┌r landafrŠ­inni - beltaskiptingin

Almennar frÚttir af ve­ri tengjast gjarnan einhverjum ˇvenjulegheitum Ý lofthj˙pnum. ┴ nŠstu d÷gum munum vi­ e.t.v. fß a­ heyra af ve­urtengdum vandrŠ­um ß Bretlandseyjum, e.t.v. Ý Frakklandi og jafnvel su­ur vi­ Mi­jar­arhaf. Vi­ sjßumákannski einhverjar myndir af endalausum bÝlar÷­um ß hra­brautum og hugsanlega fer eitthva­ fleira ˙r skor­um. Ůetta er reyndar allt bara äef til villô ■vÝ a­ ■a­ ve­ur sem spß­ er kemur ekkert endilega fram.

Vi­ fßum hugsanlega einnig a­ heyra a­ ■etta tengist mikilli fyrirst÷­uhŠ­ yfir GrŠnlandi og ˇvenju neikvŠ­ri st÷­u änor­uratlantshafssveiflunnarô NAO e­a äheimskautasveiflunnarô, AO semávalda äbß­arôáßkve­nu ˇbrag­i ß tungu minni en Úg ney­ist samt til a­ nefna. Fyrirst÷­uhŠ­in liggur mÚr hins vegar lj˙ft ß tungu. En hva­ er ■etta? Manni vefst tunga um t÷nn. Besta rß­i­ er tr˙lega a­ endurtaka hugt÷kin nˇgu oft til ■ess a­ ■au ver­i kunnugleg og sjß svo til. En Úg hef sjßlfur nokku­ gaman af ■vÝ a­ benda fˇlki ß eitthva­ sem Úg hef skrifa­ ß­ur og sem enginn hefur nennt a­ lesa. Ůa­ sem fylgir hÚr ß eftir er ■annig. ╔g reikna sumsÚ me­ ■vÝ sÝ­ar a­ einhver hafi lesi­ ■a­ sem hÚr fer ß eftir. Ůetta ver­ur kannski ein af m÷rgum endalausum framhaldss÷gum ■essa bloggs.

hringras_1

HÚr er mynd ˙r barnaskˇlalandafrŠ­i (kortagrunnur er eftir ١r­ Arason). H˙n sřnir vindabelti jar­arinnar.áVe­rakerfi­ er allt mj÷g breiddarbundi­. Breiddarstig rŠ­ur mestu um hita- og ˙rkomufar auk vindßtta. Skiptast ■ar ß austlŠgar og vestlŠgar ßttir.

NŠrri mi­baug er loft■rřstingur heldur lŠgri en nor­an og sunnan vi­ og ■ar eru vÝ­ßttumikil uppstreymissvŠ­i. Lengst ˙rkoma ■ar Ý mikla ˙rkomugar­a. Vindar bera loft Ý sÝfelluáinn Ý lŠg­ardragi­, ˙r nor­austri ß nor­urhveli en ˙r su­austri ß su­urhveli. Ůessir vindar nefnast sta­vindar. Nafni­ er dregi­ af festu ■eirra. Ůegar kemur inn Ý hi­ eiginlega hitabelti hafa ■eir tilhneigingu til a­ ver­a austlŠgir.

Sta­vindarnir eru eindregnastir yfir h÷funum en gŠtir ■ˇ einnig inni ß meginl÷ndunum. Ůar truflast ■eir ■ˇ meira af n˙ningi og mishitun landsins heldur en yfir sjˇnum. ┌rkoma ß sta­vindasvŠ­unum er yfirleitt mj÷g lÝtil og ß sama breiddarstigi ß landi eru vÝ­a ey­imerkur. ┴ nor­urhveli er Saharaey­im÷rkin mest og ey­imerkur Vestur- og Mi­-AsÝu er einnig mj÷g stˇrar. Minni ey­imerkur eru Ý Nor­ur-AmerÝku. ┴ su­urhveli mß nefna KalaharÝey­im÷rkina Ý sunnanver­ri AfrÝku og ┴stralÝuey­im÷rkina.á Ey­imerkur eru lÝka Ý Su­ur-AmerÝku ■ˇ flatarmßl ■eirra sÚ minna.

Ůegar kemur nor­ur fyrir hvarfbaugana (um 23,4░N og S) kemur Ý ljˇs a­ sta­vindunum er střrt af voldugum hß■rřstisvŠ­um. ŮŠr k÷llum vi­ hvarfbaugshŠ­ir, ■ˇ mi­jur ■eirra sÚu reyndar nor­ar. ┴ vetrum eru ■Šr mestar Ý kringumá30░N en fŠrast nor­ar og styrkjast ß sumrin yfir h÷funum ■egar lßg■rřstisvŠ­i myndast yfir meginl÷ndunum. Vi­ k÷llum ■etta svŠ­i stˇrhŠ­abelti­. á

HvarfbaugshŠ­irnar eru stŠrstu og st÷­ugustu ■rřstikerfi jar­ar. ┴ Nor­urhveli eruátvŠr ■eirra sterkar allt ßri­, ÷nnur yfir Atlantshafi og hin yfir austanver­u Kyrrahafi. S˙ ■ri­ja er yfir AsÝu ß vetrum en h˙n brotnar ni­ur ß vorin og Ý sta­ hennar kemur ■ß mikil lŠg­ yfir sunnanver­ri ßlfunni og rÝkir h˙n ■ar ß sumri. Ůessi heg­an ■ř­ir a­ nor­austansta­vindurinn ß Indlandshafi er einungis vetrarfyrirbrig­i.

┴ sumrin hreyfist ßs stˇrhŠ­abeltis nor­urhvels nor­ur ß bˇginn og hefur fŠrslan mj÷g mikil ßhrif ß nor­urja­ri ■ess. Ůurrkar rÝkja ■ß vi­ Mi­jar­arhaf og stundum einnig ß stˇrum svŠ­um Ý BandarÝkjunum, sÚrstaklega vestan til. Hß■rřstisvŠ­i­ ß Atlantshafi er gjarnan kennt vi­ Asˇreyjar en ■a­ heldur sig gjarnan nŠrri ■eim sumar og haust, en oftast talsvert sunnar a­ vetrarlagi. ═ AmerÝku er oft tala­ um Berm˙dahŠ­ Ý sta­ ■ess a­ kenna hana vi­ Asˇreyjar.

Vestanvindabelti­ er nor­an stˇrhŠ­abeltisins og nŠr nŠrri ■vÝ til ═slands. Vestanßttin er mun sterkari ß vetrum en a­ sumri, en vegna ■ess a­ AsˇreyjahŠ­in bˇlgnar til nor­urs ß sumrin flytur h˙n vestanßttina jafnframt til nor­urs ■annig a­ hluta sumars er a­ me­altali vestanßtt vi­ ═sland, en annars eru hÚr austlŠgar ßttir rÝkjandi a­ me­altali.

Um hßveturinn sveigist vestanvindabelti­ til nor­austurs me­fram str÷ndum Vestur- og Nor­vestur-Evrˇpu en annar straumur beinist austur um Mi­jar­arhaf og veldur vetrarrigningum ■ar og Ý vestanver­ri AsÝu.

Vi­ ■ekkjum ve­urlag vestanvindabeltisins mŠta vel. Ůa­ einkennist af ˙rkomu- og vindakerfum lßg■rřstisvŠ­a sem oftast berast til austurs me­ vestanßttinni sem rÝkir Ý hßloftunum. St÷ku hŠ­ rřfur lŠg­aganginn. Skil ß milli lofts (af nor­lŠgum uppruna annars vegar og su­rŠnum hins vegar) eru oft mj÷g sk÷rp. Oftast mß finna skilalÝnu af ■essu tagi Ý vestanvindabeltinu en h˙n er aldrei alveg samfelld allan hringinn. H˙n hefur ß Ýslensku oftast veri­ k÷llu­ ämeginskilinô en heitir ß erlendum mßlum äpolar frontô.

Nor­an vestanvindabeltisins er austan- og nor­austanßtt rÝkjandi Ý kringum hß■rřstisvŠ­i sem kennt er vi­ heimskautahŠ­ina. H˙n nŠr mestri ˙tbrei­slu seint ß vetrum e­a undir vor. ┴ milli stˇrhŠ­anna og heimskautahŠ­arinnar er lŠg­asvŠ­i. LŠg­asvŠ­i­ er nyrst Ý vestanvindabeltinu og er mest ßberandi yfir Nor­ur-Atlantshafi su­vestur af ═slandi (═slandslŠg­in) og yfir Nor­ur-Kyrrahafi nŠrri Alj˙teyjum (Alj˙teyjalŠg­in). Heldur hŠrri ■rřstingur ß meginl÷ndunum skilur meginlŠg­irnar a­. LŠg­akerfi ■essiáeru mun ÷flugri ß vetrum enáß sumrin. á

Íll ve­rakerfin Ý vestanvindabeltinu og nor­ar eru ß fer­ og flugi. Fyrirbrig­i eins og t.d. ═slandslŠg­in koma mj÷g vel fram ß kortum sem sřna me­alloft■rřstingáyfir marga daga, mßnu­iáe­a ßráen sjßst misvel e­a ekki ß kortum sem sřna ve­ur einstaka daga. Frß degi til dags er vestanvindabelti­ mun breytilegraáen sta­vindarnir. SÚrstaklega ß ■etta vi­ um nor­urhvel jar­ar,áß su­urhveli trufla meginl÷ndináhringrßsina sÝ­ur. á

Nˇg er a­ sinni.


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Um bloggi­

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
H÷fundur er ve­urfrŠ­ingur og ßhugama­ur um ve­ur.

FŠrsluflokkar

Nˇv. 2019
S M Ů M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Nřjustu myndir

  • w-blogg111119c
  • w-blogg111119b
  • w-blogg111119a
  • w-blogg04119a
  • w-blogg031119a

Heimsˇknir

Flettingar

  • ═ dag (13.11.): 132
  • Sl. sˇlarhring: 178
  • Sl. viku: 1551
  • Frß upphafi: 1850156

Anna­

  • Innlit Ý dag: 115
  • Innlit sl. viku: 1337
  • Gestir Ý dag: 101
  • IP-t÷lur Ý dag: 93

UppfŠrt ß 3 mÝn. fresti.
Skřringar

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband