Fyrir 80 rum - ankar um veri sem grandai Pourquoi Pas?

Fyrir 30 rum (tminn lur hratt) setti ritstjri hungurdiska saman hugleiingar um illviri mikla 15. til 16. september 1936. Birtust r Lesbk Morgunblasins og m finna netinu. a sem hr fer eftir er a nokkru endurnting essum gamla pistli, me tluverum breytingum - (smmunasamir gtu kanna hvort og hvernig skoanir ritstjra hafa breyst me aukinni elli).

Afarantt 16. september 1936 frst franska hafrannsknaskipi Pourqoui Pas? undan Mrum. tt v sr ekki a leyna a msar tilviljanir hafi valdi slysinu, er jafnvst a veur etta var venju vont og hugsanlega a versta sem skipi hafi nokkru sinni lent . Frttin af slysinu var svo mikil og vleg a nnur slys og skaar essu veri fllu nokku skuggann. Eignatjn landi var miki og manntjn meira sj.

Menn hafa lngum velt vngum yfir v hvort lgin sem verinu olli hafi veri afkomandi hitabeltisstorms ea fellibyls. Hafi svo veri er ann storm ekki a finna skrm bandarsku fellibyljamistvarinnar. a sem veldur v a hitabeltisfellibyljir breytast norrnar frvirislgir er a hltt og rakt lofti fellibyljunum ntist fullkomlega lgamyndun. Til ess a a gerist arf a a ganga inn hentugt norurslakerfi annars gerist ekkert og lofti sveigir af til austurs ea jafnvel aftur tt til uppruna sns - ea jafnast t vi verahvrf.

Svipaur skammtur af hitabeltislofti, jafnrku getur alveg eins ori kveikjan a frviri, jafnvel enginn fellibylur s til staar. Mjg lklegt er a rakt hitabeltiskerfi hafi raun og veru komi vi sgu september 1936. Ritstjri hungurdiska hefur stundum nota ori hvarfbaugshroi um slk kerfi, ori aallega vali vegna ess a a hljmar vel - frekar en a gegnheil skilgreining standi a baki. Lesendur hafi a huga.

Adragandi septemberveursins mikla 1936 var mjg lkur eim sem vi sgu kom egar fellibylur heimstti okkur ri 1900 (um hann hafa hungurdiskar fjalla) og einnig egar vi fengum okkur leifar fellibylsins Ellen 1973 (sj grein ritstjrans tmaritinu Verinu). llum tilvikum barst mjg hltt loft r norurjari hitabeltisins norur til slands, en mtti leiinni kldu heimskautalofti sem kom fr Kanada.

ann 14. september nlguust skil alldjprar lgar vi Suur-Grnland landi. hvessti af suaustri og rigndi Suur og Vesturlandi. ann 15. voru skilin a eyast yfir landinu og kringum hdegi var komin hg sunnan- og suaustantt vestanlands, en enn var sunnan strekkingur um landi austanvert, enda skilin ekki komin ar yfir. Eftir klukkan 5 sdegis fr jkst vindur og a tk a rigna. N og rt vaxandi lg nlgaist landi r susuvestri.

greinarmynd-1

Myndin snir kort sem gert var Veurstofunni sdegis ann 15. september. a snir allt sem veurfringar hfu r a moa. Mjg lklegt er a skipshfn Pourquoi Pas? hafi s megni af essum skeytum sem korti snir. etta eru reyndar meiri upplsingar en algengast var a hafa essum rum, loftskeytasamband hefur veri gott.

greinarmynd-2

Hr m sj hluta af rstiritablai Reykjavkurveurstvarinnar. Lrtti sinn snir rsting, en s lrtti tma, strikabil er 2 klukkustundir. Svo vill til a rstingur var lgstur Reykjavk um minturbil (breia, lrtta striki markar mintti). rstifalli er jafnt og tt, ekki srlega miki, oftast um 2 hPa klukkustund, mest 3 hPa/klst milli kl. 20 og 21. Ekkert vi rstifalli eitt og sr sem bendir til ess a eitthva einstaklega venjulegt s ferinni. Heildarfalli var kringum 24 hPa og risi eftir var svipa.

Vi sjum a ferillinn verur lonari og lonari eftir v sem kvldi lur a bendir til ess a tluvert sog hafi veri Landsmahsinu ar sem Veurstofan var til hsa essum tma vi getum a einhverju leyti s vindhraann breidd ferilsins. hrif vinds rstirita eru h hsum og ar me vindtt og engin lei a kvara breiddina annig a vi vitum hver vindhrainn var. a m geta sr til um a a vindur hafi veri mestur kringum mintti og um klukkan 2 hafi vindur veri farinn a ganga heldur niur.

Sasta veurathugun kvldsins Reykjavk var ger mintti. voru talin 11 vindstig af susuaustri. Nst var athuga kl. 6 um morguninn og var vindur kominn niur 9 vindstig og st af suri.

essum tma var ekkert athuga nttunni hr landi rstiritarnir eru einu mlingarnar sem gerar voru. Af eim m nokku ra atburarsina. Vi skulum lta bt r rum rita, fr Hesteyri Jkulfjrum.

greinarmynd-3

Hr er minturlnan vinstra megin myndinni af samanburi vi athuganir m ra a klukkan er ekki alveg rtt og rstikvarinn ekki heldur rttum sta. Slkt var og er algengt. Lgsti punkturinn er klukku ritsins rmlega fjgur, en svo virist sem klukkan hafi raun og veru veri milli 2 og 3 ferillinn er v hliraur um eina og hlfa klukkustund ea svo en e.t.v. rtt a fullyra ekki endanlega um a a svo stddu.

rstifalli Hesteyri var mun snarpara heldur en Reykjavk, mest um 5 hPa/klst lgin hefur dpka mjg sngglega og fari mjg hratt hj. tmariti Veurstofunnar, Verttunni, segir a hrainn hafi veri 100 km/klst. Heildarrstifalli Hesteyri var 31 til 32 hPa 7 til 8 hPa meira heldur en Reykjavk. Austur Hlum Hornafiri var rstifalli ekki nema 10 hPa. rstimunur yfir landi var mestur kl. 4 um nttina. munai 31 hPa Hlum Hornafiri og Bolungarvk - a er mjg miki.

Engar hloftaathuganir voru gerar slandi ea nmunda vi landi essum tma. Vi vitum v ekki nkvmlega hvers elis veri var. Svo vill einnig til a endurgreiningar reiknimistva hafa ekki n gum tkum v, en a stendur e.t.v. til bta sar. stur ess a ekki hefur tekist betur til eru vntanlega r a upplsingar eru ekki fyrir hendi um stuna suur undir hvarfbaug nstu daga undan.

rstiritar landsins gefa til kynna a veri hafi e.t.v. veri tvtt annars vegar a sem formlega hefur veri kalla hrastarveur hes hloftarastarinnar teygir sig til jarar. Mrg sunnan- og suaustanveur eru af eim flokki en frri suvestanveur. Trlega hefur lgin svo undi upp sig og mynda a sem lka formlega hefur veri nefnt snveur ea stunga. Slk hafa sliti sig fr hloftarstinni og er hmarksvindhrai eim nearlega verahvolfi. En ritstjri hungurdiska treystir sr ekki til a ra hr fram r af fullvissu nema a athuga mli mun betur en hann hefur gert og velur v lei hins lata a ba eftir trverugri endurgreiningu.

mintti var nrri allt landi hlja geira lgarinnar, hvarfbaugsloftinu, sem var bi hltt og rakt, m.a. komst hitinn Akureyri 19,4 stig og 19,0 Hsavk. Heirekur Gumundsson athugunarmaur Sandi Aaldal segir athugasemd ann 16.: 20 hiti kl. 3 ntt, snerist r stormi SW ofsarok kl. 4.

rkoma Suausturlandi var mjg mikil, vast tugir millimetra og Hlum Hornafiri mldist hn 122,3mm.

greinarmynd-4

Kuldaskilin fru yfir Vesturland skmmu eftir mintti og voru komin austur fyrir land um kl. 6 um morguninn. Lgin fr til norurs rtt fyrir vestan land og var vaxandi allt ar til um morguninn en hafi vindur snist til suvestanttar nst lgarmijunni. Korti snir tlaa lei lgarinnar og dpt hennar. S etta rtt hefur hn dpka um 26 hPa slarhring.

Veri olli grarlegu tjni - listinn hr a nean er unnin upp r dagblaafregnum ess tma. Reyndar bera blin flest hver frttaritara tvarpsins (F) fyrir frttunum. Stakunnugir munu vntanlega finna villur og misskilning listanum - alla vega finnst ritstjra hungurdiska sumt harla grunsamlegt, en ltur kyrrt liggja a sinni. Hefi samt gaman af va heyra af leirttingum.

Listinn snir vel a foktjn var langmest ar sem vindur hefur stai af fjllum. Veri hefur einnig rifi upp krappar ldur fjrum og hfnum. Sjvarfla er geti - kunna au a hafa fylgt lginni, eins og stundum gerist.

Frumstur listi um tjn verinu:

Alls drukknuu 56 manns, ar af 39 Pourqoui Pas? Vlbturinn orkell Mni fr lafsfiri frst, og me honum 6 menn. rr frust me bti fr Bldudal. Tveir frust er rekstur var vi Siglufjr, mann tk t af vlbt og 5 menn tk tbyris af norsku Grnlandsfari Faxafla.

Miklir skaar uru btum, hsum og rum mannvirkjum bi vegna hvassviris, sjvarfls og rkomu. Miklar grurskemmdir uru grum, blmjurtir taldar meira og minna ntar Reykjavk og tr foki og brotna. Sundskli fauk Hafnarfiri.

Fokskaar uru um mestallt land, nema sunnantil Austfjrum.

F hrakti sj Snfellsnesi og Rauasandi. ngrenni Stykkishlms fauk silfurrefab. Miklir fokskaar uru Eyrarsveit Snfellsnesi, Grf fauk hjallur, vottahs og ak af hlu. ak fauk af fjsi Fornu-Grund og fjrhs skemmdust Setbergi. rr hjallar fuku Hellissandi, ak fauk af svonefndum Thorbergshsum og jrn fauk ar af fleiri hsum. Vlbtur skk hfninni, en nist aftur. Steingafl hrundi r barhsi Vastakksheii, margir smstaurar brotnuu milli Sands og lafsvkur. Allmiki tjn var Frrhreppi. Heyhlaa fauk eyijrinni Fr. barskr fauk Innri-Bug. rr rabtar brotnuu spn Hrsakletti og hey fauk va. Btar skdduust Breiafjarareyjum. rabtar brotnuu Flatey og btur fauk Bjarneyjum. Geymsluskr fauk Brjnslk og vlbtur brotnai Arnrsstum.

Geysistr flalda skall alveg upp a tnum Rauasandi og alla lei a Straumhl. Sst til bylgjunnar eins og hn vri grarhr veggur.

Jrnpltur fuku af hsum Patreksfiri og hvalveiist Suureyri Tlknafiri, k tk af hsum Norurbotni, Hvalskeri og Saulauksdal. Hs Hvalltrum skemmdust, trilla skemmdist Breiavk og ak fauk af hlu Kollsvk. Miklir skaar uru hsum Bldudal, ar var einnig miki tjn hfninni. Flestir btar Patreksfjararhfn skdduust, ar slitnuuupp tveir togarar og lskuu bryggjur. Jrn fauk af einu hsi.

venjulegur sjgangur var vi Arnarfjr ar sem vlbtur tapaist fr Stapadal og tveir rabtar brotnuu ar spn. Vi Lokinhamra brotnuu rr btar og ak tk ar af hlu. Hrafnseyri brotnai btur og jrnak tk af hlu. Laugabli brotnai vlbtur og ak tk af bnum si, hjallur fauk og fleiri hs skemmdust. Btur brotnai Baulhsum.

Drafiri var tjn hsum nokkrum bjum og heyskaar uru va. ak fauk af hlu Hvammi og br smum Mla gjrnttist svo tftin ein stendur eftir. Samkomuhs sem var smum Haukadal fll til grunna, nokku af vinum brotnai en sumt fauk sj t. ar fuku einnig rr btar og hs skekktust grunni, ak fauk af geymsluskr, fjrhs fauk og ak af hesthsi. Lambadal fuku peningshs. Nokkrir btar ingeyri skemmdust.

k skemmdust safiri og miki tjn var hfninni, ar rak upp margar trillur og tvo strri bta. Sjr gekk upp Hafnarstrti og skemmdist gatan talsvert. A Brautarholti fauk hlaa og geymsluhs Gustum. Skemmdir uru rafveitu safjarar, skr fauk, smija og mtorskli. Skemmdir uru hsum Hnfsdal, ar fauk barhs ofan af hjnum og tveimur (ea 3) brnum, flki bjargaist nauuglega. k rauf ar nokkrum hsum og ljsastaurar brotnuu.

ak fauk af hsi Flateyri, fiskhjallar fuku og ar var tjn fleiri hsum, Vfilsmrum fauk fjrhs til grunna. k skdduust bi Langeyri og Savk lftafiri. ak tk af barhsi Meirihl Bolungarvk og tjn var ar fleiri hsum.

Talsvert tjn var Sgandafiri, ar rak vlbt land og hvalveiiskip skemmdist. Hs hvalstvarinnar skemmdist talsvert (e.t.v er hr einhver ruglingur vi Tlknafjr). Norureyri fauk rabtur, einnig fauk btur Kvanesi. Geymsluhs fauk Botni, hnsnahs, skemma og ak af hesthsi Vatnsdal, kl- og blmagarar Suureyri skemmdust miki. Galtarviti skemmdist og var virkur um skei.

Fjlmennur berjatnsluleiangur lenti miklum hrakningum Hestfiri egar bt ess rak land og ll tjld fuku t veur og vind. Bturinn var talinn ntur.

Miklar skemmdir uru prestsetrinu Vatnsfiri safjarardjpi. ak rauf af rem hlum og vlbtur skk. k fuku af rem hlum Heydal og Mihsum og hlum Mla, Laugabli og Hafnardal Nauteyrarhreppi. Va fauk hey essum slum og minnihttar skemmdir uru hsum.

Allmiklir skaar uru Slttuhreppi. Tvr hlur fuku Bum og ar fr einnig geymsluhs og tveir btar. barhs Holti Aalvk skekktist grunni svo v var ekki bi. Skemmdir uru Hesteyri. ar fauk ak af fiskhsi, trilla eyilagist og bryggjur og pln skemmdust nokku.

Flest tihs Ballar Skarsstrnd eyilgust, torfveggir tttust sundur og grjt r eim kastaist langar leiir. Jrnak fauk af barhsi Leilfsstum Laxrdal og k tk af tihsum Gillastum og Hrappstum. Verkfraskr rkisins Bardal fauk. rr blar tepptust Mi, ar meal 18 manna tlunarbifrei. Refagiring Ytri-Fagradal fauk niur djpt gil og heytft niur a veggjum Innri-Fagradal. Skr og hlft ak fuku Hvalgrfum. Miklir heyskaar uru Dlum. ak fauk af hsi Krksfjararnesi og btar skemmdust ar. Btur brotnai Reykhlum.

Allstrt geymsluhs fauk Stru-vk rneshreppi. ar fauk einnig rabtur. Va uru heyskaar ar grennd.

Bryggjan Skagastrnd skemmdist illa, ar rak trillubta land. Bryggja laskaist Siglufiri egar flutningaskip sleit ar upp. Str ntahjallur fauk og annar laskaist Siglufiri, ar slasaist maur egar skr fauk hann. k tk af hlum Litla-Hamri og Jdsarstum Eyjafiri. Jrn tk af hlu i Grmshsum Aaldal og af tveimur hsum Hsavk. ak fauk af hlu Hreiarsstaakoti Svarfaardal. Tjn var Akureyrarhfn er btar slitnuu upp og sukku, tr brotnuu ar grum og reykhfar fllu.

Grarlegir heyskaar uru va um land, ekki sst um landi noranvert, sundir hesta vsvegar um Skagafjr, Hnavatnssslur, Eyjafiri og ingeyjarsslum. Einnig uru tluverir heyskaar Vopnafiri. ar skemmdust btar ltillega hfninni. Btar uru va fyrir miklu netatjni.

Nokku tjn var einnig sunnanlands af sjvargangi. Sjvarnargarur Eyrarbakka brotnai.

Suurland slapp a mestu vi hvassviri,Klemenz athugunarmaur Smsstum segir ar hafa foki nokku af byggi og grasfri, en minna en vi mtti bast.

Mikil rkoma var sunnanlands. Suausturlandi uru bi skriufll og fl, sem ollu umtalsveru tjni. Miki tjn var skriufllum sunnan til Austfjrum, Breidal, Berufiri, Lni og Suursveit. Npi Berufjararstrnd skemmdust tn og engi og sgarar eyddust. Nreist fjrhs skk upp fyrir veggi skriunni. Jrin Streiti (Strti) er talin eydd. Rafmagnsst Fossgeri skemmdist og rijungur tnsins eyddist. Berunesi strskemmdust allar engjar. barhs Snhvammi Breidal skekktist grunni, ar skemmdust einnig garar og engi.

Miklar skemmdir uru af flum Hornafiri ar sem hey spuust af engjum, sauf frst vtnum og aurskrium og vegir skemmdust. Smastaurar fllu og skriur runnu tn Lni og Suursveit. Rafstvar eyilgust og f frst vatnavxtum og skrium, miki hey flddi. Klfafelli Fljtshverfi tk af rafmagnsst sem st vi Lax. Geysimiki fl, meira en nokkurn tma ur, svo vita s. Braut fli rafstvarhsi, sem var r steinsteypu og skolai burt vatnsrrunum og nokkrum af varnarstflu. Klfafelli eyilagi fli einnig sslttu og reif upp yfir 300 metra langa tngiringu. Ofsavxtur hljp einnig Hlms og flddi hn inn rafstvarhsi Hrfunesi og tk brna Ktlugili, Hlsrbrna sakai ekki, en fli skemmdi veginn beggja vegna.

Holts undir Eyjafjllum braust r farvegi snum og olli tjni, rafst Klfafelli Fljtshverfi brotnai a grunni. Klifandi Mrdal braust r farvegi snum og hljp um stund fram hj Ptursey, brin yfir na laskaist ltilshttar. Miklar vegaskemmdir uru Skaftrtungu. Vegarskemmdir uru vi Mlakvsl og Jkuls Slheimasamdi. Skria fll Seljavallalaug, braut ar grjtvegg og grf undan glfinu. Varnargarur brotnai vi Holts og fli in yfir tn.

Sem dmi um veurhrkuna fylgir hr stytt lsing verinu fr frttaritara Alublasins Bldudal, Ingivaldi Nikulssyni [Alublai 23. september 1936]:

k fuku af barhsum og heyhlum, en hjallar og smrri geymsluhs fuku me llu og lentu sum rum hsum og brutu au. Trillubtar fru allir. Sumir sukku, en ara sleit upp og rak burt. Lnuveiaskipinrmann og Geysi rak burt af hfninni og einnig gamalt ilskip, er Geysir heitir. Lentu eir nafnar norurstrnd fjararins, en rmann mun vera floti... og sar Alt hey, semti var hr dalnum, spaist gersamlega burt, svo ekkert sst eftir, og munu a hafa veri 200 hestar ea meira. Fjldi sma- og rafmagnsstaura eru gereyilagir. Ekkert smasamband er n vi nnur hru; ekkert rafmagn og ekkert tvarp... og enn Til dmis um styrkleika vindsins m geta ess a sma- og rafmagnsstaurar brotnuu um vert, kastgrjt og stykki yfir100 kg a yngd fuku sem fis vri; giringar r tvfldum vrnetum fru ttlur, og kartflur og rfur spuust upp r grum. Mean veri st sem hst gengu rumur og eldingar.Nokkrir menn, sem unnu a vegager eyrunum fyrir sunnan Hl, misstu tjld sn, rmfatna og anna, er eir hfu meferis og bjrguust me naumindum heim a Hli illa til reika."

Suurland slapp a mestu vi hvassviri,Klemenz athugunarmaur Smsstum segir ar hafa foki nokku af byggi og grasfri, en minna en vi mtti bast. Mikil rkoma var sunnanlands. Suausturlandi uru bi skriufll og fl, sem ollu umtalsveru tjni.Miki tjn var skriufllum sunnan til Austfjrum, Breidal, Berufiri, Lni og Suursveit. barhs Snhvammi Breidal skekktist grunni. Rafstvar eyilgust og f frst vatnavxtum og skrium, miki hey flddi. Holts undir Eyjafjllum braust r farvegi snum og olli tjni, rafst Klfafelli Fljtshverfi brotnai a grunni. Klifandi Mrdal braust r farvegi snum og miklar vegaskemmdir uru Skaftrtungu.

Nokku tjn var einnig sunnanlands af sjvargangi.

Engir vindhraamlar voru hrlendis um etta leyti nema Reykjavk en ggn fr essum tma finnast ekki og hefur riti mlisins e.t.v. veri virkur. Verttan talar um 34 m/s, en ekki er ljst hvaan s tala er fengin ea hvort aeins er veri a ra um frvirisstyrk almennt. Erfitt er v a segja til um hversu hvasst var. Auk ess var veri verst um hntt egar engar veurathuganir voru gerar.

Me v a nota rstiritana er mgulegt a ba til kort sem sna rstifar og ar me giskun um vindhraa. Ritstjri hungurdiska hefur gert tilraun til ess en er ekki alveg ngur. Kortin virast sna a Faxafla hefur veri veri verst um kl. 1 um nttina og Norurlandi nokkru sar ea um kl. 3 til 5. Fullvst er a vindur hefur va fari 30 til 35 m/s og lklegt er a mestu vindhviur Snfellsnesi og Vestfjrum hafi veri yfir 55 m/s ea jafnvel meira.

Fyrir sem velta vngum yfir fer Pourqoui Pas? er hr tafla um lklega vindtt og veurh ti Faxafla. Vindhrai er vindstigum, en um kl. 1 er ekki tiloka a vindur hafi n 35 m/s (10 mn. mealtal). Vindur inni landi hefur veri nokkru minni (1 til 2 vindstigum) t.d. Mrum. Trlega hefur vindttin raun lengst af veri sulgari svinu heldur en essi hra tafla gefur skyn.

Vindtt og veurh Faxafla
dagurklstttm/s
1512SA8
1515SA10
1518SA18
1521SA18
1524SA28
161SSV35
162SSV33
163SV33
164SV28
165SV25
166SV25
167SV25
168SV25
169SV20
1610SV18

Eitthva mun vera vita um lei skipsins eftir a a lt r hfn Reykjavk sdegis ann 15. og sjlfsagt mtti me hjlp eirra upplsinga sem og upplsinga rstiritanna, annarra veurathugana og frsagnar ess eina sem lifi slysi ra hvar skipi var statt hverjum tma og hvernig veri var.

Af blaafrttum m helst ra a skipi hafi fyrst siglt t fyrir Garskaga en haldi aftur inn Flann leit a vari. Gefi var skyn a viti Akranesi hafi veri tekinn fyrir Grttuvita og hafi a reynst rlagarkt. Rtt er a minna a skyggni er nnast ekkert sj veri sem essu vegna sroks og vitaljs hafa sst aeins endrum og sinnum gegnum sortann. Enginn viti var kominn ormssker - tti slysi mjg undir ger hans.

Fyrstu frttir af lginni brust Veurstofunni kl. 6 a morgni . 15. var egar ljst a lgin kmi til landsins og eftir hdegi var greinilegt a vindur yri a.m.k. 8 vindstig. Veurspin kl. 15 var svohljandi:

N lg um 1.400 km SSV af Reykjanesi og mun hreyfast hratt norur eftir.
Suvesturland til Vestfjara: Sunnan stormur og rigning egar lur nttina en sunnan ea suvestan kaldi og skrir morgun.
Norurland til Austfjara: Stinningskaldi sunnan. Hltt og vast rkomulti.
Suausturland: Stinningskaldi sunnan. Rigning.

Hr er rtt a minna a ekki var fari a gefa t veurspr fyrir miin srstaklega eins og n er. Sprnar kl. 19:10 og 01:15 voru svipaar, og m sj r mynd af spbkinni.

greinarmynd-5

tt Veurstofan hafimtt smilega vi una, er v ekki a neita a engan grunai a veur yri jafnslmt og raun bar vitni. Allgar frttir brust af lginni, annig a vel tkst til me stasetningu hennar. Skip kringum hana gfu hvergi meir en 8 vindstig um daginn. ljs kemur a eftir klukkan 12 eru engar frttir af vindi ea rstingi nrri lgarmijunni og ekki var vilit a sj hversu miki hndpkai fyrr en a var ori um seinan.

Trlega gengi mun betur a sp fyrir um veri me tkjum og tlum ntmans, en veurharka af essu tagi er venjuleg september (en alls ekki dmalaus) og nokkra snerpu arf hj spmnnum til a koma vivrunum til skila.

Ritstjrinn akkar Jni Gunnari Egilssyni fyrir myndatku af korti og spbk.


Sasta frsla | Nsta frsla

Bta vi athugasemd

Ekki er lengur hgt a skrifa athugasemdir vi frsluna, ar sem tmamrk athugasemdir eru liin.

Um bloggi

Hungurdiskar

Höfundur

Trausti Jónsson
Trausti Jónsson
Hfundur er veurfringur og hugamaur um veur.
Mars 2019
S M M F F L
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31            

Njustu myndir

  • w-blogg210319e
  • w-blogg210319d
  • w-blogg210319c
  • w-blogg210319b
  • w-blogg210319a

Heimsknir

Flettingar

  • dag (23.3.): 157
  • Sl. slarhring: 160
  • Sl. viku: 3233
  • Fr upphafi: 1763351

Anna

  • Innlit dag: 140
  • Innlit sl. viku: 2959
  • Gestir dag: 124
  • IP-tlur dag: 122

Uppfrt 3 mn. fresti.
Skringar

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband