Hugsa til rsins 1957

ri 1957 tti hagsttt, nema fyrstu mnuirnir. rkoma var undir meallagi. Hiti var yfir meallagi. Janar var smilega hagstur framan af, en san var veurlag mjg hagsttt Suur- og Vesturlandi, me mikilli fr, illvirum og slmum gftum. Febrar var hagstur, nema Suausturlandi. Samgngur mjg erfiar, en rkoma ekki mikil. Gftir smilegar. Veur voru hglt mars en snjyngsli mikil. Hreindr fllu r hor. Gftir gar. aprl var t hagst og hl. Gftir gar. ma var heldur kalt og hagsttt fyrstu rjr vikurnar, en san tk grur vel vi sr. Gftir gar. jn var t hagst Vesturlandi, en annars staar var hn hagst grri. Engin rkoma mldist Reykjahl jn. Gftir voru gar. Jl var hagstur um land allt. urrkar gir, heyskapur gekk vel. T var hglt gst, mjg hagst Norur- og Austurlandi, en annars urrkar daufir. september var t hagst nema noraustanlands, ar voru urrkar. Uppskera r grum g, heyfengur gur. Berjaspretta me afbrigum g. Oktber var umhleypingasamur, en fyrri hlutinn talinn hagstur. Gftir voru stopular. Mjg hagst t var nvember, nema fyrstu vikuna. Fyrri hluti desember var hagstur, en san var t rlegri og spilltist fr. Gftir voru slmar.

Vi rifjum n upp frttir rsins tengdar veri. Ekki er s listi tmandi. Blaatextar eru langflestir fengnir af vefnum timarit.is, oft styttir hr og stafsetning oftast fr til ntmahorfs (vonandi stta hfundar sig vi mefer). Textar r dagblainu Tmanum vera mjg fyrir valinu etta r. Heimildir eru a auki r Verttunni, tmariti Veurstofu slands, og tluleg ggn r gagnagrunni Veurstofunnar. Talnaspu m finna vihenginu.

Einstakir atburir eru rtt utan seilingar minnis ritstjra hungurdiska. Hann man vel hi srlega ga sumar (svona eiga sumur a vera) og illviri mikla afangadagskvld jla. Einnig man hann vel tal um hina miklu fr vetrarins. Sumum lesendum kann a ykja hn f arflega miki vgi hr - en ritstjrinn biur forlts og vsar til persnulegra stna.

Tvr verulegar illvirasyrpur gengu yfir janar. S fyrri var af vestri og st yfir vikuna 13. til 20. Grarmikil h var fyrir sunnan land en lgir trust til norausturs me austurstrnd Grnlands. Sari syrpan hfst san nokkrum dgum sar og st t mnuinn, og rtt rmlega a. Mjg djpar lgir fru hj landinu, sumar yfir a og ollu hvassvirum af msum ttum og mikilli rkomu, oftast snjkomu.

Janar byrjai ekki illa alldjpar lgir fru hj:

Tminn segir fr 5.janar:

Fr frttaritara Tmans Saurkrki. Hr Skagafiri hefur veri einmunat san fyrir jl, stugt logn og hlindi. Hr er n gtur afli inni firi og er a venjulegt essum tma rs. Stunda trillur han fr Saurkrki veiar net og afla vel. Mikil ta er
sjnum.

ann 5. snjai nokku um landi sunnanvert. Tminn segir fr 6.janar:

gr hl niur talsverum snj Suurlandsundirlendinu og Reykjavik, en hvergi svo a til verulegra umferatlmana kmi. Vegurinn fyrir Hvalfjr var gtlega fr grkvldi sast egar blai hafi spurnir af og smu sgu er a segja rum aalvegum t fr Reykjavk. Htt er vi a fr spillist ef hvessir og skaflar geta myndast vegunum.

w-1957-p-jan

Raui ferillinn lnuritinu snir lgsta rsting landinu 3 klukkustunda fresti fr 12. janar til 3. febrar. Blgru slurnar eru hins vegar rstispnn yfir landi, munur hsta og lgsta rstingi hvers athugunartma. Allgott samband er milli rstispannar og mealvindhraa landsins. Stabundin veur koma sur fram. Mjg rleg t var essar rjr vikur. fyrstu var rstingur nokku hr, en san kom mjg svalt loft hloftum vestan fr Kanadaog rkti vi landi fr og me eim 20. a loft var mjg stugt, snjkomur miklar og rumuveur t. Lgir voru mjg djpar.

Fyrri illvirasyrpan ni hmarki ann 14. og 17./18. janar, tt hvasst vri lka ara daga. Elilegt er a essum tveimur verum veri einhvern tma rugla saman - en af frttum sem brust af fyrra verinu ur en a sara skall sna vel hrku ess.

Slide1

Mynd snir rstirit fr Galtarvita dagana 7. til 21. janar. Allmikil lg gekk hj ann 10., en fr v sdegisann 13. ar til eftir kl.15 ann 18. var stugt illviri Galtarvita. Vi sjum a meira a segja lonum ferli rstiritans, miki sog virist hafa veri vitavararhsinu.

Slide3

Korti er r safni bresku veurstofunnar (UK-Met Office) og snir verakerfi og athuganir um hdegi ann 14. janar. slr hloftarstin sr niur Vestfiri og landi noranvert.

Slide4

Daginn eftir fr rstingur um 1050 hPa vestur af Skotlandi. ar var mija grarmikillar hlrrar har. tt flugar hir su algengar essum slum essum rstma er essi h flokki eirra allraflugustu. Hiti fr va meir en 10 stig Norur- og Austurlandi essa daga.

Slide5

Nsta lg tr sr noraustur milli Vestfjara og Grnlands ann 17. og 18. Korti gildir kl.6 a morgni .17. egar kuldaskil nlguust.

Slide6

Klukkan 9 voru kuldaskilin rtt vestan vi land. Vindur var minni Suurlandi heldur en fyrir noran og vestan.

Slide7

Hloftakort (500 hPa) hdegi 17. janar (bandarska endurgreiningin).

Tminn er me frttir fr Flateyri og safiri 15.janar:

Fr frttaritara Tmans Flateyri gr. Hr nundarfiri geri aftakaveur af vestri ntt [afarantt 14], og var hvassviri me eindmum. St veri fram eftir degi en var verst morgunsri. Miklir skaar hafa ori, einkum einum b, Vfilsmrum innarlega nundarfiri.ar fuku fjrhs og hlur og fjs strskemmdist. Einn maur slasaist illa veri essu.

Snemma morgun hleyptu bndum Vfilsmrum, sem eru tveir, f snu t r hsum. Rtt eftir tk aki af fjrhsunum tveim, sem Kristinn Gumundsson, bndi tti og einnig af hlu og kastai essu langt brott. Einnig tk ak af fjrhsi og hlu Gujns Hlfdnssonar bnda. Fjs skemmdist einnig allmiki bnum. Hj Kristni fauk miki hey, lklega um hundra hestar og einnig eitthva hj Gujni. Ngrannarnir ustu a til hjlpar, og einnig fru menn bl fr Flateyri me yfirbreislur og fleira til hjlpar. ku eir a Vfilsmrum og lgu blnum sk upp veri nean vi binn og hldu af sta heim. En eir voru skammt komnir egar eir su, a veri sviptiblnum hliina, feykti honum san um 10 metra lei, en ar hvolfdi honum mri. etta var fimm tonna vrubll. Enginn var blnum. Um sama leyti slengdi veri einum mannanna, sem komi hafi me blnum, til jarar og hlaut hann miki hfuhgg og l ngviti. Var a Gumundur Arason,bndi Kotum. Var hann borinn til bjar og raknai ar vi. Lknir kom til hans. Hafi hann fengi heilahristing og marist, en var brotinn. Var hann fluttur sjkrahs grkveldi og tluvert ungt haldinn. msum rum bjum uru sm skaar. Flateyri fauk ak af nbyggum peningshsum sem 1 Magns Jnsson tti. N er veri a lgja, en hefir veri mjg hvasst allan dag.

Fr frttaritara Tmans safiri gr. Ofsaveur af norvestri hefir veri hr sari hluta ntur og dag en var verst morgun. msir skaar hafa ori hr um slir en ekki strvgilegir. Allstr vlbtur slitnai upp Sgandafiri og rak upp sker. Veur og sjgangur var svo mikill, a btarnir Bolungavk hldust ekki vi brimbrjtinn ar og uru a halda t. Komust eir heldur ekki til hafnar safiri og uru a andfa fram eftir llum degi ti Djpi. Ekkert mun hafa ori a hj eim. safiri var veri svo miki, a Pollurinn rauk sem sndrfa a sj. rlegt hefir veri btahfninni. Rkust btar mjg saman og brotnuu nokku og skemmdust. Munu t.d. borstokkar hafa brotna einumrem btum. Sgandafiri l Freyja eldri vi festar legu. Er a allstr btur og gum frum. Slitnai bturinn upp og rak upp sker firinum. Situr hann ar og ttastmenn a hann s brotinn og strskemmdur. Hafrafelli Skutulsfiri tk ak af hlu og fjsi og fauk a t Poll. Hs essi eru eign Gunnars Gubjrnssonar. Klukkan hlftta morgun var rafmagnslaust, hfu spennistvar vi bi bila. Lnan til Suureyrar stst veri vel. Var rafmagnslaust hr til kl. 11 morgun. dag var kafald ru hverju, en kvld er fari a rigna og veur a lgja en er enn allhvasst. — GS.

Og daginn eftir, 16.janar, voru fleiri frttir Tmanum:

Fr frttaritara Tmans lafsfiri gr. Strviri eitt hi mesta gekk hr yfir gr [14.] og olli margvslegu tjni bnum og sveitinni. M.a. sprakk leisla fr olugeymi Shell noran vi binn og runnu um 200 sundltrar af btaolu r geyminum, a mestu sj fram. Hr hefur einmuna mild t veri san orlksmessu, en allstormasamt. fyrrintt skall vestan rok og st fram yfir hdegi gr. Er etta eitt hi mesta veur, sem hr hefir komi lengi. Uru mislegar skemmdir veri essu. ver fauk 50—60 hesta uppbori hey a mestu heilu lagi, svo a nr ekkert sat eftir. tti a Magns Sigursson bndi ver. Vermundarstum fauk ak af votheyshlu og Syri Kleifum fauk blskr. Hr bnum uru msar smrri skemmdir. Jrnpltur sleit af mrgum hsum, og fuku r um, svo a um tma var mannhtta a vera ferli bnum. morgun tku menn eftir v a ola hafi runni fr strum olugeymi, sem Shell hr, og stendur noranvert vi binn. egar nnar var a g var geymirinn tmur, og hfu arna runni niur um 200 s. ltrar af olu. Hfu leislur sprungi vi geyminn. Olan hafi a mestu runni sj fram, og var mikil olubrk sjnum. Telja menn, a veri hafi skeki geyminn svo til, a leislurnar hafi nuddast sundur. — BS.

Akureyri: mnudaginn [14.] geri hr alveg venjulegt hvassviri af norvestri og telja sumir veurhina meiri en ori hefir ratug ea meira, einkum mun hafa veri hvasst tsveitum Eyjafjarar og Grmsey. Akureyri og grennd uru ekki skemmdir af verinu svo a teljandi s, en rafmagnslaust var um stund, er stflulok fll fyrir vatns Laxrvirkjun, en ekki var s truflun langvinn. Hr er annars hlviri degi hverjum, jr alau og vegir greifrir.

Fosshli: rokinu mnudaginn fauk ak af fjrhsi Birningsstum Fnjskadal. Gekkofsaveur yfir sunnanveran dalinn. Veri fr me aki og hraut ofan af torfveggjum, eytti burt dyraumbnai og jtustokkum, og er allt gjrntt. Bndi Birningsstum er Ferdnand Jnsson.

ingeyri gr. — Hi versta vestan hvassviri gekk hr yfir fyrrintt og gr [14.] og var af nokkurt tjn, en hvergi strum stl. Jrnpltur og k fuku af hsum, einstaka btur skemmdist ltillega og fleiri smvegis skemmdir uru.

gr hafi blai tal af Jsa Magnssyni, sem eki hefir tlunarbifreium milli Reykjavkur og Akureyrar rettn r og segist hann ekki muna eftir jafngu vetrarfri norurlei og n um essi ramt. Um jlin var vegurinn alauur alla lei til Akureyrar og mun a mjg fttt eim tma rs.

Tminn segir af gri fr 17.janar - og san enn af illvirinu ann 14.:

Fr frttaritara Tmans ingvallasveit. a getur varla heiti a snj hafi fest bygg hr ingvallasveit, a sem af er essum vetri. N er nr alau jr bygg og vatni slaust me llu. Kann a vera a eitthva s um veii net enn.

aftakaveri v, sem gekk yfir vestan- og noranlands fyrradag var veurofsi og hafrt me eim fdmum, a menn hafa ekki s r hamfarir llu meiri ar. Olugeymir, sem Oluflagi Grmsey frist til grunni undan briminu, nokkur ola rann niur, en heimamnnum tkst me harfylgi a stva rennsli. Geymir essi er nlega byggur, tekur um 140 lestir, en honum voru n 60—70 lestir. Hann stendur mjg traustri og sterkri undirstu, gerri klpp og stendur um sex metra ofan vi venjulegt sjvarml. Brimi gekk svo htt, a braut geyminumaf slku afli, a hann frist til grunninum, rtt fyrir ungann, um hlfan metra. — Rofnuu a sjlfsgu leislur fr honum, og rann allmiki af olu niur, ea um 30 lestir, en tkst heimamnnum me harfylgi a komast t ageyminumog skrfa fyrir aalloka. Undirstur geymisins hreyfust ekki. Sroki var svo miki yfir eyna a hn m heita ll sstokkin, og ttast menn a grurland hafi bei hnekki vi. Grmseyingum tkst a bjarga btum snum svo undan sj ur en hamfarirnar skullu yfir, a sakai ekki.

Tminn 19.janar:

Fr frttaritara Tmans Reykhlasveit. Um helgina [13.] fauk samkomuhsi Gufudal Gufudalshreppi. Tk a af grunninum og kom niur tni og brotnai vi a spn. Samt er tali a hgt s a bjarga einhverju af nothfu timbri r brakinu og er veri a vinnaa v. Eins og kunnugt er, var miki hvassviri essum slum um helgina. Fauk einnig ak af hesthsi, vi samkomuhsi Berufiri Reykhlasveit, en ungmenna flagi ar tti hsi. Samkomuhsi Gufudal var eign Gufudalshrepps og ungmennaflagsins og var inghs hreppsins og skemmtistaur. etta var lti hs, 4x8 m, byggt r timbri og kltt jrni og byggt fyrir tuttugu og sj rum.

Fr frttaritara Tmans Vopnafiri gr. dag [18.] milli kl.1 og 2 slitnai vlbturinn Bran NS-18 af bli snu btahfninni, rak t hfnina og strandai skeri. Mun bturinn vera eyilagur ea strskemmdur, og fer ar me sasti dekkbturinn, sem Vopnfiringar eiga.

Blai tti grkveldi tal vi Pl Bergrsson veurfring um veur a, sem gekk yfir landi undanfarin dgur og gr. Sagi hann, a etta suvestan hvassviri vri komi um allt land og mundi vart hvessa meira etta sinn. Me nttinni var bistvi, a veri snerist norvestur og klnai um lei, en ekki yri teljandi frost ea snjkoma hr suvestanlands, en bast mtti vi ljum ea snjkomu noran lands.

Flateyri gr. nundarfiri, einkum Flateyri, uru miklir skaar af ofsaveri ntt sem lei [afarantt 18.]. Hefir foki fiskagerarhs og fiskhjallur, einnig skemmdust barhs, og munai litlu, a meisli yru mnnum. Veri spai fiskhsinu, sem er eign Kaupflags nfiringa, brott, svo a aeins stu eftir grunnstur og veggpartur. Fauk brak r hsinu barhs, sem nrri st, en ar br efri h, Trausti Fribergsson kaupflagsstjri ,en neri h Gumundur Jnsson, starfsmaur kaupflagsins. Brotnuu gluggar hsinu, og var flk httu af glerbrotum, sem eyttust inn. Brak fauk einnig blskr, fr inn r vegg hans og braut rur bl. fauk einnig hjallur me allmiklu af fiski, sem sfell tti. — Skemmdist fiskurinn nokku, en fauk ekki teljandi. Enn var veur miki nundarfiri og ttuust menn , a enn myndi hvessa. Nokku tjn mun hafa ori bjum nundarfiri, en var hvergi vita um strtjn grkveldi.

Haganesvk gr. Haganesvk og ar kring uru msar skemmdir frviri v sem stai hefir undanfari. ak tk af gistihsi staarins heilu lagi. Allar smalnur slitnuu s.l. mnudag og var smasambandslaust tvo daga. Meiri og minni skemmdir hafa ori til sveita og hey va foki og skemmst. Sastliinn mnudag [14.] brast suvestan ofsaveur Haganesvk. aki fauk af gistihsinu heilu lagi og hluti af aki slubar kaupflagsins. Smasambandslaust var fr v mnudag ar til fyrradag, vegna ess a allar langlnur slitnuu. A Lundi Holtshreppi fauk ak af hundra kinda fjrhsi og var bndinn a koma fnu fyrir nstu bjum. Bjarnargili fauk jrn af aki barhssins og einnig sextu til sjtu hestar af heyi. Brnastum og Str-Holti fauk af barhsunum og Slttu fauk hey og hluti af fjrhsaki. A Litla-Holti fauk hey en nist aftur a mestu. Einstk hlindi hafa veri a undanfrnu og er jr alau, og er slkt fttt um etta leyti rs. gr var suvestan hvassviri Haganesvk. SE.

fyrrintt [afarantt 18.] var veur fdma hvasst Patreksfiriog jafnframt strrigning. bnum Stapadal uru miklar skemmdir. ar fuku tv fjrhs alveg og ak af hlu. Margt f var hsunum og fannst ein kindin dau. ar br Einar sgeir Torfason. Allmiki af heyi fauk r hlunni. Allmiki rok geri Stykkishlmi fyrrintt, me verri verum sem ori hafa ar vetur. Skemmdir uru ekki svo teljandi s nema einum sta fauk allmiki af heyi, krfur ea meira. Heyi fauk allt r strum galta og skemmdist meira en fauk.

Tminn segir ann 19.janar einnig fr sjvarfli lftanesi - og fleiri skaafrttir a vestan:

fyrrintt og grmorgun uru strfelldar skemmdir af vldum sjvargangs lftanesi. Brimi, sem gekk htt land, braut mrg skr sjvarnargarinn og spai honum a kalla burtu kflum og bar grjt og sand rktunarland jara og strskemmdi a. rann sjr inn Bessastaatjrn, svo a allir hlmar fru kaf, og er stflan fyrir tjarnarsnum brri httu. Eyileggingin mest morgunflinu. kvldflinu fyrrakvld gekk sjr allhtt, en ekki svo a strvirki yru a, en morgunflinu grmorgun gekk sjrinn r llum ham og braut skmmum tma va skr varnargarinn yst nesinu. Garur essi er ekki fullgerur, en veri unni a honum undanfarin r. Brimi braut va str skr garinn og flddi inn um au og spai burt lngum kflumhans. gekk brimi upp tn ogrktunarlnd og bar au sand og grjt. Voru bir yst nesinu umflotnir gr rdegis. Miklar skemmdir uru mrgum bjum, og m segja a um einhverjar skemmdir s a ra llum jrunum vestan nesinu, en einna mestar Breiablstum, Akrakoti, Grund og Sveinskoti. Sjr gekk yfir veginn og bar hann strgrti, og var hann fr um skei. Er enn sjr va tnum og mrarsundum arna. Sjrinn flddi yfir allt eii milli sjvar og Bessastaatjarnar, og hkkai yfirbor tjarnarinnar um 25—30 cm. Mikil fylla var tjrninni eftir langvarandi rigningar, ar sem affalli hafi ekki haft undan. N eruallir hlmar tjrninni komnir kaf. Stflan, sem ger hafi veri fyrir tjarnarsinn, og er miki og drt mannvirki, stendur enn, en er ausjanlega mikilli httu. Eru mikilsverar framkvmdir httu, ef hn brestur, t.d. er gum vegi a myndast gott arvarp hlmum tjrninni eftir a tjrnin var friu fyrir sjvargangi. Tjn a, sem hr hefur ori, verur ekki meti egar sta, en vafalaust nemur a hundruum sunda krna, bi fyrir hi opinbera og bndur. Rktarland eirra er strspillt, og miki verk ahreinsa af v. Af essu og fyrri gangi sjvar er austt, sagi Sveinn, a aeins er um tvennt a velja, anna hvort a menn gefist upp v a ba hr, ea a varnaragerum veri hraa og loki, v a veri sami seinagangur framkvmdum, eyileggur sjrinn jafnharan a, sem gert er. g tel, a flugur varnargarur hefi staistraunina, einkum ef hann hefi veri gerur r ngu stru grjti. a sst, a ar sem grjti honum hefir veri ngu strt, hefir hann staist, en ar sem smrra var grjti, hefir hann lti undan. a vri illt til ess a vita, ef essar jarir fru eyi ar sem hver blettur er rktaur.

fyrrintt og grmorgun gekk frviri yfir Vestfiri og var strfellt tjn Flateyri, og einnig brust grkvldi fregnir um skaa Suureyri Sgandafiri. ttast er, a skemmdir hafi var ori. Ekki var talssamband vi Vestfiri gr, og eru fregnir v enn af skornumskammti. ttin var norvestlg. Komu thafsldur andi inn nundarfjr, sem er stuttur inn a Flateyri, og brotnuu eyrinni, sem er lg, en varin a noran af steyptum sjvarnargari. Var lti skjl af honum ofsanum, v a ldurnar komu brotnar upp kamb og skullu hsunum nyrst eyrinni, brutu hurir og vatni. Enn er ekki bi a kannaskemmdir til hltar, r munu samt teljast hundruum sunda krna og er etta miki fall fyrir lti byggarlag. Enn er s hver varanleg hervirki brimi hefur unni sjlfri eyrinni, sem orpsbar hafa reynt a verja me varnargari undanfrnum ratugum. Mun skarhafa komi landi ofarlega eyrinni og vsvegar um landi er ur af fjrugrjti, sem brimi hefur skili eftir. Suureyri gekk sjr land og vann ar einnig miki tjn, tt ekki hafi a ori einsstrkostlegt og Flateyri.

Um kl. 17 fyrradag rofnai hspennulnan fr Andaklsrvirkjuntil Akraness. Bilunin tti sr sta Slueyrum, noran Leirrsa. Sjr gekk ar land og braut tvr staurasamstur.Strax fyrrakvld fru vigerarmenn af sta til ess a kanna hvort tiltkilegt vri a hefja vigerir, en uru fr a hverfa vegna ofsaveurs og sjgangs. grmorgun var strax hafist handa um viger, en verki var mjg miklum erfileikum bundi og var ekki bist vi a v yri loki gr. Samt tkst vigerarmnnum me harfengi, a koma lnunni saman og komst straumur bjarkerfi laust fyrir kl. 20 grkvldi.

Hellissandi gr. — Hr var skaplegt hvassviri gr og ntt, og sjr gekk htt land, en ekki olli hann teljandi tjni. Sjr flddi yfir veginn hj Krossnesi. MP

Stokkseyri, 17. janar. — Hr hefir veri skaplega brimasamt vetur, og varla a btar hafikomist t, einn og einn btur aeins skotist t sem snggvast. Sjr hefir oft gengi htt, og t.d. fari tvisvar sinnum a undanfrnu yfir veginn hr austan kauptnsins.

Saurkrki gr. — Hr hefir veri hinn mesti verahamur sustu daga, oft hvassviri, t.d. mjg hvasst gr. Ekki hafa ori teljandi skaar hr sveitunum svo frsthafi um. ak hefir foki af hlu einum b og var ori smskemmdir. G

Fr frttaritara Tmans Patreksfiri gr. Ofsaveur af vestri gekk yfir hr Patreksfiri gr [17.] og hafa ori nokkrar skemmdir af. Mestar eru skemmdirnar hfninni, einnig brotnai gmul trbryggja, grf undan olugeymi, leislur sprungu og eitthva af olu rann niur. Hfnin Patreksfiri er, sem kunnugt er, annig ger, a hn er grafin inn Vatneyrina, en opin rs fyrir skipin inn lni. strbriminu gr gekk sjr mjg eyrina vi rsina, og braut r henni, og hrundi niur rsina, svo a hn mjkkai og grynnkai. ttast menn, a hn s n vart skipgeng, og var ngu grunnt fyrir. dag var veri a byrja a mla dpi en ekki s enn, hvort rsin hefir rengst og grynnka svo miki, a hn s ekki fr skipum lengur. arna eyrinni st olugeymir Oluflagsins, og grf sjrinn undan honum, svo a hann rann til og hallaist, en stendur enn utan kambinum. Ekki fr ar teljandi af olu niur, v a lti var geyminum. Gmul en allstr trbryggja, sem st hr vi eyrina, brotnai og er gernt. Fram eftir henni lgu oluleislur fr geymi Shell. Rofnuu r og rann nokku af olu niur. Vita er um msar minni httar skemmdir msum stum hr firinum.

Tminn heldur enn fram a segja frttir af skum ann 20.janar:

Talsmasamband var ekkert vi Vestfiri gr, og munu smabilanir vera allmiklar. Ekki hafa v enn fengistnkvmar fregnir af atburum Flateyri, ar sem srti geri mestan usla fstudagsnttina, en aus er af skeyti, sem blainu barst gr, a hervirkin eru geysimikil og tjni eftir v Frttaskeyti var svohljandi: Sdegis fyrradag geri hrenn ofsaveur af suvestri og vestri, og hfli um nttina var kaflegt srt og gekk va sjr hr yfir eyrina, sums staar brotinn a hsveggjum. Gtur skemmdust, garar um hslir hrundu, ar sem undan eim grf, vrur skemmdust hj verslununum geymsluhsum og einnig hj einstaklingum. Sjr fyllti va kjallara og sums staar fr sjr barhsni,geymsluhs og gripahs. Skreiarhjallar hrundu, og skrei og hjallar fru sj t. Jrn fauk af nokkrum kum, hita- og rafmagnslaust var va fram eftir degi gr. Flk flutti r mrgum hsum mean hamfarirnar stu sem hst. Skai af eyileggingu essari allri, svo og fiskhsi og hjllum Kaupflags nfiringa, sem fuku degi ur og gereyilgust, nemur hundruum sunda krna samtals. dag er gott veur. ... Margir gtu ekki sinnt vinnuvegna ess a eir uru a bjarga eignum snum og lagfra hervirkin. Vegurinn umhverfis nundarfjr er va sundur skorinn eftir gang sjvar. Skaar hafa enn ori hr sveitinni ak fauk af geymsluhsi Holti og af fjsi Hvilft. TF.

Fr frttaritara Tmans safiri gr. S.l. fimmtudagsmorgun [17.] var hr ofsarok af suvestri me hellirigningu. Grf sundur Seljalandsveg tveim stum. Sjr komst kjallara tveggja hsa vi Hafnarstrti. Miklar skemmdir uru hsum essum, einkum heimilisvlum.Flki flutti r ru essara hsa, hsi Bvars Sveinbjrnssonar, v a sjrinn grf allmiki undan v, og var um tma nokkur htta v a hsi raskaist grunni og a v yru miklar skemmdir. Hafnarstrti er strskemmt af sjvargangi, svo a viger munkosta tugi sunda. Eftir hdegi gekk til vestanttar, og var ofsarok um kvldi me haglljum. Klukkan tta rofnai rafstraumurinn fr Fossum, hafi brotna einn staur vi rb Skutulsfiri og va slit lnunni. Rafmagn fkkst aftur fstudag. btahfninni var allt tj og tundri, og ttu btarnir miklum erfileikum me a haldast ar. Einn eirra, Sbjrn, slitnai upp og rak hann land, en mun vera heill. Sfari fr Savk brotnai allmiki ofan ilja. Bryggjan Langeyri lftafiri fr alveg, auk ess uru meiri og minni skemmdir va. GS

Svo sem egar er kunnugt af frttum hefirveurofsi mikill veri Vestfjrum undanfarna daga, svo sem var landinu. Hafa ar vestra hlotistaf essu margvslegar skemmdir ekki sst vegum, einkum eim er me sj liggja. Mestar uru skemmdirnar Dalavegi, Bldudal og ti Hvestu. M svo heita, a vegina hafi teki algerlega af, ar sem eir liggja me sj essu svi. Einkum er etta svo undir Svrtuhmrum, ar sem sjr hefir gengi alveg upp a berginu. Samgngur bifreium vi Dalahrepp eru gjrsamlega tepptar og geta bndur ekki komi fr sr slumjlk til Bldudals. hefir vegurinn milli Tungu og Sveinseyrar Tlknafiri skemmst verulega af sjgangi. Miklar skemmdir uru veginum kringum Patreksfjr, srstaklega fr Rakknadal og Hlaseyri og Skpadalshl, ar sem vegurinn er a mestu brotinn niur eins km. kafla. Nokkrar skemmdir uru einnig vegum Rauasandi Truflar etta mjg allar samgngur, ar e einungis er hgt a komast um veginn jeppabifreium, en va verur a aka fjrum. Hir etta mjlkurflutningum til Patreksfjarar, ar sem ekki hefir heldur veri hgt a flytja mjlkina sj sustu daga. Hvalltrum var ofsaveur og aftaka brim. ar gekk sjr svo langt land, a litlu munai a tki t bta, sem settir hfu veri vetrarskorur. Vktu menn yfir btum snum um kvldfli. Muna menn ekki eftir a sjr hafi ar ur gengi svo htt. Kollsvk eyilagist sandgrslugiring, sem st langt fr sj og minnast menn ess ekki a sjr hafi gengi ar yfir ur. Patreksfiri uru einnig skemmdir vegum. Veginn, sem liggur milli Geirseyrar og Vatneyrar me sjnum tk af a mestu.

Fr frttaritara Tmans Sgandafiri gr. gr [18.] geri hr Sgandafiri ofsarok me miklu sjgangi og uru nokkrar skemmdir hafnargari og er kafli af honum blfr. Hj Sturlu Jnssyni skemmdist bryggja og hliar brotnuu fiskmttkuhsi. Svipaar skemmdir uru hj Fiskijunni Freyju, og a auki fauk ar str fiskhjallur r skorum og beitingaskrar stlpum skemmdust vi bryggju svers, fuku upp bryggjuna, sem einnig skemmdist tluvert. Sjr og grjt gekk inn um glugga nokkrum hsum nst sj. Nokkrar skemmdir uru kum, og kona meiddist illa handlegg. Illviri etta er einsdmi hr, og tjn skiptir hundruum sunda krna. JJ

Tminn 22.janar:

Fr frttaritara Tmans Flateyri. Eins og kunnugt er af frttum, var kaflega mikill sjgangur hr Flateyri verinu og hlaust af margvslegt tjn. Er etta tjn liti nema aldrei undir hlfri milljn krna. Skemmdust hsmunir og matvli auk mislegs fleira, er fr forgrum. Um 40—50 tunnur af garvxtum voru geymdar jarhsi fremst eyrinni, en sjr gekk a og skemmdi ea eyilagi. Sjrinn gekk yfir mija eyrina og skildi eftir eyju fremst eyraroddanum. Sjgangurinn var slkur, a ldur braut stugt hsunum og lri eyttist yfir au. Sjr komst bensngeymi og flddi bensni r honum en sjrinn sat eftir. egar vatnsaginn var sem mestur, var varla gengt klofhum stgvlum fremst af eyrinni til gmlu verslunarhsanna fyrir ofan. Tjni sem einstaklingar hr hafa ori fyrir, er gfurlegt, ar sem tryggingarflg munu greia minnst af skemmdunum. Nokku af skrei skemmdist og eyilagist og mun eitthva af v fst greitt. sveitinni hr kring mun einkum hafa ori tjn kum barhsa og skepnuhsa, en mest mun hafa foki um rjtu jrnpltur af einu aki. Skemmdir uru Holti, Hjarardal innri og Kirkjubli Korpudal. TF

San tk fr vi. Tminn segir fr 24.janar:

Fr frttaritara Tmans Selfossi gr [23.]. Hr hefir veri hg austantt og snjstitringur dag, alveg frostlaust en fr er orin mjg ill vegum, og hafa blar tafist mjg. Tveir blar hafa brotna frinni, og blar, sem fru tvr sveitir a minnsta kosti hafa ekki komist leiar sinnar kvld. Mjlkurblarnir, sem fru Flann, Skeiin og lfus, komusthinga aftur fyrir mijan dag, en nokku seinni fer en venjulega. Blar, sem fru Gnpverjahrepp, komu aftur til Selfoss rtt fyrir klukkan sex kvld eftir erfia fer. Hrunamannahreppi var fr enn verri. Tveir blar, sem fru Biskupstungur, lentu mikilli fr og brotnuu bir. Tveir blar, sem fru Grmsnes og Laugardal lentu mikilli fr og voru allan dag a brjtast fram. Voru eir ekki komnir nema upp a Minni-Borg klukkan sex kvld, og koma v ekki fyrr en mjg seint, ef eir komast leiar sinnar. Blar, sem fru upp land dag komu sdegis, og blar, sem fru austur Rangrvallasslu, komust leiar sinnar, en voru seint fer. Hellisheii mun hafa veri mjg erfi, en blar komust yfir hana me mikilli hjlp. tlunarbllinn, sem fr fr Reykjavk morgun, kom hinga austur um klukkan 5 dag.

Allmikill ljsagangur var hr grkveldi og ntt og rumur heyrust, en ekki hefir frstum tjn af v. dag er bestaveur. G

Frin hr Reykjavk og ngrenninu hefir veri erfi undanfari vegna snjkomunnar. Frin var farin a lttast nokku fyrrintt vegnakrapa, en gr snjai og ttist snjrinn a nju og fri versnai.

Frfrttaritara Tmans Hvolsvelli gr. venjulega miki eldinga- og rumuveur gekk hr yfir ntt [afarantt 23.] og olli smvegis tjni, einkum smatkjum smstvum. Mesta tjni var a, a skiptibor og fleiri tki smstvarinnar Seljalandi undir Eyjafjllum sprakk og gereyilagist. grdag var hr austantt og allmikil snjkornafram undir kvld, en snerist hann til suvestlgrar ttar, hlnai og gekk me krapaljum og rigningu. Samfara essu var ljsagangur mikill og rumuveur, svo a einsdmi m kallast hr um slir. Gekk essu fram morgun. Virtust skruggurnar ganga mjg nrri, svo a undir tk hsum. etta hafi au hrif smann, a hann hringdi tma og tma, ryggi sprungu og ljsaperur stum snum, virist veri hafa valdi nokkru tjni sma, v a rdegis dag er smasambandslaust fr Hvolsvelli Landeyjar og austur undir Eyjafjll. Klukkan hlftta morgun sl eldingu niur smann vi smstina Seljalandi undir Eyjafjllum, me eim afleiingum, a skiptibor tvstraist, framhliin fleygist r v, og allar rur gluggum smaherbergisins brotnuu nema ein, en a var ran sem hgt var a opna.Eldingin eyilagi tengikassa smastaur nokku fr hsinu. Eldingin kveikti gluggatjldunum. Enginn var herberginu og sakai v engan, en egar a var komi, var herbergi fullt af reyk. ll ryggi sprungu heimilisrafstinni Seljalandi.

Hvolsvelli gr. — Hr er kominn tluvert mikill snjr, enda hefir honum kyngt niur sustu dgur, einkum dag. Fr er mjg farin a spillast. Mjlkurblarnir fr MjlkurbiFlamanna voru um fjra klukkutma hinga austur fr Selfossi morgun, sem venjulega er um klukkustundar fer. Jr er alveg undir snjnum, og fram til essahefir veri unni me jaryrkjuvlum a skurgreftri og jarvinnslu hr sveitinni. PE

Tminn segir 25.janar enn af tjni Vestfjrum, n af Strndum - en einnig af venjulegri snjkomu sunnanveru Snfellsnesi:

Fr frttaritara Tmans, B, Trkyllisvk. fimmtudaginn fyrri viku uru spjll hsum tveimur stum hr rneshreppi. essir skaar uru Reykjanesi og Gslabakka. Reykjanesi eyilagist gamalt fjrhs r timbri og skemmdist ak ru, en Gslabakka tk ak af hlu. Hr var um gamlar byggingar a ra og ekkert haft eim. Undanfari hefir snja dlti hr, en annars hefir veri snjlaust fram sustu daga og er a venjulegt essum slum.

Fr frttaritara Tmans Miklaholtshreppi gr. Tvo sastlina slarhringa hefir kyngt hr niur snj, og er hann 30-50 sentmetrar dpt jafnslttu. Eru mrg r san jafnmikill snjr hefir komi eins stuttum tma. Vegir eru tepptir. tlunarblar fru yfir Kerlingarskar dag me asto tu og voru tvr klukkustundir fr Vegamtum a Fskrsbakka, sem er 4 km lei. eir tla a reyna a n Borgarnes kvld. Snjr er minni noran fjalls. Smabilanir eru miklar hr um slir, bi slitnarlnur og brotnir staurar. Snjrinn hefir sest lnurnar, svo a r eru sem mannshandleggur a gildleika. M bast vi enn meiri skemmdum lnunum, ef hvessir.

Tminn 26.janar:

Fr frttaritara Tmans orlkshfn gr. grmorgun [24.] gekk hr me rumum og eldingum, og uru af v nokkur spjll rafkerfi og sma, en au mest a str spennist eyilagist og var kauptni rafmagnslaust nr slarhring. Eldingunni laust niur spennistina, sem var nokku fr jr milli fjgurra staura, sem hldu henni uppi, og gereyilagihana a v er tali er. Var rafmagnslaust. Einnig uru miklar truflanir sma, og hefir veri smasambandslaust han fr v etta gerist og ar til morgun. essar skemmdir af eldingunum uru laust fyrir hdegi gr.

Slide9

Korti snir grarkrappa lg yfir Suurlandi a morgni 28. janar. Bandarsku endurgreiningunni tekst hr vel til. Miki hrarveur var um landi vestanvert, en tt eystra.

Tminn segir fr slysi 29.janar:

Ung stlka verur ti Keflavkurflugvelli. [3.febrar segir blai: Samkvmt upplsingum, sem blai fkk grkveldi hj lgreglustjranum Keflavkurflugvelli, er rannskn vegna daua stlkunnar, sem var ti ar vi vllinn um daginn, n loki. Rttarkrufning, sem fram hefir fari, sndi a stlkan hafi krkna. Me stlkunni var varnarlismaur, og fru au r bl skammt fr giringunni um vllinn nokkru eftir mintti. Gengu au eftir vegarspotta a giringunni, og fru gegnum hana. Veur var allgott, en alllng lei a ganga a hsum vi vllinn. Mun veur hafa versna skyndilega, skolli dimm hr, og hafa au villst.Varnarlismaurinn fannst rman klmetra fr stlkunni um morguninn, nr daua en lfi af kulda, er honum var bjarga. Segist hann hafa tla a reyna a skja hjlp handa stlkunni, en ekki komist alla lei. Var maurinn a fara sjkrahs um sinn, vegna kals].

Fr frttaritara Tmans Selfossi gr. Heldur treglega gekk an mjlk r sveitunum dag, en mun allmiki mjlkurmagn hafa borist. Mjlk kom r llum Flanum morgun nema Villingaholtshreppi, en sdegis var veri a skja mjlk anga eftir annarri lei en venjulega er farin. kom mjlk af Skeium og r Hreppum, og einnig r flestum sveitum Rangrvallasslu.

Fr frttaritara Tmans Stokkseyri gr. gr, sunnudag. fru tveir ungir menn han af Stokkseyri upp. Selfoss me tlunarbl til ess a skemmta sr, en s fr endai ekki srlega skemmtilega, ar sem eir uru a dveljast alla ntt bl, sem sat fastur snj leiinni hinga fr Selfossi. Piltarnir fru me tlunarbl til Selfoss og munu hafa fari ar b grkvldi, en eftir a sningu lauk, fengu eir sr leigubifrei til a skjta sr heim. S [bifrei festist og skolli] var strhrarveur. Piltarnir voru illa bnir og treystust ekki til a n til bygga ftgangandi essu veri, og tku a r a sitja bifreiinni nttina af og ba dags og mannafera. Lei eim ar olanlega, v aeir settu bifreiina gang vi og vi, til ess a hita upp. En eitt sinn, er eir settu hana gang, mun hafa veri snja fyrir tblstursppuna, og komst kolsringur inn blinn. Lei einn mannanna t af, en hinir ttuu sig fljtt v, hva seyi var, ogdrgu hann t r bifreiinni og raknai hann brtt vi. morgun voru menn mjg farnir a ttast um mennina, og var sendur kranabllfr Selfossi til ess a brjtast niurveginn og
svipast eftir eim, Var komi til eirra um kl. 10 morgun, og um sama leyti kom mjlkurbl einnig vettvang. Piltarnir voru smilega hressir, tt eim hefi veri nokku kalt. BT

Ekki frttist af jafn miklu foktjni sari illvirasyrpunni og eirri fyrri. a var eitthva va um land. Tminn segir t.d. fr 30.janar:

Fr frttaritara Tmans Siglufiri. A undanfrnu hefir veri mjg illvirasamt Siglufiri og fyrrintt [afarantt 29.] uru ar mikil spjll mannvirkjum vegna veurofsans. Snjr er hins vegar ekki mjg mikill, enda Siglfiringar msu vanir eim efnum a vetrarlagi. frvirinu sviptikum af hsum. Fauk alveg ak af einu hsi, en hlutar r kum annarra hsa. Jrnpltur fuku eins og skadrfa um kaupstainn og brutu rur og skemmdu hs. Va brotnuu rur af essum skum og sums staar uru spjll innanhss, vegna rubrota. Eru ess jafnvel dmi a jrnpltur hafi foki inn um glugga, inn stofur og skemmt hsggn og veggi. Veur var ori smilegt grdag og stu vonir til ess a lygna tki Norurlandi. frvirinu var Dettifoss staddur Siglufiri og var veri a ferma skipi me sldarmjli til tflutnings. Htta var vinnu vi skipi og leysa a, egar veri var verst, ar sem htta var talin v a skipi yri fyrir skakkafllum frvirinu, ef avri bundi vi bryggju Siglufiri, enda er einstaklega g hfn ar inni.

Nstu fimm til sex vikur bar mest frarfrttum af landinu vestanveru. Var essi fr ll lengi minnum hf Borgarfiri, Mrum og Snfellsnesi sunnanveru. ll sari frartilvik borin saman vi hana.

Tminn segir fr 31.janar:

Flutningaerfileikarnir uxu enn a miklum mun grdag. Blar tepptir um allar jarir, jafnt uppi Hreppum og Rangringi sem Hellisheii og Krsuvkurvegi. etta eru geysilegir erfileikar, sagi Helgi a lokum. Veurlagi er svo illt, a fdmi eru, brestur hvern dag og fyllir n allar trair, sem ruddar eru, svo a hvern dag arf a byrja ntt viaukna erfileika. Annars er veurlagi kaflega svipa og veri hefir sustu vikurnar, lofti aeins 2—3 stigum kaldara Og a gerir allan muninn, og s munur er mikill.

Umfer hefir a mestu legi niri milli lafsvkur og annarra landshluta san vegir tepptust vegna snja. Fyrstu dag ana um daginn egar vegirnir tepptust ttu tveir flutningablar fr kaupflaginu Dagsbrn lafsvk erfia fer vestur, en komust eftir riggja daga barning Fyrsta daginn komust eir flagar vi illan leik fr Reykjavk til Borgarness og komust ar ekki nttsta fyrr en um klukkan fimm a morgni. Um klukkan ttalgu eir upp aftur og komust ann dag a Vegamtum og gistu ar ara ntt. Nutu eir astoar snjplgs, en va leiinni vestur Mrar og Snfellsnes sst hvergi mta fyrir veginum upp r fnn. Va blstu vi mikil spjll smalnum og tldu leiangursmenn80 smastaura, sem brotna hfu og lgu jrinni. Hfu staurarnir verkubbast niur vi jr, undan unga singar, sem hlaist hafi smalnuna, sem eir hldu uppi. Verur miki verk og erfitt a reisa lnuna vi essum kafla. Einna mestar virtust smaskemmdirnar vera vestur Kolbeinsstaahreppi. Eftir gistingu og ga hvld Vegamtum, hj Kristjni Breidal gestgjafa ar, var ferinni haldi fram a morgni, hins rija feradags og sttist ferin allgreitt vestur yfir Frrheii. Var ar eini staurinn allri leiinni, ar sem til voru auir blettir vegi, en erfiir skaflar voru ar einnig stku sta.

Reykjavk fr n ori daglega yfir sig hrargusu sdegis, sem veldur truflunum umferinni og strtisvagnaferir leggjast jafnvel niur versta tma. gr hrai miki tmabilinu 3:30—7 e.h. Strtisvgnunum gekk mjg illa og fllu ferir niur me llu mrgum tlunarleium. Fljtlega upp r sj fru leiirnar a opnast a nju.

Fr frttaritara Tmans Miklaholtshreppi gr. Veur hafa veri hin verstu alla daga sustu viku, mist suaustan ea suvestan hvassviri og oftast snjkoma ea ljaveur. Btist v vi snjinn daglega. Vegir eru illfrirea frir, til dmis um fnnina er a, a mjlkurbll, sem fr r Staarsveit sunnudagskvld, komst grkvld me tuasto a Brarfossi. ta, sem tti a koma mti r Borgarnesi, bilai. vst er v hvort bllinn kemst til Borgarness dag. essi samgnguteppa er hin alvarlegasta fyrir hrai. Flest heimili nota olu til upphitunar hsa, og er hn flutt fr olustinni Hvalfiri eftir rfum. Litlar olubirgir eru fyrir hendi mrgum heimilum, og getur skapast ney, ef ekki tekst a halda smilega greium samgngum. Eins og me furbti. Hann er fluttur me blum eftir rfum, mist fr Stykkishlmi, Borgarnesi ea Reykjavk. Hann er brtt rotum. Ekki hefir veri anna smasamband sustu viku til Reykjavkur en skeytasamband. Erfitt er agera vi smalnurnar vegna illvira. Mestar bilanir eru Kolbeinsstaahreppi.

Auk eirra skaa sem taldir hafa veri hr a ofan getur Verttan einnig essara verinu 17. til 18.:

Miklar skemmdir uru mannvirkjum Straumnesfjalli og Aalvk. Skaar uru einnig Seyisfiri og Borgarfiri eystra. Va reif akjrn af hsum og sma- og raflnur slitnuu. Miklar rafmagnstruflanir uru, mest vegna salts lnum. Sjr gekk land Rauasandi og spillti vegi ekki langt fr Saurb. Brim skemmdi vegi Arnarfiri milli Hvestu og Bldudals.

lafur Sveinsson veurathugunarmaur Lambavatni segir fr janar:

a hefur veri mjg strgert og umhleypingasamt. Sfelld rok og mist snjr ea rigning. N seinni hluta mnaarins er allstaarjarlaust ea jarlti. Allir vegir frir bygg og fjllum. a hefir hva eftir anna gert strfl hr af brimi og roki. a hefir oft komi hr eins strar flar en a er vanalegt a hver flin komi eftir ara ea eins strar og hafa veri essum mnui. Sast 31. mjg strt fl.

Eldingar voru venjutar fr og me eim 22. Verttan segir fr: [22.] Eldingu sl niur smst Seljalandi undir Eyjafjllum, var uru skemmdir smtkjum. [24.] Eldingu sl niur spennist orlkshfn og eyilagi hana. [25.] Drttarbraut Keflavkur skemmdist af eldingu. ann 25. segir Verttan a fjsak hafi foki Reykjum Reykjahverfi ingeyjarsslu og a ann 28. hafi Flugturnarnir Reykjavk og Keflavk bir skemmst af vldum hvassviris.

Tminn segir af tjni Hornafiri pistli 2.febrar:

Fr frttaritara Tmans Hornafiri gr. Smasambandslaust hefir veri vi Hornafjr alla essa viku eftir skemmdir, sem uru smanum strviri, sem hr geri s.l. sunnudagsntt [afarantt 27.]. essa ntt hlst svo mikil sing og snjr smann, a allmargir staurar brotnuu hr vi kauptni, ea alls sex staurar og arir sex munu hafa brotna lnum hr Nesjunum. Er n loki a gera vi essar smaskemmdir. essu sama veri fauk allt jrn af annarri hli aksins kirkjunni Nesjum, og hluti af aki barhssins Fornustekkum. San hefir snja nokku, en ekki er snjrinn mikill.

Morgunblai segir fr 10. febrar:

Borg, Miklaholtshreppi, 2. febrar. mivikudagskvld [30. janar] vildi a happ til Haukatungu, a Pll Kjartansson skarst miki hfi, me eim htti a Pll sat vi glugga, en ran glugga essum brotnai vegna veurofsa. Haukatungu var smasambandslaust vegna hinna miklu smabilanaog voru engin tk v a n lkni um kvldi, en etta var a kvldi dags. Snemma nsta morgun var fari af sta til a vitja lknis Borgarnes. Var Pll a fara og fylgdarmenn hans hestum alla lei a Arnarstapa, en ar var hgt a sma Borganes. Leiin milli Borgarnes og Arnarstapa hafi veri rudd og gat lknirinn komist anga bl. Ennfremur var a n eftir a smabilanirnar uru, a annar bndanna a Strahrauni veiktist hastarlega af lungnablgu. Var hann a fara vonsku veri a Haukatungu, til ess a n ar sambandi vi lkni, en me asto annarrasmstva tkst a.Mjg er akallandi a n egar veri gerar rstafanir til ess a koma smasambandi viBorgarnes, v a me llu er viunandi fyrir okkur a hafa ekkert samband vi Borgarnes. — P.

Vsir segir fr 4.febrar:

Hvert veri rekur anna og ntt var ofsaveur Vestmannaeyjum. Vindhrainn ni 14 stigum Strhfa og ttuust menn um a stri btaflotinn hfninni myndi vera fyrir tjni afvldumveursins. Lgregla hafnarverir, skipstjrar og vlamennvoru til taks a bjarga btunum ef eitthva kynni a koma fyrir, sem alltaf getur ske undirslkum kringumstum.

grdag lokuust allir vegir til Reykjavkur, en helstu leiir voru opnaar aftur undir kvldi ea ntt. Leiin til Hafnarfjarar lokaist eftir mijan dag gr og sat fjldi bla ar fastur. Tafi a allmiki fyrir mokstri Smuleiis lokaist leiin suur me sj, en frt var til Keflavkur. Mosfellssveitarvegurinn lokaist me llu ntt og var strax fr fyrir innan Elliar.

Tminn segir frarfrttir 5.febrar:

Heita m a allir akvegir Borgarfiri su n frir blum vegna fannfergis. Engin mjlk barst til Borgarness gr. nema me remur blum, sem lgu af sta upp sveitir sunnudag, en komust ekki heim til Borgarness fyrr en grkveldi. Blaamaur fr Tmanum tti gr samtal vi Ara Gumundsson vegavinnuverkstjra, sem undanfarna daga hefir stjrna agerum ar hrainu til ess a greia fyrir flutningum. Sagist Ari ekki muna eftir rum eins erfileikum san flutningar me blum uru veigamikill liur samgngum hrasins. sunnudaginn fru mjlkurblar upp um sveitir til a skja mjlk eins og venjulega, enda tt fr vri mjg ung va. Upp r hdeginu fr a hvessa skyndilega og geri svo mikinn skafbyl, a allir vegir, ar sem eki var m mokaar brautir, fyllti af snj, svo a blarnir stu fastir. Jartur vegagerarinnar voru egar sendar til hjlpar til a brjta blum lei, en fjrir blar komust hvergi og uru a lta fyrirberast ti jvegunum fyrrintt. Um klukkan tta grkveldi komust rr eirra loks til Borgarness me asto snjtu. Hfu tveir eirra seti lengst fastir vi Ferjukot en einn vi Gufu. Einn blanna situr enn fastur uppi Stafholtstungum og hefir seti ar san sunnudag.Einna mestur er snjrinn veginum Borgarhrepp og vestur Mrum. gr hlt fram a skafa brautirnar, svo a ar sem blum var opnu braut gr var aftur ori fullt af snj grkveldi. Er tali a til ltils s a reyna a opna vegi Borgarfiri, mean veur kyrrist ekki ar sem ekki hefir ori frostlaust neina stund ar efra og v enginn bloti ar eins og Suurlandi.

Tminn segir 7.febrar fr smasambandsleysi ingvallasveit:

Fr frttaritara Tmans ingvallasveit. Undanfarinn hlfan mnu hefir ekkert vegasamband veri vi ingvallasveit vegna snja. Jafnframt uru miklar bilanir smalnunni og m segja a ingvallasveit hafi ekki veri sambandi vi umheiminn rma viku, egar fr saman smasambandsleysi og fr vegur. Miklar skemmdir uru smalnunni og miki verk a koma henni samt lag aftur. Lnan fr niur af hundra staurum, mist lagist jr ea slitnaialla lei utan r Bjardal og austur undir Almannagj. Fyrst var komi brabirgasambandi, en undanfari hefir vinnuflokkur unni a lagfringu lnunni. Mun v verki hafa loki fyrradag. ingvallasveit eru n alger jarbnn. Snjr er ekki kjamikill, en gert hefir blota ru hverju milli snjkoma og v salg snjnum. Frost hafa ekki veri nein a ri. ingvallavatn hemai fyrradag, en fyrrintt geri austan kalda og vatni er n autt, en nokkurt shrngl vi vesturlandi. G.E.

Tminn segir af shrnnum jrs pistli 16.febrar:

Mikill gangur er n jrs, og hleur hn upp shrnnum farvegi snum. Hefir hn hkka 14—15 metra gljfrinuhj Urriafossi og var farin a fla upp tni Urriafossi grkveldi. Eru a frostin sustu daga, sem valda essu. Blai hafi tal af Sigurjni Rist, vatnsmlingamanni gr, en hann fylgist nkvmlega me llum hrringum rinnar arna.Sagi hann, a jrs vri undir s nean vi Egilsstai, en me vaxandi frosti sustu daga tk srndin a frast ofar. Miki sskri var nni og hlst shrngli upp vi skrina, sem spenntist upp og hkkai sfellt og frist ofar na, ar sem rengsli voru meiri. Ofan vi sgarinn myndast lygna nni og hkkar sfellt gljfrinu. gr var Urriafoss,sem er skammt nean vi brna, alveg horfinn, og in hafi hkka ar farveginum 14—15 metra og var farin a renna upp tni bnum Urriafossi. Near er in a mestu undir s, og ekki hefir frst, a hn hafi blgna upp rum stum. jrs hefir veri talin vatnsmesta landsins. Hn er a a vsu sumum rstmum, vori og sumri, en jafnaarrennsli hennar ri um kring er svipa og lfus. Mealrennsli jrsr er tali 385 teningsmetrar mntu en lfus 382. A vetri er rennsli jrsr miklu minna, eauni 200 teningsmetrar, en lfus er vatnsmeiri, ar sem hn hefir jafnari vatnsmilun.S.l. tvo vetur hafa myndast allmiklar shrannir vi jrs. egar lur vor, sker in signiur gegnum klakabrynjuna, og eftir stendur sstli beggja vegna eins og hamraveggir.

N fru einnig a berast frarfrttir a noran. Tminn 17.febrar:

Akureyri gr. — Sustu dagana hefir veri ltlaus norantt me hvssum ljum og hefirsett niur allmikinn snj. dag br svo til meiri snjkomu og um hdegi var ori illfrt gtum bjarins svo a grpa var til snjplga til a hreinsa r.

Hsavk gr: Vlskipi Goafoss kom hr gr og lagist a bryggju. Flutti skipi nokkurt magn af vrum og tti a lesta hr frefisk. egar vinna vi skipi st sem hst ntt er lei, og eftir var a skipa land um 20 lestum af vrum, versnai veur mjg skyndilega. Skipi slitnai fr bryggju a framan og var a teki til brags, a sigla aftur bak fr bryggjunni. Var komi versta veur, og braut skammt undan kinnungi skipsins. Mun skipi hafa teki niri a aftan, ea rekist ft hafnargarsins ea ara fyrirstuv a leki kom a v. Sigldi skipi egar til Akureyrar.

Fr frttaritara Tmans Borgarnesi. Mikil fr er vegum Borgarfiri og Snfellsnesi, vegna fannkomu. Mtti heita a engir blar kmust leiar sinnar um Borgarfjr gr og stu margir mjlkurblar og arir flutningablarfastir skflum jvegunum.Veur var skaplegt Borgarnesi grmorgun og fru mjlkurblar af sta upp hrai.Fstir eirra komust lengra en upp a Gufu, en einn komst a Norurrbr, en var a sna ar vi. Stu essir bilar allir fastir skflum, sast egar til frttist grkvldi og var enn hr og hvassviri. tur voru til hjlpar, en lti var hgt a gera til hjlpar vegna hrar. Vegir voru ornir nokku gir um hrai, ur en essi norangarur skall fyrrintt me snjkomu, sem fyllti allar trair jvegunum skammri stundu. gr voru sj flutningablar fastir snj vestur Mrum. Voru eir lei til Borgarness fr Snfellsnesi, en anga hfu eir fari einni lest me olu og matvru. Gekk ferin vestur vel, en blarnir uru heldur seinir fyrir a komast austur aftur, ur en skafhr lokai llum leium. Tveir strir flutningablar a vestan komust alla lei til Borgarness grmorgun. En eir voru nokkru fyrr fer en eir sj, sem fastir stu skammt fr Htar gr. r essu fer a horfa illa um tvegun eldsneytis og furvru sveitirnar, sem lengst hafa bi vi samgnguerfileika vegna snja a undanfrnu og lti um leiir til bjargar, ef illa gengur a halda jvegum opnum. Va er lka erfitt a koma varningnum heim a bjum, tt strir blar komist eftir sjlfum jvegunum.

Vsir segir af jrs 18.febrar:

grkveldi og ntt braut jrs sr farveg undirklakahrnnina miklu, sem myndast
hafi fyrir nean Urriafoss og lkkai nni um 5 metra. etta mun vera mesti gangur jrs sem vita er um me vissu en annars stflast in essum slum flesta vetur, en vatnsbori hkkar sjaldan nema 10—13 metra. Sigurjn Rist sagi a jakar hefu hrannast upp krapahafinu. allt a 6 metra h fyrir ofan sjlfanvatns- ea krapafltinn og nu jafnhtt hsakinu Urriafossbnum. Sagi hann a in hafi arna liti t hva lkast fnum og ferlegum skrijkli.

Tminn 19.febrar:

Mjlkurbllinn var viku til Borgarness, 80 klmetra veg Staarsveit inniloku vegna snja, enginn pstur hefirborist mnu, fari a bera vistaskorti.

Fr frttaritara Tmans Egilsstum 16. febr. Hr Hrai er n kominn allmikill snjr, stug noraustan tt sustu daga og oft tluver snjkoma. Vegir eru flestir frir venjulegum blum, en hagar va smilegir. Hreindrin komin niur. Aus er, a fari er a vera hart hgum venjulegum hreindraslum, v a n eru hreindrin farin a flykkjast niur dalina. Eru au strum hpum ti Hjaltastaaingh og einnig hlum Skridals og Fljtsdals alveg niri undir bjum. Eru au smilega gf, enda amast menn lti vi eim.

Vsir 22.febrar

fyrradag [20. febrar] hl niur gfurlegu fannkynnginoran Holtavruheiar og vesturhluta Vestur-Hnavatnssslu var gr kominn venju mikill snjr. En snjrinn er jafnfallinn og gr voru vegir ruddir fyrir blalest og mjlkurflutninga r Hrtafiri til Blnduss. Komust blar sem voru me drif llum hjlum leiar sinnar.

Tminn 24.febrar:

Fr frttaritara Tmans Miklaholtshreppi. Mikill snjr er enn sunnanveru Snfellsnesi og Mrum. Bndur geta ekki komi mjlkinni fr sr Borgarnes og ba vi a miki fjrhagslegt tjn. Hefir etta gengi annig til sastlinar fimm vikur, en n er svo komi, a htt er a gera frekari tilraunir til a koma vegasambandi fr Borgarnesi og vestur. Flutningi brnustu nausynjum er hins vegar haldi uppi me snjblum.Snjrinn er orinn gfurlega mikill va bygg hr um sunnanvert Snfellsnes. Til marksum fannfergi m geta ess, a Slturhs Kaupflags Stykkishlmsa Vegamtum er komi kaf fnn. Sst aeins mta fyrir hvar hsi er bungu, sem er hjarninu, en meters ykkur snjr er akinu. Skafrenningur hefir alltaf veri tluverur hverjum slarhring lengri tma. Og einn morguninn, egar afgreisluflki tlai a fara kaupflagsverslunina a Vegamtum, l skafl fr akskeggi og eina 20—30 m. fr hsinu.

Fr er n a vera smileg upp um sveitir Borgarfjarar. Eru allir vegir frir nema kaflinn fr Gufu a vegamtunum vi Ferjukot. Hafa blar ori a fara um Kljfossabrna undanfari. En n er veri a ryja vegarkaflann og standa vonir til a hann veri fr nstunni. Vegurinn vestur Snfellsnes er smilega fr vast hvar. 5 km kafla vi Arnarstapa verur ta a astoa blana.

Fr versnai aftur Borgarfiri. Tminn 28.febrar:

Fr frttaritara Tmans Borgarnesi. Fr er n mjg farin a spillast vegum Borgarfiri a nju. Mjlkurblar, sem fru fr Borgarnesi snemma gr, voru flestir komnir heim aftur seint grkvldi og ttu miklum erfileikum a komast fram, vegna ess a snja hafi og skafi djpar trair, sem eki er um vast jvegunum.

Verttan segir fr v a ann 16. febrar hafi hafnargarur Hfakaupsta laskast brimrti, ar grf einnig undan vegi.

Framan af mars hldu frarfrttir fram, en svo fr a skna.

Tminn 3.mars:

Akureyri gr. — Strhr var Norurlandi dag, og hefir btt mjg . Allar leiir frAkureyri eru lokaar, og barst engin mjlk til bjarins nema nokkrir bndur komu me mjlk hestasleum r ngrenninu, og ein ta kom me mjlkurbrsa tveimur sleum. kvld er veurspin betri, og verur hafist handa um a ryja vegina morgun. ED.

Stykkishlmi gr. — Ft harindi hafa veri hr annan mnu. San 20. janar hafa veri hr mikil og illa ger snjalg og haglaust fyrir fna nema gum eyjum. Samgngur hafa veri mjg erfiar landi og aeins blfrt splkorn t fyrir kauptni. Mjlkurflutningar r Helgafellssveit hafa gengi illa, og hafa bndur flutt mjlk hestum, en a hefir ekki veri gert hr rum saman. Btar afla heldur illa, f 3—6 lestir rri, mest 8—9 lestir og er a viburur. tta btar eru byrjair rra hr, ar af einn tilegubtur. Snjbll hefir komi hinga einu sinni. Var a Pll Fornahvammi, sem kom me sjkling fyrradag. KG

Tminn 6.mars:

Fr frttaritara Tmans Trkyllisvk gr. Hr er hrarveur og noranstormur dag eftir dag og svifar sjaldan til. Snjr er orinn geysimikill, samgngulaust me llu landi og sjaldan frt fr landsteinum. Haglaust er og hefir veri lengi, og fjrubeit notast illa vegna harvira.

Dalvk grkveldi. — Hr btir sfellt snj. S.l. fstudag, er nloki var a ryja snj af vegi hr fram dalinn og eins til Akureyrar, brast strhr og fyllti allar slir svo a miklu verra var yfirferar en ur og frt hestum a kalla. tur brutust fram dal gr og sl eirra gtu drttarvlar fari, og draga r slea me mjlkinni . Frin til Akureyrar er einnig mjg erfi. Fjrir trukkblar lgu af sta kl. 6 morgun og voru allan dag a brjtast ennan spl, komu til Akureyrar kvld. PJ

Fr frttaritara Tmans Vegamtum gr. Fannkyngin er enn hin sama, og samgnguleysi veldur miklum erfileikum. tib kaupflagsins Vegamtum hefir reynt a bta r rfum bnda eftir megni me hjlp tveggja snjbla, sem ar hafa veri frum sustu vikuna,Eru ar fer Pll Fornahvammi og Gumundur Jnasson.

Tminn segir af fr ingeyjarsslum 7.mars:

Fr frttaritara Tmans Hsavk gr. Snjkoma er hr flesta daga og aukast snjyngslin v sfellt. Samgngur eru mjg erfiar. Mjlk er flutt til Hsavkur bl r nstu sveitum enn, en r hsveitum vi og vi snjbl, sem dregur slea, svo sem r Mvatnssveit. Snjbll fer einnig vi og vi til Akureyrar. Engar skipakomur eru n hinga. Btur var sendur gr til Akureyrar eftir psti og flki.

Tminn 12.mars:

Snjyngsli aukast enn Norurlandi, og mtti heita a ar vri strhrarveur gr, a minnsta kosti austan til. grkveldi var enn sp snjkomu. Allir vegir eru n tepptir, og mjlkurflutningar r sgunni landi um sinn.

Enn voru frarvandri uppsveitum Suurlandi og Snfellsnesi. Tminn 13.mars:

Fr frttaritara Tmans Selfossi gr. Hr er viri lgsveitunum, en ess mun ekki gta hsveitum. Hefir jafnvel snja ar og fr spillst sums staar. Er n frt um Grmsnesi og hefir engin mjlk boristaan ea r Laugardal og Biskupstungum tvo daga.Fyllti ar trair vegum gr.

Fr frttaritara Tmans Miklaholtshreppi gr. Hr er blindhr dag og var einnig gr. Btir sfellt fannfergi a, sem fyrir var. Alltaf er unni a vruflutningum, egar unnt er, enda er ess mikil rf. Er notaur til vruflutninganna str slei, sem ta dregur.

Tminn sagi 21.mars fr fr austur Hrai:

Egilsstum gr. dag er hr snjkoma og hefir enn btt . N er svo komi, a snjblar komast ekki einu sinni leiar sinnar. Snjbll og ta lgu Fjararheii morgun en uru a sna vi. gr kom snjbllupp yfir Fagradal en er hr tepptur enn. dag lagi snjbll af sta inn Skridal, en var a sna vi. ES

Tminn 22.mars:

Aal snjyngslasvi Grmsnesinu er um 16 klmetra svi fr Kerhlnum upp fyrir Svnavatn. Va Flanum er snjrinn lti ea ekkert minni. Vi snjruning Flanum vinna n tvr tur, einn snjplgur og tveirvegheflar, en Grmsnesinu eru plgur og ta, sem voru bin a vinna ar fulla 40 klsttil a gera veginnfran, og munu eiga ar eftir a minnsta kosti helmingi meira verk a moka snjnum t til ess a trairnar slttfyllistekki nstu gusu.

Tminn segir 24.mars frttir r Rangrvallasslu - og a loks s fari a sjatna Snfellsnesi:

Raualk gr. — Hr er n hlka dag og tekur tluvert. Hr Holtunum hefir veri kaflega snjungt sustu tvo mnuina. Bndur hafa flesta daga komi mjlkinni fr sr, en tur hafa ori a vera stugt a verki til a hjlpa blum. Sums staar hefir ori a fara njar leiir og vegleysur. .

Snjltt austan Rangrvalla Hvolsvelli, 21. mars. — Vegir hr austan Eystri-Rangr eru yfirleittgtir. Snjlaust a kalla er Landeyjum og undir Eyjafjllum en nokkur snjr Hvolhreppi og Fljtshl. Hins vegar skiptir um egar kemur vestur fyrirYtri-Rang. ar eru snjyngsli mikil. t. d. Holtum. PE.

Hjararfelli gr. — Hr er blviri dag, a og slbr, og er farin a koma upp jr. Bi er a ryja veginn fr Vegamtum vestur Staarsveit en frt um arar leiir.

Nokkur verabrigi virast essa dagana, og hefir dregi til hlrra veurs en ur, jafnvelsvo a viri og hlka var i msum landshlutum gr. Voru essi verabrigi krkomin, ar sem fannfergi hefir hert a svo a jarlaust hefir veri vikum saman.

Rtt a birta hr eina fregn a utan. Tminn segir fr 26.mars:

Kaupmannahfn 25. mars. Einkaskeyti til Tmans: — Miki veur gekk yfir Danmrk gr ogollimilljnatjni. rr menn frust verinu en sjmenn uru fyrir milljnatjni er eir misstu net sn. Tjn var einnig miki landi, k fuku af hsum og sundir ra brotnuu.

Fari a hlna Staarsveit. Tminn 27.mars:

Fr frttaritara Tmans Staarsveit. Eins og kunnugt er, hefur miki vetrarrki veri Snfellsnesi undanfari, en gviri undanfarna daga hefur snjrinn heldur minnka, og eru n komnir hagar stku sta. Vegir til Stykkishlmsog Borgarness eru frir enn. ru hvoru er brotist yfir Frrheii me vrur og eftir mjlk innstu bi sveitarinnar. Bndur hafa ekki komi mjlk sinni marka tta vikur samfleytt og nemur tjn eirra af eim skum tugum sunda. Foragslumenn sveitarinnar hafa n loki athugun furbirgum bnda. Telst eim svo til a furbirgir su ngar fram til 20. ma, ef mia er vi fulla gjf allan tmann. Allar nausynjar sem komast sveitina eru fluttar yfir Kerlingaskar a Vegamtum vi rna erfiismuni og dreift aan meal bnda me snjbl, sem jartur astoa. Bjrn Plsson flugmaur hefur komi fjrar ferir sveitina flugvlsinni og flutt bi sjkt flk og heilbrigt. G.

Krfur komu upp um frarvibrg og fjrstyrki. Tminn 28.mars:

Samykkt Alingi gr ingslyktunartillaga fr fjrveitinganefnd um vetrarflutninga mjlkurframleislusvum. Halldr Sigursson benti san stareynd, a rtt fyrir tiltlulega milda verttu hr landi undanfarna ratugi hafa oft ori alvarlegar truflanir flutningum og oft ori a verja miklu f til a geta haldi eim uppi. vetur hafa snjlg, srstaklega vestanlands, veri mun meiri en um langt skei a undanfrnu ogvaldi mnnum erfileikum og miklu tjni. annig fllu a heita m alveg niur mjlkurflutningar um mnaartma mrgum sveitum Snfellsnesi og Mrasslu. Mjlkurbsstjrinn Borgarnesi telur a tjn bnda, sem anga senda mjlk s ori 150—200 s. kr. vegna truflana flutningum vetur. hefir veri vari miklu f af hlfu hins opinbera til ess a reyna a halda leium opnum essu svi, sem va annars staar.Gripi hefir veri til missa ra til ess a reyna a koma flutningunum fram. Snjblareru notair, en burarmagn eirra er takmarka til ungavruflutninga og. hefir reynsteinna best a draga nokkra fremur litla slea aftan jartum. Hrai slkra farartkja er hins vegar mjg takmarkaur.

Tminn segir 29.mars fr snjmokstri Mrum - og vatnsleysi Andakls:

Fr frttaritara Tmans Borgarnesi. Jartur vinna n a v a ryja veginnfr Borgarnesi til Snfellsness. grkveldi var frt a Arnarstapa, 15 km veg fr Borgarnesi. Verur verkinu haldi fram nstu daga. er veri a tbra bifreiar me drif llum hjlum til a annast mjlkurflutninga fr Snfellsnesi. Undanfarna daga hefur veri viri Borgarfiri og hefur snjr sigi verulega, en enn hefur ekki rignt verulega. Alltaf er jafn vatnslti Andakls og rafmagnsskortur tilfinnanlegur, verur a skammta rafmagn fr virkjuninni niur 5 tma dag. frosti og hrkum jafngilti etta neyarstandi, v a megni af olukyndingartkjum er starfhft n rafmagns.

Veur voru g undir lok marsmnaar. Tminn segir fr 31.mars:

Akureyri gr. — Hr er hlviri, komst hitinn dag 12 stig. Er v asahlka og tekur snj rt. Mikill vxtur er m og lkjum. Starfsmenn vegagerarinnar voru nnum kafnir dag ti jvegum a veita vatni rsin og fora skemmdum veginum. Enn er alhvtt Eyjafiri, nema egar kemur fram sveitina, ar er jr mjg komin upp r.

sgari Grmsnesi gr. Mjg hefir snjrinn minnka sustu daga, en er enn allmikillsnjr um mihluta sveitarinnar, einkum vi Svnavatn. Jrin kemur klakalaus undan snjnum og me grnum bl. Vatnselgur er ekki mikill essum leysingum, enda gleypir jrin leysingarvatni ar sem hn er . E.

Hjararfelli gr. — Mikil breyting hefir ori hr sustu dagana. hlkunni hefir snjinn mjg teki, og er va komin g jr. Blar eru farnir a hreyfa sig innsveitist, og veri er a ryja veginn til Borgarness og vonir til a hann opnist kvld. frt er enn yfir Kerlingaskar en ekki mjg mikill snjr v. Vi erum sem leystir r lgum eftir hinn langa snjkafla. GG

Tminn birti 3.aprl ljsar fregnir af skufalli - ekkert eldgos hefur fundist:

Biskupstungum gr. — dag ttust menn vera varir vi skufall hr sveitinni. getur a ekki talist strum stl og sr ekki snjskflum, enda eru eir hreinir fyrir. Hins vegar var f kolkrmtt, er a kom heim af beit dag, og virtist austt. a ba stafai af smgerri eldfjallasku. Vindtt var haustan. S

Blai tti tal vi Veurstofuna gr, og sagi hn, a engar frttir um skufall hefu borist fr veurathugunarstvum Einnig tti blai tal vi frtta ritara sna rfum, Kirkjubjarklaustri og Hvolsvelli, hfu eir engar spurnir af skufalli. Sigurur rarinsson, jarfringur, sagi blainu grkveldi, a sr hefi ekki boristneinar fregnir um eldgos ea skufall. Ef til vill gti veri um kolaryk erlendis fr, sem brist stundum hinga til lands, ea um gamla sku a ra. Ljst er a etta gti ekki stafa fr Heklu, og menn mundu hafa ori varir vi, ef Katla hefi brt sr, enda byrjai hn vart me svonasendingum. Um eldgos Vatnajkli hefi ekki frst.

Tminn segir 14.aprl af reka Strndum:

Trkyllisvk, 30. mars. — S.l. r var srstakt rekaleysisr hr um slir. En nna sustu mnuina er noranttin var svo stug, rttist nokku r essu og hefir tluvert af rekavi bori fjrur til nytja fyrir , sem a v ba. SPV

Vsir segir 16.aprl fr rumuskr Reykjavk:

rumuskrir og rumul gengu yfir binn ellefta tmanum rdegis og var rfelli miki tveimur skrum feikn miki einu svo a lktist skfelli, a.m.k. Hlunum.

Vsir segir 17.aprl fr gum vetri Skagafiri, en samgnguerfileikum vegna aurbleytu:

Fr frttaritara Vsis. Saurkrki gr. Vertta hefur veri einmunag Skagafiri a undanfrnu og sunnantt me hlviri. Snjr er n horfinn me llu af lglendi og hefur miki teki upp til fjalla heild hefur sastliinn vetur veri me afbrigum gur og innsveitum hefur veri snjltt, en tsveitum sslunnar var nokku snjungt tmabili og lokuust samgngur um skei. Vegna bleytu vegum ... er va komi slark vegina og samgngur ess vegna erfiar um hrai sem stendur. Vegbann rkir fyrir stra bla Norurlandsleiinni og fyrir r sakir ganga ekki tlunarblar milli Suur- og Norurlands.

Tminn segir 17.aprl fr sjvarfli lftanesi - trlega afleiing af garaskemmdum janarflinu:

hflinu um klukkan 7 grkveldi [16. aprl] gekk sjr land lftanesiog flddi yfir nesi t Bessastaatjrn. Bir yst nesinu voru umflotnir sj og veginn hafi alveg teki af. Allhvss noraustantt var , en a er httulegasta ttin fyrir lftnesinga, einkum efsvo hittist , a strstreymt er samfara henni. Eins og kunnugt er kom strfl lftanesi vetur og geri miki tjn sjvarnarmannvirkjunum, tnum og vegum. Nokku hafi veri reynt a gera vi skemmdirnar og fylla ( skrin, en v verki var hvergi nrri loki. Var v minna um varnir en ur og nesi srum a essu leyti. Miklar skemmdir uru tnum lftanesinu vetur, sjrinn bar au grjt, ml og ang, og voru bndur rtt a ljka vi a hreinsa au, en a var miki verk. N f eir heimskn gis n og vafalaust me smu afleiingum, og er a allt anna en fsilegt ann mund, sem vinnsla hefst og teki er a gra. Eftir ganginn vetur var aus, a ekki mtti lengur vi svo bi standa, a ekki yri loki varnarmannvirkjum eim, sem arna voru hafin, v a aus er, a annars jafnar sjrinn vi jru jafnharan a, sem gert er. fjrlgum yfirstandandi rs eru tlaar 220 s. kr. til sjvarnarmannvirkja lftanesi.

Tminn segir af vorkomu 25.aprl:

dag, sumardaginn fyrsta, m segja a allvel s fari a sumra um allt land. Snjr er allsstaar a mestu horfinn bygg og sumstaarfari a gra. Jr m heita klakalaus vast hvar lglendi. Frttaritari Tmans safiri sagi gr, a snjr s, sem kom ar pskahretinu [pskadagur var ann 21.aprl], vri alveg horfinn bygg, en nokkur fjllum enn. ar er nr ekkert fari a gra enn, enda hefir veri kalt veri sustuvikuna.

Frttaritari blasins Akureyri sagi, a ar og vast hvar Norurlandi hefi enginn snjr falli lglendi kuldakastinu fyrir pskana, aeins grna sem snggvast. Frost hafa veri nokkur Norurlandi sustu slarhringa og ekki er hgt a segja, a teljandi grur s kominn. Frttaritari blasins Egilsstum sagi, a ar hefi veri nturfrost a undanfrnu, fari vri a votta fyrir grri, en honum hefi ekki fari fram sustu vikuna. Snjlaust er me llu bygg og jr frostlaus. Frttaritari Tmans Vk Mrdal sagi, a ar vri hin mesta bla, jr a vera grn og sumarlegt yfir a lta, tt frostntur hefu veri a undanfrnu. Mun grur ar vera lengst veg kominn landinu, en tn farin a grnka dlti um allt Suurland. gr hlnai mjg veri um allt land, og var vast hvar sunnan hlviri grkvldi, svo a litlar vonir stu til a saman frysi sumar og vetur, en a tti ur fyrr gur boi um sumari.

Verttan segir fr v aprlheftinu a ann 21. (pskadag) hafi rafstrengur slitna brimrti vi Hrsey og a ann 24. hafi skr foki Skerjafiri.

Vor og sumar 1957 voru lengst af hagst, eitthva brygi t af stund og stund, alla vega var stundum kvarta.

Tminnsegir af snjkomu pistli 5.ma - og birtir einnig gtt yfirlit um veurfar vetrarins Skagafiri:

Snjkoma gr Skaftafellssslum og Norausturlandi en birti upp um hdegi. etta kuldakast, sem gengi hefir yfir landi sustu dagana mun n vera a mildast og er sp fremur hlnandi veri, a v er Veurstofansagi blainu gr. Fram undir hdegi gr var hrarslitringur Skaftafellssslum og nr v hvtt af snj, t.d. kirkjubjarklaustri og rfum. Hrarhraglandi var og Norausturlandi og grtt rt. En um hdegi birti til og tk fyrir snjkomuna.

frttabrfi, sem Tmanum hefir boristfr lafi bnda Hellulandi Skagafiri, dags. 28. aprl, segir essa lei: — essi vetur verur a teljast r hinna bestuhr Skagafiri. A vsu var hausti rosasamt me einni vondri strhr dagana 3. og 4. okt. en ann snj tk mjg fljtt. En fr veturnttum og fram yfir mijan febrar var tarfar miltog snjlaust a kalla. 19. febrar hfst snjakafli, sem st um fimm vikna skei. Var a ryja vegi, svo a blar kmust leiar sinar, en ekki nema kflum. T.d. urfti aldrei a ryja vegi Blnduhl ea framhrainu, enaftur mti yfir Hegranes og heim Hjaltadal, t Hofss og svo fr Saurkrk til Varmahlar. N er ori snjlaust me lluog hvergi s vatni lglendi. Vegir eru teknir a orna en voru blautirog va skornir illa. Hross hafa mjg lti komi gjf vetur og eru gtum holdum. Sauf er vel fram gengi og heilsugott eftir htti. Aftur mti hafa kr veri hvellisjkar og allmargar drepist. Flestum ber saman um, a hey hafi reynst ltt og v mikilgf, eru heybirgiralls staar ngar og a sem hr a undan er sagt vi ssluna heild. Skaga var mjg snjltt og komu ar engin hross gjf nnur en au, sem daglega voru notu. Fjrubeit var ar g og stug og er sauf ar gtlega sig komi. Fiskihlaup kom ar snemma aprl og nu flestir bndur fiski til heimila sinna. Hjaltadal kom dyngjusnjr 19. febrar svo a jarlaust var me llu, og var a gefa llum hrossum. Einnig var mikill snjr
slandshl og Hfastrnd en n er ori snjlaust essum byggarlgum lglendi. Fljtum er enn mikill snjr a vanda. Var veri a ryja ar snj af vegum sustu daga. Austur-Fljtum eru einungis hstu hlar komnir upp r og ll vtn eru ar undir s enn. veginum fram Fljtin fram Stfluhla er va 2—3 metra djpur snjr. Frt er litlum blum han innan r firi t Haganesvk, en vegurinn mjg skorinn kflum.

Nokku klnai undir mijan mnu og segir Tminn fr pistlum 15. og 24. ma:

[15.] Allkalt var Norurlandi gr. Hsavk var hrarfjk ru hverju en festi ekki snj.Grri fer mjg lti fram. Sauburur er n a hefjast, og sums staar kominn nokku leiis, t.d. ingeyjarsslu. Verur ar a gefa lambf a mestu inni.

[24.] B, Trkyllisvk. byrjun einmnaar breyttist verttan hr til batnaar og leysti a verulegu leyti upp snj lglendi, fr eim tma og fram til sumarmla. Upp r pskum klnai aftur og hefir lengst af veri kalt veri san. Sastlina ellefu daga hefur veri ltlaus noraustan og austan stormur og hiti aeins um frostmark daginn og oft frosi nttunni. Af essum skum er n alveg grurlaust. G.V.P

Tminn segir 26.ma fr rhellisrigningu sauburi:

rhellisrigning og rok var Suur- og Vesturlandi fyrrintt og fram eftir degi gr, og lentu bndur, einkum Suurlandi miklum erfileikum me lambf sitt. Sauburur stendur n sem hst sveitunum essum slj'um, og eru rnar ti. Uru bndur va Suurlandi avera vi f sitt ti haga meginhluta ntur vi a bjarga nbornum m hs og fora lambfnu fr httum. Mun eitthva hafa drepist af lmbum, tt ekki s strum stl, en erfi ntt hefir etta veri. Eftir hdegi gr stytti upp og veur batnai nokku.

Vsir segir 29.ma fr leysingaflum fyrir noran:

Akureyri morgun. Strskemmdir hafa ori Brardal og Kldukinn af vldum vatnsfla.Skjlfandafljt sem veri hefur sustu dgana forttuvexti vegna hlinda og leysingu hlendinu hefur fltt yfir farvegsinn og teki veginn af nokkrumkafla austan vibrna hj Struvllum. Hefur in broti ar skar veginn 100 metra lngum kafla og erhann algjrlega fr llum farartkjum sem stendur. M bast vi a nokkur tmi lianga til hgt verur a koma veginum samt lag aftur. hafa vegskemmdir oriaf vldum vatnsfla Kldukinn. venjumikill vxtur hljp Sklar svo hn hljplangt yfir bakka sna og tk veginn af lngu svi. ar er og llum farartkjum frtsem stendur. Allt lglendi noran vi feigsstai Kldukinn liggur a mestu leyti undir vatni ar e bi Sjlfandafljt og arar r hafa fltt yfir farvegi sna og f ekki nga framrs. Undanfarna daga hefur veri 15—18 stiga hiti nyrra og mikil leysing.

Vsir segir af hreti 31.ma:

Fr frttaritaraVsis. Hsavk morgun. grkveldi og ntt klnaiskyndilega veri hr nyrra og komst hitinn niur a frostmarki ntt. morgun var ori alhvtt niur undir bi ngrenni Hsavkur, en lglendi var enn au jr.

Verttan segir fr v mahefti a ann 25. hafi tjn skreiarhjallar hruni Hafnarfiri (vegna vatnavaxta?) miki tjn var fiski. Skria teppti veg Kjs.

Mnaamtahreti hlt fram, Vsir segir fr 4.jn:

Fr frttaritara Vsis. — Akureyri gr. Undanfarna daga hefur veri hrarveur niur undir bygg noranlands og frost, allt niur 4 stig. laugardaginn var veur hva verst og hrai niur bygg annig, a fjll eru enn hvt niur mijar hliar. Fnjskadal var jr hvt allt niur a Vaglaskgi. Frost var ar mest 3 stig, en 4 stig Mvatnssveit og fremstu bjum Eyjafiri. ntt var 1 stigs frost Akureyri, en morgun var slskin og bjart veur.

Tminn segir 6.jn fr stabundinni jarskjlftahrinu Reykholtsdal:

Sustudagana hefir ori vart venjulegra og tra jarskjlftahrringa Reykholtsdal. Eru essar hrringar allharar, en varla meira en 3. ea 4. stigs jarskjlfti, a v er jarskjlftafringar kalla. En a sem kynlegast er vi hrringar essar er a, a r eru bundnar vi mjg lti svi. Breytingar hafa og ori heitum laugum essu svi. Tindamaur blasins tti gr tal vi sra Einar Gunason Reykholti um etta. — a var fstudagskvld s.l., sem fyrstu hrringarnar fundust, sagi sra Einar. r voru allsnarpar, einkum fyrst sta, svo a hlutir hristust. Hafa essar hrringar svo haldi fram me nokkrum hvldum allt anga til um hdegi gr, en fundust r sast.Hrringar essar eru titringur og lduhreyfing, sem virist koma r noraustri tt fr lfsstum, han mia. Hrringar essar hafa aeins fundist mjg litlu svi Norur-Reykjum handan hlsins, og lfsstum, Breiablssta, Reykholti og niur a Sturlureykjum, en varla lengra. Jarskjlftamlar Reykjavk munu ekki hafa snt hrringar. hefir ori vart breytinga laugum, einkum lfsstum, ar sem vatn er leitt heim r rem litlum laugum. Hvarf vatn r eim a mestu fyrir helgina, en gr var a komi aftur a nokkru, en ekkert r efstu lauginni, sem er nokku uppi hlsinum.

Tminn segir af framtardraumum Veurfringa 22.jn. M segja a n, htt 70 rum sar su essar vntingar Geirmundar rnasonar veurfrings komnar fram. Geirmundur var ekktur meal frimanna sinni t fyrir rannsknir snar.

Sennilegt er, a eftir nokkur r muni treikningar me rafheilum geta a miklu leyti komi sta eirra afera, sem n tkast vi veurspr. annig frust Geirmundi rnasyni, mag. scient, or vitali vi blaamenn fstudagsmorgun. Hann mun flytja fyrirlestur hsklanum mnudagskvld um srgrein sna, vlreiknaar veurspr.

Hinga er Geirmundur nkominn af rstefnu, sem haldin var Stokkhlmi . 3.—7. jn, arsem menn bru saman r sn um njustu framfarir vlreiknuum veurspm. fundi essum mttu Rssar og Knverjar og skru fr tilraunum snum essu svii. ar voru og margir fulltrar fr Vestur-Evrpu og Bandarkjunum. fundi essum Stokkhlmi skri Geirmundur fr starfsemi eirrar stofnunar Bandarkjunum, sem hann var fulltri fyrir. Nefnist hn Joint Numerical Weather Prediction Unit, og var sameiginlega til hennar stofna af flota, flugher og veurstofu Bandarkjanna. Er hn v hin langstrsta sinnar tegundar og hefurasetur Washington. Sustu tv rin hefur stofnun essi gert daglega vlreiknaar veurspr fyrir verulegum hluta af norurhveli jarar, aallega um loftstraumana h.u.b. 5 klmetra h fr jru. essar spr hafa veri sambrilegar a gum vi r, sem gerar eru me vanalegum aferum veurstofum. S er munurinn, a meiri mguleikar eru til ess a bta vlreiknuu sprnar, og telur Geirmundur allar lkur til ess a r veribetri innan tar. Geirmundur er einn af eim sex veurfringum, sem vinna rannsknadeild essarar reikniveurstofu Bandarkjanna, en rannsknadeildin sr um hina frilegu hli starfseminnar. — Hinar deildirnar tvr sj um undirbning veurkorta og reikninga me hinum geysihravirka rafheila, sem notaur er vi essar tilraunir. M geta ess, a s njasti eirra getur lagt saman 40.000 tu stafa tlur einni sekndu, en vi margfldun ltur hannsr ngja 4000 tlur sama tma.

Vsir segir 25.jn fr v a hafs s me minnsta mti norurhfum:

Osl, fyrradag. Blin hr og var Noregi hafasagt fr v undanfari, a salg norurhfum su mjg venjuleg. Hafa boristfregnir fr selfngurum, sem hafa veri snum milli Grnlands, og Svalbara vikum saman vetur og vor. Segja skipverjar eim, a s s venjulega ltill mefram austurstrnd Grnlands og milli hennar og Jan Mayen, svo a sbelti s mrgum tugum klmetra mjrra en a hafi veri um lagt rabil. var enginn s vi vesturstrnd Svalbara nr allan vetur, og eru ess vart dmi um margra ratuga skei. Flugmenn fr SAS, sem fljga yfir norurheimskauti til og fr Japan, skra einnig fr v, a vetur hafi srndin ekki sstfyrr en komi var um 200 sjmlur norur fyrir Svalbara.Aftenposten Osl birtir fregn eftir frttaritara snum Troms, a slg Norurshafi virist vera me svipuum htti og vori 1933, en var sumar mjg hltt Noregi.

Tminn segir af venjulangvinnum urrki um landi noraustanvert pistli 4.jl. Vorurrkar eru sjaldnast vel sir:

Akureyri: Lmbin hr sslu, sem flest eru fdd fyrir um a bil sex vikum, hfu aldrei s rigningu vinni fyrr en laugardaginn var, sagi Baldur bndi Baldvinsson feigsstum Kinn vi frttamann blasins hr n fyrir fum dgum, og tti vitaskuld vi ingeysku lmbin. Ptur Jnsson Reykjahl telur, a slkt samfellt urrkatmabil hafi ekki komi Mvatnssveit san1920. Jr er va sem vri kalin, brennd af urrki. En laugardaginn breyttist veur lofti og tk a rigna, og kom steypiregn sumum stum, enmisjafnlega gekk a yfir. Frttamaur blasins var staddur Reykjadal um mijan s.l. sunnudag og gekk yfir steypiregn me rumum svo a undir tk fjllunum. Va hr Eyjafiri rigndi mjg miki um helgina og san anna slagi, en eftir helgi klnai mjg veri. tt steypifl etta sti ekki lengi, ngi a til a belgja upp r og lki. Uru talsverir vatnavextir hr Eyjafiri, sem best m merkja af v, a pollurinn varkolmrauur af framburi Eyjafjararr, og ni mryglan langt t fyrir Oddeyrarl, og svo voru mrau svi firinum, hvar sem ea lkur og sjr mttust. Menn vona n, a essi hressilega vta hafi gert grrinum nausynlegt gagn. En kuldat san um helgi hefir eitthva spillt rangrinum.

Tminn segir af slttarbyrjun 7.jl:

Slttur er n byrjaur vast um land og sums staar, einkum Borgarfiri, Eyjafiri og rnessslu er va bi a sl stra tnbletti og nokkrum stum egar bi a urrkaog hira fyrsta tufeng sumarsins.

Tminn segir enn af urrki og grurleysi noraustanlands pistli 11.jl:

Kpaskeri 21. jn. Hr greri snemma vor en s grur var seinn til roska sar vegna mikilla kulda og urrka. er skgur n loks a vera laufgaur. Drmt og lti kemur upp grum enn, og hr virist langt land a hefja sltt. G

Vsir segir af kjarreldi 11.jl:

Fr frttaritara Vsis. Selfossi gr. Skjt vibrg Selfyssingaog missa ngranna eirrakomu veg fyrir, arastaskgur eyddist af eldi sastliinn rijudag [9.jl], v skgurinn varfarinn a loga allstru svi nrri lftavatni, egar slkkvistarfi hfst. Eldurinn mun fyrst hafa tt upptk sn i hsi, sem byggt er yfir rafstvarmtor, er tilheyrir eigendum nokkurra sumarbstaa vi lftavatn, Hsi brann til kaldra kola og ni eldurinn skjtri tbreislu um kjarrskginn, sem er ttvaxinn og sprekurr eftir langvarandi urrka.

Tminn segir aallega af hagstri t 26.jl:

Saurkrki gr. Heyskapartin hefir veri fdmag, samfelldir urrkar og hiringingengi eins og sgu, tufengurinnv mikill og gur. Margir eru langt komnir a hira tn sn fyrra sinni. Spretta er g. G.

Egilsstum gr. — Hr hefir brugi veri. Eftir langa r sknandi slskinsdaga er komin rgr oka og dag hellirigning. Bndur voru yfirleitt bnir a n inn ea upp meginhluta af tu sinni. Nokkurt hey er enn ti einkum upp til dala en mihrainu er hn a mestu komin hlu. ES.

Hvolsvelli gr. — Heyskapurinn hefir gengi eins ogbest verur kosi. Margir eru langt komnir me fyrri sltt tnum og sumir bnir. Va er mikilhey ti gltum, v a menn telja vissara a lta hina kraftmiklu tu standa ur en hn er sett hlur. urrkur hefir veri hvern dag langan tma, ar til sari hluta dags gr, er rigndi nokku hrumslir. PE.

rshfn gr. — Heyskapur hefir gengi gtlega hr Langanesi og istilfiri. urrkar hafa veri gir og margir a mestu bnir a sl og hira tn sn. Seint spratt og mun sprett almenntekki vera meira en meallagi.

Mvatnssveit 21. jl. Fyrstu viku jlrigndi hr nokku. vikuna milli 7. og 14. jl var gt sprettut. Spruttu tn fljtt, ar sem ekki var alveg brunni niur grjt ur, en va er grunnt hraun mvetnskum tnum. Tnaslttur hfst ekki af fullum krafti fyrr en 15. jl, egar rningi saufjr var a fullu loki. Sustu viku hefir aldrei dregi fyrir sl og heyskapur tnum gengi me afbrigum vel. Tn eru va gtlega sprottin.Silungsveii Mvatni hefir veri mjg ltil og er svo enn. PJ.

Tminn segir 30.jl af hyggjum manna af kola- og olubirgum heimsins:

a gengur stugt meira og metra eldneytisbirgir heimsins — aallega kol og olu — og menn reyna v a finnan r til ess a framleia orku. etta vandaml hefir veri rttinnan Sameinuu janna, sem hafa lti semja tarlega skrslu um mli. Skrslan, semnlega er komin t, verur til umru sari hluta rsings Efnahags- og flagsmlarsSameinuu janna, sem haldi verur Genf sumar. Ri rddi essi ml nokku fyrra og var samykkt, a lta rannsaka a hva miklu leyti, „nir“ orkugjafar gtu komi sta ess eldneytis, sem n er almennt nota. Nefndi ri fimm orkugjafa: slina, vinda loftsins, jarhitann, sjvarhita og sjvarfllin, Ri lagi herslu , a ef takast mtti a framleia orku og hagnta hana r essum fimm orkugjfum, gti a haft hina mestu ingu fyrir btta lifnaarhtti hinum svonefndu vanyrktu lndum heimsins. Fjldi srfringa hefir unni a samningu skrslunnar. formla hennar er bent a af eim fimm orkugjfum sem skrslan ri um s aeins einn „nr“, .e. sjvarhitinn. egar ori „nr“ er nota sambandi vi hina fjra aflgjafa er fyrst og fremst tt vi njar aferir til ess a notfra sr orkuna hagkvman htt.

Tminn segir enn af hagstri t 1.gst:

Vopnafiri gr: Hr hefir veri einmuna heyskapart, ltlausir urrkar og eru nr allirbndur bnir a hira tn sn a fyrra sltti. Vatnsskortur hefir veri hr mikill og hefir ori a skja vatn blum inn og flytja til kauptnsins. Unni er a nrri vatnsleislu og standa vonir til, a hn komist notkun haust.

Fr frttaritara Tmans ykkvab. Mjg lti er fari a taka upp kartflur hr enn, endasvo snemmt. a varla er h,gt a bast vi teljandi uppskeru enn r kldum grum. munu nokkrir pokar hafa veri teknir upp og sendir marka. Upptaka mun vart hefjast a marki fyrr en um mijan gst. Uppskeruhorfur eru gar.

Sumartin var hagst um nr allt land, en ekki alveg alls staar. Tminn segir fr 2.gst:

Kirkjubjarklaustri gr. tt eintmar urrkfrttir hafi borist r flestum sveitum lands sumar, er ekki sgu a segja austan af Su. ar hefir veri sanni kllu urrkat a sem af er sltti og lti bi a hira. Oft hefir veri ykkt loft og tt slskin hafi komi, hafa fjallaskrir eyilagt urrkdagana. Menn hafa slegi niur, en taan hefir hrakist. urrkar hafa einnig veri Landbroti og Meallandi, en heldur betri urrkar ar en Sunni.

Ekki var miki af frttum af hinu gtta veri gst. Tminn segir fr ann 11.;

Akureyri: — Hr er n sl og hiti daginn, en heiskrt og svalt nturnar. fyrrintt var frost, en mun ekki hafa valdi tjni.

Tminn segir af rrum fnnum fjllum 3.september:

Vk Mrdal gr. — Sumari hefir veri svo hltt a snja hefir leyst venjulega miki til fjalla. a er eftirtakanlegt, hve jklar hafa minnka miki, t. d. Ktluskrijkullinn sem hefir stysttil muna. Fannir, sem rauka hafa mrg undanfarin sumur, hafa horfi r fjllum.

Fr frttaritara Tmans Akureyri. Mikil veurbla hefur veri Norurlandi undanfari, hlviri en ekki heyurrkur. Heyfengur bnda Eyjafiri er mjg gur eftir sumari, enda segja bndur a a hafi veri eitt hi besta um margra ra skei.

Vsi 6.september er frtt a vestan um ga t, en einnig vital vi Jn Eyrsson um jkla. ar segir m.a.:

Um jkla Norurlandi er a annars a segja a ... flestum dalbotnum, einkum hlendinu milli Eyjafjarar og Skagafjarar, svo og mrgum fjallaskrum essu svi, eru smrri ea strri jkulkkur. Strst eirra er svonefndur Tungnahryggsjkull, sem er ur fjlfarinni lei milli Kolbeinsdals Skagafiri og Hrgrdals Eyjafiri. A lokum sagi Jn a aus vri eim jklum er hann hefi skoa noranlands, a eir hafi n 600—1000 metrum lengra fram en eir gera n. ar eru va nlegar og greinilegar jkulldur og vottar litt fyrir grri innan vi r, en utan vi r er vast fjlskrugur og allmikill grur.

safiri, 3. sept. Heyskap er n almennt a ljka hj bndum. Sumir httu heyskap sustu daga gst. Arir httu nstu daga. Nokkrir halda me heyskap fram undir mijan septemberHeyskapur hr vestra er alls staar mikill, bi a vxtum og gum, og a mestu tekinn rktuu landi. Er svo komi mrgum bjum og blum a ekkert er heyja nema vltku landi. Hefi slkt tt fyrirsgn hr rum ur. ... Maklega fr etta indla sumar lof af llum. Sumir elstu menn lkja v vi sumari 1896, er var srlega gott. Arir lkja v vi sumari 1939, er einnig var gott. Rtt mun , a yfirstandandi sumar taki bum hinum fram, a.m.k. me einstaka lognsld hr Vestfjrum um langan tma. A heita m fr sari hluta jnmnaar til essa dags. Svo lng veurkyrr mun vera einsdmi hr vestra og eflaust var hrlendis.

Siglufjararskar var oft frt ssumars. Vsir segir fr 9.september:

Fr frttaritara Vsis, Siglufiri morgun. Siglufiri rkir n vetur og fjll alhvt niur undir rtur. allan grdag snjai til fjalla og Siglufjararskar var frt blum. ... kaupstanum sjlfur var krapaslydda og leiindaveur allan grdag, en snj festi ar ekki. Sjgangur var mikill.

Tminn minnist s ann 17.september, a munu hafa veri borgarsleifar - eins og algengt er sla sumars. Svo segir af urrkum Norausturlandi:

Enginn htta er v a hafs s a vera landfastur hr vi land, sagi Pll Bergrsson veurfringur, er blaamenn fr Tmanum hittu hann a mli gr, og sfregnir a vestan brust tal. Pll sagi, a aldrei s minni htta hafs en einmitt essum tma rs, og engin htta s v a hafs s a koma a landinu, og engar fregnir borist um hafs af hafinu noran ea vestan vi sland. s s, sem sst hefir vi Horn undanfarna daga er reks, sem borist hefir hinga fr Grnlandi, a llum lkindum. Er ar bersnilega um fjalls (borgars), a ra, sem brotna hefir r hinum miklu skrijklum Grnlands, borist ar suur me landi og reki hinga fyrir straumum og vindi. Jakar sem essir, sem iulegabrotna r skrijklunum, geta veri bsna strir og standa miki upp r sj, annig, a eirgeta reki langar leiir fyrir vindi, sem hefir hrif ferir essara stru jaka, ekki sur en straumar. essir strusjakar berast oft langar leiir suur hfin, eins og sjfarendur ekkja, og annig stendur essu shrafli, sem n mun hafa borist a Horni,og sumpart vera ar stranda vi land. Munu jakarnir brna fljtt og molna og ekki von br frekari „shttu" vi landi, nema af sama tagi. Samkvmt fregnum, sem Veurstofunni brust a vestan gr, voru nokkrir smrri jakar, sem sennilega hafa brotna r stra fjallsnum, reki land skammt fr vitanum, en sjlfur fjallsinn lnai undannokkrar mlur fr landi. Brust fregnir um sjaka, bi fr Ltravk og strandferaskipinu
Heklu, og einnig fr Reykjaborg.

Reykjahl gr: urrkur hefir veri hr san seint gst. Eru v allmikil hey ti. Mjg kalt hefir veri san 7. september, en ekki frost fyrr en afarantt .14, en var 4 stiga frost.

Haganesvk gr: Leiindat hefir veri hr Fljtum undanfari, en sastlina tvo daga hefir veur veri gott. Mikill snjr er kominn fjll og er snjr niur bygg til dala. egar mest snjai var hvtt niur a vatni Stflunni.

Tminn segir 26.september af urrkum noraustanlands. eir hfust ekki fyrr en um 20. gst, en vegna vor- og snemmsumarurrka spratt seint:

Kpaskeri gr. — dag er hr sunnantt og gur urrkur og kom hann sr vl tt seint vri, svo a bndur gtu hirt hna. Sasta mnuinn, ea san 20. gst hefir veri samfelldur rigninga- og urrkakafli. Hin spratt heldur seint vegna mikilla urrka jl og fram eftir gst. En egar lei gst spratt hn rt og er fari var a sl hana almennt undir gstlok, komu samfelldir urrkar er haldist hafa san.

Tminn segir 27.september af Skaftrhlaupi:

Kirkjubjarklaustri gr. — Sustu tvo ea rj dagana hefir veri allmikill vxtur Skaft, og mikill jkullitur vatninu. Einnig hefir lagt megna brennisteinsflu af nni.invirist heldur hafa vaxi enn dag. Um sustu helgi var ori mjg lti nni, ar sem kalt hafi veri til fjalla og frost um ntur. Svo x hn skyndilega n ess a veur hlnai til fjalla. Blai tti einnig tal vi Hannes Npsta gr. Sagi hann, aenn vri vxtur Slu, en hefi ekki veri fari a nni gr og ekki sist greinilega, hvort hn hefi vaxi sasta slarhring.

Tminn segir 28.september fr happi vi Grmsey:

Grmsey gr. — Nr mintti ntt strandai dpkunarskipi Bergfoss. SI 92, vi Grmsey austanvera hlai grjti til hafnarinnar Sandvk og me fjra menn innanbors. Mannbjrg var, en skipi er tali ntt, ar sem a liggur nrri landi strgrttri fjru undir hum hmum. Seint dag var reynt a n r v msu lauslegu dti. Skipi strandai me mjg snggum htti. Hafi a veri einar rjr klukkustundir siglingu fr Siglufiri til Grmseyjar hvassri vestantt. egar komi var til Grmseyjar, var of miki brim Sandvk til a hgt vri a leggjast ar. Bergfossi var v siglt var austur undir eyna. Su mennr eynni sast til skipsins um klukkan fimm gr hj eyjarendanum, og var a komi skjl. Skipi l vari logni og hg um sj til klukkan 11:20 um kvldi. hvessti sngglega noraustan, og telja skipverjar, a veurhin hafi numi tta vindstigum og kominn haugasjr samri stundu. Skipti a engum togum, a skipi tk niri og strandai. Lenti a mikilli grjtur og hjuggust fljtt gt a og fylltist a um lei af sj. Skipverjar telja, aekki hafi lii nema sj mntur fr v veri rauk upp og ar tilskipi var stranda.

Vsir segir 30.september fr urrkunum noraustanlands. Athyglisvert er a tala er um urrkasumar:

Fr frttaritara Vsis Akureyri morgun. Norur-ingeyjarsslu er n bi a rigna samfleytt 40 daga og 40 ntur, a vsu ekki alltaf miki, en fullyra m, a san 20 gst s.l. hafi ekki komi urr dagur sumum sveitum sslunnar. ... essu urrkasumri ar nyrra hafa bndur Kelduhverfi, Axarfiri og istilfiri veri srstaklega hart leiknir. Va liggur allt hey r seinni sltti, en arir hafa n helmingnum.

Verttan (og blin) greina fr v a 19. september hafi hluti af fjrrekstri hrapa fyrir bjrg oku og myrkri Grafningi og a 8 kindur hafi drepist.

T var nokku rleg egar kom fram oktber, en ekki eru teljandi fregnir af skum. Verttan segir fr v a ann 6. oktber hafi nokkrir blar skemmst miki egar vinnupallur fauk Reykjavk og a ann 16. hafi ltil flugvl foki Keflavkurflugvelli og gereyilagst.

Tminnsegir 24.oktber fr fyrsta snj haustsins Reykjavk:

Fyrsti snjrinn essum vetri fll Reykjavik fyrradag (22.], en hann hvarf fljtt aftur, en grmorgun byrjai svo aftur aS snja. Hfuborgin var brtt hvt sem vetrardegi.

Einnig snjai fyrir noran. Tminn 27.oktber:

Akureyri gr: Hr hefir snja sustu daga, og dag hefur btt verulega . Er sumstaarmetersdjpur snjr Eyjafiri. Veur hefur annars veri milt til essa. Akfri er ungt, en allir aalvegir heita enn frir.

Tminn segir af ungri fr 28.oktber:

Veturinn gekk garsamkvmt almanakinu sunnanlands og snjai miki sunnanlands og vestan laugardag og sunnudag. Fr er orin mjg ung va vegum.

Tminn segir ann 30.oktber fr singartjni Suur-ingeyjarsslu:

Akureyri: krapahr sunnudagsnttina brotnuu 20—30 smastaurar leiinni fr Laxamri til Hsavkur. Settist krap og sing lnuna og braut staurana. Smasambandslaust var vi Hsavk dag af essum skum.

T hlst almenn g fram allt fram mijan desember, en geri nokkurt snjkast nyrra snemma nvember.

Tminn segir fr 7.nvember:

Hi versta hrarveur gekk yfir Norur- og Norausturland fyrrintt og st fram eftir degi gr, en hlnai heldurog geri va krapahr. Bist er vi hlnandi veri essum slum og suaustlgri tt. fyrrintt hl va niur allmiklum snj og var einnig mjg hvasst af noraustri Norausturlandi og mtti heita blindbylur sums staar. Skagafiri var illfrt va um vegi gr, heiar frar og Eyjafiri var ungfrt vegum. Valaheii var gersamlega fr og heiar ingeyjasslu einnig, nema trukkblum. Fnjsksdlingarflytja mjlk til Hsavkur og fara t Kinn. egar lei daginn gr batnai veur tluvert Norurlandi. Austurlandi var og allmikil snjkoma og krapahr gr ogtali a snj kyngdi niur fjll og heiar. Illfrt mun yfir Fagradal og frt um Oddskar og Fjararheii. ar var snjbll a sna vi fyrrakvld. Innanlandsflug til Norur- og Austurlandsins mun hafa legi niri gr vegna dimmviris.

w-1957-p-des

Myndin snir lgsta rsting landinu hverjum athugunartma dagana 9. til 31. desember 1957 (rau lna). Grblu slurnar sna rstispnn (mismun hsta og lgsta rstingi landinu) 3 klukkustunda fresti smu daga. Sj m rj meginillviri. ann 15. til 16., ann 19. og ann 24. til 25. Allra essara vera er geti hr a nean.

Tminn segir af sroki og rafmagnstruflunum af ess vldum pistli ann 17.desember:

Samkvmt upplsingum, sem Tminn fkk gr hj Jnasi Jakobssyni veurfringi, var talsvert srok samfara tsynningi sunnudaginn [15.]. Vestur Grnlandshafinu var hvassviri,sem ni hinga til lands og skf sj me verinu inn yfir landi. egar veur er urrt me slkum stormi af hafi getur sroki borist langt inn yfir landiog selta komi hluti, sem flkveitir fljtt athygli, svo sem gluggarur blum og hsum. annig httai einmitt til sasta sunnudag. En s hins vegar ofan fall, rigning ea snjkoma me srokinu, fellur seltan venjulega fljtt til jarar me rkomunni. Salti leiir mjg vel, og ess vegna er seltan illa s hspennulnur og veldur rafmagnstruflunum, eins og raun var hr gr. gr var Reykjavik rafmagnslaus um 2 klst, frkl. um 1 til rsklega 3, og var stan s, a salt hafi safnast einangrara hspennulnu fr Soginu. En miki tsynningsrok me sroki gekk yfir sunnudag og fram dag gr. Vinna verksmijum stvaist, en verslunum og heimahsum bjargaist flk vi kertaljs.

Slide10

ann 19. nvember fr srlega djp lg til norurs yfir landi austanvert og olli skammvinnuillviri. Sjvarfl var Akureyri. Korti snir niurstu bandarsku endurgreiningarinnar og gildir hdegi ann 19. sama tma og korti hr a nean.

Slide11

Grarlegur rstibratti er vestan lgarinnarvi Melrakkaslttu og olli hvassviri sem honum fylgdi sjvarfli Oddeyri.

Vsir segir fr 20.desember:

Frttaritari Vsis Hsavk smar, a ar hafi skolli blindskuhr grmorgun [19.] mjg skyndilega og var mesta strviri um margra ra skei ar gr, en lgi sdegis. Segjast menn ekki muna svo sngga veurbreytingu san veturinn 1918. Mtti segja, a aeins hraustustu mnnum vri frt hsa milli. Nokkrir btar voru lagir af sta rur, en sem betur fer eigi komnir lengra en a, a eir gtu sni vi tka t. Mtti reianlega litlu muna. Strandferaskipi Hekla tepptist hr vi bryggju. Bifreiastjrarhfu komi hr, upp stru jlatr torginu fyrir i framan samkomuhsi og brotnai a. akpltur fukuaf hsum og fleiri skemmdir uru. Vegir eru tepptir nrlendis.

Tminn segir fr sama veri pistli 20.desember:

fyrrintt og grmorgun gekk noran strviri yfir Norausturland, og olli nokkru tjni, einkum vi Eyjafjr, ar sem sjr flddi land Svalbarseyri, Oddeyri og Krossanesi. Hsavk var veur mjg hart og l vi slysum, en tjn var vonum minna.

Fr frttaritara Tmans Akureyri gr: Um nunda tmann morgun, brast hr aftaka noranveur me feikna fannburi. Var hfl og strstreymt og gekk sjr brtt land noran Oddeyrinni og flddi yfir gtur og inn hs. Kva svo miki a essu um tma, a nest Grnuflagsgtu var sjr nr metersdjpur, og Kalbaksvegi, nest Oddeyri varsjr mitt lri. Var strtisvagn ar fer, er mest gekk , og fr maur fyrir honum og var rtt bssutkt. Sjrinn komst vrugeymslur Oddeyrartanga, og munu hafa ori talsverar skemmdir verslunarvarningi og inaarvrum en ekki ljst enn hve miklu r nema. Sjr flddi inn gang frystihss KEA, og stu menn ar austri, en ekki uru ar teljandi skemmdir. egar verinu tk a linna og sjr a fjara t. var fagurt um a litast Oddeyrartanga. Var unni a v a veita sj fr hsum og ausa r kjllurum, og kanna skemmdir. Mikil fannkoma var fram eftir morgni, svo a gtur uru frar. Mjlkurblar brutust binn r flestum sveitum. etta er mesta fl, sem ori hefir bnum mrg r.

verinu morgun strandai ska fiskflutningaskipi„Hermann Langreder“ Leirunni innst Akureyrarhfn. Skipi, sem er 950 lestir a str, tti a lesta fisk Eyjafjararhfnum, en hlt undan verinu til Akureyrar. Lagist vi akkeri Pollinum, en sleit upp veurofsanum og rak upp Leiruna mts vi Hefnersbryggjur. Stendur ar mjkum sandbotni, og mun vera skemmt. flinu kvld tlar „Snfell“ a gera tilraun til a n skipinu t. Enginn fiskur var kominn skipi, vvoru aeins 300 lestir af sandi til kjlfestu.

Svalbarseyri gr. — Veri rauk upp hr laust eftir mintti og samfara strstreymi og aftaka brimi olli a miklu sjvarfli, svo a fttt er hr. Sjrinn braut niur malarkamb noranvert eyrinni og flddi suur yfir hana. Fr hann kjallara nokkurra hsa og vrugeymslur kaupflagsins og uru allmiklar skemmdir vrum, einkum sekkjavru. Sjrinnbraut upp lags tjrn noran eyrinni og bar fli jaka suur hana og myndaiar uppistu. Var sjr um metri dpt sunnan eyrinni og uru menn a vaa milli hsa klofstgvlum. Timburhlai hr eyrinni tvstraist. Me morgninum lgi sj og veur. rr btar skemmdust, einn han af eyrinni, annar fr Breiablsta og hinn riji fr Slheimum. Aftakaveur var einnig Suur-ingeyjarsslu. Btum Hsavkurhfn var mikilhtta bin, en stust veri. Hekla l veurteppt Hsavik. Jrnpltur fuku af hsum. Allmiklum snj kyngdi niur og munu vegir vera illfrir hrainu.

Tminn segir af gri t eystra pistli 23.desember:

Fr frttaritara Tmans Reyarfiri. Vetur er srlega snjlttur a sem af er og er varla hgt a segja a snj hafi fest jr Reyarfiri og tpast uppi Hrai heldur. Vegurinn yfir Fagradal hefir oftast veri gtlega blfr, sem sumardegi og er svo enn n jlaumferinni.

Slide12

afangadag og jlantt geri eftirminnilegt veur. venjulegast virist a hafa veri Akureyri og ngrenni, en var va slmt. Hsbruni var Reykjavk sem margir muna [ingholtsstrti 28, g lsing er brunanum Morgunblainu 28.desember]. Korti snir stuna mintti jlantt. var lgin vi norurstrndina hrari lei noraustur. undan lginni fll rstingur grarlega. Fr v kl.18 orlksmessu til kl.18 Afangadag fll rstingur Galtarvita um 65,5 hPa. etta er flokki ess mesta sem gerist hr landi.

Slide14

slandskorti kl.24 jlantt. Versta veri var rtt gengi niur Akureyri.

Tminn segir fr 28.desember:

Fr frttaritara Tmans Akureyri. venjulegthrkuveur geri vi Eyjafjr afangadagjla og uru af vldum ess talsverir skaar mannvirkjum, einkum sldarverksmijunni Krossanesi. Veur etta var mjg venjulegt, eftirv, sem tast gerir nyrra. Framan af degi var hlka og rigning, en svo sneri sngglega til vestanttar me hvassviri og snjkomu. Er skemmst fr v a segja, a allansari hluta afangadags var veurofsinn svo mikill a flk komst fst hjlparlaust milli hsa. Lgreglan Akureyri hafi ng a gera vi a hjlpa flkitil a komast leiar sinnar og notai vi a lgreglublinn, sjkrabl og leigubla, sem fengnir voru til hjlpar. Beinar skemmdir uru ekki strvgilegar af verinu Akureyri, en nokkur spjll uru hsum og trillubt rak yfir fjrinn. Hins vegar uru miklar skemmdir Krossanesverksmijunni. Munai ekki miklu a ar yri enn meira tjn, er ak fauk af byggingum og reykhfur skemmdist. Flestir smiir Akureyriunnu allan jladaginn vi vigerir verksmijubyggingunum og mikinn hluta annars dags jla. etta hrkuveur er eitt allra versta veur, sem elstu menn Akureyri muna, enda var hvergi nrri sttt hrustu byljunum.

Borgnesingar fru ekki var hluta af jlaverinu og uru a sitja myrkrinu afangadagskvld. Rafmagni fr af kauptninu rtt fyrir klukkansj, einmitt egar aftansngur st sem hst. Var gusjnustugjrinni san haldi fram vi kertaljsin ein. Margar hsmur munu hafa veri a ljka vi a elda jlamatinn en va mtti ekk tpara standa. Rafmagni kom ekki fyrr en undir mintti. Hafi tekist a gera vi bilunina, semolli straumrofinu og vann stvarstjrinn vi Andaklsrvirkjunina allt afangadagskvldi a vigerum ti mjg vondu veri.

Miki fannfergier n i Siglufiri og m segja a kominn s meira en hndjpur snjr, miavi jafnfallinn snj. gr vann snjta a v a ryja snj af helstu umferargtum svo a r vera akfrar srum blum. Bir bjartogararnir voru inni heimahfn yfir jlin. Fr annar eirra til veia gr, en veri er a losa hinn.

Alublai segir af rafmagnsleysi Grundarfiri pistli 28.desember:

Fregn til Alublasins. Grafarnesi gr. Jlin voru kld og dimm hr Grundarfiri a essu sinni. Rafmagnslaust var um sexleyti afangadagskvld og kom ekki aftur fyrr en um mijan dag jladag. Skemmdir uru smalnunni til lafsvikur. Munu staurar hafa brotna.

Tminn segir ann 29.desember fleiri frttir af jlaillvirinu:

Fr frttaritara Tmans Sandgeri. Illvirasamt hefir veri Suurnesjum yfir jlin, ttekki hafi ori spjll mannvirkjum, svo teljandi s utan a a bt rak land Sandgeri jlanttina og er ekki enn bi a n honum flot aftur.

ska flutningaskipi Herman Langreder, sem rak upp leirur Eyjafjararbotni um daginn, var statt vi Skagastrnd jlanttina, er vestanveri mikla gekk yfir. L skipi ar vi bryggju. Slitnai skipi fr og laskai bryggjuna nokku. Einnig tk a niri en losnai af grunni og sigldi brott. Skipstjra hafi veri bent a fra sig fr bryggjunni og leggjast vi festar, ef veur harnai.

Fr er orin mjg erfi va um akvegi landsins og algjrlega frt sumstaar. grdag var enn frt austur um Krsuvkurlei og norur um Hvalfjararlei var frt um tma gr, en Hvalfjrur mun hafa lokast aftur grkveldi. Samkvmt upplsingum, sem Tminn fkk hj Vegager rkisins gr var bi a vinna a v lengi dags a opna Hvalfjararleiina og tkst a gr. Frin var samt alltaf ung ar og grkvldi var aftur kominn ar svartur bylur og bist vi a vegurinn lokaist a nju. Einna verstu kaflarnir Hvalfjararleiinni eru hj Staupasteini, Brynjudal, undir yrli og hj Sandi og Brekku. En moka var snj af veginum llum essum stum gr.

San er allg fr alla lei norur til Akureyrar. venjulegt er a, egar svona stendur um snj, a tiltlulega ltill snjr er Holtavruheii enda tt miki hafi snja vestar og Brattabrekka s a heita m me llu fr blum, og alveg fr blum hjlparlaust. Hefir strum bilum veri hjlpa ar yfir me asto strvirkra tkja. Heita m hins vegar a frt s vestur Stykkishlm og strum blum er frt yfir Frrheii til lafsvkur.

slendingur segir fr 4.janar 1958, fyrst fr tarfari Fljtum, en san af sjvarflinu 19. desember og jlaillvirinu:

Saurb Fljtum 10. desember. Vori 1957 var hr Fljtum, sem var Noranlands, urrt ogkalt, nturfrost oft margar ntur r fram sumar, jr vaknai aldrei af hlju regni fram yfir slstur. Tarfar etta tafi grassprettu mjg, enda illa sprotti allt land slttarbyrjun, nema au tn, er hfu a mestu tilbinn bur. Hann nttist, a hsdraburur skrlti glerharur ofan rtinni og yri ekki a gagni. au hey, sem nust fr slttarbyrjun fram undir mijan gst voru ll vel verku. r v breyttist tarfar algjrlega. Gekk til hlinda me vtum. Gras ddi upp rstuttum tma, en hey nttust a sama skapi. Man g vart eftir a hey fru hr sveit jafn illa skmmum tmasem . Hey nust ekki vel verku a eftir var sumars, en tpuust ekki veur, v aldrei kom rok slttinum. essum hlja mollukafla seinni part gstmnaar fylgdi a miki mbit, a slkt er hr vanalegt. Mttu menn hafa verjur er verst var til a geta haldist vi vinnu sna. Me vetrarkomu geri hr vont kuldakast, hl niur feikna fnn. Allar skepnur fru gjf. F st inni um hlfs mnaartma. Fr aftur a hlna veri, fnn a taka og hefir veri einmunat n undanfari. Akfrir vegir um Skagafjr a Siglufjararskari og Lgheii.

Fimmtudagskvldi 19. desember geri sngglega noranveur hr um slir [Akureyri og grennd], og lei ekki lngu, a rafmagni tki af, eins og rafmagnsnotendur orkuveitusvi Laxr eru farnir a reikna me sem sjlfsgum hlut fyrstu strvirum vetrarins. Var rafmagn skammta fstudaginn, en um kvldi fkk allur brinn rafmagn n til ljsa og suu a minnsta kosti. essu veri geri miki sjvarfl neanverri Oddeyri, enda var hsjva, er veri var sem mest og bar fllduna inn fjrinn. Var tplega komist urrt gmmstgvlum um sumar gtur ar, en unni var a v um morguninn a bjarga hestum og rum gripum er stu alldjpu vatni hsum ar. nokkrum vruskemmum uru strskemmdir af flinu, er numi munu hafa hundruum sunda krna. Svalbarseyri gekk essi flalda yfir, og uru ar einnig strskemmdir vrubirgum hjKaupflaginu og msum rum vermtum ar stanum. veri essu rak sktfisktkuskip inn Leirur og tk ar niri. Nist a skemmt flot me asto bjarskipa. Ofviri jlantt. ellefta tmanum jlantt hvessti sngglega af norvestri og geri eitt hi mesta rok er hr kemur. Fylgdi rokinu miki snjkf, tt snjkoma vri ekki mikil. Eftir mintti var veri hva mest, en lgi, er nr dr morgni, og var stillt veur jladag. Va um binn voru fjlskyldur gestkomandi hj ttingjum og vinum, er veri skall , og hfust sumar ar vi til morguns, enda mtti veri heita sttt, er verst lt og engan veginn farandi me brn milli hsa. veri essu uru miklar skemmdir hj Krossanesverksmijunni. Reif veri ak af mjlskemmu hennar, urrklofti og olugeymi, og var strax hafist handa vi a setja n k , er verinu slotai jladagsmorgun. Veur var va hi versta essa ntt, og uru Grundfiringar rafmagnslausir um kl.6 jlantt og mttu sitja myrkri og kulda heilan slarhring. Snjungt nrsntt. Sustu daga rsins hl hr niur miklum lognsnj, svo a ungfrt var um gtur bjarins jafnt kutkjum og gangandi flki. Var veur dimmt gamlrskvld og nokkur snjkoma. Flk var v me minna mti ferli ti vi, en dansleikir fru fram eftir tlun.

Veurlsing desembermnaar fr orvaldsstum Bakkafiri (rarinn Haraldsson):

Afarantt 19. suaustan rok me slyddu og rigning. Lygndi a morgni og skall ofsaveur af vestnorvestri me snjkomu. Skaar uru allva, k fuku og skemmdust, rur brotnuu, hey fuku og fleiri skemmdir. Vestlg tt hlst nstu daga. Vestsuvestan ofsarok var afarantt 25. me snjkomu sari hluta ntur. Hey fuku einnig.

tarlegri lsing rarins fylgir einnig: Eftir suaustanhvassviri sem var afarantt ess 19. desember, geri nr v bljalogn sem st um a bil einn klukkutma, en um kl.10:30 skall yfir ofsa vestnorvestan rok og svartur hrarbakkinn ddi yfir me gnarhraa. einu vetfangi var komi svo miki ofsaveur a nr sttt var. Um hdegi mun verri hafa veri hafa veri allramest. lt g a hafi veri 12 vindstig. eir menn sem fru til fjr og lentu verinu uru a skra miki, v ar sem sltt var t.d. melum var algjrlega sttt og eins tnum. tveim bjum fuku k af tihsum og annarstaar uru skemmdir kum, rur fuku r gluggum og hey fuku svo og flest sem lauslegt var, t.d. heyvagnar og fleira. Kindur fundust sjlfbjarga daginn eftir. Veri mun hafa slengt eim svo hart niur.

Hof Vopnafiri (Jakob Einarsson): Tveir stormhvellir komu, hinn 19. og 25. Hinn fyrri hefi geta ori afdrifarkur hefi hann stai lengur ar sem va var bi a lta t og f bi a dreifa sr. (St 3 1/2 tma, 10 1/2 - 2). Fauk eitthva af heyi, skemmdi 2 heyvagna, reif jrnpltur af hsum tveim bjum og drap fjrar kindur samtals rem bjum, sem slegi hafi um svelli hrakningunum.

Verttan getur ess a ann 15. desember hafi btur slitna upp Kpavogi og laskast og a ann 16. hafi mnnum veri bjarga r eyju Breiafiri forttuveri. ess er einnig geti a illvirinu ann 19. hafi ak teki af lsishsi sldarverksmijunnar Raufarhfn. Einnig sagt af v a illvirinu afangadagskvld hafi beituskrar hruni Hellissandi. hafi smuleiis foki k af tihsum Hamraendum og Grf Breiuvk.

Morgunblai segir frttir r Fljtsdal 4.janar 1958:

Skriuklaustri, sasta sunnudaginn 1957 [29. desember] Verttan hefur veri allstrbrotin um jlin, og tmabil fyrir htina. Afarantt 19. desember geri hr suaustan strrfelli, snjkomu fyrst, en san rigningu. Ltti um morguninn laust fyrir birtingu, en aeins stutta stund, v a rtt eftir brast ofsa-vestanveur me ljahrinum. Var fyrri hluta ess dags fttt ofsaveur af vestri. Dimmviri var ruhverju af ljakfi og hleypti llum krapaelgnum er var jrinni svell. Var v spauglaust a komast leiar sinnar mean ofsinn var mestur. Tjn var ekki hr um slir, svo vita s og mun svellstorkan hafa hjlpa v efni. Loftvog st svo lgt a morgni 19. desember a fstir muna svo lga stu. eir, sem loftvog hfu og athuguu um morguninn, settu yfirleitt ekki f til beitar. En nokkrir voru bnir a lta t f, er roki skall . Ekki var tjn skepnum, en msir ttu erfileikum vi a n fnu aftur hs. nokkrum bjum var ekki fari a hsa r. Aftur geri vestan-ofsaveur jlanttina, sennilega engu minna en hi fyrra, a.m.k. sums staar, en a st skemur. Segja m a ltlaus vestan-skakviri hafi veri lengst af enna tma. Jr er mjg svellu og ekki gott hgum og fremur erfitt umferar vegna hlku. Fljtsdalsvegur fr vast undir glrum s.

Hr lkur upprifjun hungurdiska veri og veurfari rsins 1957. Alls konar talnaefni er vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Jn 2023
S M M F F L
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  

Njustu myndir

  • w-blogg070623a
  • Slide16
  • Slide15
  • Slide14
  • Slide13

Heimsknir

Flettingar

  • dag (10.6.): 162
  • Sl. slarhring: 419
  • Sl. viku: 2838
  • Fr upphafi: 2271204

Anna

  • Innlit dag: 157
  • Innlit sl. viku: 2561
  • Gestir dag: 156
  • IP-tlur dag: 154

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband