Af rinu 1867

ri var kalt, ekki alveg jafnkalt og ri ur. Fyrstu sj mnuir rsins voru allir kaldir, janar og aprl mjg kaldir, en aftur mti var hltt nvember og desember, hiti var meallagi gst, september og oktber. Mealhiti var 2,4 stig Stykkishlmi, 0,2 stigum nean meallags nstu tu ra undan, en nrri 1,5 stigum hlrra en hi srlega kalda r 1866. Mealhiti Reykjavik er tlaur 2,5 stig, en skortur er mlingum Norausturlandi.

ar_1867t

Tlf dagar rsins teljast mjg kaldir Hlminum, allir komu eir fyrstu sj mnui rsins. Kaldast a tiltlu var ann 15.mars. Enginn dagur telst hafa veri mjg hlr.

ri var urrara lagi Stykkishlmi, rkoma mldist540,3 mm. rkoma var venjumikil september og rtt ofan meallags nvember og desember. Srlega urrt var janar og mars, aprl, ma og jl var rkoma einnig fremur ltil.

ar_1867p

rstingur var mjg lgur gst og lgur febrar, aprl, september ogoktber,srlega hr mars og ma og hr janar, jl og nvember. Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi 953,9 hPa ann 14.desember, en hstur ann 19.janar, 1038,0 hPa. rstiri var me allra minnsta mti janar og bendir a til ess a hafi lengst af veri hgvirasamt.

Hr a nean eru blaafrsagnir af t og veri. Eins og venjulega er stafsetning a mestu fr til ntmahttar.

Baldur segir stuttu mli fr rferi 1867 pistli 9.janar 1868:

Veturinn eftir nr 1867 var hr sunnanlands snjaltill yfirhfu, en frost nokkur, helst janarmnui og febrarmnui; var a hst nr14 mlistigum. Noranlands og austan var veturinn harari me frosti og snjum, voru skepnur teknar gjf egar hlfan mnu af vetri Mlasslum og var; hldust harindin veturinn t, og uru menn a kaupa sr korn handa skepnum snum. Um pskaleyti rak inn hafs undir Norurland og Austurland og l vi til ess 12.viku sumars. Suurlandi var rferi betra; var ar afli allgur, og uru hlutir me hrra mti. Einnig er sagt a veri hafi gur silungsafli vi Mvatn. Vori var vast um land hi kaldasta og grur ltill um sumari; fr sumstaar Norurlandi eigi klaki r jr allt sumari. vorharindunum felldu menn va skepnur snar; var fjrdauinn mestur Skaftafells-, Mla- og ingeyjarsslum, og a svo, a sumum bjum var strfellir. Heilsufar manna mtti allgott heita yfir hfu; gekk taugaveiki Mlasslum, og stakk sr enda var niur. — Sumari var rigningasamt, einkum sunnanlands, a frskildum jlmnui. Var vnting ill heyjum Suurlandi, en Norurlandi meallagi. Um veturnturnar gjri snjkast yfir Suurland, svo jarbnn uru um tma. En Norurlandi kom etta kast eigi. En lok oktber-mnaar gjri hlkur, tk upp snj allan; hefir san veri au jr og hlkur, og hefir svo haldist til nrs; en rigningasamt og stormasamt hefir hr veri; hefir, a v er vr hfum frtt, eigi falli snjr a heita m slandi, fr veturnttum til nrs. Fiskiafli hefir veri gur kringum land; hafa ori hir hlutir vi Faxafla. Me sendimanni a noran hfum vr frtt hi sama r Eyjafiri; hfu ar ori hir hlutir, einkum Svarfaardal, fr 700 til 2200 hlut. Langanesstrndum hefir og veri gur afli, er a fgtt ar um ennan tma. Sld gekk a landi Langanesi, og hfum vr heyrt a maur einn hafi fengi 20 tunnur af sld einum drtti, og er slkt fgtt.

Janar: Mjg kalt, en lengst af mjg hgvirasamt og snjlti. mun hafa snja nokku austan- og noraustanlands.

Noranfari segir fr 8.janar:

Fyrir nokkrum dgum san komu hr 2 menn af Langanesstrndum og r istilfiri, sem tju ar smu harindin af snjyngslum og freum, sem hr um sveitir. Lkt er og a frtta r Vopnafiri og rum tsveitum Mlasslum, en betra til sumra dala, einkum Fljtsdal. rem nyrstu sveitunum ingeyjarsslu, er mlt, a bi s a sl af vetur 90 hross, sem ttu haust a setjast vetur. Svo n ekkert til fyrir orrann, hafa msir vi or a fkka skepnumsnum, sem a sgn, tigangssveitunum, eru talsvert farnar a lta holdin. a er bori til baka a hafs hafi nlega sst hr norur af Gjgrum og Tjrnesi. Hnavatns- og Skagafjararsslum, eru harindin sg svipu og hr nyrra.

jlfur segir af t og aflabrgum ann 22.janar:

San um jl hafa gengi einstk staviri, hreinviri og lygnur fram enna dag; frosthart nokku fyrra helming mnaarins, og aldrei meira hr en rmar 14 R [-17,5C]. Varla munu elstu menn muna jafnlangar stillur og logn janarmnui ea jafnltil sskri sj me slku frosti, er hefir veri, eins og n. Faxafli fjr og nr hefir veri eins og rjmatrog, og varla nokkurn dag mata fuglsbringu, en himinninn oftast heiur og skjalaus; hafi skjagra dregi upp, hefir hann veri farlaus og svo mildur og gagnsr eins og egar best virar hr ma og jn; loftyngdarmlirinn hefir og haldist stugt „fgruog gu veri“ allan mnuinn, fram til essa dags. Eftir essu hafa gftirnar veri yfir allt, og fiskiaflinn einstakur hr syra um Garsj og Mines. Af Seltjarnarnesi og lftanesi eru flestir bnir a skja 3 hleslur eur meira anga suur af vnum sttungsfiski, hva Strandar og Vogamenn og Njarvkingar. Grindavk hafa eir og geta ri og afla nokku, og gr sagi n fregn a vri kominn sem nst 1 1/2 hundras hlutur af vnum orski Hfnum, og um100 Minesinu. Fregnir r Vestmanneyjumfr mijum .mn. segja aan besta hkarlaafla, og a hafi veri farinn a fiskast ar orskur me lngu og lu; einnig orskvart Mrdalnum. Besti afli umhverfis safjarardjp fram jlafstu (6. f.mn.) og eins norar undir Jkli fram til jla. Va sagt hagskart og sumstaar haglaust um lglendissveitirnar austanfjalls, enda kreppt allmjg a hgum um Hreppa, Grmsnes og Biskupstungur, eins vestur um Mrar og hi efra um Borgarfjr, en allgir hagar Landinu og hi efra um Holt og Rangrvelli, svo a eigi var ar fari a gefa rosknu f fyrir fum dgum.

jlfur birti 23.mars brf fr safiri dagsett 4.febrar:

janar frst skip hkarlalegu me 9 manns, a var ttœringur fr Haukadal Drafiri; formaurinn var Jn Egilsson bndi Brekku og voru auk hans 3 giftir menn skipinu, ar meal fyrrverandihreppstjri BenonDaason (prests a Sndum), ...

Noranfari segir ann 12.febrar:

Mestan hluta af janarmnaar voru hr kyrrur ea bjartviur, en fa daga mikil snjkoma. Frosti var hrmest 2 jan. 20. gr. [-25C] og 10.og 12., 16 gr. [-20C], en frostlaust ea bloti 27. Vegna frea, svellalaga ea snjyngsla er nlega allstaar sagt hagskart og sumstaar haglaust.

Febrar. Kalt veri. Snjr sagur mikill noraustan- og austanlands, en syra var heldur betri t. Nokku skipti um til hlrra veurs bili seint mnuinum.

Og Noranfari heldur fram ann 22.febrar:

[.] 16 .m. kom austanpsturinn orkell orkelsson hinga Akureyri, og hafi hann lagt af sta fr Eskjufiri 25. f.m., bei [einn] dag Vllum eftir brfum r Seyisfiri, veri hrartepptur undir og Fjllunum 7 eur 8 daga, en aldrei legi ti. Fannfergjan, frearnir og jarbannirnar, er sagt yfir allt eystra nema Fljtsdal, hvar tigangspeningur hefir vetur va veri lttari frum en sumstaar annarstaar. Daginn ur enn pstur kom hinga, kom og maur, er sendur hafi veri r Eyjafiri austur a Sauanesi Langanesi; hann sagi smu tina og jarbannirnar yfir ingeyjarsslu, sem Austurlandi. Hafshroa s hann 9. .m. fyrir Melrakkaslttu og Tjrnesi; einnig er sagt a sinn hafi nlega sst hr noran fyrir landi, svo og fyrir Skaga og taf Hnafla. Allstaar hva meira og minna tpt me heybirgirnarog sumir voa haldist harindin fram um pska [21.aprl].

ann 1.mars segir Noranfari:

Harindin haldast, v lti svjar til og 20 gr frost [-25C] var hr 26. [febrar] Flestir telja sig voa staddir me skepnuhld sn komieigi gur bati fyrr en um sumarml. Nokkrir eru farnir a reka af sr. Einstakir a skera; skepnur hafa lka harindasveitum veri alveg gjf san um veturntur. Ltrum ingeyjarsslu voru a nstlii sumar einar 10 vikur, sem kr gengu ti. Afli r sj er hr n enginn noranlands. Hafshroi hefir, sem ur er geti, aeins sst, allt fyrir a eru menn hrddir um a meginsinn muni eigi langt undan landi. — nstlinum mnui hafi bjarndr komi upp Skaga, sem egar var skoti af Jni nokkrum Gottsklkssyni Hraunkoti; dr etta hafi veri ungt og magurt.

ann 26.jn segir jlfur af skipskaa sem var 9.mars:

Laugardaginn 9.mars reri almenningur Keflavk undir Jkli (Neshrepp ytri) gu veri, en rann heim noran um hdegi og var ofsaveur egar fram daginn kom, svo a 2 ea 3 nu ar eigi lendingu. uppsiglingu og egar skammt eitt var komi fr mium, sigldi sig kaf eur kollsigldi, skip eitt r Keflavk me 9 manns, tndust 6 mennirnirar me formaurinn Magns Gumundsson fr si Skgarstrnd 45—50 ra, en 3 bjarga annaskip undir formensku Gumundar Gslasonar fr Staarfelli.

Mars. Lti allvel af t fyrstu vikuna, en hn san talin hr og fremur illvirasm.

jlfur segir ann 23.mars:

Vetrarhrkurnarog jarleysurnar hldust a v er sannspurst hefir me pstinum og rum ferum vsvegar a um hina sustu daga, allt framundir lok [febrar] nema um eystri hluta Rangrvallasslu og mski Mrdalnum, ar kom hagst hlka egar 18. [febrar] svo a 3.—4. degi ar fr komu upp ngir hagar ar um allar sveitir allt t a ytri Rang. En 27.—28. [febrar] eur mivikudaginn og fimmtudaginnfyrstan gu hfst batinn yfir allt, a v er spurst hefir, eins vestast Vestfjrum (vr hfum brf aan fr 3. .m.) og um Eyafjarar- ogingeyjarsslu, eins og hr syra, svo a telja m vst, a hann hafi gengi og n yfir land allt; yfir hfu a tala komu allstaarupp ngir og gir hagar, a minna tki upp hlendu tkjlkasveitunum noranlands, t.d. t Skaga, og afturhi sama um lglendustu sveitirnar hr sunnanlands ar sem allt var oriundirlagt margfldum klakastokk r jkli, eins og var um allan Flann og misvis og a sunnanveru, og hi nera um Holtin og tlandeyjar. essi blessai bati var llum til bjargar og llum sveitabum hrein velferargjf, a menn vri misjafnt arengdir af harindunum; v a svo mtti kalla, a au legist allstaar a me vetri a llu veurlaginu til, komu samt jarleysurnar nsta misjafnt niur; snjburur var va mikill og vart teljandi vast hr sunnanlands, en helst voru a blotarnir og frearnir mis, er llu hleyptu einn kopar og gjru a, a sumstaar tk algjrt fyrir haga fyrr og seinna jlafstunni, vast uppr jlunum, en aftur eigia llu fyrr en me orra nokkrum sveitum. Fyrir etta var bi a gefa sumstaar i 17—18 vikur llum fnai egar batinn n kom, vast 7—10 vikur, en aftur sumstaar hr sunnanlands eigi nema san me orra eur 4 vikur. Norur um ingeyjarsslu og Skaga var lengst gefi, en flestum rum sveitum noranlands og vast vestanlands komu eigi allar skepnur n algjrt gjf fyrr en um og eftir jl. Vast horfi v til mestu fururra og almennra vandra, hefi harindin lengur haldist; sumstaar nyrra voru menn farnir a skera af heyjum mist k og k b, eur og 1—2 kgildi: lmb og r, en eigi svo fir hross, um Hnavatnssslu; tldu eir sr a sem nst skalaust, ar sem eir brkuu tuna af hrossinu svona gum holdum, eins og enn var , til furdrgindahanda rum fnai, bi nautpeningi og lmbum. Hnvetningar segja og skrifa, a skururs er menn hafi ar gjrt, veri eigi litinn meinskurur yfir hfuatala.

Sendimaur einn er kom hr 20. [mars]. vestan r Arnarfiri og hafi fari um Stykkishlmi sagi a er hann var ar staddur, hafi anga veri nspurur skipskai undan Jkli hr a sunnanveru, og a ar hefi farist 9 manns, en eigi hafa sannari ea nkvmari fregnir borist aftjni essu a svo komnu.

Noranfari segir ann 26.mars:

Fyrstu dagana af essum mnui var hr og va annarstaar, sem til hefir spurst, g hlka og leysing mikil, svo llum snjlttari sveitum kom upp nokkur jr, en aftur til flestra dala og tsveitum ltil og sums staar alls engin. Verttan hefir oftast san batanum htti veri frostasm t.a m. vorinngngudaginn [jafndgur vori] 19.gr frost R [-23,7C] og me harvirum en ltilli snjkomu, og oft eigi stuveur fyrir langdregnar og magrar skepnur, sem hr og hvar er veri a fkka, v alltaf sverfur meira og meira a me heyskortinn, og peningar margra, ef til vill, heljarrminni, 6. m. komu aftur a sunnan 2 ingeyingar, er fari hfu suur Reykjavk, tju eir lkt um tarfar og jarir syra og vestra, eins og ar sem hr er skst. Engin almenn veikindi og merkra manna lt engin. Oss var rita me essari fer, a vetrarfar syra hefi veri urrvirasamt og san um nr rkomulaust a kalla og einlgar stillingar og bjartviri, oftast landnyringur og frost til muna og um uppsveitir vast hvar hagleysur, af svellum og freum; en vetur me llum Faxafla sunnanverum mtt heita fiskafli betra lagi. hlkunni miklu, sem sagt er fr hr a ofan, h1jp vatn fjrhs Sauanesi sum Hnavatnssslu, svo ar kfnuu inni 40 r, og vi sjlft l, a gemlingar ar ru hsi, fri smu leiina. Fyrir mijan .m. voru Grmseyingar hr, og sgu eir harindin ar, sem yst tkjlkum.

jlfur segir ann 27.mars:

Harvirin og stugtgftaleysi helst hr syra, menn gtu aeins vitja um net sn fyrradag, hr innfr en eigi syra, en engi gat rennt fri; uru nokkrir vel varir etin eir er hfu flutt au dpra t eur af grunni og hraunbrn til svis 23. .mn., nokkrir eirrafengu (25. .m.) eftir 2 ntur fr 80—150 tvr trossur en aftur uru sumir eigi fisks varir, og engir eir er ttu netin grynnra; ... A v skapi sem gftaleysi er hr, eru og harindin til sveitanna, bi sakir snjkyngier fll me landnyringsrokiher syra, en einkum austanfjalls, dagana 18.—21. .mn,, og sakir storma, skafbylja og feyki moldryks, er san hafa gengi, lotalaust a heita m, hafa v hagar veri va bi litlir og illir, en stuveur essa sst fyrir saufna.

jlfur segir ann 8.jl fr skipstrandi ann 7.aprl:

Afaranttina 7.aprl rak frakkneskt fiskiskip upp Borgarhafnarfjrur Suursveit bar ar, a sgn, heilt og skadda upp land, og a svo langt upp fyrir vanalegt flarml, a eigi tkst skipverjum — en eir vorn 21 a tlu og sakai eigi neinn eirra, — a koma skipinu flot aftur, tt eir geri sr a von og bii v hinna nstu strstrauma hvers af rum ur en eir gfi upp skip og farm. Ensvo var avera endanum, og var allt selt uppbosingi.

Aprl. Mjg kld og hagst t.

jlfur segir fr 11.aprl:

Landnyringsherpingur me mikilli fannkomu til fjalla og uppsveita hefir haldist daglega hr syra fr vum lok [mars] og til essa dags; hagleysur og fr sg va austanfjalls og hi efra um Borgarfjr beggja megin Hvtr og va sg orin heyrng og furskortur um r sveitir. A noran hefir eigi frst san um 20. [mars]. Gftaleysi hefir her veri yfir hfu llum veiistvum fyrir innan Hlmsberg, og miklu fiskitregarahr Innfr og mjg fiskilti Akranesi sjaldan a gefi hefir; um og aflandi nstu helgi tti aftur lflegra fri um Gar og Leiru og gur afli um Vatnsleysurnar og Hafnarfiri bi fri og einkum i net.

ann 27.aprl birti jlfur slysafregnir eftir brfi r Rangrvallasslu 13.aprl:

[.] 11. [aprl] reru nokkur skip fyrir Landeyjasandi, bi fr tlandeyjumog Austurlandeyjum, enr sumum vrunum reru eigi nema f skip, t.d. r fhlavrum tlandeyjumeigi nema 2 skip af 10, v veur var skyggilegt framan af deginum, en rist betur egar fram lei. Fyrir ru skipinu, er reru enna dag r lfhlavrum var formaur Sigurur Halldrsson fr lflahjleigu, ungur og efnilegur formaur, kvntur; ar var hann kunnugur sjvarfllum(sjarskiptum) og lendingu, og vildi v sjlfur lenda ar aftur n eins og fyrri; en fyrir tilmli og eggjan formannsins hinu skipinu, bi ur en eir reru, v s hafi stari a flytja sig austur Hallgeirseyjarvarir, ar sem hann ekkti veltil, — og aftur t sj um daginn er hann fullvissai Sigur um a vri ar ekkert a ttast, af a leggja a Hallgeirseyjarsandi, a honum vri a fjrri skapi sjlfum, me v lka a hsetar hans lgu a til, v eir ttu allir hgri fiskidrtt aan r sandinum heim til sn, heldur en r lfhlasandi, nema formaurinn einn. En er skipi var komi inn a legu, inn af svonefndum hrslum, st a sandhrygg (v lgsja var), og sama vetfangi rei yfir a mikil holskefla er spai mnnum t r skipinu grnan sj a frteknum manni og drenger tolldu skipinu. Skipverjana er t tk bar alla ln eitt fyrir innan sandhrygginn, nlega 60 fama breitt; en anna skip var nlent ar undan Siguri, og var skipshfnin ll ar til staar er eim Siguri barst . Formaurinn fyrir v skipi, lafur Jnsson, bndi Hlminum Austurlandeyjum, einhver besti formaur og snarrismaur, var eigi hndum seinni a lta vabinda sig og nokkra hseta sna ogfengueir annig bjarga allri skipshfn Sigurar, — hann komst sjlfur land n mannhjlpar, — nema 3 er drukknuu arna.

Noranfari segir frttir ann 30.aprl:

[.] 15.aprl kom noranpsturinn a sunnan; me honum frttist lti anna en smu harindi og jarleysur, sem hr um sveitir, einkum vestra, en nokku skrra syra. Fyrir mestllu Norurlandi, a metldum Hornstrndum hefir sst hafshroi msum tmum vetur, en n hafa lausar sagnir sagt hann horfinn, a minnsta kosti, hr norur undan. San r pskum [21.aprl] hefir veri austantt og hiti nokkur, svo flestum snjminni sveitum, mun n vera komin upp smileg jr, enda munu flestir komnir nstr, og skepnuhldin vera nsta viss.

ann 28.ma segir jlfur fr strandi franskrar skonnortu skeri milli Heimaeyjar og Bjarnareyjar Vestmannaeyjum. Virist hafa gerst 30.aprl: „Veur var mjg hvasst austan og l nr v roki og gurlega har brur og ylginn sjr er allt bar inn hfn. ... Miki af farmi skipsins hefir 3 dgum veri bjarga, en flestu skemmdu og skipi sjlft er mlbroti ... “.

ann 8.jl segir jlfur beint fr s vi Austurland mabyrjun:

Skonnert Harriet, skipstjri O. Vandal fr Khfn, eign P.C. Knudtzons & Sn og tlai n a fra vrur til verslunar hans Seyisfiri, kom til Eskifjarar 3.ma og og hafi ur haft hrakninga snum ar fyrir framan um 2 daga; bar a n, er til Eskifjarar kom, upp Daltanga, svo a vi strandi l, og bilaist og var svo lekt, a skipverjar gtu eigi vari; lagi samt aan til Reyarfjarar, og inn til Breiavkurstekkjar, var 2 lna sjr kominn lestina, og var skipi teki mjg svo a sga sj, svo skipverjar su eigi frt a halda lengra inn fjrinn, og settu v skipi arna land til ess a bjarga sr, og gfu ar upp skip og farm til uppbosslu, en var hann egar farinn a skemmast ...

ann 7.gst birti Noranfari r brfi af Snfellsnesi, dagsett 4.ma:

byrjun aprlmnaar egar hafsinn rei gar, er mlt a allir Bolvkingar vi safjarardjp, hr um 36 btar, hafi misst allar fiskilirsnar, sem eru me hverju skipi fr 16 til 20. ... Vetur lagist hr a me linara mti, til ess eftir batann gunni, a vindstreymi og frost hafa yngt vetrarfari.

Ma. Kalt veri og t erfi.

jlfur rekur t, skepnuhld og aflabrg pistli ann 10.ma:

Eftir yngstu fregnum vsvegar a, er vr hfum r Eyjafjararsslu og llu Norurlandi ar fyrir vestan, fr 27. [aprl], hr Suurlandiaustan fr Skeiarrsandi suurr, og r hruunum vestanlands allt fyrir sunnan orskafjararheii fr v um sumarml, en r Barastrandar-, safjarar og Mlasslunum fram til mis [aprl], v hafa vetrarhrkurnar haldist fram til sumarmlanna vsvegar um land, nema um austari hluta Rangrvallasslu einkum hinni vlendu og fjlbyggu Eyjafjallasveit (undir Eyjafjllum), v ar sveit hefir mtt heita snja ogsalagalaust san um migu; allur seinni hluti vetrarins hefir og veri miklu vgari a hrkum og hagleysum Mrdalnum (4 kirkjusknir me nlega 130 bendum) heldur en sveitunum fyrir austan Mrdalssand. Allstaara, nema r sveitunum milli Mrdalssands og Rangr berast samrma fregnir um hagleysur, en einkum um stug og fdma illviri gjrvallan einmnuinn, svo a va var a a eigi var fnai haldi beit tt hagsnp vri, af v ekki var stuveur fyrir fnainn, en allstaargengu heyin mjg undan, svo a draga urfti af gjfinni v meir sem hrkurnar uru langreyttari; hr af leiddi almennt heyleysi og flestallir komnir furrot n um sumarmlin, fir sem engir er voru sjlffrir lengur auk heldur a eir gti rum hjlpa a neinum mun. Fnaur var v orinn svo magur og dreginn yfir hfu a tala, a vast tti einsnn meiri og minni fjrfellir, ef eigi kmi hagstur bati egar upp r sumarmlunum; essa lei er oss skrifa r flestum hruum. En eigi er ess geti, svo vr vitum, a saufnaur hafi beinlnis veri farinn a falla fyrir og um pska, nema Hraunhrepp Mrasslu og Mlasslunum eftir v sem capt. Hammer fri fregnir af; ar um sslur hafi hvergi s dkkan dl um pskaleyti [21.aprl] rfa og sjvar milli, og fnaur va farinn a falla ar, enda hefia veri ar almennt ml, a slkur harindavetur hefi ar eigi komi um hin sustu 30 r, eigi tillka vi ennan. 4-5 bjum Skaga er allurfnaur sagur fallinn.

Einmnaarhrkunum fylgdi og hi mesta gftaleysi um alla safjararsslu; gftir voru llu betri bi undir Jkli en einkum hr syra a minnsta kosti seinasta mnu vetrarins, en einmuna gftir hr allstaar sunnanfjalls san um pska. Eftir v sem ra er af fregnum austan yfir fjall hafa ar og veri gftirnar vel meallagi. Hlutarupphir Mrdalnum, (Dyrhlahreppi) og undir Eyjafjllumvitum vr eigi gjrla, en ar mundi heldur lgir hlutir, — rmt hundra tlfrtt, eins er um Stokkseyri, orlkshfn og Selvogi miur en 2-3 hundraahlutir fyrir Landeyjasandiog ykkvabnum.

Noranfari segir af t ann 20.ma:

Verttan hefir n san um sumarml, veri oftar austan og suaustan me frostningum, svo lti hefir teki upp snjinn; menn segja lka a snjasveitunum og tkjlkum enn gaddur yfir allt og a kalla jarlaust. ... Allt hva s verur n til hafs er slaust, en sumstaar er aftur fullt af honum inn vkum, fjrum og flabotnum.

Enn segir Noranfari frttir ann 31.ma:

Austanpsturinn Sveinn Sveinsson, sem lagi han dgunum austur 5. .mn. er n kominn hinga aftur gr. Hann hafi fari fr Eskjufiri 18. . m. Me honum frttist a austan, a veturinn ar fjrunum og tsveitum hefi veri svo harur sem hr nyrra, og a elstu menn muna eigi slkan essari ld. Hafsinn rak ar a um mijan aprl og fyllti alla firi. Heyleysi var a kalla almennt og nokkrir voru bnira fella pening sinn. Margir hfu eins og hr nyrra gefi skepnum snum korn. Gaddur hafi enn um r mundir a pstur fr a austan veri flestum fjrum og tsveitum yfir allt, svo ekki sst sumstaar dkkan dl, ar mti miklu betra Hrai og Fljtsdal og lglendi snjlti. — Fyrir fum dgum san fyllti hr fjrinn og nstu firi me hafs inn Leiru, svo hann varla var skipgengur; tk um leifyrir hrognkelsaafla, sem kominn var sumstaar talsverur og va ori vart vi hann allri venju framar. Hafsinn er n kominn a mestu afturhr af firinum; tifyrir er sagt slaust, a sem eygt verur, en aftur hafi fyrir framan dpstu mi fullt af honum.

ann 26.jn segir jlfur af skipskum ma:

Laugardaginn 4.ma reru eir 2 btar er gengu vor Beruvk (Breiavkurhreppi undir Jkli), fremur var gott veur daginn t, a nokku hvesstier lei; rum btnum, me formanni Grmi Jnssyni fr Hellu, lentist vel, en er hinn bturinn sem var uppsiglingu, tti skammt til lands hvolfdi honum, hann var lka tmur eur fisklaus, og drukknuu 4 mennirnir en 2 fkk fyrrnefndur Grmur bjarga, a voru brur tveir, Elas hreppstjri fr Grum, og formaurinn Danel Vigfssynir. ... Daginn fyrir uppstigningardag [u: 30.ma], fr han r Reykjavk skip me 5 manns beitufjru inn Hvalfjr, 31. [ma] lgu eir aan aftur me hlafermi, en fremur var hann ver og heldur hvasst, og hefir v a lkindum veri gjf nokkur; va af Kjalarnesi hafi til skipsins sst er a fr surum, og en sst a r Brautarholtshverfinu, a skipi skk me llu, er a var komi lti eitt suur Kollafjr, ...

Jn. Kalt var framan af mnuinum en san hlnai nokku.

Sra orleifur Jnsson Hvammi Dlum segir fjkl hafa gert a kvldi ess 12.jn.

Noranfari birti tvo pistla jn um t - eim ber ekki alveg saman. Einna helst a sari pistillinn s ritaur snemma jl dagsettur s jn:

{17.]Veurttan hefir allt a essu veri a kalla hin sama og fyrr, noran og austan ningar me kulda og stundum frosti nttunni. Va er kvarta a um a jr s kalin, einkum tnin, sem lauttt og lglend eru, en minna hlar og hlendi.

[29.]San um mijan f.m. hefir oftast veri sunnantt og hlindi, svo miki hefir teki upp snjinn, kva enn sumum tkjlkum og til sumra byggra dala vera baldjkull og varla komin upp saujr. Sama er sagt um marga afrtti. Grurinn er sagur yfir hfu fremur ltill nema hinum veurslustu sveitum og ar sem eigi er kali. Aftur er sagt a grurinn s betri og skepnuhldin fyrir vestan, einkum Hnavatnssslu, en hr norur undan.

Noranfari birti ann 7.gst tv brf, dagsett jn:

[Sunnan af Mrum, 12.jn] Skepnuhld hafa essari sveit veri brileg, en hr nsta hrepp, hafa menn misst 60—70 fjr sumum bjum, en hinum minna. essi vetur er talinn me yngstu vetrum, sem menn muna; var hr hrustu sveitum gefi inni undir 30 vikur.

[Axarfiri 22.jn] Tarfari vetur og vor var svo a elstu menn hr muna eigi eins langsm harindi og eins almennt heyleysi, sem leivetur, margir uru heylausirfyrir kr sumarmlum. Jarlaust var sagt um hvtasunnu [9.jn] va istilfiri, nokku mun hafa falli ar af f, en meira Presthlahrepp, ar er orin strkostlegur peningsfellir og sumir bndur nr v saulausir. Axarfiri hafa margir misst tluvert og eitthva Kelduhverfi, en a sem eftir slrir gagnslti ea gagnslaust; a ltur v svo t fyrir mestu vandri manna meal framvegis.

Noranfari birti ann 29.jn brf af Jkuldal, dagsett 19.jn:

Fr v veturnttum og til hvtasunnu var msum sjarkjlkum Mlasslum haglaust a kalla. Af essu leiir a margir af fjararbum eru ornir saulausir. En til dala og uppsveitum var veturinn olandi til jla, en tk n a sverfa a svo margir voru komnir htt Gu gaf batann gunni, er llum skepnum, er enn lifa var til lfs, jarlaust yri a mestu um Mlasslur fr v me gulokum og til pska [21.aprl], en fr aftur a svja til snjlttari sveitunum, enda var komi sustu trppu fyrir llum, v flestir eir heybirgarivoru bnir a gjra sig fra fyrir annarragripi.

jlfur segir af vorinu 1867 pistli ann 24.jn:

Vast hvar eur allstaar um land, eftir v sem brf og fregnir segja, linnti harindunum tr sumarmlunum og br til eirrar verttu, er hafi fr me sr vivarandi bata. a mamnuur mtti heita fremur kaldur eur me kaldasta lagi, eins og vr hfum s af hitamlisskrslunni, og vri me fullhrum frostakflum hr sunnanlands, svo a um grur var eigi a ra allan ann mnu t, og a eigihr suur vi sjinn aukheldur til uppsveita, var verttan fr sumarmlum svo hagst a ru leyti sem framast gat veri, urr, snjalaus og hretalaus; en kjarngott vast a sem leysti undan snjnum og klakanum, er byrgi og akti alla jr alauu svo mrgum sveitum, allt fr veturnttum og til sumarmla. etta verttufar gjri, a saubururinn afklddist vel yfir hfu a tala og flestum sveitum, ar sem ekki var fellir, og enda einnig sumum sveitunum ar sem nokku fll. ... Um systa hluta Suur-Mlasslu mun fellirinn engu minni, eftir v sem brf og fregnir sguer brust me skipi af Paps um byrjun essa mnaar [jn]; smu fregnir sgu og allmikinn fellir um Ln, og um Suursveit (Borgarhafnarhrepp) Austurskaftafellssslu, en ltinn um Nes og Mrasveit (Bjarnaneshrepp), en allstaar illan saubur um rsveitir vestur a Breiamerkursandi, hi sama m telja sannfrtt af sauburinum um rfasveit og alla Vestur-Skaftafellssslu, en ar a auki talsverurfjrfellir um Skaftrtungu, um Susveit hi ytra allt austur a Geirlands, miklu minna um Austur-Su, engi um Fljtshverfi, Mealland og Mrdal og ltill lftaveri. En allt fr Jkuls Slheimasandi og vestur a Lang Mrum engi fellir, nema mskilti eitt einstku b, og sauburur besta gengi um ll au hru.

ann 8.jl segir jlfur fr skipskaa jn [lklega]:

Undir lok fyrra mnaar rak skip tvmastra upp fram af Htarnesi Mrum og voru margbreyttar sagnir er t af fregn eirri spunnar mefyrsta; en n ykir reianlega fregna, a etta s skonnertan „Tilfldet", var ltt ea laska a sj, bi skip og reii; 2 menn fundust dauir skipinu, annar khyttu en hinn skipverjasklanum. Skip og farmur er seldur vi uppbo essa daga.

Jl. Kalt. Smilegir urrkar vestanlands og sennilega lka nyrra, en annars bleytur.

Sra orleifur Hvammi segir fr ljadrgum ann 4.jl og fjkljum um kvldi.

ann 29.gst ltur jlfur til heyskapartar:

Heyskapurinn hefir gengi mjg misjafnt yfir til essa; grasvxtur vestan- og sunnanlands nsta rr einkanlega tnum, og voru au ar a auki kalin va til strskemmda vsvegar hr um allt Suurland; um Mlasslurnar leit t fyrir ann grasbrest tnum eftir v sem oss er skrifaaan, um 12.— 14. f.mn. [jl], a ar yri eigi borinn ljr gras fyrr en allra seinast eim mnui eur byrjun [gst], en um Eyjafjarar-, Skagafjarar- og Hnavatnssslu segja fregnirnar grasvxtinn allt a v sem mealri. Ntingin hefir veri g nyrra og vestra allt fram til mis essa mnaar, og a allt hr suur til Hellisheiar, en aftur fyrir austan fjall megn urrkat, einkum r v kemur austur fyrir jrs; var a t.d. allmrgum bjum Fljtshl og undir Eyjafjllum a eigi var kominn einn baggi gar um mijan . mn., en menn vona, a 3 nst undanfarnir gir erridagar hafi btt miki r.

gst. Kalt og urrkasamt nyrra, enhlrra sunnan- og vestanlands.

Sra orleifur Hvammi segir a ann 26. hafi snja fjll og hlsa og um daginn hafi veri fjkl og „grapi“. Hann heyri eldgosinu Vatnajkli ann 29.gst: „Strax a morgni heyrust dynkir miklir, svo tk undir klettum og a ru hverju a deginum me frekri brennisteinsflu er eins vihlst allan daginn“.

jlfur segir ann 22.oktber fr skipskaa Skagastrnd 5.september:

[. 5.september] sleit upp Skagastrandarhfn Hnavatnssslu franskt fiskiskip: Le Fleche, skipstjri Gonsselin, fr Dunqerken, reiari Matth. Pool, voru skipverjar 20 alls og lst einn eirra ea var fyrr ltinn, en hinir 19 komust heilir af. Skipi hafi innanbors 396 tunnuraf sltuum orski, 49 tr. lsis (lklega brdd lifur) og 8 tr. af kverksigum sltuum, er eir kalla „fiskitungur" og ykir hi mesta slgtisfiskmeti ar suurlndum. Skipi me r og reia og allur farmurinn var selt ar Skagastrnd uppbosingi en skipverjarnir 19 voru fluttir hinga, og sigla eir n allir me essari gufuskipsfer.

September. Mjg votvirasamur um landi sunnan- og vestanvert, en fleiri erridagar virast hafa komi nyrra.

Noranfari segir af t ann 10.september:

Nstliinn gstmnu hefir tarfari veri hr noranlands stormasamt, kalt og urrkasamt, nema dag og dag svo heyi l vi skemmdum. Einkum afarantt hins 18. [.] 25.-26. [gst] snjai hr miki til fjalla og dala; en um mnaamtin kom hr sunnantt og besti errir svo flestir gtu n heyjum snum. Vegna grasbrestsins mun heyskapurinn en vera me minna mti. lok jlmnaar voru hr horfur a jareplavxtur mundi vera r gu meallagi, en san til erranna og kuldanna br, hefir verpt skugga yfir essar vonir, ar mti er klvxtur hr me besta mti.

jlfur segir ann 16.september af eldgosi:

Fimmtudaginn 29.[gst] (hfudaginn) var hr Reykjavk, og vr tlum vast hr sunnanlands, ykkt veur og spakt, og andai heldur af austri-landnorri framan af deginumen svo lti a varla var ess vart. egar uppr dagmlunum, fr a finnast allmegn fla ti vi og san inn hsunum einnig, og hlst hn vi allan daginn; eir sem kunnugir eru jklunum Skaftafellsslu og hafa ferast ar um Breiamerkur- og Skeiarrsand, og yfir Jkuls Slheimasandi gu veri og egar vatn er sem minnst henni, fundu brtt a etta var hin megnasta „jkulfla“ og eigi anna. [Neanmls: essi hin sama fla fannstbi vsvegar um sveitirnar fyrir austan fjall, vst allt austur a Markarfljti og um Borgarfjr; Gilsbakka var prestskonan og ein systir hennar akomandi, skemmtigangi ar um hinn fagra skg fyrir nean, linum degi, og br flunnisvo snggt og megnt ar yfir, og eigi fyrri, a hn tk fyrir allan skgar- og grasailminn].

egar fram daginn kom, fru a heyrast dynkir og brestir miklir fjallabyggunumog hr um nesin einkum Kjalarnes og Kjs og Akranes, anga er hin miklu fjll Esjan og Akrafjall drgu til sn drunurnar, hi efra um Borgarfjr heyrust r eigi fyrr en undir kveld; en hr Reykjavk og nesinu uru fir eirra varir nema einstaka maur lti eitt er voru staddir hum uppi hr fyrir ofan, og glggt; hr liggja heldur ekki nein fjll a nnd eins og allir ekkja. Daginn eftir, fstudag 30. [gst] var eigi vart neinnar flu neinstaar, en brestir heyrust en va og daufar en hinn fyrra daginn. En eftir slsetur um kveldi, eur eftir kl. 7 1/2 sst eldgosi glgglega og eldurinn gjsa upp og leggja loft upp, bi han r Reykjavk og vsvegar a r rum sveitum fjr og nr, noranlands og austur Hornafiri vsvegarum r sveitir; fr Heinabergi Suursveit sst eldurinn enn laugardagskveldi 31. en eigi hfum vr sannar sgur af a hann hafi sst annarstaar a ann dag, og hvergidagana ar eftir eur sar. skufalls hefir hvergi ori vart, svo a menn hafi teki eftir, nema um sveitirnar beggja megin Breiamerkursands, rfasveit a vestan og Suursveit a austan. ar var skufalli svo miki, a jr br lit og kl var svart grum, en hvergi fyrir vestan Skeiarrsand n noranlands. Af v eldurinnsst svo glgglega af lglendinu hr syra, tldu flestir engin tvmli v me fyrsta, a hann hlyti a vera eigi alllangt han, og eftir stefnunni han mija vega milli rttvsandi austurs og landnorurs, tldu menn v lklegast a hann mundi vera hinum gmlu brunafjllum austur af Skjaldbrei, milli suurenda Langjkuls eur Baldjkuls og fjallanna norur af Laugardalnum. En brtt barst fregn r uppsveitum rnessslu, hina nstu daga eftir, a eigi vri eldurinn um neinar r stvar, en afturfullyrt um hr, a hann mundi vera Rauukmbum norur af Hreppamannaafrtti, er brunnu r 1344 eur um au missiri og gjreyddist ll bygg Fossrdal af eim eldi, heil kirkjuskn me 11 jrum, eftir v sem annlar segja. En llum er stefnunnar gttu, mtti vera fullljst a etta gat eigi veri me neinu mti, v Rauukambar eru sem nst haustur, rttvsanda, han, og v sur gat a komi heim vi eldstefnuna fr rum stum, ar sem hn var nkvmlega miu, t.d. hi efra um Borgarfjr, af Eyrarbakka, og fr Bjarnanesi og kirkjustanum Holtum Hornafiri; enda barst Rauukambafregnin brtt til baka me fullum sanni, a menn vri lengstu lg tregir a gjra sr hugarlund og v sur a tra v, a elduressi gti veri vestan- norvestan til eim hluta Vatnajkuls er Skaftrjkull nefnist, sakir fjarlgarinnar, ar sem eldurinn sst svo glggt vs vegar a hr vestra; fru nokkrir a mia hann vi Skaftrgljfur og um smu stvar sem jareldurinn 1783 kom upp, en etta er einnig mti rttri stefnu, enda ber og skufalli a til baka, sambandi me v a engi sust ess leiis ummerki Skaft ea a neins skufalls yri vart hvorki um byggir nafrtti Suurmanna n heldur um Skaftrtungu. Og a menn austur um Hornafjr teldi lklegast a eldurinn vri Grmsvtnum eur um r stvar, getur a me engu mti samrmst vi stefnuna fr Holtum Hornafiri, og Bjarnanesi hinumegin Fljtanna, en bir eir kirkjustair liggja einmitt, 64Nv aan var eldurinna sj „ miaftansta“ eur hvestur rttvssanda, einsog aftur fr Stafholti, Reykholti, Hjararholti og Gilsbakka Borgarfiri, en allir eir stair liggja mist rtt fyrir sunnan eur rtt fyrir noran 6440'N, virtist eldurinnvera a sj h-austur eur suuhallt austur; fr Eyrarbakka bar eldinn mija vega milli Brfells Hreppamannaafrtti (vestanvert vi jrs byggum) og Heklu fremurnr Brfelli, .e. hlandnorur rttvsanda. Kaupskipi Cito skipstjri Stephansenfr Khfn, var hinga siglingu vestur me landi s eldinn, tk hann „h“ eur stefnu eldsins yfir Portlandshfann a sj, og var eldurinn ar norur af.

N er menn bera saman allar essar stefnur og draga saman eina heild, hltur a bera a eirri niurstua eldur essi hafi gosi upp einhversstaar r hinni vestustu xl Vatnajkuls eur Skaftrjkuls er liggur vestur r meginjklinum milli upptaka Tungnr a sunnan og fjallgarsins ar fyrir sunnan (milli Tungnr og Skaptr) er ligguraustur af Sklngnum og Uxatindsfast upp i jkulinn og er s fjallgarurinn allmikill, en Tungnafellsjkuls og Kldukvslara noran, og Fiskivatna a vestan. a virist efandi, a eldurinn hafikomi upp sjlfri jkulxl essari en eigi rfunum ar vestur af, eftir v sem ra er af hinni miklu jkulflu, er lagi svo vsvegar og ni yfir slka fjarlg, 29. f.mn. Nokkrir kynni a segja, a hefi vatnsfl sjlfsagt ori a hlaupa Tungn og svo aan jrs bygg; en a er engan veginn vst a essi hin nja eldgj hafi sp vatnsfli, eins og t.d. a er tast um Ktlu, heldur ltur a hinu gagnsta a, hva eldurinnsjlfur var bjartur og stugur og lagi htt loft upp, v a mun sjaldan eur aldrei me vatns og vikurgosi, heldur einmitt me hrauneju eur hraunsteypugos.

Eldstvar essar virast v a hafa veri jkulxl eirri, er n var snt, milli 6410' og 6425'N, og 3045'31 — 10' vestl.l., tali fr hdegisbaug Kaupmannahafnar; eldgjin virist og hafa sp hraunefni en eigi vatnsfli n heldur vikursandi eur sku a neinum mun.Dagana 29.—31.[gst]og 1. .mn. var aldrei heiskrt veur heldur ykkfengi, svo a eigi s til slar neinn ann dag hr syra, og mtti v eigi sj hvaa hrif eldurinnhafi slina og birtu hennar, en san 1. . mn. hefir slin haft sinn elilegan lit og bori elilega birtu, hefir og heirkjanar upp yfir eldstvunumveri hrein og tr san og rurv a llum lkindum, a gos etta hafi veri enda sjlfsagt 2.-3. essa mnaar.

ann 22.oktber birtir jlfur enn fregnir af gosinu - og leirttingar:

Af eldgosinueystra, dagana 29.gst - 3. september hfum vr fengi mjg far fregnir til umbtar eur leirttingar skrslu vorri blainu 16. f.mn. Sra sleifur Gslason Stokkalk hefir rita oss 20. [september] nokku gjrr um eftirtekt sna eldinum, stefnuna sem hann var aan a sj ofl., dynkir miklir og jkulflan eigi fyrr en hr, 30. gst. Eldurinn sjlfur sst eigi fyrr en hr, nefnilega daginn eftir „ 3stum og me talsveru millibili“; svo var og reyndar hr Reykjavk a kveldi sama dags, (30.) v a oss list eftir a geta ess hi fyrra sinni. Millibili milli eldstlpanna han a sj var annig, a hi norasta leiftur bar vi norustu xlina Lgafellshmrum, en bi systa um mibik essa sama fjalls eur vi hhrygg ess. Sra .G. skrifar enn fremur, a eldsins hafi ar „ori ru hverju vart um vikutma, .e. til 5. [september] en r v ekki, ennfremur segir hann, a aan hafi eldinn veri a sj „framan undir Vatnafjllum“, sem eru rtt fyrir sunnan Heklu". En stefna essi getur eigi vel samrmst vi hinar allar er vr hfum fyrr fr skrt, v eftir landsuppdrttinum leiir hn suur fyrir Tungnrupptkin. Aftur kemur stefna s, sem eldurinn var miaurvi frHaukadal Biskupstungum, nefnilega mismorgunssta aan eur rttvsanda haustur, alveg heim vi hinar fyrri og lendir Skaftrjkli fyrir noran Tungurupptkin. Haukadalurer nefniloga 6420'N. alveg eins og Bjarnanes og Holtar (a var prentvilla fyrr : 64N sta 6420') aan sem eldurinn sst miaftanssta, en hvorttveggja ber og saman vi stefnunabi fr Eyrarbakka og han r Reykjavk. Af v sar frttist, a Jkuls Skeiarrsandi hefi komi eitt hi mesta hlaup 27.gst, hn hleypur annig gjarnast 5. og 6. hvert r, — hldu nokkrir, a aan vri sprottin hin mikla og almenna jkulfla, en etta getur vart tt sr sta, v t.d. vestur Rangrvallasslu hefi hana hloti aleggja miklu fyrr en 3. degi, og svo eru vst engi dmi ess a jkulflu r Skeiarrhlaupi leggi hinga suur og vestur um land og svo norur um allan Skagafjr, enar var einnig hin megnasta fla yfir allt 29. gst.

Noranfari birti ann 31.janar 1868 brf r rfum, dagsett 15.september:

Frttir hefi g ekki nema r a mikill brestur var hr grasvexti og urrk, svo tur hrktust tnum allt fram um hfudag, og sama er a segja um utantnsheyafla, v g get eigi sagt, a sumar san um mitt sumar, hafi komi urr dagur til enda. ann 27. gst hljp Skeiarme vatnsfli og sjkum yfir allan Skeiarrsand, a svo miklu vi sum til, og sj fram. rija degi fr vatni nokku a verra. Svo var mikil shrnn eftir sandinum a eigi sst hann fyrr en nokku lei fr. Vatnsfli gekk hr allstaar upp lnd, og skemmdi meira og minna af eim me sandleju. 29. s.m, sst eldur jklinum norur af Skaftafelli, hr um bil til 8.-9. sept., san hefi g ekki heyrt geti um aneinn hafi s eld. Aska fll hr norast sveitinni, en ekki til neinna muna, nema Hnappavllum, hvar sagt er a skufalli hafi ori mest, annig a jrin var grsvrt rtinni.

Noranfari segir af verttu og fleira 9.oktber:

Yfir hfu hefir tin veri stillt og votvirasm og erfitt me nting heyjum, hafa komi milli erridagar, svo flestir hr nrsveitunum hafa n heyi snu allvel verkuu. Nokkrir eiga hey ti enn. 1.—2. [oktber] var hr tluver snjkoma og hvassviur noran, og rija 9 gr. frost R. N er sagur minni landburur af fiski hr utan til firinum en var sumar, gftirnar hafa lka n um tma veri miklar.

Oktber. Nokku umhleypingasamt, ekki mjg kalt en hrakviri nokkur.

jlfur segir af t ann 30.oktber:

Allur sari hluti sumars fr mijum gst, hefir veri nsta rigningasamur vast en errilaus nlega allstaar um land; lgu svo theyin yfir hfu a tala hirt a mestu leyti mist reidd heim tn en mist engjum allt fr v vikunni fyrir hfudag, og var a vast, en sumstaar viku yngri, og framundir mijan [oktber] er norangar gjri i 3 daga eur meir, og einstaklega frostvgan, svo a flestar ntur var hr frostlaust niur vi sjinn. essa dagana 11.—14. [oktber] mun vast hafa veri alhirt undan, og m nrri geta, a a hey hljti a vera llegt fur, en allur fyrri heyskapurinnvar a standa lagfrur grum og uppgerur til fulls allan enna tma, svo a va voru au hey orin drepin meira og minna. annig lauk heyskapnum r, engjaheyskapur hrakinn, rr og illur, ofan mikinn og almennan grasbrest nlega allstaar um land, bi tnum og engjum, en tur ar a auki meira og minna hraktar austanlands egar kom austuryfir jrs, en einkanlega llum Skaftafellssslunum og Suurmlasslu, vum r sveitir allar ykir heyskaparri allt a v eins ea litlu betra en sumari 1835.

Nvember. T almennt talin hagst. Hiti yfir meallagi.

Noranfari birti ann 31.janar 1868 brf af Hrai, dagsett19.nvember:

Hr tk alltof snemma fyrir heyreytu manna me grimmum frostum, Heyfng eru minni en mrg r ur. Tnin kl ttalega Fjrum, svo slkt hefir engin s fyrr svo va, og miki kl lka Hrassveitunum vast hvar. Grasbrestur var hins vegar almennur nema mrum, sem seinast komu undan gaddi, ar x va betra lagi. Tn og urrlendi brast mest. Tur uru rijungi og allt a tveim rijungum minni en mealri og vast skemmdar af hrakningi og slmri hiringu. Fyrir etta hafa nautgripir ori a fkka haust, og fkkuu tluvert vor e var. Lmb voru f til og va n sett . Flestum var lga miklu fleiri en vant er. a er torvelt a telja tlum, allan ann skaa, sem menn hafahloti hr essu ri. Hausttin hefir mtt heita g, hret og strviur hafi komi stundum, og enn er alautt.

sama blai Noranfara (31.janar 1868) er brf r Dalasslu, dagsett 24.nvember:

Um Breiafjarardali var grasr lakara lagi og nting bg, ar ofan hafa inn komin hey skemmst meira og minna af hinum stugu rfellum haust bi af regni og snj. Snjr fll hr langmesta lagi fyrst nvember, svo l vi sjlft a jarlaust yri. N er hr rsa og besta t.

jlfur segir ann 28.nvember fr skipstrandi vi Paps, lklega undir lok oktber, fleira kemur og fram pistlinum:

Kornskip a sem von var haust til Paps-verslunarinnar Austur-Skaftafellssslu, strandai ar eur bar upp klettana innsiglingunni, undir lok .mn. [oktber?] og llum skipverjum var bjarga en eir gfu upp skipsfarm til yfirvaldsmeferar og var hvort tveggja selt uppbosingi; nokku af kornmatnum hafi veri ltt skemmt en sumt af v „komi graut", eftir v sem sunnanpstur, er kom a austan 24. .mn. segir eftir eim sslumanni er komu aan a austan um dagana er pstur kom a Kirkjubjarklaustri. Hitt er trlegra, sem pstur hefir eftir eim a tunnan af skemmdu bankabyggi hafi komist a 20 rd. uppbosinginu, en um 10 rd. tunnan af hinum skemmda mat.

Fregnir brust hinga fyrr haust um a, a hr og hvar um Skaftafellssslu vestari og jafnvel einnig austan til Rangrvallasslu hefi reki tunnurfullar me steinolu sastlinum septembermnui. N er oss skrifa me essari pstfer, a 6 muni vera ornar samtals steinolutunnur r sem reknar vri hr og hvar ar Skaftafellssslu, og a jafnframt hafi reki vsvegar mis nnurbrot af skipi umsama leyti, og heilt ilfar r hafskipi Kirkjubjarklaustursfjru; Strandreks essifr eigi a vera vart fyrr en nokkrum dgum eftir a hi mikla jkulhlaupkom Skeiar, 27.gst; hafi , segir brfskrifandinn, rifjast upp fyrirmnnum, a fyrir nokkrum rum hafi sst kaupfar skkva fyrir framan rfasveit (ar sem Skeiar fellur fram me allri sveitinni vestanverri suur til sjar); hafi svo veri, hefir a sjlfsagt sandorpist ar jkullejusandinum egar sta. Er n geti til a strandreki munivera af essu skipi og hafi etta hi mikla jkulhlaup nni sumpart grafi undan v og spa utan af v sandinum, en sumpart hafihin miklu jkulbjrg er in ryur fram me sr hlaupunum (au eru eins og strstu hs) mlva skipskrokkinn og leyst hann allan sundur.

Desember: Fremur hltt veri og t almennt talin hagst. Miki veur skmmu fyrir mijan mnu.

Noranfari birti 31.janar 1868 r brfi rituu Hjaltastaaingh 2.desember:

Hausti og a sem af er vetrinum, hefir veri einstaklega gott, og varla komi snjr, svo a teljandi s, og hlna undir eins aftur. Fiskafli hefir allt a essu veri sums staar inn fjarbarbotna og a mikill; einnig sld.

jlfur segir enn af skipstrandi frtt ann 13.desember:

Akvldi 7. [nvember] sleit upp Hofsshfn Skagafiri skonnertskipi Aurora 28 lestir, skipstjri P. M. Jensen fr Kaupmannahfn; var hi mesta ofsaveur af tnorri ar noranlands, og hafi stai 4 dgur, og skipi eins og a vri kafi af srokinu.

jlfur segir 29.janar 1868 fr skiptapa Breiafiri desember:

[. 17. desember] lagi skip t Eyrarsveit vestra hkarlalegu, veur var allgott en rauk upp um nttina eftir af austri landsuri me ofsaveri er hlst daginn eftir eins og hr; pstskipi Arcturus hrakti ann dag vestur me landi og vestur fyrir Snfellsjkul. Eigi a sur vonuu menn ar vsvegar um Snfellsnes, a skipi essu hefi aunast a hleypa vestur Breiafjarareyjar ea vestur Barastrnd, v formaurinn Gsli Gunnarsson nlega 50 ra a sgn, var annlaurar vestra fyrir formennsku og dugna sinn, og kunnttu alla til sjverka, og allir hsetar hans, 10 a tlu, ungir og rskvir menn. Gekk svo um hr, a engar ferir n fregnir komu ar vestan a; en um sir barst reianleg fregn bi r Flatey og ofan af Barastrnd, a eigi hefi ar komi anna fram, en rekin segls me umvfu segli Flatey, og koffort reki upp Barastrnd.

ann 15.febrar 1868 birti Noranfari brf r Hrtafiri, dagsett 24.desember:

Tin hefir mtt heita afbragsg san allraheilagramessu, oft viri me nokkrum rigningum og snjlaust upp hfjll. Laugardaginn 14..m. kom hastarlegt noranhlaup me strsj og afarmikilli fli, svo sjrinn gekk hrra land en venjulega, braut va framan til rbkkum og tk t sem laust var, bi bta vi og fleira ar sem eigi var agtt; sjlri gekk rtt a verslunarhsunum Boreyri. Ekki hefir spurst a neinn skai hafi ori a essu veri.

jlfur segir af rferi, aflabrgum og fleira pistli ann 31.desember:

Vr hfum s a allan oktber og nvembermnu var fremur hiti en frost a mealtali, og kuldinn desembermnui var vst aldrei a neinummun meiri heldur en hlindin. Haustverttan og vetrarverttan fram enna dag hefir v veri einstaklega hl, svo a fir ykjast muna jafnsnjlausa t, frostalausa og hlja framanveran vetur til rsloka eins og essa. Saufnaur allur er lka sagur bestu haustholdum fram enna dag hr vsvegar um Suur- og Vesturland; en verttan hefir jafnframt veri hretvira- og rigningasm, v oftast hefir veri haftt, en fyrir etta hefir hrosspeningur hrakast mjg; hretviri essi voru mest allan framanveran oktber, og ollu v, a svo seint nist gar allurrijungur theysins, er var orinn a llegasta hrakningi, svo heyin stu lengi lagfr og uppger til fulls og drap svo mjg va, og sumstaar til strskemmda, a sem i gar var komi; ess vegna ykja heyfng manna bi ltil og reianleg vast hvar um land.

Ofsatsynningsverinu 11.—12. . mn. fylgdi eitthvert hi mesta fl og brimrt, sem elstu menn muna, og var miki tjn a v vsvegar hr um ll nesin; va tk t skip og bta; 3 skip og 3 btar mlbrotnuu Akranesi, en er sagt a hva mestur hafi ori skipastlsmissirinn Hvassahrauni og Vatnsleysu (hj Gumundi bnda Miengi). Hjallhs fr hj Vilhjlmi Kirkjuvogi, og allt, farviur og bsggn, er ar voru geymd, og gafla braut undan bjarhsuma Lnshsum? Gari. Vsvegar ar syra gekk sjrinn vanalega htt land upp, og umrtai llum grumog giringum, er fyrir voru, byrgjum og skipanaustum. „ Akranesskaga strskemmdust tn 3 jrum, og fleiri lnd og verggn fordjrfuust,margir misstu bi herslufisk og saltaan r hjllum og byrgjum, og fleira ess konar, sem eim er vant a hafa“ (r skrslu fr hr. H.J. til jlfs l7. .m.).

Noranfari birti ann 31.janar 1868 r brfi r Borgarfiri. a er dagsett 29.desember:

Verttan hefir hr vetur Suurlandi veri einstaklega ofvirasm me strflum og brimum, en skarai fram r fli, og einkum brimi, fimmtudagsmorguninn 12 .m.; braut hr syra bi hs, skip og gara, me sjvarsunni, og geta menn me nokkurri vissu sagt, a vlkt brim hafi ekki komi nstliin 3—500 r — en fl oft anna eins, og vissulega a sem kom 1799 —, og nefni g fyrsta atviki af remur, eins og snnun fyrir einstaklega framrskarandi brimafli. a finnst rjhundru ra gmlum mldgum, a klettur sem nefnist Grsteinn og hafi stai allt til essa morguns (12.des.), eins og hlum, og au hl fastaklpphaggaur, en n bylti brimi honum af hlunum, fri hann 5 lnir og sneri v upp sem niur var. Mr er sagt a steinn essi s 12 lnir ummls og 4 lnir h. Anna merkilegt atrii var a, a menn voru a bjarga skipum undan sj einum b Seltjarnarnesi, en egar bi var a bjarga heimaskipum kom eitt skip af sj inn vrina, sem nist alheilt, og mean veri var a setja a, kom anna, sem lka nist a mestu heilt; au voru bi rekin sunnan yfir Skerjafjr, ea sunnan af lftanesi viku sjvar gegnum sker og boa. Vi Reykjavkursand mlbrotnai hvort skip, sem ekki var sett nema einn btur, sem v nr st lgst ofan til vi gamlan aragar, en egar brimi gekk a, sveiflai a aragarinum yfir btinn og grfst hann ar sandi og ara, og var mokaur ar upp egar t fll. einni lendingunni er sagt, a 6 fr hafi teki t, sem einn maur tti, og Hfnunum hafi brimi broti og teki t timburhs me 2—300 tunnum af salti og fleira".

Suurnesjaannll [Birtist Rauskinnu hinni nrri, III] segir fr verinu ann 11.desember: „gurlegt sjvarfl me hafrti var hr 11. desember um morguninn. Frust bi skip og hjallar, og tn biu va strskemmdir. Hafi ei ekkst ur manna minnum, og ekki minna v Btsendafli“.

ann 18.jn 1868 birti Noranfari tv brf r Snfellsnessslu. Engin dagsetning er fyrra brfinu - en greinilega samt rita 1867, greint er fr tarfari ess rs. Sara brfi er dagsett 24.febrar 1868 - en fjallar a nokkru um veurlag rsins 1867:

Fr v g skrifai r vetur hldust harindin, harviri og jarbann anga til 5.aprl 1867, en minnilegast var noranofviri 5.mars,enda var hr ldungis sttt me megnasta frosti og kafaldssorta, sleit veri hr grjt r fjllunum og strskemmdi me v mrg tn, og braut timburak kirkju Knerri Breiuvk. egar batinn kom 5.aprl, voru margir komnir heyrot, og hefi dregist viku lengur, mundi va hafafkka fnaur; batinn mtti heita a sti fram til mnaarlokanna, stku kuldadagar kmu milli. 3. ma var hr mesta grimmdarveur, og aftur 18., 19. og 20. [ma] me mikilli fannkomu, og eins 26. og 27. Yfir hfu var vori kastasamt og grur ltill, voru skepnuhld fremur vonum, g, og frfrur allstaar seinasta lagi. Slttur var hr vast byrjaur seint 14. vikunni, var almennur grasbrestur, bi tni og engjum, en af v veurttan var urr, stug og g, fr v og anga til vika var liin af september var heyafli nlgt meallagi, og allt hey me bestu ntingu, en san hefir hausti veri dauans bgt, mist noran ofviri, t.d. 28 f.m. ea kuldastormar me snj og krapa, ea strfelldar sunnan rigningar, dgrum og jafnvel slarhringum saman.

r ru brfi fr sama manni, d. 24.febr. 1868: Eitthva dlti ver g a minnast veurttuna, v henni er flginn svo mikill partur af tmanlegu hagsldinni og tmanlegu bgindunum. g mun eitthva hafa minnst hana sumri var fyrir a, sem var lii. Brileg veurtta og nting hlst hr um sveitir fram mijan september (1867), en tku rfellin til fyrir alvru, me kaflegum rigningum og litlum lotum, en engum verulegum erridgum milli; hraktist og nttist a, sem ti var, en a sem inn var komi drap og skemmdist, sau niur ea fruggai en brann sumstaar. Minnilegastir rigningardagar voru: sept.16, 20.og 25, stust r og lkir, og gjru va strskemmdir, og 30; en oktber 9. og 24 .; nv. 6. og 23 ; og des. 3. 6. 13. En af strvirisdgum eru mr essir minnilegastir sept. 21. og 30., oktber s 25.; nv. 6. og 7.; og des. 12. var hr ttalegt hafrt og strfl, gekk sjr sumstaar fulla bjarlei land, braut upp land, bar upp land strgrti, ml og sand, tk t og braut skip, og vann hr va miki tjn vi sj ar sem vindur st hlfarlaust land, og 25. um kvldi.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um veur og tarfar ri 1867. Feinar tlur eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2020
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg110820a
  • w-blogg090820aa
  • ar_1871p
  • ar_1871t
  • ar_1870p

Heimsknir

Flettingar

  • dag (14.8.): 185
  • Sl. slarhring: 216
  • Sl. viku: 3067
  • Fr upphafi: 1954136

Anna

  • Innlit dag: 154
  • Innlit sl. viku: 2695
  • Gestir dag: 139
  • IP-tlur dag: 135

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband