Af įrinu 1848

Tķšarfar sżndi į sér ašra hliš en įriš į undan - ašallega kalda žó og mikil hafa umskiptin veriš. Febrśarmįnušur var óvenjukaldur, almennt sį kaldasti sem vitaš er um. Samt var ekki mikiš undan honum kvartaš, žvķ fremur hlżtt var ķ janśar og ekki var mikiš um mjög slęm vešur eša hrķšarbylji. Mjög kalt var einnig ķ jśnķ og allir mįnušir frį aprķl til og meš september teljast kaldir. Noršlęgar įttir voru rķkjandi į žessu tķmabili og tķš mjög slęm nyršra en skįrri syšra. Haustiš žótti hagstętt. Mešalhiti ķ Stykkishólmi var 2,3 stig, žaš lęgsta sķšan 1836 og -1,2 stigum nešan mešallags nęstu tķu įra į undan. Mešalhiti ķ Reykjavķk var 3,9 stig, žaš kaldasta frį 1841. Į Akureyri var mešalhitinn 1,9 stig. Žar var -10,2 stiga frost aš mešaltali ķ febrśar. 

ar_1848t

Kaldir dagar voru margir, bęši ķ Reykjavķk (17) og ķ Stykkishólmi (20). Listi yfir žį er ķ višhenginu, 11.febrśar einna kaldastur į bįšum stöšum. Nęturfrost var ķ Reykjavķk 11.jśnķ. og fór nišur ķ frostmark marga daga snemma ķ september.

Śrkoma var nęrri mešallagi ķ Reykjavķk įriš ķ heild, en hśn var mikil ķ janśar og desember en fremur žurrt var ķ aprķl, jślķ, október og nóvember.

ar_1848p

Žrżstingur var fremur hįr ķ október, en lįgur ķ mars, maķ og įgśst. Hęsti žrżstingur įrsins męldist ķ Stykkishólmi 16.október, 1040,3 hPa, en lęgstur ķ Reykjavķk žann 18.desember, 961,8 hPa. Ekki er ótrślegt aš žrżstingur hafi fariš nešar žann dag žvķ žį varš tjón af völdum sjįvargangs ķ Grindavķk og nįgrenni. 

Hér aš nešan mį finna helstu heimildir um vešurfar įrsins. Nokkuš af vešurskżrslum og dagbókum er enn óyfirfariš. Aš vanda er stafsetning aš mestu fęrš til nśtķmavenju. Fleiri slysa er getiš ķ heimildum heldur en nefnd eru hér aš nešan. Óljóst er hvert žeirra tengdust vešri og dagsetningar vantar.  

Įrsritiš Gestur Vestfiršingur 1849 [lżsir vešri įrsins 1848] (lķtillega stytt hér):

Mér žykir ekki taka žvķ, aš ég sé margoršur um vešrįttufariš į įrinu 1848, aš žvķ leyti sem žaš ber saman viš vešurlagiš ķ hinum fjóršungum landsins, žvķ ég žykist vita, aš žeir, sem annars gefa nokkurn gaum aš mér, taki ekki lakar fyrir žaš móti Reykjavķkurpóstinum, žeim eina, er segist feršast į mįnuši hverjum um landiš, og greinir, svo aš segja ķ hverri ferš, frį įrferšinni, sem oftar fer nęrri žvķ, sem hśn reynist į Vestfjöršum, žó ber stundum śt af ķ żmsu, eins og vonlegt er, eftir žvķ sem lengra dregur noršur eftir, og hvaš mest žį, er hafķs kemur og liggur viš land, sem oft ber viš, enda um hįsumar. Žannig var hafķs viš hvert annes og į hverjum firši beggja vega Hornstranda, öšru hverju seinni hluta vetrarins er leiš [1848], žó bönnušu vindar og ókyrr vešrįtta honum landsvist til lengdar. Veturinn frį nżįri telja flestir Vestfiršingar meš haršari mešalvetrum; žvķ hagleysur voru allvķšast fram į einmįnuš. En žótt vetrarfariš reyndist haršskeytt, veršur ekki meš sanni sagt, aš žaš hefši ollaš tjóni ķ bśnašarhįttum manna, ef ei hefšu annmarkar og ókostir oršiš vetrarfarinu samfara; en žeir voru fyrst žaš, aš heyin frį įrgęskuįrinu [1847] og eftir mikla grasvöxtinn ķ fyrra sumar reyndust svo frįbęrlega létt, mikilgęf og óholl, aš ei vissu menn dęmi til; žvķ bśsmali gat ei haldist viš į žeim, allra sķst lömb, nema hjį einstöku mönnum, er nógu snemma tóku žaš rįš, aš gefa bśsmala hįlfu meiri gjöf, en vant var; sumstašar bryddi į gaddi ķ saušfénaši, ž.e. ofvexti į tönnum og skoltum žess, lķka ofvexti į klaufunum, sem olli óžrifum og dauša, ef ei var ķ tķma ašgjört. Sį er annar ókosturinn, aš ei muna Vestfiršingar žvķlķk vorharšindi, sem žau er į dundu ķ vor, žvķ svo voru kuldar og frostnęšingar miklir, aš vķša ollu žeir töluveršu hruni į sauškindum, en žvķ nęr allstašar miklum unglambadauša. Svo var kalt voriš og sumariš allt fram ķ septembermįnuš, aš sumstašar leysti žį fyrst snjó upp śr bśfjįrhögum; geldfé og unglömbum varš žvķ vķša ei komiš į afrétti fyrir sakir snjóa, og žvķ nęr enginn gat aflaš sér fjallagrasa; žaš var žvķ ei kyn, žó gróšur kęmi ęriš seint, og yrši lķtill; žvķ fullyrša mį, aš sumar žetta hafi veriš eitthvert hiš mesta kulda- og žurrkasumar, og flaut žar af mešal annars, aš mįlnytja varš nęsta lķtil, žó mun į endanum hafa rakist betur śr, en įhorfšist.

Grasbrestur varš vķšast hvar mikill į tśnum, en ekki uršu heyföng manna eftir žvķ bįg, žar eš nżting varš góš framan af sumri, og śtengi spruttu sęmilega aš lokunum; žvķ svo žótti, sem hin hlżja og nįttśrlega sumarvešrįtta byrjaši fyrst meš september. Į Hornströndum var kśm og saušfé gefiš inni fram um Jónsmessu. Mundi śtheyskapur hafa oršiš góšur, hefšu žį ekki langvinnir óžerrar spillt honum. Haustiš var gott, og vešrįtta į žvķ langtum mżkri, en hin haustin hér į undan, og héldust hlżindi öšru hverju fram ķ nóvember, haršnaši žį nokkuš vešurįtta meš snjókomu og frostum, en žann snjó leysti aš mestu aftur ķ byggšinni ķ desember, og kalla menn vetrarfar žetta til nżįrs ķ betra mešallagi, enda žótt hafķs hafi veriš fyrir framan Vestfiršina og einu sinni aš landi komiš. Eru menn žeirrar vonar, aš flestir bęndur verši héšan af ķ vetur ekki heyžrota, žó haršindakaflar komi, ef voriš veršur bęrilegt, enda er nś minni peningur į heyjum hjį bęndum, en ķ fyrra; žvķ fyrir žį skuld aš heyjafengur žeirra varš ķ lakara lagi, fękkušu nokkrir kśm, en festir saušfé, žvķ mjög fį lömb eru nś į vetur sett. Fjįrskuršur vestra reyndist žetta įriš ķ lakasta lagi vķšast hvar; kenna menn žaš léttu heyjunum ķ fyrra, ótķmguninni ķ skepnunum., kuldanęšingunum ķ vor og žurrkunum ķ sumar.

Žegar hafķsinn var oršinn landfastur ķ fyrra vetur, varš vart viš birni tvo, er menn ętlušu hafa komiš į land nįlęgt Stigahlķš viš Ķsafjörš, flökkušu žeir sušur um fjöršu og voru bįšir unnir viš Lįtrabjarg ķ Baršastrandarsżslu. Sjįvarafli var um Vestfjöršu, eins og annarstašar viš landiš, meš betra móti. ...

Ķ Vestfiršingafjóršungi eru žetta įriš, svo ég til viti, ei ašrir skipskašar, en žessir: bįtur, er fórst ķ lendingu viš Hellna ķ Snęfellsnessżslu 5. jśnķ; tżndust žar 4 menn. Ólafur nokkur Illhugason, merkismašur og fašir formannsins, er Frišrik hét, sį til ferša bįtsins, og vildi bjarga žeim, er į voru, vešur hann žvķ fram ķ brimiš, og drukknaši, varš hann hinn 5. mašur, er žar tżndist. ... Bįtur fórst lķka ķ lendingu frį Byrgisvķk ķ Strandasżslu 24.įgśst, tżndust žar tveir menn, er komu śr Reykjarfjaršar kaupstaš. Tveir menn tżndust ķ Baršastrandarsżslu ofan um ķs, annar į Tįlknafirši, hinn į Kollafirši ķ Gufudalssveit.

Brandsstašaannįll: [vetur]

Ķ janśar allgott vešur, frosthęgt, 11.-13. hlįka, 17. noršansnjókoma og eftir žaš jaršlķtiš til dala og uppsveita, en lengst jörš til lįgsveita. Ķ febrśar frostamikiš, en lengst stillt vešur. Ķ mars mildara, jaršlķtiš, 18.-20. landnyršingshrķšarkafli, 23.-31. žķtt og tók upp til sveita, en til fjalla bjarglaust fram ķ maķ.

Reykjavķkurpósturinn janśar 1848, bls. 63

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar] Fyrstu vikuna af mįnušinum voru oftast vindar og landsynningar, meš žoku og rigningum eša snjókrapa; ašra vikuna voru jafnast śtsynningar meš rigningu eša snjóéljum; žann 16. og 17. var fyrst frost til muna —5°R og noršankęla, sķšan voru alltaf żmist landsynningar eša śtsynningar, meš rigningum eša snjóslettingi, žangaš til žann 29., žį gekk vindur ķ noršurįtt, og hélst viš noršan kęla seinustu 3 dagana, nema hvaš snjóžoka var žann 31. og gjörši lķtiš föl į jöršu. Jörš hefur oftast veriš snjólķtil eša auš į lįglendi hér um kring, en vešurįtta žó veriš mjög storma- śrkomu- og umhleypingasöm.

[Blašiš sjįlft] Vešrįttufar hér syšra var ķ žessum mįnuši svipaš žvķ sem var nęst į undan; óstöšugt og stormasamt, mest af sušri og śtsušri en frost hefir veriš lķtiš, og oftast nęr žķšvišri. Innlendir atburšir sem oss eru kunnir og tķšindum skipta eru žessir: Viš Ķsafjaršardjśp fórst fiskiskśta, sem tveir bęndur žar įttu, og er męlt aš annar žeirra hafi viljaš senda hana į veišar en annar ekki, og hafi hśn žvķ lagt śt honum naušugt.

Reykjavķkurpósturinn febrśar 1848, bls. 75.

Žorrinn reyndist hér sunnanlands kaldur og umhleypingasamur, meš noršlęgum og śtsynningsįttum en ekki var snjófall til muna; en af žvķ aš vešurįtta var svo skakvišrasöm og ęriš frosthörš, felldi śtigangpeningur mjög af ķ holdum, žó jörš vęri nóg fyrir, og er hann žvķ sagšur alvķša magur, enda hafa hey og reynst léttgęf og įburšarfrek, en žaš er bót ķ mįli, aš flestir eru vel heybirgir undan sumrinu. Noršan og vestan aš berast fregnir um gott vetrarfar, og nęgar jaršir, nema hvaš žorrinn hafši veriš žar eins og hér syšra, haršur og frostiš stigiš hęst allt aš 18°R [-22,5°C]. Vķša hefur fjįrsżkin orši aš meini, og enda boriš mest į henni sumstašar nyršra og ķ Skaftafellsżslu, einkum į Sķšu, hvar sagt er hśn hafi drepiš framundir žśsund fjįr, og er sótt žessi mikill vošagestur. Borist hefur žaš og nżlega, aš ķ mišjum žessum mįnuši, hafi sést hafķshroši frį Skagaströnd og eins fyrir Ströndum, enda žykir vešurįtta fremur ķsaleg, hvaš sem sķšar reynist.

Reykjavķkurpósturinn mars 1848, bls. 91.

Vešurįtta hefur ķ žessum mįnuši veriš hér syšra ęriš umhleypingasöm og óstöšug, og vindstašan helst veriš noršlęg, Meš śtsynningsbyljum žess į milli. Noršanlands hafa borist fréttir um allgóša įrferš, en öšru hverju gengu žar žó į žorra og góu köföld og hrķšir, kól žar og nokkra menn til skemmda, og 1 mašur varš śti ķ Mišfirši. Hey eru žar vķšast hvar nęgileg, žó kvaš fįrhöld ekki vera nema ķ mešallagi, žvķ heyin reynast ekki sem hollust, og kom žaš helst fram į gemlingum. Hafķshroši var į Skagafirši en ekki Hśnaflóa, en vestanaš hefur sś fregn, aš hafķs mundi žar ķ nįnd, enda žótti mönnum og nyršra vešurįtta ķsaleg, og hręddir eru menn, aš hafķsinn hafi rekiš žar aš landi ķ noršankastinu nśna ķ góulokin, en sķšan hefur ekkert frést žašan.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar] Eins og undanförnu ķ vetur, hefur lengst af ķ žessum mįnuši, vešurįtta veriš óstöšug, vinda og umhleypingasöm. Žann 1. var gott og bjart vešur og logn, sķšan var vindur żmist į śtsunnan-, sunnan-, eša į austan-landsunnan. Landsynningsstormur og rigning žann 3. stundum meš rigningu og stundum meš snjógangi, žangaš til žann 10., žį gekk vindur til noršurs, žó fyrst meš hęgš, og töluveršu nęturfrosti, sem hélst viš til žess 22. og var žį stundum mikiš hvassvišri, t.a.m. žann 14. landnyršingsstormur, og frį žeim 18. til žess 21. mikiš noršanvešur. Frį žvķ hefur sķšan oršiš sunnanįtt og hlaupiš żmist til austurs eša śtsušurs, meš rigningu og stundum snjókomu.

Sušurnesjaannįll:

Mikiš hafrót į öskudaginn [1.mars] meš hvassvišri. Braut vķša garša, gekk sjór inn į tśn og gerši skemmdir. [Žessu ber varla saman viš vešurlżsingu Jóns Žorsteinssonar - kannski er hér um dagsetningarugling aš ręša]. Frosthrķšir miklar framan af vertķš.

Brandsstašaannįll: [vor]

Ķ aprķl langvinn haršvišri ytra og žķšulķtiš. Ķ maķ žurrkar, kuldar og gróšurleysi til 23., aš fyrst kom nįttśrleg žķša og nokkur gróšur.

Reykjavķkurpósturinn:

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar fyrir aprķl (birtist ķ maķhefti Reykjavķkurpóstsins)]: Fyrstu 3 dagana var śtsynningur meš snjóéljum, sķšan hefur jafnast veriš noršanįtt sem żmist hljóp til austurs, landnoršurs eša til śtnoršurs og hefur haldist viš til mįnašarins enda meš miklum kuldum og nęturfrostum; oft hafa veriš stormar og hvassvišri į noršan, einkum žann žann 4., 7., 9. til 11., og frį žeim 26. til mįnašarins enda noršan og landsynningsstormar, žar į milli var oft hęgš og stundum logn.

Reykjavķkurpósturinn maķ 1848, bls. 122.

Žaš sem af er sumri žessu hefur vešurįttan hér sunnanlands, og annarsstašar ķ landinu žašan sem vér höfum til frétt, veriš įkaflega köld, er žaš ętlun manna aš hafķs liggi viš Hornstrandir og standi af honum kuldinn. Tśn eru hér - seinustu dagana ķ maķmįnuši - lķtiš eitt farin aš gręnka, en śthagi alls ekki, nema ef vera skyldi ķ Ölvesi. Gripahöld eru allvķša mjög bįgborin, sumstašar er sagt aš falli bęši hross og saušfé; en hvaš mest lįtiš af žvķ śr Landeyjum og śr Hvolhrepp eystra.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar, maķ] Fyrstu viku žessa mįnašar voru voru austan vindar og landsynningar meš rigningum, eftir žaš 4 daga, 7. til 10. landnyršingshretvišri meš snjókomu til fjalla og rigningum hér um kring, sem enda hélst viš (stundum meš noršanstormum 17. til 19.), allt til žess 20., oft meš nęturfrosti og kulda, Var žvķ lķtill gróšur kominn viku eftir krossmessu; sķšan hefur veriš nokkuš mildari sunnanįtt og oftar landsynningar, skśrir viš og viš, svo nś mį fyrst heita aš grasgróšur sé lifnašur til gagns žvķ mjög hefur vorkalt veriš.

Brandsstašaannįll: [sumar]

Aftur 1.-13. jśnķ noršanstormur og kuldi, en žó stórhretalaust. Kęlur og nįttfrost héldust śt jśnķ. Ķ hans lok var geldfé rekiš į afrétt og lömb 5.-7. jślķ. Žann 3. lögšu flestir sušur og fengu lķtt fęran flóann til baka og frost į nętur. Slįttur byrjaši ķ 15. viku sumar, utan hvar sleginn var sinulubbi, er vķša var mikill frį grasįrinu ķ fyrra. Į tśni og sinulausu engi varš mesti grasbrestur sķšan 1823. Ķ įgśst rekjusamt. Žó varš nżting allgóš, en mörgum žótti hitna ķ töšum til skemmda, er hśn er žurrkfrek, žį kallast mį hįlfsprottin. Ķ september rigningasamt. Žó mįtti hirša hey žann 8., žar laglega var aš fariš. 14.-16. rigndi og snjóaši um 6 dęgur ķ sķfellu, svo ei var śti vęrt aš slętti. Drap žį almennt hey til stórskemmda, žvķ vķša voru žau flöt og ófullbśin. Įttu žį margir śti 2 vikna slęgju, sem aš mestu varš ónżt. Sęti gegnvöknaši og sumstašar flęddi burt. Eftir žaš sķfellt vętur og žerrilaust til septemberloka, aš flestir nįšu heyi inn illa žurru og dįšlausu. Varš svo heyfengur bęši lķtill og slęmur, taša į óręktartśnum meira en hįlfu minni en įriš įšur. Vanažurrengi var lķtt slęgt, en sinuheyiš dįšlķtiš.

Žorleifur ķ Hvammi segir af nęturfrosti 29.jśnķ, 20.jślķ segir hann af krapaskśrum ķ byggš og žaš snjói ķ fjöll, 29.įgśst aš žaš hafi snjóaš aš nóttu og 9.september aš snjóaš hafi til sjóar ķ byggš. Žann 14.september segir hann af įköfum vatnavöxtum. Athugunarmašur į Hvanneyri ķ Siglufirši segir aš 16.september hafi snjóaš ofan aš sjó er į leiš. 

Ingibjörg Jónsdóttir (s237) segir ķ bréfi žann 3.įgśst: „ ... enda eru nś hér eilķfir noršankuldar og stormar, og aldrei man ég annaš eins vor. Grasbrestur er mikill hér, žó mun hann vķša verri. Fiskur er nógur fyrir, ef fólk kęmist śt į sjóinn fyrir ofsastormum“. 

Reykjavķkurpósturinn jślķ 1848, bls. 159.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar, jśnķ] Ķ žessum mįnuši var jafnast, og į hverjum degi til žess 16. noršanįtt og žerrir, og žvķ mjög kalt og gróšurlķtiš. Eina viku, frį žeim 16. til 24., var landsynningsįtt meš nokkurri rigningu, einkum žann 18., en noršanįtt aftur seinast ķ mįnušinum.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar, jślķ] Noršankęla og žurrkur hefur haldist mestallan žennan mįnuš, nema eina viku frį žeim 6. til žess 15. brį viš og viš til landsynnings, en lķtiš varš af rigningu.

Reykjavķkurpósturinn september 1848:

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar um įgśst]: Fyrstu 10 dagana var noršanįtt, žerrir og kuldi, eins og tķšast var framan af sumrinu, sķšan 4 daga vestanįtt og hęgš, og aš mestu žurrt vešur, en frį žeim 15. żmist austanįtt meš rigningu eša žį noršanįtt og stormar, stundum meš hretvišri til fjalla og dala.

Eftir žvķ sem vér höfum til spurt hefur hefur į žessu sumri allstašar hér į landi noršanįtt veriš drottnandi, og žess vegna vešurlag veriš mjög misjafnt, eftir žvķ hvernig sveitirnar horfa żmislega viš. Žannig hefur į Sušurlandi mįtt heita einlęg žurrkatķš til žess fram ķ žennan mįnuš [september], aš vindur gekk til sušurs og rigningar hófust, en en žar į móti hefur ķ Mślasżslum, Žingeyjarsżslu og į śtkjįlkum Eyafjaršar- og Skagafjaršarsżslu vešurįtt veriš įkaflega slęm meš snjóum og rigningum; hefur žvķ heyskapur manna į žeim stöšum oršiš einhver sį minnsti, sem menn muna til og horfir žar til mestu haršinda nema veturinn bęti śr fyrir sumrinu. Žannig segir ķ bréfi śr Mślasżslum, sem ritaš er žvķ nęr ķ mišjum [september]: „Voriš var hér yfriš kalt og skakvišrasamt, svo traušlega muna menn annaš verra, flesta rekur minni til 17. maķ og daganna žar į undan og eftir, žį kyngdi nišur allmiklum snjó, svo gefa varš öllum saušpeningi, ęrnar bįru žį sem įkafast og lömb drįpust hrönnum. Um frįfęrur var lķtill sem enginn gróšur į afréttum og geymdu žvķ margir lömb og geldfé heima fram eftir öllu. Eftir aš slįttur byrjaši, sem vķša hvar var ei fyrr enn 14 vikur af sumri, linnti ekki rigningum ķ hįlfan mįnuš, svo viš var bśiš aš töšur manna skemmdust, en žį kom góšur kafli fram aš 18.įgśst; hirtu žį flestir töšur sķnar. Upp frį žeim tķma hafa gengiš noršankuldar meš regni og snjóum". 10. dag september var alsnjóa ķ Fljótsdal ofan ķ Jökulsį og starir aš henni, svo hśn var illfęr yfirferšar. Menn bjuggust žar viš aš saušfé af afréttum mundi verša mjög rżrt, žvķ fjöll voru mjög gróšurlķtil og fjįrsżkin gerši žar vķša vart viš sig. Ofan į žetta bęttist aš veikindi hafa ķ sumar gengiš ķ Mślasżslum. Žessu lķkt hefur višraš ķ Stranda- og Ķsafjaršarsżslum. Fiskur hefur veriš mikill fyrir öllu Noršurlandi, en žó svo sé gefa menn sig um sumartķmann alla viš heyskapnum, og verša žvķ aflabrögšin af sjó nęsta lķtill. Hér sunnanlands hefur žar į móti noršanįttin komiš sér vel ķ öllum votlendum sveitum, t.a. Flóa og Ölvesi, žvķ žar hefur heyjast įgętlega vel; žó grasvöxtur vęri minni enn ķ fyrrasumar, žį er nżting į heyi miklu betri en žį. Upp til fjalla og į hvaršvellisjöršum er heyskapur aftur meš minna móti, og sumstašar hafa hey skemmst ķ göršum ķ rigningakafla žeim, sem nś hefur gengiš seinni hluta žessa mįnašar, žvķ menn įttu hey śti og höfšu ekki lagaš hey sķn įšur en vešrabrigšin komu.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar um september]: Allan septembermįnuš hefur veriš lķk vešurįtta og seinni hluta įgśstmįnašar, żmist meš noršan kulda, og hretvišrum, svo aš snjóaš hefur į fjöll einkum žann 9., og stundum hafa veriš austanvindar eša śtsynningar meš rigningu svo aš rignt hefur višlķka mikiš ķ september einum, sem frį sumarmįlum til 31.įgust.

Brandsstašaannįll: [haust - og vetur til įramóta]

Frį 17. sept. til 23. okt. var sķfelld sunnanįtt. Sótti žį fé į heišar venju framar. 24. okt. til. 8. nóv. snjóakafli, žann 6. bylur mikill, en hlįka litlu į eftir. 16.-17. lagši fönn į fjallbyggšir, en 26. varš aš taka fé į gjöf. Meš desember frostkafli mikill. Eftir žaš hleyptu blotar jörš ķ gadd. Eftir sólstöšur blotar og hlįka um jólin. 31. kom lognfönn til dalanna, en reif af til lįgsveita.

Reykjavķkurpósturinn nóvember 1848

Veturinn sem genginn er ķ garš, hefur allt į žennan dag veriš hagstęšur og įrferš öll mjög aš óskum; haustiš var og hvarvetna vešurblķtt, og bętti žannig ķ mörgum sveitum upp sumariš, einkum nyršra, hvar sumariš var venju fremur óblķtt og heyföng undan sumrinu meš minnsta móti, svo sumstašar ekki heyjašist nema handa kśnum og fulloršnu fé, en ekkert handa lömbum.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar um október]: Žennan mįnuš var góš haustvešrįtta; fyrri partinn oftast austanįtt og landsynningar, stundum meš vindi og rigningu, en stundum meš logni og góšvišri; frost kom ekki fyrr enn žann 16., og frį žvķ - seinni hluta mįnašarins – gengu żmist noršankęlur meš litlu nęturfrosti, eša hęgš og góšvišri, til mįnašarins enda.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar um nóvember]: Žennan mįnuš hefur og veriš góš vešurįtta eftir įrstķšinni; stundum noršan- og vestankęla, en stundum hęgš og góšvišri, oftast meš nokkru en žó litlu frosti. Austan-landnoršan stormur var žann 19. og sunnudaginn žann 26. en snjókoma aldrei til muna, nema lķtiš eitt žann 30. meš śtsynningssnjóžoku, svo kalla mį aš jörš hafi oftast auš veriš hér um plįss.

Reykjavķkurpósturinn desember 1848

Įrferš ķ žessum mįnuši var hér sunnanlands žannig hįttaš, aš framan af lagši mikinn snjó ķ byggšir, og komst śtigangspeningur sumstašar į gjöf vegna jaršbanns; en žegar undir jólin leiš, gekk vindur til sušurs meš žķšum og rigningu, og leysti žį allan snjó ķ byggš. Ķ sunnanvindi žessum varš mikiš brimrót fyrir sunnan fjall, einkum ķ Grindavķk, og uršu einkum af žvķ skemmdir į prestsetrinu Staš; gekk sjórinn žar upp į tśniš og bar upp į žaš hrannir af vikur, möl, og sandi, braut varnargarša spillti vergögnum; og skemmdi vatnsbóliš til muna og tók af hjįbżliš Stóragerši; er hętt viš aš slķkar skemmdir hafi oršiš vķšar viš sjó, žó ekki hafi fregnir af fariš.

[Yfirlit Jóns Žorsteinssonar um desember] Žessi mįnušur byrjaši meš kafaldi, fyrstu tvo dagana į austan-landnoršan, og žann 3. meš hęgš į śtsunnan og miklum lognsnjó, sķšan gjörši heišskķrt gott vešur um 6 daga, var žį frost töluvert — hęst 11° [-13,8°C] og ennžį 3-4 daga var kyrrt meš žoku og brimi, og žann 10. meš frostrigningu, varš žį illt ķ högum, og vķša žvķ nęr jaršlaust, žvķ bęši var snjór mikill sem lį jafnt yfir jörš, og lķka gjörši įfreša žann 10. Žann 12. 13. kom austan žķšvišri meš regni; eftir žaš voru austan- og śtsunnanvindar oft hvassir meš rigningum eša kafaldi fram yfir jól, en seinustu 3 daga mįnašarins var hęgš, meš snjókomu, og gott vetrarvešur.

Jón Austmann ķ Ofanleiti segir 19.desember: „Mesta vešur er komiš hefir žaš sem af er vetrinum“. Žann 27. desember segir Žorleifur ķ Hvammi af skruggum og eldingum aš nóttu og morgni. 

Lżkur hér aš sinni umfjöllun hungurdiska um vešur og tķšarfar įrsins 1848. Žakka Sigurši Žór Gušjónssyni fyrir innslįtt texta śr Brandsstašaannįl. Fįeinar tölur eru ķ višhenginu. 


Skrįr tengdar žessari bloggfęrslu:

« Sķšasta fęrsla | Nęsta fęrsla »

Bęta viš athugasemd

Ekki er lengur hęgt aš skrifa athugasemdir viš fęrsluna, žar sem tķmamörk į athugasemdir eru lišin.

Um bloggiš

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Höfundur er vešurfręšingur og įhugamašur um vešur.

Fęrsluflokkar

Aprķl 2024
S M Ž M F F L
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30        

Nżjustu myndir

  • w-blogg160424b
  • w-blogg160424a
  • w-blogg120424c
  • w-blogg120424b
  • w-blogg120424a

Heimsóknir

Flettingar

  • Ķ dag (17.4.): 250
  • Sl. sólarhring: 650
  • Sl. viku: 2343
  • Frį upphafi: 2348210

Annaš

  • Innlit ķ dag: 219
  • Innlit sl. viku: 2052
  • Gestir ķ dag: 216
  • IP-tölur ķ dag: 207

Uppfęrt į 3 mķn. fresti.
Skżringar

Eldri fęrslur

Innskrįning

Ath. Vinsamlegast kveikiš į Javascript til aš hefja innskrįningu.

Hafšu samband