Tv landsynningsveur

egar etta er skrifa (um hdegi mnudaginn 10.desember) er a hvessa af suaustri landinu. Veri a n hmarki kvld - fyrst suvestanlands en san rum landshlutum. morgun gerir san anna suaustanveur. Spr hafa lengi (furulengi) veri nokku samstga me fyrra veri - reyndar komnir 10 dagar san fyrst var a minnst - og a egar sett ennan dag. Sara veri hefur hins vegar veri mun ljsara - dregi hefur veri r og varandi afl ess - allt fr v a gera nkvmlega ekkert r v og yfir a halda fram skari. tli niurstaan veri ekki einhvers staar mitt milli.

Bi verin eru af suaustri og kallast sannarlega landsynningsveur - suaustur er nefnist lka landsuur. Hinu dmigera landsynningsveri fylgir mikil slagvirisrkoma. Eli essara tveggja vera er nokku misjafnt. a fyrra er flugast nearlega verahvolfi - v sem klurslega hefur veri kalla lgrst (finnum einhvern tma betra or), en a sara teygir sig niur r hloftunum - r meginrstinni upp vi verahvrfin einskonar hesi tt til jarar. Vi getum alveg kennt slk veur vi rasterhes.

Vinddreifingin sst vel myndum - vindsneium sem vi ltum hr a nean.

w-blogg101218a

Efst hgra horni m sj lti slandskort - ar m sj dregna lnu norur me Vesturlandi. ar liggur sneiin myndinni. Gru svin nest henni eru Snfellsnes og Vestfirir. Lrtti kvarinn snir breiddarstig - au lgstu lengst til vinstri. Lrtti kvarinn er hina - merktur hPa og nr fr sjvarmli og upp 250 hPa - ( um 10 km h). Litir sna vindhraa, vindrvar vindtt (eins og um venjulegt veurkort vri a ra) og heildregnar lnur sna mttishita (vi hfum engar hyggjur af honum a essu sinni).

Korti gildir kl.19 kvld, mnudag. Sj m a grarmikill vindur er yfir Faxafla, meira en 40 m/s - af suaustri. etta er lgrstin - orin til ar sem hltt loft er a leitast vi a ryja kaldara burt (vi sjum au tk reyndar halla jafnmttishitalnanna). Nningur nestu lgum dregur r vindi ar - en essi mikli vindur gti n sr strik stku sta niri vi yfirbor. etta er mjg dmiger landsynningsmynd - vi sjum hana tal sinnum hverju ri - vindstyrkur mjg mismunandi. Taki srstaklega eftir v a vindur er nokkru minni ofan vi - t.d. 3 km h (700 hPa).

Sari myndin snir tillgu lkansins um a hvernig sama snei a lta t kl.14 sdegis morgun, rijudag 11.desember:

w-blogg101218b

Hr er vindhraadreifing nokku nnur. Vindur er mestur uppi vi verahvrfin - og hmerki teygir sig tt til jarar sem einskonar hes. etta er inni „hljum geira“ lgakerfisins. Eins og ur sagi hefur enn ekki ori til fullt samkomulag lknum um a hversu hvasst verur essum sari landsynningi.

Veruleg hlindi fylgja sari landsynningnum - rtt a rifja upp a hsti hiti sem mlst hefur Reykjavk desember er 12,0 stig. a hefur gerst tvisvar, 1997 og 2002. Slkum hita er reyndar ekki sp n - rkoma verur lklega of mikil og uppgufun hennar klir lofti. En mttishiti 850 hPa fer 17 stig yfir Reykjavk (og meir en 21 stig yfir Norausturlandi) morgun. - En dmi eru um enn hrri mttishita desember - m.a. methitadagana urnefndu.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Ma 2024
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • Slide10
  • Slide9
  • Slide11
  • w-1945v
  • Slide8

Heimsknir

Flettingar

  • dag (24.5.): 35
  • Sl. slarhring: 83
  • Sl. viku: 1503
  • Fr upphafi: 2356108

Anna

  • Innlit dag: 35
  • Innlit sl. viku: 1408
  • Gestir dag: 35
  • IP-tlur dag: 35

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Eldri frslur

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband