Frviri 28. febrar 1941

Veturinn 1940 til 1941 taldist lengst af hagstur hr landi. tarhnotskurn ritstjra hungurdiska segir:Desember 1940: Hagst t, hltt. Janar 1941: venju stillt, rkomulti og bjart veur. F gekk miki ti. Gftir gar. Fr mjg g. Hiti ekki fjarri meallagi. Febrar 1941: T var lengst af hagst og urrvirasm S- og V-landi, en sari hlutinn var snjungur Noraustur- og Austurlandi. Hiti undir meallagi. Mars 1941: Lengst af milt og hagsttt tarfar, og gir hagar. Framan af var mikill snjr N- og A-landi, en annars snjlti. Gftir gar fyrir S- og V-landi, en sri a-lands. Hiti ofan vi meallag.

En ekki var n alveg jafnvel sloppi og etta yfirlit gefur til kynna v sustu viku febrarog fyrstu viku marsmnaar geri hi versta veur og ni a hmarki ann 28. febrar egar vindur ni frvirisstyrk (12 vindstigum) Reykjavk athugunum kl. 6, 12 og 15. Vindur var af stormstyrk (9 vindstig) ea meira linnulti fr v snemma a morgni fimmtudags 27. febrar fram yfir hdegi laugardaginn 1. mars - og svo aftur sdegis mnudaginn 3. mars.

Vi ltum hr nnar etta athyglisvera noran- og noraustanveur sem allmargir af elstu kynslinni muna enn - og geta stasett liin su rm 75 r san.

Slide1

a sem geri veri srlega minnissttt voru strndin sem minnst er frtt Vsis hr a ofan sdegis fstudaginn 28. febrar og er a formlega kennt vi Rauarrvk - skammt fr Hlemmi Reykjavk og atburina ar. a yri sennilega mta minnisstur atburur dag ef mealstrt skemmtiferaskip fri upp undir gtu vi nanaust vestanfrviri - ekki mgulegt.

Slide2

nnur bl birtu frttirnar daginn eftir, laugardag 1. mars. klippunni r Morgunblainu sem hr er snd er einnig geti um hrarveur og rafmagnsleysi nyrra. Fram kemur essum frttum a rkomulaust hafi veri Reykjavk en miki srok hafi gengi yfir allan binn.

Slide3

Bandarska c20v2-endurgreiningin nr verinu allvel. A morgni fimmtudagsins 27. fr a hvessa Reykjavk. Djp lg var vestan vi Bretland og okaist norur mti allmikilli h yfir Grnlandi. Hr eru jafnharlnur 1000 hPa-flatarins sndar - me 40 metra bili, a jafngildir 5 hPa. Lgin er um 967 hPa miju, en hin yfir Grnlandi kringum 1030 hPa.

Hloftakorti hr a nean afhjpar hvers elis er.

Slide4

Hr m sj miki lgasvi teygja sig noran r hfum og suur yfir sland, en fyrirstuh er vi Suvestur-Grnland. Lgin fyrir sunnan land hafi ori til r lgardragi sem kom noran r shafi og var a fara suur fyrir sland.

Vi skulum reikna ykktina yfir Reykjavk t - en hn snir mealhita neri hluta verahvolfs. a er 5100 metra jafnharlna 500 hPa-flatarins sem liggur yfir Reykjavk - hinu kortinu er a 120 metra jafnharlna 1000 hPa sem er sama sta. Mismunurinn er ykktin, 5100 - 120 = 4980 metrar. a m hrkkva aeins vi egar essi tala snir sig v vi vitum a vindur var hvass. etta loft er jkulkalt - meir um a hr eftir.

Slide5

Daginn eftir var veri hmarki. Korti gildir hdegi, lgin ekki langt undan Suausturlandi og hafi heldur dpka, komin niur 961 hPa - og hin svipu yfir Grnlandi. essi staa minnir nokku anna frviri sem vi litum hr dgunum, a sem geri undir janarlok 1966 (Hekluveri).

Slide6

Hloftakorti sama tma snir a mjg hefur hlna hloftunum - hlja lofti hefur rust yfir a kalda sem enn berst fyrir tilveru sinni yfir slandi me Grnlandsfjll sem bakhjarl.

Slide7

slandskorti er nokku isgengi (skrist nokku vi stkkun), a snir veri kl. 8 a morgni ess 28. er fari a hlna suaustanlands og rstibrattinn ar aeins a minnka - en enn er hver jafnrstilnan ofan annarri yfir Vesturlandi - frosti. Mikil hr geisai llu Norurlandi.

Slide9

rstiriti fr Reykjavk nr hr yfir vikutma, fr 24. febrar til 3. mars. Enginn srstakur asi er essu illvirakerfi. rin sem er lengra til vinstri myndinni snir hvar byrjar a hvessa a ri - rstingur er varla farinn a falla. Venjulega fellur rstingur nokkurn tma ur en vindur nr stormstyrk - ekki etta sinn. gilegt fyrir sem treysta loftvog sna eina til veurspdma - greinilega nausynlegt a lta lka til himins, skima og hlusta.

rin near og lengra til hgri snir lauslega hvenr frviri Reykjavk byrjai. Eins og oft er noranverum sjum vi grfgeran rleika rstiferlinum - trlega flotbylgjur vaktar lei vindsins yfir landi - og a lokum Esjuna og fjllin ar kring.

Slide8

Eins og ur var minnst hrukkum vi dlti vi egar ykktin upphafi veursins kom ljs. Hr m sj hluta su veurbkar r Reykjavk febrar 1941, athuganir kl. 8 og 12 dagana 18. til 28.

Vi skulum rna frslurnar ann 27. (nstnesta lnan) - myndin skrist s hn stkku. Fyrsti dlkur snir loftrsting millimetrum kvikasilfurs - fyrsta staf sleppt (57,4 == 757,4 mm = 1009,8 hPa). San er vindtt og vindhrai, nornoraustan nu vindstig - og san hitinn, -11,1 stig.

Lengra til hgri m sj veri kl.12, nornoraustan tu vindstig og frosti -10,4 stig. - Daginn eftir eru 11 vindstig kl. 8 og 12 vindstig kl.12 - en frosti minna.

Sroki sem gekk yfir binn hefur va frosi vi snertingu og mynda singu - heldur skemmtilegt svo ekki s meira sagt - og eins gott a halda sig heima og fylgjast me lekanum.

tt vindhrai Reykjavk hafi veri venjumikill etta sinn hfumvi samt sem ur s rstisvi sem etta endrum og sinnum noraustantt - en a tu stiga frost ea meira s samfara v Suvesturlandi er nnast ekkt sari rum - alveg utan reynsluheims starfandi veurfringa alla vega.

Vi getum spurt gagnagrunn Veurstofunnar um hvenr vindur hefur sast veri 20 m/s ea meiri 10 stiga frosti Reykjavk. Svari kemur um hl: 15. janar 1969 og aldrei annars fr 1949. annarri tflu gagnagrunninum eru athuganir fr 1935 til 1948 - ar eru tilvikin tv. Annars vegar etta sem hr hefur veri til umfjllunar, en hitt rija jlum (27. desember) 1947.

Vi getum lka stafest beint nokkur tilvik (a minnsta kosti 6) runum 1907 til 1919 - og vi vitum af slatta af ntjndualdartilvikum.

Hmarkshiti dagsinsann 27. febrar 1941 var -7,9 stig Reykjavk - brjluu veri. Slarhringshmarkshiti hfuborginni hefur ekki veri lgri en -8,0 stig san 19. nvember 2004 - en var hgviri (og besta veur a sumra smekk). Aftur mti var leiindaveur (ekki stormur) ann 1. mars 1998 en var hmarkshiti slarhringsins -10,0 stig.

Illviri 1941 var eiginlega ntjndualdarveur miju hlskeii og snir a meira a segja bestu hlskei fra okkur ekki algjrlega fr kuldabola. Auvita etta eftir a endurtaka sig nokkurn veginn.

Slide10

Sasta mynd essa pistils snir hita (grar slur) og loftrsting Reykjavk febrar 1941 - og fram mars. Skammvinnur kuldi var byrjun mnaar - en tk vi smilega hltt tmabil - kuldinn ann 24. til 27. sker sig r. rstibreytingar (rauur ferill) eru ekki mjg strarog fremur hgar flestar hverjar.

Tjn verinu virist hafa ori mest vi sunnanveran Faxafla - en vandri af einhverju tagi hafa veri um mestallt land. - framhaldinu var mikil snjflahrina og vestur safiri var hrmulegt slys ann 3. egar tvr telpur frust snjfli sem fll hsi Slgeri.

ar sem veri st marga daga er erfitt a dagsetja msa atburi me fullri vissu. Auk mannskaasnjflsins safiri er geti um eftirfarandi tjn:Nokkur skip strnduu, ar meal 2 Rauarrvk vi Reykjavk og miki tjn var btum hfnunum Njarvk og Keflavk. Drukknuu 25 manns.Togari fr Reykjavk frst t af Faxafla og me honum 19 menn, svipuum slum frst btur fr Siglufiri og me honum sex menn.

Skemmdir uru va. Bryggja brotnai Oddeyri Akureyri og spaist burt. Sma- og rafmagnskerfi skemmdust Akureyri og Hsavk. Smslys og skemmdir uru Reykjavk. Miki fannfergi var nyrra. k reif af hsum Snfellsnesi, Bum, Hofgrum og Ellia Staarsveit. Miki brim var lafsvk og gekk langt land.

Miki fannfergi ver nyrra og ar uru og fjrskaar. Talsvert var um str snjfl Vestfjrum, Norur- og Austurlandi.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg191019b
  • w-blogg191019a
  • w-blogg141019a
  • w-blogg131019c
  • w-blogg131019b

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.10.): 7
  • Sl. slarhring: 163
  • Sl. viku: 1521
  • Fr upphafi: 1842545

Anna

  • Innlit dag: 7
  • Innlit sl. viku: 1349
  • Gestir dag: 6
  • IP-tlur dag: 6

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband