Af rinu 1896

Ekki tti 1896 vera hart r snum tma, en t aftur mti afskaplega hagst. ar komu rltar rkomur mest vi sgu. Mealhiti Reykjavk var ekki nema 3,9 stig, en samt 0,3 stigum ofan meallags nstu tu ra undan. Vi sem n lifum fengum sast svona kalt r ri 1995, var mealhiti Reykjavk 3,8 stig. landsvsu teljast rr mnuir rsins hlja flokknum, febrar, ma og desember. Reyndar voru ekki margir febrarmnuir 19. aldar hlrri, essi var s hljasti 24 r. Sex mnuir voru kaldir landsvsu, mars - og san allt sumari, jn, jl, gst og september. A tiltlu var oktber langkaldastur. Sustu 200 rin finnast aeins rr kaldari, einn me fullri vissu, 1917, hinir nokkurri grmu vissunnar, 1824 og 1855.

Hsti hiti rsins mldist Teigarhorni 2.gst, 23,5 stig. Allmargir hlir dagar virast hafa komi um landi austanvert um sumari (mean Suvesturland sat sudda), en v miur voru engar opinberar mlingar gerar Fljtsdalshrai ea noranverum Austfjrum. Mesta frosti mldist Mrudal ann 19.janar, -30,7 stig. ann sama dag fr frosti Akureyri niur -24,9 stig og -18,0 Reykjavk, nsta venjulegt.

ar_1896t-rvk

Fyrir utan feina daga er samt varla hgt a tala um frostamiki r. Leit ritstjra hungurdiska a kldum dgum Reykjavk skilai aeins fimm slkum, tveimur janar, tveimur jn, var nturfrost ann 1. og 2. og einn mjg kaldur dagur fannst gst (24.). Stykkishlmi fundust einnig sex mjg kaldir dagar, rr janar, tveir gst og einn oktber. Einn hlr dagur kom fram Reykjavk, 9.gst, en hmarkshiti var ekki nema 16 stig, en lgmarki venju htt, 12,6 stig.

En rkoman var mikil. ann 23.febrar mldist hn t.d. 50,1 mm Stykkishlmi, me v mesta sem ar gerist og sama dag 48,2 mm Reykjavk, lka me v mesta sem gerist. gekk ofsaveur yfir Austurland. Sama var Teigarhorni, ar fr rkoman tvisvar upp eitthva sem telst venjulegt (meir 6 prsent af rsrkomu einum slarhring), a var 13.jn, egar 108,1 mm mldust og 3.desember, 83,4 mm.

Lgsti loftrstingur rsins mldist Stykkishlmi ann 19.febrar, 951,1 hPa, en hstur Teigarhorni 8.janar 1050,3 hPa.

ar_1896_01-08-12_1000

Korti snir hina miklu 8.janar. Endurgreiningin bandarska nr henni vel. Athugi a tlurnar sna h 1000 hPa-flatarins, 400 metrar jafngilda 1050 hPa, en 0 metrar 1000 hPa. a er ekki mjg oft sem rstingur er ofan vi 1000 hPa jafnstru svi kringum Norur-Atlantshaf janar (ritsjrinn ykist muna fleiri dmi). a er aeins litlu svi milli Labrador og Grnlands ar sem rstingurinn er lgri en 1000 hPa. hinni endurgreiningunni bandarsku er svi ltillega strra.

essi mikla h entist ekki lengi, hn hrfai strax til Bretlands, en ar var hrstingur viloandi me kflum nstu vikurnar og s um hlindin og kyrrina hr landi febrar.

safold fjallar 10.janar 1897 um ri 1896:

Landskjlftarnir og fleiri fll valda v, a ri 1896 mun lengi bera lakan orstr sgu landsins. ri undan (1895) var eitthvert besta r ldinni a tarfari hr landi; en etta nlina r var raunar engan veginn harindasamt, en tarfar samt mjg hagsttt yfirleitt, einkanlega fyrir urrka sakir a sumrinu og hrakvira hausti og veturinn fram til ramta. Framan af rinu, veturinn fyrra, var og venju-rigningasamt, en frostalti. Rigningari mikla mundi a sjlfsagt hafa veri kalla, ri 1896, ef ekki hefu landskjlftarnir komi og teki a sr langsamlega a ra heiti ess annlum vorum.

Sakir sumarurrkannavar heyskapur rr og notasll. ar vi bttist enn mesta fiskileysi vi helstu veiist landsins, Faxafla, eins og ri fyrir, og ar ofan rnesssluveiistunum a meiru leyti. En lklega mealr austanlands og vestan til sjvarins. a er, opnum btum. ilskip aftur yfirleitt miki gur afli. Verslun smilega g a verinu til, einkum tlend nausynjavara me vgu veri. Auk landskjlftatjnsins, einhvers hins mesta san land byggist, bei landi ungar bsifjar af yfirgangi tlendra fiskimanna, botnverpinganna ensku, og er v miur sur en eigi s fyrir endann eim fgnui enn.

Janar: Nokku hagst t og ekki illvirasm. Fremur kalt, einkum um mijan mnu.

jviljinn ungi lsir tarfari mnuinum (dagsetningar hornklofum):

[16.] Fr 4. - 11. .m. gengu hr suvestan rosar, og rigningar ruhvoru, en 12..m. sneri til snja og noranttar; hafa og san veri frost nokkur, 13 stig R., og noranbylur sustu dagana.

[24.] Noranhreti, sem hr hfst 12..m. st samfellda viku, og var oft svartur bylur, og frosthrkur all-miklar, allt a 11 stigum Reaumur; 20. .m. geri gott veur svip, en reif sig upp aftur daginn eftir, og hafa san oftast veri ofsaveur og hrar, og mjg stug og httuleg t til lands og sjvar.

[31.] Tarfari hefirn um hr veri mjg umhleypinga- og stormsamt, skipst snjar og rigningar, noran- og suvestanhrir. svo a vart hefir komi kyrr stund.

jviljinn ungi birtir 13.mars brf r Rangrvallasslu dagsett 21.janar: vetur hefir veri mild t undir hinum slslu Eyjafjllum; um jlin og nri voru vel rktair tnblettir algrnir, en n eru komin harindi, og jlafstu var snjr mikill um tma. Og af Fljtsdalshrai 31.janar: Tin gt; menn muna varla snjlttari vetur hr Hrai, v tt tvisvar hafi snja nokku vetur, hefir hlna jafnharan aftur.

jlfur birti 14.febrar brf r Dalasslu dagsett 29.janar:

Tin hefur san um rettnda veri heldur fin, snjkomur og rigningar, en stundum stormar, en anga til vru lka miklar blur.

Febrar: Miklir umhleypingar og skiptust regn og hrar. Mjg rkomusamt vestanlands. Fremur hltt.

safold birtir veuryfirlit fyrir janar og febrar Vestmannaeyjum 25.mars (stytt hr):

Vestmannaeyjum 12. mars. janarmnui var vertta kld fr eim 10. til ess 28. ... Febrarmnuur var aftur mti hlutfallslega mjg heitur, aeins 8 sinnum nturfrost ... rkoma var nlega hverjum degi, alls 140 millimetrar. Vindstaa var nlega allan mnuinn sunnan ea suvestan, smu vindsturvoru einnig tastar janar. a sem af er essum mnui [mars] hafa veri sfeld frost, mest rm 11 afarantt ess 9. Dagana 8. og 9. voru stormviri noran og vestan me bsnamikilli snjkomu og skafbyl.

jviljinn ungi lsir t febrar nokkrum pistlum:

[8.] a, sem af er essum mnui, hafa haldist stugir umhleypingar, og dyngt niur kynstrum af snj, svo a hvvetna eru n hagleysur, og frir mestu landi.

[20.] Smu ofsarnir og umhleypingarnir, sem veri hafa, sanum rettndann, haldast enn, og slotai aeins svip 12.15. .m., en san hafa aftur gengi rosar og rigningar.

[26.] Tarfar sfellt mjg stugt og verasamt, mist strrigningar ea fannkomur, og vri skandi a gan yri n gn stilltari en orrinn.

Austri segir fr ann 21.febrar:

Tarfar er alltaf mjg milt, og snjkoma ltil, en kf rigning og hvassviur miki var hr Fjrunum 19. .m. Frost hafa veri hr svo ltil, a sumstaar horfir til vandra me a f s shsin, og er a all-undarlegt slandi. Hvergi hefir spurst til hafssinsenn, og er skandi a s voagestur heimski oss eigi etta ri.

Og sama bla segir ann 29. fr miklu illviri sem geri ar eystra sunndaginn 23.:

Ofsaveur gjri hr Austurlandi afarantt sunnudags . 23. .m. sem einkum gekk hr yfir innri hluta Seyisfjarar me voalegum krafti, og helst vi allan fyrri hluta sunnudagsins anga til stundu eftir hdegi, er v slotai me kaflegri rigningu. Dagana undan hafi loftungamlirinn stai mjg lgt, en var heldur farinn a stga upp laugardaginn fyrir ofviri, svo menn voru farnir a vona, a hinn yfirvofandi stormur gengi a essu sinni framhj. sagi oss hinn gti sjmaur, kaupmaur og kapteinn T.L. Imsland, storminn fyrir um nttina, er vr ttum tal vi hann sast laugardagskvldi.

Framan af sunnudagsnttunni var hr eigi hvasst, en fra hvessa seinni hluta ntur, en undir daginn var veri komi algleyming. St veri af suvestri innan r dal, og ddi me kaflegum krafti yfir Fjararldu, en var miklu linara Bareyri og Vestdalseyri og utar firinum. En hr inn Fjararldu lk hvert einasta hs reiiskjlfi, og menn hristust til i rmunum, og munu flestir hafa fltt sr ftur, v menn gtu bist vi v a hsin fykju ofanaf eim og egar, essum skpum. En einstku menn hlupu kjallara ar sem eir voru til, og hfust ar vi ar til mesta ofviri lgi. byljunum, sem voru svo kaflega knappir, sem eim vri skoti r byssu - gtu menn eigi stai, heldur uru a fleygja sr niur, en sjinn skf svo sem blindbylur sti t eftir Kringlunni og Lni" rauk svo yfir hsin Tanganum, a au sust eigi af rbakkanum byljunum, fyrir vatnshrinni sem yfir au gekk, og eru aeins fir famar af rbakkanum og ofan Tangann".

Vegna hinna tu ofvira hr Seyisfiri hafa flestir bjarbar hlera fyrir gluggum, og a varnai vst v, a hs fykju hr fleiri, en var, v mlinog grjti gekk eins og strhr hsunum Fjararldu, uppr eim buri, er bjarstjrn kaupstaarins hafi lti bera bjargrunninn. En s galli er essum gluggahlerum, a eir n vast efst rurnar, heldur er ar dltil rifa skilin eftir, svo birta geti komist inn hsin, er aftur arf a hafa hlerana vegna ofviris. Og ar komst bjarstjrnarmlin a til a mlva gluggana fyrir allmrgum bjarbum, er bjuggu nlgt Torginu". En strskaar uru eigi a eim rubrotum, af v a hlerarnir voru fyrir mestum hluta glugganna. skekkti stormurinn nokku hs sksmis Andr. Rasmussens, er mlin hafi broti glugga , og stormurinn svo komist inn og fleiri hs rskuust svo, a hurir fellu ar ekki a stfum eftir ofviri.

verinu fauk allt sem ekki var v betur njrva niur og grjtbori, og a mtti heita mannhtta a vera ti gtunum fyrir v, sem ofviri var a feykja hinga og anga me akaflegum hraa og krafti. Skemmdir urufjarska miklar a essu ltaveri hr innan til firinum. Fjararseli reif timburakaf tveim heyhlum, og tk stormurinn anna aki, heilu lki og fleygi v langt t tn og braut a. ar reif og torfk af heyjum og fauk og spilltist tluvert af heyjum. bnum Firi reif stormurinn ak af hlu og klauf bastofuna a endilngu. Hr niri Fjararldu tk veri loft upp og mlbraut myndatkuhs Eyjlfs skraddara Jnssonar, og tapaist mest af v sem ar inni var geymt, og telur hann skaa sinn um 300 kr. Bt tk loftinn af hsi Stefns Th. Jnssonar, og feykti ofviri honum hsi, ofan vi glugga, og braut nokku ytri klninguna, og molaist bturinn san smagnir. Nokkur hluti af sltrunarglga og gamall btur fauk af l strkaupmanns V. T. Thostrups. Geymsluskr fauk r Tanganum" fr Lrusi barnakennara Tmassyni, svo ekkert sst eftir af honum, nema kolin sem honum voru.

Annar geymsluskr fauk fr hsi Skapta Sveinssonar t sj, me talsveru af munum , er hann og tengdasonur hans, KristjnJnsson, ttu, og er a tilfinnanlegur skai fyrir efnalitla menn. Allstr kjtskr, er st rtt innan vi sluh kaupmanns Sig. Johansons, fauk verinu og brotnai spn. Fleygust brotin r honum bina, og skemmdu hana tluvert. Bir mlrirnir slitnuu. Framantil Bareyrivar sama ofsaveri sem hr ldunni, og tk ar upp hinn gamla ferjubt Einars Plssonar si, og flutti hann i loftinu langa lei nean fr sj, rtt framhj hshorni bkhaldara Bjarna Siggeirssonar, og beint geymsluskr, er Bjarni geymdi hey , og mlbrotnaiskrinn, og fuku sptur og hey sem hrviur t um alla Bareyri, og var a allmikill skai, er Bjarni var ar fyrir.

a m nokku marka ofurafl stormsins v, a hann sleit upp barkskip O. Wathnes, er l hr Kringlunni" fyrir landfesti og afarsterkri akkerisfesti, erslitnai sundur rtt upp vi borstokk, ar hn var hrumbil 3 ml. a vermli. Barkinn rak svo t fyrir Vestdalseyri, ta hsum eim, er Grude kaupmaur , og lagist ar upp a eim,a menn halda skemmdur. Margar arar skemmdir uru hr Fjararldu, t.d. giringum, reykhfum o.fl., sem of langt yri hr upp a telja. Hefir etta veur komi hreinna mest sarirum, v byljirnir voru svo kaflega knappir og harir, og komu sem rskot, svo eigi var anna undanfri, en fleygja sr niur, ef eir nu manni t vavangi; en slys uru engin mnnum ofvirinu, a er til hefir spurst.

Melsta hr t firinum raskai ofviri enda af hsi Jns tvegsbnda Vestmanns, er hann hafi btt vi a haust, en feykti eigi. Va annarsstaar a hefir frst, a mjg hafi veri hvasst sama tma og hr, en hvergi nlgt v eins og hr innan til Seyisfiri, enda litlir skaar tilspurir annarsstaar fr nema af Vopnafiri. Daginn eftir, . 24. .m., var hr hi blasta veur, slskin og stillilogn, og sst nlega annar hver maur, er um binn gekk, me rur undir hendinni, en allir ofbo glair yfir a hafa komist klakklaust fressum himnaspretti.

G t var Skagafiri a sgn brfs sem dagsett var ar 22.febrar og birtist jlfi 17.mars:

Tin hefur veri hin indlasta, sfelldar hlkur og bla, r eru ornar slausar t sj, og oft flum, eins og vordag.

Mars: Hagst t eftir nokku stra norantt fyrstu vikuna. Fremur kalt.

jviljinn ungi segir fr ann 13. og 21.

[13.] [.] 5. .m. geri a nju noranhret me allt a 10 stiga frosti, og fannkomu nokkurri, og hlst a hret til 9. .m., en san hefir veri nokkru stilltari vertta, og hrein og kld norantt. Hafs. Nokkra hafsjaka hefir reki hr inn Djpi undanfarna daga, og liggur n hafshroi hr ti fyrir llum norvesturkjlka landsins, allt vestur fyrir nundarfjr a minnsta kosti, og ykir trlegt, a allir firir su n fullir af hafs fyrir noran land.

[21.] Tarfarenn mjg stugt, dimmviri, okur og ljahrir, en oftast frostlaus veurtta. Hafs. Eftir v sem frttist n vikunni noran af Hornstrndum, og r Steingrmsfirinum, var Hnafli allur orinn fullur af hafs, svo a naumast s aua vk.

Jnas Jnassen segir ann 21.: Mesta veurhg undanfarna viku, oftast bjart og fagurt veur. morgun (21) logn og fegursta veur, og ann 28. segir hann: Undanfarna viku hefir veri besta vedur; snjr falli vi og vi einkum afarantt h. 27. og ann dag var hr logn og vi og vi ofanfjk. morgun (28.) logn og bjart veur.

safold 6.ma er greint fr v a Vestmannaeyjum hafi fyrstu 10 dagar marsmnaar veri kaldir en r v hafi vertta ar veri hl me nr samfelldum sunnanttum. Vertta hafi ekki veri mjg stormasm mars og sjgftir v oftast gar fram a bnadgum (skrdagur var ann 2.aprl).

Aprl: stug, en ekki erfi t. Hiti meallagi.

jviljinn ungi segir ann 24. fr hvassviri ann 16.:

ilskipi Karen", eign Tangsverslunar, sem sent hafi veri me salt t i Bolungarvk, var a hggva mastri ar Vkinni i ofvirinu 16. .m., me v a a myndi ella hafa reki ar land.

Brf fr Seyisfiri, dagsett 23.aprl (fyrsta sumardag), birtist safold ann 20.ma:

Kveja vetrarins hina sustu dagana hefir ekki veri amaleg, og a sama skapi gengur sumari gar me hinni indlustu veurblu. Lglendi allt er n a kalla rsnja, og egar fari a vera lti eitt aflavart. Hafs hefir fyrir nokkrum dgum sst hr ti fyrir noranverum Austfjrumog rak tluvert af honum inn a Borgarfjr; annarshalda menn, a hafs s, er kominn er, s alls ekki mikill. salg landi hafa svo sem aldrei veri nein vetur; m svo a ori kvea a hrgull hafi veri s til shsanna, en munu endanum hafa fengist ngar sumarbirgir.

safold birti 16.ma brf r Strandasslu (miri) dagsett 4.ma:

Fram yfir sumarmlin voru kuldar og smuppot, en sanhefir tin fari dagbatnandi og er n snjr a mestu leystur bygg; hefir verttan veri einkarhagst san um skipti, me v rfelli hafa veri ltil og veur oftast lygnt. Lti vottar enn fyrir grri. Um fyrstu sumarhelgina reiddi hr inn allmiki af hafs, miklu meiri en nokkurn tma vetrinum; leit t fyrir, a n tlai a rtast draumur sfirska mlgagnsins um a, a Hnafli vri fullur af s; en sem betur fr, tti sinn a essu sinni skamma dvl hr, v vindur sneri sr egar til suurs, svo s hvti sigldi beggja skauta byr norur fyrir Skaga og er n Hnafli alauur. arf ekki r a kenna hafsnum um a, aldrei sjist eimskipsreykur Hnafla.

Ma: Mjg rkomusamt Suur- og Vesturlandi, en annars g t. Hltt lengst af.

Jnas Jnassen lsir verinu Reykjavk essum mikla rkomumnui svo nokkrum pistlum:

[2.] Hinn 27. [aprl] var hr hvasst noranveur en bjartur og ri snjr r lofti og sama veri var h. 28. en hgi undir kveldi og var logn og fegursta veur h. 29. San hg austan ea landtt me hlindum.

[9.] Hefir oftast veri vi suur-tsuur me talsverri rkomu, hvass me kflum en oftast hgur. morgun (9.) dimmur, hgur sunnan.

[16.] Hefur veri vi sunnan tsunnantt me talsverri rkomu vi og vi; gekk til austurs h. 15. hvass um morguninn me regni, svo aftur sari part dags til landsuurs, nokku hvass og dimmur, lygndi sast um kveldi. morgun (16.) logn, dimmur, rigning.

[23.] Hefir veri vi vestur-tsuur alla vikuna me miklum kalsa og snja vi og vi fjll. morgun (23.) sami tsynningur me kalsa, hefir snja miki til fjalla ntt og hr tsynningsbylur morgun.

[30.] Hefir alla vikuna veri sunnan suvestan, me mikilli rkomu m heita dag og ntt, oftast hgur, hefir rignt 23 daga af essum mnui. morgun (30.) sama veri.

safold birti ann 27. brf dagsett Eyrarbakka ann 22.ma:

Vertta hefir veri hr mjg votvirasm um nokkrar undanfarnar vikur. Hefir vatn sett niur mjg miki og til strskaa og erfileika n um sauburinn, einkum ar sem lglent er. Grur er kominn allgur, en mundi meiri, ef hlindi hefu veri samfara rkomunni.

jviljinn ungi segir fr ann 30.ma:

San sasta nr. blasins kom t hefir tin veri mjg stormasm og kaldhryssingsleg, og suma dagana enda komi hagl ea snjkrap r lofti, og stafar essi kuldat efa af hafsnum, sem jafnan er slmur gestur. Hafs. 28. .m. fyllti Skutulsfjr, og allt t-Djpi a vestanveru, me hafs, svo a allar skipaferir hinga til kaupstaarins hafasanvori tepptar. Og rrar vera ekki stundair vestanveru Djpinu eins og n stendur.

Jn: Nokku rkomusamt. Kalt.

jviljinn ungi segir ann 12. og 22.:

[12.]Tarfar einatt fremur kalt, svo a illa horfist me grur, ef ekki breytist t. Hafsinn rak han af firinum i ndverum .m., svo a innsiglingin var aeins teppt um vikutma.

[22.]Sama kuldatin helst enn, svo a vor etta m yfirleitt teljast eitt af kldustu vorum hr vestra.

Austri segir ann 12.:

Tarfarer alltaf mjg kalt og hefir vi og vi snja hr ofan sj. Grur var kominn gur fyrir kuldana, en fer n aftur. Sauburur hefir gengi vel, vf var vnt undan vetrinum Hafsinn kva liggja norur af Langanesi, en eigi er vst a hann s ar landfastur, og enginn s var ann 9. .m. hrna megin vi Langanes. Thyra" l 24 tmavi sinn safjarardjpi, og komst ekki inn Skutulsfjr.

safold birti 27.jn brf rita Vestur-Skaftafellssslu ann 18.:

tins kld og hretvirasm, verur rferi a teljast me betra mti hva landbnainum vivkur. Jr er orin smilega sprottin; hefir grasi lti fari fram nokkra stund vegna kulda og storma. Kr hafa ekki geta stai fyrir kulda og annar fnaur hefir stt eftir skli. Samt eru kr farnar a grast, og vonandi er, a r ogallur mlnytupeningur gjri gott gagn, egar veur stillir, sem menn vonast eftir a brum veri.

Miki hlnai eystra undir lok mnaarins, Austri segir fr ann 30. v miur voru engar opinberar hitamlingar essum rum norantil Austfjrum og hvergi var mjg heitt veurstum jn 1896, hst 20,3 stig Mrudal ann 22.:

Veurlag hefir sustu vikuna veri hr kaflega heitt. etta allt fram undir 20 R skugganum og hefir grassprettu n miki fari fram.

Jl: errasamt um stran hluta landsins, en geri urrkkafla Suur- og Vesturlandi sari hlutann. Fremur kalt.

safold ber saman t syra og eystra ann 8.jl:

Vertta virist hafa veri mun sumarlegri fyrir noran og austan undanfarna viku, heldur en hr um slir. Seyisfirit.d. voru lttolandi hitar seinustu vikuna af fyrra mnui. Hr hefirveri mjg vtusamt margar vikur samfleytt, og me kaldasta mti um ennan tmars.

T var g eystra a sgn Austra ann 20. og 28.:

[20.]Seyisfiri 19. jl1896. Tarfar er framhaldandi hagsttt, hitar og rkomur milli. einkum hr niri Fjrunum en urrari uppi Hrai, og v grasspretta ar nokkru lakari.

[28.]Tarfar er alltaf fremur hagsttt en snjai nokku fjll nttina milli ess 20. og 21. . m. en s snjr er n mestur horfinn fyrir eftirfarandi blviri.

ann 15.m lesa eftirfarandi safold:

Enn helst framrskarandi t hr um slir a urrkum til. Er etta sjlfsagt eitthvert hi mesta urrkavor og sumar (a af er), sem menn muna. Ekki nema 3 dagar urrir mamnui (28 rigningardagar), 9 jn alls og 1 jl hinga til, dagurinn gr; rignt 14 daga af 15 linum, og oft strum, jafnvel me strviri stundum. Grasvxtur rr, vegna kalsans og einkum ess, a sjaldan sem aldrei ntur slar. Strvandri me eldivi til sveita sumstaar; engin mflaga ornar; eru dmi ess, a menn hafa neysttil a lta gamlan heyrudda undir pottinn hj sr.

En ann 22. og 25. er hlji rlti betra blainu:

[22.] fyrradag ltti loks rfellistinni. Var gur errir gr, noranveur, kalt meira lagi; dag hgri, brakandi errir, me glaaslskini, sem rsjaldan hefir sst allt vor og sumar. Slttur mun hafa almennt byrja i sveit hr nrlendis um helgina nna, og kemur erririnn sr ljmandi vel. En hr Reykjavik voru mrg tn slegin fyrir allt a 3 vikum, en engin tugga hirt fyrr en gr. Mjg hefir eldiviur fari illa va urrkunum, og fiskur skemmst, tt meiri brg hefu a v ori, ef hlrra hefi veri.

[25.]Rifaerrir alla essa viku. Glaaslskin dag eftir dag 4 daga vikunnar r (rijudag - fstudag); daufara dag. Mikil tuhiring og almenn hr bnum.

Jnas Jnassenlsir samfelldumurrkum Reykjavk fram til ess 20, ltum jlpistla hans:

[4.] Undanfarna viku sama kalsaveri me talsverri rkomu og aldrei sst til slar; virist enn engin breyting verttu.

[11.] Undanfarna viku veurhg enekki nokkur dagur urr til kvelds, slarlti mjg - frmunaleg urrkat. morgun (11.) hvass austan me dynjandi rigningu.

[18.] Sama rkoman dag og ntt, sst ekki til slar. morgun lkast haustveri, hvass austan me regni.

[25.] Um mijan dag h.20. birti loksins upp er hann gekk til tnorurs og hefir san veri fegursta slskin degi hverjum, hgur tnoran. morgun (25.) hgur suvestan, bjartur.

[1. gst] Bjart og fagurt veur undanfarna daga, ar til hann gekk suur sari part dags h. 30 me nokkurri rkomu. morgun (1.) sunnan dimmur me regnskrum.

jviljinn ungi segir fr nokkurra daga urrki frtt ann 31.jl:

Blvirin og errarnir, sem hfust hr 21. .m , stu ekki lengi, v a 26. .m. byrjuu urrkamir aftur, og jafnframt mesta kuldat, svo a enda snjai fjllum afaranttina 27. .m., og var hvtt af mjll ofan i mijar fjallahlar.

safold birti ann 15. gst brf r Seyisfiri dagsett ann 5.:

Tarfari hr firinum hefir veri einmuna gott san, byrjun jnmnaar., nema hva hr var nokku kalt fyrstu dagana og fram til kringum 15. jn; fr a hitna veri og san fari allt af batnandi til jlbyrjunar, a byrjuu fyrir alvru hinir heitu sumardagar, og hafa eir haldist allt til essa tma me hagstri verttu. Grasspretta var hr fremur g tnum, en aftur lakari tengjum og mun a stafa helst fr kuldum eim, sem hr komu jnmnui, egar grasi einmitt var fari a lifna; en a sem hjlpai til er hin indla t san, fyrst me hgri rigningu og gu nttfalli, og svo san byrja var a sl heimatn, hafa hin miklu blviri og hitar gjrt ntinguna svo gta sem kostur er .

gst: Allmikil rkoma einkum um tma kringum mijan mnu. Fremur kalt. A kvldi 26. gst var mikill jarskjlfti Suurlandi og var tjn mjg miki. Um hann er aeins ltillega fjalla hr hungurdiskum, smuleiis sem uru vestar Suurlandi 5. og 6. september og lka ollu grarlegu tjni. Langtarlegustu skjlftafrsagnirnareru blainu safold gstlok og byrjun september. hugasamir eru hvattir til a fletta v.

Austri segir fr hlaupi Markarfljti frtt ann 23.september:

kaflegt jkulhlaup kom Markarfljt f.m. [gst] og tk af miki engjum msum bjum og sumstaar hey og fna.

Mun tarlegri frsgn af hlaupinu birtist safold ann 22.gst:

Hlaup Markarfljti. Fyrra rijudag, 11. .m., kom vanalegt hlaup Markarfljt og kvslum ess (ver ofl.), meira endmi eru til hlfa ld, og olli talsverum skemmdum engjum, mefram ver einkanlega, svo a ntt er til slgna etta r, ar meal talsver skk af Safamri. Um 2000 hesta slgjur er sagt a nst hafi einum b Rangrvllum, Dufekju, og 600 Meiarhvoli, auk ess sem fli fr ar me 100 hesta af heyi. a er brennisteinskennd jkulleja, sem hylur jarveginn og lmir grasi niur. Ekki spillir a honum til frambar: sprettur vel nsta r og ef til vill llu betur en ur. Eitthva af fnai vissu menn til a ori hefi fyrir hlaupinu; fundust nokkrar kindur dauar bygg og bist vimeira tjni ofar. Silungur fannst og dauur hrnnum, er hlaupi rnai, og tti taka fyrir veii ver eftir, nema af ngengnu, egar fr lei. Heppni var a, a ekki voru menn fer yfir vtn essi ea um leirana milli eirra, egar fli kom; lklegt tali, a hgt hefi veri a fora sr. Kaupstaarlest fr Odda me 1012 hestum, heimlei nean r Landeyjum, var nkomin upp r ver, er hlaupi kom; mundi a hafa fari me hana alla, eins og hn var. Giska er a fli hafi veri allt a 2 mannhum dpt farvegum. a kom stundu eftir hdegi og fr ekki a rna til muna fyrr en um miaftan, en ekki fulldregi r vtnunum fyrr en rmri viku eftir. Hlaup essi stafa af vatnsstflu upp jklum, er r verur me tmanum strt ln, sem grefur sig fram a lokum og rfur stfluna eftir ef til vill svo tugum ra skiptir fr va fyrst fr a safnast fyrir.

jlfur segir fr sama hlaupi ann 11.september - lok langs brfs r Landsveit sem dagsett er 2.september og fjallar um jarskjlftana miklu og tjn af eim:

ess m ennfremur geta, a snemma gst kom fl miki Markarfljt og ver, sem skemmdi mjg engjar me jkul-leju og forarleir; er mnnum kunnugt um, hvaan a hefur komi. jarskjlftunum uxu vtn og lkir og runnu fram mrauir, sumstaar kom vatn upp r sprungunum, og var jkul-lita; ar sem jarvegur er gljpur, svo sem mrum og sndum sumstaar, kom vatn upp r jrinni, en sumstaar verruu lindir og lkir (t.d. Minnivallalkur). Vatn laugum var ljsbl-lita. Va sigu jarspildur, ar sem sprungi hafi, sumstaar meira en alin, einkum ar sem vatn var nlgt.

jviljinn ungi segir fr urrkum pistli ann 20.:

Stugir errar og okur haldast enn hr vestra, svo a til strra vandra horfir me heyurrk til sveita, og ekki sur me urrkun fisks hj kaupmnnum, sem full hart mun, a varinn veri skemmdum.

hfudaginn, ann 29.gst, mtti lesa eftirfarandi pistil safold:

N er loks ea ltur t fyrir a vera skipt um til batnaar, um hfudaginn, eins og jtrin kennir, eftir hi mesta kulda-, rosa- og votvirasumar, sem elstu menn muna, a minnsta kosti um Suur- og Vesturland, og nokku austur eftir Norurlandi. Fyrra laugardag, 22. gst, fylgdi landsunnan strviri og rigningu svo mikill sjvargangur hr vi Faxafla noranveran, a miklum heyskum olli Borgarfiri a minnsta kosti, bi Andakl (Hreppi, Hvanneyri, Hvtrsi) og einkum noran fram me firinum ( lvaldsstum o.fl. bjum). Sunnudagskveldi eftir og nttina snjai hann mjg fjll og st hlfgert hausthretfram eftir vikunni. N dag er heiskrt veur og afbragserrir, noran.

safold segir fr veri Vestmannaeyjum pistli 5.september:

Vestmannaeyjum 28. gst. Vertta hefir ver mjg umhleypingasm; miki regn me kflum, mest var rferin 16. .m. 30 mm. Sustu 5 daga hefir veri mjg kalt, og noranstormur 24.- 26., sem skemmdi mjg kartflugara; er vtlit fyrir mjg slma jareplauppskeru.

ann 31. rir jviljinn ungi um hafsinn - og getur um jarskjlfta. Strskjlftarnir Suurlandi fundust allt vestur firi:

Hafsinn liggur einatt rskammt hr t undan vesturkjlka landsins, og segja ilskipamenn, sem inn komu fyrir sustuhelgi, a sinn hafi legi rtt upp landsteina Strndum. Jarskjlftar. Tveir hgir jarskjlftakippir fundust hr kaupstanum a kvldi 26. .m. um kl. 10, og sumir uru einnig varir jarskjlfta daginn eftir.

September: Gvirasamt lengst af, en rkomuhryja kringum mijan mnu. Fremur kalt.

Athyglisver er flbylgja sem jarskjlfti olli lfus ann 6. september og nefnd framhjhlaupi brfi jlfi ann 11.:

lfus ruddist fram me umrilegum ofsa, var flbylgjan henni, eftir v sem nst verur komist, um 16 feta h. Hugum vr, sem vi hana bum, a hn vri a koma yfir oss, gnandi og mundi spa llu burtu, sem lfs hafi sloppi r jarskjlftanum.

Austri birti 10.oktber brfr Austur-Skaftafellssslu dagsett 14.september:

N fer a la a lokum heyskapar hr um slir og m heita, a hann hafi yfirleitt gengi vel. vor var grrartg fram til vordaga, v voru lengstum blviri, mist slskin ea skrir. Seint ma klnai vertta, og gjri kuldakast allsnarpt um mnaamtin, sem spilltimjg grasvexti, er ur var komin vel veg. Hldust kuldar fram yfir fardagana, en 13.jnkom strrigning, og hlnai eftir a og var g t til mnaarloka. Me byrjun jlmnaardr til rigninga, sem hldust ru hvoru til hins 20., komu gir errar, en fr 9. g, fr enn a dragast i urrkakafla, og komu eigi aftur stugir urrkar fyrr en 24.gst gjri noranveur allhvasst, svo hey fauk sumstaar til skaa, en eftir a hafa veri stug gviri, anga til skipti um hinn 12. .m. til rkomu. gr og dag hefir veri strrigning.

jviljinn ungi segir fr t vestra september:

[12.] San veur breyttist til batnaar um endaa hundadagana hefir hr vestra haldist mild og hagst vertta.

[22.] Noranhrinu geri hr all-snarpa 16.18. .m., og snjai ofan i mijar hlar; en san hefir veri bjart og fagurt veur.

[30.] Tarfari er ori all-haustlegt, noran-snjhret27. .m., og san oft frost um ntur.

Brf fr Seyisfiri dagsett 30.september birtist safold 21.oktber:

Tarfari hr firinum hefir veri framrskarandi gott, ar til n fyrir rmum 3 vikum. Fyrst komu kafar rigningar, en ekki me svo mjg miklu hvassviri, heldur hg, og stu essar rigningar meira og minna yfir 1620 daga. Svo ltti n dliti urrkatinni, og komu kalsaveur og fylgdu vsnjkoma ofan mi fjll, og nttina milli ess 27. og 28, var alhvt jr ofan bygg me svo miklu frosti, a vel hldu pollar fram eftir morgni ess 28., og var lengi fram fram eftir degi mjg kalt, og hryssingsveur.

Oktber: stillt, en lengst af fremur urrt. Mjg kalt.

byrjun mnaarins geri miki hrarveur. Olli a miklum fjrskum, einkum eystra. Veurh virist ekki hafa veri jafnmikil og verinu smu daga ri ur, en vel m rugla essum verum saman. tarlega frsgn m finna bk Halldrs Plssonar, Skaaveur 1891-1896.

Austri segir lauslega fr ann 10.oktber:

Tarfari hafi lengi veri stirt og rkomusamt, svo illa hafi gengi a urrka fisk og hey, en tyfir tk n fyrstu dagana af .m., er hr skall yfir allt Austurland versta bleytuhr i 3 daga, fr 3. 6., og er htt vi a f hafi fennt, en frt var yfir heiar me llu, og situr f flest upp Hrai enn og verur lklegamjg rugt a koma v ofanyfir.

Yfirlit um helstu fjrskaa eystra birtist Austra ann 6.nvember:

Eins og ur er geti um hr blainu uru fjrskaarnir langmestir Skridal og Fellum. Skridal er sagt a hafi farist undir snj nlgt 1400 fjr, og mest af v Vai, um 200, Mrum full 200 og margt f orvaldsstum. Fellum er sagt a fjrtjni muni hafa ori nr 1000 fjr. Langmest frst Skeggjastum. nlgt 250 fjress m geta sem dmi um a, hva fannfergjan var fjarskaleg fyrstu hrinni, a hestar frust annarri eins gvirasveit og Vellirnir eru vanalega, og einn hestur Mihsum Mi-Hrai. hinum sveitum Fljtsdalshras hafa engir kaflegir fjrskaar ori, missti blftkur barnamaur rmtaseli Jkuldalsheiinni eina hestinn sem hann tti og um 30 fjr, er var vst helmingur af allri hans fjreign. Arnrsstum Jkuldal vantai nrri allt f eftir hrina, en hefir n fundist flestallt lifandi aftur, og engir fjrskaar hafa ori til muna Jkuldal ea Fjllum. Sunnanpstur sagi miklu snjlttara fyrir sunnan Breidalsheii og enga srlega fjrskaa r eim sveitum.

Dagskr Reykjavk segir af verinu ann 8.oktber:

Noranveur ofsafengi hefur veri hr sustu dagana; hvessti sunnudagsntt [afarantt 4.] og st veri ann dag allan og svo mnudag. rijudagsmorguninn slotai nokku, en hvessti aftur fyrri hluta dags. Allmrg skip hafa legi hr hfninni; eitt eirra, Ingolf", innlent fiskiskip, sleit upp rijudagsnttina og rak land. Skipi er a mestu skemmt.

jviljinn ungi segir lauslega fr verinu pistli ann 8.:

[Fyrsta] .m. geri hr noran gar, og hlst a veur, me fannfergju nokkurri og hrarbyljum, samfleytta viku, slotai loks gr.

Veri olli einnig vandrum Skagafiri. safold birtir 21.nvember brf dagsett ar 20.oktber:

Verttan i haust vond. Byljir vi og vi. Skip kom eftir pntunarflagssauunum til Saurkrks hinn 1. .m. En afarantt h.4. kom noraustanhr mikil; var bi a skipa fram skipi aeinslitlu af pntunarsauunum, en deildasauirnir komnir nr framskipunarstanum, og nokkrir voru Saurkrk, er hrin byrjai. Voru hin mestu vandri me sauina yfir hrarbylinn, sem hlst hinn 4., 5. og 6. .m. me mikilli snjkomu. egar birti upp, var haldi fram framskipun sauanna, og hlt skipi af sta me hinn 10. .m. Fura er, hve litlir skaar uru hr i essum byl. Mest hefir bndinn Sigurjn i Eyhildarholti misst af f; en eigi hfum vr heyrt me vissu, hve margt hann missti.

jlfur birtir ann 23. brf dagsett Seyisfiri ann 11.oktber:

felli miki hefur n gert hr Austurlandi. Gekk dimmvirisbyl a kveldi 3. .m. sem heita m a hldist anga til i grkveldi [10.]. Verst var veri 6 fyrstu dgrin (4.- 6.), austan strviri og bleytuhr, ltti hrinni a mestu og var allgott veri hinn 8.; en fyrradag og einkum gr var hnoran harneskjuveur og dimmviri; hefur sett niur mikinn snj og mun v vast jarlaust sem stendur.

Skrri dagar komu nokkrir egar veri hafi loki sr af. Austri segir ann 23.oktber (dagsetur 20.):

Tarfar hefur veri breytilegt essa sustu viku. Fr 12. til 15. voru blviri og ur, og tk snj um. En 15. kom rosaveur, sem hefir haldist san, gr og dag me tluverri snjkomu. Fjrskaar munu hafa ori tluverir verinu 3. til 6. .m. einkum i Skridal og Jkuldal og var, en greinilegar fregnir hafa ekki borist. stku sta er sagt a fennt hafi hesta. Maur var ti fr Birnufelli Fellum.

safold lsir t ann 21., 24. og 28.oktber:

[21.] Hr [ Reykjavk] hefir veri bleytukafald 23 daga undanfari me allmikilli fannkomu, sem tluvert frost hefir fest ntt, svo a haglti er ori hr um slir fyrir sauf, ea sama sem haglaust n bili.

[24.]Veturinn rur heldur hart gar dag me blviri noran og allmiklu frosti, en jr alsnja og illa, me klakabrota er gera mun jarbann nema skglendi. Er kvvnlegt ahugsa til hrifanna af essari verttu landsskjlftasvinu, ar sem mjg miki af peningshsum liggur niri og jafnvel nokku af bjarhsum sumstaar.

[28.]Sami vetrarbragur enn tarfari og sast. Snjbreia yfir allt, sem smblotar gera ekki anna en spilla. Sagur hnsnjr austanfjalls lglendi; versta brotafr. Austfiringar me Bremnssegja vonda t ar lka og fannir miklar.

Nvember: stug t og mjg rkomusm syra. Hiti meallagi.

Brf r Suur-Mlasslu rita 9.nvember birtist safold 19.desember:

Stir hefir tin veri hr haust, varla komi urrkadagur allt hausti fr 15. gst. dyngdi niur kfum snj me oktberbyrjun, svo a f fennti strkostlega, einkum i Hrai Skridal. Hrainu, sem er ltil [?] sveit, fenntu 1200 fjr, sem eigi var fundi, er siast frttist. einum b frust 200 fjr, helmingur alls fjrins. En Fjrunum, ar sem menn voru a urrka fisk sinn, eiginlega nstum allan sumarfisk sinn, va framan af sumrinu fiskaist mjg liti, fennti alla fiskistakka kaf, og hafa menn veri a grafa r fnn og bera inn hlfblauta og meira og minna skemmda, svo a liti er um innleggi, og skuldir vi kaupmenn v meiri.

safold segir fr hrakvirum ann 21.:

Vertta hefir veri mjg storma- og hrakvirasm essa viku. Mesta afspyrnurok afarantt mnudags {16.] og eins afarantt fimmtudagsins [19.]. Mjg slma verttu a frtta af Austfjrum fyrir viku rmri.

jviljinn ungi lsir veri 14., 21. og 30.:

[14.] Noran-snjhret var hr framan af essari viku, en san hlkur og frostlin vertta.

[21.] Tarfar hefir veri fjarska stugt essa sustu viku, sfelldir stormar af msum ttum, skipst hrarbyljirog strfelldar rigningar. [30.] Hrarbyljunum, sem stu hr samfleytta 1 1/2 viku, slotai loks 25. .m., og hafa san haldist logn og viri.

Austri birti 12.desember brf r Austur-Skaftafellssslu rita 24.nvember:

... tin lengstum veri mjg stillt og rosasm, og svo er enn. oktber voru oft ofsaveur og sasta sumardag [23.oktber] gjri hr blindbyl, fennti nokkrar kindur i Lni en annars hafa eigi ori hr fjrskaar n nnur slys.

Desember: stugt veurlag. tsynningshrar um jlaleyti. Fremur hltt.

r Strandasslu sunnanverri var rita 8.desember (safold 19.):

N er fyrir hlfum mnui skipt um til brilegrar verttu, eftir eitthvert versta og rosasamasta haust, sem lengi hefir komi. Mikill snjr var kominn og mjg hagskarpt ori, allstaar fari a gefa f, og a v komi, a ll hross yrfti a taka inn. En n um 2sastlinarvikur hefir veri hagst t og aoftast, svo a gur hagi er kominn.

Veri sari hluta rs Skagafiri er lst brfi dagsettu 14.janar 1897, birtist Austra 9.mars (oralag er venjulegt):

Nstlii sumar var hr mjg votvirasamt og grasvxtur kortlega meallagi, var v heyskapur almennt rrara lagi og heyin slm og illa verku og skemmdust via a mun tftum fyrir r miklu rkomur sari part sumarsins, flest hs lku meira og minna, og jrin var eins og heili. Hausti var einnig me verri haustum me illvirum og stillingum svo ekki var hgt a gjra nokku af vanalegum haustverkum, svo sem bera tn og flytja heim eldivi, og horfir va til vandra me eldiviarleysi. Veturinn san me jlafstuinngangi hefir mtt heita gtur allt til essa tma en nokku stormasamur, oftast sunnan og suvestan, og n er alau jr upp mi fjll.

ingeyingar kvrtuu lka undan sumri og hausti ef tra m brfi sem birtist jlfi 9.aprl 1897. essum tma vildu menn frekar urrka miri viku heldur en um helgar eins og n er:

Sumari 1896 var eitt hi leiinlegasta, sem komi hefur manna minnum. a var ekki kuldasamt, en svo vtusamt og urrkalaust, a varla nist nokkurt heyhr me almennilegri verkan. Grasspretta var meallagi vast hvar. sjaldan sem urrkur kom, var a helst um helgar. ttin var stugt austrn, en fremur hg og mild, svo rann hann (Kri) norur , geri illvirahrinu, og rofai svo oftast til r hafi laugardgunum. Himininn heiddi a noran, og okuslurnar flktust suur bginn oggengu undir sjnhringinn suur fr. Svo var oftast urrkflsa sunnudaginn. eir sem notuu sunnudagaurrkinnnu heyjum snum nokkurn veginn hrktum, en illa urrum samt. Hinir uru hakanum og ttu sumir hey sn ti haust. Sumir eirra nu heyinu flgur, og notuu r fyrri hluta vetrarins; en sumir ttu a flatt, og liggur a n undir fnn og gaddi.

Suur-ingeyjarsslu nust heyin flestum stum endanum, seint vri, sumstaar ekki fyrren undir veturntur. En Norur-ingeyjarsslu var miki hey ti msum stum. Vkingavatni uru t.d. um 200 hestar ti o.s.frv. tk hausti t yfir allan jfablk. vlkt illvirahaust ykist enginn lifandi sla muna. a m svo a ori kvea, a rotlausar noraustanstrrigningar vru fr mijum september til mnaarloka. En um mnaarmtin gekk hann noraustankrapahrar me svo miklu veri, a firnum stti, og kyngdi niur afarmikilli fnn hsveitum og til fjalla, svo va var jarlaust, og voru lmb tekin vast hvar gjf 3 vikum fyrir vetur. Fjallskilum var ekki loki; heimtur voru illar af afrtt, og a sem var heimt, fennti sumt en sumt flktist skilum og kom seint til skila og illa til reika. Hlkublota geri tveim sinnum fyrir veturntur. En ekki batnai tin neitt til muna fyrren me jlafstu, ea litlu fyrr. geri hlkur og san hefur veturinn veri snjlttur, mjg frostavgur og hlkur gar ruhvoru.

jviljinn ungi lsir t pistlum 14. og 31.desember:

[14.] Hr hafa haldist stillviri, eur hg sunnanveur, fr byrjun .m. [31.] Eftir lognin og hlvirin, tk verttan a breytast orlksmessuog geri snja nokkra og hvassviri, sem hafa haldist lengstum san.

Lkur hr a sinni umfjllun um ri 1896.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Nv. 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30

Njustu myndir

  • w-blogg111119c
  • w-blogg111119b
  • w-blogg111119a
  • w-blogg04119a
  • w-blogg031119a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (13.11.): 134
  • Sl. slarhring: 177
  • Sl. viku: 1553
  • Fr upphafi: 1850158

Anna

  • Innlit dag: 117
  • Innlit sl. viku: 1339
  • Gestir dag: 103
  • IP-tlur dag: 95

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband