Af rinu 1832

Vel var tala um veurlag rinu 1832. Sumari var kalt um landi sunnanvert, en heyskapur bjargaist. Mealhiti Reykjavk var 3,3 stig og reiknast 2,6 Stykkishlmi (reiknast trlega ltillega of lgt). Janar var fremur hlr, febrar svalur og einnig allir mnuirnir fr og me matil og me oktber. Mlingar austur Ketilsstum Hrai benda til ess a ar hafi veri heldur hlrra a tiltlu, srstaklaga jl.

ar_1832t

rjtu dagar voru kaldir Reykjavk, en enginn mjg hlr. a var srlega kalt a nturlagi um langa hr gst, slarhringslgmarkshiti 5 stig ea minna allar ntur eftir ann 8. (nema eina).

ri var rkomusamt Reykjavk, rkoman mldist alls 926 mm. Oktber var rkomusamastur, en gst urrastur.

Loftrstingur var mjg lgur mars og oktber, en aftur mti venjuhr ma og jl. Lgsti rstingur rsins mldist 944,1 hPa Reykjavk ann 12.desember. Er ekki trlegt a hafi sjvarfli ori lftanesi og ltillega er minnst brfakafla hr a nean. Hstur mldist rstingurinn 10.ma, 1036,8 hPa. Enn hefur ekki veri fari yfir rstimlingar sem gerar voru Ketilsstum Hrai og Mruvllum Hrgrdal n gi eirra metin.

Hr a nean eru helstu rituu heimildir um ri teknar saman - r eru ekki miklar. Veurfarsyfirlit rsins er aeins fjrar lnur annl 19.aldar. Annllinn getur hins vegar fjlmargra slysa sem ekki eru nema a litlu leyti tundu hr a nean - enda langflest n dagsetninga og erfitt a tengja au veri.

Skrnir[VII 1833, s59] lsir rferi 1832:

slandi var tindar etta g rfer og heilsufar manna gu lagi; veturinn 1831—1832 var allgur yfirhfu og snjltill, en vori var kalt og grurlti lengi frameftir hi nyrra og vestra, rak og hafs a landi, en ei var hann lengi landfastur n kaupfrum til tlma; fjrhld uru allg noran- og austanlands, en syra og vestra gekk peningur magur undan, og sumstaar var ar nokkur fellir af sauf, en hvarvetna notalti egar sumrai. Grasvxtur var nstlii sumar yfir allt land allgur og nting a skum, en hausti miki votvirasamt sunnanlands me gftaleysi, og var lti um fiskiafla; en gir uruvetrar- og vorhlutir. Noranlands gekk vetur snemma gar, en me jlafstu breyttist veur aftur til batnaar, og voru r v til orraloka [1833] sunnanvindar og snjleysur; syra voru hreggviri og slyddur fram um jl tast, en hgi til og ornai og gjri gott veur me lognum og hgu frosti; sumstaar gjru skriuhlaup og vatnsfl nokkurn baga, einkum Vesturlandi. Bjabrunar uru og nokkrir austanlands nstlinu sumri, er sagt 2 manneskjur brynni ar inni eur di af eim menjum, og hafa eigi ljsarfrttir affari.

Brandsstaaannll [vetur]:

janar stugt og blotasamt. Hlst jr til lgsveita, en lagi jarbann heiar og fjallabyggir. Me febrar noranhrkur 9 daga, san hrkur og kfld me blotum vxl, me jarleysi. orralok voru ll hross gjf komin. gu uru oft skepnur ei hirtar vi gjf eftir rfum vegna illvira. Fr slstum til guloka uru 16 blotar. Brutust vermenn suur, margir hestslausir. marslok lagi ofan gaddinn mikla fnn, svo kalla mtti, a hs og bir fri kaf.

Brandsstaaannll [vor]:

Sari part einmnaar var stillt og gott veur og slbr, er svo vann , a autt mtti kalla lgsveitum sumarmlum. Eftir sumarpska mikill kuldakafli, ar til 12. ma, a hlku og heiarleysing geri og miki fl vatnsfllum. 22. ma suaustanhr og geri mikla fnn og var vond t um sauburinn.

Vieyjarklaustri 6-3 1832 (Magns Stephensen):

(s103) Vetur er hinga enn enginn kominn, aldrei a kalla frost, aldrei varla sst snjr, en aldrei linnt ofsastormvira geysiverum, svo hvergi hefir ori frt um jr ea t r hsum, og aldrei sj; er v alls ekkert fiska, sumarhey allstaar dlaus og mjlkurlaus ...

Bessastum 25-3 1832 [Ingibjrg Jnsdttir]: „(s136) Vetur hefur hr veri me eim verstu illvirum, svo tigangur er horaur“.

Espln [vor og sumar]:

CLXXIX. Kap. Var vor kalt og sgri, og ei mikill grasvxtur tnum ea urrengi, og votengi gur, og var hin besta nting, og r gott var a spyrja um allt land meurrvirum, en allstaar voru hin smu vandri mehjaleysi og lausingjafjlda, og hrossamerg. (s 189).

Bessastum 13-5 1832 [Ingibjrg Jnsdttir]: „(s138) Vori hefur veri miki kalt, en n rj ea fjra daga hefur veri veri blara“.

Brandsstaaannll [sumar]:

Um fardaga kom fljtur og gur grur, en langt tti a ba eftir honum, nokkru sar kuldar og snjai ntur, seinni helming jn g t. 28. lgu lestir suur og fengu menn fr og rigningar og grurleysi fjllum. jl besta grasvaxtart, svo slttur byrjaist ann 16., veur og nting a skum allan heyskapartmann. 25.-26. jl var skaaveur va heyi, en rekjulti tti harlendi. 9. sept. byrjuu gngur, en eftir venju of snemma, mrgum til skaa. Var gras ltt dofna. 16. kom fnn allmikil, san gott til 3. okt.

Hallgrmur Jnsson Sveinsstum 6. gst 1832 - Andvari 98/1973):(bls. 188):

Sumar etta hefir veri hr fyrst vindasamt og svalt, san heitt r v slttur byrjai, en oft hafa stormar feykt heyjum til skaa. Tunting hin besta, grasr betra lagi.

Gufunesi 7-8 1832 (Bjarni Thorarensen): „Grasvxtur hefir hr syra veri gur og nting allbrileg“. (s203)

Vieyjarklaustri 8-8 1832 (Magns Stephensen): (s108) „Veurtt allg, grasvxtur og nting heyja a af er ... “

Gufunesi 18-9 1832 (Bjarni Thorarensen): „Veurtta annars kalsasm me snjum ofan bygg, en heyskapur hefir vast hvar lukkast upp a allrabesta“. (s205)

Bessastum 15-8 1832 [Ingibjrg Jnsdttir] (s139): „rferi er n smilega gott hr, hva urrka og nting snertir“.

Laufsi 30-9 1832 [Gunnar Gunnarsson]:

(s50) ... stakir urrkar voru hr framanaf sumri allt fram gst mnu, svo a urrlend tn brunnu va og klu til strs skaa, svo heyafli var va endanum lti. dgunum framan af essum mnui gengu hr stormar, hreggviri og hrar, en viku hefur veri staviri og bla.

Brandsstaaannll [haust og vetur t ri]:

Geri hr mikla og hagleysi tsveitum, svo kaupstaarfer var mrgum hin bgsta, en arir snru aftur. Lti snjai til framsveita. Eftir a rigningasamt, mest. 24. okt. Avatnsflluru fr og flaut mjg yfir jru. Me nvember mikil fnn vikutma, eftir a gott vetrarfar til nrs, me stilltu og frosthgu veri og oft au jr fjalllendi.

Gufunesi 28-2 1833 (Bjarni Thorarensen): „... nema a veturinn hefir veri s besti. Nokku hrakvirasamt frameftir honum llum, rigningar fjarskalegar haust svo va fllu skriur til strskemmda einkum Borgarfiri, meal annars (s208) hefi g heyrt a miki af tnum hafi spillst Hsafelli“. (s209)

Bessastum 2-3 1833 (Ingibjrg Jnsdttir til Magnsar Eirkssonar) (s84): „Strfl, sem kom desember, gjri hr stran skaa blum Nesinu. Grtarkaggar og slorskrnur og allt hva lauslegt var komst haf t, svo ger ekki hrdd um, a eitthva af essu hafi reki upp hj ykkur. mun ekkert af essu me mnu marki. essu kasti fr jr mn, Bruklseyri, nstum sj, svo ekki get gsett mig ar niur, egar gflmist han. ... Vetur hefur veri frostaltill en vindasamur. Skriur hafa falli, einkum Borgarfiri. held ga sslumaur hafi ekki ori undir eim“.

r tavsum Jns Hjaltaln 1832:

Bilar von nlgast ney
nrist vl og rauna skraf,
vindsvals sonur sem n lei
sannfringu ar um gaf.

Byrjun orra fr fr,
fram a aprl hrku str
haga vorra haddinn v
hvtur byrgi s og snjr.

Sumir misstu seggir f,
sgust heyin krafta rr,
ba gisti heilla hl
harkan svelti jarar dr.

Vori ga-veur gaf,
varmann hlrnir a oss bar
sl nam bra sinn af
aldinn haddi fjrgynar.

Sumari bla sendi l
slu-veur holl og g
hr v va hreppti j,
heyin bi g og ng.

Hausti nri hret spr,
helli-skrum me r
ofan fri oft jr
mis vaxin hvarma tr.

Hra bai beljandi
bagasamt v mrgum var
tku skaa teljandi
tn og engi va hvar.

Lkur hr a sinni umfjllun hungurdiska um ri 1832. Siguri r Gujnssyni er akka fyrir innsltt Brandstaaannls og Hjrdsi Gumundsdttur fyrir innsltt rbka Esplns (stafsetningu hnika hr - mistk vi ager sem og allan annan innsltt eru ritstjra hungurdiska). Feinar tlur m finna vihengi.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2021
S M M F F L
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31          

Njustu myndir

  • w-blogg030521b
  • w-blogg030521a
  • w-blogg300421b
  • w-blogg300421
  • w-blogg280421a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (7.5.): 4
  • Sl. slarhring: 502
  • Sl. viku: 1794
  • Fr upphafi: 2030924

Anna

  • Innlit dag: 4
  • Innlit sl. viku: 1562
  • Gestir dag: 4
  • IP-tlur dag: 4

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband