Af rinu 1887

Harindin hldu fram ri 1887. var almennt betur lti af t heldur en rin undan, srstaklega um landi sunnanvert. Slm hret voru mrg, en skrra milli. Hafs var mikill og var vi land allt sumari enda - og sneri svo aftur strax desember.

Enginn mnuur rsins var hlr, rr nrri meallagi. a voru janar, febrar og jn. Mjg kalt var jl, nvember og desember. Arir mnuir voru kaldir. Mesta frost rsins mldist Mrudal ann 10.desember, -28,2 stig, en hsti hmarkshiti 25,4 stig Teigarhorni 25.jn. Sumarfrost fylgdi hafsnum sums staar vi strendur landsins. Til dmis var -3,0 stiga frost Grmsey ann 4.jl og -4,6 stiga frost mldist Raufarhfn 23.gst. Papey mldist frosti -0,8 stig ann 13.gst.

ar_1887t

Mealhiti rsins Reykjavk reiknast 2,6 stig, en 2,4 stig Stykkishlmi.

Myndin snir hmarks- og lgmarkshita hvers dags Reykjavk 1887 (feina daga vantar). Vetur og vor einkennist af miklum sveiflum og tv sbin kuldakst srlega berandi. a fyrra kennt vi sumarmlin. Laugardaginn 23.aprl var hmarkshiti Reykjavk -8,0 stig og nttina eftir mldist frosti -12,5 stig.

Nrri mnui sar geri anna slmt hret. Frost fr -5,6 stig Reykjavk (18.ma) og komst -6 stig Vestmannaeyjum. Hret etta var lengi minnum haft og kennt vi uppstigningardag 19.ma.

Mjg kalt var um sumari, ekki sst upp r 20.jl. Mealhiti Reykjavk ann 24. var aeins 4,9 stig. Enn standa tu dgurlgmarksmet Reykjavk fr rinu 1887 og 8 Akureyri. Ritstjrihungurdiska telur 27 mjg kalda daga rinu Reykjavk en engan hljan. Stykkishlmi telur hann 31 mjg kaldan dag. vihenginu m sj lista yfir essa daga.

rkoma var mjg mikil Reykjavk, mldist 1107 mm, en sunnanverum Austfjrum var urrt. rkoman Teigarhorni mldist ekki nema 572 mm.

Lgsti loftrstingur rsins mldist Vestmannaeyjum 17.janar, 954,3 hPa, en hstur 1048,1 hPa ann 10.mars Stykkishlmi.

Ekki er miki um frttir af foki umhleypingar hafi veri miklir.

Hr eftir er stikla veurtindum rsins eins og fjalla var um au blunum. A vanda er stafsetning fr til ntmahorfs (a mestu). Ekki er nema hluti sjslysa tundaur - heldur fleiri eru nefnd atburaskr vihenginu. ar m einnig finna mealhita einstakra mnaa veurstvunum, upplsingar um rkomu og sitthva fleira.

Frttum fr slandi m lesa um almennt rferi 1887:

Vertta var um veturinn stug, nokku snjasm, me hryjum og stormum; ekki frosthart ... ; jarleysur hldust va lengi, svo sem Dlum og Mlasslum, en um miorrageri ga verttu um tma um land allt. Fyrri hluti mars var stormasamur me hryjum og v hagleysum; san br til hgvira; en um pska komu aftur hrir me frosti og um fyrstu sumarvikuna var hart kast: noranbl og frost mesta lagi ... . r v st fremur hagst vertta til 17. og 18. ma: uppstigningardagskasti; var frostmiki og snjburur um land allt, vgast austanlands; fennti sauf og jafnvel hesta, og f hrakti til bana r og vtn, einkum ar sem v hafi veri sleppt, t.a m. ingeyjarsslum og sumstaar Hnavatnssslu.

jn var og kalsavertta og vtusamt mjg, einkum seinni hlutann; hafi hafsreki a Norurlandi um sumarml; hlst hann ar reki inn og t fram yfir hfudag, og vi Austurland kom hann ma-byrjunog var oft landfastur um sumari; komst hann vestur mts vi Kafljtss seint gst; oktber og nvember var tali slaust hr vi land eins og vant er; en desember var hans aftur vart vi Horn og Skaga. var yfir hfu g sumarvertta og framrskarandi g um Suurland og Austurland; en annarstaar nokkrar svkjur og molla, enn furanlega og jafnvel fdma hltt veur og urrt, enda ttin sjaldan af norri; vru nokkur nturfrost nyrra, er lei sumari.

sept. (9.) geri hrarkast nyrra og jafnframt eftir mijan mnuinn kafar rigningar va um land, nema austanlands, svo a menn misstumrg hundru heyhesta flum; um mnaarlokin (27.-28.) var snjkoma svo mikil nyrra, t.d. ingeyjarsslu, a f fennti va, en vatnagangur var svo mikill, einkum Eyjafiri, Skagafiri og Hnavatnssslu, a minnilegur tti; fllu ar skriur svo undrum stti og tk af vegi (t. d. miki af hinum nja pstvegi yfir xnadalsheii og var) og fjldamargar jarir skemmdusta meiru og minna leyti Eyjafiri (t.d. Svarfaardal a sgn 17 jarir) og Skagafiri; hljp muna-fl Hrasvtnin; skriur fllu ar og strkostlega, einkum Heiardal, og eins austantil Hnavatnssslu. Sumstaar tku skriur essar af hs, fnaarhs og uru skepnum a bana.

Hausti var upp fr v gott vast um land: stillur, frost og fannkoma ltil, og st s t a mestu fram til rsloka; var frosthart nyrra ... og stug vertta (einkumfyrri hluta desember) me snjburi, enn sknai seinni hluta mnaarins.

Eldgos ttust menn vera varir v r Vatnajkli sari hluta sumars, enn engin brg uru a v. Jarskjlfta var aftur vart vi a mun; fyrst 27. febr. Reykjavk, linan kipp einn; enn 23. okt. var jarskjlfta vart va um land; uru einkum mrk a honum Reykjanesi. Valahnjk, sem vitinn stendur , komu 3 ea fleiri sprungur far lnir fr vitanum og hrundi nokku framan r, og 9 gls vitanum sprungu ur enn slkkt var. 13. nv. var aftur vart jarskjlfta ar og skmmu sar hrundi 7 fama langtstykki framan r hnjknum rskammt fr vitanum.

Grasvxtur var almennt talinn betra lagi og gtur sunnanlands og nting var g yfir hfu; enn hey drap mjg, einkum noranlands, haustrigningunum og l vi skemmdum og brann sumstaar, enda nokku djarflega hirt a venju upphafi. Eldiviur nist seint skum jn-rigninganna og fiski hlt vi skemmdum. Skepnuhld uru hin verstu noranlands og vestan, svo a jafna var til rsins 1882; olli v mestmegnis heyafli hins lina rs, er bi var ltill, enn reyndist ar ofan afarilla a gum: heyin bi skemmd, holl og ltt, og heysetning afardjrf allva, eins og vant er ...

Janar: Hagleysur og t stir. Mikil tsynningshryja me mikilli snjkomu sunnan- og vestanlands sustu vikuna.

Jnas Jnassen segir fr snj og/ea tsynningum janarpistlum:

[12.]Umlina viku hefir mtt heita mesta stilling veri, oftast veri vi hga austantt hr, tt tsynningur hafi veri undir; vi og vi hefir snja talsvert, svo hr er n eigi allltill snjr jru.

[19.]Umlina viku hefir oftast veri tsynningur me byljum, oft bjartur milli; stundum hr brugi fyrir slyddubyl og rigningarskrum. Kl. 9 1/2 fstudaginn (14.) heyrist ein ruma langt burtu. dag (18.) hg veri, tsynningur, bjartur. Snjr hr i mikill.

[26.]Alla vikuna hefir veri tsynningur, stundum hvass me svrtum ljum; kveldi 22. gekk til landsuurs me talsverri rigningu; san hefir veri mtt heita logn hr og fagurt veur; tsynningur hefir einlgt veri til hafsins; brima hefir fremur lti.

[2.febrar] Alla vikuna hefir veri tsynningur oftast hvass og oft me blindbyl fr morgni til kvelds t.a.m. h. 29. ann 31. gekk hann til tnorurs hvass um tma, lygndi a kveldi, og dag er hr hg austantt, en tsynningur er undir.

Fri segir ann 22. fr miklum mannskaa sem var ann 3.:

Manntjn kaflegt var Skagastrnd 3. .m., frust ar 5 btar fiskirri me 27 manns.

vi nnar er sagt fr slysinu jviljanum ann 23.mars:

Hinu 3. janar sastliinn var ri 7 skipum til fiskjar af Skagastrnd gu veri, en ndverlega dags skall hann me kaflega mikinn hrarbyl. Einn formaurinn, er fyrst hafi var a fara land, er veri skall , og komst klakklaust af. Annar ni vi illan leik innarlega strndinni, en 5 skipin frustog allir menn . Eitt skipi rak ingeyrarsandi, en 4 Vatnsnesi. Ekki hefur heyrst, a nein lkin hafi reki. Alls frust 24 menn, allir r Hofs- og Spkonufellssknum er misstu annig fjra hluta verkfrra manna og voru eir nr vallir hinir vskustu til sjsknar, og besta aldri. Tveir voru vart tvtugir; 10 millitvtugs og rtugs; 12 yfir rtugt. Vi ennan atbur uru 9 ekkjur, 25 brn megea furlaus, og eigi allftt aldrara og heilsuhniginna fera og mra misstu ar helstu og enda einustu lfssto sna. Allar horfur eru a flagi beri alllengi menjar essa strkostlega manntjns.

jviljinn safiri segir stuttlega ann 17.:

Veurfar hefir veri umhleypingasamt frnjri; oftast frostlti suvestan.

ann 26. var mikill skipskai Bolungarvk. jviljinn segir fr honum ann 10.febrar (nokku stytt hr):

ennan dag var gott veur um morgun, og reri almenningur. Um mijan dag skall ofsaveur af suaustri. eir, sem voru ekki lentir, gtu n upp undir Stigahl; en me v a var veri ori svo miki, a eigi var aui a n lendingu Mlunum, lgust eir undir hlinni. Um nttina slitnuueir upp Hvarur Sigursson og Hreggviur rleigsson [?]; tlai Hvarur a hleypa t me hlinni anga, sem heldur var hls von; en eim svifum kom rokspilda svo hr, a skipinu nr vventi; fyllti a af sj, og tk t alla skipshfnina; Hvarur ni aftur i skipi, og me va veri heldur st land, rak skipi hlf fullt upp litlu utar; gat Hvarur bjarga sr undan sj, og lt fyrirberast ar hlinni um nttina og var mjg mttfarinn er menn komu honum til bjargar morguninn eftir, me vlka hann hafi meitt sig i fti. [5 skipverjar drukknuu].

egar skip Hreggviar slitnai upp, var hann a hleypa v ar beint upp, en er skipi kenndi grunns strgrtinu, sem ar er hvervetna undir hlinni, losnuu hsetar hans allir vi a skum brimsins, en Hreggvii skolai upp skipbrotinu; hlt hann egar inn Malir um nttina. Og gegnir a rtt furu, a hann skyldi komast a, sem er alllangur vegur. [3 skipverjar drukknuu] Bi skipin brotnuu spn. Hreggviur var formaur fyrir Teit gestgjafa Jnsson safiri, en Hvarur tti sjlfur skip sitt; m telja, a hann hafi hr misst nr v aleigu sna; hann er blftkur barnamaur, er lti sem ekkert anna hefir haft vi a styjast en sjinn, er hann hefir stt me mesta dugnai.

jviljinn birtir 10.febrar brf r Drafiri dagsett 29.janar:

byrjun janar tk svo fyrir jr, a alveg hefir veri jarlaust san bestu tigangsjrum, og haldistsvo lengi, vera margir nauum me skepnur sinar. Lkaeru skemmdir almennt heyjum eftir strrigningarnar sumar og haust, einkum hlum, en vera tnesjabndurnir verst staddir, v a eir byggu upp tiganginn.

safold segir fr ann 2.febrar:

a er a heyra stirt allstaar, kaflega snjasamt; hr syra sfelldir tsynningar; gftalaust sj.

Brf r Gilsfiri dagsett 3.febrar og birtist safold ann 23. segir:

Svellgaddur um allt Vesturland, svo hvergi fr tittlingur nef sitt, og hvervetna standa ll hross vi stall. Illt tlit me heybyrgir, v hey voru ltil og va strskemmd.

Febrar: G hlka um tma, en annars stug og snjasm t - betra eystra.

Jnas Jnassen lsir stugum umhleypingum febrar (ltillega stytt):

[9.]Fyrstu daga vikunnar var hr norantt, hvass til djpa, en san hefir veri stugur tsynningur me byljum; snggvast hefir brugi til landnorurs me rigningu; annig var landsunnanrok seinni part dags h. 6., en allt einu gekk hann til tsuurs me slyddubyl. dag 8. var hr logn og besta veur morgun, en rtt eftir hdegi rauk hann allt einu S og SV. Yfir hfu fjarskaleg stilling veri alla vikuna og enn .

[16.]Alla umlina viku hefir veri sunnantt, oftast landsynningur me talsverri rigningu, stundum rokhvass me kflum t.a.m. seinni part dags h.14. S mikli snjr, sem kominn var hr, var gr (14.) alveg horfinn og jr au, a eins einstku skaflar eftir. ntt (afarantt h.15.) hefir stirna og falli lti fl jru. dag hgur suvestankaldi a morgni, bjart veur; Hvessti allt einu eftir hdegi SV me blindbyl um tma.

[23.] stilling hefir veri talsver veri essa vikuna; fyrsta daginn var tsynningur me ljagangi; daginn eftir logn og fagurt veur, gekk svo til landssuurs me regni tvo nstu dagana, svo aftur tsuri h.20., en ann dag gekk hann upp r logni me ofanhrallt einu um hdegi (20.) til norurs, nokku hvass allan daginn, en komi logn um kvldi; 21. landnoran bjartur a morgni, san me blindskubyl til kvlds, a hann lygndi og gekk til hausturs. dag 22. noran, nokku hvass morgun me skafrenningi, san lygn og dimmur, um og eftir hdegi.

[2.mars]Veurtt hefir essa viku veri mjg stug og snist r einni tt ara, mjg hvass me kflum; hinn 23. var hr hvasst noranveur a morgni, en landnoran a kveldi og sami landnyringur daginn eftir (24.), mjg hvass um tma fyrri part dags; gekk svo til tsuurs, svo austur me bleytubyl um tma og a kveldi h.25. til landsuurs me regni; h. 26. rokhvass hr hsunnan um og eftir hdegi, gekk aftur til tsuurs, og 27. logn hr og fagurt veur; 28. hgur austan, ar til seint um kvldi, a hann allt einu gekk til tsuurs, hvass me ljum. dag 1. mars hvass landsunnan me regni.

jlfur birti ann 18. brf undan Eyjafjllum dagsett ann 8.:

Hr hefur ori s nlunda, a Markrfljt [svo] hefur vetur fari r farvegi snum, runni austur me fjllunum yfir meginhluta flatlendisins undir t-fjllunum, svo fr Markrfljtsfarveginum og austur a Rimhsl m heita ein shella, sem allt af er a aukast, og engin lkindi til a hana leysi fyrr en sumar, hve g t sem verur. Menn eru hr vegna essa vandrum me tifna sinn, svo a sumstaar hefur sauf veri teki inn bjarhs.

Brf af Snfellsnesi dagsett 9.febrar birtist safold ann 2.mars:

Han er ftt a frtta nema minnisst illviri n um langan tma.

jlfur segir fr hlkum frtt ann 18.:

Fyrir rttri viku geri ga hlku, sem st nokkra daga. Komu upp gir hagar a minnsta kosti llum lgsveitum hr syra.

Austri talar vel um t Austurlandi ann 28.febrar:

San um nri hefur mtt heita einmunat, einkum orranum, v a ann mnu hafa oft veri vorblur og hiti bi ntt og dag, m v heita a rst s ori sumum sveitum, t.a m. Fljtsdal, Skgum, Vllum og Framfellum og jafnvel var, og um allar sveitir austanlands ngir hagar fyrir tigangspening.

Mars: Nokku hryju- og snjasamt.

Jnas Jnassen lsir fram miklum umhleypingum marsmnui:

[9.] Eins og undanfarnar vikur hefir veurtt veri mjg stug essa vikuna, snist r einni tt ara sama dgri; h.2. var hr dimmviri miki og oka, daginn eftir (3.) gekk hann snemma morguns allt einu til tsuurs og var eirri tt allan ann dag; daginn eftir komin austantt, hvass, svo aftur til tsuurs me ljagangi, svo logn og dag 8. norangola og bjart veur me talsveru frosti.

[16.] Fyrstu daga essarar viku var hr norantt, hvass til djpa, en oftast hgur hr; seinni part h.10. gekk hann ofan og gjri logn, sem hefir haldist san, oftast bjart og fagurt slskin. Loftyngdarmlir hefir alla vikuna stai venjulega htt, og 10. var rtt a v komi, a hann kmist ekki hrra, og hefir etta ekki a bori san 1883. a r komst mlirinn um sama leyti marsmnui eins htt og hgt var og var hr alveg sama veri og essa vikuna. dag 15. hgur suvestan, dimmur og snjr lofti; loftyngdarmlir fer ofurhgt lkkandi.

[23.] Mikil kyrr hefur veri veri umlina viku; fyrsta daginn hgur tsynningur me brimhroa miklum; gekk svo til norurs, blhvass til djpa daginn eftir (h.17.) og nsta dag var hr austanstrviri me blindbyl allan sari part dags; gekk svo til tsuurs me hroa all-hvass, lygndi og gekk aftur norur nokkra stund, hvass mjg til djpa, en a kveldi sama dags (20.) var aftur komin austantt og fari a rigna; hefur san veri vi landsuur og gjri hr mikla rigningu h.21., svo mestallur snjr, sem var talsverur eftir bylinn h.18. og eins 20. er horfinn aftur. dag (22.) hg austantt, bjart veur fyrir hdegi.

safold birtir 6.aprl tv tarbrf: r Suur-Mlasslu 4.[mars]. Han er ekkert a frtta anna en a veturinn hefir mtt heita gur voru 6 vikna hagbnn eftir nri , en besta t san batnai og fjrhld vast g og r Austur-Skaftafellssslu dagsett 9.mars: Hr var nokku harur vetur framan af skum umhleypinga og frea, sem ollu hagleysum; en san miorra hefir veri g t og ngir hagar.

jlfur segir ann 19.mars:

Tarfar hefur yfir hfu veri heldur stillt sunnanlands, ar til fyrir skmmu, a hgviri gjri, en n er aftur komin stilling veri. Hagar sunnanlands gir. Svipa tarfar a frtta vast hvar af landinu. Hagar noranlands gir, nema fram til heia og upp til fjalla va jarlaust. Vestanlands sg verri t og sums staar haglti ea haglaust, einkum Dlum. Hey reynast yfir hfu mjg slm noran- og vestanlands, og heybirgir mjg litlar.

Fri segir ann 19.:

r Kelduhverfi er oss skrifa essum mnui: a er eftirtektavert, a Jkuls Axarfiri minnkai um jlaleyti vetur; yfirbor hennar er hr um bil 3 kvartilum near en ur. Hn hefir breytti sr svona mjg stuttum tma og hefir ekkert vaxi aftur.

Brf r Mifiri dagsett 30.mars birtist safold 13.aprl:

rtt fyrir skilegustu t, er var fr v seint orra var almenningur gulok kominn a rotum me hey vast, ar sem ekki hfu komi upp ngar jarir snemma gu, svo a rtt fyrir batann og ngar jarir vast n sem stendur eru menn voa me fna sinn, ef vor verur hagsttt. Heyin voru ltil, og a sem t yfir tk vast illa verku.... standi Strandasslu er voalega bgbori, og v er miur, a a er nauava allt anna en glsilegt, enda hefir a g man aldrei veri annar eins Amerkuytur flki og einmitt n.

Og anna brf sama blai dagsett 28.mars sum Hnavatnssslu:

Undanfarna tvo daga hefir veri a, tk eigi mjg miki upp; aftur frysti og snjai ntt, og n er suaustan rosa-veur. Va er fari a bla heyleysi t. d. noran til Vindhlishreppi, Laxrdal, Engihlarhreppi, nokkrum bjum Svnavatnshreppi og verrhreppi. ess utan hj einstkum mnnum hinum rum sveitum sslunnar. Via er enn jarlaust og mjg jarlti.

Heldur skrra var Eyjafiri - (sama bla):

Veturinn hefir mtt heita fremur gur, egar allt er liti; en mjg hefir hann veri skakvirasamur, og sumum sveitum voru algjrar innistur fr v me jlafstubyrjun og langt fram orra. g er hrddur um, a margir hafi beitt sr til gagns framan af vetrinum og f s v fremur magurt. Sjaldan hefi g heyrt meiri kvrtun um heybirgir heldur en n, einkum fyrir kr; segja margir, a eir muni ekkert hafa handa eim lengur en til sumarmla. Mjg er og um a kvarta, a hey s ill og ltt, bi taa og they, og kr hafa mjlka mjg illa vetur. Ekki verur neitt vart vi hafs enn, og vonum vr, a hann s langt burtu, enda kemur a sr vel, a skip kominokku snemma, v a lti er ori um msa hluti kaupstanum.

Aprl: Ill t me frostum og hrum me kflum. Kalt.

safold greinir fr t ann 6.aprl:

G t hr sunnanlands, nema nokku skakvirasamt. Au jr nema fram til fjalla. A noran sagi sendimaur r Skagafiri hina mestu t r Hnavatns- og Strandasslum: hagleysur yfir allt af kaflegum kafaldshrum af tsuri, og ar me heyrot og bjargarney - heimili flosnu upp Laxrdal Hnavatnssslu. Skagafiri var ar mti au jr, nema fram til dala, og sama a frtta lengra a noran.

safold 13.aprl:

Feramenn, sem komu noran r Mifiri gr eftir psti, og fru yfir Holtavruheii skrdag[7.aprl] noranbyl, lta mjg illaaf standi ar nyrra hva heybjrg snertir einkanlega, mjg va hey uppi algjrlega ea ekki nema rfrra (23) daga fori til, og hafa menn v ekki geta afbori hr , er ar hefir veri n um pskana. a eru rjr sslurnar: Hnavatns-, Stranda- og Dalassla, er veturinn hefir lagst yngst , enda undirbningurinn mjg bgur.

Austri birti 23.ma brf r Hornafiri dagsett20.aprl:

Tin mtti heita fremur g fram til jla. En fr jlum og fram febrar, var tarfari mjg stugt, hrakvira- og stormasamt. Um r mundir var oft vont til haga hr sslunni, einkum hlfan mnu t r nrinu v a i rsbyrjun l nokkur snjr jr, sem a smbleytti og frysti san, svo a ll jr var si hulin; eru a einhver hin mestu svellalg sem menn muna eftir hr. San miorrahefur tin mtt kallast fremur g, nema seinni partinn marsdreif niur nokkurn snj i flestum sveitum, og gjri haglaust sumstaar. En s snjr l skamma stund sem betur fr. Yfir hfu, er ekki hgt a segja a veturinn hafi veri neitt tiltakanlega harur. en rtt fyrir a, eru heybirgir manna almennt rotum. Heyi hefur reynst mjg ltt og ntt til gjafar vetur, eru v skepnuhld me verra mti, svo a mikil lkindi eru til, ef a vori verur hart, a eitthva hrkkvi upp af, ar e ekki er hey til a gefa.

Eftir pskana geri stutt hl illvirum - en san uru slm umskipti. Jnas Jnassen segir fr pistlum:

[20.] Veurtt hefur essa vikuna veri me blasta mti, oftast vi suurtt og hlindi talsver, vi og vi me regni; klaki mjg ltill hr jru. dag 19. hg landnorantt, bjart og fagurt veur.

[27.]Fyrsta dag vikunnar var hg landnorantt, bjart veur; um kveldi fll snjr oggjrialhvta jr; daginn eftir (21. - sumardaginn fyrsta) var hg austantt snemma a morgni en gekk fljtt til norurs og hefir veri blviri dag og ntt san og lti tlit fyrir breytingu. Efra hefir veri blindbylur me kflum. Frostharkan hefir veri venjulega mikil um etta leyti; annig var frosti um kl.7 um morguninn h.24 -12,5. Hr er alveg au jr. Tjrnin hr hj bnum, sem var alau, er n aftur mannheld.

ann 4.ma birti safold frttir af sumarmlagarinum:

Noranpstur kom grkveldi. Hafi veri blindbylur nyrra garinum fyrstu viku sumars, og engri skepnu var thleypandi, en va hafar hr um bil svelti hsunum. Bist vi almennum fjrfelli eftir. Skrifa r Hnavatnssslu austanverri 16. [aprl] Mikil ney er hr milli hinna efnaminni benda og mesti fjldi manna er farinn a halda sr uppi umfer. Hafs var ti fyrir llu Norurlandi, landfastur vi Horn, og komi hrafl inn Hrtafjr, er pstur fr um, og lklega var.

Blai birti ann 7.ma illar frttir a vestan:

Hr hefir veri meinlti veur san sumarmlagarurinngekk niur. Vestanpstur kom hinga ekki fyrr en 4. .m. a kvldi. Hann hafi ori a sitja um kyrrt allt sumarvikuhreti Laugarbli vi safjr. Var ar og annarstaar um Vestfiri moldvirisbylur alla vikuna hr um bil. Fnaur mlola hsum mjg via. Km haldi vi me hrsgjf og nytinni r eim sjlfum. Tveir ea rr bir sveit sjlfbjarga me hey, en varla nokkur mauraflgufr. standi tali einna verst 3 sveitum: Geiradal,Laxrdal og Haukadal. Falli ar miki af hrossum og gemlingum. sumum bjum fnaur fallinn til helminga. Bjargarvandri mikil annars vegar. Miki hjlpa um matvru Stykkishlmi, en Flatey a sgn ekki ru vsi en gegn vei ea annarrigri tryggingu. Boreyri hr um bil matvrulaust.

Brfkafli r Dalasslu (Saurb) 25. aprl: Svo er hr slmt tlit, og a svo, a aldrei mnu minni hefur a veri eins, og ekki vori 1882. Meir en 2/3 af bndum hr sveiteru alveg heylausir fyrir sauf og hesta, og sumir lkafyrir kr (alveg uppi). Va eru r nrar einu sinni dag, mist deigi, ea mjlkinni er hellt ofan r. ... r Strandasslu eru a heyra einstk vandri, bi heyleysi og bjargarskort".

jviljinn segir ann 9.ma:

sumardaginn fyrsta, 21.f.m. geri hr norangar me 10 til 12 stiga frosti og kafaldsfjki, er hlst til 26. sama mnaar.

Ma: Allg t framan af mnuinum, en san srlega ill um tma.

Austri birti 10.jn brf r Hornafiri dagsett 17.ma:

Tinvar mjg kld fr 19. aprl og fram enna mnu. Sfelldir noranstormar og grimmdarfrost. a kuldakast hafi mjg vond hrif skepnur, og stku bjum hafa drepist strjlkindur. En strfellir er ekki orinn enn, og g mynda mr a veri ekki han af, eftinverur olanleg. San 3. ma hefur veri allg t, en heldur urrvirasm til ess a grri geti fari fram a nokkrum mun. Samt er n aeins kominn grnkulitur tn.

Jnas Jnassen segir ann 18.ma:

Umlina viku hefir oftast veri sunnantt, me hlindum framan af vikunni en me talsverri rkomu og dimmviri, en oftast hgur. Sustu dagana hefir heldur klna veri og dag 17. vestan-tsynningur, allt fram til hdegis krapaslettings-bylur, svo eigi var s hsa milli morgun fyrir sorta, gjri alhvta jr hr um tma morgun; eftir hdegi gekk hann til norurs, rokhvass til djpa; jr er hr n orin algrn vast hvar tnum.

ann 18. segir safold fr:

gr gekk upp norangarur harur me miklu frosti og fjki. Maur kom noran r Skagafiri gr. Hann sagi bestu t noranlands san sumarmlahreti, en skepnufelli talsveran allva, me v a fnaur var orinn svo langdreginn, en heyrot almenn. einum b Hnavatnssslu austanverri var engin saukind eftir lifi af 150, er sett hafi veri vetur i haust: hafi veri skori af heyjum ea farist smtt og smtt; sustu 50 kindurnar kvddu heiminn sumarmlahretinu. Skip komin hafnirnar nyrra, nema eitt Saurkrk um sustu mnaamt, eitt af Grnuflagsskipum, og tlai aan til Siglufjarar 2.ma, en var fr a hverfa fyrir hafs ar ( Siglufiri) og leita hafnar i Hagavk. var og hafs kominn inn Eyjafjr, inn a Skjaldarvk, a sagt var; en Skagafjrur alauur, og Hnafli smuleiis 9. . mn. a sem til sst af Holtavruheii, nema mulningss (hrafl) Hrtafiri fyrir innan Hrtey. Anna vissi essi maur ekki tiliss.

Bjargarney talsver nyrra alivia, einkum tnesjum, og fari a brydda harrttist-veikindum sumstaar, skyrbjg og ess httar. Pstarnir norur og vestur tepptust vi Hvti Borgarfiri og eru ef til vil! komnir yfir hana enn, af kaflega miklum vexti nni, svo hn var ferjandi, vegna leysinga, er lti hefir veri um ur vor fram til fjalla.

jviljinn segir af t og svo s ann 23.ma:

16. .m. geri hr norangar sem hlst til 20. .m. me moldvirisfjki.

Hafsinn. Ibsen, skipstjri Courcer", sem hinga kom 15. .m.. segir Austfiri lokaa af s; Ibsen tlai norur um land til Boreyrar, en var a sna aftur vi Langanes, var allt ein hafshella. Spurst hefir r Bolungarvk. a sinn sjist aan. Einstkujaka hefir, reki hr inn Skutulsfjrn i garinum.

Fri er einnig me sfrttir og rir skyggilega t ann 25.:

Hinn 17. .m. kom skonnertan Rsa" hinga [til Akureyrar], fermd vrum til Grnuflagsins. hrargarinum um sumardaginn fyrstavar hn a hleypa undan s inn Lomundarfjr, og l ar inni kreppt, ar til hann suvestanverunum, fr 8.-16. .m. lnai liti eitt fr, svo hn me naumindum gat sloppi hinga undan snum. sem var aftur uppreki og fyllti jafnskjtt Eyjafjr; svo engar lkur eru til a meiri sigling komi hinga brlega. Skip voru komin Seyisfjr fyrir sumarml, en um a leyti er austanpstur lagi af sta, ni sinn suur fyrir Seyisfjr svo ttur, a hvorki var komist t eur inn, og Miacca" skip capt. Watnes var a liggja fyrir utan. Rsa" sagi sinn hafa legi austanvert fyrir llu Norurlandi og niur a Skaga. Me snum hefir komi miki af hfrungi hr inn Eyjafjr, sem bi hefir veri skotinn ogeins skutlaur vkum. lafur skipstjri lafsson Syri-Bakka, hefir annig i einni vk skutla um 40 og msir fleiri hafa fengi talsvert.

Til margra ra hefir tlit manna meal hr Norurlandi eigi veri jafn skyggilegt og n, bi til lands og sjvar. hkarlsafli hefir me llu brugist, sem aldrei fyrr, tv ilskip hafa stranda og til eins hefir ekki spurst me vissu, fr v hrargarinum sumardaginn fyrsta, a a hleypti vestur undir Strandir. Hr firinumer bi fiskilaust og sldarlaust, og hkarlaskipin au sem eftir eru liggja hr og hvar upp vi land, umgirt af s. Eyjafjarar- Skagafjarar- og Hnvatnssslu eru skepnuhld afarill, a sgu nokkru skrri ingeyjarsslu. llum essum sslum mun fellir f vera orinn til muna og eigi enn ts um hvenr a mun staar nema.

Fr 17. .m. og allt a essu hefir veri meiri og minni hr og froststormar noraustan, a litla sem fari var a sl jr, hefir kulna miki t og eigi rgranntum, a f, sem allvast er mjg magurt, hafi hrokki upp af hr og ar. Menn nkomnir r Skagafiri sgu, a ar hefi komi, fr 17.-21. .m., svo mikill snjr, a mjg margt f hefi fennt og stku stum einnig hestar. eir sgu litt farandi me hest bja milli ti sveitinni. essi frtt er samt sem ur of greinileg til ess a sagt veri til hltar um afleiingarnar af hretinu essu blai.

jlfur birtir ann 27.frttir af s og fleira:

Strandferaskipi Thyra kom hinga [til Reykjavkur] grkveldi; hafi komist a Langanesi og l ar grenndinni( Bakkafiri) 3 fyrstu dagana af kastinu moldvirisbyl, su s, en sigldu burt", ur en birti vel upp, fr svo austur og hringinn kring allt vestur og norur a Horni Hornstrndum, en var ar fr a hverfa sakir ss, fr san inn safjr, aan komustaina vestanlands og hinga.

A noran kom maur morgun r Vesturhpi Hnavatnssslu ; fr aan 22. .m.; sagi hann a kastinu seinasta hefi veri 5 daga innistubylur nyrra, er skepnur hefu sakir heyleysisins ori a standa meira og minna mlola, og r lgu aftur.

Noranpstur Hrtafiri norur lei 23. .m.; Hnafli fullur af hafs; skip eigi komin nema Saurkrk, og bjargarskortur v mikill ...

Austri segir ann 3.jn fr hafs og fleiru:

Hafshroi hefur a ru hverju veri vi Austurland san um sumarml, en samt eigi tlma skipagngum a neinum mun. Engin hpp hafa fylgt honum svo spurst hafi, eins og stundum sr sta. Fyrir rmri viku br til landttar og eru v gar horfur a r undanfarandi vorharindum geti rst, ef framhald verur af hinni gu verttu sem n er byrju, er nokku urrkasamtfyrir tn og harvelli.

19. [ma] (uppstigningardag) var hr kaflegt noranrok, me snjkafaldi og frosti. Hafi veur etta veri engu minna vi Freyjar, a sgn skipstjra eins, er ar var staddur.

Jn: Kalsa- og vtuvertta.

safold lsir skrri t um tma pistli ann 8.jn:

Hr hefir veri hin mesta ndvegist fr v viku fyrir hvtasunnu [sem var 29.ma], a ltti uppstigningardagshretinu, sem hefir ori mjg skavnt um Norurland og fyrir vestan, eftir v sem frst hefir, f fennti ea hraki vtn, auk mikils faraldurs r megur beinlnis og lambadaua meiri ea minni va um land.

Jnas lsir veri - og segir m.a. fr alhvtri jr Reykjavk 14.jn - en var a snjlagsathugunartma?

[15.] essa vikuna hefir eins og a undanfrnu veri veurhg, en oftast mikil rkoma af suri eaaustri; nokkur kalsi hefir veri loftinu sustu dagana og snemma morgun (h.14.) gjri snggvast alhvtthr. dag (14.) suvestangola me hryjum, bjartur milli, nokku hvass me kflum.

[22.] Fyrri hluta vikunnar var hr tsynningur oft rokhvass, einkum 16., v ann dag var hr um og eftir hdegi skurok um tma og gjri talsvert brim; daginn eftir smu tt, en vgari me hryjuskrum; san hgviri af landsuri me mikilli rkomu. dag 21. rtt logn (af suri), dimmur lofti, og hefir rignt miki allan morgun og fram yfir hdegi.

safold segir fr t, s og hallri pistli ann 29.jn:

Rigningat mikil hefir veri hr um Suurland n 3 vikur, til mikils baga fyrir fiskverkun, en hefir hleypt upp grri betra lagi, ekki hafi veri hltt veri. Noranlands og vestan hefir veri urrvirasamara og hlindi meiri, rtt fyrir hafsinn, sem enn mun vera farinn fr landinu, svo a trtt s. helginni sustu (26. . m.) var enn mikills Hnafla norur af Vatnsnesi og t me eystra landinu. Austar betur var hann reki mist t ea inn, eins og sj m feralagi strandferaskipanna, allt austur fyrir Eyjafjr, en ar fyrir austan var hann kominn talsvert undan landi, svo a skipum var enginn tlmi a. Hvali tvo vna rak sinn land Hsavk, og miki af hfrungum ar um slir.

Skepnufellir hefir ori kaflega mikill Skagafjararsslu og Hnavatnssslu, bi r hor, og einkanlega ori ti uppstigningardagshretinu, sem var ar eins og hin grimmilegasta vetrarhr, en geri varla grtt rt Eyjafiri og v sur austar betur. Eftir skrslum eim, er sslunefndirnar hfu lti safna, hafa falli Skagafjararsslurm 10.000 fjr, 200 hross og 80 nautgripir, en Hnavatnssslu um 11.000 fjr, 350 hross og 70 nautgripir. Strandasslu heyrist ekki geti um mikinn fjrfelli, nema noran af Hornstrndum ( Strandasslu og safjararsslu) er sagur mikill skepnufellir og jafnvel manndaui af hungri ea harrtti, t.d. Aalvk og Grunnavk. En manndauasgur r eru ekki hafandi eftir a svo stddu, og m telja vst, a hlutaeigandi yfirvld finni sr skylt a lta rannsaka, hver ftur er fyrir eim. Bjargarney hefir annars veri mikil vor allstaar noranlands, ar sem sinn hefir teppt siglingar; flk lifa miki horketi. N fyrir viku ea ar um bil kom loks sigling Boreyri og Skeljavik.

Brf r Djpinu dagsett 18.jn og birtist jviljanum 27.jn er llu meiri bjartsnistn:

N 3 hagstar vikur, ea san hretinu linnti, hefir verttan veri hin blasta, aldrei komi ru hrra; er gott tlit me grasvxt, haldist essi t framvegis. Annars m vor etta heita eitt hi besta er komi hefir hr n um sustu 6 r, rtt fyrir hi strkostlega hret sastlinum mnui. Almennur fellir fnai hefir enginn ori hr.

Jl: Mjg kalt, t talin hagst syra og eystra. Hrarveur me frosti nttum nyrra sasta rijung mnaarins.

safold segir fr batnandi t ann 6.jl:

Eftir venjumikla rigningat allan jnmnu nema fyrstu vikuna br loks til urrvira n helginni og hefir veri gtur errir san. ar me er fiskinum borgi a mestu; - hann var farinn a skemmast nokku. Grasvxtur gtur hvar sem til spyrst, eins noranlands og austan, tt ar hafi veri urrviri mean rigningarnar gengu hr. mun ekki vera byrja sltti almennt a svo stddu hr syra, me v a rigningarnar hafa heft msar randi vorannir, einkum adrtti; ekki heldur ori frt fr m; ull urrku og eldiviur smuleiis.

jviljinn segir fr jlt nokkrum pistlum. [13.] Hr vestra m heita sfelld veurbla; urrviri og slskin degi hverjum. [21.] Slttur byrjaur fyrir nokkru hr vestra; tn fremur vel sprottin, en sumstaar kvarta um, a fari s a brenna af eim vegna hinna sfelldu urrka og hita, sem gengu samfleytt til 17. .m., er hann snerist til rigninga. [30.]Verttufar hefir veri mjg kalsasamt; snja ofan mijar hliar og ykk hafsoka legi fjllunum. 28. .m. tk a breytast til batnaar.

Austri segir af hafs ann 19.jl:

Hafs. 15. .m. rak hr [ Seyisfjr] inn hafs ( 2 sinn mnuinum, en 3 sinn sumrinu), enda sagt talsvert af honum hr ti fyrir og Hrasflanum.

Fri er birtir tarlegri sfrttir - fyrst ann 7.jl og san ann 29.:

[7.] Laura mtti ekki shroafyrr enn Vopnafiri, eigi var hann til hindrunaralla lei hinga til Eyjafjarar. Tveim dgum ur en hn kom a Langanesi l hafsinn fastur vi land fyrir llu Norurlandi, svo hefi hn komi degi fyrr, hefi hn ori fr a hverfa. Hr l Laura" tvo daga og fr svo til Siglufjarar; var ekki is a sj essum fjrum og svo langt t sem sst, en um nttina hins 17. kom sinnaftur vestan me landi, rak inn Eyjafjr og lokai um lei Siglufiri svo hn var a liggja ar rija slarhring. 23. jn lnai sinnlti eitt fr landi, svo hn komst gegnum shroa til Saurkrks. leiinni mtti hn gufuskipunum Thyru og Camoens", sem tluu a komast Eyjafjr og svo austur fyrir land en au uru fr a hverfa og hleypa inn Saurkrk ann 23. Komust au hvorki austur ea vestur og uru ll rj a liggja ar egar sasta viss frtt kom aan, san hefir laus fregn borist a au hefu lagt t 25. s.m. og ekki sst koma aftur, er ekki lklegt a au hafi komist vestur fyrir land, v fyrir stugt austurrek snum var hann farinn a minnka ar.

Hkarlaskipin fr Eyjafiri og Siglufiri, sem voru komin t til veia daga sem sinnlnai sundur uru jafnskjtt a hleypa undan honum til lands, en nu fst heim til sn, 8 nu Fjrum og 2 komust Hsavk, eftir eim frttist a djpsinn" hafi veri a reka til hafs, en is s, er nu fyllir alla landabuga hafi reki me hrari fer vestan me landi fr Hnafla. gr kom maur beina lei fr Langanesi, hann sagi hafk af s lagst a landi og svo langt haf t sem sst, alla lei fr Langanesi til Eyjafjarar, frtt hafi hann a sinn vri kominn suur a Vopnafiri. etta mikla srek og salg hafi veri hr noranlands, hefir mtt heita blasta t fr 14. til 30. jn, lengst af suvestan- og vestanvindar me grrarskrum, og oft 1217 gr. hita R skugganum; grur er vallstaar orinn i besta lagi, og lambahld g, tt f vast vri magurt ori.

[29.] frttagreininni sasta tlublai var skili vi 3 gufuskip Saurkrk, en sar frttist a au hefi ll komist 26. f.m. gegnum sinn vestur fyrir Strandir. Thyra" og Camoens" fru lengst til Vopnafjarar og svo til tlanda, en Laura, fr, eins og til st til Reykjavkur, og kom hinga [til Akureyrar] 8. .m., hn hafi af og til fari gegnum shroa alla lei hinga fr Hornstrndum, ttastur var hann vi Skagann, svo illfrt var a fara gegnum hann ar. Hn fr han 10. .m. og hafi litla hindrun af s fyrri en vi Langanes, ar var hn a sna aftur, en egar hn kom a Skaganum (vi Hnafla) var loka ar af s, svo hn var a hverfa aan og sna aftur til Langaness, hafi greitt ar svo til, a hn komst gegnum sinn og svo suur me landi til Seyisfjarar.

Thyra" mtti snum vi Vopnafjr, en eigi til hindrunar fyrri en vi Slttu. Samt komst hn skemmd gegnum hann. Fr Tjrnesiog hinga var slaust lei hennar.Skipi Rsa" kom hinga 21. .m. fr Skotlandi me kol og vrur til Grnuflagsverslunar Oddeyri og Siglufiri, hn hafi legi 10 daga vi sinn sunnan vi Vopnafjr. sinn hefir annig veri mesti meinvttur etta sumar fyrir siglingar og hkarlaveiara enn, en landi hefir hann gjrt minni skaa. Tarfar hefir lengst af veri gott san mijum jn, suma daga blu veur 14-17 gr. R skugga, grasvxtur er vbetri en meallagi og nting g v heyi sem enn er slegi. Fyrir skmmu klnai veri me noran rigning og krapa, svo snja hefir niur fyrir mi fjll.

safold segir fr t ann 3.gst:

gtist hefir veri hr Suurlandi a sem af er sltti. Tn vast bin, og allt hirt jafnum af ljnum. Grasvxtur meallagi og aan af betri, sumstaar afbrag. En a noran er a frtta megna urrka allan mnuinn sem lei, nema fyrstu vikuna, en var ekki slttur byrjaur. Alls einir 2 dagar nokkurn veginn urrir (15. og 16.), en annars sfelldar okur me miklum kulda og vtu; frost nttum og snja fjll, um fyrri helgi (23.) jafnvel ofan bygg Eyjafiri t. d. (xnadal) og var. Tur v hirtar allstaar nyrra; a eins ltils httar komi upp sti sumstaar.

Hrafl af hafs var Skagafiri fyrir viku, og landfastur var hann vi Horn 28. [jl] ea ar um bil. var Camoens a sna aftur aan vestur fyrir vi illan leik, var 7 stundir snum.

ann 10.gst getur safold ess a snja hafi ofan bygg ingeyjarsslu 26.jl.

jlfur birti 2.gst brf r Hnavatnssslu dagsett 26.jl:

Slttur var almenntbyrjaur um helgina i 12. vikunni, einstku sta fyrr; voru bestu urrkar1. vikuna, en um 17. .m. br til votvira, sem san hafa haldist me kulda og krapa-rkomu stundum, og kva menn, ef sumari verur votvirasamt ofan a, sem undan er gengi.

gst: Fremur hagst t, me urrara mti. okur og mjgkalt vi sjinn fyrir noran.

Fri segir ann 6. (prenta er 7.jl - en hltur a vera gst):

Seinni hluta jl gengu hr noranlands kuldar og urrkar, en me byrjun .m. [gst] kom blasta veur og bestu urrkar 3 daga, svo allir nu tum snum hrktum me gtri hiringu og sumir nokkru af theyi, tn hafa sprotti almennt betur en meallagi, og engjar vast gar einkum urrlendi. tliti me heyskapinn er v strum betra en fyrra, og von um, a bendur hafi nsta vetur meira bjargri en af km snum.

jviljinn greinir fr t ann 15. og 23. gst:

[15.] urrkar ganga enn degi hverjum hr vestra. Af Norurlandi sg enn meiri errat; taa ltt hirt vi sustu mnaamt. Syra ndvegist og nting heyjum hin besta.

[23.] Undanfarna daga hefir veri afbrags errir; heyskapur me betra lagi og nting gt.

jlfur segir sfrttir ann 16.gst:

Strandferaskipi Laura kom hinga ntt, hafi komist inn Eskifjr gegnum mikinn s, sem ar l, var svo a sna aftur sakir ss, og kom hinga austan og sunnan um land; fr egar morgun til Vesturlandsins. Strandferaskipi Thyra, sem Laura hitti fyrir sunnan landi, var lei sinni norur og vestur um landi inniloku s vi Melrakkaslttu, og hafi legi nokkra daga Raufarhfn, og ori san a sna aftur sakir ss.

September: Rigningat, hrarveur lok mnaarins.

jlfur lofar sumartina pistli ann 9.september:

Tarfar sunnanlands sumar eitthvert hi besta sem menn muna. tt stku sinnum, hafi komi urrkar, san slttur byrjai, hafa eir eigi stai lengi. Eftir sustu frttum annars staar af landinu hefur einnig veri yfir hfu hagst heyskapart, grasvxtur gur og heyskapur v me besta mti vast hvar. gr klnaiveur; ntt snjai i fjll og dag er norvestan-stormur og kuldi.

Mnuurinn byrjai vel Reykjavk, Jnas segir fr ann 8.:

Enn helst sama blan og gviri, logn hverjum degi, jr enn algrn eins og hsumardegi.

En sngglega haustai og ann 14. segir Jnas:

Fyrsta dag vikunnar var austantt me mikillirigningu.en gekk svo til tsuurs eftir mijan dag; 8. var tsynningur me haglhryjum og gekk afarantt h.9. til norurs, hvass og kaldur, og snjai mija Esju. Noranveri gekk fljtt niur aftur og bi 11. og 12. var hr logn og besta verur; a kvldi hins 13. fr hann a dimma og gekk til landsuurs, og dag 13. er hann kominn algjrt landsuri, dimmur og ltur t fyrir vtu; haggast loftyngdarmlirinn mjg lti enn sem komi er.

jlfur segir ann 16. fr tjni illviri og hafs:

ofsaverinu 9. .m., ... , uru heyskaar austur i Laugardal; einum b fuku t.a.m. um 100 hestar af heyi og aki af bastofunni. sama verinu slitnai fiskisktan Vonin upp hr hfninni og brotnai. Hafs. Skaftfellingar, sem komu hinga gr, segja, a hafshroi hafi nlega veri kominn vestur mts vi rfi i Skaftafellssslu.

Norurljsi Akureyri segir fr skipskaa sem var verinu ann 10.:

Skipstrand. ofsaveri 10. september strandai Berufiri kaupskipi Manna", eigu strkaupmanns C. Hephners, lagi t fr Kaupmannahfn 16. aprl og tti a fara hinga Eyjafjr, en komst ekki sumar skum ssins, er alltaf l vi Norur- og Austurlandi. Skipi rak undan verinu upp i klungur og brotnai a nean svo a a fylltist at sj hlfumklukkutma. Menn komust af og dlitlu var bjarga af vrunum.

Tarfrttir eru einnig jlfi ann 23. og 30.:

[23.] Framan af essari viku kafleg rigning hr sunnanlands, en gr urrkur og bltt veur. A noran hefur frst, a ar hafi komi langur votvirakafli um 17 vikur af sumri, en i slttarlok komi urrkar, svo a hey nust inn. essum mnui snjkoma mikil nyrra. Hafs allur farinn fr Norurlandi um mijan ennan mnu. Heyskaar uru va hr austur sslunum 9. .m, Npakoti fuku t.a.m. um 300 hestar af heyi.

[30.]Fr v mnudag [26.] til mivikudagskvlds var hr harur norangarur me frosti og fannkomu til sveita. gr geri aftur sunnantt me kafri rigningu dag.

Austri birti 17.nvember brf r Austur-Skaftafellssslu. ar segir m.a.:

Ftt er han a frtta. Grasvxtur mtti heita besta lagi. T og nting g, ar til 24. gst komu miklar hafsokur og sinn me, var mesta kulda t hlfan mnu, fr sinn, enda hafi hann hr aldrei friland fyrir stormi, svo kom vi og vi g t aftur svo heyfng mega teljast besta og mesta lagi n i 6 r og litlir heyskaar.

Grarlegir vatnavextir og skriufll uru noranlands september og e.t.v. fyrstu daga oktbermnaar. Norurljsi segir fr ann 31.oktber:

Skriuhlaupog vatnavextir, svo fdmum stir, uru sumum sveitum hr nyrra 27. og 28. september afskaplegri rigningu og snjbleytu, er var um dagana. r flu va yfir bakka sina, brutu landi og lgu undir aur og sand. Smlkir uru miklir sem r, og flddu yfir tn og engjar og fluttu me sr strgrti, ml og leir. Skriur hrpuu r fjllum og umhverfu landinu, svo fagrar fjallahlar, grsugar grundir, mrar og mar, engjar og tn uru sumstaar a eyimrku. Eyjafjararsslu kva mest a skemmdunum i xnadal og Svarfaardal. xnadals var venjulega mikil og skemmdi allstaar xnadal og llum Hrgrdal (ar heitir hn Hrg) ar sem lgir og flatir bakkar ea grundir liggja a henni. Misstu v sumar jarir i essum sveitum miki af engjum snum. Skriuhlaup uru mikil og skaleg einkum innarlega xnadal. Fagranesi eru eftir af tninu smskeklar, hr um bil ein dagsltta, en engi hr um bil allt fari; Gloppu er tn lti skemmt en mikill hluti af engi og bithaga liggur undir skriu. Hlft tni Gili er eyilagt og allar bestu engjar; Varmavatnshlum fullur rijungur af tninu og miki af enginu. Bessahlum er tn lti skemmt en engjar miki. Kunnugir menn segja a sumar essar jarir hljti a leggjast eyi, a minnsta kosti fyrst um sinn. Fleiri jarir essari sveit uru fyrir skemmdum.

Svarfaardal uru skemmdirnar enn voalegri a sagt er. Hrsum, Skldalk, Skku, Vllum og Ytra-Hvarfi er miki af engi, sem l a nni, lagt aun; Kngstair lagir algjrlega eyi af skrium og eins tn og engjar Ytri- og Syri Mrstum. Allmikil skria fr yfir tni Ytri-Mrstum. egar hn fll var bndinn ar, orkell orsteinsson, staddur skammt fyrir utan tni. Br hann egar vi og tlai a komast heim til bjarins, en ni ekki nema a fjrhsi, er var leiinni. Hljp hann upp hsi, en skrian tk a egar; gat maurinn samt bjarga sr af hsinu og upp heyhlu, er var fst vi a, og skrian ekki tk. Var honum bjarga aan morguninn eftir. Skrian tk fjsi me 4 km og fri a niur tni. Sagt er a knum yri bjarga r v daginn eftir, llum me lfi. Tungufell og Melar misstu miki af engjum sinum af skriufalli; Brfelli fll og nokku; Skei er sagt algjrlega lagt eyi. Urum tk bjarlkurinn 8 dagslttur af tninu. Grundarengi, Tjarnarengi, og Trjnubakki, er liggur undir Velli, og Bggversstaaengi, er ntt a miklu eur llu leyti af aur og sandi r Svarfaardals. etta er feikimikiflmi og var ur fagrar oggrsugar engjar. Tjrn fll og skria til strskemmda; i henni frst allmargt f. Var uru og skriur skepnum a bana.

miri Svarfaardals, undan Klaufabrekku, l grasivaxinn hlmi, nefndur Trllhlmi, ar sem fundur eirra Klaufa og Hrings var forum daga, sem kunnugt er af Svarfdlu. Hlmi essi hefir stai haggaur af nttrunnar vldum sanfornsgur vorar gjrust ar til n a Svarfaardals tk hann essum vatnavxtum. Og sagter a n sjist hans ltileur engin merki.

Og Norurljsi btir enn vi frttum af skriullum pistli ann 25.nvember - n r Skagafiri:

Skriur og vatnavextir. Eins og vr gtum um seinasta blai, voru engu minni brg a eim Skagafiri en hr vi Eyjafjr. Seinast september gjri ar snj allmikinn,va til fjalla var sltt af llu; en me oktberbyrjun snerist i asahlku, svo snjinn leysti einu vetfangi og vatnavextir uru svo afskaplegir, a elstu menn muna ekki ara slka. Allar verr beljuu fram kolmrauar af aur og leju og bru skriur engjar og haga, sem a eim lgu. Hrasvtnin flu yfir allt undirlendi. Hlminum sst varla anna en bjarhsin upp r flinu, og mlt er a essi blmlega sveit s n leirflag eitt, og hi sama er a segja um hin gu og vittumiklu engi fram me vtnunum bum megin. Va fllu strkostlegar skriur r fjllum einkum Norurrdal, svo pstleiin er illfr, va Blnduhli meira og minna og Kolbeinsdal fll skria Bjarnastaalandi og gjri landspell allmiki. Gnguskrum uru strskemmdir af jarfllum, Veramti skemmdist bi engi og bithagi a miklum raun, en mest uru brg a v Heiardalnum. ar fll fram einum sta Heiarlandi afarbrei jarspilda. Jarfalli tk sig upp htt upp fjalli mrgum stum me litlum millibilumundir svonefndum Hrarsgtustalli og var ar va 20 og 30 feta djpt. ll hlin rtaist upp og fll yfir undirlendi a fjallinu hinum megin. A nean er jarfalli 300 famar breidd og tk af sjlfsagt 3-400 hesta slgjur og miki og gott beitiland. Bar essar sasttldu jarir eru landseign og verur sjlfsagt a setja eftirgjald eirra niur a miklum mun, ef r eiga a byggjast framvegis. - Austan til Hnavatnssslu uru og allmiklar skemmdir af skriuhlaupum.

Oktber: rleg t framan af, en stilltist egar lei.

safold segir ann 13.:

San ltti rigningakjrunum, er stu fr v mijum fyrra mnui og til 4. .m., a frteknu norankastinu 25.-28. f.m., - hefir veri hr g vertta, hg og stillt, og ekki tiltakanlega kalt, tt snjr s fjllum. Ekki hafi ori minna af rigningunum fyrir noran, eftir v sem nfrtt er aan. Hrai Skagafiri eins og fjrur yfir a sj, og uru strmiklir heyskaar af v. aan, r Skagafiri, er sagt svo af sumrinu brfi seint [september]:Sumar etta hefir mtt heita allgott; hefir nting heyjum veri vart meallagi: okubrlur me nokkru rfelli. Hinn 9. .m. geri noranhr, alsnjai, kom nokkur fnn. Sangeri gan urrk vikutma, svo flest allir hafa n heyjum snum, sem voru ti, me gri verkun. Heymagn tpu meallagi, kannsking handa eim fu skepnum, sem almenningur ea hefir til asetja vetur. Um mlnytu hefir varla veri a tala sumar, ar almenningur missti yfir helming af m snum nstlii vor, og sumir nr v allar. (grasvxtur var heldur i betra lagi)".

r Vestur-Skaptafellssslu er sagt svo af tarfari sumar, brfi 1. .m. Eftir a br til bata vor. var um tma urrvirasamt og stillt veur. Menn nu eldivi smilega urrum. Eftir a voru hr rigningar um hlfsmnaar tma, svo aldrei kom urr stund, en oftara logn. En hr um bil 10 vikur af sumri br aftur til urrvira, sem hldust til hundadagaenda, a frteknum nokkrum dgum um tnaslttinn, nlgt vikutma, sem rigningasamt var. En um hundadagaenda br aftur til rigninga og storma, sem hldust ar til 20 vikur af sumri ea ar um bil. kom errir me hvassviri noran, sem feykti via heyi til skaa, einkum til fjalla; var hey eigi hndla mean hvassviri st. t r v br aftur til rigninga, ar til n, me essari viku, a aftur kom noranstormur, me errir og gaddi. Yfir hfu er hr um sveitir vel heyja, a rkoma seinni part slttar og eins noranstormarnir hafi nokku dregi r heyskap.

jviljinn segir ann 12: Haustvertta helst enn hin kjsanlegasta hverjum degi, og ann 21.: gr snjai hr talsvert bygg, annars hefir t haust mtt heita frmunalega g.

Ekki var gott hlj Skagfiringum og Hnvetningum brfum sem birtust safold ann 9.nvember:

Skagafiri23. okt. etta nlina sumar hefir veri oss Skagfiringum affaraverst allra undanfarinna sumra essum harindum. Strhrarfelli v fjgur: tv vor, um aprlmnaar og mamnaarlok; hi rija 9. september, egar allt they frtnasltti a kalla mtti l hr ti, og hi fjra 26. og 27. september. Auk ess kafar haustrigningar, svo a Hrasvtn hafa fltt gurlega, ntt mrg hundru hesta af heyi ea flutt sj t, en skriur skemmt fjll, einkum Akrahreppi, svo a enginn man slk skriufll. Grasvxtur var hr vast betra meallagi, en nting fremur vond og affaraslm me tur; v a mean hiti var i eim, gengu allt af ru hvoru rigningar miklar, svo a r drpu eflaust va, og mjg va eru r brunnar. Enginn veit, hversu haustrigningarnar kunna a hafa skemmt saman komin hey. a voru au bsn, sem rigndu, a varla er hugsandi anna en a au hafi drepi meira ea minna".

Hnavatnssslu mijum oktber. Hr hafa veri annahvort strrigninga- ea strkafaldshrarfr v leitir byrjuu og anga til vika var af essum mnui. Heyskaar uru nokkrir a sgn ingi og Vatnsdal af vatnagangi, og sumstaar a eru sagar skemmdir heyjum i hlum og tftum. a ltur t fyrir, a harindin eigi n um stund ekk af okkur a ganga Hnvetningum, a f n etta hlaupakast eftir ll strhretin vor, hafsinn allt sumar og urrkana; enda er orinn mjg aumur bskapur margra sem stendur og versnar sjlfsagt hr eftir, einkum vetur hva bjargrisnertir".

jviljinn segir fr t og slysfrum ann 31.oktber:

Alla sustu viku hefir veri hvassvirasamt, og sjr v ltt sttur; fremur aflatregt hj eim, sem ri hafa, 2030 salt skip. S1ys. Sgandafiri var btstapi 24. .m. Hjnin Gumundur Gumundsson Laugum og Gun kona hans hfu fari tv bt yfir a Gilsbrekku a skja 1mb, en heimleiinni kom rokspilda, er hvolfdi btnum. au hjn komust kjl, en skmmu sar kom nnur spildan og venti btnum. Konan var viskila vi btinn og drukknai, en manninum skolai land. Skip var eigi a f ar nlgt, nema Suureyri, og var ori um seinan a bjarga.

jlfur segir ann 4.nvember fr jarskjlfta sem var Reykjanesi 28.oktber:

Jarskjlfta var vart hr a morgni 28. [oktber] kl.5. og 20 mn., svo og Eyrarbakka og einkum suur Reykjanesi, ar sem Valahnkur er og Reykjanesvitinn stendur , klofnai, og talsverar skemmdir uru steinoluhsi vitans og b vitavararins, og 9 gls i vitanum brotnuu. - Tarfar. 31. [oktber] var hr talsver fannkoma; annars gott tarfar.

Nvember: Stillt t, en nokku frosthr.

safoldsegir ann 9.:

Blviri eru n hr degi hverjum. Frost ltilshttar, og snjr jru ltill sem enginn.

jviljinn lsir veri vestra stuttlega ann 26.:

Tarfar. 22. .m. var hr sunnanveur me strrigningu, en snerist daginn eftir upp norangar, sem hefir haldist san me 3-6 stiga frosti.

safold segir ann 1.desember:

Tarfar er a frtta gott um allt land haust ea a sem af er vetri. Frost lti og fannkoma smuleiis. Stillur me langvinnasta mti, en strviri egar hvessir.

jlfur birti ann 23.desember brf r Suur-ingeyjarsslu rita 27.nvember:

Fr 4.-17, nvember var t mjg mild og jarir gar. Fyrir 17. hfu margir hr sslu ekki gefi fullornu f og sumir ekki lmbum. San 17. .m. hefur t veri slm, sfeldar hrar og kuldar, og via er alveg teki fyrir jr. 17. .m. brast allsnggvan byl og frst btur me 5 mnnum fr Hsavk, eign sra Finnboga R. Magnssonar Hsavk . . . . Afli m heita gur vi Eyjafjr, en n upp skasti mjg gftalti.

Desember: Snjasamt nyrra framan af mnuinum, annars fremur stillt en frostasm t. Fyrsti rijungurinn var srlega kaldur.

jlfur birti 30.desember brf r Strandasslu, dagsett 9.desember:

Vertta fremur stug, frost mikil me kflum, sfeldar okur til hafsins, og sjkuldi vanalega mikill.

jlfur segir 23.desember fr s Hnafla, samkvmt brfi a noran 11.desember:

Hafser kominn inn utanveran Hnafla; hefur reki inn hrarkastisem gjri 6. .m. og st i nokkra daga.

safold segir ann 14.: Frost hafa veri mikil og strviri og fannkoma nokkur n um nokkurn tma.

jviljinn segir ann 13.:

Norangarinum slotai 7. .m. og san hafa haldist stillviri me talsvert hru frosti (9-13 stig Reaumur).

Jnas lsir gviri Reykjavk um jlin ann 28.:

Alla vikuna hefir veri bljalogn og allan fyrri partinn okumugga dag og ntt og vi og vi nokkur rigning; sustu dagana hefir veri hi fegursta og bjartasta veur me vgu frosti. Hr er svo a kalla au jr. dag, 27., bljalogn og heiskrt loft. sjnum talsver harka.

jviljinn lofar tina 31.desember:

Sari hluta desembermnaar hefir mtt heita frmunalega g t, frostlinur og stillviri. Hafs sagur sjst af Strndum. Norurljs vanalega mikil og fgur sust 26. og einkum 27. .m.

Norurljsi segir ann 31.desember:

Verttan hefir oft veri kaflega stug hr nyrra ennan mnu, Fram um mijan mnu voru oft snjkomur og grimmdarhrkur, stundum um 20C. San hefir veri mildara, og g hlka um jlin. Snjr er hr allmikill, en hjarn og g fr viast hvar. Likt mun hafa vira Austurlandi. dag er hrarveur.

Brf, dagsett 3.janar Suur-ingeyjarsslu birtist jlfi 27.janar 1888:

San 17. nvember hefur t veri hr og jarbnn va hr um slir. Gamla ri kvaddi okkur og nja ri heilsai me strhrum. tliti ykir salegt, og sagt er, a hafshroi hafi sst t af Skjlfanda og Eyjafiri, og mun a satt vera, en eigi nema ltill jakaslingur.

Norurljsi segir fr v 2.febrar 1888 a tveir btar r Keflavk hafi farist gamlrsdag og me eim 11 menn. sama blai er sagt fr v a meira hafi hruni r Valahnjk ar sem sprakk fram skjlftanum fyrr um hausti.

safold lsir rinu heild pistli 4.janar 1888:

ri 1887 (eftirmli). a er fgtt a tarfari, eins og hlflitur maur: bltt og fagurt rum helming landsins, strtt og ljtt hinum, einkanlega um mibik Norurlands. vorhretum tveimur, um sumarml og uppstigningardag, hrundi mjg niur fnaur manna, langdregin undir vegna furskorts eftir illt sumar ur, mest Hnavatns- og Skagafjararsslum, talsvert lkt Vestfjrum og Mlasslum. Hafs l fyrir Norur- og Austurlandi fr sumarmlum og nokku fram yfir hfudag, teppti samgngur sj, spillti sjvarafla Austfjrum einkanlega og heyskap smuleiis noranlands, grasvxtur vri ar allgur. Hausti ar kaflega rigningasamt, me vatnsflum og skemmdum heyjum. Um Suurland var aftur mti mikil rgska til lands og sjvar, mestallt ri a kalla mtti, einkanlega afbrags-sjvarafli helstu veiistunum, ekki sst haustvertinni, sem annars er mjg fgtt.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1887.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Des. 2018
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg121218d
  • w-blogg121218c
  • w-blogg121218b
  • w-blogg121218a
  • w-blogg111218a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (13.12.): 264
  • Sl. slarhring: 340
  • Sl. viku: 2464
  • Fr upphafi: 1719795

Anna

  • Innlit dag: 237
  • Innlit sl. viku: 2201
  • Gestir dag: 225
  • IP-tlur dag: 214

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband