Bloggfrslur mnaarins, jl 2018

Hsti hiti rsins athugunartma

S bending kom fram spurningatma fjasbkarsu hungurdiska a hsti hiti rsins Reykjavk til essa hefbundnum athugunartma vri ekki nema 12,7 stig ( hmarki s 14,3 stig) - og a s gta mling vri fr v aprl. etta er auvita venjulegt - og reyndar a lgsta sem sst hefur fyrri hluta sumars (rs) fr v a fari var a athuga 8 sinnum slarhring Reykjavk 1941. En rj dmi eru um a 13,1 stig su hmark athugunartma fyrri hluta rs (1961, 1977 og 1978).

etta er a sjlfsgu nokku spennandi staa annig a vi skulum athuga vi hvaa tlur er veri a keppa afgang rsins. Hver er lgsti hsti hiti athugunartma rs Reykjavk fr 1941?

Auvelt er a svara v - 15,4 stig og ri var 1973. Hmarkshiti a r mldist 15,6 stig.

Fram kom pistli hungurdiska fyrir nokkrum dgum a hmarkshiti Reykjavk fyrstu sex mnui rsins hefi sex sinnum veri lgri heldur en n fr v a samfelldar hmarksmlingar byrjuu borginni 1920. a hefur einu sinni gerst a hmarkshiti jlmnaar borginni hefur veri lgri heldur en 14,3 stigin sem enn eru hmark rsins 2018. a var 1983, egar hmarkshiti jl var 13,8 stig.

essu tmabili hefur hmarkshiti rsins Reykjavk aeins einu sinni veri lgri en 15 stig. a var 1921 egar hiti Reykjavk fr aldrei upp fyrir 14,7 stig. Okkur vantar n 0,4 stig til a jafna tlu. Hvenr skyldi s dagur birtast r djpinu?

framhaldinu kom upp spurning um hsta slarhringslgmarkshita rsins til essa Reykjavk. Hann er ekki nema 8,8 stig. Staan var svipu 1978 - en mldist lgmarkshiti afarantt 5.jl 9,1 stig. N keppum vi vi 1931. fr lgmarkshitinn fyrst upp fyrir 8,8 stig ann 8.jl og 1922 ekki fyrr en ann 16.

Hsti lgmarkshiti rsins hefur alltaf veri ofan vi 10 stig san samfelldar mlingar honum byrjuu Reykjavk 1920, en lgstur 10,1 stig 1967. Hann var 10,2 stig 1922, 1979 og 1983. Dmi eru um lgri tlur fr v 19.ld.

Fremur sjaldgft er a hsta lgmark rsins Reykjavk komi snemma sumars. a hefur gerst 13 sinnum sustu 98 rin a hsta lgmarki hefur veri n fyrir 6.jl - en 85 sinnum sar sumrinu. Einu sinni kom hsta lgmarki ma, a var 1988, aeins risvar hefur a lent jn, en 46 sinnum jl, 41 sinni gst, 6 sinnum september og einu sinni oktber (1959). Nokkrum sinnum hefur a ori jafnhtt fleiri en einn dag - hr er fyrsta skipti tali en hin ekki.


Af rinu 1922

ri 1922er einkennilegt fyrir a a sjaldan ea aldrei hefur jafnlitlu muna vetrar- og sumarhita hrlendis. Ekki munai nema 9,4 stigum mealhita kaldasta vetrarmnaar og hljasta sumarmnaar Reykjavk og 8,8 stigum Stykkishlmi. etta er minnsta rsspnn hita sem vita er um bum stum. Akureyri var munurinn 9.8 stig og er etta eina skipti sem rsspnnin ar hefur veri minni en 10 stig. Hmarkshiti rsins Reykjavk mldist ekki nema 16,1 stig og lgsta lgmarki -9,7 stig. Munur hsta hmarki og lgsta lgmarki rsins hefur aeins einu sinni veri minna en etta Reykjavk. a var 1926.

Samtmaumsagnir eru yfirleitt ekki neikvar fyrir ri heild, mildur vetur, kalt sumar, heyskapur syra rr, en verkun g. Nyrra var misjafnara. Skelfileg sjslys uru rinu og eru alls ekki ll talin hr a nean.

Fimm mnuir rsins teljast hlir, en sex kaldir. a var sumarhelmingur rsins sem var kaldur, allt fr aprl til og me september, en janar, febrar, mars, oktber og desember hlir.

arid_1922t

Myndin snir hmarks- og lgmarkshita hvers dags Reykjavk, flatneskjulegir ferlar. Aeins rjr ntur var lgmarkshiti hrri en 10 stig. r hafa aeins tvisvar veri frri san samfelldar lgmarksmlingar hfust ri 1920 (1967 og 1979). Hiti komst aeins 6daga 15 stig ea meira Reykjavk, fyrst 9.jl. eir voru enn frri rin 1972, 1973 og 1983.

Mesta frost rsins mldist Mrudal 14.febrar, -21,0 stig, en hsti hitinn mldist Mruvllum Hrgrdal ann 14.jn og 28.jl, 21,5 stig. Tv landsdgurlgmrk sett rinu lifa enn, bi fr Grmsstum Fjllum, anna 16.september og hitt 1.nvember. Fjgur dgurlgmrk Reykjavkur eru merkt rinu 1922, 29. og 30.jn, og 19. og 21.september. Dagarnir kldu sast jn voru slrkir og fleiri fylgdu kjlfari - ekki kmu eir hreinni r. Alls fann ritstjri hungurdiska 15 srlega slrka daga Reykjavk sumari 1922.

Veturinn var rlegur me stugum lgagangi allt fram mijan mars. Loftrstingur fr mjg nearlega ann 19.febrar, mldist 935,4 hPa Grindavk sdegis ann dag. Hsti rstingur rsins mldist hins vegar Teigarhorni 20.oktber 1038,1 hPa. Mealmnaarrstingur var me hrra mti jl og oktber.

Alls eru fimm stormdagar landsvsu lista ritstjra hungurdiska rinu 1922 (rkjandi vindtt sviga). etta eru 2.janar (N), 19.febrar (A), 3. (A) og 24. mars (NA) og 24.nvember (V).

Almanak jvinaflagsins 1923 lsir rferi rsins 1922 svo:

Veturinn yfirleitt gur; frostmildur og oftast snjlttur; en heldur voru t veraumskipti og strviri og rigningar. Vori var oftast gvirasamt, en va mjg kalt, einkum noranlands, og grasspretta v nokku rr og sumstaar mjg slm. Sumari var oftast fremur hltt og gott og hey nttust v mjg va vel, en urrkar gengu um hr sumstaar, svo sem Eyjafjararsslu og ingeyjarsslu, svo a hey tku ar a skemmast; og heyskaar uru allmiklir Fljtshl vegna ofvira. Hausti var mjg gott, en nokku stormasamt. San t ri ndvegist.

blunum hfu heldur stuttaralegar smafrttir teki vi af lngum tarlsingum frttabrfa r hruum landsins. Ber yfirliti hr a nean dm af essu.

Janar: Nokku g t, en umhleypingasm. Fremur hltt.

Austurland segir fr ann 7.:

Sastliinn mnudag [2.] var hr eitt hi versta og hvassasta veur sem kemur. Skipter n um: sumarhiti og sunnanvindur.

Syra snjai. Morgunblai segir fr:

[7.]Snj vanalega mikinn hafi sett niur hr suurundan hrunum sustu. Uru til dmis jarbnn Hfnum og kva a vera mjg sjaldgft. Bifreiaferir hldust suur anga fr Hafnarfiri, en moka var ru hvoru fr bifreiunum.

[10.]a er sjaldgft, a svo mikill snjr falli hr Beykjavk, a plginn urfi a nota. En n er komin vlk fannkynngihr gturnar, a snjplgi var eki gr um nokkrar gtur.

Snjdpt mldist mest 23 cm Reykjavk ann 9. og 10. Alautt var sustu 9 daga mnaarins.

Tminn segir fr ann 21.janar:

Ofan r Borgarfiri, 12.janar. Verttan erfi, suvestan rosaveur dag hvern, me snjkomu og haglaust san fyrir nr.

ann 28. lsir Austurland einmunat:

Einmunat er n um alt Austurland. M heita rsa upp fjallbrnir, bi hrai og fjrum, og ll vtn au. Mestur hiti ca. 10 stig.

Tminn er sammla sama dag:

Eimunarblahefir veri undanfarna daga um land allt.

Tminn birtir 11.mars brf r V-Skaftafellssslu. ar er sagt fr strandi og yfirvofandi Skeiarrhlaupi:

r Vestur-Skaftafellssslu 31.janar 1922. Miklar hagleysur voru hr fr v fyrri hluta desembermnaar og fram til 18.janar sastliinn. kom hlku-blviri, sem helst enn. Jr er n au og komnir gir hagar handa sauf. ann 28. .m. strandai skur botnvrpungur fr Lbeck Rauabergsfjru Skeiarrsandi. Togarinn heitir „Priwal". honum voru 13 menn, sem allir bjrguust. Togarinn er sagur mjg vanda skip, aeins 9 mnaa gamall. Hingakom hann til lands 21. .m. og stundai fiskiveiar, en gengi tregt, svo lti er af fiski honum, en nokku miki af kolum. S staur, sem hann strandai , er langt fr mannabyggumog erfitt a komast anga, nema egar rnar, sem milli eru, halda, og Skeiarrsandur frosinn. Strandi er beint vegi fyrir Skeiar, sem bist er vi a hlaupi hverri stundu og eyileggi a me llu.

Febrar: Miklir umhleypingar, smileg t noraustanlands. Fremur hltt.

Fram Siglufiri lsir t febrar nokkrum pistlum - gri langt fram eftir mnui - en samt eru menn allaf a bast vi a hann hljti a fara a breytast til hins verra:

[4.] Sama einmuna ga tin. Maur hlt um sustu helgia eitthva tlai a breyta til um veur, v a noran-kalsa geri hr sunnudaginn [29.janar], en r v var ekkert, og er logn og bla hr vort daglega brau, og sama er a segja hr um allar nrsveitir, Fljtum er alrau jr, og va gengur allt f ti sjlfala enn.

[11.]Enn er sama tarfari, svo mikil hlindi a elstu menn muna eigi slkt. Sunnan-vindi, eins og best ltur vordegi, hr marga dagana, og rsa a kalla m. dag er samt vestan-ofsarok og snjkoma nokkur, og ef til vill er n t a breytast.

[18.]Alltaf sama ndvegistin, stillur og hreinviri me vgu frosti. dag er orrarllinn; flytur hann kveju hsbndans og ltur ess geti, a etta skiptiykist orri gamli ekki hafa veri tiltakanlega meinvirkur og muni flestir fslega vi a kannast.

[25.]etta var fyrsta guvikan og virist Ga kerling, enn sem komi er, tla a vera snakillari en orri gamli. Hafa skipst alla vikuna bleytuhrar, rigning og kafaldsfjk me litlu ea engu frosti, en stormasamt mjg og ofsaveur suma dagana af vestri ea norvestri.

Ori „snakillur“ mun a hvefsinn og „snaki“ er kaldur vindur ea gustur (segir orabkin).

Benedikt Staarseli vi rshfn getur ess veurskrslu sinni fyrir febrarmnu a um mintti afarantt ess 6. hafi gert skammvinnt „voaofviri“ ar um slir: „af SV en st ekki nema til 12:45, var logn milli, en geri essum tma fjrar svo skarpa hvirfilbylji a spaist frosi torf af heyjum og hsum. Str skr fauk fr slub rshfn og brotnai spn, rur brotnuu, grindur fr grum reif upp. Vindmagn m tla 10-11“.

Laugardaginn 11.febrar uru miklir mannskaar sj. Morgunblai segir fr ann 14. (nokku stytt hr). Blai hafi ann 12. sagt fr v a daginn ur hafi veri me allrahvassasta mti bnum og ttaist blai a illa kunni a hafa fari.

Fjrtn ea fimmtn menn farast laugardagsverinu. Ofviri laugardaginn var hefir v miur haft sorglegar afleiingar fr me sr. 11. febrar er langmesti mannskaadagurinn essu ri, ea eim stutta tma, sem af v er liinn og verur vonandi eigi annar dagur sorglegri rinu. Tveir mtorbtar hafa a llum lkindum farist, er fullvst um annan, og v miur rlitlar vonir um hinn. Auk ess hefir menn teki t af tveimur ea remur btum rum.

laugardagsmorguninn snemma var besta veur Sandgeri en tlit eigi sem best. Ganga aan um 25 mtorbtar, eigi a eins fr Sandgeri heldur einnig fr rum veiistvum og munu eir flestir ea allir hafa fari rur kl. 4-6 um morguninn. Fara btarnir um a bil tveggja tma lei miin. Undir klukkan tta versnai veri nokku oghvessti landsunnan og sneru sumir btarnir egar vi. Hj einum btnum bilai vlin um morguninn og sneri hann v til lands. Aeins essi btur og tveir arir nu lendingu Sandgeri, s seinasti um kl.10 um morguninn, en , var komi ofsarok tsunnan svo a fleiri btar nu ekki lendingu Sandgeri. Uru eir aleita lendingar Njarvk, Keflavk og 5 komust alla lei hinga til Reykjavkur. Allir btarnir nema tveir nu lendingu og essir btar voru „Njll“ fr Sandgeri og „Hera" fr Akranesi. A v er vr hfum heyrt, hfuskipverjar mtorbtnum „Bjrg" s „Njl" farast nlgt mijum degi laugardaginn. Kom feikimikill sjr btinn ogskkti honum. bt essum voru fimm menn og hafa eir allir farist. Formaurinn var Kristjn Plsson, ttaur r lafsvk, en n heimilisfastur hr. ... missti m.k. „sa" r Hafnarfiri tvo menn og „Gunnar Hmundarson“ einn. Um ara mannskaa hfum vr ekki sannfrtt.

Afburaga t og snjleysi segja noranmenn a hafi veri llu Norurlandi vetur. Er langt san ar hefir komi jafn mildur vetur. Eru v bndur allir venju birgir me hey og munu miklar fyrningar hj flestum, ef ekki vorar v ver.

Tminn stafesti ann 18. a Hera hafi einnig farist.

Tminn birtir ann 25.mars brf af Langanesi dagsett 12.febrar:

Tin hr hefir veri afbrags g vetur. Er n svo autt, a flytja verur reiingum, ekki hgt a aka sleum, og hefir a ekki komi fyrir hr um etta leyti rs san 1901.

Srlega djp lg kom a landinu ann 19.febrar. Eins og geti var um inngangsyfirliti fr loftvog lgst niur 935,4 hPa Grindavk. Morgunblai segir fr ann 21.:

Loftvog fll fyrradag near en dmi eru til mrg r. Hr Reykjavk sndi hn 704 mm, en Grindavk 702. Veri var ekki kaft hr bnum, en fyrir sunnan land og jafnvel rum landshlutum mun feiknastormur hafa veri sunnudagskveldi [19.].

Vsirsegir lka stuttlega fr verinu:

Ofsaveur eitt hi mesta, sem hr hefir lengi komi, fr va yfir land i gr. Ekki hefir frst a a hafi valdi skemmdum, en sennilegt er , a svo hafi veri.

Mars: G t og urrvirasm um mikinn hluta landsins. Fremur hltt.

Miki illviri geri af austri upphafi mnaarins. Morgunblai segir fr ann 4.:

Ofsarok austan var fyrrintt og uru nokkrar skemmdir hr hfninni en engar strvgilegar. M helst nefna a vlbturinn lfur brotnai allmiki. Smslit allmikil uru fyrrintt hr ngrenninu af vldum veursins, og var algerlega sambandslaust austur sslur og til Seyisfjarar gr, en til Akureyrar nist samband um mijan dag. Skemmdirnar eru einkum fyrir ofan Grafarholt, ar eru 7 staurar brotnir lnunni austur, rr skammt fr bnum og fjrir nokkru austar, og norurlnunni 4 staurar. Sminn er lagi suur a tsklahamri, en eigi var kunnugt gr, hvort meiri skemmdir vru lnunni aan og a Grafarholti, en r sem nefndar hafa veri. Var fari a gera vi skemmdirnar strax morgun og er bist vi, a sminn aan veri kominn i lag aftur um mijan dag dag.

Tminn birti 8.aprl brf r Rangringi, en v er greint fr tjni verinu:

Rangringi 22.mars. Vertta hin besta upp skasti, blviri og frostleysur, rkomulti. En 3. m. var ofsaveur austan, er geri allmiki tjn. Vallatni og Efrahli undir Eyjafjllum braut heyhlur spn, og Garsauka Hvolhreppi stra heyhlu me skrum til beggja hlia; va rauf k hsum. Rrarskip Smundar oddvita lafssonar Lgafelli Landeyjum fauk og brotnai spn.

Skiptapi var Faxafla ann 9.mars, sex menn frust. Morgunblai segir fr essu ann 14. Ekki er anna a sj a skipi „sa“ hafi veri eitt eirra sem nauuglega slapp r verinu ann 11.febrar.

Vatnsskortur var nokkur Reykjavk um mijan mnu. Morgunblai segir fr ann 17.mars:

Vatnsleysi hefir veri mjg miki bnum undanfarna daga, ar sem hst er, og hefir sumstaar ekki komi vatnsdropi ppurnar allan daginn. Hefir v veri kvei, a lta ann hluta bjarins, sem verst er settur essu tilliti, Sklavruholti, njta eitt vatnsins kl. 9-11 a morgninum, og er loka fyrir vatni allstaar annarsstaar ann tmann. Vitanlega ykir etta bagalegt, v flestum hsumarf a nota vatn einmitt essum tma, en eitthva vera eir a hafa, sem ba „ hunum".

Dagur Akureyri segir fr snjleysi ann 23. - og san af hrarbyl:

[23.]Svo hefir mtt heita a sumart hafi veri, a sem af er essu ri. Sfelldar hlkur og blviri og verur naumast sagt, a snist hafi til noranttar. Jr er snjlaus sveitum niri og mun vera vanalegt a sj Valaheii a hlfu leyti snjlausa upp brnir gulok. Enda standa elstu menn steinhissa yfir veurblunni.

[30.]Strhrarbyl geri hr fstudagsnttina [24.] me aftakaveri og hl niur miklum snj fstudag og laugardag. Sterling ni til Siglufjarar fimmtudagskvldi slmu veri og l ar til sunnudags. laugardagsnttina strandai Sgandafiri mtorskipi „Talisman“ fr Akureyri og frust tlf menn.

Skemmdir uru btum og bryggjum Reykjavk sama veri - smuleiis smabilanir. Morgunblai segir fr ann 25.:

Afspyrnu noranrok geri hr fyrrintt, og hlst a allan daginn gr og fram kvld. Slys uruengin hr hfninni, en mis spell btum og bryggjum. Ltill, mannlaus btur skk vi eina bryggju. Vi ara l vlbtur, Sverrir fr safiri, og var a v komi a hann mlvai bryggjuna og brotnai sjlfur. Var fenginn drttarbtur fr „Kol og Salt" til ess a draga hann fr bryggjunni. Einnig dr franski kolabarkurinn akkeri allmiki grdag, mean sem hvassastvar, en uru engin slys a. En heppni m a heita, a ll au skip, sem hr eru skyldu halda kyrru fyrir gr, svo afskaplegt var veri. M t.d. nefna a, a sjroki dreif yfir alla uppfyllinguna langan tma.

Smabilaniruru allmiklar fyrrintt og gr. Sambandslaust var vi alla Vestfiri, og einnig hafi norurlnan bila, svo ekki var hgt a n stvar austan vi Akureyri, og samband var mjg illt vi Saurkrk.

Daginn eftir btir Morgunblai v vi a bjarsminn hafi va bila verinu. En essum rum var smi allur lofti - ekkert jr.

Morgunblai segir ann 28. fr rlgum manna ilskipinu Talisman:

r frttir hafa borist hinga fr Vestfjrum, a ilskipi „Talisman" fr Akureyri, sem var lei hinga suur hafi stranda laugardagsnttina [25.] utarlega vi Sgandafjr a vestanveru, svonefndri Kleifavk. Var afspyrnu noranveur. Sj af skipshfninni komust land ru siglutrnu undir morgun. Skiptueir sr egar og fru a leita bja. Fjrir eirra fundust af mnnum fr Flateyri, er voru lei til Sgandafjarar. Voru eir allir lifandi, en tveir mjg illa haldnir. Sgfiringar leituu einnig a hinum remur, og fundust eir nlgt Sta, tveir ltnir, en hinn riji me lfsmarki, og lst hann stuttu sar. - Skipi hefir allt liast sundur, og hafa 8 lk fundist af eim 9 sem drukknuu. ur hafi skipi fengi miki fall Hnafla, hafi ketukappinn losna og skipi fyllst af sj.

Dagur segir ann 12.aprl fr fjrskum essu hlaupi:

Fjrskaar uru nokkrir Brardal strhrarbylnum sast. Munu hafa farist um 20 kindur Vikeriog nokkrar kindur Strutungu.

Tminn greinir lka fr tjni verinu:

noranverinu fuku tvr hlur Holti undir Eyjafjllum. noranverinu um sustu helgi vildi a slys til, a „Svalan", skip Sambandsins, Kaupflags Borgfiringa og Vlundar, sem l hr ytri hfninni, losnai og rak hana land. Skemmdisthn allmiki, en bjrgunarskipinu Geir tkst a n henni flot aftur og eru horfur a vi hana veri gert.

Aprl: Hgvirasm og hagst t vast hvar. Lengst af urrvirasamt. Fremur kalt.

Austurland segir ann 1.aprl:

Komin er n sama veurblan og ur, logn og slskin dag hvern og ltur svo t sem vetur essi megi sar kallast „bbtir“.

Fram segir ann 8. fr ltilshttar shrngli vi Horn:

Fregn kom um a um sustu helgi a „Helgi magri“ hefi siglt gegnum s vi Horn lei sinni vestur. etta er rtt, skipi s eitthvert shrngl en mjg verulegt, og hefir ekkert frst um s san.

Snjdpt var 36 cm Strhfa 5.aprl og 30 cm ann 9. eftir a hafa nr horfi milli.

Einhverjar kafaldshryjur geri noranlands mnuinum. Fram segir fr:

[8.]Sunnudag [2.] kafaldsl og frostvgt fyrri partinn, seinni part bleytuhr. Mnudaginn vgt frost um morguninn, annars gott veur. rijudag hgviriog kafaldsfjk. Mivikudag hrarveur og talsvert frost. Fimmtudaghrarl og allhvasst me byljum, lti frost. Fstudaginn gott veur framan af, um kvldi talsver hr og nokkurt frost. Laugardag hrarveur en hgur og lti frost.

[19.]Framan af pskavikunni voru kafaldshryjur ru hvoru og nokkur frost, einkum nttum, en san pskum [16.] hefir hver dagurinn veri rum blari og betri t.d. 13 stiga hiti gr.

[29.]Um helgina og nstu daga geri hret, en nsta meinlti, svo a sunnudag [23.] voru kafaldshryjur, en annars gott veur og frostlaust, mnudag kafaldshryjur en hgviri og frostlaust, rijudag hvassveri og bleytuhr, mivikudag hgviri og frost um kvldi, fimmtudaghgviri og kafaldsringur me vgu frosti, gr og dag indlisveur en nokkurt frost a nttu.

Sjslysin hldu fram. ann 17.aprl frst btur me 7 mnnum brimi Stokkseyrarsundi (Morgunblai 19.)

ann 20. segir Morgunblai enn fr skipskaa:

Fjldi rrarbta reri til fiskjar fyrradag r Hafnarfiri. En eins og menn muna geri ofsarok er daginn lei. Uru margir btarnir a hleypa suur Hafnir og til annarraverstva fyrir sunnan Hafnarfjr, en svo hrmulega tkst til me einn btinn, a hann frst. Voru honum rr menn.

Blai segir sama dag: „Veturinn kvaddi gr me koldimmu hrarli um hdegisbili, svo alhvtt var. En stuttu sar sst til slar og var jafnskjtt snjlaust. essi vetur hefir veri me allra mildustu vetrum, sem menn muna“.

ann 21. ritar Sigurur rlfsson eftirmli vetrarins Morgunblai - vi styttum pistilinn ltilshttar. Ekki kemur fram hvar Sigurur er staddur:

Misjafnir eru venjulega dmar manna um veurfar rsta, egar r eru linar, tt samabyggarlagis. Veurfari gleyma menn oft fljtt. egar til dmis einhver vetur er liinn, muna fstir hvernig hann hefir rauninni veri. Og svo er skoanamunur verttufarinu. Einn t.d. kallar a mildan vetur sem annar kallar bara dgan. Vi essu m bast, egar menn hafa engar veurfarstlurtil ess a styjast vi, heldur aeins misjafnt minni. a leggja heldur ekki allir sama mlikvara fyrir verttufarinu, smu rstina. morgun leit g yfir veurfari veurfarsdagbk minni, yfir veturinn, sem n er a renna t. Mske einhver hafi gaman af a kynnast athugunum mnum, tt ekkert s vsindasni eim. En gott tti mr a styjast vi lkar tlur um verttufar, egar g er a bisa vi gamlar, nkvmar veurfarsfrsagnir um fyrri alda veurfar.

sastlinumvetri hafa veri 69 frostdagar, meira og minna allan daginn. ar af 62 dagar me frosti fr 0-5 C, en 7 dagar me meira frosti. Stku dagana hefir ekki frosi allan daginn. Hiti yfir frostmark hefir veri 111 daga. ar af 53 dagar me hita fr 0-4, en 58 dagar me4-8. rkoman hefir veri mikil. 127 daga hefirmeira ea minna dropi r loftinu, rignt ea snja; regn 71 dag, en snjr ea hagl 56 daga. ar af ljagangur af SV ea V 20 daga og hrarbylur 9 sinnum. Stormviri mikil hafa komi 62 sinnum (veurh 8-9), en rokveur 6 (me veurh um 10). Logndagar 13 og 22 daga gola og kaldi (veurh 1-3). ... Slfar. Til slar hefir sst meira og minna 106 daga. ... Veurfarsmerkin hin helstu: Rosabaugar sust 9 sinnum, regnbogi 5, lofthyllingar 14, kvldroi 5, morgunroi 3, norurljs 16, rumur 3, mistur 6, Cirrussk 5, Cirrus Stratus (blika) 18. Svona hefir veturinn liti t, og einkennir hann mest austantt og margir heitir dagar vetrarlegir. Veturinn var frostmildur, oft frysi, snjlttur oft snjai, en mjg regnsamur og strvirasamur, og t umskiptivera, t. d. 15 daga mrg veur sama daginn. Er lti tillit teki tileirra daga tlum eim, sem hr a ofan eru tilfrar um veurfari. [Gert ] vetrardaginn sasta.

Morgunblai segir ann 21. fr veri Reykjavk sumardaginn fyrsta [20.]:

Leiindaveur var sumardaginn fyrsta og v fremur ftt flk ti. Spilltietta mjg fyrir slu barnamerkjanna, sem bostlum voru ennan dag, og horfendur a vavangshlaupinu voru ekki nrri eins margir og venja er til.

Ma: Gvira- og urrvirasm t vast hvar fyrir utan slmt hret um mijan mnu. Fremur kalt.

Vsir segir ann 2. a tn su n sem ast a grnka bnum og ngrenni hans.

Dagur segir fr ann 4.:

mnudagsmorguninn var [1.] strandai Sterling Brimnesi Seyisfiri. Kafoka var . Mnnum og psti var egar bjarga. Sagt er a sjr s kominn skipi og lkur fyrir a a s ntt. Fullyrt er a skipi s vtryggt fyrir rma eina miljn kr.

Laugardaginn 13.ma geri miki illviri me feykilegu manntjni sj. Tminn gefur yfirlit ann 27.ma:

Mjg htt er vi a enn hafi ori miklir mannskaar. Telja menn nlega vst a essi skip hafi farist: Maranna fr Akureyri, me 12 ea 14 skipverjum, Aldan fr Akureyri, me 15 skipverjum, Samson fr Siglufiri, me 7 skipverjum og Hvessingur fr Hnfsdal me 9 skipverja. Munu mrg r liin san svo margir hafa fari sjinn, eins og vor, ef essar fregnir reynast sannar.

Dagur segir ann 18.:

Ofsaveur me fannkomu geri fyrir llu Norurlandi fstudagskvldi [12.]. Villemoes tepptist hr Akureyri en Srius lftafiri. Fiskiskip, sem ti voru fyrir Norurlandi komu inn vestanlands og noran og sum lsku.

Fram segir fr skipunum ann 27.:

ess var geti sasta blai a vlbtinn „Samson“ eign, orsteins Pturssonar hr, vantai. Til hans hefir ekkert spurst san og munu n flestir talja hann af. Vlbturinn „Skarphinn“ var sendur han a leita Samsons fyrra laugardag; l hann Klfshamarsvk vegna veurs ar til mivikudagskvld, mun n vera a leita Strndunum - gjri hann r fyrir a lta ekkert heyra fr sr, fyrr en hann kmi hinga heim. Samson voru 7 menn, allir han r Siglufiri og Siglunesi. Einnig vantar tv skip nnur af norlenska flotanum, ktter „Mariann“ eign Hepfnersverslunar Akureyri. henni voru 12 menn, allir r Fljtum. Skipstjri var Jhann Jnsson fr Systa-Mi, — og vlskipi „Aldan“ eign Gumundar Pturssonar kaupmanns Akureyri. henni voru 16 menn, ar af 1 han r Siglufiri, Bergur Sigursson skipstjri og 4 af Hfastrnd. Skipstjri hennar var Vsteinn Kristjnsson fr Akureyri. Tveir togarar frufr Reykjavk fyrrakvld a leita skipa essara, — tti annar a fara 80 og hinn 100 mlufjrunga haf t, og grmorgun lagi herskipi „Fylla“ einnig sta fr Reykjavk a leita. Menn eru mjg hrddir um skip essi, en eigi alveg vonlausir enn, v bi eru sg gt sjskip, en bylurinn 13. og 14. .m. er af llum sem vit hafa slku, talinn einhver hinn versti sem komi hafi n sustu ratugina.

Morgunblai segir fr ann 19.:

laugardaginn var [13.] hrepptu btar, sem voru a veium vi Horn, versta veur. Einn eirra, m.b. Tryggvi af safiri, missti t mann, a nafni sgeir Busch, og annar btur [Hvessingur], r Hnfsdal, var ekki kominn fram egar sast frttist og halda menn a hann hafi farist. eim bti voru 9 menn.

4.-5. tlublai gis 1922 (s.68) segir:

Norskt eimskip, Agnes,strandai 16. ma nlgt Kasi. Mannbjrg var. Skipi finnst hvergi og ekkert spyrst til ess.

Jn: Lengst af rkomusamt Suur- og Vesturlandi, en fremur urrt noraustanlands. Kalt.

Heldur kalsamt var Siglufiri - ltum rj pistla Fram:

[10.]Norvestan runingur og bleytuhr sunnudaginn [4.] og fram mnudag. Var alhvtt af snj sunnudagskvldi og mnudagsnttina. San hefir veri hagst t, hg og bluveurme slskini og regni vxl, og grr n og grnkar um tt mikill snjr s fjllum enn.

[24.]Tin hefir veri fremur kld alla vikuna. Sunnudag [18.], mnudag og rijudag var noran og norvestan veur og bleytuhr, festi ekki snj lglendinu en gjri nokkra fnn til fjalla. Seinnipart vikunnar hgviri en fremur kalt.

[1.jl]Hltt og gott veur sunnudag [25.] og mnudag. Utan stormur og kuldi me hr til fjalla og hrarljum i bygg rijudag og mivikudag. Hgur seinnipart vikunnar en alltaf kuldi og oftast nr frost nttum, sast ntt voru bryggjur og sldarpallar hvtt af hlu. Grassprettu hefir lti ea ekkert fari fram essa viku.

ann 29.jn var grtt rt Grnavatni Mvatnssveit.Benedikt Staarseli segir lok jn: „Elstu menn muna ekki ara eins kulda sari hluta mnaarins og rfelli sem n. Blm mnaarlokhvergi nema vi“.

Morgunblai segir fr sltti Austurvelli ann 15.jn:

Austurvllur var sleginn gr. Er n um veri a sl tnbletti hr bnum og er a venjulega snemmt og nrri mnui fyrren slttur byrjar tast til sveita. flestum sveitum hefur sprotti gtlega sasta hlfa mnuinn og besta tlit fyrir gott grassumar.

Og veri 17.jn [laugardagur] var gott Reykjavk a essu sinni - var ekki opinber jhtardagur. Morgunblai segir ann 18.:

Oft hefir 17.jnveri bjartur og hlr, en sjaldan eins og gr [14,5 slskinsstundir - en hmarkshiti dagsins var ekki nema 12,5 stig]. Enda sst a mannfjlda eim, sem safnaistsaman ar sem einhver htabragur var, en einkum viAusturvll og suur rttavellinum.

Jl: Hagst t en fremur kld. Hiti meallagi nyrra.

Mnuurinn byrjai kuldalega nyrra. Fram segir fr ann 8.:

Logn og slskin sunnudag [2.]. Noran stormur me kulda og regni mnudag og talsverur sjr. — Svipa veur rijudag en nokkru hgari. Logn og slskin mivikudag. Fimmtudag austan stormur og kuldi og fstudaginn norvestan slydduveur. - Alltaf voru kuldar og oft frost nttum og er tliti hva landi snertir hi versta, grasspretta afar rr og grur til fjalla nr enginn.

ann 30. er Morgunblainu brf r Hofshreppi Skagafiri dagsett ann 7.jl og greinir a fr leiindat ar um slir (og rifjar upp flekaveiina svonefndu):

tlit er hr ekki gott, v kuldar hafa veri miklir — oft hrar og frost um ntur. T.d. tti a ganga Unadalsafrtt sastliinn mnudag til a smala f til rnings. En gangnamenn sneru heimleiis egar fram afrttina kom — treystust ekki til a smala svo a fullt gagn yri a. Stormar og stillingar hafa dregi mjg r Drangeyjarvertinni. M hn samt heita g. Sumir eru a htta ar, ykjast hafa misst helst til marga fleka upp skasti.

Betra var syra. Vsir segir alla vega fr einum gum degi Reykjavk pistli ann 17. - Reyndar hltur a vera tt vi laugardaginn 15.jl v samkvmt veurbkum var nr alskja ann 16. og hmarkshiti 13,7 stig. ann 15. fr hiti hins vegar 16,1 stig Reykjavk - skamma stund um hdegi - ur en hafgolan kom inn. etta var hsti hiti sumarsins 1922 Reykjavk - en Vsir segir:

gr var einhver heitasti dagur. sem komi hefir sumrinu. Margir notuu daginn til a ltta sr upp og mtti sj gangandi flk ti um ll holt og hir ngrenni vi binn.

Morgunblai segir fr heyskap ann 26. og 27.:

[26.]Slttur er byrjaur almennt Eyjafiri n, en spretta me lakasta mti bi tnum og engjum.

[27.]Frttir a noran segja smu sguna aan, af grassprettunni eins og han af Suurlandi. Tn og valllendi smilega sprotti, en mrar me lakasta mti. Hefir vertta veri venjulega kld Norurlandi a sem af er sumri.

Va var hvasst af austri ann 25. og 26. Vsir segir fr ann 31.jl:

Heyskaar hfu ori austur Fljtshl sumum jrum verunum eftir fyrri helgi, ogsumstaarhafi skemmst grum. Einnig hafi klofna elsta tr hinum kunna trjgari Gubjargar hsfreyju Mlakoti.

gst: Stopulir urrkar um mikinn hluta landsins. Hiti meallagi nyrra, en annars fremur kalt.

Ekki fer miki fyrir frttum af veri blum gst - en aeins . Fram Siglufiri greinir tarlegast fr tinni. Rennum gegnum pistla:

[5.] Hiti fyrripart [vikunnar] en okuloft sustu dagana. ... Tnaslttur stendur n sem hst yfir nrsveitunum, en er nbyrjaur hr. Allstaar er hin sama umkvrtun um grasbrest. Nting heyjum gt a sem af er.

[12.]Logn og bluveur alla vikuna. urrkalti fremur, og regn a ru hvoru seinni part vikunnar.

[19.] Austan stormur allan fyrripart vikunnar. okuloft og urrkalti. — Noran aftaka rfelli fimmtudaginn[17.] en fstudagsmorguninn birti upp. Fstudag austan urrkur og slskin. Laugardag logn og rigning.

[26.]Fyrripart vikunnar regn og stormar. Seinnipartinnokur en urrklaust og logn. Heyskapurinn gengur afleitlega n um tma, v a ofan grasbrestinn btast n urrkar, og eru tur va farnar a skemmast hr firinum.

[2.september]Austan urrkur og slskin sunnudaginn [27.gst] , en annars sfeldir urrkar alla vikuna, — skipst rigningar og okumollur. Talsverur noran sjr um mija vikuna, en annars hgar veur.

Morgunblai segir r Skagafiri ann 13. a ar vri gtt veur og hefi veri undanfarna daga. Grasspretta ltil. ann 18. segir Morgunblai fr rigningu og noranstormi Eyjafiri og smuleiis ann 23. hafi veri ltill sldarafli noranlandsvegna storma og kulda.

September: okkaleg t. Uppskera r grum gu meallagi. Kalt og um mijan mnu snjai sums staar Norur- og Austurlandi.

tt almennir eftirdmar um septembertina hafi ekki veri slmir er heldur dauft yfir Fram Siglufiri mnuinum:

[12.]Rigning og oka fyrripart vikunnar og talsverur sjr. Um mija vikuna ltti upp, og var slskin og gur heyurrkur, fimmtudag[7.] og fstudag en a litlu gagni var hann skum ess, a hellirigningu gjri laugardagsnttina. Laugardag vestan stormur.

[16.]Alla vikuna hefir veri hin mesta t, Hefir skipst rhellisregn og hrarl me kulda og sarihluta vikunnar sjgangur og brim til sjvarins. dag er urrt og kyrrt veur en kuldi, og hrardimma fjllum. Hvtt er n af snj niur til sjar hr kaupstanum. Heyskapurinn hefir gengi hrmulega. Framan af bagai grasbrestur og n skasti tin. Tur liggja hr tnunum a meira og minna leyti og eru ornar ltt ntar. Mun heyjafengur um alt Norurland, vera me minnsta og llegasta mti og er v tliti mjg skyggilegt me landbnainn, egar ess er gtt, a skum tollhkkunarinnar kjtinu er lgt ver v fyrirsjanlegt.

[23.]Heita m a slitin hr hafi veri alla vikuna fram fstudagsmorgun [22.]. birti upp og var slskin og heirkt veur en kalt allan fstudaginn. dag er hltt veur en ageralaust. Hr er n meira en kklasnjrog illfrt rskum karlmnnum a brjtast yfir Siglufjararskar; sagt a ar s snjrinn mitti. Smdrengir voru gr a renna sr skum yfir heyflekkina tnunum hr og eftir gtum bjarins var eki sleum. Ekki hefir veri frt sj alla vikuna fyrir hr og forttubrimi. standi hr nrsveitunum er mjg skyggilegt hva landbnainn snertir. Hey liggur allsstaar ti meira og minna, og sumstaar Fljtum er sama og ekkert af theyi komi tftir, en miki hey liggur hj flestum undir snjnum. Hr eru n margir a panta hey fr Noregi og Svj og hafa heyrst margar raddir um a, a bjarstjrn tti a gangast fyrir pntunum, virist a tvrtt vera elilegasta og besta rlausnin, og telur „Fram“ sjlfsagt a bjarstjrn bregist vel vi skorunum v efni, ef henni berast r.

[30.]Fyrripart vikunnar votviri og heldur kalt en tk talsvert upp fnnina sem komin var. Noran garur til sjvarins. Seinnipart vikunnar urrkar og hefir n nst inn talsvert af heyi sem ti var.

Morgunblai segir ann 15. af snj fjllum:

Snja hefir miki fjll undanfarnar ntur. Skarsheiin var hvt niur mijar hlar grmorgun og enn meiri snjr virist vera vesturfjllunum.

Alhvt jr Stykkishlmi framan af degi 17.september. Teigahorni var alhvtt a morgni ess 15. sem og va noranlands.

lafur Lambavatni segir um september: „Tarfar yfir mnuinn hefur veri gtt. Kalt og urrt fyrir og um leitirnar. Jareplavxtur grum hr allstaar gtur. Heyfengur eftir sumari varla meallagi. tengi va mjg sngg, nting gt.

Oktber: rkomut Suur- og Vesturlandi fyrstu 3 vikurnar, en annars var fremur urrvirasamt. Fremur hltt.

ann 14. birtist langur pistill Fram Siglufiri me yfirskriftinni „Er langur vetur vndum?“ - Veturinn var reyndar einn hinn mildasti um langt skei, en pistillinn er samt hugaverur. Brfi sjlft og skott ess birtust fyrst Vsi 15.september, en var „ausleikjanlegra“ Fram, sem btti inngangi vi:

Eldri menn taka mark msum atvikum daglega lfinu sem eir yngri ganga fram hj og taka ekki eftir. essi nkvma athyglisgfa er undirstaa veurspnna og veurgleggni, sem einkennir einstaka mann. N mun af mrgum vera lagur ltilltrnaur essar veurspr, nema r aeins a segja fyrir veur einn ea tvo nstu daga, en varla egar sp er fyrir tarfari heils misseris fyrir fram. er alltaf sp af fjlda mrgum mnnum fyrir hverjum vetri og hverju sumri, og segja megi a a s hending ein, ganga essar spr oft eftir. a eru margir sem sp hrum vetri eim, er n fer a. ess er skandi og vonandi, a slkar spr ekki rtist, v harur vetur er t vgestur, en ekki sst n eftir etta bga sumar. Gmlu mennirnir taka mark msu sjlfri nttrunni og draga lyktanir snar af v. Um eitt slkt fyrirbrigi er „Vsi“ skrifa af skilrkum manni Dalasslu essa lei:

„g veit ekki nema a s byrgarhluti fyrir mig a egja um a, hvernig skaflinn Kollugili hagai sr sumar. etta Kollugil er skammtfyrir framan Svarfhlsbinn Laxrdal Dalasslu. Gili er bi breitt og djpt, og tekur skpin ll, en aldrei er forsjnin svo spr mjllinni vestur hr, a ekki barmafylli gili. Af v a gili gn vi norri og skaflinn er ykkur, tekur hann elilega seint upp; n eir ar a jafnai saman gamli og ni snjrinn, eins og kjti hj gu bhldunum. etta gtum vi n allt saman skili, Dalakarlarnir,en einstaka sumrum er eins og einhver remillinn fari skaflinn arna, svo a hann, sem bur steikjandi slargeislunum og hljum sumarskrunum byrginn, rennur sundur eins og kynt vri undir honum, og a a nings- og kuldat s. Sjlfsagt verur n vsindamnnunumekki skotaskuld r v a skilja etta, ra essa gtu; en frmt fr a segja hfum vi Dalakarlarnir aldrei skili etta. En hinu hfum vi fengi a kenna, a egar skaflinn Kollugili hverfur alveg, er betra a vera vi hrum vetri binn; v a s hefir reynslan jafnan ori. — sumar fr skaflinn r gilinu jlmnui, rtt fyrir alla kulda og ninga. Er a tr manna hr um slir, a etta muni boa harindi komandi vetri, v a, eins og fyrr segir, hefir skaflinn aldrei leyst svo, a ekki hafi harur vetur fylgt eftir og trlegt, a ruvsi fari n en ur“.

Vsir btir v vi a hann hafi tt tal um etta vi gagn kunnugan mann r Dlum sem n br Rvk og „vissi hann ekki anna en au vru rkum bygg“. Btti hann v vi, a etta tti eim mun meiri illsviti, sem kaldara vri sumri, egar skaflinn leysti, en sumar hefir veri fremur kalt ar vestra. Sennilega telja margir etta hjtr eina og hindurvitni, en ekki veldur s er varir, og er aldrei of gtilega sett , allra sst egar lti heyjast, eins og n. Er ess vegna srstk sta til ess a hvetja menn, — mean tmi er til, — til a setja gtilega haust. Og hva sem ru lur, tti essi fyrirboi fremur a vera mnnum hvatning en hitt vefni.

lafur Lambavatni segir oktberlok: „Hausti hefir veri venju gott, sfelld hlja og stilla“.

Morgunblai segir 29.oktber:

Einmuna t hefir veri austur sveitunum allt haust og er enn, segir maur nkominn a austan. Ganga kr enn ti.

Gsli Papey heyri bresti vestri kl.17 ann 5. oktber. Jn Teigarhorni kl. 13:30. Strt eldgos hfst Grmsvtnum. skufall hfst noraustan- og austanlands skmmu sar. Blin fjlluu nokku um Grmsvatnagosi. a var e.t.v. ekki langt, en gos var lka skju sari hluta nvembermnaar. rann hraun skjuvatn. tarlega m lesa um essi gos greinarger sem orkell orkelsson veurstofustjri ritai Tmarit Verkfringaflagsins 4. og 5. tlubla 1923. Vi sleppum frekari umfjllun hr.

Mjg strt hlaup Skeiar fylgdi Grmsvatnagosinu - aalgosi kom lok hlaups. Tminn segir fr hlaupinu ann 28.oktber (JP-ritar stafi sna undir). Brfi greinilega rita rfum ann 6.:

Skeiar [var] vanalega ltil sumar. En 22.september fr hn a vaxa, en fr vanalega hgt a v 6 daga, en svo x hn me hraa r v, anga til 5. oktber, og n, ann 6., er hn nrri v a sj fjru. ur hlaupunum var hn lengsta lagi viku a vaxa, en n var hn 13 daga a v. Er etta hlaup me strstu hlaupum. Hefir aalvatni han a sj ekki nema tv trennsli, en ur hafa au vst oft veri fleiri. Svo miki vatn hefir oft komi hinum hlaupunum, 4—6 dgum, a Skeiarrsandur hefir veri nrri v eyralaus t undir mijan sand. Strsta vatnstfoki var n t af misandinum, en hitt kom r jklinum, vi Jkulfell, ar sem Skeiar kemur vanalega t. Eystra vatni var eins og fjrur til a sj, og rann a fast vi lndin hr og braut a dlti af eim sumstaar, og bar leir ofan au. Fyrir utan lndin hefir vatni dreift sr betur en ofar sandinum, svo hvergi hefir sst dkkan dl, rtt eins og sjrinn vri kominn upp undir lndin.

A llum lkindum stafa jkulhlaup essi af eldsumbrotum jklinum, v n, og rtt alltaf hverju hlaupi, hfum vi s eld uppi jklinum, smu stum skufall. grkvldi (ann 5.oktber) voru hr sfeldir eldblossar, og ttar og strar drunur ea skruggur, nstum eins og egar Katla gaus. En sem betur fer fylgja ekki essum eldi nnur eins skp og Ktlueldinum, v enn hefir hr ekki ori vart vi skufall. Tjn af hlaupunum er alltaf talsver, en mismunandi mikil. Rtt alltaf hefir hverju hlaupiteki eitthva ofurlti af graslendi og bori leir engjar, og hefir svo eins veri n. Og auk ess hefir vatni teki allan rekavi, stru svi fjrunum, og a lkindum stikur r, sem reistar hafa veri til leibeiningar skipbrotsmnnum fjrunni. Sluhs var mijum Sandinum ar sem hann var hstur, og eim sta, ar sem hlaupinhafa ekki fari yfir manna minnum. N hefir hlaupi fari ar yfir, og eftir v sem maur getur best s, hefir hlaupi teki hsi og skili eftir ykka jakahrnn ar sem a st og eyilagt vttumikla mela og graslendi talsvert.ar sandinum, svo n verur Skeiarrsandur leiinlegri og verri yfirferar fyrst um sinn.

fyrravetur voru bir sandarnir frir (Breiamerkur- og Skeiarrsandur) um nokku langan tma, me f. Yfir rnar eim var sast hgt a komast me v a reia f yfir r. Yfir Skeiar var t.d. reitt fjra hundra fjr, og var a allt anna en gott, v mikill hluti af v f voru fullornir sauir. Vi vildum talsvert miki til vinna, ef hgt vri a sltra sluf okkar hr, og ghefi a traust til eirra, sem ra mestu um starfrkslu kaupflaganna og Slturflags Suurlands, a eir hjlpi okkur til ess ur en langt lur. Gott yri a ba hr, v ekki er erfitt ori a flytja a sr san Lrus Klaustri kom v , a skipa yri hr upp vi sandinn.

Vi grpum lka inn frsgn Magnsar Bjarnarsonar Prestbakka af hlaupinu sem birtist Tmanum ann 11.nvember. Brf hans er dagsett 14.oktber:

[R]eykjar- ea skumkkur hefi sst stga upp r Vatnajkli norur af Skeiarrskrijklinum mivikudaginn 4.oktber, og bjst vi a hlaupi mundi mjg magnast, og reyndist a svo. Kom aalhlaupi me gurlegum vatnsgangi og jakaflugi fram yfir mijan sandinn, yfir svokallaa Hruskriu, en ar er sandurinn hstur, og hefir ar ekki fari fyrr „hlaup" yfir manna minnum. Var fyrir nokkrum rum byggtar pstleiinni dlti sluhs r timbri fyrir feramenn vetrum, og tk hlaupi a sem anna. Er ar n feiknastr jkulhrnn, sem enginn kemst yfir nema fuglinn fljgandi. Aeins upp undir jklinum standa jakarnir strjlari, svo komist verur ar gegn, engreiur vegur er a, og tekur klukkutma lestagang a fara yfir endann hrnninni, en svo breiist hn t til beggja hlia, er fram sandinn kemur, og verur miklu breiari.

Um kvldi og nttina . 4. og 5. oktber gengu sfeldar eldingar og glampar, er stfuu fr gosinu, og jafnvel . 6., en miklu minna; var gosi ausjanlega rnun, en ekki sst til eldstvanna sakir dimmveurs, er geri me haftt, og sem bjargai Vestur-Skaftafellssslu fr v a f skufall yfir sig n. ann 9.oktber.var hlaupi orri, og var lagt sandinn af 3 mnnum r rfum me pstflutninginn fr Hlum. Komust eir yfir sandinn, og kom svo Hannes pstur Npssta me hann hinga . 10. .m. Er tlit a sandurinn veri fr vetur, ... Gos etta og „hlaup" er efa eitt me eim mestu um langt skei, en hefir engan skaa gert graslendi ea engjum rfum og Fljtshverfi, svo g til viti, sem stafar af v a aalhlaupi fr fram mijan sandinn, og gekk v ekki lndin beggja vegna sandsins. A vsu kom „flug" Npsvtnin, er aalhlaupi kom . 4. okt., en v fylgdi ekki jakafer og var ekki httulegt a bryti land. ...

Vsir segir fr ann 20.oktber:

Gosmkkurinn sst han r bnum gr eftir hdegi, en bjarmi sst enginn, egar dimma tk. Mkkinn bar yfir Lgafell. Sumari kveur i dag me bluveri. Svo hl hefir tin veri a undanfrnua blm eru n sem ast a springa t i grum.

Morgunblai ann 1.nvember:

fyrrintt lagi Tjrnina og gerist heldur kuldalegt ar fyrir lftirnar. Voru r handsamaar gr og fluttar Laugalkinn. Hafa r veri ar innfr undanfarna vetur og bjargast smilega af.

Og daginn eftir segir blai:

fyrradag lagi lfusforir, svo a bi mnnum og hestum hlt. Tku bndur sig til og fru a binda hey a, er eir hfu bori saman forunum sumar, og drgu heim a bum snum hlana slea. Er a nokkru fyrr en vant er, a forirnar hefir lagt etta sinn.

Nvember: G t. rkomusamt Suur- og Vesturlandi, en urrara fyrir noran og austan. Hiti meallagi.

ann 8.nvember segir Morgunblai fr hr og snj:

Hrarveur var hr mestallan daginn gr, og er n kominn meiri snjr en vant er a vera um etta leyti. Sestveturinn snemma a. [Snjdpt var mest 6 cm ann 8.]

Fram Siglufiri segir fr t og skemmdum ann 25.nvember:

Sunnan ofsaveur mnudag [20.]. San fremur stillt og sjkoma nokkur. ... Bryggja sem H.f. Hrogn og Lsi leigu hr sastlii sumar l h.f. Brings Bakka datt niur n vikunni, litlum sjvargangi, svo varla hefur hn veri sterkbyggmjg.

Hr vildi til ofsaverinu mnudaginn var a murlega slys, a maur fr t af bryggju hr bnum og drukknai. Slys etta hefi geta ori miklu vtkara en var, og m a happ heita, a ekki skyldi svo fara. Hannes Jnasson, bjarfulltri sem hefir hendi umsjn me eignum Sren Goos hr bnum, fr heljarmyrkri um miaftansbil ennan dag niur bryggju Sren Goos til a gta a legufrum bta og skipa er arna voru bundin. fr me honum var ungur maur, rur, sonur Jns Kristinssonar, er kenndur hefir veri vi Ystab Hrsey. Bair voru mennirnir nkunnugir bryggjunum og hafa v lklega ekki st urfa ljsa vi. eir hafa svo fikra sig myrkrinu fram me verksmijuhsunum og t bryggjuna (vestari). Austan bryggjuna er vik, og hafa eir ekki gtt ess og lentu bir sjinn. Hannes Jnasson ni fljtlegatkum bryggjustaur, en rur ni hvergi til og hvarf. Hannes hrpai hjlp, en ofvirinu var illt a tta sig essum hrpum og hvaan au komu. Ekki lei lngu ur en menn komu vettvang. fr enn svo a tveir menn hrutu t af bryggjunni eir nust fljtlega og voru ltt ea ekki jakair. Hannes Jnasson nist einnig og var furu hress, egar teki er tillit til ess, hve lengi hann hafi veri sjnum.

San var hafin leit eftir ri Jnssyni, og haldi fram lengi ntur. hraut enn einu maur t af bryggjunnien komst fljtt til lands sundi. Leitin var rangurslaus rtt fyrir sleitilega framgngu og prilega srhlfni. Nsta morgun, er bjart var ori, fannst lki sjvarbotni ar rtt hj. Kom ljs, hv maurinn hefi horfi svo skjtt. Hann var skaddaur hfi og m telja vst a hann hafi rotast egar sta og v geta enga bjrg sr veitt. ... En rdd essa drukknaa manns hrpar og krefst ess, a einhverjar rstafanir su gerar til ess a reyna a afstra v, a essu lk slys haldi svona takmarkalaust fram eins og veri hefir upp skasti. etta verur lgregla og stjrn bjarins a huga.

Morgunblai segir fr hlku ann 23.:

Glerhlt var hr gtunum gr, var mannhtta a fara um hina alrmdu Bakarabrekku. Sandi var fari a str gturnar seinni partinn gr. En a hefi urft a gera miklu fyrr. Dregst a oft svo lengi, a fjldi manna gti veri binn a beinbrjtasig ur.

Morgunblai birtir ann 13.desember brf r austanverum Skagafiri dagsett 30.nvember:

Tin hefir, veri mjg stillt hr, og hefir v veri venjulti um rra og fiskafli v svo a segja enginn. dag reri vlbtur han og fkk gtan afla, en urfti langt a skja. an er svo mikil n, a menn hafa veri a rista ofan af, grafa skuri og lta byggja r steinsteypu. Um jrina er mgulegt a ferast, v allt er kafi, mrar marar og hlaup llum vegum.

„hlaup“ mun hr merkja hvarf ea holu vegi, en annars yfirleitt hrarkast ea hret.

Desember: G t og snjltt. rkomusamt sunnanlands og vestan fram yfir 20. Hltt.

Fram segir fr nokkrum pistlum:

[2.] Vertta stillt sem ur, en hagfelld til lands. Einn daginn gjri veraguinn sr a til sma a lta vera 12 stiga hita C, og liggur n vi a jr s a grnka. Gftir sj hafa fari eftir essu; veri furanlega nudda Afli er gur.

[9.]Vertta eins og ur. Hlindi og umhleypingasamt. Jr alau upp fjallseggjar. 11 stiga hiti C dag. Oftast hefur veri ri og fiskast heldur vel. Fiskurinn misjafn a str.

[16.]Vertta breyttist n loks fyrri part vikunnar. Gekk me norvestan hr og nokkru frosti en birti von brar upp og hefir n seinustudaga veri bjart og stilltveur.

[23.]Smu umhleypingar. Logn dag, stlparok morgun. Hg frost og hlkur skipst . a m segja a veri er ekki fatalaust. N er eftira vita hvernig a muni prba sig jlunum.

[30.]Afarantt 27. .m. brast hr afspyrnu austanrok me krapahr. Uru hr va skemmdir miklar hsum, reif af eim akjrn og pappa m.m. Auk ess fauk og hrundi til rsta geymsluhs miki tilheyrandi Wedin's sldarstinni. Skr fauk einnig Hvanneyrarkrk, er tti Goos sldarkaupm.; ennfremur uru miklar skemmdir skr eim hinum mikla sunnan vi sldarverksmiju hans hr. tk upp allstrt svi af sldarplattningu O. Tynes og brotnai og eyilagist. Skr Antons Jnssonar tgerarmanns frist einnig r sta. Ekki vitum vr hve tjn etta nemur miklu heild sinni, en eflaust skiptir a mrgum sundum.

Morgunblai segir fr v ann 28. a staka hafi loks hafist Tjrninni. Brnasta rf hafi veri , v togarar hafi urft a skja s til Vestfjara - sinn hafi hins vegar veri unnur.

Lkur hr a sinni samantekt hungurdiska um ri 1922. A vanda m finna msar tlur vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Enn er venjudjp lg fer Norurshafi

Eins og hungurdiskar hafa oft fjalla um ur hefur veri srlega miki um djpar lgir yfir Norurshafi a sumarlagi undanfarin r. Margir vilja tengja a almennri hnattrnni hlnun - og a er kannski ekki alveg rkrtt. Tni essara djpu lga er raun og veru meiri en ur, en vi vitum hins vegar ekki hvort mta tmabil hafa komi ur - til dmis einhvern tma fyrrihluta tuttugustu aldar ea fyrr. Vel er slkt hugsanlegt. En mia vi tsku sustu ratuga verur etta a teljast venjulegt.

w-blogg040718a

Vi sjum hr sp evrpureiknimistvarinnar um sjvarmlsrsting og hita 850 hPa-fletinum sdegis laugardag, 7.jl. Hiti fletinum er sndur litum, grnu og blu svunum er hann minni en 2 stig. Hitinn er raun dmigerri sumarstu. rstingur miju norurshafslgarinnar arna a vera lgri en 970 hPa - ekki vst a svo veri raun - en sama me a - etta var venjulegt rum ur - en virist furuvenjulegt n.

kortinu m lka sj lg milli Labrador og Suur-Grnlands. Hn er auvita lei til okkar og satt best a segja fylgir henni alveg srlega krsilegtveur mia vi rstma - bi mean hn fer hj og smuleiis kjlfari. - Skmminni skrra eystra heldur en rum landshlutum.

a er t af fyrir sig athyglisvert a veurlag skuli vera me essum htti - en betra vri samt a hi athyglisvera vri annan veg en n.


Spurt var um ma og jn (og fleira)

Spurt var hvort met hafi veri slegi samanlgu rkomumagni ma- og jnmnaa Reykjavk. rkoma essum mnuum mldist samtals 221,5 mm. a er mjg venjulegt - mealrkoma essara mnaa runum 1961-1990 er 94,0 mm og mealrkoma essara mnaa sustu tu rin er 84,6 mm.

a arf a leita langt aftur til a finna mta tlu - en hn er til. smu mnuum ri 1887 mldist rkoma Reykjavk 221,9 mm. Auvita er enginn munur eirri tlu og rkomunni n.

Svipa er me samanlagan slskinsstundafjlda ma- og jnmnaar Reykjavk, hann mldist aeins 220,7 stundir n. ri 1914 mldist slskinsstundafjldi smu mnaa samtals 219,1. Munurinn ekki marktkur - en staan svipu - rtt eins og varandi rkomuna 1887. Slskinsstundamlingar voru ekki gerar 1887.

Fjldi rkomudaga ma og jn er venjulegur Reykjavk. Sem kunnugt er mldist einhver rkoma alla daga mamnaar og jn voru urru dagarnir aeins 5. rkomudagafjldi mnuunum tveimur er v samtals 56, mun fleiri heldur en ur er vita um. Hsta eldri tala er 46 dagar smu mnuum ri 1940. Hins vegar verur a gta ess a rum ur tti sumum veurathugunarmnnum stundum varla taka v a mla rkomu vri aeins einn dropi mlinum. Slk rkoma merkist varla mliglasi, en samt samkvmt reglum a teljast 0,1 mm. Fjldi daga egar rkoma er mjg ltil, en samt einhver, er annig oft vantalin fyrstu rum rkomumlinga ( - ar meal fyrir tma Veurstofunnar Reykjavk). egar rkomudagafjldi er borinn saman yfir lng tmabil ykir v ruggara a nota hrri talningamrken 0,1 mm.

Ritstjri hungurdiska heldur upp 1,0 mm til talninganota. Dagar egar rkoma mldist 1,0 mm ea meiri voru samtals 36 nlinum ma og jn. eir voru 39 ma og jn 1887. a er eina skipti mlitmabilinusem eir voru fleiri en n.

Mealhiti ma og jnmnaa saman er 7,2 stig Reykjavik, a er -1,5 stigi nean meallags sustu tu ra og -0,5 stigum nean meallags smu mnaa 1961 til 1990. Ekki arf a leita langt aftur tmann eftir lgri hita smu mnaa, eir voru samanlagt kaldari en n fyrir remur rum, ri 2015.

a kemur ekki vart a munur mealhmarks- og meallgmarkshita var minna lagi nlinum jnmnui Reykjavk, aeins 4,9 stig - slarleysi sr um a hmarkshiti verur ekki hr, en skjahula sr lka til ess a ntur vera ekki srlega kaldar. a kemur hins vegar ritstjra hungurdiska ekki heldur vart a langt er san munurinn hefur veri svona ltill jn - a arf a leita aftur til jnmnaar 1995. Hann er hins vegar nokku hissa v hversu algengur svona litill munur var runum ar undan - var mta ea minni 13 sinnum runum 1961 til 1995 - minnstur 4,0 stig 1986. Einnig var munurinn minni en 5 stig jn 1958 og 1960. Jnmnui sem essa skorti hins vegar alveg nstu ratugina ar undan (rtt eins og a undanfrnu) - en munur mealhmarks- og meallgmarkshita var einnig srlega ltill jnmnuum ranna 1920 til 1926 (6 sinnum minni en 5 stig 7 rum).

En vi skulum lka lta stuna hloftunum jnmnui. Hn er venjuleg - en ekki einstk neinn htt. Vi kkum Bolla fyrir kortagerina.

w-blogg020718ba

a er rfandi suvestantt - afl hennar langt ofan meallags rstmans. H 500 hPa-flatarins er v talsvert ofan meallags yfir Bretlandseyjum, en nean ess vestan Grnlands. Vi sland er hin nrri meallagi ea ltillega yfir v.

En hloftastaan eim mnuum sem keppa slarleysi vi nliinn jn var reyndar mjg svipu. Suvestanttin var enn snarpari jn 1988 heldur en n.

w-blogg020718bb

Enda geri mun verri veur heldur en rktu nlinum jn. Vindhrai var n meallagi rstmans, 1988 var hann vel ofan meallags.

nokkur vissa s um hloftastuna 1914 er gisk evrpureiknimistvarinnar byggilega ekki alveg t htt.

w-blogg020718bc

Vi sjum alla vega mjg svipaa stu og n. Mjg fluga suvestantt - reyndar rlti vestlgari heldur en n og 1988. bum essum rum, 1914 og 1988, skipti mjg um tarfar fr jn og yfir jl - en ekki sama veg. Lklegt er a jl 2018 fari snar eigin leiir eim efnum.


Meira af jnslskini Reykjavk

Eins og fram hefur komi var srlega slarlti Reykjavk (og var um landi sunnan- og vestanvert) jn. mta stand hefur komi upp ur og eftir a koma upp aftur sar. Vi ltum til gamans lnurit sem snir slskinsstundir jn Reykjavk aftur til 1911. Fyrstu rin var reyndar mlt Vfilsstum - en san msum stum bnum.

w-blogg020717a

Lnuriti er harla reglulegt - mikill munur er slskinsstundafjldanum jn fr ri til rs. En m sj nokkurn ldugang ratugakvara. Algengt var a slskinsstundir vru far jnallt fr v skmmu fyrir 1960 og fram um 1990. Sustu r hafa heldur ekki veri srlega til fagnaar. - En ekkert segir etta um framtina.

Ekkert samband er milli slskinsstundafjlda jn og jl - slarrrum jn getur hvort sem er fylgt slskinsjl ea framhaldandi slarleysi. Sara lnurit pistilsins snir etta vel.

w-blogg020718b

Vi lesum slskinsstundafjlda jn af lrtta snum, en fjldann jl af eim lrtta. ri 1921 voru bi jn og jl slarrrir, svipa m e.t.v. segja um 1914, en slskinsstundafjldi tk vel vi sr jl bi ri 1986 og 1988 eftir srlega daufa jnmnui. a eina sem enn eftir a gerast er a srlega slskinsrr jl fylgi slskinsjn. Svi sem greinir fr slkum atburum er autt myndinni. a er engin trygging fyrir v a slkt gerist ekki framtinni - a gerist nefnilega rugglega.

Svo vill ritstjri hungurdiska ekki heyra neitt tal um a slskinsleysi n s afleiing hnattrnna veurfarsbreytinga af mannavldum - ekki a a hann hafi heyrt neinn beinlnis halda slku fram - enda heyrir hann illa.


Af rinu 1897

Okkur tti tarfari sem rkti hr landi ri 1897 heldur kalt, en a var ekki kaldara en svo a eir sem eldri eru muna fjlmrg mta. Mealhiti Reykjavk var 3,9 stig - s sami og ri ur og nrri meallagi essa sasta ratugar 19.aldar. a er nokkur munur vihorfi manna til rsins eftir landshlutum, verstir eru dmarnir af Vestfjrum en bestir a austan.

Grarmikil sjslys uru rinu og eru ekki nrri ll talin pistlinum hr a nean. Verstu hppin uru mabyrjun, frust 60 sjmenn - flestir sama daginn og snemma nvember - frust a minnsta kosti 26, flestir fyrir vestan eins og maverinu.

Aeins tveir mnuir rsins teljast hlir, oktber og desember, en kalt var febrar, ma, jn og september. Hsti hiti rsins mldist Mrudal ann 19.jl, 27,8 stig. Reyndar er sta til a vantreysta essari tlu - gti vel veri 2 til 3 stigum of h. Mesta frost rsins mldist lka Mrudal 2.febrar, -29,2 stig. Vi skulum tra v (svona nokkurn veginn).

arid_1897t

Ritstjri hungurdiska telur 12 daga hafa veri mjg kalda Reykjavk, en svo ber vi a rr dagar rsins voru mjg hlir ar b. rr dagar ma voru kaldir, ar meal 3. og 4. Komst hiti ekki upp fyrir frostmark essa daga. Mjg kalt var lka Reykjavk um mijan jn eftir hlindi upphafi mnaarins. Mikil visnningur hita var lka um mnaamtin gst/september. Hinn 28. gst enn dgurhmarkshitamet Reykjavk, [19,2 stig], en nokkrumdgum sar kom nturfrost. Nnar m sj um msa daga talnaspunni vihengi essa pistils.

Loftrstingur var hr janar og srlega hr jn. Srlega lgur var hann aprl. Lgsti rstingur rsins mldist Teigarhorni 7.desember 955,2 hPa, en hstur mldist hann 1039,8 hPa ann 23.nvember, lka Teigarhorni.

Austanttir voru venjutar jn og gst og noranttir ma og jn.

jviljinn ungi safiri hleypur yfir veurlag rsins 1897 pistli ann 12.janar 1898:

ri 1897, sem n hefir nlega kvatt oss, mtti hr landi a llu samanlgu teljast til mgru ranna. Hva veurfar snerti var ri yfirhfu mjg rosa- og stormasamt, byrjai me rosum, eftir nri fyrra, og egar vora tk uru rosarnir og stormarnir enn tariog kafari, einkum hr vestanlands, og mtti heita, a sumari allt vru hr sfelldir rosar, ea kuldanepjur, enda l hafsinn jafnan skammt undan Hornbjargi, og llum vesturkjlka landsins, tt eigi yri hann siglingum a baga. — Vi sama rosa- og veurtninn kva svo hausti, og framan af vetrinum, uns stillur og hagsta t geri rtt fyrir jlin, og hldust au stillviri til rsloka, rtt eins og gamla ri vildi kveja menn vel, og draga annig gn r eim gilegu endurminningum, sem blaveurfarsins hefi fest hugum manna. Vegna tarinnar, og hins afarurrka- og rigningasama sumars, nttust hey manna va mjg illa, og reynast v mjg lttgjful, og nt til mjlkur, vetur.

Janar: Umhleypingat. Hiti meallagi.

upphafi rsins var t rleg syra og vestra. safold (Reykjavk) og jviljinn ungi (safiri) segja fr:

safold8.janar: „Veurtta hefur veri mjg stug og hrakvirasm hr syra langa hr, og snjkoma allmikil, svo a alger jarbnn hafa veri sveitum“.

jviljinn ungi 11.janar: „Hr hefir haldist sfelldt, suvestan hvassviri, og umhleypingar, san nri“.

ri byrjai hins vegar vel eystra a sgn Austra 19.janar:

Tarfari hefir veri hi besta hr a sem af er essu ri, me blvirum og um oftast nr.

jviljinn ungi segir fr sjslysi lftafiri pistli ann 18.:

Tarfar fremur stugt sustu vikuna suvestan rosar og rigningar ru hvoru, en vertta mild. Drukknun: 14. . m., um hdegisbili, frst btur siglingu lftafiri, heimlei r fiskirri. Veur var rokhvasst, og lagi snarpar hviur ofan r hlunum, eins og oft er ar firinum, og hafi ein hvian komi segli, og sett btinn um, ur lkka yri, sem urfti. Formaur bt essum var Sigurur bndi Jnsson Savik, og drukknai. hann, samt einum hsetanna, Pli Gumundssyni, tvtugum unglings- og efnis-pilti fr Hl lftafiri; en me v a svo happalega vildi til, a annar btur (formaur Gumundur Hjaltason Tr) var og uppsiglingu ar firinum, og br egar vi, er faranna var vart, tkst a n hinum tveim hsetunum me lfi.

safold birti 10.mars brf r Vopnafiri dagsett 15.janar:

Tarfar m heita hreint dmalaust, oftast a heita ur og errir og heirkja og alau jr, og i dag voru + 8R, mesterkum sunnanvindi, sem endai me hlrri vorskr. Allar okkar hlkur hr eru sem s me suvestanvindi og besta erri, og vi veurtt bregur okkur sunnlendingum miki, sem erum vanir sunnlensku skrunum.

Austri segir fr llu stilltara veri og slysi pistli ann 30.:

Tarfari hefir veri nokku stilltarasustu vikuna, og sunnudag [24.] og mnudag var hr tluver hr me 9 frosti. En ltil hefir snjkoma veri, v veur hefir veri hvassara lagi og rifi snjinn. Stlka, Margrt Gumundsdttir a nafni, fr han fyrra laugardag rtt fyrirhrina og tlai Fjararheii upp Hra, en reyttist leiinni, og var eftir af samfylgd sinni, og hefir eigi fundist, leita hafi veri a henni.

Febrar: Umhleypingat og fremur kalt.

Vestra byrjai mnuurinn vel. jviljinn segir fr ann 9.:

Hr hefir haldist ndvegist, san sasta bla vort kom t.

Austri greinir fr t pistli 18.febrar:

Tarfarhefir veri nokkustillt, en oftast blviri, og . 15. .m. var hr 11 hiti R. Snjr er v ltill Fjrunum, en nokkru meiri upp Hrai, en jarir gar.

Brf r Reykjavk dagsett 19.febrar birtist Austra ann 1.aprl:

Vertta hefur veri mjg rosa- og stormasm, allt fram orrakomu. gjri stillukafla og blu hlfan mnu, en n aftur er komi i sama horf og ur, og n dag er skurok vestan me frosti og ljagangi. Hr tti a fara a taka t sktur og lta r fari hkallatr, en egar svona breyttist veur, verur lklega ekkert r v.

Miki snjai vestra megi tra frsgn jviljans unga 27.febrar:

San sastanr. blasins kom t hefir dyngt niur kynstrum af snj, og hvvetna gert fr mestu; menn, sem fyrir fum dgum komu yfir Breiadalsheii, voru t.d. 9 tma milli bja, sem annars er aeins 1-2 tma lei.

Mars: Fremur hagst og lengst af rkomultil t. Hiti meallagi.

safold segir ann 7.aprl fr t Strandasslu(eftir brfi 24.mars):

Hagur manna allbrilegur og afkoman undan vetrinum ltur t fyrir a vera g, enda hefir vetrarfari veri eitt hi stilltasta og blasta, er menn muna og hagar hr essu harindaplssi lengst af ngir og gir.

Austri segir fr t ann 1.aprl:

Tarfari hefirsasta hlfsmnaartmann veri mjg stirt, og hlai hr niur miklum snj, svo vast mun n jarlaust hr Fjrunum, og va skarpt jr upp Hrai, ar sem menn munu eigi vera frir um a standa af sr nokkur harindi til muna, me v hey hafa va reynst ill.

Aprl: rkomusamt syra, en annars g t.Hiti nrri meallagi.

Framan af var heldur kalsamt vestanlands, safold segir fr ann 10.:

Snjkoma nokkur til sveita n um hr og kalsamiki, tt laust s vi frosthrkur. Fyrir v hagskarpt, og kemur sr illa, v heytpir eru menn n meira lagi hr um nrsveitirnar; mun liggja vi felli b og b.

Vel fr me t eystra mnuinumsegir Austri nokkrum pistlum:

[8.]Tarfari a sem af er essari viku hefir veri viri, svo snjr hefir tluvert sigi.

[17.]Tarfar er n ori mjg vorlegt, blviri og slskin nr v hverjum degi; vri skilegt, a essi ga t mtti haldast, v tvegsbndur urfa hennar n mjg me til ess a urrka hinn mikla fisk sinn fr v fyrra, og svo nokkurn vetrarafla.

[30.]Tarfar hefir alltaf veri hi blasta, og stundum svo heitt, a hitinn hefir stigi yfir 30 R. mti slu.

jlfur birti ann 4.jn brf r Steingrmsfiri dagsett 28.aprl:

standi hr kringum fjrinn var fyrir rmri viku mjg skyggilegt af hinu allt of almenna heyleysi, og fyrirsjanlegur strfellir bpeningi, ef harindi nokkur a mun hefu gengi gar. N hefur veri besta leysing viku og kominn ngur hagi vi sjinn, svo maur vonar, a allt farnist vel. Hinn nafstani vetur hefur ori okkur
Steingrmsfjararbum mjg seiglulegur og srstaklegur a v leyti, a fr fyrsta degi hans, til hins sasta, mtti heita alveg haglaust og ar af leiandimissiris innistaa nstum v saufnai, en veturinn var frosta- og byljaltill allt fyrir a.

Ma: hagst t. rkomusamt, einkum vestra. Fremur kalt.

T versnai mjg ma og geri venjulegt noranhret me miklum mannskum. Austri segir fr ann 8.:

Tarfar hefir alla sustu vikuna veri mjg stirt og meiri og minni hrnstum v hverjum degi, en strhr sunnudaginn 2. .m., og er htt vi a msum stum hafi ori fjrskaar, v llu geldf var bi a sleppa. Breiuvk, milli Lomundar- og Borgarfjarar, hafi snjfl teki milli 20-30 kinda, og spa eim t sj. hrinni hafi brimi broti ntabt kaupmanns orsteins Jnssonar Borgarfiri. Vopnafiri hafi f fennt og reki sj nokkrum stum. Annars mtti vel sj essa hr fyrir loftyngdarmlinum, sem strax laugardagsmorguninn [1.] fll ofan „storm". En v miur gefa menn mlinum allt of ltinn gaum.

ann 20. rekur Austri svo fleiri hpp og slysfarir verinu:

ann 2. marak frakkneska skipi St. Paul i land Reykjavkurhfn og hafist ekki t aftur a bi „Heimdallur" og franska herskipi „La Manche" reyndu a n v t. Skipi var mjg strt og hi prilegasta. a hafi innanbors sptalaplss fyrir sjka frakkneska, sjmenn er a tti a taka r fiskiskipum Frakka hr vi land. Frakkneskt fiskiskipstrandai Reykjavkurhfn. sama verinu.

norangarinum byrjun essa mnaar. strnduu sex slenskfiskiskip Hornstrndum, voru flest eirra af Vesturlandi r tvegsflota strkaupmanns . sgeirssonar, og hkarlaskipi „Draupnir". eign kaupstjra Chr. Havsteen, er strandai Barsvk, og frust allir 12 menn af skipinu. ar Hornvik strnduu og hin eyfirsku hkarlaskip, „Ellii" og „Hermes", en menn komust af. Hi eyfirska byrgarflaghefir sent skipasmii vestur til ess a reyna a gjra a minnsta kosti vi „Ellia", og f a t aftur. Hkarlaskipin „Vonin" og „Siglnesingur" og fiskiskipin, „Akureyri" og „Skjldur", voru enn komin, en vonandi er, a au hafi eigi farist; v ef svo gfusamlega hefi a bori, er ilskipabyrgarsjur Eyfiringa vst voa staddur. Hvalveiabtur er strandaur rshfn, og hefst lklega ekki t aftur.

Af Bldudal er sagt a vanti 3 af skipum kaupmanns Thorsteinson. Hvalveiaskip Amlies, „Jarlen", eru menn hrddir um a hafi farist milli Freyja og slands og engin mannbjrg ori. Amlie var ar sjlfur skipinu og 32 menn me honum. Amlie var elstur hvalaveiamaur vi sland, og lklega eirra auugastur. Hann hafi hvalveiast Langeyri lftafiri vi safjarardjp.

Sagt er a etta sastnefnda slys hafi tt sr sta 6.aprl.

safold segir fr slysunum ann 12.:

Tu daga vorhret, svo strkostlegt aveurh, kulda og snjkomu um meiri hluta lands, sem um hvetur vri, — a eru raunatindi au, er n hfum vr a flytja. Hret etta, sem hfst hr 1. . mn. og ltti eigi fyrr en fyrrintt, tti ri illt hr Suurlandi. og var fjklti bygg. En eftir v sem frst hefir bi af Austfjrum og Vestfjrum, hefir heldur en eigi teki steininn r ar, og m ganga a v vsu, a eigi hafi veri betra Norurlandi. safiri byrjai hreti raunar rijudag fyrri viku, 27. f.m., en versta hrin, norankafaldshr, laugardagsmorguninn 1. .m., en var hgur fram yfir nn; gekk hann upp me ofsaroki, og st s bylur 3 dgur samfleytt, strviri og fjk me hrkufrosti, fram afarantt sunnudagsins. Knsnjr gtum safiri. var fjklaust a mestu mnudaginn, og gekk garinn niur a mestu dagana eftir; hgviri og logn sari part vikunnar vestra, tt strviri hldist hr fram. Eystra var kafaldsbylur nokkur Fjrum fyrstu dagana af hretinu, en hefir sjlfsagt kvei miklu meira a rkomunni uppi Hrai.

Slys hafa ori af veri essu sj bsnamikil, sem sar greinir, og varla fullfrtt enn En skepnutjn eflaust miki landi, me v a va voru menn komnir heyrot fyrir hreti og skepnur magrar. Vestra lti verst af sumum sveitum vi Djpi, Drafiri, og Eyrarsveit Snfellsnesi. ar, Eyrarsveit, segir sagan a hafi veri fari a beita km fyrir hreti, og moka ofan af fyrir r ti bylnum, me v a ekkert str var til a gefa eim inni. Nrri kaupstum bjarga menn skepnum tluvert korngjf; en Drafiri (ingeyri) fkkst enginn rgur og kom ekki me „Laura“. Eystra hafi skepnufellir veri orinn til muna Fellum og nokkur Hrai fyrir hreti, og m n bast vi slmum frttum aan.

Skipstrnd - Fimm fiskisktur, sem lgu Hornshfn Strndum laugardagsverinu [1.], rak ar land, fjrar um fl, og voru allar skemmdar ea v sem nst, en ein, eign sgeirssonsverslunarinnar safiri, um fjru og mlbrotnai. Manntjn var ekkert. rum sta Hornstrndum, Barsvk, fannst og reki flak af eyfirsku hkarlaskipi, Draupni, me 3 mnnumdauum, einum bundnum vi stri. Giska , a skipshfninhafi veri 10 manns, er allir hafa drukkna. Margt ilskipa vestra hafi auk ess komi inn garinum vegna bilunar, meiri og minni; eitt, sfirskt, ar a auki misst af sr 1 mann, og anna fr ingeyri smuleiis. En nokkrar fiskisktur ar vestra, sem ekki hafi til spurst. — a var laugardagakveldi 1. ma og um nttina, sem tjni var mest; veri skall svo sviplega , me mikilli dimmu.

frttist og me „Vestu“ a austan, a hvalabtur einn norskur af Vestfjrum hefi reki land rshfn Langanesi, laugardagsverinu, og brotna allur, en mennbjargast. Skmmu ur strandai vi Hrassand eystra vruskip til kaupm. Sigurar Johansen Seyisfiri. Uppbo v 26. f. mn. og komst allt htt ver.

Btur frst Patreksfiri um kveldi, 1. ma, fr Hnuvk, fiskirri, me 7 mnnum, er einum var bjarga, en 6 drukknuu; — arir segja 5.

safold birti ann 22.ma brf r Hnavatnssslu vestanverri dagsett ann 10.:

Eftir mjg hagsta t allt vor (oftast logn og urrviri) br til noranttar me frosti laugardag 1. ma. Daginn eftir var noranstrhr me mikilli fannkomu og frosti. San hefir norantt haldist, oft hvss og jafnan frost og snjgangur. ur en tarfar breyttist, var allvast bi a sleppa f. hafa engir skaar til muna ori essu byggarlagi; vantar sumum bjum 2—3 kindur.

jviljinn ungi segir fr t og fjrskum pistli ann 21.ma:

Noranhreti, sem skall 1. .m., st a kalla hllaust alla fyrstu vikuna af .m., og san snjai ruhvoru fram yfir mijan .m. — Mun hret etta veri hafa eitthvert hi versta, sem elstu menn muna um enna tmars. — Sustu dagana hefir veri suvestan tt. og rigning nokkur ru hvoru, svo a snja hefir n viast leyst a mestu i byggum.

Fjrskai. hretinu 1. .m. tndust 60 fjr Sel Langadalsstrnd, og var a flest eign sgeirs bnda lafssonar Skjaldfnn, sem fyrir nokkrum rumvar fyrir svipuum fjrmissi.

Blai fjallar san um sjslysin og btir vi a sem ur er nefnt hr a ofan:

ilskip, sem Helgi Andrsson er skipstjri , hleypti inn lafsvk, var a hggva ar mstur, missti einn mann tbyris, er drukknai, og annar vibeinsbrotnai. Enn er og eitt skip, „rinn", skipstjri Bjarni Bjarnason fr Laugabli Arnarfiri, sem ekkert hefir til spurst, eftir hreti, og m v a lkindum telja, a a hafi farist. Flest nnur fiskiskip han a vestan voru og meira eur minna htt komin.

ann 30.jn btir jviljinn ungi enn vi frttum af slysfrum verinu:

Btur frst fr Hjrtsey Mrum 1. ma, og drukknai ar Sigurur hreppstjri Gumundsson, og 4 menn arir. — Annar btstapi var og fr Hjrtsey litlu siar.

Auk slysfara eirra, sem ur er um geti, a ori hafi noranhretinu ndverum ma, frst og iljubturinn „Vigga", eign Marksar kaupmanns Snbjrnssonar Geirseyri, og drukknuu ar 12 menn, ar af 11 kvongair, er kva lta eftir sig um 30 brn. — iljubtur, er Otto Tulinius Eskifiri tti, frst um sustu pska, leiinni milli Eskifjarar og Papss, og tndust menn allir. [Pskadagur var 18.aprl] Stlka nokkur, Ingibjrg a nafni, til heimilis rasastum Stfluvar ti ndverum mamn.

Jnas Jnassen lsir kuldavikunum tveimur og segir:

[8.]Hinn 1. tsunnan me byljum og gekk til norurs sari part dags; var svo noranbl til hins 5. er hann lygndi; snjai jafnframt. Hinn 7. krapaslettingur ef austri a morgni, svo jr var alhvt og dag 8. aftur rokhvass noran me blindbyl Esju.

[15.]Hinn 8. tnoran hvass fyrri part dags; lygndi svo. Var hr alhvtt af snj a morgni h. 9., hgur vestan-tsunnan; svo a noran hvass h. 10. Hgur austan hinn 11. og 12. me regni og nokku hvass; h. 13. hgur sunnan meregnskrum; 14. austan, hgur ar til a kveldi, er hann gekk til norurs me regni. morgun (15.) hvass tsunnan, hemju-rigning ntt er lei.

Jn: hagst, urr og kld t.

Mnuurinn byrjai vel. Jnas segir ann 5.:

Umlina viku hefir veri stilling veri oftast logn og fagurt slskin me miklum hita sustu dagana. morgun sumarbla, logn og hiti.

Einnig var gott eystra a sgn Austra ann 10.:

Tarfar er n hi besta, slskinshiti hverjum degi, en svalt nttum.

En svo br til verri vegar - safold segir fr pistlum ann 16. og 23.:

[16.] Noran-grimmdarkast essa daga. Snjr ofan mijar hlar. Hafs sagur vi Horn og jafnvel inni Hnafla.

[23.]N er loks ltt norangarinum, en lti umhlindi samt. Hafshefir enginn snt sig inn Hnafla, a n frtt segir a noran, enda kasti ori heldur vgara ar en hr sunnanlands. Hann hefir legi fyrir Vestfjrum. Fennt hefir kaflega fjll. Holtamannaafrtt t. d., fyrir noran Tungna, var i vikunni sem lei sltt yfir allt eins og hjarni vetrardag.

jviljinn ungi segir fr ann 30.jn:

11. .m. sneri til kulda-og noranttar, og hldust noransveljandar, og snjhret ru hvoru fram yfir 20. .m., svo a fjllin voru alakin snvi, rtt ofan lglendi. — Gviri hefir haldist sustu dagana.

Jl: Mjg stopulir urrkar. Hiti nrri meallagi Suur- og Vesturlandi, en hltt fyrir noran.

Stefnir Akureyri segir fr ann 20.jl:

Vatnavextir uru kaflega miklir 12..m. og nstu daga eftir, engjar munu va hafa skemmst Eyjafiri og Hrgrdal af leirburi. 25 dagslttur af tni skemmdi Gler Oddeyri meira og minna me leirburi.

ann 20.jl kvartar Austri undan hitum:

Tarfar er n degi hverjum hi indlasta, nema hitarnir mesta lagi, svo allar r hafa n lengi veri mikilliforttu, en snj teki n loks miki til fjalla. En hitarnir hafaveri svo sterkir, a varasamt hefir veri a breia blautan fisk, svo eigi skemmdist af slarhitanum.

Enn segir Stefnir fr bleytu ann 30.jl:

Hr nrlends eru horfurnar hvergi verri en Staarbygg. mijum jl vatnavxtunum, hljp Eyjafjarar upp Staarbyggarmrar og fyllti r me vatni, og hafa r lti orna san, mefram fyrir strrigningar snemma essum mnui, eru v engin r til a n heyi r mrunum enn sem komi er, v reru frar hestum. Verur etta strtjn fyrir 10 jarir, er eiga v nr allt engi sitt mrunum.

Syra var nokku blndu t - nokkrir bjartir og urrir dagar komu r, en urrklti var milli, jafnvel tluver rigning. Vi skulum bera saman lsingar Jnasar Jnassen og svo jviljans unga (en ritstjrinn sat Alingi um r mundir og lsir veri syra eins og Jnas).

Jnas [3.] Veurhg undanfarna viku, oftastvi landsuur og nokkur vta um tma.

Jnas [10.]Bjart og fagurt veur til hins 7. er hann fr a dimma af austri og rigndi miki afarantt h. 8. og ann dag miki eftir mijan dag; h. 9. tsunnan, hgur me regna fyrri part dags logn a kveldi. morgun (10.) landsynningur, hvass, hefir rignt ntt.

jviljinn ungi [12. - dagsett ann 10.]Hr hafa haldist urrviri, og noranvertta, nema rigningar sustu dagana; en a oft hafi veri indlt veur, hafa fir verulegir hitadagar komi.

Jnas [17.]Sunnantt me mikilli rkomu til h. 14., san bjart og fagurt veur, morgun (17.) bljalogn, bjartur.

jviljinn ungi [19.]Tarfar bltt og hagsttt hr syra nokkra undanfarna daga.

Jnas [24.]Svo a kalla logn alla vikuna me oku. morgun (24.) logn og rir regn r lofti.

jviljinn ungi [27.]Tarfar einkar hltt og gott undanfarna daga.

Jnas [31.]Fyrri part vikunnar oftast logn og bjart veur, en me regnskrum; sari partinn regn degi hverjum af landsuri.

gst: Votvirasamt flestum landshlutum. Hiti meallagi. Skriufllin eystra eru mestu tindi mnaarins.

jviljinn ungi (staddur Reykjavk) segir af t ann 9.gst:

Tarfar rigningasamt, og fremur hrslagalegt, sansastanmer blasins kom t.

Austri segir fr ann 17.:

Voalega rigningu gjri hr ann 14. .m., er hlst fram morgun daginn eftir. Kom svo mikill vxtur r, sem mestur leysingum vordag. Snemma morguns . 15. fllu voalegar grjt- og aurskriur r Strandatindi me dunum og dynkjum allmiklum, ofan svokallaa Strnd, en gjru ltinn skaa, v r fllu flestar ar fyrir utan byggina. En Bareyri fll kaflega mikil skria, ofan um veitingahsi Steinholt, braut inn grjtvegg pakkhsi og fylltist a af leju og grjti, san lenti skrian sjlfu veitingahsinu, sem skrian fri nokku til grunninum, hljp svo aan nbyggan kjallara opinn fyrir ofan Pntunarhsin, braut og spai tluveru af vi t sj, grf undir sr nokkurn farangur feramanna og flutti sumt t sj. Nokku af skriunni fr suur um „Mandalitahsin", sem n eru eign O. W. og ofan bryggju. mean skrian fll, st pntunarstjri Snorri Wiium ofurltilli h fyrir nean gtuna, mitt skriunni, og sakai eigi. r Bjlfi fll skria milli tnanna Brraborg og alveg ofan sj, og va hafa hr annarsstaar hlaupi skriur firinum, og lklega meiri og minni flestum Austfjrum. Vestdalseyri sakai eigi, enda er hn nlega s eini hluti bjarins, sem er alveg hulturfyrir snjflum og skriuhlaupum.

jlfur segir ann 27. fr smu atburum eftir brfi a austan ann 18.:

Skriuhlaup uru allmikil Seyisfiri afarantt 15. .m. Hafi rignt mjg nokkra undanfarna daga, einkum hinn 14. og nttina eftir, og vanalega mikill vxtur hlaupi r og lki. Mestan skaa geri skria, er hljp Bareyri utarlega; klofnai hn, er niur kom, tvennt, og rann nnur kvslin niur land Otto Wathne, innan vi tv pakkhs (Mandalshsin), sem hann ar, og niur pall og bryggju fram me hsunum, braut ar ogbramlaiallt, sem fyrir var; hin kvslin beygi t vi a veitingahsinu (Steinholti), kom fyrst strt hesths og fjs fyrir ofan veitingahsi, braut a a mun og drap ar um 20 hnsn (en kr, sem var fjsinu, nist sarmeidd t), fll svo veitingahsi, okai v rlti til grunninum og skemmdi nokku efri hli ess, fll san niur sj utan vi hs pntunarflagsins, skemmdi ar nbyggan hsgrunn og fyllti kjallarann me aur og leju; ar var og undir skriunni allmiki af timbri, er norskur timburkaupmaur (Srensen fr Mandal) tti ar landi,ennfremur nokku af reitygjumog farangri Hrasmanna, sem voru ar kaupstaarfer, og mislegt fleira.

a var 5. stundu um nttina, er skrian fll, og flestir fasta svefni, en vknuu vi hinar gurlegu drunur fjallinu, og jrin skalf ar eins og jarskjlfti vri ferum enda hafi str klettur fjallinu sprungi fram og steypst niur me skriunni, og heljarstr bjrg liggja n vsvegar, ar sem skrian fr yfir, innan um aurlejuna, en miki fr alla lei niur i sj. nnur skria, miklu strri, fll og um sama leyti r Strandatindi niur sj, utarlega strndinni, nokkru utar en ystu hsin ar, og geri v ltinn skaa. Hestar nokkrir, er Hrasmenn ttu, voru ar beit fjallshliinni, er skrian fll en eir tku til ftanna, er eir heyru gauraganginn fjallinu, og komust allir undan henni.

Mrg minni skriuhlaup fllu essa smu ntt, bi sunnan og noranmegin fjararins, og geru flest meiri og minni skaa. — Lomundarfiri fllu og allmargar skriur, og geru r mestan skaa lfsstum, skemmdu ar til muna bi tn og engi, tku me sr um 40 hestburi af urru heyi, og tali lklegt, a eitthva af sauf hafi einnig ori undir hlaupunum. Mjafiri fllu og skriur va bum megin fjararins, og geru flestar nokkurn skaa, en va ar mjg mikinn.

Tarfar hafi um alllangan tma veri kalt og mjg votvirasamt Austfjrum, er Bremns fr ar um. Beitingsafli af sld flestum fjrunum, en hvergi aflast ar neitt a mun af henni. Fiskafli er og yfirleitt fremur rr eystra, enda gftir eigi gar. — Norurlandi hafa veri venjulega mikil votviri sumar, og nting heyja v mjg ill.

Bjarki Seyisfiri birti 10.september brf r Meallandi rita 15.gst:

Frttir litlar nema svo mikil errit a slks er um fjlda mrg r ekki dmi. Litlu bi a n af heyi og essu litla hauga inn blautu og bleiku, hr liggur enn hey ofan mrunum flatt mnaar gamalt, samt er almenntbi a drla v upp sti, grasvxtur er n orinn meallagi og enn er jr a spretta, svo merkjanlegt er, og er a sjaldgft svona lii sumars mrlendi. N hefi veri hnausynlegt a menn hefu veri vibnir a tba srhey, en til ess hefur aldrei veri ger tilraun ur og menn v ldungisvibnir, lka mun urfa a vera vatnslaust hey til a leggja ttt.

Bjarki Seyisfiri segir fr t ann 3.september:

Hr hefur n gengi hlfan mnu noraustan rosi me krapa og kulda og seinustu dagana hefur snja niur undir sj, svo fjll ll eru hvtgr. Sldar vart um helgina, en n m kalla bi sldar og fiskilaust. Slskin dag og gott veur.

September: urrt eystra, en annars nokku urrkasamt. Fremur kalt.

safold greinir fr t sunnanlands pistli ann 11.:

Fyrri viku, fr hfudegi til 4. .m., var gt heyskaparvertta, lklega um land allt, besti errir, en kalt meira lagi, jafnvel margra stiga (4—5 C) frost eina nttina, afarantt hins 3., er olli miklum skemmdum klgrum, tk fyrir vxt eim. Hefi s t haldist, .e. urrvirin, fram til haustleita, mundi theyskapur hr sunnanlands hafa ori nr meallagi. me v a gras tengi spratt vast smilega a lokum. En n tk fyrir erri aftur snemma essari viku, og hefir rignt til muna sustu dgrin. Tur vast bi rrar, og strhrktust ar ofan.

jviljinn ungi segir fr v 23.oktber a ann 15.september hafi skip stranda Akranesi og hafi san veri selt uppboi. sama mnui strandai gufuskipi Alpha Hornafjararsi.

jviljinn ungi safiri hrakmlir sumrinu ann 23.september:

Tarfar hefir sumar yfirleitt veri hrslagalegra, rigninga- og stormasamara, en elstu menn ykjast muna, a dmi su til; um mnaarmtin sustu komu nokkrir errirdagar r, en sanhafa ru hvoru veri votviri. Nting heyja hefir va ori allbg hr vestra, vegna tarinnar, svo a htt er vi, a heyin reynist va mjg kraftltil til gjafar. Fiskurrkur hefir sumar gengi mjg seint hj almenningi hr vi Djp, og kaupmenn safiri vera a geyma nsta ri miklu meiri fisk urrkaan, en nokkru sinni fyr.

Austri segir ann 30.september a t ar s kld og stug.

Oktber: Mjg rkomusamt og fremur hltt. T var yfirleitt hrsa eystra, en hn talin sri um landi vestanvert.

jviljinn ungi segir t.d. stuttum pistlum: [4.] „Tarfar hefir haust veri fremur stugt og kalsasamt“. [13.9] „Tarfar fremur haustlegt essum mnui. Noraustangarur og snjhret um sustu helgi, en san noran stillviri og frost nokkur“. [23.] „... hafa gengi hr stillviri og hg frost, uns 20..m. sneri til suvestanttar og rigninga“ [28.] „Sfelldir suvestanrosar og rigningar“.

Austri er aftur mti heldur jkvari: [9.] „Tarfar hefir veri um tma hi blasta anga til fyrrintt a hann kom noran me bleytuslettingi og hvassviri, sem n er a lgja aftur. [19.] Tarfari hefir veri mjg stirt undanfarandi viku og einlgar bleytuhrar. En dag er veur gott“. [30.] Tafar er n alltaf hi blasta, nstum v sumarhitar, en nokku hvasst stundum“.

Stefnir segir ann 25.: „Kartfluuppskera var vast mjg rr haust“.

jviljinn ungi segir fr v ann 6.nvember a btur hafi farist Arnarfiri ann 6.oktber nokkru hvassviri. Tveir menn drukknuu.

Nvember: Umhleypingasamt og hiti nrri meallagi.

ann 3.nvember segir jviljinn ungi fr t:

Tarfar mjg storma- og rigningasamt a undanfrnu en talsver hlindi verinu og meiri en hr voru alloftast sumar.

ann 6.greinir sama bla fr illum tindum:

ann 4..m. dyngdi niur allmiklum snj og hefir t veri umhleypingasm.

hlaupi, er geri 4. .m., hefir vafalaust veri eitthvert snggasta og versta hlaup, sem hr kemur. — a var snjfall miki, en fremur lygnt veur, a morgni, en tlit mjg ljtt, og reru msir r flestum verstum hr vi Djpi, nema r Bolungarvkinni. — En litlu fyrir, ea um hdegisbili, skall allt einu ofsanorvestan rok, me aftaka sjgangi, og kafaldsmold mjg ykkri. Er enn vst, hvaa slys kunna a hafa hlotist af essu voahlaupi, en sannfrtt er ori, a farist hafi fyrir Arnarnesi btur fr svo nefndum Naustum hr firinum, og drukkna ar eir tveir menn, er voru: hsmaur Jn Jnsson Naustum, sonur Jns bnda Sigurssonar Fremri-Hsum i Arnardal, og unglingspiltur Magns Sveinsson, lafssonar bnda Engidal, mesti efnispiltur og mannsefni. ... Enn vantar og bt, me 3 mnnum , fr Sandeyri Snfjallastrnd, er Gum. Jsepsson var formaur , sexring r Hnfsdal, er ElasHalldrsson r Fremri-Hnfsdalvar formaur , og fjgramannafar r Hfnum, me 5 mnnum , formaur Salmon Jnsson fr Kirkjubli i nundarfiri, og er v miur mjg htt vi. ar sem fregnir brust hinga i gr alla lei innan r ey, og innan r Seyisfiri, a einhverjum af skipum essum hafi a minnsta kosti hlekkst , a ekki s enn frtt, a neitt hafi fundist, ea reki, nema sexrings r ein, er Jn Jnsson yngri Tr i lftafiri hafi fundi ti i Djpinu i gr. Svo vantar og bt r Vigur, sem Kr. Daason fr Borg var formaur .

Sustu mannskaafrttirnar segja, a bt hafi reki Bjarhl Snfjallahreppi, og brot r rum, og tali, a etta su skip eirra Kr. Daasonar og Salmons Jnssonar; en bturinn fr Sandeyri kva hafa komist af, og lent Melgraseyri.

ann 10. birtir sama bla reianlegri frttir:

Mannskaahlaupi — 18 menn drukknair. a er n v miur fengin full vissa fyrir v, a skip au rj, sem vantai, egar sastanr. blasins kom t hafa ll farist, og hefir v mannskaahlaupi 4..m. valdi 7 skipskum, og ori alls 18 mnnum, flestum ungum og rskum, a bana.

segir blai af tinni:

Hefir verttan veri lygn og hl, nema suvestanrosar og rigningar gr og dag.

pistlum sar mnuinum segir sama bla: [20.] „Tarfar mjg umhleypinga- og stormasamt“. [27.] „20.—22. .m. var hr noranhrarbylur, lygn og frostmild noran vertta 23., frostlaus og hl sunnantt 24., hellirigning og suvestanstormur 25.—26., og noranhr aftur dag“.

ann 20. desember segir blai fr sjslysi eystra ann 4.nvember:

4. [nvember] frst btur fr Sklanesi Austfjrum, og drukknuu ar 3 menn.

Og blainu 26.janar 1898 er sagt fr v a sama veri hafi rr menn drukka af bti fr Hsavk.

jlfur segir fr kirkjufoki frtt 21.janar 1898:

Kirkjan Haga Barastrnd fauk ofsaveri 20.nvember f.. Hn var nlega bygg og eitthvert hi fegursta og vandaasta gushs Vesturlandi. Hafi fr Jfrur heitin ekkja Jns kaupmanns Gumundssonar Flatey lti reisa hana, og kostai hn um 7000 krnur.

Desember: Lengst af hgvirasamt og fremur hltt.

Austanlands fr vel me - eitthva leist mnnum illa pistli Austra ann 10., en tu dgum sar var allt gu gengi: [10.] „Vertta hefir anga til fyrir skemmstu veri hin blasta. og a mestu snjlaust, bi Fjrum og Hrai svo snemma .m., var va ekki einu sinni fari a kenna lmbum ti. Og smu t sagi pstur r Vopnafiri og ar norur undan. En n sustu dagana hefir veri hr tluver bleytuhr, og er tlitin fremur illvirislegt, og mundi va gjra jarlaust, ef uppr essu frysti“. [20.] Vertta er n hin blasta degi hverjum og tbeit g“. [30.] Verttan er n hin blasta degi hverjum og aeins lti frost essa sustu dagana“.

Bjarki segir fr t eystra ann 8.janar 1898:

Veur hefur veri hr gtt allan sasta mnu, svo a varla hefur mtt heita vetur. Kannske tlar hann sr ekk a koma etta sinn fyrri en svo a hann geti s um a endast fram eftir jn eins og fyrra.

Frttir af veri voru mun sri a vestan. jviljinn ungi segir. [4.] „Tarfar einkar stugt og verasamt, mist norangarur ea suvestan ofsaveur“. [11.]Sfelld t, mist norankafaldsbyljir, ea aftaka suvestanstormar og rigningar, enda ykjast elstu menn eigi muna ara eins t, jafn langvarandi, eins og hr hefir veri, san haust, og jafnvel allt sasta sumar.

San stillti fyrir vestan. jviljinnungi segir ann 20.: „Stillviri og frostvg noranvertta sustu dagana“. Og ann 31.: San fyrir jl hafa hr vestra haldist sfelld logn og vertta veri mjg frostlin.

ann 20.desember segir jviljinn ungi fr v a ann 3. desember hafi bndi Fjararhorni Gufudalssveit ori ti Kollafjararheii. sama blai segir fr v a skufalls hafi ori vart Skaftafells-, Rangrvalla- og rnessslum svo snjr hafi ori mtleitur.

Lkur hr a sinni frsgn um tarfar og veur rsins 1897. Athugi a msar tlulegar upplsingar eru vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Fyrri sa

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (19.5.): 6
  • Sl. slarhring: 89
  • Sl. viku: 1038
  • Fr upphafi: 2354702

Anna

  • Innlit dag: 5
  • Innlit sl. viku: 923
  • Gestir dag: 5
  • IP-tlur dag: 5

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband