Af rinu 1895

ri 1895 telst eitt eirra hagstari sari hluta 19. aldar - alla vega huga samtarmanna, en var ltillega kaldara heldur en ri undan. Enekki var a veurtindalaust frekar en nnur.

G eftirmli fr ri hj safold (4.janar 1896):

Eitthvert besta ri ldinni a tarfari hr landi. Veturinn fyrra venju-blur, lkari vori en vetri. Sumari fagurt og hagsttt vast um land; a eins errar talsverir Suurlandsundirlendinu fyrri hluta heyskapartmans, og Austurlandi meiri hluta hans. En grasspretta g nr um land allt, va jafnvel frbr, og nting me besta mti. Einkum voru minnisst blviri og bjartviri bi sunnanlands og noran fr v snemma i gustmnui og nokku fram september. Fyrst 1.oktber geri venjusnggva og snarpa kafaldshr, sem olli talsveru tjni bi sj og landi, einkum um austursslurnar noranlands; en vgi egar aftur, og hgviri r v yfirleitt til rsloka.

Skepnuhld all-ill a vorinu sunnanlands einkanlega, rtt fyrir ndvegisvetur, og var um kennt mest illum heyjum og ntum fr sumrinu ur. Sjvarafli naua rr allt ri vi eina aal-fiskist landsins, Faxafla, en smilegur annarsstaar, jafnvel gtur Austfjrum sumari og hausti.

Febrar, ma og jn teljast hlir landsvsu, en janar, aprl, oktber og desember kaldir, oktber kaldastur a tiltlu. A essu sinni var ekki afgerandi munur milli landshluta einstkum mnuum eins og stundum ur. Hsti hiti rsins mldist Mrudal Efra-Fjalli 4.jl, 25,8 stig, en ar sem etta er eim rum egar Mrudalssumarhmarkshitinn var almennt of hr skulum vi tra v varlega. a nsthsta sem frttist af eru 24,3 stig sem mldust Stra-Npi ann 22.jn. Lgsti hiti rsins mldist Mrudal 27.janar, -27,2 stig.

Talsver nturfrost geri inn til landsins lok gstmnaar og byrjun september. Dgurlgmrk 28. gst, 1. og 2. september standa enn Reykjavk. Annars teljast aeins fjrir dagar Reykjavk kaldir, tveir janar og tveir gst. Stykkishlmi er kaldi dagurinn aeins einn, 25.janar. M af essu sj a ri hefur fari allvel me. Mjg hlir dagar voru fimm Reykjavk, 25. og 27. jn og 4., 16. og 19. gst (einkum vegna hlrra ntta). Einn dagur telst hlr Stykkishlmi, 4.jl.

rvk-hiti_1895

Hr m sj daglegan hmarks- og lgmarkshita Reykjavk ri 1895. Hitasveiflur voru miklar fram yfir mijan febrar og aftur egar kom fram hausti. a sem vekur einna mesta athygli er kuldakasti eftir 20.gst egar lgmarkshiti nturinnar var nr alla daga undir 5 stigum meir en hlfan mnu og var vi frostmark ea nean ess risvar. Rtt smilega hltt var a deginum - en almennt var essum kafla samt hrsa fyrir urrk og blviri.

Lgsti rstingur rsins mldist Teigarhorni 2.desember, 950,6 hPa, en s hsti Akureyri, 1044,5 hPa ann 20.oktber og jafnai ar me landshrstimet oktbermnaar sem sett var 1883. etta met stendur enn.

Janar: Hagst t og hgvirasm.

Ekki var miki um tina tala blunum fyrstu tvo mnui rsins, hn virist hafa veri mein- og skaaltil, rtt fyrir nokkurn breytileika fr degi til dags og viku til viku.

jviljinn ungi segir fr 22. og 31.janar.

[22.] Sasta viku tma hafa oftast veri stillur og hreinviri en frost nokkurt, stundum allt a 10 grur Reaumur.

[31.]San sasta bla vort kom t, hefir alloftast vori stillt vertta, og frost nokkur, uns 28..m. sneri til suvestanttar, og geri hr talsveran blota fyrradag, grog dag.

safold segir 2.mars fr brfi r Strandasslu 28.janar:

Tarfar var mjg stillt jlafstunni og fram yfir nri; voru hagar alltaf til muna og eru nokkrir enn, en fremur litlir vegna frea, enda hafa n um tmaveri of miklar hlkur til ess hagar veri a fullum notum. Sauf mun vast gefin full gjf, en hrossum alstaar beitt.

jlfur birti 22.febrar brf r Hnavatnssslu dagsett 30.janar:

Tarfar hefur veri me betra mti, a sem af er vetrar, heldur umhleypingasamt, snjleysi vanalegt, en svellalg mikil og a svo, a n um tma hefur veri hart
jr. dag g hlka.

Febrar: Mjg hagst og gvirasm t. Fremur hltt.

Austri segir ann 11.febrar a tarfar hafi veri stillt og hrasamt n um nokkurn tma.

jviljinn ungi safiri segir fr veri ann 11., 22. og 28.:

[11.]Framan af essum mnui var einmuna g t hr vestra, stillur og hreinviri, og frostlti; en a kvldi 6. .m. gekk hann upp me noranhvassviri, sem san hafa haldist ru hvoru, me sm-hrarljum, en vgu frosti.

[22.] Tarfar. 14.-16..m. geri suvestan rosa me allmikilli rigningu, en san hafa haldist hr blviri, eins og vordegi.

[28.] Hr hlst besta vertta og ndvegist, uns gr geri tsunnanstorm me hrarljum.

safold birti 23.mars brf r Strandasslu (miri) dagsett 28.febrar (ltillega stytt hr):

... var fram yfir htar mjg stillt veur og stormasamt, og kafaldsbyljir me kflum. Var ori hr haglaust eins og vant er a vera egar komi er frameftir janarmnui, voru frost og kafld ru hvoru, og yfir hfu a tala venjuleg vetrarvertta. En eftir 25. jan. skipti algjrlega um verttu, og hefir san veri sumart, hgvirishlkur og bla; jr er vnlega alau, betur en oft i fardgum. essi orri, sem n er liinn, er eflaust s besti og blasti, sem komi hefur hr um langan aldur, v hann hafi ekki einn einasta kafaldsdag, gjri aeins einu sinni grtt rt; ddi allan vetrarsnjinn og leysti alla sa, er komnir voru; og ga er n byrju eins og orri endai.

sama blai er brf r Skagafiri dagsett 26.febrar: Verttan svo gt a f eru dmi slks hr. Sfellt tt og jr alrau.

Mars: Hagst t framan af, en lagist noranhrar lokin.

ann 8. mars segir jviljinn ungi a tarfari hafi veri fremur stugt a sem af er mars, oftast suvestanhvassviri og rigningar. T s hl. suvestanhvassvirinu ann 4. hafi bt hvolft undan shl og drukknuu rr, en einn komst af.

jviljinn ungi segir einnig fr t ann 16. og 23.mars:

[16.]Einstk veurbla hefir haldist hr vestra degi hverjum, san sasta bla vort kom t, og hefir v gan, a sem af er, veri enn blari en orrinn.

[23.]San sasta bla vort kom t, hefir oftast veri noranhrinugarur, en snjkomu og frosta-lti.

Austri birtir 8. aprl frttir r Hnavatnssslu dagsettar 8.mars:

Veturinn hefir veri svo gur til essa, a fir hafa slkir vetrar komi hr noranlands langa lengi. N alau jr, svo sem vori vri milli sumarmla og krossmessu. Sjaldan frost a mun.

safold birtir 23.mars frttir r rnessslu dagsettar Eyrarbakka ann 17. (nokku styttar hr). Er hr athyglisver frsgn af hrifum veurs sjskn:

Um langan tmahefir veri hr hin sama veurbla, me hgu frosti ru hvoru. Sjgftir hafa veri stirar til essa, og getur eigi heiti a fram til essa hafi verigott sjveur nema svo sem 2 daga. gr [16.] reri almenningur 2 rra, en litilli stundu eftir a allir voru rnir seinna skipti brimai svo rstuttum tma, svo sem 15mntum, a ll sund litust fr, og var skipum vsa fr me va draga upp flagg tilteknum sta. Aeins 2 skip nu hr lendingu og 8 Stokkseyri; hin ll, um 50,ar af 1 fr Loftstum, hleyptu til orlkshafnar og nu ar lendingu me mestu naumindum, vbrim var ori svo miki, a elstu menn muna ekki eftir a ar hafiveri lent skipum jafnstrkostlegu brimi; myrkur var vndum og sjr um a versna, og 6070 skip lent, (v orlkshafnarmenn voru ekki lentir heldur).

Sndi a sig sem oftar, a sjmenn hr milli nna eiga gan landmann orlkshfn, ar sem er Jn kaupmaur og dbrm. rnason; hafi hann lti hella nr tveimur tunnum af lsi i sjinn, sem lgi brimofsann svo, a allur s fjldi, sem ti fyrir l, ni landi um kvldi lfs og heill hfi. Hfu og margir hinna betri sjmanna snt frbran dugna og srplgni v a bjarga mnnum og skipum i lendingunni: teki hvert skipi af ru undir eins og au kenndu grynninga og dregi upp ... Skip brotnuu meir og minna, a eins eitt svo, a ekki verur hgt a gera vi a. ... Loftstum nu ll skip gri lendingu, nema etta eina, sem fr til orlkshafnar. En r Selvogi hefir borist, a ar hafi brotna spn 2 skip og 1 maur drukkna.

Herdsarvkganga 7 skip, sem ll voru sj ennan dag; nu 2 af eim landi um daginn, en hin 5 nu frakkneskar fiskisktur ar skammt fr og voru ar um nttina, 4 skipshafnir annarri, en 1 hinni; var formaur fyrir vskipi Bjrn Eyjlfsson Herdsarvk.Var hann me sinum hsetum fluttur til lands daginn eftir og komst a me heilu og hldnu. Hin sktan sigldi me r 4 skipshafnir, er hn hafi innanbors, suur i Hafnir. Voru eir sttir aan og fluttir ar land. Skip eirra hfu veri fest sktuna, en af stormi, sem geri um nttina, hfu 2 af eim losna fr, og var eimbjarga r Grindavk ltt skemmdum. Hin 2 liuust a mestu sundur.

Austri segir ann 29.mars: Eftir mijan .m. hafa gengi tluverar hrar og sett niur allmikinn snj.

ann 24. mars fllu snjfl Austfjrum (Austri 8.aprl) - svo er geti um hafs:

Nlega frust karlmaur og kvenmaur Vattarnesskrium milli Reyarfjarar og Fskrsfjarar. ann 24.[mars] fll snjfl binn Strudali Mjafiri og braut ar bi br og eldhs og skemmdi matvli, a braut og fjrhs tninu og drap 4 kindur. Anna snjfl fll samdgurs nsta b, Grund, og hefir vst gjrt mikinnskaa tni.

jviljinn ungi segir lka fr norangari pistli ann 30.mars:

San sasta bla vort kom t, hefir stugt veri aftaka norangarur, me mikilli snjkomu, en litlu frosti; 28..m, tk garinn a lina, og hefir veri besta veur
dag og i gr. Hafs: Nokkra hafsjaka rak hr inn Djpi i norangarinum, en a ru leyti sjst engin deili til ess, a hafs s ti fyrir til muna.

ann 18.aprl segir jviljinn ungi:

byrjun noranhretsins, um [20.mars] var ti Jn bndi ambrvllum Tungusveit i Strandasslu; hann var lei heim til sin fr Heydalsseli, sem er skammt fr ambrvllum.

sama tlublai er frtt r ingeyjarsslu dagsett 2.aprl:

Hr hafa mannfundir og mannaferir gjrsamlega teppst og farist fyrir um talsveran tma fyrir fannkomur og hrarveur.

safold ann 17.aprl m lesa brf r Rangrvallasslu (Landsveit) ar sem greinir fr gum vetri, en illu veri og sandbyl ann 24.mars:

Vetur s, sem n er a la, hefir veri einhver hinn besti, er menn muna, frostvgur mjg, hst 14 stig R, en oft svo, a glugga mt norri hefir eigi lagt. Snjafll mjg ltil, oftast nr au jr, og a snja hafi gjrt, hafa eir jafnan legi mjg stutt yfir. Sunnudaginn 24. marsvar hr hi mesta hvassveur, sem komi hefir vetrinum, af noraustri; var svo mikil sandhr, a jafnt var myrkt sem dimmasta snjbyl, og fengu menn sumstaar me naumindum komist til fjr og gegnt rum tiverkum. sandroki essu skemmdust msar jarir sveitinni, ar meal kirkjustaurinn Skar; ar var sandhrin svo mikil, a ekki var bori vi a taka af bastofuglugga um daginn, v a hann fylltist jafnum af sandi.

Jrin Mrk, sem fyrrum var eitt hfubl sveitarinnar, er alveg af, a ru leyti en v, a ar hafastvi 3 menn i hrrlegum b, hlf-sokknum sand; ar sst engin grasrt nokkursstaar landareigninni, og tni sjlft, sem var, er a blsa upp. Bndinn, sem ar er, hefir beitarland annarrareyijarar, sem liggur ar nrri, til afnota fyrir skepnur snar, og hefir ess vegna haldist vi til essa, essari byggilegu jr. Tjrfastum eru og sandfannir va tninu og vi binn. mrgum jrum rum skemmdust hagaspildur allmjg er lgu me fram sandgrunum, en jr ll var hst og urr og nrfellt banvn fyrir skepnur, nema r gtu n vatn og hefu gjf.

Sandfoki er bi a leika essa kjarngu sveit nsta hart, og get g til, a mrgum mundi ykja frlegt, a sj lsing hennar, v tilliti, fyrrum og n. Ugglaust hefi fyrstunni mtt, a nokkru leyti, stemma stigu fyrir sandfokinu, ef menn hefu skeytt nokku um a, og ekking manna veri komin svo langt; v a brigul reynsla er fengin fyrir v, a s megi melkorni i sandgrana, og sumum.stum kynnu grjtgarar a vera til varnar um stund; vatnsveitingar eru og taldar gar, en eim verur hr eigi vi komi, nema me kleyfum kostnai. En, eins og komi er, er ltt hugsanlegt, a hgt yri a gra upp allar sandeyimerkur sveitarinnar, v a tt enda talsver fjrveiting kynni a fst, til a byrja fyrirtkinu, (hugmyndin er g), vantar samt a hefta vindana, en slk vindveiting mun mguleg. v miur ykjast sumir sj fyrir forlg Kartag-borgar.

Aprl: Talsverar frosthrkur me kflum, en mun betri t milli. Kalt.

Austri segir ann 8. aprl a tarfar s vivarandi sjasamt og stillt. Hafshrngl hafi sst taf Hrasfla og feinir jakar Borgarfiri. ann 18. segir blai tluveran s taf Austurlandi og a gr [17.] hafi veri hrarhraglandi, en annars blviri undanfarna daga. Snjyngsli su tluver thrai og sumstaar fjrunum. ann 29. segir blai tluverans tifyrir og inni fjrum, en veur s bltt.

safold getur ess ann 13.aprl a dltils hafshroa hafi ori vart Hnafla mars og a s hafi sst fr Grmsey daginn fyrir orra - en hann hafi horfi egar aftur.

Brf r Bjarnarfiri dagsett 25.aprl birtist jlfi 31.ma:

... fram yfir nr var umhleypingasamt, oftast me bleytukafaldi af norri; skipti um aftur til sunnanttar me leysingu, og mtti heita eins og besta sumarveurtta, allan febrar og framan af mars, stugar sunnan- og vestanttir, og alau jr, sem er mjg vanalegt hr, slku harindaplssi, um ann tma; 14. mars skipti um me norankafaldi, sem hlst hlfan mnu, og var snjkoman orin svo mikil seinni part hretsins a varla sst neinstaar til jarar, t.d. Bjarnarfirinum sumum bjum var naumlega vitja hsa, vegna fanndpi; essu hreti var mest frost 56 stig Reaumur; einnig rak hr inn hafshroa, en ekki a neinum mun; 29. marsvar besta veur, gekk san til vestanttar me viri 2 daga, svo upp kom jr stku sta, hljp svo um me norankafaldsharneskju, sem hlst til 9. aprl. Frost var miklu skarpara essu sara hreti, mest 1011 stig; 11. aprl gekk veurttan til suurs me viri.

Ma: G t. rkomusamt, einkum syra. Fremur hltt.

safold segir ann 8.ma:

Afarantt fstudags 3..m. sleit upp kaupskip orlkshfn, [Kepler] ... og rak grynningar, nkomi fr Khfn me vrur til Jns kaupm. rnasonar og Christensens verslunar Eyrarbakka. Eftir margar atrennur tkst a n skipshfninni land ttring um kveldi eftir vi illan leik, me formennsku Helga Jnssonar.

Austri segir ann 11.ma fr Seyisfiri a sustu dagana hafi t veri mjg bl allhvassri landtt. sinn s allur horfinn a essu sinni. En ann 18. segir fram fr blri t, en hafi gr gert kaft noranhret.

ann 14.ma segir jlfur fr v a hafs hafi sst af Siglunesi eftir nri og n fyrir mnaamtin rak hroa inn Skjlfanda og Eyjafjr.

T aprl og ma er lst brfi r Vestmannaeyjum sem safold birti ann 15.jn:

aprlmnui var vertta mjg urrvirasm og fremur kld, einkum voru nturfrost t. mamnui var veri vallt vel hltt nema ann 17. og 18. Me lokum aprlmnaar br til nokku meiri votvira, og san 20. ma hefir veri versti rosi, svo san hefir einn einasti urr dagur komi; ekkert verur urrka, og mjg erhtt vi a maturtagarar spillist essum sfelldu rhellum.

jlfur birti 20.jn brf r Hnavatnssslu dagsett 30.ma:

Veturinn kvaddi oss mildilega og vel, og sumari heilsai slbjart og bltt, og hefur hinn lini tmi ess mtt heita hagstur og gur, ar e engin strhret hafa komi.Grasvxtur er fremur ltill, enda hafa eigi veri hitar a staaldri og vtur fremur miklar.

Jn: G t. rkomusamt syra, einkum framan af. Fremur hltt.

jviljinn ungi (safiri) segir ann 15.:

Tarfarhefir veri stugt og ningasamt a undanfrnu; 10. .m. var hvtt af snj ofan i mijar fjallshlar, og nokkur snjr fll byggum, en brnai jafn haran; hinn 11. fr svo a orna upp, og hefir haldistbesti errir san.

safold segir af tiinni ann 22.jn:

a er drmt verttan hr um essar mundir: megn sumarhiti me glaaslskini dag eftir dag, en dgg nttu, ofan vanalegar vtur ur vor. Grurinn tur upp ograst nr fluga. Vilka rgsku landi a frtta hvaanva. Heldur urrkasamt a vsu nyrra, mean hr gengu rigningar fyrr vor; en lklega komi vtur ar, er hr ornai.

Jl: Stopulir urrkar sunnanlands, gir urrkkaflar Vesturlandi, en urrt fyrir noran og austan. Fremur kalt.

Austri segir ann 10.jl:

Veurlag hefir a undanfrnu veri mjg urrt og heitt, svo tn hafa va brunni Hrai. fyrrintt rigndi loks tluvert og mun a vera mikil bt.

gst:: Nokku g t og fremur urr, einkum egar lei. Kvarta var um rigningar austanlands og sunnan fram eftir mnui. Fremur kalt.

safold birtir ann 28. brf dagsett Vopnafiri ann 5.:

Han heldur gott a frtta; grasvxtur nokkurn veginn meallagi, en san tnaslttur hfst hafa veri okusldrur, svo flestir bndur eiga miki ti af tum snum.

Austri segir ann 10. og 20.:

[10.] Tarfar hefir veri fremur stillt og vtusamt a undanfrnu, svo bndur hafa fengi fremur illan urrk tu og sjvarbndur ekki geta urrka fisk sinn.

[20.] Tarfar hefir allt til essa veri mjg votvirasamt, svo tur hafa va strum skemmst, og lti sem ekkert enn nst inn af theyi.

safold kvartar ann 14.:

gtisverttu er a frtta a noran og austan, grassprettu ga og nting eftir v. En um Suurlandsundirlendi mestallt (Vestur-Skaptafellssslu, Rangrvalla- og meiri hluta rnessslu) hafa veri afleitir urrkar fr v um slttarbyrjun; taa nt orin (mku) tnum sumstaar.

En betra er vestur Barastrandasslu, safold birtir ann 28. brf dagsett ar ann 15.gst:

Tarfar hefir veri hi skilegasta san slttarbyrjun, lengst af hgviri og errir, aeins komi nokkrir dagar senn, er vta hefir veri, lengst um 1/2 mnu tnslttinum, en n aftur um viku gtur errir. Hstur hiti 15R 8 .m. vallt hi gtasta vinnuveur. Grasvxtur yfir hfu besta lagi bi tnum og engjum. Tn n almennt alhirt, og hefir nting ori hin besta, svo tlit er fyrir mikinn og gan heyskap, haldist lk vertta fram eftir sumrinu.

September: Mjg urrkasamt, einkum eftir fyrsta rijunginn. Fremur hltt.

safold hrsar tinni ann 7.:

N hefir fullar 4 vikur varla ea alls ekki komi dropi r lofti hr um suursveitir; slskin og bla nr hverjum degi, oftast hg, tt vi norantt hafi veri, en nturkuldar talsverir upp skasti. Heyskaparvertta v hin kjsanlegasta, enda prilega heyja ori hr um bil hvar sem til spyrst, a v einu undanteknu, a tur hrktust mrgum sveitum austanfjalls, einkum Rangrvallasslu austanverri.

Hnavatnssslu hafa jafnvel veri of miklir urrkar - og hann er hlaupinn nturfrost, brf aan er dagsett 2.september, en birt jlfi ann 20.:

Heyskapurinn hr hj oss Hnakppum hefur gengi eins og kppum smir, yfirleitt gtlega. Tin hefur veri svo afbragsg, einlgt ngir urrkar nema 7.12. jl og 4.9. gst voru vtudagar en ekki um of, en n upp skasti, hafa veri sterkir urrkar og kalsi, og miki frost nttum. Er tliti annig n egar ori fremur haustlegt og harindalegt, svo menn sp hru hausti, en heyfengurinn er orinn me mesta og besta mti um etta leyti, va eins og vanalega um slttulok.Nttran hefur annig leiki vi oss til landsins, og engu sur til sjvarins.

Einnig er gott hlj vestra. jviljinn ungi segir fr ann 11.september:

Mesta ndvegist hefir veri hr vestan lands sumar, og smu gtist er einnig a frtta r rum fjrungum landsins. Heyfengur hefir hvervetna ori mjg gu lagi hr vestra, og nting heyjum a v skapi.

jlfur segir 27.september frttir fr Seyisfiri, dagsettar ann 14.:

Veurttan hefur n um alllangan tma veri mjg hagst, sfelldar rkomur og urrkar san um mijan jl, og seint gst geri allmiki kuldakast og snjai niur undir sveitir; lkt hefur vira a sem af er essum mnui, sfelld norantt me kuldum og urrkum. Hey uru v allvast mjg hrakin, bi taa og they, hafaenn meiri vandri stafa af essari urrkathr vi sjvarsuna, v naumast hefur nokkur fiskur oriurrkaurallan ennan tma.

Austrahfundur er sjlfsngur sama sta ann 20.:

Gur urrkur hefir hr n veri sustudagana, svo menn hafa fengi hey sitt vel urrt og allan fisk urrkaan, er t var veginn, og hefir v miki lagast fyrir sveitamnnum og sjvarbndum, sem vast munu hafa afla her me besta mti, einkum ar sem shsanna naut vi, sem n mun ori almennt viurkennt, a s ein af meginstoum undir sjvartvegi vorum, og tti sem fyrst upp a koma hringinn kring um sland. Hefir a von brar rster vr skrifuum fyrstir manna hr landi um a ml, fyrir meira en ri san hr blainu, og voru margir harla vantrair a.

Sari hluta mnaarins br til rosa. jviljinn ungi skrifar ann 28.:

Um sastliinn hlfsmnaartma hefir veri mjg rigninga- og rosasm t.

jviljinn ungi safiri segir fr tveimur skipstrndum pistli ann 12.oktber:

Skipstrnd: 22.[september] strandai norskt kaupfar Minesi Gullbringusslu, fermt mis konar tlendum varningi, sem tti a fara til bnda ar syra, og var hvorttveggja, skipskrokkurinn og vrurnar, selt vi stranduppbo. 21. s.m. strandai Faxaflagufubturinn Eln" Straumfiri Mrum; hann rakst sker ar firinum tsunnanveri, svo a gat kom hann, og var honum san hleypt land, upp sandlejuna ar firinum, og situr ar fastur, enda munu skemmdir btnum svo miklar, a ekki svari kostnai, a lta gera vi hann.

Oktber: urr t og kld.

Versta veur rsins geri fyrstu dagana oktber og uru margvslegir skaar. Bandarsku endurgreiningarnar sna okkur vel hvers elis veri var, en aftur mti er nokku langt fr a r ni afli ess. Vi munum lta ba a fjalla nnar um veurfrilegar astur og bakgrunn. Vonandi gefst tkifri til ess sar. Rtt er a benda samantekt um etta veur rija bindi ritverksins Skaaveur sem Halldr Plsson tk saman snum tma. sama bindi er einnig fjalla um anna illviri nnast smu daga ri eftir (1896). Eins og gefur a skilja er essum verum eitthva rugla saman.

Austri segir fr ann 12. (dagsetur frttina Seyisfiri ann 10.):

Ofviri og snjkomu mikla gjri hr um sveitir a kvldi ess 1. .m. sem hlst me miklum ofsa og fannfergju fram til hins 3. .m. Hafi f via. fennt hinum snjyngri sveitum og nokkrir skaar ori heyjum og btum hr fjrunum. Brarstum Lomundarfiri hafi ofviri teki hey ofan af tft niur a veggjum. Hr Seyisfiri lagi veri t af neri hluta, kirkjunnar, en mun a eigi hafa skemmt viina til nokkurra muna. Yfirbyggingin var egar rifin og flutt hs. Bareyri tk loft skr er bjarstjrnin hafi lti gjra rtt fyrir framans, og geymdi ar slkkvitl. Ofviri fleygi skrnum me llu saman t Fjarar. Skip kaupmannsins T.L. Imsland er l vi landfestar sterka stlpa vi bryggjuna framan vi sldarhs hans Strndinni, sleit aan upp og reif uppfestarstlpaname llum umbningi og hrakti t fjr, ar sem skipstjri s sr eigi anna frt en hggva fremra mastri, me v skipinu tlai a hvolfa ar e ltil sem engin kjlfesta ea hlesla var komin i a. Nokkrir btar brotnuu hr firinum i ofvirinu, og mrg sldarnet, er lgu ti, tpuust alveg.

[ lok frttar um sldveiitger Eskifiri og Reyarfiri er etta:]
En ofvirinu um daginn uru menn ar fyrir skaa, einkum verslunarstjri Er. Mller er missti um 2000 tunnur af sld, bta og veiarfri.

Svo brust fleiri frttir af tjni:

[Austri 26.oktber]: ofsaverinu fyrst .m. strandai gufuskipi Stamford", skipstjri Gjemre, vi Hrsey Eyjafiri. a var lei upp til Boreyrar eftir f, er a hreppti etta mikla veur fyrir noran land. Hleypti svo inn a Hrseyog lagist ar. En bilai akkerisfestin, og a skipi reyndi til a komast fr landi me fullum gufukrafti, mtti ofviri sn meira v dreif a land rtt upp af skipalginu sunnan undir Systab Hrsey.

[Austri 26.oktber]:Fjrskaar hfu ori va fellinu fyrst .m. hr eystra. annig hafi fennt nr 100 fjr hj sra Lrusi Halldrssyni Kollaleiru, og bndinn Teigagari misst nr rijungaf fjreign sinni. Slebrjt og Fgruhl Jkulsrhlhfu og ori strkastlegir fjrskaar v veri.

[safold 19.oktber]:Tv kaupskip strnduu vestra bylnum 3. .m., anna Haukadalsbt Drafiri, a nafni Patreksfjord, eign konsls N.Chr. Grams, og hitt lafsvik, Axel eign Salomons Davidsens strkaupmanns Kaupmannahfn; var hlffermt slenskum vrum. Patreksfjord fr spn og bjargaist skipshfnin naumlega, alveg slypp. Af Axel var og skipshfnin dregin land streng. a var sama verinu, a gufuskipi Stamford strandai, sleit upp vi Hrsey Eyjafiri. Gufuskipi sgeir tlai a draga Stamford flot aptur, en velti henni a eins hliina og ar me bi.

[jlfur 18.oktber]:Skaar af ofvirinu 3. .m. hafa sumstaarori ekki alllitlir, a v er frst hefur, einkum skepnutjn (hrossa- og saufjr). prestssetrinu Sta Grunnavk fauk skemma ea geymsluhs 9 lna langt, me llu, sem v var, matvru o.fl. Hafi hsi kosta um 600 kr. fauk einnig aki af bastofunni, og komst flki me illan leik fjsi. Presturinn sra Kjartan Kjartansson var ekki heima, v a hann l veikur t safiri, hafi fari r lii um kklann lendingu ar, nokkru fyrir veri.

Fram kemur Austra ann 2.nvember a verinu hafi ori fjrskaar Vidal Lni og a Papeyjarskip hafi hraki til hafs, en a loks n landi aftur.

jviljinn ungi segir einnig af verinu ann 7.oktber:

A morgni 1. .m. var hr fegursta veur, en um hdegisbili geri allt einu versta noranhlaup, me grarmikilli fannkomu, aftaka sjgangi og brimi; verinu slotai i svip 4. .m., en reif sig upp aftur daginn eftir, og geri talsveran blota.

Noranhlaupi byrjun .m. hefir efa via valdi talsverum skaa, og er einkum htt vi v Norurlandi; hr vestra var veri einna hvassast 3. .m., og geri spell nokkur; skipi Patriksfjord", eign Grams-verslunar, sleit upp, og rak land nlgt Mealdal Drafiri; laskaist a svo, a a var haffrt, og verur v selt vi stranduppbo; vrur voru ekki skipinu, nema nokku af salti, er a tti a flytja a Lokinnhmrum [svo] Arnarfiri. Skipi Gurn", eign L.A. Snorrasonar verslunar sleit og upp inn Sktufiri, en bjargaist me v, a skipverjar hjuggu r v mstrin. ... Sjrt hafi og laska a mun verbir i Klfadalsverst, og enn ori fleiri smskemmdir.

Og ann 12.oktber segir jviljinn ungi:

Tarfar. 8. .m. lgi loks noranveri, og hefir san veri besta veur, uns gr geri suvestanrosa. noran hlaupinu byrjun .m. hfu msir bndur Nauteyrar-, Reykjarfjarar- og gurhreppum hr sslu misst fleiri og frri kindur, sem farist hfu fnn, og er vi bi, a lkar frttir kunni a berast var a.

Og ann 23.oktber birtir jviljinn ungi enn skaafrttir:

Noranhlaupi byrjun .m. hafi, sem vnta mtti, ori enn afskaplegra i Norurlandi, heldur en hr vestra, og ykjast elstu menn ar sveitum ekki muna anna eins hlaup; hafi f fennt via, og hesta jafnvel sumum sveitum, t. d. Skagafjararsslu; va uru og meiri ea minni skemmdir hsum og heyjum, og btar brotnuu sumum stum, t.d. 1618 Hsavk ingeyjarsslu o.s.frv.

jlfur nefnir skaa sama veri pistlum ann 1. og 15. nvember:

[1.] Fjrskaar miklir hafa ori vsvegar um land, ofvirinu 3. f.m., einkum ingeyjarsslu. braut og fjlda skipa og bta, t. d. eitthva um 4050 umhverfis Skagafjr, en hvergi hefur frst um manntjn. Skipstrnduru allmrg essu veri og er sumra ur geti. Fiskiskipi Anna" eign Gumundar alsbnda Einarssonar Nesi, strandai Eskifiri. a var vtryggt, og er skainn metinn um 8000 krnur.

[15.]Um ofviri 3.oktberhafa n borist fregnir r hinum fjarlgustu sslum, og hefur a va gert allmiki tjn, einkum nyrra og eystra. Merkur bndi ingeyjarsslu ritar jlfium hlaupaveur etta essa lei brfi 24. f.m.: Mivikudaginn 2. .m. skall grenjandi noran strhr svo mikil, a enginn maur man anna eins. Allra voalegast var veri fimmtudagsnttina og morguninn, gekk i vestur, en lgi egar fram daginn kom og var fagurt um a litast. Allt var sem rstum einum, kin rofin af flestum hsum meira og minna, raftar og allt saman, svo t mtti ganga til og fr, heyin tin sundur, og allt r lagi frt. F l vast ti, og var mnnum fyrst fyrir a leita ess. L a allstaar fnnunum veurlami og illa tleiki og sumt httum.

En eftir skp essi batnai nokku tarfari, svo snjr sjatnai talsvert. Hefur v fundist allur fjldinn af fnu, en nokku af v dautt og vast mun enn eitthva vanta. Hvergi hr um plss hefur fari mjg margt b, varla fleiraen 30, svo heyrst hafi, og er str fura, a nokkur skepna skyldi lifi halda dmum eim, sem gengu. Hey fuku og nokkrum bjum, en hvergi mjg miki. Fr brotnuu og mrg, bi smrri og strri, v sjgangur var voalegur, meir en nokkur myndi. Hsavk brotnuu nokkur fr, sum str og sum sm, og bryggjan sundraist mestll; mun skainn ar skipta sundum krna. Og yfir hfu er a treiknanlegt tjn, sem voa-veur etta hefur gert. Mun a annl frt og vera minnum. Ekki hefur ennheyrst af mannskum. Munu engir hafa htt sr fr bjum i skpum essum. Var auk heldur ekki einu hinni httulaust i hsum inni, vllu l vi falli. Var sem himins boginn blr, bresta mundi sundur. Og eftiressu var dimman, svo ekki s handaskil.

Frttir af verinu voru enn a birtast janar 1896:

rj brf birtust safold 23.janar ar sem veursins er geti:

[Barastrandarsslu vestaverri 9.desember]:Eins og var gjri hr snjkast miki i byrjun oktbermnaar; var blindbylur noran 3. okt. allan daginn; kom svo mikil fnn fjll, a f fennti, en nr frt var me hesta. ann snj tk skmmu sar upp, og mtti haustverttan eftir a g heita. Fram a jlafstu var og oftast autt og vertta gt. En dreif niur allmikinn snj, er haldist hefirsan. Hagar eru enn gtir, v enginn bloti hefir komi.

[Hnavatnssslu 31.desember]:Eins og arir, sem frttir rita held g a g veri a byrja tarfarinu. Er ess fyrst a geta, a 2.okt. gjri hlaupahr noran, sem hlst meira en tvo slarhringa, me svo mikilli veurh og snjkomu, a slks eru sjaldan dmi; keyri niur fdma mikla fnn, og uru tluverir fjrskaar; f og hross fennti og hrakti r og vtn. San hefir tarfar veri hi skilegasta, oftast urrviri me hgum frostum, stundum hgar ur og jr oftast snjlaus;

[Skagafiri 19.nvember]:a hefir harla ftt markvert bori vi hr seinni t, nema essi voalegi bylur 2.- 3. [oktber], sem hafi illar afleiingar. Tluvert fauk af btum, en vi suma var gert aftur. Nokkrir fru alveg. F fennti miki, en miki hefir aftur komi lifandi r fnn, sumt eftir fleiri vikur; sumt fundist dautt. Ekki frust menn.

jlfur 3.oktber

Veurtta hefur veri mjg stir hr syra nstlinar 3 vikur, sfelldar strrigningar a kalla m og n sast snjkoma og rosaveur. gr [2.oktber] tsynningshr og hafrt.

Brf r Drafiri dagsett 5.oktber birtist jlfi ann 18.:

Sumari fram undir mijan fyrra mnu [september] var hr eitthvert hi besta, er komi hefur lengi, ht ekki a vera, a skr kmi r lofti stugar 5 vikur, ea fr 8. gst til 12. sept. Heyannir gengu v miki vel, bi var vel sprotti og svo var nting hin besta heyinu. Htti almenningur heyskap kringum 10. sept. ea rtt um a leyti sem br til votvira. En san hefur veri hin lakasta haustvertta, er menn muna, sfelldar strrigningar og stormar. fyrradag var hr vonskuveur, blindhr noran me frosti. Fennti f hj mnnum, t. d. missti einn bndi hr i sveitinni 13 r.

ann 6. mars 1886 kom birti jlfur loks brf r Bjarnarfiri Strndum (vi styttum a ltillega):

Vori 1895 m segja a hafi veri eitt hi besta, sem flk essubyggarlagi hefur tt a venjast, sumari einnig fremur gott, og grasvxtur vast me bedta mti, svo slttur byrjai hr almennt 10. og byrjun 11. viku sumars; heyskapur yfir hfu me betra mti, enda var nting g hj allflestum, v urrkar voru miklir, en stormasamt mjg, t.d. allan gstmnu mtti heita, a vri stugur norangarur, enda snjai sast mnuinum, ofan mijar fjallshlar, og skum frosta fll gras mjg snemma, 9. sept. skipti um til vtu, fyrst af norri 2 daga, og san af suvestri, og hj eim, sem ekki voru httir heyskap, skemmdust hey a mun, vsvo mtti heita, a upp fr v kmi aldrei erridagur; fremur m heita, a hausti hafi veri storma- vtu- og kafaldasamt, en oftast ngur hagi fyrir skepnur, svo skiptium aftur til batnaar, og m n heita mjg snjlti, og besta t;

hinum mikla norangari 3. oktber, sem va hefur veri minnst, uru allva skaar bi skipastl og fleiru, t.d. stku sta rneshrepp, en srstaklega Gjgri, laskaist skipastll meira og minna; hr hreppi, Eyjum, fauk ttringur, sem fest var t af fjra vegi, og laskaist a mun, einnig fauk ar margt fleira,viur og mislegt, og tk sumt sj t; ar uru og tluverar skemmdir af sjgangi, tni, sem og via annarsstaar, og varpeyjum, sem a lkindumnemur mrgum tugum krna viri; va tk og vi a reka, og sumstaar fleira, t.d. Reykjarvk gekk sjrinn inn skemmu, og tk vi allan, sem ar var, einnig tk ar t rognkelsanetatrossur, og reipi, me viartrnum og sum, sem netin og reipin voru hengd , og er s skai vst tluverur; Kleifum Kaldbaksvk tk sjrinn hliarvegg undan tveimur fjrhsumog hlu, alla ytri hleslu, inn i mijan vegg; ennfremur gekk sjr ar fjrhsin, svo f var a lta t, tt neyarkostur tti, og var heppni a ekki hlaust meira tjn af, og fleiri stum geri etta veur meira og minna tjn.

Sari hluti oktber fkk betri dma. jviljinn ungi segir fyrst ann 23. a tin hafi fyrst veri mjg storma og rosasm, en ann 19. hafi sni til noranhreinvira og ann 29. segir blai a staviri og besta t hafi haldist ar vestra sustu vikuna.

Nvember: stug t, en hiti meallagi.

Austri segir ann 15.:

Sustu dagana hafa gengi bleytuviri mikil og hrar, og allhvasst stundum, hafa engir skaar spurst, og er n stytt upp.

ann 22. segir blai a vertta hafi veri hin blasta og ann 30. segir:

Blviri framrskarandi miki seinni hluta fyrri viku og framan af essari, me 810R hita. sem steig laugardagskvldi .23. .m. eftir dagsetur, upp 13R hiti [16C], sem mun sjaldgft um ennan tma rs.

Desember: stug t. Hiti meallagi syra, en fremur kalt nyrra.

jlfur segir ann 13.:

a sem af er essum mnui hefur veri mikil snjkoma, svo a jarbnn eru hvvetna til sveita, og allur fnaur vast hvar kominn gjf, en fremur hefur veri frosthgt. Fram a jlafstu var veurtta hr syra mjg g.

jviljinn ungi birtir stutta veurpistla. ann 5. segir blai: Noranhrinu allskarpa geri hr [1.-2. essa mnaar, en ann 3.] slotai verinu og hefir san falli snjr allmikill og veurtliti veri dimmt og skyggilegt. ann 13.: ... hefir vira fremur stirt, oftast noranhvassviri og hrir og stug t. ann 24.: Tarfar hefir veri mjg stugt a undanfrnu suvestanrosar og rigningar ru hvoru, nema stillviri sustu 2-3 dagana.

Hrin ann 2. olli tjni Austur-Skaftafellssslu. Austri birtir 10.janar 1896 brf r Lni, rita 27.desember:

... g t til 2.desember, brast skyndilega eitt me verstu verum snjbylur og ofsastormur, sem olli tluverum fjrskum hr i sveit, einkum Vik (ar tndistnr 80 fjr Lni), og Vlaseli (ar frst um 30 vtn). Veri var minna fyrir sunnan Almannaskar, og er aan lti fjrtjn a frtta, er sagt a nokkrar kindur (um 30?) hafi farist a Hofi rfum, en ar eru margir bendur. Eftir etta var oftast kulda- og snjasamt og svo umhleypingasamt, og va hagskarpt fram um mijan mnuinn, gjri hagsta hlku og hefir san veri g t og mild og nokku vtusm.

jviljinn ungi birtir ann 24.janar desemberslysafrttir:

6. des. sastliinn frst maur snjfli austur Mrdal. Sigurur Magnsson a nafni. Sastliinn gamlrsdag tndist kvenmaurfrIngunnarstumi Geiradal i Barastrandarsslu, Ragnheiur a nafni; hn var lei fr Ingunnarstum a Krksfjararnesi, tlai anga orlof sitt, en hefir ekki fundist, tt leita hafi veri, og er vtali vst, a hn hafi farist ofan um is snum Geiradals. sastlinum. desembermnui kva Og Tmas Gumundsson (vfrli") hafa ori ti svo nefndum Blum Strandasslu.

ri endai vel syra. jlfur segir ann 3.janar 1896:

a hafa veri venjulega fgur jl, au sem n eru a la, oftast logn og hreinviri me hgu frosti, en aldrei rfelli n snjkoma. a er vst heldur enginn efi , a bjarbar hafa skemmt sr mjg vel, va veurttan hefur jafnan mjg mikil hrif eim efnum.

Hr lkur a sinni umfjllun um veur og t rsins 1895.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
gst 2018
S M M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Njustu myndir

  • thvera 1876-08 klippt
  • jadar_1983
  • akureyri_1978
  • hvanneyri 1996k
  • t1779-1997_08

Heimsknir

Flettingar

  • dag (22.8.): 34
  • Sl. slarhring: 533
  • Sl. viku: 2213
  • Fr upphafi: 1674439

Anna

  • Innlit dag: 31
  • Innlit sl. viku: 1903
  • Gestir dag: 30
  • IP-tlur dag: 28

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband