri og ak fauk af fjrhsi Rauamri Nauteyrarhreppi, essum slum var tjni suvestanttinni kjlfar lgarinnar. Melum rneshreppi fauk ak af hlu me vium og llu og ak af fjsi. Gafl sleit r fjsi Finnbogastum, gripahs lagist saman Djpavk.

Miki tjn var Langadal og Svartrdal Hnavatnssslu. ak fauk heilu lagi Hvammi, tihs skemmdust Strjgsstum, Brennuvai, Glaumb og Fremstagili. Hluti af fjrhsaki fauk Hvammi Vatnsdal og einnig Brekku ingi. Jrnpltur fuku a nokkru af tveimur hsum Blndusi. Jeppi fauk Reykjabraut og bifrei fauk hj gangnamnnum Aukluheii.


Hl sunnantt

N er grarlega flugt hrstisvi yfir Skandinavu - dnsku og snsku oktberhrstimetin egar fallin og ljsar fregnir berast einnig af mnaarhrstimeti Noregi. Danska meti var fr 1877 og a snska fr 1896. Aeins rfir dagar eru san san svar mldu nstlgsta septembersjvarmlsrsting ar landi.

Hr landi er mikil sunnantt vestan vi hina - og hlindi. dag er lka mjg krpp lg suvestur hafi og mun hvessa af hennar vldum morgun - mivikudag. Lgin er mjg fagurlega skpu eins og sj m hitamynd sem tekin er n kvld (rijudag 4. oktber).

w-blogg051016a

Hr er lgin um a bil bin a n fullum roska - allt venjuhreinlegt essari mynd - og mtti margt um smatriin segja. N er mikill kraftur lginni - envi sleppum vonandi til ess a gera vel.

w-blogg051016b

Korti hr a ofan gildir um a bil sama tma og myndin snir. ar m sj sjvarmlsrsting heildreginn - rstingur lgarmiju virist vera kringum 955 hPa. Litirnir sna rstibreytingu sustu 3 klukkustundir og sprengir bi fall og ris litakvarann - risi er 23,2 hPa ar sem mest er, en falli -18,0.

Grna rin bendir hlja lofti sem fylgir hvta skjagndlinum. ar er ykktin meiri en 5220 metrar - ekkert met oktber - en samt miki - komist lofti hinga til lands eins og sp er. - a gefur aftur mguleika a hiti ni 20 stigum srvldum stvum noran- og noraustanlands - ar sem h fjll eru nrri og vindur strur.

essi hi hiti sst vel spkorti sem gildir anna kvld (kl. 21 mivikudag 5. oktber).

w-blogg051016c

Hr hefur lgin grynnst upp um 968 hPa - og vindur heldur slakna. Litirnir sna mttishita 850 hPa. Mttishitinn snir hversu hltt loft yri vri a dregi niur 1000 hPa. Sj m bletti yfir Norur- og Norausturlandi ar sem hann er yfir 20 stig.

a er kannski heldur mti lkum a svo hltt veri hitamlum - en aldrei a vita. Landsdgurmetin essa dagana eru kringum 20 stig - kannski tplega a eitthvert eirra falli - en hitamet oktbermnaar fellur nr rugglega ekki, a er 23,5 stig.

tt svona hir flytji okkur hlindi (ea fugt - sunnanttinbr tilhirnar - velja m sjnarhorn) eru r lka varasamar. Mikil rskun elilegri hringrs vestanvindannaer gileg - stku sinnum langvinn - og trlegt a reynsla af henni s a baki hinni landlgu tr kynslanna a a hefnist fyrir bluna.


Merkileg h?

Vaxandi h yfir Skandinavu vekur athygli. rijudaginn rstingur harmiju a fara upp 1045 hPa. a eru e.t.v. einhverjar kjur hj splknum en vekur samt athygli.

w-blogg021016ia

Korti snir sp bandarsku veurstofunnar sem gildir kl.18 sdegis rijudag. stingur harmiju a vera um 1046 hPa og 1044 hPa jafnrstilnan snertir Danmrku. A sgn er hsti oktberrstingur sem mlst hefur ar 1044,7 hPa og ef essisp er rtt er hggvi nokku nrri v meti, a er hins vegar ori gamalt, fr 1877.

rstingur hefur ekki oft fari yfir 1040 hPa hr landi oktber, snerti 1040,0 hPa ri 2003, en san arf a fara aftur til 1972 til a finna hrra dmi, 1041,5 hPa sem mldust Kirkjubjarklaustri. Oktbermeti er hins vegar aeins reiki, hsta talan sem vitai er um er 1045,0 sem mldust safiri ann 26. ri 1919 - en grunur leikur a hn s sjnarmun of h. Nsthst eru svo 1044,5 hPa Akureyri ann 20. ri 1895.

Mikil hlindi fylgja hinni yfir Skandinavu enda er ar lka mikil h hloftum.

w-blogg021016ib

Hr er hn me augum evrpureiknimistvarinnar - flugust fstudaginn (s rtt sp) og 5890 metrar miju - a er harla venjulegt oktber og meira en nokkurn tma hefur mlst yfir Keflavk eim mnui. Hsta talan ar er 5820 metrar (fr 1972). etta er lka hrri tala en sst hefur nrri landinu oktber endurgreiningum, meti ar er 5860 metrar (fr 1945).

Eins og eir sem vanir eru a fylgjast me hloftakortum sj lka eru hlindin venjuleg ( vantar meira upp met ar en rstingi og (yngdarmttis-)h). Guli liturinn tknar sumarykkt (meiri en 5460 metra) og nr hann langt norur hf. gulbrna svinu er ykktinni sp meiri en 5520 metrum - harla gott oktber.

s grunur list a a lknin su aeins a bta a sem svo raunverulega verur (au hafa oft tilhneigingu til ess) er ljst a rstinrd (j, au eru lka til - en frri en au sem helst lifna af hita- og rkomufgum) munu fylgjast spennt me runinni nstu daga.


urrt Reykjavk a sem af er ri

Fyrstu nu mnuir rsins hafa veri fremur urrir Reykjavk, ekki meturrir. etta sst vel mynd.

w-blogg021016a

Hr m sj mlingar allt aftur til 1885. tmabilinu 1911 til 1917 var mlt Vfilsstum og eru r mlingar tplega samanburarhfar vi r sem gerar voru fyrr og sar - en vi ltum r koma inn eyuna miklu Reykjavk 1907 til 1920. Mlingarnar hafa veri gerar vs vegar um binn - og trlegt a talsver samfella s eim, en hefur veri haldi kyrru fyrir Veurstofutnifr v nvember 1973.

Fyrstu 9 mnuir rsins 2010 voru mta urrir Reykjavk og n, en annars arf a leita allt aftur til 1995 til a finna urrara tmabil. Enn urrara var fein nnur skipti fortinni, rkoma fyrstu nu mnaa rsins var minnst 1951 (fyrir utan 1915 og 1916 Vfilsstum).

Fyrstu rin eftir 1920 voru srlega rkomusm, og einnig tmabili kringum 1990. Raua lnan snir 10-ra keju. egar rnt er myndina virist sem a gti einhverrar tilhneigingar til hpamyndunar - rkomusm rhpast aeins saman og e.t.v. au urru lka. - Ekki er a sj neinar afgerandi breytingar rkomumagninu - og samband hita og rkomu harla flki.


Hgvirasamt sumar ( landsvsu)

a er almannarmur a hgvirasamt hafi veri sumar. Tlur sna a a er alveg rtt mat.

w-blogg021016b

Myndin snir mealvindhraa mnaanna jn til gst. ar sem talverar breytingar hafa ori tmans rs stvakerfinu sem og mlihttum er ekki vst a fullt samrmi s milli ra egar liti er myndina heild. Til dmis er vita a logn var va oftali ur en mlar komu stvarnar. Ekki hefur veri lagt tlulegt mat hrif ess, en samanburur vi ara veurtti virist gefa til kynna a au su einhver - fyrri hluti lnuritsins tti v a hkka sem slku nemur.

En vi sjum vel a vindhrai sumar var mun minni en fyrra og minni en algengast hefur veri undanfrnum rum - allt fr sumrunum 2000 til 2004, en au voru srlega hgvirasm. Greinilegt er a sumur kringum 1990 hafaveri rleg og vindasm.

Er mean er.


Hltt sumar - landsvsu

er veurstofusumari lii, en a nr yfir tmabili jn til september r hvert. ar sem formlegra frtta af niurstutlum er ekki a vnta fr Veurstofunni fyrr en eftir helgi skulum vi drepa tmann me v a lta mealhita byggum landsins heild og bera hann saman vi fyrri r.

Taka verur fram a reikningarnir eru ekki opinber og vottu niurstaa - heldur ttair r fiktskffu ritstjra hungurdiska. Ef arir reiknuu dmi fengju eir eitthva anna t. Einnig verur a veita v athygli a mealtlin vera v vissari sem lengra dregur aftur tmann og sumari raunar vissara heldur en arir hlutar rsins vegna minni breytileika hitans. v ber frekar a lta lnuritin sem skemmtiatrii heldur en naglfastan sannleika - srstaklega a vi tmabili fyrir 1874.

w-blogg011016a

Hr m sj rtl lrttum s - en hita eim lrtta. Slurnar sna mealhita hvers sumars, en raua lnan er tu-ra keja. Svo virist sem hitinn okist heldur upp vi heildina liti, en auk breytileika fr ri til rs er ratugabreytileiki mikill.

Vi lifum n greinilegt hlsumraskei - tt sumari 2016 s ekki hstu hum er a 11. sti tmans fr og me 1874. Nverandi hlskei er egarbi a sna betra thald heldur en helsti keppinauturinn - srstaklega vegna ess a breytileikinn fr ri til rs virist heldur minni en ur. tt munur hljustu sumrum hlskeianna tveggja s raun marktkur hefur samt ekkert sumar nverandi hlskeis slegi au gmlu alveg t af kortinu.

tt vi lifum n gott hlskei - og allt hafi veri upplei segir mynd sem essi ekkert um framtina - hn er alveg frjls fr okkar tlan.

leiinni skulum vi lka lta mealhita fyrstu 9 mnaa rsins byggum landsins.

w-blogg011016b

essari mynd m sj a nverandi hlskei hefur slegi hi fyrra t - en enn er auvita vst me thaldi. Hlskeii um og fyrir mija ldina sustu tti betra thald rum tmum rs heldur en sumrin - au voru fljtari a gefa hlindin eftir heldur en vetur, vor og haust.

Fyrstu 9 mnuir rsins 2016 eru landsvsu 17. sti listans fr 1874. Hljastir voru mnuirnir 9 ri 2003 sllarminningar - en kaldastir 1866 (ef vi tkum mark svo gmlum tlum). Mjg illa leit t septemberlok 1979 - eiginlega blasti afturhvarf til 19. aldar - ef ekki eitthva enn verra - vi hugum ungra veurnrda. En sustu rr mnuir rsins drgu aeins r kuldanum. - Hva gerist n? Hefur ri thald eitthva hrra en 17. sti? - a er 0,1 stig upp 15. sti - en 0,1 stig niur vi er fall niur 24. sti. a eru 0,3 stig upp 10. sti - en jafnlangt ( hita) er niur 32. sti.


Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.5.): 4
  • Sl. slarhring: 88
  • Sl. viku: 1036
  • Fr upphafi: 2354700

Anna

  • Innlit dag: 3
  • Innlit sl. viku: 921
  • Gestir dag: 3
  • IP-tlur dag: 3

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband