Af rinu 1843

Fremur svalt var veri ri 1843, mealhiti nrri nstu tu rum undan. Sumari byrjai me urrkum, slskini og jafnvel hlindum daginn, en kuldum nttu. San tti a nokku erfitt skum vtu, en fkk misjafna dma. Mealhiti rsins Reykjavk var 4,0 stig, en reiknast 3,0 Stykkishlmi. Ekki hefur enn veri unni r veurmlingum Norur- og Austurlandi. Oktbermnuur var venjukaldur, og einnig var kalt janar, febrar og nvember. Fremur hltt var hins vegar gst og nokku hltt ma, jn og september.

ar_1843t

Fimmtn dagar voru mjg kaldir Reykjavk, 2.febrar kaldastur a tiltlu. (Listi yfir dagana er vihengi). Einn dagur var mjg hlr,6.gst. Hiti mari 20 stig tvisvar sinnum Reykjavk, 23. og 29.jl.

ri var rkomusamt Reykjavk og mldist 926 mm. Desember var fdma rkomusamur, mldist rkoman 246 mm, a mesta sem vita er um eim mnui. rkoma var einnig mikil nvember, janar og gst, en venjultil oktber, mldust aeins 2 mm - a langminnsta sem vita er um Reykjavk oktber.

Loftrstingur var srlega lgur gst og einnig lgur janar og jl, en srlega hr ma og einnig hr febrar, mars, jn, september og oktber.Lgsti rstingur rsins mldist Reykjavk ann 5.desember, 950,1 hPa, en hstur 1035,7 hPa ann 14.febrar.

Hr a nean eru helstu prentaar heimildir um ri teknar saman, stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Feinar gtar veurdagbkur eru til sem lsa veri fr degi til dags, en mjg erfitt er a lesa r. Hitamlingar vegum Bkmenntaflagsins voru gerar va um land, en tt nokku hafi veri unni r eim vantar enn nokku upp a r su fullkannaar. Engin frttbl greindu fr tarfari ea veri essu ri - nema Gestur vestfiringur mrgum rum sar - og mjg stuttu mli. Annll 19. aldar telur fjlda slysa og happa - vi sleppum flestum eirra hr, enda tengsl vi veur ljs ea a dagsetninga er ekki geti. Rtt er a geta ess a um sumari gekk mjg sk landfarstt me beinverkjum og hita. Flestir uru fyrir henni og kom hn va illa niur heyskap. Mikill fjldi lst.

Gestur Vestfiringur lsir rferi 1843, en ekki fyrr en 1. rg 1847:

r 1843 var gott mealr. Fyrstu tvo mnui rsins var vetrarfar hart og hagleysur; komu hagar upp, nema Strandasslu, ar var harara, og lengivetrar hafs fyrir landi. Vori var jafnaarlega urrtog kalt, sumari vtumeira, hausti og sustu mnuir rsins umhleypingasamir, vetur lagist a me blotum og jarleysum, leysti nokku jkul af jr fyrirslstur. Meal-grasr og ntingg. Vetrahlutir undir Jkli hstir fjgur hundru; Dritvik mealhlutir; steinbtsafli vestra bestalagi. ri 1843 um veturinn tndist skip hkallalegu fr nundarfiri, og v 8 menn [Annll 19.aldar segir etta hafa veri 29.mars]; frst og skip me 5 mnnum fr Skutulsfiri.

Suurnesjaannll segir um ri:

Oftast hrkur og byljir gu. Frusu lmb hel, sem eigi voru tekin hs. ... urrkarmiklir um slttinn og hraktist hey mjg. drukknuu fyrir jlafstu tveir menn Gari, lendingu myrkri, en eir komu r Keflavk. Var haldi, a eir drukknir og votir r sjnum hafi komist upp fjruna og lagt sig ar fyrir. Hafi eim lii brjst, en frost var miki um nttina. Fundust eir um morguninn fyrir ofan flarmli rendir og frosnir hel.

Brandsstaaannll [vetur]:

Eftir nr var fyrir sunnan bleytuhr, jarlaust til lgsveita, en brotajr um tma til hlsa og fjalllanda. Hlst noran-og austantt oft me snjkomu og kafaldi til 3. viku orra. Var gaddur og fannkyngja mikil komin. um 3 vikur stillt og gott veur, hjarnai og gaf vermnnum vel suur. 7. mars skipti um aftur me fnn og 11. byrjai harur hrarkafli. gulok kom gur bati, vikua. Voru hey sumra nrri rotin. msir hfu lka ltt og skemmd hey eftir urrkasumar, helst Laxdlingar.

Saurb 8-2 1843 [Einar Thorlacius] (s109) Hr noranlands var vetur frostmildur og verttublur allt til slstana, san hefur vira stirt og falli af austri kafur snjr.

Bessastum 2-3 1843 [Ingibjrg Jnsdttir] (s207) Vetur hefur veri harur me kflum ea fr nri til miorra. Sst hefur hafs fyrir Norurlandi, um a ber llum saman. A hann s landfastur segja sumir, en arir bera a aftur. ... en hr er n stillt veur venju fremur.

Sr. Jn Austmann Ofanleiti), r veurskrslu:Febrar 1843: 14. Nttina til essa dags var fdma rigning og stormur; Frost -14R 3. febrar. Aprl 1843: Ofsaveur afarantt 2.aprl, var eitthvert hi mesta er menn muna. .19. ofsaveur sdegis af suvestri. dgun ann 24. var -8 stiga frost.

Brandsstaaannll [vor]:

Vori var gott, urrt, stillt og hretalaust, oft hitar, en mefram nttfrost.

Bessastum 8-6 1843 [Ingibjrg Jnsdttir] (s209) Han er a frtta kalt vor og grurlti.

Annll 19.aldar segir lngu mli fr sjskaa sem var rri fr Skinneyjarhfa Mrasveit Hornafiri ann 3.ma. Frsgnin er a lkindum fengin r Austra 1886 og hefst hn 29.tlublai, 11.desember. Vsum vi hugasmum anga. Stu ar 8 btar sandi ennan morgunn. Einn eirra lagi reyndar ekki fr landi - v formaur taldi eftir langa umhugsun a noranveur vri vndum. ar segir a nlgt mimunda [milli hdegis og nns] hafi dregi yfir kfl logni, er varai svosem hlfan klukkutma, en egar v linnti hafi brosti ofsalegt noranveur me grimmdarfrosti, svo a ekkert var vi ri. essu veridu 14menn og marga til vibtar kl. essa daga fr frost -6,3 stig Reykjavk og hmarkshiti ann 4. var ar -2,5 stig. lafur Uppslum ngulstaahreppi segir ann 3.ma: „Noran hr, mikill stormur, heljarfrost“.

Brandsstaaannll [sumar]:

Um frfrur voru sterkir hitar og ar til 7. jl, a skipti um til votvira, svo grasvxtur var gur. Slttur tti a byrja 17. jl. Gfust rekjur, en ltill errir mnuinn t. Var heyskapur mistkur vegna veikindanna. Me gst ornai upp. Hirtu eir tu, er minnstan fatla fengu, en margir luku tnasltti mijum gst. Eftir ann 6. kom aldrei erridagur til kvlds. 16. gst geri viranlegt sunnanveur (s141). Allt hey bls og ornai gegn og sti reif allt sundur. Um kvldi, nttina og daginn eftir rigndi gnarlega af vestri og norri, svo allt vknai gegn, en engu var bjarga. Lagi snj mikinn fjll og hlsa. inai a brtt og var vatnsagi mikill, noranstormar me rigningu kmi eftir. Kvaldist mjg veikt og kraftalti flk vi a n upp og urrka miki hey. Hirtu flestir tnin 26.gst. t allan slttinn kom aldrei regnlaus dagur, oft vri stormar og g erristund, en hj heilbrigu flki urftu ei heyskemmdir a vera me gri fyrirhyggju allan slttartmann. Gras dofnai snemma, en almennt heyjaist miki september, flk var heilbrigt ori. ann 25. hirtu flestir og uru miklar slgjur eftir. Allt sumari var mikill vxtur jkulvtnum og strfl 12.-16. sept.

ann 22.gst er minnst snj bygg bi Hvammi Dlum og Valjfssta. orleifur Hvammi segir a frost hafi veri ar morgunsri kl.4 5il 5.

Fririksgfu 29-8 1843 [Grmur Jnsson] (s127) Sumari er og hefur veri a versta sem gman, me hrslaga og kulda, +2 til 6 daglega, og frost um ntur egar upp hefur birt, en annars snja niur mi fjll oftlega.

Brandsstaaannll [haust og vetur til ramta]:

1.oktber kom fyrsta hausthret. a hey, er var ti, nist ekki. Fyrri part hans [sennilega tt vi oktber] var snjr og stillt veur, en sari kafaldasamt og lagi mikla fnn tsveitir, en minni til framdala. 11. nv. tk upp snjinn vel fremra og eftir a mealvetrart, stugt, tsynningasamt og frostalti, utan 3 hrkudaga fyrir nri. vori vri gott, var mrgum mlnyt versta lagi vegna ofurrka eftir frfrur og hiringarleysis um veikindatmann [landfarstt mikil gekk jl] og skemmd tum, en, hvar etta ni ei til, meallagi. Grasmakurinn gjri enn skemmdir miklar a austanveru dlum, ar sem urrlent var. Voru menn v vanir Norurlandi. (s142)

Bessastum 13-11 1843 [Ingibjrg Jnsdttir] (s212) Hr er n rferi heldur lakara lagi. Heyskapur var bgur vegna sjkdma og svo rigning.

Einar Thorlacius Saurb segir brfi 6. febrar 1844: (s110) Fyrri hluti nstl. sumar var me svo sterkum hitum, a ekki einasta slbrann allt harvelli, heldur elnai vi a umgangssttin. Hausti var til rauta rigningasamt, svo vart (s111) fkkst urr dagur.

Dagbk Jns Jnssonar (hins lra) Dunhaga er ekki aulesin, frekar en venjulega. Ritstjrinn byrgist ekki a au brot sem hr eru tnd upp (ekki orrtt) su rtt eftir hf:

Janar: M kallast mjg harur - helst vegna jarbanna. Febrar fyrri partur harara lagi en sari partur stilltur. Fyrstu dagar marsmnaar voru stilltir og ann 18.nefnir Jn a fullt s af hafs tifyrir og lagnaars Eyjafiri. Aprl allur stilltur a verttu en jarleysur fyrsta hluta, en me skrdegi birtist jr smm saman. Ma harara lagi og loftkuldi mikill og nttfrost. Jn allur mjg bgur, loftkaldur og urr - mikill makur jru [ er minnst mjg hlja og slrka daga innan um]. Jl a snnu smilegur upp verttuhlindi, en urrkar. gst a vsu ei mjg kaldur a verttu en votsamur frekara lagi. September m seinast og fyrst heita allgur. Svo er a sj a talvert hafi veri um frost oktber. Jarlaust a mestu lok nvember.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1842. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaa- og Suurnesjaannla. Feinar tlur m finna vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2021
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg120421b
  • w-blogg120421a
  • ar_1802t
  • w-blogg090421a
  • w-blogg070421a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (13.4.): 88
  • Sl. slarhring: 323
  • Sl. viku: 2656
  • Fr upphafi: 2023075

Anna

  • Innlit dag: 86
  • Innlit sl. viku: 2416
  • Gestir dag: 86
  • IP-tlur dag: 85

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband