Bloggfrslur mnaarins, aprl 2019

Dlti tmaraafyller

Vi skulum n fara dlti tmaraafyller. rair sem essar su sjaldsar veurfriritum eru r samt allrar athygli verar - a mati ritstjra hungurdiska - enda hefur hann fjalla um r ur og birt af eim myndir. Kominn er tmi endurnjun. Skilgreiningar m finna eldri pistlum. A essu sinni verur ekki fari lengra til baka en 70 r - til rsins 1949.

Vi byrjum stormum og vindi.

w-blogg030419-stormadagar

Ritstjri hungurdiska hefur lengi haldi ti lista um illviri landinu. ar me er listi um daga egar fjrungur veurstva ea meira segir fr meiri vindi en 20 m/s einhvern tma dags. Fjldi slkra daga er mjg breytilegur fr ri til rs - og ekki er a sj a teljandi leitni s fjlda eirra sustu 70 rin. Sustu 3 r hafa veri rleg - en ri 2015 var fjldi daganna vel yfir meallagi. Vi sjum lka veruleg ratugaskipti. essi ld hefur hinga til veri fremur rleg mia vi rin kringum 1990. Leitnin er marktk.

w-blogg030419-medalvindhradi

mta breytileika m sj mealvindhraa landinu. a truflar okkur nokku a framan af var logn oftali (um a vandaml m lesa eldri pistli). Vindhrai virist hafa veri meiri runum kringum 1990 heldur en algengast hefur veri sari rum. Sustu 3 r hafa veri mjg hgvirasm - en rin 2015 og 2011 var vindhrai meiri.

Nokku samband er milli rsmealvindhraa og rsmealtals ra loftrstingi fr degi til dags. Vi skulum lka lta mynd sem snir mealrahvers rs.

w-blogg030419-oroavisir

Hr sjst smu ratugasveiflurnar enn, hmark kringum 1990, en lgmark um 1960 og essari ld. ri 2015 sker sig nokku r - enda var a mjg umhleypingasamt eins og margir muna. Hr er enga leitni a sj - allt me felldu.

w-blogg030419-snjokoma

Snjkomu og snjlja er geti srstaklega veurskeytum. Vi teljum saman hversu mrg slk skeyti eru ri og reiknum hlutfall eirra af heildarfjlda skeyta rsins - setjum san mynd. Ekki er fjarri a hr s um a bil eina athugun af hverjum 20 a ra (50 af sund). Hst var hlutfalli ri 1949 - var mikill snjavetur Suur- og Vesturlandi og mjg kalt vor - snjai fram sumar noranlands. myndinni m lka sj a snjkoma var mjg t flest r fr 1966 til og me 1983 - en hn var ft runum kringum 1960 - svo ft a leitnin sem reynt er a reikna og fr er inn myndina getur varla talist mjg marktk - og segir auvita ekkert um framtina. - En snjkoma er samt ftari essari ld en tast var sari hluta eirrar sustu. Enn er a ri 2015 (a kaldasta ldinni a sem af er) sem sker sig nokku r (samt 2008).

w-blogg030419-snjohula

Snjhulurin snir svipaa mynd. Hr er mealsnjhula landsins hverjum mnui reiknu ( prsentum) - og mnaargildinlg saman rssummu. Talan 300 ir v a alhvtum og flekkttum dgum hefur veri safna saman riggja mnaa samfellda snjhulu. Hstu tlurnar eru rin 1979 og 1983 - kannski var snjr rltastur. a eru 1964 og 1960 sem eiga lgstu tlurnar. Nokkur ttskil virast (j, virast) vera rtt upp r aldamtum - egar mest hlnai. San hafa snjalg veri heldur rr landsvsu, helst a rin 2008 og 2015 sni vileitni til fyrri vega. Vi leggjum ekki miki upp r leitninni hr heldur - framtin rst af hitarun. Ggnin sna tvrtt a hl r eru a jafnai snjlttari en kld.

w-blogg030419-mistur

er a tni misturs. Mistur er ekki algengt veurskeytum - en virist hafa veri mun algengara fyrr rum en sar. Vi sem munum mestallt etta tmabil skynjum lka essa breytingu. Evrpsk mengunarblma fyrri ra er horfin (henni fylgdi kvein stemning) - a er hn sem heldur misturhlutfallinu uppi fram yfir 1970. Toppar eftir a eru athyglisverir. Eldgosin 2010, 2011 og 2014 koma mjg greinilega fram, aska og skufok 2010 og 2011 (og skufok 2012) - og brennisteinsma 2014 - og toppurinn 1991 til 1992 gti tengst eldgosum lka - etta eru rtt fyrir allt rin sem Pinatubogosi hafi hrif um heim allan. Svo er toppurinn 1980 tengdur Krflueldum og einu af lngu gosunum jl a r. Rtt spurning hvort gosi Surtsey hefur hkka misturhlutfall rin 1964 og 1965 - eftir a hraungosi eynni hfst.

w-blogg030419-thykktarbratti

Sasta mynd essa pistils er lklega s sem erfiast er a skilja. Hr m sj ykktarbratta vi sland. Eins og rautseigirlesendur hungurdiska vita segir ykktin fr hita neri hluta verahvolfs. ykktarbrattinn sem hr er settur mynd segir af hitamun milli 60. og 70. breiddarstigs. Vi skulum ekki hafa hyggjur af einingunum en lesendur mega tra v a talan 36 ir um 6 stiga mun, og talan 24 um 4 stiga mun. Myndin snir a essi hitamunur virist hafa minnka jafnt og tt - og hefur aldrei veri jafnltill mrg r r og n au hin sustu. Vi vitum ekki hvort essi run er venjuleg ea ekki - n heldur hvort hn kemur til me a halda fram - en hn er raunveruleg engu a sur.

a verur a teljast lklegt a llu lengra gangi - vi bumst alls ekki vi v a hlrra veri fyrir noran land heldur en fyrir sunnan a. En etta er lklega tengt eirri almennu hlnun sem ori hefur norurslum - noranttir eru raun og veru yfirleitt hlrri en ur var - en minna munar sunnanttunum. Vi hfum huga a myndin segir ein og sr ekkert til um a hvort verrandi hitamunur stafi af hlnun fyrir noran eingngu. Taki hlnun vi sr fyrir sunnan land - ea klni fyrir noran - vex ykktarbrattinn umsvifalaust aftur.


Nokkur umskipti?

ekki s hgt a segja a veur hafi veri slm nlinum marsmnui er v ekki a neita a umhleypingar hafa veri talsverir - fjlmargar lgir af msu tagi hafa runni hj landinu. Loftrstingur hefur lka veri undir meallagi. Vi byrjum pistil dagsins v a lta mealkort marsmnaar 500 hPa-fletinum (og kkum Bolla Plmasyni og evrpureiknimistinni fyrir kortagerina).

w-blogg020419b

Jafnharlnur 500 hPa-flatarins eru heildregnar - og liggja strhlykkjalti um korti vert. Lgunin er reyndar ekki svo fjarri meallagi, en eins og sj m af vikamynstrinu (litir) hefur vestanrstin yfir Norur-Atlantshafiveri nokku sterkari en a meallagi, lnurnar liggja ttar en vant er. Harmunur Landsenda Spni (Finisterre) og Scoresbysundi er um 500 metrar, um 140 metrum meiri en mealtal segir til um.

N er sp breytingu. Kryppa a koma vestanttina og snir korti hr a nean hvernig lkani reiknar nstu tu daga.

w-blogg020419a

Mikill visnningur a vera - harvik eru litum sem ur - og jafnharlnur heildregnar. Kld lg a setjast a Biskajafla, en h vi sland. etta er mealkort - a sjlfsgu ekki vi alla dagana - og ar a auki ekki fullvst a spin rtist. En rtist essi sp er ti um stugan lgagang - (smlgir ekki tlokaar) - s sasta bili kemur a landinu sdegis morgun - mivikudag. Vi sjum blikubakka hennar n egar lofti.

fljtu bragi virist essi staa nokku vorleg - en sannleikurinn er samt s a etta er ekkert srlega hl h - daga sem kveinnar landttar gtir fer hiti henni trlega vel yfir 10 stig stku sta. Kannski koma einhverjir gir austanttardagar Suvesturlandi. Kalt getur ori bjrtum nttum.

Gallinn vi hir af essu tagi er s a eim er stoli vorloft. J, a brar kannski bili ar til hi raunverulega birtist - en vetrarkuldi norursla er langt fr horfinn og a er ekki algengt a borga urfi fyrir fyrirstublu aprl me kuldaningi sar. Ritstjrinn hefur ekki reikna t hversu oft slkrar greislu er krafist. Gti veri rijungi tilvika (kannski tekst a skipta henni nokkrar afborganir - ef a er nokku betra). En hi raunverulega vor er auvita sinni lei til okkar - vi vitum bara ekki hvenr a kemur.


Af rinu 1827

Ekki segir miki af veri og t rinu 1827 - vi vildum gjarnan frtta miklu meira. Hita- og rstimlingar voru ekki gerar nema einum sta landinu, Nesi vi Seltjrn - og hfu r ekki n fullum gum. En miklu betra er a hafa essar mlingar frekar en ekki neitt. r leyfa okkur a giska mealhita Reykjavk og Stykkishlmi - heldur reianlegar tlur a vsu, segja rsmealhita Reykjavk 3,2 stig, en 2,5 Hlminum.

r segja okkur einnig a lklega hafi jn, oktber og nvember veri nokku hlir. Mikil hlindi voru einnig orranum - en au skiptust nokku janar og febrar, afgangar eirra mnaa voru ekki srlegahlir. Janar telst v kaldur og febrar meallagi, tlurnar segja jn einnig nokku hljan, og vel m vera a svo hafi veri heildina - og suvestanlands, en miki er heimildum r Hnavatnssslu og Skagafiri kvarta undan miklu hrarillviri sem geri um hann mijan. Mars var srlega kaldur - einn eirra kldustu sem vita er um, einnig var kalt aprl, ma, jl og desember.

ar_1827t

Vi sjum hr morgunhitamlingar Jns orsteinssonar, gerar Nesi, um hlfellefu a morgni a okkar tma. orrahlindin sjst vel - flestir dagar frostlausir. San kemur mikill kuldakafli, frost fr -17,5 stig ann 6.mars og vel m vera a lgmarkshiti hafi ori enn lgri, hafi hann veri mldur. essa daga var -5 til -6 stiga frost loftvogarherbergi Jns noranmegin Nesstofu. Um sumari fr hiti nokkrum sinnum yfir 15 stig og sleikti 20 stig risvar sinnum (sem ykir nokku gott). G hlindi geri snemma oktber.

ar_1827p

Myndin snir daglegar loftrstimlingar Jns. Vi sjum a mikill hrstingur hefur fylgtorrahlindunum- gaman a geta s svona fornar fyrirstuhir - lagi Thames vi London noraustankuldum. Mealrstingur febrarmnaar var venjuhr. Anna hrstisvi rkti fyrstu sumarviku. rstingur var venju fremur lgur ma og jn. Lklega er mlingin 17.jn rtt - gekk miki illviri yfir landi noranvert (og e.t.v. var) - en Reykjavk var ttin vestlg og hiti ekki mjg lgur. Var a vsu ekki nema 6. stig loftvog Jns a morgni 18.jn - 17.jn [16. afmlisdagur Jns Sigurssonar] hefur trlega veri slarlaus - og nttin eftir afskaplega kld, hiti utandyra hafi veri komin 8,8 stig fyrir hdegi. egar kom fram gst var rstingur aftur orinn hr - og hefur bjarga heyskap syra. rstiri var mikill desember og rstingur me lgra mti.

etta m lesa um hafskomu a Austurlandi 1827 slendingi 31.jl 1852:

1827 kom sinn me annarriviku gu inn fla og firi; hr um allt a tveim vikum ur gengu stillingar og hlufall hverja ntt, svo sast var a ori miki, allt a v skvrp; ar fyrir, ea fyrra part orra, var gileg vetrart og litlir vindar, en vi norantt; egar sinn rak fyrir og inn a landi var [noraustan og austnoraustan] hgviri, dimmur til sjs og okuslingur fjllum, sinn fr a mestu burt fyrir messur; a var fjall- og hellus.

Annll 19. aldar segir svo fr:

Fr nri var vast um land g t til orraloka, ga hr og svo einmnuur og lngum stormar, fjk og kuldar fram yfir frfrur. Jr greri seint og var va kalin. Tur litlar en nttust nokkurn veginn. Sumar votsamt er lei og hrktust they. Haust vinda- og hretvirasamt og snjalg fyrri hluta vetrar. Hafs kom noranlands inn firi mars, mun hann san hafa lagst um meiri hluta lands og eigi fari fyrr en langt var komi fram sumar, og fll tluvert af peningi bi austan lands og vestan. Fiskafli var meallagi undir Jkli, en minni syra og fuglafli ltill vi Drangey.

Annllinn segir af fjlda skipskaa og happa en fst af v er me dagsetningum. segir:

Afarantt hins 28.desember braut leysingu snjfl binn Hryggi vi Gnguskr, d ar inni kvenmaur og barn. smu hr drap Vidalsr 5 hesta fr orkelshli.

Hi frga Kambsrn var frami 9.febrar. Hundadrepstt gekk um landi og hundar drir.

Esplin er heldur stuttorur um ri allt:

Espln:CLI. Kap. gjri vetur ungan, er lei, og vori verra, og allt sumari eftir voru lngum stormar, fjk eakuldar, og fall allmiki kvikf, nema ltinn kafla gjri gan Julio; san uru miklir kuldar og rigningar en stundum veur ea frost og snjar, og mundu menn varla verra sumar, ar til haustai.

Skrnir segir heldur ekki margt um ri 1827:

Skrnir 1829 (bls. 74-75):Veturinn 1827 var vast hvar slandi harur, og vori kalt og grurlti, fll peningur v tluverur; einkum Austur- og Vesturlandi. Grasvxtur var a sumar gur, en vegna rigningar hrktust hey va, og reyndust v eftir mjg dlaus.

Vetur:

Brandstaaannll: Stillt og frostamiki veur til orra, en hann var einhver hinn besti, me stugu blviri og stundum um, svo snjlausar voru heiar. Gaf vermnnum skilega, sem ekki biu til gu. fstudag 1. henni [23.febrar] kom snjr og eftir stugar hrkur og hr ytra, en ar hlst um 2 vikur, en hr kf, svo snjltilli jr var ltt beitandi. gulok [fyrir 20.mars] mikil hlka 2 daga, eftir a snjr og stugt, gott um pskahelgarnar [pskar 15.aprl].

Bjarni Thorarensen ritar tv brf snemma mars og segir ltillega fr vetrarfari - sem er gott til ess tma, m.a. nefnir hann a svo mildur hafi vetur ekki veri hrlendis fr 1799.

Gufunes 3-3 1827 (Bjarni Thorarensen): Jeg frygter nu meget for at De i Danmark have havt en (s55) overmaade strng Vinter, da vores lige til for 8te Dage siden har vret saa mild at der siden Aaret 1799 ikke har vret en saadan, og maaske Veiret har nu netop ved denne Tild forandet sig i Danmark. ... efields Jkkelen ryger endnu og man har villet i Vinter have lagt Mrke til enkelte Ildglimt af samme, men ikke af Betydenhed. (s56)

Lausleg ing: Hrddur er g um a srlega kaldur hafi veturinn veri hj ykkur Danmrku v okkar vetur hefur - ar til fyrir tta dgum veri svo mildur a ekki hefur komi slkur san 1799, e.t.v. breyttist veri Danmrku sama tma. Eyjafjallajkull rkur enn og vetur hafa menn st sj stku eldglampa r honum, en ekki svo mli skipti.

Gufunesi 4-3 1827 (Bjarni Thorarensen): Eyjafjallajkull rkur enn stundum, og Sr. Jn Halldrsson Barkarstum mgur minn skrifar mr a vart hafi ori vi eldglampa r honum jlafstu, en ekki hefir nein virkileg eruption ori. ... Hey eru hj mrgum skemmd ... (s173) P.S. i hafi vst geysi haran vetur Danmrk v okkar kom ei fyrri en fyrir 8 dgum ... (s174)

Vor:

Brandstaaannll: annan [pskadag, 17.aprl] byrjai aftur frosta- og snjakafli allan aprl og mestu vorharindi. olandi hrkur ma til ess 12., a nokkra u geri vikutma, san noranokur og sing, svo grurlaust var i thaga um fardaga. Noranhr uppstigningardag [24.ma] og hvtasunnu [3.jn] versta veur. Var lambadaui ann dag mikill. Eftir a 2 vikur allgott, svo grur kom. 16. jn kom dmalaus hr, er varai 6 daga. Var strfenni til hlsa, en nera ai af hnjtum mt slu eftir midegi. F var hst og gefi utan hj eim, er ttu heiarland og f gu standi.

lafur Eyjlfsson Uppslum ngulstaahreppi segir dagbk dagana 16. til 21. jn [br 36 8vo]:

[16.] Noran okufullur og stundum miki snjmok, kyrrt lii og birti, seinast sunnan kaldur og hr fjll. Rak hafs inn a Oddeyri..
[17.] mist sunnan ea noran, kaldur, regn og krapi um tma.
[18.] Noran mg kaldur, ykkur, okufullur, rfelli lii, seinast snjkoma. Fjrurinn stappaur af s.
[19.] Noran hvass og miki kaldur, stundum krapahr.
[20.] Sama veur, rfellislaust um tma, en seinast snjkoma.
[21.] Sama veur, sld framan af, bleytuhr, seinast kyrrt og bjartari.

Magns Stephensen segir fr lakri t. Hann nefnir m.a. srek mefram suurstrndinni allt vestur til Grindavkur.

Vieyjarklaustri 4-7 1827 (Magns Stephensen): (s64) ... mestu hafk af sum fyrir llu Norurlandi og Austurlandi, rak s hr vestur me allt a Grindavk sem fdmi eru. Engin skip nyrra v enn sg komin hfn. ar mikill fjrfellir og bgindi Skagafjarar og Hnavatnssslu, sfelldir kuldar, stormar, yrringar og grurleysi yfir allt land, hr syra dgott fiskir.

Sumar:

Brandstaaannll:Eftir slstur lt g kr fyrst t, en lambf komst af veurslum heiardrgum. Grurleysi frfrum til heianna jnlok. 3. jl fyrst brotist lestafer. Um lestatma stormur og kuldi noran og vestan, sjaldan hltt veur og fr grasvexti seint fram. 26. jl byrjai slttur. Var tubrestur mikill. 30. jl kom hret og veur, er endai verakafla ennan. Eftir a virai vel og var grasvxtur meallagi. Va hitnai tum, v hlfsprottin tn voru slegin og snjkrapi var miki eim, er ei ni vel a orna. Slttatminn var notagur. Gras dofnai seint. Voru n gngur frar 22. viku, v seint rai og sumarauki var. 21.-22. sept. kom miki noranveur. Flddi vi a nokku hey inginu og me Flinu.

Bjarni Thorarenssen segir fr vetrarlokum, vori og sumri brfum sem hann ritar gst. ar segir hann m.a. fr eldgosi Austurjklum (Vatnajkli) sem litlar ea engar arar heimildir finnast um.

Gufunes 19-8 1827 (Bjarni Thorarensen): Slutningen af Vinteren og Foraaret var meget strengt ... (s57) Grsvxten har her vret meget maadelig, med Hebiergningen gaare det derimod taaleligen i sterjklerne har der i Foraaret vret strk Ildsprudning men som dog ikke har giort synderlig Skade, da der paa den tid herskede bestandig Nordenveir ellers frygter jeg alletider Ildsprudninger fra hine Egne, da de i Aaret 1783 frte virkelige Giftpartekler med sig. (s60)

Lausleg ing: Vetrarlok og vor voru mjg hr ... Gras hefur sprotti hflega, en heyskapur er aftur mti olanlegur. vor voru mikil eldsumbrot Austurjklum, en hafa ekki valdi tjni ar sem var stug norantt - annars ttast g alltaf gos eim slum ar eins og var ri 1783 me raunverulegum eiturgnum.

Gufunesi 24-8 1827 (Bjarni Thorarensen): Veturinn byrjai fyrst a gagni egar pstskipi fr og vori var hart. ... Grasvxtur hefir veri lakara lagi en heynting brileg a sem af er. (s175)

lafur Uppslum segir fr morgunfrosti 3. og 4. gst (vel m vera a ekki hefi mlst frost hitamlaskli).

a er a skilja Jni Mrufelli (mislesi ritstjrinn hann ekki illa) a gst hafi ar veri gur, hlr, urr og heyskap hagkvmur.

Hallgrmur Sveinsstum Hnaingi lsir t rsins fram til sumarloka - nefnir m.a. hina einstaklega blu orraverttu - og jnhrina miklu.

21. september 1827 (Hallgrmur Jnsson Sveinsstum - Andvari 98/1973): (bls. 180)

N kem g til a drepa helsta rferissgu grip hr sslu og nlgum norursveitum. Fyrsta vika rsins var frostasm og rosafengin, san stillt til orrakomu, en mestallur orri var h-sumri lkastur me miklum um, svo rsa var upp hfjll og tk a gra kringum bi, svo sust fflar og jafnvel bifukollur. En fimm dagar voru af gu, lagist vetur a algjrlega me frosthrkum, fannkomum og hafkum af Grnlandshafs kringum allt Norurland og Vestfiri, og essi stranga veurtta hlst oftast me feikna kulda og frostum til bnadags [11.ma], gjri viku hlku, aan fr okur, kuldasvkjur, snjkomur og kraparigningar vxl til 5.jn.

Batnai um tma, en kom aftur ann 15.s.m. me kefar krapa og snj-hrum, sem hldust ntt og dag til ess 21. Krknuu folld og fullorin hross til daus, og sauf d hrnnum bi bygg og afrttum. Kvenmann kl til rkumla grasaheii og karlmann jl lestarfer. Oftast var veurtta kulda og rosasm til 4. gst, fyrst kom hr algjrlega sumarveurtta, er hlst til 7. [september], oftast me hitavindum og hagstri heyskaparveurttu, svo tur nttust vast vel og they, er til ess tma slegin voru. En san hefir heyskapur veri mjg erfiur vegna storma og rfella af msum ttum, svo sumstaar fuku hey til strskaa, og n eru au va svvirt og hrakin ti, komin flot af strrigningum. Peningsfellir var vast mikill noranlands nstlinu vori, nema ingeyjarsslu, og unglambadaui kafur. Gras tk mjg seint a spretta, en heyjafengur hefi a lokum ori gu meallagi va (sumstaar minni), ef nting hefi heymegni samboi.

essar lsingar hagstri t egar lei sumar eru nokkurri mtsgn vi Espln sem hallmlir llu sumrinu.

Haust:

Brandstaaannll:Hausti san stillt og gott. 3. nvember fyrst snjr og mesta harka. Ruddu sig brtt flestar r. San 7. nvember g hlka og vetrarfar, lengst au jr utan 13.-28. desember snjakafli, fjrbeit g. fjra [28.desember] mikil hlka og vatnsgangur. rferi var n ungt vegna vorharinda, mlnytubrestur yfir allt, lamba- og fjrdaui mislegur. Vidalsfjalli krknuu allmargir sauir.

athugasemdum sem Jn orsteinsson ltur fylgja me veurathugunum sem hann sendi til Danmerkur marsbyrjun 1828 segir m.a. (og tt vi 1827):

Ved et blik paa denne Liste, bemrkes meget Let det Islandske Climats Srkjende, nl [nemlig]: at det er saa liden Forskjel mellem Sommer og Vinter: thi et stormfuldt Efteraars Vejrlig, vedvarer nsten uafbrudt det heele Aar;

Lausleg ing: egar liti er listann (.e. veurathuganaskrna) sst megineinkenni slensks veurlags lttilega, nefnilega a ltill munur er sumri og vetri, stormasm haustt vivarir nstum v linnulaust allt ri.

r tavsum Jns Hjaltaln 1827:

Sveita vorra vetrar t
var a orra lokum bl
ga og vor me ga hl
gfu hor og daua f.

Hjr af sveltu helju fann
hafs belta landi vann,
grann freri svfi um svr
seint v greri kalin jr.

Tu brestur tnum
tr g flestum yri hj.
rttust r en huldi hr
Hnikars mr um engja t.

Hausti veitt vind og skr
vtu hreytti lofti r
hrinu ygli himna sk
heyin myglu uru v.

Vetrar kaflinn veifi snj,
veittist afli norur
Snfells-sveit um sldar va
syra heitir minna um a.

Hr lkur (a sinni) umfjllun hungurdiska um veur og tarfar rsins 1827. mislegter enn huldu varandi hafs, eldgos og fleira og vonandi a a upplsist sar.Ritstjrinn akkar Siguri r Gujnssyni fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt texta r rbkum Esplns. Smvegis af tlulegum upplsingum er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Njustu myndir

  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119g
  • w-blogg151119f
  • w-blogg151119e

Heimsknir

Flettingar

  • dag (18.11.): 2
  • Sl. slarhring: 162
  • Sl. viku: 1857
  • Fr upphafi: 1851368

Anna

  • Innlit dag: 2
  • Innlit sl. viku: 1580
  • Gestir dag: 2
  • IP-tlur dag: 2

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband