Pistill um ßhrif GrŠnlands ß ve­ur hÚr ß landi

GrŠnland hefur grÝ­arleg ßhrif ß ve­urfarávi­ nor­anvert Atlantshaf og ■ar me­ hÚr ß landi. ┴hrifin einskor­ast ekki vi­ lofthj˙pinn heldur sjßvarhringrßs lika. Austur-GrŠnlandsstraumurinn ber me­ sÚr bŠ­i hafÝs og kaldan sjˇ til landsins, Ý mestu hafÝsmßnu­um ver­ur ═sland eins konar skagi ˙t ˙r miklu meginlandi nor­urheimskautsins. Enginn m÷guleiki er ß ■vÝ a­ geraá■essu efniáskil Ý stuttum bloggpistli ■annig a­ mynd sÚ ß. Ůa­ ■arf nokkra ■rautseigju til a­ komast Ý gegnum skřringarmyndalausan textann hÚr a­áne­an.

Kuldi frß GrŠnlandi?
ŮvÝ er stundum haldi­ fram a­ miklum kuldum stafi frß GrŠnlandsj÷kli og GrŠnland sÚ ■annig eins konar kuldalind. En ■essu er einmitt ÷fugt fari­. Loft kˇlnar a­ s÷nnu yfir hßj÷klinum og streymir ni­ur til allra ßtta, en vi­ a­ falla ni­ur til sjßvarmßls hlřnar ■a­ um 20 til 30 stig. Lofti­ Ý kringum GrŠnland er lÝka st÷­ugt a­ kˇlna og hiti ■ess er ■vÝ oftast lŠgri heldur en hiti loftsins sem ofan af j÷klinum kemur.

Kalda lofti­ af j÷klinum kemst ■vÝ sjaldnast ni­ur a­ sjßvarmßli. En loft streymir n˙ samt ni­ur eftir j÷klunum. ■ar til ■a­ mŠtir kaldara lofti ne­an vi­. ═ sta­ ■ess togast efra loft ni­ur og hlřnar ■a­ einnig ■urrinnrŠnt (1░C/100 metra lŠkkun). Hlřrra loft er ■vÝ oft hßtt yfir GrŠnlandi en Ý nßgrenninu og tilhneiging ■ar til lŠg­amyndunar Ý hßloftum og bŠtir h˙n heldur Ý sunnanßttáyfirá═slandi fremur en hitt og veldur ■vÝ a­ hÚr er hlřrra en vŠri ef GrŠnland vŠri lßgslÚtta nŠrri sjßvarmßli.

Kuldinn sem fylgir GrŠnlandi er ■vÝ ranglega kenndur ■vÝ, en rÚttilega ÝsasvŠ­inu austan ■ess.

StÝflan GrŠnland
١tt hßhryggur GrŠnlands sÚ ekki änemaô 2 ľ 3 ■˙sund metra hßr hefur hann veruleg ßhrif ß framrßs lofts Ý bß­ar ßttir. Ůegar vindur Ý ne­ri hluta ve­rahvolfs er austlŠgur myndar GrŠnland fyrirst÷­u og ney­ir vind til a­ beygja ˙r austlŠgri Ý nor­austlŠga stefnu (nor­lŠga nor­an sj÷tugasta breiddarbaugs). Ůar sem (grunnar) austanßttir eru tÝ­ar ß heimskautasvŠ­unum liggur kaldur nor­an- og nor­austanstrengur langtÝmum saman me­fram GrŠnlandi, oft ß skj÷n vi­ ■rřstilÝnur nŠrri str÷ndinni. Ganga mß svo langt a­ kalla ■etta hi­ e­lilega ßstand ß svŠ­inu.

Strengurinn nŠr oft alveg til ═slands. Ůegar hlřtt loft ˙r su­austri ■rengir a­ strengnumámjˇkkar hann, en ■ykknar jafnframt og ver­ur strÝ­ari. M÷rg illvi­ri hÚr ß landi tengjast ■essum streng og vi­ viljum gjarnan kalla ßstandi­ GrŠnlandsstÝflu. Lofti­ sem kemur ■ß a­ landinu ß sÚr oft mj÷g nor­lŠgan uppruna og telstá■ß oft sÚrstakur loftmassi sem upphaflega er ekki eiginlegur hluti af hringrßs lŠg­arinnar sem veldur su­austan- e­a austanßttinni sem ■rengir a­ strengnum.

Nokku­ sk÷rp skil ver­a ■ß ß milli nor­lŠga loftsins annars vegar og ■ess sem sŠkir a­ ˙r austri. Freistandi er ■ß a­ teikna skil ß kort, en hvers konar skil eru ■a­? Ůau tengjast oft engum lŠg­um. Vi­ ■essi skil mß stundum sjß Úljagar­a sem eruám÷rg hundru­ákÝlˇmetrar ß lengd, nß frß Jan Mayen og langlei­ina til Svalbar­a. PˇlarlŠg­ir (÷fugsni­nar) geta birst vi­ ■essa gar­a.

Stundum ver­ur ═sland fyrir ■vÝ a­ stÝfla sem veri­ hefur vi­ GrŠnland nor­austanvert äbresturô og kalda lofti­ fellur su­ur um ═sland, ■ß mß oft greina eins konar kuldaskil vi­ sy­ri br˙n kalda loftsins, skil sem eru ekki tengd neinni eiginlegri lŠg­. ١ myndast stundum pˇlarlŠg­ir Ý ■essu lofti eftir a­ ■a­ er komi­ su­ur fyrir land og valda ■Šr lei­indum ß Bretlandseyjum.

Teppi­ frß GrŠnlandi
GrŠnland hindar einnig loftstrauma sem koma ˙r vestri, en ß ■vÝ eru ■ˇ řmis tilbrig­i. Algengt er a­ ni­urstreymi sÚ austan GrŠnlands Ý vestanßtt, loft Ý ni­urstreymi hlřnar, en vegna ■ess a­ loft Ý ne­ri l÷gum austan vi­ er fremur kalt, nŠr ni­urstreymi­ aldrei til jar­ar enáni­urstreymishitahv÷rf myndast vi­ efra bor­ kalda loftsins. Er eins og teppi hafi veri­ lagt yfir ■a­ loft sem ne­st liggur. Ůß ■ornar oft og lÚttir til hÚr ß landi, ß sumrin hlřnar jafnvel ■ˇ kuldaskil fari yfir. Rakastig getur falli­ nokku­ r÷sklega.

LŠg­ardrag myndast gjarnan vi­ GrŠnland ■egar svona hßttar til og hangir ■ar fast vegna ■ess a­ ■a­ er bundi­ ni­urstreyminu. Ůß snřst vindur til su­vestanßttar hÚr ß landi og algengt er a­ ■okusuddaáreki ■ß a­ vestanver­u landinu. Ůß kemur upp s˙ a­sta­a a­ su­vestanßttin sem getur veri­ břsna hlř ß vetrum er samt kaldari en ni­urstreymislofti­ sem myndar teppi­.

Kalt loft kemur yfir GrŠnland
SÚ lofti­ austan GrŠnlands hlřrra en ■a­ sem er ß lei­ yfir j÷kulinn kemst kalda lofti­ alveg ni­ur a­ sjßvarmßli austan vi­ og myndast ■ß mj÷g kr÷ftug lŠg­ milli ═slands og GrŠnlands. SÚ hßloftabylgjan sem fylgir henni ß lei­ til nor­austurs gerir venjulega ˙tsynningsillvi­ri me­ tilheyrandi sŠroki hÚr ß landi. ┌rkoma er ■ß lÝtil vegna ■ess hva­ lofti­ sem fellur ni­ur af GrŠnlandi ver­ur ■urrt. ١ ■a­ fari sÝ­an yfir hlřjan sjˇ til ═slands nŠr ■a­ ekki a­ rakamettast vegna ■ess hve hvasst er (tÝmi hvers loftb÷gguls yfir sjˇnum er lÝtill).

SÚ hßloftabylgjan ß lei­ su­austur ß h˙n sem slÝk mun meiri vaxtarm÷guleika. Fer ■a­ eftir braut bylgjunnar hva­ gerist vi­ ═sland. Ef h˙n er nor­arlega gerir nor­anßhlaup. Fari h˙n yfir mitt GrŠnland getur fyrst gert su­vestanßtt en sÝ­an nor­austanßhlaup. Einnig festast lŠg­irnar stundum ß GrŠnlandshafi og losna ekki. Ůß dŠlist su­lŠgara loft til ═slands.á

KrŠkt fyrir Hvarfáá
Stundum ■egar GrŠnland stÝflar framrßs kulda ˙r vestri nŠr lofti­áa­ krŠkja su­urfyrir Ý mikilli vindr÷st sem getur nß­ til ═slands (■ˇ algengara sÚ a­ h˙n haldi til austurs fyrir sunnan land). Lofti­ sem fer ■essa lei­ mŠtir ■ß lofti sem anna­ hvort hefur lent Ý ni­urstreymi austan GrŠnlands og er ■ß ■urrt og tilt÷lulega hlřtt, e­a ■ß hefur sigi­ su­ur austan GrŠnlands og er mj÷g kalt. Vi­ skilyr­i af ■essu tagi myndast gjarnan Úlja- e­a vindgar­ar frekar en lŠg­ir yfir GrŠnlandshafi.

╔g er a­ hugsa um a­ endurtaka ■etta sÝ­ar e­a bŠta Ý, nˇg er efni­.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Um bloggi­

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
H÷fundur er ve­urfrŠ­ingur og ßhugama­ur um ve­ur.

FŠrsluflokkar

Nˇv. 2019
S M Ů M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Nřjustu myndir

  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119f
  • w-blogg151119e

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (15.11.): 334
  • Sl. sˇlarhring: 405
  • Sl. viku: 1800
  • Frß upphafi: 1850643

Anna­

  • Innlit Ý dag: 299
  • Innlit sl. viku: 1570
  • Gestir Ý dag: 295
  • IP-t÷lur Ý dag: 284

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband