Bloggfrslur mnaarins, aprl 2022

Hugsa til rsins 1943

Vi hugsum n aftur til rsins 1943 og rifjum lauslega upp veur, veurfar og feina atburi v tengda. Heimsstyrjld geisai, landi hernumi, veurfrttir bannaar. Veurathuganir voru gerar - en vri ekki um fastar smalnur a ra urfti a nota dulmlslykla. Feinir veurathugunarmenn tnesjum sendu og srstk njsnaskeyti vegna skipafera (um au veit ritstjri hungurdiska lti). ann 16. mars tk Lgreglan Akureyri vi veurathugunum ar og hefur sinnt eim san, fyrst vi Smragtu. Nst ur hafi veri athuga vi smstina vi Hafnarstrti 84.

slandi skiptast hl og kld skei . Breytingarnar gerast furusngglega. Tilfinningin stundum s a r gerist einum degi. Erfitt er a finna daga - og trlega eru eir ekki til. a er jafnvel erfitt a sj breytingu egar hn gerist, en hn verur greinilegri eftir v sem fr lur, ljst er a ntt veurlag hefur teki vldin.

a er ekki auvelt a finna nkvmt upphaf hlskeisins mikla sem rkti landinu um og fyrir mija sustu ld. Einhvers konar veigamikil breyting var rinu 1920, eftir a er varla hgt a segja a komi hafi kaldur vetur um langt skei. Sumarhlindi ltu ba eftir sr. Fyrstu sumur rija ratugarins voru heldur hrslagaleg og haustin lka. hlskeii s gjarnan lti hefjast me rinu 1921 m me nokkrum rtti lka halda v fram a a hafi ekki hafist fyrr en 1927.

Meira a segja eftir a voru ekki allir mnuir hlir. Fremur kalt var rinu 1930 og stakir kaldir vetrarmnuir komu bi ri 1935 og 1936. sumur vru flest hl voru au mrg hver bsna votvirasm, mist fyrir sunnan ea noran - hlskeii var varla samfelld bla.

egar kom fram um 1940 hfu menn tta sig hlindunum. Jklar hfu lok 19. aldar veri mjg framgengnir, e.t.v. meiri heldur en ur slandssgunni. S ltillega hlnun sem var undir lok 19. aldar og byrjun eirrar 20. olli v a essi framrs stvaist og jklarnir tku a rrna. Rrnunin var mjg hg allt ar til sumarhlindi byrjuu fyrir alvru eftir mijan rija ratuginn. ri 1940, egar hlindin hfu stai meir en ratug voru jklar farnir a lta sj svo um munai.

etta var ekki langur tmi. Menn bjuggust stugt vi a veur tki aftur a klna, anna hvort til ess horfs sem veri hafi fyrir 1920 - ea jafnvel til ess sem venjulegt var sari hluta 19. aldar. rann upp ri 1943 og reyndist egar upp var stai vera kaldasta r hlskeisins fram til essa - og ar me fyrsti verulegi hikstinn hlindunum. Sannleikurinn er hins vegar s a gsalappir arf utan um ori „kuldi“ essu samhengi, v hiti landsvsu var +0,1 stigi ofan meallags ranna 1901 til 1930. En samt - . A auki var vart vi hafs siglingaleium vi Norurland. Hafs var reyndar stutt undan Norurlandi vori 1938 en hvarf fljtt brott.ri 1943 var ssins vart vi Langanes febrar, vi noranverar Strandir mars og san vi Hornstrandir og langt inni Hnafla jl og var landfastur um tma. ri eftir var enn meiri s vi Norurland. Frttir af essum s voru hins vegar nokku stopular vegna styrjaldarinnar - fregnir af veri takmarkari en venja var, daglegar veurfrttir bannaar. Ritstjri hungurdiska hefur stundum nefnt essi r „litlu hafsrin“ til askilnaar fr „hafsrunum“ 1965 til 1971.

En ri heild fkk ann dm a vera heldur hagsttt hva t og veur snerti.Janar var kaldur fyrstu, en san hlr. Nokku stugt veur einkum til sjvarins. Slmt tarfar var febrar. Fyrst noraustantt og kuldar, en san miklir rosar. Hiti tpu meallagi. Mars var fyrst kaldur og t var stug, en san geri milt og gott veur. Hiti yfir meallagi mnuinum heild. aprl var kalt me kflum og umhleypingasamt. Slmar gftir. Fremur kalt var lengst af ma, venjukalt um tma og tarfar tali afskaplega hagsttt. Grur var sraltill og gftir tregar. Jn var kaldur framan af, en hlindi sustu vikuna og rttist r grassprettu. Fremur rkomusamt. Jlvar fremur hrslagalegur me kflum og votvirasamur, einkum fyrir noran. Vestfjrum snjai sj seint mnuinum. Mjg kalt var gst, srstaklega noranlands. Mjg urrt nema noraustanlands, ar voru miklir urrkar. Gftir misjafnar. Fremur votvirasamt og kalt var september, einkum sari hlutann. Garuppskera rr. Gftir stopular. Noranlands geri slma hr seint mnuinum. oktber var kalt og umhleypingasamt fyrstu, san mildara. rkomusamt og gftalti. nvember var stugt veurlag, ekki illvirasamt. Snjltt. Svipa hlst desember og var mnuurinn hlr.

Miki var um sjslys rinu, sum tengd veri, nnur tengd styrjldinni einhvern htt. Langmannskastaslysi var afarantt 18. febrar egar strandferaskipi ormur frst ofsaveri ti af Garskaga me 31 um bor, 7 manna hfn og 24 farega, flestir eirra voru bsettir Bldudal. Nokkrumdgum ur, ann 13. frst vlbturinn Draupnir fr Savk me 5 mnnum ofsaveri og ann 4. mars fr rsll r Njarvk og me honum fjrir, einn bjargaist. Enn var a tsynningsofsi sem grandai skipinu. Fleiri drukknanir uru. Um hausti frst anna flutningaskip, Hilmir fr ingeyri, a var vi Snfellsnes afarantt 27. nvember, 11 manns voru um bor, ar af fjrir faregar. Ekki ykir alveg ljst hvort veur ea eitthva anna grandai skipinu. Hilmir var alveg ntt skip. ormsslysi vakti srstakan hug og enn er um a tala liin su nrri 80 r. Fyrir nokkrum rum kom t bk ar sem v voru ger srstk skil.[„Allt etta flk: ormsslysi 18.febrar 1943“ / Jakob gst Hjlmarsson, 2017].

Vsir segir ann 20. febrar fr slysinu:

Vsir segir fr ann 20. febrar:

„ormur" var a koma noran fr Hnafla, en anga fr hann vruflutningafer fyrir Skipatger rkisins, er hafi a leigu. Eigandi ess var GsliJnsson alingismaur. heimlei kom skipi vi Bldudal og Patreksfiri, tk ar farega og eitthva af vrum. Um hdegi rijudag (16.) lagi skipi af sta fr Patreksfiri, leiis til Beykjavkur. Undir elilegum kringumstum tti a a vera hr snemma mivikudagsmorgun (17.). mivikudaginn reyndi loftskeytastin a n sambandi vi „orm", en tkst a ekki fyrr en kl.7 um kvldi. Sendi „ormur" svo hljandi skeyti: „Slum Faxabugt. Get ekki sagt um a nna" (. e. hvenr skipsins megi vnta til Reykjavkur). Um lktleyti sendu tveir faregar skeyti til ttingja hr syra - um a llum lii vel skipinu, og a eir vri vntanlegir morguninneftir. Framkvmdarstjri Skipatgerar rkisins, Plmi Loftsson, ba „Sbjrgu", sem var stdd ti Fla, a setja sig samband vi „orm". En um kl. hlf ellefu um kvldi (17.) sendi „ormur" neyarskeyti fr sr, svohljandi: „Erum djpt ti af Stafnesi. Mikill leki kominn a skipinu. Eina vonin er a hjlpin komi fljtt." Allar rstafanir voru gerar til a fskip „ormi" til hjlpar, en veur var svo afskaplegt, a ekki var vilit a fara t. Eftir etta heyristekkert framar til „orms", og er sennilegt, a hann hafifarist skmmu sar. fimmtudagsmorgun (18.) fru skip og flugvlar a leita ,,orms"og sari hluta dags fundu togararnirGyllir og Arinbjrn hersir brak r skipinu um 7 sjmlur undan Garskaga, ennfremur lk af konu. Fr Sbjrg me lki og tvo hluti, er fundust r skipinu, til Reykjavkur.

Afskaplega rlegt veur var mestallan febrarmnu, lgir gengu hver ftur annarri nrri landinu ea yfir a.

Slide1

Myndin snir loftvogarsritann r Reykjavk vikuna 15. til 22. febrar 1944. Skaar uru af vldum allra riggja lganna sem rstiritinn greinir fr. Erfitt er a greina af frttum nkvmlega hvenr sumt tjni var, en ormsslysi var af vldum eirrar fyrstu. Lgarmijan fr noraustur um Grnlandssund og olli miklu hvassviri af vestri- eins og sj m af korti hr a nean. Nsta lg fr yfir landi norvestanvert, grarkrpp og s rija kom a rtt um slarhring sar, en fr fyrir vestan land eins og s fyrsta.

Slide2

slandskorti hr a ofan gildir a morgni 16. febrar. var a gera allmiki landssynningsveur. Appelsnugular vivaranir hefu n veri gefnar t. Miki frost - en skammvinnt var undan lginni - en hlkan sem fylgdi henni var mjg snrp. Sla ntur 16. fr frost Akureyri 16,5 stig [er -12 stig kortinu], enn var frost kl.15 (1,5 stig), en 5 stiga hiti kl.18 og hiti fr 8,6 stig kl.3 afarantt 17., hafi stigi um 25,1 stig slarhring. etta er einhver mesta hitabreyting milli sem vi vitum um milli slarhringa Akureyri. Kl.15 .17. var aftur komi frost.

Hlkan sagi til sn og ann 17. fll snjfl r brekkunni syst Fjrunni Akureyri og skemmdi barhs. Smu ntt fll snjfl vi Skjaldarstai xnadal og lenti fjrhsum og drap 25 kindur. Slarhringsrkoma . 17. mldist 59,0 mm Mlifelli Skagafiri. a mesta sem vita er um ar b, sar sama mnui, .28, mldist slarhringsrkoman Mlifelli 58,0 mm. egar mlingar httu ar 1945 var stin flutt a Nautabi ar sem mlt var til 2004. Mesta slarhringsrkoma sem vita er um ar er 48,0 mm (2. janar 1954).

Slide3

Korti snir stuna sdegis ann 17. er lgin komin langt noraustur haf, um 955 hPa miju, en grarmikil h er suur hafi, htt 1050 hPa miju. Bandarska endurgreiningin nr essu veri furuvel. erfitt s um a a fullyra er lklegt a kalt loft ofan af Grnlandsjkli hafi tt austur um Grnlandshaf til landsins, sjr hefur veri mjg krappur og erfiur.Hvassast var Reykjavk kl. 3 afarantt ess 18. 10 vindstig, en hlst san 9 vindstigum ar til eftir kl. 8 a morgni ess 18.

Smabilanir, rafmagnsbilanir og arar skemmdir uru miklar ofvirinum ak fauk af fiskhsi Sandgeri. Tjn var barnasklanum ingeyri og heyskrar fuku ar. fr var va um land. Veurkort eru nokku tmleg suma dagana vegna smabilana.

Slide4

Nsta lg var eins og ur sagi mjg krpp og fr yfir landi a morgni ess 19. Greiningin nr henni nokku vel.

ann 16. mars geri miki illviri. Margir vlbtar lentu hrakningum, fr var mikil vegum og va uru smabilanir. Flutningaskip frst vi Stakkhamarsnes Snfellsnesi, mannbjrg var. Snjfl fll r hlinni utantil vi Patreksfjararkauptn og tk me sr allstrt, steinsteypt hnsnahs, ll hnsnin frust. Ytri-Rang stflaist af krapi og flddi yfir bakka sna.

w-blogg090422-april1943

ann 20.aprl var mikil fr Hellisheii syra, snjdpt 10 cm Reykjavk og 28 cm Grindavk. Korti snir veri sdegis ennan dag. Mikil hr er Reykjanesi og norur Borgarfjr, smuleiis snjar va rum landshlutum, en minna. Allhvss suvestantt er hins vegar Strhfa Vestmannaeyjum og reyndar hgur vindur, andvari af suvestri Reykjanesvita - vindur einnig a ganga niur Grindavk. Skamennska var venjumiki frttum ennan vetur Suvesturlandi. hugi skamennsku jkst eftir nokkur snjrr r.

Vi skulum lta nokkurbrf r blunum lsa hinu almenna tarfari vetrar og fram yfir sumarml:

Morgunblai birti 13. aprl frttir r Skagafiri - ar meal um tarfar:

Tarfar hefir veri afleitt san byrjun febrar, en srstaklega var gunni vibrugi, umhleypingarnir og rosarnir eir smu og hr syra, en frostin meirisvo tk fyrir jr va hrainu. Hrasvtnin lguu yfir Vallhlminn og eylendi Skagafjarar og fru allt kaf, svo vatn gekk hs og hlur nokkrum bjum.Var af v strtjn, drekkti t.d. nr 30 fjr Syra-Vallholti. Va voru ll hross komin gjf. Hey eru yfirleitt ngileg, en margir bndur kvrtuu mjg um ahiring hrossanna hefi tla a vera eim ofurefli vegna mannfar heimilunum. N eru vast komnir ngir hagar nema slttlendi hrasins. ar er allt ein klakailja yfir a lt, en bir og peningshs eins og sm eyjar gaddinum.

Dagur Akureyri segir 21. aprl:

Tarfar var hr mjg erfitt. Umhleypingar meiri en menn muna. Strfenni hafa skemmt giringar og sliga og broti tr Leyningsskgi. Sar, egar hlkur komu, geri mikil vatnsfl, sem ollu skemmdum stku sta, rann vatn undir hey og inn hs, og lkir bru ml engjar.

Tmanum 18.ma eru nokkur brf r sveitum, skrifu aprllok - lokin er fjalla um kuldatina sast aprl og framan af ma:

r Skaftafellssslu er skrifa aprl: — Veturinn, sem senn fer a kveja, hefir veri mjg umhleypingasamur, jr hefir notast beitarpeningi illa, og hey gengi mjg til urrar. Heybirgir haust voru undir meallag, v a flk vri ftt vi heyskap sastliisumar, voru va fyrningar fr undanfrnum rum, er bttu a upp er minna heyjaist fyrra en venjulega. Furbtir hefir veri hr af skornum skammti vetur, vmenn fengu ekki nrri allt a sldarmjl, sem eir bu um, og tldu vst a f, og v hefir ekki veri hgt a spara hey eins og ella hefi veri gert. Enn hafa allirhey, en knpp eru au orin va, og engin til a mta vorharindum, ef au skyldu koma.

r Mlasslu er skrifa aprl: — Veturinn hefir veri misjafn hr um Hra, og er a ekkert ntt. Gjafafrekur hefir hann veri alstaar, rtt fyrir a jarbnn og snjalg hafi veri ltil. Olli v t, og misviri. nokkrum stum thrai heyrist tala um a hey muni vera af skornum skammti, enda hafa fir geta spara au me furbtisgjf, eins og allur fjldinn tlai sr a gera, ar sem menn fengu ekki nema nokkurn hluta ess furbtis, er eir bu um og tldu vsta f. Veri gott vor, mun fnaur ganga vel undan, en vorharindi ola fir, og aflgufrir me hey, ef til vorharinda kmi, eru engir svo, a nokku dragi heildina.

Af Vesturlandi er skrifa sast aprl: — Veturinn hefir veri s snjayngsti, sem hr hefir komi san 1919—1920. Hey hafa v gefistmjg, enda ltill furbtir til a spara au me, og sjaldan hgt a beita sauf. N er t g, margir bnir a sleppa f snu, og tnavinnsla a byrja. Virist v allt tla a enda vel, en tparamtti a ekki standa, ar sem alls staar var ori lti um hey, og sumir. alveg bnir.

r Norurlandi er skrifa seint aprl: — Hr kom frei svo taka var hross ll og gefa inni um tveggja mnaa skei. Voru sums staar nr hundra hross hsi, og urfti tuggu. Hey hafa v mokastupp. Allar gmlu fyrningarnar eru n upptnar, svo a ekki koma r til uppfyllingar ltinn heyskap sumar, er kemur, og ekki hjlpa r yfir nsta vetur. Vonandi lka, a nverandi stjrn hafi ann manndm sr, a hn ori a gera rstafanir til a minnka framkvmdir ltt nausynlegumnbyggingum, en a virtist fyrrverandi stjrn ekki hafa, sbr. brot samningunum vi setulii fyrra. N er bi a sleppa hrossum og va lka f, og vona g, a allt gangi vel, ef ekki kemur n harindakast, en au hafa svo sem oft komi, tt sumar hafi veri komi papprnum. En vi vonum, a svo veri ekki n, enda geta menn ekki mtt v.

Eftir a ofanritair brfritarar hafa skrifa essi brf, hefir svo sem kunnugt er komi kulda- og harindakast. Noran lands og austan er kominn mikill snjr, og er ar va haglaust me llu. Geta menn v geti sr til um standi. Sldarmjl hefir ekki veri til lengi, og eins og kunnugt er fengu bndur ekki almennt, nema hluta af v sldarmjli er eir bu um, og reiknuu me a eir fengju, egar eir settu hey sn sastlii haust. Og masmjli, sem sumaringi fl rkisstjrninni a sj uma flutt yri til landsins.og bi var a kaupa gst, var 3/4 hlutum komi til landsins um ramt. Menn gtu vekki spara hey me furbtisgjf eins og eir hfu tla, og v er n standi eins. og a er. Geta eir n vart miklastaf, er etta stand hafa skapa. Ef veurfari tekur ekki skjtum breytingum til bata r essu, virist hjkvmilegt a stjrnarvldin fylgist vel me.

Slide5

Snemma ma geri verulegt kuldakast. Korti hr a ofan snir upphaf ess, a kvldi rijudags 4.ma. Vestantt hafi rkt landinu um daginn en undir kvld snerist vindur til norausturs Vestfjrum me klnandi veri. Nokku hvasst var ann 5. og 6. kastinu var vindur fremur hgur kldustu dagana, 7. og 8., en ann 9. fr a hvessa og ni hvassviri hmarki a sdegis .10. og fram eftir ann 11. Aftur hvesstium stund ann 12. San fr batnandi.

etta er merkilegt kuldakast. Vi eigum til upplsingar um slarhringsmealhita Reykjavik flest r aftur til 1871. eim tma llum er 8. ma 1943 kaldastur madaga. Nstir koma svo 1. ma 1979 og 3. ma 1982. Stykkishlmi eru athuganir nr samfelldar aftur til 1846. ar eru fimm madagar 19. ld kaldari heldur en 8. ma 1943, (3.ma 1866 kaldastur), 1. ma 1982 er tundakaldasta sti. Akureyri eigum vi daglegar upplsingar lager aftur til 1936. ar er 8. ma 1943 lka kaldastur madaga, nstir koma svo 3. ma 1982 og 1. ma 1979. Lgmarkshiti hefur 2 sinnum veri lgri Reykjavk ma en 1943, a var ann 9. ri 1892 og ann 5. ri 1982. ri 1943 var hmarkshiti slarhringsins nean frostmarks 3 daga r (7,, 8. og 9.), rtt eins og 1982 ( 1., 2. og 3.). Slkir dagar voru lka 3 ma 1979, en ekki samfellt.

Hljasti kafli sumarsins kom seint jn og byrjun jl. Gott var um land allt. En san klnai aftur og afgangur sumarsins var erfiur fyrir noran skum kulda.

ann 6. gst var eftirfarandi frtt Morgunblainu:

daglegar veurfregnir su bannaar blunum mun eigi saknmt a birta au tindi, sem blainu hafa borist. Ekki alls fyrir lngu geri svo mikla snjkomuvestur Aalvk a kindur fenntiheima vi tngar bjunum. Er slkt fttt, sem betur fer essum tma rs.

Slide6

egar fari er saumana veurathugunum kemur ljs a sustu viku jlmnaar var hrarhraglandi allmarga daga Hornstrndum. Kannski var hrin verst ann 27. - korti snir veri um morguninn. Horni Hornvk er hr og 2 stiga hiti. Satt best a segja er etta eitt kuldalegasta veurkort sem ritstjri hungurdiska man eftir a hafa s jlmnui. Morguninn eftir, .28., var alhvtt Hornvkinni.

Eins og ur sagi var gst kaldur, einkum fyrir noran. Ekki hefur jafnkaldur gst komi san Akureyri og flestum stvum Norur- og Austurlandi sem hafa athuga san . var hann hlrri heldur en gstmnuir ranna 1882, 1903, 1907 og 1912.

Einnig var kalt suvestanlands, ekki jafn afbrigilega og fyrir noran. Kvarta var undan nturfrostum ngrenni Reykjavkur fyrri hluta mnaarins. gstmnuur var einn s slrkasti Reykjavk.

Morgunblai segir ann 13. gst:

Svo kalt hefir veri hr undanfarnar ntur a nturfrost hafa strlega spilltkartflugrasi. Einkum hefir kartflugras fari illa, sem n hefir minnstumvexti er etta fall kom. — M bast vi a sumum grum veri kartfluuppskera sraltil. ar sem grasi st vel, ur en essi frost komu, stendur a miki af v, a enn getur rst r uppskerunni, ef vel virar hr eftir til haustsins. Eftir veurfregnum a dma af Norurlandi, m bast vi, a kartfluuppskera bregist alveg mrgum sveitum.

Miklar rigningar voru austanlands uppr 20. gst. Ekki frttist af tjni af eirra vldum.

Enn var t rleg -

Alublai segir fr brimtjni Hnfsdal frtt 4. september:

Mjg miki brim var vi Vesturland undanfarna slarhringa og olli a geysilegu tjni hafnarmannvirkjum Hnfsdal. Undanfari hefir veri unni a bryggjuger orpinu. Var fyrradag veri a vinna a v a setja niur 2 steinker, sem eru um 10 metrar lengd hvort. Var bi a setja anna eirra niur, egar veri skall yfirog spai brimi grjti langt inn btaleguna. Er tali a vi essar hamfarir hafi ori tjn, sem skiptir tugum sunda krna. Hitt keri mun vera flutt inn til safjarar — verur a geymt ar vetur, en san sett niur vor.

Undir lok september geri miki hrarkast, sem ni hmarki ann 24. Mikil lnusing var Hnavatns- og Skagafjararsslum. F fennti va Norurlandi. Btar lskuust btalegunni Litla-rskgssandi. Alhvtt var Eyrarbakka og ingvllum einhvern essara daga.

Tminn segir fr 1. oktber:

fyrri viku geri mikla strhr Norurlandi og Vestfjrum. Mest var hrin Hnavatnssslum og Skagafiri og fennti ar va f strum stl heimahgum. Mrgu af v tkst a bjarga. Vegna ess hva frttir eru enn glggar, m.a. vegna smabilana, er enn ekki hgt a segja um, hversu miki tjni hefir ori ennan htt, en bast m vi, a a hafi ori mjg verulegt. Eyjafiri mun hrin ekki hafa veri eins mikil, en mun f hafa fennt ar; Noraustanlands var fannkoma minni og hefir ekki frst um fjrskaa ar. Vast Norur- og Austurlandi var allmiki hey ti, skiptir vafalaust samanlagt mrgum sundum hesta. Eldsneyti mun og yfirleitt hafa veri ti og kartflur vast uppteknar. Smabilaniruru miklar, en r hafa n veri bttar a mestu. Fjallvegir uru frir, en eir hafa nveri mokair og eru flestir ornir blfrir. Arar skemmdir munu hafa ori nokkrar. annig slitnuu upp fjrir opnir vlbtar Litla-rskgslandi, er rku land og skemmdust meira og minna. Kunnugir menn telja sig ekki muna eftir slkri hr um etta leyti rs marga ratugi.

oktber geri miklar rigningar, bi Vestfjrum og Austfjrum. Mlingar sna meir en 100 mm slarhringsrkomu Seyisfiri og Dalatanga kringum ann 20. - en ekki frttist af tjni. Aftur mti frttist af skriufllum og vatnavxtum Vestfjrum ann 10. Mikil skriufll uru Gilsfiri. Br yfir Laugadals skemmdist og skriufll ollu nokkrum skemmdum var Vestfjrum, m.a. ngrenni safjarar. rkoma Stykkishlmi var me v mesta sem gerist essa daga.

Aftur uru vatnavextir og skriufll desember. Morgunblai segir fr ann 16.:

Strrigningar hafa gengi yfir Suurland undanfari og hafa va ori skemmdir vegum af vldum vatnsfla. Skriuhlaup hafa einnig valdi tjni va. Undir Eyjafjllum braust Kaldaklifs fram aurana fyrir vestan Hrtafell. Holts braut einnig skar garinn vestan rinnar. Samgngurtepptust bili bum essum stum, vegna vatnsfls. En n hefir fjara a miki, a blar komast fram. Austur Su hljp skria jveginn austan Fossnp. Svo miki vatn var Geirlands, a blar komustekki brna. Ekki skemmdist brin. Suursveit Austur-Skaftafellssslu uru va mikil skriuhlaup og tjn tilfinnanlegt. annig hljp skria tni Klfafellssta og eyilagi 2/3 af tninu.

Og nokkrum dgum sar fll mikil skria Bitrufiri Strndum:

Vsir segir fr rijudaginn 21. desember:

Tindamaur Vsis Hlmavik skrir svo fr: „ laugardaginn [18.] kl. 3:30 fll gileg grjt- og vatnsskria spakseyri. Skrian rann r holtunum fyrir ofan verslunarhsinar stanum. egar skrian fll var orsteinn kaupflagsstjri staddur i binni, samt mrgu flki, en a forai v fr tortmingu, a fyrir ofan verslunarhsin, a giska200 metra fjarlg, st fjrhshlaa r steinsteypu, 27x28 lnir a ummli, er tk af yngsta hggi. Hlaan frist til um 4—5 lnir [a 3 m] og mlbrotnai inn 200 kinda fjrhs, sem er fast vi hana og gereyilagist a einnig. Sem betur fr var ekkert f i hsinu. Skrian nr yfir 2—3 hundru metra breitt svi og ekur yfir mikinn hluta tnsins, og er allt a 50 lna [30 m] ykk. Mikill hluti skriunnar rann sj fram og orsakai a giska3ja lna [1,8 m] ha flldu, sem gekk land og flutti burt tvo skra, sem fastir voru vi slubina. Tveir btar, sem lgu kambinum fyrir nean verslunarhsin, fru flot og fluttust langt til. Brotnai annar eirra i spn. Hr er um strkostlega eyileggingu jrinni og tjn a ra. Ennfremur uru smaskemmdir miklar. tlit er fyrir a n skria renni fram og egar“.

vihenginu m finna msar tlur, mealtl og tgildi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Dlti hret

N undir kvld snjai ltilshttar Reykjavk og var. Vindur er a snast til norlgrar ttar. Nokku snarpt og mjg kalt hloftalgardrag er lei til suursyfir landi. undan v er vindur af vestri hloftunum - getur auveldlega veri rkoma suvestanlands tt austan- ea noraustantt s rkjandi neri lgum.

w-blogg040422a

Korti lsir stunni vel. a er r matarbri evrpureiknimistvarinnar og snir h 500 hPa-flatarins, hita honum (litir) og vind sdegis morgun, rijudaginn 5. aprl. m sj a mija lgardragsins er um a bil a komast suur af landinu. tti a birta upp um landi sunnanvert. Eins og sj m er lofti kalt, frosti meira en -42 stig arna uppi og vntanlega vel blanda. Nr hjkvmilegt er v a essu fylgi tluvert frost ara ntt - og hiti fer ekki miki yfir frostmark um hdaginn morgun.

Frost, meir en -42 stig, er ekki mjg algengt yfir landinu ea nrri v aprl, en svo einkennilega vill til a mjg kalt var smu aprldaga bi fyrra (2021) og hittefyrra (2020) - ttaleg illviri, srstaklega 2020. - En flestir eru kannski bnir a gleyma essu.


Hugsa til rsins 1934

Hr ltum vi feina eftirminnilega veuratburi rsins 1934. Einn eirra stendur nokku upp r, miki noranillviri sem geri fyrsta dag vetrar um hausti. Olli a miklu tjni. Langmest fer fyrir v essari upprifjun.

etta r var einnig eftirminnileg jarv. ann 23. mars var vart vi vxt Skeiar, hlaup henni ni hmarki um viku sar. Allmiki eldgos var Grmsvtnum, hfst a 30.marsen st ekki lengi, lklega aeins feina daga. Um mijan aprl var nokkur vxtur, skrur, Jkuls Fjllum.

Alublai segir fr 18.aprl:

Vegna lausafregna, sem borist hfu um jkulhlaup Jkuls Fjllum, tti tvarpi tal vi Grmsstai. Var sagt, a dltillvxtur hefi veri nni undanfari, og vri a a vsu venjulegt essum tma rs, en ekki hefi ori vart vi neinn jakabur.

Mikill jarskjlfti var vi Eyjafjr 2. jn. Er hann langoftast kenndur vi Dalvk ar sem tjn af hans vldum var mest. Jarskjlftahrinan st um nokkurn tma og var eftirskjlfti 5. jl einna flugastur og olli vibtartjni.

T var talin fremur hagst rinu 1934, en ekki samfellt, framan af hallai nokku landi suvestanvert, en san var t hagstari um landi noraustanvert. ri byrjai me hagstu tarfari austanlands, en stugu og rkomusmu um landi vestanvert. Hrakvirin hldu fram febrar og gftir voru stopular. Mars tti allgur, en talsverur snjr var me kflum. Aprl var hagstur framan af en san geri snja og verri t um tma. stug t var ma. Jn var tvskiptur, hagstur framan af, en san geri kuldakast. errar voru vestanlands fram eftir jl, en undir lokin br til rigninga Norausturlandi. var hltt veri. gst var hlr suvestanlands, en votvirasamt var, srstaklega Norur og Austurlandi. Svipa var september. Oktber tti lengst af hagstur um landi sunnanvert, en hagsturnyrra. Nvember tti hagstur, en desember var hins vegar gur og hlr, jafnvel talinn s hagstasti manna minnum.

egar liti er frsagnir af tjni og vandrum vegna veurs rinu vekur athygli a r greina mjg margar fr flum af msu tagi, bi m og vegna sjvargangs. febrar uru mikil fl hlindum og leysingum, fyrst snemma mnuinum og san aftur um hann mijan.

Skriufll uru Hvalfiri, Lundareykjadal og var. jrs flddi yfir Skeiin og Eystri-Rang og Stra-Lax rufu vegi vi brr. Einnig flddi Hrasvtnum og Skjlfandafljti samfara jakahlaupi. Fljti flmdist yfir lglendi og spai burt smbrm, giringum og flgrum. Klakastfla jrs beindi nni yfir Skeiin og olli fli nokkrum skum. ann 4. febrar fllu fimm aurskriur Gullberastum Lundareykjadal, tvr fllu tni og eyilgu stran hluta af v.

Slide4

Korti snir dmigera hloftastu fyrstu viku febrar. Mjg hlr suvestlgur loftstraumur leikur um landi me mikilli rkomu um landi sunnan- og vestanvert.

Alublai segir 5. febrar fr miklum vexti Skjlfandafljti:

Ystafelli gr. Hlkur miklar hafa veri Norurlandi undarafari. Vatnsfl hafa ori m og valdi smskemmdum. fstudagsmorguninn geri jakahlaup Skjlfandafljt og skemmdiferjur Brardal, en arar tndust. Jakastflu geri noran Kinnarfells, og flddi um lglendi milli fjalla. Feramenn uru fyrir miklum hrakningum. Smbrrflutu burt flinu og vegir uru undir jakahrnnum, giringar og flgarar spuust burt og hey blotnuu. dag er fljti a ryja sig til sjvar og fli a dvna.

Alublai 27. febrar 1934.

Sunnudaginn 4. .m. var aftaka veur af stormi og regni (frttin ritu Stra-Kroppi Borgarfiri). ann dag fllu fimm skriur land jararinnar Gullberastaa Lundarreykjadal. ess var geti tvarpsfrttum sumar, a ar fll skria tni 7. september [1933]. S skria fll um endilangt tni og flddi yfir nr v tu dagslttur. N fllutvr skriur tni og steyptust r fram af beggja megin vi barhsi, og er n anna hundra hesta vllur a tninu hulinn strgrti, sandi og mold. Skriur r, er fllu utan tns, skemmdueinnig talsvert.

Um mijan mnuinnuru skemmdir vegna fla Suurlandi og Hnavatnssslum. lfus flddi yfir Skeiin, hlaup kom Varm lfusi og braut hn stflu og Hvtrbr vi Brarhl skemmdist allmiki. Fl uru einnig Vatnsdals og Mifjarar.

Morgunblai segir fr flum Suurlandi 17.febrar:

hlkunni og hlindunum fimmtudag [15. febrar] kom enn feikna vxtur allar r hr Suurlandi og Borgarfiri. vatnavxtunum dgunum spai Eystri-Rang burtu uppfyllingunni vestan brarinnar, svo a samgngur tepptustar nokkra daga. Var svo sett n uppfylling skari. fimmtudag var fli Eystri-Rang ori enn meira en dgunum og spaist aftur burtu uppfyllingin vestan brarinnar. ykir mnnum fl essi Eystri-Rang undarlega, v slk fl hafa aldrei sem vita skomi ur. Samgngur teppast n aftur austur, en byrja verur strax a lagfra skemmdirnar. ...

Mikill vxtur kom einnig strvtnin Rangrvallasslu, ver, Affall, la og Markarfljt, en ekki uru skemmdirar mannvirkjum.Sdegis gr barst s fregn a austan a ver hefi fltt vestur yfir Safamri, nean vi Bjluhverfi. Var ar einn hafsjr yfir a lta og m bast vi a in geri arna mikinn usla.

allan grdag var lfus rum vexti - hkkai vatnsbori jafnt og tt sem svarar 6 umlungum klukkutma. Um mijan dag gr var in farin a fla upp grasfltinn vi Tryggvaskla. Og kl.8 grkvldi var vatni komi upp a barhsinu og var enn vxtur nni. ...

Uppi Skeium fli alt vatni. grkvldi var fli ori svo miki hj Hsatftum a vatnsbori var aeins 1/2 alin lgra en flinu mikla 1930. Flki a bjum eim, sem lgt standa, var a nn gr a bjarga skepnum undan flinu. Sdegis gr var ri bt fr tverkum Skeium og fram lafsvkurhverfi [svo blainu]. Miki tjn var ori heyjum nokkrum bjum Skeium.

Borgarfiri. ar uru feikna vatnavextir. Vegir voru va kafi og htt vi a skemmdir hafi ori talsverar. ... Brr stuallar egar sast frttist, en samgngur tepptarva um Borgarfjr vegna flsins. Afarantt fstudags geri geysimikla vatnavexti V-Hnavatnssslu, hafi ar veri strrigning allan fimmtudaginn. Helstu skemmdirsem blai hefur frtt a ori hafi af vatnavxtum essum var a a Mifjarar spai burtu nokkrum smastaurum austurbakka rinnar gegnt Melsta. Flddi in ar gr yfir allar eyrar og lglendi og var eigi hgt a koma smasambandi yfir fli. Er blai tti tal vi Boreyri grkvldi var sagt a urfa myndi ferjubt fr Hvammstanga til ess a geta komi brabirga smasambandi lnunni. ...

Morgunblai sunnudag 18. febrar greinir fr vatnavxtum Austur-Hnavatnssslu og lfusi:

(Eftir vitali vi Blndus laugardag).Svo mikil fl voru llum m Austur-Hnavatnssslu afarantt fstudags og fstudag, a eigi ekkja menn dmi til slks ur. Vatnsdals fli yfir alt lglendi dalnum og mun hafa gert miklar skemmdir engjagrum. Svo miki var fli kringum Hnausa a flddi um tni nrri alt og st brinn litlum hlma, en fjrhs voru umflotin rum hlnum tninu. Allmikil steinsteypubr svonefndu rfari jveginum rtt austan vi Hnausa, sporreististniur hyl, er fli grf undan rum enda brarinnar. engjunum noran vi Hnausa mun fli hafa ori l—2 metrar dpt, svo mikill hluti heyja, sem ar var sett heysti mun hafa eyilagst. Sust aeins kollar heyjanna upp r flinu. Brr flddu af lkjum Vatnsdal. Blanda hefir vart sst meiri en etta sinn. strrigningum eim, sem veri hafa ar nyrra undanfari, hafa fjrhs mjg leki, en fskst af vosb, fengi lungnapest og margt drepist. Beinakeldu t. d. voru 38 kindur dauar gr r lungnapestinni.

Rafstvarstflan Varm lfusi bilar. Afarantt fstudags [16.] kom miki fl Varm lfusi. Braut fli rafstvarstfluna hj Reykjum. Stvuust rafmagnsvlarnarog var ljs- og rafmagnslaust mjlkurbi lfusinga, Reykjahli og rum hsum ar ngrenninu, sem rafmagn f fr stinni. Reynt verur a lagfra stfluna til brabirga, svo a vlarnar komist aftur gang.

Morgunblai segir enn af flum Suurlandi pistli 23. febrar:

mikla vatnsflinu er geri Hvt fimmtudag [15.] og fstudag s.l. tk af nokkurn hluta Hvtrbrar [vi Brarhl] og h vegarfylling beggja megin brarinnar skolaist burtu. Hvtrbrin var um 50 metrar lengd, aalbrin um 20 metra lng yfir gljfri sjlft og vi vesturenda hennar 30 metra lngbr 5 stplum, nr 4 metra hum klppinni, sem er urrnema strflum. Fl etta hefir arna fari alt a v 2 metrum hrra en mikla fli mars 1930, sem tali er almesta fl, er vitanlegt var um. Hefir n a v er virist msum ummerkjum, mikil skgartorfa skrii niur na nokkruofar, og stvast vi brna samt sreki, og svipt burtu landbrnni, samt stplunum undir henni og spa gljfri. Hefir vatni gengi um 1 m yfir glf brarinnar, en aalbrin stendur enn hggu ri 1907 var byggtrbr um 17 metra lng yfir gljfriog st hn hggu ar til mikla fli mars 1930 sviptihenni af. Var byggjrnbr s, er n hefir skemmst, nokkru ofar og h hennar miu vi, a hn vri vel rugg slku fli, og ger refalt lengri en gamla brin. rtt fyrir a hefir vatnsrm brarinnar og h reynst of lti, en sjlfsagt hefir ori einhver stfla um brna, sem hefir lti undan, en sjnarvottar eru engir a skemmdumessum og glggarfregnir aan brust ekki fyrren gr — mivikudag — er vegamlastjri sendi vettvang til skounar. frt er n yfir arna nema gangandi mnnum og verur ar til ager hefir fari fram, sem m vnta a veri ekki fyrren snemma sumars.

sumardaginn fyrsta geri allmikinn hrarbyl, fyrst suvestanlands en sar var landinu. Alhvtt var va marga daga og snjdpt 10 til 30 cm, lentu btar r Grindavk hrakningum, en betur fr en horfist.

Miklar leysingar uru fyrstu dagana jn og var miki fl Hrasvtnum Skagafiri og skriur fllu Vestfjrum, m.a. Eyrarhl safiri.

Skriufll uru miklum rkomum Vatnsdal jl (28.) og gst (19.) braust Klifandi Mrdal r farvegi snum og undir lok mnaar var fl Brei vestan Breiamerkursands.

Siglufjrur kom mjg vi sgu september og oktber. Miki var um a vera firinum essum rum og lklega hefur veri lti gert r fyrir gangi nttrunnar skipulags- og athafnamlum. ann 3. september uru ar skriufll, en tjn var ekki miki. ann 18. september geri miki noranveur. Va var tjn. Siglufiri brotnai bryggja og nnur Hsavk, nokkrir btar skdduust. Smslit uru va noranlands og hey fuku. F fennti va, en furulti drapst. Samgngur tepptust fjallvegum. Hvtt var sumstaar niur bygg fyrir noran og noran til Vestfjrum. Maur var ti Hnavatnssslu. ann 20. var svo miki fl Hrasvtnum kjlfar hrarinnar dagana ur a talsverir heyskaar uru.

Morgunblai segir fr ann 20.september:

gr var noran strviri Siglufiri. Um morguninn brotnai bryggjan Bakka, sem er ysta stin vi fjrinn, n eign Kaupflags Eyfiringa. Var unni a v gr, a reyna a bjarga staurum og msu braki r bryggjunni, til ess a a rki ekki bryggjurnar niri eyrinni og bryti r. Tkst a varna frekara tjni, en bryggjan Bakka er talin gereyilg.

Og Vsir ann 23. september:

verinu 19. og 20. .m. fenntif Skagafiri, og hefir margt drepist. Rttir eru byrjaar, en ganga erfilega. veri olli einnig skemmdum smanum Skagafiri. Fimm staurar brotnuu og smrir slitnuu. Heyskemmdir. Hey, sem voru orin urr, skemmdustlti verinu, enda voru au a mestu stum. Miki er enn ti af heyjum, bi seinni slttur tnum, og they.

Um mijan oktber (14.) uru fokskaar bi safiri (ar eyilgust m.a. rr btar) og Seyisfiri safjarardjpi. Nokkrum dgum sar, .17. gekk mikil vindhvia yfir Hlmavk og ris reif ar af hsi byggingu og bt sleit upp. Mjg hltt var um mijan oktber og fr hiti Teigarhorni mest 18,2 stig. Ekki er lklegt a hi tta stvakerfi ntmans hefi skr hrri tlur.

Langmesta skaaveur rsins geri kringum fyrsta vetrardag, 27.oktber. Aaltjni var af vldum brims og sjvarganga Norurlandi, en einnig uru fjrskaar og manntjn og slys uru vegna snjfla. Vi leyfum okkur hr a fara nokku nkvmlega yfir etta veur. Adragandi ess minnir a mrgu leyti fleiri mta skaaveur, t.d. veri sem olli snjflinu mikla Flateyri oktber 1995 og bar upp nrri v smu almanaksdaga.

Morgunblai var me hva tarlegastar frttir af verinu og vi tkum v flest r v - styttum aeins ltillega ar sem um hreinar endurtekningar er a ra. Blai ltur ess geti a flest frttaskeytin sem a birtir su fr frttastofu tvarpsins - reyndar nr allar nema r sem merktar eru sem einkaskeyti til Morgunblasins. Sumar tvarpsfrttanna birtust rum blum me nkvmlega sama oralagi. Vi byrjum yfirferina essum frttum, san kemur kafli me veurlsingu Veurstofunnar og feinum kortum r frum bandarsku endurgreiningarinnar og rstiathugunum sem gera okkur mgulegt a bera styrk veursins saman vi nnur veur.

Morgunblai segir fr sunnudaginn 28. oktber 1934:

Ofsaveur geri hr um land allt gr af norri. Olli v stormsveipur er barst yfir landi austan r hafi, sami sveipurinn er orsakai frviri Noregsstrnd dagana ur. ... Eftir eim fregnum sem fengust gr, mun tjn hafa ori einna mest Siglufiri enda eru ar mest mannvirki sem legi geta undir skemmdum af noranbrimi.

Siglufiri, laugardag:Noraustan frviri var hr alla ntt me strhr og miklu brimi. Sjvarfli var svo miki a flddi nrri v yfir alla eyrina. Gekk sjrinn inn fjlda hsa svo flk var a flja dauans ofboi en matvli og hsmunir strskemmdust. - Svo htt var fli, a t.d. Lkjargtunni sem liggur fr norri til suurs gegnum mijan binn var vatni mittisdjpt, um a leyti sem hfl var ntt. Flbylgjan flutti me sr feiknin ll af trjviarbraki og ru rekaldi, svo str htta var a ganga ar um. Bryggjur og pallar Bakka og alla lei inn a Hafnarbryggju braut brimi svo lti sst eftir nema bryggjur Rkisverksmijunnar sem standa uppi en eru skemmdar. Trjviarhrannir eru me allri sjvarstrndinni. Sjvarfli gekk alveg yfir Hafnarbryggjuna og inn vrugeymsluhs sem ar er. Eyilagist ar talsvert af vrubirgum og skemmdist.

Siglunesi tk sjrinn alla bta sem ar voru, ar meal 6 nlega trillubta, braut nokkur hs og eyilagi verggn, veiarfri, fisk og arar vrur. Bryggja vndu sem bygg var ar sumar, eyilagist ennfremur. Bast m vi a tjn hafi ori sauf bi Siglunesi og eins hr nrsveitum a a hafi mist hrakist sj fram ea fennt. ... Vlbturinn Sigurur Ptursson var einn bta sj hr gr. Hann er n talinn af. honum voru fjrir menn.

Kpaskeri 27. oktber. gr og ntt var hr versta veur, norvestan strgarur og rfelli. Rigning var lgsveitum en sjr og strhr hsveitum. Aftaka strbrim var ntt og skemmdir uru talsverar hr Kpaskeri. N steinsteypt btabryggja sem var bygg a mestu leyti 1933 en fullger sastlii vor er sprungin vert yfir miju. Framhluti hennar hefir sigi talsvert og skekkst. Brimfyllan gekk upp fyrir skrifstofuhs Kaupflagsins og 40 stlft, full af olu og bensni, semstu vi hsi, spuust t. Mrg eirra eru eyilg, hggin sundur og tm. Strfelldar skemmdir uru einnig Hsavk og rshfn. ...

rshfn 27. oktber gr og ntt var aftaka noranveur og rigning. Meira brim og fl var hr inni en menn muna. Sjr gekk upp land orpinu og skemmdi miki gtur. rr opnir vlbtar slitnuu upp af hfninni og gernttust. Eitt sjhs nttist einnig og nokkur hluti af fiskhsi, eins skolaist burtu samt eim fiski er ar var. Sjr gekk nnur fiskhs og skemmdi ar fisk. Einnig skemmdust af sj matvli kjllurum barhsa. Allar bryggjur nttust gersamlega. Miki af fiskikerrum, lnum og fleiru sem tgerarmenn ttu nrri sj, skolaist burtu samt spakjtstunnum sem voru eigu Kaupflagsins. Margt manna var ftum alla ntt til ess a reyna a bjarga en gat lti vi ri skum fla. Geymsluhs me nokkrum matvlum og fleiru, fjrhs og hluveggur nttist og hey skemmdist bnum Jari rtt hj rshfn. Skoruvk gekk sjr langt land upp og ntti ar fiskhs, strt sjhs og rabt og skemmdi tn og hey. fiskhsinu var nokku af fiski og miki af fursld er bndur ttu. Heii gekk sjr upp tn og braut giringar og skemmdi tni. Nokkrar kindur af bjum istilfiri fundust reknar innan vi rshfn morgun og ttast menn a margt f r istilfiri og af Langanesi hafi tnst sjinn. ...

Vestmannaeyjum hefir einnig veri ofsarok. aan barst tvarpinu svohljandi skeyti sdegis: Ofsarok af norvestri var Vestmannaeyjum sastlina ntt og morgun og olli a nokkrum skemmdum. ak fauk af fiskhs sem er eign Gsla Magnssonar. Tveir vlbtar slitnuu fr bryggju og rak upp klappir og skemmdust eir nokku. Einnig slitnuu upp tveir trillubtar og skk annar hfninni.

Morgunblai 30. oktber 1934

Hamfarir brimsinsvalda strtjni Siglunesi. Veurofsann hefir n lgt og brim minka tluvert, en er miki enn. Svo var brimi skaplegt Siglunesi, a ekki var komist niur nesi ar sem lendingin er fr v fstudag og anga til grkvldi. Nesi var ur alt eitt tn og gaf af sr 200—250 hesta af tu, en n er a gjreyilagt. Eii, ar sem verbirnar voru er nrfellt skori sundur. Bir, hjallar og agerapallar er alt meira og minna broti, ea v hefir skola algerlega burtu. ll skip, strri og smrri, brotin meira og minna, aeins einn trillubtureftir af sex, sem ar voru. Agerarhs og rj fjrhs feldi brimi. Var f einu hsinu og voru ar 11 r dauar egar a var komi. Auk ess er bist vi a fleira ea frra fhafi fari sjinn.

Gturnar Siglufiri frar. Auk eirra skemmda Siglufjararkaupsta, sem ur hefir veri sagt fr, hafa ori geysimiklarskemmdir gtum bjarins. Grf fli r sundur strum kflum, en menn vita varla enn hva skemmdirnareru miklar, v a sumar gturnar eru enn kafi. Um tvleyti grdag var ri bti eftir Lkjargtu endilangri. Va eru gtur frar fyrir timbri og braki, sem r hefir reki og mefram sjnum eru hrannir af ara og sandi eim, og verur a kaflega miki verk a hreinsa r og gera vi skemmdir. Allt tjni ara miljn krna. Enn er eigi ljst hve miklar skemmdirhafa ori sjvarnargarinum noran eyrinni og verur v ekki meti a tjn, sem Siglfiringar hafa ori fyrir, en a, sem egar er vita um verur varla undir 225 s. krna, og er tali tjn og mrgum barhsum, og nemur a miklu. Hafa bi hs og hsmunir skemmststrkostlega. Fiskur skemmdist mrgum sjhsum og sldarmjl Rkisbrslunni, en a tjn er meti enn og vita menn ekki hve miki verur. Vlskipi „Eln" skk gr inn hj sandinum og er sennilega brntt. „Bjarki" liggur marbakkanum noran vi Hlmann, virist brotinn sjlfur, en braut mannvirkin ar miki. „Kongshaug" er kominn ofarlega Sktufjru, en er lekur enn. Sldin skipinu var vtrygghj Sjvtryggingarflagi slands fyrir 225 s. kr. Litlar lkur eru til ess, a skipi nist t. a mun vera vtryggt Noregi. Skipshfnin er enn um bor, en sjprf verur haldi morgun. a er giskun manna a alt tjni af verinu Siglufiri me skipunum og farmi Kongshaug muni nema ara milj. krna. morgun var Siglufiri byrja a bjarga trjvii r bryggjum, liggur hann hrnnum kringum fjararbotninn og gtum bjarins. Einnig er starfa a v a rfa niur palla , sem enn hanga uppi bryggjubrotunum.

Saurkrk, mnudag. (Einkaskeyti til Morgunnblasins) Strhr Skagafiri. Hr var voaveur laugardaginn og strhr gr. — Sljkkai veri heldur ntt, og morgun, en n er gengin a grenjandi noranhr me frosti og hleur niur snj alveg eins og orra. Er vi bi a ffenni va og gert er r fyrira fog hesta hafi egar fennt Blnduhl. Mun vera ori jarlaust og er veri svo, a frt er bja milli og eins var gr. Frttist v lti og austan yfir Vtn hefir ekkert frst vegna smabilunar. Og litlar lkur eru til ess a a takist a gera vi smann brlega ef essu veri heldur fram.

Tjn af ofvirinu Saurkrki og Skaga. venjulega miki fl geri hr laugardaginn og aftaka brim. Gekk sjrinn inn kjallara nyrstu hsum orpinu og yfir hafskipabryggjuna og sldarplani. Var sjrok yfir allan binn svo a vart var ti verandi. rr trillubtar, sem bryggjunni voru, brotnuu. Ofan vi sldarplani st gamalt bjlkahs. Reif sjrinn hliina r v, og kastai v nst hsinu yfir a frystihsi Kaupflagsins. Bryggjan og plani munu ekki hafa ori fyrir neinum verulegum skemmdum. Var bi a taka pallinn af sldarplaninu efst vi uppfyllinguna og gat sjrinn v spst ar upp um, n ess a n verulega taki staurunum undir planinu. Aftur mti skolai algerlega burtu fiskipalli nean vi tgerarhs Steindrs Jnssonar, sunnan vi skipabryggjuna, og sjst ekki rmul af honum. Fli gekk yfir allan Borgarsand og alla lei inn Borgartjrn. Er vi bi a skemmdirhafi ori vegunum vi brrnar Hrasvtnum, tt ekki hafi frst um a.

Hj Hrauni Skaga gekk sjrinn svo htt, a tni er mjg skemmtaf grjti og ml, sem a hefir borist. Brotnuu ar og 2 btar og eyilgust vrur. Segir bndinn ar a anna eins fl hafi ekki komi san 1896. A angskla ar fyrir austan reif sjrinn hli r fjrhsi og drekkti20 kindum. sb, sem er gegnt Hrauni a vestan, hrakti nokkrar kindur tjrn undan verinu.

Akureyri, mnudag. (Einkaskeyti til Morgunblasins). Skemmdir Dalvk. ofvirinu laugardaginn skemmdustallar bryggjur Dalvk, nema bryggja orsteins Jnssonar, sem n. Tveir trillubtar sukku og vlbtinnVking rak land. Mun hann lti skemmdur. lafsfiri uru engar skemmdir, nemaltilshttar drttarbrautinni. Sumarafli og vetrarfori spast burt. Grenivk, austan fjarar, gekk brim hrra land en nokkur dmi eru til ur. Tk a ar 4 rabta og einn vlbt og braut spn. Ennfremur skolai a burtu fjrum sjhsum, me llu sem eim var, ar meal llum sumarafla nokkurra tgerarmanna, sem geymdu ar fullverkaan fisk sinn, og bei hann tflutnings. — Sumir eiga hvorki lnu ea ngul eftir til tgerar sinnar. Margir geymdu matvli sjhsum og hafa eir misst allan haustmat sinn. hfninnisukku ea brotnuu 9 vlbtar, ar af 3 ilfarsbtar. Flk einangra. Fr bnum Ltrum hafa reki brot r btum og sjhsi. ttast menn a flki ar seinangra, v a ekki er hgt a komast aan nanga landveg vegna snjflahttu. Munu Grenivkingar reyna a komast sjleiis anga t eftir morgun.

Hrsey hafa miklar skemmdir ori bryggjum og sldarpllum og sjhsum, en einna tilfinnanlegaster tjni Ystab. ar tk t sjhs me um 20 skippundum af fiski, bryggju og bt. Tjn bndans er tali um5000 krnur. Tali er a f, muni hafa fennt va, en um a er ekki fullkunnugt vegna smslita sem uru va Norurlandi ofvirinu.

70 kjttunnur fara sjinn. Haganesvk uru feiknamiklar skemmdir. Gekk sjr ar svo htt land, a hann braut hliarnar r slturhsinu, og fll sjrinn ar inn hsi. Smuleiis braut sjr slubina, gekk gegnum hana og sprengdi upp dyr steinsteyptu vrugeymsluhsi, fylltia og ntti vrur er inni voru. Steinsteyptum geymsluskr, er lafur Haganesi tti, spai burtu me llu er inni var. Uppskipunarskipi Kaupflagsins slngvai brimi langt upp braut, en skemmdia lti. Sjtu kjttunnur spuust burtu og sjst engin rmul af eim. Bryggjan hefir gjreyst. Svo m heita a alt lauslegt er ar var hafi spast burt. Tn lafs Haganesi hefir strskemmstog vkin er ein malarur. Reynt vax a bjarga en ekkert var vi ri skumhamfara brimsins. Strhtta var a koma nlgt hsum og inn au, v brimsog myndaist inni eim. Tali er vst a margt saufhafi farist briminu ea hraki vatni. Er a enn rannsaka, Vatni er ein hrnn og vonskuveur gr. Brimi hefir broti njan s Hraunml austan vi mijan Ml, en fyllt gamla sinn.

Fimm geymsluhsum spar burtu me llu sem var. Litla rskgsandi hafa brotna 8 skrar og hefir 5 eirra teki burtu me llu er eim var, fiski, veiarfrum, kolum og matvlum. Mest var etta einstakra manna eign.

Litlar skemmdir Akureyri. Akureyri var veurh minni en va annarsstaar vi Eyjafjr. Smastaurar og rafmagnsstaurar hafa brotna og bryggjuskemmdiruru nokkrar Oddeyrartanga. Pstbturinn Drangey kom til Akureyrar fr Grmsey a kvldi ess 26., kl. 19. Skipstjri kva sj hafa veri fdma mikinn fjararmynninu, fr Gjgri inn a Kljstrnd. Kvast hann aldrei hafa s svo skelfilegt brimrt, nema verstu tsynningum Stokkseyriog Eyrarbakka.

Mikil snjkoma. 28. oktber.Frttastofa tvarps: Frttaritari tvarpsins Hvammstanga skrir fr v smtali a trillubtur hafi sokki ar hfninni gr. Bturinn var eign Gumundar Jnssonar og orsteins Dmedessonar. Btsins var leita dag og fannst hann ekki, enda var kyrr sjr. Bturinn var vtryggur. — Aftaka noran hr var hjerainu og setti niur feikna fnn. Lkur ykja til a fhafi fennt.

k fjka Flateyri. Flateyri, mnudag. Hr var versta veur laugardagsntt. Brotnuu 4 smastaurar og tk ak af hlu og af sjb Slbakka. Enginn sjvargangur var og ekki hefir frst neitt frekar um skemmdiraf verinu hr ngrenninu. dag er gott veur.

Ffer sj. Hlmavk, mnudag. Veur Hlmavk var mjg slmt afarantt laugardagsins. Drangsnesi gekk sjr venjulega htt land og upp verbir. Arar skemmdiruru ekki svo teljandi s. Menn nu mestllu fsnu, en eitthva mun hafa fari sjinn. Fnn er mikil, en ekki hefir frst a fhafi fennt.

Skemmdir Siglufiri. Siglufiri 28. okt. Bakkabryggjan, eign Kaupflags Eyfiringa, skolaist burtu. Smuleiis skolai burtu Shellbryggju og bryggju bjarins noranvi Paulsverksmiju. Allar rjr bryggjur Paulsverksmiju eru farnar, nema rfill af einum bryggjuhausnum. Allir pallar voru teknir af eim haust, og hafa eir bjargast. Arar bryggjur Rkisverksmijanna eru lti skemmdar. Allir sltunarpallar og megini af bryggjum Halldrs Gumundssonar hefir gereyst. Smuleiis er bryggja sgeirs Pjeturssonar og Co, Baldursbryggja og bryggja lavs Hinriksens, allur efri hluti Thorarensensbryggju, bryggjur og sltunarpallarRagnarsbrra, alt strskemmt. Togarann Havstein sleit fr Bjarbryggjunni og lenti hann austustu Goosbryggju og braut hana. Gufuskipi „Hansvaag" braut miki bryggju Haflia, Halldrs og vestustu Goosbryggju, sem var me hbryggju. „Anleggi" svonefnda er miki skemmteftir vlskipi „Elnu" og gufuskipi „Bjarka" barhs sldarflks sgeirs Pjeturssonar undir Hafnarbkkunum skekktist grunni. Gufuskipi ,Kongshaug' hefir laskast. Botn skipsins hefir skemmstog sur beyglast. Ketillinn hefir lyfst upp um 11 cm. og leislur sprungi. Miki vatn kom kjallara Barnaskla og leikfimishss og glf essum hsum strskemmdust. msar verslanir uru fyrir tjni af sjgangi inn vrugeymslur.

Smabilanir. laugardaginn var ekkert smasamband vi Vestfjru, og ekki nist lengra norur en til Blnduss og ekki lengra suur en a lfus. sunnudagsntt bilai svo sambandi vi Blndus og nist ekki lengra en a Boreyri. Unni var a v i allan sunnudaginn a koma smanum lag og fkkst samband vi Flateyri og safjr, talsmasamband til Saurkrks og ritsmasamband vi Akureyri. Suurlandslnunni komst talsmasamband til Austfjara, nema Seyisfjarar. Var talsminn bilaur Fjararheii, en ritsmasamband var anga. Var n hgt a gera sr ljst hve miklar skemmdirhfu ori smanum og hve va r voru.

Mestar uru skemmdirnar sndunum austan vi Saurkrk og Hegranesi. ar hfubrotna 40—50 staurar. Annars staar hfu ekki brotna nema 2—4 staurar sta, en smalnurnar va slegist saman. Jkuldal hafi veri mikil sing. Hlst hn smarina og sleit niur af nlgt 50 staurum, n ess a brjta staurana. Hj lfusbrotnuu rr staurar og var fljtlega gert vi r skemmdir. Einhver bilun var lka smalnunni yfir Haugsfjallgar, en hn mun ekki vera strvgileg. Vegna hinnar miklu bilunar Skagafiri var ekkert talsma samband vi Siglufjr gr. Einhverjar bilanir hfu ori smalnunni fr Vimri til Akureyrar. Var ekki talsamband vi Akureyri nlengra norur grmorgun, en ritsmasamband eins og ur segir.

Flateyri, mnudag. (Einkaskeyti til Morgunblasins). fstudagskvldi geri strhr hr vestra og helst hrin allan laugardaginn. laugardagsmorgun fru 3 menn han, og tluu t svokllu Bjrg utan vi Sauanes, til ess a leita kinda. Menn essir ttu heima hr Flateyri og voru allir af sama heimilinu: Bjarni Gumundsson, Gunnar Benediktsson mgur hans og sgeir Kristjnsson brursonur hans. Nokkru seinna fr fjri maurinn sta a leita kinda, en egar hann kom t a Sauanesi s hann a snjfl hafi hruni r fjallinu og hlaupi sj t. Sneri hann vi a aftur og sagi tindin. Var egar brugi vi um kvldi a leita hinna riggja, sem menn ttuust a hefi ori fyrir snjflinu, en eir fundust ekki. gr (sunnudag) voru 60 menn a leita. Fundust lk eirra Bjarna og sgeirs t af Sauanesi, rekin af sj. r, sem Bjarni hafi vasa snum, hafi stansa kl. 2, og 6 mntur. dag er enn fjldi manns a leita a lki Gunnars, en a er fundi enn. Hefir veri sltt dag t hj Bjrgunum og hj Sauanesinu. eir Bjarni og Gunnar voru giftir og tti Gunnar rj brn. Snjr er svo mikill og fr, a menn voru gr 3 tma a ganga han t a Sauanesi, en a er um 40 mntna gangur sumardegi. Og menn sem komu hinga fr safiri gr, voru 9 tma leiinni, en annars er a ekki nema 3—4 tma gangur.

Togari strandar vi Seyisfjr. grkvldi barst Slysavarnaflaginu skeyti um a, a enskur togari, „Mac Lay" fr Grimsby, hefi stranda hj Seyisfiri. Kom skeyti gegn um skip, en a misstiegar samban4 vi togarann og vita menn v ekki um strandstainn nhvernig hagar ar til. Slysavarnaflagi sendi skeyti til Seyisfjarar og ba a ger yri gangskr a v, a bjarga mnnunum. Enn fremur sendi a gegnum tvarpi beini til skipa, sem kunna a vera ar nrri, a koma „MacLay" til astoar. Seinustu fregnir: Luftskeyti fr Seyisfiri seint grkvldi hermir a breskur togari, Nightrider, sem l Seyisfiri hafi veri fenginn til ess a leita a „MacLay". Fleiri enskir togarar voru ar lka og tti a f leitina. Fr Brekku Mjafiri heyrist grkvldi eimppuhvinur fr skipi tla menn a a hafi veri „Mac Lay". Dimmviri var eystra.

Togari heimtur r helju. Hlmavk, 29. okt. dag rak land svonefndri Glmastrnd rekald r skipi. Var a stjrnpallur, tveir bjrgunarhringar og eim nafni „Earl Kitchener" fr Hull. Einnig fundust rar af bt og stri, nokkrar mjlkurflskur, hur og hraamlir. Alt etta rak svo a segja einu, og virist nbroti. Akureyri mnudag. Enskur togari, „Earl Kitehener fr Hull, eign Hellyer Brothers, kom hingakl. 14 dag. Hafi hann fengi fall Skagagrunni laugardag, misst stjrnpall og bta. Tveir menn hfu slasast og voru eir fluttir sjkrahs. Skipstjri hafi stai 54 tma, vi stri, var kalinn ftum. ll skipshfnin var flutt land.

Morgunblai 31. oktber 1934:

Hsavk er tjni tali 150 s. krnur. Hsavk. Afarantt laugardags var noran strviri og hafrt svo miki, a menn muna ekki anna eins. Brimi gekk yfir bryggjur og blverk, tk alt sem fyrir var svo sem bryggjustaura, rrarbta, tunnur o.f.l. og fleygi v fram og aftur um fjruna. ll uppfyllingin ofan hafnarbryggjunnar nu brotnai upp og skolaist burtu. Var ekki bi a mra yfirbor hennar nema a nokkru leyti. Sjlf bryggjan stendur nokkurn veginn skemmd. Kaupflagsbryggjan brotnai og er v nr nt orin. Tveir strir vlbtar og fjrir trillubtar tndust ea brotnuu spn, og margir beituskrar hafa brotna og frst r sta. ll framhli hsi Hafnarsjsbrotnai og gekk sjr inn hsi og eyilagi fisk, er ar var. Enn er ekki rannsaka hve tjni er miki alls, en sennilegaer a ekki undir 150 sundum krna. Hafa margir ori reigar, sem ur voru bjarglna.

Flestir btar Tjrnesinga brotnir. Hsavk 30. okt. Tjrnesi uru miklar skemmdir verinu laugardaginn. tta rrarbtar og einn vlbtur brotnuu og nttust. Skr me fiski og veiarfrum tk t Kerlingarvk. Annan skr tk t Bangastaahfn. Eftir eru fimm sjfrir btar Tjrnesi. Hsavk brotnuu og nttust essir vlbtar: Hjeinn, Otur, Geisli, inn, Stormur, Svanur og r; auk ess nttust nokkrir rrarbtar og einn uppskipunarbtur. Margir arir btar eru miki skemmdir. — Sex vlbtar me ilfari og einn uppskipunarbtur hldust vi hafnarlegunni, mean garurinn styfir.

Sjr brtur veg og hs, skolar t f. rshfn 30. okt. rshfn hafa njar skemmdirkomi ljs af ofvirinu, auk ess sem fyrrer geti. Sjr gekk yfir jveginn innan vi rshfn, braut hann upp og skolai burtu ofanburi. Sumstaar hl sjrinn grjti veginn og er hann fr og miki skemmdur tveggja klmetra kafla. Syralni skemmdisttn. Brotnai ar fjrhs og nokkrar kindur tk t af fjrunum. Vllum istilfiri tk sjrinn 20—30 kindur. Lknisstum Langanesi tk sjrinn t fiskhs, og 20—30 skippund fiskjar er ar voru spuust langt land upp. — Mikill hluti tnsins ar er undir strgrti og ml. Brimnesi gekk sjrinn inn binn, en skemmdihann ekki miki. ar tk einnig t miki af tmum tunnum og lsi er bndinn tti. Tjn rshfn og ar ngrenni er miki og tilfinnanlegt, v sumir hafa misst nstum aleigu sna.

Skemmdirnarmeiri Siglufiri en tla var fyrstu. Einkaskeyti til Morgunblasins. Siglufiri, rijudag. Me degi hverjum koma ljs meiri skemmdirer ori hafa hr i ofvirinu og sjganginum um helgina. T. A. hefir fiskur msum fiskbumskemmstmun meira en tla var fyrstu ann htt, a sjr sem gekk inn geymsluhsin hefir bori fiskinn aur og- hroa. Tali er vst a Kongshaug nist ekki t. Botn skipsins hefir gengi upp um 5 sentimetra. er ekki enn kominn sjr skipi a ri. Um 18 bryggjur eyilgust ea skemmdustmiki, einar 15 Tanganum, en auk ess bryggja „Hlmanum" og 2 bryggjur er tilheyru Gooseigninni lskuust miki vi a a skipi Hansvaag rakst r. Veri er a ryja bryggjutimbur af gtunum og ru rekaldi, en v verki er ekki nrri loki enn.

Fog hesta fennir. Saurkrk, rijudag. Einkaskeyti til Morgunblasins. Veur er smilega gott dag, ekki mjg kalt nhvasst, en hefir gengi me hrarljum. Er n kominn svo mikillsnjr, a haglaust m kalla alls staar, og er snjrinn meiri austan Vatna. Menn eru hrddir um a fhafi fennt strum stl og eins hross. Vita menn me vissu a hross hefir fennt Gnguskrum. ar hefir egar gtur reihestur veri dreginn dauur r fnn. B, sem er skammtfr Hofss uru miklar skemmdir laugardaginn. Braut sjrinn ar bta og fiskhs, sem bndinn tti, og hefir hann bei miki, tjn.

10 sentimetra sing. 30. okt. Fr Saurkrki smar frttaritari tvarpsins, a n saeins eftir a koma upp tta smastaurum, af eim 40 sem fru um koll og 16 sem brotnuu verinu um daginn. Bi er a gera vi ll slit, smavrum. Frttaritari getur ess, a singin smavrum eftir veri hafi sumstaar veri 10 cm ykk.

Margra mannha hir skaflar. Blndusi, rijudag. Einkaskeyti til Morgunblasins. Undanfari hefirveri noran hr og feikna fannkoma, svo a alls staar; er jarlaust. Eru va margra mannha hir skaflar. Vast hvar hafi fveri teki hs ur en bylurinn kom, en ar sem fvar ti, var v smala fyrstu hrardagana. og nist vst flest. hefir fveri dregi r fnn va, og Vatnsdlir eru hrddir um a, a hross hafi fennt ar hlsunum. Og sennilega hefir hross fennt var. Miklar skemmdirhafa ori smum hr sslunni. Hefir t.d. veri sambandslaust vi Skagastrnd fjra daga. — Fllu niur rokinu margir smastaurar rtt hj orpinu. Smalnan milli Stru-Gilj og ingeyra fr alveg. kafla l hn yfir mrarhlma og voru ar 6 staurar. En vatnsagi var svo mikill arna og jarvegur svo gljpur a staurarnir flutu upp hreint og beint og fll lnan niur. Va eru smar bilair annars staar. Rafst Blnduss bilar.Rafstin Blndusi stvaist bylnum ann htt, a roki lamdi vatni algerlega fr vatnsveituskurinum, en svo fylltist skururinn af snj og hefir veri rafmagnslaust hr san, og bregur mnnum miki vi. tvo daga hafa menn unni a v a moka upp skurinn, voru 27 vi a verk dag, og vonast menn eftir a stin komist lag morgun.

Engar skemmdir Norfiri. Norfiri, rijudag. Undanfari hefir veri stakasta t, sfeldir stormar og rigningar og ekki gefi sj hlfan mnu. Talsverur afli var egar seinast var ri. Hr uru engir skaar af ofvirinu vetrardaginn fyrsta, svo teljandi s. var ofsarok, brim miki og sjvarfylla. En a olli ekki tjni vegna ess a aalveri gekk yfir a degi, og v var llum btum bjarga.

Fregn kom um a grkvldi, a snjfl. hefi falli gr binn Stafn Svartrdal Hnavatnssslu. Nnari tindi af essum atburi var ekki unnt a f.

Akureyri 30. okt. Hreppsnefndaroddviti Grtubakkahrepps skrir svo fr tjninu, sem var Grenivk og Ltrastrnd af ofverinu og flldunni laugardaginn: Fari hafa rr iljubtar me vl. Einn eirra st landi venjulegu vetrarnausti. Sj minni vlbtar — trillur fru, og 13 rabta tk t, og brotnuu allir spn, nema einn. Allar bryggjur, tta a tlu, gjrnttust. Nu fiskskrar fru alveg, og sex nnur tgerarhs skemmdustmeira og minna. Miki af fiski fr sjinn. Sumir misstuvetrarfora sinn af heyi og eldivi. Tveir menn misstualt, sem eir ttu til tgerar. Yfir 100 oluft tk t, sum me olu. Landbrot var sumstaar svo miki, a tgerarpallar eru eyilagir. Sjr tk einum sta um 20 metra breidd af grnu landi. Stakur klettur undan Hringsdal Ltrastrnd „Hesturinn", fll algerlega. Er n veri a safna skrslum og tla skaann.

Einkaskeyti til Morgunblasins. Blndusi, mivikudag. Um mijan dag laugardaginn tlai bndinn Stafni Svartrdal a leita kinda svonefndu Stafngili, skammtfyrir framan binn. leiinni gekk hann vi hj fjrhsi tninu og tlai a dytta a v, svo a ekki fenntiar inn. En um lei og hann var kominn inn hsi fell snjfl a og spai v burtu. Var bndinn ar undir og lenti nokkur hluti fjrhsaksins ftum hans svo a hann var skoraur. Gat hann krafsa snjinn fr andliti sr svo a hann gat anda. arna l hann n sjlfbjarga a sem eftir var dagsins og alla nttina. egar komi var fram nsta dag heyri hann brnum snum heima vi binn og reyndi a kalla tt erfilega gangi. Brnin heyru til hans, en gtu ekki gert sr grein fyrir v hvaan hljin komu. Fair bndans, aldraur maur, lagi n sta til nsta bjar til ess a f menn a leita hans. egar eir komu a Stafni su eir a snjfl hafi falli fjrhsi og datt eim hug a leita bndans ar fyrst, ur en eir fri lengra. Fundu eir hann fljtlega, lifandi og brotinn, en mjg jakaan. Steinn hafi lent ru lri hans og var komin djp hola lri undan honum. Bndinn var borinn heim og n lur honum brilega.

Morgunblai segir enn af tjni verinu ann 22. nvember - etta sinn nnari lsing fr Hsavk:

Um veri, fli og brimi skri sslumaur svo fr: Um hdegi . 26. okt.fr a hvessa, og var rokhvasstori um kl. 4 sdegis; var komi skyggilegt hfli. voru btar farnir a slitna upp af legunni. Jkst veurhin, hfli og brimi fram yfir mintti, og st sem hst kl. 1—2 afarantt ess 27. Sem dmi upp a, hve sjr gekk htt land, m get a ess, a sjvarlur gekk yfirrafstina um stund. Gekk sjr land upp Bargili, upp undir hs rna Sigurssonar. Brimi spai til fiskskrum, sem stu nean vi bakkann, og skullu eir saman, sem rekald, me ru lauslegu sem ar var fyrir. Strir btar, sem ar voru, fru r skorum, en skemmdustekki miki, v eir voru bundnir, en festar biluu ekki. Brim gekk upp a slturhsi Kaupflags ingeyinga, en hsi sakai ekki. Er tali a a, sem bjargai tjni ar, var a stlhurir eru ar fyrir dyrum, er ltu ekki undan. Hefi eigi svo rammlega veri um bi, er tali lklegt, a hurir hefu lti undan, og sjr komist hsi.

Slide5

essum rum voru bi Rkistvarpi og Veurstofan til hsa Landssmahsinu vi Austurvll Reykjavk. Veurfringar lsu veurspr sjlfir og fylgdi eim oftast yfirlit um stu mla. Manni skilst a mismiki hafi veri sagt, stundum meira heldur en rita er bkur Veurstofunnar, en ar m oftast sj kjarna yfirlitsins. essi siur hlst a mestu ar til strinu a veurfrttir tvarpi fllu niur. Eftir str flutti Veurstofan sig fljtlega um set og lestur veurfringa eigin spm fll niur. Uru nokkrar deilur um hina nju htti og sknuu margir hins fyrra fyrirkomulags.

Hr ltum vi yfirlit a sem fylgdi veurspm dagana 24. til 27. oktber 1934. Glgg mynd fst ar af stu mla. flestum tilvikum fylgdu einnig mjg stuttaralegar spr fyrir einstk spsvi (ekki miin), en vi ltum r eiga sig. Vi byrjum a kvldi mivikudagsins 24. oktber.

Yfirlit veurfrttum - me fylgja nokkur veurkort bandarsku endurgreiningarinnar. Hn nr essu veri nokku vel. Betur en msum rum.

Mivikudagur [24.10. kl.19:10):

Djp lg yfir noranveru Grnlandshafi hreyfingu suaustur eftir. Vindur er noran og noraustan Grnlandi og m yfirleitt gera r fyrir a vindur snist til noranttar hr landi morgun, en veur mun vera mjg breytilegt mean lgin er a fara yfir.

Fimmtudagur [25.10 kl. 01:15):
Lgarmijan er n skammt t af Vestfjrum og mun hreyfast suaustur yfir landi. Bolungarvk er vindur suaustan fimm, Reykjanesi suvestan 5 og suvestan 8 Vestmannaeyjum.

[25.10. kl.10:00]:
Lgin hefur n stanmst vi vesturstrnd slands svo a vindur er sulgur um land allt me ljaveri Suur- og Vesturlandi, en bjartviri noranlands. rkoma hefir veri mikil Suur- og Vesturlandi og sunnan til Austfjrum (2 - 13 mm) en v nr engin nyrra. Loftvog er rt stgandi Norausturgrnlandi. Er htt vi a noraustantt ni sr brtt um norvesturhluta landsins me snjkomu og frosti, en annars mun vindur haldast vi suur nsta slarhring me ljaveri Suur- og Vesturlandi.

Slide1

[25.10. kl 15:00):
Lgin vi vesturstrnd slands okast hgt austur ea suaustur eftir, og mun vindur brtt ganga norvestur ea norur vestanlands. Hinsvegar mun noraustantt n sr innan skamms Norvestur- og Norurlandi.

Slide2

[25.10. kl.19:10):
Lgarmijan sem var grkveldi milli Vestfjara og Grnlands er n yfir Suvesturlandi og Faxafla. Vindur yfirleitt austan ea suaustan hr landi og fremur hgur. t af Vestfjrum mun vera noraustan hvassviri. Djp lg vi Suureyjar hreyfist norur eftir.

Fstudagur [26.10. kl. 01:15):
Lgin er n a mestu horfin r sgunni hr yfir Suvesturlandi, en hinsvegar mun Skotlandslgin hreyfast hratt norur eftir enda er loftvog rt fallandi Suausturlandi. Bolungarvk var vindur noran 7 um mintti en hg austantt Faxafla.

[26.10. kl. 10:00):
Lgarmijan er n vi suaustur og austurstrnd slands er djp - um ea undir 725 mm - og hreyfist hratt norur eftir. Vindur er norlgur um allt land, allhvass sums staar Norur- og Austurlandi me tluverri rkomu, regni ea snjkomu. Noran til Vestfjrum var veurhin 8 og vafalaust er noraustan stormur ti fyrir og milli Vestfjara og Grnlands. Suaustanlands er vindur vast fremur hgur og veur urrt. Norantt mun haldast nstu dgur, hvassviri og mikil rkoma noranlands.

Slide3

[26.10. kl.15:00):
Lgarmijan er n skammt fyrir austan land og hreyfist norur eftir. Jan Mayen er vindur noraustan 12, og Norurlandi mun yfirleitt vera hvss norantt og mikil rkoma. Suvestanlands hefir snja ltilshttar dag.

[26.10. kl 19:10):
Stormsveipurinn er n mjg nrri norausturstrnd slands og hreyfist norur ea norvestur eftir. Norvesturlandi er noranrok og snjkoma en slydda Norausturlandi. Sunnanlands er allhvasst noran en nrri rkomulaust.

Laugardagur [27.10. kl. 01:15 (fyrsti vetrardagur)):
Noranstormur Suurlandi, en engar fregnir fr Vestfjrum ea Norurlandi vegna lnubilana. Mun vera noran ofsaveur og strhr. veri mun haldast ntt en fara a draga r v egar lur morgundaginn.

[27.10. kl.10:00):
Noranstrviri um allt land, veurh mest 11 Hesteyri. Snjkoma og allt a 2-3 stiga frost Norur- og Vesturlandi, en rigning og 3 stiga hiti austanlands. Skeyti vantar fr Bolungarvk og flestum stvum noranlands. Lgin er skammt fyrir austan land, okast austur eftir og fer minnkandi, svoa veur mun brtt taka a batna hr landi.

[27.10.kl.19:10):
Enn er noranstormur hr landi ogstrhr norvestanlands en rigning ea slydda noraustanlands. Loftvog er rt stgandi hr landi og okast n stormsveipurinn fjr landinu austur eftir. M vnta ess a veur veri ori allgott um vesturhluta landsins morgun.

w-blogg011122-1934-10

Myndin snir sjvarmlsrsting Seyisfiri (grnn ferill, hgri kvari) og rstimun milli Bolungarvkur og Seyisfjarar. Vi sjum rj „vindstrengi“, fyrst noraustanskot ann 22. rstimunur milli stvanna fer yfir 20 hPa. ann 24. fer hann um 16 hPa, var hann neikvur, vindur bls af suvestri landinu - lg var fyrir vestan land eins og lst var hr a ofan. Lgarinnar sem kom sunnan fr Bretlandi fr a gta fstudaginn 26. rstimunur x hratt og fr mest upp 34,7 hPa. etta er venjuleg tala, s hsta sem vi ekkjum norantt oktber. Flateyrarverinu urnefnda var munur hsta og lgsta rstingi landsins mest 31,7 hPa.

Eins og fram kom hr a ofan var veur sem geri sasta ratug 19. aldar nefnt samanburi, 1896 a sgn, en rtt r mun vera 1895. Bi essi r geri mikil skaaveur af norri oktberbyrjun, en sjvargangur var mun meiri fyrra ri. Seint nvember 1961 geri miki noranveur me brimi Norurlandi. Var v af msum lkt saman vi illviri 1934 - flestir, en ekki allir sem samanbur geru, tldu fyrra veri a verra. Um veri 1961 m lesa tmaritinu Verinu 1962 (agengilegt timarit.is). Vi getum bara vona a n su hafnirnar Siglufiri, Hsavk og Dalvk betur varar fyrir fllumaf essu tagi og v lklegt a samskonar veur valdi n jafnmiklu tjni kringum r og .

framhaldi af essu mtti velta vngum yfir v hvers vegna helst verur miki tjn af vldum brims Norurlandi haustin, en vi ltum umru um a - og framtarhorfur -liggja milli hluta hr.

ann 24. nvember gerir „sjtugur eyfirskur bndi“ sumari upp Degi Akureyri. Hann lsir fyrst sumrinu frga 1882 og tinni , en lsir svo v nlina - mjg gagnoran htt:

Sastlii vor var mjg kalt og urrt og grurlaust, svo lambf var a gefa inni allan sauburinn. En jn fru a koma hlindaskrir, svo grasi aut upp og grasspretta var betri en nokkru sinni ur, sem g man eftir. Sumari hefir veri hltt, en rigningasamt me fdmum Norur- og Austurlandi. Miklu betra Suur- og Vesturlandi. Svo m segja, a v nr slitinn urrkakafli hafi veri fr mijum jl til 5. oktber. Aeins rfir urrkdagar hafa veri essu tmabili svo sem laugardag21. jl og sunnudag12. gst, en aal urrkdagarnir sumrinu voru 13.— 16. sept. og nust upp heyin, sem ti voru hr Eyjafiri, en svo var eigi allstaar Norurlandi. Skagafiri nust hey almennt upp sti, en af v miki var undir, nust au eigi ll inn, og lentu aftur vatni. Eftir mijan sept. br enn til noranttar og rigningar og jafnvel krapahra. 19. og 20. sept. var hi versta veur Norurlandi. fennti f, blar festust snj, maur var ti og strfelld smslit uru. Strfelldastar rigningar voru sumrinu afarantt 25. sept. og 4. okt. Eftir a fr mestu rigningunum a slota, litlir urrkar vri nema dagana 11.—13. okt. nu flestir upp heyjum sinum, sem ti voru hr Eyjafiri. Heyfengur manna er eftir etta sumar miklu minni en bast mtti vi eftir hinni gtu grassprettu. ar a auki eru au strskemmd eftir langvarandi urrka, og er v austt, a au munu reynast illa vetur. Ofan arar hrmungar essa sumars bttist venjusk brapest sauf, sem geri fjreigendum strtjn. Hinir strfelldu jarskjlftar, sem gengi hafa Norurlandi etta sumar, og langmestum skemmdum hafa valdi Dalvk, Svarfaardal og Hrsey, munu mrgum seint r minni la, ssteim, er fyrir miklu eignatjni hafa ori. Loksins endar svo etta sumar, og veturinn byrjar, me gurlegasta frviri, sem olli geysilegu tjni hsum, bryggjum, btum og vetrarfora manna. Bi essi sumur, 1882 og 1934, eru mestu hrmungasumur. 1882 er kuldinn, hrarnar, hafsinn, urrkarnir, kaflega rr grasspretta, og mislingar, en 1934 eru urrkar, dmaf grasspretta, jarskjlftar, brapest og sast frviri mikla.
Rita fyrsta dag vetrar 1934. Sjtugur eyfirskurbndi.

nvember var vart vi hafs undan Vestfjrum. ann 1. birtist frtt Degi Akureyri:

Dagur 1.nv: Hafsundan Horni. gr hermdi tvarpi eftir breskumtogara, Lady Rosemary, a hann hefi s um 3ja klmetra breia sspng um 15 klmetra norur af Aalvk og reki til lands. nnur skip hafa s staka jaka, nr landi. Gengur n veturinn harfenglega gar hr nyrra, ef egar skyldi fyllast me hafs, ofan a allt, sem undan er gengi.

Og Dagur segir ann 24. nvember: tvarpsfregn mnudagskveld kveur bjarndrshn hafa gengi land Strndum og drepi tv lmb. Ekki hafi dri nst og litu frttamenn tvarpsins, a a mundi vera horfi til baka sinn.

Brim skemmdi bryggju Borgarnesi ann 19. nvember og feinum dgum sar, ann 24. skemmdust skip hfninni Reykjavk og skemmdir uru Kirkjusandi. Hafnargarurinn Akranesi laskaist og btur skemmdist. Tvo opna bta tk lafsvk. Timburbryggja fauk Vattarnesi vi Reyarfjr, ar fauk einnig fiskhjallur og ak af fjrhsi.

Morgunblai 21.nvember:
Borgarnesi 20. nv. gr var mjg miki brim hr Borgarnesi, og brotnai ldubrjturinn sem er framan bryggjunni, tta og hlfs meters lngu svi. Brim var venjulega miki, ekki hvassara en var. dag hefir verinu slota, og er egar byrja a gera vi bryggjuna, en hn er r steinsteypu. Ekki hefir frst um arar skemmdiraf vldum brimsins Borgarfiri.

jladaguru skemmdir nja hafnargarinum Keflavk. Vlbtur og trilla skemmdust. Borgafiri fuku k af hsum, refagiringar fuku o.fl.

ann 23. desember (orlksmessu) sust ljs lofti va a landinu. Morgunblai birti frtt um ljsaganginn ann 28. Auk ess ltu msir veurathugunarmenn hans geti. Hva var hr fer?

orlksmessu sust eldleiftur fr msum stum landinu, svo sem Mlifelli Skagafiri, fr msum stum Austur-Hnavatnssslu, fr Raufarhfn, Kpaskeri, Hsavk, Akureyri, Npsta Skaftafellssslu, runpi Rangrvallasslu, Ljrskgum Dalasslu og var. Me v a bera saman stefnu eldleiftranna fr hinum msu stum, ttust menn finna a upptk eirra vri mjg nrri Grmsvtnum Vatnajkli, ar sem gosi var fyrravetur. Sumstaar ttust menn heyra bresti og brak. San frttist ekkert um etta, enda var dimmtloft bi afangadag og jladag. annan jlum hlt tvarpi spurnum fyrir um a msum stum, hvort meira hefi ori vart vi eldblossana, en svo var eigi. gr tti Morgunblai tal vi Npsta Skaftafellssslu, og fkk r frttir a san orlksmessu hefi ekki ori vart vi neinn ljsagang. Var ar bjart veur fyrrakvld. Ekkert hlaup hefir heldur komi rnar, Djp, Slu og Skeiar, svo a shr um gos a ra, getur a ekki veri mjg alvarlegt.

Lsingar veurathugunarmanna:

Hvanneyri: 23. .m. kl.ca. 17 1/2 s g 2 eldbjarma austur tt me ca. 15 mntna millibili.

Vidalstunga: 23. Um kvldi susteldblossar SE.

Sandur Aaldal: 23.: Eldblossar lti eitt vestan vi SSE, htt lofti, ca. 30 grur, fr 20-21.

Grmsstair Fjllum: ann 23. .m. kl. 17:15 sust eldblossar suri, ru hvoru allt kvldi fram ntt. Stefna dlti austar en fyrra er (aeins) susthan.

Papey: .21. tk g eftir vanalegamiklum roa norvesturlofti. Um kvldi kl. 22:45 s g greinilega gosmkk sem tk htt upp fyrir fjllog ar me eldleiftur. essu var ltil breyting til kl.24 a g htti a horfa a. San s g ekki til fjalla fyrr en 28. .m.

Teigarhorn: 23. Rosaljs.

Fagurhlsmri 23. Ljsagangur og rumur kl.16-17. 24. Ljs og rumur.

Smsstair 23. Ekki sst til eldgoss ess er geti hefir veri um tvarpi.

Hl Hrunamannahreppi: Glampar af jareldi hafa sst, mest sunnudag 23. Fnaur kolaist ltt af skufalli.

ann 26. ( annan jladag) sust eldleiftur r Skagafiri og Mvatni.

Skyldi etta hafa veri eldgos? Ea venjuflugt rumuveur? Varla loftsteinn? Kannski Grmsvtn hafi hsta aftur? - a gat vel gerst n vatnavaxta. Veur var nokku rumuveralegt - fremur hg suaustantt og skrir ea slyddul, en hva s Gsli Papey tveimur dgum ur?

Margt um a vera veri og jru etta r hr landi. Svo var miveikin a hefja sna leiu fer um saufjrstofn landsmanna. Og blikur voru lofti heimsmlunum.

vinenginu eru msar tlur, mnaamealhiti, rkoma, met og margt fleira.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Smvegis af mars

mars var suvestanttin hloftunum enn rltari en venjulegt er - og reyndar heldur sulgari en venjulega.

w-blogg010422a

etta sst vel vikakorti evrpureiknimistvarinnar. Hr m sj mealh 500 hPa-flatarins mars sem og vik fr meallagi. Mjg mikil jkv vik voru yfir Skandinavu sunnanverri. ar var urrvirasamt vast hvar og srlega slrkt og smuleiis hltt. Neikvu vikin sunnan Grnlands benda til kulda eim slum. Str susuvestantt var yfir slandi.

w-blogg010422b

Reiknimistin reiknar einnig rkomu og rkomuvik. Korti snir mealsjvarmlsrsting (heildregnar unnar lnur) og rkomuvikin - sem prsentur af lkanreiknuu meallagi ranna 1981 til 2010. Mjg mikil jkv vik eru yfir slandi sunnan- og vestanveru, eins og fram hefur komi hefur rkoma aldrei mlst jafnmikil Reykjavk mars og n. Lkani segir a bletti noraustanlands hafi rkoma veri undir meallagi - vi eigum eftir a f a fullstafest. urrkarnir yfir sunnanverri Skandinavu sjst vel kortinu. Lausafregnir herma a ar hafi mars sjaldan ea aldrei veri urrari allmrgum veurstvum. Aftur mti hefur rignt hressilega bletti Mijararhafi vi strendur Spnar (s a marka lkani).

S leita a „hloftaskyldum“ marsmnuum koma tveir upp, mars 1948 og mars 1953. Sasta vika ess sarnefnda var lk v gekk yfir feikilegt noran- og noraustanhret me kulda, samgngutruflunum og snjflum. Vi dmum mars 1948 v lkari eim nlina. Endurgreining evrpureiknimistvarinnar snir einnig rkomuvik eim mnui. Ekki er essum endurgreiningum alveg treystandi, en vikamynstri er alla vega mjg svipa mynstrinu kortinu hr a ofan - og jafnrstilnur ekki lkar - ttin aeins vestlgari.

w-blogg010422c

urrt var einnig Danmrku og Suur-Svj- og smuleiis vestan Grnlands, rtt eins og n. Mjg rkomusamt var vestanlands og sunnan, rkomusamasti mars allra tma Stykkishlmi - enn meira rigndi ar en n, en nokkru minna Reykjavk. Mars 1948 var enn hlrri en n og minnisst hlindi voru seint mnuinum. Frg fl geri lfus.

kkum Bolla P. fyrir kortagerina.


Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Aprl 2024
S M M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Njustu myndir

  • w-blogg160424b
  • w-blogg160424a
  • w-blogg120424c
  • w-blogg120424b
  • w-blogg120424a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.4.): 95
  • Sl. slarhring: 273
  • Sl. viku: 2337
  • Fr upphafi: 2348564

Anna

  • Innlit dag: 86
  • Innlit sl. viku: 2049
  • Gestir dag: 81
  • IP-tlur dag: 81

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband