Af rinu 1903

Tvennum sgum fer af tarfari rinu 1903 - sunnanlands tti t lengstum hagst. Sumari ar var urrt og gft, en Norur- og Austurlandi var sumari flokki eirra verstu sem vita er um. Srlaga kalt var ar gst og fyrstu dagana september. Ekki var miki um slm stormviri rinu - a vri a sjlfsgu ekki tjnlaust hva slkt varar. Slys sj og landi voru t. Hr eru ekki rakin nema au sem tengdust veri beint.

landsvsu var gst einn hinn kaldasti sem vita er um. llu svinu fr Stykkishlmi vestri, norur og austur um og suur Austur-Skaftafellssslur var hann kaldari en september. Mealhiti Akureyri mnuinum var aeins 5,7 stig. Mars, aprl, ma, jl, oktber og nvember teljast einnig hafa veri kaldir landsvsu, desember eini hli mnuur rsins.

Mealhiti Reykjavk var 3,4 stig, sama og 1983, en 2,0 stig Akureyri, hlfu stigi hlrra en 1979. Stykkishlmi var mealhiti rsins 1903 2,4 stig, ltillega hrri en 1979. Hsti hiti rsins mldist Akureyri 13.jn, 21,1 stig, en lgstur -21,2 stig Mrudal 28.nvember.

ar_1903t

Myndin snir hitafar Reykjavk fr degi til dags ri 1903, lgmarksmlingar fllu niur eftir 1.september - en vi sjum aalatrii hitafarsins rtt fyrir a. Frost voru ekki langvinn um veturinn, en um vori hlnai hgt. gstkuldarnir hafi veri mun minni Suurlandi heldur en fyrir noran var ar alveg hlindalaust gust og nturfrost geri undir lok mnaarins. Eftir a kom allhlr kafli.

Tlf dagar teljast mjgkaldir Reykjavk (leit ni ekki tilriggja sustu mnaanna), tveir eirra voru janar (7. og 8.), fjrir aprl (12. til 15.), fimm gst og einn september. Enginn dagur telst hlr Reykjavk. Stykkishlmi teljast tu dagar kaldir, einn aprl, sj gst ogtveir nvember.

gst var srlega urr sunnanlands, Reykjavk mldist hn aeins 0,4 mm og ekki nema 8,1 austur Teigarhorni. ri heild var ekki urrt essum slum, rkoma yfir meallagi.

ar_1903p

Loftrstingur var srlega lgur febrar og mars. Jnas Jnassen landlknir fylgdist vel me loftvog sinni og segir rstinginn hafa fari niur 931,3 hPa bi 20. og 24.febrar. Smuleiis segir hann fr 941,3 hPa Reykjavk ann 23.janar. opinberum veurstvum fr rstingur lgst 932,6 hPa Vestmannaeyjum ann 24.febrar og lgsta janartalan er r Stykkishlmi, 948,3 hPa. essar stvar mldu aeins risvar dag og tlur Jnasar vel mgulegar - ekki hafi loftvog hans hloti opinbera vottun. Mealrstingur marsmnaarvar s nstlgsti sem um getur.

Hsti rstingur rsins var ekki srlega hr, 1040,0 hPa sem mldist Akureyri ann 15.aprl. Mealrstingur jnmnaar var hins vegar me hsta mti. rstiravsir snir mjg rlegan febrarmnu, en rlegan oktber.

Hr a nean eru dregnar saman helstu frttir af veri, t og veurtengdu tjni rinu 1903 og vitna samtmablaafrttir. Stundum eru r styttar ltillega og stafsetning er a mestu fr til ntmahorfs.

Skrni gefur Gsli Sklason yfirlit um ri 1903:

Veturinn var fr nri fremur frostvgur um land allt, en umhleypingasamur og snjungur meira lagi vast hvar landinu. Vori var kalt um land allt, og jr greri seint. M svo segja a ekki hlnai veri fyrr en um mijan jn. Sumari var sunnan- og vestanlands, allt a safjararsslu, mjg urrkasamt en kalt. Grasvxtur var vast hvar meallagi, en nting gt essu svi llu. ... Norur- og Austurlandi var sumari afarkalt og eigi gott; sumstaar Strandasslu, ingeyjarsslum og Norurmlasslu, var a eitt hi lakasta, er menn muna eftir. Var heyafli essum hruum litill ognting ill. Sumstaar nust ekki inn tur fyrr en um gngur, og var strskemmd svo sem vnta mtti. nyrstu sslunum snjai nlega hverjum degi fjll, og oft bygg. september geri hret svo miki, a kr voru sumstaar teknar gjf; margt f fennti ea frst r og lki. Hausti var fallasamt, en yfirleitt gott sunnanlands. Vetur hfst fyrra lagi me snjkomu og umhleypingi. Var fnaur va tekinn gjf mnu af vetri. Um jlin inai og tk upp allan snj.

Hinn 14. janar gekk ofsaveur Austfjrum og olli miklum skemmdum bi btum og hsum, og 15. janar geri sjvarfl miki sunnanfjalls. Uru af v miklar skemmdir, einkum Herdsarvk. ... Ofsaveur gari 8.9. mars og gekk va um land. Uru a v mikil spell og manntjn. sleit skipi Loch Fyne upp Reykjavikurhfn og rak upp kletta. ... sleit upp skipi Randers", er Geir Zoega kaupmaur tti, og brotnai a Eiisgranda. orsteinn skipstjri orsteinsson missti njan bt me steinoluhreyfivl. Fiskiskipi Sturla", er Sturla kaupmaur Jnsson tti, skk Eisvk. Af ilskipinu Valdemar", frust 2 menn, og hinn riji meiddist svo mjg, a hann bei bana af. Af fiskiskipinuSigri", eign Th. Thorsteinssonar kaupm., frst einn maur. Afilskipinu Karolinu", eign Runlfs lafssonar fr Mrarhsum, drukknuu B menn, ar meal skipstjrinn, ... Hinn 2. aprl frst btur r lafsvkme 6 mnnum . pskavikunni [pskar 12.aprl] var stormasamt mjg. frst skipi Orient" a ver menn hyggja; sst til ess 7. aprl, en hefir eigi til ess spurst san. Tndust ar 22 menn auk skipstjra, allir efnismenn besta aldri. ... Hinn 5. sept. gekk ofsaveur um Norurland, er geri allmikil spell. Carl", skip Hpnersverzlunar, strandai Blndusi, og sldveiaskip rak upp Siglufiri. 19. okt. rak verslunarskipi Gurn" Drafiri land i Hvammsfiri og brotnai. 20. okt. frst pstbturinn, er gekk milli Flateyjar og Stykkishlms, og tndist ar formaurinn ... og 5 menn arir. 28. des. fauk kirkjan Godlum ofviri og brotnai. ...

Einar Helgason gefur tarlegt yfirlit um ri 1903 Bnaarriti 1904:

(s161) ri mtti heita farslt hr sunnanlands. urrkarnir um heyskapartmann geru meira en vinna upp mti vorkuldanum. Vesturlandi er a tali i meallagi a undanteknum norursslunum, safjarar og Stranda, ar var rferi lakara, bi til sjs og sveita. t yfir tekur sumstaar Strandasslu, einkum Trkyllisvkinni, ar var einna harast og er enginn Amerkuhugur flki, a gerir sr von um betri og slli daga a llu essu af lttu". Norurlandi var ri erfitt; lti einna best af v Skagafirinum. Austurlandi var a me lakari rum, eigi miklu lakara en ri 1882, en miki betra en 1892".

(s150) Vetur fr nri var um land allt fremur frostaltill en umhleypingasamur; snjasamt meira lagi vast hvar. austurhelmingi landsins, austan vi lnu dregna milli Dyrhlaeyjar og Dalatar byrjai ri me harindum, en me rettnda br til hlku. Kjsarsslu var beit ltt ea ekki notu skum illvira og ess a fnaur er henni vanur vast. ofanverum Mrum og Borgarfiri voru hagar oftast allgir i janar og febrar en haglti og stundum haglaust mars. Gilsbakka voru 18 frostdagar janar, 19 febrar og 27 mars. Vi safjr var vetur harara lagi, lengstum norantt me snjkomu og tluveru frosti, en veruleg harindi hfust fyrst me vorinu. Vkursveit Strandasslu var veturinn talinn me mestu snjavetrum. Hnavatns-, Skagafjarar- og Eyjafjararsslu var snjltt. Skagafiri komu hross mjg lti gjf nema ungvii. ingeyjarsslu, llu Austurlandi og Skaftafellsslum var seinni parturinn harur og snjungur. Elstu menn Mrdal muna ekki eins mikil snjalg og ar voru marsmnui, mest um mnaamtin mars og aprl. Rangrvalla- og rnessslum var og meira lagi snjasamt og v lti um tbeit fr njri til sumars nema bestu hagagngujrum. Vestmanneyjum a vanda mjg vindasamt, snjkoma mjg ltil, nema nokkur mars, en regn v meira. rkoma fyrstu 3 mnuina 454 mm samtals. Frost mjg vg.

Vori var kalt um land allt og jr greri seint. r ingeyjarsslu er skrifa, a t hret og rigningar hafi veri um vori; annars var a allstaar mjg urrvirasamt a Vestmannaeyjum undanskildum. Reykjavk var almennt s gara 20. 30. ma; Dlum ekkifyrren 1. 15. jn vegna klaka. ofanverum Mrum og Borgarfiri voru kr gjf allan ma, rum skepnum ltti um og undir mnaamtin aprl og ma, sumstaar ekki svo snemma. G veurtta jn en alt vori grurlti. Gilsbakka voru 19 frostdagar aprl, 4 ma, aldrei frost um daga jn, en nturfrost fjrum sinnum.

Vi safjr voru jarbnn inn til fjara og dala skum snjyngsla fram undir mamnaarlok. A Strndum rak s 16. aprl, er fr til fulls 25.ma. Byrjai a gra seinast ma. Eyjafiri ekki saugrur fyrren um Jnsmessu, var ri geldf. Mlasslum var g t allan jn. Jkuldal, Vopnafjr og heiarnar ar milli, smuleiis um allt thra, fll aska afaranttina 29. ma og tafi hn talsvert fyrir grri, a ru leyti var eigi vart, a hn geri mein. Suurlandi var v nr grurlaust til fardaga. Mrdal var km gefi fram mijan jn.

Sumari. Sunnan- og vestanlands, llum kaflanum fr Hjrleifshfa vestur a Vestfjrum var sumari eitt hi errisamasta sem menn muna, en ekki var ahltt. Grasspretta meallagi, nting gt. Heyskapur meallagi a vxtunum en gtur hva gin snerti. Reykjavk og grenndein vtuvika 11. 19. september. ofanverum Mrum og Borgarfjararsslu rigndi lti eitt september. Fjrar frostntur komu gst og eins september. Vegna kulda gst ornai hey ekki fljtt. Dlum gat ekki heiti a hlr dagur kmi gst; vanalega ekki nema 35 stiga hiti um hdag, glatt slskin vri. vestanverri Barastrandarsslu var sumari fremur kalt, en framrskarandi urrvirasamt fram mijan september, hvessti af norri me illviri og upp fr v var hagst urrkat" mnuinn t. safjararsslu og llum norursslum landsins, var sumari mjg illvirasamt, kalt me sfelldum rigningum og snjkomu; grasspretta var endanum htt upp a meallagi og heyskapur sumstaar lka, en nting mjg slm. Betra inn til dala en tsveitum.Vi safjr voru sfeldirnoranstormar allan gst og meiri hluta september; snjai nstum daglega fjll og oft bygg, og byrjun september geri slkt strhret, a kr voru teknar gjf og stu sumstaar inni allt a viku. F fennti fjllum og frst r og lki.

Strandasslu byrjai slttur um mijan jl. urrvirasamt t ann mnu, en mjg kalt. Nu eir tu inn, sem fyrst byrjuu a sl. Vkursveit nist taa ekki inn fyrren um leitir og strskemmd og nlega nt. Hnavatnssslu var alsnja gst, via ekki hgt a sinna heyverkum fleiri daga. Skagafjararsslu gur jl. Tn spruttu allt a v meallagi, mrar lakara lagi, fliengi vel. gst kaflega kaldur, oft ekki meir en 45 hiti um hdag og frost nttu. Menn muna ekki annan eins kulda san 1882. Heyfengur manna er lakara meallagi, en hey viast til dala me gri verkun, einkum tur. Eyjafiri byrjai slttur almennt20. jl. r v gekk megna urrka og kulda, allt til 22.24. gst, geri urrkflsur me nturfrosti, nu flestir tum og nokkuru theyi innsveitum en nrfellt engir tsveitum. Svo gekk kaldar strrigningar me 13 hita (R) ntt og dag. ykkur snjr fjllum; rofai upp rj dagana fyrstu af september, komu nturfrost svo flekkir voru frosnir langt fram dag. 5.6. september geri aftur rigningu svo svsna a ekki hefir nnur eins komi san 1887. Drap hey va til strskemmda. Sama skaa geri essi rigning i ingeyjarsslu. kom klfasnjr Siglufiri og allir fjallvegir tsveitum voru frir nema gangandi manni skum. 14.17. sept. hiti og sunnanvindur, en fr a rigna aftur en minna en ur, en okuloft og errilaust. Nrfellt allt hey sem slegi var eftir 17. sept. var ti. tsveitum nust sraltil hey fyr en 15. sept. en bgast var hvaau skemmdust af rigningum eftir a au komust undir ak.

Norur-ingeyjarsslu geri urrkflsur byrjun sept. svo margir nu tum snum en sept. geri hrar miklar me noran stormum. Snjkoman svo mikil a f fennti heium og sumstaar var ekki hgt a eiga vi heyskap fyrir snj fulla viku. Eftir a geri allga t me gum urrkum. Frostntur hverjum mnui allt sumari. Norur-Mlasslu br til kaldrar og votvirasamrar verttu me hundadgum, og hlst hn sumari t. Grasvxtur tnum lakara lagi. tengi x seint en var endanum meallagi. Hiring kaflega vond nema tu hj eim sem slgu tn sn svo snemma a eir voru bnir a hira fyrir hundadaga, en sumstaar voru tur ekki hirtar fyrr en um mijan september. Sumir nu snu seinasta heyi ekki fyrr en hlfum mnui af vetri og sumir aldrei llu. rsinnis snjai fjll og Mrudalsfjllum, Jkuldalsheii og efst Jkuldalvoru stundum verkfll svo dgum skiptivegna hra, en ar sem lglent er og votlent flaut allt vatni. 8. og 9. sept. fll snjr bygg Vopnafiri, svo ll tn uru nrri akin og vast var a htta heyskap. Um mijan mnuinn komu aftur urrkar og nu margir allmiklu inn. Fr mijum september fram mijan oktber mtti heita stillt t og rfellaltil en seinni-part oktber kom ofsarigning svo a va skemmdist hey hlum. rtt fyrir allt etta telur sra Bjrn orlksson tarfari Fjrum skrra en 1882 og 1892. Suur-Mlasslu br til urrka me hundadgum eins og i norursslunni, enda hafi varla komi dropi r lofti l l/2 mnu. gst oftast kuldi, frost nttum, snjai nrri daglega fjll. Hey hirtust smilega til 10. sept. syri parti sslunnar, en eftir ann tma stugir urrkar og rigningar. Inn til dala uru au undir snj stku sta.

Skaftafellssslum var grasspretta me minna mti, nting gt fram byrjun sept. 14. s.m. gekk rigningar og var vast lti r sltti eftir a og allt sem gar kom eftir ann tma var miki hraki. Heyskapartminnmjg endasleppur og stuttur ar sem almennt var vanalega seint byrja a sl skum ess, hve seint spratt. (Mrdalurinn undantekinn, eins og geti var um byrjun). Grasmakur geri strskemmdir tnum, engjum og thaga, meira en elstu menn muna dmi til, einkum var a Sunni, urrlendis jrum. slttarbyrjun var allva meiripartur tna og engja hvtur eins og um hvetur og var heyfengur ar af leiandi essum jrum me lang-minnstamti. Landi Rangrvallasslu geri grasmakur miki tjn nokkrum jrum. Vestmannaeyjum voru sfeld urrviri og blviri fr byrjun jl til 12. september. Grasspretta me lakara mti, heyfengur me minna mti; nting gt.

Hausti og veturinn tilnrs, mild og g t um land allt, vi safjr er a talinn a vera besti kaflinn af rinu. nokkrum sveitum umhleypingasamt me kflum, ofanverum Mrum og Borgarfiri, vestanverri Barastrandarsslu, Eyjafiri og Austfjrum. Um slstur geri svo ga hlku, a allt lglendi landsins var a kalla rst um ramt. Suurlandi var sauf og hrossum lti gefi til rsloka, tt lmb vru viast tekin gjf seint nvember. Borgarfiri og Norurlandi fr a harna um jlafstubyrjun en batnai aftur me slstum. Sem dmi upp a, hve veturinn hafi veri mildur fyrir austan er ess geti, a Mrudal Fjllum gengu 3 nautgripir ti fram yfir nr. Va ekki fari a kenna lmbum t um rslok og sumstaar ekki bi a taka au hs. Skaftafellssslu, austan Mrdalssands og austur Suur-Mlasslu var indlasta t allt til rsloka. Mtti heita, a varla vri fari a gefa nokkrum skepnum nema km um ramt. Vestmannaeyjum kalsavertta fr 21. nv. til mis des. hlnai og var 5 8 hiti daginn til rsloka.

(s157) Matjurtir spruttu me minna mti hr sunnanlands. uppsveitum rnes- og Rangrvalla-sslu var uppskeran mjg rr, nema aeins grum sem lgu mti suri gu skjli. Near sslunni og Vestmannaeyjum spratt allvel moldargrum en r sumum sandgrum var ekki nema hlf uppskera vi mealr. a er a eins r Eyjafjallasveit skrifa, a uppskera r grum hafi veri besta lagi. Akranesi var uppskeran hin rrasta sandgrum vegna urrka, og annarstaar Borgarfjarar- og Mrarsslu var hn me minna mti. Vesturlandi spratt illa vegna kuldanna. Strandasslu brugust garar nr algerlega. llu Norurlandi brst garrkt meira og minna; sumum sslum er hn ltil yfirleitt, einkum Hnavatns- og ingeyjarsslum. Illt rferi, kuldar og uppskerubrestur hafa einatt drepi vileitina. a er enginn efi v, a rtt fyrir msa kosti, sem Norurland hefir, mtti stunda hr garyrkju til mikilla hagsmuna, en n er a mjg via sem engin garhola er til". Mest er garrktin Eyjafiri og spruttu kartflur nokku ar sumar, en va eru r slmar og lausar sr. Austurlandi brugust garar mjg, olli v kuldi og slarleysi og um vortmann urrkar og hvassviri, svo va fauk r grum.

Janar: Umhleypingar um mijan mnu. Snjr sari hlutann. Fremur kalt.

Jnas Jnassen lsir veri hfustanum janar svo:

Fyrstu dagana logn me miklu frosti til 12., er hann gekk til landsuurs og hlnai, fr svo tsuri me ljum, oft blindbylur, oft mjg hvass. Loftyngdarmlir hefur sari partinn vsa venjulega lgt; komst annig 23. niur 706 mm [941,3 hPa], og er a mjg sjaldan. Hr er n talsverur snjr jru.

jviljinn (Bessastum) segir af t janar:

[10.] Annan .m. slotai noranverinu, og hefir san haldist stillt vertta, en frost talsver, suma dagana allt a 11 stig (Reaumur).

[15.] 11. .m. sneri til sunnan vira, og hefir san haldist hvassviri og rigningar, svo a jr er n hvvetna marau hr syra.

[22.] Tarfari hefir verimjg hagsttt sasta vikutmann, all-oftast hg viri.

[29.] Sasta vikutmann hefir vertta veri mjg umhleypingasm, mist blota-kafaldshrir, ea noranfjk, me nokkru frosti.

Norurland segir ann 16.janar:

T hefir veri allkld essa viku, frost tluver, en fremur stillt veur. Mikill snjr jr. Jarlaust sagi maur, sem kom noran af Hsavk fyrradag, a veri hefi lei sinni, anga til framarlega Kinninni. Snjr ar miklu meiri en hr og frear.

Austri segir ann 17.janar:

Hlka me suvestanstormi og rigningu hefir veri hr essa viku og er n snj allan tekinn upp af lglendi. Skria dltil hljp a kvldi ess 14. .m. utarlega Bareyri og tk me sr tvo bta er fyrir uru.

ann 19. strandai skur togari Skeiarrsandi. Menn komust land, en rr frust lei til bygga miklum hrakningum sem stu 11 slarhringa. Fr essu er nokku tarlega sagt jviljanum 17.febrar.

Austri segir af t ann 26.:

Tarfari hefir veri hi blasta og m kalla snjlaust yfir allt. ntt setti niur nokkurt fl en n er aftur blviri. Hey hfu via drepi og skemmst til muna strrigningunum vetur.

ofvirinu sasta fauk 14 lna langur skr hj sjhsi kaupmanns Konrs Hjlmarssonar Mjafiri, ennfremur ntabtur Norfiri, veruhs og hlaa Biskupshfa Reyarfiri, fleiri btar Hafranesi og skrar og btar Kappeyri Fskrsfiri.

jviljinn birti ann 17.febrar brf dagsett Hnfsdal ann 25.janar:

Tarfar hefir veri mjg rosasamt san desember byrjun, a verst vri um htarnar, v a var ekki t r hsum farandi, uns noranhrin birti upp rettndanum; voru aflabrg g rj daga, en komu vestanrosar, og tk fyrir afla, og sasta vikutmann hefir veri noranhret.

jlfi ann 20.febrar er brf, dagsett Rangringi ann 28.janar:

Veurtta rosasm og oft venjulega stormasamt, stundum um ntur bjart sem um dag af ljsagangi, hrvareldur mjg oft. Vgabrand kva einhver hafa s.A ru leyti kva haft eftir gmlum mnnum, a essu lkt hafi veri veturinn 1840.

Inglfur segir af hlindum og fleiru ann 3.febrar:

Tarfar er mjg gott allstaar sem frttist fr, bi noran lands og austan. Mvatn sem vanalega er slagt vetrum var slaust, og sagt er a ntsprungnar sleyjarhafi fundist tveim tnum fram Eyjafiri, og er slkt einsdmi jlafstu.

Hrasvtnin Skagafiri eru a gera a spellvirki, a eyileggja beitilandi Hlminum; er allt tlit fyrir a au geri strtjn.

Febrar: Nokku umhleypingasamt, einkum sari hlutann. Fremur kalt.

Jnas Jnassen lsir febrarveri hfustanumsvo:

venjulega stug veurtta; stillt veur fyrstu dagana, en san mist logn, suvestantt ea suaustantt, regn og snjkoma vxl. Loftyngdarmlir vsai venjulega lgt og komst lgst 20. og 24. nstliinn 698,5 mm [931,3 hPa].

Norri segir ann 7.febrar:

Tarfar nokku vetrarlegt n, en flesta daga gott veur. Frost nokkurt og jr alhvt, en snjr samt ekki mikill.

jviljinn segir fr t febrar:

[5.] Vxtur hljp nske Hvt lfusi, svo a in fli va yfir bakka sna, og fyllti lambhskofa ndverarnes-Suurkoti Grmsnesi, og frust ar um 30 lmb.

Tarfarfremur stugt sasta vikutmann, en noran- og noraustanttin yfirgnfandi, og v oftast snjfjk og kuldar.

31.[janar] vildi a slys til, a Jn Jnsson, kvntur maur Lsakoti hr nesinu, var ti, heimlei r Hafnarfiri. Hann var einn fer, og var kominn inn fyrir Selsskar, er menn, sem voru fer til Hafnarfjarar mttu honum; var a um miaftansleyti, og var nskollinn dimmvirisnoranbylur.

[17.] Skrifa er af Austfjrum, a um mijan fyrra mnu [janar] hafi srek spa burt v, sem eftir var af Lagarfljtsbrnni, um 1400 [pund] af jrniog llum stlpum. Er ekki ein bran stk me a mannvirki.

Sumarvertta m heita, a veri hafi n um hr, hlkur og viri degi hverjum. Annars staar af landinu er lka einmunat a frtta. T.d. unnu Skagfiringar a jarabtum fyrir jlin og er a fgt veurbla Norurlandi.

[25.] orri karl er n um gar genginn og munu flestir geta hans a gu hr um slir a v er tarfari snertir, tt a hafi veri umhleypingasamtnokku me kflum. Ga hyrjar me vgum froststormum og nokkurri fannkomu.

ann 13.febrar birti jlfur frttapistil r rnesingi:

Haustverttan var g og a mrgu leyti hagfelld svo stugt var hgt a stunda jarabtur og voru sumir vi ann starfa fram a jlum. tifnaur hefur veri mjg lttur gjf, en n eru komin innistuharindi, v ykkur snjhjpur liggur yfir allri jr. Heyfng bnda besta lagi og eru heygi vast eftir v. Brimasamt hefur veri og lgufullur sjr hefur via veri me suurstrndinni vetur og hefur sjrinn va m og eytt ofan af sjvarkampi eim, sem hlfir suurstrndinni; mest hefur bori essu milli Eyrarbakka og seyrarness; hefur sandur borist mjg a mrinni fyrir ofan, eins ber smu eyslu kaflanum milli Gamlahrauns og Stokkseyrar; eru ar n va nglar grjt og sandur, sem ur var fyrir fm rum grasgefi vallendi, sem slegi varrlega. Veri sjgarur ekki byggur urnefndu svi, einkum v sara, er ausjanlegt, a innan skamms eyist meiri ea minni grasspilda framan af undirlendinu og vegager me fram strndinni fr Hrauns a Stokkseyri verur gerningur, enda er reianlegt, a hefi hann veri ar n vri enginn urmull eftir af honum.

Norurland segir ann 14.mars fr fjrskaa Vidal ann 19.febrar:

ann 19. [febrar] var allmikillfjrskai Lkjarkoti Vidal Hnavatnssslu. Bndinn ar, orsteinn orsteinsson, hafi undir hndum um 60 fullornar kindur. ar af tti Eggert Elasson sgeirs 25 kindur frum. Var hann staddur Lkjarkoti enna dag til a lta eftir, hvernig f sitt liti t. egar hann hafi skoa kindur snar, var f reki haga, en orsteinn fylgdi Eggert essum lei. En um sama leyti skall norvestan hrarbylur, og er orsteinn kemur heim finnur hann hvergi kindur snar. Var teki til a leita og eftir rma viku var bi a finna 28 kindur, 11 af eim dauar. Tali var lklegt a hinar hafi allar farist.

Austri segir ann 6.mars af fjrskaa Vopnafiri ann 21. febrar:

ofvirinu 21. [febrar] hafi ori kaflegur fjrskai Strandhfn Vopnafiri. F hafi um morguninn, eins og vandi var til, veri reki niur fjruna beit. Er veri skall , tlai fjrmaurinn a reka f upp r aftur en gat engu orki v a f hrfai alltaf undan verinu, er harnai meir og meir, og egar sjrinn flddi a, frst allt f, 85 a tlu. 25 kindur hafi siar reki dauar af sj.

ann 4.aprl birti jviljinn brf r Grunnavkurhreppi, dagsett 22.febrar:

T hefir veri hr stir, tast vestanrok og slg fram a htum, en san umhleypingasamt, og fannkoma mikil allan orrann, og v alveg haglaust fyrir allar skepnur. 30. [janar] vildi hr a slys til, a 2 menn uru ti svo nefndri Skorarheii, er liggur milli Hrafnfjarar og Furufjarar, og voru eirbndurnir fr lfstum, ... bir ungir og efnilegir menn. Fru eir fr Furufiri seint degi heimleiis, hlf-fru veri, er versnai meira, er eirvoru farnir, enda gekk nttin a, og fr vond. Ekkert frttist um etta, fyrren 2. .m., og var egar brugi vi, og leita daginn eftir, og fundust eir skammt fr vegi, bersvi, bir rendir, og sst hrslsporum, a eir hfu villst lti eitt fr vegi, og lklega ekki ora a halda fram, er villan var komin ; en vonsku-bylur me feikna-frosti, alla nttina, og daginn eftir.

Reykjavk segir ann 26.febrar:

Vertta kaflega stug og umhleypingasm, oftast frostlaust og enda milt. fimmtudag [19.] og fstudag sustu viku kafur suvestanstormur. Loftvog komst niur fyrir 700 mm. Komst aftur niur undir 700 mm fyrrakvld og grmorgun, en veur stillt og mild hlka.

Inglfur segir ann 4.aprl fr skaa lafsvk ann 23.febrar:

Drukknun. 23. febr. geri svipstundu finn sj lafsvk, voru menn lagir sta til fiskirra en sneru aftur. egar einn bturinn var nr v lentur, hf boi sig upp rtt hj btnum, svo eigi var hgt a varast hann ea flja, fyllti hann og hvolfdi honum. Me dugnai eirra er voru landi, var hgt a bjarga fimm skipverjum til lands, en einn eirra nist eigi og drukknai. Tveir af eim er bjargi var du sar.

jlfur segir ann 27.:

Veurtta hefur veri allrysjtt a undanfrnu og umhleypingasm. N snjr mikill jru.

Mars: Umhleypingasamt. Talsver snjkoma nyrra. Fremur kalt.

Jnas lsir marstinni svo:

Hefur oftast veri vi austantt; 8. blhvass austan fyrri part dags, gekk svo til norurs, mjg hvass h.9., hgi fljtt og fr a snja talsvert, en me hg. Sari hluta mnaarins oftast hg austantt og besta veur.

Austri segir af marst:

[6.] Tin hefur essa viku veri mjg snjasm, en dag er bjart veur. [21.] Tarfar viast um land undanfari mjg snjasamt, og v va jarlaust. Hafshroi ltill sur af Siglufjararskari. [28.] Veur er n bjart, en snjr mikill hr Fjrum, en minni Hrai, ar sem vast kva vera jr komin upp til beitar.

Inglfur segir ann 22.fr miklum sjskum ann 8. og 9.mars:

ann 8. og 9. .m. var ofsaveur miki, fyrri daginn af landsuri en gekk svo til norurs me allmiklu frosti. Fiskiskip han voru nlg t, og komust au ar i krappan sj. Skipi Valdimar r Engey, skipstjri Magns Brynjlfsson, fkk tvo strsji, lagist hliina, strsegli rifnai o.s.frv., og tvo menn tk t, og drukknuueir, ... , en hinn riji ... meiddist svo er sjrinn skall yfir skipi, a hann d 2 dgum sar. Skipi Sigrur eign Th. Thorsteinssons: Yfir a gengu og sjir, tk t af v [mann] og drukknai hann, en skipinu Gurnu Sofu eign sama manns, handleggsbrotnai maur.Skipi Karlna fr Mrarhsum: Mestar slysfarir hafa ori v, a v er hefir frst til af v drukknuu3 menn. ... etta var kl. 10 f.h. 7 mlum suur af Grindavk. ilfari voru 10 menn. Skall brotsjr yfir skipi bakbora og tk t 7 mennina, en 2 skolai inn aftur. Hlerar voru lausir og tk sjrinn og rann niur farrmi og eyddi ar llu salti. Skipi fr hliina og var rist segli til a a gti rtt sig. En mest er a Pli vegavinnustjra a akka a skipi komst til hafnar. Skipi Litla-Rsa eign inarsorgilssonarhreppstjra seyri vi Hafnarfjr, gerist fr skum reynslu, fkk leka, og var a ra hana land i Herdsarvk, en mnnum var bjarga, en skipi Sigrur eign Sveins kaupm. Sigfssonar missti strimann tbyris, en hann nist aftur. Castor eign Brydes strandai nlgt Barsskerseyri [?]. Hfnin hr reyndist lti betri, skipin mist sukku ar ea strnduu. Skipi Loch Fyne, gott fiskiskip, sterkt og vanda fr Seyisfiri ... kom hinga rtt fyrir veri, og rak a upp i Skansinn. Mennirnir bjrguust. Frnsk fiskiskta lagist kveldi fyrir veri hj bryggjunni og tlai a lta gera vi stri er var bila, en veri skemmdi hana svo a hn var dmd strand. Kolageymsluskip eirra G. Zoega og Th. Thorsteinssons rak upp og brotnai. a var gamalt og fallanda fti. Skipi Sturla eign eirra brranna Sturlu kaupmanns Jnssonar og Fririks, l inn sundum og skk. orsteinn skipstjriorsteinsson var fyrir eim skaa, a missa olueimbt ann er hann var binn a kaupa, eins og ur hefir veri skrt hr fr.

Fr sama veri og tjni er sagt jlfi ann 13.mars og jviljanum 19. mars og ber a mestu saman vi frsgn Inglfs hr a ofan.

Vestri segir ann 19.mars fr skipskaa Hornstrndum sama veri:

[ttunda] .m. strandai fiskiskipi Tjrfi, eign orvaldar Davssonar kaupmanns Oddeyri. Skipi lagi af sta fr Eyjafiri . 6. .m. fkk fyrst talsveran storm, ar til skafrok og mold skall um hdegi sunnudaginn (8.) og sjgangur svo mikill a skipi brotnai, ar til a var ori svo lekt a vart var haft vi a pumpa; leist v skipstjra rlegast a leita lands, og hugi a n Aalvk en me v dimmviri var miki og lokklnu hefi teki t af ilfarinu kom skipi a landi Rekavk bak Ltur; lagist ar fyrst en sleit svo upp og sigldi v land, skammt fr bnum Rekavk. ar er landtaka slm, strgrti og tfiri, tk vskipi niri langt fr landi, en losnai aftur og barst nokkru nr og sl ar fltu, lagist svo loks framhliina, brotnai og fyllti og hnguskipverjar ar vi a allt a klukkutma, sem enginn kostur var a n landi. En me v tfall var komst maur loks land og fru arir skipverjar land kali, heilir hfi, en jakair og hraktir. Skipverjar misstu ll ft nema sem eir stu og allt sem um bor var, og skipi mlbrotnai, nokku fr skipinu hefir reki land san. Skipverjar komust svo til bjar Rekavk kl.8 og var ar vel teki og hjkra eftir fngum. Skipstjri ht Steinn Jnsson fr Hvammi Hfahverfi. ... Skipverjar voru als 15. Skipi hafi veri vtryggt dnsku flagi.

Hafs hefir sst af Strndum 10.11 .m. hafi ori landfastur vi Horn og hroi ti fyrir mts vi Straumnes. En fstudag .13. geri sunnan strviri og dreif sinn fr landi og hefir hann ekki sst san svo til hafi spurst.

Norurland segir fr frekari slysfrum verinu pistli ann 21.mars:

Af Siglufiri er skrifa 14. .m: ann 8. .m. geri hr aftakaveur af NA me 4 frosti R og blindbyl; voru ti skipin Phnix og Stormur, en komust Haganesvk. Um morguninn fru 2 menn han inn Fljt, en lgu t yfir sama dag, og uru ti, rstutt fr bjum hrna megin Siglufjararskars ...

jviljinnsegir af veri mars:

[10.] Ofsaveur landnoran hefir veri hr tvo sustu dagana. Voru einkum brg a vi mnudagsnttina [9.]. Er allhtt vi, a tjn eitthvert hafi hlotist af veri essu, tt enn hafi eigi til frst.

[19.] Tarfari hefir .m. veri afar-stugt og stormasamt, og snjar ru hvoru. 14. .m. geri suaustan hvassviri og hellirigningu, svo a jr var alau a kalla: en daginn eftir var hann me tsynningsljum, og dyngdi aftur niur nokkurum snj, og hefir t san veri mjg umhleypingasm.

[24.] Tarfar enn mjg umhleypinga- og snjasamt, oftast mrgum ttum sama daginn.

[30.] 25.26. .m. geri all-snarpan norangar, en nr frostlausan, og sneri san til landsunnanttar og vira, svo a hagar eru n all-vast byggum.

Reykjavk segir ann 12. a tarfar hafi veri hi blasta. ntt nokkurt fl; n aftur blviri.

safold segir r Vestmannaeyjum ann 18. (dagsett 12.):

Sarihluta janarmnaar og allan febrar var veurtta kaflega storma- og umhleypingasm. rumur voru tvisvar hvorum mnui.

Norurland segir ann 18.aprl fr skipskaa Vopnafiri ann 22.mars:

Sunnudagsmorguninn ... , . 22., kom maur ofan kaupstainn [Vopnafjr] me fregn, a vruskip rum & Wulffs verzlunar, skonnort Ellinor, sem var von um a leyti, vri komin strand Tangaboa. Kaupstaarbar ustu allir samstundis teftir og gengu rsklega fram v a ganga fr klum milli skips og lands til bjrgunar mnnunum, v hugsandi var, a geta komist bt t til skipsins, sem st hliinni t grynningunum c. 60 fama fr landi, og ar sem sjarnir brotnuu v og brimlri ddi milli skips og lands. Fjrum af skipverjum lnaist a n land um daginn klum, og vorueir allir meira og minna dasair af vosb og sjvolki. Voru eir samstundis fluttir inn Leirhfn og hjkra ar. Skipstjra og strimanni var ekki hgt a n um kvldi v a svo dimmt var ori. Uru eir v a halda kyrru fyrir skipinu um nttina, og nust eir ekki land fyrr en um mijan dag mnudaginn, mjg jakair og dofnir ornir af bleytu og kulda, ar sem eir mestalla nttina mttu sitja sj upp undir mitti ketunni. a vildi til happs flinu um nttina, a skipi snerist vi og fluttist rma lengd sna nr landi, annig, a framstafninn kom fast upp a klpp, sem hgt var a komast t bt, og af henni var eim n ofan af skipinu. Annars er efasamt hvort eir hefu nst lifandi, ef ekki hefi veri um anna a gera en a nota kalana eins og fyrri daginn, ar e eir traula mundu hafa haft mtt til a halda sr vi eim. Smuleiis hefir komi fregn um, a hkarlaskipi Vkingur af Siglufiri (eign Grnufl. o.fl.) hafi reki land innst inn Vopnafiri. Skemmdir litlar sem engar. verinu mikla 3. [ekki er alveg ljst hvort tt er vi mars ea aprl] rak a austur me landinu a noran og ni Hmundarstaavk Langanesi. Svo kom ofsaveur af nju og uru skipverjar a sleppa akkerum og festum og nu landi ennan htt Vopnafiri.

Inglfur segir ann 19.aprl fr fjrskaa Skarsstrnd mars:

Fjrskai var Melum Skarstrnd [mars]. Veur var fremur hart, og st af landi,hrkklaistmargt af fnu undan verinu, og are fjara var, fr a fram sker. Bndinn lafur Bjrnsson fr fyrir a. og vildi reka a land, en a gekk stirt. Flk s til hans fr nsta b, Ballar, og fr bndinn ar til hjlpar og er hann kom, st lafur skerinu, og ni sjrinn honum hku, en f var sundi ar i grenndinni. Bndinn bjargai lafi, og ni nokkru af fnu, en flest af v, um 60, frst ar.

ann 16.ma birti safold brf r Strandasslu (miri), dagsett 25.mars:

Han eru engin markver tindi; tinfremur g og snjr venju fremur ltill, eftir vsem vant er a vera. En ofviri og umhleypingar hafa verime mesta mti vetur. einu slku roki um 20. jan. fauk 120 kinda fjrhs me hlu vi, hvorttveggja undir jrnaki, hj Magnsi bnda Jnssyni Ljfustum. Hafi hann keypt hs essi samt jrunni og fleiri hsum af Gujni alingismanni sastliivor fyrir 3000 krnur. Skainn nemur mrghundru krnum, v hsin brotnuu spn.

Aprl: Fremur hagst t, einkum nyrra. Talsvert snjai einnig syra. Kalt.

Jnas lsir aprlt svo:

Fyrstu dagana rtt logn, og vi og vi ofanhr; gekk til norurs 6. me snjkomu, hvass mjg h. 12.; hefur veri vi h-tt allan sari hluta mnaarins, oftast kaldur en bjart veur.

jviljinn lsir aprlveri:

[6.] Tarfari hefir veri mjg stugt og umhleypingasamt san um mnaamtin sustu, og mist rigningar ea snjar, sem standa ekki degi lengur n ori.

[11.] Tarfar mjg bltt undanfarna daga. Snjkoma talsver me frosti og stormum.

[21.] Verttan er n breytt til batnaar, og hefir veri hin mesta vorbla sustu dagana.

ann 29. birti safold tv brf r Skaftafellssslum, dagsett fyrr mnuinum:

Austur-Skaftafellssslu 10. aprl: Vertta hefir veri stug og rkomusm i allan vetur, en frostvg. ... Til orra mtti kallast g t, og hagar oftast gir, en san hefir stundum sett niur snj me mesta mti. Heyrst hefir, a margir muni komast heyrng, vegna ess jr spratt illa i sumar, einkum tn, en flestir gfu upp hey sin i vor. Samt er vonandi, a allt bjargist vel, vsnjr er a mestu tekinn upp af lglendi.

Skaftrtungu 10. aprl: Fremur var sastlii sumar gott; gras var a vsulti hr i Tungunni og heyfng vltil a vxtum, en mikil a gum. Veturinn fremur gur; strrigningasamt til orra, en san hafa veri hver kafaldsbylurinn ofan annan og ar af leiandi hagleysur; enda er hr fjarskamikill snjr jr og fari a brydda heyskorti; held g heyleysi veri ekki tilfinnanlegt i etta skipti. Yfirleitt sjkt og mannheilt, og hr deyja fir, enda er hr ekki mannmargt.

jlfur birti ann 1.ma brf af Skagastrnd:

Tin hefur yfirleitt veri mjg vond; san fyrir jl vetur sfelldar hrar, rok og umhleypingar og n upp skasti einlgir noranbrunasteytingar, og hrarveur hverjum degi. N er og sinn tekinn a reka hr inn flann, sust fyrstu jakarnir n dag og fjlga um, en hve mikill hann er verur ekki sagt enn, en er nkominn hr maur noran r Laxrdal, sem fr hr yfir fjllin gr, og sagi fullt af hafs a sj ti fyrir Skagafiri. Ltur allilla t, ef sinn er mikill, v bast m vi, a hann liggi lengi fyrst hann er svona seint ferinni.

Vestri segir ann 18.aprl:

Lausafregnir hafa komi um a a hafs vri hr ti fyrir og vri orinn landfastur vi Horn, en ekki hefir frst greinilega hve mikil brg eru a honum.

safold segir ann 22.:

Vetur kveur dag hvergi nrri eins bllega og undanfarin r. Atrennur til bata vera endasleppar hva eftir anna. Gjafatmi orinn langur va, jafnvel allt fr jlum, og margir bndur mjg nrri rotum hr sunnanlands allva, ef eigi alveg rotum.

safold birti ann 9.ma brf r Borgarfiri, dagsett 27.aprl:

Tin kld, tt sumar s komi a nafninu. rkoman snjr oftast og gaddfrost um ntur. Veturinn frostavgur, en snjasamur til dala og ungur fr jlum til fjalla. Gir hagar til lgsveita.

jlfur birti ann 15.ma brf r Mjafiri eystra, dagsett 30.aprl:

T n mjg stir, eins og oftast er n ori, egar sumari er komi og menn fara a bast vi bata og vorveurttu. N er og hefur veri eiginlegasan fyrir pska fla noraustan hreggviri, enda hr jarlaust mest af njum snj, sem auvita tekur fljtt upp, egar breytir um til hlinda. a eru essi lukkans vorharindi og kalsi tinni, noraustanttinni hr austanlands, sem er svo httuleg orin hr. g nefnilega held, a hn hafi eigi verisvo rskin fyrr tmum og n, en a er n lklega tmur hugarburur. essi vorharindi taka hr upp trlega mikil hey. fyrra t.d., egar harindin stu yfir sauburinn og gefa var m inni me lmbunum undir sr, er g viss um, a r hafa urft og ti refalt meira hey daglega en gu t.d., inni vri gefi lka. Veturinn hefur annars, a mr finnst veri fremur mildur og snjalttur, strvirasamur hafi veri. Til jla au jr og f haustholdum. Margir eru ornir tpt staddir af heyjum og sumir heylausir, ...

ann 9.ma birti jviljinn frtt fr safiri sem dagsett var 27.aprl:

T hefir veri hr afar-stir .m., enda er sjaldan gs a vnta, egar hafsinn er ngrenninu. Hann rak hr a norvesturkjlkanum norvestanhretinu dymbilvikunni [pska bar upp 12.aprl], og var gufuskipi Vesta" nsloppi norur fyrir; en san hefirsinnbanna allar skipaferir fyrir Horn. Undanfarna daga hafa ru hvoru gengi hrsfelldarkafaldshrir, og frost nokkur degi hverjum, og snjr afar-mikill jru, svo a ekki getur heiti, a auan blett sji.

Ma: Smileg t. Miklar rigningar syst landinu. Fremur kalt.

Um ma segir Jnas:

Fyrstu dagana bjart veur og rtt logn, en kaldur; hr var jr hvt um mijan dag h.9.; er lei mnuinn var oftast austantt me regni san hgur suaustan me skrum og vi og vi vi tsuur me krapaskrum.

Norurland segir 2.ma:

Horfur eru fremur skyggilegar va noranlands, svo framarlega sem ekki breytist til batnaar, ur en langt lur. hinum harari sveitum er snjr mikill og jarbnn a meira ea minna leyti, og margir eru sagir heytpir. Veur er n gilegt degi hverjum, en hlindin svo ltil a snj leysir ekkitil muna.

ann 16. birti safold brf r Standasslu (miri), dagsett 3.ma:

Allir firir fullir af hafs og fjalfella yfir undir mijan fla; ar er a sj autt, en eftir v sem sagt er a noran, breikkar sspildan eftir ver norar dregur me Strndunum. Frost eru furultil, en sfeldar okur og snjkoma ru hverju. Haglaust m heita fyrir allar skepnur; a eins hnottasnp gu veri. Heyskortur mjg almennur, og enginn a kalla aflgufr; eiga eir, sem best eru staddir, 37 vikna gjf, en flestir minna. Stku menn hafa egar reki fna sinn suur yfir fjall. ar er au jr, og vera a v efalaust rri margra, a leita anga til ess a reyna a bjarga skepnum snum.

jlfur birti ann 15.ma brf r rnessslu, dagsett ann 6.:

San sumardaginn fyrsta hefur hver dagurinn veri rum blari. N er jr orin alau; beitijr hefur legi undir ykkum svellbunka san um jl vetur, kemur hn v ltt kalin undan snum og verur v fyrr til grurs. Heybirgir manna munu yfirleitt endast vel, v flestum ea llum sveitum eru menn, sem geta vel hjlpa.

Austri segir af t ma:

[15.] Verttan er n farin a hlna og snjr er tekinn talsvert af lglendi.

[25.] Tarfar alltaf mjg stugt. fstudag krapahr, en gr og dag hltt.

[30.] Tarfari er n hi indlasta degi hverjum, slskin og hiti mikill, allt a 15R skugganum aflandi hdegi. skufalls tluvers hefir orihr vart sari hluta vikunnar, og virist a bera hinga r vestri.

Inglfur segir ann 5.ma af hafs:

Hvalveiabtur kom n vikunni hinga a vestan, og fri au tindi a Sklholt hefi ori a sna aftur norur vi Horn skum hafss, og haldi til Aalvkur. a var 20. [aprl] En 22. reyndi a n en komst ekki nema a Straumnesi, skum ss, sneri a vi til safjarar og liggur ar. Brf r Hnavatnssslu segir a s s a berast inn, og s s ti fyrir Skagafiri. egarVesta fr fyrir Horn 9. [aprl] er sagt a hn hafi s s undan landi hj Horni, en annars eigi ori ss vr. a er rita af Saurkrk. Vonandi er v, a sinn s eigi mikill. laugardagsmorguninn (2..m.) kl.8 rdegis var hafsjaka a reka inn safjarardjp, og sst ekki t fyrir sinn af fjllunum vi Horn.

safold segir ann 27.: Vertta er heldur a lagast, fari a hlna og gra nokku, en leysir smtt snj af fjllum .

jviljinn segir af mat:

[1.] Vorbla m heita, a veri hafi degi hverjum san sumari byrjai, og verur ess eigi langt a ba, a jr fari a grnka, ef essu fer fram.

[9.] Vertta er dg enn hr syra, en fremur hlindaltil sustudagana, og fer a a vonum, ar sem hafsinn er orinn landfastur.

[22.] Vertta hefur veri mjg kld og hryssingsleg a undanfrnu og er jr mjg lti farin a grnka hr syra.

Norurland segir af mat:

[16.] Sama kuldatin helst alltaf. Leysing mjg ltil og grur enginn. Frost flestar ntur og suma slarhringa snjar fjll.

[23.] Hlindi voru fyrra part vikunnar, en sustu dagana klnai aftur til muna, og gr snjai ofan sj.

[30.] Vikuna, sem n er a enda, hefir tarfar mjg breyst til batnaar, leysing mikil og va a koma dltill grur.

Norurland birti ann 30. frtt fr Siglufiri, dagsetta 23.:

Strhr allan grdag og ekki nema 1 hiti yfir hdaginn; smuleiis dag. Enginn hafs fyrir Horni gr (22. .m.) en s Hnafla, eftir v, sem norskt hvalaveiaskip segir.

ann 30.birti jviljinn frttir fr safiri, dagsettar ann 23.:

Hr hefir veri sfelld kuldat, og fram yfir mijan mnuinn voru frost hverri nttu; afaranttina 16. .m. var t.d. 6 stiga frost, enda var innri hfnin (Pollurinn") hr safiri lg a morgni. 17. .m. br til sunnantta, en t oftast fremur kld, og uppstigningardaginn, 21..m., hfst uppstigningardagshreti", er enn stendur yfir, og hefir dag dyngt niur all-miklum snj, svo a hvergi sr n aua jr; en ur var snjr mjg va horfinn til sveita, svo a bndur hfu va sleppt geldf snu, og fri betur, a hvergi hlytust n fjrskaar af hreti essu, sem margir munu fremur illafrir um a taka mti, ar sem va var ur fari a gefa skepnum korn, sakir heyskorts, enda hefir gjafatminn veri mjg langur.

Strandferaskipi Vesta" rakst hafshroa Skagafiri, suurlei, og brotnuu tv skrfublin (af fjrum). Skipi gat haldi fram fer sinni til safjarar, og dvaldi ar nokkra daga, til vigerar. Sklholt" kemst ekki til Boreyrar. norurfer sinni ma komst Sklholt" allar hafnir Norurlandi, svo sem tla var, nema til Boreyrar, me v a hafs var Hrtafiri.

Jn: Tindaltil t. Fremur kalt, hlrra inn til landsins fyrir noran.

Jnas segir af jnt hfuborginni:

Framan af mnuinum var oftast tsynningur me kalsa og snjai niur alla Esju h.9. San batnai veri og kom mesta veurhg me talsverri rkomu vi og vi. Sustu dagana um a logn og fagurt veur.

jviljinn birti ann 17. brf fr safiri, dagsett ann 9.jn:

Sasta vikutmann hafa gengi hr sfelldir sunnan-stormar, og strfelldar rigningar, svo a snj hefir leyst vel til fjalla, og tn eru farin gn a litkast. En a tarfar etta hafi veri hagkvmt upp landi, hefir a veri sannkllu vandra-t til sjvarins, ar sem sld veiist ekki, mean svona virar, og ekki til neins a ra me ara beitu t-Djpinu, a stku sinnum gefi sjinn.

safold birti ann 17.jn frtt r Strandasslu sunnanverri, hn var dagsett ann 10.:

N er tin loksins farin a batna, hlindi , hverjum degi og grr n um jrin.

Norurland segir af jnt:

[13.] Tarfar hefir mjg snist til batnaar sustu tvr vikurnar eftir hvtasunnuhreti [hvtasunnudagur var 31.ma], svo jarargrri er n a fara fram. urrkar eru samt allt of miklir.

[27.]Grur hefir veri hr me langminnsta mti um etta leyti rs, vast hvar talsvert lakari en fyrra, og tti samt unglega horfa. essir hitadagar sustu hafa sjlfsagtbtt mrar a miklum mun, en harvelli kennir mjg urrkanna. ... Hitar hafa veri venjulega miklir sustu daga, um og yfir 20 gr. forslu. Ma hefir veri mikil loftinu, svo a lkst hefir tilsndar ttum skrum, hvort sem hn stendur nokku sambandi vi eldgos, sem sumir halda, ea stafar eingngu af hitunum.

Norurland segir ann 6. jn:

Eldgos hafa ingeyingar s, sem tali er muni vera Vatnajkli. Settur er samband vi a, og sennilega me rttu, sandur, sem kom ilfari seglskipinu Carl" um 30 mlur austur af Langanesi lei skipsins hinga. Skipstjri tlai me sandinn til Kaupmannahafnar til ess a lta rannsaka hann ar efnafrislega.

Austri segir ann 13.:

skufalli, sem hr og var hefir ori vart fyrirfarandi, er n haldi a vera komi r eldgosi noran til Vatnajkli. Tarfari alltaf hi indlasta, hiti og slskin degi hverjum.

Inglfur segir af eldgosi og Skeiarrhlaupi ann 14.jn:

Skeiar hefur stai inni, sem Skaftfellingar kalla, ar til seint i fyrra mnui. 25. [ma] fr maur yfir hana og var hn kn. Daginn eftir x hnmiki og eins nsta dag 27. f.m. og um kveldi fli hn yfir allt a er til sst fr Sandfelli og Svnafelli. Aalhlaupi var kvldi hina 27. og afarantt hins 28. fylgdu v miklir brestir og dynkir, jrin ntrai og Svnafelli gtu menn ekki sofi fyrir titringnum. Jarskjlftakippir voru samfara jkulhlaupinu. Til elds sst fyrst a kveldi hins 28. fr Svnafelli, bar aan kolsvartan reykjarstrk htt yfir Svnafellsfjall, og glitruu og leiftruu eldblossarnir allstaar t r reykjarstlpanum. Um sama leyti var vart vi skufall Seyisfiri, er hefur vst stafa aan. Menn hyggja a eldurinn s annahvort sunnan til Vatnajkli ea noran til rfajkli. Skeiarrsandur var llum fr hinn 31. f.m. og tlai psturinn a reyna a komast inn jkul og fara r einu fjallinu anna og komast annig fyrir sandinn.

Og safold segir af eldmistri ann 17.jn:

Hr hefir veri tluvert mistur undanfarna daga, og eru sumir fulltra um, a a stafi af eldgosinu Skeiarrjkli, ea nu eldgosi nr, og ykjast hafa ori varir vi brennisteinseim. En hvort a er anna en hugarburur, skal sagt lti a svo komnu.

Reykjavk segir einnig af skufalli og mistri ann 18.:

Hrarstungu N-Mlasslu fll 1/2 umlungs ykkt lag af sku skmmu ur en Hlar" fru suur hj sast. Niri fjrum var askan minni, en var vart. Mistur nokkurt l hr yfir bnum nokkra daga kring um helgina [sunnudagur 14.]. Sumir menn ttust finna brennisteinslykt me mistrinu. En hitt er vist, a margir uru varir vi rfnt sandryk ea sku lofti. Mtti stundum finna a glggt undir tnn, ef maur gekk stundarkorn ti me opinn munn, og flest-allir munu hafa kennt talsveransvia augum af v. Er a flestra manna tlun, a etta stafi af eldgosinu eystra. v a tt gola vri af hafi,a ltilhn var, er mistri var, gat askan hafa borist vestur hrra lofti, en komi niur er gola bls vtil baka aftur. Hr var hiti og urrviri me mistrinu, en til slar s ekki. [Blai segir einnig gamansmum tn:Brennisteinslyktin sem sumir ttust finna eftir helgina, hefi g litla tr a stafi af eldgosi. Miklu lkara a hana leggi af brennisteinspredikunumvi Lkjartorg.]

Austri segir af hafs, eldgosi og t ann 22. og 30.jn:

[22.] Varskipi Hekla kom hinga l6..m. sunnan um land. Hafi hn hitt hafs vi Horn svo mikinn, a hn var a sna vi eftir a hafa siglt 10 mlur inn sinn. Skeiar og Npsvtnin hlupu sustu dagana ma, og var einkum hlaupi r Skeiar strkostlegt og tk nrri yfir allan Skeiarrsand. Eldgosi virist a vera einhverstaar Vatnajkli, eins og til hefir veri geti hr Austra; en hvar, er enn rannsaka. Tarfari er valt hi besta.

[30.] Tarfar er n hi indlasta og hitar miklir.

jviljinn segir af eldgosinu ann 30.jn:

Sannfrtt er n, a eldurinn er uppi Skaftrfellsjkli milli Grnafjalls og Hgangna. Hlt gosunum fram annan og rija hvern dag er sast frttist.skufall nokkurt hefur ori rfum, en eigi til verulegra skemmda. Austfjrum hafi einnig ori talsvert skufall msum stum og allmikill sandur fll ilfari seglskipi einu, er kom fr tlndum og var 30 mlur undan Langanesi. Skeiarrhlaupi er n bi og sandurinn orinn slarkandi me hesta.

Vertta hefur oftast ver fremur umhleypingasm og hlindaltil a undanfrnu, enda er hafs sagur skammt undan landi fyrir noran og vestan, en eigi skipaferum til hindrunar.

Norurland birti tvo tarlega pistla um eldgosi, ann 20. og 27. jn:

[20] [Andrs Illugason Halldrsstum ritar blainu 12.jn]: Menn hafa st sj ess full merki, a eldur mundi uppi vera suur rfum. Mvetningar hafa s reykjarmkk mikinn suri. Reykdlir su og eldbjarma mikinn eina ntt eigi alls fyrir lngu. Eigi hafa menn vita me vissu, hvar eldgos etta vri. En eftir stefnu a dma hefir veri tla, a a mundi norvestan vi Vatnajkul ea noran vi Tungnafjallsjkul. ann 10. essa mnaar frum vi nokkurir Laxdlir austur Reykjaheii a rja geldf. Var reykjarmkk gurlegana sj suri. Sgu eir, er kunnugir voru, a hann mundi nlgt Trlladyngju. En sandryk var miki, svo gjrla mtti greina fjall fjarlg. Afarantt hins 12. hldum vi heimleiis. Lei vor l fram hj hnjk eim, er Gstahnjkur er nefndur. Veur var kyrrt og heiskrt, svo hvergi s sk. Kom okkur saman um a ganga upp hnjkinn og litast um, ef vera mtti, a vi sjum um ess merki nokkur, hvar eldgosi vri. Vi frum svo 5 saman: rarinn Jnsson, Jn Jnsson, og Jn Sigurgeirssonfr Halldrsstum, og Gunnlaugur bndi Snorrason fr Geitafelli. a var slarupprs, er vi komum upp hnjkinn; var ar andsvalt mjg uppi, en fagurt um a litast, og tsni hi tignarlegasta. aan sst yfir ll nrliggjandi hru, svo og norur yfir Axarfjr, Npasveit og Slttu, fjllin vi Eyjafjr, og svo alla lei aan Vatnajkul og Vonarskar. Var a fgur og svipmikil sjn er slin roai jklana. Engan reyk var a sj, er vi komum upp, og tti oss illt, ef fer vor yri eigi til neins frleiks. En brtt sum vi, a Skollinn s hinn mikli var fullur lfar". Tveir reykjarstrkar tku a hefja sig upp r Vatnajkli, og var all-skammtmilli eirra; annar var nokkuru minni en bir miklir. Reykurinn steig htt loft, ar til er hl nokkurt var gosinu. Lei svo ltil stund uns aftur tk a gjsa. Mean vi sum, gaus eigi nema litla stund senn og liu nrfellt 4 mntur milli. Eigi var mkkur essi nr v svo mikill og s, er vi sum hi fyrra sinn. Hefir hann sst sem svartur skflki langa hr senn, jafnvel dgum saman jafnmikill. Reykurinn kom upp austanvert bungu eirri, sem er vestan til Vatnajkli. En sar var hgt a greina, hve sunnarlega hann var. Eigi hefir ori vart vi sku hr um slir, en hlaup hafa komi vetur Jkuls Fjllum og Skjlfandafljt og hefir a tt benda til ess, a eldur myndi uppi Vatnajkli, enda er a n ekki lengur vafaml.

ann 29.gst kom smleirtting Norurlandi: greininni eldgosi 39. tbl. stendur Gstahnkur, en a vera Gustahnkur. smu grein er afbku tilvitnunin r Egilssgu: Skollinn s hinn mikli fullur lfar, a vera: Skallinn s hinn mikli o.s.frv..

[27.] r Norur-Mlasslu er Norurlandi skrifa um eldgosi: Sari hluta dagsins 28. ma var Fljtsdalshrai ofanveru, Jkuldal og var, vart vi megna brennisteinssvlu, er barst me norvestanstum vindi. Menn ttust vita, a hn mundi stafa af eldgosi einhverstaar rfunum. Til ess a f frekari vitneskju um etta, fr Eirkur Gumundsson bndi Br Jkuldal upp heiina, anga sem s var til fjalla. Hann s skstrk mikinn gjsa upp inni hlendinu. Smstkkai hann og barst svo yfir me vindinum. Upptkin voru a sj sunnanvert vi Kverkfjllin, nlgt brninni Vatnajkli. etta sama kvld var vart vi dlti skufall Efri-Jkuldal og ofanveru Fljtsdalshrai. Afarantt 29. ma, srstaklega um morguninn snemma, fll talsver aska. Hn barst aallega t yfir heiunum, er liggja milli Jkuldals og Vopnafjarar, og fll Jkuldal og austanveran Vopnafjr yfir thra og ofan Borgarfjr. fiskiskipi, sem var statt 10 mlur sj tundan Borgarfiri, var vart vi talsvert skufall. Sumstaar essu svi var svo dimmt, mean skufallinu st, a eigi sst fyrir gluggum. miju svinu, er mkkinn leiddi yfir, svo sem Smjrvatnsheii, er askan mest og v meiri sem utar dregur. Jkuldal mun skulagi hafa veri fr 1/8 til 1/4 uml., og lkt Vopnafiri og Jkulsrhl, llu meir eftir v sem utar dr, og jafnvel sagt, a lagi mundi hafa veri alt a umlungs ykkt ystu bjum austanvert vi Vopnafjr.

. 8. jn var aftur vart vi skufall. fll aska Jkuldal og Fljtsdalshrai. Getur jafnvel veri, a a hafi veri oftar, v a egar hvasst er essum stvum, er lofti svo fullt af foksku, a a er eigi gott a greina. Jkuls Dal hefir veri fdma vxtur, sem n efa stafar mefram afeldsumbrotum jklinum ea rtt hj honum. Askan er svrt blgrtisaska, n efa talsvert blndu brennisteini. Sjlfsagt tefur askan mjg fyrir grriog grasvexti, einkum ar sem blautt var ea fannir voru, egar hn fll, v a anga fauk hn af blettunum, sem urrir voru ornir, og er ar v miklumeiri n en hn var upphaflega. Einkum etta sr sta Jkuldalsheiinni; ar var nlega enginn grur kominn um mijan jn, og var hn runnin a mestu fyrir nokkru.

Jl: urrvirasamt um mikinn hluta landsins, einkum syra. Fremur kalt.

Jnas segir um jl:

Mesta veurhg allan mnuinn; stku sinnum komi skr r lofti, annars algerlega vtulaus og stilltur.

Austri birti feina stutta pistla um jlt og ber frttir af vaxandi urrkum eystra:

[9.] Tarfari er enn fremur hagsttt, dgg og frjvsm rst.

[24.] Tarfari er n fremur kalt og rkomusamt sustu dagana.

[30.] Verttan hefir n fyrirfarandi veri fremur kld og votvirasm, er hefir komi sr notalega me ntinguna tunni.

Norurland segir einnig fr jltinni:

[4.]Tluver vta hefir komi jr essa viku, og var hennar mikil rf. En kuldar svo miklir, a jarargrur er enn fremur skammt kominn.

[11.] T alltaf fremur kld hr Norurlandi, okur og rigningar. Tn sprottin smilega, en tengjar me verra mti. Slttur a byrja og byrjaur einstaka b, vast tnum, slttum, sem tlast er til, a veri slegnar aftur.

[25.] Tarfar smilegt um etta leyti, ... Allir bndur byrjair tnum. Einstaka menn heyja dlti fyrir vll, me minnsta mti samt.

[1.gst] Tarfarhefir veri hlrra en fyrrasumar vikuna, sem lei, en mjg urrklaust yfirleitt, einkum fyrra hluta vikunnar, stundum oka ofan undir bi fram eftir llum degi. Seinna hluta fimmtudagsins[30.] glanai til, og hefir haldist nokkur urrkur san. miri vikunni var va tubaggi kominn tft, en tn vast alslegin ea slegin a mestu. Seinna hluta vikunnar hefir mikil taa veri blstru, og sumstaar hirt nokku.

T var betri syra - jviljinn segir af jlt:

[17.] Tarfar hefir veri hi besta n um hr, slskin og hiti hverjum degi.

[23.] Tarfar einatt fremur urrvirasamt og hlindi fremur ltil. Grasspretta er all-vast lakara lagi hr syra, og stafar a af vorkuldunum, og af urrvirunum er veri hafa sumar.

[30.] Tarfarall-oftast urrvirasamt, og sumari yfirleitt hagsttt.

safold segir 1.gst:

Austur-Skaftafellssslu, jl1903. Vertta hefir veri hagst, san seinni part mamnaar, enda ltur t fyrir a jr tli a spretta i meallagi. Fjrhld voru g vor, en almennt uru menn tpir me hey.

gst: Fdma rigningar nyrra. Mjg urrt og bjart sunnan Snfellsness. Me afbrigum kalt.

Jnas segir af gstt Reykjavk:

Oftast mesta veurhg, utantt og slskin, stku sinnum runni heim me norantt. Aldrei komi skr r lofti, klnai talsvert sustu daga mnaarins.

jviljinn birti ann 28.gst brf r lftafiri Norur-safjararsslu, dagsett ann 8. gst:

T hefir veri hr urrkasl, en afar-kld, tnorangarur gr og dag, og hefir snja fjllum. Tur nttust vel hj eim, sem bnir eru me tnin, og voru tn sumstaar gu meallagi, en almennt er kvarta um grasleysi tengi.Harvellistn hafa og veri sngg.

sama blai er fregn r Bolungarvk, dagsett ann 16.gst:

Hr hefir veri ljta tin, stugur norangarur san 1. gst, me kulda og krapa ru hvoru, svo a aldrei hefir fiskur, ea hey, ori breitt enna tmann.

Norurland segir ann 15.gst:

Tarfar mjg hagsttt sustu tvr vikurnar, stugir urrkar, rigningar og okur og kalsaveur. Alltaf ruhvoru snjar fjll. Va er miki af tu enn ti og hefir hrakist til muna.

Austri kvartar um votviri gst:

[15.] Tarfar hefir n um tma veri mjg votvirasamt og liggja n tur manna undir verstu hrakningum.

[22.] Tarfar kaflega stillt. Eftir langvarandi rigningar komu hr nokkrir flsudagar fyrri hluta vikunnar [17.gst var mnudagur] en hldust eigi svo lengi a menn nu hr heyjum snum, nema einstaka maur, og a eigi vel urrt.

safold rir t ann 19.:

ndvegist hefir veri um langan tma hr sunnanlands svo langt sem til hefir spurst, urrkar og hreinviri. A vsu allhvass noran og kuldi me kflum; snja fjll. Sama er a frtta a noran, fr Mifiri og norureftir; en vestan Mifjarar, Hrtafiri og Strandasslu hefir undanfari veri norangarur, me sld og hreti. Tur manna liggja v ar ti enn yfirleitt, og sumstaar farnar a hrekjast til muna. Stafar essi t ar af hafsnum, sem sagur er ar skammt undan landi.

jviljinn ( Bessastum) lsir gsttinni:

[8.] Tarfar er urrkasamt mjg, sem a undanfrnu, sustu dagana noranstormur, fremur hlindaltill. Nting heyjum er gt, a sem af er, en tn mjg seinslegin vegna urrkanna.

[14.] Tarfar svipa og a undanfrnu. Upp r helginni sustu [10. var mnudagur] geri noranstorm, mikinn og kaldan, svo a snjai fjll. N er aftur fari a stilla til.

[21.] Mjg kaldir noranstormar degi hverjum a undanfrnu og voru fjll hvt fyrir snj um mija vikuna [19. var mivikudagur]. N er aftur hlrra og fremur tlit fyrir a bregi til sunnanttar.

[28.] Tarfari lkt og a undanfrnu, sfelldir urrkar, og hg norantt, sem n virist rnni.

Norurland segir af t ann 22.

Tarfar hi versta. Einn fremur kaldur slskinsdagur essari viku. Annars stugar noranokur, me rigningu stundum bygg og hrarljum fjllum. rijudagsnttina [18.] var alhvtt ofan a sj. Snjr um alla Valaheii eftir slskinsdaginn, segir Inglfur lknir Gslason, sem hinga kom n f vikunni. Tur, sem ti eru, mjg farnar a skemmast og grynni af heyi ti hj bndum.

Inglfur birti ann 24.lausafregn af jareldum:

Lausafregn hefir borist hinga um a a eldur s uppi 3 stum Vatnajkli, a fylgir og me a Hekla muni vera asigi, er a dregi af drunum, er heyrst hafa henni. essi fregn er viss.

September: Mjg rkomusamt um mikinn hluta landsins. Hiti meallagi nyrra, en annars fremur hltt.

Jnas segir af septembertinni:

Framan af mnuinum var norantt, hvass me kflum og kaldur, san oftast stillur og nokkur rigning; veurbla sustu dagana.

Inglfur segir ann 6.september:

Tarfar er venjulega gott hr b og fyrir austan [fjall], hver blveursdagurinn ftur rum, en fyrir noran er tarfari llu verra, er ar vtusamt mjg, og er tu sumstaar Hnavatnssslu n inn enn .

jlfur birti ann 25. brf r Hnavatnssslu austanverri, dagsett ann 10.:

Han eru engin tindi nema t hin mesta, sem komi hefur san 1886, og verur verra, v br til bata me hfudegi og geri gott haust, en n m heita a veri hafi versta t san snemma gst. ornai upp um mnaamtin og nust v tur a fullu og they tluver, en san 3. .m. hefur ekki linnt ofsum af norri og strkostlegum illvirum. En ll fjll snvi akin ofan undir bygg og ofan bygg sumstaar, enda hefur veri svo kalt, a snj, sem geri fjllin snemma gst tk aldrei upp til fulls. 5. sept. og afarantt hins 6. st eitthvert hi grimmasta strviri af norri, sem menn muna hr ...

jlfur segir ann 11.:

Einmunat hin sama er enn hr Suurlandi, sfelldir urrkar og hreinviri. Heyskapur verur v gtur llum votlendum engjasveitum, en fremurrr harlendi vegna of mikilla urrka. Landinu Rangrvallasslu kva t.d. vera mjg rr heyskapur, hafa tn og harvelli ar ori meal annars fyrir strskemmdum af grasmaki.

jviljinn birti ann 23. brf r Norur-safjararsslu, dagsett ann 12.:

San ndverum gstmnui hefir varla geta heiti, a lgt hafi hr noranstorma, og hefir oft snja mijar hlar, ea veri regnbleyta, og 6. .m. geri moldbyl, me noranstormi, svo a jr var alhvt sj, og kr gjf; Snfjallastrndinni var fnnin svo mikil, a f fennti, og hafa einum bnum (Skari) fundist 1020 kindur dauar, er misthefir fennt, ea hrakist fram af klettum; og svo var ar frostharkan mikil, a snjrinn hlt mnnum uppi daginn eftir mesta hreti og rnar, sem ur voru auar, uru manngengar til fjallanna. Verinu slotai loks 8. .m. A v er heyskapinn snertir, hefir hann yfirleitt ori rr, a hvergi su nnur eins vandri, eins og Hornstrndum, ar sem sralti kva enn vera hirt af tunni, svo a bast m ar vi skepnufelli, ef ekki rttist v betur r.

Austri segir af t september:

[1.] Tarfari virist n vera a skna, enda m eigi seinna vera, v tliti var hi versta, tur vast mjg hraktar, snja ofan bygg oghnsnjr Smjrvatnsheii, og tur farnar a grotna Langanesi og Slttu.

[12. - fregnin dagsett ann 11.] Tarfari hefir allt til essa veri kaflega kalt og votvirasamt og mivikudagsntt [9.] snjai ofan bygg: En n virist heldur a birta lofti og veur a hlna. ... a er engin fura, menn hr Austur- og Norurlandi horfi heldur kvafullir mti komu vetrarins. Sumari hefir veri frmunalega bltt, kuldar og strrigningar, og stundum jafnvel snja ofan bygg, t.d. 8. .m. hr eystra. Elstu menn muna eigi eftir svo kldu og urrkasmu sumri. Grasspretta hefir va veri vel meallagi.

[19.] Tarfar er n miklu hlrra en nokku rkomusamt enn, mun tluvert hafa veri hirt af heyi seinni t, en via nokku skemmt.

[28.] Tarfari hefir veri hltt en nokku rkomusamt sustu dagana. En nu menn almennt heyjum snum inn undan essari saririgningu.

Norurland segir af t september:

[5.] Afarantt sasta mnudags [31.gst] voru 4 froststig Mruvllum. En um og eftir helgina var urrkur nokkurradaga, svo a menn nu inn miklu af heyjum. Sari hluta essarar viku urrkar aftur. Alltaf snjar fjll.

[19.] essa vikuna hefir miki rst fram r heyskap manna, me v a lengstum hefir veri urrviri og stundum gur urrkur.

[26.] Tarfar hefir veri gott essa viku. Miki hefir rst fram r me heyskap manna. En vast hvar mun hann minni en meallagi.

Norurland segir af skum pistlum ann 12.:

Laugard. 5. .m. kom ofviri miki Hnavatnssslu og fr vaxandi me nttinni; af Blndus er skrifa .6., a etta hafi veri eitthvert hi mesta hvassviri, sem ar hafi komi lengi, og brimi var geysimiki. essu veri strandai skonnortan Carl fr Hepfners verzlun Blndusi laugardagskvldi. Skipverjar bjrguust land me ft sn. Skipi var a mestu hlai, ar meal 37 bllum af ull og 7 ftum af laxi. Skipi lenti hentugum sta, svo bjrgun er rug, og getur ekki fari fram nema gu veri. Ullin er tali vst, a hafi blotna. Frst hefir, a essu veri hafi ori nokku af heyskum Hnavatnssslu og ak hafi teki af hlu Langadal.

Heyskaar. Laugardaginn 5. sept. kom hr noranveur me hrakviri miklu og strfli. Sjr gekk yfir hlmana hr og uru nokkurir heyskaar. Til allrar hamingju hafi nst miki af heyi r eim urrkdagana um mnaarmtin. Annars hefi tjni ori mjg strkostlegt.

Norurland segir ann 19.:

Siglufjararpstur kom . 14. .m. Hann lagi upp Reykjaheii . 10. og sneri aftur fyrir fr, sem dmaftt er um etta leyti rs, ofan Svarfaardal og fr svo gangandi yfir heiina daginn eftir . 11. Yfir Siglufjararskar fr hann lka gangandi, versta vetrarfr ar og me llu frt me hesta. Siglufiri og Hinsfiri hafi ekki nst str af heyi 5 vikur og tur ti a tveim riju hlutum. ... Skriur hlupu laugard. 5. .m. jarirnar Sker og Svnrnes og ollu tluverum skemmdum. rum bnum hafi farist btur.

Vestri segir frttir a vestan og noran pistli ann 19.:

Af Skagastrnd er skrifa 10. .m. Han eru engin tindi nema fdma t; rigningar og strviri hva ofan anna svo a til mestu neyar horfir me heyfeng manna og afkomu. gst snemma geri alhvt ll fjll; ann snj hefirekki teki upp til fulls san en btt mjg miki vi hann essum mnui og eru n fjll ll undir snj og menn hrddir um fna einkum lmb, v illvirin eru orin svo langvarandi. Annarsstaaraf Norurlandi er sama a frtta, ingeyjarsslu voru sumstaar hirt tn byrjun .m. hva they. byrjun .m, kom 12 daga errir, en kom ekki a verulegum notum vegna ess a strfelld rkoma kom ofan heyin ur en au nust inn. Trkyllisvk Strandasslu var snjrinn svo mikill fyrrihluta .m. a gengi var skum bja milli, og tt a muni fremur hafa veri gjrt til gamans en af nausyn vegna frar, er a svo fgtt a a er vel frsgur frandi.

jviljinn segir ann 23.og 30.:

[23.] Tarfari hefir veri mjg votvira- og stormasamt san um fyrri helgi, enda sst a fura, tt hausti yri n rosasamt, eftir ll gvirin og urrkana sumar. Sustu dagana hefir veri stillt og milt veur.

[30.] Sasta vikutmann hefir veri mild vertta og hgar regnskrir stku sinnum.

Vestri segir ann 26.:

Tarfar hefir veri hr mjg stillt og gott n um tma, og er n miki sumarlegra en byrjun mnaarins.

Oktber: Miklar rigningar eystra um mijan mnu, en urrvirasamt vestanlands. Fremur kalt.

Jnas segir af oktber:

Framan af mnuinum oftast logn ea hgur austan me nokkurri rigningu vi og vi; h. (13?) gekk hann til norurs og hlst a til 27. me nokkru frosti. San stillt veur, hg austantt og vindi. Enn hefur hr eigi falli snjr jru.

jlfur segir pistli 2.oktber:

Tur ingeyjarsslu lgu [... ] hirtar anga til um mijan [september], en f afrttum fennti og nist r fnninni i gngum um mijan [september] sumt dautt og sumt trandi. fjallvegum ar nyrra var svo mikill snjr, a frt var me hesta, og niri Jkuldal var lki eki til kirkjunnar slea, og ar var fari skum eins og um hvetur um mnaamtin gstsept. Sumstaar noran til Strandasslu var a sgn engin heytugga komin i gar um mijan f.m.

ann 9. oktber rir jlfur ga t Suurlandi:

Veurtta hefur veri einmuna g, a sem af er .m., stugt urrviri og stillur. M heita, a samfelld gtist hafi veri hr Suurlandi allt sumari fr byrjun, a undanskildum nokkrum rigningardgum [september] ykjast elstu menn ekki muna jafnga t um jafnlangt skei senn.

Norurland segir 10.oktber:

Siglufjararpstur, sem kom um sustu helgi, sagi afarmikla rkomu ti fjrunum sustu viku, miklu meiri en hr hefir veri. Menn voru hrddir um a hey hefu skemmst til muna. ... Sklholt" var Norurfiri 3. okt. Tur voru ar ti sumstaar, og jafnvel au heimili ar til, sem engum bagga hfu n inn. Sfeldar okur ar og svlur sumar.

Norurland segir af oktbert:

[17.] Tarfar hefir veri svipa essa viku eins og oft um slttinn sumar, rigning bygg hverjum slarhring og snjkoma fjllum. rkoman hefir n veri me mesta mti, enda fr sumstaar hin versta, ar meal Akureyrargtum.

[24.] Tarfar stirt. Snjr kominn tluverur me nokkurra stiga frosti.

[31.]Sumari sem lei var eitt hi versta, sem gengi hefir yfir Norur- og Austurland um langan aldur og eflaust hi lang-versta slaust sumar, sem komi hefir manna minnum. A undanteknum sustu dgunum af jn mtti heita a aldrei kmi hlr dagur. Sfeldur noraustan kuldabelgingur me okusld, regni og snjgangi hlst nlega slitalaust sumari t. urrir dagar komu a eins rfir bili og me lngum millibilum. Hva eftir anna snjai ofan mijar hlar og stundum sj niur. a rur a lkindum, a heyfengur manna slku sumri var yfirleitt rr og sumstaar tsveitum ltill sem enginn, en t yfir tekur , hve verkunin essum litlu heyjum er ill. Sumstaar hrktust hey fram oktber og var svlt inn a lokum illa urrum. Ofan alt etta bttist svo hagst haustt me venjulega strfeldum rigningum, svo hlur lku, hey drpu og fnaur hraktist, ekki sst n undir veturnturnar, egar strrigningin sasta snerist upp i frosthr. Og n er veturinn genginn gar me grimmdarhrkumog f komi va gjf, a minnsta kosti lmb. ... Fjrurinn lagur n egar t eftir llu, skautasvell komi hr Pollinn og enginn maur, er sj rr, verur lfs var. Svo hefir veri allt haust a heita m og afli veri mjg rr allt sumar. Fisklaust fram eftir llu sumri. ... Jarlausthefir veri a mestu essa viku hr nstu bjum, en frammi firinum er snjrinn ekki eins mikill. Fyrir austan Valaheii sagur mikill snjr. Mnnum ykir veturinn ganga ruglega gar ofan sumari ea sumarleysi.

safold birti fyrsta vetrardag [24.oktber] sumartarfrttir r msum landshlutum:

Fyrsti vetrardagur er dag. Sumari er enda, etta sumar, sem a lkindum verur mjg minnissttt flestum nlifandi mnnum hr landi, og msan htt. Minnisstast tti sumari a vera oss sunnlendingum, v a meiri rgsku muna varla elstu menn, og svo miki mun htt a fullyra, a nting heyskapar hafi rsjaldan ea ef til vill aldrei veri betri. Kemur etta sr vel, eins og flkseklan er orin til sveita, enda sagi oss a greindur og gur bndi r rnessslu, a hann hefi heyja a mun meira r en fyrra, og hefi remur frra gengi a sltti. Minnissttt mun og etta sumar vera Norur- og Austurlandi, en allt annan veg en hr sunnanlands. v eins og tin hefir veri hagst hr syra fr byrjun tnaslttar og fram haust, eins hefir hn veri erfi og andst fyrir austan og noran og a svo, a sumstaar muna varla elstu menn hagstara tarfar um slttinn; sfeldir urrkar og rkomur. Mun hafa kvei einna ingeyjarsslu. Gekk ar vast mjg erfitt me heyskap, tur hrktust og hey skemmdust. tti og fremur urrkasamt Eyjafjararsslu, einkum utarlega me Eyjafiri, Svarfaardal, lafsfiri og Siglufiri. Nokkru skrri mun tin hafa veri Skagafjarar- og Hnavatnssslum, og hvergi nrri g. En alveg afleit var hn Strandasslu, einkum vestanverri, og a allt sumari, fram yfir gngur. Kva svo rammta essu, a einum b rnesskn var engin tugga komin gar 20. sept.Mjg miki af heyi var ar enn hirt, mist i sti ea flatt, og a lti, sem inn var komi, var meira og minna skemmt. Er v eigi anna fyrirsjanlegt, en a almenningur essum hluta Strandasslu megi farga skepnum a miklum mun essu hausti. Norur-safjararsslunni var t fremur stir sumar, rkomusamt og fremur kalt. Talsvert betra vestursslunniog eftir a v betra, sem sunnar kom.

jviljinn lsir oktbert stuttum pistlum:

[7.] a, sem af er .m., hefir veri gt haustvertta hr syra, all-oftast stillt veur, og suma dagana blviri.

[14.] .m. hefir haldist einmunat hr syra, og hefir hausti v mtt teljast gtt framhald af hinu inndla sumri.

[23.] Vertta hin besta sem fyrr, m heita a daglega s sl og sumar, komnar su veturntur. Fornkunningi Suurlands, haustregni mikla, hefir a essu sinni fari fyrir ofan gar og nean, og munu fir sakna.

Vestri segir ann 28.oktber:

Sumari kvaddi kuldalega 23. .m. og hvarf inn heim horfins tma, hefir a veri eitt me kaldari og- errasamara sumrum, bi noran og vestanlands, og hefir einkum veri hagsttt fyrir landbnainn. Til sjvar er a vst meallagi, a v er afla snertir, ea tplega a, en fiskveri hefir veri svo gott a arurinn verur dgur. Veturinn rei hlai .24. me klkugt skegg og fi skap, en san hefir hann verimildari svipinn hgltis frost og lygnt veur, vri skandi a hamingjan gfi n mildan vetur, ar sem margir munu ltt frir um a mta hrum vetri eftir sumari sumar.

ann 19. strandai ilskipi Gurn lei inn Hvammsfjr, mannbjrg var. Daginn eftir frst pstbtur Breiafiri, sex frust. Ekki er ljst hvort veur tti tt essum hppum, en um au m t.d. lesa jviljanum 12.nvember og fleiri blum.

Nvember: rkomusamt syra og eystra fyrri hlutann, en annars fremur urrvirasamt. Fremur kalt.

Jnas um nvember:

essum mnui hefur veri mesti umhleypingur, framan af voru hlindi me rigningu vi og vi og au og frostlaus jr; gekk svo til norurs feina daga, svo tsuur, svo aftur til norurs, svo tsuur, svo vestur me talsverri ofanhr, herti mjg frosti sustu dagana.

Norurland segir ann 14.:

a hefir veri alla essa viku og sunnantt, ar til dag er komin norantt og fjk me nokkuru frosti.

Norurland birti ann 28.nvember brf r Suur-ingeyjarsslu, dagsett 5.nvember:

etta lina sumar mun vera minnissttt flestum mnnum hr um slir. Fr v, er gstmnuur byrjai, voru sfelldar okur og rigningar, svo avarla ornai af stri allt fram a Egidusi [1.september]. geri urrk 2 daga og a a vri til hugnunar, nu sumir menn alls engu heyi ttt, en fir llu. Svo skall sama flviri, sem hlst fram til mis septembermnaar. geri sunnanvind og fauk hey sumum stum. rkomurnar voru kaflega miklar oftast nr. En tk steininn r 5. og 6. september v var dma kyngiveur storms og rkomu og lyktai me iulausri strhr fjllum og byggumNorur-ingeyinga. F fennti Reykjaheii; fundust t.d. 7 kindur dauar einum sta gngunum. En gangnamann gengu af hestum snum, eir sem voru heiinni vestur af Jkuls; var hjarna svo, a mannfri var og sltt af lgum og strfi. 28. sept. geri enn fdma strrigningu og skemmdust hey tttum og hlum, en vst er enn, hve miklar r skemmdir eru. S rigning var ltil sg innan vi Valaheii, og alltaf var tin betri sumar inn og vestur undan, en v verri, sem austar dr. Ptur gamli Reykjahl, sem er 90 ra, merkismaur me skertu viti, segist ekki muna arar eins rkomur og sumar. Hefir etta veri meira en l eitt, og skyldi langt til annars slks.

sama blai er stuttur pistill r Skagafiri, dagsettur 18.nvember:

ndvegist og varla fest snj jr hr framfirinum san september. Va ekki fari a kenna lmbum t enn.

jviljinn segir af nvembert:

[12.] Sanum fyrri helgi hafa gengi tsunnan rosar, og ru hvoru afskaplegar rigningar, en snja til fjallanna, og sustu dagana ljagangur bygg, ea hellirigning.

[17.] Tarfari hefirveri umhleypinga-og stormasamt, og noranhvassviriru hvoru.

[23.] Tarfar fremur umhleypingasamt. en verttan yfirleitt mild hr syra. 19. .m. geri fyrstaskipti vetrinum hvtajr lglendi.

[30.] San verttan br til snja 19..m., hefir haldist snja- og kuldavertta, en stillt veur- sustu dagana.

Desember: Rigningar Suur- og Austurlandi. Miklir umhleypingar um jlaleyti. Fremur hltt.

Jnas segir fr desembert Reykjavk:

Fyrstu dagana vi tsuur me ofanhr; gekk svo til norurs, oft hvass nokkra daga, sar logn og bjart veur. mist suri ea susuvestri me afarmiklu regni, oft rokhvass. Hr er n galau jr; vanalegt er a tjrnin s hr alau um ramtin.

Austri segir af t desember:

[4.] Tarfar var nokku kalt fyrir nokkrum dgum og dltil snjkoma. N er allgott veur og eigi miki frost.

[10.] Tarfar er n mjg rkomusamt, og hl fyrri ntt og grmorgun hr niur mjg miklum bleytusnj, svo hr mun n jarlaust firinum og fr hin versta, fyrir snj og bleytu.

[17.] Tarfari er alltaf mjg votvirasamt og snjr fallinn svo mikill, a alveg er frt me hesta yfir heiarnar, og jafnvelillfrt fyrir gangandi menn. Er eigi langt san, a Hrasmenn voru 26 tma a brjtast me hesta yfir Fjararheii, og gangandi menn 12 tma.

[23.] Tarfari er n loks ori urrara og komi nokkurt frost. Hlkan er n kaflega mikil gtum bjarins, svo mjg er htt vi fllum og meiingum, v, trlegt s, hfumvr hvergi s borinn sand ea sku gtusvelli nema fyrir framan Wathneshsin. tti a eigi a geta kostasvo miki, bjarstjrnin lti aka sandi gturnar svo nokkru yri httuminna a fara um r.

[31.] Tarfari hefir n svo htarnar veri hi blasta, ur og landtt nr v hverjum degi svo hr fjrum er n komin g jr en marautt Hrai og er ar sumstaar enn eigi fari a kenna lmbum ti.

Norurland segir ann 12.desember:

Siglufjararpstur, ... kom hinga r pstfer sinni mivikudaginn var eftir 17 daga burtuveru, hafi tafist hrinni og fr svo mikilli, a menn muna ekki eftir, a jafn-mikill snjr hafi komi ti fjrunum og fjllunum milli eirra jafnstuttum tma. Reykjaheii var hann og fylgdarmaur hans a skra heiarskarsbrekkuna vesturlei, mgulegt a komast eftir henni annan htt, hvorki skum n gangandi. heimleiinni tepptist hann 4 daga lafsfiri, og fkk sig loks fluttan sjveg fyrir Mlann inn Ufsastrnd. Fr Hrsum Svarfaardal var hann 18 tma hinga inn Akureyri. frin byrjar Hillunum, utan vi Fagraskg, en g fr han anga t eftir. ... t er allmikil um essar mundir; frost reyndar ekki mikil, en stug dimmviri, og suma daga stinnings-hrar. Snjr er kominn tluverurhr um slir, en afarmikill tsveitunum beggja megin fjararins.

jviljinn lsir desembert:

[9.] 1. 2. .m. geri all-mikla rigningu, svo a jr var alau, en 3. .m. sneri aftur til noranttar og frosta.

[16.] Tarfar hefir a undanfrnu veri all-hagsttt, frost vg, og stillviri all-oftast.

[23.] 17. .m. geri hagsta rigningu, svo a frostflin, sem jr hafi veri, hvarf gjrsamlega, og hefir san haldist g t, og blotar ea vg frost.

[31.] Jr hefir veri alau hr syra um jlin, en umhleypingar og rigningar ru hvoru, og 28. .m. var ofsa-suaustanrok og hellirigning.

jviljinn segir fr ann 30.janar 1904:

Afskapaveur var Skagafiri 28. desember sastliinn og fauk kirkjan a Godlum, tkst upp af grunninum, hentist t tn, og fr tal mola. ak rauf einnig af fjsinu Godlum essu sama veri.

Norurland segir ann 2.janar 1904:

Tarfar fyrirtaksgott um ll jlin og nri, svo a fir muna eftir rum eins blum um etta leyti vetrar.

safold segir ann 2.janar 1904:

Vertta hefir veri hr mjg stir og stug upp skasti, mist rkoma landsunnan, logn me vgu frosti ea noranstormur ; sustu vikuna oftast vi landsuur. ... rkoma var svo mikil 28. [desember] a eigi hefir endranr meiri veri jafn stuttum tma, sem s 54,5 mm og ykir urrkasamt, er svo miki rignir sumarlangt. Fylgdi essari rkomu landssynningsrok og var v vatni heldur leiti hbli manna, enda kom va fram leki og a sumstaar, er menn sst hfu tla, sem s njum hsum. Er hrapallegt a svo illa skuli takast til, eigi sst er hlut eiga eir menn, er vilja og geta haft allt sem vandaast og ekkert vilja til spara. Svo langt eiga byggingameistarar hfustaarins a vera komnir, a eir geti s vi lekanum egar eir mega sjlfir llu ra og fyrir er lagt, a hafa hsin sem vnduust og best, hva sem a kostar.

Lkur hr a sinni frsgn hungurdiska af rinu 1903. A vanda eru msar tlulegar upplsingar vihenginu.


Skrr tengdar essari bloggfrslu:

Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2019
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • arid_1909p
  • arid_1909p
  • ar_1909t
  • arid_1909p
  • ar_1909t

Heimsknir

Flettingar

  • dag (25.5.): 56
  • Sl. slarhring: 115
  • Sl. viku: 1633
  • Fr upphafi: 1785297

Anna

  • Innlit dag: 37
  • Innlit sl. viku: 1382
  • Gestir dag: 35
  • IP-tlur dag: 35

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband