Af įrinu 1781

Flestar heimildir hrósa heldur tķšarfari įrsins 1781, en žó er ljóst aš erfišleikar voru żmsir. Veturinn var hagstęšur framan af, en sķšan nokkuš umhleypingasamur. Sumir tala um gott vor, en ašrir segja frį felli. Tvö nokkuš langvinn og leišinleg hret gerši um voriš. Annaš ķ kringum pįskana (um mišjan aprķl), en hitt žegar nokkuš var komiš fram ķ maķ. Žį viršist hafa snjóaš nokkuš vķša um land, mešal annars į Sušurlandi. Grasspretta var góš - en misvel gekk aš hirša um landiš sunnan- og vestanvert. Nóvember var haršur, en desember mildur. Almennt fékk haustiš góša dóma. 

Fęreyskur mašur, Nicolai Mohr, dvaldist hér į landi veturinn 1780 til 1781, birti vešurathuganir į bók og notum viš okkur žaš. Viš lķtum lķka lauslega ķ dagbękur Sveins Pįlssonar ķ uppskrift Haraldar Jónssonar ķ Gröf. Sveinn var ašallega ķ Skagafirši, en var žó ķ nokkrum feršalögum sušur į land. Annįlapistlar eru fengnir beint śr Ķslenskum annįlum Bókmenntafélagsins (stundum styttir lķtillega). 

ar_1781t-lambhus 

Myndin sżnir hitamęlingar Rasmusar Lievog ķ Lambhśsum į Bessastöšum. Žó męlirinn sé e.t.v. ekki alveg réttur, sjįum viš marga atburši mjög vel. Hlżtt var ķ nokkra daga fyrir mišjan janśar, en eftir žaš talavert frost afgang mįnašarins. Ekki er sérlega kalt ķ febrśar og mars, en talsvert kuldakasti aprķl. Eftir mjög hlżja daga um mįnašamótin aprķl/maķ gerši leišinlegt kuldakast. Eftir žaš er stórtķšindalķtiš ķ hitamįlum, en seint ķ įgśst kólnaši snögglega, Mjög kalt varš seint ķ október og ķ nóvember, en hlżrra ķ desember.

Viš skiptum frįsögnum annįlanna į įrstķšir til aš samanburšur verši aušveldari. 

[Vetur]: Veturinn fęr allgóša dóma. Helst aš Espólin sé žungoršur - blotaumhleypingar eru aušvitaš engin śrvalstķš ķ Skagafirši žótt snjór sé e.t.v. ekki mikill. 

Vatnsfjaršarannįll yngsti: Vetrarvešurįtta frį nżįri og fram yfir sumarmįl var aš vķsu óstöšug, meš sterkum frostum og köföldum į milli, žó ętķš nęgilegar jaršir;

Śr Djįknaannįlum: Vetur mjög frostalķtill svo klaki kom fyrst ķ jörš į žorra aš kalla mįtti. Vešrįtta sķšan óstöšug meš regnum og śtsynningsfjśkum, sérdeilis alla góu, einkum syšra og vestra, svo fęrri mundu žar slķka umhleypinga.

Höskuldsstašaannįll: Veturinn var ķ betra lagi, ekki langsamar stórhrķšir né jaršbönn, žó fjśkapįskar ķ sķšustu vetrarviku.

Ķslands įrbók: Gjöršist vetur ķ mešallagi og žó nokkuš betur, įn stórįhlaupa. Į langaföstu kom ein dugga (s100) inn į Eyjafjörš ... lį hér fram į vor fyrir hindran af hafķs, lagši ķ millitķš śt til Hrķseyjar og mętti žar įfalli af vešri og hafķs ... [Hér er įreišanlega įtt viš sama skip og Mohr talar um aš komiš hafi til Akureyrar 1. aprķl og hann hitti sķšan ķ Hrķsey ķ maķlok]. 

Espihólsannįll: Vešurįtta frį nżįri og fram į gói ęriš góš, žašan af strķšari meš umhleypingsfjśk- og įfrešahrķšum, so oftar var annaš dęgur regn, en annaš frosthrķš, og žessi vešurįtt varaši fram į sumarmįl ķ Eyja- og Skagafjaršarsżslum. . (Vetur frį nżįri til žorraloka góšur. Versnaši žį vešurįtt, so žašan af fram yfir sumarmįl var mesta ónotavešur.

Ketilsstašaannįll: Vetur til nżįrs haršur, en žašan af góšur, ...  

Espólķn: XXVI Kap. Veturinn versnaši meš žorra lokum, og var allillur fram yfir sumarmįl, var žį svo mikill bjargarskortur, aš hrossakjöts įt gjöršist tķšara en nokkurn tķma fyrr hafši veriš, frį žvķ er kristni kom į land žetta. (s 27).

Janśar (Mohr):
Žann 1. blįstur meš žéttri snjókomu, 2. bjart vešur 5 stiga frost, 3. og 4. žykkvišri og blįstur, 2 stiga hiti, 5. og 6. órólegt vešur meš éljum. 7. sterkur blįstur meš žéttri snjókomu, birti upp undir kvöld, 5 stiga frost. 8. blįstur og regn, 9. sterkur stormur meš stórum hrannarskżjum, 8 stiga hiti. 10. og 11. nęstum logn og bjart vešur, 6 stiga hiti. 12. sama vešur, 0 stig. 13. sama vešur 4 stiga frost, 14. og 15. misskżjaš, hęgur vindur 0 stig. 16. žykkvišri, 3 stiga hiti. Aš morgni 17. hęgur, sķšdegis stormur og žétt snjókoma, 2 stiga frost. 18. hryšjur 6 stiga frost. 19. lķtill vindur og hreinvišri, framan af degi 7 stiga frost, 12 stiga frost undir kvöld. 20. og 21. hęgur og hreinn, 16 stiga frost. 22. sama vešur 7 stiga frost, 23. misvindi 4 stiga frost. 24. hęgur, 12 stiga frost. 25. hęgur vindur, 7 stiga frost, 26. og til mįnašarloka skiptust į bjart vešur og snjókoma 10 til 14 stiga frost.

Febrśar (Mohr):
Žann 1. heišur, nęstum logn, vindur af sušaustri 4 stiga frost. Um kvöldiš sįust óvenjusterk noršurljós, nęstum žvķ ķ hvirfilpunkt; žar léku, eins og oft, margir sterkir litir og snerist ķ hring eins og mylla į óvenjulegum hraša, hélt sér, įn žess aš breytast verulegar frį klukkan 8 til 9 um kvöldiš. Flestir spįšu haršvišri nęsta daga, en žį varš samt hęgvišri og skżjaš meš köflum og 14 stiga frost. Ž. 3. og 4. žykkvišri og snjókoma 4 stiga hiti. 5. bjart, nokkur blįstur, 6 stiga frost. 6. hęgur, 4 stiga hiti. 7. og 8. hęgur og snjókoma, 2 stiga hiti. 9. og 10. bjart, 1 stigs frost. 11. og 12. stormur og snjókoma 9 stiga frost. 13. bjartur og hęgur 5 stiga frost. 14. sama vešur 11 stiga frost. 15. lķtilshįttar snjóél 2 stiga frost. 16. og 17. žykkvišri, 0 stig. 18. bjartvišri, 2 stiga frost. 19. blįstur, 3 stiga hiti. 20. sterkur blįstur, bjartvišri, 6 stiga hiti. 21. blįstur og skafrenningur, 6 stiga frost. 22. nęstum logn og bjartvišri, 10 stiga frost. 23. til 27. skiptist į bjartvišri og snjókoma, frost 4 til 10 stig. 28. žykkvišri fyrir hįdegi meš lķtilshįttar snjókomu, 8 stiga frost; undir kvöld sunnanvindur, 5 stiga hiti.

Sveinn Pįlsson segir 3. febrśar: „Góšvišriš varir meš frosti“. Žann 18.: „Skipti um til hlįku“. 9. mars: „Hlįka góš og mari“. 

Mars (Mohr):
Žann 1. sterkur blįstur meš regnskśrum, 5 stiga hiti. 2. sama vešur, undir kvöld 0 stig. 3. til 8. breytilegt vešur, milli 2 stiga hita og 2 stiga frosts. 9. žykkvišri meš regni, 5 stiga hiti. 10. til 22. breytilegt, enginn stormur og stundum logn, milli 3 stiga hita og 3 stiga frost. 22. logn og bjart, 5 stiga frost. 23. sama vešur, 2 stiga hiti. 24. til 28. milt vešur meš vestlęgum įttum og skiptist į regn og bjartvišri, 4 til 6 stiga hiti. Hįvella sįst ķ fyrsta sinn žessa daga. 29. blįstur og snjór, 3 stiga frost, um kvöldiš 7 stiga frost. 30. og 31. logn og fagurt vešur, 5 stiga frost.

[Vor] Eftir slęmt pįskahret kom mjög góšur kafli, en snerist svo til kulda žegar fram ķ maķ kom. 

Vatnsfjaršarannįll yngsti: ... sķšan góšvišri fyrsta sumarmįnuš, žar eftir fram yfir fardaga sterkir noršankuldar og hretvišrasamt; hafķsar miklir, einkum fyrir Noršur- og Vesturlandi;

Śr Djįknaannįlum: Gjörši noršanhrķšir um pįskana [15. aprķl], en batnaši aftur meš nęsta sunnudegi eftir žį, sem var sį fyrsti ķ sumri og gjörši góša vešrįttu. Voriš gott og snemmgróiš, kom žó stórhret um krossmessu svo ķ lįgar komu óklķfir skaflar. [Strangt tekiš er krossmessa 3. maķ, en hśn er samt oft ķ heimildum talin žann 13., mun svo hér]. Hafķs kom fyrir sumarmįl, umkringdi Strandir og allt Noršurland. Varš žó ei til spillingar vešri. ... Ķ Įrnessżslu kom hrķš sś mišvikudag [23.maķ] nęsta fyrir uppstigningardag, aš ķ Ölvesi dóu af henni 19 kżr og ei allfįar annarsstašar, ... Um voriš horféllu bęši kżr og saušfé syšra, žvķ heyin voru lķtil og ónżt. ... Ķ Įrnessżslu féllu 260 kżr, 4355 saušfjįr og 334 hestar.  Sęmilegt įrferši į Austfjöršum. ... Hafķsinn, sem vofraši fyrir noršan fram ķ Jślium hindraši stundum róšra į Skagafirši. (s228) g3 Um voriš var vķša hart til matar, svo fólk dó sumstašar śr ófeiti, helst ķ Įrnessżslu. ... Žetta og fyrirfarandi įr fękkaši į 8 mįnušum 989 manns į Ķslandi. g4. ... 2 bįtar fórust syšra. 

Höskuldsstašaannįll: Voriš og svo ķ betra lagi (og gott ķ tilliti til flestra). Grasvöxtur fljótur og góšur sķšan Urbanus [25. maķ]. ...

Ķslands įrbók: Voriš žótti kalt, žó ei framar venju. 

Espihólsannįll: Voriš var eftir stillt. Ķ Majo seint kom įhlaup so mikiš, aš sunnan lands og vestan dó mikiš af kśpeningi og öšru fé. Var žetta óaldarvor žar, einkum viš sjósķšu, og varš mannfellir mikill.

Espólķn: XXVI Kap. Varš žį mannfellir mikill viš sjóinn vestra og syšra, žvķaš vor var illt, og kom svo mikil hrķš mišvikudaginn fyrir uppstigningardag, aš į žeim bęjum einum saman, er liggja nišur meš Varmį, mišreitis ķ Ölfusi, dóu 19 kżr, og eigi allfįar annarstašar [beint śr Mannfękkun af hallęrum (s104)]. Dó saušfé framar venju, og eignušu sumir vanžrifum, er fylgdu hafķs; uršu žį jaršir vķša lausar ķ sveitum, žvķ aš peningslausir menn lögšust ķ sjóbśšir, og var žó ekki žessi vetur almennt talinn meš haršindisįrum. (s 27)

Aprķl (Mohr)

Žann 1. hęgur vindur, bjartvišri, 0 stig. 2. til 4. stöšugt žykkvišri meš snjókomu, 2 stiga frost. 5. logn og bjart, 7 stiga frost. 6. ti 8. žykkvišri og snjóél, 5 stiga frost. 9. til 16. lengst af bjartvišri; stundum žó él, lķtill vindur, oftast logn, 6 til 10 stiga frost. 17. til 19. óstöšugir vindar, 0 stig og 1 stigs hiti. 20. blįstur og heišrķkt, 5 stiga frost. 21. til 25. hęgir vestanvindar 4 til 6 stiga frost. 26. til 30. bjartvišri meš sterkum hafvindi um skeiš į daginn, hin svokallaša „haf-gola“. Į kvöldin og nóttunni, logn 5 til 7 stiga hiti.

Sveinn Pįlsson, 19. aprķl: „Kuldi į noršan meš fjśkrenningi“, 20.: „Heljar kuldi į sunnan, žó sólskin“ , 23.: „Vestan rosi, snerist ķ hlįku, hvessti mjög“, 3. maķ: „Žykkvešur og hita molla“, 10. maķ: „Hrķš meš frosti og snjófergja, rak inn hafķs“, 13.: „Fjöršurinn fullur af ķs“.  

Maķ (Mohr)
1. til 6. sama vešur og ķ aprķllok. 7. og 8. órólegt vešur, 9. blįstur śr noršri, 4 stiga frost. 10. til 12. bjartvišri meš blęstri, 2 til 4 stiga frost. 13. stormur og skafrenningur, 3 stig frost. 14. til 18. óstöšugt, meš blęstri og regni, 2 til 5 stiga hiti. 19. mikil snjókoma allan daginn 0 stig. 20. bjart og logn, 3 stiga hiti. 22. til 24. sterkur blįstur, stundum stormur, 4 stiga hiti. 24. til 29. nęstum stöšugt logn, 6 stiga hiti. 30. blįstur aš deginum, logn undir kvöld, 3 stiga hiti. 31. logn og žoka, 1 stigs hiti.

Efnisleg og stytt mjög lausleg žżšing į efni tengt vešri ķ feršaskżrslu Mohr um voriš: 

Um mišjan maķ varš vešur mildara, ķs og snjór brįšnušu hrįtt og vķša varš gręnt. Mohr fór 29. maķ meš einu af verslunarskipunum frį Akureyri til Hrķseyjar (Risöe). Žar hitti hann fyrir fyrsta vorskipiš, žar sem kom til Akureyrar 1. aprķl eftir erfiša ferš ķ ķsnum viš Langanes og vķšar undan Noršurlandi. Svo kaldur hafši sjórinn veriš aš ķs hafi hlašist į reiša og stżriš hafi frosiš fast nokkrum sinnum. Eftir aš hafa athafnaš sig į Akureyri hafi žeir siglt śt śr firšinum snemma ķ maķ, en hafi strax séš Gręnlandsķsinn sem hafši legiš allt frį Langanesi til Horns. Skipiš sigldi nokkra daga fyrir innan ķsbrśnina ķ von um aš finna leiš śt, en įn įrangurs. Žvert į móti hefši ķsinn nokkrum sinnum žrengt aš landi og skipstjórinn var feginn aš hafa sloppiš aftur inn til Hrķseyjar, en var oršinn fįrveikur af vökum og kulda og dó um borš į skipinu 4. jśnķ. Žann 31. maķ fór Mohr śr Hrķsey yfir aš Karlsį (utan viš Dalvķk). Žokuloft var, komnir nęr hafķsnum sem oftast er umkringdur žykkri žoku. Nokkuš stór ķsjaki var strandašur undan landi og kelfdi žegar žeir sigldu hjį, meš svo miklum brestum aš žaš var eins og fjöllin vęru aš hrynja. Frį Karlsį var haldiš śt ķ Ólafsfjörš og sķšan aš Siglunesi. Undrast Mohr žaš hversu stilltur sjórinn var, eins og siglt vęri į stöšuvatni. Žó ķsinn vęri ķ 5 danskra mķlna fjarlęgš (um 35 km) hefši hann samt įhrif į sjólagiš. Hiš milda og hlżja loft sem lengi hafi višvaraš inni ķ Eyjafirši var ekki merkjanlegt hér. Ķsinn kastaši frį sér svo miklum kulda aš mešan sól var lįgt į lofti var jörš frosin og grżlukerti og ķsskęni myndušust alls stašar žar sem vatn lak eša rann. Mohr fór sķšan aftur til Karlsįr, sķšan ķ hvķtasunnumessu aš Ufsum og sķšan yfir į Grenivķk. Žį segir hann aš allan daginn hafi veriš hafgola (sem hann nefnir svo og skżrir śt oršiš: „Vind fra Havet, der isęr um Foraaret blęser stęrk med klar Luft visse Timer nęsten daglig“.

Żmislegt athyglisvert kemur fram ķ feršalżsingunni: Hann skżrir śt gerš svonefnds „brušnings“ śr žorskhausum og uggum, sömuleišis kęfugerš. Fjallar um ólęti svarfdęlskra barna utan viš kirkju į messutķma, segir frį tónlistariškun viš messuna og sķšan lżsir hann siglingu inn Eyjafjörš. Harmar aš menn fįist ekki til aš nota įttavita hans ķ žoku (landar hans ķ Fęreyjum geri žaš hins vegar meš góšum įrangri), en lżsir „fokkusiglingu“ ķ mjög hęgum vindi (eftir aš hafgolan datt nišur).

[Sumar] Sumariš žótti flestum hagstętt. Žó gerši hret noršaustanlands ķ jśnķlok og sömuleišis snjóaši ķ byggš ķ lok įgśst. 

Vatnsfjaršarannįll yngsti žašan af [eftir fardaga] var sumariš rétt gott, grasvöxtur mikill yfir allt og heyjanżting góš, jafnvel žó sumariš vęri öšru hverju vętusamt fram aš höfušdegi;

Śr Djįknaannįlum: Sumar hlżtt, (s227) var žó stundum śrfelli af sušvestri. Gras tók helst aš spretta meš hvķtasunnu [3. jśnķ] og varš grasvöxtur einn hinn besti ķ manna minnum, nżttust lķka hey vķša vel. En ei gaf af regnum aš heyja til muna upp frį žvķ 20 vikur voru af sumri. Var sumar žetta af mörgum kallaš Grassumariš mikla. Af ofurregnum skemmdust hey ķ göršum syšra.

Höskuldsstašaannįll: Fleiri skip kom śt į Akureyri um sumariš, vķst 3 alls, tvö ķ Hofsós, eitt ķ Höfša, hvert lengi lį viš Hrķsey, umkringt af hafķsi, hver ķs kom fyrir sumarmįl og umkringdi Strandir og allt Noršurland. [Enn er sagt frį sama skipi viš Hrķsey - žaš var žar alls ekki umkringt ķs - en komst hvorki austur né vestur um] (s580) ... Fóru flestir aš slį ķ 11. og 12. viku sumars. Nżttust hey sęmilega. Žó var stundum óžerrir af sušvestri, svo ei verkašist allt sem best. ... Ķsinn hraktist fram ķ Julium. (s581) Tilburšur hryggilegur viš Eyrarbakka ķ Septembri. Fórst žar ķ stórvišri póstduggan, sem śt skyldi sigla, viš Žorlįkshöfn meš sjö mönnum og žar til 12 menn į slśpum [bįtum meš sérstöku lagi] sem vildu lóssera hana inn, 19 menn alls (aš fortališ var).... .

Ķslands įrbók: Gjörši žó um sumariš góšan grasvöxt meš kyrrum og hlżvišrum og hagstęšri vešurįttu um allan heytķmann ... (s101).

Espihólsannįll: Sumar hiš ęskilegasta. Heyskapur góšur. Nżting eins. 

Višaukar Espihólsannįls (1): Allramesta gęšasumar ķ Mślasżslu, ei einasta upp į landiš, heldur og sjóinn ... (s228)

Espólķn: XXVI Kap. XXIX. Kap. og var žį hiš besta sumar, og góšur heyskapur og nżting, en menn höfšu žó fękkaš ķ landi žann įrshring nęr um žśsund. En žó hey yrši mikil, žóttu mönnum žau létt, žvķaš eigi varš trošiš fjóršungs žyngd ķ hįlftunnu; varš gott haustiš (s 30)

Jśnķ (Mohr):

Frį 1. til 9. bjartvišri meš blęstri um mišjan dag, undir kvöld og į nóttunni var logn, 7 stiga hiti. 10. til 12. lķtill vindur meš lķtilshįttar regnskśrum, 6 til 9 stiga hiti. 13. og 14. žykkvišri meš mikilli rigningu, 5 stiga hiti. 15. til 27. bjart og lengst af logn, frį 10 til 15 stiga hiti. 27. blįstur meš mikilli rigningu śr noršri, 4 stiga hiti. 28. og 29. lķtilshįttar snjókoma, 3 stiga hiti. 30. logn og bjart, 9 stiga hiti. Sķšari hluta mįnašarins var Mohr į ferš um Sušur-Žingeyjarsżslu til Hśsavķkur og sķšan Mżvatns.

Mohr getur žess aš žegar hann var į Hśsavķk 29. jśnķ hafi ķsjaka rekiš inn į leguna žar svo óttast var um skipin. Allt slapp žó vel til. 

Jślķ (Mohr):
Žann 1. til 4. blįstur, žykkvišri og snjókoma, 4 stiga hiti. 5. til 11. bjartvišri og log, frį 10 til 14 stiga hiti. 11. til 13. žykkvišri, dįlķtil rigning og blįstur, 7 stiga hiti. 14. til 17. fagurt, hęgt vešur, 12 stiga hiti. 18. blįstur og regn, 19. til 21. gott hęgvišri, 10 stiga hiti. 22. og 23. žoka. 24. til 28. hęgvišri og bjart, frį 8. til 12 stiga hiti. 29. blįstur meš regni, 6 stiga hiti. 30. og 31. fagurt vešur. Mohr var fyrst viš Mżvatn en fór sķšan austur į Héraš, į Eskifjörš og loks į Djśpavog. 

Įgśst (Mohr):
Žann 1. og 2. stormur og regn. 3. til 6. bjart og fagurt vešur, sķšasta daginn 17 stiga hiti (21°C). 7, til 10. gott vešur, 11. žykk žoka. 12. til 18. hęgvišri, stundum žoka, 10 til 14 stiga hiti. 19. blįstur og mikil rigning, 6 stiga hiti, 20. til 28. fagurt vešur, 29. og 30. sterkur blįstur og regn. 31. gott vešur.

Sveinn Pįlsson:
28-8 Snjóaši fyrst i fjöll og byggš. 22-9 Stórvišri reif hey. 23-9 Kafald į noršan. 

[Haust og vetur til įramóta]. Nokkuš umhleypingasamt framan af, en sķšan frosthart - en ekki sérlega illvišrasamt til landsins. Allmiklir skašar uršu į sjó - eins og annįlarnir rekja. 

Vatnsfjaršarannįll yngsti žašan af fram yfir veturnętur óstöšugt, meš hrķšum, krapa- og kafaldahretum į milli; sķšan gott til nżįrs.

Višvķkjandi almennilegu įstandi, žį jafnvel žó veturinn vęri ķ betra lagi, gengu žó ei aš sķšur yfir, žį į leiš, stór haršindi og mesti bjargręšisskortur allvķša mešal manna af undanförnum bįgindum og sumstašar, einkum austan- og sunnanlands, ekki lķtill mannfellir af hungri og öšru žar af leišandi, sömuleišis stórt peningahrun. Vorvertķšar- sumars- og haustfiskirķ var yfir allt aš heyra mikiš gott, sem įsamt žeim góša heyfeng og hvalarekum ķ nokkrum stöšum gjörši žašan af gott įrferši. ... Póstduggan strandaši į Eyrarbakka um haustiš; skrifaš žar hefšu farist 18 manns meš žeim, er fram til hennar fóru, ... (s400)

Śr Djįknaannįlum: Haust óstöšugt framan af meš miklum sunnanregnum, komu skörp frost eftir veturnętur, hlįnaši aftur meš jólaföstu; stillt sķšan. 10 menn drukknušu į Patreksfirši, 8 ķ Baršastrandasżslu... Ķ Sept. forgekk póstduggan, er hét Sķld, fyrir Žorlįkshafnarskeiši ķ stormi og stórsjó, drukknušu žar 18 menn, 8 af duggunni og 10 ķslenskir, sem fóru fram til aš hjįlpa henni ķ góša höfn, žvķ žį aš žessir voru (s230) upp į hana komnir, sleit hana upp og brotnaši. ... 14da sama mįnašar [nóvember] ķ snögglegu noršan įhlaupsvešri uršu 2 skiptapar nyršra. (s231). 21ta Dec. varš skiptapi śr Keflavķk undir Jökli į rśmsjó meš 10 mönnum. ... Varš śti öndveršan vetur mašur milli Rifs og Ólafsvķkur, ... og ķ Nóv. mašur į Hnausamżrum ķ Breišuvķk, ... Jón Andrésson, mśrsveitt, ... varš śti hjį Baulu ķ Noršurįrdal. ... Ólafur bóndi Gušmundsson į Vindhęli į Skagaströnd missti um haustiš sexęring, er brotnaši. Farmaskip amtmanns Ólafs, sem aš kvöldi lį fermt viš bryggju ķ Hafnarfirši, brotnaši um nóttina og tapašist góssiš. (s231)

Höskuldsstašaannįll: Aš kvöldi 14. Novembris undan Įrbakka į Skagaströnd fórst fiskibįtur viš lendingu meš fjórum mönnum ... . Sama dag forgekk skip viš Reykjaströnd meš 5 mönnum ... Bóndinn į Vindhęli, Ólafur, missti um haustiš skip, sexęring, ķ sjóinn. Brotin bar upp ķ Selvķk (s584). Haustiš ķ betra lagi aš vešurįttu og fiskafli į Skaga. Skorpa frį allraheilagramessu fram undir ašventu meš sterkum frostum og nokkrum fjśkum. En góšvišri sķšan ķ Decembri og fram um jól til Knśts [7. jan.]. (s585)

Espihólsannįll: Haust og vetur til nżįrs ķ betra lagi. Hey reyndust um veturinn vķša mjög létt og dįšlķtil. (n)) --- Fįeinar manneskjur dóu af hor ķ Eyjafjaršar– og Skagafjaršarsżslum. (s168) ... Skiptapi veršur meš fjórum mönnum į Skaga, annar į Reykjaströnd ogso meš fjórum mönnum sama daginn. Ķ Baršastrandarsżslu verša 2 skiptapar meš 7 mönnum, og voru į öšru 4 bręšur, duglegustu menn til lands og sjóar ... . Tveir skiptapar syšra, annar į Seltjarnarnesi, annar undir Vogastapa. Žann 21. Decembris tżndist įttęringur ķ Keflavķk undir Snęfellsjökli meš 9 mönnum af holsjó undir segli. ... Einn skiptapi ķ Beruvķk meš Jökli. Tżndust 2 menn, en 2 komust lķfs af. 3 bįtstapar meš mönnum sunnan Snęfellsjökuls. Einn skiptapi į Breišdal austur meš fjórum mönnum. (s169)

Ketilsstašaannįll:  ... į eftir fylgdi ein sérdeilis blķš sumartķš meš góšum grasvexti og heynżtingum fyrir vestan, noršan og austan, en fyrir sunnan uršu töšur manna fyrir nokkrum hrakningi. Haršindi, einkum į Sušur- og Vesturlandi, allmikli manna į mešal, ... (s450) Einninn orsakašist af žeim skemmdu heyjum frį žvķ įriš fyrir stórmikill peningafellir fyrir sunnan og vestan ... (s451) Fannst um voriš Höfšaskip strandaš undir Smišjuvķkurbjargi, sem nś kallast, ķ Almenningum į Ströndum. Strandaši póstjaktin fyrir sunnan. Į henni voru 7 menn sem allir drukknušu, sömuleišis 11 menn ašrir, er mót henni voru sendir til aš hjįlpa henni til hafnar, ... Hér aš auk uršu fyrir sunnan og vestan 10 skiptapar, einn fyrir noršan į Skaga og einn ķ Breišdal fyrir austan meš fjórum mönnum, (s452)

September (Mohr):
Žann 1. blįstur meš éljum, 3 stiga hiti. 2. til 9. mest bjartur og hęgur, 5 til 9 stiga hiti. 10. žykkvišri meš blęstri og mikilli rigningu, 11. til 15. hęgvišri og bjart, 5 til 8 stiga hiti. 16. til 24. blįstur, stundum snjókoma og rigning, 1 til 5 stiga hiti. 24. til 30. hęgur, bjartur meš lķtilshįttar nęturfrosti, 1 til 5 stiga hiti.

Október (Mohr):
Žann 1. og 2. gott vešur, 4. sterkur blįstur og regnskśrir. 4. og 5. fagurt vešur, 6. blįstur og regn. 7. og 8. blįstur, 9. og 10. stormur, 11. og 12. fagurt vešur. 13. til 15. sterkur blįstur meš hryšjum.  

Sveinn Pįlsson segir um nóvember:

Žennan allan mįnuš hafa gengiš mjög mikil frost, meš austan įtt. Snjólķtiš hér um sveit, utan hlįnaši žann 28. og frysti svo aftur žann 30.

Hér lżkur umfjöllun hungurdiska um tķšarfar og vešur į įrinu 1781. Žakka Sigurši Žór Gušjónssyni fyrir mestallan innslįtt annįla og Hjördķsi Gušmundsdóttur fyrir innslįtt Įrbóka Espólķns (stafsetningu hnikaš hér - mistök viš žį ašgerš sem og allan annan innslįtt eru ritstjóra hungurdiska).

Viš sjįum til hvernig eša hvort įtjįndualdarhjakki ritsjóra hungurdiska mišar ešur ei. 


« Sķšasta fęrsla | Nęsta fęrsla »

Bęta viš athugasemd

Ekki er lengur hęgt aš skrifa athugasemdir viš fęrsluna, žar sem tķmamörk į athugasemdir eru lišin.

Um bloggiš

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Höfundur er vešurfręšingur og įhugamašur um vešur.

Fęrsluflokkar

Aprķl 2024
S M Ž M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Nżjustu myndir

  • w-blogg160424b
  • w-blogg160424a
  • w-blogg120424c
  • w-blogg120424b
  • w-blogg120424a

Heimsóknir

Flettingar

  • Ķ dag (18.4.): 13
  • Sl. sólarhring: 481
  • Sl. viku: 2255
  • Frį upphafi: 2348482

Annaš

  • Innlit ķ dag: 11
  • Innlit sl. viku: 1974
  • Gestir ķ dag: 11
  • IP-tölur ķ dag: 11

Uppfęrt į 3 mķn. fresti.
Skżringar

Eldri fęrslur

Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband