Hugsa til rsins 1932

T var lengst af hagst rinu 1932, rkoma var yfir meallagi og hltt var veri. Janar var heldur umhleypingasamur og t var hagst, va var mikill snjr og gftir erfiar. Vi tk einmunagur febrar, s hljasti sem vita er um og jr fr a grnka. Mjg urrt var Norur- og Norausturlandi. mars geri hret upphafi og enda mnaarins, en annars var t hagst. Grur slnai aftur kldum aprlmnui, en ma var t nokku g og slrk. venjuurrt var vestanlands. jn var g og hgvirasm t. jl var nokku votvirasamt um landi noranvert, en t var hagst Suur- og Vesturlandi. Nokku skipti um gst, var vta sunnanlands og vestan, en hagst t Noraustur- og Austurlandi. Hltt var veri. September var umhleypingasamur og oktber lka, en var t almennt talin hagst. nvember var hagst t til landsins, en gftir mjg stopular. Norurlandi var sasti rijungurinn hagstur. Desembervar umhleypinga- og rkomusamur.

a voru fyrst og fremst Vsir og Morgunblai sem birtu frttir af veri, en oftast heldur forar. Eins og venjulega notum vi okkur r blaafregnir (timarit.is), gagnagrunn Veurstofunnar og tmarit hennar, Verttuna, ar semoft eru nefndir atburir sem ekki er geti annars staar. Smuleiis grpum vi niur veurlsingar athugunarmanna. Textar eru alloft nokku styttir (vonandi stta rtthafar sig vi slkt). Stafsetning er oftast fr til ntmahorfs og augljsar prentvillur lagfrar (og njum e.t.v. btt vi).

Eins og venjulega var miki um hpp sj, skip og togarar strnduu og btar hurfu. sumum tilvikum tengdust essi hpp veri einhvern htt. Flestra happanna er ekki geti hr a nean, enda ekki um slysaannl a ra.

Janar var heldur umhleypingasamur og tluverur snjr var jru, t.d. var alhvtt 27 daga mnaarins Reykjavk og snjdpt fr 37 cm ann 17. til 19. Vi ltum nokkra veurathugunarmenn lsa tarfari mnaarins:

Lambavatn (lafur Sveinsson): a hefir veri mjg jafn stugt og fremur strgert. Haglaust hefir veri hr nr allstaar hreppnum og er vst langt san a jafn haglaust hefir veri allstaar svona snemma a vetri. Snjr hefir veri tluverur og er svo egar blotarnir hafa komi hefir allt hlaupi svell og harfenni. N er tluvert ori leyst og jr komin upp ef ekki fennir blautt.

Grnavatn (Pll Jnsson): Umhleypingasamt fyrri hluta mnaarins, fremur slmt til jarar fyrir storku, en lka af og til i frosthart, en yfirleitt rkomulti og sast mnuinum egar gekk hlkurnar, leysti a kalla upp nema sa. Mvatnsheii miki til au lok mnaarins.

Fagridalur (Kristjn V. Wiium): Sfellt t og jarbnn ar til .23. kom g hlka og n er g jr og fremur ltill snjr bygg.

Smsstair (Klemans Kr. Kristjnsson): Verttan allhagst yfir ennan mnu. Snjasamt meira lagi og stundum allhr veur ru hvoru. Algjrt jarbann fyrir tipening svo a segja yfir allan mnu, enda ekki stuveur. Ekki blfrt yfir Hellisheii fr 5. til 28.

ann 12. var maur ti lei fr Heii Sklum Langanesi. istilfiri hrakti 32 kindur fyrir bjrg og 43 kindur tk t af skeri vi Leirhfn. akpltur losnuu af hsi Reykjavk. Nokkrarsmabilanir uru essu veri sem og ann 17.janar. Alublai segir fr v ann 13. a frt su t r bnum fyrir bifreiar vegna snja.

ann 14. ea 15. janar fll mikil skria r Reynisfjalli, ekki er ljst hver tengsl hennar vi veur voru. heimildum er eitthva ljst hvaa dag skrian fll, dagsetningu og vikudegi ber ekki saman. Hr tkum vi beint r frtt Morgunblasins (sunnudaginn) 16.janar - frttin hefur varla borist Morgublainu - og veri prentu ef atviki hefur tt sr sta ann 15.:

Strt stykki klofnar r Reynisfjalli og hrapar niur skammtvestan vi Vkurkauptn. Matjurtagarar og giringar eyileggjast. Kl. 7. tmanum fstudagsmorgun [14.] vakna allir bar kauptninu Vk Mrdal vi gurlegan gn, er mest lktist strfelldum rumum. Hsin orpinu skulfu og ntruu. Er menn fru a agta, hva hr var um a vera, kom ljs, a strkostlegt hrap hafi komi r Reynisfjalli, skammt vestan vi kauptni. egar bjart var ori, su menn, a hrap etta var strkostlegra en dmi eru til ur, ar um slir. Reynisfjall er arna htt, yfir 200 metrar, og hafi strt stykki klofna r fjallinu og hrapa niur sand. Heitir a Breiuhl, ar sem fjalli klofnai; var bergi ar grasi gri og hvannst miki sumrum og fugl mikill. Eftir fyrsta hrapi komu mrg smrri hrp hvert af ru og hlt annig fram mestan hluta dags. Undir fjallinu, ar sem hrapi kom, voru strir matjurtagarar, sem orpsbarttu. eir gereyilgust stru svi, einnig giringin umhverfis garana. Er tjn orpsba v tilfinnanlegt.

Aftur var fr hfuborgarsvinu a kvldi ess 15. janar - enda fannkoma mikil, Morgunblai segir fr ann 17.:

frt gerist aftur fyrrakvld fyrir bla milli Hafnarfjarar og Reykjavkur, en um mijan dag gr var aftur bi a moka snjnum af veginum svo a blferir gtu hafist aftur.

ann 23. sl eldingu sl niur smann Hlstrnd sunnan vi Berufjr, 7 staurar brotnuu. sl einnig niur eldingu fjrhs a Leivelli Meallandi, 13 r drpust (Morgunblai segir af v 12. febrar).

Alublai birti pistil r Borgarnesi ann 3. febrar:

Fr Borgarnesi. aan var FB (frttastofa blaamanna) sma gr: Smilegt tarfar hr a undanfrnu. Snjyngsli voru mikil uppsveitum til skamms tma, en n er alls staar au jr. Mikil fl hlupu Norur og Hvt hlkunni, en frtt a au hafi valdi miklu tjni.

Febrar var afbrigilega hlr, suvestanttir rkjandi. Minnir a mrgu leyti febrar 1965 en enn hlrri. bum tilvikum hrktu vindar hafs til austurs fyrir noran og norvestan land. Magni var minna 1932 heldur en 1965 og var ekki upphaf margra ra hafskafla. a er einnig athyglisvert a geti er um meiri trjreka vestanlands heldur en um langa hr ur.

Slide1

Korti snir (giskaa) h 500 hPa-flatarins, ykkt og ykktarvik febrar 1932. Risah sat vi Bretlandseyjar og beindi hlju lofti langt sunnan r hfum til landsins og ngrennis ess - langt norur fyrir land. Hinar rltu suvestlgu vindttir drgu mjg r streymi rekss til suvesturs um Grnlandssund. Algengast er a s reki um 30 grur til hgri vi vindtt, suvestantt dregur v s til austurs. etta er ekki svipu staa og var febrarmnuum ranna 1965 og 2005. ri 1965 var mikill s Austurgrnlandsstraumnum og var miki sr vi sland, a mesta fr 1918. ri 2005 var tluver sfylla Grnlandssundi og reif r henni annig a sdreifar komust allt austur fyrir Langanes og ar suur fyrir. En lti var r vegna ess a heildarsmagni var ekki miki, sinn brnai fljtt og brin blandaist. Svipa virist hafa veri uppi teningnum 1932, en magni meira en 2005. Rekaviur berst helst til Faxafla og Breiafjarar eftir langvarandi hafttir eins og febrar 1965. Viurinn hefur borist r Austurgrnlandsstraumnum - en sinn sem fylgdi honum ekki lifa af ferina yfir hljan sj vestan slands. Rekaviur sem kemur a Suurlandi er lklega oftast kominn a austan, fylgifiskur hafss Austurslandsstraumnum.

Blviri ni um land allt - vi grpum niur lsingar veurathugunarmanna:

Lambavatn: a hefir veri sliti blviri. Sfelld frostleysa og fremur stillt, en ykkvriog okur oft. Aalttin suvestan. Vegna ess a sl hefir sjaldan sst hefir minna lifna jr en vnta mtti eftir hlju og jr va klakalaus.

rustair nundarfiri (Hlmgeir Jensson): 25. febrar: Tn eru a gra og grur kominn thaga.

Hraun Fljtum (Sigurur Egilsson): Vertta essa mnaar hefir veri me fdmum g. Sulg tt og hlindi allan mnuinn.

Hsavk (Benedikt Jnsson): munabl vertta; man enginn maur slkan orra og gu sem n.

Morgunblai birti ann 12. febrar frtt um eldinguna a Leivelli ann 23. janar:

Fyrir nokkru sl niur eldingu fjrhs a Leivelli Meallandi. Um 30 r voru fjrhsinu og drpust. Engin ummerki sust eftir eldinguna nnur en au, a smgat var fjrhsakinu, og ekki strra en svo, a handleggur manns komst ar gegn.

Morgunblai greinir fr foktjni frtt ann 19.febrar:

Hlaa fauk fyrrintt [afarantt 18.] ofsaveri a Hrafntftum Holtum Rangrvallasslu.

Morgunblai rir bluna pistli ann 28. febrar, en segir lka af hafs:

Enginn getur ora bundist yfir veurblunni, sem veri hefir orranum. — Hr Reykjavk hefir jr stirna nturfrosti rem sinnum san byrjun febrar, annars sfeldar ur, hiti venjulega 5—8 stig hr sunnanlands, en oft hlrra Norur- og Austurlandi. Fleiri hafi ar veri frostntur. Grurnl svo mikil komin thaga, ar sem g er beit, svo sem skglendi Skorradals, a ar hafa bndur slepptf sinu. Hr Reykjavk grnka tnblettir, me degi hverjum og stku blm springa t skrgrum.

Hafsinn. Rtt eins og til ess a minna landsflki a orrabrir, hafsinn, hafi eigi yfirgefi etta vetrarhlja land, hefir s grnlenski snt sig fyrir annesjum Norurlands. Hafa hafsbreiur veri undanfarna viku austurreki meframNorurlandi, en sunnanttin svifa eim fr landinu. Er sast frttist r Grmsey, var sinn a hverfa aan r augsn til austurs og var hrafara reki fyrirMelrakkaslttu.

Morgunblai segir ann 4.mars af gri t Drafiri:

frttabrfi til FB r Drafiri segir: orri var venjumildur a essu sinni hr vestra. Kom aeins vgt frost fjra daga; annars rignt miki og flesta daga hgviri af vestri og suvestri me gilegum vorhita. Nlundu verur a telja a bnaarsgu Drafjarar og reianlega eins dmi, a slkt kunni a hafa komi fyrir fyrr ldum, egar sleyjar sprungu t migu, eins og bnaarsagan getur um, a dmi s til, a essum nlina orra var einum b hr (Hfa) rist ofan af bletti tninu og flagi fullunni undir akningu og aki a nokkru. (Lengri ger af sama brfi er Vsi).

ann 24.mars birti Vsir frttabrf r Hnaingi, dagsett 1. mars:

r Hnaingi, 1.mars. Janarmnuur var vinda- og umhleypingasamur, frostavgur, oftast noraustan tt, tmabilislmt til jarar sumum sveitum. Me febrarbyrjun breyttist tarfari og komu blviri, sem hldust allan mnuinn t. ann 18. febrar var jr og straumvtn orin alau sem sumardegi og byrja a grnka i tnum, lftir og endur komnar tjarnir. Undir mnaamtin voru komin klakahlaup mela, en tnum var yfirleitt 6—7 umlungar ofan a klaka. mnuinum voru alls tvr frostntur. Sumstaar var byrja tivinnu, t.d. a herfa flg. Sauf var bi a sleppa nokkrum stum, bi Vindhlishreppi og Sveinsstaahreppi, ingeyrum og fremstu bjum Vatnsdal. Rjpur hafa vart sst vetrinum. Vafasamt hvort hr hefir komi jafn blur febrarmnuur san 1847. Er a v merkilegra sem hafs hefir legi skammt undan landi.

Tluvert hret geri snemma mars, veur var srlega slmt ann 5. en eftir a var mnuurinn hlr nrri v til loka - egar nsta hret geri. Veurathugunarmenn segja fr:

Lambavatn: a hefir veri venjustillt og hltt, nema fyrst og sast. 6. og 7. kom hafs hr um vkurnar (vestan Bjargtanga) og var jakastrjlingurlandfastur a tngum og tluvert reki, en etta hvarf fljtt aftur. N ur en geri essa kulda sem n eru var allt fari a grnka og fjllum var nr allur snjr horfinn eins og vanalega 4-6 vikur af sumri (jnbyrjun).

Hraun Fljtum: Fyrstu daga mnaarins voru kaldir og snjai talsvert og rak inn hafsbreia sem hlst hr tifyrir fram um ann 20., en hvarf austurme. ann 10. tk a hlna og hldust stillur og hlindi fram undir mnaarlok, en kom allhvss norantt me dltilli snjkomu og allmiklu frosti.

Fagridalur: Einmuna g t, rkomulaus og hl.

Fagurhlsmri (Ari Hlfdanarson): Vertta hefur veri lkari vor- en vetrar. Tn oftari klakalaus og grnka allmiki. 25. og 26. var vart vi vott af skufalli, hr b og Kvskerjum. ar uri hvtar kindur blakkar.

Slide2

a var vaninn essum rum a merkja sfrttir inn veurkort. a var gert mars og aprl 1932. Hr er dmi um slkt kort. sfrttirhfu borist via af Vestfjrum og Norurlandi vestanveru - ennan dag hefur einnig frst af ltilshttars vi Melrakkaslttu. srek aktivestanveran Skagafjr, en autt var austanmegin firinum.

Morgunblai segir alltarlegar sfrttir ann 8. og 9.mars:

[8.] Undanfarna daga, laugardag og sunnudag [5. og 6.mars], var strhr um Vesturland og Norurland. ur en hrin brast hafi sst allmikill hafs fyrir Norurlandi, jafnvel borgarjakar stangli skammt fr Grmsey. Og egar „Sin“ fr fyrir Rauugnpa Slttu hinn 3. . mn. var aeins ltil rs au, er hn komst gegn um. egar norvestanstrhrin brast , ttuust menn a hafsinn mundi reka a landi, en vegna dimmviris brust engar fregnir um a fyrr en gr. fkk Veurstofan frttir vs vegar a og grkvldi fkk Morgunblai etta yfirlit fr henni:

Mikil sbreia hefir sst nornorvestur af Patreksfiri. Jakastrjling hefir reki inn Hnafla, og er hann kominn inn ingeyrarsand og fjruna hj Blndusi. Mikinn hafs hefir reki inn Skagafjr vestanveran. Sst n ( gr) sbreia fr Hegranesi t me Reykjastrnd. En enginn ser a austanveru firinum. Jakastrjlingur er noran vi Grmsey, en skyggnier slmt til hafsins fyrir noran, og erfitt a gera sr grein fyrir hvort um spengur ea hafk s a ra Eftir v sem Morgunblai frtti fyrradag, hafi talsveran s reki inn Drafjr, Hnafla, Siglufjr og Eyjafjr. „Nova“ kom noran um land fyrrintt, sagi hafshroa fyrir llu Norurlandi, en siglingafrt. „Lagarfoss“, sem var Boreyri fyrradag komst til Hlmavkur gr. N eiga tv skip Eimskipaflagsins a fara strandferir, Dettifoss norur til Akureyrar hrafer og „Brarfoss“ austur um til ess a safna saman frystu kjti til tflutnings hfnunum: Reyarfiri, Kpaskeri, Hsavk, Akureyri, Saurkrk og Hvammstanga. N er undir hafsnum komi, hvort r essum ferum getur ori. gr komu r frttir a Inglfsfjrur og feigsfjrur Strndum vri fullir af si. Var ar kafaldsdimma, svo a ekki sst hve sinn var mikill ti fyrir. Eftir fregnum tvarpsins, reyndu tveir enskir togarar fyrradag a komast fr Reykjarfiri, en uru a htta vi vegna ss. Fr Akureyri var sma gr, tluverur s vri kominn alla lei inn fyrir Hrsey.

[9.] Af hafsnum brust r frttir gr, a hann myndi hafa reki a landinu va norvestan-garinum um daginn. Vita menn gjrla hve hann er mikill, hvort um alger hafk s a ra, vegna ess a sums staar var ekki ori svo bjart gr a sist yfir str svi. En eftir v, sem frst hefir, er sinn landfastur af og til, alla lei fr Drafiri og norur Seyisfjr. Steingrmsfiri l „Lagarfoss“ gr, inniluktur af s, og kemst hvergi. Er honum engin htta bin, en faregar yfirgefa hann og fara landlei suur Borgarnes og koma hinga me Suurlandi nst. „Nova“, skip Bergenska flagsins, sem hr er n og tlai norur umland, htti vi fr og fer n fyrsta sinni suur um land. „Dettifoss“ tlai a fara hrafer norur til Akureyrar, en er httur vi a bili.

ann 12. aprl birti Vsir pistil r Grundarfiri sem dagsettur er 24. mars:

Grundarfiri 24. mars. FB. Vertta var hr stug og illvirasm fyrri hluta vetrarins. janar geri hemju snj og hefir ekki.komi svo mikill snjr san ri 1920. — .23. janar fr a a og var hlkan hin hagstasta sem menn muna. Aeins frost einn dag febrar og dlitill snjr og nokkurt frost byrjun essa mnaar. Annars sfeld vorhlindi.

ann 15. skk vlskipi Vsir eftir a hafa rekist sjaka undan Slttuhl Skagafiri. lok mnaarins, lklega ann 30. uru miklar smabilanir Norurlandi og 40 staurar brotnuu Bitru. (Pskadagur .27.)

Aprl var hagstur og hretasamur, veurathugunarmenn lsa t:

Lambavatn: a hefir veri mjg kalt og stugt. Allur grur sem var farinn a lifna febrar og mars hefur alveg di og er ekki fari a lifna enn, hafi veri gott veur n sustu dagana, en er svo kalt a ekkert getur lifna og jr ll frein. 16. aprl: g s hafsjaka hr t bukt. 18. aprl: Rak hafsjaka hr rifi. Mjg sjaldgft a a komi fyrir.

Hraun Fljtum: Nlega allan enna mnu hefir veri norlg tt, sfelldir kuldar og stundum mikil fannkoma og hefir lengst af veri jarlti fyrir sauf og hross um essar slir nema egar veur hefir leyft a beita til sjvar.

Sandur (Heirekur Gumundsson): Mjg slmt tarfar. Norantt mjg t og oft hvasst.

Fagridalur: Fremur kld og stug t, en snjltt.

Hrepphlar (Jn Sigursson): Allan mnuinn er tin kld og vindasm sem veldur miklu ryki og hollustu fyrir bpening. Ngringur hefir a mestu flna aftur.

Morgunblai segir af t - og s nokkrum stuttum pistlum aprl:

[3.] Norangarurinn. Er norangarurinn byrjai me frostinu hellulagi alla ver fr Hemlu og niur a Rang.

[5.] Hafs. Tluvert hafshrngl er skipaleiinni fyrir noran Langanes. Talsvert shrngl rak upp nesi strhrunum dgunum, en rekur n aftur til hafs. Enginn s er sjanlegur lengra til hafsins. (FB).

[14.] Bryggjur skemmdustaf sreki Siglufiri fyrir sustu helgi. — Tjni tla um 70 sund kr. a v er blai frtti a noran gr.

Morgunblai segir af happi Akranesi pistli19.aprl:

Fyrir nokkru strandai vlbturinn Heimir“ (ur Sverrir) Akranesi me eim htti, a hann slitnai upp legunni og rak land. Var ofsaveur og strfli og fr bturinn upp hkletta og st ar.

Og Vsir greinir fr ru happi pistli 20.aprl:

Vlbtinn „Express“ fr Vestmannaeyjum rak land Innri-Njarvkum fyrradag [18.] roki. Btinn rak fyrst sker, en losnai af v og rak san upp sendna fjru og liggur ar enn.


Vsir birti ann 22.aprl frttapistil r Rauasandshreppi sem dagsettur er ann 16.:

r Rauasandshreppi er FB. skrifa 16. aprl: Fram a jlum var g t, en skiptium og geri t t janar, fannir og hagleysi. Yfir febrar var einmunat, viri og hlindi. var rist ofan af og gerar akslttur, eins og vordegi, v klaki fr alveg r jr allva. Fyrst i mars geri noranbyl og kyngdi niur feikna snj, en a hret st stutt og snjinn leysti mest af slbr. Var svo ndvegist til pska [27.mars] og um20. mars sust tsprungnar sleyjar tnum. Eftir pska kom hret og frost upp 7 stig og allur grurinn er n horfinn. Snemma i mars komu hafsjakar inn Patreksfjr og Vkunum lenti allmiki af is. vetur hefir nokkur trjreki veri Vkunum og Rauasandi, en allt er a unninn viur. Hefir ekki reki jafn miki san fyrir aldamt.

w-1932-kort-d

Srlaga kalt var undir lok aprlmnaar. Korti hr a ofan snir veri a morgni ess 25. var -11 stiga frost Hesteyri Jkulfjrum, -9 stig Grmsey og -6 stig Strhfa Vestmannaeyjum.

Ma var mun betri en aprl og veurathugunarmenn ngir.

Lambavatn: a hefur mtt heita slitin stilla og blviri allan mnuinn. En mjg urrt svo allt hefur skrlna og v mjg hgt a grur hefur lifna. ar til 26. og 27. a geri mikla rigningu, mtti heita slitin 2 slarhringa, var vatnskoman venjumikil svo allt var kafi eins og eftir mestu haustrigningar og var hver pollur og tjrn urr undir. N tur grasi upp.

Sandur: Tarfar gott, en helst til urrvirasamt.

Grnavatn: Einmuna gott veurfar allan mnuinn. urrt a vsu, hitar og stillingar. Jr spratt mjg jafnt og vel. mnaarlok m segja a tn vru fyllilega vel komin, sem mnui sar fyrra. Mest srkenni essarar matar eru nturhlindin, eins og loft var lttskja oftast. Slkur ma er fgtur.

Fagridalur: gt t, en heldur urrvirasmfyrir grurinn.

Hrepphlar: T mjg hagst og grasspretta gt.

Tv leiinleg hret geri jn - en t var hagst milli eirra.

Lambavatn: a hefir mtt heita fremur hagsttt (tarfar). 10. og 11. geri norankulda svo frost var fjllum, en ekki var g var vi a frysi bygg og n sustu dagana hefir veri kalsaveur og krapahrakningar.

Hornbjargsviti: ... oftast bjartviri og hltt. gjri kast 9. me noraustanstormi og snjkomu svo mikilli a djpfenni var lautum og til fjalla, en kast etta st aeins einn slarhring og gjri hr smu veurbluna.

Sandur: Tarfar yfirleitt gott, en nokku misjafnt. Geri mjg slmt hret .10. [ festi snj um hdegi]. Og sustu daga mnaarins var mjg kalt veri. Annars voru hlindi.

Nefbjarnarstair (Jn Jnsson): Tarfar hagsttt. Hlindi ar til sustu daga mnaarins. Helst til urrksamt. [.10: Veurh ntt ca. 10. Snjai fjll og Jkulsrhl ofan bygg].

Hrepphlar: T mjg hagst og spretta g.

Eins og kom fram pistlunum hvtnai ofan a sj va noranlands hreti kringum ann 10 og sunnanlands snjai fjll. Anna hret geri san seint mnuinum.

Slide4

Hreti kringum 10. jn var bi snarpt og kalt. Kl.8 a morgni ess 10. var hiti um frostmark Grmsey, +3 stig Akureyri og 5 stig Reykjavk. Hvasst var um land allt.

Vsir segir lauslega af hretinu pistli ann 13. jn:

Siglufiri 11. jn. FB. gtis tarfar a undanfrnu anga til i fyrrintt [afarantt 10]. Geri hr norvestan bleytu-hr og hlst hn allan daginn i gr og var alhvtt niur a sj. Slskin dag og hefir snjinn leyst upp.

ann 14. segir Morgunblai af kulda - og einnig af vatnsurr Vestmannaeyjum:

Frost var laugardagsnttina [11.] fyrir austan fjall. Geri a talsverar skemmdir kartflugrum Eyrarbakka, v a kartflugrsin, sem nlega voru komin upp, slnuu talsvert. Smu sgu er a frtta ofan r Borgarfiri.

Vatnsurr Vestmanneyjum. Vegna hinna miklu urrka, sem gengi hafa a undanfrnu, var orinn tilfinnanlegur vatnsskortur Vestmanneyjum. Blar sttu vatn lindina Herjlfsdal, en svo var lti vatn henni, a 4—6 klukkutma tk a a f blinn.

Alublai segir af moldarmistri pistli ann 21. jn:

a var venju-myrkt yfir borginni gr. Veurh var mikil, og lofti var metta af sandi og mold. S fregn barst hr um borgina gr, a venjumikill stormur vri austur Rangrvllum, og hefi hann leyst upp hinamiklu sanda og fleygt eim, ekki aeins yfir hin grnu hru Rangrvalla- og rsesssslna, heldur einnig hr suur til Reykjavkur. essi fregn munhafa veri a nokkru orum aukin. A vsu var mikill stormur austur Rangrvllum grdag og sandfok tluvert, en ekki svo miki, a Rangvellingum, sem eru slku vanir, tti miki um. Alublai tti gr um 5-leyti tal vi stvarnar Efra-Hvoli, gissu og jrsrbr. Stvarstjrinn Efra-Hvoli sagi, a sandarnir vru a vsu utar (nr Reykjavk), en hann gti ekki s, a sandfoki vri strkostlegt. Hann kvast hafa tala vi Gunnarsholt Rangrvllum, en ar kva hann miki kvea a sandfoki storminum, og ar vri n tluvert fok, „en ekki svo miki, a ekki sji milli bja“, sagi hann. Stin gissu kva og sandfok tluvert vera ar, en ekki svo miki, a venjulegt vri ar eystra, er stormar vru. Hn taldi lklegt, a sandurinn brist alla lei til Reykjavkur. Stvarstjrinn a jrsrbr kva moldviri vera ar afar miki, og kmi a austan af Rangrvallasndunum. Kva hann ur vor hafa komi anna eins veur, en hefi ttin veri nnur, og vri v mjg lklegt, a sandfoki brist til Reykjavikur.

Morgunblai segir af gri sprettut 26.jn:

Tnaslttur byrjai vikunni sem lei va umland. Er a venju snemmt, ea hlfum mnui fyrr en vant er.

En ann 30. jn er frttum hret Morgunblainu:

Siglufiri, FB. 29. jn. Sustu slarhringa hefir veri hr mikil rkoma og snja fjll. morgun var alhvtt sj fram. Slydda dag. Spretta er orin g og allmargir hafa byrja sltt.

Jl var hagstur Suur- og Vesturlandi, en mun sri nyrra.

Lambavatn: a hefur veri mjg hagsttt fyrir heyskap, vta og urrkur milli, svo hey hafa jafnum komist undan skemmdum. N sustu vikuna hefir veri slitinn urrkur og blviri.

Hornbjargsviti: Veurfar mnaarins byrjai me krapahr og var hvtt sj um mijan dag ann annan. Eftir a hldust stugar noraustan- og noranvindttir, kaldi og gola me ykkvirum, okulofti og sldum, svo varla ornai steini til 28., en san, ea sustu daga mnaarins hefir veri bi urrkur og slskin en oka um ntur.

Sandur: Tarfar mjg hagsttt til heyskapar. v nr slitnir urrkar allan mnuinn, en rkomur aldrei strfelldar. Hgvirasamtmjg og okur tar. Grasspretta g.

Fagridalur: Tin votvirasm, en engin strveur.

Hrepphlar: Tarfar mjg hagsttt og gott.

ann 2. voru skriufll strrigningu noranverum Strndum og bt rak land hvassviri vi Hesteyri, en nist sar t.

A minnsta kosti tvisvar var blunum rtt um spr Veurstofunnar. Ritstjra hungurdiska ykja slkir pistlar stundum frlegir. Fyrri pistillinn hr a nean gerir tillgu um rbtur (sem er v miur framkvmanlegar - og seinni rum algjrlega reltar) en s sari kvartar undan kostnai sem brfritari var fyrir vegna ess a hann tri veurspna (sem hann hefi ekki tt a gera).

Morgunblai ritar „Roskinn bndi“ 22. jl:

Veurstofan Reykjavk er vissulega nytsm stofnun og hefir unni arft verk, eigi sst me avrun um adynjandi illviri. — Helst eru a sjmenn og flugmenn, sem hafa g not af essu. Bndur, feramenn o.fl. geta lka haft ga hjlp og leibeining af veurspm, fyrir nstu dgur, ef htt vri a reia sig r. En a m lka vera mjg bagalegtfyrir marga og til mikils tjns, m.a. vi urrkun og hiring ea mefer heyi og fiski, ef errir bregst ea urrveur, sem veurskeytin segja a s vndum. — Fullyringar um slkt, helstu annatmum, eru v ri varasamar. oft fari r furu nrri lagi, hafa r lka brugist nokkrum sinnum. Sasta dmi ess er fr sunnudeginum 17. .m. Veurspin sagi: „Stilltog bjart veur fram eftir deginum, en hg SV-tt og ykknar upp me kvldinu. egar um ntt 17. var alykkt loft, kaldi suaustan og vtti me morgninum, san vindur af smu tt og vta ru hvoru fram yfir nn, kul tsyntara me oku og svkjuum kvldi. Veurglggum mnnum var etta ekki a sk. eir su vel blikuna vesturloftinu kl.5 daginn ur (egar veurspin var gefin t), og eim duldist ekki a bjartviri var bi, en landsynningur og regn nnd. Reynsla og nkvm eftirtekt ratugum saman um bliku, skjafar og loftstlit, um veurblstra og skyggni til fjarlgra fjalla, sjvarlag, fegur mlma og tal margt fleira, hefir gert marga roskna menn furu nrfrna um flest a er a snggum verabrigum ltur. Menn essir fara lka einatt meira eftir snu liti en eftir spdmum veurskeyta. Fjldinn af yngra flkinu verur a reia sig veurskeytin, v ekki hefir a smu athygli yfir hfu essu efni, n ara reynslu og eldra flki, sem um langt skei hefir tt afkomu sna a miklu leyti undir veurfarinu og v a hagnta a eftir bestu ekking og orku. - Vsindastarfsemi Veurstofunnar mundi gra v ef hn vildi vilgum hagnta sr ekking og reynslu veurglggra manna. - Og msir ungir vsindamenn og verkfringar, mundu sjlfir, auk almennings - hafa gagn og sma af v , ef eir vildu lta svo lgt a spyrja kunnuga menn, lrir su, og fra sr a nyt er langvinn athugun, ekking og reynsla hefir sanna eim. - Roskinn bndi.

Vsir birtir 8.gst brf fr „Ungum manni“:

Veursprnar. v verur ekki neita, a vesprnar eru n ornar nokkurn veginn reianlegar og htt a fara eftir eim. Er a mikil breyting fr v, sem ur var (t.d. vori 1926), v a ttu sprnar ekki ganga eftir, frekar en verkast vildi. a er vafalaust miklum erfileikum bundi, a sp um veur hr essu umhleypingasama landi og rauninni fura, hversu oft sprnar rtast. — En stundum getur maur ori fyrir srum vonbrigum, a ver etta snertir. Sp var t.d. sastliinn laugardagsmorgun [vntanlega 6.gst], a ltta mundi til um kveldi og gera noran kalda hr umhverfis Faxafla og Suvesturlandi. — etta rttist ekki, og hefir veri leiindaveur san oftast nr og rkoma me kflum. Vi tkum okkur til nokkur, sem treystum veurspnni, og lgum feralag laugardaginn og ttum von norantt og bjartviri. etta rttist ekki, og var veurspin til ess, a vieyddum miklum peningum (bifreiakostnaur), en hlutum enga skemmtun. Ungur maur.

gst skipti um veurlag a nokkru, gerust urrkar tryggir Suur- og Vesturlandi, en noraustanlands batnai.

Lambavatn: a hefir veri mjg vtusamt og hagsttt fyrir heyskap. Sfelldir urrkar. Heldur stillt nema n sustu vikuna hafa veri strgerar rigningar.

Sandur: Tarfar var gott essum mnui. Fyrst og sast mnuinum var nokku rigningasamt. En fr eim 11. til 25. voru lengst af gir urrkar. Hlindi lengst af og eru fjll venju fremur snjltil.

Fagridalur: Hl og stillt t, gt heyskapart.

Hrepphlar: Heyurrkar essum mnui voru helst til tryggir.

September var stilltur.

Lambavatn: a hefir veri votvirasamt svo hey komust ekki fr fyrr en 17. lngu vru slegin og voru sumstaar velkt orin. Hlindi hafa veri svo aldrei hefir komi frost nema aeins stirningur a nttu og einu sinni sst grmi fjllum.

Sandur: Tarfar fremur stillt og rkomusamt; urrkar stopulir.

Fagridalur: Umhleypingasm t, kld og votvirasm, en engin strveur.

ann 3. er sagt fr talsverum heyskum sunnanverum Austfjrum og ann 27. frst vlbtur fr Fskrsfiri rri og me honum rr menn.

Flestir veurathugunarmenn hrsuu oktber - en ekki allir.

Lambavatn: a hefir veri gtis t yfir mnuinn, aldrei komi frost n snjr nema aeins fl og stirningur jr, ar til n sustu dagana a geri skarpt frost og dltill snjr.

Sandur: Tarfar fremur slmt. Mjg rkomusamt fyrri hluta mnaarins, en oftast fremur kalt veri ann sari.

Grmsstair Fjllum: gt t allan mnuinn og snjlaust a mestur.

Nefbjarnarstair: Tarfar heldur kalt, en stillingar og engar strfelldar rkomur.

Reykjanesviti (Jn . Gumundsson): Yfirleitt mjg g t. urrvirasamt og hgviri mia vi rstma. Einnig venjuhltt.

ann 4. nvember birti Morgunblai brf r Kolbeinsstaahreppi Hnappadal. Segir ar m.a. af miklum skriufllum ar um slir ann 13. september, snjalgum Skarsheii og venjumiklum reka:

r Kolbeinsstaahreppi Hnappadalssslu er FB. skrifa 21. okt.: Sumari, sem endar dag, hefir veri eitthvert hi besta sumar a verttufari langa t. Grasspretta tnum var gt, en mrum meallagi. Taa nist me gri verkun, en they verkuust ekki eins vel. — Spretta klgrum var meallagi, stku sta afleit. Snjr inai venjuvel r fjllum sumar. Hafa fjllin ekki ori eins snjltil essari ld a.m.k. Til sannindamerkis um a skal ess geti, a Skarsheii noranverri hefir lengi veri samfeld snjbreia, hlfgerur jkull, en n sumar voru ar aeins nokkrir sundurlausir skaflar. essi mismunur snjmagninu sumar samanbori vi fyrri sumur sst a vsuvar, t.d. Ljsufjllum, en ekki eins greinilega og Skarsheii. — 13. september var hr strrigning allan daginn af landsuri. Hrundu skriur margar r Kolbeinsstaafjalli. — Strstu skriurnar breiddustyfir fallegar engjar, sem slegnar hafa veri me slttuvl, einkum Kaldrbakkafla. Skriuhlaup r Kolbeinsstaafjalli hafa ekki veri nein a heiti geti fr v ldinni sem lei. — Sastliinn vetur rak miki af unnum vi me sjnum en annars hefir lti reki fr v um aldamt. september rak hr af 10 hvlum fjrur fyrir hreppnum hrna. — Nlega fannst lifandi marsvn fjru rtt hj Htarnesbnum. Hafi sjr falli t undan marsvninu og var a skoti og hirt.

ann 30. oktber hrakti kindur Lax Austur-Hnavatnssslu.

Nvember var rlegur, en tvskiptur, sulgar ttir fram eftir, en san norlgar.

Lambavatn: Til ess 19. var sfelld hlja, en miklar rigningar framan af mnuinum. En seinni hlutinn hefir veri harur og tluverur kuldi svo allstaar gjafajrum var fari a hsa allar skepnur.

Sandur: Tarfari mnuinum skiptist mjg tv horn. Fyrri hluta mnaarins og allt il hins 19. var einmuna g t. Um mijan mnuinn voru r og vtn orin rsa og frost fari r jr. ann 19. br til norantta me frosti og fannkomu og hlst svo til mnaarloka. Hl niur tluverum snj og er n vast illt til jarar.

Fagridalur: Mjg g t fyrri hluta mnaarins. San 20. hefir veri mjg hryjusamt, 23. strhr og fennti f va.

Hrepphlar: T mjg umhleypingasm og enda tluvert votvirasm. Afarantt 12. klukkan nlega eitt skall frveur og st a tpar 2 klukkustundir. Snerist vindur eim tma fr suaustri til susuvesturs. Skemmdir uru hsum nokkrum bjum og tpuust hey stku sta. Hvergi verulegur skai.

Reykjanesviti: Nttina milli 11. og 12. var feikna miki brim me suurstrndinni. Ni lti vestur fyrir Reykjanest. Gekk sjr kjallara bi Grindavk og einkum Herdsarvk.

Dagana 10. til 12. nvember geri mikil illviri.

Morgunblai segir fr ann 13.:

Veri (vikuna 5. til 12. nvember) hefir veri umhleypingasamt og rysjtt. Fyrstu tvo dagana var vestantt og geri dltinn snj nyrra. San hefir hver lgin af annarri fari norur eftir Grnlandshafi fyrir vestan sland og valdi suaustan- og suvestanhvassvirum vxl. Hafa fylgt eim hlindi all-mikil og strrigningar sunnan lands og vestan. Noraustan lands hefir hins vegar mjg ltil rkoma ori, en hiti oftast 8—12 stig. Mest kva a lg eirri, sem fr hr fram hj afarantt laugardagsins. Var hn komin langt sunnan r hafi, fr Azoreyjum, og hreyfist beint norur eftir, og var grkvldi komin norur me Vestfjrum. Reykjavk var veurhin fr 9—12 vindstig kl.1 1/2 fstudagskvld til kl. 5 um nttina. Mestur var vindhrainn rmir 30 m/s. laugardagsmorguninn gekk me rumum og eldingum tmabili. Loftrsting var mjg mikil um Bretlandseyjar og v rakin sunnantt og hlindi um austanvert Atlantshafi, allt norur fyrir sland.

Slide5

Kort r bandarsku endurgreiningarrinni snir stuna a morgni fstudagsins 11.nvember. Vttumiki lgasvi er fyrir suvestan land og h yfir Suur-Noregi beina mjg hlju og rku lofti hinga til lands. rkoma var mikil, slarhringsrkoman Reykjavk a morgni ess 11. mldist t.d. 44,0 mm og 68,0 mm Hvanneyri Borgarfiri. Hvasst var landinu og hvessti enn um kvldi egar lgarbylgja kom um kvldi sunnan r hafi og fr til norvesturs skammt undan Suvesturlandi.

Slide6

Myndin snir klippu r athuganabkinni Reykjavk, dagana 9. til 13. Tlurnar fyrstu fjrum dlkunum sna loftrsting mm kvikasilfurs. Fremsta tlustaf, 7, er sleppt, fyrsta talan 50,0 er v 750,0 mm sem jafngildir 1000 hPa. Nstu fjrir dlkar sna vindtt og styrk vindstigum (Beaufort). Um mintti a kvldi ess 11. eru austsuaustan tu vindstig, enda nlgast lgabylgjan. Neri hluti myndarinnar snir veur, neri lnan ann 12. ar segir a rigning hafi veri um nttina (punktur og n), san kemur skramerki og bkstafurinn a, skr um morguninn, segir fr rumum og smuleiis rumuveurstkni ar eftir, og ar kemur einnig tmasetning ess, kl. 8:30 til 9 um morguninn. Einnig m sj vindr, 6 heilar fanir segja 12 vindstig. sviga er talan 32,5 m/s, en essi r var vindhraamlir Reykjavk, sem ritai merki bla. v miur eru essi bl gltu. Hr arf a gta ess a 12 vindstig voru essum tma ekki skilgreind alveg sama htt og n. Um a m lesa stuttlega eldri pistli hungurdiska. rtt fyrir ennan mikla vindhraa virist tjn Reykjavk ekki hafa ori miki - en var tluvert fyrir austan fjall auk sjvarfls sem geri Grindavk og ngrenni (sj frttapistla hr a nean).

Slide7

Myndin snir skrningu loftvogarsrita Reykjavk 10. til 12. nvember. Skil fyrri lgarinnar fru yfir Reykjavk a morgni 11., en au sari upp r mintti um kvldi (afarantt 12.).

Slide8

Hr m sj sari lgina fara hj. Korti gildir mintti fstudagsins 11. nvember. S fari saumana v kemur ljs a endurgreiningin vanmetur styrk lgarinnar (eins og algengt er). rstingur Reykjavk var (samkvmt veurathugunarbkinni) mintti 734,9 mm ea 979,8 hPa - og fr ltilleganear ef tra m sritanum (kannski 978 hPa), en a er dpt lgarinnar kortinu - nokku suvestur hafi. tli hn hafi raun ekki veri 5-8 hPa dpri. a m taka eftir v a hin yfir Suur-Noregi styrkist um 9 hPa milli kortanna tveggja, 18 klst. a er nokku miki og snir hva miki gekk stru svi.

Morgunblai heldur fram ann 13. og greinir fr skum - byrjar frttum af norsku flutningaskipi - vi sleppum eim kafla ekki - hann er a msu leyti frlegur. Loftskeytatkni er hr komin til sgunnar annig a hfnin kemur fr sr frttum:

essu ofviri var norska flutningaskipi „Ingerto“ lei til Reykjavkur. Var a me kolafarm fr Englandi til „H.f. Kol og Salt“. egar a var komi svo sem mija vega milli Vestmannaeyja og Reykjaness, um 35 sjmlur suaustur af Reykjanesi, fkk skipi fall. Kom a brotsjr og braut afv skipstjrnarpall og skolai honum fyrir bor samt stri, ttavita og fjrum mnnum sem brnni voru. Mennirnir drukknuu allir. Var a skipstjri, strimaur og tveir hsetar. Loftskeytatki skipsins voru ekki brnni og gat a sent t neyarmerki og brust au um mija ntt til Slysavarnaflags slands. Var skipi nauum statt, hrakti fyrir strsj og ofviri. Skipverjum eim, sem eftir voru lifandi skipinu, tkst a koma lag stristbnai, sem er aftur skut. Vlin var lagi, en skipi, sem er um 4000 smlestir, fullhlai af kolum og afar ungt sj, gat ekki anna en reynt a verjast fllum. Um kl. 2 1/2 grdag var a statt um 20 sjmlur suaustur af Reykjanesi, ea t af Selvog. egar, er neyarmerki brust fr v fyrrintt til Slysavarnaflags slands, reyndi Jn Bergsveinsson a f danska skipi „Dronning Alexandrine“ sem hr l, a fara t til bjrgunar. En svo var veri vont a talin voru ll tormerki v a „Dronning Alexandrine“ gti komist slysalaust t r hfninni, og fr v hvergi. Um hdegi gr var enskur togari kominn „Ingerto“ til astoar og rjett eftir var von togaranum „Venus“ anga. Ennfremur bar ar a togarann „Max Pemberton“ og varskipi „inn“, sem mun um kvldi hafa veri hr flanum, en fltti sr egar suureftir til astoar. „Dettifoss“ fr fr Vestmannaeyjum fyrrakvld lei hinga. Hafi hann samband vi loftskeytastina hr fram eftir kvldinu, en allt einu tk fyrir a og heyrist ekkert til skipsins langa lengi. Mun loftskeytast ess hafa bila, en margir voru ornirhrddir um, a honum hefi hlekkst. Svo var eigi, sem betur fr, og um hdegi gr kom skeyti fr skipinu. Var a statt t af Selvogi og hafi ekkert ori a hj v. Mun a hafa tla sr a vera „Ingerto“ til astoar.

Miklar smabilanir uru ofviri essu, bi Suurlandi og Vesturlandi. grmorgun ni smasamband fr Reykjavk ekki lengra austur bginn en a Seljalandi undir Eyjafjllum. Er vst hva smabilanir eru miklar ar fyrir austan, en egar voru menn gerir t af rkinni til ess a gera vi r. Mosfellssveit brotnuu sj smastaurar skammtfr Korplfsstum, og 5 smastaurar brotnuu hj Hamri Borgarfiri (skammt fyrir ofan Borgarnes). Sambandslaust var vi Stykkishlm, en vi Akureyri var samband einni lnu, og dugi a grdag. Margar smrri bilanir uru landsmanum. Ofviri sleit niur loftnet loftskeytastvarinnar Melunum. Tkst gr a gera vi a til brabirga. Fyrir nokkrum dgum slitnai ssminn milli Freyja og slands. Vigerarskip er komi Seyisfjr og var bist vi a ssminn kmist lag gr En svo var ekki, v a skipi liggur veurteppt Seyisfiri. San ssmaslitin uru, hafa skeyti han veri send loftleiina. Hefir tvarpsstin komi eim til Thorshavn Freyjum, og hefir stin ar sent au lengra leiis.

Engin slys uru hr hfninni fyrrintt, en vlbturinn „Vega“, sem l inni Kleppsvk, hvarf. Btur essi var 25 smlestir og mun hafa veri eign tvegsbankans. Enginn maur var ar um bor, og er haldi a bturinn hafi sokki.

Togarann Kra Slmundarson, sem l mannlaus fyrir festum inni Eiisvk hrakti norur sundi milli Vieyjar og Geldinganess, anga til hann var kominn mts vi hina svoklluu „olubryggju“ Viey, og stanmdist ar miju sundinu. grkvldi var hafnarbtur Reykjavkur sendur anga inn eftir til ess a fra skipi lgi aftur. Togarann „Ver“, sem l undan Kleppi, hrakti aan norur sundi og alt upp undir Krusand Viey. ar stanmdist hann og mun vera alveg skemmdur. Mrg fleiri skip, sem lgu inni sundum, hrakti talsvert, en ekki var neitt slys a.

Fr Grindavk var sma gr a aldrei manna minnum hefi veri ar eins miki brim eins og um nttina. Gekk flbylgja land og spaist lengst upp tnin miju orpinu. Hj Viey var afskaplegt hafrt. Gekk sjrinn ar upp hey, en olli ekki neinum skemmdum. En veri braut ar gjrsamlega niur fiskiskr, sem st niur vi strndina, og var ekkert eftir af honum anna en sundurmalin timburhrga.

„Ingerto“ lei til Reykjavkur. Um klukkan 5 grkvldi barst hinga skeyti fr „Ingerto“. Var skipi statt um 5 sjmlur undan Reykjanesi lei hinga. Vi falli, sem skipi fkk, hafi a misst alla ttavita sna, og stri skut var eitthva lagi fram eftir deginum. Vl skipsins var lagi, og egar tkst a koma strinu lag, var lagt sta til Reykjavkur. urfti skipi ekki v a halda a anna skip tki a eftirdrag, en fkk„Max Pemberton“ til a sigla undan sr til Reykjavkur, og stri kjlfar hans og sigldi eftir ljsum hans. Klukkan 8 grkvldi voru skipin fram undan Sandgeri og var bist vi v a au myndi koma hinga laust eftir mintti.

Og fram segir blai af skum pistli ann 16.nvember:

verinu mikla, afarantt laugardags, egar norska skipi „Ingerto“ var fyrir fallinu sunnan vi land, uru miklar skemmdirvsvegar hr sunnanlands. Hefir hvergi frst a veri hafi ori mnnum n skepnum a tjni. ofvirinu slitnuu smar va, og var v rugt a n glggum frttum utan af landi, og enn eru smar bilair sums staar. gr reyndi Morgunblai a n frttum af v tjni, sem afviri olli hr syra, og tti tal vi nokkrar smstvar hr sunnanlands. Fara hr eftir frsagnir eirra.

Fr Efra-Hvoli var sma, a ekki hefi frst um neina skaa Rangrvllum, en fr Breiablsta Fljtshl, ar sem sra Sveinbjrn Hgnason br, hefi foki ak af hlu og tveimur fjrhsum sem stu ar efst tninu, ar sem heitir Hkot og skemmdist ar eitthva af heyi af rigningu eftir.Fr Fellsmla var sagt a foki hefi k af hlu og skr Skammbeinsstum Holtum. Kvarholti Holtum hefi foki nokku af heyi. Hjallanesi Landi munu hafa foki 30 hestar af heyi, sem stu heygari. Vafuku torfk af hsum og skemmdir uru heyi bi af foki og rigningu. Fr Sandlk var sma a foki hefi jrnpltur af haugshsi Hli, en meiri skemmdir hefi ar ekki ori, svo teljandi s. rndarholti fauk hey, um 30 hestar, og nokku Slheimum. ak tk af fjsi og hlu Hrepphlum, og va bjum fuku jrnpltur af kum, t.d. tali a fjra hluta hafi rifi af hlu Sandlkjarkoti. Enn hafi heyrst anga a tv ea rj tihs hefi foki Skeium. var og sagt a Torfastaakoti hefi lyfst af grunni nsma fjrhs r timbri og me jrnaki. Ekki skemmdist hsi miki og mun brtt frt samt lag aftur. Fr Minni-Borg var sma a tluverar skemmdirhefi ori va ar ngrenni. Ormsstum fauk ak af heyhlu. Nokku mun hafa foki af heyi og skemmst. Reykjanesi fauk ak af heyhlu og Stru-Borg ak af hlu og fjrhsi. Minna-Mosfelli fauk og ak af heyhlu og meiri og minni skemmdir uru flestumbjum Grmsnesi. Fr Tryggvaskla vi lfusrbr var sma a furu litlar skemmdir hefi ori Flanum, tt roki vri afskaplegt. fauk ak af hlu Sluholti og skemmdist ar eitthva af heyi. Hraungeri fuku nokkrar jrnpltur af inghsi hreppsins, en a sakai ekki a ru leyti. Kaldaarnesi fuku lka nokkrar jrnpltur af heyhlu og va annars staar hefir heyrst um akfok, en ekki strvgilegar skemmdir. Fr Steinum undir Eyjafjllum var sma, a veri mundi hvergi nrri hafa veri eins hart undir Fjllunum eins og vestar. Hefir ar hvergi frst um neinar skemmdir. Hvergi ar sem Morgunblai frtti til gr um veri, ar sem a hafi veri verst, voru neinar fregnir af fjrskum. Enmiklu tjni hefir veri valdi bndum Suurlandsundirlendinu, og er ekki vst a allar fregnir um a s enn komnar.

Dunur miklar heyrust hr bnum gr [rijudaginn 15.nvember] , er menn litu helst a vru skruggur. Heyrust dunur essar hva eftir anna me nokku reglulegu millibili. Stundum var undirgangur essi svo mikill, a hrikti hsum, einkum thverfum bjarins, og glamrai rum. orkell orkelsson forstjri Veurstofunnar fullyrti, a um skruggur gti ekki veri a ra, v veur var ekki annig. En hann gat ess helst til, a dunur essar stfuu af skothr fr skipum ti Fla. Hvort essi tilgta er rtt, hefir blaiekki frtt. Dunuressar heyrust upp Akranesi, og jafnvel upp um Borgarfjr.

ann 15. segir Morgunblai fr vatnavxtum:

Strfeldir vatnavextir uru strvtnunum Skeiarrsandi, Npsvtnum og Skeiar, nna fyrir helgi. Tku vtnin nokkra smastaura svo a sambandslaust var nstu daga. Skemmdir uru nokkrar vi Affallsbrna nna fyrir helgi. Geri feikna vxt rnar eystra; einn ll r Affallinu fr inn uppfyllinguna vibrna, vestan rinnar, og tk talsvert skar r uppfyllingunni, en braustekki gegn. Er n veri a lagfra etta. Mikill vxtur var einnig lunum; rann miki vatn utan vi brabirgabr , sem ar var reist, svo eigi var komist brna me kerrur ea bla.

Enn segir af smabilunum og fleira Morgunblainu ann 23.nvember:

Smabilanir miklar uru ofvirinu sem geisai yfir landi fyrrintt [afarantt 22]. Ekkert talsmasambandvar vi safjr gr og slmt samband til Akureyrar. suurlnunni nist ekki samband lengra en til Hla Hornafiri. Ofsaveur var Vestmannaeyjum fyrrintt og uru ar nokkrarskemmdir tveimur hsum.

essu veri fennti einnig f Norausturlandi. ann 26. uru tveir menn ti,annar Siglufjararskari, en hinn nrri Litla-Dal Skagafiri.

ann 29. uru enn skemmdir illviri. Morgunblai segir fr ann 1.desember:

Skemmdir af sjvargangi. Afarantt rijudags [29.] uru nokkrar skemmdir af sjvargangi Akranesi, en ekki eins miklar og sgur fru af fyrstu, eftir v sem blai frtti fr Akranesi gr. Tveir vlbtar, sem lgu hfninni rkust , og lskuust ltilshttar, grunnur skemmdist, sem veri er a gera undir fiskhs sjvarbakkanum og nokkrir skrar skemmdust. Brimi skemmdi og vegarkafla einn sem liggur a drttarbraut Akurnesinga. Sandgeri brotnai skrgafl, og ruddist nokku r grjtgrum sjvarbakkanum.

Desember: Illviri upphafi mnaarins, en san allg t.

Lambavatn: a hefir veri mjg stugt. Krapahrringur og rigningar, snja tluvert milli.

Sandur: Tarfar mjg gott, utan tvo fyrstu daga mnaarins. Hlkur ekki strvirkar og hvassviri sjaldgf. veri .2. desember ni sr ekki hr semannars staar vegna ess hve vindstaa var austlg. v hr er hl eirri tt. Svellalg voru mikil, einkum sari hluta mnaarins.

Fagridalur (Oddn S. Wiium): Tin hefir veri kaflega stug og vast jarbnn framan af fyrir bleytusnj sem hl niur 2. desember. En sari hluti mnaarins hefir veri gur og m n heita alautt.

ann 2.desember geri miki illviri, a var srlega sktt Siglufiri og sums staar Norausturlandi. Vsir segir fr ann 5.:

Siglufiri 3.desember FB. Ofsarok noraustan geri hr grmorgun svo menn muna vart slkt. Hr var um nttina, en um fimmleyti herti veri svo sttt var og frt hsa milli. Hlst veurofsinn fram um hdegi, en dr dlti r tt ofsarok hldist til kvelds. Skemmdiruru miklar. Strt sjhs, eign sgeirs Pturssonar & Co., byggt sldarplssi hans Hafnarfjrum, fauk svo ekkert st eftir nema glfi. Meginhluti aksins hafi lyfst og svifi htt lofti yfir ljsastaura, hs og mtorbt, sem st landi me reista siglu, og kom hvergi vi neitt, fyrr en a lenti barhsi Pturs Bassonar, nlgt 500 metrum ofar. Fr a ar gegnum tvegg nju, jrnklddu hsinu bum hum og inn herbergin. Helgi lknir Gumundsson hvldi ar efri h og braut braki rmi, sem hann l , og stu sptnabrotin gegnum sngurftinog yfir vesturvegg herbergisins. Helgi meiddist vonum minna, en er nokku rekaur, enda gamall maur. Skemmdir hsinu voru metnar dag 4500 krnur. Sumt af brakinu r sgeirshsinu fauk lengst upp fjall. Braut a rur mrgum hsum og orsakai minni httar skemmdir. Jrnak fauk af hsi Jhanns Gumundssonar verkstjra Rkisverksmijunnar, og k fuku af hsi Gumundar heitins Skarphinssonar, og hsi Magnsar Blndals. Olli jrnfoki miklum skemmdum ljsa- og smaneti bjarins og msum hsrm. Vildi a til lns, a engin umfer var, skum ess, a mesta jrnfoki var fyrir ftaferatma og lka varla frt t r hsi fyrir veurofsa, ella tali vst, a slys hefi ori mnnum. Nokkurn hluta af kum tk af sldarhsum Ragnarsbrra og minni httar skemmdiruru mrgum hsum. Reykhfar fuku og rur brotnuu akalla m hverju hsi. Btar slitnuu fr bryggjum. en skemmdustlti, v a sjlaust var a kalla. Nokku af heyi fauk hj mjlkurbinu Hvanneyri. Strhr hlst ar til grkveldi, en var ltt upp morgun. Skemmdiruru miklar ljsanetinu. Er talsverur hluti bjarins ljsalaus, en smi bilai einnig. Munu staurar hafa brotn allva. Hefir veri sambandslaust ar til an. (Kl. 17.10)

Morgunblai segir af smaskemmdum ofvirinu ann 2. pistli ann 9.:

Smabilanir uru meiri ofvirinu 2. desember en bist var vi fyrstu. Alls brotnuu um 300 smastaurar; eru a mestu skemmdir, sem komi hafa einu san sminn var lagur hr landi.

Enn sagi Vsir fr skemmdum verinu ann 2. pistli sem birtist 29.desember:

r Norur-ingeyjarsslu er FB. skrifa9. des.: Ofsaveur geri hr fstudaginn 2. des. af noraustri me hr og dimmviri. Var veurhin geysimikil og muna menn varla eftir llu hvassara veri hr um slir. F var vasthvar hst, en var a nokkrum bjum Npasveit, a f var uppi heii. Uru menn a brjtast anga verinu og tna a saman og draga r fnn. Var a erfitt verk og illt og auk ess afar vont a koma fnu til bja, v a a var mjg brynja. Nokkrar kindur fundust dauar og nokkrar vantar enn. Samt er a furu ftt, sem farist hefir essari hrinu. — Smabilanir uru miklar essu veri. smalnunni fr Kpaskeri fram mts vi Daastaieru 40—50 smastaurar brotnir. einum stavoru 18 staurar brotnir og aeins 1 brotinn. rirnir voru slitnir og kubbair sundur og lgu sumstaar kafi snj. Hafi hlaist svo mikil sing , a eir voru gildir sem skipskalar. Leirhafnarlnunni, sem lg var sumar, voru 3 staurar brotnir og rirnir mjg va slitnir og lgu niri lngum kafla leiinni. Unni hefir veri a v a tengja saman rina og lagfra mestu bilanirnar. Hefir nst samband milli Leirhafnar og Kpaskers og einnig til annarrastva aalsmalnunni, en mjg er a annmrkum bundi a nota a. Er n bi a panta efni fr Akureyri til a endurbta smann eitthva meira, svo a duga geti a.m.k. vetur.

Afgangur mnaarins var skaaltill, tt talsverur fyrirgangur vri veri me kflum. gamlrsdag nlgaist djp lg landi r suri. hvessti af austri og geri fdma strsj Papey og btar skemmdust vetrarnaustum. fauk ar ak af hsi og rr btar tpuust Djpavogi.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og veurlag rinu 1932. Margskonar tlulegar upplsingar eru a vanda vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2024
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide8
  • Slide6
  • Slide5
  • Slide4

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.4.): 206
  • Sl. slarhring: 455
  • Sl. viku: 1970
  • Fr upphafi: 2349483

Anna

  • Innlit dag: 191
  • Innlit sl. viku: 1783
  • Gestir dag: 189
  • IP-tlur dag: 186

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband