Af rinu 1879

ri 1879 var vi hlrra heldur en ri undan og fkk almennt ga dma - nema sumari Austurlandi. Mealhiti Reykjavk reiknast 4,1 stig, 3,4 stig Stykkishlmi og giska er 3,1 stig Akureyri (ekki var mlt ar). Hltt var nvember og desember, en kalt var febrar, mars, ma, jn, jl og september. Vart var vi hafs, en hann hamlai ekki siglingum svo heita mtti. Aftur mti voru lagnaarsar me mesta mti upphafi rs.

Enn voru engar opinberar veurstvar inni landi. Hmarks- og lgmarkshitatlur eru v heldur hflegar. Hsti hiti rsins mldist Hafnarfiri 7.jl, 21,2 stig. Hann hefur vafalti einhvern tma rs fari hrra inni sveitum. Lgsti lgmarkshiti mldist ann 11.mars Grmsey - en engar opinberar mlingar voru innsveitum eins og ur sagi.

ar_1879t

Hr m sj daglegt hitafar. Efri lnan (oftast) snir hsta hita hvers dags (ekki hmarkshita) Reykjavk, en s neri mealhita hvers dags Stykkishlmi. Enginn dagur telst mjg hlr Reykjavk - og ekki heldur Stykkishlmi, en kldu dagarnir voru ekki mjg margir, 7 Reykjavk og 11 Stykkishlmi. Fyrstu dagar rsins voru srlega kaldir og lagi firi va eins og lesa m um frttapistlunum hr a nean. Listi yfir mjg kalda daga essum stum er vihenginu.

ar_1879p

Lgsti rstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 27.desember, 947,7 hPa. Hsti rstingur rsins mldist einnig Stykkishlmi, 1044,4 hPa ann 5.ma. Ekki virist hafa veri miki um rstifga rinu 1878. rstiflkt fr degi til dags var miki ma - bendir til rlegs veurlags. Mealrstingur var venjuhr nvember, en lgur september.

ri 1879 var mjg urrt, ekki alveg jafnurrt og ri ur Stykkishlmi - en rkoma var aeins mld remur stum landinu etta r. Sumarmnuirnir, jn til gst voru samtals eir urrustu sem vita er um Stykkishlmi og sumari allt (september me) meal eirra allraurrustu). Djpavogi var sumarrkoma hins vegar nrri meallagi. Mnaartlur m sj vihenginu.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1879 og vitna samtmablaafrttir og fleira. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs. Sem fyrr m finna tlulegt yfirlit vihenginu.

Jnas Jnasson stud theol ritar Frttir fr slandi:

rfer etta r hefur veri nokku misjafnt msum hlutum landsins, enn eigi svo, a a geti eigi ori teki einu lagi. ess er geti frttunum fr 1878, a frostasamt hafi veri um jlaleyti og undir rslokin; hrkur essar hldust fram yfir nri; snjr mikill Suur- og Vesturlandi og vestursslum Norlendingafjrungs, en ingeyjarsslu og Austurlandi voru jarbnn mikil. Um nri sst til hafss fyrir Norurlandi. Litlu eftir a svai til, og hafshroa rak burt aftur; en brum gekk aftur harviri og hrar, og hlt eirri t fram undir lok marsmnaar. gjri hlku gaum allt land, svo a rst var Hnavatns- og Skagafjararsslum, og allgar jarir komu upp snjasveitunum nyrra og eystra. En s hlka var eigi heldur langg, v a 21. mars gekk aftur noranhrar. tk heldur a milda veurtt r v. Um sumarmlin og sara hlutann af aprl var blut, en byrjun mamnaar gjri hrarkast noran, og snjai va noranlands. Vori var afarkalt og urrt og og oftast frost nttum. Sumari var bltt, og svo urrt, a varla kom deigur dropi r lofti svo a nokkru nmi, nema Austurlandi og Skaftafellssslum var fjarska urrkasamt; hausti var hvervetna hi blasta ar til hinn 20. oktber, a gjri hr noran fjra daga svo mikla, a sumum sveitum var nr haglaust eftir. En rtt eftir gjri hlku ga, og mtti san heita, a s hlka hldist fram undir jl; voru einlgar ur og blviri, hver dagurinn rum betri; stundum var samt nokku hvassvirasamt. Um jlin voru hreinviri me nokkrum frostum og veur hi fegursta.

Af eldgosum er lti a segja; gstmnui ttust sumir menn sj til elds hafi fyrir Reykjanesi, og nokkru sar er sagt a vikur nokkurt hafi reki ar nrlendis. Anna vita menn ei neitt um essa eldsuppkomu.

Grasvxtur var va rrara lagi, einkum tnum og urrlendi, v a a vantai vtu , er til urfti hinum miklu urrkum. Tn brunnu va, einkum ar sem au voru hltt, ea eigi var veitt vatni au. Smuleiis spilltust au va af grasmaki, v a hann var va svo mikill, a eftir hann lgu hvtar skellur ar sem hann hafi vai yfir, bi tnum og thaga. Engjar, einkum blautar mrar, spruttu va gu meallagi, og sumstaar jafnvel betur. Heyskapur gekk vast hvar heldur vel, af v a t var svo einkar hagst, og heyjaist vast gu meallagi, og sumstaar jafnvel betur. Nting var hin besta. Austurlandi og Skaftafellssslum heyjaist miur, ar sem tarfari var hagstara sakir urrkanna, og nting var ar vast lakara lagi, ar e heyin hrktust, og komu svo endanum sumstaar illa urr gar. Samt sem ur m lta svo , a heyskapur hafi gengi vel etta sumar og heyaflinn vast veri gu meallagi. Garvextir manna spruttu etta sumar mjg vel, a v er vr frekast til vitum.

(s17) Sjvarafli hefir heppnast nsta misjafnt etta r, en almennt m svo lta, sem tt hafi veri heldur g rfer. egar byrjun vertar var allur Faxafli fullur af fiski, og hugu v tvegsbndur gott til hins besta aflars. En gftir ollu v, a aflinn gat ei ori svo mikill sem skyldi. Fyrst aflaist vel Gari, Leiru, Njarvkum og hinum syri veiistum, en verr Strndinni og Innnesjunum. mars gjri noranstorma mikla, og uru eir a miklu tjni, v a fjldi manna missti net sn a sumu ea llu leyti.

(s21) Siglingar til landsins gengu fremur illa, og var ei hafsinn til ess a hamla mnnum a komast a landinu. Helstu tjn verslunarskipum voru essi: 30. dag marsmnaar strandai norskt kaupskip Ellida vi ormssker undan Mrum; hlai vrum. Hafi a fyrst hrakist vestur fyrir Jkul, en geta san sni aftur, en lenti okum, svo a skipverjar vissu eigi hvar eir fru, fyrr en skipi hj niri og skk egar. Skipverjar komust btum slippir land. 1.dag mamnaar strandai norskt timburskip, Ossian, fyrir Ltrabjargi; allir menn komust af. 3. s.m. sleit upp danskt verslunarskip, Else, Eyrarbakka, hlai vrum; rak a upp sand og brotnai spn. Eitthva frst og af frakkneskum fiskisktum hr vi land, eins og vant er a vera, og er eigi rf a telja r hr.

Slysfarir hafa ori nokkrar etta r, og eru a einkum skiptaparnir, sem nokku kveur a. noranstormunum tndust 2 skip af Akranesi, 27. dag febrarmnaar, og voru l0menn eim alls. 30.dag aprlmnaar tndist rrarskip fyrir Landeyjasandi, og voru v 10 menn. 23.dag gstmnaar frst btur me 4 mnnum lftanesi, rtt a segja vi landsteinana. 26.dag septembermnaar tndist btur me 4 mnnum fr Hvaleyri vi Hafnarfjr. oktbermnui tndust tveir menn af bti Steingrmsfiri og frst btur me 3 mnnum Hrtafiri. 8. dag nvembermnaar var afspyrnurok fyrir Norurlandi, og frust tveir btar Skagastrnd, me 5 mnnumhvor, og sama dag tndust 2 btar r Steingrmsfiri og arir tveir af Skagafiri. Eigi hefir frst, hve margmennir eir hafi veri. Slysfarir m og vtnum hefir ei frst greinilega um, og eigi heldur um a, hvort menn hafi ori ti; en vst er a a uru einhverjir, eins og vant er a vera.

Janar: T talin smileg syra og vestra rtt fyrir nokku frost og snjkomur. Hretasamt nyrra og eystra.

Noranfari segir af t ann 9.janar (ltillega stytt hr). Athyglisverar eru frttir af lagnaarsum fjrum:

Allan ennan nstlina mnu, a einstku dgum undanskildum, hafa veri staviur og ltil snjkoma en frostin mikil, mest nttina hins 2. .m. 20R [-25C]. Eyjafjrur var sagur lagur t a Hjalteyri og yfir i Hfann, svo fara mtti hr innantil me hesta og ki. Vesturllinn, millum lands og Hrseyjar, gengur hafs og lags en austurllinn og fjrurinn inn a skr auur, nema heljurnar hfu veri mestar, allur lagur en va gengur. Hnafli kva fullur me hafs og eins Skagafjrur inn a Eyjum en lags aan inn botn, gengt land r Mlmey og fr Grafarsi Saurkrk. Hafk eru sg ti fyrir a eygt verur af fjllum, allt austur fyrir noran Grmsey og a Slttu. ttur hafshroi Skjlfandifla, Grmseyjarsundi og hr t af Eyjafiri. 14 bjarndr er sagt a hafi sst Skaga, sum fram snum og sum landi og 2 ea 3 af eim (heldur enn nnur) Reykjastrnd, en liti mein af sr gjrt nema eitthva rifi sig af hkarli og fiski, er var i hjalli ea hjllum og einum b mlva hur fr hsi ea kofa sem selur hafi nske veri gjrur til . Skaga er sagur afbragsgur skotmaur sem heitir Sigurur Vglundsson og sem sendi egar, er bangsar hfu teki land, eftir klurifflia si Hegranesi. N san, hr um bil viku fyrir jl, hefir ekki vegna ssinsog hinna miklu frosta ori ri til fiskjar, en seinast ri var af Uppsastrnd og r lafsfiri, var hlafiski af reginorski, svo afhfa var sjinn, en kom hafsinn og tk fyrir aflann, sem menn
sgu nja gngu, er komi hefi me snum. ... Vast hvar yfir alla ingeyjarsslu og hr tsveitum, hafa jarbannirnar, skum snjyngsla og freaveri hinar smu og ur; aftur er sagt a nokkrum framsveitum og til dala hr sslu og Skagafiri, hafi a af er vetrinum, veri ng jr fyrir hross og sauf en stundum ekki beitandi fyrir hrkum, en 6. .m. fr a sva til og sar oftar tt, svo a sumstaar, er komi upp dliti af jr, ar er hn ekki var ur.

ann 15. btir Noranfari vi:

Fr v er vr, nsta blai hr undan, sgum fr tarfarinu, hlst a enn til hins 15. .m., a kom noran hrarveur og snjkoma me litlu frosti. nstliinni viku var ri me lnur til fiskjar r Svarfaardal og lafsfiri, og fkkst metahlesla af vnum fiski, svo afhfa var; btar hfu og ri af rskgstrnd austurlinn og aflai hver yfir 50 hlut af fiski. N kva hafsinnvera horfinn a eygt verur, bi af Skagafiri og hr t af Eyjafiri en vst ekki langt undan landi sem marka m af v hva sjrt er lti hvasst s r hafi.

Skuld segir ann 13.janar:

Hafsinn, hinn rlegi gestur vor n nokkur r, heimstti oss fyrra lagi r; var hann um nrsleyti kominn austur a Barsneshorni, a sagt var; mun hann veri hafa austurfer, til a ska Austfiringum gleilegs nrs. En afaranttina ess 6. .m. mtti hann andvirum, v san hefir gengi me sunnan rosum og u. Er a margra tlun a hafsinn hafi lagst norur hf egar svona byrjai, og munu flestir ska a honum gangi norurferin svo greilega, a hann mtti komast alla lei norur a heimskauti. hrkunum um htirnar var vatnslaust svo va hr, a vatn ornai upp msum stum, ar sem a hafi aldrei fyrri orri manna minnum. a m kalla a stug norantt, og einatt hr, vri bin a standa samfleytta fjra mnui, egar sunnanttin kom loksins. Me hafttinni, sem hann gekk 5. .m., gjri geysilegt brim sumstaar, einkum utarlega noran fram me fjrum. Afarantt ess 7. . m. gekk brim svo htt, a tk t bt Kolfreyjustaarhfn (sem Marteinn, bndi ar, tti) og tvo bta Hfahsum, sem hreppstjri orsteinn Gumundsson ar tti. Arnageri tk t gagnvastr, er lgu ar stlpum niri tanganum. essir bir eru allir Fskrsfiri.

safold segir ann 13.janar:

Heyrst hefir, a hafs s kominn fyrir noran land. Er sagt hann s landfastur Skaga, en einstakir jakar hafa sst Hnafla. Eftir verttufarinu er mjg lklegt, a fregnin s snn. bast megi, eftir essu, vi harindum fyrst um sinn, er s bt mli, a sjaldan verur mein a misvetrar s". Vertta hefir san miri jlafstu veri urr og kld, snjlaus a heita m; frost hefir veri meira lagi, a jafnai fr 1014R. Skerjafjrur er lagur; hefir hann egar undir hlfan mnu veri gengur, og milli jla og nrs var fari me hross yfir um hann.

jlfur segir fr ann 28. (vi endurtkum ekki fregnir Noranfara):

Rtt eftir nri breyttist verttan r harindum rigningar, umhleypinga og ur, og hefir san veri alau jr hvervetna nema nyrstuhruum landsins. Aflabrg hafa enn ltil ori, sumir eirra, er fari hafa suur Garsj, hafi ori vel varir.

Skuld birti ann 3.febrar brf r Vopnafiri og Mjafiri (og svo Eskifiri):

Vopnafiri 11.janar: Hey er ori skemmt a mun, eftir v sem nst veru komist. stku stum er enn ekki bi a gefa a mun sauum ea m; va ganga hestar ti, og valda v svellalg og bruna-stormar noran, sem stugt hafa gengi san fyrir jlafstu; harneskju noran-hrar me ltilli fannkomu fr v jladaginn til 6. .m. 3 daga undanfarna logn-andi, og kom allstaar aalsveitinni meiri og minni jr; frost og bjart dag. 5. .m. 18 stiga frost, hi mesta sem komi hefir vetrinum; var heiur himinn.

Mjafiri, 25. janar 1879, Han er ftt a frtta nema ga t sem stendur og ngar jarir; ekkert sem heitir bi a gefa fullornu f. va munu lmb essari sveit hafa veri tekin, fyrri en verunum fyrir jlin (rkast kunna menn a hafa gjrt r eim ur); en Dalakjlki voru au tekin nr sem veturinngekk gar, og fll ar framan af mjg svo hart.

Eskifiri, 3. febrar 1879. Tin hefir san til anna gekk veri hg og jfn, svo alauna er yfir allt. N feina daga hefir veri frost og norantt lofti, en hgviri. dag er mjalldrfa logni. Eftir sunnanttina hefir veri hr talsvert almennt nokku reka-vart, en hvergi strhpp. Aflalaust er, reynt s, v eigi er a telja eftirlegusmseyi, sem vallt liggur hr firinum. a hefir veri rjpnavetur vetur meira lagi.

Febrar: Fremur kld t og stormasm.

Skuld segir fr ann 14.febrar:

[rija] .m. gekk snjveur noraustan og austansttt; san hl niur snj me bleytu mist, upprofum milli, uns gekk noranveur me frosti ann 11. .m. Var v jarleysa og hagbann yfir allt. dag er komin sunnanrigning me u.

Mars: Framan af kld t og hretasm, en skrri sari hlutann. hret lok mnaarins.

Skuld segir ann 5. og 17. mars:

[5.] Vertta hefir veri hin umhleypingasamasta og oftari hverju frost og norantt upp skasti, einn dag fyrri viku jafnvel 1314 Reaumur.

[17.] Bjargarleysi fyrir skepnur virist tla a vera almennt manna meal, ef harindunum linnir eigi v fyrr. Um daginn frttum vi a tveir bndur Mjafiri hefi veri bnir a reka af sr f sitt. Maur r Norfiri (ar sem venjulega mun eigi sett tigang) sagi gr, a aan mundi verafari a skja korn hinga til skepnufurs.

jlfur segir fr ann 14.mars:

Verttan, san gan byrjai [23.febrar], hefir veri afar-stir og umhleypingasm, en fannkomur litlar og jr vast au; frost mikil anna veifi, 612R hr Reykjavk. Mannskai Akranesi. (Skrsla eftir herra Hallgrm Jnsson Gurnarkoti). Hinn 27. febrar tndust han 2 skip me 10 menn. ennan dag var hgt veur a morgni, og reri hver fleyta Akranesi til svis; egar ar var komi, skall hastarlegt noranveur me strsj og frosti; allir uru a hleypa suur Seltjarnarnes, og er skylda a geta ess me strsta akklti, hva Seltirningar tku vel og mannlega mti Akurnesingum, sem munu hafa veri yfir 200, 30 skipum. essari suursiglingu hafa hin skipin farist.

safold segir frttir a noran pistli ann 25.mars:

r sumum plssum a austan og noran frttist me noranpsti mikil harindi; var sumstaar, t.d. Kinn, bi a hafa allar skepnur gjf rmar 20 vikur. Einn bjrn var unninn Haganesi Fljtum. Var bessi skotinn mean hann var a sna hkarl hjalli. Tveir arir sust sna heim lei me hafsnum.

Noranfari birti nokkur brf ann 3.aprl:

Af Austfjrum 15. mars: Frttir eru litlar nema harviri og jarbnn. svo langt sem frttist. Eru margir heytpir ornir trlegt s, ekki eftir snj meiri vetur; v jarir voru vast meiri og minni til miorra, en illa hafa r auvita oft notast. Flestir munu gefa mijaneinmnu a g held, og nokkrir framr, en yfir hfu er samt illt hlj mnnum, kenna flestir fellinu september er allir mttu htta vi heyskap.

Reyarfiri 16. mars: Oftast noranveur og grimmdarfrost 10. (mars) 11, 11. 15, 12. l1 , 13. 13, svo .a er v lkast sem egar hafs er, samt hefir hans enn ekki ori vart. etta eru hin mestu frost er komi hafa hr undanfarin r, v egar hr vi sj eru 16, m telja a Vallanesi su a venju 20, Valjfssta og Hofteigi 22, en Mrudalsheii 26.

Seyisfiri 16. mars: Hr hafa veri hin mestu harindi alla guna og hvervetna jarleysur og sumir ornir tpt staddir fyrir pening sinn. Vikuna sem lei voru alltaf noranstormar og feikna frost 15-16. Heilsufar manna n um stundir gott.

ann 2.jl birti safold fregnir af veiarfratjni og illviri Faxafla mars:

Vetrarvertin hr innan fla byrjai, eins og lg gjra r fyrir, me v a orskanet voru lg Leiru- og Garsj 14. mars; lgu 8 skip tlendog eitt innlentorskanet 13. mars; au voru ll r Leirunni. Undir eins fyrstu umvitjun voru nlega ll net full af fiski, enn frekara eftir v sem t dr. essi afli hlst allt til hins 22. s.m. geri ofsaveur vestan tsunnan, me strbrimi. Hldust svo rok og umhleypingar allt fram til mnaamta. Fru menn a leita neta sinna, sumir rangurslaust a llu leyti, en sumir fundu au strri og smrri hntum, fleiri og frri trossur saman, fullar af morknum fiski. Netatjni var strkostlegt, v sumir hafa aldrei fundi einn mskva af netum snum.

Aprl: Batnandi t egar nr dr sumarmlum.

jlfur segir ann 9. og 30.aprl:

[9.] Seinni hluta febrar og til sustu daga, gekk hr og kld norantt, me 59R frosti; var lti stundu aflabrg hr veiistunum, tt ngur fiskur vri fyrir.

[30.] v miur hafa aflabrgin til essa ori mjg endaslepptog misjfn, vast hr vi flann; veldur vmest gftaleysi og netajn. Akranesi munu komnir hstir hlutir. Aftur er vallt fullur sjr af fiski hi dpra, og allir, sem lengst hafa stt sj hr af innnesjum, hafa best ori varir. Bi tlend og innlend ilskip hafa afla vel, og hkarlaskipin ekki sur a tiltlu. Kld h-tt hefir oftast gengi san f.m., me tluverum nturfrostum, en allgu veri.

Skuld birti brf ann 26.aprl:

Raufarhfn, 8. aprl: Tarfari hefir vetur veri hr svakvirasamt. Hr sveit uru svo a segja engir fjrskaar, eins og svo va annarstaar. Jr var hr skrp fram til rettnda, og hafskom um jl inn um allan Axarfjr og istilfjr. Eitt bjarndr kom me snum og var eftir af honum, egar hannrak burtu rettnda. Var a skoti litlu sar hj Rauagnp, en rkkur var og nlgt sj; veltist bangsi sjinn, en vindur st af landi og hefir hann ekki sst san. Um rettnda kom hr besti bati allstaar, eins inn um firina, og rak hafsinnburtu, og hefir ekki ori vart vi hann san. Hin ga t hlst t orra, en ga var ri svakvirasm. San einmnuur kom [25.mars] hefir heldur gengi til batnaar, og n er hlka.

Jkuldal 15. aprl: kalt s hr uppi jklinum, eru au umskiptiorin, a skepnur hafa gegni sjlfala um tma og ekkert sultarkvein heyrist lengur. Veturinn hr hefir veri annar s versti n upp 15 r, sem g hefi veri hr, nokku betri en 1874, v a lagi a me jarleysum um veturnturog batnai 1. sunnudag sumri, en n kom batinn talsvert fyrr. Aftur dundu harindin n miklu fyrri , v a 20. viku sumars var alsnja ofan Efradal, fr v sunnudag til mivikudags; komu stormar og svo litla korni, sem r honum fauk 21.vikunni. Skepnur drpust, eins og veist, hrktust og meiddust, hey uru ti, mest Skjldlfsstum (um 100 hestar), en liti hj mr. Mean jrin var hr tdalnum var versta sttarpest fnai, svo a eigi var hgt a beita; heyin skemmdust rigningunum, svo allt hefir ori til ess, a flestir hfu sanna rf batanum.

Ma: G t byrjun mnaar, en san geri miki hret noranlands.

jlfur kveinar ann 28.ma:

Tfarfariennan mnu hefir veri eitthvert hi bgasta, landsynningstt me sfeldum stormum og strrigningum, kulda og fannkomu til fjalla; grur nlega enginn enn kominn, og fjrhld hin skyggilegustu va sveitum; eru skepnur bi magrar og sjkar og teknar a falla va; ltur bgast t me sauburinn, sem n er byrjaur. ar sem g hagbeit er, stendur f sig best, en lakast lttum jrum og sumstaar gjafasveitum. Heyin hafa fyrra bi veri svo ltt og holl, a undrum stir. Allgur afli hefi til essa fengist hr um innanveran flann og mskivar, en gftir hafa meira og minna aftur ori til hnekkis.

Skuld birti ann 9.jn brf, eitt dagsett aprl, en hin ma (reyndar segir a sasta brfi s dagsett 12.jn - en a getur ekki veri rtt - og er leirtt hr):

Mifiri 11. ma: Tin fremur kld n um tma. 1 skip komi Boreyri. ... Veturinn mtti yfir hfu heita hr um sveitir inn blasti og skepnuhld hinbestu, heilbrigi almennt g yfir veturinn og slysfarir litlar.

Rangrvallahrepp, 12. ma: N er veturinn liinn, og hann vri nokku kaldur, m hann teljast me hinum blustu hr sunnanlands, v a gunni undanskildri m varla heita a hr hafi grna jr; eru heyin a mestu gefin upp hj flestum og fnaur bgu standi va, einkum vi mrlendi, og er a afleiing hinna miklu frosta fyrri part vetrarins, og urrkanna fyrrasumar, v bi var fnaur mjg magur haust, og svo hafa bi heyin og vetrarbeitin reynst einstaklega kjarnlaus; n er hr oftast frost nttum, og af og til snjhraglandi og me llu grurlaust. Skipskai var vi Eyjasand 30.[aprl], var a hlai me skrei r Vestmanneyjum; drukknuu ar alls 10 menn, voru a 8 karlmenn og 2 stlkur; meal essara 4 bndur, er ltu eftir sig fjlda maga. Vruskip, nkomi Eyrarbakka, slitnai upp og rak land vestan-roki 4. .m., en meira hlut af vrunum var bi a skipa upp r v.

Reykjavk 9. aprl: 30. [mars] strandai norskt vruskip eirra Snbjarnar orvaldssonar Akranesi, nlgt ormsskeri, milli Akraness og Mra.

Skuld segir fr ann 28.ma og birtir einnig brf r Mjafiri:

Nja brin Slenju [ Mjafiri] hefir n loki fi sinni; brotnu undan snj. etta er s nnur, sem fer svo, og virist a tla a vera drkeypturlrdmur fyrir ssluba hr a lra, hvernig .eir eigi a gjra br, sem dugi meira en rlangt.

Mjafiri, 24. ma: San tarumskiptinuru hafa veri hagst veur, hva jrina snertir, enda er hr kominn nokkur grur thaga, og tn gu tliti og, sem mest er um a gjra, va kalin; gripahld smilega g yfir hfu. Skip fr kaupmanni V.T. Thostrup liggur Brekkulegu og tekur mti saltfiski (hertum), og afhendir bndum jafnframt salt, korn og kramvru og hva anna, sem menn tku t verslunarstanum ur skipi fr aan. etta teljum vr bndur oss miki hagri og ttum vr a vera eim akkltir, er fyrst lttir oss svona viskiptin. Afaranttina 20. .m. l vi a skipi rki upp, en v var afstrt, me v verinu slotai sari hluta ntur. sama veri fauk timburhss-grind hj Gumundi bnda Gumundssyni Hesteyri, og hefir a lkindum skemmst miki.

Noranfari birti ann 4.jl tarlsingu r Reykjavk dagsetta 1.jn og r brfi fr vestfirskum manni stddum Reykjavk jn:

Tarfari Suurlandi nstliinn mamnu, ea fr byrjum hans til ess 24., var ri stirt, gekk r hfi, svo elstu menn muna eigi eins, kalsi og rigningar bygg en fannkyngi til fjalla fr hinum 16. til 24., er sfellu gekk alla daga, og hafi s veurtta ill hrif fna allan, svo margt f drapst og unglmb er voru borin, lyfjan er einnig sg a ru leyti f, svo a drepst, tt a s smilegum holdum, er menn kenna hollu og lttu heyi fr nsta sumri. Me hinum 25. br til blviris, heirkju og hita, er var mestur inni 16 og 24R mti slu. essi veurtt hefir haldistsan til loka mnaarins.

[.] 1. f.m. [vntanlega ma] strandai norskt skip a nafni Ossian, er flytja tti viarfarm til safjarar, sunnan undir miju Ltrabjargi. Mennirnir komust af skipsbroti, og nokkru ea 2 frmum 10 skipum strri og smrri var bjarga af vinum og var a selt vi uppbo; ... Skip etta kom fr Mandal, mennirnir fru suur hinga Dnuog fara vst han me Phnix. ... T var ar yfir hfu g kom rigningakafli kringum uppstigningardaginn [22.ma], og var svo kalt veri, a tluvert snjai fjll t.a.m. Selrdalsheii var knsnjr sumstaar gtum eftir hretviri hi freka 1. og 2. ma. San um hvtasunnuleyti [2.jn] hefir hr syra veri blasta og hljasta veur, en oft oku og saggasamt loft, og er svo htta verttufarihr dag, grrarveur gtt, enda hefur grasvxtur aukist ann tpa hlfa mnu er g hefi dvali hr syra.

Jn: Fremur kalt og urrt lengst af, slmt hret mijum mnui.

jlfur segir ann 25.jn:

Laxflutningsskip Mr. Bowmans kom 21. .m. fr Hsavk og hafi veri 3 1/2 dag ferinniaan. ti fyrir Hnafla l hafshroi og svo nlagt Horni, a tpar 2 danskar mlur [um 15 km] voru milli lands og ss. Vestanvert vi Horn uru eir varir vi gufuskip, sem hlt norur og eftir llum lkindum hefir veri Dana. a var snemma dags hins 19. .m. Fram yfir mijan ennan mnu st eitt hi indlasta blviri, sem menn muna, enda blessaist vorvertin eftir v, og vorhlutir hr inn-nesjum eru almennt ornir me besta mti, v mikill hluti fiskjarins hefir veri roskinn. .17. gjri noran storm haran, er st nokkra daga. Grur er talinn orinn meallagi, en vegir hinir bestu. Laxveii ltil enn sem komi er.

Noranfari birti ann 4.jl brf r Skagafiri dagsett 24.jn:

Veurtta hefir veri mjg kld me urrkum daginn en frostum nttum, svo ar sem hlent er, er brunni og sumstaar kominn makur jr; 14. til 18. . m. gjri mikillegan kuldablk, sem voalega hnekkti grasvexti va hvar, lka gjri a sama veur miki tjn fuglaveiinni vi Drangey, er ur var me besta mti, en fiskafli hefir veri heldur ltill.

safold segir 26.jn:

Phnix, aalpstskipi, lagi af sta han eigi fyrr en 18. .m., snemma morguns, sakir strviris noran. (Kvldi ur snjai ofan mija Esju og Skarsheii).

ann 29.ma 1880 (ri eftir) birti jlfur eftirfarandi pistil undir fyrirsgninni Nttru-viburur:

Presturinn Struvllum Rangrvallasslu skrifai oss fyrir skemmstu eftirfylgjandi: fyrra sumar [1879] a morgni hins 25. jn l slabreia litlum bletti Minnivallatni (b hr grenndvi); hefir slkt, svo menn muni, a eins einu sinni ur bori vi, svo nefndum Hellismoldum, Eirkur Eyjlfsson bndi Minnivllum, segir a sli essi hafi veri spegilfgur og sem eim hefi niurrignt; ykkviri st af hafi (brinn er yfir 4 mlur fr sj) en tlit var fyrir, a rignt hefi um nttina. Tv af slunum hefi g geymt hj mr spritus, og ykja mr au lkust svo nefndum trnuslum a lengd og lgun. tskringu yfir nttru-vibur ennan skum vr a f hj nttru-frum mnnum.

Jl: urr og bl t nema Austur- og Suausturlandi ar var mjg urrkasamt. Fremur kalt.

Noranfari segir fr t ann 4.jl:

Veurtta hr nyrra hefir a kalla allt vor veri urr og kld nema dag og dag og lengi fram eftir frost nttunni. Tv strhret dundu hr yfir, seinni hluta mamnaar og aftur fyrir og um mijan [jn] Seinna hreti var svo strfellt, a kindur fenntu til daus og krknuu afrttum, og t vi sj og millum bja. Eggver hfu og sumstaar skemmst til muna. Hr innfjarar hefir n lengi veri aflalti. en nokkur afli yst djpum ... Nlega voru Grmseyingar hr Akureyri og Oddeyri, sgu eir lkt tarfar og landi, ltill fiskafli, aftur varp bjrgum vel meallagi.

safold birtir ann 26.jl frttir r Eyjafiri, dagsettar ann 12.:

urrakuldar hldust vi framan af llu vori, svo a harlendistn klu vast, og ar sem a ekki var, skrlnuu au upp fu hlju daga, sem komu, v aldrei kom deigur dropi r loftinu, ar til mijum jn, a breytti til me veurstuna; r v hafa stugir austanstormar gengi me kulda og rkomum.Um frfrurnar alsnjai, svo umbrot var fyrir hesta heium og i daladrgum, geldf var nbi a rja og reka til afrttar, og krknuu gemlingar sumstaar; a vsu mun f hafa gengi allvel undan vetrinum, en grurinn kom svo seint, a skepnur horuust niur allt vori. Lambadaui hefir veri nokkur, ekki eins og vi hefi mtt bast eftir tarfarinu, og er a efalaust v a akka, a mefer fjrins vetrum er strum a batna hr firinum. Um sumarmlin kom nokkur fiskigengd fjrinn, en hlst a eins 3 vikna tma; r v m heita a fiskilaust hafi veri, nema reytingsafli yst firinum, sem fum hefir tt svara kostnai a skja. Hkarlsaflinn var gur hj allflestum skipunum fyrstu ferina. Ara ferina fluu nokkur skipin vel, en fleiri heldur lti. N hafa au veri um mnu riju ferinni, en hafa sjlfsagt ekki geta veri nema mjg lti vi afla allan ennan tma vegna storma og hafgangs, v bndur hr t me firinum segja, a san austanstormarnir byrjuu, hafi brimi sfellt veri eins og mest haustdag.

Skuld (Eskifiri) segir af t ann 17.jl:

Meal eirra gripa, sem i skilum eru, getum vr Austfiringar fari a telja sumari r; a minnsta kosti hfum vr ekki ori varir vi a annarstaar en almanakinu, enn. N upp frekan mnu m svo a ori kvea, a varla hafi sl s fyrir rosum, rigningum, okum og hverskyns illsku veurlaginu; enda fer grurinn eftir v. Nturfrost hafa komi af og til, og a er ekki lengra san, en afarantt 6. .m., a skndi af lags hr t allan fjr. Frfrur uru allstaar eftir venjulegum tma og hrdrapst undan m og jafnvel r krknuu; btti ekki um, a f var va horkvali undan vetrinum. fyrra mnui [jn] fennti enda f Seyisfiri. Vr ekkjum bnda hr, sem n eftir 20 kvr af 80, og munu fleiri til, er a nlgast, tt eigi keyri svo r hfi. Tn eru farin a slna sumstaar hr nera, og kyrkingur llum grri; er ekki tlit til a tn veri a meiru en hlfugagni; en thagi er va eigi fyrirsjanlegt a veri slandi. Ofan etta btist, a va er kominn megn grasmakur jr, sem eyir llu gagni, ar semhann til nr. Afleiing essara rosa og gfta hefir ori eins sjnum; aflinn hefir hvikull veri, mefram sakir beituleysis, enda hefir sjaldan sj gefi, og tin hinversta til a verka afla. Yfir hfu er engin sumarmynd neinu, hvorki sj n landi, og vr ykjumst gu httir ef a kell [kelur] ekki r oss sasta lfs og vonar mark hundadgunum.

Noranfari segir af t ann 24.jl:

Veurtta er hr enn hin sama og ur, sfeldnorantt og urrviri; grasvxtur vme minnsta mti eftir vsem veri hefir n um nokkur undanfarin r, grasmakurinn hefir og via harlendi olla miklum skemmdum.

gst: urr og bl t nema Austur- og Suausturlandi ar var mjg urrkasamt. Fremur hltt nyrra.

Noranfari segir a sunnan ann 6.gst:

Vertta er g hr Suurlandi; urrviri mikil og jafnvel um of, svo a grasvxtur er minna lagi. Fiskiafli var hr mjg gur vor, en er n a minnka.

Skuld segir af t eystra ann 22.gst:

Tarfari hefir sumar veri hi bgbornasta, er menn muna. Tnaslttur byrjai lngu eftir vanalega t, og va fst eigi hlf hey af tnum. Hr i sveit, utan hls, er thagi sumstaar eigi ljbr.

jlfur segir fr slysfrum gst pistli 6.oktber:

[.] 23. gst frst skip me 4 mnnum af lftanesi, ar skammt undan landi, annig a brviri var , skip nrri tmt, en far hendur ; ykir vst, a eir hafi siglt sig um koll. ... Um essa daga er og talinn af rrarbtur me 4 mnnum fr Hvaleyri vi Hafnarfjr.

September: Lengst af hagst t, nema austanlands, Mjg kalt syra.

jlfur birti ann 6.oktber brf r Tlknafiri, dagsett ann 5.september:

Grasspretta hefir veri me bgasta mti hr fjrunum; sumstaar hefir taa brunni svo af tnum, a au eigi hafa ori slegin, engjar eru og illa sprottnar, nema helst votengi.

Skuld birti 22.oktber brf r Rangrvallasslu, dagsett ann 12.september:

Tarfar hefir veri hr heldur gott, ahafi veri erriliti framan af jl, og grasvxtur me betra mti hr, helst mrarjrum, v svo hefir allt veri urrt hr, a a hefir veri slegi n, sem menn muna varla a notast hafi ur fyrir vatni. Valllendi aftur me verra mti.

jlfur lsirsumartinni ann 18.september:

Verttan sumar hefir veri minnilega fgur, bjrt og urr um allt land nema Austfjrum og vestur me Vatnajkli Skaftafellssslu. ar eystra hefir aftur gengi hallrist af hrakvirum og kulda, og grasbrestur svo mikill, a va byrjai eigi tnaslttur fyrr en gstmnui. Verur ar v nau mikil haust, er almenningur hltur annahvort a farga fjlda af skepnum snum ea koma eim fur, en hvert? A vsu var verttan a mun skrriara en upp Hrai kom, en heyskapur verur ar hvervetna mjg rr, en me verttufari batnar hann r v eftir v sem vestar dregur, og vast annarsstaar um landi mun heyskapurinn mega teljast gur skum hinnar gtu ntingar. brunnu tn va (mest og hskalegast kringum safjarardjp) sumar, svo fjlda jrum brst tufall til strskaa. yfir hfu hefir grasvxturinn ori fjarskalega misjafn, en vast miklu betri votengjum en urri jr, og sumstaar afbragsgur, t.a.m. Rangrvalla- og rnessslum(mestur a sgn Skmstum Landeyjum og Arnarbli lfusi).

Skuld segir ann 21.september (dagsetur ann 20):

a er n ts um a, a hr komi sumar r, ar sem sett er a me haustverttu og snjkomu af og til, bi fjll, og gr ofan undir sj.

Oktber: Hagst t a slepptri slmri hr um veturntur, annars hltt.

jlfur segir ann 6.:

Vertta gengur n stug og hraksm san lei rttirnar.

Skuld segir mjg stuttlega fr t tveimur pistlum oktber:

[11.] Veurfar essa viku hi blasta sem sumar vri, stillingar og logn.

[22.] Verttan er stug nokku, en jafnaarlegast hgt og frostlaust.

Noranfari birti tv oktber brf ann 6.nvember:

Hnavatnssslu 14. oktber 1879: Tin hefir haust veri rosasm og miklar bleytur, slyddur og snjkomur.

Presthlahrepp Norur-ingeyjarsslu 20. oktber: Tarari var hr um plss kalt me austan nepjum og v grurlti vor og fram gstmnu, en gjri hr indla t, er hlst um mnu; spratt tengillum vonum framar; en gjri enn austnoran kuldakast; enn um Michaelismessu [29.september] gjri ndvegist, og var v heyskapur a lokunum fremur gur eftir v sem hr er um a gjra; n er hr komin haustvertta fyrir viku og ekki slm. Fiskiafli hefir veri gtur hr sveit sumar og er enn ngur fiskur fyrir ri er.

Noranfari birti ann 2.janar 1880 brf af Rauasandi, dagsett 18.oktber:

Sang ritai yur seint jl er allt tindalti. Tin var hin gtasta allt fram september. En san eftir 7. sept. hefir veurtta veri rosafengin og stillt, stundum mjg miklar rigningar. Sarahlutann af sept. bleytukfld, sem a vsu uru a vatni bygg en festi fjll, svo au sum var komi allt a v hnsnjr. Frost hefir oft veri nttum. San kom fram i ennan mnu og svo er aftur anna veifi a og rigning; hefir vsnjinn tekiaftur upp af fjllunum a mestu. Heyskapur hefir vst va ori minna lagi, sumstaar meallagi. Einkum brugust tnin, v a af eim hafi via brunni hitunum framan af sumrinu.

Nvember: Hagst t. Mjg hltt sunnanlands.

Skuld birti ann 27. brf r Fljtsdal, dagsett 7.nvember:

Frttir hefi g engar a skrifa yur nema ga heilsu manna og ga t sem stendur; heybirgir manna me langminnsta mti og tlit a vetrarbeitin veri ltil, v a mtti kalla a thagi grnkai ekki sumar, fnaur manna me rrasta mti og fari a brydda brapestinni stku stum. Haustverttanhefir veri allgagnst sumarverttunni hr um slir. Hefir oftast veri landtt (vestan til sunnan) me hitum og stundum rkomu, snjlaust og frostlaust mest af; hefir enda stundum veri 68 hiti (R.) nttunni. N nokkra daga sast hgt frost me norantt og logni siast.

Noranfari birti ann 2.janar 1880nokkur brf dagsett .nvember:

Midlum 11.nvember: Han er strtindalaust a frtta, heilsufar almennings allgott og engir nafnkenndir nlega dnir, tin hefir veri mjg umhleypinga- og illvirasm san rttum, en munalega g um heyskapartmann, var v heyskapur i betra lagi, viar vri snggslgt. Fjrheimtur eru me versta mti v vegna urrviranna, sumar hefir f runni afgeipa [t og suur]. a er leiinlegt, a vita hva margt skilaf er selt hverjum hreppi og eigendur ess skuli annig tapa eign sinni, sem ekki yrfti a vera ef auglst vri blunum hva selt er, ...

Broddaneshrepp Strandasslu 26.nvember:Sumari var venjuurrkasamt og hagsttt, en graslti harvelli og brann va af tnum, svo tur uru va helmingi minni en venjulega, en thagi meallagi og sumstaar gur til fjalla, mlnyta allstaar mjg rr, hausti fjarskalega rigningasamt og oft talsver veur af suri og vestri, enda hafa ori hr 3 btstapar. 1. [nvember] drukknuu 2 menn af bt Steingrmsfiri, en 1 var bjarga, hann var fr Hafnarhlmi Selstrnd. 6. [nvember] drukknuu 3 menn fr Kleifum Selstrnd, sem voru til fiskirra norur Eyjum. allt ungir menn og giftir, formaurinn ht Jhannes, eir frust vestanveri og enn er sagt a ekkert hafi reki af eim bt. 8. sama mnaar drukknuu 4 menn fr Gulaugsvk, 3 bndur, ... eir voru fiskirri og ann dag var hr afar miki veur, og brast allt einu.

Af Suurnesjum 22. nvember: Hr er allt tindalaust, besta rferi upp landi. Umhleypingar hindra sjgftir. Snemma nvembermnui rak hval ea aftari part af honum orlkshfn, lka hvalstykki sfjrum, fremri part fisksins hafi reki Skmstaafjru, en tk t aftur.

ann 8.janar 1880 birti Noranfari brf af Seyisfiri, dagsett 23.nvember:

Tarfar hefir veri mjg stirt sumar, snjar, rigningar og frost vxl; gftir, fiskileysi, beituleysi og svo frv. Me september sknai tin dlti, svo gir dagar komu stundum og afli nokkur. Ekki aflaist sld fyrr en sustudagana af september, kom miki af henni og fiski lka, nstum tmur orskur. Fyrstu vikuna af oktber var hlaafli af tmum orski, eins inn firi, var alla viku blu veur og logn. N er komi frost og noranstormur, snjgangur og brim og heldur farinn a rna afli firinum, en tfyrir gefur ekki a reyna. Normenn hafa fengi svo mikla sld a undanfrnu, a eir hafa gjrt bo t um bygg, a hver sem vildi mtti hira sld hj sr n borgunar, v lsarnir voru svo fullir, a eir uru strax a rma r eim svo hn drpist ekki.

jlfur birti tar- og slysapistil ann 27.nvember:

Haust etta hefir veri all-hrakvirasamt, einkum Suurlandi og allt norur Skagafjr, urrara r v og gott Austurlandi. Haustafli hr syra via gur orinn, og hr inn-nesjum sumstaar venjugur essa sustu daga grunni. Af heilbrigi manna og mlleysingja er allt brilegt a segja, skaar hafa fir ori og engin strnd, sem vr enn hfum frtt, enda f ofsarok komi. En v miur hafa hin gmlu slys og mannalt haldi fornri venju: Steingrmsfiri hvolfdi bti f.m. tndust 2 en 1 komst af; btur frst og Hrtafiri me 3 mnnum; var formaurinn lafur fr Gulaugsvk; allir vorueir kvongair. 8. .m. er noranpstur fr r Eyjafiri, gjri skyndilega um hdegi eitt hi voalegasta afspyrnu-rok. tndust 2 skip af Skagastrnd og 5 menn af hverju, 2 skip r Skagafiri, og enn 2 Steingrmsfiri. Um manntjni er oss kunnugt.

safold segir af t ann 28.nvember:

Vertta hefir essum mnui veri mild, en vtu- og stormasm; sr lagi gjri hr kaflega miki strviri landsunnan ann 20. Afli hefir veri gur, egar gefi hefir, en mjg sjaldri skum umhleypinga. Slturf skarst fremur illa um slturtmann, sr lagi upp mr. Brapest gjrir vi sig vart hr og hvar, ekki eins og vi hefi mtt bast, eftir v sem tarfari er. Hvergi heyrist klinn nefndur nafn. Heilsufar manna meal fremur gott; hefir brytt lungnablgu stku stum. Me noranpsti frttist, a t hefir veri hin besta, sr lagi eftir v sem lengra dregur norur.

Desember: Nokku skakvirasamt, en lti var samt kvarta undan t. Hltt veri lengst af.

Skuld segir ann 12.desember:

a var haft eftir psti sast, a Norlendingar hefu ori varir ess vi og vi haust a eldur vri uppi. Hi sama hafa sumir st merkja hr eystra. Tin bendir og til ess. Af og til sumarvertta, vestantt og sunnan; nr valt milt.

Fri birti ann 14.febrar 1880 brf r Skaftafellssslu, dagsett 29.desember 1879:

Tarfari mjg kalt og frostasamt, me noraustan ningum allt fram mijan jnmnu, svo grurlaust mtti heita, og varla fangasttt; fr 1722. jn hafrigning me stormi, svo talsvert krknai af f, einkum Austursslunni. Sumari allt kalt, en fremur urrvirasamt. Grasvxtur allra minnsta lagi upp mrg r; svo heybirgir manna Austursslunni einkum austur Lni og Nesjum vanalega litlar. Aftur mti grasvxturgtur Meallandi og Mrdal, en gu mealagi yfir hfu Vestursslunni. San me september ndvegist, varla sst snjr og frost ltil, svo varla muna menn eftir jafngri haustverttu; vast hvar ekki enn fari agefa lmbum. Rtt fyrir jlin kom talsverur bleytusnjr, en tk undir eins upp aftur annan jlum.

ann 17.mars 1880 birti Fri brf r rnessslu, dagsett 20.desember:

egar maur skrifar um rferi, best vi a byrja me vorinu, v eru raskipti rferisins, og a eru hin nttrlegu raskiptin. Vori sem lei var fremur gott, en greri jr seint, v hn var mjg dau og klaki mesta lagi eftir veturinn. Eftir vertarlok geri strrigninga-kafla riju viku, en hfst urrviri og blan sem san hlst stugt anga til 20 vikur af sumri; muna fir jafnlangt gviri breytingalaust. En br allt einu til rkomu me mestu hrakvirum, snjai fjll og rigndi bygg, tkust fjallaleitir greitt, og uru heimtur ekki gar, en fjallaf ur va runni urrvirunum. Hausti var hi rosamesta, og a sem af er vetri hafa veri umhleypingar, frost ltil, en rkomur miklar og meira rignt enn snja. Grasvxtur var minna lagi vegna urrkanna er lei vori, en nting var hin besta, ornuu hey almennt svo vel a ekki hitnai eim, en fyrir a uru au venju fremur laus sr, og er n va kvarta yfir a vatn hafi hlaupi au hinum miklu haustrigningum; eru vaaf v ornar tilfinnanlegar skemmdir bi grum og hlum.

jlfur segir gamlrsdag:

Hausti og skammdegi til essa m kallast a hafa veri milt og gott, tt jlafastan hafi veri hrakvirasm og gftaltil. Fiskiaflinn hr inn-flanumvar hinn besti og hefi jafnvel ori venjulega mikill, hefu gftir ori gar. Jr hefir hr syra oftast veri au og , enda gengu lmb ti til jla til dala og fjalla, ar sem beit er best; aftur eru mrarjarir ornar ltt ntar til beitar, v egar snjr ekki fr a hvla slkar jarir anna veifi fyrri hluta vetrar, verur hagbeitin einatt bi holl og nt.

ann 8.janar 1880 birti Noranfari tarfarsyfirlit rsins 1879:

Hin smu frost og harindier gengi hfu fyrir nr 1879, hldust um Norur- og Austurland fram a pskum; snjyngsli voru mikil, einkumum ingeyjarsslu, Mlasslur og mikinn hluta Eyjafjararsslu; va i essum sslum var haglaust fyrir allar skepnur allt fr v hlfum mnui fyrir vetur i fyrra haust og fram til pska; frost voru og i hr fyrst eftir nri, lagi Eyjafjr t a Hrseyog Vesturl, en Skagafjr t a Mlmey; hafs var fyrir utan en litt var hann landfastur, og var nr allur horfinn byrjun aprlmnaar. Fyrir vestan xnadalsheii var snjr ltill og nr v engin um Suurland; vertta var stug egar kom fram orra og gu, voru umhleypingar syra og hrakviri, en snjar fyrir noran og austan. Eftir pska [13.aprl] fr a taka upp snj fyrir noran, en vori var kalt og urrkasamt nr v um allt land, kom v grur seint jru, snjai aftur jnnyrra og eystra. Grasvxtur var minna lagi vast en urrkur og nting heyjum var besta lagi um Norur- og Suurland. Aftur voru urrkar og hrakviri eystra, einkum Austfjrum, sumar. Eftir sltt gjri ga t Austurlandi og nyrra, gekk sunnantt me hlindum og litlum rkomum allt fram a nri, mtti kalla ndvegist noran og austanlands hausti essu; snjr fll svo a segja enginn og tk egar upp aftur. Suurlandi breyttist vertta eftir sltt, gekk sunnan rigningar og hrakviri, oft mjg strkostleg, svo undir skemmdum lgu ar hi hey og eldivur; hlst veurtt s syra fram a jlum me snjkomu ruhverju; nokku rigningasamt var um Vesturland og Hnavatnssslu, einkum vestan til.

jlfur gefur rinu 1879 ga einkunn pistli ann 10.janar 1880:

Me hinu lina ri, hvarf eitt af gskurum lands vors haf horfinnar tar batnandi vetur, mealvor, indlt sumar og hagsttt haust. Innanlands eigum vr, eins og ur er sagt, a sj bak einhverju hinu besta ri, gvirisri, aflari, heyntingarri. var grasvxtur va mjg ltill, enda sumari mjg stirt feinum sslum, helst eystra, og heilsufar manna ekki hskalaust.

Lkur hr a sinni yfirfer hungurdiska um ri 1879. Finna m msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Okt. 2019
S M M F F L
    1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31    

Njustu myndir

  • w-blogg241019b
  • w-blogg231019a
  • w-blogg191019b
  • w-blogg191019a
  • w-blogg141019a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (24.10.): 53
  • Sl. slarhring: 715
  • Sl. viku: 1858
  • Fr upphafi: 1843417

Anna

  • Innlit dag: 41
  • Innlit sl. viku: 1630
  • Gestir dag: 41
  • IP-tlur dag: 41

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband